1)

»støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

2)

»støtteperiode«: et eller flere år i perioden 2021-2030. Hvis en EØS-EFTA-stat ønsker at yde støtte i en kortere periode, skal den som referencegrundlag benytte støttemodtagernes regnskabsår og yde støtte på årsbasis

3)

»CO2-lækage«: udsigterne til en stigning i de globale drivhusgasemissioner, når virksomhederne flytter produktionen til lande uden for EØS, fordi de ikke kan vælte omkostningsstigningerne som følge af EU ETS over på deres kunder uden derved at miste betydelige markedsandele

4)

»maksimal støtteintensitet«: det samlede støttebeløb udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger

5)

»egen elproduktion«: elproduktion i et anlæg, der ikke kan betragtes som en »elektricitetsgenerator« som defineret i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF

6)

»støttemodtager«: en virksomhed, der modtager støtte

7)

»EU-kvote« (EUA): en omsættelig kvote for emission af et ton CO2-ækvivalenter i en bestemt periode

8)

»bruttoværditilvækst«: bruttoværditilvæksten i faktorpriser, som er bruttoværditilvæksten i markedspriser minus indirekte afgifter plus eventuelle subsidier

9)

»EUA-terminspris«, i euro: det simple gennemsnit af de daglige etårige EUA-terminspriser (sælgers slutpriser) for levering i december i det år, for hvilket støtten ydes, som observeret på en given CO2-børs i EU fra den 1. januar til den 31. december i det år, der går forud for det år, for hvilket støtten ydes (13).

10)

»CO2-emissionsfaktor« i tCO2/MWh: det vægtede gennemsnit af CO2-intensiteten af elektricitet, der fremstilles på grundlag af fossile brændsler i forskellige geografiske områder. Vægtningen afspejler produktionsmikset af de fossile brændsler i et givet geografisk område. CO2-faktoren er det resultat, der fremkommer ved at dividere dataene for emissionen af CO2-ækvivalenter i energiindustrien med brutto-elproduktionen på basis af fossile brændsler i TWh. I forbindelse med disse retningslinjer (14) defineres områderne som geografiske områder, a) der består af delmarkeder, som er forbundet gennem elbørser, eller geografiske områder, b) hvor der ikke er påvist nogen overbelastning. I begge tilfælde gælder, at elbørspriserne pr. time den kommende dag i de pågældende områder udviser en prisforskel i euro (på grundlag af ECB-dagskurserne) på højst 1 % i en betydelig del af samtlige timer i et år. En sådan regional differentiering afspejler den betydning, som anlæg, der drives med fossile brændsler, har på den endelige pris på engrosmarkedet, og deres rolle som marginale anlæg i prioriteringsrækkefølgen. Selve den omstændighed, at to EØS-stater handler med elektricitet indbyrdes, betyder ikke automatisk, at de udgør en overnational region. Da der ikke foreligger relevante oplysninger på mindre end nationalt niveau, omfatter de geografiske områder en eller flere EØS-staters samlede territorium. På denne baggrund kan der afgrænses følgende geografiske områder: Adriaterhavet (Kroatien og Slovenien), Norden (Sverige og Finland), Baltikum (Litauen, Letland og Estland), Det centrale Vesteuropa (Østrig, Tyskland og Luxembourg), Den Iberiske Halvø (Portugal og Spanien), Tjekkiet og Slovakiet (Tjekkiet og Slovakiet) og alle andre EØS-stater hver for sig, inklusive Island og Norge (15). De tilsvarende maksimale, regionale CO2-faktorer, der gælder som maksimale værdier, såfremt den meddelende EØS-EFTA-stat ikke har foretaget en vurdering af den markedsbaserede CO2-faktor i henhold til nedenstående nr. 11, er opført i bilag III. For at sikre ligebehandling af elforsyningskilder og undgå eventuelt misbrug vil den samme CO2-emissionsfaktor gælde for alle elforsyningskilder (egen elproduktion, elforsyningskontrakter eller netforsyning) og for alle støttemodtagere i den pågældende EØS-stat

11)

»markedsbaseret CO2-emissionsfaktor« i tCO2/MWh. EØS-EFTA-stater, der agter at yde kompensation for indirekte omkostninger, kan som led i anmeldelsen af den relevante ordning anmode om, at den gældende CO2-emissionsfaktor fastsættes på grundlag af en undersøgelse af CO2-indholdet i den faktiske marginalprisfastsættende teknologi på elmarkedet. En sådan anmeldelse af en markedsbaseret CO2-emissionsfaktor skal påvise hensigtsmæssigheden af den anvendte markedsbaserede CO2-emissionsfaktor baseret på en model af det elektriske system, der simulerer prisdannelsen, og observerede data om den marginalprisfastsættende teknologi over hele året t–1 (inklusive timerne, hvor import var marginalprisfastsættende). Denne rapport forelægges for den nationale tilsynsmyndighed til godkendelse og fremsendes til ESA, når statsstøtteforanstaltningen anmeldes til ESA i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3. ESA vurderer relevansen af undersøgelsen og den deraf følgende markedsbaserede CO2-emissionsfaktor som led i sin forenelighedsanalyse i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen og nærværende retningslinjer.

12)

»faktisk produktion« i ton pr. år: anlæggets faktiske produktion i år t fastlagt efterfølgende i år t+1

13)

»faktisk elforbrug« i MWh: anlæggets faktiske elforbrug (herunder elforbrug ved produktion af udliciterede støtteberettigede produkter) i år t fastlagt efterfølgende i år t+1

14)

»effektivitetsbenchmark for elforbruget«, i MWh/ton produktion og defineret på Prodcom 8-niveau (16): det produktspecifikke elforbrug pr. ton produktion, der opnås ved de mest eleffektive produktionsmetoder for det pågældende produkt. Ajourføringen af effektivitetsbenchmark for elforbruget skal være i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF. For produkter inden for de støtteberettigede sektorer, for hvilke der er fastsat konvertering mellem brændsel og elektricitet i afsnit 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (17), fastlægges effektivitetsbenchmark for elforbruget inden for de samme systemafgrænsninger, idet der kun tages hensyn til elektricitetens andel til fastlæggelse af støttebeløbet. De tilsvarende benchmarks for elforbruget for produkter, der henhører under støtteberettigede sektorer, er angivet i bilag II til disse retningslinjer

15)

»reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget«: […] % af det faktiske elforbrug, som fastlægges sammen med effektivitetsbenchmarket for elforbruget ved en ESA-afgørelse. Det svarer til den gennemsnitlige reduktion, der pålægges ved anvendelsen af effektivitetsbenchmark for elforbruget (benchmark for elforbrug/ex-ante elforbrug). Det anvendes for alle produkter, der henhører under støtteberettigede sektorer, men for hvilke der ikke er defineret noget effektivitetsbenchmark for elforbruget.

a)

Når de effektivitetsbenchmark for elforbruget, der er anført i bilag II, kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

I denne formel er Ai støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,75), Ct er den anvendte CO2-emissionsfaktor eller markedsbaserede CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt-1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/tCO2), E er det gældende produktspecifikke effektivitetsbenchmark for elforbruget, jf. bilag II, Og AOt er den faktiske produktion i år t. Disse begreber er defineret i afsnit 1.3.

b)

Når de effektivitetsbenchmark for elforbruget, der er anført i bilag II, ikke kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

I denne formel er Ai støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,75), Ct er den anvendte CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt–1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/tCO2), EF er reserveeffektivitetsbenchmarket for elforbruget, jf. bilag II, Og AECt er det faktiske elforbrug (MWh) i år t. Disse begreber er defineret i afsnit 1.3.

a)

enhver anden statsstøtte i forbindelse med forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

enhver anden form for statsstøtte i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, som er delvist eller fuldstændigt overlappende, og enhver anden form for statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, hvis kumuleringen ikke medfører overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det støttebeløb, der gælder for støtten i henhold til dette afsnit.

a)

overholde principperne om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning

b)

sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimiks og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, forbedring af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier, såsom vedvarende energiteknologier, eller modernisering af energiproduktionssektoren, såsom effektiv og bæredygtig fjernvarme, og af transmissions- og distributionssektoren, er berettigede til at byde

c)

fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier for rangordningen af projekter for at sikre, at der kun bliver udvalgt projekter, som:

a)

enhver anden statsstøtte i forbindelse med forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

enhver anden form for statsstøtte i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, som er delvist eller fuldstændigt overlappende, og enhver anden form for statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, hvis kumuleringen ikke medfører overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det støttebeløb, der gælder for støtten i henhold til dette afsnit.

a)

gennemfører anbefalingerne i synsrapporten, i det omfang tilbagebetalingstiden for de relevante investeringer ikke overstiger 3 år, og omkostningerne ved deres investeringer er forholdsmæssige eller

b)

reducerer deres elforbrugs CO2-fodaftryk for at dække mindst 30 % af deres elforbrug fra CO2-frie kilder eller

c)

investerer en betydelig andel på mindst 50 % af støttebeløbet i projekter, der fører til betydelige reduktioner af anlæggets drivhusgasemissioner, således at de ligger et godt stykke under det gældende benchmark for gratistildeling i EU's emissionshandelssystem.

a)

den godkendte støtteordnings fulde ordlyd eller afgørelsen om at yde individuel støtte og dennes gennemførelsesbestemmelser eller et link hertil

b)

navnet på de støtteydende myndigheder

c)

hver enkelt støttemodtagers navn og identifikator med undtagelse af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger i behørigt begrundede tilfælde og med forbehold af ESA's godkendelse i overensstemmelse med ESA's retningslinjer for tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (23)

d)

støtteinstrumentet (24), støtteelementet og, hvis disse er forskellige, støttens nominelle beløb udtrykt som det fulde beløb i national valuta (25), der er tildelt hver støttemodtager

e)

datoen for støttetildelingen (26) og datoen for offentliggørelsen

f)

virksomhedstypen (lille eller mellemstor virksomhed/stor virksomhed)

g)

navnet på den region, den støttemodtagende virksomhed ligger i (på NUTS II-niveau eller derunder)

h)

den vigtigste økonomiske sektor, hvor støttemodtageren har sine aktiviteter (på NACE-gruppeplan)

i)

målet med støtten.

a)

hver støttemodtagers navn og de af dennes anlæg, hvortil der ydes støtte

b)

den sektor/de sektorer, hvor hver støttemodtager er aktiv (identificeret ved NACE-4-kode)

c)

det år, for hvilket støtten ydes, og det år, hvor udbetalingen faktisk finder sted

d)

den faktiske produktion for hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, i den relevante sektor

e)

det faktisk elforbrug for hvert anlæg, hvortil der ydes støtte (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

f)

den EUA-terminspris, der anvendes til beregning af støttebeløbet pr. støttemodtager

g)

støtteintensiteten

h)

den nationale CO2-emissionsfaktor.