(1)

Coronavirussygdom (covid-19) er en smitsom sygdom forårsaget af et nyopdaget coronavirus (SARS-CoV-2). Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udbruddet af covid-19 for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 karakteriserede WHO covid-19 som en pandemi.

(2)

Covid-19-pandemien har givet anledning til en hidtil uset folkesundhedsmæssig krisesituation, der har kostet hundredtusindvis af liv på verdensplan, og som især berører ældre og personer med underliggende eller allerede eksisterende sundhedsproblemer.

(3)

Covid-19 er en kompleks sygdom, som påvirker flere fysiologiske processer. Covid-19-vacciner betragtes som en effektiv medicinsk modforanstaltning under den igangværende pandemi til beskyttelse af særligt sårbare grupper og befolkningen som helhed.

(4)

På grundlag af Det Europæiske Lægemiddelagenturs videnskabelige vurdering har Kommissionen indtil nu godkendt flere covid-19-vacciner.

(5)

Mutationer af SARS-CoV-2-virusset er et naturligt fænomen og er forventelige. Godkendte vacciner er ikke nødvendigvis mindre effektive mod mutationer, men der er en risiko for, at de kan være det.

(6)

For at sikre den fortsatte effektivitet af godkendte covid-19-vacciner kan det være nødvendigt at ændre dem på måder, der indebærer en ændring af deres sammensætning, for at beskytte mod nye eller flere variantstammer i forbindelse med pandemien eller i øvrigt. Sådanne ændringer, der omfatter udskiftning eller tilføjelse af en serotype, en stamme, et antigen eller en kombination af serotyper, stammer eller antigener, bør betragtes som ændringer af markedsføringstilladelsen i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008 (3). Nogle vacciner er baseret på nukleinsyreteknologi for at fremkalde en immunrespons. Ændringer af disse vacciner kan omfatte ændringer af den kodende sekvens.

(7)

Samme tilgang bør følges for alle humane coronavirus.

(8)

Bestemmelserne om sådanne ændringer bør strømlines, navnlig under en pandemi. I overensstemmelse med den tilgang, der er valgt for humaninfluenzavacciner, bør procedurerne finde anvendelse på alle vacciner mod humant coronavirus og følge en fremskyndet tidsplan. Hvis de kompetente myndigheder anmoder om yderligere data i forbindelse med deres vurdering, bør de dog ikke være forpligtet til at træffe en afgørelse, før vurderingen af disse data er afsluttet.

(9)

Under en pandemi kan det være i folkesundhedens interesse at behandle ændringer på grundlag af mindre omfattende data end normalt. Denne tilgang bør dog være underlagt et krav om, at dataene senere suppleres for at bekræfte, at forholdet mellem fordele og risici fortsat er gunstigt.

(10)

Forordning (EF) nr. 1234/2008 bør derfor ændres —

(1)

Østrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Ennstaler Steirerkas« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Ennstaler Steirerkas« registreres —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. Især forordningens artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 7, foreskriver særlige procedurer for revurdering af tilsætningsstoffer, der er tilladt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2) og 82/471/EØF (3).

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003 skal Kommissionen vedtage en forordning om tilbagetrækning fra markedet af fodertilsætningsstoffer, for hvilke der ikke er indgivet en anmeldelse som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), i samme forordning inden for en bestemt frist. Samme forpligtelse gælder for fodertilsætningsstoffer, for hvilke der ikke er indgivet ansøgninger i henhold til artikel 10, stk. 2 og 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 inden for den frist, der er fastsat i nævnte bestemmelser, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning, men som efterfølgende er trukket tilbage.

(3)

Sådanne fodertilsætningsstoffer bør derfor trækkes tilbage fra markedet. Da der i artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ikke sondres mellem henholdsvis tidsbegrænsede godkendelser og godkendelser uden tidsbegrænsning, bør der af hensyn til klarheden fastsættes bestemmelser om tilbagetrækning fra markedet af fodertilsætningsstoffer, for hvilke godkendelsesperioden i henhold til direktiv 70/524/EØF allerede er udløbet.

(4)

For så vidt angår fodertilsætningsstoffer, for hvilke der kun er indgivet ansøgninger for visse bestemte dyrearter eller kategorier af dyr, eller for hvilke ansøgningen kun er trukket tilbage for visse dyrearter eller -kategorier, bør tilbagetrækningen fra markedet kun vedrøre de dyrearter/-kategorier, for hvilke der ikke er indgivet en ansøgning, eller for hvilke ansøgningen er trukket tilbage.

(5)

Som en konsekvens af tilbagetrækningen af fodertilsætningsstofferne fra markedet bør de bestemmelser, hvorved de er godkendt, ophæves, hvis sådanne bestemmelser stadig finder anvendelse. Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (4) bør derfor ændres. Kommissionens forordning (EF) nr. 880/2004 (5) bør desuden ophæves, da begge punkter i bilaget til forordningen skal udgå som følge af tilbagetrækningen fra markedet af betacaroten til anvendelse hos kanariefugle, jf. bilag I, kapitel I.A, del 2, og som følge af godkendelsen af canthaxanthin til prydfugle i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1486 (6). Som følge af både godkendelsen af canthaxanthin ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1486 og tilbagetrækningen fra markedet af dette tilsætningsstof til ikketilladte arter og anvendelser ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1145 (7) bør Kommissionens forordning (EF) nr. 775/2008 (8) om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af canthaxanthin ophæves.

(6)

For så vidt angår fodertilsætningsstoffer, for hvilke godkendelsen ikke er udløbet før datoen for denne forordnings ikrafttræden, bør der indrømmes en overgangsperiode for interesserede parter, inden for hvilken eksisterende lagre af de pågældende tilsætningsstoffer samt forblandinger, fodermidler og foderblandinger, der er fremstillet med disse tilsætningsstoffer, kan afvikles, under hensyntagen til holdbarheden af visse foderstoffer indeholdende de pågældende tilsætningsstoffer.

(7)

Tilbagetrækningen fra markedet af de i bilag I opførte produkter er ikke til hinder for godkendelse heraf eller indførelse af foranstaltninger vedrørende deres status i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003.

(8)

For flere stoffer, mikroorganismer og præparater (i det følgende benævnt »produkter«), er det usikkert, om de er fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003. Denne usikkerhed kan skyldes, at visse produkter opføres både i det register over fodertilsætningsstoffer, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1831/2003, og i den fortegnelse over fodermidler, der er udarbejdet i henhold til artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (9). Usikkerheden kan også skyldes forskellige tvivlsspørgsmål eller spørgsmål, som de nationale kompetente myndigheder med ansvar for offentlig kontrol eller erhvervsdrivende har givet udtryk for med hensyn til klassificeringen af visse produkter, navnlig under hensyntagen til retningslinjerne i Kommissionens henstilling 2011/25/EU (10).

(9)

En sådan usikkerhed om visse produkters status som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003, kan bringe markedsføringen af foderprodukter i hele Unionen i fare, da sondringen mellem fodertilsætningsstoffer og andre foderprodukter har konsekvenser for betingelserne for deres markedsføring, afhængigt af den relevante gældende lovgivning.

(10)

For at fjerne usikkerheden om visse produkters status som fodertilsætningsstoffer bør der vedtages relevante foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 for at præcisere deres status. Sådanne foranstaltninger vil skabe sammenhæng i behandlingen af de pågældende produkter og vil lette arbejdet for de nationale kompetente myndigheder med ansvar for offentlig kontrol og samtidig hjælpe interesserede erhvervsdrivende med at handle inden for rammer, der sikrer et passende retssikkerhedsniveau.

(11)

For at afgøre, om produkter er fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003, bør der henvises til de retningslinjerne for sondringen mellem fodertilsætningsstoffer, fodermidler og andre produkter, der er fastsat i henstilling 2011/25/EU. Disse retningslinjer fastsætter navnlig, at der samtidig skal tages hensyn til flere kriterier i en vurdering fra sag til sag med henblik på at skabe en profil for hvert specifikt produkt under hensyntagen til alle dets egenskaber. Nyttige kriterier for sondringen mellem fodertilsætningsstoffer og fodermidler omfatter produktions- og forarbejdningsmetode, kemiske definition og standardiserings- eller renhedsniveau, sikkerhedsbetingelser og anvendelsesmåde samt det pågældende produkts brugsegenskaber. For at skabe konsekvens bør produkter med ens egenskaber desuden klassificeres i samme kategori.

(12)

Produkterne natriumcitrater, kaliumcitrater, sorbitol, mannitol og calciumhydroxid er opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, for hvilke der ikke er indgivet ansøgninger i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 inden for den frist, der er fastsat i nævnte bestemmelse. De er også medtaget i fortegnelsen over fodermidler ved Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 (11). En revurdering af disse produkters profil med hensyn til de kriterier, der er foreslået i henstilling 2011/25/EU, førte imidlertid til den konklusion, at de bør betragtes som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003. De er navnlig defineret ud fra deres specifikke funktioner, der er omhandlet i registret over fodertilsætningsstoffer, og deres status som fodertilsætningsstoffer giver bedre muligheder for en effektiv forvaltning heraf med hensyn til sikkerhed og anvendelsesmåde. Desuden tages der hensyn til deres klassificering som tilsætningsstoffer til anvendelse i fødevarer.

(13)

Produkterne natriumcitrater, kaliumcitrater, sorbitol, mannitol og calciumhydroxid har status som fodertilsætningsstoffer, og det er derfor nødvendigt at trække dem tilbage fra markedet, jf. artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003. Der bør dog indrømmes en længere overgangsperiode for tilbagetrækning fra markedet af de pågældende tilsætningsstoffer og af foder, der indeholder dem, for at tage hensyn til den retlige usikkerhed om deres klassificering, således at interesserede parter kan indgive en ny ansøgning om godkendelse af de pågældende fodertilsætningsstoffer i henhold til procedurerne i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(14)

De fleste af de produkter, der er opført i bilag II, er opført i den fortegnelse over fodermidler, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 (12). De er imidlertid alle også opført i registret over fodertilsætningsstoffer eller er blevet trukket tilbage fra markedet som fodertilsætningsstoffer i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003. For at skabe retssikkerhed med hensyn til disse produkters status blev deres respektive profiler undersøgt ud fra de kriterier, der er foreslået i henstilling 2011/25/EU, og det blev konkluderet, at de ikke længere bør betragtes som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(15)

For så vidt angår mærkning af de produkter, der er opført i bilag II, og som stadig er tilladt på markedet som fodertilsætningsstoffer, og mærkning af forblandinger, fodermidler og foderblandinger, der indeholder disse produkter, bør der fastsættes en overgangsperiode for at give ledere af foderstofvirksomheder mulighed for at tilpasse sig. De pågældende produkter bør endvidere udgå af registret over fodertilsætningsstoffer.

(16)

Produkterne xylitol, ammoniumlactat og ammoniumacetat er opført i den fortegnelse over fodermidler, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 68/2013. De nationale kompetente myndigheder med ansvar for offentlig kontrol har imidlertid givet udtryk for en vis tvivl med hensyn til deres retlige status, hvilket har ført til en undersøgelse af deres respektive profiler på grundlag af de kriterier, der er foreslået i henstilling 2011/25/EU. På grundlag af denne undersøgelse er det blevet konkluderet, at disse produkter bør betragtes som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003. Navnlig er xylitols egenskaber meget lig med egenskaberne ved mannitol og sorbitol, der betragtes som fodertilsætningsstoffer, og en tilsvarende klassificering af xylitol som fodertilsætningsstof ville skabe konsistens i behandlingen af disse tilsvarende produkter. Desuden tages der hensyn til klassificering af xylitol som tilsætningsstof til anvendelse i fødevarer. For så vidt angår ammoniumlactat og ammoniumacetat er der tale om kemisk veldefinerede stoffer, der er renset og har en specifik funktion som defineret i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003, og deres status som fodertilsætningsstoffer giver bedre muligheder for en effektiv forvaltning heraf med hensyn til sikkerhed og anvendelsesmåde. Desuden ville en klassificering af ammoniumlactat og ammoniumacetat som fodertilsætningsstoffer skabe overensstemmelse med andre lignende produkter, der betragtes som fodertilsætningsstoffer, såsom ammoniumpropionat eller ammoniumformiat.

(17)

Som følge af klassificeringen af xylitol, ammoniumlactat og ammoniumacetat som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003, bør der fastsættes en overgangsperiode, som giver interesserede parter mulighed for at tilpasse sig den nye status for disse produkter, herunder indgivelse af en ansøgning om godkendelse og yderligere forarbejdning heraf, i henhold til procedurerne i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) blev der fastsat regler vedrørende plantepas til brug ved flytning inden for Unionen af planter, planteprodukter og andre objekter. I bilag III til nævnte forordning blev visse medlemsstater og områder i medlemsstaterne desuden anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til visse beskyttet zone-karantæneskadegørere. Endvidere blev visse beskyttede zoner anerkendt som midlertidige beskyttede zoner indtil den 30. april 2020 for at give hver berørt medlemsstat mulighed for at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at vise, at de pågældende skadegørere ikke forekommer i den pågældende medlemsstat eller det pågældende område, eller for at afslutte eller fortsætte bestræbelserne på at udrydde den pågældende skadegører.

(2)

Erfaringerne har vist, at anvendelsesområdet for visse regler om undtagelser fra kravet om plantepas, jf. artikel 13, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, bør udvides. Af hensyn til sammenhængen og for at dække alle tilfælde af regulerede planter, planteprodukter og andre objekter bør sådanne undtagelser navnlig også omfatte frø af planter, planteprodukter og andre objekter, der ikke er omfattet af de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, eller artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031.

(3)

For Italiens vedkommende blev Campania og visse dele af Piemontes område anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. I 2020 fremlagde Italien dokumentation for, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. nu er etableret i kommunerne Agerola, Gragnano, Lettere, Pimonte og Vico Equense i provinsen Napoli og Amalfi, Atrani, Conca dei Marini, Corbara, Furore, Minori, Positano, Praiano, Ravello, Smoni og Scala i provinsen Salerno og i hele Piemontes område. Disse kommuner og hele Piemontes område bør derfor ikke længere anerkendes som en del af den beskyttede zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

(4)

Visse dele af Italiens område blev endvidere anerkendt som midlertidig beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. indtil den 30. april 2020. Af undersøgelsesresultaterne fra Italien i 2019 og 2020 fremgår det, at den beskyttede zone-karantæneskadegører, der blev fundet i sporadiske og isolerede udbrud i visse dele af den beskyttede zone, enten er blevet udryddet eller er under udryddelse, og at de resterende dele af den beskyttede zone fortsat er frie for den pågældende skadegører. Oplysningerne viser tillige, at ingen af udryddelserne hidtil har varet mere end to år. Anerkendelsen af disse dele af Italiens område som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. bør derfor fortsætte uden tidsbegrænsning.

(5)

Irlands, Litauens, Sloveniens og Slovakiets område blev anerkendt som midlertidige beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al indtil den 30. april 2020. Af undersøgelsesresultaterne fra Irland, Litauen, Slovenien og Slovakiet i 2019 og 2020 fremgår det, at den beskyttede zone-karantæneskadegører, der blev fundet i sporadiske og isolerede udbrud i visse dele af de beskyttede zoner, enten er blevet udryddet eller er under udryddelse, og at resten af den beskyttede zone fortsat er fri for den pågældende skadegører. Oplysningerne viser tillige, at ingen af udryddelserne af udbrud hidtil har varet mere end to år. Anerkendelsen af Irlands, Litauens, Sloveniens og Slovakiets område som beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. bør derfor fortsætte uden tidsbegrænsning.

(6)

Desuden fremlagde Slovakiet i 2020 dokumentation for, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. nu er etableret i byerne Valice, Jesenské og Rimavská Sobota i distriktet Rimavská Sobota. Disse byer bør derfor ikke længere anerkendes som en del af den beskyttede zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

(7)

Irland har anmodet om, at dets område anerkendes som beskyttet zone med hensyn til Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller. På grundlag af undersøgelser foretaget i 2018 og 2019 fremlagde Irland dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekommer på dets område, selv om der er gunstige betingelser for skadegøreren dér. Det er dog nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser. Irland bør derfor anerkendes som en midlertidig beskyttet zone med hensyn til Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller indtil den 30. april 2023.

(8)

Af hensyn til sammenhængen med ændringerne af bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, som indeholder en liste over beskyttede zoner og de respektive beskyttet zone-karantæneskadegørere, bør der foretages tilsvarende ændringer af bilag IX og X til nævnte forordning, som indeholder lister over planter, planteprodukter og andre objekter, hvis indførsel til visse beskyttede zoner er forbudt, og planter, planteprodukter og andre objekter, der skal indføres til eller flyttes inden for beskyttede zoner i henhold til særlige krav.

(9)

På grundlag af oplysninger fra Portugal var øen Terceira allerede blevet udelukket fra Portugals beskyttede zone i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår Gonipterus scutellatus Gyllenhal ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2210 (3), uden at bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 blev ændret. Henvisningen til den beskyttede zone i nævnte bilag bør derfor også ændres.

(10)

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 bør derfor ændres.

(11)

Af klarhedshensyn bør ændringerne vedrørende områder, der er blevet anerkendt som beskyttede zoner i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 indtil den 30. april 2020, anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2020.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (4) fastsætter reglerne for forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, erstatter og ophæver en række retsakter, som har åbnet disse kontingenter, og fastsætter specifikke regler.

(2)

Artikel 16, 17 og 61 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør ændres for at præcisere, hvornår medlemsstaterne senest skal give meddelelse om de mængder, der er omfattet af licenser, og oplysninger vedrørende det elektroniske registrerings- og identifikationssystem for licensindehavere (»det elektroniske LORI-system«), der er omhandlet i artikel 13 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 (5), ægthedscertifikater og IMA 1-certifikater.

(3)

Det er nødvendigt at ændre og tilpasse reglerne for gyldigheden af IMA 1-certifikater for mejeriprodukter til de generelle regler om gyldighedsperioden for importlicenser. Artikel 53, stk. 6, sidste punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør derfor ændres.

(4)

Hvis erhvervsdrivende ansøger om eksportlicenser elektronisk, bør de også have mulighed for på samme måde at indgive den erklæring om amerikanske importørers berettigelse, der ledsager ansøgninger om eksportlicenser inden for rammerne af de eksportkontingenter for ost, der er åbnet af USA. Artikel 59 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør derfor ændres.

(5)

I henhold til artikel 61, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 har medlemsstaterne pligt til at meddele Kommissionen alle oplysninger vedrørende erhvervsdrivende, der har indgivet eksportansøgninger inden for rammerne af de eksportkontingenter for ost, der er åbnet af USA, herunder deres EORI-nummer. Da det ikke kræves, at alle erhvervsdrivende har et sådant nummer, bør medlemsstaterne kun meddele nummeret, hvis de erhvervsdrivende har et. Det er derfor nødvendigt at ændre den pågældende artikel.

(6)

I henhold til artikel 71, stk. 3, og artikel 72, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og uanset artikel 6, stk. 1 og 2, i samme forordning kan erhvervsdrivende, der ansøger om eksporttoldkontingenter, der forvaltes af tredjelande, og som er underlagt specifikke EU-regler, og om importtoldkontingenter, der forvaltes med dokumenter udstedt af eksportlandene, indgive mere end én licensansøgning om måneden og kan gøre det på en hvilken som helst dag. For at sikre, at denne forvaltningsmetode er konsekvent, bør undtagelsen fra artikel 6 i nævnte forordning henvise til hele artiklen og ikke kun til stk. 1 og 2. Desuden bør artikel 72, stk. 4, i nævnte forordning berigtiges ved at indføre en særlig henvisning til IMA 1-certifikater.

(7)

Reglerne for udfyldelse af rubrik 8 og 24 i ansøgninger om importlicenser og i licenser bør af klarhedshensyn harmoniseres for så vidt angår angivelse af varernes oprindelsesland. Artikel 22 og 29 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 samt de relevante rubrikker for toldkontingenter i bilag II-XII til nævnte forordning bør derfor ændres.

(8)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/991 (6) åbnes tre toldkontingenter for ris med oprindelse i Vietnam. Med henblik på at bringe forvaltningen af disse toldkontingenter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, bør tabellerne og reglerne for disse tre toldkontingenter indarbejdes i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/991 bør ophæves. Derfor bør artikel 27 og 29 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 ændres, og en ny artikel 29a bør indarbejdes i samme forordning.

(9)

Tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4450 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør ajourføres for at tilføje den nye oksekødsklassifikation og det nye navn på den myndighed, der er kompetent til at udstede ægthedscertifikater, og som Argentina har meddelt.

(10)

For at undgå enhver misforståelse vedrørende maksimumsalderen for hornkvæg, hvis slagtekroppe er omfattet af toldkontingentet med løbenummer 09.4002 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, bør den relevante tabel i nævnte bilag ændres.

(11)

For at udelukke mørbrad fra de produkter, der er omfattet af toldkontingenterne med løbenummer 09.4038 og 09.4170 i bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, bør de relevante tabeller i nævnte bilag ændres.

(12)

Henvisning til artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (7) i rubrikken »Oprindelsesbevis for overgang til fri omsætning« i tabellerne over flere toldkontingenter er ikke nødvendig og kan eventuelt blive fejlfortolket. For at undgå fejlfortolkninger og deraf følgende problemer for de erhvervsdrivende bør en sådan henvisning udgå. På samme måde bør artikel 4, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 (8) ændres for at præcisere, i hvilke tilfælde der kan henvises til artikel 61 i forordning (EU) nr. 952/2013. Desuden bør henvisningen til ægthedscertifikater i artikel 4, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 udvides til at omfatte alle de dokumenter, der er nævnt i kapitel II og bilag II til samme forordning.

(13)

For at forenkle forvaltningen af toldkontingenter, der reguleres ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, bør visse hovedtoldkontingenter for smør og oksekød udgå, og de relevante delkontingenter bør forvaltes som toldkontingenter.

(14)

Som følge af en fejl ved indarbejdningen af Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 (9) i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 bør tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0141 indarbejdes sammen med alle de andre løbenumre, der gælder for de produkter, der er anført i varebeskrivelsen, med virkning for den igangværende toldkontingentperiode.

(15)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 bør derfor ændres.

(16)

For at sikre en rettidig anvendelse af ændringerne, når de erhvervsdrivende indgiver licensansøgninger inden for toldkontingenter med perioder, der begynder i juli 2021, bør denne forordning på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Ændringer af toldkontingenter, der forvaltes med licenser, bør anvendes fra den første licensansøgningsperiode efter denne forordnings ikrafttræden med undtagelse af ændringer af kravene om oprindelsesbevis med henblik på overgang til fri omsætning for toldkontingenterne med løbenummer 09.4123, 09.4125, 09.4112, 09.4116, 09.4117, 09.4118, 09.4119, 09.4130 og 09.4154, som bør finde anvendelse fra begyndelsen af de igangværende toldkontingentperioder. Ændringer af toldkontingenter, der forvaltes efter »først til mølle«-princippet, bør finde anvendelse fra begyndelsen af de igangværende toldkontingentperioder. Ændringer vedrørende indarbejdningen af gennemførelsesforordning (EU) 2020/991 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør finde anvendelse fra den næste toldkontingentperiode, der begynder den 1. januar 2022.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/717 (2) fastsætter standardformularerne for zootekniske certifikater til avlsdyr og avlsmateriale herfra. Disse standardformularer for zootekniske certifikater er udarbejdet i samråd med medlemsstaterne og de relevante interessenter.

(2)

Siden anvendelsesdatoen for gennemførelsesforordning (EU) 2017/717 har medlemsstaterne og interessenterne underrettet Kommissionen om visse praktiske problemer med anvendelsen af standardformularerne for zootekniske certifikater med hensyn til verifikation af avlsdyrs identitet. Standardformularerne for zootekniske certifikater bør ændres for at lette verifikationen af avlsdyrenes identitet under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort siden anvendelsesdatoen for nævnte gennemførelsesforordning. Nærmere oplysninger eller det sagsnummer, der henviser til den database, hvor oplysningerne foreligger, bør angives i et zooteknisk certifikat i den rubrik, der svarer til resultaterne af verifikationen af avlsdyrenes identitet. Gennemførelsesforordning (EU) 2017/717 bør derfor ændres.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Zootekniske Komité —

(1)

Den 18. september 2020 vedtog det irske ministerium for landbrug, fødevarer og maritime spørgsmål (»den kompetente myndighed«) i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 en afgørelse med henblik på tilladelse indtil den 16. marts 2021 til tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, der indeholder propan-2-ol, til anvendelse i produkter til hygiejne for mennesker (»foranstaltningen«). Den kompetente myndighed gav Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder meddelelse om foranstaltningen og begrundelsen herfor, jf. artikel 55, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning.

(2)

Ifølge oplysningerne fra den kompetente myndighed var foranstaltningen nødvendig for at beskytte folkesundheden. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anbefalet anvendelse af alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler som en forebyggende foranstaltning mod spredningen af covid-19 som et alternativ til at vaske hænder med vand og sæbe.

(3)

Den propan-2-ol-baserede formulering, som WHO anbefaler, indeholder aktivstoffet propan-2-ol. Propan-2-ol er godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 (hygiejne for mennesker) som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Siden udbruddet af covid-19-pandemien har der været ekstremt stor efterspørgsel efter desinfektionsmidler i Irland, hvilket har resulteret i en hidtil uset forsyningsknaphed på disse produkter på det irske marked. Covid-19 udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden i Irland, og det er afgørende for kontrollen med spredningen af sygdommen, at der er tilstrækkelige desinfektionsmidler.

(5)

I henhold til betingelserne i foranstaltningen skal virksomheder, der agter at gøre sådanne produkter tilgængelige på markedet, indsende specifikke oplysninger om produkterne til den kompetente myndighed, som beslutter, om der skal gives tilladelse til at gøre produkterne tilgængelige på markedet.

(6)

Den 5. februar 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 en begrundet anmodning fra den kompetente myndighed om tilladelse til at forlænge foranstaltningen. Anmodningen blev fremsat på grundlag af bekymringen for, at folkesundheden ville være i fare på grund af covid-19 også efter den 16. marts 2021, og under hensyntagen til, at tilladelse af yderligere desinfektionsmidler på markedet er af afgørende betydning for at begrænse den fare, som covid-19 udgør.

(7)

Ifølge den kompetente myndighed er efterspørgslen efter desinfektionsmidler til hygiejne for mennesker fortsat ekstremt høj på grund af den fortsatte forekomst af covid-19 i Irland.

(8)

Den kompetente myndighed har opfordret alle virksomheder, der har gjort deres produkter tilgængelige på markedet som led i foranstaltningen, til at anmode om normal produktgodkendelse så snart som muligt for at minimere huller i markedsføringen af produkterne. Nogle virksomheder ansøgte om national godkendelse af deres produkter. Der er imidlertid brug for en betydelig tid til evaluering af ansøgningerne.

(9)

Da covid-19 fortsat udgør en fare for folkesundheden, og da der ikke på tilstrækkelig vis kan dæmmes op for denne fare i Irland, hvis der ikke er flere tilladte desinfektionsmidler på markedet, bør den kompetente myndighed have tilladelse til at videreføre foranstaltningen.

(10)

Eftersom foranstaltningen udløb den 17. marts 2021, bør denne afgørelse vedtages med tilbagevirkende kraft.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —