15.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/605

af 7. april 2021

om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1) særlig artikel 71, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spredes mellem virksomheder med opdrættede svin og i metapopulationerne af vildtlevende svin. Spredningen af sygdommen kan i væsentlig grad påvirke produktiviteten i landbrugssektoren som følge af både direkte og indirekte tab.

(2)

Siden 1978 er afrikansk svinepest-virus forekommet på Sardinien i Italien, og siden 2014 har der været udbrud af sygdommen i andre medlemsstater samt i tilgrænsende tredjelande. Afrikansk svinepest kan i øjeblikket betragtes som en endemisk sygdom hos svinepopulationer i en række tredjelande, der grænser op til Unionen, og den udgør en permanent trussel mod populationer af svin i Unionen. Den nuværende situation med hensyn til afrikansk svinepest udgør også en sundhedsrisiko for opdrættede svin i områder uberørt af sygdommen i de medlemsstater, der i øjeblikket er berørt af sygdommen, samt for opdrættede svin i andre medlemsstater, navnlig i forbindelse med flytning af sendinger af svin og svineprodukter.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (2) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i medlemsstaterne, og de er blevet ændret mange gange for primært at tage hensyn til udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen for så vidt angår denne sygdom og ny videnskabelig evidens. Den finder anvendelse indtil den 21. april 2021.

(4)

Ved forordning (EU) 2016/429 fastlægges der en ny lovgivningsramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Afrikansk svinepest falder ind under definitionen af en listeopført sygdom i nævnte forordning og er omfattet af de deri fastsatte sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler. I bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3) er afrikansk svinepest desuden opført som en kategori A-, D- og E-sygdom for Suidae, mens Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (4) supplerer de regler om bekæmpelse af kategori A-, B- og C-sygdomme, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429, herunder sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest. Disse tre retsakter finder anvendelse fra den 21. april 2021.

(5)

Det er nødvendigt at tilpasse de nuværende EU-bekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, for at bringe dem i overensstemmelse med den nye retlige ramme for dyresundhed, der er fastsat ved forordning (EU) 2016/429, og for at forbedre bekæmpelsen af sygdommen i Unionen ved at forenkle EU-reglerne for at muliggøre en mere effektiv og hurtig gennemførelse af bekæmpelsesforanstaltninger. Det er også nødvendigt så vidt muligt at tilpasse EU-reglerne til internationale standarder, f.eks. dem, der er fastsat i kapitel 15.1 »Infektion med afrikansk svinepest-virus« i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) (OIE-kodeksen). De bekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved denne forordning, bør tage hensyn til erfaringerne med anvendelsen af gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(6)

Den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i berørte medlemsstater og globalt indebærer en høj risiko for yderligere spredning af sygdommen i Unionen. De generelle sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429 og i delegeret forordning (EU) 2020/687, omfatter ikke alle specifikke detaljer og aspekter vedrørende spredning af afrikansk svinepest og den epidemiologiske situation. Der bør derfor ved nærværende forordning fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for et begrænset tidsrum på betingelser, der er passende i forhold til den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen.

(7)

Ved nærværende forordning bør der fastlægges en regionaliseringstilgang, der bør anvendes som supplement til de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687, og som giver en liste over de restriktionszoner i medlemsstater, der er berørt af udbrud af afrikansk svinepest, eller som er i risiko på grund af deres nærhed til sådanne udbrud. Disse restriktionszoner bør differentieres efter den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest og risikoniveauet og klassificeres som restriktionszone I, II og III, idet restriktionszone III indeholder en liste over de områder, hvor der er størst risiko for spredning af sygdommen og der er den mest dynamiske sygdomssituation hos opdrættede svin. De bør opføres i bilag I til denne forordning under hensyntagen til oplysningerne fra den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater om sygdomssituationen, videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af regionaliseringen på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (6), risikoniveauet for spredning af afrikansk svinepest og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den pågældende medlemsstat og i de tilgrænsende områder, hvor det er relevant.

(8)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til nærværende forordning bør baseres på lignende overvejelser som dem, der blev anvendt ved listeopførelsen, og der bør tages hensyn til internationale standarder såsom kapitel 15.1 »Infektion med afrikansk svinepest-virus« i OIE-kodeksen, f.eks. angivelse af fravær af sygdommen i et tidsrum på mindst 12 måneder i zonen eller i et land. I visse situationer bør dette tidsrum nedsættes til tre måneder under hensyntagen til den begrundelse, som den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater har fremlagt, og de videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af regionaliseringen på grund af afrikansk svinepest og de EU-retningslinjer, der foreligger.

