22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1006

af 12. april 2021

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår modellen til det certifikat, der attesterer overholdelsen af reglerne om økologisk produktion

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (1), særlig artikel 35, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag VI til forordning (EU) 2018/848 fastsættes der en model for det certifikat, der udstedes til enhver erhvervsdrivende eller en gruppe af erhvervsdrivende, der har underrettet de kompetente myndigheder om aktiviteten i den medlemsstat, hvor aktiviteten foregår, og som overholder denne forordning. For at sikre en harmoniseret gennemførelse indeholder modellen til certifikatet fælles elementer, der er obligatoriske i alle medlemsstater som f.eks. navn og adresse, de erhvervsdrivendes aktiviteter og produktkategorier. De kompetente myndigheder eller efter omstændighederne de kontrolmyndigheder eller de kontrolorganer, der udsteder certifikatet, kan beslutte at kræve specifikke supplerende oplysninger, som f.eks. en detaljeret liste over produkter, oplysninger om jord og lokaliteter, en liste over underleverandører og oplysninger om akkreditering af et kontrolorgan. Der bør derfor med henblik herpå tilføjes en specifik del til certifikatet.

(2)	Forordning (EU) 2018/848 bør derfor ændres.

(3)	Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nærværende forordning anvendes fra den dag, hvor forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VI til forordning (EU) 2018/848 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1.

BILAG

»BILAG VI

CERTIFIKATMODEL

Certifikat i henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

Del I: Obligatoriske elementer

1.	Dokumentnummer

(vælg det relevante)

•	Erhvervsdrivende

•	Gruppe af erhvervsdrivende — se punkt 9

3.	Navn og adresse på den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende:

4.	Navn og adresse på den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, kontrolmyndigheden eller kontrolorganet for den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende og kodenummer, hvis der er tale om en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan:

5.	Aktivitet eller aktiviteter udført af den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende (vælg det relevante)

•	Produktion

•	Tilberedning

•	Distribution/markedsføring

•	Opbevaring

•

Import

•

Eksport

6.	Kategori eller kategorier af produkter som omhandlet i artikel 35, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (1) og produktionsmetoder (vælg det relevante):

Uforarbejdede planter og planteprodukter, herunder frø og andet planteformeringsmateriale

Produktionsmetode:

☐	økologisk produktion, undtagen i omlægningsperioden

☐	produktion i omlægningsperioden

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Husdyr og uforarbejdede animalske produkter

Produktionsmetode:

☐	økologisk produktion, undtagen i omlægningsperioden

☐	produktion i omlægningsperioden

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Alger og uforarbejdede akvakulturprodukter

Produktionsmetode:

☐	økologisk produktion, undtagen i omlægningsperioden

☐	produktion i omlægningsperioden

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Forarbejdede landbrugsprodukter, herunder akvakulturprodukter, til konsum

Produktionsmetode:

☐	produktion af økologiske produkter

☐	produktion af omlægningsprodukter

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Foder

Produktionsmetode:

☐	produktion af økologiske produkter

☐	produktion af omlægningsprodukter

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Vin

Produktionsmetode:

☐	produktion af økologiske produkter

☐	produktion af omlægningsprodukter

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Andre produkter, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2018/848, eller som ikke er omfattet af ovennævnte kategorier:

Produktionsmetode:

☐	produktion af økologiske produkter

☐	produktion af omlægningsprodukter

☐	økologisk produktion med ikkeøkologisk produktion

Dette dokument er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848 til bekræftelse af, at den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende (vælg det relevante) overholder nævnte forordning.

7.	Dato, sted

Navn og underskrift på vegne af den udstedende kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, kontrolmyndigheden eller kontrolorganet:

8.	Certifikat gyldigt fra den … [indsæt dato] til den … [indsæt dato]

Liste over medlemmer af gruppen af erhvervsdrivende som defineret i artikel 36 i forordning (EU) 2018/848

Medlemmets navn	Adresse eller anden form for identifikation af medlemmer

Del II: Specifikke fakultative elementer

Et eller flere felter skal udfyldes, hvis dette besluttes af den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, af den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, der udsteder certifikatet til de erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/848.

Liste over produkter

Navnet på produktet og/eller kode i den kombinerede nomenklatur (KN-kode) som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2) for produkter inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/848

☐	Økologisk produkt

☐	Omlægningsprodukt

Produktmængde

Navnet på produktet og/eller KN-kode som omhandlet i forordning (EØF) nr. 2658/87 for produkter inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/848

☐	Økologisk produkt

☐	Omlægningsprodukt

Mængde vurderet i kilogram, liter, eller, hvis det er relevant, i antal enheder

Oplysninger om jordarealet

Produktets navn

☐	Økologisk produkt

☐	Omlægningsprodukt

☐	Ikke-økologisk

Areal i hektar

Liste over bygninger og anlæg, eller enheder, hvor aktiviteten udføres af den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende

Adresse eller geolokalisering	Beskrivelse af aktiviteten eller aktiviteterne som omhandlet i del I, punkt 5.

Oplysninger om den aktivitet eller de aktiviteter, som den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende udfører, og om, hvorvidt aktiviteten eller aktiviteterne udføres til deres eget formål eller som en underleverandør, der udfører aktiviteten eller aktiviteterne for en anden erhvervsdrivende, mens underleverandøren forbliver ansvarlig for den udførte aktivitet eller de udførte aktiviteter.

Beskrivelse af aktiviteten eller aktiviteterne som omhandlet i del I, punkt 5.

☐	Udførelse af aktivitet/aktiviteter til eget formål

☐	Udførelse af aktivitet/aktiviteter som en underleverandør for en anden erhvervsdrivende, mens underleverandøren forbliver ansvarlig for den udførte aktivitet eller de udførte aktiviteter.

Oplysninger om den aktivitet eller de aktiviteter, der er udlagt til en tredjemand i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848

Beskrivelse af aktiviteten eller aktiviteterne som omhandlet i del I, punkt 5.

☐	Den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende forbliver ansvarlig.

☐	Tredjemanden, hvortil aktiviteten eller aktiviteterne er udlagt, er ansvarlig.

Liste over underleverandører, der udfører en aktivitet eller aktiviteter for den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848, for hvilke den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende forbliver ansvarlig, for så vidt angår økologisk produktion, og for hvilke dette ansvar ikke er overdraget til underleverandøren

Navn og adresse	Beskrivelse af aktiviteten eller aktiviteterne som omhandlet i del I, punkt 5.

Oplysninger om akkreditering af kontrolorganet i overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848

a)	navn på akkrediteringsorgan

b)	hyperlink til akkrediteringscertifikatet.

Andre oplysninger

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af7.9.1987, s. 1).

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/8

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1007

af 18. juni 2021

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår analysedatabanken for isotopdata og kontrollen i vinsektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 89, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens vinsektor er særdeles følsom over for svig, eftersom størstedelen af produktionen i Unionen er omfattet af certificerede kvalitetsordninger, navnlig ordningen om beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB), som tildeler kvalitetsprodukter anerkendelse og gør det lettere for producenterne at markedsføre deres produkter. De formodede overtrædelser vedrører primært uretmæssig brug, hvad angår oprindelsen, f.eks. ved bevidst og ulovligt at markedsføre og mærke vin af ringere kvalitet som vin, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, eller ved ulovlig fortynding af vinen eller tilsætning af sukker til vin. De økonomiske konsekvenser af svigagtige aktiviteter i Unionens vinsektor anslås at være 1,3 mia. EUR om året, hvilket svarer til 3,3 % af salget i Unionens vinsektor. Ud over de åbenlyse direkte økonomiske konsekvenser, som disse tilfælde af svig har for vinsektoren, vil sektorens omdømme potentielt lide endnu større skade, hvis et omfattende tilfælde af svig fører til tab af forbrugernes tillid og handelsrestriktioner og dermed skader Unionens vinsektors overordnede interesser.

(2)

Det er derfor nødvendigt at forbedre og styrke bekæmpelsen af svig i Unionens vinsektor, navnlig hvad angår den måde, som analysedatabanken for isotopdata, jf. artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (2), fungerer på, og hvad angår koordineringen af de dermed forbundne ansvarsområder i medlemsstaterne og det europæiske referencecenter for kontrol i vinsektoren (ERC-CWS). Dette bidrager til Kommissionens »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (3). Der ydes navnlig et bidrag til en af dens prioriteter, som er bekæmpelse af svig med fødevarer i hele fødevareforsyningskæden, og i forbindelse med hvilken, Kommissionen specifikt opfordres til at øge indsatsen for bekæmpelse af fødevaresvig for at sikre lige vilkår for de erhvervsdrivende og styrke kontrol- og håndhævelsesmyndighedernes beføjelser.

(3)

Bestemmelserne vedrørende analysedatabanken for isotopdata og de specifikke kontrolbestemmelser er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (4). Indholdet af analysedatabanken for isotopdata skal tilpasses for bedre at afspejle de faktiske forhold i Unionens vinsektor. Betragtes gennemsnittet af Unionens vinproduktion i de sidste fem år, følger andelen af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse en støt stigende tendens og ligger på over 60 % af den samlede produktion, I produktionsåret 2019/20 lå denne andel tæt på 70 %. Af denne grund og da der ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse er større risiko for svig, er det nødvendigt at fastsætte en større andel for disse vine i databanken, der i øjeblikket omfatter 40 % af alle de vine, der i Unionen er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(4)

Udtagningen af prøver af druer og de fremgangsmåder og analyser, der er nødvendige for at kunne udarbejde data til analysedatabanken for isotopdata, kræver et højt ressourceniveau, hvilket kan føre til forsinkelser i leveringen af disse data. For at overvinde vanskelighederne med at levere tidssvarende og fuldstændige oplysninger bør medlemsstaterne have mulighed for i samarbejde med de udpegede laboratorier at beslutte, at prøverne af de druer, der dyrkes med henblik på fremstilling af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, kan udtages af den enhed, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse, i de tilfælde, hvor de udpegede laboratorier ikke har tilstrækkelige ressourcer til selv at foretage prøveudtagningen. Samarbejdet mellem disse organer, ERC-CWS og medlemsstaternes udpegede laboratorier vil være afgørende for bekæmpelsen af svigagtig praksis, der har indvirkning på vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som udgør størstedelen af Unionens vinproduktion.

(5)

Manglende isotopdata og ufuldstændige datasæt kan føre til forsinkelser i eller ligefrem være en hindring for resultatet af undersøgelser af mistanke om svig med vin, som kan føre til, at forfalskede vine frigives til markedet. Denne mangel på data udgør ikke blot en trussel mod det omdømme, som vin fra Unionen nyder, men kan også have indvirkning på størrelsen af de punktafgifter, der anvendes. Dette skaber en risiko for, at ukorrekt mærkede vinkategorier vil kunne blive pålagt afgifter. Derfor er det nødvendigt at forbedre den nuværende retlige ramme for analysedatabanken for isotopdata for således at sikre, at den ajourføres inden for en given frist og derved sikre bedre beskyttelse mod svig i Unionens vinsektor. I lyset af de beføjelsesproblemer, der er i en række medlemsstater, er der også behov for at præcisere, hvilke berørte parter, der har ret til adgang til de udtagne prøver og dossierer.

(6)

For at forbedre procedurerne for efterforskning af mistanke om svig i forbindelse med en vinforsendelse bør de nuværende bestemmelser styrkes. Der bør fastsættes frister for, hvornår de kompetente myndigheder i det område, hvor udlosningsstedet er beliggende, bør forsynes med alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om den vin, der er genstand for mistanke om svig, er i overensstemmelse med EU-reglerne for vinsektoren. Det bør præciseres yderligere, hvilke opgaver de enheder, der er ansvarlige for de forskellige faser af undersøgelsesproceduren, skal varetage.

(7)

Isotopmålingsdatasæt og de tilhørende resultater fra analysedatabanken for isotopdata offentliggøres ikke. Dette begrundes med en bekymring for, at offentliggørelse af sådanne oplysninger vil give oplysninger til svindlere, der vil kunne bruge dem til deres fordel. Misbrug af sådanne oplysninger kan desuden ødelægge visse vines omdømme. Det bør dog være muligt at offentliggøre anonymiserede data om tilfælde af svig i form af offentliggørelse af en årlig rapport med de vigtigste resultater af kontrollen i vinsektoren på baggrund af anvendelsen af databanken. Bestemmelserne for udarbejdelsen af den årlige rapport bør derfor præciseres yderligere.

(8)

Der er opstået vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af kontrol af vinprodukter, der transporteres i tank, da disse produkter er mere udsat for svigagtig praksis, end produkter, der er tappet på flasker med etikette og engangslukning. Derfor bør der i tilfælde, hvor den kompetente myndighed ikke rettidigt gennem et IT-system eller informationssystem underrettes om ankomsten af et parti vinprodukter, der transporteres i tank, træffes foranstaltninger til at sikre, at den kompetente myndighed på udlosningsstedet har de fornødne beføjelser til at gennemføre den krævede kontrol, inden produktet forlader modtagerens lokaler. Hvis den kompetente myndighed beslutter ikke at foretage en sådan kontrol, bør modtageren have mulighed for straks at afsende produktet fra sine lokaler.

(9)	Gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 bør derfor ændres.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 foretages følgende ændringer:

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Med henblik på etablering af analysedatabanken for isotopdata, jf. artikel 39 i delegeret forordning (EU) 2018/273, sikrer medlemsstaterne, at de prøver af friske druer, som skal analyseres af medlemsstaternes udpegede laboratorier, udtages, behandles og forarbejdes til vin i henhold til instrukserne i del I i bilag III til nærværende forordning.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Antallet af prøver, der skal udtages hvert år til databanken, er fastsat i bilag III, del II. Ved udtagningen af prøver tages der hensyn til vinmarkernes geografiske beliggenhed i de medlemsstater, der er opført på listen i bilag III, del II, og andelen af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse pr. medlemsstat eller region. Hvert år udtages mindst 25 % af prøverne fra de samme parceller som det foregående år.«

Følgende stykke indsættes:

»3a. Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, beslutte, at prøverne af de druer, der dyrkes med henblik på produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, kan udtages af den enhed, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse. I så tilfælde skal udtagningen af prøver koordineres med de udpegede laboratorier i medlemsstaterne i henhold til de instrukser, der er fastsat i bilag III, del I, afsnit A.«

d)	Stk. 6 affattes således: »6. Laboratorierne sender de indsamlede data sammen med en kopi af analyserapporten med resultaterne og fortolkningen af analyserne samt en elektronisk kopi af oplysningsskemaet til ERC-CWS senest den [31. oktober] i det år, der følger efter høsten.«

e)	Stk. 7, litra e), affattes således: »stiller dossiererne til rådighed for dem, der har genereret oplysningerne i dossiererne, uden unødigt ophold eller urimeligt store omkostninger, således at eventuelle ukorrekte data kan blive rettet.«

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)	Overskriften affattes således: »Meddelelse af de i analysedatabanken indeholdte oplysninger i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse af EU-reglerne for vinsektoren«

Stk. 2 affattes således:

»2. Når det i behørigt begrundede tilfælde er nødvendigt til videnskabelige, statistiske, kontrolmæssige eller retslige formål, kan de i stk. 1 nævnte oplysninger, såfremt de er repræsentative, efter anmodning gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til sikring af overholdelsen af EU-reglerne for vinsektoren, og for nationale domstole. Disse oplysninger må kun anvendes til de formål, der angives i anmodningen herom, og skal behandles fortroligt.«

Følgende stykke indsættes:

»2a. Ved en kontrol i en medlemsstat, hvor der er behov for referencedata fra analysedatabanken for isotopdata vedrørende vin, der er fremstillet i en anden medlemsstat, anmoder medlemsstatens kompetente myndighed ERC-CWS om at tage kontakt til det udpegede laboratorium i den medlemsstat, hvori den undersøgte vin fremstilles, for på baggrund af alle relevante tilgængelige data at afgøre, hvorvidt mistanken er begrundet. Det udpegede laboratorium kontrollerer senest en måned efter modtagelsen af anmodningen, hvorvidt den pågældende vin er i overensstemmelse med EU-reglerne for vinsektoren. Hvis denne frist ikke kan overholdes af behørigt begrundede årsager, underretter det udpegede laboratorium ERC-CWS herom, og ERC-CWS skal i så fald:

i)	udtrække de pågældende isotopreferencemålingsdata for den pågældende vin fra analysedatabanken om isotopdata og meddele dem til det organ, der har anmodet herom, eller

ii)

hvis de pågældende isotopreferencemålingsdata ikke kan udtrækkes fra analysedatabanken for isotopdata, men de nødvendige prøver efter anmodning stilles til rådighed for ERC-CWS, yde det organ, der har indgivet anmodningen, bistand ved analysen, herunder ved at fremsende resultaterne af de relevante isotopmålingsdata vedrørende den pågældende vin,

senest en måned efter det tidspunkt, hvor det bliver klart, at den oprindelige frist ikke kan overholdes. I begge tilfælde skal de pågældende isotopreferencemålingsdata fortolkes og meddeles senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den vin, der er genstand for mistanke, blev produceret.«

Følgende stykke tilføjes:

»4. ERC-CWS offentliggør i anonymiseret form en årlig rapport om de vigtigste resultater af de anmodninger, der er modtaget i henhold til stk. 1 og 2, og om de vigtigste resultater af den kontrol, som medlemsstaterne har gennemført på deres område ved anvendelse af analysedatabanken for isotopdata. ERC-CWS sikrer, at denne rapport ikke indeholder forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Disse resultater meddeles til ERC-CWS inden udgangen af marts i det år, der følger efter indberetningsperioden, og ERC-CWS offentliggør rapporten inden for to måneder.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 32a

Kontrol af uaftappede vinprodukter

Ved indførsel af uaftappede vinprodukter, der ikke er omfattet af et IT-system eller informationssystem som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/273, kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udlosningsstedet er beliggende, for at muliggøre kontrollen anmode modtageren af sendingerne af uaftappede vinprodukter om at opbevare disse sendinger på udlosningsstedet i en periode på højst ti arbejdsdage. Modtageren må ikke afsende, overføre eller håndtere en forsendelse, som den kompetente myndighed har udtaget prøver af i nævnte periode, før modtageren er blevet informeret om resultatet af kontrollen.

Efter anmodning fra modtageren giver den kompetente myndighed i tilfælde, hvor den beslutter ikke at foretage kontrol af den pågældende forsendelse, tilladelse til, at sendingen afsendes inden udløbet af den periode, der er nævnt i første afsnit.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1).

(3) COM/2020/381 final.

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser, om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og til Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/561 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 60).

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/12

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1008

af 21. juni 2021

om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for så vidt angår status som sygdomsfri for Kroatien og en region i Portugal med hensyn til infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande, om ændring af bilag VIII til nævnte forordning for så vidt angår status som sygdomsfri for Litauen og visse regioner i Tyskland, Italien og Portugal med hensyn til infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) og om ændring af bilag XIII til nævnte forordning for så vidt angår Danmarks og Finlands status som sygdomsfri med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 36, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der fastsættes ved forordning (EU) 2016/429 sygdomsspecifikke regler vedrørende de sygdomme, der er listeopført i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 1 (listeopførte sygdomme), og i forordningens artikel 9 fastsættes det, hvordan disse regler skal anvendes på diverse kategorier af listeopførte sygdomme. I henhold til artikel 36 i nævnte forordning skal Kommissionen også godkende status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme, som er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b) og c).

(2)

Endvidere indeholder artikel 280 i forordning (EU) 2016/429 bestemmelser om opretholdelse af status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme, der er godkendt af Kommissionen i henhold til bl.a. Rådets direktiv 64/432/EØF (2). Desuden supplerer artikel 84 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (3) de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429, i denne henseende ved at fastsætte overgangsforanstaltninger vedrørende visse allerede tildelte statusser som sygdomsfri. Det fastsættes navnlig i nævnte bestemmelse, at medlemsstater eller zoner deri med status som sygdomsfri godkendt inden datoen for anvendelse af nævnte delegerede forordning skal anses for at have status som sygdomsfri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande, hvis status som brucellosefri blev tildelt i henhold til direktiv 64/432/EØF.

(3)

Kommissionens beslutning 2003/467/EF (4) blev vedtaget i henhold til direktiv 64/432/EØF, og den listeopførte bl.a. de officielt brucellosefrie medlemsstater og regioner heri med hensyn til kvægbesætninger. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 (5) ophævede og erstattede beslutning 2003/467/EF. Nævnte gennemførelsesforordning fastsætter bl.a., at medlemsstater eller zoner deri med status som sygdomsfri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande opføres i del I, kapitel 1, i bilag I til samme forordning. Kroatien blev i beslutning 2003/467/EF listeopført som en medlemsstat med status som brucellosefri med hensyn til kvægbesætninger. Kroatien bør derfor nu opføres i del I, kapitel 1, i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som en medlemsstat med status som sygdomsfri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres.

(4)

Endvidere har Portugal forelagt Kommissionen oplysninger, der viser, at visse zoner i den pågældende medlemsstat opfylder kravene i delegeret forordning (EU) 2020/689, således at disse zoner kan anerkendes som sygdomsfrie for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande. Del I, kapitel 1, i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres, således at også disse zoner i Portugal er omfattet.

(5)	I henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 er medlemsstater eller zoner deri med status som sygdomsfri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) (»infektion med BTV«) også opført i del I i bilag VIII til samme forordning.

(6)

Litauen har for hele sit område og Tyskland, Italien og Portugal har for flere zoner i disse medlemsstater forelagt Kommissionen oplysninger, der viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri for infektion med BTV, jf. delegeret forordning (EU) 2020/689, er opfyldt. Del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres, således at hele Litauens område samt de pågældende zoner i Tyskland, Italien og Portugal er omfattet.

(7)

I henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 er medlemsstater eller zoner deri med status som sygdomsfri for infektion med infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) også opført i del I i bilag XIII til forordningen. Hele Danmarks og Finlands område er i øjeblikket opført med status som sygdomsfri for IHN i del I i samme bilag. Disse medlemsstater har imidlertid for nylig anmeldt udbrud af IHN til Kommissionen. Del I i bilag XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, VIII og XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2) Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 211).

(4) Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 74).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 af 15. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme og godkendelse af programmer for udryddelse af disse listeopførte sygdomme (EUT L 131 af 16.4.2021, s. 78).

BILAG

I bilag I, VIII og XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 foretages følgende ændringer:

I bilag I, del I, kapitel 1, foretages følgende ændringer:

Følgende oplysninger vedrørende Kroatien indsættes efter oplysningerne vedrørende Frankrig og før oplysningerne vedrørende Italien:

»Kroatien

Hele landet«.

Oplysningerne vedrørende Portugal affattes således:

»Portugal

Região Algarve: alle distritos

Região Autónoma dos Açores: Ilhas de Corvo, Faial, Flores, Graciosa, Pico, São Jorge, Santa Maria, Terceira

Região Centro: distritos Aveiro, Viseu, Guarda, Coimbra, Leiria, Castelo Branco«.

I bilag VIII, del I, foretages følgende ændringer:

Oplysningerne vedrørende Tyskland affattes således:

»Tyskland

Bundesland Baden-Württemberg

—	Landkreis Lörrach

—	Landkreis Waldshut

—	Landkreis Konstanz

—	Landkreis Tuttlingen

—	Landkreis Sigmaringen

—	Bodenseekreis

—	Landkreis Ravensburg

—	Landkreis Biberach

—	Alb-Donau-Kreis

—	Stadtkreis Ulm

—	Landkreis Göppingen

—	Landkreis Heidenheim

—	Ostalbkreis

—	Landkreis Schwäbisch Hall

—	Main-Tauber-Kreis

—

Følgende byer og kommuner i Landkreis Esslingen: Altbach, Altdorf, Baltmannsweiler, Bempflingen, Beuren, Bissingen a.d.Teck, Deizisau, Dettingen unter Teck, Erkenbrechtsweiler, Frickenhausen, Großbettlingen, Hochdorf, Holzmaden, Kirchheim unter Teck, Köngen, Kohlberg, Lichtenwald, Neidlingen, Neuffen, Notzingen, Nürtingen, Oberboihingen, Ohmden, Owen, Plochingen, Reichenbach a.d. Fils, Unterensingen, Weilheim a.d.Teck, Wendlingen am Neckar, Wernau (Neckar), Lenningen

—	Følgende byer og kommuner i Rems-Murr-Kreis: Alfdorf, Allmersbach im Tal, Althütte, Auenwald, Großerlach, Kaisersbach, Murrhardt, Plüderhausen, Rudersberg, Schorndorf, Sulzbach a.d. Murr, Urbach, Weissach im Tal, Welzheim, Winterbach, Berglen, Remshalden

—	Følgende byer og kommuner i Hohenlohekreis: Dörzbach, Ingelfingen, Krautheim, Künzelsau, Kupferzell, Mulfingen, Neuenstein, Niedernhall, Waldenburg, Weißbach

—	Følgende byer og kommuner i Neckar-Odenwald-Kreis: Hardheim, Höpfingen, Rosenberg, Ravenstein

—	Følgende byer og kommuner i Landkreis Breisgau-Hochschwarzwald: Auggen, Badenweiler, Feldberg, Friedenweiler, Lenzkirch, Löffingen, Müllheim, Schluchsee, Sulzburg

—	Følgende byer og kommuner i Schwarzwald-Baar-Kreis: Bad Dürrheim, Blumberg, Bräunlingen, Donaueschingen, Hüfingen, Tuningen, Brigachtal

—

Følgende byer og kommuner i Landkreis Reutlingen: Dettingen a.d. Erms, Eningen unter Achalm, Gomadingen, Grabenstetten, Grafenberg, Hayingen, Hülben, Mehrstetten, Metzingen, Münsingen, Pfronstetten, Pfullingen, Riederich, Trochtelfingen, Bad Urach, Zwiefalten, Gutsbez. Münsingen, Römerstein, Engstingen, Hohenstein, Sonnenbühl, Lichtenstein, Sankt Johann

—

Følgende byer og kommuner i Landkreis Zollernalbkreis: Bitz, Burladingen, Hausen am Tann, Jungingen, Meßstetten, Nusplingen, Obernheim, Straßberg, Winterlingen, Albstadt

—	Bundesland Bayern

—	Bundesland Berlin

—	Bundesland Brandenburg

—	Bundesland Bremen

—	Bundesland Hamburg

—	Bundesland Hessen:

—	Følgende kommuner i Lahn-Dill-Kreis: Dietzhölztal, Eschenburg, Siegbach, Mittenaar, Hohenahr, Bischoffen, Lahnau

—	Følgende kommuner i Landkreis Gießen: Stadt Allendorf, Biebertal, Buseck, Fernwald, Gießen, Grünberg, Heuchelheim, Hungen, Laubach, Lich, Linden, Lollar, Pohlheim, Rabenau, Reiskirchen, Staufenberg, Wettenberg

—

Følgende kommuner i Main-Kinzig-Kreis: Bad Orb, Bad Soden-Salmünster, Biebergemünd, Birstein, Brachttal, Bruchköbel, Erlensee, Flörsbachtal, Freigericht, Gelnhausen, Gründau, Gutsbezirk Spessart, Hammersbach, Hasselroth, Jossgrund, Langenselbold, Linsengericht, Neuberg, Nidderau, Rodenbach, Ronneburg, Schöneck, Schlüchtern, Sinntal, Steinau an der Straße, Wächtersbach

—	Følgende kommuner i Wetteraukreis: Altenstadt, Bad Nauheim, Büdingen, Echzell, Florstadt, Gedern, Glauburg, Hirzenhain, Kefenrod, Limeshain, Münzenberg, Nidda, Niddatal, Ortenberg, Ranstadt, Reichelsheim, Rockenberg, Wölfersheim, Wöllstadt

—	Landkreis Hersfeld-Rotenburg

—	Landkreis Kassel

—	Landkreis Fulda

—	Landkreis Waldeck-Frankenberg

—	Schwalm-Eder-Kreis

—	Stadt Kassel

—	Vogelsbergkreis

—	Werra-Meißner-Kreis

—

Landkreis Marburg Biedenkopf

—	Bundesland Mecklenburg-Vorpommern

—	Bundesland Niedersachsen

—	Bundesland Nordrhein-Westfalen:

—	Landkreis Borken

—	Landkreis Coesfeld

—	Ennepe-Ruhr-Kreis

—	Landkreis Gütersloh

—	Stadt Hagen

—	Landkreis Herford

—	Hochsauerlandkreis

—	Landkreis Höxter

—	Følgende byer og kommuner i Landkreis Kleve: Bedburg-Hau, Emmerich am Rhein, Geldern, Goch, Issum, Kalkar, Kerken, Kevelaer, Kleve, Kranenburg, Rees, Rheurdt, Uedem, Weeze

—	Landkreis Lippe

—	Märkischer Kreis

—	Følgende kommuner i Landkreis Mettmann: Heiligenhaus, Velbert, Wülfrath

—	Landkreis Minden-Lübbecke

—	Følgende kommuner i Oberbergischen Kreis: Bergneustadt, Radevormwald

—	Landkreis Olpe

—	Landkreis Paderborn,

—	Landkreis Recklinghausen,

—	Følgende kommuner i Landkreis Siegen-Wittgenstein: Netphen, Kreuztal, Hilchenbach, Erndtebrüch, Bad Laasphe, Bad Berleburg

—	Landkreis Soest

—	Landkreis Steinfurt

—	Landkreis Unna

—	Landkreis Warendorf

—	Landkreis Wesel

—	Stadt Bielefeld

—	Stadt Bochum

—	Stadt Bottrop

—	Stadt Dortmund

—	Stadt Duisburg

—	Stadt Essen

—	Stadt Gelsenkirchen

—	Stadt Hamm

—	Stadt Herne

—	Stadt Mülheim an der Ruhr

—	Stadt Münster (Westfalen)

—

Stadt Oberhausen

—	Bundesland Sachsen

—	Bundesland Sachsen-Anhalt

—	Bundesland Schleswig-Holstein

—	Bundesland Thüringen«.

Oplysningerne vedrørende Italien affattes således:

»Italien

Provincia Autonoma di Bolzano — Alto Adige

Regione Valle d'Aosta

Regione Friuli Venezia Giulia«.

Følgende oplysninger vedrørende Litauen indsættes efter oplysningerne vedrørende Letland og før oplysningerne vedrørende Ungarn:

»Litauen

Hele landet«.

Følgende oplysninger vedrørende Portugal indsættes efter oplysningerne vedrørende Polen og før oplysningerne vedrørende Slovenien:

»Portugal

Hele landet undtagen Região Algarve«.

I bilag XIII, del I, foretages følgende ændringer:

Oplysningerne vedrørende Danmark affattes således:

»Danmark

Hele landet, undtagen afvandingsområdet for Rohden Å, Sneum Å, Vidå, Lindenborg Å og Århus Å«.

Oplysningerne vedrørende Finland affattes således:

»Finland

Hele landet, undtagen:

—	kystkompartmentet i Ii, Kuivaniemi

—	kystkompartmentet, der udgøres af de dele af kommunerne Föglö, Lumparland, Lemland og Vårdö, der er beliggende inden for en cirkel med en radius på 11,466 km med centrum i WGS84-koordinaterne bredde 60,013565060°, længde 20,317617393°

—	afvandingsområderne: 14.72 Virmasvesi, 14.73 Nilakka, 4.74 Saarijärvi og 4.41 Pielinen«.

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/21

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1011

af 21. juni 2021

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 7. december 2015 afgørelse (FUSP) 2015/2274 (1) om udnævnelse af Ángel LOSADA FERNÁNDEZ til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sahel.

(2)	Rådet vedtog den 25. juni 2018 afgørelse (FUSP) 2018/906 (2) om forlængelse af mandatet for Ángel LOSADA FERNÁNDEZ som EUSR for Sahel. Nævnte afgørelse blev senest ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/283 (3). EUSR's mandat står til at udløbe den 30. juni 2021.

(3)	Der bør udnævnes en ny EUSR for Sahel for en periode på 14 måneder.

(4)	EUSR vil skulle gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

1. Emanuela DEL RE udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sahel fra den 1. juli 2021 til den 31. august 2022. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat forlænges eller afsluttes tidligere baseret på en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

2. I forbindelse med EUSR's mandat defineres Sahel som værende det område, som er det primære geografiske område for EU's integrerede strategi i Sahel (»strategien«) som vedtaget ved Rådets konklusioner den 16. april 2021, dvs. Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. EUSR samarbejder også med Tchad Sø-Bassinets lande og andre lande og regionale eller internationale enheder uden for Sahel, herunder Maghreb, Vestafrika og Guineabugten, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 2

Politikmål

1. Baseret på strategiens politikmål skal EUSR's mandat aktivt bidrage til og prioritere regionale og internationale tiltag for at opnå vedvarende fred, sikkerhed, stabilitet og bæredygtig udvikling i regionen. EUSR har derudover som mål at udvide kvaliteten, indvirkningen og synligheden af Unionens mangesidede engagement i Sahel.

2. EUSR bidrager til at udvikle og gennemføre Unionens tiltag i regionen på en integreret måde, herunder på det politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige område, og at koordinere alle relevante instrumenter og interessenter for Unionens indsats. EUSR bidrager til at øge Unionens engagement og koordineringsindsats med nationale, regionale og internationale mekanismer, navnlig partnerskabet for stabilitet og sikkerhed i Sahel (P3S), Sahelalliancen og Sahelkoalitionen, som en ramme for det politiske og strategiske engagement i Sahel.

3. EUSR's indsats foregår i tæt samarbejde og i samordning med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-delegationerne, Kommissionen, medlemsstaterne og andre relevante interessenter. Der lægges særlig vægt på at styrke og uddybe partnerskabet med G5 Sahel og bidrage til internationale overvejelser om permanent og forudsigelig finansiering som støtte til G5 Sahels fælles styrke.

Artikel 3

Mandat

1. For at nå politikmålene i Sahel har EUSR mandat til:

a)	aktivt at bidrage til gennemførelsen af strategien og at koordinere og videreudvikle Unionens integrerede tilgang til kriserne i regionen med henblik på at styrke den overordnede sammenhæng og effektivitet i Unionens aktiviteter i Sahel

at samarbejde, herunder ved hjælp af penduldiplomati, med alle relevante interessenter i regionen, regeringer, regionale organisationer, navnlig G5 Sahel og dens fælles styrke, signatarerne af aftalen om fred og forsoning i Mali (»fredaftalen i Mali«), som er et resultat af Algierprocessen, internationale organisationer, civilsamfund og diasporaer og Maghreblandene, Guineabugtens lande og Tchad Sø-Bassinets lande, med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til en bedre forståelse af Unionens rolle i Sahel. I forhold til G5 Sahel skal der bl.a. lægges vægt på at fremme respekten for menneskerettigheder og de ikkemilitære elementer i den fælles styrke, såsom den politimæssige del

c)	at repræsentere og fremme Unionens interesser og synlighed i relevante regionale og internationale fora og deltage i Comité de Suivi til fredsaftalen i Mali og andre nationale processer, der er relevante for stabiliteten i regionen

at lette en fuldt koordineret og omfattende indsats fra Unionen i regionen med inddragelse af alle relevante instrumenter, herunder den europæiske fredsfacilitet, udviklingssamarbejde, medlemsstatsaktiviteter og Unionens støtte til krisestyring og konfliktforebyggelse gennem Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali), Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali), Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger), og af den stabiliserende indsats i Sahelkoalitionen, navnlig i forbindelse med P3S og Sahelalliancen og deres respektive sekretariater

at opretholde et tæt samarbejde med De Forenede Nationer (FN), navnlig generalsekretærens særlige repræsentant for Vestafrika og Sahel, den særlige koordinator for udviklingen i Sahel, generalsekretærens særlige repræsentant og chefen for FN's multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA), Den Afrikanske Union, navnlig Den Afrikanske Unions højtstående repræsentant for Mali og Sahel, G5 Sahel, navnlig G5-formandskabet og dets eksekutivsekretær, den højtstående repræsentant for Sahelkoalitionen, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Kommissionen for Tchad Sø-Bassinet, Liptako-Gourma-Myndigheden, og andre ledende nationale, regionale og internationale interessenter, herunder andre særlige udsendinge for Sahel, samt med de relevante myndigheder i især Maghreb, ved Afrikas horn, ved Guineabugten og i Mellemøsten

nøje at følge, analysere og rapportere om virkningerne af ustabilitetens grundlæggende årsager og de langsigtede tendenser i regionen, herunder klimaændringer, tab af biodiversitet, pastoralisme, adgang til naturressourcer, navnlig jord og vand, samt at fremme bæredygtig forvaltning af og samarbejde om naturressourcer, der styrker stabiliteten, og at støtte bestræbelserne på at begrænse spredningen af ustabilitet ved at tage særligt hensyn til de mest sårbare regioner på det sikkerhedsmæssige plan, navnlig regionerne Liptako-Gourma og Tchadsøen

nøje at følge andre regionale og grænseoverskridende dimensioner af udfordringerne i regionen, herunder pandemier, terrorisme, radikalisering, organiseret kriminalitet, cybertrusler, våbensmugling, menneskehandel og smugling, narkotikahandel, manglende maritim sikkerhed, flygtninge- og migrationsstrømme og dermed forbundne ulovlige finansielle strømme

nøje at følge de humanitære, politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af omfattende flygtninge- og migrationsstrømme, herunder internt fordrevne; efter anmodning at deltage i dialoger om migration med relevante interessenter og bidrage mere generelt til Unionens migrations- og flygtningepolitik i regionen i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter for fortsat at fremme frugtbart samarbejde på migrationsområdet på grundlag af de konstruktive partnerskaber, der er etableret i de seneste år

i tæt samarbejde med EU-antiterrorkoordinatoren at bidrage til den videre gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og de relevante rådskonklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme; at opretholde regelmæssige kontakter på højt politisk niveau med de lande i regionen, der er berørt af terrorisme og international organiseret kriminalitet, og sikre Unionens centrale rolle i bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme og international organiseret kriminalitet og de grundlæggende årsager hertil. Dette inkluderer Unionens bestræbelser på at øge sin støtte til sikkerhedssektorens regionale kapacitet gennem regionalisering af missionerne under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og aktiv støtte til regional opbygning af kapacitet i sikkerhedssektoren, navnlig G5 Sahels fælles styrke, dens samarbejde med internationale aktører såsom MINUSMA og dens forhold til den lokale befolkning i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2359 (2017) og 2391 (2017)

j)	nøje at følge de politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af humanitære kriser i regionen

i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i overensstemmelse med EU-handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati, EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik om kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024, at fremme inkludering og ligestilling mellem kønnene i forbindelse med statsopbygningen i overensstemmelse med UNSCR 1325 (2000) og efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, herunder UNSCR 2242 (2015), og at støtte gennemførelsen af UNSCR 2250 (2015) om ungdom, fred og sikkerhed

fortsat at lægge særlig vægt på retsvæsenet som helhed og på de ansvarlighedsmekanismer, der gør det muligt at bekæmpe straffrihed og genoprette befolkningens tillid til retssystemet. EUSR's bidrag omfatter regelmæssig overvågning og rapportering om udviklingen samt udarbejdelse af henstillinger i den henseende og vedligeholdelse af regelmæssig kontakt til de relevante myndigheder i regionen, anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol, FN's højkommissær for menneskerettigheder, og samarbejde med menneskerettighedsforkæmpere og -observatører i regionen

at øge Unionens viden om lokale forventninger og lokale forhold gennem hyppige kontakter i regionen, herunder med lokale aktører; på grundlag af en grundig og løbende analyse af situationen at understøtte drøftelser og bidrage til tidlig indsats og Unionens strategiske og langsigtede vision for Sahel

n)	at følge op på og rapportere om overholdelsen af relevante UNSCR'er, navnlig UNSCR 2056 (2012), 2071 (2012), 2085 (2012), 2100 (2013), 2227 (2015), 2295 (2016), 2364 (2017), 2374 (2017), 2359 (2017), 2391 (2017), 2423 (2018), 2432 (2018), 2480 (2019), 2484 (2019), 2531 (2020) og 2541 (2020).

2. EUSR skal med henblik på opfyldelsen af EUSR's mandat bl.a.:

a)	rådgive og aflægge rapport om fastlæggelse af Unionens holdninger i regionale og internationale fora, alt efter hvad der er relevant, med henblik på proaktivt at fremme tiltag baseret på partnerskab og gensidig ansvarlighed og styrke Unionens integrerede tilgang til Sahel

b)	bidrage til at bevare et overblik over alle EU-aktiviteter og samarbejde tæt med de relevante EU-delegationer og medlemsstater.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under HR's myndighed.

2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt i forhold til Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet, uden at dette berører HR's beføjelser.

3. EUSR samarbejder og samordner arbejdet nøje med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. august 2022 udgør 1 588 000 EUR.

2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til ansvar for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter omgående Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.

2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til sådanne udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis medlemsstaten, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der af medlemsstaterne udstationeres ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres til EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og medarbejderne i EUSR's stab kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder enhver fornøden støtte med henblik herpå.

Artikel 8

Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer

EUSR og medarbejderne i EUSR's stab respekterer de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (4).

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Alt efter hvad der er relevant, yder EU-delegationerne i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

I overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af traktatens afsnit V, træffer EUSR i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:

udarbejde en specifik sikkerhedsplan baseret på rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styring af sikkerhedshændelser, og som omfatter en beredskabs- og evakueringsplan

b)	sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område

sikre, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter til HR, Rådet og Kommissionen om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i de regelmæssige fremskridtsrapporter og en endelig samlet rapport om gennemførelsen af mandatet.

Artikel 11

Indberetning

EUSR aflægger regelmæssigt rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også mundtlige og skriftlige rapporter til Rådets arbejdsgrupper efter behov. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i orienteringen af Europa-Parlamentet.

Artikel 12

Koordinering

1. Inden for rammerne af strategien bidrager EUSR til, at Unionens indsats fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv og hjælper med at sikre, at alle EU-instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde med henblik på at nå Unionens politikmål. Der bør, hvor det er relevant, tilstræbes samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med EU-delegationernes og Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR'er, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af EU-delegationerne og medlemsstaternes missioner i regionen.

2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner, EU-delegationscheferne og cheferne for FSFP-missioner. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR skal i tæt koordinering med relevante EU-delegationer sørge for lokal politisk vejledning til missionscheferne for EUCAP Sahel Niger og EUCAP Sahel Mali og den øverstbefalende for EUTM Mali. EUSR, den øverstbefalende for EUTM Mali og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer om nødvendigt hinanden. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 13

Bistand i forbindelse med krav

EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne for de tidligere EUSR'er for Sahel, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.

Artikel 14

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger HR, Rådet og Kommissionen regelmæssige fremskridtsrapporter og en endelig samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 31. maj 2022.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2274 af 7. december 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel (EUT L 322 af 8.12.2015, s. 44).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/906 af 25. juni 2018 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel (EUT L 161 af 26.6.2018, s. 22).

(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/283 af 22. februar 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/906 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 47).

(4) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/27

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1012

af 21. juni 2021

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 8. december 2011 afgørelse 2011/819/FUSP (1) om udnævnelse af Alexander RONDOS til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Afrikas Horn.

(2)	Rådet vedtog den 25. juni 2018 afgørelse (FUSP) 2018/905 (2) om forlængelse af mandatet for Alexander RONDOS som EUSR for Afrikas Horn. Nævnte afgørelse blev senest ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/352 (3). EUSR's mandat udløber den 30. juni 2021.

(3)	Der bør udnævnes en ny EUSR for Afrikas Horn for en periode på 14 måneder.

(4)	EUSR gennemfører mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

1. Annette WEBER udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Afrikas Horn fra den 1. juli 2021 til den 31. august 2022. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat forlænges eller afsluttes tidligere baseret på en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

2. I forbindelse med EUSR's mandat defineres Afrikas Horn som værende det primære fokusområde for Den Europæiske Unions strategi for Afrikas Horn (»strategien«) som vedtaget ved Rådets konklusioner den 10. maj 2021, og det omfatter Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Sudan, Sydsudan og Uganda. EUSR skal også samarbejde med landene ved Det Røde Hav, Nilbassinet og andre samt med relevante regionale eller internationale enheder i og uden for Afrikas Horn, herunder Golfhalvøen og Nordafrika, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 2

Politikmål

1. Baseret på strategiens politikmål skal EUSR's mandat aktivt bidrage til de regionale og internationale bestræbelser på at opnå fredelig sameksistens og varig fred, sikkerhed og udvikling i og blandt landene i regionen. Endvidere skal EUSR sigte mod at forbedre kvaliteten, intensiteten, virkningen og synligheden af Unionens alsidige engagement på Afrikas Horn.

2. EUSR skal bidrage til at udvikle og gennemføre Unionens bestræbelser i regionen ved en integreret tilgang, herunder på politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige områder, og koordinere alle relevante instrumenter og interessenter for Unionens aktioner. EUSR's indsats forfølges i tæt samarbejde og koordinering med de relevante EU-delegationschefer, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen, medlemsstaterne og andre relevante EU-aktører og -interessenter. EUSR skal øge Unionens indflydelse i regionen og sikre sammenhæng i Unionens tilgang på regionalt plan.

3. EUSR skal bidrage til Unionens engagement i at uddybe sit strategiske forhold til og partnerskab med regionen Afrikas Horn og landene heri med det formål at støtte fred og sikkerhed, demokrati, menneskerettigheder, retsstaten, kønsligestilling, humanitære principper og humanitær folkeret, bæredygtig udvikling, økonomisk vækst, klimaindsats og regionalt samarbejde.

4. De overordnede politikmål, som EUSR skal bidrage til, omfatter blandt andet:

a)	stabilisering af Afrikas Horn med fokus på den bredere regionale dynamik, herunder på landeniveau, når det er relevant for stabiliteten i regionen

de politiske omstillingsprocesser, f.eks. i Etiopien og Sudan, freds- og statsopbygningsprocesser i Somalia og Sydsudan samt forebyggelse og tidlig varsling af potentielle konflikter mellem eller inden for lande i regionen, herunder grænseoverskridende konflikter, og bidrag til mægling og løsning heraf

c)	bæredygtigt regionalt samarbejde på det politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske område, og fælles multilaterale tiltag, navnlig med De Forenede Nationer (FN), Den Afrikanske Union (AU) og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD)

d)	en forhandlet løsning for Den Store Etiopiske Renæssancedæmning (GERD) og fremme af grænseoverskridende samarbejde i hele Nilbassinet

e)	sikkerhed, stabilitet og samarbejde omkring Det Røde Hav.

Artikel 3

Mandat

1. For at nå politikmålene i relation til Afrikas Horn har EUSR mandat til:

a)	aktivt at bidrage til gennemførelsen af strategien og styrke den overordnede sammenhæng og effektivitet af Unionens aktiviteter med henblik på yderligere at uddybe og styrke Unionens forhold til og partnerskab med regionen Afrikas Horn og landene og organisationerne heri

at samarbejde med alle relevante interessenter i regionen, nationale statslige og ikkestatslige aktører, regionale myndigheder, internationale og regionale organisationer, civilsamfund, unge, den private sektor og diasporaer med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til bedre forståelse af Unionens rolle i regionen. I den forbindelse rejser EUSR regelmæssigt til alle landene i regionen

at samarbejde med relevante aktører uden for regionen med henblik på at håndtere spørgsmål vedrørende bredere regional stabilitet, herunder GERD, Det Røde Hav, det vestlige Indiske Ocean og finansieringen af Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM) og det efterfølgende AU-ledede sikkerhedsengagement. Kontakter skal alt efter tilfældet omfatte bilateralt samarbejde med Amerikas Forenede Stater, Det Forende Kongerige Storbritannien og Nordirland, Golfstaterne, Egypten, regionale kontakter til Samarbejdsrådet for Golfstaterne, Rådet af Arabiske og Afrikanske Stater ved Det Røde Hav og Adenbugten og andre relevante internationale aktører

d)	at repræsentere og fremme Unionens interesser og synlighed i relevante regionale og internationale fora

at tilskynde til og støtte effektivt politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde og bæredygtig økonomisk integration i regionen gennem EU's partnerskab med AU og regionale organisationer, navnlig IGAD. EUSR skal indlede/styre, støtte og fremme konfliktløsningsmekanismer, navnlig afrikanskejede såvel som mellemøstlige/nordafrikanske mekanismer, med henblik på at fremme effektiv forebyggelse, deeskalering og fredelig bilæggelse af tvister og til forsoning ved at tilskynde til dialog, forhandling og mægling

at følge den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i regionen og bidrage til udvikling af Unionens politik for regionen med henblik på at rådgive om og formulere konkrete forslag til foranstaltninger, herunder i relation til Eritrea, Etiopien, Somalia, Sudan, Sydsudan, grænsekonflikten mellem Sudan og Etiopien, spændingerne mellem Somalia og Kenya, Kenyas regionale rolle, Nilkonflikten, sikkerhed ved Det Røde Hav, fremme regional integration og andre forhold i regionen, der påvirker dens sikkerhed, stabilitet og fredelige og inklusive udvikling. EUSR skal også bidrage til Unionens tidlige indsats og Unionens strategiske og langsigtede vision i forbindelse med Afrikas Horn

at fortsætte med at mobilisere regional og international støtte til politiske omstillingsprocesser i f.eks. Etiopien og Sudan i tæt samarbejde med EU-delegationscheferne og medlemsstaternes missioner. EUSR skal bidrage til at støtte landsdækkende freds- og forsoningsbestræbelser baseret på en inklusiv og gennemsigtig dialog. EUSR skal fortsætte bestræbelserne på at håndtere de regionale konsekvenser af de mange kriser i Etiopien, herunder i Tigray, ved navnlig at opfordre til en fredelig løsning på grænsespændingerne med Sudan. For så vidt angår Sudan skal EUSR's indsats også fokuseres på at støtte gennemførelsen af Jubafredsaftalen og forhandlingerne og gennemførelsen af efterfølgende aftaler

at fortsætte med at opfordre til større støtte fra regionale og internationale interessenter til kritiske freds- og statsopbygningsprocesser i Somalia og Sydsudan. Som supplement til EU-delegationschefens og medlemsstaternes indsats skal EUSR støtte Unionens statsopbygningsindsats i Somalia, herunder udvikling af sikkerhedssektoren. I den forbindelse skal EUSR bidrage til overvejelserne vedrørende brugen af den europæiske fredsfacilitet og missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i regionen. For så vidt angår Sydsudan skal EUSR i tæt samarbejde med EU-delegationschefen fortsat arbejde tæt sammen med FN, IGAD, AU og andre relevante internationale partnere om at bevare deres støtte til fredsindsatsen og den overordnede stabilisering af landet

i)	at samarbejde med Eritrea og insistere på en konstruktiv dagsorden på regionalt niveau, herunder på tilbagetrækningen af Eritreas tropper fra Etiopien

at fortsætte med at repræsentere Unionen i sin egenskab af observatør ved de AU-ledede forhandlinger om GERD. I tæt koordinering med EU-delegationscheferne og medlemsstaternes missioner i Egypten, Sudan og Etiopien skal EUSR bidrage til at støtte dialog og samarbejde mellem parterne og opbygge tillid og udarbejde tillidsskabende foranstaltninger, som kan hjælpe med at skabe incitament for en løsning af GERD-konflikten. Mere generelt skal EUSR bidrage til at støtte Unionens indsats for at intensivere engagementet i vanddiplomati i hele Nilbassinet

at opfordre til samarbejde, dialog og fredelig løsning af konflikter omkring Det Røde Hav og opbygge privilegerede forbindelser med regionalt ejede initiativer. I tæt koordinering med EU-delegationerne og medlemsstaternes missioner i regionen skal EUSR bidrage til at udvikle en integreret tilgang til hele regionen ved Det Røde Hav og hjælpe med at opbygge en inklusiv samarbejdsdagsorden for Det Røde Hav blandt relevante regionale og internationale aktører

at følge de grænseoverskridende udfordringer, der påvirker Afrikas Horn, tæt og fremme samarbejdet om at afhjælpe dem, navnlig radikalisering og terrorisme, maritim sikkerhed og pirateri, grænsekonflikter, alle former for ulovlig handel, herunder menneskehandel, ulovlige finansielle strømme samt alle politiske og sikkerhedsmæssige følger af humanitære kriser

m)	at fremme humanitær adgang og respekt for den humanitære folkeret og beskyttelse af civile

i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder at bidrage til fremme af menneskerettighederne via gennemførelsen af Rådets afgørelse 2011/168/FUSP (4) og Unionens menneskerettighedspolitik, herunder EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik med hensyn til FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1325 (2000) og efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed samt UNSCR 2250 (2015) om ungdom, fred og sikkerhed. Dette omfatter udvekslinger med Den Internationale Straffedomstol, FN's højkommissær for menneskerettigheder og med menneskerettighedsforkæmpere

o)	at bidrage til at tackle klimaændringernes stadig større konsekvenser for fred og sikkerhed. Dette omfatter sikring af, at forebyggende og fredsopbyggende aktiviteter tager hensyn til klima- og miljørelaterede sikkerhedsrisici.

2. EUSR skal med henblik på opfyldelsen af mandatet bl.a.:

a)	rådgive og aflægge rapport om fastlæggelse af Unionens holdninger i regionale og internationale fora, alt efter hvad der er relevant, med henblik på proaktivt at fremme tiltag baseret på partnerskab og gensidig ansvarlighed og styrke Unionens integrerede tilgang til Afrikas Horn

b)	bidrage til at holde sig orienteret om alle Unionens aktiviteter og samarbejde og koordinere tæt med de relevante EU-delegationer og medlemsstater.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under HR's myndighed.

3. EUSR samarbejder og samordner arbejdet nøje med EU-Udenrigstjenesten og dens relevante tjenestegrene.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. august 2022 udgør 2 750 000 EUR.

2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til ansvar for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab

Artikel 8

Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer

EUSR og medarbejdere i EUSR's stab respekterer de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (5).

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Alt efter hvad der er relevant, yder EU-delegationerne i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

b)	sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område

Artikel 11

Indberetning

Artikel 12

Koordinering

1. Inden for rammerne af strategien bidrager EUSR til, at Unionens indsats fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv, og hjælper med at sikre, at alle EU-instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde med henblik på at nå Unionens politikmål. Der bør, hvor det er relevant, tilstræbes samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med EU-Udenrigstjenestens, EU-delegationernes og Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationerne.

2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner, EU-delegationscheferne og cheferne for FSFP-missioner og -operationer. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR rådgiver i tæt samordning med de relevante EU-delegationer den øverstbefalende for EU NAVFOR Atalanta, den øverstbefalende for EUTM Somalia og missionschefen for EUCAP Somalia om lokale politiske forhold. EUSR og de øverstbefalende for EU-operationerne og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer om nødvendigt hinanden. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 13

Bistand i forbindelse med krav

EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle ethvert krav og enhver forpligtelse, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for Afrikas Horn, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.

Artikel 14

Revision

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1) Rådets afgørelse 2011/819/FUSP af 8. december 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn (EUT L 327 af 9.12.2011, s. 62).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/905 af 25. juni 2018 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn (EUT L 161 af 26.6.2018, s. 16).

(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/352 af 25. februar 2021 om ændring af afgørelse (FUSP)2018/905 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn (EUT L 68 af 26.2.2021, s. 187).

(4) Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP (EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56).

(5) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/33

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1013

af 21. juni 2021

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 15. april 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/598 (1) om udnævnelse af Peter BURIAN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Centralasien.

(2)	Den 25. juni 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/904 (2) om forlængelse af Peter BURIANs mandat som EUSR for Centralasien. Nævnte afgørelse blev senest ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/282 (3). EUSR's mandat udløber den 30. juni 2021.

(3)	Der bør udnævnes en ny EUSR for Centralasien for en periode på 20 måneder.

(4)	EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Terhi HAKALA udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Centralasien fra den 1. juli 2021 til den 28. februar 2023. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat skal forlænges eller afsluttes tidligere, på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

Artikel 2

Politikmål

EUSR's mandat bygger på Unionens politikmål i Centralasien. Disse mål omfatter:

a)	fremme af gode og tætte forbindelser mellem Unionen og landene i Centralasien på grundlag af fælles værdier og interesser som fastsat i relevante aftaler

b)	bidrag til styrkelse af stabiliteten og samarbejdet mellem landene i regionen

c)	bidrag til styrkelse af demokrati, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Centralasien

d)	tackling af hovedtrusler, navnlig specifikke problemer med direkte følger for Unionen

e)	styrkelse af Unionens effektivitet og synlighed i regionen, herunder gennem en snævrere koordinering med andre relevante partnere og internationale organisationer som f.eks. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og De Forenede Nationer (FN).

Artikel 3

Mandat

1. For at nå politikmålene har EUSR mandat til:

a)	at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Centralasien og bidrage til at sikre konsekvens i Unionens optræden udadtil i regionen

at bidrage til at overvåge gennemførelsen af Unionens strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, suppleret af de relevante rådskonklusioner og efterfølgende fremskridtsrapporter om gennemførelsen af Unionens strategi for Centralasien, samt regelmæssigt fremsætte henstillinger og aflægge rapport til de relevante rådsorganer

c)	at bistå Rådet med den videre udvikling af en samlet politik over for Centralasien

d)	nøje at følge den politiske udvikling i Centralasien ved at udvikle og opretholde tætte kontakter med regeringer, parlamenter, retsvæsen, civilsamfund og massemedier

e)	at tilskynde Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse

f)	at udvikle passende kontakter og samarbejde med de vigtigste berørte aktører i regionen og alle relevante regionale og internationale organisationer

at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig Unionens retningslinjer om børn i væbnede konflikter, samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, bl.a. ved at overvåge og rapportere om udviklingen samt at udarbejde henstillinger i den henseende

h)	i tæt samarbejde med FN og OSCE at bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning ved at udvikle kontakter med myndighederne og andre lokale aktører, bl.a. ikkestatslige organisationer, politiske partier, minoriteter, religiøse grupper og deres ledere

i)	at give input til udformningen af aspekter vedrørende energisikkerhed, grænsesikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder narkotika- og menneskehandel, samt vandressourceforvaltning, miljø og klimaforandring i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for så vidt angår Centralasien

j)	at fremme regional sikkerhed inden for Centralasiens grænser i forbindelse med reduktionen af den internationale tilstedeværelse i Afghanistan.

2. EUSR skal støtte HR's arbejde og bevare et overblik over alle Unionens aktiviteter i regionen.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.

3. EUSR samarbejder og arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.

Artikel 5

Finansiering

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2021 til den 28. februar 2023 udgør 1 885 000 EUR.

2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om medarbejderstabens sammensætning.

2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til EUSR. Løn til udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres med henblik på at arbejde for EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller Unionens relevante delegationer med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene i relevant omfang. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

EU's klassificerede informationers sikkerhed

EUSR og medarbejderne i EUSR's stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (4).

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegationer i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved

at udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser, og herunder en beredskabsplan og en evakueringsplan

b)	at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet

c)	at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for området

at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i de regelmæssige statusrapporter og en endelig samlet rapport om gennemførelsen af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen.

Artikel 11

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. EUSR kan inddrages i at informere Europa-Parlamentet.

Artikel 12

Koordinering

1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med den relevante geografiske tjenestegren i EU-Udenrigstjenestens aktiviteter og med Kommissionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2. På stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner og chefer for Unionens delegationer. De bestræber sig videst muligt omfang på at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 13

Bistand i forbindelse med krav

EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle alle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for Centralasien, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.

Artikel 14

Revision

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/598 af 15. april 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien (EUT L 99 af 16.4.2015, s. 25).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/904 af 25. juni 2018 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien (EUT L 161 af 26.6.2018, s. 12).

(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/282 af 22. februar 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/904 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien (EUT L 62 af 23.2.2021, s. 45).

(4) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

22.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/40

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1015

af 17. juni 2021

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for køleapparater, iscrememaskiner og ismaskiner, laboratorieudstyr til opvarmning af materialer, automatisk og halvautomatisk analytisk udstyr til analyse og andre formål, elektrisk udstyr med angivelse af forsyningsspænding, apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling, apparater til rumopvarmning, elektriske strygejern, stationære komfurer, bordkogeplader, ovne og lignende apparater, dampapparater til stof, elektromekaniske styreindretninger, varmetæpper, varmepuder, beklædning og lignende bøjelige varmeapparater samt visse andre typer af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte direktiv og anført i bilag I til nævnte direktiv, der er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU. De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og anført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)	På grundlag af anmodning M/511 udarbejdede CEN og Cenelec en harmoniseret standard og ændringer hertil, EN 60335-2-24:2010, EN 60335-2-24:2010/A1:2019, EN 60335-2-24:2010/A2:2019 og EN 60335-2-24:2010/A11:2020 for køleapparater, iscrememaskiner og ismaskiner.

(4)

På grundlag af anmodning M/511 reviderede CEN og Cenelec de harmoniserede standarder EN 61010-2-010:2014 og EN 61293:1994, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2018/C 326/02) (3). Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN IEC 61010-2-010:2020 for laboratorieudstyr til opvarmning af materialer og den harmoniserede standard EN IEC 61293:2020 for elektrisk udstyr med angivelse af forsyningsspænding.

(5)

På grundlag af anmodning M/511 ændrede CEN og Cenelec den harmoniserede standard EN 60335-2-17:2013 for varmetæpper, varmepuder, beklædning og lignende bøjelige varmeapparater og den harmoniserede standard EN 60335-2-85:2003 for dampapparater til stof, hvis referencer er opført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 (4). Dette førte til vedtagelse af de ændrede harmoniserede standarder EN 60335-2-17:2013/A1:2020 og EN 60335-2-85:2003/A2:2020. CEN og Cenelec ændrede også følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved meddelelse (2018/C 326/02): EN 60335-2-27:2013 for apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling, EN 60335-2-30:2009 for apparater til rumopvarmning og EN 60335-2-6:2015 for stationære komfurer, bordkogeplader, ovne og lignende apparater. Dette førte til vedtagelse af følgende ændrede harmoniserede standarder: EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020, EN 60335-2-30:2009/A12:2020 og EN 60335-2-30:2009/A1:2020 samt EN 60335-2-6:2015/A11:2020 og EN 60335-2-6:2015/A1:2020.

(6)

På grundlag af anmodning M/511 reviderede CEN og Cenelec også den harmoniserede standard EN 61010-2-081:2015 for automatisk og halvautomatisk analytisk udstyr til analyse og andre formål og ændrede den harmoniserede standard EN 60335-2-3:2016 for elektriske strygejern. Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN IEC 61010-2-081:2020 og ændring af den harmoniserede standard EN 60335-2-3:2016/A1:2020.

(7)	Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder og ændringer hertil er i overensstemmelse med anmodning M/511.

(8)

De harmoniserede standarder EN IEC 61010-2-010:2020, EN IEC 61010-2-081:2020, EN IEC 61293:2020, EN 60335-2-17:2013 (som ændret ved EN 60335-2-17:2013/A1:2020), EN 60335-2-27:2013 (som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020), EN 60335-2-30:2009 (som ændret ved EN 60335-2-30:2009/A12:2020 og EN 60335-2-30:2009/A1:2020), EN 60335-2-3:2016 (som ændret ved EN 60335-2-3:2016/A1:2020), EN 60335-2-6:2015 (som ændret ved EN 60335-2-6:2015/A11:2020 og EN 60335-2-6:2015/A1:2020) og EN 60335-2-85:2003 (som ændret ved EN 60335-2-85:2003/A2:2020), som ændret eller korrigeret ved andre standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU. Referencerne for disse standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med referencer til relevante ændringer eller korrektioner heraf.

(9)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder medtages i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(10)

Tabel ZZA.1 i den harmoniserede standard EN 60335-2-24:2010 (som ændret ved EN 60335-2-24:2010/A1:2019, EN 60335-2-24:2010/A2:2019 og EN 60335-2-24:2010/A11:2020) indeholder en forklaring på teksten »en overflade på over 75 cm2« , som anvendes i klausul 30.2 og 30.2.101. For at sikre klarhed og sammenhæng bør referencen for denne standard sammen med referencerne for de ændrede standarder offentliggøres med begrænsninger, for så vidt angår den pågældende tekst.

(11)

I henhold til artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er referencerne for harmoniserede standarder for elektrisk materiel, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, opført i bilag I til nævnte afgørelse. For at sikre, at referencerne for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som offentliggøres med begrænsninger, er opført i samme retsakt, er det nødvendigt at ændre nævnte artikel og indsætte et særskilt bilag med referencerne for sådanne harmoniserede standarder.

(12)

CEN og Cenelec har også udarbejdet rettelsesblad EN 60947-5-1:2017/AC:2020-05, som korrigerer den harmoniserede standard EN 60947-5-1:2017 vedrørende afbryderelementer og andet materiel til styrekredse, hvis reference er opført i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956. Da rettelsesbladet indfører tekniske korrektioner af den pågældende standard og for at sikre en korrekt og konsekvent anvendelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort, bør referencen for denne harmoniserede standard medtages sammen med referencen for rettelsesbladet i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(13)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for følgende harmoniserede standarder fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, fordi de er blevet revideret eller ændret, sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende: EN 61010-2-010:2014, EN 61293:1994, EN 60335-2-27:2013, EN 60335-2-30:2009, og EN 60335-2-6:2015.

(14)	I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for de harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/35/EU, der tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag.

(15)

Det er også nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 60335-2-17:2013, EN 60335-2-85:2003 og EN 60947-5-1:2017 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, fra L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, idet de er blevet ændret eller korrigeret. Disse referencer bør derfor slettes fra bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(16)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN IEC 61010-2-010:2020, EN IEC 61293:2020, EN 60335-2-17:2013 (som ændret ved EN 60335-2-17:2013/A1:2020), EN 60335-2-27:2013 (som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020), EN 60335-2-30:2009 (som ændret ved EN 60335-2-30:2009/A12:2020 og EN 60335-2-30:2009/A1:2020), EN 60335-2-6:2015 (som ændret ved EN 60335-2-6:2015/A11:2020 og EN 60335-2-6:2015/A1:2020), EN 60335-2-85:2003 (som ændret ved EN 60335-2-85:2003/A2:2020) og EN 60947-5-1:2017 (som korrigeret ved EN 60947-5-1:2017/AC:2020-05) og som ændret eller korrigeret ved andre standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af de harmoniserede standarder EN 61010-2-010:2014, EN 61293:1994, EN 60335-2-27:2013, EN 60335-2-30:2009, EN 60335-2-6:2015, EN 60335-2-85:2003, EN 60335-2-17:2013 og EN 60947-5-1:2017 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(17)

Referencen for den harmoniserede standard EN 61010-2-081:2015 blev først offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03) (5), men blev ved en fejl ikke nævnt i Kommissionens meddelelse (2018/C 209/04) (6) og meddelelse (2018/C 326/02). Referencen for denne standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med tilbagevirkende kraft. Teksten, hvormed referencen til standarden offentliggøres, bør have en tilstrækkelig gyldighedsperiode til, at fabrikanterne har mulighed for at forberede sig på anvendelsen af den harmoniserede standard EN IEC 61010-2-081:2020.

(18)

Referencen for den harmoniserede standard EN 60335-2-3:2016 blev først offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03), men blev ved en fejl ikke nævnt i Kommissionens meddelelse (2018/C 326/02). Referencen for denne standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med tilbagevirkende kraft. Teksten, hvormed referencen til standarden offentliggøres, bør have en tilstrækkelig gyldighedsperiode til, at fabrikanterne har mulighed for at forberede sig på anvendelsen af den harmoniserede standard EN 60335-2-3:2016 (som ændret ved EN 60335-2-3:2016/A1:2020).

(19)

Referencerne for de harmoniserede standarder EN 60664-1:2007, EN 60051-1:1998, EN 60127-3:1996, EN 60664-3:2003, EN 60695-10-3:2002, EN 60695-11-2:2014, EN 60695-11-5:2005, EN ISO 11252:2013, HD 597 S1:1992, EN 60664-4:2006, EN 60695-2-10:2013, EN 60695-2-11:2014, EN 60695-10-2:2014, EN 60695-11-3:2012, EN 60695-11-4:2011, EN 60695-11-10:2013, EN 60695-11-20:2015, EN 61010-2-091:2012, EN 61557-8:2015, EN 61557-15:2014 og EN 61557-16:2015, og referencerne for eventuelle ændringer eller korrektioner hertil, blev først offentliggjort ved meddelelse (2016/C 249/03), men blev ved en fejl ikke nævnt i meddelelse (2018/C 209/04) og (2018/C 326/02). Referencerne for de harmoniserede standarder EN 50288-2-1:2013, EN 50288-2-2:2013, EN 50288-3-1:2013, EN 50288-3-2:2013, EN 50288-4-1:2013, EN 50288-4-2:2013, EN 50288-5-1:2013, EN 50288-5-2:2013, EN 50288-6-1:2013, EN 50288-6-2:2013, EN 50288-10-2:2015, EN 50288-11-2:2015, EN 62493:2010, EN 50288-1:2013, EN 61010-2-061:2015, EN 61230:2008 og EN 62026-7:2013, og referencerne for eventuelle ændringer eller korrektioner hertil, blev først offentliggjort ved meddelelse (2016/C 249/03), men blev ved en fejl ikke nævnt i meddelelse (2018/C 326/02). Referencerne for disse standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med tilbagevirkende kraft.

(20)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1146 (7) blev referencen for den harmoniserede standard EN 50178:1997 medtaget i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956, som indeholder referencer til harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som er trukket tilbage fra C-udgaven, uden angivelse af datoen for tilbagetrækningen. Det er derfor nødvendigt at erstatte det relevante punkt i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 med et nyt punkt, der indeholder referencen for EN 50178:1997 samt datoen for tilbagetrækningen. EN 50178:1997 blev revideret ved EN 62477-1:2012 og den tilhørende ændringsstandard EN 62477-1:2012/A11:2014, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende ved meddelelse (2018/C 326/02), hvorfor det er nødvendigt at give fabrikanterne yderligere tid til at forberede sig på anvendelsen af den harmoniserede standard EN 62477-1:2012 og ændringen heraf. Tilbagetrækningen af EN 50178:1997 bør derfor udskydes.

(21)	Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 bør derfor ændres.

(22)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskravene, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Det er nødvendigt at offentliggøre referencerne for nogle af de harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende med tilbagevirkende kraft. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 indsættes følgende stykker:

»Referencen for den harmoniserede standard EN 60335-2-24:2010, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som er opført i bilag IA til denne afgørelse, offentliggøres hermed med begrænsninger i Den Europæiske Unions Tidende.

Referencerne for harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som er opført i bilag IB til denne afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer anses for at være offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende fra de datoer, der er angivet i bilaget.

Referencerne for harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som er opført i bilag IC til denne afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer anses for at være offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende gældende for de perioder, der er angivet i bilaget.«

2)	Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende afgørelse.

3)	I bilag IA indsættes teksten i bilag II til nærværende afgørelse.

4)	I bilag IB indsættes teksten i bilag III til nærværende afgørelse.

5)	I bilag IC indsættes teksten i bilag IV til nærværende afgørelse.

6)	Bilag II ændres som angivet i bilag V til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1) i bilag I anvendes fra den 22. december 2022.

Nr. 3) i bilag I anvendes fra den 22. december 2021.

Nr. 5) i bilag I anvendes fra den 22. december 2022.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

(3) Meddelelse (2018/C 326/02) fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT C 326 af 14.9.2018, s. 4).

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 af 26. november 2019 om harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser og udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (EUT L 306 af 27.11.2019, s. 26).

(5) Meddelelse (2016/C 249/03) fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT C 249 af 8.7.2016, s. 62).

(6) Meddelelse (2018/C 209/04) fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT C 209 af 15.6.2018, s. 37).

(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1146 af 31. juli 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for visse husholdningsapparater, termosikringer, udstyr i kabelnet til fjernsynssignaler, lydsignaler og interaktive tjenester, kredsbrydere, udstyr til lysbueslukning og -svejsning, installationsstikforbindelser beregnet til permanent forbindelse i faste installationer, transformere, strømforsyninger, reaktorer og lignende produkter, konduktive opladningssystemer til elkøretøjer, kabelstrips til elektriske installationer og kabelfremføringssystemer, styrekredse, koblingselementer, nødbelysning, elektroniske kredsløb, der anvendes sammen med armaturer og udladningslamper (EUT L 250 af 3.8.2020, s. 121).

BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 foretages følgende ændringer:

1)	række 11 udgår

følgende indsættes som række 11a:

»11a.

EN 60335-2-85:2003

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-85: Særlige bestemmelser for dampapparater til stof

EN 60335-2-85:2003/A1:2008

EN 60335-2-85:2003/A11:2018

EN 60335-2-85:2003/A2:2020«

3)	række 18 udgår

følgende indsættes som række 18a:

»18a.

EN 60947-5-1:2017

Koblingsudstyr for lavspænding — Del 5-1: Udstyr til styrekredse og koblingselementer — Elektromekaniske styreindretninger

EN 60947-5-1:2017/AC:2020-05«

5)	række 33 udgår

følgende indsættes som række 33a:

»33a.

EN 60335-2-17:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-17: Særlige krav til varmetæpper, varmepuder, beklædning og lignende bøjelige varmeapparater

EN 60335-2-17:2013/A11:2019

EN 60335-2-17:2013/A1:2020«

følgende rækker indsættes:

Nr.	Reference for standarden
»73.	EN IEC 61010-2-010:2020 Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug — Del 2-010: Særlige krav til laboratorieudstyr til opvarmning af materialer
74.	EN IEC 61010-2-081:2020 Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug — Del 2-081: Særlige krav til automatisk og halvautomatisk laboratorieudstyr til analyse og andre formål
75.	EN IEC 61293:2020 Mærkning af elektrisk udstyr med angivelse af forsyningsspænding — Sikkerhedskrav
76.	EN 60335-2-27:2013 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-27: Særlige krav til apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling EN 60335-2-27:2013/A1:2020 EN 60335-2-27:2013/A2:2020
77.	EN 60335-2-3:2016 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-3: Særlige krav til elektriske strygejern EN 60335-2-3:2016/A1:2020
78.	EN 60335-2-30:2009 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-30: Særlige krav til apparater til rumopvarmning EN 60335-2-30:2009/A11:2012 EN 60335-2-30:2009/AC:2010 EN 60335-2-30:2009/AC:2014 EN 60335-2-30:2009/A1:2020 EN 60335-2-30:2009/A12:2020
79.	EN 60335-2-6:2015 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-6: Særlige krav til stationære komfurer, bordkogeplader, ovne og lignende apparater EN 60335-2-6:2015/A11:2020 EN 60335-2-6:2015/A1:2020«.

BILAG II

»BILAG IA

Reference for standarden

EN 60335-2-24:2010

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-24: Særlige krav til køleapparater, iscrememaskiner og ismaskiner

EN 60335-2-24:2010/A1:2019

EN 60335-2-24:2010/A2:2019

EN 60335-2-24:2010/A11:2020

Bemærkning: Med henblik på formodning om overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og anført i bilag I til nævnte direktiv, gælder følgende:

a)	teksten »en overflade på over 75 cm2« i klausul 30.2 læses som »en samlet overflade på over 75 cm2 (de 75 cm2 regnes som summen af samtlige huller på apparatets/udstyrets bagside)«

b)	teksten »en overflade på højst 75 cm2« i klausul 30.2.101 læses som »en samlet overflade på højst 75 cm2 (de 75 cm2 regnes som summen af samtlige huller på apparatets/udstyrets bagside)«.

BILAG III

»BILAG 1B

Nr.	Reference for standarden	Fra
01.	HD 597 S1:1992 Koblingskondensatorer og kondensatorspændingsdelere HD 597 S1:1992/AC:1992	15. juni 2018
02.	EN 50288-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 1: Generisk specifikation	14. september 2018
03.	EN 50288-2-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 2-1: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 100 MHz — Horisontal- og fordelerkabler til bygninger	14. september 2018
04.	EN 50288-2-2:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 2-2: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 100 MHz — Arbejdsområde- og krydsfeltkabler	14. september 2018
05.	EN 50288-3-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 3-1: Gruppespecifikation for ikke-skærmede kabler op til 100 MHz — Horisontal- og fordelerkabler til bygninger	14. september 2018
06.	EN 50288-3-2:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 3-2: Gruppespecifikation for ikke-skærmede kabler op til 100 MHz — Arbejdsområde- og krydsfeltkabler	14. september 2018
07.	EN 50288-4-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 4-1: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 600 MHz — Horisontal- og fordelerkabler til bygninger	14. september 2018
08.	EN 50288-4-2:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 4-2: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 600 MHz — Arbejdsområde- og krydsfeltkabler	14. september 2018
09.	EN 50288-5-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 5-1: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 250 MHz — Horisontal- og fordelerkabler til bygninger	14. september 2018
10.	EN 50288-5-2:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 5-2: Gruppespecifikation for skærmede kabler op til 250 MHz — Arbejdsområde- og krydsfeltkabler	14. september 2018
11.	EN 50288-6-1:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 6-1: Gruppespecifikation for uskærmede kabler op til 250 MHz — Horisontal- og fordelerkabler til bygninger	14. september 2018
12.	EN 50288-6-2:2013 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 6-2: Gruppespecifikation for uskærmede kabler op til 250 MHz — Arbejdsområde- og krydsfeltkabler	14. september 2018
13.	EN 50288-10-2:2015 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 10-2: Sektionsspecifikation for skærmede kabler karakteriseret fra 1 MHz op til 500 MHz til arbejdsområde-, krydsfeltkabel- og datacenteranvendelser	14. september 2018
14.	EN 50288-11-2:2015 Metalliske flerlederkabler til analog og digital kommunikation og styring — Del 11-2: Sektionsspecifikation for uskærmede kabler, karakteriseret fra 1 MHz op til 500 MHz til arbejdsområde-, krydsfeltkabel- og datacenteranvendelser	14. september 2018
15.	EN 60051-1:1998 Direkte visende analoge elektriske måleinstrumenter og tilbehør — Del 1: Definitioner og generelle krav fælles for alle dele	15. juni 2018
16.	EN 60127-3:1996 Finsikringer — Del 3: Små finsikringsindsatse EN 60127-3:1996/A2:2003 EN 60127-3:1996/AC:1996	15. juni 2018
17.	EN 60664-1:2007 Isolationskoordinering for udstyr til lavspændingssystemer — Del 1: Principper, krav og prøvninger	15. juni 2018
18.	EN 60664-4:2006 Isolationskoordinering for udstyr til lavspændingssystemer — Del 4: Hensyn til højfrekvent spændingsstress EN 60664-4:2006/AC:2006	15. juni 2018
19.	EN 60695-2-10:2013 Prøvning af brandrisiko — Del 2-10: Prøvningsmetoder baseret på glødetråd — Glødetrådsapparatur og almindelig prøvningsprocedure	15. juni 2018
20.	EN 60695-2-11:2014 Prøvning af brandrisiko — Del 2-11: Prøvningsmetoder baseret på glødetråd — Metode til prøvning af slutprodukters brændbarhed ved hjælp af glødetråd (GWEPT) (IEC 60695-2-11:2014)	15. juni 2018
21.	EN 60695-10-2:2014 Prøvning af brandrisiko — Del 10-2: Unormal varme — Kugletryksprøvning	15. juni 2018
22.	EN 60695-10-3:2002 Prøvning for brandrisiko — Del 10-3: Unormal varme — Deformationsprøvning ved frigørelse af støbespændinger	15. juni 2018
23.	EN 60695-11-2:2014 Prøvning af brandrisiko — Del 11-2: Prøveflammer — Nominel forblandet flamme på 1 kW — Apparatur, prøveopstilling ved bekræftende prøvning og vejledning	15. juni 2018
24.	EN 60695-11-3:2012 Prøvning af brandrisiko — Del 11-3: Prøveflammer – 500-W-flammer — Apparatur og bekræftende prøvningsmetoder	15. juni 2018
25.	EN 60695-11-4:2011 Prøvning af brandrisiko — Del 11-4: Prøveflammer – 50-W-flamme — Udstyr og bekræftende prøvninger	15. juni 2018
26.	EN 60695-11-5:2005 Prøvning af brandrisiko — Del 11-5: Prøveflammer — Nåleflamme-prøvningsmetode — Apparater, bekræftende prøvningsarrangement og vejledning	15. juni 2018
27.	EN 60695-11-10:2013 Prøvning af brandrisiko — Del 11-10: Prøveflammer — Prøvningsmetoder for horisontale og vertikale 50-W-flammer EN 60695-11-10:2013/AC:2014	15. juni 2018
28.	EN 60695-11-20:2015 Prøvning af brandrisiko — Del 11-20: Prøveflammer — Prøvningsmetoder med flammer ved 500 W EN 60695-11-20:2015/AC:2016	15. juni 2018
29.	EN 61010-2-061:2015 Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug — Del 2-061: Særlige krav til atomspektrometre til laboratoriebrug med termisk atomisering og ionisering	14. september 2018
30.	EN 61010-2-091:2012 Sikkerhedskrav til elektrisk måle-, regulerings- og laboratorieudstyr — Del 2-091: Særlige krav til røntgenskabe EN 61010-2-091:2012/AC:2013	15. juni 2018
31.	EN 61230:2008 Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer op til 1 000 V a.c. og 1 500 V d.c. — Materiel til prøvning, måling eller overvågning af beskyttelsesforanstaltninger — Del 8: Udstyr til isolationsovervågning i it-systemer	14. september 2018
32.	EN 61557-8:2015 Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer op til 1 000 V a.c. og 1 500 V d.c. — Materiel til prøvning, måling eller overvågning af beskyttelsesforanstaltninger — Del 8: Udstyr til isolationsovervågning i it-systemer	15. juni 2018
33.	EN 61557-15:2014 Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer op til 1 000 V vekselspænding og 1 500 V jævnspænding — Udstyr til prøvning, måling eller overvågning af beskyttelsesforanstaltninger — Del 15: Funktionelle sikkerhedskrav til isolationsovervågningsudstyr i it-systemer og udstyr til lokalisering af isolationsfejl i it-systemer	15. juni 2018
34.	EN 61557-16:2015 Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer op til 1 000 V a.c. og 1 500 V d.c. — Udstyr til prøvning, måling eller overvågning af beskyttelsesforanstaltninger — Del 16: Udstyr til prøvning af effektiviteten af beskyttelsesforanstaltninger for elektrisk udstyr og/eller medicinsk elektrisk udstyr	15. juni 2018
35.	EN 62026-7:2013 Koblings- og kontroludstyr til lavspænding — Grænseflader for kontroludstyr (CDI) — Del 7: CompoNet	14. september 2018
36.	EN 60664-3:2003 Isolationskoordinering af materiel til lavspændingsanlæg — Del 3: Brug af beklædning, indkapsling og støbning til beskyttelse mod urenheder EN 60664-3:2003/A1:2010	15. juni 2018
37.	EN 60664-1:2007 Isolationskoordinering for udstyr til lavspændingssystemer — Del 1: Principper, krav og prøvninger	14. september 2018
38.	EN ISO 11252:2013 Lasere og laserrelateret udstyr — Laseranordning — Mindstekrav til dokumentation (ISO 11252:2013)	15. juni 2018.

BILAG IV

»BILAG IC

Nr.

Reference for standarden

Fra

Til

EN 61010-2-081:2015

Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug — Del 2-081: Særlige krav til automatisk og halvautomatisk laboratorieudstyr til analyse og andre formål

15. juni 2018

22. december 2022

EN 60335-2-3:2016

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-3: Særlige krav til elektriske strygejern

14. september 2018

22. december 2022

BILAG V

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 foretages følgende ændringer:

Række 64 affattes således:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»64.

EN 50178:1997

Elektronisk udstyr til brug i kraftinstallationer

22. december 2021«

følgende rækker indsættes:

Nr.	Reference for standarden	Dato for tilbagetrækning
»72.	EN 61010-2-010:2014 Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug — Del 2-010: Særlige krav til laboratorieudstyr til opvarmning af materialer	22. december 2022
73.	EN 61293:1994 Bestemmelser for mærkning af elektrisk udstyr med angivelse af forsyningsspænding — Sikkerhedsbestemmelser	22. december 2022
74.	EN 60335-2-27:2013 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-27: Særlige krav til apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling	22. december 2022
75.	EN 60335-2-30:2009 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-30: Særlige krav til apparater til rumopvarmning EN 60335-2-30:2009/A11:2012 EN 60335-2-30:2009/AC:2010 EN 60335-2-30:2009/AC:2014	22. december 2022
76.	EN 60335-2-6:2015 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-6: Særlige krav til stationære komfurer, bordkogeplader, ovne og lignende apparater	22. december 2022«.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 222

Dansk udgave	Retsforskrifter	64. årgang 22. juni 2021

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) 2021/1005 af 21. juni 2021 om ændring af forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen	1
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1006 af 12. april 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår modellen til det certifikat, der attesterer overholdelsen af reglerne om økologisk produktion ( 1 )	3
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1007 af 18. juni 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår analysedatabanken for isotopdata og kontrollen i vinsektoren	8
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1008 af 21. juni 2021 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for så vidt angår status som sygdomsfri for Kroatien og en region i Portugal med hensyn til infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande, om ændring af bilag VIII til nævnte forordning for så vidt angår status som sygdomsfri for Litauen og visse regioner i Tyskland, Italien og Portugal med hensyn til infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) og om ændring af bilag XIII til nævnte forordning for så vidt angår Danmarks og Finlands status som sygdomsfri med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose ( 1 )	12
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1009 af 18. juni 2021 om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)	18
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1010 af 21. juni 2021 om ændring af afgørelse 2014/386/FUSP om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol	20
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1011 af 21. juni 2021 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel	21
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1012 af 21. juni 2021 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn	27
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1013 af 21. juni 2021 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien	33
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1014 af 21. juni 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen	38
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1015 af 17. juni 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for køleapparater, iscrememaskiner og ismaskiner, laboratorieudstyr til opvarmning af materialer, automatisk og halvautomatisk analytisk udstyr til analyse og andre formål, elektrisk udstyr med angivelse af forsyningsspænding, apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling, apparater til rumopvarmning, elektriske strygejern, stationære komfurer, bordkogeplader, ovne og lignende apparater, dampapparater til stof, elektromekaniske styreindretninger, varmetæpper, varmepuder, beklædning og lignende bøjelige varmeapparater samt visse andre typer af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser	40