(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (3) indførte Europa-Kommissionen en endelig beskyttelsesforanstaltning over for visse stålprodukter ("beskyttelsesforanstaltningen"), som består af toldkontingenter for visse stålprodukter ("den pågældende vare"), der omfatter 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på niveauer, der beskytter de traditionelle handelsstrømme pr. varekategori. En toldsats på 25 % finder kun anvendelse, hvis de kvantitative tærskler for disse toldkontingenter overskrides. Beskyttelsesforanstaltningen blev indført i en indledende periode på tre år, dvs. indtil den 30. juni 2021.

(2)

Den 15. januar 2021 modtog Kommissionen en begrundet anmodning fra 12 EU-medlemsstater om i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 og artikel 16 i forordning (EU) 2015/755 at undersøge, om den eksisterende beskyttelsesforanstaltning bør forlænges.

(3)

Kommissionen fandt, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse/forlængelsesundersøgelse. Den offentliggjorde derfor en indledningsmeddelelse (4) ("indledningsmeddelelsen") i Den Europæiske Unions Tidende den 26. februar 2021.

(4)

For at kunne foretage en korrekt vurdering af, om beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade, om EU's stålindustri tilpasser sig, og om en sådan forlængelse er i Unionens interesse generelt, indsamlede Kommissionen specifikke oplysninger fra EU-erhvervsgrenen ved hjælp af spørgeskemaer (5). Disse oplysninger omfattede bl.a. udviklingen i de vigtigste økonomiske og finansielle indikatorer for den pågældende vare i perioden 2018-2020 ("den betragtede periode") samt dokumentation for, at erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig.

(5)

Kommissionen søgte også at få andre interesserede parters holdning til en eventuel forlængelse. Med henblik herpå blev interesserede parter i indledningsmeddelelsen opfordret til at deltage i undersøgelsen ved at indgive deres bemærkninger og dokumentation.

(6)

Med henblik på en retfærdig procedure omfattede den fornyede undersøgelse om forlængelsen en skriftlig procedure i to faser, hvor de interesserede parter først fremsatte deres bemærkninger og efterfølgende fik mulighed for at tilbagevise de øvrige parters bemærkninger og fremsætte bemærkninger til spørgeskemabesvarelserne. Samlet set modtog Kommissionen mere end 150 individuelle spørgeskemabesvarelser og over 160 indlæg fra interesserede parter inden for de fastsatte frister. Kommissionen tilbød også interesserede parter muligheden for at blive hørt, hvis det var behørigt begrundet. Kun Den Russiske Føderations regering gjorde brug af denne mulighed (6).

(7)

I sin fornyede undersøgelse af forlængelsen vurderede Kommissionen først, om kravene vedrørende nødvendighed og tilpasning, som er obligatoriske i henhold til reglerne i både overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO-overenskomsten) og EU-lovgivningen, var opfyldt (se afsnit 3). For det andet vurderede den også, hvilken varighed og hvilke liberaliseringsbetingelser der ville være berettigede i forbindelse med forlængelsen (se henholdsvis afsnit 3.3 og 3.4). Endelig vurderede Kommissionen, om en sådan forlængelse ville være i overensstemmelse med Unionens interesser (se afsnit 5). I sin vurdering tog Kommissionen behørigt hensyn til bemærkningerne og beviserne fra interesserede parter samt alle andre offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende ovennævnte spørgsmål. Kommissionen behandlede specifikt de relevante påstande fra interesserede parter, der afviger fra Kommissionens vurdering, i et særligt afsnit (se afsnit 7).

(8)

I henhold til artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 om fælles ordninger for indførsel (7) kan anvendelsesperioden for en beskyttelsesforanstaltning forlænges, "forudsat at (...) beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig (...), og at der er bevis for, at erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig".

(9)

Kommissionen undersøgte og beskrev først EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på grundlag af de modtagne spørgeskemabesvarelser (afsnit 3.1.1). Dernæst vurderede Kommissionen, om og i hvilket omfang importpresset eksisterede eller fortsatte i den betragtede periode (afsnit 3.1.2.). Denne vurdering omfattede en detaljeret analyse af udviklingen i importen og anvendelsen af toldkontingenter i beskyttelsesforanstaltningens anvendelsesperiode samt en detaljeret vurdering af flere andre relevante faktorer med henblik på at fastslå den sandsynlige adfærd for importen til Unionen, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber ("kontrafaktisk analyse").

(10)

For at vurdere den økonomiske situation i EU's stålindustri udsendte Kommissionen spørgeskemaer til de kendte EU-stålproducenter for at indsamle oplysninger om skadesindikatorer for den pågældende vare i perioden 2018-2020 ("den betragtede periode"). Kommissionen anmodede også de kendte industrisammenslutninger i Unionen (EUROFER, ESTA og CET) om at uddele spørgeskemaerne blandt deres individuelle medlemmer. Desuden underrettede Kommissionen gennem det åbne filsystem (TRON) (8) de kendte EU-producenter om anmodningen om at udfylde spørgeskemaer, som også blev offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (9).

(11)

Kommissionen modtog over 150 individuelle spørgeskemabesvarelser. Kommissionen modtog også indlæg med konsoliderede data fra de industrisammenslutninger, som Kommissionen havde kendskab til. Desuden modtog Kommissionen individuelle spørgeskemabesvarelser fra de producenter, der havde indgivet individuelle oplysninger til industrisammenslutningerne og fra producenter, der ikke tilhørte nogen sammenslutning. Kommissionen behandlede derefter de modtagne oplysninger. Den konsoliderede først de oplysninger, der blev modtaget direkte fra medlemmer af sammenslutninger, og krydstjekkede efterfølgende deres nøjagtighed og konsolideringsmetode med det datasæt, som industrisammenslutningerne indsendte, under særlige krydstjek uden kontrolbesøg, der fandt sted den 14. juni 2021. Kommissionen sammenlagde derefter besvarelserne fra sammenslutningernes medlemmer med individuelle svar fra producenter, der ikke var medlemmer af nogen sammenslutning, i et enkelt konsolideret datasæt. Dette datasæt udgør grundlaget for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Vurderingen af dette datasæt (i tabel 1-4) viste følgende:

(12)

I den betragtede periode faldt produktionsmængden støt fra år til år med -5 % i 2019 og et kraftigere fald på -16 % i 2020 sammenlignet med tallene for 2018. Den kvartalsvise fordeling for 2020 (10) viser, at dette fald hovedsagelig skyldtes resultaterne i andet og tredje kvartal, som var hårdest ramt af virkningerne af covid-19-pandemikrisen. Produktionskapaciteten forblev stabil i hele perioden, og kapacitetsudnyttelsen fulgte således en faldende tendens i takt med faldet i produktionen (se tabel 1). Endelig faldt lagrene med 7 % i 2019 og med 15 % i 2020 i forhold til 2018.

(13)

Forbruget på EU-markedet begyndte at falde i 2019 (-6 %), og denne tendens fortsatte i 2020 (-16 %) i forhold til 2018. Udviklingen i EU-producenternes salg på hjemmemarkedet fulgte en meget lignende tendens i den betragtede periode (-4 % i 2019 og -14 % i 2020). I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel med mere end 2 procentpoint.

(14)

Skadesindikatorerne vedrørende salgsmængde (se tabel 2) og salgsværdien faldt konstant i den betragtede periode. Enhedssalgspriserne faldt støt med 5 % i 2019 og med 12 % i 2020 i forhold til 2018. Likviditeten og afkastet af den investerede kapital forværredes også fra år til år i den betragtede periode, og sidstnævnte var negativt i både 2019 (-2,6 %) og (-19,4 %) i 2020.

(15)

Kombineret med faldet i produktions- og salgsmængderne, der er beskrevet i tabel 1 og 2, var prisfaldet skyld i en tabsgivende situation for EU-erhvervsgrenen allerede i 2019 (-0,4 %), og situationen forværredes yderligere i 2020 med et tab på -3,7 %.

(16)

Beskæftigelsen forblev stabil i 2019, men faldt med 6 % i 2020 i forhold til 2018.

(17)

Oplysningerne i afsnit 3.1.1 viste, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var blevet betydeligt forværret allerede i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen allerede blev tabsgivende, og næsten alle skadesindikatorer udviste en kraftig negativ tendens. Det skal bemærkes, at rentabiliteten fra 2018 til 2019 faldt med 6,1 procentpoint til -0,4 % ved udgangen af 2019. Denne alvorlige forværring fandt således sted længe før covid-19-pandemiens uventede udbrud og dens deraf følgende virkninger på markedet. EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes yderligere i løbet af 2020, hvor de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien yderligere forværrede svækkelsen af EU-erhvervsgrenens finansielle situation forårsaget af det fortsatte importpres fra eksportørerne til Unionen i 2020. Virkningerne af covid-19-pandemien kom i tillæg til den fortsatte trussel mod EU-erhvervsgrenens finansielle stilling som følge af importpresset. Importen og i et vist omfang covid-19-pandemien var tilsammen skyld i EU-erhvervsgrenens alvorlige finansielle situation med tab på -4 %. Det bør understreges, at den yderligere virkning af den krise, som pandemien har forårsaget, på EU-erhvervsgrenens finansielle situation, som forstærkede den allerede igangværende forværring, der skyldtes importen, var forholdsvis mindre. Fra 2019 til 2020 faldt rentabiliteten med 3,3 procentpoint, og dermed opstod det værste tab på næsten -4 %. Covid-19-pandemien har således forstærket en allerede eksisterende og vedvarende kilde til alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, som hovedsagelig er drevet af importen.

(18)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat forværredes i beskyttelsesforanstaltningens anvendelsesperiode som følge af importpresset i en periode, hvor de betydelige tilpasninger, som EU-erhvervsgrenen foretog, endnu ikke har haft positive virkninger.

(19)

Kommissionen konkluderede på grundlag af den økonomiske situation og udviklingen i skadesindikatorerne for den pågældende vare i tabel 1-4, at EU-erhvervsgrenens situation fortsatte med at forværres mellem 2018 og 2020, og at den i øjeblikket befinder sig i en sårbar situation.

(20)

Ud over denne konklusion og i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der blev fulgt i den oprindelige undersøgelse (13), bekræftede Kommissionen også sine konklusioner på grundlag af tre produktfamilier, nemlig flade produkter, lange produkter og rør (14).

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre

Tabel 6

EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel

Tabel 7

Enhedssalgspris, rentabilitet, likviditet og afkast af investeret kapital

Tabel 8

Beskæftigelse

(21)

Tabel 5-8 viste udviklingen i skadesindikatorerne pr. produktfamilie i den betragtede periode. De bekræftede navnlig, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation for hver enkelt produktfamilie fulgte samme forværrede tendenser som dem, der blev konstateret for den pågældende vare som helhed. Eksempelvis forværredes skadesindikatorer som produktionsmængde, salgsmængde på hjemmemarkedet, enhedssalgspriser og rentabilitet konsekvent i 2019, og denne tendens fortsatte i 2020 og viste en negativ økonomisk og finansiel situation. Den eneste undtagelse med hensyn til afvigende tendens i forhold til den pågældende vare vedrører udviklingen i likviditeten i produktfamilien for rør i den betragtede periode.

(22)

I lyset heraf bekræfter den supplerende analyse, der blev foretaget pr. produktfamilie, således konklusionerne vedrørende den pågældende vare, nemlig at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, selv når den vurderes på grundlag af de enkelte produktfamilier, forværredes betydeligt i den betragtede periode, og at den i øjeblikket befinder sig i en sårbar situation.

(23)

For at fastslå, om importen udøvede pres på EU's stålindustri i den betragtede periode, og i hvilket omfang, vurderede Kommissionen for det første udviklingen i importen (15) af den pågældende vare generelt og for det andet med hensyn til forbrugsniveauet. Desuden vurderede Kommissionen udviklingen i de toldkontingenter, der blev anvendt under beskyttelsesforanstaltningen (se afsnit 3.1.2, litra b)).

Tabel 9

Udviklingen i importen i ton

(24)

Samlet set faldt importmængden af den pågældende vare med 13 % i 2019 og med 27 % i 2020 sammenlignet med niveauet i 2018 (16).

Tabel 10

Udviklingen i importens markedsandele

Tabel 11

Importens markedsandel pr. produktfamilie

(25)

Når faldet i importmængden i tabel 9 vurderes i forhold til udviklingen i forbruget på EU-markedet, bemærkede Kommissionen, at selv om markedsandelen for importen gradvist faldt i den betragtede periode, forblev markedsandelen for importen dog på samme niveau i 2020 i forhold til 2017, dvs. året umiddelbart før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen (17). Desuden var den gennemsnitlige markedsandel for importen i den periode, der var omfattet af beskyttelsesforanstaltningen, højere end i årene forud for dens indførelse (både i individuelle år og i gennemsnit). Dette viser, at importens tilstedeværelse på EU-markedet for stål ikke er faldet til trods for beskyttelsesforanstaltningen Den er derimod steget relativt set i forhold til perioden før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen (18).

(26)

Kommissionen foretog også en nærmere undersøgelse af importpresset ved at vurdere udviklingen i anvendelsen af toldkontingenter under beskyttelsesforanstaltningen (19).

(27)

Denne analyse viser, at de største ståleksporterende lande har opbrugt et stort antal af de landespecifikke toldkontingenter, de har fået tildelt, og ofte på kort tid inden for de relevante anvendelsesperioder for beskyttelsesforanstaltningen. I nogle ekstreme tilfælde blev store årlige toldkontingenter opbrugt inden for den første dag i perioden eller inden for nogle få uger. Denne tendens fortsatte under den kvartalsvise forvaltning af landespecifikke toldkontingenter, der blev indført den 1. juli 2020. Analysen viste desuden, at nogle af disse lande også meget hurtigt opbrugte nogle resterende toldkontingenter i flere kategorier efter tidligere at have opbrugt deres egne kontingenter og dermed fortrængte andre af de hidtil største leverandører. Dette er et konsekvent mønster, som kan observeres på tværs af varekategorier og oprindelseslande og i store mængder.

(28)

De største eksportlande udviser ikke blot kapacitet til at levere store mængder inden for kort tid, hvilket skaber betydelige forstyrrelser på markedet, men synes også at være rede til at øge deres tilstedeværelse på EU-markedet yderligere, når foranstaltningens udformning giver dem mulighed for det (f.eks. gennem ekstraordinær adgang til resterende toldkontingenter). Som konstateret under den anden undersøgelse af beskyttelsesforanstaltningen (20) viser eksportørerne fra de største eksportlande derfor klart en opportunistisk adfærd med henblik på at maksimere deres tilstedeværelse på markedet under beskyttelsesforanstaltningen på alle mulige måder.

(29)

Før vedtagelsen af USA's toldforanstaltninger i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act fra 1962 ("Section 232-foranstaltninger") over for visse stålprodukter i marts 2018 var USA det største stålimporterende land. Efter at USA havde indført en starttold på 25 % på importen, mistede USA denne position til Unionen, som i øjeblikket er verdens største stålimporterende marked, efterfulgt af USA (21). For at beskytte EU-markedet mod den deraf følgende omlægning af handelen indførte Unionen, midlertidigt i juli 2018 og i den endelige form i februar 2019, en beskyttelsesforanstaltning ved hjælp af toldkontingenter for den pågældende vare, som i modsætning til USA's foranstaltning bevarer de hidtidige handelsstrømme og forhindrer yderligere import, herunder omdirigeret handel.

(30)

Importen til Unionen faldt med 13 % i 2019 og med 27 % i 2020 i forhold til højdepunktet i 2018 (se tabel 5). Samtidig fulgte importen til det amerikanske marked i samme periode en endnu kraftigere faldende tendens efter indførelsen af Section 232-foranstaltningerne, jf. tabel 11.

Tabel 11

Import til USA i ton  (22)

(31)

Disse data viser derfor, at der er en tæt og betydelig sammenhæng mellem den kraftige nedgang i importmængderne til USA efter indførelsen af USA's Section 232-foranstaltninger og den parallelle stigning i importen til Unionen, som delvis blev opvejet af beskyttelsesforanstaltningen. Denne sammenhæng bekræftes for alle beskyttelsesperioder op til virkningerne af covid-19-pandemien.

(32)

Efter at have identificeret disse tendenser for importen til de to største stålimporterende markeder (Unionen og USA) foretog Kommissionen en vurdering af eksportresultaterne på andre tredjelandsmarkeder for de vigtigste lande, der leverer stål til Unionen (23).

Tabel 12

Udvikling i eksporten af den pågældende vare fra EU's vigtigste stålleverandørlande til tredjelandsmarkeder (undtagen Unionen og USA)

(33)

Kommissionen foretog en statistisk analyse af eksporttendenserne vedrørende den pågældende vare for de vigtigste ståleksporterende lande på grundlag af data fra Global Trade Atlas (24). Tabel 8 viser, at de vigtigste lande, der eksporterer den pågældende vare til Unionen, samlet set reducerede deres eksportmængder til andre tredjelandsmarkeder betydeligt i den betragtede periode. En individuel vurdering af disse landes eksportresultater bekræftede, at de fleste af disse lande også oplevede et fald i deres eksportmængder for hvert enkelt land (bortset fra Unionen og USA). Det betyder derfor, at i en periode, hvor verdens to største stålimporterende markeder (Unionen og USA) oplevede et betydeligt fald i importen, da deres respektive foranstaltninger var på plads, reducerede de største eksportlande med eksport til Unionen også deres eksportmængder til andre tredjelandsmarkeder.

(34)

Kommissionen supplerede desuden sin egen vurdering med OECD's analyse. OECD-dataene bekræftede Kommissionens egen vurdering af, at de største ståleksporterende landes eksportresultater generelt konsekvent var gået tilbage i den betragtede periode (25).

(35)

Kommissionen vurderede derefter udviklingen i forbruget på hjemmemarkedet i de største ståleksporterende lande (26) i den betragtede periode.

Tabel 13

Udvikling i forbruget på de største stålproducerende markeder (herunder landene med den største eksport til Unionen)  (27)

(36)

Tabel 13 viser, at forbruget (28) på hjemmemarkedet i de største stålproducerende lande (som omfatter Unionens største stålleverandørlande) samlet set steg i den betragtede periode. Denne generelle tendens skyldes imidlertid den usædvanlige stigning i forbruget i Kina, som er langt det største stålproducerende marked i verden. Med denne undtagelse oplevede alle de andre lande et konstant fald i forbruget på hjemmemarkedet.

(37)

Det samtidige fald i eksporten og forbruget på hjemmemarkedet i den betragtede periode i hovedparten af de største stålproducerende lande vidner derfor utvetydigt om de stigende vanskeligheder, de oplever med at finde afsætningsmuligheder for deres traditionelle eksporttransaktioner. Disse vanskeligheder øger i høj grad konkurrencespændingerne og tilskynder eksportørerne til at handle dynamisk på tredjelandsmarkeder.

(38)

Kommissionen vurderede også den seneste udvikling i forbindelse med den globale overkapacitet i stålsektoren, som den allerede havde overvejet i forordningerne om midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(39)

En analyse af de forskellige autoritative kilder, der er omhandlet i denne forordning, viser, at situationen med overkapacitet på det globale stålmarked er blevet forværret i den betragtede periode. OECD bemærkede, at "de seneste tilgængelige oplysninger (pr. december 2020) tyder på, at den globale stålproduktionskapacitet steg i 2020 for andet år i træk (figur 10). Ændringen i nettokapaciteten i 2020 under hensyntagen til nye kapacitetsforøgelser og -lukninger bringer den nuværende globale stålproduktionskapacitet op på 2 453,2 mio. ton, hvilket svarer til en stigning på 1,6 % i forhold til niveauet ved udgangen af 2019"  (29).

(40)

OECD tilføjede endvidere, at "den globale stålproduktionskapacitet steg til 2 453,2 mio. ton i 2020, mens produktionen af råstål faldt til 1 827,8 mio. ton, og forskellen mellem de to steg til 625,4 mio. ton fra 568,7 mio. ton i 2019. Den globale stålproduktion udtrykt som en andel af kapaciteten som en omtrentlig indikator for den globale udnyttelsesgrad faldt fra 76,5 % i 2019 til 74,5 % i 2020"  (30).

(41)

Konklusionerne i ministerrapporten fra Det Globale Forum for Ståloverkapacitet (GFSEC) i 2020, der var baseret på data frem til 2019, havde allerede påpeget, at udviklingen i sektoren kunne følge denne retning. Rapporten bemærkede, at "to særlige bekymringer ved udgangen af 2019 var den vending, der blev konstateret i den kinesiske stålproduktionskapacitet, idet der blev iværksat adskillige meget store greenfieldprojekter, navnlig i de sydlige og østlige kystområder, der blev støttet af den regeringsledede kapacitetsbytningsordning, og den kinesiske støtte til eller deltagelse i kapacitetsudvidelse i tredjelande. Der blev også konstateret hurtig kapacitetsvækst i Sydøstasien og Mellemøsten"  (31).

(42)

I rapporten blev det tilføjet, at "den umiddelbare konsekvens af efterspørgselsudsigterne er, at den globale kløft mellem kapacitet og efterspørgsel, som er en indikator for overforsyningsrisici på stålmarkedet, vil stige betydeligt til mindst 606 mio. ton i 2020"  (32). Den bemærkede også, at "denne ændring i den overskydende kapacitet kan føre til handelsforstyrrelser, udløse markant lavere stålpriser og skade stålindustriens økonomiske bæredygtighed" (33).

(43)

Kommissionen fandt det derfor indlysende, at problemet med den globale overkapacitet i stålsektoren er blevet forværret i den betragtede periode, hvilket har ført til en endnu større kløft mellem produktion, forbrug og installeret kapacitet. Kommissionen bekræftede endvidere disse oplysninger med sin egen vurdering af data fra CRU-databasen for de største stålproducerende lande verden over, som omfatter landene med den største ståleksport til EU-markedet (34).

(44)

I sine forordninger om indførelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger fandt Kommissionen, at USA's Section 232-foranstaltninger over for visse stålprodukter sandsynligvis ville medføre en betydelig omlægning af handelen til EU-markedet af eksport, der oprindeligt var bestemt til det amerikanske marked, hvis Unionen ikke traf afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen konkluderede i forordningen om endelige foranstaltninger, at der forelå beviser for, at de første tegn på en omlægning af handelen kunne ses allerede i 2018 (35).

(45)

Kommissionen har allerede i tabel 11 vist, at importen til det amerikanske marked var faldet betydeligt siden vedtagelsen af USA's Section 232-foranstaltninger over for stål. I den betragtede periode synes den import, der tidligere var rettet mod USA, faktisk ikke at have fundet andre afsætningsmuligheder på verdensplan, da den samlede eksport til andre lande, herunder EU-markedet, faldt i en situation med faldende hjemmemarkedsforbrug for de største ståleksporterende lande til Unionen.

(46)

Indtil videre fortsætter de amerikanske Section 232-foranstaltninger, og der er ingen tegn på, at de amerikanske myndigheder vil ophæve dem. Risikoen for omlægning af handelen både med varer, der i øjeblikket sendes til USA, og varer, der tidligere blev importeret til det amerikanske marked, men som følge af USA's Section 232-foranstaltninger ikke længere importeres, vil således stadig findes til fulde, hvis Unionens beskyttelsesforanstaltninger bortfalder.

(47)

Ud over USA's Section 232-foranstaltninger, som fortsat finder anvendelse, konstaterede Kommissionen i den betragtede periode, at der fortsat indføres nye foranstaltninger på tværs af forskellige jurisdiktioner, som i vid udstrækning påvirker landene med den største ståleksport til Unionen, for så vidt angår en lang række stålprodukter, herunder flere af dem, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen (36). Dette omfatter Det Forenede Kongeriges nyligt offentliggjorte meddelelse om forlængelse af beskyttelsesforanstaltningen for visse stålprodukter (37).

(48)

Denne konstaterede tendens til en fortsat stigning i antallet af stålkategorier, der er omfattet af antidumping- og udligningstold, uden tegn på en ændring inden for en overskuelig fremtid, forstærker eksportlandenes ovennævnte vanskeligheder med at finde afsætningsmuligheder for deres eksport, hvilket øger konkurrencen og styrker eksportørernes konkurrenceprægede adfærd.

(49)

Unionen er i øjeblikket verdens største stålimportmarked målt i mængde (38). Hvad angår prisniveauet, er importpriserne til Unionen fra de største leverandørlande konsekvent højere end deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder for langt størstedelen af deres ståleksport (for 53 % til 73 % af de samlede berørte koder er eksportværdierne til Unionen højere end ved eksport til andre tredjelandsmarkeder) (39).

(50)

Det betyder, at eksportørerne har en interesse i at trænge ind på EU-markedet på alle måder og undertiden med illoyal priskonkurrence til følge. Faktisk har Kommissionen i de seneste år indført en række antidumping- og udligningsforanstaltninger over for importen af stål, herunder over for varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen.

(51)

De statistiske tendenser for importen til Unionen (se tabel 9) bekræfter EU-markedets tiltrækningskraft for eksportører. Importen til Unionen har endda i gennemsnit øget sin markedsandel i den betragtede periode i forhold til perioden før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen i en situation med faldende forbrug og til trods for den gældende beskyttelsesforanstaltning.

(52)

På baggrund af disse elementer konkluderede Kommissionen, at EU's stålmarked fortsat er attraktivt for eksportlandene.

(53)

På grundlag af ovenstående beviser og betragtninger fandt Kommissionen, at EU's stålindustri efter beskyttelsesforanstaltningens første tre år stadig befinder sig i en sårbar økonomisk situation.

(54)

Kommissionen konstaterede også, at importen fra de største ståleksporterende lande har udøvet og stadig udøver et meget stort importpres på EU's stålmarked med et aggressivt og opportunistisk mønster for kommerciel adfærd, dvs. ved at udnytte enhver margen til at øge tilstedeværelsen på markedet.

(55)

I betragtning af de fremherskende faldende tendenser i den globale eksport og i forbruget på hjemmemarkedet i de vigtigste ståleksporterende lande i den betragtede periode, som allerede indtraf forud for covid-19-pandemien, og i en generel situation med betydelig overkapacitet bemærkede Kommissionen endvidere, at eksportørerne er nødt til at øge deres salg på ethvert muligt marked for at fortsætte deres aktiviteter.

(56)

Undersøgelsen bekræftede også, at andre vigtige stålmarkeder, herunder det næststørste importland, USA, fortsat har handelsrestriktioner, der påvirker eksportlandenes evne til at sælge til dette marked, i en generel situation med et konstant fald i stålforbruget.

(57)

Undersøgelsen bekræftede endvidere, at EU-markedet er forholdsvis mere attraktivt for importen med hensyn til størrelse og prisniveau og derved bliver et marked, hvortil store mængder stål kunne omdirigeres.