(9)

For så vidt angår risici for spredning af afrikansk svinepest udgør flytning af sendinger af svin og forskellige svineprodukter forskellige risikoniveauer. Generelt udgør flytning af sendinger af opdrættede svin og avlsmateriale og animalske biprodukter af svin fra restriktionszoner et højere risikoniveau med hensyn til eksponering og konsekvenser end flytning af sendinger af animalske produkter, herunder navnlig fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, som anført i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelse om afrikansk svinepest, der blev vedtaget den 11. marts 2010 (7). Flytning af sendinger af opdrættede svin og forskellige svineprodukter fra restriktionszone II og III, der er opført i bilag I til nærværende forordning, bør derfor forbydes på en måde, der står i et rimeligt forhold til den pågældende risiko, og under hensyntagen til bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2020/687 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2154 (8).

(10)

Reglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686 (9) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af avlsmaterialevirksomheder, registrene over avlsmaterialevirksomheder, der skal føres af de kompetente myndigheder, operatørernes forpligtelser med hensyn til føring af fortegnelser, krav til sporbarhed og dyresundhed samt regler om krav til dyresundhedscertificering og anmeldelse vedrørende flytninger inden for Unionen af sendinger af avlsmateriale af visse opdrættede landdyr med henblik på at forhindre spredning af overførbare dyresygdomme inden for Unionen via sådant materiale. Nærværende forordning bør henvise til delegeret forordning (EU) 2020/689 for så vidt angår de oplysninger, der skal opbevares af den kompetente myndighed, vedrørende godkendte avlsmaterialevirksomheder for svin.

(11)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (10) er der fastsat dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med henblik på at forebygge og minimere risici for dyresundheden som følge af disse biprodukter. Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (11) er der desuden fastsat visse dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder bestemmelser vedrørende certifikatkrav i forbindelse med flytning af sendinger af sådanne biprodukter til Unionen. Disse retsakter omfatter ikke alle specifikke detaljer og aspekter vedrørende risikoen for spredning af afrikansk svinepest via animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III og animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra restriktionszone I, II og III. Der bør derfor ved nærværende forordning fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende animalske biprodukter og flytning heraf fra restriktionszone I, II og III.

(12)

For at tage hensyn til de forskellige risikoniveauer afhængigt af typen af svineprodukter og den epidemiologiske situation i de medlemsstater og restriktionszoner, der er berørt af spredningen af afrikansk svinepest, bør der ved nærværende forordning fastsættes visse forbud mod flytning af forskellige typer af svineprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I, II og III, der er opført i bilag I til denne forordning. For at undgå unødige forstyrrelser i samhandelen bør der i nærværende forordning fastsættes visse undtagelser fra disse forbud og særlige betingelser. Disse undtagelser bør også tage hensyn til de generelle regler om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der allerede er fastsat i forordning (EU) 2016/429 og i delegeret forordning (EU) 2020/687, og principperne i OIE-kodeksen for så vidt angår risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest.

(13)

Flytning af opdrættede dyr til omgående slagtning udgør generelt en lavere risiko for spredning af dyresygdomme end andre typer flytning af opdrættede dyr, forudsat at der er truffet risikobegrænsende foranstaltninger. De berørte medlemsstater bør derfor ekstraordinært kunne indrømme undtagelser fra visse forbud, der er fastsat i denne forordning, for flytning af sendinger af opdrættede svin fra restriktionszone II og III til omgående slagtning til et slagteri uden for restriktionszone I, II og III i samme medlemsstat. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes særlige betingelser vedrørende sådanne undtagelser for at sikre, at flytning af sendinger af opdrættede svin fra restriktionszone I, II og III ikke indebærer en risiko for spredning af afrikansk svinepest.

(14)

Undtagelserne vedrørende flytning af visse opdrættede svin fra en restriktionszone II til andre restriktionszoner II eller III i en anden medlemsstat er berettigede, forudsat at der anvendes specifikke risikobegrænsende foranstaltninger. Dette kræver, at der fastsættes en sikker kanaliseringsprocedure under streng kontrol af de kompetente myndigheder i afsendelses-, passage- og bestemmelsesmedlemsstaten.

(15)

I henhold til artikel 143 i forordning (EU) 2016/429 skal dyresundhedscertifikater ledsage flytninger af dyr, herunder opdrættede svin. Hvis der gælder undtagelser fra forbuddet mod flytning af opdrættede svin fra restriktionszone I, II og III for sendinger af opdrættede svin bestemt til flytning inden for Unionen, bør de pågældende dyresundhedscertifikater indeholde en henvisning til nærværende forordning for at sikre, at dyresundhedscertifikaterne indeholder tilstrækkelige og nøjagtige dyresundhedsoplysninger. Det er nødvendigt at begrænse de risici, der er forbundet med flytning af sendinger, og flytning til privat brug, af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin, kroppe af vildtlevende svin, der er bestemt til konsum, og vildtlevende svin fra restriktionszone I, II og III inden for en og samme berørte medlemsstat og til andre medlemsstater. Risici for sygdomsspredning bør reduceres ved at forbyde flytning af sådan produkter og flytning af vildtlevende svin foretaget af operatører, jf. artikel 101 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 (12), inden for og fra medlemsstaterne.

(16)

I henhold til artikel 167, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i forordning (EU) 2016/429 skal dyresundhedscertifikater udstedt af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed ledsage sendinger af animalske produkter, herunder svineprodukter, som det er tilladt at flytte fra en restriktionszone, der er oprettet i henhold til artikel 71, stk. 3, i samme forordning, og som er omfattet af visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger. I tilfælde hvor nærværende forordning foreskriver undtagelser fra forbud mod flytning af sendinger af animalske produkter fra restriktionszone I, II og III, bør der i de ledsagende dyresundhedscertifikater indsættes en henvisning til nærværende forordning for at sikre tilstrækkelige og nøjagtige sundhedsoplysninger i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/2154.

(17)

Flytning af sendinger af fersk eller forarbejdet kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I og II eller holdt uden for restriktionszone I, II og III og slagtet i restriktionszone I, II og III bør være underlagt mindre strenge certifikatkrav for at undgå unødvendige og for byrdefulde handelsbegrænsninger. Det bør være muligt at tillade flytning af relevante sendinger inden for en og samme medlemsstats område og til andre medlemsstater på grundlag af de sundheds- eller identifikationsmærker, der er anbragt af virksomheder, forudsat at disse virksomheder er udpeget i overensstemmelse med denne forordning. De kompetente myndigheder bør kun udpege virksomheder, hvis opdrættede svin og produkter heraf, der kan tillades flyttet uden for restriktionszone I, II og III, er klart adskilt fra de dyr og produkter, der ikke kan tillades at gøres til genstand for sådanne godkendte flytninger. Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone III og fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II bør, hvis de særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af de pågældende sendinger uden for restriktionszone II, der er fastsat i denne forordning, ikke er opfyldt, mærkes med særlige sundhedsmærker i overensstemmelse med denne forordning.

(18)

Desuden bør der gælde strengere betingelser for flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra opdrættede svin fra restriktionszoner III, der er opført i bilag I til denne forordning. I særlige situationer bør fersk kød fra opdrættede svin mærkes i overensstemmelse med kravene vedrørende mærkning af fersk kød fra beskyttelses- og overvågningszoner, jf. bilag IX til delegeret forordning (EU) 2020/687, eller det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra opdrættede svin bør mærkes med særlige mærker, der ikke kan forveksles med det sundhedsmærke, der er omhandlet i artikel 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 (13), eller det identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (14).

(19)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2016/429 skal den kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger til at informere offentligheden om arten af enhver risiko, der er forbundet med dyr eller produkter, og om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt for at forebygge eller bekæmpe denne risiko. Ved nærværende forordning bør der fastsættes særlige oplysningsforpligtelser vedrørende afrikansk svinepest, som kan imødegå de risici, der er forbundet med flytning af sendinger af inficerede dyr, kontaminerede kødprodukter og ulovlig bortskaffelse af kadavere. Det er derfor yderst vigtigt at forhindre spredning af afrikansk svinepest i forbindelse med menneskelig aktivitet og sikre, at oplysninger om de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, herunder restriktioner for flytning af opdrættede svin og relevante produkter, rent faktisk formidles til rejsende, herunder rejsende ad vej eller jernbane. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at personbefordringsoperatører og posttjenester gør rejsende, der bevæger sig fra restriktionszone I, II og III, som er opført i bilag I til nærværende forordning, opmærksomme på de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesrestriktioner, der gælder i disse zoner. Sådanne oplysninger bør tilpasses til risikoniveauet for spredning af sygdommen. Endvidere bør de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater med en koordineret indsats for at bekæmpe risikoen for spredning af afrikansk svinepest sikre, at oplysninger, der formidles via særlige oplysningskampagner, er formålstjenlige.

