(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (1) kan der gives adgang til EU-markedet for økologiske produkter fra tredjelande, der er blevet anerkendt i henhold til en handelsaftale som havende et produktionssystem, der opfylder de samme mål og principper som Unionens, i og med at disse tredjelande anvender regler, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse som Unionens regler.

(2)

I henhold til forordning (EU) 2018/848 udløber den anerkendelse af tredjelande med hensyn til ækvivalens, der er indrømmet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (2), den 31. december 2026. Der bør derfor indledes forhandlinger med henblik på at indgå aftaler om handel med økologiske produkter med visse af de pågældende tredjelande.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 opstillede Kommission en liste over anerkendte tredjelande i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (3).

(4)

Handelen med økologiske produkter mellem Unionen og Schweiz er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (4) (»aftalen med Schweiz«). Schweiz er af hensyn til overskueligheden blevet opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008. I aftalen med Schweiz fastsættes en mekanisme for ajourføring af aftalen i tilfælde af, at en af parterne foretager ændringer af deres love og administrative bestemmelser. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Schweiz.

(5)

Chile er anerkendt som et ækvivalent tredjeland ved den aftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter (5) (»aftalen med Chile«). Chile er af hensyn til overskueligheden blevet opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008. I henhold til aftalen med Chile er det muligt at tilpasse anerkendelsen i tilfælde af, at en af parterne foretager ændringer af deres love og administrative bestemmelser. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Chile.

(6)

Ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (6) fastsættes den gensidige anerkendelse af ækvivalens af gældende love og forskrifter om økologiske produkter og anerkendelsen af kontrolordninger mellem begge parter i aftalen. I henhold til bilag 14 til nævnte aftale om økologiske produkter skal hver part i betragtning af, at forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse fra den 1. januar 2022, tage ækvivalensanerkendelsen op til fornyet vurdering senest den 31. december 2023. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige.

(7)

Der bør derfor indledes forhandlinger med Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Sydkorea, Tunesien og De Forenede Stater med henblik på indgåelse af aftaler om handel med økologiske produkter.

(8)

For at give Unionen mulighed for at opretholde gensidige forbindelser med tredjelande vedrørende handel med økologiske produkter bør der fastsættes forhandlingsdirektiver, der tager sigte på aftaler, der giver Unionen og de pågældende tredjelande mulighed for at anerkende ækvivalensen af deres standarder for økologisk produktion og kontrolordninger —

(1)

Rådet vedtog den 30. juni 2020 en henstilling om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner (1) (»Rådets henstilling«).

(2)

Rådet har siden vedtaget henstilling (EU) 2020/1052 (2), (EU) 2020/1144 (3), (EU) 2020/1186 (4), (EU) 2020/1551 (5), (EU) 2020/2169 (6), (EU) 2021/89 (7), (EU) 2021/132 (8), (EU) 2021/767 (9), (EU) 2021/892 (10), (EU) 2021/992 (11), (EU) 2021/1085 (12) og (EU) 2021/1170 (13) om ændring af Rådets henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner.

(3)

Den 20. maj 2021 vedtog Rådet henstilling (EU) 2021/816 om ændring af henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner (14) med henblik på at ajourføre de kriterier, der anvendes til at vurdere, om ikkevæsentlige rejser fra tredjelande er sikre og bør tillades.

(4)

Rådets henstilling fastsætter, at medlemsstaterne gradvist bør ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU fra den 1. juli 2020 på en koordineret måde for så vidt angår personer, der er bosiddende i de tredjelande, der er opført på listen i bilag I til Rådets henstilling. Hver anden uge bør listen over tredjelande i bilag I revideres og alt efter omstændighederne ajourføres af Rådet i tæt samråd med Kommissionen og de relevante EU-agenturer og -tjenester efter en samlet vurdering på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet i Rådets henstilling.

(5)

Der har siden fundet drøftelser sted i Rådet i tæt samråd med Kommissionen og de relevante EU-agenturer og -tjenester om en revision af listen over tredjelande i bilag I til Rådets henstilling og i forbindelse med anvendelse af de kriterier og den metode, der er fastsat i Rådets henstilling som ændret ved henstilling (EU) 2021/816. Som et resultat af disse drøftelser bør listen over tredjelande i bilag I ændres. Navnlig bør Israel, Kosovo, Libanon, Montenegro, Republikken Nordmakedonien og USA fjernes fra listen.

(6)

Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de foranstaltninger, der træffes ved de ydre grænser, koordineres for at sikre et velfungerende Schengenområde. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fra den 30. august 2021 fortsætte med ophævelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU på en koordineret måde for så vidt angår personer, der er bosiddende i de tredjelande, særlige administrative områder og andre enheder og territoriale myndigheder, der er opført på listen i bilag I til Rådets henstilling, som ændres ved denne henstilling.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(8)

Denne henstilling udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (15); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (16).

(10)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (17) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (18).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (19) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (20),

1)

Punkt 1, første afsnit, i Rådets henstilling affattes således:

2)

Bilag I til henstillingen affattes således:

(*1)  Med forbehold af bekræftelse af gensidighed."