(1)

I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne nedsætte beløbet for de direkte betalinger, der ydes til landbrugere for et givet kalenderår, med mindst 5 % for den del af beløbet, som overstiger 150 000 EUR, jf. afsnit III, kapitel 1, i nævnte forordning. I henhold til artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning skal det anslåede resultat af denne nedsættelse stilles til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

(2)

Medlemsstaterne havde i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 senest den 19. februar 2021 givet Kommissionen meddelelse om deres beslutninger om at nedsætte beløbet for de direkte betalinger samt det anslåede resultat af nedsættelsen for kalenderåret 2021. I meddelelserne fra Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Letland, Ungarn, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet og Finland angives der et anslået resultat, der er større end nul.

(3)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 har Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Letland og Nederlandene meddelt Kommissionen deres beslutninger om at stille en vis procentdel af deres årlige nationale loft for kalenderåret 2021 til rådighed som supplerende støtte inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i 2022.

(4)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 har Kroatien, Luxembourg, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovakiet meddelt Kommissionen deres beslutninger om at stille et vist beløb af deres ELFUL-bevillinger for 2022 til rådighed for direkte betalinger for kalenderåret 2021.

(5)

Bilag II og III til forordning (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres, således at de årlige nationale lofter og de årlige nettolofter for direkte betalinger afspejler de beslutninger, der er truffet af Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet og Finland. Endvidere er det nødvendigt at tilpasse bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013, for at der ved den årlige fordeling mellem medlemsstaterne af EU-støtten til udvikling af landdistrikterne også tages hensyn til de pågældende beslutninger.

(6)

Bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 og bilag II og III til forordning (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres.

(7)

Da de ændringer af forordning (EU) nr. 1307/2013, der gennemføres ved nærværende forordning, berører anvendelsen af nævnte forordning for år 2021, særlig hvad angår den rettidige fastsættelse af budgetlofter gældende for visse ordninger for direkte støtte, bør nærværende forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, og ændringerne bør anvendes fra den 1. januar 2021 —

(1)

I henhold til artikel 441 i forordning (EU) nr. 575/2013 skal globale, systemisk vigtige institutter (G-SII'er) på årsbasis offentliggøre værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne institutternes tal i overensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014 (3), der blev vedtaget på grundlag af artikel 441, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter ensartede formater og datoer for offentliggørelse af de værdier, der anvendes til at identificere G-SII'er. Artikel 441, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (4).

(2)

I artikel 131 i direktiv 2013/36/EU fastsættes kriterierne for identifikationen af G-SII'er. I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014 (5) præciseres metoden til denne identifikation, og underkategorierne af G-SII'er defineres. Delegeret forordning (EU) nr. 1222/2014 blev ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/539 (6) for at tage hensyn til de reviderede internationale standarder for identifikation af G-SII'er som vedtaget af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) i juli 2018 (7). Disse reviderede internationale standarder, herunder navnlig kravet om at anvende et ensartet format til oplysningerne om værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne tallene for G-SII'er, jf. artikel 441 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør afspejles i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (8).

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 bør derfor ændres.

(4)

Ved forordning (EU) 2019/876 indførtes også artikel 434a i forordning (EU) nr. 575/2013, som giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede offentliggørelsesformater for de oplysninger, der kræves for at vurdere institutternes risikoprofiler og deres overholdelse af kravene i første til syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013. gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 blev vedtaget på grundlag af nævnte artikel 434a, og dermed indføres der nye krav i stedet for dem, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014 bør derfor ophæves.

(5)

For at sikre en gnidningsfri overgang fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014 til gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 bør anvendelsesdatoen for nærværende forordning være den samme som anvendelsesdatoen for gennemførelsesforordning (EU) 2021/637, dvs. den 28. juni 2021. Af samme grund bør datoen for nærværende forordnings ikrafttræden være den samme som dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dvs. før anvendelsesdatoen, som er den 28. juni 2021.

(6)

BCBS offentliggjorde det konsoliderede Basel II-regelsæt i december 2019, herunder de opdaterede søjle 3-oplysningskrav (9), som for størstedelens vedkommende blev indført i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/876. Med henblik på at gennemføre disse ændringer blev der ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 fastlagt en sammenhængende og komplet søjle 3-offentliggørelsesramme. Når G-SII'er offentliggør oplysninger om værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne deres tal, bør de derfor anvende en søjle 3-rapport, der er i overensstemmelse med denne forordning.

(7)

Denne forordning er baseret på de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra den interessentgruppe, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (10) —

(1)

Kommissionen skal i henhold til proceduren i artikel 19-22 i forordning (EU) 2018/1877 senest den 15. juni 2021 forelægge et forslag, som fastsætter beløbet for den anden tranche af bidraget for 2021 og et revideret årligt beløb for bidraget for 2021 i de tilfælde, hvor beløbet afviger fra de faktiske behov.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2018/1877 den 6. april 2021 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes de beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde. Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler i henhold til forordning (EU) 2018/1877 for Kommissionen og EIB.

(4)

I henhold til artikel 152 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) skal Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) forblive part i Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 153 skal Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 11. EUF, hvor disse midler er blevet frigjort efter den 31. december 2020, eller tidligere EUF'er dog ikke genanvendes.

(5)

Ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1708 (4) fastsættes medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2021 til 3 700 000 000 EUR for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for EIB.

(6)

For at sikre en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Belgien indgav den 22. december 2020 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Swissport i Belgien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af Belgiens ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 3 719 224 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Tyskland indgav den 15. december 2020 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser hos GMH Guss GmbH i Tyskland. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af Tysklands ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 081 706 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Nederlandene indgav den 22. december 2020 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser i KLM Royal Dutch Airlines i Nederlandene. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af Nederlandenes ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 5 019 218 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Finland indgav den 30. december 2020 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Finnair Oyj og hos én underleverandør i Finland. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af Finlands ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 752 360 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

(1)

Ved afgørelse 2009/908/EU (2) fastsatte Rådet gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse 2009/881/EU. De forberedende organer, hvis formandskab ikke varetages af det halvårlige formandskab, er anført i bilag III til afgørelse 2009/908/EU, jf. artikel 2, stk. 3, i Det Europæiske Råds afgørelse 2009/881/EU.

(2)

I overensstemmelse med bilag III til afgørelse 2009/908/EU er Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling opført blandt de af Rådets forberedende organer, hvis formandskab varetages af Generalsekretariatet for Rådet.

(3)

I lyset af erfaringerne med og typen af de opgaver, der udføres af Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling, bør formandskabet for denne varetages af det halvårlige formandskab.

(4)

Afgørelse 2009/908/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådet vedtog den 11. maj 2017 afgørelse (FUSP) 2017/809 (1), der fastsætter en gennemførelsesperiode på 36 måneder fra datoen for indgåelsen af den i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 3, omhandlede finansieringsaftale for projekterne omhandlet i nævnte afgørelses artikel 1.

(2)

Rådet vedtog den 16. juni 2020 afgørelse (FUSP) 2020/795 (2) om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/809, idet det forlængede dens gennemførelsesperiode til den 10. august 2021.

(3)

Den 26. marts 2021 anmodede De Forenede Nationers (FN's) Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), der forestår den tekniske gennemførelse af de projekter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2017/809, om en forlængelse på yderligere otte måneder af gennemførelsesperioden for nævnte afgørelse. Den anmodede forlængelse ville give UNODA mulighed for at fortsætte med at yde bistand til FN's medlemsstater i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) (»UNSCR 1540«), bidrage yderligere til en løbende omfattende gennemgang, fortsætte med at yde bistand til udvalget under FN's Sikkerhedsråd, der er nedsat ved UNSCR 1540 (2004), indtil udløbet af dets nuværende mandat den 28. april 2022 og afbøde tabene forårsaget af projekter, der endnu ikke har fundet sted som følge af covid-19-pandemien.

(4)

Fortsættelsen af projekterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2017/809 har ingen indvirkninger med hensyn til finansielle ressourcer indtil den 25. april 2022.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2017/809 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»EU's strategi«), hvis kapitel III indeholder en liste over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

EU's strategi understreger den centrale rolle, som konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (CWC) og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) spiller i bestræbelserne på at opnå en verden uden kemiske våben. EU's strategis målsætninger supplerer OPCW's målsætninger i forbindelse med denne organisations ansvar for gennemførelsen af CWC.

(3)

Rådet vedtog den 22. november 2004 fælles aktion 2004/797/FUSP (1) om støtte til OPCW's aktiviteter. Nævnte fælles aktion blev ved sit udløb efterfulgt af Rådets fælles aktion 2005/913/FUSP (2), som blev efterfulgt af Rådets fælles aktion 2007/185/FUSP (3).

Fælles aktion 2007/185/FUSP blev efterfulgt af Rådets afgørelse 2009/569/FUSP (4), 2012/166/FUSP (5), 2013/726/FUSP (6), (FUSP) 2015/259 (7), (FUSP) 2017/2302 (8), (FUSP) 2017/2303 (9) og (FUSP) 2019/538 (10).

(4)

Det er nødvendigt at videreføre denne intensive og målrettede bistand fra Unionen til OPCW som led i den aktive gennemførelse af kapitel III i EU's strategi.

(5)

Der er behov for yderligere EU-støtte til OPCW's program for cybersikkerhed og cyberrobusthed og informationssikring med henblik på at øge OPCW's kapacitet til at opretholde et passende niveau af cybersikkerhed og cyberrobusthed i håndteringen af nuværende og nye cybersikkerhedsudfordringer —

(1)

Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte er forsikret mod risikoen for erhvervssygdomme og ulykker i henhold til artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»vedtægten«) og artikel 28 og 95 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (»ansættelsesvilkårene«). I henhold til vedtægtens artikel 73 er betingelserne for denne forsikring fastsat i fælles regler, der er udarbejdet efter fælles aftale mellem alle de institutioner, som Den Europæiske Unions Domstols præsident den 13. december 2005 registrerede.

(2)

Europa-Kommissionens Kontor for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) er ansvarligt for forvaltning og fastsættelse af finansielle rettigheder for personalet i Kommissionen og via serviceleveranceaftaler visse andre EU-institutioner og -organer.

(3)

I henhold til den serviceleveranceaftale, der blev indgået mellem PMO og Generalsekretariatet for Rådet (GSR) den 3. maj 2019, er PMO ansvarligt for forvaltning og fastsættelse af individuelle rettigheder, pensionsrettigheder og arbejdsløshedsunderstøttelse til GSR's personale. På disse områder udøver PMO visse beføjelser for ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, jf. Rådets afgørelse (EU) 2019/792 (3).

(4)

Serviceleveranceaftalen af 3. maj 2019 fastsætter bl.a., at de tjenester, som PMO tilbyder, kan udvides til at omfatte forvaltning af forsikring mod risikoen for erhvervssygdomme og ulykker for GSR's personale. Da betingelserne for denne forsikring er fælles for alle institutionerne, og da PMO har den nødvendige kapacitet og erfaring, er det hensigtsmæssigt at overdrage sådanne tjenester til PMO.

(5)

For at overdragelsen af sådanne tjenester kan blive effektiv, bør udøvelsen af relevante beføjelser, som er tildelt ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter vedrørende GSR-personale, overdrages fra Rådet til PMO.

(6)

Af hensyn til retssikkerheden for GSR's personale bør det gøres klart, at anmodninger og klager vedrørende forsikring mod risikoen for erhvervssygdomme og ulykker samt klager til Den Europæiske Unions Domstol skal indgives mod Kommissionen —

(1)

Ved forordning (EU) 2018/1240 oprettes der et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og som søger at komme ind på medlemsstaternes område.

(2)

Forud for udviklingen af ETIAS-informationssystemet er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik på den tekniske iværksættelse af systemet.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse bør suppleres af de tekniske specifikationer for ETIAS-informationssystemet. Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) bør på grundlag af foranstaltningerne i denne afgørelse kunne fastlægge udformningen af ETIAS-informationssystemets fysiske arkitektur og systemets tekniske specifikationer samt udvikle ETIAS-informationssystemet.

(4)

Den tekniske udvikling og gennemførelse af ETIAS-informationssystemet bør omfatte den måde, hvorpå myndighederne vil tilgå, ændre og slette oplysninger i det centrale ETIAS-system.

(5)

For så vidt angår grænsemyndighedernes adgang med henblik på indhentning af oplysninger om status for en rejsetilladelse ved grænsen, indvandringsmyndighedernes adgang med henblik på at kontrollere, at betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, de centrale adgangspunkters adgang med henblik på retshåndhævelsesformål samt de nationale ETIAS-enheders adgang med henblik på at hente mapper til støtte for risikovurderingen, bør denne adgang gives via en teknisk grænseflade, som muliggør tilslutning af det centrale ETIAS-system til de nationale grænseinfrastrukturer, de centrale adgangspunkter, grænsemyndighedernes nationale systemer samt andre EU-informationssystemer eller nationale systemer. De tekniske specifikationer, som udarbejdes af eu-LISA, bør omfatte et grænsefladekontroldokument, der beskriver den tekniske grænseflade mellem det centrale ETIAS-system og andre EU-informationssystemer og nationale systemer.

(6)

Fra idriftsættelsen af den europæiske søgeportal, der blev oprettet i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (2), bør søgninger foretaget af grænsemyndigheder, indvandringsmyndigheder eller centrale adgangspunkter foretages via den europæiske søgeportal.

(7)

For så vidt angår adgang med henblik på manuel behandling af ansøgninger, herunder for Europol i forbindelse med afgivelse af udtalelser til de nationale ETIAS-enheder, samt den centrale ETIAS-enheds og de nationale ETIAS-enheders adgang med henblik på at ændre eller slette oplysninger, bør denne adgang gives via software, som er udviklet af eu-LISA til dette formål. Europol bør også anvende denne software til at anmode om adgang til oplysninger i det centrale ETIAS-system til retshåndhævelsesformål. Det bør præciseres, hvordan den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder skal autentificere sig og tilgå denne software.

(8)

Behørigt autoriserede brugere fra den centrale ETIAS-enhed, de nationale ETIAS-enheder og Europol bør logge på softwaren ved hjælp af deres brugerjobprofiler. Den centrale ETIAS-enhed, de nationale ETIAS-enheder og Europol bør kunne tildele standardtilladelser, -roller og -jobprofiler til brugere eller tilpasse jobprofiler individuelt ved brug af forud fastlagte roller og tilladelser i softwaren med det formål at afspejle den måde, hvorpå Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaterne vil oprette og drive den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder, og for Europols vedkommende med det formål at afspejle Europols arbejdsmetoder.

(9)

I softwaren bør det på forhånd bestemmes, hvilke forud fastlagte roller og tilladelser der er inkompatible, for at forhindre brugerne i at oprette jobprofiler, hvor roller og tilladelser ikke stemmer overens. For at adskille arbejdsopgaverne og undgå modstridende ansvarsområder bør tilladelser forbundet med behandling af ansøgninger hverken kombineres med tilladelser forbundet med ændring og sletning af oplysninger eller med tilladelser forbundet med klageprocedurer.

(10)

I overensstemmelse med databeskyttelsesprincipperne, navnlig databeskyttelse gennem design og standardindstillinger, bør brugerne af softwaren kun have tilladelse til at se de oplysninger, der svarer til de tilladelser, der knytter sig til deres jobprofiler. Dette kan føre til forskellige brugervisninger afhængigt af den anvendte jobprofil.

(11)

Softwaren bør udvikles med generelle softwarefunktioner, der kan understøtte den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder med at udføre de af deres opgaver, der er forbundet med at få adgang til samt ændre og slette oplysninger.

(12)

Den bør ligeledes indeholde en række særlige funktioner, der kan understøtte brugerne med at udføre de af deres opgaver, der er forbundet med at få adgang til og ændre oplysninger, og med den manuelle behandling af ansøgninger, som afstedkom et hit under den automatiserede behandling.

(13)

En af disse særlige funktioner bør være, at det til hver en tid tydeligt vises, hvor lang tid der resterer af de respektive gældende frister for de forskellige faser af behandlingen af ansøgningen som fastsat i forordning (EU) 2018/1240.

(14)

Andre særlige funktionaliteter bør understøtte de nationale ETIAS-enheder under den manuelle behandling af en ansøgning ved vurdering af risiciene. Softwaren bør gøre det muligt at udtrække begrænsede oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, for at gøre det lettere for de nationale ETIAS-enheder at søge i andre EU-informationssystemer eller -databaser (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), ind- eller udrejsesystemet (EES) eller Eurodac) eller i oplysninger i de underliggende nationale systemer, der er knyttet til de hit, som fremkom under den automatiserede behandling af ansøgninger. ETIAS-informationssystemet bør udvikles således, at de nationale ETIAS-enheder automatisk kan oprette og udtrække mapper, når de foretager en manuel vurdering af ansøgninger, jf. artikel 26 eller artikel 28 i forordning (EU) 2018/1240. Det er nødvendigt at indkredse de funktioner og dataelementer, der bør behandles automatisk som en del af mapperne afhængigt af det hit, der fremkom under den automatiserede behandling af ansøgninger. Softwaren skal desuden indeholde særlige funktioner, der gør det muligt at udtrække oplysninger i forbindelse med nationale klageprocedurer samt uploade resultaterne af risikovurderinger og registrere oplysninger knyttet til nationale klageprocedurer. Softwarens særlige funktioner til upload af resultaterne af risikovurderinger bør ikke gøre det muligt at uploade begrundelsen for afgørelsen om at udstede eller give afslag på en rejsetilladelse.

(15)

eu-LISA bør tildele medlemsstaterne adgangsoplysninger, der gør det muligt for dem at tildele en eller flere roller eller jobprofiler til det behørigt autoriserede personale i de centrale adgangspunkter samt til grænse- og indvandringsmyndighederne.

(16)

I betragtning af den eksisterende forpligtelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der fungerer som dataansvarlig, jf. nævnte forordnings artikel 3, stk. 8, og eu-LISA, der fungerer som dataansvarlig med hensyn til informationssikkerhedsstyring af det centrale ETIAS-system, foretage en vurdering af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelsen af personoplysninger i henhold til artikel 39 i forordning (EU) 2018/1725.

(17)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1240, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol den 21. december 2018 sin beslutning om at implementere forordning (EU) 2018/1240.

(18)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, og er ikke omfattet af anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(20)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(21)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (9) sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU (10).

(22)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(23)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 22. januar 2021.

(24)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Intelligente Grænser (ETIAS) —