(20)

Erfaringerne fra bekæmpelsen af afrikansk svinepest i Unionen viser, at det er nødvendigt med visse risikobegrænsende foranstaltninger og skærpede biosikringsforanstaltninger for at forebygge, bekæmpe og udrydde sygdommen på virksomheder med opdrættede svin. Disse foranstaltninger bør fastsættes i bilag II til nærværende forordning og bør omfatte virksomheder, der er omfattet af undtagelser vedrørende flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III.

(21)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder forordning (EU) 2016/429 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Henvisningerne til medlemsstater i nærværende forordning bør derfor omfatte Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(22)	Da forordning (EU) 2016/429 anvendes med virkning fra den 21. april 2021, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato.

(23)

Denne forordning bør fortsat finde anvendelse i en periode på mindst syv år under hensyntagen til Unionens erfaringer med bekæmpelsen af afrikansk svinepest og den aktuelle epidemiologiske situation for denne sygdom i de berørte medlemsstater. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes der regler om:

særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater (15), som har restriktionszone I, II eller III, der er opført i bilag I (»de berørte medlemsstater«).

Disse særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger finder anvendelse på opdrættede og vildtlevende svin samt produkter hidrørende fra svin som supplement til de foranstaltninger, der gælder i beskyttelseszoner, overvågningszoner, supplerende restriktionszoner og inficerede zoner, der er oprettet af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat i henhold til artikel 21, stk. 1, og artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)	særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af alle medlemsstater.

2. Denne forordning finder anvendelse på:

flytning af sendinger af:

i)	svin, der holdes på virksomheder beliggende i restriktionszone I, II og III, uden for de pågældende zoner

ii)	avlsmateriale, animalske produkter og animalske biprodukter hidrørende fra opdrættede svin, der er omhandlet i litra a), nr. i)

flytning af:

i)	sendinger af vildtlevende svin i alle medlemsstater

ii)	sendinger og flytning til jægeres private brug af animalske produkter og animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin i restriktionszone I, II og III eller forarbejdet på virksomheder beliggende i restriktionszone I, II og III

c)	fødevarevirksomhedsledere, der håndterer sendinger, der er omhandlet i litra a) og b)

d)	alle medlemsstater med hensyn til oplysningsindsats vedrørende afrikansk svinepest.

3. De regler, der er omhandlet i stk. 1, omfatter følgende:

a)	I kapitel II er der fastsat særlige regler for oprettelse af restriktionszone I, II og III i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest og for anvendelse af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i alle medlemsstater.

b)	I kapitel III er der fastsat særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, og produkter, der hidrører herfra, i de berørte medlemsstater.

c)	I kapitel IV er der fastsat særlige risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest for fødevarevirksomheder i de berørte medlemsstater.

d)	I kapitel V er der fastsat særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende vildtlevende svin i medlemsstaterne.

e)	I kapitel VI er der fastsat særlige forpligtelser med hensyn til oplysning og uddannelse i medlemsstaterne.

f)	I del VII er der fastsat afsluttende bestemmelser.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i delegeret forordning (EU) 2020/687 anvendelse.

Desuden forstås ved:

a)	»svin«: dyr tilhørende hovdyrarter af familien Suidae opført i bilag III til forordning (EU) 2016/429

b)	»avlsmateriale«: ornesæd, oocytter og embryoner fra opdrættede svin med henblik på kunstig reproduktion

c)	»restriktionszone I«: et område i en medlemsstat, der er opført i bilag I, del I, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, og som grænser op til restriktionszone II eller III

d)	»restriktionszone II«: et område i en medlemsstat, der er opført i bilag I, del II, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger

e)	»restriktionszone III«: et område i en medlemsstat, der er opført i bilag I, del III, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger

f)	»hidtil sygdomsfri medlemsstat«: en medlemsstat, hvor der ikke er bekræftet afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de foregående 12 måneder

g)	»kategori 2-materiale«: animalske biprodukter, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som hidrører fra opdrættede svin

h)	»kategori 3-materiale«: animalske biprodukter, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som hidrører fra opdrættede svin.

KAPITEL II

SÆRLIGE REGLER FOR OPRETTELSE AF RESTRIKTIONSZONE I, II OG III I TILFÆLDE AF ET UDBRUD AF AFRIKANSK SVINEPEST OG FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE SYGDOMSBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER I ALLE MEDLEMSSTATER

Artikel 3

Særlige regler for oprettelse af restriktionszoner og inficerede zoner i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest

I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin opretter medlemsstatens kompetente myndighed enten:

a)	i tilfælde af et udbrud hos opdrættede svin, en restriktionszone i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel, eller

b)	i tilfælde af et udbrud hos vildtlevende svin, en inficeret zone i overensstemmelse med artikel 63, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 4

Særlige regler for oprettelse af en supplerende restriktionszone i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin

1. I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin kan medlemsstatens kompetente myndighed på grundlag af de kriterier og principper for geografisk afgrænsning af restriktionszoner, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, oprette en supplerende restriktionszone, der grænser op til den oprettede restriktionszone eller inficerede zone, jf. nærværende forordnings artikel 3, for at afgrænse de pågældende zoner fra områder, der ikke er omfattet af restriktioner.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at den supplerende restriktionszone, jf. stk. 1, svarer til den restriktionszone I, der er opført i bilag I, del I, i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 5

Særlige regler for listeopførelse af restriktionszone I i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i et område i en medlemsstat, der grænser op til et område, hvor der ikke er officielt bekræftet udbrud af afrikansk svinepest

1. Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i et område i en medlemsstat, der grænser op til et område, hvor der ikke er officielt bekræftet udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin, opføres det område, hvor der ikke er bekræftet udbrud, om nødvendigt i bilag I, del I, som restriktionszone I.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at en yderligere restriktionszone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, i forordning (EF) 2016/429, uden ophold tilpasses, efter at et område er blevet opført i bilag I, del I, som en restriktionszone I, således at den mindst omfatter den relevante restriktionszone I, der er opført i bilag I for den pågældende medlemsstat.

3. Medlemsstatens kompetente myndighed opretter uden ophold den relevante yderligere restriktionszone i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, i forordning (EF) 2016/429, hvis den pågældende restriktionszone I er blevet opført i bilag I.

Artikel 6

Særlige regler for opførelse af restriktionszone II i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i en medlemsstat

1. Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i et område i en medlemsstat opføres dette område som en restriktionszone II i bilag I, del II.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at den inficerede zone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold tilpasses, således at den mindst omfatter den relevante restriktionszone II, der er opført i nærværende forordnings bilag I for den pågældende medlemsstat.

Artikel 7

Særlige regler for opførelse af restriktionszone III i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i medlemsstaten

1. Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i et område i en medlemsstat opføres dette område som en restriktionszone III i bilag I, del III.

Hvis der kun er bekræftet et første og eneste udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i et område i en hidtil sygdomsfri medlemsstat, opføres dette område dog ikke som en restriktionszone III i bilag I, del III.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at restriktionszonen, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold tilpasses, således at den mindst omfatter den relevante restriktionszone III, der er opført i nærværende forordnings bilag I for den pågældende medlemsstat.

Artikel 8

Generel anvendelse af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i restriktionszone I, II og III

De berørte medlemsstater anvender de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, i restriktionszone I, II og III som supplement til de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, i:

a)	restriktionszoner, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)	inficerede zoner, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

KAPITEL III

SÆRLIGE SYGDOMSBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER FOR SENDINGER AF SVIN, DER HOLDES I RESTRIKTIONSZONE I, II OG III, OG PRODUKTER, DER HIDRØRER HERFRA, I DE BERØRTE MEDLEMSSTATER

AFDELING 1

Anvendelse af særlige forbud vedrørende sendinger af opdrættede svin og produkter heraf i de berørte medlemsstater

Artikel 9

Særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal forbyde flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, til virksomheder i andre restriktionszoner I, II og III eller uden for disse zoner, forudsat at bestemmelsesvirksomheden er beliggende på den samme medlemsstats område.

