Den Europæiske Unions L 340/2021

(4) EUT C 381 af 12.11.2020, s. 4.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/3

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1536

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 — C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF (9),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU (10),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 10.

(9) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/5

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1537

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (nu Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 — C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 12.

(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/7

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1538

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 — C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF (9),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af »Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer« til »Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer« (10),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af organets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 7.

(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.

(10) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.

(11) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/9

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1539

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 — C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for Det Europæiske Forskningsråd for gennemførelsen af organets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 30.

(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/11

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1540

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 47.

(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/13

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1541

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2019 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 46.

(9) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/15

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1542

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0220/2020) (2),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

—	der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2019 (COM(2020)0265),

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3), til Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater — status ved udgangen af 2019, med institutionernes svar (4), og til Revisionsrettens særberetninger,

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 — C9-0037/2021),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(2) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.

(4) EUT C 381 af 12.11.2020, s. 4.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/17

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1543

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III — Kommissionen,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

A.	der henviser til, at Unionens budget er et vigtigt instrument til at nå fælles politiske mål og i gennemsnit udgør 1,0 % af EU's bruttonationalprodukt eller 2,1 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og de samlede offentlige udgifter i Unionen;

der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer og evaluerer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet nået, efter interne og eksterne revisioner, og derved bekræfter den formelle rigtighed og resultaterne af Kommissionens udgifter med hensyn til valuta for pengene;

der henviser til, at dechargeproceduren for 2019 dækker et år præget af en politisk og institutionel overgang med valg til Europa-Parlamentet og en ny valgperiode, som begyndte den 2. juli 2019, og udnævnelsen af en ny Kommission, som tiltrådte den 1. december 2019, og som fastsatte nye politiske prioriteter såsom den europæiske grønne pagt, et øget fokus på digitalisering af Unionen samt beskyttelsen af Unionens værdier og EU-skatteydernes penge;

der henviser til, at udbruddet af det nye coronavirus (covid-19) ikke krævede nogen justeringer af de indberettede tal i Unionens årsregnskab for 2019; der imidlertid henviser til, at covid-19-udbruddet i 2020 og i de kommende år vil have betydelig global indvirkning og få store konsekvenser for Unionens budget, og til, at vi i denne forbindelse er nødt til meget nøje at fastslå, om Kommissionen har anvendt Unionens budget på effektiv og gennemsigtig vis, fordi gennemførelsen af Unionens umiddelbare responsinitiativer fra og med 2020 vil få indflydelse på anerkendelsen, målingen eller omklassificeringen af en række aktiver og passiver i Unionens regnskaber;

der henviser til, at Budgetkontroludvalget som en direkte konsekvens af udbruddet af det nye coronavirus (covid-19) ikke kunne tilrettelægge eller fuldt ud gennemføre alle sine planlagte aktiviteter i forbindelse med de sædvanlige kontroller af EU-institutionernes udgifter, dvs. dets undersøgelsesmissioner, offentlige høringer eller workshops, og derfor i endnu højere grad måtte forlade sig på Revisionsrettens arbejde;

Politiske prioriteter

fremhæver med hensyn til gennemførelsen af Unionens budget vigtigheden af at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og vigtigheden af at opfylde programprioriteter og -mål, som bidrager til at styrke europæisk integration og skabe en endnu tættere Union;

er bekymret over retsstatssituationen i visse medlemsstater og det økonomiske tab som følge af sådanne mangler; forventer, at Kommissionen anvender alle de instrumenter, den har til rådighed, til at suspendere, reducere og begrænse adgangen til EU-finansiering i sådanne tilfælde, herunder anvendelsen af forordningen om retsstatsprincippet; understreger, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder en effektiv tildeling og forvaltning af EU-midler; ser i denne forbindelse med stor tilfredshed på vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget; glæder sig over, at Kommissionen har påbegyndt sit arbejde med retningslinjer; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) allerede i sin dom utvetydigt har fastslået, at erklæringer, der indgår i Det Europæiske Råds konklusioner, ikke kan have forrang for eller ændre forordningens tekst;

minder om, at det kun er EU-Domstolen, der har mulighed for at ophæve forordningen eller dele heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til som »traktaternes vogter« at anvende forordningen fra den dato, hvor den trådte i kraft, og til at iværksætte retsstatsmekanismerne, når det er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i alle deres dimensioner; understreger, at forordningen trådte i kraft den 1. januar 2021; minder om, at Parlamentet kan holde Kommissionen ansvarlig for dens anvendelse af forordningen, herunder eventuelle uberettigede forsinkelser, gennem et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF; minder om, at denne forordning, der har til formål at beskytte Unionens midler, skal anvendes på alle forpligtelser og betalinger, samtidig med at den yder sikkerhed til de endelige modtagere og støttemodtagerne;

beklager, at gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i EU's medlemsstater i alt omfatter 292 rapporteringssystemer, hvilket gør dataene fragmenterede og usammenlignelige og forhindrer en effektiv anvendelse af kunstig intelligens og big data til at kontrollere midlerne; beklager, at mangler i validiteten og sammenligneligheden af data og indberetningsteknologier med forskellige grader af digitalisering fortsat i alvorlig grad vanskeliggør et samlet overblik over fordelingen af EU-midler og en effektiv kontrol med dem; beklager, at opdagelsen af misbrug, svig og underslæb i forbindelse med EU-midler som oftest er begrænset til tilfældige opdagelser, som Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret (»Revisionsretten«) gør i forbindelse med deres stikprøvebaserede revisioner eller OLAF's undersøgelser;

beklager, at ingen af rapporteringssystemerne for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken indeholder oplysninger om de endelige støttemodtagere, at offentliggørelse af disse oplysninger ikke er retligt påkrævet, og at ikke alle oplysninger om selskabernes reelle ejere er tilgængelige i de nationale centrale registre i alle medlemsstater; understreger, at et interoperabelt IT-system ikke blot vil muliggøre en tidligere og mere effektiv afsløring af misbrug, svig, uretmæssig tilegnelse af bevillinger, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre systemiske problemer, men også vil give mulighed for et samlet overblik over den reelle fordeling af EU-midler og potentielt utilsigtede koncentrationer i hænderne på nogle få oligarkiske eller endda kriminelle endelige modtagere; understreger, at manglen på oplysninger om ejerskabsstrukturer og reelle ejere af virksomheder og koncerner i væsentlig grad bidrager til uigennemsigtigheden i den nuværende fordeling af midlerne; understreger endnu en gang den afgørende betydning af omfattende, pålidelige og sammenlignelige data for en effektiv, virkningsfuld og rettidig kontrol med de europæiske udgifter og beskyttelsen af de europæiske skatteyderes penge;

minder om Parlamentets opfordring til Kommissionen om at foreslå en forordning om oprettelse af et sådant interoperabelt IT-system, der giver mulighed for rettidig, ensartet og standardiseret rapportering fra medlemsstaternes myndigheder om delt forvaltning, navnlig for så vidt angår den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene, med henblik på en tidligere afsløring af systemiske fejl og misbrug, som udtrykt i betænkningen om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2018; understreger, at et sådant system bør ajourføres automatisk med sammenlignelige og rettidige data for at sætte systemet i stand til at overvåge og kontrollere ved brug af kunstig intelligens og big data; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gøre offentliggørelsen af alle oplysninger om reelle ejere til et retligt krav som en forudsætning for anvendelsen af EU-midler;

fremhæver fordelene ved et sådant interoperabelt og digitalt system for medlemsstaternes myndigheder med hensyn til kontrol og overblik over de nationale parlamenter og regeringer for så vidt angår tildelingen, forvaltningen og fordelingen af de nationale skatteyderes penge i form af EU-midler; understreger, at digitaliseringen af Unionens rapportering, overvågning og revision burde have været foretaget for længst og er uundværlig i betragtning af den grænseoverskridende karakter af misbrug af midler, svig, uretmæssig tilegnelse af bevillinger, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre systemiske problemer; anerkender de forslag, som Parlamentet og Kommissionen fremsatte under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR), genopretnings- og resiliensfaciliteten, forordningen om fælles bestemmelser og den fælles landbrugspolitik;

beklager, at Rådet kun modvilligt deltog i forhandlinger om mulige kompromiser; beklager, at der blev vedtaget forskellige regler og rapporteringskrav i de forskellige retsakter; opfordrer indtrængende Kommissionen til uden unødig forsinkelse at foreslå en passende bestemmelse til indføjelse i finansforordningen;

minder om, at betænkningen om decharge for 2018 opfordrede Kommissionen til at forelægge dechargemyndigheden en liste over de samlede betalinger til alle selskaber, der er en del af Agrofert-koncernen, på tværs af alle medlemsstater og en liste over de 50 største individuelle modtagere (fysiske personer som reelle ejere af et selskab eller flere selskaber) pr. medlemsstat samt en liste over de 50 største modtagere (fysiske personer og juridiske personer samt fysiske personer som ejere af virksomheder) af EU-tilskud aggregeret på tværs af alle medlemsstater; anerkender Kommissionens gentagne forsøg på at udarbejde en sådan liste ved at anmode medlemsstaterne om oplysninger; beklager dybt, at Kommissionen frem til datoen for denne beslutning ikke har været i stand til at forelægge den ønskede liste, fordi medlemsstaterne ikke har leveret fuldstændige, pålidelige og sammenlignelige data; understreger, at dette illustrerer og understreger det presserende behov for et digitalt, interoperabelt rapporterings- og overvågningssystem for midler under delt forvaltning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge listen over de 50 største individuelle endelige modtagere samt en omfattende liste over alle de tilskud, som alle selskaber i Agrofert-koncernen har modtaget under delt forvaltning i alle medlemsstater fra 2014-2020, således som der er blevet anmodet om, uden yderligere unødig forsinkelse, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen ved at tilvejebringe de data, der er nødvendige for analysen og for udarbejdelsen disse lister;

10.

gentager sin opfordring til Kommissionen om:

—

at fjerne alle tekniske og juridiske hindringer for indsamlingen af data om virksomhedsstrukturer og reelt ejerskab og træffe foranstaltninger til at sikre en digital og interoperabel, standardiseret indsamling af oplysninger om modtagere af EU-midler, herunder om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte drager fordel af EU-midlerne, og deres reelle ejere

—

at indføre de nødvendige digitale systemer og instrumenter, som alle medlemsstater obligatorisk skal anvende, herunder, men ikke begrænset til, et fælles værktøj til datamining og risikoscore, som gør det muligt for Kommissionen, OLAF og, hvor det er relevant, EPPO at få adgang til og analysere sådanne oplysninger om modtagere af EU-midler (herunder deres reelle ejere) med henblik på kontrol og revision for at forbedre beskyttelsen af Unionens budget og EU-genopretningsinstrumentet, Next Generation EU, mod uregelmæssigheder, svig og interessekonflikter

—

fortsat at lægge den største vægt på en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, navnlig ved at indføre flerårige kontrolstrategier udformet med henblik på at forebygge, opdage og korrigere fejl, samt fortsat nøje at overvåge gennemførelsen af Unionens budget og straks tage skridt til at korrigere fejlene og inddrive de midler, som medlemsstater, finansielle formidlere eller endelige støttemodtagere har anvendt forkert;

11.

minder om, at Kommissionen oprettede systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) på grundlag af finansforordningens artikel 135 for at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og sikre, at virksomheder og reelle ejere, der er blevet dømt for svig, korruption eller andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, eller mod hvem i det mindste OLAF har udstedt retlige henstillinger til medlemsstaternes strafferetlige myndigheder pr. 1. januar 2016, ikke kan drage fordel af EU-midler; er af den opfattelse, at dette værktøj kan hjælpe EU-institutionerne og de nationale organer til bedre at kunne bekæmpe og forebygge korruption og svig i medlemsstaterne; beklager, at databasen kun indeholder nogle få økonomiske aktører (fem pr. februar 2021); betragter dette som et tegn på, at EDES ikke er gennemført korrekt;

12.

anmoder Kommissionen om at overveje at udvide anvendelsen af EDES til at indbefatte midler under delt forvaltning, der omfatter støttemodtagere med delt forvaltning, organer, der gennemfører finansielle instrumenter, og endelige modtagere, når den foreslår en revision af de finansielle regler, der gælder for Unionens almindelige budget (finansforordningen), under overholdelse af principperne om proportionalitet og hensigtsmæssighed; bemærker, at lovgivningsmæssige ændringer med henblik på udelukkelse fra alle EU-midler på tværs af forskellige udgiftsformer for støttemodtagere, der også er registreret inden for rammen af delt forvaltning, desuden skal indebære, at medlemsstaterne kan få direkte adgang til Kommissionens eget system og indsætte oplysninger om støttemodtagere på deres eget ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre øget interoperabilitet mellem de eksisterende, europæiske og nationale databaser og datamineringsværktøjer; konstaterer, at EDPS ikke ser nogen generelle databeskyttelsesproblemer i forbindelse med etableringen af en sådan interoperabilitet, men at det er nødvendigt med et klart retsgrundlag;

13.

opfordrer Kommissionen til:

—	at aflægge rapport til dechargemyndigheden om årsagerne til, at EDES kun indeholder meget begrænsede oplysninger

—

at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre EDES' virkemåde, gennemførelse og funktionsevne for at sikre, at alle økonomiske aktører, der opfylder kriterierne i finansforordningens artikel 136, stk. 1, litra c) -h), opføres på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere kriterierne med henblik på at mindske deres kompleksitet og øge deres anvendelighed i praksis

—	at forbedre sin anvendelse af dette værktøj med henblik på at forbinde den sorte liste med OLAF og EPPO og de nationale databaser og oprette et automatiseret system, der ajourfører denne database med pålidelige og rettidige oplysninger;

14.

mener, i tråd med Kommissionens bestræbelser, at det er af største vigtighed at ramme den rette balance mellem et lavt fejlniveau, hurtige betalinger, rimelige kontrolomkostninger og merværdien af Unionens budget;

15.

understreger den afgørende rolle, som Unionens politikker og instrumenter spiller for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne inden for områderne samhørighed, landbrug og udvikling af landdistrikter, forskning og innovation, indre anliggender og eksterne forbindelser, for fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse, for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt for opretholdelse og fremme af Unionens værdier, sikkerhed og retfærdighed for dens borgere både i Unionen og i resten af verden;

16.

glæder sig over, at Kommissionen som forvalter af Unionens budget på passende vis tilpasser sin fælles metode til de særlige forhold, der kendetegner risiko-, kontrol- og forvaltningsmiljøet inden for de forskellige udgiftsområder, med henblik på effektivt at opfylde sine rapporteringsforpligtelser og beskytte Unionens budget;

17.

påpeger, at artikel 61 i finansforordningen siden august 2018 har indeholdt en udvidet definition af interessekonflikter; understreger Kommissionens ansvar for at sikre, at disse bestemmelser gennemføres med behørig omhu i hele Unionen, og at alle former for interessekonflikter håndteres effektivt og virkningsfuldt under hele gennemførelsen af Unionens budget; understreger vigtigheden af tilgængelige offentlige oplysninger om de endelige modtagere af alle Unionens finansielle overførsler for at forebygge interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

18.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre en korrekt evaluering af de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at undgå interessekonflikter; glæder sig i denne forbindelse over retningslinjerne fra Kommissionen »Guidance on avoidance of conflicts of interest under the Financial Regulation« (Vejledning om undgåelse af interessekonflikter inden for rammerne af finansforordningen), som blev omdelt til medlemsstaterne i august 2020, og som har til formål at fremme en ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne om interessekonflikter og at øge bevidstheden om anvendelsen af disse regler, bl.a. i forbindelse med delt forvaltning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre disse retningslinjer og også dele oplysningerne om de revisioner, der er foretaget på disse områder, og eksempler på god praksis med både medlemsstaternes myndigheder og Budgetkontroludvalget;

19.

er bekymret over den mulige snævre fortolkning af artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fra det tjekkiske betalingsorgan (den statslige fond for landbrugsintervention), som mener, at den ikke finder anvendelse på medlemmerne af regeringen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afgive udtalelse om fortolkningen af nævnte artikel vedrørende nationale betalingsorganer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 overholdes og gennemføres i Den Tjekkiske Republik, og at den anvendes på alle betalinger fra Unionens budget, herunder direkte betalinger under den 1. søjle i den fælles landbrugspolitik, samt til at overvåge betalingsorganernes uafhængige funktion i denne henseende;

20.

minder om, at en række skandaler om fordeling og misbrug af EU-midler i lande som Bulgarien, Tjekkiet eller Slovakiet og Rumænien har udløst massive offentlige protester i de seneste måneder og år, og at EU-borgerne forventer af EU's institutioner, navnlig Kommissionen, at det sikres, at der sættes en stopper for denne dårlige forvaltning af offentlige midler;

21.

glæder sig over den nye organisationsstrategi for bekæmpelse af svig, som Kommissionen på OLAF's initiativ vedtog i april 2019 med det formål at øge Kommissionens viden om svig og dens analytiske kapacitet til at styre bekæmpelsen af svig, sikre samarbejde mellem afdelinger og forvaltningsorganer om bekæmpelse af svig og styrke det overordnede tilsyn med bekæmpelsen af svig; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opfølgningsrapport om effektiviteten af dens gennemførelse og de første resultater, der er opnået, og til at rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

22.

understreger, at Unionens finansielle ressourcer i lyset af FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten bør understøtte Unionens øgede prioriteter og ansvar; mener, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er af allerstørste betydning, og at der er behov for den stærkeste indsats på alle niveauer for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og misbrug af Unionens midler; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for Revisionsretten, OLAF og EPPO, og til fortsat at yde disse ressourcer sammen med stærk politisk støtte, så de kan udføre deres revisions-, undersøgelses- og retsforfølgningsaktiviteter til beskyttelse af Unionens finansielle interesser;

23.

bemærker samtidig, at den øgede anvendelse af finansielle mekanismer til at gennemføre Unionens politikker i tredjelande ved siden af Unionens budget risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger og udgifter; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at ydelsen af ekstern bistand sker på betingelse af overholdelse af retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig, at det er nødvendigt at sikre, at lande og tredjeparter og/eller fysiske personer, der tildeles eller har forbindelse til EU-midler, overholder centrale demokratiske værdier, overholder internationale menneskerettighedsstandarder og tilslutter sig principperne om ikkevold;

24.

minder om, at udviklings- og samarbejdspolitikken har til formål at udrydde fattigdom og mindske ulighed, og at midlerne udelukkende bør nå frem til de tilsigtede modtagere;

25.

understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) markerer en principiel udvikling i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; minder Kommissionen om den centrale rolle, som EPPO spiller med hensyn til at beskytte EU's genopretningsplan i de kommende år; opfordrer alle EU-medlemsstater til at tilslutte sig EPPO og udpege deres anklagere på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier;

26.

fremhæver underfinansieringen og underbemandingen af EPPO i dens opbygningsfase, men glæder sig over den store stigning i EPPO's budget og personale i forhold til det oprindelige forslag; gentager Parlamentets modstand mod personalenedskæringen i OLAF på grund af de stillinger, der overføres til EPPO, som for OLAF vil føre til en kumulativ nedskæring på 45 stillinger i 2023; opfordrer Kommissionen til at øge kapaciteten ved at se på personalesituationen for både EPPO og OLAF samt Eurojust igen; opfordrer Kommissionen og budgetmyndighedens to parter til at sikre, at OLAF's, EPPO's og Eurojusts budgetter forhøjes, således at de kan udføre deres opgaver fuldt ud;

27.

bemærker med bekymring, at der i perioden mellem januar 2015 og december 2019 ikke blev truffet nogen afgørelse af judicielle myndigheder efter OLAF's henstilling i 199 sager, og at der kun blev truffet afgørelse i 178 sager (1); opfordrer medlemsstaterne til at følge behørigt op på alle henstillinger fra OLAF;

28.

tilslutter sig anbefalingerne fra Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2019 og Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater og opfordrer kraftigt Kommissionen og andre relevante parter til at gennemføre dem så hurtigt som muligt og fremhæver samtidig nogle af de vigtigste og mest presserende anbefalinger nedenfor;

29.

er især bekymret over Revisionsrettens gentagne konklusioner om, at visse nationale revisionsmyndigheders eller attesterende organers arbejde anses for at være for fejlbehæftet og dermed upålideligt, hvilket bringer pålideligheden af data i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i fare; beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af de underliggende årsager til disse vedvarende svagheder i sit arbejde;

30.

beklager, at Kommissionen ikke kunne bidrage med meningsfuld indsigt i årsagerne eller de landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes myndigheder; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse nationale revisionsmyndigheder er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder, som Revisionsretten har påpeget; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis og på grundlag af denne analyse at rette klare, praktiske og umiddelbart gennemførlige horisontale og landespecifikke henstillinger til de nationale myndigheder som beskrevet mere detaljeret i de specifikke kapitler i denne beslutning;

31.

opfordrer Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod og afsætte øget personale og budget i Kommissionen til medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige eller upålidelige, hvor der er øget risiko for svig og korruption i relation til midler, navnlig de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO);

32.

opfordrer til, at anvendelsen af Arachne gøres til en forudsætning for medlemsstaternes anvendelse af EU-midler;

33.

understreger, at den fejlprocent, som Revisionsretten har beregnet, er en statistisk oversigt, der giver en praktisk enkelt indikator for lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens udgifter, men den giver ikke et differentieret billede af den forskellige karakter og alvor af de fejl, der indgår i den; anerkender, at Revisionsrettens metode er baseret på internationale revisionsstandarder, der omfatter efterprøvning af en tilfældig stikprøve af transaktioner, og at en repræsentativ stikprøve ikke udelukkende kan være risikobaseret; glæder sig over, at Revisionsretten opdeler sine stikprøver i højrisiko- og lavrisikotransaktioner; påskønner, at Revisionsretten allerede medtager specifikke eksempler på de konstaterede fejl; anmoder Revisionsretten om at medtage endnu mere detaljerede oplysninger med henblik på navnlig at give mere geografisk indsigt i landespecifikke problemer;

34.

beklager, at størstedelen af de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik er koncentreret i hænderne på nogle få modtagere i nogle medlemsstater, også hvor der skabes oligarkstrukturer, hvilket navnlig underminerer små landbrugere og landbosamfundene;

35.

minder om behovet for en mere retfærdig fordeling af midlerne under den fælles landbrugspolitik, som sikrer, at de fordeles på en sådan måde, at betalingerne pr. hektar mindskes, jo større bedriften/gården er;

36.

er bekymret over de rapporterede tilfælde af land grabbing i nogle medlemsstater og gentager sin opfordring til Kommissionen om at indføre et effektivt kontrolsystem, der kan sikre, at de eneste støttemodtagere, der har ret til midler under den fælles landbrugspolitik, er dem, der dyrker jorden, og at de ikke når frem til nogen støttemodtagere, der har erhvervet jorden ulovligt eller svigagtigt; gentager i denne forbindelse sin anmodning om en særlig klagemekanisme på EU-plan til støtte for landbrugere eller støttemodtagere, der f.eks. oplever uregelmæssigheder i forbindelse med land grabbing, forseelser begået af nationale myndigheder, pres fra kriminelle strukturer eller organiseret kriminalitet, eller personer, der udsættes for tvangsarbejde eller slavearbejde, således at de får mulighed for hurtigt at indgive en klage til Kommissionen, som Kommissionen bør undersøge hurtigst muligt (2);

37.

gentager sin bekymring over, at de uindfriede forpligtelser er fortsat med at vokse og nåede et rekordhøjt niveau på 298,0 mia. EUR ved udgangen af 2019 (i forhold til 281,2 mia. EUR i 2018); bemærker, at niveauet for betalingsbevillinger i de årlige budgetter har været bemærkelsesværdigt lavere end FFR-loftet i de seneste år, hvilket kan føre til højere betalingsbehov i fremtiden; glæder sig over, at Kommissionen medtog de anslåede fremtidige betalinger i forbindelse med de forhøjelser, der blev foreslået i 2020 som led i Unionens reaktion på coronaepidemien, i sit forslag til forordningen om FFR; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse i tilfælde af underudnyttelse og lave absorptionsgrader; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at indføre n+2-reglen for alle udgiftsområder og understreger behovet for, at andre perspektivinstrumenter erstatter n+3-reglen; anmoder igen Kommissionen om at øge den tekniske støtte til nationale, regionale eller lokale myndigheder, herunder civilsamfundsorganisationer og borgere, for at opnå bedre absorptionsgrader (3);

38.

minder om den voksende kløft mellem forpligtelser og betalinger og stigningen i størrelsen af Unionens budget (Revisionsrettens kortfattede sagsgennemgang »Uindfriede forpligtelser i EU-budgettet - en nærmere undersøgelse«), som også udgør en alvorlig udfordring for dechargemyndigheden; bemærker, at det langsigtede EU-budget steg fra 1 083 til 1 800 mia. EUR for 2021-2027, inklusive EU's genopretningsplan, Next Generation EU; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner med jævne mellemrum for at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og rapportere til dechargemyndigheden; understreger, at manglende imødekommelse af denne anmodning kan føre til afslag på decharge i proceduren for 2020;

39.

påpeger, at niveauet af betalingsbevillingerne i de årlige budgetter i de senere år har været bemærkelsesværdigt under FFR-loftet, hvilket kan føre til højere betalingsbehov i fremtiden og risikere at sætte budgettet under pres;

40.

beklager, at muligheden for at anvende de uudnyttede forpligtelsesbevillinger og frigjorte bevillinger under FFR til at tilbagebetale den gæld, der er opstået for at finansiere genopretningsplanen, ikke blev udnyttet;

41.

henleder opmærksomheden på, at de største finansielle risici, som EU-budgettet var eksponeret for i 2019, var forbundet med finansielle transaktioner i form af lån, der var dækket direkte af EU-budgettet (53,7%), og finansielle transaktioner, der var dækket af en EU-garantifond (46,3%); bemærker, at den samlede risiko dækket af EU-budgettet, når de mulige fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) også medtages, nåede op på 90,5 mia. EUR ved udgangen af 2019; opfordrer Kommissionen til at forelægge et samlet billede af den risiko, som EU-budgettet er eksponeret for, i sin årlige »beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget«, herunder den risiko, der skabes af EFSI-garantien og af alle fremtidige finansielle transaktioner;

42.

43.

bemærker, at Revisionsretten ønsker at bevæge sig i retning af attestationstilgangen; opfordrer Revisionsretten til at fortsætte sin egen stikprøvekontrol med henblik på at overvåge individuelle transaktioner;

44.

er bekymret over, at den nuværende personalesituation er utilstrækkelig til at håndtere det voksende EU-budget; understreger, at en forøgelse af den administrative kapacitet i Revisionsretten og i de relevante sekretariater i Europa-Parlamentet er absolut nødvendig; understreger, at hvis disse krav ikke opfyldes, kan det føre til afslag på decharge for 2020;

45.

opfordrer Revisionsretten til fortsat at analysere resultaterne af Unionens budget; bemærker, at en passende vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens indsats for at forbedre ansvarligheden er grundlaget for forsvarlig økonomisk forvaltning; fremhæver, at indikatorerne bør evaluere bestemte aktiviteters succes på en beskrivende og objektiv måde uden at udtrykke nogen politiske præferencer; fremhæver Revisionsrettens anbefaling om, at indikatorerne skal videreudvikles og afbalanceres bedre mellem input- og output- og resultat- og effektindikatorer; opfordrer Kommissionen til at reducere antallet af mål og indikatorer til et nærmere beskrevet sæt relevante og hensigtsmæssige resultat- og effektindikatorer, der bedst måler de opnåede resultater med hensyn til effektivitet og EU-merværdi af Unionens udgifter;

46.

godkender de forbehold, som generaldirektørerne for GD BUDG, GD RTD, GD AGRI, GD REGIO, GD EMPL, GD MARE, GD CLIMA, GD HOME, GD JUST, GD NEAR og GD REFORM har fremsat i deres årlige aktivitetsrapport; mener, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og medlemsstaterne, kun kan give de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed på de tilsvarende politikområder, hvis alle nødvendige korrektionsprocedurer gennemføres med succes;

Revisionsrettens revisionserklæring

47.

glæder sig over, at Revisionsretten har konstateret, at Unionens regnskab for 2019 var rigtigt, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2019;

48.

er bekymret over, at Revisionsretten for første gang i fire år har afgivet en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for regnskabet;

49.

bemærker imidlertid, at Revisionsretten medgiver, at den samlede fejlforekomst har ligget forholdsvis stabilt på 2,7 % i 2019 sammenlignet med 2,6 % i 2018, og understreger de positive elementer i Unionens udgifter, som Revisionsretten har skitseret, såsom udviklingen i naturressourcer og vedvarende resultater i forvaltningen;

50.

noterer sig, at de begrundelser, der gives for den afkræftende erklæring, er følgende: For så vidt angår Unionens udgifter er det Revisionsrettens konklusion, at fejlforekomsten hovedsagelig i godtgørelsesbaserede betalinger er gennemgribende, og at høje risikoudgifter i 2019 på grund af måden, hvorpå Unionens budget er sammensat og udvikler sig over tid, udgør mere end halvdelen af de reviderede udgifter (53,1 %), hvor den væsentlige fejl fortsat er til stede med en anslået fejlfrekvens på 4,9 % (sammenlignet med 4,5 % i 2018 og 3,7 % i 2017);

51.

bemærker, at Revisionsretten reviderede transaktioner til en samlet værdi af 126,1 mia. EUR (ud af 159,1 mia. EUR af Unionens samlede udgifter), og at »Naturressourcer« udgjorde den største andel (47,2 %) af Revisionsrettens samlede revisionspopulation, efterfulgt af »Samhørighed« (22,5 %) og »Konkurrenceevne« (13,2 %); gentager sit forslag om, at Revisionsretten både tager andelen af de samlede EU-udgifter og den fejlrelaterede risiko i betragtning, når den træffer afgørelse om fordelingen af den næste revisionsandel af populationen;

52.

noterer sig, at Revisionsretten i 2019 fremlagde specifikke fejlprocenter for tre FFR-udgiftsområder: »Konkurrenceevne« (4,0 %), »Samhørighed« (4,4 %), »Naturressourcer« (1,9 %), mens Revisionsretten for så vidt angår »Administration« anslår fejlforekomsten til at ligge under væsentlighedstærsklen; påpeger, at Revisionsretten konstaterede den højeste anslåede fejlforekomst i udgifterne under »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (4,4 %), og at udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« nåede op på en foruroligende fejlfrekvens på 4 % (i forhold til 2 % i 2018);

53.

anerkender, at den økonomiske forvaltning af Unionens budget er blevet forbedret med tiden, og at fejlforekomsterne i de seneste år er faldet til et interval, der ligger tættere på væsentlighedstærsklen på 2 %, undtagen på visse specifikke politikområder, f.eks. konkurrenceevne, som hovedsagelig forvaltes direkte af Kommissionen, hvor den anslåede fejlforekomst er fordoblet fra 2 % i 2018 til 4 % i 2019;

54.

noterer sig, at Revisionsretten ikke vurderede fejlforekomsten for udgiftsområder under FFR-udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab« og 4 »Et globalt Europa«; påpeger, at tilvejebringelsen af fejlprocenter ville gøre det muligt at sammenligne forskellige regnskabsår; beklager i denne forbindelse, at stikprøven for kapitel 7 og 8 er reduceret yderligere i forhold til de seneste år (fra 11 % i 2017 til 9,1 % i 2018 til 8,9 % i 2019 af de udgifter, der er omfattet af revisionen);

55.

opfordrer Revisionsretten til at fremlægge data om en fejlprocent for betalinger for hvert udgiftsområde i sin næste årsberetning; anmoder Revisionsretten om at udvide sit kapitel om »Administration« for at få en mere dybdegående analyse af alle institutioner; anmoder Revisionsretten om hurtigst muligt at efterkomme Parlamentets anmodning om en særlig uafhængig årsberetning om EU-institutionerne; glæder sig over Revisionsrettens overvejelser i denne henseende og håber, at de vil blive afspejlet i Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025;

56.

beklager, at Revisionsretten ikke kvalificerer de korrigerende foranstaltningers indvirkning på den samlede fejlforekomst, men kun på specifikke udgiftsområder; påpeger, at specifikke oplysninger om alle udgiftsområder i FFR ville være yderst værdifulde oplysninger for dechargemyndigheden; anmoder Revisionsretten om at kvalificere de korrigerende foranstaltningers indvirkning på den samlede fejlforekomst;

57.

henleder opmærksomheden på, at det generelle skøn over fejlforekomsten i Unionens budget, som det fremgår af Revisionsrettens revisionserklæring, hverken er et mål for svig, ineffektivitet eller spild, men at det er et skøn over de penge, der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger; bemærker, at Revisionsretten i 2019 rapporterede ni tilfælde af mistanke om svig, der blev konstateret under dens revisioner (også ni i 2018) til OLAF, hvoraf OLAF har indledt fem undersøgelser og besluttet ikke at indlede en undersøgelse i fire tilfælde;

58.

påpeger, at støtteberettigelsesfejl (dvs. ikkestøtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser og ikkestøtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere) ligesom i tidligere år i godtgørelsesbaserede betalinger, hvor udgifterne ofte er underlagt komplekse regler, igen var de vigtigste bidragydere til den anslåede fejlforekomst i 2019 for udgifter med høj risiko på 74 % (i forhold til 68 % i 2018);

59.

glæder sig over Revisionsrettens beslutning om i sin stikprøve at øge andelen af udgifter med høj risiko, som er væsentligt påvirket af en stadig stigende fejlprocent (4,9 % i 2019 mod 4,5 % i 2018 og 3,7 % i 2017); beklager, at fejlprocenten ikke er klart kvantificeret for så vidt angår betalingsrettighederne;

60.

beklager, at de oplysninger og indberetninger, som Kommissionen modtager fra medlemsstaternes myndigheder, ofte mangler data om konkrete resultater eller indeholder for optimistiske vurderinger; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens anslåede fejlforekomst påvirkes af dens særlige rolle som afspejlet i dens metode og af svagheder i den efterfølgende kontrol, som er en kritisk del af kontrolsystemet;

61.

er meget bekymret over, at de konstaterede fejl er tegn på mangler for så vidt angår den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har indberettet;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

62.

bemærker, at de disponible forpligtelsesbevillinger i det endelige budget i 2019 næsten blev udnyttet fuldt ud (med en procentsats på 99,4 %), mens udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var en smule lavere (98,5 %);

63.

bemærker vedtagelsen af tre ændringsbudgetter i 2019, som tilføjede 0,4 mia. EUR til forpligtelsesbevillingerne og 0,3 mia. EUR til betalingsbevillingerne, som vedrører følgende:

i)	ændringsbudget (ÆB) nr. 1/2019 opførte overskuddet på 1 802 988 329 EUR, der fulgte af gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2018, som indtægter på 2019-budgettet; dette beløb har reduceret medlemsstaternes årlige BNI-bidrag

ii)	ændringsbudget (ÆB) nr. 2/2019 gav yderligere 100 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Horisont 2020 og Erasmus+ som besluttet af Europa-Parlamentet og Rådet i deres aftale om budgettet for 2019

iii)

ændringsbudget (ÆB) nr. 3/2019 opførte de nødvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger til anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) på 293 551 794 EUR med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig som følge af naturkatastrofer, der fandt sted i disse medlemsstater i løbet af 2018;

64.

anerkender, at Kommissionen i betragtning af den flerårige karakter af dens udgifter og kontrolstrategier kan foretage korrektioner frem til afslutningen af finansieringsprogrammet; bemærker endvidere, at selv om fejl måtte blive opdaget i et givet år, korrigeres de i det pågældende eller efterfølgende år, efter at betalingen er foretaget, frem til afslutningen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vedblive med at udøve deres korrigerende beføjelser og Kommissionen til at anvende de tilsynsværktøjer, den har til rådighed, i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til de forskellige sektorspecifikke retsgrundlag, for i sidste ende at bringe den reelle risiko ved afslutningen et godt stykke under 2 % og tættere på 0 %;

65.

bemærker, at de korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen bekræftede, i 2019 beløb sig til 1,5 mia. EUR (25 % mere end i 2018) og hovedsagelig vedrørte fejl i tidligere års betalinger;

66.

er dybt bekymret over, at de uindfriede forpligtelser er fortsat med at vokse og nåede op på 298,0 mia. EUR ved udgangen af 2019 (i forhold til 281,2 mia. EUR i 2018); bemærker, at Revisionsretten har identificeret årsagerne til den fortsatte stigning, som f.eks. den samlede stigning i Unionens budget over tid; bemærker, at niveauet af betalingsbevillinger i de årlige budgetter har været markant lavere end FFR-loftet i de seneste år, hvilket kan føre til en højere efterspørgsel efter betalinger i 2022 og 2023 og udgøre en alvorlig risiko for EU-budgettets likviditet; noterer sig Kommissionens tilsagn om i forbindelse med den overordnede overførselsmanøvre at foretage en grundig analyse af, hvilke betalingsbevillinger der er behov for frem til årets udgang, med henblik på at forelægge et forslag for budgetmyndigheden, hvis der er behov for forstærkninger; opfordrer Kommissionen til at nedbringe de nuværende og forhindre yderligere uindfriede forpligtelser, til yderligere at forbedre sine finansielle prognoser og, hvor det er nødvendigt, at bistå landene med at finde frem til støtteberettigede projekter, navnlig dem med en klar europæisk merværdi, for at øge tempoet i absorptionsraten;

67.

bemærker med bekymring, at den samlede absorptionsrate for ESI-fondene (de europæiske struktur- og investeringsfonde) ifølge Revisionsretten var lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR, idet kun 40 % af de samlede ESI-tildelinger til den nuværende FFR (465 mia. EUR) var blevet udbetalt til medlemsstaterne ved udgangen af 2019 (i forhold til 46 % ved udgangen af 2012); noterer sig Kommissionens forklaring om, at den langsommere udnyttelsesgrad til dels skyldes den sene vedtagelse af forordningen om fælles bestemmelser, den tid myndighederne har brug for til at etablere et effektivt gennemførelsesprogram og overholdelsessystemer, og de ændringer, der er indført i forordningerne i programmeringsperioden 2014-2020, såsom det høje årlige forfinansieringsniveau og den nye regel for automatiske frigørelser (n+3); bemærker, at den samlede absorptionshastighed i 2019 var næsten præcis den samme som i 2018; er bekymret over absorptionsraternes lave niveau;

68.

minder om, at absorptionsraten udtrykker, i hvilket omfang de EU-midler, medlemsstaterne har fået tildelt, er blevet brugt på støtteberettigede projekter, hvilket er en af forudsætningerne for og indikationerne på en effektiv absorption i fremtiden; understreger i denne forbindelse, at projektudvælgelsesraten siden slutningen af 2018 stadig ligger foran den samme referenceperiode i 2007-2013; understreger endvidere, at næsten alle (99,2 %) af de samlede omkostninger på 350 mia. EUR var afsat til næsten 515 000 projekter ved udgangen af juni 2020;

69.

beklager, at der ikke tilvejebringes øget teknisk bistand for at forøge absorptionsraten i mange stater og også gøre det muligt at reducere efterslæbet af uindfriede forpligtelser (UF);

70.

bemærker, at det ved begyndelsen af 2019, efter at den igangværende FFR havde været gældende i fem år, kun var ca. 17 % af de samlede ESI-midler, som var forpligtet gennem de finansielle instrumenter under delt forvaltning, der var nået ud til de endelige modtagere; bemærker imidlertid, at 42 % af de beløb, der var bevilget til finansielle instrumenter, var stillet til rådighed til investeringer medio september 2020, og at 59 % af den kapital, der var til rådighed for finansielle instrumenter under delt forvaltning, var nået ud til de endelige modtagere; minder her om, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt skepsis over for Kommissionens stærke opbakning til de finansielle instrumenter;

71.

beklager, at årsrapporten for 2019 om de finansielle instrumenter under delt forvaltning blev offentliggjort efter den frist, der er fastsat i den relevante forordning (4); er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens rapportering om de finansielle instrumenter under delt forvaltning kun har begrænset relevans, fordi den årlige rapport bliver offentliggjort for sent;

72.

er bekymret over, at store uudnyttede årlige forfinansieringsbeløb fra ESI-fondene i lighed med tidligere år blev tilbageført til Unionens budget (7,7 mia. EUR i 2019) som formålsbestemte indtægter, hovedsagelig som følge af forsinkelser i gennemførelsen; påpeger, at 5,0 mia. EUR af dette beløb blev anvendt til at foretage betalinger af fordringer fra medlemsstaterne ud over det godkendte budget for året under de relevante budgetposter for ESI-fondene, hvilket har forhindret, at de kunne annulleres;

73.

anerkender, at delt forvaltning er afgørende for gennemførelsen af ESI-fondene, hvilket igen afhænger af et effektivt administrativt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne; understreger Revisionsrettens bemærkning om, at risikoen for fejl er høj for udgifter, der er underlagt komplekse regler; glæder sig over de betydelige forbedringer i denne henseende i de seneste ti år, bl.a. på grund af Kommissionens indsats, Revisionsrettens anbefalinger og Parlamentets henstillinger; tilskynder Kommissionen til at bevæge sig i retning af forenkling og en performanceorienteret tilgang;

74.

understreger, at de største finansielle risici, som Unionens budget var eksponeret for i 2019, var forbundet med finansielle transaktioner i form af lån, der var dækket direkte af Unionens budget (53,7 %), og finansielle transaktioner, der var dækket af en EU-garantifond (46,3 %); bemærker med beklagelse, at den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, ikke omfatter EFSI-relaterede transaktioner, og at den derfor ikke afspejler EU-budgettets reelle finansielle eksponering; fremhæver, at når de eventuelle fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) lægges til, nåede den samlede risiko båret af Unionens budget op på 90,5 mia. EUR ved udgangen af 2019;

75.

påpeger, at Unionen i stigende grad har gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen; minder om, at de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over Unionens budget, men som tjener samme EU-mål, på nuværende tidspunkt ikke hører under Revisionsrettens revisionsmandat; påpeger, at dette betyder, at Revisionsretten ikke er i stand til at give et fuldstændigt overblik over forbindelserne mellem EIB-Gruppens operationer og Unionens budget; anmoder om, at der indgås et aftalememorandum mellem EIB og Parlamentet for at forbedre Parlamentets adgang til EIB's dokumenter og data vedrørende strategiske retningslinjer og finansieringspolitikker med henblik på at styrke EIB's ansvarlighed;

76.

minder om, at artikel 287, stk. 3, i TEUF definerer Revisionsrettens revisionsbeføjelser i forhold til EIB; minder om, at Revisionsretten har beføjelse til at revidere EIB's aktiviteter i forbindelse med forvaltning af Unionens udgifter og indtægter; minder om, at revisionsudvalget har beføjelse til at revidere EIB's aktiekapital i henhold til artikel 12 i protokol nr. 5 (EIB's vedtægter); minder om, at artikel 308, stk. 3, i TEUF giver Rådet mulighed for at ændre protokollen om vedtægterne for EIB ved simpel afgørelse uden en fuldstændig revision af traktaten; fremhæver den øgede betydning under den nye FFR af EU-garantier og andre finansielle instrumenter, der forvaltes af EIB; opfordrer derfor Rådet til at ændre artikel 12 i protokol nr. 5 for at give Revisionsretten en rolle i revisionen af EIB's aktiekapital; bemærker, at den nuværende trepartsaftale mellem Kommissionen, EIB og Revisionsretten om revision af transaktioner, der finansieres eller støttes via Unionens budget, udløb i 2020; opfordrer på det kraftigste Kommissionen, Revisionsretten og EIB til at styrke Revisionsrettens rolle og yderligere styrke dens revisionsbeføjelser i forbindelse med EIB's aktiviteter ved fornyelsen af trepartsaftalen om reglerne for magtanvendelse; støtter Revisionsrettens anmodning om at revidere EIB's operationer uden for EU-budgettet; opfordrer endvidere Revisionsretten til at udarbejde anbefalinger om resultaterne af EIB's eksterne långivningsaktiviteter;

77.

bemærker, at pengepolitikken medførte et fald i den lange rente, der anvendes til at værdiansætte forpligtelser vedrørende personaleydelser (diskonteringssatsen), som for første gang blev negativ, hvilket førte til en betydelig stigning på 17,2 mia. EUR i forpligtelserne i Unionens budget ved årets udgang; forventer, at denne tendens fortsætter, efterhånden som ECB forfølger sin lempelige pengepolitik, og anmoder om, at der træffes passende forsigtighedsforanstaltninger;

78.

understreger vigtigheden af strengt at overvåge den eventuelle risiko for korruption og svig i forbindelse med store infrastrukturprojekter; opfordrer til, at der finansieres grundige og uafhængige forudgående og efterfølgende vurderinger af projekter;

79.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at forbedre både kvaliteten og antallet af kontroller og til at udveksle bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af svig;

Henstillinger

80.

opfordrer Kommissionen til:

—

at følge nøje med i betalingsbehovene, udarbejde mulige scenarier med konkrete løsninger med det i mente, at Unionen ikke har lov til at køre med budgetunderskud, og træffe foranstaltninger inden for sine institutionelle beføjelser for at sikre, at der er betalingsbevillinger til rådighed, under hensyntagen til risikoen for utilstrækkelige betalingsbevillinger og de ekstraordinære behov, der opstår som følge af covid-19-pandemien

—	under den næste FFR fortsat at udarbejde en årlig rapport om de finansielle instrumenter under delt forvaltning, også om de enkelte instrumenter

—	at give et komplet billede af den risiko, som Unionens budget er eksponeret for, i sin årlige beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget, herunder den risiko, der skabes af EFSI-garantien og af alle relaterede fremtidige finansielle transaktioner

—	i lyset af covid-19-krisen at revurdere, om de eksisterende mekanismer til at mindske EU-budgettets eksponering for risiko er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og gennemgå måltilførselssatserne for de garantifonde, der dækker garantierne fra Unionens budget

—	at fremlægge årlige rapporter om, hvordan vedvarende lave, ultralave og negative rentesatser kan påvirke Unionens budget;

81.

anmoder Rådet om sammen med Europa-Parlamentet at:

—	opfordre EIB til at sætte Revisionsretten i stand årligt til at revidere den formelle rigtighed og de aspekter vedrørende performance i forbindelse med finansieringsaktivitet, som ikke er omfattet af et specifikt EU-mandat; mener, at dette kunne sikres parallelt med fornyelsen af trepartsaftalen;

EU-budgettets resultater

82.

glæder sig over Revisionsrettens første særskilte og fuldstændige beretning om EU-budgettets resultater — status ved udgangen af 2019 og opfordrer Revisionsretten til fortsat at udarbejde og videreudvikle denne beretning i de kommende år; gentager sit standpunkt om, at der er behov for et stærkere fokus på performance, uden at det nuværende niveau af kontrol med overholdelse og overensstemmelse reduceres; understreger, at performanceresultater ikke bør føre til generaliseringer, men snarere til landespecifikke henstillinger; bemærker, at passende risikoanalyser og henstillinger om handling til Unionens politiske beslutningstagere er et vigtigt grundlag for den politiske beslutningstagning; mener, at indikatorerne bør evaluere bestemte aktiviteters succes på en beskrivende og objektiv måde uden at udtrykke nogen politiske præferencer; opfordrer Revisionsretten til at fokusere resultatvurderingerne på at opnå europæisk merværdi og en effektiv anvendelse af Unionens skattepenge;

83.

understreger, at formålet med oplysninger om resultater er at give en indikation af, om Unionens politikker, projekter og programmer når deres mål effektivt og produktivt; foreslår, at resultatoplysningerne, hvis der er behov for forbedringer, anvendes til at præge processen med at udforme nødvendige korrigerende foranstaltninger, og at deres gennemførelse overvåges løbende; understreger, at resultaterne af Unionens midler og politikker er meget vanskelige at måle og kræver forskellige definitioner og målrettede indikatorer for de forskellige udgiftsområder og fonde; er af den opfattelse, at centrale resultatindikatorer på en omfattende måde bør måle resultaterne af programmer ved hjælp af en analytisk metode uden at tilkendegive politiske præferencer; er enig i Revisionsrettens konklusion om, at indikatorerne generelt skal forbedres, og at der skal findes en bedre balance mellem input- og output- og resultat- og effektindikatorer; anmoder Kommissionen om at strømline rapporteringen om resultater ved at reducere antallet af mål og indikatorer til et mindre sæt relevante og hensigtsmæssige resultat- og effektindikatorer, der bedst måler de opnåede resultater med hensyn til effektivitet, sparsommelighed og produktivitet og EU-merværdi af Unionens udgifter;

84.

understreger, at Revisionsretten mener, at Kommissionen har tilfredsstillende procedurer for udarbejdelse af sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programgennemførelsesoversigt; er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør fortsætte med at rapportere om programmernes resultater efter udløbet af en FFR-periode, i det mindste så længe der foretages betydelige betalinger i forbindelse med en given FFR-periode;

85.

glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen er begyndt at foretage systemiske resultatvurderinger og -analyser, der fører til konklusioner om opfyldelsen af programmålene; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten betragter dette som et væsentligt positivt skridt hen imod en klarere og mere gennemsigtig og omfattende årlig rapportering om programperformance;

86.

tilskynder kraftigt Kommissionen til fortsat at forbedre pålideligheden og tilgængeligheden af resultatoplysninger som et vigtigt redskab til at vurdere programmernes succes; mener, at dette bør omfatte formidling af indhøstede erfaringer fra Udvalget for Forskriftskontrol, navnlig erfaringer vedrørende udformning og metodologi;

87.

er bekymret over Revisionsrettens vurdering af, at overvågningsdataene fra medlemsstaterne, som Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne er baseret på, ikke er fuldt pålidelige;

88.

støtter kraftigt anbefalingen om, at Kommissionen bør forbedre forklaringerne vedrørende fastlæggelsen af mål og understøttende data; mener, at målene bør være specifikke og ambitiøse, men realistiske og samtidig målbare på grundlag af pålidelige data; understreger samtidig, at resultat- og effektindikatorer er bedre egnede til resultatmåling og giver mulighed for en bredere effektmåling end input- og outputindikatorer;

89.

glæder sig over, at Kommissionen i de årlige programerklæringer dokumenterer indikatordata og indikatorbasislinjer, delmål og mål, der måler fremskridt med hensyn til programmernes generelle og specifikke målsætninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse indikatorbasislinjer, delmål og mål, som ikke kunne være blevet opfyldt uden EU-finansiering, og som repræsenterer EU-merværdi, koncentreres om opnåelsen af en sådan EU-merværdi;

90.

opfordrer Kommissionen til i sine performancerapporter at medtage en mere omfattende analyse af programmernes effektivitet og sparsommelighed (omkostningseffektivitet), når der foreligger oplysninger, og en mere systematisk analyse af de væsentlige eksterne faktorer, der påvirker programmernes performance, klare vurderinger af alle de performanceindikatorer, der rapporteres om, for at angive, om de er på rette vej til at nå deres mål, samt klare og afbalancerede performancevurderinger, der dækker alle programmålene tilstrækkeligt detaljeret; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe disse foranstaltninger i forbindelse med den næste dechargeprocedure for 2020 på grund af alle de programmer, der er blevet vedtaget i forbindelse med covid-19-krisen;

91.

understreger, at forsvarlig økonomisk forvaltning i henhold til finansforordningen indebærer effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, og at Kommissionen bør sikre, at der fokuseres på alle tre elementer; bemærker endvidere, at de internationale revisionsretningslinjer for performance nu også omfatter elementer såsom ligestilling, miljø og etik, og opfordrer Kommissionen til at udvide sine vurderinger ved også at se på disse områder;

92.

noterer sig, at Revisionsretten vurderede, om programmerne på alle de vigtigste områder af EU-budgettet var »på rette vej« med hensyn til at nå deres mål:

93.

Konkurrenceevne: glæder sig over, at der for så vidt angår EU's forskningsprogram, Horisont 2020, ikke er nogen tegn på mangelfuld performance, og at eksemplerne på vellykkede projekter er talrige; glæder sig over, at programmet ifølge Revisionsretten giver EU-merværdi i kraft af dets unikke og paneuropæiske karakter;

94.

Samhørighed: beklager, at kun lidt over en tredjedel af indikatorerne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden viser rettidige fremskridt, selv om Kommissionen og medlemsstaterne allerede havde revideret de oprindelige mål for 2014-2020. Inden covid-19-krisen brød ud, var det sandsynligt, at de fleste beskæftigelses- og uddannelsesmål ville være blevet opfyldt i 2020, men fremskridtene med hensyn til FoU, fattigdom og social inklusion haltede bagefter; beklager, at Kommissionens egne data om resultater på dette politikområde viser, at programmerne ikke lever op til de oprindelige forventninger;

95.

Naturressourcer: beklager, at en væsentlig svaghed er, at resultatindikatorerne for perioden 2014-2020 ikke er baseret på en detaljeret interventionslogik for ydelse af finansiel støtte under den fælles landbrugspolitik. For eksempel har direkte betalinger til landbrugere reduceret svingningerne i landbrugernes indkomster, men de er ikke rettet mod at hjælpe landbrugerne med at opnå en rimelig levestandard; beklager, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik anses for at have en utilstrækkelig indvirkning på klimaforandringerne;

96.

Sikkerhed og medborgerskab: bemærker, at det ikke fremgår af Kommissionens rapportering, om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden gør gode fremskridt hen imod dens mål, men at de tilgængelige oplysninger peger på dens relevans og EU-merværdi; bemærker, at indikatorerne for integration og lovlig migration viser dens resultater i et positivt lys, også fordi langsigtede effekter (såsom forskelle mellem indvandreres og EU-borgeres jobudsigter) endnu ikke kan vurderes;

97.

Et globalt Europa: bemærker, at Kommissionen ikke giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en solid resultatvurdering af to finansieringsinstrumenter, nemlig et til samarbejde med udviklingslandene og et andet til forbindelserne med EU's sydlige og østlige nabolande; glæder sig over, at indikatorerne ikke desto mindre viser en positiv tendens med hensyn til fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, ligestilling mellem kønnene og menneskelig udvikling, og giver udtryk for bekymring over den forværrede tendens med hensyn til konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet;

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport

98.

bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger, der blev gennemført i 2019, ifølge Kommissionen beløb sig til 161 mia. EUR: med 81 mia. EUR afsat til udgiftsområde 1, fordelt på udgiftsområde 1a »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« (14 % af det samlede budget) og udgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (35 % af det samlede budget), 59 mia. EUR til udgiftsområde 2 »Bæredygtig vækst: naturressourcer« (37 % af det samlede budget), 4 mia. EUR til udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab«, 12 mia. EUR til udgiftsområde 4 »Et globalt Europa« og 6 mia. EUR til Kommissionens »Administrationsomkostninger« under udgiftsområde 5;

99.

bemærker, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2019 rapporterede om en risiko ved betaling på 2,1 %, hvilket ligger inden for Revisionsrettens anslåede fejlforekomst; bemærker, at hvad angår de tre vigtigste udgiftsområder (FFR-udgiftsområde 1a: Konkurrenceevne, 1b: Økonomi, social og territorial samhørighed og udgiftsområde 2: Naturressourcer) ligger Kommissionens egne anslåede fejlforekomster inden for Revisionsrettens intervaller;

100.

bemærker, at udgifterne fra Unionens budget i 2019 beløb sig til 147 mia. EUR, fordelt på mere end 240 000 betalinger; påpeger, at 71 % af budgettet blev gennemført ved delt forvaltning, og at resten blev brugt enten direkte af Kommissionen (22 %) eller indirekte i samarbejde med bemyndigede enheder (7 %);

101.

bemærker, at Kommissionen anslår, at klimarelaterede udgifter i 2019 beløb sig til 35 mia. EUR, dvs. 21 % af Unionens budget, og at Unionens budget kumulativt i perioden 2014-2020 vil have bidraget med 211 mia. EUR, dvs. 19,8 % af de samlede udgifter, til klimamålene, hvilket ligger en anelse under det oprindelige mål på 20 % på grund af lavere bidrag i periodens første år; opfordrer Kommissionen til at gøre sit bedste for at øge de klimarelaterede udgifter for perioden 2014-2020 med henblik på at nå langt mere ambitiøse mål for perioden 2021-2028;

102.

bemærker, at 11 af Kommissionens 50 generaldirektører afgav en erklæring med forbehold i deres årlige aktivitetsrapporter for 2019 med i alt 18 forbehold (i forhold til 40 forbehold fra 20 afdelinger i 2018); påpeger, at Kommissionen for så vidt angår 17 forbehold anvendte en ny de minimis-regel, og at Kommissionen ikke længere anså disse forbehold for at være meningsfulde;

103.

bemærker, at de bekræftede korrigerende foranstaltninger ifølge Kommissionen beløb sig til 1,5 mia. EUR i 2019 (25 % højere end i 2018); påpeger, at nogle medlemsstater har set langt mere betydelige korrektionsbeløb end andre; opfordrer Kommissionen til at tilpasse sin revisionsstikprøve med henblik på at medtage disse lande hyppigere i sin regelmæssige kontrol;

104.

bemærker, at Kommissionens skøn for 2019 over den samlede risiko ved afslutningen var på 0,7 % af de relevante udgifter (i forhold til 0,8 % i 2018); bemærker, at Kommissionen på grund af den større risiko ved betaling i forbindelse med samhørighedsudgifter vurderede, at den samlede risiko ved betaling var højere end i de foregående år, nemlig 2,1 % for 2019 (i forhold til 1,7 % i 2018), men da de anslåede fremtidige korrektioner også var højere (1,4 % i forhold til 0,9 % i 2018), nåede Kommissionen frem til en stabil risiko ved afslutningen, og med et skøn over risikoen ved afslutningen på under 2 % vurderede Kommissionen, at dens flerårige kontrolsystemer sikrede en effektiv beskyttelse af Unionens budget; påpeger endvidere, at udgifterne med risiko ved betaling over væsentlighedstærsklen ifølge Kommissionens eget skøn var meget høje, nemlig 67 mia. EUR;

105.

bemærker, at Kommissionen mente, at dens flerårige kontrolsystemer sikrede en effektiv beskyttelse af Unionens budget; noterer sig, at Kommissionen opdeler sin portefølje for 2019 i lag med lavere risiko og højere risiko ved anvendelse af kriterier, som også er anerkendt af Revisionsretten, og som er relateret til finansieringens art, navnlig forskellen mellem forholdsvis komplekse, godtgørelsesbaserede ordninger (udgifter med højere risiko med en risiko ved betaling på over 2 %) og rettighedsbaserede betalinger med mindre fejlrisiko (udgifter med lavere risiko med en risiko ved betaling på under 2 %); påpeger endvidere, at Kommissionen anslår, at udgifterne med højere risiko beløber sig til 67 mia. EUR (46 %), hvilket påvirker en mindre del af budgettet end udgifterne med lavere risiko, som beløber sig til 80 mia. EUR (54 %); opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en ambitiøs handlingsplan med foranstaltninger, der gør det muligt at reducere disse risici betydeligt;

106.

anmoder om, at Kommissionen sikrer, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er fuldstændigt pålidelig og ikke er baseret på fremskrivninger;

107.

beklager navnlig, at Revisionsretten igen var nødt til at rapportere om bekymringer med hensyn til pålideligheden af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport på samhørighedsområdet på grund af mangler i revisionsmyndighedernes arbejde og de konstaterede problemer vedrørende de restfejlforekomster, der blev indberettet i GD EMPL og GD REGIO's årlige aktivitetsrapporter;

108.

er uenig i den måde, Kommissionens evaluerer sin metode til beregning af fejlprocenten; selv om det erkendes, at de risici ved betalinger, som Kommissionen anvender i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, er tættest på Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten, skal det bemærkes, at vigtige elementer betyder, at Revisionsrettens og Kommissionens fejlforekomst varierer betydeligt; gentager derfor sin anmodning til Kommissionen om at tilpasse dens metode til den, der anvendes af Revisionsretten, og til kun at forelægge budgetkontrolmyndigheden én fejlforekomst, der svarer til risikoen ved betaling (fejlforekomst ved betaling); opfordrer Kommissionen til særskilt at offentliggøre et skøn over de fremtidige korrektioner (restfejlfrekvens); opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en sammenhængende terminologi i alle GD'er, når den aflægger rapport om disse to overslag;

109.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskaffe pålidelige data fra medlemsstaterne vedrørende fejlforekomsten ved betaling; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foretage passende justeringer, hvis der konstateres mangler i medlemsstaternes kontrol;

110.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten for så vidt angår Kommissionens eget skøn over risikoen ved betaling har fremhævet visse spørgsmål i teksten nedenfor vedrørende specifikke FFR-udgiftsområder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på disse undersøgelsesresultater med konkrete foranstaltninger:

—	»Konkurrenceevne«: De efterfølgende revisioner omfattede ikke primært betalinger eller afregninger foretaget i det år, der er omfattet af revisionserklæringen, og det blev konstateret, at de ikke altid var pålidelige

—

»Naturressourcer«: Den kontrol, som er afspejlet i medlemsstaternes statistikker, registrerede ikke alle fejl, og Kommissionen var derfor nødt til at foretage justeringer, selv om Kommissionens justeringer generelt var baseret på faste satser, og der var begrænsninger med hensyn til pålideligheden af godkendelsesorganernes arbejde

—	»Samhørighed«: Revisionsmyndighedernes kontrol var ikke altid pålidelig

—

»Et globalt Europa«: Der var et utilstrækkeligt antal kontroller på stedet i de lande, hvor projekterne gennemføres, utilstrækkelig dækning af relevante aspekter af udbudsprocedurerne, en bred mulighed for at vurdere virkningen af individuelle fejl og mangel på substanstest af transaktioner, der allerede er kontrolleret af andre; opfordrer Revisionsretten til at øge antallet af stikprøvekontroller med en risikobaseret tilgang, således at der i dens beretninger om fejlforekomster lægges større vægt på de områder, hvor der er størst sandsynlighed for, at der opstår problemer;

111.

noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionens resultatrapportering bliver mere afbalanceret, og at både den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne supplerer dens rapportering om programresultater, herunder oplysninger om tilbagestående områder og vedvarende udfordringer for programmerne;

112.

tilskynder Kommissionen og Revisionsretten til at fremskynde dechargeproceduren til n+1;

113.

opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme en bedre kønsbalance og en tilgang baseret på kønsbudgettering i de tildelte midler;

Indtægter

114.

noterer sig, at de samlede indtægter for 2019 beløb sig til 163,9 mia. EUR;

115.

minder om, at de fleste indtægter (88 %) kommer fra de tre kategorier af egne indtægter:

—	Egne indtægter, der er baseret på bruttonationalindkomsten (BNI), tegner sig for 64 % af Unionens indtægter, som skaber ligevægt i Unionens budget, efter at indtægterne fra alle andre kilder er blevet beregnet (hver medlemsstat bidrager forholdsmæssigt i henhold til sin BNI)

—	Traditionelle egne indtægter tegner sig for 13 % af Unionens indtægter, herunder importtold opkrævet af medlemsstaterne (Unionens budget modtager 80 % af det samlede beløb, medlemsstaterne tilbageholder de resterende 20 % til dækning af opkrævningsomkostninger)

—	De momsbaserede egne indtægter tegner sig for 11 % af Unionens indtægter (bidragene under denne egen indtægt beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på medlemsstaternes harmoniserede momsberegningsgrundlag);

116.

glæder sig over, at Kommissionens arbejde med Unionens finansielle programmering og budget, som blev indledt før og i løbet af 2019, førte til indførelsen af en retligt bindende tidsplan for nye EU-dækkende indtægtsstrømme eller »egne indtægter«, der har til formål at tilbagebetale fælles europæisk låntagning; minder om, at bruttonationalindkomstbidrag (BNI-bidrag) er dominerende i EU-budgettet; understreger, at nye egne indtægter medfører en reduktion af andelen af nationale BNI-baserede bidrag til finansieringen af Unionens årlige budget og derfor ikke bidrager til en samlet forhøjelse af EU-budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en diversificering af budgettets indtægtskilder for at sikre, at Unionen reelt bliver uafhængigt af medlemsstaternes bidrag, samtidig med at budgettet til Unionens programmer øges betydeligt;

117.

bemærker, at indtægterne også omfatter beløb modtaget fra andre kilder (den væsentligste er bidrag og tilbagebetalinger forbundet med EU-aftaler og -programmer (8 % af Unionens indtægter) såsom indtægter fra regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL og tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer);

118.

ser med tilfredshed på Domstolens beslutning om i forbindelse med undersøgelsen af de interne kontrolsystemer at vurdere de EU-foranstaltninger, der er truffet for at mindske toldgabet, som kan påvirke de afgiftsbeløb, som medlemsstaterne har fastsat, og afbøde risikoen for, at de traditionelle egne indtægter ikke er fuldstændige;

119.

er bekymret over de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i medlemsstaternes opkrævning af traditionelle egne indtægter, navnlig i forvaltningen af de fastlagte toldafgifter, som de nationale myndigheder endnu ikke har opkrævet; bemærker, at der i de medlemsstater, som Revisionsretten har besøgt, navnlig blev konstateret forsinkelser med hensyn til anmeldelse af toldskyld, sen håndhævelse af inddrivelsen heraf og utilstrækkelig dokumentation til bekræftelse af, at de toldafgifter, der blev indført i regnskaberne, var korrekte;

120.

noterer sig manglerne i medlemsstaternes forvaltning af endnu ikke opkrævede toldafgifter, således som det blev rapporteret i 15 af de 27 inspektionsrapporter om traditionelle egne indtægter, som Kommissionen udsendte i 2019; er af den opfattelse, at inspektionsresultaterne i 10 af disse 15 rapporter, der blev klassificeret som systematiske, bør stilles til rådighed for medlemmerne af Parlamentets relevante udvalg;

121.

bemærker med bekymring, at Kommissionens inspektioner af traditionelle egne indtægter og Revisionsrettens arbejde kastede lys over to primære svagheder i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet; peger på det betydelige tab af indtægter for Unionen og opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at tage fat på disse problemer meget hurtigt:

—	manglen på en EU-dækkende harmonisering af udførelsen af toldkontrol til mindskelse af risikoen for for lavt ansatte indførsler i hele toldunionen og

—	medlemsstater, der ikke er i stand til at udpege de mest risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner;

122.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin undersøgelse af de interne kontrolsystemer både i Kommissionen og i medlemsstaterne konstaterede mangler i de enkelte kategorier af egne indtægter; er bekymret over, at 24 af de 28 medlemsstater ifølge Kommissionens vurdering havde delvis tilfredsstillende eller utilfredsstillende kontrolstrategier rettet mod risiciene for undervurdering, hvilket fik Revisionsretten til at udpege væsentlige svagheder i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet;

123.

påpeger med stor bekymring, at der i hele toldunionen kun er begrænsede foranstaltninger med henblik på at identificere og udvælge de mest risikofyldte importører til efterfølgende revisioner, fordi der ikke findes en tilgængelig EU-dækkende database, der omfatter alle de indførsler, som de økonomiske aktører foretager;

124.

anerkender imidlertid, at Kommissionen har taget vigtige skridt, der gør det nemmere at identificere de mest risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner, ved at markere transaktioner, der anses for at udgøre en finansiel risiko i henhold til afgørelsen om kriterier for finansielle risici, og opdatere vejledningen om toldrevision;

125.

glæder sig over, at Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne om at finde løsninger til identifikation af importører, der opererer i andre medlemsstater end den, hvor de har deres hovedsæde; opfordrer den til at gøre yderligere fremskridt, når en EU-dækkende database, der omfatter al import, er fuldt tilgængelig;

126.

bemærker, at ud af de samlede momsforbehold, der havde haft en udestående beregning af momsgrundlaget i en periode på ti år eller mere, og de samlede antal punkter vedrørende traditionelle egne indtægter, der havde været udestående i mere end fem år fra tidspunktet for Kommissionens inspektion, var kun 15 % af momsforbeholdene og 34 % de udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter længerevarende;

127.

påpeger, at ud af otte længerevarende udestående momsforbehold, som Kommissionen havde fremsat, og som Revisionsretten havde undersøgt, vedrørte fem af dem traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater på grund af en mulig manglende overholdelse af momsdirektivet;

128.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionen forbedrer sin risikovurdering i forbindelse med planlægningen af inspektionerne og bestræber sig fortsat på at afslutte længerevarende udestående punkter hurtigt, hvilket også afhænger af medlemsstaternes samarbejde;

129.

bemærker med bekymring, at det i forbindelse med Revisionsrettens kontrol af 54 af 122 længerevarende udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter kom frem, at Kommissionens opfølgning på og afslutning af disse punkter tog for lang tid, hvilket er udtryk for svagheder i opfølgningen på de konstaterede mangler vedrørende traditionelle egne indtægter i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere et opfølgningssystem, hvormed udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter prioriteres alt efter vigtighed (enten med hensyn til finansiel indvirkning eller, i tilfælde af ikkefinansielle mangler, systemisk betydning), og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

130.

minder om, at Kommissionen som led i den flerårige BNI-kontrolcyklus undersøger, hvorvidt de procedurer, medlemsstaterne anvender til at udarbejde deres nationalregnskaber, er i overensstemmelse med ENS 2010, og hvorvidt BNI-dataene er sammenlignelige, pålidelige og fuldstændige; noterer sig, at afslutningen af kontrolcyklussen gav anledning til nye, mere specifikke forbehold, såsom et forbehold, der gør det muligt at revidere medlemsstaternes BNI-data, så der kan indarbejdes et mere præcist skøn over de multinationale selskabers forsknings- og udviklingsaktiver, et skøn, der vanskeliggøres af globaliseringen og af, at sådanne aktiver nemt kan flyttes over grænserne (Kommissionen vil frem til september 2022 sammen med medlemsstaterne fortsætte med at vurdere, om de multinationale selskabers forsknings- og udviklingsaktiver er korrekt værdiansat i medlemsstaternes nationalregnskaber);

131.

er dybt bekymret over det ikkekvantificerbare forbehold, som GD BUDG bibeholdt for 2019, og hvori det anføres, at svig som følge af undervurdering delvist flyttede til andre medlemsstater, hvilket i et vist omfang påvirkede opkrævningen af traditionelle egne indtægter i afventning af den endelig kvantificering; bemærker, at Kommissionen har foretaget inspektioner af undervurdering i alle medlemsstater og kontrolleret, hvordan medlemsstaterne har organiseret sig med henblik på at løse problemer med undervurdering, navnlig i forbindelse med tekstiler og sko fra Kina; bemærker, at medlemsstaternes finansielle ansvar for tab af traditionelle egne indtægter udtrykkeligt er blevet adresseret under disse inspektioner og i de tilhørende rapporter; bemærker, at Kommissionen vil følge op på og holde medlemsstaterne finansielt ansvarlige for eventuelle tab af traditionelle egne indtægter; er bekymret over, at de foreløbige beregninger tyder på, at tabet af traditionelle egne indtægter i 2019 vil nå op på 1 % af de traditionelle egne indtægter for 2019, hvilket berettiger et forbehold i den årlige aktivitetsrapport for 2019; anmoder Kommissionen om straks at underrette dechargemyndigheden om resultaterne og konsekvenserne af dens inspektioner og kvantificeringsberegninger, når de er afsluttet;

132.

bemærker, at Generaldirektoratet for Budget (GD BUDG) for fjerde år i træk har fremsat et forbehold med hensyn til værdien af de traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige har opkrævet, idet landet ikke har stillet de unddragne toldafgifter vedrørende tekstil- og fodtøjsimport til rådighed for Unionens budget, mens omfanget af svig som følge af undervurdering er blevet udvidet til også at omfatte EU-medlemsstater, hvilket medfører yderligere potentielle tab af traditionelle egne indtægter;

133.

bemærker, at Det Forenede Kongerige ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2019 fra GD BUDG pr. 12. oktober 2017 begyndte at gennemføre de foranstaltninger, som Kommissionen havde anbefalet, hvilket førte til en drastisk reduktion af tabet af traditionelle egne indtægter i 2018 (fejlfrekvens på under 1 %);

134.

beklager, at Det Forenede Kongerige stadig nægter at stille de traditionelle egne indtægter, som er gået tabt i perioden 2011-2017, og som beløber sig til 2679 mia. EUR (brutto), til rådighed for EU-budgettet; bemærker, at de britiske myndigheder sendte Kommissionen et formelt svar, som den modtog den 11. februar 2019; bemærker, at Kommissionen efter at have analyseret Det Forenede Kongeriges svar indbragte sagen for EU-Domstolen den 7. marts 2019; bemærker, at Det Forenede Kongerige indgav sit svarskrift den 24. juni 2019, efterfulgt af Kommissionens svar den 29. august 2019 og en duplik fra Det Forenede Kongerige den 20. december 2019; bemærker på baggrund af Kommissionens skriftlige svar i forbindelse med høringen i CONT den 11. januar 2021, at den mundtlige høring fandt sted den 8. december 2020, og at datoen for den endelige dom til fulde er underlagt Domstolens skøn, men at Kommissionen ikke forventer en afgørelse før sommeren 2021; bemærker med tilfredshed, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke har nogen negativ indvirkning på inddrivelsen af de opkrævede beløb, da de vedrører import inden overgangsperiodens udløb;

135.

bemærker, at de BNI-baserede indtægter ifølge Kommissionen voksede med 3 mia. EUR i 2019 som følge af justeringer for tidligere beløb (hovedsageligt for 2012-2017), da BNI-grundlagene blev ajourført med reelle data;

Henstillinger

136.

opfordrer Kommissionen til:

—

at yde medlemsstaterne regelmæssig støtte med hensyn til at udvælge de mest risikofyldte importører til efterfølgende revisioner ved:

a.	at indsamle og analysere relevante importdata på EU-plan og udveksle resultaterne af sin analyse med medlemsstaterne

b.	efter idriftsættelsen af »Surveillance III« at yde vejledning i, hvordan der foretages dataanalyse inden for dette nye system

—

at revidere sine procedurer ved:

a.	på grundlag af kvantitative og kvalitative kriterier at etablere et system for overvågning af udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter, hvori de konstaterede mangler i medlemsstaterne opstilles i prioriteret rækkefølge

b.	at fastsætte frister for medlemsstaternes afhjælpning af disse mangler og for opfølgende foranstaltninger, herunder beregning af morarenter og inddrivelse af beløb, der skal stilles til rådighed for Unionens budget

c.	at forenkle proceduren, herunder den dokumentation, der er påkrævet for adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne om revision og overvågning;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

137.

bemærker, at betalingerne til underudgiftsområde 1a »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« beløb sig til 21,7 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

—	»Forskning«: op til 55,2 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 11,9 mia. EUR

—	»Uddannelse, ungdom og idræt«: op til 13,2 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,8 mia. EUR

—	»Transport og energi«: op til 11,3 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,5 mia. EUR

—	»Rummet«: op til 7,6 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 1,7 mia. EUR

—	»Andre aktioner og programmer«: op til 12,7 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,8 mia. EUR;

138.

bemærker, at Kommissionens vigtigste programmer er Horisont 2020 og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) (5) for forskning og innovation, Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt, Galileo, EGNOS, ITER og CEF som store infrastrukturprojekter, EFSI som garantifond;

139.

tager højde for, at de fleste af udgifterne til disse programmer forvaltes direkte af Kommissionen, herunder via forvaltningsorganer, og udbetales i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltager i projekter; noterer sig, at Erasmus+-udgifterne primært forvaltes af nationale agenturer på vegne af Kommissionen (som beløber sig til 80 % af tilskuddene);

140.

påpeger, at det er vanskeligt at vurdere forsknings- og innovationspolitikkens performance, da der er en betydelig tidsforskydning mellem finansieringen af projekter og de resultater og virkninger, der endnu mangler at vise sig; bemærker endvidere, at rapporteringen på dette område hovedsagelig fokuserer på positive resultater i stedet for på en kritisk vurdering af resultater og virkninger, hvilket måske ikke giver et realistisk billede af resultaterne som helhed; bemærker, at forskning som disciplin indebærer risici med hensyn til resultater, og at et vellykket resultat ikke altid kan garanteres;

141.

er bekymret over, at en høj procentdel (i nogle medlemsstater op til 25 %) af midlerne fra de operationelle programmer til støtte for SMV'er inden for iværksætteri og innovation i stedet udbetales til store virksomheder; anmoder Kommissionen om at udvikle stærkere kontrolmekanismer vedrørende erklæringerne fra ansøgere om EU-finansiering, da det øverste revisionsorgan konstaterede, at myndighederne i perioden 2014-2020 udelukkende baserede sig på lovpligtige egenerklæringer om virksomhedernes ejerskab, størrelse og gældsætning;

142.

bemærker, at der i 2019 var 4 973 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 725 mio. EUR i betalingsbevillinger til rådighed for mobilitets- og transportpolitikker, hvoraf 4 422 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 058 mio. EUR i betalingsbevillinger til den europæiske transportpolitik (06 02) og Horisont 2020 — Forskning og innovation inden for transport (06 03) blev forvaltet af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA);

143.

gentager sin støtte til tilføjelsen af en søjle for militær mobilitet til TEN-T-politikken i overensstemmelse med vedtagelsen af handlingsplanen i marts 2018 med henblik på at øge vores kapacitet til at reagere på nødsituationer; beklager, at Kommissionens og Parlamentets forslag om at medtage en ny bevillingsramme til militære mobilitetsbehov på 6,5 mia. EUR under CEF-budgettet for 2021-2027 er blevet reduceret drastisk;

144.

påskønner lanceringen af 2019-indkaldelsen af forslag til det flerårige program for transport under CEF med et budget på 1,4 mia. EUR og et fokus på færdiggørelsen af de ni hovednetkorridorer inden 2030;

145.

påskønner lanceringen i 2019 af projektet »Greening the blue«, der har til formål at reducere emissioner og producere mere effektive fremdriftssystemer baseret på en løsning med foldbare vindsejl; bemærker, at det blev finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

146.

minder om, at det samlede disponible budget i forpligtelsesbevillinger til EU-programmer og -foranstaltninger under politikporteføljen for Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC) i 2019 beløb sig til ca. 5,66 mia. EUR (en forøgelse på 20 % i forhold til 2018), og mener, at resultaterne af vurderingen af GD EAC's økonomiske forvaltning for 2019 overordnet set er tilfredsstillende; bemærker, at GD EAC's samlede risiko ved betaling for 2019 er på 24,88 mio. EUR ud af samlede udgifter på 2 147,18 mio. EUR;

147.

anerkender, at gennemførelsen af Erasmus+-programmet i 2019 i vid udstrækning var vellykket, og at de fleste resultatindikatorer, såsom antallet af mobilitetsbaserede praktikophold, oversteg Kommissionens respektive mål for det pågældende år; bemærker, at der på grund af den forsinkede lancering, lav udnyttelse blandt finansielle institutioner og manglende bevidsthed blandt studerende kun kunne fuldføres én enkelt transaktion under garantiordningen for studielån i 2019, og glæder sig over beslutningen om ikke at medtage ordningen i det program, der følger efter Erasmus+-programmet for perioden efter den 31. december 2020; glæder sig over stigningen på 20 % i elevmobilitet og opfordrer indtrængende til, at fysisk mobilitet forbliver hovedelementet i Erasmus+-programmet i stedet for virtuel mobilitet; understreger betydningen af fortsat at støtte erhvervsuddannelse og arbejdsbaseret læring som et middel til at fremme social inklusion;

148.

er bekymret over, at der er indberettet tilfælde, hvor potentielle modtagere af EU-midler under Erasmus+-programmet var nødt til at følge nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med Unionens principper; understreger, at Kommissionen bør overvåge situationen nøje og om nødvendigt træffe passende foranstaltninger;

149.

påpeger, at mange unge i 2019 tilmeldte sig Det Europæiske Solidaritetskorps og blev udsendt, hvilket viser deres store interesse i at blive involveret i solidaritetsarbejde i hele Europa; er bekymret over forskellen mellem antallet af ansøgninger (191 000) og antallet af faktiske ophold (34 500); beklager, at udnyttelsen af praktikophold og job under programmet Det Europæiske Solidaritetskorps har været meget lav med kun 72 udsendelser mellem 2018 og 2020, hvilket svarer til mindre end 1 % af de samlede udsendelser; understreger, at der er behov for at indføre en mere afbalanceret udsendelsesrate for at sikre, at Det Europæiske Solidaritetskorps reelt kan tilbyde et væld af muligheder for unge;

150.

opfordrer Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til at mindske den bureaukratiske byrde ved at forenkle og tilpasse ansøgningsprocedurerne til målgrupperne med henblik på at forbedre adgangen til de programmer, de forvalter; understreger, at der er behov for bedre synergier og samarbejde med GD EAC for at opnå en strømlinet ansøgnings-, evaluerings- og forvaltningsproces, som vil forbedre kvaliteten og mangfoldigheden af ansøgninger;

Revisionsrettens konklusioner

151.

finder det bekymrende, at 51 (39 %) ud af de 130 transaktioner, der blev undersøgt, var behæftet med fejl;

152.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten på grundlag af de 28 fejl, den har kvantificeret, anslog fejlforekomsten for 2019 til 4,0 %, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2018, hvor den anslåede fejlforekomst var på 2 %; minder om, at dette tal ligger tæt på de fejlforekomster, Revisionsretten konstaterede i 2015, 2016 og 2017;

153.

understreger, at udgifterne til RP7 og Horisont 2020 fortsat udgør en højere risiko og er den vigtigste kilde til fejl, mens Revisionsretten konstaterede kvantificerbare fejl vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger i 24 af de 80 forsknings- og innovationstransaktioner i stikprøven (3 ud af 10 under RP7 og 21 ud af 70 under Horisont 2020, hvilket udgør 78 % af Revisionsrettens anslåede fejlforekomst for dette underudgiftsområde i 2019);

154.

påpeger med stor bekymring, at 60 % af fejlene vedrørte »ikkestøtteberettigede direkte personaleomkostninger«; understreger, at selv om der er gjort en indsats for at forenkle reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020, er beregningen heraf stadig en væsentlig kilde til fejl i omkostningsanmeldelserne; støtter Revisionsrettens udtalelse om, at metoden til beregning af personaleomkostninger i visse aspekter er blevet mere kompleks under Horisont 2020, og at dette har øget risikoen for fejl (ud af de 24 transaktioner, der er behæftet med kvantificerbare fejl, var metoden til beregning af personaleomkostninger anvendt forkert i 23);

155.

beklager, at komplekse ansøgningsregler og langvarige procedurer er store forhindringer, navnlig for SMV'er, nystartede virksomheder og førstegangsansøgere, som mangler betydelige ressourcer og betydelig erfaring med disse ansøgningsprocedurer;

156.

bemærker med bekymring, at »ulovlige/diskriminerende udvælgelses-/tildelingskriterier« tegnede sig for 16 % af fejlene, og at »ikkestøtteberettigede andre direkte omkostninger (moms, rejser, udstyr)« tegnede sig for 15 % af fejlene;

157.

tager højde for, at Revisionsretten i forbindelse med andre programmer og aktiviteter konstaterede kvantificerbare fejl i 4 af de 50 transaktioner i stikprøven (fejlene vedrørte projekter under Erasmus+ og CEF-programmerne);

158.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i nogle af de gennemgåede sager konstaterede svagheder i Kommissionens dokumentation vedrørende det udførte revisionsarbejde, i stikprøveudtagningens ensartethed og i rapporteringen samt i kvaliteten af revisionsprocedurerne; påpeger, at Revisionsretten bl.a. fandt ikkestøtteberettigede beløb, som revisorerne ikke havde opdaget på grund af utilstrækkelige test i deres revision (navnlig vedrørende personaleomkostninger), fejlagtig fortolkning af reglen om dobbelt loft og fejl i den underliggende beregning af personaleomkostninger, som ikke var blevet opdaget; støtter i den forbindelse Revisionsrettens anbefalinger til forbedring af situationen;

159.

henleder opmærksomheden på, at 22 af de forskningsprojekter, som Revisionsretten reviderede, var blevet gennemført i andre valutaer end euro, mens den valutakurs, der blev anvendt i ti af disse projekter, ikke var den, der var fastsat i reglerne (den finansielle effekt af sådanne fejl er ikke i sig selv væsentlig, men deres hyppighed vidner om et manglende kendskab til reglerne); opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at lægge større vægt på dette spørgsmål;

160.

understreger, at hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette underudgiftsområde have været 1,1 procentpoint lavere;

161.

bemærker med bekymring, at SMV'er er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere, eftersom mere end halvdelen af de konstaterede kvantificerbare fejl (17 ud af 28) vedrørte finansiering til private støttemodtagere, selv om disse transaktioner kun udgjorde 42 (32 %) af stikprøvens 130 transaktioner (SMV'er udgjorde 12 % af stikprøven, men tegnede sig for 21 % af de kvantificerbare fejl); understreger, at dette afspejler deres mangel på ressourcer og kendskab til de komplekse støtteberettigelsesregler;

162.

bemærker, at refusion af forskningsudgifter er baseret på anmeldelser af omkostninger, som støttemodtagerne har afholdt; bemærker, at disse omkostningsanmeldelser ofte er underlagt komplekse regler og kan føre til fejl, sådan som det fremgår af de sager, Revisionsretten henviser til;

163.

mener derfor, at en reduktion af fejlforekomsten afhænger af en løbende forenklingsindsats; ser med tilfredshed på Revisionsrettens anerkendelse af Kommissionens bestræbelser på at forenkle de administrative og finansielle krav i Horisont 2020;

164.

anerkender med henblik herpå, at Kommissionen i de sidste faser af gennemførelsen af Horisont 2020 gør mere udstrakt brug af forenklede omkostningsmuligheder såsom finansiering med faste beløb, hvilket styrker dens kommunikation med støttemodtagerne og løbende forbedrer dens kontrolmekanismer; glæder sig over, at Horisont Europa-programmet vil gå et skridt videre med disse foranstaltninger på grundlag af de erfaringer, der er indhøstet inden for rammerne af Horisont 2020;

165.

noterer sig Kommissionens indførelse af et sundt system af forudgående kontroller, som omfatter detaljerede automatiserede tjeklister, skriftlige vejledninger og løbende uddannelse, med det formål at mindske den administrative byrde, således at støttemodtagerne kan fokusere på at nå deres mål;

166.

beklager manglen på konkrete data om udbredelsen af projekter, som er blevet tildelt kvalitetsmærket Seals of Excellence af EFRU-programmer; bemærker, at Kommissionen kun har delvise oplysninger, som baserer sig på frivillig rapportering fra forvaltningsmyndighederne, og at sådanne ordninger fortsat er overladt til de enkelte landes skøn; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne under den nye FFR for at forbedre programmernes overvågningssystemer og for bedre at indsamle denne form for information;

167.

noterer sig Kommissionens vurdering af, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) udgør en lav fejlrisiko; anmoder imidlertid Kommissionen om sammen med Revisionsretten og OLAF nøje at overvåge Unionens transportprojekter med henblik på at forebygge svig, da offentlige infrastrukturinvesteringer er særligt sårbare i denne henseende; mener, at dette også er afgørende for at sikre de højeste sikkerhedsstandarder for brugerne;

168.

minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 5/2017 (»Ungdomsarbejdsløshed — Har EU's politikker gjort en forskel?«) konstaterede, at selv om der var gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien, og selv om der var opnået visse resultater, så levede situationen ikke op til de oprindelige forventninger, der blev fremsat i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien;

169.

minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 22/2018 (»Mobilitet under Erasmus+«) konstaterede, at erhvervsuddannelsesdelen i Erasmus+-programmet kunne forbedres yderligere, da indlemmelsen af erhvervsuddannelserne bringer programmet tættere på flere forskellige borgere;

170.

noterer sig særberetning nr. 14/2016 (»EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne«), ifølge hvilken der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år med hensyn til integration af romaerne, men at der stadig er en række hindringer på lokalt plan; beklager i denne forbindelse, at kriterierne for »bedste praksis«, der skulle bidrage til en vellykket integration af romaerne, ikke altid blev anvendt, og at det var vanskeligt at overvåge performance; minder om, at manglen på solide og omfattende data om romaerne er et problem i forhold til evidensbaseret politikudformning på EU-plan og nationalt plan; beklager dybt, at denne situation muligvis ikke vil ændre sig, medmindre der handles hurtigt;

Henstillinger

171.

opfordrer Kommissionen til:

—

yderligere at forenkle regler og procedurer, give praktisk og pragmatisk vejledning, herunder oplysnings- og uddannelseskurser, navnlig for nye ansøgere, og forbedre sin bistand til SMV'er, nystartede virksomheder og andre førstegangsansøgere for at skabe lige vilkår for ansøgere med forskellig erfaring og forskellige ressourcer

—	at styrke sin oplysningskampagne vedrørende finansieringsreglerne under Horisont 2020 om beregning og anmeldelse af personaleomkostninger, idet der lægges særlig vægt på de væsentligste fejltyper efterfulgt af målrettede kontroller af, om de er i overensstemmelse med reglerne

—	at minde alle støttemodtagere under Horisont 2020 om reglerne for beregning og anmeldelse af personaleomkostninger, idet der lægges særlig vægt på de væsentligste fejltyper

—	yderligere at forenkle reglerne for personaleomkostninger under det næste forskningsrammeprogram (Horisont Europa)

—

i forbindelse med Horisont 2020 at behandle de bemærkninger, der blev fremsat efter Revisionsrettens gennemgang af de efterfølgende revisioner med hensyn til dokumentationen, stikprøvetagningens ensartethed og kvaliteten af revisionshandlingerne, samt i forbindelse med tredje runde outsourcing af revisioner at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at revisorerne er fuldt ud bekendt med Horisont 2020-reglerne, og kontrollere kvaliteten af deres arbejde

—

at håndtere det akutte problem med geografisk uligevægt (koncentration) af størstedelen af Horisont 2020-midlerne, der tildeles støttemodtagere i nogle af de mest udviklede medlemsstater, ved at tackle kilden til problemet i mindre udviklede lande, dvs. ved at støtte forskning, samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, universiteternes samarbejde med regeringer om offentlig politikudformning, etablering af nye universitetsprogrammer, akademisk ekspertise osv.;

Performance: Horisont 2020

172.

påpeger, at programerklæringen i forbindelse med det specifikke mål 5 »Europas industrielle lederskab gennem forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation inden for en række støtteteknologier og industrielle teknologier« viser, at programmet ikke er på rette vej til at nå sit mål med hensyn til patentansøgninger, mens programerklæringen også indeholder oplysninger om tildelte patenter, hvilket er en bedre målestok for performance, men at der ikke er fastsat nogen mål eller delmål;

173.

understreger, at programerklæringen i forbindelse med indikatoren for det specifikke mål 5 »Andelen af deltagende virksomheder, der indfører innovationer, som er nye for virksomheden eller markedet« hverken nævner delmål eller et mål for denne indikator; den kan derfor ikke bruges til at vurdere, om programmet er på rette spor; opfordrer Kommissionen til at ajourføre programerklæringen, således at den kommer til at omfatte specifikke og målbare mål, der kan gøre det muligt at foretage en vurdering af produktiviteten og effektiviteten;

174.

påpeger, at i forbindelse med det specifikke mål 8 »Forbedring af livslang sundhed og trivsel for alle« er målværdien angivet under overskriften for år 2020, men skal faktisk forstås som opnået »[…] når de sidste aktioner, der finansieres under Horisont 2020, er afsluttet«, mens det i programerklæringen nævnes, at målene er fastsat for hele søjlen om samfundsmæssige udfordringer (specifikke målsætninger: 8-14) og ikke for hver enkelt specifik målsætning, hvilket gør sammenligningen mellem den faktiske værdi og målværdien meningsløs;

175.

noterer sig Revisionsrettens konklusioner om Horisont 2020's performance, navnlig:

—	De foreliggende oplysninger er for begrænsede til fuldt ud at kunne vurdere Horisont 2020's performance ved udgangen af 2019. Der er imidlertid ingen tegn på mangelfuld performance, og eksemplerne på vellykkede projekter er talrige.

—	I modsætning til effektivitet foreligger der omfattende oplysninger om programmets relevans, sammenhæng og EU-merværdi. Meget taler for, at Horisont 2020 er relevant, da det adresserer de behov, det forventes at adressere.

—	Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport omhandler kun performance vedrørende udgiftsområde 1a meget generelt;

176.

beklager forskellen i investeringer i forskning og innovation på tværs af medlemsstaterne og beklager, at dette betyder, at forskere drager fordel af Horisont 2020 i forskelligt omfang på tværs af medlemsstaterne; minder om, at dette afspejler forskellene i de nationale udgifter til forskning og udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre forvaltningen af deres nationale forsknings- og innovationssystemer for at tilskynde til og støtte deres nationale forskningsorganisationers deltagelse i internationalt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at bidrage til udbredelsen af topkvalitet ved at tilskynde til samarbejde mellem nationale forskningsorganisationer og førende europæiske forskningsorganisationer, yde teknisk støtte og oprette yderligere programmer, der har til formål at fremme topkvalitet;

177.

opfordrer Kommissionen til:

—

at kommunikere bedre med ansøgere og støttemodtagere (indføre bedre procedurer og kontroller med hensyn til helpdeskfunktioners præstationer, navnlig spørgetjenesten, og øge kendskabet til de redskaber, som støttemodtagerne kan bruge til at indberette inkonsekvent behandling under ansøgningsprocessen eller under gennemførelsen af deres projekter; at løse de resterende tekniske spørgsmål omkring deltagerportalen, forbedre dens design og lette navigationen og søgefunktionen)

—

at intensivere afprøvningen af faste beløb (analysere og rapportere om resultatet af indkaldelser, som allerede er iværksat under Horisont 2020, så snart de første resultater foreligger; at iværksætte nye pilotinitiativer i en større målestok for at identificere de mest egnede projekttyper, vurdere eventuelle ulemper og udforme passende afhjælpende foranstaltninger)

—

at undersøge muligheden for at gøre større brug af forslagsevalueringer i to faser (for at indkredse et større antal emner, hvor anvendelsen af forslagsevalueringer i to faser kunne mindske den administrative byrde for ansøgere, som får afslag, og samtidig opretholde det kortest mulige tidsrum frem til bevilling af støtten, hvis hurtighed med hensyn til at nå markedet er afgørende)

—

at evaluere, om de projekter, der er udformet af Kommissionen og (med)finansieret over EU-budgettet i forbindelse med den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, har opfyldt kravene i den tilsvarende FN-konvention (UNCRPD) vedrørende personer med handicap, med særligt fokus på projekter under Horisont 2020-programmet

—	at sikre, at de ekstra afholdte udgifter for personer med handicap i projekternes udformnings- og gennemførelsesfaser dækkes fuldt ud af tilskuddene, og at garantere, at der er iværksat passende overvågningsordninger, og at opfyldelsen af disse sikres

—	på ny at gennemgå vederlagsbetingelserne for evalueringseksperter (for at opdatere den daglige vederlagstakst og genvurdere den tid, som eksperter skal bruge til at udføre pålidelige evalueringer af projektforslag)

—

at sikre stabilitet i regler og vejledning for deltagere (for at opretholde kontinuiteten i reglerne om deltagelse mellem rammeprogrammerne, hvor det er muligt; at minimere justeringer af vejledningen under gennemførelsen af rammeprogrammet; at forenkle timesedler for at undgå unødvendig indberetning af indsats pr. arbejdsmodul; at undersøge muligheden for i større omfang at acceptere den sædvanlige omkostningsregnskabspraksis, navnlig for så vidt personaleomkostninger)

—	at forbedre kvaliteten af outsourcede efterfølgende revisioner (forbedre sine mekanismer for at kontrollere kvaliteten af outsourcede efterfølgende revisioner og fremskynde sådanne revisioner)

—	at forenkle redskaber, administration og vejledning for SMV'er yderligere (på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for SMV'er, navnlig for opstartsvirksomheder, som ikke har det fornødne personale til at håndtere deres kompleksitet);

Performance: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

178.

minder om, at det generelle mål med EFSI er »at støtte vækststimulerende investeringer i overensstemmelse med Unionens prioriteter«, mens det specifikke mål er »at øge omfanget af EIB-Gruppens finansierings- og investeringsforanstaltninger på prioriterede områder«;

179.

bemærker, at EFSI ifølge Revisionsretten er på rette vej til at nå sine mål og navnlig det primære mål om at mobilisere 500 mia. EUR i investeringer;

180.

er bekymret over, at de foreliggende performanceoplysninger indeholder oplysninger om mobiliserede investeringer til godkendte foranstaltninger, antallet af godkendte projekter, multiplikatoreffekter og medlemsstaternes dækning, men ingen af de fem indikatorer følger op på risikoniveauet eller udbredelsen af de centrale områder, der er skitseret i det generelle mål;

181.

påpeger, at indikatorerne ikke måler, hvor langt man er nået med det specifikke mål som sådan, nemlig at øge EIB's finansiering, især hvad angår mere risikable foranstaltninger;

182.

minder om, at EFSI havde været effektiv med hensyn til at tilvejebringe finansiering til støtte for betydelige yderligere investeringer, men at det i nogle tilfælde var blevet overvurderet, i hvilken grad EFSI-støtten faktisk havde genereret yderligere investering i realøkonomien (i evalueringen af EFSI og Revisionsrettens særberetning (6) er det også fremhævet, at ikke hele finansieringsmængden kan tilskrives EFSI);

183.

beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en behørig vurdering af risikoen for en »dødvægt« af finansiering i tilfælde, hvor de nødvendige investeringer kunne være blevet finansieret via andre kilder uden inddragelse af EFSI-midler;

184.

bemærker, at de rapporterede skøn vedrørende de mobiliserede investeringer ikke tager hensyn til, at visse EFSI-foranstaltninger erstattede andre EIB-foranstaltninger og Unionens finansielle instrumenter, eller til, at en del af EFSI-støtten gik til projekter, som kunne være blevet finansieret via andre kilder, om end på andre vilkår;

185.

understreger, at hovedparten af EFSI-transaktionerne ifølge EIB's EFSI-rapport for 2019 er såkaldte »særlige aktiviteter«, som pr. definition indebærer en større risiko end normale EIB-transaktioner (omfanget af de nye aktiviteter, der blev undertegnet i 2019, udgjorde 15 mia. EUR, ca. 25 % af EIB's samlede långivning samme år, mens niveauet før EFSI var under 10 %);

186.

understreger, at det i Kommissionens uafhængige evaluering bemærkedes, at der var blevet indført en række nye, mere risikable produkter siden EFSI's lancering, f.eks. egenkapitalinstrumenter og instrumenter til risikodeling med finansielle formidlere inden for infrastruktur- og innovationsvinduet;

187.

bemærker, at Kommissionen og EIB har forspildt muligheden for at anvende EFSI-midlerne til yderligere at fremme en overgang fra investeringer i storstilede infrastrukturprojekter til mindre, moderne, mere bæredygtige projekter, samtidig med at de hovedsagelig forsøger at modernisere Unionens økonomiske vækst under begrænset hensyntagen til disse investeringers fremtidige potentiale; fremhæver nogle gode eksempler på sådanne investeringer i mindre projekter, som EIB har støttet uden for Unionen;

188.

noterer sig Revisionsrettens evaluering af, at EFSI styrkede visse EU-programmer, men at den midlertidigt overlappede med andre;

189.

er bekymret over den geografiske fordeling (ved udgangen af 2019 tegnede EU-15 sig for 80 % af de undertegnede transaktioner, som overstiger deres økonomiske vægt i Unionen målt i BNP og faste bruttoinvesteringer, mens EU-13 kun modtog 10 %, og resten gik til kategorien »andet«, navnlig til flerlandeprojekter);

190.

minder om, at det er nødvendigt, at EIB fremlægger klare og tilgængelige oplysninger om de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af og den merværdi, der opnås gennem EFSI-finansierede projekter; understreger, at additionalitetsvurderingen af alle EFSI-støttede projekter bør dokumenteres behørigt;

191.

opfordrer Kommissionen og EIB til:

—

at revidere anvendelsen af mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI (for så vidt angår EFSI-foranstaltninger med nationale erhvervsfremmende banker og institutter bør EIB undersøge, om det er muligt at øge brugen af et bredere udvalg af efterstillet gældsfinansiering, hvor dette er behørigt begrundet; dette vil bidrage til at sikre, at EFSI-finansieringen supplerer den finansiering, der ydes af de nationale erhvervsfremmende banker og institutter; EIB bør også fremme brugen af passende risikodelingsprodukter til alle nationale erhvervsfremmende banker og institutter, især dem, der på nuværende tidspunkt er underrepræsenteret i EFSI-foranstaltningerne); at bestille en undersøgelse af risiciene i forbindelse med den mellemlang- og langsigtede risikoprofil for mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI

—

kraftigt at tilskynde til komplementaritet mellem Unionens finansielle instrumenter og Unionens budgetgarantier (i forbindelse med de nye FFR-programmer bør Kommissionen foreslå, at Unionens finansielle instrumenter skal være sammenhængende og komplementære med hensyn til de respektive politiske mål, der skal nås, så der undgås konkurrence mellem instrumenterne)

—

at forbedre vurderingen af, om potentielle EFSI-projekter kunne være blevet finansieret via andre kilder, f.eks. i tilfældet med det såkaldte tab som følge af »dødvægtseffekten« (EIB bør i projektets vurderingsfase vurdere, om EFSI-finansieringen erstatter andre finansieringskilder. EIB bør anvende disse oplysninger til at vurdere, om EFSI-foranstaltninger er støtteberettigede.)

—

at anslå bedre skøn over den mobiliserede investering (for så vidt angår de metoder til beregning af EFSI-multiplikatorerne, som udvikles af Kommissionen og EIB i fællesskab, bør der træffes forholdsmæssige foranstaltninger, således at de tilfælde, hvor EIB støtter investeringer både direkte og indirekte gennem forskellige EFSI-foranstaltninger, klarlægges og korrigeres rettidigt, så dobbelttælling undgås)

—

at forbedre den geografiske spredning af de EFSI-støttede investeringer (Kommissionen og EIB bør gennem EFSI's styringsråd vurdere de grundlæggende årsager til den observerede geografiske spredning og fremsætte henstillinger til, hvilke foranstaltninger der bør træffes i den resterende EFSI-gennemførelsesperiode. EFSI's styringsråd bør vurdere effekten af de trufne foranstaltninger);

Økonomisk, social og territorial samhørighed

192.

bemærker, at betalingerne til underudgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed« beløb sig til 53,8 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

—	»EFRU og andre regionale foranstaltninger«: op til 54,9 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 29,6 mia. EUR

—	»Samhørighedsfonden«: op til 16,4 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 8,8 mia. EUR

—	»Den Europæiske Socialfond«: op til 25,9 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 13,9 mia. EUR

—	»Andre programmer«: op til 2,8 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 1,5 mia. EUR;

193.

minder om den vigtige rolle med hensyn til udgifterne under FFR-udgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed«, der har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i Unionen og styrke alle regioners konkurrenceevne;

194.

minder om, at medlemsstaterne under underudgiftsområdet »Økonomisk, social og territorial samhørighed« generelt forelægger flerårige operationelle programmer (OP'er) for hele FFR'ens varighed i begyndelsen af hver programmeringsperiode; efter at Kommissionen har godkendt et OP, deles ansvaret for at gennemføre det mellem Kommissionen (Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL)) og medlemsstaterne;

195.

bemærker, at de forebyggende foranstaltninger, som GD REGIO iværksatte i 2019, gav positive resultater, og at det ikke var nødvendigt at suspendere betalinger fra EFRU og Samhørighedsfonden i 2019, eftersom programmyndighederne anvendte de nødvendige afhjælpende handlingsplaner rettidigt, og man fraveg at afbryde 16 betalinger, der beløb sig til 1,1 mia. EUR (ud af 20, der beløb sig til 1,2 mia. EUR); bemærker endvidere, at GD REGIO var i stand til at afslutte 12 ud af 19 advarselsskrivelser om korrigerende foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af systemmangler, som skyldtes gennemførelsen af de nødvendige afslutningspunkter;

196.

glæder sig over den positive opfølgning, som Kommissionen har foretaget for at gennemføre Revisionsrettens anbefaling fra årsberetningen for 2018, og over påbegyndelsen af udarbejdelsen af afslutningsretningslinjerne, der har til formål at sikre, at der vil være passende afslutningsordninger for perioden 2014-2020 til rådighed i rette tid og under alle omstændigheder i god tid inden afslutningen i 2025;

197.

bemærker med tilfredshed, at GD EMPL efter vedtagelsen af Kommissionens nye strategi til bekæmpelse af svig den 29. april 2019 foretog en analyse af risikoen for svig og sammen med GD REGIO og GD MARE gennemgik og ajourførte den fælles strategi for bekæmpelse af svig samt dets strategi til bekæmpelse af svig i forbindelse med direkte forvaltning; noterer sig, at GD EMPL er fortsat med at bidrage til udviklingen af risikoberegningsværktøjet Arachne, der bl.a. hjælper de nationale myndigheder med at identificere risikoen for svig;

198.

bemærker, at det samlede antal igangværende OLAF-undersøgelser vedrørende EMPL's aktivitetsområder og alle programmeringsperioder taget under ét ved udgangen af 2019 var på 20 sager vedrørende ESF, 1 sag vedrørende FEAD og 2 sager vedrørende direkte udgifter, hvoraf de vigtigste områder af (potentielt) svig i disse tilfælde er manglende overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, fastsættelse af overpriser og manglende overholdelse af udbudsregler og -procedurer;

199.

glæder sig over, at opfølgningen på 10 OLAF-rapporter blev afsluttet i 2019, hvorved Unionens budget med forskellige midler og gennem forskellige former blev beskyttet med inddrivelsen af næsten 55,3 mio. EUR;

Overvågnings- og kontrolsystemer: lagring og registrering af data og digitalisering af rapportering

200.

minder om den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om at øge beskyttelsen af Unionens budget og Next Generation EU mod uregelmæssigheder, herunder svig; opfordrer til, at der indføres standardiserede foranstaltninger til indsamling, sammenligning og aggregering af oplysninger og tal om de endelige modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision;

201.

noterer sig, at indsamling af data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-midler ved delt forvaltning og i forbindelse med projekter og reformer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder data om de reelle ejere af modtagerne af midlerne, er nødvendig for at sikre effektiv kontrol og revision. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data skal overholde de gældende databeskyttelsesregler;

202.

noterer sig, at Revisionsretten i en igangværende revision er i færd med at analysere relevansen, pålideligheden og konsekvensen af det årlige udgiftsniveau under »Økonomisk, social og territorial samhørighed«, som Kommissionen beregner på grundlag af sine revisioner, og afventer konklusionerne af denne revision;

Revisionsrettens konklusioner

203.

finder det dybt bekymrende, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten til at være 4,4 % på grundlag af de 236 undersøgte transaktioner, hvor 29 fejl ikke var blevet opdaget af revisionsmyndighederne, og revisionsmyndighederne allerede havde fundet 64 fejl, og programmyndighederne havde foretaget korrektioner (som beløb sig til en samlet værdi af 334 mio. EUR for begge programmeringsperioder tilsammen);

204.

er skuffet over, at det ikke har vist sig muligt at reducere fejlforekomsten til det niveau på 3 %, der blev registreret i 2017, på trods af de forenklingsforanstaltninger, der er fastsat i omnibusforordningen; er af den overbevisning, at der bør gøres en indsats i denne henseende i den næste programmeringsperiode;

205.

bemærker, at risikoen ved afslutning blev anslået til 1,1 % (1,3 % i 2018), og risikoen ved betaling steg fra 1,7 % i 2018 til et interval på 2,2-3,1 % i 2019 for dette udgiftsområde ifølge Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og i de berørte generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter, hvilket ligger inden for det fejlinterval, som Revisionsretten har beregnet;

206.

bemærker, at risikoen ved betaling for EFRU steg fra 2 % i 2018 til mellem 2,7-3,8 % i 2019, og for ESF blev risikoen ved betaling anslået til at ligge i intervallet 1,7-2,4 %; påpeger, at Kommissionen konstaterede, at ikkestøtteberettigede udgifter, uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud og revisionsspor er de største kilder til revisionsresultater og uregelmæssigheder, som konstateres på dette politikområde;

207.

noterer sig, at GD EMPL i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 rapporterede en central resultatindikator (samlet restfejlfrekvens 1,7 %) under væsentlighedstærsklen på 2 %, og at det desuden rapporterede en »maksimumsfrekvens« (op til 2,4 %), som ville gøre det muligt at tage højde for eventuelle yderligere fejl i udgifterne til operationer, der ikke var omfattet af Kommissionens revisioner; noterer sig endvidere, at Revisionsretten betragter denne »maksimumsfrekvens« som mere passende, eftersom den tager højde for den potentielle effekt af igangværende revisionsarbejde;

208.

bemærker, at revisionsmyndighederne havde rapporteret 64 kvantificerbare fejl i kontrol-/afslutningspakkerne for de 236 transaktioner, som Revisionsretten udtog til stikprøven, og disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger (39), offentlige udbud (24) og manglende væsentlig dokumentation (én fejl);

209.

bemærker med bekymring, at størstedelene af fejlene vedrører de tre hovedkategorier:

—	55 % af fejlene vedrørte »ikkestøtteberettigede projekter«: der var fem EFRU-projekter fra programmeringsperioden 2014-2020, hvor der var ydet støtte til støttemodtagere eller operationer, som ikke opfyldte støtteberettigelseskriterierne i den gældende forordning og OP'erne

—	24 % af fejlene vedrørte »overtrædelser af reglerne for det indre marked« (f.eks. overtrædelser af statsstøttereglerne - 9 % og alvorlig overtrædelse af reglerne for offentlige udbud - 15 %)

—	12 % af fejlene vedrørte »ikkestøtteberettigede udgifter«;

210.

noterer sig, at Revisionsretten fortsat konstaterede et højt antal fejl i forbindelse med offentlige udbud, statsstøtteregler og procedurerne for tildeling af tilskud, hovedsagelig under »Samhørighed« og »Naturressourcer«; bemærker, at disse fejl bidrog med 20 % til Revisionsrettens anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko (2018: 16 %), hvorfor Kommissionen bør finde ud af, hvordan man kan reducere antallet af fejl;

211.

understreger, at komplekse regler bidrager til en højere fejlrisiko; anerkender Kommissionens bestræbelser på løbende at arbejde på at forenkle reglerne og øge brugen af enklere gennemførelsesmekanismer såsom forenklede omkostningsmuligheder;

212.

er af den opfattelse, at den fejlforekomst, som Revisionsretten anslår for 2019-udgifterne på dette område, bør vurderes i lyset af programmernes flerårige karakter, i hvilket tilfælde der bør foretages yderligere korrektioner på et senere tidspunkt, hvilket kan føre til en betydelig reduktion af risikoen ved programafslutningen; anmoder Revisionsretten om at udarbejde en beretning med en anslået fejlforekomst efter afslutningen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2007-2013;

213.

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for offentlige indkøb, som er blevet ajourført flere gange siden 2014;

214.

bemærker med bekymring, at manglende væsentlig dokumentation er den fejl, der hyppigst påvirker ESF-udgifterne; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 2019 identificerede ét ESF-projekt, hvor Unionens statsstøtteregler ikke var overholdt;

215.

bemærker med bekymring Revisionsrettens beretning for regnskabsåret 2019, idet det påpeges, at de fleste fejl i udgifterne til programmer under delt forvaltning skyldes fejl i de nationale revisionsmyndigheders revisioner; glæder sig derfor over, at Kommissionen har oprettet programmer for teknisk bistand med henblik på samarbejde med forvaltningsorganer, uddannelsesprogrammer og uddybning af tallene for programmerne for nationale eksperter som et redskab til at øge kendskabet til instrumenterne og undgå førnævnte fejl; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig og at støtte og bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder analysen af uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet under ESI-fondene, da enhver form for svig i forbindelse med EU-midler bør fjernes for at styrke borgernes tillid til Unionens udgifter og Unionens institutioner;

216.

noterer sig med bekymring, at der, til trods for at de nationale revisionsmyndigheder allerede har indberettet mange uregelmæssigheder vedrørende de projekter, Revisionsretten undersøger, fortsat er mange fejl, som ikke er blevet opdaget eller korrigeret ved nogen interne kontroller på et tidligere tidspunkt; henstiller på grundlag af Revisionsrettens revisionsresultater og konklusioner for 2019, at Kommissionen analyserer de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikler de nødvendige foranstaltninger til at øge pålideligheden af de rapporterede restfejlfrekvenser;

217.

er bekymret over de svagheder, der er konstateret i forbindelse med vurderingen af 18 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde i medlemsstaterne, der indgår i Revisionsrettens stikprøve, hvilket på nuværende tidspunkt begrænser den tillid, der kan fæstes til dette arbejde (den genberegnede sats lå over væsentlighedstærsklen på 2 % i ni ud af 20 kontrolpakker for perioden 2014-2020; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen nåede frem til lignende resultater for otte af disse pakker og justerede restfejlfrekvensen til et tal på over 2 %); beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af årsagerne til disse vedvarende svagheder i sit arbejde; beklager, at Kommissionen ikke kunne bidrage med meningsfuld indsigt i årsagerne eller de landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes myndigheder; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse nationale revisionsmyndigheder er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer;

218.

bemærker, at Revisionsretten for 120 af stikprøvens transaktioner (55 %) var i stand til at drage konklusioner på grundlag af sin gennemgang af revisionsmyndighedernes arbejde; er dybt bekymret over, at Revisionsretten i 100 transaktioner (45 %) identificerede mangler med hensyn til omfanget, kvaliteten og/eller dokumentationen af dette arbejde, som betød, at Revisionsretten måtte udføre de relevante revisionshandlinger endnu en gang;

219.

understreger, at Kommissionen i 2019 gennemførte 26 juridisk-kritiske revisioner (14 udført af GD REGIO og 12 udført af GD EMPL) i 11 medlemsstater og konkluderede i sine foreløbige rapporter om alle disse juridisk-kritiske revisioner, at de restfejlfrekvenser, der var rapporteret i revisionsmyndighedernes årlige kontrolrapporter for regnskabsåret 2017/2018, var sat for lavt (Kommissionen forhøjede derfor disse frekvenser);

220.

bemærker, at 13 af de juridisk-kritiske revisioner (fem udført af GD REGIO og otte udført af GD EMPL) var afsluttet i maj 2020, men at restfejlfrekvenserne for halvdelen af disse revisioner således endnu ikke var endelige;

221.

glæder sig over, at Kommissionen fra 2020 har til hensigt i den strukturerede drøftelse med de berørte revisionsmyndigheder at medtage en detaljeret analyse af de yderligere fejl, der konstateres ved EU-revisioner, med registrerede foranstaltninger fra revisionsmyndighedernes side for at afhjælpe den manglende opdagelse af disse fejl;

222.

deler Revisionsrettens tilfredshed med Kommissionens og revisionsmyndighedernes fælles initiativ og koordinerede bestræbelser på at forbedre dokumentationen af revisionsmyndighedernes arbejde og udarbejdelsen af et »oplæg om revisionsdokumentation« i december 2019, som, selv om det ikke er obligatorisk, udgør et første skridt i retning af at forbedre måden, hvorpå revisionsmyndighederne udfører og dokumenterer deres arbejde;

223.

glæder sig over bestræbelserne på at forenkle kravene til projektledere og forvaltningsmyndigheder i medlemsstaterne under programmeringsperioden 2021-2027 i forordningen om fælles bestemmelser og i forbindelse med de FFR-relaterede midler; understreger, at nøglen til at løse dette problem er enklere nationale støtteberettigelsesregler, som kan bidrage til at mindske den administrative byrde og sandsynligheden for fejl og dermed sikre en høj grad af gennemsigtighed; opfordrer indtrængende til en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder, hvilket Revisionsretten også anser for at være en stor hjælp for ansøgere, og som gør kontrollen lettere; deler Revisionsrettens konklusioner om, at ændringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) bør fremskynde gennemførelsesprocessen yderligere; påpeger, at der er behov for en forbedring af revisionsmetoderne på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til i en struktureret dialog med medlemsstaterne at analysere administrativ praksis og administrative procedurer for at fjerne ineffektivitet og formidle eksempler på effektiv administrativ praksis og procedurer til alle kompetente myndigheder;

224.

bemærker i GD EMPL's årlige aktivitetsrapport for 2019, at GD EMPL havde rimelig sikkerhed og konkluderede, at de operationelle programmers forvaltnings- og kontrolsystemer fungerede efter hensigten i 2019 med undtagelse af 29 programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og et program under FEAD, hvor der blev konstateret væsentlige mangler i visse centrale elementer i systemerne;

225.

bemærker med tilfredshed i GD EMPL's årlige aktivitetsrapport for 2019, at GD EMPL har truffet de nødvendige opfølgende foranstaltninger i forbindelse med alle de anbefalinger, Revisionsretten havde fremsat i revisionserklæringerne for 2015-2018, og at der ved udgangen af marts 2020 ikke var nogen udestående anbefalinger fra Revisionsretten;

226.

påpeger, at de fleste af forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter for 2019 i praksis hovedsagelig var baseret på fejlfrekvenserne for regnskabet for 2018/2019, som endnu ikke var blevet godkendt, og at begge GD'er derfor rapporterede, at fejlfrekvenserne for 2018/2019 tidligst ville blive bekræftet i forbindelse med de årlige aktivitetsrapporter for 2020;

227.

mener, at Unionens finansielle interesser og penge fra alle dets skatteydere er mål for organiseret kriminalitet, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger over for kriminelle netværk, der får fat i EU-finansiering;

228.

gentager sin utilfredshed med Revisionsrettens og Kommissionens forskellige anvendelse af metoder, når de udarbejder deres respektive udtalelser om de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

229.

beklager, at Kommissionen ikke overholder de frister, der er fastsat i den relevante forordning (7), for så vidt angår offentliggørelsen af årsberetningen om »Finansielle instrumenter under ESI-fondene«; gentager Parlamentets anmodning om at offentliggøre beretningen senest i oktober med henblik på at medtage dens konklusioner i dechargeproceduren; forventer, at Kommissionen reagerer positivt på denne specifikke anmodning med sigte på at øge gennemsigtigheden;

Revisionsrettens analyse 04/2020 — EU's indsats for at håndtere problemet med plastaffald

230.

bemærker, at selv om der ikke var udarbejdet en revisionsrapport, indeholdt denne analyse en undersøgelse af Unionens tilgang til problemet med landbaseret plastaffald som fastsat i plaststrategien fra 2018;

231.

er bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om, at Unionens retlige ramme for bekæmpelse af affaldskriminalitet er præget af mangler, der består af mangel på data vedrørende forurenede lokaliteter og sanktioner og retsforfølgning, vanskeligheder med at fastslå, hvilken adfærd der kan betegnes som miljøkriminalitet, på grund af retsusikkerhed såsom definitionen af affald kontra affaldsfasens ophør, EU-retsakternes manglende evne til at sætte ind over for de organiserede kriminelle gruppers stadig større deltagelse i miljøkriminalitet, som igen er forbundet med anden kriminalitet, som f.eks. hvidvask af penge, manglen på harmoniserede EU-regler om blandingen af sanktioner (administrative/strafferetlige/civilretlige), manglen på specialiserede politistyrker, anklagere og dommere, der kan sætte ind over for miljøkriminalitet;

232.

bemærker, at kemisk genanvendelse kan omfatte mange forskellige teknologier, som endnu ikke er en teknologisk eller økonomisk gennemførlig affaldshåndteringsmulighed, mens deponering ventes at blive reduceret markant; er af den opfattelse, at genanvendelseskapaciteterne skal øges drastisk for at forbedre den teknologiske og økonomiske gennemførlighed af genanvendelse; er overbevist om, at en forøgelse af kapaciteten til lovlig bortskaffelse af plasticaffald for producenter af plastemballage for at opfylde deres forpligtelser i henhold til ordningerne for udvidet producentansvar vil have en positiv indvirkning på problemet med ulovlig handel med affald og andre former for affaldskriminalitet;

233.

glæder sig over de egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald som et godt instrument til at tilskynde medlemsstaterne til at forbedre genanvendelsen; fremhæver i denne forbindelse behovet for korrekt rapportering;

Alvorlige uregelmæssigheder og misbrug af midler i medlemsstaterne

234.

beklager, at sammenhængen mellem EGF-omkostninger pr. assisteret arbejdstager og reintegreringsprocenten er meget svag eller ikkeeksisterende. I Spanien er omkostningerne pr. arbejdstager f.eks. 2 422,74 EUR, og reintegreringsprocenten er på 48 %, mens omkostningerne i Finland er på 2 289,81 pr. person, og reintegreringsprocenten er på 83 %. Integreringsprocenterne og omkostningerne varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, men det er umuligt at konkludere, at de højere udgifter pr. indbygger vil resultere i højere reintegreringsprocenter; anmoder Kommissionen om nøje at analysere og rette op på denne uoverensstemmelse;

235.

mener, at Unionens ungdomsgaranti ikke lever op til forventningerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at programmer, der har til formål at hjælpe unge, ikke skaber forventninger, som ikke kan opfyldes; insisterer på, at Kommissionen bør styre forventningerne ved at fastsætte realistiske og opnåelige målsætninger og mål;

236.

bemærker, at GD EMPL i 2019 udsendte 16 advarselsskrivelser, hvori der blev konstateret væsentlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet. Der er truffet 12 afgørelser om at afbryde betalingsfrister (fire for Italien, tre for Ungarn, to for Det Forenede Kongerige og Frankrig og én for Spanien), og der er truffet én afgørelse om at suspendere betalinger (Det Forenede Kongerige-Skotland);

237.

bemærker, at der blev fremsat betydelige forbehold for Italien (15 forbehold, der beløb sig til 50,26 mio. EUR) og Frankrig (ni forbehold, der beløb sig til 47,95 mio. EUR). I Italiens tilfælde skyldtes dette hovedsagelig en systemisk mangel i forbindelse med offentlige udbud som følge af en ukorrekt gennemførelse af direktivet om offentlige udbud i den nationale lovgivning, mens de regionale kontrolorganer i Frankrig for fem programmers vedkommende ikke havde tilstrækkelig tid til at afslutte deres revisioner af transaktioner inden for fristen;

238.

bemærker, at den samlede størrelse af de finansielle korrektioner, som medlemsstaterne gennemførte for regnskabsåret 2018-2019, var på 3,41 mia. EUR, hvoraf 912 mio. berørte Ungarn, 578 mio. berørte Spanien, 368 mio. berørte Slovakiet, og 236 mio. berørte Polen. For så vidt angår finansielle korrektioner, der er blevet kumulativt indberettet af medlemsstaterne siden begyndelsen af perioden 2014-2019, var det samlede beløb på 6,10 mia. EUR, hvoraf 2,15 mio. berørte Ungarn, 668 mio. berørte Spanien, 647 mio. berørte Polen, og 459 mio. berørte Slovakiet;

239.

bemærker med bekymring, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 måtte fremsætte to forbehold vedrørende 67 programmer under EFRU/Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020 og ni programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og et IPA-CBC-program i programmeringsperioden 2007-2013; påpeger, at alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne førte til en risiko for udgifter, der blev anslået til over 10 % for den flerårige ramme 2014-2020; glæder sig over, at den ajourførte finansforordning har præciseret begrebet interessekonflikter under delt forvaltning yderligere;

240.

er bekymret over, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse (GD EMPL) i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 har måttet fremsætte et forbehold med hensyn til ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) (30 programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og FEAD) for perioden 2014-2020; bemærker, at eftersom de to GD'er i deres årlige aktivitetsrapporter anførte, at der ikke tages forbehold, når den bekræftede restfejlfrekvens for det foregående regnskabsår ligger over 2 %, da der vil blive anvendt yderligere finansielle korrektioner i fremtiden, er Kommissionens forbehold hovedsagelig baseret på foreløbige fejlfrekvenser og dækker ikke nødvendigvis alle væsentlige risici;

241.

er især bekymret over rapporter om, at Kommissionen har afsluttet en revisionsprocedure, som har bekræftet en alvorlig overtrædelse af lovgivningen om interessekonflikter i Tjekkiet;

242.

bemærker med bekymring rapporter om, at GD REGIO's revisionsrapport identificerede tre tilskud under EFRU, som var i strid med tjekkisk lovgivning og Unionens forordning om fælles bestemmelser for EFRU; er bekymret over, at der blev konstateret en interessekonflikt i forbindelse med forvaltningen af udbetalingen af midler fra de europæiske strukturfonde;

243.

forventer, at Kommissionen underretter Parlamentet og Budgetkontroludvalget om den tjekkiske regerings reaktion på anbefalingerne i revisionsrapporten; er rystet over, at situationen omkring den påståede interessekonflikt hos den tjekkiske premierminister Andrej Babiš fortsat er uafklaret mere end to år efter, at Kommissionens revisioner blev påbegyndt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at afslutte proceduren grundigt og hurtigt, offentliggøre revisionsrapporten snarest muligt, rapportere tilbage til Parlamentet om sine konklusioner og om nødvendigt suspendere og/eller inddrive misbrugt finansiering; minder om Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om den tjekkiske premierministers interessekonflikt, hvori det anføres, at hvis Babiš' interessekonflikt bekræftes, bør den enten afhjælpes, eller han bør træde tilbage fra det offentlige hverv (8);

Henstillinger

244.

opfordrer Kommissionen til:

—

at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og potentielle strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder, som Revisionsretten konstaterer i sine revisioner hvert år, og til at lægge særlig vægt på eventuelle potentielle landespecifikke forskelle; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis hos nationale myndigheder med lave fejlforekomster, og hvis arbejde Revisionsretten anser for pålideligt; anmoder Kommissionen om at foretage denne analyse i tæt samarbejde med Revisionsretten og aktivt inddrage de nationale myndigheder både med hensyn til problembeskrivelsen og mulige løsninger;

—	at dele resultaterne af denne analyse med Revisionsretten, dechargemyndigheden og medlemsstaterne

—

på grundlag af denne analyse at rette klare, praktiske og umiddelbart gennemførlige horisontale og landespecifikke henstillinger til de nationale myndigheder; anmoder Kommissionen om at etablere en struktureret dialog med de nationale myndigheder og Revisionsretten om løbende at arbejde på kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis for at forbedre pålideligheden af de nationale revisionsmyndigheders arbejde; at holde dechargemyndigheden underrettet om udviklingen i denne dialog

—

omgående at præcisere støtteberettigelsesbetingelserne (herunder ved at definere, hvad der forstås ved »fysisk afsluttede« og/eller »fuldt ud gennemførte« operationer for at hjælpe medlemsstaterne med at kontrollere, at operationerne er i overensstemmelse med artikel 65, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser, og undgå, at ikkestøtteberettigede operationer ikke opdages)

—

at træffe foranstaltninger til at øge pålideligheden af de restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne rapporterer (analysere de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikle de nødvendige foranstaltninger til at gøre de rapporterede restfejlfrekvenser mere pålidelige)

—	at forelægge Parlamentet en årsrapport om, hvordan hver enkelt budgetpost bidrager til målet om klimamainstreaming og til biodiversitetsudgifter, for at lette overvågningen heraf

—

hurtigst muligt at påbegynde arbejdet med at finde en effektiv metode til, hvor det er relevant og i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, at overvåge klimaudgifter og resultaterne heraf med henblik på at nå et overordnet mål på mindst 30 % af det samlede udgiftsbeløb til støtte for klimamål i Unionens budget for 2021-2027 og i NextGeneration EU (NGEU)

—

sammen med medlemsstaterne at anvende et enkelt integreret, interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj til at tilgå og analysere relevante data og øge pålideligheden af kontrollen, således at det anvendes generelt, herunder med hjælp fra det tekniske støtteinstrument

—	at indføre en EU-dækkende klagemekanisme for støttemodtagere, der udsættes for embedsmisbrug fra de nationale myndigheders side eller pres fra kriminelle netværk eller organisationer, f.eks. ved at give dem mulighed for at indbringe klager for Kommissionen

—	fortsat at samarbejde konsekvent og i vid udstrækning med revisionsmyndighederne for at sikre en solid kontrolramme, forbedre kvaliteten af kontrolarbejdet, når det er nødvendigt, og sikre den nødvendige påvisning og korrigerende kapacitet

—	at kræve, at forvaltningsmyndighederne træffer foranstaltninger til at tackle de hyppigste fejl og afbøde potentielle risici for fremtidige udgifter for, hvor det er nødvendigt, at forbedre påvisningskapaciteten for både forvaltningskontroller og revisioner

—	at angive en fejlforekomst ved betaling og ikke en restfejlfrekvens med henblik på at forbedre evalueringen af den udførte kontrol

—	at fortsætte sit samarbejde med Revisionsretten med henblik på yderligere at tilpasse revisionsmetoderne og fortolkningen af retsakter

—	at lægge større vægt på og tildele øget teknisk støtte til medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige, eller upålidelige, hvor der er øget risiko for svig og korruption i forbindelse med fonde

—	at lægge særlig vægt på rammeaftaler, der tildeles gennem offentlige udbudsprocedurer, da svig og korruption i forbindelse med disse udgør en øget risiko for Unionens finansielle interesser

—	hurtigst muligt at reducere efterslæbet af forpligtelser

—	at præcisere i de årlige aktivitetsrapporter, hvordan de beløb, der er berørt af efterfølgende finansielle korrektioner, som er pålagt af medlemsstaterne og Kommissionen, blev genanvendt, navnlig i de tilfælde, hvor der var tale om svig, korruption eller anden kriminel aktivitet

—	at offentliggøre årsberetningen for 2020 om de finansielle instrumenter under ESI-fondene hurtigst muligt og senest i oktober 2021 for at gøre det muligt at medtage dens resultater i dechargeproceduren

—	at udarbejde en stærk strategi mod interessekonflikter hos højtstående politikere; sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter for at undgå at fremme oligarkstrukturer, der trækker på Unionens samhørighedsfonde

—	at underrette Parlamentet om enhver yderligere udvikling i den sag om interessekonflikter, der er indberettet i GD REGIO's revisionsrapport om Tjekkiet

—	at trække på Revisionsrettens bemærkninger om plastaffald i forbindelse med revisionen af direktiv 2008/99/EF, navnlig med hensyn til minimumsstandarder og klare definitioner af forskellig affaldskriminalitet

—	at løse problemet med manglende kapacitet til genanvendelse og forbrænding som et middel til at mindske affaldskriminalitet, såsom ulovlig handel med affald, ved at øge kapaciteten til lovlig bortskaffelse af plastaffald og dets økonomiske tiltrækningskraft for producenter af plastaffald

—

at forbedre definitionen af genanvendelse og kravene til rapportering om genanvendelse, navnlig for egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at digitalisere rapporteringen og overvågningen af affaldsstrømme mellem operatører for at øge kapaciteten til at opdage uregelmæssigheder og tegn på ulovlig handel med affald

—

i tæt samarbejde med de ansvarlige nationale myndigheder at analysere årsagerne til den lave absorption af de midler, der er til rådighed til infrastruktur for affaldshåndtering, og underrette dechargemyndigheden om resultaterne; at informere dechargemyndigheden om, hvordan Kommissionen bistår medlemsstaterne med at øge absorptionsgraden, og undersøge mulighederne for yderligere bistand

—	at underrette dechargemyndigheden om enhver omfordeling af samhørighedsmidler fra fonde, der har til formål at støtte genanvendelse og affaldshåndtering, til andre områder som følge af covid-19-pandemien

—

hurtigst muligt at prioritere revisionen af væsentlige krav til emballage med henblik på at fremskynde tilpasningen af plastemballagedesign og -fremstilling til fordel for genanvendelighed og bæredygtighed, således at der er tid til at støtte virkeliggørelsen af 2025-målet for genanvendelse af plastemballage;

245.

opfordrer mere generelt Kommissionen til snarest muligt at gennemføre alle Revisionsrettens udestående anbefalinger, at fremlægge specifikke gennemførelsesrapporter og på længere sigt at tage Revisionsrettens anbefalinger i betragtning, når Kommissionen fra 2021 gennemfører tiltag under den nye ESF+;

246.

er forbløffet over, at der ikke blev indledt procedurer med sigte på at reducere programbevillingerne gennem nettokorrektioner i 2019, således som det blev rapporteret i GD REGIO's årlige aktivitetsrapport for 2019; opfordrer Kommissionen til systematisk at foretage finansielle nettokorrektioner, når betingelserne i artikel 145, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser er opfyldt;

247.

opfordrer Kommissionen til fortsat at yde vejledning og støtte samt til at kortlægge og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne;

Performance: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden

248.

minder om, at EFRU og Samhørighedsfonden støtter EU's politik for økonomisk, social og territorial samhørighed (EU's samhørighedspolitik), der har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer;

249.

minder om, at EFRU dækker samtlige medlemsstater og fokuserer på adskillige prioriterede områder såsom innovation og forskning, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt lavemissionsøkonomien; bemærker, at Kommissionen i 2019 tildelte 31,1 mia. EUR til EFRU's budget; minder om, at Samhørighedsfonden yder støtte til medlemsstater med en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet, og at fonden hovedsagelig finansierer projekter vedrørende transeuropæiske transportnet og miljø, og at dets budgetbevilling for 2019 var 11,5 mia. EUR;

250.

bemærker med bekymring, at flere år efter påbegyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020 var kun lidt over en tredjedel af de 72 programindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden på rette vej, selv om en del af målene var blevet nedjusteret; minder om anbefalingen om yderligere at forbedre de centrale resultatindikatorer; bemærker imidlertid, at begrænsninger i data forhindrer revisorerne i at foretage en omfattende vurdering af performance på dette politikområde, da det er vanskeligt at vurdere, om midlerne har opfyldt, eller sandsynligvis vil opfylde, de generelle og specifikke mål, der er fastsat, selv om de enkelte indikatorers fremskridt kan vurderes i forhold til de fastsatte delmål og mål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en sammenhængende vurderingsramme, der kan vurdere, om delmålene og målene for EFRU og Samhørighedsfonden er blevet opfyldt;

251.

er bekymret over de problemer, som Revisionsretten har rejst vedrørende manglen på intern kontrol i medlemsstaterne eller manglen på pålidelige data;

252.

understreger på grundlag af det forhold, at størstedelen af alle konstaterede fejl vedrørte »ikkestøtteberettigede projekter«, sin alvorlige bekymring over troværdigheden og pålideligheden af Kommissionens rapportering om de opnåede resultater, eftersom alle disse og sådanne (endnu ikke opdagede) projekter på ingen måde bør »bidrage« til den samlede vurdering af de bredere resultater, der er opnået ved hjælp af Unionens politik for økonomisk, social og territorial samhørighed; henstiller, at Kommissionen revurderer sin proces for rapportering om de reelle resultater, der er opnået;

253.

anerkender betydningen af digitale værktøjer såsom Arachne i forbindelse med bekæmpelsen af korruption og misbrug af EU-midler; opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre sådanne værktøjer uden yderligere unødige forsinkelser; beklager, at ikke alle medlemsstater anvender Arachne-datamineringsværktøjet til at forbedre afsløringen af svig; minder for så vidt angår svig om, at både Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at bekæmpe svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik; understreger, at de er nødt til at intensivere deres bestræbelser på at forebygge og afsløre svig, i samarbejde med EPPO og OLAF, og understreger, at big data og andre IT-værktøjer ud over Arachne-værktøjet bør tages med i Kommissionens seriøse overvejelser, ikke alene med henblik på undersøgelse, men også med henblik på overvågning af ændringer i tendenser og forebyggelse af andre måder at misbruge EU-midler på;

254.

bemærker, at begge fonde er underlagt delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne og gennemføres gennem operationelle programmer (OP'er), der udarbejdes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen;

255.

glæder sig over, at Revisionsretten i sin første årsberetning om performance ved udgangen af 2019 giver en oversigt over EFRU-programmets performance som et positivt eksempel på klart formulerede konklusioner om det generelle mål; opfordrer GD REGIO til fortsat at fremlægge klare konklusioner i afsnittene om performance både vedrørende generelle og specifikke mål og opfordrer andre GD'er til at følge dette gode eksempel og forbedre deres konklusioner ved at gøre dem mere informative og klarere;

256.

påpeger, at oplysningerne fra output- og resultatindikatorer suppleres med oplysningerne fra en række evalueringer og undersøgelser af resultaterne fra perioden 2007-2013 og de tidlige stadier af programmeringen og gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020; tilslutter sig Revisionsrettens bemærkning om, at den forsinkede timing af disse evalueringer, således som de er udformet i lovgivningen, betyder, at de indhøstede erfaringer kommer for sent til at have en indvirkning på både den nuværende og den efterfølgende programmeringsperiode (resultaterne af de efterfølgende evalueringer for 2014-2020 forventes f.eks. at foreligge ved udgangen af 2025 som krævet i forordningen om fælles bestemmelser, men programmeringsperioden 2021-2027 vil på det tidspunkt være i sit femte år, og Kommissionen vil sandsynligvis være godt i gang med at udarbejde sine lovforslag for perioden efter 2027);

257.

bemærker med bekymring, at absorptionsgraden for EFRU og Samhørighedsfonden ved udgangen af det sjette gennemførelsesår er 6,6 % lavere end i samme fase i den foregående programmeringsperiode; understreger, at dette til dels skyldes forsinkelserne i begyndelsen af programmeringsperioden; bemærker imidlertid, at absorptionsgraden for ESI-fondene i 2019 var højere end i noget andet år af FFR for perioden 2014-2020; henleder desuden opmærksomheden på risikoen for, at medlemsstaterne, efterhånden som støtteberettigelsesperioden nærmer sig sin afslutning, og i betragtning af omstændighederne omkring covid-19-krisen, prioriterer absorptionsgrader højere end samhørighedsmål, performance og formel rigtighed; understreger, at det forhold, at fokus flyttes fra performance til overholdelse, står i vejen for samhørighedsmålene og skaber unødvendige udgifter, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til forenkling af procedurerne, som under ovennævnte omstændigheder ville bidrage til en ansvarlig og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne og dermed til genopretningen i medlemsstaterne, idet der tages hensyn til, at medlemsstaternes mål for programmeringsperioden 2021-2027 vil være meget mere ambitiøse som følge af de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-krisen med henblik på at beskytte borgerne, bevare arbejdspladser og styrke investeringsklimaet med inddragelse af alle forvaltningsniveauer i udviklingen og gennemførelsen af genopretningsplanerne;

258.

opfordrer Kommissionen til at identificere de regioner, der har en lav udnyttelsesgrad, og til at hjælpe dem med at forbedre den ved at identificere de regler, der kan forbedre Samhørighedsfondens effektivitet og produktivitet;

259.

understreger, at eftersom samhørighedspolitikken er karakteriseret ved store infrastrukturprojekter, kan der være betydelige tidsintervaller mellem programstart, dens gennemførelse og leveringen af output og resultater; finder det bekymrende, at fremskridtene sandsynligvis også kan påvirkes af, at gennemførelsesniveauerne for så vidt angår samhørighedspolitikken er forholdsvis lave sammenlignet med resten af Unionens budget; bemærker, at disse faktorer og det forhold, at de seneste tilgængelige data (i en gennemførelsesperiode, der varer indtil udgangen af 2023) omhandler udgangen af 2018, gør det vanskeligere for Revisionsretten, ifølge dens bemærkninger, at drage konklusioner om opfyldelsen af målene på nuværende tidspunkt; opfordrer Kommissionen til at reducere tidsintervallet mellem programmets start, dets gennemførelse og leveringen af output og resultater; bemærker, at tilsynet med færdiggørelsen af nettet skal styrkes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal bistå medlemsstaterne med at styre sådanne store projekter;

260.

er meget bekymret over medierapporterne om en medlemsstat vedrørende EFRU-medfinansierede investeringer i infrastruktur beregnet til erhvervsuddannelse, hvor bygningerne blev taget i brug til andre formål efter den krævede minimumsperiode på tre år; beklager påstandene om svig og personlig berigelse som følge af denne ibrugtagning til andre formål; beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge yderligere oplysninger for at fjerne al resterende tvivl; glæder sig over, at Kommissionen agter at følge ordentligt op på disse påstande; anser begrebet varighed for at være en vigtig garanti for en effektiv og virkningsfuld anvendelse af Unionens midler under samhørighedspolitikken;

261.

mener, at det lovbestemte minimumskrav om en varighed på tre til fem år er for kort i betragtning af det betydelige beløb, der investeres, og sådanne projekters levetid; beklager, at medlovgiverne ikke besluttede at indføre krav om længere varighed i forbindelse med revisionen af [forordningen om fælles bestemmelser]; bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de nationale regler om varigheden af infrastrukturinvesteringer og for tidlig ibrugtagning til andre formål;

262.

er bekymret over manglen på kontrol og opfølgningen på finansiering til iværksættere; opfordrer Kommissionen til at udvikle en detaljeret strategi for kontrol med finansieringen; opfordrer Kommissionen til at vurdere resultaterne af de projekter, der finansieres af denne finansieringsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre resultaterne af sin evaluering;

263.

noterer sig andre faktorer af relevans for Revisionsrettens performanceanalyse, som forklarer, at samhørighedspolitikkens mål, såsom målene vedrørende beskæftigelsesfrekvens, økonomisk udvikling samt klima og energi, er stærkt påvirket af en bred vifte af nationale og eksterne faktorer i Europa og resten af verden, og at finansiering af samhørighedspolitikken i mange medlemsstater typisk udgør en lille del af de midler, der afsættes til disse formål, og derfor uden særligt skræddersyede nationale politikker og programmer til at gå hånd i hånd med samhørighedspolitikkens mål kun kan have en meget begrænset effekt på disse medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af disse mål;

264.

noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning vedrørende yderligere faktorer, som f.eks. at Unionen råder over en række politiske redskaber til opfyldelse af sine overordnede mål for samhørighedspolitikken, herunder EFRU og Samhørighedsfonden, at andre fonde og lovgivningsinitiativer også har til formål at bidrage til opfyldelsen af disse mål, hvilket ofte ikke gør det muligt at skelne mellem de forskellige politiske værktøjers bidrag til fremskridtene hen imod opfyldelsen af målene;

265.

understreger med bekymring, at Revisionsrettens analyse, som er baseret på begrænsede tilgængelige data pr. udgangen af 2018, viser, at kun en tredjedel af indikatorerne ud af i alt 72 indikatorer er på vej til at nå deres mål, og at ca. halvdelen af indikatorerne ikke er på rette vej, og at det for de resterende indikatorer ikke var muligt for Revisionsretten at drage konklusioner; beklager, at kun to ud af de ni indikatorer vedrørende de generelle mål er på rette vej, men bemærker dog, at Revisionsretten ud af omkring en tredjedel af indikatorerne med et delmål på mellemlang sigt, der var fastsat for 2018, konkluderer, at 70 % enten var blevet nået eller forventes snart at blive nået;

266.

understreger med bekymring, selv om midler under EFRU og Samhørighedsfonden stadig kan udbetales indtil 2023, at i alt 40 % af outputindikatorerne er på rette vej, og at denne procentdel for resultat- og effektindikatorer kun er 10 %;

267.

minder om, at Europa 2020 er Unionens overordnede strategi for perioden fra 2010 til 2020; bemærker, at Kommissionen for perioden 2014-2020 har fastlagt ni indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af strategiens mål inden for beskæftigelse, FoU, klimaændringer og energi, uddannelse samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; bemærker, at Kommissionen på grundlag af data fra 2018 vurderer, at målene for beskæftigelse og uddannelse sandsynligvis vil blive nået, mens fremskridtene hen imod målene for FoU samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse halter bagefter, og at disse mål derfor sandsynligvis ikke vil blive nået;

268.

understreger med stor bekymring, at ud af alle ti indikatorer fra de programerklæringer, der vedrører målet om at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer, er kun én — »Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering« — på rette vej; kræver, at Kommissionen, også i lyset af målene i den grønne pagt, gør forbedringer knyttet til dette mål til en absolut prioritet;

269.

fremhæver, at Unionen som reaktion på covid-udbruddet har indført foranstaltninger, der øger medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til at anvende midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (eksempelvis blev kravet om at afsætte en fast andel af ESI-midlerne til centrale temaer fraveget, men den fleksibilitet, der gives i forslaget, kan påvirke Unionens evne til at nå de mål, der oprindeligt blev fastsat i de operationelle programmer);

270.

anerkender, at covid-19-krisen har skabt en ny og uventet udfordring, som Unionen og dets medlemsstater er nødt til at reagere beslutsomt på og afhjælpe på EU-plan og på nationalt plan;

271.

glæder sig over den øgede finansielle fleksibilitet i samhørighedsudgifterne, som gør det muligt for medlemsstaterne at anvende midlerne til at finansiere kriserelaterede projekter; understreger nødvendigheden af at fremme kontinuiteten og et tættere samarbejde mellem alle interessenter, der er relevante for samhørighedspolitikken, navnlig SMV'er, kommuner og regioner, som vil kæmpe med arbejdsløshed og sundhedspleje i de kommende måneder;

272.

fremhæver de udfordringer, som patienter i Unionen står over for med hensyn til at drage fordel af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, som påpeget i Revisionsrettens særberetning nr. 7/2019, navnlig med hensyn til potentielle patienters kendskab til deres rettigheder, problemer og forsinkelser i elektronisk udveksling af patientsundhedsoplysninger mellem medlemsstaterne og adgang til sundhedsydelser for patienter med sjældne sygdomme;

273.

er bekymret over Revisionsrettens udtalelse om, at der er stærke tegn på, at Unionen ikke vil nå klima- og energimålene for 2030; bemærker, at der ifølge Kommissionen kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at reducere de negative påvirkninger af miljøet, der stammer fra anvendelsen af naturressourcerne; fremhæver Revisionsrettens bemærkning om, at der var risiko for, at halvdelen af Unionens medlemsstater ikke producerer nok elektricitet fra vedvarende energikilder til at nå deres 2020-mål; bemærker, at Revisionsretten i sin horisontale analyse af Unionens energi- og klimaindsats rapporterede, at medlemsstaternes forventede reduktion af drivhusgasemissionerne ikke er tilstrækkelig til at nå målet på 40 % i 2030; opfordrer Kommissionen til at reevaluere resultaterne på grund af virkningerne af covid-19-pandemien og pakken om den grønne pagt;

274.

er bekymret over, at kun halvdelen af de 16 indikatorer, der er knyttet til målet om at fremme bæredygtig transport og fjerne flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer, er på rette vej til at nå deres mål; beklager, at medlemsstaterne har reduceret de fleste mål for 2023 i den seneste rapport, som Kommissionen har godkendt, i nogle tilfælde med betydelige beløb (for eksempel blev EFRU's og Samhørighedsfondens kombinerede målværdi for indikatoren »Samlet længde af nye banestrækninger« reduceret fra 947 km til 579 km (39 %), og EFRU's og Samhørighedsfondens kombinerede målværdi for indikatoren »Samlet længde af nye eller forbedrede sporvogns- og metrolinjer« blev reduceret fra 680 km til 441 km (35 %));

275.

gentager Parlamentets anmodning om oprettelse af en ny budgetpost for turisme for at støtte denne sektor, der er hårdt ramt af covid-19-krisen; glæder sig over, at Revisionsretten har iværksat en revision for at vurdere turismeprojekter, der er blevet medfinansieret med 6,4 mia. EUR i perioden 2007-2013 og indtil videre med 4 mia. EUR i midler fra EFRU og Samhørighedsfonden i perioden 2014-2020, hvilket vil bidrage til at forbedre Unionens turismepolitikker;

276.

bemærker, at der i det sjette år i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020 kun var afholdt betalinger for ca. 31 % af de oprindeligt tildelte midler ved udgangen af januar 2020, hvilket satte spørgsmålstegn ved den fulde gennemførelse af CEF; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde investeringerne betydeligt og Kommissionen til at intensivere sin overvågning i lyset af det presserende behov for infrastrukturinvesteringer med henblik på en hurtig genopretning efter den økonomiske afmatning i kølvandet på covid-19-krisen;

277.

understreger endnu en gang, at alle indikatorer på dette politikområde måler output (de tilvejebringer hovedsagelig data om programmets gennemførelse i form af anlagt infrastruktur) i stedet for udfald af gennemførte projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge politikken, således at den gør det muligt at foretage en korrekt løbende evaluering og midtvejsevalueringer af de opnåede resultater og bredere virkninger;

278.

minder om, at Revisionsretten i sin revision i 2019 navnlig påpegede underudnyttelsen af Samhørighedsfonden til finansiering af nye jernbanelinjer; understreger den store betydning af at investere i bæredygtige transportnet og opfordrer de underpræsterende medlemsstater til at øge deres indsats i denne henseende;

279.

understreger, at Revisionsretten i sin nylige revision af flagskibstransportinfrastrukturer (FTI'er) (9) anførte, at det er usandsynligt, at Unionens transporthovednet vil nå sin fulde kapacitet inden 2030; understreger desuden, at Revisionsretten i den horisontale analyse anførte, at det er nødvendigt at fokusere på prioriteter med den største EU-merværdi, eftersom omfanget af Unionens finansiering er begrænset i forhold til de samlede behov;

280.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sin mekanisme og sine redskaber med det formål at bevidstgøre og informere borgere og interessenter om de turisme- og transportprojekter, den finansierer under EFRU og Samhørighedsfonden;

281.

er af den opfattelse, at trafikprognoserne skal forbedres og koordineres bedre, således som det fremgår af Rettens revision om flagskibstransportinfrastrukturer; påpeger, at trafikprognoserne bør tage solide økonomiske vurderinger samt cost-benefit-analyser i betragtning og bør revideres regelmæssigt for at tage hensyn til mulige forsinkelser; understreger, at dårlig planlægning bør undgås, navnlig på klimaområdet, og at der er behov for forbedringer i Kommissionens planlægningsproces, i særdeleshed med hensyn til gennemførelsen af krav vedrørende miljøbeskyttelse og anvendelse af ressourcer;

282.

beklager, at Kommissionen i sit lovgivningsforslag vedrørende ESI-fondene for perioden 2021-2027 fjerner alle de bedømmelseskrav, der gælder specifikt for store projekter, herunder kravet om cost-benefit-analyse. Selv om det anerkendes, at det vil indebære en reduktion af den generelle administrative byrde, overstiges dette af den øgede risiko for, at de medfinansierede investeringer ikke vil give mest valuta for pengene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revurdere sit forslag;

283.

glæder sig over, at den europæiske retsakt om tilgængelighed (EAA) endelig blev vedtaget i 2019, fremhæver dens betydning som den første lovgivning på dette område i Unionen og anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til vedtagelse og offentliggørelse af alle de love, forordninger og administrative processer, der er nødvendige for at overholde EAA senest den 28. juni 2022;

284.

mener, at den omstændighed, at kun tre ud af ni indikatorer (33 %) fra programerklæringerne, der er knyttet til EFRU's specifikke mål — »Styrkelse af SMV'ernes konkurrenceevne«, er på rette vej til at opfylde deres mål, udgør en utilfredsstillende performance; fremhæver, at disse tre indikatorer er outputrelaterede og måler antallet af virksomheder, der støttes af EFRU, mens andre indikatorer, såsom dem, der måler, om de private investeringer matcher den offentlige støtte til virksomheder, ligesom den øgede beskæftigelse i virksomheder, som modtager støtte, ikke er på rette vej; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge politikken, således at den muliggør en korrekt løbende evaluering og midtvejsevalueringer af de opnåede resultater og bredere virkninger, herunder vurdering af virkningen af politikker til bekæmpelse af langtidsarbejdsløshed;

285.

bemærker, at EFRU-midlerne blev brugt samtidig med nationale kilder til SMV-støtte, så de enten supplerede eksisterende nationale foranstaltninger eller udfyldte huller i støtteordningerne, men det (10) blev dog konstateret, at synergierne mellem EFRU-støtte og ESF-støtte generelt var beskedne, trods betydningen af at bevare arbejdspladser;

286.

tager i betragtning, at der i forbindelse med Revisionsrettens revision af revisionserklæringen for 2019 kun var gennemført 11 ud af 121 projekter, der var medfinansieret af EFRU og Samhørighedsfonden under ledelse af 12 medlemsstater; bemærker, at syv projekter havde opfyldt deres mål fuldt ud, og to projekter havde opfyldt deres mål delvist, mens de to andre projekter ikke opfyldte dem;

287.

bemærker med bekymring manglen på klare oplysninger om de endelige modtagere af midler fra Samhørighedsfonden og opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle nødvendige oplysninger om finansieringen heraf indsamles, og at dette ikke bør begrænses til de finansielle formidlere, men især bør fokusere på de endelige modtagere;

288.

understreger det store potentiale i offentlige registre over endelige reelle ejere, der blev indført med det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge, i forbindelse med bekæmpelse af korruption, misbrug af EU-midler og interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at data om reelt ejerskab af virksomheder udarbejdes og stilles til rådighed for offentligheden;

289.

glæder sig over, at GD EMPL inden for rammerne af de forebyggende foranstaltninger, som Kommissionen anvender, fortsat fører en streng politik med afbrydelse og suspension af betalinger for at beskytte Unionens finansielle interesser; bemærker i denne forbindelse, at der for ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blev vedtaget 12 afgørelser om afbrydelse og en afgørelse om suspension i 2019, og at der desuden blev sendt 16 advarselsskrivelser og fem præsuspensionsskrivelser til de berørte medlemsstater;

290.

er dybt bekymret over de diskriminerende foranstaltninger, der siden 2019 er blevet truffet af forskellige lokale myndigheder i Polen, som vedtog beslutninger om »LGBTI-fri områder« eller »regionale chartre for familierettigheder«, der navnlig diskriminerer mod familier med enlige forsørgere og LGBTI-familier; bemærker, at disse myndigheder modtager og har indflydelse på forvaltningen af ESI-midler; insisterer på, at anvendelsen af EU-midler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1303/2013 skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling; mener, at der er en alvorlig risiko for overtrædelse af disse bestemmelser i ovennævnte kommuner og regioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samhørighedsmidlerne udbetales i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af ESI-fondenes overholdelse af EU-retten i disse regioner, navnlig bestemmelserne om bekæmpelse af forskelsbehandling, til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af denne undersøgelse og til at gøre brug af alle de redskaber, den har til rådighed, herunder finansielle korrektioner, hvis den finder klare beviser på misbrug af midler på dette grundlag;

Performance: Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

291.

noterer sig Kommissionens konklusion om, at de fleste programmer for så vidt angår EU-budgettets performance nærmer sig de mål, der blev fastsat i begyndelsen af programmeringsperioden, og at fremskridtene nu sker hurtigere trods forsinkelserne i opstarten af samhørighedsprogrammerne for 2014-2020; bemærker imidlertid, at Kommissionen kun kan fastlægge endelige konklusioner om performance på grundlag af detaljerede evalueringer efter afslutningen af de nuværende programmer;

292.

minder om betydningen af Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets afgørende rolle med hensyn til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, skabelse af kvalitetsjob, uddannelse og erhvervsuddannelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; fremhæver behovet for at yde ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat finansiel og politisk støtte fra Unionens, de nationale og regionale institutioners side til opfyldelsen af deres mål i de kommende år; noterer sig, at den største iboende risiko for ESF, der tegner sig for 94,7 % af GD EMPL's budget for 2019, vedrører kompleksiteten af de finansierede operationer og aktiviteter, typen og mangfoldigheden af modtagere og det store antal årlige interventioner;

293.

bemærker, at Revisionsretten ikke har valgt, at ESF og FEAD skal omfattes af dens første årsberetning om EU-budgettets performance ved udgangen af 2019;

294.

glæder sig over resultaterne i Kommissionens evaluering (februar 2021) af ESF-støtten for 2014-2018 til beskæftigelse og arbejdskraftsmobilitet, social inklusion og uddannelse og erhvervsuddannelse; bemærker med tilfredshed, at ca. 23 millioner personer i perioden 2014-2018 deltog i ESF-aktioner, og at 52 % af deltagerne var kvinder; bemærker endvidere, at næsten 3,2 millioner af deltagerne allerede har fundet beskæftigelse, og at 3,9 millioner har fået en uddannelse;

295.

bemærker, at der i 2018 var blevet brugt 10,4 mia. EUR — fra både ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, at 3,8 millioner mennesker under 30 år deltog i projekter til støtte for ungdomsbeskæftigelse, og at 1,4 millioner mennesker kom i beskæftigelse umiddelbart efter deres deltagelse;

296.

bemærker endvidere, at der ved udgangen af 2018 var blevet investeret 33,8 mia. EUR fra ESF i social inklusion, og at næsten 6,2 millioner personer havde deltaget i foranstaltninger til social inklusion, og at næsten 700 000 personer havde fundet beskæftigelse, og at næsten 400 000 personer havde fået en uddannelse;

297.

udtrykker tilfredshed med, at indførelsen af forenklede omkostningsmuligheder under ESF har mindsket den administrative byrde og lettet gennemførelsen for både programmyndigheder og støttemodtagere;

298.

bemærker, at EaSI finansierede 44 projekter gennem fem indkaldelser af forslag til en værdi af 29,3 mio. EUR under dets arbejdsprogram for 2019; noterer sig, at GD EMPL i oktober 2019 undertegnede den første aktietegning i det EaSI-finansierede instrument, som er en lånefond på 200 mio. EUR til støtte for udlån til mikrovirksomheder og sociale virksomheder;

299.

understreger, at der er behov for yderligere at øge ressourcerne i Den Europæiske Socialfond Plus (EFS+) for at lette inklusion på arbejdsmarkedet og tilpasset uddannelse, da covid-19-krisen har påvirket kvinders beskæftigelse uforholdsmæssigt hårdt, navnlig kvinder, der arbejder i den uformelle økonomi og under usikre arbejdsvilkår og i nogle hårdt ramte og yderst kvindedominerede sektorer.

300.

bemærker, at i gennemsnit mere end én ud af fem personer og ét ud af fire børn fortsat er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i Unionen; minder om Unionens tilsagn om at yde støtte til de socialt dårligst stillede gennem FEAD for at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen såsom fødevaremangel, hjemløshed og børnefattigdom; bemærker, at omkring 13 millioner mennesker, herunder ca. 4 millioner børn under 15 år, støttes af FEAD hvert år;

Henstillinger

301.

opfordrer Kommissionen til:

—	at følge op på påstanden om påstået svig i forbindelse med ibrugtagningen af erhvervsuddannelsescentre til andre formål; at undersøge, om der findes lignende problemer i andre medlemsstater med hensyn til omlægningen af EU-medfinansierede infrastrukturprojekter til andre formål

—	straks at underrette dechargemyndigheden om sine resultater og eventuelle yderligere foranstaltninger som følge af denne undersøgelse

—	at foretage en grundig undersøgelse af de forskellige nationale regler om holdbarheden af infrastrukturinvesteringer og for tidlig ibrugtagning til andre formål og dele denne undersøgelse med dechargemyndigheden

—	at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde national lovgivning om passende holdbarhedsperioder, der strækker sig ud over de minimumskrav, som allerede findes i mange medlemsstater

—	at sikre, at investeringernes bæredygtighed garanteres i en længere periode;

Naturressourcer

302.

bemærker, at betalingerne til »Naturressourcer« beløb sig til 59,5 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

—	Direkte betalinger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL): op til 69,5 % eller 41,4 mia. EUR

—	Markedsrelaterede udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL): op til 4,0 % eller 2,4 mia. EUR

—	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL): op til 23,9 % eller 14,2 mia. EUR

—	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF): op til 1,4 % eller 0,8 mia. EUR

—	»Andre programmer«: op til 1,2 % eller 0,7 mia. EUR;

303.

tager hensyn til, at der findes to væsentlige sæt indikatorer, som har til formål at overvåge den fælles landbrugspolitiks performance, og som begge hovedsagelig er baseret på medlemsstaternes rapportering og data indsamlet af Eurostat:

—	Den »fælles overvågnings- og evalueringsramme« indeholder 210 indikatorer: 45 kontekstindikatorer, 84 outputindikatorer, 41 resultatindikatorer, 24 målindikatorer og 16 effektindikatorer.

—

Programerklæringerne om den fælles landbrugspolitik indeholder 63 indikatorer, hvoraf de fleste er hentet fra den fælles overvågnings- og evalueringsramme: Seks af dem har til formål at måle effekterne vedrørende de tre generelle målsætninger, mens resten er output-/input-, resultat- og effektindikatorer vedrørende de specifikke målsætninger;

304.

glæder sig over Revisionsrettens konstatering af, at EGFL's direkte betalinger, der tegner sig for 70 % af udgifterne under naturressourcer, fortsat er uden væsentlig fejlforekomst, og at den anslåede fejlforekomst for alle kapitler ligger under væsentlighedstærsklen, hvilket viser effektiviteten af de afhjælpende handlingsplaner, som medlemsstaterne har gennemført i de foregående år;

305.

bemærker, at det fortsatte fald i fejlforekomsterne for begge fonde under den fælles landbrugspolitik skyldes de effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, som anvendes, navnlig det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS);

306.

finder det tilfredsstillende, at udgiftsniveauet for direkte betalinger sammenlignet med de nettolofter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, er nået op på 99 % siden 2017; bemærker, at gennemførelsen for så vidt angår ELFUL var nået op på et tilfredsstillende niveau på gennemsnitlig 50 % af den samlede bevillingsramme ved udgangen af 2019; anmoder Kommissionen om at offentliggøre udgifterne for direkte betalinger og omfanget af midler, der stammer fra ELFUL pr. medlemsstat;

307.

understreger, at fejlagtig fordeling af midler under den fælles landbrugspolitik, navnlig direkte betalinger, fører til uønskede fordelingsmæssige virkninger, såsom koncentration af tilskud i hænderne på nogle få, kapitalisering af prisen på landbrugsjord og profitsøgende adfærd fra finansielle »grønne investorers« side, der opfatter direkte betalinger som et attraktivt udbytte på landbrugsjord og dermed øger prisen på jord til skade for små og mellemstore aktive landbrugere; beklager, at de nuværende regler for den fælles landbrugspolitik tillader sådanne lovlige, men uønskede fordelinger, og understreger det presserende behov for effektive lofter, der kan håndhæves, og som er fastsat for fysiske personer, med henblik på at begrænse disse uønskede virkninger for den fælles landbrugspolitik 2021-2027; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de respektive forslag fra Parlamentet;

308.

understreger behovet for — navnlig inden for rammerne af den næste FFR — at fjerne unødige administrative byrder, der står i vejen for gennemførelsen af investeringer gennem den fælles landbrugspolitik, og behovet for så vidt muligt at forenkle de forpligtelser, der følger af den nye grønne arkitektur;

309.

understreger, at det nuværende system til kontrol og revision af den fælles landbrugspolitik har vist sig at være meget effektivt med hensyn til at sikre beskyttelse af Unionens finansielle interesser, lovgivningsmæssig stabilitet og ligebehandling af landbrugere og andre støttemodtagere; fremhæver, at en korrekt gennemførelse af interventionerne under den fælles landbrugspolitik er tæt forbundet med støttemodtagernes overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat på EU-plan;

310.

er bekymret over, at den øgede fleksibilitet, der foreslås under den nye gennemførelsesmodel, og som medlemsstaterne vil få i forbindelse med udformningen af deres egne nationale kontrolsystemer og regler, kan føre til divergerende national praksis og øget misbrug og fejlagtig anvendelse af EU-midler, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undgå renationalisering af den fælles landbrugspolitik; er endvidere meget bekymret over, at denne nye leveringsmodel hverken bidrager til den fælles landbrugspolitiks forenkling eller performance, og at den kan bringe ligebehandlingen af landbrugere og medlemsstater i fare; mener derimod, at den kan føre til yderligere kompleksitet og øgede nedskæringer i betalinger som følge af utilstrækkelig budgetplanlægning samt til yderligere administrative byrder og således bringe den finansielle troværdighed af den fælles landbrugspolitik i fare; er derfor af den opfattelse, at der bør indføres tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den fælles landbrugspolitiks gennemførelsesmodel er robust med hensyn til finansiel forvaltning;

311.

er samtidig bekymret over, at de nye krav til bæredygtigt landbrug, navnlig med hensyn til klima- og miljømålene for 2030, sammen med reduktionen af det samlede budget for den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 kan hæmme gennemførelsen af budgettet under ELFUL, navnlig i den tidlige gennemførelsesperiode af denne, og risikerer at skade rentabiliteten navnlig for små bedrifter; understreger, at indførelsen af nye krav i forbindelse med den fælles landbrugspolitik skal følges op af tilstrækkelig finansiering på EU-plan;

312.

påpeger, at landbrugssektoren blev særlig hårdt ramt af covid-19-udbruddet sidste år, hvilket øger risikoen for ustabilitet i landbrugernes basisindkomst; mener derfor, at der i forbindelse med den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik i de kommende år bør lægges særlig vægt på at sikre, at betalingerne til de endelige modtagere under den fælles landbrugspolitik er formelt rigtige;

313.

advarer om, at de offentlige udgifter til den fælles landbrugspolitik risikerer at blive fejlopfattet af de europæiske skatteydere, hvis de samme miljø- og fødevaresikkerhedslove, der gælder i Unionen, ikke finder anvendelse på produkter, der importeres fra tredjelande; opfordrer Kommissionen til at tage anvendelsen af beskyttelsesklausuler i handelsaftaler op til revision for at lette og udvide deres anvendelse ud over midlertidige markedssituationer;

314.

opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge eksisterende og fremtidige handelsaftaler med tredjelande med hensyn til standarder for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der indgår et utvetydigt kapitel om bæredygtighed i alle handelsaftaler, og at handelspartnerne overholder kravene i dette kapitel fuldt ud; bemærker, at der er behov for lige konkurrencevilkår, også hvad angår miljøstandarder og dyrevelfærd, og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle lovgivning om due diligence i forsyningskæden for at sikre, at standarderne i Unionens landbrug ikke undergraves eller kompromitteres.

315.

gentager, at det er stærkt bekymret over, at det forbehold, som var fremsat på baggrund af omdømmemæssige, retlige, finansielle og institutionelle forhold, og som vedrørte de alvorlige sikkerhedsrisici, der blev påpeget omkring vedligeholdelsen og driften af det EU-registersystem, der anvendes i forbindelse med Unionens emissionshandelssystem, og som er blevet påpeget i de årlige aktivitetsrapporter siden 2010 og bekræftet i den seneste risikovurdering, gentages i GD Klimaindsats' aktivitetsrapport for 2019; beklager den helt usædvanlige varighed af dette forbehold; opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på denne situation;

316.

understreger, at GD Klimaindsats og GD Budget overvåger målet om 20 % klimamainstreaming i FFR, og at GD Klimaindsats støtter andre generaldirektorater med hensyn til at integrere klimaet i deres aktiviteter; glæder sig over, at 20,9 % af Unionens budget for 2019 blev brugt på klimarelaterede aktiviteter, men beklager, at det stadig blev anslået, at det med den nuværende tendens kun vil blive til 19,7 % i den nuværende FFR-periode;

317.

bemærker, at GD for Sundhed og Fødevaresikkerheds budget i 2019 nåede op på 502,85 mio. EUR, og at det havde 772 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger lå på henholdsvis 95,85 % og 94,63 %;

Revisionsrettens konklusioner

318.

minder om, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne til »naturressourcer«; bemærker, at fejlforekomsten ligger under væsentlighedstærsklen for »naturressourcer« under hensyntagen til Revisionsrettens anslåede fejlforekomst (1,9 %); bemærker, at de direkte betalinger, der udgør 70 % af udgifterne til »naturressourcer«, lå betydeligt under væsentlighedstærsklen;

319.

bemærker den positive udvikling for politikområdet »naturressourcer«, som fortsætter sin nedadgående tendens med et yderligere fald i den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten har konstateret, til en anslået fejlforekomst på 1,9 %, under væsentlighedstærsklen; glæder sig over, at den fejlforekomst, som Revisionsretten har konstateret, svarer meget nøje til den samlede fejlforekomst for den fælles landbrugspolitik i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2019;

320.

bemærker, at 44 (18 %) ud af de 251 transaktioner, der blev undersøgt af Revisionsretten, var behæftet med fejl, mens 207 (82 %) var uden fejl; bemærker, at som i de foregående år vedrørte 70 % af fejlene »Ikkestøtteberettiget modtager/aktivitet/projekt/udgift«;

321.

bemærker, at 114 af de 136 transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter ikke var behæftet med fejl, fem tilfælde havde fejl med en effekt på over 20 %, og 15 transaktioner indeholdt fejl under 20 % af det undersøgte beløb, og to betalinger havde overholdelsesproblemer uden nogen finansiel indvirkning;

322.

bemærker, at ni ud af 68 betalinger til investeringsprojekter, såsom modernisering af bedrifter, støtte til basale tjenester og landsbyfornyelse i landdistrikter, investeringer i skovforvaltning og støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet, var behæftet med fejl, herunder to tilfælde, hvor støttemodtageren og/eller projektet ikke havde opfyldt støtteberettigelsesbetingelserne;

323.

bemærker, at otte ud af 68 betalinger til udvikling af landdistrikterne, som var baseret på landbrugernes angivelser af areal eller antal dyr og på krav vedrørende overholdelse af miljømæssige og klimarelaterede kriterier, var transaktioner behæftet med små fejl på under 5 % af det undersøgte beløb, ét tilfælde af fejl på mellem 5 % og 20 % af det undersøgte beløb, og i to andre tilfælde opfyldte støttemodtagerne ikke de miljø- og klimarelaterede støtteberettigelsesbetingelser, hvilket førte til fejl, der oversteg 20 % af det undersøgte beløb i begge tilfælde;

324.

bemærker, at højrisikoudgifter hovedsagelig vedrørte godtgørelsesbaserede betalinger, f.eks. inden for samhørighed og udvikling af landdistrikter, hvor Unionens udgifter forvaltes af medlemsstaterne; forstår, at højrisikoudgifter ofte er underlagt komplekse regler og støtteberettigelseskriterier;

325.

bemærker med stor bekymring, at ud af 14 transaktioner vedrørende markedsforanstaltninger havde betalingsorganerne i fem tilfælde (36 %) godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger, herunder tre tilfælde af manglende overholdelse af støtteberettigelsesbestemmelserne, hvilket førte til fejl, der oversteg 20 % af det undersøgte beløb;

326.

bemærker med stor bekymring, at der ud af seks transaktioner vedrørende fiskeri, miljø og klimaindsats blev fundet ikkestøtteberettigede elementer i de omkostninger, der var godtgjort for to projekter (33 %);

327.

mener, at gennemsigtighed er et afgørende element for at bevare eller vinde borgernes/skatteydernes tillid og for den fælles landbrugspolitiks omdømme; noterer sig de bekymrende konklusioner fra Revisionsretten, Ombudsmanden og de talrige opfordringer til, at dechargemyndigheden foretager forbedringer vedrørende korruption og manglende gennemsigtighed; bemærker de begrænsede fremskridt, som Kommissionen har gjort; understreger, at Arachne-dataminingværktøjet til en vis grad, men ikke fuldstændigt, løser disse problemer, og at det bør udvikles yderligere ved at tilføje andre digitale værktøjer for at hjælpe Kommissionen med at gennemføre effektive kontroller; støtter Revisionsrettens anbefaling om at udveksle bedste praksis om brugen af Arachne for yderligere at tilskynde betalingsorganerne til at anvende det; beklager dybt, at Arachne-systemet ikke anvendes af alle medlemsstater, og håber, at der vil blive taget initiativer i denne retning; understreger, at Kommissionen bør anvende Arachne som en fælles database, og at den kraftigt bør fremme brugen heraf i alle medlemsstater;

328.

glæder sig over Revisionsrettens konstatering i særberetning nr. 18/2019 (11) om, at rapporteringen af data om drivhusgasemissioner i Unionen er i overensstemmelse med internationale krav, og at emissionsoversigterne er blevet forbedret med tiden; understreger, at der er behov for bedre indsigt i sektorer som landbrug og skovbrug; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de foreslåede yderligere forbedringer i rapporteringen om, hvordan Unionens og de nationale modvirkningspolitikker bidrager til at opfylde emissionsreduktionsmålene;

329.

bemærker, at GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 fremlagde en gennemsnitlig restfejlforekomst på 0,4 %, hvilket er betydeligt under væsentlighedstærsklen på 2 %;

330.

bemærker, at andelen af betalinger vedrørende forvaltning af tilskud, der blev foretaget rettidigt af GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, steg til 92 % i 2019 (83 % i 2018), selv om den fortsat ligger under målet på 95 %;

331.

påpeger de udfordringer, som atter blev identificeret i den årlige aktivitetsrapport for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af den fælles finansielle ramme på fødevarekædeområdet; bemærker, at manglen på en krisereserve betyder, at det i krisesituationer er nødvendigt med omfordeling af midler fra andre vigtige aktiviteter, mens der ikke findes nogen veletableret værdiansættelsesmetode for dyr, planter og produkter, der skal slagtes eller destrueres i forbindelse med foranstaltninger til inddæmning af sygdomme;

Den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

332.

noterer sig, at der er Revisionsrettens opfattelse, at det var en positiv udvikling, at godkendelsesorganernes rolle i 2015 blev udvidet til omfatte afgivelse af udtalelse om udgifternes formelle rigtighed, og at Revisionsretten erkendte, at den identificerede nogle områder, hvor der er plads til yderligere forbedringer, i lighed med dem, som Kommissionen har identificeret; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overvinde begrænsningerne i pålideligheden af resultaterne af godkendelsesorganernes arbejde på grund af svagheder, som Kommissionen og Revisionsretten identificerede i nogle af godkendelsesorganernes kontrol- og stikprøvemetoder;

333.

beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af årsagerne til disse vedvarende svagheder, som den identificerede i medlemsstaterne, i sit arbejde; glæder sig over, at Kommissionen besøgte alle certificeringsorganer for at gennemgå deres arbejde med lovlighed og uregelmæssighed og bistå dem med at forbedre deres arbejde inden udgangen af 2019, men beklager, at Kommissionen hverken kunne bidrage med nyttig viden om årsagerne eller eventuelle landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes certificeringsorganer; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse certificeringsorganer er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer; opfordrer Kommissionen til at analysere de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikle de nødvendige foranstaltninger for at forbedre pålideligheden af de rapporterede restfejlfrekvenser, navnlig i lyset af den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik, hvor certificeringsorganerne vil spille en mere fremtrædende rolle, og opfordrer Kommissionen til at fokusere mere på pålideligheden af de resultater, de leverer;

334.

påpeger, at GD AGRI anslog risikoen ved betaling til ca. 1,9 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed i 2019, idet risikoen ved betaling er ca. 1,6 % for direkte betalinger, 2,7 % for udvikling af landdistrikterne og 2,8 % for markedsforanstaltninger;

335.

bemærker, at GD Miljøs budget i 2019 nåede op på 505,58 mio. EUR, og at det havde 476 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger begge lå over 99 % ved årets udgang;

336.

glæder sig over den reducerede andel af betalinger, som blev gennemført af GD Miljø, og som overskred de lovbestemte frister i 2019 (3,23 % sammenlignet med 8,20 % i 2018);

337.

bemærker, at GD Miljø i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 fremlagde en gennemsnitlig restfejlforekomst på 0,80 %, hvilket er under væsentlighedstærsklen på 2 %;

338.

fremhæver, at GD Klimaindsats i 2019 forvaltede 140,3 mio. EUR under overskriften »Klimaindsats« i Unionens budget, og at det havde 225 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger lå på henholdsvis 99,98 % og 96,41 %;

339.

bemærker, at 1,59 % af alle GD Klimaindsats' betalinger i 2019 blev foretaget på et senere tidspunkt end de lovbestemte frister;

Politikker og procedurer til bekæmpelse af svig i den fælles landbrugspolitik

340.

understreger, at svig er en handling eller undladelse begået med et ønske om at vildlede, hvilket fører til uberettigede betalinger;

341.

noterer sig Revisionsrettens metode til at kontrollere, om de reviderede transaktioner er uden væsentlige uregelmæssigheder, hvad enten det skyldes svig eller utilsigtede fejl, og minder om, at den hvert år identificerer sager om mistanke om svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik, idet der er risiko for, at svig har en væsentlig indvirkning, er større for betalingerne til markedsstøtte, investeringer i udvikling af landdistrikter og andre betalinger, som generelt er genstand for godtgørelsesbaseret medfinansiering;

342.

minder om, at eftersom den fælles landbrugspolitik er under delt forvaltning, er både Kommissionen og medlemsstaterne ansvarlige for at løse problemer med svig; noterer sig på Kommissionens side, at GD AGRI tilbyder kurser i og vejledning om risici for svig til medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolorganer, mens OLAF undersøger sager om mistanke om svig i samarbejde med nationale undersøgelsesorganer;

343.

noterer sig, at GD AGRI vedtog sin ajourførte strategi til bekæmpelse af svig den 20. oktober 2020;

En retfærdig fordeling af den fælles landbrugspolitik

344.

fastholder, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte for at stabilisere landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i krisetider med svingende indtjening, da de kan drage fordel af potentielle stordriftsfordele, der med sandsynlighed vil være robuste; mener, at Kommissionen bør træffe foranstaltninger for at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles på en måde, der vægtes, således at betalingerne pr. hektar mindskes i forhold til bedriftens/gårdens størrelse (12);

345.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den fælles landbrugspolitik fordeles retfærdigt til aktive landbrugere og ikke fører til jordhandler, der er til fordel for en udvalgt gruppe af politiske insidere, ofte kaldet oligarker; opfordrer Kommissionen til at gøre status over overtrædelser, omgåelser og utilsigtede konsekvenser af den fælles landbrugspolitiks nuværende tildelingsregler; bemærker vigtigheden af et gennemsigtigt og stærkt forvaltningssystem og opfordrer endvidere Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig (13);

Interessekonflikter, land grabbing og koncentrationer af jord

346.

noterer sig med bekymring Kommissionens data om fordelingen af direkte betalinger efter betalingsklasse i 2019, der viser, at den største andel af rammebeløbet til direkte betalinger (58 %) går til 15 % af alle støttemodtagere, mens de fleste støttemodtagere (75 %) tegner sig for en endnu mindre andel af de direkte betalinger (15 %) end de 0,5 % af alle støttemodtagere, der modtager mere end 100 000 EUR, hvilket svarer til 16,3 % af det samlede rammebeløb til direkte betalinger;

347.

er dybt bekymret over, at støtte under den fælles landbrugspolitik tilskynder landbrugsbedrifter, investorer, hedgefonde, fonde og meget rige privatpersoner til at akkumulere jord, hvilket fører til en yderligere stigning i koncentrationen af ejendomsforhold i forbindelse med jord; bemærker med stor bekymring, at dette øger prisen på landbrugsjord, hvilket gør det stadig vanskeligere for små og mellemstore landbrugere at erhverve jord; gentager eftertrykkeligt, at landbrugsstøtte ikke er tænkt som et sikkert afkast på grønne investeringer;

348.

gentager sin opfordring til, at der indføres maksimumsbeløb for betalinger, som en fysisk person kan modtage fra den første og anden søjle i den fælles landbrugspolitik; er af den opfattelse, at de maksimumsbeløb, der er fastsat for fysiske personer, er meget sværere at omgå end lofter for juridiske personer; minder om, at støttemodtagere kunstigt kan opdele deres virksomheder eller oprette yderligere virksomheder, som alle kan modtage det maksimale finansieringsbeløb, hvorved et loft, der er fastsat pr. juridisk person, omgås; glæder sig over hensigten med forslaget om at medregne alle virksomheder, der tilhører samme koncern, som én støttemodtager, men mener, at dette er utilstrækkeligt: uigennemsigtige og yderst komplekse virksomhedsstrukturer, der ofte involverer enheder i flere medlemsstater og/eller tredjelande, gør det meget vanskeligt at sikre, at alle virksomheder, der tilhører samme koncern, identificeres som sådanne og rent faktisk behandles som én støttemodtager;

349.

gentager sin bekymring over, at støtte under den fælles landbrugspolitik fortsat tilskynder kriminelle og oligarkiske strukturer til land grabbing; gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at oprette en klagemekanisme, hvor landbrugere og SMV'er, der udsættes for land grabbing, alvorlige fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller partisk behandling i forbindelse med udbud eller fordeling af midler, pres eller intimidering fra kriminelle strukturer, organiseret kriminalitet eller oligarkstrukturer, personer, der udsættes for tvangs- eller slavearbejde eller en anden alvorlig krænkelse af deres grundlæggende rettigheder, kan indgive en klage direkte til Kommissionen; glæder sig over, at en sådan klagemekanisme er blevet foreslået i forbindelse med den nye forordning om den fælles landbrugspolitik;

350.

bemærker, at GD AGRI's revisioner i 2017 og 2019 afslørede svagheder i funktionen af markidentifikationssystemet, den geospatiale støtteansøgning, kvaliteten af kontrollerne på stedet samt uforholdsmæssigt store forsinkelser i behandlingen af betalinger, navnlig ved overlappende anmodninger; glæder sig over, at Kommissionen har afbrudt betalingerne og sat betalingsorganet under tilsyn; bemærker, at manglerne i betalingsorganets forvaltnings- og kontrolsystemer behandles i en handlingsplan, som GD AGRI har anmodet om, og som blev forbedret i 2019; bemærker, at risikobeløbet er på 3271 mio. EUR for direkte betalinger og 21596 mio. EUR for udvikling af landdistrikter, og at proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning er i gang;

351.

er dybt bekymret over den nylige rapport fra Slovakiets øverste kontrolkontor om arbejdet i det slovakiske landbrugsbetalingsorgan, som konkluderede, at forvaltningen af de direkte tilskud og den systematiske kontrol med ansøgere og modtagere af midler ikke var gennemsigtig (14); er bekymret over begrænsningerne i pålideligheden af resultaterne af godkendelsesorganernes arbejde på grund af svagheder, som Revisionsretten identificerede i nogle af godkendelsesorganernes kontrol- og stikprøvemetoder;

352.

bemærker, at OLAF i 2020 afsluttede tre administrative undersøgelser af et muligt misbrug af EU-midler til landbrug i Slovakiet vedrørende ansøgninger om direkte betalinger, der blev indgivet mellem 2013 og 2019; beklager, at det blev konstateret, at en virksomhed bevidst anmodede om EU-udbetalinger for ikkestøtteberettigede arealer, som hovedsagelig blev anvendt til ikkelandbrugsaktiviteter; finder det foruroligende, at OLAF også konstaterede, at visse områder, som nogle virksomheder havde fremsat anmodninger om i årevis, faktisk ikke var omfattet af retligt gyldige lejekontrakter;

353.

bemærker endvidere, at OLAF's undersøgelser afslørede adskillige svagheder i kontrol- og forvaltningssystemet for direkte betalinger i Slovakiet; beklager, at der kun er meget begrænset kontrol af, om ansøgeres bortskaffelse af jord er lovlig, og at verificeringskontrollen er begrænset til overlappende anmodninger; noterer sig OLAF's konstatering af, at de interne kontrolprocedurer, der er vedtaget af den slovakiske nationale myndighed med ansvar for forvaltning af landbrugsjord, som er statens ejendom, eller jord uden en kendt privat ejer, bør forbedres for så vidt angår gennemsigtighed og retssikkerhed; bemærker, at OLAF som følge af manglerne i kontrolprocessen mener, at overbetalinger kan beløbe sig til mere end en million euro;

354.

er fortsat dybt bekymret over rapporter om landbrugsmidler, der ender i lommerne på autokratiske ledere og deres venner; gentager, at dette er en dybt uretfærdig situation for Unionens skatteydere og navnlig for små landbrugere og landdistrikter; understreger, at udryddelse af korruption og svig bør være en integreret del af den fælles landbrugspolitik;

355.

understreger, at det i betragtning af de udbredte problemer med interessekonflikter i forbindelse med fordelingen af EU-landbrugsmidler er uhensigtsmæssigt, at medlemmer af Det Europæiske Råd, landbrugsministre, embedsmænd eller deres familie træffer afgørelse om indkomststøtte;

356.

er overrasket over Kommissionens vurdering af, at den tjekkiske landbrugsminister ikke befinder sig i en interessekonflikt, selv om denne modtager betydelige støttebeløb under den fælles landbrugspolitik, samtidig med at han er ansvarlig for programmeringen af landbrugsprogrammerne under den fælles landbrugspolitik; kritiserer de tilsyneladende forskellige fortolkninger og anvendelser af finansforordningens artikel 61; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende rapport, hvori det fastslås, om der er igangværende revisioner af eventuelle regeringsmedlemmer i nogen af medlemsstaterne, og til at give et overblik over, hvilke regeringsmedlemmer i alle medlemsstater der modtager støtte fra den fælles landbrugspolitik og/eller samhørighedsfondene;

357.

henviser til en nylig undersøgelse, som dechargemyndigheden har fået forelagt, om identificeringen af de direkte og endelige modtagere af udgifter under den fælles landbrugspolitik (15); gentager undersøgelsens konklusion om, at det fortsat er umuligt at tilvejebringe en omfattende og tilgængelig oversigt over disse støttemodtagere; anmoder derfor Kommissionen om i samarbejde med de nationale agenturer at udarbejde et standardiseret og offentligt tilgængeligt format til offentliggørelse af de endelige støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik;

358.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at tilpasse de betingelser, som de nationale myndigheder har fastsat for at modtage midler til større projekter, da størstedelen af finansieringen under den fælles landbrugspolitik i øjeblikket kommer store virksomheder til gode; opfordrer Kommissionen til at fremsætte anbefalinger og tilpasse disse betingelser, således at de er bedre harmoniseret i hele Unionen, samtidig med at nationale særtræk respekteres;

359.

opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om resultaterne af GD AGRI's revisionsprocedure vedrørende sagen om interessekonflikter i Tjekkiet; anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod betalinger, der foretages til virksomheder, som direkte og indirekte ejes af den tjekkiske premierminister eller andre medlemmer af den tjekkiske regering;

360.

bemærker, at seks betalingsorganer for så vidt angår markedsforanstaltninger er klassificeret som »begrænset sikkerhed med høj risiko«: Bulgarien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Italien (for to støtteordninger) og Portugal. Den højeste justerede fejlforekomst blev konstateret i Bulgarien (11,52 %) efterfulgt af Polen (7,15 %) og Italien (6,12 %). GD AGRI har fremsat syv forbehold på foranstaltningsniveau: Frugt og grøntsager: Operationelle programmer for producentorganisationer (Det Forenede Kongerige, Italien og Portugal), olivenolie (Grækenland), vinsektoren (Bulgarien, Italien), Unionens skoleordning (Spanien); er især bekymret over vinsektoren, hvor de justerede fejlforekomster i Bulgarien (15,7 %) og Italien (9,6 %) er meget høje med risikobehæftede beløb på over 30 mio. EUR i Italien og 2,3 mio. EUR i Bulgarien;

361.

bemærker, at 18 betalingsorganer for så vidt angår direkte betalinger havde en fejlforekomst på mellem 2 % og 5 % og en fejlforekomst på over 5 % (5,2 i Østrig). GD AGRI har fremsat 17 forbehold på betalingsorgansniveau for Østrig, Cypern, Danmark, Spanien (tre betalingsorganer), Grækenland, Italien (syv betalingsorganer), Portugal, Rumænien og Sverige;

362.

Forbeholdene kan inddeles i følgende kategorier: som følge af svagheder i forbindelse med betalingsrettigheder (AT, DK, IT, PT, SE), som følge af svagheder i dyrebaserede frivillige støtteforanstaltninger (AT, GR, RO), som følge af en høj rapporteret fejlforekomst (CY), baseret på certificeringsorganets vurdering (ES06), som følge af svagheder i kvaliteten af kontroller på stedet (ES09, ES15, GR, PT, SE), svagheder i markidentifikationssystemet (IT) og som følge af svagheder i definitionen af jordtype (RO, SE);

363.

noterer sig, at nedsættelserne i 2019 vedrørte 17 medlemsstater og et samlet beløb på 67 764 269,48 mio. EUR, hvoraf 36 mio. EUR berørte Italien, 15 mio. EUR berørte Det Forenede Kongerige, og 8 mio. EUR berørte Spanien;

364.

bemærker for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, at 30 ud af 71 betalingsorganer har en justeret fejlforekomst på over 2 % (hvoraf otte var over 5 %: Cypern, Tyskland (ét betalingsorgan), Estland, Spanien (ét betalingsorgan), Frankrig (ét betalingsorgan), Det Forenede Kongerige (ét betalingsorgan), Portugal, Slovakiet. DG AGRI har fremsat 21 forbehold på betalingsorgansniveau: Østrig, Cypern, Tyskland (ét betalingsorgan), Danmark, Estland, Spanien (to betalingsorganer), Finland, Frankrig (to betalingsorganer), Det Forenede Kongerige (ét betalingsorgan), Kroatien, Ungarn, Irland, Italien (to betalingsorganer), Litauen, Portugal, Rumænien, Sverige og Slovakiet. De højeste justerede fejlforekomster blev konstateret i Slovakiet (10,31 %) efterfulgt af Cypern (7,63 %) og Polen (5,94 %);

365.

Forbeholdene kan inddeles i følgende kategorier: som følge af mangler i foranstaltningen vedrørende økologisk landbrug (AT, HU); under skovrejsning (ES02, PT); for foranstaltninger vedrørende Leader og private investeringer, der ikke er omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (ikke-IFKS) (DE19), som følge af mangler i kontrollen på stedet (CY, DK, FR18, FR19, IT10, SK); omkostningernes rimelighed (ES09, FR19); ved krydskontrol (ES09, SK); manglende støtteberettigelse (ES09, CY, RO, SK) og aktiv landbruger (GB07), som følge af svagheder i tilsynsprocedurerne for visse foranstaltninger (IT10); ved registrering af det maksimale støtteberettigede areal (MEA) i markidentifikationssystemet (LPIS) for foranstaltninger under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) (IT10, IT26), som følge af mangler i investeringsforanstaltningen (HR) private investeringer (LT); skovbrug, forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, oprettelse af producentsammenslutninger og risikostyringsforanstaltninger (HU); som følge af mangler i procedurerne for offentlige udbud (HU, RO, SK), på grund af høje indberettede fejlforekomster (CY, DK, EE, ES02, ES09, FR18, FR19 HR, IE, LT, PT), baseret på certificeringsorganets vurdering (FI, GB07, HR, IT26, SE);

Henstillinger

366.

opfordrer Kommissionen til:

—

at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og potentielle strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder i pålideligheden og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde, som Revisionsretten konstaterer i sine revisioner hvert år, og til at lægge særlig vægt på eventuelle potentielle landespecifikke forskelle; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis hos nationale myndigheder med lave fejlforekomster, og hvis arbejde Revisionsretten anser for pålideligt; anmoder Kommissionen om at foretage denne analyse i tæt samarbejde med Revisionsretten og aktivt inddrage de nationale myndigheder både med hensyn til problembeskrivelsen og mulige løsninger

—	at dele resultaterne af denne analyse med Revisionsretten, dechargemyndigheden og medlemsstaterne

—

—	yderligere at forbedre kvaliteten og udvide omfanget af revision og kontrol af den formelle rigtighed og opnåede resultater af Unionens landbrugspolitik både på nationalt og europæisk plan som en central forudsætning for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

Den fælles landbrugspolitiks performance

367.

mener, at det i betragtning af manglen på specifikke instrumenter under den fælles landbrugspolitik til at skabe balance i fødevareforsyningskædens funktion er en presserende prioritet at fortsætte med at lovgive, således at landbrugerne ikke længere er det svageste led i kæden;

368.

understreger, at investeringer, der bidrager til en modstandsdygtig, bæredygtig og digital økonomisk genopretning i overensstemmelse med de miljø- og klimamål vedrørende landbrug, der forfølges under den europæiske grønne pagt, er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling af landdistrikterne;

369.

understreger den rolle, som grundlæggende indkomststøtte spiller i den fælles landbrugspolitik, og dens bidrag til opretholdelsen af landbrugs- og husdyraktiviteter, begrænsning af afvandringen fra landdistrikterne og fremme af et levende og dynamisk miljø i landdistrikterne;

370.

fremhæver, at den fælles landbrugspolitiks støtte til unge landbrugere har vist sig at være et vigtigt redskab, som bør styrkes yderligere; mener, at digitalisering, innovation og investeringer i relation til udviklingen af korte forsyningskæder og direkte salg til forbrugerne kan være afgørende instrumenter til at puste nyt liv i landdistrikterne og gøre dem mere attraktive for unge landbrugere; mener, at tilstrækkelig og tilgængelig støtte til samt forenkling for de endelige støttemodtagere, navnlig for unge, nye og små landbrugere, bør være en prioritet for medlemsstaterne, når de gennemfører deres strategiske planlægning; understreger behovet for at indføre procedurer i gennemførelsesfasen for de nationale strategiske planer, som er skræddersyet til specifikke behov;

371.

understreger, hvor godt frivillig koblet støtte generelt fungerer til at støtte sektorer, der er i alvorlig risiko for at blive nedlagt;

372.

påpeger, at midler til salgsfremme er afgørende for at åbne og konsolidere nye markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den økologiske model fremmes på samme måde som andre lige så bæredygtige modeller såsom integreret produktion eller præcisionslandbrug;

373.

bemærker, at en grønnere fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt ikke blot vil støtte Unionen i at nå sine mål, men også øge effektiviteten i anvendelsen af offentlige midler ved at begrænse de negative eksternaliteter, der er forbundet med landbrugspraksis, og flytte fokus til forebyggelse snarere end afhjælpning;

374.

minder om, at udgifter, der bidrager til at standse og vende nedgangen i biodiversiteten, bør beregnes på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der fastlægges af Kommissionen i samarbejde med Parlamentet og Rådet; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en årlig rapport med en detaljeret redegørelse for de enkelte budgetposters bidrag til målet om at integrere biodiversitet ved at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål fra 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål fra 2026 med henblik på at lette overvågningen heraf;

375.

finder det bekymrende, at Revisionsretten har konstateret svagheder i sættet af resultatindikatorer for den fælles landbrugspolitik:

—	flere indikatorer vedrører input eller output og viser derfor absorptionsniveauet snarere end politikkens resultater eller virkninger;

—	indikatorerne i programerklæringerne indeholder primært oplysninger om output, som er lettere at måle og mindre påvirket af eksterne faktorer end resultater og virkninger;

—	14 indikatorer har ikke et specifikt, kvantificeret mål, og de viser derfor kun tendenser;

—

en vurdering af, hvor meget støtte der går til støttemodtagere uden for målgruppen, vil kunne forbedre politikkens udformning og øge den fælles landbrugspolitiks produktivitet. Dette ville kræve, at man identificerer de midler under den fælles landbrugspolitik, der udbetales til støttemodtagere, hvis økonomiske hovedaktivitet ikke er landbrug. Sådanne data vil også kunne bidrage til at identificere betalingsanmodninger vedrørende betydelige koncentrationer af jord (og dermed potentielt »land grabbing«). Desuden har de direkte betalinger bidraget til højere forpagtningsafgifter i nogle medlemsstater, navnlig for arealer med lav produktivitet. Evaluatorer har anbefalet, at Kommissionen undersøger de direkte betalingers indvirkning på de højere forpagtningsafgifter samt hensigtsmæssige modforanstaltninger;

—	syv indikatorer vedrører ikke den fælles landbrugspolitiks performance, men har relation til sikkerheden med hensyn til udgifternes formelle rigtighed, offentlig oplysning om den fælles landbrugspolitik og informationsstøtte inden for GD AGRI;

376.

beklager det lave niveau for økologisk landbrug i Europa, som kun er på 7,5 %, i betragtning af de investerede ressourcer; opfordrer Kommissionen til at indføre en performancebaseret model i den fælles landbrugspolitik, som bør fungere på grundlag af de samme indikatorer og give kvantificerede værdier til at identificere milepæle; insisterer på behovet for at tilvejebringe væsentlige supplerende oplysninger om performance med henblik på at nå politikmålene for biodiversitet og klimaforanstaltninger; understreger, at der er behov for bedre indsigt i sektorer som landbrug og skovbrug; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de foreslåede yderligere forbedringer i rapporteringen om, hvordan Unionens og de nationale modvirkningspolitikker bidrager til at opfylde emissionsreduktionsmålene; foreslår, at arealovervågningssystemet (AMS) bliver obligatorisk inden for rammerne af IFKS (det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem) i medlemsstaterne;

377.

er bekymret over den begrænsede tilgængelighed af og offentlige adgang til data om landbrugsstøtte og de endelige modtagere; er af den opfattelse, at sådanne oplysninger bør offentliggøres, men i nøje overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og EU-Domstolens stående kompetence i dette spørgsmål; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at indsamle sådanne data og gøre dem tilgængelige på ovennævnte betingelser på en gennemsigtig og brugervenlig måde (herunder det maskinlæsbare format) for at muliggøre gennemsigtighed med hensyn til de endelige modtagere og offentlig kontrol med anvendelsen af EU-midler generelt, men i særdeleshed for de relevante organer og myndigheder;

378.

bemærker med bekymring, at data i henhold til de nuværende regler om gennemsigtighed kun er tilgængelige for en toårig periode i forbindelse med finansiering af den fælles landbrugspolitik; opfordrer til, at der anvendes en længere periode i forbindelse med finansiering af den fælles landbrugspolitik, som det er tilfældet med strukturfondene;

379.

bemærker, at Kommissionen i 2019 præciserede den retlige ramme, der gælder for direkte monitorering ved hjælp af billedteknologier (16); glæder sig over Revisionsrettens bemærkninger (17) om, at billedteknologier indebærer ekstraordinære fordele såsom en reduktion af antallet af besøg på stedet og dermed af de administrative omkostninger, en interaktiv tilgang til monitorering, der forhindrer manglende overholdelse, og generering af nyttige data til intelligent landbrug; fremhæver navnlig, at billedteknologier ville gøre det muligt at monitorere hele populationen af støttemodtagere, hvilket kunne være banebrydende med hensyn til budgetkontrol; opfordrer Kommissionen til at gennemgå miljø- og klimaresultatindikatorer med henblik på at gøre dem kompatible med kontrol i form af monitorering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fjerne hindringerne for en bredere anvendelse af billedteknologier og til at give incitamenter og støtte til nationale betalingsorganer til at anvende kontrol i form af monitorering;

380.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at oplysningerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er i overensstemmelse med de underliggende data i programerklæringerne, men at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport giver et overoptimistisk billede af præstationerne, og at den ikke behandler udgifternes produktivitet; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at overvinde de betydelige udfordringer, den har konstateret med hensyn til at nå politikmålene for perioden 2014-2020;

381.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at de direkte betalinger mindsker indkomstudsving (med ca. 30 % som foreslået i en evalueringsundersøgelse baseret på data for 2010-2015), men at de stort set ikke er målrettede; anmoder Kommissionen om at sikre en bedre sammenhæng mellem de mål, der er omfattet af indikatorerne, og politikmålene om at øge den individuelle indtjening for personer, der arbejder i landbruget, og samtidig begrænse behovet for direkte støtte;

382.

glæder sig over revisionen af indikatorerne og målene i Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020, som er baseret på de svagheder, som dens Interne Revisionstjeneste og Revisionsretten har konstateret med hensyn til indikatorerne i den fælles overvågnings- og evalueringsramme, samt anerkendelsen af behovet for at videreudvikle indikatorerne;

383.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den fælles landbrugspolitik rummer potentiale til at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, men at der ikke er data nok til at kunne vurdere effektiviteten; noterer sig endvidere, at den konstaterede, at forgrønnelsesordningen kun har haft begrænset målbar effekt på landbrugsmetoderne og miljøet, og at den dybest set fortsat var en indkomststøtteordning;

384.

noterer sig den begrænsning, som Revisionsretten har identificeret med hensyn til et vellykket bidrag fra foranstaltningerne vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug til biodiversitet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at øge ordningernes dækning til en væsentlig del af landbrugslandskabet og af specifikke risici;

385.

noterer sig det beskedne resultat af skovforanstaltningerne under ELFUL — i 2018 var 60 % af det mål for mere effektive vandingssystemer, der er fastsat for 2023, opfyldt — og behovet for yderligere reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget, og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre resultaterne af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik på disse områder;

386.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder oplysninger om job og bredbåndsadgang, men ikke indeholder relevante performanceoplysninger vedrørende målsætningen om afbalanceret territorial udvikling; beklager dybt, at 40 % af husstandene i landdistrikterne stadig ikke har højhastighedsinternetadgang. Digitaliseringen fremskyndes ikke i landdistrikterne med henblik på at udvikle beskæftigelsen dér og støtte udviklingen af landbruget i dagligdagen;

387.

glæder sig over stigningen i beskæftigelsesgraden i landdistrikterne fra 63,4 % i 2012 til 68,1 % i 2018;

388.

noterer sig de tal, som Revisionsretten fremsatte bemærkninger til, vedrørende LEADER pr. udgangen af 2018 (13 337 job registreret svarende til 30 % af 2023-målet), samt det forhold, at Kommissionen ikke har pålidelige data om job, der er skabt under LEADER; anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at forbedre tilgængeligheden af pålidelige data for gennemførelsen af LEADER;

389.

er bekymret over de mange medierapporter om krænkelser af arbejdstagerrettighederne for grænsearbejdere og sæsonarbejdere i landbruget i mange medlemsstater i Unionen; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at afvise støtte til bedrifter, der ikke respekterer sæsonarbejderes arbejdstagerrettigheder;

Henstillinger

390.

opfordrer Kommissionen til:

—	at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger

—	at gøre sit yderste i forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik for at sikre, at en klagemekanisme for landbrugere og SMV'er bliver en del af den nye forordning om den fælles landbrugspolitik

—	at gøre sit yderste i forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik for at sikre, at maksimumsbeløbene for betalinger fra første og anden søjle i den fælles landbrugspolitik fastsættes pr. fysisk person

—	at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig og hyppigt ajourføre sin analyse af risikoen for svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og prioritere at foretage en analyse af medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger

—

at sikre, at det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge gennemføres fuldt ud og korrekt i alle medlemsstater, navnlig med hensyn til gennemførelsen af offentlige registre over reelle ejere og registre over reelle ejere af truster; bemærker, at loftet også bør gælde for moderselskabet, hvor der findes et, og ikke for den enkelte støttemodtager eller for datterselskaber, så det undgås, at bedrifter opsplittes, for at undgå lofter

—

at efterkomme Parlamentets anmodninger, herunder oprettelse af konkrete instrumenter til evaluering af koncentrationen af jord i alle medlemsstater og identificering af de endelige reelle ejere af EU-midler, også via en entydig forretningsidentifikator på EU-plan som foreslået i de foreløbige resultater af undersøgelsen om de 50 største støttemodtagere i hver EU-medlemsstat under den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfonden (»The largest 50 beneficiaries in each EU Member State of CAP and cohesion funds«)15a

—

at foretage en bedre analyse af medlemsstaternes lovgivning og politikker til forebyggelse af land grabbing og at udarbejde retningslinjer for bedste praksis; tilskynder medlemsstaterne til at anvende bedste lovgivningspraksis med henblik på at begrænse land grabbing; opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udvikle et passende retligt instrument på EU-plan til at forebygge land grabbing

—	at holde dechargemyndigheden underrettet om enhver ny udvikling vedrørende det slovakiske betalingsorgan på landbrugsområdet, herunder specifikke oplysninger om finansielle korrektioner

—	på grundlag af de uregelmæssigheder, der er konstateret i Slovakiet, at gennemgå situationen for betalingsorganerne på landbrugsområdet i medlemsstaterne og sikre både deres uafhængighed og overensstemmelsen af deres transaktioner med EU-reglerne

—	fuldt ud at håndhæve Unionens finansforordning, særlig artikel 61, og sikre, at finansforordningen anvendes på alle EU-fondes betalinger, herunder direkte landbrugsbetalinger

—	at forelægge Parlamentet en årsrapport om, hvordan hver enkelt budgetpost bidrager til målet om klimamainstreaming og til biodiversitetsudgifter, for at lette overvågningen heraf;

—

—	at tilvejebringe de nødvendige finansielle ressourcer til vandforvaltning, herunder støtte vandressourcernes kvalitet og kvantitet i landbrugsarealer, skovbrug og vådområder;

Sikkerhed og medborgerskab

391.

bemærker, at betalingerne til »Sikkerhed og medborgerskab« beløb sig til 3,3 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer, politikker og agenturer:

—	»Migration og sikkerhed«: op til 45,3 % af budgettet for udgiftsområdet eller 1,6 mia. EUR;

—	14 Decentrale agenturer (sundhed: ECDC, EFSA, EMA, ECHA; indre anliggender: Frontex, EASO, Europol, Cepol, eu-LISA, EMCDDA; retfærdighed: Eurojust, FRA, EIGE, EPPO) op til 29,1 % af budgettet for udgiftsområdet eller 1 mia. EUR;

—	»Fødevarer og foder«: op til 7,6 % af budgettet for udgiftsområdet eller 0,2 mia. EUR;

—	»Et Kreativt Europa«: op til 7,3 % af budgettet for udgiftsområdet eller 0,2 mia. EUR;

—	»Andet« (forbrugere, retfærdighed, rettigheder, lighed og medborgerskab): op til 10,7 % eller 0,3 mia. EUR;

392.

bemærker med tilfredshed, at der under programmet Et Kreativt Europa blev undertegnet 1 370 tilskudsaftaler i 2019, hvilket oversteg Kommissionens mål og gjorde, at de disponible budgetbevillinger blev anvendt fuldt ud; minder i denne forbindelse om, at en retfærdig geografisk fordeling af tilskud er nøglen til at udnytte den europæiske kulturs fulde rigdom; glæder sig over udviklingen med hensyn til gennemførelsen af pilotprojektet om mobilitetsordningen for kunstnere og kulturarbejdere og kreative fagfolk samt de forberedende foranstaltninger vedrørende »Europa for festivaler, festivaler for Europa« og »Musik sætter Europa i bevægelse« (»Music Moves Europe«); benytter lejligheden til at minde om betydningen af at øge budgettet til dette program for yderligere at forbedre dets succesrate;

393.

er fortsat bekymret over den åbenlyse mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed i ordningerne for Kommissionens ydelse af finansiel støtte til Euronews; understreger, at Revisionsretten ikke påpeger mangler vedrørende Euronews, men i meget højere grad fokuserer på Kommissionens overvågnings- og evalueringsmekanismer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at øge gennemsigtigheden med hensyn til budgettet til multimedieaktiviteter og til at øge ansvarligheden for udgifterne; noterer sig, at Euronews har været genstand for to forvaltningsrevisioner i de seneste fire år; anerkender, at en uafhængig forvaltningsrevision af foranstaltninger finansieret over budgetposten Multimedieaktiviteter, som blev offentliggjort den 23. juni 2020, fastslår, at Euronews har veletablerede procedurer til støtte for redaktionel kvalitet, balance, uafhængighed og upartiskhed, og at disse synes at fungere effektivt; minder om behovet for at fortsætte en upartisk evaluering for at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder Kommissionen om at tage Europa-Parlamentets bekymringer i betragtning i forbindelse med udformningen af den næste partnerskabsrammeaftale i 2021; anmoder Kommissionen om at diversificere de kommunikationskanaler, der finansieres under budgetposten Multimedieaktiviteter;

394.

fremhæver, at modtagere under programmer for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under EU-budgettet skal overholde de højeste standarder for retsstatsprincippet, uafhængige medier og ytringsfrihed; beklager, at den østrigske politolog, Farid Hafez, gentagne gange har modtaget midler fra EU-budgettet til trods for hans tætte tilknytning til Det Muslimske Broderskab og den tyrkiske regering, som forsøger at bringe uafhængige journalister og mediefrihed til tavshed under dække af islamofobi; opfordrer Kommissionen til at ændre kriterierne for støtteberettigelse under programmer for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under EU-budgettet for at forhindre enkeltpersoner og organisationer med sådanne forstyrrende synspunkter i at modtage EU-midler;

395.

glæder sig over resultaterne på centrale indsatsområder inden for ligestilling mellem kønnene, f.eks. kønsbaseret vold, gennem særlige programmer samt over udfaldet og afslutningen af FFR-forhandlingerne om programmet for unionsborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier;

396.

opfordrer til en undersøgelse af synergier mellem Unionens interne og eksterne programmer for at sikre en sammenhængende og kontinuerlig tilgang til politikker både inden for og uden for Unionen, navnlig med hensyn til spørgsmål vedrørende vold mod kvinder eller bekæmpelse af menneskehandel;

397.

gentager udtrykkeligt sit krav om at øge de ressourcer, der er øremærket til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold under programmet for unionsborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier, navnlig efter optrapningen af vold mod kvinder under covid-19-krisen; gentager sin anmodning om en uafhængig budgetpost for alle foranstaltninger, der specifikt er rettet mod ligestilling mellem kønnene, herunder kønsbaseret vold, hvilket vil være et første skridt med hensyn til at øge gennemsigtigheden, lette sporing af kønsrelaterede udgifter og have en åben beslutningsproces om de midler, der afsættes til ligestilling mellem kønnene, hvor Parlamentet bør spille en afgørende rolle i sin egenskab af budgetmyndighed;

398.

er bekymret over, at Revisionsretten i sin interne udgiftsanalyse af de nuværende EU-programmer konstaterede, at ligestilling mellem kønnene ikke var blevet integreret i EU-budgettet på samme måde som klimaændringer eller biodiversitet, og at specifikke programmer, hovedsageligt dem, der beskæftiger sig med beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål, i stedet var blevet anvendt til at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn; beklager, at der ikke findes nogen metode til at spore de udgifter, der er afsat til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over Revisionsrettens beslutning om at undersøge spørgsmålet om integration af kønsaspektet i EU-budgettet og om at offentliggøre revisionsberetningen i første kvartal af 2021 (18);

399.

understreger, at kvinders rettigheder og et ligestillingsperspektiv bør integreres i og sikres på alle relevante politikområder, navnlig i lyset af de mange kønsspecifikke konsekvenser af covid-19-pandemien for kvinders rettigheder; gentager derfor sin opfordring til integration af kønsaspektet i alle faser af budgetproceduren, herunder gennemførelse af kønsbudgettering og vurderingen af gennemførelsen heraf; gentager sit krav om at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af EU-budgettet;

400.

glæder sig over, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet er blevet indført som et af de horisontale principper for EU-midler i den nye FFR, idet det fastsættes, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet nu vil blive prioriteret i FFR; beklager, at integration af kønsaspektet, selv om det allerede indgik i en fælles erklæring, der var knyttet som bilag til FFR for 2014-2020, ikke er blevet gennemført fuldt ud i FRR i denne periode; forventer, at Kommissionen fremover tager sine forpligtelser alvorligt ved nøje at overvåge gennemførelsen af disse horisontale principper på alle Unionens politikområder og udarbejde grundige kønsspecifikke konsekvensanalyser af alle sine politikker og programmer og sikre overvågning heraf;

401.

glæder sig over tilsagnet om at udvikle en metode til at spore udgifterne til ligestilling mellem kønnene og anmoder Kommissionen om at sikre, at metoden bliver udviklet inden udgangen af 2021, så den kan fungere hurtigst muligt;

402.

udtrykker sin bekymring over det indbyrdes forhold mellem angrebene på retsstatsprincippet og tilbageslaget for så vidt angår ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; opfordrer til, at dette spørgsmål behandles i henhold til artikel 7-proceduren mod de berørte medlemsstater;

Revisionsrettens konklusioner: Medlemsstaternes årsregnskaber for AMIF/ISF

403.

bemærker, at det vigtigste udgiftsområde under denne overskrift er migration og sikkerhed, og at de fleste udgifter kommer fra to fonde — Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF);

404.

beklager, at Revisionsretten ikke vurderede fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde, men undersøgte en stikprøve på 19 transaktioner, der skulle bidrage til dens samlede revisionserklæring, snarere end at være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at stikprøven omfattede 8 transaktioner under delt forvaltning, 8 transaktioner under direkte forvaltning og 1 under indirekte forvaltning, og er bekymret over, at Revisionsretten identificerede syv transaktioner (37 %), som var behæftet med fejl; minder om, at den offentlige og politiske interesse for dette område er langt højere end dets økonomiske andel; gentager sin anmodning til Revisionsretten om klart at anslå fejlforekomsten for kapitlet Sikkerhed og medborgerskab;

405.

bemærker, at Revisionsretten ikke har fremlagt oplysninger om den finansielle indvirkning af de tre kvantificerbare fejl, som den konstaterede, på de beløb, der blev afholdt over Unionens budget;

406.

noterer sig fire tilfælde af manglende overholdelse af retlige bestemmelser vedrørende udvælgelse af projekter og udbudsregler, som ikke havde en finansiel indvirkning på Unionens budget;

407.

bemærker, at Revisionsretten reviderede det arbejde, der var udført af otte myndigheder med ansvar for at revidere deres respektive medlemsstaters årsregnskaber for AMIF/ISF og for at forelægge Kommissionen en årlig kontrolrapport.

408.

bemærker med tilfredshed, at de revisionsmyndigheder i medlemsstaterne17, som Revisionsretten havde udvalgt til kontrol, havde udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne aflægge rapport som krævet i henhold til reglerne og havde detaljerede revisionsprogrammer og tjeklister til at understøtte deres konklusioner;

409.

tager hensyn til visse mangler i de årlige kontrolrapporter fra revisionsmyndighederne, hvis indvirkning på regnskaberne ikke var af en sådan væsentlighed, at de satte spørgsmålstegn ved revisionsmyndighedernes konklusioner, men skabte en potentiel risiko for manglende pålidelighed af de indberettede data og for begrænset sikkerhed:

—	problemer ved stikprøvetagningen (anvendelse af en risikobaseret metode frem for en metode til tilfældig stikprøvetagning; upræcise værdier anvendt til at fastlægge stikprøvestørrelse) i Slovenien;

—	et forkert sæt regnskaber (forelæggelse af udkastet til regnskab for revisionsmyndigheden, inden den ansvarlige myndighed havde afsluttet sin egen kontrol på stedet) i Italien og Slovenien

—	unøjagtigheder i beregninger og i præsentationen af de samlede fejlforekomster og/eller restfejlprocenterne i Tyskland og Italien

—	udelukkelse af teknisk bistand fra revisionspopulationen og manglende rapportering herom i den årlige kontrolrapport i Slovenien

—	delvis udelukkelse af forudbetalinger fra revisionspopulationen og manglende rapportering herom i den årlige kontrolrapport i Tyskland

—	tildeling af projekter i to undergrupper (forskud og afholdte udgifter) af stikprøvemæssige årsager i Cypern;

410.

bemærker, at revisionsmyndighederne i de medlemsstater (19), som Revisionsretten havde udvalgt til kontrol, havde detaljerede revisionsprogrammer og tjeklister til at understøtte deres konklusioner;

411.

påpeger visse mangler i revisionsmyndighedernes arbejde, som skaber potentielle risici i tilfælde af manglende påvisning af ikkestøtteberettigede udgifter, upålidelige revisionskonklusioner og begrænset sikkerhed, som f.eks. nedenstående eksempler, og anmoder Kommissionen og Revisionsretten om at samarbejde med de nationale revisionsmyndigheder om at afhjælpe disse mangler:

—	ureglementeret kontrol af projektudvælgelses- og/eller tildelingskriterier foretaget af revisorer i Italien og Cypern

—	utilstrækkeligt revisionsspor eller dårlig dokumentation af revisionsarbejdet i Grækenland, Cypern, Litauen og Det Forenede Kongerige

—	ureglementeret kontrol af al relevant tilgængelig dokumentation til at bekræfte målgruppernes og de anmeldte udgifters støtteberettigelse eller omkostningernes rimelighed i Italien og Cypern;

412.

påpeger de mangler, der fremgår af Kommissionens vurderinger af årlige kontrolrapporter (20), såsom:

—	en anden definition af »mellemliggende betaling«, som skaber risiko for, at de indberettede datas værdi og fuldstændighed kompromitteres

—	manglende retningslinjer fra Kommissionen om, hvordan den minimale revisionsdækning på 10 % beregnes, når der anvendes delstikprøvetagning, hvilket skaber risici vedrørende pålideligheden og usikkerhed i forbindelse med revisionskonklusionerne;

413.

glæder sig over det tætte samarbejde mellem OLAF og Revisionsretten om at bekæmpe svig i forbindelse med budgettet; noterer sig, at Revisionsretten i 2019, ligesom i 2018, indberettede ni tilfælde af svig til OLAF, i hvilken forbindelse OLAF har indledt fem undersøgelser; bemærker, at de vigtigste former for svig, som Revisionsretten opdager, er falske udgiftsanmeldelser, uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud og kunstigt skabte betingelser for at modtage EU-finansiering;

414.

glæder sig over Revisionsrettens særberetninger, navnlig om asyl, omfordeling og tilbagesendelse af migranter (21), om EU-informationssystemer til støtte for grænsekontrol (22) og om bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter (23), hvori det nævnes, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed spiller en positiv rolle i denne henseende;

415.

minder om sin skrivelse af 13. februar 2020 til Kommissionen om gennemførelsen af de to delegerede retsakter om tilføjelse af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik til delegeret forordning (EU) 2020/446 om ISF (24) og om tilføjelse af en ny specifik foranstaltning til delegeret forordning (EU) 2020/445 om AMIF (25); bemærker, at den delegerede retsakt om AMIF ikke er blevet anvendt; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge detaljerede oplysninger om de forskellige projekter, der finansieres i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/446;

416.

anmoder Kommissionen og medlemsstaternes revisionsmyndigheder om at afhjælpe de mangler, som Revisionsretten har konstateret med hensyn til revisionsdækning, stikprøveudtagning og revisionsspor i relation til medlemsstaternes revisionsmyndigheder, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden;

Performance: AMIF

417.

påpeger, at der er fire generelle effektindikatorer (faktiske tilbagesendelser i forhold til antal afgørelser om tilbagesendelse, procentsats for frivillig tilbagevenden, forskel i beskæftigelsesgrad mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere og konvergens mellem medlemsstaternes anerkendelsesprocenter for asylansøgere), som ikke er direkte relateret til AMIF's performance, selv om udgifterne fra fonden kan bidrage til at opfylde de tilsvarende mål;

418.

glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens midtvejsevaluering viser, at AMIF er relevant, og at fonden finansierede interventioner, der svarede til medlemsstaternes behov.

419.

bemærker imidlertid visse begrænsninger i AMIF's resultatindikatorer, som Revisionsretten har identificeret, såsom at to tredjedele af indikatorerne er outputindikatorer, og at 5 af de 24 indikatordelmål for 2020 allerede er blevet nået i de foregående år, og at målene ikke er blevet opjusteret i overensstemmelse med praksis for god økonomisk forvaltning, og de afspejler derfor ikke den politiske vilje og potentialet for at opnå endnu mere;

420.

bemærker, at nogle AMIF-indikatorer ikke er på rette vej med hensyn til at nå deres mål, at Kommissionen ikke har udviklet en performanceovervågningsramme for EMAS-finansierede projekter, og at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne kun giver få oplysninger om de fremskridt, der er opnået under vigtige indikatorer; bemærker med bekymring, at Revisionsretten har konstateret en betydelig forsinkelse med hensyn til opfyldelsen af det mål, som AMIF havde sat for integration og lovlig migration;

421.

bemærker, at det er vanskeligt at evaluere outputindikatorer på dette politikområde; er bekymret over, at EU-finansieringen hverken har forbedret den humanitære situation i flygtningelejre eller effektivt beskyttet de ydre grænser; anmoder Kommissionen om en detaljeret redegørelse, navnlig for så vidt angår indrejseprocedurer ved de ydre grænser; opfordrer Kommissionen til at undersøge, præcis hvor EU-midlerne er blevet investeret i AMIF-programmerne, og hvilke specifikke forbedringer de har medført; anmoder om en tilsvarende rapport fra Kommissionen for hver af de berørte medlemsstater;

422.

bemærker, at manglerne hovedsagelig skyldes asylprocedurernes varighed, træg integration og utilstrækkelige tilbagesendelsesprocenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at gøre lovgivningsmæssige fremskridt;

423.

anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at afhjælpe de mangler, som Revisionsretten har påpeget, og om at forbedre oplysningerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne, hvilket vil give mulighed for bedre overvågning af de fremskridt, som fonden har opnået;

424.

er dybt bekymret over, at der kun foreligger begrænsede, aggregerede performanceoplysninger om de samlede EMAS (26) -relaterede udgifter (den oprindelige bevilling på 100 mio. EUR blev forhøjet til 2,2 mia. EUR for perioden frem til 2020, hvilket svarer til 30 % af fonden, men Kommissionen har ikke udviklet en performanceovervågningsramme for EMAS-finansierede projekter);

425.

er dybt bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne kun indeholder få oplysninger om sparsommelighed og produktivitet i forbindelse med gennemførelsen af fonden og om omkostningseffektiviteten i AMIF's aktioner;

426.

er dybt bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne ikke rapporterer om foranstaltninger, der sigter mod at tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere til Unionen gennem ordninger for lovlig migration, og at indikatorerne ikke egner sig til at rapportere om sådanne foranstaltninger;

427.

bemærker, at der findes to parallelle EU-finansierede ordninger, der støtter den samme type tilbagesendelsesaktiviteter (nationale AMIF-programmer og Frontex' tilbagesendelsesstøtte), og at koordineringen primært henhører under medlemsstaterne; opfordrer dem derfor til at sikre bedre koordinering mellem de to ordninger;

428.

bemærker med bekymring, at medlemsstaterne hverken for AMIF eller ISF har anvendt alle de tilgængelige budgetmidler; mener, at dette er særlig problematisk i lyset af den stigende anvendelse af krisebistand til finansiering af medlemsstaternes politikker på disse områder; minder om, at udfordringerne i forbindelse med sikkerhed og migrationsstyring er en prioritet for Unionen; anerkender Kommissionens indsats i denne henseende og kræver øget samarbejde fra alle medlemsstaters side;

Henstillinger

429.

opfordrer Kommissionen til:

—

at udsende retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, hvordan revisionens dækning beregnes i tilfælde af delstikprøvetagning, for at sikre, at stikprøvetagningen er tilstrækkelig og hensigtsmæssig med hensyn til at udgøre et rimeligt grundlag for, at revisoren kan drage konklusioner om den samlede revisionspopulation

—

at minde medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, at de bør følge Kommissionens instrukser om stikprøvetagning og beregning af fejlforekomsten og sikre, at stikprøvetagningen sker tilfældigt, at hver stikprøveenhed i populationen har en chance for at blive udtaget og, hvor det er relevant, at alle fejl ekstrapoleres til den relevante population

—	at udsende retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, hvordan de på en tilstrækkelig og hensigtsmæssig måde kan dokumentere arten, den tidsmæssige placering og omfanget af deres revisionshandlinger, deres resultater og det indsamlede revisionsbevis;

430.

anmoder Kommissionen om:

—	at opstille kriterier for fordeling af nødhjælpsmidlerne under delt forvaltning med medlemsstaterne i den næste finansielle ramme

—

at styrke performanceovervågningsrammen ved a) at sikre, at AMIF's nødhjælpsprojekter omfatter output- og resultatindikatorer med klare mål og basislinjer, hvis det er relevant, og give en begrundelse for, når det ikke er tilfældet, b) at overvåge og rapportere om resultaterne af nødhjælpsfinansierede projekter, c) for den nye FFR for 2021-2027 at udarbejde indikatorer for AMIF's fælles overvågnings- og evalueringsramme og for IMBF, herunder basislinjer og mål, inden projekterne for 2021-2027 går i gang

—	at gennemføre foranstaltninger til at sikre komplementaritet og bedre koordinering mellem AMIF og EASO/Frontex (f.eks. på området for tvangsmæssig tilbagesendelse eller støtte til asylmyndigheder)

—	at anvende udviklingsbistand som et redskab til at fremme et bedre samarbejde med migranternes oprindelseslande (27);

431.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at overholde den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (28) med henblik på overholdelse af Unionens retlige bestemmelser og princippet om god forvaltningsskik.

GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2019

432.

bemærker, at GD for Migration og Indre Anliggender har opretholdt to forbehold med hensyn til delt forvaltning (et for AMIF og ISF og et for SOLID-fondene for perioden 2007-2013, som hver især er omfattet af forbehold for så vidt angår flere medlemsstater) og et forbehold i forbindelse med tilskud under direkte forvaltning på grund af en væsentlig fejlforekomst, der fører til en restfejlfrekvens på 4,11 % og en anslået virkning på 7,21 mio. EUR; bemærker, at den gennemsnitlige restfejlfrekvens for AMIF og ISF ifølge Kommissionens årlige aktivitetsrapport 2019 er på 1,57 %, hvilket er et godt stykke under væsentlighedstærsklen på 2 %; udtrykker sin bekymring over gennemførelsen af katastrofebistandsprojektet »Styrkelse af grænsekontrolaktiviteter ved Kroatiens ydre grænser som følge af et øget migrationspres«, der løb fra september 2018 til udgangen af 2019, og noterer sig Den Europæiske Ombudsmands åbning af sag 1598/2020/MMO om, hvordan Kommissionen overvåger og sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer; bemærker, at Kommissionen har lagt vægt på oprettelsen af en uafhængig overvågningsmekanisme, således som det er fastsat i tilskudsaftalen; bemærker endvidere, at Kommissionen arbejder tæt sammen med Kroatien, som har meddelt, at det agter at gennemføre denne uafhængige overvågningsmekanisme; minder om, at Unionens finansieringsinstrumenter for grænseforvaltning kræver, at alle foranstaltninger, der finansieres, respekterer og overholder chartret om grundlæggende rettigheder; insisterer derfor på, at enhver fremtidig krisebistand i forbindelse med grænseforvaltning, som bevilges til Kroatien, først bør bevilges, efter at overvågningsmekanismen er gennemført; anmoder Ombudsmanden om at forelægge Parlamentet regelmæssige opdateringer om sag 1598/2020/MMO;

433.

glæder sig over anbefalingerne fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste til GD HOME for 2019 såsom:

—

etablering og planlægning af GD HOME's revisionsaktivitet (definere og formidle revisionsfunktionens opgavebeskrivelse og mandat, tilpasse roller og ansvarsområder, rapporteringsveje og delmål for regnskabsafslutningen; ajourføre revisionsstrategierne; analysere ressourcebehovet for revisionsaktiviteten);

—

gennemførelse af revisionsplanen (planlægge og iværksætte revisioner så hurtigt som muligt i året efter vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram og gennemgangen af de årlige kontrolrapporter og revisionserklæringer; harmonisere delmål for revisionsprocessens trin; sikre, at de endelige revisionsberetninger sendes til støttemodtagerne uden forsinkelse, og at den øverste ledelse fører tilsyn med dette);

—

regnskabsafslutning (sikre, at afgørelserne om regnskabsafslutning træffes rettidigt; præcisere proceduren for regnskaber, der forelægges inden årets udgang); tilpasning af regnskabsafslutningsproceduren til en ny organisationsstruktur og forbedring af kommunikationen mellem finansielle enheder og revisionssektoren (oprette og planlægge revisionsaktiviteterne; gennemføre revisionsplanen; regnskabsafslutning);

GD JUST's årlige aktivitetsrapport for 2019

434.

understreger, at GD for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST) har opretholdt sit forbehold med hensyn til en væsentlig fejlforekomst i tilskud under direkte forvaltning, som fører til en restfejlfrekvens på 2,65 %; noterer sig Kommissionens tilsagn om at tilpasse sin metode til beregning af fejlforekomsten for tilskuddene inden for rammerne af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retfærdighed i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger, begyndende med gennemførelsen af den efterfølgende revision for 2020;

435.

glæder sig over GD JUST's igangværende gennemførelse af de anbefalinger, Kommissionens Interne Revisionstjeneste har fremsat for GD JUST vedrørende konsekvensanalyseprocessen og gennemførelsen af retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering;

Et globalt Europa

436.

bemærker, at betalingerne til »Et globalt Europa« i 2019 beløb sig til 10,1 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende særlige instrumenter:

—	»Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde«: op til 26 % af budgettet for »Et globalt Europa« eller 2,6 mia. EUR

—	»Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)«: op til 20,6 % af budgettet for »Et globalt Europa« eller 2,1 mia. EUR

—	»Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA)«: op til 15,7 % af budgettet for »Et globalt Europa« eller 1,6 mia. EUR

—	»Humanitær bistand«: op til 20,4 % af budgettet for »Et globalt Europa« eller 2,1 mia. EUR

—	»Andre aktioner og programmer«: op til 17,3 % af budgettet for »Et globalt Europa« eller 1,7 mia. EUR;

437.

minder om, at de vigtigste politikmål under udgiftsområde 4 i 2019-budgettet bl.a. er fremme af Unionens værdier i udlandet, såsom demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og minder om nødvendigheden af, at alle EU-finansierede foranstaltninger overholder disse grundlæggende principper; glæder sig over Revisionsrettens konstatering af en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet og antallet af aftaler med nabolande, men udtrykker dog bekymring over tendensen til forværring hvad angår konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet; roser på det kraftigste civilsamfundets indsats på verdensplan for at fremme og forsvare menneskerettighederne, navnlig i en tid med indskrænkning af civilsamfundets råderum og tvivl om menneskerettighedernes universalitet, og understreger samtidig principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler til civilsamfundet; understreger vigtigheden af at forhindre overdrevent bureaukrati og af at give næring til ubegrundet mistanke;

438.

tager hensyn til, at budgettet for Unionens foranstaltninger udadtil gennemføres af generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger (GD ECHO), generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI);

439.

bemærker, at udgifterne under dette område blev udbetalt i mere end 150 lande verden over ved hjælp af en række forskellige instrumenter og støtteordninger såsom kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud;

440.

bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 68 transaktioner: 22 fra GD NEAR, 25 fra GD DEVCO, 10 fra GD ECHO og 11 andre transaktioner samt syv transaktioner fra GD NEAR's og GD DEVCO's undersøgelser i 2019 af restfejlfrekvensen, som blev justeret for at kompensere for deres metodologiske begrænsninger;

441.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at EU-bistanden bidrog til at genoprette og opretholde adgangen til sikker uddannelse af høj kvalitet under humanitære kriser; glæder sig over projekternes relevans med hensyn til de identificerede problemer; bemærker, at projekterne var i stand til at nå de fleste af deres mål; støtter Revisionsrettens anbefaling og opfordrer Kommissionen til at finjustere sin støtte til uddannelse i nødsituationer med henblik på at opnå en høj grad af effektivitet og relevans;

442.

minder om, at udviklings- og samarbejdspolitikken har til formål at udrydde fattigdom og mindske ulighed, og at midlerne udelukkende bør nå frem til de tilsigtede modtagere;

443.

insisterer på betydningen af Europa-Parlamentets aktive deltagelse i udviklingen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler med tredjelande; understreger, at fremtidige partnerskabsaftaler bør være underlagt parlamentarisk kontrol og være baseret på principperne om solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret (29);

444.

er bekymret over den hadefulde tale og vold, der formidles i palæstinensiske skolebøger og anvendes i skoler af UNRWA; er bekymret over effektiviteten af UNRWA's mekanismer til overholdelse af FN's værdier i det undervisningsmateriale, som UNRWA's personale underviser i og anvender i sine skoler, og som indeholder hadefuld tale og tilskyndelse til vold; insisterer på, at UNRWA skal handle i fuld åbenhed og på en open source-platform offentliggøre alt sit undervisningsmateriale for lærere og studerende samt den måde, hvorpå den gennemgår anvendte lærebøger fra værtslandet, så det sikres, at indholdet overholder FN's værdier og ikke tilskynder til had; anmoder om, at alt skolemateriale, som ikke er i overensstemmelse med disse standarder, straks fjernes; insisterer på, at øremærkning af EU-midler, såsom PEGASE til lønninger, der udbetales til lærere og offentligt ansatte i uddannelsessektoren, skal gøres betinget af, at undervisningsmateriale og kursusindhold er i overensstemmelse med UNESCO's standarder for fred, tolerance, sameksistens og ikkevold, således som det blev besluttet af Unionens undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015;

445.

gentager sin holdning om, at ekstern bistand fuldt ud bør finansieres over Unionens budget, og understreger, at foranstaltninger under trustfondene (EUTF) kun er foreløbige løsninger, indtil de kan erstattes fuldt ud af de fremtidige EFI'er, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III); beklager, at humanitære mål, såsom bevarelse af værdigheden og menneskerettighederne for migranter og andre sårbare grupper, såsom børn og kvinder, i flere tilfælde ikke er blevet opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger under trustfonde såsom Madadtrustfonden og EU's trustfond for Afrika; understreger, at beskyttelsen af menneskerettighederne kræver en beslutsom indsats; minder endvidere om, at respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme af retsstatsprincippet, demokratiske principper, religions- og trosfrihed, gennemsigtighed, god regeringsførelse og fred og stabilitet er væsentlige elementer i EU's trustfond for Colombia; opfordrer Kommissionen til at øge kontrollen med gennemførelsespartnernes foranstaltninger i denne henseende;

446.

minder om, at fattigdomsbekæmpelse er det primære mål i Unionens udviklingspolitik, og at den officielle udviklingsbistand (ODA) bør have som hovedformål at fremme udviklingslandenes økonomiske udvikling og velfærd i henhold til OECD's ODA-definition; understreger, at ODA bør støtte forfølgelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), overholde principperne i FN's 2030-dagsorden, herunder princippet om, at ingen må lades i stikken, respektere principperne om udviklingseffektivitet og bidrage til at mindske uligheder, uden undtagelse for migrationsrelateret ODA, eller når der anvendes en bestemt bistandsmetode; opfordrer til en mere effektiv og gennemsigtig tildeling af ODA-lån, således at det sikres, at ODA'en ender, hvor der er størst behov for den, og hvor den har den største udviklingseffekt;

447.

understreger behovet for at knytte gældslettelsesforanstaltninger sammen med yderligere mobilisering af ODA; mener ligeledes, at gældslettelsesindsatsen bør suppleres med øgede ressourcer fra de multilaterale kreditinstitutter, herunder ved at øge IMF's særlige trækningsrettigheder;

448.

bemærker, at behovene for ODA påvirkes af landenes mobilisering af indenlandske ressourcer, som undermineres af multinationale selskabers udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS); minder om, at udviklingslandenes større afhængighed af selskabsskat betyder, at de lider under BEPS i uforholdsmæssig hård grad; opfordrer til en mere aktiv EU-indsats mod dette i overensstemmelse med Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering, der indgår i 2030-dagsordenen; understreger behovet for konkrete foranstaltninger til støtte for øget mobilisering af indenlandske ressourcer såsom støtte til bekæmpelse af korruption og udvikling af progressive skattesystemer samt bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse;

449.

minder om, at Unionens landbrugs-, fiskeri-, handels-, økonomi-, uddannelses-, migrations-, miljø-, klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre EU-politikker påvirker effektiviteten af Unionens udviklingspolitik; bemærker, at udviklingsvenlig politikkohærens, jf. artikel 208 i TEUF, derfor også er et spørgsmål om forsvarlig økonomisk forvaltning; minder om, at bistandseffektivitet afhænger af en korrekt gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens; understreger, at det stadig er nødvendigt at gøre en større indsats for at overholde principperne om udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig på ovennævnte områder, for at nå målene om bistandseffektivitet; opfordrer Kommissionen til at reagere på anbefalingerne i den eksterne evalueringsrapport om udviklingsvenlig politikkohærens fra 2018 (30) og udvise engagement og stille tilstrækkeligt personale til rådighed til opgaver vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens med henblik på at sikre en resultatorienteret strategi og fremskridt inden for udviklingsvenlig politikkohærens;

450.

understreger, at det for at gøre udviklingsbistanden mere effektiv, levere varige resultater og imødekomme lokale behov, navnlig i langvarige krise- og efterkrisesituationer, er bydende nødvendigt at forbedre koordineringen af humanitær bistand og udviklingsbistand og styrke sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand; opfordrer Unionen til at videreudvikle en sådan tilgang;

451.

glæder sig over Revisionsrettens gennemgang af »EU's reaktion på Kinas statsdrevne investeringsstrategi« fra september 2020; understreger, at Revisionsretten konstaterede mangler i forbindelse med overvågningen, rapporteringen og evalueringen af foranstaltninger inden for rammerne af den nuværende EU-Kina-strategi, herunder hvad angår EU-finansiering af projekter under den kinesiske investeringsstrategi, som ikke er i overensstemmelse med principperne i EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes; opfordrer til, at der tilvejebringes yderligere nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til gennemførelsen af EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes;

452.

bemærker med bekymring den komplicerede situation i Belarus; understreger vigtigheden af at gennemgå Unionens finansiering og af at sikre, at den ikke ledes i retning af Lukasjenkoregimet, men derimod i retning af civilsamfundet i Belarus;

453.

ser frem til topmødet mellem Unionen og Den Afrikanske Union i 2021; mener, at der er behov for at bevæge sig væk fra en traditionel bistandscentreret relation i retning af et mere strategisk og integreret partnerskab mellem ligeværdige partnere;

Revisionsrettens konklusioner: GD NEAR

454.

glæder sig over, at transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter, der gennemføres af internationale organisationer under den »teoretiske tilgang«, var mindre udsat for fejl, og at Revisionsretten i 2019 ikke konstaterede nogen fejl på disse områder; noterer sig, at udgiftsområdet budgetstøtte til tredjelande med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed er mindre udsat for fejl; bemærker ikke desto mindre, at Revisionsrettens revision på grund af de retlige bestemmelser, der giver Kommissionen vide fortolkningsmuligheder med hensyn til opfyldelse af generelle betingelser, »ikke [kan] omfatte forhold, der indtræffer senere end det tidspunkt, hvor Kommissionen udbetaler støtten til modtagerlandet, eftersom disse midler da vil falde sammen med landets egne budgetmidler«; bemærker, at dette risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger og udgifter; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at ydelsen af ekstern bistand er underlagt retsstatsprincippet og overholdelsen af menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig, at det er nødvendigt at sikre, at lande og tredjeparter og/eller fysiske personer, der tildeles eller har forbindelse til EU-midler, overholder centrale demokratiske værdier og internationale menneskerettighedsstandarder og tilslutter sig principperne om ikkevold;

455.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at indføre konditionalitetsprincippet og regelmæssig forudgående og efterfølgende kontrol af den formelle rigtighed og performance for så vidt angår Unionens midler til støtte til tredjelande og sikre en retlig ramme, der giver mulighed for fuld inddrivelse af midler i tilfælde af opdagede uregelmæssigheder i forbindelse med disse støtteinstrumenter (31);

456.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten for så vidt angår GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen bemærker, at:

—

GD NEAR's metode til og håndbog i undersøgelse af restfejlfrekvensen indeholder begrænsninger, der kan bidrage til en undervurdering af restfejlfrekvensen, såsom utilstrækkelig dækning af visse aspekter af udbudsprocedurer (årsager til afvisning af ansøgere, det valgte buds overholdelse af alle udvælgelses- og tildelingskriterier, fuldstændig kontrol af forslagsindkaldelser, begrundelse for direkte tildeling) (32)

—	»fejlfrekvensen for tilskud« for tilskud under direkte forvaltning beregnes på grundlag af et sikkerhedsniveau på 80 %, mens fejlprocenter normalt beregnes på grundlag af et sikkerhedsniveau på 95 %

—	GD NEAR's metode til at anslå restfejlfrekvensen giver kontrahenten brede fortolkningsmuligheder ved vurderingen af individuelle fejl (navnlig i tilfælde, hvor der ikke foreligger dokumentation for en transaktion);

—	i 2018 og 2019 forlod man sig i forbindelse med halvdelen af transaktionerne i stikprøven på tidligere kontrolarbejde, mens Revisionsretten minder om, at en sådan tilgang ikke til fulde måler restfejlfrekvensen (33);

457.

er bekymret over, at Revisionsretten fortsat har forbehold med hensyn til pålideligheden af undersøgelsens resultater;

458.

bemærker med bekymring, at GD NEAR i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 var nødt til at fremsætte et forbehold med hensyn til vanskelighederne med at foretage en tilstrækkelig overvågning af alle projekter i Libyen og Syrien (ikkekvantificeret forbehold) og et forbehold vedrørende fejl i udgifterne til tilskud under direkte forvaltning (kvantificeret forbehold);

459.

bemærker, at Revisionsretten ikke har beregnet et skøn over fejlforekomsten for udgifter under udgiftsområde 4 for 2019, således som det også var tilfældet i 2018; understreger, at Revisionsretten har identificeret begrænsninger, som kan føre til en undervurdering af restfejlfrekvensen; støtter fuldt ud Revisionsrettens anbefalinger, navnlig behovet for at oplyse om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's fremtidige årlige aktivitetsrapporter og styrke GD NEAR's kontroller af de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) ved at pege på og forebygge tilbagevendende fejl;

460.

noterer sig Revisionsrettens opfølgning på de anbefalinger, som den fremsatte i sin årsberetning for 2016, og som enten krævede øjeblikkelig handling eller skulle gennemføres senest i 2019, og glæder sig over, at Kommissionen har gennemført tre af disse anbefalinger fuldt ud og én anbefaling delvist;

461.

beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets opfordring til Kommissionen i sin beslutning af 13. marts 2019 om at anvende de midler, der i øjeblikket er tildelt under IPA II, til - gennem en særlig bevillingsramme, der forvaltes direkte af Unionen - at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog og medieplatforme for journalister besluttede at gennemføre foranstaltning IPA 2019/42258 om samfinansiering af købet af fire tyrkiske kystpatruljefartøjer; insisterer endvidere på nødvendigheden af nøje at overvåge anvendelsen af midler fra faciliteten for flygtninge i Tyrkiet for at sikre, at disse midler nøje målrettes flygtningeprojekter, og at de ikke anvendes til andre formål;

Revisionsrettens særberetning nr. 9/2019: EU's støtte til Marokko har indtil videre givet begrænsede resultater

462.

bemærker, at Unionens budgetstøtte i Marokko udgjorde ca. 0,37 % i perioden 2014-2018 af landets samlede budgetudgifter, hvor kontrakterne beløb sig til 562 mio. EUR og betalingerne til 206 mio. EUR; minder om, at Marokko modtager mere EU-udviklingsstøtte end noget andet nordafrikansk land, bortset fra Tunesien, og er en af de største modtagere af international udviklingsbistand;

463.

minder om, at ENI er det vigtigste finansielle instrument, som Kommissionen anvender i sit samarbejde med Marokko, og at det beløber sig til 1 399 mio. EUR i forpligtelser for perioden 2014-2020;

464.

påpeger, at Marokko efter Den Europæiske Unions Rets dom i december 2015 om Vestsahara suspenderede den politiske dialog om alle Unionens eksterne politikker såsom udviklingspolitik, handelspolitik, udenrigs- og sikkerhedspolitik fra december 2015 til januar 2019; noterer sig Kommissionens bemærkninger til særberetning nr. 9/2019 om, at da »politikdialogen aldrig blev afbrudt i perioden med vanskelige politiske forbindelser mellem EU og Marokko, mener Kommissionen ikke, at der var grundlag for at udvikle en alternativ strategi«;

465.

understreger, at Marokko længe har været en strategisk partner og nabo til Unionen med et frugtbart samarbejde, der fører til positive resultater;

466.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede en række udfordringer med hensyn til budgetstøttens effektivitet:

—

støttens suboptimale fokus og udformning (dvs. at finansieringen dækkede for mange områder, Kommissionen ikke havde udviklet en klar strategi for de fremtidige forbindelser med Marokko i den periode, hvor den politiske dialog var suspenderet, uensartet donorkoordination og budgetstøtteprogrammer, der ikke var udformet til at maksimere virkningen)

—	vanskeligheder med at gennemføre støtten (dvs. forsinkelser, mangelfuld resultatvurdering fra Kommissionens side)

—	ingen væsentlig indvirkning på budgetstøtteprogrammer (dvs. mindre end halvdelen af målene for budgetstøtten var opfyldt inden for sundhed, social beskyttelse, retfærdighed osv.);

467.

opfordrer Kommissionen til:

—	at sætte øget fokus på Unionens budgetstøtte i Marokko, nemlig ved at anvende en mere gennemsigtig og bedre dokumenteret metode til at tildele beløb til sektorspecifikke budgetstøtteprogrammer og fortsætte med at overvåge performance;

—	at forbedre udformningen af mål og performanceresultater

—	at forbedre strategien for politikdialogen, navnlig med henblik på at vurdere resultaterne af strategien for politikdialogen og anvende en klar og hensigtsmæssig definition af målene og de forventede resultater af dialogen

—	at forbedre kontrolprocedurerne i forbindelse med udbetalinger, navnlig ved at anvende hensigtsmæssige beregningsmetoder og kun udbetale midler, når der foreligger pålideligt bevis for, at målet faktisk er nået

—	at forbedre overvågningsprocedurerne såsom at styrke vurderingerne af de sektorspecifikke strategier og overvåge deres gennemførelse ved hjælp af deres indikatorer;

—

nøje at kontrollere tredjeparters, deres tilknyttede enheders og/eller fysiske personers brug af EU-midler for at sikre, at der ikke tildeles eller knyttes nogen midler til nogen form for terrorisme og/eller religiøs og politisk radikalisering, og at sikre, at disse EU-midler inddrives proaktivt, og at de involverede modtagere udelukkes fra fremtidig EU-finansiering;

468.

minder om vigtigheden af at fremme Unionens værdier i udlandet, f.eks. demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende førtiltrædelsesfonden til at støtte demokratisk omstilling og sikre en korrekt gennemførelse af offentlige politikker og reformer af retsvæsenet på Vestbalkan;

469.

noterer sig Kommissionens svar på særberetning nr. 9/2019, navnlig at Kommissionen konkluderer, at EU-samarbejdet har bidraget til gennemførelsen af reformer i Marokko, hvilket har haft en positiv indvirkning på landets socioøkonomiske udvikling;

Revisionsrettens konklusioner: GD DEVCO

470.

bemærker, at GD DEVCO gennemfører de fleste af de instrumenter for ekstern bistand, der finansieres over det almindelige EU-budget og EUF'erne; noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning om 8., 9., 10. og 11. EUF's aktiviteter for regnskabsåret 2019 fremlagde sine bemærkninger om systemerne, om pålideligheden af den årlige aktivitetsrapport og om generaldirektørens erklæring for 2019, som vedrører hele GD DEVCO's ansvarsområde:

—	de udgifter, der blev registreret i 2019 under 8., 9., 10. og 11. EDF er væsentligt fejlbehæftede; ifølge Revisionsretten er den anslåede fejlforekomst på 3,5 %;

—	43,6% af den anslåede fejlforekomst stammer fra udgifter, der ikke var afholdt (dvs. forpligtelser angivet som udgifter eller anmeldte udgifter, som er beregnet forkert)

—	22,1% af den anslåede fejlforekomst skyldtes alvorligt brud på reglerne for offentlige udbud (dvs. en uberettiget beslutning truffet af evalueringsudvalget)

—	12,7 % af den anslåede fejlforekomst stammede fra ikke-støtteberettigede udgifter (dvs. en betydelig stigning i lokalansattes lønninger efter kontraktens indgåelse);

471.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen og dens gennemførelsespartnere begik flere fejl i transaktioner i relation til programoverslag, tilskud, bidragsaftaler med internationale organisationer og delegationsaftaler med EU-medlemsstaternes samarbejdsorganer end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser); 25 (38 %) af de 65 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 71,7 % af den anslåede fejlforekomst; noterer sig, at GD DEVCO's undersøgelse af restfejlfrekvensen ifølge Revisionsretten ikke er en erklæringsopgave eller en revision; bemærker, at den er baseret på GD DEVCO's metode for og håndbog i undersøgelse af restfejlfrekvensen; bemærker, at Revisionsretten anfører fire væsentlige forhold, der indvirker på den restfejlfrekvens, som GD DEVCO anvender, såsom begrænsninger i kontrollen af offentlige udbud, et meget lavt antal kontroller på stedet i projektgennemførelseslandet, selve GD DEVCO's metode til at anslå restfejlfrekvensen og det forhold, at resultaterne fuldt ud eller delvist bygger på tidligere kontrolarbejde; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2019 ikke indeholder forbehold, da de to forbehold fra 2018 er blevet ophævet, og der ikke er fremsat nye forbehold; inden GD DEVCO ophævede disse forbehold i 2019, havde det betydeligt reduceret deres omfang (dvs. den andel af udgifterne, som de dækkede) i 2017 og 2018, hvilket derfor ikke giver et retvisende billede af risiciene i GD DEVCO's overordnede ansvarsområde;

472.

glæder sig over Revisionsrettens konstatering af en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet og antallet af aftaler med nabolande, men udtrykker dog bekymring over tendensen til forværring hvad angår konsolidering af demokrati, retsstatsforhold og politisk stabilitet;

473.

gentager sin bekymring over, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter til at gennemføre EU-politikker i tredjelande undergraver graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger; insisterer på, at Kommissionen skal sikre, at ydelsen af ekstern bistand underlægges retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene (34);

474.

udtrykker sin dybe bekymring over misbruget af udviklingsmidler til foranstaltninger, der fører til krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med grænseforvaltning; beklager rapporterne om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med Unionens Nødtrustfond for Afrika (EUTF) i Libyen, Etiopien, Eritrea og Niger; opfordrer til, at der oprettes stærke mekanismer til overvågning af EUTF's indvirkning på menneskerettighederne samt et ansvarlighedssystem til forebyggelse og håndtering af overtrædelser af folkeretten; gentager, at der er behov for en grundig undersøgelse af de påståede menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelserne ved Unionens grænser; beklager, at Kommissionens rapport om forlængelsen af EUTF ikke forudså nogen forbedring på dette område, og anmoder om, at der stilles garantier for overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med forlængelsen af EUTF (35);

Resultaterne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

475.

minder om, at ENI's budget for FFR 2014-2020 er på omkring 17 mia. EUR; ved udgangen af 2019 havde Kommissionen i alt indgået forpligtelser for 85 % af denne tildeling og brugt 42 %;

476.

minder om, at DCI's budget for FFR 2014-2020 er på omkring 20 mia. EUR; ved udgangen af 2019 havde Kommissionen i alt indgået forpligtelser for 84 % af denne tildeling og brugt 40 %;

477.

bemærker, at Revisionsretten ifølge resultatgennemgangen af fem DCI-projekter og tre ENI-projekter konstaterede, at tre af DCI-projekterne havde haft performanceproblemer: i to af dem var gennemførelsen forsinket, og de vil derfor ikke kunne levere alle de planlagte output og resultater inden den relevante frist, mens der for ét ikke var fastsat et performancemål, men ingen af ENI-projekterne havde haft performanceproblemer;

478.

noterer sig, at indikatorerne i Kommissionens overordnede performancerapporter afdækkede en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet, antallet af aftaler med nabolande samt menneskelig udvikling; beklager, at indikatorerne viste en tendens til forværring med hensyn til konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet;

479.

påpeger, at disse indikatorer dog ikke gav nogen oplysninger om selve programmernes performance, men snarere om den kontekst, hvori de opererede; understreger, at den anvendte blanding af indikatorer ikke illustrerede klart, i hvilket omfang programmerne leverede de forventede output og resultater, og hvordan disse bidrog til at opnå programmernes forventede virkninger;

Henstillinger

480.

opfordrer Kommissionen til:

—	at oplyse om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2020 og dets fremtidige årlige aktivitetsrapporter;

—	hurtigt at udarbejde retningslinjer og stærke kriterier for at identificere NGO'er i sit regnskabssystem og verificere de selvoplyste data, som ansøgerne har indsendt;

—	at foreslå en harmoniseret definition af NGO'er og en specifik kontrol med fondene; opfordrer Kommissionen til hvert år at modtage listen over de 50 største støttemodtagere

—

inden udgangen af 2021 at øge det sikkerhedsniveau, som GD NEAR anvender i sin metode til beregning af fejlfrekvensen for tilskud, til det samme niveau, som anvendes på resten af den population, der er omfattet af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så det mere nøjagtigt afspejler den højere risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning

—	inden udgangen af 2021 at styrke GD NEAR's, GD DEVCO's, GD ECHO's, GD CLIMA's og FPI's kontroller ved at pege på og forebygge tilbagevendende fejl (f.eks. manglende tidsregistreringssystemer og opkrævning af ikke-støtteberettiget moms fra EU-finansierede projekter)

—	inden udgangen af 2021 yderligere at forbedre den metode og håndbog, der anvendes til undersøgelsen af restfejlfrekvensen, for at adressere de forhold, Revisionsretten har identificeret i sin beretning, med henblik på at gøre den fejlfrekvens, der rapporteres i undersøgelsen, mere pålidelig

—	igen at fremsætte forbehold for alle områder, der vurderes at have et højt risikoniveau, uanset deres andel af de samlede udgifter og deres finansielle effekt;

—

—	at sikre, at der ikke ydes EU-midler til børnetvangsarbejde;

—	at sikre, at EU-midler ikke anvendes til andre formål end de områder, som midlerne er afsat til;

—

at udvise tilbageholdenhed i forbindelse med deres samarbejde med tredjelande eller foretage en revision heraf, herunder suspendere specifik finansiering og specifikke projekter, som bringer de berørte parters menneskerettigheder i fare, herunder i tilfælde, hvor tredjelande ikke fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder, der følger af FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og den europæiske menneskerettighedskonvention, ikke har ratificeret disse konventioner eller ikke har overholdt SOLAS- og SAR-konventionerne;

—	at sikre øget parlamentarisk kontrol i forbindelse med udarbejdelsen af nye partnerskabsaftaler med tredjelande, som altid bør være baseret på principperne om solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret;

—	at give detaljerede oplysninger om de beslutninger, der træffes i de operationelle udvalg, og sikre, at Parlamentet er repræsenteret på deres møder;

481.

gentager sin anmodning til Kommissionen om fuldt ud og uden yderligere forsinkelse at gennemføre Domstolens dom (31/1/2019) vedrørende Den Internationale Styringsgruppe (IMG); opfordrer indtrængende Kommissionen til igen at overveje IMG som en egnet kontrahent i forbindelse med projekter i lande, der befinder sig i en krisesituation, hvor denne organisation har bevist sin effektivitet med hensyn til at forvalte genopbygnings- og bistandsprogrammer, der finansieres af europæiske enheder og medlemsstater, i mere end 20 år;

482.

fremhæver vigtigheden af at øge synligheden, gennemsigtigheden, effektiviteten, komplementariteten og ansvarligheden af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter i lyset af deres nuværende omstrukturering; påpeger, at ENI's performance har været mere vellykket i Unionens østlige nabolande, og opfordrer i lyset heraf til, at der rettes en øget indsats mod Unionens sydlige nabolande med henblik på at tackle de udfordringer, de står over for;

483.

opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyser af udviklingseffektiviteten for så vidt angår subsidiering og nedbringelse af risikoen ved private investeringer i betragtning af de rapporterede mangler ved blandings- og garantimekanismerne, navnlig i Revisionsrettens nylige udtalelse nr. 7/2020 vedrørende Kommissionens rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), hvori det konkluderes, at det er umuligt at vurdere EFSD's bidrag til målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen om klimaændringer og påvise, at relevante investeringer ikke ville have fundet sted uden Unionens bidrag, med andre ord: at der ikke kan påvises finansiel additionalitet i forbindelse med EFSD; minder om, at Unionen uden at påvise finansiel additionalitet er i strid med WTO-bestemmelserne om subsidiering af den private sektor og potentielt spilder skatteydernes ressourcer; understreger, at valget af bistandsformer bør baseres på mulighederne for effektivitet med hensyn til relevante politikmål i overensstemmelse med princippet om politik først; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre dette; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør prioritere sektorer, der har potentiale til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, skabe arbejdspladser og øge eksporten, samt foranstaltninger til støtte for god regeringsførelse, strukturreformer, økonomisk diversificering og bekæmpelse af korruption; understreger nødvendigheden af, at donorer prioriterer tilskudsbaseret finansiering som standardløsning, navnlig til de mindst udviklede lande, og nødvendigheden af ikke at favorisere lån, der kan øge gældsbyrden, frem for tilskud; understreger, at gældslettelse kan have en afgørende indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen; understreger, at bistandsprogrammer bør kombineres med en analyse af gældsbæredygtigheden; opfordrer til, at Unionen arbejder på et specifikt initiativ om gældslettelse for stærkt gældstyngede fattige lande; gentager, at udviklingsbistand i form af samarbejde med den private sektor skal overholde FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, relevante ILO-standarder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; understreger, at der skal sikres god regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse og velstandsskabelse gennem bæredygtige investeringer samt reduktion af uligheder, fremme af menneskerettigheder og miljøstandarder og styrkelse af lokale økonomier;

484.

opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge de gennemførte reformer og opnåede resultater, som viser, at Unionens budgetstøtte reelt har bidraget til, at landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet har egen udviklingsdagsorden og har styrket deres demokratiske ejerskab;

485.

opfordrer til, at der sikres øget ansvarlighed og effektivitet i Unionens udviklingsudgifter, eftersom udviklingsresultater ikke blot defineres, men også granskes og overvåges med hensyn til de konkrete resultater og udviklingseffekter heraf;

486.

opfordrer til mere uafhængige og offentligt tilgængelige vurderinger af Unionens civile og militære sikkerhedsforanstaltninger og militære foranstaltninger, navnlig Unionens militære uddannelsesmissioner, kapacitetsopbygning hos militære aktører i tredjelande (CBSD gennem IcSP) og grænse- og migrationsstyringsforanstaltninger, og beklager den manglende fleksibilitet i de administrative og budgetmæssige/finansielle procedurer vedrørende civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); gentager sin holdning om, at Kommissionen bør indføre specifikke udbudsregler for krisestyringsforanstaltninger under FSFP for at fremme en hurtig og fleksibel gennemførelse af missioner;

487.

opfordrer Kommissionen til at vurdere lovligheden af at fratage Parlamentet dets budgetfunktion ved hjælp af Rådets afgørelser om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og PESCO; minder om, at de relevante artikler 45, stk. 2, og 46, stk. 2, i TEU fastsætter, at afgørelserne skal vedtages med kvalificeret flertal uden vetoret; minder om, at det i henhold til artikel 42 i TEU kun er muligt at fratage Europa-Parlamentet dets budgetfunktion for så vidt angår de operationelle udgifter, og at dette kræver, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed;

488.

gentager — i betragtning af, at EIB er en vigtig aktør i gennemførelsen af Unionens eksterne politikker med 10 % af sine lån uden for Unionen — Parlamentets mangeårige krav om, at Revisionsretten skal tillægges beføjelse til at revidere alle EIB's transaktioner, og at disse revisioner skal gennemføres;

Administration

489.

bemærker, at betalingerne til »Administration« beløb sig til 10,4 mia. EUR i 2019 (6,5 % af FFR), hvoraf Kommissionens budget udgør 57,9 % eller 6,1 mia. EUR;

490.

bemærker, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, som tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og som Revisionsretten anser for at være udgifter med lav risiko;

491.

bemærker, at der med hensyn til Kommissionen blev konstateret adskillige fejl vedrørende personaleomkostninger og PMO's forvaltning af familietillæg;

492.

bemærker, at Revisionsretten også undersøger, om oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionen, herunder fra dens generaldirektorater og kontorer med hovedansvar for administrationsudgifter, er formelt rigtige; glæder sig over, at der i de årlige aktivitetsrapporter, der blev gennemgået, ikke blev identificeret væsentlige fejlforekomster;

493.

opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at gennemføre alle Revisionsrettens anbefalinger og til at aflægge rapport til Parlamentet om udviklingen;

Europaskolerne

494.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten nævner, at kvaliteten af regnskaberne er blevet forbedret i forhold til tidligere år; bemærker med bekymring, at Revisionsretten ikke er i stand til at bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2019 var i overensstemmelse med Europaskolernes finansforordning og personalevedtægten på grund af svagheder i det centrale kontors og de to udvalgte skolers interne kontrolsystemer; opfordrer indtrængende Europaskolerne til hurtigt at følge op på Revisionsrettens anbefalinger vedrørende de specifikke svagheder, der er blev konstateret i forbindelse med regnskabsføring, indkøb og ansættelse;

495.

understreger med hensyn til Europaskolerne betydningen af at overholde princippet om etårighed og reglerne for opgørelse af den faktiske beholdning i forbindelse med årsafslutningen og af at overholde betalingsfrister, udbudsregler og gennemsigtighed i ansættelsesprocedurerne;

Henstillinger

496.

opfordrer Kommissionen til:

—

at harmonisere sin støtte til kategori I-elever, dvs. børn af tjenestemænd, som vælger at indskrive sig på en akkrediteret Europaskole (i øjeblikket modtager visse tjenestemandsfamilier, afhængigt af hvilken by eller hvilket land de bor i, ikke støtte til at indskrive deres børn i akkrediterede skoler, som dog giver adgang til den samme studentereksamen);

—	at løse problemet med ulige finansiering mellem kategori I-elever indskrevet i de akkrediterede skoler, hvilket skyldes den situation, at de nogle gange erstattes af type I-Europaskoler og undertiden placeres i ulige og uberettiget konkurrence afhængigt af det skolemarked, de opererer på;

—

at gribe ind for at løse de vigtige problemer, der i øjeblikket opstår i forbindelse med den såkaldte »Cost Neutrality«-politik (jf. dokument 2018-10-D-63-en-5), hvori det fastsættes, at akkrediterede skoler ikke bør belaste det traditionelle europaskolesystem økonomisk, men tværtimod bør bidrage til de omkostninger, som det eksisterende system medfører (36);

Menneskelige ressourcer

497.

anerkender Revisionsrettens bemærkning om, at vedtagelsen af den ændrede personalevedtægt i 2014 blev ledsaget af en forpligtelse for institutionerne og organerne til før 2018 gradvis at reducere antallet af stillinger (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) i deres stillingsfortegnelser med 5 % sammenlignet med situationen i 2012;

498.

noterer sig, at 2014-reformen af personalevedtægten medførte besparelser på 4,2 mia. EUR i FFR for 2014-2020, hvilket udgør 0,4 % af den samlede FFR; minder om, at 2014-reformen har haft ubestridelige negative virkninger for personalet, hvilket blev bekræftet af Revisionsretten (37) i 2019, og beklager, at det er næsten umuligt at få et overblik over de finansielle omkostninger med henblik på at få et realistisk billede af besparelserne; noterer sig de mange politikker og foranstaltninger, som Kommissionen har udformet med henblik på at afbøde de negative virkninger, og forventer, at de indhøstede erfaringer vil blive afspejlet i Kommissionens nye HR-strategi, der skal vedtages i 2021; gentager de alvorlige konsekvenser, som enhver budgetnedskæring i administrationen eller enhver personalenedskæring kan få for den europæiske offentlige tjenestes fremtid og for gennemførelsen af Unionens politikker;

499.

noterer sig, at Kommissionen investerer i datamining i forbindelse med sit IT-sundhedssystem for at afhjælpe manglen på data om sager vedrørende udbrændthed; opfordrer kraftigt Kommissionen til at forebygge, identificere og håndtere sager vedrørende udbrændthed i en større sammenhæng med personale, arbejdsbyrde og personalets trivsel i sin strategi for menneskelige ressourcer (HR);

500.

er bekymret over, at Kommissionen ikke har udarbejdet midlertidige foranstaltninger for at afhjælpe det voksende problem med forskellen i købekraft, som EU-tjenestemænd i Luxembourg, er berørt af; påpeger som et relevant eksempel, at 16 ud af 200 egnede kandidater udvalgt af EPPO har afvist jobtilbuddet, fordi lønnen ikke er høj nok til at leve i Luxembourg; understreger, at det forventer konkrete forslag i den rapport om lønmetoden, der skal foreligge senest den 31. marts 2022;

501.

støtter Kommissionens hensigt om at ajourføre den tilgang, der er beskrevet i dens meddelelse fra 2019 om fremtidens arbejdsplads i Europa-Kommissionen (»The Workplace of the Future in the European Commission«), i lyset af covid-19-krisen; forventer, at Kommissionen på lige fod tager hensyn til effektiv udnyttelse af kontorlokaler og personalets sundhed og trivsel; gentager, at personalerepræsentanter altid skal inddrages i væsentlige ændringer i arbejdsordninger og arbejdsområder;

502.

glæder sig over, at Kommissionen vedtog en handlingsplan for ligestilling og mangfoldighed i 2018, og over gennemførelsen heraf i 2019; glæder sig over, at der blev tilføjet specifikke foranstaltninger som reaktion på personaleundersøgelsen; opfordrer Kommissionen til at følge samme fremgangsmåde med mere specifikke foranstaltninger for de personer, der får tildelt praktikophold i Kommissionen;

503.

er enig i Kommissionens bemærkning om, at mænds og kvinders kulturelle, sociale og erhvervsmæssige forventninger fortsat er forskellige med hensyn til balancen mellem lønnet arbejde og ulønnet (pleje)arbejde; noterer sig med tilfredshed Kommissionens bestræbelser på at øge kendskabet til de foranstaltninger, der findes for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, såsom kurser for forældre og offentliggørelse af positive eksempler på Kommissionens intranet;

504.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionen (2014-2019) opfyldte målet om 40 % kvinder i ledende stillinger ved udgangen af sit mandat i 2019; minder Kommissionen (2019-2024) om, at dens formand i 2019 gav tilsagn om at opnå ligestilling mellem kønnene på alle forvaltningsniveauer inden udgangen af den nuværende mandatperiode, og gentog dette tilsagn i sin opgavebeskrivelse til kommissæren for budget og administration;

505.

noterer sig de nye retningslinjer for gennemførelse af støtte til personer med handicap, der blev udarbejdet i 2019, med henblik på at yde økonomisk bistand til ansatte og deres ydelsesberettigede pårørende til andre udgifter end lægeudgifter i tilknytning til deres uafhængighed, sociale integration og fysiske, mentale, sociale og erhvervsmæssige evner; bemærker, at retningslinjerne trådte i kraft i maj 2020;

506.

bemærker, at antallet af sager om socialøkonomisk støtte i 2019 steg med 28 % i forhold til 2018; bemærker med tilfredshed, at de anvendte handicapmidler steg med 50 % i forhold til 2018 (fra ca. 2 til 3 mio. EUR);

507.

noterer sig Revisionsrettens bemærkninger og anbefalinger vedrørende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (38); glæder sig over, at udvælgelsesprocessen generelt er effektiv i forbindelse med store udvælgelsesprøver, men udtrykker bekymring over, at udvælgelsesprocessen ikke er tilpasset mindre, målrettede udvælgelsesprøver, som er dem, der passer bedst til EU-institutionernes aktuelle ansættelsesbehov; opfordrer Kommissionen til rettidigt at aflægge rapport om EPSO's gennemførelse af disse anbefalinger;

508.

bemærker, at institutionerne og organerne, med undtagelse af Den Europæiske Ombudsmand og EDPS, i perioden fra 2012 til 2018 havde reduceret deres stillingsfortegnelser med 1 409 stillinger (3 %) og samtidig gradvis havde øget anvendelsen af kontraktansatte; bemærker i denne forbindelse, at andelen af kontraktansatte i prognoserne vedrørende den samlede arbejdsstyrke steg fra 17 % til 22 %; udtrykker sin bekymring med hensyn til de mulige negative virkninger af at erstatte tjenestemænd med kontraktansatte, såsom den nødvendige videnoverførsel samt tabet heraf, når deres kontrakter udløber, og de kontraktansattes perspektiv og jobsikkerhed;

509.

påpeger, at stigningen i antallet af kontraktansatte afspejler, at nye opgaver forbundet med prioriteter i hurtig udvikling har en effekt på personaleantallet, såsom Kommissionens uddelegering af gennemførelsen af nye programmer til forvaltningsorganerne, som var neutral med hensyn til budget og overførsel af kommissionsansatte; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at stigningen i antallet af kontraktansatte også var en reaktion på særlige eller presserende situationer;

510.

beklager, at antallet af FG I-ansatte steg i nogle institutioner som følge af, at stillinger til sekretærer og kontorpersonale blev omdannet fra tjenestemandsstillinger og midlertidige stillinger til stillinger for kontraktansatte;

511.

bemærker, at institutionerne, organerne og forvaltningsorganerne ved udgangen af 2018 havde 11 962 kontraktansatte (hvilket svarer til en stigning på 37 % siden 2012); bemærker, at de fleste var ansat af Kommissionen;

512.

insisterer på, at Kommissionen indfører en mere gennemsigtig udnævnelsesprocedure for alle stillinger, navnlig ledelsesrelaterede stillinger; opfordrer Kommissionen til at præcisere den tidligere udnævnelsesprocedure, som mangler gennemsigtighed og ansvarlighed;

513.

beklager de vedvarende geografiske ubalancer i sammensætningen af Kommissionen personale, navnlig på mellemleder- og toplederniveau; opfordrer Kommissionen til at etablere en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres som anført i artikel 27 i tjenestemandsvedtægten;

514.

understreger, at udskiftningen af personalet i EU-agenturerne har betydelige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til, at der gennemføres menneskelige og sociale politikker for at afhjælpe dette;

515.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102, herunder adgang til de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

516.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling og arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter og om eventuelle rimelige forbedringer og ændringer af institutionernes bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

517.

glæder sig over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors resultater og den løbende forbedring af dets praksis med hensyn til rimelige tilpasninger til ansøgere med handicap og/eller specifikke krav. I 2019 udarbejdede EPSO en folder, en folder på blindeskrift og en animeret video for at forklare de tilpasninger af udvælgelsesprocedurerne, som tilbydes ansøgere med særlige behov under udvælgelsesprocedurerne, hvilket gjorde det muligt for 438 ansøgere med særlige behov at deltage i udvælgelsesprocedurer og -prøver;

518.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre Kommissionens særlige rådgiveres status mere gennemsigtig med en klar definition af deres opgaver og missioner;

519.

noterer sig med hensyn til kommissærkollegiets afgørelse af 30. oktober 2019 om at gøre det muligt for tidligere formænd for Kommissionen at varetage repræsentationsfunktioner efter udløbet af deres mandat udnævnelsen af den tidligere formand Jean-Claude Juncker til særlig rådgiver, og beklager, at denne funktion, selv om den er ulønnet, vil medføre omkostninger, navnlig i forbindelse med tjenesterejser, som er vanskelige at forstå for offentligheden; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om de finansielle konsekvenser af sin afgørelse, således at Parlamentet kan tage hensyn til dette i forbindelse med fremtidige dechargeprocedurer;

520.

opfordrer Kommissionen til at være meget opmærksom på sine forbindelser med tidligere kommissærer og til nøje at vurdere de potentielle risici i den forbindelse;

521.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at håndhæve de eksisterende juridisk bindende regler i adfærdskodeksen for svingdørssituationer både for Kommissionen og dens agenturer;

522.

støtter kraftigt Revisionsrettens anbefaling om, at alle institutioner arbejder sammen om at harmonisere deres etiske rammer og intensivere deres bestræbelser på at udveksle god praksis;

523.

opfordrer Kommissionen til at forbedre de ansattes bevidsthed om og opfattelse af de etiske rammer og den etiske kultur; opfordrer Kommissionen til navnlig at sikre, at undervisningen i etik indeholder praktisk vejledning, der er baseret på konkrete eksempler, og at forbedre kommunikationen om etik med de ansatte; fremhæver behovet for at sikre, at de ansatte ved, hvordan de skal indberette problemer vedrørende uetisk adfærd, samt for at øge deres følelse af tryghed;

Generelle bemærkninger

524.

anerkender, at 2019 var et overgangsår for Kommissionen, da den var nødt til at sikre overgangen fra Juncker-Kommissionen og forberedelsen af von der Leyen-Kommissionens tiltræden samt lancere sine nye prioriteter;

525.

udtrykker bekymring over Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt vedrørende gennemførelse af en undersøgelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål; henviser til Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af muligheden for en interessekonflikt (39); opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre sine retningslinjer for offentlige udbudsprocedurer;

526.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre bæredygtighedsrapportering, herunder sociale og miljømæssige aspekter af offentlige indkøb; mener, at Kommissionen ved at indarbejde ansvarlige forretningsstandarder i sine udbuds- og indkøbspolitikker kan beskytte den offentlige interesse og sikre ansvarlighed i forbindelse med offentlige udgifter;

527.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at bygge på principperne for sin open source-strategi (40) og ISA2-programmet (41) for at forhindre leverandørfastlåsning, bevare kontrollen over egen teknisk infrastruktur, bidrage til stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden; anmoder Kommissionen om at give forrang til open source-løsninger i forbindelse med indkøb og udvikling med henblik på at fremme deling og genbrug af softwareløsninger, gøre indkøb mere bæredygtige og langvarige og overholde princippet om, at offentligt finansieret software, bør være offentligt tilgængeligt (»public money, public code«);

528.

glæder sig over det interinstitutionelle cybersamarbejde, hvor Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg modtager bistand fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer; bemærker, at mange af digitaliseringsprojekterne vedrører digitaliseringen af menneskelige ressourcer og finansielle processer, hvor udvalgene anvender Sysper- og ABAC-systemerne, som stilles til rådighed af Kommissionen; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at forhandle bedre betingelser for at forbedre applikationsdelingen og gøre den økonomisk attraktiv;

529.

understreger betydningen af GD for Tolknings bestræbelser på at lette tolkningen til de 24 officielle EU-sprog og endda det internationale tegnsprog i Kommissionen og andre EU-institutioner og -organer og opfordrer Kommissionen til at hjælpe GD SCIC med yderligere at øge tilgængeligheden af og adgangen til det internationale tegnsprog for at sikre adgang til information for personer med handicap;

530.

er meget bekymret over Kommissionens beslutning om at afbryde kontrakten med restaurationstjenesteudbyderen, som førte til afskedigelse af 400 arbejdstagere; anmoder indtrængende Kommissionen om at tage sin beslutning op til revision og undersøge enhver holdbar løsning til at beskytte arbejdstagerne og undgå afskedigelse, herunder internalisering af cateringpersonalet;

531.

bemærker, at mange meddelelser og dokumenter kun er tilgængelige på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; anmoder om, at Kommissionen overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Kommissionen til at stille de nødvendige menneskelige ressourcer til rådighed for at sikre, at flersprogethed respekteres, ved at øge antallet af ansatte med ansvar for oversættelse og tolkning;

Etiske rammer

532.

noterer sig Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dens særberetning om »EU-institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring«; gentager Revisionsrettens konklusion om, at »enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions (EU's) institutioner og organer er uacceptabel«, og at »uetisk adfærd - eller blot påstande herom - tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU«; uetisk adfærd er også knyttet til risikoen for korruption og svig; beklager, at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til håndhævelse af de etiske rammer; beklager navnlig, at der blev konstateret svagheder på forskellige områder, nemlig:

—

procedurerne for kontrol af erklæringer og vejledningen til de ansatte er ikke tilstrækkeligt formaliseret til at undgå interessekonflikter; der skal stilles klare og omfattende retningslinjer vedrørende etiske krav til rådighed; det samme gælder for vejledning om interessekonflikter, der opstår som følge af de ansattes finansielle interesser, deres aktiviteter efter fratrædelse eller deres ægtefælles eller partners erhvervsaktivitet;

—

begrænset kontrol af medlemmernes erklæringer; for så vidt angår Kommissionens medlemmer beklager Revisionsretten manglen på skriftlige standardprocedurer for kontrol af nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der indgives i deres erklæringer, hvilket skaber en risiko for, at forpligtelser fortolkes forskelligt, og betyder, at institutionen har mindre chance for at identificere unøjagtigheder og andre problemer, inden de får offentlig opmærksomhed og potentielt svækker borgernes tillid;

—	ufuldstændige og uklare politikker for gaver og forplejning, og der findes i Kommissionen ingen definition af gaver og gæstfrihed for medlemmerne;

533.

glæder sig over, at de institutioner, der er blevet revideret, i vid udstrækning har etableret passende etiske rammer for ansatte og medlemmer, som dog kan blive bedre; støtter kraftigt Revisionsrettens anbefalinger såsom harmonisering af de etiske rammer og øget bevidstgørelse af personalet;

534.

noterer sig den anden revision af Kommissionens interne retningslinjer vedrørende bestemmelserne om whistleblowing i personalevedtægten; noterer sig med tilfredshed de 6 anbefalinger i 2019-revisionen og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen til budgetmyndigheden; glæder sig over opdateringen af whistleblowingsiden på MyIntracomm i maj 2019 og tilføjelsen af et direkte link til OLAF's whistleblowerprocedure;

535.

anmoder om, at der udvikles en mere proaktiv tilgang med hensyn til beskyttelse af whistleblowere; anser det for at være særligt relevant at styrke samarbejdet mellem OLAF og den ansættelsesmyndighed, der i givet fald er ansvarlig for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger i disse tilfælde; anser også anbefalingerne om at samarbejde med EPPO for at sikre et effektivt samarbejde og udveksle bedste praksis inden for indberetning af formodede ulovlige aktiviteter for at være særligt vigtige;

536.

mener, for så vidt angår beskyttelse af whistleblowere, at en mere ensartet regulering blandt alle institutioner baseret på bedste praksis og højere standarder vil være en hårdt tiltrængt forbedring;

537.

understreger betydningen af at styrke åbenhedsregistret og forbedre kvaliteten af dets data, navnlig i forbindelse med den interinstitutionelle aftale, der blev indgået i december 2020; noterer sig de kvalitetskontroller, som Kommissionen har foretaget, og åbenhedsregistersekretariatets indsats i forlængelse af modtagne varslinger; opfordrer Kommissionen til at forbedre IT-løsningen med henblik på at foretage strengere kvalitetskontrol;

538.

fremhæver betydningen af et effektivt og gyldigt åbenhedsregister; gentager sin opfordring til Kommissionen om at lægge mere vægt på validering og stikprøvekontrol af enheder i åbenhedsregistret; bemærker med bekymring, at der for langt størstedelen af Kommissionens beslutningstagere ikke stilles krav om, at de skal offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter; udtrykker også bekymring over, at det er muligt for Kommissionens beslutningstagere at mødes med lobbyister, der ikke er registreret i åbenhedsregistret; opfordrer til fuld gennemsigtighed i forbindelse med alle møder, som Kommissionen afholder med private aktører eller deres repræsentanter, såsom konsulentvirksomheder;

539.

noterer sig Den Europæiske Ombudsmands konklusioner og tekniske forslag til forbedringer i dennes afgørelse af 28. februar 2019 om, hvordan Kommissionen håndterer »svingdørssituationer« for sine ansatte; opfordrer Kommissionen til at følge op på både Ombudsmandens afgørelse og Revisionsrettens relevante anbefalinger i dens særberetning om EU-institutionernes etiske rammer.

(1) https://ec.europa.eu/anti-fraud/sites/antifraud/files/olaf_report_2019_en.pdf.

(2) Punkt 23 i dechargebeslutningen for 2018.

(3) Punkt 17 i dechargebeslutningen for 2018.

(4) Artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5) For årene 2007-2013.

(6) Revisionsrettens særberetning nr. 3/2019 »Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: En indsats er nødvendig for at gøre EFSI til en fuldstændig succes«, punkt 81.

(7) Artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(8) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0164_DA.html

(9) Revisionsretten, særberetning nr. 10/2020 »Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt«.

(10) Europa-Kommissionen: »Ex-post evaluation of 2007-2014, Support to SMEs — Increasing Research and Innovation in SMEs and SME Development«, februar 2016.

(11) Revisionsrettens særberetning nr. 18/2019 »Drivhusgasemissioner i EU: Rapporteringen er god, men der er behov for mere viden om fremtidige reduktioner« (EUT C 400 af 26.11.2019, s. 16).

(12) Punkt 258 i dechargebeslutningen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne.

(13) Punkt 260 i dechargebeslutningen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne.

(14) https://www.nku.gov.sk/web/sao/news/-/asset_publisher/FaxZbYV7Oqlp/content/direct-aid-in-agriculture-without-targeted-control-with-holes-in-legislation.

(15) https://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/plmrep/COMMITTEES/CONT/DV/2021/01-25/Study_Largest50Beneficiaries_EN.pdf

(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1804 af 28. oktober 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår ændringer af støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, kontroller i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og kontrolsystemet i forbindelse med krydsoverensstemmelse.

(17) Revisionsrettens særberetning nr. 4/2020 »Anvendelse af nye billedteknologier til monitorering under den fælles landbrugspolitik: Der er generelt gjort konstante fremskridt, som dog har været langsommere inden for klima- og miljøovervågning«.

(18) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/INAP20_03/INAP_Gender_equality_DA.pdf

(19) Tyskland, Grækenland, Italien, Cypern, Litauen, Polen, Det Forenede Kongerige og Slovenien.

(20) Fra Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovakiet, Estland, Spanien, Island, Malta og Finland.

(21) Revisionsrettens særberetning nr. 24/2019 »Asyl, omfordeling og tilbagesendelse af migranter: Tiden er inde til at lukke hullet mellem mål og resultater«.

(22) Revisionsrettens særberetning nr. 20/2019 »EU's informationssystemer til understøttelse af grænsekontrollen — et stærkt redskab, men der er brug for større fokus på rettidige og fyldestgørende data«.

(23) Revisionsrettens særberetning nr. 1/2019 »Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter: Der er behov for handling«.

(24) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/446 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (EUT L 94 af 27.3.2020, s. 3).

(25) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/445 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden (EUT L 94 af 27.3.2020, s. 1).

(26) Nødhjælp under AMIF.

(27) Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om øget udviklings- og bistandseffektivitet (2019/2184(INI)).

(28) Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1), erstattet pr. 16. december 2020 af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28).

(29) DEVE-udtalelse om »beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik«, punkt 17.

(30) https://ec.europa.eu/international-partnerships/external-evaluation-eus-policy-coherence-development-2009-2016_en

(31) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 211 i beretningen.

(32) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 213 i beretningen.

(33) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 214 i beretningen.

(34) Punkt 32 i Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (2019/2055(DEC)).

(35) DEVE-udtalelse om »beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik«, punkt 13.

(36) Denne bestemmelse medfører problemer på flere niveauer. For det første er det centrale kontor og hele det budget, som Kommissionen har afsat til Europaskolerne, en offentlig tjeneste, som medlemsstaterne og skatteyderne allerede har betalt gennem dem. For det andet synes påstanden om, at de akkrediterede skoler udgør en ekstra omkostning, som de bør stå til ansvar for, at være ulogisk, da de generelt er selvfinansierende og ikke er genstand for indgriben fra Kommissionens side. Gennem disse skoler åbnes systemet for den europæiske studentereksamen, og man muliggør skolegang for børn af europæiske tjenestemænd til en langt lavere pris end type I-Europaskolerne, og derfor bør deres udvikling i stedet integreres i Kommissionens budget og under ingen omstændigheder beskattes, hvilket vil hæmme deres udvikling og de betydelige besparelser, de medfører til gavn for Unionen.

(37) Revisionsrettens særberetning nr. 15/2019: Gennemførelsen i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 — Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet.

(38) Revisionsrettens særberetning nr. 13/2020 »Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor: Det er på tide at tilpasse udvælgelsesprocessen til udviklingen i rekrutteringsbehovene«.

(39) https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/57060

(40) https://ec.europa.eu/info/departments/informatics/open-source-software-strategy_en

(41) https://ec.europa.eu/isa2/isa2_en

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/81

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1544

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0221/2020) (2),

—	der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2019, Sektion I — Europa-Parlamentet (3),

—	der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget, særlig artikel 34,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0044/2021),

A.	der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2019 den 24. juni 2020;

der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 17. juni 2020 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.	der henviser til, at Revisionsretten i sin vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter i 2019 har fastslået, at den ingen væsentlige svagheder konstaterede i de undersøgte institutioners og organers årlige aktivitetsrapporter, som kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046;

D.	der henviser til artikel 262, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(3) EUT C 239 af 20.7.2020, s. 1.

(4) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/83

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1545

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion I — Europa-Parlamentet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2019, Sektion I — Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0044/2021),

A.	der henviser til, at Europa-Parlamentets (»Parlamentet«) regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, resultaterne af dets transaktioner og dets pengestrømme;

der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 192 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Parlamentets Budgetkontroludvalg under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren, direktøren for Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (»myndigheden«) og den interne revisor;

C.	der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, og at kontrol er nødvendig for at sikre, at det politiske lederskab og Parlamentets administration holdes ansvarlig over for Unionens borgere;

Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2019 beløb sig til i alt 1 996 978 262 EUR, hvilket svarer til 18,5 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme (1), der i 2019 blev afsat til administrative udgifter for EU-institutionerne og i alt repræsenterer en stigning på 2,4 % i forhold til 2018-budgettet (1 950 687 373 EUR);

bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2019 beløb sig til i alt 207 521 070 EUR (sammenlignet med 193 998 910 EUR i 2018), heraf 36 566 236 EUR i formålsbestemte indtægter (sammenlignet med 30 783 590 EUR i 2018);

understreger, at fire kapitler tegnede sig for 67,8 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance), hvilket viser, at der for størstedelen af Parlamentets udgifter næsten ikke er nogen fleksibilitet;

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2019, nemlig:

a)	Disponible bevillinger (EUR)

bevillinger for 2019:

1 996 978 262

ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2018:

—

automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2018:

299 095 028

bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2019:

36 566 236

fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2018:

49 010 988

I alt:

2 381 650 514

b)	Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2019 (EUR)

forpligtelser:

2 332 411 812

gennemførte betalinger:

2 035 068 314

automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

306 712 540

ikkeautomatiske fremførsler:

—

bortfaldne bevillinger:

38 744 124

c)	Budgetindtægter (EUR)

modtaget i 2019:

207 521 070

d)	Samlet balance pr. 31. december 2019 (EUR)

1 685 376 397

påpeger, at 98,8 % ud af de samlede bevillinger på 1 973 232 524 EUR i Parlamentets budget var forpligtede, og at andelen af bortfaldne bevillinger lå på 1,2 %; noterer sig med tilfredshed, at der ligesom i de foregående år er opnået en meget høj budgetgennemførelse; bemærker, at betalingerne beløb sig til i alt 1 698 971 864 EUR svarende til en gennemførelsesgrad for betalingsbevillingerne på 86,1 %;

understreger, at de bortfaldne bevillinger for 2019 til et beløb af 23 745 738 EUR først og fremmest vedrørte udgifter i forbindelse med bygninger samt vederlag og andre rettigheder;

noterer sig, at der i regnskabsåret 2019 var 18 overførsler, som blev godkendt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31 og 49, og som beløb sig til 76 028 316 EUR eller 3,8 % af de endelige bevillinger; bemærker, at 45,3 % af de overførte midler vedrørte Parlamentets bygningspolitik og især bidrog til at finansiere de årlige betalinger til Adenauer-byggeprojektet; bemærker, at overførsler i tilknytning til udsættelserne i relation til Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union udgjorde 25 %;

Revisionsrettens udtalelse om 2019-regnskabernes rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

minder om, at Revisionsretten foretager en særlig vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutioner som en samlet gruppe af politikområder; påpeger, at administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, tillæg og pensioner), som tegner sig for 60 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi;

bemærker, at det generelle revisionsbevis viser, at udgifterne til administration ikke er behæftet med en væsentlig fejlforekomst; bemærker endvidere under henvisning til de tre kvantificerede fejl, at den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme inden for administration ligger under væsentlighedstærsklen;

10.

noterer sig de specifikke resultater vedrørende Parlamentet, som er indeholdt i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«); bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt fejl i én betaling til et af de europæiske politiske partier, som vedrørte manglende overholdelse af støtteberettigelsesreglerne for udgifter, og i særdeleshed, at der manglede skriftlige kontraktdokumenter og dokumentation for faktisk afholdte udgifter; beklager, at Revisionsretten tidligere har rapporteret lignende mangler i transaktioner i relation til politiske grupper og til et europæisk politisk parti i sine årsberetninger for 2014, 2015 og 2016; anmoder om større gennemsigtighed i informationsudvekslingen for at undgå en gentagelse af disse mangler i fremtiden; bemærker imidlertid, at der — selv om der altid er plads til forbedringer — er sket en stor positiv udvikling i de seneste år;

11.

noterer sig svaret fra Parlamentet i den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten, som på ny undersøgte og behandlede de individuelle sager, der blev fremhævet som følge af Revisionsrettens konklusioner; minder om, at selv om Parlamentets administration ganske vist er den anvisningsberettigede tjeneste for udbetaling af tilskuddet til de europæiske politiske partier, så er den ikke ansvarlig for deres faktiske udgifter, og om, at de europæiske politiske partier selv er ansvarlige for lovligheden og den formelle rigtighed af deres transaktioner; bemærker, at Parlamentet har givet de europæiske politiske partier omfattende oplysninger og vejledning om de områder, hvor der er konstateret problemer; opfordrer Revisionsretten til regelmæssigt at kontrollere de europæiske politiske partiers udgifter;

Den interne revisors årsberetning

12.

bemærker, at den interne revisor forelagde sin årsberetning på mødet mellem det kompetente udvalg og den interne revisor den 16. november 2020, hvor han beskrev de revisioner, som han havde udført og rapporteret om i 2019, og som omfattede følgende emner:

—	revision af udbuds- og kontraktgennemførelse på cateringområdet (Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO))

—	revision af besøgsgrupper (Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM))

—	revision af godtgørelsen til parlamentarisk assistance for lokale assistenter (Generaldirektoratet for Finans (GD FINS))

—	første rapport om revision af informationssystemer: identitets- og adgangsstyring

—	revision af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (GD FINS)

—	foreløbig gennemgang af Parlamentets databeskyttelsesramme

—	opfølgning på uafsluttede aktioner fra interne revisionsberetninger — fase 1 og 2 i 2019;

13.

bifalder og støtter følgende foranstaltninger, som den interne revisor har aftalt eller er ved at blive enig om med de ansvarlige generaldirektorater som følge af revisionsopgaverne:

—

for så vidt angår revisionen af udbuds- og kontraktgennemførelse på cateringområdet (GD INLO) at nå de interne kontrolmål, navnlig ved at tillade længere frister for indkøb, der står i et rimeligt forhold til udbudsbetingelsernes kompleksitet; at sikre klarere, mere relevante og præcise udbudsbetingelser; at sikre en gennemsigtig evaluering af tilbud, der er baseret på offentliggjorte kriterier, og som er behørigt dokumenteret; at lade Den Juridisk Tjeneste foretage en validering af ad hoc-kontrakter om koncessioner; at være opmærksom på den afgørende betydning af at forvalte ændringer af koncessionskontrakter i overensstemmelse med reglerne; at sikre forbedret forvaltning, overvågning og rapportering (Parlamentet minder om, at førnævnte foranstaltninger er væsentlige for at sikre, at procedurer for offentlige udbud tiltrækker flere tilbud og således sikrer bedre konkurrence og forbedrede tjenesteydelser over en vis tidsperiode, og understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kriterier for miljømæssig bæredygtighed og sociale faktorer)

—

for så vidt angår revisionen af besøgsgrupper at øge sikkerheden for den formelle rigtighed af betalinger og for, at reglerne om finansielle bidrag gennemføres effektivt, herunder bedre definitioner af støtteberettigede omkostninger og støtteberettigelsesperioden; at forbedre tilstrækkeligheden og effektiviteten af den forudgående og efterfølgende kontrol af godtgørelser; at sikre fuld overholdelse af de gældende regler i forbindelse med godtgørelse af besøgsgrupper; at indføre foranstaltninger til at sikre fuld gennemførelse af programmet for besøgsgrupper

—

for så vidt angår den første rapport om revision af informationssystemer: identitets- og adgangsstyring, der reducerer de såkaldte superbrugeres privilegerede adgangsrettigheder til UNIX/LINUX-infrastrukturer til et absolut minimum; styrkelse af adgangskontrollen på centralt plan over udvalgte kritiske applikationer; indførelse af sikkerhedsprocedurer for privilegerede konti med henblik på at fastlægge regler for adgangskontrol

—

for så vidt angår revisionen af godtgørelsen til parlamentarisk assistance (GD FINS) fokus på overholdelse af lovgivningen og forsvarlig økonomisk forvaltning af procedurerne for godtgørelse af udgifter til lokal parlamentarisk assistance, navnlig indsatsmulighederne på området for betalingsagenters faglige og kontraktmæssige forpligtelser og den årlige regularisering af deres regnskaber

—

for så vidt angår første fase af revisionen af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (GD FINS) fokus på processen for registrering af europæiske politiske partier og fonde og overvågningen af deres støtteberettigelse, på det funktionelle samarbejde mellem myndigheden og Parlamentets anvisningsberettigede og på de praktiske aspekter af implementeringen af den vigtigste lovgivning

—

for så vidt angår den foreløbige gennemgang af Parlamentets databeskyttelsesramme, som vil blive vedtaget under arbejdsprogrammet for den interne revision for 2020, fokus på at sikre, at Parlamentets databeskyttelsesramme er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (2) på at sikre, at der er en bæredygtig forvaltningsstruktur på plads, der kan sikre overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med forvaltning af personoplysninger sideløbende med foranstaltninger til sikring af disse data, samt på pålidelig og konsekvent rapportering om institutionens forvaltning af personoplysninger;

14.

bemærker, at opfølgningsprocessen i 2019 resulterede i afslutningen af 36 af de 93 uafsluttede aktioner; bemærker med bekymring, at der ud over disse godkendte aktioner var i alt 124 uafsluttede aktioner fra revisionsberetninger, herunder aktioner, hvor fristen for gennemførelse endnu ikke var overskredet, og at 62 af dette samlede antal aktioner vedrørte betydelige risici; forventer, at de forskellige generaldirektorater gør en indsats for at sikre, at de forsinkede aktioner afsluttes, og at de aftalte foranstaltninger gennemføres inden for de fastsatte frister; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om afslutningen af de resterende aktioner under sine høringer i Parlamentets Budgetkontroludvalg i oktober og november 2021;

Opfølgning på dechargebeslutningen for 2018

15.

noterer sig de skriftlige svar på dechargebeslutningen for 2018, som Parlamentets Budgetkontroludvalg modtog den 21. september 2020, og noterer sig generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger, som blev rejst i Parlamentets dechargebeslutning for 2018, samt den efterfølgende drøftelse med medlemmer;

16.

beklager, at ikke alle nødvendige foranstaltninger er blevet truffet som reaktion på visse af henstillingerne i Parlamentets dechargebeslutning for 2018, og at det opfølgende dokument vedrørende dechargebeslutningen ikke giver nogen begrundelse for dette; anmoder generalsekretæren om at fremsende alle anmodninger om foranstaltninger, der er indeholdt i de årlige dechargebeslutninger, til Præsidiet, med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for behandling af og opfølgning på henstillingerne og med henblik på at medtage resultaterne i de årlige aktivitetsrapporter; understreger, at generalsekretæren og næstformanden med ansvar for budgettet bør føre regelmæssige drøftelser med Parlamentets Budgetkontroludvalg om spørgsmål vedrørende Parlamentets budget og dets gennemførelse; mener, at disse drøftelser bør finde sted i løbet af hele året og ikke kun i forbindelse med dechargeproceduren; gentager sin opfordring til Præsidiet om at forbedre gennemsigtigheden i sin beslutningsprocedure, navnlig med hensyn til den rettidige offentliggørelse af relevante dokumenter og relevant information på dets websted;

17.

anerkender de skridt, der er taget til at lette overgangen til den nye leverandør af tjenesteydelser til Parlamentets vuggestue; opfordrer de relevante tjenester til fortsat at overvåge det nye teams resultater og derigennem garantere, at serviceniveauet forbliver tilfredsstillende, og bl.a. sikre en tilstrækkelig normering af omsorgspersonale i forhold til antallet af børn;

18.

beklager, at der ikke er taget yderligere skridt med hensyn til den frivillige pensionsfond, som følge af at en række medlemmer af pensionsfonden har anfægtet Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 ved EU-Domstolen (»Domstolen«); opfordrer generalsekretæren til straks at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om Domstolens afgørelse;

19.

glæder sig over, at anvendelsen af kontantbetalinger er faldet betydeligt, og at medlemmerne har udnyttet den mulighed, som de reviderede regler giver for at overdrage det økonomiske ansvar for sponsorerede besøg til fagfolk, dvs. betalingsagenter eller rejsebureauer i stedet for til akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er); bemærker imidlertid med bekymring, at generalsekretæren endnu ikke har offentliggjort en evaluering af de nye regler, og opfordrer til, at der udarbejdes en sådan evaluering; understreger, at den interne revisor bør høres om eksisterende procedurer, når en sådan evaluering udarbejdes;

20.

beklager den manglende kønsbalance blandt ledelsen i Parlamentets administration; vedgår imidlertid den positive udvikling i denne forbindelse og anerkender de nye mål; anerkender behovet for løbende overvågning af emnet;

21.

minder om dechargebeslutningen for 2018, hvori Præsidiet opfordredes til at øge antallet af personer med handicap i Parlamentets administration;

22.

gentager sin opfordring til generalsekretæren om at insistere på nødvendigheden af en reel geografisk balance med hensyn til at sikre, at alle medlemsstater repræsenteres på en forholdsmæssig måde på alle personaleniveauer, herunder i den øverste ledelse; bemærker de vanskeligheder, Parlamentet oplevede i forbindelse med at rekruttere nye ansatte inden for visse nationaliteter; understreger betydningen af at gøre Parlamentet mere attraktivt som arbejdsgiver i alle medlemsstater;

23.

glæder sig over generalsekretærens notat om handicapforvaltning i Europa-Parlamentets administration og fremhæver, at de ti tilsagn i notatet stadig skal forfølges i indeværende valgperiode på områderne digital og fysisk tilgængelighed, samt anmoder om, at dechargemyndigheden holdes underrettet om de fremskridt, der gøres;

24.

minder om, at der i forretningsordenens artikel 11 er indført en forpligtelse for ordførere, skyggeordførere og udvalgsformænd til for hver enkelt betænkning at offentliggøre oplysninger om alle møder med interesserepræsentanter; bemærker med tilfredshed, at Parlamentets websted siden starten af den nye valgperiode råder over den nødvendige infrastruktur til, at medlemmerne kan offentliggøre planlagte møder med interesserepræsentanter med henblik på at forbedre gennemsigtigheden; noterer sig, at 324 ud af 705 af de nuværende medlemmer pr. 1. december 2020 på Parlamentets websted havde offentliggjort mindst ét møde med en interesserepræsentant; tilskynder imidlertid til, at der foretages yderligere forbedringer af tilgængeligheden og anvendeligheden af værktøjet, herunder ved at gøre ordførere, skyggeordførere og udvalgsformænd opmærksomme på forpligtelsen til at offentliggøre sådanne oplysninger, med henblik på at sikre, at Parlamentet gøres mere åbent, gennemsigtigt og ansvarligt over for borgerne;

25.

gentager, at Parlamentets formand har pålagt Parlamentets tjenestegrene at gennemføre en række ændringer af værktøjet for at forbedre dets brugervenlighed, først og fremmest ved at knytte det til åbenhedsregistret og Lovgivningsobservatoriet; opfordrer Parlamentet til at iværksætte disse ændringer uden yderligere forsinkelser;

Generel baggrund

26.

noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 16. november 2020 i forbindelse med decharge 2019 for Parlamentet mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og medlemmer af Parlamentets Budgetkontroludvalg under tilstedeværelse af den interne revisor og myndighedens direktør;

27.

påpeger, at valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 resulterede i en opdeling i to halve år for Parlamentet i 2019, hvor det første halvår fokuserede på vedtagelse af lovgivning og det andet på indledningen af en ny valgperiode;

28.

bemærker, at Parlamentet i sin 9. valgperiode blev sammensat af 61 % nye medlemmer, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til tidligere valgperioder og i forhold til de forventede 50 %, som Parlamentets budget for 2019 var baseret på;

29.

minder om, at udsættelsen af datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ved tre lejligheder i løbet af 2019 havde en betydelig indvirkning på Parlamentets budget for 2019; påpeger, at vederlag og godtgørelser til britiske medlemmer og deres assistenter blev udbetalt for en længere periode end oprindeligt planlagt, hvilket førte til et betydeligt højere antal af og et højere samlet beløb for de nødvendige budgetoverførsler inden for Parlamentets budget; glæder sig over fleksibiliteten i forvaltningen af ansættelseskontrakterne for britiske medlemmers APA'er i Generaldirektoratet for Personale (GD PERS);

30.

noterer sig med tilfredshed konsolideringen af APA'ernes front office som en kvikskranke til forvaltning af end-to-end-ansættelser af APA'er samt den rolle, som GD PERS spillede med hensyn til at lette indsættelsen og integrationen af nye medlemmer og APA'er efter valget og den vellykkede forvaltning af overgangen til en ny valgperiode gennem GD PERS særlige taskforce for valget i 2019, som sikrede, at der blev indgået ansættelseskontrakter for 1 292 APA'er inden den første mødeperiode i den 9. valgperiode (hvilket svarer til for 93 % af medlemmerne), og at der inden udgangen af året var indgået 2 017 ansættelseskontrakter;

31.

beklager de vanskeligheder, som medlemmerne oplevede i forbindelse med hurtigt at kunne ansætte deres assistenter i begyndelsen af valgperioden, hvilket skyldtes GD PERS' øgede aktivitet; opfordrer til, at de administrationsteams i Parlamentet, som er ansvarlige for at ansætte APA'er, ved begyndelsen af hvert nyt mandat styrkes i det tidsrum, som er nødvendigt, for at medlemmerne kan ansætte deres assistenter og give dem den fornødne omfattende uddannelse, og indtil den høje arbejdsbyrde er afsluttet;

32.

bekræfter på ny, at det er nødvendigt at gennemføre personalevedtægtens bestemmelser vedrørende fristen for at ansøge om bosættelsespenge på lige vilkår for alle medarbejderkategorier; opfordrer GD PERS til navnlig at undersøge de tilfælde, hvor den lovbestemte frist for tidligere akkrediterede parlamentariske assistenter ikke blev anvendt korrekt ved udgangen af valgperioden i juli 2019;

33.

roser overtagelsen af de nye opgaver vedrørende forvaltning af menneskelige ressourcer for medlemmernes praktikanter efter Præsidiets afgørelse om at styrke rammerne for deres ansættelse den 2. juli 2019;

34.

glæder sig over den vellykkede færdiggørelse i 2019 af nye arbejdsmiljøer for medlemmerne i Bruxelles og Strasbourg; roser, at renoveringen af alle medlemmernes kontorer i Bruxelles (1 personligt kontor pr. medlem + 2 assistentkontorer) og i Strasbourg (1 personligt kontorer + 1 assistentkontor) blev gennemført på rekordtid og forud for tidsplanen og overholdt det budget, der var afsat til det, og at det nye inventar, herunder integrerede IT-løsninger, blev installeret til en lavere pris end oprindeligt forudset; bemærker, at den reviderede plan for fordeling af kontorer for medlemmer og politiske grupper var baseret på den mest effektive udnyttelse af de disponible kontorlokaler; beklager, at dette princip har ført til, at nogle politiske grupper har deres medlemmer spredt over forskellige bygninger og etager uden nogen logisk forbindelse, hvorved enheden af de politiske grupper brydes; beklager endvidere, at fordelingen af kontorer til politiske grupper har medført, at nogle er flyttet til eksterne bygninger, som ikke længere er forbundet med Parlamentets centrale aktiviteter, hvorved personalet er blevet strukturelt separeret fra deres medlemmer; noterer sig, at serviceniveauet i Trèves I-Bygningen er mangelfuldt, og at det bør prioriteres at finde løsninger for at forbinde den til hovedbygningerne;

35.

bemærker, at muligheden for telearbejde og for at gennemføre videokonferencer og fjernafstemninger nu er en del af Parlamentets arbejdsformer for medlemmerne; opfordrer Præsidiet til at undersøge, på hvilken måde disse ordninger kan lettes yderligere for alle medlemmer, såfremt de ønsker at gøre brug af dem, og til at undersøge de eventuelle omkostninger i forbindelse hermed, samt til at undersøge muligheden for også at anvende ordningerne i fremtiden på en måde, som gør det muligt for medlemmerne at afholde møder i såvel deres valgkredse som med deres kolleger i Bruxelles i uger, som eventuelt kunne kaldes hybride uger; bemærker imidlertid, at den fysiske tilstedeværelse i Parlamentets bygninger ikke kan erstattes fuldt ud af telearbejde;

36.

beklager, at der ikke findes noget system til at sikre, at medlemmer, der er midlertidigt fraværende af berettigede årsager, såsom barselsorlov, forældreorlov, langvarig sygeorlov eller plejeorlov, fortsat kan varetage deres kerneopgaver, som først og fremmest består i at tale i debatter og deltage i afstemninger; mener, at dette er i strid med Unionens kerneværdier, fordi det indebærer, at valget af en kvindelig kandidat kan føre til, at man ikke er repræsenteret i en periode; opfordrer Præsidiet til at undersøge mulighederne for at fremme fortsat fjerndeltagelse og for at erstatte et medlem – uanset om der er tale om en kvinde eller en mand – på forældreorlov og i de ovennævnte tilfælde; opfordrer til at ændre artikel 6 i Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne af Europa-Parlamentet (den europæiske valglov) for at rette op på situationen vedrørende forældreorlov; opfordrer Præsidiet til at ændre reglerne i overensstemmelse hermed;

37.

bemærker, at der bør udstedes passérsedler til medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen i henhold til de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1417/2013 (3); minder om, at forretningsordenens artikel 5, stk. 3, giver alle medlemmer ret til at anmode om en EU-passérseddel, »som sikrer medlemmet fri bevægelighed i medlemsstaterne og i andre lande, som anerkender disse passersedler som gyldigt rejsedokument«, eftersom passérsedlen skal anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder; beklager rapporter fra nogle medlemmer om, at passérsedlen ikke fuldt ud anerkendes som et rejsedokument i nogle medlemsstater; anmoder Parlamentet om at undersøge dette forhold og om at samarbejde med de relevante myndigheder med henblik på at sikre, at medlemmerne ikke hæmmes og begrænses i deres fri bevægelighed, når de er på vej til eller vender tilbage fra Parlamentets møder;

38.

anerkender, at aftalen mellem Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har medført finansielle og administrative fordele, som bidrager til en forsvarlig økonomisk forvaltning af de berørte institutioner; gentager imidlertid, at denne aftale efter udvalgenes opfattelse er uafbalanceret og ikke er blevet overholdt af Parlamentet i sin helhed; mener, at en forlængelse eller revision af den nuværende aftale skal løse alle udestående spørgsmål; anmoder de berørte institutioner om i fællesskab at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om denne aftale og om den igangværende revision heraf;

Kommunikation og valg

39.

udtrykker sin støtte til den måde, hvorpå Parlamentet har øget synligheden af valget til Europa-Parlamentet ved at opbygge, levendegøre og samarbejde med et bredt netværk af medier, partnere og frivillige, der fungerede som opinionsdannere inden for deres egne netværk; bemærker dog med bekymring, at valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 fortsat var for lav i visse lande; mener, at der bør føres en permanent kampagne for at sikre synlighed af valget til Europa-Parlamentet og af Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen, og at der bør rettes et særligt fokus mod disse lande;

40.

glæder sig over, at mere end 50 % af de stemmeberettigede EU-borgere deltog i valget, og bemærker med tilfredshed, at det er første gang siden det første direkte valg i 1979, at valgdeltagelsen er steget; beklager dog, at spitzenkandidatproceduren for udnævnelsen af formanden for Europa-Kommissionen ikke blev fulgt, således som den gjorde efter valget i 2014; konstaterer, at systemet øger Kommissionens gennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet; bemærker, at Kommissionens formand anerkender behovet for forbedring på dette område i de politiske retningslinjer; understreger, at der — som det nævnes i de politiske retningslinjer — er behov for en gennemgang af den måde, som lederne af institutionerne udnævnes og vælges på;

41.

fremhæver behovet for at gøre processen for valget til Europa-Parlamentet lettere tilgængelig for personer med handicap;

42.

bemærker, at det også var nødvendigt at afholde valg til Europa-Parlamentet i Det Forenede Kongerige, og at Parlamentet udvidede sin kommunikationskampagne til også at omfatte Det Forenede Kongerige;

43.

minder om, at GD COMM i 2019 havde 813 ansatte og forvaltede 5,3 % af Parlamentets samlede budget;

44.

mener, at det er vigtigere nu end nogensinde før at formidle Parlamentets politiske struktur og det arbejde, der udføres af dets medlemmer, til EU-borgerne; tilskynder Parlamentet og dets GD COMM til at sætte alt ind på at øge bevidstheden om Parlamentet, dets beføjelser, dets afgørelser og dets aktiviteter blandt medierne, interessenter og offentligheden; anmoder GD COMM om at fortsætte sine bestræbelser på at gøre Parlamentets websted mere tilgængeligt, intuitivt, sammenhængende og brugervenligt, eftersom dette er afgørende betydning for at bringe institutionen tættere på borgerne;

45.

bemærker, at Præsidiet tildelte GD COMM opgaven med at øge bevidstheden blandt borgere i hele Unionen om det forestående valg med henblik på at øge den demokratiske deltagelse; glæder sig over, at Parlamentets valg- og informationskampagne i 2019 bidrog til den højst registrerede valgdeltagelse i tyve år; udtrykker sin støtte til Parlamentets innovative institutionelle kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019, der havde til formål at øge offentlighedens kendskab til valget og tilskynde folk til at stemme; bemærker, at strategien var baseret på en styrkelse af forbindelserne med medierne og udvikling af et solidt netværk af partnere; finder det af stor betydning, at Parlamentet er i løbende kontakt med EU-borgerne gennem forskellige kommunikationskanaler, ikke blot i valgåret, men gennem hele valgperioden; understreger betydningen af at etablere synergier med eksisterende kanaler og styrke samarbejdet med Europa-Parlamentets forbindelseskontorer for at undgå dobbeltarbejde og sikre effektiv anvendelse af skatteydernes penge;

46.

er dybt bekymret over webstedet EP Today og dets vildledende brug af Parlamentets navn og Unionens symboler; bemærker med stor bekymring, at EUvsDesinfo fandt ud af, at 99 % af de artikler, som figurerede på EP Today, reelt var syndikeret af andre websteder som Voice of America eller Russia Today; er alarmeret over, at den opfølgende undersøgelse fra EU DisinfoLab har afsløret, at der gennem 15 år er foregået et massivt påvirkningsarbejde, der med succes har været målrettet Unionen, med over 750 falske lokale medier og over ti »zombie-NGO'er«; er bekymret over, at denne aktion havde held til at nå ud til og involvere medlemmer, inden den blev identificeret og efterforsket; opfordrer Parlamentets GD COMM til at koordinere med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen med henblik på at træffe foranstaltninger i dette spørgsmål;

47.

bemærker, at alle relevante interessenter i Parlamentet forud for og under valget blev holdt opdateret om desinformation og trusler mod Parlamentet fra enheder og aktører, der søgte at undergrave sammenholdet og det europæiske demokrati; opfordrer indtrængende Parlamentet til at træffe solide foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation ved hjælp af regelmæssig oplysning og udsendelse af advarsler og til at tilrettelægge passende uddannelses- og bevidstgørelsesaktiviteter for medlemmerne, personalet og besøgende; opfordrer Parlamentet til at styrke den eksterne kommunikation om sine aktiviteter yderligere;

48.

minder i forbindelse med den decentraliserede valgkampagne om Europa-Parlamentets forbindelseskontorers rolle, som har styrket kontakten med borgere og medier gennem øgede pressehold og partnerskaber med interessenter og opinionsdannere for at nå ud til nye målgrupper, navnlig den unge generation; opfordrer til, at forbindelseskontorernes aktive rolle i medlemsstaterne videreføres i hele valgperioden;

49.

udtrykker bekymring over Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS') undersøgelse af Parlamentets brug af en amerikanskbaseret politisk kampagnevirksomhed til at behandle personoplysninger som led i dets aktiviteter i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019; bemærker, at undersøgelsen af Parlamentets brug af NationBuilder førte til den første reprimande fra EDPS udstedt til en EU-institution nogensinde på grund af en overtrædelse af artikel 29 i forordning (EU) 2018/1725, der involverede udvælgelsen og godkendelsen af underleverandører anvendt af NationBuilder; bemærker endvidere, at der efterfølgende blev udstedt endnu en reprimande fra EDPS, efter at Parlamentet undlod at offentliggøre en privatlivspolitik for webstedet »thistimeimvoting«, der levede op til gældende regler, inden for den frist, som EDPS havde fastsat; bemærker med tilfredshed, at Parlamentet i begge tilfælde handlede i overensstemmelse med EDPS' henstillinger; tilslutter sig EDPS' udtalelser om den trussel, som onlinemanipulation udgør, og om, at stærke databeskyttelsesregler er afgørende for demokratiet, særligt i den digitale tidsalder;

50.

noterer sig de forskellige udgiftsposter for 2019, der fordeler sig som følger:

Udgiftens art	Udgift 2019
Personaleomkostninger	24 293 036 EUR
Byggeomkostninger	11 051 311 EUR
Sikkerhedsomkostninger	1 586 598 EUR
Kommunikationsomkostninger	11 906 438 EUR
I alt	49 137 382 EUR

51.

bemærker, at Præsidiet på sit møde den 11. februar 2019 bekræftede fortsættelsen af Parlamentets kontor i London; bemærker, at Præsidiet den 5. oktober 2020 anerkendte lukningen af antennekontoret i Edinburgh ved udgangen af 2020; anerkender, at Parlamentets forbindelseskontor i Det Forenede Kongerige samt Den Europæiske Unions delegation til Det Forenede Kongerige fortsat vil spille en afgørende rolle for Parlamentet i forbindelse med levering af tjenesteydelser til medlemmer af delegationer til Det Forenede Kongerige og med yderligere dialog med borgerne, civilsamfundet, regeringen, det parlamentariske miljø og medierne i landet; bemærker i denne forbindelse, at forbindelseskontoret i Det Forenede Kongerige samarbejder med Den Europæiske Unions delegation i overensstemmelse med Parlamentets og Tjenesten for EU's Optræden Udadtils respektive beføjelser; minder om, at status og autonomi for Parlamentets personale i Det Forenede Kongerige bør sikres i overensstemmelse med den etablerede model for kontoret i Washington, som fungerer tilfredsstillende; beklager derfor, at Det Forenede Kongeriges regering afviser at anerkende den fulde diplomatstatus for Den Europæiske Unions ambassadører til Det Forenede Kongerige; opfordrer Præsidiet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at finde en praktisk løsning med de britiske myndigheder for at tildele diplomatstatus til Parlamentets personale, der arbejder i forbindelseskontoret i London;

52.

minder om den allerede sidste år fremsatte bekymring over Præsidiets afgørelse af 11. februar 2019 om parlamentarisk støtte til Den Europæiske Unions mission til ASEAN i Jakarta, Den Europæiske Unions delegation ved Den Afrikanske Union i Addis Abeba og Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer i New York; understreger, at enhver ny afgørelse skal være baseret på en grundig cost-benefit-analyse, og gentager, at Parlamentets Budgetkontroludvalg i betragtning af den særlige karakter af denne parlamentariske støtte bør forsynes med relevante detaljerede oplysninger; beklager, at der endnu ikke er udarbejdet målbare indikatorer til at vurdere den årlige performance inden for rammerne af Parlamentets cyklus for strategisk planlægning, overvågning og rapportering; anmoder generalsekretæren om hurtigst muligt at foretage denne vurdering og forelægge den for både Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalget, så snart den er tilgængelig;

53.

understreger nødvendigheden af at genoplive debatkulturen i Parlamentet; glæder sig over beslutningen om at kræve, at medlemmerne holder taler fra den talerstol, der vender ud mod plenarmødesalen; mener, at debatkulturen også kan forbedres ved at give tilstrækkelig tid til udveksling af argumenter og modargumenter, f.eks. ved at udvide »blåt kort«-proceduren;

Sponsorerede besøgsgrupper

54.

glæder sig over, at Parlamentet gør en betydelig indsats for at udvide og forbedre de tjenester, det tilbyder besøgende; glæder sig over det imponerende tal på over 1,5 millioner besøgende, der blev modtaget i 2019 på tværs af alle Parlamentets bygninger, med en stigning på 26 % af unge sammenlignet med 2018;

55.

bemærker med tilfredshed, at der efter ikrafttrædelsen i januar 2017 af de nye bestemmelser fra Præsidiet om modtagelse af besøgsgrupper i løbet af 2019 blev gennemført en revision af besøgsgrupper, og at der i december 2019 blev foreslået handlingsplaner til GD COMM med henblik på at forbedre forvaltnings- og kontrolrammen og de lovgivningsmæssige rammer for godtgørelser til besøgsgrupper; understreger imidlertid, at formålet med besøgsgrupperne ikke bør tilsidesættes, nemlig at bringe borgerne tættere på Parlamentet, dets opgaver og dets samspil med de andre EU-institutioner, Unionens funktionsmåde og dens omgivelser, hvilket omfatter værtsbyerne;

56.

bemærker, at de reviderede regler for betaling af tilskud til sponsorerede besøgsgrupper trådte i kraft den 1. januar 2017; minder om, at gruppeledere i overensstemmelse med princippet om nonprofit, der er nedfældet i disse regler, er forpligtet til at tilbagebetale eventuelle uudnyttede finansielle bidrag, efter at Parlamentets tjenestegrene har kontrolleret den finansielle erklæring; ønsker større sikkerhed for, at forvaltningen af sponsorerede besøgsgrupper foregår i nøje overensstemmelse med de gældende regler, herunder processen for godtgørelse af udgifter forbundet med besøgende med handicap; gentager sin opfordring til at fjerne muligheden for at udnævne APA'er som gruppeledere med henblik på at det økonomiske ansvar for sponsorerede besøgsgrupper udelukkende pålægges et medlem af gruppen eller erhvervsdrivende, f.eks. betalingsagenter eller rejsebureauer;

57.

minder om, at Parlamentets interne revisor i 2019 indledte en revision af gennemførelsen af de nye regler, og at den interne revisor i sine konklusioner, der blev afsluttet i 2020, fremhævede, at de finansielle bidrag til besøgsgrupperne yderligere bør tilpasses de reelle omkostninger, som grupperne har afholdt, at den forudgående kontrol bør styrkes, når det første bidrag udbetales, og at det eksisterende system med efterfølgende kontrol bør styrkes; gentager, at der bør tages hensyn til den interne revisors konklusioner i forbindelse med evalueringen af eksisterende procedurer og udviklingen af strengere forudgående kontroller for at fjerne muligheden for at akkumulere penge, der ikke kan kontrolleres; kræver en yderligere vurdering af det nuværende niveau af efterfølgende kontroller;

58.

påpeger, at modtagelsen af sponsorerede besøgsgrupper af personer med handicap kan føre til en stigning i udgifterne og kræve højere finansielle bidrag, og henstiller derfor til Præsidiet at undersøge muligheden for at øge bevillingerne med henblik på at dække alle støtteberettigede udgifter til sådanne grupper;

59.

støtter aktiviteterne i Parlamentarium i Bruxelles, der i 2019 havde 307 105 besøgende, hvilket var en betydelig stigning i forhold til 2018, og i Huset for Europæisk Historie, som i 2019 bød 199 256 besøgende velkommen, hvilket var en stigning på 21 % i forhold til 2018; roser Europa Experience-centrenes succes i Berlin, Ljubljana, Strasbourg, Helsinki, København og Tallinn; bemærker, at Parlamentets tjenestegrene har fastlagt et fælles arbejdsprogram, der tager sigte på at fuldføre gennemførelsen af Europa Experience i alle medlemsstater senest i 2024;

Bygninger

60.

minder om, at GD INLO i 2019 havde 609 ansatte og forvaltede 12,6 % af Parlamentets samlede budget;

61.

er bevidst om, at Præsidiet den 11. marts 2019 godkendte en ny tilgang til fremtidige ejendomsmarkedsforslag for Europa-Parlamentets forbindelseskontorer og Europa Experience-områder i flere medlemsstater;

62.

er klar over vigtigheden af bygningspolitikken, navnlig færdiggørelsen af de endelige arbejder i Montoyer 63-Bygningen i Bruxelles, som blev taget i brug i 2019, og Adenauer-projektet i Luxembourg, som forventes afsluttet ved udgangen af juni 2023; er klar over, at Parlamentets Budgetudvalg i 2019 godkendte en opsamlingsoverførsel på 31 mio. EUR til forfinansiering af dette projekt, hvilket ikke omfatter omkostninger til projektstyring, finansielle omkostninger, udgifter til certificerede organer osv.; beklager de øgede omkostninger som følge af forsinkelser med byggeriet og bemærker, at transaktioner med entreprenørvirksomheder (i forbindelse med forsinkelsen med projektet) har været nødvendige for at undgå yderligere forsinkelser og omkostninger (mellem 5 % og 15 % af kontraktbeløbet);

63.

bemærker, at en ny bygningsstrategi for tiden efter 2019, som Præsidiet vedtog i april 2018, fokuserede på behov, der endnu ikke var adresseret i tilstrækkelig grad, herunder tilpasning af faciliteterne til udviklingen i mønstret for møder (indretning af mødelokaler, der specifikt er tilpasset lovgivningsmæssige trepartsmøder), behovet for at gå lokalt og komme tættere på borgerne gennem mainstreaming af »Europa Experience« i Europa-Parlamentets forbindelseskontorer, fortsættelse af forbedringen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og renovering heraf samt afbødning af manglerne i forbindelserne mellem Parlamentets centrale bygninger ved at fremme køb af bygninger frem for leje;

64.

udtrykker bekymring over forsinkelserne i de foranstaltninger, der blev aftalt med den interne revisor i 2018, som vedrører betydelige resterende risici i forbindelse med vedligeholdelse, renovering og drift af bygninger; opfordrer Præsidiet til at vedtage en omfattende vedligeholdelsespolitik og rapportere tilbage til dechargemyndigheden; glæder sig over den gradvise udfasning af kontrakter vedrørende eksternaliserede forvaltningsfunktioner og de besparelser, som dette medfører;

65.

bemærker, at Parlamentets største byggeprojekt — udvidelsen af Adenauer-Bygningen i Luxembourg — snart vil have afsluttet den første fase, nemlig østfløjen; understreger, at tårnet har været beboet af Parlamentets personale siden efteråret 2019, og at den resterende del af østfløjen forventes at blive gradvist beboet fra november 2020; bemærker, at opførelsen af bygningens vestlige fløj forventes påbegyndt ved udgangen af 2020 og afsluttet i 2023;

66.

noterer sig Parlamentets betydelige infrastruktur, der kan opdeles som følger:

Bygninger i Bruxelles	Bygninger i Luxembourg	Bygninger i Strasbourg
11 ejet	2 ejet	5 ejet
4 lejet	3 lejet
659 092 m2	343 879 m2	344 283 m2
EP's forbindelses- og antennekontorer
I alt	37
Ejet	12
Lejet	25
Areal	28 383 m2

67.

minder om, at Parlamentet i 2020 lancerede en international arkitektkonkurrence med to muligheder, nemlig en omfattende miljørenovering eller genopførelse af Spaak-Bygningen; understreger, at renoveringen/genopbygningen bør tage hensyn til omkostningseffektivitet og energieffektivitet som ledende kriterier; forventer, at der hurtigst muligt udarbejdes en detaljeret og offentlig evaluering af omkostnings- og energieffektiviteten af det udvalgte forslag, i betragtning af at resuméet af forprojektet, som skal udarbejdes af den vindende arkitekt i løbet af 2021, skal præsenteres for Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg; kræver, at renoveringen/genopførelsen tager hensyn til Parlamentets aktuelle behov som beskrevet i den opdaterede bygningsstrategi for tiden efter 2019; understreger, at renoveringen/genopførelsen også bør tage hensyn til medlemmernes og personalets aktuelle behov i forbindelse med de nylige restriktioner og de seneste tilpasninger, der skyldes de nye sundheds- og sikkerhedskrav;

68.

noterer sig Præsidiets beslutning af 25. november 2019 om at oprette Europa Experience-besøgsfaciliteter i alle medlemsstater inden udgangen af den indeværende valgperiode (2024) og den aktuelle gennemførelsesgrad af denne beslutning; opfordrer generalsekretæren til regelmæssigt at underrette Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg om status for gennemførelsen;

69.

glæder sig over, at Parlamentet har forpligtet sig til at foretage den nødvendige tilpasning og renovering af sine bygninger for at skabe et miljø, der er tilgængeligt for alle brugere i overensstemmelse med EU-standarder og nationale retlige rammer; understreger, at arbejdet med at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet allerede er påbegyndt i Strasbourg, og at projekterne vil fortsætte i både Bruxelles og Strasbourg, men også i seks af Europa-Parlamentets forbindelseskontorer; insisterer på, at sådanne renoveringer fortsættes i alle Parlamentets øvrige bygninger ved, at Parlamentet forpligter sig til at overholde de funktionelle tilgængelighedskrav for bebyggede omgivelser, der er fastsat i bilag III til direktiv (EU) 2019/882 (4), og ved at henvise til relevante internationale og europæiske standarder i relation til opfyldelsen af disse krav i udbudsprocedurer, således at medlemmer, personale og besøgende med handicap og personer med nedsat mobilitet kan få adgang til bygningerne og gøre brug af deres faciliteter på lige fod med andre i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; understreger, at der bør stilles midler til rådighed til effektiv dækning af disse foranstaltninger/udgifter;

70.

udtrykker bekymring over, at der siden 2017 har været lukket for varmtvandsforsyningen i medlemmernes kontorer både i Bruxelles og Strasbourg, og at dette stadig er tilfældet; bemærker, at beslutningen om at afbryde forsyningen af varmt vand i medlemmernes kontorer i Bruxelles og Strasbourg blev truffet af kvæstorerne den 24. oktober 2017 i forbindelse med en sundhedsrisiko forbundet med tilstedeværelsen af skadelige legionellabakterier i bygningernes aldrende og forringede hydrauliske systemer; bemærker, at den største udfordring med at genoprette varmtvandsforsyningen i Parlamentets bygninger består i, at en grundig renholdelse af alle de forældede rørledninger, der omfatter adskillige rør uden gennemstrømning, vil kræve en fuldstændig nedlukning, og at et projekt af så betydeligt et omfang kræver en tilbundsgående gennemførlighedsundersøgelse, der tager hensyn til den indvirkning, som bevægelser, flytninger, støv og støj har på det lovgivningsmæssige arbejde, som medlemmerne udfører; opfordrer indtrængende GD INLO til fortsat at etablere kompenserende foranstaltninger;

71.

bemærker, at et første udbud blev iværksat i 2019 med henblik på at indgå kontrakter for nye bankfaciliteter og endte med, at kun én bank valgte at indgive et tilbud vedrørende samme sted, hvor banken tidligere lå; bemærker, at der blev lanceret endnu et udbud i 2020 med henblik på de to andre bankområder, og at der ikke blev afgivet nogen tilbud; beklager, at ING-kontoret kun var åbent i de to første måneder af den nuværende valgperiode, i løbet af hvilke mange af de nyvalgte medlemmer og APA'er fik åbnet konti, og derefter lukkede; bemærker, at supermarkedet også har besluttet ikke at forlænge sin koncession, men glæder sig over, at der i fremtiden vil blive givet koncession til et fødevaremarked i Spinelli-Bygningens stueetage; anmoder administrationen om at gennemgå betingelserne for at udnytte kommercielle koncessioner med henblik på at tiltrække tjenesteydere af høj kvalitet;

72.

udtrykker bekymring over manglen på tjenesteydelser i Trèves I-Bygningen; opfordrer Parlamentet til som en prioriteret løsning at sikre, at denne bygning har en effektiv forbindelse med Parlamentets hovedbygninger, hvor de fleste parlamentariske aktiviteter foregår;

73.

fremhæver nylige medierapporter om, at de termiske kameraer, der anvendes i Parlamentets bygninger til at måle temperaturen på alle personer, der kommer ind i Parlamentet, er produceret af Hikvison, en virksomhed der importerer fra Kina og fremstiller kameraer for Kinas Xinjiang-provins (5); minder om, at Hikvison er blevet beskyldt for at levere overvågningsudstyr til interneringslejre i denne provins (6); bemærker, at der er en uacceptabel risiko for, at Hikvison gennem sin virksomhed i Xinjiang bidrager til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; minder om, at Parlamentet tildelte Sakharovprisen for tankefrihed til Ilham Tohti for hans indsats for at beskytte rettighederne for uygurbefolkningen i Kina; mener, at anvendelsen af termiske kameraer fra denne leverandør i Parlamentets bygninger derfor er uacceptabel; opfordrer generalsekretæren til at ophæve kontrakten med Hikvison og fjerne alle Hikvisons termiske kameraer fra Parlamentets bygninger; understreger, at administrationen er nødt til at være mere forsigtig i udvælgelsen af leverandører af udstyr i fremtiden;

Sikkerhed og beskyttelse

74.

minder om, at Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse (DG SAFE) i 2019 havde 770 ansatte og forvaltede 1,5 % af Parlamentets samlede budget;

75.

glæder sig over, at der ikke har fundet nogen alvorlige sikkerhedshændelser sted i Parlamentets bygninger siden 2015; er imidlertid bekymret over det samlede antal medlemmer, sekretariater for de politiske grupper og APA'er, der har været ofre for tyveri i Parlamentets bygninger; bemærker, at den anslåede samlede værdi af de stjålne genstande, som beløber sig til omkring 60 000 EUR om året, har været stabil i de seneste tre år; forventer en fortsat styrkelse på sikkerhedsområdet;

76.

noterer sig de øjeblikkelige foranstaltninger, som Præsidiet godkendte på sit møde den 22. juli 2020, som omfattede en oplysningskampagne, beskyttelse af værdifuldt IT-udstyr, forudgående underretning om vedligeholdelsesarbejde og bestemmelser om separate hovednøgler for hver etage og en streng begrænsning af deres distribution; udtrykker imidlertid sin uenighed med de specifikke budskaber og den generelle tone i oplysningskampagnen mod indbrud i Parlamentets bygninger, fordi den synes at bebrejde medlemmer og personale snarere end at formidle praktiske sikkerhedsanbefalinger; forventer, at Parlamentet overvejer langsigtede foranstaltninger til forebyggelse af tyveri, herunder den foreslåede indførelse af forskellige niveauer af adgangsrettigheder i Parlamentets bygninger, øget anvendelse af overvågningskameraer og yderligere foranstaltninger vedrørende politikken for forvaltning af nøgler, herunder muligheden for at installere elektroniske dørlåse, under behørig hensyntagen til den nødvendige proportionalitet mellem de nødvendige investeringer og den faktiske værdi af stjålne genstande og beskyttelse af privatlivets fred;

77.

opfordrer indtrængende til, at der gennemføres en intern flugtstrategi for personer med nedsat mobilitet i tilfælde af en nødsituation;

78.

glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre sikkerheden i Parlamentets bygninger, navnlig sikkerhedsscreening af eksterne tjenesteyderes personale, og internaliseringen af generelle sikkerhedstjenester i Luxembourg, som Præsidiet godkendte i 2012, men som blev påvirket af opførelsen af den nye Adenauer II-bygning; understreger, at episoder med voldelige demonstranter, der trænger ind i offentlige institutioner i medlemsstaterne og truer personale og medlemmer, er en kilde til bekymring, og opfordrer derfor GD SAFE til at vurdere de nuværende sikkerhedsforanstaltninger og fremsætte henstillinger vedrørende yderligere forbedringer;

79.

støtter det interinstitutionelle sikkerhedssamarbejde, herunder underskrivelsen af et aftalememorandum vedrørende screening af eksterne tjenesteudbyderes personale, der arbejder i EU-institutionerne i Belgien, nedsættelsen af en interinstitutionel arbejdsgruppe med ansvar for harmonisering af sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes i Parlamentets forbindelseskontorer og i Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne, den igangværende fælles analyse foretaget af EU-institutionernes sikkerhedstjenester med henblik på at identificere og kortlægge de mest hensigtsmæssige områder for forstærket samarbejde samt omfanget af dette mulige samarbejde, herunder muligheden for at dele visse tjenester, og fremskridt hen imod indførelsen af et interinstitutionelt adgangskort;

80.

bemærker med tilfredshed, at der er iværksat procedurer for indhentning af prisinformation på markedet for indførelsen af et automatisk køretøjsgenkendelsessystem ved alle indgange og udgange til parkeringspladser og for flytningen til Adenauer II-Bygningen;

81.

minder imidlertid om, at åbenhed over for offentligheden er et af Parlamentets kendetegn, og at det er nødvendigt, at der fortsat opretholdes en passende balance i forhold til det nødvendige sikkerhedsniveau;

Cybersikkerhed og IKT-sikkerhed

82.

minder om, at Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte (DG ITEC) i 2019 havde 480 ansatte og forvaltede 6 % af Parlamentets samlede budget;

83.

minder om den konsulentundersøgelse, som blev udført af den interne revisionstjeneste, vedrørende den alvorlige IT-hændelse, der fandt sted i 2017, og de deraf følgende indvirkninger på forretningskontinuiteten, som indeholdt tre anbefalinger om yderligere beskyttelse af Parlamentets IKT-infrastruktur, der supplerede listen over kritiske og centrale informationssystemer med en klarere kortlægning af aktiver inden for hvert område og dokumenterede afhængighedsforhold mellem aktiver, og som adresserede behovet for en højere grad af certificering af de lejede lokaler, der huser Parlamentets computerrum i Bruxelles;

84.

er bevidst om betydningen af privilegerede adgangsrettigheder i forbindelse med vedligeholdelses- og udviklingsarbejde; opfordrer GD ITEC til at fastsætte klare regler for adgangskontrol vedrørende disse privilegerede konti og til at revidere bestemmelserne for tildeling af »superbrugerrettigheder«;

85.

godkender iværksættelsen af et nyt datacenterprojekt, der skal erstatte det forældede datacenter for niveau II i Huizingen med et niveau IV, der er nødvendigt for at forbedre IKT-sikkerhed, modstandsdygtighed og kontinuitet;

86.

støtter Parlamentets bestræbelser på at afbøde cybersikkerhedsrisici i 2019, herunder definitionen og offentliggørelsen af Parlamentets rammer for cybersikkerhed, en systematisk vurdering af cybersikkerhedsrisici for nye følsomme applikationer og en årlig test af indtrængning fra internettet; anmoder om, at risici identificeres og minimeres yderligere, og at der gennemføres risikobaseret forvaltning; opfordrer GD ITEC til at forbedre genopretningskapaciteten og implementere en beredskabsplan for cybersikkerhedshændelser;

87.

understreger Parlamentets forpligtelse til at anvende direkte forvaltning af eller i det mindste til at udøve direkte kontrol over forvaltningen af sine kritiske infrastrukturer og følsomme fortrolige oplysninger; pålægger sin administration af efterleve denne forpligtelse;

88.

minder om merværdien af gratis og open source software til forbedring af sikkerheden, da de giver Parlamentet mulighed for at identificere og afhjælpe svagheder, føre kontrol med data ved at hoste dem i sine servere og udarbejde løsninger i overensstemmelse med sine egne specifikationer, samtidig med at man kan undgå leverandørfastlåsning;

89.

minder om, at det foretrækker gratis og open source-softwareløsninger frem for proprietære løsninger i forbindelse med overvejelser om nye interne applikationer; opfordrer til, at det indberettes til IKT-styrelsesorganerne, når der ikke vælges open source-løsninger;

90.

anerkender de iboende risici for informationssikkerheden og privatlivets fred, når medlemmer og personale anvender tredjepartsafhængige løsninger til at dele følsomme data, uden at Parlamentet er i stand til at kontrollere, hvordan dataene håndteres; anmoder i overensstemmelse med de cybersikkerhedsstrategiske retningslinjer, som Præsidiet har godkendt, og med henblik på at afhjælpe situationen Parlamentet om at overveje at hoste sine egne open source-baserede og sikre løsninger for virtuelle møder og instant messaging, som det nu er tilfældet i centrale institutioner i medlemsstaterne såsom i den franske centraladministration og i det tyske Bundeswehr;

91.

roser GD ITEC's bestræbelser på at samle en del af sin ekspertise og sine ressourcer inden for cybersikkerhed i en IT-beredskabsenhed for EU-institutionerne (CERT-EU);

Teknologi, digitalisering og innovation

92.

glæder sig over den vellykkede afslutning i 2019 af Parlamentets finansielle forvaltningssystem, som blev taget i brug i regnskabsåret 2020; udtrykker bekymring over forældet hardware og opfordrer til en fortsættelse af IT-moderniseringen med fornyelse af forældet hardware og videreudvikling af strategiske projekter inden for e-Parlament og mobile miljøer for medlemmer og personale;

93.

påpeger, at opdateringer i Parlamentets personales lønklasser ikke er automatiserede og skal indsættes manuelt i IT-systemerne for menneskelige ressourcer; udtrykker bekymring i relation til risikoen for uretmæssige betalinger baseret på ukorrekte oplysninger som følge af manglende lønautomatisering; opfordrer indtrængende Parlamentets tjenestegrene til i samarbejde med andre EU-institutioner at udvikle et bæredygtigt IT-system for personalets lønklasser;

94.

bifalder den betydelige indsats med løbende investeringer i digitalisering af finansielle processer, herunder den gnidningsløse og vellykkede indførelse og anvendelse af det nye finansielle forvaltnings- og regnskabssystem (SAP) siden november 2019 for alle transaktioner i forbindelse med budgetgennemførelsen, vedtagelsen af »Blue-Chip hubs for administrative services«-strategien med henblik på at forbedre kundeservice, administrativ effektivitet, Præsidiets afgørelse af 17. juni 2019 om at iværksætte automatisering af det centrale tilstedeværelsesregister samt udvidelsen af funktionerne i e-Portalen, således at denne fungerer som den eneste indgangsportal for medlemmerne til forvaltning af deres økonomiske og sociale rettigheder;

95.

opfordrer til at forbedre den nuværende struktur for »tracking and tracing« af IT-relaterede spørgsmål mellem operationelle enheder i Parlamentets tjenestegrene med henblik på at øge effektiviteten og gennemsigtigheden; understreger, at support på stedet for medlemmerne og deres kontorer ofte løser IT-relaterede problemer hurtigere og mere effektivt end telefonsupport;

96.

anmoder om, at det sikres, at der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af cloud-løsninger for Parlamentet, herunder foranstaltninger, der giver det institutionel suverænitet; insisterer på, at sidstnævnte bør opnås ved at sikre dataejerskab, datalokalisering på Unionens territorium, ingen leverandørfastlåsning og en tilgang med flere leverandører, der gør det muligt for arbejdsbelastningen og data at blive migreret gnidningsløst mellem de forskellige lag af hybrid cloud (i bygningerne samt offentlig og privat cloud) og mellem cloudtjenesteudbydere, efterhånden som behovene ændrer sig, og ikke kun under cloudtjenesternes exitfase, for at opnå større fleksibilitet og flere muligheder for dataudbredelse, således som det blev vedtaget af arbejdsgruppen om IKT-innovationsstrategien og bekræftet af Præsidiet sidste år;

97.

minder om, at der ved vedtagelsen af Præsidiets politik for cloudcomputing og inden underskrivelse af en kontrakt med udbydere af cloudtjenester skal tages højde for disse potentielt betydelige krav inden for rammerne af cloudpolitikken, som Parlamentets næstformænd har givet udtryk for, dvs. vedrørende beslutningen på højeste niveau om, hvilke datakategorier, der må sendes til skyen, og hvilke der ikke må, vedrørende definitionen af »sovereign cloud« eller vedrørende valget af udbydere;

98.

kræver, at medlemmernes og assistenternes ret til at anvende gratis og open source-kontorsoftware sikres;

99.

minder om behovet for at have en mere brugervenlig, systematisk og koordineret tilgang til udarbejdelse og konvertering af data af offentlig interesse i et åbent, maskinlæsbart format, som er let tilgængeligt og genanvendeligt for brugerne; gentager vigtigheden af, at Parlamentet har en reel åben datapolitik; anmoder de relevante tjenestegrene om at forelægge Præsidiet et udkast til godkendelse;

100.

minder om, at det overordnede princip for cloudstrategien er at sikre information og beskytte data, hvilket kræver en specifik kategorisering af data baseret på databeskyttelse og sikkerhedsvurdering; anmoder Præsidiet om efter at have taget højde for den risikoanalyse, som de relevante tjenestegrene har forberedt, at bekræfte, hvilke datakategorier og -applikationer, der kan sendes til skyen, og hvilke der udelukkende bør opbevares i Parlamentet;

101.

minder om behovet for at sikre, at leverandørfastlåsning undgås, og for at opnå større sikkerhed ved at anvende open source software og åbne standarder, hvor det er muligt;

102.

anmoder sin administration om at indrette en plads på Parlamentets websted, hvor alle medlemmernes voteringsprotokoller fra plenarmøderne er tilgængelige, og hvor oplysninger om fordelingen af stemmer pr. politisk gruppe og nationalitet fremgår på en synlig og sammenlignelig måde; opfordrer de relevante tjenestegrene til at undersøge gennemførligheden og teste visualiseringen af de senest underskrevne ændringsforslag i udvalgene og på plenarmøderne blandt frivillige medlemmer på deres personlige hjemmeside på Parlamentets websted;

103.

glæder sig over »Digital Workplace4MEP«-strategien (et digitalt arbejdsmiljø for medlemmerne), der leverer løsninger med hensyn til mobilitet og effektivitet; mener, at anvendelsen af hybridudstyr af høj kvalitet skal bidrage til at nå miljøstyringsmålet om at reducere papirforbruget med 50 % senest i 2024; forventer, at indførelsen vil føre til betydelige omkostningsbesparelser som følge af udfasningen af andre udstyrstyper;

104.

henleder opmærksomheden på fire vigtige undersøgelser, som EDPS har foretaget, og som involverer Parlamentet, nemlig anvendelsen af NationBuilder til at behandle personoplysninger som led i dets aktiviteter i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019, undladelsen af at offentliggøre en privatlivspolitik for webstedet »thistimeimvoting«, der levede op til gældende regler, inden for den frist, som EDPS havde fastsat, kropstemperaturkontrollerne samt webstedet til testreservation i forbindelse med covid-19-krisen; bemærker, at Parlamentet i de to første tilfælde handlede i overensstemmelse med EDPS' henstillinger; minder om den tidligere nævnte foreløbige gennemgang af Parlamentets databeskyttelsesramme; opfordrer de relevante tjenestegrene i Parlamentets administration til at drage erfaringer til brug i fremtiden fra de nævnte undersøgelser;

105.

bemærker, at det wi-fi, som Parlamentet stiller til rådighed i sine bygninger i Bruxelles, ofte er ustabilt og ikke sikrer uforstyrrede møder under virtuelle videoopkald; anmoder Parlamentet om at opgradere det nuværende system til det præstationsniveau, der kræves, for at Parlamentet kan anvende en arbejdsmetode baseret på 100 % telearbejde;

106.

glæder sig over de to europæiske projekter »Red Flags« og »Digiwhist«, der anvender big data for at nedbringe korruption, og tilskynder til anvendelsen af nye teknologier som led i digitaliseringen;

Adgang til udbud

107.

glæder sig over den forbedrede brugeradgang til udbud i Parlamentet; bestræber sig på yderligere at styrke sin digitaliseringsproces ved at stille generelle ofte stillede spørgsmål vedrørende udbudsprocedurer til rådighed og garantere en brugervenlig adgang;

108.

bemærker det nuværende e-udbudsinstrument TED som led i den digitale omstillingsproces for offentlige udbud og understreger behovet for en flersproget »spørgsmål og svar«-sektion, samtidig med at der sikres rettidig opdatering;

Nye teknologier inden for offentlige udbud

109.

gentager Parlamentets tilsagn om at videreføre den digitale omstilling af den offentlige udbudsprocedure med henblik på at lette adgangen til offentlige udbud og fremme digital teknisk innovation; bemærker, at DG ITEC's vedtagelse af en cloudmodel viser, at det er vigtigt at begynde at udnytte potentialet i nye teknologier i forbindelse med offentlige udbud;

110.

bemærker, at offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser blev anslået til en værdi af 2 billioner EUR eller 13,3 % af BNP (7); bemærker, at en undersøgelse, der blev ajourført i 2020, viste, at anvendelsen af nye teknologier som blockchain, big data, AI, IoT og 3D-printning bruges til at opnå forskellige ting: AI og maskinindlæring kan forudsige fremtidig efterspørgsel og kategorisere udgifter i forbindelse med udbud, og chatbot scan hjælper med spørgsmål fra brugerne; bemærker, at blockchain anvendes til at bringe gennemsigtighed i de forskellige faser af proceduren for offentlige udbud og sikre en digital registrering af enhver aftale, enhver proces, enhver betaling og en fælles enkelt datakilde; bemærker endelig, at 3D-printning sikrer direkte fremstilling af forskellige dele (8); henleder opmærksomheden på det forhold, at anvendelsen af nye teknologier på offentlige udbud reelt styrker den stærkt tiltrængte digitale omstilling i procedurerne for offentlige udbud;

Gennemsigtighed

111.

bemærker med alvorlig bekymring på baggrund af de seneste års årlige rapporter om åbenhedsregistret, at ca. halvdelen af alle indføringer i registret er ukorrekte; frygter, at registret ikke kan opfylde sit formål om større gennemsigtighed for interesserepræsentanternes aktiviteter, hvis halvdelen af indførelserne heri giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger; opfordrer indtrængende Parlamentet til at afhjælpe den høje andel af ukorrekte indførelser ved i det mindste midlertidigt at øge personalet i det fælles åbenhedsregistersekretariat, systematisk undersøge alle indførelser nøje for korrekthed og fuldstændighed og sikre, at kun korrekte indførelser finder vej til registret;

112.

minder om, at artikel 4 i adfærdskodeksen med hensyn til økonomiske interesser og interessekonflikter fastsætter, at medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser skal indeholde nøjagtige oplysninger; beklager, at der er forekommet tilfælde, hvor detaljeringsgraden i erklæringerne om lønnede eller ulønnede eksterne aktiviteter er utilstrækkelig, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at kontrollere, om en sådan aktivitet udgør en potentiel interessekonflikt i forhold til deres parlamentariske aktiviteter; bemærker, at formanden i tilfælde, hvor der er grund til at tro, at de givne oplysninger er forældede, hvor det er relevant, kan anmode medlemmet om at rette erklæringen inden for ti dage; opfordrer Præsidiet til at gennemgå udformningen af deklarationerne; tilskynder i denne forbindelse til at høre de relevante myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at udveksle bedste praksis;

Ansættelse

113.

minder om, at GD PERS i 2019 havde 459 ansatte og forvaltede 48 % af Parlamentets samlede budget;

114.

bemærker, at andelen af nye medlemmer i den 9. valgperiode som et resultat af valget til Europa-Parlamentet i 2019 nåede op på 61 %; fremhæver, at generalsekretæren og Præsidiet i lyset af det stigende antal tidligere medlemmer bør indføre strenge regler for at regulere svingdørsproblematikken, der kræver, at tidligere medlemmer underretter Parlamentet om deres aktiviteter og beskæftigelse efter udløbet af deres mandat i en periode, der mindst strækker sig over den periode, hvor tidligere medlemmer modtager overgangsgodtgørelse efter mandatophør; opfordrer til en uafhængig vurdering af, om sådanne aktiviteter skaber interessekonflikter;

115.

er overbevist om, at Parlamentets tiltrækningskraft som en arbejdsplads er et centralt element i dets succes; er dybt bekymret over vanskelighederne med at rekruttere nye ansatte inden for visse nationaliteter og over, at visse jobprofiler internaliseres; beklager Parlamentets overdrevne afhængighed af eksterne eksperter; bemærker, at GD PERS i øjeblikket gennemfører projektet »Attracting and retaining top talent«, der har til formål at forbedre Parlamentets politikker for at tiltrække og fastholde talent og bidrage til udviklingen af Parlamentets langsigtede strategiske vision for fremtidens job; opfordrer generalsekretæren til at gøre sit yderste for at forbedre diversiteten og den geografiske balance blandt Parlamentets personale, både med hensyn til den proportionelle repræsentation pr. medlemsstat, herunder i relation til antallet af ansatte i ledende stillinger, og til at undersøge alle tilgængelige muligheder for at øge Parlamentets konkurrenceevne og tiltrækningskraft som arbejdsgiver;

116.

er bekymret over manglen på diversitet blandt Parlamentets personale; opfordrer generalsekretæren til at gøre større diversitet til en prioritet; noterer sig vanskelighederne med at rekruttere IT-specialister og finansielle specialister samt personale i de lavere lønklasser i Luxembourg, navnlig i AST-SC-kategorien; understreger, at indførelsen af en justeringskoefficient, der tager højde for de højere leveomkostninger på dette arbejdssted og rekrutteringen af højere grader, er nødvendig for at løse dette strukturelle problem, og gentager i denne henseende sin anmodning til Kommissionen inden for rammerne af 2018-dechargeproceduren; understreger, at en foreløbig faktuel analyse, som Revisionsretten har sendt til generalsekretæren i denne forbindelse, viser, at den udvælgelsesproces, der organiseres af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, ikke er tilpasset mindre, målrettede udvælgelsesprøver, som er dem, der passer bedst til EU-institutionernes aktuelle ansættelsesbehov; bemærker med tilfredshed, at Parlamentet aktivt deltager i en interinstitutionel indsats for at revidere den måde, hvorpå udvælgelsesprøverne i øjeblikket afholdes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor; opfordrer til, at der udvikles en ny udvælgelsesramme for specialister, og at der indføres en mekanisme til regelmæssig revision af udvælgelsesprocessen; opfordrer generalsekretæren til at afholde interne udvælgelsesprøver for specialister, når det er hensigtsmæssigt;

117.

giver endvidere udtryk for sin dybe bekymring over, at det er meget vanskeligt for GD ITEC at rekruttere tilstrækkeligt mange højtkvalificerede eksperter med meget specifikke profiler, viden og erfaring; opfordrer Parlamentet til at sikre, at denne anmodning om bedre at kunne imødekomme sådanne specifikke behov hos EU-institutionerne, navnlig i forbindelse med Parlamentets IKT-ekspertise inden for cybersikkerhed, cloudcomputing og kunstig intelligens, sendes behørigt til Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor; beklager Parlamentets overdrevne afhængighed af eksterne konsulenter og understreger betydningen af, at GD ITEC videreudvikler sin strategi »Fra eksterne konsulenter til kontraktansatte« for at minimere sikkerhedsrisiciene for Parlamentet;

118.

minder om betydningen af at opnå en fair geografisk balance blandt Parlamentets personale; bemærker, at der på grundlag af forholdet mellem antallet af ansatte og antallet af medlemmer fra samme medlemsstat ikke er noget skel mellem ældre og nyere medlemsstater med hensyn til over- eller underrepræsentation; bemærker, at de fem bedst repræsenterede lande med hensyn til antal ansatte er Belgien, Litauen, Estland, Slovenien og Malta, mens de fem dårligst repræsenterede er Polen, Tyskland, Østrig, Nederlandene og Cypern; fremhæver, at Slovenien og Litauen i øjeblikket ligger blandt de syv medlemsstater med det højeste antal ledere i forhold til antal medlemmer; opfordrer Parlamentet til at sikre, at personale på alle niveauer ansættes og forfremmes på grundlag af evner, effektivitet og integritet uden nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet; opfordrer desuden til, at der gøres en yderligere indsats for at sikre, at beskæftigelse i Parlamentet er lige attraktiv for alle nationaliteter i Unionen;

119.

glæder sig over, at fremme af lige muligheder er en væsentlig del af den af Parlamentet førte politik til forvaltning af menneskelige ressourcer, såvel som fremme af beskæftigelsen og styrkelse af integrationen af personer med handicap; udtrykker tilfredshed med, at køreplanen for ligestilling mellem kønnene fortsat gennemføres med konkrete tiltag, og at Præsidiet den 13. januar 2020 godkendte et sæt mål for kønsbalance i ledende stillinger og mellemlederstillinger i Parlamentets Generalsekretariat, der skal nås senest i 2024: 50 % kvindelige kontorchefer og direktører, 40 % kvindelige generaldirektører; understreger behovet for, at Præsidiet styrker sit engagement i ligestilling yderligere ved at forpligte sig til mere ambitiøse mål, der skal nås inden 2022: 50 % kvindelige kontorchefer og direktører og 50 % kvindelige generaldirektører; opfordrer Præsidiet til også at opstille ambitiøse mål for lederstillinger på lavere niveauer;

120.

gentager, at det er af afgørende betydning, at personalerepræsentanterne høres, når Præsidiet drøfter generelle forhold, der påvirker dets personalepolitik, og anmoder igen generalsekretæren om at træffe passende foranstaltninger til at gennemføre dette centrale tiltag; gentager sin anmodning til generalsekretæren om at tage yderligere skridt til at sikre gennemsigtighed og retfærdighed i forbindelse med udnævnelsesprocedurerne for den øverste ledelse; anmoder om, at de foranstaltninger, der blev anbefalet i Parlamentets beslutning af 18. april 2018, gennemføres fuldt ud, navnlig at tjenestemænd fra organer, der repræsenterer personalet, deltager i Parlamentets paneler til udvælgelse af den øverste ledelse; opfordrer endvidere til, at der sikres overensstemmelse, når det drejer sig om ekstern offentliggørelse af ledende stillinger og omhu i forbindelse med offentliggørelsen af disse stillinger, efterhånden som de bliver ledige;

121.

minder om Den Europæiske Ombudsmands konklusioner og henstillinger i de forenede sager 488/2018/KR og 514/2018/KR og opfordrer generalsekretæren til at forbedre procedurerne for ansættelse af højtstående embedsmænd yderligere i retning af mere gennemsigtighed og ligestilling; opfordrer Parlamentets administration til årligt at rapportere om udnævnelsen af højtstående embedsmænd;

Personale, akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale assistenter

122.

henleder opmærksomheden på målet om en årlig personalenedskæring på 6 %, som i 2019 bevirkede, at Parlamentet skulle fjerne 59 stillinger fra sin administrationsstillingsfortegnelse; anerkender den samtidige stigning i antallet af kontraktansatte; advarer om de alvorlige konsekvenser, som enhver budgetnedskæring i administrationen eller enhver personalenedskæring kan få for den europæiske offentlige tjenestes fremtid og for gennemførelsen af Unionens politikker; er navnlig bekymret hvad angår de negative indvirkninger på Parlamentets performance, som denne markante nedskæring, der hidrører fra personalereformen i 2014, har på både kort og lang sigt, men er samtidig bevidst om nødvendigheden af at sikre en ansvarlig budgetforvaltning og foretage besparelser, hvor det er passende; bemærker, at visse parlamentsudvalgs arbejde og ansvar er steget, eftersom de nu er ansvarlige for kontrollen med NextGenerationEU-midlerne på 750 mia. EUR inden for rammerne af EU's genopretningsplan, hvilket sammen med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR) beløber sig til 1,8 billioner EUR; er bekymret over mangler hvad angår den administrative medarbejderkapacitet i de relevante sekretariater; opfordrer til, at der foretages en revurdering af personalesituationen;

123.

bemærker, at Revisionsretten har konstateret, at EU-institutionerne har reduceret antallet af tjenestemandsstillinger (dvs. fastansatte og midlertidigt ansatte), samtidig med at antallet af kontraktansatte gradvist er steget (med 121 % mellem 2012 og 2018 og med en tilsvarende tendens i 2019), hvilket har ført til en betydelig stigning i andelen af kontraktansatte i den samlede arbejdsstyrke; beklager dybt manglen på karrieremuligheder for kontraktansatte i Parlamentets administration; opfordrer generalsekretæren til at vurdere de risici, der er forbundet med at ansætte et stigende antal kontraktansatte, herunder faren for at skabe en tostrenget personalestruktur i Parlamentet; insisterer på, at de vigtigste faste stillinger og opgaver skal varetages af fastansat personale; noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019 ikke undersøgte, om disse udskiftninger er et resultat af, at medarbejdere med base i Strasbourg eller Luxembourg er blevet overført til Bruxelles; opfordrer Parlamentets enhed for menneskelige ressourcer til at dele oplysninger om flytning af personale mellem Parlamentets tre arbejdssteder siden 2012, enten som led i den årlige dechargeprocedure eller ved at dele relevante oplysninger med Revisionsretten med henblik på medtagelse i de næste årsberetninger om budgetgennemførelsen;

124.

understreger, at de nuværende regler om opsigelse af kontrakter for APA'er ikke giver mulighed for opsigelse med »fælles samtykke«, hvilket ville være en måde, hvorpå det anerkendes, at der er en særlig forbindelse mellem medlemmer og assistenter, og som ville medføre, at begge parter kan anerkende, at den gensidige tillid ikke længere er til stede og således drage fordel af en fælles løsning uden at undergrave APA'ernes sociale rettigheder; bemærker, at dette spørgsmål er blevet fremhævet i flere af Parlamentets dechargebetænkninger, og forventer, at der træffes foranstaltninger så hurtigt som muligt;

125.

bemærker, at ansatte, der arbejder i EU-institutionerne i færre end ti år, ikke er berettigede til en EU-pension, og at de skal overføre deres bidrag til en anden fond, som opfylder Parlamentets regler for så vidt angår typen af den pågældende fond og reglerne for, i hvilken alder midlerne kan komme til udbetaling; bemærker, at mange britiske APA'er ikke har kunnet overføre midler til visse pensionsfonde i Det Forenede Kongerige, idet Parlamentet ikke anser dem for at opfylde kravene; anmoder generalsekretæren om hurtigst muligt at undersøge dette spørgsmål for at sikre, at alle medarbejdere kan få adgang til deres bidrag;

126.

minder om, at Parlamentet har efterlyst EU-lovgivning, som giver arbejdstagere ret til at logge af arbejdsnetværket, uden at det får negative følger; anmoder Parlamentet om også at fremme og anvende dette princip på sig selv;

127.

er dybt bekymret over antallet af ansatte, der er på langtidssygeorlov, da nogle af disse tilfælde kan vedrøre udmattelse og en ubalance mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer administrationen og lederne af de politiske grupper til at være proaktive over for det berørte personale, til at foretage en omhyggelig evaluering af personalets arbejdsbyrde og til at sikre en afbalanceret fordeling af opgaverne; understreger i denne forbindelse vigtigheden af en rimelig tidsplan og af at undgå afholdelse af møder uden for kontortid, hvilket forhindrer medlemmer og personale i at opretholde balancen mellem arbejdsliv og privatliv, samtidig med at der tages højde for den parlamentariske kalenders rammer; bifalder »Mind Matters«-kampagnen, som GD PERS iværksatte i 2018 for at øge bevidstheden om og bekæmpe stigmatisering i forbindelse med mental sundhed; opfordrer indtrængende Parlamentets administration og de politiske gruppers ledelser til at foretage en psykologisk risikovurdering med henblik på at opdage psykologiske risici i arbejdsmiljøet og udvikle målrettede handlingsplaner for enten at eliminere dem eller afbøde deres negative virkninger; opfordrer til at foretage en revurdering af de gældende regler for at muliggøre hurtigere ansættelse af vikarer i tilfælde af langvarig sygeorlov;

128.

understreger, at der er et presserende behov for en revision af Præsidiets afgørelse om oprettelse af kategorier af udvalg på grundlag af deres lovgivningsmæssige arbejdsbyrde med henblik på også at tage hensyn til deres budgetrelaterede arbejde; bemærker, at den nuværende situation navnlig har en negativ indvirkning på Parlamentets Budgetkontroludvalg, som allerede lider under kronisk personalemangel og står med en enorm arbejdsbyrde som følge af dechargeproceduren, men har en lav lovgivningsmæssig arbejdsbyrde; anmoder endnu engang Parlamentets administration om straks at finde løsninger til forbedring af situationen;

129.

anmoder generalsekretæren om at finde en løsning på den omstændighed, at APA'ers løn udelukkende må indsættes på en bankkonto i Belgien, hvilket er i strid med tanken om en fælles monetær union og betalingsunion;

130.

glæder sig over udviklingen af foranstaltninger, der bidrager til en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, herunder gennemførelsen af udvidede telearbejdsmuligheder for Parlamentets personale og foranstaltninger til fremme af trivsel på arbejdspladsen; fremhæver imidlertid værdien af fysisk tilstedeværelse i Parlamentet; fremhæver, at telearbejdsordninger og fjernafstemning bidrager til yderligere reduktion af Parlamentets CO2-fodaftryk; understreger, at der er behov for, at Parlamentets personale og medlemmer får mulighed for at fortsætte afholdelsen af såkaldte hybridmøder samt fjernafstemning; opfordrer Præsidiet til at fortsætte med at sørge for, at der indføres mekanismer til at lette disse ordninger i fremtiden;

131.

støtter den fortsatte gennemførelse af aktiviteterne i handlingsplanen for ligestilling og mangfoldighed 2014-2019; insisterer på betydningen af en bedre kønsbalance på alle niveauer, herunder generaldirektørniveau; støtter foranstaltningerne i rapporten om »Mangfoldighed ud over kønsaspektet i Parlamentets Generalsekretariat — status og køreplan«, som Præsidiet vedtog den 3. april 2019; er særlig glad for oprettelsen i 2020 af to kontaktpunkter i Parlamentet, et for LGBTI+-anliggender og et for racediskrimination, begge ledet af Enheden for Lighed, Inklusion og Mangfoldighed under DG PERS;

132.

minder om Den Europæiske Ombudsmands konklusioner og henstillinger (9); beklager Europa-Parlamentets nuværende politik om orlov, som resulterede i, at der kun blev givet ti dages tjenestefrihed til en far til tvillinger som følge af en manglende moderbinding mellem ham og hans børn; finder det slående, at hans mand i Kommissionen som kontrast hertil fik 20 ugers ad hoc-tjenestefrihed; noterer sig det skriftlige svar fra Parlamentets administration, hvori det anføres, at Parlamentets tjenestegrene arbejder på nye regler; opfordrer Parlamentets administration til at tilpasse sin politik for tjenestefrihed til Kommissionens politik, som er i overensstemmelse med barnets tarv;

133.

glæder sig over Parlamentets to foranstaltninger med positiv særbehandling til ansættelse af 12 kontraktansatte og to praktikanter med handicap i løbet af de sidste to år;

134.

støtter iværksættelsen af en oplysningskampagne i 2019 for at fremme en nultolerancepolitik over for chikane på arbejdspladsen; anerkender Parlamentets nultolerancepolitik over for chikane på alle niveauer, herunder på medlems-, personale- og APA-niveau; bemærker, at alle medlemmer efter valget i 2019 var forpligtet til at underskrive en erklæring, der bekræftede deres tilsagn om at overholde den adfærdskodeks, der blev indarbejdet i Parlamentets forretningsorden i januar 2019; beklager imidlertid, at der blev indledt ti nye chikanesager i 2019, hvoraf fire vedrørte seksuel chikane; glæder sig over, at Parlamentet tilbyder frivillige kurser i værdighed og respekt på arbejdspladsen for medlemmerne med henblik på at gå foran med et godt eksempel; beklager i denne forbindelse dybt, at Præsidiet har nægtet at efterkomme plenarforsamlingens ønske, som den har givet udtryk for adskillige gange (10), om at indføre obligatoriske kurser i bekæmpelse af chikane for alle ansatte og medlemmer; opfordrer indtrængende Præsidiet til at efterkomme denne anmodning uden yderligere forsinkelse;

135.

er af den opfattelse, at Parlamentet bør sørge for grundlæggende plads til ammende mødre på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til tid og et privat rum, der ikke er et toilet;

136.

beklager de 38 sager vedrørende Parlamentet, der i 2019 verserede hos Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, og som spænder fra korrekt anvendelse af parlamentariske godtgørelser og personaleadfærd til finansiering af europæiske politiske strukturer; påpeger, at 14 sager blev afsluttet i 2019; udtrykker sin stærke bekymring over det høje antal sager; anmoder Parlamentets tjenestegrene om at foretage en tilbundsgående analyse af de eksisterende finansielle, juridiske, etiske og integritetsmæssige risici, der har givet anledning til disse sager, og foreslå forebyggende foranstaltninger for at sikre, at disse ikke gentages;

137.

noterer sig, at Parlamentet ikke registrerede nogen tilfælde af whistleblowing i 2019; opfordrer Parlamentet til fuldt ud at tilpasse sine egne interne regler i personalevedtægten til det nyligt vedtagne direktiv (EU) 2019/1937 (11), herunder omfattende regler og sikre procedurer ved at etablere sikre indberetningskanaler; er af den opfattelse, at beskyttelse af whistleblowere udgør en integreret del af demokratiet, og at det er af afgørende betydning at forebygge og forhindre ulovlige aktiviteter og uregelmæssigheder; minder om, at bl.a. APA'er befinder sig i en sårbar situation på grund af deres ansættelseskontrakter; bemærker endvidere, at whistleblowere fortjener passende beskyttelse svarende til beskyttelsen af ofre for chikane, og at dette også bør omfatte nedsættelse af et rådgivende udvalg, der beskæftiger sig med beskyttelse af whistleblowere; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at den beskyttelse, som Parlamentet yder APA'er, der handler som whistleblowere, svarer til den, der ydes til APA'er, der er ofre for chikane; anmoder Parlamentet om, hvor det er muligt, at øge bevidstheden blandt Parlamentets medarbejdere om dets beskyttelse af whistleblowere og om deres pligt i henhold til personalevedtægten til at indberette ulovlige aktiviteter eller fejl eller forsømmelser, og opfordrer Parlamentet til at overveje obligatorisk uddannelse i denne henseende; gentager sin anmodning om oplysningskampagner i denne henseende;

138.

gentager sin opfordring til Parlamentets administration om så tidligt som muligt i den næste valgperiode at sørge for obligatoriske kurser eller publikationer til nye APA'er, herunder navnlig om finansielle og administrative anliggender (tjenesterejseordrer, lægeundersøgelser, akkreditering, parkeringsmærkater, besøgsgrupper, udstillinger osv.), for at undgå systemiske fejl, der hindrer en smidig afvikling af de administrative procedurer, der berører dem; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af tekniske kurser i de parlamentariske udvalgs arbejde samt muligheden for at deltage i sprogkurser uden for kontortiden;

139.

udtrykker stor bekymring over arbejdsvilkårene for to af de eksterne koncessioner, som Parlamentet har indgået, nemlig rengørings- og cateringtjenesterne; er bekymret over den stigende anvendelse af midlertidigt ansatte og vikarer og over indvirkningen heraf på såvel deres arbejdsvilkår som på kvaliteten af de leverede tjenesteydelser; gentager sin opfordring til GD INLO fra tidligere år om at gennemføre en uafhængig tilfredshedsundersøgelse om arbejdsvilkårene for de berørte medarbejdere; opfordrer administrationen til at vurdere Parlamentets politik for offentlige indkøb med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i forbindelse med arbejdsvilkårene for underleverandørernes personale; anmoder generalsekretæren om hurtigt at iværksætte en undersøgelse af de fordele, som internalisering af disse tjenester kan have for både institutionen og arbejdstagernes arbejdstagerrettigheder, og til at forelægge den for både Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, når den er tilgængelig;

140.

glæder sig over indførelsen af et bredere og mere bæredygtigt fødevarevalg, herunder indførelsen af et større udvalg af vegetariske og veganske produkter, i Parlamentets selvbetjeningskantine; noterer sig iværksættelsen af en uafhængig kundetilfredshedsundersøgelse via Happy or Not-terminalen ved de vigtigste salgssteder i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg med det formål at identificere de steder, hvor der er behov for ændringer og forbedringer; bemærker, at Happy or Not-terminalen har vist en konstant og solid forbedring af tilfredsheden med cateringtjenesterne i Kohl- og Martens-bygningerne, mens tilfredshedsraten er lavere i Spinelli- og Paul-Henri Spaak-bygningerne; opfordrer til, at der foretages de nødvendige ændringer for at tilpasse sig kundernes behov; bemærker, at ikkevegetariske måltider ofte koster mere end vegetariske måltider; anmoder om, at alle kantiner i tilstrækkelig grad viser allergimenuer ved siden af skranken og tilbyder ét glutenfrit måltid om dagen;

141.

fremhæver, at covid-19-krisen har nødvendiggjort afgørelser med direkte konsekvenser for Parlamentets personale, herunder personale ansat af underleverandører og freelancemedarbejdere; peger i denne forbindelse bl.a. på afgørelsen om at lukke Huset for Europæisk Historie, Europa Experience-centrene og Den Europæiske Unions forbindelseskontorer og på de ændrede vilkår for freelancetolke og rengørings- og restaurationspersonale; anerkender, at institutionerne, herunder Parlamentet, under de nuværende omstændigheder i forbindelse med spredningen af covid-19 er nødt til at træffe afgørelser på en hurtig og ubureaukratisk måde for at forhindre yderligere spredning af virusset og for at beskytte sit personale; opfordrer imidlertid Parlamentet til at leve op til sit sociale ansvar i forbindelse med hver eneste afgørelse og undgå — eller kompensere for — ethvert tab af indkomst samt til med alle nødvendige midler at undgå coronavirusrelaterede fyringer af folk, der arbejder i Parlamentets bygninger;

142.

beklager virksomheden Compass Groups beslutning om at afskedige 80 medarbejdere i cateringtjenesten i januar 2021; glæder sig over de forhandlinger, der blev ført med Compass Group, som reducerede det samlede antal afskedigelser til 49, men udtrykker stærk utilfredshed med, at der stadig er personale, der skal afskediges; bemærker, at det afskedigede personale blev underrettet kort før jul 2020 og midt i en pandemi; understreger, at nogle af de afskedigede medarbejdere havde arbejdet i Parlamentets bygninger i årtier; minder om Parlamentets gentagne opfordringer til virksomheder i hele Unionen om at fastholde deres personale under pandemien; opfordrer de relevante myndigheder i Parlamentet til at undersøge alle mulige alternative løsninger, der kan sikre beskæftigelsen af alle kantinearbejdere, og anmoder Parlamentets administration om at finde løsninger inden for rammerne af den sociale dialog; opfordrer Præsidiet til at genoverveje Parlamentets eksternaliseringspolitik; opfordrer indtrængende generalsekretæren til straks at svare på en skrivelse om afskedigelsen underskrevet af 355 medlemmer; opfordrer til, at der foretages en evaluering af Parlamentets politik for offentlige indkøb med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og forudsigeligheden af arbejdsvilkårene i forbindelse med alle tjenesteydelser, der er givet i underentreprise; opfordrer Parlamentet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af en sådan evaluering;

143.

understreger, at Parlamentets daglige solidaritetsmåltider og andre solidaritetsforanstaltninger, som Præsidiet har vedtaget, har reduceret de finansielle, økonomiske og sociale konsekvenser for cateringvirksomhederne og deres ansatte; bemærker, at Parlamentet stræber efter at redde så mange arbejdspladser som muligt, som er rimelige ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, men som også kan retfærdiggøre anvendelsen af Parlamentets budget;

144.

noterer sig de løsninger, som blev fundet for APA'er, der havde arbejdet i to valgperioder uden afbrydelse, men som manglede op til to måneder for at have fuldført de ti års tjeneste, som er nødvendige for at være berettiget til at modtage pension fra EU-institutionernes pensionsordning; kritiserer, at løsningen blev fundet for sent på trods af de talrige og vedvarende advarsler i løbet af den foregående valgperiode; kritiserer endvidere, at den eneste løsning, der blev fundet, alene afhang af den gode vilje hos visse medlemmer, som var klar over situationen, og som var solidariske med disse APA'er; kritiserer også, at administrationen ikke underrettede de medlemmer, der var valgt for den nye valgperiode, om dette spørgsmål og om, at de i disse tilfælde kunne udstede kontrakter på mindre end seks måneder, hvilket betød, at mange af disse APA'er havde store vanskeligheder med at finde et medlem, der var villig til at ansætte dem på en kontrakt uden afbrydelse i en kort periode, og at der var nogle, det slet ikke lykkedes for;

145.

gentager sin bekymring over den påståede praksis med medlemmer, der forpligter APA'er til at påtage sig tjenesterejser, navnlig til Strasbourg, uden tjenesterejseordrer og uden godtgørelse for deres missions- og rejseudgifter; er af den opfattelse, at en sådan praksis åbner mulighed for misbrug, idet APA'er, der rejser uden en tjenesterejseordre, ikke alene er nødt til at betale udgifterne hertil med egne midler, men heller ikke er omfattet af forsikringen på arbejdspladsen; gentager sin opfordring til generalsekretæren om at undersøge dette;

146.

gentager sit krav om, at APA'er i forbindelse med deres tjenesterejser til mødeperioderne i Strasbourg modtager de samme dagpenge som det vedtægtsomfattede personale; noterer sig generalsekretærens opfølgende svar om de forskellige regler for godtgørelse af tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder, som gælder for Parlamentets sekretariat og APA'er; insisterer på sit krav om en efterfølgende ændring af de relevante regler, som generalsekretæren nævner;

147.

gentager sin opfordring til Formandskonferencen og Præsidiet om at genoverveje muligheden for at give APA'er lov til på visse betingelser, som skal fastsættes nærmere, at ledsage medlemmer på Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket adskillige medlemmer allerede har ytret ønske om; noterer sig den anslåede finansielle virkning, som generalsekretæren har forklaret i forbindelse med sin opfølgning på decharge for 2018, men insisterer ikke desto mindre på en begrænset anvendelse af denne mulighed; foreslår en ny drøftelse på præsidie- og formandskonferenceniveau;

148.

fremhæver behovet for at gennemgå Parlamentets HR-politik for at gøre det muligt for institutionen at gøre brug af den ekspertise, som alle Parlamentets ansatte har erhvervet; mener, at det derfor er nødvendigt at ændre reglerne for at gøre det muligt for alle personalekategorier, herunder APA'er, at deltage i interne udvælgelsesprøver og indføre HR-udviklingsordninger, som vil gøre det muligt for Parlamentet at bevare den ekspertise, som erhverves af disse kategorier af ansatte i institutionens tjeneste;

Parlamentets geografiske spredning — ét enkelt hjemsted

149.

bemærker, at Revisionsretten har vurderet, at en flytning fra Strasbourg til Bruxelles ville kunne generere årlige besparelser på 114 mio. EUR plus en engangsbesparelse på 616 mio. EUR, hvis bygningerne i Strasbourg blev afhændet med succes, eller en engangsudgift på 40 mio. EUR, hvis de ikke afhændes; bemærker, at ét enkelt hjemsted kun kan opnås ved en enstemmigt vedtaget traktatændring; minder om, at et stort flertal af Parlamentets medlemmer i en lang række beslutninger har givet udtryk for deres støtte til ét enkelt hjemsted for at sikre en effektiv udnyttelse af EU-skatteydernes penge; opfordrer indtrængende Rådet til at notere sig Parlamentets holdning;

150.

minder om, at yderligere udgifter som følge af rejser til Strasbourg er i strid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

151.

henviser til en nylig undersøgelse, der er forelagt Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (12); fremhæver undersøgelsens konklusion om, at det af hensyn til vejen mod kulstofneutralitet er klart, at Parlamentet er nødt til at overveje at operere på ét sted; minder om, at Parlamentet har forpligtet sig til at reducere sit CO2-fodaftryk i sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (13); minder om, at Parlamentet i samme beslutning erklærede, at der er tale om en klima- og miljøkrise; bemærker, at Bruxelles er centrum for de fleste af Parlamentets aktiviteter, og at det er hjemsted for Rådet og Kommissionen, men også for andre interessenter, NGO'er, civilsamfundsorganisationer og medlemsstaternes repræsentationer; mener derfor, at det er uholdbart og uforsvarligt at beholde Strasbourg som sit hjemsted;

152.

gentager, at covid-19-krisen udgør en »force majeure«-situation, der har tvunget Parlamentet til at droppe en betydelig del af de 12 mødeperioder i Strasbourg i Parlamentets mødekalender for 2020; fastholder, at omkostningerne og de sundhedsmæssige konsekvenser som følge af covid-19-krisen ikke bør forværres af dyre flytninger til Strasbourg; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til, uanset traktaten, at undlade at insistere på kompenserende mødeperioder i Strasbourg;

Frivillig pensionsfond

153.

minder om, at artikel 27, stk. 1 og stk. 2, i statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet fastsætter, at »Europa-Parlamentets frivillige pensionsfond videreføres efter denne statuts ikrafttræden for de medlemmer eller tidligere medlemmer, der allerede har erhvervet rettigheder i denne fond«, og at »erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang«;

154.

bemærker endvidere, at de nettoaktiver, der skal tages med i betragtning og den aktuarmæssige forpligtelse ved udgangen af 2019 udgjorde henholdsvis 111 mio. EUR og 439,6 mio. EUR, hvilket medfører et anslået aktuarmæssigt underskud på 328,6 mio. EUR; er yderst bekymret over den mulige udtømning af den frivillige pensionsfond; understreger, at fondens nuværende situation er af en sådan art, at den ikke kan opfylde sine fremtidige forpligtelser; er overbevist om, at der er behov for yderligere at forklare de retlige konsekvenser af reglerne og/eller at ændre reglerne; opfordrer Revisionsretten til at fremlægge en ny udtalelse om de frivillige pensionsfonde og undersøge alle muligheder for at begrænse underskuddet; bemærker, at Parlamentet vil afvente Revisionsrettens afgørelse og hurtigt gennemføre den;

155.

minder om punkt 118 i Parlamentets dechargebeslutning for 2017, hvori der blev opfordret til at foretage en undersøgelse af det retlige grundlag for den frivillige pensionsfond, og navnlig om Parlamentet har en retlig forpligtelse til at garantere, at fremtidige rettigheder bevares fuldt ud, og til at dække fondens potentielle underskud eller tilføre fonden nye midler, eftersom den frivillige pensionsfond er en investeringsforening med variabel kapital (SICAV) i henhold til luxembourgsk lovgivning og ikke en almindelig pensionsfond, hvilket formentlig indebærer, at der i princippet ikke findes en sådan forpligtelse; beklager, at generalsekretæren endnu ikke har fremlagt nogen resultater som svar på den undersøgelse, der er anmodet om;

156.

minder om, at disse forventede fremtidige forpligtelser er spredt over flere årtier, men er dybt bekymret over, at det — selv om det samlede beløb, der blev betalt af den frivillige pensionsfond i 2019, beløb sig til ca. 18 mio. EUR — forventes, at dette tal vil stige til ca. 20 mio. EUR i 2025;

157.

minder om, at Præsidiet på sit møde den 10. december 2018 besluttede at ændre de regler, der gælder for pensionsordningen, ved at hæve pensionsalderen fra 63 til 65 år og indføre en afgift på 5 % af alle pensionsudbetalinger til fremtidige pensionister med henblik på at forbedre pensionsfondens bæredygtighed; glæder sig over, at de umiddelbare konsekvenser af ændringen af reglerne var besparelser i 2019-pensionsudbetalingerne på omkring 325 000 EUR, hvoraf 306 000 EUR stammer fra forhøjelsen af pensionsalderen og 19 000 EUR fra indførelsen af en afgift på 5 % på alle pensioner, der blev indført efter den 1. januar 2019; anmoder Præsidiet om at evaluere alle muligheder, så snart Domstolen har truffet sine afgørelser vedrørende de nuværende foranstaltninger med henblik på at finde en rimelig løsning på den frivillige pensionsordning og -fond, samtidig med at Parlamentets ansvar holdes på et minimum, eftersom EU-skatteborgernes penge er involveret;

158.

opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til fuldt ud at respektere statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og til at oprette en pensionsfond med en klar plan for, hvordan Parlamentet kan overtage og påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning; støtter Præsidiets anmodning til generalsekretæren om at undersøge, hvordan der kan sikres en bæredygtig finansiering af den frivillige pensionsfond i overensstemmelse med statutten for medlemmerne, samtidig med at der sikres fuld gennemsigtighed; appellerer til Præsidiet og medlemmerne af den frivillige pensionsfond om at støtte foranstaltninger, der har til formål at begrænse underskuddet i den frivillige pensionsfond;

Miljø- og bæredygtighedsaspekter af Parlamentets aktiviteter

159.

støtter anvendelsen af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et EU-forvaltningsinstrument, hvormed private og offentlige organisationer kan evaluere og forbedre deres miljøpræstationer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1221/2009 (14); anerkender, at Parlamentet er den første EU-institution, der blev kulstofneutral i 2016 som følge af kompensation for 100 % af de emissioner, der ikke kan nedbringes; støtter foranstaltninger, der iværksættes med henblik på at reducere Parlamentets emissioner yderligere, herunder øge målene for telearbejde i de forskellige generaldirektorater og begrænse og optimere rejsetiden for tjenesterejser og tilskynde til anvendelse af bæredygtige transportformer, f.eks. ved at øge antallet af parkeringspladser for cykler;

160.

glæder sig over, at 100 % af alt A4-papir, der anvendes i Parlamentets kontorer, genanvendes, og glæder sig over det betydelige fald i indkøb af papir i 2019 sammenlignet med 2018; glæder sig over Parlamentets bestræbelser på at øge antallet af papirløse møder og opfordrer til, at alle medlemmer, ansatte og APA'er får mere uddannelse i de papirløse værktøjer, som er blevet udviklet med henblik på at gøre det muligt at udskrive færre dokumenter, samt til at gennemføre yderligere kommunikationskampagner;

161.

opfordrer til, at der hurtigt træffes yderligere ambitiøse foranstaltninger, og mener, at det endelige mål bør være et Parlament uden engangsplast;

162.

noterer sig, at andelen af vedvarende energi, der blev leveret til Parlamentet i 2019, forblev på 67 %, hvoraf størstedelen stammer fra køb af grøn elektricitet; opfordrer Parlamentet til yderligere at øge andelen af vedvarende energi, der leveres til Parlamentet, med henblik på at opnå en vedvarende energiforsyning på 100 % så hurtigt som muligt, herunder ved at bruge Parlamentets tag til at producere egen solenergi;

163.

minder om, at direktiv 2012/27/EU (15) om energieffektivitet fastsætter, at 3 % af det samlede etageareal i vores bygninger hvert år skal renoveres for at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne; anbefaler, at der i den årlige budgetplanlægning tages hensyn til regelmæssig renovering af alle bygninger, og at der afsættes et beløb svarende til 3 % af det samlede areal af alle bygninger til dette formål, således som det allerede fremgår af Parlamentets bygningsstrategi for tiden efter 2019, som Præsidiet vedtog den 16. april 2018; mener, at en sådan andel er en del af en regelmæssig og fremsynet bygningspolitik, som også bør fokusere på gennemgribende renovering og bør sikre, at Parlamentet tilstræber en maksimal forbedring af energieffektiviteten og dermed besparelser i energiforbruget og omkostningerne til Parlamentets faciliteter;

164.

glæder sig over den vellykkede internalisering af biltjenesten og den gradvise overgang til nulemissionskøretøjer med henblik på at opnå en kulstofneutral tjenesteflåde senest i 2024; anerkender det store antal af daglige operationer og roser tjenestens arbejde, der har opnået en høj grad af tilfredshed blandt medlemmer; opfordrer generalsekretæren til at indføre et brugervenligt onlinereservationssystem og til at undersøge mulighederne for at øge brugen heraf, idet dette kun var tilfældet i 3 % af tilfældene i 2019, samt til at udvide den brugergruppe, som har adgang til at reservere biler til strækningen mellem Bruxelles og Strasbourg, med henblik på at mindske Parlamentets miljøpåvirkning; anmoder om, at der kommunikeres bedre ud om denne mulighed for at sikre, at biler ikke kører tomme til Strasbourg og tilbage;

165.

glæder sig over, at Præsidiet den 16. december 2019 vedtog nye ambitiøse mål for centrale resultatindikatorer for Parlamentets miljøledelsessystem, herunder et mål for reduktion af CO2-emissioner på 40 % i 2024 inden den næste valgperiode; opfordrer til en effektiv gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at nå dette mål til tiden og til regelmæssig rapportering til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort; opfordrer endvidere Parlamentet til at revurdere sit EMAS-mål i lyset af de emissionsreduktioner, der er forårsaget af covid-19-pandemien;

166.

roser Parlamentets tilsagn om at foretage grønne offentlige indkøb; bemærker, at Parlamentets mål er at øge procentdelen af den vægtede værdi af kontrakter blandt visse prioriterede produkter, der er klassificeret som »Grønne«, »Meget Grønne« eller »Grønne på grund af deres art«; roser, at 89,1 % af kontrakterne i værdi inden for de prioriterede produktkategorier i 2019 blev klassificeret som »Grønne«, »Meget Grønne« eller »Grønne på grund af deres art«; glæder sig over, at Præsidiet den 16. december 2019 vedtog et nyt ambitiøst mål for centrale resultatindikatorer for grønne offentlige indkøb, hvilket betyder, at gennemsnitligt 90 % af kontrakterne i prioriterede produktkategorier bør klassificeres som »Grønne« eller »Grønne på grund af deres art« i perioden 2020-2024; understreger behovet for at videreudvikle grønne offentlige indkøb gennem fastsættelse af ambitiøse mål for grønne kontrakter på mellemlang sigt;

167.

glæder sig over Parlamentets hensigt om at indføre bæredygtighedsrapportering, som vil omfatte sociale aspekter af udbud, og opfordrer Parlamentet til at overvåge udviklingen inden for sociale og bæredygtige offentlige indkøb såsom OECD's arbejde med offentlige indkøb og ansvarlig forretningsskik og den kommende EU-lovgivning om virksomheders due diligence; mener, at Parlamentet ved at indarbejde ansvarlige forretningsstandarder i sine udbuds- og indkøbspolitikker kan foregå med et godt eksempel, beskytte den offentlige interesse og sikre ansvarlighed i forbindelse med offentlige udgifter;

168.

glæder sig over den nye parkeringspolitik, der er udviklet for Parlamentets parkeringspladser, som har til formål at fremme brugen af elektriske køretøjer, nemlig cykler, budcykler, scootere og biler, gennem installation af elektriske ladestationer; opfordrer til at udvide denne politik, således at den kommer til at omfatte alle Parlamentets parkeringspladser;

169.

understreger, at Parlamentet skal leve op til sine forpligtelser for så vidt angår bekæmpelsen af klimaændringer, og at det derfor skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at der laves tilstrækkelige inden- og udendørsparkeringsområder til cykler i alle dets bygninger, hvor cyklerne beskyttes mod tyveri, hærværk og vejrlig, samt at de er tilgængelige for alle medarbejdere og som minimum tilbyder de samme forhold, som på nuværende tidspunkt er tilgængelige på personalets bilparkeringspladser; mener, at et system, hvor vignetter anvendes som identifikationsmiddel, også kunne være meget nyttigt i denne forbindelse;

170.

glæder sig over den betydelige stigning i anvendelsen af cykler i Bruxelles i 2019 sammenlignet med 2018;

171.

bemærker de miljømæssige konsekvenser af Parlamentets gentagne flytning til Strasbourg;

Tolkning og oversættelse

172.

minder om, at Generaldirektoratet for Logistik og Tolkning til Konferencer i 2019 havde 530 ansatte og forvaltede 2,6 % af Parlamentets samlede budget;

173.

roser projektet »One-Stop Conference Organisation (OSCO)«, der blev afsluttet i 2019, og som i betydelig grad strømlinede arbejdsprocesserne i forbindelse med tilrettelæggelse af konferencer og gjorde det muligt for Generaldirektoratet for Logistik og Tolkning til Konferencer at blive den eneste grænseflade for en række konferencetjenester af høj kvalitet for arrangører af møder, konferencer og arrangementer i Parlamentet;

174.

bemærker, at den reviderede adfærdskodeks for flersprogethed, som Præsidiet vedtog i juli 2019, tilvejebragte en opdateret ramme for drift og sikring af, at tolkning af høj kvalitet kunne leveres på en ressourceeffektiv måde, der er tilpasset brugernes behov; beklager, at den reviderede adfærdskodeks for flersprogethed stadig sidestiller Unionens primære lovgivningsbaserede budget- og dechargeprocedure med ikkelovgivningsmæssigt arbejde, hvilket forpligter Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg til hvert år at anmode Præsidiet om tilladelse til at overskride deres årlige reserve på 45 sider for tekster, der sendes til oversættelse; opfordrer Parlamentet til at sikre, at adfærdskodeksen for flersprogethed anvendes på en måde, der gør det muligt for Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg at udøve Parlamentets centrale budget- og dechargefunktioner uden at skulle anmode om en sådan årlig undtagelse;

175.

noterer sig med tilfredshed den sociale dialog, der fandt sted mellem ledelsen og repræsentanterne for de fastansatte tolke, og som den 8. september 2018 førte til fastlæggelsen af de nye arbejdsvilkår; støtter både administrationens og tolkenes løbende bestræbelser på at sikre en ressourceeffektiv fuldstændig flersprogethed;

176.

bemærker, at mange meddelelser og dokumenter kun er tilgængelige på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; kræver, at Parlamentet overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Parlamentet til at stille de nødvendige menneskelige ressourcer til rådighed for at sikre, at flersprogethed respekteres, ved at øge antallet af ansatte med ansvar for oversættelse og tolkning;

177.

minder om, at Generaldirektoratet for Oversættelse i 2019 havde 1 117 ansatte og forvaltede 0,5 % af Parlamentets samlede budget;

178.

roser indførelsen af et system for akkreditering af eksterne oversættere med henblik på at øge kvaliteten af outsourcede oversættelser med fokus på anvendelse af »akkrediterede« oversættere, som er blevet testet i deres oversættelsesfærdigheder, hvilket forbedrer sprogafdelingernes kvalitetskontrol af outsourcede oversættelser og styrker de kontraktmæssige konsekvenser i tilfælde af oversættelser, der ikke lever op til standarden;

179.

opfordrer generalsekretæren til at undersøge muligheden for at indføre international tegnsprogstolkning for alle plenarforhandlinger i overensstemmelse med de anmodninger, der er vedtaget af plenarforsamlingen, og til at implementere denne afgørelse i overensstemmelse med princippet om lige adgang for alle borgere;

Finanser og administration

180.

minder om, at GD FINS i 2019 havde 222 ansatte og forvaltede 22,7 % af Parlamentets samlede budget;

181.

fordømmer det store efterslæb med hensyn til godtgørelse af rejseudgifter i 2019; opfordrer til at sikre og opretholde tilstrækkelige ressourcer til GD FINS og til, at disse ressourcer fordeles på en sådan måde, at ophobning af efterslæb undgås;

182.

bemærker, at Parlamentets nye rejsebureau påbegyndte sine aktiviteter den 1. januar 2019; noterer sig, at medlemmerne oplevede vanskeligheder med at få kontakt til rejsebureauets callcenter såvel inden for som uden for arbejdstiden; opfordrer til, at tilgængeligheden forbedres; bemærker, at rejsebureauet for medlemmerne følger direktiverne fra Enheden for Medlemmernes Rejse- og Opholdsudgifter, ifølge hvilke de tilbudte flyvninger altid bør være baseret på den mest direkte rute mellem afgangs- og bestemmelsessted og på de billigste priser, når der er flere luftfartsselskaber, der tilbyder den samme forbindelse; bemærker, at eventuelle indtægter, som rejsebureauet modtager som følge af omsætningen i forbindelse med de tjenester, der leveres til Parlamentet, skal tilbagebetales til Parlamentet; bemærker, at det årlige antal klager forblev stabilt i forhold til det foregående år med 63 klager registreret i 2019, hvilket svarer til 0,043 % af de i alt 144 913 transaktioner det pågældende år, og at størstedelen af de registrerede klager vedrørte kvaliteten af det nye rejsebureaus tjenester som følge af omstillingen og igangsættelsen af dets aktiviteter, herunder sene aflysninger og forsinkelser;

183.

stiller skarpt spørgsmålstegn ved punkt 40 i Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 (16) om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2021 (2019/2214(BUD)), hvori Præsidiet anmodes om at revidere gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, således at medlemmerne får godtgjort, hvad der svarer til fleksible economy-flybilletter, når de rejser inden for Unionen, med undtagelse af flyrejser på over fire timer eller flyvninger med en mellemlanding; opfordrer til fortsat ligebehandling af medlemmerne for så vidt angår de billetter, der tilbydes; minder også om Parlamentets mål om yderligere at reducere dets emissioner og understreger, at de mindst forurenende metoder at foretage nødvendige flyrejser på er med direkte flyvninger og fleksible flybilletter;

Godtgørelse for generelle udgifter

184.

minder om afgørelsen om, at alle medlemmer bør have en særskilt bankkonto med henblik på at modtage godtgørelsen for generelle udgifter; glæder sig over Parlamentets strenge gennemførelse af denne forpligtelse, som resulterede i en efterlevelsesgrad på 100 %;

185.

minder om artikel 11, stk. 4, i Parlamentets forretningsorden som vedtaget af Præsidiet den 11. marts 2019, hvori det hedder, at »Præsidiet stiller på Parlamentets websted den nødvendige infrastruktur til rådighed på medlemmernes online-side for de medlemmer, der ønsker at offentliggøre en frivillig revision eller bekræftelse, jf. de gældende regler i medlemsstatutten og gennemførelsesbestemmelserne hertil, af, at deres anvendelse af godtgørelsen for generelle udgifter overholder de gældende regler i medlemsstatutten og gennemførelsesbestemmelserne hertil«; bemærker, at sådanne offentliggørelser udarbejdes individuelt og valgfrit under medlemmernes eget ansvar, og at Parlamentets administration ikke er ansvarlig for at samle de fremlagte oplysninger; opfordrer Parlamentets tjenestegrene til hvert år at sende en påmindelse til medlemmerne om denne mulighed; opfordrer Parlamentet til regelmæssigt at underrette dechargemyndigheden om, hvor mange medlemmer der følger disse henstillinger, således at anvendelsen af EU-skatteydernes penge bliver mere gennemsigtig og ansvarlig;

186.

minder om, at medlemmerne udøver deres mandat frit og uafhængigt, jf. forretningsordenens artikel 2; understreger, at ethvert organ, der har til opgave at udarbejde etiske regler og standarder, bør være begrænset til de opgaver, det har fået pålagt, og at det skal sikre, at dets henstillinger ikke begrænser eller hæmmer medlemmernes frie mandat;

187.

understreger, at godtgørelsen for generelle udgifter er en fast godtgørelse, og understreger nødvendigheden af det frie mandats uafhængighed som anført i forretningsordenen; glæder sig over Præsidiets beslutning om at give en arbejdsgruppe til opgave at evaluere, hvordan godtgørelsen for generelle udgifter har fungeret i de seneste år, og finde frem til gennemførlige metoder til at forvalte godtgørelsen for generelle udgifter; opfordrer Præsidiet til at træffe en afgørelse inden udgangen af 2021; understreger, at forvaltningen af godtgørelsen for generelle udgifter ikke bør føre til øget bureaukrati for medlemmernes kontorer og Parlamentets administration;

188.

fremhæver, at Præsidiet i sin afgørelse fra 2018 om godtgørelsen af generelle udgifter fastsætter, at Præsidiet vil fastholde denne afgørelse indtil udgangen af 2022, og at det vil evaluere den på grundlag af erfaringerne fra den 9. valgperiode; beklager, at Præsidiet fortsat ignorerer det ønske om yderligere at reformere godtgørelsen af generelle udgifter, som plenarforsamlingen ved flere lejligheder (17) har givet udtryk for, og derved aktivt forhindrer, at medlemmernes udgifter for EU-skatteydernes regning bliver mere gennemsigtige og ansvarlige; opfordrer indtrængende Præsidiet til straks at gennemføre plenarforsamlingens afgørelser fra Parlamentets dechargebetænkninger for 2017 og 2018 og indføre ændringer af reglerne for godtgørelse af generelle udgifter; understreger, at eventuelle nye frivillige og/eller valgfrie foranstaltninger med henblik på større gennemsigtighed og finansiel ansvarlighed ikke bør skabe unødvendigt bureaukrati for medlemmerne og deres kontorer;

189.

understreger, at god regeringsførelse er baseret på forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitet; opfordrer Præsidiet til at tage hensyn til omkostningseffektiviteten og proportionaliteten af eventuelle yderligere investeringer og de fordele, der opnås gennem yderligere udgifter for skatteydernes regning og øget bureaukrati;

Årlig rapport om tildelte kontrakter

190.

minder om, at finansforordningen foreskriver, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden om institutionens tildeling af kontrakter; bemærker, at finansforordningen kræver offentliggørelse af tildelte kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, hvilket er den tærskel, over hvilken det er obligatorisk at gennemføre en konkurrencebaseret udbudsprocedure;

191.

bemærker, at der i 2019 blev tildelt 225 kontrakter, hvoraf 83 var baseret på offentlige eller begrænsede udbud til en samlet værdi af 597,3 mio. EUR, og at 141 var baseret på udbudsprocedurer med forhandling til en værdi af 208,5 mio. EUR; bemærker, at det samlede antal kontrakter, der blev indgået ved udbud med forhandling, steg udtrykt i værdi som en procentdel af den samlede værdi af de tildelte kontrakter fra 6 % i 2018 til 26 % i 2019, ligesom det målt i mængde steg fra 35,86 mio. EUR i 2018 til 208,53 mio. EUR i 2019;

192.

noterer sig, at fordelingen efter kontrakttype af tildelte kontrakter, herunder ejendomskontrakter, i 2019 og 2018 var som følger:

Kontrakttype	2019		2018
Kontrakttype	Antal	Procentdel	Antal	Procentdel
Tjenesteydelser	177	78 %	199	79 %
Forsyninger	33	15 %	37	15 %
Arbejder	13	6 %	12	5 %
Bygninger	2	1 %	3	1 %
I alt	225	100 %	251	100 %

Kontrakttype	2019		2018
Kontrakttype	Værdi (EUR)	Procentdel	Værdi (EUR)	Procentdel
Tjenesteydelser	581 610 182	72 %	256 374 627	42 %
Forsyninger	85 741 237	10 %	210 526 209	35 %
Arbejder	135 211 526	17 %	133 431 628	22 %
Bygninger	4 260 000	1 %	5 039 824	1 %
I alt	806 822 945	100 %	605 372 288	100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2019, s. 5)

193.

noterer sig, at fordelingen efter proceduretype af kontrakter tildelt i 2019 og 2018 for så vidt angår antal og værdi var som følger:

Procedure	2019		2018
Procedure	Antal	Procentdel	Antal	Procentdel
Offentligt udbud	82	36,44 %	89	35,46 %
Begrænset udbud	1	0,44 %	5	1,99 %
Efter forhandling	141	62,68 %	155	61,75 %
Liste over indkaldelse af interessetilkendegivelser	—	—	1	0,40 %
Ekstraordinær	1	0,44 %	1	0,40 %
I alt	225	100 %	251	100 %

Procedure	2019		2018
Procedure	Værdi (EUR)	Procentdel	Værdi (EUR)	Procentdel
Offentligt udbud	595 584 380	486 039 380	74	80
Begrænset udbud	1 735 269	0	83 433 046	14
Efter forhandling	208 533 296	26	35 859 040	6
Liste over indkaldelse af interessetilkendegivelser	—	—	24 221	0
Ekstraordinær	970 000	0	16 600	0
I alt	806 822 945	100 %	605 372 288	100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2019, s. 7)

194.

beklager, at der har været 1 369 udbud med kun én tilbudsgiver blandt alle offentlige udbud vedrørende kontrakter om Parlamentets indkøb af varer og tjenesteydelser; bemærker, at udbud med kun én tilbudsgiver udgør en betydelig trussel mod en korrekt anvendelse af offentlige midler; opfordrer Parlamentet til at undersøge årsagerne til den åbenbare mangel på konkurrence og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre, at der afgives bud med én tilbudsgiver i fremtidige procedurer;

Politiske grupper (konto 4 0 0)

195.

noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2019 blev anvendt som følger (18):

Gruppe	2019 (1)					2018
Gruppe	Årlige bevillinger	Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger	Udgifter	Udnyttelsesgrad	Fremført til næste periode	Årlige bevillinger	Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger	Udgifter	Udnyttelsesgrad	Fremført til næste periode
Det Europæiske Folkeparti (EPP)	17 139	4 253	16 993	99,15	4 399	18 282	6 690	20 820	113,88	4 152
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)	14 611	4 807	13 705	93,80	5 710	15 792	5 863	16 888	106,94	4 767
Renew Europe (tidligere Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE))	7 721	1 627	5 510	71,37	3 838	5 823	1 824	6 033	103,61	1 614
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Verts/ALE)	5 573	1 388	4 585	82,27	2 376	4 478	1 579	4 669	104,27	1 388
Identitet og Demokrati (ID) (3)	3 244	0	1 629	50,22	1 615
Gruppen De Europæiske Konservative og Reformister (ECR)	6 053	1 946	5 730	94,66	2 270	6 182	2 962	7 200	116,47	1 944
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)	4 156	1 110	3 731	89,77	1 535	4 443	1 257	4 590	103,31	1 110
Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD) (2)	1 851	1 915	1 508	81,45	0	3 829	1 828	2 725	71,17	1 915
Gruppen Et Nationernes og Frihedens Europa (ENF) (2)	1 620	653	1 609	99,34	0	3 238	1 094	3 612	111,55	720
Løsgængere	2 019	367	481	23,84	738	1 153	314	537	46,57	442
I alt	63 987	18 067	55 481	86,71	22 482	63 220	23 412	67 073	106,09	18 052

Bemærkninger til ovenstående tabel:

1)	2019 var et valgår, og de politiske grupper fremlagde deres regnskaber i to dele for hvert af de to halvår. For de politiske grupper, der fortsatte deres aktiviteter efter valget til Europa-Parlamentet i 2019, henviser tallene for de årlige bevillinger og udgifter til summen af begge halvår.

2)	For de politiske grupper, der blev opløst efter valget til Europa-Parlamentet i 2019, er tallene kun for første halvår.

3)	For de politiske grupper, der ikke eksisterede inden valget til Europa-Parlamentet i 2019, er tallene kun for andet halvår.

196.

glæder sig over, at uafhængige eksterne revisorer for de politiske grupper udelukkende afgav erklæringer uden forbehold for regnskabsåret 2019;

Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

197.

bemærker, at myndigheden blev oprettet i 2016 med det formål at vurdere registreringsanmodninger, registrere nye partier og fonde i Unionen, overvåge deres finansiering og indføre sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af deres forpligtelser; anerkender, at den blev fuldt operationel i 2017;

198.

bemærker, at 2018 var det første år for gennemførelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (19) i alle dens dele, navnlig med hensyn til myndighedens rolle; bemærker, at myndigheden i henhold til nævnte forordning for første gang i 2019 gennemgik regnskaberne for europæiske politiske partier og fonde for regnskabsåret 2018;

199.

bemærker, at myndigheden i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019 sammen med GD FINS fastlagde en række principper med henblik på at gøre de europæiske politiske partiers ret til at føre valgkamp ved valg til Europa-Parlamentet operationel, samtidig med at den fastsatte begrænsninger herfor; anerkender de praktiske vanskeligheder, der opstod som følge af forordningens karakter, og understreger behovet for en revision heraf; bemærker sanktionernes automatiske karakter og påpeger behovet for øget proportionalitet og fleksibilitet;

200.

glæder sig over myndighedens omstilling hen imod øget gennemsigtighed, hvilket omfattede, at 2020 var året, hvor den for første gang offentliggjorde sin årlige aktivitetsrapport — i dette tilfælde for 2019 — uden begrænsninger med hensyn til offentliggørelsen, og glæder sig over direktørens deltagelse i den årlige høring om decharge til Parlamentet, der blev afholdt den 16. november 2020;

201.

opfordrer myndigheden til at sikre, at oplysninger om europæiske politiske partiers og fondes registrering og finansielle situation i videst muligt omfang gøres offentligt tilgængelige på en brugervenlig, fuldstændig og ajourført måde;

202.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2019 blev anvendt som følger (20):

Parti (2019)	Forkortelse	Egne midler	EP's endelige bidrag (1)	Indtægter i alt	EP-bidrag i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 90 %)	Indtægtsoverskud (overførsel til reserve) eller -underskud
Det Europæiske Folkeparti	EPP	1 751 449	13 433 000	15 184 449	90 %	116 515
De Europæiske Socialdemokraters Parti	PSE	1 091 101	8 405 284	9 496 385	90 %	115 131
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa	ALDE	851 728	4 848 119	5 699 847	90 %	801 704
Det Europæiske Grønne Parti	EGP	539 667	3 471 165	4 010 832	90 %	603 669
Det Europæiske Venstrefløjsparti	EL	312 832	1 772 817	2 085 649	90 %	—
De Europæiske Demokrater	PDE	100 944	671 170	772 114	90 %	49 246
Den Europæiske Fri Alliance	ALE	200 053	1 219 623	1 419 676	90 %	55 400
Gruppen De Europæiske Konservative og Reformister	ECR	607 157	3 493 333	4 100 490	90 %	158 166
Den Europæiske Kristne og Politiske Bevægelse	ECPM	140 512	1 000 214	1 140 726	83 %	—
Gruppen Identitet og Demokrati	ID	114 250	615 067	729 317	90 %	—
I ALT		5 709 693	38 929 792	44 639 485		1 899 831

Noter:

Note (1): Består af anden del af den endelige finansiering for 2018 og af første del af den endelige finansiering for 2019 i henhold til Præsidiets afgørelse af 18. januar 2021.

203.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2019 blev anvendt som følger (21):

Fond (2019)	Forkortelse	Tilknyttet parti	Egne midler	Samlet EP-tilskud	Indtægter i alt	EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 95 %)	Indtægtsoverskud (overførsel til reserve) eller -underskud
Wilfried Martins Centre for European Studies	WMCES	EPP	622 669	5 971 543	7 433 520	95 %	255 171
Foundation for European Progressive Studies	FEPS	PSE	662 446	5 142 293	5 906 538	92 %	—
Europæisk Liberalt Forum	ELF	ALDE	202 565	1 798 601	2 114 273	95 %	90 914
Green European Foundation	GEF	EGP	79 513	1 368 333	1 484 738	95 %	—
Transform Europe	TE	EL	110 698	1 096 144	1 217 889	92 %	7 401
Institute of European Democrats	IED	PDE	23 261	421 786	472 185	95 %	—
Coppieters Foundation	Coppieters	EFA	84 666	534 179	618 845	95 %	38 624
New Direction - Foundation for European Reform	ND	ECR	253 558	1 636 452	1 995 962	95 %	—
Sallux	SALLUX	ECPM	23 537	365 590	448 654	95 %	3 282
Association pour l'identite et Democratie Fondation	ID-Fond	ID-Partiet	23 000	436 999	978 653	95 %	—
I ALT			2 085 913	18 771 920	22 671 257		395 392

204.

glæder sig over Kommissionens hensigt om at revidere forordning (EU, Euratom) 2018/673 (22) ved udgangen af 2021 med henblik på at gå videre end det nuværende mål om at tackle finansierings- og gennemsigtighedsregler og lempe registreringsbetingelserne i artikel 3 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og åbne op for medlemskab for alle EU-borgere for at sikre en mere inklusiv repræsentation af politiske partier, der er aktive på europæisk plan;

205.

bemærker med bekymring, at flere eksisterende tværnationale politiske partier, der er aktive inden for europæisk politik og er repræsenteret i Parlamentet, ikke har tilladelse til officielt at registrere sig som europæiske politiske partier på grund af kravene i forordning (EU, Euratom) 2018/673, hvilket således hindrer den demokratiske repræsentation af mindre politiske partier på europæisk plan; foreslår, at Kommissionen i den forbindelse fremsætter et ambitiøst reformforslag senest ved udgangen af 2021.

(1) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(3) Rådets forordning (EU) nr. 1417/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af formen på de passérsedler, som udstedes af Den Europæiske Union (EUT L 353 af 28.12.2013, s. 26).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(5) https://www.dw.com/en/exclusive-eu-taps-chinese-technology-linked-to-muslim-internment-camps-in-xinjiang/a-55362125

(6) https://www.npr.org/2019/10/08/768150426/u-s-blacklists-chinese-tech-firms-over-treatment-of-uighurs?t=1611915285989

(7) https://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/public-procurement/

(8) https://joinup.ec.europa.eu/sites/default/files/news/2020-06/D.01.06_Final_report_v3.00.pdf

(9) »Strategic Initiative on the leave rights of certain staff members and the best interests of the child« (strategisk initiativ vedrørende visse ansattes orlovsrettigheder og barnets tarv)(SI/1/2019/AMF).

(10) Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2020/1880 af 14. maj 2020 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion I — Europa-Parlamentet (punkt 115) (EUT L 417 af 11.12.2020, s. 122). Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i Den Europæiske Union (punkt 17) (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 192).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(12) https://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/plmrep/COMMITTEES/ENVI/DV/2020/11-16/IPOL_STU2020652735_EN.pdf

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0123.

(17) Decharge 2017: Unionens almindelige budget — Europa-Parlamentet, 26. marts 2019. Decharge 2018: Unionens almindelige budget — Europa-Parlamentet, 14. maj 2020.

(18) Alle beløb i 1 000 EUR.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).

(20) Alle beløb i 1 000 EUR.

(21) Alle beløb i 1 000 EUR.

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/673 af 3. maj 2018 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 114 I af 4.5.2018, s. 1).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/114

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1546

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0222/2020) (2),

—	der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0056/2021),

udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/115

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1547

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2019, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0056/2021),

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af de menneskelige ressourcer;

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revision af områderne menneskelige ressourcer og udbud for Det Europæiske Råd og Rådet;

konstaterer med tilfredshed, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne, der omfatter Rådets administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2019, som helhed betragtet var uden væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens beretning har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for det pågældende kapitel i højere grad fokuserer på spørgsmål, som er af stor relevans eller endog af afgørende betydning for Rådet;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at Rådets budget hovedsageligt er af administrativ karakter, hvor en stor del af det anvendes til udgifter i forbindelse med personer, bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; beklager, at den mangeårige anmodning om at adskille Det Europæiske Råds og Rådets budget i et særskilt budget for hver af de to institutioner af hensyn til gennemsigtigheden og for at øge ansvarligheden i begge institutioner ikke er blevet taget i betragtning, og opfordrer indtrængende Rådet til, således som det har gjort gentagne gange i tidligere dechargebeslutninger, at udarbejde særskilte budgetter for Det Europæiske Råd og Rådet af hensyn til gennemsigtigheden og for at forbedre ansvarligheden og udgiftseffektiviteten i begge institutioner;

noterer sig, at Rådet i 2019 havde et samlet budget på 581 895 459 EUR (sammenlignet med 572 854 377 EUR i 2018 og 561 576 000 EUR i 2017) med en samlet gennemførelsesgrad på 92,3 % (sammenlignet med 91,9 % i 2018 og 93,8 % i 2017); bemærker en nedadgående budgetforhøjelse på 9 mio. EUR (sammenlignet med 11,3 mio. EUR i 2018 og 16,5 mio. EUR i 2017), hvilket svarer til en stigning på 1,6 % (sammenlignet med 2 % i 2018 og 3 % i 2017);

minder om, at de bevillinger, der blev fremført fra 2018 til 2019, beløb sig til i alt 56 599 584 EUR, svarende til et fremførselsniveau på 10,7 %, og vedrørte hovedsageligt kategorier såsom computersystemer (19,5 mio. EUR), bygninger (16,0 mio. EUR) og tolkning (11,9 mio. EUR); glæder sig over gennemførelsen af fremførsler i 2019, der beløb sig til betalinger på i alt 49 240 654 EUR eller 87,7 %, herunder til computersystemer (18,7 mio. EUR), bygninger (12,5 mio. EUR) og tolkning (10,4 mio. EUR);

noterer en mindre reduktion i fremførselsniveauet, som beløb sig til 9,8 % fra 2019 til 2020 (sammenlignet med en fremførsel på 10,7 % fra 2018 til 2019 og 11,5 % fra 2017 til 2018); minder dog Rådet om, at fremførsler er undtagelser fra princippet om etårighed og bør afspejle faktiske behov; opfordrer Rådet til at styrke sin indsats for at undgå at overvurdere budgetbehovet;

lykønsker Rådet med den vellykkede forpligtelses- og betalingsgrad på 100 % for budgetposten »Delegationernes rejseudgifter«; bemærker også forpligtelsesgraden på 100 % for budgetposterne »Databehandling« og »Information«, men påpeger, at disse budgetposters fremførselsprocent til 2020 er på henholdsvis 35,4 % og 32,9 %;

har fået oplyst, at antallet af »institutionelle« møder og »andre« møder beløb sig til 7 668 i 2019 (sammenlignet med 6 338 i 2010); bemærker, at det samlede antal afholdte møder i 2019 var 0,8 % (eller 65 møder) lavere end i 2018 på grund af faldet i lovgivningsarbejdet i andet halvår som følge af valget til Europa-Parlamentet og valget eller udnævnelsen af nye medlemmer i alle Unionens institutioner;

10.

bemærker, at i tråd med faldet i mødeaktiviteterne og til trods for en stigning på 2 % i i-slotprisen (10 EUR højere end i 2018) faldt tolkeomkostningerne med 11 % (62,2 mio. EUR sammenlignet med 70 mio. EUR i 2018), og at disse omkostninger dækkede 62 480 tolkedage, hvilket er et fald på 13 % i forhold til 2018;

11.

noterer sig, at antallet af retsakter, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i 2019, var på 1 326 (sammenlignet med 1 210 i 2018, 1 130 i 2017 og 825 i 2010); er enig i, at stigningen i antallet af retsakter hovedsagelig forklares med behovet for at vedtage så mange retsakter som muligt inden valget til Europa-Parlamentet i 2019;

12.

minder Rådet om, at gennemførelsen af konsekvensanalyser er en af de centrale faktorer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og Rådets løfte om at gennemføre konsekvensanalyser i forbindelse med væsentlige ændringer, som det foretager i forslag fra Kommissionen; beklager, at Rådet hidtil ikke har gennemført konsekvensanalyser af nogen af sine ændringer;

Intern forvaltning, intern kontrol og performance

13.

bemærker i forbindelse med moderniseringen de skridt, som Rådet har taget for at skabe en fladere ledelsesstruktur ved at fjerne lag i hierarkiet med det formål at forbedre kommunikationen, gøre beslutningstagningen lettere og styrke personalet ved at give mulighed for større ejerskab til sager; noterer sig indførelsen af et velafprøvet HR-IT-værktøj (SYSPER) og andre IT-værktøjer, der anvendes til at administrere proceduren for tjenesterejser fra start til slut; påskønner disse skridt og opfordrer Rådet til at fortsætte denne indsats;

14.

anerkender, at der er indført en intern kontrolramme for at give rimelig sikkerhed for, at målene nås; glæder sig over, at der i forbindelse med 2019 hverken er nævnt misbrug af midler eller uregelmæssigheder i den interne revisors eller Revisionsrettens kontrol eller i revisionsudvalgets udtalelser; bemærker endvidere, at alle afdelinger anvendte risikostyring ved at føre risikoregistre med oplysninger om identificerede risici, vurderinger heraf og udvalgt risikobehandling; bemærker, at der ikke blev rapporteret om kritiske risikoniveauer i 2019, og at der ikke opstod nogen væsentlige risici; glæder sig over, at 93 % af de fremsatte henstillinger i årene 2016-2018 er blevet eller er ved at blive gennemført;

15.

glæder sig over forbedringerne i Rådets finansielle forvaltnings- og performancesystemer såsom lanceringen af projektet for integreret finansiel planlægning og aktivitetsplanlægning i oktober 2019, som resulterer i integreringen af den årlige og flerårige budgetplanlægning og etableringen af en forbindelse mellem finansiel planlægning og budgetgennemførelse på aktivitetsniveau;

16.

bemærker, at den gennemsnitlige forsinkelse i betalingen af fakturaer i forbindelse med forbedringen af likviditeten var 19 dage i 2019, og den maksimale frist var 30 kalenderdage;

17.

minder om, at centrale resultatindikatorer er et almindeligt anerkendt redskab til at måle de opnåede resultater i forhold til de mål, der er fastsat; opfordrer Rådet til i sine forvaltningsrapporter at udarbejde en sammenfattende rapport over de vigtigste centrale resultatindikatorer og de dermed forbundne resultater;

Menneskelige ressourcer

18.

bemærker, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen for 2019 var fastsat til 3 033 stillinger (sammenlignet med 3 031 stillinger in 2018 og 3 027 stillinger i 2017); glæder sig over bestræbelserne på at strømline organisationen ved at omdanne 30 AST 5-stillinger til 30 AD 5-stillinger som led i den fortsatte administrative modernisering; glæder sig generelt over den administrative moderniseringsproces med det formål at forbedre kvaliteten af Rådets organisation og den korrekte anvendelse af ressourcer;

19.

anmoder Rådet om at aflægge rapport om processen for forenkling og forbedring af HR-procedurer og alle relaterede foranstaltninger såsom opfølgning af den personaleundersøgelse, der fandt sted i efteråret 2018, forbedring af personalets karrieremuligheder, styrkelse af udvekslingen af erfaringer og viden, fremme af moderne kommunikationsværktøjer og fortsat forebyggelse af psykosociale risici; tilskynder Rådet til at fuldende de eksisterende fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

20.

glæder sig over Rådets Generalsekretariats program for positiv særbehandling af praktikanter med handicap, som giver mulighed for 4-6 lønnede praktikophold om året for EU-borgere med et anerkendt handicap, samt over Rådets politik for rimelige tilpasningsforanstaltninger, som gør det muligt for personer med handicap at udføre et arbejde på lige fod med andre;

21.

opfordrer Rådet til at aflægge rapport om sin kønshandlingsplan og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre lige muligheder for personer med handicap i Rådet, de tilknyttede procedurer, der er indført, og de foranstaltninger, der er truffet for at opnå en balance mellem kvinder og mænd på alle hierarkiske niveauer; opfordrer endvidere Rådet til at fremlægge oplysninger om andelen af personer med handicap blandt dets medarbejdere samt om den geografiske balance og de foranstaltninger, der er blevet truffet for at sikre balance;

22.

minder om Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, hvori man anmodede ministrene og statssekretærerne med ansvar for ligestilling om at oprette et særligt institutionelt forum for at sikre en stærkere integration af ligestilling mellem kønnene i Unionens strategier og politiske processer, koordinering af alle relaterede politikker samt harmonisering af beskyttelsen af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i Unionen via en tværsektoriel tilgang; understreger, at en sådan specifik konfiguration vil udgøre et centralt element med hensyn til at bryde dødvandet i forhandlingerne om de vigtigste sager vedrørende ligestilling mellem kønnene;

23.

opfordrer Rådet til at tackle kønsbestemte og geografiske ubalancer med henblik på at etablere en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, herunder på ledelsesniveau;

Interessekonflikt, chikane og whistleblowing

24.

beklager, at man ikke har fået flere oplysninger om forbedringer af Rådets etiske kultur og standarder, såsom et link til et særligt websted med specifikke kurser i offentlig etik, en adfærdskodeks, som gælder for alle medarbejdere, og som fastsætter forventningerne vedrørende integritet og etiske værdier, samt interne retningslinjer om ofte stillede spørgsmål om etiske spørgsmål eller procedurer for beskyttelse af whistleblowere;

25.

er bevidst om Rådets centrale rolle i forbindelse med indstillings- og udnævnelsesprocedurer for Unionens institutioner og organer, navnlig for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Revisionsretten og de rådgivende udvalg (Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg); anbefaler på det kraftigste en revision af den pågældende rolle i lyset af de etiske principper, som Unionen har vedtaget, herunder vedrørende integritet og værdighed; minder om Revisionsrettens erklæring om, at etisk adfærd »bidrager til en mere forsvarlig økonomisk forvaltning og øget offentlig tillid, hvilket er en absolut forudsætning for, at de offentlige politikker lykkes«, og navnlig, at »uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions institutioner og organer tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU«; mener derfor, at det er nødvendigt at undgå at udnævne kandidater, som udgør en omdømmemæssig risiko for Unionen som helhed, til medlemmer af EU-institutioner og -organer, f.eks. kandidater, som har udvist uetisk adfærd, der er blevet bekræftet af OLAF, eller som er genstand for verserende retssager;

26.

udtrykker sin dybe bekymring over Rådets gentagne udnævnelser af kandidater til medlemmer af Revisionsretten til trods for, at et stort flertal afgav en negativ erklæring om kandidaten ved en afstemning på Parlamentets plenarforsamling med den begrundelse, at kandidaterne manglede tilstrækkelig kompetence og personlig eller politisk upartiskhed;

27.

er bekymret over, at der på Rådets officielle websted ikke findes et kapitel om en etisk ramme, der består af regler, som skal forebygge, indkredse og undgå potentielle interessekonflikter; opfordrer Rådet til at tilpasse sig andre EU-institutioner i denne henseende, f.eks. Den Europæiske Unions Domstol, der har et websted med et særligt afsnit om gennemsigtighed; opfordrer Rådet til at fremlægge en plan om at indføre sådanne foranstaltninger med klart fastsatte frister;

28.

deler Revisionsrettens bekymring over, at der ikke findes en fælles etisk EU-ramme for så vidt angår det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet; understreger i lyset af Revisionsrettens og Den Europæiske Ombudsmands gentagne anmodninger om at styrke institutionens etik og gennemsigtighed vigtigheden af, at Rådet, herunder medlemsstaternes repræsentanter, der arbejder i Rådet, harmoniserer etiske regler og håndhæver allerede eksisterende etiske regler; minder om Rådets forpligtelse til at håndtere interessekonflikter på højt niveau, svingdørsfænomener og regler om gennemsigtig lobbyvirksomhed;

29.

gentager med eftertryk sin opfordring til Rådet om at bringe adfærdskodeksen for formanden for Det Europæiske Råd i overensstemmelse med Parlamentets og Kommissionens adfærdskodeks med henblik på at få indført regler for godkendelse af aktiviteter i forbindelse med EU-lovgivningen, når formanden for Det Europæiske Råd udtræder af tjenesten;

30.

understreger, at Rådets Generalsekretariat den 21. januar 2020 sendte en skrivelse til delegationerne med oplysninger om de arbejdsrelaterede aktiviteter, der udøves af tidligere højtstående tjenestemænd i Generalsekretariatet, efter at de er udtrådt af tjenesten, i overensstemmelse med artikel 16, tredje og fjerde afsnit, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union for 2019 og i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne;

31.

gentager sin dybe bekymring over interessekonflikterne hos en række repræsentanter for medlemsstaterne, der er involveret i politiske og budgetmæssige beslutningsprocesser; gentager Parlamentets kraftige opfordring til Rådet om at sikre, at repræsentanter for medlemsstaterne, som kan drage direkte fordel af EU-støtte gennem virksomheder, de ejer, ikke deltager i tilknyttede politiske eller budgetmæssige drøftelser og afstemninger; anmoder Rådet om at give Parlamentet oplysninger om de nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at undgå interessekonflikter;

Bygninger

32.

glæder sig over, at den endelige betaling af det skyldige beløb til de belgiske myndigheder for Europabygningsprojektet blev gennemført i 2019, da det ikke var muligt at underskrive den tilknyttede endelige salgsaftale i 2017; bemærker, at de bevillinger på 4,1 mio. EUR, der blev fremført iht. afgørelse fra 2017 til 2018, var behørigt forpligtede i 2018, men ikke betalt, og at de blev fremført til 2019 med henblik på betalinger;

33.

gentager sin bekymring over de alarmerende oplysninger, som er kommet frem i medierne vedrørende opførelsen af den nye Europa-bygning; opfordrer Rådet til grundigt at undersøge hovedentreprenøren og hele kæden af underleverandører (op til 12 ifølge medierne) samt arbejdsvilkårene for de ansatte medarbejdere og til at forelægge Parlamentets Budgetkontroludvalg alle resultater heraf;

34.

glæder sig over Rådets bestræbelser på at reducere sit miljøaftryk i alle sine bygninger, som har været registreret inden for rammerne af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) siden 2016; glæder sig over offentliggørelsen af en detaljeret miljøredegørelse i oktober 2020 baseret på data fra 2019;

Digitalisering

35.

bemærker, at Rådets Afdeling for Digitale Tjenester (SMART) i 2019 leverede en lang række tjenester til Rådet, og at der blev foretaget betydelige investeringer i udviklingen af nye værktøjer såsom oversættelsesstyringssystemet, briefingværktøjet, redigeringsværktøjet til udarbejdelse og håndtering af tabeller fra triloger, EDiT til fælles udarbejdelse og redigering af lovgivningsmæssige tekster, eAgenda og andre tekniske platforme;

36.

tilskynder Rådet til at anvende open source-teknologi for at forhindre leverandørfastlåsning, til at bevare kontrollen over sine egne tekniske systemer, til at give stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt til at øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden;

37.

tilskynder Rådet til at følge de anbefalinger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har fremsat, om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelseskontrakt, som EU-institutionerne og Microsoft indgik i 2018, med sigte på at opnå digital suverænitet, undgå leverandørfastlåsning og manglende kontrol samt sikre beskyttelse af personoplysninger;

Gennemsigtighed

38.

noterer sig, at Rådets Generalsekretariat fremsendte udkastet til retningslinjer for bedste praksis for rådsformandskaber vedrørende spørgsmålet om sponsorering til delegationerne den 29. juni 2020 efter Rådets godkendelse af henstillingen fra Den Europæiske Ombudsmand (Ombudsmanden) om retningslinjer for medlemsstaterne vedrørende sponsorering og efter regelmæssige påmindelser fra Parlamentets Budgetkontroludvalg; gentager, at interessekonflikter bringer Rådets og Unionens omdømme som helhed i fare;

39.

bemærker, at medlemsstaterne forventes at finansiere deres egne rådsformandskaber, og beklager, at de anvender virksomhedssponsorering til at dække nogle af deres udgifter; er stærkt bekymret over den mulige skade på omdømmet, som denne praksis kan forårsage for Rådet og Unionen; opfordrer indtrængende til, at formandskaber undgår at anvende virksomhedssponsorering, og anmoder i den forbindelse Rådet om at overveje at opføre formandskaberne på budgettet;

40.

opfordrer Rådet til at rådgive formandskaberne korrekt med hensyn til at fastsætte klare og gennemsigtige regler om sponsorering og lægge særlig vægt på eventuelle interessekonflikter i tilfælde, hvor erhvervssektoren har udtrykkelige interesser i de afgørelser, som Rådet træffer; opfordrer Rådet til straks at gøre fremskridt med hensyn til retningslinjerne og til navnlig at overveje retningslinjernes nuværende ikkebindende karakter;

41.

minder om, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse (OI/2/2017) af gennemsigtigheden af Rådets lovgivningsarbejde i 2017 for at gøre det lettere for borgerne at følge lovgivningsprocessen i Unionen; glæder sig over Ombudsmandens nylige positive modtagelse af de nye gennemsigtighedstiltag, som Rådet har taget, f.eks. ved proaktivt at offentliggøre statusrapporter om forhandlingerne om lovforslag, som er i fuld overensstemmelse med de forslag, som Ombudsmanden efter sine undersøgelser og anmodningerne i de sidste dechargebeslutninger havde fremsat;

42.

minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 om gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådets forberedende organer i overvældende grad støttede Ombudsmandens forslag om gennemsigtighed i lovgivningen og kræver, at Rådet yderligere forbedrer gennemsigtigheden i lovgivningen, navnlig ved at registrere og offentliggøre medlemsstaternes holdninger og stille flere trilogdokumenter til rådighed; opfordrer indtrængende Rådet til at intensivere sine bestræbelser på at øge gennemsigtigheden ved bl.a. at offentliggøre Rådets arbejdsdokumenter i et maskinlæsbart format; opfordrer Rådet til at aflægge rapport om andre foranstaltninger, der er truffet for at forbedre gennemsigtigheden i lovgivningen;

43.

henleder opmærksomheden på Ombudsmandens afgørelse i sag 1946/2018/KR, hvori Ombudsmanden anmoder Rådets Generalsekretariat om at føre et fuldstændigt register over alle møder mellem lobbyister og formanden for Det Europæiske Råd eller medlemmer af hans kabinet; støtter kraftigt Ombudsmandens erklæring om, at medlemmer af formandens kabinet kun bør mødes med eller deltage i arrangementer tilrettelagt af interesserepræsentanter, der er registreret i åbenhedsregistret; er bekymret over, at denne erklæring er gået ubemærket hen, og opfordrer til, at der sendes et svar til Ombudsmanden;

44.

glæder sig over, at de tre institutioner Parlamentet, Rådet og Kommissionen gentog deres fælles ambition om at nå frem til en aftale om et triinstitutionelt åbenhedsregister for at øge gennemsigtigheden af interaktioner med interesserepræsentanter; lykønsker Rådet med de positive skridt og yderligere resultater under det tyske formandskab, som førte til en politisk aftale om et obligatorisk åbenhedsregister den 15. december 2020, og opfordrer alle involverede aktører til at undertegne den interinstitutionelle aftale, som Parlamentet godkendte den 27. april 2021, således at registret bliver obligatorisk ved at inddrage Rådet; opfordrer indtrængende Rådet til at udvide aftalens anvendelsesområde ved at gøre det obligatorisk for lobbyister at registrere sig for at mødes med ambassadørerne for det nuværende eller efterfølgende formandskab samt deres stedfortrædere i De Faste Repræsentanters Komité samt med Rådets generalsekretær og generaldirektører;

45.

bemærker, at der blev indgivet syv klager til Ombudsmanden, og at der fandt en strategisk undersøgelse sted, alle vedrørende gennemsigtighed; bemærker, at Ombudsmanden ud af de syv klager i to tilfælde mente, at der havde været tilfælde af fejl eller forsømmelser; bemærker, at én sag blev afsluttet, og to blev anset for ikke at medføre fejl eller forsømmelser, mens de resterende to klager stadig er under behandling; bemærker, at Ombudsmanden i forbindelse med undersøgelsen, som vedrørte gennemsigtigheden i de organer, der var involveret i forberedelsen af Eurogruppens møder, fandt, at Rådet havde taget skridt til yderligere at forbedre sin åbenhedspolitik, og besluttede at afslutte denne strategiske undersøgelse;

Kommunikation

46.

er enig i, at forbedring af tilgængeligheden af Rådets websted, som var en del af anbefalingerne fra den eksterne revision i 2018, blev prioriteret i 2019; glæder sig over, at de såkaldte »politiske sider«, som giver baggrundsoplysninger om de vigtigste initiativer og den vigtigste lovgivning, der drøftes i Rådet, udgjorde det hurtigst voksende afsnit på webstedet som et af de opmuntrende resultater;

47.

glæder sig over, at forbedringerne resulterede i bedre webbrugeroplevelser, herunder for personer med handicap, som målt ved scoren for tilgængelighed, der er steget fra 47 % ved udgangen af 2018 til 67 % i december 2019; bemærker, at de resterende revisionsanbefalinger, som primært vedrører brugeroplevelse og standarder for indholdsskabelse, vil blive gennemført i 2020; anmoder Rådet om at aflægge yderligere rapport til dechargemyndigheden om revisionsanbefalingernes resultater og præstationer, navnlig for så vidt angår adgang for personer med handicap;

48.

bemærker, at Rådets infrastruktur og produktionsfaciliteter for audiovisuelle transmissioner blev forbedret yderligere i 2019 med henblik på at øge effektiviteten i driften og fremtidssikre infrastrukturen og gøre den mere modstandsdygtig for at kunne håndtere det stigende omfang af videodækning;

Rådets rolle i forbindelse med udpegelsen af de europæiske anklagere til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

49.

minder om, at de nationale forhåndsudvælgelsesudvalg i 2019 og 2020 indstillede kandidater til vurdering, og at det europæiske udvælgelsespanel drøftede kvalifikationerne hos de 22 europæiske anklagere, der skulle udpeges til EPPO i 2020; minder om, at det europæiske udvælgelsespanel i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1696 (1) vurderer kandidaterne og forelægger Rådet en rangordning, som Rådet skal tage hensyn til;

50.

minder om, at det i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1117 (2) hedder, at »for så vidt angår de kandidater, der var blevet indstillet af Belgien, Bulgarien og Portugal, har Rådet ikke fulgt udvælgelsespanelets ikkebindende prioritering ud fra en anderledes vurdering af disse kandidaters meritter, som blev foretaget i Rådets relevante forberedende organer«;

51.

minder om, at Østrig, Estland, Luxembourg og Nederlandene den 27. juli 2020 offentliggjorde en erklæring, hvori det blev fremhævet, at »det skal undgås, at der opstår konkurrence mellem de nationale udvælgelsespanelers rangordninger og det europæiske udvælgelsespanels rangordning, da det risikerer at udhule det europæiske aspekt i udpegelsesproceduren«;

52.

beklager, at Rådet ikke på behørig vis besvarede adskillige parlamentariske skriftlige forespørgsler mellem juli og september 2020, hvori det blev anmodet om at forklare, hvorfor det besluttede ikke at følge det europæiske udvælgelsespanels anbefalinger, og der blev anmodet om en uddybning af den vurderingsproces, hvormed man nåede frem til beslutningen om ikke at følge anbefalingerne fra det europæiske udvælgelsespanel;

53.

er meget bekymret over afsløringerne i medierne om, at den portugisiske regering har givet Rådet fejlagtige oplysninger om titlen og erfaringen for den kandidat, som det europæiske udvælgelsespanel placerede på rangordningens andenplads, og som dermed førte til hans udpegelse som portugisisk europæisk anklager;

54.

minder om, at de europæiske anklagere skal være uafhængige, og enhver mistanke om, at en national regering griber ind over for anbefalingen fra det europæiske udvælgelsespanel til gavn for en kandidat, vil have en alvorlig negativ indvirkning på EPPO's omdømme, integritet og uafhængighed som institution;

Status over nægtelse af decharge

55.

fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt de gældende bestemmelser i finansforordningen og Parlamentets forretningsorden på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig beføjelsen til at meddele decharge med henblik på at opretholde gennemsigtigheden og til at sikre den demokratiske ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

56.

noterer sig, at Parlamentet i løbet af de seneste næsten tyve år har udviklet en praksis for meddelelse af decharge til alle Unionens organer, kontorer og agenturer;

57.

der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstols retspraksis støtter skatteydernes og offentlighedens ret til at blive informeret om anvendelsen af offentlige indtægter;

58.

gentager, at både åbenhed og gennemsigtighed i Unionens forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser kræver en åben og gennemsigtig dechargeprocedure, hvor hver EU-institution er ansvarlig for det budget, den gennemfører, jf. artikel 59 i finansforordningen;

59.

gentager behovet for at forbedre samarbejdet mellem institutionerne inden for rammerne af dechargeproceduren gennem et aftalememorandum mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejdet mellem Parlamentet og Rådet under den årlige dechargeprocedure;

60.

understreger, at hver institution i henhold til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat heri, og at institutionerne samarbejder loyalt;

61.

minder om de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået i forbindelse med de hidtidige dechargeprocedurer på grund af manglende samarbejde fra Rådets side, og minder om, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for regnskabsårene 2009-2019;

62.

understreger, at den nuværende situation, hvor Parlamentet kun kan kontrollere Revisionsrettens og Den Europæiske Ombudsmands beretninger samt oplysningerne på Rådets websted, men ikke modtager skriftlige eller mundtlige svar fra Rådet under den årlige dechargeprocedure, gør det umuligt for Parlamentet at træffe en informeret afgørelse om meddelelse af decharge, hvilket har en varig negativ virkning for begge institutioner og miskrediterer proceduren for politisk kontrol med budgetforvaltningen;

63.

minder om behovet for på ny at genindlede forhandlinger med Rådet med henblik på at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende aftale for endelig at komme ud af dette dødvande;

64.

gentager, at der er nedsat et forhandlingsteam på vegne af Parlamentet, og at Parlamentets Budgetkontroludvalg den 25. maj 2020 sendte en skrivelse til Rådets generalsekretær med forslag om, at der indledes forhandlinger;

65.

er fortsat overbevist om, at det er muligt at nå til enighed om dette spørgsmål, og opfordrer derfor Rådet til at genoptage forhandlingerne uden unødig forsinkelse for at finde frem til en løsning, der respekterer borgernes ret til ansvarlighed;

66.

bemærker, at de respektive institutioners roller i dechargeprocedurerne bør adskilles fra hinanden; understreger, at Parlamentet ikke accepterer, at de to institutioner spiller en tilsvarende og gensidig rolle i dechargeproceduren;

67.

gentager med hensyn til Rådets særlige rolle som institution, der fremsætter henstillinger om dechargeproceduren, sin anmodning til Rådet om at fremsætte henstillinger om decharge for de øvrige EU-institutioner;

68.

konstaterer, at covid-19-pandemien greb forstyrrende ind i den positive tendens i denne proces; bemærker dog med bekymring, at alle forsøg fra Parlamentets side i efteråret 2020 på at mødes til en indledende drøftelse med Rådet mislykkedes;

69.

påpeger, at Parlamentet, så længe der ikke føres forhandlinger mellem parterne, står fast på sin holdning, og at forhandlinger mellem parterne er en forudsætning for at løse problemet;

70.

minder om erklæringerne fra næstformand Věra Jourová og kommissær Johannes Hahn i forbindelse med Parlamentets høringer af dem i 2019, af hvilke det fremgår, at de er villige til at engagere sig i dette spørgsmål med henblik på at opnå større gennemsigtighed i gennemførelsen af Rådets budget; mener, at forhandlingerne bør udvides til også at omfatte Kommissionen for at sikre, at Parlamentet forelægges de nødvendige oplysninger om, hvordan Rådet gennemfører sit budget;

71.

bemærker, at mange meddelelser og dokumenter kun er tilgængelige på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; kræver, at Rådet overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Rådet til at stille de nødvendige menneskelige ressourcer til rådighed for at sikre, at flersprogethed respekteres, ved at øge antallet af ansatte med ansvar for oversættelse og tolkning.

(1) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1696 af 13. juli 2018 om reglerne for det udvælgelsespanels funktionsmåde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 282 af 12.11.2018, s. 8).

(2) Rådets forordning (EU) 2020/1117 af 27. juli 2020 om udpegelse af de europæiske anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 244 af 29.7.2020, s. 18).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/122

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1548

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0223/2020) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0064/2021),

meddeler Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions Domstols budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Unions Domstol, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/123

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1549

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0064/2021),

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2019 ikke har konstateret væsentlige svagheder i revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og udbud for Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«);

glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende Domstolens administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, som helhed betragtet var uden væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens årsberetning har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for det pågældende kapitel i højere grad fokuserer på spørgsmål af stor relevans eller endog afgørende betydning for Domstolen;

bemærker, at Domstolens budget beløb sig til 429 468 936 EUR (410 025 089 EUR i 2018 og 399 344 000 EUR i 2017), og at gennemførelsesgraden var på 98,7 % (sammenlignet med 99,18 % i 2018 og 98,69 % i 2017); bemærker den høje gennemførelsesgrad for både afsnit 1 (Personer, der er knyttet til institutionen) og afsnit 2 (Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter), som udgør 98,4 % (sammenlignet med 99 % i 2018 og 98,6 % i 2017) for afsnit 1 og 99,6 % (sammenlignet med 99,8 % i 2018 og 98,1 % i 2017) for afsnit 2;

bemærker, at næsten 75 % af Domstolens budget var afsat til udgifter til medlemmer og personale (afsnit 1), og at næsten 25 % var afsat til infrastrukturudgifter (afsnit 2), navnlig bygninger og informationsteknologi; bemærker, at de bevillinger, der blev fremført fra 2018 til 2019, beløber sig til 21 092 468 EUR (hovedsagelig fra bygninger, der beløber sig til 15 038 328 EUR), hvoraf 87,21 % blev anvendt i 2019 sammenlignet med 85,45 % i 2018;

bemærker med bekymring, at Domstolen fortsat overvurderer visse forpligtelser, således som det blev anført i dechargebeslutningen for 2017: for »Tjenesterejser for medlemmer«, budgetpost 104, forpligtelser på 299 750 EUR sammenlignet med betalte 34 340 EUR; for »Tjenesterejser for de personer, der er knyttet til institutionen«, budgetpost 162, forpligtelser på 498 500 EUR sammenlignet med betalte 272 898 EUR; for »Uddannelse for medlemmer«, budgetpost 106, forpligtelser på 270 065 EUR sammenlignet med betalte 164 263 EUR; og for »Uddannelse for de personer, der er knyttet til institutionen«, budgetpost 1612, forpligtelser på 1 528 061 EUR sammenlignet med betalte 706 717 EUR; bemærker imidlertid, at der i 2020 blev udbetalt betydelige beløb fra fremførte forpligtelser; opfordrer Domstolen til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår alle budgetposter med henblik på at undgå væsentlige forskelle mellem forpligtelser og betalinger;

Menneskelige ressourcer

bemærker, at der i 2019 var ansat 2 256 personer i Domstolen (sammenlignet med 2 217 i 2018 og 2 180 i 2017); bemærker, at fordelingen af stillinger efter aktivitetssektor fortsat svarer til fordelingen i de foregående år med næsten 85 % af stillingerne øremærket til Domstolens juridiske og sproglige virksomhed; bemærker med hensyn til besættelsesgraden for stillinger, at den fortsat lå på et meget højt niveau på ca. 97 % i 2019, hvilket svarer til besættelsesgraden for 2018; bemærker imidlertid visse vanskeligheder i forbindelse med ansættelse som følge af de begrænsede karriereudviklingsmuligheder og det lave niveau for grundlønningerne i første lønklasse sammenlignet med de høje leveomkostninger i Luxembourg; gentager sine bekymringer over det voksende problem med forskellen i købekraft, som EU-tjenestemænd i Luxembourg er berørt af;

understreger vigtigheden af at rette op på den manglende balance mellem kønnene i dommerkollegiet; understreger Parlamentets Budgetkontroludvalgs forpligtelse i spørgsmålet om balance mellem kønnene; anerkender imidlertid, at indsatsen på ligestillingsområdet bliver mere og mere synlig på administrativt plan med en andel af kvinder i mellemlederstillinger på 41 % og i den øverste ledelse på 40 %; bemærker, at det samlede personale er fordelt med 39 % mænd og 61 % kvinder og for AD-ansatte med 46 % mænd og 54 % kvinder;

understreger behovet for forbedringer med hensyn til den geografiske balance blandt personalet, navnlig i ledende stillinger, i lyset af at 15 ud af 58 kontorchefer (25,8 %) og to ud af 15 direktører (13,3 %) pr. medio 2020 kom fra medlemsstater, der har tiltrådt Unionen siden maj 2004 (sammenlignet med 15 ud af 57 kontorchefer og to ud af 13 direktører i 2018); opfordrer Domstolen til at styrke sine bestræbelser i den retning ved at tilskynde til ansøgninger fra kandidater, hvis nationalitet er underrepræsenteret, og ved at gøre brug af interinstitutionelle udvekslinger;

10.

anmoder Domstolens enhed for lige muligheder og mangfoldighed om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere princippet om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling og arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter;

11.

bemærker med bekymring det store antal af tilfælde af udbrændthed i Domstolen, der er blevet rapporteret om i de seneste år; glæder sig over, at Domstolen i 2019 iværksatte adskillige foranstaltninger til at forebygge og håndtere tilfælde af udbrændthed som f.eks. ansættelse af en psykolog, uddannelse af personale og et obligatorisk uddannelsesprogram for ledere, hvori trivsel udgør et vigtigt element; mener, at enhver afgørelse om budgetnedskæringer og foranstaltninger til personalenedskæringer bør være i overensstemmelse med princippet om at opretholde resultater af høj kvalitet, bør respektere personalets trivsel og tilfredshed og bør tage hensyn til Domstolens konstant stigende arbejdsbyrde i de seneste år; opfordrer indtrængende Domstolen til nøje at overvåge effektiviteten af de nyligt indførte foranstaltninger for at håndtere den stigende arbejdsbyrde og for at gøre en større indsats for at forhindre udbrændthed; tilskynder Domstolen til at fuldende de eksisterende fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

12.

glæder sig over de skridt, som Domstolen har taget for at vurdere, hvorvidt arbejdsbyrden er fordelt proportionalt mellem de forskellige teams og ansatte med henblik på at reducere antallet af tilfælde af udbrændthed og på at øge effektiviteten; bemærker, at præsidenten for henholdsvis Domstolen og Retten har ansvaret for at fordele sagerne under hensyntagen til den nuværende og forventede arbejdsbyrde; fremhæver, at der er blevet stillet værktøjer til rådighed til at foretage en nøjagtig vurdering af situationen, herunder en analyse af arbejdsbyrden hver sjette uge; bemærker, at lederne for de administrative tjenesters vedkommende ved at tage hensyn til den fortsatte stigning i arbejdsbyrden og de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, løbende overvåger arbejdsbyrden og fordelingen heraf blandt de forskellige medarbejdere for at kunne foretage de nødvendige tilpasninger;

13.

er bekymret over, at kun 48,5 % af praktikopholdene ved Domstolen blev aflønnet i 2019; bemærker imidlertid, at denne andel steg fra 31,7 % i 2018; anerkender, at 2019 var et overgangsår hen imod den gradvise indførelse af den nye ordning (Domstolens afgørelse af 3. december 2018, der giver mulighed for at ansætte praktikanter, der aflønnes af institutionerne); bemærker, at det skønnes, at Domstolen for så vidt angår 2020 vil aflønne 75 % af sine praktikanter; bemærker, at alle praktikophold, der blev annulleret i forbindelse med covid-19-krisen, var ulønnede praktikophold; opfordrer indtrængende Domstolen til at ansætte sine praktikanter på lønnede kontrakter med tillæg, der som minimum dækker leveomkostninger, med undtagelse af tilfælde, hvor praktikanter modtager betalinger fra andre kilder i overensstemmelse med interinstitutionelle aftaler, der er undertegnet af Domstolen;

14.

bemærker med tilfredshed, at yderligere syv dommere tiltrådte Retten i 2019 i forbindelse med den tredje og sidste fase af den strukturreform, der blev vedtaget i 2015, hvilket førte til en fordobling af antallet af dommere ved Retten;

15.

noterer sig, at Domstolen og Retten i 2019 sagde farvel til henholdsvis 5 og 8 medlemmer og fik henholdsvis 4 og 14 nye medlemmer; bemærker, at antallet af dommere ved Retten nu er 52 i overensstemmelse med beslutningen om gradvist at fordoble antallet af dommere; minder om, at kvaliteten af retsafgørelser og den igangværende reform af Retten ikke indgik i Revisionsrettens gennemgang i 2017, men at Revisionsretten henviser til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2015/2422, hvori det fastsættes, at »senest den 26. december 2020 udarbejder Domstolen en rapport […] til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om Rettens funktion. Denne rapport skal navnlig omhandle Rettens effektivitet, nødvendigheden og effektiviteten af forøgelsen til 56 dommere, brugen og effektiviteten af ressourcerne og yderligere oprettelse af specialiserede afdelinger og/eller andre strukturelle ændringer (1)«;

16.

anmoder Domstolen om at underrette dechargemyndigheden om eventuelle forbedringer i effektiviteten af de administrative processer, hvilket synes at være afgørende i lyset af den stadigt stigende arbejdsbyrde; gentager, at vedvarende reformer er nødvendige for at sikre, at Domstolen er godt rustet til at reagere på fremtidige udfordringer, for yderligere at forbedre sin overordnede performance samt for at undgå urimelige forsinkelser i behandlingen af sager;

Etik og integritetspolitik

17.

glæder sig over ændringerne af den interne retlige ramme for medlemmernes rejser, navnlig med hensyn til brugen af tjenestevogne og chauffører; bemærker, at det nu kun er muligt at anvende en chauffør i to specifikke tilfælde: forhåndsgodkendte forretningsrejser foretaget af medlemmer med henblik på ekstern virksomhed (reglerne for sådanne forretningsrejser omfatter ikke nogen situation, hvor en chauffør kan anmodes om at køre til medlemmets hjemland eller til ethvert andet land uden at transportere medlemmet i køretøjet, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder) og rejser, der skyldes særlige omstændigheder (sundhedsmæssige eller medicinske årsager, sikkerhedsmæssige årsager og tilfælde af force majeure);

18.

bemærker, at der blev indberettet ét påstået tilfælde af chikane i 2019, og at det blev konkluderet, at de påståede forhold ikke udgjorde chikane som defineret i artikel 12a i personalevedtægten; bemærker, at én undersøgelse blev afsluttet i 2019 efter klager over chikane fra ansatte, og at denne sag blev behandlet ved hjælp af en administrativ undersøgelse ledet af en tidligere dommer ved EU-Personaleretten; bemærker, at der ikke blev modtaget andre klager, og at der ikke var nogen udgifter i forbindelse med sagsbehandling eller domme; bemærker med tilfredshed, at reglerne og procedurerne for bekæmpelse af chikane offentliggøres på Domstolens intranetside med henblik på at fremme et respektfuldt arbejdsmiljø og forhindre enhver form for chikane;

19.

bemærker, at der var ét tilfælde af whistleblowing i 2019, som også var det tilfælde, der for første gang udløste anvendelsen af Domstolens regler om whistleblowing, der blev vedtaget i 2017; glæder sig over, at denne sag viste, at reglerne er »egnede til formålet«; bemærker, at det ikke blev anset for nødvendigt at underrette Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), da de oplysninger, som Domstolen havde til rådighed, gjorde det muligt for den at træffe passende afgørelser; anmoder dog Domstolen om at aflægge rapport om denne sag til dechargemyndigheden;

20.

glæder sig over kurset med titlen »Rules of good conduct« (regler for god opførsel), som blev gennemført i 2019 med deltagelse af 63 medarbejdere; bemærker, at et sådant kursus er blevet tilrettelagt for at informere nytilkomne og andre ansatte om deres forpligtelser i henhold til vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte; bemærker med tilfredshed, at kurserne omfatter emner som chikane, whistleblowing, forebyggelse af interessekonflikter og andre etiske spørgsmål; glæder sig over, at emnerne whistleblowing og interessekonflikter også indgår i kursusindholdet for økonomiske uddannelse; opfordrer Domstolen til fortsat systematisk at gennemføre dette kursus for nytilkomne og periodisk for resten af personalet; opfordrer Domstolen til at fremme andre kurser af lignende art;

21.

bemærker, at der for så vidt angår sager vedrørende klager indgivet til Den Europæiske Ombudsmand verserede to sager den 1. januar 2019, og at der blev indledt én sag i 2019; glæder sig over, at alle disse tre sager blev afsluttet i 2019, uden at Den Europæiske Ombudsmand fandt tilfælde af fejl eller forsømmelser;

22.

glæder sig over oprettelsen af enheden for lige muligheder og mangfoldighed i direktoratet for menneskelige ressourcer og personale, som har til formål at udvikle og gennemføre en politik, der lægger særlig vægt på at integrere principperne om lige muligheder og mangfoldighed i de forskellige procedurer for forvaltning af menneskelige ressourcer; anmoder Domstolen om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen og om resultaterne af arbejdet;

23.

er bekymret over, at Domstolen ikke var i stand til at give oplysninger om sine interne procedurer vedrørende »svingdørssituationer« for ledende medarbejdere; minder om anmodningen fra Parlamentets Budgetkontroludvalg om hurtigst muligt at fastsætte og offentliggøre strenge regler i denne henseende; minder også om Den Europæiske Ombudsmands initiativ i 2018 om, hvordan personalevedtægtens bestemmelser om »svingdørssituationer« bedst gennemføres;

24.

noterer sig de gældende regler for erhvervsmæssig beskæftigelse efter ophøret af Domstolens medlemmers mandat; bemærker, at adfærdskodeksen fastsætter forskellige former for begrænsninger såsom en treårig karensperiode, i hvilken tidligere medlemmer ikke må repræsentere parter i sager ved Domstolen; bemærker endvidere, at tidligere medlemmer ikke på nogen som helst måde må inddrages i sager, der verserede ved den domstol, de var medlem af, eller i sager vedrørende andre verserende eller afsluttede sager, som de har behandlet som medlem af Domstolen;

25.

glæder sig over, at Domstolen efter anmodning fra Parlamentets Budgetkontroludvalg offentliggjorde en liste over medlemmernes eksterne aktiviteter på sit websted; opfordrer indtrængende til, at der af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres yderligere detaljerede oplysninger om f.eks. formål, dato, sted og rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med de anførte begivenheder, og om, hvorvidt disse omkostninger blev betalt af Domstolen eller af en tredjepart; bemærker, at deltagelse i eksterne aktiviteter kræver forhåndsgodkendelse, skal være omfattet af anvendelsesområdet for medlemmernes forpligtelser med hensyn til udbredelse af retspraksis og skal være i overensstemmelse med kravene i adfærdskodeksen;

26.

tilskynder Domstolen til at styrke sine bestræbelser på at færdiggøre en generel pakke af foranstaltninger i forbindelse med adfærdskodeksen for ansatte; minder om, at den seneste reviderede adfærdskodeks for medlemmer trådte i kraft den 1. januar 2017; gentager, at der er behov for detaljerede bestemmelser vedrørende spørgsmål som interessekonflikter, eksterne aktiviteter, erhvervsaktiviteter efter udtrædelse af tjenesten og ægtefællers lønnede beskæftigelse; bemærker, at den øgede arbejdsbyrde som følge af den nuværende sundhedssituation har forsinket processen;

27.

er bekymret over, at erklæringerne om økonomiske interesser fortsat er af selvdeklaratorisk karakter; opfordrer Domstolen til at fremskynde processen med at undersøge, om denne mekanisme kan forbedres med hensyn til princippet om retsvæsenets uafhængighed, og til at rapportere tilbage til Parlamentets Budgetkontroludvalg; bemærker, at hvert medlem indgiver en erklæring om økonomiske interesser ved tiltrædelsen og ajourfører den, når det er nødvendigt; bemærker, at præsidenten for hver domstol undersøger erklæringerne med henblik på at undgå interessekonflikter i forbindelse med tildelingen af sager til de forskellige refererende dommere; gentager imidlertid, at det bør være op til en uafhængig tredjepart at gennemgå erklæringer om økonomiske interesser og vurdere, om der foreligger interessekonflikter;

28.

glæder sig over Domstolens vilje til at sikre større gennemsigtighed; opfordrer Domstolen til på sit websted at offentliggøre medlemmernes CV'er og tage hensyn til de tilgange, der følges af de øvrige institutioner og medlemsstaterne på dette område;

Bygninger og sikkerhed

29.

glæder sig over, at den femte udvidelse af Den Europæiske Unions Domstols justitspalæ, herunder det nye tårn C, blev taget i brug i juli 2019; bemærker det samlede areal på 42 631 m2, hvoraf ca. 14 850 m2 er kontorareal, hvilket gjorde det muligt for Domstolen at bringe lejemålet for den tidligere bygning, der har været lejet i de seneste år på Kirchberg, til ophør; bemærker, at der blev foretaget ændringer i kontorindretningen efter en undersøgelse om åbne kontorlandskaber, ændringer, der har vist sig at være tilfredsstillende, og som har gjort det muligt for Domstolen at tilvejebringe passende løsninger for tjenester og medarbejdere;

30.

anmoder Domstolen om at aflægge rapport om resultaterne af konklusionerne fra de respektive udvalg for lige muligheder (Intercopec) om handicap og om mulige forbedringer for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap, herunder nødevakuering af disse personer, som omfatter rimelige ændringer af Domstolens bygninger med hensyn til adgang og passende kontorudstyr;

31.

anerkender, at Domstolen har udstyret sig selv med kriserelaterede organer, der sætter den i stand til at reagere effektivt på enhver situation med henblik på at garantere sikkerheden for personale, bygninger og oplysninger og for at sikre forretningskontinuitet, og at disse organers nytteværdi og korrekte funktion blev bevist under covid-19-krisen i 2020; bemærker, at de yderligere udgifter på budgetpost 2026 »Bygningers sikkerhed og overvågning« i 2019 beløb sig til ca. 500 000 EUR;

Den miljømæssige dimension

32.

værdsætter, at Domstolen løbende forbedrer sine miljøpræstationer ved at anvende forordning (EF) nr. 1221/2009 (2) (EMAS III), som kræver overvågning af de forskellige miljøforhold baseret på indikatorer; glæder sig over, at de fleste af de 11 indikatorer i form af en sats pr. FTE (fuldtidsækvivalent) viste en positiv tendens i 2019 sammenlignet med 2015, som er basisåret for Domstolens EMAS-system; opfordrer Domstolen til fortsat at reducere sit miljøaftryk ved at gennemføre kulstofneutrale arbejdsløsninger og rene energikilder;

Kommunikation

33.

bemærker med interesse, at et af hovedpunkterne i Domstolens kommunikationsaktiviteter i 2019 var den øgede anvendelse af egne profiler på sociale medier for at sikre en større udbredelse af dens oplysninger; bemærker, at Domstolen i november 2019 begyndte aktivt at anvende LinkedIn til at informere interesserede parter om sit arbejde; opfordrer Domstolen til at etablere en tilstedeværelse på gratis og open source-baserede sociale medier såsom Mastodon med henblik på at opnå yderligere gennemsigtighed og nå ud til et bredere publikum; glæder sig over, at Domstolens websted i 2019 havde i alt 8 150 232 besøg (sammenlignet med 8 270 495 i 2018) og 36 065 064 sidevisninger (sammenlignet med 32 808 573 i 2018); bemærker, at der i både 2018 og 2019 blev budgetteret med i alt 60 000 EUR til outsourcing af visse medieovervågningsopgaver, som ikke længere kunne udføres internt på grund af behovet for at omfordele visse menneskelige ressourcer til andre opgaver;

34.

tilskynder Domstolen til at øge gennemsigtigheden og glæder sig over Domstolens afgørelse om at livestreame domme, der afsiges af Store Afdeling gennem Europe by Satellite (EbS); noterer sig, at livestreaming af selve høringerne ville være et komplekst og dyrt anliggende, eftersom der arbejdes på 24 sprog, og bemærker, at det uden adgang til simultantolkning ville være yderst vanskeligt at følge for langt størstedelen af EU-borgerne; glæder sig også over, at Domstolen siden november 2019 offentliggør anmodninger om præjudiciel afgørelse fra nationale domstole, interne forskningsnotater og nationale retsafgørelser på webstedet for Den Europæiske Unions retlige netværk (RJUE);

35.

fremhæver udviklingen i samarbejdet med nationale dommere, hvoraf 2 824 deltog i seminarer, kurser, besøg eller praktikophold i Domstolen i 2019 sammenlignet med 2 292 i 2018;

36.

glæder sig over RJUE's positive udvikling og lykønsker Domstolen med at fremme gennemsigtighed ved at give fri adgang til proces- og doktrindokumenter fra RJUE-platformen på Domstolens websted i 2019 som anbefalet af Parlamentets retsudvalg i dets udtalelse til Parlamentets Budgetkontroludvalg, som var en del af dechargeproceduren for 2018; glæder sig over de fremskridt, der er gjort på det digitale område, herunder i form af det nye værktøj for retslige dokumenter, som letter adgangen til relevante dokumenter og oplysninger til behandling af visse sager, der indbringes for Domstolen;

Interinstitutionelt samarbejde

37.

glæder sig over, at Domstolen altid har samarbejdet fuldt ud med OLAF, og at Domstolen er fast besluttet på at fortsætte dette positive samarbejde; understreger, at der i 2019 blev iværksat en disciplinær foranstaltning efter en OLAF-undersøgelse, der blev gennemført i 2018, og bemærker, at OLAF er blevet underrettet herom; bemærker endvidere, at der blev indledt en OLAF-undersøgelse i 2019, som stadig er i gang, og som har givet anledning til en intens samarbejdsperiode med OLAF;

38.

glæder sig over det nye kapitel i den årlige aktivitetsrapport fra Domstolen, som omhandler gebyrer, tjenesteydelser og relaterede spørgsmål i forbindelse med serviceleveranceaftaler med andre EU-institutioner og -organer, således som der blev anmodet om i dechargebeslutningen for 2018; bemærker, at Domstolen har fortsat udviklingen af en flerstrenget strategi for interinstitutionelt samarbejde, hvor den samlede værdi af de interinstitutionelle serviceleveranceaftaler beløb sig til 7 852 221 EUR i 2019; noterer sig organiseringen af interinstitutionelle indkaldelser af forslag, i hvilken Domstolen enten deltager som partner eller som leder, med henblik på at drage fordel af bedre markedspriser og for at optimere de dermed forbundne forvaltningsomkostninger; noterer sig samarbejdet på området for oversættelse og tolkning inden for rammerne af Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning;

39.

glæder sig over Domstolens deltagelse i interinstitutionelle grupper eller netværk på forskellige områder såsom bygninger og sikkerhed, miljøbeskyttelse, juridisk informatik, erhvervsuddannelse, bibliotek, information og kommunikation; bemærker, at de fælles ansøgninger, der er fælles for Domstolen og andre institutioner, dækker de vigtigste områder af den administrative forvaltning såsom menneskelige ressourcer, lønninger, budget- og finansforvaltning og regnskabsforvaltning; bemærker, at Domstolen arbejder aktivt sammen med Kommissionen om at forbedre e-oversættelsesværktøjet; noterer sig Domstolens deltagelse i den interinstitutionelle overvågningsgruppe med de irske myndigheder og andre EU-institutioner med henblik på at forberede ophævelsen af undtagelsen for det irske sprog den 1. januar 2022;

40.

anerkender, at Domstolen har taget nøje hensyn til de henstillinger fra Parlamentets Budgetkontroludvalg, således som det kommer til udtryk i dechargebeslutningerne; fremhæver vigtigheden af denne feedback som fremlagt i Domstolens opfølgningsdokument til dechargemyndigheden;

Digitalisering og cybersikkerhed

41.

fremhæver og glæder sig over, at Domstolen i 2019 i overensstemmelse med sin digitale strategi fortsatte arbejdet med det integrerede sagsforvaltningssystem (SIGA-programmet), som har til formål at opbygge et integreret system, der skal erstatte størstedelen af de domstolsapplikationer, der anvendes af Domstolen og Retten; bemærker, at SIGA-programmet påbegyndtes i midten af 2018 efter en henstilling fra Revisionsretten; glæder sig over, at Domstolen fortsætter med at forbedre sin IT-situation; bemærker, at investeringerne i projekter og udstyr blev forhøjet med 1,3 mio. EUR i 2019 i forhold til 2018;

42.

anerkender, at Domstolen fortsatte med at garantere sikkerheden i forbindelse med sine IT-operationer i tæt samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer; bemærker, at Domstolen i 2019 var i stand til at håndtere alle de cyberangreb, som den blev konfronteret med, og sikre beskyttelsen af hele IT-landskabet uden større hændelser; glæder sig over, at Domstolen i 2019 ud over de tekniske og operationelle foranstaltninger, der er truffet for at sikre cyberbeskyttelsen, iværksatte omfattende oplysningsinitiativer;

43.

glæder sig over, at Domstolen styrkede sin interne retlige ramme på databeskyttelsesområdet med henblik på at oprette uafhængige tilsynsmyndigheder, der skal overvåge Domstolens og Rettens behandling af personoplysninger, når de handler i deres egenskab af domstol;

44.

bemærker, at Domstolen oprettede et innovationslaboratorium med henblik på at undersøge anvendelsen af kunstig intelligens i retssystemerne; er bekymret over de konsekvenser, som anvendelsen af kunstig intelligens i retssystemerne har for menneskerettighederne; anmoder Domstolen om at give Parlamentet flere oplysninger om innovationslaboratoriets aktiviteter;

45.

bemærker, at Domstolen i 2019 var genstand for to undersøgelser foretaget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS); fremhæver, at den første undersøgelse, der blev indledt i 2018, vedrørte brugen af webtjenester på Domstolens websted; glæder sig over, at webstedet efter EDPS' anbefalinger og i lyset af en dom fra Domstolen (3) er blevet tilpasset; bemærker, at en anden undersøgelse af Domstolens anvendelse af Microsoftprodukter er i gang; bemærker, at Domstolens politik er at have en fleksibel tilgang ved at overveje både open source-teknologier og kommercielt standardsoftware og -hardware afhængigt af sine behov;

46.

tilskynder Domstolen til at følge de af EDPS fremsatte anbefalinger om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelseskontrakt, som EU's institutioner og Microsoft indgik i 2018, med sigte på at opnå digital suverænitet, undgå leverandørfastlåsning og manglende kontrol samt sikre beskyttelsen af personoplysninger;

47.

glæder sig over den øgede høje udnyttelsesgrad for e-Curia i Domstolen i 2019 (80 % af alle de procesdokumenter, der blev indgivet til denne domstol i 2019, blev indgivet via denne kanal), og over at procentdelen er steget yderligere under covid-19-krisen i 2020; opfordrer Domstolen til fortsat at øge anvendelsen af digitale værktøjer i sine procedurer, i det omfang dette er muligt; forstår fuldt ud Domstolens bekymringer om, at indførelse af krav om anvendelse af e-Curia i alle situationer kan være uforholdsmæssig og eventuelt føre til en mulig begrænsning af adgangen til domstolsprøvelse;

48.

fremhæver, at indførelsen af e-Curia i november 2011 havde en enorm indvirkning i form af en nedbringelse af portoomkostninger (selv om disse omkostninger beløb sig til 720 598 EUR i 2011, beløb de sig kun til 89 954 EUR i 2019, hvilket svarer til en reduktion på mere end 87 % over otte år); opfordrer endvidere Domstolen til at forpligte sig til at indføre et integreret sagsforvaltningssystem, der så vidt muligt implementerer digitalisering af alle faser af den retslige procedure;

49.

glæder sig over den konstante stigning i antallet af indlogninger på applikationen e-Curia (6 588 i 2019 sammenlignet med 4 865 i 2018) og dens anvendelse i alle medlemsstaterne, hvilket viser, at platformen fungerer effektivt, og at offentligheden er blevet mere bevidst om eksistensen, effektiviteten, hastigheden og fordelene ved denne applikation; glæder sig endvidere over, at procentdelen af procesdokumenter, der indgives via e-Curia, er stigende og når op på 93 % for Retten (sammenlignet med 85 % i 2018) og 80 % for Domstolen (sammenlignet med 75 % i 2018);

Intern forvaltning, intern kontrol og performance

50.

glæder sig over afslutningen af den tredje fase af strukturreformen i 2019, som har medført betydelige strukturelle ændringer i Retten, navnlig oprettelsen af specialiserede afdelinger for intellektuel ejendomsret og personalesager, en større inddragelse af præsidenterne og vicepræsidenterne i retsarbejdet, moderniseringen af systemerne for statistisk overvågning af afdelingernes performance og for Rettens midtvejsplanlægning;

51.

bemærker, at de to retter i Domstolens samlet set har afsluttet 1 739 sager i 2019, hvilket viser en betydelig produktivitet på trods af et mindre fald i forhold til 2018 (1 769 sager); bemærker endvidere, at det samlede antal sager, der blev indbragt for de to retsinstanser, nåede et rekordhøjt niveau i 2019 med 1 905 sager sammenlignet med 1 683 sager i 2018, og glæder sig i denne forbindelse over, at der pr. 1. maj 2020 er indført en ordning med forudgående bevilling af appeller, hvilket bør lette Domstolens byrde;

52.

understreger, at Domstolen har registreret et stort antal nye sager, der blev anlagt i 2019, dvs. 966, hvilket er en stigning på 13,78 % i forhold til 2018; påpeger, at der også blev indbragt et stort antal nye sager for Retten i 2019, dvs. 939, i forhold til 834 i 2018; glæder sig over det rekordhøje antal afsluttede sager ved Domstolen, dvs. 865, hvilket er en stigning på 13,8% i forhold til 2018; bemærker med bekymring, at antallet af sager, der blev afsluttet ved Retten i 2019, dvs. 874, er faldet betydeligt i forhold til 2018 (1 009);

53.

er imidlertid bekymret over stigningen på ca. 7 % i antallet af verserende sager i forhold til 2018 (2 500 verserende sager pr. 31. december 2019 i forhold til 2 334 den 31. december 2018);

54.

påpeger, at de sager, som Domstolen behandlede i 2019, hovedsagelig vedrørte konkurrence og statsstøtte og området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens de sager, som Retten behandlede, primært vedrørte statsstøtte og intellektuel og industriel ejendomsret; bemærker, at de sager, som Retten hovedsagelig behandlede, forblev uændrede fra 2018 til 2019, mens de sager, som Domstolen hovedsagelig behandlede i 2018, omfattede fri bevægelighed og etablering, det indre marked og intellektuel og industriel ejendomsret ud over dem, der vedrørte området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

55.

minder om, at det er vigtigt at rapportere om de vigtigste centrale resultatindikatorer, der er opstillet i overensstemmelse med strukturreformprocessen, med henblik på at måle resultaterne i forhold til de strategiske mål; anmoder Domstolen om at udarbejde en sammenfattende rapport i den næste årlige aktivitetsrapport;

56.

glæder sig over ændringen i strukturen i dette års årsberetning fra Domstolen, som præsenterer oplysningerne på en klarere og mere forståelig måde;

57.

glæder sig over reduktionen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen og Retten og bemærker, at der i 2019 skete en meget betydelig stigning i antallet af nye sager, som blev indbragt for Domstolen (en stigning på 14 % i forhold til 2018), hvilket i høj grad skyldtes den betydelige stigning i antallet af appeller;

58.

minder om, at en effektiv og virkningsfuld funktion af et internt kontrolsystem skal være en prioritet for Domstolen; bemærker, at rammerne for intern kontrol, som blev vedtaget ved det administrative udvalgs afgørelse den 29. januar 2019, hovedsagelig er baseret på principperne om autonomi og ansvarlighed på hvert forvaltningsniveau; glæder sig over, at der i 2019 blev udarbejdet en vejledning om intern kontrol med henblik på at hjælpe tjenestegrenene med at gennemføre og overvåge den nye ramme; bemærker, at rammen findes blandt andre instrumenter i en centraliseret forudgående kontroltjeneste, et meget effektivt integreret regnskabs- og budgetforvaltningssystem og en uafhængig intern revisionstjeneste (IAS);

59.

bemærker, at revisionerne, som anført i IAS' årsberetning, blev afsluttet i 2019 på områderne »gennemgang af deltagelse i interinstitutionelle organer« og »analyse af god praksis i forbindelse med tilsyn med eksterne tjenesteleverandører i Domstolen«; bemærker, at IAS i 2019 fortsat ydede rådgivning på flere aktivitetsområder i forbindelse med reformen af den retslige opbygning og den øgede arbejdsbyrde i visse af Domstolens tjenester;

60.

glæder sig over, at IAS regelmæssigt overvåger de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på anbefalingerne i de revisioner, der er foretaget i de foregående år; bemærker, at en af de vigtigste anbefalinger i forbindelse med gennemgangen af Domstolens strategi til bekæmpelse af svig, korruption og enhver ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions interesser, er en periodisk revurdering af risikoregistrene; bemærker endvidere værdien af at forbedre informationsudvekslingen; glæder sig over, at intranettet blev suppleret med et afsnit om etik og faglig adfærd; glæder sig endvidere over det obligatoriske introduktionsuddannelsesprogram med kurser om fysisk sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed;

Flersprogethed

61.

bemærker, at Domstolen har fortsat sine bestræbelser med hensyn til projektet »optimering af input til ekstern oversættelse«, som påbegyndtes i 2015; bemærker, at den samlede grad af eksternalisering af juridiske oversættelser steg fra 31,2 % i 2015 til 40,6 % i 2019; understreger imidlertid, at der er begrænsninger for eksternalisering som følge af fortrolighed og utilstrækkelig forsyning; er klar over, at alle Domstolens oversættelser er tekniske, juridiske og meget komplekse, hvilket betyder, at freelanceoversættere så vidt muligt skal være jurister eller på anden måde have erfaring med juridisk oversættelse.

(1) Særberetning nr. 14/2017: »Performancevurdering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Unions Domstol«.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(3) Domstolens dom af 1. oktober 2019, Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Planet49 GmbH, sag C-673/17, ECLI:EU:C:2019:801.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/131

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1550

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion V — Revisionsretten

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0224/2020) (2),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0059/2021),

meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(5) EUT L 30 af 28.1.2021, s. 10.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/132

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1551

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion V — Revisionsretten

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion V — Revisionsretten,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0059/2021),

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

noterer sig, at Revisionsrettens årsregnskab er revideret af en uafhængig ekstern revisor med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten selv anvender for de enheder, den reviderer; noterer sig med tilfredshed, at årsregnskabet ifølge revisoren giver et retvisende billede af Revisionsrettens finansielle stilling;

bemærker, at Revisionsrettens budget i 2019 beløb sig til i alt 146 890 000 EUR (sammenlignet med 146 469 000 EUR i 2018 og 141 240 000 EUR i 2017), og at der ved udgangen af 2019 var indgået forpligtelser for 98 % af alle bevillinger (sammenlignet med 96,21 % i 2018 og 97,73 % i 2017);

minder om, at Revisionsrettens budget hovedsagelig er af administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes til personer, der er knyttet til institutionen (afsnit 1), og til bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter (afsnit 2);

minder om, at gennemførelsesgraderne for afsnit 2 ikke er tilstrækkeligt forbedret, idet gennemførelsesgraden for forpligtelserne var på 64,17 % (sammenlignet med 59,13 % i 2018 og 57,13 % i 2017), og gennemførelsesgraden for betalingerne var på 62,21 % (sammenlignet med 55,11 % i 2018 og 55,75 % i 2017); understreger, at Revisionsretten i sit opfølgningsdokument til dechargebeslutningen for 2018 bekræftede, at den vil fortsætte sine bestræbelser på at forbedre gennemførelsesgraden og nøje overveje sine budgetoverslag;

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at det er mere hensigtsmæssigt at overvåge budgetgennemførelsen for afsnit 2 ud fra et toårigt perspektiv; anerkender, at 91,38 % af betalingerne over bevillinger og 98,04 % af betalingerne over forpligtelser blev afholdt i løbet af den toårige periode 2018-2019;

noterer sig, at der fortsat foretages fremførsler, f.eks. af 3 057 772 EUR i 2019 under kapitel 21 (IT, udstyr og inventar: indkøb, leje og vedligeholdelse) sammenlignet med 4 310 280 EUR i 2018 som følge af igangværende IT-projekter; anfører, at den samlede fremførsel under afsnit 2 fra 2018 til 2019 beløb sig til 6 068 597 EUR, og anser det for at være positivt, at dette resulterede i betalinger på 5 777 454 EUR over fremførsler;

bemærker, at fremførslen af bevillinger under afsnit 1 og 2 fra regnskabsåret 2018 til regnskabsåret 2019 beløb sig til 7 406 944 EUR og gav anledning til betalinger på 6 553 576 EUR, dvs. en udnyttelsesgrad på 88,48 %, hvilket svarer til udnyttelsesgraden i 2018;

værdsætter, at Revisionsretten overvejer forslaget i dechargebeslutningen for 2018 om, at der bør forelægges en uafhængig årsberetning om EU-institutionerne, som led i overvejelserne om Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025, som bør vedtages inden udgangen af 2020; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at Revisionsretten foretager en grundigere undersøgelse af hver enkelt institution for at gøre det muligt for Parlamentet at opfylde sine forpligtelser som dechargemyndighed;

glæder sig over Revisionsrettens engagement — efter anmodning fra Parlamentet — med hensyn til at udarbejde den første beretning om EU-budgettets performance med henblik på at vurdere de resultater, der er opnået med udgifterne under Unionens budget, og navnlig give en vurdering af performance under hver enkel EU-politik; mener, at forvaltningsrevision er afgørende for at vurdere den reelle virkning af Unionens investeringer;

10.

beklager, at Revisionsretten i sin opfølgning på dechargebeslutningen for 2018 kun i begrænset omfang gav svar på Parlamentets bemærkninger; understreger, at opfølgningen er afgørende for at gøre det muligt for Parlamentets Budgetkontroludvalg at afgøre, om Revisionsretten har gennemført Parlamentets henstillinger; opfordrer Revisionsretten til at medtage alle nødvendige svar og mere detaljerede forklaringer om gennemførelsen af Parlamentets henstillinger i sin næste opfølgningsberetning med udtrykkelig henvisning til hvert enkelt punkt i dechargebeslutningen og fremlæggelse af al nødvendig dokumentation;

11.

tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen offentliggør den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport på et tidligere tidspunkt hvert år med henblik på at undersøge og rapportere om de fremlagte oplysningers formelle rigtighed; anerkender begrænsningerne som følge af covid-19-pandemien, som tvang Revisionsretten til at offentliggøre sin årsberetning for 2019 i november 2020;

Menneskelige ressourcer

12.

bemærker, at der ved udgangen af 2019 var 853 faste og midlertidige stillinger sammenlignet med 891 stillinger i 2013, hvilket svarer til et fald på 4,26 %; bemærker navnlig, at de faste stillinger faldt med 6,91 procentpoint, mens de midlertidige stillinger steg med 10,07 procentpoint; anmoder Revisionsretten om at vurdere, om den stigende tendens til at anvende midlertidige stillinger opfylder Revisionsrettens specifikke behov eller snarere er en reaktion på budgetmæssige begrænsninger; bemærker, at personaleniveauet løbende overvåges, og at Revisionsrettens stillingsfortegnelse fortsat er den samme som i 2017 og i 2018 med 853 stillinger; bemærker, at stillingsfortegnelsen blev tilpasset i løbet af 2019 som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og i overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne;

13.

påskønner, at Revisionsretten i overensstemmelse med sin strategi for 2018-2020 har udvidet sine kontakter med forskere, den akademiske verden og tænketanke, og at Revisionsretten pr. 1. juni 2020 havde udstationeret 15 medarbejdere til andre internationale organer; bemærker, at Revisionsretten regelmæssigt tager imod ansatte, der er udstationeret fra andre internationale organer, og at Revisionsretten også ydede 55 praktikophold (sammenlignet med 60 i 2018) af tre til fem måneders varighed for universitetskandidater; bemærker, at seks praktikophold i 2019 var ulønnede; anmoder Revisionsretten om at tilbyde praktikanter en godtgørelse, der mindst dækker deres leveomkostninger, selv i tilfælde af kortvarige praktikophold; glæder sig over, at Revisionsretten har indgået flere partnerskaber med universiteter og faglige organisationer med henblik på et fremtidigt samarbejde;

14.

bemærker, at Revisionsrettens ansættelsespolitik, der er baseret på 2016-reformen og EU-institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår, gør Revisionsretten til en opgavebaseret organisation; bemærker, at medarbejderne er samlet i en pulje, der dækker hele Revisionsretten, hvorfra der allokeres ressourcer til revisionsafdelinger og -opgaver; bemærker, at Revisionsretten i forbindelse med tildelingen af medarbejdere fra puljen til de forskellige opgaver lægger særlig vægt på at sikre, at den nødvendige ekspertise og de nødvendige personaleressourcer stilles til rådighed i god tid, og at der sker en passende rotation af personalet på tværs af de forskellige team gennem en ordning for regelmæssig mobilitet;

15.

påskønner, at Revisionsretten fulgte op på tilfredshedsundersøgelsen blandt personalet fra 2018 og gennemførte aktiviteter vedrørende personalets trivsel, såsom Revisionsrettens netværk af fortrolige kontaktpersoner i hele organisationen, som yder professionel og, hvis der anmodes herom, anonym støtte til medarbejderne; bemærker, at Revisionsretten også yder fem gratis samtaler med psykologer og organiserer præsentationer om, hvordan man håndterer udbrændthed, og for ledere om, hvordan man opdager og håndterer chikane;

16.

er bekymret over faldet i antallet af kvindelige direktører fra 30 % i 2018 til 20 % i 2019 og faldet i antallet af kvindelige kontorchefer fra 39 % i 2018 til 35 % i 2019; bemærker imidlertid den lille stigning i antallet af kvindelige medlemmer af Revisionsretten fra 21 % i 2018 (6 ud af 28 medlemmer) til 25 % i 2019 (7 ud af 28 medlemmer); understreger tilsagnet fra Parlamentets Budgetkontroludvalg om at støtte en revision af udnævnelsesprocessen for Revisionsrettens medlemmer med henblik på at opnå en ligelig kønsfordeling (7 kvinder og 21 mænd var medlemmer i 2019); minder om opfordringen til medlemsstaterne om at være mere aktive med hensyn til at tilskynde kvinder til at søge sådanne stillinger; gentager, at Rådet altid bør foreslå mindst to kandidater, en kvinde og en mand, under udnævnelsesproceduren;

17.

glæder sig over Revisionsrettens fortsatte bestræbelser på administrativt plan for at fremme lige karrieremuligheder for personalet og navnlig for at forbedre kønsbalancen i ledende stillinger; bemærker, at Revisionsretten iværksatte et lederudviklingsprogram i 2019 med henblik på at udvikle kvalifikationerne hos potentielle ledere med lige deltagelse af mænd og kvinder;

18.

glæder sig over Revisionsrettens deltagelse i Det Paritetiske Ligestillingsudvalg og i handlingsplanen for lige muligheder for 2018-2020, som også behandler spørgsmål vedrørende alder og handicap; anmoder Revisionsretten om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af handlingsplanen;

19.

opfordrer indtrængende Revisionsretten til at stræbe efter yderligere forbedringer med hensyn til den geografiske balance blandt personalet (navnlig for AST-ansættelsesgruppe 1-4 og 5-9, hvor der er en betydelig overrepræsentation af visse nationaliteter); opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en handlingsplan for ansættelse af nye medarbejdere med fokus på geografisk balance, jf. artikel 7 i personalevedtægten;

20.

bemærker, at der findes fleksible arbejdsordninger for alle ansatte, undtagen for visse kategorier, hvor dette af praktiske årsager ikke er muligt; bemærker imidlertid, at et stort flertal af de medarbejdere, der drog fordel af disse arbejdsordninger i 2019, var kvinder (87 % af de ansatte, der arbejdede på deltid, og 68 % af de medarbejdere, der tog forældreorlov); opfordrer Revisionsretten til at tage denne situation op til overvejelse inden for rammerne af sine politikker for karrieremuligheder og mangfoldighed; tilskynder Revisionsretten til at fuldende de fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

21.

tilslutter sig Revisionsrettens bemærkninger om, at de høje leveomkostninger i Luxembourg er en af hovedårsagerne til, at det er vanskeligt at ansætte og fastholde personale; gentager sin bekymring over det voksende problem med forskellen i købekraft, som EU-tjenestemænd i Luxembourg er berørt af;

Bygninger og sikkerhed

22.

glæder sig over moderniseringen af K2-bygningen med henblik på at opgradere bygningens tekniske installationer under hensyntagen til nye miljøhensyn og omdannelsen af de nuværende arkiveringsområder, som ikke længere er nødvendige på grund af digitaliseringen, til en række fælles samarbejds- og trivselsområder såsom mødelokaler og videokonferencelokaler samt »kaffekroge«;

23.

værdsætter, at Revisionsretten gennemførte en foreløbig undersøgelse i 2017, og at resultaterne af undersøgelsen blev taget i betragtning i det igangværende moderniseringsprojekt; bemærker, at Revisionsretten fortsætter med at anvende individuelle kontorer og kun nogle få samarbejdsområder; glæder sig over, at der blev afholdt særlige møder for at informere personalet om projektet, og at den feedback, der blev modtaget, generelt var positiv;

24.

glæder sig over forbedringerne af sikkerhedsområdet, navnlig opførelsen af yderligere hegn, nye parkeringsbarrierer og en adgangslås til parkeringspladsen i K3-Bygningen, et projekt, der skulle afsluttes i 2020; bemærker, at Revisionsretten i 2019 ud over ordinære udgifter såsom periodisk kontrol af anlæg investerede 123 000 EUR i fysisk sikkerhed;

25.

noterer sig de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til personalets sikkerhed, nemlig en beredskabsplan for håndtering af omfattende hændelser, en intern procedure i tilfælde af en mulig atomulykke og en serviceleveranceaftale med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på at drage fordel af dens rådgivning i forbindelse med tjenesterejser til lande med et højt og kritisk trusselsniveau;

Miljø

26.

bemærker, at der blev gennemført en ekstern revision af ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i slutningen af 2019, og at Revisionsretten som følge heraf med succes har fornyet sin EMAS-certificering for perioden 2020-2022 og har vedtaget en ny handlingsplan for at imødegå klimakrisen; bemærker, at Revisionsrettens CO2-balance hvert år offentliggøres på dens websted med henblik på sporing af den indsats, Revisionsretten gør for at reducere sit CO2-fodaftryk som led i det bredere EMAS-projekt og nå Europa 2020-strategiens mål om bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd godkendte i 2010;

Digitalisering og cybersikkerhed

27.

glæder sig over, at Revisionsretten vedtog en handlingsplan for cybersikkerhed medio 2018 med en tidsramme på tre år; bemærker, at følgende mål blev nået i 2019: en mere effektiv og regelmæssig afhjælpning af softwaresårbarheder, forebyggelse af uautoriseret adgang til cloudtjenester, revision af informationssikkerhedsstyring og forbedring af sikkerhedsovervågningskapaciteten; glæder sig over informationsmødet om cybersikkerhed for Revisionsrettens personale; bemærker, at Revisionsretten også nyder godt af de cybersikkerhedstjenester og -infrastrukturer, der stilles til rådighed af IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer;

28.

glæder sig over oprettelsen af det digitale styringsudvalg med henblik på at gøre fremskridt i den digitale omstilling af revisionen under et initiativ kaldet »ECA audit goes digital«; bemærker, at ECAlab, Revisionsrettens tværfaglige innovationslaboratorium med fokus på den digitale omstilling af revisionsarbejdet ved hjælp af data og teknologi, i 2019 støttede ti revisionsopgaver, herunder et pilotprojekt om anvendelse af big data til forvaltningsrevision; anmoder Revisionsretten om at aflægge rapport til Parlamentet om eventuelle hindringer, den måtte støde på, når den anmoder om data i et maskinlæsbart format fra EU-institutionerne;

29.

glæder sig over, at Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter blev offentliggjort i april 2019, og at Revisionsrettens IT-systemer er baseret på solide arkitektoniske principper, der tager hensyn til en cost-benefit-tilgang i forbindelse med almindelige teknologier, der indkøbes interinstitutionelt; glæder sig over, at der anvendes open source-teknologier i Revisionsretten i overensstemmelse med disse principper; opfordrer Revisionsretten til at prioritere open source-teknologier for at forhindre leverandørfastlåsning, bevare kontrollen over egne tekniske systemer, give stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden;

30.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i 2016 opstillede en handlingsplan for at forberede sig til forordning (EU) 2016/679 (1) og for at være i overensstemmelse med nævnte forordning, så snart den fandt anvendelse på Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; bemærker, at ansvaret for databeskyttelse og informationssikkerhed blev omstruktureret i 2019 med henblik på at fordele og styrke de tildelte ressourcer;

31.

tilskynder Revisionsretten til at følge de anbefalinger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har fremsat, om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelseskontrakt, som EU-institutionerne og Microsoft indgik i 2018, med det formål at opnå digital suverænitet, undgå leverandørfastlåsning og manglende kontrol samt sikre beskyttelsen af personoplysninger;

Interinstitutionelt samarbejde

32.

opfordrer Revisionsretten til at udvikle yderligere synergier og rationalisering med andre EU-organer gennem interinstitutionelt samarbejde; bemærker, at Revisionsretten anvender værktøjer og tjenester, der leveres af eller sammen med andre institutioner, såsom en serviceleveranceaftale med Kommissionens lønkontor, der omfatter forvaltningen af pensioner, finansielle rettigheder og lønninger; bemærker, at Revisionsretten anvender Kommissionens IT-værktøjer på områder som tjenesterejser, HR, uddannelse og oversættelse; glæder sig over deltagelsen i fælles udbudsprocedurer med forskellige andre institutioner for IT, oversættelse osv.;

33.

anerkender, at udgifterne til outsourcing af oversættelser i 2019 i henhold til den interinstitutionelt aftalte metode var på 2 740 366 EUR, og at de samlede omkostninger for de samme sider ville have været 4 647 880 EUR, hvis de tilsvarende oversættelser var blevet lavet af interne tjenester;

34.

anmoder Revisionsretten om at fremlægge oplysninger om eventuelle forbedringer med hensyn til effektiviteten af de administrative processer, hvilket er afgørende i lyset af den stadigt stigende arbejdsbyrde; minder endvidere om nødvendigheden af igangværende reformer for at sikre, at Revisionsretten er godt rustet til at reagere på fremtidige udfordringer;

35.

opfordrer Revisionsretten til at undersøge muligheden for at tilslutte sig åbenhedsregistret på grundlag af en serviceleveranceaftale; anerkender det interinstitutionelle samarbejde mellem Revisionsretten og andre EU-institutioner og -organer gennem serviceleveranceaftaler; anmoder om oplysninger om, hvorvidt der foretages en cost-benefit-analyse, inden der indgås en aftale;

36.

glæder sig over den administrative aftale, der blev undertegnet i 2019, som skaber en struktureret ramme for samarbejde mellem Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og fremmer rettidig udveksling af oplysninger i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (2) og Revisionsrettens afgørelser vedrørende interne undersøgelser; glæder sig over, at aftalen allerede har resulteret i et mere effektivt samarbejde mellem Revisionsretten og OLAF, oprettelse af permanente kontaktpunkter, der muliggør hyppige udvekslinger og hurtigere og mere regelmæssig feedback om sager, som Revisionsretten fremsender til OLAF; bemærker, at denne aftale også indeholder bestemmelser om ikke-operationelle spørgsmål såsom afholdelse af kurser, workshopper og udveksling af personale; bemærker, at Revisionsretten i 2019 sendte ti sager, hvor der var mistanke om svig, til OLAF sammenlignet med ni sager i 2018 (otte identificeret i forbindelse med revisionsarbejdet og to anmeldelser fra tredjeparter);

37.

bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Revisionsretten blev enige om at drøfte en fremtidig administrativ aftale om rammerne for deres samarbejde; anmoder Revisionsretten om at informere Parlamentets Budgetkontroludvalg herom; glæder sig over, at Revisionsretten bidrog til oprettelsen af EPPO's interne revisionstjeneste;

38.

glæder sig over, at der i oktober 2019 blev undertegnet et aftalememorandum med Den Europæiske Centralbank (ECB), der beskriver de praktiske ordninger for udveksling af oplysninger om ECB's tilsynsaktiviteter;

39.

værdsætter Revisionsrettens samarbejde med medlemsstaternes overordnede revisionsorganer, som gør det muligt for Revisionsretten at fremme uafhængigt eksternt revisionsarbejde i Unionen og dens medlemsstater; noterer sig Revisionsrettens deltagelse i arbejdet i Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI), Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI) og INTOSAI's regionale gruppe for Europa, navnlig i dens arbejdsgrupper om miljørevision, informationsteknologier og revision af midler til katastrofer og dens taskforce vedrørende revision og etik;

40.

bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand opfordrede Revisionsretten (i forbindelse med en høring af alle EU-institutioner) til at kommentere Ombudsmandens udkast til praktiske henstillinger til EU's administration om brugen af officielle EU-sprog i kommunikationen med offentligheden (sag SI/98/2018/DDJ), hvortil Revisionsretten svarede, at dens nuværende politik allerede er i overensstemmelse med disse henstillinger; anmoder om, at nationale tegnsprog omfattes af denne proces;

Kommunikation

41.

understreger Revisionsrettens bestræbelser på yderligere at forbedre den måde, hvorpå den kommunikerer med interessenter, medier og den brede offentlighed; er klar over, at Revisionsretten efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 oprettede en publikationsportal, der giver alle medlemmer af Parlamentet adgang til relevante fakta og tal; glæder sig over, at denne publikationsportal nu også er offentligt tilgængelig på Revisionsrettens websted og muliggør en hurtig og let søgning efter beretninger og publikationer; glæder sig over den igangværende modernisering af Revisionsrettens websted for at gøre arbejdet og produkterne endnu mere tilgængelige og lettere at følge;

42.

glæder sig over, at Revisionsretten ser en kraftig stigning i mediernes interesse med særlig stor dækning af dens særberetninger;

Intern forvaltning, intern kontrol og performance

43.

anerkender, at Revisionsretten anvender et sæt centrale resultatindikatorer til at overvåge de fremskridt, der gøres; noterer sig med tilfredshed, at Revisionsrettens analyse viste, at 96 % af anbefalingerne i årsberetningen for 2015 og 94 % af anbefalingerne i særberetningerne fra 2015 er blevet gennemført fuldt ud, i de fleste henseender eller i nogle henseender; bemærker, at Revisionsretten udarbejdede seks årsberetninger, 36 særberetninger, tre udtalelser, 18 orienteringer om kommende revisioner og fire andre publikationer, som indgår i de i alt 67 publikationer, den udsendte i 2019; bemærker, at ca. 52 % af Revisionsrettens revisionsressourcer i 2019 blev anvendt til dens arbejde med revisionserklæringen og til de finansielle revisioner af EU-agenturer og andre organer; anmoder Revisionsretten om at rapportere om virkningen af og tilfredsheden med dens særberetninger og andre produkter samt om de udvalgte revisionsemner;

44.

opfordrer Revisionsretten til at undersøge, hvordan den kan give flere oplysninger om andre EU-institutioners administrationsudgifter i forbindelse med dechargeproceduren; gentager, at Revisionsrettens overordnede revisionsstrategi nødvendiggør yderligere revisionsarbejde og en mere målrettet vurdering; gentager sin opfordring til en mere målrettet gennemgang af de andre EU-institutioners administrationsudgifter og støtteaktiviteter, navnlig vedrørende emner, der bliver mere relevante eller endda har kritisk relevans;

45.

glæder sig over, at Revisionsretten i overensstemmelse med finansforordningen overordnet set har bestræbt sig på at udarbejde sine særberetninger inden for 13 måneder, men noterer sig, at gennemsnitstiden for udarbejdelse af særberetninger stadig overstiger denne tidsfrist;

46.

glæder sig over den interne revision af tjenesterejseudgifterne for medlemmer og tjenestemænd i høje lønklasser, medlemmernes repræsentationsudgifter og brugen af Revisionsrettens bilpark, som havde til formål at kontrollere pålideligheden af Revisionsrettens forvaltnings- og kontrolsystemer for medlemmer og tjenestemænd i høje lønklasser; bemærker, at langt de fleste tilfældigt udvalgte transaktioner, som blev undersøgt af den interne revisionstjeneste (IAS), overholdt de regler og procedurer, der gælder i Revisionsretten;

47.

bemærker, at Domstolens generaladvokat i sit forslag til afgørelse af 17. december 2020 (3) anførte, at et bestemt medlem havde overtrådt Revisionsrettens adfærdskodeks for medlemmer ved at misbruge de rettigheder og privilegier, der var knyttet til hans stilling, i forbindelse med aktiviteter, der ikke havde forbindelse med hans hverv, ved at have uberettiget fravær, ved at forsømme at anmelde eksterne aktiviteter, ved at videregive fortrolige oplysninger på en uautoriseret måde samt ved at være i en interessekonflikt; glæder sig over, at Revisionsretten anmodede OLAF om at foretage en undersøgelse, at den indbragte sagen for Domstolen, og at den er fast besluttet på at overholde de anbefalede sanktioner for at inddrive alle tab for Unionens budget;

48.

bemærker, a revisionen viste, at tilfældet med det pågældende medlem, der blev undersøgt af OLAF, var et isoleret tilfælde; bemærker, at det i beretningen blev konkluderet, at Revisionsrettens forvaltnings- og kontrolsystemer var behæftet med visse mangler, som imidlertid er blevet effektivt afhjulpet siden da, og at de nuværende forvaltnings- og kontrolprocedurer generelt er pålidelige; tager hensyn til, at IAS fremsatte anbefalinger med henblik på yderligere at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne, at revisionsberetningen var strengt fortrolig, og at alle Revisionsrettens medlemmer samt generalsekretæren modtog beretningen;

49.

bemærker, at generaladvokaten i sit forslag til afgørelse af 17. december 2020, hvori han klart anfører, at der er sket en tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger med hvervet som medlem af Revisionsretten, anbefaler en sanktion svarende til fratagelsen af to tredjedele af det pågældende medlems pensionsrettigheder og dertil knyttede ydelser fra datoen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag;

50.

bemærker, at alle revisionsopgaver fra IAS' årlige arbejdsprogram for 2019 er blevet afsluttet med undtagelse af tre, som vil fortsætte i 2020: »serviceaftalen med lønkontoret«, »revision af modellen for forvaltning af bygge- og anlægskontrakter« og »uddannelse, der ikke er sprogundervisning«; bemærker, at IAS i 2019 afsluttede to resterende udvalgte opgaver fra det årlige arbejdsprogram for 2018; bemærker, at IAS bekræftede den strategiske betydning af det horisontale udvalg, der er ansvarligt for Revisionsrettens kvalitetssikringskontrol i forbindelse med revisionspolitikker, -standarder og -metoder; glæder sig over, at IAS' anbefaling om at udvikle kvalitetskontrolordninger er ved at blive gennemført;

51.

anerkender, at IAS gennemgik udkastet til afgørelse om Revisionsrettens ramme for intern kontrol i 2019; bemærker, at IAS foreslog, at der i udkastet til afgørelse indsættes en yderligere bestemmelse om klart at pålægge de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at gennemføre de interne kontrolprincipper og -karakteristika i 2019 og foretage en samlet vurdering af gennemførelsen og funktionen af hele rammen for intern kontrol mindst én gang om året, og at dette første gang bør ske senest i forbindelse med den årlige aktivitetsrapport for 2020;

52.

glæder sig over, at IAS mener, at der generelt er blevet gennemført pålidelige efterfølgende kontroller på de fleste højrisikoområder i generalsekretariatets direktorater på grundlag af risikoregistret og de operationelle mål; påskønner, navnlig i lyset af de tidligere problemer, der er konstateret i forbindelse med en OLAF-undersøgelse af et bestemt medlem af Revisionsretten, at blive informeret om, at IAS ikke har konstateret nogen mangler, der er så væsentlige, at de kunne så alvorlig tvivl om den samlede pålidelighed af de interne kontrolsystemer, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har indført for at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2019; ville også sætte pris på at modtage sådanne opdateringer i fremtiden;

53.

er enig i Revisionsrettens nuværende strategi om at forbedre merværdien af revisionserklæringen, at sætte øget fokus på EU-foranstaltningernes performanceaspekter og at sikre, at der formidles klare budskaber til målgrupperne; noterer sig, at en gruppe på fire overordnede revisionsorganer, de overordnede revisionsorganer i Estland, Nederlandene, Danmark og USA, i 2019 gennemførte en peerevaluering af Revisionsrettens strategi; bemærker, at rapporten blev offentliggjort i marts 2020 og giver et værdifuldt input til den næste strategi;

Gennemsigtighed

54.

bemærker, at medlemmerne har tilladelse til at anvende tjenestekøretøjer i forbindelse med udøvelsen af deres officielle opgaver; bemærker, at brugen af tjenestekøretøjer til andre rejser ikke indgår i udøvelsen af sådanne opgaver, og at udgifterne og kilometrene i relation til brugen af tjenestekøretøjer siden den 1. januar 2017 er faldet betydeligt; understreger de nye regler om brugen af tjenestekøretøjer og chauffører med henblik på at sikre, at medlemmernes rejser udelukkende er knyttet til udøvelsen af deres opgaver; gentager sin holdning om, at anvendelsen af tjenestekøretøjer til privat brug under ingen omstændigheder bør finde sted, eftersom denne praksis kan være til skade for Revisionsrettens og generelt for EU-institutionernes omdømme; bemærker, at de nye regler trådte i kraft den 1. januar 2020 og indførte et månedligt bidrag på 100 EUR til ikke-officiel brug af køretøjerne, og at det blev fastsat, at medlemmerne og generalsekretæren var ansvarlige for visse udgifter og gebyrer;

55.

beklager, at Revisionsretten kun foretog en meget begrænset opfølgning med hensyn til punkt 18 i dechargebeslutningen for 2018 om behovet for et register over Revisionsrettens medlemmers ferie; bemærker, at Revisionsretten vil overveje at foretage en sammenlignende analyse af de regler og bedste praksis, der findes i andre EU-institutioner, for så vidt angår tilstedeværelse og fravær for offentligt EU-ansatte på højt plan som defineret i forordning (EU) 2016/300 (4); minder om, at Parlamentet klart har opfordret Revisionsretten til at indføre procedurer for at føre et register over medlemmernes årlige ferie, sygeorlov og fravær fra tjenesten af andre grunde for at sikre, at al medlemmernes fravær registreres effektivt; understreger, at den nuværende praksis kan undergrave EU-borgernes og -institutionernes tillid til Revisionsretten;

56.

noterer sig, at Revisionsrettens sekretariat fører et tilstedeværelsesregister i lyset af medlemmernes pligt til at deltage i alle møder i Revisionsretten og i de afdelinger og administrative udvalg, de tilhører; bemærker, at det afspejler medlemmernes tilstedeværelse og fravær og også viser, hvilke fravær som anses for at være godkendt af Revisionsrettens formand; bemærker, at tilstedeværelsesregistret er en del af Revisionsrettens regler til gennemførelse af dens forretningsorden;

Interessekonflikt, chikane og whistleblowing

57.

anmoder Revisionsretten om at fremlægge oplysninger om resultaterne af tre klager over chikane, som blev indberettet og undersøgt i 2019; bemærker, at de blev håndteret i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i politikken for opretholdelse af et tilfredsstillende arbejdsmiljø og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane; anerkender for så vidt angår udgifter, at undersøgelserne af hver enkelt sag blev gennemført internt og derfor ikke medførte yderligere omkostninger; glæder sig over intentionen om at evaluere Revisionsrettens politik for beskyttelse af personalet mod chikane hvert tredje år, og at dette skulle ske i 2020;

58.

fremhæver, at Polens og Kroatiens overordnede revisionsorganer foretog en omfattende peerevaluering af Revisionsrettens etiske rammer; bemærker, at Revisionsrettens etikkontrolordning efter de ligestilledes opfattelse bør forbedres yderligere gennem en mere omfattende vurdering af etiske risici, større konsekvens og klarhed i de etiske regler og forbedrede informations- og kommunikationsaktiviteter;

59.

støtter konklusionerne af peerevalueringen med hensyn til behovet for at indføre regelmæssige opdateringer af interesseerklæringer, hvilket vil øge deres pålidelighed; gentager fortsat sin bekymring over, at det er medlemmerne selv, der udfylder interesseerklæringerne, og at hverken Revisionsretten eller dens Etikudvalg i henhold til den nuværende retlige ramme har undersøgelsesbeføjelser til at sikre rigtigheden og fuldstændigheden af de forelagte oplysninger; opfordrer Revisionsretten til at sørge for, at medlemmerne indgiver interesseerklæringer i stedet for erklæringer om, at der ikke foreligger interessekonflikter; understreger, at de nuværende procedurer, herunder Etikudvalgets procedurer, skal styrkes for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter; er enig i, at Etikudvalget spiller en afgørende rolle, for så vidt som formanden og medlemmerne af Revisionsretten kan søge rådgivning om ethvert spørgsmål vedrørende etik og fortolkning af adfærdskodeksen; bemærker endvidere, at udvalget har til opgave at godkende eksterne aktiviteter, der udføres af medlemmerne, herunder tidligere medlemmer, som har til hensigt at udføre en aktivitet inden for de første 2 år efter deres udtræden af Revisionsretten, men at dette ikke i sig selv kan anses for at være et effektivt redskab til at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter, hvilket allerede blev påpeget i dechargebeslutningen fra sidste år; glæder sig over vedtagelsen af den reviderede adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer af Revisionsretten (5) og navnlig over de mere omfattende oplysninger, der kræves i interesseerklæringer, og den styrkede rolle, som Etikudvalget spiller; bemærker, at Revisionsretten vil offentliggøre en årlig beretning om anvendelsen af sin adfærdskodeks; bemærker endvidere, at Revisionsretten i øjeblikket er i færd med at revidere den etiske ramme for sit personale.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(3) Forslag til afgørelse fra generaladvokat Hogan fremsat den 17. december 2020, Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten, C-130/19, ECLI:EU:C:2020:1052.

(4) Rådets forordning (EU) 2016/300 af 29. februar 2016 om lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 1).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/140

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1552

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0225/2020) (2),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0057/2021),

meddeler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/141

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1553

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0057/2021),

der som dechargemyndighed inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og implementere princippet om resultatbaseret budgettering og god forvaltning af menneskelige ressourcer;

glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne, som udgør Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (»udvalgets«) administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, som helhed betragtet var uden væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

bemærker, at udvalgets budget hovedsageligt er af administrativ karakter, og at en stor del af det vedrører personer, bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens årsberetning for 2019 har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for dette kapitel i højere grad fokuserer på spørgsmål af stor relevans eller endog afgørende betydning for udvalget;

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin beretning bemærkede, at den ikke havde konstateret nogen væsentlige svagheder på de reviderede områder inden for menneskelige ressourcer og udbud for udvalget;

bemærker, at udvalgets budget i 2019 beløb sig til 138 502 768 EUR (sammenlignet med 135 630 905 EUR i 2018 og 133 807 338 EUR i 2017), og at gennemførelsesgraden var på 98,1 % (sammenlignet med 98,7 % i 2018 og 96,5 % i 2017);

bemærker, at udvalget har været moderat i sine budgetoverslag og stort set har fulgt Kommissionens retningslinjer om en nominel fastfrysning af alle ikke-lønrelaterede udgifter; bemærker, at den nominelle stigning i udvalgets budget fra 2016 til 2020 var på 9,2 %, hvilket er en stigning i faste priser på 1,9 %;

gentager, at de endelige bevillinger til medlemmernes rejse- og opholdsudgifter beløb sig til 20 383 977 EUR (sammenlignet med 20 247 625 EUR i 2018 og 19 819 612 EUR i 2017), hvilket er stabilt i forhold til de foregående år og ikke giver anledning til særlige betænkeligheder; anmoder ikke desto mindre om, at udvalget øger anvendelsen af nye teknologier og arbejdsmetoder og i videst muligt omfang gør brug af videokonferencer;

er dybt bekymret over den sag, der er blevet behandlet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), vedrørende manglende overensstemmelse i et af udvalgsmedlemmernes rejseerklæringer, som beløber sig til ca. 91 000 EUR; bemærker, at de uberettiget udbetalte beløb er blevet inddrevet; beklager, at den tidligere adfærdskodeks ikke gav hjemmel til høje straffe eller suspension af svigagtige medlemmer; opfordrer indtrængende udvalget til at gøre brug af alle tilgængelige midler i henhold til den reviderede adfærdskodeks for at træffe vidtrækkende foranstaltninger mod denne form for svig; bemærker, at der blev foreslået forbedringer af den nuværende ramme for godtgørelse af medlemmernes rejse- og opholdsudgifter, såsom en generel frist på seks uger for indsendelse af godtgørelsesanmodninger med henblik på at reducere ekspeditionstiden, hvorved behovet for bevillingsfremførsler på disse budgetposter også reduceres; opfordrer dog til en omhyggelig og forsigtig tilgang frem for en hurtig håndtering af sager vedrørende rejseerklæringer; bemærker, at det er uvist, hvor mange tilfælde af svig, der har fundet sted, uden at det er blevet opdaget; understreger, at tidspres ikke bør undergrave en ordentlig og grundig vurdering af anmodninger om godtgørelse; opfordrer til, at der foretages flere stikprøver af rejseerklæringer som led i udvalgets interne revisionsprocedure for at opdage flere tilfælde af svig med rejseerklæringer;

minder om bemærkningen i dechargebeslutningen for 2018 om at undgå budgetmæssige overvurderinger; bemærker imidlertid, at fremførslen hovedsageligt vedrører budgetposterne »bygninger« og »databehandling«, hvilket skyldes det historiske efterslæb for disse budgetposter; bemærker, at det beløb, der blev fremført til budgetposterne »medlemmer af institutionen og delegerede/rejse- og opholdsudgifter for medlemmer« var nødvendigt for at håndtere forsinkede godtgørelsesanmodninger fra medlemmerne;

10.

glæder sig over, at gennemførelsesgraden for bevillinger fremført fra 2018 til 2019 var på 82,1 % sammenlignet med 77,5 % for bevillinger fremført fra 2017 til 2018;

11.

understreger, at udvalget tilskynder til at anvende fælles transportløsninger og lette anvendelsen af lavprisflyafgange; glæder sig over, at udvalget kræver, at dets rejsebureau — som er det samme som det, der betjener Parlamentet — ikke blot skal forhandle sig frem til specialpriser med luftfartsselskaberne, men også systematisk skal foreslå udvalgets ydelsesberettigede passende omkostningseffektive rejsealternativer;

12.

bemærker, at udvalget iværksatte et udbud i oktober 2018 med henblik på at analysere og fremsætte forslag til forbedringer af den nuværende ordning for omkostningsgodtgørelse for udvalgets medlemmer, delegerede og eksperter; anmoder udvalget om at fremlægge oplysninger om resultaterne af denne analyse, navnlig om mulige forbedringer af det nuværende rejse- og godtgørelsessystem, herunder forskellige mulige scenarier; noterer sig forsinkelserne i gennemførelsen som følge af covid-19-krisen;

13.

beklager, at udvalgets præsidium i 2020 vedtog en afgørelse, der muliggjorde godtgørelse af udgifter til fjerndeltagelse i tilfælde, hvor et medlem af covid-19-relaterede årsager var forhindret i at rejse til Bruxelles; opfordrer udvalget til at trække denne afgørelse tilbage, da den ikke er proportionel med den reelle udgift, der er forbundet med deltagelse, udgør et betydeligt tab for Unionens budget og skader udvalgets omdømme; anmoder udvalget om at fremlægge en rapport om denne afgørelses finansielle virkning, herunder specifikke og detaljerede oplysninger om afgørelsen og årsagerne til en sådan godtgørelse; anmoder udvalget om at undersøge nye aflønningspraksisser for at sikre, at medlemmerne aflønnes på en retfærdig og forholdsmæssig måde, som ikke hovedsageligt er baseret på rejseudgifter og ikke alene afhænger af medlemmernes fysiske tilstedeværelse i Bruxelles;

14.

fremhæver betydningen af udvalgets rolle, men udtrykker bekymring for så vidt angår gennemslagskraften af dets arbejde;

15.

bemærker betydningen af politisk dialog mellem udvalget og Parlamentet for at sikre, at der fra udvalgets side kan ydes et ægte bidrag til Parlamentets arbejde, og gentager i lyset heraf sin anmodning om at tilstræbe at styrke det politiske samarbejde mellem udvalget og Parlamentet;

Digitalisering, cybersikkerhed og sikkerhed

16.

glæder sig over, at udvalget fulgte den henstilling, Parlamentet har fremsat i nylige beslutninger, om at anmode om en øget budgetandel til IT-udgifter (op til 4,5 % af det samlede budget sammenlignet med 3 % i 2018); bemærker, at tallet på 4,5 % ideelt set bør nå op på 6 % på længere sigt, hvilket vil muliggøre en gnidningsløs gennemførelse af den digitale strategi inden for den planlagte tidsramme og desuden gøre det muligt for udvalget at indhente efterslæbet i forhold til de øvrige EU-organer; glæder sig over, at de samlede bevillinger til IT-projekter, -tjenester og -udstyr, som der er indgået forpligtelser for, udgør en stigning på 13,2 % i forhold til 2018, og at denne positive tendens er fortsat i 2020;

17.

er bekendt med, at udvalgets præsidium i juni 2019 vedtog den digitale strategi, der indeholder en vision for udvalgets IT-miljø og identificerer de største IT-udfordringer; glæder sig over resultaterne, såsom modulet på medlemsportalen til støtte for papirløse møder, udviklingen af den nye backoffice-applikation til behandling af ændringsforslag samt papirløse arbejdsgange og procedurer, navnlig med henblik på økonomisk forvaltning; påskønner det arbejde, der er gjort i relation til projektet om digitale arbejdspladser, som omfatter en omlægning af slutbrugermiljøet og den underliggende digitale infrastruktur; bemærker, at værktøjerne til kontorautomatisering, post og ensartet kommunikation blev opgraderet i 2019;

18.

glæder sig over, at udvalget anvender gratis og open source software i videst muligt omfang; bemærker, at der i 2019 var medtaget 39 open source-softwareapplikationer i fortegnelsen over softwarepakker;

19.

glæder sig over, at den IT-sikkerhedsansvarlige i 2019 fortsat arbejdede aktivt på at øge personalets brugerviden om cybersikkerhed og bl.a. gav en briefing for IT-styringsudvalget og sektorspecifikke briefinger i de enkelte afdelinger; bemærker, at der i 2019 blev iværksat yderligere to projekter vedrørende cybersikkerhed; tilskynder udvalget til at fortsætte sit nære samarbejde med andre udvalg, især Regionsudvalget, for at udvikle yderligere synergier;

20.

glæder sig over det interinstitutionelle cybersamarbejde, i forbindelse med hvilket udvalget modtog bistand fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer, f.eks. oplæring på arbejdspladsen i cloudsikkerhed og efterretninger om cybertrusler i form af målrettede angreb på EU-organer; bemærker, at mange af digitaliseringsprojekterne vedrører digitaliseringen af menneskelige ressourcer og finansielle processer, hvor udvalget anvender Sysper- og ABAC-systemerne, som stilles til rådighed af Kommissionen; anmoder udvalget om at overveje muligheden af at forhandle med Kommissionen om bedre betingelser for at forbedre applikationsdelingsprocessen og gøre den økonomisk attraktiv;

21.

tilskynder udvalget til at følge de anbefalinger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har fremsat, om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelseskontrakt, som EU-institutionerne og Microsoft indgik i 2018, med sigte på at opnå digital suverænitet, undgå leverandørfastlåsning og manglende kontrol samt sikre beskyttelsen af personoplysninger;

22.

fremhæver alle initiativerne vedrørende sikkerhed såsom et særligt uddannelsesprogram om imødegåelse af kriminalitets- og terrortrusler, samarbejdet med Parlamentet om specifikke sikkerhedskurser, undersøgelsen af sikkerhedshændelser og genoptagelsen af sikkerhedsscreeningen af eksterne kontrahenters personale sammen med de øvrige EU-organer; noterer sig alt arbejdet vedrørende (bygnings-)sikkerhed, hvis hovedformål er at øge sikkerhedsniveauet og servicen for medlemmer, personale og besøgende;

23.

glæder sig over, at udvalget har gennemført en række foranstaltninger for at sikre passende standarder for bygningssikkerhed såsom installationen af nyt udstyr til adgangskontrol; bemærker, at de tilknyttede sikkerhedsstandarder har nået samme niveau som Parlamentets og Kommissionens standarder;

Bygninger

24.

bemærker, at der skal findes ekstra kontorer til 200 medarbejdere, når VMA-Bygningen har erstattet B68-Bygningen og TRE74-Bygningen; bemærker, at udvalgets og Regionsudvalgets præsidier i februar 2020 gav deres generalsekretærer mandat til at indlede forhandlinger med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på indgåelsen af en aftale, i henhold til hvilken udvalget og Regionsudvalget kan overtage lejekontrakten for Belliard 100-Bygningen fra begyndelsen af 2021; glæder sig over, at personaleudvalget og personalet generelt er blevet informeret om denne udvikling;

25.

noterer sig, at VMA-Bygningen fuldt ud lever op til alle lovgivningsmæssige krav for anvendelsen af asbest, og at der blev udstedt en attest om »asbestsikkerhed« i september 2019; giver udtryk for bekymring over arbejdstagernes sundhed og forekomsten af asbest i VMA-bygningen, selv om det i attesten anføres, at den ikke udgør nogen risiko for bygningens brugere; glæder sig over, at alle relevante oplysninger om asbest i udvalgets bygninger såsom asbestpolitik, attester om asbestsikkerhed og asbestfortegnelser er blevet offentliggjort på intranettet; bemærker, at arbejdet med at renovere VMA-Bygningen efter planen skal påbegyndes i 2021;

26.

glæder sig over, at den fælles VMA-arbejdsgruppe har fastlagt de vejledende principper for den fremtidige fordeling af lokaler samt objektive parametre, der muliggør ligebehandling af alle tjenester og enheder; bemærker, at personalerepræsentanterne blev inddraget, og at personalet løbende er blevet holdt informeret gennem forskellige kanaler og vil blive hørt og inddraget i den kommende fase af den detaljerede udformning af etageplaner og tildeling af individuelle arbejdsområder til de berørte tjenester;

Den miljømæssige dimension

27.

anmoder udvalget om at udvikle en overordnet plan for bæredygtighed; lykønsker udvalget med den igangværende indsats inden for rammerne af miljøledelsessystemet med hensyn til at reducere CO2-aftrykket og plastic-, fødevare- og papiraffaldet; er enig i, at nedbringelse af CO2-aftrykket er blandt de vigtigste mål for de kommende år; opfordrer udvalget til at tage behørigt hensyn til dets elektricitetskilders energimiks og opfordrer til, at der indkøbes elektricitet, som genereres af vindmølleparker, solcelleparker, biogasanlæg og vandkraftværker; tilskynder udvalget til at deltage i projekter inden for områder, der har forbindelse til andre EU-organer, og til at udarbejde en omfattende plan for udvalget om gennemførelsen af de principper og anbefalinger, der er fremlagt i den europæiske grønne pagt, med det overordnede mål at blive klimaneutral senest i 2030;

Interinstitutionelt samarbejde

28.

er bekendt med den nye serviceleveranceaftale mellem Parlamentet og udvalget, som blev lanceret i 2019, og som giver udvalget mulighed for (mod betaling) at benytte sig af Parlamentets tolketjenester, hver gang udvalget benytter Parlamentets lokaler til sine møder og lejlighedsvis også til møder i udvalgets egne lokaler; anerkender, at aftalen bidrager til at optimere brugen af Parlamentets tolke; anerkender de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, udvalget og Regionsudvalget; anmoder udvalget om at identificere yderligere potentielle synergier og besparelser og andre områder, hvor backofficefunktioner kan deles; er bekendt med de anmodninger, som både udvalget og Regionsudvalget har fremsat inden for rammerne af dechargeproceduren, om, at den igangværende samarbejdsaftale skal overholdes, således at udvalget og Regionsudvalget kompenseres for de stillinger, der blev overført til Parlamentet;

29.

minder om, at samarbejdsaftalen mellem Parlamentet og udvalget af 5. februar 2014 indeholder bestemmelser om kompensation for tabet af oversættelseskapacitet ved at stille yderligere beløb til rådighed for både udvalget og Regionsudvalget; bemærker, at der er afsat et beløb på 2 mio. EUR til eksternalisering af oversættelse med mulighed for, at et eventuelt overskydende beløb kan anvendes til yderligere politisk arbejde, samt et ekstra beløb på 1,1 mio. EUR til øget politisk arbejde; bemærker, at overførslerne fandt sted i 2015 og 2016, og at der allerede blev foretaget en reduktion under forligsproceduren i 2017; bemærker, at de årlige besparelser som følge af overførslen af 36 stillinger kan anslås til 3,42 mio. EUR; anmoder Parlamentet, udvalget og Regionsudvalget om i fællesskab at rapportere til Parlamentets Budgetkontroludvalg om den igangværende revision af aftalen; anerkender, at aftalen giver mulighed for mere fleksibilitet til fordel for Parlamentet, udvalget og Regionsudvalget; bemærker, at reallokeringen af ikkeanvendte midler til andre politikområder er en del af denne fleksibilitet;

30.

er enig i, at der er behov for yderligere at fremme det politiske samarbejde for så vidt angår den årlige og flerårige programmering, den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om lovgivningsmæssige prioriteter og overvågningen af det årlige arbejdsprogram; tilskynder udvalget til at arbejde på konkrete forslag til forbedring af kommunikation på udvalgsniveau og med Parlamentets ordførere med henblik på at udvikle en mere systematisk tilgang til politisk samarbejde;

31.

konstaterer, at de samlede udgifter til ekstern oversættelse for udvalget og Regionsudvalget var på 6 043 592 EUR i 2019, hvoraf udvalgets andel udgjorde 3 550 762 EUR, og at de samlede udgifter til intern oversættelse ville have udgjort 8 781 075 EUR, hvoraf udvalgets andel ville have beløbet sig til 5 159 101 EUR;

32.

tilskynder udvalget til at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister på grundlag af en serviceleveranceaftale med henblik på at øge gennemsigtigheden i forbindelse med lobbymøder; anerkender betydningen af det interinstitutionelle samarbejde i form af serviceleveranceaftaler mellem udvalget og andre EU-institutioner og -organer, eksempelvis Kommissionen, med hensyn til yderligere at optimere processerne inden for personale- og økonomiforvaltning, IT og andre administrative områder; er interesseret i at få oplyst, om der foretages en cost-benefit-analyse, inden der indgås en aftale;

33.

glæder sig over det gode samarbejde mellem udvalget og Regionsudvalget på det administrative område, som fører til betydelige synergier og stordriftsfordele; bemærker, at den nuværende administrative aftale er blevet forlænget til udgangen af juni 2021; bemærker, at to punkter endnu ikke er blevet ført ud i livet, nemlig en mere afbalanceret fordeling af stillinger inden for de fælles tjenester, som i øjeblikket er i Regionsudvalgets favør, og en ligelig pladsfordeling (andelen af kontorarealerne var 53 % for udvalget og 47 % for Regionsudvalget); glæder sig over, at forhandlingerne om fornyelse af den administrative aftale har som mål at øge effektiviteten yderligere og opnå potentielle besparelser;

34.

anmoder udvalget om at holde Parlamentet orienteret om eventuelle forbedringer i effektiviteten af de administrative processer, som synes at være en nødvendighed i lyset af en stadigt stigende arbejdsbyrde og en verden i hastig forandring; gentager, at fortsatte reformer er en nødvendighed for at sikre, at udvalget er godt rustet til at reagere på fremtidige udfordringer;

Kommunikation

35.

anerkender, at udvalget i 2019 gjorde en særlig indsats for at støtte Parlamentet i at promovere valget til Europa-Parlamentet ved at deltage i den interinstitutionelle kampagne, herunder en kampagne på de sociale medier af flere måneders varighed (med næsten 17 000 handlinger såsom likes, kommentarer og retweets og en samlet rækkevidde på 18,4 millioner); er enigt i, at rækkevidden af udvalgets politiske arbejde går videre, end hvad de kvantitative indikatorer udtrykker, og at udvalget ikke kun opnår dette via sin traktatfæstede rådgivende funktion, men også gennem lokale udadrettede aktiviteter, der har til formål at øge civilsamfundets kendskab til udvalgets arbejde og dets rolle i Unionens beslutningsproces;

36.

bemærker, at udvalgets primære Twitter-konto ved udgangen af 2019 havde 43 300 følgere, mens den primære Facebook-konto havde 32 600 følgere; bemærker, at udvalgets hurtigst voksende tilstedeværelse på de sociale medier er på LinkedIn, hvor der i 2019 blev registreret en stigning på 54 % i antallet af følgere til 14 500 ved udgangen af 2019; bemærker, at udvalget med denne kombination af kanaler når ud til en velafbalanceret gruppe af følgere;

37.

glæder sig over udvalgets indsats for at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap såsom at gøre intranettet og webstedet digitalt tilgængelige for personer med synshandicap; anmoder om en opfølgende indsats for så vidt angår erhvervelse af den relevante certificering af lige adgang til sine websteder for personer med handicap;

38.

bemærker, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes og -organernes websteder tilgængelige for personer med forskellige slags handicap, herunder adgang til de nationale tegnsprog; foreslår, at handicaprelaterede organisationer inddrages i denne proces;

Intern forvaltning, intern kontrol og finans

39.

glæder sig over udvalgets indsats med hensyn til krisestyring og driftskontinuitet via oprettelsen af et websted med alle de oplysninger, der er nødvendige for driftskontinuitetsoperationer, herunder ajourførte dokumenter vedrørende krisestyring og forvaltning af driftskontinuitet og en ajourført beskrivelse af de forskellige indsatshold, deres sammensætning og deres rolle; understreger, at medlemmernes repatrieringsteam i september 2019 afholdt den første øvelse i fuld målestok med udgangspunkt i fire forskellige scenarier, og at konklusionerne af øvelsen er genstand for systematisk opfølgning;

40.

bemærker med bekymring, at udvalgets samlede årlige budget er steget fra 108 000 000 EUR i 2006 til over 138 000 000 EUR i 2019, mens det samlede antal udtalelser og rapporter fra udvalget er faldet væsentligt (fra 215 i 2018 til 127 i 2019); er klar over, at nedgangen i antallet af afgivne udtalelser kan have relation til valgcyklussen, men er bekymret over stigningen i omkostningerne pr. udtalelse (1,1 mio. EUR i 2019 sammenlignet med 630 000 EUR i 2018) og udtrykker bekymring over outsourcingen af rapporteringsarbejdet til eksterne virksomheder; bemærker med bekymring, at blot 55 ud af de 127 udtalelser og rapporter var initiativudtalelser;

41.

bemærker, at udvalgets mest læste udtalelse i 2019 (om blockchains og distributed ledger-teknologi) ikke nåede op på mere end 2 500 sidevisninger, og at de andre udtalelser i top fem kun nåede op på mellem 1 000 og 2 000 visninger; tilskynder udvalget til at optrappe sin indsats for at opnå en større udbredelse af sine udtalelser;

42.

bemærker, at den årlige aktivitetsrapport for 2019 kun giver en generel oversigt over udvalgets aktiviteter og ikke giver en mere dybdegående kvalitativ og kvantitativ evaluering af dets arbejde; opfordrer udvalget til at indføre andre centrale resultatindikatorer i sin årlige aktivitetsrapport — såsom andelen af anbefalingerne i udvalgets udtalelser, der bliver gennemført i Unionens lovgivning — for at gøre det muligt at foretage en vurdering af virkningerne af udvalgets arbejde;

43.

anmoder udvalget om at rationalisere sine interne organer og ændre ansvarsområderne for sine strukturer som anført i opfølgningen på decharge for 2018, herunder komme med præciseringer for så vidt angår de besparelser, der er gjort i forbindelse med denne proces; bemærker de skridt, som præsidiet har taget med at nedsætte en ad hoc-gruppe på seks medlemmer, som skal udarbejde en omfattende redegørelse for, hvordan udvalgets arbejdsstrukturer og organer kan strømlines, herunder spørgsmålet om ansvarsområdet for sektionerne og Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI); anmoder præsidiet om at udvide denne strømlining til at omfatte alle andre eksisterende organer og om at aflægge rapport til Parlamentet om resultaterne;

44.

anerkender, at udvalget har udviklet en lang række centrale resultatindikatorer for alle områder af sin administration, hvoraf nogle måler præstationsniveauet (f.eks. ekspeditionstiden for betalinger), mens andre måler aktivitetsniveauet (f.eks. produktionsmængde); anmoder udvalget om i den næste årlige aktivitetsrapport ud over disse meget detaljerede oplysninger at fremlægge en konsolideret udgave med de vigtigste mål og de opnåede resultater;

45.

bemærker, at der i 2019 blev foretaget en vurdering af overholdelsen af de interne kontrolstandarder, og at denne viste forbedringer i forhold til 2018; bemærker imidlertid, at ikke alle standarder blev gennemført fuldt ud, og at der blev identificeret opfølgende foranstaltninger; bemærker, at to opfølgende foranstaltninger blev udskudt til 2020, navnlig en formel vurdering af følsomme funktioner og gennemførelsen af en flerårig intern kommunikationsstrategi; minder udvalget om den anbefaling, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning, om at gennemføre en politik for håndtering af følsomme funktioner; anerkender, at udvalget i sine svar har redegjort for de påtænkte tiltag og den omstændighed, at der blev påbegyndt forberedende aktiviteter i første halvår af 2020; bemærker, at udvalget meddelte, at den nye politik burde være taget i brug senest i 2021; anmoder udvalget om at give Parlamentet en detaljeret beskrivelse af denne nye politik, herunder en definition af følsomme funktioner, og en status på dens gennemførelse;

46.

bemærker, at udvalget gennemførte en tredje opfølgende foranstaltning til den førnævnte manøvre i form af harmoniseringen af processer og procedurer på tværs af direktorater og enheder; opfordrer udvalget til at oprette et centralt register over processer og procedurer for at sikre, at den skriftlige dokumentation harmoniseres; gentager, at denne tilgang vil bidrage til at øge respekten for eksisterende processer og procedurer, og sørger for, at alle udvalgets hovedaktiviteter er underlagt en proces eller en procedure;

47.

bemærker, at to revisioner blev afsluttet af den interne revisionstjeneste (IAS) i 2019: den ene om overholdelse af institutionelle frister og den anden om tolkning; bemærker vedrørende den første revision, at udvalget er i færd med at gennemføre de i handlingsplanen fastsatte administrative foranstaltninger, såsom at fremhæve institutionelle frister i de dokumenter, udvalget anvender, for at sikre en bedre tilrettelæggelse af dets arbejde og på konsekvent vis at udarbejde statistikker over udvalgets overholdelse af frister; glæder sig over udvalgets fortsatte bestræbelser på at kunne bidrage bedre til Unionens lovgivningsproces; bemærker vigtigheden af revisionen af tolkning, eftersom den udgør en vigtig del af Unionens beslutningstagning og er påvirket af såvel betydelige budgetnedskæringer som de højere udgifter til tolkning, hvilket kan ses ved, at udvalget i dag kun har råd til ca. 75 % af den tolkning, det havde råd til i 2014; bemærker, at formålet med denne effektivitetsrevision var at undersøge procedurerne, navnlig om der kan spares på omkostningerne, uden at det går ud over mængden og kvaliteten af den ydede tolkning; bemærker, at en analyse af udvalgte sager viste, at procedurerne for levering af tolkning var veletablerede, og at der blev stillet tolkning til rådighed efter anmodning; bemærker, at den generelle tilfredshed blandt slutbrugerne er høj; bemærker, at den aftalte handlingsplan i øjeblikket er ved at blive gennemført og omfatter løbende udpegning af områder, hvor der potentielt kan foretages besparelser;

48.

bemærker, at der var foreslået en revision af etik og trivsel på arbejdspladsen i arbejdsprogrammet for 2019, men at denne blev udskudt til arbejdsprogrammet for 2020; bemærker, at revisionen blev påbegyndt i 2019, men at tilgangen blev ændret som følge af Revisionsrettens særberetning om etik, som blev offentliggjort den 19. juli 2019; bemærker, at IAS har til hensigt at følge den tilgang, som Revisionsretten har valgt, når den vurderer de etiske rammer, der er etableret i udvalget; råder IAS til at medtage implementeringen af de nu reformerede etiske rammer i sin revision;

49.

glæder sig over, at 11 500 (79 %) af de fakturaer, som udvalget modtog i 2019, var i elektronisk format, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2014/55/EU (1); lykønsker udvalget med, at det i 2019 havde den største anvendelse af e-fakturaer, både i absolutte og relative tal, af alle EU-organer;

50.

understreger, at afdelingen for offentlige indkøb i 2019 ajourførte de skriftlige instrukser og skabeloner og fortsatte med at yde vejledning og rådgivning til alle berørte finansielle aktører; glæder sig over, at anvendelsen af skabeloner sammen med ekspertrådgivning har medført en betydelig kvalitativ forbedring af indkøbsprocedurerne og reduceret de fejl, der er konstateret i forbindelse med forudgående kontroller; påpeger, at udvalgets kontrolafdeling arbejder tæt sammen med afdelingen for offentlige indkøb for at forbedre effektiviteten af kontrollerne;

Menneskelige ressourcer

51.

bemærker, at stillingsfortegnelsen viser 668 stillinger i 2019, hvilket er det samme som i 2018; bemærker, at der ikke er sket nogen ændringer i arbejdsstyrken, og at det samlede antal ansatte (tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte, udsendte nationale eksperter og rådgivende læge) var 702 pr. 31. december 2019 (sammenlignet med 705 i 2018);

52.

er klar over, at udvalget fortsætter med at gennemføre sin handlingsplan 2017-2020 for lige muligheder og mangfoldighed; bemærker, at der blev opnået fuld kønsbalance blandt udvalgets ledende medarbejdere i 2018, og at denne situation fortsat er relativt stabil; beklager, at udvalgets nye politiske ledelse ikke afspejler denne tendens, idet kun én ud af syv sektionsformænd og ingen af de tre gruppeformænd er kvinder, navnlig i betragtning af at udvalget i sin mandatperiode 2020-2025 har det højeste antal nye og kvindelige medlemmer siden 2010; glæder sig over de oplysningsarrangementer, som organiseres i relation til mangfoldighed, såsom konferencen »forenet i mangfoldighed« om kommunikation i et multikulturelt miljø med det formål at fremme respektfulde relationer på arbejdspladsen, samtidig med at der tages hensyn til mangfoldighed; glæder sig især over de specifikke aktiviteter og foranstaltninger i forbindelse med handicap; tilskynder imidlertid udvalget til også at indføre konkrete foranstaltninger såsom uddannelse i kønsligestilling for medlemmerne af udvælgelsespaneler for at undgå ubevidst forudindtagethed;

53.

bemærker den ganske lille forbedring i den geografiske balance i forhold til 2018, idet 19 % af udvalgets ledere i øjeblikket kommer fra medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004 (sammenlignet med 16 % i 2017 og 18,5 % i 2018); bemærker med bekymring overrepræsentationen af visse nationaliteter blandt udvalgets personale; opfordrer indtrængende udvalget til at udvikle konkrete foranstaltninger for at afhjælpe denne ubalance; opfordrer udvalget til fortsat at tage skridt for at opnå geografisk balance blandt sit personale for at sikre en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, som artikel 4 i forretningsordenen for præsidiemedlemmer kommer ind på, herunder på ledelsesniveau;

54.

anmoder udvalget om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om handlingsplanens konkrete resultater i relation til lige muligheder og mangfoldighed, navnlig om resultaterne af de trufne foranstaltninger med hensyn til at styrke mangfoldighed og gøre udvalget til en mere inkluderende arbejdsplads for personer med handicap;

55.

anerkender, at oprettelsen af et register over specialiserede stillinger, dvs. stillinger, der ikke er omfattet af mobilitetsordningen, blev afsluttet efter en grundig analyse i 2019, og at en sådan liste ikke fandtes tidligere; bemærker, at den endelige liste over alle fritagne specialiserede stillinger blev meddelt alle medarbejdere og omfatter både chefen for den juridiske tjeneste og alle udvalgets advokater;

56.

anerkender de foranstaltninger, der er truffet vedrørende trivsel, såsom relanceringen af en mentorordning for nytilkomne, som er led i en forebyggende tilgang til håndteringen af psykosociale risici; noterer sig udvekslingen af bedste praksis med henblik på løbende at forbedre denne ordning; bemærker den omfattende ajourføring af reglerne om telearbejde, som giver øget fleksibilitet for arbejdstagerne; tilskynder udvalget til at fuldende indførelsen af fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

57.

bemærker med tilfredshed foranstaltningerne vedrørende langtidssygeorlov, navnlig dem, der er rettet mod at lette medarbejdernes tilbagevenden til arbejdet;

58.

giver udtryk for alvorlig bekymring over den uro, der har været i offentligheden på grund af visse ansættelsesprocedurer, som udvalget har benyttet; opfordrer udvalget til at opstille tydelige interne retningslinjer vedrørende offentliggørelsen af ledige stillinger og fremsætte en tydelig forklaring af tjenestens interesse i tilfælde af midlertidige personaleforflyttelser; understreger vigtigheden af nøje at sikre, at hver enkelt fase gennemføres på fuldstændigt gennemsigtig vis, uden undtagelse, som fastsat i udvalgets forretningsorden og i personalevedtægterne, hele vejen igennem ansættelsesproceduren (offentliggørelse, udvælgelse, udnævnelse og ansættelse) for at undgå eventuelle risici mod ikke blot udvalgets, men alle Unionens enheders omdømme;

59.

bemærker, at udvalget i 2019 tog imod 54 praktikanter på længerevarende ophold, som modtog et månedligt tilskud fra udvalget til deres underhold, 15 praktikanter på kortvarige ophold, som ikke modtog noget tilskud fra udvalget, og én praktikant, som modtog et tilskud, der blev ydet af et eksternt offentligt organ; anbefaler, at udvalget også betaler et passende tilskud til korttidspraktikanter, medmindre de modtager betaling fra andre kilder;

Gennemsigtighed

60.

glæder sig over, at udvalget er begyndt at fremme et respektfuldt arbejdsmiljø med det mål at sikre, at alle medarbejdere har kendskab til de nuværende etiske rammer; bemærker, at der i 2019 blev indledt en omfattende oplysningskampagne kaldet respect@work, hvori der er indarbejdet en række forslag fra Den Europæiske Ombudsmands beretning om værdighed på arbejdspladsen i EU's institutioner og agenturer (SI/2/2018/AMF); glæder sig over, at netværket af fortrolige rådgivere blev styrket; bemærker, at udvalget efter en afgørelse truffet af Den Europæiske Ombudsmand vedtog sine retningslinjer for håndtering af personalets interessekonflikter i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og gav alle medarbejdere relevante oplysninger; bemærker, at retningslinjerne har til formål at fungere som en praktisk håndbog for personalet i tilfælde, hvor de skal udføre overlappende opgaver, såsom ledelsesopgaver parallelt med personalerepræsentationsaktiviteter; anmoder udvalget om at gøre yderligere fremskridt med foranstaltninger, der tager højde for Ombudsmandens beretning;

61.

anmoder udvalget om at rapportere om eventuelle resultater i forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling, såsom retningslinjerne for eksterne aktiviteter; bemærker, at Ombudsmanden i 2019 offentliggjorde sin rapport om offentliggørelse af oplysninger vedrørende tidligere ledende medarbejdere med henblik på at håndhæve det etårige forbud mod lobby- og fortalervirksomhed (SI/2/2017/NF), og at udvalget undersøgte muligheden for at ændre sin afgørelse om eksterne aktiviteter; anmoder udvalget om at benytte denne lejlighed til at forstærke sit system for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter;

62.

giver udtryk for bekymring over de undersøgelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gennemførte i 2019; bemærker, at to sager vedrørende medlemmer og uretmæssig tilegnelse af EU-midler blev afsluttet; bemærker med tilfredshed, at beløbene er blevet inddrevet af udvalget; bemærker, at der blev indledt to sager (én vedrørende et medlem og én vedrørende en medarbejder), hvoraf den første sag endnu ikke er afsluttet, og den anden sag blev afsluttet i 2020, uden at der blev konstateret nogen overtrædelse; bemærker, at der i 2020 blev indledt to sager, hvoraf den ene, en sag fra 2018, blev afsluttet inden for samme år med en bekræftelse af svigagtig adfærd fra et medlems side, og at den anden stadig er i gang; bemærker, at en anden sag mod et medlem er blevet indledt og endnu ikke er afsluttet; noterer sig, at der efter udvalgets bedste overbevisning i øjeblikket er to åbne OLAF-undersøgelser, begge vedrørende medlemmer og ikke relateret til chikane;

63.

bemærker, at udvalgets nuværende tilgang til at bekræfte medlemmernes tilstedeværelse på møder er i overensstemmelse med bedste praksis i andre EU-enheder såsom Parlamentet og Regionsudvalget; bemærker, at systemet kræver én enkelt underskrift og en erklæring om tilstedeværelse ved et møde; bemærker, at artikel 4, litra a), i medlemmernes finansielle vilkår fastsætter, at »For at kunne modtage udgiftsgodtgørelse eller dagpenge på basis af disse bestemmelser skal den ydelsesberettigede a) undertegne deltagerlisten på møder, hvor der er en sådan liste, b) udfylde standarderklæringen om udgifterne til hvert møde og c) fremlægge relevante bilag«;

64.

opfordrer indtrængende udvalget til at holde dechargemyndigheden orienteret om de procedurer og processer, som udvalget har iværksat eller agter at iværksætte for at undgå tilfælde af chikane eller lignende problemer i forhold til personalet i fremtiden med henblik på at sikre, at den beklagelige udvikling, der tidligere har påført ofrene lidelse og skadet udvalgets og hele Unionens omdømme, ikke gentager sig;

65.

gentager sin anmodning om tydelig og stærk beskyttelse af samt støtteforanstaltninger for ofrene for chikane; opfordrer indtrængende udvalget til at indføre specifikke regler og procedurer om chikane; mener, at den omstændighed, at et udvalgsmedlem ikke er omfattet af personalevedtægten, ikke kan betragtes som en undskyldning for ikke at gribe ind;

Nægtelse af decharge i 2018, interessekonflikter, chikane og whistleblowing

66.

minder om, at flere ansatte blev udsat for psykisk chikane af den daværende formand for Gruppe I igennem en lang periode; beklager, at de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af chikane i udvalget ikke formåede at tackle og afhjælpe problemet tidligere på grund af det pågældende medlems overordnede stilling; beklager, at de foranstaltninger, der blev truffet for at beskytte ofrene frem til afslutningen af OLAF's undersøgelse, synes at have været improviserede og utilstrækkelige, navnlig i lyset af Personalerettens dom af 12. maj 2016 (2), som udvalget burde have taget ved lære af; bemærker med bekymring, at manglerne i de interne procedurer, herunder en uklar fordeling af rapporteringsforpligtelser på det øverste ledelsesniveau, resulterede i passivitet fra udvalgets administration, som førte til en tilsidesættelse af diligenspligten og forpligtelsen til at rapportere til OLAF; fordømmer, at det har taget udvalget så lang tid at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre udvalgets forretningsorden og adfærdskodeks for at undgå en sådan situation i fremtiden;

67.

minder om, at OLAF identificerede ofrene for chikane i forbindelse med sin undersøgelse i 2018; beklager, at ofrene blev tvunget til selv at iværksætte processen ved hjælp af egne midler på grund af den manglende handling fra udvalgets administrations side; bemærker, at opfølgningen på de formelle anmodninger, som ofrene fremsatte i henhold til artikel 24 i personalevedtægten, blev indledt i januar 2020; bemærker med bekymring, at den formelle anerkendelse af deres status som forurettede først blev givet den 2. oktober 2020, selv om udvalget hævder at have anerkendt deres status implicit flere måneder tidligere;

68.

påpeger, at udvalgets forsømmelser i denne sag har resulteret i et væsentligt tab af offentlige midler for så vidt angår retlige omkostninger, sygeorlov, beskyttelse af ofre, nedsat produktivitet, møder i præsidiet og andre organer osv.; mener derfor, at sagen giver anledning til bekymring for så vidt angår ansvarlighed, budgetkontrol og god forvaltning af menneskelige ressourcer i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; minder i denne henseende om, at Revisionsretten i sin særberetning 13/2019 »EU-institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring« anfører, at etisk adfærd i offentlig forvaltning bidrager til en mere forsvarlig økonomisk forvaltning og øget offentlig tillid, og at enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions institutioner og organer er genstand for stor offentlig bevågenhed og svækker tilliden til Unionens institutioner og organer;

69.

minder om, at Parlamentet nægtede at meddele udvalgets generalsekretær decharge for regnskabsåret 2018, bl.a. på grund af en grov tilsidesættelse af diligenspligten og administrationens manglende handling samt de økonomiske konsekvenser heraf; minder udvalget om, at det er en alvorlig sag at blive nægtet decharge, hvilket kræver omgående handling; beklager dybt, at den daværende direktør for HR og finans, som nu er generalsekretær, undlod at træffe håndfaste foranstaltninger — navnlig med hensyn til forebyggelse og erstatning — indtil udvalget blev nægtet decharge i 2018;

70.

bemærker, at generalsekretæren i forbindelse med dechargeproceduren i 2018 og til dels i 2019 ikke var i stand til at forelægge Parlamentets Budgetkontroludvalg tilstrækkelige, gennemsigtige og pålidelige oplysninger, hvilket fremgik af det antal gange, de fremlagte oplysninger blev tilbagevist af whistleblowere, udvalgets fagforeninger, ofrenes forsvarsteam eller af krænkeren selv; opfordrer udvalget til at notere sig den skade, som ofrene og whistleblowerne er blevet påført, både fysisk og moralsk, som følge af utilstrækkelig støtte og manglende retmæssig rehabilitering og kompensation; er dybt bekymret over, at ofrene var nødt til at indgive en klage på grund af udvalgets administrations manglende handling i rehabiliteringsprocessen; minder udvalget om dets forpligtelse til at beskytte ofre og whistleblowere;

71.

anerkender, at udvalget stræber efter yderligere at styrke sin kapacitet til at bekæmpe uetisk adfærd; bemærker, at der skulle være blevet godkendt en detaljeret handlingsplan senest ved udgangen af 2020; er enigt i, at udvalget fortsat skal øge medarbejdernes og ledelsens bevidsthed gennem mere målrettet intern kommunikation om de strukturer, der allerede er til rådighed til at hjælpe med at håndtere alle former for vanskelige situationer på arbejdspladsen; anmoder udvalget om at gøre undervisningsforløb om etik og integritet obligatoriske for dets medlemmer; anmoder udvalget om at forelægge Parlamentet en komplet oversigt over alle trufne foranstaltninger;

72.

opfordrer udvalget til hurtigt at indgå en forligsaftale med ofrene for chikane og ureglementeret adfærd; mener, at den nye ledelse bør påtage sig en aktiv rolle i forhandlingerne om et forlig med ofrene med henblik på at nå frem til en retfærdig og tilfredsstillende aftale, som støttes af alle parter, og på at undgå eventuelle interessekonflikter; forventer, at forligsaftalen med ofrene baseres på princippet om gennemsigtighed og ordentlighed og indeholder en offentlig undskyldning, rimelige forligsvilkår, fuld rehabilitering af ofrene i deres arbejdsmiljø og garanteret beskyttelse mod repressalier som følge af sagen; modsætter sig på det kraftigste, at der lægges nogen form for pres på ofrene for at underskrive klausuler om hemmeligholdelse og forhindre dem i at give fortrolige oplysninger om forliget til Parlamentets Budgetkontroludvalg; opfordrer udvalget til at aflægge detaljeret rapport om de tilbudte beskyttende og kompenserende foranstaltninger; anmoder udvalget om at aflægge rapport om de identificerede ofres nuværende situation;

73.

noterer sig de beslutninger, der blev truffet af udvalgets generalforsamling med stort flertal den 28. januar 2021, og glæder sig over vedtagelsen af en ny adfærdskodeks, som ophæver og erstatter den kodeks, der blev vedtaget i marts 2019, samt etableringen af rammer vedrørende etik og integritet; bemærker, at adfærdskodeksen nu indeholder en sanktionsordning, der står i et rimeligt forhold til alvoren af den uetiske adfærd; glæder sig især over indførelsen af økonomiske sanktioner og muligheden for at ekskludere et medlem fra udvalget; opfordrer indtrængende udvalget til at håndhæve sanktioner, når det er nødvendigt, såvel som de forbedrede bestemmelser om erklæringen af økonomiske interesser og om interessekonflikter; opfordrer indtrængende til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen meddeles navnene på udvalgsmedlemmer, der anses for at have overtrådt adfærdskodeksen; lykønsker udvalget med den ambitiøse, omfattende og styrkede adfærdskodeks, som er orienteret mod Parlamentets bemærkninger og de relevante henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmand; bemærker med tilfredshed fremhævelsen af udvalgsmedlemmernes passende adfærd og respekten for de ansattes værdighed og integritet; forventer en nøje overholdelse fra udvalgets medlemmers side såvel som en konsekvent tilgang fra udvalgets politiske ledelses side, herunder de tre interne grupper, som repræsenterer arbejdsgiverne, arbejdstagerne og civilsamfundet;

74.

understreger, at udvalget på grundlag af bemærkningerne fra Parlamentets Budgetkontroludvalg, rapporten fra OLAF og dets eget rådgivende udvalgs overvejelser om medlemmernes adfærd nedsatte en fælles intern arbejdsgruppe om den etiske ramme med mandat til at undersøge alle potentielle mangler i de nuværende rammer med henblik på at anbefale forbedringer; bemærker, at det rådgivende udvalg også har mulighed for at samarbejde med den fælles interne arbejdsgruppe for at sikre sammenhæng i de overordnede etiske rammer i udvalget og undersøge mulige synergier; bemærker, at det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd blev til det etiske udvalg, og at der er blevet tilføjet en bestemmelse vedrørende udnævnelsen af stedfortrædende medlemmer samt muligheden for, at et af dets medlemmer erklærer sig inhabil eller afsættes, såfremt vedkommende findes skyldig i at have overtrådt adfærdskodeksen; glæder sig over, at udvalget nu har specifikke undersøgelsesbeføjelser med henblik på at fuldføre sin mission og tillige kan søge rådgivning hos eksterne eksperter; anbefaler kraftigt, at det etiske udvalg indfører fast høring af udvalgets juridiske tjeneste frem for en valgfri høring, navnlig når der indledes en undersøgelse; bemærker, at udvalget også har opdateret sine rammer for etik og integritet ved at vedtage en handlingsplan for stærkere etiske rammer, som trådte i kraft den 7. januar 2021; forventer et solidt og pålideligt sæt foranstaltninger vedrørende beskyttelse af, forbud mod repressalier over for og støtte til ofrene;

75.

bemærker, at det mandat, som præsidiet gav i juni 2020, til at udarbejde forslag med henblik på at revidere adfærdskodeksen og bestemmelserne i forretningsordenen vedrørende adfærdskodeksen blev udskudt af præsidiet den 15. september 2020, fordi et bestemt medlem, der var fungerende formand for Gruppe I, anbefalede, at det rådgivende udvalgs afgørelse om forretningsordenen blev udsat til efter oktober 2020; er bekymret over, at dette medlem, som blev fundet ansvarligt for chikane, stadig var aktivt i præsidiet, efter at OLAF havde fremsat sin henstilling, og formåede at forsinke vedtagelsen af den nye adfærdskodeks for medlemmer;

76.

anmoder udvalget om at udstyre sin juridiske tjeneste med en formel arbejdsstrategi for at sikre, at tjenesten inddrages officielt og systematisk i udvalgets vigtigste emner, uden at beslutningen om at høre tjenesten overlades til de forskellige tjenestegrene; anser de modtagne svar på spørgsmålene i denne forbindelse for at være utilstrækkelige og anmoder udvalget om at rapportere til Parlamentet om, hvad der skal gøres, for at udvalgets juridiske tjeneste inddrages på en mere systematisk og uafhængig måde;

77.

påskønner, at en intern revision vedrørende etik og integritet vil tage form af en kortlægning efterfulgt af en analyse, som har til formål at skabe et samlet overblik over regler, standarder og foranstaltninger vedrørende etik og integritet; bemærker, at revisionen også vil behandle spørgsmål som gaver og underholdning, eksterne aktiviteter og opgaver, interessekonflikter og beskæftigelse efter ansættelse i Unionen;

78.

er bekymret over, at præsidiet den 1. december 2020 til trods for sin afgørelse fra juli 2020 godkendte indsættelsen af det undersøgte medlem som Gruppe I's repræsentant for transportkategorien, hvilket automatisk bragte ham i kontakt med personalet i Gruppe I, herunder hans ofre;

79.

glæder sig over det møde, der blev holdt med OLAF i juli 2019, med henblik på at præcisere fortolkningen af den administrative aftale mellem OLAF og udvalget, således at eventuelle chikanesager vedrørende medlemmer betragtes som højt prioriterede; bemærker, at udvalget på nuværende tidspunkt ikke kan basere sig på en ekstern uafhængig undersøgelseskapacitet i forbindelse med chikanesager (bortset fra OLAF); bemærker, at kontakterne med agenturernes netværk og med Kommissionens disciplinærkontor hidtil ikke har været afgørende; glæder sig over, at dette spørgsmål også i øjeblikket undersøges som led i den igangværende revision af afgørelsen om administrative undersøgelser;

80.

understreger i forbindelse med OLAF's konklusioner om chikane begået af et medlem af udvalget og i henhold til udvalgets præsidiums afgørelse af 9. juni 2020, at det pågældende medlem var blevet frataget alle sine opgaver i relation til forvaltningen og administrationen af Gruppe I-sekretariatets personale frem til udløbet af hans mandatperiode; bemærker, at medlemmet den 7. september 2020 trak sit kandidatur til stillingen som formand for udvalget tilbage; beklager, at den styrkede sanktionsordning under den reviderede adfærdskodeks ikke kan anvendes i dette specifikke tilfælde som følge af det retlige princip om, at sanktioner ikke har tilbagevirkende kraft; finder det imidlertid dybt betænkeligt, at Rådet har udnævnt krænkeren til medlem for en ny mandatperiode, og at ofrene og whistleblowerne risikerer at blive udsat for repressalier af ham eller andre personer, som støtter ham i udvalget; fremhæver, at han hverken erkender eller beklager sine forseelser, hvilket er udtryk for en komplet mangel på selvrefleksion og respekt for de berørte ofre;

81.

gentager sin bekymring over, at udvalgets websted stadig indeholder en erklæring fra det pågældende medlem i hans egenskab af formand for Gruppe I, som i realiteten er et personligt forsvarsskrift, samt den skærpende omstændighed, at de omtalte sager enten er verserende eller forventes indbragt for Unionens judicielle myndigheder og de belgiske myndigheder;

82.

bemærker, at den begæring om foreløbige foranstaltninger, som ovennævnte medlem indgav til Retten (KN mod EØSU, T-377/20) med henblik på at få udsat gennemførelsen af udvalgspræsidiets afgørelse af 9. juni 2020, blev afvist af Retten, fordi den ikke opfyldte betingelsen om uopsættelighed; bemærker, at hovedsagen med påstand om annullation af ovennævnte afgørelse fortsat verserer;

83.

bemærker, at udvalgets plenarforsamling den 15. og 16. juli 2020 bekræftede præsidiets afgørelse af 9. juni 2020 om udvalgets deltagelse som civil part i den procedure, der indledes af arbejdsmarkedsauditøren i Bruxelles ved Tribunal correctionnel (retten i første instans i straffesager) i Bruxelles; bemærker, at arbejdsmarkedsauditøren i Bruxelles er blevet underrettet om ophævelsen af medlemmets immunitet, men at der til dato ikke er modtaget yderligere oplysninger om sagen;

84.

er dybt bekymret over, at EØSU i april 2021 stadig undlader at opfylde sin omsorgspligt over for ofre for chikane og alvorlige forseelser i betragtning af, at det kun indgik forligsaftaler med 2 ud af de 4 ofre og endnu ikke har offentliggjort den offentlige undskyldning, som det lovede.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1).

(2) Dom fra EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) af 12. maj 2016, FS mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), F-50/15, ECLI:EU:F:2016:119.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/152

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1554

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VII — Regionsudvalget

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0226/2020) (2),

—	der henviser til Regionsudvalgets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0055/2021),

meddeler Regionsudvalgets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Regionsudvalgets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Regionsudvalget, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/153

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1555

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VII — Regionsudvalget

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VII — Regionsudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0055/2021),

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revision af områderne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler, for så vidt angår Regionsudvalget (»udvalget«);

glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne, der omfattede udvalgets administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, som helhed betragtet var uden væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens beretning har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for dette kapitel i højere grad fokuserer på spørgsmål af stor relevans eller endog afgørende betydning for udvalget;

minder om, at udvalgets budget hovedsagelig er af administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes til personer, der er knyttet til institutionen (afsnit 1), og ejendomme, løsøre, udstyr og forskellige driftsudgifter;

bemærker, at udvalget i 2019 havde et godkendt budget på 98 751 000 EUR (sammenlignet med 96 101 000 EUR i 2018 og 93 295 000 EUR i 2017); bemærker, at gennemførelsesgraden for forpligtelser udgjorde 99,6 % i 2019 (sammenlignet med 99,3 % i 2018 og 98,1 % i 2017), og at gennemførelsesgraden for betalinger i 2019 på 88,8 % var lavere end gennemførelsesgraderne for betalinger, som udgjorde 91,0 % i 2018 og 89,9 % i 2017; bemærker imidlertid, at den endelige gennemførelsesgrad for betalinger i 2019 vil være højere ved udgangen af budgetcyklussen (efter betaling af fremførsler);

understreger, at gennemførelsesgraden for forpligtelser under afsnit 1 var på 99,6 %, og at den for afsnit var på 99,7 %; bemærker med tilfredshed, at der ved årets udgang ikke var indgået forpligtelser for ca. 400 000 EUR (0,4 %), som derfor blev tilbageført til Unionens budget, hvilket svarede til en nedgang i forhold til 2018, hvor der ikke var indgået forpligtelser for ca. 700 000 EUR (0,7 %);

Menneskelige ressourcer

bemærker, at det samlede antal ansatte var 576 i 2019 (sammenlignet med 538 i 2018 og 533 i 2017); bemærker, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen er på 491, hvilket udvalget anser for at være utilstrækkeligt; anerkender resultaterne af en vurdering af arbejdsbyrden, der blev afsluttet i 2019, med henblik på en potentiel omstrukturering, som har til formål at opnå yderligere effektivitetsgevinster og skabe synergier; er informeret om, at udvalget ønsker, at Unionens budgetmyndigheder adresserer problemet og gradvist afbalancerer den nuværende personalesituation; opfordrer udvalget til at uddybe sit administrative samarbejde med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg via de fælles tjenester for at samle ressourcer med henblik på at udvikle flere synergier;

anerkender udvalgets fortsatte bestræbelser på at styrke sin politiske rolle og imødekomme det øgede behov for permanent ekspertise på politiske og administrative områder; noterer sig den talentmasse, der er opbygget for at motivere og fastholde erfarne medarbejdere i udvalget; bemærker, at den første generelle interne udvælgelsesprøve i udvalgets historie blev afsluttet i første halvdel af 2019 med i alt 40 beståede kandidater ud af 113 kandidater; anmoder udvalget om at redegøre for de konkrete beskæftigelsesmuligheder, der tilbydes de beståede kandidater;

bemærker, at overførslen af 24 oversætterstillinger fra udvalget til Parlamentet blev anslået til at resultere i årlige besparelser på ca. 2,9 mio. EUR; opfordrer udvalget til at forelægge en rapport om virkningen af denne overførsel;

10.

beklager, at situationen med hensyn til kønsbalance i mellemlederstillinger og lederstillinger ikke er forbedret, men snarere har været forholdsvis stabil siden 2018, idet 35 % af disse stillinger besættes af kvinder; anerkender, at en ny strategi for lige muligheder med konkrete mål, der skal nås inden 2025, er blevet vedtaget; opfordrer udvalget til at fremlægge køreplanen for vedtagelsen og den planlagte virkning af den nye strategi for lige muligheder og på årsbasis at aflægge rapport til dechargemyndigheden om dens gennemførelse og om de foreløbige resultater heraf;

11.

glæder sig over udnævnelsen af en ligestillingsansvarlig, der arbejder centralt i HR-direktoratet, samt »roadshows om ligestilling«; anmoder udvalget om at aflægge rapport om de konkrete resultater af den nye strategi, herunder resultaterne af de tiltag, der er truffet for at forbedre mangfoldigheden og gøre udvalget til en mere inklusiv arbejdsplads for personer med handicap;

12.

bemærker, at alle EU-nationaliteter var repræsenteret i 2019 med undtagelse af luxembourgere; opfordrer udvalget til fortsat at stræbe mod at opnå geografisk balance blandt sit personale med henblik på at etablere en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, herunder på ledelsesniveau; opfordrer udvalget til at styrke sin kommunikationsindsats i de lande, der er underrepræsenterede;

13.

opfordrer udvalget til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en ligelig kønsfordeling på alle hierarkiske niveauer og glæder sig over foranstaltninger såsom obligatorisk tilstedeværelse af begge køn i udvælgelsespaneler, aktiv tilskyndelse af kvindelige ansøgere til alle lederstillinger, specifikke kurser for kvindelige medarbejdere, der ønsker at forberede sig på en lederkarriere, og mere fleksible arbejdsordninger, herunder muligheden for deltidsarbejde og telearbejde; noterer sig den række incitamenter, som udvalget har indført, såsom formel anerkendelse af ledelsesansvar under kontorchefniveau og oprettelse af et uformelt netværk for kønsbalance i ledelsen, der er iværksat med støtte fra administrationen;

14.

anerkender, at den nye strategi for lige muligheder også fokuserer på handicap og mangfoldighed; noterer sig kurserne om ubevidst forudindtagethed, der tilbydes ledere og HR-medarbejdere, der er involveret i udvælgelsesprocedurer; anmoder udvalget om at aflægge rapport til budgetmyndigheden om strategiens specifikke mål, foranstaltninger og indikatorer;

15.

påskønner udvalgets fokus på at udvikle og opretholde sundheds- og velfærdstjenester af høj kvalitet baseret på forebyggelse og tidlig indgriben gennem et tæt samarbejde mellem de berørte HR-tjenester og om bevidstgørelsesprogrammer for både ledere og andre medarbejdere; glæder sig over de kurser, der afholdes med ledere på både junior-, mellem- og seniorniveau om fraværsstyring og vellykket integration af kolleger efter lang tids fravær; bemærker, at der blev registreret ti tilfælde af udbrændthed i 2019; bemærker, at udvalgets sociale tjeneste yder bistand under sygdomsperioden og efter tilbagevenden til arbejdet; anmoder udvalget om at medtage identifikation af udbrændthed i sine sundheds- og velfærdstjenester; glæder sig over de øgede flekstids- og telearbejdsordninger for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv for personalet samt videreførelsen af programmet til forebyggelse af stress og udbrændthed; opfordrer udvalget til at færdiggøre de fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

16.

understreger, at udvalget hovedsagelig anvender kontraktansatte til at yde passende støtte i form af afløsere i forbindelse med fravær på mellemlang til lang sigt og til specifikke projekter i forskellige direktorater med det formål at yde yderligere støtte til udvalgets medlemmer; minder imidlertid om, at anvendelsen af kontraktansatte også medfører et betydeligt tab af viden og ekspertise for udvalget ved udløbet af deres kontrakter, og opfordrer derfor udvalget til fortsat at forhandle om udvidelsen af sin stillingsfortegnelse; bemærker, at der i 2019 som følge af samarbejdet mellem udvalget og Parlamentet var en nedgang i antallet af kontraktansatte med langtidskontrakter i udvalgets og EØSU's direktorat for oversættelse sammenlignet med årene 2013-2017;

17.

bemærker, at udvalget er nødt til at opgradere sine sikkerhedskontrolsystemer og sørge for en sikker arbejdsplads for sine medlemmer og medarbejdere, hvilket kræver yderligere specialiserede ressourcer, og at forholdet mellem de ressourcer, der afsættes til både fysisk sikkerhed og IT-støtte pr. ansat, er meget lavt sammenlignet med andre EU-enheder; opfordrer udvalget til at fortsætte med at udarbejde nye projekter til fremme af cybersikkerhed;

18.

bemærker, at udvalget har identificeret yderligere projekter inden for modernisering af administration og kommunikation, såsom støtte til bedre lovgivning gennem forudgående og efterfølgende overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen på stedet samt outreachaktiviteter med henblik på at inddrage alle lokale og regionale myndigheder i processen, og at disse yderligere projekter kræver tilstrækkelige ressourcer;

Kommunikation

19.

understreger, at der blev foretaget en ekstern evaluering af udvalgets kommunikationsstrategi i overensstemmelse med de standarder, der anvendes af alle andre EU-enheder inden for rammerne af en fælles rammekontrakt; bemærker, at kvaliteten af udvalgets kommunikation ikke altid opfyldte publikums behov, men generelt er effektiv, eftersom centrale interessenter har en positiv opfattelse af udvalget; opfordrer udvalget til at forbedre den digitale kommunikation med offentligheden og øge synligheden af sine undersøgelser for interessenter og EU-borgere; opfordrer udvalget til at nå ud til Parlamentet for at styrke samarbejdet, f.eks. gennem afholdelse af fælles møder og arrangementer;

20.

anmoder udvalget om at redegøre for, hvordan det vil gennemføre evalueringsrapportens anbefalinger; bemærker, at de største succeser i udvalgets kommunikation er borgerdialogerne med Kommissionen og udvalgets egne lokale dialoger, flagskibsarrangementerne »EuroPCom« (europæisk konference om offentlig kommunikation) og »den europæiske uge for regioner og byer«;

Digitalisering, cybersikkerhed

21.

glæder sig over, at udvalgets præsidium vedtog en digital strategi i begyndelsen af 2019 på grundlag af Tallinnerklæringen om digital forvaltning med dens centrale princip »digital betjening som udgangspunkt«, og at gennemførelsen blev iværksat efter vedtagelsen; bemærker, at de vigtigste resultater af strategien er medlemsorienterede informationssystemer til støtte for udvalgets politiske arbejde, informationssystemer til støtte for papirløse administrative processer og et program for digitale arbejdspladser; opfordrer udvalget til at styrke digitaliseringen også gennem interinstitutionelt samarbejde;

22.

glæder sig over det interinstitutionelle cybersamarbejde, i forbindelse med hvilket udvalget modtog bistand fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer, f.eks. oplæring på arbejdspladsen i cloudsikkerhed og efterretninger om cybertrusler i form af målrettede angreb på EU-organer; bemærker, at mange af digitaliseringsprojekterne vedrører digitaliseringen af menneskelige ressourcer og finansielle processer, hvor udvalget anvender Sysper- og ABAC-systemerne, som stilles til rådighed af Kommissionen; anmoder udvalget om at undersøge muligheden for at forhandle bedre betingelser med Kommissionen for at forbedre og gøre applikationsdelingen økonomisk attraktiv;

23.

noterer sig, at IT-budgettet deles med EØSU; fremhæver, at dette IT-budget blev forhøjet i 2019 baseret på budgetoverførsler fra 7 963 825 EUR i 2018 til 9 082 838,76 EUR i 2019; glæder sig over, at IT-enheden arbejdede på at levere informationssystemer til støtte for fire operationelle områder, nemlig politisk arbejde, dokumentforvaltning, kommunikation og menneskelige ressourcer/finansiering, og at der med hensyn til den digitale arbejdsplads er gjort fremskridt for så vidt angår alle aspekter af programmet;

24.

glæder sig over udvalgets aktive politik for open source-teknologi; opfordrer udvalget til at prioritere open source-teknologi for at forhindre binding til en leverandør, bevare kontrollen over sine egne tekniske systemer, give stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse og øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden; bemærker, at der blev medtaget 39 open source-softwareapplikationer i fortegnelsen over softwarepakker i 2019, og at der i øjeblikket gennemføres aktive projekter med henblik på at implementere en ny digital signaturportal og en forvaltningskonsol baseret på open source-teknologi;

25.

Bygninger, sikkerhed

26.

glæder sig over, at der er gennemført en række foranstaltninger for at sikre passende bygningssikkerhedsstandarder, såsom installation af nyt udstyr til adgangskontrol og installation af et nyt kameraovervågningssystem (CCTV); bemærker, at de tilknyttede sikkerhedsstandarder har nået samme niveau som dem i Parlamentet og Kommissionen, og at udbudsproceduren for et nyt besøgsforvaltningssystem, der var planlagt til at blive installeret i 2020, desuden er iværksat;

27.

noterer sig de vejledende principper i udvalgets bygningsstrategi, som omfatter den geografiske koncentration af bygninger, prioritering af ejerskab frem for leje, bæredygtig bygningsforvaltning og flerårig planlægning; bemærker, at den arbejdsgruppe, der er nedsat sammen med EØSU, har fastlagt retningslinjer for anvendelse og tildeling af kontorlokaler under hensyntagen til situationen i andre EU-organer; glæder sig over, at disse parametre blev forelagt og drøftet med personalerepræsentanterne; anerkender udvalgets gennemsigtige og samarbejdsbaserede tilgang over for personalerepræsentanter; bemærker, at i alt 241 arbejdsstationer ikke er i brug, og anmoder udvalget om at redegøre for sine planer for disse arbejdsstationer inden for rammerne af den nuværende bygningsstrategi;

28.

anerkender, at udvalget sammen med EØSU har givet instrukser om at fjerne asbest i efteråret 2020, samtidig med at man fuldt ud overholder de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger under arbejdet, således som det blev krævet i dechargebeslutningen for 2018; glæder sig over, at de fleste af både udvalgets og EØSU's bygninger er asbestfrie; giver udtryk for bekymring over arbejdstagernes sundhed og forekomsten af asbest i VMA-bygningen; anerkender imidlertid, at udvalget har modtaget en attest for »asbestsikkerhed«;

Intern forvaltning, intern kontrol, finans

29.

understreger, at udvalget opstiller klare centrale resultatindikatorer for sine forskellige administrative områder ved at formulere mål og resultater og angive det dertil knyttede antal menneskelige ressourcer; anmoder udvalget om i den næste årlige aktivitetsrapport ud over disse meget detaljerede oplysninger at fremlægge en konsolideret udgave med de vigtigste mål og de opnåede resultater og undersøge mere læsevenlige datavisualiseringsmuligheder for tabellerne over de centrale resultatindikatorer;

30.

bemærker, at der blev iværksat en overholdelses- og effektivitetsundersøgelse i 2019 med henblik på at vurdere, i hvilket omfang udvalget overholder de 16 interne kontrolstandarder; bemærker, at overholdelsesundersøgelsen i 2019 viste, at gennemførelsen og effektiviteten af de gældende krav som helhed forblev tilfredsstillende og stabil i forhold til 2018; bemærker imidlertid, at der blev identificeret områder, hvor der kan ske yderligere forbedringer, herunder tilpasning af udvalgets mission og organisatoriske struktur til nye prioriteter, det administrative samarbejde mellem Parlamentet og udvalget, yderligere digitalisering af datalagring og forenkling af administrative processer samt en gennemgribende ændring af den eksisterende forretningskontinuitetsplan som følge af de erfaringer, der er indhøstet under den nuværende covid-19-situation; opfordrer udvalget til at aflægge rapport om gennemførelsen af disse meget tiltrængte forbedringer i forbindelse med opfølgningen på decharge for 2019;

31.

bemærker, at overvågningen af den interne revisionsfunktion varetages af et revisionsudvalg, der består af et medlem pr. politisk gruppe i udvalgets Udvalg for Finansielle og Administrative Anliggender samt en ekstern rådgiver på højt plan; bemærker, at revisionsudvalget i 2019 afholdt to møder, hvor den årlige interne revisionsberetning for 2018 og arbejdsprogrammet for 2020 blev fremlagt, og at medlemmerne blev informeret om fremskridtene med de igangværende revisioner, udestående henstillinger og de dermed forbundne risici; bemærker, at 57 % af de meget vigtige henstillinger blev afsluttet efter seks måneder (mål for 2019-2020: 75 %) og 100 % af de meget vigtige henstillinger blev afsluttet efter 12 måneder (mål for 2019-2020: 100 %); foreslår, at udvalget tilføjer en sammenfatning af revisionshenstillingerne i sin årlige aktivitetsrapport;

32.

bemærker, at de interne finansielle regler for gennemførelsen af udvalgets budget blev ajourført den 1. januar 2019 ved afgørelse nr. 0014/2018 og er blevet gennemført i løbet af 2019; bemærker med tilfredshed inddragelsen af de operationelle medarbejdere som formelle aktører i proceduren for finansiel godkendelse og udnævnelsen af ledere med ansvar for den operationelle forvaltning som anvisningsberettigede ved subdelegation;

33.

glæder sig over, at alle ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede i forbindelse med 2019 underskrev deres individuelle revisionserklæringer, at alle rapporter om undtagelser var nævnt i de relevante revisionserklæringer, og at korrigerende foranstaltninger gennemføres og overvåges for at forhindre, at disse undtagelser gentager sig;

34.

opfordrer udvalget til at styrke sin indsats for at analysere situationen med henblik på at opnå et fuldstændigt papirløst udbudsmiljø for alle udbudsprocedurer; bemærker, at dette ville gøre det nødvendigt at erhverve det værktøj til forvaltning af offentlige udbud, som Kommissionens Fælles Forskningscenter har udviklet, sideløbende med udviklingen eller erhvervelsen af et forbedret dokumenthåndteringssystem for administrative dokumenter; bemærker, at den eksisterende procedure for »papirløse arbejdsgange fra faktura til betaling« blev udvidet til at omfatte en række yderligere enheder og direktorater i løbet af 2019, og at udvalgets mål for de kommende år er yderligere at udvide omfanget af papirløse arbejdsgange til også at omfatte andre typer transaktioner under hensyntagen til de tilgængelige IT-ressourcer;

Flersprogethed

35.

glæder sig over, at udvalget på grundlag af Den Europæiske Ombudsmands praktiske anbefalinger til EU-administrationen om brugen af officielle EU-sprog i kommunikationen med offentligheden (sag SI/98/2018/DDJ) uddelte disse praktiske anbefalinger til alle ansatte; bemærker, at udvalget i 2019 også tog initiativ til at udarbejde en vejledning om personaleklager til Den Europæiske Ombudsmand for at sikre en nøjagtig opfølgning;

36.

noterer sig, at de samlede udgifter til ekstern oversættelse for udvalget og EØSU var på 6 043 592 EUR i 2019, og at udvalgets andel udgjorde 2 492 830 EUR, og at de samlede udgifter til intern oversættelse ville have udgjort 8 781 075 EUR, og at udvalgets andel ville have beløbet sig til 3 621 974 EUR;

37.

anmoder udvalget om at fremlægge oplysninger om den igangværende rationaliseringsproces på oversættelsesområdet, som hovedsagelig består i en sammenlægning af forskellige oversættelsesafdelinger; anmoder udvalget om at rapportere om eventuelle opnåede effektivitetsgevinster som følge af rationalisering og eventuelle dermed forbundne risici;

Interinstitutionelt samarbejde

38.

understreger betydningen af interinstitutionelt samarbejde og bemærker, at udvalget betalte ca. 6 mio. EUR i henhold til serviceleveranceaftaler indgået med andre EU-organer i 2019; bemærker, at dette samarbejde sikrer synergier og supplerer de fælles tjenesters aktiviteter mellem udvalget og EØSU; bemærker, at udvalget afholder sine plenarmøder i Parlamentets og Kommissionens lokaler, og at det køber tolketjenester fra Parlamentet og Kommissionen, og at det samarbejder med flere EU-organer på HR- og IT-området samt på andre administrative områder;

39.

påskønner samarbejdsaftalen af 5. februar 2012, som fortsat er gældende mellem udvalget og Parlamentet, og som omfatter politisk samarbejde mellem Parlamentet og udvalget og administrativt samarbejde mellem Parlamentet, udvalget og EØSU; anmoder udvalget om at orientere det om resultatet af revisionen af denne aftale;

40.

opfordrer udvalget til at rapportere om eventuelle resultater i forbindelse med forhandlingerne om en ny samarbejdsaftale med Kommissionen, da den nuværende samarbejdsaftale med Kommissionen (fra 2005 med et tillæg fra 2007) udløb den 31. december 2019, men blev forlænget med et år;

41.

anmoder udvalget om at rapportere tilbage om enhver kontrolmekanisme, der kan sikre en effektiv forvaltning af de fælles tjenester med EØSU; anerkender relevansen af det administrative samarbejde mellem udvalget og EØSU via de fælles tjenester, hvorved udvalget og EØSU i fællesskab samlet har ca. 470 ansatte (heraf ca. 170 ansatte i udvalget) og anvender mere end 50 mio. EUR om året (hvoraf ca. 22 mio. EUR kommer fra udvalget), eksklusive lønrelaterede udgifter; bemærker, at den årlige værdi af de fælles tjenesters aktiviteter sammen med de tilhørende lønrelaterede udgifter overstiger 100 mio. EUR; bemærker, at forhandlingerne om en ny aftale om administrativt samarbejde med EØSU (den eksisterende aftale er indgået for perioden 2016-2020) blev udsat på grund af covid-19-krisen, hvilket øgede kompleksiteten af ændringerne af udvalgets mandat i begyndelsen af 2020 og af EØSU's mandat i efteråret 2020; bemærker, at udvalget og EØSU derfor enedes om at forlænge varigheden af den nuværende aftale indtil den 30. juni 2021;

42.

opfordrer i lyset af de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, udvalget og EØSU udvalget til at identificere yderligere potentielle synergier og besparelser, herunder andre områder, hvor backoffice-funktioner kan deles;

43.

støtter udvalget og EØSU i den opfattelse, at der i tilfælde af en forlængelse af den nuværende aftale eller en ny aftale med Parlamentet skal findes en løsning på alle udestående spørgsmål, såsom den ubalancerede situation for udvalget og EØSU, som i alt overførte 60 oversættere til Parlamentet (herunder 24 fra udvalget), og hvor udvalget til gengæld kun fik mulighed for at gøre brug af Europa-Parlamentets Forskningstjenestes tjenester; bemærker med bekymring, at udvalget og EØSU som følge heraf var nødt til at ansætte kontraktansatte og outsource deres oversættelsestjenester, hvilket resulterede i en reel budgetnedskæring; er bekendt med de anmodninger, som både udvalget og EØSU har fremsat inden for rammerne af dechargeproceduren, om, at den igangværende samarbejdsaftale skal overholdes, således at udvalget og EØSU kompenseres for de stillinger, der blev overført til Parlamentet; anmoder de tre berørte parter om i fællesskab at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om den igangværende gennemgang af aftalen;

44.

understreger, at udvalget i sine skriftlige svar til Parlamentet anerkender, at samarbejdet med Parlamentet i 2019 fortsatte med at bygge videre på resultaterne fra de foregående år og viste tilfredsstillende fremskridt på flere niveauer, såsom forbindelserne mellem udvalgets udvalg og Parlamentets udvalg, nye samarbejdsmetoder, herunder bidrag til gennemførelsesbetænkninger og undersøgelsesmissioner og et vellykket og virkningsfuldt samarbejde gennem Parlamentets tværpolitiske gruppe om klimaændringer, biodiversitet og bæredygtig udvikling; understreger, at udvalget har anmodet om, at det politiske samarbejde fortsat udvikles yderligere, samtidig med at autonomien og de specifikke tilgange i de enkelte parlamentsudvalg og udvalgets underudvalg respekteres; noterer sig, at samarbejdet med Parlamentet har skabt grundlaget for et bæredygtigt samarbejde mellem udvalget og Parlamentet, og at udvalget har opnået intensiveret samarbejdet med Parlamentets udvalg, og sikret sig inddragelse i arbejdet med det europæiske semester, en reserveret plads under Parlamentets udvalgsmøder, anvendelse af Europa-Parlamentets Forskningstjenestes tjenester og fælles projekter og synergier i forbindelse med oversættelse, etablering af korridorer mellem Parlamentets bygninger og udvalgets og EØSU's bygninger, en serviceleveringsaftale, herunder levering af tolketjenester og teknisk støtte fra Parlamentet, regelmæssig brug af Parlamentets bygninger i Bruxelles samt Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne til arrangementer og aktiviteter, øget samarbejde inden for informatik, gensidig adgang til kantiner, flere samarbejdsmekanismer for at sikre en ensartet tilgang og skabe synergier inden for information og kommunikation, og om nødvendigt juridisk rådgivning i tekniske eller administrative spørgsmål fra Parlamentets Juridiske Tjeneste;

45.

bemærker, at samarbejdet med Parlamentet på administrativt plan er vellykket; er enig i behovet for yderligere at fremme det politiske samarbejde for så vidt angår den årlige og flerårige programmering, den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om lovgivningsmæssige prioriteter og overvågningen af det årlige arbejdsprogram; støtter udvalgets konkrete anbefalinger om at udvikle en mere systematisk tilgang til det politiske samarbejde i betragtning af udvalgets betydning som repræsentant for regioner og byer i Unionen; glæder sig over udvalgets deltagelse i Det Paritetiske Udvalg for Ligestilling;

46.

understreger betydningen af at fremme inddragelsen af regionale og lokale myndigheder i udformningen af Unionens politikker gennem øget samarbejde med Kommissionen og medlovgiverne;

47.

anmoder udvalget om at blive informeret om eventuelle forbedringer af effektiviteten med hensyn til de administrative processer, som synes at være en uundgåelig nødvendighed af en stadig større arbejdsbyrde og en verden i hastig forandring; gentager, at fortsatte reformer er en nødvendighed for at sikre, at udvalget er godt rustet til at reagere på fremtidige udfordringer;

48.

anerkender og glæder sig over udvalgets deltagelse i Parlamentets valgkampagne i 2019 ved at sikre mobiliseringen af alle dets interne og eksterne netværk med henblik på at fremme både feltøvelsen »Denne gang stemmer jeg« og onlinevideoen »Vælg din fremtid« samt gennem udvalgets opsøgende arbejde på de sociale medier; tilskynder til yderligere samarbejdsaktiviteter med henblik på at skabe synergier på kommunikationsområdet;

Den miljømæssige dimension

49.

noterer sig udvalgets indsats inden for rammerne af miljøledelsessystemet med hensyn til at mindske CO2-aftrykket og reducere plastic-, fødevare- og papiraffaldet; er enig i, at nedbringelse af CO2-aftrykket er blandt de vigtigste mål for de kommende år; opfordrer udvalget til at tage behørigt hensyn til energimikset i dets elektricitetskilder og opfordrer til indkøb af elektricitet fra vind-, sol-, bio- og vandkraftværker; tilskynder udvalget til at deltage i projekter inden for områder, der har forbindelse til andre EU-enheder, og til at udarbejde en omfattende plan for udvalget med henblik på at gennemføre de principper og anbefalinger, der er fremlagt i den europæiske grønne pagt, med det overordnede mål at blive klimaneutral senest i 2030;

Etik og integritetspolitik

50.

understreger, at udvalget den 5. december 2019 vedtog en adfærdskodeks for sine medlemmer, der fastsætter en detaljeret procedure i tilfælde af påstået chikane af en ansat fra et udvalgsmedlems side, som i vid udstrækning er baseret på Parlamentets Præsidiums afgørelse af 2. juli 2018 om klager over chikane; glæder sig over, at adfærdskodeksen omfatter en række sanktioner, der skal sikre, at den overholdes, og noterer sig, at udvalget har oprettet et rådgivende udvalg om chikane; anmoder udvalget om at forelægge en rapport om gennemførelsen af adfærdskodeksen;

51.

bemærker, at adfærdskodeksen er nævnt på medlemmernes side på udvalgets websted med link til en særlig side; bemærker, at adfærdskodeksen indeholder bestemmelser, der specifikt har til formål at undgå interessekonflikter, herunder forpligtelsen til at indgive en erklæring om økonomiske interesser;

52.

glæder sig over indledningen af en dialog med forskellige interessenter med henblik på at gennemgå den nuværende interne afgørelse nr. 362/2010 af 29. november 2010 om psykisk og seksuel chikane på arbejdspladsen på grundlag af et nyt forslag til en ændret ramme for bekæmpelse af chikane med det formål at udvide anvendelsesområdet ved at inkludere forebyggende foranstaltninger og konfliktløsningsmidler samt for at styrke princippet om nultolerance over for chikane, herunder forskellige kurser i forebyggelse af chikane; opfordrer udvalget til at etablere en ny ramme for chikane så hurtigt som muligt og til at rapportere om sine opfølgende foranstaltninger til Parlamentet;

53.

bemærker, at der ikke blev indberettet nogen nye tilfælde af whistleblowing i 2019; glæder sig over, at udvalget i slutningen af 2019 iværksatte en undersøgelse af personalets kendskab til etik, der navnlig indeholdt en lang række spørgsmål om medarbejdernes bevidsthed om whistleblowerprocedurer, og over, at der blev fulgt op på resultatet i 2020; bemærker, at afgørelse nr. 508/2015 definerer de fortrolige kanaler, der står til rådighed for medarbejderne til at adressere indberetninger fra whistleblowere internt til enhver direktør i udvalget efter eget valg eller direkte til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); bemærker, at der inden iværksættelsen af en sådan procedure kan indhentes vejledning fra de personer, der er ansvarlige for etiske og vedtægtsmæssige spørgsmål;

54.

anmoder udvalget om at følge andre organers gode eksempel ved at offentliggøre et kapitel om etik på sit websted, der består af regler til at forebygge, identificere og undgå potentielle interessekonflikter, som skal finde anvendelse på alle udvalgets medlemmer og ansatte; udtrykker sin interesse i at modtage opdateringer om de etiske rammer og relaterede uddannelsesforløb i offentlig etik, herunder for nye medarbejdere;

55.

anmoder udvalget om at indlede proceduren for at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale om det obligatoriske åbenhedsregister, der for nylig blev indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen; minder om betydningen af en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til lobbymøder, der kan påvirke medlemmer og personale i deres rådgivende rolle i EU-institutionerne;

56.

minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2019 »EU-institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring« anfører, at etisk adfærd i offentlig forvaltning bidrager til en mere forsvarlig økonomisk forvaltning og øget offentlig tillid, og at uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af EU-institutioner og -organer tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU-institutionerne;

57.

påskønner fremskridtene i McCoys sag som svar på decharge for 2018; noterer sig det arbejde, der blev udført af flere på hinanden følgende ordførere og skyggeordførere for øvrige institutioner, som indledte dialogen, der i lang tid var gået i stå; minder om, at det tredje invaliditetsudvalg enstemmigt bekræftede, at den tidligere interne revisor var blevet invalideret af erhvervsmæssige årsager, og at udvalget efterfølgende den 26. juni 2019 formelt godkendte denne konklusion; bemærker, at McCoy i henhold til artikel 78, stk. 5, i personalevedtægten blev refunderet i juli 2019 for alle sine bidrag til pensionsordningen fra den dato, hvor han begyndte at modtage invaliditetsydelsen (1. juli 2007), og til dagen før han begyndte at modtage alderspension (31. juli 2010);

58.

minder om, at udnævnelsen af et medlem af Parlamentet som mægler fandt sted på grundlag af dechargebeslutningen for 2017, og at alle parter indledte en mæglingsproces med henblik på at bringe tvisten mellem udvalget og den tidligere revisor, McCoy, til ophør og nå frem til en mindelig løsning, og at den første fase af mæglingen førte til undertegnelsen af en fælles erklæring den 4. december 2020 om principperne for løsningen af McCoys bona fide-whistleblowersag; minder om, at dette afsluttede den ikke-finansielle del af løsningen; minder om, at den anden fase af mæglingen, der fokuserer på den finansielle afregning, også er blevet iværksat og er i øjeblikket i gang;

59.

påskønner den udveksling, der fandt sted den 10. november 2020 i forbindelse med dechargeproceduren for 2019 med mægleren, McCoy og en repræsentant for udvalget; minder om, at McCoy og udvalget blev indbudt til et møde i Parlamentets Budgetkontroludvalg på grundlag af et forslag fra ordføreren fra 2018 for øvrige institutioner og som blev godkendt af de politiske gruppers koordinatorer; understreger betydningen af at nedtrappe situationen og tilnærme McCoys og udvalgets holdninger til hinanden; glæder sig over mæglerens forslag om et møde mellem udvalgets formand og McCoy som et udgangspunkt for forsoning, inden der indledes forhandlinger;

60.

glæder sig over skrivelsen af 10. november 2020 fra formanden for udvalgets udvalg om finansielle og administrative anliggender til formanden for Parlamentets Budgetkontroludvalg, hvori det bekræftes, at udvalgets formand er rede til at mødes med McCoy; glæder sig over opfølgningsmøderne mellem mægleren, dechargeordføreren for 2019, den tidligere interne revisor og udvalgets repræsentanter; glæder sig meget over skrivelsen af 4. december 2020, hvori det meddeles, at den første fase af proceduren for en aftale blev afsluttet med en fælles erklæring underskrevet af udvalgets repræsentanter og McCoy; opfordrer parterne til at nå frem til en aftale om at ordne den finansielle del og minder om, at det står til rådighed for at støtte forhandlingerne; værdsætter den indsats, som alle parter har gjort, anerkender, at der er taget et vigtigt første skridt, og mener, at der snart bør opnås enighed.

61.

glæder sig over, at udvalgets formand og generalsekretær ufortøvet gav et fast tilsagn om at nå frem til en mindelig løsning og dermed afslutte sagen; bemærker, at McCoy og udvalgets formand og generalsekretær den 4. december 2020 med bidraget fra Parlamentets mægler og Parlamentets Budgetkontroludvalg afgav en fælles erklæring om principperne for løsningen af tvisten i overensstemmelse med Parlamentets krav siden 2004, og at udvalget med McCoys godkendelse offentliggjorde den fælles erklæring på udvalgets websted.

62.

anerkender, at udvalget i den fælles erklæring navnlig uden forbehold accepterer OLAF's rapport og konklusioner og anerkender sine tidligere fejltagelser og mangler; anerkender ligesom Parlamentet, at McCoy med rette henvendte sig direkte til Parlamentet med sine bekymringer, og at udvalget burde have gjort mere for at opfylde Parlamentets krav fra 2004, herunder kravet om at McCoy ikke måtte lide nogen negative konsekvenser som følge af, at han havde rapporteret uregelmæssigheder; anerkender McCoy som en bona fide-whistleblower, en rolle, som Parlamentet tildelte ham politisk i 2004, og beklager, at McCoy ikke blev beskyttet, selv om Parlamentet tilbød ham beskyttelse som whistleblower i 2003; beklager dybt den betydelige skade, som udvalget har påført McCoy, udvalgets behandling af ham og dets utilstrækkelige overholdelse af dets omsorgspligt, accepterer, at sagen aldrig burde have fået lov til at forblive uløst i mere end sytten år;

63.

bemærker med tilfredshed, at udvalgets formand og generalsekretær har givet udtryk for deres formelle undskyldning over for McCoy for disse hændelser og for udvalgets fejlagtige behandling af hans sag, at udvalget og McCoy har forpligtet sig til at finde en løsning på de finansielle aspekter af forliget med støtte fra Parlamentets Juridiske Tjeneste og politisk vejledning fra Parlamentets Budgetkontroludvalg, og at udvalget igen har gentaget sit fulde engagement i reglerne og principperne om beskyttelse af whistleblowere og mere præcist til de umistelige principper om lighed og retfærdighed og har draget de nødvendige konklusioner af McCoys sag og taget alle de nødvendige skridt i sin interne forvaltning for at sikre, at en sådan situation ikke kan opstå igen; opfordrer indtrængende alle parter til hurtigst muligt at nå frem til en finansiel aftale;

64.

anerkender forhandlingsteamenes bestræbelser på at forlige de to parter og roser dem for at mægle et potentielt grundlag for en fair, retfærdig og passende hæderlig løsning på denne tvist;

65.

opfordrer indtrængende alle parter til at indgå en aftale om en retfærdig finansiel afregning som opfølgning på den fælles erklæring uden yderligere unødig forsinkelse; anerkender den oprigtige anmodning fra udvalget til Parlamentets Juridiske Tjeneste om dets bistand til at nå frem til en sådan finansiel afregning;

66.

bemærker, at udvalget oprindeligt blev oprettet for at behandle vigtige spørgsmål, da omkring tre fjerdedele af EU-lovgivningen gennemføres på lokalt eller regionalt plan, hvorfor det var nødvendigt for de lokale og regionale repræsentanter at have indflydelse på udviklingen af ny EU-lovgivning; bemærker endvidere, at dets oprindelige opgave var at lukke den voksende kløft mellem offentligheden og den europæiske integrationsproces ved at inddrage en regional repræsentation;

67.

opfordrer udvalget til at overveje at udarbejde en plan for omstrukturering og strømlining af interne processer for at opnå et tættere samarbejde med Parlamentet og en mere effektiv anvendelse af udvalgets knowhow;

68.

glæder sig over, at udvalget på sit websted offentliggør årsberetninger om konsekvensanalyserne af sine udtalelser siden 2010; opfordrer udvalget desuden til at fastsætte klare og målbare centrale resultatindikatorer for de kommende år for at optimere sin funktion.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/162

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1556

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0227/2020) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0065/2021),

meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Ombudsmands budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/163

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1557

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0065/2021),

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede væsentlige svagheder på de reviderede områder inden for menneskelige ressourcer og udbud hos Den Europæiske Ombudsmand (»Ombudsmanden«);

fremhæver, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at Ombudsmandens betalinger af administrationsudgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens årsberetning har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for kapitlet »Administration« i højere grad fokuserer på spørgsmål, der for Ombudsmanden er af stor relevans eller endog af afgørende betydning;

noterer sig, at 2019 var et overgangsår for Ombudsmanden, eftersom det faldt sammen med udløbet af hendes første mandatperiode og hendes genvalg for valgperioden 2019-2024; støtter fuldt ud de mål, som Ombudsmanden har identificeret i sin strategi »Frem imod 2024«, som dækker hendes andet mandat;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at Ombudsmandens budget hovedsageligt er af administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes til personer, bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; bemærker, at budgettet i 2019 beløb sig til 11 496 261 EUR (sammenlignet med 10 837 545 EUR i 2018 og 10 905 441 EUR i 2017);

bemærker, at udnyttelsesgraden for forpligtelser (herunder bevillinger fremført fra 2019 til 2020) er på 92,3 % (sammenlignet med 95,3 % i 2018 og 93,91 % i 2017), og at 89,5 % af de samlede bevillinger blev betalt i 2019 (sammenlignet med 91,3 % i 2018 og 86,2 % i 2017);

glæder sig over forbedringerne med hensyn til fremførsler, såsom at beløbet af bevillinger, der blev fremført fra 2019 til 2020, er på 323 410 EUR, hvilket svarer til 2,8 % af 2019-budgettet (sammenlignet med de 433 866 EUR, der blev fremført fra 2018 til 2019, som svarer til 4 % af 2018-budgettet); bemærker endvidere, at 90,36 % af de bevillinger, der blev fremført til 2019 fra 2018, blev anvendt (sammenlignet med 82,64 % i 2017);

bemærker Ombudsmandens forsvarlige økonomiske forvaltning, idet Ombudsmanden, f.eks. når underudnyttelsen af visse budgetposter synes at være systemisk, reducerer de dertil knyttede bevillinger i de efterfølgende år, såsom budgetposten for publikationer, som blev reduceret proaktivt og gradvist fra 219 000 EUR i 2017 til 123 000 EUR i budgetforslaget for 2021;

minder om, at Ombudsmanden i henhold til artikel 228, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU) er »beføjet til at modtage klager (…) over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer« med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner; anerkender, at Ombudsmanden kan foretage undersøgelser »på eget initiativ eller som følge af en klage« (artikel 3, stk. 1, i Ombudsmandens statut) eller »gennem et medlem af Europa-Parlamentet« (artikel 228, stk. 1, i TEUF); bifalder, at Ombudsmanden udfører sine opgaver i overensstemmelse med traktaterne og hendes mandat;

Interinstitutionelt samarbejde

10.

er opmærksom på den stadig større arbejdsbyrde og støtter strategien om at finde fælles løsninger, hvor det er muligt, f.eks. hvad angår samarbejde om administrative anliggender med Kommissionen og med lønkontoret (PMO), med henblik på at omfordele personale til behandling af klager; bemærker, at antallet af ansatte pr. 31. december 2019 var lavere end den 31. december 2018 med 74 stillinger sammenlignet med 78 stillinger; bemærker, at dette skyldes ledige stillinger, der ikke var besat på denne dato, og et fald i antallet af kontraktansatte;

11.

gentager sin støtte til Ombudsmandens anmodning om at øge antallet af medarbejdere for at tackle den stigende arbejdsbyrde;

12.

glæder sig over de indgåede serviceaftaler såsom indførelsen af et fælles IT-værktøj (SYSPER's modul vedrørende personalefiler) til forvaltning af medarbejdernes personlige sagsmapper og uddelegeringen af forvaltningen af individuelle medarbejderes rettigheder til PMO, hvilket indebærer administrative effektivitetsgevinster for især mindre institutioner; bemærker, at informationsteknologisektoren (IT-sektoren) arbejder tæt sammen med Parlamentet og Kommissionen om integrering og vedligeholdelse af alle Unionens fælles instrumenter og om anvendelsen af interinstitutionelle IT-rammekontrakter;

13.

opfordrer Ombudsmanden til at opretholde og udvide kontakterne med organer på EU-plan og nationalt plan, der har til formål at udveksle oplysninger og bedste praksis og om muligt vedtage fælles tilgange (som f.eks. i forbindelse med de retningslinjer, der er udviklet via det interinstitutionelle online kommunikationsudvalg) til generelle administrative, finansielle, personalemæssige og IT-relaterede spørgsmål samt vedrørende etik, gennemsigtighed og offentlig integritet; glæder sig over den intensive udveksling med de nationale ombudsmandskontorer og afholdelsen af møder mellem nationale ombudsmandskontorer med henblik på at identificere emner for eventuelle parallelle undersøgelser;

14.

gentager sin opfordring til Ombudsmanden om et tættere samarbejde med Parlamentets Budgetkontroludvalg ved i et kortfattet og tidsmæssigt relevant format at gøre dette udvalg opmærksom på relevante mangler i form af fejl eller forsømmelser og/eller institutioners negative reaktion på henstillinger fremsat af Ombudsmanden; glæder sig imidlertid over, at Ombudsmanden medtager en detaljeret redegørelse i sin årlige rapport med titlen »Putting it Right« om, hvordan institutionerne efterlever hendes henstillinger, og over ombudsmandens bekræftelse af, at hun i individuelle sager vil dele sine henstillinger direkte med det ansvarlige udvalg;

Menneskelige ressourcer

15.

gentager, at der er behov for en ligelig kønsfordeling på alle hierarkiske niveauer; anerkender i den forbindelse, at Ombudsmanden har en proaktiv tilgang til at opretholde en balance mellem mandlige og kvindelige ansættelser, og at Ombudsmanden har et højt kvalificeret personale med en ligelig kønsfordeling i ledende stillinger;

16.

er opmærksom på, at det er vanskeligt for en lille institution at stræbe efter geografisk balance, men bemærker ikke desto mindre, at Ombudsmandens personale i 2019 repræsenterede 20 ud af medlemsstaternes 27 nationaliteter; bemærker, at institutionen har syv ledere fordelt på fem forskellige nationaliteter (tysk, irsk, italiensk, polsk og svensk) sammenlignet med seks forskellige nationaliteter blandt lederne i 2018; anerkender planerne om en omstrukturering i 2020 med henblik på at øge Ombudsmandens effektivitet, hvilket resulterer i en nedskæring i antallet af ledere, samtidig med at der så vidt muligt tilstræbes geografisk balance;

17.

bemærker, at Ombudsmanden har ajourført sin politik for mangfoldighed, som omhandler handicap og kønsbalance; bemærker, at retningslinjerne for gennemførelsen af politikken til bekæmpelse af chikane blev færdiggjort i 2019; noterer sig, at flere andre politikker og beslutninger vedrørende menneskelige ressourcer ligeledes blev afsluttet i 2019, som f.eks. »Back to school«-initiativet, godtgørelse af flytteudgifter, deltidsarbejde, genoptagelse af arbejdet efter langvarig sygeorlov, mens udarbejdelsen af andre politikker, herunder om eksterne aktiviteter, stadig pågår;

18.

opfordrer Ombudsmanden til at tackle personalerelaterede spørgsmål og undersøge, hvordan ansættelsesprocesserne kan forbedres, således at ledige stillinger ikke forbliver ubesatte i en uforholdsmæssig lang periode, hvilket har en direkte negativ indvirkning på fordelingen af arbejdsbyrden og — sammen med faldet i antallet af kontraktansatte — kan skade institutionens effektivitet;

19.

noterer sig den fleksible arbejdsordning, der tilbydes personalet (flekstid, telearbejde og deltidsarbejde) samt kurser i teamsammenhold; opfordrer Ombudsmanden til yderligere at fremme personalets trivsel og gennemføre tilfredshedsundersøgelser for at identificere mulige forslag til forbedringer og til at fuldende de fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

20.

anmoder Ombudsmanden om at aflægge rapport om de konkrete resultater af den ajourførte mangfoldighedspolitik og resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet for at styrke mangfoldigheden og gøre Ombudsmandsinstitutionen til en mere inkluderende arbejdsplads for personer med handicap;

Interessekonflikter, chikane, whistleblowing

21.

minder om Ombudsmandens strategiske initiativ SI/2/2018/AMF om værdighed på arbejdspladsen i EU's institutioner og agenturer fra 2018 som et eksempel på bedste praksis inden for forebyggelse af chikane; bemærker, at det er blevet en prioritet for Ombudsmanden at øge personalets bevidsthed om chikane ved at tilbyde obligatorisk uddannelse til alle medarbejdere i værdighed og respekt på arbejdspladsen; noterer sig den uddannelse, der er tilrettelagt for medarbejdere med ansvar for etik og for forligsudvalget med henblik på at forberede dem til at udføre deres opgaver inden for rammerne af Ombudsmandens politik for bekæmpelse af chikane; glæder sig over, at informationsmøder om etik, der dækker spørgsmål som etisk adfærd og opførsel, chikane, whistleblowing, interessekonflikter og eksterne aktiviteter, er blevet en integreret del af Ombudsmandens introduktionskurser for nye medarbejdere og praktikanter;

22.

lykønsker Ombudsmanden med institutionens brugervenlige websted, som ud over alle oplysninger om institutionens kerneaktiviteter også indeholder et kapitel om etik; glæder sig over den detaljerede liste over de tjenesterejser, som Ombudsmanden gennemførte i 2019, som er offentliggjort på webstedet af hensyn til gennemsigtigheden, herunder oplysninger om bestemmelsessted, formål og dermed forbundne omkostninger, hvilket er oplysninger, som også er tilgængelige i institutionens årlige aktivitetsrapport;

23.

bemærker, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap, herunder adgang til de nationale tegnsprog; foreslår, at handicaprelaterede organisationer inddrages i denne proces;

24.

påskønner Ombudsmandens arbejde med interessekonflikter, navnlig samarbejdet med den franske høje myndighed for gennemsigtighed i det offentlige liv (HATVP) og deltagelsen i arrangementer i Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om dette vigtige emne;

Intern forvaltning, performance, intern kontrol

25.

bemærker Ombudsmandens klart formulerede sæt af centrale resultatindikatorer; glæder sig over de rapporterede effektivitetsgevinster f.eks. i forbindelse med sagsbehandlingsprocesserne, som oversteg det foregående års resultater, såsom »afgørelse om en klages antagelighed«, der blev truffet inden for en måned i 91 % af sagerne (sammenlignet med 90 % i 2018), »undersøgelse afsluttet inden for 6 måneder« i 63 % af tilfældene (sammenlignet med 57 % i 2018) og »undersøgelse afsluttet inden for 18 måneder« i 90 % af sagerne (sammenlignet med 88 % i 2018);

26.

opfordrer Ombudsmanden til at undersøge, hvordan den bredere indvirkning af Ombudsmandens undersøgelser og relaterede henstillinger på EU-institutionerne kan måles; er fuldt ud klar over, at efterlevelse af forslagene registreres på et bestemt tidspunkt og ikke tager højde for ændringer, der viser sig over tid, og som ofte er resultatet af bredere undersøgelser; bemærker en samlet efterlevelsesgrad på 77 % (sammenlignet med 81 % i 2018); anmoder til slut om, at relevante data fremlægges som en specifik central resultatindikator;

27.

glæder sig over, at institutionerne reagerede positivt på 90 ud af Ombudsmandens 117 forslag til forbedringer; bemærker, at der blev fremsat forslag i 69 tilfælde, og at 52 af disse sager førte til, at institutionerne tog skridt til at forbedre deres måde at arbejde på; glæder sig over, at elleve institutioner havde en efterlevelsesgrad på 100 % for forslag til forbedringer, mens Kommissionen, som tegner sig for de fleste tilfælde, havde en efterlevelsesgrad på 70,9 %;

28.

bemærker, at antallet af registrerede klager i 2019 var på 2 171 (sammenlignet med 2 160 i 2018), at antallet af behandlede nye sager var på 2 201 (mod 2 180 i 2018), og at antallet af sager inden for Ombudsmandens mandat var 871 (sammenlignet med 880 i 2018); bemærker, at Ombudsmanden indledte 456 nye undersøgelser på grundlag af klager (sammenlignet med 482 i 2018) og afsluttede et rekordstort antal på 552 klagebaserede undersøgelser (sammenlignet med 534 i 2018), og at der som følge af det høje antal færdigbehandlede sager kun blev overført 117 undersøgelser til 2020 (sammenlignet med de 222 sager, der blev overført til 2019);

29.

bemærker, at de kategorier af klager, der oplevede den største stigning, er: respekt for grundlæggende rettigheder, korrekt brug af skønsbeføjelser (herunder traktatbrudsprocedurer), servicekultur, gennemsigtighed og overholdelse af proceduremæssige rettigheder; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at aflægge rapport til Parlamentet om de henstillinger, der fremsættes til EU-institutionerne i denne henseende;

30.

konstaterer følgende resultater af de undersøgelser, som Ombudsmanden afsluttede i 2019: Der blev ikke fundet tilfælde af fejl eller forsømmelser i 56 % af de sager, der blev afsluttet af institutionen, i 33 % af sagerne blev der fundet en løsning eller en delvis løsning, der var i 5 % af sagerne intet grundlag for yderligere undersøgelser, der blev konstateret fejl eller forsømmelser, efterkommet eller delvist efterkommet henstillinger i 5 % af sagerne, og 0,9 % af sagerne faldt under kategorien »andet«;

31.

bemærker, at det i den interne revisors årsberetning for 2018 blev konkluderet, at Ombudsmandens risikostyringssystemer, kontrol- og forvaltningssystemer med forbehold af afslutningen af de resterende foranstaltninger vedrørende forretningskontinuitet var effektive og virkningsfulde og gav rimelig sikkerhed for, at institutionen konsekvent vil kunne overholde kontrolmålsætningerne; bemærker, at Ombudsmanden har udviklet synergier med Kommissionen med henblik på at anvende virksomhedsværktøjer og/eller -tjenester til personaleforvaltning, økonomisk forvaltning og regnskabsføring, offentlige indkøb, forvaltning af tjenesterejser og rekruttering; anmoder Ombudsmanden om at underrette Parlamentet om enhver opfølgning i forbindelse med de overførte foranstaltninger for så vidt angår forvaltning af forretningskontinuitet;

32.

bemærker, at Ombudsmandens svar i hendes rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2018 vedrørte processen for revision af Den Europæiske Ombudsmands statut; bemærker, at Ombudsmanden, når der er vedtaget en ny forordning om udøvelsen af Ombudsmandens hverv, vil gennemgå gennemførelsesbestemmelserne i overensstemmelse hermed og medtage enhver udvikling i denne henseende i de fremtidige årlige aktivitetsrapporter;

Gennemsigtighed

33.

fremhæver den klagebaserede undersøgelse, hvori Ombudsmanden anmodede Generalsekretariatet for Rådet om at føre et fuldstændigt register over alle møder mellem lobbyister og formanden for Det Europæiske Råd og/eller medlemmer af hans kabinet; tilslutter sig Ombudsmandens erklæring om, at medlemmer af formandens kabinet kun bør mødes med eller deltage i arrangementer tilrettelagt af interesserepræsentanter, der er registreret i åbenhedsregistret;

34.

benytter lejligheden til at lykønske Ombudsmanden med indledningen af en undersøgelse (OI/2/2017) af gennemsigtigheden af Rådets lovgivningsarbejde i 2017 for at gøre det lettere for borgerne at følge lovgivningsprocessen i Unionen; glæder sig over Ombudsmandens nylige positive gengivelse af de nye gennemsigtighedstiltag, som Rådet har truffet, f.eks. ved proaktivt at offentliggøre statusrapporter om forhandlinger om lovforslag, hvilket er i overensstemmelse med de forslag, Ombudsmanden efter sine undersøgelser havde fremsat; minder ikke desto mindre om Ombudsmandens udtalelse om, at Rådet bør intensivere sin indsats for gennemsigtighed yderligere ved bl.a. at offentliggøre medlemsstaternes holdninger, Rådets lovgivningsmæssige dokumenter, herunder protokoller fra arbejdsgruppemøder, triloger og andre vigtige arbejdsdokumenter; glæder sig over Ombudsmandens forslag om at sikre en mere systematisk og effektiv tilgang til håndtering af tidligere ansatte, der flytter til den private sektor, eller personer, der flytter fra den private sektor til Kommissionen;

35.

anerkender et andet godt eksempel såsom hasteproceduren for behandling af klager vedrørende aktindsigt og dens implementering; glæder sig over den evaluering, der blev foretaget, og som viste, at hasteproceduren havde medført et tredobbelt fald i den tid, det tog at behandle sager om aktindsigt;

36.

værdsætter færdiggørelsen af institutionens brugervenlige håndbog for sagsbehandlere, der kombinerer alle sagsbehandlingsprocedurer på en dynamisk og kortfattet, men stadig dækkende måde;

37.

glæder sig over, at Ombudsmanden automatisk offentliggør undersøgelser på sit websted, medmindre en klager specifikt har anmodet om fortrolighed eller sagen indeholder personoplysninger;

Digitalisering, cybersikkerhed, databeskyttelse

38.

anmoder Ombudsmanden om inden for rammerne af sin digitaliseringspolitik at videreudvikle samspillet mellem webstedet og sagsforvaltningssystemet ved at sikre en automatisk import af oplysninger fra webstedet til klagebehandlingssystemet, således at klageren kan tilføje yderligere korrespondance til en klage, der indgives online, og opfordrer til, at onlinekontoen anvendes til at interagere med klageren gennem hele processen;

39.

glæder sig over, at Ombudsmanden støtter betydningen af databeskyttelse og forpligter sig til yderligere at øge brugernes bevidsthed om betydningen af databeskyttelse online; lykønsker Ombudsmanden med hendes handlingsplan for databeskyttelse i Den Europæiske Union, der blev udarbejdet i 2018 med det formål at gøre institutionerne i stand til at tilpasse sig den nye lovgivning, samt de fremskridt, der i hele 2019 er gjort med gennemførelsen af de 24 foranstaltninger, der er identificeret i planen; glæder sig over oprettelsen af registret over Den Europæiske Ombudsmands databehandling og samarbejdet med Europa-Parlamentet;

40.

bifalder, at Ombudsmanden anvender gratis open source-software til ekstern og intern kommunikation; glæder sig over, at Ombudsmanden anerkender merværdien af open source-software til at øge gennemsigtigheden;

41.

opfordrer Ombudsmanden til at følge Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses anbefalinger om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelsesaftalen, der blev underskrevet mellem EU-institutionerne og Microsoft i 2018, med det formål at opnå digital suverænitet, undgå binding til leverandører og manglende kontrol samt sikre beskyttelse af personoplysninger;

Kommunikation

42.

glæder sig over, at Ombudsmanden overgik de mål, der var fastsat for sociale medier i 2019; bemærker, at Ombudsmanden nåede op på 36 717 omtaler på Twitter (målet var 20 000), og at antallet af Twitter-følgere steg fra 22 600 ved udgangen af 2018 til 26 300 i december 2019, hvilket svarer til en stigning på 16 %; bemærker, at den hurtigst voksende kanal var Instagram, hvor publikum voksede med 47 % i løbet af året, og at antallet af følgere på LinkedIn steg med 21 %;

43.

lykønsker Ombudsmanden med, at det nye intranet, SISTEO, gik online i december 2019, og at der blev indledt et »revisionsprojekt« i 2018 med det formål at lette udbredelsen af oplysninger og lette adgangen til interne processer og værktøjer og til interinstitutionelle applikationer og platforme; glæder sig også over, at projektet det europæiske netværk af ombudsmænds (ENO) extranet blev afsluttet i december 2019;

44.

understreger betydningen af et velfungerende samarbejde i ENO, eftersom EU-retten og -politikkerne får stadig større betydning for EU-borgernes dagligdag;

45.

fremhæver den anden uddeling af prisen for god forvaltning lanceret af Ombudsmanden, som omfattede 54 inspirerende projekter, der kom fra de største EU-institutioner, samt mange agenturer og andre organer, hvilket viser den store interesse herfor; bemærker, at den overordnede pris for god forvaltning gik til de grupper i Kommissionen, der arbejdede på EU-initiativet til at mindske plastforurening og skabe øge opmærksomhed om problemet;

Den miljømæssige dimension

46.

glæder sig over Ombudsmandens tilsagn om at reducere sit miljøaftryk gennem konkrete tiltag såsom omfattende brug af videokonferencefaciliteter til interne og interinstitutionelle møder, som har gjort det muligt at reducere antallet af tjenesterejser; noterer sig telearbejdspolitikken, som anvendes af mange medarbejdere (og af al personale under covid-19-krisen), som begrænser den individuelle transport; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at træffe foranstaltninger, der har til formål at reducere kulstoffodaftrykket, og til at være meget opmærksom på det energimiks, som institutionen anvender, med vægt på at fremme rene og vedvarende energikilder;

47.

bifalder de initiativer, Ombudsmandskontoret har tage med henblik på at fremme brugen af offentlig transport ved at yde finansiel støtte til årsabonnementer og ved at begrænse antallet af tilgængelige parkeringspladser til biler.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/168

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1558

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0228/2020) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0067/2021),

meddeler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/170

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1559

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0067/2021),

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne som helhed vedrørende administrationsudgifter og andre udgifter for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»EDPS«) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, var uden væsentlig fejlforekomst, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for administrationsudgifter og andre udgifter var effektive;

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2019 ikke konstaterede nogen alvorlige svagheder med hensyn til revisionen på områderne menneskelige ressourcer og udbud hos EDPS;

beklager, som en overordnet bemærkning, at kapitel 9 »Administration« i Revisionsrettens årsberetning har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 »Administration« i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko; anmoder om, at revisionsarbejdet for kapitlet »Administration« i højere grad fokuseres på spørgsmål af stor eller endog kritisk relevans EDPS;

anfører, at EDPS i 2019 rådede over et samlet budget på 16 638 572 EUR (sammenlignet med 14 449 068 EUR i 2018 og 11 324 735 EUR i 2017), hvilket svarer til en stigning på 15,15 % i forhold til 2018-budgettet; bemærker, at budgetgennemførelsesgraden med hensyn til forpligtelser var på 91,97 % (sammenlignet med 93,7 % i 2018 og 89 % i 2017); anerkender den positive tendens med hensyn til gennemførelsesgraden for betalinger, som var på 80,69 % (sammenlignet med 75,2 % i 2018 og 77 % i 2017) med en fremførselsprocent for betalingsbevillinger på 12,18 %; opfordrer imidlertid EDPS til at fortsætte sine bestræbelser på at opstille sine budgetoverslag med forsigtighed;

bemærker, at den samlede budgetforhøjelse hovedsagelig skyldtes virkningen af de nye opgaver, der følger af forordning (EU) 2018/1725 (1), som fastlægger EU-institutionernes og -organernes databeskyttelsesforpligtelser i relation til behandlingen af personoplysninger og udviklingen af nye politikker, og den nødvendige vækst i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (i det følgende benævnt »Databeskyttelsesrådet«), der blev oprettet den 25. maj 2018, og for hvilket EDPS blev pålagt at stille et uafhængigt sekretariat til rådighed; anerkender, at 2019 var det første fulde driftsår for Databeskyttelsesrådets sekretariat og for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1725, hvilket berettiger stigningen; bemærker, at den dertil knyttede stigning i det tildelte budget var på 51 % (fra 3 594 746 EUR i 2018 til 5 413 838 EUR i 2019);

glæder sig over EDPS' opfølgning på dechargebeslutningen for 2018, f.eks. de yderligere oplysninger, der er givet i forbindelse med udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger på 75 % for 2018, som i sidste ende resulterede i en gennemførelsesgrad på 90,79 % for hele budgettet for 2018 (inklusive betalinger fra fremførsler);

påskønner EDPS' omhyggelige og proaktive indsats i forbindelse med tilsynet med EU-institutionernes overholdelse af databeskyttelsesreglerne; bemærker navnlig EDPS' undersøgelse af anvendelsen af NationBuilder, en amerikanskbaseret politisk kampagnevirksomhed, til at behandle personoplysninger som led i Parlamentets aktiviteter i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019 samt retningslinjerne for EU-institutionernes anvendelse af kropstemperaturkontrol i forbindelse med covid-19-krisen;

Menneskelige ressourcer

bemærker, at EDPS ved udgangen af 2014 havde 55 ansatte sammenlignet med 96 ved udgangen af 2019, hvilket svarer til næsten en fordobling af antallet af ansatte; er klar over, at EDPS' budget hovedsagelig er af administrativ karakter, og at en stor del vedrører udgifter til personale, bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; bemærker, at en væsentlig andel af personalet er kontraktansatte, der er ansat i en midlertidig periode med henblik på at erstatte ansatte på forældreorlov eller til gennemførelse af specifikke foranstaltninger;

bemærker en betydelig stigning i antallet af kontraktansatte fra 2013 til 2019 (fra 12 til 31) sammenlignet med antallet af tjenestemænd i samme periode (fra 45 til 58); anerkender fordelene ved at anvende kontraktansatte med hensyn til omkostningseffektivitet og fleksibilitet, men anmoder EDPS om at overveje nødvendigheden af at tilbyde sine ansatte erhvervsmæssige fremtidsudsigter og om at fastholde specialiseret viden i institutionen;

10.

bemærker, at EDPS anerkender den større byrde for den øverste ledelse og mellemledere og efterfølgende for sagsbehandlere på grund af fraværet af en assisterende tilsynsførende, mens den nye forordning (EU) 2018/1725 trådte i kraft; opfordrer institutionen til at tage sin organisationsplan op til fornyet overvejelse og rapportere tilbage til budgetmyndigheden;

11.

understreger de bestræbelser, der er gjort med hensyn til trivsel; bemærker, at EDPS har tilsluttet sig Kommissionens Fit@work-program; bemærker, at EDPS planlægger at udvide lokalerne i 2021 efter Den Europæiske Ombudsmands flytning, og at den vil benytte lejligheden til at installere et trivselsrum og et bibliotek; bemærker, at EDPS forsyner personalet med kontakter og oplysninger om psykosocial og medicinsk støtte, og at dette blev gennemført i massivt omfang under covid-19-krisen; noterer sig de uformelle midtvejsevalueringer med de ansatte (ud over den officielle årlige bedømmelse), som giver dem mulighed for at give udtryk for betænkeligheder og give feedback på en uformel måde; tilskynder Den Tilsynsførende til at fuldende de eksisterende fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

12.

bemærker, at EDPS' personale omfattede 19 forskellige EU-nationaliteter og havde en kønsfordeling på 39 % mandlige og 61 % kvindelige ansatte i 2019; bemærker, at de vigtigste foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kønnene var udnævnelser på mellemlederniveau (én mandlig og tre kvindelige kontorchefer); bemærker endvidere indførelsen af større fleksibilitet i forbindelse med telearbejde; fremhæver, at kvinder anvender den fleksible arbejdsordning langt oftere end mænd; glæder sig over medtagelsen af en klausul om lige muligheder i såvel rekrutteringsmateriale som stillingsopslag, hvoraf det fremgår, at EDPS i sin personalepolitik går ind for ligestilling og gerne modtager ansøgninger fra personer med handicap; mener, at en sådan klausul skal bibeholdes og indgå som standard i alle fremtidige stillingsopslag;

13.

fremhæver EDPS' initiativer med henblik på en mere bæredygtig anvendelse af kontorlokaler og optimering heraf samt en reduktion af energiniveauet i bygningen, såsom fremme af strukturelt og lejlighedsvist telearbejde og godtgørelsen på 50 % af udgifterne til billetter til offentlig transport til personale, der ophører med at bruge kontorparkeringspladser og returnerer deres parkeringsvignet;

14.

bemærker, at EDPS er en lille organisation med behov for højt specialiseret personale, men at der er en lille geografisk ubalance i personalet, idet kun 19 EU-nationaliteter er repræsenteret i EDPS, hvoraf belgiske statsborgere beklæder 28 % af stillingerne; opfordrer EDPS til at overveje yderligere foranstaltninger for at sikre en mere afbalanceret repræsentation af alle EU-nationaliteter;

Etik og integritetspolitik

15.

påskønner, at EDPS' etiske ramme blev revideret den 12. november 2019 som følge af den nye retlige ramme, navnlig forordning (EU) 2018/1725; fremhæver den formelle oprettelse af stillingen som etisk rådgiver med et klart mandat, herunder rapportering til bestyrelsen mindst én gang om året om gennemførelsen af den etiske ramme;

16.

opfordrer EDPS til at planlægge udarbejdelsen af en adfærdskodeks for Databeskyttelsesrådets øverste ledelse (formand, næstformænd, osv.); fremhæver, at de to reviderede adfærdskodekser (for personalet og for EDPS) blev vedtaget den 6. december 2019; bemærker, at den reviderede adfærdskodeks for personalet lagde særlig vægt på beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over, at der arrangeres et informationsmøde for alle nytilkomne om EDPS' etiske ramme og den nye adfærdskodeks for personalet;

17.

glæder sig over, at EDPS i september 2019 også vedtog en revideret afgørelse om vilkår og betingelser for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og enhver ulovlig aktivitet, der skader Unionens interesser; noterer sig, at betydningen af dette emne er blevet understreget på personalemøder og vil blive fremhævet på det næste informationsmøde for alle medarbejdere;

18.

mener, at EDPS' klausul om lige muligheder er et fremragende eksempel på inklusion af personer med handicap og sikring af lige muligheder samt på styrkelse af mangfoldighed på arbejdspladsen;

19.

roser EDPS for at have lagt alle retningslinjer og procedurer vedrørende den etiske ramme på intranettet umiddelbart efter deres vedtagelse; opfordrer EDPS til at organisere bevidstgørelsesaktiviteter for personalet, herunder også for andre end nytilkomne, vedrørende den gældende etiske ramme, og til at vedtage et proaktivt system til at undgå konflikter på arbejdspladsen; noterer sig den reviderede afgørelse om eksterne aktiviteter, der blev vedtaget den 13. september 2019, og det forhold, at de dertil hørende præsentationer med konkrete eksempler måtte udsættes på grund af pandemien;

Bygninger

20.

bemærker, at EDPS i henhold til de oprindelige planer skulle have anvendt hele MTS-bygningen fra september 2019; bemærker imidlertid, at Ombudsmandens flytning blev forsinket på grund af eksterne faktorer, og at udvidelsen derfor ikke fandt sted, hvilket påvirkede gennemførelsen under afsnit 2 i EDPS' budget;

21.

bemærker, at den nye beslutning om telearbejde giver de ansatte mulighed for at arbejde hjemme, hvilket giver EDPS mulighed for at gøre mere brug af fælleskontorer og opnå besparelser på de dermed forbundne udgifter;

Interinstitutionelt samarbejde

22.

anerkender, at indgåelsen af serviceleveranceaftaler (SLA), f.eks. med Kommissionen på områder som erhvervsuddannelse, lægetjeneste, anvendelse af Sysper, bedømmelsessystem, lønudbetaling, personaleforsikring, tilrettelæggelse af tjenesterejser, regnskabstjenester og transporttjenester er vigtig med henblik på at opnå effektivitetsgevinster på grund af EDPS' meget begrænsede størrelse; bakker op om EDPS' interinstitutionelle aktiviteter, herunder 60 rammekontrakter iværksat af forskellige EU-institutioner; bemærker, at EDPS har SLA'er sammen med Parlamentet om IT- og bygningsrelaterede udgifter;

23.

tilskynder EDPS til at undersøge muligheden for at tilslutte sig åbenhedsregistret på grundlag af en SLA; bemærker det interinstitutionelle samarbejde gennem SLA mellem EDPS og andre EU-institutioner og -organer; opfordrer EDPS til at gennemføre omfattende og realistiske cost-benefit-analyser, inden der indgås en aftale;

24.

glæder sig over det øgede samarbejde mellem EDPS og de nationale databeskyttelsesmyndigheder inden for rammerne af Databeskyttelsesrådet som defineret i GDPR med hensyn til fælles inspektion, f.eks. af Europol; er enig i, at samarbejdet i henhold til GDPR ikke længere er en mulighed eller en supplerende opgave, men en central og integreret del af hver tilsynsmyndigheds opgaver, og at dette er et vigtigt skridt i retning af at formalisere og styrke udvekslinger og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder i Unionen;

25.

påskønner, at EDPS er fortsat med at samarbejde med sine regionale og internationale partnere om at integrere databeskyttelse ved hjælp af internationale aftaler og med at sikre konsekvent beskyttelse af personoplysninger på verdensplan i løbet af de seneste fem år; glæder sig over, at EDPS har afsat betydelig tid til og gjort en betydelig indsats for udvikling af større databeskyttelsesmæssig konvergens globalt, i betragtning af at data strømmer på internationalt plan og på tværs af grænserne, mens databeskyttelsesreglerne stadig hovedsagelig fastsættes på nationalt og endog regionalt grundlag;

Digitalisering og cybersikkerhed

26.

bemærker, at Databeskyttelsesrådets sekretariat har udviklet IT-løsninger for at muliggøre effektiv og sikker kommunikation mellem medlemmer af Databeskyttelsesrådet, herunder informationssystemet for det indre marked (IMI), hvor der blev registreret 807 sager fra ikrafttrædelsen af GDPR og frem til udgangen af 2019;

27.

minder om, at EDPS' arbejdsbyrde som organ med ansvar for overvågning af overholdelsen af databeskyttelsesreglerne i alle RIA-agenturer er steget i de seneste år og forventes at stige yderligere som følge af den stigende digitalisering af Unionens institutioner, organer og agenturer;

28.

glæder sig over, at EDPS i 2019 udviklede og offentliggjorde et open source-inspektionsværktøj kaldet »Website Evidence Collector«, som har modtaget international anerkendelse og vandt 2019-prisen for innovation; glæder sig over, at EDPS løbende evaluerer anden open source-software, der kan anvendes til at øge gennemsigtigheden og undgå leverandørfastlåsning; bemærker de vellykkede webinarer, der for nyligt er blevet gennemført i partnerskab med Delft Technical University, som bidrog til gennemførelsen af open source-onlinelæringsplatformen »big blue button« på en privatlivsvenlig måde;

29.

glæder sig over EDPS' bestræbelser på at forbedre digitaliseringen og cybersikkerheden i EU-institutionerne gennem inspektion af deres websteder ved hjælp af et open source-softwareværktøj, hvilket afslørede, at adskillige websteder ikke var i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse eller e-databeskyttelsesdirektivet og ikke fulgte EDPS' retningslinjer for webtjenester; opfordrer EDPS til at aflægge rapport til Parlamentet om eventuelle vedvarende problemer vedrørende institutionernes manglende overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet;

30.

noterer sig også med tilfredshed EDPS' fokus på at udvikle og dele teknologisk ekspertise for at sikre effektiv databeskyttelse, f.eks. gennem TechDispatch-publikationen, der blev lanceret i juli 2019, og som beskriver en forskellig, ny teknologi i hver udgave med henblik på at tilvejebringe oplysninger om selve teknologien, en vurdering af dens mulige indvirkning på privatlivets fred og databeskyttelse og links til yderligere oplysninger om emnet;

31.

glæder sig over oprettelsen af en intern taskforce om covid-19, som udarbejdede en række retningslinjer og teknologivejledninger for at forbedre kontaktopsporingsapps' overholdelse af databeskyttelsesreglerne, og som gav feedback til Kommissionen vedrørende en løsning for deres interoperabilitet og arbejdede sammen med Databeskyttelsesrådet om at bekæmpe potentielt misbrug af digitale data i forbindelse med pandemien; opfordrer EDPS til fortsat at afgive detaljerede udtalelser til institutionerne om databeskyttelsesspørgsmål, der kan opstå som følge af digitale initiativer til bekæmpelse af pandemien, herunder kontaktopsporingsapps og vaccinations- eller testcertifikater;

32.

glæder sig over de aktiviteter, der har til formål at kontrollere overholdelsen af databeskyttelsesreglerne, og over vurderingen af EU-organer i denne henseende; bemærker, at EDPS' tilsynsaktiviteter er styret af ansvarlighedsprincippet og følger en risikobaseret tilgang;

Kommunikation

33.

glæder sig over, at Databeskyttelsesrådets sekretariat har oprettet et netværk af kommunikationsmedarbejdere inden for tilsynsmyndighederne for at sikre fælles kommunikation om Databeskyttelsesrådets nyheder, fælles oplysningskampagner og fælles udvikling af kommunikationsværktøjer; bemærker, at dette netværk mødtes to gange i 2019 og vedtog en fælles informations- og kommunikationsplan for Databeskyttelsesrådet for 2020;

34.

opfordrer EDPS til fortsat at fremme den globale debat om digital etik; fremhæver lanceringen af en række webinarer, som fokuserer på et specifikt problemområde, og som blev offentliggjort i form af en podcast på EDPS' websted; glæder sig over de igangværende drøftelser om digital etik, som blev videreudviklet på den internationale konference i 2019, og som blev fortsat gennem workshoppen om kunstig intelligens, etik og databeskyttelse, og gennem afholdelse af et arrangement med fokus på de digitale teknologiers indvirkning på miljøet;

35.

bemærker, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap, herunder tilrådighedsstillelse på de nationale tegnsprog; foreslår, at personer med handicap involveres i denne proces;

Intern forvaltning, intern kontrol, finans og performance

36.

opfordrer EDPS til at aflægge rapport om den præcise rolle og de specifikke opgaver for udvalget for koordineret tilsyn, som blev oprettet i 2019 i forbindelse med databehandling i store informationssystemer, der anvendes i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; bemærker, at dette udvalg fungerer selvstændigt med hensyn til Det Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter og overholder sin egen forretningsorden og arbejdsmetoder, og at udvalgets sekretariat varetages af Databeskyttelsesrådets sekretariat;

37.

er klar over, at EDPS anvender en række centrale resultatindikatorer (KPI'er) til støtte for overvågningen af sine resultater; glæder sig over, at EDPS — i nogle tilfælde væsentligt — opfyldte eller overgik de mål, der var fastsat i seks ud af de otte centrale resultatindikatorer, f.eks. var antallet af sager, der blev behandlet på internationalt plan, 62 i 2019 (hvilket oversteg målet på ti), og antallet af udtalelser/kommentarer, der blev afgivet som svar på høringsanmodninger (26 høringer i 2019, hvilket oversteg målet på ti høringer); opfordrer EDPS til nøje at overvåge og om nødvendigt tilpasse mål, hvis performance er dårlig;

38.

bemærker, at EDPS reviderede afgørelsen om interne kontrolstandarder (ICS) i november 2019 med henblik på at ajourføre den retlige ramme, der gælder for EDPS; bemærker, at ICS-overvågningsrapporten på Revisionsrettens forslag vil blive udsendt én gang om året (i stedet for halvårligt) og nu forelægges bestyrelsen; bemærker, at ansvaret for overvågningen af gennemførelsen af det interne kontrolsystem påhviler koordinatoren for intern kontrol, som rapporterer direkte til direktøren;

39.

er bekendt med, at Kommissionens interne revisor også er den interne revisor for EDPS; beklager, at den interne revisor i 2019 ikke udførte nogen revision, men i stedet udsendte sin årlige interne revisionsberetning for 2019 med kun to erklæringer, og at der ikke er nogen udestående anbefalinger; anmoder EDPS om at fremme et tættere samarbejde med den interne revisor og sikre en ordentlig årlig revision;

40.

glæder sig over offentliggørelsen af udgifterne til de interne kontrolaktiviteter, der tegner sig for 3,77 % af EDPS' udgifter; bemærker, at beregningsmodellen består af en enkelt global indikator, der beregnes ved at dividere de omtrentlige samlede kontrolomkostninger med alle udgifter, der er afholdt i løbet af regnskabsåret (budgetgennemførelse i form af betalinger);

41.

bemærker, at betalingsanmodningerne som følge af det øgede budget steg betydeligt fra 1 777 transaktioner i 2018 til 2 653 transaktioner i 2019; er enig i, at denne øgede arbejdsbyrde kræver løsninger for at gøre institutionen mere effektiv med hensyn til behandling af finansielle transaktioner, og glæder sig over indførelsen af et papirløst workflowsystem fra den 1. januar 2020;

42.

anmoder EDPS om at rapportere om eventuelle forbedringer af effektiviteten af de administrative processer, hvilket synes at være afgørende på grund af en stadig større arbejdsbyrde og den fortsatte forøgelse af institutionens størrelse; minder desuden om nødvendigheden af igangværende reformer for at sikre, at EDPS er godt rustet til at reagere på fremtidige udfordringer inden for databeskyttelse;

43.

glæder sig over EDPS' bestræbelser på at forbedre sine arbejdsmetoder og dermed opnå besparelser; opfordrer EDPS til at aflægge rapport til budgetmyndigheden om de nye systemer og applikationer, der er udviklet på dette område, nemlig workflowsystemet Speedwell til betaling af fakturaer og Bluebell til forbedring af enhedernes bidrag til opstilling af budgettet;

44.

bemærker, at Databeskyttelsesrådets sekretariat afholdt 11 plenarmøder og 90 ekspertundergruppemøder; bemærker, at næsten 70 % af de officielle dokumenter, som Databeskyttelsesrådet har vedtaget siden maj 2018, er udarbejdet af Databeskyttelsesrådets sekretariats juridiske team; bemærker, at Databeskyttelsesrådet har vedtaget fem nye retningslinjer, der har til formål at præcisere de forskellige bestemmelser i GDPR; understreger, at Databeskyttelsesrådets sekretariat er hovedophavsmanden bag udtalelser og overensstemmelse, og at det organiserer interessentarrangementer med henblik på at indsamle input og synspunkter om spørgsmål med henblik på at udvikle retningslinjer; bemærker, at en anden opgave for Databeskyttelsesrådet er at yde rådgivning til lovgiveren;

45.

glæder sig over, at den nye tilsynsramme trådte i kraft for behandlingen af personoplysninger i Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og at EDPS overtager ansvaret for at overvåge, at Eurojust overholder de gældende EU-regler om databeskyttelse;

46.

konkluderer, at EDPS i 2019 modtog 59 antagelige klager med anmodning om en tilbundsgående undersøgelse, og at EDPS traf 48 afgørelser om klager; bemærker, at EDPS modtog 151 uantagelige klager, hvoraf størstedelen vedrørte databehandling på nationalt plan i modsætning til behandling i en EU-institution eller et EU-organ; bemærker, at EDPS besvarede alle uantagelige klager og henviste klageren til den relevante myndighed;

47.

glæder sig over færdiggørelsen af EDPS' strategi 2015-2019, som fokuserede på digitalisering, globale partnerskaber og modernisering af databeskyttelse, og som bringer begreberne etik og ansvarlighed i fokus i debatten om og anvendelsen af databeskyttelse;

Den miljømæssige dimension

48.

påskønner, at EDPS nøje følger EMAS-initiativerne og er begyndt at omdanne personaleprocesser (udvælgelse, vurdering) og finansielle og administrative processer (betalinger, MiPS) til papirløse procedurer; bemærker de initiativer, som EDPS har taget for at reducere brugen af plastikflasker blandt sine ansatte; tilslutter sig EDPS' strategi om at tilbyde mere fleksible arbejdsmåder for personalet (lejlighedsvist og strukturelt telearbejde); bemærker, at sådanne fleksible arbejdsordninger bidrager til at reducere EDPS' energiforbrug og til at sikre, at kontorarealerne anvendes på en mere optimal måde; opfordrer EDPS til at overveje foranstaltninger til yderligere reduktion af CO2-fodaftrykket, såsom valg af rene og vedvarende energikilder;

Databeskyttelsesforordningen (GDPR)

49.

er enig i, at dataansvarlige og databehandlere i Unionen nu nyder godt af ét enkelt sæt regler, der i stigende grad sender samtalepartnere gennem one-stop-shop-mekanismen; er enig i, at GDPR også bidrager til øget global synlighed for Unionens retlige ramme;

50.

glæder sig over, at Den Tilsynsførende i høj grad har bidraget til at skabe en kultur for databeskyttelse i EU-institutionerne og har bidraget til at højne status for databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

51.

understreger den vigtige rolle, som EDPS spiller, nemlig at sikre beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred for fysiske personer ved at overvåge EU-institutioners, -organers og -agenturers behandling af personoplysninger, ved at rådgive dem om alle spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger og ved at samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at sikre konsekvent beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder retten til databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, uanset hvor de bor i Unionen;

52.

er imidlertid af den opfattelse, at gennemførelsen af GDPR på trods af de harmoniserede regler kan være en særlig udfordring for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); anmoder EDPS om at lette den administrative byrde for SMV'er yderligere; opfordrer EDPS til at overveje muligheden for at foretage en omkostningsevaluering af gennemførelsen af GDPR i den nærmeste fremtid;

53.

opfordrer EDPS til yderligere at styrke sine bestræbelser på at sikre, at EU-institutionerne er i stand til effektivt at gennemføre databeskyttelsesreglerne; bemærker, at EDPS iværksatte fire undersøgelser i 2019 med det formål at forbedre databeskyttelsespraksis; glæder sig navnlig over undersøgelsen af EU-institutionernes anvendelse af Microsoft-produkter og -tjenester, der som et resultat giver en platform for drøftelser både om, hvordan kontrollen med de IT-tjenester og -produkter, der tilbydes af de store udbydere af IT-tjenester, kan tages tilbage, og behovet for kollektivt at oprette standardkontrakter i stedet for at acceptere de vilkår og betingelser, som sådanne udbydere har fastsat.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/176

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1560

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0229/2020) (2),

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2019 (COM(2020)0268),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0063/2021),

meddeler Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik decharge for gennemførelsen af budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) Årsberetning om gennemførelsen af EU-budgettet i regnskabsåret 2019, s. 11.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/178

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1561

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0063/2021),

A.	der henviser til, at alle EU-institutioner er ansvarlige over for de europæiske borgere for anvendelsen af offentlige midler og samtidig for at sikre den størst mulige gennemsigtighed for at sikre en effektiv demokratisk kontrol;

B.	der henviser til, at Unionens strategiske kommunikation er ved at blive en høj prioritet på den europæiske dagsorden, hvilket kræver, at Unionen tilvejebringer objektive og solide fortællinger med henblik på at bekæmpe desinformation og sikre større modstandsdygtighed i Unionen;

C.	der henviser til, at integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene skal afspejles i alle EU-institutionernes interne organisatoriske og ledelsesmæssige systemer samt i udformningen og gennemførelsen af politikkerne inden for deres ansvarsområde;

Den Europæiske Revisionsrets bemærkninger

noterer sig med tilfredshed, at der ifølge bemærkningerne i Revisionsrettens årsberetning vedrørende kapitel 9 »Administration — FFR-udgiftsområde 5« for tredje år i træk ikke blev identificeret specifikke problemer i stikprøven af transaktioner vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), og at der ikke blev konstateret nogen væsentlig fejlforekomst i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport;

noterer sig Revisionsrettens generelle bemærkninger om stigningen i antallet af kontraktansatte og de dertil knyttede budgetbevillinger fra 2012 til 2018; bemærker, at denne stigning for EU-Udenrigstjenestens vedkommende skyldtes opgaver, der afspejlede tildelingen af nye operationelle og politiske ansvarsområder til EU-Udenrigstjenesten, navnlig inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, gennemførelsen af handlingsplanen mod desinformation samt den presserende prioritet om at styrke den fysiske sikkerhed og IT-sikkerheden på EU-delegationerne; bemærker for så vidt angår EU-Udenrigstjenesten en samlet stigning i antallet af kontraktansatte fra 322 til 444 (dvs. en stigning på 38 %); støtter EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at styrke sin administration og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at rapportere tilbage til Parlamentets Budgetkontroludvalg om resultaterne og virkningen af det øgede antal kontraktansatte; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde og dele retningslinjer om bedste praksis for, hvordan ansættelsesprocedurer skal gennemføres for at sikre åbenhed, retfærdighed og gennemsigtighed;

opfordrer Revisionsretten til at kigge på måder, hvorpå den kan give flere oplysninger om andre EU-institutioners administrationsudgifter i forbindelse med dechargeproceduren;

gentager, at den overordnede revisionsstrategi fortjener yderligere revisionsarbejde og en mere målrettet vurdering; gentager sin opfordring til en mere målrettet gennemgang af EU-Udenrigstjenestens administrative udgifter og støtteaktiviteter, og navnlig af emner, der bliver mere relevante eller endda kritiske for EU-Udenrigstjenesten, såsom den strategiske kommunikationskapacitet og informationsteknologi (f.eks. cybersikkerhed), gennemførelsen af den globale sikkerhedspakke for delegationerne, infrastrukturer eller den finansielle forvaltning og administrative støtte til missionsstøtteplatformen for den civile fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

Menneskelige ressourcer

bemærker den voksende ustabilitet og stigningen i antallet af hidtil usete udfordringer i det internationale miljø, som har øget behovet for, at Unionen handler som en global aktør; fremhæver EU-Udenrigstjenestens centrale rolle i gennemførelsen af Unionens udenrigspolitik; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens styrkede rolle ikke er blevet understøttet af en tilsvarende personaleforøgelse; opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige menneskelige ressourcer til rådighed, således at Unionens effektivitet på den internationale scene ikke bringes i fare;

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik; fremhæver endvidere behovet for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at opnå en vellykket gennemførelse af en effektiv fælles sikkerheds- og -forsvarspolitik for Unionen;

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab og på Vestbalkan og til at oprette stillinger til lokale aktører med ansvar for rapportering om lovgivningsarbejdet med henblik på at øge Unionens forståelse af nabolandene og deres tilnærmelse til gældende EU-ret; fremhæver behovet for at bistå disse lande med at fuldføre reformer og kommunikere mere effektivt om Unionens politikker til deres borgere; understreger nødvendigheden af at udvikle flere horisontale forbindelser og fremme samarbejdet mellem EU-delegationerne i regionerne Det Østlige Partnerskab og Vestbalkan, navnlig ved at etablere regelmæssige udvekslinger af oplysninger og ekspertise og andre vellykkede arbejdsmetoder med henblik på at yde den bedst mulige bistand til nabolande, der er engageret i prodemokratiske og proeuropæiske reformer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at træffe foranstaltninger til at løse de problemer, der fører til de konstaterede udbudsfejl, og til at forhindre fremtidige overtrædelser af relevante regler;

er bekymret over den geografiske ubalance i sammensætningen af EU-Udenrigstjenestens personale, eftersom den er et tilbagevendende problem og navnlig angår stillinger som delegationschefer, mellemledere og topledere; bemærker, at der er betydelige forskelle i repræsentationen af lande med sammenlignelige befolkningsstørrelser og mellem de vest- og østeuropæiske lande; understreger, at EU-Udenrigstjenesten ligesom alle EU-institutioner skal sikre, at alle medlemsstater er forholdsmæssigt repræsenteret, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at forbedre den geografiske balance for at opnå en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, som afspejler medlemsstaternes mangfoldighed, sådan som det er angivet i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens indsats for at holde EU-medlemsstaternes HR-netværk orienteret om personalesammensætningen, offentliggøre ledige stillinger og fremme nationale bestræbelser på at øge antallet af ansøgere; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om fordelingen af nationaliteter i det udvælgelsesudvalg, der er ansvarligt for ansættelser; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at fremlægge statistikker over personalet efter nationalitet for 2019;

bemærker, at antallet af udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne begyndte at stige en smule efter to års stabilisering, fra 449 i 2017-2018 til 461 i 2019, og bemærker samtidig en udvikling i retning af mere specialiserede profiler for civile udstationerede nationale eksperter; bemærker med tilfredshed den nye interne politik for udstationerede nationale eksperter, der blev vedtaget i 2019, og en række foranstaltninger, der er truffet for at genskabe balancen i andelen af udstationerede nationale eksperter, samt begrænsningen i oprettelsen af nye stillinger som udstationeret national ekspert til specialister inden for specifikke områder;

10.

glæder sig over den indsats, EU-Udenrigstjenesten har gjort ved at udarbejde en køreplan for handicap og udviklingen af EU-Udenrigstjenestens handicappolitik og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at underrette dechargemyndigheden om udviklingen og gennemførelsen af disse politikker; understreger betydningen af at fremme et mere inkluderende arbejdsmiljø gennem disse politikker;

11.

tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at fuldende de eksisterende fleksible arbejdsordninger med en beskyttelse af personalets ret til at være offline;

Ligestillingspolitik

12.

noterer sig med tilfredshed den stigende tendens med hensyn til andelen af kvinder, der opnår ledende stillinger, med 30,3 % (eller 81 stillinger) sammenlignet med 27,1 % i 2018 og 24,5 % i 2017; noterer sig ligeledes den voksende andel af kvinder, der er udstationeret som delegationschefer, fra 19,5 % i 2015 til 27,7 % i 2019 (eller 38 ud af 137 stillinger); gentager sin støtte til, at EU-Udenrigstjenesten fortsætter sine bestræbelser på sammen med medlemsstaterne at indstille flere kvindelige kandidater; bemærker, at kvinder samlet set udgjorde 47,7 % af EU-Udenrigstjenestens personale; minder om, at der også bør tages hensyn til kønsbalancen for så vidt angår EU's særlige repræsentanter, i betragtning af at kun to ud af otte af EU's særlige repræsentanter er kvinder;

13.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at arbejde hurtigt hen imod målet om 50 % kvinder i mellem- og toplederstillinger som fastsat i kønshandlingsplan III, bl.a. ved hjælp af en klar tidsplan og foranstaltninger, der fastsætter, hvordan og hvornår dette mål skal nås; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gennemføre sine erklærede tilsagn om ligestilling mellem kønnene og kvinders repræsentation i sin egen tjeneste;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

14.

anerkender de operationelle vanskeligheder, som EU-Udenrigstjenesten er stødt på i forbindelse med den finansielle forvaltning af EU-netværket af delegationer som følge af forskellige krisesituationer; erkender, at disse situationer kan få en betydelig budgetmæssig indvirkning, nemlig i forbindelse med forvaltningen af visse administrative udgifter og omkostninger såsom sikkerheds- og evakueringsomkostninger og de ekstra logistiske omkostninger i forbindelse med covid-19-pandemien; anmoder EU-Udenrigstjenesten om straks at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om de budgetmæssige konsekvenser og udgifter, der er påløbet som følge af pandemien;

15.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens samlede budget for 2019 beløb sig til 694,8 mio. EUR (dvs. en stigning på 2,4 % i forhold til 2018) med følgende fordeling: 249,7 mio. EUR til EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 445,1 mio. EUR til delegationerne;

16.

bemærker, at de vigtigste budgettendenser i forbindelse med EU-Udenrigstjenestens budgetprocedure for 2019 vedrører forstærkning med henblik på at håndtere konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, styrkelse af netværket af regionale sikkerhedsansvarlige og netværket af delegationer, yderligere personale til Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS) og Direktoratet for Krisestyring og Planlægning (CMPD), IT-kapacitetsoplysninger og sikker kommunikation;

17.

bemærker, at budgettet for hovedkvarteret beløb sig til ca. 250 mio. EUR, hvoraf 161,8 mio. EUR (64,8 %) vedrørte udbetaling af lønninger og andre ydelser til vedtægtsomfattet og eksternt personale, 32 mio. EUR (3 %) var til bygninger og dertil knyttede omkostninger, og 35,3 mio. EUR (14 %) vedrørte IT-systemer, herunder fortrolige informationssystemer, udstyr og inventar;

18.

bemærker, at delegationernes budget på 445,1 mio. EUR blev fordelt med 129,2 mio. EUR (29 %) til aflønning af vedtægtsomfattet personale, 161,7 mio. EUR (36,3 %) til bygninger og dertil knyttede omkostninger, 71,6 mio. EUR (16,1 %) til eksternt personale og eksterne tjenesteydelser, 37,8 mio. EUR (8,5 %) til andre udgifter til personale og 44,7 mio. EUR (10 %) til andre administrationsomkostninger;

19.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU-delegationen til Det Forenede Kongerige har en permanent og stabil status i overensstemmelse med traktaterne, og at den får de menneskelige og materielle ressourcer til at varetage sine opgaver, navnlig vedrørende overvågning af overholdelse;

20.

bemærker endvidere, at et bidrag på 215,8 mio. EUR (sammenlignet med 196,4 mio. EUR i 2018) blev overført af Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for Kommissionens personale, der arbejder på EU-delegationerne, og blev fordelt mellem Kommissionens udgiftsområde V med 49,6 mio. EUR (svarende til 2018), de administrative poster for operationelle programmer med 103,1 mio. EUR (sammenlignet med 91,8 mio. EUR i 2018) samt Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) og trustfonde med 63,1 mio. EUR (sammenlignet med 55 mio. EUR i 2018);

21.

bemærker, at de fælles generalomkostninger for alle delegationskontorer (leje, sikkerhed, rengøring og andre generalomkostninger), inklusive EUF-delegationer, i 2019 for fjerde år i træk blev finansieret udelukkende over EU-Udenrigstjenestens budgetposter;

22.

bemærker med tilfredshed den generelle forbedring i gennemførelsen af EU-Udenrigstjenestens budget for 2019 med en gennemførelsesgrad på 99,94 % for forpligtelser (sammenlignet med 99,9 % i 2018) og 87,9 % for betalinger (sammenlignet med 84,8 % i 2018);

23.

bemærker, at værdien af alle overførsler, der er foretaget inden for EU-Udenrigstjenestens administrationsbudget, beløb sig til 20,8 mio. EUR (30,8 i 2018), hvilket reducerede EU-Udenrigstjenestens delegationers budget med 1,6 mio. EUR og forhøjede budgettet for hovedkvarteret med et tilsvarende beløb;

24.

anerkender, at antallet af budgetposter, der anvendes til at finansiere operationer vedrørende Kommissionens personale på delegationerne (34 forskellige budgetposter fra forskellige udgiftsområder i Kommissionens budget plus EUF), øger budgetforvaltningens kompleksitet; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at overveje at forbedre strukturen i sin budgetrapportering for at mindske kompleksiteten;

25.

tilskynder derfor EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte drøftelserne med Kommissionen om, hvordan budgetkontoplanen og budgetposterne kan strømlines med henblik på at lette EU-Udenrigstjenestens overordnede budgetforvaltning; er af den opfattelse, at den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) og den dermed forbundne udvikling i budgetkontoplanens og budgetposternes udformning og struktur bør fremskynde denne budgetforenklings- og rationaliseringsproces; mener, at en sådan udvikling sandsynligvis vil forbedre kontrollen med budgetomkostninger og minimere risikoen for fejl; anerkender det forslag, som EU-Udenrigstjenesten fremsatte i begyndelsen af 2020 om en omfattende forenkling; anerkender, at dette forslag er blevet udsat til 2022 på grund af den igangværende covid-19-pandemi, men at EU-Udenrigstjenesten har forelagt endnu et forenklingsforslag for Kommissionen i september 2020;

26.

bemærker med tilfredshed alle de initiativer, der er taget for gradvist at forbedre forvaltningen af forskellige administrative processer i EU-Udenrigstjenesten, som også er afspejlet i tilpasningen af EU-Udenrigstjenestens organisationsplan; gentager sin støtte til initiativet »Innovative 2019« og tilskynder EU-Udenrigstjenesten til også fortsat at forbedre sine forskellige risikokortlægningsøvelser og de dermed forbundne afbødende foranstaltninger samt kortlægningen af alle eksisterende retsgrundlag med henblik på at sikre en mere effektiv beslutningstagning i virksomhederne;

27.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at illustrere sin resultatbaserede forvaltningsramme bedre i den næste årlige aktivitetsrapport på grundlag af et sæt passende centrale resultatindikatorer for dens forskellige administrative områder, herunder det dermed forbundne antal menneskelige ressourcer, med henblik på bedre at kunne vurdere opfyldelsen af EU-Udenrigstjenestens politiske mål;

28.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten besluttede at vende tilbage til en centraliseret forvaltning af visse processer med henblik på at sikre en ensartet anvendelse blandt delegationerne og på at afbøde tilbagevendende operationelle svagheder og optimere forvaltningen af finansielle transaktioner; glæder sig over disse bestræbelser og de pragmatiske initiativer og reaktioner fra EU-Udenrigstjenestens side som reaktion på tidligere bekymringer, som budgetmyndigheden har givet udtryk for;

29.

mener frem for alt, at oprettelsen af en central enhed, der beskæftiger sig med procedurer for offentlige indkøb af høj værdi og anvendelsen af samlede indkøb til delegationerne, er passende forvaltningsmønstre og -foranstaltninger i betragtning af den store arbejdsbyrde på visse delegationer med begrænset personale til rådighed og i betragtning af behovet for at fokusere på politisk arbejde;

30.

finder, at digitalisering af udbud og budgetforvaltning er af afgørende betydning; minder om, at dokumentforvaltning er en af de svageste komponenter, der blev identificeret i den foregående interne kontrolundersøgelse, og at den fortjener regelmæssig opmærksomhed fra alle EU-Udenrigstjenestens interessenter til gavn for den institutionelle hukommelse og sporbarheden af forvaltningsoperationerne; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten til at forbedre sine digitale systemer og dokumentforvaltning ved at indføre avancerede forvaltnings- og arkiveringsværktøjer samt papirløse dokumentforvaltningsprocesser, hvor det er muligt;

31.

bifalder, at EU-Udenrigstjenesten anvender og fremmer brugen af gratis open source-software, når det er muligt;

32.

tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at følge de af EDPS fremsatte anbefalinger om at genforhandle den interinstitutionelle licensaftale og gennemførelseskontrakt, som EU's institutioner og Microsoft indgik i 2018, med sigte på at opnå digital suverænitet, undgå leverandørfastlåsning og manglende kontrol samt sikre beskyttelsen af personoplysninger;

33.

støtter EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at optimere sin finansielle forvaltning inden for rammerne af finansforordningen; forstår behovet for en vis operationel fleksibilitet i forbindelse med forvaltningen af delegationerne for at undgå afbrydelser af delegationernes drift; minder imidlertid om, at alle operationelle midlertidige ordninger, dvs. muligheden for, at stedfortrædende delegationschefer kan fungere som anvisningsbemyndigede ved subdelegation for at sikre en effektiv driftskontinuitet i delegationerne og gennemførelsen af Kommissionens driftsbudget, fortsat skal overvåges nøje af hovedkvarteret;

34.

fremhæver betydningen af fortsat at forbedre rationaliseringen og moderniseringen af den finansielle og administrative forvaltning; glæder sig over de igangværende drøftelser om forenkling af EU-Udenrigstjenestens budget; påpeger i denne forbindelse behovet for, at EU-Udenrigstjenesten fortsætter sine bestræbelser på at opnå en forenkling af budgetposterne; opfordrer til en modernisering og forenkling af EU-Udenrigstjenestens administration, bl.a. ved at sikre fuld gennemførelse af projektet »Innovative 2019«;

Kontrollens effektivitet med hensyn til lovlighed og formel rigtighed

35.

noterer sig frekvensen af uregelmæssigheder, der er konstateret i den forudgående kontrol af forpligtelser og betalinger (henholdsvis 308 fejl ud af 1 193 og 394 ud af 2 119); er bekymret over, at fejlene i begge tilfælde er af administrativ karakter, dvs. ukorrekte beløb for forpligtelser eller manglende dokumentation for betalinger forelagt til forudgående finansiel kontrol; anerkender indførelsen fra januar 2020 af en revideret liste over koder for uregelmæssigheder med henblik på at definere fejltypologien bedre; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge og løse tilfælde af administrative fejl og rapportere tilbage til Parlamentet om sine resultater; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, der vil bidrage til en generel reduktion af fejlforekomsten;

36.

anerkender fremskridtene med og den løbende finjustering af EU-Udenrigstjenestens metode til efterfølgende kontrol, som er udviklet siden 2018 på grundlag af intern tilfældig stikprøveudtagning, samt fremlæggelsen af fejlprocenter efter hovedområde for løbende udgifter vedrørende personale, dvs. infrastruktur og andre driftsudgifter, sikkerhed samt IT og telekommunikation;

37.

bemærker, at der stadig er forskelle i EU-Udenrigstjenestens og Revisionsrettens fortolkning for så vidt angår kvantificeringen af procedurefejl i forbindelse med udbud; mener, at der bør følges yderligere op på dette i det næste regnskabsår med henblik på at forbedre vurderingen af den finansielle væsentlighed af fejl, der indtræffer i forbindelse med forvaltningen af EU-Udenrigstjenestens administrationsbudget;

38.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at udarbejde en opfølgningsrapport for regnskabsåret 2019 i overensstemmelse med finansforordningens artikel 262;

Aktiviteter inden for strategisk kommunikation

39.

bemærker med tilfredshed styrkelsen af EU-Udenrigstjenestens kapacitet og værktøjskasse til strategisk kommunikation med henblik på at tackle desinformationstrusler og hybride trusler med oprettelsen af tre taskforcer for de østlige nabolande, Vestbalkan og de sydlige nabolande og EU-Udenrigstjenestens deltagelse i det hurtige varslingssystem, der er etableret mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at gå videre med udviklingen af en sådan politik med Parlamentets nye særlige udvalg om udenlandsk indblanding med henblik på at forbedre sin responskapacitet; anerkender og glæder sig over samarbejdet mellem EU-Udenrigstjenesten og en række af Europa-Parlamentets forbindelseskontorer med henblik på at bekæmpe desinformation under valgkampagnen forud for valget til Europa-Parlamentet;

40.

understreger, at udbredelsen af bevidst og omfattende systematisk desinformation er en akut strategisk udfordring for Unionens offentlige diplomati, hvortil der bør afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer, IT-ressourcer og menneskelige ressourcer på kort sigt; støtter styrkelsen af forbindelsen mellem politikudformning, offentligt diplomati og strategisk kommunikation;

41.

fremhæver behovet for at kommunikere strategisk for at bekæmpe ondsindet indblanding, herunder udenlandsk propaganda og desinformation; fremhæver betydningen af EU-Udenrigstjenestens taskforce for strategisk kommunikation og opfordrer til, at der oprettes særlige taskforcer for strategisk kommunikation til tackling af indblanding, der stammer fra Kina og Mellemøsten, navnlig fra Iran, og til, at de forsynes med yderligere nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer; understreger, at strategisk kommunikation skal omfatte bekæmpelse af desinformation om covid-19-pandemien;

42.

understreger betydningen af sikkerhedskulturen i alle enheder, ved at det sikres, at EU-Udenrigstjenesten har tilstrækkeligt personale, passende procedurer, infrastruktur, værktøjer (herunder IT) og et tilstrækkeligt budget til at udføre sine kritiske og væsentlige funktioner i tilfælde af uventede situationer eller krisesituationer; opfordrer til, at sikkerhedsrisiciene, navnlig i forbindelse med cybersikkerhed, reduceres, ved at sikkerhedsforanstaltningerne til beskyttelse af EU-Udenrigstjenestens digitale infrastruktur mod eksterne trusler og angreb øges;

Forvaltningserklæring

43.

bemærker, at kun to delegationer fremlagde begrundede forbehold, nemlig delegationen til Syrien (siden 2017) og delegationen i Djibouti, med hensyn til forvaltningen af deres administrative udgifter, navnlig i forbindelse med udbudsspørgsmål; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at tage de nødvendige skridt til at undersøge disse spørgsmål;

44.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at give yderligere oplysninger i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport om inspektionsprogrammet med henblik på at få et overblik over EU-delegationernes performance og funktionsmåde; mener også, at det vil være nyttigt at illustrere forbindelsen mellem inspektioner af delegationer og EU-Udenrigstjenestens sikkerhedsramme bedre og vise, hvordan anvendelsen af resultaterne af og anbefalingerne fra inspektionerne har bidraget til større sammenhæng, ensartethed og effektivitet i delegationernes arbejdsmetoder; fremhæver vigtigheden af at analysere effektiviteten og korrektheden af den økonomiske forvaltning i de respektive delegationer;

Forebyggelse og afsløring af svig

45.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten løbende tilpasser sin strategi til bekæmpelse af svig i samarbejde med alle RELEX-generaldirektoraterne og ved hjælp af et særligt format sammen med OLAF; understreger, at der skal gøres alle nødvendige bestræbelser på at dele og udveksle oplysninger om deres operationelle udfordringer for bedre at kunne identificere risikoområder i deres aktiviteter og programmer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udpege de eventuelle specifikke politikområder, hvor der kan være behov for et tættere samarbejde med OLAF for at sikre en effektiv forebyggelse af svig;

46.

bemærker med tilfredshed definitionen af fælles retningslinjer, som blev formaliseret i en specifik strategi til bekæmpelse af svig i forbindelse med eksterne forbindelser, hvilket udgør en væsentlig forbedring; minder om, at disse retningslinjer skal formidles til alle delegationschefer og regelmæssigt vurderes i forbindelse med undersøgelsen af status for den interne kontrolramme og en indgående kortlægning af risici; bemærker, at der i 2019 ikke blev indberettet nogen tilfælde af påstået whistleblowing;

47.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har underrettet OLAF om to sager og er blevet meddelt resultaterne af fem OLAF-undersøgelser i 2019; anmoder EU-Udenrigstjenesten om klart at identificere politikområder med risiko og mulighed for interessekonflikter og om at øge delegationschefernes bevidsthed om dem; bemærker, at 12 % af delegationerne indberettede, at de havde opdaget ændringer hvad angår risikoen for svig, og at der var et stigende behov for uddannelse i afsløring af svig (46 % af delegationerne og 35 % af enhederne i hovedkvarteret);

48.

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at begynde at opbygge sit fremtidige bilaterale samarbejde med EPPO og integrere det som en del af sin generelle strategi til bekæmpelse af svig; minder om, at finansforordningens artikel 123 fastsætter, at der skal nedsættes et opfølgningsudvalg vedrørende intern revision for at sikre EU-Udenrigstjenestens interne revisors uafhængighed, overvågningen af den interne revisionsfunktion samt en effektiv opfølgning på de fremsatte henstillinger;

Etiske rammer

49.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre personalets bevidsthed om og opfattelse af dens etiske rammer og kultur gennem passende kommunikation om etiske spørgsmål; mener, at der bør lægges særlig vægt på, at de ansatte ved, hvordan de skal indberette problemer med uetisk adfærd, og på at øge deres følelse af tryghed; fremhæver betydningen af at udpege, vurdere og styre risici i forbindelse med etik i den årlige risikostyringsgennemgang;

50.

tilskynder EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at gøre en indsats for at organisere systematiske uddannelses- og oplysningsmøder vedrørende korrekt adfærd (hvad angår etik, bekæmpelse af svig og korruption, bekæmpelse af chikane, forskellige grader af fortrolighed) for sine ansatte; mener, at et sådant kursus bør være en del af den obligatoriske oplæring i forbindelse med nyansættelser;

51.

mener også, at der skal tages hensyn til etiske standarder for at undgå potentielle interessekonflikter og lækage af interne følsomme arbejdsrelaterede oplysninger; støtter EU-Udenrigstjenestens definition af etiske retningslinjer, som tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdet på delegationer, for at mindske omdømmemæssige risici for Unionen og EU-Udenrigstjenesten, navnlig for delegationschefer;

52.

anbefaler på det kraftigste, at EU-Udenrigstjenesten tilslutter sig EU's åbenhedsregister på grundlag af en serviceleveranceaftale;

53.

understreger nødvendigheden af, at EU-Udenrigstjenesten fuldt ud overholder Kommissionens retningslinjer for whistleblowing, navnlig for at beskytte whistleblowere i god tro mod enhver form for skade;

Interessekonflikter

54.

understreger, at situationer med interessekonflikter efter udtræden af den offentlig tjeneste og »svingdørssituationer« er et tilbagevendende problem i EU-institutionerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til en effektiv og konsekvent anvendelse af personalevedtægten, særlig artikel 16 og andre relevante bestemmelser, med henblik på at forebygge interessekonflikter, navnlig — men ikke kun — for så vidt angår højtstående tjenestemænd og udstationerede nationale eksperter; er bekymret over de seneste tilfælde af »svingdørssituationer« og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at gennemgå potentielt problematiske skift til den private sektor eller til organisationer i tredjelande og til fortsat at overvåge tidligere højtstående tjenestemænds beskæftigelse indtil udløbet af den obligatoriske afkølingsperiode;

55.

beklager dybt, at EU-Udenrigstjenesten i seks år ikke har offentliggjort nogen af sine afgørelser vedrørende tidligere højtstående tjenestemænds erhvervsmæssige aktiviteter, herunder i 2019, i strid med dens forpligtelser i henhold til artikel 16 i personalevedtægten; glæder sig over, at den er begyndt at offentliggøre dem i 2020, herunder den retrospektive offentliggørelse af afgørelser fra tidligere år; insisterer i denne forbindelse på, at EU-Udenrigstjenesten fra nu af hvert år offentliggør sine afgørelser om tidligere højtstående tjenestemænds erhvervsmæssige aktiviteter, og at den løbende overvåger, om de overholder de betingelser, de er pålagt, og om nødvendigt tager håndfaste skridt til at håndhæve overholdelsen af disse betingelser;

56.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten gør brug af et forbud i de første tolv måneder af den toårige afkølingsperiode for den øverste ledelse efter udtræden af tjenesten; minder om, at tavshedspligten er et centralt princip, som tidligere ansatte skal overholde;

57.

understreger, at artikel 16 giver EU-institutionerne mulighed for at sige nej til en tidligere tjenestemands anmodning om at indtræde i en bestemt stilling, hvis restriktionerne ikke er tilstrækkelige til at beskytte institutionernes legitime interesser; frygter, at det ofte ikke er muligt at håndhæve de betingelser, der pålægges for beskæftigelse efter udtræden af offentlig tjeneste; opfordrer derfor Unionens institutioner og agenturer til at overveje at bruge alle de værktøjer, der findes i artikel 16 i personalevedtægten;

Bygningspolitik

58.

glæder sig over den positive udvikling med hensyn til samlokalisering, der er nået op på 7 % af delegationernes samlede kontorareal; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2019 etablerede 22 nye samlokaliseringsprojekter, som vedrører 68 delegationer (hvilket resulterede i i alt 115 aftaler om samlokalisering); bemærker, at samlokalisering i øjeblikket hovedsagelig vedrører medlemsstater og partnerlande (43), GD ECHO (20), andre EU-agenturer, f.eks. EUIPO, EASA og Frontex (17), EIB (15), EU's særlige repræsentanter (10) samt FSFP-missionerne EUBAM og EUCAP (10);

59.

tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte i denne retning med at sammenlægge ressourcer med medlemsstaterne inden for bygningsforvaltning og til at videreudvikle det lokale samarbejde, idet der lægges særlig vægt på det bedste forhold mellem kvalitet og pris, sikkerhedsspørgsmål og Unionens image og synlighed samt budgetoptimering;

60.

bemærker med tilfredshed, at denne stigning i samlokalisering er blevet kombineret med en konsolidering og standardisering af systemet til genindvinding af omkostninger gennem en yderligere centralisering af indtægterne fra samlokalisering og anvendelsen af administrationsgebyrer i de indgåede serviceleveranceaftaler; bemærker, at der blev genereret omkring 10 mio. EUR i indtægter i 2019; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge en oversigt over fordelingen af disse indtægter for at sikre gennemsigtighed;

61.

beklager Revisionsrettens konklusioner om, at kun et fåtal af EU-delegationerne er fuldt tilgængelige for personer med handicap, og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at overveje, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, og hvor det er nødvendigt i henhold til lokal lovgivning, at tilpasse deres kontorer for at forbedre tilgængeligheden for bevægelseshæmmede;

62.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens andel af ejede kontorer forblev stabil på 19 % af delegationernes kontorer, med yderligere udsigt til opkøb i Argentina og Den Demokratiske Republik Congo; bemærker, at der bruges 72,8 mio. EUR på leje af kontorbygninger og boliger i netværket af delegationer og 19,1 mio. EUR på leje af kontorer i hovedkvarteret;

63.

glæder sig over revisionen af boligpolitikken og anmoder om, at Parlamentet snarest muligt underrettes om dens vigtigste resultater med hensyn til fornyet benchmarking sammenlignet med medlemsstaternes og andre internationale organisationers eksisterende boligpolitikker;

64.

bemærker med tilfredshed, at den handlingsplan, som EU-Udenrigstjenesten har udarbejdet for at følge op på anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning fra 2016 om EU-Udenrigstjenestens ejendomspolitik, gjorde det muligt at gøre fremskridt, hvilket Revisionsretten anerkender;

65.

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at gøre yderligere fremskridt i forhold til de resterende udestående anbefalinger vedrørende behovet for at få en porteføljeoversigt ved at overvåge markedspriserne for kontorer og boliger og om at begynde at udarbejde en mellem- og langsigtet plan i tillæg til sit nuværende årlige arbejdsdokument; gentager, at de 35 m2 kontorareal pr. medarbejder bør fastholdes og tjene som et fast benchmark i forbindelse med kommende bygningsplanlægning eller flytning, og at tilgængeligheden for personer med handicap systematisk bør vurderes i forbindelse med kommende bygningsplanlægning eller flytning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet underrettet om eventuelle yderligere forbedringer;

66.

beklager, at kun en ud af otte anbefalinger i Revisionsrettens beretning fra 2016 om EU-Udenrigstjenestens forvaltning af dens bygninger rundt om i verden er blevet gennemført fuldt ud, og at tre er blevet gennemført i de fleste henseender; opfordrer til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af alle de resterende anbefalinger;

Arbejdsmiljø

67.

noterer sig, at der er en stigning i antallet af sager, der indberettes til mæglingstjenesten vedrørende enten uløste uoverensstemmelser om rettigheder og pligter eller forskellige former for konflikter på arbejdspladsen, som nåede op på 183 sager i 2019 (sammenlignet med 135 sager i 2018); forstår, at stigningen i antallet af sager, der indbringes for mæglingstjenesten, er udtryk for, at den fungerer godt; anerkender vedtagelsen af en ny afgørelse om EU-Udenrigstjenestens mæglingstjeneste i 2020 med henblik på at styrke de eksisterende mekanismer;

68.

beklager, at der stadig er ulønnede praktikanter på EU-delegationerne; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at tage skridt til at sikre, at praktikanter har midlerne til at forsørge sig selv; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at følge Den Europæiske Ombudsmands henstilling om at betale alle praktikanter en passende godtgørelse, der som minimum dækker leveomkostningerne; anbefaler, at der afsættes flere penge til aflønning af praktikanter;

Den miljømæssige dimension

69.

bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2019 vedtog et mandat til at oprette et miljøledelsessystem for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter med intentionen om at udvide det til at omfatte netværket af delegationer; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at reducere hovedsædets og EU-delegationernes CO2-aftryk ved at indføre papirløse processer og med vægt på energimiks og på fremme af vedvarende energikilder.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/187

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1562

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (før den 20. februar 2019: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 – C9-0047/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (4), særlig artikel 12a,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (5), særlig artikel 15,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6), særlig artikel 105,

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/189

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1563

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (før den 20. februar 2019: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0047/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (4), særlig artikel 12a,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (5), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/191

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1564

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (før den 20. februar 2019: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (»centret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 17 866 920 EUR, hvilket svarer til en stigning på 0,9 % sammenlignet med budgettet for 2018; der henviser til, at centrets budget hovedsageligt stammer fra EU-budgettet;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,99 %, hvilket er et meget lille fald på 0,01 % i forhold til 2018; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 95,12 %, hvilket er et fald på 1,38 % i forhold til 2018;

noterer sig med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at centret ikke anvendte den korrekte metode til beregning af bidragene for Island og Norge, hvilket resulterede i et for lavt bidrag;

Performance

noterer sig, at centret benytter sig af et bemærkelsesværdigt performancemålingssystem, der omfatter centrale resultatindikatorer, til at vurdere merværdien af dets aktiviteter på projekt- og aktivitetsniveau og på organisatorisk niveau samt af andre foranstaltninger til at forbedre dets budgetforvaltning;

glæder sig over indførelsen af flere kvalitative indikatorer i 2018-2019, som havde til formål at give et mere afbalanceret billede af centrets performance; minder centret om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine centrale resultatindikatorer for at sikre centrets effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer centret til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

bemærker, at centrets arbejde blev vurderet positivt i den eksterne evaluering, som centret var genstand for i 2017 som krævet i de finansielle bestemmelser; glæder sig over de foranstaltninger, der er planlagt for at imødekomme de fremsatte anbefalinger, og opfordrer centret til fortsat at udbygge samarbejdet med andre agenturer; opfordrer centret til at fortsætte med at gennemføre sine resultatindikatorer og tilpasse metoderne bag disse indikatorer med andre agenturer med henblik på at fremlægge de gennemførte politikker på en mere detaljeret måde; glæder sig over indførelsen af en miljøindikator;

bemærker, at den tværgående evaluering af de EU-agenturer, der henhører under Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, resulterede i forslag til en række henstillinger for hvert af agenturerne, men at de pågældende henstillinger ikke indebar yderligere lovgivningsmæssige ændringer eller sammenlægning eller fælles placering af agenturerne;

glæder sig over centrets ekspertise og arbejde af fortsat høj kvalitet med at levere forskning, analyser og teknisk rådgivning inden for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse (VET) samt over dets politikker vedrørende kvalifikationer og kompetencer, som har til formål at fremme uddannelse af høj kvalitet, der er tilpasset enkeltpersoner og arbejdsmarkedets behov; bemærker imidlertid med bekymring, at VET-uddannelserne til trods for deres positive image i Unionen stadig betragtes som det næstbedste valg i forhold til almen uddannelse;

minder om betydningen af centrets rolle med hensyn til at sikre, at digitale færdigheder integreres i VET i hele Unionen, og med hensyn til at overvåge gennemførelsen og virkningen af Rådets henstilling af 24. november 2020 om VET med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (2), den nye dagsorden for færdigheder i Europa og handlingsplanen for digital uddannelse;

fremhæver navnlig relevansen af centrets nylige arbejde i forbindelse med analyse af covid-19 pandemiens indvirkning på efterspørgslen efter færdigheder og på beskæftigelsen på Unionens arbejdsmarked ved hjælp af Skills-OVATE (onlineværktøjet til analyse af ledige stillinger i Europa); fremhæver i denne forbindelse behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, hvilket vil gøre det muligt for centret at fortsætte gennemførelsen af sit arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter;

10.

noterer sig, at centret regelmæssigt samordner og samarbejder med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur; tilskynder centret til at fortsætte dette samarbejde, der giver mulighed for at skabe synergier, udveksle viden, ekspertise og bedste praksis på tværs af agenturerne samt at undgå overlapninger ved at skabe et fælles rum, hvor agenturerne kan rådføre sig med hinanden vedrørende opfyldelsen af deres mandat; glæder sig over den nye serviceleveranceaftale med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed, navnlig inden for digitalisering, udbud, databeskyttelse og HR;

11.

glæder sig over centrets indsats for at øge digitaliseringen af den interne drift og forvaltning, men også for at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at fortsætte alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

12.

glæder sig over centrets initiativ vedrørende et nyt digitaliseringselement, navnlig dets onlineværktøjer, der giver landespecifikke oplysninger og forbedrede visualiseringsmuligheder for onlinedata, såsom vejledende ressourcer om arbejdsmarkedsoplysninger eller kvalifikationsprognoser; anerkender i den forbindelse centrets målrettede markedsføringskampagner med henblik på at øge bevidstheden om indholdet på dets websted;

13.

noterer sig med tilfredshed den nye serviceleveranceaftale med Generaldirektoratet for Budget vedrørende overgangen til Kommissionens finans- og regnskabssystem;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 94,51 % med 12 tjenestemænd og 74 midlertidigt ansatte ud af de 78 midlertidigt ansatte og 13 tjenestemænd, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 92 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der desuden var 25 kontraktansatte og tre udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for centret i 2019;

15.

bemærker den skæve kønsfordeling blandt centrets øverste ledelse (4 mænd og 2 kvinder); bemærker med tilfredshed, at der tilnærmelsesvist er en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen (53 % mænd og 47 % kvinder); glæder sig over personalets geografiske repræsentation i centret;

16.

bemærker med bekymring, at centrets problemer vedrørende eksternaliseringen af dets juridiske tjeneste, som dechargemyndigheden og Revisionsretten fremhævede i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsåret 2018, stadig ikke er løst, og at eksternaliseringen har øget centrets arbejdsbyrde og omkostninger; opfordrer centret til at overveje at genindføre den interne juridiske tjeneste for at mindske de høje omkostninger og sikre et passende revisionsspor for juridiske udgifter samt til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

17.

glæder sig over centrets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter; opfordrer centret til at overveje eventuelle rimelige forbedringer og ændringer af dets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

18.

opfordrer centret til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

19.

bemærker med beklagelse, at centret som følge af Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-187/18 har pligt til at betale 40 000 EUR i kompensation, og henleder opmærksomheden på betydningen af at overholde den eksisterende arbejdsmarkedslovgivning for at undgå sådanne sager i fremtiden;

20.

glæder sig imidlertid over centrets bestræbelser på at skabe en miljøvenlig arbejdsplads og alle de foranstaltninger, som centret har truffet for at reducere sit CO2-aftryk og energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

Udbud

21.

glæder sig over indførelsen af e-udbud og elektronisk afgivelse af tilbud (e-submission) i forbindelse med centrets offentlige udbud og initiativet til at tilslutte sig Kommissionens eller andre agenturers interinstitutionelle rammekontrakter og til at organisere fælles udbudsprocedurer med andre agenturer;

22.

bemærker med bekymring, at der ifølge Revisionsrettens beretning er begået fejl i forbindelse med udbud og kontraktforvaltning, at centret accepterede en ændring i udførelsen af en kontrakt uden på behørig vis at have dokumenteret, at det alternativ, kontrahenten foreslog, som minimum svarede til den løsning, der var foreslået i tilbuddet, og at centret ikke ændrede den rammekontrakt, der var indgået med den pågældende kontrahent, med henblik på at lade den afspejle den pågældende ændring; bemærker, at centret har formaliseret sine retningslinjer for kontraktforvaltning for at supplere oplæringen af kontraktforvaltere, arbejdsgangen og den eksisterende kontrol;

23.

bemærker med hensyn til opfølgningen på det foregående års dechargehenstilling vedrørende udbudsdokumentation og - metode, at gennemførelsen stadig er i gang, samtidig med at de skridt, der er taget for at gennemføre henstillingen, anerkendes;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

24.

bemærker agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; påpeger imidlertid, at 22 erklæringer om interessekonflikter og CV'erne for 163 medlemmer og suppleanter endnu ikke er offentliggjort; gentager, at alle medlemmer og suppleanter, der deltager i bestyrelsens møder eller udøver deres stemmeret, skal indgive en interesseerklæring; opfordrer derfor centret til at offentliggøre interesseerklæringerne og CV'erne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

Intern kontrol

25.

bemærker, at ansættelsesprocedurerne som følge af Den Interne Revisionstjenestes (IAS') revision af centrets forvaltning af menneskelige ressourcer og etik fra den 14. til den 18. januar 2018 er blevet ajourført for at afspejle IAS' henstilling, og at denne henstilling, der oprindeligt blev markeret som kritisk, er blevet afsluttet af IAS efter en opfølgende revisionsopgave;

26.

bemærker, at fem ud af seks henstillinger fra revisionen vedrørende forvaltning af menneskelige ressourcer og etik nu er blevet gennemført; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af den sidste henstilling;

27.

bemærker, at centrets administrerende direktør som anvisningsberettiget har delegeret budgetgennemførelsesbeføjelserne til vicedirektøren og afdelingscheferne; bemærker, at vicedirektørens delegation ikke har noget loft for transaktioner, mens delegationen til afdelingschefen for ressourcer og støtte er begrænset til 1 500 000 EUR pr. transaktion vedrørende afsnit 1 (Personaleudgifter), mens andre delegationer er begrænset til de bevillinger, der er til rådighed under de specifikke budgetposter, og op til loftet på 1 000 000 EUR pr. transaktion; glæder sig over det faktum, at centret fastsætter finansielle lofter for delegationerne på en sådan måde, at behovet for fleksibilitet afvejes med behovet for tilsyn og hierarkisk kontrol med transaktioner;

Øvrige bemærkninger

28.

noterer sig den indsats, der er gjort for at øge centrets cybersikkerhed og databeskyttelse, navnlig med hensyn til uddannelse og bevidstgørelse af personalet;

29.

glæder sig over centrets kommunikationskampagner, fokus på tilstedeværelse på sociale medier samt interaktive onlineværktøjer og visualiseringer; tilskynder centret til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

30.

sætter spørgsmålstegn ved behovet for at have en bestyrelse bestående af 84 personer;

31.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (3) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/195

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1565

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0048/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (4), særlig artikel 16,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (5), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0094/2021),

meddeler den fungerende administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den fungerende administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/197

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1566

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0048/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (4), særlig artikel 16,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (5), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0094/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den fungerende administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 193.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/199

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1567

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0094/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 21 489 160 EUR, hvilket svarer til en stigning på 3,51 % i forhold til 2018; der henviser til, at instituttets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,99 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,41 %; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 80,92 %, hvilket er et fald på 1,78 % i forhold til 2018;

Performance

bemærker, at instituttet anvender fire centrale resultatindikatorer (KPI'er), som indgår i dets performanceovervågningssystem, der ud over de centrale resultatindikatorer består af »parametre« (andre indikatorer for operationelle processer) samt en kvalitativ vurdering og evaluering, med henblik på at vurdere den merværdi, herunder det resultat og den indvirkning, som dets aktiviteter giver, og på at forbedre dets budgetforvaltning;

minder instituttet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine KPI'er for at sikre dets effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer instituttet til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

anerkender, at 91 % af de output, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2019, blev nået (51 ud af 56 output), og at instituttet bidrog til 212 begivenheder med henblik på politikudvikling (46 % af dem på EU-niveau);

påskønner instituttets arbejde af høj kvalitet, der styrker og formidler viden og yder evidensbaseret støtte og ekspertise til udvikling af politikker på området for leve- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsrelationer i hele Unionen; anser det i denne forbindelse for at være af afgørende betydning, at instituttet fortsat samarbejder med forskellige højt kvalificerede eksterne eksperter; understreger instituttets betydning, autonomi og merværdi inden for dets ekspertiseområde; fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der gør det muligt for instituttet at fortsætte gennemførelsen af sit arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter;

bemærker, at instituttets nye oprettelsesforordning trådte i kraft den 20. februar 2019;

lykønsker instituttet med dets fælles tilgang med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), som sikrer regelmæssig koordinering og samarbejde i deres arbejde; bemærker, at instituttet gennemførte foranstaltninger, der blev aftalt i årlige planer med EU-OSHA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder; tilskynder agenturet til fortsat at udvikle synergierne, informationsudvekslingen, videndelingen og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten hvad angår menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

glæder sig navnlig over instituttets nylige e-undersøgelse, »Liv, arbejde og covid-19«, som har til formål at redegøre for de vidtrækkende konsekvenser af covid-19-pandemien for arbejdsmarkedet, arbejdsvilkårene og livskvaliteten i hele Unionen; mener, at instituttet kan spille en afgørende rolle med hensyn til yderligere at analysere stigningen i telearbejde og de dermed forbundne indvirkninger på balancen mellem arbejdsliv og privatliv og kvaliteten af arbejdsvilkår, formidlingen af bedste praksis og vurderingen af mulige politiske løsninger; mener, at instituttet i sine fremtidige arbejdsprogrammer i samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør analysere politiske muligheder for at forbedre arbejds- og levevilkårene for sæsonarbejdere og andre mobile arbejdstagere;

understreger, at Kommissionen efter planen skal lancere sin handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (søjlen), når Det Europæiske Råd godkender søjlen på Portotopmødet i maj 2021; bemærker, at Eurofound-undersøgelser åbenbarer, hvor kompleks Unionens sociale dimension er, og foreslår at supplere den sociale resultattavle, der er en del af søjlen, med yderligere indikatorer, som dækker jobkvalitet, social retfærdighed og lige muligheder, robuste og sociale velfærdssystemer samt fair mobilitet; understreger, at instituttet bør have tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at videreudvikle disse indikatorer;

10.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår intern drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

11.

noterer sig, at der i 2018 på Kommissionens vegne blev udført en ekstern evaluering af de EU-agenturer, der henhører under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion (GD EMPL), nemlig (Eurofound, Cedefop, ETF og EU-OSHA), med henblik på at undersøge deres relevans, effektivitet, produktivitet, sammenhæng og EU-merværdi; bemærker, at Kommissionen offentliggjorde de vigtigste resultater af den bestilte evaluering sammen med den fuldstændige evalueringsrapport om de fire nævnte EU-agenturer, og at instituttet gennemfører foranstaltninger som reaktion på anbefalingerne fra Kommissionen og vil aflægge rapport herom i sin årlige aktivitetsrapport for 2020; minder Kommissionen om at overvåge og evaluere, at den tekniske ekspertise og andet potentiale i agenturer, der henhører under GD EMPL, konsekvent anvendes til at støtte politikudformning og -gennemførelse;

12.

bemærker, at den tværgående evaluering af de EU-agenturer, der henhører under GD EMPL, resulterede i forslag til en række henstillinger for hvert af agenturerne, men at ingen af dem ville have krævet lovgivningsmæssige ændringer eller sammenlægning eller fælles placering af agenturerne;

13.

lykønsker instituttet med ajourføringen af dets kommunikationsstrategi; minder om, at synlighed i medierne og på internettet er vigtigt for at udbrede kendskabet til instituttets arbejde;

14.

glæder sig over instituttets bestræbelser på at skabe en miljøvenlig ramme for arbejdet;

15.

understreger betydningen af, at instituttet forbliver uafhængigt af de øvrige EU-agenturer, men samtidig arbejder tæt sammen med dem for fortsat at skabe merværdi;

16.

tilskynder instituttet til at opfylde sin målsætning om senest i 2022 at blive certificeret af Unionens miljøledelses- og miljørevisionsordning;

Personalepolitik

17.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 97,80 %, med 11 tjenestemænd og 78 midlertidigt ansatte ud af de 91 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 91 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 desuden var 11 kontraktansatte og en udstationeret national ekspert, der arbejdede for instituttet;

18.

noterer sig med tilfredshed, at der er opnået kønsbalance for den øverste ledelse (én mand og én kvinde); er imidlertid bekymret over, at der ikke er balance mellem kønnene på bestyrelsesplan (51 mænd og 33 kvinder); anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller medlemmer til instituttets bestyrelse;

19.

bemærker, at instituttet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker, at der i 2019 blev indledt en retssag vedrørende den chikanesag, der blev indberettet og undersøgt i 2018, og at denne stadig er verserende;

20.

tilskynder instituttet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Udbud

21.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet i juni 2019 indgik en rammekontrakt til et maksimumbeløb på 170 000 EUR om levering af elektricitet på grundlag af en udbudsprocedure med forhandling med en enkelt ansøger uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og eftersom kontrahenten er detailleverandør, er leveringen ikke noteret og købt på en varebørs, og undtagelsen for udbud med forhandling finder derfor ikke anvendelse, hvorfor de tilknyttede kontrakter og de tilhørende betalinger på 20 255 EUR er regelstridige; noterer sig på baggrund af instituttets svar, at det accepterer bemærkningen, og at der allerede er planlagt et nyt udbud i begyndelsen af 2021, der vil være af konkurrencemæssig karakter; bemærker, at de interne retningslinjer er blevet ajourført, og at den reviderede fortolkning fastsætter, at sådanne situationer bør undgås;

22.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet i oktober 2019 iværksatte et udbud med forhandling med et anslået budget på 140 000 EUR for en rammekontrakt om renovering af dets toiletfaciliteter, og at den eneste tilbudsgiver blev udvalgt med en kontraktværdi på 176 800 EUR (23 % over tærsklen for, hvornår der skal gennemføres offentligt udbud) (2), og at der selvom undtagelsen for udbud med forhandling blev godkendt på passende vis af instituttet, burde have været anvendt offentligt udbud; noterer sig på baggrund af instituttets svar, at tildelingen af kontrakten var baseret på den opfattelse, at en gentagelse af udbuddet på grundlag af et offentligt udbud i stedet for et udbud med forhandling ikke ville føre til et mere økonomiske fordelagtigt tilbud, og at oplysninger om indgåede kontrakter var blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende samt instituttets websted;

23.

bemærker, at der i budgettets afsnit 3 var fremførsler på i alt 574 000 EUR mere end oprindeligt planlagt, hvilket hovedsageligt skyldtes mislykkede eller forsinkede udbudsprocedurer samt forsinkede betalinger som følge af mangler i nogle få kontrahenters præstation samt fremrykning af den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene for 2020;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

24.

Intern kontrol

25.

anerkender, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) på grundlag af en risikovurdering, der blev foretaget i februar 2019, offentliggjorde en ny strategisk intern revisionsplan for 2019-2021, og at instituttet accepterede forslaget til fremtidige revisionsemner inden for områderne menneskelige ressourcer, indkøb og kontraktforvaltning;

26.

anerkender, at der af instituttet blev gennemført en forudgående evaluering af programmeringsdokumentet for 2021-2024, og at de accepterede henstillinger adresseres i en handlingsplan;

27.

bemærker, at IAS i 2018 afsluttede en forvaltningsrevision om prioritering af instituttets aktiviteter og tildeling af ressourcer, og at instituttet har reageret på alle anbefalinger og forventer en positiv verificering fra IAS i 2020; opfordrer instituttet til at holde dechargemyndigheden underrettet om den endelige afslutning af anbefalingerne;

28.

(2) Artikel 175, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65), der fastsætter en tærskel på 144 000 EUR for offentlige indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/203

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1568

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0049/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0086/2021),

meddeler direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/205

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1569

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0049/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0086/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 210.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/207

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1570

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0086/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 22 871 576,30 EUR, hvilket svarer til et lille fald på 0,39 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra EU-budgettet;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 % af det årligt tildelte budget uden fremførsler, dvs. samme niveau som i 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 78,70 %, hvilket er en stigning på 2,51 % i forhold til 2018;

bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning blev fremført et stort beløb i forpligtede bevillinger til aktionsudgifter, og at fremførslen afspejler karakteren af agenturets aktiviteter, der bl.a. omfatter finansiering af undersøgelser, der løber over flere måneder og ofte ud over årets udgang; bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning har stræbt efter at forbedre planlægningsprocedurerne for bedre at kunne overvåge tidsforskydninger mellem kontraktunderskrivelse, leverance og betaling; bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning i 2019 blev indgået forpligtelser for 28 % af fremførslen under afsnit III til 2020 og afholdt betalinger vedrørende fremførslen fra 2018; bemærker, at det andet bestyrelsesmøde i henhold til agenturets svar finder sted i december, og at dets kerneaktiviteter tager tid at gennemføre fuldstændigt, samt at projektmodninger fra EU-institutioner kan blive fremsat når som helst i løbet af året; bemærker, at agenturet ifølge sit svar har påbegyndt udviklingen af en ny overvågningssoftwareapplikation, som vil forbedre overvågningen af budgetplanlægningen; bemærker, at dette ifølge Revisionsrettens beretning tyder på et strukturelt problem, og opfordrer agenturet til at forbedre sin budgetplanlægning og gennemførelsescyklus og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de trufne foranstaltninger;

Performance

bemærker, at agenturet anvender 31 centrale resultatindikatorer (KPI'er) som led i sin resultatmålingsramme til at vurdere resultaterne og virkningen af dets aktiviteter samt fem yderligere centrale resultatindikatorer for at forbedre budgetforvaltningen; bemærker, at en reform af dets resultatmålingsramme skulle afsluttes i 2020;

minder agenturet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine KPI'er for at sikre, at det yder et effektivt bidrag, og for at sikre dets ekspertise på EU-plan; opfordrer agenturet til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

glæder sig over agenturets samarbejde med andre agenturer, navnlig Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse og Det Europæiske Asylstøttekontor med henblik på at nå fælles politiske mål; glæder sig over, at agenturet desuden regelmæssigt støtter andre EU-agenturer for at afspejle de forpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) i deres arbejde; bemærker, at agenturet i 2019 stod i spidsen for EU-agenturernes netværk for videnskabelig rådgivning; opfordrer agenturet til at fortsætte med at udforske mulighederne for at dele ressourcer og personale til overlappende opgaver med andre agenturer med lignende aktiviteter;

opfordrer agenturet til fortsat at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

gentager agenturets vigtige rolle med hensyn til at bidrage til at sikre beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder for personer, der bor i Unionen; minder om agenturets betydning for at fremme overvejelser vedrørende sikkerhed og grundlæggende rettigheder; fremhæver navnlig betydningen af agenturets undersøgelser og udtalelser for udviklingen og gennemførelsen af EU-lovgivningen;

anerkender den komplekse karakter af de undersøgelser, som agenturet har gennemført, og som omfatter lovgivningen og praksis i alle medlemsstater, samt det store antal publikationer, der produceres, og de kurser, der leveres med henblik på at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder, hvilket også bidrager til og indgår i arbejdet i forskellige EU-organer og -agenturer; fremhæver navnlig agenturets engagement i beskyttelsen af sårbare grupper og i forbindelse med bekæmpelsens af alle former for forskelsbehandling inden for Unionen; glæder sig over agenturets proaktive tilgang over for Parlamentet og mener, at agenturet bør have mulighed for på eget initiativ at fremsætte udtalelser om forslag til lovgivning på alle de rettighedsområder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder spørgsmål vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager; glæder sig derfor over, at forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2) præciserer, at anvendelsesområdet for agenturets aktiviteter omfatter alle Unionens kompetencer;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 98,61 %, idet der var udnævnt 71 midlertidigt ansatte ud af de 72 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 72 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 30 kontraktansatte og 8 udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019;

10.

bemærker med tilfredshed, at der blev opnået en ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse (tre mænd og tre kvinder) og blandt personalet generelt (50 % mænd og 50 % kvinder); glæder sig over agenturets bestræbelser på at opnå en afbalanceret geografisk fordeling på tværs af anciennitet og roller;

11.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at forebygge chikane; bemærker, at agenturets politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane blev ajourført i 2019;

12.

bemærker, at to sager (3) om påståede overtrædelser af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (»personalevedtægten«), der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (4) og retten til god forvaltning, i 2020 blev afvist som grundløse, og at Retten i to andre sager (5) gav agenturet medhold både i første instans (6) og i appelsagen;

13.

opfordrer agenturet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Udbud

14.

bemærker, at der er indført e-indkøbsværktøjer, herunder e-submission, og at de i øjeblikket anvendes af agenturet i forbindelse med dets offentlige udbud;

15.

glæder sig over, at Revisionsrettens bemærkning om de vanskeligheder, som agenturet har haft med hensyn til indkøb af undersøgelser på grund af en urealistisk markedsvurdering, blev fulgt op og afsluttet;

16.

bemærker, at agenturet har investeret 14 374 EUR i at kontrollere ni udbudsprocedurer til en samlet værdi af 5 437 000 EUR, hvilket betyder, at omkostningerne i forbindelse med kontrollen af de enkelte procedurer udgør 1 594 EUR (0,26 % af den samlede anslåede kontraktværdi);

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

17.

glæder sig over agenturets eksisterende foranstaltninger og dets igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed i forbindelse med forebyggelsen og håndteringen af interessekonflikter og i forbindelse med beskyttelsen af whistleblowere; bemærker, at der var en række tilfælde af potentielle og antagede interessekonflikter, som blev vurderet og afbødet, og at der ikke blev indberettet nogen tilfælde i 2019; bemærker, at CV'erne og interesseerklæringerne fra næsten alle medlemmerne af agenturets bestyrelse og den øverste ledelse er blevet offentliggjort på agenturets websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre de resterende CV'er og interesseerklæringer og glæder sig over de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at mindske risikoen;

18.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende koordination mellem de eksisterende bestemmelser; opfordrer til, at disse spørgsmål adresseres ved at etablere fælles etiske rammer, der vil sikre, at alle Unionens institutioner og agenturer anvender høje etiske standarder;

19.

understreger, at visse tjenestemænd selv udfylder erklæringer om fravær af interessekonflikter og foretager selvevalueringer vedrørende overholdelse af etiske standarder; understreger imidlertid, at sådanne egenerklæringer og selvevalueringer ikke er tilstrækkelige, og at der derfor er behov for yderligere kontrol;

20.

glæder sig over, at agenturet ud over personalevedtægten har indført en kodeks for god forvaltningsskik for sit personale samt en praktisk vejledning i håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, som tilbyder omfattende information og rådgivning om en række spørgsmål, lige fra adfærdsmæssige tips til overholdelse af retlige forpligtelser; bemærker med tilfredshed, at agenturet tilbyder obligatorisk uddannelse af personalet i bekæmpelse af chikane, etik og integritet;

21.

bemærker med tilfredshed, at agenturet har en etisk medarbejder, der fungerer som et enkelt kontaktpunkt og sikrer, at politikker, procedurer og handlingsplaner vedrørende etik gennemføres, overvåges og ajourføres rettidigt;

22.

noterer sig gennemførelsen af agenturets strategi for bekæmpelse af svig i hele 2019 med særligt fokus på bestemmelserne i agenturets retningslinjer om whistleblowing; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i denne retning;

Intern kontrol

23.

bemærker, at den interne revisionstjeneste i 2019 gennemførte en revision af forskningsprojektet »Design & Implementation«, herunder af det relaterede udbud; bemærker, at der ifølge agenturet ikke blev identificeret nogen kritiske risici; opfordrer agenturet til at aflægge rapport om revisionsresultaterne og om dets opfølgning herpå til dechargemyndigheden;

24.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste i 2018 udsendte en revisionsrapport om etik og forvaltning, i hvilken udformningen og den effektive gennemførelse af agenturets forvaltnings- og kontrolsystem på det etiske område blev vurderet, og i hvilken det blev konkluderet, at forvaltnings- og kontrolrammen overordnet set var hensigtsmæssigt udformet, og at alle anbefalinger var afsluttet, undtagen én, for hvilken den interne revisionstjeneste havde fået forelagt den dokumentation, der var nødvendig for dens afslutning;

25.

bemærker, at agenturet har vedtaget en ramme for intern kontrol baseret på international god praksis med henblik på at sikre opfyldelsen af dets politiske og forvaltningsmæssige mål; bemærker, at agenturet i 2019 indledte en intern vurdering af gennemførelsesniveauet for den nye ramme for intern kontrol og konkluderede, at alle komponenter i intern kontrol er til stede og fungerer sammen på en integreret måde;

Øvrige bemærkninger

26.

bemærker, at agenturet anvendte en sikker e-mail-løsning leveret af Kommissionen (SECEM) med henblik på at sikre sikker overførsel af følsomme ikkeklassificerede oplysninger; bemærker endvidere, at agenturet fulgte alle sikkerhedsanbefalinger fra DIGIT og CERT-EU vedrørende brugen af DRUPAL, den teknologi, der anvendes til agenturets websted;

27.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; understreger imidlertid nødvendigheden af at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

28.

bemærker, at agenturet formidlede 99 941 trykte publikationer og rangerede blandt de vigtigste agenturer med hensyn til bestillinger af publikationer fra Den Europæiske Unions Publikationskontor; glæder sig over, at agenturet er godt repræsenteret på de sociale medier; tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

29.

noterer sig med tilfredshed agenturets resultater med hensyn til at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads og dets strategi og tilskynder agenturet til fortsat at anvende bedste praksis og til yderligere at forbedre den;

30.

glæder sig over, at agenturet på Parlamentets opfordring har indført Den Europæiske Unions nye Informationssystem for Grundlæggende Rettigheder (EFRIS) som et redskab til at vurdere og analysere internationale menneskerettighedsforpligtelser;

31.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inklusivt arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere muligheden for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling og arbejdsvilkår samt om at øge personalets bevidsthed om disse aspekter og vurdere de mulige rimelige forbedringer og ændringer af agenturets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

32.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (7) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) COM(2020)0225.

(3) Sag C-682/19 P, BP mod FRA, og sag T-31/19, AF mod FRA.

(4) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(5) Sag C-669/19 P, B mod FRA, og sag C-601/19 P, BP mod FRA.

(6) Sag T-888/16, BP mod FRA, og sag T-838/16, BP mod FRA.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/211

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1571

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0050/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0087/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/213

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1572

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0050/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0087/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.

(1) EUT C 143 af 30.4.2020, s. 17.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/215

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1573

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0087/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (1) (»centret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter var på 18 178 352,57 EUR, hvilket svarer til en stigning på 12,39 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at stigningen i budgettet primært kan forklares med starten på det nye instrument til førtiltrædelsesbistand 7 (IPA 7); der henviser til, at centrets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, dvs. samme niveau som i 2018; bemærker med tilfredshed, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 98,29 %, hvilket svarer til en stigning på 0,28 % i forhold til det foregående år;

Performance

glæder sig over, at centret indførte en ny resultatmålingsmodel i 2019 ved hjælp af ti sammensatte centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at måle effektiviteten af leveringen af output og effektiviteten af ressourceudnyttelsen; bemærker, at de ti sammensatte KPI'er er opdelt i 43 mere specifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat årlige mål; glæder sig over, at centret har nået 39 ud af 43 mål, og at de resterende tre delvist blev opfyldt, og et af målene ikke var relevant;

noterer sig med tilfredshed den høje gennemførelsesgrad for arbejdsprogrammet for 2019, i forbindelse med hvilket der blev opnået overvågning af centrale resultatindikatorer for niveau 1-output/resultater og overopfyldelse for niveau 2- og 3-output/resultater;

minder centret om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine KPI'er for at sikre sit effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer centret til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

fremhæver den vigtige rolle, som centret spiller med hensyn til at forsyne politiske beslutningstagere og fagfolk med analyser og oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug samt nye tendenser med henblik på effektivt at bekæmpe ulovlig brug af narkotika og ulovlig narkotikahandel og bidrage til et sundere Europa ved at adressere vigtige narkotikarelaterede folkesundhedsproblemer; minder om, at narkotikahandel er blevet identificeret som en hovedkilde til profit og en vej til rekruttering for organiseret kriminalitet og terrorisme, og fremhæver derfor centrets bidrag til et mere sikkert Europa;

glæder sig over samarbejdet mellem centret og Europol; anerkender offentliggørelsen af deres tredje fælles rapport om EU's narkotikamarkeder og dens understøttende digitale informationspakke; noterer sig indgåelsen af to nye samarbejdsaftaler i 2019 på institutionelt plan med hhv. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med henblik på at gennemføre den nye lovgivning om nye psykoaktive stoffer; tilskynder centret til at øge sit samarbejde med andre EU-agenturer, -organer, -kontorer og -institutioner og til at skabe nye synergier på områder, såsom fælles ordninger for offentlige indkøb, cybersikkerhed og økologisk omstilling, samt på områder, der er specifikke for dets virkefelt;

bemærker, at centret delvist nåede sit mål for antallet af uddannelsesdage pr. medarbejder (mål 3 dage, opnået 2,4 dage) som følge af reducerede budgetbevillinger til uddannelse;

bemærker, at centret delvist nåede sit mål for forsyningsudgifter på trods af en reduktion af vandforbruget (– 20 %); bemærker, at forsyningsudgifterne til elektricitet (+ 19,6 %) og gas (+ 44 %) steg som følge af øget anvendelse af klimaanlæg som følge af atmosfæriske forhold i Lissabon, der er centrets hjemsted; henstiller, at centret fokuserer på energibesparelser og holder dechargemyndigheden underrettet om resultaterne i denne henseende;

bemærker, at centret delvist nåede sit mål for bidrag til 14 større videnskabelige og praktiske narkotikaarrangementer på grund af behovet for at omfordele personale til andre prioriterede opgaver; opfordrer centret til fortsat at deltage i sådanne arrangementer, som er et vigtigt middel til at formidle centrets viden til den brede offentlighed;

10.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionen i sin rapport af 14. maj 2019 om evalueringen af centret (2) konkluderede, at centret fungerer godt; glæder sig over rapportens øvrige konklusioner om, at centret er anerkendt som et ekspertisecenter i Europa og internationalt, at de oplysninger, som centret producerer, er faktuelle, objektive, pålidelige og robuste, at centrets aktiviteter er relevante på EU-plan og i varierende grad på nationalt plan, at centrets arbejde er i overensstemmelse med det arbejde, som EU-institutionerne, andre EU-agenturer og internationale organisationer udfører, og at EU-merværdien af centrets arbejde er høj; noterer sig henstillingerne i rapporten og den handlingsplan, som centret har iværksat; opfordrer centret til at holde dechargemyndigheden underrettet om gennemførelsen af henstillingerne;

11.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (3), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår at inddrage organisationer, der repræsenterer personer med handicap, i denne proces;

12.

glæder sig over oprettelsen af det tekniske samarbejdsprojekt »EU4Monitoring Drugs« sammen med partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik (ENP), som finansieres af det europæiske naboskabsinstrument, der omfatter et samlet budget på 3 mio. EUR, og som efter planen skal løbe indtil udgangen af 2021, med det formål at støtte den nationale og regionale parathed i ENP-området til at identificere og reagere på narkotikarelaterede sundheds- og sikkerhedstrusler;

13.

fremhæver centrets bidrag i form af dets årsberetninger til udviklingen af EU's narkotikadagsorden og narkotikahandlingsplan 2021-2025 (4) og den rolle, som centret vil spille i gennemførelsen heraf;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 94,74 %, med 9 tjenestemænd og 63 midlertidigt ansatte ud af de 10 tjenestemænd og 66 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 76 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 34 kontraktansatte og én udstationeret national ekspert for centret i 2019;

15.

minder om, at Revisionsretten har konstateret tilbagevendende mangler i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; bemærker, at centret i henhold til dets svar har revurderet sin politik for brugen af vikarer med henblik på at rationalisere denne politik yderligere i overensstemmelse med dets driftsbehov og de relevante retlige rammer;

16.

bemærker, at centret har rapporteret om en meget lige kønsfordeling i bestyrelsen for 2019 (16 mænd og 14 kvinder); bemærker imidlertid med bekymring, at der ikke er balance mellem kønnene på det øverste ledelsesniveau (syv mænd og to kvinder); anmoder centret om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden;

17.

glæder sig over offentliggørelsen af ledige stillinger på såvel centrets websted som på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted;

18.

bemærker med bekymring, at der er stor forskel på den geografiske balance blandt personalet, idet en betydelig andel på ca. 50 % af tjenestemændene, midlertidigt ansatte og kontraktansatte er statsborgere i værtsmedlemsstaten; opfordrer centret til hurtigst muligt at adressere dette spørgsmål og til at forbedre den geografiske balance blandt personalet;

19.

tilskynder centret til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance samt ansættelse og integration af personer med handicap;

20.

gentager sin bekymring over, at Revisionsretten har konstateret en stadigt tilbagevendende mangel i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; opfordrer til, at afhængigheden af ekstern rekruttering på dette vigtige område adresseres og til, at gældende arbejdsret overholdes; glæder sig over centrets svar, ifølge hvilket det har revurderet sin politik for brugen af vikarer med henblik på at rationalisere denne politik yderligere i overensstemmelse med dets driftsbehov og de relevante retlige rammer; noterer sig den verserende sag ved EU-Domstolen (5), som behandler en række spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2008/104/EF (6) om vikaransatte i Unionens agenturer; opfordrer indtrængende centret til så vidt muligt at anvende fastansat personale;

Udbud

21.

glæder sig over, at centret har indført en udbudsplan i overensstemmelse med centrets forvaltningsplan, som blev gennemført med succes; bemærker, at centret anvender proceduren med forhandling, navnlig i forbindelse med kontrakter af mindre værdi; fremhæver de iboende risici, der er forbundet med anvendelsen af proceduren med forhandling; bemærker med bekymring, at centret i 85 ud af 92 udbud, svarende til 60 % af kontrakternes samlede værdi, tildelte direkte kontrakter i udbud med forhandling; anerkender, at de fleste af disse situationer opstod i forbindelse med sager om kontrakter af mindre værdi; henstiller, at centret anvender procedurer, der involverer flere ansøgere, selv i forbindelse med kontrakter af mindre værdi, med henblik på at øge viften af valgmuligheder; opfordrer centret til fortsat nøje at overvåge de indgåede kontrakter; glæder sig over, at Revisionsretten ikke havde bemærkninger til centrets anvendelse af reglerne for offentlige udbud; glæder sig over de fremskridt, som centret har gjort med hensyn til at gennemføre e-indkøb;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

22.

anerkender centrets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed og til at forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker med tilfredshed, at interesseerklæringerne fra medlemmerne af og suppleanterne til bestyrelsen, direktøren og medlemmerne af det videnskabelige udvalg er offentliggjort på centrets websted; bemærker, at en kort sammenfatning af CV'et fra direktøren og medlemmerne af det videnskabelige udvalg også er offentliggjort på centrets websted;

23.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere fælles etiske rammer, der sikrer anvendelse af høje etiske standarder for alle Unionens institutioner og agenturer;

24.

25.

glæder sig over, at centret i juli 2019 i overensstemmelse med Kommissionens og Den Europæiske Ombudsmands retningslinjer og henstillinger vedtog en adfærdskodeks og praktiske anbefalinger for et eventuelt samspil mellem sine medarbejdere og interesserepræsentanter;

Digitalisering

26.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af centret for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at centret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Intern kontrol

27.

beklager, at to længerevarende udestående anbefalinger fra en revision foretaget af Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2015 vedrørende forvaltning af IT-projekter stadig ikke var afsluttet i 2019, fire år efter revisionens afslutning; bemærker, at alle anbefalinger er blevet gennemført af centret og formelt afsluttet i januar 2020;

28.

bemærker IAS' undersøgelsesmission vedrørende potentielle svagheder i den interne kontrol i centret i forbindelse med forvaltningen af menneskelige ressourcer; glæder sig over, at disse potentielle svagheder ikke var relateret til svig; opfordrer centret til hurtigt at adressere de problemer, som IAS har identificeret, og dens anbefalinger, og til at underrette dechargemyndigheden om status for de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af anbefalingerne, senest i juni 2021;

29.

glæder sig over, at Revisionsrettens bemærkning om Norges finansielle bidrag til centret, som ikke var i overensstemmelse med den planlagte bidragsmekanisme, er blevet fulgt op og afsluttet;

30.

bemærker, at efter indførelsen af den nye ramme for intern kontrol (ICF) i 2017 og oprettelsen af et register med status for gennemførelsen i 2018 blev den endelige udgave af registret vedrørende den nye ICF godkendt af centrets direktør i marts 2019; henstiller, at centret foretager den årlige vurdering af gennemførelsen af ICF og aflægger rapport til dechargemyndigheden om resultatet heraf inden for rammerne af dechargeproceduren for 2020;

31.

bemærker, at centrets strategi for bekæmpelse af svig går tilbage til august 2016 og er blevet rapporteret som fuldt ud gennemført i centrets konsoliderede årlige aktivitetsrapport; henstiller, at centret ajourfører sin strategi for bekæmpelse af svig under hensyntagen til dets eksponering for risici for svig og ajourfører sin handlingsplan i overensstemmelse hermed; opfordrer centret til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om status for ajourføringen;

32.

tilskynder centret til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

33.

noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at øge centrets cybersikkerhed og databeskyttelse;

34.

glæder sig over centrets bestræbelser på at sikre et omkostningseffektivt og miljøvenligt arbejdssted;

35.

(2) COM(2019)0228.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(4) COM(2020)0606.

(5) Sag C-948/19, Manpower Lit.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/219

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1574

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0051/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (4), særlig artikel 13,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0080/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_EN.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_EN.pdf.

(4) EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/221

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1575

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0051/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (4), særlig artikel 13,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0080/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_EN.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_EN.pdf.

(4) EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13.

(1) EUT C 165 af 13.5.2020, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/223

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1576

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0080/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Miljøagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 75 663 812 EUR, hvilket svarer til en stigning på 14,99 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget (86,85 %) og bidrag i henhold til specifikke aftaler, dvs. Copernicusprogrammet (13,15 %);

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,99 %, hvilket er en stigning på 0,04 % i forhold til 2018; bemærker med bekymring, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 89,83 %, hvilket svarer til et fald på 1,23 % i forhold til det foregående år;

Performance

bemærker, at agenturet anvender visse målinger som centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og andre målinger til at forbedre dets budgetforvaltning, såsom faktiske personaleressourcer i dets årlige stillingsfortegnelse, graden af årlige budgetforpligtelser og antallet af registrerede besøg på agenturets websted;

bemærker, at sektionen »Data og kort« for tredje år i træk var den mest besøgte på agenturets websted med mere end 2,75 mio. sidevisninger, og at agenturets webkortservere modtog 375 mio. anmodninger om at se kort udarbejdet af agenturet (svarende til en stigning på 25 % i forhold til 2018); mener, at formidling af miljøoplysninger er af afgørende betydning, navnlig i lyset af den europæiske grønne pagt;

understreger, at agenturet leverer velfunderede uafhængige oplysninger om miljøet; roser kvaliteten af de resultater, der blev offentliggjort i 2019, såsom rapporterne om omstillingen til bæredygtighed i Europa, om landbrugssektorens tilpasning til klimaændringer, om forebyggelse af plastaffald, om intensiteten af drivhusgasemissioner i transportbrændstoffer og rapporten om miljøsituationen;

bemærker, at en intern gennemgang af bestyrelsens og forretningsudvalgets funktionsmåde førte til en styrkelse af forretningsudvalgets rolle, øget brug af videokonferencer og færre rejser til København for forretningsudvalgets medlemmer;

bemærker, at agenturet ifølge dets oplysninger løbende samarbejder med Kommissionen for at identificere og nå til enighed om fordelingen af opgaver med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og dermed undgå overlappende opgaver; bemærker, at agenturet ikke har identificeret overlappende opgaver med andre agenturer i EU-agenturernes netværk;

bemærker, at agenturet opfyldte sine 2019-mål som fastsat i agenturets årlige arbejdsprogram om at give europæiske beslutningstagere og borgere adgang til rettidig og relevant information og viden med henblik på at skabe et solidt grundlag for miljøpolitikker;

noterer sig, at agenturet i 2019 indledte udviklingen af sin og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnets (Eionet) strategi for 2021-2030, og at denne strategi blev vedtaget i december 2020;

minder om, at agenturet i 2019 indførte nye datastrømme til overvågning af CO2 fra nye tunge køretøjer, støttede gennemførelsen af forvaltningen af energiunionen og løbende fortsatte strømliningen af miljørapportering;

10.

bemærker, at agenturet markerede sit 25-års jubilæum med adskillige arrangementer og publikationer, der berettede om agenturets arbejde og fremtidige mål;

11.

opfordrer agenturet til at samarbejde med andre relevante EU-agenturer for bedre at kunne vurdere miljøindvirkningen fra menneskelige aktiviteter; noterer sig agenturets eksempler på fælles aktiviteter med andre agenturer såsom offentliggørelsen af miljørapporten om europæisk luftfart 2019 sammen med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og planlægningen af et innovativt virtuelt EU-overvågningsorgan for klima og sundhed sammen med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Kommissionen; opfordrer agenturet til yderligere at udvide samarbejdet med andre agenturer;

12.

understreger, at agenturets målsætninger er fælleseuropæiske, og at det derfor er nødvendigt, at det arbejder tæt sammen med tredjelande beliggende i Europa; noterer sig agenturets bemærkning om, at den nye EEA/Eionet-strategi 2021-2030 fastsætter Kommissionens politiske prioriteter med hensyn til den europæiske grønne pagts dagsorden for det bredere fælleseuropæiske område samt de nye finansielle EU-instrumenter, der blev udformet i 2019, med henblik på at være klar i begyndelsen af 2021;

13.

beklager, at visse aktiviteter ikke kunne gennemføres fuldt ud i 2019 på grund af flere omstændigheder; bemærker med bekymring, at bestyrelsen har understreget, at agenturets evne til at reagere hensigtsmæssigt på den politiske udvikling vil bero på en forhøjelse af de tildelte kerneressourcer eller på yderligere prioritering og/eller ophør af nuværende kerneopgaver; bemærker, at agenturet vurderer, hvor de tildelte ressourcer giver den bedste værdi, og at det som led i forelæggelsen af budgetforslaget for 2021 har tilføjet ressourcer med henblik på at matche nye opgaver i overensstemmelse med den politiske udvikling;

14.

opfordrer agenturet til fortsat at udvikle sine synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

15.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

16.

roser agenturet for dets proaktive engagement med medierne for at skabe større synlighed i medierne, på internettet og på de sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

Personalepolitik

17.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 96,77 %, idet der var ansat tre tjenestemænd og 117 midlertidigt ansatte ud af de 124 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 124 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 desuden var 61 kontraktansatte og 19 udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for agenturet;

18.

noterer sig den indrapporterede ulige kønsfordeling i 2019 hvad angår den øverste ledelse (syv mænd og to kvinder) og bestyrelsen (18 mænd og 14 kvinder); anmoder agenturet om at sikre kønsbalance på ledelsesniveauet i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

19.

glæder sig over, at agenturet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; noterer sig, at der i 2019 blev indberettet én påstået chikanesag, som førte til en administrativ undersøgelse og en disciplinærsag;

20.

bemærker, at EEA forventes at spille en central rolle (overvågning, rapportering og validering) med hensyn til at støtte foranstaltningerne i den europæiske grønne pagt og det 8. generelle EU-miljøhandlingsprogram (2); insisterer derfor på, at agenturets personalebudget bør forhøjes for at opfylde disse forpligtelser; bemærker, at eventuelle fremtidige nedskæringer vil have en negativ indvirkning på agenturets funktion og på gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

21.

bemærker med bekymring med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens anbefalinger fra tidligere år, at agenturet ikke har en ajourført politik, der omfatter følsomme stillinger; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at agenturet har lavet en opgørelse over følsomme stillinger siden 2009, og at dets retningslinjer for udpegning og forvaltning af følsomme stillinger er blevet gennemgået i lyset af den gennemførte omstrukturering og er blevet færdiggjort; opfordrer agenturet til straks at vedtage og gennemføre politikken for følsomme stillinger;

22.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning om EU-agenturernes fremtid står over for de risici, som er forbundet med begrænsede ressourcer; opfordrer Kommissionen til sammen med agenturet at udarbejde en holdbar plan for at stille ressourcer til rådighed for agenturet i overensstemmelse med dets behov og opgaver; opfordrer Kommissionen og agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

23.

er bekymret over, at agenturets bestyrelse er meget stor, hvilket vanskeliggør beslutningstagningen og medfører betydelige administrative omkostninger;

24.

tilskynder agenturet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance samt ansættelse og integration af personer med handicap;

25.

understreger, at situationer med interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste og »svingdørsinteressekonflikter« er et problem, der er fælles for mange organer og agenturer i hele Unionen;

Udbud

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning for så vidt angår de anbefalinger, der blev fremsat for 2019, og opfølgningen på tidligere års resultater, at agenturet indgik en kontrakt om tjenesteydelser for et beløb, der lå over loftet i den gældende rammekontrakt, men ikke formaliserede den gennem en kontraktændring og ikke på korrekt vis overvågede den akkumulerede brug af kontrakten, før der blev afgivet nye ordrer; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at det har sikret, at enhver fremtidig ændring af en kontrakt, herunder dens budgetloft, formaliseres gennem en kontraktændring, og at de økonomi- og ressourceansvarlige medarbejdere og anvisningsberettigede vil blive mindet om altid at kontrollere, at rammekontraktbudgettet er inden for lofterne forud for kontrahering, og om at sikre rettidig ajourføring af systemkontrolværktøjet; opfordrer ikke desto mindre agenturet til formalisere alle kontraktændringer i overensstemmelse med bestemmelserne om offentlige udbud;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

27.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere;

28.

minder om, at offentliggørelsen af CV'er og interesseerklæringer fra bestyrelsesmedlemmer bør være obligatorisk, da ikke alle bestyrelsesmedlemmers CV'er og interesseerklæringer på nuværende tidspunkt offentliggøres på agenturets websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

29.

udtrykker atter bekymring over, at agenturet ikke udarbejder erklæringer om interessekonflikter for interne eksperter;

30.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved, at der etableres fælles etiske rammer, som sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle EU-institutioner og EU-agenturer;

31.

Intern kontrol

32.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2019 udsendte en revisionsrapport om udbud, der identificerede én meget vigtig svaghed i forbindelse med overvågningen af udbudsprocedurer og kontraktforvaltning; bemærker, at der som reaktion på disse konstateringer er blevet udarbejdet en handlingsplan, som er blevet godkendt af IAS;

Bæredygtighed

33.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at skabe en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads og over alle de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at reducere sit CO2-fodaftryk og sit energiforbrug, samt over dets bestræbelser på at udvikle en papirløs arbejdsgang og på forhåbentlig at reducere de CO2-emissioner, som er forbundet med dets lokaler og rejser; beklager imidlertid den lave energieffektivitet i agenturets hovedsæde;

Øvrige bemærkninger

34.

bemærker, at agenturet deltog i processen med at forberede Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, navnlig den dertil knyttede forberedelse af tilhørende IT-systemer i løbet af 2019;

35.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår samt om at øge personalets bevidsthed om disse aspekter og vurdere de mulige rimelige forbedringer og ændringer af agenturets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

36.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (3), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

37.

tilskynder agenturet til at iværksætte yderligere initiativer, der fokuserer på at udbrede resultaterne af dets forskning til offentligheden, og til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medier;

38.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (4) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 (COM(2020)0652).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/227

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1577

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0052/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (4), særlig artikel 14,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (5), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_EN.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/229

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1578

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 – C9-0052/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (4), særlig artikel 14,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (5), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1.

(5) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 205.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/231

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1579

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) (indtil 20. februar 2019: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 15 739 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,03 % i forhold til 2018; der henviser til, at agenturets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 97,84 %, hvilket er et fald på 1,74 % i forhold til 2018; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 76,33 %, hvilket er en stigning på 8,52 % i forhold til 2018;

bemærker med hensyn til Revisionsrettens konklusioner for det nuværende og de foregående år, at de forpligtede bevillinger, der blev fremført fra 2019 til 2020, var lavere end dem, der blev fremført fra 2018 til 2019, men stadig lå på et højt niveau på 3 386 293 EUR eller 22 % af agentures budget, hvilket tyder på en overvurdering af budgetbehovene, som er i modstrid med budgetprincippet om etårighed; minder om, at der også blev indberettet store fremførsler for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018, og opfordrer agenturet til at analysere de underliggende årsager og til at forbedre budgetplanlægningen i overensstemmelse hermed; noterer sig agenturets svar om, at de forpligtede bevillinger, der er fremført til 2020, hovedsageligt vedrører aktiviteter i stor skala, der er planlagt til at løbe over tre eller fire år, og i mindre grad andre langsigtede aktiviteter;

Performance

noterer sig, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom levering af arbejdsprogrammer, annullering af betalingsbevillinger og formidleres kapacitet til at udføre opsøgende arbejde gennem netværk;

minder agenturet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine KPI'er for at sikre sit effektive bidrag og sin ekspertise på EU-plan; tilskynder agenturet til nøje at analysere sine resultater og anvende dem til at forbedre planlægningen af dets strategi og aktiviteter;

glæder sig over, at agenturet i 2019 indledte den efterfølgende evaluering af tre afsluttede arbejdsmiljøoversigter vedrørende arbejdsrelaterede sygdomme, omkostninger og fordele ved arbejdsmiljø samt mikrovirksomheder og små virksomheder; bemærker, at evalueringen forventes afsluttet i tredje kvartal af 2020;

bemærker, at Kommissionen ved udgangen af 2016 iværksatte en fælles evaluering af agenturet og de tre andre agenturer inden for politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender, nemlig Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF); bemærker, at Kommissionen i april 2019 offentliggjorde et arbejdsdokument om evalueringen med en central konklusion om, at de metoder, som agenturet anvendte, var vellykkede med hensyn til at sikre, at de emner, som det fokuserer på, var relevante, og at det samarbejdede med relevante interessenter, men at der var mulighed for visse forbedringer; bemærker, at agenturets bestyrelse har vedtaget en handlingsplan med henblik på at sikre, at positive aspekter videreføres, og at der gennemføres forbedringer, hvor det er nødvendigt;

glæder sig over det gode samarbejde med Cedefop, Eurofound og ETF; tilskynder agenturet til fortsat at udvikle sine synergier, til at udveksle information på en effektiv måde, til at dele sin viden samt til at udveksle god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (hvad angår menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

bemærker, at agenturet arbejder tæt sammen med andre agenturer om emner af fælles interesse inden for det operationelle område og delte udbudstjenester og har tilsluttet sig interinstitutionelle udbud med andre agenturer; bemærker, at agenturet i 2019 indledte et samarbejde med Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret med henblik på at gennemføre en katastrofeberedskabsplan;

glæder sig over agenturets aktiviteter med hensyn til at udvikle, indsamle og levere pålidelige og relevante oplysninger, analyser og værktøjer vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder forebyggende foranstaltninger, som bidrager til Unionens politik om at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen; fremhæver nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der gør det muligt for agenturet at fortsætte gennemførelsen af sit arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter;

10.

noterer sig navnlig den rolle, som agenturet kan spille med hensyn til at støtte EU-institutionernes arbejde i forbindelse med den nye strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, den kommende revision af direktiv 2004/37/EF (2) og Parlamentets lovgivningsmæssige initiativbetænkning om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest; mener, at agenturet kan levere nyttige oplysninger og analyser om indvirkningen af telearbejde og andre digitale løsninger på sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen på såvel arbejdsgivere som arbejdstagere i forbindelse med arbejdsvilkår under pandemien;

11.

bemærker den fremtrædende rolle, som agenturet har fået i forbindelse med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; glæder sig over agenturets stærke engagement med hensyn til at sikre, at alle arbejdstagere nyder godt af de samme rettigheder vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen uanset virksomhedens størrelse, kontrakttypen eller ansættelsesforholdet;

12.

bemærker, at den tværgående evaluering af de EU-agenturer, der henhører under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, resulterede i forslag til en række henstillinger for hvert af agenturerne, men at ingen af dem ville have krævet lovgivningsmæssige ændringer eller sammenlægning eller fælles placering af agenturerne;

13.

bemærker, at agenturets nye oprettelsesforordning trådte i kraft i februar 2019, og at bestyrelsen vedtog en række afgørelser for at sikre en effektiv gennemførelse af den nye afrundingsforordning;

14.

bemærker, at agenturet i 2019 fejrede sit 25-års jubilæum, og at der i løbet af hele året blev iværksat aktioner til markering og fremme af denne milepæl;

15.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

16.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 100 % med 40 midlertidigt ansatte ud af de 40 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 40 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 desuden var 23 kontraktansatte, der arbejdede for agenturet;

17.

bemærker, at der er behov for en yderligere indsats for at opnå en ligelig kønsfordeling på det øverste ledelsesniveau (tre mænd og én kvinde) og i bestyrelsen (48 mænd og 40 kvinder); anmoder agenturet om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller medlemmer til agenturets bestyrelse;

18.

tilskynder agenturet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance samt ansættelse og integration af personer med handicap;

Udbud

19.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet havde købt tjenesteydelser i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af den tredje europæiske virksomhedsundersøgelse af nye arbejdsmiljørisici og risici i fremvækst (ESENER-3) til en værdi af 3 134 800 EUR, hvorved det overskred kontraktloftet med 74 100 EUR (2,4 %) uden nogen ændring af kontrakten; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at bekræftelsen på en lille del af midlerne til dækning af yderligere lande under førtiltrædelsesinstrumentet for undersøgelsen først blev modtaget fra Kommissionen efter afslutningen af udbudsproceduren og undertegnelsen af tildelingsbeslutningen og meget senere end forventet;

20.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i henhold til en kontrakt om levering af uddannelses- og coachingtjenester godtgjorde opholdsudgifter med et fast dagpengebeløb, på trods af at disse godtgørelser ifølge kontrakten skal baseres på faktiske tal på grundlag af bilag; bemærker på baggrund af agenturets svar, at det anerkender punktet vedrørende manglende dokumentation for opholdsudgifter som følge af visse uoverensstemmelser i fortolkningen af kontraktbetingelserne og instrukser fra den ledende ordregivende myndighed;

21.

bemærker, at agenturet siden slutningen af 2018 og fortsat i 2019 gnidningsløst indførte e-indkøb i sine aktiviteter, og at der i løbet af 2019 ikke blev modtaget klager fra afviste tilbudsgivere eller henvist nogen til Ombudsmanden; bemærker, at agenturet i løbet af året gennemgik og ajourførte sine retningslinjer for offentlige udbud efter indførelsen af det elektroniske system e-udbud til udbuds- og kontraktforvaltning;

22.

bemærker, at agenturet i løbet af 2019 udviklede en konsolideringsstrategi for sin finans- og udbudsfunktion og identificerede den bedste finans- og udbudsmodel for agenturet, som vil blive gennemført i løbet af 2020;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

23.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker med bekymring, at CV'erne for bestyrelsesmedlemmerne ikke blev offentliggjort på agenturets websted; bemærker endvidere, at ikke alle bestyrelsesmedlemmers interesseerklæringer med angivelse af godkendelsesdatoen blev offentliggjort på agenturets websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

Interne kontroller

24.

bemærker, at agenturet er ved at udarbejde en handlingsplan med henblik på at adressere en række muligheder for forbedring, som er omhandlet i den revisionsrapport med titlen »Planning, budgeting, monitoring of activities and Reporting«, der i 2019 blev udsendt af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS); bemærker i denne forbindelse, at IAS fremsatte fire anbefalinger, hvoraf ingen var kritiske eller meget vigtige;

25.

bemærker, at en struktur for intern kontrol blev vedtaget af bestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2019, og at den er baseret på Kommissionens interne kontrolstruktur; bemærker, at der i første kvartal af 2020 blev foretaget en vurdering af strukturen for den interne kontrol for rapporteringsåret 2019, som viste, at alle komponenter i den interne kontrol for det pågældende år var til stede og fungerede hensigtsmæssigt;

Øvrige bemærkninger

26.

glæder sig over agenturets kommunikationsaktiviteter og sociale medieaktiviteter, som bidrager til at øge bevidstheden om agenturet; bemærker, at agenturet har udviklet nye værktøjer til datavisualisering og opdateret afsnittet om webpublikation for at gøre oplysningerne mere attraktive og tilgængelige; tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

27.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/235

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1580

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0053/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0084/2021),

meddeler den fungerende direktør for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den fungerende direktør for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/237

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1581

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0053/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0084/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den fungerende direktør for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.

(1) EUT C 391 af 18.11.2019, s. 57.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/239

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1582

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0084/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (»centret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 45 750 404 EUR, hvilket er et fald på 2,95 % i forhold til 2018; der henviser til, at 86,72 % af centrets budget stammer fra direkte bidrag fra institutioner, andre agenturer og organer;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 93,03 %, hvilket svarer til et fald på 1,91 % i forhold til året før; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 85,11 %, hvilket er et fald på 2,82 % i forhold til 2018;

opfordrer indtrængende centret til at vedtage en bæredygtig forretningsmodel i overensstemmelse med dets toårige omstillingsplan, der er udarbejdet i henhold til den eksterne undersøgelse af Oversættelsescentret som udbyder af fælles sprogtjenester for EU's agenturer og organer (»Study on the Translation Centre as the linguistic shared service provider for the EU Agencies and Bodies«); bemærker, at gennemførelsen af omstillingsplanen og de underliggende projekter ifølge centrets opfølgningsrapport på dechargeproceduren for 2018 blev overvåget og rapporteret i 2019; tilskynder centret til fuldt ud at gennemføre de foranstaltninger, der kan bidrage til at tilpasse den nye forretningsmodel til den teknologiske udvikling;

bemærker med bekymring, at centret ikke havde færdiggjort planen for bekæmpelse af svig, som efter planen skulle være gennemført senest ved udgangen af 2018; bemærker, at foranstaltninger, der ikke blev afsluttet i planen for bekæmpelse af svig for 2018, er blevet føjet til rækken af nye foranstaltninger i planen for bekæmpelse af svig for 2019-2020 og var planlagt til at være afsluttet ved udgangen af 2020; henstiller, at centret underretter dechargemyndigheden om udskudte foranstaltninger og deres indvirkning på risikoen for svig, som centret vil blive udsat for;

beklager, at nogle af oprettelsesforordningerne for de andre agenturer ikke kræver, at de anvender centrets tjenester, og minder om, at centret på grundlag af sin oprettelsesforordning imødekommer sprogtjenestens behov i Unionens organer, kontorer og agenturer;

stiller spørgsmålstegn ved fordelen ved at have en bestyrelse bestående af 72 personer, hvilket komplicerer beslutningstagningen;

understreger betydningen af at bevare og fremme flersprogethed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og behovet for at behandle alle officielle sprog ens; anerkender, at centrets oversættelsestjenester på uvurderlig vis bidrager til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer fungerer gnidningsløst, og til at gøre deres arbejde gennemsigtigt og tilgængeligt for unionsborgere på deres respektive modersmål;

Performance

bemærker, at centret stadig primært anvender input- og outputindikatorer som centrale resultatindikatorer til at vurdere sine aktiviteters performance og flere indikatorer til at forbedre sin budgetforvaltning; noterer sig den reviderede forhåndsevaluering og den efterfølgende revision, der foretages af centrets programmer og aktiviteter; opfordrer centret til yderligere at udvikle de centrale resultatindikatorer med henblik på bedre at kunne vurdere sine aktiviteters resultater og effekt for at opnå kvalitativ rådgivning om, hvordan der kan opnås en større merværdi for centrets output, og hvordan centrets forretningsmodel kan forbedres;

bemærker, at antallet af oversatte, ændrede, redigerede og reviderede sider, nemlig 309 047 sider, faldt med 16,2 % i forhold til 2018, som havde været et rekordår, men minder om, at dette tal var 2,4 % højere end forventet i det oprindelige budget og 8,3 % højere end prognosen i det ændrede budget for 2019;

glæder sig over centrets gennemførelse af en handlingsplan for kvalitetssikring af oversættelser for 2019-2020, hvis fokus er at forbedre kvaliteten af de sprogtjenester, der leveres til kunderne, og centrets operationelle effektivitet;

10.

bemærker, at centret positionerer sig selv som udbyder af fælles sprogtjenester for EU-agenturerne, og at dets kerneopgave ikke overlapper med andre agenturers opgaver; bemærker endvidere, at centret har samarbejdet med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Miljøagentur om gennemførelsen af et fælles e-rekrutteringsværktøj kaldet »Systal« og regelmæssigt har delt viden og erfaring med andre EU-agenturer gennem agenturernes koordineringsstøttekontor og har deltaget i møderne og aktiviteterne i EU-agenturernes netværk; henstiller, at centret orienterer dechargemyndigheden om »Systal« og aktivt fortsætter med at dele brugen af dette værktøj med andre EU-agenturer; tilskynder centret til fortsat at følge denne fremgangsmåde med hensyn til samarbejde og udveksling af viden og erfaringer;

11.

glæder sig over, at centret som led i sin toårige omstillingsplan blev enige om et samarbejdsprogram med Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret bestående af fem IT-projekter, som ikke kun er af strategisk betydning for begge organisationer, men også vil være til gavn for andre EU-agenturer;

12.

glæder sig over centrets vilje til at udvikle synergier med andre agenturer, f.eks. ved at gennemføre Systal; opfordrer centret til fortsat at udvikle sine synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

13.

fremhæver, at centret har udvidet sin kundeportefølje ved at indgå samarbejdsaftaler med fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er;

14.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af centret for så vidt angår intern drift og forvaltning og med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at centret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; understreger imidlertid nødvendigheden af at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

15.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 93,26 % med 48 tjenestemænd og 132 midlertidigt ansatte ud af de 141 midlertidigt ansatte og 52 tjenestemænd, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 189 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der desuden arbejdede 23 kontraktansatte for centret i 2019;

16.

bemærker med tilfredshed, at der blev opnået en god kønsbalance i 2019 med hensyn til lederstillinger (60 % mænd og 40 % kvinder) og i bestyrelsen (53 % mænd og 47 % kvinder); bemærker med bekymring, at der er en underrepræsentation af mænd i centrets samlede personale (37 % mænd og 63 % kvinder); anmoder centret om at sikre kønsbalance på det personaleniveau i fremtiden;

17.

bemærker, at centret har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker med tilfredshed, at centret i 2019 vedtog nye retningslinjer for ledelsesudvikling, som omfattede uddannelse i forebyggelse af chikane i karriereforløbet for alle top- og mellemledere, sektionsledere og potentielle ledere;

18.

tilskynder centret til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Udbud

19.

bemærker med bekymring, at centret ifølge Revisionsrettens beretning havde underskrevet kontrakter med IT-virksomheder om levering af IT-tjenesteydelser, og at disse kontrakter var formuleret på en måde, der i praksis kunne svare til tilrådighedsstillelse (»mise à disposition«) af vikarbureauansatte i stedet for levering af klart definerede IT-ydelser eller - produkter, hvilket ikke er i overensstemmelse med Unionens sociale og beskæftigelsesmæssige bestemmelser; bemærker endvidere, at centrets samlede betalinger i denne henseende beløb sig til i alt 1 207 560 EUR i 2019; noterer sig centrets svar om, at denne praksis gennemføres inden for rammerne af en interinstitutionel rammekontrakt; bemærker, at en sag om denne praksis i øjeblikket verserer for Domstolen; henstiller, at centret følger den verserende retssag ved Domstolen og underretter dechargemyndigheden om resultatet og de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme dette resultat;

20.

bemærker, at centret med hensyn til opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger fra tidligere år ved udgangen af 2018 havde indført værktøjer til e-invoicing, men endnu ikke værktøjer til e-udbud og e-submission, som Kommissionen havde iværksat med det formål at indføre en fælles løsning for elektronisk udveksling oplysninger med tredjemand, som deltager i offentlige udbudsprocedurer (e-indkøb); bemærker, at centret indførte e-tendering i 2019, men at lanceringen af e-submission er blevet forsinket på grund af covid-19-krisen i 2020; opfordrer centret til at indføre alle værktøjer til at forbedre forvaltningen af udbudsprocedurer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen heraf;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

21.

bemærker med bekymring, at centret valgte kun at offentliggøre interesseerklæringer og ikke CV'er for sin bestyrelse på grund af bestyrelsens størrelse (ca. 130 medlemmer og suppleanter); understreger, at andre agenturer offentliggør CV'erne for medlemmerne af deres respektive bestyrelser, selv når disse bestyrelser har flere medlemmer end centrets bestyrelse; opfordrer derfor centret til at offentliggøre CV'erne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende; bemærker, at direktørens CV og interesseerklæring er blevet offentliggjort på centrets websted;

22.

bemærker med bekymring, at centret, til trods for at det ikke er gebyrfinansieret, er afhængigt af indtægter fra sine kunder (centret har oplyst, at 99,2 % af dets indtægter stammer fra gebyrer betalt af dets kunder), som er repræsenteret i centrets bestyrelse, og at der derfor er en iboende risiko for interessekonflikter med hensyn til prisfastsættelsen af centrets produkter; bemærker, at centret som en afbødende foranstaltning for de budgetmæssige konsekvenser af sådanne interessekonflikter opretholder en budgetreserve (»reserve til prisstabilitet«) for at skabe balance på budgettet i tilfælde af uforudsete begivenheder eller reduceret efterspørgsel; bemærker, at dette primært er en reaktiv foranstaltning, og opfordrer centret til også at udvikle forebyggende foranstaltninger, der sikrer, at der opretholdes en rimelig prissætning for alle centrets kunder;

Intern kontrol

23.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2019 gennemførte en revision af eCdT, workflowstyringsværktøjet til håndtering af kundernes anmodninger om oversættelser, og konkluderede, at de forvaltningssystemer og interne kontrolsystemer, som centret har oprettet for oversættelsesprocessen og for eCdT, generelt er tilstrækkeligt udformede, produktive og effektive, men at der blev identificeret fire vigtige områder, hvor der blev anbefalet forbedringer; bemærker, at centret har forelagt en handlingsplan til gennemførelse af disse anbefalinger, som IAS anså for at være tilstrækkelige til at afbøde de identificerede risici;

24.

bemærker, at det efter selvevalueringen af de interne kontrolstandarder i 2019 blev konkluderet, at der findes interne kontrolstandarder, og at de er effektive, men at direktøren konkluderede, at risikostyringsprocessen bør prioriteres for at forbedre dens effektivitet, og pålagde den ansvarlige for risikostyring og koordinering af intern kontrol at foretage en revision eller ajourføring af flere dokumenter, såsom den interne kontrolstrategi, proceduren for følsomme funktioner og politikken for risikostyring; bemærker, at centret i sin konsoliderede årlige aktivitetsrapport anvender både interne kontrolstandarder og interne kontrolprincipper til at beskrive sine aktiviteter på dette område; henstiller, at centret tager Kommissionens reviderede ramme for intern kontrol, som blev indført i 2017, til efterretning og tilpasser ordlyden i sin konsoliderede årlige aktivitetsrapport til rammen for intern kontrol;

Øvrige bemærkninger

25.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens erklæring, der præsenteres som »andre forhold«, om, at centret i det endelige årsregnskab ikke oplyste behørigt om covid-19-foranstaltningernes effekt på centrets aktuelle og forventede aktiviteter, så vidt som denne var kendt på datoen for fremsendelse af det endelige årsregnskab; anmoder om, at centret vurderer virkningerne og videregiver resultaterne til budgetmyndigheden;

26.

bemærker, at centret ikke oplevede brud på datasikkerheden som defineret i forordning (EU) 2016/679 (2), og at der ikke blev sendt nogen klager til centrets databeskyttelsesrådgiver; bemærker imidlertid, at centret ikke var i stand til at fremlægge afgørelsen i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2016/679, der havde til formål at sikre databeskyttelse gennem design og som standard, for bestyrelsen i 2019 på grund af den sene modtagelse af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; opfordrer indtrængende centret til at vedtage denne afgørelse så hurtigt som muligt med henblik på at handle i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679;

27.

glæder sig over centrets bestræbelser på at skabe en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads og over alle de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at reducere sine CO2-emissioner og sit energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

28.

glæder sig over centrets bestræbelser på at fremme brugen af det gratis offentlige transportsystem i Luxembourg og de initiativer, der er taget for at bevare biodiversiteten;

29.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) ( EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1 ).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/243

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1583

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0054/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (4), særlig artikel 68,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2021),

meddeler eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/245

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1584

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0054/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (4), særlig artikel 68,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(1) EUT C 391 af 18.11.2019, s. 51.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/247

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1585

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 346 762 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,66 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturet er et gebyrfinansieret agentur, og at 85,70 % af dets indtægter i 2019 stammer fra gebyrer betalt af lægemiddelindustrien for leverede ydelser;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,56 %, hvilket er en stigning på 9,42 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 83,05 %, hvilket er en stigning på 9,41 % i forhold til 2018;

bemærker, at agenturet er et gebyrfinansieret agentur, hvor 85,70 % af dets indtægter i 2019 stammede fra gebyrer betalt af lægemiddelindustrien, 14,29 % stammede fra Unionens budget, og 0,01 % stammede fra eksterne formålsbestemte indtægter;

Performance

bemærker, at agenturet anvender flere centrale resultatindikatorer, herunder en kombination af indikatorer for aktioner, forvaltning og styring samt indikatorer for kommunikation og interessenter til at måle dets arbejdsbyrde, dets gennemførelse af arbejdsprogrammet samt tilfredsheden blandt interessenterne og for at vurdere merværdien af dets aktiviteter; bemærker endvidere, at agenturet anvender en budgetplanlægnings- og budgetovervågningsmetode til at forbedre sin budgetforvaltning; opfordrer agenturet til at evaluere kompleksiteten og gennemsigtigheden af disse centrale resultatindikatorer og om nødvendigt indføre standardisering og forenkling;

bemærker, at agenturet samarbejder med andre agenturer om fælles videnskabelige resultater og udveksler videnskabelige data; anerkender endvidere, at agenturet fortsat har en formel samarbejdsordning med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug med henblik på gensidige konsultationer på områder af fælles interesse; bemærker, at agenturet deltager i fælles udbud med andre agenturer og navnlig med andre agenturer, der har hjemsted i Nederlandene; bemærker endvidere, at agenturet også deltog i tjenester i forbindelse med udbud, der forvaltes af Kommissionen;

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste gennemførte en risikovurdering med henblik på udarbejdelsen af sin revisionsplan for 2020-2022;

er bekymret over, at forordning (EF) nr. 726/2004 endnu ikke er blevet tilpasset den fælles tilgang; er bekymret over evalueringshyppigheden, der for agenturet er på 10 år;

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden for de behandlede oplysninger;

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 22/2020 med titlen »EU-agenturernes fremtid: Potentiale for større fleksibilitet og samarbejde« skal forbedre sit samarbejde med Kommissionen; opfordrer agenturet og Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

10.

understreger den vigtige rolle, som agenturet spiller med hensyn til at beskytte og fremme folke- og dyresundheden ved at vurdere og overvåge human- og veterinærmedicinske lægemidler;

11.

fremhæver den kendsgerning, at agenturet i 2019 anbefalede at give 81 nye lægemidler (66 humanmedicinske og 15 veterinærmedicinske) markedsføringstilladelse, og at disse nye lægemidler omfattede 35 nye aktive stoffer (30 humanmedicinske og 5 veterinærmedicinske);

12.

bemærker, at fase 4 i driftskontinuitetsplanen begyndte den 1. januar 2019 for at sikre agenturets kerneaktiviteter;

Personalepolitik

13.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 98,65 % med 583 midlertidigt ansatte ud af de 591 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 591 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at yderligere 199 kontraktansatte og 31 udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019;

14.

gentager sin bekymring over den ulige kønsfordeling i agenturets øverste ledelse (19 mænd og 11 kvinder) og i bestyrelsen (25 mænd og 13 kvinder); opfordrer agenturet til i fremtiden at sikre en bedre balance mellem kønnene; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de udnævner medlemmer til agenturets bestyrelse;

15.

bemærker, at agenturet ifølge sin opfølgningsrapport for 2018 og Revisionsrettens beretning for 2019 stadig ikke fuldt ud har gennemført sidste års anbefaling vedrørende brugen af eksterne konsulenter; bemærker imidlertid, at agenturet har forpligtet sig til kun at anvende sådanne konsulenter til at øge sin leveringskapacitet, hvis og når det er nødvendigt; opfordrer agenturet til færdiggøre gennemførelsen af denne anbefaling;

16.

er bekymret over, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 22/2020 har problemer med at rekruttere personale med den nødvendige tekniske ekspertise, og at det for at kompensere for manglen på stillinger eller nationale eksperter i stigende grad outsourcer kerneopgaver til private kontrahenter, som det risikerer at blive afhængigt af; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge situationen og give agenturet de nødvendige midler til at ansætte det nødvendige personale; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om dette spørgsmål;

17.

er bekymret over, at der ifølge Revisionsrettens beretning var 119 konsulenter, der leverede tjenester på stedet i agenturets lokaler, og at de var ansat af en række tjenesteydere, hvoraf nogle kom fra andre medlemsstater, og nogle var baseret i Nederlandene, samt at agenturet ikke var i stand til at bekræfte, om de vikaransatte, der leverer tjenester i dets lokaler, havde status af udstationerede arbejdstagere under de bestemmelser i nederlandsk lovgivning, der gennemfører direktiv 96/71/EF (2) og direktiv 2014/67/EU (3); opfordrer agenturet til undersøge og løse dette problem;

18.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning for at lette overgangen fra London til Amsterdam gav et ekstra rejsetillæg til hver medarbejder, der flyttede til Amsterdam, og til medlemmerne af deres husstande, hvilket beløb sig til 1 227 EUR for hver person, der modtog det, og blev beregnet som et fast beløb på grundlag af prisen på en billet på business class i stedet for på økonomiklasse som anført i personalevedtægten; bemærker, at agenturet betalte både det vedtægtsbestemte tillæg og det ekstraordinære rejsetillæg til 481 ansatte og til 524 medlemmer af deres husstande, hvilket i alt beløb sig til 1 263 305 EUR sammenlignet med 30 562 EUR, hvis kun det vedtægtsbestemte tillæg var blevet betalt, hvorfor der forventes at blive brugt i alt 1 477 743 EUR på det ekstraordinære rejsetillæg;

19.

noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at forbedre personalets trivsel, navnlig for så vidt angår rådgivningstjenester, sportsaktiviteter og et læringsprogram vedrørende trivsel;

20.

er bekymret over størrelsen af agenturets bestyrelse, som vanskeliggør beslutningstagningen og medfører betydelige administrative omkostninger;

21.

22.

bemærker, at agenturet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; noterer sig, at der blev indberettet og undersøgt ét tilfælde af påstået chikane 2019 under den formelle procedure;

23.

anerkender den virkning, som Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union har på agenturets aktiviteter, samt de deraf følgende yderligere udgifter, der beløber sig til 51,44 mio. EUR, herunder omkostningerne i forbindelse med personale, kontorer og arbejdsarealer i relation til agenturets flytning fra London til Amsterdam; glæder sig over, i hvor stort omfang agenturet var i stand til at opretholde kvaliteten og kontinuiteten i sine aktiviteter, mens flytningen blev gennemført;

Bæredygtighed

24.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at skabe en miljøvenlig arbejdsplads og alle de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at reducere sit CO2-aftryk og energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

25.

glæder sig over, at agenturets nye bygning, som det flyttede ind i i januar 2020, er meget energieffektiv og forsynes med elektricitet fra 100 % vedvarende energi (vindmøller og solpaneler);

26.

opfordrer agenturet til, for så vidt angår dets nyoprettede hovedkvarter, at tage behørigt hensyn til dets elektricitetskilders energimiks og opfordrer til, at der indkøbes elektricitet, som genereres af vedvarende energi, samt til, at der tages alle mulige miljøvenlige foranstaltninger og løsninger i brug;

Udbud

27.

bemærker, at e-submission-værktøjet nu også er blevet gennemført med succes og har været i brug siden begyndelsen af 2019, samt at e-invoicing-værktøjet er ved at blive gennemført; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om status for gennemførelsen heraf;

28.

bemærker, at agenturet i 2019 gennemførte udbudsprocedurer for de nødvendige kontrakter vedrørende den permanente bygning i Amsterdam, f.eks. tilvejebringelsen af en ny udbyder af lægelige tjenesteydelser i dets nye lokaler;

29.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning i 2019 iværksatte et udbud, som omfattede levering af printere og forvaltning af varelæsserampen i agenturets nye lokaler i Amsterdam, og at disse to dele ikke havde nogen sammenhæng, men ikke desto mindre blev samlet i én og samme delkontrakt med en anslået værdi af 6 200 000 EUR over en periode på højst seks år; bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning kun blev modtaget to tilbud i forbindelse med dette udbud; noterer sig og støtter Revisionsrettens holdning om, at ordregivende myndigheder skal opdele kontrakter i delkontrakter for at fremme en bred konkurrence og for at sikre tilbudsgivere lige adgang til udbudsprocedurer;

30.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning i 2019 indgik en rammekontrakt med tre virksomheder vedrørende tilrådighedsstillelse af vikaransatte, og at kontraktens kombinerede maksimumsværdi var på 15 450 000 EUR; bemærker endvidere, at priselementet ifølge udbudsbetingelserne havde en vægtningsfaktor på 40 %, og at det i betingelserne var angivet, at dette element skulle omfatte en omregningsfaktor baseret på en fast timesats, der skulle anvendes på bruttotimelønnen for de vikaransatte i specifikke personalekategorier; bemærker med bekymring, at agenturet ikke anmodede om et overslag over bruttopersonaleomkostningerne for de vikaransatte inden for hver krævet personalekategori, hvilket ville have sat agenturet bedre i stand til at evaluere, om tjenesteyderens avance eller bruttofortjeneste var rimelig i forhold til lignende kontrakter; kræver, at agenturet forbedrer sine indkøbs- og planlægningsprocesser, navnlig med hensyn til midlertidige og eksterne personaleløsninger;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

31.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker, at der i 2019 ikke blev indberettet nogen interne whistleblowersager, men at der blev modtaget 20 rapporter om eksterne whistleblowersager; bemærker, at 24 sager blev afsluttet, hvoraf 13 sager blev indledt i 2019 og 11 i de foregående år, og at syv sager stadig er i gang; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i disse sager;

32.

anmoder agenturet om at sikre, at de afdelinger, der er ansvarlige for menneskelige ressourcer og etiske retningslinjer, sikrer gennemførelsen af politikker til forebyggelse af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere;

33.

34.

opfordrer agenturet til at gennemføre henstillingerne fra Den Europæiske Ombudsmand i dennes afgørelse i sag 2168/2019/KR om Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds beslutning om at godkende anmodningen fra dens administrerende direktør om at blive administrerende direktør for en finansiel lobbygruppe, navnlig ved om nødvendigt at sikre, at muligheden for at forbyde dets ledende medarbejdere at tiltræde visse stillinger, efter at deres embedsperiode er ophørt, bringes i anvendelse, ved at fastsætte kriterier for, hvornår det vil forbyde personale at skifte til den private sektor, ved at informere ansøgere til ledende stillinger i agenturet om kriterierne, når de ansøger, og ved at indføre interne procedurer, således at en medarbejders adgang til fortrolige oplysninger afbrydes med øjeblikkelig virkning, når vedkommende skifter til et andet job;

35.

bemærker, at agenturet i 2019 ikke indberettede nogen tilfælde af interessekonflikter, og at agenturet offentliggjorde erklæringer om interessekonflikter fra dets bestyrelsesmedlemmer og dets øverste ledelse; bemærker med tilfredshed, at agenturet offentliggjorde CV'erne for sine bestyrelsesmedlemmer og den øverste ledelse samt for dets eksterne og interne eksperter;

36.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende koordinering mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere fælles etiske rammer, der sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle Unionens institutioner og agenturer;

37.

Intern kontrol

38.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste mødtes med agenturet for at foretage en risikovurdering med henblik på den treårige strategiske interne revisionsplan for 2020-2022, og at Den Interne Revisionstjeneste valgte »HR and Ethics«, »IT governance and portfolio management« og »the management of meetings for Agency's committees« som de tre vigtigste revisionsemner for de kommende år;

39.

beklager, at Den Interne Revisionstjeneste ikke gennemførte nogen revision i 2019;

40.

bemærker, at agenturets revisionsfunktion i 2019 udførte revisionsaktiviteter og dertil tilknyttede opgaver i overensstemmelse med agenturets årlige revisionsplan, som bestyrelsen vedtog i december 2018; bemærker, at agenturets revisionsfunktion udførte tre revisioner, en lovbestemt revision af lægemiddelovervågningen og to rådgivningsopgaver; bemærker endvidere, at nogle af de planlagte revisioner for 2019 blev udsat på grund af agenturets flytning til Nederlandene;

Øvrige bemærkninger

41.

bemærker, at Revisionsretten henledte opmærksomheden på note 3.1.3 til agenturets foreløbige årsregnskab, hvori der redegøres for usikkerheden omkring lejekontrakten vedrørende agenturets tidligere lokaler i London, der gælder frem til 2039 og ikke indeholder en udtrædelsesklausul; bemærker, at agenturet flyttede til Amsterdam den 30. marts 2019; bemærker endvidere, at agenturet i juli 2019 indgik en aftale med sin udlejer om at fremleje sine tidligere kontorlokaler til en underlejer på vilkår, som er i overensstemmelse med hovedlejekontrakten, og at fremlejekontrakten gælder indtil udløbet af agenturets lejemål i 2039; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet, eftersom det fortsat er part i lejekontrakten, kan holdes ansvarligt for det samlede resterende beløb, der skal betales under lejekontrakten, hvis underlejeren ikke opfylder sine forpligtelser, og bemærker endvidere, at den samlede anslåede udestående leje, administrationsgebyrerne i forbindelse hermed og den forsikring, agenturet skal betale til udlejeren indtil lejemålets ophør, pr. 31. december 2019 udgør 417 000 000 EUR;

42.

bemærker den vægt, der lægges på punktet med supplerende oplysninger i Revisionsrettens beretning vedrørende lejeaftalen, som gælder frem til 2039 og ikke indeholder en udtrædelsesklausul; glæder sig over, at agenturet i juli 2019 indgik en aftale med sin udlejer og formåede at fremleje sine tidligere kontorlokaler med virkning fra juli 2019, indtil udløbet af agenturets lejekontrakt; bemærker med bekymring, at agenturet, eftersom det fortsat er part i lejekontrakten, kan holdes ansvarligt for det samlede resterende beløb, der skal betales under lejekontrakten, hvis underlejeren ikke opfylder sine forpligtelser, men glæder sig over, at der er fundet en løsning;

43.

bemærker, at agenturets bestyrelse ifølge agenturets opfølgningsrapport støtter dechargemyndighedens bemærkninger vedrørende agenturets ansvar i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og med hensyn til gennemførelsen af kommercielle aktiviteter i et tredjeland; bemærker endvidere, at agenturet og dets bestyrelse ifølge agenturets svar på Revisionsrettens beretning er betænkelige ved, at agenturet i stedet for udelukkende at fokusere på sin opgave med at beskytte og fremme folkesundheden nu skal forvalte en erhvervsejendom i et tredjeland og dermed omdirigere menneskelige og finansielle ressourcer fra sit folkesundhedsmæssige ansvar for EU-borgerne;

44.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at styrke dets politikker om gennemsigtighed i forbindelse med lægemidler og vacciner mod covid-19; bemærker, at godkendelsesprocessen for en vaccine mod covid-19 vil kræve en hurtig og gennemsigtig proces inden for rammerne af agenturet; bemærker, at der bør lægges særlig vægt på gennemsigtigheden af data fra kliniske forsøg for så vidt angår sådanne vacciner; glæder sig over agenturets beslutning om at offentliggøre rapporter om kliniske undersøgelser af lægemidler og vacciner mod covid-19 senest tre dage efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen; tilskynder agenturet til at offentliggøre data fra kliniske forsøg, inden der udstedes en markedsføringstilladelse, og hvis dette ikke er muligt, så hurtigst muligt; opfordrer agenturet til at kræve, at sponsorer af kliniske forsøg offentliggør deres protokoller for kliniske forsøg, før der udstedes en markedsføringstilladelse;

45.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre Unionens institutioners hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (4), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

46.

noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at øge agenturets cybersikkerhed og databeskyttelse; er imidlertid bekymret over de seneste rapporter i medierne om, at følsomme interne dokumenter fra agenturet er blevet stjålet af hackere og offentliggjort på det mørke net, samt om, at agenturets rapporter er genstand for cyberangreb; opfordrer indtrængende agenturet til at træffe omfattende foranstaltninger med hensyn til cybersikkerhed for at undgå sådanne hændelser i fremtiden;

47.

opfordrer agenturet til fortsat at øge gennemsigtigheden omkring sine aktiviteter; opfordrer navnlig agenturet til snarest muligt at genoptage sin politik for offentliggørelse af kliniske data for humanmedicinske lægemidler (»politik 0070«), som blev suspenderet i december 2018 og endnu ikke er blevet genindført;

48.

bemærker med bekymring, at agenturet stadig ikke godkender anmodninger om aktindsigt i dokumenter via e-mail, og beklager, at lange forsinkelser på mere end et år er normen med hensyn til at besvare disse anmodninger; opfordrer agenturet til offentligt at fastsætte og overholde klare tidsfrister for besvarelse af sådanne anmodninger fra nu af;

49.

minder agenturet om, at det haster med at anvende forordning (EU) nr. 536/2014 (5); minder om, at dette kun vil være muligt med lanceringen af et fuldt fungerende informationssystem for kliniske forsøg, som ikke må blive yderligere forsinket; opfordrer agenturet til at inkludere en fuld offentlig overvågningsoversigt i informationssystemet for kliniske forsøg, som gør det muligt for offentligheden at overvåge og sammenligne de nationale kompetente myndigheders resultater samt de resultater, som opnås af sponsorer af kliniske forsøg, herunder rettidig opfyldelse af deres forskellige forpligtelser;

50.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (6) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/253

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1586

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (inden 12. december 2019: Eurojust) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0055/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (5), særlig artikel 63,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

(5) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/255

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1587

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (inden 12. december 2019: Eurojust) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0055/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (5), særlig artikel 63,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

(5) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138.

(1) EUT C 430 af 20.12.2019, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/257

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1588

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (inden 12. december 2019: Eurojust) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 38 954 265 EUR, hvilket udgør en stigning på 0,90 % i forhold til 2018; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,88 %, hvilket udgør et lille fald på 0,05 % i forhold til 2018; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 90,61 %, hvilket er en stigning på 3,70 % sammenlignet med 2018;

bemærker, at agenturets budget i 2019 var på 38 100 000 EUR, hvilket er 3 000 000 EUR mindre end agenturets anmodning for 2019; bemærker, at agenturet derfor forelagde Kommissionen en anmodning om et ændringsbudget med henblik på at dække de manglende lønninger til midlertidigt ansatte og kontraktansatte; bemærker, at Kommissionen godkendte en overførsel på 777 000 EUR til agenturet i oktober 2019; fremhæver, at der i afventning af resultatet af anmodningen blev indført afbødende foranstaltninger, hvilket forsinkede en række aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at styrke sine drøftelser med agenturet forud for fremtidige årlige budgetbevillinger;

Performance

bemærker, at agenturet anvender visse værktøjer såsom centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre værktøjer for at forbedre sin budgetforvaltning, såsom stigningen i antallet af henvisninger til agenturet i EU-dokumenter, procentdelen af skriftlige formelle og uformelle bidrag til forslag til EU-lovgivning, som EU-institutionerne har accepteret, og budgetgennemførelsen; bemærker, at agenturet fastsatte 90 KPI'er i det årlige arbejdsprogram for 2019, hvilket svarer til en reduktion af KPI'erne på 24 % sammenlignet med de KPI'er, der var fastsat i det årlige arbejdsprogram for 2018; bemærker, at gennemførelsesgraden for de 65 KPI'er, der var relevante, målelige og mulige at vurdere, var 71 %, og at de resterende 29 % ikke blev opnået af årsager, der lå uden for agenturets kontrol, og at der derfor vil blive foretaget en revurdering af anvendelsen af disse KPI'er i fremtidige årlige arbejdsprogrammer;

minder agenturet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine KPI'er for at sikre agenturets effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer agenturet til nøje at analysere resultaterne af disse gennemgange og anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

bemærker, at agenturet med anvendelse af forordning (EU) 2018/1727 som sit nye retsgrundlag den 12. december 2019 officielt blev til Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust); bemærker med tilfredshed, at agenturet i hele 2019 sikrede, at alle større konsekvensændringer som følge af den nye retlige ramme blev gennemført rettidigt;

bemærker, at fase II af agenturets organisatoriske omstrukturering blev afsluttet i januar 2019, og at agenturet i løbet af 2019 konsoliderede den nye struktur ved at tilbyde uddannelse til personalet i deres nye roller og fremme workshopper for at bistå de nye enheder med at udarbejde deres opgavebeskrivelser;

understreger den vigtige rolle, som agenturet spiller med hensyn til at bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder med retsforfølgning af tværnational, grov og organiseret kriminalitet;

fremhæver, at der i 2019 var behov for bistand fra agenturet i 7 804 tværnationale strafferetlige efterforskninger, hvilket er en stigning på 17 % i forhold til 2018, idet 3 892 af disse efterforskninger blev indledt i 2019, hvilket er en stigning på 9 % i forhold til 2018; minder om, at omfanget af agenturets sagsbehandling er steget betydeligt i årenes løb, ikke kun i antal, men også i kompleksitet, og at denne stigning forventes at fortsætte i de kommende år; fremhæver den afgørende rolle, som agenturet spiller i Unionens sikkerhedskæde, og understreger, at agenturets budget bør matche dets opgaver og prioriteter for at sætte det i stand til at opfylde sit mandat; bemærker, at Kommissionens første forslag til budgettet for 2020 viste et betydeligt underskud i forhold til agenturets forventede behov; støtter agenturets anmodning om at få de nødvendige ressourcer til at opfylde sit mandat i sikkerhedskæden;

fremhæver den fortsatte stigning i det samlede antal sager, der er blevet støttet af agenturet, i de seneste fem år, og understreger den seneste tendens til, at sager, der henvises til agenturet, bliver mere og mere komplekse og kræver støtte i længere perioder; fremhæver, at de nationale retlige og retshåndhævende myndigheder i samarbejde med agenturet i 2019 satte en stopper for handel med ulovlige stoffer til en værdi af 2,7 mia. EUR, og at omkring 2 mia. EUR i kriminelle aktiver blev beslaglagt eller indefrosset; fremhæver, at arbejdsbyrden forventes at stige yderligere som følge af det nye og styrkede mandat, der trådte i kraft i 2019 (2); fremhæver, at antallet af koordinationscentre i 2019 blev forøget fra 17 til 20 (+ 19 %) hvilket vidner om dette operationelle redskabs popularitet og nytteværdi; understreger den afgørende rolle, som agenturet spiller med hensyn til at støtte og koordinere de nationale retsmyndigheders arbejde med at efterforske og retsforfølge grænseoverskridende kriminalitet;

10.

bemærker, at agenturet fortsætter med at udvikle et stærkt operationelt samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og med andre partnere på området for retlige og indre anliggender samt med tredjelande; bemærker, at agenturet også samarbejdede med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret om igangværende sager; bemærker, at agenturet også deltog i fælles udbudsprocedurer med Europol og Det Europæiske Lægemiddelagentur; glæder sig over, at agenturet indledte det forberedende arbejde med gennemførelsen af forbindelserne med den nyoprettede Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i forventning om, at EPPO bliver operationel;

11.

opfordrer agenturet til fortsat at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (inden for menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

Personalepolitik

12.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 98,08 % med 204 midlertidigt ansatte ud af de 208 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 209 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at 17 kontraktansatte og 16,5 ud af 21 fuldtidsækvivalente udstationerede nationale eksperter desuden arbejdede for agenturet i 2019;

13.

noterer sig med bekymring, at det af de indberettede tal for kønsbalancen i kollegiet for 2019 fremgår, at der er 17 mandlige medlemmer og 10 kvindelige medlemmer; anmoder medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets kollegium;

14.

noterer sig agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at forebygge chikane; bemærker, at 12 medarbejdere i løbet af 2019 henvendte sig til en fortrolig rådgiver med henblik på rådgivning, hvilket førte til indledningen af to uformelle procedurer; bemærker, at to sager om påstået chikane uden forudgående inddragelse af de fortrolige rådgivere blev indberettet i 2019, og at en undersøgelse ville blive afsluttet i 2020; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af undersøgelsen;

15.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter og om eventuelle rimelige forbedringer og ændringer af agenturets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

16.

glæder sig over afslutningen af Revisionsrettens tidligere bemærkning om offentliggørelse af stillingsopslag ikke kun på agenturets websted og på de sociale medier, men også på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted;

17.

Udbud

18.

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens bemærkninger for det foregående år, at agenturet undertegnede en IT-rammekontrakt med en virksomhed, der leverede den samme tjenesteydelse i henhold til en tidligere rammekontrakt, uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse under proceduren for udbud efter forhandling; bemærker, at alle betalinger, der er afholdt under denne rammekontrakt og alle relaterede specifikke kontrakter er regelstridige, og at en forenklet procedure kun er acceptabel under særlige omstændigheder, som ikke blev godtgjort af agenturet; anerkender agenturets tidligere svar om, at udbuddet med forhandling var blevet gennemført på grundlag af artikel 134, litra f), i gennemførelsesbestemmelserne til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462 (3), som gør det muligt at anvende denne procedure, når et leverandørskifte ville medføre uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse, og at denne løsning derfor blev anset for at være den mest omkostningseffektive; bemærker imidlertid, at agenturet erkendte, at dokumentationen for kontrakten ikke i tilstrækkelig grad begrundede anvendelsen af denne procedure, og at det er fast besluttet på at sikre, at sådanne fremtidige procedurer vil være mere solidt begrundet; opfordrer agenturet til at sikre fuld overholdelse af reglerne for offentlige udbud og afslutte Revisionsrettens udestående bemærkning;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker, at bestyrelsen vedtog afgørelse 2020-07 af 15. juni 2020 om agenturets ajourførte strategi for bekæmpelse af svig, som understreger behovet for at øge bevidstheden om agenturets interne regler om etik og navnlig om interessekonflikter; bemærker, at agenturets retningslinjer om whistleblowing blev ændret af agenturets kollegium i januar 2019, og at revisionen af disse retningslinjer er i gang og forventes afsluttet i 2020; bemærker, at en etisk kodeks for medlemmer af kollegiet og bestyrelsen blev vedtaget ved kollegiets afgørelse 2020-09 af 15. december 2020;

20.

beklager, at CV'er og interesseerklæringer fra medlemmerne af bestyrelsen, agenturets formandskab og administrerende direktør ved udgangen af februar 2021 stadig ikke er offentliggjort på agenturets websted til trods for en meddelelse om, at interesseerklæringerne ville være tilgængelige online fra den 15. februar 2021; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

21.

22.

Intern kontrol

23.

bemærker, at agenturets reviderede struktur for intern kontrol blev vedtaget ved agenturets kollegieafgørelse 2019-16 af 10. december 2019; bemærker, at agenturet i 2019 foretog en vurdering af gennemførelsen af sine interne kontrolstandarder, og at resultaterne omfattede en række interne anbefalinger om de identificerede mangler, som der er blevet taget hensyn til ved vurderingen af status for den interne kontrol i 2019;

24.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) fremsatte syv anbefalinger, hvoraf ingen blev betragtet som kritiske, fra revisionen af samarbejdet med Europol, og at handlingsplanen til gennemførelse af anbefalingerne blev forelagt IAS i juli 2019 og er blevet kontrolleret hvert kvartal; bemærker, at agenturet har to udestående anbefalinger fra IAS med hensyn til revisionen af aktivitetsbaseret forvaltning; bemærker, at agenturet har indsendt ajourførte input om de fremskridt, der er gjort, til IAS, hvoraf det fremgår, at otte ud af de ni udestående anbefalinger er gennemført og er klar til at blive vurderet af IAS og endeligt afsluttet; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Miljøforvaltning

25.

bemærker med tilfredshed, at agenturets bygning modtog bæredygtighedsmærket »meget god«, og at agenturet overvåger udviklingen i energi- og vandforbruget med henblik på at tilpasse praksis og reducere forbruget; glæder sig over, at agenturet desuden sørger for genanvendelse af produkter og kontorartikler, der kan bruges igen, og fremmer brugen af elektroniske alternativer til papir;

Øvrige bemærkninger

26.

bemærker, at agenturet med hensyn til samarbejdet med Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesaftalens ikrafttræden overvågede forhandlingerne og identificerede områder med konsekvenser og mulige scenarier; bemærker, at Det Forenede Kongerige var det land med det femtestørste antal sager, som agenturet ydede bistand til;

27.

tilskynder agenturet til fortsat at fremme sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed af dem;

28.

glæder sig over agenturets nye forretningsorden, dets nye regler om databeskyttelse, det tættere samarbejde med Kommissionen, strategien, der specificerer tredjelande og internationale organisationer, samarbejdsaftalen med Danmark, oprettelsen af en bestyrelse, det forberedende arbejde med henblik på gennemførelsen af et effektivt samarbejde mellem agenturet og EPPO og tilpasningen af tidsplaner og resultater i forbindelse med budgetplanlægningen;

29.

understreger betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltningsprocedurer og nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

30.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462 af 30. oktober 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 342 af 29.12.2015, s. 7).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/261

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1589

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0056/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (4), særlig artikel 17,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/263

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1590

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0056/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (4), særlig artikel 17,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82.

(1) EUT C 120 af 29.3.2019, s. 20.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/265

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1591

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (»instituttet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 20 546 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,00 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at instituttets budget udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en høj budgetgennemførelsesgrad på 99,96 %, hvilket er en lille stigning på 0,03 % i forhold til 2018; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var 95,91 %, hvilket er et fald på 2,16 % i forhold til 2018;

Performance

noterer sig, at instituttet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom inddragelse af interessenter, fremskridt i landepolitikudviklingen og rettidige betalinger;

minder instituttet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine centrale resultatindikatorer for at sikre dets effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer instituttet til nøje at analysere sine resultater og anvende dem til at forbedre planlægningen af sine strategier og aktiviteter;

glæder sig over instituttets arbejde med at støtte erhvervsuddannelsesreformen i Unionens nabolande, udvidelseslande og de centralasiatiske lande ved at bistå Kommissionen under gennemførelsen af forskellige erhvervsuddannelsesprogrammer; glæder sig navnlig over instituttets initiativ »Skills for Enterprise Development«, der adresserer behovet for tilpasning og forbedring af færdigheder med henblik på at sætte virksomhederne i stand til at reagere på og håndtere udfordringer, herunder dem, der opstår som følge af covid-19-pandemien, samt til at bidrage til grønnere og mere inklusive og mere innovative samfund, og glæder sig over dets fokus på at opnå social inklusion gennem uddannelse og læring, navnlig dets arbejdsdokument om uddannelse af og støtte til kvindelige iværksættere i overensstemmelse med den nye kønshandlingsplan III for 2021-2025, som er fastsat i Kommissionens fælles meddelelse af 25. november 2020;

glæder sig over, at instituttet er det eneste EU-agentur, der har mandat til at arbejde uden for Unionen til støtte for Unionens indsats udadtil inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, færdigheder og arbejdsmarkedssystemer og udvikling af menneskelig kapital i Unionens partnerlande med henblik på at forbedre beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesmulighederne for borgerne i disse lande; fremhæver i denne forbindelse behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der gør det muligt for instituttet at fortsætte med at gennemføre sit arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter;

noterer sig, at instituttet opnåede en gennemførelsesrate for aktiviteter på 91 % og en rettidig gennemførelsesrate på 85 %, og at det lykkedes instituttet at nå sine mål for 14 ud af 15 KPI'er;

bemærker, at bestyrelsen i 2019 vedtog en ny strategi, som fastlægger en vision, der maksimerer udnyttelsen af instituttets viden og erfaring i forbindelse med Unionens politikker for eksterne forbindelser til forbedring af udviklingen af menneskelig kapital med fokus på at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Unionens prioriteter for eksterne forbindelser;

glæder sig over det gode samarbejde med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA); tilskynder instituttet til at fortsætte med og aktivt stræbe efter at øge samarbejdet med henblik på at udvikle synergier samt til at udveksle viden og god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

10.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 100 % med 86 midlertidigt ansatte ud af de 86 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 86 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 derudover arbejdede 41 kontraktansatte for instituttet, og at der ikke var udstationerede nationale eksperter;

11.

bemærker med tilfredshed, at instituttet har rapporteret om en næsten ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse (tre mænd og to kvinder) og i bestyrelsen (13 mænd og 15 kvinder);

12.

glæder sig over, at instituttet har indført adskillige foranstaltninger til bekæmpelse af chikane, og at instituttet i 2019 vedtog en ny politik for beskyttelse af personalets værdighed;

13.

opfordrer indtrængende instituttet til at forbedre den geografiske balance blandt sine ansatte, herunder på mellem- eller toplederniveau, for at sikre en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, der afspejler Unionens mangfoldighed, sådan som det fremgår af artikel 27 i tjenestemandsvedtægten;

14.

opfordrer instituttet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

15.

noterer sig instituttets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker med tilfredshed, at interesseerklæringerne og CV'erne fra bestyrelsen og den øverste ledelse er blevet offentliggjort på instituttets websted; bemærker, at instituttet identificerede en potentiel interessekonflikt i forbindelse med en udvælgelsesprocedure i 2019, og at direktøren som følge heraf besluttede at ændre sammensætningen af udvælgelseskomitéen; bemærker, at instituttet har én igangværende whistleblowersag, og at der som følge heraf er ved at blive truffet foranstaltninger i forbindelse med en disciplinærsag; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

16.

noterer sig, at der fortsat tages skridt for at styrke gennemsigtigheden i instituttets aktiviteter med aflæggelse af rapporter om de møder, som instituttets medarbejdere afholder med eksterne interessenter, navnlig direktørens møder med organisationer og selvstændige, og at disse er tilgængelige på instituttets websted;

Udbud

17.

er tilfreds med, at instituttet har reageret på størstedelen af de bemærkninger, som dechargemyndigheden fremsatte inden for rammerne af dechargeproceduren for 2018, men henleder opmærksomheden på, at det stadig mangler at træffe foranstaltninger til at reagere på Revisionsrettens bemærkninger vedrørende ikkekonkurrencedygtige priselementer i tildelingskriterierne; bemærker, at det ikke er dokumenteret, at den udbudsprocedure, hvorigennem fem vikaransatte arbejdede for instituttet, førte til udvælgelsen af den kontrakt, der gav mest valuta for pengene; tilslutter sig Revisionsrettens bemærkning i denne forbindelse om, at instituttet bør anvende tildelingskriterier, der fokuserer på konkurrencedygtige priselementer; noterer sig på baggrund af instituttets svar, at det fuldt ud anerkender problemet og sigter mod, at den næste udbudsprocedure for vikarer kommer til at omfatte konkurrencebaserede priselementer i tildelingskriterierne;

Intern kontrol

18.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) fremsatte én meget vigtig og fem vigtige anbefalinger i 2019 som følge af IAS' revision af »HR-forvaltning og etik i ETF«; bemærker, at to anbefalinger blev afsluttet af IAS i henholdsvis februar 2020 og september 2020; bemærker i denne forbindelse, at instituttet har gennemført en anbefaling, der er klassificeret som »meget vigtig«, og foranstaltninger til at adressere de resterende anbefalinger i afventning af IAS' gennemgang og formelle afslutning;

19.

bemærker, at 2018 var det første hele år for gennemførelsen af instituttets 17 interne kontrolprincipper; bemærker, at resultaterne af den årlige vurdering af principperne for intern kontrol for 2019 var positive, idet 16 ud af de 17 principper blev vurderet som velfungerende eller kun krævede mindre forbedringer; opfordrer instituttet til at aflægge yderligere rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre situationen;

20.

bemærker med hensyn til opfølgningen på Parlamentets bemærkninger i forbindelse med dechargeproceduren for 2018, at der i 2018 på vegne af Kommissionen blev foretaget en ekstern evaluering af de EU-agenturer, der henhører under Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL), dvs. instituttet, Cedefop, Eurofound og EU-OSHA, for så vidt angår deres relevans, effektivitet, sammenhæng og merværdi på EU-plan, hvor det konkluderedes, at instituttets tilgang til risikoforvaltning var i overensstemmelse med andre agenturer og muliggjorde en samlet og konsekvent kontrol over potentielle risici; bemærker, at alle uafsluttede aktioner efter planen skal være afsluttet senest i marts 2021; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

21.

bemærker, at instituttet har øget sin tilstedeværelse på de sociale medier rettet mod den brede offentlighed på forskellige mediekanaler, og at det også har indført en ny platform for vidensdeling, som bidrager til at nå det strategiske mål om at være et globalt videncenter for færdigheder og beskæftigelsespolitikker i udviklings- og overgangslande; minder om vigtigheden af at fortsætte med at udvikle større synlighed i medierne, på internettet og på de sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

22.

23.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (2) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/268

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1592

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0057/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (4), særlig artikel 19,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0099/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/270

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1593

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0057/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (4), særlig artikel 19,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0099/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 229.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/272

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1594

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0099/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 96 792 026,82 EUR, hvilket er et fald på 9,35 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,22 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,20 % i forhold til 2018, og en udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne på 96,44 % svarende til en stigning på 3,60 %;

noterer sig vedtagelsen af agenturets finansielle bestemmelser; glæder sig over de nye regler om interessekonflikter, som kræver, at loyalitets- og fortrolighedserklæringer offentliggøres årligt;

noterer sig bemærkningen i Revisionsrettens beretning om rettidige betalinger og det forhold, at agenturet i 2019 i 18 % af tilfældene betalte morarenter; bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede lignende eller højere niveauer af forsinkelser i 2018, 2017 og 2016; bemærker, at de fleste forsinkede betalinger vedrørte godtgørelse af rejseudgifter for deltagere i workshopper til trods for bestræbelserne på at reducere efterslæbet af disse godtgørelser; noterer sig agenturets svar på Revisionsrettens konstatering; gentager, at det er nødvendigt at håndtere situationen med sene betalinger og mindske den finansielle og omdømmemæssige risiko, som Revisionsretten beskriver; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at underrette dechargemyndigheden om resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til forsinkede betalinger; fremhæver imidlertid agenturets bestræbelser på at yde løbende teknisk bistand til nationale søfartsorganisationer og andre interessenter gennem sådanne workshopper; opfordrer agenturet til at udvikle nye fjern- og onlinelæringsmoduler for at tilpasse sig sundhedssituationen og reducere omkostningerne;

Performance

bemærker, at agenturet vedtog den 5-årige strategi for EMSA for 2020-2024 på det 56. bestyrelsesmøde i november; glæder sig over, at strategien tager fat på de udfordringer og muligheder, som den maritime sektor står over for, såsom nulforurening, bæredygtighed, digitalisering, dataudveksling, sikkerhed, overholdelse og effektiv håndhævelse, og at den vil bidrage til von der Leyen-Kommissionens overordnede ambitioner;

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at måle gennemførelsen af sit årlige arbejdsprogram; bemærker, at den periodiske evaluering af agenturet er det vigtigste instrument til at vurdere merværdien af dets aktiviteter;

glæder sig over den administrative ordning vedrørende etablering af ubemandede/fjernstyrede luftfartøjstjenester sammen med Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur;

glæder sig over, at trepartssamarbejdsordningen mellem agenturet, Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) har fungeret godt siden 2017; mener, at ordningen er et eksempel på synergiarbejde mellem EU-agenturer, som bør tjene som inspirationskilde for agenturer på andre områder;

bemærker, at agenturet arbejder tæt sammen med andre EU-agenturer såsom Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug; opfordrer kraftigt agenturet til aktivt at søge et endnu tættere og bredere samarbejde med alle EU-agenturerne, navnlig EFCA (Det Europæiske Fiskerikontrolagentur) og Frontex gennem fælles maritime overvågningstjenester samt gennem informations- og kapacitetsdeling;

tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

10.

opfordrer agenturet til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

11.

glæder sig over, at agenturet i det andet fulde år, hvor det ydede fjernstyrede luftfartøjstjenester (RPAS), øgede sine RPAS-tjenester til 642 operationelle dage (1 488 flyvetimer) inden for rammerne af kystvagtfunktioner og støtte til medlemsstaterne i forbindelse med maritime overvågningsoperationer;

12.

glæder sig over, at agenturet har udviklet nye værktøjer til overvågning af skibstrafikken, og at trafiktæthedskort, der viser fartøjernes bevægelsesmønstre, hvilket bidrager til en bedre forståelse af skibstrafikken, herunder risikovurderinger og trafikplanlægning, blev stillet til rådighed for autoriserede brugere fra september 2019;

13.

understreger, at agenturets ekspertise og operationelle kapaciteter giver det mulighed for at udvide dets virksomhed og ydelser til et mere globalt niveau, hvilket kan øge indvirkningen af Unionens regelværk samt sikkerheds- og miljøstandarder;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 96,23 %, med 204 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ud af de 212 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 212 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der ud over 30 kontraktansatte, der var finansieret over EMSA's budget, var tre kontraktansatte fra Copernicusbudgettet og 14 udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for agenturet i 2019;

15.

bemærker med bekymring, at agenturets bestyrelse i 2019 kun bestod af 21 % kvinder (43 mænd og 14 kvinder), mens der er opnået kønsbalance inden for den øverste ledelse (otte mænd og fem kvinder); opfordrer agenturet til i fremtiden at sikre kønsbalance blandt personalet og i den øverste ledelse; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

16.

bemærker, at resultaterne af den femte benchmarkingundersøgelse vedrørende agenturets personale svarer til resultaterne fra 2018, idet 19,5 % (20,20 % i 2018) af stillingerne er afsat til administrativ støtte og koordinering, 71,6 % (71,65 %) til operationelle opgaver og 8,9 % (8,15 %) til finansielle opgaver og kontrolopgaver;

17.

noterer sig konklusionen i Revisionsrettens beretning vedrørende rammekontrakten med et vikarbureau om at stille vikaransatte til rådighed, og navnlig at aflønningen af vikarer i agenturet var lavere end den lavest mulige løn, der ville være blevet betalt til en kontraktansat, der var direkte ansat af agenturet til at udføre den samme opgave; noterer sig den verserende sag ved Domstolen; noterer sig agenturets svar, hvoraf det fremgår, at kontrakten med vikarbureauet blev opsagt, og at der blev undertegnet en ny rammekontrakt i maj 2020; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om resultatet af den verserende sag ved Domstolen og eventuelle deraf følgende finansielle konsekvenser;

Udbud

18.

bemærker, at der i 2019 blev indledt 80 udbudsprocedurer, hvoraf 65 blev iværksat (36,93 % offentlige udbud, 10,77 % særlige udbud med forhandling og 52,30 % udbud med forhandling);

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

noterer sig bemærkningen i Revisionsrettens beretning om håndtering af interessekonflikter i forbindelse med ansættelsesprocedurer i agenturet og om, at medlemmerne af udvælgelseskomitéen ikke altid angav personlige interesser, hvilket potentielt kunne sætte spørgsmålstegn ved deres uafhængighed i forhold til alle ansøgere; opfordrer agenturet til at revidere sine retningslinjer om interessekonflikter, overvåge overholdelsen af disse retningslinjer og til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at disse situationer opstår;

20.

glæder sig over, at agenturet anvender og offentliggør erklæringer om interessekonflikter og CV'er for sine bestyrelsesmedlemmer og sin øverste ledelse, og at agenturet har udstedt retningslinjer om interessekonflikter og har gennemført whistleblowerordninger, som er et vigtigt redskab til afsløring af svig, korruption og alvorlige uregelmæssigheder;

21.

bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at ansættelsesprocedurerne er behæftet med svagheder med hensyn til anvendelsen af princippet om ligebehandling og/eller gennemsigtighed, og at der mangler revisionsspor i agenturet;

Intern kontrol

22.

noterer sig den vurdering, som agenturet har foretaget, og som konkluderer, at alle interne kontrolprincipper og -komponenter er tilstrækkeligt gennemført og effektive, og at der er behov for nogle mindre forbedringer;

23.

understreger, at agenturet med yderligere ressourcer kunne spille en endnu vigtigere rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i at afbøde skibsfartsrelaterede miljørisici og forbedre den maritime sektors overordnede bæredygtighed; minder i denne forbindelse om, at den første oversigt over CO2-emissioner, som omfattede næsten 11 000 skibe, i 2019 blev offentliggjort takket være det THETIS-MRV-system, som agenturet forvalter;

24.

glæder sig over, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste og Revisionsretten i 2019 ikke fremsatte nogen kritiske anbefalinger eller bemærkninger, der kunne have ført til et forbehold i den årlige revisionserklæring;

25.

glæder sig over konklusionerne fra Den Interne Revisionstjenestes revision om, at EMSA's forvaltnings- og kontrolsystemer for besøg og inspektioner er hensigtsmæssigt udformet og gennemført effektivt og produktivt og støtter agenturet i at nå dets strategiske mål;

Øvrige bemærkninger

26.

bemærker, at agenturet i 2019 indledte gennemførelsen af Den Europæiske Unions ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som bør føre til EMAS-registrering, og som vil støtte agenturets forpligtelse til at skabe og opretholde et miljøvenligt arbejdssted og forbedre dets miljøpræstationer generelt; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen;

27.

28.

glæder sig over agenturets tilsagn om at indkøbe energi fra 100 % vedvarende energikilder inden 2021;

29.

opfordrer agenturet til at øge tilgængeligheden af sit websted på andre sprog end engelsk; mener, at større sproglig mangfoldighed vil lette de europæiske borgeres adgang til information og dermed øge deres forståelse af og kendskab til Unionens indsats for så vidt angår søfartssikkerhed;

30.

31.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/275

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1595

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0058/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010 og (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (4), særlig artikel 121,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0070/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/277

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1596

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0058/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0070/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 60.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/279

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1597

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0070/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 196 411 375 EUR, hvilket svarer til et fald på 0,74 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at 37 643 000 EUR af agenturets budget stammer fra Unionens budget, og 103 214 000 EUR er indtægter fra gebyrer og afgifter (2);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 96,69 %, hvilket er et fald på 1,62 % i forhold til 2018; bemærker desuden med bekymring, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 89,06 %, hvilket er et fald på 1,20 % i forhold til 2018;

bemærker, at andelen af bortfaldne fremførsler fortsatte med at stige og nåede op på 3,7 % (1,8 % i 2018), men at den fortsat ligger under den grænse på 5 %, som Kommissionen har fastsat; glæder sig over, at den vellykkede gennemførelse af budgettet og af målet for bortfaldne fremførsler betyder, at der ikke vil blive pålagt nogen sanktioner i forbindelse med EU-tilskuddet for 2021;

bemærker, at agenturet sluttede året med et samlet underskud på 552 000 EUR, og bemærker, at underskuddet på gebyrer og afgifter fratrækkes det akkumulerede overskud, hvilket reducerer det fra 52,2 mio. EUR til 51,5 mio. EUR; bemærker, at indtægterne for aktiviteter forbundet med gebyrer og afgifter steg med 4,3 mio. EUR i forhold til 2018, mens personaleomkostningerne for EASA samlet set steg med 1,1 mio. EUR, administrationsomkostningerne med 0,65 mio. EUR og driftsomkostningerne med 3,4 mio. EUR;

bemærker, at agenturet har akkumuleret overskuddet i medfør af industrifinansierede aktiviteter i årenes løb, hvilket der ikke er nogen bestemmelse om i agenturets oprettelsesforordning; understreger, at dette overskud kan vise sig at være værdifuldt for agenturets budgetbalance i lyset af en alvorlig økonomisk krise for luftfartssektoren, som vil påvirke de gebyrrelaterede aktiviteter;

Performance

noterer sig, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af dens aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom rettidig behandling af hændelsesindberetninger, rettidig godkendelse af organisationer og rettidig behandling af bilaterale aftaler;

anerkender, at agenturet samlede luftfartssektoren til det 1. forum om luftfartssikkerhed i Europa (SAFE), et 360 graders arrangement den 13.-15. maj 2019 i Bruxelles, hvor ca. 250 mennesker fra hele den europæiske luftfartssikkerhedssektor mødtes for at dele deres erfaringer og drøfte den bredere opfattelse af det samlede billede af sikkerhedsrisici;

anerkender, at agenturets program Data4Safety, som vil udgøre en big data-platform og en forbedret analysekapacitet på europæisk plan, har gjort fremskridt i 2019, hvor der er opnået enighed om proof of concept-fasen, og gennemførelsesfasen skal indledes;

noterer sig, at agenturet deler ressourcer til overlappende opgaver med andre agenturer, herunder navnlig Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, inden for undersøgelser, e-læring, tjenester i forbindelse med cloud computing og LinkedIn samt kurser i miljøbevidsthed; opfordrer kraftigt agenturet til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med alle EU-agenturerne;

opfordrer agenturet til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

10.

11.

tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

12.

bemærker, at agenturet i løbet af ni måneder gennemførte en proces svarende til certificeringen af et nyt afledt luftfartøj, som normalt tager mellem fire og fem år, som led i den undersøgelse af luftfartøjscertificeringen, der fortsatte i 2020;

13.

minder om, at problemet med mangel på personale fortsat er en af de største hindringer for effektivitet, og at det bør prioriteres at støtte personalet ved at stille yderligere ressourcer til rådighed;

14.

bemærker agenturets rolle med hensyn til at bistå Unionen med at styrke det internationale samarbejde om lufttransport ved at undertegne seks nye samarbejdsordninger og to aftalememoranda;

Personalepolitik

15.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 94,56 % med 643 midlertidigt ansatte ud af de 680 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 680 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 86 kontraktansatte og 17 udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019;

16.

bemærker, at Piotr Samson (Polen) i december 2019 erstattede Pekka Henttu (Finland) som formand for agenturets bestyrelse; bemærker, at Johann Friedrich Colsman (Tyskland) i december 2019 erstattede Rob Huyser (Nederlandene) som næstformand for agenturets bestyrelse;

17.

noterer sig med bekymring, at der blev indberettet en ulige kønsfordeling for 2019 for så vidt angår topledere (18 mænd og 7 kvinder) og bestyrelsesmedlemmer (61 mænd og 20 kvinder); anmoder agenturet om at sikre kønsbalance på ledelsesniveau og personaleniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

18.

roser agenturets fortsatte bestræbelser på at øge effektiviteten, hvilket resulterede i en mærkbar nettoreduktion af arbejdsbyrden svarende til ca. otte fuldtidsækvivalenter i forhold til 2018, hvilket har ført til personalebesparelser på ca. 960 000 EUR; bemærker, at yderligere 13 fuldtidsækvivalenter, der også er opnået gennem effektivitetsinitiativer, blev geninvesteret i kerneaktiviteter;

19.

er bekymret over beslutningen om at fastfryse budgettets afsnit 1 (personalerelaterede udgifter) for de næste 3 år; anmoder agenturet om at redegøre for årsagerne til en sådan beslutning på et tidspunkt, hvor budgetgennemførelsen var lavere end krævet;

20.

glæder sig over de skridt, som agenturet har taget for at opnå kønsbalance, såsom fremme af kvinders deltagelse i udvælgelsesprocedurer samt tilbud om gunstige arbejdsvilkår og fleksible ordninger i forbindelse med moderskab; glæder sig over, at der er nedsat en arbejdsgruppe til fremme af kønsbalance for at skabe øget bevidsthed om spørgsmål vedrørende kønsbalance; gentager sin opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om at tage hensyn til kønsbalancen, når der udnævnes bestyrelsesmedlemmer;

21.

bemærker med stor bekymring Domstolens afgørelse i sag C-310/19 P, som gav en arbejdstager medhold, idet den anerkendte, at agenturet havde handlet fejlagtigt ved ikke at opfylde »de krav, der følger af princippet om god forvaltningsskik og den omsorgspligt, der påhviler et EU-organ som EASA, og som derfor udgør en tjenstlig fejl« (3); er yderst bekymret over, at bestyrelsen ikke har fulgt op på denne afgørelse med konkrete foranstaltninger;

22.

beklager oplysningerne om den manglende sociale dialog i agenturet, som tilsyneladende kun anvendes til at formidle allerede trufne beslutninger i stedet for at indgå i en seriøs mekanisme for social dialog;

23.

noterer sig den stigende andel af fagforeningsmedlemmer i agenturet, men er bekymret over, at dette kan hænge sammen med fortsatte sociale spændinger;

24.

opfordrer bestyrelsen til at være mere opmærksom på de sociale aspekter af personalepolitikken ved at tage seriøse skridt til at mindske den sociale uro i agenturet og etablere en seriøs og produktiv social dialog;

25.

anmoder agenturet om at aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på denne situation;

Udbud

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i forbindelse med tre af de fire reviderede udbudsprocedurer ikke offentliggjorde kontraktens anslåede værdi som krævet i finansforordningen; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at agenturet havde offentliggjort værdien for alle fire procedurer, dog for tre af dem kun i udbudsbekendtgørelsen, og at agenturet vil sikre, at der i selve udbudsbekendtgørelsen er en indikation af omfanget, eller at udbudsbekendtgørelsen indeholder en henvisning til den del af udbudsbetingelserne, hvor omfanget angives, for at øge gennemsigtigheden;

27.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i forbindelse med en procedure vedrørende indkøb af IT-tjenesteydelser til en værdi af op til 3,5 mio. EUR krævede, at potentielle tilbudsgivere skulle fremlægge dokumentation for, at deres årlige minimumsomsætning var på et niveau, der oversteg det maksimum, der er tilladt i henhold til finansforordningen; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at agenturet i særdeleshed vil overvåge og sikre, at dette kriterium fremover vil være i overensstemmelse med finansforordningen;

28.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning om opfølgningen på tidligere års bemærkninger, at de begreber, der blev anvendt i rammekontrakten med en enkelt aktør i 2018, og som Revisionsretten også fandt i 2019, ikke var specifikke nok til at muliggøre fair konkurrence og ikke sikrede valuta for pengene; noterer sig agenturets svar og opfordrer agenturet til at udforme rammekontrakter på en sådan måde, at der sikres fair konkurrence og valuta for pengene;

29.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning om opfølgningen på tidligere års bemærkninger, at agenturet bevilgede midlerne til en aftale med Kommissionen om arkivtjenesteydelser ca. otte måneder efter aftalens fornyelse i 2018; bemærker, at der i henhold til finansforordningen skal indgås en budgetmæssig forpligtelse, før der indgås en retlig forpligtelse; noterer sig agenturets svar om at indføre et IT-system, der forhindrer enhver risiko for at indgå retlige forpligtelser, før der indgås budgetmæssige forpligtelser;

30.

bemærker med hensyn til opfølgningen på bemærkninger fra tidligere år, at agenturet siden januar 2018 har åbnet mulighed for, at alle leverandører kan indsende elektroniske fakturaer; bemærker imidlertid, at behandlingen af fakturaer, der blev modtaget elektronisk, og indkodningen af fakturaoplysningerne i 2019 stadig fandt sted manuelt;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

31.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at agenturet i 2019 identificerede adskillige tilfælde af potentielle interessekonflikter, men at risikoen for interessekonflikter i de fleste tilfælde blev håndteret gennem anvendelse af specifikke afbødende foranstaltninger, og at de resterende tilfælde ikke krævede, at der blev truffet afbødende foranstaltninger; anerkender, at CV'er og interesseerklæringer for de fleste bestyrelsesmedlemmer er offentliggjort på dets websted, men påpeger, at agenturet ikke har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer for alle bestyrelsesmedlemmer på sit websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'er for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

32.

bemærker, at agenturet foretog en gennemgang af de eksisterende rammer for interessekonflikter for medarbejdere og medlemmer af klagenævnet under hensyntagen til henstillingerne i IAS' revisionsrapport om etik, forebyggelse af svig og interessekonflikter, der blev udarbejdet ved udgangen af 2018, og at agenturet yderligere har forbedret sin mekanisme med hensyn til at udarbejde retningslinjer for medarbejdere og ledere med henblik på at harmonisere de afbødende foranstaltninger, der skal gennemføres; bemærker, at agenturet i 2019 begyndte at arbejde på IAS' henstillinger, som vil blive gennemført i 2020;

33.

bemærker, at 72 % af agenturets indtægter kommer fra gebyrer; noterer sig agenturets synspunkt om, at den omstændighed, at ansøgere betaler gebyrer, ikke nødvendigvis indebærer en interessekonflikt; opfordrer agenturet til at udvikle forebyggende foranstaltninger og regelmæssigt vurdere det personale, der er involveret i meningsdannelsen, for at sikre uafhængighed;

Intern kontrol

34.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste i 2019 gennemførte en revision af outsourcing, partnerskabsaftaler og ansøgertjenester med den endelige revisionsrapport, der blev forelagt i begyndelsen af 2020, og at agenturet i øjeblikket er ved at træffe foranstaltninger på grundlag af de fremsatte henstillinger;

35.

bemærker, at den interne revisionsfunktion gennemførte fem revisionserklæringsopgaver i 2019 for at vurdere, om de relevante bestemmelser var blevet overholdt, om processens mål var blevet opfyldt, og om de største risici var blevet behørigt afbødet; bemærker, at der blev givet sikkerhed i hver af de enkelte revisioner, og at der blev fremsat anbefalinger med henblik på yderligere at forbedre enten kontrolmiljøet eller processernes overordnede effektivitet; anerkender endvidere, at i de tre opfølgningsrevisioner, der blev udført i 2018, blev de resterende risici i ét tilfælde reduceret til et acceptabelt niveau, og inden for de to andre områder vil gennemførelsen af de resterende foranstaltninger blive vurderet i 2020;

36.

bemærker, at agenturets integrerede forvaltningssystem blev certificeret på ny med ISO 9001:2015-standarden i 2019, og at revisorerne ikke konstaterede nogen manglende overensstemmelse;

37.

bemærker, at agenturets direktører gennemgik forvaltningssystemets effektivitet på ledelsens evalueringsmøde i 2019, og at det blev konkluderet, at det interne kontrolsystem fuldt ud opfylder agenturets standarder for forvaltning;

Øvrige bemærkninger

38.

anerkender de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at afbøde alle de risici, der er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, herunder udarbejdelsen af en nødplan i samarbejde med Kommissionen; bemærker, at agenturet arbejdede tæt sammen med Kommissionen under forhandlingerne med Det Forenede Kongerige, og at risikoen for afbrydelse af luftfartsaktiviteterne forsvandt med indgåelsen af udtrædelsesaftalen, som trådte i kraft den 1. februar 2020; bemærker, at agenturet har evalueret virkningen af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for menneskelige ressourcer og konkluderet, at kun et relativt lille antal medarbejdere kan blive berørt (mindre end 10); er bekymret over, at agenturet på trods af denne meddelelse er i færd med at afskedige alle fastansatte medarbejdere med britisk statsborgerskab; anmoder agenturet om at aflægge rapport til Parlamentet med de nøjagtige tal og minder agenturet om, at Kommissionens politik for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er at beskytte britiske medarbejdere så meget som muligt;

39.

gentager, at agenturet, der er klassificeret som et »agentur for europæiske strategiske investeringer«, i 2018 fik væsentlige nye kerneopgaver med hensyn til cybersikkerhed inden for luftfart, droner og lufttransport i byområder, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling samt internationalt samarbejde; bemærker med tilfredshed, at agenturet har truffet mange foranstaltninger i 2019 for at øge sin cybersikkerhed og beskyttelse af de digitale registre, som det er i besiddelse af; opfordrer derfor til at sikre agenturet et passende budget for at udruste det med de nødvendige ressourcer til dets opgaver;

40.

glæder sig over og understreger agenturets rolle i den grønne pagt gennem dets arbejde for at forbedre dets bestræbelser på at forbedre luftfartens miljøpåvirkning, herunder gennem udvikling af nye CO2-standarder, miljømærkeprogrammet, bæredygtige brændstoffer samt miljøvenlig fornyelse af luftfartsselskabernes flåder;

41.

fremhæver den betydelige arbejdsbyrde, som Boeing 737-Max-undersøgelserne har medført; roser den indsats, som agenturet har gjort for at lede denne opgave direkte med udarbejdelsen af en korrigerende handlingsplan og dets mere traditionelle opgaver; understreger, at der er behov for at øge agenturets finansielle og menneskelige ressourcer for at sætte det i stand til at udføre sine vigtige sikkerhedsopgaver; minder ligeledes om den rolle, som agenturet – sammen med fællesforetagenderne Clean Sky 2 og SESAR – spiller med hensyn til at reducere CO2-emissionerne pr. passager;

42.

43.

(2) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 60.

(3) http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=226987&pageIndex=0&doclang=FR&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=2775487

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/284

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1598

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til autoriteten for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0059/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4), særlig artikel 44,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0097/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet decharge for gennemførelsen af autoritetens budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/286

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1599

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til autoriteten for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0059/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4), særlig artikel 44,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0097/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 245.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/288

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1600

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0097/2021),

der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (»autoriteten«) endelige budget for regnskabsåret 2019 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (2) var på 80 736 785,59 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,96 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at autoritetens budget primært stammer fra Unionens budget (3);

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om autoritetens årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at autoritetens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,99 %, hvilket er et lille fald på 0,01 % i forhold til 2018; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 91,45 %, svarende til en lille stigning på 0,15 % i forhold til 2018;

opfordrer Kommissionen til i behørigt begrundede tilfælde at give autoriteten et sæt midler, således at det kan anvende sit budget på den mest virkningsfulde måde, hvilket bl.a. bør omfatte muligheden for at ansætte kontraktansatte ud over stillingsfortegnelserne for en begrænset periode og uden at overskride autoritetens vedtagne årlige budgetramme; mener, at en sådan fleksibilitet vil gøre det muligt at fremskynde genopretningen af det kumulerede efterslæb af øget arbejde på forskellige områder, der hovedsageligt skyldes en stor mangel på menneskelige ressourcer;

Performance

bemærker, at autoriteten anvender centrale resultatindikatorer (KPI) i sin omfattende resultatbaserede forvaltningstilgang til at måle merværdien af sine aktiviteter, navnlig med hensyn til udveksling af videnskabelige oplysninger; bemærker endvidere, at autoriteten anvender andre centrale resultatindikatorer til at forbedre sin budgetforvaltning; bemærker, at ingen indikatorer blev slettet eller tilføjet i 2019;

bemærker med tilfredshed de gode resultater, som autoriteten har opnået med hensyn til tilstedeværelse på de sociale medier, og at der i 2019 blev behandlet mere end 500 forespørgsler vedrørende regulerede produkter;

bemærker, at autoriteten i 2020 gennemførte en ekstern evaluering i forbindelse med udviklingen af en ny strategi for 2027 for at vurdere niveauet for gennemførelsen af den nuværende strategi og for at sikre, at yderligere initiativer integreres;

tilskynder autoriteten til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

bemærker med tilfredshed, at autoriteten deler ressourcer og aktiviteter med Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme inden for samme politikklynge under vejledning fra Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Informationsteknologi; bemærker, at autoriteten har deltaget aktivt i initiativet EU-agenturernes netværk om identifikation, gennemførelse og overvågning af fælles tjenester, hvilket også har ført til en række fælles aktiviteter og projekter, navnlig for så vidt angår fælles indkøb; opfordrer kraftigt autoriteten til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med EU-agenturerne;

bemærker med bekymring, at autoriteten som en af Unionens reguleringsorganer med ansvar for risikovurdering af regulerede produkter ikke modtager tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne varetage sine ansvarsområder; insisterer på, at autoriteten tildeles tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver;

fremhæver, at Parlamentet i 2019 fremsatte 16 indsigelser mod import af genetisk modificerede afgrøder til fødevarer og foder; fremhæver, at en af årsagerne til disse indsigelser er mangler i den risikovurdering, som autoritetens Panel for Genetisk Modificerede Organismer har foretaget; opfordrer indtrængende autoriteten til hurtigst muligt at adressere og afhjælpe disse mangler; der henviser til, at disse mangler bl.a. omfatter manglende test af cocktaileffekter fra herbicidrester, Bacillus thuringiensis (Bt-toksiner) og plantebestanddele, virkningen af øget sprøjtning af supplerende herbicider på den genetisk modificerede plantes samlede sikkerhed samt manglen på passende toksicitetstest af Bt-proteiner;

10.

glæder sig over autoritetens bidrag til sikkerheden i Unionens fødevare- og foderkæde og over dens store indsats med hensyn til at yde ansvarlige for risikostyring omfattende, uafhængig og ajourført videnskabelig rådgivning i spørgsmål vedrørende fødevarekæden, til på en klar måde at informere offentligheden om sine output og om de oplysninger, som de er baseret på, samt til at samarbejde med interessenter og institutionelle partnere med henblik på at fremme sammenhængen i og tilliden til fødevaresikkerhedssystemet;

11.

fremhæver, at autoriteten i 2019 afsluttede 838 forespørgsler gennem videnskabelige udtalelser, tekniske rapporter og understøttende publikationer;

12.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 2/2019 (4) konstaterede, at stigningen i antallet af ansøgninger om godkendelse af nye stoffer havde ført til store efterslæb, navnlig på området for regulerede fødevareingredienser; beklager, at medlemsstaterne ikke altid forsyner autoriteten med de data, der er nødvendige for at foretage videnskabelige vurderinger;

13.

noterer sig, at forordning (EU) 2019/1381 (5) (den nye forordning om åbenhed), som er en direkte reaktion på det vellykkede europæiske borgerinitiativ »Stop Glyphosat«, blev vedtaget med det formål at forbedre åbenheden i risikovurderinger i fødevarekæden og navnlig at styrke pålideligheden, objektiviteten og uafhængigheden af de undersøgelser, der anvendes af autoriteten; bemærker, at autoriteten i 2019 investerede i alt 3,03 fuldtidsækvivalenter og lidt over 196 000 EUR i gennemførelsen af sin politik om uafhængighed og håndtering af interessekonflikter;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 97,81 %, med fem tjenestemænd og 308 midlertidigt ansatte ud af de 320 stillinger, som var godkendt i henhold til EU-budgettet (sammenlignet med 319 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 derudover arbejdede 131 kontraktansatte og 15 udstationerede nationale eksperter for autoriteten;

15.

anerkender, at kønsbalancen i autoritetens øverste ledelse er tilfredsstillende, idet tre ud af fem er kvinder; bemærker imidlertid, at kun fire ud af de 15 medlemmer af autoritetens bestyrelse er kvinder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til autoritetens bestyrelse; bemærker med bekymring den geografiske ubalance inden for autoriteten, idet 46,49 % af al personalet er af samme nationalitet; opfordrer autoriteten til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en bedre geografisk balance, men anerkender den indsats, der er gjort;

16.

bemærker, at der i 2019 blev bevilget seks yderligere kontraktansatte ud af de 25, der blev anmodet om, for at tage højde for den øgede arbejdsbyrde inden for vurdering af nye fødevarer og risikovurdering af højrisikoplanter; bemærker, at autoriteten har anmodet om en yderligere forøgelse af ressourcerne;

17.

bemærker, at autoriteten har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; anerkender, at autoriteten har tilrettelagt obligatoriske uddannelseskurser for både personale og ledere, gjort fortrolig rådgivning tilgængelig og offentliggjort den første rapport om chikanesager på sit intranet; bemærker også, at kun personale og udstationerede nationale eksperter kan indlede en formel procedure; beklager, at autoriteten indberettede fem tilfælde af chikane i 2019, hvoraf tre var formelle og to uformelle; bemærker, at der blev indført de nødvendige procedurer for at undersøge disse sager, og at der ikke blev indledt retssager i nogen af sagerne; opfordrer autoriteten til at meddele, om der vil blive gennemført yderligere foranstaltninger for at forhindre fremtidige sager;

18.

opfordrer autoriteten til at videreudvikle sit ethics@work-program ved at udvikle foranstaltninger, der tilbyder beskyttelse af whistleblowere;

Udbud

19.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at autoriteten har iværksat en udbudsprocedure for tjenesteydelser fra en kompetent læge, hvor udbuddet og de tekniske specifikationer kun er offentliggjort på italiensk, til trods for at autoritetens arbejdssprog er engelsk; bemærker også, at de sprog-tekniske specifikationer, som tilbudsgiveren skulle fremlægge, ikke var i overensstemmelse med kravene; bemærker med bekymring, at autoriteten som følge heraf kun modtog ét tilbud; noterer sig autoritetens svar på Revisionsrettens konstatering og de foranstaltninger, som autoriteten har truffet for at forhindre en gentagelse af denne mangel;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

20.

noterer sig med glæde autoritetens eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over effektiviteten af den efterfølgende og forudgående kontrol, der er indført for at forebygge interessekonflikter, hvilket forhindrede 37 tilfælde af interessekonflikter og resulterede i otte sager, hvor ingen af sagerne krævede vedtagelse af afhjælpende foranstaltninger;

21.

bemærker, at Revisionsrettens bemærkning i dens beretning for 2017 om behovet for at styrke regnskabsførerens uafhængighed ifølge autoriteten er blevet afsluttet, men stadig er udestående ifølge Revisionsretten; noterer sig autoritetens svar om, at regnskabsførerens uafhængighed er uomtvistelig, og opfordrer autoriteten til at anmode om en bekræftelse heraf fra Revisionsretten hurtigst muligt;

22.

beklager, at autoriteten i forbindelse med den toårige afkølingsperiode i sin politik om uafhængighed stadig medtager forpligtelsen til kun at screene eksperternes interesser i forhold til mandatet for den videnskabelige gruppe, som eksperten ansøger om at være en del af; er uenig i autoritetens påstande om, at den nuværende politik er en »solid og avanceret måde at undgå potentielle konflikter på«; opfordrer atter til, at politikken opdateres hurtigst muligt for at sikre, at eksperternes interesser betragtes inden for rammerne af autoritetens samlede ansvarsområde, hvilket Parlamentet gentagne gange har opfordret til; minder autoriteten om, at den med henblik på at bevare dens panelers uafhængighed kan få adgang til al den ekspertise, den har brug for, ved at invitere eksperter til at deltage i høringer uden at give dem ret til at deltage i panelets drøftelser og udarbejde konklusioner;

23.

beklager, at forskningsfinansieringen fra virksomheder inden for autoritetens ansvarsområde ikke betragtes som relevant i forbindelse med afkølingsperioden, så længe de pågældende beløb ikke udgør mere end 25 % af det samlede forskningsbudget, der forvaltes af eksperten og/eller deres forskningshold, og at tærsklen anvendes på individuelle kilder frem for på alle private kilder tilsammen; opfordrer endnu en gang til, at finansieringstærsklen fjernes fra autoritetens uafhængighedspolitik i overensstemmelse med Parlamentets gentagne anmodninger herom; understreger, at autoritetens direkte afvisning af Parlamentets bekymringer vedrørende denne svaghed i autoritetens uafhængighedspolitik ikke er acceptabel;

24.

opfordrer autoriteten til at bringe sin praksis i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstillinger af 7. maj 2020 i sag 2168/2019/KR, navnlig ved om nødvendigt at sikre, at muligheden for at forbyde dets ledende medarbejdere at tiltræde visse stillinger, efter at deres embedsperiode er ophørt, bringes i anvendelse, ved at fastsætte kriterier for, hvornår det vil forbyde personale at skifte til den private sektor, ved at informere ansøgere til ledende stillinger i autoriteten om kriterierne, når de ansøger, og ved at indføre interne procedurer, således at en medarbejders adgang til fortrolige oplysninger afbrydes med øjeblikkelig virkning, når vedkommende skifter til et andet job;

Intern kontrol

25.

bemærker, at den endelige revisionsberetning fra Den Interne Revisionstjeneste om forvaltning af menneskelige ressourcer og etik blev udsendt i 2019, og noterer sig, at der blev fremsat to meget vigtige bemærkninger, den ene vedrørende svagheder i ansættelses- og udvælgelsesprocessen og den anden vedrørende svagheder i tidsstyringsprocessen; bemærker, at den interne revisionstjeneste i 2019 indledte en revision af vurderingen og vedtagelsen af videnskabelige resultater vedrørende fødevareingredienser og emballage;

26.

bemærker, at autoriteten efter en henstilling fra Kommissionen deltog i en peer review-undersøgelse af risikostyringen blandt EU-agenturer og tilskyndede til udveksling af bedste praksis;

27.

glæder sig over den fuldstændige gennemførelse af handlingsplanen for autoritetens strategi for bekæmpelse af svig efter en intern risikovurdering, der blev foretaget i overensstemmelse med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs metode og vejledning; henstiller, at autoriteten ajourfører sin strategi og handlingsplan for bekæmpelse af svig for at imødegå de risici for svig, som autoriteten står over for, og at den rapporterer om fremskridt til dechargemyndigheden;

28.

opfordrer autoriteten til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

Øvrige bemærkninger

29.

noterer sig autoritetens bestræbelser på at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads; opfordrer autoriteten til at styrke disse bestræbelser ved at følge retningslinjerne for Den Europæiske Unions ordning for miljøledelse og miljørevision og arbejde for at opnå større bæredygtighed;

30.

bemærker, at autoriteten har vedtaget en ny integreret politik, der omfatter informationssikkerhed, driftskontinuitet, sikkerhed og sundhed; glæder sig over indførelsen af multifaktorautentificering, at superbrugerkonti blev yderligere begrænset, og at der blev sørget for obligatorisk uddannelse for at øge informationssikkerheden i autoriteten;

31.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023.

(3) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 245.

(4) Særberetning nr. 2/2019 »Kemiske farer i vores fødevarer: EU's fødevaresikkerhedspolitik beskytter os, men står over for udfordringer« EUT C 21 af 17.1.2019, s. 7.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1).

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/292

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1601

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0060/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (4), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/294

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1602

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0060/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (4), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

(1) EUT C 192 af 8.6.2020, s. 6.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/296

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1603

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (»centret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 59 206 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,03 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at 97,68 % af centrets budget stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,23 %, hvilket er en stigning på 0,71 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 81,41 %, hvilket er en lille stigning på 0,19 % i forhold til året før;

Performanc

noterer sig, at centret anvender flere af de centrale resultatindikatorer (KPI'er), som er indeholdt i dets samlede programmeringsdokument for 2020-2022 og 2021-2023 til at evaluere den merværdi, som dets aktiviteter tilfører, og blandt andre indikatorer den liste over centrale resultatindikatorer, som er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra 2015, med henblik på at forbedre sin budgetforvaltning; bemærker, at KPI'erne blev revideret en smule, og at listen for det samlede programmeringsdokumentet 2021-2023 blev fuldstændig revideret; bemærker, at 90,30 % af aktiviteterne i arbejdsprogrammet for 2019 blev gennemført;

bemærker, at centret beskriver status i forbindelse med dechargemyndighedens henstilling fra sidste år om centrets rolle med hensyn til at udvikle værktøjer til digitalisering af sundhedssektoren i Unionen, navnlig i tilknytning til håndtering af pandemier, som »i gang«; opfordrer centret til rettidigt at underrette dechargemyndigheden om status for forhandlingsplanen, navnlig i forbindelse med den nuværende pandemi og afbødning af dens negative virkninger;

glæder sig over, at centret udveksler bedste praksis og regelmæssigt samarbejder med andre EU-agenturer og - organer, navnlig Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt Kommissionen, nærmere betegnet Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed; bemærker endvidere, at centret deltager i interinstitutionelle udbudsprocedurer og anvendelse af fælles tjenester, navnlig IT-tjenester og personaleundersøgelser; bemærker, at centret desuden anvender fælles tjenester, der tilbydes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til driftskontinuitet i forbindelse med katastrofeberedskab; glæder sig over anvendelsen af centrale resultatindikatorer til vurdering af centrets samvirke og samarbejde;

bemærker, at en ekstern evaluering for perioden 2013-2017 blev afsluttet i 2018-2019, og at anbefalingerne fra evalueringen blev vedtaget i 2020; glæder sig over, at evalueringen konkluderede, at centret med succes har ydet støtte på Unionens og de nationale politiske prioriterede områder og har vist, at det er i stand til med succes at tilpasse sig den politiske udvikling; bemærker med tilfredshed, at centret blev positivt evalueret med hensyn til sammenhængen i dets foranstaltninger og koordineringen med andre relevante organer; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om status for udviklingen af en handlingsplan for gennemførelsen af anbefalingerne fra evalueringen; er imidlertid af den opfattelse, at evalueringen af centrets arbejde bør foretages af Kommissionen og ikke af centrets bestyrelse;

bemærker, at centret som EU-agentur har et budget, der er angivet i euro; minder imidlertid om, at mange af dets udgifter afholdes i svenske kroner (SEK), da hjemstedet ligger uden for euroområdet (i Sverige); gør desuden opmærksom på, at centret er udsat for valutakurssvingninger, eftersom det ikke alene har bankkonti i svenske kroner, men også gennemfører visse transaktioner i andre fremmede valutaer;

er af den opfattelse, at centret længe har haft et problem med manglen på de nødvendige kompetencer og retten til at koordinere; mener, at centret uden de rette kompetencer og uden ret til bedre koordinering med nationale organer ikke vil være i stand til at opfylde de forventninger, der lå til grund for dets oprettelse; glæder sig over Kommissionens forslag af 11. november 2020 (2) om at ændre forordning (EF) nr. 851/2004 (3) og styrke centrets mandat;

roser centret for dets proaktive engagement med medierne for at skabe større synlighed i medierne, på internettet og på de sociale medier med henblik på at udbrede kendskabet til dets arbejde;

minder om, at centret har til opgave at kortlægge, vurdere og formidle oplysninger om eksisterende og nye trusler for menneskers sundhed fra smitsomme sygdomme; understreger, at centret i 2019 besvarede 34 formelle videnskabelige anmodninger fra Kommissionen (hvoraf ti var blevet videresendt fra medlemslandene) og offentliggjorde i alt 219 rapporter, herunder 24 hurtige risikovurderinger af sygdomstrusler;

10.

understreger, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 21/2019 (4) fastslog, at centrets "aktioner leverede værdifuld støtte til Kommissionen og medlemsstaterne i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens";

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 95,56 % med 172 midlertidigt ansatte ud af de 180 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 180 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 96 kontraktansatte og én udstationeret national ekspert for centret i 2019;

12.

bemærker, at centret har rapporteret en relativt god kønsfordeling for 2019 med hensyn til den øverste ledelse (fire mænd og to kvinder) og bestyrelsen (12 mænd og 15 kvinder); glæder sig over personalets geografiske repræsentation i centret;

13.

er bekymret over det høje antal medlemmer af agenturets bestyrelse, hvilket vanskeliggør beslutningstagningen og medfører betydelige administrative omkostninger;

14.

15.

anerkender centrets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at forebygge chikane; glæder sig over, at der ikke blev indberettet nogen sager vedrørende chikane i 2019;

Bæredygtighed

16.

beklager, at agenturet endnu ikke har vedtaget CO2-reduktionsmål; glæder sig imidlertid over centrets bestræbelser på at skabe en miljøvenlig arbejdsplads og alle de foranstaltninger, som centret har truffet for at reducere sit CO2-aftryk og energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

Udbud

17.

anerkender, at anvendelsen af elektroniske arbejdsgange i forbindelse med udbud baseret på Kommissionens GD DIGIT-applikation, e-PRIOR, blev anvendt til at iværksætte 11 udbudsprocedurer i 2019; bemærker, at centrets nye interne elektroniske arbejdsgange, som omfatter udbud, retlige procedurer og meddelelser om ændringer i personalet, har sikret, at processerne er mere effektive og har øget efterlevelsen af kravene; bemærker, at centret er gået over til et nyt system med forudgående offentliggørelse, og at Unionens undersøgelsesværktøj er blevet gennemført;

18.

noterer sig, at to ud af tre bemærkninger fra Revisionsretten er blevet gennemført, én vedrørende forhåndskontrol af IT-rammekontrakten og én vedrørende konference- og multimedieudstyr og - tjenester; opfordrer centret til at rapportere om status for så vidt angår de foranstaltninger, som er truffet med henblik på at adressere den tredje bemærkning, som vedrører strukturen i og dokumentationen af kontroller og afstemninger i forbindelse med bestillingssedler, projektydelser og fakturaer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

bemærker med bekymring fraværet af visse interesseerklæringer og CV'er fra bestyrelsen og det rådgivende forum; opfordrer centret til at offentliggøre interesseerklæringerne og CV'erne for alle medlemmer af bestyrelsen og det rådgivende forum og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende; bemærker, at centret har vedtaget en uafhængighedspolitik, der rutinemæssigt kræver indsamling og inspektion af interesseerklæringer fra dets øverste ledelse, nøglemedarbejdere og eksterne eksperter, der deltager i centrets videnskabelige aktiviteter;

20.

bemærker, at centret registrerede og afsluttede en whistleblowersag i 2019, og at der er truffet passende foranstaltninger, og bemærker, at der som følge heraf blev udsendt en skriftlig påmindelse til de ansatte om deres opgaver i henhold til personalevedtægten; bemærker, at 29 relevante potentielle interessekonflikter blev identificeret og undersøgt yderligere i 2019, og at der blev anvendt afbødende foranstaltninger i forbindelse med 21 af disse interessekonflikter; bemærker, at centret har registreret møder med lobbyister, og at disse offentliggøres efter anmodning; understreger, at centret skal forbedre sin etiske ramme yderligere ved at vedtage beskyttelsesforanstaltninger for whistleblowere;

21.

22.

Intern kontrol

23.

bemærker, at centrets nuværende revisionsplan dækker perioden 2018-2020; bemærker, at der er taget hensyn til alle tidligere bemærkninger og anbefalinger, og at der er udarbejdet passende handlingsplaner; bemærker, at der efter Den Interne Revisionstjenestes revision i 2019 vedrørende »Preparedness and Response in the ECDC« blev fremsat fem anbefalinger, hvoraf to blev klassificeret som »meget vigtige« og tre som »vigtige«, og at én af de »meget vigtige« og én af de »vigtige« anbefalinger allerede er blevet gennemført; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om status for de resterende anbefalinger;

24.

bemærker, at centret i 2019 registrerede 46 sager i registret over undtagelser, der blev analyseret i overensstemmelse hermed, og at der er udarbejdet en handlingsplan for at reducere antallet af undtagelser;

25.

bemærker, at bestyrelsen i 2019 godkendte centrets ajourførte interne kontrolramme og dets adfærdskodeks samt centrets uafhængighedspolitik for så vidt angår dets personale og dets finansforordning;

Øvrige bemærkninger

26.

bifalder, at centret har udviklet en omfattende strategi med henblik på at opnå omkostningseffektivitet og beskyttelse af miljøet; opfordrer centret til at tage behørigt hensyn til dets elektricitetskilders energimiks og opfordrer centret til at indkøbe elektricitet, som genereres af vedvarende energi;

27.

glæder sig over centrets nye foranstaltninger i forbindelse med at udbrede resultaterne af sin forskning til offentligheden og med hensyn til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medieforetagender; glæder sig over ændringerne af webstedet for de forskellige interessenter; bemærker, at centret ikke har en specifik cybersikkerhedspolitik, men at det har indført flere sikkerhedspolitikker, som omfatter en politik for cybersikkerhed;

28.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (5) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) COM(2020)0726.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(4) Særberetning nr. 21/2019: »Bekæmpelse af antimikrobiel resistens: Der er sket fremskridt inden for dyresektoren, men denne sundhedstrussel udgør fortsat en udfordring for EU« (EUT C 392 af 19.11.2019, s. 7).

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/300

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1604

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) (før 27. juni 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0061/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013 af 21. maj 2013 om Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 460/2004 (4), særlig artikel 21,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (5), særlig artikel 31,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0085/2021),

meddeler den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 41.

(5) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/302

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1605

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) (før 27. juni 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0061/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013 af 21. maj 2013 om Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 460/2004 (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0085/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2019,

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 41.

(5) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(1) EUT C 120 af 29.3.2019, s. 67.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/304

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1606

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) (før 27. juni 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0085/2021),

der henviser til, at det endelige budget for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 16 932 952 EUR, hvilket svarer til en stigning på 47,58 % i forhold til 2018; der henviser til, at forhøjelsen primært skyldes en stigning i personaleomkostninger, IKT og centrale operationelle aktiviteter i relation til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (2); der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 96,80 %, hvilket er et fald på 3,18 % i forhold til 2018; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 70,12 %, hvilket svarer til et fald på 18,44 % i forhold til 2018;

Performance

bemærker, at agenturet anvender visse centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at måle merværdien af dets aktiviteter og forbedre sin budgetforvaltning; bemærker, at agenturet indførte kvantitative og kvalitative KPI'er til at måle aktiviteternes indvirkning mere effektivt, og at det også har indført et specifikt sæt KPI'er for at holde øje med interessenternes forventninger; glæder sig over tilføjelsen af specifikke KPI'er i forbindelse med det nye mandat i forordningen om cybersikkerhed;

glæder sig over, at agenturet har indgået en serviceleveranceaftale med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med henblik på at opnå større effektivitet gennem udveksling af tjenester, videndeling og udveksling af bedste praksis, navnlig inden for IT-værktøjer, forvaltning af menneskelige ressourcer, indkøb og forretningskontinuitet;

Personalepolitik

bemærker med bekymring, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 kun var gennemført med 79,66 % med 47 midlertidigt ansatte ud af de 59 midlertidigt ansatte, der var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 48 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 26 kontraktansatte og to udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019; bemærker, at den øgede stillingsfortegnelse skyldes det nye agenturs mandat, som tildelte det flere kompetencer og ressourcer efter vedtagelsen af forordningen om cybersikkerhed;

er meget bekymret over den manglende kønsbalance, der er indberettet for 2019 for topledere og for bestyrelsen; opfordrer agenturet til at øge sine bestræbelser på at opnå en bedre kønsbalance på alle niveauer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

bemærker, at agenturet har visse vanskeligheder ved at rekruttere, tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificeret personale, hovedsagelig på grund af de lave justeringskoefficienter, der anvendes på personalets lønninger i Grækenland, og manglen på fagfolk på IT-sikkerhedsmarkedet i Unionen; glæder sig over agenturets sociale foranstaltninger, der er gennemført for at øge dets tiltrækningskraft, og bemærker, at agenturets nye stillingsfortegnelse giver mulighed for at tilbyde højere kontraktstillinger;

bemærker, at gennemgangen af procedurerne for overdragelse til nye medarbejdere er i gang; bemærker også, at det overvejes at medtage procedurerne for overdragelse i politikken for følsomme stillinger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport om den fremtidige udvikling og om vedtagelsen af politikken for følsomme stillinger;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet anvendte midlertidigt ansatte eller vikarer til at udføre opgaver inden for agenturet, at disse arbejdstagere udgør 29 % af den samlede arbejdsstyrke, hvilket er en stigning i forhold til det foregående år, og at dette tal ifølge Revisionsretten indikerer en øget afhængighed af vikarer; bemærker, at agenturet i 2019 betalte ca. 923 000 EUR for disse tjenester, hvilket svarer til 5,60 % af agenturets budget; bemærker endvidere, at Revisionsretten afstod fra at fremsætte bemærkninger vedrørende anvendelsen af direktiv 2008/104/EF (3) om vikararbejde til EU-agenturer, da der verserer en sag for Domstolen;

Udbud

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning den konstaterede svaghed i udbudsprocedurerne, hvor der i tre ud af de fire reviderede sager blev konstateret en overlapning mellem udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, og en manglende adskillelse, som udgør en procedurefejl, og som for agenturet indebærer en risiko for, at udbudsprocedurer annulleres; bemærker endvidere, at agenturet ikke overholdt finansforordningens frister for offentliggørelse af bekendtgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende;

10.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at udbudsbetingelserne i to ud af fire reviderede rammekontrakter om tjenesteydelser ikke indeholdt præcise oplysninger om metoden til sammenligning af de finansielle tilbud baseret på scenarier og ikke sikrede den mest økonomiske gennemførelse; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet har fastsat et forkert tærskelbeløb for tre kontrakter i betragtning af kontrakternes omfang og værdi, og at det ikke foretog nogen vurdering af de risici, der er forbundet med den faktiske gennemførelse og finansielle afhængighed af agenturet, på grund af det faste beløb, der tilbydes for kontrakten; noterer sig agenturets svar på Revisionsrettens konstatering og de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at forhindre en gentagelse af disse mangler;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

11.

noterer sig agenturets igangværende foranstaltninger til og bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og noterer sig, at CV'erne for bestyrelsesmedlemmer og deres erklæringer om interessekonflikter er ved at blive offentliggjort på dets websted; bemærker, at agenturet ikke offentliggør erklæringer om interessekonflikter og CV'er for den øverste ledelse på sit websted med undtagelse dem, som vedrører den administrerende direktør; opfordrer agenturet til at offentliggøre interesseerklæringerne og CV'erne for dets øverste ledelse og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

Intern kontrol

12.

bemærker, at agenturet har planlagt at vedtage en ny politik for følsomme stillinger i 2020;

13.

bemærker med hensyn til revisionen fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af resultater i ENISA, at én vigtig anbefaling stadig er under behandling, idet relevante procedure skulle revideres og godkendes internt;

14.

bemærker, at den interne revisionstjeneste offentliggjorde en rapport om forvaltning af menneskelige ressourcer og etik i 2019, og at der blev fremsat fire vigtige og tre meget vigtige anbefalinger; bemærker, at der er indgået en aftale med IAS om en handlingsplan med henblik på at efterkomme anbefalingerne, og opfordrer agenturet til at aflægge rapport om deres gennemførelsesstatus;

Øvrige bemærkninger

15.

bemærker med bekymring, at agenturet endnu ikke har udviklet en formel og omfattende miljøforvaltningspolitik for at sikre en miljøvenlig arbejdsplads; opfordrer agenturet til at træffe foranstaltninger i denne forbindelse;

16.

noterer sig, at agenturet har udarbejdet 55 rapporter og har været aktivt med hensyn til at øge bevidstheden om cybersikkerhedsspørgsmål;

17.

opfordrer agenturet til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

18.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/307

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1607

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0062/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (4), særlig artikel 65,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0077/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/309

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1608

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0062/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (4), særlig artikel 65,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0077/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 70.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/311

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1609

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0077/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 27 139 347 EUR, hvilket svarer til et fald på 5,74 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,98 %, hvilket er samme gennemførelsesgrad som i 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 92,22 %, hvilket er en stigning på 3,27 % i forhold til 2018;

bemærker, at de vejledende lofter, som Revisionsretten anvender til at evaluere budgetgennemførelsen for så vidt angår fremførsler, og som er på 10 % for afsnit 1 (personaleudgifter) og på 20 % for afsnit 2 (administrationsudgifter), er nået; bemærker med beklagelse, at det vejledende loft for afsnit 3 (30 % for driftsudgifter) ikke er nået;

bemærker, at øgede indtægter fra gebyrer opvejes af et fald i tilskuddet til agenturet; beklager, at Kommissionen ikke anser den øgede aktivitet for at være en grund til at øge dette tilskud;

bemærker, at agenturet som følge af udvidelsen af dets mandat i den nye forordning i 2019 begyndte at opkræve gebyrer og afgifter for certificeringsopgaver under hensyntagen til mellemstore virksomheders (SMV'ers) særlige behov; bemærker, at gebyrer og afgifter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 er formålsbestemte indtægter for agenturet; bemærker, at der er indført ændringer af gennemførelsesbestemmelserne til agenturets finansforordning;

bemærker, at der i 2019 blev registreret 36 efterfølgende afvigelser (tilfælde af manglende overholdelse) i agenturernes register over manglende overholdelse i forhold til 29 i 2018 og 7 i 2017; bemærker, at disse tilfælde af manglende overholdelse hovedsageligt vedrører reglerne for tjenesterejser, efterfølgende forpligtelser, kontraktforvaltning og betalinger og interne procedurer; bemærker, at agenturet anførte, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, og at der er øget opmærksomhed på problemet; opfordrer agenturet til at standse tendensen med et stigende antal efterfølgende afvigelser og til at fokusere på forebyggende foranstaltninger;

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår dets interne drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Performance

understreger agenturets vellykkede anvendelse af centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere effektiviteten af de opgaver, det udfører; anerkender, at agenturet opnåede et tilfredsstillende niveau for opfyldelsen af sine centrale resultatindikatorer (KPI'er) og sine mål for output; bemærker, at 118 ud af 136 centrale resultatindikatorer blev opfyldt eller delvis opfyldt, mens 18 ikke blev opfyldt; bemærker en betydelig underpræstation med hensyn til KPI 5 (at 100 % af medlemsstaterne skal have »gjort rent« i deres køretøjsrelaterede nationale tekniske forskrifter) med en endelig score på 67 %, og bemærker, at der mangler en forklaring på dette resultat, som er lavt sammenlignet med målet på 100 %; opfordrer agenturet til sammen med de centrale resultatindikatorers score at fremlægge en understøttende forklaring;

opfordrer indtrængende agenturet til at udforske mulighederne for at dele ressourcer i forbindelse med overlappende opgaver blandt andre agenturer med lignende aktiviteter; opfordrer agenturet til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med alle EU-agenturerne; opfordrer agenturet til at undersøge muligheden for personaledeling på visse ikke-ekspertmæssige, tekniske og administrative områder;

opfordrer agenturet til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

10.

minder om, at agenturet råder over det mindste budget af alle transportagenturerne til trods for de fremragende miljøpræstationer og andre fordele ved jernbanetransport; understreger navnlig, at agenturet ikke bør sættes i en situation, hvor det som følge af utilstrækkelige finansielle midler ser sig nødsaget til at anmode Kommissionen om yderligere støtte, navnlig på et tidspunkt, hvor jernbaner er en politisk prioritet for Den Europæiske Union; opfordrer til, at agenturets budget forhøjes med henblik på at sikre, at det forsynes med de nødvendige midler til at kunne handle som en effektiv myndighed og udføre sine arbejdsopgaver, navnlig med hensyn til at øge konkurrenceevnen og forbedre sikkerheden og interoperabiliteten på tværs af grænserne;

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 93,92 % med 139 midlertidigt ansatte ud af de 148 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 148 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 desuden var 35 kontraktansatte, der arbejdede for agenturet; bemærker, at der pr. 31. december 2019 ikke arbejdede nogen udstationerede nationale eksperter for agenturet;

12.

er meget bekymret over den manglende kønsbalance, der er indberettet for 2019 for topledelsen (89 % mænd og 11 % kvinder) og bestyrelsen (70 % mænd og 30 % kvinder); anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse; opfordrer agenturet til at øge sin indsats for at opnå en bedre kønsbalance på alle niveauer;

13.

14.

noterer sig, at agenturet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane, at fortrolige rådgivere fremmes, og at personalet opfordres til at rette deres spørgsmål til dem; bemærker, at der blev indberettet ét tilfælde af påstået chikane, men at ingen blev undersøgt eller indbragt for retten;

15.

bemærker, at resultaterne af den årlige benchmarking af personalet svarer til resultaterne for 2018, idet 19,39% af personalet varetager administrative opgaver (20,33% i 2018), 69,95% er beskæftiget med operationelle opgaver (68,88%), og 11,04% af personalet beskæftiger sig med kontrol og finansielle opgaver (10,79%);

16.

beklager, at det i 2019 endnu ikke er lykkedes bestyrelsen at træffe afgørelse om en sprogordning for agenturet;

Udbud

17.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning har undladt formelt at udpege mindst ét medlem af et bedømmelsesudvalg til en udbudsprocedure, hvilket bragte udbudsprocedurens gennemsigtighed i fare; noterer sig agenturets svar på Revisionsrettens konstatering og de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at forhindre en gentagelse af denne mangel;

18.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning indgik tre særskilte kaskaderammekontrakter med tre virksomheder; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens bemærkninger, at finansforordningen giver mulighed for at gøre dette uden at genåbne udbudsproceduren, forudsat at rammekontrakten præcist fastlægger alle vilkår vedrørende udførelsen af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleveringer; bemærker, at Revisionsretten konkluderede, at rammekontrakten ikke er tilstrækkelig specifik, og bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens bemærkninger, at tilbudsgivernes finansielle tilbud kun var baseret på en daglig sats for en arbejdsdag uden hensyntagen til vigtige elementer såsom arbejdstagerprofiler eller kompleksiteten af det arbejde, der skulle udføres; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens konklusion, at anvendelsen af denne form for rammekontrakt ikke var hensigtsmæssig i betragtning af den detaljeringsgrad, der var til rådighed om det arbejde, der skulle udføres, og at de finansielle data heller ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre, at arbejdet blev udført så økonomisk som muligt; noterer sig agenturets svar om, at det pågældende udbud vedrørte bistand til agenturet til en ny opgave, og at det derfor ifølge agenturet ikke ville være rimeligt at iværksætte en fornyet konkurrence (som mindst ville vare tre uger) med henblik på teknisk bistand (i højst 15 dage), når det retlige krav med hensyn til at vurdere, om et ansøgningsdossier er fuldstændigt, er en måned; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om afholdte udgifter under disse rammekontrakter;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

bemærker, at agenturets eksponering for interessekonflikter ifølge agenturets egen erklæring er øget fra den 16. juni 2019, hvor agenturet blev en myndighed med betydelige beslutningsbeføjelser; bemærker, at agenturets bestyrelse i maj 2019 vedtog rammer for god forvaltningsskik, der indeholder strenge foranstaltninger til håndtering af interessekonflikter for enkeltpersoner, der er involveret i gennemførelsen af den 4. jernbanepakke, og at bestyrelsen yderligere har præciseret reglerne om gaver og gæstfrihed og brugen af sociale medier; opfordrer agenturet til nøje at overvåge effektiviteten af de trufne foranstaltninger og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om erfaringerne og et eventuelt behov for justeringer;

20.

bemærker, at agenturet har offentliggjort interesseerklæringerne fra bestyrelsen og den øverste ledelse samt CV'erne for bestyrelsesmedlemmerne og den administrerende direktør på sit websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'er for dets øverste ledelse og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

21.

noterer sig, at der fortsat tages skridt for at styrke gennemsigtigheden i agenturets aktiviteter med aflæggelse af rapporter om de møder, som agenturets medarbejdere afholder med eksterne interessenter, navnlig direktørens møder med organisationer og selvstændige, og at disse er tilgængelige på agenturets websted;

22.

bemærker, at den sag om mistanke om svig, der blev indberettet første gang i 2017, blev afsluttet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i september 2019, uden at der blev anbefalet nogen foranstaltninger; bemærker, at undersøgelsen ikke fandt bevis for svig eller uregelmæssigheder til skade for Unionens finansielle eller andre interesser;

Intern kontrol

23.

noterer sig bemærkningen i Revisionsrettens beretning om, at Kommissionen i henhold til en serviceleveranceaftale fakturerede agenturet for levering af forskellige IT-tjenester, men at den pågældende faktura delvist var baseret på et forkert antal brugere; bemærker den begrænsede finansielle virkning af agenturets overfakturering på 4 675 EUR; bemærker imidlertid de svagheder i agenturets interne kontrol, som Revisionsretten har konstateret, og som viser, at der ikke var blevet foretaget nogen kontrol for at sikre, at det fakturerede beløb var i overensstemmelse med bestemmelserne i serviceleveranceaftalen; opfordrer agenturet til at vurdere de identificerede svagheder, til at indføre forebyggende foranstaltninger, til at adressere de identificerede risici og til senest i juni 2021 at underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet;

24.

bemærker, at alle udestående anbefalinger fra Den Interne Revisionstjeneste på nær én var afsluttet i 2019; bemærker, at den eneste udestående anbefaling stammer fra revisionen i 2018 om projekt- og serviceforvaltning og henviser til den effektive anvendelse af MS Project; bemærker, at agenturet i september 2020 i sin opfølgningsrapport om decharge for 2018 rapporterede, at anbefalingen ville blive afsluttet i juni 2020; minder agenturet om, at denne anbefaling bør gennemføres i overensstemmelse med den vedtagne handlingsplan; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om gennemførelsen heraf og til senest i juni 2021 at redegøre for enhver forsinkelse;

25.

påpeger agenturets rolle med hensyn til at sikre sikkerheden og interoperabiliteten i det europæiske jernbanesystem og forbedre jernbanernes konkurrenceevne i forhold til andre transportformer, reducere de administrative og tekniske hindringer, fremme markedsadgang og sikre ikkeforskelsbehandling, anvende de offentlige midler mere effektivt på offentlige jernbanetransporttjenester og forbedre forvaltningen af infrastrukturen; støtter Kommissionens vision om et europæisk jernbanesystem, der er førende på verdensplan med hensyn til sikkerhed; opfordrer til, at agenturets budget forhøjes med henblik på at sikre, at det forsynes med de nødvendige midler til at kunne handle som en effektiv myndighed og udføre sine arbejdsopgaver, navnlig med hensyn til at øge konkurrenceevnen og forbedre sikkerheden og interoperabiliteten på tværs af grænserne;

26.

glæder sig over, at agenturet den 16. juni 2019 med et vellykket resultat påbegyndte udøvelsen af sin rolle som EU-myndighed med ansvar for udstedelse af tilladelser til at bringe jernbanekøretøjer i omsætning, fælles sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder og godkendelser af udstyr til ERTMS langs sporet inden for de lovgivningsmæssige rammer for den fjerde jernbanepakke; bemærker, at disse to opgaver blev gennemført i relation til de otte medlemsstater, der gennemførte den tekniske søjle i den 4. jernbanepakke i 2019; glæder sig over den fortsatte udvikling af kvikskranken; insisterer på, at det er nødvendigt, at agenturet tildeles de nødvendige økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer, samtidig med at agenturet tildeles et større ansvar med henblik på at udføre disse nye og supplerende funktioner på en effektiv måde;

27.

glæder sig over, at agenturet var genstand for en anden ISO 9001-overvågningsrevision for at attestere, at forvaltningssystemet overholder ISO-kravene, og at certificeringsorganet ikke har konstateret nogen manglende overholdelse af bestemmelserne;

Øvrige bemærkninger

28.

bemærker, at agenturet har indledt drøftelser med de franske myndigheder om opførelsen af en ny bygning; opfordrer agenturet til at medtage de nyeste krav for så vidt angår personalets trivsel og miljøstandarder;

29.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at skabe en miljøvenlig arbejdsramme;

30.

minder om vigtigheden af, at agenturet udvikler større synlighed i medierne og på internettet for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

31.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/315

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1610

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0063/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (4), særlig artikel 20,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0071/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/317

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1611

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0063/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (4), særlig artikel 20,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0071/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 96.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/319

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1612

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0071/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 18 267 682 EUR, hvilket svarer til en stigning på 75,37 % i forhold til 2018, hovedsagelig som følge af en ændring i rapporteringen om finansielle afsnit vedrørende delegationsaftaler og bidragsaftaler af flerårig karakter; der henviser til, at ca. halvdelen af agenturets budget finansieres af et bidrag fra Unionen og den anden halvdel af formålsbestemte indtægter fra projekter;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,90 %, hvilket er en stigning på 1,93 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 89,32 %, hvilket svarer til en stigning på 12,81 % i forhold til året før;

Performance

glæder sig over, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer til at forbedre budgetforvaltningen og måle sine uddannelsesaktiviteter og deres virkning, navnlig deltagernes tilfredshed, med henblik på at vurdere den merværdi, som disse aktiviteter tilfører;

minder agenturet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine centrale resultatindikatorer for at sikre agenturets effektive bidrag og ekspertise på EU-plan; opfordrer agenturet til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

noterer sig med tilfredshed, at agenturet på vellykket vis har opfyldt sit mandat, og at det i visse tilfælde har overgået de mål, der var fastsat i dets arbejdsprogram for 2019;

understreger den rolle, som agenturet spiller med hensyn til at forsyne nationale retshåndhævelseseksperter med information om den seneste udvikling på områderne sikkerhed, retshåndhævelse og informationsudveksling og lette udvekslingen af bedste praksis;

udtrykker sin tilfredshed med, at agenturets uddannelsesaktiviteter er nøje afstemt med de krav, som EMPACT-grupperne om EU-politikcyklussen har givet udtryk for, samtidig med at der blev sikret ekspertise fra medlemsstaterne, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Asylstøttekontor og andre interessenter;

glæder sig over, at agenturet i 2019 gennemførte 327 uddannelsesaktiviteter, hvor 34 723 politifolk deltog; udtrykker også sin tilfredshed med, at yderligere 28 studerende afsluttede deres uddannelse inden for rammerne af det fælles europæiske masterprogram (European Joint Master Program (EJMP));

bemærker, at agenturet indgik en kontrakt med en ekstern leverandør om at evaluere processen og virkningen af pilotprojektet vedrørende Unionens vurdering af strategiske uddannelsesbehov (EU-STNA) med henblik på forberedelse af den næste strategiske planlægningsfase i 2019 og lanceringen af det nye EU-STNA i 2021;

bemærker, at agenturet har identificeret cyberkriminalitet som dets vigtigste prioritet for de kommende år, og at Cepols cyberkriminalitetsakademi (Cybercrime Academy (CCA)), der er beliggende i det ungarske »International Training Centre«, blev oprettet i 2019 og udgør en platform, der fuldt ud er rustet til at uddanne op til 100 deltagere på samme tid;

10.

glæder sig over, at agenturet fortsætter med at arbejde tæt sammen med netværket af agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, og med de agenturer, som dette netværk omfatter, herunder navnlig (Europol) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning; bemærker, at de gennemfører fælles uddannelsesaktiviteter og tilrettelægger kurser sammen; bemærker, at agenturet samarbejder aktivt med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) om deling af faciliteter og støtte til ansættelses- og udbudsprocedurer; anerkender, at agenturet har outsourcet regnskabstjenester til Kommissionen siden 2014; opfordrer agenturet til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer;

11.

opfordrer agenturet til fortsat at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten for så vidt angår menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

12.

bemærker, at det efter den femårige periodiske eksterne evaluering, der blev afsluttet i januar 2016, og for hvilken agenturet skulle gennemføre korrigerende foranstaltninger, var nødvendigt at afslutte 32 foranstaltninger vedrørende 17 anbefalinger inden udgangen af 2018; bemærker, at siden vedtagelsen af handlingsplanen er 31 foranstaltninger blevet afsluttet inden udgangen af 2020, og at den ene foranstaltning, der endnu er udestående, vedrører den videre udvikling af agenturets e-læringsplatform (LEEd);

Personalepolitik

13.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 93,75 % med 30 midlertidigt ansatte ud af de 32 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 32 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 17 kontraktansatte og 5 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2019;

14.

fremhæver, at agenturet i 2019 modtog et stort antal ansøgninger til de programmer, det tilbyder; understreger, at agenturet kun var i stand til at imødekomme 47 % af denne efterspørgsel for udvekslingsprogrammet og har måttet give afslag til 55 % af ansøgerne til et kursus i cyberkriminalitetsaktiviteter på grund af mangel på menneskelige ressourcer; opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at udbygge samarbejdet med agenturet i processen med at tildele budgetmidler med henblik på at afhjælpe personalemangler og gøre det muligt for agenturet at gennemføre sit mandat fuldt ud;

15.

bemærker, at der næsten blev opnået kønsbalance i 2019 i den øverste ledelse (to mænd og én kvinde); er imidlertid bekymret over, at der ikke er kønsbalance blandt bestyrelsesmedlemmerne (20 mænd og otte kvinder); anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

16.

bemærker, at der som følge af agenturets flytning fra Det Forenede Kongerige til Ungarn og den deraf følgende lavere justeringskoefficient for personalelønninger har været en høj personaleudskiftning, og at der ikke altid er blevet sikret geografisk balance, idet antallet af ansøgninger fra andre medlemsstater end værtslandet er faldet; bemærker, at agenturet i 2019 fortsat modtog et betydeligt antal ansøgninger fra ungarske statsborgere, og at værtslandets statsborgere fortsat var overrepræsenteret i det samlede antal ansatte; bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2019 for at reducere den store personaleudskiftning fortsatte med at gennemføre foranstaltninger med henblik på at fastholde personale og sikre driftskontinuitet, f.eks. ved at ansætte en række midlertidigt ansatte og udstationerede nationale eksperter, mens det afventede afslutningen af ansættelsen af vedtægtsomfattet personale, fortsætte omklassificeringen af personale og funktioner og opretholde sociale ordninger (såsom skolegang for personalets børn), telearbejde- og flekstidsordninger;

17.

fremhæver de vanskeligheder, som agenturet stod over for i forbindelse med ansættelse og fastholdelse af kvalificeret personale; understreger, at justeringskoefficienterne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket har en alvorlig indvirkning på mulighederne for de agenturer, der er beliggende i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter, for at ansætte og fastholde personale og ekspertise; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at fastsætte forskellige justeringskoefficienter baseret på en regional frem for en national vurdering; fremhæver, at hovedsædet for agenturer i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter normalt ligger i hovedstæder, hvor leve- og opholdsomkostningerne er betydeligt højere end i andre dele af landene;

18.

opfordrer agenturet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politikramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

19.

minder om, at Revisionsretten i 2018 foreslog at offentliggøre stillingsopslag på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted for at skabe større opmærksomhed herom og for at undgå høje oversættelsesomkostninger; bemærker, at agenturet offentliggør alle ledige stillinger på sit eget websted, sociale medier og på den jobopslagstavle for agenturer, som EU-agenturernes netværk har udviklet; opfordrer agenturet til at træffe passende foranstaltninger og aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at offentliggøre stillingsopslag på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted;

20.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inklusivt arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inklusiv arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter; opfordrer agenturet til at overveje mulige rimelige forbedringer og ændringer af sine bygninger blandt andet med hensyn til adgang og passende kontorudstyr for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

Udbud

21.

minder på baggrund af Revisionsrettens beretning for 2018 om, at agenturet endnu ikke havde indført alle de værktøjer, som Kommissionen havde lanceret med det formål at indføre én fælles løsning for elektronisk udveksling af oplysninger med tredjeparter, der deltager i offentlige udbudsprocedurer (e-indkøb); bemærker med tilfredshed, at agenturet indførte e-invoicing og e-tendering i 2018 samt e-submission i 2019 og således har gennemført e-indkøb fuldt ud;

22.

bemærker, at agenturet i 2018 tildelte en rammekontrakt vedrørende rejsearrangementer for dets eget personale og deltagere i uddannelsesaktiviteter, uden at den valgte tilbudsgiver blev bedt om at forklare det potentielt unormalt lave tilbud; anerkender, at agenturet har ændret sin politik for at sikre behørig dokumentation for (potentielt) unormalt lave priser for et vindende bud, herunder et specifikt afsnit om anmodning om og analyse af begrundelserne for potentielt unormalt lave tilbud;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

23.

noterer sig agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og sikre beskyttelse af whistleblowere; udtrykker tilfredshed med, at agenturet har udarbejdet og gennemført et kodeks for god forvaltningsskik og retningslinjer vedrørende whistleblowing i 2019, og glæder sig over, at interesseerklæringer og CV'er fra bestyrelsesmedlemmer og fra den øverste ledelse offentliggøres på agenturets websted; bemærker med tilfredshed, at bestyrelsen i 2019 godkendte gennemførelsesbeslutninger om whistleblowing og om nedsættelse af et personaleudvalg;

24.

understreger, at de nuværende etiske rammer for EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved, at der etableres en fælles etisk ramme, som sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer;

25.

Intern kontrol

26.

bemærker, at agenturet i 2019 foretog en intern vurdering af sine interne kontrolsystemer og konkluderede, at de er blevet gennemført på effektiv vis, og at der kun er behov for mindre forbedringer;

27.

bemærker, at en forpligtelsesbevilling for 180 000 EUR ifølge Revisionsrettens beretning i ét tilfælde blev godkendt i det periodiseringsbaserede regnskabssystem (ABAC) af en ansat, der ikke havde de nødvendige beføjelser, og at agenturet således bør sikre sammenhæng mellem godkendelsesrettigheder i ABAC-systemet og skriftlige afgørelser underskrevet af den administrerende direktør; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at den konstaterede manglende overholdelse blev dokumenteret ved hjælp af undtagelsesregistret for — sammen med en række forbedringer — at styrke kontrollen med ABAC-rettighederne; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger til forbedring, det har gennemført, og til i fremtiden at undgå situationer, hvor budgetmæssige forpligtelser godkendes af ansatte, der ikke har de nødvendige beføjelser, og til at sikre fuld overholdelse af alle principper for forsvarlig budgetgennemførelse;

28.

beklager, at der ifølge Revisionsrettens beretning i et andet tilfælde blev indgået en rammekontrakt til en værdi af 100 000 EUR af en anvisningsberettiget, som kun var bemyndiget til at indgå retlige forpligtelser til et maksimumbeløb på 60 000 EUR, og at den administrerende direktør ikke gav specifikke subdelegationer under sit fravær med henblik på at sikre sammenhæng i agenturets operationer; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at der efter revisionsresultatet blev vedtaget en ændring af afgørelsen om subdelegation, hvor de tilladte lofter for anvisningsberettigede blev forhøjet for bedre at sikre driftskontinuitet; opfordrer den administrerende direktør til at sikre forretnings- og driftskontinuitet til enhver tid, herunder under midlertidigt fravær;

29.

bemærker, at agenturet gennemførte en undersøgelse af personalets engagement i 2019 med henblik på at måle bløde kontroller (integritet, lederskab, kompetencer, åbenhed og motivation); anerkender, at agenturet har udarbejdet en handlingsplan for at øge bevidstheden om de bløde kontroller, der er indført;

30.

bemærker, at agenturet ifølge de interne revisionsresultater ikke har et tilstrækkeligt kontorareal og -område til operationelle aktiviteter, og at det opererer fra tre forskellige fysiske lokaliteter, hvilket skaber yderligere udfordringer, navnlig ud fra et IT-perspektiv og i dokumenthåndteringsmæssig henseende; anerkender agenturets igangværende drøftelser med den ungarske regering med henblik på at finde passende kontorlokaler;

31.

noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste i 2019 udsendte en revisionsrapport med titlen »Training implementation, knowledge sharing and monitoring of results« (gennemførelse af uddannelse, videndeling og resultatovervågning), som blev fulgt op med en korrigerende handlingsplan, der er under gennemførelse; bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste fremsatte en kritisk bemærkning vedrørende udformningen og oprettelsen af det fælles europæiske masterprogram; anerkender, at bestyrelsen har besluttet at udsætte videreførelsen af masterprogrammet i et år for at muliggøre en åben udbudsprocedure for den næste cyklus, og at den ikkeforskriftsmæssige praksis derfor blev stoppet;

Øvrige bemærkninger

32.

bemærker, at agenturet i februar 2017 med succes afsluttede ISO 9001:2015-certificeringen af agenturets forvaltningssystem med henblik på at forbedre og bedre vise sit engagement i kvalitet; bemærker, at agenturet på grundlag af de positive resultater af tilsynsaudits, der blev gennemført i 2019 og i begyndelsen af 2020, har opretholdt sin certificering;

33.

bemærker med tilfredshed, at det lykkedes at opnå ISO 29993-certificering for fire centrale interne aktiviteter, og at der i 2019 blev indført kvalitetskontrol forud for kurset i forbindelse med bevilgede interne aktiviteter;

34.

bemærker, at agenturet siden begyndelsen af november 2019 har haft en etårig lejekontrakt, der kan forlænges, for lokaliteten Avenue de la Joyeuse Entrée, 17-21, Bruxelles, til et pilotprojekt vedrørende et forbindelseskontor i Bruxelles med henblik på at lette dialogen og udvekslingen af oplysninger med de EU-institutioner og agenturer på området retlige og indre anliggender, der er beliggende i Bruxelles;

35.

beklager, at agenturet ikke har en politik vedrørende cybersikkerhed og beskyttelse af digitale optegnelser, som det er i besiddelse af, hvilket i de nuværende tider er yderst vigtigt; anerkender, at agenturet i 2020 indledte processen med at gennemføre systemet »advanced records management system« (ARES) som et dokumentforvaltningssystem sammen med EIT; opfordrer agenturet til at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer om at udvikle og gennemføre en stærk og pålidelig cybersikkerhedspolitik; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om fremskridtene for så vidt angår gennemførelsen;

36.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

37.

glæder sig over, at agenturet har vedtaget en omfattende strategi for digitalisering, der tager fat på dets digitaliseringsbehov med det formål at skabe en holistisk langsigtet vision for udviklingen af en teknologistøttet forretningsmodel; opfordrer agenturet til at videreudvikle sin digitaliseringsstrategi;

38.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (2), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

39.

bemærker, at agenturet ikke foretog en omfattende analyse af indvirkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen på dets organisation, operationer og regnskaber; anerkender, at Det Forenede Kongerige ikke deltog i vedtagelsen af forordning (EU) 2015/2219 (3), og at agenturets operationelle aktiviteter med Det Forenede Kongerige derfor blev behandlet på lige fod med aktiviteter med et tredjeland; bemærker, at agenturets operationelle aktiviteter med tredjelande i henhold til forordning (EU) 2015/2219 reguleres ved samarbejdsordninger, og at der endnu ikke findes en sådan ordning med Det Forenede Kongerige;

40.

bemærker, at agenturet i 2019 formåede at skabe kontakt til en bredere befolkningsgruppe ved at styrke sin tilstedeværelse på de sociale medier;

41.

tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

42.

noterer sig agenturets bestræbelser på at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads; beklager, at agenturet ikke har indført en CO2-udligningsordning, men anerkender på baggrund af agenturets svar på standardspørgeskemaet, at omkostningerne ved at deltage i en sådan ordning ikke kan dækkes af dets begrænsede finansielle ressourcer, og anerkender, at agenturet tilskynder sine medarbejdere til at gøre brug af offentlig transport for at reducere emissionerne og overvejer at godtgøre omkostningerne til offentlig transport for ansatte;

43.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/324

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1613

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0064/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (4), særlig artikel 76,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (5), særlig artikel 116,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2021),

udsætter sin afgørelse om decharge til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1.

(5) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/326

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1614

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0064/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (5), særlig artikel 116,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2021),

udsætter afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1.

(5) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1.

(1) EUT C 143 af 30.4.2020, s. 6.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/328

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1615

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 330 107 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 14,36 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget primært stammer fra Unionens budget;

der henviser til, at den europæiske grænse- og kystvagt i henhold til artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 (2) ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning sikrer, at de grundlæggende rettigheder beskyttes i overensstemmelse med den relevante EU-ret, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og den relevante folkeret, herunder konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, protokollen dertil fra 1967, konventionen om barnets rettigheder og forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement; der henviser til, at forordning (EU) 2019/1896 ikke blot har afsat nye ressourcer til agenturet på området grundlæggende rettigheder, men også har indført en ny omfattende, intern uafhængig mekanisme, der skal overvåge, at agenturets operationelle aktiviteter er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at denne mekanisme er baseret på den styrkede rolle for og uafhængigheden af agenturets ansvarlige for grundlæggende rettigheder, der refererer til bestyrelsen, men også bliver en delegeret ansættelsesmyndighed for sit eget personale;

der henviser til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i henhold til forordning (EU) 2019/1896 bistås af en stedfortrædende ansvarlig for grundlæggende rettigheder og mindst 40 observatører af grundlæggende rettigheder, der under hierarkisk tilsyn af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder fungerer som vedkommendes »øjne og ører« på stedet;

der henviser til, at køreplanen for gennemførelsen af den europæiske grænse- og kystvagt 2.0, som agenturet og Kommissionen oprettede i juli 2019, understregede behovet for at bringe de relevante rammer for overvågning af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med ordlyden og ånden i forordning (EU) 2019/1896, navnlig for så vidt angår rekrutteringen af 40 observatører af grundlæggende rettigheder senest den 5. december 2020;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige; der henviser til, at Revisionsretten for nylig iværksatte en revision for at undersøge, om agenturet hidtil har ydet effektiv støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af integreret europæisk grænseforvaltning, som vil blive afsluttet i 2021;

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har indledt en undersøgelse (CASEOI/5/2020/MHZ) for at vurdere, hvordan agenturet håndterer påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder, navnlig for at vurdere effektiviteten og gennemsigtigheden af agenturets klagemekanisme for dem, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket i forbindelse med agenturets grænseoperationer, samt for at vurdere agenturets ansvarlige for grundlæggende rettigheders rolle og uafhængighed;

G.	der henviser til, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har indledt en undersøgelse vedrørende agenturet i forbindelse med påstande om chikane, forseelser og tilbagedrivelser af migranter;

H.	der henviser til, at agenturet siden december 2019 har gennemført et nyt mandat med en vigtig og væsentlig stigning i opgaver og personale, hvilket kræver et tilstrækkeligt budget;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,84 %, hvilket er en stigning på 1,46 % i forhold til 2018; bemærker med bekymring, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var lav og lå på 69,13 %, hvilket er et fald på 0,56 % i forhold til 2018;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i 2019 havde finansieringsaftaler med samarbejdslande om operationelle aktiviteter, som udgjorde 55 % af agenturets budget; bemærker, at agenturet har taget skridt til at forbedre den forudgående kontrol, og at det i 2019 genindførte efterfølgende kontrol af godtgørelser; udtrykker bekymring over, at Revisionsretten understreger, at godtgørelsen af udstyrsrelaterede udgifter stadig er baseret på faktiske omkostninger, og beklager dybt, at planen om at gå over til godtgørelser baseret på enhedsomkostninger indtil videre er mislykkedes; fremhæver, at proceduren ikke er blevet afsluttet, selv om dette er en tilbagevendende situation, som var blevet påpeget under den foregående dechargeprocedure; noterer sig med stor bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at samarbejdslandene ikke altid havde indsendt omkostningsanmeldelser, der var underbygget af fakturaer eller anden dokumentation som bevis for faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med operationer, og at der var forsinkelser i forbindelse med indsendelsen af den nødvendige dokumentation; bemærker, at Revisionsretten samtidig understreger, at det er samarbejdslandenes ansvar at sørge for rettidig indsendelse af nøjagtig dokumentation sammen med deres omkostningsanmeldelser; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at agenturet i forbindelse med den efterfølgende kontrol sammenholdt de udgifter, der var rejst tvivl om, med bankudtog, og at modtageren blev underrettet om, at proformafakturaer ikke længere ville blive accepteret som dokumentation, selv ikke hvis sådanne fakturaer var i overensstemmelse med de gældende nationale regler; bemærker endvidere, at der i forbindelse med gennemførelsen af en forenklet tilskudsordning for indsættelse af medarbejdere var forsinkelser i indsendelsen af dokumentation, og at den endelige betalingsprocedure i 2019 derfor i vidt omfang blev forlænget for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning; er dybt utilfreds med den manglende vilje til at rette op på denne situation fra agenturets ledelses side; opfordrer agenturet til at ophøre med at godtgøre alle resterende omkostningsanmeldelser, der ikke er underbygget af fakturaer; opfordrer indtrængende agenturet til straks at færdiggøre overgangen til godtgørelser baseret på enhedsomkostninger og til fuldt ud at anvende alle principper for forsvarlig økonomisk forvaltning;

beklager det forhold, at agenturet i henhold til Revisionsrettens beretning havde ændret kontraktforholdene for det ombygningsarbejde, der blev udført i agenturets lokaler, på et sent tidspunkt i projektforløbet, og at det havde indført muligheden for at forfinansiere arbejde, der endnu ikke var udført, selv om der oprindeligt først skulle afholdes betalinger, når arbejdet var accepteret, og bemærker med stor bekymring, at ændringen indebar, at agenturet gav afkald på et centralt kontrolelement, samt at udbetalingen af midler ikke afspejlede arbejdets faktiske status; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at forfinansieringen var en løsning, der gjorde det muligt at fortsætte ombygningen af bygningen, og at agenturet bevarede den fulde kontrol, idet forfinansieringen blev udbetalt til udlejeren, som ikke kunne foretage en betaling til kontrahenten, før en del af de afsluttede arbejder var blevet godkendt af agenturet, samt at udlejeren tilbagebetalte eventuelle uudnyttede midler til agenturet, hvilket alt sammen var garanteret ved kontraktbestemmelser; opfordrer agenturet til at revidere sine mekanismer vedrørende sådanne betalinger og sikre overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

mener, at agenturets forklaring er særlig svag i lyset af oplysninger om en mulig sag om svig vedrørende polsk IT-software, hvor der blev anvendt en lignende fremgangsmåde;

henviser til de seneste medierapporter om dyre årlige begivenheder, som beløb sig til næsten en halv million euro i 2019; minder om, at agenturet finansieres af EU-skatteydernes penge; glæder sig i denne forbindelse over agenturets beslutning om at standse den bekostelige årlige begivenhed; opfordrer agenturet til at udvise større forsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, når det drejer sig om afholdelse af arrangementer;

Performance

noterer sig, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter, og at det også anvender andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom vurdering af tilfredshedsniveauet ved hjælp af onlineundersøgelser, evaluering af sene betalinger og andelen af ledige stillinger; opfordrer agenturet til at præcisere, hvorfor »nægtelse af indrejse« er en del af de centrale resultatindikatorer;

understreger agenturets afgørende rolle som hjørnestenen i Unionens bestræbelser på at sikre området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og sikre fri bevægelighed uden kontrol ved de indre grænser; understreger, at agenturet ved at gensidiggøre ressourcer og midler på EU-plan inden for migrationspolitik er det vigtigste redskab for Unionens solidaritet på dette område;

bemærker at forordning (EU) 2019/1896 blev vedtaget den 13. november 2019 og trådte i kraft den 4. december 2019 med et udvidet mandat og flere ressourcer, herunder oprettelsen af det stående korps med udøvende beføjelser; bemærker, at agenturet var nødt til at gennemføre en større intern omstrukturering og stod over for udfordringen med at udforme nye opgaver for at opfylde bestemmelserne i det nye mandat; bemærker, at agenturet stod over for en uforudset reduktion i antallet af administratorer, der skulle ansættes i 2020, hvilket førte til justeringer af agenturets stillingsfortegnelse; er bekymret over varigheden af de igangværende drøftelser mellem agenturet og Kommissionen om disse justeringer; opfordrer Kommissionen og agenturet til hurtigt at finde en passende løsning for at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse af agenturets nye mandat;

understreger de udfordringer, som den lange planlægningscyklus, der fører til vedtagelsen af det samlede programmeringsdokument, udgør for agenturet i lyset af det ustabile miljø, det opererer i;

10.

bemærker, at den første tekniske og operationelle strategi for integreret europæisk grænseforvaltning blev vedtaget i marts 2019;

11.

bemærker, at agenturet har påtaget sig en ledende rolle i forbindelse med initiativet til at oprette et fælles forbindelseskontor i Bruxelles for agenturer på området retlige og indre anliggender med henblik på at drage fordel af en effektiv anvendelse af ressourcer, deling af faciliteter og tjenester og fremme af netværkseffekten; bemærker endvidere, at en administrativ ordning med krav vedrørende det fælles kontorareal og vilkårene for samarbejde mellem partnerne er ved at blive færdiggjort, og at de næste skridt, der er planlagt for perioden fra 2020 til 2021, vil bestå af udbud, indretning og i sidste ende flytning til de nye lokaler;

12.

udtrykker stor bekymring over Revisionsrettens konklusioner fra det foregående år, om at agenturet til trods for, at det allerede flyttede til sine nuværende lokaler i 2014, endnu ikke har en dækkende driftskontinuitetsplan, som er godkendt af bestyrelsen; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at en midlertidig politik for driftskontinuitet og en driftskontinuitetsplan er under udvikling, og at driftskontinuitetsplanen efter planen vil blive vedtaget i 2020; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om vedtagelsen og gennemførelsen af driftskontinuitetsplanen;

13.

bemærker, at agenturet i overensstemmelse med artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 med bidrag og godkendelse fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal opstille, gennemføre og videreudvikle en strategi og handlingsplan for grundlæggende rettigheder, der omfatter en effektiv mekanisme for tilsyn med overholdelse af de grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter; bemærker, at handlingsplanen bør gennemføre strategien ved at sikre praktiske garantier for grundlæggende rettigheder, som er vejledende for gennemførelsen af agenturets operationelle aktiviteter; beklager, at denne handlingsplan endnu ikke er vedtaget;

14.

beklager, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder til trods for Parlamentets gentagne opfordringer og en betydelig samlet personaleforøgelse til agenturet stadig ikke råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og derfor tydeligvis hindres i at varetage de opgaver, denne er pålagt, på behørig vis; opfordrer indtrængende agenturet til at forsyne den ansvarlige for grundlæggende rettigheder med passende ressourcer og personale, navnlig med hensyn til videreudviklingen og gennemførelsen af agenturets strategi for overvågning og sikring af beskyttelsen af grundlæggende rettigheder; minder agenturet om vigtigheden af at overholde vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen som fastlagt i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (3); opfordrer agenturet til at etablere en fast fremgangsmåde, hvorved agenturet orienterer Europa-Parlamentets medlemmer om igangværende operationer, herunder om alvorlige hændelser og andre indberetninger om vold og manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser;

15.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

16.

noterer sig på baggrund af agenturets svar, at der er oprettet et internt team for IKT-sikkerhed og cybersikkerhed; opfordrer agenturet til at færdiggøre sin handlingsplan for cybersikkerhed 2020-25 uden unødig forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at bistå agenturet med at finde løsninger til fremme af digitaliseringen af agenturet;

17.

glæder sig over oprettelsen af et register over dokumenter, men mener, at det nuværende register ikke opfylder de retlige krav i forordning (EF) nr. 1049/2001 (4), da alle dokumenter, som agenturet udarbejder eller er i besiddelse af, bør opføres i registret; anerkender, at agenturet i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte forordning skal afslå at give aktindsigt, hvis det er i offentlighedens interesse med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser eller Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik; gentager sin opfordring til agenturet om at sikre fuld gennemsigtighed omkring alle dets aktiviteter; opfordrer i betragtning af den forventede yderligere betydelige samlede stigning i agenturets budget i de kommende år og dets øgede ansvarsområder navnlig agenturet til at give mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af sit budget for operationelle aktiviteter pr. kapitel med en nøjagtig oversigt over de aktiviteter, der finansieres under artiklerne og kontiene; beklager, at Revisionsrettens beretning kun vurderer lovligheden og den formelle rigtighed af agenturets udgifter; opfordrer i betragtning af størrelsen og omfanget af agenturets budget Revisionsretten til at foretage en mere kvalitativ vurdering af agenturets performance i fremtiden, hvilket i højere grad vil gøre det muligt for dechargemyndigheden at vurdere, hvordan agenturets budget anvendes;

Personalepolitik

18.

beklager, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 kun var gennemført med 75,83 % med 367 midlertidigt ansatte ud af de 484 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 418 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 214 kontraktansatte og 168 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2019;

19.

noterer sig den igangværende ansættelsesprocedure for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder og observatører af grundlæggende rettigheder; understreger det tætte samarbejde mellem agenturet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i 2019 om fastsættelse af specifikke udvælgelseskriterier for ansættelse af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og 40 observatører af grundlæggende rettigheder; beklager imidlertid forsinkelserne i ansættelsesprocedurerne; minder om, at agenturet i henhold til forordning (EU) 2019/1896 var forpligtet til at have rekrutteret mindst 40 observatører af grundlæggende rettigheder senest den 5. december 2020; bemærker, at den første gruppe af observatører af grundlæggende rettigheder forventedes at blive ansat i marts 2021; bemærker, at omfanget af den ansvarlige for grundlæggende rettigheders opgaver er blevet udvidet ved forordning (EU) 2019/1896, og at stillingen derfor måtte defineres som en mellemlederfunktion, der kræver en specifik udvælgelsesprocedure; bemærker, at disse organisatoriske og personalemæssige ændringer har skabt uklarheder med hensyn til juridiske konsekvenser og gennemførelse; opfordrer agenturet til at prioritere håndteringen af grundlæggende rettigheder; insisterer derfor på, at agenturet rekrutterer de 40 observatører af grundlæggende rettigheder på det relevante AD-niveau, jf. artikel 110, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1896, uden unødig forsinkelse og sikrer, at de fremtidige observatører af grundlæggende rettigheder har den nødvendige kompetence til at udføre deres opgaver uafhængigt;

20.

er bekymret over den manglende kønsbalance, som er blevet indrapporteret for 2019, navnlig i bestyrelsen (48 mænd og 8 kvinder); opfordrer agenturet til at afhjælpe den betydelige kønsmæssige ubalance i bestyrelsen; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

21.

bemærker, at agenturet den 1. august 2019 vedtog en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; udtrykker sin bekymring over de fem tilfælde af chikane, som blev indberettet af agenturet i 2019, og bemærker, at whistleblowere for nylig har fremsat yderligere beskyldninger om chikane; opfordrer bestyrelsen til at vurdere, om agenturets politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane gennemføres korrekt og effektivt;

22.

udtrykker bekymring over rapporter fra journalistiske undersøgelser om højtstående embedsmænds optræden over for lavere rangerende personale; fremhæver navnlig sine bekymringer over rapporter om fornærmende og respektløs adfærd over for personalet samt over bemærkninger om, at agenturets kontrolmekanismer angiveligt er blevet mindre effektive; bemærker, at agenturet ikke havde indberettet nogen officielle klager over disse tilfælde; bemærker, at arbejdsgruppen om kontrol af Frontex i henhold til sit mandat vil overvåge agenturets interne forvaltning, herunder procedurerne for rapportering og behandling af klager; opfordrer agenturet til at samarbejde med arbejdsgruppen om kontrol af Frontex for at afklare eventuelle betænkeligheder i denne henseende og følge op på fremtidige anbefalinger vedrørende dette aspekt i relation til agenturets funktionsmåde;

23.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i overensstemmelse med sit udvidede mandat fortsatte med at ansætte nyt personale i 2019, og at der i løbet af året blev ansat 218 nye medarbejdere; noterer sig, at agenturet, til trods for at dets ansættelsesprocedurer vurderes at fungere efter hensigten, bør forbedre sin vejledning til medlemmer af udvælgelseskomitéer og foretage nøjere kontrol af kandidaternes finansielle rettigheder i forbindelse med lønudbetalingerne; bemærker på baggrund af agenturets svar, at det tilrettelægger uddannelse for medlemmer af udvælgelseskomitéer for at sikre, at de har den krævede viden til at kunne udfylde deres rolle, samtidig med at hver udvælgelseskomités skønsbeføjelse og uafhængighed respekteres; bemærker endvidere, at de rettigheder, der er fastsat for personalet, blev meddelt den 6. februar 2020, efter at lønningslisten var offentliggjort og gennemført; noterer sig, at nyansattes lønninger kontrolleres i forhold til afgørelserne om rettigheder, og at den nyansatte, i tilfælde af at der opdages uoverensstemmelser, skal underrettes herom senest den 12. i måneden; bemærker med bekymring de seneste medierapporter, ifølge hvilke agenturet ikke kommunikerede ordentligt om ansættelsesprocedurernes status over for ansøgerne; opfordrer agenturet til at forbedre sin kommunikation i denne henseende;

24.

bemærker, at 2019 var det fjerde år i den femårige vækstplan efter vedtagelsen af forordning (EU) 2016/1624 (5), som forhøjede agenturets budget og personale betydeligt; bemærker, at agenturet var påbegyndt overgangen til et papirløst, cloudbaseret e-rekrutteringssystem, som forventedes at være operationelt i sommeren 2020; bemærker endvidere, at agenturet står over for udfordringer med hensyn til at tiltrække egnede eksterne kandidater og opnå en sund geografisk balance, hovedsagelig på grund af den lave justeringskoefficient; understreger, at justeringskoefficienterne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket har en alvorlig indvirkning på mulighederne for de agenturer, der er beliggende i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter, for at ansætte og fastholde personale og ekspertise; understreger, at agenturer i lande, hvor der anvendes en lav justeringskoefficient, bør modtage yderligere støtte fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af supplerende foranstaltninger med henblik på at gøre dem mere attraktive for nuværende og fremtidige medarbejdere; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af og rentabiliteten i forbindelse med at anvende lønkorrektionskoefficienter baseret på en regional frem for en national vurdering; fremhæver, at hovedsædet for agenturer i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter normalt ligger i hovedstæder, hvor leve- og opholdsomkostningerne er betydeligt højere end i andre dele af landene;

25.

udtrykker stor bekymring over, at agenturets udøvende ledelse, selv om den allerede i marts 2019 var bekendt med de ændringer, der trådte i kraft i december 2019 med hensyn til rollen og kompetencerne for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og observatørerne af grundlæggende rettigheder, ikke traf de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse sig disse ændringer, hvilket førte til gentagne forsinkelser i gennemførelsen af bestemmelserne om respekt for de grundlæggende rettigheder i agenturet; beklager dybt den måde, hvorpå den administrerende direktør besluttede at gå uden om bestyrelsen i forbindelse med proceduren for udskiftning af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder ved udgangen af 2019; bemærker med bekymring, at proceduren var blevet indledt, lige da den ansvarlige for grundlæggende rettigheder var vendt tilbage fra en langvarig sygdom, og at denne blev informeret med meget kort varsel; fremhæver, at agenturet var nødt til at suspendere offentliggørelsen af stillingsopslaget til stillingen som ansvarlig for grundlæggende rettigheder på grund af manglende overholdelse af relevant lovgivning; understreger de bemærkninger, som Kommissionen har fremsat med hensyn til, at denne situation var helt igennem ulovlig; noterer sig, at stillingen som ansvarlig for grundlæggende rettigheder i øjeblikket midlertidigt er besat af et tidligere medlem af den administrerende direktørs kabinet; er alvorligt bekymret over oplysninger i medierne om, at den administrerende direktør gentagne gange havde ignoreret rapporter og råd fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder vedrørende agenturets aktiviteter i flere medlemsstater; understreger, at agenturet indtil februar 2021 ikke havde rekrutteret én eneste person til stillingen som observatør af grundlæggende rettigheder; udtrykker alvorlig bekymring over Kommissionens bemærkninger om agenturets modvilje mod at gennemføre retningslinjer fra Kommissionen med hensyn til ansættelse, herunder ansættelse af den ansvarlige for og observatører af grundlæggende rettigheder, hvilket yderligere hindrer og forsinker denne proces; opfordrer indtrængende agenturet til fuldt ud at overholde alle de forpligtelser, der følger af forordning (EU) 2019/1896, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

26.

anerkender, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder blev udvalgt på bestyrelsesmødet i marts og vil påbegynde sit arbejde den 1. juni 2021; bemærker, at 15 ansøgere til stillingerne som observatører af grundlæggende rettigheder pr. april 2021 har accepteret agenturets jobtilbud, hvoraf 10 vil blive ansat som AST 4, og 5 vil blive ansat som AD 7 med forventede startdatoer i midten af juni og begyndelsen af juli 2021;

27.

bemærker, at gennemførelsen af forordning (EU) 2019/1896 medførte ændringer i agenturets organisationsstruktur; bemærker, at porteføljen for de tre viceadministrerende direktører skulle defineres og vurderes; bemærker, at bestyrelsen i december 2020 vedtog en ændret organisationsstruktur for agenturet; understreger, at de tre viceadministrerende direktører har brug for klart definerede kompetencer og ansvarsområder for at øge gennemsigtigheden og evnen til at handle;

28.

Udbud

29.

bemærker, at agenturet gennem sit inspektions- og kontrolkontor deltager i performanceudviklingsnetværket inden for rammerne af netværket af EU-agenturer; bemærker, at agenturet også deltager i EU-agenturernes netværk af udbudsansvarlige, som vurderer interinstitutionelle udbud med hensyn til behov og finansielle ressourcer;

30.

noterer sig agenturets indkøb af fjernstyrede luftfartøjssystemer til havovervågning med lang højde over havets overflade inden for en rammekontrakt på i alt maksimalt 50 mio. EUR og en maksimal samlet varighed af kontrakten på fire år for hver af de respektive kontrahenter i 2020; minder om, at både det at redde migranter i nød ved de ydre grænser og at indkøbe teknisk udstyr for at sikre, at grænseforvaltning er væsentlige dele af agenturets mission, og opfordrer agenturet til fortsat at følge de gældende udbudsregler, når det indkøber teknisk udstyr;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

31.

noterer sig manglerne ved agenturets eksisterende foranstaltninger med hensyn til gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at politikken for whistleblowing blev vedtaget den 18. juli 2019 og trådte i kraft den 1. august 2019; beklager, at ikke alle CV'er og interesseerklæringer for medlemmer af bestyrelsen er offentliggjort på agenturets websted; opfordrer indtrængende agenturet til med henblik på at øge gennemsigtigheden at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af bestyrelsen, den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

32.

fremhæver agenturets øgede deltagelse i nye typer indkøb og udbud for tjenesteydelser, udstyr eller outsourcede projekter og studier med henblik på at opfylde bestemmelserne i forordning (EU) 2019/1896; minder om, at aftalen mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om åbenhedsregistret for organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker (6) (»den interinstitutionelle aftale fra 2014«), er baseret på artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; minder om, at den interinstitutionelle aftale fra 2014 er bindende for Parlamentet og Kommissionen; minder om, at punkt 35 i den interinstitutionelle aftale fra 2014 opfordrer Det Europæiske Råd og Rådet til at tilslutte sig registret og tilskynder andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer til at anvende den ramme, der er skabt med denne aftale; bemærker, at agenturet aldrig officielt har underrettet det fælles sekretariat om en beslutning om at anvende åbenhedsregistret; opfordrer agenturet til at oprette et sammenhængende og officielt register for at sikre gennemsigtighed med hensyn til dets interaktioner med tredjepartsinteressenter, jf. artikel 118 i forordning (EU) 2019/1896; glæder sig over, at agenturet i øjeblikket er i færd med at udvikle sit eget åbenhedsregister for at undgå uklarheder med hensyn dets interaktioner med tredjepartsinteressenter i forbindelse med indkøb og udbud for tjenesteydelser, udstyr eller outsourcede projekter og studier; opfordrer Kommissionen til at bistå agenturet med at fastlægge en passende ramme for registret, der giver juridisk klarhed med hensyn til gennemsigtighedsregler, samtidig med at der tages hensyn til den særlige følsomhed og de sikkerhedskrav, som arten af agenturets aktiviteter kræver;

33.

bemærker med stor bekymring, at agenturet ifølge journalistiske undersøgelser baseret på dokumenter, som agenturet har stillet til rådighed i henhold til den relevante lovgivning om informationsfrihed, mellem 2018 og 2019 har afholdt adskillige møder med repræsentanter for industrier, der er relevante for dets arbejdsområde, hvoraf 70 % var møder med repræsentanter for virksomheder, der ikke er opført i Unionens åbenhedsregister; bemærker, at agenturet afholdt møder med flere virksomheder inden for militær teknologi, overvågning og biometri under sine såkaldte "Industry Days" i 2019, herunder med virksomheder, der ikke har registreret sig i Unionens åbenhedsregister; beklager, at agenturet ikke har givet Parlamentet korrekte oplysninger om møder med lobbyister i 2019; opfordrer agenturet til at ajourføre sin gennemsigtighedspolitik for at sikre systematisk offentliggørelse af oplysninger om møder med repræsentanter for relevante industrier med angivelse af omfanget og varigheden af og emnet for møderne og til at afholde sig fra at holde møder med virksomheder, der ikke er registreret i Unionens åbenhedsregister; anmoder agenturet om senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne forbindelse;

34.

understreger, at de nuværende etiske rammer for EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende koordinering mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved, at der etableres en fælles etisk ramme, som sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer;

35.

Intern kontrol

36.

bemærker, at agenturets inspektions- og kontrolkontor i overensstemmelse med 2019-2020-planen for efterfølgende kontrol af de afsluttede tilskud har foretaget inspektioner i otte medlemsstater og ti institutioner;

37.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2019 gennemførte en revision vedrørende IT-forvaltning og projektforvaltning, hvilket resulterede i to »meget vigtige« og to »vigtige« anbefalinger, som agenturet accepterede, og at en handlingsplan for gennemførelsen af disse anbefalinger blev vedtaget og forelagt IAS;

38.

bemærker, at fem anbefalinger pr. 5. februar 2020 har status af »klar til revision« og afventer en endelig afgørelse fra IAS, og at 11 anbefalinger har status af »udestående« og stadig skal gennemføres;

39.

beklager med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens konklusioner fra det foregående år, at agenturet ikke har en politik vedrørende følsomme stillinger, som kan udpege følsomme funktioner, ajourføre dem og fastsætte passende foranstaltninger til at afbøde risikoen for personlige interesser; anerkender på baggrund af agenturets svar, at et udkast til politik blev færdiggjort i 2019, men blev udsat i lyset af en eventuel revurdering og skulle behandles med henblik på vedtagelse i tredje kvartal af 2020; opfordrer indtrængende agenturet til hurtigst muligt at vedtage og gennemføre en sådan politik med henblik på at overholde agenturets interne kontrolstandarder; anmoder agenturet om senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort på dette område;

40.

opfordrer agenturet til hurtigst muligt at træffe korrigerende foranstaltninger med hensyn til alle udestående bemærkninger fra Revisionsretten, herunder at vedtage og gennemføre en politik vedrørende følsomme stillinger i overensstemmelse med dets egne standarder for intern kontrol, imødegå risikoen for dobbeltfinansiering fra Fonden for Intern Sikkerhed, som forvaltes af Kommissionen, og finansiering fra agenturet og at tage fat på omfanget af fremførsler, som fortsat er for højt;

41.

gentager sin opfordring til agenturet om i alle aktiviteter at sikre fuld gennemsigtighed og fuld respekt for de grundlæggende rettigheder; understreger, at agenturets styrkede mandat bør gå hånd i hånd med en styrkelse af mekanismerne for at sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder; bemærker, at retshåndhævelse afhænger af offentlighedens tillid og kræver gennemsigtighed; understreger endvidere, at udøvelsen af beføjelser står i et rimeligt forhold til et højt niveau af ansvar og rettidig omhu; minder alle involverede parter om gensidigt at iagttage deres beføjelser og indgå i et konstruktivt samarbejde for at overvinde udfordringerne i forbindelse med den hurtige udvidelse af agenturet og fortsætte med at gennemføre agenturets opgaver og opfylde dets strategiske mål;

Øvrige bemærkninger

42.

bemærker i lyset af kommentarer og bemærkninger fra dechargemyndigheden om opførelsen af den nye bygning til hovedsædet og etableringen af en Europaskole i Warszawa, at de polske myndigheder i 2019 stillede en passende grund til rådighed for agenturet, og at der i øjeblikket er planer om at opføre en skræddersyet bygning til agenturets hovedsæde inden udgangen af 2024, og at akkrediteringen af Europaskolen var i gang i 2020, samt at skolen havde meddelt, at den var klar til at påbegynde en del af driften fra skoleåret 2020/2021;

43.

44.

bemærker, at alle fire verserende retssager blev afsluttet inden udgangen af 2019, og at agenturet fik medhold i alle sagerne; er dybt bekymret over, at agenturet har begæret inddrivelse af sagsomkostninger på 23 700 EUR fra to enkeltpersoner i sag T-31/18 ved Retten vedrørende begæringer om aktindsigt; bemærker, at Retten har reduceret dette beløb til 10 520 EUR; understreger, at pålæggelse af overdrevent høje advokatsalærer for civilsamfundet har en dæmpende virkning på civilsamfundets adgang til domstolsprøvelse på området for aktindsigt, som er en grundlæggende rettighed, der er fastsat i artikel 42 i chartret, og undergraver dets ret til effektive retsmidler i henhold til chartrets artikel 47; opfordrer agenturet til at trække sit krav om inddrivelse af omkostningerne i denne sag tilbage og til fremover at afholde sig fra at søge at få dækket omkostningerne til eksterne advokater fra sagsøgere i retssager baseret på begæringer om aktindsigt;

45.

bemærker de gentagne påstande om agenturets medvirken i de græske myndigheders krænkelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med dets involvering i tilbagedrivelse af migranter; minder om, at agenturet har mandat til at kontrollere grænserne og samtidig sikre, at grænsekontrollen udføres i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, konventionen om flygtninges retsstilling, jf. forordning (EU) 2016/399 (7) og forordning (EU) 2019/1896, som i artikel 46 pålægger den administrerende direktør en forpligtelse til at suspendere, bringe til ophør eller undlade at iværksætte aktiviteter i tilfælde af overtrædelser af de grundlæggende rettigheder; noterer sig nedsættelsen af arbejdsgruppen om grundlæggende rettigheder og de retlige operationelle aspekter i Det Ægæiske Hav (FRaLO); bemærker, at arbejdsgruppen FRaLO identificerede 13 relevante hændelser, som senere blev undersøgt — 8 blev afklaret i henhold til den endelige rapport (8) fra Frontex-bestyrelsens arbejdsgruppe, og 5 er stadig under behandling; understreger behovet for at inddrage arbejdsgruppen om kontrol af Frontex (Frontex Scrutiny Working Group), der er nedsat af Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, med henblik på fuldt ud at afklare hændelserne; opfordrer agenturet til regelmæssigt at underrette Parlamentet om agenturets arbejde ved de ydre grænser; glæder sig over agenturets vedtagelse af en køreplan til gennemførelse af henstillingerne fra arbejdsgruppen FRaLO og til reaktion på påstandene med en klar tidsplan og meget specifikke mål (9);

46.

glæder sig over agenturets beslutning om at indstille operationerne ved den ungarske grænse som følge af Domstolens dom af 17. december 2020 i sag C-808/18 (10); bemærker imidlertid, at påstandene om udbredte ulovlige tilbagedrivelser af migranter fra de ungarske myndigheders side allerede var veldokumenterede af NGO'en Den Ungarske Helsinki-Komité; beklager derfor det langsomme tempo i agenturets indsats;

47.

noterer sig den undersøgelse af agenturet, som OLAF har indledt; noterer sig, at arbejdsgruppen om kontrol af Frontex vil overvåge alle aspekter af agenturets funktionsmåde; opfordrer agenturet til straks at orientere medlemmerne af Europa-Parlamentet om resultatet af OLAF's undersøgelse på en hensigtsmæssig og lovlig måde under overholdelse af oplysningernes fortrolige karakter og databeskyttelsesreglerne;

48.

finder Kommissionens reaktion på påstandene om agenturets krænkelser af grundlæggende rettigheder foruroligende; udtrykker utryghed ved den åbenlyse mangel på konstruktiv og effektiv kommunikation samt samarbejde mellem Kommissionen og agenturet; opfordrer indtrængende Kommissionen og agenturet til at styrke deres kommunikation og samarbejde uden unødig forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at yde juridisk vejledning for at sikre passende, lovlige og rettidige procedurer for kritiske situationer ved de ydre (sø-)grænser i betragtning af disse operationers komplekse geopolitiske udfordringer;

49.

bemærker, at agenturet ud over den betydelige vækst i agenturets størrelse, både med hensyn til budget og personale, også har undergået en grundlæggende ændring i sin karakter, som bedst er karakteriseret ved, at personale i kategori 1 i det stående korps kan bære våben og uniformer; bemærker, at disse unikke egenskaber adskiller agenturet fra alle andre EU-organer, -kontorer og -agenturer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med associerede Schengenlande at fastlægge en grundlæggende retlig ramme, der giver klare retningslinjer for alle aspekter af agenturets specifikke og unikke aktiviteter;

50.

bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand på eget initiativ har indledt en undersøgelse af agenturets klagemekanisme for dem, der mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket i forbindelse med en af agenturets operationer; opfordrer agenturet til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse og til at rapportere om, hvordan det vil gennemføre Den Europæiske Ombudsmands henstillinger;

51.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (11), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

52.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (12) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol;

53.

fremhæver, at de bekymringer, der blev påpeget i forbindelse med agenturets forvaltning i 2019, ikke sætter spørgsmålstegn ved agenturets eksistens, legitimitet eller mandat; mener fortsat, at agenturet er et vigtigt redskab i forvaltningen af Unionens ydre grænser med en forpligtelse til at sikre, at Schengenområdet fungerer korrekt, og at der er fri bevægelighed inden for Unionen; forventer, at agenturet fuldt ud gennemfører henstillingerne fra arbejdsgruppen FRaLO og forelægger dechargemyndigheden konkrete foranstaltninger med en klar tidsplan for at løse de konstaterede problemer; anser disse skridt for at være en forudsætning for meddelelse af decharge til agenturet.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(3) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(6) EUT L 277 af 19.9.2014, s. 11.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(8) Fundamental Rights and Legal Operational Aspects of Operations in the Aegean Sea, endelig rapport fra Frontex-bestyrelsens arbejdsgruppe, 1. marts 2021 (https://frontex.europa.eu/assets/Key_Documents/MB_Documents/Agenda_Point_WG_FRaLO_final_report.pdf).

(9) Frontex' pressemeddelelse 2021-03-05 Roadmap addressing the recommendations of the preliminary report of the Management Board Working Group on Fundamental Rights and Legal and Operational Aspects of Operations. https://frontex.europa.eu/media-centre/news/news-release/roadmap-addressing-recommendations-of-management-board-working-group-lBZxAh

(10) Domstolens dom af 20. december 2020, Kommissionen mod Ungarn, sag C-808/18, ECLI:EU:C:2020:1029.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/337

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1616

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0065/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-Agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4), særlig artikel 14,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0074/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske GNSS-agentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske GNSS-Agentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/339

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1617

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0065/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0074/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske GNSS-Agentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

(1) EUT C 430 af 20.12.2019, s. 12.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/341

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1618

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske GNSS-Agentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0074/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske GNSS-Agentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 33 589 862,79 EUR, hvilket svarer til en stigning på 4,22 % i forhold til 2018; der henviser til, at agenturets budget primært stammer fra Unionens budget (2);

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, hvilket er det samme som i 2018; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 85,95 %, hvilket er en stigning på 2,22 % i forhold til 2018;

bemærker, at agenturet ud over sit hovedbudget fortsat forvaltede et stort delegeret budget i 2018 for at tage hensyn til den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), Galileo-delegationsaftalen, delegationsaftalen for den statsregulerede tjeneste og Horisont 2020-delegationsaftalen; bemærker, at der i 2019 blev forpligtet et samlet beløb på 290 696 766,98 EUR på det delegerede budget, og at der blev foretaget betalinger for 523 494 171,23 EUR;

Performance

bemærker, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen såsom procentandelen af foretagne vellykkede uafhængige sårbarhedsvurderinger og forpligtelses- og betalingsraten inden for fastsatte tidsfrister;

glæder sig over, at agenturet siden 2015 har uddelegeret sine regnskabstjenester til Kommissionen, og at det deler den interne revisionsfunktion med Det Europæiske Kemikalieagentur; opfordrer agenturet til at søge yderligere og bredere samarbejde med EU-agenturerne;

opfordrer agenturet til fortsat at udvikle sine synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten på områder som menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

bemærker, at der i juli 2019 i agenturet indtraf en hændelse, der resulterede i en seks dages driftsafbrydelse af Galileo-tjenesterne, hvilket førte til, at der blev iværksat hastegenoprettelsesprocedurer i den berørte Galileo-infrastruktur; bemærker, at agenturets sikkerhedsakkrediteringsudvalg gennemgik sagen om driftsafbrydelserne af tjenesten i 2018-2019, med særlig opmærksomhed på driftsafbrydelsen i juli 2019, og udsendte en række punkter og foranstaltninger, der skulle tages op for at gøre systemet mere robust; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

bemærker, at fire nye satellitter blev taget i drift i februar 2019;

bemærker, at MyGalileoApp-konkurrencen i 2019, som omfattede omkring 150 teams, tildelte en økonomisk pris for tre nye innovative anvendelser af Galileo, som støtter nystartede virksomheder i Unionen og unge innovatorer i at øge deres forretningspotentiale;

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning om EU-agenturernes fremtid (Revisionsrettens særberetning) i praksis har meget begrænset autonomi, eftersom dets hovedopgave er at varetage driften af det globale satellitnavigationssystem Galileo i overensstemmelse med en bidragsaftale med Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at revidere agenturets autonomi, navnlig med hensyn til dets beføjelser til at gennemføre bidragsaftalen ved hjælp af en række komplekse kontrakter med industripartnere og offentlige enheder; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

10.

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning efter den revision, der blev foretaget mellem marts og september 2019, i væsentlig grad er nødt til at forbedre sit samarbejde med medlemsstaterne, internationale organer og andre EU-agenturer, da det blev bemærket, at agenturet kun havde begrænsede oplysninger om medlemsstaternes strategier og foranstaltninger til støtte for udbredelsen af Galileotjenester; opfordrer kraftigt agenturet til at øge sit samarbejde og sin videndeling med medlemsstaterne, internationale organer og andre EU-agenturer med henblik på at øge udbredelsen af Galileotjenester og forfølge det fælles mål om at gennemføre Unionens politikker i EU-borgernes interesse; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

11.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger; minder også om vigtigheden af, at agenturet udvikler større synlighed i medierne, på internettet og på de sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

Galileo-hændelse

12.

beklager, at der den 10. juli 2019 i forbindelse med en opgradering af systemet indtraf en driftshændelse i Galileos jordbaserede infrastruktur, og at den resulterede i en seks dages afbrydelse af Galileos oprindelige navigations- og tidsbestemmelsestjenester; glæder sig imidlertid over, at Kommissionen har nedsat et uafhængigt undersøgelsesudvalg til at undersøge hændelsen og fremsætte anbefalinger for at undgå lignende hændelser i fremtiden;

13.

minder om, at undersøgelsesudvalget opdagede en fejlhåndtering, en teknisk uregelmæssighed i et udstyr og en ikke-standardiseret konfiguration af det udstyr, der var genstand for uregelmæssigheden, og minder om, at undersøgelsespanelet identificerede grundlæggende årsager af forskellig art i forbindelse med organisationen og forvaltningen af Galileo, menneskelige faktorer, kompleks og ikke-standardiseret systemkonfiguration; opfordrer Kommissionen og agenturet til systematisk at følge op på undersøgelsesudvalgets anbefalinger, navnlig med hensyn til tjenestens kontinuitet og optimering af styringen af Galileo samt sikring af bedre institutionel kommunikation til brugere og medlemsstater i krisesituationer; opfordrer Kommissionen og agenturet til regelmæssigt at underrette dechargemyndigheden om opfølgningsforanstaltningerne;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 92,81 % pr. 31. december 2019, med 129 midlertidigt ansatte ud af de 139 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 128 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 55 kontraktansatte og tre udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019; bemærker, at agenturet fik tildelt ti yderligere stillinger til sin stillingsfortegnelse for 2019 ud over den ene stilling, der allerede var planlagt;

15.

er bekymret over, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning kæmper for at rekruttere personale med den nødvendige tekniske ekspertise og for at kompensere for mangel på stillinger eller nationale eksperter, og at agenturet i stigende grad outsourcer kerneopgaver til private kontrahenter, som det så muligvis kan blive afhængigt af; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge situationen og give agenturet de nødvendige midler til at ansætte det nødvendige personale; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om dette spørgsmål;

16.

glæder sig over agenturets indsats og de nye foranstaltninger, der er indført for at tiltrække, rekruttere og fastholde højt kvalificeret personale;

17.

beklager de vedvarende geografiske ubalancer i sammensætningen af agenturets personale, navnlig på mellemleder- og toplederniveau; opfordrer agenturet til at etablere en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres som anført i artikel 27 i tjenestemandsvedtægten;

18.

19.

noterer sig den ulige kønsfordeling i 2019 i den øverste ledelse (syv mænd og fire kvinder) og i bestyrelsen (24 mænd og fem kvinder); anmoder agenturet om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller medlemmer til agenturets bestyrelse;

20.

er bekymret over, at agenturets bestyrelse er meget stor, hvilket vanskeliggør beslutningstagningen og medfører betydelige administrative omkostninger;

Bæredygtighed

21.

beklager, at agenturet endnu ikke har vedtaget CO2-reduktionsmål; opfordrer agenturet til at oprette miljøvenlige rammer for arbejdet, til at reducere dets kulstoffodaftryk og energiforbrug og til at udvikle en papirløs arbejdsgang;

22.

beklager, at andelen af energikilder i forbindelse med den energi, der leveres via en operatør, ikke angives i nærmere detaljer, og at agenturets anvendelse af vedvarende energi derfor ikke kan bestemmes; opfordrer agenturet til at skifte til en operatør, der er i stand til at tilvejebringe nærmere oplysninger om energikilderne;

Udbud

23.

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens konklusioner i 2018, at der var blevet anlagt sag mod agenturet ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) og gjort indsigelse mod resultatet af udbudsproceduren for en rammekontrakt om gennemførelsen af Galileosatellitsystemet i perioden 2017-2027, som beløb sig til 1,5 mia. EUR; bemærker, at sagen blev opgivet af Eutelsat og annulleret af EU-Domstolen;

24.

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens resultater fra tidligere år, at e-udbudsprocedurernes e-submissionsmodul ikke adresserede agenturets komplekse udbudsbehov, og at det blev besluttet, at udbud ikke vil blive gennemført elektronisk, og at ingen af de IT-værktøjer til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, således anvendes; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at agenturet genoptager kontakterne med Kommissionen for at vurdere muligheden for at anvende elektroniske udbud i forbindelse med de udbud, hvor det kan være mest hensigtsmæssigt; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

25.

bemærker, at ikke alle CV'er for bestyrelsesmedlemmer er blevet offentliggjort på agenturets websted; gentager sine opfordringer til agenturet om at offentliggøre CV'erne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende; bemærker, at bestyrelsens sekretariat og den interne kontrolkoordinator minder om og indtrængende opfordrer bestyrelsesmedlemmerne til at indsende manglende dokumenter, og at interesseerklæringer fra bestyrelsen opbevares i agenturets dokumenthåndteringssystem;

26.

bemærker, at CV'er for og interesseerklæringer fra den øverste ledelse er offentliggjort på agenturets websted; bemærker dog, at CV'er for og interesseerklæringer fra ledende medarbejdere ikke er offentliggjort på agenturets websted; bemærker, at agenturet afventer Kommissionens formelle gennemførelsesgodkendelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende interessekonflikter for at kunne offentliggøre CV'erne for ledende medarbejdere på sit websted;

27.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved, at der etableres fælles etiske rammer, som sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer;

28.

Intern kontrol

29.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet har indgået samarbejdsordninger med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) om gennemførelsen af EGNOS- og Galileo-programmerne, og at agenturet i 2019 betalte 55,5 mio. EUR under EGNOS-arbejdsaftalen og 223,7 mio. EUR under Galileo-samarbejdsaftalen; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er risiko for, at agenturets betalinger til ESA muligvis beregnes på grundlag af unøjagtige omkostninger som følge af manglen på en omfattende forudgående eller efterfølgende strategi; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at der foretages forudgående kontrol for at bekræfte, at beløbene for betalingsanmodninger er i overensstemmelse med de respektive betalingsplaner og den respektive forfinansiering, der er fastsat i arbejdsaftalerne, og at efterfølgende kontrol ikke finder anvendelse, da agenturet har en kontraktlig forpligtelse til at betale; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at det mellem 2020 og 2023 vil foretage efterfølgende kontrol, navnlig fuldstændig afstemning af omkostninger og aktiviteter i forhold til omkostningsanmeldelser;

30.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet oplever forsinkelser i gennemførelsen af sin nye struktur for intern kontrol, som efter planen skulle godkendes i 2019, og i forbindelse med godkendelsen af sin forretningskontinuitetsplan, som siden 2015 har været genstand for opfølgende undersøgelser hos Revisionsretten, og som først blev godkendt den 15. maj 2020, hvilket udgør væsentlige interne svagheder i agenturets procedurer; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at det agter at færdiggøre sin interne kontrolramme i 2020;

31.

bemærker, at den interne revisionstjeneste (IAS) i november 2019 fremlagde en revisionsrapport om EGNOS Exploitation med fem vigtige anbefalinger og et spørgsmål, der skulle drøftes; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse;

32.

bemærker, at den interne revisionsfunktion gennemførte en revision af »kapacitetsopbygningen for GSA's personale« i 2019, selv om rapporten ikke var færdiggjort i 2019, men efter planen skulle indeholde en meget vigtig og fire vigtige anbefalinger; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af disse anbefalinger;

33.

bemærker, at agenturet i 2019 valgte revisionsfirmaet BDO til at udføre de tre sædvanlige eksterne revisioner af aktiviteterne i 2018 i henhold til tre bidragsaftaler med GD GROW (nu DEFIS), EGNOS, Galileo- og Horisont 2020-tilskud, og konkluderede, at de midler, som GD DEFIS havde uddelegeret, var blevet anvendt korrekt; selv om der blev konstateret visse skrivefejl, var der ingen væsentlige revisionsresultater;

34.

bemærker med hensyn til opfølgningsforanstaltningerne vedrørende dechargemyndighedens bemærkninger i de foregående år, at IAS gennemførte en revision om »IT Governance in GSA« (IT-forvaltning i GSA) i 2018, og at agenturet udarbejdede en handlingsplan med seks foranstaltninger til at adressere potentielle områder, hvor der kan ske forbedringer; bemærker, at IAS i marts 2020 afsluttede to foranstaltninger, og at agenturet udarbejdede al øvrig dokumentation, der var relevant for de resterende foranstaltninger, og at agenturet mener, at IAS efter fremlæggelsen af den udarbejdede pakke vil være i stand til at afslutte de fleste af, om ikke alle, de resterende foranstaltninger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen på dette område;

Øvrige bemærkninger

35.

bemærker i lyset af dechargemyndighedens bemærkninger og iagttagelser vedrørende agenturets tilsagn om at minimere eventuelle negative virkninger af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen, at nogle af de berørte kontrakter er blevet omfordelt fra britiske kontrahenter til virksomheder, der er etableret på en af medlemsstaternes område, og at andre kontrakter er udløbet som planlagt inden udtrædelsesdatoen, og backupfaciliteten for Galileos sikkerhedsovervågningscenter er blevet flyttet fra Det Forenede Kongerige til Spanien, hvilket sikrer kontinuitet i tjenesterne;

36.

(2) EUT C 430 af 20.12.2019, s. 12.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/345

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1619

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0066/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (5), særlig artikel 45,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf..

(4) EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

(5) EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/347

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1620

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0066/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (5), særlig artikel 45,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf..

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf..

(4) EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

(5) EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18.

(1) EUT C 192 af 8.6.2020, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/349

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1621

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 17 247 000 EUR, hvilket svarer til et fald på 0,93 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra EU-budgettet;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,88 %, hvilket er en lille stigning på 0,15 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 85,69 %, hvilket er et fald på 1,93 % i forhold til 2018;

Performance

bemærker med tilfredshed, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre sin budgetforvaltning såsom inspektioner og overtrædelsestendenser, deltagelse i uddannelseskurser og budgetgennemførelse pr. kvartal;

bemærker, at agenturet gennemførte 99 % af sine aktiviteter til tiden, og at det gennemførte sin årlige kommunikationsstrategiplan fuldt ud i 2019; fremhæver, at agenturet i 2019 koordinerede 32 381 inspektioner af fiskerfartøjer, der førte til afsløring af 1 487 formodede overtrædelser, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 20,2 % og 107,8 % i forhold til 2018; mener, at disse tal viser, at inspektioner og opfølgningen heraf fortsat er et vigtigt redskab til at sikre overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler;

bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2019 i væsentlig grad har udvidet omfanget af sine aktiviteter uden yderligere ressourcer; understreger navnlig, at agenturet har koordineret overvågnings-, kontrol- og tilsynsforanstaltninger for ca. 45 yderligere fiskearter i europæiske farvande, herunder alle arter, der er underlagt landingsforpligtelser, og har udvidet disse aktiviteter til rekreativt fiskeri (torsk i den vestlige del af Østersøen);

minder om vigtigheden af at kontrollere fiskeriaktiviteterne for at nå målene i den fælles fiskeripolitik; anerkender agenturets afgørende bidrag til gennemførelsen af disse mål; understreger, at den igangværende revision af forordningerne vedrørende fiskerikontrol vil føre til en øget arbejdsbyrde for agenturet; understreger, at det ikke er muligt at håndtere voksende forpligtelser uden tilstrækkelige ressourcer; understreger derfor behovet for at øge agenturets finansielle og menneskelige ressourcer i de kommende år;

noterer sig, at agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) har vedtaget en trepartssamarbejdsordning, som fastlægger samarbejdet mellem disse agenturer og samarbejdet med de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, gennem levering af tjenesteydelser, information, udstyr og uddannelse samt gennem koordinering af operationer, der tjener flere forskellige formål; bemærker, at agenturet i 2019 udvidede det operationelle samarbejde med Europol og Eurojust inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler, som dækker ulovligt fiskeri; mener, at disse ordninger er et vellykket eksempel på synergi mellem EU-agenturer, som bør tjene som inspirationskilde for agenturer på andre områder;

tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

noterer sig, at resultaterne af den anden femårige uafhængige eksterne evaluering af agenturet for perioden 2012-2016 blev forelagt i 2017; bemærker med tilfredshed, at 10 ud af de 11 fremsatte anbefalinger blev gennemført, og at den sidste udestående anbefaling skrider frem i overensstemmelse med den køreplan, der blev forelagt bestyrelsen den 22. oktober 2019;

bemærker, at agenturet i samarbejde med kystvagtforaene støttede den tredje workshop i det europæiske forum for kystvagtfunktioner (ECGFF) om maritime operationer, der tjener flere forskellige formål (MMO), som blev afholdt den 3.-5. juni 2019 i Catania, Sicilien, Italien, med deltagelse af 90 delegerede fra 16 medlemsstater, EMSA og Frontex;

10.

fremhæver den bistand, som agenturet ydede til Kommissionen i forbindelse med samarbejdet med tredjelande, og agenturets afgørende rolle med hensyn til at sikre lige konkurrencevilkår med alle kyststater; understreger i denne henseende behovet for at øge de midler, der afsættes til agenturet, med henblik på at gøre det muligt at håndtere den øgede arbejdsbyrde som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og de potentielle konsekvenser af det nye forhold for fiskerikontrolrammen;

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 96,72 % med 59 midlertidigt ansatte ud af de 61 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til EU-budgettet (61 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der desuden var ti kontraktansatte og seks udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for agenturet i 2019;

12.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inklusivt arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inklusiv arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter; anmoder agenturet om at foretage en vurdering af mulige rimelige forbedringer og ændringer af agenturets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

13.

er yderst bekymret over den totale mangel på kønsbalance i den øverste ledelse og i bestyrelsen (43 mænd og 13 kvinder); beklager, at kvinder kun udgør 26 % af de ansatte i lønklasse AD 8 eller derover, mens de udgør næsten halvdelen af det samlede personale; bemærker imidlertid med tilfredshed forbedringen af dette tal med 9 procentpoint i forhold til 2018 og med 2 procentpoint i forhold til 2017; opfordrer agenturet til at øge sin indsats for at opnå en bedre kønsbalance på alle niveauer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge deres bestræbelser på at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

14.

noterer sig agenturets politik til fremme af ligebehandling af personalet og målet om kønsbalance med hensyn til antal, lønklasse og ansvarsniveau;

15.

opfordrer agenturet til at udvikle en langsigtet politikramme for menneskelige ressourcer, som ser på balancen mellem arbejdsliv og privatliv for dets medarbejdere, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, ikkeforskelsbehandling, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap; bemærker, at agenturet er ved at udarbejde en omfattende strategi for menneskelige ressourcer, der skal være afsluttet inden udgangen af 2020;

Udbud

16.

fremhæver, at den vigtigste indkøbsaktivitet i 2019 havde fokus på iværksættelsen af to åbne indkaldelser vedrørende henholdsvis softwareudvikling og IT-tjenester og kommunikationstjenester og -materialer;

17.

glæder sig over, at agenturet, jf. EU-agenturernes mål om at være fælles om indkøbsindsatsen, iværksatte et interinstitutionelt åbent udbud i 2019, og at to andre agenturer tilsluttede sig denne udbudsprocedure; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om den fremtidige udvikling for så vidt angår fælles udbudsprocedurer; ser denne praksis som et eksempel, der er værd at følge; opfordrer agenturet til yderligere at undersøge mulighederne for at strømline procedurer med andre institutioner;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

18.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; beklager, at CV'erne og interesseerklæringerne for nogle af medlemmerne af agenturets bestyrelse ikke er offentliggjort på agenturets websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

19.

understreger agenturets tilsagn om at øge gennemsigtigheden i sine aktiviteter ved at rapportere om de møder, som agenturets personale og administrerende direktør har med interesserepræsentanter, og gøre dem tilgængelige på agenturets websted; beklager, at disse oplysninger findes i en sektion, der kun er tilgængelig på den engelske version af webstedet; opfordrer agenturet til at opfylde sit tilsagn og til regelmæssigt at ajourføre den webside, der er beregnet til disse oplysninger, i alle sprogudgaver på dets websted;

20.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at øge synligheden af sin indsats både i den traditionelle presse og på sociale netværk; mener, at agenturets kommunikationsstrategi bidrager til en bedre forståelse i offentligheden af Unionens rolle, institutionelle organisation og indsats inden for fiskerikontrol; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i denne retning og styrke sine forbindelser med civilsamfundet, navnlig det videnskabelige og akademiske miljø;

Intern kontrol

21.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste i 2019 udsendte en revisionsrapport om gennemførelse og vurdering af de fælles ressourceanvendelsesplaner, og at der blev vedtaget en handlingsplan for potentielle forbedringer; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

22.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste i 2018 udsendte en revisionsrapport om planlægning, budgettering og overvågning i agenturet, og at der blev vedtaget en handlingsplan for potentielle forbedringer; bemærker, at agenturet har gennemført fire ud af fem anbefalinger; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

23.

bemærker, at agenturets bestyrelse i april 2019 vedtog en revideret ramme for intern kontrol, der er på linje med den interne kontrolramme, Kommissionen har vedtaget, og som krævet i henhold til artikel 30 i den nye EFCA-finansforordning (2); bemærker, at det i den årlige vurdering af rammen for intern kontrol blev konkluderet, at der er behov for foranstaltninger til yderligere forbedring af kontroldelen, navnlig på området for kontraktforvaltning; opfordrer agenturet til underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

24.

bemærker med bekymring, at der blev registreret tre undtagelser og ét tilfælde af manglende overholdelse i 2019 med en samlet nominel værdi på 46 000 EUR, hovedsagelig i forbindelse med forsinket underskrivelse af kontraktændringer; bemærker, at selv om man gav disse begivenheder en nominel værdi, var der ingen finansielle virkninger/tab for agenturet, og at der træffes passende foranstaltninger for at undgå sådanne fejl; opfordrer agenturet til underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Øvrige bemærkninger

25.

noterer sig, at agenturet har indledt en procedure med henblik på at blive certificeret under EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og har truffet en række foranstaltninger med henblik på at reducere dets samlede miljøpåvirkning; påpeger imidlertid, at agenturet ikke har indført supplerende foranstaltninger til reduktion af eller kompensation for CO2-emissioner;

26.

noterer sig, at agenturet har foretaget en analyse af de sandsynlige virkninger af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen og identificeret de nødvendige afhjælpende foranstaltninger;

27.

(2) Afgørelse nr. 19-W-5 truffet af Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs bestyrelse den 29. august 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs finansielle bestemmelser (https://www.efca.europa.eu/sites/default/files/AB%20Decision%2019-W-5_Financial%20Regulation.pdf).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/353

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1622

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0067/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (4), særlig artikel 97,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0075/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/355

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1623

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0067/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0075/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 255.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/357

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1624

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0075/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 112 834 290 EUR, hvilket svarer til et fald på 4,99 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at ca. 39,51 % af agenturets budget stammer fra gebyrer og afgifter og 57,61 % fra Unionen og tredjelande (2) (i 2018, 72,47 % fra gebyrer og afgifter og 26,18 % fra Unionen og tredjelande); bemærker, at de betydelige ændringer i budgetsammensætningen i forhold til det foregående år vedrører forordning (EF) nr. 1907/2006 (3), som fastsatte en endelig registreringsfrist i 2018, og da der ikke er fastsat yderligere registreringsfrister i forordning (EF) nr. 1907/2006, forventes der ingen stigninger i indtægterne fra registreringsgebyrer;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,79 %, hvilket svarer til et fald på 1,13 % i forhold til 2018; noterer sig med bekymring, at gennemførelsesgraden for betalingsbevillinger var på 86,09 %, hvilket udgør et fald på 0,95 % i forhold til 2018;

fremhæver, at agenturet er delvist finansieret af de gebyrer, det modtager fra virksomheder, der anmoder om registrering af kemikalier i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006; bemærker, at de gældende gebyrer afhænger af virksomhedernes størrelse og mængden af registrerede kemikalier (forskellige tærskler); noterer sig, at ca. 26 % af virksomhederne ifølge Revisionsrettens beretning, siden de første registreringer fandt sted i 2009, har oplyst, at de er mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder; bemærker dog med bekymring, at agenturet takket være sit effektive system til efterfølgende kontrol har konstateret, at ca. 50 % af virksomhederne havde angivet deres størrelse forkert, hvilket har medført lavere gebyrer; understreger, at dette revisionsresultat viser begrænsningerne ved et system, der i for høj grad bygger på ansøgernes egne oplysninger; bemærker, at agenturet for at afhjælpe denne situation i årenes løb har faktureret gebyrkorrektioner og administrationsgebyrer på i alt 32,2 mio. EUR, og at agenturet har gjort betydelige fremskridt med at inddrive beløb vedrørende korrektioner af uretmæssige gebyrnedsættelser og forfaldne administrationsafgifter; noterer sig, at der dog stadig er et betydeligt kontrolefterslæb, og at man ved udgangen af 2019 ikke kendte omfanget af de gebyrkorrektioner, som det stadig var nødvendigt at foretage; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om sin indsats — og om de opnåede resultater — for fortsat at reducere den betydelige kontrolrelaterede arbejdsmængde og gennemføre gebyrkorrektionerne; anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger med henblik på at løse denne situation og derved undgå svig i forbindelse med angivelsen af ansøgernes størrelse og give agenturet en mere stabil budgetplanlægning;

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens bemærkninger vedrørende regnskabsåret 2018, at agenturet har indtægter både fra gebyrer og afgifter betalt af industrien og et udligningstilskud fra Unionens budget; bemærker, at indtægterne fra gebyrer og afgifter begyndte at falde betydeligt fra 2019 og fremefter, idet den tredje registreringsfrist i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 udløb i maj 2018, og at denne tendens forventes at fortsætte; påpeger, at der er en risiko for, at en situation med relativt stabile udgifter og meget mindre forudsigelige indtægter kan indvirke negativt på agenturets drift og budgetgennemførelse; noterer sig imidlertid, at agenturet ifølge dets svar har engageret sig proaktivt og har løbende drøftelser med Kommissionen for at arbejde hen imod at sikre en bæredygtig finansiering og overvinde udfordringerne i dets finansieringsmodel; opfordrer agenturet og Kommissionen til at holde dechargemyndigheden orienteret om udviklingen på dette område; påpeger, at anvendelsen af et forudsigeligt udligningstilskud fra EU-budgettet kombineret med overførsel af indtægter fra gebyrer og afgifter til Kommissionen kan sikre agenturet mere forudsigelige indtægter, som er nødvendige for at opfylde dets mandat;

Bæredygtighed

understreger, at agenturet for så vidt angår forordning (EU) nr. 649/2012 (4) (PIC-forordningen) og forordning (EU) 2019/1021 (5) (forordningen om persistente organiske miljøgifte i affald (POP)) finansieres fuldt ud af et tilskud fra Unionen, som beløb sig til 1,56 mio. EUR i 2019 (1,10 mio. EUR til PIC i 2018);

glæder sig over agenturets bestræbelser på at skabe en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads og over alle de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at reducere sine CO2-emissioner og sit energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang; bemærker med tilfredshed, at agenturets administrerende direktør har givet tilsagn om, at agenturet vil være kulstofneutralt senest i 2030;

Performance

anerkender, at agenturet omarbejdede sin performanceorienterede forvaltningsmodel for arbejdsprogrammet for 2019 med henblik på bedre at angive virkningen og resultatet af sit arbejde; beklager, at agenturet kun nåede 34 ud af sine 53 mål i forbindelse med centrale resultatindikatorer i 2019; noterer sig agenturets bemærkning om, at de 19 mål, der ikke blev opfyldt, hovedsagelig vedrørte input- og outputindikatorer, som er vanskelige at forudsige på grundlag af flere faktorer; opfordrer indtrængende agenturet til at bestræbe sig på, at målene for de centrale resultatindikatorer opfyldes 100 %;

minder om, at agenturet er drivkraften blandt de regulerende myndigheder med hensyn til gennemførelsen af Unionens kemikalielovgivning til gavn for menneskers sundhed og miljøet samt for innovation og konkurrenceevne; bemærker, at det giver oplysninger om kemikalier, hjælper virksomheder med at overholde lovgivningen og skaber fremskridt med hensyn til sikker anvendelse af kemikalier;

anerkender, at agenturet gennemgik en strategisk omstrukturering i 2019 og har en ny strategisk plan for 2019-2023 med de tre følgende strategiske prioriteter: identifikation og risikostyring af problematiske stoffer, sikker og bæredygtig anvendelse af kemikalier i industrien og bæredygtig forvaltning af kemikalier gennem gennemførelse af EU-lovgivningen;

beklager, at der i strategiplanen for 2019-2023 ikke findes nogen proaktive foranstaltninger og ressourcer til fremskyndelse, forbedring og kvantificering af reduktioner i antallet af dyreforsøg og erstatning af sådanne forsøg med nye metoder; gentager vigtigheden af principperne om de tre R'er (Replacement, Reduction and Refinement – erstatning, reduktion og forfinelse) i dyreforsøg; bemærker den henstilling, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 10. juli 2020 om kemikaliestrategien for bæredygtighed (6), om, at der inden for agenturet bør oprettes et team, der udelukkende beskæftiger sig med dyrebeskyttelse og fremme af forsøgsmetoder uden brug af dyr; bemærker med bekymring svaret fra agenturets direktør under drøftelserne med Budgetkontroludvalget den 7. januar 2021 om, at agenturet ikke har fulgt op på Parlamentets opfordring til at reducere dyreforsøg; opfordrer indtrængende agenturet til kraftigt at mindske sin afhængighed af dyreforsøg; opfordrer agenturet til inden for sit mandat at bidrage til internationale aktiviteter, der har til formål at fremme alternative forsøgsmetoder, og til regelmæssigt at offentliggøre oplysninger om anvendelsen af alternative metoder under REACH;

10.

anerkender, at den nye organisationsstruktur, der blev indført i begyndelsen af 2019, blev udformet med henblik på at øge agenturets interkonnektivitet og fremme mere samarbejdsbaserede arbejdsmetoder; glæder sig over stigningen på 50 % for så vidt angår fuld overensstemmelseskontrol af stoffer i sammenligning med 2018, der er opnået som følge af et øget fokus på overensstemmelseskontrol gennem intern personaleomfordeling, og uden at der er bevilget yderligere midler til agenturet;

11.

bemærker, at agenturet fortsat deler sin interne revisionsfunktion med Det Europæiske GNSS-Agentur, og at agenturet ydede støtte til Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer i 2019, og at agenturet desuden arbejder tæt sammen med andre agenturer, bl.a. ved at dele tjenester inden for rammerne af et netværk mellem agenturerne og ved at dele ressourcer gennem aftalememoranda; roser dette samarbejde som et eksempel, der er værd at følge for andre agenturer; tilskynder agenturet til at søge yderligere og bredere samarbejde med Unionens andre agenturer; opfordrer agenturet til at indlede drøftelser om ressourcedeling i forbindelse med overlappende opgaver blandt andre agenturer med lignende aktiviteter;

12.

13.

anmoder agenturet om at udarbejde retningslinjer om de minimumsoplysningskrav, der er nødvendige for at berettige indrømmelse af undtagelser vedrørende begrænsninger og for at sikre, at der ikke accepteres nogen undtagelse, når registreringsdossiererne ikke opfylder kravene eller ikke er ajourført;

14.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

15.

minder om vigtigheden af, at agenturet udvikler større synlighed i medierne, på internettet og på sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

Personalepolitik

16.

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 96,75 % pr. 31. december 2019, med 446 midlertidigt ansatte ud af de 461 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 452 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 122 kontraktansatte og 14 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2019;

17.

bemærker, at der var en skæv kønsfordeling i 2019 for så vidt angår toplederstillinger (71 % mænd og 29 % kvinder) og bestyrelsen (69 % mænd og 31 % kvinder); anmoder agenturet om at sikre, at der er kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre, at der er kønsbalance, når de udpeger deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

18.

bemærker, at agenturet har en politik for bekæmpelse af chikane og dertil hørende retningslinjer; anerkender, at det har arrangeret kurser og stillet fortrolig rådgivning til rådighed, og bemærker endvidere, at et pilotprojekt med mægling i teams, der har oplevet konflikter, blev igangsat i 2019; bemærker, at agenturet havde én uformel chikaneprocedure i 2019;

19.

bemærker, at agenturets stillingsopslag er blevet offentliggjort på dets websted, på sociale medier og på EU-agenturernes netværks eget websted med henblik på i højere grad at udbrede sådanne opslag; noterer sig agenturets svar om, at det er begyndt at se på processerne for at kunne offentliggøre stillingsopslag på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre stillingsopslag på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted; opfordrer agenturet til at undersøge yderligere muligheder for at tiltrække højt kvalificeret personale ved at udvide rækkevidden af stillingsopslagene; opfordrer agenturet til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

20.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inkluderende kultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder agenturet om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling og arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter; anmoder endvidere agenturet om at foretage en vurdering af mulige rimelige forbedringer og ændringer af agenturets bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

21.

22.

understreger endvidere nødvendigheden af at sikre, at der er tilstrækkeligt personale, som afspejler behovene i den europæiske grønne pagt og Unionens kemikaliestrategi for bæredygtighed, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og navnlig ambitionen om nul forurening, og nødvendigheden af yderligere ressourcer til eventuelle yderligere opgaver, som f.eks. at agenturet selv foretager vurderinger af stoffer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

23.

glæder sig over, at agenturet på sit websted offentliggør CV'er for alle medlemmer af bestyrelsen og dets udvalg, herunder for udvalgsformændene, som er medarbejdere i agenturet, den administrerende direktør og alle medlemmer af klageudvalget; glæder sig over, at agenturet offentliggør interesseerklæringer fra alle medlemmer af bestyrelsen, den øverste ledelse og udvalgsformændene på sit websted;

24.

opfordrer agenturet til at bringe sin praksis i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstillinger af 7. maj 2020 i sag 2168/2019/KR, navnlig ved om nødvendigt at sikre, at muligheden for at forbyde dets ledende medarbejdere at tiltræde visse stillinger, efter at deres embedsperiode er ophørt, bringes i anvendelse, ved at fastsætte kriterier for, hvornår det vil forbyde personale at skifte til den private sektor, ved at informere ansøgere til ledende stillinger i agenturet om kriterierne, når de ansøger, og ved at indføre interne procedurer, således at en medarbejders adgang til fortrolige oplysninger afbrydes med øjeblikkelig virkning, når vedkommende skifter til et andet job;

25.

glæder sig over de yderligere skridt, der er taget for at øge gennemsigtigheden og beskyttelsen af whistleblowere, såsom obligatoriske onlinekurser i whistleblowing for alle medarbejdere, og et fortsat fokus på bevidsthed om etik, udbuds- og kontraktforvaltning og informationssikkerhed; bemærker, at alle møder mellem agenturets øverste ledelse og interessenter ifølge agenturet registreres og offentliggøres på dets websted for at sikre, at der er fuld gennemsigtighed;

26.

erfarer, at agenturets budgetterede gebyrindtægter for 2019 ifølge agenturet svarer til 39,5 % af de samlede indtægter; anerkender, at agenturet har et forbilledligt system til overvågning og forebyggelse af eventuelle interessekonflikter, og dets synspunkt om, at der er en begrænset risiko for, at sådanne konflikter opstår på grund af gebyrernes omkostningsdækkende formål og den regelmæssige vurdering af agenturets medarbejdere, der er involveret i udarbejdelsen af udtalelser, med henblik på at sikre uafhængighed; bemærker, at agenturet ville påskønne en løsning, hvorved Kommissionen ville opkræve gebyrerne på vegne af agenturet og derved lette agenturets økonomiske forvaltning og bidrage til at afbøde risiciene for mangler; bemærker, at de gebyrer, der betales af industrien, varierer betydeligt fra år til år, og at det derfor ikke er muligt for agenturet at vurdere behovet for et udligningstilskud fra Unionens budget med en rimelig margen, hvilket vanskeliggør budgetplanlægningen; opfordrer til en dialog om, hvordan agenturets finansieringsmekanisme kan forbedres med henblik på at give den et bæredygtigt grundlag;

27.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved, at der etableres fælles etisk rammer, som sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for alle Unionens institutioner og agenturer;

28.

Intern kontrol

29.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at udbudsbetingelserne i én revideret udbudsprocedure ikke gav tilbudsgiverne en klar forståelse af, hvordan de skulle prissætte en bestemt post i deres finansielle tilbud, og da tilbuddene ikke var sammenlignelige, besluttede agenturet at annullere og relancere proceduren, hvilket medførte, at proceduren tog længere tid, og skabte en potentiel omdømmemæssig risiko for agenturet; noterer sig agenturets bemærkning om, at udbudsdokumenterne blev anset for at være klare og omfattende, og at den ekstra indsats, der var forbundet med relanceringen af proceduren, var minimal uden nogen omdømmemæssige konsekvenser;

30.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at beslutningsprocessen i ansættelsesprocedurerne ikke var tilstrækkelig struktureret og udtømmende til at give et klart kronologisk spor, der viste, hvornår dokumenterne var blevet godkendt og af hvem; noterer sig agenturets svar om, at det har ændret sine procedurer for at sikre, at der sendes standard-e-mails til udvælgelseskomitéens medlemmer efter hvert møde for at registrere mødereferater og afgørelser truffet af udvalget, og at agenturet desuden sikrer, at den elektroniske godkendelsesprocedure afsluttes efter hvert møde, inden man går videre i udvælgelsesproceduren; opfordrer agenturet til at forbedre sine udvælgelsesprocedurer for at sikre, at processerne gennemføres omhyggeligt og er gennemsigtige;

31.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste gennemførte en sikkerhedsrevision af agenturets resultatstyring, hvilket førte til en meget vigtig henstilling om at anvende de fire resultatkategorier for at sikre, at hver medarbejders resultater vurderes uden at blive sammenlignet med andre medarbejderes resultater, og en vigtig henstilling om at ajourføre planlægnings-, overvågnings- og rapporteringsproceduren; bemærker, at agenturet allerede har taget de nødvendige skridt til at gennemføre begge henstillinger;

32.

bemærker med bekymring, at agenturet i maj 2019 oplevede en krise i form af en afbrydelse af alle agenturets IT-systemer i forbindelse med servernes migration til ny infrastruktur; krisen blev løst inden for 48 timer; anbefaler, at agenturet indfører procedurer for bedste praksis på IT-området i forbindelse med udførelsen af IT-operationer med en høj risiko for forstyrrelser af agenturets primære processer;

33.

anmoder agenturet om at forbedre gennemsigtigheden og brugervenligheden af sin database og grænsefladen mellem evaluering af og opfølgning på risikostyring, herunder f.eks. et kort notat om agenturets registrerede stoffer i databasen med hensyn til dossierers efterlevelses- og evalueringsstatus, som tilføjer resultatet af stofvurderingen (om der er behov for yderligere risikostyring eller ej), idet det udtrykkeligt angives, om dossieret ikke opfyldte kravene, og på hvilket grundlag og med tilføjelse af resultatet af Klageudvalgets afgørelser samt agenturets opfølgning eller påtænkte opfølgning;

34.

bemærker, at agenturet udviklede en ny strategi og ramme for integreret forvaltning i 2019, som blev godkendt af bestyrelsen den 15. december 2019 og erstattede standarderne for integreret forvaltning;

35.

tilskynder agenturet til at fortsætte sine bestræbelser på at udføre sine kontroller af evalueringen af dossierer under forordning (EF) nr. 1907/2006 og på at gøre processen mere effektiv; minder om, at evalueringskontrollen af mere end 2 000 dossierer, der omfattede 700 stoffer, viste, at 70 % af dossiererne ikke var i overensstemmelse med de retlige oplysningskrav i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at anvendelsen var sikker for EU-borgerne og miljøet;

Øvrige bemærkninger

36.

bemærker, at processen med at flytte til agenturets nye lokaler i Helsinki begyndte den 21. december 2019, og at den nye bygning var åben og driftsklar for agenturets medarbejdere i begyndelsen af januar 2020, hvilket afsluttede fire års forberedelser til at flytte personalet; anmoder agenturet om at sikre sine ansattes trivsel ved at sørge for bæredygtige og miljøvenlige arbejdsvilkår;

37.

bemærker, at agenturet har udviklet en omfattende kommunikationspakke for at støtte virksomheder og minimere forstyrrelser af det indre marked under forberedelserne til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og overgangsperioden; bemærker, at konsekvenserne for agenturet af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er begrænsede;

38.

bemærker med bekymring, at agenturet har adskillige søgsmål, anke- og klagesager, som er blevet sendt til EU-Domstolen, klageudvalget og Den Europæiske Ombudsmand, og at de fleste af disse sager er blevet afvist (20 ud af 37 sager);

39.

(2) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 255.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/362

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1625

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0068/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/114/EF, Euratom af 12. februar 2008 om fastsættelse af vedtægterne for Euratoms Forsyningsagentur (4), særlig artikel 8 i bilaget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0088/2021),

meddeler generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 41 af 15.2.2008, s. 15.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/363

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1626

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0068/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/114/EF, Euratom af 12. februar 2008 om fastsættelse af vedtægterne for Euratoms Forsyningsagentur (4), særlig artikel 8 i bilaget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0088/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 41 af 15.2.2008, s. 15.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/364

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1627

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0088/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Euratoms Forsyningsagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter var på 223 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 81,30 % i forhold til 2018, som følge af gennemførelsen af en IT-tjenesteydelseskontrakt, hvortil agenturet modtog et yderligere bidrag fra Kommissionen ved udgangen af 2019; der henviser til, at hele agenturets budget stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en gennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger på 99,86 %, hvilket er en stigning på 2,02 % i forhold til 2018; beklager dog, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 41,05 %, hvilket er et fald på 31,85 % i forhold til 2018; der henviser til, at dette fald skyldes fremførsel af uindfriede forpligtelser, der beløb sig til 131 137,56 EUR eller 59 % af de forpligtede beløb i forbindelse med indgåede IT-tjenesteydelseskontrakter, som ikke var afsluttet ved årets udgang;

Bortfald af fremførsler

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens resultater i 2018, at procentsatsen for bortfaldne budgetbevillinger, der blev fremført fra 2018 til 2019, var på 17 %, hvilket vidner om uberettigede forpligtelser i 2018; opfordrer agenturet til kun at fremføre budgetbevillinger, når det er berettiget;

Performance

bemærker, at agenturet i 2019, inden for rammerne af dets aktiviteter i henhold til traktatens artikel 52, tildelte 178 nye registreringsreferencer svarende til nye kontrakter og ændringer eller tillæg til eksisterende kontrakter, og at agenturet inden for rammerne af dets aktiviteter i henhold til traktatens artikel 75 og 74 tildelte 139 nye registreringsreferencer for transaktioner vedrørende levering af tjenesteydelser i forbindelse med levering af små mængder af nukleart materiale; anerkender agenturets fortsatte bestræbelser på at diversificere forsyningskilderne;

tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 100 % pr. 31. december 2019, med 17 tjenestemænd fra Kommissionen ud af 17 godkendte stillinger på stillingsfortegnelsen (sammenlignet med 25 godkendte stillinger i 2018);

Intern kontrol

bemærker, at agenturet i 2019 anvendte Kommissionens interne kontrolstandarder (ICS'er) for effektiv forvaltning i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra oktober 2007 om revision af de interne kontrolstandarder; bemærker, at agenturet gennemførte en risikovurdering med særligt fokus på finansiering og IT i 2019;

bemærker, at agenturet i 2019 begyndte at udvikle den nye ramme for intern kontrol, der vil træde i kraft fra 2020; opfordrer agenturet til at fortsætte ad denne vej og til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres;

Øvrige bemærkninger

bemærker med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, at den fælles politiske erklæring fastsætter, at de fremtidige forbindelser bør omfatte en vidtrækkende aftale om nukleart samarbejde mellem agenturet og Det Forenede Kongerige om fredelig udnyttelse af kerneenergi, og at parterne gennem udveksling af oplysninger er enige om et samarbejde om levering af medicinske radioisotoper; opfordrer agenturet til at sikre, at det fortsat er opmærksom på konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden, og at det aflægger rapport til dechargemyndigheden om den videre udvikling i denne henseende;

bemærker, at agenturet havde en fungerende generaldirektør mellem januar og marts 2019, og at en ny generaldirektør har stået i spidsen for agenturet siden april 2019 efter at være blevet udnævnt af Kommissionen;

10.

opfordrer agenturet til at fokusere på at udbrede resultaterne af sin forskning og sine aktiviteter til offentligheden via de sociale medier og andre medier;

11.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2021 (1) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/366

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1628

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret (2) 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0069/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (4), særlig artikel 60,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0096/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/368

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1629

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret (2) 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0069/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0096/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.

(1) EUT C 184 af 28.5.2019, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/370

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1630

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0096/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 141 620 456 EUR, hvilket udgør en stigning på 4,33 % i forhold til 2018; der henviser til, at agenturets budget hovedsagelig stammer fra Unionens budget;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,42 %, hvilket er en stigning på 3,31 % i forhold til 2018; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 86,61 %, hvilket markerer et fald på 0,31 % i forhold til 2018;

noterer sig agenturets forsinkede betalinger i 20 % af tilfældene i 2019; bemærker, at omfanget af forsinkede betalinger var endnu højere i de foregående år, men opfordrer agenturet til at øge sin indsats med hensyn til at foretage betalinger inden for de fastsatte frister for at undgå omdømmemæssige risici; glæder sig over de afbødende foranstaltninger, som agenturet har truffet i denne henseende, og som resulterede i, at der i 2019 blev betalt et samlet beskedent rentebeløb på 1 624,53 EUR;

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning ofte ikke foretog betalinger inden for de fastsatte frister i 2019, hvilket udsatte agenturet for omdømmemæssige risici; bemærker, at agenturet i 2019 ifølge agenturets svar stod over for en situation med personalemangel, hvilket påvirkede den finansielle forvaltning, men at agenturet er bevidst om risikoprofilen med hensyn til betalingsforsinkelser og omhyggeligt overvåger betalingsbeløbene månedligt og har truffet afbødende foranstaltninger for at overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker, at den samlede værdi af de fakturaer, der var betalt for sent, ifølge agenturets svar beløb sig til ca. 6,6 mio. EUR i 2019, hvilket svarer til 4,6 % af de foretagne betalinger;

bemærker, at agenturet i 2019 modtog et endeligt budget på 138,3 mio. EUR, og at antallet af midlertidigt ansatte blev øget med 15; fremhæver imidlertid, at det forslag til budgetoverslag, som agenturets bestyrelse havde vedtaget, opfordrede til en samlet tildeling på 143,3 mio. EUR og til en nettostigning i antallet af stillinger på 43 midlertidigt ansatte; understreger, at agenturet som følge af manglen på budget og personale har været nødt til at nedprioritere en række mål og foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og lovgivningsmyndighedens to parter til at styrke deres dialog med agenturet med hensyn til at adressere budget- og personalemanglerne;

Performance

bemærker med tilfredshed, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger for at forbedre sin budgetforvaltning såsom budgetgennemførelsesrate, gennemførelsesrate for målene i arbejdsprogrammet og tilfredshed med agenturets image;

minder agenturet om regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og sine centrale resultatindikatorer for at sikre, at det yder et effektivt bidrag, og for at sikre dets ekspertise på EU-plan; opfordrer agenturet til nøje at analysere resultaterne og til at anvende dem til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

bemærker, at agenturet gennemførte 79 % af målene i arbejdsprogrammet og 75 % af foranstaltningerne i arbejdsprogrammet for 2019;

bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2019 fortsat udførte fælles aktiviteter og delte tjenester med andre EU-agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, og at agenturet tilsluttede sig 21 interinstitutionelle udbudsprocedurer;

10.

bemærker, at en række vigtige projekter og aktiviteter ifølge bestyrelsens vurdering blev nedprioriteret og ikke blev gennemført, fordi agenturets tildelte budget og stillingsfortegnelse for 2019 var betydeligt lavere end de oprindelige overslag, og fordi der var behov for en gennemgribende revision af det årlige arbejdsprogram;

11.

glæder sig over, at agenturet i samarbejde med eu-LISA har formået at integrere søgninger i SIS II i brugergrænsefladen for USE, og at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til at etablere adgang til VIS; beklager imidlertid, at oprettelsen af et SIRENE-kontor inden for rammerne af agenturet ikke blev gennemført i 2019; opfordrer agenturet til at intensivere sine bestræbelser på at gøre fremskridt med hensyn til at tilpasse og koordinere sine interne ressourcer med udviklingen af Unionens interoperabilitetsinitiativer;

12.

fremhæver den vigtige rolle, som agenturet spiller med hensyn til at støtte medlemsstaternes strafferetlige efterforskninger og levere operationelle analyser; fremhæver også udvidelsen af dets opgaver og dets voksende rolle i forbindelse med forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme, cyberkriminalitet og andre alvorlige og organiserede former for kriminalitet i hele Unionen;

13.

fremhæver, at antallet af operationer, som agenturet støttede, steg fra 1 748 i 2018 til 1 921 i 2019 (svarende til en stigning på 9,89 %), og at de operationelle møder, der finansieres af agenturet, steg fra 427 i 2018 til mere end 500 i 2019 (svarende til en stigning på 17 %), hvilket understreger stigningen i agenturets arbejdsmængde; fremhæver de højt specialiserede efterforskninger, som agenturet har støttet i de seneste år for at bekæmpe yderst sofistikerede organiserede kriminelle netværk, narkotikahandel, ulovlig bortskaffelse af affald og ulovlig handel på mørke net;

Personalepolitik

14.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 92,89 % med 549 midlertidigt ansatte ud af de 591 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 576 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der derudover arbejdede 196 kontraktansatte og 66 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2019;

15.

bemærker, at agenturet afsluttede 2019 med en andel af ledige stillinger på 3,6 %, hvilket var højere end målet på 2 %; anerkender, at der blev indført afbødende foranstaltninger såsom en øgning af tempoet for offentliggørelse af stillingsopslag eller anvendelse af reservelister; bemærker imidlertid med bekymring, at agenturet også registrerede en højere omsætningsrate end forventet på 11,7 % sammenlignet med 8,7 % det foregående år; bemærker, at omsætningsraten ifølge agenturets svar skyldtes et stort antal fratrædelser og en række kontrakter, der udløb i 2019, og at agenturet nøje har overvåget situationen; opfordrer agenturet til at behandle dette spørgsmål i lyset af potentielle »svingdørssituationer«;

16.

er meget bekymret over den ulige kønsfordeling, som er blevet indrapporteret for 2019 i den øverste ledelse (139 mænd og 28 kvinder), i bestyrelsen (43 mænd og ti kvinder) og blandt personalet; opfordrer agenturet til at øge sine bestræbelser på at opnå en bedre kønsbalance på alle niveauer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

17.

bemærker, at agenturet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker, at to tilfælde af påstået psykisk chikane og relateret upassende adfærd blev indberettet og efterfølgende undersøgt ved hjælp af en formel administrativ undersøgelse i 2019, og at der skulle træffes en afgørelse om resultatet i 2020; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af undersøgelsen;

18.

glæder sig over, at anvendelsesområdet for det eksisterende e-ansættelsesværktøj blev udvidet til også at omfatte begrænsede stillinger; bemærker med tilfredshed, at agenturet gennemførte Revisionsrettens bemærkning fra 2017 om offentliggørelse af stillingsopslag på EPSO's websted;

19.

Offentlige udbud

20.

bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering, som også vedrører opfølgningen af det foregående års konstaterede forhold, om, at agenturet uretmæssigt forlængede varigheden af en rammekontrakt om levering af tjenesteydelser til forretningsrejser ved at underskrive ændringer i 2018 og 2019 efter kontraktens udløb, hvilket gjorde ændringerne og de dertil hørende betalinger uretmæssige; noterer sig agenturets svar om, at forlængelsen i 2019 var resultatet af en bevidst forretningsmæssig beslutning af hensyn til forretningskontinuiteten og ikke udgjorde en svaghed i den forudgående kontrol, og at der desuden skulle indledes en intern revision i fjerde kvartal af 2020 med henblik på at opnå yderligere sikkerhed for agenturets tilgang til kontraktforvaltning; opfordrer agenturet til at forbedre lovligheden af transaktionerne og til at styrke kontraktforvaltningen og de forudgående kontroller i overensstemmelse hermed;

21.

bemærker, at de udtryk, der blev anvendt i udbudsdokumenterne i forbindelse med indkøb af møbler, tilbehør og tilknyttede tjenesteydelser, ifølge Revisionsrettens beretning ikke var specifikke nok, hvilket undergraver udbudsprocedurens konkurrenceprægede karakter; bemærker endvidere, at agenturet ikke i tilstrækkelig grad kontrollerede nøjagtigheden af de underliggende priser og beregningen af de rabatter, der blev anvendt på de ikkestandardiserede artikler, før det indsendte bestillingssedlen til kontrahenten; opfordrer agenturet til at sikre fuld overholdelse af de konkurrenceretlige principper i alle udbudsprocedurer; bemærker, at udbudsmaterialet ifølge agenturets svar omfattede udbuddets genstand og de gældende udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, hvilket dermed skulle kunne sikre fri konkurrence, og noterer sig for så vidt angår den rabat, som kontrahenten gav, at kontrahenten havde tilbudt en højere rabat end standardsatsen i kontrakten, og at agenturet således handlede i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser; opfordrer agenturet til at sikre, at udbudsspecifikationerne er omfattende for at muliggøre fair og effektiv konkurrence;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

22.

bemærker agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, beskyttelse af whistleblowere og bekæmpelse af chikane; bemærker, at to tilfælde af påstået psykisk chikane og relateret upassende adfærd blev indberettet og efterfølgende undersøgt ved hjælp af en formel administrativ undersøgelse i 2019, og at der skulle træffes en afgørelse om resultatet i 2020; beklager, at CV'erne og interesseerklæringerne fra nogle af medlemmerne af agenturets bestyrelse ikke er blevet offentliggjort på agenturets websted; gentager sin opfordring til agenturet om hurtigt at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af agenturets bestyrelse og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

23.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende koordination mellem de eksisterende bestemmelser; opfordrer til, at disse spørgsmål adresseres ved at der etableres en fælles etisk ramme, som vil sikre, at alle Unionens institutioner og agenturer anvender høje etiske standarder;

24.

Intern kontrol

25.

bemærker i lyset af dechargemyndighedens bemærkninger og iagttagelser om revisionen foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste vedrørende forvaltning af menneskelige ressourcer og etik i agenturet, at der blev fremsat tre vigtige anbefalinger, hvoraf to blev gennemført i 2019, og at en åben anbefaling vedrørende ajourføringen af beskrivelsen af den administrative undersøgelse og disciplinærproceduren forventedes at blive gennemført ved udgangen af 2020;

26.

bemærker, at den interne revisionsfunktion afsluttede følgende revisionsopgaver: operationel analyse, tilskudsstyringsproces, validering af brugernes adgangsrettigheder, som er givet i ABAC, og en ISO 17020:2012-revision af agenturets kriminaltekniske laboratorium; bemærker, at der, til trods for at den interne revisionsfunktion konkluderede, at der er indført interne kontroller, og at de er effektive, blev fremsat 41 nye anbefalinger i løbet af 2019 med en gennemførelsesgrad på 95 % for kritiske og meget vigtige anbefalinger, som forventedes at blive afsluttet i 2019;

27.

bemærker, at bestyrelsen vedtog agenturets interne kontrolramme i december 2018, og at agenturet i løbet af 2019 konkluderede, at komponenterne i den interne kontrolramme forefindes og fungerer, og at der er behov for mindre forbedringer;

Øvrige bemærkninger

28.

29.

bemærker, at agenturet, under hensyntagen til den fortsatte usikkerhed omkring Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, i første kvartal af 2019 undersøgte alle muligheder for at opretholde effektive operationelle forbindelser med Det Forenede Kongerige som tredjeland;

30.

tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

31.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102 (2), herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

32.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/374

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1631

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0070/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0072/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/376

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1632

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0070/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0072/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 112.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/378

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1633

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0072/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (»instituttet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 7 847 000 EUR, hvilket er et fald på 1,68 % i forhold til 2018; der henviser til, at hele instituttets budget stammer fra Unionens budget;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,96 %, hvilket er et fald på 0,42 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 82,50 %, hvilket svarer til en stigning på 1,35 % i forhold til det foregående år;

anerkender, at der er sket en nedgang i instituttets fremførte aktionsudgifter til 28,01 % i 2019 (sammenlignet med 51,29 % i 2016); bemærker, at fremførslen for første gang ligger under Revisionsrettens måltærskel på 30 %;

bemærker med bekymring, at instituttets årlige budget, som blev offentliggjort i 2019, men senere blev ændret, ikke omfattede en del af de formålsbestemte indtægter tildelt under instrumentet til førtiltrædelsesbistand; bemærker, at instituttet ifølge Revisionsrettens beretning i henhold til finansforordningen skulle have oplyst dette i det første offentliggjorte budget med de nødvendige oplysninger;

Performance

bemærker, at instituttet anvender visse centrale resultatindikatorer i forbindelse med operationelle mål og forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og forbedre budgetforvaltningen; bemærker endvidere, at instituttet gennemførte 95,80 % af det samlede programmeringsdokuments aktiviteter for 2019; glæder sig over planen om at indføre specifikke resultatindikatorer til måling af leveringen af horisontale tjenester;

bemærker, at instituttet samarbejder med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Eurofound med henblik på forskning og formidling af aktiviteter; glæder sig over, at instituttet er engageret i netværket af RIA-agenturer, og at det undersøger yderligere muligheder for at dele ressourcer med andre agenturer; roser dette samarbejde som et eksempel for andre EU-agenturer, der er værd at følge;

opfordrer instituttet til fortsat at udvikle synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

glæder sig over offentliggørelsen af ligestillingsindekset for 2019, som havde et specifikt tematisk fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og som giver en ny indsigt i overvågningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og i initiativet om »En ny start« vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår intern drift og forvaltning og med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; understreger imidlertid nødvendigheden af at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

noterer sig det planlagte forberedende arbejde med henblik på den næste eksterne evaluering; bemærker, at instituttets bestyrelse som følge af den omstændighed, at anbefalingerne fra den første evaluering stadig er ved at blive gennemført, og den kendsgerning, at instituttet er af en relativ lille størrelse, udsatte den anden eksterne evaluering fra 2020 til 2022 og besluttede at foretage en evaluering hvert syvende år; opfordrer instituttet til at aflægge rapport om udviklingen i forbindelse med den udsatte eksterne evaluering og om beslutningen om at bevæge sig væk fra Kommissionens forskrifter i den fælles tilgang om at foretage en evaluering hvert femte år; bemærker, at Kommissionen har anset den udskudte evaluering for at være behørigt begrundet;

10.

minder om, at instituttet blev oprettet med henblik på at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Unionen, herunder integration af kønsaspektet i alle Unionens politikker og i de heraf følgende nationale politikker, bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn samt forøgelse af unionsborgernes bevidsthed om ligestilling;

11.

glæder sig over det igangværende samarbejde mellem instituttet og Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM-udvalget), navnlig over instituttets bidrag til FEMM-udvalgets igangværende indsats vedrørende indvirkningen af covid-19-pandemien på kvinder, kønsbaseret vold, balancen mellem arbejdsliv og privatliv, ligeløn og pensionsforskelle, kønsbudgettering og udviklingen af et kønssensitivt parlamentsredskab; støtter kraftigt instituttets arbejde, som gennem undersøgelser, forskning og data af høj kvalitet sætter FEMM-udvalget i stand til at udføre sit arbejde korrekt; understreger det værdifulde bidrag, som instituttet kan yde til alle Parlamentets udvalg for bedre at integrere kønsperspektivet i alle Unionens politikker, og tilskynder Parlamentet til at etablere et stadig tættere samarbejde;

12.

glæder sig over instituttets arbejde i 2019, navnlig over dets analyse af ligestillingen mellem kønnene i parlamenter i hele Unionen og i Parlamentet;

13.

støtter instituttets arbejde som et vigtigt input til støtten til ligestilling mellem kønnene i Kommissionens, medlemsstaternes og Parlamentets arbejde gennem dets relevante studier og forskning;

14.

glæder sig over instituttets samlede programmeringsdokument for 2021-2023 og over dets centrale målsætninger og prioriteter;

15.

understreger instituttets centrale rolle i forbindelse med at indsamle, analysere, behandle og udbrede data og information vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder samt med hensyn til at udvikle, analysere, evaluere og udbrede metodiske redskaber for at støtte integrationen af ligestilling mellem mænd og kvinder i alle Unionens politikker og i de heraf følgende nationale politikker; tilskynder til samarbejde mellem instituttet og andre EU-agenturer, såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og opfordrer Kommissionen til at respektere instituttets specifikke mission og til at undlade at sammenlægge instituttet med andre EU-agenturer;

Personalepolitik

16.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 96,30 % med 26 midlertidigt ansatte ud af de 27 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 27 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at 12 kontraktansatte og fire udstationerede nationale eksperter arbejdede for instituttet i 2019;

17.

bemærker, at Revisionsretten som følge af en verserende sag ved Domstolen om anvendelsen af vikarer besluttede at undlade at fremsætte bemærkninger til afsnittet »Andre forhold«, indtil Den Europæiske Unions Domstol (»EU-Domstolen«) har afsagt endelig dom; bemærker, at den litauiske højesteret den 31. december 2019 forelagde Domstolen seks spørgsmål vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/104/EF (2), og at dette kan have en indvirkning på agenturets anvendelse af vikaransatte i forbindelse med flere aspekter, herunder løn; opfordrer instituttet til at tage behørigt hensyn til EU-Domstolens afgørelse, når den foreligger, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om den videre udvikling;

18.

bemærker, at instituttet indberettede, at var i færd med at undersøge én chikanesag fra 2018; bemærker, at sagen vedrørende fem tidligere ansatte i instituttet, som beskyldte instituttet for at udnytte status som »midlertidigt ansat«, er under behandling, og at den litauiske højesteret har forelagt EU-Domstolen spørgsmål i denne henseende; bemærker, at sagen oprindeligt blev behandlet af det litauiske udvalg for arbejdskonflikter, som traf afgørelse til fordel for de midlertidigt ansatte;

19.

udtrykker bekymring over påstande fra tidligere vikaransatte vedrørende deres rettigheder; noterer sig, at den litauiske højesteret anmodede EU-Domstolen om at vurdere, om direktiv 2008/104/EF finder anvendelse på EU-agenturer i deres egenskab af offentlige organer, der udøver en økonomisk aktivitet, og om de fuldt ud skal overholde direktivets artikel 5, stk. 1, som vedrører vikaransattes rettigheder for så vidt angår væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, særligt hvad angår løn;

20.

bemærker med bekymring den ulige kønsfordeling i bestyrelsen (syv mænd og 23 kvinder); bemærker med bekymring den manglende mandlige repræsentation i den øverste ledelse; anmoder instituttet om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til instituttets bestyrelse;

21.

er bekymret over overrepræsentationen af ét køn på alle niveauer i instituttet og minder om, at kønsspørgsmålet ikke kun er relevant for kvinder; opfordrer instituttet til at øge sin indsats for at opnå en bedre kønsbalance;

22.

23.

opfordrer til, at der afsættes yderligere og tilstrækkelige midler til instituttet med henblik på at øge antallet og kvaliteten af dets vedtægtsomfattede personale og for at øge instituttets kapacitet med hensyn til forskning, dataindsamling og analyse;

24.

udtrykker bekymring over de uregelmæssigheder, som Revisionsretten har konstateret i forbindelse med instituttets udvælgelse af eksterne eksperter, nemlig at de procedurer, der blev anvendt til udvælgelse af eksterne eksperter og indgåelse af kontrakter med dem, systematisk manglede et tilstrækkeligt revisionsspor; minder om, at instituttet skal overholde principperne om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling som fastsat i finansforordningens artikel 237; noterer sig instituttets tilsagn om at anvende forbedrede procedurer i forbindelse med nye indkaldelser af interessetilkendegivelser;

Udbud

25.

bemærker, at 47 operationelle og 62 administrative udbudsprocedurer blev afsluttet i 2019; bemærker, at instituttet har indført retningslinjer for offentlige udbud med henblik på at forbedre kvaliteten af dokumenter, og at det har indført et internt uddannelsesforløb for nytilkomne og projektledere; bemærker, at instituttet indførte e-submission i 2019;

26.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at de procedurer, der blev anvendt til udvælgelse af eksterne eksperter og indgåelse af kontrakter med dem, manglede et tilstrækkeligt revisionsspor, eller bevis for, at eksperterne var blevet tildelt opgaver på grundlag af forud fastsatte udvælgelseskriterier, som sikrede en vurdering af deres kvalifikationer i forhold til andre potentielle kandidaters; bemærker, at Revisionsretten fandt, at de dermed forbundne betalinger var regelstridige; bemærker, at betalingerne ikke overstiger væsentlighedstærsklen; bemærker imidlertid fejlenes systemiske og tilbagevendende karakter;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

27.

noterer sig instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over offentliggørelsen af interesseerklæringer og CV'er for medlemmerne af bestyrelsen og instituttets øverste ledelse på dets websted;

Intern kontrol

28.

bemærker, at de sidste tre anbefalinger fra Den Interne Revisionstjenestes revision i 2017 vedrørende forvaltningen af forbindelserne med interessenter og ekstern kommunikation blev afsluttet; bemærker, at alle anbefalinger og underanbefalinger fra Den Interne Revisionstjenestes revision vedrørende udbudsprocedurer til understøttelse af driften blev afsluttet i 2019, og at den sidste underanbefaling blev afsluttet i begyndelsen af 2020;

29.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten bemærkede, at instituttet ikke har foretaget efterfølgende kontrol af dets budgetgennemførelse siden 2016; bemærker, at Revisionsretten anbefaler et særligt program for efterfølgende kontrol baseret på specifikke risici;

Øvrige bemærkninger

30.

noterer sig instituttets bestræbelser på at sikre et omkostningseffektivt og miljøvenligt arbejdssted; bemærker, at instituttet har udnævnt en »grøn« medarbejder« med henblik på at mindske indvirkningen af instituttets aktiviteter på miljøet;

31.

bemærker instituttets fremskridt med hensyn til at udbrede resultaterne af sin forskning til offentligheden og til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medieforetagender;

32.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102, herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

33.

minder om vigtigheden af, at instituttet udvikler større synlighed i medierne og på internettet for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

34.

glæder sig over instituttets indsats for at udnævne en »grøn« medarbejder med henblik på at udvikle et miljøvenligt arbejdsmiljø;

35.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/382

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1634

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0071/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF (4) og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, særlig artikel 64,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0091/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/384

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1635

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0071/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0091/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 221.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/386

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1636

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0091/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (»myndigheden«) for regnskabsåret 2019 ifølge myndighedens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 45 326 900 EUR, hvilket svarer til en stigning på 6,44 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at myndigheden finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (17 394 600 EUR svarende til 38,38 %) og bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlems- og observatørstaterne (27 160 689,50 EUR svarende til 59,92 %);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med bekymring, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 97,29 %, hvilket er et fald på 2,56 % i forhold til 2018; bemærker med bekymring, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 85,88 %, hvilket svarer til et fald på 2,35 % i forhold til året før;

bemærker den vægt, der lægges på punktet med supplerende oplysninger i Revisionsrettens beretning vedrørende en hensættelse på 10,1 mio. EUR i forbindelse med lejeaftalen for myndighedens kontor i London; bemærker navnlig, at en del af hensættelsen vedrører udgifterne til at bringe London-kontoret tilbage til dets oprindelige stand, som beløber sig til 3,4 mio. EUR;

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at det ændrede 2019-budget og myndighedens budget for 2020 ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om den nye værtsmedlemsstats bidrag til myndighedens løbende omkostninger; opfordrer myndigheden til at rette op på denne undladelse eller til omhyggeligt at forklare dechargemyndigheden årsagerne til denne undladelse;

er bekymret over, at bidragene fra EFTA-medlemmernes nationale kompetente myndigheder i modsætning til det fastsatte budget ikke blev beregnet i overensstemmelse med den formel, der var fastsat i dette budget, og at betalingerne fra EU- og EFTA-medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder derfor blev reduceret med 0,7 mio. EUR; bemærker, at beregningen af pensionsbidrag skal præciseres yderligere; er klar over, at beregningen er et skøn, og at den afhænger af sammensætningen af personalet i løbet af året og af muligheden for at foretage årlige justeringer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den modtager de manglende betalinger;

Performance

noterer sig, at myndigheden anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter, og at den også anvender andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom procentdelen af afsluttede årlige vurderinger af tilsynskollegier, feedback om uddannelse fra deltagere i seminarer samt budgetgennemførelse; glæder sig over, at myndighedens centrale resultatindikatorer måler hele dens aktivitetsområde, og at de er tilpasset til at følge resultaterne af de årlige og flerårige mål;

bemærker, at det administrative personale i myndigheden, i Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og i Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger afholder regelmæssige møder for at drøfte spørgsmål af fælles interesse, hvilket har resulteret i udveksling af praksis og modeller med deraf følgende effektivitetsgevinster; tilskynder på det kraftigste myndigheden til at fortsætte sine bestræbelser på at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis mellem de decentraliserede agenturer for at forbedre effektiviteten, navnlig inden for menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

bemærker, at myndigheden i 2019 flyttede sit hjemsted fra London til Paris, og at tilknyttede aktiviteter, såsom migration til nye datacentre, etablering af nye forbindelser med leverandører og andre opgaver, blev gennemført i løbet af året ud over de forpligtelser, der følger af myndighedens mandat; anerkender de udfordringer, som myndigheden står over for i denne proces, såsom tab af personale og knowhow og de begrænsede ressourcer, der er afsat til flytteprojektet;

anerkender, at 2019 for myndigheden også var kendetegnet ved en grundlæggende revision af de europæiske tilsynsmyndigheders opgaver, beføjelser og styring, hvilket førte til en ændring af myndighedens oprettelsesforordning og styrkelse af myndighedens rolle inden for bekæmpelse af hvidvask af penge, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, forbrugerbeskyttelse og forbindelser med tredjelande;

erkender, at sammensætningen af myndighedens tilsynsråd synes egnet til at håndtere myndighedens regelfastsættelsesansvar, men mindre egnet for så vidt angår dens tilsynsmæssige opgaver; minder i denne forbindelse om myndighedens nye mandat i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

10.

opfordrer myndigheden til at forbedre og intensivere sin kommunikation med medlemsstaterne; opfordrer indtrængende myndigheden til at forbedre og intensivere sit samarbejde med medlemsstaterne og medlemsstaternes nationalbanker og kommercielle banker;

11.

beklager, at myndigheden kun gennemførte 19 ud af 30 aktiviteter fra sit arbejdsprogram for 2019; bemærker, at oversigten over myndighedens politiske resultater med hensyn til dens arbejdsprogram for 2019 som fremlagt i dens årlige aktivitetsrapport ikke giver et fuldstændigt overblik over myndighedens aktiviteter, da resultaterne af igangværende aktiviteter ikke er beskrevet; bemærker med bekymring, at 17 ud af de 21 aktiviteter, der er beskrevet i dens årlige aktivitetsrapport, blev rapporteret som (delvist) gennemført, og at myndigheden udførte yderligere delaktiviteter for ni aktiviteter, at syv delaktiviteter blev udsat, at fem delaktiviteter blev forsinket, at fire delaktiviteter blev annulleret, og at én stadig var i gang; opfordrer myndigheden til at evaluere manglerne og årsagerne til de svage resultater og vedtage foranstaltninger, der har til formål at forbedre en effektiv opfyldelse af målene i arbejdsprogrammet;

12.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af myndigheden for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at myndigheden fortsat er proaktiv i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

13.

bifalder myndighedens bestræbelser på at etablere en mere koordineret tilsynsordning i hele det europæiske finansielle system; understreger dens rolle med hensyn til at sikre et stabilt, velintegreret, effektivt og sikkert finansielt marked; fremhæver betydningen af forbrugerbeskyttelse i Unionen ved at fremme retfærdighed og gennemsigtighed på markedet for varer og finansielle tjenesteydelser og ser frem til at modtage en opdatering om fremtidige foranstaltninger, der træffes i denne retning, herunder også svar på udfordringerne i forbindelse med digitaliseringen af økonomien og bæredygtighedsforanstaltninger;

14.

understreger, at tilsynet med den offentlige finansielle sektor bidrager positivt til bekæmpelsen af skattesvig og hvidvask af penge;

15.

minder om myndighedens betydning for forebyggelsen af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme og om myndighedens nye mandat i denne henseende; ser frem til at modtage myndighedens 10-punkts-handlingsplan for 2020/21 for styrkelse af de fremtidige rammer for tilsynsmæssige krav og krav til bekæmpelse af hvidvask af penge, som dækker udbyttearbitrageordninger; understreger endvidere, at myndigheden fuldt ud bør gøre brug af de beføjelser, den har fået tildelt i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 1093/2010, for at sikre, at alle opgaver udføres korrekt og rettidigt, og for at sikre gennemførelsen af de opgaver og opnåelsen af de mål, der er fastsat i samme kapitel, navnlig med hensyn til forbrugerbeskyttelse på det hastigt voksende område digital finansiering, herunder neobanker;

16.

understreger, at det finansielle system har pligt til at reagere hensigtsmæssigt på udfordringer vedrørende den finansielle bæredygtighed, den europæiske grønne pagt og Parisaftalen; glæder sig derfor over myndighedens bestræbelser på fuldt ud at indarbejde miljømæssige og sociale faktorer og faktorer vedrørende regeringsførelse i sit arbejde; er navnlig interesseret i myndighedens intention om over tid at indsamle dokumentation for eksponeringer vedrørende aktiver i forbindelse med aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål, og ser frem til en opdatering om dette arbejde;

17.

bemærker, at myndigheden har foretaget en undersøgelse af udbyttearbitrageordninger, såsom Cum-Ex eller Cum-Cum, således som Europa-Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 29. november 2018 om Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (2); bemærker imidlertid rapportens mangler med hensyn til at kaste lys over disse ulovlige praksisser og beklager, at der ikke er fastsat nogen dato for en formel undersøgelse;

18.

påpeger, at myndigheden i forbindelse med udførelsen af sine aktiviteter skal være opmærksom på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen og overholde proportionalitetsprincippet som et vejledende princip, hvor det er relevant, og de grundlæggende principper, der styrer det indre marked; bifalder nedsættelsen af et rådgivende udvalg om proportionalitet, der skal føre tilsyn med proportionalitetsprincippet, og ser frem til at modtage den foreslåede metode til, hvordan udvalget vil levere input til myndighedens årlige arbejdsprogram;

19.

noterer sig, at myndighedens budget- og personaleressourcer skal omfordeles internt, fordi dens arbejdsbyrde i stigende grad ændres fra reguleringsmæssige opgaver til håndhævelse og anvendelse af EU-retten; påpeger, at et nøje fokus på det mandat, som EU-lovgiverne har tildelt, vil sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne; understreger, at det haster med at afsætte tilstrækkelige ressourcer til myndigheden, således at den kan udføre de tildelte opgaver på en hensigtsmæssig og effektiv måde; mener, at det fremtidige ansvar, der bl.a. følger af strategien for digital finans, samt det ansvar, der er forbundet med bekæmpelsen af hvidvask af penge, kræver en tilpasning af myndighedens finansiering; bemærker, at budgetforhøjelser bør være gradvise og kontinuerlige over tid i overensstemmelse med udvidelsen af beføjelser;

20.

opfordrer myndigheden til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

Personalepolitik

21.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 99,31 % med 144 midlertidigt ansatte, ud af de 145 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til EU-budgettet, (sammenlignet med 145 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der desuden var 42 kontraktansatte (49 godkendte stillinger) og 16 udstationerede nationale eksperter (17 godkendte stillinger), der arbejdede for myndigheden i 2019; bemærker, at personaleudskiftningen blandt midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter faldt fra 12,1 % til 9,0 %;

22.

bemærker, at myndigheden har foretaget ændringer i sin øverste ledelse efter udnævnelsen af den nye formand i marts 2019 og den administrerende direktørs fratrædelse i august 2019;

23.

bemærker med tilfredshed, at myndigheden oplevede færre fratrædelser som følge af flytningen, end den havde antaget, og at kerneaktiviteterne kunne fortsætte næsten som normalt i hele flytteperioden; anerkender dette ekstraordinære engagement fra myndighedens personales side;

24.

bemærker med tilfredshed, at myndigheden rapporterede, at dens medarbejdere fordeler sig på 28 nationaliteter, og at myndigheden oplyser, at 50 % er kvinder, og 50 % er mænd; bemærker med bekymring, at 83 % af den øverste ledelse er mænd, og 17 % er kvinder; anmoder myndigheden om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden;

25.

tilskynder myndigheden til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance mellem medarbejderne samt ansættelse og integration af personer med handicap;

Udbud

26.

bemærker, at myndigheden gennemførte fire udbudsprocedurer over den tærskelværdi, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (3), og at myndigheden også indgik 14 kontrakter på grundlag af udbud med forhandling, hvor beløbet oversteg 15 000 EUR;

27.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at myndigheden anvendte en rammekontrakt med en IT-virksomhed om tilrådighedsstillelse af IT-konsulenter, og at myndigheden udstedte arbejdsinstrukser direkte til nogle af disse IT-konsulenter, hvilket kan udviske skellet mellem myndighedens personale og konsulenterne; fremhæver de risici, der er forbundet med anvendelsen af eksterne IT-konsulenter; opfordrer indtrængende myndigheden til at være særligt opmærksom på at sikre operationssikkerhed og databeskyttelse; noterer sig myndighedens svar om, at dette skyldtes indførelsen af en ny model for IT-tjenester og tilhørende rammekontrakt, og at myndigheden arbejder på at færdiggøre sin forvaltning af integrationen af tjenester leveret af tredjeparter; opfordrer myndigheden til at holde dechargemyndigheden underrettet om denne proces for udvikling og forankring af dens servicebaserede forbrug af IT-tjenester;

28.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at myndigheden løber retlige og omdømmemæssige risici ved at anvende en IT-virksomhed, der ikke har hjemsted i myndighedens værtsland, til at stille IT-konsulenter til rådighed, der arbejder i myndighedens lokaler, og som ville være berettiget til status som udstationerede arbejdstagere i henhold til bestemmelserne i fransk ret om gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere (4) og håndhævelsesdirektivet (5), og ved ikke at kontrollere kontrahentens erklæring om overholdelse af EU-retten og national ret;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

29.

glæder sig over de yderligere skridt, der er taget for at styrke gennemsigtigheden i myndighedens aktiviteter gennem oplysning om de møder, som myndighedens medarbejdere holder med eksterne interessenter, og over, at oplysningerne er gjort tilgængelige på myndighedens websted;

30.

bemærker med tilfredshed, at interesseerklæringerne og CV'erne fra den øverste ledelse og fra alle medlemmer af bestyrelsen er blevet offentliggjort på myndighedens websted; bemærker med bekymring, at de årlige interesseerklæringer, der offentliggøres på webstedet, er baseret på en selvevaluering foretaget af bestyrelsesmedlemmerne; opfordrer myndigheden til selvstændigt at vurdere den potentielle forekomst af interessekonflikter; glæder sig over udvidelsen af anvendelsesområdet for interessekonflikter til ikke-ansatte andre steder end i tilsynsrådet og styrelsesudvalget, så det også omfatter det stående udvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge, afviklingsudvalget og uafhængige paneler, herunder paneler, der efterforsker overtrædelser af EU-retten;

31.

bemærker, at myndigheden har fastlagt politikker for forebyggelse af chikane og tilhørende uddannelsesrammer;

32.

noterer sig myndighedens vedtagelse af 2019-strategien for bekæmpelse af svig i januar 2020, der afspejler ajourføringen af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig, med henblik på at sikre fuld tilpasning; bemærker, at den seneste vurdering af risikoen for svig, som er et centralt instrument til at skræddersy foranstaltninger til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, ikke blev udført i 2019 på grund af myndighedens flytning og den sene afslutning af den foregående vurdering; opfordrer myndigheden til at genoptage den årlige vurdering af risikoen for svig og om nødvendigt tilpasse myndighedens strategi til bekæmpelse af svig;

33.

minder om sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste (6) og om Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. november 2020 og henstilling af 7. maj 2020 i sag 2168/2019/KR; noterer sig med bekymring Ombudsmandens undersøgelse, som fandt sted efter myndighedens beslutning om ikke at forbyde sin tidligere administrerende direktør at påtage sig en rolle i Sammenslutningen af Finansielle Markeder i Europa (AFME), og undersøgelsens konklusion om, at der var tale om misforvaltning fra myndighedens side, da den ikke straks inddrog sin administrerende direktørs adgang til fortrolige oplysninger; understreger, at det i dette tilfælde kunne have været overvejet at forbyde et direkte skifte til AFME; noterer sig Ombudsmandens henstillinger og myndighedens svar om, at den nye personalepolitik imødekommer henstillingerne; bifalder, at myndighedens tilsynsråd har vedtaget sin politik om uafhængighed og beslutningsprocesser for at undgå interessekonflikter som et første skridt hen imod forebyggelse og korrekt håndtering af interessekonflikter og gennemsigtighedsforanstaltninger; opfordrer myndigheden til at sikre, at dens interne procedurer for håndtering af interessekonflikter er i overensstemmelse med Ombudsmandens henstillinger, hvis de endnu ikke er tilpasset fuldt ud; ser frem til en fuldstændig opdatering om status for de forebyggende og forvaltningsmæssige foranstaltninger, der er truffet og/eller planlagt med henblik på at undgå en gentagelse af en sådan situation; understreger, at situationer med interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste og »svingdørsinteressekonflikter« er et problem, der er fælles for mange organer og agenturer i hele Unionen; anmoder autoriteten om at forhindre fremtidige »svingdørssager«; opfordrer myndigheden til at lade sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks Etiske Komités offentliggørelse af sine udtalelser i sager om interessekonflikter og lønnet beskæftigelse efter mandatophør for at øge gennemsigtigheden for så vidt angår potentielle interessekonflikter og i forbindelse med lønnet beskæftigelse efter mandatets ophør; opfordrer endvidere myndigheden til at håndhæve sin vejledning i etik for at beskytte myndighedens integritet og indføre fair og ansvarlig praksis;

34.

opfordrer Revisionsretten til i forbindelse med sine fremtidige revisioner af myndigheden specifikt at undersøge, i) om ledende medarbejdere er tiltrådt visse stillinger i den finansielle sektor efter deres embedsperiode, og ii) om medarbejderes adgang til fortrolige oplysninger inddrages rettidigt, når det bliver kendt, at de skifter til et nyt job;

Intern kontrol

35.

noterer sig, at myndigheden vedtog og gennemførte reviderede rammer for intern kontrol i januar 2020; beklager, at der ikke blev foretaget en årlig vurdering af rammerne for intern kontrol i 2019; opfordrer myndigheden til hurtigst muligt at foretage den årlige vurdering og aflægge rapport til dechargemyndigheden om sine resultater inden for rammerne af den årlige dechargeprocedure;

36.

bemærker, at der efter den afsluttede flytning fra London til Paris i kølvandet på Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen foretages en hensættelse på 10,1 mio. EUR til lejeaftalen for myndighedens kontor i London; foreslår, at der foretages en revision, når alle flytningens omkostninger og konsekvenser er klare, med henblik på at fastlægge bedste praksis og identificere områder, hvor der kan ske forbedringer;

Øvrige bemærkninger

37.

glæder sig over myndighedens tilsagn om at registrere sit kontorareal under EU's ordning for miljøledelse og miljørevision; anmoder myndigheden om at styrke sit engagement i at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø; tilskynder autoriteten til nøje at følge EMAS-retningslinjerne;

38.

glæder sig over den indsats, der er gjort for at øge myndighedens cybersikkerhed og databeskyttelse, navnlig hvad angår uddannelseskampagnen for hele det vedtægtsomfattede personale;

39.

mener, at myndigheden bør tage hensyn til de nye digitale udfordringer og udfordringer relateret til bæredygtighed; mener, at opfyldelsen af disse fastsatte mål og deres integration i de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer altid skal være i overensstemmelse med en styrkelse af markedet uden at underminere dets konkurrenceevne og uden at lægge en uforholdsmæssigt stor byrde på markedsaktørerne, navnlig de små og mellemstore aktører; mener, at overvågningen af gennemførelsen af disse mål skal opfyldes ved hjælp af tilstrækkelige ressourcer;

40.

(2) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 102.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(4) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/392

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1637

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0072/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (4), særlig artikel 64,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/394

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1638

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0072/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(1) EUT C 391 af 18.11.2019, s. 29.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/396

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1639

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (»myndigheden«) for regnskabsåret 2019 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 27 138 027,61 EUR, hvilket svarer til en stigning på 7,66 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at myndigheden finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (10 083 336 EUR svarende til 37,16 %) og bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne (17 054 691,61 EUR svarende til 62,84 %);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, hvilket er det samme som i 2018; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 85,63 %, hvilket er en stigning på 0,15 % sammenlignet med 2018;

noterer sig, at budgetdokumenterne for 2019 ifølge Revisionsrettens beretning ikke fuldt ud beskriver, hvordan bidragene fra Unionen og EFTA-medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder blev beregnet, og at den anslåede værdi af de nationale kompetente myndigheders bidrag til de pensionsbidrag, som arbejdsgiveren skulle betale, ikke blev tilpasset til det faktiske beløb i 2019, hvilket resulterede i et højere bidrag end krævet; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at dens oprettelsesforordning (særlig artikel 62) fastsætter finansieringsnøglen for bidragene fra Unionen og de kompetente nationale myndigheder, der beregnes i henhold til en fastlagt vægtningsfaktor, og at de faktiske pensionstal først kendes i december, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig tid at foretage en budgetændring til at afspejle det faktiske beløb inden årets udgang;

noterer sig, at bidragsprocenten for de kompetente nationale myndigheder og Unionen ifølge Revisionsrettens beretning ikke stemmer overens med de bidrag, der blev ydet i 2017 (Unionen 37,16 % og de nationale kompetente myndigheder 62,84 %), og fordelingen af 2017-overskuddet i 2019 (Unionen 40 % og de kompetente nationale myndigheder 60 %); bemærker på baggrund af myndighedens svar, at dens oprettelsesforordning fastsætter finansieringsnøglen for Unionen (40 %) og de kompetente nationale myndigheder (60 %), men at den samlede inddrivelsesprocent fra de kompetente nationale myndigheder i 2017 og 2019 på grund af en misforståelse var større end den fra Unionen; bemærker, at myndigheden refunderede hele budgetoverskuddet for 2017 til Unionen, og at Unionen tilbagebetalte det til myndigheden i 2019 og anvendte den oprindelige finansieringsnøgle på 40/60; opfordrer myndigheden til at forbedre sin rapporteringspolitik for at undgå væsentlige uoverensstemmelser i fremtiden;

Performance

bemærker med tilfredshed, at myndigheden anvender visse foranstaltninger såsom centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre sin budgetforvaltning såsom et gennemsnitligt antal respondenter i relevante offentlige høringer om forbrugerbeskyttelsesemner og en budgetgennemførelsesgrad på 99 %; bemærker med tilfredshed, at myndigheden har nået sit mål for alle centrale resultatindikatorer;

bemærker, at 91 % af myndighedens arbejdsprogram, herunder 303 forskellige produkter og tjenesteydelser, blev leveret på vellykket vis, og at der i forbindelse med de resterende 9 % var mindre forsinkelser som følge af prioriteringen af andre mere presserende krav, afhængighed af eksterne parter og ændrede krav;

bemærker, at myndigheden er i færd med at udskifte sit nuværende system til forvaltning af menneskelige ressourcer med Sysper, som stilles til rådighed af Kommissionen; anerkender, at myndigheden vil drage fordel af lavere omkostninger, effektivitet og synergier; bemærker, at projektforsinkelserne i forbindelse med projektets størrelse er blevet løst, og at det forventedes at blive gennemført i 2020; anmoder myndigheden om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de konkrete resultater, der er opnået i denne forbindelse;

bemærker med tilfredshed, at myndigheden er proaktiv med hensyn til at finde effektivitets- og synergimuligheder med andre agenturer, navnlig Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder og gennem fælles udbud; glæder sig over nyheden om, at myndigheden har været i dialog med andre agenturer på områder vedrørende finansteknologi, innovation og cyberrobusthed; opfordrer kraftigt myndigheden til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med alle EU-agenturerne;

tilskynder myndigheden til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester for at reducere bureaukratiet;

bifalder myndighedens bestræbelser på at opnå en mere koordineret tilsynsordning i hele det europæiske finansielle system; understreger dens rolle med hensyn til at sikre et stabilt, velintegreret, effektivt og sikkert finansielt marked; fremhæver betydningen af forbrugerbeskyttelse i Unionen ved at fremme retfærdighed og gennemsigtighed på markedet for varer og finansielle tjenesteydelser og ser frem til at modtage en opdatering om fremtidige foranstaltninger, der træffes i denne retning, herunder også svar på udfordringerne i forbindelse med digitaliseringen af økonomien og bæredygtighedsforanstaltninger;

10.

glæder sig over myndighedens nye foranstaltninger, som tager sigte på øget forbrugerbeskyttelse, herunder bilaterale landebesøg med fokus på adfærdsspørgsmål, støtte til nationale kompetente myndigheder og udvikling af samarbejdsplatforme, som fokuserer på grænseoverskridende spørgsmål med henblik på at imødekomme behovet for et tættere tilsyn i visse medlemsstater for derved at afhjælpe sårbarheder på forsikringsmarkederne og beskytte forbrugerne mod multinationale forsikringsselskabers urimelige praksis;

11.

understreger, at det finansielle system har pligt til at reagere hensigtsmæssigt på udfordringer vedrørende den finansielle bæredygtighed, den europæiske grønne pagt og Parisaftalen;

12.

mener, at myndighedens ansvarsområder gradvist er øget siden dens oprettelse; bemærker, at budgetforhøjelser bør være gradvise og kontinuerlige over tid i overensstemmelse med udvidelsen af beføjelser; mener, at det fremtidige ansvar, der bl.a. følger af strategien for digital finans samt det ansvar, der er forbundet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, kræver en tilpasning af myndighedens finansiering;

13.

understreger, at de mandater, der er vedtaget på niveau 1 i lovgivningen, i visse tilfælde ikke tager hensyn til de minimumsfrister, der er nødvendige for, at myndigheden kan udføre det nødvendige arbejde med at udvikle og vedtage niveau 2-foranstaltninger, hvilket gør det nødvendigt at omfordele ressourcer og forårsager forsinkelser i gennemførelsen af visse foranstaltninger;

14.

15.

mener, at myndigheden bør tage hensyn til de nye digitale udfordringer og udfordringer relateret til bæredygtighed; mener, at opfyldelsen af disse fastsatte målsætninger og deres integrering i den regulerings- og tilsynsmæssige ramme altid skal være i overensstemmelse med styrkelsen af markedet uden at underminere dets konkurrencedygtighed og uden at lægge en for stor byrde over på markedsaktørerne, navnlig de små og mellemstore aktører; mener, at der skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til overvågningen af gennemførelsen af disse mål,

16.

påpeger, at myndigheden, når den udfører sine aktiviteter, skal være opmærksom på at sikre overholdelse af EU-retten, at respektere proportionalitetsprincippet som et vejledende princip og at overholde de grundlæggende principper, som gælder for det indre marked;

17.

opfordrer myndigheden til at sikre en passende opfølgning og gennemførelse af Revisionsrettens anbefalinger;

18.

opfordrer myndigheden til at tage fat på de langsigtede systemiske udfordringer, der opstår som følge af den lave realrente, hvilket er særlig relevant for fondsbaserede pensionsordninger og for visse livsforsikrings- og forsikringsbaserede investeringsprodukter, og også til at undersøge mulige løsninger på EU-plan, som vil være til gavn for forbrugere/investorer og sikre finansiel stabilitet for tjenesteydere;

19.

anmoder myndigheden om proaktivt at behandle spørgsmål om bæredygtighed og heterogenitet i private fondsbaserede pensionsordninger i Unionen på en måde, der beskytter forbrugere/investorer samt markedets integritet;

Personalepolitik

20.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 98,26 % med 113 midlertidigt ansatte ud af de 115 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 112 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der desuden var 36 kontraktansatte og 17 udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for myndigheden i 2019;

21.

noterer sig den indrapporterede ulige kønsfordeling i 2019 hvad angår den øverste ledelse (seks mænd og tre kvinder) og bestyrelsen (fem mænd og tre kvinder); anmoder myndigheden om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau i fremtiden; glæder sig over, at myndigheden har til hensigt at offentliggøre en slutliste med mindst én kvinde og én mand i forbindelse med udnævnelsen af myndighedens formand; opfordrer myndigheden til at lade sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks initiativer til at foreslå interne programmer til fremme af kvinder og større mangfoldighed blandt dens ansatte; glæder sig over personalets geografiske repræsentation i myndigheden;

22.

bemærker med hensyn til opfølgningen på Revisionsrettens beretning fra det foregående år, at myndigheden endnu ikke har gennemført skiftet fra regulerings- til tilsynsopgaver, og at myndigheden bør styrke de menneskelige ressourcer, der tager sig af dens tilsynsmæssige opgaver; bemærker, at myndigheden i 2021 planlægger at tildele 59,75 af de disponible fuldtidsækvivalenter (FTÆ'er) til centrale tilsynsopgaver; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

23.

mener, at myndigheden bør have en vis fleksibilitet i forbindelse med ansættelsen af medarbejdere og forvaltningen af sine ressourcer, da den skal imødekomme de akutte, præcise og tekniske behov i de sektorer, den fører tilsyn med;

24.

anerkender, at sammensætningen af myndighedens tilsynsråd synes egnet til at håndtere myndighedens regelfastsættelsesansvar, men mindre egnet for så vidt angår dens tilsynsmæssige opgaver; gentager sin bekymring over, at de nationale tilsynsmyndigheder har afgørende indflydelse i myndighedens vigtigste ledelsesorgan, hvilket betyder, at de er i stand til at bestemme omfanget af myndighedens undersøgelser af deres egen effektivitet (peerevalueringer); understreger, at manglen på ressourcer forhindrer myndigheden i at udføre sine opgaver uafhængigt af medlemsstaterne (2);

25.

er af den opfattelse, at kombinationen af de erfaringer, som dens ansatte har indsamlet i henholdsvis den offentlige og den private sektor, er til gavn for myndigheden; mener, at systemer til at tiltrække talenter fra den private sektor til den offentlige sektor og omvendt bør undersøges, og at der bør etableres minimumsgarantier for at fremme begge sektorers uafhængighed; mener, at gennemførelsen af reglerne på dette område bør overvåges af Unionens fælles organer og tage hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

26.

noterer sig de foranstaltninger, som myndigheden allerede har iværksat, og dens fortsatte bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; noterer sig, at myndigheden offentliggør et register over møder med eksterne interessenter på sit websted; noterer sig, at der i 2019 blev undersøgt et tilfælde af interessekonflikt; bemærker, at CV'erne og interesseerklæringerne for nogle af medlemmerne af myndighedens tilsynsråd ikke er offentliggjort på myndighedens websted, ligesom bestyrelsesmedlemmernes CV'er og interesseerklæringer heller ikke er det; opfordrer myndigheden til at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

27.

noterer sig tidligere års bemærkninger om problemet med interessekonflikter, der opstår som følge af svingdørssituationer, og understreger behovet for en ensartet tilgang blandt agenturerne; bemærker, at myndighedens etiske regler er blevet revideret og er ved at blive godkendt af Kommissionen; opfordrer myndigheden til at gøre sit bedste for at forhindre "svingdørssituationer"; opfordrer myndigheden til på behørig vis at orientere dechargemyndigheden om status for anmodningen om godkendelse af de reviderede etiske regler;

28.

opfordrer myndigheden til at gennemføre Den Europæiske Ombudsmands henstillinger i sag 2168/2019/KR, navnlig ved om nødvendigt at påberåbe sig muligheden for at forbyde ledende medarbejdere at tiltræde visse stillinger efter udløbet af deres embedsperiode, fastsætte kriterier for medarbejdernes mulighed for at skifte til den private sektor, informere ansøgere til ledende stillinger i myndigheden om kriterierne, når de ansøger, og indføre interne procedurer for at sikre, at når en medarbejder skifter til et andet job, trækkes hans eller hendes adgang til fortrolige oplysninger tilbage med omgående virkning; opfordrer endvidere myndigheden til at overveje at forlænge den obligatoriske afkølingsperiode på 12 måneder for højtstående medarbejdere, som overvejer at skifte til en stilling, der kan give anledning til interessekonflikter efter udtræden af offentlig ansættelse;

29.

opfordrer myndigheden til at lade sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks etiske komités offentliggørelse af sine udtalelser i sager om interessekonflikter og lønnet beskæftigelse efter mandatophør for at øge gennemsigtigheden for så vidt angår potentielle interessekonflikter og i forbindelse med lønnet beskæftigelse efter mandatets ophør;

Intern kontrol

30.

noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) udsendte en revisionsrapport om HR-forvaltning og etik, som førte til seks anbefalinger om forbedringer og til udarbejdelsen af en handlingsplan; bemærker, at fire vigtige anbefalinger stadig var udestående ved udgangen af 2019; opfordrer indtrængende myndigheden til at underrette dechargemyndigheden om status for gennemførelsen af disse anbefalinger;

31.

noterer sig, at IAS påbegyndte en omfattende revision af tilsynsværktøjerne på forbrugerbeskyttelsesområdet; bemærker, at resultatet af den pågældende revision og den deraf følgende handlingsplan skulle foreligge ved udgangen af 2020; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultatet af denne revision;

32.

bemærker, at myndighedens nye ramme for intern kontrol blev vedtaget af bestyrelsen i november 2018 og er blevet anvendt siden januar 2019; bemærker, at myndighedens interne kontrolfunktion foretog den første årlige vurdering af hele systemet under den nye ramme for intern kontrol og konkluderede, at alle komponenter og principper var implementeret og fungerer efter hensigten; opfordrer myndigheden til at rapportere om, hvordan beregningsfejlene ved fastsættelsen af bidragene fra Unionen og EFTA-medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder er blevet taget i betragtning i vurderingen, og hvorfor dette ikke førte til, at der blev konstateret en mangel for så vidt angår de interne kontrolprincipper 12 eller 13;

Øvrige bemærkninger

33.

bemærker med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, at myndigheden i februar 2019 fremsatte henstillinger om behandlingen af grænseoverskridende virksomhed hidrørende fra kontrakter, som løber efter udtrædelsesdatoen, og at myndigheden fortsat nøje overvåger udviklingen og overholdelsen af udtalelser og henstillinger for forsikringssektoren;

34.

glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at øge myndighedens cybersikkerhed og databeskyttelse;

35.

glæder sig over agenturets indsats for at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads og reducere eller udligne de CO2-emissioner, som er forbundet med dets lokaler og rejser;

36.

(2) Se Revisionsrettens særberetning: »I alle sine aktiviteter er EIOPA i vidt omfang afhængig af samarbejde med NCA'erne [nationale kompetente myndigheder], men får ikke altid disses fulde støtte. (…) Med blot 20 medarbejdere, der arbejder med tilsynsmæssige spørgsmål, og yderligere syv, der arbejder med relaterede spørgsmål, er det en reel udfordring for EIOPA at udføre den brede vifte af komplekse opgaver, som det er ansvarligt for«. https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR18_29/SR_EIOPA_DA.pdf

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/401

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1640

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0073/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (4), særlig artikel 64,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/403

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1641

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0073/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 233.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/405

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1642

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»myndigheden«) for regnskabsåret 2019 ifølge myndighedens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 47 379 354 EUR, hvilket svarer til en stigning på 7,21 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at myndigheden finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (28,73 %), bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne (45,76 %) samt gebyrer fra de enheder, som der føres tilsyn med (24,33 %);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,95 %, hvilket svarer til et lille fald på 0,03 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 88,77 %, hvilket svarer til et fald på 0,11 % i forhold til året før;

bemærker, at myndigheden ifølge Revisionsrettens beretning i overensstemmelse med den relevante gebyrforordning opkræver gebyrer af kreditvurderingsbureauer og transaktionsregistre, og at disse gebyrer udelukkende bør dække myndighedens udgifter i relation til de opkrævede gebyrer; bemærker imidlertid, at Revisionsretten konstaterede, at de opkrævede gebyrer oversteg de dermed forbundne udgifter og dermed skabte overskud; bemærker, at selv om myndigheden fulgte Kommissionens vejledning, kan sådanne over- og underskud føre til en årlig krydsfinansiering af aktiviteter; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at det ikke førte til nogen væsentlig tilbagevendende krydsfinansiering inden for myndighedens budget, og at afvigelsen mellem tilsynsomkostningerne i 2019 var på 2,8 % for kreditvurderingsbureauer og 1,8 % for transaktionsregistre; opfordrer myndigheden til fortsat at begrænse sådan krydsfinansiering;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at myndighedens budget omfattede bidrag fra de nationale kompetente myndigheder på 1 363 258 EUR i 2019, som var baseret på anslåede tal og ikke på noget tidspunkt blev tilpasset, så de svarede til de faktiske tal; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at både de anslåede og de faktiske beløb blev beregnet, men at Kommissionens instrukser (Ares(2016)2772696) om pensionsbidrag tyder på, at agenturerne ikke bør justere de nationale kompetente myndigheders andel af pensionsbidragene til de faktiske niveauer, og at forskellen mellem de faktiske og anslåede beløb for de nationale kompetente myndigheders pensionsbidrag i 2019 var uvæsentlig, dvs. 27 888 EUR;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at i overensstemmelse med den relevante gebyrforordning er de gebyrer, der opkræves af kreditvurderingsbureauer, baseret på disses indtægter som retlige enheder, men ikke som en koncern eller gruppe af forbundne enheder, hvilket skaber en mulighed for at reducere eller undgå gebyrer ved at overføre indtægter fra kreditvurderingsbureauer under EU-jurisdiktion til forbundne enheder uden for Unionen, og at den sandsynlige finansielle virkning af dette smuthul i forordningerne er ukendt; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at selv om myndigheden anvendte den relevante gebyrforordning korrekt, identificerede den risikoen og underrettede Kommissionen; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at den aktivt vil deltage i alle initiativer, der tager sigte på at undgå smuthuller i den relevante gebyrforordning;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at myndigheden for så vidt angår transaktionsregistres gebyrberegninger fremlagde udtalelser fra uafhængige revisorer med erklæringer om, at disses 2018-regnskaber gav et retvisende billede, men at de oplysninger, de indgav om antallet af handler, der blev indberettet til transaktionsregistrene i 2018, og antallet af registrerede udestående handler pr. 31. december 2018 kun var genstand for en begrænset gennemgang foretaget af uafhængige revisorer; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at den ikke har noget retsgrundlag for at anmode transaktionsregistre om uafhængige revisioner vedrørende antallet, og at myndigheden har foreslået Kommissionen at ændre den delegerede forordning om gebyrer for transaktionsregistre med henblik på at harmonisere beregningssystemet i overensstemmelse med Kommissionens Interne Revisionstjenestes (IAS') anbefalinger; noterer sig på baggrund af myndighedens svar, at det største transaktionsregister i 2019 frivilligt fremlagde den uafhængige revisors attestering, der omhandlede alle de kriterier, som var anvendt i beregningen;

Performance

bemærker med tilfredshed, at myndigheden anvender visse foranstaltninger såsom centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre sin budgetforvaltning, såsom antallet af gennemførte peerevalueringer, antallet af analyserede risikoområder og budgetgennemførelsesgraden;

bemærker, at myndigheden afsluttede 95 % af aktiviteterne i sit årlige arbejdsprogram i 2019, hvilket svarer til en stigning på 5 % i forhold til 2018;

bemærker, at myndigheden sammen med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger er en del af et blandet udvalg, der har til formål at sikre tværsektoriel sammenhæng og fælles holdninger i forbindelse med tilsyn med finansielle konglomerater og andre tværsektorielle spørgsmål, og at den deler en regnskabsfører med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og har deltaget i mange fælles udbud med andre agenturer og altid har søgt effektivitet gennem samarbejde; opfordrer kraftigt agenturet til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med alle EU-agenturerne;

10.

understreger det finansielle systems pligt til at reagere hensigtsmæssigt på udfordringer vedrørende den finansielle bæredygtighed, den europæiske grønne pagt og Parisaftalen; glæder sig derfor over myndighedens bestræbelser på at indarbejde et yderligere antal fuldtidsækvivalenter i sit budget for 2020 med henblik på at dække dens nye mandat vedrørende bæredygtighed; ser frem til at modtage en opdatering om fremskridtene på dette område i anden halvdel af 2021;

11.

påpeger, at myndigheden er blevet tildelt yderligere beføjelser på området vedrørende direkte tilsyn og med hensyn til styrkelse af konvergens; glæder sig over placeringen af dette ansvar, men påpeger, at processen for at være effektiv skal være gradvis og kontinuerlig;

12.

understreger, at de mandater, der er vedtaget på niveau 1 i lovgivningen, i visse tilfælde ikke tager hensyn til de minimumsfrister, der er nødvendige for, at myndighederne kan udføre det nødvendige arbejde med at udvikle og vedtage niveau 2-foranstaltninger, hvilket gør det nødvendigt at omfordele ressourcer og forårsager forsinkelser i gennemførelsen af visse foranstaltninger;

13.

anerkender, at sammensætningen af ESMA's tilsynsråd synes passende med hensyn til at adressere myndighedens reguleringsmæssige beføjelser, men knap så passende med hensyn til dens tilsynsfunktioner; mener, at myndighedens evne til at indhente nøjagtige oplysninger fra finansielle institutioner ikke er tilstrækkelig til, at den kan varetage sine forskellige ansvarsområder;

14.

påpeger, at myndigheden i forbindelse med udførelsen af sine aktiviteter skal være opmærksom på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen og overholde proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant, og de grundlæggende principper, der gælder for det interne marked; bifalder nedsættelsen af et rådgivende udvalg om proportionalitet, der skal føre tilsyn med proportionalitetsprincippet, og ser frem til at modtage den foreslåede metode til, hvordan udvalget vil levere input til myndighedens årlige arbejdsprogram; påpeger, at proportionalitetsprincippet i givet fald bør være et ledende princip for myndighedens arbejde;

15.

noterer sig, at myndighedens budget- og personaleressourcer skal omfordeles internt, fordi dens arbejdsbyrde i stigende grad ændres fra reguleringsmæssige opgaver til håndhævelse og anvendelse af EU-retten; påpeger, at et nøje fokus på det mandat, som EU-lovgiverne sikrer, vil føre til en mere effektiv og produktiv anvendelse af ressourcerne; advarer om, at det for at opnå effektivt tilsyn er af afgørende betydning, at myndigheden har kapacitet til at vedtage foranstaltninger til justering af eventuelle risici eller problemer, der kan opstå på markedet; bemærker, at budgetforhøjelser bør være gradvise og kontinuerlige over tid i overensstemmelse med udvidelsen af beføjelser; mener, at det fremtidige ansvar, der bl.a. følger af strategien for digital finans, samt det ansvar, der er forbundet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, kræver en tilpasning af myndighedernes finansiering; understreger, at det haster med at afsætte tilstrækkelige ressourcer til myndigheden, således at den kan udføre sine tildelte opgaver på en hensigtsmæssig og effektiv måde;

16.

glæder sig over den fremskyndede peerevalueringsrapport af 3. november 2020 om anvendelsen af retningslinjerne for håndhævelse af bestemmelser om finansiel information (ESMA/2014/1293) af BaFin og det tyske Financial Reporting Enforcement Panel (FREP) i forbindelse med Wirecard, som afslørede meget alvorlige svagheder i markedsovervågningen og det institutionelle tilsyn, navnlig med hensyn til investorbeskyttelse og markedsintegritet; foreslår, at myndigheden afspejler erfaringerne fra denne skandale i sine retningslinjer og i sine peerevalueringer af gennemførelsen af disse retningslinjer; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til yderligere harmonisering af EU-reglerne om finansielt tilsyn;

17.

anerkender undersøgelsen af udbyttearbitrageordninger, såsom cum-ex eller cum-cum, således som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning af 29. november 2018 om Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (2); udtrykker tilfredshed med grundigheden af denne undersøgelse af integriteten af et specifikt område inden for rammerne af aktiviteterne på de finansielle markeder;

18.

mener, at myndigheden bør tage hensyn til nye digitale udfordringer og udfordringer relateret til bæredygtighed; mener, at opfyldelsen af disse fastsatte målsætninger og deres integrering i den regulerings- og tilsynsmæssige ramme altid skal være i overensstemmelse med styrkelsen af markedet uden at underminere dets konkurrencedygtighed og uden at lægge en for stor byrde over på markedsaktørerne, navnlig de små og mellemstore; mener, at overvågningen af gennemførelsen af disse mål skal opfyldes ved hjælp af tilstrækkelige ressourcer;

Personalepolitik

19.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 73,81 % med 155 midlertidigt ansatte ud af de 210 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 156 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at den relativt lave gennemførelse af stillingsfortegnelsen kan forklares ved en senere end forventet vedtagelse af revisionen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (3) (forordningen om europæisk markedsinfrastruktur), som ville have åbnet mulighed for ansættelse af yderligere personale til myndigheden; bemærker endvidere, at 68 kontraktansatte og ti udstationerede nationale eksperter arbejdede for myndigheden i 2019;

20.

glæder sig over nyheden om, at myndigheden er tæt på at opnå kønsbalance i sin bestyrelse (seks mænd og fem kvinder) og på medarbejderniveau (52 % mænd og 48 % kvinder); noterer sig med tilfredshed kønsbalancen i den øverste ledelse (én mand og én kvinde); glæder sig over, at myndigheden har til hensigt at offentliggøre en kortliste, der består af mindst én kvinde og én mand til udnævnelse som myndighedens formand, og opfordrer myndigheden til at gøre det samme i forbindelse med udnævnelsen af dens administrerende direktør; opfordrer myndigheden til at lade sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks initiativer til at foreslå interne programmer til fremme af kvinder og større mangfoldighed blandt dens ansatte;

21.

noterer sig, at personaleudskiftningsraten for myndigheden var på 5 % i 2019, hvilket opfyldte myndighedens mål om under 10 %;

22.

bemærker, at myndigheden har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker, at myndighedens afdeling for menneskelige ressourcer hvert år udarbejder en rapport om de aktiviteter, som myndigheden har gennemført for at forebygge chikane på arbejdspladsen; bemærker endvidere, at myndighedens afdeling for menneskelige ressourcer og fortrolige rådgivere afholder regelmæssige informationsmøder;

23.

er af den opfattelse, at kombinationen af offentlig-private erfaringer, som dens personale medbringer, er til gavn for myndigheden; mener, at systemer til at tiltrække talenter fra den private sektor til den offentlige sektor og omvendt bør undersøges, og at der bør etableres minimumsgarantier for at fremme begge sektorers uafhængighed; mener, at gennemførelsen af reglerne på dette område bør overvåges af Unionens fælles organer og tage hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde;

24.

deler med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at myndigheden for at kompensere for en mangel på stillinger i stigende grad er afhængig af konsulenter og vikarer, hvilket som følge af uklare forpligtelser kan indebære en risiko for utilstrækkelig overvågning af det komplekse arbejde, der udføres af eksterne kontrahenter, og kontraktmæssige tvister; bemærker som opfølgning på Revisionsrettens revisionsresultater fra tidligere år, at myndigheden anvender kontrakter med IT-virksomheder, der er formuleret på en måde, der kunne svare til tilrådighedsstillelse af vikaransatte i stedet for levering af klart definerede IT-ydelser eller -produkter; bemærker, at anvendelse af IT-tjenesteydelseskontrakter til at stille arbejdskraft til rådighed ikke er i overensstemmelse med Unionens sociale og beskæftigelsesmæssige bestemmelser og indebærer retlige og omdømmemæssige risici for myndigheden; bemærker på baggrund af myndighedens svar, at alle potentielle risici i denne forbindelse var begrænsede, og at den har vedtaget alle nødvendige procedurer for at undgå enhver mulig forvirring mellem indkøb af IT-tjenester og tilrådighedsstillelse af vikarer i kontrakterne; opfordrer indtrængende myndigheden til at sikre, at der i forbindelse med kontrakter undgås enhver forveksling mellem indkøb af ydelser og indkøb af vikarydelser;

Udbud

25.

noterer sig myndighedens bestræbelser på at opnå effektivitetsgevinster ved at tilslutte sig udbudsprocedurer med andre agenturer; bemærker, at myndigheden i 2019 sammen med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed undertegnede en rammekontrakt om konsulenttjenester inden for facility management, og at den nu står i spidsen for en udbudsprocedure for vikarydelser sammen med de tre andre agenturer med hovedsæde i Frankrig;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

26.

bemærker, at 25,41 % af myndighedens budget stammer fra gebyrer, der opkræves af de enheder, som den fører tilsyn med; bemærker, at der er gennemført foranstaltninger for at mindske eventuelle interessekonflikter, og at disse strukturer og processer er blevet revideret af EU-organer og eksterne revisorer; opfordrer myndigheden til at fortsætte med at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, den har truffet for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter; bemærker endvidere, at myndigheden mener, at det ville være ineffektivt, hvis Kommissionen opkrævede gebyrerne, og at risikoen for unøjagtigheder og regnefejl og dermed for omdømmemæssig skade ville stige;

27.

glæder sig over de yderligere skridt, der er taget for at styrke gennemsigtigheden i myndighedens aktiviteter gennem rapportering om de møder, som myndighedens medarbejdere holder med eksterne interessenter, og offentliggørelse af disse rapporter på myndighedens websted;

28.

glæder sig over, at myndigheden offentliggør CV'er for og interesseerklæringer fra sin øverste ledelse;

29.

minder om dechargemyndighedens bemærkninger og kommentarer i den betænkning, der ledsager afgørelsen om decharge til myndigheden for regnskabsåret 2018, om problemet med interessekonflikter, der opstår som følge af svingdørssituationer, og understreger behovet for en ensartet tilgang blandt agenturerne; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

30.

understreger betydningen af en åben, effektiv og uafhængig forvaltning for alle EU-agenturer og Unionen som helhed; minder om sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter (4) efter udtræden af offentlig tjeneste og om Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. november 2020 og henstilling af 7. maj 2020 i sag 2168/2019/KR; understreger behovet for en fælles retlig ramme til at løse disse problemer; opfordrer myndigheden til at gennemføre Den Europæiske Ombudsmands henstillinger i sag 2168/2019/KR, navnlig ved om nødvendigt at påberåbe sig muligheden for at forbyde ledende medarbejdere at tiltræde visse stillinger efter udløbet af deres embedsperiode, fastsætte kriterier for medarbejdernes mulighed for at skifte til den private sektor, informere ansøgere til ledende stillinger i myndigheden om kriterierne, når de ansøger, og indføre interne procedurer for at sikre, at når en medarbejder skifter til et andet job, trækkes hans eller hendes adgang til fortrolige oplysninger tilbage med omgående virkning; opfordrer endvidere myndigheden til at overveje at forlænge den obligatoriske afkølingsperiode på 12 måneder for højtstående medarbejdere, som overvejer at skifte til en stilling, der kan give anledning til interessekonflikter efter udtræden af offentlig ansættelse; opfordrer myndigheden til at lade sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks Etiske Komités offentliggørelse af sine udtalelser i sager om interessekonflikter og lønnet beskæftigelse efter mandatophør for at øge gennemsigtigheden for så vidt angår potentielle interessekonflikter og i forbindelse med lønnet beskæftigelse efter mandatets ophør;

Intern kontrol

31.

bemærker i lyset af bemærkningerne og kommentarerne fra dechargemyndigheden vedrørende rapporten fra IAS om indtægter og aktivitetsbaseret forvaltning i Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (Revenues and Activity Based Management in the European Securities and Market Authority), at der er truffet de relevante aftalte foranstaltninger;

32.

bemærker, at IAS i 2019 udsendte en revisionsrapport om IT-sikkerhed og tilknyttede styringsprocesser (IT security and related governance processes), og at myndigheden har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at adressere de områder, hvor der er behov for forbedringer; anmoder myndigheden om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne forbindelse;

33.

bemærker, at myndighedens direktion vedtog den nye ramme for intern kontrol i november 2018; bemærker, at myndigheden foretog den første årlige vurdering af effektiviteten af gennemførelsen af principperne for intern kontrol i første kvartal 2020 og konkluderede, at det interne kontrolsystem fungerer godt; bemærker, at der blev konstateret 24 mangler, hvoraf de fleste var mindre, og at ingen af dem satte spørgsmålstegn ved, om principperne fandtes og fungerede korrekt, og at de hovedsagelig vedrørte komponenter i relation til kontrolmiljø og kontrolaktiviteter samt informations- og kommunikationskomponenter;

Øvrige bemærkninger

34.

bemærker, at myndigheden med den fortsatte usikkerhed omkring Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen fortsatte med at træffe praktiske forberedelser til et scenarie uden en aftale ved at offentliggøre ajourførte erklæringer og foranstaltninger for IT-applikationer og databaser;

35.

noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at øge myndighedens cybersikkerhed og databeskyttelse;

36.

bemærker, at myndigheden i november 2019 flyttede til nye lokaler i Paris i den såkaldte »iBox«-bygning, som har en miljøcertificering af høj kvalitet og er billigere pr. kvadratmeter end de gamle lokaler;

37.

opfordrer myndigheden til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

38.

(2) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 102.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/410

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1643

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (inden 4. juli 2019: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0074/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (4), særlig artikel 24,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (5), særlig artikel 35,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2021),

meddeler direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.

(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/412

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1644

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (inden 4. juli 2019: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0074/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (4), særlig artikel 24,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (5), særlig artikel 35,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.

(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22.

(1) EUT C 120 af 29.3.2019, s. 139.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/414

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1645

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (inden 4. juli 2019: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 16 147 153 EUR, hvilket svarer til en stigning på 19,06 % i forhold til 2018; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra EU-budgettet;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,50 %, hvilket var højere end agenturets fastsatte mål på 95 % og udgør en stigning på 0,25 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 81,35 %, hvilket er en stigning på 1,62 % i forhold til 2018;

Performance

bemærker, at agenturet fortsat anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter, navnlig med henblik på at vurdere virkningen af netregler, følge status for alle pålagte bøder og forbedre budgetforvaltningen;

bemærker, at det lykkedes agenturet at vedtage væsentlige afgørelser, udtalelser og anbefalinger på Unionens el- og gasmarkeder som følge af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1227/2011 (2) (REMIT); bemærker med bekymring, at nogle opgaver blev nedprioriteret eller ikke gennemført på grund af manglende ressourcer;

glæder sig over, at agenturet er fortsat med at uddelegere regnskabstjenester til Kommissionen og dele ressourcer med andre EU-agenturer inden for forvaltning af menneskelige ressourcer, forvaltning af informations- og kommunikationsteknologi, budget og finans, indkøb og facility management; anser dette initiativ for at være et eksempel til efterfølgelse for andre EU-institutioner;

opfordrer agenturet til fortsat at udvikle sine synergier og øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 100 % med 67 midlertidigt ansatte ud af de 67 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 67 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 26 kontraktansatte og fire udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019;

gentager sin bekymring over den ulige kønsfordeling i agenturets øverste ledelse (fem mænd og én kvinde) og i bestyrelsen (11 mænd og syv kvinder); anmoder EU-institutionerne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller medlemmer til agenturets bestyrelse;

bemærker med bekymring, at agenturet havde anvendt vikarer til at udføre langsigtede opgaver for at afhjælpe manglen på direkte ansatte medarbejdere;

10.

bemærker med bekymring, at agenturet ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 22/2020 med titlen »EU-agenturernes fremtid: Potentiale for mere fleksibilitet og samarbejde« er udsat for risikoen for utilstrækkelige ressourcer, hvilket førte til en nedprioritering af en lang række opgaver;

11.

glæder sig over, at agenturet modtog yderligere midler i forbindelse med pakken om ren energi til alle europæere;

12.

bemærker, at agenturet har vedtaget en afgørelse om beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane, at der er blevet afholdt adskillige uddannelseskurser med henblik på bevidstgørelse, at personalet er blevet informeret herom, samt at dette kursus er obligatorisk for alle nytilkomne; bemærker, at der blev indberettet ét tilfælde af påstået chikane, men at ingen blev undersøgt eller indbragt for retten;

13.

er bekymret over, at agenturets bestyrelse er meget stor, hvilket vanskeliggør beslutningsprocessen og medfører betydelige administrative omkostninger;

14.

Bæredygtighed

15.

beklager, at agenturet endnu ikke har vedtaget CO2-reduktionsmål; glæder sig imidlertid over agenturets bestræbelser på at skabe miljøvenlige rammer og alle de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at reducere sit CO2-aftryk og energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

Udbud

16.

bemærker, at 67 udbudsprocedurer blev afsluttet ud af 47 planlagte procedurer for 2019; bemærker, at agenturet efter Revisionsrettens bemærkning om anvendelsen af e-udbud har indført e-udbud i 2019, og konstaterer, at elektronisk afgivelse af tilbud (e-submission) er ved at blive indført i 2020;

17.

bemærker, at Revisionsretten har afgivet en erklæring med forbehold for så vidt angår lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, hvor det samlede beløb, der er udbetalt uretmæssigt, svarer til 988 138,00 EUR, hvilket udgør 6,3 % af alle betalinger foretaget af agenturet i 2019; bemærker, at de konstaterede uretmæssige betalinger vedrørte to regelstridige udbudsprocedurer, der ikke blev gennemført som foreskrevet i henhold til konkurrencebaserede procedurer;

18.

noterer sig agenturets svar på Revisionsrettens konstatering og de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at forhindre en gentagelse af regelstridige udbudsprocedurer;

19.

beklager, at Revisionsretten afgav en erklæring med forbehold på grundlag af to regelstridige udbudsprocedurer, for hvilke agenturet ikke havde gennemført passende konkurrencebaserede udbudsprocedurer, hvilket betyder, at alle dermed forbundne betalinger er regelstridige; er ekstremt bekymret over, at de regelstridige betalinger, som er foretaget under de kontrakter, der blev indgået som følge af disse regelstridige udbudsprocedurer, udgør 6,3 % af alle de betalinger, som agenturet foretog i 2019;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

20.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og på at sikre beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at der blev konstateret ét tilfælde af interessekonflikt i 2019, der resulterede i en vurdering foretaget af repræsentantskabet og enheden for menneskelige ressourcer, som besluttede ikke at træffe yderligere foranstaltninger;

21.

bemærker med tilfredshed, at CV'erne og interesseerklæringerne fra bestyrelsen og den øverste ledelse er offentliggjort på agenturets websted;

22.

noterer sig, at der fortsat tages skridt til at styrke gennemsigtigheden i agenturets aktiviteter med aflæggelse af rapporter om de møder, som agenturets medarbejdere afholder med eksterne interessenter, navnlig direktørens møder med organisationer og selvstændige, og at disse er tilgængelige på agenturets websted;

23.

bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at ansættelsesprocedurerne ikke blev anvendt korrekt i udvælgelsesprocessen, hvilket førte til, at agenturet ikke overholdt princippet om ligebehandling, og at der ikke blev anvendt effektiv intern kontrol;

24.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere fælles etiske rammer, der sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for Unionens institutioner og agenturer;

25.

Intern kontrol

26.

bemærker, at agenturet rapporterede, at dets interne kontrolramme er effektiv, og at den årlige vurdering af gennemførelsen ikke afslørede mangler, bortset fra én mindre mangel vedrørende fraværet af registreringer i dets register over undtagelser; bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at registret over undtagelser ikke var korrekt udfyldt; henstiller, at agenturet registrerer alle undtagelser og hændelser, der ikke overholder reglerne, i registret, og at der tages behørigt hensyn til dem i den årlige vurdering af den interne kontrolramme;

27.

bemærker, at den strategiske revisionsplan for agenturet for perioden 2017-2019 blev gennemført fuldt ud, og at den interne revisionstjeneste fastsatte revisionsemnerne for den næste planlægningsperiode;

28.

bemærker, at tre ud af fem foranstaltninger som følge af risikovurderingen fra den interne revisionstjeneste blev gennemført fuldt ud på områderne forretningskontinuitet, dokumenthåndtering og overvågning af gennemførelsen af netregler; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i de igangværende foranstaltninger vedrørende IT-styring og markedsovervågningen under REMIT;

Øvrige bemærkninger

29.

bemærker, at agenturet ledte efter områder, hvor der kunne ske forbedringer med hensyn til informationsudveksling og cybersikkerhed, ved at etablere en mekanisme til årlig revision af standarder og retningslinjer; konstaterer, at en tredjepart har oprettet en revisionsfunktion til at evaluere agenturets processer ud fra et cybersikkerhedsmæssigt perspektiv;

30.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads;

31.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/418

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1646

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0075/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (4), særlig artikel 28,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2021),

meddeler direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/420

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1647

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0075/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf

(4) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 140.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/422

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1648

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Agenturet for Støtte til BEREC (»BEREC-kontoret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 5 653 185 EUR, hvilket svarer til en stigning på 30,53 % i forhold til 2018, som hovedsagelig skyldes en forøgelse af personalet; der henviser til, at BEREC-kontorets budget udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om BEREC-kontorets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at BEREC-kontorets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,93 %, hvilket er en stigning på 0,07 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 82,68 %, hvilket er et fald på 0,69 % i forhold til 2018;

bemærker med bekymring, at BEREC-kontoret fortsat var præget af en høj personaleudskiftning, hvilket udgør en alvorlig risiko for gennemførelsen af BEREC-kontorets arbejdsprogram; bemærker desuden, at det efter oprettelsen af nye stillinger med henblik på at opfylde BEREC-kontorets nye mandat, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1971, lykkedes BEREC-kontoret at sikre hurtig ansættelse af yderligere 13 nye medarbejdere (tre midlertidigt ansatte, syv kontraktansatte og tre udstationerede nationale eksperter);

Performance

bemærker, at BEREC-kontoret anvender flere forskellige parametre som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og til at forbedre sin budgetforvaltning såsom en indikator for fuld bemanding (planlagt i forhold til faktisk personaleantal), kvaliteten af støtten til BEREC-kontoret og dets arbejdsgrupper og tilgængelighedsgraden for støtteværktøjer;

bemærker med bekymring, at BEREC-kontoret ikke deler ressourcer med andre EU-agenturer på grund af sine begrænsede egne ressourcer ifølge BEREC-kontorets oplysninger; bemærker med bekymring, at BEREC-kontoret ikke har været i stand til at finde en partner til at varetage funktionen som henholdsvis intern kontrolkoordinator og sikkerhedsansvarlig; bemærker, at BEREC-kontoret indledte et fælles projekt, der blev undertegnet i 2019, med henblik på deling af IT-infrastruktur med flere fællesforetagender; glæder sig over dette fælles initiativ og opfordrer indtrængende BEREC-kontoret til yderligere at undersøge mulighederne for at udlicitere sine opgaver og til at samarbejde om overlappende opgaver med andre EU-institutioner, -kontorer og -organer;

opfordrer BEREC-kontoret til fortsat at udvikle sine synergier og øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af BEREC-kontoret for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at BEREC-kontoret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 87,50 %, således at der var udnævnt 14 midlertidigt ansatte ud af de 16 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 14 godkendte stillinger i 2018); bemærker desuden, at der i 2019 var 18 kontraktansatte og seks udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for BEREC-kontoret;

bemærker med bekymring, at kønsbalancen på personaleniveau pr. 31. december 2019 var faldet med 8 % i forhold til 2018 (44 % kvinder og 56 % mænd i 2019 sammenlignet med 52 % kvinder og 48 % mænd i 2018) og i mellemlederstillinger (33 % kvinder og 67 % mænd i 2019 sammenlignet med 50 % kvinder og 50 % mænd i 2018); anmoder BEREC-kontoret om at sikre kønsbalance på såvel personale- som på ledelsesniveau i fremtiden; er bekymret over, at der ikke blev opnået en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne med kun syv kvinder blandt 28 medlemmer; anmoder i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til BEREC-kontorets bestyrelse; bemærker, at der blev opnået geografisk balance, idet BEREC-kontoret beskæftigede 32 medarbejdere fra 13 medlemsstater;

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige beskæftigelsesperiode i BEREC-kontoret i 2019 kun var på 2,68 år i forhold til 2,7 år i 2018; forstår, at BEREC-kontoret kæmper med at tiltrække fagfolk, bl.a. på grund af den relativt lave lønjusteringskoefficient for værtslandet (78,6 % i 2019 i forhold til 74,9 % i 2018); anerkender, at BEREC-kontoret til stadighed arbejder på at forbedre ansættelsesvilkårene for sit personale og anvender andre afbødende foranstaltninger, og opfordrer BEREC-kontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

10.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at BEREC-kontoret for så vidt angår opfølgende foranstaltninger på tidligere års bemærkninger stadig er afhængigt af eksterne ressourcer og af én virksomhed i særdeleshed med hensyn til forskellige typer tjenester (f.eks. kontor- og sekretariatsstøtte, tilrettelæggelse af arrangementer og personalets trivsel og integration), hvilket medfører en risiko for forretningskontinuiteten;

11.

er bekymret over, at BEREC-kontorets bestyrelse er meget stor, hvilket vanskeliggør beslutningsprocessen og medfører betydelige administrative omkostninger;

12.

tilskynder BEREC-kontoret til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Udbud

13.

noterer sig med bekymring resultaterne i Revisionsrettens beretning vedrørende en rammekontrakt om levering af tjenesteydelser til en anslået værdi på 200 000 EUR, der blev undertegnet i maj 2019, i forbindelse med de nødvendige forbedringer i proceduren for modtagelse og registrering af detaljerne i udbuddene, tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med evaluering af udbud og overholdelse af gennemsigtigheden i udbudsproceduren for at udelukke interessekonflikter; bemærker på baggrund af BEREC-kontorets svar, at alle tilbudsgivere fik mulighed for at fremsætte bemærkninger eller klage, men at der ikke blev indgivet nogen klager; bemærker, at den anvisningsberettigede revurderede de faktiske omstændigheder og konkluderede, at der ikke var nogen risiko for interessekonflikter;

14.

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at BEREC-kontoret i december 2018 og januar 2019 undertegnede to rammekontrakter om sprogundervisning til en samlet værdi af højst 200 000 EUR; bemærker dog, at proceduren var mangelfuld, fordi der ikke var foretaget en behovsanalyse og en markedsanalyse, og fordi der manglede erklæringer om interessekonflikter fra medlemmer af udvælgelseskomitéen; bemærker på baggrund af BEREC-kontorets svar, at den pågældende udbudsprocedure fandt sted, da BEREC-kontoret anvendte sin decentraliserede udbudsmodel, mens der fra den 1. juli 2019 blev indført en centraliseret udbudsprocedure;

15.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning om opfølgningen af tidligere års bemærkninger, at BEREC-kontoret ved udgangen af 2017 havde indført e-udbud for visse procedurer, men at det endnu ikke havde gennemført e-fakturering og elektronisk afgivelse af tilbud (e-submission); bemærker på baggrund af BEREC-kontorets svar, at elektronisk afgivelse af tilbud blev indført i 2019, og at indførelsen af e-fakturering er i gang og afhænger af, om Kommissionens tjenestegrene er til rådighed;

16.

bemærker med bekymring, at BEREC-kontoret ikke var i en position til at iværksætte fem udbudsprocedurer, der var planlagt til 2019, på grund af mangel på personale til at gennemføre dem eller på grund af ændringer i planlægningen og behovene, hvilket resulterede i, at kun 44 % af kontrakterne under udbudsplanen blev indgået, hvilket er et godt stykke under målsatsen på 90 %; bemærker, at BEREC-kontoret i 2019 tilrettelagde interne kurser i klart sprog i forbindelse med udbudsprocessens tekniske specifikationer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

17.

noterer sig BEREC-kontorets eksisterende foranstaltninger og løbende indsats for at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker med tilfredshed, at BEREC-kontorets bestyrelse har indført nye regler om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter vedrørende medlemmerne af bestyrelsen (afgørelse nr. MB/2019/16), og at bestyrelsesmedlemmerne på grundlag af disse nye regler skal indsende deres CV'er sammen med interesseerklæringerne, som offentliggøres på BEREC-kontorets websted; anerkender, at CV'erne for de fleste bestyrelsesmedlemmer er offentliggjort på dets websted; påpeger imidlertid med bekymring, at BEREC-kontoret stadig ikke offentliggør CV'erne og interesseerklæringerne for samtlige bestyrelsesmedlemmer på sit websted, og at ikke alle bestyrelsesmedlemmer følger de nye regler; opfordrer BEREC-kontoret til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at interne regler følges på alle niveauer i BEREC-kontoret; opfordrer BEREC-kontoret til at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for alle medlemmer af bestyrelsen og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

18.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere fælles etiske rammer, der sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for Unionens institutioner og agenturer;

19.

Intern kontrol

20.

bemærker, at BEREC-kontoret i 2019 foretog en intern vurdering af sine interne kontrolsystemer og konkluderede, at de er blevet gennemført på effektiv vis; bemærker imidlertid med bekymring de svagheder i den interne kontrol, som Revisionsretten har konstateret i forbindelse med udbudsprocedurer, og som også skal tages i betragtning i BEREC-kontorets vurdering af dets interne kontrolsystem;

21.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste i 2019 udsendte en revisionsrapport om udbud, tjenesterejser og godtgørelse til eksperter, som blev efterfulgt af en korrigerende handlingsplan med henblik på gennemførelse af alle anbefalinger i 2020 og 2021;

Øvrige bemærkninger

22.

noterer sig, at BEREC-kontoret har foretaget en analyse af de sandsynlige virkninger af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen og har identificeret de nødvendige afhjælpende foranstaltninger; bemærker, at BEREC-kontoret ikke har ansatte, som kun har statsborgerskab i Det Forenede Kongerige, og at der ikke er nogen risiko forbundet med spørgsmål om menneskelige ressourcer;

23.

påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-agenturernes, -kontorernes og -organernes hjemmesider tilgængelige for personer med handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102, herunder adgang på de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

24.

opfordrer BEREC-kontoret til at fokusere på at formidle resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed;

25.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/425

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1649

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0076/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0076/2021),

meddeler direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/427

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1650

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0076/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0076/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.

(1) EUT C 143 af 30.4.2020, s. 22.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/429

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1651

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0076/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (»instituttet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 557 896 982,73 EUR, hvilket er en stigning på 21,80 % i forhold til 2018; der henviser til, at Unionens samlede bidrag til instituttets budget for 2019 var på 378 562 704,82 EUR, hvilket er en stigning på 20,99 % i forhold til 2018;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 97,04 %, hvilket svarer til en stigning på 4,99 % i forhold til 2018; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 97,57 %, hvilket svarer til et fald på 0,23 % i forhold til 2018;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttets kontrolprocedurer generelt fungerede efter hensigten, med undtagelse af en betaling af godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter på 1 200 EUR, som tjenesteydelseskontrakten ikke indeholdt bestemmelser om; noterer sig på baggrund af instituttets svar til Revisionsretten, at betalingen vedrører rejse- og opholdsudgifter, der blev afholdt af en midlertidigt ansat, som foretog en tjenesterejse i tjenestens interesse, men at instituttet dog anerkendte fejlen og vil foretage de nødvendige juridiske tilpasninger;

Performance

konstaterer, at instituttet anvender centrale resultatindikatorer på institutniveau og VIF-niveau (videns- og innovationsfællesskabet); bemærker, at instituttet for så vidt angår VIF'ernes centrale resultatindikatorer målte sin performance ved hjælp af traditionelle centrale resultatindikatorer under Horisont 2020, f.eks. den tid, der gik, før tilskuddene blev udbetalt, og den tid, der gik, før betalingerne blev afholdt; bemærker, at instituttet som opfølgning på Kommissionens midtvejsevaluering og instituttets konsekvensanalyse for øjeblikket arbejder på at etablere en ramme for konsekvensanalyser for at måle VIF-aktiviteternes socioøkonomiske virkninger;

bemærker, at instituttet gennemførte 95 % af sit arbejdsprogram for 2019;

bemærker, at instituttet har uddelegeret regnskabstjenester til Kommissionen og indført Kommissionens IT-værktøjer såsom ARES til dokumenthåndtering og SYSPER til forvaltning af menneskelige ressourcer;

bemærker, at instituttet påpegede og vurderede muligheden for at samarbejde og dele ressourcer med EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse, og at det undersøger yderligere muligheder; opfordrer instituttet til at følge op på de identificerede muligheder for at dele ressourcer; opfordrer instituttet til fortsat at udvikle sine synergier og øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 97,73 % pr. 31. december 2019, med 43 midlertidigt ansatte ud af de 44 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 44 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 22 kontraktansatte og ingen udstationerede nationale eksperter arbejdede for instituttet i 2019;

bemærker med hensyn til kønsbalancen i bestyrelsen for 2019, at der er fire mænd og otte kvinder; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller medlemmer til instituttets bestyrelse; bemærker, at instituttet i 2019 havde en rimelig kønsbalance på personaleniveau (46 % mænd og 54 % kvinder);

10.

glæder sig over, at instituttet har indført sociale politikker, der omfatter pakkeløsninger med bedre skolegang og børnehaver og finansiering af sociale aktiviteter, der har til formål at tiltrække og fastholde et større antal udstationerede medarbejdere;

11.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at den store stigning i instituttets budget og det stigende antal VIF'er ikke var ledsaget af en stigning i antallet af stillinger; bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttets budget vil stige med yderligere 600 000 000 EUR eller 25 % under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 sammenlignet med den nuværende FFR, mens der fortsat er et loft på 70 ansatte; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er risiko for, at instituttet ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere sin øgede arbejdsbyrde i fremtiden, og at denne risiko er steget yderligere i stedet for at blive mindsket;

12.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at gennemførelsen af en bemærkning fra 2017 vedrørende offentliggørelsen af stillingsopslag stadig er uafsluttet, eftersom instituttet ikke konsekvent offentliggør sine ledige stillinger på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted;

13.

Bæredygtighed

14.

beklager, at instituttet hidtil ikke har fastsat CO2-reduktionsmål; glæder sig imidlertid over instituttets bestræbelser på at skabe miljøvenlige rammer og alle de foranstaltninger, som instituttet har truffet for at reducere sit CO2-aftryk og energiforbrug og udvikle en papirløs arbejdsgang;

Udbud

15.

bemærker, at instituttet deltog i en række interinstitutionelle udbudsprocedurer i Kommissionen og andre EU-agenturer; bemærker, at instituttet har indført e-udbud og elektronisk afgivelse af tilbud (e-submission) i 2018 og har behandlet flere udbud via værktøjer til e-udbud i 2019;

16.

bemærker, at instituttet i 2019 iværksatte en ny overvågningsaktivitet vedrørende de udbudspolitikker og -procedurer, der anvendes af VIF'ernes juridiske enheder, og deres samlokaliseringscentre som opfølgning på udpegningen af eksperter i 2016-2017;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

17.

anerkender instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og på at sikre beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over, at instituttet har offentliggjort erklæringer om interessekonflikter og CV'er for sine bestyrelsesmedlemmer og sin øverste ledelse på sit websted;

18.

bemærker, at instituttet rapporterede om én whistleblowersag i 2019, og at de interne regler blev anvendt; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne sag;

19.

bemærker, at vurderingen af VIF'ernes gennemførelse af principperne for god forvaltningspraksis i 2019 kunne forbedres yderligere, da visse VIF'er bør forbedre deres adfærdskodeks og politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og overvågningsmekanismer; bemærker, at dette aspekt vil blive fulgt op af instituttet i 2020 gennem en horisontal overvågningsaktivitet; opfordrer instituttet til at aflægge rapport om resultaterne;

20.

understreger, at de nuværende etiske rammer for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af deres fragmentering og den manglende sammenhæng mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere fælles etiske rammer, der sikrer anvendelsen af høje etiske standarder for Unionens institutioner og agenturer;

21.

Intern kontrol

22.

bemærker, at den interne revisionstjeneste afsluttede sin revision af forudgående kontrol af betalinger til VIF'erne den 31. januar 2019 og sendte et notat om opfølgende foranstaltninger på udestående anbefalinger fra revisionen om overvågning af tilskudsaftaler; bemærker, at én anbefaling er blevet gennemført i tilstrækkelig grad, og at to anbefalinger fortsat er åbne;

23.

bemærker antallet af udestående spørgsmål og igangværende korrigerende foranstaltninger som rektion på Revisionsrettens bemærkninger i 2014, 2017 og 2018, der navnlig vedrører finansieringsbetingelserne; noterer sig instituttets svar om, at kun syv ud af de 19 bemærkninger fortsat var åbne; bemærker endvidere, at tre ligger uden for instituttets kontrol, og at tre andre kræver en længere tidsramme for at blive afsluttet fuldt ud;

Øvrige bemærkninger

24.

roser instituttet for dets proaktive engagement med medierne for at skabe større synlighed i medierne, på internettet og de sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde;

25.

glæder sig over, at instituttet har forbedret sin tilstedeværelse på de sociale medier og øget sit samlede engagement på forskellige sociale medieplatforme; noterer sig endvidere instituttets bestræbelser på at opnå en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads; opfordrer instituttet til fortsat at forbedre sin tilstedeværelse på de sociale medier og sin strategi for bæredygtig udvikling;

26.

glæder sig over instituttets bestræbelser på at øge cybersikkerheden og databeskyttelsen; noterer sig instituttets gennemførelsesproces for den generelle informationssikkerhedspolitik, herunder informations- og kommunikationsteknologiaspekter ved cybersikkerhed; opfordrer instituttet til at aflægge rapport om udfaldet af denne proces;

27.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/432

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1652

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til kontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0077/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (4), særlig artikel 36,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0068/2021),

meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor decharge for gennemførelsen af kontorets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/434

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1653

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til kontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0077/2021,

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (4), særlig artikel 36,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0068/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(1) EUT C 391 af 18.11.2019, s. 41.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/436

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1654

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0068/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Asylstøttekontor (»kontoret«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 102 936 916,68 EUR, hvilket svarer til en stigning på 5,40 % sammenlignet med 2018; der henviser til, at kontorets budget hovedsageligt stammer fra EU-budgettet;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2019 (»Revisionsretten beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at kontorets årsregnskab er rigtigt, og at den har opnået tilstrækkeligt revisionsbevis for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; der henviser til, at Revisionsretten imidlertid har afgivet en erklæring med forbehold for så vidt angår de resultater, som den rapporterede for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018 vedrørende betalingernes lovlighed og formelle rigtighed; der henviser til, at der i forbindelse med Revisionsrettens revision for regnskabsåret 2019 blev konstateret endnu en fejl og dertil knyttede betalinger; der henviser til, at Revisionsretten, når der ses bort fra konsekvenserne af konklusionerne fra regnskabsårene 2016, 2017, 2018 og betalingerne i forbindelse med konklusionen 2019, er af den opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på dechargebetænkningen for 2018

glæder sig udnævnelsen af en ny administrerende direktør den 16. juni 2019; glæder sig over den detaljerede opfølgningsrapport fra kontoret vedrørende Parlamentets bemærkninger for regnskabsåret 2019, navnlig over de skridt, der er taget på området for offentlige indkøb med den vellykkede indgåelse af rammekontrakten for vikaransatte i Italien, som blev tildelt i 2019, og dens fulde overholdelse af Unionens udbudsregler; noterer sig de korrigerende foranstaltninger, der er indført for at forbedre forvaltningsstrukturen og for at genoprette kontorets gennemsigtighed og omdømme;

bemærker med tilfredshed, at kontoret i 2019 fortsatte forbedringen i retning af et fuldt effektivt internt kontrolsystem, der adresserer kontrolmiljøer, risikostyring, kontrolaktiviteter samt informations- og kommunikations- og overvågningsaktiviteter; glæder sig over afslutningen på selvevalueringen af den interne kontrol, der konkluderede, at de interne kontrolsystemers generelle status i 2019 var blevet væsentligt forbedret i forhold til 2018;

Resultaterne af den undersøgelse, der er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

bemærker, at kontoret efter modtagelsen af en rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ved udgangen af 2018, som blev grundigt behandlet i dechargebetænkningen for 2018, har indledt tre disciplinære procedurer, som i øjeblikket er i gang; opfordrer kontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultatet af disse disciplinære procedurer, når de er afsluttet;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 95,22 %, dvs. ca. samme niveau som i 2018 (95,02 %); bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 89,86 %, hvilket svarer til en stigning på 1,78 % i forhold til det foregående år (88,08 %);

minder om, at det af Revisionsrettens beretninger for regnskabsårene 2016 og 2017 fremgår, at kontorets udbudsprocedurer vedrørende vikarer i Grækenland og dets lejede lokaler på Lesbos var regelstridige; minder om, at det af Revisionsrettens beretning for regnskabsåret 2018 fremgår, at kontorets udbud vedrørende vikarer i Italien var regelstridigt, selv om der endnu ikke var afholdt betalinger under disse kontrakter; bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning for regnskabsåret 2019, at de procedurer, som kontoret anvendte til udvælgelse af eksterne eksperter og indgåelse af kontrakter med dem, systematisk manglede et tilstrækkeligt revisionsspor, hvilket resulterede i, at der ikke blev fundet bevis for, at eksperterne var blevet behandlet lige i dets udvælgelsesprocedurer; noterer sig Revisionsrettens erklæring om, at de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige, når der ses bort fra konsekvenserne af erklæringen med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne i regnskabsårene 2016, 2017 og 2018, der beløb sig til 13 868 576 EUR, og den fejl, der blev konstateret i 2019; beklager, at kontorets betalinger til midlertidigt ansatte i Italien og Grækenland som konkluderet af Revisionsretten var regelstridige; glæder sig over, at kontoret gennemførte korrigerende foranstaltninger i 2019 for at rette op på disse uregelmæssigheder;

minder om kontorets betydning for udviklingen af det fælles europæiske asylsystem og understreger, at kontoret bidrager positivt til at forbedre processammenhængen i forbindelse med asylsager, styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne om asyl i Europa samt bistå medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at yde beskyttelse til mennesker i nød og fungere som et ekspertisecenter for asyl; minder om, at der i 2019 blev indgivet omkring 17 700 ansøgninger om international beskyttelse af uledsagede mindreårige i EU+-lande; understreger vigtigheden af at indføre et særligt modtagelsessystem for mindreårige med henblik på at yde dem beskyttelse;

glæder sig over, at kontoret siden 2018 har fulgt op på alle Revisionsrettens bemærkninger, og bifalder Revisionsrettens anerkendelse af, at 30 ud af de 61 foranstaltninger i handlingsplanen var afsluttet, mens 31 var i gang; understreger, at en fair og human behandling af asylansøgeres ansøgninger er en prioritet for Unionen; noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at der i 2019 ikke var midler til uforudsete udgifter på kontorets budget til dækning af uforudsete og akutte operationelle behov; glæder sig i denne forbindelse over den nyligt oprettede budgetpost med henblik på at tildele de midler til uforudsete udgifter, der er nødvendige for at dække udgifter fra uforudsete og akutte operationelle aktiviteter til støtte for medlemsstaterne;

Performance

bemærker med beklagelse, at kontoret gennemførte i alt 9 871 betalinger i 2019, hvoraf 1 312 (13,29 %) var forsinkede; bemærker, at der blev betalt 25 652,34 EUR i renter for så vidt angår 46 fakturaer; bemærker forbedringen i forbindelse med de rettidige betalinger af fakturaer i november og december 2019; tilskynder kontoret til at opretholde og forbedre sin performance i denne henseende og til fortsat at rapportere om dette spørgsmål i sin årlige aktivitetsrapport;

noterer sig med tilfredshed de fremskridt, som kontoret har gjort i 2019 med hensyn til gennemførelsen af dets årlige arbejdsprogram; bemærker, at kontoret med succes nåede 82 % af de 347 forud fastsatte årlige mål, overgik forventningerne i forbindelse med 43 % af de centrale resultatindikatorer (KPI'er), nåede op på 31 % af de centrale resultatindikatorer, næsten nåede op på 8 % af de centrale resultatindikatorer og ikke nåede op på 8 % af de centrale resultatindikatorer;

10.

bemærker, at bestyrelsen vedtog yderligere indikatorer den 7. juni 2019, som efterfølgende blev ændret den 18. februar 2020, og som kræver kvartalsvis rapportering til bestyrelsen på følgende områder: gennemførelse af kontorets arbejdsprogram, budget og økonomi, menneskelige ressourcer, personaleinddragelse, intern kontrol og indkøb;

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 var gennemført med 75,35 % med 214 midlertidigt ansatte ud af de 284 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 214 godkendte stillinger i 2018); bemærker, at der i 2019 desuden var 72 kontraktansatte og 9 udstationerede nationale eksperter, der arbejdede for kontoret; bemærker med tilfredshed, at kontorets ansættelsesplan omfatter et personale på 500 inden 2020; påpeger, at kontoret ikke vil være i stand til at yde medlemsstaterne kritisk støtte i forbindelse med deres asylsystemer uden at ty til anvendelse af midlertidigt ansatte og udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne; anerkender kontorets forslag om en asylindsatspulje på 500 eksperter fra medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere og behandle dette spørgsmål, således at kontoret kan forfølge sit mandat fuldt ud; glæder sig over, at ansættelsessituationen er blevet væsentligt forbedret; understreger, at kontoret fortsat skal gøre fremskridt med hensyn til ansættelser; opfordrer kontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om status for gennemførelsen;

12.

beklager kontorets fortsatte afhængighed af vikarer til at kompensere for manglen på udsendte nationale eksperter; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser med hensyn til nationale eksperter, eftersom manglende overholdelse tvinger kontoret til at forlade sig på eksterne kontrahenter;

13.

opfordrer kontoret til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, ligelig deltagelse af mænd og kvinder, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

14.

bemærker med bekymring, at den øverste ledelse i 2019 bestod af otte mænd og tre kvinder; noterer sig med tilfredshed, at der er opnået kønsbalance for så vidt angår bestyrelsen (16 mænd og 16 kvinder); anmoder kontoret om at sikre kønsbalance på det øverste ledelsesniveau og på personaleniveau i fremtiden;

15.

bemærker, at kontoret i 2019 har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane;

16.

noterer sig kontorets svar om, at 81 % af stillingerne var besat i 2019 (hvilket svarer til en stigning på 7 % i forhold til 2018), og at omsætningen faldt fra 10 % i 2018 til 7 % i 2019;

17.

noterer sig den verserende sag ved EU-Domstolen (sag C-948/19, Manpower Lit.) vedrørende anvendelsen af vikarer, der behandler en række spørgsmål i forbindelse med, hvorvidt direktiv 2008/104/EF (2) finder anvendelse på EU-agenturer;

Udbud

18.

glæder sig over, at kontorets standardprocedurer for udbudsregler og kontraktforvaltning blev vedtaget den 15. februar 2019, og over de skridt, der er taget med hensyn til uddannelse og kommunikation med lokalkontorerne i udbudsspørgsmål;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

19.

noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at kontorets overholdelse af målet om en personalenedskæring på 5 % har ført til mangel på IT-tjenester i både Grækenland og Italien til at forudsige timingen og varigheden af relevante kontrakter, men glæder sig over, at kontoret har omformuleret sine kontraktmodeller, så de omfatter en liste over de ydelser, der skal leveres under kontrakten; opfordrer kontoret til at udvise årvågenhed med hensyn til at sikre, at der ikke er nogen tvetydighed eller misforståelser i forbindelse med et midlertidigt ansættelsesforhold eller et ansættelsesforhold mellem kontoret og IKT-konsulenter;

20.

noterer sig kontorets svar til dechargemyndigheden vedrørende spørgsmålet om interesseerklæringer, i henhold til hvilket alle ansatte underskriver en interesseerklæring ved tiltrædelsen; bemærker, at interesseerklæringer og CV'er fra alle medlemmer af bestyrelsen og fra kontorets administrerende direktør er blevet offentliggjort på kontorets websted; opfordrer kontoret til hurtigst muligt at offentliggøre interesseerklæringer og CV'er fra de øvrige medlemmer af den øverste ledelse på sit websted og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende; understreger, at sådanne erklæringer bør afgives uafhængigt af hinanden og ikke udelukkende bør være baseret på egenerklæringer;

21.

glæder sig over revisionen af kontorets politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, som er baseret på Kommissionens seneste retningslinjer; henstiller, at disse politikker integreres i alle kontorets aktiviteter såsom i dets uddannelses-, indkøbs- og ansættelsespolitikker;

22.

understreger, at den nuværende etiske ramme for Unionens institutioner og agenturer har en del alvorlige mangler som følge af dens fragmentering og den manglende koordinering mellem de eksisterende bestemmelser; fremhæver, at disse spørgsmål bør løses ved at etablere en fælles etisk ramme, der sikrer anvendelse af høje etiske standarder for alle Unionens institutioner og agenturer;

23.

24.

bemærker med tilfredshed, at etik og integritetsprocesser blev styrket, herunder oplysningskampagner; glæder sig over, at bestyrelsen har vedtaget en politik om beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane, og at den har indført en procedure for udnævnelse af fortrolige rådgivere samt for udnævnelsen af en etisk medarbejder som en del af HR-gruppen; opfordrer kontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen og effektiviteten af disse foranstaltninger;

25.

glæder sig over, at bestyrelsen ved sin afgørelse af 20. september 2019 vedtog retningslinjer om whistleblowing, og bemærker, at kontorets HR-gruppe informerede personalet om denne udvikling via e-mail; opfordrer kontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen og effektiviteten af denne foranstaltning;

Intern kontrol

26.

glæder sig, således som Revisionsretten har bemærket, over genoprettelsen af den interne juridiske tjeneste, ansættelsen af en ledende juridisk sagsbehandler og planerne om at styrke denne post yderligere, ansættelsen af en ansvarlig for efterfølgende kontrol samt over oprettelsen af en ny tjeneste for intern og efterfølgende kontrol; bemærker, at oprettelsen af en intern revisionsfunktion stadig er under overvejelse i afventning af gennemførelsen af en omkostningseffektivitetsanalyse;

27.

glæder sig over den administrerende direktørs afgørelse af 30. september 2019 om udpegning og forvaltning af følsomme funktioner i kontoret; opfordrer kontoret til at dokumentere afbødende kontroller, når undtagelser fra listen er nødvendige;

28.

noterer sig med hensyn til de udfordringer, som kontoret står over for som følge af dets placering flere steder, den indsats, som kontoret har gjort for at overholde de gældende regler, når det indgår kontrakter om leje af kontorer; bemærker, at kontoret forventes at have indført en politik for forvaltning af lokaler og tilknyttede tjenester senest i første kvartal af 2021; opfordrer kontoret til fortsat at afveje de operationelle behov med nødvendigheden af at overholde de gældende regler;

Øvrige bemærkninger

29.

noterer sig, at kontorets bestyrelse den 26. november 2019 vedtog et nyt organigram; anerkender styrkelsen af kontorets forvaltningsstrukturer, herunder direktionens ansvarsområder; understreger vigtigheden af at styrke indkøbsfunktionen yderligere i lyset af Revisionsrettens fortsatte bemærkninger vedrørende uregelmæssige procedurer og relaterede betalinger; noterer sig kontorets svar på Revisionsrettens konstatering og de foranstaltninger, som kontoret har truffet for at forhindre en gentagelse af sådanne fejl;

30.

fremhæver mediernes beretninger om, at kontoret ulovligt indsamlede personoplysninger om migranter uden at informere de personer, der var genstand for denne dataindsamling (3); noterer sig skrivelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) til kontoret vedrørende overvågningen af sociale medier, hvori han konkluderede, at kontorets aktiviteter i denne henseende var i strid med den generelle forordning om databeskyttelse (4); glæder sig over, at kontoret som en reaktion på skrivelsen fra EDPS har besluttet at indstille sine overvågningsaktiviteter på de sociale medier på ubestemt tid;

31.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af kontoret for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at kontoret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; understreger imidlertid nødvendigheden af at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

32.

tilskynder kontoret til fortsat at fremme deres arbejde og aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

33.

opfordrer kontoret til fortsat at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

34.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3) https://euobserver.com/investigations/146856

(4) https://edps.europa.eu/sites/default/files/publication/19-11-12_reply_easo_ssm_final_reply_en.pdf

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/440

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1655

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0078/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (4), særlig artikel 47,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2021),

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/442

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1656

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05793/2021 — C9-0078/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(2) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AGENCIES_2019/agencies_2019_DA.pdf.

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 172.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/444

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1657

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2021),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) (»agenturet«) for regnskabsåret 2019 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 288 403 000 EUR, hvilket er en væsentlig stigning på 40,23 % i forhold til 2018; der henviser til, at stigningen skyldtes det beløb, der var fremført fra 2018, og en stigning i arbejdsbyrden og personalet; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

beklager, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2019 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 44,51 %, hvilket er et fald på 30,67 % i forhold til 2018; bemærker, at den lave gennemførelsesgrad skyldtes manglende overensstemmelse mellem budgetplanlægningen for nye opgaver som fremlagt i de respektive finansieringsoversigter, der var udarbejdet af Kommissionen, og den faktiske dato for ikrafttrædelsen af de relevante retsakter eller fuldførelsen af efterfølgende retsakter samt den sene vedtagelse og ikrafttrædelse af visse retsakter; bemærker, at agenturet som følge af den lave budgetgennemførelsesgrad returnerede 66 mio. EUR i betalingsbevillinger til Kommissionen, herunder 23 mio. EUR, som der ikke var anmodet om ved opstillingen af budgettet, og fremførte 159 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket blev godkendt af bestyrelsen; bemærker, at dette sætter spørgsmålstegn ved de planlægningsantagelser, der fremgår af Kommissionens finansieringsoversigter; bemærker, at opførelsen af betydelige midler på budgettet med henblik på gennemførelse af lovgivning, der endnu ikke er vedtaget, udgør en alvorlig risiko for den produktive anvendelse af bevillingerne, navnlig for de bevillinger, som agenturet ikke selv har anmodet om; bemærker, at Revisionsretten også rapporterede om problemet med budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2018; bemærker, at risici i forbindelse med opførelsen af midler på agenturets budget til lovgivning, der endnu ikke er vedtaget, ifølge agenturets svar systematisk indberettes til bestyrelsen; opfordrer agenturet til sammen med Kommissionen at forbedre overensstemmelsen mellem budgetplanlægningen og timingen af retsakter; opfordrer Kommissionen til at inddrage agenturet i udarbejdelsen af de respektive finansieringsoversigter så tidligt som muligt; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 92,28 %, hvilket svarer til et fald på 1,80 % i forhold til 2018;

bemærker med hensyn til opfølgningen af dechargemyndighedens bemærkning fra det foregående år vedrørende aftalen om etableringen af agenturets nye lokaler i Strasbourg, at agenturet indgav svarskrifter ved førsteinstansretten i Strasbourg den 15. maj 2018 og den 15. februar 2019, og at drøftelserne med henblik på at nå frem til en udenretslig bilæggelse blev genoptaget i april 2019; bemærker, at der mellem december 2019 og april 2020 fandt en yderligere udveksling af processkrifter sted i begge sager ved forvaltningsdomstolen i Strasbourg (et økonomisk krav og et krav om retslig overtagelse), og at forvaltningsdomstolen den 20. maj 2020 bekræftede, at fasen forud for retssagen var afsluttet for begge sager; bemærker, at retsmøder for begge sager fandt sted den 23. juli 2020, og at forvaltningsdomstolen fuldt ud afviste begge klager; bemærker, at sagsøgeren den 22. september 2020 indgav to appeller til appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Nancy; bemærker, at agenturets frist for at indgive svarskrifter til appeldomstolen i Nancy var den 10. februar 2021; opfordrer agenturet til at orientere dechargemyndigheden, så snart dommene fra appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Nancy er offentliggjort;

Performance

glæder sig over, at agenturet anvender visse værktøjer såsom centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter til at forbedre sin budgetforvaltning, såsom antallet af kritiske mangler konstateret under sikkerhedstestning, procentdelen af konstaterede sikkerhedsrisici, der håndteres med sikrede sikkerhedskontroller, og andelen af aktiviteter, der nævnes i det årlige arbejdsprogram, som er gennemført eller forløber planmæssigt;

minder agenturet om behovet for regelmæssigt at gennemgå og ajourføre sit performancemålingssystem og centrale resultatindikatorer for at sikre agenturets effektive bidrag til Unionens politikker og dets ekspertise på EU-plan; opfordrer agenturet til nøje at analysere resultaterne af sin performancemåling og anvende denne analyse til at forbedre sin strategi og aktivitetsplanlægning;

understreger, at agenturet yder et vigtigt bidrag til et mere sikkert Europa ved at sikre det højst mulige niveau for informationssikkerhed og databeskyttelse i forbindelse med de oplysninger, der er betroet agenturet, levere tjenesteydelser af høj kvalitet og bidrage til at tilpasse medlemsstaternes teknologiske kapacitet til deres behov; henleder opmærksomheden på behovet for at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at undgå enhver risiko for de behandlede oplysninger; minder om, at agenturets kapacitet til både at forbedre eksisterende informationssystemer og udvikle nye blev styrket af dets nye mandat, som trådte i kraft i december 2018; minder om, at 2019 var det første hele år efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2018/1726 (2), og glæder sig over agenturets bestræbelser på at tilpasse sig disse nye bestemmelser;

bemærker med tilfredshed, at agenturet sigter mod at sikre omkostningseffektivitet og stordriftsfordele ved at samle ressourcer med og via andre agenturer gennem deltagelse i interinstitutionelle udbud og kontraktlige aftaler med andre tjenesteydere for at reducere de administrative omkostninger og undgå overlapning af horisontale tjenester; opfordrer agenturet til at udvide sin deltagelse i det interinstitutionelle samarbejde til også at omfatte områderne cybersikkerhed eller grøn omstilling; bemærker, at agenturet arbejder tæt sammen med agenturerne på området retlige og indre anliggender, og at der er etableret samarbejdsordninger og -planer med Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning; tilskynder og opfordrer agenturet til fortsat aktivt at stræbe efter øget og bredere samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten, navnlig med hensyn til menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

bemærker i lyset af dechargemyndighedens bemærkninger og kommentarer i forbindelse med decharge for 2018, at agenturet forvalter tre separate, ikkeintegrerede store IT-systemer, og at de forskellige udviklingsfrister og begrænsninger, der følger af de separate retlige rammer, der regulerer disse systemer, har medført, at IT-systemerne er blevet opført separat på en ikkeintegreret måde; bemærker, at agenturet har iværksat udbuddet om den tværgående tekniske ramme, der har til formål at øge effektiviteten og stordriftsfordelene væsentligt og i højere grad afspejle den nye organisationsstruktur i driftsafdelingen, og opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

bemærker, at agenturet i 2019 iværksatte et program for omstrukturering af agenturet benævnt eu-LISA 2.0 med det formål at tilpasse agenturets organisation til dets nye mandat og ansvarsområder, samtidig med at det sikres, at omorganiseringsprojektet er åbent, gennemsigtigt og involverer agenturets personale; bemærker, at agenturet afsluttede en ændring af sin organisationsstruktur den 1. september 2019, og at der er udformet og gennemført helt nye organisatoriske matrixstrukturer for driftsafdelingen og afdelingen for virksomhedsledelse;

glæder sig over den nye organisatoriske struktur, som agenturet har indført, og som styrker de kapaciteter, der er nødvendige for planlægningen af operationelle aktiviteter og de underliggende udbud, herunder levering af juridisk og teknisk input; opfordrer imidlertid til, at der gøres en yderligere indsats for at sikre overholdelse af udbudsreglerne og til mere præcise interne kontroller og rapportering;

10.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til Revisionsrettens anbefalinger fra tidligere år, og over at agenturet siden begyndelsen af 2019 har offentliggjort stillingsopslag på Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors websted;

Personalepolitik

11.

bemærker med bekymring, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2019 kun var gennemført med 89,53 % med 154 midlertidigt ansatte ud af de 172 midlertidigt ansatte, der var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 136 godkendte stillinger i 2018); bemærker endvidere, at 61 kontraktansatte og otte udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2019;

12.

noterer sig med bekymring den manglende kønsbalance, der er indberettet for 2019 for så vidt angår den øverste ledelse, bestyrelsen (50 mænd og otte kvinder) og personalet; opfordrer agenturet til at øge sine bestræbelser på at opnå kønsbalance på alle niveauer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

13.

opfordrer instituttet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, ligelig deltagelse af mænd og kvinder, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

14.

bemærker, at revisionen af ansættelsesprocedurerne ifølge Revisionsrettens beretning viste, at vurderingen af ansøgningerne på grundlag af udvælgelseskriterierne ikke altid var stringent nok, og i ét tilfælde førte til ulige behandling af ansøgerne; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at det tager denne bemærkning til efterretning, og forpligter sig til at sikre, at alle ansøgere behandles ens;

15.

bemærker, at agenturets arbejdsbyrde er steget betydeligt i årenes løb, og at det begrænsede antal medarbejdere fortsat er en af agenturets største udfordringer både på kort og lang sigt; bemærker, at agenturet forventer, at antallet af medarbejdere vil stige til over 300 ved udgangen af 2020; anerkender, at personaleforøgelse skal godkendes af Parlamentet og Rådet, og at agenturet forsøger at mindske virkningerne af dette begrænsede antal medarbejdere gennem omprioritering af opgaver og hurtig rekruttering; påpeger, at den nuværende praksis med først at rekruttere det nødvendige personale til gennemførelse af en retsakt, når den pågældende retsakt er trådt i kraft, medfører, at man forlader sig på, at det eksisterende personale gennemfører de forberedende foranstaltninger til gennemførelse af den pågældende retsakt, hvilket stiller store krav til agenturets centrale teams kapacitet og derfor indebærer en risiko for at påvirke agenturets gennemførelse af de daglige aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at åbne mulighed for at fremrykke ansættelsen af nogle af de medarbejdere, der skal ansættes ifølge et forslag til retsakt, for at give agenturet mulighed for effektivt at forberede gennemførelsen af den pågældende retsakt;

16.

bemærker de vanskeligheder, som agenturet står over for med hensyn til ansættelse af kvalificeret personale og fastholdelse af dette personale over en længere periode; fremhæver den vigtige rolle som den årlige afgørelse om justeringskoefficienten for vederlag og pensioner til Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte spiller i denne forbindelse; understreger, at justeringskoefficienterne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket har en alvorlig indvirkning på mulighederne for de agenturer, der er beliggende i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter, til at ansætte og fastholde personale og ekspertise; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at fastsætte forskellige justeringskoefficienter baseret på en regional frem for en national vurdering; fremhæver, at hovedsædet for agenturer i medlemsstater med lavere justeringskoefficienter normalt ligger i hovedstæder, hvor leve- og opholdsomkostningerne er betydeligt højere end i andre dele af disse medlemsstater;

17.

bemærker, at agenturet i lyset af omfanget og kompleksiteten af sine operationer ikke kan undgå at anvende private kontrahenter, og at agenturet anvender tjenester fra 96 eksterne tjenesteydere, udover de ansatte i de virksomheder, som der er indgået kontrakt med om støtte til agenturet i den operationelle forvaltning af de eksisterende systemer eller udviklingen af nye; bemærker, at agenturet i 2019 søgte om godkendelse af yderligere medarbejdere (17 kontraktansatte), men at Kommissionen ikke gav en sådan godkendelse; bemærker, at afhængigheden af private kontrahenter kun kan reduceres ved en yderligere betydelig personaleforøgelse i agenturet i forhold til dets nuværende stillingsfortegnelse;

18.

glæder sig over, at agenturet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker, at agenturet efter en anmodning fra en medarbejder i oktober 2018 indledte en administrativ undersøgelse i 2019, som blev afsluttet i september 2019 med en disciplinær foranstaltning; anerkender, at der blev indgivet en klage over denne disciplinære foranstaltning, og at agenturet svarede den 3. august 2020; bemærker, at den pågældende ansatte har indbragt en sag for Retten; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort, og, hvis det er relevant, de korrigerende foranstaltninger, der er truffet efter en endelig afgørelse fra Retten; bemærker, at der på grundlag af oplysninger fra de fortrolige rådgivere blev indberettet ni chikanesager i 2019, men at ingen af disse sager resulterede i, at medarbejdere anmodede om bistand enten via formelle eller uformelle procedurer;

Udbud

19.

bemærker, at betalingen af 284 000 EUR vedrørende korrigerende vedligeholdelse af Schengeninformationssystemet under en rammekontrakt (»MWS-kontrakten«) i driftstilstand i henhold til Revisionsrettens beretning vedrørte en tidsperiode, der ikke var omfattet af MWS-kontrakten, og at den derfor ikke var i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne; bemærker, at betragtningen i henhold til agenturets svar vedrører forlængelsen af den korrigerende vedligeholdelse af Schengeninformationssystemet af uundgåelige driftsmæssige årsager, som allerede indgik i en beretning om agenturets regnskaber for 2018, og at der ikke kunne træffes korrigerende foranstaltninger;

20.

bemærker med hensyn til opfølgningen af Revisionsrettens revisionsresultater for det foregående år, at den evalueringsformel, der var fastsat i udbudsbetingelserne til MWS-kontrakten, afveg fra formlen i dokumentet med spørgsmål og svar for tilbudsgivere, og at agenturet burde styrke den udbudsrelaterede interne kontrol; bemærker, at der i henhold til agenturets opfølgning ikke anvendes efterfølgende vurdering som en funktion i udbudsprocessen på grund af manglen på tildelte menneskelige ressourcer, men at agenturet har truffet foranstaltninger med henblik på at mindske den risiko, der fremhæves i bemærkningen, ved at styrke kapaciteten til kontrakt- og leverandørforvaltning og omfordele det personale, der er ansvarligt for at forberede og evaluere udbud, til andre operationelle roller;

21.

bemærker med hensyn til opfølgningen af Revisionsrettens revisionsresultater for det foregående år, at agenturet forhøjede priserne i en rammekontrakt uden at ændre den og forlængede en specifik kontrakt efter rammekontraktens udløb; bemærker, at agenturet tog skridt til at styrke kontrakt- og leverandørforvaltningen;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, etiske spørgsmål samt gennemsigtighed

22.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt whistleblowing; bemærker, at agenturet har opstillet regler om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for ansatte; bemærker, at agenturet i 2019 afholdt et undervisningsforløb om etik og integritet med fokus på whistleblowing og svig, der blev givet af en repræsentant for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), to uddannelsesforløb om etik og adfærdskodeks vedrørende forebyggelse af chikane og whistleblowing med inddragelse af agenturets fortrolige rådgivere og tre uddannelsesforløb om håndtering af interessekonflikter; bemærker, at der i 2019 blev indgivet 106 interesseerklæringer af medarbejdere, der var udpeget som agenter eller kontrollører i de operationelle og finansielle kredsløb, og af nye ansatte, hvoraf 21 indeholdt en erklæring om en interesse, og at en medarbejder blev anbefalet ikke at deltage i en række foranstaltninger for at overholde reglerne om forebyggelse af interessekonflikter; bemærker, at bestyrelsen i juni 2020 forventedes at vedtage nye regler om interessekonflikter, som ville gælde for alle agenturets medarbejdere, herunder dets øverste ledelse; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

23.

24.

25.

bemærker, at der ifølge agenturets svar ikke er nogen retlig forpligtelse til at offentliggøre bestyrelsesmedlemmernes CV'er; fremhæver i denne forbindelse, at EU-agenturerne bør være foregangseksempel for gennemsigtighed og opfordrer bestyrelsesmedlemmerne til at offentliggøre deres CV'er på agenturets websted; bemærker, at agenturet fortsat vil opfordre repræsentanterne i bestyrelsen til at fremlægge deres CV'er for at øge gennemsigtigheden; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Intern kontrol

26.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste som følge af den revision af agenturets personalerekruttering, forvaltning, brug af leverandører af strukturelle tjenesteydelser (SSP) og organisationsetik, der blev foretaget i 2019, afklarede to »meget vigtige« spørgsmål; bemærker, at agenturet vil udarbejde en handlingsplan til at imødekomme anbefalingerne; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af revisionsanbefalingerne;

27.

bemærker i lyset af bemærkningerne og kommentarerne fra dechargemyndigheden vedrørende udestående revisionsanbefalinger, at gennemførelsesgraden for revisionsanbefalingerne ved udgangen af 2019 var på 62 % (21 ud af 34 anbefalinger var gennemført); bemærker, at der i alt var 32 udestående anbefalinger ved udgangen af 2019, hvoraf ingen var »kritiske«; bemærker, at agenturet i 2020 traf faste og presserende foranstaltninger med henblik på at tage hånd om gennemførelsen af de forsinkede anbefalinger, herunder fastsættelse af reviderede måldatoer for gennemførelsen; opfordrer agenturet til senest i juni 2021 at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af revisionsanbefalingerne;

28.

bemærker, at agenturet vedtog og iværksatte den reviderede ramme for intern kontrol i begyndelsen af 2019;

29.

understreger vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturet for så vidt angår den interne drift og forvaltningsprocedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko for onlinesikkerheden af de oplysninger, der behandles af agenturet;

30.

noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at øge agenturets cybersikkerhed og databeskyttelse;

Øvrige bemærkninger

31.

bemærker, at agenturet i forventning om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen traf alle de nødvendige forberedelser til at gennemføre frakoblingen af Det Forenede Kongerige og den mulige sletning af Det Forenede Kongeriges data fra Schengeninformationssystemet og den europæiske fingeraftryksdatabase over asylansøgere, når og hvis den retlige ramme krævede det; bemærker, at agenturet har foretaget de nødvendige forberedelser til anvendelsen af bestemmelserne i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) og Kommissionens respektive retningslinjer vedrørende Det Forenede Kongeriges deltagelse i agenturets forvaltningsorganer, forvaltning af menneskelige ressourcer, statistiske rapporter og andre relevante spørgsmål;

32.

glæder sig over agenturets aktive tilstedeværelse online i 2019; tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter for at øge den offentlige synlighed;

33.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(3) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0215.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/449

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1658

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0029/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (4), særlig artikel 5, stk. 3,

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2021),

meddeler direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/451

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1659

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0029/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (4), særlig artikel 5, stk. 3,

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

(1) EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/453

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1660

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2021),

A.	der henviser til, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (»fællesforetagendet«) blev oprettet i marts 2007 for en 35-årig periode ved beslutning 2007/198/Euratom (1);

B.	der henviser til, at fællesforetagendets medlemmer er Euratom repræsenteret ved Kommissionen, Euratoms medlemsstater og tredjelande, som har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området for kontrolleret nuklear fusion;

C.	der henviser til, at fællesforetagendets mål er at yde Unionens bidrag til ITER's internationale fusionsenergiprojekt, at gennemføre aftalen om den bredere strategi mellem Euratom og Japan og at forberede opførelsen af en demonstrationsreaktor for fusionsenergi;

D.	der henviser til, at fællesforetagendet begyndte at arbejde uafhængigt i marts 2008;

Generelt

bemærker, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at årsregnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2019, og at resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår er i overensstemmelse med dets finansielle regler og med de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker, at de underliggende transaktioner for regnskabsåret 2019, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der lægges vægt på det nye grundscenarie for ITER-projektet, som ITER-Rådet godkendte i november 2016; bemærker, at opnåelsen af »første plasma« og indledningen af driftsfasen forventes i 2025 med afslutning af byggefasen i 2035, mens byggefasen ifølge grundscenariet fra 2010 skulle have været afsluttet i 2020, og at det i det nye grundscenarie anses for at være den hurtigste gennemførelse, der er teknisk mulig; bemærker på baggrund af fællesforetagendets statusrapport til Rådet og Parlamentet, at ITER's fremskridt hen imod første plasma er på 67,3 %, og at ITER-byggefasen er på 53,3 %;

noterer sig med bekymring, at fællesforetagendet genberegnede sit bidrag til projektets byggefase til 12 000 000 000 EUR, hvilket er en stigning i forhold til de 6 600 000 000 EUR, som Rådet godkendte i 2010 (i 2008-værdier); bemærker, at dette tal ikke omfatter marginer, selv om Kommissionen anførte, at det ville være passende med en margin på op til 24 måneder med hensyn til tidsplanen og på 10-20 % med hensyn til budgettet; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

bemærker, at Kommissionen i april 2018 med mandat fra Rådet godkendte det nye ITER-grundscenarie på vegne af Euratom og bekræftede tilsagnet om at stille ressourcer til rådighed inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme; bemærker, at det nuværende grundscenario, der strækker sig indtil 2035, stadig gælder og vil blive ajourført i november 2021;

noterer sig, at nogle af de finansielle bidrag fra ITER-organisationens medlemmer endnu ikke er modtaget; bemærker, at de bidrag, som ITER-organisationen skulle modtage i 2018, var på 119 363 000 EUR, og at de i 2019 beløb sig til 166 240 000 EUR; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling og en konkret plan i denne henseende;

bemærker, at Det Forenede Kongerige og Euratom den 29. december 2020 undertegnede en aftale om nukleart samarbejde, i henhold til hvilken Det Forenede Kongerige skal deltage som medlem af fællesforetagendet for ITER og fusionsenergiudvikling (F4E) i henhold til Rådets F4E-afgørelse og dets vedtægter; bemærker, at Det Forenede Kongerige igen vil få adgang til Euratom som associeret medlem og fortsat vil bidrage til F4E og ITER;

er klar over, at fællesforetagendet ikke kun skal bidrage til byggefasen, men også til ITER's operationelle fase efter 2035 og den efterfølgende deaktiverings- og dekommissioneringsfase i henhold til ITER-aftalen (2); noterer sig, at bidraget til deaktiverings- og dekommissioneringsfasen er anslået til hhv. 95 540 000 EUR og 180 200 000 EUR (i 2001-værdier);

bemærker med bekymring, at der fortsat er risiko for yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser i gennemførelsen af ITER-projektet; bemærker, at fællesforetagendet indtil marts/april 2020 var i stand til at overholde de forskellige leveringsdatoer for komponenter i overensstemmelse med tidsplanen for første plasma ved udgangen af 2025 på trods af visse forsinkelser, men at covid-19-pandemien har skabt yderligere risici, som i øjeblikket er ved at blive analyseret, og gjort det usikkert, om tidsplanen for første plasma kan overholdes; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultatet af ajourføringen af grundscenariet, som skal foretages i november 2021; foreslår, at ITER-organisationen for at undgå gentagne opjusteringer af de forventede omkostninger til projektet, undgå forsinkelser i de forventede datoer for operationelle milepæle og sikre den højest mulige pålidelighed af tidsplanen, samtidig med at der tages hensyn til konsekvenserne af den globale sundhedssituation, inkluderer en rimelig margen i forbindelse med en eventuel revideret tidsplan; foreslår en margen på op til 24 måneder og 10-20 % af det budget, som Kommissionen har foreslået i denne henseende;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at der på det endelige disponible budget for 2019 var opført 729 708 445 EUR i forpligtelsesbevillinger og 761 187 699 EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillingerne lå på henholdsvis 99,8 % og 97,1 % (sammenlignet med 98,4 % og 96,1 % i 2018);

10.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at budgettet for kapitel 3.4 — Andre operationelle udgifter i 2019 steg med 85 % til 7 372 404 EUR sammenlignet med 2018, og at denne budgetpost anvendes til forskellige udgiftskategorier; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der bør oprettes et særskilt budgetkapitel for hver udgiftskategori for at sikre, at princippet om budgetgennemsigtighed og -specificering overholdes; opfordrer fællesforetagendet til at gennemgå sine budgetposter og sin budgetrapportering og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

11.

bemærker, at 100 % af de 729 708 445 EUR, der var til rådighed til forpligtelsesbevillinger, blev anvendt i form af direkte enkeltforpligtelser (sammenlignet med 98,4 % i 2018), hvilket er en stigning på 1,6 %;

12.

bemærker, at budgetsaldoen i 2019 beløb sig til 824 174 EUR (sammenlignet med 1 316 734 EUR i 2018);

13.

bemærker med dyb bekymring og på baggrund af Revisionsrettens beretning, at i forbindelse med ét udbud i 2019 vedrørende en kontrakt af høj værdi var fællesforetagendets oprindeligt offentliggjorte tidsplaner og -frister urealistiske, fordi de ikke tog fuldt hensyn til kompleksiteten af både selve processen (navnlig besøg på stedet) og kontrakten; noterer sig på baggrund af fællesforetagendets svar, at uanset at udbudsplanen var en stor udfordring, var den i overensstemmelse med lovgivningens krav, og at man tog ethvert muligt skridt til at sikre fair og gennemsigtig konkurrence; noterer sig endvidere, at det i Revisionsrettens beretning omtales, at der med hensyn til evalueringsprocessen i ét tilfælde blev stillet krav om godtgørelse af ækvivalens med den specifikke certificering i udvælgelseskriterierne, og denne administrative byrde kan have afholdt potentielle kontrahenter med ækvivalente certificeringer fra at afgive bud; noterer sig fællesforetagendets svar om, at certificeringskravet skyldes bestemmelserne i fransk nuklear lovgivning, som ITER-anlægget er underkastet, at det afbødede de konkurrencemæssige virkninger heraf ved at tillade brug af ækvivalente certificeringer, og at man ikke havde mulighed for at foretage en forhåndsvurdering af mulige tilsvarende ækvivalente certificeringer; opfordrer fællesforetagendet til at planlægge og iværksætte sin udbudsprocedure på omhyggelig og realistisk vis for at undgå eventuelle overtræk eller forsinkelser samt tab af midler; opfordrer fællesforetagendet til at forbedre sin udbudsplanlægning ved at offentliggøre realistiske tidsrammer fra begyndelsen og dets evaluerings- og forhandlingsproces med henblik på tydeligt at definere forhandlingsrammen i udbudsdokumenterne;

14.

bemærker, at fællesforetagendet har gennemført afhjælpende foranstaltninger for at forbedre det finansielle system og kontrolsystemet med henblik på at forbedre gennemsigtigheden, og at det nye system blev vurderet af Revisionsretten i dens revision i 2019, hvilket bekræftede, at det nye IT-værktøj nu giver sikkerhed i forbindelse med forvaltning af tjenesterejser og fordeling af udgifterne til dem på de forskellige budgetkapitler; noterer sig endvidere fællesforetagendets svar om, at det vil oprette en særlig budgetpost for omkostninger til insourcede eksterne ressourcer, men ikke til øvrige operationelle administrationsudgifter i kapitel 3.4 — Andre operationelle udgifter, da de udgør en meget lille andel af de operationelle udgifter;

Performance

15.

bemærker på baggrund af den årlige vurdering, at bedømmelsesudvalget konkluderede, at den nukleare sikkerhedskultur i fællesforetagendet ikke er tilfredsstillende; bemærker og glæder sig over, at fællesforetagendet i 2019 udsendte en ny handlingsplan som reaktion på den nye interne revisionsfunktions revisionsrapport om forvaltning af nuklear sikkerhed, og at revisionen af kontrakter om neutrale partikler nu anses for at være gennemført fuldt ud;

16.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendets bestyrelse i 2019 nedsatte en ad hoc-gruppe til at gennemgå dets rapporteringssystem, og at ad hoc-gruppen foreslog, at der blev indført et nyt Earned Value Management-system (EVM), som blev godkendt af bestyrelsen i april 2019; noterer sig imidlertid med bekymring, at det foreslåede EVM-system ikke tager hensyn til alle de uafhængige eksperters anbefalinger og ikke giver klare oplysninger om, hvilke tekniske fremskridt der er opnået med de hidtil afholdte omkostninger med hensyn til fællesforetagendets samlede leveringsforpligtelser vedrørende ITER-projektet; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at det i betragtning af det nye EVM-systems betydning for registrering af performance er afgørende, at fællesforetagendet overvåger dets effektivitet i gennemførelsesfasen, og at bestyrelsen underrettes, når der opstår væsentlige problemer; understreger, at EVM-systemet er i overensstemmelse med kravene fra fællesforetagendets bestyrelse, som består af medlemsstater, og som har udpeget en særlig arbejdsgruppe til at udforme EVM-systemet i overensstemmelse med fællesforetagendets særlige karakteristika; bemærker på baggrund af fællesforetagendets svar, at EVM nu er stabil og er resultatet af et omfattende samspil med ad hoc-ekspertgruppen vedrørende flerårig planlægning (»gruppen«); bemærker, at gruppen fraråder at benytte klassiske EVM-tiltag, dels på grund af fællesforetagendets særlige karakter, dels på grund af omfanget af den indsats, det vil kræve at gennemføre sådanne foranstaltninger, og at EVM-foranstaltningerne i stedet bør anvendes til at overvåge fællesforetagendets performance; bemærker endvidere, at fællesforetagendet mener, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger i denne henseende, idet det fuldt ud har overholdt gruppens afgørelser; glæder sig over, at fællesforetagendet har vedtaget en mere konsekvent rapportering om projektresultater gennem vedtagelse af en projektbrochure; opfordrer fællesforetagendet til at udvide EVM-systemet med de kriterier, der anvendes til at analysere de uafhængige eksperters anbefalinger og sikre offentlig adgang til projektbrochuren;

17.

bemærker, at fællesforetagendet anvender centrale resultatindikatorer i forskellige projekter og på forskellige programområder samt tekniske og ikketekniske indikatorer, og at fællesforetagendet sikrer, at grundscenariet opretholdes gennem ændringskontrolprocesser sammen med ITER-organisationen; bemærker, at der blev opnået målbare effektivitetsgevinster gennem forbedringsprojekter, der fokuserede på rekrutteringstid, indkøbstid samt undertegnelse og betaling af kontrakter; bemærker, at fællesforetagendet gennemførte fire forbedringsprojekter vedrørende overslaget ved afslutningen, værktøjet til kontraktafvigelser, dokumentforvaltning og reduktion af forsinkelser; opfordrer fællesforetagendet til at tage yderligere skridt til at kalibrere sine centrale resultatindikatorer for bedst muligt at måle både den overordnede gennemførelse og opfyldelsen af de projektspecifikke mål;

18.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

19.

bemærker, at forvaltningsorganerne nøje har overvåget bygningernes og vakuumkammerprojekternes fremskridt og performance, idet de har holdt byggeprojektet inden for det fastsatte budget og vedtaget en plan for at øge performancen i forbindelse med vakuumkammerprojektet; bemærker endvidere den nye kontraktstrategi for poloidalfeltspoler med henblik på at forbedre projektresultaterne og afbøde risici;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

20.

bemærker, at fællesforetagendets ajourførte strategi til bekæmpelse af svig blev vedtaget af bestyrelsen i slutningen af 2019 sammen med en handlingsplan; bemærker endvidere, at der blev indført en ny politisk ramme for styring af forretningsprocesser med en fuldstændig proceskortlægning og udarbejdelse af en komplet portefølje af arbejdsprocedurer; opfordrer fællesforetagendet til yderligere at styrke sin etiske ramme ved at revidere og forbedre foranstaltningerne til forebyggelse af chikane, svig og interessekonflikter og til at beskytte whistleblowere;

21.

bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og den etiske rådgiver koordinerede og udarbejdede fællesforetagendets strategi til bekæmpelse af svig, herunder dets handlingsplan for 2020-2023 med henblik på håndhævelse af håndteringen af interessekonflikter, navnlig med hensyn til personaleudvælgelse og kontraktgennemførelsesfasen samt betalinger, og at denne blev vedtaget af bestyrelsen i slutningen af 2019; bemærker, at der for så vidt angår interesseerklæringer er blevet udarbejdet nye foranstaltninger for 2020-2023 på grundlag af en omfattende risikovurdering, der er foretaget af den ansvarlige for risikostyringen sammen med den etiske rådgiver;

22.

bemærker, at fællesforetagendet i overensstemmelse med de vedtagne politikker til bekæmpelse af svig har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer for medlemmerne af dets bestyrelse; glæder sig over offentliggørelsen af interesseerklæringerne fra medlemmerne af fællesforetagendets bestyrelse; påpeger, at nogle af erklæringerne kan redigeres online, herunder navnet; opfordrer til, at erklæringerne ajourføres for at rette op på dette problem;

Personale og ansættelse

23.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fokusområderne for det eksterne ekspertpanels vurdering i 2019 omfattede forvaltning af menneskelige ressourcer, og at den identificerede flere problemer og risici vedrørende den øverste ledelse og virksomhedskulturen; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at denne situation, hvis den ikke løses, kan have en negativ indvirkning på resultaterne for fællesforetagendets personale; noterer sig på baggrund af fællesforetagendets svar, at ledelsen er i færd med at træffe foranstaltninger i form af et omfattende ledelsesudviklingsprogram, herunder coaching og 360 graders feedback, blandt de foranstaltninger, som bedømmerne fremsatte henstilling om; opfordrer indtrængende fællesforetagendet til omhyggeligt at vedtage og efterleve henstillingen og til at undgå at bringe fællesforetagendets resultater og medarbejdernes trivsel i fare;

24.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet som følge af stillingsfortegnelsens begrænsninger for så vidt angår vedtægtsomfattet personale i stigende grad bruger kontraktansatte eller eksterne ressourcer, herunder til stillinger, der hører under fællesforetagendets kernekompetencer og -ansvarsområder (f.eks. enheden for nuklear sikkerhed), og som allerede i 2019 nåede op på et niveau på ca. 62 % af dets vedtægtsomfattede personale; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendets forvaltning af menneskelige ressourcer ikke har ajourførte oplysninger om størrelsen af disse ressourcer, da dets forvaltning er decentraliseret på enheds- eller direktoratniveau, og at denne situation indebærer betydelige risici med hensyn til fastholdelse af nøglekompetencer, en uklar ansvarsstruktur, mulige retstvister og lavere personaleeffektivitet; noterer sig endvidere, at udgifterne til eksternt personale opføres i kapitel 3.4 — Andre operationelle udgifter sammen med forskellige andre operationelle udgifter, hvilket er i strid med princippet om budgetgennemsigtighed og -specificering; noterer sig fællesforetagendets svar om, at man vil foretage en opdeling af kapitel 3.4 ved at oprette en særlig budgetpost for omkostninger til insourcede eksterne ressourcer fra og med 2021-budgettet; opfordrer fællesforetagendet til at gennemgå og i tilstrækkelig grad tilpasse sine personalepolitikker, ansættelsesprocedurer og personale- og budgetoverslag; opfordrer fællesforetagendet til straks at indberette eventuelle konstaterede vanskeligheder til Kommissionen og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor for at rette op på situationen og undgå underbemanding og efterslæb; understreger, at fællesforetagendet skal tage hensyn til potentielle sikkerheds- og omdømmemæssige risici, som overdreven outsourcing og anvendelse af eksterne leverandører kan medføre;

25.

bemærker, at F4E ved udgangen af 2019 havde 159 kvinder og 279 mænd på stillingsfortegnelsen, og at mænd besatte størstedelen af stillingerne i to af de tre personalekategorier, mens over 50 % af de EU-kontraktansatte var kvinder; bemærker også, at 22 medlemsstater var repræsenteret blandt fællesforetagendets medarbejdere, at de fleste medarbejdere kom fra tre medlemsstater, og at fire medlemsstater var repræsenteret med en medarbejder; opfordrer indtrængende fællesforetagendet til at tilstræbe en afbalanceret kønsrepræsentation og geografisk repræsentation, men anerkender samtidig, at dette afhænger af ansøgerne til ledige stillinger eller de personer, der svarer på anmodninger om interessetilkendegivelse;

26.

noterer sig fællesforetagendets svar om, at budgetlofterne for vedtægtsomfattet personale som fastsat i stillingsfortegnelsen ligger et godt stykke under ITER-projektets behov, og at de forskellige foranstaltninger under dette risikostyringsprogram, der blev iværksat i april 2020, tager fat på de spørgsmål, som Revisionsretten nævner, og giver garantier; bemærker endvidere, at den cost-benefit-analyse og benchmarking, som administrations- og forvaltningsudvalget anmodede om til november 2020, også vil gøre det muligt at drøfte fællesforetagendets afhængighed af eksterne ressourcer og vedtægtsmæssige krav; bemærker endvidere, at fællesforetagendet har truffet foranstaltninger til at forbedre personaleudvælgelsesprocedurerne ved at forbedre overholdelsen og kvaliteten af ansættelser og reducere den administrative byrde og gennemførelsestiden, og at disse foranstaltninger er blevet konsolideret i de reviderede interne og eksterne standardprocedurer for udvælgelse, der blev vedtaget i januar 2020;

27.

bemærker, at fællesforetagendet har oprettet og vedtaget sit eget arbejdsmiljøledelsessystem i 2019 for at beskytte sundheden på arbejdspladsen, der er afledt af Rådets direktiv 89/391/EØF (3);

Intern kontrol

28.

glæder sig over, at fællesforetagendets bestyrelse i 2019 vedtog en ajourføring af sin interne kontrolstrategi, som har til formål at give F4E-direktøren og eksterne interessenter rimelig sikkerhed for status for fællesforetagendets interne kontrol, og at den er struktureret efter de tre væsentligste forsvarslinjer fra Foreningen af Interne Revisorer og kombinerer kvalitetssystemet for hele ITER og Kommissionens interne kontrolramme; bemærker, at fællesforetagendet har et system til risikostyring på organisations- og projektniveau baseret på dets integrerede forvaltningssystem og standarderne for forvaltning og intern kontrol; bemærker, at den samlede vurdering af det integrerede forvaltningssystem konkluderede, at systemet generelt er effektivt, og at der er behov for visse forbedringer; bemærker, at forbedringen af den interne kontrolramme afhænger af klarheden af de centrale resultatindikatorer, der anvendes til at overvåge effektiviteten af de etablerede kontrolaktiviteter; bemærker, at de fleste fællesforetagender vedtog Kommissionens nye interne kontrolramme;

29.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 afsluttede to efterfølgende revisioner af tilskud, og at to andre stadig er i gang; bemærker, at tilskuddene udgør en minimumsandel af driftsbudgettet, og at fællesforetagendets forpligtelser vedrørende tilskud i 2019 kun udgjorde 0,13 % af de samlede operationelle forpligtelsesbevillinger; opfordrer fællesforetagendet til at organisere efterfølgende revisioner af anvendelsen af mere betydelige budgetmidler;

30.

noterer sig fællesforetagendets svar om, at det er enigt i betydningen af effektiv kommunikation, og at det har en klart fastlagt ekstern kommunikationspolitik med angivelse af nøgleprioriteter, målsætninger og forventede resultater;

Operationelle udbud og tilskud

31.

bemærker, at der i 2019 blev igangsat 43 operationelle udbudsprocedurer, at der blev tildelt 74 operationelle indkøbskontrakter, og at 75 blev underskrevet.

(2) EUT L 358 af 16.12.2006, s. 62.

(3) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/458

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1661

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0030/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (4), særlig artikel 4b,

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2021),

meddeler den administrerende direktør for SESAR-fællesforetagendet decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for SESAR-fællesforetagendet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/460

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1662

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0030/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (4), særlig artikel 4b,

—	der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for SESAR-fællesforetagendet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/462

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1663

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2021),

der henviser til, at SESAR-fællesforetagendet (»fællesforetagendet«) blev oprettet i februar 2007 ved Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 (1) for at forvalte forskningsprogrammet for lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), der har til formål at samle og koordinere forsknings- og udviklingsaktiviteter for at modernisere lufttrafikstyringen (ATM) i Unionen; der henviser til, at Unionens maksimale bidrag til SESAR 1 er på 700 000 000 EUR;

B.	der henviser til, at SESAR 2020 efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 721/2014 (2) forlængede fællesforetagendets levetid indtil den 31. december 2024;

C.	der henviser til, at fællesforetagendet er udformet som et offentlig-privat partnerskab med Unionen og Eurocontrol som stiftende medlemmer;

D.	der henviser til, at Unionens bidrag (herunder EFTA's) til SESAR 2020 (2014-2024), som finansieres via Horisont 2020, er på 585 000 000 EUR;

Generelt

bemærker, at det i Revisionsrettens beretning om fællesforetagendets årsregnskab for 2019 (»Revisionsrettens beretning«) konstateres, at det i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendets finansielle stilling pr. 31. december 2019 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiverne i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med fællesforetagendets finansforordning og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at Kommissionen ydede finansiering til fællesforetagendet fra det syvende rammeprogram og Horisont 2020 samt fra det transeuropæiske transportnet (TEN-T) under den flerårige finansielle ramme 2007-2013 og fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020;

bemærker, at 19 offentlige og private enheder fra luftfartssektoren efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser i 2015 nu er medlemmer af fællesforetagendet;

bemærker, at fællesforetagendet iværksatte to indkaldelser af forslag under Horisont 2020, hvilket resulterede i 15 udvalgte forslag og 13 projekter, der blev iværksat i forbindelse med Wave 2-indkaldelsen, og 29 udvalgte forslag til den fjerde indkaldelse af forslag til forberedende forskning; bemærker, at færdiggørelsen af SESAR 2020 Wave 1 i 2019 resulterede i levering af 21 SESAR-løsninger, der var klar til industrialisering; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 havde 70 projekter under SESAR 2020, herunder 17 projekter til forberedende forskning, 32 til industriel forskning og validering og 21 til demonstrationsaktiviteter i meget stor skala (hvoraf syv blev afsluttet i løbet af året); bemærker, at fællesforetagendet vedtog den ajourførte europæiske ATM-masterplan for 2020 og ydede støtte til Kommissionen vedrørende de teknologiske aspekter af det fælles europæiske luftrum;

bemærker den stigende betydning af fællesforetagendets arbejde i lyset af fremspirende teknologier, der muliggør autonome og ubemandede luftfartøjer;

opfordrer til, at der iværksættes et omfattende program, der omfatter alle trin hen imod færdiggørelsen af udviklingsfasen for den næste generation af lufttrafikstyringssystemet;

påpeger, at et af fællesforetagendets vigtigste resultater er den frie ruteføring med henblik på at reducere emissioner fra fly og brændstof; mener, at efterfølgeren hertil bør bidrage yderligere til luftfartssektorens bæredygtighed i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; mener endvidere, at den pågældende efterfølger bør bidrage til at gøre luftfartsmarkedet mere fleksibelt og modstandsdygtigt over for trafikudsving og dermed etablere det fælles europæiske luftrum som det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det samlede disponible budget, herunder genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, i 2019 var på 161 041 597 EUR i forpligtelsesbevillinger (heraf 112 618 000 EUR fra Unionens budget) og 183 279 715 EUR i betalingsbevillinger (heraf 113 733 525 EUR fra Unionens budget);

bemærker, at SESAR 1, som blev gennemført under det syvende rammeprogram, formelt blev afsluttet i 2016, og de sidste efterbetalinger og inddrivelser af overbetalinger til støttemodtagere blev afsluttet i 2019; bemærker, at fællesforetagendet efter afslutningen af SESAR 1 konstaterede, at de overskydende kontantbidrag fra dets medlemmer beløb sig til 30 767 098 EUR; bemærker i den henseende, at fællesforetagendets medlemmer i henhold til artikel 13 i oprettelsesakten kun kan forvente godtgørelse af deres respektive overskydende bidrag ved fællesforetagendets opløsning senest den 31. december 2024; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet på grundlag af sine regnskabsoplysninger skal tilbagebetale de respektive medlemmer som følger: ca. 23 800 000 EUR til Kommissionen, 4 800 000 EUR til Eurocontrol og 2 100 000 EUR til medlemmer fra industrien; noterer sig endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet underrettede Kommissionen om situationen i maj 2018 og april 2019, og at disse midler, eftersom der ikke er nogen pragmatisk løsning med hensyn til en tidlig tilbagebetaling, vil blive i fællesforetagendet uden at blive anvendt til forskningsprojekter, hvilket er i strid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; noterer sig fællesforetagendets svar om, at der blev sendt et udkast til beslutning til bestyrelsen om at give fællesforetagendet et retsgrundlag for at gå videre med godtgørelsen, og at denne beslutning i øjeblikket er genstand for en skriftlig procedure, og at fællesforetagendet, så snart beslutningen er truffet, vil gennemføre tilbagebetalingerne i overensstemmelse med henstillingerne fra Generaldirektoratet for Budget, hvilket muliggør en hurtig afslutning af regnskaberne for SESAR 1; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om eventuelle udviklinger i denne henseende;

10.

bemærker, at det samlede EU-bidrag for SESAR 1 ved udgangen af 2019 beløb sig til 634 136 000 EUR, at det samlede Eurocontrol-bidrag var på 560 732 000 EUR, herunder 422 943 000 EUR i validerede bidrag i naturalier, og at de samlede bidrag fra industriens medlemmer var på 539 780 000 EUR, heraf 514 302 000 EUR i validerede bidrag i naturalier; bemærker, at den faktiske gennemførelse af SESAR 1 udgør 90 %;

11.

bemærker, at ud af det EU-tilskud på 585 000 000 EUR, der er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 721/2014, beløb de samlede EU-kontantbidrag (Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport) fra Horisont 2020 til fællesforetagendets operationelle aktiviteter sig til 330 987 000 EUR ved udgangen af 2019; bemærker endvidere, at Eurocontrol for så vidt angår Horisont 2020 ved udgangen af 2019 bidrog med i alt 13 719 000 EUR i kontanter og i alt 59 603 000 EUR i validerede bidrag i naturalier, og at de øvrige medlemmer bidrog med i alt 5 276 000 EUR i kontanter og 107 924 000 EUR i validerede bidrag i naturalier;

12.

bemærker, at ud af de 124,8 mio. EUR i indtægter fra SESAR 2020 i 2019 var Unionens bidrag på 114,1 mio. EUR, og at Eurocontrols bidrag var på 1,8 mio. EUR;

13.

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra fællesforetagendernes private medlemmer; opfordrer til at harmonisere beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne, som munder ud i en fælles procedure; mener, at den fælles procedure bør indeholde gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at gøre det muligt at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til, at der indføres en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag opnås ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales senest på samme tid som det tilsvarende EU-bidrag;

14.

bemærker, at de endelige forpligtelsesbevillinger i 2019 beløb sig til 159 845 788 EUR, og at betalingsbevillingerne beløb sig til 181 529 090 EUR for SESAR 2020; bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning med hensyn til den del af fællesforetagendets 2019-budget, der var disponibel til Horisont 2020-projekter, at gennemførelsesgraden for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger var på henholdsvis 95 % og 83,6 %; bemærker, at Horisont 2020-projekterne er på deres maksimale vækstniveau, og at SESAR 2020 befinder sig i en opstartsfase;

15.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 offentliggjorde sine nye finansielle bestemmelser efter Kommissionens offentliggørelse af den nye rammefinansforordning (3);

Performance

16.

noterer sig fællesforetagendets centrale resultatindikatorer i 2019, navnlig de fælles centrale resultatindikatorer under Horisont 2020 til overvågning af performance og tværgående spørgsmål, fællesforetagendets specifikke centrale resultatindikatorer og dem, der vedrører det fælles europæiske luftrums performancemål som fastsat i den europæiske ATM-masterplan;

17.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

18.

bemærker, at fællesforetagendet opfyldte alle sine mål som beskrevet i enhedsprogrammeringsdokumentet 2019-2021, som i 2019 var bygget op omkring seks aktionsområder; bemærker, at fællesforetagendet i marts 2019 offentliggjorde undersøgelsen af luftrummets struktur, som i september blev efterfulgt af overgangsplanen og indeholdt tre centrale operationelle og tekniske foranstaltninger, der skal iværksættes på kort sigt (2020-2025) for at igangsætte de ændringer, der er beskrevet i undersøgelsen; bemærker endvidere, at fællesforetagendet er på vej til at opfylde målene for forskning og innovation og tidsplanen som beskrevet i den europæiske ATM-masterplan fra 2015;

19.

noterer sig den rapporterede løftestangseffekt på 0,79 i 2019 og den forventede løftestangseffekt på 1,40 ved afslutningen af programmet, målt i overensstemmelse med Kommissionens metode, der blev anvendt i den foreløbige evaluering, og at fællesforetagendets faktiske løftestangseffekt regelmæssigt nærmer sig målene;

20.

bemærker, at de centrale resultatindikatorer for kønsbalancen i fællesforetagendets årlige aktivitetsrapport for 2019 steg i forhold til tidligere år, men at de ikke desto mindre forblev lave med kun 19 % kvindelige deltagere i Horisont 2020-projekter og 20 % kvindelige projektkoordinatorer; beklager, at procentdelen af kvinder i Kommissionens rådgivnings- og ekspertgrupper, evalueringspaneler og andre organer ikke foreligger for 2019;

21.

glæder sig over Revisionsrettens særberetning om SESAR-aktiviteterne og opfordrer til, at der regelmæssigt udarbejdes særberetninger; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udvikle en tilbundsgående metode til at spore resultater med henblik på at evaluere fællesforetagendets merværdi og til at inkludere den sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af evalueringen bør anvendes til fremtidig tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

22.

påpeger, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; bemærker, at dette har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettigheden vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne — eftersom aktiviteten bl.a. finansieres med offentlige midler — bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav som f.eks. interoperabilitetskrav; opfordrer Kommissionen til at udvikle en retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder og deres gennemførelse på markedet, som bl.a. omfatter herunder særlige krav og overskudsfordeling;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

23.

bemærker, at fællesforetagendet pr. 31. december 2019 havde 40 ansatte (38 midlertidigt ansatte og to udstationerede nationale eksperter) sammenlignet med 42 i stillingsfortegnelsen (39 midlertidigt ansatte og tre udstationerede nationale eksperter); bemærker, at fællesforetagendet i 2019 gennemførte informationssystemet for menneskelige ressourcer »Sysper for agenturer«, som er udviklet af Kommissionen; bemærker endvidere, at fællesforetagendet udpegede en finansdirektør (rekrutteret eksternt) i den nye organisationsplan, hvilket styrkede dets finansieringsfunktion; glæder sig over, at 54 % af de ansatte er kvinder, men beklager manglen på data om ligestilling mellem kønnene pr. kontrakttype og personalets anciennitet;

24.

noterer sig resultaterne af den benchmarking af menneskelige ressourcer, som fandt sted i 2019: 59,29 % operationelle stillinger, 30 % administrative stillinger og 10,71 % finans- og kontrolstillinger;

25.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 undertegnede 30 offentlige kontrakter, herunder 24 specifikke kontrakter til gennemførelse af fællesforetagendets rammekontrakter og interinstitutionelle aftaler, og at det gennemførte otte udbudsprocedurer;

Intern kontrol

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol baseret på finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at det er forpligtet til at gennemføre Kommissionens nye struktur for intern kontrol baseret på 17 principper for intern kontrol, og at fællesforetagendet desuden allerede ved udgangen af 2019 havde gennemført en mangelanalyse baseret på det eksisterende interne kontrolsystem og fastsatte indikatorer (dvs. »midler«) for størstedelen af de nye principper for intern kontrol og relaterede karakteristika; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de fleste af disse indikatorer snarere var knyttet til eksistensen af en kontrolaktivitet end dens effektivitet, og at fællesforetagendet stadig mangler at udvikle yderligere relevante centrale kontrolindikatorer til at vurdere effektiviteten af dets kontrolaktiviteter og til at opdage kontrolsvagheder; noterer sig fællesforetagendets svar om, at det iværksatte et internt projekt med henblik på at udvikle supplerende relevante centrale kontrolindikatorer til at vurdere effektiviteten af dets kontrolaktiviteter og opdage kontrolsvagheder, at disse foranstaltninger ville bygge videre på det arbejde, der allerede er udført siden 2017, og at det havde til hensigt at gennemføre dem inden udgangen af 2020;

27.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at Kommissionens fælles revisionstjeneste med hensyn til Horisont 2020-betalinger er ansvarlig for den efterfølgende revision, og at fællesforetagendet på grundlag af de resultater vedrørende efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlprocent på 2,61 % og en restfejlfrekvens på 1,61 % vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); bemærker på baggrund af Kommissionens forslag til en forordning om Horisont 2020, at en fejlrisiko i intervallet 2-5 % på årsbasis er et realistisk mål — når der tages hensyn til kontrolomkostningerne, de foreslåede foranstaltninger til reduktion af reglernes kompleksitet og den dertil knyttede iboende risiko ved forskningsprojektets godtgørelsesomkostninger, og at det endelige mål er en tilbageværende fejlprocent så tæt på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne — når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

28.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at den som led i kontrollen af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2019 på støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlforekomsten i de efterfølgende revisioner, og at disse detaljerede revisioner ikke viste nogen væsentlige fejl eller kontrolsvagheder hos fællesforetagendets støttemodtagere i stikprøven;

29.

bemærker, at fællesforetagendet kun afholdt én workshop om risikostyring i oktober 2019 i stedet for de to, der normalt er fastsat i dets risikostyringspolitik; opfordrer fællesforetagendet til at gennemføre workshopper om risikostyring i tråd med politikken;

30.

bemærker, at CV'erne og interesseerklæringerne for medlemmer af bestyrelsen ikke offentliggøres; opfordrer fællesforetagendet til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for medlemmer af bestyrelsen i overensstemmelse med rammen for gennemsigtighed og til at sikre brugervenlig adgang til dem;

Intern revision

31.

bemærker, at fællesforetagendet offentliggjorde sin strategiske interne revisionsplan for 2019-2021 i maj 2019, og at Den Interne Revisionstjeneste har til hensigt at udføre revisionsopgaver vedrørende gennemførelsen af tilskud og programforvaltningen, processen til validering af naturaliebidrag og forvaltning af menneskelige ressourcer og eventuelt for yderligere to risikoområder; bemærker, at den interne revisionsfunktion i 2019 gennemførte en vurdering af risikoen for svig, ajourførte fællesforetagendets strategi for bekæmpelse af svig, gennemførte en høring om risiko og kontrol og overvågede gennemførelsen af flere handlingsplaner i forbindelse med tidligere revisioner og foretog opfølgning herpå; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 ikke havde nogen nye eller åbne anbefalinger, og bemærker navnlig, at fællesforetagendet gennemførte de tre tidligere åbne anbefalinger til revisionen af koordineringen med det fælles gennemførelsescenter (CIC) og gennemførelsen af CIC's værktøjer og tjenester.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1).

(2) Rådets forordning (EU) nr. 721/2014 af 16. juni 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) for så vidt angår en forlængelse af fællesforetagendet indtil 2024 (EUT L 192 af 1.7.2014, s. 1).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/466

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1664

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0031/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 558/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet Clean Sky 2 decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet Clean Sky 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 77.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/468

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1665

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0031/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 558/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet Clean Sky 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 77.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/470

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1666

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Clean Sky 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2021),

A.	der henviser til, at fællesforetagendet Clean Sky blev oprettet i december 2007 ved Rådets forordning (EF) nr. 71/2008 (trådte i kraft den 7. februar 2008) for en periode indtil den 31. december 2017, og der henviser til, at fællesforetagendet begyndte at arbejde uafhængigt i november 2009;

B.	der henviser til, at fællesforetagendet Clean Sky 2 (»fællesforetagendet«), der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 558/2014, med virkning fra den 27. juni 2014 erstattede fællesforetagendet Clean Sky under Horisont 2020 og forlængede dets levetid indtil den 31. december 2024;

C.	der henviser til, at de vigtigste målsætninger for fællesforetagendet er at bidrage til at forbedre luftfartsteknologiens miljøpåvirkning væsentligt og at udvikle en stærk og globalt konkurrencedygtig flyindustri og forsyningskæde i Europa;

der henviser til, at fællesforetagendets stiftende medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen og de private medlemmer, dvs. lederne og de associerede medlemmer, jf. bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 558/2014, og de centrale partnere, der udvælges gennem en åben, ikkediskriminerende og konkurrencepræget indkaldelse og underkastes en uafhængig evaluering i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2;

der henviser til, at Unionens maksimale bidrag til fællesforetagendets anden aktivitetsfase er 1 755 000 000 EUR (herunder EFTA-bevillinger), der skal betales over Horisont 2020-budgettet, og at minimumsbidraget i naturalier til supplerende aktiviteter fra private medlemmer er 965 250 000 EUR for den periode, der er fastsat i forordningen;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at fællesforetagendets årsregnskab i alt væsentligt gav et retvisende billede af fællesforetagendets finansielle stilling pr. 31. december 2019, og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at fællesforetagendets endelige disponible budget for 2019 (herunder genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år) omfattede 305 802 617 EUR i forpligtelsesbevillinger og 341 424 430 EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at udnyttelsesgraden var på 97,68 % for forpligtelsesbevillinger og på 94,69 % for betalingsbevillinger; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning med hensyn til den del af fællesforetagendets 2019-budget, der var disponibel til Horisont 2020-projekter, at gennemførelsesgraden for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger var på henholdsvis 99,8 % og 97,3 %;

bemærker, at Unionens maksimale bidrag til Clean Sky var på 800 000 000 EUR fra tema 7 (transport) under det syvende rammeprogram (RP7), og at Unionen bidrog med i alt 799 957 841 EUR; bemærker, at industriens medlemmer (lederne af integrerede teknologidemonstratorer og deres associerede medlemmer) bidrog med i alt 608 983 634 EUR til RP7-projekterne, herunder 594 100 843 EUR i validerede bidrag i naturalier og 14 882 791 EUR i kontantbidrag til driftsomkostninger;

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at RP7-programmet formelt blev afsluttet i 2017 med et gennemførelsesniveau på næsten 100 %; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 stadig foretog inddrivelser i størrelsesordenen 1 135 068 EUR i forbindelse med udestående forfinansieringer og resultater af efterfølgende revision;

bemærker, at Unionen ved udgangen af 2019 ud af det maksimale beløb på 1 755 000 000 EUR i EU-bidrag fra Horisont 2020 i henhold til forordning (EU) nr. 558/2014 bidrog med i alt 1 139 704 889 EUR til de operationelle aktiviteter under Horisont 2020, og at de private medlemmer desuden bidrog med 18 815 677 EUR i kontanter til driftsomkostninger og godkendte 273 851 600 EUR i naturalier til driftsomkostninger og derudover 899 843 302 EUR i naturalier til supplerende aktiviteter;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra private medlemmer af fællesforetagenderne; opfordrer til en harmonisering af beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne; mener, at den fælles procedure bør indeholde gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til, at der indføres en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive nået ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller samtidig med det tilsvarende bidrag fra Unionen;

Indkaldelser af forslag

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 iværksatte en indkaldelse af forslag, der omfattede 62 emner (indkaldelse af forslag 10), modtog 448 støtteberettigede forslag til indkaldelser af forslag 09 og 10 (ud af 450) og udvalgte 114 forslag; noterer sig fællesforetagendets samlede portefølje, der omfatter 574 projekter, som er udvalgt gennem konkurrenceprægede indkaldelser;

noterer sig det samlede antal centrale partnere på 256, hvoraf 70 er associerede enheder eller tilknyttede tredjeparter, og over 58 er små og mellemstore virksomheder;

bemærker, at to indkaldelser af forslag i 2019 blev gennemført med succes: den ottende indkaldelse af forslag i marts, hvor der blev udvalgt 58 emner ud af 68, og den niende indkaldelse af forslag i oktober, hvor der blev udvalgt 53 emner ud af 55; bemærker endvidere, at den tiende indkaldelse af forslag blev iværksat i maj 2019 og evalueret i november 2019; bemærker, at de samlede ti indkaldelser af forslag involverede mere end 730 partnere fra 28 forskellige lande med en stærk involvering af små og mellemstore virksomheder med hensyn til deltagelse og tildelte tilskud og næsten 505 000 000 EUR i finansiering;

Performance

10.

bemærker, at fællesforetagendet anvender centrale resultatindikatorer til overvågning af performance og tværgående spørgsmål under Horisont 2020 og specifikke centrale resultatindikatorer for fællesforetagendet såsom succesrate for emner i forbindelse med indkaldelser, gennemførelse af arbejdsplaner og den efterfølgende revisions dækning;

11.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

12.

bemærker, at fællesforetagendet gennemførte forskellige værktøjer til overvågning af gennemførelsen af sit program, nemlig kvartalsrapporter fra integrerede teknologidemonstratorer/platformene til demonstration af innovative luftfartøjer (ITD/IADP), styringsudvalg på ITD/IADP-niveau, årlige gennemgange af ITD'ernes/IADP'ernes resultater, og at der regelmæssigt blev rapporteret til bestyrelsen; bemærker endvidere, at tre ud af de 11 mål, der er rapporteret i arbejdsplanen for 2018-2019, blev opfyldt, og 8 er i gang, og at alle administrative mål blev nået;

13.

noterer sig de milepæle, der blev opnået i 2019 med demonstratorer for store passagerfly og deres underliggende teknologier, der bestemmer overgangen fra ikke-specifik til specifik konstruktion og den dermed tilknyttede opbygning af hardware, de resultater, der er opnået i forbindelse med IADP-aktiviteter for regionale fly i relation til miljøvenligt udformede luftfartøjer, de fremskridt, der er nået i forbindelse med de to IADP-demonstratorer for hurtige rotorluftfartøjer og de mange fremskridt og udviklinger af aktiviteter inden for ITD Skrog, ITD Motorer og ITD Systemer samt for de tværgående aktiviteter på områderne miljøvenligt design og små luftfartøjer, og noterer sig, at fællesforetagendet forberedte sig til den første samlede vurdering af de teknologier, som det har udviklet; glæder sig over disse resultater, der har bidraget til at sikre en bæredygtig infrastruktur; glæder sig over skiftet fra kulbaseret elproduktion til vedvarende energikilder, som ikke blot vil reducere drivhusgasemissionerne, men også reducere luftforureningen og dermed i sidste ende bidrage til at forbedre sundheden;

14.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020-programmet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 89 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet;

15.

minder om fællesforetagendets afgørende rolle med hensyn til at sikre tydelige fremskridt inden for grønne teknologier, der sigter mod at reducere CO2-emissioner og støjniveauer fra fly; mener, at dets efterfølger, Clean Aviation, vil spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre luftfartssektorens inddragelse i den europæiske grønne pagt;

16.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesforetagendets fremtidige aktivitetsprogram overholder de krav og mål, der er fastsat i EU-retten, for så vidt angår modvirkning af klimaændringer og digitalisering, og vil følge de strategier på området, der er udarbejdet af både Kommissionen og industrien;

17.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udvikle en tilbundsgående metode til overvågning af resultater med henblik på at evaluere fællesforetagendets merværdi og heri medtage den sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af evalueringen bør anvendes i forbindelse med fremtidig tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

18.

påpeger, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder skal behandles i alle kontrakter, der kan føre til et tilsigtet udfald eller resultat som følge af gennemførelsen; minder om, at intellektuelle ejendomsrettigheder har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også at give nærmere oplysninger om, hvordan rettigheden vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, eftersom aktiviteten også finansieres med offentlige midler, at resultaterne bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav, f.eks. vedrørende interoperabilitet, hvis det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

19.

bemærker, at de centrale resultatindikatorer vedrørende kønsbalancen i 2018 og 2019 i fællesforetagendet Clean Skys årlige aktivitetsrapport for 2019 viser, at deltagelsesniveauet for kvinder — til trods for, at det stiger en smule — ikke desto mindre er temmelig lavt: kvinder tegner sig for 30 % af de personer, som er involveret i programmet, for 16 % af programkoordinatorerne og for 9 % til 25 % af de rådgivere og eksperter, der foretager evalueringer og analyser og arbejder i det videnskabelige udvalg; anbefaler, at der løbende gøres en indsats for at øge kvinders deltagelse i programmet;

Personale og udbud

20.

bemærker, at 34 stillinger som midlertidigt ansatte pr. 31. december 2019 var besat ud af 36 godkendte stillinger, og at seks kontraktansatte og to udstationerede nationale eksperter desuden arbejdede for fællesforetagendet i 2019 i henhold til stillingsfortegnelsen;

21.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 iværksatte ansættelsesproceduren for seks stillinger; bemærker endvidere, at fællesforetagendet ud over de vedtægtsmæssige stillinger er afhængigt af eksterne tjenesteydere, fem vikarer og én praktikant til at yde ekstra støtte til operationerne;

22.

bemærker, at bestyrelsen i 2019 vedtog en ny organisationsstruktur, hvor den juridiske enhed og kommunikationsenheden rapporterer direkte til den administrerende direktør; anerkender endvidere, at den nye administrerende direktør påbegyndte sit arbejde den 1. februar 2019; bemærker endvidere, at fællesforetagendet begyndte at anvende Sysper2, Kommissionens system til forvaltning af menneskelige ressourcer, i begyndelsen af 2019;

23.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 fortsatte med fuldt ud at gennemføre en stor rammekontrakt for kommunikation for fire forskellige kommunikationspakker, der løber fra 2018-2021, og undertegnede kontrakter om vigtige IKT-projekter samt rammekontrakter for forskellige IKT-tjenester;

Intern kontrol

24.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at det er forpligtet til at gennemføre Kommissionens nye ramme for intern kontrol (ICF), der er baseret på 17 principper for intern kontrol; noterer sig, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 allerede havde udviklet centrale kontrolindikatorer for alle kontrolprincipper med henblik på at vurdere effektiviteten af sine kontrolaktiviteter og opdage svagheder i kontrollen;

25.

bemærker, at fællesforetagendet i november 2019 iværksatte en skriftlig procedure for godkendelse af sine reviderede finansielle bestemmelser i overensstemmelse med henstillingerne fra Kommissionen, og at det vedtog dem i januar 2020;

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at Kommissionens fælles revisionstjeneste (CAS) med hensyn til Horisont 2020-betalinger er ansvarlig for den efterfølgende revision, og at fællesforetagendet på grundlag af de resultater vedrørende efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlprocent på 1,30 % og en restfejlfrekvens på 0,92 % vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); noterer sig endvidere Kommissionens forslag til en Horisont 2020-forordning, hvor det endelige mål for forskningsudgifter under Horisont 2020 er en tilbageværende fejlprocent så nær på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

27.

bemærker, at Revisionsretten i 2019 som led i kontrollen af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger på støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlforekomsten i de efterfølgende revisioner, og at de detaljerede revisioner afslørede systemiske fejl vedrørende de anmeldte personaleomkostninger, hvor de vigtigste kilder til fejl var anvendelsen af individuelle produktive timer og anvendelsen af enhedssatser, herunder anslåede elementer, der afveg betydeligt fra de faktiske enhedssatser; bemærker endvidere, at disse resultater indikerer en øget fejlrisiko for fællesforetagendet på grund af det store antal private medlemmer og deltagende associerede enheder, der gennemfører fællesforetagendets Horisont 2020-projekter; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

28.

bemærker, at fællesforetagendet er omfattet af den fælles strategi til bekæmpelse af svig under Horisont 2020, som koordineres af Kommissionen; bemærker endvidere, at fællesforetagendet i 2019 fulgte op på to sager om påstået svig, som blev anmeldt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i 2018, og for hvilke Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig indledte undersøgelser, der stadig var i gang; bemærker endvidere, at et tilfælde af en modtagers potentielle svigagtige adfærd med indvirkning på fællesforetagendets tilskud, der går tilbage til det syvende rammeprogram, blev afsluttet uden finansielle virkninger eller indberettede tab; anerkender, at der i 2019 ikke blev indberettet nogen nye sager til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, og at fællesforetagendet er begyndt at udarbejde en strategi til bekæmpelse af svig med hensyn til de interne processer og et specifikt budget, der ikke er omfattet af den fælles strategi til bekæmpelse af svig; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

Intern revision

29.

bemærker, at fællesforetagendet i maj 2019 modtog en ny strategisk revisionsplan fra Den Interne Revisionstjeneste for årene 2019-2021, hvori der var udvalgt tre potentielle revisionsemner med betydelig risiko, som omfattede operationelle processer (tilskudsforvaltning), gennemførelsen af de nye principper for intern kontrol og de nye regler for databeskyttelse; bemærker endvidere, at den første revision i den nye plan, som omhandlede gennemførelsen af tilskudsaftaler, blev indledt i november 2019; bemærker endvidere, at fællesforetagendet havde flere uafsluttede anbefalinger fra tidligere revisioner, hvoraf to blev betragtet som meget vigtige; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

30.

bemærker, at den interne revisor over for bestyrelsen bekræftede sin organisatoriske uafhængighed i henhold til IIA's standarder, men at hun fremhævede en potentiel mangel på objektivitet i forbindelse med revisionserklæringer.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/474

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1667

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0032/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0105/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for biobaserede industrier decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for biobaserede industrier, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/476

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1668

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0032/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0105/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for biobaserede industrier, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

(1) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/478

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1669

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for biobaserede industrier for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0105/2021),

der henviser til, at fællesforetagendet for biobaserede industrier (»fællesforetagendet«) blev oprettet som et offentligt-privat partnerskab ved forordning (EU) nr. 560/2014 (1) for en periode på ti år med henblik på at samle alle relevante aktører og bidrage til at etablere Unionen som en nøgleaktør inden for forskning, demonstration og udbredelse af avancerede biobaserede produkter og biobrændstoffer;

B.	der henviser til, at regnskabsføreren i henhold til artikel 38 og 43 i fællesforetagendets finansielle regler, som blev vedtaget ved dets bestyrelses beslutning af 14. oktober 2014, udarbejdede fællesforetagendets årsregnskab for 2019;

C.	der henviser til, at fællesforetagendets stiftende medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og industrielle partnere, repræsenteret ved Bio-based Industries Consortium (»BIC«);

Generelt

noterer sig, at Unionens maksimale bidrag til fællesforetagendets aktiviteter, herunder EFTA-bevillinger, udgør 975 000 000 EUR, som skal betales via Horisont 2020; noterer sig, at fællesforetagendets medlemmer fra industrien i løbet af den periode, fællesforetagendet er oprettet for, skal bidrage med ressourcer svarende til mindst 2 730 000 000 EUR, bestående af bidrag i naturalier og kontantbidrag på mindst 182 500 000 EUR til dækning af fællesforetagendets operationelle aktiviteter og bidrag i naturalier på mindst 1 755 000 000 EUR til at gennemføre supplerende aktiviteter uden for fællesforetagendets arbejdsplan og bidrage til dets målsætninger;

noterer sig, at der blev udvalgt 23 ud af de 178 støtteberettigede forslag fra indkaldelsen i 2019, og at de ved udgangen af 2019 var i forberedelsesfasen for tilskudsaftaler; noterer sig endvidere, at fællesforetagendet har en portefølje af 124 igangværende projekter med i alt 1 466 deltagere fra 37 lande til en samlet værdi af 717 000 000 EUR;

bemærker, at fællesforetagendet har haft en strukturerende virkning på tværs af strategiske prioriteter i den biobaserede sektor og på tværs af forskellige geografiske områder, samtidig med at det har sikret en afbalanceret deltagelse af industrien, den akademiske verden og små og mellemstore virksomheder; bemærker desuden, at fællesforetagendet har til opgave under Horisont 2020 at gennemføre den strategiske innovations- og forskningsdagsorden, der er udviklet af BIC og godkendt af Kommissionen; bemærker med hensyn til fordelingen af driftsbudgettet, at bevillingerne til forsknings- og innovationsaktiviteter og flagskibe er i overensstemmelse med målene, mens der er behov for justeringer for demonstrations- og koordinerings- og støtteaktioner;

bemærker med stor bekymring, at der er problemer med hensyn til fællesforetagendets styring og gennemsigtighed, hvor de deltagende private virksomheder udøver enekontrol over partnerskabets prioriteter (hvor industrien alene udarbejder strategiske dagsordener og årlige arbejdsplaner for de biobaserede industrier (BBI'er)) og privatiserer resultaterne af og dataene fra projekter, der finansieres med offentlige midler; er i den forbindelse bekymret over, at industrien nægter at offentliggøre afgørende dokumenter såsom projektforslag, tilskud eller projektaftaler; minder i den forbindelse om, at sådanne dokumenter vedrører projekter, der finansieres med offentlige midler; er bekymret over, at de nævnte problemer til dels er en logisk følge af dette offentlig-private partnerskabs struktur og mekanismer;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesforetagendets aktivitetsprogrammer fremover overholder de krav og mål, der er fastsat i EU-retten, for så vidt angår modvirkning af klimaændringer, og at de vil følge de strategier på området, der er udarbejdet af både Kommissionen og industrien;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at fællesforetagendets årsregnskab for 2019 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2019 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme og bevægelserne i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med bestemmelserne i dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastsat; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

noterer sig på baggrund af fællesforetagendets årsregnskab, at der på det endelige disponible budget for 2019 var opført 141 629 433 EUR i forpligtelsesbevillinger (heraf 133 608 895 EUR fra Unionens budget) og 182 118 821 EUR i betalingsbevillinger (heraf 145 833 500 EUR fra Unionens budget); bemærker endvidere, at administrationsbudgettet omfattede et relativt stort overskud af uudnyttede budgetmidler fra tidligere år, og at de delvist reaktiverede bevillinger blev brugt først, og at der i 2020-budgettet er planlagt en yderligere reaktivering af bevillinger i henhold til en beslutning truffet af bestyrelsen ved udgangen af 2019, som skal gennemføres via en budgetændring; bemærker, at administrationsbudgettet ved udgangen af 2019 havde en gennemførelsesgrad på 92 % og en udnyttelsesgrad på 78 %; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at det samlede beløb i bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter på 916 064 000 EUR ved udgangen af 2019 omfattede ca. 216 000 000 EUR i bidrag i naturalier, der blev rapporteret, men for hvilke certificeringsprocessen ikke var blevet afsluttet som følge af covid-19-pandemien; understreger, at de deltagende virksomheder hidtil kun har ydet 3,7 % af deres bidrag i naturalier, og at disse virksomheder har nægtet at offentliggøre data, der gør det muligt at foretage en korrekt evaluering af disse bidrag i naturalier;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra private medlemmer af fællesforetagenderne; opfordrer til at harmonisere beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne; mener, at den fælles procedure bør indeholde gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til, at der indføres en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive nået ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller samtidig med det tilsvarende EU-bidrag;

10.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de uudnyttede betalingsbevillinger — til trods for annulleringen af 18 000 000 EUR via det første ændringsbudget for at modregne reaktiveringen af det foregående års betalingsbevillinger (25 486 657 EUR) — steg til 43 950 700 EUR ved udgangen af 2019; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

11.

bemærker, at den samlede udnyttelsesgrad for forpligtelses- og betalingsbevillinger lå på henholdsvis 87,40 % og 75,87 %; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at den lave udnyttelse af de disponible forpligtelsesbevillinger skyldtes, at antallet af forslag, der ved evalueringen af 2019-indkaldelsen blev fundet støtteberettigede under et specifikt emne, var lavere end forventet; bemærker endvidere, at det operationelle budget for forpligtelsesbevillinger opnåede en gennemførelsesgrad på 87 %; opfordrer fællesforetagendet til at gennemgå sine procedurer og krav i forbindelse med indkaldelser af forslag og til at identificere potentielle svagheder, herunder med hensyn til den relativt lave gennemførelsesgrad;

12.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde gennemført 76 % af de disponible betalingsbevillinger til Horisont 2020-projekter, og at forfinansieringsbetalingerne til projekter udvalgt efter 2018-indkaldelserne af forslag omfattede 62 % af værdien af de operationelle betalinger afholdt i løbet af året; bemærker, at der i 2019 skete fremskridt med udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne i forhold til 2018 på trods af forsinkelser med visse periodiske rapporter, og bemærker, at beløbene for visse omkostningsanmeldelser lå under det forventede niveau; bemærker, at behovet for flerårige prognoser for de operationelle betalingsbevillinger hvert år, med den endelige årlige indkaldelse i 2020, medfører flere udfordringer og en øget mængde transaktioner, efterhånden som flere projekter kører parallelt; opfordrer fællesforetagendet til nøje at overvåge situationen for at undgå efterslæb, forsinkede betalinger og underbemanding, som i alvorlig grad kan påvirke arbejdsbyrden; opfordrer fællesforetagendet til at udarbejde en strategi for at øge udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne;

13.

bemærker, at Unionen ud af det maksimale EU-kontantbidrag på 975 000 000 EUR, der skal tildeles fællesforetagendet i dets levetid, ved udgangen af 2019 havde bidraget med et samlet beløb på 414 638 000 EUR, og at bidraget for 2019 var på 150 032 737 EUR;

14.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at ud af minimumsbeløbet på 182 500 000 EUR i kontantbidrag, som industriens medlemmer skulle bidrage med til fællesforetagendets driftsomkostninger, var kun 3 250 000 EUR blevet betalt ved udgangen af 2019; bemærker endvidere, at forordning (EU) nr. 560/2014 (2) blev ændret for at give industriens medlemmer mulighed for at yde deres kontantbidrag på projektniveau, og at der til trods for denne ændring stadig er stor risiko for, at industriens medlemmer ikke vil kunne betale minimumsbeløbet for kontantbidrag til operationelle aktiviteter inden afslutningen af fællesforetagendets program; minder i denne forbindelse om, at alle offentlig-private biobaserede industriprojekter (BBI-projekter) skulle finansieres med både offentlige midler og i naturalier samt med finansiel støtte fra industrien; beklager, at de seneste tilgængelige tal viser, at de deltagende virksomheder kun havde betalt et meget lille beløb af deres forventede bidrag; bemærker, at Kommissionens Generaldirektoratet for Forskning og Innovation ved udgangen af 2018 derfor besluttede at reducere fællesforetagendets budget for 2020 på 205 000 000 EUR med 140 000 000 EUR; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

Performance

15.

bemærker, at fællesforetagendet anvendte centrale resultatindikatorer (KPI'er), jf. dets forpligtelse under Horisont 2020, samt otte specifikke KPI'er for fællesforetagendet, der er fastsat i den strategiske innovations- og forskningsdagsorden (SIRA) 2017; bemærker, at fællesforetagendets gennemsnitlige performance i forhold til de tre vigtigste Horisont 2020-KPI'er (rettidig information, den tid, der går, før tilskuddene bliver udbetalt, og betalingstiden) overstiger de i 2019 fastsatte mål; bemærker, at nye biobaserede værdikæder, der er skabt af fællesforetagendets projekter, i væsentlig grad oversteg SIRA-målene;

16.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

17.

bemærker værdien af den forventede løftestangseffekt på 2,11 ved udgangen af 2019, som ligger under den samlede målværdi på 2,86 ved programmets afslutning; bemærker, at niveauet for løftestangseffekten var forventet, da den bl.a. beregnes ud fra bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter, for hvilke certificeringsprocessen ikke var mulig på grund af covid-19-pandemien; bemærker, at den rapporterede operationelle løftestangseffekt er stigende; opfordrer fællesforetagendet til at tage forbedrede skridt til at nå den ønskede løftestangseffekt;

18.

bemærker, at fællesforetagendets indkaldelser er fuldt ud åbne for deltagelse af alle interessenter, og at alle indkaldelser førte til indkomne forslag; bemærker, at de udvalgte forslag svarede til en samlet dækning af emner på 81 %, idet fire emner ikke var omfattet; bemærker med tilfredshed, at indkaldelsen i 2019 tiltrak ansøgere fra alle medlemsstater; noterer sig fællesforetagendets store indsats for at formidle dets mål og resultater og dets opfordringer til interessenterne; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 traf foranstaltninger, der havde fokus på at tilskynde til fornyet engagement for så vidt angår lande, der er underrepræsenteret i indkaldelserne; tilskynder fællesforetagendet til at styrke sine bestræbelser på at inddrage medlemsstater, der til stadighed er underrepræsenteret, i sine indkaldelser og finansierede projekter; opfordrer fællesforetagendet til at træffe foranstaltninger med henblik på at øge de emner, der dækkes;

19.

anerkender, at fællesforetagendets aktiviteter i 2019 omfattede indgåelsen af tilskudsaftalen forud for indkaldelsen i 2018, hvilket resulterede i underskrivelsen af 19 tilskudsaftaler;

20.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020-programmet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 63 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet;

21.

glæder sig over fællesforetagendets årlige aktivitetsrapport, som omfatter de socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af BBI-projekterne; opfordrer fællesforetagendet til at fremlægge flere tal vedrørende resultaterne af disse projekters forventede miljøvirkninger, herunder en livscyklusvurdering;

22.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udvikle en tilbundsgående metode til at spore resultater med henblik på at evaluere fællesforetagendets merværdi og til at inkludere den sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af evalueringen bør anvendes til den fremtidige tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

23.

bemærker, at intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; minder om, at IPR har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettighederne vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne – eftersom aktiviteten også finansieres med offentlige midler – bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en retlig ramme for IPR og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

24.

bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde 22 ansatte ud af de 23, der var godkendt i budgettet; bemærker, at der blev iværksat to ansættelsesprocedurer i 2019, en for en kontraktansat og en for en midlertidigt ansat, og at der desuden ved udgangen af 2019 blev udnævnt tre kandidater til to midlertidige stillinger og kontraktstilling, som skulle tiltræde i første kvartal af 2020;

25.

noterer sig med tilfredshed, at fællesforetagendet i 2019 opnåede en rimelig kønsbalance i sine forskellige organer (Det Videnskabelige Udvalg: 60 % kvinder og 40 % mænd; gruppen af medlemsstaternes repræsentanter: 48 % kvinder og 52 % mænd; programkontoret: 70 % kvinder og 30 % mænd; evalueringseksperter (indkaldelse af forslag i 2019): 46 % kvinder og 54 % mænd; projektkoordinatorer: 44 % kvinder og 56 % mænd), med undtagelse af bestyrelsen (20 % kvinder og 80 % mænd); noterer sig fællesforetagendets bemærkning om, at det ikke har nogen indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen; bemærker med tilfredshed, at der er en mere ligelig kønsfordeling blandt de medarbejdere, der er involveret i fællesforetagendets projekter (46 % kvinder og 54 % mænd);

26.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 fortsatte med at anvende Kommissionens eksisterende rammekontrakter og serviceniveauaftaler samt iværksatte specifikke udbudsprocedurer, og at det desuden for midlertidigt ansatte og fælles IT-tjenester også underskrev specifikke kontrakter under rammekontrakter, der forvaltes i fællesskab med andre fællesforetagender i den hvide atriumbygning; bemærker endvidere, at programkontoret i begyndelsen af 2018 gennemførte en strømlinet udgave af den interne procedure for udbud og underskrivelse af indkøbskontrakter, og at det i 2019 gennemførte yderligere forbedringer og forenklinger; bemærker, at der er indført et system med forudgående kontrol for at sikre, at alle betalinger er korrekte, og for at forhindre dobbeltfinansiering i overensstemmelse med Horisont 2020's strategier for forudgående kontrol og bekæmpelse af svig; opfordrer fællesforetagendet til at tage hensyn til de potentielle risici, der kan opstå som følge af dets outsourcing af IT-tjenester til eksterne leverandører; opfordrer fællesforetagendet til at give dechargemyndigheden yderligere oplysninger om ansættelsen af midlertidigt personale, og navnlig om, hvorvidt denne ansættelse var en midlertidig løsning, der var nødvendig for at håndtere en øget arbejdsbyrde;

Intern revision

27.

bemærker, at den interne revisionstjeneste (IAS) i 2019 reviderede de Horisont 2020-tilskudsprocesser, som fællesforetagendet havde gennemført, og at den konkluderede, at fællesforetagendet generelt har etableret et effektivt internt kontrolsystem, samtidig med at det fremsatte henstillinger; bemærker, at fællesforetagendet accepterede anbefalingerne, og at der blev opnået enighed om en handlingsplan; opfordrer fællesforetagendet til uden unødig forsinkelse at forelægge dechargemyndigheden gennemførelsesniveauet for disse anbefalinger; bemærker, at IAS i november 2019 iværksatte sin anden risikovurdering med henblik på at identificere og prioritere de revisionsemner, der vil udgøre den strategiske interne revisionsplan for 2021-2023;

28.

bemærker, at programkontoret har planlagt foranstaltninger med henblik på at mindske sandsynligheden for, at der opstår identificerede risici, og med henblik på at reducere virkningen af materialiserede risici efter den årlige risikovurdering blev påbegyndt i september 2019, og bemærker, at den risikorespons, der var planlagt for 2019, blev gennemført; bemærker, at programkontoret mellem juni og september 2019 foretog en egenvurdering af sine interne kontrolstandarder for at vurdere det nuværende niveau for gennemførelsen af de interne kontrolstandarder og undersøge de betingelser, der var nødvendige for at bringe organisationens interne kontrolramme op på et højere modenhedsniveau; bemærker, at der på baggrund af denne vurdering blev identificeret nogle få nye tilfælde, og at de vigtigste vedrører IAS' resultater, hvor der blev føjet korrigerende foranstaltninger til handlingsplanen; bemærker, at der ikke blev fundet nogen kritiske risici i forbindelse med overholdelse, effektivitet og produktivitet; bemærker endvidere, at programkontoret i 2019 forberedte betingelsen for en effektiv overgang til en ny ramme for intern kontrol i overensstemmelse med EU-organernes seneste praksis;

29.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange; bemærker, at fællesforetagendet skal gennemføre Kommissionens nye principbaserede ramme for intern kontrol, og at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde afsluttet en mangelanalyse i forhold til det eksisterende interne kontrolsystem og udviklet resultatindikatorer for alle nye interne kontrolprincipper og relaterede karakteristika, og at dets bestyrelse vedtog den nye interne kontrolramme i februar 2020;

30.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet rapporterede en repræsentativ fejlforekomst på 0,6 % og en restfejlfrekvens på 0,47 % for Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger) baseret på resultaterne af den efterfølgende revision af Kommissionens fælles revisionstjeneste ved udgangen af 2019 sammenlignet med målværdien for restfejlforekomsten ved afslutningen af programmerne, der ligger så tæt som muligt på 2 %;

31.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at detaljerede revisioner af tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2019 på støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlforekomsten i de efterfølgende revisioner afslørede mindre kvantificerbare fejl vedrørende de anmeldte personaleomkostninger, og at de vigtigste kilder til sådanne fejl var anvendelsen af årlige timesatser og for høje månedlige timesatser; opfordrer fællesforetagendet til omhyggeligt at overvåge de betingelser og erklæringer, som betalingerne vedrører, med henblik på at forhindre ikkestøtteberettigede betalingsanmodninger i fremtiden;

32.

bemærker, at der efter Kommissionens foreløbige evalueringsrapport om fællesforetagendet i 2017 blev vedtaget en handlingsplan i marts 2018; bemærker, at fællesforetagendet overvåger gennemførelsen af handlingsplanen, og at størstedelen af foranstaltningerne i 2019 blev fulgt op i overensstemmelse med de aftalte frister, mens andre stadig var i gang; opfordrer indtrængende fællesforetagendet til at gøre en indsats for at afslutte gennemførelsen af handlingsplanen og underrette dechargemyndigheden om status senest i juni 2021;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

33.

bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2017 vedtog regler om interessekonflikter for alle dets medarbejdere og organer, og at programkontoret har udviklet et omfattende sæt regler og procedurer, der gennemføres effektivt i hele dets forvaltningsstruktur; bemærker endvidere, at en del af denne ramme blev revideret af IAS i 2019; opfordrer indtrængende fællesforetagendet til at revurdere og ajourføre de regler, der blev vedtaget i 2017; beklager, at fællesforetagendet ikke har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer fra sin administrerende direktør og medlemmerne af dets bestyrelse og heller ikke har stillet dem til rådighed efter anmodning;

34.

opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om sin politik for finansiering af industrilobbyisme og PR-arbejde rettet mod Unionens reguleringsmyndigheder;

35.

opfordrer fællesforetagendet til at informere dechargemyndigheden i detaljer om de foranstaltninger, det har truffet for at bekæmpe chikane og svig, forebygge interessekonflikter og beskytte whistleblowere;

Øvrige bemærkninger

36.

bemærker, at der er forhandlinger og forberedende arbejde i gang med henblik på oprettelsen af CircularBio-based Europe (CBE) som en mulig efterfølger til fællesforetagendet; bemærker, at hovedmålene for CBE bør være at vedtage fuldt afbalancerede og gennemsigtige beslutningsprocesser og løbende at overvåge de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger af dets program, og at der bør indføres et nyt system, der skal bidrage til at forhindre, at private partnere ikke kan opfylde deres finansielle forpligtelser; beklager, at der ikke allerede i 2019 blev gjort en indsats for at forbedre fællesforetagendets performance og gennemsigtighed.

(2) Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/483

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1670

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0033/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/485

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1671

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0033/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/487

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1672

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2021),

der henviser til, at fællesforetagendet med henblik på gennemførelsen af det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler (»fællesforetagendet for IMI«) blev oprettet i december 2007 for en tiårig periode for i betydelig grad at forbedre produktiviteten og effektiviteten af lægemiddeludviklingsprocessen med det langsigtede mål, at lægemiddelsektoren skal producere mere effektive og sikre innovative lægemidler;

der henviser til, at fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (»fællesforetagendet IMI 2«) blev oprettet for perioden indtil den 31. december 2024 efter vedtagelsen af forordning (EU) nr. 557/2014 i maj 2014; der henviser til, at det i juni 2014 erstattede og blev efterfølgeren til fællesforetagendet for IMI med det formål at afslutte forskningsaktiviteterne under det syvende rammeprogram og iværksætte et nyt projekt under Horisont 2020-rammeprogrammet;

C.	der henviser til, at Unionen — repræsenteret ved Kommissionen — og Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger (»industrien«) er fællesforetagendet for IMI's og fællesforetagendet IMI 2's stiftende medlemmer;

der henviser til, at det maksimale bidrag fra Unionen til fællesforetagendet for IMI for den tiårige periode er 1 000 000 000 EUR, som skal afholdes over budgettet for det syvende rammeprogram, og til, at de stiftende medlemmer skal dække de løbende omkostninger ligeligt, hver med et beløb, som ikke overstiger 4 % af Unionens samlede bidrag;

der henviser til, at det maksimale bidrag for den tiårige periode fra Unionen (inklusive bevillingerne fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning) til fællesforetagendet IMI 2 er 1 638 000 000 EUR, som skal afholdes over Horisont 2020-budgettet, og til, at de øvrige medlemmer ud over Kommissionen skal bidrage med 50 % af de løbende omkostninger og til driftsomkostningerne med bidrag i kontanter eller naturalier, eller begge dele, svarende til Unionens finansielle bidrag;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig, at Revisionsretten i sin beretning (»Revisionsrettens beretning«) konstaterede, at fællesforetagendet IMI 2's årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2019, i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendet IMI 2's finansielle stilling pr. 31. december 2019 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i dets nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker, at de underliggende transaktioner i henhold til Revisionsrettens beretning i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at det samlede disponible budget for 2019, herunder genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, var på 261 371 750 EUR i forpligtelsesbevillinger (heraf 255 561 977 EUR fra Unionens budget) og 231 316 906 EUR i betalingsbevillinger (heraf 221 519 271 EUR fra Unionens budget); bemærker, at gennemførelsen af forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne nåede op på henholdsvis 99,17 % og 96,33 %;

bemærker, at fællesforetagendet for IMI ud af de 1 000 000 000 EUR, som private medlemmer skulle bidrage med til fællesforetagendet for IMI's aktiviteter, ved udgangen af 2019 havde rapporteret og valideret bidrag i naturalier og kontantbidrag på 710 478 000 EUR fra private medlemmer, nærmere bestemt 688 580 000 EUR i bidrag i naturalier og 21 898 000 EUR i kontantbidrag; bemærker, at antallet af validerede omkostningsanmeldelser og bidrag i naturalier i 2019 var betydeligt lavere end i 2018, fordi antallet af fællesforetagendet for IMI's projekter falder, efterhånden som projekterne er ved at blive afsluttet; bemærker, at der ved årets udgang ud af de i alt 59 projekter under det syvende rammeprogram stadig var 11 projekter i gang;

bemærker, at fællesforetagendet for IMI's udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne til projekter under det syvende rammeprogram var på 97 %;

bemærker, at der ud af de 1 425 000 000 EUR i naturalier og kontante bidrag, som industrien skulle bidrage med til fællesforetagendet IMI 2's operationelle aktiviteter, blev rapporteret og valideret bidrag i naturalier på 202 598 000 EUR og kontantbidrag på 15 554 000 EUR, og at der blev rapporteret og valideret yderligere 5 662 000 EUR i kontanter og 8 203 000 EUR i naturalier fra associerede partnere;

bemærker, at det samlede bidrag fra industrien og associerede partnere til fællesforetagendet IMI 2's Horisont 2020-aktiviteter ved udgangen af 2019 beløb sig til 232 017 000 EUR sammenholdt med Unionens samlede kontantbidrag på 423 743 000 EUR; minder om, at Kommissionens foreløbige evaluering af fællesforetagendet IMI 2 understregede den manglende gennemsigtighed med hensyn til, hvordan industriens bidrag i naturalier blev beregnet; gentager derfor sine tidligere krav om detaljerede oplysninger om industriens bidrag i naturalier, navnlig om typen af naturalydelser og deres respektive værdi;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra fællesforetagendernes private medlemmer; opfordrer til en harmonisering af beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne; mener, at den fælles procedure bør omfatte gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til, at der indføres en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive opnået ved fællesforetagendernes udløb, og bemærker endvidere, at den retlige ramme eventuelt kunne omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller på samme tid som det tilsvarende EU-bidrag;

bemærker med hensyn til den del af fællesforetagendets 2019-budget, der var disponibel til Horisont 2020-projekter, at gennemførelsesgraden for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger var på henholdsvis 100 % og 98 %; bemærker, at 79 ud af de i alt 83 igangværende projekter under fællesforetagendet IMI 2 ved udgangen af 2019 blev finansieret under Horisont 2020-programmet;

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 ifølge Revisionsrettens beretning i 2019 forbedrede planlægningen og overvågningen af sit behov for nye betalingsbevillinger væsentligt efter gennemførelse af flere korrigerende foranstaltninger; bemærker imidlertid, at det måtte returnere 139 100 891 EUR af forpligtelsesbevillingerne for 2019 til EU-budgettet, fordi der var færre emner til indkaldelser af forslag i den årlige arbejdsplan for 2019; bemærker endvidere, at fællesforetagendet IMI 2 ifølge Revisionsrettens beretning på grund af det deraf følgende reducerede behov for evalueringseksperter kun anvendte 2 821 000 EUR (eller 49 %) af de 5 799 000 EUR i 2019-budgettet, der var til rådighed til infrastrukturudgifter (budgetafsnit 2); opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til yderligere at forbedre planlægningen og overvågningen af sine betalings- og forpligtelsesbevillinger;

10.

er bekymret over, at industrien udøver enekontrol med fællesforetagendet IMI 2's prioriteter, at industrien alene udarbejder de strategiske dagsordener og årlige arbejdsplaner og privatiserer resultaterne af og dataene fra projekter, der finansieres med offentlige midler;

11.

er forfærdet over, at industrien, som sammen med Kommissionen træffer beslutninger inden for rammerne af fællesforetagendet IMI 2, blokerede Kommissionens forslag fra 2018 om at integrere epidemiologisk forberedelse i fællesforetagendet IMI 2's arbejdsområde (dvs. forudse og forberede sig på epidemier som den, der forårsages af covid-19); er bekymret over, at industrien afviser at offentliggøre afgørende dokumenter såsom projektforslag, tilskud eller projektaftaler; minder i den forbindelse om, at sådanne dokumenter vedrører projekter, der finansieres med offentlige midler; noterer sig med beklagelse, at de ovennævnte problemer til dels er en logisk konsekvens af dette offentlig-private partnerskabs struktur og mekanismer;

Performance

12.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 har ti centrale resultatindikatorer (KPI'er), der blev fulgt op på og rapporteret om for første gang i dets årlige aktivitetsrapport for 2018, hvilket også omfattede indsamling af data fra fællesforetagendet for IMI, hvor det var relevant; bemærker, at en analyse af de centrale resultatindikatorer viser, at fællesforetagendet IMI 2's projekter nu, dvs. midt i fællesforetagendet IMI 2's programcyklus, er på rette spor i forhold til de fastsatte mål og er i stand til at generere innovationer og påviselige virkninger i betragtning af projekternes komplekse og langsigtede karakter; bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 i 2019 med hensyn til de langsigtede output og virkninger af sine programmer gennemførte en betydelig vurdering af de socioøkonomiske virkninger af de 44 af fællesforetagendet for IMI's projekter, som var blevet afsluttet; opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til også at vurdere de miljømæssige konsekvenser af sine projekter; bemærker endvidere, at fællesforetagendet IMI 2 indsamler data til rapportering på grundlag af de relevante standard-KPI'er for Horisont 2020;

13.

noterer sig Kommissionens endelige evaluering af fællesforetagendet for IMI, som konkluderede, at »der ikke kunne identificeres socioøkonomiske fordele ved fællesforetagendet for IMI's aktiviteter«, og at den heller ikke fandt nogen eksempler på, at det »bibringer patienter nye, sikrere og mere effektive behandlinger eller produkter« eller afkorter udviklingstiden; bemærker, at det desuden blev konkluderet, at forskningsemner, der er »tættere på offentlighedens interesse end dem, der er udpeget af industrien«, bedre kan identificeres under det bredere forskningsprogram og »til en lavere pris for det offentlige budget«;

14.

er bekymret over, at den foreløbige evaluering af fællesforetagendet IMI 2, som Kommissionen foretog i 2017, konkluderede, at »det hidtil ikke kan siges, at IMI giver patienter nye, sikrere og mere effektive behandlinger eller produkter«, og »at det i den forbindelse er vanskeligt at påvise merværdien af IMI for patienter og samfundet generelt«;

15.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 fortsat bør placere et stærkt fokus på områder, hvor der er et stort folkesundhedsbehov, og på prioriteterne i dets strategiske forskningsdagsorden; bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 i 2019 iværksatte tre indkaldelser af forslag med i alt ti emner og underskrev 29 tilskudsaftaler om nye projekter, der bredte sig til nye områder inden for lægemiddelindustrien, samtidig med at det øgede sine forbindelser med andre sektorer, der er involveret i sundhedsforskning og innovation på sundhedsområdet;

16.

er foruroliget over, at fællesforetagendet IMI 2 har finansieret adskillige projekter, der har gjort det muligt for lægemiddelindustrien at udøve lobbyvirksomhed i Unionen for at svække standarderne for sikkerhedsvurdering af nye lægemidler og fremskynde udstedelsen af markedsføringstilladelser; opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til at oplyse dechargemyndigheden om detaljerne i forbindelse med de påløbne omkostninger for de pågældende projekter;

17.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesforetagendet IMI 2's fremtidige aktivitetsprogram også vil overholde EU4Health-programmet som fastsat i forordning (EU) 2021/522 (1) og alle andre EU-strategier på området;

18.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020-programmet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 75 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet IMI 2;

19.

anmoder om, at fællesforetagendet IMI 2 gennemgår sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

20.

bemærker, at værdien af fællesforetagendet IMI 2's løftestangseffekt i 2019 var på 1,03; påpeger med bekymring, at denne andel ligger under forventningerne; opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til at tage skridt til at nå det ønskede mål;

21.

glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer for kønsbalancen for 2019 ifølge fællesforetagendet IMI 2's årlige aktivitetsrapport for 2019 viser, at 51 % af KPI'erne for det samlede personale, der arbejdede i fællesforetagendet IMI 2's projekter, var kvinder, at 27 ud af 89 projektkoordinatorer for projekter under fællesforetagendet IMI 2 i 2019 var kvinder, og at kvinder tegner sig for mellem 45 % og 60 % af de rådgivere og eksperter, der foretager evalueringer og analyser, og som arbejder i det videnskabelige udvalg;

22.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udstyre fællesforetagendet IMI 2 med en tilbundsgående metode til at spore performance med henblik på at evaluere fællesforetagendet IMI 2's merværdi og til at vurdere dets sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af evalueringen bør anvendes til fremtidig tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

23.

bemærker, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; minder om, at IPR har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettighederne vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne bør være gennemsigtige og tilgængelige for offentligheden, eftersom aktiviteten delvist finansieres med offentlige midler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en retlig ramme for IPR og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

Personale og ansættelse

24.

bemærker, at det samlede antal besatte stillinger i fællesforetagendet IMI 2 i december 2019 var 53 (48 i 2018) ud af 56 stillinger i stillingsfortegnelsen;

25.

bemærker, at fællesforetagendet ifølge Revisionsrettens beretning i 2019 i væsentlig grad stabiliserede sin personalesituation, navnlig at personaleudskiftningsraten faldt fra 21 % til 5,6 %, at antallet af medarbejdere på langtidssygeorlov faldt fra fire til én, og at anvendelsen af midlertidigt ansatte faldt fra 5,1 til 3,8 fuldtidsækvivalenter;

26.

noterer sig, at fællesforetagendet IMI 2 ved udgangen af 2019 beskæftigede statsborgere fra 13 medlemsstater, hvoraf fire af dem var repræsenteret ved blot én medarbejder; bemærker, at 72 % af de 53 ansatte var kvinder og kun 28 % mænd;

27.

opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til at indføre en obligatorisk uddannelsesordning for nytilkomne og allerede operationelle medarbejdere;

Intern revision

28.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i juni 2019 offentliggjorde fællesforetagendet IMI 2's strategiske interne revisionsplan for 2019-2021 på grundlag af resultaterne af IAS' risikovurdering, der blev gennemført i december 2018; bemærker endvidere, at fællesforetagendet IMI 2 fortsatte gennemførelsen af den handlingsplan, der fremgår af revisionsrapporten fra 2018 om »koordinering med det fælles støttecenter (CSC) og gennemførelsen af CSC-værktøjer og - tjenester i fællesforetagendet IMI 2«, og at henstillingen vedrørende det fælles Horisont 2020-IT-system blev afsluttet i januar 2020;

Intern kontrol

29.

noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at fællesforetagendet IMI 2 har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på grundlag af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at det ved udgangen af 2019 havde implementeret den nye ramme for intern kontrol og udviklet indikatorer til vurdering af effektiviteten af kontrolaktiviteterne for alle interne kontrolprincipper og relaterede karakteristika; bemærker endvidere, at 2019 var det andet år, hvor fællesforetagendet IMI 2 gennemførte en selvevaluering af sine interne kontrolaktiviteter under den nye ramme; opfordrer fællesforetagendet IMI 2 til at forelægge dechargemyndigheden rapporter om selvevalueringen;

30.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 ifølge Revisionsrettens beretning udfører efterfølgende revisioner i støttemodtagernes lokaler for så vidt angår mellemliggende og endelige betalinger under det syvende rammeprogram, mens det for så vidt angår anmeldelser af projektomkostninger under Horisont 2020 er Kommissionens fælles revisionstjeneste, der er ansvarlig for de efterfølgende revisioner, og at det på grundlag af resultaterne af den efterfølgende revision, der forelå ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlforekomst på 2,05 % og en restfejlfrekvens på 0,66 % for sine projekter under det syvende rammeprogram samt en repræsentativ fejlforekomst på 0,85 % og en restfejlfrekvens på 0,52 % vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); noterer sig desuden, at ifølge Kommissionens forslag til forordning (EU) nr. 1291/2013 (2), er det endelige mål en restfejlprocent så tæt på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

31.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i henhold til sin beretning som led i kontrollerne af de operationelle betalinger reviderede tilfældigt udvalgte Horisont 2020-betalinger foretaget i 2019 hos de endelige støttemodtagere for at bekræfte fejlprocenterne for efterfølgende revision, og at disse detaljerede revisioner ikke viste væsentlige fejl eller kontrolsvagheder hos de af fællesforetagendet IMI 2's støttemodtagere, der var underlagt stikprøverne;

32.

bemærker, at Revisionsretten i 2018 og 2019 på stikprøvebasis gennemgik de efterfølgende revisioner, der var foretaget af Kommissionens fælles revisionstjeneste og de eksterne revisorer, den havde indgået kontrakt med; nævner, at den restfejlfrekvens, der er rapporteret af de syv fællesforetagender under Horisont 2020 (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum, Clean Sky, IMI 2, brændselsceller og brint, elektronikkomponenter og - systemer for europæisk lederskab, biobaserede industrier og Shift2Rail) i deres respektive årlige aktivitetsrapporter ikke er direkte sammenlignelig med den fejlprocent, der blev offentliggjort i Revisionsrettens årsberetning for 2019 for Kommissionens forskningsudgifter;

33.

bemærker med tilfredshed for så vidt angår sager om mistanke om svig, at fællesforetagendet IMI 2 i 2019 ikke konstaterede nye tilfælde af uregelmæssigheder eller mistanke om svig under forvaltningen af sin projektportefølje, og at det ikke modtog nogen forespørgsler eller anmodninger om oplysninger fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

34.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 har vedtaget regler om interessekonflikter og har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer fra sine bestyrelsesmedlemmer;

35.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2 i 2019 indførte en solid etisk ramme efter bestyrelsens vedtagelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2's politik om beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane; noterer sig også det arbejde, der er gjort for at forberede bestyrelsens vedtagelse af fællesforetagendet IMI 2's retningslinjer om whistleblowing i begyndelsen af 2020;

36.

bemærker, at der er forhandlinger og forberedende arbejde i gang med henblik på oprettelsen af et initiativ om innovativ sundhed (IHI) som en mulig efterfølger til fællesforetagendet IMI 2; bemærker, at hovedmålene for IHI bør være at vedtage fuldt afbalancerede og gennemsigtige beslutningsprocesser og løbende at overvåge de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger, samt at indføre et nyt system, der skal bidrage til at forhindre, at private partnere ikke kan opfylde deres finansielle forpligtelser; beklager, at der ikke allerede i 2019 blev gjort en sådan indsats for at forbedre fællesforetagendet IMI 2's performance og gennemsigtighed.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/492

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1673

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0034/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/494

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1674

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0034/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/496

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1675

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (fællesforetagendet) for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2021),

der henviser til, at fællesforetagendet for brændselsceller og brint (»BCB«) blev oprettet i maj 2008 som et offentlig-privat partnerskab ved Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 (1) for en periode indtil den 31. december 2017 med henblik på at øge forskningsindsatsen og fremskynde ibrugtagning af brændselscelle- og brintteknologier; der henviser til, at forordning (EF) nr. 521/2008 blev ophævet ved Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 (2);

B.	der henviser til, at forordning (EU) nr. 559/2014 oprettede fællesforetagendet i maj 2014 til at erstatte og efterfølge BCB for en periode indtil den 31. december 2024;

C.	der henviser til, at medlemmerne af BCB var Unionen repræsenteret ved Kommissionen, industrigruppen for det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint samt forskningsgruppen N.ERGHY;

der henviser til, at medlemmerne af fællesforetagendet er Unionen repræsenteret ved Kommissionen, New Energy World Industry Grouping AISBL (»industrigruppen«), som skiftede navn til Hydrogen Europe in 2016, og New European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen AISBL (forskningsgruppen), som skiftede navn til Hydrogen Europe Research i 2018;

E.	der henviser til, at Unionens maksimale bidrag til fællesforetagendes første fase af aktiviteter er på 470 000 000 EUR fra det syvende rammeprogram; der henviser til, at de andre medlemmers bidrag som minimum skal svare til Unionens bidrag;

der henviser til, at Unionens maksimale bidrag til fællesforetagendet udgør 665 000 000 EUR (herunder EFTA-bevillinger) fra Horisont 2020, og at medlemmerne af industrigruppen og forskningsgruppen forventes at bidrage samlet med mindst 380 000 000 EUR i løbet af den periode, der er fastsat i forordning (EU) nr. 559/2014, herunder i form af bidrag i naturalier til de Horisont 2020-projekter, der finansieres af fællesforetagendet, bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter på mindst 285 000 000 EUR og kontantbidrag til administrationsomkostninger;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det i Revisionsrettens beretning om fællesforetagendes årsregnskab for 2019 (»Revisionsrettens beretning«) konstateres, at det i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendes finansielle stilling pr. 31. december 2019 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiverne i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker desuden på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at fællesforetagendes disponible endelige budget (som omfatter genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år) for regnskabsåret 2019 omfattede 91 730 585 EUR i forpligtelsesbevillinger og 113 855 981 EUR i betalingsbevillinger; konstaterer, at den samlede budgetgennemførelse i 2019 for så vidt angår forpligtelses- og betalingsbevillingerne nåede op på henholdsvis 85,9 % og 98,4 %;

noterer sig, at Unionen i slutningen af 2019 ud af det maksimale bidrag på 470 000 000 EUR i henhold til forordning (EF) nr. 521/2008 bidrog med i alt 421 606 000 EUR fra det syvende rammeprogram, herunder 19 107 000 EUR i bidrag i naturalier, og at medlemmerne fra industrigruppen og forskningsgruppen bidrog med i alt 447 506 000 EUR i validerede midler, heraf 429 600 000 EUR i validerede bidrag i naturalier til projekter under det syvende rammeprogram; bemærker, at fællesforetagendet foretog betalinger på 5 805 092 EUR til det syvende rammeprogram i 2019 på i alt 415 313 265 EUR for hele perioden 2009-2019, og at gennemførelsesgraden for betalingsbevillinger var på 95,1 % for det budget, der var til rådighed for projekter under det syvende rammeprogram i 2019;

noterer sig, at Unionen ved udgangen af 2019 bidrog med i alt 420 067 000 EUR fra Horisont 2020, og medlemmerne fra industrigruppen og forskningsgruppen bidrog med i alt 11 707 000 EUR i validerede midler, herunder 5 376 000 EUR i validerede bidrag i naturalier til fællesforetagendes Horisont 2020-projekter og yderligere i alt 667 001 000 EUR i naturalier til supplerende aktiviteter;

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at det lave niveau af industriens medlemmers bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter skyldes, at fællesforetagendet attesterer dem på tidspunktet for de endelige omkostningsanmeldelser, og at attesteringen af størstedelen af de forpligtede bidrag i naturalier derfor vil finde sted senere i Horisont 2020-programmet, når den endelige betaling for projekterne foretages, og attesterne for årsregnskaberne skal foreligge;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra private medlemmer af fællesforetagenderne; opfordrer til at harmonisere beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne; mener, at den fælles procedure bør omfatte gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive nået ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller samtidig med det tilsvarende bidrag fra Unionen;

bemærker, at gennemførelsesgraden for det budget, der var til rådighed for Horisont 2020-projekter, var på 86,3 % for forpligtelsesbevillinger og 100 % for betalingsbevillinger; bemærker endvidere, at forpligtelsesbevillingerne ikke blev udnyttet fuldt ud, da to emner fra 2019-indkaldelsen ikke var omfattet af en tildeling;

Performance

bemærker, at fællesforetagendet anvender specifikke centrale resultatindikatorer (KPI'er) for Horisont 2020 samt fællesforetagendets to specifikke KPI'er til at måle andelen af midler, der er afsat til forskningsaktiviteter, og at fællesforetagendet har demonstrationsprojekter i de medlemsstater og regioner, der modtager støtte fra Unionens struktur- og investeringsfonde; bemærker endvidere, at KPI'er (fastsat i 2014) blev revideret og medtaget i et tillæg til den flerårige arbejdsplan, der blev godkendt af bestyrelsen i juni 2018, eftersom teknologien har udviklet sig betydeligt i de seneste år, og at der er begyndt at komme nye applikationer;

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

10.

noterer sig, at værdien af løftestangseffekten pr. 31. december 2019 var 2,24, hvis der tages hensyn til alle private partneres bidrag, og 1,51 hvis der kun tages hensyn til medlemmerne af Hydrogen Europe Industry og Hydrogen Europe Research;

11.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 afsluttede CertifHy 2-projektet, der fungerer som katalysator for gennemførelsen af en EU-dækkende GO-ordning for grøn og kulstoffattig brint og er en milepæl i retning af en mulig brintcertificeringsmekanisme inden for rammerne af direktiv (EU) 2018/2001 (3); noterer sig, at gennemgangen og vurderingen af begivenhederne, som findes i den europæiske referencedatabase for brintsikkerhed (HIAD.2.0), fra 2019, indeholder anbefalinger til fremtidig forskning på dette område; noterer sig udviklingen efter konklusionerne i rapporten »Fuel Cells and Hydrogen for Green Energy in European Cities and Regions«, såsom lanceringen af European Hydrogen Valleys Partnership (EH-S3P) under platformen for intelligent specialisering, undertegnelsen af en kontrakt om forvaltning af en facilitet til støtte af udvikling af pilotprojekter (PDA) og medtagelsen i arbejdsplanen for 2019 af et H2-Valley-emne for et stort demonstrationsprojekt (flagskibsprojekt);

12.

bemærker, at der i 2019 blev undertegnet tilskudsaftaler for to store demonstrationsprojekter (H2Haul og Djewels) fra 2018; bemærker endvidere, at fællesforetagendet i forbindelse med 2019-indkaldelsen modtog i alt 43 støtteberettigede forslag til sine 17 emner, og at støttemodtagerne var fra 23 medlemsstater eller associerede lande, og at enheder fra fire tredjelande deltager i syv projekter; bemærker endvidere, at alle 17 tilskudsaftaler blev undertegnet i 2019;

13.

bemærker, at fællesforetagendets samlede projektportefølje ved udgangen af 2019 omfattede 155 projekter under det syvende rammeprogram (hvoraf 150 var afsluttet, og 5 var uafsluttede) og 109 underskrevne projekter under Horisont 2020 (hvoraf 11 var afsluttede, og 98 var uafsluttede); bemærker endvidere, at fællesforetagendet i 2019 gennemførte udbud vedrørende to undersøgelser, hvoraf en kontrakt blev undertegnet i juli 2019, og derudover to udbud om støtte til Mission Innovation og projektudviklingsstøtte til regioner, som begge blev undertegnet i løbet af året;

14.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020 ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 83 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet;

15.

bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde 27 medarbejdere fra ti medlemsstater, og glæder sig over, at der næsten er kønsbalance blandt medarbejderne (51 % mænd og 49 % kvinder); bemærker også, at andelen af kvinder, der deltog i Horisont 2020-projekter i 2019 var på 27 %, at 23,8 % af projektkoordinatorerne var kvinder, og at 33 % af medlemmerne af det videnskabelige udvalg var kvinder;

16.

17.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesforetagendets aktivitetsprogram fremover overholder de krav og mål, der er fastsat i EU-retten, for så vidt angår modvirkning af klimaændringer, og at det vil følge de strategier på området, der er udarbejdet af både Kommissionen og industrien;

18.

påpeger, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; minder om, at IPR har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettighederne vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne — eftersom aktiviteten også finansieres med offentlige midler — bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en retlig ramme for IPR og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

Intern revision

19.

noterer sig, at fællesforetagendet i 2019 gav svar på udkastet til og den endelige rapport om en ny strategisk intern revisionsplan for 2019-2021, som var udarbejdet af Den Interne Revisionstjeneste (IAS), og at der efter aftale med IAS i 2020 ville blive iværksat en ny IAS-revision i overensstemmelse med den nye strategiske interne revisionsplan for 2019-2021; noterer sig endvidere, at fællesforetagendet i løbet af 2019 blev hørt og leverede input til IAS i forbindelse med en rådgivningsopgave vedrørende den eksisterende proces for feedback om forsknings- og innovationspolitik, som IAS gennemførte på anmodning af det fælles gennemførelsescenter;

20.

bemærker, at alle henstillinger og handlingsplaner fra tidligere IAS-revisioner pr. 31. december 2019 blev gennemført med succes og afsluttet;

Intern kontrol

21.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at det er forpligtet til at gennemføre Kommissionens nye ramme for intern kontrol, der er baseret på 17 principper for intern kontrol; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 allerede havde foretaget en mangelanalyse baseret på det eksisterende system for intern kontrol og udviklet indikatorer for vurderingen af effektiviteten af de nye principper for intern kontrol og deres karakteristika; bemærker, at der efter selvevalueringen i 2018 af den interne kontrolramme blev gennemført en handlingsplan, og at der i 2019 blev foretaget en intern vurdering for at sikre, at handlingsplanen blev fulgt;

22.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet for så vidt angår de mellemliggende og endelige betalinger under det syvende rammeprogram er ansvarlig for efterfølgende revisioner hos støttemodtagerne, mens Kommissionens fælles revisionstjeneste med hensyn til anmeldelser af projektomkostninger under Horisont 2020 er ansvarlig for de efterfølgende revisioner, og at fællesforetagendet på grundlag af resultaterne af den efterfølgende revision, der forelå ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlprocent på 2,08 % og en restfejlfrekvens på 1,08 % for sine projekter under det syvende rammeprogram og en repræsentativ fejlprocent på 0,94 % og en restfejlfrekvens på 0,7 % for Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); noterer sig, at Kommissionen i sit forslag til Horisont 2020-forordningen foreslog, at en fejlrisiko i intervallet 2-5 % på årsbasis for forskningsudgifter under Horisont 2020-programmet er et realistisk mål, når der tages hensyn til kontrolomkostningerne, de foreslåede foranstaltninger til reduktion af reglernes kompleksitet og den dertil knyttede iboende risiko ved forskningsprojektets godtgørelsesomkostninger, og at det endelige mål er en tilbageværende fejlprocent så nær på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er blevet medregnet;

23.

bemærker, at Revisionsretten reviderede tilfældigt udvalgte Horisont 2020-betalinger, der blev afholdt i 2019, for så vidt angår de endelige støttemodtagere for at underbygge fejlprocenterne ved efterfølgende revision som led i de operationelle betalingskontroller, og at disse detaljerede revisioner ikke viste nogen væsentlige fejl eller kontrolsvagheder hos fællesforetagendets modtagere i stikprøven;

24.

bemærker, at fællesforetagendes kodeks for god forvaltningsskik blev vedtaget af dets administrerende direktør i september 2019; bemærker, at fællesforetagendet vedtog nye finansielle bestemmelser i overensstemmelse med finansforordningsmodellen for offentlig-private partnerskaber ved en afgørelse, der blev truffet af bestyrelsen i december 2019; bemærker endvidere, at fællesforetagendet iværksatte en procedure for vedtagelse af en politik for dokumentforvaltning i slutningen af 2019, og at den endelige vedtagelse var planlagt til at finde sted i begyndelsen af 2020;

25.

bemærker, at fællesforetagendet havde en komplet risikomatrix for 2020 (herunder risici med lavere prioritet), som regelmæssigt blev vurderet og drøftet af ledelsen som led i en igangværende risikovurderingsproces for at reflektere over eventuelle ændringer i organisationens interne og eksterne miljø, og at det også tog hensyn til situationen for de væsentlige risici og handlingsplaner, der blev identificeret i 2018; bemærker, at fællesforetagendet gennemfører den fælles strategi for bekæmpelse af svig inden for forskning.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 af 30. maj 2008 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (EUT L 153 af 12.6.2008, s. 1).

(2) Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/500

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1676

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0035/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet Shift2Rail decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet Shift2Rail, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/502

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1677

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0035/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet Shift2Rail, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/503

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1678

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Shift2Rail for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2021),

A.	der henviser til, at fællesforetagendet Shift2Rail (»fællesforetagendet«) blev oprettet i juni 2014 for en periode på ti år ved Rådets forordning nr. 642/2014,

der henviser til, at de stiftende medlemmer er Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, og partnere fra jernbaneindustrien (centrale interessenter, herunder producenter af jernbanemateriel, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og forskningscentre); der henviser til, at andre enheder kan deltage i fællesforetagendet som associerede medlemmer; der henviser til, at bidrag fra andre medlemmer end Unionen ikke bør begrænses til kun at dække de administrative omkostninger og den medfinansiering, der er nødvendig for at gennemføre forsknings- og innovationsaktioner, men også bør vedrøre supplerende aktiviteter;

der henviser til, at fællesforetagendets hovedmål er at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde og til at øge det europæiske jernbanesystems tiltrækningskraft, konkurrenceevne, bæredygtighed og integration ved bl.a. at lette et modalskift fra vej- og lufttransport til jernbanetransport;

D.	der henviser til, at fællesforetagendet begyndte at arbejde uafhængigt i maj 2016;

Generelt

bemærker, at Unionens maksimale bidrag til fællesforetagendets aktiviteter i den periode, der er fastsat i forordningen, udgør 450 000 000 EUR (inklusive EFTA-bidrag), som skal betales via Horisont 2020; noterer sig, at alle medlemmer af fællesforetagendet, ud over Unionen (industrigruppen), skal bidrage med midler svarende til mindst 470 000 000 EUR, bestående af bidrag i naturalier og kontantbidrag til dækning af fællesforetagendets drifts- og administrationsudgifter på mindst 350 000 000 EUR samt bidrag i naturalier til fællesforetagendets supplerende aktiviteter på mindst 120 000 000 EUR;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra private medlemmer af fællesforetagenderne; opfordrer til en harmonisering af beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne; mener, at den fælles procedure bør indeholde gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive nået ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller samtidig med det tilsvarende EU-bidrag;

bemærker, at i alt mere end 400 offentlige og private enheder, der repræsenterer jernbanesektoren, deltager i forsknings- og innovationsaktiviteterne i Shift2Rail;

fremhæver fællesforetagendets rolle med hensyn til at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt; glæder sig i denne forbindelse over Shift2Rails forsknings- og innovationsindsats med henblik på at opnå et mere bæredygtigt, digitalt, konkurrencedygtigt, pålideligt og attraktivt jernbanesystem i Europa;

støtter den foreslåede oprettelse af det europæiske jernbanepartnerskab om forskning og innovation, der vil bygge videre på fællesforetagendets succes; fremhæver nødvendigheden af at undersøge mulighederne for at finansiere programmer og projekter under EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten, planen for et digitalt Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden samt for at udvikle synergier mellem det nye partnerskab og de eksisterende finansieringsmekanismer;

mener, at efterfølgeren til Shift2Rail i forskningsprogrammet bør medtage fælles arbejde med andre transportformer for at bane vejen for gnidningsløs og integreret transport; påpeger, at automatisering og digitalisering af jernbanesektoren bør være en af prioriteterne for efterfølgeren til Shift2Rail;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det endelige disponible budget i 2019, herunder genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, omfattede 83 071 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 81 563 000 EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at udnyttelsesgraden for de disponible forpligtelses- og betalingsbevillinger i 2019 var på henholdsvis 97 % og 86 %;

10.

bemærker, at fællesforetagendets aktive disponible Horisont 2020-budget i 2019 var på 80 197 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 78 569 000 EUR i betalingsbevillinger; noterer sig endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde gennemført 100 % af de disponible forpligtelsesbevillinger og 88 % af de disponible betalingsbevillinger til Horisont 2020-projekter, og at forfinansieringsbetalingerne til Horisont 2020-projekter udvalgt efter indkaldelserne af forslag i 2019 omfattede 65 % af værdien af de operationelle betalinger afholdt i løbet af året;

11.

bemærker, at industriens medlemmer for så vidt angår Horisont 2020 ved udgangen af 2019 i alt ydede validerede bidrag på 76 827 000 EUR, herunder i alt 68 645 000 EUR i validerede bidrag i naturalier og desuden et samlet bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter på 182 506 000 EUR sammenlignet med Unionens samlede kontantbidrag på 221 743 000 EUR;

12.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 beholdt og underskrev 17 tilskudsaftaler (ud af 48 modtagne forslag) som følge af indkaldelsen af forslag i 2019, og at ét emne ikke var omfattet; bemærker endvidere, at de tildelte og underskrevne tilskudsaftaler i alt vil finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter op til 74 760 000 EUR mod en samlet værdi på 148 551 000 EUR, og at de øvrige medlemmer (andre stiftende medlemmer end Unionen og de associerede medlemmer) i denne forbindelse blev enige om at begrænse deres anmodninger om finansiering til 44,44 % af de samlede projektomkostninger (dvs. et nettobeløb på 41,44 % for et andet medlem, efter at der var taget hensyn til forpligtelserne); bemærker, at 90 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) deltog i 2019-indkaldelsen (20 %), og at 40 SMV'er blev antaget til finansiering (44,4 %), og at SMV'er desuden udgør 30 % af de enheder, der er udvalgt i forbindelse med de åbne indkaldelser af forslag; bemærker, at to tilskudsaftaler i forbindelse med 2018-indkaldelsen blev underskrevet i første kvartal af 2019;

13.

bemærker, at der ved udgangen af 2019 var 72 projekter i gang (32 indkaldelser af forslag til medlemmer og 40 åbne indkaldelser): der blev fordelt 56 projekter på de seks innovationsprogrammer, ti projekter om tværgående aktiviteter og seks projekter i innovationsprogram X;

Performance

14.

bemærker, at fællesforetagendet anvender de specifikke centrale resultatindikatorer for Horisont 2020 til overvågning af performance og tværgående spørgsmål samt centrale resultatindikatorer, der er specifikke for fællesforetagendet, såsom dem, der vedrører effektiviteten af jernbanetransportsystemet; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 fortsatte arbejdet med den næste version af modellen for centrale resultatindikatorer (præsenteret i 2018 som »Release 1«), og at det webbaserede værktøj »Release 2.0« af modellen for centrale resultatindikatorer blev præsenteret på bestyrelsesmødet i november 2019;

15.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

16.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udvikle en tilbundsgående metode til overvågning af resultater med henblik på at evaluere fællesforetagendets merværdi og heri medtage den sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af evalueringen bør anvendes til fremtidig tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

17.

bemærker, at mere end 50 % af fællesforetagendets program vedrørende forsknings- og innovationsaktiviteter er blevet gennemført ved udgangen af 2019 med henblik på at opnå teknologisk modenhedsniveau 6/7 for så vidt angår de operationelle demonstrationer (som forventes afsluttet i 2022), og at alle projekter generelt har gennemført de planlagte aktiviteter, idet kun otte teknologidemonstratorer/arbejdsområder har gennemført mindre end 80 % af deres planlagte aktiviteter i løbet af året (hvoraf én teknologidemonstrator har gennemført under 50 %), og at fællesforetagendet desuden har iværksat forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med 2019-indkaldelsen;

18.

bemærker, at fællesforetagendets nuværende aktiviteter gør fremskridt i retning af demonstrationerne i 2022, at de er byggestenene i en mere systemisk jernbaneomlægning, som strategisk drives gennem Kommissionens digitaliseringsdagsorden og grønne pagt, og at den første workshop vedrørende brainstorming om det næste partnerskab og jernbanesektorens ambitioner blev afholdt i september 2019 med deltagelse af Kommissionen som observatør; bemærker endvidere, at fællesforetagendet bidrog til Shift2Rails konsekvensanalyse koordineret af Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og til støtteanalysen om fastlæggelse af det fremtidige jernbaneforsknings- og innovationspartnerskab under den næste flerårige finansielle ramme, som koordineres af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, og at det bidrog til udarbejdelsen af et dokument på højt plan om efterfølgeren til Shift2Rail; bemærker, at fællesforetagendet i oktober 2019 fremlagde et katalog over løsninger, der fremhævede fordelene ved Shift2Rail-løsninger for slutbrugere, operatører, infrastrukturforvaltere og/eller leverandører og specificerede leveringsdatoer;

19.

noterer sig, at fællesforetagendet i løbet af 2019 har gjort fremskridt med hensyn til at nå sine mål, herunder gennemførelse af Shift2Rail-programmet og sikring af en effektiv og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker, at det anslås, at de samlede projektomkostninger til de aktiviteter, der blev gennemført i 2019, beløber sig til 117,5 mio. EUR (heraf 98,9 mio. EUR fra de øvrige medlemmer);

20.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020-programmet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 78 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet;

21.

påpeger, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; bemærker, at det har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettigheden vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne — eftersom aktiviteten også finansieres med offentlige midler — bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav som f.eks. interoperabilitetskrav; opfordrer Kommissionen til at indføre en retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

Personale og udbud

22.

bemærker, at der pr. 31. december 2019 var besat 24 stillinger, herunder tre udstationerede nationale eksperter, fem midlertidigt ansatte og 16 kontraktansatte i henhold til stillingsfortegnelsen, og at fællesforetagendet for at sikre kontinuiteten i driften desuden gennemførte en ekstraordinær ansættelsesprocedure for en kontraktansat i ét år til erstatning af en langtidssygemeldt midlertidigt ansat, i overensstemmelse med personalevedtægten; bemærker den høje personaleudskiftning hos fællesforetagendet, og at dette skyldes, at fællesforetagendet i modsætning til næsten alle andre EU-institutioner, -agenturer og -fællesforetagender har en stillingsfortegnelse, der omfatter 25 % stillinger til midlertidigt ansatte og 75 % stillinger til kontraktansatte;

23.

bemærker, at de centrale resultatindikatorer vedrørende kønsbalancen for 2019 ifølge fællesforetagendets årlige aktivitetsrapport for dette år viser en meget lav procentdel af kvinder — kun 16 % — i bestyrelsen, mens de udgjorde 33 % af fællesforetagendets repræsentanter og 33 % af det videnskabelige udvalg;

24.

bemærker, at fællesforetagendet i 2019 gennemførte udbud vedrørende jernbaneoperatører og støttetjenester til fællesforetagendet i overensstemmelse med principperne i finansforordningen og Kommissionens vejledning, og at to udbud endnu ikke var afsluttet ved udgangen af 2019;

Intern revision

25.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste i 2019 gennemførte en revision af tilskudsprocessen fra fastlæggelsen af indkaldelsesemnerne til underskrivelsen af tilskudsaftalen, og at Den Interne Revisionstjeneste efter den endelige revisionsrapport i oktober 2019 anerkendte fællesforetagendets igangværende bestræbelser på nøje at overvåge varigheden af tilskudsforberedelsesfasen for at sikre, at målet for den tid, det tager at bevilge tilskud inden for Horisont 2020, respekteres; bemærker, at fællesforetagendet begyndte at gennemføre afhjælpende aktiviteter som fastsat i handlingsplanen for de fire vigtige anbefalinger til ledelsen;

26.

bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 rapporterede, at alle anbefalinger som følge af den begrænsede gennemgang af gennemførelsen af interne kontrolstandarder fra 2018 var gennemført;

Intern kontrol

27.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at det er forpligtet til at gennemføre Kommissionens nye interne kontrolramme, der er baseret på 17 principper for intern kontrol; bemærker endvidere, at fællesforetagendet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 allerede havde foretaget en mangelanalyse baseret på det eksisterende interne kontrolsystem og udviklet indikatorer for vurderingen af effektiviteten af de nye interne kontrolprincipper og relaterede karakteristika;

28.

bemærker, at fællesforetagendet i april 2019 vurderede sine forsknings- og innovationsaktiviteter gennem en tredje »control gate«, hvor der blev taget hensyn til de resultater og rapporter, der blev indsendt i forbindelse med den årlige gennemgang af projekterne for 2015-2016 og 2017, som blev koordineret af de øvrige medlemmer, samtidig med at det blev sikret, at de anbefalinger, der blev fremsat i forbindelse med den foregående »control gate«-vurdering, var blevet gennemført korrekt; bemærker endvidere, at kvaliteten af nogle af de fremsendte projektleverancer ikke opfyldte standarderne, at fællesforetagendet anmodede om flere genfremsendelser af projektleverancer og suspenderede tekniske og finansielle rapporter, og at denne proces stadig er særligt krævende, da der ikke kan foretages nogen forudgående planlægning; bemærker, at fællesforetagendet i 2019 i nogle projekter afprøvede en ny løbende gennemgang af resultaterne kombineret med en »control gate«-vurdering på tidspunktet for den årlige gennemgang, som blev anset for vellykket; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport om enhver udvikling i denne henseende;

29.

bemærker, at fællesforetagendet fortsatte med at gennemføre strategien til bekæmpelse af svig i Shift2Rail 2017-2020 som supplement til Horisont 2020-strategien; bemærker endvidere, at fem indikatorer anvendes til at rapportere om resultaterne af aktiviteter til forebyggelse og afsløring af svig, og at handlingsplanen for gennemførelse, der dækker de forskellige stadier af cyklussen for bekæmpelse af svig (forebyggelse, afsløring, efterforskning og korrigerende foranstaltninger), blev revideret i 2019;

30.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at Kommissionens fælles revisionstjeneste er ansvarlig for den efterfølgende revision af Horisont 2020-betalinger, som fællesforetagendet har foretaget, og at fællesforetagendet på grundlag af de resultater af efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlprocent på 1,54 % og en restfejlfrekvens på 0,91 % for Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); bemærker på baggrund af Kommissionens forslag til en forordning om Horisont 2020, at en fejlrisiko på årsbasis i intervallet 2-5 % er et realistisk mål — når der tages hensyn til kontrolomkostningerne, de foreslåede foranstaltninger til reduktion af reglernes kompleksitet og den dertil knyttede iboende risiko ved forskningsprojektets godtgørelsesomkostninger, og at det endelige mål er en tilbageværende fejlprocent så tæt på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne — når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

31.

bemærker, at Revisionsretten som led i kontrollen af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2019 på støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlforekomsten i de efterfølgende revisioner, og at de detaljerede revisioner afslørede mindre kvantificerbare fejl vedrørende de anmeldte personaleomkostninger, hvor de vigtigste kilder til fejl var arbejdstimer, der var anmeldt på feriedage, og anvendelsen af enhedssatser, herunder anslåede elementer, der afveg betydeligt fra de faktiske enhedssatser;

32.

bemærker, at CV'er og interesseerklæringer for medlemmer af bestyrelsen ikke offentliggøres; opfordrer fællesforetagendet til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for medlemmer af bestyrelsen i overensstemmelse med rammen for gennemsigtighed og at sikre brugervenlig adgang til dem.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/507

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1679

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0036/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0108/2021),

meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/508

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1680

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2019, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05795/2021 — C9-0036/2021),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (4), særlig artikel 12,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0108/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.

(1) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/509

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2021/1681

af 29. april 2021

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ECSEL for regnskabsåret 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0108/2021),

der henviser til, at fællesforetagendet ECSEL for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (»fællesforetagendet«) blev oprettet den 6. maj 2014 i henhold til artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på gennemførelsen af det fælles teknologiinitiativ vedrørende elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (»ECSEL«) for perioden frem til den 31. december 2024;

B.	der henviser til, at fællesforetagendet blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 (1) i maj 2014, som trådte i kraft den 27. juni 2014 som afløser for og efterfølger til fællesforetagenderne Artemis og ENIAC;

der henviser til, at fællesforetagendets medlemmer er Unionen, medlemsstaterne og på frivillig basis associerede lande (deltagende stater) og private sammenslutninger (private medlemmer), som repræsenterer deres tilknyttede virksomheder, samt andre organisationer, der er aktive inden for elektronikkomponenter og -systemer i Unionen;

der henviser til, at bidragene til fællesforetagendet for hele Horisont 2020-perioden beløber sig til op til 1 184 874 000 EUR i EU-midler (herunder EFTA-bevillinger) til administrations- og driftsomkostninger, mindst 1 170 000 000 EUR fra de deltagende stater til driftsomkostningerne svarende til Unionens finansielle bidrag, og mindst 1 657 500 000 EUR fra de private medlemmer;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2019 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at fællesforetagendets årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2019, og at resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår er i overensstemmelse med dets finansielle regler og med de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; bemærker, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at fællesforetagendets samlede disponible budget (som omfatter genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år) for regnskabsåret 2019 omfattede 203 966 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 232 545 000 EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillingerne lå på henholdsvis 100 % og 80 %;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at EU ved udgangen af 2019 havde bidraget med 637 600 000 EUR i RP7-midler til medfinansiering af fællesforetagendet ECSEL's RP7-aktiviteter og yderligere 17 931 000 EUR til medfinansiering af de tilknyttede administrationsomkostninger, og at den samlede forpligtelse til RP7-aktiviteter overtaget af fællesforetagendet i juni 2014 udgjorde 447 342 072 EUR (Artemis 101 425 148 EUR og ENIAC 345 916 924 EUR); noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 havde frigjort ca. 21 800 000 EUR (Artemis 10 700 000 EUR og ENIAC 11 100 000 EUR) og betalt 372 480 443 EUR (Artemis 78 362 170 EUR og ENIAC 294 118 273 EUR);

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendets disponible betalingsbevillinger på 44 805 000 EUR til finansiering af RP7-projekter i 2019 var på 45,3 %, og at denne lave grad navnlig skyldtes de nationale finansieringsmyndigheders forsinkelser med hensyn til at levere afsluttende projektcertifikater for igangværende RP7-aktiviteter; bemærker endvidere, at disse forsinkelser, som følge af at programmet blev afsluttet ved udgangen af 2017, øger risikoen for, at de RP7-midler, der allerede er tildelt fællesforetagendet, ikke vil blive udnyttet fuldt ud; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

bemærker, at de 30 i ECSEL deltagende stater skal yde bidrag på mindst 1 170 000 000 EUR til fællesforetagendets operationelle aktiviteter under Horisont 2020 i den periode, der er fastsat i forordning (EU) nr. 561/2014, og at de deltagende stater, der deltog i forslagsindkaldelserne i perioden 2014-2018, havde indgået kontraktmæssige forpligtelser for ca. 763 530 000 EUR og afholdt betalinger for ca. 341 600 000 EUR (29,2 % af de samlede krævede bidrag); noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at det lave niveau af bidrag fra de deltagende stater skyldes, at nogle deltagende stater først godkender og rapporterer deres omkostninger til fællesforetagendet efter afslutningen af de projekter, de støtter;

bemærker, at fællesforetagendet ud af de 1 657 500 000 EUR i bidrag, der som minimum skal ydes af private medlemmer (industrien) til fællesforetagendets aktiviteter i den periode, der er fastsat for programmet i forordningen, ved udgangen af 2019 anslog (dvs. rapporterede, men ikke validerede), at medlemmerne havde ydet bidrag i naturalier på 705 410 000 EUR sammenlignet med Unionens kontantbidrag ved udgangen af 2019 på 681 483 000 EUR (op til 1 184 874 000 EUR pr. forordning (EU) nr. 561/2014) og industriens validerede bidrag i naturalier på 102 559 000 EUR; bemærker endvidere, at industriens medlemmers kontantbidrag beløb sig til 14 922 000 EUR; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet først kan beregne industriens medlemmers faktiske bidrag i naturalier, efter at det har valideret bidragene fra de deltagende stater ved programmets afslutning, og at dette forklarer de betydelige rapporterede, men endnu ikke validerede bidrag i naturalier fra industrien; opfordrer de deltagende stater til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 561/2014 med hensyn til deres bidrag og rapportering herom;

bemærker, at der er forskellige procedurer i fællesforetagenderne for modtagelse af finansielle bidrag fra private medlemmer; opfordrer til, at beregningen af bidrag i form af naturalier på tværs af fællesforetagenderne harmoniseres; foreslår, at den fælles procedure omfatter gennemsigtige og effektive evalueringsmetoder, der viser bidragets reelle værdi; opfordrer Revisionsretten til at kontrollere de revisioner, der udføres af de uafhængige eksterne revisorer; opfordrer også til, at der indføres en passende retlig ramme, der sikrer, at det nødvendige finansielle bidrag vil blive nået ved programmets afslutning; bemærker, at den retlige ramme kan omfatte krav om, at det private bidrag skal betales før eller samtidig med det tilsvarende EU-bidrag;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger med hensyn til den del af 2019-budgettet, der var disponibel til Horisont 2020-projekter, var på henholdsvis 100 % og 89 %, og at forfinansieringsbetalingerne til Horisont 2020-projekter udgjorde 67 % af værdien af de operationelle betalinger afholdt i løbet af året; noterer sig endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet omfordelte 19 000 000 EUR i uudnyttede betalingsbevillinger fra tidligere år til det operationelle budget for 2019 og dermed forhøjede det oprindelige budget for Horisont 2020-tilskudsbetalinger fra 163 080 000 EUR til 182 147 000 EUR, og at fællesforetagendet begrundede omfordelingen med en forventet stigning i omkostningsanmeldelser i 2019 relateret til Horisont 2020-indkaldelser i 2014 og 2015, samt at 59 % af det omfordelte budget var gennemført ved udgangen af 2019;

Performance

bemærker, at fællesforetagendet anvender centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at måle operationel performance og programperformance og specifikke fælles KPI'er under Horisont 2020, samtidig med at det overvåger tværgående spørgsmål ved hjælp af indikatorer;

10.

anmoder om, at fællesforetagendet reviderer sin kommunikationsstrategi for at sikre, at relevante interessenter er bekendt med dets opgaver, aktiviteter og resultater;

11.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at udvikle en tilbundsgående metode til at spore resultater med henblik på at evaluere fællesforetagendets merværdi og til at inkludere den sociale og beskæftigelsesmæssige indvirkning samt indvirkningen på markedet; mener, at resultaterne af denne evaluering bør anvendes til den fremtidige tildeling eller omfordeling af EU-finansiering;

12.

bemærker, at den samlede opnåede løftestangseffekt i 2019 for fællesforetagendet (dvs. Horisont 2020-omkostningerne minus Unionens finansiering divideret med Unionens finansiering) svarer til 3; bemærker endvidere, at 1 EUR af midlerne fra Horisont 2020 også gearer 0,93 EUR i nationale midler og/eller midler fra Unionens struktur- og investeringsfonde;

13.

noterer sig, at fællesforetagendet iværksatte tre indkaldelser af forslag i 2019 (forsknings- og innovationsaktioner, innovationsaktioner og koordinerings- og støtteforanstaltninger), som resulterede i udvælgelse af 15 samarbejdsprojekter ud af 40: otte forsknings- og innovationsaktioner og seks innovationsaktioner samt én samordnings- og støtteaktion; bemærker endvidere, at tilskudsaftalerne for de 13 forslag, der blev udvalgt fra indkaldelserne af forslag i 2018, blev undertegnet, og at alle projektaktiviteterne blev påbegyndt i 2019; noterer sig desuden de tre fyrtårnsinitiativer — Mobility.E, Industry4.E og Health.E — som gør det muligt for fællesforetagendet fortsat at nå ud til andre fællesskaber (f.eks. ved at yde støtte til fremme af den fælles aktivitet med fællesforetagendet IMI vedrørende »Trials@Home«-projektet, med en særlig indkaldelse i 2020-arbejdsplanen med henblik på godkendelse heraf); noterer sig opfyldelsen af alle fællesforetagendets operationelle mål for 2019;

14.

bemærker, at gennemførelsesgraden for Horisont 2020-programmet ifølge Revisionsrettens beretning ved udgangen af 2019 var på 71 % for så vidt angår indkaldelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er tildelt fællesforetagendet;

15.

noterer sig den uafhængige konsekvensanalyse »Study on the impact of ECSEL«, som blev offentliggjort i juli 2020, og som konkluderede, at fællesforetagendet allerede har leveret betydelige resultater på såvel økonomisk plan som på samfundsmæssigt plan ved at skabe en positiv ramme for tillidsskabelse og risikotagning og ved klart at bidrage til at skabe de rette betingelser eller det rette miljø for innovation på både projekt- og programniveau; bemærker endvidere, at undersøgelsen konkluderede, at fællesforetagendet er i stand til at fremme forskning og udvikling af løsninger, der gavner Unionens borgere direkte og tackler samfundsmæssige udfordringer;

16.

bemærker, at spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) skal behandles i alle kontrakter, der kan frembringe et tilsigtet resultat eller et resultat af gennemførelsen; minder om, at IPR har til formål at beskytte de enkelte ophavsmænds rettigheder, men også give nærmere oplysninger om, hvordan rettighederne vil blive anvendt i fremtiden; bemærker, at resultaterne — eftersom aktiviteten også finansieres med offentlige midler — bør være gennemsigtige, tilgængelige for offentligheden og underlagt særlige krav såsom, om nødvendigt, interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en retlig ramme for IPR og deres gennemførelse på markedet, herunder særlige krav og overskudsfordeling;

17.

noterer sig oplysningerne i fællesforetagendets årlige aktivitetsrapport for 2019 om kønsbalancen i forbindelse med projekter vedrørende elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab, hvoraf det fremgår, at det samlede antal kvinder involveret i de projekter, som var i gang i 2019, og i de projekter, som blev rapporteret i det pågældende år (løbende fra 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018), udgjorde 20 %, hvoraf 13 % vedrørte forskningsaktiviteter og 7 % ikkeforskningsaktiviteter;

18.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesforetagendets aktivitetsprogrammer fremover overholder de krav og mål, der er fastsat i EU-retten, for så vidt angår digitalisering, og at de vil følge de strategier på området, der er udarbejdet af både Kommissionen og industrien;

Intern kontrol

19.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange, og at fællesforetagendet ved udgangen af 2019 endnu ikke havde indledt gennemførelsesprocessen for Kommissionens nye ramme for intern kontrol (ICF), der er baseret på 17 principper for intern kontrol, som fællesforetagendet er forpligtet til at gennemføre; noterer sig på baggrund af fællesforetagendets svar, at det i løbet af 2020 begyndte at skifte til den nye interne kontrolramme som led i en handlingsplan, at det er ved at fastsætte overvågningskriterierne for intern kontrol inden ledelsens godkendelse, og at det forud for overgangen til den nye ramme fortsætter med at anvende og overvåge sit omfattende sæt af gældende standarder for intern kontrol; opfordrer fællesforetagendet til at ajourføre dechargemyndigheden i denne henseende;

20.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet har taget skridt til at vurdere medlemsstaternes finansieringsmyndigheders efterfølgende revisioner og har fået skriftlige erklæringer fra medlemsstaternes finansieringsmyndigheder, ifølge hvilke gennemførelsen af de nationale procedurer giver rimelig sikkerhed for, at de gennemførte transaktioner er lovlige og formelt rigtige, men at de væsentlige forskelle i de metoder og procedurer, som de deltagende staters finansieringsmyndigheder anvender, imidlertid ikke gør det muligt at beregne en enkelt pålidelig vægtet fejlforekomst eller resterende fejlforekomst for RP7-betalinger; noterer sig endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendets betalinger vedrørende RP7-projekter i 2019 beløb sig til 20 305 796 EUR (sammenlignet med 41 247 048 EUR i 2018), svarende til 11,2 % (sammenlignet med 22 % i 2018) af de samlede operationelle betalinger, som fællesforetagendet afholdt i 2019, og at Revisionsretten i forbindelse med disse betalinger anvendte den restfejlforekomst, som Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation har udregnet for hele RP7-programmet, som var på 3,52 % ved udgangen af 2019;

21.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at Kommissionens fælles revisionstjeneste med hensyn til Horisont 2020-betalinger er ansvarlig for den efterfølgende revision, og at fællesforetagendet på grundlag af de resultater vedrørende efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2019, rapporterede en repræsentativ fejlprocent på 3 % og en restfejlfrekvens på 1,48 % vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); bemærker endvidere på baggrund af Kommissionens forslag til en forordning om Horisont 2020, at en fejlrisiko i intervallet 2-5 % på årsbasis for forskningsudgifter under Horisont 2020-programmet er et realistisk mål (når der tages hensyn til kontrolomkostningerne, de foreslåede foranstaltninger til reduktion af reglernes kompleksitet og den dertil knyttede iboende risiko ved forskningsprojektets godtgørelsesomkostninger), og at det endelige mål er en restfejlfrekvens så tæt på 2 % som muligt ved afslutningen af programmerne, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

22.

bemærker, at Revisionsretten som led i kontrollen af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2019 på støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlforekomsten i de efterfølgende revisioner; bemærker, at Revisionsrettens detaljerede revisioner afslørede systemiske fejl vedrørende de anmeldte personaleomkostninger, idet de vigtigste kilder til fejl var den forkerte beregning af timesatsen for virksomhedsejeren og anvendelsen af årlige timesatser, som ikke var baseret på et afsluttet regnskabsår; opfordrer fællesforetagendet til at forbedre sit system til indberetning af personaleomkostninger og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

23.

bemærker, at fællesforetagendet vedtog en handlingsplan i april 2018, hvoraf et vist antal aktiviteter allerede er afsluttet, idet størstedelen af foranstaltningerne først skulle gennemføres i 2019, mens nogle af dem blev betragtet som værende uden for fællesforetagendets område;

24.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet i 2019 vedtog en betalingsplan for at regulere situationen med hensyn til kontantbidrag til dækning af administrationsomkostninger for over 1 000 000 EUR, som ikke var faktureret til industrimedlemmet AENEAS, hvilket Revisionsretten fremsatte en bemærkning om i forbindelse med revisionen vedrørende decharge for 2018, og at det udstedte en første indtægtsordre til AENEAS på 549 500 EUR og i overensstemmelse med betalingsplanen ville inddrive det resterende beløb på 550 023 EUR i 2020;

Intern revision

25.

bemærker, at den interne revisionstjeneste (IAS) i sidste kvartal af 2019 gennemførte en opfølgning på revisionsanbefalingerne med henblik på at vurdere de fremskridt, der var gjort med hensyn til at gennemføre de åbne anbefalinger fra tidligere revisioner, og at den konkluderede, at alle de anbefalinger, der blev fremsat under revisionen af det fælles gennemførelsescenter, var blevet gennemført effektivt; bemærker at én anbefaling (vedrørende resultatindikatorer og overvågningsværktøjer) i forbindelse med revisionen af den resultatorienterede forvaltning af fællesforetagendes aktiviteter var blevet gennemført effektivt, mens den anden (for resultatrammen) forbliver åben, eftersom den var delvist gennemført; bemærker, at IAS i juli 2019 offentliggjorde en strategisk plan for intern revision 2019-2021, som er baseret på resultaterne af en tilbundsgående risikovurdering, som IAS foretog i november 2018; bemærker endvidere, at revisionen af fællesforetagendets gennemførelse og afslutning af Horisont 2020-tilskudsaftalen i overensstemmelse med denne strategiske plan for intern revision blev iværksat i 2019 med henblik på at vurdere tilstrækkeligheden af udformningen, produktiviteten og effektiviteten af de eksisterende interne kontroller, og at den fortsat er i gang;

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet er nødt til at forbedre den interne kommunikationsproces med henblik på at identificere støttemodtagere, som er konkurstruede, og rettidigt at rapportere om forfinansieringsbetalinger, som risikerer ikke at blive inddrevet, hvorfor forfinansieringsaktiver angivet i årsregnskabet derfor kan være sat for højt; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

27.

bemærker, at fællesforetagendet den 31. december 2019 havde 30 ud af 31 ansatte, idet endnu en stilling som national ekspert var blevet godkendt, men endnu ikke var besat; bemærker fællesforetagendets væsentlige arbejde i forbindelse med at forberede ajourføringen af gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/513

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1682

af 28. april 2021

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9.,10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0270/2020),

—	der henviser til de finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond (COM(2020)0290),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2019, med Kommissionens svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstillinger af 1. marts 2021 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2019 (05282/2021 — C9-0079/2021, 05284/2021 — C9-0080/2021, 05286/2021 — C9-0081/2021, 05289/2021 — C9-0082/2021),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311),

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 (3) og ændret i Ouagadougou (Burkina Faso) den 22. juni 2010 (4),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelsen«) (5),

—	der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention (6),

—

der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (7),

—

der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (8),

—

der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (9),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention (10),

—	der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (11),

—	der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (12),

—	der henviser til artikel 42 i Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (13),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, artikel 100, tredje led, og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0095/2021),

meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019;

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.

(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(5) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(9) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(10) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(11) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(12) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(13) EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.

24.9.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/515

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, EURATOM) 2021/1683

af 28. april 2021

om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9.,10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 — C9-0270/2020),

—	der henviser til de finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond (COM(2020)0290),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2019, med Kommissionens svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstillinger af 1. marts 2021 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2019 (05282/2021 — C9-0079/2021, 05284/2021 — C9-0080/2021, 05286/2021 — C9-0081/2021, 05289/2021 — C9-0082/2021),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311),

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelsen«) (5),

—	der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention (6),

—

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention (10),

—	der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (11),

—	der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (12),

—	der henviser til artikel 42 i Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (13),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, artikel 100, tredje led, og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0095/2021),

godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2019;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær

(1) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.