(1)

Det er en målsætning for Unionen at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved at styrke det europæiske forskningsrum (EFR) med fri bevægelighed for forskere og videnskabelig og teknologisk viden og tilskynde den til at blive mere konkurrencedygtig, herunder inden for dens industri, samtidig med at alle aktiviteter inden for forskning- og innovation (FoI) fremmes med henblik på at gennemføre Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at fremme freden, Unionens værdier og befolkningernes velfærd.

(2)

For at skabe en videnskabelig, teknologisk, økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig effekt i forbindelse med forfølgelsen af denne generelle målsætning og for at maksimere merværdien af Unionens FoI-investeringer bør Unionen investere i FoI gennem Horisont Europa, rammeprogrammet for forskning og innovation 2021-2027 (»programmet«). Programmet bør støtte skabelse, bedre formidling og overførsel af fremragende højkvalitetsviden og højkvalitetsteknologier i Unionen, tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til fuld udnyttelse af Unionens talentmasse, facilitere samarbejdsforbindelser og styrke effekten af FoI i forbindelse med udvikling, støtte og gennemførelse af EU-politikker, støtte og styrke indførelse og udrulning af innovative og bæredygtige løsninger i Unionens økonomi, navnlig i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og i samfundet, håndtere globale udfordringer, herunder klimaændringer og De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), skabe beskæftigelse, øge den økonomiske vækst, fremme den industrielle konkurrenceevne og øge Unionens tiltrækningskraft på FoI-området. Programmet bør fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, fremme markedsudrulning af innovative løsninger og optimere foretagelsen af sådanne investeringer med henblik på en øget effekt inden for et styrket EFR.

(3)

Programmet bør oprettes for varigheden af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4), uden at dette berører de tidsfrister, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (5).

(4)

Programmet bør bidrage til at øge offentlige og private investeringer i FoI i medlemsstaterne og derved medvirke til at nå målet om samlede investeringer i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP). Opnåelse af dette mål ville kræve, at medlemsstaterne og den private sektor supplerer programmet med deres egne styrkede investeringsaktioner inden for forskning, udvikling og innovation.

(5)

Programmet bør med henblik på at opfylde målsætningerne herfor og under overholdelse af princippet om topkvalitet sigte mod bl.a. at styrke samarbejdsforbindelser i Europa og derved bidrage til at mindske FoI-kløften.

(6)

For at bidrage til at opfylde Unionens politikmålsætninger bør aktiviteter, der støttes inden for rammerne af dette program, hvor det er relevant, drage fordel af og inspirere til innovationsvenlig regulering i overensstemmelse med innovationsprincippet for at støtte en hurtigere og mere intensiv omsætning af Unionens betydelige videnaktiver til innovation.

(7)

Begreberne »åben videnskab«, »åben innovation« og »åbenhed over for verden« bør sikre topkvalitet og effekt af Unionens investeringer i FoI samtidig med, at Unionens interesser varetages.

(8)

Åben videnskab, herunder åben adgang til videnskabelige publikationer og forskningsdata, samt optimal formidling og udnyttelse af viden har potentiale til at øge kvaliteten, effekten og udbyttet af videnskab. De har også potentiale til at fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, effektiv og nøjagtig, lettere at forstå for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagere giver åben adgang til fagfællebedømte videnskabelige publikationer. Ligeledes bør det sikres, at støttemodtagere giver åben adgang til forskningsdata i overensstemmelse med princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«, samtidig med at der sikres mulighed for undtagelser under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser. Der bør navnlig lægges større vægt på ansvarlig forvaltning af forskningsdata, som bør overholde principperne om, at data skal kunne findes, være tilgængelige og interoperable og kunne videreanvendes (»FAIR-principperne«), navnlig gennem integration af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagere udnytte de muligheder, der tilbydes gennem den europæiske åbne forskningscloud (EOSC) og den europæiske datainfrastruktur, og indvillige i at fremme principper og praksis vedrørende åben videnskab. Der bør tilskyndes til gensidighed inden for åben videnskab i alle associerings- og samarbejdsaftaler med tredjelande.

(9)

Programmets støttemodtagere, især SMV'er, skal tilskyndes til at gøre brug af de relevante nuværende EU-instrumenter, såsom den europæiske IP-helpdesk, der støtter SMV'er og andre deltagere i programmet med både at beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder).

(10)

Programmets udvikling og udformning bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen gennem tilskyndelse til ekspertisebaseret deltagelse af alle medlemsstater og gennem internationalt samarbejde i tråd med 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), SDG'erne og Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Paris-aftalen«) (6). Gennemførelsen af programmet bør styrke forfølgelsen af SDG'erne og Unionens og dens medlemsstaters forpligtelse til at gennemføre 2030-dagsordenen for at opnå bæredygtig udvikling i de tre dimensioner heraf — den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension — på en sammenhængende og integreret måde.

(11)

Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens målsætninger, prioriteter og internationale forpligtelser.

(12)

Programmet bør drage fordel af komplementaritet med eksisterende relevante europæiske FoI-køreplaner og -strategier samt med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, hvor det er relevant, forudsat at relaterede FoI-behov identificeres i programmets strategiske planlægning.

(13)

Programmet bør sikre gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår offentlig finansiering af FoI-projekter og således tilgodese den offentlige interesse.

(14)

Programmet bør støtte FoI-aktiviteter inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Dette indebærer at fremme videnskabelig viden på dette område og at udnytte indsigten og fremskridtene fra samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber til at øge den økonomiske og samfundsmæssige effekt af programmet. I søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« bør samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber blive helt integreret på tværs af alle klynger. Ud over fremme af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i projekter bør integration af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber også støttes, når som helst det er relevant, gennem inkludering af uafhængige eksterne eksperter fra områder inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i ekspertudvalg og evalueringspaneler og gennem rettidig overvågning af og rapportering om samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i finansierede forskningsaktioner. Navnlig bør niveauet af integration af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber overvåges i hele programmet.

(15)

I programmet bør der opretholdes en afbalanceret tilgang mellem på den ene side forskning og på den anden side innovation samt mellem bottom-up-finansiering (forsker- eller innovatordrevet) og top-down-finansiering (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter) alt efter arten af de medvirkende FoI-samfund i hele Unionen, typen af og formålet med de udførte aktiviteter og de tilsigtede effekter. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de relevante dele af programmet, hvilket alt sammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.

(16)

Det samlede budget til komponenten »udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR« af programmet, bør udgøre mindst 3,3 % af det samlede budget for programmet og bør først og fremmest være til gavn for juridiske enheder etableret i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen.

(17)

Topkvalitetsinitiativer bør have til formål at styrke FoI af topkvalitet i de støtteberettigede lande, herunder støtte til uddannelse for at forbedre FoI-lederevner, priser, styrkelse af innovationsøkosystemer og etablering af FoI-netværk, blandt andet på grundlag af forskningsinfrastrukturer, der finansieres af Unionen. Ansøgere bør klart vise, at de pågældende projekter er forbundet med nationale og/eller regionale FoI-strategier, for at de er berettiget til at ansøge om finansiering inden for rammerne af komponenten »udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR« af programmet.

(18)

Det bør være muligt at anvende en hurtig procedure for FoI, hvor sagsbehandlingstiden frem til bevilling af støtte ikke bør overstige seks måneder, for at muliggøre hurtigere, bottom-up-adgang til finansiering for små samarbejdskonsortier, der dækker aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse.

(19)

Programmet bør støtte alle FoI-stadier, navnlig inden for samarbejdsprojekter, og i missioner og europæiske partnerskaber, alt efter hvad der er relevant. Grundforskning er et væsentligt aktiv og en vigtig forudsætning for at øge Unionens evne til at tiltrække de bedste videnskabsfolk med henblik på at blive et globalt kraftcenter for topkvalitet. Der bør sikres en balance mellem grundforskning og anvendt forskning i programmet. Koblet med innovation vil denne balance støtte Unionens økonomiske konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

(20)

Der er dokumentation for, at accept af mangfoldighed i enhver forstand er afgørende for god videnskab, da videnskab drager fordel af mangfoldighed. Mangfoldighed og inklusivitet bidrager til topkvalitet inden for samarbejdsbaseret FoI: Samarbejde på tværs af fag og sektorer og i hele EFR baner vej for bedre forskning og projektforslag af højere kvalitet, kan føre til større udbredelse i samfundet og kan fremme fordelene ved innovation og således bringe Europa videre.

(21)

For at maksimere effekten af programmet bør der tages særligt hensyn til multidisciplinære, interdisciplinære og tværfaglige tilgange som nøgleelementer i vigtige videnskabelige fremskridt.

(22)

Forskningsaktiviteter, der udføres i søjlen »Videnskabelig topkvalitet«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder og bør fremme videnskabelig topkvalitet. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund og lægge vægt på at tiltrække nye FoI-talenter, forskere, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere, samtidig med at EFR styrkes, hjerneflugt undgås, og hjernecirkulation fremmes.

(23)

Programmet bør støtte Unionen og dens medlemsstater i at tiltrække de bedste talenter og færdigheder under hensyntagen til det forhold, at der er en meget intens international konkurrence.

(24)

Søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« bør etableres med klynger af FoI-aktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive tematiske områder og samtidig sikre høje og bæredygtige niveauer for effekt for Unionen i forhold til de anvendte ressourcer. Den ville tilskynde til tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med forfølgelsen af SDG'erne ved at følge principperne i 2030-dagsordenen, Parisaftalen og EU-industriernes konkurrenceevne. Tilrettelæggelse af meget ambitiøse, vidtrækkende initiativer i form af FoI-missioner ville gøre det muligt for programmet at opnå en omdannende og systemisk effekt for samfundet til støtte for SDG'erne, også gennem internationalt samarbejde og videnskabsdiplomati. Aktiviteterne i denne søjle bør omfatte hele spektret af FoI-aktiviteter for at sikre, at Unionen forbliver på forkant med udviklingen inden for strategisk fastlagte prioriteter.

(25)

Klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund« bør bidrage væsentligt til forskningen i kulturelle og kreative sektorer, herunder i Unionens kulturarv, og navnlig give mulighed for at oprette en europæisk samarbejdsplatform inden for kulturarv.

(26)

Fuld og rettidig inddragelse af alle typer erhvervsliv i programmet, lige fra individuelle iværksættere og SMV'er til store virksomheder, vil i væsentlig grad bidrage til opfyldelsen af programmets målsætninger og nærmere bestemt hen imod skabelse af bæredygtig beskæftigelse og vækst i Unionen. Et sådant engagement fra erhvervslivets side bør udmønte sig i, at det deltager i de støttede aktioner på niveauer, der mindst svarer til dem, der blev opnået i rammeprogrammet Horisont 2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7) (Horisont 2020).

(27)

Aktioner under programmet ville yde vigtige bidrag til at frigøre potentialet i Unionens strategiske sektorer, herunder centrale støtteteknologier, der afspejler målsætningerne i strategien for Unionens industripolitik.

(28)

Høringer af flere interessenter, herunder civilsamfundet og erhvervslivet, bør bidrage til de perspektiver og prioriteter, der fastlægges gennem den strategiske planlægning. Dette bør munde ud i strategiske FoI-planer, der vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter med henblik på udarbejdelse af arbejdsprogrammernes indhold.

(29)

For at en specifik aktion kan finansieres, bør arbejdsprogrammet tage hensyn til resultatet af specifikke tidligere projekter, samt til det videnskabelige, teknologiske og innovative niveau på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan og til de relevante politik-, markeds- og samfundstendenser.

(30)

Det er vigtigt at støtte Unionens erhvervsliv i at forblive eller blive et af verdens førende inden for innovation, digitalisering og klimaneutralitet, navnlig gennem investeringer i centrale støtteteknologier, der vil understøtte fremtidens erhvervsliv. Programmets aktioner bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, sætte skub i investeringer på en forholdsmæssig og gennemsigtig måde, uden overlapning med eller fortrængning af privat finansiering, og have en klar europæisk merværdi og et offentligt investeringsafkast. Dermed vil der sikres overensstemmelse mellem programmets aktioner og Unionens statsstøtteregler med henblik på at tilskynde til innovation og undgå uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked.

(31)

Programmet bør støtte FoI på en integreret måde under overholdelse af alle relevante bestemmelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, og som følger en bred tilgang, der omfatter social innovation og design. I lighed med hvad der var tilfældet i Horisont 2020, bør OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) fortsat tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt i forbindelse med definitionen af typer af aktioner, som er til rådighed i indkaldelser af forslag. Der bør ikke ydes tilskud til aktioner, hvis aktiviteter går videre end TRL 8. Det bør være muligt for arbejdsprogrammet at yde tilskud til produktvalidering og markedsintroduktion i stor målestok for en given indkaldelse i søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«.

(32)

Programmet bør bidrage til rummålsætninger på et udgiftsniveau, der forholdsmæssigt mindst svarer til niveauet i Horisont 2020.

(33)

Kommissionens meddelelse af 11. januar 2018 med titlen »Midtvejsevaluering af Horisont 2020: Maksimering af virkningen af EU's programmer for forskning og innovation«, Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (8) samt Rådets konklusioner af 1. december 2017 med titlen »Fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020 hen imod det niende rammeprogram« rummer et sæt anbefalinger til programmet, herunder til dets regler for deltagelse og formidling. Disse anbefalinger bygger på erfaringerne fra Horisont 2020 samt input fra EU-institutioner og interessenter. Disse anbefalinger omfatter forslag om foranstaltninger til fremme af hjernecirkulation og facilitere åbenhed i FoI-netværk for at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere effekten, at støtte banebrydende innovation, at prioritere Unionens FoI-investeringer på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, fuld, velinformeret og rettidig inddragelse af borgerne og omfattende kommunikation, at rationalisere EU-finansieringen for at udnytte FoI-potentialet fuldt ud, herunder forskningsinfrastrukturer i hele Unionen, såsom ved at strømline viften af europæiske partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger, at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig ved at afhjælpe ikkekomplementær interventionslogik og kompleksiteten af de forskellige finansierings- og andre forskrifter og også med sigte på at bidrage til at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen, at styrke internationalt samarbejde og åbenhed over for tredjelandes deltagelse samt at videreføre forenklingen baseret på erfaringerne med gennemførelsen af Horisont 2020.

(34)

I betragtning af, at det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed mod koordinering og komplementaritet mellem forskellige EU-politikker, bør programmet tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater, overvågning, revision og styring. For så vidt angår finansiering af FoI-aktiviteter bør synergier gøre det muligt at harmonisere regler, herunder reglerne for omkostningers støtteberettigelse, mest muligt. For at undgå dobbeltarbejde eller overlapninger, at øge EU-finansieringens løftestangseffekt og at mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør det være muligt at fremme synergier, navnlig ved hjælp af alternativ, kombineret, kumulativ finansiering og overførsler af midler.

(35)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2020/2094 og inden for grænserne af de deri tildelte midler bør der træffes foranstaltninger med henblik på genopretning og resiliens inden for rammerne af programmet for at imødegå covid-19-krisens hidtil usete konsekvenser. Sådanne supplerende midler bør anvendes på en måde, hvormed det sikres, at fristerne i forordning (EU) 2020/2094 overholdes. Sådanne supplerende midler bør udelukkende tildeles FoI-aktioner, der er rettet mod at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-krisen, og navnlig dens økonomiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser.

(36)

For at Unionens finansiering kan opnå den størst mulige effekt og give det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politikmålsætninger og forpligtelser bør det være muligt for Unionen at indgå europæiske partnerskaber med partnere i den private og/eller offentlige sektor. Sådanne partnere omfatter erhvervslivet, SMV'er, universiteter, forskningsorganisationer, FoI-interessenter, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde og ikkestatslige organisationer (NGO'er), der støtter og/eller udfører FoI, forudsat at de ønskede effekter kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

(37)

Det bør afhængigt af medlemsstaternes beslutning være muligt at betragte bidragene fra programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som bidrag fra den deltagende medlemsstat til europæiske partnerskaber i henhold til programmet. Denne mulighed bør dog ikke berøre nødvendigheden af at overholde alle de bestemmelser, der gælder for disse bidrag, som fastsat i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visapolitik (forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027) og de fondsspecifikke forordninger.

(38)

Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og partnere i den private og/eller offentlige sektor på internationalt niveau, herunder ved at sammenføre FoI-programmer og grænseoverskridende investeringer i FoI til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig sikre, at Unionen kan fastholde sine interesser på strategiske områder.

(39)

Flagskibe for fremtidige og opdukkende teknologier (FET) har vist sig at være et effektivt instrument, der giver fordele for samfundet gennem en fælles, koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne. Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibene Graphene, projektet om menneskehjernen og kvanteteknologi, som støttes i Horisont 2020, vil fortsat blive støttet i programmet gennem indkaldelser af forslag, der indgår i arbejdsprogrammet. Forberedende aktioner, der støttes i FET-flagskibsdelen af Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægning i forbindelse med programmet og bidrage til arbejdet om missioner, samfinansierede partnerskaber og/eller europæiske partnerskaber med fælles programlægning og regelmæssige indkaldelser af forslag.

(40)

Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele politikcyklussen. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til EU-politikkernes behov og de relevante behov hos JRC's brugere, og som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.

(41)

Søjlen »Et innovativt Europa« bør fastlægge en række foranstaltninger for at yde integreret støtte til opfyldelse af behovene hos iværksættere og i forbindelse med iværksætteri, som tilsigter at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst samt fremme Unionens strategiske autonomi og samtidig bevare en åben økonomi. Søjlen bør udgøre et one-stop-shop for at tiltrække og støtte alle typer af innovatorer og innovative virksomheder, såsom SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder og i undtagelsestilfælde små midcapselskaber, med potentiale til at opskalere på EU-plan og på internationalt plan. Søjlen bør tilbyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør forfølges gennem oprettelse af et europæisk innovationsråd (EIC). Søjlen bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske innovationsøkosystemer i bred forstand, navnlig gennem europæiske partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteaktører.

(42)

I denne forordning, og navnlig for så vidt angår aktiviteter, der udføres inden for rammerne af EIC, bør der ved »en nyetableret virksomhed« forstås en SMV i en tidlig fase af sin livscyklus, herunder dem der er oprettet som spinoffvirksomheder fra universiteters forskningsaktiviteter, der sigter mod at finde innovative løsninger og skalerbare forretningsmodeller, og som er uafhængig jf. artikel 3 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9); ved et »midcapselskab« bør der forstås et selskab, som ikke er en SMV, og som har mellem 250 og 3 000 ansatte, idet antallet af ansatte beregnes i overensstemmelse med afsnit I, artikel 3-6, i bilaget til nævnte henstilling; og ved et »lille midcapselskab« bør der forstås et midcapselskab, som har op til 499 ansatte.

(43)

Politikmålsætningerne for programmet skal også gennemføres via finansielle instrumenter og budgetgaranti fra InvestEU-programmet, hvorved synergier mellem de to programmer fremmes.

(44)

EIC bør sammen med andre komponenter af programmet stimulere alle former for innovation spændende fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation. EIC bør i kraft af sine Pathfinder- og Acceleratorinstrumenter tilsigte at udpege, udvikle og udrulle højrisikoinnovationer af enhver art, herunder inkrementelle innovationer, med hovedfokus på banebrydende, disruptive og højteknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer. Gennem sammenhængende og strømlinet støtte bør EIC udfylde det nuværende tomrum inden for offentlig støtte og private investeringer med henblik på banebrydende innovation. EIC's instrumenter kræver særlige juridiske og forvaltningsmæssige ordninger for at afspejle dets målsætninger, navnlig aktioner med henblik på udrulning på markedet.

(45)

Hensigten med Accelerator er at bygge bro over »dødens dal« mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator vil yde støtte til operationer med stort potentiale, der indebærer sådanne teknologiske, videnskabelige, finansielle, ledelsesmæssige eller markedsmæssige risici, at de endnu ikke anses for at være egnede til bankfinansiering og derfor ikke kan mobilisere betydelige investeringer fra markedet, og derved supplere InvestEU-programmet.

(46)

I tæt synergi med InvestEU-programmet bør Accelerator i dens blandede finansierings- og egenkapitalstøtteform finansiere projekter, der gennemføres af SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder, og i undtagelsestilfældetilfælde små midcapselskaber, som enten endnu ikke er i stand til at generere indtægter, som endnu ikke er rentable, eller som endnu ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelige investeringer til fuldt ud at gennemføre deres projekters forretningsplan. Sådanne støtteberettigede enheder ville blive betragtet som ikke værende egnede til bankfinansiering, selv om en del af deres investeringsbehov kunne være blevet eller kunne blive dækket af en eller flere investorer som f.eks. en privat eller offentlig bank, et family office, en venturekapitalfond eller en business angel. På denne måde har Accelerator til formål at overvinde et markedssvigt og finansiere enheder, der er lovende, men som endnu ikke er egnede til bankfinansiering, der er involveret i banebrydende markedsskabende innovationsprojekter. Når disse projekter bliver egnede til bankfinansiering, kunne de finansieres fra InvestEU-programmet.

(47)

Selv om budgettet for Accelerator hovedsageligt bør fordeles gennem blandet finansiering, bør Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nyetablerede virksomheder, med henblik på artikel 48 svare til den støtte, der ydes fra SMV-instrumentets budget i Horisont 2020.

(48)

EIT bør primært via sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og ved at udvide sin regionale innovationsordning tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer, som håndterer globale udfordringer. Dette bør opnås ved at fremme integration af innovation, forskning, videregående uddannelse og iværksætteri. EIT bør i overensstemmelse med en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (»EIT-forordningen«) og EIT's strategiske innovationsdagsorden, der er omhandlet i en afgørelse vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027, fremme innovation gennem sine aktiviteter og bør i væsentlig grad øge sin støtte til integration af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemet, navnlig ved at stimulere iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikkefagspecifikt samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden og udpege potentielle færdigheder for kommende innovatorer for at håndtere globale udfordringer, hvilket omfatter avancerede digitale færdigheder og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC-støttemodtagere, samtidig med at nyetablerede virksomheder hidrørende fra EIT's VIF'er bør have forenklet og dermed hurtigere adgang til EIC-aktioner. Selv om EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør gøre det naturligt egnet inden for søjlen »Et innovativt Europa«, bør det også støtte de andre søjler, alt efter hvad der er relevant. Unødvendig overlapning mellem VIF'er og andre instrumenter inden for samme område, navnlig andre europæiske partnerskaber, bør undgås.

(49)

Der bør sikres og bevares lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, eftersom dette er et centralt krav for, at alle typer innovation, herunder banebrydende, disruptiv og inkrementel innovation, kan trives, hvilket sætter især et stort antal små og mellemstore innovatorer i stand til at opbygge FoI-kapacitet, høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet.

(50)

Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og initiativer på grundlag af Unionens interesser, gensidige fordele, internationale forpligtelser, videnskabsdiplomati og, så vidt muligt, gensidighed. Internationalt samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens ekspertise inden for FoI, tiltrækningskraft, evne til at fastholde de bedste talenter samt økonomisk og industriel konkurrenceevne, at håndtere globale udfordringer, herunder SDG'erne ved at følge principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalen, og at støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbenhed for international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, herunder gennem passende berettigelse til finansiering for enheder, der er etableret i lav- til mellemindkomstlande. Unionen bør sigte mod at indgå internationale samarbejdsaftaler på FoI-området med tredjelande. Samtidig bør tredjelandes associering, navnlig i samarbejdsmæssige dele af programmet, fremmes i overensstemmelse med associeringsaftaler, idet der fokuseres på merværdi for Unionen. Ved tildelingen af associerede landes finansielle bidrag til programmet bør Kommissionen tage hensyn til omfanget af disse tredjelandes juridiske enheders deltagelse i programmets forskellige dele.

(51)

Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør programmet engagere og inddrage alle samfundsaktører, såsom borgere og civilsamfundsorganisationer, i fælles udarbejdelse og medskabelse af dagsordener og indhold vedrørende ansvarlig forskning og innovation (RRI), og gennemgående i processer, som imødekommer borgernes og civilsamfundets bekymringer, behov og forventninger, fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden offentligt tilgængelig og lette borgeres og civilsamfundsorganisationers deltagelse i programmets aktiviteter. Dette bør gøres i hele programmet og gennem særskilte aktiviteter i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR«. Inddragelse af borgerne og civilsamfundet i FoI bør ledsages af offentlige outreachaktiviteter for at skabe og fastholde offentlig støtte til programmet. Programmet bør også søge at fjerne hindringer for og fremme synergier mellem videnskab, teknologi, kultur og kunst for at opnå en ny kvalitet af bæredygtig innovation. De foranstaltninger, som træffes med henblik på at forbedre inddragelsen af borgerne og civilsamfundet i de støttede projekter, bør overvåges.

(52)

I programmet bør der, hvor det er relevant, tages hensyn til de særlige karakteristika for regionerne i den yderste periferi som anført i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i tråd med Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som Rådet har hilst velkommen.

(53)

De aktiviteter, der udvikles inden for programmets rammer, bør tilstræbe at fjerne skævheder og uligheder mellem mænd og kvinder, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder inden for FoI, herunder princippet om lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn, i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 og 157 i TEUF. Kønsaspektet bør integreres i FoI-indhold og følges på alle stadier i forskningscyklussen. Desuden bør programmets aktiviteter tage sigte på at fjerne uligheder og fremme lighed og mangfoldighed i alle aspekter af FoI med hensyn til alder, handicap, race og etnicitet, religion eller tro samt seksuel orientering.

(54)

I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrisektoren bør nærmere bestemmelser for EU-finansiering til forsvarsforskningsprojekter fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (10) (»Den Europæiske Forsvarsfond«), hvori reglerne for deltagelse i forsvarsforskning fastlægges. Aktiviteter, der skal udføres inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, bør udelukkende have fokus på forsvarsforskning og -udvikling, mens aktiviteter, der udføres inden for rammerne af særprogrammet oprettet ved Rådets afgørelse 2021/764 (11) (»særprogrammet«) og EIT, udelukkende bør have fokus på civile anvendelser. Unødvendig overlapning bør undgås.

(55)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (12), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsramme omfatter et beløb på 580 000 000 EUR i løbende priser til det særprogram, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2021/764, og til EIT i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 16. december 2020 om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter (13).

(56)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (14) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(57)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt aktion, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte aktionen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er dog ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af Unionens støtte, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt i finansieringsafgørelsen i en begrænset periode ved begyndelsen af FFR 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om de er gennemført og påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(58)

Der bør gennem hele programmet konstant tilstræbes administrativ forenkling, navnlig reduktion af den administrative byrde for støttemodtagere. Kommissionen bør endvidere forenkle sine værktøjer og retningslinjer på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for støttemodtagere. Kommissionen bør navnlig overveje at udsende en forkortet udgave af vejledningen.

(59)

Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Programmet bør bidrage til denne indsats med en betydelig forøgelse af udgifterne til primære aktiviteter inden for digital FoI sammenlignet med Horisont 2020 (15). Dette bør sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om FoI på det digitale område.

(60)

Kvanteforskning inden for rammerne af klyngen »Det digitale område, industri og rummet« under søjle II bør prioriteres i betragtning af dens afgørende rolle i den digitale omstilling, nemlig ved at udvide Europas videnskabelige lederskab og ekspertise inden for kvanteteknologier, så det planlagte budget, der blev fastsat i 2018, kan nås.

(61)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner.

Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(62)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (21), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(63)

I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (22) er personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, finansieringsberettigede med forbehold af programmets regler og målsætninger og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(64)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke rapporterings- og overvågningskrav, samtidig med at overregulering og en administrativ byrde undgås, navnlig for medlemsstaterne og programmets støttemodtagere. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(65)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag V med hensyn til indikatorerne for effektveje, hvis det skønnes at være nødvendigt, og for at fastsætte referencescenarier og mål samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(66)

Sammenhæng og synergier mellem programmet og Unionens rumprogram vil fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert og trygt miljø samt styrke Europas rolle som global aktør. Topkvalitet i forskning, banebrydende løsninger og downstreambrugere i programmet vil blive støttet af data og tjenester, som stilles til rådighed via Unionens rumprogram.

(67)

Sammenhæng og synergier mellem programmet og Erasmus+ vil fremme indførelsen af forskningsresultater gennem uddannelsesaktiviteter, sprede innovationsånden til uddannelsessystemet og sikre, at uddannelsesaktiviteter bygger på de seneste FoI-aktiviteter. I den forbindelse vil programmet efter de pilotaktioner, der blev iværksat inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 vedrørende europæiske universiteter, komplementere støtten fra Erasmus+ til europæiske universiteter på en synergetisk måde, hvor det er relevant.

(68)

For at øge programmets effekt med hensyn til gennemførelse af Unionens prioriteter bør der tilskyndes til og tilstræbes synergier med programmer og instrumenter, der har til formål at imødekomme nye EU-behov, herunder med mekanismen for en retfærdig omstilling, genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU4Health-programmet.

(69)

Reglerne for deltagelse og formidling bør i tilstrækkelig grad afspejle programmets behov, idet der tages hensyn til de rejste betænkeligheder og fremsatte anbefalinger fra forskellige interessenter samt i midtvejsevalueringen af Horisont 2020, som blev foretaget med bistand fra uafhængige eksterne eksperter.

(70)

Fælles regler i hele programmet bør sikre en sammenhængende ramme, som faciliterer deltagelse i programmer, der støttes finansielt af programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer, såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at vedtage særlige regler, men sådanne undtagelser bør begrænses til, når det er strengt nødvendigt og behørigt begrundet.

(71)

Aktioner, der falder ind under programmets anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Sådanne aktioner bør være i overensstemmelse med alle retlige forpligtelser, herunder international ret, og enhver relevant afgørelse fra Kommissionen, såsom Kommissionens meddelelse af 28. juni 2013 (24), samt etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvor det er relevant. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr i forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte deres anvendelse.

(72)

For at sikre videnskabelig topkvalitet og i overensstemmelse med artikel 13 i chartret bør programmet fremme respekten for den akademiske frihed i alle lande, der modtager midler fra programmet.

(73)

I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør deltagelse af juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer fremmes på grundlag af gensidige fordele og Unionens interesser. Gennemførelsen af programmet bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og bør overholde international ret. For så vidt angår aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed bør det være muligt at begrænse deltagelse i programmets specifikke aktioner til juridiske enheder, som kun er etableret i medlemsstaterne, eller til juridiske enheder, som er etableret i nærmere angivne associerede lande eller andre tredjelande ud over medlemsstaterne. Enhver udelukkelse af juridiske enheder, som er etableret i Unionen eller i associerede lande, som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af juridiske enheder fra ikkeassocierede tredjelande, bør tage hensyn til på den ene side de risici, som inddragelsen af sådanne enheder ville indebære, og på den anden side de fordele, som deres deltagelse ville generere.

(74)

Programmet anerkender, at klimaændringer er en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer, og afspejler betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen og nå SDG'erne. I overensstemmelse med bør programmet bidrage til at integrere klimaaktioner og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamålsætninger. Klimatiltag bør integreres på passende vis i FoI-indhold og anvendes på alle stadier i forskningscyklussen.

(75)

I forbindelse med den klimarelaterede effektvej bør Kommissionen aflægge rapport om resultaterne, innovationerne og de aggregerede anslåede virkninger af projekter, der er klimarelevante, herunder pr. programdelen og pr. gennemførelsesmetode. Kommissionen bør ved gennemførelsen af sin analyse tage hensyn til de langsigtede økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger og fordele for EU-borgerne som følge af programmets aktiviteter, herunder indførelse af innovative løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, den anslåede effekt på beskæftigelsen og virksomhedsoprettelser, økonomisk vækst og konkurrenceevne, ren energi, sundhed og trivsel, herunder luft-, jord- og vandkvalitet. Resultaterne af denne analyse af effekten bør offentliggøres, bør vurderes i forbindelse med Unionens klima- og energimål og bør bidrage til den efterfølgende strategiske planlægning og fremtidige arbejdsprogrammer.

(76)

For at afspejle betydningen af at håndtere det dramatiske tab af biodiversitet bør FoI-aktiviteter under programmet bidrage til bevaring og genoprettelse af biodiversiteten og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmålsætninger i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmålsætninger i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.

(77)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(78)

Det er muligt, at anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater har en skadelig effekt på Unionens eller en eller flere medlemsstaters interesser. Håndtering af fortrolige data og klassificerede informationer bør derfor være omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne regler, såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (25).

(79)

Det er nødvendigt at fastsætte minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel, hvor et konsortium bør omfatte mindst én juridisk enhed fra en medlemsstat, og med hensyn til de nærmere enkeltheder ved særlige typer af aktioner inden for rammerne af programmet.

(80)

Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for ydelse af EU-finansiering til deltagere i aktioner inden for rammerne af programmet. Tilskud bør være den vigtigste form for støtte i programmet. De bør gennemføres under hensyntagen til alle former for bidrag, der er fastsat i finansforordningen, herunder faste beløb, faste takster eller enhedsomkostninger, med henblik på yderligere forenkling. Støttemodtagernes rettigheder og forpligtelser bør fastsættes i tilskudsaftalen, herunder, hvor det er relevant, koordinatorens rolle og opgaver. Der bør sikres et tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter ved udarbejdelsen af standardtilskudsaftalerne og ved enhver væsentlig ændring heraf, blandt andet med henblik på yderligere forenkling for støttemodtagere.

(81)

Finansieringssatserne i denne forordning anføres som maksima for at overholde samfinansieringsprincippet.

(82)

Programmet bør i overensstemmelse med finansforordningen skabe grundlag for en mere udbredt accept af støttemodtagernes sædvanlige omkostningsregnskabspraksis for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, herunder for store forskningsinfrastrukturer som omhandlet i Horisont 2020. Anvendelse af enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, der beregnes i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabspraksis, og som kombinerer faktiske direkte omkostninger og indirekte omkostninger, bør være en mulighed, der kan vælges af alle støttemodtagere. I denne forbindelse bør støttemodtagere kunne medtage faktiske indirekte omkostninger, der beregnes på grundlag af fordelingsnøgler, i sådanne enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser.

(83)

Den nuværende ordning for godtgørelse af faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere på grundlag af den tilgang med projektbaseret aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen med henblik på at reducere aflønningsgabet mellem EU-forskere, der deltager i programmet.

(84)

Den deltagergarantifond, der er oprettet i henhold til Horisont 2020 og forvaltes af Kommissionen, har vist sig at være en vigtig beskyttelsesmekanisme, der mindsker risiciene i forbindelse med skyldige beløb, som misligholdende deltagere ikke tilbagebetaler. Derfor bør deltagergarantifonden, som omdøbes til den gensidige forsikringsmekanisme (»mekanismen«), videreføres og udvides til andre finansieringsorganer, navnlig til initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at udvide mekanismen til støttemodtagere i ethvert andet direkte forvaltet EU-program. På grundlag af nøje overvågning af de mulige negative afkast af mekanismens investeringer bør Kommissionen træffe de passende afbødende foranstaltninger for at gøre det muligt for mekanismen at fortsætte sine interventioner til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og betale bidrag tilbage til støttemodtagere i forbindelse med udligning af saldoen.

(85)

Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagere efter omstændighederne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til resultater. Der bør lægges større vægt på at udnytte disse resultater, og Kommissionen bør udpege og bidrage til at maksimere støttemodtageres muligheder for at udnytte resultater, især i Unionen. Udnyttelsen af resultater bør tage hensyn til programmets principper, herunder fremme af innovation i Unionen og styrkelse af EFR.

(86)

De centrale elementer i Horisont 2020's ordning for evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på topkvalitet og, hvor det er relevant, på »effekt« og »gennemførelsens kvalitet og effektivitet« bør opretholdes. Forslag bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksterne eksperter. Evalueringsprocessen bør tilrettelægges således, at interessekonflikter og mangel på uvildighed undgås. Muligheden for en indgivelsesprocedure med to faser bør tages i betragtning, og anonymiserede forslag kunne, hvor det er relevant, evalueres i første evalueringsfase. Kommissionen bør fortsat inddrage uafhængige observatører i evalueringsprocessen, hvor det er relevant. For aktiviteter inden for rammerne af Pathfinder, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i arbejdsprogrammet kan nødvendigheden af at sikre overordnet sammenhæng i projektporteføljen tages i betragtning, forudsat at forslagene er nået over de gældende tærskler. Målsætningerne og procedurerne herfor bør offentliggøres på forhånd. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 7, bør ansøgere underrettes om evalueringen af deres forslag, herunder navnlig, hvis det er relevant, om årsagerne til afvisning.

(87)

For at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler bør systematisk gensidig tillid til vurderinger og revisioner i forbindelse med andre EU-programmer gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens artikel 126 og 127 for alle dele af programmet, hvor det er muligt. Gensidig tillid bør udtrykkeligt muliggøres ved også at tage hensyn til andre forsikringselementer, såsom system- og procesrevisioner.

(88)

Særlige udfordringer inden for FoI bør håndteres ved hjælp af priser, herunder fælles eller forbundne priser, hvor det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sammen med andre EU-organer, associerede lande, andre tredjelande, internationale organisationer eller juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis. Priser bør støtte opfyldelsen af programmets målsætninger.

(89)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de pågældende aktioners specifikke målsætninger og opnå resultater, under hensyntagen til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og skalaer for enhedsomkostninger.

(90)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte gennemførelsen fra begyndelsen af FFR 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(91)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af hensynet til at undgå overlapninger, nå kritisk masse på nøgleområder og maksimere EU-merværdi bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(92)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (26) og forordning (EU) nr. 1291/2013 bør derfor ophæves —

(1)

Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. For at Unionen kan forblive en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, er det derfor afgørende, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder.

(2)

De muligheder, som rummet giver, når det gælder sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, bør udnyttes, således som det navnlig fremgår af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016, samtidig med at den civile karakter af Unionens rumprogram (»programmet«) bevares, og de eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i medlemsstaternes forfatningsret, respekteres. Historisk set har udviklingen i rumsektoren været knyttet til sikkerhed. I mange tilfælde tjener det udstyr og de komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, samt rumdata og -tjenester et dobbelt formål. Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik fastlægges imidlertid inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(3)

Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov, og de krav, der følger af de offentlige politikker. Videreførelsen af disse initiativer og programmer bør sikres, og de tjenester, som de leverer, bør forbedres, således at de opfylder brugernes nye behov, forbliver førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi og er i stand til at opfylde politiske prioriteter som klimaændringer, herunder kontrol med udviklingen i polarområdet, samt inden for transport, sikkerhed og forsvar.

(4)

Det er nødvendigt at udnytte synergier mellem transport- og rumsektoren samt den digitale sektor med henblik på at fremme en bredere anvendelse af nye teknologier, såsom e-opkald, digitale takografer, trafikovervågning og -styring, selvkørende og ubemandede køretøjer og droner, og imødegå behovene for sikker og gnidningsløs konnektivitet, robust positionering, intermodalitet og interoperabilitet. En sådan udnyttelse af synergier vil forbedre transportydelsernes og transportindustriens konkurrenceevne.

(5)

For at alle medlemsstater og alle borgere kan høste fordelene ved programmet fuldt ud, er det ligeledes af afgørende betydning, at anvendelsen og udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet tilvejebringer, fremmes, og at udviklingen af downstreamapplikationer baseret på disse data, informationer og tjenester støttes. Medlemsstaterne, Kommissionen og de ansvarlige enheder kunne med dette formål for øje navnlig gennemføre periodiske informationskampagner om fordelene ved programmet.

(6)

Med henblik på at nå målene om handlefrihed, uafhængighed og sikkerhed er det afgørende, at Unionen har selvstændig adgang til rummet og kan anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at Unionen støtter selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 189, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Med henblik på at forblive konkurrencedygtig på et marked i hurtig udvikling er det også afgørende, at Unionen fortsat har adgang til moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter og kan drage fordel af hensigtsmæssige opsendelsessystemer. Uden at det berører de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne eller Den Europæiske Rumorganisation (ESA), bør programmet derfor kunne støtte tilpasninger til den jordbaserede infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet, og tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til de opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer, til gennemførelse af programmets komponenter. Disse aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) (»finansforordningen«) og med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet. Eftersom der ikke vil være noget særskilt budget, bør foranstaltningerne til støtte for adgang til rummet ikke berøre gennemførelsen af programmets komponenter.

(7)

For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og øge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan gennem initiativer som rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og andre sektorer samt brugerne. Sådanne rumcentre bør stræbe efter at fremme iværksætterånd og kompetencer og samtidig tilstræbe synergi med de digitale innovationsknudepunkter. Unionen bør fremme etableringen af EU-baserede rumvirksomheder og deres muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af manglen på passende adgang i Unionen til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe efterspørgsel, den såkaldte model med første kontrakt.

(8)

Rumværdikæden opdeles generelt i upstreamaktiviteter og downstreamaktiviteter. Upstreamaktiviteter omfatter aktiviteter, der fører til et operationelt rumsystem, herunder udvikling, fremstilling, opsendelsesaktiviteter og drift af et sådant system. Downstreamaktiviteter omfatter rumrelaterede tjenester og produkter til brugerne. Digitale platforme udgør også et vigtigt element, der støtter udviklingen af rumsektoren. De giver adgang til data og produkter samt til værktøjer og lagrings- og databehandlingsfaciliteter.

(9)

Unionen udøver sine beføjelser på rumområdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF. Kommissionen bør sikre sammenhæng i de aktiviteter, som udøves inden for rammerne af programmet.

(10)

Eftersom en række medlemsstater har en tradition for aktive rumrelaterede industrier, bør behovet for at udvikle og modne rumindustrier i medlemsstater med fremspirende kapaciteter og behovet for at reagere på de traditionelle rumindustriers udfordringer, som er forbundet med »New Space«-programmet, anerkendes. Foranstaltninger til udvikling af rumindustriens kapacitet i hele EU og samarbejdet på tværs af rumindustrien i alle medlemsstater bør fremmes.

(11)

Foranstaltninger under programmet bør bygge på og drage fordel af national og europæisk kapacitet, der eksisterer på det tidspunkt, hvor foranstaltningen gennemføres.

(12)

Rumaktiviteter har på grund af programmets dækning og deres potentiale for at bidrage til løsning af de globale udfordringer en stærk international dimension. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med disses samtykke kan de relevante organer i programmet eventuelt deltage i anliggender, der vedrører programmet, i et internationalt samarbejde og i samarbejdet i relevante sektorspecifikke FN-organer. For så vidt angår anliggender, der vedrører programmet, kan Kommissionen på Unionens vegne og inden for rammerne af sine beføjelser eventuelt koordinere aktiviteterne på den internationale scene, navnlig med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, herunder inden for frekvenser i relation til programmet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på dette område. Det er navnlig vigtigt for Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, at samarbejde som observatør i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program.

(13)

Det internationale samarbejde er af afgørende betydning for at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren samt dens teknologi og industri, idet det fremmer fair konkurrence på internationalt plan, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre gensidighed i parternes rettigheder og forpligtelser og tilskynde til samarbejde på uddannelsesområdet. Internationalt samarbejde er et centralt element i rumstrategien for Europa, som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016. Kommissionen bør bruge programmet til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem initiativer til fremme af europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan, f.eks. gennem bilaterale dialoger og industriworkshops og støtte til internationalisering af SMV'er, samt til fremme af adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske initiativer vedrørende rumdiplomati bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med Unionens eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

(14)

Uden at det berører medlemsstaternes kompetence bør Kommissionen sammen med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme ansvarlig adfærd i rummet i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder en formindskelse af spredningen af rumaffald. Kommissionen bør også undersøge Unionens mulighed for at acceptere de rettigheder og pligter, der fremgår af de relevante FN-traktater og -konventioner, og, hvor det er nødvendigt, fremsætte passende forslag.

(15)

Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (3), InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (4), Den Europæiske Forsvarsfond, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (5), og fonde omfattet af en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansile støtte til grænseforvaltning og visapolitik (»forordningen om fælles bestemmelser«). Derfor bør der fastsættes kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de ikke dækker samme udgiftsposter, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra Unionens programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det — enten i rækkefølge, skiftevis eller ved en kombination af midler, herunder med henblik på fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandingsoperationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer og finansielle instrumenter, der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering. Kommissionen bør ligeledes sikre synergier og sammenhæng mellem de løsninger, der er udviklet under disse programmer, navnlig Horisont Europa, og de løsninger, der er udviklet under programmet.

(16)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 191, stk. 3, kan de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

(17)

De politiske målsætninger for programmet vil også blive behandlet som områder, der kan støttes med finansierings- og investeringsforanstaltninger ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-programmet, navnlig inden for politikområderne bæredygtig infrastruktur og forskning samt innovation og digitaliseringspolitik. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(18)

Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og programmet bør fremme en konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas autonomi i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert og trygt miljø samt styrke Europas rolle som global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som via programmet stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet.

(19)

Med henblik på at maksimere det socioøkonomiske udbytte af programmet er det afgørende at opretholde state-of-the-art-systemer, og at disse opgraderes for at opfylde brugernes behov, samt at sikre, at der sker ny udvikling inden for sektoren for rumunderstøttede downstreamapplikationer. Unionen bør støtte aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologisk udvikling eller de tidlige videreudviklingsfaser i forbindelse med de infrastrukturer, der er etableret i henhold til programmet, samt de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forbundet med applikationer og tjenester baseret på de systemer, der er etableret i henhold til programmet, og derved stimulere økonomiske upstream- og downstreamaktiviteter. Det passende instrument på EU-plan til at finansiere sådanne forsknings- og innovationsaktiviteter er Horisont Europa. Et meget specifikt led i udviklingsaktiviteterne bør imidlertid finansieres over det budget, der er tildelt Galileo- og EGNOS-komponenterne i henhold til denne forordning, navnlig hvis sådanne aktiviteter vedrører grundlæggende elementer såsom Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige økonomiske sektorer. En sådan finansiering bør dog ikke bringe ibrugtagning eller drift af de infrastrukturer, der er etableret i henhold til programmet, i fare.

(20)

For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet støtte udviklingen af avancerede kompetencer på rumrelaterede områder, støtte uddannelsesaktiviteter og fremme lige muligheder, herunder kønsligestilling, med henblik på at udnytte EU-borgernes fulde potentiale på dette område.

(21)

Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og innovation, som kan støttes i henhold til Horisont Europa med henblik på overensstemmelse med ESA's aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at rumsektorens forsknings- og innovationsbehov afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder inden for rammerne af Horisont Europa, til støtte for Unionens politiske prioriteringer. Den strategiske planlægningsproces inden for rammerne af Horisont Europa vil afdække, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.

(22)

Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet gennem de offentlige udbud, som den finansierer som en del af programmet. For at sikre, at alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret respekteres fuldt ud, bør der indgås de nødvendige aftaler med alle nuværende ejere. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem.

(23)

For at fremme bredest mulig anvendelse af de tjenester, som programmet tilbyder, bør det understreges, at data, informationer og tjenester — med forbehold af forpligtelser, der følger af retligt bindende bestemmelser — stilles til rådighed uden en garanti.

(24)

Kommissionen bør ved udførelsen af visse ikkelovgivningsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kunne gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. De andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, bør kunne gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(25)

I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (6), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(26)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (7) og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Relevante foranstaltninger bør fastlægges under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil samarbejde om en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der skal angives af Kommissionen, med henblik på at vurdere udgifterne under alle FFR-programmer til biodiversitetsmål, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(27)

Indtægter fra programmets komponenter bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte opnåelsen af målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.

(28)

Finansforordningen finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(29)

Da programmet i princippet er finansieret af Unionen, bør de offentlige kontrakter, der indgås i henhold til programmet for så vidt angår aktiviteter, der finansieres af programmet, være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud. Finansforordningen fastsætter, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering skal kunne sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af personer eller enheder, som gennemfører EU-midler. Særlige nødvendige tilpasninger til disse systemer og procedurer samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i den tilhørende finansielle partnerskabsrammeaftale eller bidragsaftale.

(30)

Programmet bygger på komplekse teknologier, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i henhold til programmet, navnlig hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over de regler, der er fastsat i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise, navnlig med henblik på at gøre det muligt for SMV'er og nystartede virksomheder at deltage. Endelig kan priserne på offentlige kontrakter på grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(31)

For at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor bør programmet fremme anvendelsen af sine data, oplysninger og tjenester med henblik på at støtte udviklingen af skræddersyede løsninger fra industriens og SMV'ernes side på regionalt og lokalt plan gennem rumrelaterede innovationspartnerskaber, jf. punkt 7 i bilag I til finansforordningen, således at det bliver muligt at dække alle stadier fra udvikling frem til ibrugtagning og indkøb af skræddersyede interoperable rumløsninger til offentlige tjenester.

(32)

For at opfylde målsætningerne for programmet er det vigtigt, hvor det er relevant, at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i Unionen, som er aktive på rumområdet, og være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser, som giver mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i TEUF og finansforordningen og fælles udbudsprocedurer.

(33)

Navnlig når det gælder tilskud, har erfaringen vist, at bruger- og markedsudbredelse og generelle outreachaktiviteter, som foregår decentralt, fungerer bedre end topstyrede tiltag fra Kommissionen. Vouchere, som er en form for finansiel støtte ydet af støttemodtagere til tredjeparter, er blandt de foranstaltninger, som har haft størst succes i forhold til nye markedsaktører og SMV'er. De hæmmes dog af det loft over finansiel støtte, der er fastsat i finansforordningen. Derfor bør dette loft sættes op i forbindelse med programmet for at holde trit med det voksende potentiale inden for markedsapplikationer i rumsektoren.

(34)

Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(35)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (8) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(36)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(37)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (9) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (10), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) og (EU) 2017/1939 (12) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjelse til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (13). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, stamarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(38)

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt lande under den europæiske naboskabspolitik kan deltage i programmet med undtagelse af Galileo, EGNOS, GOVSATCOM og SST-delkomponenten i overensstemmelse med deres respektive aftaler. Andre tredjelande kan også deltage i programmet med undtagelse af Galileo, EGNOS, GOVSATCOM og SST- delkomponenten på grundlag af en aftale, der indgås i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF. Galileo og EGNOS bør være åbne for deltagelse af EFTA-medlemmer, som er medlem af EØS, jf. betingelserne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (14). Andre tredjelande kan deltage i Galileo og EGNOS på grundlag af en aftale, der indgås i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF. GOVSATCOM bør kun være åben for tredjelande på grundlag af en aftale, der indgås i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

(39)

Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning, som kræver, at tredjelande tildeler den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(40)

Internationale organisationer, som ikke har hjemsted i Unionen, og som ønsker adgang til SST-tjenester, som ikke er offentligt tilgængelige, bør skulle indgå en aftale i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF. Internationale organisationer, der har hjemsted i Unionen, og som er offentlige ejere og operatører af rumfartøjer, bør betragtes som SST-kernebrugere.

(41)

Ved offentligt tilgængelige informationer med henblik på SST-tjenester bør forstås alle informationer, som en bruger har et rimeligt grundlag for at finde lovligt tilgængelige. SST-tjenester vedrørende kollisionsforebyggelse, genindtrængen og fragmentering er baseret på eksterne offentligt tilgængelige SST-informationer, som er tilgængelige efter en anmodning om adgang. Som følge heraf bør SST-tjenester vedrørende kollisionsforebyggelse, genindtrængen og fragmentering forstås som offentligt tilgængelige tjenester og bør ikke kræve indgåelse af en aftale i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF. De potentielle brugere bør kunne få adgang til dem efter anmodning.

(42)

En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå unødvendigt overlap og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmets målsætninger.

(43)

Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse. De kan samarbejde med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og, betinget af gensidigt aftalte vilkår, overdrage ikkelovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (15).

(44)

Som fortaler for Unionens overordnede interesser er det Kommissionens ansvar at gennemføre programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de forskellige interessenters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen i begrundede tilfælde kunne overdrage visse opgaver til andre enheder. Da Kommissionen har det overordnede ansvar for programmet, bør den fastlægge de vigtigste tekniske og operationelle krav, der er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingen af systemer og tjenester. Det bør den gøre efter at have hørt medlemsstaternes eksperter, brugere og andre relevante interessenter. Endelig bør Kommissionen sikre sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, idet det bemærkes, at i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF fører Unionens udøvelse af kompetence på rumområdet ikke til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

(45)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»agenturet«), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 (16), har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse samt markedsudvikling og udvikling af downstreamapplikationer. Visse af de opgaver, som er knyttet til disse områder, bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, og på grund af sin erfaring på området være ansvarligt for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger i rumsektoren. På grundlag af sine positive resultater med hensyn til at fremme bruger- og markedsudbredelsen af Galileo og EGNOS bør agenturet også betros ibrugtagningsaktiviteter i forbindelse med andre programkomponenter, som ikke er knyttet til Galileo og EGNOS, samt aktiviteter med henblik på udvikling af downstreamapplikationer til alle programmets komponenter. Dette vil gøre det muligt for agenturet at drage fordel af stordriftsfordele og give mulighed for udvikling af applikationer, der er baseret på flere af programmets komponenter (integrerede applikationer). Disse aktiviteter bør imidlertid ikke berøre den tjeneste og de ibrugtagningsaktiviteter, som Kommissionen har overdraget til de bemyndigede enheder under Copernicus. Overdragelsen af udvikling af downstreamapplikationer til agenturet bør ikke forhindre andre bemyndigede enheder i at udvikle downstreamapplikationer. Endvidere bør agenturet varetage de opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af én eller flere bidragsaftaler under en finansiel partnerskabsrammeaftale, som omfatter andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed.

(46)

I visse behørigt begrundede tilfælde bør agenturet kunne overdrage specifikke opgaver til medlemsstater eller grupper af medlemsstater. Denne overdragelse bør begrænses til aktiviteter, som agenturet ikke har kapacitet til selv at udføre, og bør ikke berøre forvaltningen af programmet og tildelingen af opgaver som defineret i denne forordning.

(47)

Galileo og EGNOS er komplekse systemer, som kræver intensiv samordning. Eftersom de udgør programmets komponenter, bør denne samordning gennemføres af en EU-institution eller et EU-organ. Med udgangspunkt i den ekspertise, der er udviklet i de seneste år, er agenturet det bedst egnede organ til at samordne alle de operationelle opgaver i forbindelse med udnyttelsen af disse systemer med undtagelse af det internationale samarbejde. Derfor bør agenturet betros forvaltningen af driften af EGNOS og Galileo. Dette betyder dog ikke, at agenturet egenhændigt bør udføre alle opgaver, der vedrører driften af disse systemer. Det kan trække på ekspertise fra andre enheder, navnlig ESA. Dette bør omfatte de aktiviteter, som er knyttet til systemudvikling, udformning samt udvikling af dele af jordsegmentet og satellitter, der bør overdrages til ESA. Tildelingen af opgaver til andre enheder baseres på sådanne enheders kompetence, således at dobbeltarbejde undgås.

(48)

ESA er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004 (»2004-rammeaftalen«) (17). Den er derfor i gennemførelsen af programmet en vigtig partner, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse bør Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen indgå en finansiel partnerskabsrammeaftale med ESA og agenturet, som fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og ESA, sikrer sammenhæng og er i overensstemmelse med 2004-rammeaftalen, særlig artikel 2 og 5. Eftersom ESA ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det afgørende, at ESA træffer passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes interesser, og, hvad budgetgennemførelsen angår, at de opgaver, den har fået pålagt, er i overensstemmelse med afgørelser truffet af Kommissionen. Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(49)

EU-Satellitcentret (SATCEN), der fungerer som en europæisk selvstændig kapacitet og sørger for adgang til information og tjenester hidrørende fra udnyttelsen af relevante rumaktiver og supplerende data, blev allerede anerkendt i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU (18).

(50)

Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale og civil-militære grænser kan de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør agenturet samordne brugerrelaterede aspekter for de civile brugersamfund og kan overvåge operationel brug, efterspørgsel, overensstemmelse med krav og nye behov og krav.

(51)

På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og europæernes hverdag, den dobbelte anvendelse, der kendetegner systemerne, og de applikationer, der er baseret på disse systemer, bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og andre følsomme ikkeklassificerede informationer.

(52)

Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive beføjelser garantere programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 (19).

(53)

Som følge af den særlige ekspertise, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) råder over, og dens regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers myndigheder, kan EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (20) bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver, der vedrører programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser.

(54)

Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet bør de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte alle eller nogle af programmets komponenter, også bedst placeret til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Galileo, EGNOS og Copernicus i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed, fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som er gældende for hver af programmets komponenter.

(55)

Den europæiske ruminfrastrukturs cybersikkerhed, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i systemernes drift og i tjenesterne. Nødvendigheden af at beskytte systemerne og deres tjenester mod cyberangreb, herunder ved at gøre brug af nye teknologier, bør derfor tages behørigt i betragtning ved fastsættelsen af sikkerhedskrav.

(56)

Kommissionen bør i kølvandet på risiko- og trusselsanalysen identificere en struktur for sikkerhedsovervågning, hvor det er relevant. Dette sikkerhedsovervågningsorgan bør være den enhed, der reagerer på de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse (FUSP) 2021/698. For Galileos vedkommende bør dette organ være Galileo-Sikkerhedsovervågningscentret. Med hensyn til gennemførelsen af afgørelse (FUSP) 2021/698 bør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses rolle være begrænset til at give Rådet eller den højtstående repræsentant input i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af systemet.

(57)

På baggrund af programmets unikke karakter og kompleksitet og dets tilknytning til sikkerhedsområdet bør anerkendte og veletablerede principper følges med henblik på sikkerhedsgodkendelse. Det er derfor absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er også nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter varetages af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som har en passende sikkerhedsgodkendelse.

(58)

EU's klassificerede informationer (EUCI) skal behandles i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (21) og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (22). I overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU skal medlemsstaterne overholde de principper og minimumsstandarder, der er fastsat deri, for at sikre, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

(59)

For at garantere sikker udveksling af informationer bør der indgås passende aftaler, der sikrer, at EUCI, som videregives til tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med programmet, er beskyttet.

(60)

Et vigtigt mål med programmet er at garantere dets sikkerhed og styrke den strategiske autonomi på tværs af centrale teknologier og værdikæder, samtidig med at der bevares en åben økonomi, herunder fri og fair handel, og de muligheder, som rummet tilbyder, når det gælder sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, udnyttes. Denne målsætning kræver i specifikke tilfælde, at der fastsættes de betingelser for støtteberettigelse og deltagelse, som kræves opfyldt for at sikre beskyttelsen af de operationelle EU-systemers integritet, sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette bør ikke undergrave behovet for konkurrenceevne og omkostningseffektivitet. Kommissionen bør i evalueringen for retlige enheder, som er underlagt kontrol fra et tredjeland eller fra en enhed i et tredjeland, tage hensyn til de principper og kriterier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (23).

(61)

I forbindelse med programmet er der visse oplysninger, der, selv om de ikke er klassificerede, skal håndteres i overensstemmelse med allerede gældende EU-retsakter eller med nationale love, regler og bestemmelser, herunder ved at begrænse deres udbredelse.

(62)

Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer og jordobservationssystemer. Programmet bør udnytte synergierne mellem disse sektorer under hensyntagen til de fordele, som rumteknologier bibringer disse sektorer, støtte udviklingen af kompatibelt udstyr og fremme udviklingen af relevante standarder og certificeringer. Der bliver også flere og flere synergier mellem rumaktiviteter og aktiviteter, som er tilknyttet sikkerheds- og forsvarsområdet i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske autonomi.

(63)

Galileo har til formål at etablere og drive den første globale infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Galileo fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til Unionens strategiske autonomi. Anden generation af Galileo bør lanceres gradvis inden 2030, i første omgang med reduceret operationel kapacitet.

(64)

Formålet med EGNOS er at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileo. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira, inden udgangen af 2026. På luftfartsområdet bør alle disse territorier drage fordel af EGNOS' luftfartstjenester på alle de ydeevneniveauer, der støttes af EGNOS. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (24) og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at selv om de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer i alle flyvefaser ved hjælp af de nødvendige forstærkende systemer, herunder regionale, lokale og luftfartselektronik om bord på et fly, kan kun regionale eller lokale forstærkende systemer såsom EGNOS i Europa udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS). EGNOS' »safety-of-life«-tjeneste bør stilles til rådighed i overensstemmelse med gældende standarder fra Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO-standarder«).

(65)

Det er bydende nødvendigt at sikre bæredygtigheden af Galileo og EGNOS samt kontinuiteten, tilgængeligheden, nøjagtigheden, pålideligheden og sikkerheden i forbindelse med deres tjenester. I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer, herunder videreudvikling af dermed forbundne rum- og jordsegmenter.

(66)

Udtrykket »forretningsmæssig tjeneste«, som anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (25), er ikke længere relevant på baggrund af udviklingen i denne tjeneste. I stedet er der identificeret to særskilte tjenester i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/224 (26), nemlig højpræcisionstjenesten og autentificeringstjenesten.

(67)

Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester bør tjenester fra Galileo og EGNOS være indbyrdes kompatible og interoperable, herunder på brugerniveau, og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle radionavigationsmetoder, såfremt sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører Unionens målsætning om strategisk autonomi.

(68)

I betragtning af betydningen for Galileo og EGNOS af deres jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur afgøres af Kommissionen. Ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces, hvilket kunne involvere agenturet, når dette er relevant i forhold til dets kompetenceområder.

(69)

For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt og samtidig bidrage til at øge Unionens strategiske autonomi, navnlig inden for følsomme sektorer og på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo i forbindelse med andre EU-politikker fremmes også gennem regulering, hvor dette er berettiget og fordelagtigt. Foranstaltninger, der kan tilskynde til anvendelse af disse tjenester i alle medlemsstaterne, er ligeledes et vigtigt led i processen.

(70)

Programmets komponenter bør fremme anvendelsen af digital teknologi i rumsystemer, distribution af data og tjenester samt downstreamudvikling. I den forbindelse bør der tages særligt hensyn til de initiativer og foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« og i meddelelsen af 14. september 2016 med titlen »5G for Europa: En handlingsplan«.

(71)

Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og centrale teknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed støtte Unionens indsats for at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, klimaændringer, skibsfart, søtransport, landbrug, udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarv, civilbeskyttelse, land- og infrastrukturovervågning, sikkerhed samt den digitale økonomi.

(72)

Copernicus bør bygge på, sikre kontinuitet med og fremme aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 (27) om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 (28), som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan, som beskrevet af Kommissionen i dens hvidbog om kunstig intelligens af 19. februar 2020 med titlen »En europæisk tilgang til ekspertise og tillid« og dens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »En europæisk strategi for data«. Med henblik på udviklingen af nye aktiver bør Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og ESA, Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) samt, hvor det er relevant, andre enheder, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede jordobservationer i medlemsstaterne, ESA, EUMETSAT samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Unionen, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør Copernicus også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsagelig leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (29). Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.

(73)

Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (30), navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser, og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige.

(74)

Copernicus' fulde potentiale for samfundet og økonomien i Unionen bør frigives fuldt ud til andre end blot til de direkte støttemodtagere ved intensivering af brugerudbredelsesforanstaltningerne, hvilket kræver yderligere handling med henblik på at gøre dataene brugbare for ikkespecialister og dermed stimulere vækst, jobskabelse og videnoverførsel.

(75)

Copernicus er et brugerdrevet program. Udviklingen af programmet bør derfor være baseret på Copernicuskernebrugernes skiftende krav, idet det samtidig erkendes, at der er dukket nye brugergrupper op, både private og offentlige. Copernicus bør tage udgangspunkt i en analyse af mulighederne for at imødekomme nye brugerbehov, herunder behovene i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker, som kræver en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene.

(76)

Copernicus er allerede operationel. Derfor er det vigtigt at sikre kontinuitet i de infrastrukturer og tjenester, der allerede er etableret, og samtidig tilpasse sig de skiftende brugerbehov, markedsforhold, navnlig fremkomsten af private aktører i rummet, og den samfundspolitiske udvikling, hvor der er behov for en hurtig indsats. Dette kræver en udvikling af den funktionelle struktur i Copernicus for bedre at afspejle overgangen fra første fase af de operationelle tjenester til leveringen af avancerede og mere målrettede tjenester til nye brugergrupper og skabelse af merværdi i downstreammarkedsled. Til dette formål bør der i forbindelse med den videre gennemførelse anvendes en tilgang, der følger dataværdikæden, dvs. dataindsamling, data- og informationsbehandling, -distribution og -udnyttelse, ibrugtagnings- og markedsudbredelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, mens der i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa vil blive peget på forsknings- og innovationsaktiviteter, der bør gøre brug af Copernicus.

(77)

Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede en langsigtet udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner vedrørende navnlig nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer, såsom overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner. I forbindelse med aktiviteterne inden for rammerne af Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer inden for landbrug og skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer samt kulturarv, såsom til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning. I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), herunder de investeringer, som medlemsstaterne, ESA og EUMETSAT har foretaget, og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicuskapaciteterne yderligere. Copernicus kan også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.

(78)

Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig på europæisk, nationalt, lokalt og globalt niveau levere informationer om sammensætningen af atmosfæren og luftkvaliteten, informationer om oceanernes tilstand og dynamik, informationer til støtte for land- og havisovervågning for at støtte gennemførelsen af EU-politikker samt nationale og lokale politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelserne samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(79)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør Kommissionen drage nytte af kompetente enheder, relevante EU-agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til at indgå en bidragsaftale. Ved udvælgelsen af disse enheder bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen forstyrrelser i operationerne og leveringen af tjenester, og at de pågældende enheder for så vidt angår sikkerhedsfølsomme data har kapacitet til tidlig varsling og kriseovervågning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154, stk. 2, er personer og enheder, der overdrages ansvaret for gennemførelse af EU-midler, forpligtet til at overholde princippet om ikkeforskelsbehandling over for alle medlemsstater. Overholdelse af dette princip bør sikres gennem de relevante bidragsaftaler vedrørende leveringen af Copernicustjenesterne.

(80)

Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og udvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør Kommissionen og de enheder, der har fået overdraget ansvaret for at levere tjenester, arbejde tæt sammen med Copernicus' kernebrugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in Copernicus-situ-data med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.

(81)

Copernicus' gratis, fuldstændige og åbne datapolitik er blevet vurderet som et af de mest vellykkede elementer i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus og har spillet en afgørende rolle i skabelsen af en stærk efterspørgsel efter de data og oplysninger, som programmet leverer, hvilket har sikret Copernicus en position som én af verdens største udbydere af jordobservationsdata. Der er et klart behov for at garantere langsigtet og sikker kontinuitet i den gratis, fuldstændige og åbne levering af data, og adgangen bør beskyttes med henblik på at realisere de ambitiøse mål, der er fastsat i rumstrategien for Europa. Copernicusdata frembringes primært til gavn for europæerne, og ved at gøre disse data frit tilgængelige på globalt plan maksimeres samarbejdsmulighederne for Unionens virksomheder og forskere, hvilket bidrager til et effektivt europæisk rumøkosystem. Hvis der indføres begrænsninger for adgangen til Copernicusdata og -informationer, bør de være i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som defineret i denne forordning og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 (31).

(82)

De data og informationer, der frembringes i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold for passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig downstream, og dermed skabe vækst og beskæftigelse i Unionen. Herigennem bør der fortsat leveres data og informationer med et højt niveau af sammenhæng, kontinuitet, pålidelighed og kvalitet. Dette kræver en omfattende og brugervenlig adgang til behandling og udnyttelse af Copernicusdata og -informationer med forskellig relevans, hvor Kommissionen fortsat bør følge en integreret tilgang på både EU- og medlemsstatsplan, hvilket også giver mulighed for integration med andre data- og informationskilder. Derfor bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Copernicusdata og -informationer er let tilgængelige og brugbare, navnlig ved at fremme data- og informationsadgangstjenesterne (DIAS) i medlemsstaterne og, når det er muligt, fremme interoperabiliteten mellem de eksisterende europæiske jordobservationsdatainfrastrukturer med henblik på at skabe synergier med disse aktiver for at maksimere og styrke udbredelsen på markedet af Copernicusdata og -informationer.

(83)

Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelsen heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder. Da visse Copernicusdata og -informationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, kan der i behørigt begrundede tilfælde vedtages foranstaltninger til håndtering af risici og trusler i forbindelse med Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed.

(84)

Med henblik på at fremme og lette nationale, regionale og lokale myndigheders, SMV'ers, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer såsom Copernicus Relay- og Copernicus Academy-netværkene, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. Med henblik herpå bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.

(85)

På internationalt plan bør Copernicus levere nøjagtige og pålidelige oplysninger med henblik på samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og til støtte for Unionens eksterne politikker og udviklingssamarbejdspolitikker. Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til det globale system af jordobservationssystemer, udvalget for jordobservationssatellitter, partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 1992, opnåelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. Kommissionen bør etablere eller opretholde et passende samarbejde med relevante sektorspecifikke FN-organer og Den Meteorologiske Verdensorganisation.

(86)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske internationale organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig ESA, med henblik på udvikling, samordning, gennemførelse og udvikling af rumkomponenterne, adgang til tredjeparters data, hvor det er relevant, og, hvor det ikke er foretaget af andre enheder, gennemførelse af særlige missioner. Derudover bør Kommissionen drage nytte af EUMETSAT med henblik på gennemførelse af særlige missioner eller dele heraf og, hvor det er relevant, adgang til bidragende missionsdata i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(87)

På tjenesteområdet bør Kommissionen drage passende fordel af den særlige kapacitet, der tilvejebringes af EU-agenturerne, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Frontex, Satcen samt på mellemstatsligt plan Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser og de europæiske investeringer, der allerede er foretaget i havovervågningstjenesterne gennem Mercator Ocean. På sikkerhedsområdet vil der søges en samlet tilgang på EU-plan sammen med den højtstående repræsentant. Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har deltaget aktivt fra starten af GMES-initiativet og har støttet udviklingen for så vidt angår Galileo og SWE-delkomponenten. I henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 forvalter JRC beredskabsstyringstjenesten i Copernicus og den globale komponent i landovervågningstjenesten under Copernicus, og det bidrager til kontrollen med kvaliteten og formålstjenligheden af data og informationer og til den fremtidige udvikling. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte med henblik på gennemførelsen af Copernicus.

(88)

Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved afgørelse nr. 541/2014/EU. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST-delkomponenten er derfor af afgørende betydning for at bevare kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST-delkomponenten til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, hvilket er et globalt fælles mål. I denne forbindelse kunne SST støtte forberedelsen af EU-projekter for »oprydning« i jordens bane.

(89)

Der bør ske videreudvikling af præstation og autonomi for kapaciteter under SST-delkomponenten. Med henblik herpå bør SST-delkomponenten føre til, at der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. Unionen kunne, hvor det er relevant, overveje at stille nogle af sine data til rådighed for kommercielle, ikkekommercielle og forskningsmæssige formål. SST-delkomponenten bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST-tjenester er brugerdrevne, bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed og videregivelse af relevante oplysninger til og fra offentlige institutioner for at gøre systemet mere effektivt, samtidig med at nationale sikkerhedspolitikker overholdes.

(90)

Leveringen af SST-tjenester bør være baseret på et samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne og på anvendelsen af eksisterende såvel som fremtidig national ekspertise og fremtidige nationale aktiver, herunder dem, der udvikles gennem ESA eller af Unionen. Det bør være muligt at yde finansiel støtte til udviklingen af nye SST-sensorer. Henset til den følsomme karakter af SST bør kontrollen med nationale sensorer og disses drift, vedligeholdelse og fornyelse og behandlingen af data forud for leveringen af SST-tjenester forblive hos de medlemsstater, der deltager i SST-delkomponenten.

(91)

Medlemsstater med ejerskab eller adgang til passende kapaciteter, som er til rådighed for SST-delkomponenten, bør kunne deltage i leveringen af SST-tjenester. Medlemsstater, der deltager i SST-konsortiet etableret i overensstemmelse med afgørelse nr. 541/2014/EU, bør anses for at have ejerskab eller adgang til passende kapaciteter, som er til rådighed for SST-delkomponenten. Medlemsstater, der ønsker at deltage i levering af SST-tjenester, bør fremsende et enkelt fælles forslag og dokumentere overensstemmelse med yderligere elementer, der vedrører den operationelle opbygning. Der bør fastsættes passende regler vedrørende udvælgelsen og organiseringen af disse medlemsstater.

(92)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til at vedtage de detaljerede procedurer og elementer for medlemsstaternes deltagelse i levering af SST-tjenester. Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag af de medlemsstater, der ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester, eller hvis Kommissionen finder, at et sådant forslag ikke opfylder de fastsatte kriterier, bør Kommissionen kunne indlede et andet trin med henblik på at fastslå medlemsstaternes deltagelse i leveringen af SST-tjenester. Procedurerne og elementerne for dette andet trin bør definere de kredsløb, der skal dækkes, og tage hensyn til behovet for at maksimere medlemsstaternes deltagelse i leveringen af SST-tjenester. Hvis disse procedurer og elementer giver Kommissionen mulighed for at udvælge flere forslag for at dække alle kredsløb, bør der også være passende samordningsmekanismer mellem grupperne af medlemsstater og en effektiv løsning til at dække alle SST-tjenester. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (32).

(93)

Når SST-delkomponenten er oprettet, bør det følge principperne om komplementaritet og kontinuitet for brugerdrevne SST-tjenester af høj kvalitet på grundlag af den bedste ekspertise. SST-delkomponenten bør derfor undgå unødige overlap. Enhver overskydende kapacitet bør sikre SST-tjenesternes kontinuitet, kvalitet og robusthed. Aktiviteterne i ekspertgrupperne bør medvirke til at undgå sådanne unødige overlap.

(94)

Derudover bør SST-delkomponenten bidrage til de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom COPUOS' retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumaffald og retningslinjer for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST-delkomponenten også søge synergier med initiativer til aktiv bortskaffelse og uskadeliggørelse af rumaffald. SST-delkomponenten bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den nuværende flerårige finansielle ramme.

(95)

Aktiviteter i forbindelse med SST-, SWE- og NEO-delkomponenter bør tage hensyn til samarbejdet med internationale partnere, navnlig De Forenede Stater, internationale organisationer og andre tredjeparter, navnlig for at undgå kollisioner i rummet, forhindre spredning af rumaffald og øge beredskabet over for virkningerne af ekstremt rumvejr og jordnære objekter.

(96)

Rådets Sikkerhedsudvalg har anbefalet, at der oprettes en risikostyringsstruktur for at sikre, at der tages behørigt hensyn til datasikkerhedsspørgsmål ved gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU. Til dette formål og i betragtning af det arbejde, der allerede er udført, bør der indføres passende risikostyringsstrukturer og -procedurer af de medlemsstater, der deltager i SST-delkomponenten.

(97)

Ekstremt rumvejr kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en SWE-delkomponent som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne SWE-tjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at levere SWE-tjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle SWE-tjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af SWE-tjenester. Leveringen af SWE-tjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse blandt medlemsstaterne og europæiske og internationale organisationer samt inddragelse af den private sektor.

(98)

I Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid, Romerklæringen undertegnet af stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemsstater den 25. marts 2017 og en række beslutninger fra Europa-Parlamentet erindres der om, at Unionen spiller en stor rolle, når det gælder om at garantere et trygt, sikkert og modstandsdygtigt Europa, der er i stand til at imødegå udfordringer såsom regionale konflikter, terrorisme, cybertrusler og et voksende migrationspres. Sikker og garanteret adgang til satellitkommunikation er et uundværligt redskab for sikkerhedsaktørerne, og at samle og dele denne vigtige ressource på EU-plan styrker en Union, der beskytter sine borgere.

(99)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. december 2013 udtryktes tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og ESA. GOVSATCOM er også blevet udpeget som et af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016. GOVSATCOM bør bidrage til Unionens respons over for hybride trusler og yde støtte til Unionens strategi for maritim sikkerhed og Unionens politik for Arktis.

(100)

GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. GOVSATCOM brugsscenarierne bør af de relevante aktører kunne inddeles i tre hovedgrupper: krisestyring, som kan omfatte civile og militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer, overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning og overvågning af ulovlig handel og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, digital infrastruktur såsom datacentre og servere, kritiske infrastrukturer såsom energi, transport og vandbarrierer, såsom dæmninger, og ruminfrastrukturer.

(101)

GOVSATCOM's kapacitet og tjenester bør anvendes af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med sikkerhedskritiske missioner og operationer. Der er derfor behov for et passende niveau af uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som dækker alle GOVSATCOM-elementer, såsom rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- og systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af komponenter på jorden.

(102)

Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektiv og udnytte stordriftsfordele er det derfor nødvendigt, at GOVSATCOM optimerer overensstemmelsen mellem efterspørgslen fra GOVSATCOM-brugere og udbuddet i henhold til GOVSATCOM's kontrakter vedrørende GOVSATCOM-kapacitet og -tjenester. Eftersom både efterspørgsel og udbud ændrer sig med tiden, kræves der konstant overvågning og fleksibilitet med henblik på at tilpasse GOVSATCOM-tjenesterne.

(103)

De operationelle krav bør være baseret på analysen af brugsscenarierne. Tjenesteporteføljen bør udvikles ud fra disse operationelle krav i kombination med sikkerhedskravene. Tjenesteporteføljen bør indeholde udgangspunktet for GOVSATCOM-tjenesterne. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og de leverede tjenester kan det være nødvendigt at opdatere tjenesteporteføljen for GOVSATCOM-tjenester regelmæssigt.

(104)

I første fase af GOVSATCOM frem til ca. 2025 vil den nuværende kapacitet blive anvendt. I den forbindelse bør Kommissionen sikre GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle satellitkommunikationstjenester eller tjenesteudbydere under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. I denne første fase vil GOVSATCOM-tjenesterne blive indført trinvis. Hvis det i løbet af første fase på baggrund af en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel viser sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, bør der kunne træffes beslutning om at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller -kapaciteter via en eller flere offentlig-private partnerskaber, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(105)

For at optimere de tilgængelige satellitkommunikationsressourcer, garantere adgangen i uforudsigelige situationer, såsom naturkatastrofer, og sikre operationel effektivitet og korte turnaround-tider er det nødvendige jordsegment, såsom GOVSATCOM-centre og andre potentielle jordelementer, påkrævet. Det bør udformes på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav. For at mindske risiciene kan et GOVSATCOM-center bestå af flere fysiske lokaliteter. Der kan være behov for andre jordsegmenter, såsom forankringsstationer.

(106)

For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM bør gøre det muligt for de fleste brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM-tjenester.

(107)

For så vidt angår den operationelle effektivitet har brugerne angivet, at det er vigtigt at tilstræbe interoperabilitet for brugerudstyret, og brugerudstyr, som kan anvende forskellige satellitsystemer. Forskning og udvikling på dette område kan være påkrævet.

(108)

For så vidt angår gennemførelsen bør opgaver og ansvarsområder fordeles mellem specialiserede enheder såsom EDA, EU-Udenrigstjenesten, ESA, agenturet og andre EU-agenturer på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med deres primære rolle, navnlig for brugerrelaterede aspekter.

(109)

Den kompetente GOVSATCOM-myndighed har en vigtig rolle med hensyn til at overvåge, om brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i GOVSATCOM, følger reglerne for deling og prioritering og sikkerhedsprocedurerne, i overensstemmelse med sikkerhedskravene. En medlemsstat, som ikke har udpeget en kompetent GOVSATCOM-myndighed, bør under alle omstændigheder udpege et kontaktpunkt med henblik på at håndtere eventuelle støjsendinger, der påvirker GOVSATCOM.

(110)

Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør kunne deltage i GOVSATCOM, for så vidt som de vælger at godkende GOVSATCOM-brugere eller stiller kapaciteter, lokaliteter eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at den enkelte medlemsstat selv kan bestemme, om den godkender GOVSATCOM-brugere eller stiller kapacitet, lokaliteter eller faciliteter til rådighed, kan en medlemsstat ikke forpligtes til at blive GOVSATCOM-deltager eller være vært for GOVSATCOM-infrastrukturer. GOVSATCOM-komponenten vil derfor ikke berøre medlemsstaternes ret til at undlade at deltage i GOVSATCOM, herunder i overensstemmelse med deres nationale ret eller forfatningsmæssige krav i forbindelse med politikker vedrørende manglende overensstemmelse og ikkedeltagelse i militære alliancer.

(111)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af operationelle krav for GOVSATCOM-tjenester og af tjenesteporteføljen for GOVSATCOM-tjenester. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(112)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af nærmere bestemmelser om deling og prioritering af anvendelse af samlede GOVSATCOM-satellitkommunikationskapaciteter. Ved fastsættelsen af de nærmere bestemmelser om deling og prioritering bør Kommissionen tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav og analysere risici og forventet efterspørgsel fra GOVSATCOM's deltagere. Selv om GOVSATCOM-tjenester i princippet bør leveres gratis til GOVSATCOM-brugere, kan der, hvis denne analyse konkluderer en mangel på kapacitet, og for at undgå en forvridning af markedet udvikles en prispolitik som en del af disse nærmere bestemmelser om deling og prioritering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(113)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den jordbaserede infrastrukturs beliggenhed inden for rammerne af GOVSATCOM. Ved udvælgelsen af sådan beliggenhed bør Kommissionen kunne tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav såvel som til eksisterende infrastruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(114)

Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I nærværende forordning overdrages Det Europæiske GNSS-Agentur nye opgaver, særligt sikkerhedsgodkendelse, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(115)

I overensstemmelse med afgørelse 2010/803/EU (33) er agenturets hjemsted i Prag. Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver være placeret i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 (34) omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale. For at agenturet kan fungere så effektivt som muligt, vil et begrænset antal medarbejdere desuden kunne placeres i lokale kontorer i én eller flere medlemsstater. En sådan placering af personalet uden for agenturets hjemsted og uden for Galileo- og EGNOS-jordcentre bør ikke føre til, at agenturets kerneaktiviteter overføres til sådanne lokale kontorer.

(116)

I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere bør være begrænset til Galileo og EGNOS, bør navnet på Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der træffes.

(117)

Som følge af agenturets mandat og Kommissionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet bør en række af de beslutninger, som træffes af bestyrelsen, ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

(118)

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser, bør bestyrelsen, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør være uafhængige ved udførelsen af deres opgaver og bør handle ud fra almene samfundshensyn.

(119)

Det er muligt, og endog sandsynligt, at nogle af programmets komponenter vil være baseret på anvendelsen af følsom eller sikkerhedsrelateret national infrastruktur. I sådanne tilfælde vil det af hensyn til den nationale sikkerhed være nødvendigt at fastsætte, at repræsentanter for medlemsstater og repræsentanter for Kommissionen deltager møder i bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse på »need-to-know«-basis. I bestyrelsen må kun de repræsentanter for medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, og en repræsentant for Kommissionen deltage i afstemninger. Bestyrelsens forretningsorden og forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør fastsætte de situationer, hvor denne procedure finder anvendelse.

(120)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35) bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for en evaluering af programmets virkninger i praksis.

(121)

Anvendelsen af Copernicus- og Galileo-baserede tjenester forventes generelt at få stor betydning for den europæiske økonomi. Imidlertid synes ad hoc-målinger og case studies at dominere billedet i dag. Kommissionen (Eurostat) bør fastlægge relevante statistiske målinger og indikatorer, som kan danne grundlag for overvågning af virkningen af Unionens rumaktiviteter på en systematisk og autoritativ måde.

(122)

Europa-Parlamentet og Rådet bør straks underrettes om arbejdsprogrammerne.

(123)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende omfordeling af midler mellem udgiftskategorierne i programmets budget, vedtagelse af bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne, fastsættelse af de tekniske og operationelle krav, som er nødvendige for gennemførelsen og udviklingen af programmets komponenter og af de tjenester, de leverer, afgørelse om den finansielle partnerskabsrammeaftale, vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger med henblik på et velfungerende Galileos og EGNOS og deres udbredelse på markedet, vedtagelse af de nærmere bestemmelser vedrørende adgangen til SST-tjenester og relevante procedurer, vedtagelse af den flerårige plan og nøglepræstationsindikatorerne for udvikling af EU-SST-tjenester, vedtagelse af de nærmere bestemmelser vedrørende den organisatoriske ramme for medlemsstaternes deltagelse i SST-delkomponenten, udvælgelse af SWE-tjenester og vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen bør bistås af programudvalget, der bør mødes i en bestemt sammensætning.

(124)

Eftersom programmets komponenter er brugerdrevne, kræver anvendelsen og udviklingen af disse vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenester. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i medlemsstaternes offentlige og private sektorer samt, hvor det er relevant, af internationale organisationer. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe (»brugerforum«), der skal bistå programudvalget med at identificere brugernes krav, verificere, om tjenesterne opfylder kravene, og identificere mangler i forbindelse med de leverede tjenester. Programudvalgets forretningsorden bør indeholde bestemmelser om organiseringen af brugerforummet med henblik på at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt af programmets komponenter og hver tjeneste inden for komponenterne. Når det er muligt, bør medlemsstaterne bidrage til brugerforummet på grundlag af en systematisk og koordineret høring af brugerne på nationalt plan.

(125)

Eftersom god offentlig styring kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i tilknytning til programmet, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det programudvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) nr. 182/2011. Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet eller dets komponenter eller delkomponenter, eventuelt deltage i programudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i en sådan aftale. Repræsentanterne for enheder, der har fået tildelt opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer bør ikke have ikke stemmeret programudvalget. Betingelserne for observatørers og ad hoc-deltageres deltagelse bør fastsættes i programudvalgets forretningsorden.

(126)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår supplering af bestemmelserne om de Copernicusdata og -informationer, der skal leveres til Copernicusbrugerne med hensyn til de specifikationer og betingelser og procedurer for adgang til og brug af sådanne data og sådanne informationer med henblik på at ændre bilaget til denne forordning for så vidt angår indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(127)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af tiltagets omfang og virkninger, som overstiger, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(128)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af programmets sikkerhedskrav bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af programudvalget i en særlig sikkerhedskonfiguration. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsanliggender bør programudvalgets formand bestræbe sig på at finde løsninger, der nyder den bredest mulige tilslutning i udvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet, i de tilfælde, hvor programudvalget ikke har afgivet en udtalelse.

(129)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (36) (»FFR 2021-2027«). Agenturet, som udfører sine egne opgaver, bør ikke være omfattet af denne tidsbegrænsning.

(130)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre, at gennemførelsen kan påbegyndes fra begyndelsen af FFR 2021-2027, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(131)

Forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU bør derfor ophæves —