Artikel 10

Særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II og III, uden for disse zoner

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal forbyde flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II og III, uden for disse zoner.

Artikel 11

Særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal forbyde flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt uden for restriktionszone II og III og slagtet på slagterier beliggende i restriktionszone II og III, forudsat at de pågældende animalske biprodukter er klart adskilt på virksomheder og under transport fra animalske biprodukter fra svin holdt i restriktionszone II og III.

Artikel 12

Særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal forbyde flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III, som er blevet underkastet den relevante behandling for så vidt angår afrikansk svinepest i overensstemmelse med bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687 på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 13

Generelle forbud vedrørende flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf, der anses for at indebære en risiko for spredning af afrikansk svinepest

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan inden for samme medlemsstats område forbyde flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter hidrørende fra opdrættede svin, hvis den kompetente myndighed finder, at der er en risiko for spredning af afrikansk svinepest til, fra eller via de pågældende opdrættede svin eller produkter heraf.

AFDELING 2

Almindelige og særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

Artikel 14

Almindelige betingelser vedrørende undtagelser fra særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

1. Uanset de særlige forbud fastsat i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22, 23, 24, 25, 28 og 29, og på de særlige betingelser, der er fastsat i samme artikler, og:

a)	de almindelige betingelser, jf. artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og

de supplerende almindelige betingelser vedrørende:

i)	flytninger af sendinger af opdrættede svin fra restriktionszone I, II og III, jf. artikel 15

ii)	virksomheder med opdrættede svin beliggende i restriktionszone I, II og III, jf. artikel 16

iii)	transportmidler, der anvendes til transport af opdrættede svin fra restriktionszone I, II og III, jf. artikel 17.

2. Inden den berørte medlemsstats kompetente myndighed giver tilladelser i henhold til artikel 22-25 og artikel 28-30, skal den vurdere de risici, der er forbundet med sådanne tilladelser, og vurderingen skal vise, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig.

3. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at supplerende almindelige betingelser, jf. artikel 15 og 16, ikke finder anvendelse på flytning af sendinger af svin, der holdes på slagterier beliggende i restriktionszone I, II og III, forudsat at:

a)	det er nødvendigt at flytte de opdrættede svin til et andet slagteri på grund af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. et større sammenbrud på slagteriet

bestemmelsesslagteriet er beliggende enten:

i)	i restriktionszone I, II eller III i samme medlemsstat eller

ii)	under ekstraordinære omstændigheder — f.eks. fravær af slagterier som omhandlet i litra b), nr. i) — uden for restriktionszone I, II eller III på samme medlemsstats område

c)	den berørte medlemsstats kompetente myndighed har tilladt flytningen.

Artikel 15

Supplerende almindelige betingelser vedrørende flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 og artikel 28-30, på de særlige betingelser, der er fastsat i samme artikler, forudsat at:

svinene er blevet holdt på og ikke er blevet flyttet fra afsendelsesvirksomheden i mindst de sidste 30 dage før datoen for flytningen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og i dette tidsrum er der ikke blevet indsat andre opdrættede svin fra restriktionszone II og III på hverken:

i)	den pågældende virksomhed eller

ii)

den epidemiologiske enhed, hvor de svin, der skal flyttes, blev holdt fuldstændig separat. Efter at have foretaget en risikovurdering fastlægger den kompetente myndighed afgrænsningen af en sådan epidemiologisk enhed, der bekræfter, at strukturen, størrelsen og afstanden mellem de forskellige epidemiologiske enheder og de aktiviteter, der udføres, sikrer separate faciliteter til opstaldning, hold og fodring af opdrættede svin, således at afrikansk svinepest-virus ikke kan spredes fra en epidemiologisk enhed til en anden

der er foretaget en klinisk undersøgelse af de svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, herunder de dyr, der skal flyttes eller anvendes til indsamling af avlsmateriale, med tilfredsstillende resultater vedrørende afrikansk svinepest:

i)	af en embedsdyrlæge

ii)	inden for de sidste 24 timer før flytningen af sendingen af svin eller før indsamlingen af avlsmateriale og

iii)	i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil

der om nødvendigt, efter den kompetente myndigheds instrukser, er foretaget patogenidentifikationstest før datoen for flytningen af sendingen fra afsendelsesvirksomheden eller før datoen for indsamling af avlsmateriale:

i)	efter den kliniske undersøgelse, der er omhandlet i litra b), for svin, der holdes på virksomheden, herunder de dyr, der skal flyttes eller anvendes til indsamling af avlsmateriale, og

ii)	i overensstemmelse med punkt A.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/687.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal, hvis det er relevant, have modtaget negative resultater af patogenidentifikationstest som omhandlet i stk. 1, litra c), inden den tillader flytning af sendingen.

3. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at den kliniske undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i tilfælde af flytning af sendinger af opdrættede svin fra afsendelsesvirksomheder beliggende i restriktionszone I og II uden for disse zoner til virksomheder inden for en og samme berørte medlemsstat:

a)	kun skal foretages for dyr, der skal flyttes, eller

ikke behøver at blive foretaget, forudsat at:

afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge med den hyppighed, der er omhandlet i artikel 16, litra a), nr. i), og med et gunstigt resultat af alle en embedsdyrlæges besøg i et tidsrum på mindst 12 måneder før datoen for flytningen med angivelse af, at:

—	de biosikringskrav, der er omhandlet i artikel 16, litra b), er blevet gennemført på afsendelsesvirksomheden

—	en embedsdyrlæge med gunstige resultater med hensyn til afrikansk svinepest under disse besøg har foretaget en klinisk undersøgelse af svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil.

ii)	den i artikel 16, litra c), omhandlede løbende overvågning har været etableret på afsendelsesvirksomheden i mindst 12 måneder før datoen for flytningen.

Artikel 16

Supplerende almindelige betingelser vedrørende virksomheder med opdrættede svin, der er beliggende i restriktionszone I, II og III

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af svin, der holdes på virksomheder beliggende i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 og artikel 28-30, og på de særlige betingelser, der er fastsat i samme artikler, forudsat at:

afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge mindst én gang efter opførelsen af restriktionszone I, II og III i bilag I til nærværende forordning eller i de sidste tre måneder før flytningen og regelmæssigt besøges af embedsdyrlæger, jf. artikel 26, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, som følger:

i)	i restriktionszone I og II: mindst to gange om året med et interval på mindst fire måneder mellem sådanne besøg

ii)	i restriktionszone III: mindst én gang hver 3. måned.

Den kompetente myndighed kan beslutte at aflægge besøg på virksomheden i restriktionszone III med den hyppighed, der er omhandlet i litra a), nr. i), på grundlag af et gunstigt resultat af det seneste besøg efter opførelsen af restriktionszone I, II og III i bilag I til denne forordning eller i de sidste tre måneder før flytningen, hvoraf det fremgår, at de biosikringskrav, der er omhandlet i litra b), er blevet gennemført, og at den løbende overvågning, der er omhandlet i litra c), er indført på den pågældende virksomhed

afsendelsesvirksomheden gennemfører biosikringskrav vedrørende afrikansk svinepest:

i)	i overensstemmelse med de skærpede biosikringsforanstaltninger, der er fastsat i bilag II, og

ii)	som fastlagt af den berørte medlemsstat

der foretages løbende overvågning ved hjælp af testning med patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest på afsendelsesvirksomheden:

i)	i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og bilag I hertil

ii)	med negativt resultat hver uge af mindst de to første døde opdrættede svin over 60 dage eller, hvis der ikke er sådanne døde dyr over 60 dage gamle, af andre døde, fravænnede opdrættede svin i hver epidemiologisk enhed

iii)	mindst i den monitoreringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687, inden sendingen flyttes fra afsendelsesvirksomheden.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at den sikre indhegning, der er foreskrevet i bilag II, punkt 2, litra h), jf. nærværende artikels stk. 1, litra b), nr. i), ikke er påkrævet på virksomheder med opdrættede svin i en periode på tre måneder efter en bekræftelse af et første udbrud af afrikansk svinepest i den pågældende medlemsstat, forudsat at:

a)	medlemsstatens kompetente myndighed har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med en sådan beslutning, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)	der er indført et alternativt system, der sikrer, at svin, der holdes på virksomheder, er adskilt fra vildtlevende svin i medlemsstater, hvor der er en population af vildtlevende svin

c)	opdrættede svin fra disse virksomheder flyttes ikke til andre medlemsstater.

