(1)

Det indre marked er en af Unionens hjørnesten. Siden indførelsen har det vist sig at være en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og det bør fortsat gavne alle borgere og virksomheder på lige fod. Det har skabt nye muligheder og stordriftsfordele for EU-virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og har styrket deres industrielle konkurrenceevne. Det indre marked har bidraget til skabelsen af arbejdspladser og har givet forbrugerne et større udvalg af produkter og tjenester af høj kvalitet og til lavere priser. Det er fortsat en drivkraft for opbygningen af et mere integreret marked og en stærkere og mere afbalanceret og fair økonomi. Det er en af Unionens største bedrifter og dens største aktiv i en stadig mere globaliseret verden samt et centralt element i den grønne og digitale omstilling til en bæredygtig økonomi som reaktion på det stigende pres fra klimaændringer.

(2)

Det er nødvendigt for det indre marked løbende at tilpasse sig et hastigt forandrende miljø med digital revolution og globalisering. Den nye æra inden for digital innovation giver fortsat muligheder for virksomheder og enkeltpersoner, og skaber nye produkter, tjenester, processer og forretningsmodeller og muligheder for en effektiv udarbejdelse af statistikker af høj kvalitet. Den udgør også en udfordring for regulering, håndhævelse, forbrugerbeskyttelse og sikkerhed.

(3)

Et omfattende kompleks af EU-ret udgør grundlaget for et velfungerende indre marked. Det vedrører navnlig konkurrenceevne, standardisering, gensidig anerkendelse, overensstemmelsesvurdering, forbrugerbeskyttelse og markedsovervågning. Det består også af regler for virksomheder, handel og finansielle transaktioner, for plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet, for udarbejdelse af europæiske statistikker og for fremme af fair konkurrence. Dette omfattende kompleks af EU-ret sikrer de lige vilkår, der er afgørende for det indre markeds funktion til gavn for forbrugere og virksomheder.

(4)

Der er dog stadig forskelsbehandlende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer for et velfungerende indre marked, og der dukker nye op. Vedtagelsen af regler er kun et første skridt, og det er lige så vigtigt at få dem til at fungere. De nuværende udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af eksisterende regler, hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og et lavt niveau af grænseoverskridende offentlige indkøb begrænser virksomhedernes og forbrugernes muligheder. At overvinde disse hindringer er i sidste ende et spørgsmål om borgernes tillid til Unionen samt til dens evne til at skabe resultater og til at skabe arbejdspladser og vækst, samtidig med at den beskytter offentlighedens interesse.

(5)

Der har tidligere været særskilte programmer for EU-tiltag på områderne virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere inden for finansielle tjenesteydelser og politikudformningen inden for finansielle tjenesteydelser og på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet. En række yderligere aktiviteter har været finansieret direkte under budgetposterne for det indre marked. Det er nu nødvendigt at strømline og udnytte synergierne mellem forskellige tiltag og fastlægge en mere fleksibel, gennemsigtig, forenklet og smidig ramme for finansiering af aktiviteter med det formål at opnå et velfungerende og bæredygtigt indre marked. Der bør derfor oprettes et nyt program, der samler de aktiviteter, der tidligere blev finansieret under disse andre programmer og andre relevante budgetposter. Dette program bør også indeholde nye initiativer, som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion og samtidig undgår overlapning med tilknyttede EU-programmer og -tiltag.

(6)

Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (4), har været omfattet af et særskilt europæisk statistisk program oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 (5). For at sikre kontinuitet i udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør det nye program også medtage aktiviteter, der er omfattet af det tidligere europæiske statistiske program, ved at fastlægge en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009. Det nye program bør fastlægge den finansielle ramme for europæiske statistikker med henblik på tilvejebringelse af sammenlignelige og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet med henblik på at understøtte udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker. Faglig uafhængighed er en nødvendig forudsætning for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker.

(7)

Der bør derfor oprettes et program til forbedring af det indre markeds funktion, virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne og bæredygtighed, standardisering, markedsovervågning og forbrugerbeskyttelse, for plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og for europæiske statistikker (programmet for det indre marked) (»programmet«). Programmet bør oprettes for en periode på syv år for at tilpasse dets varighed til varigheden af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (6).

(8)

Programmet bør støtte udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds funktion. Programmet bør støtte skabelsen af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked, herunder virksomheder, borgere, herunder forbrugere, samt arbejdstagere, repræsentanter for civilsamfundet og offentlige myndigheder. Med henblik herpå bør programmet tage sigte på at fremme virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne, kapacitetsopbygning og bæredygtighed, herunder for dem, der opererer inden for turismesektoren.

Virksomhedernes bæredygtighed er vigtig for at fastholde deres konkurrenceevne på lang sigt og bidrager til omstillingen til en mere økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig Union, hvilket bør gå hånd i hånd med digitalisering og engagement i bæredygtig forretningspraksis. Programmet bør også støtte håndhævelsen af forbrugerbeskyttelses- og forbrugersikkerhedsregler. Det bør også bevidstgøre virksomheder og enkeltpersoner om deres rettigheder ved at give dem de rette værktøjer, passende oplysninger og bistand, der sætter dem i stand til at træffe informerede beslutninger og styrke deres deltagelse i Unionens politikudformning. Programmet bør endvidere tage sigte på at styrke det reguleringsmæssige og administrative samarbejde, navnlig gennem uddannelsesprogrammer, udveksling af bedste praksis og opbygning af viden- og kompetencebaser, herunder anvendelsen af strategiske offentlige udbud. Programmet bør også tage sigte på at støtte udviklingen af standarder og regelfastsættelse af høj kvalitet på EU-plan og internationalt plan, herunder gennem bred inddragelse af interesserede parter, som understøtter gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette bør omfatte områderne regnskabsaflæggelse og revision for dermed at bidrage til gennemsigtige og velfungerende kapitalmarkeder i Unionen og til forbedring af investorbeskyttelsen. Programmets mål bør også være at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivning, der giver et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter, beskyttelse af menneskers trivsel, dyrevelfærd samt fødevare- og fodersikkerhed, samtidig med at principperne om bæredygtig udvikling overholdes, og der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Desuden bør programmet støtte udarbejdelsen af europæiske statistikker af høj kvalitet i overensstemmelse med de statistiske principper fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009, der blev videreudviklet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker.

(9)

Et moderne indre marked, der bygger på principperne om retfærdighed, gennemsigtighed og gensidig tillid, fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe EU-virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til en bedre overvågning af udviklingen på det indre marked samt til udpegning og fjernelse af de resterende forskelsbehandlende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer og sikre, at den reguleringsmæssige ramme kan rumme alle former for innovation, herunder ny teknologisk udvikling og nye teknologiske processer, forretningsmodeller for serviceinnovation, samarbejdsmodeller og socialøkonomiske modeller, social innovation og ikketeknologisk innovation.

(10)

I det indre marked er lovgivningsmæssige hindringer fjernet for mange industrielle produkter ved hjælp af forebyggelsesmekanismer, vedtagelse af fælles regler og, hvis ikke der findes sådanne EU-regler, ved hjælp af princippet om gensidig anerkendelse. På områder, hvor der ikke findes EU-lovgivning, finder princippet om gensidig anerkendelse anvendelse, således at varer, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, er omfattet af retten til fri bevægelighed og kan sælges i en anden medlemsstat. Hvor den pågældende medlemsstat har grund til at modsætte sig markedsføringen af varer, kan den indføre en begrænsning, forudsat at en sådan begrænsning er ikkeforskelsbehandlende, begrundet i legitime mål af offentlig interesse, jf. artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eller anerkendt af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis som et tvingende alment hensyn og står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål. Utilstrækkelig anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, som f.eks. består i at pålægge uberettigede eller uforholdsmæssige begrænsninger, gør det vanskeligere for virksomheder at få adgang til markeder i andre medlemsstater. Trods den høje grad af markedsintegration på vareområdet fører denne situation til forspildte muligheder for økonomien som helhed. Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 (7) forventes at øge de økonomiske fordele på dette område. Programmet bør derfor tage sigte på at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse på vareområdet for at indfri dets fulde potentiale. Den bør også tage sigte på at sikre, at færre ulovlige varer og varer, som ikke overholder de gældende regler, kommer ind på markedet, gennem målrettet oplysning og uddannelse, støtte til produktkontaktpunkter omhandlet i forordning (EU) 2019/515 og bedre samarbejde mellem de kompetente myndigheder om gensidig anerkendelse.

(11)

Der er nye regulerings- og håndhævelsesmæssige udfordringer forbundet med en verden, der som følge af den digitale revolution er i hastig forandring, og vedrørende f.eks. cybersikkerhed, databeskyttelse og privatlivets fred, tingenes internet eller kunstig intelligens samt tilknyttede etiske standarder. Stringente regler om produktsikkerhed og klarhed med hensyn til ansvar er afgørende for at sikre at Unionens borgere, herunder forbrugere, og virksomheder, kan nyde godt af passende beskyttelse i tilfælde af skader. Programmet bør derfor bidrage til en hurtig tilpasning til og en bedre håndhævelse af en EU-produktansvarsordning, som fremmer innovation og samtidig sikrer brugernes sikkerhed.

(12)

Markedsføring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, herunder produkter, der er importeret fra tredjelande, udgør en risiko for unionsborgere, herunder forbrugere, samt andre slutbrugere. Erhvervsdrivende, som sælger produkter, der overholder de gældende regler, på traditionel eller elektronisk vis, oplever konkurrencefordrejning fra dem, som ikke overholder reglerne på grund af manglende viden, med forsæt for at opnå en konkurrencemæssig fordel eller som følge af fragmenteringen af markedsovervågningen i hele Unionen.

Markedsovervågningsmyndigheder er ofte underfinansierede og begrænset af nationale grænser, mens iværksættere handler på EU-plan eller endog på globalt plan. Navnlig for så vidt angår e-handel har markedsovervågningsmyndighederne meget vanskeligt ved at spore produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som er importeret fra tredjelande, for at finde frem til de ansvarlige erhvervsdrivende inden for deres jurisdiktion. De har også store vanskeligheder med at gennemføre risikovurderinger og -test som følge af manglende fysisk adgang til produkterne. Programmet bør derfor søge at styrke produkters overholdelse af de gældende regler ved at øge kendskabet til de gældende produktsikkerhedsregler i Unionen, intensivere overensstemmelseskontrollerne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (8) og fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Programmet bør også bidrage til at konsolidere den eksisterende ramme for markedsovervågningsaktiviteter, tilskynde til, at markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater iværksætter fælles tiltag, forbedre informationsudvekslingen og fremme konvergens og tættere integration af markedsovervågningsaktiviteter. Programmet bør navnlig gøre dette ved at sikre, at de nye krav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/1020, håndhæves strengt for at forhindre salg af produkter, der ikke overholder de gældende regler, til forbrugere og andre slutbrugere. Programmet bør derfor styrke markedsovervågningsmyndighedernes kapacitet i hele Unionen, bidrage til større ensartethed i håndhævelsen af regler mellem medlemsstaterne og sætte medlemsstaterne i stand til at drage lige stor fordel af det indre marked med hensyn til økonomisk vækst og bæredygtighed.

(13)

Selv om programmet ikke indeholder mål og tiltag til støtte for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, bør det alligevel bemærkes, at forfalskede produkter ofte ikke overholder kravene i EU-lovgivningen om produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse og udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, navnlig når sådanne produkter købes online. Programmet bør derfor øge synergierne med andre EU-programmer inden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, navnlig instrumentet for toldudstyr, som oprettes i henhold til en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

(14)

For at lette overensstemmelsen med kategorier af harmoniserede produkter med større iboende risici har Unionen indført en ordning for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorved deres kompetence, upartiskhed og uafhængighed verificeres. Det er afgørende, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er pålidelige og kompetente, eftersom de kontrollerer, om produkterne opfylder sikkerhedskravene, før de markedsføres. Den største udfordring nu er at sikre, at akkrediteringssystemet fortsat repræsenterer det aktuelle tekniske niveau, og at det anvendes med samme stringens i hele Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer, at overensstemmelsesvurderingsorganerne fortsat opfylder deres reguleringsmæssige krav såsom krav vedrørende upartiskhed og uafhængighed særlig ved at anvende akkreditering. Ligeledes bør programmet også støtte foranstaltninger, der styrker det europæiske akkrediteringssystem, navnlig på nye politikområder, ved at støtte Den Europæiske Organisation for Akkreditering, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (9).

(15)

Eftersom forbrugermarkederne med udviklingen af onlinehandel og -rejsetjenesteydelser ikke kender nogen grænser, er det vigtigt at sikre, at forbrugere hjemmehørende i Unionen nyder det samme beskyttelsesniveau, når varer og tjenesteydelser importeres fra erhvervsdrivende i tredjelande, herunder når de sælges online. Det bør derfor være muligt, at programmet, hvor det er nødvendigt, støtter samarbejdet med relevante organer i tredjelande, f.eks. med hensyn til udveksling af oplysninger om produkter, der ikke overholder gældende regler.

(16)

Offentlige udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre god værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked. Dette omfatter anvendelse af evalueringskriterier, som ikke blot udpeger det økonomisk mest fordelagtige tilbud, men også det mest fordelagtige tilbud med hensyn til størst offentlig værdi i forbindelse med tildelingen af udbud efter det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Hvor det er i overensstemmelse med gældende EU-ret, bør der tages hensyn til aspekter vedrørende miljøet, fair handel og det sociale område, og der bør foretages en opdeling af udbud i delkontrakter for store infrastrukturprojekter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (10), 2014/24/EU (11) og 2014/25/EU (12) fastlægger de retlige rammer for, at markederne for offentlige udbud, som tegner sig for 14 % af Unionens bruttonationalprodukt, kan integreres og fungere effektivt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Korrekt gennemførte regler for offentlige udbud er et afgørende værktøj til at styrke det indre marked og skabe øget vækst for EU-selskaber og for beskæftigelsen i Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, lettere og forbedret adgang for SMV'er til offentlige udbudsmarkeder, navnlig gennem rådgivningstjenester og uddannelse, øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale omstilling af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, og forbedret dataindsamling og -analyse, herunder gennem udvikling af dedikerede IT-værktøjer, og som sikrer støtte til udveksling af erfaringer og god praksis, henvisning til europæiske og internationale standarder, ydelse af vejledning, fremme af fordelagtige handelsaftaler, styrkelse af samarbejde mellem nationale myndigheder og iværksættelse af pilotprojekter.

(17)

For at opfylde programmets mål og lette tilværelsen for borgere og virksomheder bør der oprettes offentlige tjenester af høj kvalitet, som i stigende grad digitaliseres og er fuldt ud tilgængelige, og hvor brugeren er i centrum. Indsatsen inden for digital administration og digital forvaltning skal også styrkes, samtidig med at der sikres passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred. Dette indebærer, at de offentlige forvaltninger vil skulle indgå i den fælles oprettelse af disse offentlige tjenester sammen med borgerne og virksomhederne. De fortsatte og stadig stigende grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked kræver endvidere, at ajourførte, nøjagtige og letforståelige oplysninger om virksomheders og borgeres rettigheder er tilgængelige. Dette betyder, at der bør angives forenklede oplysninger om de administrative formaliteter. Endvidere er ydelse af juridisk rådgivning og hjælp til at løse de problemer, der forekommer på tværnationalt plan, afgørende. De offentlige myndigheder bør desuden støttes i deres bestræbelser på at nå disse mål, f.eks. ved at forbinde de nationale administrationer på en enkel og effektiv måde samt ved at levere oplysninger og lette udvekslingen af oplysninger, der forklarer, hvordan det indre marked fungerer i praksis. De eksisterende værktøjer til styring af det indre marked spiller allerede en vigtig rolle i denne henseende, og deres kvalitet, synlighed, gennemsigtighed og pålidelighed bør styrkes yderligere. Programmet bør derfor støtte følgende eksisterende værktøjer til styring af det indre marked: Dit Europa-portalen, som bør udgøre rygraden i den kommende fælles digitale portal, Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked.

(18)

Programmet bør støtte udviklingen af Unionens reguleringsmæssige ramme inden for selskabsret og virksomhedsledelse samt aftaleret for at gøre virksomhederne, navnlig SMV'erne, mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interesserede parter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og med henblik på at reagere på nye politikudfordringer. Det bør også sikre en passende evaluering, gennemførelse og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, informere og bistå de interesserede parter og fremme udveksling af oplysninger på området. Programmet bør endvidere støtte Kommissionens initiativer til fremme af en klar og veltilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation. Disse initiativer er nødvendige for at øge retssikkerheden med hensyn til forpligtelser inden for og uden for kontraktforhold, navnlig med hensyn til ansvar, sikkerhed, etik og privatlivets fred i forbindelse med nye teknologier såsom tingenes internet, kunstig intelligens, robotteknologi og 3D-printning. Programmet bør tage sigte på at stimulere udviklingen af datadrevne virksomheder, da sådan virksomhed vil være afgørende for EU-økonomiens præstation i den globale konkurrence.

(19)

Programmet bør også fremme medlemsstaternes korrekte og fuldstændige gennemførelse og anvendelse af Unionens retlige ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og udviklingen af fremtidige politikker til at imødegå nye udfordringer på disse områder. Det bør også støtte relevante aktiviteter i internationale organisationer af europæisk interesse, f.eks. Ekspertkomitéen for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme under Europarådet.

(20)

Målet med gennemførelsen og udviklingen af det indre marked på området finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, herunder bæredygtig finansiering, afhænger i høj grad af de evidensbaserede politikforanstaltninger, som træffes af Unionen. Kommissionen bør spille en aktiv rolle i at nå dette mål gennem konstant overvågning af de finansielle markeder og den finansielle stabilitet, vurdering af medlemsstaternes gennemførelsen af EU-lovgivningen, evaluering af, om den eksisterende lovgivning er egnet til formålet, og, når der opstår nye risici, identificering af mulige indsatsområder, alle med en løbende inddragelse af interesserede parter, i hele politikcyklussen. Sådanne aktiviteter er afhængige af udarbejdelse af analyser, studier, undervisningsmateriale, undersøgelser, overensstemmelsesvurderinger, evalueringer og statistikker af høj kvalitet og understøttes af IT-systemer og kommunikationsværktøjer.

(21)

TEUF omfatter et system af regler, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes på det indre marked. Programmet bør bidrage til Unionens konkurrencepolitik, herunder ved at forbedre og styrke samarbejdet med netværk, nationale myndigheder og domstole og styrke internationalt samarbejde samt sikre, at der nås ud til en bredere gruppe af interesserede parter for at formidle og forklare rettighederne, fordelene og forpligtelserne ved Unionens konkurrencepolitik. Programmet bør også bidrage til at styrke analysen og vurderingen af markedsudviklingen, herunder ved at anvende sektorundersøgelser og andre markedsundersøgelsesværktøjer, samt ved systematisk udveksling af oplysninger og bedste praksis inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk. Dette bør bidrage til fair konkurrence og lige vilkår, herunder på globalt plan, og sætte virksomheder, navnlig SMV'er, og forbrugere i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked.

(22)

Det er nødvendigt, at programmet navnlig imødegår de radikale virkninger for konkurrencen og det indre markeds funktion, som skyldes den igangværende grønne og digitale omstilling af økonomien og erhvervslivet, navnlig som følge af den eksponentielle vækst i mængden og anvendelsen af data, idet der tages hensyn til den stigende anvendelse af kunstig intelligens, algoritmer inden for big data samt andre former for IT-værktøjer og -ekspertise i virksomheder. Det er også afgørende, at programmet støtter netværk og fremmer et bredere og tættere samarbejde med medlemsstaterne og deres myndigheder og domstole, eftersom lige konkurrence og et velfungerende indre marked i høj grad afhænger af handling fra disse enheders side. I betragtning af den særlige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for at forhindre, at det indre marked lider skade som følge af konkurrencebegrænsende adfærd uden for Unionens grænser, bør programmet også støtte samarbejde med myndigheder i tredjelande i relevant omfang. Endelig er udvidelsen af de opsøgende aktiviteter nødvendig for at give flere borgere og virksomheder mulighed for fuldt ud at udnytte fordelene ved fair konkurrence på det indre marked. Dette bør støtte bestræbelserne på bedre at vise unionsborgerne fordelene ved Unionens konkurrencepolitik, herunder gennem samarbejde med repræsentanter for civilsamfundsgrupper og relevante interesserede parter. Der forventes at være behov for fleksibilitet i gennemførelsen af programmets konkurrencedel for at imødekomme nye behov, som er berørt af den dynamiske og hurtige udvikling af konkurrencebetingelserne på det indre marked, hvis tempo og omfang er vanskelige at anslå. Denne udvikling angår navnlig digitalisering, kunstig intelligens, algoritmer, big data, cybersikkerhed og retsmedicinsk teknologi.

(23)

Styrkelse af EU-virksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtighed, samtidig med at der sikres reelt lige vilkår og et åbent og konkurrencepræget indre marked, er af den allerstørste betydning. SMV'er er drivkraften i Unionens økonomi. De udgør 99,8 % af alle virksomheder i Unionen, tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen og bidrager væsentligt til skabelsen af nye arbejdspladser af høj kvalitet i alle sektorer med en regional og lokal dimension og således til skabelsen af social samhørighed. SMV'er er afgørende for moderniseringen af industrien og den grønne og digitale omstilling af økonomien, herunder opnåelse af klimaneutralitet. Programmet bør derfor støtte deres bestræbelser på at øge ressourceeffektiviteten og udvikle miljøvenlige produkter og tjenester af høj kvalitet. Programmet bør herved også bidrage til at forbedre SMV'ers konkurrenceevne på det globale marked.

(24)

SMV'er har fælles udfordringer, som ikke berører større virksomheder i samme grad. Disse fælles udfordringer omfatter at opnå finansiering, rekruttere kvalificeret arbejdskraft, lette deres administrative byrde, indføre kreative og innovative løsninger, bl.a. gennem offentlige udbud, og få adgang til globale markeder og værdikæder med henblik på at udvikle deres internationaliseringsaktiviteter. Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt proportionalt uden at fordreje konkurrencen på det indre marked unødigt. Programmet bør også tage hensyn til de særlige behov hos specifikke typer SMV'er såsom mikrovirksomheder, SMV'er, der beskæftiger sig med tjenester, og SMV'er, der beskæftiger sig med håndværk, samt SMV'er bestående af selvstændige, medlemmer af liberale erhverv og socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder i Unionen omfatter forskellige typer virksomheder og enheder, som hører under den sociale økonomi, såsom kooperativer, gensidige selskaber, almennyttige organisationer, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder. Eftersom deres primære fokus er at skabe fælles værdi og social indvirkning på mennesker frem for at opnå profit, kan de fungere som drivkraft for social innovation, gennemsigtig forvaltning og solidaritet ved at geninvestere størstedelen af deres overskud i deres mål. Der bør også tages hensyn til de særlige behov hos potentielle nye iværksættere såsom unge og kvindelige iværksættere, ældre og personer med handicap.

(25)

Programmet bør tage hensyn til SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (13). Ved anvendelsen af denne forordning med hensyn til SMV'er bør Kommissionen høre alle relevante interesserede parter, herunder de offentlige og private organisationer, der repræsenterer SMV'er, og medlemsstaternes handelsfremmende organisationer.

(26)

Programmet bør støtte og fremme en innovationskultur, der udvikler industrielle økosystemer, der er i stand til at tilskynde til etablering af nye virksomheder og vækst i SMV'er, og fokuserer på alle de SMV'er, der kan løfte udfordringerne med den grønne og digitale omstilling og med et stigende konkurrencedygtigt miljø i hastig udvikling. Programmet bør søge at støtte processen til indførelse af innovation ved at fremme nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller, netværksarbejde og udveksling af viden og ressourcer, herunder i alle europæiske partnerskabsklynger og erhvervsnetværksorganisationer.

(27)

Ved fastsættelsen af arbejdsprogrammer for at støtte SMV'er bør de strategiske bestemmelser i SMV-strategien og »Small Business Act« samt den kontekst, som SMV'er indgår i som beskrevet i SMV-præstationsmålingen, tages i betragtning. Opmærksomheden bør ligeledes henledes på SMV-repræsentantnetværket.

(28)

Mange af Unionens problemer med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers vanskeligheder med at opnå adgang til finansiering. Disse vanskeligheder opstår, fordi SMV'er har svært ved at dokumentere deres kreditværdighed og ikke kan stille tilstrækkelige aktiver som sikkerhed for långivere (dvs. sikkerhed/garantier) eller fordi de mangler kendskab til de mekanismer, der kan støtte deres aktiviteter, og som allerede findes på EU-plan, nationalt plan eller lokalt plan. Der opstår yderligere udfordringer med finansieringen, fordi SMV'er er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved bl.a. at engagere sig i aktiviteter i forbindelse med indførelse af innovation, digitalisering og internationalisering samt i opkvalificering og omskoling af deres arbejdsstyrke. Begrænset adgang til finansiering har en negativ effekt på skabelsen af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst- og overlevelsesrater samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

(29)

Manglen på færdigheder er en stor hindring for virksomheders vækst i Unionen. For at fremme iværksætteri i Unionen og støtte SMV'ers vækst og deres digitale og grønne omstilling bør programmet fremme og lette adgangen til færdigheder og mentorordninger for SMV'er og navnlig udviklingen af teknologiske færdigheder, iværksætterfærdigheder og ledelsesmæssige færdigheder. Kommissionen bør i den forbindelse koordinere med initiativer i andre EU-programmer og nationale og regionale programmer for at øge synergierne og undgå overlapninger.

(30)

For at overvinde markedssvigt og sikre, at SMV'er, herunder nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, fortsat spiller deres rolle som grundlaget for EU-økonomiens konkurrenceevne, har SMV'er brug for ekstra støtte i form af gælds- og egenkapitalinstrumenter, der er oprettet som led i SMV-politikområdet under InvestEU-Fonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (14). Lånegarantifaciliteten, der blev indført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 (15), har en dokumenteret merværdi og forventes at yde et positivt bidrag til mindst 500 000 SMV'er. Der kunne lægges større vægt på at øge potentielle støttemodtageres bevidsthed om InvestEU-programmets tilgængelighed for SMV'er.

(31)

Tiltag i henhold til programmet bør tilstræbe at opnå dets politiske mål ikke kun via tilskud, men også ved at lette adgangen til de finansielle instrumenter og budgetgarantier, der er oprettet under InvestEU-Fondens SMV-politikområde, og bør styrke synergierne med andre EU-programmer. Alle tiltag bør have en tydelig EU-merværdi.

(32)

Programmet bør yde effektiv støtte til SMV'er gennem hele deres livscyklus og i den forbindelse give bistand, der rækker fra at hjælpe SMV'er med at finde partnere til fælles projekter til kommercialisering og adgang til markedet, kapacitetsopbygning og tilskyndelse til samarbejde i klynger og erhvervsnetværksorganisationer. Det bør også støtte SMV'ers grønne og digitale omstilling og bygge på den unikke viden og ekspertise, der er udviklet vedrørende SMV'er, og på lang tids erfaring med at arbejde sammen med Unionens interesserede parter samt nationale og regionale interesserede parter. Denne støtte bør bygge videre på erfaringer med Enterprise Europe-netværket (EEN) som en »one-stop-shop« for at forbedre SMV'ers konkurrenceevne og udvikle deres forretning i og uden for det indre marked. EEN leverer fortsat tjenesteydelser på vegne af andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16), ved hjælp af disse programmers finansielle midler. EEN bør også lette SMV'ers forstærkede deltagelse i udviklingen af politiske initiativer for det indre marked såsom processer for offentlige udbud og standardiseringsprocesser. EEN bør forbedre samarbejdet med europæiske digitale innovationsknudepunkter i medfør af programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (17), og InvestEU-rådgivningsplatformen. Den vellykkede mentorordning, Erasmus for unge iværksættere, bør endvidere fremover være det værktøj, der giver nye eller kommende iværksættere mulighed for at opnå erhvervs- og ledelseserfaring ved at blive matchet med og lære fra en erfaren iværksætter fra et andet land og således styrke deres iværksættertalenter. Programmet bør udvide dets geografiske dækning og give iværksættere en bredere vifte af matchningsmuligheder som supplement til andre EU-initiativer, hvor det er relevant.

(33)

Der bør gøres en yderligere indsats for at mindske den administrative byrde og gøre programmets initiativer mere tilgængelige ved at reducere SMV'ernes omkostninger til komplicerede ansøgningsprocesser og deltagelseskrav. I den forbindelse bør EEN være det vigtigste informationssted for SMV'er, der har interesse i at få adgang til EU-midler, og fungere som en »one-stop-shop« og yde skræddersyet vejledning til dem. Det er vigtigt at bygge videre på erfaringerne med de eksisterende foranstaltninger til støtte for SMV'er og samtidig forblive åben for at tilpasse dem i lyset af de ændrede vilkår for SMV'er i det indre marked, særlig dem, der vedrører digitalisering og den reguleringsmæssige byrde.

(34)

Eftersom klynger tilbyder et gunstigt og modstandsdygtigt erhvervsmiljø, er de et strategisk redskab til støtte for SMV'ers konkurrenceevne og opskalering. De kan lette den grønne og digitale omstilling for industrien, herunder for tjenesteydelser, og styrke regionernes økonomiske udvikling ved at skabe vækst og arbejdspladser. Det er vigtigt, at fælles klyngeinitiativer opnår en kritisk masse, eftersom dette vil fremskynde SMV'ers vækst. Ved at forbinde specialiserede industrielle økosystemer skaber klynger nye forretningsmuligheder for SMV'er og integrerer dem bedre i Unionens og globale strategiske værdikæder. Der bør ydes støtte til udvikling af tværnationale og interregionale partnerskabsstrategier og gennemførelse af fælles aktiviteter med støtte fra den europæiske platform for klyngesamarbejde og Det Europæiske Videncenter for Ressourceeffektivitet herunder. Støtte bør også omfatte hjælp til SMV'er til at samarbejde med SMV'er fra tredjelande. Der bør tilskyndes til bæredygtige partnerskaber ved at yde fortsat finansiering, hvis delmål for præstation og deltagelse nås. Direkte støtte til SMV'er bør kanaliseres gennem klyngeorganisationer til følgende aktiviteter: fremme af indførelsen af avancerede teknologier, nye forretningsmodeller, kulstoffattige og ressourceeffektive løsninger, kreativitet og design, opgradering af færdigheder, tiltrækning af talent, fremskyndelse af iværksætteri samt internationalisering. Andre aktører med speciale i SMV-støtte bør inddrages i forbindelse med denne direkte støtte til SMV'er for at lette industriel omstilling og gennemførelse af strategier for intelligent specialisering. Programmet bør derfor bidrage til og bygge forbindelser til Unionens innovationsknudepunkter, navnlig digitale innovationsknudepunkter, og investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Horisont Europa. Det bør også undersøges, om der kan opnås synergier med Erasmus+-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXX (18).

(35)

Programmet bør bidrage til at styrke forholdet mellem virksomheder, navnlig SMV'er, og universiteter, forskningscentre og andre institutioner, der er involveret i skabelse og formidling af viden. Dette forhold kunne bidrage til at forbedre virksomheders evne til at imødegå de strategiske udfordringer, som den nye internationale kontekst skaber.

(36)

SMV'er står som følge af deres mindre størrelse over for særlige hindringer for vækst. Det er navnlig vanskeligt for dem at vokse og opskalere nogle af deres erhvervsaktiviteter. På grundlag af de positive resultater og indhøstede erfaringer med SMV-instrumentet og Unionens klyngeprojekter for nye industrielle værdikæder under Horisont 2020, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (19), bør programmet støtte SMV'ers opskaleringsaktiviteter i alle afgørende faser af deres udvikling, herunder støtte til aktiviteter i forbindelse med internationalisering, indførelse af innovation og kommercialisering. Denne støtte vil supplere støtten fra Det Europæiske Innovationsråd under Horisont Europa, der primært fokuserer på banebrydende og disruptiv innovation, og dermed på innovative SMV'er, og som navnlig er rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at alle former for innovation, herunder inkremental innovation, støttes.

(37)

Kreativitet og alle former for innovation, herunder innovation med henblik på øget ressource- og energieffektivitet, har afgørende betydning for konkurrenceevnen i Unionens industrielle værdikæder. De er katalysatorer for modernisering af erhvervs- og industrisektorerne og bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. SMV'ers indførelse heraf halter imidlertid stadig bagefter. Programmet bør derfor støtte målrettede tiltag, netværk og partnerskaber for kreativitetsdreven innovation for at gøre det muligt for SMV'er at håndtere den grønne og digitale omstilling i alle industrielle værdikæder og økosystemer.

(38)

Europæiske standarder spiller en vigtig rolle på det indre marked. De er af vital betydning for virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne. Europæiske standarder er også et vigtigt værktøj til støtte for EU-lovgivning og -politikker på en række vigtige områder, der har til formål at fremme den grønne og digitale omstilling, såsom energi, klimaændringer og miljøbeskyttelse, informations- og kommunikationsteknologi, bæredygtig udnyttelse og genanvendelse af ressourcer, innovation, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres sikkerhed og arbejdsforhold samt den aldrende befolkning og bidrager således positivt til samfundet som helhed. Med henblik på at maksimere deres bidrag har erfaringen vist, at der er behov for at forbedre tempoet for og rettidigheden af udarbejdelsen af standarder og for at gøre en større indsats for bedre at inddrage alle relevante interesserede parter, herunder dem, der repræsenterer forbrugerne.

(39)

Europæiske standardiseringsaktiviteter er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (20) og gennemføres ved hjælp af et langvarigt offentlig-privat partnerskab, hvilket er afgørende for at nå de mål, der er fastsat i nævnte forordning samt dem, der er indeholdt i generelle og sektorspecifikke EU-standardiseringspolitikker.

(40)

En velfungerende fælles ramme for regnskabsaflæggelse og ikkefinansiel rapportering er vigtige for det indre marked, for de finansielle markeders effektive funktion og for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

(41)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (21) skal internationale regnskabsstandarder (IFRS), som er vedtaget af International Accounting Standards Board, og tilhørende fortolkninger fra IFRS Interpretations Committee kun indarbejdes i EU-retten med henblik på at blive anvendt af virksomheder, som er børsnoteret på et reguleret marked i Unionen, hvis IFRS opfylder kravene i nævnte forordning, herunder kravet om, at regnskaber skal give »et retvisende billede« som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (22), og er i den europæiske offentligheds interesse. Der er derfor behov for at udarbejdet sådanne internationale regnskabsstandarder på en transparent og demokratisk ansvarlig måde. IFRS spiller derfor en væsentlig rolle for det indre markeds funktion, og Unionen har således en direkte interesse i at sikre, at processen med udarbejdelse og godkendelse af IFRS fører til standarder, der er i overensstemmelse med kravene i den retlige ramme for det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for IFRS Foundation i programmet.

(42)

Som følge af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes (EFRAG's) rolle i vurderingen af, om IFRS overholder kravene i EU-retten og Unionens politikker som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, er det også nødvendigt for Unionen at sikre, at finansieringen af EFRAG er stabil, og således gennem programmet bidrage til denne finansiering. EFRAG's tekniske arbejde bør fokusere på at yde teknisk rådgivning til Kommissionen om godkendelsen af IFRS samt på et hensigtsmæssigt niveau af EU-deltagelse i udviklingen af disse IFRS og bør sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til Unionens interesser ved fastsættelsen af de internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet »forsigtighed«, fastholdelse af kravet om »et retvisende billede« som fastsat i direktiv 2013/34/EU og kriteriet om den europæiske offentligheds interesse som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, idet der tages hensyn til IFRS' indvirkning på den finansielle stabilitet og økonomien. Der er blevet oprettet et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af EFRAG for at fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomhedsrapportering. Det er et forum, hvor virksomheder og investorer kan udveksle bedste praksis, navnlig inden for ikkefinansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering. På grundlag af dette arbejde bør EFRAG også bidrage til udviklingen af ikkefinansielle rapporteringsstandarder.

(43)

For så vidt angår den lovpligtige revision blev Public Interest Oversight Board (PIOB) oprettet i 2005 af tilsynsgruppen, som er et internationalt organ med ansvar for tilsynet med styringsreformen for Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC). PIOB har til opgave at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder (ISA'er), og IFAC's øvrige aktiviteter af offentlig interesse. Det er muligt at vedtage ISA'er med henblik på anvendelse i Unionen, forudsat navnlig at de er blevet udarbejdet på lovformelig vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed som krævet i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (23). I betragtning af indførelsen af ISA'er i Unionen og den afgørende rolle, som PIOB spiller for at sikre, at de opfylder kravene i direktiv 2006/43/EF, er det derfor vigtigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for PIOB i programmet.

(44)

Unionen bidrager til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, styrke forbrugerne og sætte dem i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker gennem bestræbelser på at sikre, at borgerne, når de handler som forbrugere, fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres sikkerhed og juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse nyder passende beskyttelse gennem konkrete tiltag. Det er også nødvendigt for Unionen at sikre, at forbruger- og produktsikkerhedslovgivningen håndhæves korrekt og ensartet i praksis, og at virksomheder har lige vilkår, og at der dermed er fair konkurrence på det indre marked. Desuden er det nødvendigt at sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige og informerede valg og tilskynde og bistå dem i den forbindelse og dermed bidrage til en bæredygtig og energi- og ressourceeffektiv cirkulær økonomi.

(45)

Programmet bør tage sigte på at øge forbrugernes, virksomhedernes, civilsamfundsrepræsentanternes og myndighedernes bevidsthed om Unionens forbruger- og sikkerhedslovgivning. Det bør også styrke forbrugerne og de organisationer, der repræsenterer dem på nationalt plan og EU-plan. Dette bør navnlig ske gennem støtte til Den Europæiske Forbrugerorganisation, BEUC (Bureau Européen des Unions de Consommateurs), der er en veletableret og anerkendt ikkestatslig organisation, som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med alle relevante EU-politikker, hvorved det er blevet muligt for denne organisation at opbygge øget synergi for at styrke forsvaret af forbrugernes interesser. Dette bør også navnlig ske gennem støtte til Forbrugerorganisationernes Europæiske Standardiseringskontor (ANEC), som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med standardiseringsspørgsmål. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på nye markedsbehov i forbindelse med fremme af bæredygtigt forbrug ved navnlig at fokusere på tiltag til bekæmpelse af de former for planlagt forældelse, der er vildledende, og anden vildledende praksis såsom falske grønne anprisninger, ved at informere forbrugerne bedre om produkters holdbarhed og reparationsegnethed. Der bør også lægges særlig vægt på at forebygge de sårbarheder og klare de udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af økonomien, i forbindelse med f.eks. netforbundne produkter, tingenes internet, kunstig intelligens og brugen af algoritmer, samt udviklingen af nye forbrugsmønstre og forretningsmodeller. Programmet bør støtte tiltag til udarbejdelse af relevante oplysninger om markeder, herunder offentliggørelse af Unionens forbrugerresultattavler.

(46)

Programmet bør støtte de nationale kompetente myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for at overvåge produktsikkerheden, og som samarbejder navnlig via Unionens system for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter. Det bør også støtte håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (24) og forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og det internationale samarbejde mellem relevante myndigheder i tredjelande og i Unionen. Programmet bør også tage sigte på at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende har adgang til udenretslig tvistbilæggelse, onlinetvistbilæggelse af god kvalitet og oplysninger om fremgangsmåden for deltagelse i genopretningssøgsmål.

(47)

Programmet bør også støtte Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, der bistår forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, enten elektronisk eller under rejser. Netværket, som består af 29 centre, og som i over 15 år er blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer, har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 120 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste af dets centre har kontaktpunkter, hvor der ydes rådgivning om aspekter af gældende ret om det indre marked såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (25). Evalueringer har understreget, at det er vigtigt at fortsætte driften af centrene. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre kan også være en vigtig kilde til oplysninger om udfordringer og problemer, som forbrugere oplever på lokalt plan, og som er relevante for Unionens politikudformning og beskyttelsen af forbrugernes interesser. Der er også planer om, at netværket skal udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande.

(48)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF (26), 2005/29/EF (27), 2011/83/EU (28), (EU) 2019/2161 (29) og (EU) 2020/1828 (30) er blevet vedtaget for at sikre bl.a. ligebehandling af forbrugerne i hele det indre marked i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål såsom salg af produkter, der ikke overholder de gældende regler, i motorkøretøjssektoren, dobbelte kvalitetsstandarder for produkter eller de problemer, som passagerer oplever i tilfælde af flyaflysninger eller lange forsinkelser. De har også til formål at styrke medlemsstaternes håndhævelseskapacitet, fremme større produktsikkerhed og styrke internationalt samarbejde og nye genopretningsmuligheder, navnlig gennem gruppesøgsmål anlagt af godkendte organer/godkendte organisationer. I maj 2017 gennemførte Kommissionen en kvalitetskontrol af Unionens forbruger- og markedsføringsret, som afslørede behovet for bedre håndhævelse af reglerne og lettere adgang til genopretning, når forbrugere har lidt skade som følge af overtrædelser af forbrugerretten. På bagrund af denne kvalitetskontrol bør det derfor være en prioritet at støtte fuld gennemførelse af disse direktiver og søgsmål og fremme grænseoverskridende håndhævelse heraf.

(49)

Borgerne er særligt berørt af, hvordan de finansielle markeder fungerer, og bør derfor informeres yderligere om relevante rettigheder, risici og fordele. Finansielle markeder er en vigtig del af det indre marked og kræver solide rammer for regulering og tilsyn, der sikrer ikke kun den finansielle stabilitet og en bæredygtig økonomi, men som også tilvejebringer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er. Programmet bør bidrage til at styrke kapaciteten af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser til at deltage i udformningen af politikker, herunder ved skabelse og formidling af klar, fyldestgørende og brugervenlig information om produkter, der markedsføres på de finansielle markeder.

(50)

Programmet bør derfor fortsætte med at støtte de specifikke aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsopbygningsprogrammet 2017-2020, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 (31), der fortsatte pilotprojektet og den forberedende foranstaltning for årene 2012-2017. Dette er nødvendigt for at sikre, at politiske beslutningstagere er bekendt med andre interesserede parters synspunkter og ikke kun med de synspunkter, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, og for at sikre, at forbrugernes og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser bliver bedre repræsenteret. Programmet bør løbende udvikle dets metoder og bedste praksis for, hvordan forbrugere og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser kan inddrages mere med henblik på at kortlægge spørgsmål, som er relevante for Unionens politikudformning, og sikre, at forbrugernes interesser på området finansielle tjenesteydelser beskyttes. Dette bør forbedre politikkerne for finansielle tjenesteydelser, særlig dem der har til formål at fremme bedre offentlig forståelse for vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og øget finansiel forståelse.

(51)

Som led i pilotprojektet og den forberedende foranstaltning for årene 2012-2017 ydede Kommissionen tilskud til to organisationer efter en årlig åben indkaldelse af forslag. De to organisationer er Finance Watch, der blev oprettet med EU-tilskud i 2011, og som er en international almennyttig organisation i henhold til belgisk ret, og Better Finance, som er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Kapacitetsopbygningsprogrammet, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/826, udpeger de samme to organisationer som eneste støttemodtagere. Det er derfor nødvendigt fortsat at samfinansiere disse organisationer inden for rammerne af programmet. Finansieringen bør dog være genstand for en grundig evaluering af den effektivitet og virkning, der er opnået med hensyn til at opfylde de tilstræbte mål. Hvis der fremkommer andre potentielle støttemodtagere, som blandt deres primære mål og aktiviteter har at repræsentere forbrugernes og slutbrugernes interesser på EU-plan, og som gennem deres medlemskab omfatter et bredt geografisk dækningsområde og en bred vifte af interesser, bør en indkaldelse af forslag fra ansøgere således være åben for dem.

(52)

Det er nødvendigt med et højt sundhedsbeskyttelsesniveau på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet for at beskytte forbrugerne og for, at det indre marked kan fungere effektivt. En sikker og bæredygtig fødevareforsyningskæde er en forudsætning for, at samfundet og det indre marked kan fungere. Forebyggelse af grænseoverskridende sundheds- og fødevarekriser er af yderste vigtighed, eftersom de forstyrrer det indre markeds funktion ved at begrænse bevægeligheden for personer og varer og forstyrre produktion og forbrug. Derfor bør programmet støtte konkrete tiltag såsom iværksættelse af hasteforanstaltninger i tilfælde af krisesituationer, der påvirker dyre- og plantesundheden.

(53)

Det overordnede mål for EU-retten på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet er at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i fødevarekæden, støtte forbedring af dyrevelfærden, bidrage til et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne og et højt beskyttelsesniveau for miljøet, herunder for bevarelse af biodiversiteten under hensyntagen til situationer skabt af de potentielle virkninger af klimaændringerne i medlemsstaterne, samtidig med at fødevare- og foderproduktionens bæredygtighed forbedres og der bidrages til fødevaresikkerhed og overkommelige priser, fødevarespild mindskes, kvalitetsstandarderne for produkter i hele Unionen styrkes, og konkurrenceevnen i Unionens fødevare- og fodersektor og jobskabelsen forbedres, herunder ved at stimulere forskning og innovation.

(54)

I betragtning af den særlige karakter af tiltagene vedrørende et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter bør der i denne forordning fastlægges særlige kriterier for støtteberettigelse i forbindelse med ydelse af tilskud og anvendelse af offentlige udbud. Som en undtagelse fra princippet om ikketilbagevirkende kraft i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (32) (»finansforordningen«) bør navnlig omkostninger til hasteforanstaltninger som følge af deres hastende og uforudsigelige karakter være støtteberettigede, herunder omkostninger afholdt som følge af mistanke om forekomst af en sygdom eller en skadegører, forudsat at forekomsten efterfølgende er bekræftet og meddelt til Kommissionen. Kommissionen bør indgå de tilhørende budgetforpligtelser og foretage betalingerne af støtteberettigede udgifter efter undertegnelse af de retlige forpligter og efter at have vurderet de af medlemsstaterne indgivne betalingsanmodninger. Omkostninger til overvågnings-, forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod Unionens sundhedsstatus som følge af forekomst af eller udviklingen i visse dyresygdomme og zoonoser på et tredjelands eller en medlemsstats område eller på dennes oversøiske lande og territoriers område, samt omkostninger til trufne beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante udførte aktiviteter til støtte for Unionens plantesundhedsstatus bør også være støtteberettigede.

(55)

I lyset af den øgede globalisering på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet er den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, et afgørende redskab til kontrol og overvågning af, at de relevante EU-krav implementeres, overholdes og håndhæves, herunder hvad angår import. Effektive og virkningsfulde offentlige kontrolsystemer er afgørende for, at der kan opretholdes et højt sikkerhedsniveau i hele fødevarekæden, og for at fastholde forbrugertilliden, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet og dyrevelfærden. Der bør kunne ydes finansiel støtte fra Unionen til sådanne kontrolforanstaltninger. Navnlig bør et finansielt bidrag være til rådighed for EU-referencelaboratorier med henblik på at hjælpe dem med at afholde udgifterne fra gennemførelsen af arbejdsprogrammer godkendt af Kommissionen, og et finansielt bidrag vil kunne være til rådighed for nationale referencelaboratorier for plante- og dyresundhed, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (33) skal have tilstrækkelige finansielle ressourcer fra medlemsstaterne, forudsat at det klart kan påvises, at de gennemførte tiltag udgør en EU-merværdi, og at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed i programmet til at støtte disse tiltag. Eftersom effektiviteten af den offentlige kontrol også er afhængig af, at kontrolmyndighederne råder over veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til EU-retten, bør Unionen desuden kunne yde støtte til uddannelse af dette personale og til relevante udvekslingsprogrammer, der arrangeres af de kompetente myndigheder.

(56)

Antimikrobiel resistens er et voksende sundhedsproblem i Unionen og i hele verden. Det bør derfor være muligt at samfinansiere foranstaltninger til støtte for bekæmpelse af antimikrobiel resistens under programmet.

(57)

Europæiske statistikker af høj kvalitet, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til programmet i medfør af forordning (EF) nr. 223/2009, er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning. Europæiske statistikker bør stilles til rådighed rettidigt og bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker omhandlet i TEUF, navnlig styrket og integreret økonomisk styring, social, økonomisk og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling, landbrugspolitikken, Europas sociale dimension og globalisering.

(58)

Europæiske statistikker er uundværlige for Unionens beslutningstagning og for måling af EU-initiativers præstation og indvirkning. Det er derfor vigtigt at sikre den fortsatte tilvejebringelse og udvikling af europæiske statistikker ved hjælp af en EU-tilgang og ud fra et perspektiv, der er bredere end det indre marked, med henblik på at dække alle Unionens aktiviteter og politikområder, herunder styrkelse af borgerne og virksomhederne, således at de er i stand til at træffe informerede beslutninger.

(59)

På grund af sin horisontale karakter er regelkomplekset for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009, underlagt specifikke krav, og navnlig dem, der er fastsat i nævnte forordning, med hensyn til overholdelse af de statistiske principper, samt det europæiske statistiske systems funktion og styringen heraf, herunder den rolle og de opgaver, der er tildelt Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Kommissionen (Eurostat), samt oprettelse og gennemførelse af programmeringen af de statistiske aktiviteter.

(60)

Udkastet til den del af programmet, der vedrører regelkomplekset for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, er blevet forelagt Udvalget for det Europæiske Statistiske System til forhåndsgennemgang, jf. forordning (EF) nr. 223/2009.

(61)

Unionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at være frontløbere i forbindelse med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Ved at bidrage til opfyldelsen af 2030-dagsordenen vil EU og medlemsstaterne fremme et stærkere, mere bæredygtigt, rummeligt, sikkert og velstående Europa. Programmet bør bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, herunder ved at skabe balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling og med henblik herpå demonstrere et klart og synligt engagement i integrationen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(62)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling sigter dette program på at bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Relevante tiltag vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. I denne forbindelse bør programmet støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og prioriteter, og som ikke i væsentlig grad vil skade miljømålene som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (34).

(63)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (35), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(64)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (36) muliggør samarbejde på de områder, der er omfattet af programmer mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), på den anden side. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik og andre tredjelande bør også kunne deltage i programmet. Desuden bør programmet for så vidt angår europæiske statistikker være åbent for Schweiz i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (37).

(65)

Tredjelande, der er medlemmer af EØS, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(66)

Finansforordningen finder anvendelse på dette program. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(67)

De tiltag, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye tiltag, der indføres i henhold til programmet, tager navnlig sigte på at styrke et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun defineres i forhold til overordnede, generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke mål på området konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, såsom specifikke aktiviteter inden for standardisering, markedsovervågning, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker.

(68)

Det er nødvendigt at fastsætte visse kategorier af enheder, som er berettiget til finansiering, samt de enheder, der bør være berettiget til finansiering uden indkaldelse af forslag.

(69)

I betragtning af den stadig større sammenkobling og digitalisering inden for den globale økonomi bør programmet fortsætte med at give mulighed for at inddrage eksterne eksperter såsom tredjelandes embedsmænd, repræsentanter for internationale organisationer og erhvervsdrivende inden for særlige områder.

(70)

Det er nødvendigt at angive specifikke kriterier vedrørende regler om samfinansiering og støtteberettigede omkostninger. Eftersom det for nogle af de specifikke mål kan være nødvendigt at finansiere de støtteberettigede omkostninger fuldt ud, bør det være muligt at fravige finansforordningens artikel 190.

(71)

I henhold til finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Selvom omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, i sådanne tilfælde i princippet ikke ville være støtteberettigede, bør dette undtagelsesvist være muligt under hensyntagen til dette programs forsinkede ikrafttræden og for at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, som kan være til skade for Unionens interesser. Hvis det er nødvendigt for at sikre kontinuitet og i en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, bør omkostninger til et tiltag, der allerede er begyndt, derfor være støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse omkostninger er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud. Af samme årsager og på de samme vilkår og som en fravigelse af finansforordningens artikel 193, stk. 4, bør omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, være støtteberettigede i tilfælde af driftstilskud.

(72)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget«, og for at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer bør midlerne anvendes sammen med andre EU-finansieringsinstrumenter, hvis de planlagte tiltag i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, idet dobbeltfinansiering skal undgås.

(73)

Programmet bør bidrage til den samlede støtte, der dækker særlige behov i regionerne i den yderste periferi og deres integration i det indre marked, således som det for nyligt blev genbekræftet i Kommissionens meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«.

(74)

Programmet bør fremme synergier og forhindre overlapninger med relaterede EU-programmer og EU-tiltag. Tiltagene under programmet bør supplere tiltagene i toldprogrammet og Fiscalisprogrammet oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 (38) og en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet, som også tager sigte på at støtte og forbedre det indre markeds funktion.

(75)

Programmet bør fremme synergier, komplementaritet og additionalitet med hensyn til SMV'er og støtte til iværksætteri under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Endvidere vil InvestEU-Fondens SMV-politikområde garantere støtte i form af lån og egenkapital for at øge adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er. Programmet bør ligeledes tilstræbe synergier med rumprogrammet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (39) med hensyn til at tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet under nævnte program.

(76)

Programmet bør fremme synergier med Horisont Europa, som tager sigte på at fremme forskning og innovation. Dette bør navnlig gælde komplementaritet med tiltagene i det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder samt støttetjenester for SMV'er, navnlig via EEN.

(77)

Programmet bør fremme synergier og komplementaritet med hensyn til programmet for et digitalt Europa, der tager sigte på at fremme digitaliseringen af Unionens økonomi og den offentlige sektor og øge cybersikkerheden.

(78)

Derudover bør programmet også tilstræbe synergier med programmet for retlige anliggender oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/693 (40), som tager sigte på at støtte den videre udvikling af et europæisk retligt område med henblik på de nationale retssystemers effektivitet, da dette er afgørende for skabelsen af en fair og omkostningseffektiv EU-økonomi.

(79)

Programmet bør fremme synergier med Erasmus+-programmet, programmet Det Europæiske Solidaritetskorps oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXX (41) og Den Europæiske Socialfond Plus oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), på området arbejdskraftens og unges mobilitet, som er afgørende for et velfungerende indre marked.

(80)

Endelig kunne tiltag såsom veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger i tilfælde af dyre- og plantesundhedskriser suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af programmeringen af Unionens fælles landbrugspolitik.

(81)

De tiltag, der gennemføres i henhold til programmet, bør have en klar EU-merværdi og anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering.

(82)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (42). Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af tiltag, der bidrager til styrkelse af forbrugerne. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til henholdsvis vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende tiltag, der bidrager til SMV'ernes konkurrenceevne, og vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende arbejdsprogrammer til gennemførelse af tiltag, der bidrager til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter og til fastlæggelse af de lavere samfinansieringssatser, hvor dette er nødvendigt for tiltag vedrørende veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger og de årlige og flerårige nationale veterinære og plantesundhedsmæssige programmer, samt til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende arbejdsprogrammer til gennemførelse af tiltag, der bidrager til fødevare- og fodersikkerhed.

(83)

Hvor der kan opnås synergi mellem programmets specifikke mål, kan de nødvendige bestemmelser gennemføres i et fælles arbejdsprogram.

(84)

Formerne for EU-finansiering og programmets gennemførelsesmetoder bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til EU-merværdien, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. Dette bør indebære, at anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, tages i betragtning.

(85)

For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering om de opnåede fremskridt og programmets effektivitet bør der fra begyndelsen fastlægges en passende ramme for overvågning af programmets tiltag og resultater. Denne overvågning og rapportering bør baseres på indikatorer, der måler virkningerne af programmets tiltag i forhold til forud fastsatte referencescenarier.

(86)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (43) bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis. Kommissionen bør udarbejde en foreløbig evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for de tiltag, som programmet støtter, om resultaterne og virkningerne, om, hvor effektivt midlerne er blevet anvendt, og om dets EU-merværdi samt en endelig evalueringsrapport om virkningen på lang sigt, tiltagenes resultater og bæredygtighed og synergierne med andre programmer.

(87)

Programmet bør med henblik på overvågning af støtten til SMV'er anvende målbare resultatindikatorer. Med forbehold af tilgængeligheden af oplysninger, og hvor dette er relevant, bør disse indikatorer måle programmets resultater og indvirkning med hensyn til dets specifikke mål og målgrupper (f.eks. kvinder, unge og ældre). Navnlig er det vigtigt ved overvågningen at måle den støtte, der er ydet til den grønne og digitale omstilling, internationalisering og innovation. Desuden bør der ved overvågningen tages hensyn til situationsbestemte indikatorer, som ikke måler programmets præstation, men giver et overblik over det miljø, SMV'er opererer i.

(88)

En ikkeudtømmende liste over dyresygdomme og zoonoser, der er berettiget til finansiering i forbindelse med hasteforanstaltninger og til finansiering i forbindelse med udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, bør fastsættes på grundlag af de dyresygdomme, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (44), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 (45), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (46) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (47).

(89)

For at tage hensyn til situationer forvoldt af dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel, udviklingen af zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller nye videnskabelige eller epidemiologiske udviklinger samt sygdomme, der sandsynligvis vil udgøre en ny trussel for Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over sygdomme og zoonoser. For at tage hensyn til den fremtidige udvikling med hensyn til enheder, der kan tildeles tilskud i henhold til programmet i forbindelse med repræsentation af forbrugernes interesser på EU-plan, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over disse enheder. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring, om nødvendigt, af listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål er nået, og supplering af denne forordning ved fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Interesserede parter og forbrugerorganisationer bør også høres. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(90)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (48) kan fysiske personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier (OLT'er), opnå finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilken det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

(91)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (49) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (50), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (51) og (EU) 2017/1939 (52) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (53). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(92)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter samt fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(93)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (54) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med nærværende forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (55) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679; enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EU) 2018/1725.

(94)

Forordning (EF) nr. 223/2009 fastsætter regler for udarbejdelse af statistikker i overensstemmelse med princippet om statistisk fortrolighed og foreskriver, at nationale statistiske kontorer, andre nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre tilpasningen af principper og retningslinjer med hensyn til fysisk og logisk beskyttelse af fortrolige data.

(95)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af et program til forbedring af det indre markeds funktion, virksomheders, navnlig SMV’ers, konkurrenceevne og bæredygtighed, og forbrugerbeskyttelse, til plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet samt en programmerings- og finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for perioden 2021-2027, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områders grænseoverskridende karakter, men kan på grund af det større potentiale af EU-tiltag bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(96)

Programmet bør også sikre større synlighed og sammenhæng i Unionens indre marked, virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne og bæredygtighed og tiltag på området europæiske statistikker for Unionens borgere, virksomheder og administrationer.

(97)

Eftersom virkningerne af ændringsbestemmelser i retsakter er udtømt på tidspunktet for deres ikrafttræden, og de ændringer, de indfører i andre retsakter, således bliver en del af disse retsakter på samme tidspunkt, har ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (56) ingen indvirkning på de ændringer, der allerede er indført ved dens ændringsbestemmelser i andre retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (57) og Rådets direktiv 2008/90/EF (58) med hensyn til oprettelsen af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der forbliver i kraft uanset ophævelsen af forordning (EU) nr. 652/2014.

(98)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte mellem programmerne for 2014-2020 på områderne virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne og bæredygtighed, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere inden for finansielle tjenesteydelser, politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, planter, dyr, fødevarer og foder samt europæiske statistikker oprettet ved forordning (EU) nr. 1287/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 (59), forordning (EU) 2017/826, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 (60), forordning (EU) nr. 652/2014, forordning (EU) nr. 99/2013 og nærværende program, navnlig hvad angår videreførelse af flerårige foranstaltninger og evalueringen af resultaterne af de forrige programmer, og for at gøre det muligt at påbegynde gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021. Pr. 1. januar 2028 bør bevillingerne til teknisk og administrativ bistand om nødvendigt dække udgifterne vedrørende forvaltning af tiltag, der ikke er afsluttet ved udløbet af programmet.

(99)

På grund af denne forordnings forsinkede ikrafttræden er det ikke muligt at overholde fristerne for vedtagelse af arbejdsprogrammerne på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet, og for medlemsstaternes indsendelse af deres veterinær- og plantesundhedsprogrammer for 2021 og 2022, og det er heller ikke muligt for Kommissionen at overholde fristen for godkendelse af disse programmer. For at sikre behørig gennemførelse af tiltagene på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet i 2021 og 2022 bør nævnte frister ikke finde anvendelse for årene 2021 og 2022.

(100)

Forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 —

(1)

De horisontale principper i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, skal respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EU-fondene under hensyntagen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Unionen skal i henhold til artikel 8 og 10 i TEUF tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at integrere kønsaspektet ved gennemførelsen af fondene. EU-fondenes mål bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens mål om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

(2)

Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab som en reaktion på de sociale udfordringer i Europa. Under hensyntagen til de skiftende vilkår i arbejdsverdenen er det nødvendigt, at Unionen forbereder sig til aktuelle og fremtidige udfordringer i form af globalisering og digitalisering ved at gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Søjlen fungerer som en overordnet vejledende ramme for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), der oprettes ved denne forordning, og gør det muligt for Unionen at anvende principperne i praksis i tilfælde af større omstruktureringer.

(3)

Den 20. juni 2017 godkendte Rådet Unionens indsats i forbindelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Rådet understregede betydningen af at opnå bæredygtig udvikling på de tre områder – økonomisk, social og miljømæssig — på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i Unionens politikramme, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at imødegå globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt på vej mod integrering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og anvendelse af bæredygtig udvikling som et væsentligt vejledende princip i alle EU-politikker, herunder gennem Unionens finansieringsinstrumenter.

(4)

I februar 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020«. I meddelelsen understreges det, at EU-budgettet støtter Europas enestående sociale markedsøkonomi. Det er af største betydning at forbedre beskæftigelsesmulighederne og håndtere udfordringerne inden for færdigheder, navnlig i relation til digitalisering, automatisering og omstilling hen imod en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi i fuld overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, der blev vedtaget inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«). Budgetmæssig fleksibilitet vil være et nøgleprincip i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (FFR 2021-2027), der er fastlagt ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4). Fleksibilitetsmekanismer vil fortsat eksistere for at sætte Unionen i stand til at reagere mere rettidigt og sikre, at budgetmidlerne anvendes der, hvor det er mest presserende.

(5)

Kommissionen udtrykker i sin »Hvidbog om Europas fremtid« af 1. marts 2017 bekymring for isolationistiske bevægelser og voksende tvivl om fordelene ved åben handel og Unionens sociale markedsøkonomi generelt.

(6)

Kommissionen identificerer i sit arbejdsdokument »Oplæg om styring af globaliseringen« af 10. maj 2017 kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og et faldende antal af de job, der kræver lavere kvalifikationer. Selv om Kommissionen anerkender fordelene ved mere åben handel, finder den, at der er behov for passende midler til at afhjælpe de dermed forbundne negative bivirkninger. Eftersom de nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der er negativt påvirket, er der risiko for, at de teknologiske og miljømæssige forandringer vil give yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt ved at forene økonomisk vækst og teknologiske fremskridt med passende social beskyttelse og aktiv støtte med henblik på adgang til muligheder for beskæftigelse og selvstændig virksomhed.

(7)

I sit »Oplæg om fremtiden for EU's finanser« af 28. juni 2017 understreger Kommissionen, at der er behov for at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, og den finder, at hovedprioriteten derfor er at investere i bæredygtig udvikling, ligestilling, social inklusion, uddannelse og sundhed.

(8)

Globalisering, teknologiske forandringer og klimaændringer risikerer yderligere at øge den indbyrdes forbindelse og afhængighed verdensøkonomierne imellem. Omfordeling af arbejdskraften indgår i og er en uomgængelig del af sådanne forandringer. Hvis fordelene ved forandringerne skal fordeles retfærdigt, er det af allerstørste betydning at tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og til arbejdstagere, der trues af afskedigelse. De vigtigste EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og er udformet til at yde proaktiv bistand, og EGF, som er udformet til at yde reaktiv bistand i tilfælde af større omstruktureringer. Kommissionens meddelelse med titlen »EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer« af 13. december 2013 er Unionens politiske instrument, der fastlægger rammen for bedste praksis med hensyn til foregribelse og håndtering af virksomhedsomstruktureringer. Den opstiller en samlet ramme for, hvordan udfordringerne i forbindelse med økonomisk tilpasning og omstrukturering og de dermed forbundne beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser skal håndteres gennem hensigtsmæssige politikmidler. Den opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler og nationale midler på en måde, der sikrer, at de sociale konsekvenser af omstruktureringer, navnlig de negative indvirkninger på beskæftigelsen, kan afbødes mere effektivt.

(9)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 (5) for FFR 2007-2013, (»fonden«) blev oprettet for at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de arbejdstagere, der havde mistet deres arbejde som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen.

(10)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1927/2006 blev udvidet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 (6) som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, jf. Kommissionens meddelelse af 26. november 2008, for at inkludere de arbejdstagere, der havde mistet deres arbejde som direkte følge af den internationale økonomiske og finansielle krise.

(11)

I perioden for FFR 2014-2020 blev fondens anvendelsesområde udvidet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 (7) til ikke kun at omfatte afskedigelser som følge af alvorlige økonomiske forstyrrelser, der var forårsaget af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise, der blev imødegået med forordning (EF) nr. 546/2009, men også afskedigelser som følge af en eventuel ny global finansiel og økonomisk krise. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8) (»finansforordningen«) ændrede desuden forordning (EU) nr. 1309/2013 for bl.a. at indføre regler, der gør det muligt undtagelsesvis at lade fonden omfatte kollektive ansøgninger vedrørende små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er beliggende i én region og er aktive i forskellige økonomiske sektorer som defineret på NACE (rev 2)-hovedgruppeniveau, hvis den ansøgende medlemsstat påviser, at SMV'er er den vigtigste eller eneste form for virksomhed i regionen.

(12)

Som reaktion på Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af Unionen uden en udtrædelsesaftale blev forordning (EU) nr. 1309/2013 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1796 (9) for at præcisere, at afskedigelser som følge af en sådan udtræden er omfattet af fondens anvendelsesområde. Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden med en udtrædelsesaftale fandt den pågældende forordning ikke anvendelse.

(13)

Kommissionen gennemførte en midtvejsevaluering af fonden for at vurdere, hvordan og i hvilket omfang den havde opfyldt sine mål. Fonden viste sig at være effektiv og opnåede en højere reintegreringsprocent blandt afskedigede arbejdstagere end i den foregående programmeringsperiode. Evalueringen viste også, at fonden skabte EU-merværdi. Det gælder navnlig med hensyn til dens volumenmæssige effekt, dvs. at fondens støtte ikke bare øgede antallet og udvalget af tilbudte tjenesteydelser, men også disse tjenesteydelsers intensitetsniveau. Desuden havde fondens interventioner stor synlighed og viste EU-merværdien direkte for offentligheden. Der blev dog peget på en række udfordringer. Mobiliseringsproceduren blev anset for at være for lang. Derudover rapporterede mange medlemsstater om problemer med hensyn til udarbejdelse af den omfattende baggrundsanalyse af den begivenhed, der udløste afskedigelserne. Den primære årsag til, at medlemsstaterne blev afskrækket fra at ansøge om støtte fra fonden, var problemer med den finansielle og institutionelle kapacitet. Dette kan blot skyldes mangel på arbejdskraft: i øjeblikket kan medlemsstater kun anmode om teknisk bistand, når de har gennemført et bidrag fra fonden. Eftersom afskedigelser kan ske uventet, er det vigtigt at sikre, at medlemsstaterne er klar til at reagere hurtigt og er i stand til indgive en ansøgning straks. I visse medlemsstater forekommer det desuden nødvendigt med en mere grundlæggende institutionel kapacitetsopbygningsindsats for at sikre effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EGF-sager. Endvidere har tærsklen på 500 afskedigelser været kritiseret for at være for høj, navnlig i mindre befolkede regioner.

(14)

EGF's rolle er fortsat vigtig som en fleksibel fond, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres job i større omstruktureringsrunder, og hjælpe disse med at finde et nyt job så hurtigt som muligt. Unionen bør fortsat yde specifik engangsstøtte til fremme af de afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet i anstændig og varig beskæftigelse på områder, i sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige og alvorlige økonomiske forstyrrelser. I betragtning af samspillet mellem og den gensidige påvirkning fra åben handel og økonomiske og finansielle tendenser, såsom asymmetriske økonomiske chok, teknologiske forandringer, digitalisering, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller det indre markeds sammensætning, samt andre faktorer, herunder overgangen til lavemissionsøkonomi, og også i betragtning af, at det bliver stadigt vanskeligere at udpege en specifik faktor, der forårsager afskedigelserne, bør mobiliseringen af EGF kun baseres på den betydelige konsekvens af en omstrukturering. I betragtning af formålet med EGF, som er at yde støtte i nødsituationer som et supplement til den mere proaktive bistand fra ESF+, bør EGF fortsat være et fleksibelt og særligt instrument uden for budgetlofterne i FFR, som det fremgår af Kommissionens meddelelse med titlen »Et moderne budget for en Europæisk Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« fra den 2. maj 2018 og bilaget hertil.

(15)

En ansøgning om støtte bør for at sikre den paneuropæiske dimension af EGF kunne udløses, når en større omstrukturering får betydelig konsekvens for den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør bestemmes ved henvisning til et minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 200 afskedigelser inden for en referenceperiode på fire måneder (eller seks måneder i sektorspecifikke sager). Under hensyntagen til, at bølger af afskedigelser i forskellige sektorer i den samme region har en lige så betydelig konsekvens for det lokale arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små arbejdsmarkeder, såsom i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige omstændigheder bør ansøgninger kunne indgives i tilfælde af et lavere antal afskedigelser. Medlemsstaterne bør generelt ikke indgive deres ansøgninger om EGF-støtte senere end 12 uger efter udløbet af referenceperioden. For at undgå et finansieringshul som følge af, at denne forordning træder i kraft efter den 1. januar 2021, og af hensyn til retssikkerheden bør denne frist suspenderes mellem den 1. januar 2021 og denne forordnings ikrafttræden.

(16)

EGF bør som en fond udformet til større omstruktureringer ikke mobiliseres i tilfælde af afskedigelser i den offentlige sektor, der sker som følge af budgetnedskæringer. EGF bør dog være i stand til at støtte afskedigede arbejdstagere fra virksomheder, der er aktive på et konkurrencedygtigt marked og leverer varer eller tjenesteydelser til offentligt finansierede enheder, der er ramt af budgetnedskæringer. EGF bør også kunne støtte selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af budgetnedskæringer.

(17)

Som udtryk for Unionens solidaritet over for arbejdsløse bør medfinansieringssatsen fra EGF som en reaktiv fond afstemmes med den højeste medfinansieringssats fra ESF+ som en proaktiv fond i den pågældende medlemsstat, men den bør under ingen omstændigheder være lavere end 60 %.

(18)

En del af det EU-budget, der er tildelt EGF, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. finansforordningen. Ved gennemførelsen af EGF ved delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

(19)

Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, som hører under Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin, bistår Kommissionen og medlemsstaterne med kvalitative og kvantitative analyser for at bidrage til vurderingen af globaliseringstendenser, teknologiske og miljømæssige forandringer, omstruktureringer og anvendelsen af EGF. Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering, som opdateres dagligt, følger indberetningen af omfattende omstruktureringer i hele Unionen på grundlag af et netværk af nationale korrespondenter. Den kan bidrage til at identificere potentielle sager til intervention på et tidligt tidspunkt.

(20)

Arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør have samme adgang til EGF, uanset hvilken ansættelseskontrakt eller hvilket ansættelsesforhold de har haft. Derfor bør arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, anses for at være mulige EGF-støttemodtagere med henblik på denne forordning.

(21)

Økonomisk støtte fra EGF bør primært fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi. Støtten bør også søge at fremme selvstændige virksomheder og etablering af virksomheder, herunder ved at etablere kooperativer. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige behov på det lokale eller regionale arbejdsmarked. Hvor det er relevant, bør mobiliteten for afskedigede arbejdstagere imidlertid også støttes med henblik på at hjælpe dem med at finde ny beskæftigelse andetsteds. Der bør lægges særlig vægt på formidling af de kompetencer, der er nødvendige i den digitale tidsalder, og på bekæmpelse af kønsstereotyper på beskæftigelsesområdet, hvis det er relevant. Der bør være begrænsninger på de tilskud, der medtages i samordnede pakker af individualiserede tilbud. Foranstaltninger, der støttes af EGF, bør ikke erstatte passive socialsikringsforanstaltninger. Arbejdsgivere kan tilskyndes til at deltage i den nationale medfinansiering af EGF-støttede foranstaltninger foruden de foranstaltninger, de er forpligtet til at træffe i medfør af national ret eller kollektive overenskomster.

(22)

Ved gennemførelsen og udformningen af en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der har til formål at lette reintegrationen af de tiltænkte støttemodtagere, bør medlemsstaterne tage målene i den digitale dagsorden og strategien for et digitalt indre marked i betragtning. Der bør lægges særlig vægt på lønforskelle mellem kønnene inden for sektorerne for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) ved at fremme omskoling og rekvalificering af kvinder i disse sektorer. Ved gennemførelsen og udformningen af en samordnet pakke af individualiserede tilbud bør medlemsstaterne sigte mod at øge repræsentationen af det mindst repræsenterede køn og dermed bidrage til at mindske lønforskellene mellem kønnene og pensionsforskellene.

(23)

Henset til at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af digitale kompetencer hos arbejdsstyrken, bør formidlingen af de færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder, betragtes som et horisontalt element i enhver samordnet pakke af individualiserede tilbud.

(24)

Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad bidrager til støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i varig beskæftigelse så hurtigt som muligt inden for seks måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud bør udformes på en måde, der, hvis det er relevant, tager hensyn til årsagerne til afskedigelserne og tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og nødvendige færdigheder. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud bør være forenelig med omstillingen hen imod en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi.

(25)

Ved udarbejdelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger bør medlemsstaterne tage særligt hensyn til ugunstigt stillede støttemodtagere, herunder personer med handicap, personer med omsorgskrævende pårørende, unge og ældre arbejdsløse, personer med et lavt kvalifikationsniveau, personer med migrantbaggrund og personer med risiko for fattigdom, da disse grupper oplever særlige problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Ikke desto mindre bør principperne om ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i søjlen, respekteres og fremmes i forbindelse med gennemførelsen af EGF.

(26)

For effektivt og hurtigt at støtte støttemodtagerne bør medlemsstaterne gøre deres ypperste for at indgive fuldstændige ansøgninger, når de ansøger om økonomisk støtte fra EGF. Hvis Kommissionen kræver yderligere oplysninger for vurderingen af en ansøgning, bør tilvejebringelsen af sådanne oplysninger være omfattet af en tidsfrist. Både medlemsstaterne og EU-institutionerne bør sigte mod at behandle ansøgningerne så hurtigt som muligt.

(27)

Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører, der er involverede i ansøgningsproceduren, underrettet om ansøgningens status og lade dem indgå i gennemførelsen af foranstaltninger, når det er muligt.

(28)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør den økonomiske støtte fra EGF ikke erstatte støtteforanstaltninger, som er til rådighed for støttemodtagere inden for rammerne af EU-fondene eller andre EU-politikker eller -programmer, men bør, hvor det er muligt, supplere sådanne foranstaltninger.

(29)

Der bør medtages særlige bestemmelser for informations- og kommunikationstiltag vedrørende EGF-sager og -resultater. Medlemsstaterne og EGF's interessenter bør øge bevidstheden om resultaterne af EU-finansieringen ved at informere offentligheden herom. Gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter er af afgørende betydning for at synliggøre de praktiske virkninger af Unionens tiltag og bør baseres på nøjagtige og ajourførte oplysninger. Med henblik på at fremme EGF og påvise dens merværdi som en del af Unionens budget bør kommunikations- og synlighedsmaterialer, som medlemsstaterne har udarbejdet, efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer eller agenturer. Unionen bør derfor tildeles en vederlagsfri, ikkeeksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og eventuelle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet hertil.

(30)

For at gøre det lettere at gennemføre denne forordning bør udgifterne være berettiget til økonomisk støtte fra EGF enten fra den dato, på hvilken en medlemsstat begynder at yde individualiserede tilbud, eller fra den dato, på hvilken en medlemsstat afholder administrative udgifter i forbindelse med gennemførelsen af EGF.

(31)

For at dække behov, som navnlig opstår i årets første måneder, hvor muligheden for at overføre midler fra andre budgetposter er forbundet med særlige vanskeligheder, bør der i forbindelse med den årlige budgetprocedure afsættes tilstrækkelige betalingsbevillinger til EGF-budgetposten.

(32)

FFR 2021-2027 og den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (10) fastsætter budgetrammen for EGF.

(33)

Af hensyn til støttemodtagerne bør støtten stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt. Medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er involveret i EGF-beslutningsprocessen, bør gøre deres ypperste for at begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne, således at afgørelser om mobilisering af EGF kan vedtages gnidningsløst og hurtigt.

(34)

SMV'er udgør rygraden i Unionens økonomi. Fremme af iværksætteri og støtte til SMV'er er derfor afgørende for at sikre økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration. Unionen fremmer aktivt iværksætteri ved at tilskynde folk til at starte deres egen virksomhed. I tilfælde af større omstruktureringer bør afskedigede arbejdstagere kunne få hjælp til at etablere deres egen virksomhed. Hvis en virksomhed lukker, bør dens afskedigede arbejdstagere også kunne få hjælp til at overtage alle eller nogle af deres tidligere arbejdsgivers aktiviteter.

(35)

Af gennemsigtigheds- og informationshensyn bør medlemsstaterne i de endelige rapporter offentliggøre oplysninger om eventuel statsstøtte eller EU-finansiering, som den virksomhed, der har afskediget arbejdstagerne, har modtaget i de fem år, der går forud for rapporten. Dette krav bør imidlertid ikke gælde for mikrovirksomheder eller SMV'er, navnlig nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder, for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for medlemsstaterne, navnlig i tilfælde af sektorspecifikke EGF-ansøgninger, der involverer mere end én mikrovirksomhed eller SMV.

(36)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11) bør EGF evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af EGF's virkninger i praksis.

(37)

For at sætte Europa-Parlamentet i stand til at udøve politisk kontrol og gøre det muligt for Kommissionen løbende at overvåge resultater, der er opnået med EGF-støtte, bør de pågældende medlemsstater indgive en endelig rapport om gennemførelsen af EGF.

(38)

Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen med at foretage evalueringer ved at stille relevante data til rådighed.

(39)

For at lette fremtidige evalueringer bør der foretages en støttemodtagerundersøgelse efter gennemførelsen af hver finansielt bidrag fra EGF. Støttemodtagerundersøgelsen bør være åben for deltagerne i mindst fire uger og iværksættes i løbet af den sjette måned efter afslutningen af gennemførelsesperioden. Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen med at foretage støttemodtagerundersøgelsen og tilskynde støttemodtagerne til at deltage ved at udsende invitationen til at deltage og mindst én påmindelse. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om den indsats, der er gjort for at tage kontakt til støttemodtagerne. Kommissionen bør anvende de indsamlede data til evalueringsformål. For at sikre sammenlignelighed mellem sagerne bør Kommissionen udarbejde en model for støttemodtagerundersøgelsen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og sørge for oversættelse til alle EU-institutionernes officielle sprog.

(40)

I overensstemmelse med målet om at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder bør analyser og rapporter vedrørende EGF indeholde kønsopdelte oplysninger.

(41)

Der bør opstilles en liste over indikatorer i et bilag til denne forordning med henblik på at overvåge anvendelsen af EGF og navnlig fremskridtene hen imod opfyldelse af dens mål. Kommissionen kan om nødvendigt fremsætte et lovgivningsforslag om ændring af disse indikatorer.

(42)

Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for gennemførelsen af den økonomiske støtte og for forvaltning af og kontrol med de tiltag, der får EU-støtte, i overensstemmelse med finansforordningens relevante bestemmelser. Medlemsstaterne bør redegøre for anvendelsen af den økonomiske støtte, der er modtaget fra EGF. I lyset af den korte gennemførelsesperiode for EGF-interventioner bør rapporteringskravene afspejle den særlige karakter af disse interventioner.

(43)

Medlemsstaterne bør forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig, begået af støttemodtagere. Desuden har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (13) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2017/1939 (15) beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16).

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO, de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør til Kommissionen indberette enhver opdaget uregelmæssighed, herunder svig, og ethvert opfølgende tiltag, som de har truffet i forhold til sådanne uregelmæssigheder og i forhold til eventuelle OLAF-undersøgelser. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvis det er relevant, EPPO i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63, stk. 2, litra d), om alle spørgsmål vedrørende mistanke om svig eller konstateret svig.

(44)

For at øge beskyttelsen af EU-budgettet bør Kommissionen stille et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj, for adgang til og analyse af de relevante data, og Kommissionen bør tilskynde til dets anvendelse med henblik på medlemsstaternes generelle anvendelse heraf.

(45)

Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(46)

Idet vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling afspejles, bør tiltagene under denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af EU-budgetmidlerne støtter klimamål, og ambitionen om, at 7,5 % af EU-budgettet skal afspejle udgifter til biodiversitet i 2024, og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(47)

For at give mulighed for bedre overvågning af anvendelsen af EGF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier til at fastslå, hvilke tilfælde af uregelmæssigheder der skal indberettes, og hvilke data medlemsstaterne skal stille til rådighed for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb sammen med morarenter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til foretagelsen af støttemodtagerundersøgelser og formatet til indberetning af uregelmæssigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(49)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(50)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelsen fra begyndelsen af FFR 2021-2027 er det nødvendigt at fastsætte, at denne forordning finder anvendelse fra begyndelsen af regnskabsåret 2021. Kommissionen bør imidlertid først indlede budgetproceduren efter denne forordnings ikrafttræden.

(51)

Forordning (EU) nr. 1309/2013 bør derfor ophæves —