(1)

Det er ikke kun de medarbejdere, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, men også andre medarbejderes arbejde. Dette vil navnlig være tilfældet for medarbejdere med ledelsesmæssigt ansvar for væsentlige forretningsenheder eller kontrolfunktioner, fordi de kan træffe strategiske eller andre grundlæggende beslutninger, der har indflydelse på forretningsaktiviteterne eller på den anvendte kontrolramme. Sådanne kontrolfunktioner omfatter typisk risikostyring, overholdelse af regler og intern revision. De risici, som de væsentlige forretningsenheder påtager sig, og den måde, hvorpå disse forretningsenheder styres, er de vigtigste faktorer for et instituts risikoprofil.

(2)

Der bør derfor fastsættes kriterier til at identificere andre medarbejdere end de medarbejdere, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Disse kriterier bør tage hensyn til sådanne medarbejderes beføjelser og ansvar, instituttets risikoprofil og resultatindikatorer, instituttets interne organisation og det pågældende instituts art, omfang og kompleksitet. Disse kriterier bør gøre det muligt for institutterne at fastsætte egnede incitamenter i deres aflønningspolitikker for at sikre, at de pågældende medarbejdere tilskyndes til forsigtig adfærd, når de udfører deres opgaver. Endelig bør disse kriterier afspejle risikoniveauet for forskellige aktiviteter inden for instituttet.

(3)

Nogle medarbejdere er ansvarlige for at yde intern støtte, som er afgørende for driften af et instituts forretningsaktiviteter. Deres aktiviteter og beslutninger kan også have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, idet disse aktiviteter og beslutninger kan udgøre væsentlige operationelle og andre risici for instituttet.

(4)

Kreditrisiko og markedsrisiko indgås typisk for at skabe forretningsaktivitet. Afhængigt af de involverede beløb og risici kan sådanne forretningsaktiviteter have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Der bør derfor anvendes kriterier, der er baseret på beføjelsesgrænser, til at identificere medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Disse kriterier bør beregnes mindst en gang om året på grundlag af kapitaltal og tilgange, der anvendes i reguleringsmæssig sammenhæng. For at sikre, at anvendelsen af kriterierne for så vidt angår mindre institutter står i et rimeligt forhold til formålet, bør der dog anvendes en minimumstærskel for kreditrisiciene.

(5)

I kriterierne til identifikation af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, bør der også tages højde for, at kravene vedrørende handelsbeholdningen kan fraviges for nogle institutter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), og at grænserne i forordningen er fastsat på forskellige måder for institutter, der anvender forskellige metoder til at beregne kapitalkravene.

(6)

Der bør fastsættes kvalitative kriterier, der sikrer, at medarbejderne identificeres som havende væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, hvis de er ansvarlige for grupper af medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Dette omfatter også situationer, hvor det arbejde, der udføres af den enkelte medarbejder under deres ansvarsområde, ikke isoleret set har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, men hvor det overordnede omfang af deres arbejde kan have en sådan indflydelse.

(7)

Medarbejdernes samlede aflønning afhænger typisk af det bidrag, som medarbejderne yder til opfyldelsen af instituttets forretningsmål. Aflønningen afhænger således af medarbejdernes ansvarsområder, opgaver, kompetencer og kvalifikationer og af medarbejdernes og instituttets resultater. Hvis en medarbejder tildeles en samlet aflønning, der overstiger en vis tærskel, er det rimeligt at antage, at denne aflønning hænger sammen med medarbejderens bidrag til instituttets forretningsmål og derfor med den indflydelse, som medarbejderens arbejde har på instituttets risikoprofil. Det bør derfor anvendes kvantitative kriterier vedrørende den samlede aflønning af en medarbejder, både i absolutte tal og i forhold til andre medarbejdere i samme institut, til at afgøre, om en sådan medarbejders arbejde kan have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(8)

Der bør fastsættes klare og passende tærskler til at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Det bør forventes af institutterne, at de anvender de kvantitative kriterier rettidigt. Kvantitative kriterier bør følge udviklingen i aflønningen for at være realistiske. En metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kriterier på den samlede aflønning, der blev tildelt i det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det pågældende resultatår. En anden metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kriterier på den samlede aflønning, der er tildelt for det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det aktuelle resultatår for det foregående regnskabsår. Den anden metode sikrer en bedre tilpasning af identifikationsprocessen til den faktiske aflønning, der tildeles for en resultatperiode, men kan kun anvendes, hvis det stadig er muligt at foretage en rettidig beregning af anvendelsen af de kvantitative kriterier. Hvis det ikke længere er muligt at foretage en sådan beregning, bør den første metode anvendes. I begge metoder kan den variable aflønning omfatte beløb, der tildeles på grundlag af resultatperioder, der er længere end et år, afhængigt af de resultatkriterier, som instituttet anvender.

(9)

I artikel 92, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU fastsættes der en kvantitativ tærskel på 500 000 EUR kombineret med den gennemsnitlige aflønning af medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse med henblik på at identificere medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en væsentlig forretningsenheds risikoprofil. En aflønning, der overstiger denne kvantitative tærskel, eller som er en af de højeste lønninger i instituttet, giver således en stærk formodning om, at det arbejde, der udføres af medarbejdere, der modtager en sådan aflønning, har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, og der bør i sådanne tilfælde derfor foretages en mere tilsynsmæssig undersøgelse for at fastslå, hvorvidt sådanne medarbejderes arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(10)

Medarbejdere bør ikke være omfattet af artikel 94 i direktiv 2013/36/EU, hvis institutterne på grundlag af yderligere objektive kriterier fastslår, at sådanne medarbejderes arbejde ikke har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, når der tages hensyn til alle risici, som instituttet er eller kan blive udsat for. For at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse objektive kriterier bør de kompetente myndigheder give samtykke til at undtage de bedst aflønnede medarbejdere, der er identificeret i henhold til de kvantitative kriterier. For medarbejdere, der aflønnes med over 1 000 000 EUR (højtlønnede medarbejdere), bør de kompetente myndigheder underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (»EBA«), før der gives samtykke til undtagelserne, således at EBA kan vurdere, om disse kriterier anvendes konsekvent.

(11)

For at de kompetente myndigheder og revisorerne kan tage stilling til de vurderinger, som institutterne har foretaget for at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, er det afgørende, at institutterne fører register over de vurderinger, der er foretaget, og resultaterne heraf, herunder over medarbejdere, der er identificeret i henhold til kriterier baseret på deres samlede aflønning, men hvis arbejde vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(12)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 (3) bør ophæves. Investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør dog ikke pådrage sig uberettigede omkostninger i forbindelse med overholdelsen af denne forordning. Delegeret forordning (EU) nr. 604/2014 bør derfor fortsat finde anvendelse på sådanne selskaber indtil den 26. juni 2021, hvor medlemsstaterne skal vedtage og offentliggøre bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (4).

(13)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(14)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), om en udtalelse —

(1)

Den internationale kakaooverenskomst 2010 (»overenskomsten«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2012/189/EU (1) og trådte i kraft den 1. oktober 2012.

(2)

I henhold til overenskomstens artikel 62, stk. 1, er overenskomsten gældende til den 30. september 2022, medmindre den forlænges.

(3)

I henhold til overenskomstens artikel 7, stk. 1, udøver Det Internationale Kakaoråd for Den Internationale Kakaoorganisation (»ICCO-Rådet«) alle sådanne beføjelser og varetager eller drager omsorg for udførelsen af alle sådanne funktioner, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomstens udtrykkelige bestemmelser. I henhold til overenskomstens artikel 62, stk. 4, kan ICCO-Rådet vedtage en afgørelse om forlængelse af gyldigheden af overenskomsten ud over den nuværende udløbsdato med to perioder på ikke over to kakaoår, dvs. indtil den 30. september 2024 for den første periode og indtil den 30. september 2026 for den anden periode.

(4)

ICCO-Rådet skal vedtage en afgørelse om forlængelse af overenskomsten efter sin 103. samling den 22. og 23. april 2021.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICCO-Rådet, bør fastlægges, da ICCO-Rådets afgørelse om at forlænge overenskomsten får bindende virkning for Unionen.

(6)

I betragtning af hvor vigtig kakaosektoren er for en række medlemsstater og for Unionens økonomi, er det i Unionens interesse, at overenskomsten forlænges og Unionen forbliver part deri.

(7)

En forlængelse af overenskomsten med højst fire år bør give ICCO-Rådets medlemmer den fornødne tid til at foretage en væsentlig revision af overenskomsten, hvor der fokuseres på dens modernisering og forenkling —

(1)

Ved Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomsten af 1958 som revideret«). Overenskomsten af 1958 som revideret trådte i kraft den 24. marts 1998.

(2)

Ved Rådets afgørelse 2000/125/EF (2) tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«). Parallelaftalen trådte i kraft den 15. februar 2000.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (3) fastlægges der administrative bestemmelser og tekniske krav til typegodkendelse og omsætning af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Ved nævnte forordning indarbejdes regulativer vedtaget i medfør af overenskomsten af 1958 som revideret (»FN-regulativer«) i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen.

(4)

I henhold til artikel 1 i overenskomsten af 1958 som revideret og parallelsaftalens artikel 6 kan FN/ECE's Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (FN/ECE WP.29) vedtage forslag til ændring af FN-regulativer, FN's globale tekniske forskrifter og FN-resolutioner samt forslag til nye FN-regulativer, globale tekniske forskrifter fra FN og FN-resolutioner om godkendelse af køretøjer. Endvidere kan FN/ECE WP.29 i henhold til disse bestemmelser vedtage forslag til tilladelser til at udarbejde ændringer af FN's globale tekniske forskrifter eller til at udarbejde nye globale tekniske forskrifter og kan vedtage forslag om udvidelse af mandatet for FN's globale tekniske forskrifter.

(5)

FN/ECE WP.29 kan på sit 184. møde i Verdensforummet, der afholdes mellem den 22. og den 24. juni 2021, vedtage forslagene til ændringer af FN-regulativ nr. 13, 13-H, 24, 30, 41, 49, 79, 83, 95, 101, 124, 129, 134, 137 og 157 samt forslagene til ændringer af globale tekniske forskrifter nr. 4 og 9.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i FN/ECE WP.29, til vedtagelsen af disse forslag, da FN-regulativerne vil blive bindende for Unionen og sammen med FN's globale tekniske forskrifter vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer.

(7)

Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der foretages en ændring, korrigering eller supplering af kravene til visse dele og karakteristika, der er omfattet af FN-regulativ nr. 13, 13-H, 24, 30, 41, 49, 79, 83, 95, 101, 124, 129, 134, 137 og 157.

(8)

Det er desuden nødvendigt at ændre visse bestemmelser i FN's globale tekniske forskrift nr. 4 og 9 —

(1)

Retningslinjerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter (»arrangementet«), der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), finder anvendelse i Unionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 (1).

(2)

Deltagerne i arrangementet er Australien, Canada, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand, Norge, Schweiz, Tyrkiet og De Forenede Stater.

(3)

Sektoraftalen om eksportkreditter til civile fly (»SAF«) er indeholdt i bilag III til arrangementet og er uadskilleligt forbundet med arrangementet. SAF finder derfor også anvendelse i Unionen i medfør af forordning (EU) nr. 1233/2011.

(4)

Deltagerne i aftalen er Australien, Brasilien, Canada, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand, Norge, Schweiz og De Forenede Stater.

(5)

Arrangementet, herunder SAF, fastlægger inden for deres respektive anvendelsesområder en ramme for en ordnet og gennemsigtig anvendelse af offentligt støttede eksportkreditter. Det tilstræbes at skabe ensartede konkurrencevilkår i forbindelse med offentligt støttede eksportkreditter for at tilskynde til konkurrence mellem eksportører på grundlag af de eksporterede varers og tjenesteydelsers kvalitet og pris frem for de mest gunstige offentligt støttede finansielle vilkår og betingelser.

(6)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) udtrådte af Unionen med virkning fra den 1. februar 2020 (2).

(7)

Medlemmer OECD, som ikke deltager i arrangementet, og ikke-OECD-medlemmer kan af de nuværende deltagere opfordres til at blive deltagere, jf. arrangementets artikel 3. En ikkedeltager i SAF kan blive deltager i SAF efter de procedurer, der er fastsat i tillæg I til SAF.

(8)

Ved brev af 28. januar 2021 anmodede Det Forenede Kongerige om, at deltagerne i arrangementet og deltagerne i SAF giver samtykke til, at det bliver deltager i henholdsvis arrangementet og SAF. Deltagerne i arrangementet og deltagerne i SAF skal ved skriftlig procedure træffe afgørelse om disse anmodninger.

(9)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne med hensyn til den afgørelse, der skal vedtages på mødet med deltagerne i arrangementet, og den holdning, der skal indtages på Unionens vegne med hensyn til den afgørelse, der skal vedtages på mødet med deltagerne i SAF, bør fastlægges, da begge de påtænkte afgørelser vil være bindende for Unionen i medfør af artikel 2 i forordning (EU) nr. 1233/2011 —

(1)

I artikel 10a, stk. 5, 5a og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2) fastlægges maksimale årlige kvotemængder, der udgør grundlaget for beregningen af kvoter, der tildeles gratis til anlæg, der ikke er omfattet af nævnte direktivs artikel 10a, stk. 3.

(2)

Den maksimale mængde gratistildelte kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF fratrukket den i artikel 10a, stk. 8, nævnte mængde og under hensyntagen til den yderligere mængde, der om nødvendigt er til rådighed, jf. artikel 10a, stk. 5a, i nævnte direktiv, må ikke overskrides med henblik på at overholde auktioneringsandelen i artikel 10 i direktiv 2003/87/EF. For at sikre at denne maksimale årlige kvotemængde ikke overskrides, skal der om nødvendigt anvendes en årlig tværsektoriel korrektionsfaktor, der på harmoniseret vis mindsker antallet af gratis kvoter for hvert anlæg, der kan komme i betragtning til gratis tildeling,

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2019/331 skal Kommissionen fastsætte den tværsektorielle korrektionsfaktor for hvert år i den pågældende tildelingsperiode, efter at de foreløbige årlige mængder gratis kvoter for nævnte periode er meddelt.

(4)

Den tværsektorielle korrektionsfaktor, der skal anvendes i hvert år i tildelingsperioden 2021-2025 på anlæg, der ikke er udpeget som elektricitetsgeneratorer, og som ikke er nytilkomne, skal fastlægges på grundlag af de foreløbige årlige gratistildelte kvotemængder i tildelingsperioden uden at tage hensyn til de kvoter, der er tildelt gratis til de anlæg, som medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 27 eller 27a i direktiv 2003/87/EF har udelukket fra emissionshandelssystemet i Unionen (EU ETS), og herunder de gratis kvoter, der er tildelt anlæg, som medlemsstaterne har medtaget i overensstemmelse med artikel 24 i nævnte direktiv.

(5)

For 2021 er den i henhold til artikel 1 i Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1722 (3) samlede kvotemængde i Unionen i henhold til artikel 9 i direktiv 2003/87/EF på 1 571 583 007. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, første og andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF blev den (årlige) maksimale mængde i henhold til artikel 10a, stk. 5, beregnet til 43 % af 1 571 583 007, dvs. 675 780 693. Fra denne mængde på 675 780 693 skal der i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF årligt fratrækkes 32 500 000 kvoter, hvilket giver en maksimal mængde på 643 280 693 kvoter for 2021. I henhold til artikel 10a, stk. 5a, i direktiv 2003/87/EF vil en supplerende mængde på op til 3 % af den samlede mængde kvoter svarende til 413 420 157 i tiårsperioden 2021-2030 blive anvendt til at øge den maksimale mængde, der er til rådighed, hvis de foreløbige årlige mængder gratistildelte kvoter pr. anlæg, som er anmeldt af medlemsstaterne og EØS-EFTA-staterne, under anvendelse af den i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/331 fastlagte relevante faktor, der overstiger den maksimale mængde, der er nævnt i direktivets artikel 10a, stk. 5. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Derfor skal den årlige tværsektorielle korrektionsfaktor være 100 %.

(6)

Eventuelle uudnyttede kvoter fra de maksimale mængder i 2021 skal stilles til rådighed i det efterfølgende år, dvs. 2022. Denne logik skal fortsat gælde for de efterfølgende år i tildelingsperioden 2021-2025 som omhandlet i artikel 2, nr. 15, i delegeret forordning (EU) 2019/331.

(7)

De maksimale mængder i henhold til artikel 10a, stk. 5, 5a og 8, i direktiv 2003/87/EF, de harmoniserede tildelingsbestemmelser og den tværsektorielle korrektionsfaktor skal finde anvendelse i EØS-EFTA-staterne (4). Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til de foreløbige årlige mængder emissionskvoter, der er tildelt gratis for perioden 2021-2025 på grundlag af de data, der accepteres af EFTA-Tilsynsmyndigheden vedrørende Island, Liechtenstein og Norge. De i betragtning 5 nævnte beregninger afspejler denne nødvendighed —

(1)

Embedsperioden for 23 dommere ved Retten udløb den 31. august 2019.

(2)

I den forbindelse er Maja BRKAN blevet indstillet til embedet som dommer ved Retten.

(3)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har afgivet positiv udtalelse om denne kandidats kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved Retten.

(4)

Maja BRKAN bør udnævnes for perioden fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden til den 31. august 2025 —