1.   Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side godkendes herved på Unionens vegne for så vidt angår anliggender, der ikke henhører under Euratomtraktaten (3).

2.   Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer godkendes herved på Unionens vegne (4).

3.   De autentiske og definitive tekster til aftalerne, der ab initio erstatter de undertegnede udgaver af aftalerne, er knyttet som bilag til denne afgørelse.

1.   Kommissionen repræsenterer Unionen i Partnerskabsrådet, Handelspartnerskabsudvalget, Specialudvalgene for Handel og de specialudvalg, der nedsættes i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 7 og 8, og i eventuelle yderligere specialudvalg for handel eller specialudvalg, der nedsættes i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 7, stk. 4, litra g), eller artikel 8, stk. 2, litra g).

Hver medlemsstat skal have mulighed for at lade en repræsentant ledsage Kommissionens repræsentant som en del af Unionens delegation på møder i Partnerskabsrådet og i de andre fælles organer, der nedsættes under handels- og samarbejdsaftalen.

2.   For at Rådet kan være i stand til fuldt ud at udøve sine politikformulerende, koordinerende og beslutningstagende funktioner i overensstemmelse med traktaterne, navnlig ved at fastlægge de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsrådet, Handelspartnerskabsudvalget, Specialudvalgene for Handel og specialudvalgene, sørger Kommissionen for, at Rådet modtager alle oplysninger og dokumenter vedrørende ethvert møde i disse fælles organer eller enhver retsakt, der skal vedtages ved skriftlig procedure, i tilstrækkelig god tid inden dette møde eller denne anvendelse af skriftlig procedure og under alle omstændigheder senest otte arbejdsdage inden dette møde eller denne anvendelse af skriftlig procedure.

Endvidere underrettes Rådet rettidigt om drøftelserne på og resultatet af møderne i Partnerskabsrådet, Handelspartnerskabsudvalget, Specialudvalgene for Handel og specialudvalgene og om brugen af skriftlig procedure og modtager udkast til protokol samt alle dokumenter vedrørende sådanne møder eller brug af sådan procedure.

3.   Europa-Parlamentet skal sættes i stand til at udøve sine institutionelle prærogativer fuldt ud gennem hele processen i overensstemmelse med traktaterne.

4.   I en periode på fem år fra den 1. januar 2021 aflægger Kommissionen årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og anvendelsen af handels- og samarbejdsaftalen. I den årlige rapport nævnes, alt efter hvad der er relevant, enhver relevant udvikling i Det Forenede Kongeriges ret vedrørende områderne kontrol med subsidier og beskatning omfattet af handels- og samarbejdsaftalens anden del, overskrift et, afsnit XI, samt enhver relevant udvikling i arbejdsmæssige- og sociale beskyttelsesniveauer og miljø- og klimabeskyttelsesniveauer, der er omfattet af nævnte afsnit. Efter den indledende periode på fem år aflægger Kommissionen regelmæssigt og mindst hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

1.   Indtil en specifik lovgivningsmæssig retsakt, der regulerer vedtagelsen af de foranstaltninger, der er anført i dette stykkes litra a)-k), træder i kraft i Unionen, træffer Kommissionen alle afgørelser fra Unionens side om at træffe sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i handels- og samarbejdsaftalens tilsvarende bestemmelser, hvad angår:

2.   Kommissionen underretter rettidigt og på fyldestgørende vis Rådet, hvis den påtænker at vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på at muliggøre hensigtsmæssige udvekslinger af synspunkter i Rådet. Kommissionen tager størst muligt hensyn til de synspunkter, der er givet udtryk for. Kommissionen underretter også Europa-Parlamentet, hvis det er relevant.

3.   Hvis en eller flere medlemsstater har særlige betænkeligheder, kan den eller disse medlemsstater anmode Kommissionen om at vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1. Hvis Kommissionen ikke imødekommer en sådan anmodning, giver den rettidigt Rådet en begrundelse herfor.

4.   Kommissionen kan også vedtage foranstaltninger, der genopretter de rettigheder og forpligtelser i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, der var gældende inden vedtagelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

5.   Hvis de udlignende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c), som følge af vedvarende væsentlige afvigelser varer mere end et år, kan en eller flere medlemsstater anmode Kommissionen om at gøre brug af revisionsklausulen i handels- og samarbejdsaftalens artikel 411. Kommissionen behandler denne anmodning rettidigt og overvejer i givet fald at forelægge sagen for Partnerskabsrådet i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser. Hvis Kommissionen ikke imødekommer en sådan anmodning, underretter den rettidigt Rådet om grundene hertil.

6.   Inden der vedtages en specifik lovgivningsmæssig retsakt, der regulerer vedtagelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og under alle omstændigheder senest den 1. januar 2022 foretager Rådet en gennemgang af de ordninger, der er fastsat i denne artikel.

1.   Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne at træffe enhver afgørelse om:

2.   Artikel 3, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.

1.   Medlemsstaterne har beføjelse til at forhandle, undertegne og indgå de ordninger, der er omhandlet i handels- og samarbejdsaftalens artikel 419, stk. 4, på følgende betingelser:

Proceduren fastsat i denne afgørelses artikel 8 finder anvendelse.

2.   Medlemsstaterne har beføjelse til at give de tilladelser, der er omhandlet i handels- og samarbejdsaftalens artikel 419, stk. 9, på dennes vilkår og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i EU-retten og national ret. Når medlemsstaterne giver disse tilladelser, må de ikke diskriminere mellem EU-luftfartsselskaber.

3.   Medlemsstaterne har beføjelse til at forhandle, undertegne og indgå de ordninger, der er omhandlet i handels- og samarbejdsaftalens artikel 419, stk. 9, på følgende betingelser:

Proceduren fastsat i denne afgørelses artikel 8 finder anvendelse.

1.   Hver medlemsstat, der agter at forhandle en bilateral ordning som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 3, eller en bilateral aftale som omhandlet i artikel 7, holder Kommissionen underrettet om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige om sådanne ordninger eller aftaler og opfordrer, hvis det er relevant, Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som observatør.

2.   Efter afslutning af forhandlingerne fremsender den berørte medlemsstat det deraf resulterende udkast til ordning eller aftale til Kommissionen. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3.   Senest tre måneder efter modtagelsen af udkastet til ordning eller aftale træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt betingelserne i første afsnit i henholdsvis artikel 6, stk. 1 eller 3, eller artikel 7 er opfyldt. Hvis Kommissionen beslutter, at disse betingelser er opfyldt, kan den berørte medlemsstat undertegne og indgå den pågældende ordning eller aftale.

4.   Den berørte medlemsstat sender en kopi af ordningen eller aftalen til Kommissionen senest en måned efter dens ikrafttræden eller, hvis ordningen eller aftalen skal anvendes midlertidigt, senest en måned efter indledningen af dens midlertidige anvendelse.

1.   Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige indgår andre bilaterale aftaler mellem hinanden, udgør sådanne aftaler supplerende aftaler til denne aftale, medmindre andet er fastsat i disse aftaler. Sådanne supplerende aftaler udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser, der er underlagt denne aftale, og er en del af den overordnede ramme.

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på:

1.   Parterne bistår i fuld gensidig respekt og god tro hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af denne aftale og en eventuel supplerende aftale.

2.   De træffer alle almindelige eller særlige passende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale og af en eventuel supplerende aftale, og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, som kan bringe virkeliggørelsen af denne aftales eller en eventuel supplerende aftales mål i fare.

1.   Bestemmelserne i denne aftale og eventuelle supplerende aftaler skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med deres sædvanlige betydning i deres sammenhæng og belyst af aftalens hensigt og formål i overensstemmelse med sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder dem, der er kodificeret i Wienerkonventionen, der blev udfærdiget den 23. maj 1969 i Wien.

2.   Det præciseres, at hverken denne aftale eller nogen supplerende aftale indeholder en forpligtelse til at fortolke bestemmelserne heri i overensstemmelse med en af parternes nationale lovgivning.

3.   Det præciseres, at en af parternes domstoles fortolkning af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler ikke er bindende for den anden parts domstole.

1.   Med forbehold af artikel SSC.67 i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger og for så vidt angår Unionen med undtagelse af denne aftales tredje del må intet i denne aftale eller nogen supplerende aftale fortolkes således, at det skaber rettigheder eller forpligtelser for andre personer end dem, der er skabt mellem parterne i henhold til folkeretten, eller som gør det muligt at påberåbe sig denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler direkte i parternes nationale retssystemer.

2.   En part må ikke i sin lovgivning give adgang til søgsmål mod den anden part med den begrundelse, at den anden part har handlet i strid med denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

1.   Medmindre andet er fastsat, forstås der i denne aftale eller i en eventuel supplerende aftale ved:

2.   Enhver henvisning til "Unionen", "part" eller "parter" i denne aftale eller enhver supplerende aftale forstås således, at den ikke omfatter Det Europæiske Atomenergifællesskab, medmindre andet er angivet, eller medmindre andet følger af sammenhængen.

1.   Der nedsættes et partnerskabsråd. Det består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige. Partnerskabsrådet kan mødes i forskellige sammensætninger afhængigt af de emner, der drøftes.

2.   Formandskabet for Partnerskabsrådet varetages i fællesskab af et medlem af Europa-Kommissionen og en repræsentant for Det Forenede Kongeriges regering på ministerplan. Det træder sammen på Unionens eller Det Forenede Kongeriges anmodning og under alle omstændigheder mindst én gang om året og fastsætter sin mødekalender og sin dagsorden ved fælles overenskomst.

3.   Partnerskabsrådet fører tilsyn med, at målene for denne aftale og eventuelle supplerende aftaler nås. Det fører tilsyn med og letter gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler. Hver part kan forelægge Partnerskabsrådet ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen, anvendelsen og fortolkningen af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

4.   Partnerskabsrådet har beføjelse til:

5.   Partnerskabsrådets arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 1. Partnerskabsrådet kan ændre dette bilag.

1.   Der nedsættes herved følgende udvalg:

2.   Med hensyn til spørgsmål vedrørende anden del, sektion et, afsnit I-VII, afsnit VIII, kapitel 4, afsnit IX-XII, anden del, sektion seks og bilag 27 har det i denne artikels stk. 1 omhandlede Handelspartnerskabsudvalg beføjelse til:

3.   For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har handelsspecialudvalgene beføjelse til:

4.   For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har specialudvalgene beføjelse til:

5.   Udvalg består af repræsentanter for hver af parterne. Hver af parterne sikrer, at deres repræsentanter i udvalgene har den fornødne ekspertise med hensyn til de spørgsmål, der drøftes.

6.   Handelspartnerskabsudvalget ledes i fællesskab af en højtstående repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige med ansvar for handelsrelaterede anliggender eller deres stedfortrædere. Det træder sammen på Unionens eller Det Forenede Kongeriges anmodning og under alle omstændigheder mindst én gang om året og fastsætter sin mødekalender og sin dagsorden ved fælles overenskomst.

7.   Handelsspecialudvalgene og specialudvalgene ledes i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, eller medmindre formændene bestemmer andet, mødes de mindst én gang om året.

8.   Udvalgene fastsætter deres mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.

9.   Udvalgenes arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 1.

10.   Uanset stk. 9 kan et udvalg vedtage og efterfølgende ændre sine egne regler for sit arbejde.

1.   Der nedsættes herved følgende arbejdsgrupper:

2.   Arbejdsgrupperne bistår under tilsyn af udvalg udvalgene med at udføre deres opgaver, navnlig forberede udvalgenes arbejde og udføre de opgaver, som udvalgene pålægger dem.

3.   Arbejdsgrupperne omfatter repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige og ledes i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige.

4.   Arbejdsgrupperne fastsætter deres egen forretningsorden, mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.

1.   De afgørelser, der træffes af Partnerskabsrådet eller eventuelt af et udvalg, er bindende for parterne og for alle de organer, der er nedsat i henhold til denne aftale og i henhold til eventuelle supplerende aftaler, herunder den voldgiftsret, der er omhandlet i sjette del, afsnit I. Henstillinger er ikke bindende.

2.   Partnerskabsrådet, eller i givet fald et udvalg, vedtager afgørelser og fremsætter henstillinger efter fælles overenskomst.

1.   Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongeriges parlament kan oprette en parlamentarisk partnerskabsforsamling bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af Det Forenede Kongeriges parlament som forum for udveksling af synspunkter om partnerskabet.

2.   Ved oprettelsen:

1.   Om spørgsmål, der er omfattet af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler, hører hver part sin eller sine nyoprettede eller eksisterende interne rådgivningsgrupper, der omfatter en repræsentation af uafhængige civilsamfundsorganisationer, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, bæredygtig udvikling, sociale spørgsmål, menneskerettigheder, miljø og andre spørgsmål. Hver part kan indkalde sin eller sine interne rådgivningsgrupper i forskellige sammensætninger for at drøfte gennemførelsen af forskellige bestemmelser i denne aftale eller i eventuelle supplerende aftaler.

2.   Hver part skal tage hensyn til synspunkter eller henstillinger fra sin eller sine interne rådgivningsgrupper. Parternes repræsentanter bestræber sig på at rådføre sig med deres respektive interne rådgivningsgrupper mindst en gang om året. Møderne kan afholdes virtuelt.

3.   For at fremme offentlighedens kendskab til de interne rådgivningsgrupper bestræber hver part sig på at offentliggøre listen over organisationer, der deltager i dens interne rådgivende gruppe eller grupper samt kontaktpunktet for denne eller disse grupper.

4.   Parterne fremmer samspillet mellem deres respektive interne rådgivningsgrupper, herunder ved om muligt at udveksle kontaktoplysninger for medlemmerne af deres interne rådgivningsgrupper.

1.   Parterne letter oprettelsen af et civilsamfundsforum med henblik på at føre en dialog om gennemførelsen af anden del. Partnerskabsrådet vedtager operationelle retningslinjer for afholdelsen af forummet.

2.   Civilsamfundsforummet træder sammen mindst en gang om året, medmindre parterne aftaler andet. Civilsamfundsforummet kan mødes virtuelt.

3.   Civilsamfundsforummet er åbent for deltagelse af uafhængige civilsamfundsorganisationer, der er etableret på parternes områder, herunder medlemmer af de nationale rådgivningsgrupper, som er omhandlet i artikel 13. Hver part fremmer en afbalanceret repræsentation, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, bæredygtig udvikling, sociale anliggender, menneskerettigheder, miljø og andre anliggender.

1.   Ingen af parterne må indføre eller opretholde told, skatter eller andre afgifter af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med eksport af en vare til den anden part, eller interne skatter eller andre afgifter for varer, der eksporteres til den anden part, som overstiger de skatter eller afgifter, som pålægges tilsvarende varer bestemt til internt forbrug.

2.   Med henblik på denne artikel omfatter "andre afgifter af enhver art" ikke gebyrer og andre afgifter, der er tilladt i henhold til artikel 23.

1.   Gebyrer og andre afgifter, der pålægges af en part ved eller i forbindelse med import eller eksport af en anden parts varer, begrænses til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til fiskale formål. En part må ikke opkræve gebyrer eller andre afgifter ved eller i forbindelse med import eller eksport på et ad valorem-grundlag.

2.   Hver part kan pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

3.   Parterne offentliggør straks via et officielt websted alle gebyrer og afgifter, som de pålægger i forbindelse med import eller eksport, på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Det skal af oplysningerne fremgå, hvorfor den ydede tjeneste pålægges et gebyr eller en afgift, hvilken myndighed der er ansvarlig herfor, hvilke gebyrer og afgifter der vil blive opkrævet, og hvornår og hvordan de skal betales. Der pålægges ikke nye eller ændrede gebyrer og afgifter, inden der er offentliggjort oplysninger i henhold til dette stykke, og disse er gjort nemt tilgængelige.

4.   En part må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger, herunder betaling af de hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra den anden part.

1.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, som genindføres på dens område efter at have været midlertidigt eksporteret fra dens område til den anden parts område med henblik på reparation.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på varer, der mod kaution importeres til frihandelszoner eller med tilsvarende status, og som efterfølgende eksporteres med henblik på reparation og ikke genindføres mod kaution til frihandelszoner eller med tilsvarende status.

3.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, der importeres midlertidigt fra den anden parts område med henblik på reparation.

1.   En part må ikke indrømme den anden parts genfremstillede varer en behandling, der er mindre gunstig end den behandling, den giver tilsvarende varer i ny stand.

2.   Artikel 26 gælder for import- og eksportforbud eller -restriktioner for genfremstillede varer. Hvis en part indfører eller opretholder import- og eksportforbud eller -restriktioner for brugte varer, finder disse ikke anvendelse på genfremstillede varer.

3.   En part kan kræve, at genfremstillede varer udpeges som sådanne med henblik på distribution eller salg på dens område, og at de opfylder alle gældende tekniske krav for tilsvarende varer i ny stand.

1.   En part må ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner på import af varer fra den anden part eller på eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts område, jf. dog artikel XI i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale.

2.   En part må ikke indføre eller opretholde:

1.   Hver part sikrer, at alle importlicensprocedurer, der finder anvendelse på varehandel mellem parterne, anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde.

2.   En part indfører eller opretholder kun licensprocedurer som en betingelse for import til sit område fra den anden parts område, hvis der ikke findes andre passende, rimeligt tilgængelige procedurer til opfyldelse af et administrativt formål.

3.   En part må ikke indføre eller opretholde ikkeautomatiske importlicensprocedurer, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en foranstaltning i overensstemmelse med denne aftale. En part, der indfører sådanne ikkeautomatiske importlicensprocedurer, angiver klart, hvilken foranstaltning der gennemføres ved hjælp af proceduren.

4.   Hver part indfører og administrerer importlicensprocedurer i henhold til artikel 1-3 i WTO-aftalen om importlicensprocedurer ("importlicensaftalen"). Med henblik herpå er importlicensaftalens artikel 1-3 indarbejdet i og gjort til en del af nærværende aftale med de fornødne ændringer.

5.   En part, der indfører eller ændrer en importlicensprocedure, gør alle relevante oplysninger tilgængelige online på et officielt websted. Disse oplysninger gøres om muligt tilgængelige mindst 21 dage før datoen for anvendelsen af den nye eller ændrede licensprocedure og under alle omstændigheder senest på anvendelsesdatoen. Disse oplysninger skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til importlicensaftalens artikel 5.

6.   Efter anmodning fra den anden part tilvejebringer parten straks enhver relevant oplysning om de importlicensprocedurer, som den agter at indføre eller opretholder, herunder de oplysninger, der er omhandlet i importlicensaftalens artikel 1-3.

7.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en importlicens eller forhindrer en part i at opfylde sine forpligtelser eller tilsagn i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og importkontrolordninger.

1.   Parterne offentliggør enhver ny eksportlicensprocedure eller enhver ændring af en eksisterende eksportlicensprocedure på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Offentliggørelsen sker så vidt muligt, 45 dage før proceduren eller ændringen får virkning, og under alle omstændigheder senest på den dato, hvor den pågældende procedure eller ændring får virkning, og, hvis det er relevant, på relevante statslige websteder.

2.   Offentliggørelsen af eksportlicensprocedurer omfatter følgende oplysninger:

3.   Senest 45 dage efter denne aftales ikrafttræden giver parterne hinanden meddelelse om deres respektive eksisterende eksportlicensprocedurer. Parterne giver hinanden meddelelse om alle nye eksportlicensprocedurer og ændringer af eksisterende eksportlicensprocedurer senest 60 dage efter offentliggørelsen. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til de kilder, hvor de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, offentliggøres, og i givet fald omfatte adressen på de relevante statslige websteder.

4.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en eksportlicens eller hindrer en part i at opfylde sine forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og eksportkontrolordninger, herunder Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse, Australiengruppen, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og missilteknologikontrolregimet, eller fra at vedtage, opretholde eller gennemføre uafhængige sanktionsordninger.

1.   Med henblik på at overvåge denne aftales virkemåde og beregne præferenceudnyttelsesgraden udveksler parterne hvert år importstatistikker i en periode på ti år, der begynder et år efter denne aftales ikrafttræden. Medmindre Handelspartnerskabsudvalget træffer anden afgørelse, forlænges denne periode automatisk med fem år, hvorefter Handelspartnerskabsudvalget kan beslutte at forlænge den yderligere.

2.   Udvekslingen af importstatistikker omfatter oplysninger vedrørende det senest tilgængelige dataår, herunder værdi og, hvis det er relevant, volumen, på toldpositionsniveauet for import af varer fra den anden part, som drager fordel af præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale, og for varer, der ikke er indrømmet præferencetoldbehandling.

1.   Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i GATT 1994, antidumpingaftalen, SCM-aftalen, artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug.

2.   Kapitel 2 finder ikke anvendelse på antidumping-, udlignings- og beskyttelsesundersøgelser og -foranstaltninger.

3.   Hver part anvender antidumping- og udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med kravene i antidumpingaftalen og SCM-aftalen og efter en retfærdig og gennemsigtig proces.

4.   Forudsat at det ikke forsinker gennemførelsen af undersøgelsen unødigt, skal alle berørte parter i en antidumping- og antisubsidieundersøgelse (1) have mulighed for at forsvare deres interesser.

5.   Hver parts undersøgelsesmyndighed kan i overensstemmelse med partens lovgivning overveje, om størrelsen af den antidumpingtold, der skal indføres, skal være den fulde dumpingmargen eller et lavere beløb.

6.   Hver parts undersøgelsesmyndighed tager i overensstemmelse med partens lovgivning hensyn til oplysninger om, hvorvidt det ikke ville være i offentlighedens interesse at indføre en antidumping- eller udligningstold.

7.   En part må ikke samtidig for samme vare indføre eller opretholde:

8.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikels stk. 1-6.

1.   Produkter med oprindelse i en af parterne kan ikke importeres til den anden part i henhold til eksisterende WTO-toldkontingenter som defineret i stk. 2. Dette omfatter de toldkontingenter, der er fordelt mellem parterne i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT indledt af Den Europæiske Union i WTO-dokument G/SECRET/42/Add.2 og af Det Forenede Kongerige i WTO-dokument G/SECRET/44 og som fastsat i hver parts interne lovgivning. Med henblik på denne artikel bestemmes produkternes oprindelse efter de ikkepræferentielle oprindelsesregler, der gælder i den importerende part.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved "eksisterende WTO-toldkontingenter" Den Europæiske Unions WTO-indrømmelser for toldkontingenter opført i udkastet til EU-28-listen over indrømmelser og forpligtelser i henhold til GATT 1994, der blev forelagt for WTO i dokument G/MA/TAR/RS/506 som ændret ved dokument G/MA/TAR/RS/506/Add.1 og G/MA/TAR/RS/506/Add.2.

1.   Parterne samarbejder om at forebygge, afsløre og bekæmpe overtrædelser eller omgåelse af toldlovgivningen i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til kapitel 2 og protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål. Hver part træffer de passende og sammenlignelige foranstaltninger for at beskytte sin egen og den anden parts finansielle interesser med hensyn til opkrævning af told på varer, der indføres i Det Forenede Kongeriges eller Unions toldområde.

2.   Med forbehold af muligheden for fritagelse for erhvervsdrivende, der opfylder kravene, jf. stk. 7, kan en part midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af det eller de pågældende produkter efter proceduren i stk. 3 og 4, hvis:

3.   Den part, der har foretaget en konstatering som omhandlet i stk. 2, underretter Handelspartnerskabsudvalget herom og indleder konsultationer med den anden part i Handelspartnerskabsudvalget med henblik på at nå frem til en gendigt acceptabel løsning.

4.   Hvis parterne ikke når til enighed om en gensidigt acceptabel løsning senest tre måneder efter meddelelsesdatoen, kan den part, der har foretaget konstateringen, beslutte at suspendere præferencetoldbehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt. I så fald underretter den part, der foretog konstateringen, straks Handelspartnerskabsudvalget om den midlertidige suspension, herunder det tidsrum, hvori den har til hensigt at lade den midlertidige suspension gælde.

5.   Den midlertidige suspension anvendes kun, så længe det er nødvendigt for at modvirke overtrædelserne eller omgåelserne og beskytte den pågældende parts finansielle interesser og under alle omstændigheder ikke længere end seks måneder. Den berørte part tager situationen op til fornyet overvejelse, og hvis den beslutter, at den midlertidige suspension ikke længere er nødvendig, bringer den den til ophør inden udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget. Består de omstændigheder, der gav anledning til den oprindelige suspension, fortsat ved udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget, kan den pågældende part beslutte at forlænge suspensionen. Enhver suspension gøres til genstand for regelmæssige konsultationer i Handelspartnerskabsudvalget.

6.   Hver part offentliggør i overensstemmelse med sine interne procedurer meddelelser til importører om enhver beslutning vedrørende midlertidige suspensioner som omhandlet i stk. 4 og 5.

7.   Uanset stk. 4 tillader den importerende part, hvis importøren kan godtgøre over for importmyndigheden, at de pågældende varer er i fuld overensstemmelse med den importerende parts toldlovgivning, kravene i denne aftale og andre passende betingelser vedrørende den midlertidige suspension fastsat af den importerende part i overensstemmelse med dens love og forskrifter, importøren at ansøge om præferencebehandling og få refunderet overskydende told i forhold til de gældende præferencetoldsatser på importtidspunktet.

1.   Parterne samarbejder om at lette tilbageleveringen af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en parts område, under hensyntagen til principperne i UNESCO's konvention om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet den 17. november 1970 i Paris.

2.   I denne artikel forstås ved:

3.   Parternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, navnlig ved:

4.   Parterne udpeger hver især et kontaktpunkt med ansvar for kommunikationen med den anden part vedrørende spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med denne artikel, herunder vedrørende de underretninger og ansøgninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).

5.   Parternes toldmyndigheder med ansvar for forvaltningen af eksportprocedurer for kulturgoder inddrages i det påtænkte samarbejde mellem parterne, hvis det er relevant og nødvendigt.

6.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikel.

1.   Med henblik på en parts anvendelse af præferencetoldbehandling på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med denne aftale, forudsat at varerne opfylder alle andre gældende krav i dette kapitel, anses følgende varer for at have oprindelse i den anden part:

2.   Hvis en vare har opnået oprindelsesstatus, anses de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til produktionen af den pågældende vare, ikke som produkter uden oprindelsesstatus, når den pågældende vare indgår som et materiale i en anden vare.

3.   Opnåelse af oprindelsesstatus skal ske uden afbrydelse i Det Forenede Kongerige eller Unionen.

1.   En vare med oprindelse i en part anses for at have oprindelse i den anden part, hvis den pågældende vare anvendes som materiale i produktionen af en anden vare i den pågældende anden part.

2.   Produktion, der udføres i en part på et materiale uden oprindelsesstatus, kan tages i betragtning med henblik på at fastslå, om et produkt har oprindelse i den anden part.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den produktion, der udføres i den anden part, ikke er mere vidtgående end de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 43.

4.   For at en eksportør kan udfylde den oprindelsesudtalelse, der er nævnt i artikel 54, stk. 2, litra a), for et produkt, der er nævnt i stk. 2, indhenter eksportøren fra sin leverandør en leverandørerklæring som omhandlet i bilag 6 eller et tilsvarende dokument, der indeholder de samme oplysninger, der beskriver de pågældende materialer uden oprindelsesstatus, der er tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.

1.   Følgende varer anses for at være fuldt ud fremstillet i en part:

2.   Ved "en parts fartøj" og "en parts fabriksskib" i stk. 1, litra h) og i), forstås et fartøj og et fabriksskib, der:

1.   Hvis et produkt ikke opfylder kravene i bilag 3 som følge af anvendelsen af materialer uden oprindelsesstatus i produktionen, betragtes det pågældende produkt ikke desto mindre som et produkt med oprindelse i en part, forudsat at:

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis værdien eller vægten af materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes i produktionen af et produkt, ikke overstiger procentsatserne for maksimumsværdien eller -vægten af materialer uden oprindelsesstatus, jf. kravene i bilag 3.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter, der er fuldt ud fremstillet i en part i den i artikel 41 fastlagte betydning. Hvis det i bilag 3 kræves, at de materialer, der anvendes til produktionen af et produkt, er fuldt ud fremstillet, finder denne artikels stk. 1 og 2 anvendelse.

1.   Uanset artikel 39, stk. 1, litra c), anses en vare ikke for at have oprindelse i en part, hvis produktionen af varen i den pågældende part kun omfatter en eller flere af følgende aktiviteter udført på materialer uden oprindelsesstatus:

2.   I forbindelse med stk. 1 anses aktiviteter for at være enkle, når der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller udstyr, som er specielt produceret eller installeret til gennemførelsen deraf.

1.   Med henblik på dette kapitel er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede system.

2.   For sendinger bestående af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert enkelt produkt i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel.

1.   Tilbehør, reservedele, værktøjer og instruktions- eller andet informationsmateriale betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer, hvis det:

2.   Tilbehør, reservedele, værktøj og instruktions- eller andet informationsmateriale som omhandlet i stk. 1 lades ude af betragtning ved bestemmelse af produktets oprindelse, undtagen ved beregningen af maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus, hvis et produkt er omfattet af reglen om maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus i bilag 3.

1.   Fungible materialer med og uden oprindelsesstatus eller fungible produkter skal være fysisk adskilt under oplagringen for at bevare deres oprindelsesstatus og oprindelsesstatus.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved "fungible materialer" eller "fungible produkter" materialer eller produkter af samme art og kommercielle kvalitet med samme tekniske og fysiske egenskaber, som ikke kan skelnes fra hinanden med hensyn til oprindelse.

3.   Uanset stk. 1 kan fungible materialer med og uden oprindelsesstatus anvendes ved produktionen af et produkt uden at være fysisk adskilt under oplagringen, hvis en metode med regnskabsmæssig adskillelse anvendes.

4.   Uanset stk. 1 kan fungible produkter med og uden oprindelsesstatus, der henhører under kapitel 10, 15, 27, 28, 29, position 32.01-32.07 eller position 39.01-39.14 i det harmoniserede system, opbevares i en part før eksport til den anden part uden fysisk adskillelse, forudsat at der anvendes en metode med regnskabsmæssig adskillelse.

5.   Den i stk. 3 og 4 nævnte metode med regnskabsmæssig adskillelse anvendes i overensstemmelse med en lagerstyringsmetode i henhold til regnskabsprincipper, som er generelt accepteret i den pågældende part.

6.   Metoden med regnskabsmæssig adskillelse er enhver metode, som sikrer, at der til enhver tid ikke er flere materialer eller produkter, der får oprindelsesstatus, end det ville have været tilfælde, hvis materialerne eller produkterne havde været fysisk adskilt.

7.   En part kan under de betingelser, der er fastlagt i egne love eller forskrifter, kræve, at anvendelsen af metoden med regnskabsmæssig adskillelse er betinget af en forudgående tilladelse fra toldmyndighederne i den pågældende part. Partens toldmyndigheder overvåger brugen af sådanne tilladelser og kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt indehaveren af tilladelsen anvender metoden med regnskabsmæssig adskillelse ukorrekt eller ikke opfylder de øvrige betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

1.   Et produkt med oprindelsesstatus, som angives til frit forbrug i den importerende part, må ikke efter eksporten, og før det angives til frit forbrug, være blevet ændret eller omdannet på nogen måde eller have været genstand for andre aktiviteter end dem, som har til formål at bevare det i god stand eller at anbringe mærker, etiketter, segl eller anden dokumentation for at sikre overholdelse af specifikke nationale krav i den importerende part.

2.   Oplagring eller udstilling af et produkt kan finde sted i et tredjeland, forudsat at produktet forbliver under toldmyndighedernes tilsyn i det pågældende tredjeland.

3.   Opdelingen af sendinger kan finde sted i et tredjeland, hvis den foretages af eksportøren eller under eksportørens ansvar, og forudsat at sendingerne forbliver under toldtilsyn i det pågældende tredjeland.

4.   Hvis der er tvivl om, hvorvidt kravene i stk. 1-3 er overholdt, kan toldmyndigheden i den importerende part kræve, at importøren godtgør overholdelsen af disse krav, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, herunder kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve produktet.

1.   Den importerende part indrømmer ved import præferencetoldbehandling til en vare med oprindelse i den anden part som omhandlet i dette kapitel på grundlag af importørens anmodning om præferencetoldbehandling. Importøren er ansvarlig for rigtigheden af anmodningen om præferencetoldbehandling og overholdelse af de krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   En anmodning om præferencetoldbehandling baseres på:

3.   En importør, der fremsætter en anmodning om præferencetoldbehandling på grundlag af en udtalelse om oprindelse som omhandlet i stk. 2, litra a), opbevarer udtalelsen om oprindelse og, hvis det kræves af den importerende parts toldmyndighed, forelægger en kopi heraf til den pågældende toldmyndighed.

1.   Anmodningen om præferencetoldbehandling og grundlaget for anmodningen som omhandlet i artikel 54, stk. 2, medtages i toldimportangivelsen i overensstemmelse med den importerende parts love og forskrifter.

2.   Uanset stk. 1 indrømmer den importerende part, selv om importøren ikke har fremsat en anmodning om præferencetoldbehandling på importtidspunktet, toldpræferencebehandling og yder godtgørelse af eller fritagelse for overskydende told, forudsat at:

Importørens øvrige forpligtelser i henhold til artikel 54 er uændrede.

1.   En udtalelse om oprindelse udfærdiges af en eksportør af et produkt på grundlag af oplysninger, der dokumenterer, at produktet har oprindelsesstatus, herunder oplysninger om oprindelsesstatus for de materialer, der er anvendt ved produktionen af produktet. Eksportøren er ansvarlig for rigtigheden af udtalelsen om oprindelse og de fremlagte oplysninger.

2.   Udtalelsen om oprindelse udfærdiges ved anvendelse af en af de sproglige udgaver af teksten i bilag 7 på en faktura eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver produktet med oprindelsesstatus tilstrækkelig detaljeret til, at det pågældende produkt kan identificeres. Eksportøren er ansvarlig for at give tilstrækkelige oplysninger til, at produktet med oprindelsesstatus kan identificeres. Den importerende part må ikke kræve, at importøren fremlægger en oversættelse af udtalelsen om oprindelse.

3.   En udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra den dato, hvor den blev udfærdiget, eller i en længere periode som fastsat af den importerende part på højst 24 måneder.

4.   En udtalelse om oprindelse kan anvendes til:

5.   Hvis ikkesamlede eller adskilte produkter i den i punkt 2 a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system omhandlede betydning og henhørende under afdeling XV-XXI i det harmoniserede system importeres i delforsendelser efter importøres anmodning, kan der anvendes en enkelt udtalelse om oprindelse for sådanne produkter i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af den importerende parts toldmyndighed.

1.   Med henblik på en ansøgning om præferencetoldbehandling, der indgives i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), skal importørens kendskab til, at et produkt har oprindelse i den eksporterende part, baseres på oplysninger, der dokumenterer, at produktet har oprindelsesstatus og opfylder de krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   Hvis en importør ikke er i stand til at indhente de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger som følge af, at eksportøren anser disse oplysninger for at være fortrolige, eller af andre årsager, kan eksportøren, inden han anmoder om præferencebehandling, fremlægge en udtalelse om oprindelse, således at importøren kan anmode om præferencetoldbehandling på grundlag af artikel 54, stk. 2, litra a).

1.   En importør, der anmoder om præferencetoldbehandling for et produkt, der importeres til den importerende part, opbevarer i mindst tre år efter datoen for importen af produktet:

2.   En eksportør, der har udfærdiget en udtalelse om oprindelse, opbevarer i en periode på mindst fire år efter, at denne udtalelse om oprindelse blev udfærdiget, en kopi af udtalelsen om oprindelse og alle andre dokumenter, som godtgør, at produktet opfylder kravene for at opnå oprindelsesstatus.

3.   De fortegnelser, der skal opbevares i henhold til denne artikel, kan opbevares i elektronisk form.

1.   Uanset artikel 54-58 indrømmer den importerende part, forudsat at det erklæres, at produktet opfylder kravene i dette kapitel, og toldmyndigheden i den importerende part ikke er i tvivl om denne erklærings rigtighed, præferencetoldbehandling til:

2.   Følgende produkter er ikke omfattet af denne artikels stk. 1:

3.   Importøren er ansvarlig for erklæringens rigtighed og overholdelsen af de krav, der er fastsat i dette kapitel. Registreringsforpligtelserne i artikel 59 finder ikke anvendelse på importøren i henhold til denne artikel.

1.   Den importerende parts toldmyndighed kan foretage en verifikation af, om et produkt har oprindelsesstatus, eller om de andre krav i dette kapitel er opfyldt, på grundlag af risikovurderingsmetoder, som kan omfatte stikprøver. En sådan verifikation kan foretages ved hjælp af en anmodning om oplysninger fra den importør, som fremsatte anmodningen i artikel 54, på tidspunktet for importangivelsen, før frigivelsen af produkterne eller efter frigivelsen af produkterne.

2.   De oplysninger, der anmodes om i henhold til stk. 1, omfatter højst følgende elementer:

3.   Ved forelæggelse af de oplysninger, der anmodes om, kan importøren tilføje eventuelle andre oplysninger, som han skønner relevante med henblik på verifikation.

4.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling er baseret på en udtalelse om oprindelse, tilvejebringer importøren denne udtalelse, men kan meddele den importerende parts toldmyndighed, at han ikke er i stand til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b).

5.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling er baseret på importørens kendskab, kan toldmyndigheden i den importerende part, der gennemfører verifikationen, efter først at have anmodet om oplysninger i henhold til stk. 1, anmode om supplerende oplysninger fra importøren, hvis den pågældende toldmyndighed finder, at der er behov for supplerende oplysninger med henblik på at verificere produktets oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de andre krav i dette kapitel. Den importerende parts toldmyndighed kan anmode importøren om særlig dokumentation og information, hvis det er relevant.

6.   Hvis den importerende parts toldmyndighed træffer afgørelse om at suspendere præferencetoldbehandlingen af det pågældende produkt, mens den afventer resultatet af verifikationen, tilbyder den at frigive produktet til importøren med forbehold af passende forsigtighedsforanstaltninger, herunder garantier. Enhver suspension af præferencetoldbehandlingen ophæves hurtigst muligt, efter at det pågældende produkts oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i dette kapitel er blevet fastslået af den importerende parts toldmyndighed.

1.   For at sikre en korrekt anvendelse af dette kapitel samarbejder parterne gennem toldmyndighederne i hver part ved at verificere, om et produkt har oprindelsesstatus og overholder de øvrige krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling var baseret på en udtalelse om oprindelse, kan toldmyndigheden i den importerende part, der foretager verifikationen, efter først at have anmodet om oplysninger i henhold til artikel 61, stk. 1, og på grundlag af svaret fra importøren også anmode om oplysninger fra den eksporterende parts toldmyndighed inden for en periode på to år efter importen af produkterne eller fra det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes i henhold til artikel 55, stk. 2, litra a), hvis toldmyndigheden i den importerende part, der gennemfører verifikationen, finder, at der er behov for supplerende oplysninger med henblik på at verificere produktets oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de andre krav i dette kapitel. Anmodningen om oplysninger skal indeholde følgende:

Den importerende parts toldmyndighed kan desuden anmode den eksporterende parts toldmyndighed om specifik dokumentation og oplysninger, hvis det er relevant.

3.   Den eksporterende parts toldmyndighed kan i overensstemmelse med sine love og forskrifter anmode om dokumentation eller undersøgelse ved at kræve enhver form for oplysninger eller ved at aflægge besøg hos eksportøren for at gennemgå registre og inspicere de anlæg, der anvendes ved produktionen af produktet.

4.   Med forbehold af stk. 5 forelægger den eksporterende parts toldmyndighed, der modtager en anmodning som omhandlet i stk. 2, den importerende parts toldmyndighed følgende oplysninger:

5.   Den eksporterende parts toldmyndighed må ikke videregive de i stk. 4, litra a), d) og f), omhandlede oplysninger til den importerende parts toldmyndighed, hvis disse oplysninger anses for at være fortrolige af eksportøren.

6.   Hver part giver den anden part kontaktoplysninger for toldmyndighederne og underretter den anden part om alle ændringer af disse kontaktoplysninger inden for 30 dage efter datoen for ændringen.

1.   Med forbehold af stk. 3 kan den importerende parts toldmyndighed give afslag på anmodninger om præferencetoldbehandling, hvis:

2.   Den importerende parts toldmyndighed kan give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling for et produkt, for hvilket en importør anmoder om præferencetoldbehandling, hvis importøren ikke opfylder andre krav i dette kapitel end kravene vedrørende produkternes oprindelsesstatus.

3.   Hvis den importerende parts toldmyndighed har tilstrækkelig begrundelse for at give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor den eksporterende parts toldmyndighed har afgivet en udtalelse i henhold til artikel 62, stk. 4, litra b), som bekræfter, at produkterne har oprindelsesstatus, underretter den importerende parts toldmyndighed den eksporterende parts toldmyndighed om sin hensigt om at give afslag på anmodningen om præferencetoldbehandling senest to måneder efter modtagelsen af den pågældende udtalelse.

Hvis en sådan underretning finder sted, skal der afholdes konsultationer efter anmodning fra en af parterne senest tre måneder efter datoen for underretningen. Perioden for konsultation kan forlænges afhængigt af den konkrete sag efter aftale mellem parternes toldmyndigheder. Konsultationen kan finde sted i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler.

Efter udløbet af perioden for konsultation kan den importerende parts toldmyndighed, hvis den ikke kan bekræfte, at produktet har oprindelsesstatus, give afslag på anmodningen om præferencetoldbehandling, hvis der er tilstrækkelig begrundelse herfor og efter at have indrømmet importøren ret til at blive hørt. Når den eksporterende parts toldmyndighed bekræfter produkternes oprindelsesstatus og begrunder en sådan konklusion, må den importerende parts toldmyndighed imidlertid ikke give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling af et produkt alene af den grund, at artikel 62, stk. 5, er blevet anvendt.

4.   Under alle omstændigheder bilægges meningsforskelle mellem importøren og den importerende parts toldmyndighed i henhold til den importerende parts lovgivning.

1.   Hver part behandler i overensstemmelse med sine love og forskrifter enhver oplysning, som den har modtaget fra den anden part i henhold til dette kapitel, fortroligt og beskytter disse oplysninger mod videregivelse.

2.   Uanset artikel 62, stk. 5, hvis fortrolige forretningsoplysninger er blevet indhentet fra eksportøren af toldmyndigheden i den eksporterende part eller den importerende part gennem anvendelse af artikel 61 og 62, må de pågældende oplysninger ikke videregives.

3.   Hver part sikrer, at de fortrolige oplysninger, der er indhentet i henhold til dette kapitel, ikke anvendes til andre formål end administration og håndhævelse af afgørelser og bestemmelse af oprindelse og toldspørgsmål, undtagen med tilladelse fra den person eller part, som har afgivet de fortrolige oplysninger.

4.   Uanset stk. 3 kan en part tillade, at oplysninger, der indhentes i henhold til dette kapitel, anvendes til administrative, retslige eller kvasiretslige procedurer, som indledes på grund af manglende overholdelse af toldrelateret lovgivning til gennemførelse af dette kapitel. En part underretter den person eller part, der afgav oplysningerne, forud for en sådan anvendelse.

1.   Med henblik på denne protokol omfatter for så vidt angår Unionen udtrykket "part" ikke Ceuta og Melilla.

2.   Når produkter med oprindelse i Det Forenede Kongerige importeres til Ceuta og Melilla, indrømmes de i enhver henseende samme toldbehandling i henhold til denne aftale, som indrømmes produkter med oprindelse i Unionens toldområde i henhold til protokol nr. 2 til akten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det Forenede Kongerige indrømmer ved import af produkter, der er omfattet af denne aftale og har oprindelse i Ceuta og Melilla, den samme toldbehandling, som indrømmes produkter, der importeres fra og har oprindelse i Unionen.

3.   Oprindelsesreglerne og oprindelsesprocedurerne i henhold til dette kapitel finder, med de fornødne ændringer, anvendelse på produkter, der eksporteres fra Det Forenede Kongerige til Ceuta og Melilla, og på produkter, der eksporteres fra Ceuta og Melilla til Det Forenede Kongerige.

4.   Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt område.

5.   Artikel 40 finder anvendelse på import og eksport af produkter mellem Unionen, Det Forenede Kongerige og Ceuta og Melilla.

6.   Eksportørerne angiver "Det Forenede Kongerige" eller "Ceuta og Melilla" i felt 3 i udtalelsen om oprindelse, afhængigt af produktets oprindelse.

7.   Toldmyndigheden i Kongeriget Spanien er ansvarlig for anvendelsen og gennemførelsen af dette kapital i Ceuta og Melilla.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle en parts SPS-foranstaltninger, der direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2.   I dette kapitel fastsættes også særskilte bestemmelser vedrørende samarbejde om dyrevelfærd, antimikrobiel resistens og bæredygtige fødevaresystemer.

1.   I dette kapitel forstås ved:

2.   I dette kapitel forstås ved:

3.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan vedtage andre definitioner med henblik på dette kapitel under hensyntagen til glossarer og definitioner udarbejdet af relevante internationale organisationer, f.eks. Codex, OIE og IPPC.

4.   Definitionerne i SPS-aftalen har forrang, i det omfang der er uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger eller inden for rammerne af Codex, OIE eller IPPC, og definitionerne i SPS-aftalen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, og definitionerne i Codex, OIE eller IPPC, gælder definitionerne i Codex, OIE eller IPPC.

1.   Parterne anvender SPS-foranstaltninger til at opnå et passende beskyttelsesniveau baseret på risikovurdering i overensstemmelse med de relevante bestemmelser, herunder artikel 5 i SPS-aftalen.

2.   Parterne må ikke anvende SPS-foranstaltninger til at skabe uberettigede handelshindringer.

3.   For så vidt angår handelsrelaterede SPS-procedurer og godkendelser i henhold til dette kapitel sikrer hver part, at disse procedurer og relaterede SPS-foranstaltninger:

4.   Parterne må ikke anvende de i stk. 3 omhandlede procedurer eller anmode om yderligere oplysninger for at forhale adgangen til deres respektive markeder uden videnskabelig eller teknisk begrundelse.

5.   Hver part sikrer, at alle krævede administrative procedurer vedrørende importbetingelserne for fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed ikke er mere belastende eller handelsbegrænsende end nødvendigt for at forsikre den importerende part om, at disse betingelser er opfyldt. Parterne sikrer, at de negative handelsmæssige virkninger af administrative procedurer minimeres, og at toldbehandlingen er enkel og hurtig, idet den importerende parts betingelser samtidig opfyldes.

6.   Den importerende part må ikke indføre yderligere administrative systemer eller procedurer, der hæmmer handelen unødigt.

1.   Hvis den importerende part kræver officielle certifikater, skal standardcertifikaterne:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan enes om specifikke situationer, hvor standardcertifikaterne i stk. 1 kun finder anvendelse på en del eller dele af den eksporterende parts område. Parterne fremmer indførelsen af elektroniske certifikater og andre teknologier til at fremme handelen.

1.   Uden at det berører parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen og dette kapitel, finder den importerende parts importbetingelser anvendelse på hele den eksporterende parts område på en konsekvent måde.

2.   Den eksporterende part sikrer, at de produkter, der eksporteres til den anden part, såsom dyr og animalske produkter, planter og planteprodukter eller andre hertil relaterede genstande, opfylder den importerende parts SPS-krav.

3.   Den importerende part kan kræve, at der skal gives tilladelse til import af bestemte produkter. En sådan tilladelse gives, hvis den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part fremsætter en anmodning, som objektivt til den importerende parts tilfredshed godtgør, at den importerende parts godkendelseskrav er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part kan anmode om tilladelse for hele den eksporterende parts område. Den importerende part imødekommer sådanne anmodninger på dette grundlag, hvis de opfylder den importerende parts godkendelseskrav som fastsat i dette stykke.

4.   Den importerende part må ikke indføre godkendelseskrav ud over dem, der gælder ved overgangsperiodens udløb, medmindre anvendelsen af sådanne krav på yderligere produkter er berettiget for at mindske en betydelig risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed.

5.   Den importerende part fastsætter importbetingelser for alle produkter og giver den anden part meddelelse herom. Den importerende part sikrer, at dens importbetingelser anvendes på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.

6.   Uden af det berører de foreløbige foranstaltninger i SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, begrænses importbetingelserne for produkter eller andre tilknyttede genstande, for hvilke der består et plantesundhedsmæssigt problem, til foranstaltninger, som sikrer fravær af regulerede skadegørere i den importerende part, og de finder anvendelse på hele den eksportende parts område.

7.   Uanset stk. 1 og 3 går den importerende part i tilfælde af anmodninger om importtilladelse for et specifikt produkt, hvor den eksporterende part kun har anmodet om tilladelse for en del af eller visse dele af sit område (for Unionens vedkommende de enkelte medlemsstater), straks i gang med behandlingen af den pågældende anmodning og meddelelse af tilladelse. Hvis den importerende part modtager anmodninger vedrørende det specifikke produkt fra mere end én del af den eksporterende part, eller hvis der modtages yderligere anmodninger vedrørende et produkt, der allerede er godkendt, fremskynder den importerende part afslutningen af godkendelsesproceduren under hensyntagen til den identiske eller lignende SPS-ordning, der gælder i de forskellige dele af den eksporterende part.

8.   Hver part sikrer, at alle SPS-kontrol-, inspektions- og godkendelsesprocedurer iværksættes og afsluttes uden unødig forsinkelse. Oplysningskravene begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at der i godkendelsesproceduren kan gøres brug af allerede tilgængelige oplysninger i den importerende part, f.eks. vedrørende den eksporterende parts lovgivningsrammer og revisionsrapporter.

9.   Undtagen i behørigt begrundede tilfælde relateret til partens beskyttelsesniveau sikrer hver part, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af eventuelle ændringer af dens godkendelsesprocedurer og deres anvendelse, for at give den anden part mulighed for at blive fortrolig med og tilpasse sig sådanne ændringer. Parterne må ikke unødigt forlænge godkendelsesprocessen for ansøgninger indgivet før offentliggørelsen af ændringerne.

10.   I forbindelse med proceduren i stk. 3-8 træffes følgende foranstaltninger:

11.   Den importerende part accepterer forsendelser uden at kræve, at den importerende part kontrollerer, at de pågældende forsendelser overholder reglerne, inden de forlader den eksporterende part.

12.   En part kan opkræve gebyr for omkostningerne ved specifik SPS-grænsekontrol, der ikke overstiger de faktiske omkostninger.

13.   Den importerende part har ret til at foretage importkontrol af produkter importeret fra den eksporterende part med henblik på at sikre, at dens SPS-importkrav overholdes.

14.   Importkontrollen af de varer, der importeres fra den eksporterende part, afhænger af den SPS-risiko, der er forbundet med den pågældende import. Importkontrol foretages kun, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, og uden unødig forsinkelse, og den skal foretages uden unødig forsinkelse og påvirke handelen mellem parterne mindst muligt.

15.   Den importerende part stiller på den eksporterende parts anmodning oplysninger til rådighed om andelen af produkter fra den eksporterende part, der kontrolleres ved import.

16.   Afslører importkontrollen, at de relevante importbetingelser ikke er opfyldt, skal de foranstaltninger, der træffes af den importerende part, være baseret på en vurdering af de pågældende risici, og de må ikke være mere handelsbegrænsende end nødvendigt for, at parten kan opnå et passende SPS-beskyttelsesniveau.

1.   Den importerende part kan, når det er berettiget, opretholde en liste over godkendte virksomheder, der opfylder dens importkrav, som en betingelse for at tillade import af animalske produkter fra disse virksomheder.

2.   Medmindre det er begrundet med henblik på at afbøde en væsentlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed, stilles der kun krav om lister over godkendte virksomheder for de produkter, hvor de var et krav ved overgangsperiodens udløb.

3.   Den eksporterende part underretter den importerende part om sin liste over virksomheder, der opfylder den importerende parts betingelser, som er baseret på den eksporterende parts garantier.

4.   Den importerende part godkender på den eksporterende parts anmodning virksomheder, som er etableret i den eksporterende parts område, baseret på den eksporterende parts garantier og uden forudgående inspektion af de enkelte virksomheder.

5.   Medmindre den importerende part anmoder om yderligere oplysninger og betinget af den eksporterende parts garantier, træffer den importerende part i overensstemmelse med sine gældende retlige procedurer de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at tillade import fra disse virksomheder uden unødigt ophold.

6.   Listen over godkendte virksomheder offentliggøres af den importerende part.

7.   Hvis den importerende part beslutter at afslå den eksporterende parts anmodning om at tilføje en virksomhed til listen over godkendte virksomheder, underretter den straks den eksporterende part herom og fremsender et svar, herunder oplysninger om den manglende overensstemmelse, der bevirkede, at virksomheden ikke blev godkendt.

1.   Hver part tilstræber gennemsigtighed, hvad angår SPS-foranstaltninger på handelsområdet, og vil med henblik herpå:

2.   Har en part gjort oplysningerne i stk. 1 tilgængelige ved notifikation til WTO's centralregister for notifikationer eller til det relevante internationale standardiseringsorgan i overensstemmelse med dets relevante regler, er kravene i stk. 1 opfyldt for så vidt angår disse oplysninger.

1.   Parterne anerkender begrebet zoneinddeling, herunder parasit- eller sygdomsfrie områder, beskyttede zoner og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og anvender dette begreb i deres samhandel i overensstemmelse med SPS-aftalen, herunder retningslinjerne, for at fremme den praktiske gennemførelse af SPS-aftalens artikel 6 (WTO/SPS Committee Decision G/SPS/48) og de relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger. Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan fastlægge nærmere detaljer for disse procedurer under hensyntagen til SPS-aftalen og relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger.

2.   Parterne kan også enes om at samarbejde om begrebet opdeling af segmenter som omhandlet i kapitel 4.4 og 4.5 i OIE's sundhedskodeks for landdyr og kapitel 4.1 og 4.2 i OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr.

3.   Ved oprettelse eller opretholdelse af de i stk. 1 omhandlede zoner tager parterne hensyn til faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og SPS-kontrollens effektivitet.

4.   Med hensyn til dyr og animalske produkter anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de sygdomsfrie områder, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

5.   Den eksporterende part udpeger de dele af sit område, som er omhandlet i stk. 4, og forelægger efter anmodning en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret OIE-standarderne eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts relevante myndigheder har opnået.

6.   Med hensyn til planter, planteprodukter og andre tilknyttede genstande anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af plantesundhedsmæssige importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter, områder med lav prævalens og beskyttede zoner, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

7.   Den eksporterende part udpeger sine skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav prævalens eller beskyttede zoner. Hvis den importerende part anmoder herom, forelægger den eksporterende part en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret på de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger udarbejdet under IPPC eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts myndigheder har opnået.

8.   Parterne anerkender hinandens sygdomsfrie områder og beskyttede zoner ved overgangsperiodens udløb.

9.   Stk. 8 finder også anvendelse på efterfølgende tilpasninger af de sygdomsfrie områder og beskyttede zoner (for så vidt angår Det Forenede Kongeriges skadegørerfrie områder), undtagen i tilfælde af betydelige ændringer i sygdomssituationen eller skadegørersituationen.

10.   Parterne kan foretage audit og kontroller i henhold til artikel 79 for at gennemføre denne artikels stk. 4-9.

11.   Parterne etablerer et tæt samarbejde med det formål at skabe tillid til procedurerne for bestemmelse af parasit- eller sygdomsfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og beskyttede zoner med henblik på at minimere handelsforstyrrelser.

12.   Den importerende part baserer sin bestemmelse af dyrs eller planters sundhedsstatus i den eksporterende part eller dele heraf på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder og tager hensyn til den eksporterende parts bestemmelse heraf.

13.   Accepterer den importerende part ikke den eksporterende parts bestemmelse som omhandlet i denne artikels stk. 12, skal den importerende part objektivt begrunde og forklare den eksporterende part årsagerne til afvisningen og på anmodning afholde samråd, jf. artikel 80, stk. 2.

14.   Hver part sikrer, at de forpligtelser, der er fastsat i stk. 4-9 og stk. 12 og 13, gennemføres uden unødigt ophold. Den importerende part fremskynder anerkendelsen af sygdommen eller skadegøreren, når statussen er genoprettet efter et udbrud.

15.   Hvis en part finder, at en bestemt region har en særlig status med hensyn til en bestemt sygdom, og som opfylder kriterierne i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, kapitel 1.2, eller OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr, kapitel 1.2, kan den anmode om anerkendelse af denne status. Den importerende part kan kræve yderligere garantier i forbindelse med import af levende dyr og animalske produkter alt efter den aftalte status.

1.   Den importerende part kan foretage audit af følgende:

2.   Parterne gennemfører disse audit og verifikationer i overensstemmelse med SPS-aftalen, under hensyntagen til de relevante internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger fra Codex, OIE eller IPPC.

3.   Den importerende part kan med henblik på disse audit og verifikationer foretage audit og verifikationer ved at anmode om oplysninger fra den eksporterende part eller ved at aflægge den eksporterende part audit- og verifikationsbesøg, som kan omfatte:

4.   Den importerende part deler resultaterne og konklusionerne af de audit og verifikationer, der foretages i medfør af stk. 1, med den eksporterende part. Den importerende part kan offentliggøre disse resultater.

5.   Inden en audit eller verifikation påbegyndes, drøfter parterne audittens eller verifikationens formål og omfang, de kriterier eller krav, som den eksporterende part vil blive vurderet i forhold til, og den rute og de procedurer for gennemførelse af revisionen eller verifikationen, som fastsættes i en revisions- eller verifikationsplan. Medmindre parterne aftaler andet, forelægger den importerende part den eksporterende part en revisions- eller verifikationsplan mindst 30 dage, før auditten eller verifikationen påbegyndes.

6.   Den importerende part giver den eksporterende part mulighed for at fremsætte et udkast til audit- eller verifikationsrapport. Den importerende part forelægger normalt den eksporterende part en endelig skriftlig rapport senest to måneder efter modtagelsen af disse bemærkninger.

7.   Hver af parterne afholder sine egne omkostninger i forbindelse med denne audit.

1.   En part underretter hurtigst muligt den anden part om:

2.   Har en part et væsentligt problem med hensyn til fødevaresikkerhed, plantesundhed eller dyresundhed eller en SPS-foranstaltning, som den anden part har foreslået eller gennemført, kan parten anmode om tekniske konsultationer med den anden part. Den part, der modtager anmodningen, bør besvare denne hurtigst muligt. Hver part tilstræber at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at undgå handelsforstyrrelser og i givet fald nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

3.   De konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, kan foregå via telefonkonference, videokonference eller andre kommunikationsmidler, som parterne aftaler i fællesskab.

1.   Hvis den importerende part mener, at der er en alvorlig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, kan den uden forudgående underretning træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed. For sendinger, der er i transit mellem parterne, søger den importerende part den bedst egnede og forholdsmæssigt bedst afpassede løsning for at undgå unødvendige handelsforstyrrelser.

2.   Den part, der træffer foranstaltningerne, underretter den anden part om SPS-hasteforanstaltningen så hurtigt som muligt efter sin afgørelse om at gennemføre foranstaltningen og senest 24 timer efter, at afgørelsen er truffet. Anmoder en part om tekniske konsultationer vedrørende en SPS-hasteforanstaltning, afholdes de tekniske konsultationer senest ti dage efter underretningen om SPS-hasteforanstaltningen. Parterne tager alle oplysninger, der kommer frem under de tekniske konsultationer, i betragtning. Disse konsultationer gennemføres med henblik på at undgå unødvendige handelsforstyrrelser. Parterne kan overveje muligheder for at lette gennemførelsen af foranstaltningerne eller deres udskiftning med andre foranstaltninger.

3.   Den importerende part tager rettidigt hensyn til de oplysninger, som den eksporterende part har fremlagt, når den træffer afgørelse om sendinger, som på tidspunktet for vedtagelsen af den hastende SPS-foranstaltning transporteres mellem parterne for at undgå unødige forstyrrelser i samhandelen.

4.   Den importerende part sikrer, at enhver hasteforanstaltning, der træffes af de grunde, der er nævnt i denne artikels stk. 1, ikke opretholdes uden videnskabelig dokumentation eller, i tilfælde, hvor den videnskabelige dokumentation er utilstrækkelig, vedtages i overensstemmelse med SPS-aftalens artikel 5, stk. 7.

1.   Med henblik på gennemførelsen af dette kapitel tager hver part hensyn til følgende:

2.   Parterne giver hurtigst muligt hinanden en beskrivelse af parternes kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af dette kapitel. Parterne underretter hinanden om enhver ændring af disse kompetente myndigheder.

3.   Hver part sikrer, at dens kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer til at gennemføre dette kapitel effektivt.

1.   Parterne anerkender dyr som følende væsener. De anerkender også sammenhængen mellem bedre dyrevelfærd og bæredygtige fødevareproduktionssystemer.

2.   Parterne forpligter sig til at samarbejde i internationale fora for at fremme udviklingen af den bedst mulige praksis for dyrevelfærd og gennemførelsen heraf. Parterne samarbejder navnlig om at styrke og udvide anvendelsesområdet for OIE's dyrevelfærdsstandarder og gennemførelsen heraf med fokus på opdrættede dyr.

3.   Parterne udveksler oplysninger, ekspertviden og erfaringer på dyrevelfærdsområdet, navnlig vedrørende avl, hold, håndtering, transport og slagtning af dyr bestemt til fødevareproduktion.

4.   Parterne styrker deres samarbejde om forskning i dyrevelfærd vedrørende dyreavl og behandling af dyr på bedrifter, under transport og ved slagtning.

1.   Parterne tilvejebringer en ramme for dialog og samarbejde med henblik på at styrke bekæmpelsen af antimikrobiel resistens.

2.   Parterne anerkender, at antimikrobiel resistens udgør en alvorlig trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Misbrug af antimikrobielle stoffer inden for animalsk produktion, herunder ikketerapeutisk anvendelse, kan bidrage til antimikrobiel resistens, som kan udgøre en risiko for menneskers liv. Parterne erkender, at truslens art kræver, at der anlægges en tværnational One Health-tilgang.

3.   Med henblik på at bekæmpe antimikrobiel resistens bestræber parterne sig på at samarbejde internationalt med regionale eller multilaterale arbejdsprogrammer med henblik på at reducere unødvendig anvendelse af antibiotika i animalsk produktion og internationalt arbejde hen imod ophør af anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere med det formål at bekæmpe antimikrobiel resistens i overensstemmelse med One Health-tilgangen og den globale handlingsplan.

4.   Parterne samarbejder om udarbejdelsen af internationale retningslinjer, standarder, anbefalinger og tiltag i relevante internationale organisationer med sigte på at fremme en fornuftig og ansvarlig anvendelse af antibiotika i husdyrhold og veterinærpraksis.

5.   Den i stk. 1 nævnte dialog skal blandt andet omfatte:

1.   Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan påvirke varehandelen mellem parterne.

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

3.   I tillæg til dette kapitel finder bilagene til dette kapitelanvendelse på produkter, der er omfattet af disse bilags anvendelsesområde. Enhver bestemmelse i et bilag til dette kapitel om, at en international standard eller et internationalt organ eller en international organisation skal betragtes som eller anerkendes som relevant, er ikke til hinder for, at en standard, der er udviklet af et andet organ eller en anden organisation, betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 91, stk. 4 og 5.

1.   Artikel 2-9 i og bilag 1 og 3 til TBT-aftalen indarbejdes og gøres til en tilsvarende del af nærværende aftale.

2.   De udtryk, der er omhandlet i dette kapitel og i bilagene hertil, har samme betydning som i TBT-aftalen.

1.   Hver part foretager i overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer en konsekvensanalyse af de planlagte tekniske forskrifter. De regler og procedurer, der er omhandlet i dette stykke og i stk. 8, kan indeholde undtagelser.

2.   Hver part vurderer de tilgængelige reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige alternativer til den foreslåede tekniske forskrift, som kan opfylde partens legitime mål i henhold til TBT-aftalens artikel 2.2.

3.   Hver part bruger relevante internationale standarder som grundlag for sine tekniske forskrifter, undtagen hvor den kan påvise, at sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime mål, der forfølges.

4.   Internationale standarder udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Codex Alimentarius-Kommissionen (Codex) er de relevante internationale standarder som omhandlet i artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen.

5.   En standard udviklet af andre internationale organisationer kan også betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen, forudsat at:

6.   Når en part ikke benytter internationale standarder som grundlag for dens tekniske forskrifter, udpeger den efter anmodning fra den anden part enhver væsentlig afvigelse fra de relevante internationale standarder og redegør for, hvorfor disse standarder blev fundet uegnede eller ineffektive i forhold til det tilstræbte mål, og forelægger den videnskabelige eller tekniske dokumentation, som denne vurdering er baseret på.

7.   Hver part gennemgår sine tekniske forskrifter med henblik på at øge deres konvergens med relevante internationale standarder og tager bl.a. hensyn til enhver ny udvikling i de relevante internationale standarder eller enhver ændring af de omstændigheder, der har medført forskelle i forhold til andre relevante internationale standarder.

8.   I overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer og med forbehold af denne sektions afsnit X sikrer hver part ved udarbejdelsen af tekniske forskrifter, som kan få væsentlig indflydelse på handelen, at der er indført procedurer, som gør det muligt at give udtryk for sin holdning ved en offentlig høring, medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå. Hver part giver personer fra den anden part tilladelse til at deltage i sådanne høringer på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes dens egne statsborgere, og offentliggør resultaterne af denne høring.

1.   Parterne tilskynder de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, samt de regionale standardiseringsorganer, som en part eller de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, er medlemmer af, til:

2.   Parterne udveksler oplysninger om:

3.   Hvis overensstemmelsen med en standard er påkrævet gennem indarbejdning eller henvisning i et udkast til teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, finder forpligtelsen til gennemsigtighed som fastsat i artikel 94 og i TBT-aftalens artikel 2 eller 5 anvendelse.

1.   Artikel 91 om udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter finder tilsvarende anvendelse på overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

2.   Hvis en part kræver en overensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift, skal den:

3.   Hvis en part kræver en tredjemandsoverensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift og ikke har overdraget denne opgave til en statslig myndighed som omhandlet i stk. 4, skal den:

4.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at overensstemmelsesvurderingen i forbindelse med specifikke produkter udføres af dens specifikke statslige myndigheder. Hvis en part kræver, at overensstemmelsesvurderingen foretages af dens angivne statslige myndigheder, skal den pågældende part:

5.   Uanset stk. 2-4 accepterer parten fortsat leverandørens overensstemmelseserklæring som bevis for overensstemmelse med dens tekniske forskrifter på de produktområder, når den gør dette på datoen for dennes aftales ikrafttræden.

6.   Hver part offentliggør og fører en liste over de produktområder, der er omhandlet i stk. 5, med angivelse af henvisningerne til de gældende tekniske forskrifter til orientering.

7.   Uanset stk. 5 kan hver af parterne indføre krav om obligatorisk tredjepartstest eller -certificering for de produktområder, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at sådanne krav er begrundet i legitime mål og står i et rimeligt forhold til formålet om at give den importerende part tilstrækkelig tillid til, at produkterne er i overensstemmelse med de gældende tekniske forskrifter eller standarder under hensyn til de risici, som manglende overensstemmelse ville medføre.

8.   Den part, der foreslår at indføre de i stk. 7 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedurer, underretter på et tidligt tidspunkt den anden part herom og tager hensyn til den anden parts bemærkninger ved udformningen af en sådan overensstemmelsesvurderingsprocedure.

1.   Medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå, bestræber hver af parterne sig på at give en frist på mindst 60 dage efter fremsendelsen til WTO's centralregister for notifikationer af foreslåede tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, således at den anden part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger. Parterne overvejer velvilligt en rimelig anmodning om forlængelse af denne frist for fremsættelse af bemærkninger.

2.   Hver part forelægger den elektroniske udgave af den fulde tekst sammen med underretningen. Hvis den tekst, der er foretaget underretning om, ikke er affattet på et af WTO's officielle sprog, giver den underrettende part en detaljeret og udtømmende beskrivelse af indholdet af den pågældende retsakt i WTO-meddelelsesformat.

3.   Modtager en part bemærkninger til sin foreslåede tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering fra den anden part, skal den:

4.   Hver part offentliggør bestræber sig på senest på datoen for offentliggørelsen af den vedtagne tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsprocedure sine svar på de bemærkninger, som den modtager efter den i stk. 1 nævnte underretning, på et websted.

5.   Hver part giver efter anmodning fra den anden part oplysninger om formålet med samt retsgrundlaget og begrundelsen for en teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, som parten har vedtaget eller agter at vedtage.

6.   Hver part sikrer, at de tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, den har vedtaget, er gratis tilgængelige på et websted.

7.   Hver part giver oplysninger om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer og de vedtagne endelige tekster i form af et tillæg til den oprindelige meddelelse til WTO.

8.   Hver part afsætter tilstrækkelig lang tid mellem offentliggørelsen af tekniske forskrifter og datoen for deres ikrafttræden, således at den anden parts økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Ved "tilstrækkelig lang tid" forstås en periode på mindst seks måneder, medmindre dette ville være uegnet til opfyldelsen af de forfulgte legitime mål.

9.   En part overvejer velvilligt en rimelig anmodning fra den anden part, der er modtaget inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist for fremsættelse af bemærkninger, om at forlænge tidsrummet mellem vedtagelsen af den tekniske forskrift og datoen for dens ikrafttræden, medmindre forlængelsen ikke gør det muligt at opfylde de forfulgte legitime mål.

10.   Hver part sikrer, at de kontaktpunker, der er oprettet i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 10, giver oplysninger og svar på et af WTO's officielle sprog på rimelige forespørgsler fra den anden part eller fra interesserede personer fra den anden part om vedtagne tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

1.   En parts tekniske forskrifter kan omfatte eller udelukkende vedrøre obligatoriske krav til mærkning eller etikettering. I så fald finder principperne i TBT-aftalens artikel 2.2 anvendelse på disse tekniske forskrifter.

2.   Hvis en part kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter, finder alle følgende betingelser anvendelse:

1.   Parterne anerkender betydningen af samarbejde om markedsovervågning, overholdelse og nonfoodproduktsikkerhed med henblik på at lette handelen, beskytte forbrugere og andre brugere og betydningen af at opbygge gensidig tillid på grundlag af delte oplysninger.

2.   For at sikre en uafhængig og upartisk markedsovervågning skal parterne sikre:

3.   Parterne samarbejder og udveksler oplysninger om nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse, som navnlig kan vedrøre:

4.   Partnerskabsrådet bestræber sig bedst muligt på i bilag 16 snarest muligt og helst senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden at etablere en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger mellem systemet for hurtig varsling vedrørende nonfoodprodukter (RAPEX) eller dets efterfølger og den database vedrørende markedsovervågning og produktsikkerhed, der er oprettet i henhold til General Product Safety Regulations 2005, eller dets efterfølger, vedrørende sikkerheden ved nonfoodprodukter og tilknyttede forebyggende, restriktive og korrigerende foranstaltninger.

Der fastsættes nærmere bestemmelser for ordningen, i henhold til hvilke:

5.   Partnerskabsrådet kan i bilag 17 indføre en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder elektronisk udveksling af oplysninger, om andre foranstaltninger, der er truffet vedrørende andre ikkeoverensstemmende nonfoodprodukter, end dem, der er omfattet af stk. 4.

6.   Hver part anvender de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 3, 4 og 5, udelukkende med henblik på at beskytte forbrugerne, sundheden, sikkerheden eller miljøet.

7.   Hver part behandler de oplysninger, der indhentes i henhold til stk. 3, 4 og 5, som fortrolige oplysninger.

8.   Det præciseres i de i stk. 4 og 5 omhandlede ordninger, hvilken type oplysninger der skal udveksles, betingelserne for udvekslingen og anvendelsen af regler om fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger. Partnerskabsrådet har beføjelse til at vedtage afgørelser med henblik på at fastlægge eller ændre ordningerne i bilag 16 og 17.

9.   Med henblik på denne artikel forstås ved "markedsovervågning" aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågnings- og håndhævelsesmyndigheder, herunder dem, der gennemføres i samarbejde med økonomiske operatører, på grundlag af en parts procedurer, således at den pågældende part får mulighed for at overvåge eller behandle spørgsmål vedrørende produktsikkerhed og produkters overholdelse af de krav, der er fastsat i partens love og forskrifter.

10.   Hver part sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes af dens markedsovervågningsmyndigheder eller retshåndhævende myndigheder for at trække eller kalde produktet tilbage fra sit marked eller for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen på sit marked af et produkt, der importeres fra den anden parts område, på grund af manglende overholdelse af den gældende lovgivning, er forholdsmæssig, angiver de nøjagtige grunde, som foranstaltningen er baseret på, og straks meddeles den relevante erhvervsdrivende.

1.   Hvis en part mener, at et udkast til eller en foreslået teknisk forskrift eller overensstemmelsesvurdering fra den anden part kan have en væsentlig indvirkning på handelen mellem parterne, kan den anmode om tekniske drøftelser herom. Anmodningen forelægges skriftligt for den anden part og skal angive:

2.   Parten indgiver sin anmodning til kontaktpunktet for den anden part, der er udpeget i henhold til artikel 99.

3.   På anmodning af en af parterne mødes parterne for at drøfte de betænkeligheder, der er rejst i anmodningen, enten personligt eller via video- eller telekonference senest 60 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen, og de bestræber sig på at løse spørgsmålet så hurtigt som muligt. Hvis en anmodende part mener, at sagen haster, kan den anmode om, at møderne afholdes inden for en kortere frist. I sådanne tilfælde overvejer den besvarende part velvilligt en sådan anmodning.

1.   Parterne samarbejder om tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, når det er i deres gensidige interesse, og uden at dette berører deres respektive beslutningers og retsordeners autonomi. Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer kan udveksle synspunkter om samarbejdsaktiviteterne i henhold til denne artikel eller bilagene til dette kapitel.

2.   Med henblik på stk. 1 søger parterne at identificere, udvikle og fremme samarbejdsaktiviteter af fælles interesse. Disse aktiviteter kan navnlig vedrøre:

3.   Med henblik på denne artikel og bestemmelserne om samarbejde i bilagene til dette kapitel handler Europa-Kommissionen på Unionens vegne.

1.   Når denne aftale træder i kraft, udpeger hver part et kontaktpunkt for gennemførelsen af dette kapitel og underretter den anden part om kontaktpunktets kontaktoplysninger, herunder oplysninger om de relevante embedsmænd. Parterne underretter straks hinanden om enhver ændring af disse kontaktoplysninger.

2.   Kontaktpunktet fremlægger alle oplysninger eller forklaringer, som den anden parts kontaktpunkt måtte anmode om vedrørende gennemførelsen af dette kapitel, inden for en rimelig frist og om muligt senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen.

1.   Parternes relevante myndigheder samarbejder om toldspørgsmål for at støtte målene i artikel 101 under hensyntagen til deres respektive myndigheders ressourcer. Med henblik på dette afsnit finder konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen anvendelse.

2.   Parterne udvikler deres samarbejde, herunder på følgende områder:

3.   Parternes toldmyndigheder yder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål efter bestemmelserne i protokollen om gensidig administrativ bistand i anliggender, der er omfattet af dette kapitel, uden at dette indskrænker de øvrige former for samarbejde, der er omhandlet i denne aftale.

4.   Enhver udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til dette kapitel er underlagt den fortrolighed og beskyttelse af oplysninger, der er omhandlet i artikel 12 i protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, med de fornødne ændringer, samt af eventuelle fortrolighedskrav i parternes lovgivning.

1.   Hver part sikrer, at dens toldbestemmelser og -procedurer:

Hver part bør regelmæssigt revidere sin lovgivning og sine toldprocedurer. Toldprocedurerne bør også anvendes på en forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig måde.

2.   For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i forbindelse med operationer skal hver part:

1.   Hver part indfører eller opretholder toldprocedurer, som:

2.   Som en betingelse for denne frigivelse kan hver part kræve en garanti for ethvert beløb, der endnu ikke er fastsat, i form af en kaution, et depositum eller et andet egnet middel, der er fastsat i partens love og administrative bestemmelser. En sådan garanti må ikke overstige det beløb, den pågældende part kræver for at sikre betaling af den told samt de skatter, gebyrer og afgifter, som i sidste ende skal betales for de varer, der er omfattet af garantien. Garantien frigives, når den ikke længere er påkrævet.

3.   Parterne sikrer, at toldmyndighederne og andre myndigheder med ansvar for grænsekontrol og procedurer for import, eksport og transit af varer samarbejder med hinanden og koordinerer deres aktiviteter for at lette handelen og fremskynde frigivelsen af varer.

1.   Hver part arbejder hen imod en forenkling af betingelser og formaliteter for toldprocedurer for at reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet hermed for erhvervsdrivende, herunder små og mellemstore virksomheder.

2.   Hver part indfører eller opretholder foranstaltninger, der tillader erhvervsdrivende, der opfylder de kriterier, der er fastsat i partens love og forskrifter, at drage fordel af yderligere forenkling af toldprocedurerne. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. omfatte:

3.   Hvis en part vælger at indføre en af disse foranstaltninger, vil den, hvis parten finder det hensigtsmæssigt og praktisk muligt og i overensstemmelse med sine love og forskrifter, tilbyde disse forenklinger til alle erhvervsdrivende, der opfylder de relevante kriterier.

1.   Med henblik på artikel 20 finder konventionen om en fælles forsendelsesprocedure anvendelse.

2.   Hver part sikrer, at omladning og transit gennem deres respektive områder lettes og kontrolleres effektivt.

3.   Hver part fremmer og gennemfører regionale transitordninger med henblik på at lette handelen i overensstemmelse med konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

4.   Hver part sikrer samarbejde og koordinering mellem alle berørte myndigheder og agenturer på deres respektive områder for at lette transittrafikken.

5.   Hver part tillader, at varer bestemt til import forsendes på dets område under toldkontrol fra et indgangstoldsted til et andet toldsted på medlemmets område, hvorfra varerne frigives eller fortoldes.

1.   Hver part indfører eller opretholder et risikostyringssystem for toldkontrol med henblik på at mindske sandsynligheden for og virkningen af en hændelse, som ville forhindre korrekt anvendelse af toldlovgivningen, bringe parternes økonomiske interesser i fare og udgøre en trussel mod parternes og deres borgeres sikkerhed, mod folkesundheden og dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne.

2.   Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

3.   Hvert part udformer og anvender risikostyring således, at vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjulte hindringer af den internationale handel undgås.

4.   Hver part fokuserer toldkontrollen og anden relevant grænsekontrol på højrisikoforsendelser og fremskynder frigivelsen af lavrisikoforsendelser. Hver part kan også udtage vilkårligt udvalgte sendinger til en sådan kontrol som led i sin risikostyring.

5.   Hver part baserer sin risikostyring på en risikovurdering, der foretages ved hjælp af passende udvælgelseskriterier.

1.   For at fremskynde frigivelsen af varer indfører eller opretholder hver part efterfølgende kontrol af toldbehandlingen for at sikre overholdelsen af toldbestemmelserne og andre dermed forbundne love og bestemmelser.

2.   Hver part udvælger personer og sendinger til efterfølgende kontrol af toldbehandlingen på grundlag af en risikovurdering, hvilket kan omfatte anvendelse af passende udvælgelseskriterier. Hver part foretager en gennemsigtig efterfølgende kontrol af toldbehandlingen. Når en person er involveret i kontrolprocessen; og der er opnået afgørende resultater, underretter parten uden unødigt ophold den pågældende person, hvis registre er blevet underlagt kontrol, om resultaterne, personens rettigheder og forpligtelser og baggrunden for resultaterne.

3.   De oplysninger, der indhentes ved efterfølgende kontrol af toldbehandlingen, kan anvendes i forbindelse med yderligere administrative eller retslige procedurer.

4.   Parterne anvender, når det er praktisk muligt, resultaterne af efterfølgende kontrol af toldbehandlingen til risikostyringsformål.

1.   Hver part opretholder et partnerskabsprogram for erhvervsdrivende, der opfylder kriterierne i bilag 18.

2.   Parterne anerkender deres respektive programmer for autoriserede økonomiske operatører i overensstemmelse med bilag 18.

1.   Hver part sikrer, at toldlovgivningen og andre handelsrelaterede love og forskrifter samt de generelle administrative procedurer og relevant, generel information vedrørende handel offentliggøres og er lettilgængelig for enhver interesseret person, herunder i givet fald via internettet.

2.   Hver part offentliggør straks ny lovgivning og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser så tidligt som muligt, inden en sådan lovgivning eller procedure træder i kraft, og offentliggør straks eventuelle ændringer og fortolkninger af sådan lovgivning og sådanne procedurer. En sådan offentliggørelse skal omfatte:

3.   Hver part sikrer, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af nye eller ændrede retsforskrifter, procedurer, gebyrer eller afgifter og deres ikrafttræden.

4.   Hver part stiller følgende til rådighed via internettet:

Hver part sikrer, at de beskrivelser, formularer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), holdes ajour.

5.   Hver part opretter eller opretholder et eller flere kontaktpunkter, som inden for en rimelig frist kan besvare forespørgsler fra offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter om toldanliggender og andre handelsrelaterede anliggender. Parterne kræver ikke et gebyr for besvarelse af forespørgsler.

1.   Hver part udsteder på de økonomiske operatørers anmodning gennem sine toldmyndigheder forhåndsafgørelser, som beskriver den behandling, de pågældende varer skal have. Sådanne afgørelser udstedes skriftligt eller i elektronisk format inden for en bindende frist, og de skal indeholde alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den udstedende parts lovgivning.

2.   Forhåndsafgørelser er gyldige i en periode på mindst tre år fra gyldighedsperiodens startdato, medmindre afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med loven eller de forhold eller omstændigheder, der ligger til grund for den oprindelige afgørelse, har ændret sig.

3.   En part kan afvise at udstede en forhåndsafgørelse, hvis det spørgsmål, der rejses i ansøgningen, er genstand for administrativ eller retslig prøvelse, eller hvis ansøgningen ikke vedrører en påtænkt anvendelse af forhåndsafgørelsen eller en påtænkt anvendelse af en toldprocedure. Afviser en part at udstede en forhåndsafgørelse, underrettes ansøgeren straks herom skriftligt med angivelse af relevante kendsgerninger og grundlaget for afgørelsen.

4.   Hver part offentliggør som minimum:

5.   Hvis en part tilbagekalder, ændrer, ophæver gyldigheden af eller annullerer en forhåndsafgørelse, meddeles ansøgeren dette skriftligt med angivelse af de relevante faktiske omstændigheder og grundlaget for afgørelsen. En part kan kun tilbagekalde, ændre, ugyldiggøre eller annullere en forhåndsafgørelse med tilbagevirkende kraft, hvis kendelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte, urigtige eller vildledende oplysninger.

6.   En parts forhåndsafgørelse er bindende for den pågældende part, for så vidt angår den ansøger, som anmodede om den. Parten kan bestemme, at forhåndsafgørelsen er bindende for ansøgeren.

7.   Hver part forelægger efter skriftlig anmodning fra indehaveren en revision af en forhåndsafgørelse eller en afgørelse om tilbagekaldelse, ændring eller ugyldiggørelse af en forhåndsafgørelse.

8.   Hver part offentliggør oplysninger om forhåndsafgørelser under hensyntagen til behovet for at beskytte personoplysninger og fortrolige forretningsoplysninger.

9.   Der udstedes forhåndsafgørelser om:

1.   Hver part indfører effektive, hurtige, ikkediskriminerende og lettilgængelige procedurer, der sikrer retten til at klage over toldmyndighedernes eller andre kompetente myndigheders administrative handlinger og afgørelser, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

2.   Procedurerne i stk. 1 omfatter:

3.   Hver part sikrer, at i tilfælde, hvor afgørelsen om klage eller prøvelse i henhold til stk. 2, litra a), ikke træffes inden for den frist, der er fastsat i dens love og forskrifter, eller ikke træffes uden unødig forsinkelse, har andrageren ret til yderligere administrativ eller retslig appel eller anke eller enhver anden form for judiciel prøvelse i overensstemmelse med den pågældende parts love og forskrifter.

4.   Hver part sørger for, at andrageren gives en begrundelse for den administrative afgørelse, således at den pågældende kan appellere eller anke om nødvendigt.

1.   Hver part afholder rettidige og regelmæssige konsultationer med repræsentanter for erhvervslivet om lovgivningsforslag og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser. Med henblik herpå opretholder hver part de relevante konsultationer mellem myndighederne og erhvervslivet.

2.   Hver part sikrer, at dens toldkrav og dermed forbundne krav og procedurer fortsat opfylder erhvervslivets behov, følger bedste praksis og begrænser handelen så lidt som muligt.

1.   Med henblik på denne artikel forstås ved "midlertidig indførsel" den toldprocedure, hvorunder visse varer, herunder transportmidler, kan føres ind i et toldområde med betinget fritagelse for importafgifter og -afgifter og uden anvendelse af importforbud eller -restriktioner af økonomisk art, forudsat at varerne indføres til et bestemt formål og er bestemt til genudførsel inden for en bestemt periode uden at have undergået nogen ændring bortset fra normal værdiforringelse som følge af anvendelsen af disse varer.

2.   Hver part bevilger midlertidig indførsel med fuldstændig suspension af told og afgifter ved indførsel og uden anvendelse af importrestriktioner eller -forbud af økonomisk karakter, som fastsat i dens love og forskrifter, for følgende varer:

3.   Hver part accepterer for så vidt angår midlertidig indførsel af de i stk. 2 omhandlede varer, uanset deres oprindelse, et carnet som foreskrevet i ATA- og Istanbulkonventionen, der er udstedt i den anden part, og som er påtegnet dér og garanteret af en sammenslutning, der indgår i den internationale garantikæde, og som er attesteret af de kompetente myndigheder og gyldigt på den importerende parts toldområde.

1.   I erkendelse af den store mængde søovergange og navnlig den store mængde roll on/roll off-trafik, der foregår mellem deres respektive toldområder, er parterne enige om at samarbejde for at lette denne trafik og andre alternative trafikformer.

2.   Parterne anerkender:

3.   Med henblik herpå skal parterne:

4.   Parterne er enige om at fremme samarbejdet mellem deres respektive toldmyndigheder om bilaterale søruter og udveksle oplysninger om, hvordan de havne, der håndterer trafik, fungerer indbyrdes, og om de gældende regler og procedurer. De vil offentliggøre og fremme operatørernes viden om de foranstaltninger, de har indført, og de processer, som havnene har indført for at lette denne trafik.

1.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler kan træffe afgørelser eller vedtage henstillinger:

1.   Partnerskabsrådet kan ændre:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Administrativt Samarbejde i forbindelse med Moms og Inddrivelse af Skatter og Afgifter kan ændre den værdi, der er omhandlet i artikel 33, stk. 4, i protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.

1.   Parterne bekræfter deres vilje til at skabe et gunstigt klima for udviklingen af handel og investeringer mellem parterne.

2.   Parterne bekræfter på ny deres ret til inden for deres område at regulere med henblik på at nå legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af folkesundheden, sociale tjenesteydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljøet, herunder klimaændringer, beskyttelse af den offentlige moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, privatlivets fred og databeskyttelse eller fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

3.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som vedrører fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, eller på foranstaltninger vedrørende nationalitet, statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

4.   Dette afsnit er ikke til hinder for, at en part anvender foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dens område, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for den anden part i henhold til dette afsnit. Den omstændighed, at der stilles krav om visum for fysiske personer fra bestemte lande og ikke for andre, anses ikke i sig selv for at ophæve eller forringe fordelene i henhold til dette afsnit.

5.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på:

6.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på en parts foranstaltninger i forbindelse med offentlige indkøb af en vare eller en tjenesteydelse til statslig brug og uden sigte på kommercielt videresalg og ej heller med sigte på anvendelse i forbindelse med levering af en vare eller en tjenesteydelse til kommercielt salg, uanset om dette offentlige udbud er et "omfattet udbud" som omhandlet i artikel 277.

7.   Med undtagelse af artikel 132 finder dette afsnit ikke anvendelse på subsidier eller tilskud, der ydes af parterne, herunder statsstøttede lån, garantier og forsikringer.

1.   En part kan nægte en investor eller en tjenesteyder fra den anden part eller en omfattet virksomhed fordelene i henhold til dette afsnit og denne sektions afsnit IV eller en omfattet virksomhed, hvis den part, der giver afslag, indfører eller opretholder foranstaltninger vedrørende opretholdelse af international fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, som:

2.   Det præciseres, at stk. 1 finder anvendelse på denne sektions afsnit IV, for så vidt som de vedrører tjenesteydelser eller investeringer, for hvilke en part har nægtet at drage fordel af dette afsnit.

1.   Med henblik på at indføre eventuelle forbedringer af bestemmelserne i dette kapitel og i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler, reviderer parterne deres retlige rammer for handel med tjenesteydelser og investeringer, herunder denne aftale, jf. artikel 776.

2.   Hvis det er relevant, bestræber parterne sig på at revidere de foranstaltninger og forbehold, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 19, 20, 21 og 22, og aktiviteter for forretningsrejsende på kortvarigt ophold som fastsat i bilag 21 med henblik på at enes om mulige forbedringer af gensidig interesse.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på finansielle tjenesteydelser.

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer sine egne investorer og deres virksomheder, for så vidt angår deres etablering og drift på dens område.

2.   Ved den behandling, der indrømmes af en part i henhold til stk. 1, forstås:

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår etablering på dens område.

2.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår forretningsaktiviteter på dens område.

3.   Stk. 1 og 2 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade investorer fra den anden part og omfattede virksomheder være omfattet af en behandling, som følger af:

4.   Det præciseres, at den i stk. 1 og 2 omhandlede behandling ikke omfatter procedurer for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, som andre internationale aftaler indeholder bestemmelser om.

5.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller den rent formelle gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1 og 2. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

1.   En part må ikke indføre eller håndhæve krav eller gennemtvinge et tilsagn eller en forpligtelse i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område med henblik på:

Dette litra finder ikke anvendelse, hvis licensaftalen er indgået mellem virksomheden og parten. Med henblik på dette litra forstås ved "licensaftale" enhver aftale om licens på teknologi, produktionsproces eller anden ejendomsretligt beskyttet viden.

2.   En part må ikke gøre tildelingen eller den fortsatte tildeling af en fordel i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område betinget af overholdelsen af nogen af følgende krav:

3.   Stk. 2 må ikke fortolkes således, at det hindrer en part i at gøre tildeling eller fortsat tildeling af en fordel i forbindelse med enhver virksomhed på dens område betinget af opfyldelsen af et krav om at placere produktionen, levere en tjenesteydelse, uddanne eller ansætte arbejdstagere, opføre eller udvide særlige faciliteter eller udføre forskning og udvikling på sit område.

4.   Denne artikels stk. 1, litra f) og l), finder ikke anvendelse, hvis:

5.   Stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, litra a) og b), finder ikke anvendelse på kvalifikationskrav for varer eller tjenesteydelser i forbindelse med deltagelsen i programmer for eksportfremme og udenlandsk bistand.

6.   Det præciseres, at denne artikel ikke udelukker, at en parts kompetente myndigheder kan håndhæve enhver forpligtelse eller tilsagn, der er indgået mellem andre personer end en part, og som ikke direkte eller indirekte er blevet pålagt eller krævet af den pågældende part.

7.   Det præciseres, at stk. 2, litra a) og b), ikke finder anvendelse på krav, som en importerende part pålægger vedrørende indholdet af varer for at være berettiget til toldpræferencer eller præferentielle toldkontingenter.

8.   Stk. 1, litra l), finder ikke anvendelse, hvis kravet indføres eller håndhæves, eller forpligtelsen eller tilsagnet håndhæves af en domstol som et rimeligt vederlag i henhold til den pågældende parts lovgivning om ophavsret.

9.   En part må hverken indføre eller håndhæve foranstaltninger, der er uforenelige med dens forpligtelser i henhold til aftalen om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, heller ikke selv om en sådan foranstaltning er opført af den pågældende part i bilag 19 eller 20.

10.   Det præciseres, at denne artikel ikke må fortolkes således, at den kræver, at en part tillader, at en bestemt tjenesteydelse leveres på tværs af grænserne, hvis den pågældende part indfører eller opretholder restriktioner eller forbud mod en sådan levering af tjenesteydelser, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 19 eller 20.

11.   En betingelse for tildeling eller fortsat tildeling af en fordel som omhandlet i stk. 2 udgør ikke et krav eller et tilsagn eller en forpligtelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.

1.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på:

2.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

3.   Denne aftales artikel 129 og 130 finder ikke anvendelse på en foranstaltning, som udgør en undtagelse til eller en fravigelse fra TRIPS-aftalens artikel 3 eller 4, jf. de specifikke bestemmelser i nævnte aftales artikel 3-5.

4.   Det præciseres, at artikel 129 og 130 ikke må fortolkes således, at det hindrer en part i at fastsætte oplysningskrav, herunder til statistiske formål, i forbindelse med etablering eller drift foretaget af investorer fra den anden part eller af omfattede virksomheder, forudsat at det ikke udgør et middel til at omgå den pågældende parts forpligtelser i henhold til disse artikler.

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den pågældende part indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere i lignende situationer.

2.   En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere.

3.   En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for partens tjenesteydelser eller tjenesteydere i forhold til den anden parts tjenesteydelser eller tjenesteydere.

4.   Intet i denne artikel må fortolkes således, at det kræves af en af parterne, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den i tilsvarende situationer indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra et tredjeland.

2.   Stk. 1 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part være omfattet af behandling, som følger af:

3.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller en rent formel gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

1.   Artikel 135, 136, 137 og 138 finder ikke anvendelse på:

2.   Artikel 135, 136, 137 og 138 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker indrejse i den pågældende part foretaget af fysiske personer fra den anden part, som er forretningsrejsende i etableringsøjemed, virksomhedsinternt udstationerede, investorer, leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser, selvstændige erhvervsdrivende og besøgende på kortvarigt forretningsbesøg.

2.   I det omfang parterne ikke påtager sig forpligtelser i henhold til dette kapitel, finder alle krav i en parts lovgivning vedrørende fysiske personers indrejse og midlertidigt ophold fortsat anvendelse, herunder også love og forskrifter vedrørende opholdsperiode.

3.   Uanset bestemmelserne i dette kapitel finder alle krav i en parts lovgivning vedrørende arbejde og socialsikringsforanstaltninger fortsat anvendelse, herunder love og forskrifter om mindsteløn og kollektive lønoverenskomster.

4.   Forpligtelser vedrørende tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i forretningsøjemed finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor hensigten eller virkningen af midlertidig indrejse og ophold er at gribe ind i eller på anden måde påvirke resultatet af en arbejds- eller ledelseskonflikt eller -forhandling eller beskæftigelsen af fysiske personer, som er involveret i denne konflikt.

5.   I dette kapitel forstås ved:

6.   Den i stk. 5, litra b) og c), omhandlede tjenesteydelseskontrakt skal opfylde de retlige krav i den part, hvor kontrakten udføres.