(58)

Den kontrafaktiske analyse, der blev foretaget i lyset af de faktorer, der er beskrevet i afsnit 3.1.2, for at fastslå, hvad der ville ske, hvis beskyttelsesforanstaltningen ophæves, viser klart, at der på nuværende tidspunkt er stor sandsynlighed for, at meget betydelige mængder stål, der ikke kan sælges i andre dele af verden, vil kunne blive rettet mod EU-markedet.

(59)

Denne yderligere import vil sammen med den nuværende import generelt føre til en meget alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og kan bringe dens levedygtighed i alvorlig fare. Det fastslås derfor, at bortfaldet af beskyttelsesforanstaltningen vil medføre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen som følge af øget import. Denne konklusion er ikke påvirket af covid-19-pandemiens nuværende virkninger for EU-erhvervsgrenen. Selv om EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blev yderligere forværret i 2020 på grund af covid-19-pandemien, fastslog Kommissionen, at den sandsynlige stigning i importen, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber, ville medføre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(60)

Kommissionen konkluderede, at sådanne øgede mængder i betydelig grad kunne undergrave enhver meningsfuld økonomisk genopretning og de bestræbelser, der gøres af EU's stålindustri i forbindelse med at tilpasse sig til et højere importniveau, som er beskrevet i det følgende afsnit. Kommissionen fandt derfor, at beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forhindre alvorlig skade.

(61)

Dette er også nødvendigt, fordi Unionen i henhold til WTO-reglerne ikke har mulighed for at forhøje importtolden på den pågældende vare uden at træffe beskyttelsesforanstaltninger. I WTO har Unionen nemlig fastsat sine importtoldsatser til nul for de toldpositioner, der indgår i definitionen af den pågældende vare. På samme måde som i 2018 var stigningen i importen tydeligvis affødt af virkningen af disse forpligtelser (nemlig indrømmelser om nultold), som Unionen har påtaget sig i henhold til GATT, så disse forpligtelser ville også nu også gøre det muligt for importen at stige igen, hvilket ville medføre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis beskyttelsesforanstaltningen bortfaldt.

(62)

Da Kommissionen indførte den midlertidige beskyttelsesforanstaltning over for stål i juli 2018, havde EU's stålindustri allerede indledt en proces for at tilpasse sig den alvorlige krise i stålsektoren siden midten af 2010, hvor den globale efterspørgsel efter stål aftog, og kapaciteten ikke desto mindre fortsatte med at vokse. Denne ubalance, som forværres af statslig indgriben til støtte for kapacitetsforøgelser og for at forhindre lukning af urentable faciliteter i visse tredjelande, fordrejede markedsdynamikker og tvang producenterne til i stigende grad at vende sig mod eksportmarkeder, hvilket gav næring til handelsbeskyttelsessager, hvoraf mange involverede Kina, som har den største overkapacitet.

(63)

Unionen reagerede hurtigt på denne udfordring. I 2013 fremlagde Kommissionen med sin "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (40) en ambitiøs plan med målrettede foranstaltninger, både på EU-plan og medlemsstatsplan, for at styrke konkurrenceevnen i EU's stålindustri, gøre den bæredygtig og sætte den i stand til at konkurrere på verdensplan samt til at udvikle den næste generation af stålprodukter, der er afgørende for andre vigtige europæiske erhvervsgrene.

(64)

Konsulentfirmaet McKinsey konstaterede i sin rapport "The current capacity shake-up in steel and how the industry is adapting"  (41), der blev offentliggjort i januar 2018, at perioden 2016-2025 ville være svingende og moden til yderligere omstrukturering, idet konsoliderings- og tilpasningsbestræbelserne i visse dele af verden, navnlig i Europa, "stort set var blevet opvejet af fortsat ekspansion andre steder" . Rapporten forklarede også, hvordan virksomhederne, "navnlig i Europa, Sydkorea og Japan, tilpasser sig den globale overkapacitet ved at udvikle nye produkter og udvide forretningsmodellerne, hvilket sætter dem i stand til at ændre værdikæden" . Rapporten forklarede endvidere, at "innovation inden for stål også omfatter de centrale produktionsprocesser med henblik på at finde løsninger til at mindske produktionsomkostningerne, forbedre produkternes egenskaber eller mindske miljøbelastningen" . Endelig forventedes det i rapporten, at "flere førende aktører vil eksperimentere med radikal innovation i produktionsprocesserne, hvilket bryder med den mangeårige tro på, at stålproduktionsteknologien er modnet og dermed har begrænset plads til yderligere produktivitetsgevinster" .

(65)

I den forbindelse gjorde Kommissionen i marts 2016 status over de foranstaltninger, der blev gennemført i henhold til 2013-handlingsplanen for stål, og styrkede med sin meddelelse "Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa"  (42) tiltagene for at fremme investeringer og skabe et mere gunstigt erhvervsliv, der bør bistå EU's stålindustri i dens tilpasningsbestræbelser. Kommissionen skiftede navnlig fokus i alle Unionens strategiske initiativer i videst muligt omfang og på en fremskyndet måde med henblik på at intensivere moderniserings- og innovationsbestræbelserne i EU's stålindustri, der sikrer dens konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt.

(66)

Som forklaret i afsnit 3.1, litra e), forværrede USA's vedtagelse af Section 232-foranstaltninger vedrørende stål, som trådte i kraft i juni 2018, den kroniske ubalance mellem stålkapacitet og efterspørgsel. Lukningen af det på daværende tidspunkt største marked for stålimport har forværret de ståleksporterende landes aggressive adfærd i deres desperate søgen efter afsætningsmuligheder for at sælge deres produktionsoverskud.

(67)

Under disse omstændigheder forhindrede Kommissionens forholdsmæssige reaktion med indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen (midlertidige foranstaltninger i juli 2018 og endelige foranstaltninger i februar 2019) i form af toldkontingenter med henblik på at afværge en omlægning af handelen, at den pludselige og kraftige stigning i stålimporten, som EU's stålmarked allerede var ramt af, blev styrket. Uden denne foranstaltning ville EU's stålindustris bestræbelser på at tilpasse sig den stigende globale overkapacitet og de gradvist integrerede stålmarkeder være blevet forpurret.

(68)

EU's stålindustri fortsatte sine tilpasningsbestræbelser i EU-beskyttelsesforanstaltningens løbetid. I sine bemærkninger og spørgeskemabesvarelser har EU's stålindustri dokumenteret, at den løbende har tilpasset sig i de første tre år med anvendelse af beskyttelsesforanstaltningen. De indsendte fortrolige oplysninger, suppleret med pressemeddelelser, virksomhedsrapporter og andre offentligt tilgængelige oplysninger, viste, at EU's stålindustri har gennemført tilpasningsforanstaltninger for at reducere omkostningerne, forbedre resultaterne, innovere og gennemføre sin miljømæssige omstilling i overensstemmelse med EU's tilsagn om at bekæmpe klimaændringer. De dokumenterede tilpasninger vedrører de produktkategorier, der er omfattet af EU's beskyttelsesforanstaltning over for stål. Disse tilpasninger forbereder EU's stålindustri på at forblive finansielt og miljømæssigt bæredygtig på lang sigt.

(69)

På den ene side har EU' stålindustri rapporteret om resultatfremmende foranstaltninger for at reducere omkostninger og optimere værdikæden, såsom jobnedskæringer, lukning af mindre effektive eller underudnyttede anlæg, kombineret med investeringer i nye maskiner og produktionsprocesser (43). På den anden side har EU' stålindustri også dokumenteret mere fremadrettede tilpasninger for at styrke konkurrenceevnen på længere sigt, f.eks. investeringer i nye bæredygtige teknologier (herunder miljøteknologi), produktionsprocesser og produktinnovation. Stålproducenter, som f.eks. Aperam (44), Thyssenkrupp (45) eller ArcelorMittal (46), har blandt andet indført de nyeste teknologiske innovationer og øget automatiseringen og digitaliseringen i deres produktionsprocesser. Andre producenter, såsom Voestalpine (47) eller Salzgitter (48), har fortsat differentieringen af deres produkter ved at investere i sektorer med særligt anvendelsesformål (f.eks. biler og energi) og arbejder tæt sammen med kunderne om nye stålkvaliteter og -løsninger. Alle disse bestræbelser hjælper EU's stålindustri med at tilpasse sig til et mere konkurrencepræget marked med et højere importtryk.

(70)

Det skal bemærkes, at disse tilpasningsbestræbelser ikke ophørte med begyndelsen af den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien, selv om de deraf følgende chok og negative økonomiske virkninger har gjort det mere indviklet og byrdefuldt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte sin tilpasningsproces.

(71)

De principper, der i øjeblikket ligger til grund for EU's stålindustris tilpasningsbestræbelser, blev fastlagt af Kommissionen i dens meddelelse "En ny industristrategi for Europa" , der blev offentliggjort i marts 2020 (49), hvori den lagde grunden til en industripolitik, der kunne støtte den dobbelte omstilling til en grøn og digital økonomi, gøre EU's industri mere konkurrencedygtig globalt og styrke Europas åbne strategiske autonomi.

(72)

Da denne strategi blev vedtaget, lige da covid-19-pandemien begyndte, har Kommissionen for nylig ajourført den i maj 2021 ved hjælp af sin meddelelse "Opbygning af et stærkere indre marked for genopretning i Europa"  (50), som gør status over de nød- og genopretningsforanstaltninger, Unionen har gennemført i mellemtiden, inden for rammerne af EU's bredere industripolitik. I denne opdatering af EU's industripolitik fremhæver Kommissionen "behovet for en hurtigere overgang til en renere, mere digital og mere modstandsdygtig økonomisk og industriel model med henblik på at fastholde og styrke Europas indsats for bæredygtig konkurrenceevne".

(73)

På grund af dens centrale betydning vedrører et af de tre arbejdsdokumenter, der ledsager ajourføringen af industristrategien fra 2020, stålindustrien, nemlig: "Towards competitive and clean European steel"  (51). Dette arbejdsdokument beskriver udfordringerne og mulighederne for EU's stålindustri samt EU's politiske værktøjskasse til støtte for den fremtidige indsats i EU's stålindustri med hensyn til at lede den dobbelte omstilling.

(74)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU's stålindustri er i færd med og vil fortsætte med at tilpasse sig en situation med øget import under anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningen.

(75)

Kommissionen fandt, at EU's beskyttelsesforanstaltning over for stål fortsat er nødvendig for at forhindre alvorlig skade, og at der er beviser for, at EU-erhvervsgrenen fortsætter med at gennemføre foranstaltninger for at tilpasse sig en markedssituation, der er kendetegnet ved et større importpres. I henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2015/478, der gennemfører artikel 7.2 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, skal beskyttelsesforanstaltningens varighed "være begrænset til den periode, der er nødvendig for at forebygge eller råde bod på en alvorlig skade og lette tilpasningen for EU-producenterne" .

(76)

EU' beskyttelsesforanstaltning blev oprindeligt fastsat til at vare tre år indtil den 30. juni 2021. Kommissionen bemærkede imidlertid, at den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien i løbet af beskyttelsesforanstaltningens andet år har forlænget tilpasningsprocessen for EU's stålindustri, idet en del af de tilgængelige ressourcer er afsat til at fastholde stålvirksomhederne i de mest kritiske faser af covid-19-pandemien.

(77)

Kommissionen fandt også, at en forlængelse på kun et år ville være uforholdsmæssig kort. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at EU's stålindustri på nuværende tidspunkt, hvilket fremgår af dens industrielle og finansielle indikatorer for 2020, befinder sig i en skrøbelig situation og fortsat er sårbar over for importchok, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber på nuværende tidspunkt, hvilket kan bringe den hidtidige tilpasningsindsats i fare. Desuden bemærkede Kommissionen også, at erhvervsgrenen stadig befinder i en svag generel og økonomisk handelssituation, og endnu ikke fuldt ud er kommet sig efter den pandemiske recession.

(78)

I sidstnævnte henseende bemærkede Kommissionen, at selv om prognoserne for BNP-væksten for 2021 gradvist er ved at blive opjusteret i de fleste prognoser på grund af de positive resultater af udrulningen af vacciner i de fleste vestlige lande, er tilliden på nuværende tidspunkt stadig skrøbelig på grund af usikkerheden i vaccinationsprocessen og vanskelighederne ved at kontrollere pandemien i vigtige handelslande som Brasilien og Indien. Oxford Economics har i sin seneste prognose fra maj/juni 2021 hævet sine forudsigelser for verdens BNP og forventer nu en vækst på 6,3 % i år og 4,6 % i 2022, henholdsvis 0,4 og 0,2 procentpoint højere end i den tidligere prognose, efterhånden som økonomierne igen styrkes efter de værste faser af pandemien. Med hensyn til euroområdet forventer Oxford Economics, at BNP vil vokse med 4,2 % i 2021 og 4,7 % i 2022 og først vende tilbage til niveauet fra før krisen i begyndelsen af 2022. Kommissionen har i sin økonomiske prognose fra foråret 2021 også opgraderet sin prognose for EU's økonomi og forventer en vækst på 4,2 % i 2021 og 4,4 i 2022. Hvad angår opsvinget, varierer vækstraterne betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og Kommissionen forventer, at alle medlemsstater først vil se deres økonomier vende tilbage til niveauet fra før krisen ved udgangen af 2022.

(79)

Under disse omstændigheder og for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen lider unødvendig alvorlig skade, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber på nuværende tidspunkt, finder Kommissionen det nødvendigt at forlænge foranstaltningerne med yderligere tre år indtil den 30. juni 2024.

(80)

For at sikre, at forlængelsen begrænses til det strengt nødvendige minimum, vil forlængelsen imidlertid være omfattet af den revisionsordning, der er fastsat i afsnit 4, hvori det bl.a. fastsættes, at der skal foretages en fornyet undersøgelse for at fastslå, om beskyttelsesforanstaltningen bør bringes til ophør den 30. juni 2023 efter to års forlængelse.

(81)

Den nuværende liberaliseringssats for beskyttelsesforanstaltningen blev fastsat til 3 % om året. Kommissionen vurderede på grundlag af de foreliggende oplysninger, om dette liberaliseringsniveau fortsat var passende og står i et rimeligt forhold til markedsudviklingen og -udsigterne. Ud over de generelle økonomiske prognoser og de sektorspecifikke genopretningsindikatorer, der er beskrevet i det foregående afsnit med henblik på vurderingen af forlængelsens varighed, har Kommissionen også analyseret indikatorer for genopretning af handelen.

(82)

I den forbindelse har IHS Markit i sin GTA-prognose for handelsstrømmene fra april forudsagt betydelige stigninger fra år til år i den globale handels reelle værdi med stigninger på henholdsvis 6,5 % og 4,3 % i 2021 og 2022, som vil gøre det muligt allerede at nå op på niveauet fra før covid-19-pandemien inden udgangen af 2021. Den globale handel vil dog fortsat være svækket med hensyn til den langsigtede tendens forud for covid-pandemien for perioden 2011-2019, som ikke vil blive nået før 2025/2026. Desuden forudser IHS Markit, at den globale handel på længere sigt vil vokse med en lavere gennemsnitlig samlet årlig vækstrate på kun 2,9 % i perioden 2021-2030.

(83)

Under disse omstændigheder forventes de økonomiske og handelsmæssige forhold fra før pandemien, jf. de nuværende prognoser, ikke at blive genetableret forsvarligt i Unionen før udgangen af første halvår af 2022, og i overensstemmelse med den forventede vækstrate for den nuværende udvikling i handelsstrømmene ser Kommissionen ingen grund til på nuværende tidspunkt at ændre liberaliseringssatsen på 3 % for det første forlængelsesår.

(84)

Desuden vil en fastholdelse af 3 % i det mindste frem til den 30. juni 2022 betyde, at importen højst vil være på 32,5 mio. ton, hvilket stadig ligger en smule under den hidtidige rekord i 2018. De hidtidige rekord kan nås et år senere, når de økonomiske og handelsmæssige forhold er blevet genoprettet på det tidspunkt.

(85)

For at sikre, at beskyttelsesforanstaltningen kun opretholdes i det omfang, det er nødvendigt, vil Kommissionen foretage en fornyet undersøgelse for at fastslå, om beskyttelsesforanstaltningen på grundlag af omstændighederne på det pågældende tidspunkt bør bringes til ophør senest den 30. juni 2023, dvs. efter to års forlængelse. For i mellemtiden at sikre, at anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningen er tilpasset markedsudviklingen, og i overensstemmelse med alle interessenters interesser vil Kommissionen desuden foretage en undersøgelse af dens funktionsmåde i lighed med de undersøgelser, der blev gennemført i 2019 og 2020. En sådan undersøgelse vil blive indledt i tilstrækkelig god tid til at indføre eventuelle nødvendige ændringer fra den 1. juli 2022 efter det første forlængelsesår. En øjeblikkelig revision af beskyttelsesforanstaltningen vil også blive udløst, hvis USA indfører ændringer af sine Section 232-foranstaltninger over for stål, som kan have en betydelig indvirkning på de uretmæssigt omdirigerede handelsstrømme, som foranstaltningerne i øjeblikket forårsager.

(86)

Kommissionen besluttede også, at liberaliseringstempoet på 3 % ikke desto mindre kunne tages op til revision og om nødvendigt ændres i forbindelse med den revision af funktionsmåden, der skal afsluttes senest den 30. juni 2022, hvis omstændighederne berettiger det.

(87)

Kommissionen har også undersøgt, om der er tvingende økonomiske årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger.

(88)

Med henblik herpå vurderede Kommissionen virkningerne af mulige foranstaltninger for producenter, importører og brugere i Unionen. Vurderingen af de foreliggende oplysninger er struktureret som følger: i) den økonomiske situation for EU's stålproducenter og den mulige virkning af en ophævelse af foranstaltningerne (se afsnit 5.1) og ii) brugernes og importørernes interesser i lyset af den påståede forsyningsknaphed, de høje stålpriser og de leveringsforsinkelser, som nogle interesserede parter har fremsat påstand om, samt den potentielle årsagssammenhæng mellem disse påståede virkninger og Unionens beskyttelsesforanstaltning over for stål (se afsnit 5.2). I sin vurdering undersøgte Kommissionen navnlig udviklingen i anvendelsen af toldkontingenter under beskyttelsesforanstaltningen og den samlede tilgængelighed af import på EU-markedet.

(89)

EU's stålindustri tæller mere end 500 produktionsanlæg i 23 EU-medlemsstater. Industrien beskæftiger direkte 330 000 mennesker, og når man inkluderer indirekte og afledte arbejdspladser i andre sektorer, skaber den 2,6 mio. arbejdspladser i hele Unionen (52).

(90)

Kommissionen beskrev i afsnit 3.1.1 EU-stålproducenternes økonomiske situation og konkluderede, at det var nødvendigt at forlænge foranstaltningen for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade. Hvis foranstaltningen ikke forlænges, har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil stå over for en betydelig bølge af import, som i alvorlig grad vil undergrave enhver indsats for at tilpasse sig importpresset i en generelt stadig usikker økonomisk situation i Unionen.

(91)

Det vil derfor være i EU-stålproducenternes interesse at forlænge foranstaltningen.

(92)

Kommissionen bemærkede, at beskyttelsesforanstaltningen har gjort det muligt for de hidtidige handelsmængder fortsat at komme ind på EU-markedet toldfrit, og at de er blevet liberaliseret regelmæssigt (ved at øge toldkontingenterne med 3 % i henholdsvis juli 2019 og juli 2020) (53). De traditionelle handelsmængder er derfor steget gradvist under beskyttelsesforanstaltningen. Desuden vil beskyttelsesforanstaltningen fortsat blive liberaliseret yderligere i løbet af forlængelsen.

(93)

Ved vurderingen af anvendelsen af toldkontingenter bemærkede Kommissionen, at der i de første tre år af beskyttelsesforanstaltningens anvendelse konsekvent (og i stigende grad) har været tilgængelige toldfrie kontingentmængder ved udgangen af hver relevant periode i næsten alle varekategorier, ofte med mere end ét disponibelt landespecifikt toldkontingent, og i mange tilfælde også en del af det resterende toldkontingent. Kommissionen bemærkede også, at siden foranstaltningens andet anvendelsesår, dvs. den 1. juli 2019, ses der et kraftigt fald i tendensen i anvendelsen af toldkontingenter. Dette var således tilfældet allerede før covid-19-pandemien.

(94)

Denne udvikling fremgår tydeligt af tabel 14 (54):

Kilde: TAXUD's toldkontingentdatabase

(95)

Kommissionen konkluderede derfor, at selv om beskyttelsesforanstaltningen har opfyldt sit mål om at afværge en omlægning af handelen til EU-markedet, har der været tilstrækkelige toldfrie kontingentmængder til rådighed for importører og brugere i Unionen, der står i rimeligt forhold til efterspørgslen, og i vidt omfang overstiger de hidtidige handelsmængder.

5.2.2.   Høje stålpriser

(96)

Kommissionen har også vurderet de foreliggende beviser med hensyn til prisstigningerne i stålsektoren i de første måneder af 2021 og en del af andet halvår af 2020. Kommissionen så navnlig på, om disse stigninger på EU-markedet og på verdensmarkedet havde nogen forbindelse til EU's beskyttelsesforanstaltning på stålområdet, og hvilken indvirkning denne stigning har og/eller ville have på EU-markedet, hvis beskyttelsesforanstaltningen forlænges.

(97)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen for det første, at det er ubestridt (55), at stålpriserne, herunder priserne på visse varekategorier inden for den pågældende vare, har oplevet en kraftig stigning på verdensplan i de seneste måneder (begyndende i andet halvår af 2020) (56). Denne tendens og omfanget heraf fremgår også tydeligt af diagrammerne i figur 1-3 (57), som viser prisudviklingen for tre varekategorier (kategori 1, 4 og 13) (58):

(98)

Kommissionen bemærkede endvidere, at priserne på råmaterialer til produktionen af stål, navnlig jernmalm og skrot, også udviser en drastisk stigning i den samme periode, hvor stålpriserne begyndte at stige, jf. betragtning (91) (se figur 4) (59).

(99)

OECD's rapport forklarede, at "priserne på de vigtigste råmaterialer til fremstilling af stål steg drastisk i anden halvdel af 2020, og fra februar 2021 steg benchmarkpriserne for jernmalm, kokskul og skrot med henholdsvis 97 %, 53 % og 56 %, fra år til år" (61).

(100)

Disse oplysninger bekræfter det billede, der fremgår af udviklingen i skadesindikatorerne i tabel 1-4. De bekræfter navnlig, at prisstigningerne i anden halvdel af 2020 sammen med tegn på opsving i efterspørgslen bidrog til forbedringen af EU-erhvervsgrenens situation i forhold til en tidligere meget negativ situation. En sådan prisstigning gjorde det imidlertid ikke muligt for EU-erhvervsgrenen at vende tilbage til fortjenstgivende margener ved udgangen af 2020. Dette skyldes, i det mindste delvist, den parallelle stigning i priserne på de vigtigste råmaterialer til fremstilling af stål.

(101)

I den forbindelse bemærkede OECD, at "prismargenen for råmaterialer til fremstilling af stål, målt som forskellen mellem prisen på stål og en kurv af stålinput, på trods af den kraftige stigning i stålpriserne ikke er steget, hvilket skyldes stigningen i råmaterialepriserne (figur 9). Den kurv af råmaterialepriser, der blev anvendt til at beregne margenerne, var 97 % højere i februar 2021, år-til-år"  (62).

(102)

Som det fremgår af figur 1-3, bemærkede Kommissionen også, at stigningen i stålpriserne ikke er et fænomen, der er bundet til EU-markedet, men en udbredt tendens på de største stålmarkeder på verdensplan.

(103)

Til trods herfor bemærkede Kommissionen, jf. tabel 14, at der har været rigelig adgang til toldfrie toldkontingenter fra flere kilder i stort set alle varekategorier i foranstaltningens sidste periode, dvs. fra den 1. juli 2020 (63). Beskyttelsesforanstaltningen begrænsede derfor ikke EU-brugerne til udelukkende at købe stål fra EU-producenter til de priser, de ville have fastsat, og uden noget andet realistisk (toldfrit) alternativ til forsyning. Tværtimod havde EU-brugerne mulighed for at importere fra andre oprindelseslande under de relevante toldfri kontingentmængder for hver varekategori.

(104)

Kommissionen bemærkede også, at visse brugere i deres indlæg hævdede, at de var forhindret i at importere større toldfrie mængder fra visse specifikke oprindelseslande (denne oprindelse ville variere afhængigt af den pågældende varekategori). Kommissionen bemærkede imidlertid, at en af betingelserne for håndhævelse af en beskyttelsesforanstaltning er at bevare muligheden for, at traditionelle handelsstrømme med hensyn til både mængde og oprindelse fortsat er tilgængelige på EU-markedet. Det forhold, at et givet land kan have opbrugt sit landespecifikke toldkontingent i en bestemt varekategori, selv om der er flere mængder og oprindelseslande med toldfri toldkontingenter i samme kategori, betyder ikke, at beskyttelsesforanstaltningen skaber en urimelig mangel på markedet.

(105)

Disse kendsgerninger tyder derfor kraftigt på, at beskyttelsesforanstaltningen ikke er årsagen til den konstaterede stigning i stålpriserne, og at den ikke skabte en generel mangel på stål på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem beskyttelsesforanstaltningen og den seneste udvikling i stålpriserne. Det er desuden ikke klart, at de nuværende høje priser vil blive fastholdt på længere sigt, når markedet tilpasser sig en ny situation efter covid-19-pandemien (64).

(106)

Kommissionen vurderede derefter de forsinkelser, som EU's stålindustri påstås at have haft i forsyningerne til EU-markedet (65). Det fremgik af undersøgelsen, at der i den sidste del af den betragtede periode havde været et midlertidigt misforhold mellem udbud og efterspørgsel i Unionen (og på andre tredjelandsmarkeder), da økonomien begyndte at vende tilbage fra de lave niveauer under covid-19-pandemien (66). I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at stålproducenterne var nødt til at reagere på den pludselige og drastiske nedgang i efterspørgslen, der fandt sted i 2020 på grund af covid-19-pandemien (67). EU-erhvervsgrenen satte en del af sin kapacitet i bero for at reducere sine faste omkostninger mest muligt og tilpasse den disponible kapacitet til den eksisterende efterspørgsel. Efterfølgende, senere i 2020 og i begyndelsen af 2021, sås der i efterspørgslen i visse stålforbrugende sektorer et hurtigt og pludseligt opsving, f.eks. i bilindustrien (68).

(107)

Denne situation har også fundet sted på flere markeder på verdensplan. I den forbindelse fremgår det af OECD's seneste rapport, at "omfattende stålproduktionskapacitet, der blev sat i bero i pandemiens værste periode, ikke kunne sættes i gang hurtigt nok til at dække efterspørgslen efter stål og genopretningen af lagre, hvilket førte til en hurtig stigning i de globale stålpriser" (69).

(108)

På samme måde bemærkede S&P Platts Global, at "bortset fra i Kina har produktionen af råstål har været langsom til at optrappes efter nedlukningen i vigtige lande og regioner. Europas produktion faldt med 7,1 % om året i marts, Nordamerikas med 8,9 % og Indiens med 8,6 % ifølge World Steel Association. I USA ligger kapacitetsudnyttelsesgraden for valseværkerne stadig kun på omkring 77 % sammenlignet med 80 % i marts sidste år, før pandemien begyndte. Japans METI forudser landets produktion af råstål til 23,24 mio. ton i andet kvartal, hvilket er et fald fra 23,67 mio. ton i første kvartal"  (70). IHS Markit bemærkede også, at "genstart af ovne og en stærkt stigende import begynder at lette forsyningknapheden"  (71).

(109)

For at nå frem til en konklusion analyserede Kommissionen den foreliggende dokumentation vedrørende genoptagelsen af driften i de produktionslinjer, der var blevet sat i bero af EU-erhvervsgrenen under pandemien.

(110)

Dokumentationen i sagen peger i retning af en støt forøgelse af den kapacitet, der er til rådighed på markedet fra ovne, der blev sat i bero i 2020 (72). Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen på baggrund af disse beviser reagerer på det økonomiske opsving i visse aftagersektorer i 2021, hvilket burde resultere i, at den vil kunne levere større mængder stål i en kortere periode og dermed genskabe en balance på markedet (73).

(111)

I OECD's rapport blev det i denne forbindelse endvidere bemærket, at "der i vid udstrækning forventes at være opnået balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter stål inden udgangen af første kvartal af 2021"  (74). Lignende prognoser fremgår af flere specialiserede publikationer (75).

(112)

Kommissionen fandt derfor, at de forsyningsproblemer, der sås efter opsvinget i efterspørgslen, var midlertidige, og at EU-erhvervsgrenens igangværende genoptagelse af driften på anlæg, der var sat i bero, således burde bidrage til at sikre, at der genetableres normale betingelser for forsyning af stål som før pandemien inden for en rimelig kort tidsramme.

(113)

Et nyligt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene har bekræftet betydningen af at have en stærk og konkurrencedygtig stålsektor i Unionen. I den forbindelse bemærkede den, at det i EU's industristrategi også erkendes, at energiintensive industrier er uundværlige for Europas økonomi, og at andre sektorer er afhængige af dem, og at stålsektoren og andre energiintensive industrier spiller en afgørende rolle med hensyn til at levere produkter og tjenesteydelser til en lang række af Europas industrielle økosystemer (76).

(114)

I samme arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene blev det også bemærket, at "stål er et afgørende input til flere økosystemer i aftagerleddet, såsom bygge- og anlægssektoren, mobilitet og bilindustrien, eller for maskinindustrien. Data om stålforbruget pr. sektor viser, at bygge- og anlægssektoren tegner sig for 35 % af stålforbruget i Unionen, bilindustrien for 19 %, maskinindustrien og metalindustrien for 15 % hver og rør for 10 %. Virksomheder, der er aktive i disse sektorer, hvoraf mange er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), beskæftiger millioner af arbejdstagere i Europa og er afhængige af EU's stålproduktion"  (77). Tilsvarende understregede Kommissionen allerede i 2016 i en meddelelse, at "et robust industrigrundlag er afgørende for Europas økonomiske vækst samt for at bevare holdbare jobs og vores konkurrenceevne på verdensmarkederne, og at "en stærk stålsektor danner grundlaget for mange industrielle værdikæder"  (78).

(115)

Kommissionen har fastslået, at de retlige krav om nødvendighed og tilpasning, der er en forudsætning for at forlænge en beskyttelsesforanstaltning, er opfyldt.

(116)

Kommissionen har desuden også konstateret, at en ophævelse af beskyttelsesforanstaltningen på nuværende tidspunkt sandsynligvis vil forårsage en pludselig bølge af import, som i alvorlig grad vil forværre den nuværende skrøbelige finansielle situation, som EU's stålindustri stadig befinder sig i. En sådan ophævelse ville bringe EU-erhvervsgrenens genopretning i fare, netop når EU's økonomi samt verdensøkonomien og verdenshandelen er ved at genrejse sig efter recessionen som følge af covid-19-pandemien, og de er endnu ikke vendt tilbage til de forhold, der gjorde sig gældende før pandemien. Dette importchok risikerer igen at svække den indsats, som EU's stålindustri gør for at tilpasse sig et stærkere importpres som følge af en markedsdynamik, der i alvorlig grad fordrejes af øget global overkapacitet og statslig indgriben.

(117)

Kommissionen har desuden også konstateret, at de stigninger i stålpriserne, der for nylig er observeret på EU's stålmarked, ikke kan tilskrives eller være resultatet af Unionens beskyttelsesforanstaltning over for stål, idet lignende høje priser også findes på verdensmarkederne, og store mængder af toldfri toldkontingenter fortsat ikke bliver udnyttet under beskyttelsesforanstaltningen.

(118)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen også, at under en halv måned før udløbet af foranstaltningens tredje år var ca. 11 mio. ton toldfri toldkontingenter stadig uudnyttede, dvs. 36 % af det samlede tilgængelige toldkontingent (79). Det viser således, at brugerne på tværs af varekategorierne har haft mulighed for at købe tilstrækkeligt med toldfrit stål fra flere kilder, og at beskyttelsesforanstaltningen ikke har begrænset den effektive forsyning unødigt, hverken med hensyn til mængde eller oprindelseslande.

(119)

Sammenfattende fandt Kommissionen, at ulemperne ved at lade beskyttelsesforanstaltningen udløbe den 30. juni 2021 klart ville opveje de potentielle fordele, som dens ophævelse kunne medføre.

(120)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er i Unionens overordnede interesse at forlænge beskyttelsesforanstaltningen

(121)

Listen over udviklingslande, der fortsat vil være omfattet af beskyttelsesforanstaltningen, forbliver den samme som i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2037 (80).

(122)

Kommissionen modtog over 160 bemærkninger og modargumenter fra interesserede parter, herunder EU-stålproducenter, stålbrugere og -importører i Unionen, eksporterende producenter og regeringer i tredjelande. I dette afsnit vil Kommissionen behandle påstandene fra disse interesserede parter. Af hensyn til den økonomiske forvaltning har Kommissionen samlet påstandene efter art og indhold. Hvor det var relevant, henviste Kommissionen til tidligere resultater i denne forordning, som allerede udførligt behandlede de fleste af de interesserede parters påstande.

(123)

Flere interesserede parter fremførte, at det retlige krav om en stigning i importen ikke var opfyldt, da det samlede importniveau var faldet i den betragtede periode. Under disse omstændigheder gjorde de gældende, at Kommissionen ikke er berettiget til at forlænge beskyttelsesforanstaltningen. Desuden hævdede nogle parter, at en eventuel skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen ikke ville have været resultatet af en stigning i importen. Andre parter hævdede, at virkningerne af covid-19-pandemien, herunder et fald i efterspørgslen, ikke berettiger til en forlængelse af foranstaltningen. Endelig hævdede andre parter, at de retlige krav for at forlænge en foranstaltning er de samme som for at indføre en oprindelig foranstaltning, herunder øget import, årsagssammenhæng og uforudsete udviklinger.

(124)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, at kravene til en forlængelse af en beskyttelsesforanstaltning i henhold til artikel 7.1, i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478, nemlig nødvendigheden af at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade og løbende tilpasning, ikke forudsætter, at der sker en stigning i importen i den betragtede periode. Kommissionen fastslog, at der er sandsynlighed for, at importen vil stige, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber, hvilket vil medføre alvorlig skade for Unionens interesser. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(125)

Flere interesserede parter anfægtede, at EU's stålindustri er i færd med at tilpasse sig, og påstod derfor, at dette retlige krav ikke er opfyldt.

(126)

Kommissionen henviser til de tilpasninger, der er beskrevet i afsnit 3.2. De foranstaltninger og eksempler, der er anført i dette afsnit, viser, at EU's stålindustri tilpasser sig ved hjælp af en lang række foranstaltninger, der tager sigte på effektivitet og innovation. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(127)

En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens tilpasningsforanstaltninger var omstruktureringsforanstaltninger, der blev gennemført under covid-19-pandemien, eller blot regelmæssige investeringer, som delvis var drevet af EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, snarere end foranstaltninger, der blev vedtaget i forbindelse med en forbedring af konkurrenceevnen i EU's stålindustri i forhold til den udenlandske konkurrence. I den forbindelse fandt Kommissionen, at de tilpasningsforanstaltninger, som virksomhederne gennemførte i en hvilken som helst sammenhæng, normalt er baseret på mange forskellige årsager og samtidig har mange formål. I beskyttelsessagen havde nogle af de tilpasninger, som EU's stålindustri foretog, som anført i afsnittet om tilpasninger, også til formål at afbøde chokket og de negative økonomiske virkninger af pandemien eller opfylde EU's forpligtelser på miljøområdet. Denne form for tilpasninger er imidlertid under alle omstændigheder også foranstaltninger, der tilpasser EU's stålindustris aktiviteter til en situation med højere import og importtryk i overensstemmelse med EU's industripolitiske retningslinjer og mål, der er beskrevet i samme afsnit. Som eksempel kan nævnes, at Arvedis opførelse (81) af en ny højeffektiv elovn i virksomhedens produktionslinje sigtede mod at gøre virksomheden mere omkostningseffektiv og samtidig reducere kulstofemissionerne. Kommissionen finder derfor, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at begrunde disse påstande, og afviste dem.

(128)

Nogle interesserede parter hævdede, at USA's Section 232-foranstaltninger vedrørende stål ikke længere udgør en risiko for omlægning af handelen, da markedet ville have tilpasset sig i de seneste tre år. Desuden hævder nogle parter, at de fritagelser, der er indført i henhold til denne foranstaltning, under alle omstændigheder i vidt omfang vil mindske risikoen for en eventuel omlægning af handelen til EU-markedet. Desuden hævdede nogle parter også, at prisniveauet i USA er betydeligt højere end på andre markeder, hvilket derfor gør det mindre sandsynligt, at handelen omlægges.

(129)

Med hensyn til USA's Section 232-foranstaltninger henviser Kommissionen til tabel 7, der viser, at importen til USA blev drastisk reduceret efter indførelsen af foranstaltningerne, og at andre markeder ikke har absorberet denne overskydende mængde. Med hensyn til de gældende fritagelser bemærkede Kommissionen, at disse fritagelser i visse tilfælde, f.eks. Canada og Mexico (som er blandt de største eksportlande til USA), ikke har nogen indvirkning på risikoen for en omlægning af handelen, da disse lande eksporterer ubetydelige mængder af stål til EU-markedet. De største ståleksporterende lande til Unionen er fortsat omfattet af USA's Section 232-foranstaltninger og har tilstrækkelig kapacitet til at øge deres eksport til Unionen. Den individuelle analyse af deres eksportresultater siden indførelsen af USA's Section 232-foranstaltninger viser et støt fald (82). En eventuel fritagelse mindsker derfor ikke risikoen for omlægning af handelen. Endelig kan det forhold, at priserne i USA er højere, ikke afkræfte konstateringen af, at der fortsat er risiko for en omlægning af handelen. Faktisk henviser Kommissionen til udviklingen i importen til USA siden 2018. En sådan massiv nedgang i importen er tidsmæssigt forbundet med indførelsen af USA's Section 232-foranstaltninger. Det forhold, at USA kan have højere hjemmemarkedspriser end andre markeder, forhindrede derfor ikke importen i at falde betydeligt i den betragtede periode.

(130)

Flere interesserede parter hævdede, at overkapaciteten var faldende, og at selv om der fortsat var overkapacitet i stålsektoren, betød det ikke automatisk, at den ville føre til en omlægning af handelen til EU-markedet.

(131)

Kommissionen fandt, at udviklingen i overkapaciteten i de senere år er tydelig, og henviser til afsnit 3.1.2, litra d). Påstandene om, at den nedbringes, modsiges klart af beviserne. Desuden vil det i den beskrevne kontekst, nemlig et fald i eksporten til tredjelande, et fald i forbruget på hjemmemarkedet, højere priser på eksporten til Unionen i forhold til andre markeder, Unionens status som det største importmarked som dermed er i stand til at absorbere store mængder, eksportadfærd under toldkontingentordningen, gå imod enhver økonomisk logik at afvise, at de eksporterende lande vil have et klart incitament til at øge deres produktion og produktionskapacitet med henblik på at sælge større mængder til EU-markedet. Kommissionen bemærkede derfor, at resultaterne af denne undersøgelse i en situation med en konstateret betydelig global overkapacitet (herunder blandt de vigtigste ståleksporterende lande til Unionen) skaber stor sandsynlighed for, at importen til Unionen vil stige betydeligt, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber.

(132)

Flere interesserede parter anmodede om, at en given varekategori udelukkes fra foranstaltningen, eller at der indrømmes en særlig behandling inden for rammerne af foranstaltningen, hvis den forlænges. Der var mange forskellige argumenter til støtte for disse påstande.

(133)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at omfanget af denne undersøgelse var begrænset til en vurdering af, om foranstaltningen i sin nuværende form burde forlænges eller ej. Undersøgelsen omfattede derfor ikke nogen potentiel ændring af foranstaltningens funktionsmåde, som berørte individuelle varekategorier. Disse påstande blev derfor afvist, da de ikke er relevante i forbindelse med denne undersøgelse.

(134)

Nogle interesserede parter hævder, at visse varekategorier, bl.a. 1, 2, 3B, 4B, 6, 16, 18, 20, 21, 22, 24 og 25A, bør udelukkes fra foranstaltningens anvendelsesområde i tilfælde af en forlængelse, eftersom toldkontingenterne enten angiveligt er for snævre eller forblev uudnyttede, eller at importmængderne for den pågældende kategori for nylig faldt.

(135)

Kommissionen minder om, at beskyttelsesforanstaltningen ikke er vedtaget over for et bestemt oprindelsesland eller mod en bestemt varekategori. Foranstaltningen blev derimod indført over for importen af den pågældende vare (visse stålprodukter) fra flere oprindelseslande. Derfor er ethvert krav, der er baseret på individuelle lande eller varekategorier, i strid med foranstaltningens princip. Som i forbindelse med den oprindelige beskyttelsesforanstaltning og som forklaret i afsnit 3.1.1 undersøgte Kommissionen situationen på grundlag af den pågældende vare som helhed (dvs. de 26 stålvarekategorier) og bekræftede sin analyse på grundlag af tre produktfamilier.

(136)

Nogle tredjelande, herunder nogle lande, med hvilke Unionen har indgået bilaterale handelsaftaler, anmodede Kommissionen om at udelukke dem fra foranstaltningen, hvis den forlænges. Nogle af disse lande henviste til specifikke bestemmelser i deres respektive bilaterale aftaler som et argument for udelukkelsen.

(137)

Kommissionen bemærkede, at ingen af disse aftaler indeholder bestemmelser om udelukkelse fra en multilateral beskyttelsesforanstaltning som den foreliggende. Kommissionen bekræftede derfor, at den i henhold til disse bilaterale aftaler ikke er retligt forpligtet til at udelukke nogen af disse lande fra foranstaltningen, og den afviste derfor disse påstande.

(138)

Nogle interesserede parter hævdede, at da eksporterende lande ville være berettiget til at søge kompensation, og hvis der ikke var indgået en aftale, genskabelse af balancen over for Unionen, burde Kommissionen følgelig ikke forlænge beskyttelsesforanstaltningen.

(139)

I den forbindelse er Kommissionen bekendt med den gældende retlige ramme i de tilfælde, hvor en foranstaltning varer mere end tre år. Kommissionen minder imidlertid om, at WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og forordning (EU) 2015/478 giver mulighed for, at en foranstaltning kan vare mere end tre år, hvis de retlige betingelser er opfyldt. Ved at forlænge foranstaltningen ud over tre år, når de relevante betingelser er opfyldt, udøver Kommissionen således sine juridiske rettigheder i henhold til WTO's og EU's regler.

(140)

Nogle interesserede parter hævdede, at eftersom den oprindelige foranstaltning var baseret på data for EU-28, ville det være ulovligt at forlænge den på grundlag af EU-27.

(141)

Kommissionen fandt, at den nuværende undersøgelse er baseret på EU-27. Ingen interesserede parter anfægtede, at den oprindelige beskyttelsesforanstaltning, der blev vedtaget på grundlag af EU-28, var ulovlig. Beskyttelsesforanstaltningens anvendelsesområde i lyset af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen blev allerede ændret ved forordning (EU) 2020/2037 (83). Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(142)

Nogle interesserede parter fremførte, at antidumping- og antisubsidieforanstaltninger allerede i tilstrækkelig grad beskytter EU-erhvervsgrenen mod urimelig import, og at beskyttelsesforanstaltninger angiveligt vil give EU-erhvervsgrenen en overdrevet beskyttelse, hvilket giver EU-erhvervsgrenen en yderligere fordel med hensyn til dens dominerende stilling på EU-markedet.

(143)

Kommissionen minder om, at antidumping- og udligningstold vedrører urimelig handelspraksis, mens beskyttelsesforanstaltninger snarere behandler et spørgsmål om øgede mængder. Kommissionen har indført den såkaldte "forordning om dobbelte foranstaltninger" for den import, der er omfattet af både beskyttelsesforanstaltninger og antidumping- og/eller udligningstold (84). Denne forordning sikrer, at når importen under beskyttelsesforanstaltningen overstiger mængden af det toldfri toldkontingent, kumuleres de 25 % ikke med den gældende antidumping- og/eller udligningstold, således at den ikke får en større indvirkning på handelen end ønskeligt. Af disse grunde afviste Kommissionen påstanden om dobbelt afhjælpning.

(144)

Desuden er den påståede beskyttelse, der ydes gennem EU's handelsbeskyttelsesforanstaltninger (antidumping- og udligningstold), utilstrækkelig i forbindelse med den nuværende beskyttelsesundersøgelse, jf. afsnit 3.1. De fleste skadesfaktorer forværredes betydeligt i den betragtede periode.

(145)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —