ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 130

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
15. april 2021


Indhold

 

III   Andre retsakter

Side

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 156/20/COL af 16. december 2020 om vedtagelse af Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 [2021/604]

1

 

*

Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021

3

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


III Andre retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

15.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/1


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING nr. 156/20/COL

af 16. december 2020

om vedtagelse af Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 [2021/604]

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»Tilsynsmyndigheden«) HAR —

under henvisning til:

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61-63 og protokol 26,

aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 24 i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft.

I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden udsende meddelelser eller retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af EØS-aftalen, hvis det udtrykkeligt er hjemlet i denne aftale eller i tilsyns- og domstolsaftalen, eller hvis Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt.

Tilsynsmyndighedens retningslinjer om statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med drivhusgasemissioner efter 2012 fin der anvendelse indtil den 31. december 2020  (1).

Den 21. september 2020 vedtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) retningslinjer om visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 (»retningslinjerne«) (2). I retningslinjerne fastsættes de betingelser, der skal være opfyldt for at specifikke støtteforanstaltninger, som er fastlagt i artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3), kan erklæres forenelige.

Disse retningslinjer er også er relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«).

I overensstemmelse med målet om ensartethed, som er fastsat i EØS-aftalens artikel 1, skal der sikres en ensartet anvendelse af EØS' statsstøtteregler i hele EØS.

Tilsynsmyndighedens nuværende retningslinjer bør erstattes med nye retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021, som svarer til Kommissionens retningslinjer (4).

Tilsynsmyndigheden skal i henhold til punkt II med overskriften »GENERELT« i bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager.

efter høring af Europa-Kommissionen,

efter at have hørt EFTA-staterne herom —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Tilsynsmyndigheden indfører nye »Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021«. De nye retningslinjer er indeholdt i bilaget til denne beslutning og udgør en integrerende del heraf.

Artikel 2

Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Bente ANGELL-HANSEN

Formand

Det ansvarlige medlem af kollegiet

Frank J. BÜCHEL

Medlem af kollegiet

Högni KRISTJÁNSSON

Medlem af kollegiet

Carsten ZATSCHLER

Medunderskriver som direktør for

juridiske og eksekutive anliggender


(1)   EUT L 296 af 7.11.2013, s. 25.

(2)   EUT C 317 af 25.9.2020, s. 5.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 21al, i bilag XX til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 146/2007 (EUT L 100 af 10.4.2008, s. 92, og EØS-tillæg nr. 19 af 10.4.2008, s. 90).

(4)  Dokument nr. 1166905.


15.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/3


Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 (1)

INDLEDNING

1.

For at forhindre, at statsstøtte fordrejer konkurrencen inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«) og påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen på en måde, der strider mod den fælles interesse, fastsætter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, princippet om, at statsstøtte er forbudt, medmindre den falder ind under de kategorier af undtagelser, der er fastsat i EØS-aftalens artikel 61, stk. 2, eller af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (ESA) erklæres forenelig med EØS-aftalen i henhold til aftalens artikel 61, stk. 3. Artikel 49 og artikel 59, stk. 2, i EØS-aftalen og artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»protokol 3«) fastsætter også betingelser for, hvornår statsstøtte er eller kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen.

2.

På grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), kan ESA anse statsstøtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske aktiviteter for at være forenelig med EØS-aftalen, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

3.

På grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2) indføres en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«), som har til formål at fremme reduktion af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Direktiv 2003/87/EF blev ændret i 2018 (3) for at forbedre og udvide EU ETS for perioden 2021-2030.

4.

Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen om den europæiske grønne pagt (4), der skitserer de politikker, der skal anvendes til at opnå klimaneutralitet i Europa i 2050 og imødegå andre miljøproblemer. For at den grønne pagt kan blive til virkelighed, er der behov for at genoverveje de politikker, der gælder for ren energiforsyning i hele økonomien, herunder industri, produktion og forbrug, storstilet infrastruktur, transport, fødevarer og landbrug, byggeri samt beskatning og sociale ydelser.

5.

Så længe mange internationale partnere ikke deler EU's ambition, er der risiko for CO2-lækage, enten fordi EU's produktion overføres til andre lande med et lavere ambitionsniveau med hensyn til emissionsreduktion, eller fordi EU's produkter erstattes af mere CO2-intensiv import. Hvis denne risiko bliver til virkelighed, vil der ikke ske nogen reduktion af de globale emissioner, og dette vil være til hinder for Unionens og dens industriers bestræbelser for at opfylde de globale klimamål i Parisaftalen (5), der blev vedtaget den 12. december 2015 efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«).

Det bemærkes i ESA, at det politiske instrument eller den internationale folkeretlige aftale, der er omhandlet i stk. 4 og nærværende stykke, samt nogle lovbestemmelser, som disse retningslinjer henviser til, muligvis ikke kan indarbejdes i — eller falder uden for anvendelsesområdet for — EØS-aftalen (6). Af hensyn til en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne og lige konkurrencevilkår overalt i EØS vil ESA dog generelt følge de samme principper som i Kommissionens retningslinjer ved vurderingen af miljøstøttens forenelighed med EØS-aftalen og samtidig tage hensyn til EØS-EFTA-staternes særlige lovgivningsmæssige situation. Det betyder, at der i disse retningslinjer henvises til den relevante EU-lovgivning og -politik, der er vedtaget. ESA understreger, at sådanne henvisninger til EU-lovgivningen ikke indebærer, at EØS-EFTA-staterne er forpligtet til at overholde denne lovgivning, når en sådan lovgivning ikke er gennemført i EØS-aftalen. Disse tekster tjener kun som grundlag for vurderingen af statsstøtteforanstaltningers forenelighed med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3.

6.

Hovedformålet med statsstøttekontrollen i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS er at sikre, at støttens positive virkninger opvejer dens negative virkninger i forbindelse med konkurrenceforvridning på det indre marked. Statsstøtten skal være nødvendig for at nå EU ETS' miljømål (støttens nødvendighed) og skal begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den tilstræbte miljøbeskyttelse (støttens proportionalitet), uden at det medfører urimelige konkurrencefordrejninger eller påvirker samhandelen inden for det indre marked.

7.

I disse retningslinjer fastsætter ESA betingelserne for, hvornår støtteforanstaltninger inden for rammerne af EU ETS kan betragtes som forenelige med EØS-aftalen i henhold til aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Efter gennemgangen og en eventuel revision af alle klimarelaterede politiske instrumenter (navnlig direktiv 2003/87/EF) med henblik på at opnå yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne i 2030 på grundlag af klimaplanen og initiativet til oprettelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme vil ESA kontrollere, om en revision eller tilpasning af disse retningslinjer er nødvendig for at sikre sammenhæng med og bidrage til opfyldelsen af målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige konkurrencevilkår (7).

8.

I disse retningslinjer tages der også hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for Europas små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i overensstemmelse med SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa (8).

1.   ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

1.1.   Anvendelsesområde

9.

Principperne i disse retningslinjer finder kun anvendelse på de specifikke støtteforanstaltninger, som er fastlagt i artikel 10a, stk. 6, og artikel 10c i direktiv 2003/87/EF.

10.

Der må ikke ydes støtte til kriseramte virksomheder i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (9).

11.

Ved vurderingen af støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling efter en tidligere ESA-beslutning, hvor tildelt støtte er erklæret ulovlig og uforenelig med EØS-aftalen, vil ESA tage hensyn til det støttebeløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (10). I praksis vil ESA vurdere den kumulative virkning af begge støtteforanstaltninger, og den kan suspendere udbetalingen af den nye støtte, indtil kravet om tilbagebetaling er efterkommet.

1.2.   Støtteforanstaltninger omfattet af disse retningslinjer

1.2.1.   Støtte til kompensation for stigninger i elpriserne som følge af medregning af omkostningerne ved drivhusgasemissioner som følge af EU ETS (almindeligvis benævnt »indirekte emissionsomkostninger«)

12.

I henhold til artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF bør EØS-staterne indføre finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for CO2-lækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes på elpriserne, forudsat at sådanne finansielle foranstaltninger er i overensstemmelse med statsstøttereglerne og navnlig ikke skaber unødig konkurrenceforvridning på det indre marked.

1.2.2.   Støtte i forbindelse med midlertidige gratistildelinger til modernisering af energisektoren

13.

I henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF kan EØS-stater, der opfylder visse betingelser vedrørende BNP-niveauet pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet, fravige princippet i artikel 10a, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF om, at der ikke skal gives gratistildelinger for nogen form for elproduktion. Disse EØS-stater kan give midlertidige gratistildelinger til elproduktionsanlæg med henblik på modernisering, diversificering og bæredygtig omstilling af energisektoren.

14.

Som allerede fastslået i en række kommissionsafgørelser (11) indebærer tildeling af midlertidige gratiskvoter til energisektoren statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) (12), fordi medlemsstaterne giver afkald på indtægter ved at tildele gratiskvoter og giver energiaktører en selektiv fordel. Disse aktører kan konkurrere med energiaktører i andre EØS-stater, hvilket kan fordreje eller true med at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen på det indre marked.

1.3.   Definitioner

15.

I disse retningslinjer gælder følgende definitioner:

1)

»støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

2)

»støtteperiode«: et eller flere år i perioden 2021-2030. Hvis en EØS-EFTA-stat ønsker at yde støtte i en kortere periode, skal den som referencegrundlag benytte støttemodtagernes regnskabsår og yde støtte på årsbasis

3)

»CO2-lækage«: udsigterne til en stigning i de globale drivhusgasemissioner, når virksomhederne flytter produktionen til lande uden for EØS, fordi de ikke kan vælte omkostningsstigningerne som følge af EU ETS over på deres kunder uden derved at miste betydelige markedsandele

4)

»maksimal støtteintensitet«: det samlede støttebeløb udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger

5)

»egen elproduktion«: elproduktion i et anlæg, der ikke kan betragtes som en »elektricitetsgenerator« som defineret i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF

6)

»støttemodtager«: en virksomhed, der modtager støtte

7)

»EU-kvote« (EUA): en omsættelig kvote for emission af et ton CO2-ækvivalenter i en bestemt periode

8)

»bruttoværditilvækst«: bruttoværditilvæksten i faktorpriser, som er bruttoværditilvæksten i markedspriser minus indirekte afgifter plus eventuelle subsidier

9)

»EUA-terminspris«, i euro: det simple gennemsnit af de daglige etårige EUA-terminspriser (sælgers slutpriser) for levering i december i det år, for hvilket støtten ydes, som observeret på en given CO2-børs i EU fra den 1. januar til den 31. december i det år, der går forud for det år, for hvilket støtten ydes (13).

10)

»CO2-emissionsfaktor« i tCO2/MWh: det vægtede gennemsnit af CO2-intensiteten af elektricitet, der fremstilles på grundlag af fossile brændsler i forskellige geografiske områder. Vægtningen afspejler produktionsmikset af de fossile brændsler i et givet geografisk område. CO2-faktoren er det resultat, der fremkommer ved at dividere dataene for emissionen af CO2-ækvivalenter i energiindustrien med brutto-elproduktionen på basis af fossile brændsler i TWh. I forbindelse med disse retningslinjer (14) defineres områderne som geografiske områder, a) der består af delmarkeder, som er forbundet gennem elbørser, eller geografiske områder, b) hvor der ikke er påvist nogen overbelastning. I begge tilfælde gælder, at elbørspriserne pr. time den kommende dag i de pågældende områder udviser en prisforskel i euro (på grundlag af ECB-dagskurserne) på højst 1 % i en betydelig del af samtlige timer i et år. En sådan regional differentiering afspejler den betydning, som anlæg, der drives med fossile brændsler, har på den endelige pris på engrosmarkedet, og deres rolle som marginale anlæg i prioriteringsrækkefølgen. Selve den omstændighed, at to EØS-stater handler med elektricitet indbyrdes, betyder ikke automatisk, at de udgør en overnational region. Da der ikke foreligger relevante oplysninger på mindre end nationalt niveau, omfatter de geografiske områder en eller flere EØS-staters samlede territorium. På denne baggrund kan der afgrænses følgende geografiske områder: Adriaterhavet (Kroatien og Slovenien), Norden (Sverige og Finland), Baltikum (Litauen, Letland og Estland), Det centrale Vesteuropa (Østrig, Tyskland og Luxembourg), Den Iberiske Halvø (Portugal og Spanien), Tjekkiet og Slovakiet (Tjekkiet og Slovakiet) og alle andre EØS-stater hver for sig, inklusive Island og Norge (15). De tilsvarende maksimale, regionale CO2-faktorer, der gælder som maksimale værdier, såfremt den meddelende EØS-EFTA-stat ikke har foretaget en vurdering af den markedsbaserede CO2-faktor i henhold til nedenstående nr. 11, er opført i bilag III. For at sikre ligebehandling af elforsyningskilder og undgå eventuelt misbrug vil den samme CO2-emissionsfaktor gælde for alle elforsyningskilder (egen elproduktion, elforsyningskontrakter eller netforsyning) og for alle støttemodtagere i den pågældende EØS-stat

11)

»markedsbaseret CO2-emissionsfaktor« i tCO2/MWh. EØS-EFTA-stater, der agter at yde kompensation for indirekte omkostninger, kan som led i anmeldelsen af den relevante ordning anmode om, at den gældende CO2-emissionsfaktor fastsættes på grundlag af en undersøgelse af CO2-indholdet i den faktiske marginalprisfastsættende teknologi på elmarkedet. En sådan anmeldelse af en markedsbaseret CO2-emissionsfaktor skal påvise hensigtsmæssigheden af den anvendte markedsbaserede CO2-emissionsfaktor baseret på en model af det elektriske system, der simulerer prisdannelsen, og observerede data om den marginalprisfastsættende teknologi over hele året t–1 (inklusive timerne, hvor import var marginalprisfastsættende). Denne rapport forelægges for den nationale tilsynsmyndighed til godkendelse og fremsendes til ESA, når statsstøtteforanstaltningen anmeldes til ESA i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3. ESA vurderer relevansen af undersøgelsen og den deraf følgende markedsbaserede CO2-emissionsfaktor som led i sin forenelighedsanalyse i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen og nærværende retningslinjer.

12)

»faktisk produktion« i ton pr. år: anlæggets faktiske produktion i år t fastlagt efterfølgende i år t+1

13)

»faktisk elforbrug« i MWh: anlæggets faktiske elforbrug (herunder elforbrug ved produktion af udliciterede støtteberettigede produkter) i år t fastlagt efterfølgende i år t+1

14)

»effektivitetsbenchmark for elforbruget«, i MWh/ton produktion og defineret på Prodcom 8-niveau (16): det produktspecifikke elforbrug pr. ton produktion, der opnås ved de mest eleffektive produktionsmetoder for det pågældende produkt. Ajourføringen af effektivitetsbenchmark for elforbruget skal være i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF. For produkter inden for de støtteberettigede sektorer, for hvilke der er fastsat konvertering mellem brændsel og elektricitet i afsnit 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (17), fastlægges effektivitetsbenchmark for elforbruget inden for de samme systemafgrænsninger, idet der kun tages hensyn til elektricitetens andel til fastlæggelse af støttebeløbet. De tilsvarende benchmarks for elforbruget for produkter, der henhører under støtteberettigede sektorer, er angivet i bilag II til disse retningslinjer

15)

»reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget«: […] % af det faktiske elforbrug, som fastlægges sammen med effektivitetsbenchmarket for elforbruget ved en ESA-afgørelse. Det svarer til den gennemsnitlige reduktion, der pålægges ved anvendelsen af effektivitetsbenchmark for elforbruget (benchmark for elforbrug/ex-ante elforbrug). Det anvendes for alle produkter, der henhører under støtteberettigede sektorer, men for hvilke der ikke er defineret noget effektivitetsbenchmark for elforbruget.

2.   FÆLLES VURDERINGSPRINCIPPER

16.

Ved vurderingen af, om en anmeldt støtteforanstaltning kan anses for at være forenelig med EØS-aftalen, undersøger ESA sædvanligvis, om den er udformet på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at støtteforanstaltningens positive virkninger med hensyn til at opnå et mål af fælles interesse opvejer dens potentielt negative virkninger for samhandel og konkurrence.

17.

I meddelelsen om modernisering af statsstøttereglerne af 8. maj 2012 (18) blev der opfordret til, at der skal identificeres og defineres nogle fælles principper for vurdering af foreneligheden af alle de støtteforanstaltninger, som Kommissionen skal tage stilling til. ESA har også gennemført disse principper. ESA vil således kun betragte en støtteforanstaltning som forenelig med EØS-aftalen, hvis den opfylder alle de følgende kriterier: Den skal bidrage til virkeliggørelsen af et mål af fælles interesse i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3; en statsstøtteforanstaltning skal målrettes de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan frembringe, f.eks. afhjælpning af et markedssvigt eller et retfærdigheds- eller samhørighedsproblem; den skal være et egnet politikinstrument til at opnå målet af fælles interesse; den skal ændre de pågældende virksomheders adfærd på en sådan måde, at de iværksætter yderligere aktiviteter, som de ikke ville have iværksat uden støtten, eller de ville have iværksat i mere begrænset omfang, på en anden måde eller et andet sted; støtten skal være begrænset til det minimum, der er nødvendigt; støttens negative virkninger skal være tilstrækkeligt begrænsede; EØS-EFTA-staterne, ESA, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante love mv. og til relevante oplysninger om den støtte, som gives i medfør af dem.

18.

I afsnit 3.1 og 3.2 nedenfor redegøres der for, hvordan disse generelle kriterier omsættes til specifikke kompatibilitetskrav, der skal opfyldes i forbindelse med de støtteforanstaltninger, der er omfattet af disse retningslinjer.

3.   VURDERING AF FORENELIGHEDEN I HENHOLD TIL EØS-AFTALENS ARTIKEL 61, STK. 3, LITRA c)

3.1.   Støtte til virksomheder i sektorer, der anses for at være udsat for en reel risiko for CO2-lækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne (støtte til indirekte emissionsomkostninger)

19.

Støtte til indirekte emissionsomkostninger vil blive anset for at være forenelig med EØS-aftalen efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis den opfylder følgende betingelser:

20.

Formålet med denne type støtte er at forhindre en betydelig risiko for CO2-lækage, navnlig som følge af at EUA-omkostninger væltes over på støttemodtagerens elpriser, hvis støttemodtagerens konkurrenter uden for EU ikke står over for tilsvarende omkostninger i deres elpriser, og støttemodtageren ikke kan vælte disse omkostninger over på produktpriserne uden at miste betydelige markedsandele. Afværgelse af risikoen for CO2-lækage ved at hjælpe støttemodtagere med reducere deres risikoeksponering tjener et miljømæssigt formål, da støtten tager sigte på at undgå en stigning i de globale drivhusgasemissioner på grund af udflytning af produktionen til lande uden for EØS, fordi der ikke foreligger en bindende international aftale om reduktion af drivhusgasemissioner.

21.

For at begrænse risikoen for konkurrencefordrejning på det indre marked bør støtten begrænses til sektorer, der er udsat for en reel risiko for CO2-lækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, der faktisk påløber som følge af, at drivhusgasemissionsomkostninger overvæltes i elpriserne. I forbindelse med disse retningslinjer kan der kun foreligge en reel risiko for CO2-lækage, hvis støttemodtageren er aktiv i en sektor, der er anført i bilag I.

22.

Hvis EØS-EFTA-staterne beslutter kun at yde støtten til nogle af de sektorer, der er angivet i bilag I, skal udvælgelsen af sektorer ske på grundlag af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier.

23.

I hver støtteberettiget sektor skal EØS-EFTA-staterne sikre, at valget af støttemodtagere træffes på basis af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier, og at støtten i princippet ydes på samme måde for alle konkurrenter i samme sektor, hvis de er i samme faktuelle situation.

24.

Statsstøtte anses for at være et hensigtsmæssigt middel til at kompensere for indirekte ETS-omkostninger, uanset hvilken form støtten antager. I denne forbindelse betragtes kompensation i form af direkte tilskud som et hensigtsmæssigt middel.

25.

Støtten er kun forenelig med EØS-aftalen, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. For at støtten kan have en tilskyndelsesvirkning og i praksis kan forhindre CO2-lækage, skal der indgives anmodning om og foretages udbetaling af støtten til modtageren i det år, hvor omkostningerne opstår, eller i det følgende år.

26.

Hvis støtten udbetales i det år, hvor omkostningerne opstår, skal der foreligge en mekanisme til efterfølgende justering af udbetalingen, for at sikre, at støtte, der eventuelt er betalt for meget, tilbagebetales inden den 1. juli i det følgende år.

27.

Støtten skal stå i et rimeligt forhold til formålet og have en tilstrækkelig begrænset negativ virkning på konkurrence og samhandel, hvis den ikke overstiger 75 % af de påløbne indirekte emissionsomkostninger. Effektivitetsbenchmarket for elforbruget sikrer, at støtten til ineffektive produktionsprocesser forbliver begrænset, og at tilskyndelsen til at udbrede de meste energieffektive teknologier bevares.

28.

Den maksimale støtte, der kan ydes pr. produktionsanlæg inden for de sektorer, som er anført i bilag I, skal beregnes efter følgende formel:

a)

Når de effektivitetsbenchmark for elforbruget, der er anført i bilag II, kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

Formula

I denne formel er Ai støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,75), Ct er den anvendte CO2-emissionsfaktor eller markedsbaserede CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt-1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/tCO2), E er det gældende produktspecifikke effektivitetsbenchmark for elforbruget, jf. bilag II, Og AOt er den faktiske produktion i år t. Disse begreber er defineret i afsnit 1.3.

b)

Når de effektivitetsbenchmark for elforbruget, der er anført i bilag II, ikke kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

Formula

I denne formel er Ai støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,75), Ct er den anvendte CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt–1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/tCO2), EF er reserveeffektivitetsbenchmarket for elforbruget, jf. bilag II, Og AECt er det faktiske elforbrug (MWh) i år t. Disse begreber er defineret i afsnit 1.3.

29.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, for hvilke der anvendes et effektivitetsbenchmark for elforbruget som anført i bilag II, og produkter, for hvilke reserveeffektivitetsbenchmarket for elforbruget anvendes, skal elforbruget for hvert produkt fordeles på grundlag af produktionen (i ton) af hvert enkelt produkt.

30.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, der er støtteberettigede (dvs. at de falder ind under de støtteberettigede sektorer i bilag I), og produkter, der ikke er støtteberettigede, skal maksimumstøtten kun beregnes for de støtteberettigede produkter.

31.

Eftersom en støtteintensitet på 75 % muligvis ikke er tilstrækkelig til at sikre tilfredsstillende beskyttelse mod risikoen for CO2-lækage, kan EØS-EFTA-staterne, når det er nødvendigt, begrænse beløbet for de indirekte omkostninger, der skal betales på virksomhedsplan, til 1,5 % af den pågældende virksomheds bruttoværditilvækst i år t. Virksomhedens bruttoværditilvækst i faktorpriser skal beregnes på grundlag af omsætningen, plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus lagerændringer, minus køb af varer og tjenester (som ikke må omfatte personaleomkostninger), minus andre omsætningsrelaterede produktafgifter, der ikke er fradragsberettigede, minus produktionsrelaterede skatter og afgifter. Alternativt kan den beregnes på grundlag af bruttodriftsoverskuddet plus personaleomkostninger. Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten. Værditilvækst i faktorpriser beregnes brutto, da værditilpasninger (såsom afskrivninger) ikke trækkes fra (19).

32.

Hvis EØS-EFTA-staterne beslutter at begrænse beløbsstørrelsen for de indirekte omkostninger, der skal betales på virksomhedsplan, til 1,5 % af bruttoværditilvæksten, skal denne begrænsning gælde for alle støtteberettigede virksomheder i den relevante sektor. Hvis EØS-EFTA-staterne beslutter kun at anvende begrænsningen på 1,5 % af bruttoværditilvæksten på nogle af de sektorer, der er angivet i bilag I, skal udvælgelsen af sektorer ske på grundlag af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier.

33.

Støtten kan kumuleres med:

a)

enhver anden statsstøtte i forbindelse med forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

enhver anden form for statsstøtte i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, som er delvist eller fuldstændigt overlappende, og enhver anden form for statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, hvis kumuleringen ikke medfører overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det støttebeløb, der gælder for støtten i henhold til dette afsnit.

34.

Midler fra EØS (f.eks. fra strukturfonde eller tilskud fra EØS/Norge), som ikke direkte eller indirekte er under medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EU-støtte kombineres med statsstøtte, tages der kun hensyn til sidstnævnte ved vurdering af, om anmeldelseslofter og maksimale støtteintensiteter overholdes. Dog må den samlede offentlige støtte, der ydes med relation til de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastlagt i de gældende regler i EØS-retten.

35.

Støtte må ikke kumuleres med de minimis-støtte, hvad angår de samme de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil føre til en støtteintensitet, der er højere end tilladt i henhold til dette afsnit.

36.

Varigheden af de støtteordninger, som støtten ydes i henhold til, må ikke strække sig ud over disse retningslinjers gyldighedsperiode (2021-2030).

3.2.   Støtte i forbindelse med fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion

37.

Statsstøtte i forbindelse med de fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion, jf. artikel 10c i direktiv 2003/87/EF, er forenelig med EØS-aftalen som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), såfremt følgende betingelser er opfyldt.

38.

Målet med støtten skal være modernisering, diversificering og bæredygtig omlægning af energisektoren. De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med overgangen til en sikker og bæredygtig CO2-fattig økonomi, målsætningerne i Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikken, den europæiske grønne pagt og opnåelsen af de langsigtede målsætninger i Parisaftalen.

39.

Hvis en investering fører til en øget elproduktionskapacitet, skal den pågældende driftsleder desuden påvise, at en tilsvarende mængde elproduktionskapacitet med højere emissionsintensitet er blevet deaktiveret af vedkommende eller en anden tilknyttet driftsleder ved idriftsættelsen af den ekstra kapacitet.

40.

Støtten er kun forenelig med EØS-aftalen, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Der er tale om en tilskyndelsesvirkning, hvis støtten får støttemodtageren til at ændre adfærd, og hvis dette ikke var sket uden støtten. Støtten må ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet.

41.

Når den støttebevilgende myndighed modtager en støtteansøgning, skal den kontrollere, at støtten har den krævede tilskyndelsesvirkning.

42.

Støtten kan kun udbetales i form af tildelinger til erhvervsdrivende, hvis det påvises, at der er foretaget en investering, der er udvalgt i henhold til reglerne for en udbudsprocedure.

43.

For projekter med et samlet investeringsbeløb på over 12,5 mio. EUR kan der kun ydes støtte på grundlag af en udbudsprocedure, der afholdes i en eller flere runder mellem 2021 og 2030. Dette udbud skal:

a)

overholde principperne om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning

b)

sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimiks og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, forbedring af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier, såsom vedvarende energiteknologier, eller modernisering af energiproduktionssektoren, såsom effektiv og bæredygtig fjernvarme, og af transmissions- og distributionssektoren, er berettigede til at byde

c)

fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier for rangordningen af projekter for at sikre, at der kun bliver udvalgt projekter, som:

i)

på grundlag af en cost-benefit-analyse sikre en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og medfører forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner under hensyntagen til projektets størrelse

ii)

er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen

iii)

giver mest værdi for pengene, og

iv)

ikke bidrager til eller forbedrer den økonomiske levedygtighed af stærkt emissionsintensiv elproduktion eller øger afhængigheden af emissionsintensive fossile brændstoffer.

44.

For projekter med et samlet investeringsbeløb på under 12,5 mio. EUR kan der ydes støtte uden en udbudsprocedure. Udvælgelsen af projekter skal i dette tilfælde ske på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier. Resultatet af udvælgelsesproceduren offentliggøres, så offentligheden kan fremsætte bemærkninger. Hvis mere end én investering foretages inden for samme anlæg, vurderes investeringerne under ét for at fastslå, hvorvidt tærsklen på 12,5 mio. EUR er overskredet, medmindre disse investeringer hver for sig er teknisk eller finansielt levedygtige.

45.

ESA vil anse støtten for at være proportionel, hvis støtteintensiteten ikke overstiger 70 % af de relevante investeringsomkostninger. Alle de anvendte tal skal være tallene før eventuelle fradrag af skatter eller andre omkostninger. Når støtten ikke ydes som tilskud, skal støttebeløbet være den værdibaserede subventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere rater, skal beregnes til den samlede nettonutidsværdi på det tidspunkt, hvor den første rate blev ydet, under anvendelse af den relevante ESA-referencesats for tilbagediskontering af værdien over tid. Støtteintensiteten beregnes pr. støttemodtager

46.

Støtten må ikke påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, især når støtten er koncentreret på et begrænset antal støttemodtagere, eller når støtten vil kunne styrke støttemodtagernes markedsstilling (på koncernplan).

47.

Støtten kan kumuleres med:

a)

enhver anden statsstøtte i forbindelse med forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

enhver anden form for statsstøtte i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, som er delvist eller fuldstændigt overlappende, og enhver anden form for statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, hvis kumuleringen ikke medfører overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det støttebeløb, der gælder for støtten i henhold til dette afsnit.

48.

Der kan sideløbende tildeles støtte efter flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, hvis det samlede statsstøttebeløb til en aktivitet eller et projekt ikke overskrider de støttelofter, som er fastsat i dette afsnit. Midler fra EØS (f.eks. fra strukturfonde eller tilskud fra EØS/Norge), som ikke direkte eller indirekte er under medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EØS-støtte kombineres med statsstøtte, tages der kun hensyn til sidstnævnte ved vurdering af, om anmeldelseslofter og maksimale støtteintensiteter overholdes. Dog må den samlede offentlige støtte, der ydes med relation til de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastlagt i de gældende regler i EØS-retten.

49.

Støtte må ikke kumuleres med de minimis-støtte, hvad angår de samme de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil føre til en støtteintensitet, der er højere end tilladt i henhold til dette afsnit.

50.

Varigheden af de støtteordninger, som støtten ydes i henhold til, må ikke strække sig ud over disse retningslinjers gyldighedsperiode (2021-2030).

4.   EVALUERING

51.

For at sikre begrænsningen af konkurrencefordrejningen yderligere kan ESA kræve, at visse støtteordninger underkastes en efterfølgende evaluering. Der bør gennemføres evalueringer af ordninger, hvor muligheden for fordrejning af konkurrencen er særlig høj, dvs. at de kan risikere at begrænse eller fordreje konkurrencen betydeligt, hvis gennemførelsen af dem ikke evalueres i tide.

52.

I betragtning af formålet hermed og for at undgå uforholdsmæssigt store byrder for EØS-EFTA-staterne og mindre støtteprojekter er denne evaluering kun nødvendig for støtteordninger med store budgetter eller nye karakteristika, eller hvor der ventes betydelige ændringer på markeder, i teknologi eller lovgivning. Evalueringen skal foretages af en ekspert, der er uafhængig af den støtteydende myndighed, på grundlag af en af ESA fastsat fælles metodologi. Evalueringen skal offentliggøres. EØS-EFTA-staten skal sammen med støtteordningen forelægge et udkast til evalueringsplan, som bliver en integreret del af ESA's vurdering af ordningen.

53.

Evalueringen skal forelægges ESA i rette tid til, at den kan tage stilling til en eventuel forlængelse af støtteordningen, og under alle omstændigheder ved dens udløb. De nærmere vilkår og regler/krav med hensyn til hver evaluering fastlægges i den afgørelse, hvori støtteordningen godkendes. Der skal ved enhver efterfølgende støtteforanstaltning med et tilsvarende formål tages hensyn til resultaterne af evalueringen.

5.   ENERGISYN OG ENERGILEDELSESSYSTEMER

54.

For støtte omfattet afsnit 3.1 forpligter EØS-EFTA-staterne sig til at kontrollere, at støttemodtageren overholder forpligtelsen til at foretage energisyn som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (20), enten som energisyn, der står alene, eller inden for rammerne af et certificeret energi- eller miljøledelsessystem, f.eks. EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (21).

55.

EØS-EFTA-staterne forpligter sig også til at overvåge, at de støttemodtagere, der er omfattet af forpligtelsen til at få foretaget energisyn i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU:

a)

gennemfører anbefalingerne i synsrapporten, i det omfang tilbagebetalingstiden for de relevante investeringer ikke overstiger 3 år, og omkostningerne ved deres investeringer er forholdsmæssige eller

b)

reducerer deres elforbrugs CO2-fodaftryk for at dække mindst 30 % af deres elforbrug fra CO2-frie kilder eller

c)

investerer en betydelig andel på mindst 50 % af støttebeløbet i projekter, der fører til betydelige reduktioner af anlæggets drivhusgasemissioner, således at de ligger et godt stykke under det gældende benchmark for gratistildeling i EU's emissionshandelssystem.

6.   GENNEMSIGTIGHED

56.

EØS-EFTA-staterne skal sikre, at følgende oplysninger offentliggøres på Kommissionens støttetildelingsmodul (22) eller på et dækkende nationalt eller regionalt statsstøttewebsted:

a)

den godkendte støtteordnings fulde ordlyd eller afgørelsen om at yde individuel støtte og dennes gennemførelsesbestemmelser eller et link hertil

b)

navnet på de støtteydende myndigheder

c)

hver enkelt støttemodtagers navn og identifikator med undtagelse af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger i behørigt begrundede tilfælde og med forbehold af ESA's godkendelse i overensstemmelse med ESA's retningslinjer for tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (23)

d)

støtteinstrumentet (24), støtteelementet og, hvis disse er forskellige, støttens nominelle beløb udtrykt som det fulde beløb i national valuta (25), der er tildelt hver støttemodtager

e)

datoen for støttetildelingen (26) og datoen for offentliggørelsen

f)

virksomhedstypen (lille eller mellemstor virksomhed/stor virksomhed)

g)

navnet på den region, den støttemodtagende virksomhed ligger i (på NUTS II-niveau eller derunder)

h)

den vigtigste økonomiske sektor, hvor støttemodtageren har sine aktiviteter (på NACE-gruppeplan)

i)

målet med støtten.

57.

Dette krav gælder for individuel støtte på over 500 000 EUR.

58.

Disse oplysninger skal offentliggøres, når afgørelsen om at yde støtte er truffet, og de skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner (27).

7.   RAPPORTERING OG OVERVÅGNING

59.

I overensstemmelse med protokol 3 og ESA's afgørelse nr. 195/04/COL (28), skal EØS-EFTA-staterne indsende årlige rapporter til ESA.

60.

Ud over denne forpligtelse, der er fastsat i protokol 3 og ESA's beslutning nr. 195/04/COL, skal EØS-EFTA-staterne i deres årlige rapporter medtage følgende oplysninger ved hjælp af ESA's standardformular:

a)

hver støttemodtagers navn og de af dennes anlæg, hvortil der ydes støtte

b)

den sektor/de sektorer, hvor hver støttemodtager er aktiv (identificeret ved NACE-4-kode)

c)

det år, for hvilket støtten ydes, og det år, hvor udbetalingen faktisk finder sted

d)

den faktiske produktion for hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, i den relevante sektor

e)

det faktisk elforbrug for hvert anlæg, hvortil der ydes støtte (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

f)

den EUA-terminspris, der anvendes til beregning af støttebeløbet pr. støttemodtager

g)

støtteintensiteten

h)

den nationale CO2-emissionsfaktor.

61.

EØS/EFTA-staterne skal sikre, at der føres og ajourføres et detaljeret register over alle foranstaltninger, som vedrører tildelingen af støtte. Dette register skal indeholde alle de informationer, som er nødvendige for at kunne fastslå, at betingelserne for støtteberettigede omkostninger og den maksimalt tilladte støtteintensitet er blevet overholdt, hvor dette er relevant. Registret skal ajourføres i 10 år fra den dato, hvor støtten blev ydet, og på anmodning udleveres til ESA.

62.

I et år, hvor budgettet for de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit 3.1, overstiger 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter, skal den pågældende EØS-EFTA-stat offentliggøre en rapport, hvori den redegør for grundene til at overskride dette beløb, jf. artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF. Rapporten skal indeholde relevante oplysninger om elpriserne for store industrikunder, der nyder godt af ordningen, uden at dette dog berører krav vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger. Rapporten skal også indeholde oplysninger om, hvorvidt der er taget behørigt hensyn til andre foranstaltninger til bæredygtig nedbringelse af de indirekte CO2-omkostninger på mellemlang til lang sigt.

63.

Elproducenter og netdriftsledere, der modtager støtte omfattet af afsnit 3.2, skal senest den 28. februar hvert år aflægge rapport om gennemførelsen af deres udvalgte investeringer, herunder saldoen af gratistildelinger og afholdte investeringsudgifter og typen af støttede investeringer.

8.   ANVENDELSESPERIODE OG REVISION

64.

Disse retningslinjer erstatter fra 1. januar 2021»Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012«, som blev offentliggjort den 7. november 2013 (29).

65.

ESA vil anvende principperne i disse retningslinjer fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030.

66.

ESA vil anvende disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, som den skal træffe afgørelse om, fra den 1. januar 2021, også selv om projekterne blev anmeldt inden offentliggørelsen af retningslinjerne. Ulovlig støtte vil blive vurderet i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende på den dato, hvor støtten blev ydet, i overensstemmelse med reglerne i kapitlet i statsstøtteretningslinjerne om reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (30).

67.

ESA vil i 2025 tilpasse disse retningslinjer for at ajourføre effektivitetsbenchmarkene for elforbruget, de geografiske områder og CO2-emissionsfaktorerne. I 2025 vil ESA også vurdere, om der er yderligere data til rådighed, som kan gøre det muligt at forbedre den metode til beregning af de CO2-emissionsfaktorer, som er beskrevet i bilag III, dvs. at der tages hensyn til klimaneutrale teknologiers stadig vigtigere rolle på EØS' elmarkeder og til konklusionerne i de vurderinger, som meddeles ESA i henhold til punkt 15, nr. 11) ovenfor. EØS-EFTA-staterne kan derfor være nødt til at tilpasse deres respektive ordninger for at bringe dem i overensstemmelse med de tilpassede retningslinjer.

68.

ESA kan beslutte at tage disse retningslinjer op til revision eller at tilpasse dem på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til EØS' øvrige politikker, internationale forpligtelser eller vigtig udvikling på markederne. EØS-EFTA-staterne kan blive nødt til at tilpasse deres respektive ordninger for at bringe dem i overensstemmelse med de tilpassede retningslinjer.

69.

Kommissionens retningslinjer betragtes ikke som retsakter og skal derfor ikke indarbejdes i EØS-aftalen af Det Blandede EØS-Udvalg. ESA er ansvarlig for at fastsætte de relevante regler, der gælder for EØS-EFTA-stater, herunder den metode der anvendes til at fastsætte CO2-faktorerne (31). Navnlig med hensyn til sidstnævnte kan ESA, når det er behørigt begrundet af særlige omstændigheder, der ikke findes andre steder i EØS, og i overensstemmelse med formålet med disse retningslinjer indføre ændringer af disse retningslinjer eller tage hensyn til disse særlige omstændigheder ved vurderingen af en relevant støtteordning, herunder metoden til fastsættelse af CO2-faktoren, som anmeldes til ESA i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3.

(1)  Disse retningslinjer svarer til Europa-Kommissionens retningslinjer om visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021, som blev vedtaget den 21. september 2020 (EUT C 317, af 25.9.2020, s. 5).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 21, litra a), nr. l), i bilag XX til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 146/2007 (EUT L 100 af 10.4.2008, s. 92, og EØS-tillæg nr. 19 af 10.4.2008, s. 90).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3). Direktivet skal indarbejdes i EØS-aftalen i punkt 21al i bilag XX ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 112/2020 (endnu ikke trådt i kraft og offentliggjort). Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 21al i bilag XX ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 165/2018 (endnu ikke offentliggjort).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(5)   EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(6)  Den europæiske grønne pagt er ikke indarbejdet i EØS-aftalen. EØS-EFTA-staterne er alle parter i Parisaftalen.

(7)  Se de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 12. december 2019.

(8)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final).

(9)  Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (EUT L 271 af 16.10.2015, s. 35, og EØS-tillæg nr. 62 af 15.10.2015, s. 1).

(10)  Se i den forbindelse de fælles sager T-244/93 og T-486/93, TWD Textilwerke Deggendorf GmbH mod Kommissionen, ECLI:EU:T:1995:160, og ESA's meddelelse om tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte (EUT L 105 af 21.4.2011, s. 32, og EØS-tillæg nr. 23 af 21.4.2011, s. 1).

(11)  Se f.eks. Kommissionens afgørelse SA.34385 — Bulgarien — tildeling af gratiskvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 10c i direktiv 2003/87/EF til gengæld for investeringer i anlæg til elproduktion og energiinfrastruktur (EUT C 63 af 20.2.2015, s. 1), Kommissionens afgørelse SA.34674 — Polen — gratis kvoter til kraftværker i henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF (EUT C 24 af 23.1.2015, s. 1).

(12)  Traktatens artikel 107, stk. 1, svarer til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(13)  For støtte, der ydes for 2023, er det f.eks. det simple gennemsnit af de EUA-priser i december 2023 (sælgers slutpriser), der observeres fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 på en given CO2-børs i EU.

(14)  Kommissionens retningslinjer kan ikke betragtes som retsakter og behøver derfor ikke indarbejdes i EØS-aftalen af Det Blandede EØS-Udvalg. ESA er ansvarlig for at fastsætte de relevante regler, der gælder for EØS/EFTA-stater, herunder den metode der anvendes til at fastsætte CO2-faktorerne. Se endvidere punkt 69 i disse retningslinjer.

(15)  Det geografiske område for Liechtenstein og den gældende CO2-emissionsfaktor vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.

(16)  Prodcom-listen er en europæisk liste over produkter fra udvindingsindustrien og fremstillingsindustrien: https://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nomenclatures/index.cfm?TargetUrl=LST_NOM&StrGroupCode=CLASSIFIC&StrLanguageCode=EN&IntFamilyCode=&TxtSearch=prodcom&IntCurrentPage=1.

(17)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8). Direktivet skal indarbejdes i EØS-aftalen i punkt 21alm i bilag XX ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 144/2020 (endnu ikke trådt i kraft og offentliggjort).

(18)  COM(2012) 209 final.

(19)  Kode 12 15 0 i den retlige ramme, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13). Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 1 i bilag XXI til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 123/2008 af 7. november 2009 (EUT L 339 af 18.12.2008, s. 115, og EØS-tillæg nr. 79 af 18.12.2008, s. 24).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1). I afventning af indarbejdelse i EØS-aftalen.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1). Forordningen er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 1ea, i bilag XX til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 136/2012 (EUT L 309 af 8.11.2012, s. 17, og EØS-tillæg nr. 63 af 8.11.2012, s. 19).

(22)  https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da.

(23)   EUT L 154 af 8.6.2006, s. 27, og EØS-tillæg nr. 29 af 8.6.2006, s. 1.

(24)  Tilskud/rentetilskud, Lån/tilbagebetalingspligtige forskud/tilbagebetalingspligtigt tilskud, Garanti, Skattefordel eller skattefritagelse, Risikofinansieringsstøtte, andet (angiv nærmere). Hvis støtten ydes via flere støtteinstrumenter, skal støttebeløbet anføres pr. instrument.

(25)  Bruttosubventionsækvivalent. Hvad angår driftsstøtte, kan det årlige støttebeløb pr. støttemodtager anføres.

(26)  Den dato, hvor støttemodtageren gives ret til at modtage støtten i henhold til de gældende nationale retsregler.

(27)  Oplysningerne skal offentliggøres senest seks måneder fra datoen for støttetildelingen. I tilfælde af ulovlig støtte skal EØS-EFTA-staterne sikre offentliggørelse af disse oplysninger efterfølgende og senest seks måneder fra datoen for ESA's afgørelse. Oplysningerne skal foreligge i et format, som gør det muligt at søge og hente data og let offentliggøre dem på internettet, f.eks. i CSV- eller XML-format.

(28)  ESA's afgørelse nr. 195/04/COL af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 27 i del II i protokol 3. Den konsoliderede udgave af afgørelsen findes på: https://www.eftasurv.int/cms/sites/default/files/documents/2017-Consolidated-version-of-Dec-195-054-COL--002-.pdf.

(29)   EUT L 296 af 7.11.2013, s. 25.

(30)   EUT L 73 af 19.3.2009, s. 23, og EØS-tillæg nr. 15 af 19.3.2009, s. 6. Dette kapitel svarer til Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (EUT C 119 af 22.5.2002, s. 22).

(31)  Se fodnote 14.


BILAG I

Sektorer, der anses for at være udsat for en reel risiko for CO2-lækage på grund af indirekte emissionsomkostninger

 

NACE-kode

Beskrivelse

1.

14.11.

Fremstilling af beklædningsartikler af læder

2.

24.42.

Fremstilling af aluminium

3.

20.13.

Fremstilling af andre uorganiske kemiske grundstoffer

4.

24.43.

Fremstilling af bly, zink og tin

5.

17.11.

Fremstilling af papirmasse

6.

17.12.

Fremstilling af papir og pap

7.

24.10.

Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer

8.

19.20.

Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter

9.

24.44.

Fremstilling af kobber

10.

24.45.

Anden fremstilling af ikke-jernholdige metaller

11.

 

Følgende delsektorer inden for plastsektoren (20.16):

 

20.16.40.15

Polyethylen i ubearbejdet form

12.

 

Alle produktkategorier i sektoren for støbning af jernprodukter (24.51)

13.

 

Følgende delsektorer inden for plastsektoren (23.14):

 

23.14.12.10 23.14.12.30

Glasfibermåtter

Glasfiberduge

14.

 

Følgende delsektorer inden for industrigassektoren (20.11):

 

20.11.11.50

20.11.12.90

Brint

Uorganiske oxider af ikke-metaller


BILAG II

Effektivitetsbenchmark for elforbruget i forbindelse med produkter, der er omfattet af NACE-koderne i bilag I

 


BILAG III

Maksimale regional CO2-emissionsfaktorer i de forskellige geografiske områder  (1) (tCO2/MWh)

Zoner

 

Gældende CO2-emissionsfaktor

Adriaterhavet

Kroatien, Slovenien

...

Den Iberiske Halvø

Spanien, Portugal

...

Østersøen

Litauen, Letland og Estland

...

Det centrale Vesteuropa

Østrig, Tyskland, Luxembourg

...

Norden

Sverige, Finland

...

Tjekkiet-Slovakiet

Tjekkiet, Slovakiet

...

Belgien

 

...

Bulgarien

 

...

Danmark

 

...

Irland

 

...

Grækenland

 

...

Frankrig

 

...

Island

 

...

Italien

 

...

Cypern

 

...

Ungarn

 

...

Malta

 

...

Nederlandene

 

...

Norge

 

...

Polen

 

...

Rumænien

 

...


(1)  Det geografiske område for Liechtenstein og den gældende CO2-emissionsfaktor vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.