(1)

Ifølge Rådets direktiv 2006/112/EF (3) skal medlemsstaterne momsfritage varer indført af og varer og ydelser leveret til Unionen, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller organer nedsat af Unionen, for hvilke protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»protokollen«), finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i protokollen og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning. Denne fritagelse er dog strengt begrænset til indkøb, der foretages til officiel brug, og omfatter ikke situationer, hvor varer og ydelser indkøbes af EU-organer for at reagere på den nødsituation, som covid-19-pandemien udgør, navnlig når de skal stilles gratis til rådighed for medlemsstater eller tredjeparter, f.eks. nationale myndigheder eller institutioner.

(2)

Da der fortsat er et presserende behov for at vedtage foranstaltninger med henblik på at oprette beredskab til håndtering af den igangværende sundhedskrise, er det derfor nødvendigt at sikre momsfritagelse, når Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, indkøber varer og ydelser som led i udførelsen af deres opgaver for at reagere på covid-19-pandemien. Derved sikres, at de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af de forskellige EU-initiativer i denne situation, ikke hæmmes af de momsbeløb, der ikke kan inddrives af EU-institutionerne, eller af den efterlevelsesbyrde, der følger af forpligtelsen til at lade sig momsregistrere.

(3)

Målet om at styrke bekæmpelsen af covid-19-pandemien kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes med Rådets direktiv (EU) 2020/2020 (4), da det kun i en begrænset periode giver medlemsstaterne mulighed for at anvende nedsatte satser på leveringen af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller tjenester, der er tæt knyttet til et sådant udstyr, eller indrømmelsen af en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår leveringen af covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr.

(4)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I lyset af den aktuelle covid-19-pandemi er de foranstaltninger, der kan falde ind under den nye fritagelse for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, allerede iværksat, f.eks. under nødhjælpsinstrumentet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/521 (5). Hvis der skulle betales moms for transaktioner i forbindelse med sådanne foranstaltninger, ville værdifulde ressourcer gå tabt, hvilket ville medføre, at der ville blive leveret færre varer og ydelser til medlemsstaterne i forhold til det afgiftsbeløb, som skulle betales. For at udnytte Unionens budget bedst muligt til at afbøde de meget alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien bør de fritagelser, der indføres ved dette direktiv, derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft er absolut nødvendig for at undgå, at de foranstaltninger, der træffes for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, mister deres virkning. Enhver nødvendig regulering i forbindelse med transaktioner, der oprindelig blev beskattet, kunne foretages ved hjælp af korrektionsmekanismer, der allerede er indført, f.eks. gennem en efterfølgende momsangivelse.

(6)

I betragtning af situations hastende karakter i forbindelse med covid-19-pandemien bør dette direktiv træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Ved forordning (EU) 2019/1241 fastsættes bestemmelser om indførelse af tekniske foranstaltninger for Nordsøen.

(2)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige (Scheveningengruppen) har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Den 15. og 19. oktober 2020 forelagde disse medlemsstater to fælles henstillinger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) og artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1241, med forslag om ved Kommissionens delegerede retsakt at vedtage visse ændringer af de gældende bestemmelser for rødspættekassen og brislingekassen i Nordsøen, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. De forelagde en revideret udgave af den fælles henstilling om brislingekassen den 2. februar 2021. Disse medlemsstater sendte begge fælles henstillinger til de relevante rådgivende råd med henblik på høring.

(3)

Da det i begge fælles henstillinger foreslås at ændre bilag V til forordning (EU) 2019/1241, indeholder den foreliggende delegerede forordning bestemmelser om foranstaltninger, som medlemsstaterne har henstillet til, for såvel brislingekassen som rødspættekassen.

(4)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne har forelagt til støtte for bestemmelserne i begge fælles henstillinger (3). De foreslåede foranstaltninger blev evalueret i overensstemmelse med principperne i artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1241.

(5)

I den fælles henstilling, som medlemsstaterne har forelagt om rødspættekassen, foreslås det at indføre en specifik undtagelse for fartøjer, hvis maskineffekt overstiger 221 kW, og som anvender snurrevod, forudsat at disse fartøjer overholder de maskestørrelser, der er fastsat i del B, punkt 1.1, i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. STECF analyserede medlemsstaternes dokumentation og konkluderede, at indførelsen af den specifikke undtagelse for snurrevod ikke forventes at få nogen væsentlig indvirkning på beskyttelsesniveauet i området i betragtning af det begrænsede antal berørte fartøjer og den begrænsede indvirkning, som snurrevod har på bunden. Den foreslåede foranstaltning bør derfor indgå i denne forordning.

(6)

I den fælles henstilling om rødspættekassen blev det endvidere foreslået at erstatte udtrykket »bundtrawl« i del C, punkt 2.2, litra c), i bilag V til forordning (EU) 2019/1241 med udtrykket »skovlbundtrawl«. STECF analyserede medlemsstaternes dokumentation og konkluderede, at den foreslåede ændring sandsynligvis vil fjerne en eventuel tvetydighed i forordningen og sikre beskyttelsesniveauer, der mindst svarer til og sandsynligvis overstiger, hvad der for indeværende foreskrives i forordning (EU) 2019/1241. Den foreslåede foranstaltning bør derfor indgå i denne forordning.

(7)

I den fælles henstilling om rødspættekassen blev der også foreslået en maksimal længde på 24 m for fartøjer med bomtrawl, som, når denne forordning finder anvendelse, skal opføres på listen over fartøjer i del C, punkt 2.4, i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. STECF analyserede medlemsstaternes dokumentation og konkluderede, at denne restriktion vil sikre beskyttelsesniveauer, der mindst svarer til, hvad der for indeværende foreskrives i forordning (EU) 2019/1241. Den foreslåede foranstaltning bør derfor indgå i denne forordning.

(8)

I den fælles henstilling, som medlemsstaterne forelagde om brislingekassen, blev det foreslået at videreføre praksis med at fravige bestemmelserne for brislingekassen for fartøjer med visse redskaber i en periode på tre år fra den 1. juli til den 31. oktober, således som det var fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1395/2014 (4) for perioden indtil den 31. december 2020. STECF analyserede medlemsstaternes dokumentation om brislingekassen og konkluderede, at der ikke er noget klart tegn på, at fravigelsen af bestemmelserne for brislingekassen siden 2017 har forvoldt skade på sildebestanden. STECF konkluderede endvidere, at det er usandsynligt, at fravigelsen af bestemmelserne for brislingekassen vil føre til et lavere beskyttelsesniveau end det nuværende. STECF bemærkede imidlertid, at der er behov for flere års fiskeriovervågning for at bevise, at et tilsvarende beskyttelsesniveau vil blive opretholdt. STECF foreslog derfor, at virkningen af at fravige bestemmelserne tages op til fornyet vurdering efter tre års overvågning. Medlemsstaterne forpligtede sig til at overvåge virkningen af fravigelsen af bestemmelserne for brislingekassen i denne periode ved at indsamle de data, der er fastsat i deres fælles henstilling, for så vidt angår bifangst af sild i fiskeriet efter brisling. Disse data vil blive forelagt STECF til evaluering. Den foreslåede foranstaltning bør derfor indgå i denne forordning.

(9)

Forordning (EU) 2019/1241 bør derfor ændres.

(10)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør nærværende forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —