(1)

I henhold til artikel 181, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne, når de kvantificerer de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer, anvende de egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Ligeledes skal institutterne i henhold til artikel 182, stk. 1, litra b), i samme forordning anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit.

(2)

På grund af de forskellige porteføljers karakteristika bør institutterne forpligtes til at identificere økonomiske nedgangsperioder separat for hver eksponeringstype som defineret i artikel 142, stk. 1, punkt 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

Karakteren af en økonomisk nedgangsperiode for en given eksponeringstype bør præciseres under henvisning til den række økonomiske indikatorer, som anses for at være enten forklarende variabler eller indikatorer for den økonomiske konjunktur, der er særlig for den givne eksponeringstype. De økonomiske indikatorer bør omfatte både makroøkonomiske og kreditrelaterede indikatorer. Dette er for at sikre, at institutterne generelt identificerer den samme økonomiske nedgangsperiode for en sammenlignelig eksponeringstype.

(4)

Selv om de realiserede LGD'ers og konverteringsfaktorers niveau er betydeligt højere end det langsigtede gennemsnit som følge af en økonomisk nedgangsperiode, bør de forhold, der karakteriserer en økonomisk nedgangsperiode ikke anses for at svare til de forhold, der anvendes i forbindelse med stresstestning. De forhold, der anvendes i forbindelse med stresstestning, kan være mere alvorlige og potentielt anvende mere ekstreme scenarier, som ikke nødvendigvis er baseret på historiske observationer. Forordning (EU) nr. 575/2013 og de delegerede retsakter til supplering af den fastsætter de nødvendige bestemmelser for udførelsen af stresstest i tilfælde, hvor dette er et krav, og der er ingen bestemmelser i forbindelse med egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater og egne estimater af konverteringsfaktorer, der omfatter et sådant krav til stresstestning. Præciseringen af en økonomisk nedgangsperiode med henblik på egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater og egne estimater af konverteringsfaktorer bør i stedet baseres på historisk observerede økonomiske forhold.

(5)

Omfanget af en økonomisk nedgangsperiode bør præciseres under henvisning til de mest alvorlige værdier i en periode på 12 måneder, der er observeret over en rimelig historisk tidsperiode for de økonomiske indikatorer, som kendetegner karakteren af en økonomisk nedgangsperiode for den specifikke eksponeringstype, der betragtes. For hver økonomisk indikator bør den mest alvorlige værdi i en periode på 12 måneder anvendes, fordi den skaber en balance mellem stabilitet og identificering af de mest alvorlige forhold, der er observeret i en rimelig tidsperiode. Denne tilgang blev valgt på grund af enkeltheden ved 12-månedersoversigten, og fordi et længere gennemsnit potentielt kunne udvande de negative forhold, der er observeret ved en økonomisk indikator. Mere hyppige værdier, f.eks. kvartalsmæssige værdier, kan være genstand for sæsonmæssige påvirkninger. På den anden side kan mindre hyppige værdier, f.eks. værdier, der repræsenterer gennemsnit på 36 måneder, skjule alvorlige forhold.

(6)

Selv for årligt rapporterede indikatorer er de 12 måneder, som indikatorerne vedrører, ikke nødvendigvis de samme i alle tilfælde. Nogle indikatorer vedrører kalenderår, andre regnskabsår, andre igen skatteår osv. Med henblik på at identificere økonomiske nedgangsperioder bør det derfor være muligt både for indikatorer, som rapporteres årligt, og indikatorer, som rapporteres hyppigere, at anvende perioder på 12 måneder, som starter på et hvilket som helst tidpunkt på året.

(7)

Da en eksponeringstype kan omfatte eksponeringer i forbindelse med forskellige virksomheder, sektorer eller geografiske områder, kan en økonomisk nedgangsperiode for en eksponeringstype omfatte enten en eller flere forskellige »nedgangsperioder«. En nedgangsperiode bør anerkendes som en bestemt tidsperiode, hvor en relevant økonomiske indikator viser sin mest alvorlige værdi i en periode på 12 måneder. Hvis de 12 måneders mest alvorlige værdis peak- og lavpunkter for to eller flere økonomiske indikatorer nås samtidig eller hurtigt efter hinanden, bør de pågældende økonomiske indikatorer tilskrives den samme »nedgangsperiode«. Grunden til at det tillades, at en økonomisk nedgangsperiode omfatter mere end én særskilt nedgangsperiode, er, at det sikrer, at der tages hensyn til hver eneste relevante økonomiske indikator, når overlappende nedgangsperioder præciseres, og når de skal analyseres i forbindelse med en estimering af LGD og af konverteringsfaktorer i nedgangsperioder.

(8)

For at undgå overdreven kompleksitet er det hensigtsmæssigt at udarbejde en liste over de økonomiske indikatorer, som der skal tages hensyn til i alle tilfælde. På grund af visse porteføljers karakteristika bør institutterne også forpligtes til at tage hensyn til yderligere økonomiske indikatorer, som er forklarende variabler, eller indikatorer, for den økonomiske konjunktur, der er særlig for den givne eksponeringstype.

(9)

På grund af porteføljernes store geografiske og sektormæssige diversitet er det upraktisk at fastsætte de præcise datakilder, som skal anvendes for hver indikator på listen i hver eneste jurisdiktion i verden og i hver sektor. Institutterne skal allerede i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 anvende pålidelige data og indføre robuste systemer til validering af estimering af alle risikoparametre. Som følge heraf forpligtes institutterne under alle omstændigheder til at bevise nøjagtigheden og pålideligheden af de datakilder, som de har anvendt til at opnå deres indikatorværdier. Det er derfor ikke nødvendigt i denne forordning at fastsætte specifikke regler om de præcise datakilder, der skal avendes.

(10)

Institutterne skal anvende relevante pålidelige datakilder, men de bør ikke forpligtes til at anskaffe sig data for tilgængelige økonomiske indikatorer, hvis denne handlings omkostninger er uforholdsmæssigt store, indikatortypen såvel som den betragtede eksponeringstypes væsentlighed i forhold til andre eksponeringstyper i porteføljen taget i betragtning.

(11)

De økonomiske indikatorer skal anses som relevante i niveauer eller i niveauskift under hensyntagen til måden, hvorpå den økonomiske indikator normalt rapporteres, og i hvilket omfang den er i stand til at afdække konjunkturudviklingen.

(12)

En økonomisk indikator bør indsættes i det økonomiske indikatorsæt en gang for hver jurisdiktion, eller, hvor det er relevant, for hvert mindre, geografiske område, som repræsenterer en væsentlig andel af den betragtede eksponeringstype. Dette er for at sikre, at indikatorerne korrekt afspejler den geografiske sammensætning af eksponeringerne i den pågældende eksponeringstype. En lignende regel bør gælde for hver industrisektor, der repræsenterer en væsentlig andel af eksponeringstypen. Det bør kun tillades institutterne at gruppere jurisdiktioner eller sektorer med henblik på at identificere en økonomisk nedgangsperiode, når forskellige jurisdiktioner eller forskellige industrisektorer udviser stærke parallelle udviklinger i de økonomiske indikatorers faktiske værdier.

(13)

Den historiske tidsperiode, som værdierne for en given økonomisk indikator undersøges over, bør præciseres. En standardtidsperiode på 20 år bør fastsættes for hver økonomisk indikator. Dette er for at sikre, at den historiske observationsperiode dækker mindst to økonomiske konjunkturer. Hvis de pågældende 20 år ikke indeholder tilstrækkeligt alvorlige værdier, bør institutterne dog forpligtes til at se længere tilbage i datahistorikken. Værdierne bør anses for »ikke tilstrækkeligt alvorlige«, hvis den økonomiske indikators variabilitet i den 20-årige observationsperiode ikke afspejler det sandsynlige omfang af den pågældende indikators variabilitetsinterval i fremtiden.

(14)

Af hensyn til enkelthed og sammenlignelighed bør en nedgangsperiode vare mindst 12 måneder. Med henblik på at sikre resultater med større nøjagtighed bør denne tidsperiode fastsættes som minimum. Institutterne bør forpligtes til at anvende en længere varighed, når den eller de mest alvorlige værdier for den eller de økonomiske indikatorer, der er knyttet til en nedgangsperiode, antyder en længere nedgang. En nedgangsperiodes varighed bør afspejle ugunstige forhold i den konjunkturadfærd, der er særlig for den pågældende eksponeringstype, frem for strukturelle ændringer i økonomien, som fører til langsigtede virkninger på de økonomiske indikatorers værdier.

(15)

Kravene til estimering af LGD og CF i forordning (EU) nr. 575/2013 forpligter institutterne til at dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis, herunder udformningen af deres processer til identificering af økonomiske nedgangsperioder, og til at bevare dokumentation til at vise, at de fastsatte krav til estimering i denne forordning er opfyldt. Ved forordning (EU) nr. 575/2013 forpligtes institutterne endvidere til under alle omstændigheder at revidere deres LGD- og konverteringsfaktor-estimater og alle inputdata, der kræves til at lave disse estimater, i lyset af nye oplysninger mindst én gang om året.

(16)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundet, eftersom de håndterer karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode, som påvirker to forskellige risikoparametre, som begge anvendes i forbindelse med IRB-metoden, navnlig egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater og egne estimater af konverteringsfaktorer. Det er ønskeligt at inkludere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der kræves i henhold til artikel 181, stk. 3, og de reguleringsmæssige tekniske standarder, der kræves i henhold til artikel 182, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at sikre, at de nødvendige bestemmelser til identificering af økonomiske nedgangsperioder i forbindelse med LGD og de nødvendige bestemmelser til identificering af økonomiske nedgangsperioder i forbindelse med konverteringsfaktorer er sammenhængende, og at de træder i kraft samtidig, og for at sikre nem adgang til disse bestemmelser.

(17)

På grund af samspillet med andre EU-retsakter med relevans for egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater og egne estimater af konverteringsfaktorer bør denne forordnings anvendelsesdato udsættes til den 1. januar 2021. Institutterne skal især respektere den reviderede væsentlighedsgrænse, som er fastsat af kompetente myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/171 (2).

(18)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(19)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), og anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i samme forordning —

a)

i de tilfælde, som hører ind under artikel 1, stk. 4, litra b), skal en enkelt nedgangsperiode være en periode, som er lang nok til at dække alle de peak- og lavpunkter, der vedrører de mest alvorlige værdier i en periode på 12 måneder, som er observeret for de forskellige økonomiske indikatorer, der er knyttet til den enkelte nedgangsperiode

b)

i alle tilfælde, uanset om de hører ind under artikel 1, stk. 4, litra b), eller ej, skal nedgangsperioden være lang nok til at afspejle det udvidede omfang, som er observeret for den eller de pågældende økonomiske indikatorer, når de forskellige 12-måneders perioder, som er observeret for den eller de pågældende økonomiske indikatorer over den anvendelige tidsperiode, ikke afviger betydeligt fra deres mest alvorlige værdi i en periode på 12 måneder over en specifik, kontinuerlig tidsperiode inden for den anvendelige tidsperiode

c)

i alle tilfælde, uanset om de hører ind under artikel 1, stk. 4, litra b,) eller ej, skal nedgangsperioden være lang nok til at afspejle den forlængede periode, hvor nærliggende peak- og lavpunkter observeres, når den eller de økonomiske indikatorer viser sådanne peak- og lavpunkter, der ligger nær de peak- og lavpunkter, som vedrører de mest alvorlige værdier i en periode på 12 måneder, som er observeret for den eller de pågældende økonomiske indikatorer i den anvendelige tidsperiode, og disse nærliggende peak- og lavpunkter ikke afviger betydeligt fra den mest alvorlige værdi i en periode på 12 måneder, som er observeret for den eller de indikatorer over denne tidsperiode, og disse nærliggende peak- og lavpunkter er knyttet til de samme generelle økonomiske forhold

d)

i tilfælde, der hører ind under artikel 1, stk. 4, litra a), hvor hverken litra b) eller c) i samme artikel finder anvendelse, skal nedgangsperioden være den 12-månedersperiode, som den mest alvorlige værdi i en periode på 12 måneder er knyttet til.

(1)

Institutterne bør identificere en derivattransaktions risikofaktorer ved at fastslå de risikofaktorer, som den pågældende transaktions pengestrømme afhænger af. For at sikre at institutterne følger en harmoniseret metode til denne identificering, bør de som minimum overveje de risikofaktorer, der er omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, afdeling 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(2)

Metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor med henblik på at henføre disse derivattransaktioner til den relevante risikokategori bør være enkel i alle de tilfælde, hvor derivattransaktionens primære og eneste væsentlige risikofaktor umiddelbart er synlig ved den pågældende transaktions karakter og pengestrømme.

(3)

Cross-currency renteswap anvendes af institutterne til at gardere sig mod den valutakursrisiko, som opstår ved finansiering eller investering i fremmed valuta. Selv om sådanne transaktioner primært afhænger af risikofaktorer vedrørende fremmed valuta, kan de også afhænge af andre risikofaktorer som f.eks. renterisikofaktorer. Men da markedserfaringer viser, at disse andre risikofaktorers virkning ofte er uvæsentlig for disse specifikke typer transaktioner, bør det, at en transaktion hører under denne type, alligevel være tilstrækkeligt til at identificere sådanne transaktioner som derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor.

(4)

Uanset en derivattransaktions karakter og pengestrømme bør renterne, der anvendes til diskontering af transaktionens pengestrømme (»diskonteringssatsen«) ikke betragtes som en væsentlig risikofaktor. Det ville være uforholdsmæssigt og besværligt at bede institutterne om at tage hensyn til diskonteringssatsen i metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor, da empirisk erfaring viser, at nævnte risikofaktor som regel har en mere begrænset indvirkning på værdien af derivattransaktionerne end de andre risikofaktorer, som deres pengestrømme er afledt af.

(5)

Hvad angår derivattransaktioner, som har mere end én risikofaktor, bør institutterne tage hensyn til det underliggende instruments følsomheder og volatilitet for at identificere de risikofaktorer, som er væsentlige i hver risikokategori, samt den væsentligste risikofaktor i hver risikokategori.

(6)

Hvad angår derivattransaktioner, som har mere end én risikofaktor, og hvor disse risikofaktorer henviser til forskellige risikokategorier, kan det være umuligt at afgøre, hvilke af disse risikofaktorer der er væsentlige selv efter hensyntagen til transaktionens underliggende instruments følsomheder og volatilitet. I sådanne tilfælde bør institutterne som en enkel konservativ fallbackmetode betragte alle transaktionens risikofaktorer som væsentlige og følgelig tilskrive derivattransaktionen de risikokategorier, der svarer til disse risikofaktorer, på grundlag af de væsentligste risikofaktorer inden for hver risikokategori.

(7)

Metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor bør udføres ved indgåelsen, når sådanne derivattransaktioner ved indgåelsen er blevet identificeret som havende kun én risikofaktor, fordi denne ene risikofaktor karakteriserer disse transaktioner og derfor ikke forventes at ændre sig. Når en derivattransaktion ved indgåelsen er blevet identificeret som havende mere end én risikofaktor, bør processen til identificering af de væsentlige og de væsentligste af disse risikofaktorer påbegyndes for hvert kvartal, så eventuelle ændringer i disse transaktioner kan blive ordentligt afspejlet i henførelsen af disse derivattransaktioner til de relevante risikokategorier.

(8)

Det kræves i artikel 279a, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, at formlen til anvendelse til beregningen af tilsynsdelta for call- og put-optioner, når de henføres til kategorien for renterisiko, og som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, præciseres i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling. Den 22. marts 2018 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) (2)»Frequently asked questions on the Basel III standardised approach for measuring counterparty credit risk exposures«, som forklarer, at tilsynsdelta til renteoptioner i tilfælde af et negativt rentemiljø bør fastsættes i overensstemmelse med en specifik formel, hvor en lambda (λ)-forskydningsfaktor anvendes til spot- eller terminrenten og til optionsstriken, der anvendes i nævnte formel, for at sikre, at denne spot- eller terminrente og optionsstriken er positive.

(9)

For at gøre spot- eller terminrenten og optionsstriken positive bør λ-forskydningsfaktoren være stor nok til at gøre det muligt for institutterne at beregne en transaktions tilsynsdelta i overensstemmelse med den formel, der er fastsat i artikel 279a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, men samtidig skal den være lille nok til ikke at medføre unødvendigt bias i resultatet af beregningen af tilsynsdelta.

(10)

Den tilsynsbaserede volatilitet, som er et af parametrene til beregningen af tilsynsdelta, bør fastsættes i lyset af den specifikke formel til at beregne tilsynsdelta for put- og call-optioner i kategorien for renterisiko. I den forbindelse betragtes den tilsynsbaserede volatilitet for put- og call-optioner i kategorien for renterisiko som fastsat i de internationale standarder, som BCBS har vedtaget, som hensigtsmæssig til anvendelse under EU-lovgivningen.

(11)

Før at gøre det muligt for institutterne at afgøre, om en transaktion er en lang eller en kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori, bør det fastsættes, hvilke oplysninger om en transaktion institutterne bør anvende til en sådan afgørelse. For at undgå at institutterne pålægges unødvendige byrder, bør de have tilladelse til at anvende de samme oplysninger, som dem de anvender til at identificere væsentlige risikofaktorer.

(12)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(13)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), om en udtalelse —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele, afvise at meddele eller suspendere en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Lasalocid A-natrium (Avatec 15 %) og lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1455/2004 (3) godkendt for en periode på ti år som fodertilsætningsstoffer, som tilhører gruppen af coccidiostatika til slagtekyllinger og hønniker. Fodertilsætningsstofferne blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der blev indgivet en ansøgning om godkendelse af lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med samme forordnings artikel 7 med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »coccidiostatika og histomonostatika«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) anførte i sine udtalelser af 16. maj 2017 (4) og 1. juli 2020 (5), at vurderingen af de oplysninger og dokumenter, som ansøgeren har fremlagt, gør det umuligt at drage konklusioner om sikkerheden og effektiviteten af fodertilsætningsstoffet lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) til slagtekyllinger og hønniker. Autoriteten angav, at der ikke kunne identificeres et sikkert niveau for aktivstoffet lasalocid A-natrium, når det tilsættes til foder til målarterne. Den konkluderede også, at der på grund af det utilstrækkelige antal undersøgelser med positive resultater ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for fodertilsætningsstoffets coccidiostatiske virkning ved det laveste foreslåede dosisniveau på 75 mg lasalocid A-natrium pr. kg fuldfoder. Autoriteten har også verificeret den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Det er således ikke blevet fastslået, at tilsætningsstoffet ikke har skadelige virkninger for dyrs sundhed, og at det har en coccidiostatisk virkning på målarterne, når det anvendes på de foreslåede betingelser. Denne konklusion kan udvides til også at omfatte fodertilsætningsstoffet lasalocid A-natrium (Avatec 15 %), der indeholder samme koncentration af aktivstoffet lasalocid A-natrium.

(6)

Den eksisterende godkendelse af fodertilsætningsstofferne lasalocid A-natrium (Avatec 15 % cc) og lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) til slagtekyllinger og hønniker opfylder derfor ikke længere betingelserne, der er fastlagt i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(7)

Det er muligt, at supplerende data vedrørende sikkerheden ved brug og effektiviteten af lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) for målarterne vil tilvejebringe nye elementer, der kan berettige, at vurderingen af det pågældende tilsætningsstof tages op til fornyet overvejelse. I den forbindelse anfører den ansøger, der indgav ansøgningen om godkendelse af lasalocid A-natrium (Avatec 150 G), at der vil kunne foretages yderligere undersøgelser med henblik på at påvise sikkerheden ved og effektiviteten af fodertilsætningsstoffet for målarterne. Med det formål påtog ansøgeren sig at fremlægge supplerende data i henhold til en tidsplan, hvori de undersøgelser, der skal udføres, planlægges således, at resultatet heraf ville foreligge senest den 31. december 2021. Disse undersøgelser vil bestå af toleranceundersøgelser og effektivitetsundersøgelser af gulvdrift vedrørende slagtekyllinger og hønniker.

(8)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 bør godkendelsen af fodertilsætningsstofferne lasalocid A-natrium (Avatec 15 % cc) og lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) suspenderes indtil de supplerende data foreligger og er blevet vurderet. Suspensionsforanstaltningen bør tages op til revision, efter at autoriteten har foretaget en passende vurdering af de pågældende data.

(9)

Da fortsat anvendelse af fodertilsætningsstofferne lasalocid A-natrium (Avatec 15 % cc) og lasalocid A-natrium (Avatec 150 G) kan udgøre en risiko for dyresundheden bør fodertilsætningsstoffer og foder, der indeholder disse stoffer, trækkes tilbage fra markedet så hurtigt som muligt. Af praktiske grunde bør der imidlertid gælde en begrænset overgangsperiode for tilbagetrækningen fra markedet af de pågældende produkter, således at aktørerne kan opfylde tilbagetrækningsforpligtelsen på tilfredsstillende vis.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (2) fastlægges definitionen af »skoleår« med henblik på den støtteordning, der er nævnt i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (»skoleordningen«). De foranstaltninger, der er indført af medlemsstaterne for at håndtere covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, har forstyrret gennemførelsen af skoleordningen i skoleåret 2020/2021. Nævnte foranstaltninger har midlertidigt forhindret uddelingen af frugt, grønt og mælk i uddannelsesinstitutionerne og gennemførelsen af pædagogiske ledsageforanstaltninger og oplysnings-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 med henblik på forlængelse af varigheden af skoleåret 2020/2021, således at medlemsstaterne kan videreføre de aktiviteter, der er planlagt for nævnte skoleår, indtil den 30. september 2021.

(2)

I artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes den periode, som støtteansøgninger vedrørende levering og uddeling af produkter og vedrørende de pædagogiske ledsageforanstaltninger, kan omfatte, og fristen for indgivelse af støtteansøgninger og for betalingen af støtten i henhold til skoleordningen. I lyset af forlængelsen af varigheden af skoleåret 2020/2021 bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for de ansøgninger om støtte til aktiviteter under skoleordningen, der finder sted efter den 31. juli 2021, således at de kan omfatte perioder på under to uger, og der bør fastsættes frister for indgivelsen af støtteansøgninger og for udbetalingen af støtten.

(3)

Artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsætter bestemmelser om omfordeling af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, mellem de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, og som har meddelt, at de har til hensigt at anvende mere end deres vejledende tildeling. Størrelsen på beløbet for den vejledende tildeling, som kan omfordeles til en anden medlemsstat, skal være baseret på den pågældende medlemsstats udnyttelsesgrad af den endelige tildeling af EU-støtte i det foregående skoleår. De isolationsforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført til håndtering af covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, vil kunne føre til en mindre udnyttelse af EU-støtte i skoleåret 2020/2021. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39, således at der ikke tages hensyn til udnyttelsesgraden af EU-støtte i skoleåret 2020/2021 ved omfordelingen af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, blandt de medlemsstater, der deltager i skoleordningen i skoleåret 2022/2023.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Klassisk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. Spredningen af sygdommen kan i væsentlig grad påvirke produktiviteten i landbrugssektoren som følge af både direkte og indirekte tab.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/764/EU (2) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i medlemsstaterne, og de er blevet ændret adskillige gange for primært at tage hensyn til udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen for så vidt angår denne sygdom. Den finder anvendelse indtil den 21. april 2021.

(3)

Ved forordning (EU) 2016/429 fastlægges der en ny lovgivningsramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Klassisk svinepest er listeopført i nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), nr. ii), og er omfattet af de deri fastsatte sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler. I bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3) er klassisk svinepest desuden opført som en kategori A-, D- og E-sygdom for Suidae og Tayassuidae, mens Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (4) supplerer de regler om bekæmpelse af kategori A-, B- og C-sygdomme, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429, herunder sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende klassisk svinepest. Disse tre retsakter finder anvendelse fra den 21. april 2021.

(4)

Det er nødvendigt at bringe de nuværende EU-bekæmpelsesforanstaltninger vedrørende klassisk svinepest, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2013/764/EU, i overensstemmelse med den nye retlige ramme for dyresundhed, der er fastsat ved forordning (EU) 2016/429. Det er også nødvendigt så vidt muligt at tilpasse EU-reglerne til internationale standarder, f.eks. dem, der er fastsat i kapitel 15.2 »Infektion med klassisk svinepest-virus« i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) (OIE-kodeksen).

(5)

Den generelle situation med hensyn til klassisk svinepest i de medlemsstater, der er berørt af sygdommen, både på epidemiologisk plan og på risikostyringsplan, udgør en vedvarende risiko for en eventuel yderligere spredning af sygdommen i Unionen. De generelle sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429 og i delegeret forordning (EU) 2020/687, omfatter ikke alle specifikke detaljer og aspekter vedrørende spredning af klassisk svinepest og den epidemiologiske situation. Der bør derfor fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for et begrænset tidsrum på betingelser, der er passende i forhold til situationen med hensyn til klassisk svinepest i Unionen, for at sikre, at de nødvendige foranstaltninger gennemføres på en ensartet måde i Unionen, når der er risiko for spredning af sygdommen.

(6)

I forordning (EU) 2016/429 definerer et udbrud som en officielt bekræftet forekomst af en listeopført sygdom eller en ny sygdom hos et eller flere dyr på en virksomhed eller et andet sted, hvor der holdes eller befinder sig dyr. Reglerne i nærværende forordning bør tage hensyn til, om et udbrud af klassisk svinepest forekom hos vildtlevende eller opdrættede svin.

(7)

Ved nærværende forordning bør der fastlægges en regionaliseringstilgang, der bør anvendes som supplement til de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687. Denne forordning bør indeholde en liste over restriktionszonerne i de medlemsstater, der er berørt af klassisk svinepest, med henblik på at opretholde den regionaliseringstilgang, der er fastlagt ved gennemførelsesafgørelse 2013/764/EU.

(8)

For så vidt angår risici for spredning af klassisk svinepest udgør flytning af sendinger af svin og forskellige svineprodukter forskellige risikoniveauer. Generelt udgør flytning af sendinger af opdrættede svin og avlsmateriale og animalske biprodukter af svin fra restriktionszoner et højere risikoniveau med hensyn til eksponering og konsekvenser end flytning af sendinger af animalske produkter. Flytning af sendinger af opdrættede svin og forskellige højrisikosvineprodukter fra de restriktionszoner, der er opført i bilag I til nærværende forordning, bør derfor forbydes på en måde, der står i et rimeligt forhold til den pågældende risiko, og under hensyntagen til bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2020/687 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2154 (6).

(9)

Reglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686 (7) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af avlsmaterialevirksomheder, registrene over avlsmaterialevirksomheder, der skal føres af de kompetente myndigheder, operatørernes forpligtelser med hensyn til føring af fortegnelser, krav til sporbarhed og dyresundhed samt regler om krav til dyresundhedscertificering og anmeldelse vedrørende flytninger inden for Unionen af sendinger af avlsmateriale af visse opdrættede landdyr med henblik på at forhindre spredning af overførbare dyresygdomme inden for Unionen via sådant materiale. Reglerne i nærværende forordning bør derfor henvise til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (8) for så vidt angår de oplysninger, der skal opbevares af de kompetente myndigheder, vedrørende godkendte avlsmaterialevirksomheder for svin.

(10)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (9) er der fastsat dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med henblik på at forebygge og minimere risici for dyresundheden som følge af disse biprodukter. Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (10) er der desuden fastsat visse dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder bestemmelser vedrørende certifikatkrav i forbindelse med flytning af sendinger af animalske biprodukter til Unionen. Disse retsakter omfatter ikke alle specifikke detaljer og aspekter vedrørende risikoen for spredning af klassisk svinepest via animalske biprodukter hidrørende fra opdrættede og vildtlevende svin i de restriktionszoner, der er opført i bilag I til denne forordning. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for animalske biprodukter og flytning af sendinger af sådanne biprodukter fra restriktionszoner, der er opført i denne bilag I til denne forordning, for at sikre, at de nødvendige foranstaltninger gennemføres på en ensartet måde i Unionen, når der er risiko for spredning af sygdommen.

(11)

For at undgå unødige forstyrrelser i samhandelen bør der fastsættes visse betingelser og undtagelser fra de forbud, der er fastsat i denne forordning. Undtagelserne bør også tage hensyn til de generelle regler om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429 og delegeret forordning (EU) 2020/687, og principperne i OIE-kodeksen for så vidt angår risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende klassisk svinepest.

(12)

I henhold til artikel 143 i forordning (EU) 2016/429 skal dyresundhedscertifikater ledsage flytninger af sendinger af dyr, herunder opdrættede svin. Hvis der gælder undtagelser fra forbuddet mod flytning af sendinger af opdrættede svin fra de restriktionszoner, der er opført i bilag I til denne forordning, for sådanne sendinger bestemt til flytning inden for Unionen, bør de pågældende dyresundhedscertifikater indeholde en henvisning til nærværende forordning for at sikre, at dyresundhedscertifikaterne indeholder tilstrækkelige og nøjagtige dyresundhedsoplysninger. Det er nødvendigt at begrænse de risici, der er forbundet med flytning af sendinger, og flytning til privat brug, af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin, kroppe af vildtlevende svin, der er bestemt til konsum, og vildtlevende svin fra de restriktionszone, der er opført i bilag I til denne forordning, inden for en og samme berørte medlemsstat og til andre medlemsstater. Risici for sygdomsspredning bør reduceres ved at forbyde flytning af sådan produkter og flytning af vildtlevende svin foretaget af operatører, jf. artikel 101 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 (11), inden for og fra berørte medlemsstater og til andre medlemsstater.

(13)

I henhold til artikel 167, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/429 skal dyresundhedscertifikater udstedt af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed ledsage sendinger af animalske produkter, herunder svineprodukter, som det er tilladt at flytte fra en restriktionszone, der er oprettet i henhold til artikel 71, stk. 3, i samme forordning, og som er omfattet af visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger. I tilfælde hvor nærværende forordning foreskriver undtagelser fra forbud mod flytning af sendinger af animalske produkter fra de restriktionszoner, der er opført i bilag I til denne forordning, bør der i de ledsagende dyresundhedscertifikater indsættes en henvisning til nærværende forordning for at sikre, at der gives tilstrækkelige og nøjagtige sundhedsoplysninger i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/2154.

(14)

Flytning af sendinger af fersk eller forarbejdet kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i de restriktionszoner, der er opført i bilag I til denne forordning, eller holdt uden for de pågældende restriktionszoner, men slagtet i dem, bør være underlagt mindre strenge certifikatkrav for at undgå unødvendige og for byrdefulde handelsrestriktioner. Det bør være muligt at tillade flytning af de pågældende sendinger inden for en og samme medlemsstats område og til andre medlemsstater på grundlag af de sundheds- eller identifikationsmærker, der er anbragt af virksomheder, forudsat at disse virksomheder er udpeget i overensstemmelse med reglerne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør kun udpege virksomheder, hvis de opdrættede svin og produkter heraf, der kan tillades flyttet uden for sådanne restriktionszoner, er klart adskilt fra de dyr og produkter, der ikke kan tillades at gøres til genstand for sådanne godkendte flytninger.

(15)

I særlige situationer bør fersk kød fra opdrættede svin desuden mærkes i overensstemmelse med kravene vedrørende mærkning af fersk kød fra beskyttelses- og overvågningszoner, jf. bilag IX til delegeret forordning (EU) 2020/687, eller det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra opdrættede svin bør mærkes med særlige mærker. Disse særlige mærker må ikke forveksles med det sundhedsmærke, der er omhandlet i artikel 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 (12), eller med det identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (13).

(16)

Det er nødvendigt med visse risikobegrænsende foranstaltninger og skærpede biosikringsforanstaltninger for at forebygge og bekæmpe klassisk svinepest på virksomheder med opdrættede svin. Disse foranstaltninger bør fastsættes i bilag II til nærværende forordning og bør omfatte virksomheder, der er omfattet af undtagelser vedrørende flytning af sendinger af svin, der holdes i de restriktionszoner, der er opført i bilag I. Disse foranstaltninger bør adressere de procedurer og infrastrukturer, der findes på virksomheder med opdrættede svin; de bør også adressere risikoen for, at dyr (andre end de opdrættede svin) strejfer om på stedet og i bygningerne. Denne risiko er højere, når der er tale om vildtlevende svin, der kommer ind i på stedet og i bygningerne. Når der er andre arter involveret (selskabsdyr eller skadegørere), der funger som smittebærere, og risikoen er stadig til stede, og der bør også tages hånd om denne risiko.

(17)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder forordning (EU) 2016/429 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Henvisningerne til medlemsstater i nærværende forordning bør derfor omfatte Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(18)

Da forordning (EU) 2016/429 finder anvendelse fra den 21. april 2021, bør nærværende forordning anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, således at foranstaltningerne kan anvendes rettidigt.

(19)

Denne forordning bør finde anvendelse i en periode på mindst fem år under hensyntagen til Unionens erfaringer med bekæmpelsen af klassisk svinepest og den aktuelle epidemiologiske situation og de indførte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende denne sygdom i de medlemsstater, der er berørt af sygdommen. Varigheden af disse foranstaltninger og de restriktionszoner, der er opført i bilag I til denne forordning, bør overvåges og tages op til fornyet overvejelse, når der fremkommer nye elementer.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Unionen er tiltrådt konventionen om internationale jernbanebefordringer (»COTIF«) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/103/EU (1).

(2)

Alle medlemsstater undtagen Cypern og Malta er part i COTIF.

(3)

I henhold til artikel 13, § 1, litra f), i COTIF er der nedsat et teknisk ekspertudvalg (»Det Tekniske Ekspertudvalg«) under Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (»OTIF«).

(4)

I henhold til artikel 20, § 1, litra b), i COTIF og i overensstemmelse med artikel 6 i bilag F (»APTU«) har Det Tekniske Ekspertudvalg kompetence til at vedtage eller ændre bl.a. de fælles tekniske forskrifter (»UTP'er«) om lokomotiver og rullende materiel til passagertog (»UTP LOC PAS«), godsvogne (»UTP WAG«), tilgængelighed i jernbanesystemet for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet (»UTP PRM«), de tekniske dokumenter om den tekniske specifikation for interoperabilitet om trafiktelematik for godstrafikken (»TAF TSI«) omhandlet i tillæg I til UTP'en om trafiktelematik for godstrafikken (»UTP TAF«), UTP'en om oprangering og kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning (»UTP TCRC«) og UTP'en om delsystemet Infrastruktur (»UTP INF«).

(5)

Endelig har Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. artikel 15, § 2, i tillæg G (ATMF), kompetence til at foreslå en revision af ATMF for så vidt angår enheder med ansvar for vedligeholdelse.

(6)

Dagsordenen for Det Tekniske Ekspertudvalgs 13. møde, som afholdes den 22. juni 2021, omfatter et forslag om beslutninger om ændring af UTP LOC PAS, UTP WAG og UTP PRM, vedtagelse af UTP TCRC og UTP INF, ajourføring af de henvisninger til de tekniske dokumenter i TAF TSI, der er anført i tillæg I til UTP TAF, og revision af ATMF for så vidt angår enheder med ansvar for vedligeholdelse.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Tekniske Ekspertudvalg og, for så vidt angår revisionen af ATMF, OTIF's Revisionsudvalg, bør fastlægges, da de foreslåede ændringer får bindende virkning for Unionen.

(8)

Målene med de foreslåede beslutninger er at bringe UTP LOC PAS, UTP WAG og UTP PRM i overensstemmelse med henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/387 (2) og (EU) 2019/772 (3), at vedtage en ny UTP TCRC og UTP INF i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (4) og Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 (5) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 (6) og at foreslå OTIF's Revisionsudvalg en revision af ATMF for så vidt angår enhed med ansvar for vedligeholdelse med henblik på at tilpasse det til direktiv (EU) 2016/798 (7).

(9)

De foreslåede beslutninger er i overensstemmelse med EU-retten og Unionens strategiske mål, idet de bidrager til at bringe OTIF-lovgivningen i overensstemmelse med EU-rettens tilsvarende bestemmelser, og de bør derfor støttes af Unionen —

1)

der skal stemmes for de ændringer af UTP'en om lokomotiver og rullende materiel til passagertog, der foreslås af Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokumenter TECH-20041-CTE13-UTP LOC PAS bilag og TECH-20041 LOC PAS afgørelse

2)

der skal stemmes for de ændringer af UTP'en om rullende materiel — godsvogne, der foreslås af Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokumenter TECH-20042-CTE13 WAG udkast til ændringer og TECH-20042 WAG afgørelse

3)

der skal stemmes for de ændringer af UTP'en om tilgængelighed i jernbanesystemet for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, der foreslås af Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokumenter TECH-20043-CTE UTP PRM udkast til ændringer og TECH-20043 PRM afgørelse

4)

der skal stemmes for vedtagelsen af UTP'en om oprangering og kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, som foreslået af Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokumenter TECH-20039 UTP TCRC og TECH-20039 TCRC afgørelse

5)

der skal stemmes for vedtagelsen af UTP'en om delsystemet Infrastruktur, som foreslået af Det Tekniske Ekspertudvalg, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokumenter TECH-20040-UTP INF udkast og TECH-20040 INF afgørelse

6)

der skal stemmes for Det Tekniske Ekspertudvalgs forslag om at ajourføre de henvisninger til de tekniske dokumenter i TAF TSI, der er anført i tillæg I til UTP TAF, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokument TECH-21009-CTE UTP TAF afgørelse

7)

der skal stemmes for revisionen af ATMF for så vidt angår enheder med ansvar for vedligeholdelse, jf. Det Tekniske Ekspertudvalgs arbejdsdokument TECH-20045 ATMF afgørelse.

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (2) skal medlemsstaterne anse et produkt, for hvilket der er anvendt harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, for at være i overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, som sådanne standarder vedrører. I artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) 2019/2023 (3) og bilag III dertil fastsættes de relevante krav til målemetoder og beregninger for så vidt angår husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner.

(2)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (4) skal Kommissionen efter vedtagelsen af en delegeret retsakt i henhold til forordningens artikel 16, som fastsætter specifikke mærkningskrav, offentliggøre henvisninger til harmoniserede standarder, der opfylder de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende. Når der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkt anvendes sådanne harmoniserede standarder, formodes modellen at være i overensstemmelse med de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt. I artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2014 (5) og bilag IV dertil fastsættes kravene til målemetoder og beregninger for så vidt angår husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner.

(3)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329 (6) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telestandardisering (ETSI) om at revidere de harmoniserede standarder for husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner til støtte for forordning (EU) 2019/2022 og (EU) 2019/2023 og delegeret forordning (EU) 2019/2017 og (EU) 2019/2014.

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329 reviderede Cenelec de harmoniserede standarder EN 60456:2016 og EN 50229:2015 med henblik på at tage højde for den teknologiske og videnskabelige udvikling. Dette førte til vedtagelsen af ændringen EN 60456:2016/A11:2020 og en ny harmoniseret standard EN IEC 62512:2020 som ændret ved EN IEC 62512:2020/A11:2020.

(5)

Kommissionen har sammen med Cenelec vurderet, om de harmoniserede standarder EN 60456:2016 som ændret ved EN 60456:2016/A11:2020 og EN IEC 62512:2020 som ændret ved EN IEC 62512:2020/A11:2020 er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329.

(6)

De harmoniserede standarder EN 60456:2016 som ændret ved EN 60456:2016/A11:2020 og EN IEC 62512:2020 som ændret ved EN IEC 62512:2020/A11:2020 opfylder de væsentlige krav, som de har til formål at dække, og som er fastsat i forordning (EU) 2019/2023 og delegeret forordning (EU) 2019/2014.

(7)

Punkt ZA.4.9 og ZA.4.10 i de harmoniserede standarder EN 60456:2016 og EN IEC 62512:2020 bør ikke offentliggøres, eftersom disse punkter henviser til anvendelsen af de europæiske standardiseringspublikationer CLC/TS 50577 og CLC/TS 50707:2019. Referencer til europæiske standardiseringspublikationer i en harmoniseret standard er uforeneligt med karakteren af harmoniserede standarder. De europæiske standardiseringspublikationer og harmoniserede standarder, jf. artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1025/2012, er to forskellige instrumenter, der tjener forskellige formål. En sådan reference er også i modstrid med den i gennemførelsesafgørelse C(2020) 4329 fremsatte anmodning, som kun omfatter harmoniserede standarder.

(8)

Med henblik på henholdsvis delegeret forordning (EU) 2019/2014 og forordning (EU) 2019/2023 bør kolonnen »Bemærkninger/Noter*« i tabel ZZA.1 i de harmoniserede standarder EN 60456:2016 og EN IEC 62512:2020 og kolonnen »Bemærkninger/Noter*« i tabel ZZB.1 i de samme standarder ikke offentliggøres, eftersom disse kolonner ikke stemmer overens med kravene i standardens normative hoveddel, og idet fortolkningen af overensstemmelsesformodningens retsvirkning, der er angivet i fodnoterne til disse kolonner, medfører retsusikkerhed.

(9)

Referencerne for de harmoniserede standarder EN 60456:2016 som ændret ved EN 60456:2016/A11:2020 og EN IEC 62512:2020 som ændret ved EN IEC 62512:2020/A11:2020 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning.

(10)

Den harmoniserede standard EN 60456:2016 som ændret ved EN 60456:2016/A11:2020 erstatter de harmoniserede standarder EN 60456:2016 og EN 60704-2-4:2012 som offentliggjort i Kommissionens meddelelse 2016/C 416/01 (7). Den harmoniserede standard EN IEC 62512:2020, som ændret ved EN IEC 62512:2020/A11:2020, erstatter harmoniseret standard EN 50229:2015, rettet ved EN 50229:2015/AC:2016, som offentliggjort i Kommissionens meddelelse 2016/C 416/02 (8). Disse to meddelelser bør derfor ophæves.

(11)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —