|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
64. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
5.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2021/728
af 29. april 2021
om ændring af forordning (EU) nr. 795/2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2021/17)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, artikel 22 og artikel 34.1, første led, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Operatører af systemisk vigtige betalingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne i euroområdet, skal sikre, at de systemisk vigtige betalingssystemer, som de driver, opfylder de højeste gældende standarder som fastsat i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28 ) (1). Overholdelsen sikres for samtlige systemisk vigtige betalingssystemer af en enkelt centralbank i Eurosystemet, der med henblik herpå er udpeget som den kompetente myndighed. For så vidt angår systemisk vigtige betalingssystemer, der opfylder kriterierne i artikel 1, stk. 3, nr. iii), i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28), bør Den Europæiske Centralbank (ECB) som den udpegede kompetente myndighed gennemføre overvågning. I forbindelse med sådanne systemisk vigtige betalingssystemer kan det dog under særlige og ekstraordinære omstændigheder være gavnligt, at overholdelsen overvåges af to centralbanker i Eurosystemet, dvs. en national centralbank og ECB, der er udpeget som kompetente myndigheder, med henblik på at drage fordel af den relevante nationale centralbanks viden om og tidligere etablerede forhold til den overvågede enhed samt for at anerkende ECB's rolle i tilsynet med sådanne systemisk vigtige betalingssystemer. |
|
(2) |
Betalingssystemer identificeres som systemisk vigtige betalingssystemer, hvis de opfylder identifikationskriterier hvad angår størrelse, markedsandel, grænseoverskridende aktivitet og levering af afviklingstjenester til andre finansielle markedsinfrastrukturer som omhandlet i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Den hurtige teknologiske udvikling kombineret med forbrugernes ændrede præferencer kan imidlertid give anledning til grundlæggende ændringer i den måde, hvorpå betalinger foretages. På baggrund heraf er det vigtigt, at der tages hensyn til samtlige potentielt relevante faktorer af systemisk betydning, og der bør derfor indføres en supplerende, fleksibel og fremadrettet metode til identifikation af betalingssystemer som systemisk vigtige betalingssystemer med henblik på at sikre, at sådanne betalingssystemer er underlagt de højeste gældende overvågningsstandarder som fastsat i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). |
|
(3) |
For at sikre, at garantier for retfærdig rettergang overholdes både før og efter Styrelsesrådets vedtagelse af en afgørelse om identifikation af et betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem, bør der fastsættes procedurer for retfærdig rettergang i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Disse procedurer omfatter, at ECB udsteder en skriftlig meddelelse, når den identificerende proces indledes, og begrunder sin beslutning om at identificere et betalingssystem som systemisk vigtigt betalingssystem. Systemoperatørens ret til aktindsigt, ret til at blive hørt og ret til at anmode om en intern revision af afgørelsen om at identificere et betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem bør også præciseres i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). |
|
(4) |
De systemisk vigtige betalingssystemers forretningsaktiviteter kan svinge over tid. For at sikre integriteten af rammen for identifikation af systemisk vigtige betalingssystemer og samtidig så vidt muligt opretholde kontinuiteten og undgå hyppige omklassifikationer af betalingssystemer bør et betalingssystem ophøre med at identificeres som et systemisk vigtigt betalingssystem, hvis det ikke opfylder kriterierne til identifikation som et systemisk vigtigt betalingssystem i to på hinanden følgende verificerende gennemgange. Det er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at bevare status som systemisk vigtigt betalingssystem i en sådan periode, hvis det er usandsynligt, at systemet vil opfylde kriterierne for at kvalificere det som et systemisk vigtigt betalingssystem i den næste verificerende gennemgang. Som følge heraf bør muligheden for en tidligere omklassifikation baseret på en konkret vurdering også være mulig. |
|
(5) |
Forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer
Forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 1 ændres som følger:
|
|
2) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
|
3) |
Følgende indsættes som artikel 2a-2d: »Artikel 2a Skriftlig meddelelse om indledning af processen med henblik på at identificere et betalingssystem som systemisk vigtigt betalingssystem ECB underretter betalingssystemoperatøren om, at ECB har til hensigt at indlede en proces i henhold til artikel 1 med henblik på at identificere det pågældende betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem. Den skriftlige meddelelse skal indeholde alle de væsentlige faktiske forhold og retlige begrundelser vedrørende en eventuel identifikation af det pågældende betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem. Artikel 2b Ret til aktindsigt under processen med henblik på at identificere et betalingssystem som systemisk vigtigt betalingssystem Efter modtagelsen af den skriftlige meddelelse, der er omhandlet i artikel 2a, har betalingssystemoperatøren ret til aktindsigt i ECB's sagsakter, dokumenter eller andet materiale, der udgør grundlaget for identifikationen af det pågældende betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem. Denne ret omfatter ikke oplysninger, der anses som fortrolige i forhold til ECB, en national centralbank eller andre tredjeparter, herunder andre EU-institutioner eller -organer. Artikel 2c Ret til at blive hørt under processen med henblik på at identificere et betalingssystem som systemisk vigtigt betalingssystem 1. I den skriftlige meddelelse, som ECB sender i overensstemmelse med artikel 2a, fastsættes en tidsfrist for betalingssystemoperatøren, inden for hvilken betalingssystemoperatøren skriftligt kan fremsætte eventuelle indsigelser, synspunkter og bemærkninger vedrørende de faktiske forhold og retlige begrundelser, der fremgår af den skriftlige meddelelse. Denne tidsfrist skal være mindst 30 arbejdsdage regnet fra betalingssystemoperatørens modtagelse af den skriftlige meddelelse. 2. ECB kan efter anmodning give betalingssystemoperatøren mulighed for at fremkomme med sine synspunkter på et mundtligt møde. Der udarbejdes et skriftligt referat af mødet, som underskrives af alle parter. En kopi af referatet udleveres til alle parter. 3. Uanset stk. 2 kan ECB udstede en afgørelse, der identificerer et betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem, uden at give betalingssystemoperatøren mulighed for at fremkomme med sine synspunkter, indsigelser eller bemærkninger til de faktiske forhold og retlige begrundelser, fremgår af den skriftlige meddelelse fra ECB, forudsat at dette anses for nødvendigt for at forhindre væsentlig skade på det finansielle system. Artikel 2d Begrundelse for afgørelsen om at identificere et betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem 1. ECB's afgørelse, som identificerer et betalingssystem som et systemisk vigtigt betalingssystem, ledsages af en begrundelse for den pågældende afgørelse. Begrundelsen skal indeholde de væsentlige faktiske forhold og retlige begrundelser, som danner grundlag for ECB's afgørelse. 2. Med forbehold af artikel 2c, stk. 3, baserer ECB den afgørelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, udelukkende på faktiske forhold og retlige begrundelser, som betalingssystemoperatøren har haft mulighed for at udtale sig om.« |
|
4) |
Artikel 21, stk. 2, affattes således: »2. ECB vedtager en afgørelse om proceduren og betingelserne for at udøve de i stk. 1 omhandlede beføjelser. Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvordan disse beføjelser skal udøves, og hvilke proceduremæssige aspekter der skal overholdes, hvis den kompetente myndighed er både ECB og en national centralbank i henhold til artikel 2, stk. 5, litra b), nr. ii).« |
|
5) |
Artikel 22, stk. 6, affattes således: »6. ECB vedtager en afgørelse om den procedure, der skal følges ved pålæggelse af korrigerende foranstaltninger. Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvordan denne procedure skal overholdes, hvis den kompetente myndighed er både ECB og en national centralbank i henhold til artikel 2, stk. 5, litra b), nr. ii).« |
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 29. april 2021.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16).
AFGØRELSER
|
5.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/5 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/729
af 29. april 2021
om ændring af afgørelse (EU) 2017/2098 om proceduremæssige aspekter vedrørende pålæggelse af korrigerende foranstaltninger for manglende overholdelse af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2021/18)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, artikel 22 og artikel 34.1, første led, og
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (1), særlig artikel 22, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De overvågningskrav, der gælder for systemisk vigtige betalingssystemer, er fastsat i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Operatører af systemisk vigtige betalingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne i euroområdet, sikrer, at de systemisk vigtige betalingssystemer, som de driver, overholder disse krav. De kompetente myndigheder, der er udpeget til at føre tilsyn med de systemisk vigtige betalingssystemer, skal have tilstrækkelige ressourcer og tilsynsbeføjelser. Dette omfatter, at den kompetente myndighed har mulighed for at pålægge korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe eller undgå gentagelse af manglende overholdelse af overvågningskravene, jf. artikel 22 i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2098 (ECB/2017/33) (2) blev vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 6, i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28), og i afgørelsen fastsættes detaljerede regler og procedurer for at pålægge operatører af systemisk vigtige betalingssystemer korrigerende foranstaltninger. |
|
(2) |
Forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) er for nylig blevet ændret for at afspejle, at det under særlige og ekstraordinære omstændigheder kan være gavnligt, at overholdelsen af kravene i forordningen af systemisk vigtige betalingssystemer, der opfylder kravene i forordningens artikel 1, stk. 3, litra iii), overvåges af to centralbanker i Eurosystemet — dvs. en national centralbank og ECB — som udpegede kompetente myndigheder for at udnytte den relevante nationale centralbanks viden om og tidligere etablerede forhold til den overvågede enhed samt for at anerkende ECB's rolle i tilsynet med sådanne systemisk vigtige betalingssystemer. |
|
(3) |
Afgørelse (EU) 2017/2098 (ECB/2017/33) bør derfor ændres med henblik på at præcisere proceduren for pålæggelse af korrigerende foranstaltninger i tilfælde, hvor to centralbanker i Eurosystemet er udpeget som kompetente myndigheder i forhold til et systemisk vigtigt betalingssystem, der opfylder kriterierne i artikel 1, stk. 3, nr. iii), i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). |
|
(4) |
Afgørelse (EU) 2017/2098 (ECB/2017/33) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Afgørelse (EU) 2017/2098 (ECB/2017/33) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
|
2) |
I artikel 6 indsættes følgende som stk. 4: »4. Hvor både ECB og en national centralbank er udpeget som kompetente myndigheder i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28), skal en afgørelse om at pålægge korrigerende foranstaltninger godkendes af enten ECB's eller den nationale centralbanks beslutningstagende organ, alt efter hvad der er relevant, der som udpeget kompetent myndighed indledte den pågældende procedure med henblik på at pålægge en korrigerende foranstaltning eller, hvis proceduren blev indledt af begge de kompetente myndigheder i fællesskab, af begge deres beslutningstagende organer. Afgørelsen skal nærmere angive den tidsfrist, inden for hvilken den pågældende operatør af det systemisk vigtige betalingssystem skal gennemføre de korrigerende foranstaltninger.« |
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 29. april 2021.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16.
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2098 af 3. november 2017 om proceduremæssige aspekter vedrørende pålæggelse af korrigerende foranstaltninger for manglende overholdelse af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2017/33) (EUT L 299 af 16.11.2017, s. 34).
|
5.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/7 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/730
af 29. april 2021
om ændring af afgørelse (EU) 2019/1349 om proceduren og betingelserne for en kompetent myndigheds udøvelse af visse beføjelser i forbindelse med overvågning af systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2021/19)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, artikel 22 og artikel 34.1, første led, og
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (1), særlig artikel 21, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De overvågningskrav, der gælder for systemisk vigtige betalingssystemer, er fastsat i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Operatører af systemisk vigtige betalingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne i euroområdet, sikrer, at de systemisk vigtige betalingssystemer, som de driver, overholder disse krav. De kompetente myndigheder, der er udpeget til at føre tilsyn med de systemisk vigtige betalingssystemer, skal have tilstrækkelige ressourcer og tilsynsbeføjelser. Visse af disse beføjelser fremgår af artikel 21 i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28), og Den Europæiske Centralbank (ECB) har på grundlag heraf vedtaget Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1349 ( ECB/2019/25) (2), i henhold til hvilken proceduren og betingelserne for de kompetente myndigheders udøvelse af disse overvågningsbeføjelser yderligere præciseres. |
|
(2) |
Forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) er for nylig blevet ændret for at afspejle, at det under særlige og ekstraordinære omstændigheder kan være gavnligt, at overholdelsen af kravene i forordningen af systemisk vigtige betalingssystemer, der opfylder kravene i forordningens artikel 1, stk. 3, litra iii), overvåges af to centralbanker i Eurosystemet — dvs. en national centralbank og ECB — som udpegede kompetente myndigheder for at udnytte den relevante nationale centralbanks viden om og tidligere etablerede forhold til den overvågede enhed samt for at anerkende ECB's rolle i tilsynet med sådanne systemisk vigtige betalingssystemer. |
|
(3) |
Afgørelse (EU) 2019/1349 (ECB/2019/25) bør derfor ændres med henblik på at præcisere, hvordan de relevante overvågningsbeføjelser skal udøves og hvilke proceduremæssige aspekter, der skal overholdes i tilfælde, hvor to centralbanker i Eurosystemet er udpeget som kompetente myndigheder i forhold til et systemisk vigtigt betalingssystem, der opfylder kriterierne i artikel 1, stk. 3, nr. iii), i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). |
|
(4) |
Afgørelse (EU) 2019/1349 (ECB/2019/25) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Afgørelse (EU) 2019/1349 (ECB/2019/25) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 29. april 2021.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16.
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1349 af 26. juli 2019 om proceduren og betingelserne for en kompetent myndigheds udøvelse af visse beføjelser i forbindelse med overvågning af systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2019/25) (EUT L 214 af 16.8.2019, s. 16).