ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 314

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
6. september 2021


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1437 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2017/934 om delegation af afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn (ECB/2021/33)

1

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1438 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2017/935 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (ECB/2021/34)

3

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1439 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2018/546 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om kapitalgrundlag (ECB/2021/35)

8

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1440 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2019/1376 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2021/36)

14

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1441 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2019/322 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (ECB/2021/37)

17

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1442 af 3. august 2021 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om interne modeller og om forlængelse af tidsfrister (ECB/2021/38)

22

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1443 af 26. august 2021 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister (ECB/2021/40)

30

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1437

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2017/934 om delegation af afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn (ECB/2021/33)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 6,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/934 (ECB/2016/41) (3) fastsættes kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) arbejdsenheder med henblik på vedtagelse af afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn. Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres i forbindelse med ændringer af afgørelser om signifikans, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater.

(3)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (4) og mellem ECB og Republikken Kroatien (5). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2017/933 (ECB/2016/40).

(4)

Hvis lederne af arbejdsenhederne har betænkeligheder med hensyn til kompleksiteten eller følsomheden af en ændring af en afgørelse om signifikans, hvad angår indvirkningen på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, bør en sådan ændring af en afgørelse om signifikans desuden vedtages efter proceduren om ikke-indsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse. Der sikres ved denne ændring overensstemmelse med procedurerne i de delegerede afgørelser, der er vedtaget af Styrelsesrådet i henhold til artikel 4 i afgørelse (EU) 2017/933 (ECB/2016/40) hvad angår andre typer af tilsynsafgørelser.

(5)

Afgørelse (EU) 2017/934 (ECB/2016/41) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Afgørelse (EU) 2017/934 (ECB/2016/41) ændres som følger:

1)

I artikel 1 tilføjes følgende nr. 9):

»9)   »følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.«

2)

I artikel 2 indsættes følgende stk. 3-5:

»3.   En ændring af en afgørelse om signifikans vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, hvis vurderingens kompleksitet eller følsomhed påkræver, at den vedtages i henhold til ikke-indsigelsesproceduren.

4.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.

5.   Ledere af arbejdsenheder forelægger en ændring af en afgørelse om signifikans, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 3, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikke-indsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende ændring af en afgørelse om signifikans har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikke-indsigelsesproceduren.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/934 af 16. november 2016 om delegation af afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn (ECB/2016/41) (EUT L 141 af 1.6.2017, s. 18).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/3


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1438

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2017/935 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (ECB/2021/34)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra e), og

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/935 (ECB/2016/42) (3) fastsættes kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) arbejdsenheder med henblik på vedtagelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed. Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres hvad angår afgørelser om egnethed og hæderlighed, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater. Præciseringen af proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør dog ikke påvirke muligheden for at dele en afgørelse om udnævnelsen af flere medlemmer af et ledelsesorgan op, hvis kriterierne for delegation ikke er opfyldt i forhold til en eller flere ansatte.

(3)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (4) og mellem ECB og Republikken Kroatien (5). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2017/935 (ECB/2016/42).

(4)

En afgørelse om egnethed og hæderlighed i et tilfælde, hvor vurderingens kompleksitet kræver det, vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, men vedtages i stedet i henhold til proceduren om ikkeindsigelse. Det bør præciseres, at der ligeledes kan være tilfælde, hvor spørgsmålets følsomhed — hvad angår indvirkningen på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion — kan kræve, at en afgørelse om egnethed og hæderlighed bør vedtages i henhold til proceduren om ikkeindsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse.

(5)

Anvendelsesområdet for delegerede afgørelser om egnethed og hæderlighed bør udvides til at omfatte a) afgørelser, der giver tilladelse til supplerende bestyrelsesposter som omhandlet i artikel 91, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6), b) afgørelser om, hvorvidt ledere af filialer — som defineret i overensstemmelse med gældende lovgivning — opfylder kravene til egnethed og hæderlighed og c) afgørelser om hvorvidt de personer, som ledelsesorganet helt eller delvist delegerer ledelsesfunktionen til — uanset om de pågældende er blevet foreslået eller udnævnt som formelle medlemmer af instituttets ledelsesorgan(er) i henhold til national lovgivning — opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Denne udvidelse af anvendelsesområdet for delegerede afgørelser om egnethed og hæderlighed er hensigtsmæssig, da de vurderinger, der ligger til grund for sådanne afgørelser, har samme karakter som de vurderinger, der foretages i forbindelse med standardafgørelser om egnethed og hæderlighed.

(6)

Endvidere bør anvendelsesområdet for uddelegerede afgørelser om egnethed og hæderlighed udvides til at omfatte afgørelser vedrørende genudnævnelser, såfremt ECB ikke har gjort indsigelse mod den foregående udnævnelse, og der ikke er fremkommet væsentlige nye faktiske forhold siden den sidste vurdering, som påvirker et eller flere af vurderingskriterierne.

(7)

Med henblik på at forenkle de kriterier, der anvendes til at afgøre, om en afgørelse om egnethed og hæderlighed er delegeret, og bringe den nuværende delegeringsordning i overensstemmelse med andre delegeringsordninger, bør der tilføjes en definition af »negativ afgørelse«. Med samme begrundelse om at skabe overensstemmelse mellem andre delegationsordninger, bør kravet — der finder anvendelse i tilfælde, hvor en afgørelse om egnethed og hæderlighed vedtages ved en delegeret afgørelse — om, at den relevante kompetente nationale myndighed skal indsende et udkast til delegeret afgørelse til ECB 20 arbejdsdage før tidsfristen for vedtagelsen af afgørelsen om egnethed og hæderlighed i henhold til den gældende lovgivning, bortfalde.

(8)

I tilfælde, hvor et faktisk forhold eller faktiske forhold vedrørende en straffesag eller en administrativ sag indsendes til ECB i forbindelse med en afgørelse om egnethed og hæderlighed, bør det kriterium, der anvendes til at fastslå, hvorvidt den pågældende afgørelse vedtages ved en delegeret afgørelse, præciseres med henblik på at fokusere på sager, der påvirker den udpegede persons egnethed.

(9)

Afgørelse (EU) 2017/935 (ECB/2016/42) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

1.   Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 2) erstattes af følgende:

»2)

»afgørelse om egnethed og hæderlighed« (fit and proper decision): en ECB-afgørelse i) hvoraf det fremgår, om en person opfylder egnetheds- og hæderskravene, eller ii) som giver et medlem af et ledelsesorgan beføjelse til at varetage en yderligere bestyrelsespost i henhold til artikel 91, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU«.

b)

Nr. 10) erstattes af følgende:

»10)

»medlem« (member): et eller flere af følgende: i) et foreslået eller udpeget medlem af et ledelsesorgan, ii) alt efter omstændighederne, en foreslået eller udpeget person med nøglefunktioner som defineret i overensstemmelse med gældende lovgivning, iii) en foreslået eller udpeget leder af en filial som defineret i overensstemmelse med gældende lovgivning og iv) en person, som ledelsesorganet helt eller delvist delegerer ledelsesfunktionen til, uanset om den pågældende er blevet foreslået eller udnævnt som formelt medlem af instituttets ledelsesorgan(er) i henhold til national lovgivning«.

c)

Nr. 14) erstattes af følgende:

»14)

»Vejledning om vurderinger af egnethed og hæderlighed« (Guide to fit and proper assessments): et dokument med denne titel, herunder alle fremtidige affattelser heraf og et hvilket som helst andet dokument, der indeholder vejledning om vurderinger af egnethed og hæderlighed, der i fremtiden kan erstatte eller supplere det, og som til enhver tid er vedtaget og ændret i overensstemmelse med proceduren om ikkeindsigelse og offentliggjort på ECB's websted«.

d)

Følgende nr. 16) indsættes:

»(16)

»negativ afgørelse« (negative decision): en afgørelse, som ikke eller ikke fuldt ud giver den tilladelse, som den signifikante enhed under tilsyn eller medlemmet har anmodet om. En afgørelse med tilknyttede bestemmelser, som f.eks. betingelser eller forpligtelser, opfattes som en negativ afgørelse, med mindre de tilknyttede bestemmelser a) sikrer, at enheden under tilsyn opfylder kravene i den relevante EU-lovgivning i henhold til artikel 4 og er blevet aftalt skriftligt, eller b) udelukkende gengiver en eller flere af de eksisterende krav, som instituttet skal opfylde i henhold til bestemmelserne i artikel 4, eller kræver oplysninger om opfyldelsen af en eller flere af disse krav«.

e)

Følgende nr. 17) indsættes:

»17)

»ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn i EU-retten« (ECB Guide on options and discretions available in Union law): et dokument med denne titel, herunder alle fremtidige affattelser heraf og et hvilket som helst andet dokument, der indeholder vejledning om vurderinger af egnethed og hæderlighed, der i fremtiden kan erstatte eller supplere det, og som til enhver tid er vedtaget og ændret i overensstemmelse med proceduren om ikkeindsigelse og offentliggjort på ECB's websted.«

f)

Følgende nr. 18) indsættes:

»18)

»følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.«

2.   I artikel 2 indsættes følgende stk. 3:

2.»3.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.«

3.   Artikel 3 erstattes af følgende:

»Artikel 3

Delegationens omfang

3.1.   En afgørelse om egnethed og hæderlighed må ikke vedtages på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

a)

den pågældende enhed under tilsyn er en af følgende:

i)

enheden under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater i en signifikant koncern under tilsyn

ii)

kreditinstituttet med den største samlede værdi af aktiver i en signifikant koncern under tilsyn, hvis enheden ikke er den samme som den i punkt i) omhandlede

iii)

en signifikant enhed under tilsyn, der ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn

b)

afgørelsen er en negativ afgørelse

c)

en eller flere af følgende forhold fremsendes til ECB:

i)

medlemmet er tiltalt i en strafferetssag ved en domstol eller er blevet dømt for en strafferetlig lovovertrædelse ved første eller sidste instans eller

ii)

en undersøgelse er blevet eller er ved at blive foretaget i forbindelse med, eller en håndhævelsesforanstaltning eller en administrativ sanktion verserer mod eller er blevet pålagt medlemmet for manglende overholdelse af lovgivning eller lovgivningsmæssige bestemmelser om finansielle tjenester

medmindre det relevante forhold ikke påvirker medlemmets omdømme baseret på en vurdering i overensstemmelse med kravene i vejledningen om valgmuligheder og skøn, særligt vedrørende anklagens eller beskyldningens karakter, sanktionens alvor og den tid, der er gået (mindst fem år efter pålæggelsen af en sanktion eller foranstaltning)

d)

vurderingens kompleksitet eller spørgsmålets følsomhed påkræver, at afgørelsen om egnethed og hæderlighed vedtages i henhold til ikkeindsigelsesproceduren.

2.   Uanset stk. 1 vedtages en afgørelse om egnethed og hæderlighed på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis den vedrører genudnævnelse af den samme person til den samme stilling i den samme enhed under tilsyn, ECB ikke har gjort indsigelse mod den foregående udnævnelse, og der ikke er fremkommet væsentlige nye faktiske forhold siden den sidste vurdering, som påvirker et eller flere af vurderingskriterierne.

3.   Hvor en afgørelse om egnethed og hæderlighed i henhold til stk. 1 og 2 ikke kan vedtages på grundlag af en delegeret afgørelse, skal den vedtages i overensstemmelse med gældende lov og ikkeindsigelsesproceduren.

4.   Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en afgørelse om egnethed og hæderlighed, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i denne artikel, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikkeindsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse om egnethed og hæderlighed har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikkeindsigelsesproceduren.

5.   Uanset stk. 4 skal vurderingen, hvis vurderingen af kravene om egnethed og hæderlighed vedrører mere end ét medlem af et ledelsesorgan og der i henhold til stk. 1 og 2 ikke kan vedtages ved en delegeret afgørelse med hensyn til et eller flere af dem, munde ud i to afgørelser om egnethed og hæderlighed. Den ene af afgørelserne skal vedtages på grundlag af ikkeindsigelsesproceduren, den anden på grundlag af en delegeret afgørelse.«

4.   Artikel 4 ændres som følger:

a)

Indledningen affattes således:

»1.   Vurderingen af kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmerne foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning under hensyntagen til Vejledningen om vurderinger af egnethed og hæderlighed (Guide to fit and proper assessments) (kapitlerne om vurderingskriterier og om tilladelser vedrørende egnethed og hæderlighed), som, hvor det er relevant, omfatter følgende kriterier:«

b)

Følgende indsættes som stk. 2:

»2.   Vurderingen af tilladelsen til, at et medlem af ledelsesorganet må varetage yderligere en bestyrelsespost foretages i overensstemmelse med den gældende lovgivning, der gennemfører artikel 91, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU og under hensyn til kriterierne i vejledningen om valgmuligheder og skøn (afsnittet om tidsforbrug) og kriterierne i ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn i EU-retten.«

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Bestemmelserne i afgørelse (EU) 2017/935 (ECB/2016/42) finder fortsat anvendelse, som uændret, i tilfælde, hvor en kompetent national myndighed inden denne afgørelses ikrafttræden fremsendte et forslag til en afgørelse om egnethed og hæderlighed til ECB.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/935 af 16. november 2016 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (ECB/2016/42) (EUT L 141, 1.6.2017, s. 21).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/8


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1439

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2018/546 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om kapitalgrundlag (ECB/2021/35)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), navnlig artikel 26, stk. 2, artikel 26, stk. 3 og artikel 28, 29, 77, 78 og 78a,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (2), særlig artikel 4, stk. 1, litra d),

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (3), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2018/546 (ECB/2018/10) (4) fastsættes kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til ledere af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) arbejdsenheder med henblik på vedtagelse af afgørelser vedrørende kapitalgrundlag. Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres i forbindelse med afgørelser om kapitalgrundlag, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater.

(3)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (5) og mellem ECB og Republikken Kroatien (6). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2018/546 (ECB/2018/10).

(4)

En afgørelse om kapitalgrundlag i et tilfælde, hvor vurderingens kompleksitet kræver det, vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, men vedtages i stedet i henhold til proceduren om ikkeindsigelse. Det bør præciseres, at der ligeledes kan være tilfælde, hvor spørgsmålets følsomhed — hvad angår indvirkningen på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion — kan kræve, at en afgørelse om kapitalgrundlag bør vedtages i henhold til proceduren om ikkeindsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse.

(5)

Med henblik på at lette beslutningsprocessen er det nødvendigt at delegere beslutningsbeføjelser i forbindelse med vedtagelsen af tilladelser til at medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital før instituttet har truffet en formel afgørelse, der bekræfter instituttets endelige overskud eller tab for det pågældende år i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis betingelserne for anvendelse af Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/656 (ECB/2015/4) (7) imidlertid er opfyldt, bør den pågældende afgørelse finde anvendelse.

(6)

For at lette beslutningsprocessen er det desuden nødvendigt at delegere beslutningsbeføjelser i forbindelse med ECB's svar på en høringsanmodning fra en afviklingsmyndighed i henhold til artikel 78a i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende den margen, hvormed et institut bør overstige de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (9), efter at instituttet har truffet foranstaltninger som omhandlet i artikel 77, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(7)

Afgørelse (EU) 2018/546 (ECB/2018/10) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2018/546 (ECB/2018/10) ændres som følger:

1)

Artikel 1 affattes således:

a)

Nr. 1) erstattes af følgende:

»1)

»afgørelse om kapitalgrundlag«: en af følgende afgørelser: a) en afgørelse truffet af ECB om tilladelse til at klassificere et instrument som et egentligt kernekapitalinstrument, b) en afgørelse truffet af ECB om tilladelse til at klassificere et instrument som et hybridt kernekapitalinstrument eller et supplerende kernekapitalinstrument, c) en af ECB om tilladelse til at medtage foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang og d) en afgørelse truffet af ECB om tilladelse til en reduktion af egenkapitalen. I denne afgørelse omfatter en afgørelse om kapitalgrundlag også godkendelse af ECB's svar på en høringsanmodning fra en afviklingsmyndighed om reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter«.

b)

Følgende nr. 16), 17) og 18) indsættes:

»16)

»signifikant koncern under tilsyn«: en signifikant koncern under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 22), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (*)

17)

»generel forudgående tilladelse«: en generel tilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, med henblik på at reducere kapitalgrundlaget, som gives i overensstemmelse med forordningens artikel 78, stk. 1, andet afsnit

18)

»følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.

(*)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).« "

2)

Artikel 2 affattes således:

a)

Stk. 1 erstattes af følgende:

»1.   I overensstemmelse med artikel 4 i afgørelse (EU) 2017/933 (ECB/2016/40) delegerer Styrelsesrådet herved en beføjelse til lederne af arbejdsenhederne, som er udpeget af Direktionen i overensstemmelse med artikel 5 i den afgørelse, til at vedtage følgende afgørelser om kapitalgrundlag:

a)

om tilladelse til at klassificere et instrument som et egentligt kernekapitalinstrument, jf. artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

om tilladelse til at klassificere et instrument som et hybridt kernekapitalinstrument eller et supplerende kernekapitalinstrument, hvor det er påkrævet i henhold til national lovgivning

c)

om tilladelser vedrørende reduktioner af egenkapitalen, jf. artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

om tilladelse til at medtage foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang inden instituttet har truffet en formel afgørelse om bekræftelse af instituttets endelige overskud eller tab for det pågældende år, jf. artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

e)

om svar på høringsanmodninger fra en afviklingsmyndighed i henhold til artikel 78a i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder aftalen om den foreslåede margen, som afviklingsmyndigheden efter den i artikel 77, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede foranstaltning finder det nødvendigt, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver overstiger kravene med.«

b)

Stk. 2 erstattes af følgende:

»2.   Afgørelser om kapitalgrundlag som omhandlet i stk. 1, vedtages ved en delegeret afgørelse, hvis kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser, som fastsat i artikel 3, 4, 5, 5a og 5b, er opfyldt.«

c)

Stk. 3 erstattes af følgende:

»3.   Afgørelser om kapitalgrundlag vedtages ikke på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis vurderingens kompleksitet eller spørgsmålets følsomhed påkræver, at de vedtages i henhold til ikkeindsigelsesproceduren.«

d)

Som stk. 4 og 5 indsættes følgende:

»4.   Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en afgørelse om kapitalgrundlag, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 3-5b, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikkeindsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse om kapitalgrundlag har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikkeindsigelsesproceduren.

5.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde

c)

godkendelsen af ECB’s svar på høringsanmodninger fra en afviklingsmyndighed i henhold til artikel 78a i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder aftalen om den foreslåede margen, som afviklingsmyndigheden efter den i artikel 77, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede foranstaltning finder det nødvendigt, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver overstiger kravene med.«

3)

Overskriften på artikel 3 affattes således:

» Kriterier for vedtagelsen af delegerede afgørelser om tilladelse til at klassificere instrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter «.

4)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Afgørelser om klassificeringen af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter træffes ved en delegeret afgørelse, hvis den instrumenttype, for hvilken der anmodes om tilladelse, er opstillet på EBA’s liste på det tidspunkt, hvor ECB modtager anmodningen.«

5)

Overskriften på artikel 4 affattes således:

» Kriterier for vedtagelsen af delegerede afgørelser om forudgående tilladelse til at klassificere instrumenter som hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kernekapitalinstrumenter «.

6)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis tilladelse er påkrævet i henhold til national lovgivning, skal afgørelser om tilladelse til at klassificere kernekapitalinstrumenter som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kernekapitalinstrumenter træffes ved en delegeret afgørelse.«

7)

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»2.   En negativ afgørelse må ikke vedtages ved en delegeret afgørelse.«

8)

Artikel 5 affattes således:

a)

Overskriften affattes således:

» Kriterier for vedtagelsen af delegerede afgørelser om tilladelse vedrørende reduktioner af kapitalgrundlag «

b)

Stk. 1 erstattes af følgende:

»1.   Afgørelser om tilladelse vedrørende reduktioner af kapitalgrundlaget træffes ved en delegeret afgørelse i henhold til bestemmelserne i stk. 2, 3, 3a, 4 og 4a.«

c)

Stk. 2 erstattes af følgende:

»2.   For så vidt angår reduktioner med erstatning, træffes afgørelser ved en delegeret afgørelse, hvis:

a)

det erstattende instrument er et egentligt kernekapitalinstrument med et nominelt beløb svarende mindst til det nominelle beløb for det erstattede instrument, eller

b)

det erstattende instrument er et hybridt kernekapitalinstrument med et nominelt beløb svarende mindst til det nominelle beløb for det erstattede instrument, hvis det erstattede instrument er et hybridt kernekapitalinstrument, eller

c)

det erstattende instrument er et hybridt kernekapitalinstrument eller et supplerende kernekapitalinstrument med et nominelt beløb svarende mindst til det nominelle beløb for det erstattede instrument, hvis det erstattede instrument er et supplerende kernekapitalinstrument.

Hvis et erstattende instrument eller et erstattet instrument som omhandlet i litra a)-c) ikke har en nominel værdi, er det beløb, der henvises til, i stedet instrumentets fiktive værdi.

Hvis den nominelle værdi (eller under de omstændigheder, der er omhandlet i foregående afsnit, den fiktive værdi) af et erstattet instrument er højere end værdien af det pågældende instrument, der kan kvalificeres som kapitalgrundlag, er det beløb, der henvises til, i stedet det beløb, der kan anerkendes som kapitalgrundlag.«

d)

Stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

kapitalgrundlaget efter reduktionen overskrider og forventes at fortsætte med at overskride kravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, kapitalkravet i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013, det kombinerede bufferkrav, som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU og søjle 2 kapitalvejledningen som fastsat i den seneste afgørelse på baggrund af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i mindst tre regnskabsår efter datoen for anvendelsen, og«.

e)

Stk. 3, litra b), erstattes af følgende:

»b)

effekten af reduktionen på den egentlige kernekapitalprocent, kernekapitalprocenten og den samlede kernekapitalprocent er under 100 basispoint på konsolideret niveau for en signifikant koncern under tilsyn eller på et individuelt niveau i en signifikant enhed under tilsyn, hvis den pågældende signifikante enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn. Hvis formålet med reduktionen er at dække eksisterende tab eller negative reserver, og en sådan reduktion ikke har nogen effekt på kapitalgrundlaget, anses denne tærskel på 100 basispoint som opfyldt.«

f)

Som stk. 3a indsættes:

»3a.   Afgørelser om generel forudgående tilladelse i henhold til artikel 78, stk. 1, andet underafsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 og afgørelser om tilladelse til et bestemt på forhånd fastsat beløb i henhold til artikel 32, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 241/2014 (*) træffes ved en delegeret afgørelse, hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt, eller hvis afgørelsen er en fornyelse af en eksisterende afgørelse og der gives tilladelse til det samme eller et lavere på forhånd fastsat beløb.

(*)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 241/2014 af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalgrundlagskrav for institutter (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 8).« "

g)

Som stk. 4a indsættes:

»4a.   Afgørelser om tilladelse til reduktioner af kapitalgrundlaget kan tilbagekaldes ved en delegeret afgørelse, hvis adressaten for afgørelsen anmoder om tilbagekaldelse.«

h)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Hvis en afgørelse om reduktion af kapitalgrundlaget i henhold til stk. 1-4 ikke kan vedtages ved en delegeret afgørelse, skal den vedtages i overensstemmelse med proceduren om ikkeindsigelse.«

9)

Følgende indsættes som artikel 5a:

»Artikel 5a

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om tilladelse til at medtage foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital

1.   Afgørelser i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilladelse til at medtage foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før instituttet har truffet en formel afgørelse, der bekræfter instituttets endelige overskud eller tab for året, herunder de, der ikke opfylder kravet i artikel 3, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/656 (ECB/2015/4), træffes ved en delegeret afgørelse, hvis nedenstående kriterier er opfyldt:

a)

verifikationskravet i artikel 26, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt i overensstemmelse med artikel 4 i afgørelse (EU) 2015/656 (ECB/2015/4)

b)

instituttet har påvist, at eventuelle forventede omkostninger eller udlodninger er blevet fratrukket overskuddet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, 2 og 5, i afgørelse (EU) 2015/656 (ECB/2015/4) og litra c), alt efter hvad der er relevant

c)

det forventede udbytte, som instituttet skal fratrække det foreløbige overskud eller overskuddet ved årets udgang, fastsættes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, 4, 5 og 6, i delegeret forordning (EU) nr. 241/2014 eller, under de omstændigheder, der er anført i artikel 5, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/656 (ECB/2015/4), fratrækkes et højere beløb beregnet i overensstemmelse med denne artikel.

2.   En negativ afgørelse må ikke vedtages ved en delegeret afgørelse.«

10)

Følgende indsættes som artikel 5b:

»Artikel 5b

Kriterier for godkendelse af svar på høringsanmodninger fra en afviklingsmyndighed om reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.   Hvis ECB høres, eller en afviklingsmyndighed anmoder om ECB's samtykke i henhold til artikel 78a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, træffes afgørelsen om godkendelsen af ECB's svar på høringsanmodningen ved delegation, medmindre betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

2.   Hvis ECB er uenig eller delvist uenig med afviklingsmyndigheden i det spørgsmål, som ECB er blevet hørt om eller anmodet om at godkende i henhold til artikel 78a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, træffes afgørelsen om godkendelse af ECB's svar ikke ved en delegeret afgørelse.«

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Bestemmelserne i afgørelse (EU) 2018/546 (ECB/2018/10) finder fortsat anvendelse, som uændret, i tilfælde, hvor ansøgningen om godkendelse af en af de i artikel 2, stk. 1, i den pågældende afgørelse, som uændret, nævnte aktiviteter blev fremsendt til ECB, før denne afgørelses ikrafttrædelse.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(3)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2018/546 af 15. marts 2018 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om kapitalgrundlag (ECB/2018/10) (EUT L 90, 6.4.2018, s. 105).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(6)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).

(7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 (ECB/2015/4) (EUT L 107 af 25.4.2015, s. 76).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/14


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1440

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2019/1376 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2021/36)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra a), b), c) og d), artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 4, artikel 14, stk. 3 og stk. 5, artikel 15, stk. 3, og artikel 17, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på vedtagelse af afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser er fastsat i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) (3). Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres i forbindelse med afgørelser om pasordningen, afgørelser om erhvervelse af kvalificerede andele og afgørelser om inddragelse af kreditinstitutters tilladelser, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater.

(3)

En afgørelse om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af tilladelser i et tilfælde, hvor vurderingens kompleksitet kræver det, vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, men vedtages i stedet i henhold til proceduren om ikke-indsigelse. Det bør præciseres, at der ligeledes kan være tilfælde, hvor spørgsmålets følsomhed – hvad angår indvirkningen på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion – kan kræve, at en afgørelse om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af tilladelser bør vedtages i henhold til proceduren om ikke-indsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse.

(4)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (4) og mellem ECB og Republikken Kroatien (5). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23).

(5)

Anvendelsesområdet for delegerede afgørelser om kvalificerede andele bør udvides til at omfatte tilfælde, hvor den koncern, som den påtænkte erhverver tilhører, allerede er i besiddelse af en kvalificeret andel i enheden, som er målet for erhvervelsen, ingen relevant tærskel overskrides på koncernniveau, og sælgeren befinder sig uden for koncernen. Den vurdering, der ligger til grund i sådanne tilfælde, vil normalt være enkel, da de relevante omstændigheder ikke medfører en væsentlig ændring i ejerskabsstrukturen for enheden, som er målet for erhvervelsen, og vurderingen svarer derfor til den vurdering, der ligger til grund i tilfælde, hvor de kvalificerede andele følger af koncerninterne omstruktureringer, hvis beslutninger i øjeblikket er delegeret.

(6)

Afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) ændres som følger:

1)

I artikel 1 tilføjes følgende nr. 15):

»15)   »følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.«

2)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Afgørelser om pasordningen, kvalificerede andele og inddragelse vedtages ikke på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis vurderingens kompleksitet eller spørgsmålets følsomhed påkræver, at de vedtages i henhold til ikke-indsigelsesproceduren.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's godkendelse af positive vurderinger, hvor der ikke kræves en tilsynsafgørelse

c)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.«

c)

Følgende indsættes som stk. 7:

»7.   Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en ændring af en afgørelse om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele eller inddragelse af kreditinstitutters tilladelser, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 4-6, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikke-indsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikke-indsigelsesproceduren.«

3)

Artikel 4, stk. 1, ændres således:

a)

Litra b) erstattes af følgende:

»b)

erhvervelsen af en kvalificeret andel er en følge af et skifte i ejerskabet i målenheden fra en holdingenhed til en anden holdingenhed inden for den samme koncernstruktur«

b)

Følgende tilføjes som litra d):

»d)

erhvervelse af en kvalificeret andel foretages af en juridisk enhed, der tilhører en koncern af selskaber, som allerede er i besiddelse af en kvalificeret andel i målenheden, og ingen relevant tærskel i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU som gennemført i national lovgivning overskrides på konsolideret niveau.«

4)

Artikel 5, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

afgørelsen træffes på anmodning fra enheden under tilsyn eller på grund af en fusion, der medfører, at enheden under tilsyn ophører med at eksistere«.

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Bestemmelserne i afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) finder fortsat anvendelse, som uændret, i tilfælde, hvor et udkast til en afgørelse om kvalificerede andele eller inddragelse blev indgivet til ECB af den kompetente nationale myndighed inden denne afgørelses ikrafttrædelse, eller hvor underretningen om den signifikante enhed under tilsyns hensigt om at oprette en filial eller at stille selvskyldnergaranti for de tilsagn, som deres datterselskab har påtaget sig, blev indgivet til den kompetente nationale myndighed før denne afgørelses ikrafttrædelse.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2019/23) (EUT L 224, 28.8.2019, s. 1)

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224I af 13.7.2020, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/17


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1441

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2019/322 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (ECB/2021/37)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra d) og e), artikel 4, stk. 3, og artikel 9, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) (3) fastsættes kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) arbejdsenheder med henblik på vedtagelse af afgørelser vedrørende nationale beføjelser. Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres i forbindelse med afgørelser om nationale beføjelser, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater.

(3)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (4) og mellem ECB og Republikken Kroatien (5). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4).

(4)

En afgørelse om nationale beføjelser i et tilfælde, hvor vurderingens kompleksitet kræver det, vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, men vedtages i stedet i henhold til proceduren om ikke-indsigelse. Det bør præciseres, at der ligeledes kan være tilfælde, hvor spørgsmålets følsomhed — hvad angår indvirkningen på ECB's omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion — kan kræve, at en afgørelse om nationale beføjelser bør vedtages i henhold til proceduren om ikke-indsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse.

(5)

Der er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (6) indført mulighed for, at kreditinstitutter under visse betingelser kan klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, uden særlig tilsynsmæssig tilladelse. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at gøre det muligt at delegere afgørelser om godkendelse af ændringer af kreditinstitutters vedtægter hvad angår udstedelsen af sådanne instrumenter, når ECB anser de gældende betingelser for at være opfyldt.

(6)

En fusion eller spaltning af en signifikant enhed under tilsyn kan gøre det nødvendigt at ændre enhedens vedtægt med henblik på at afspejle enhedens situation som følge af fusionen eller spaltningen. I sådanne tilfælde tages der ved den tilsynsmæssige vurdering af fusionen eller spaltningen også hensyn til de deraf følgende ændringer af enhedens vedtægt, selv om godkendelsen af disse ændringer er genstand for en særskilt tilsynsprocedure. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre det muligt at delegere afgørelser om godkendelse af vedtægtsændringer i tilfælde, hvor de pågældende ændringer følger af en fusion eller spaltning.

(7)

Afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) ændres som følger:

1)

Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 2) erstattes af følgende:

»2)

»erhvervelse af en beholdning« (acquisition of a holding): a) erhvervelse af en direkte eller indirekte beholdning af kapital eller stemmerettigheder i en anden enhed, herunder som resultat af, at en ny enhed etableres, bortset fra erhvervelsen af en kvalificeret andel som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (*1) og b) en transaktion, der i henhold til den relevante nationale lovgivning svarer til en sådan erhvervelse

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).« "

b)

Nr. 17) erstattes af følgende:

»17)

»accessoriske tjenesteydelser« (non-core support services): accessoriske tjenesteydelser, der understøtter et kreditinstituts hovedvirksomhed, herunder administrative tjenester, kundeservice, gældsinddrivelse, e-signaturer eller andre lignende tjenester«.

c)

Følgende nr. 19) indsættes:

»19)

»reguleret enhed« (regulated entity): en reguleret enhed som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (*2).

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).« "

d)

Følgende nr. 20) indsættes:

»20)

»ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren« (ECB Guide on the supervisory approach to consolidation in the banking sector): et dokument med denne overskrift, som indeholder de principper, der ligger til grund for den tilsynsmæssige tilgang, som ECB følger i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt de ordninger, som et kreditinstitut har gennemført som følge af en konsolidering, sikrer en forsvarlig forvaltning og dækning af kreditinstituttets risici, som til enhver tid er vedtaget og ændret i overensstemmelse med proceduren om ikke-indsigelse og offentliggjort på ECB's websted.«

e)

Følgende nr. 21) indsættes:

»21)

»følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB's omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.«

2)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret må ikke træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis det i henhold til national ret kræves, at tilsynsmyndighederne godkender kreditinstituttets strategiske foranstaltninger, eller hvis kompleksiteten af vurderingen eller spørgsmålets følsomhed kræver, at de vedtages i henhold til ikke-indsigelsesproceduren.«

b)

Som stk. 3a indsættes:

»3a.   Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en afgørelse om nationale beføjelser, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 4-14, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikke-indsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse om nationale beføjelser har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikke-indsigelsesproceduren.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's godkendelse af positive vurderinger, hvor der ikke kræves en tilsynsafgørelse i henhold til national lovgivning

c)

ECB's godkendelse af svar eller rapporter fra ECB efter anmodning fra de deltagende medlemsstaters myndigheder med hensyn til nationale beføjelser

d)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.«

3)

I artikel 4, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den erhvervende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

4)

I artikel 5, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den erhvervende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af erhvervelsen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

5)

I artikel 6, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den sælgende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

6)

I artikel 7, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den sælgende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af salget af aktiver eller passiver, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

7)

Artikel 8 ændres som følger:

a)

I stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af sammenlægningen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Vurderingen af en fusion foretages i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret under hensyntagen til eventuelle anvendelige ECB-vejledninger, herunder ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren, og de nationale kompetente myndigheders politikker, retningslinjer eller lignende handlinger.«

8)

I artikel 9, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den signifikante enhed eller enheder under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af spaltningen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

9)

Artikel 11, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

leverandøren af tjenesteydelser er en reguleret enhed, som er etableret i Unionen og har tilladelse til at udføre de outsourcede tjenester, eller«.

10)

Artikel 12, stk. 1, ændres således:

a)

Litra d) erstattes af følgende:

»d)

ændringer vedrørende den signifikante enhed under tilsyns aktiekapital, hvis:

i)

den dertil knyttede afgørelse om kapitalgrundlag, f.eks. vedrørende klassificeringen af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter eller reduktionen af kapitalgrundlaget, også er delegeret, eller

ii)

den signifikante enhed under tilsyn har klassificeret en udstedelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, og ECB vurderer, at meddelelsen fra den signifikante enhed under tilsyn i overensstemmelse med litra b) i det pågældende afsnit er i overensstemmelse med kravene om underretning«.

b)

Følgende tilføjes som litra f):

»f)

ændringer, der udelukkende afspejler forandringer, der følger af en fusion eller en spaltning, som ECB tidligere har godkendt.«

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Bestemmelserne i afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) finder fortsat anvendelse, som uændret, i tilfælde, hvor ansøgningen om godkendelse af en af de i artikel 3, stk. 1, i den pågældende afgørelse, som uændret, nævnte aktiviteter blev fremsendt til ECB, før denne afgørelses ikrafttrædelse.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/322 af 31. januar 2019 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (ECB/2019/4) (EUT L 55 af 25.2.2019, s. 7).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/22


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1442

af 3. august 2021

om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om interne modeller og om forlængelse af tidsfrister (ECB/2021/38)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 148, 149 og 150,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (2), særlig artikel 4, stk. 1, litra e), og

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (3), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Inden for rammerne af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1024/2013 varetager Den Europæiske Centralbank (ECB) opgaven med at føre tilsyn med kreditinstitutter, som ECB har enekompetence til, med det formål at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, fremme finansiel stabilitet og sikre lige konkurrencevilkår.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1024/2013 er ECB som kompetent myndighed for signifikante enheder under tilsyn ansvarlig for at give forudgående tilladelse til signifikante enheder under tilsyn til at forlænge fristen for den sekventielle trinvise gennemførelse af den interne ratingbaserede metode til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko på tværs af forskellige eksponeringsklasser og forretningsenheder i henhold til artikel 148 i forordning (EU) nr. 575/2013, til at vende tilbage til at anvende mindre avancerede metoder i henhold til artikel 149 i forordning (EU) nr. 575/2013 og til permanent at anvende standardmetoden i henhold til artikel 150 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

ECB's tilsynsafgørelser kan indeholde forpligtelser eller krav, som adressaten skal opfylde inden for en bestemt tidsfrist, hvor dette er nødvendigt for at sikre en korrekt gennemførelse af afgørelsen eller andre krav. Efter anmodning fra enheder under tilsyn kan ECB forlænge fristen for forpligtelser eller krav ved en anden tilsynsafgørelse, hvis dette anses for rimeligt. Desuden kan ECB efter anmodning fra de påtænkte erhververe forlænge den maksimale periode til at afslutte den påtænkte erhvervelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut.

(4)

ECB skal som kompetent myndighed hvert år vedtage et betydeligt antal afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister. For at lette beslutningstagningsprocessen er en delegeret afgørelse nødvendig for at kunne vedtage sådanne afgørelser. Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at delegation af kompetence er nødvendig for at gøre det muligt for en institution, som skal træffe et betydeligt antal afgørelser, at udføre sine opgaver. Ligeledes har den anerkendt behovet for at sikre, at de besluttende organer kan udføre deres opgaver, hvilket er i overensstemmelse med det princip, der gælder for enhver institutionel ordning (4).

(5)

Delegationen af beslutningstagende beføjelser skal være begrænset og forholdsmæssig, og anvendelsesområdet for delegationen skal være klart defineret.

(6)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (5) og mellem ECB og Republikken Kroatien (6). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i denne afgørelse.

(7)

Afgørelse (EU) 2017/933 (ECB/2016/40) specificerer den procedure, der skal følges ved vedtagelse af delegerede afgørelser vedrørende tilsyn, samt hvilke personer de beslutningstagende beføjelser kan delegeres til. Den afgørelse berører hverken ECB's udførelse af sine tilsynsmæssige opgaver eller Tilsynsrådets kompetence til at forelægge færdige udkast til afgørelse for Styrelsesrådet.

(8)

Hvor kriteriet for vedtagelse af en delegeret afgørelse ikke er opfyldt, vedtages afgørelser i overensstemmelse med ikkeindsigelsesproceduren i henhold til artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 13g i Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 (7). Desuden bør ikkeindsigelsesproceduren også anvendes, hvis lederne af arbejdsenhederne har betænkeligheder med hensyn til opfyldelsen af vurderingskriterierne for afgørelser om interne modeller eller afgørelser om forlængelse af tidsfrister på grund af vurderingens kompleksitet eller spørgsmålets følsomhed, og hvis resultatet af den relevante vurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne derfor bør behandles samtidigt af den samme beslutningstager for at forhindre modstridende resultater.

(9)

ECB's tilsynsmæssige afgørelser kan underkastes en administrativ revision i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013 og som yderligere specificeret i Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/16 (8). I tilfælde af en sådan administrativ revision skal Tilsynsrådet tage hensyn til Det Administrative Klagenævns udtalelse og forelægge et nyt udkast til afgørelse for Styrelsesrådet til vedtagelse i forbindelse med ikkeindsigelsesproceduren —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»afgørelse om interne modeller« (internal models decision): en afgørelse truffet af ECB om forudgående tilladelse til at forlænge tidsfristen for trinvis gennemførelse af den interne ratingbaserede metode til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko på tværs af forskellige eksponeringsklasser i henhold til artikel 148 i forordning (EU) nr. 575/2013, at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder i henhold til artikel 149 i forordning (EU) nr. 575/2013 og permanent at anvende standardmetoden i henhold til artikel 150 i forordning (EU) nr. 575/2013

2)

»standardmetoden« (Standardised Approach): metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), i forordning (EU) nr. 575/2013 som fastsat i forordningens tredje del, kapitel 2, afsnit II

3)

»interne ratingbaserede metode« (Internal Ratings Based Approach, IRB Approach): metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), i forordning (EU) nr. 575/2013 som fastsat i forordningens tredje del, kapitel 3, afsnit II

4)

»egentlig kernekapitalprocent«, »kernekapitalprocent« og »samlet kapitalprocent« (Common Equity Tier 1 capital ratio, Tier 1 capital ratio og total capital ratio): henholdsvis en egentlig kernekapitalprocent, en kernekapitalprocent og en samlet kapitalprocent, som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

5)

»forpligtelse« (obligation): en accessorisk bestemmelse til en tilsynsafgørelse, hvorefter det kræves, at adressaten eller adressaterne træffer foranstaltninger inden for en vis tidsfrist for at sikre korrekt gennemførelse af tilsynsafgørelsen

6)

»begrænsning« (limitation): en accessorisk bestemmelse til en tilsynsafgørelse, hvorefter den tilladte anvendelse af en intern model begrænses eller ændres, herunder ved at pålægge højere multiplikationsfaktorer eller kapitaltillæg

7)

»afgørelse om forlængelse af frister« (extension of deadlines decision): en afgørelse truffet af ECB om forlængelse af a) fristen for overholdelse af forpligtelser eller krav, som ECB har pålagt i en tilsynsafgørelse og b) den maksimale periode for afslutning af den påtænkte erhvervelse, der er fastsat i en afgørelse om kvalificerede andele, da sådanne afgørelser er defineret i artikel 1, nr. 3), i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) (9)

8)

»delegeret afgørelse« (delegated decision): en delegeret afgørelse som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EU) 2017/933 (ECB/2016/40)

9)

»ledere af arbejdsenheder« (heads of work units): lederne af de arbejdsenheder i ECB, til hvilke beføjelserne til at afgørelser om interne modeller eller afgørelser om forlængelse af tidsfrister er delegeret

10)

»ikkeindsigelsesproceduren« (non-objection procedure): proceduren, som er fastsat i artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og yderligere specificeret i artikel 13g i afgørelse ECB/2004/2

11)

»negativ afgørelse« (negative decision): en afgørelse, som ikke eller ikke fuldt ud giver den tilladelse eller forlængelse, som enheden under tilsyn eller den påtænkte erhverver har anmodet om. En afgørelse med tilknyttede bestemmelser, som f.eks. betingelser, forpligtelser eller begrænsninger, opfattes som en negativ afgørelse, med mindre de tilknyttede bestemmelser a) sikrer, at enheden under tilsyn opfylder kravene i den relevante EU-lovgivning i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2, og er blevet aftalt skriftligt, eller b) udelukkende gengiver en eller flere af de eksisterende krav, som enheden under tilsyn skal opfylde i henhold til EU-lovgivningen, eller kræver oplysninger om opfyldelsen af en eller flere af disse krav

12)

»følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB’s omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.

13)

»signifikant enhed under tilsyn« (significant supervised entity): en signifikant enhed under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 16), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (10)

14)

»signifikant koncern under tilsyn« (significant supervised group): en signifikant koncern under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)

15)

»afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen« (SREP decision): en afgørelse vedtaget af ECB på grundlag af artikel 16 i forordning (EU) nr. 1024/2013 som følge af den årlige tilsynskontrol- og vurderingsproces i henhold til artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (11)

16)

»ECB’s vejledning« (ECB guide): et dokument, der er vedtaget af Styrelsesrådet efter forslag fra Tilsynsrådet, som offentliggøres på ECB's websted, og som vejleder om, hvorledes ECB forstår de retlige krav

17)

»ECB’s vejledning om interne modeller« (ECB Guide to internal models): et dokument med denne titel og et hvilket som helst andet dokument, der indeholder vejledning om ECB's forståelse af de retlige krav, der finder anvendelse på vurderingen af interne modeller vedtaget af Styrelsesrådet efter forslag fra Tilsynsrådet, og som offentliggøres på ECB's websted.

Artikel 2

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne afgørelse specificerer kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i ECB til at træffe afgørelser om interne modeller og afgørelser om forlængelse af tidsfrister.

2.   Delegationen af beslutningstagende beføjelser berører ikke den tilsynsmæssige vurdering, som skal foretages med henblik på at træffe afgørelser om interne modeller og afgørelser om forlængelse af tidsfrister.

Artikel 3

Delegation af afgørelser om interne modeller og afgørelser om forlængelse af tidsfrister

1.   I overensstemmelse med artikel 4 i afgørelse (EU) 2017/933 (ECB/2016/40) delegerer Styrelsesrådet herved en beføjelse til lederne af arbejdsenhederne, som er udpeget af Direktionen i overensstemmelse med artikel 5 i den afgørelse, til at vedtage afgørelser om følgende:

a)

tilladelse til at forlænge fristen for den trinvise gennemførelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

tilladelse til at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder, jf. artikel 149 i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

tilladelse til permanent delvis anvendelse af standardmetoden i henhold til artikel 150 i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

forlængelse af tidsfrister

2.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for følgende:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.

3.   Afgørelser om interne modeller som omhandlet i stk. 1, vedtages ved en delegeret afgørelse, hvis kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser, som fastsat i artikel 4, 5 og 6 er opfyldt.

4.   Afgørelser om forlængelse af tidsfrister som omhandlet i stk. 1, vedtages ved en delegeret afgørelse, hvis kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser, som fastsat i artikel 7 og 8 er opfyldt.

5.   Afgørelser om interne modeller og afgørelser om forlængelse af tidsfrister vedtages ikke på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis vurderingens kompleksitet eller spørgsmålets følsomhed påkræver, at de vedtages i henhold til ikkeindsigelsesproceduren. Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en ændring af en afgørelse om interne modeller eller en afgørelse om forlængelse af tidsfrister, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 4-8, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikkeindsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse om interne modeller eller afgørelse om forlængelse af tidsfrister har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikkeindsigelsesproceduren.

6.   Negative afgørelser om interne modeller og negative afgørelser om forlængelse af tidsfrister kan ikke vedtages på grundlag af en delegeret afgørelse.

Artikel 4

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om forudgående tilladelse til at forlænge tidsfristen for den trinvise gennemførelse af IRB-metoden

1.   Afgørelser om tilladelse til at forlænge fristen for den sekventielle gennemførelse af IRB-metoden træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a)

Der anmodes om forlængelse for en periode på højst tre år fra den tidsfrist, der er fastsat i den senest godkendte plan for den trinvise gennemførelse af IRB-metoden for den relevante eksponeringsklasse eller forretningsenhed eller for anvendelsen af egne estimater af givet misligholdelse eller risikofaktorer, jf. artikel 148 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

Eksponeringsværdien og den risikovægtede eksponeringsværdi af de eksponeringer, som instituttet anvender IRB-metoden på, beregnet under hensyntagen til retningslinjerne vedrørende beregning af disse beløb som fastsat i ECB's vejledning om interne modeller, er og forbliver efter afgørelsen over 50 % af den samlede eksponeringsværdi og det samlede risikovægtede eksponeringsbeløb på konsolideret niveau i en signifikant koncern under tilsyn eller på individuelt niveau i en signifikant enhed under tilsyn, såfremt den signifikante enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn.

2.   Vurderingen af forlængelsen af tidsfristen for den trinvise gennemførelse af IRB-metoden foretages i overensstemmelse med artikel 148 i forordning (EU) nr. 575/2013 og de gennemførelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget af Europa-Kommissionen, idet der også tages hensyn til eventuelle gældende vejledninger fra ECB eller lignende dokumenter udstedt af ECB samt de europæiske tilsynsmyndigheders retningslinjer og endelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 5

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om forudgående tilladelse til at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder

1.   Afgørelser om tilladelse til at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a)

Efter tilbagevenden til anvendelsen af mindre avancerede metoder skønnes kapitalgrundlaget for enheden under tilsyn fortsat at overstige summen af de krav, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a)-c), i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorefter det kapitalgrundlag, der skal besiddes i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013, det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, litra 6), i direktiv 2013/36/EU og vejledningen om søjle 2-kapital som fastsat i den seneste tilgængelige afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, og kernekapitalprocenten ikke falder med mere end 50 basispoint, og den deraf følgende margen for de samlede kapitalgrundlagskrav og vejledningen om søjle 2-kapital som fastsat i den seneste tilgængelige afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen ikke er mindre end 50 basispoint hvad angår kernekapitalprocenten på konsolideret niveau for en signifikant koncern under tilsyn eller på individuelt niveau for en signifikant enhed under tilsyn, såfremt den pågældende enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn.

b)

efter tilbagevenden til anvendelsen af mindre avancerede metoder reduceres kapitalgrundlagskravene ikke på konsolideret niveau i en signifikant koncern under tilsyn eller på et individuelt niveau i en signifikant enhed under tilsyn, hvis en sådan signifikant enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn.

2.   Hvis en anmodning om at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder vedrører mere end ét ratingsystem, træffes afgørelsen ved en delegeret afgørelse, hvis alle kriterierne i stk. 1 er opfyldt for hvert enkelt ratingsystem, der falder inden for afgørelsens anvendelsesområde.

3.   Vurderingen af tilbagevenden til mindre avancerede metoder foretages i overensstemmelse med artikel 149 i forordning (EU) nr. 575/2013 og de gennemførelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget af Kommissionen, idet der også tages hensyn til eventuelle gældende vejledninger fra ECB eller lignende dokumenter udstedt af ECB samt de europæiske tilsynsmyndigheders retningslinjer og endelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 6

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om forudgående tilladelse til permanent delvis anvendelse af standardmetoden

1.   Afgørelser om tilladelse til permanent delvis anvendelse af standardmetoden træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a)

Efter afgørelsen om permanent delvis anvendelse af standardmetoden er eksponeringsværdien og den risikovægtede eksponeringsværdi af de eksponeringer, som instituttet anvender IRB-metoden på, beregnet under hensyntagen til retningslinjerne som fastsat i ECB's vejledning om interne modeller, efter afgørelsen lig med eller over 50 % af den samlede eksponeringsværdi og det samlede risikovægtede eksponeringsbeløb på konsolideret niveau i en signifikant koncern under tilsyn eller på individuelt niveau i en signifikant enhed under tilsyn, såfremt den signifikante enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn

b)

Efter afgørelsen om permanent delvis anvendelse af standardmetoden er stigningen i eksponeringsværdien og de risikovægtede eksponeringsbeløb, der er omfattet af standardmetoden, ikke over 20 % af den samlede eksponeringsværdi og det samlede risikovægtede eksponeringsbeløb på konsolideret niveau i en signifikant koncern under tilsyn eller på individuelt niveau i en signifikant enhed under tilsyn, såfremt den signifikante enhed under tilsyn ikke er en del af en signifikant koncern under tilsyn

2.   Vurderingen af den permanente delvise anvendelse af standardmetoden foretages i overensstemmelse med artikel 150 i forordning (EU) nr. 575/2013 og de gennemførelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget af Kommissionen, idet der også tages hensyn til eventuelle gældende vejledninger fra ECB eller lignende dokumenter udstedt af ECB samt de europæiske tilsynsmyndigheders retningslinjer og endelige udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 7

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om forlængelse af tidsfrister for forpligtelser og krav, der er pålagt i henhold til en tidligere tilsynsafgørelse fra ECB

1.   Afgørelser om forlængelse af tidsfrister for forpligtelser og krav, der er pålagt i henhold til en tidligere tilsynsafgørelse fra ECB, træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a)

enheden under tilsyn anmoder om forlængelse af tidsfristen, og anmodningen indgives til ECB mindst 30 dage inden tidsfristens udløb

b)

forlængelsen overstiger ikke varigheden af perioden forud for den oprindelige frist og overstiger ikke 12 måneder

c)

forlængelsen påvirker ikke rettighederne for enheden under tilsyn.

2.   Uanset stk. 1 kan afgørelser om forlængelse af tidsfrister ikke træffes ved en delegeret afgørelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

forlængelsen medfører en ændring af anvendelsesområdet for den forpligtelse eller kravet i en tidligere tilsynsafgørelse fra ECB eller af den underliggende vurdering, som den tidligere afgørelse var baseret på

b)

forlængelsen vedrører en tidsfrist, som allerede er blevet forlænget

c)

der anmodes om forlængelse fra et kreditinstitut, hvis score for ledelse som fastsat i den seneste tilgængelige afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen er 4

d)

der anmodes om forlængelse fra et kreditinstitut, hvis margen for kapitalgrundlag over vejledningen om søjle 2-kapital som fastsat i den seneste afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen er lavere end 100 basispoint for så vidt angår den egentlige kernekapital

e)

der anmodes om forlængelse fra et kreditinstitut, som i de foregående tre år har været adressater for foranstaltninger til tidlig indgriben, jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (12)

f)

forlængelsen er ikke tilladt i henhold til gældende lovgivning.

3.   Vurderingen af anmodninger om forlængelse af tidsfrister foretages kun med hensyn til a) hvorvidt forlængelsen er rimelig under hensyn til kreditinstituttets begrundelse for den ønskede forlængelse, og b) hvorvidt forlængelsen bringer den effektive gennemførelse af tilsynsforanstaltningen i fare.

Artikel 8

Kriterier for vedtagelse af delegerede afgørelser om forlængelse af maksimumsperioden for afslutning af en påtænkt erhvervelse

1.   Afgørelser om forlængelse af maksimumsperioden for afslutning af en påtænkt erhvervelse fastsat i afgørelser om kvalificerede andele træffes ved en delegeret afgørelse, hvis forlængelsen gives for en periode på højst 12 måneder fra udløbsdatoen for den oprindelige periode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse.

2.   Uanset stk. 1 kan afgørelser om forlængelse af maksimumsperioden ikke træffes ved en delegeret afgørelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

udvidelsen medfører en ændring af det oprindelige anvendelsesområde for afgørelsen om kvalificerede andele eller den underliggende vurdering, som den pågældende afgørelse var baseret på

b)

maksimumsperioden er allerede blevet forlænget

c)

den påtænkte erhverver eller målenhed er et kreditinstitut, hvis score for ledelse som fastsat i den seneste tilgængelige afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen er 4

d)

den påtænkte erhverver eller målenhed er et kreditinstitut, hvis margen for kapitalgrundlag over vejledningen om søjle 2-kapital som fastsat i den seneste afgørelse om tilsynskontrol- og vurderingsprocessen er lavere end 100 basispoint for så vidt angår den egentlige kernekapital

e)

den påtænkte erhverver eller målenhed er et kreditinstitut, som i de foregående tre år har været adressater for foranstaltninger til tidlig indgriben, jf. artikel 27 i direktiv 2014/59/EU.

3.   Vurderingen af anmodninger om forlængelse af den omhandlede maksimumsperiode foretages under hensyn til a) hvorvidt forlængelsen er rimelig under hensyn til den påtænkte erhververs begrundelse for den ønskede forlængelse og b) hvorvidt forlængelsen bringer den effektive gennemførelse af tilsynsforanstaltningen i fare.

Artikel 9

Overgangsbestemmelse

Denne afgørelse finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ansøgningen om en afgørelse om interne modeller eller forlængelse af en tidsfrist blev fremsendt til ECB før denne afgørelses ikrafttræden.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1

(2)   EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(3)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(4)  EU-Domstolens dom af 23. september 1986, AKZO Chemie mod Kommissionen, sag 5/85, ECLI:EU:C:1986:328, præmis 37, og dom af 26. maj 2005, Carmine Salvatore Tralli mod ECB, sag C-301/02 P, ECLI:EU:C:2005:306, præmis 59.

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(6)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).

(7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).

(8)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/16 af 14. april 2014 om nedsættelse af Det Administrative Klagenævn og forretningsordenen for dette (EUT L 175 af 14.6.2014, s. 47).

(9)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2019/23) (EUT L 224 af 28.8.2019, s. 1).

(10)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).


6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/30


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1443

af 26. august 2021

om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister (ECB/2021/40)

DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.6,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (1), navnlig artikel 4 og 5,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1442 af 3. august 2021 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om interne modeller og om forlængelse af tidsfrister (ECB/2021/38) (2), særlig artikel 3,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (3), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at imødegå det betydelige antal afgørelser, som Den Europæiske Centralbank (ECB) skal vedtage i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, er der fastsat en procedure for vedtagelse af specifikke delegerede afgørelser.

(2)

En delegeret afgørelse får virkning efter, at Direktionen har vedtaget en afgørelse om at udpege en eller flere ledere af arbejdsenheder til at træffe afgørelser på grundlag af en delegeret afgørelse.

(3)

Direktionen bør tage højde for vigtigheden af den delegerede afgørelse og antallet af adressater, som de delegerede afgørelser skal sendes til, i forbindelse med udpegningen af ledere af arbejdsenheder.

(4)

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2, at direktionen træffer afgørelse om antallet, navnet på og den respektive kompetence for hver af ECB's arbejdsenheder.

(5)

Formanden for Tilsynsrådet er blevet hørt om lederne af arbejdsenheder, som beføjelsen til at vedtage afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister, bør delegeres til —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse finder definitionerne i artikel 1 i afgørelse (EU) 2021/1442 (ECB/2021/38) anvendelse.

Artikel 2

Delegerede afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister

1.   Delegerede afgørelser i henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2021/1442 (ECB/2021/38), med undtagelse af delegerede afgørelser om forlængelse af maksimumsperioden for afslutningen af en påtænkt erhvervelse, der er fastsat i en afgørelse om kvalificerede andele, da sådanne afgørelser er defineret i artikel 1, nr. 3), i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) (4), vedtages af en af de følgende ledere af arbejdsenheder:

a)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker.

b)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter.

c)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter.

2.   Delegerede afgørelser i henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2021/1442 (ECB/2021/38), der vedrører forlængelse af maksimumsperioden for afslutningen af en påtænkt erhvervelse, og som involverer signifikante enheder under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 16), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (5) vedtages af generaldirektøren eller vicegeneraldirektøren for SSM-governance & Daglig Drift eller i tilfælde af, at de ikke er tilgængelige, lederen af afdelingen for tilladelser, og en af de følgende ledere af arbejdsenheder:

a)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker.

b)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter.

c)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter.

Hvis en delegeret afgørelse i henhold til artikel 3 og 4 i afgørelse (EU) 2019/1376 (ECB/2019/23) involverer mere end en signifikant enhed under tilsyn, er den relevante enhed under tilsyn den enhed eller koncern under tilsyn, i hvilken den kvalificerede andel er erhvervet.

3.   Delegerede afgørelser i henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2021/1442 (ECB/2021/38), der vedrører forlængelse af maksimumsperioden for afslutningen af en påtænkt erhvervelse, og som ikke involverer signifikante enheder under tilsyn, vedtages af generaldirektøren eller vicegeneraldirektøren for SSM-governance & Daglig Drift eller i tilfælde af, at de ikke er tilgængelige, lederen af afdelingen for tilladelser.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(2)  Se side 22 i denne EUT.

(3)   EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33.

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2019/23) (EUT L 224, 28.8.2019, s. 1)

(5)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).