Artikel 17

Supplerende almindelige betingelser vedrørende transportmidler, der anvendes til transport af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner, hvis de transportmidler, der anvendes til transport af de pågældende sendinger:

a)	opfylder kravene i artikel 24, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og

b)	er rengjort og desinficeret i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 under den berørte medlemsstats kompetente myndigheds kontrol eller tilsyn.

AFDELING 3

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater

Artikel 18

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner

Operatører må kun flytte sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner inden for den berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 og 28-30, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

a)	»Svin holdt i restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

b)	»Svin holdt i restriktionszone II i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

c)	»Svin holdt i restriktionszone III i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

I tilfælde af flytning inden for en og samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 143, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/429.

Artikel 19

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin fra restriktionszone I, II og III

1. Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I og II uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i tilfælde, der er omfattet af artikel 38 og 39, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder:

a)	de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

i)	»Fersk kød, kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

ii)	»Fersk kød, kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

2. Operatører må kun flytte sendinger af forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I, II og III uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, forudsat at:

a)	de animalske produkter er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, der er fastsat i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687

de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder:

i)	de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

ii)

følgende attestering af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

»Forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I, II og III i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

3. Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og slagtet på slagterier, der er beliggende i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)	et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

følgende attestering af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og slagtet på slagterier, der er beliggende i restriktionszone I, II og III, i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

4. Operatører må kun flytte sendinger af forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og forarbejdet i restriktionszone I, II og III uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, forudsat at:

a)	de animalske produkter er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, der er fastsat i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687

de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder:

i)	de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

ii)

følgende attestering af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

»Forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og forarbejdet i restriktionszone I, II og III, i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

5. I tilfælde af flytning af sendinger som omhandlet i stk. 1, 2, 3 og 4 inden for en og samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2016/429.

6. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 853/2004, der er anbragt på fersk eller forarbejdet kød, kødprodukter, herunder naturtarme, på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i nærværende forordning, eller på virksomheder, der håndterer fersk eller forarbejdet kød, kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I eller i områder uden for restriktionszone I, II og III, kan træde i stedet for dyresundhedscertifikatet ved flytning af følgende sendinger af:

a)	fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I og II uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, jf. stk. 1

b)	forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone I og II uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, jf. stk. 2

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og slagtet på slagterier, der er beliggende i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, jf. stk. 3

d)	forarbejdede kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszone I, II og III, og forarbejdet i restriktionszone I, II og III uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, jf. stk. 4.

Artikel 20

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes på virksomheder beliggende i restriktionszone II og III, uden for disse zoner

Operatører må kun flytte sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II og III, uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i tilfælde, der er omfattet af artikel 31 og 32, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 161, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

a)	»Avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

b)	»Avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone III i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

I tilfælde af flytning inden for en og samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 161, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/429.

Artikel 21

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af kategori 2- og 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner

Operatører må kun flytte sendinger af kategori 2- og 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner inden for en og samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i tilfælde, der er omfattet af artikel 33-37, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)	det handelsdokument, der er omhandlet i kapitel III i bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011, og

b)	et dyresundhedscertifikat som omhandlet i artikel 22, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

I tilfælde af flytning inden for en og samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at der ikke skal udstedes et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 22, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

AFDELING 4

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, uden for denne zone

Artikel 22

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, uden for denne zone

1. Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, uden for den pågældende zone til:

en virksomhed beliggende på samme berørte medlemsstats område:

i)	i en anden restriktionszone I

ii)	i restriktionszone II og III

iii)	uden for restriktionszone I, II og III

b)	en virksomhed beliggende på en anden medlemsstats område

c)	tredjelande.

2. Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16 og 17.

AFDELING 5

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone

Artikel 23

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone på samme berørte medlemsstats område

1. Uanset forbuddet i artikel 9 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for den pågældende zone til en virksomhed beliggende på samme berørte medlemsstats område:

a)	i en anden restriktionszone II

b)	i restriktionszone I og III

c)	uden for restriktionszone I, II og III.

2. Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og i artikel 15, 16 og 17.

3. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at svin, der er genstand for en tilladt flytning som omhandlet i stk. 1, forbliver på bestemmelsesvirksomheden i mindst den moniteringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 24

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone til et slagteri beliggende på samme berørte medlemsstats område med henblik på omgående slagtning

1. Uanset forbuddet i artikel 9 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for den pågældende zone til et slagteri beliggende på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)	de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning

b)	bestemmelsesslagteriet er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1.

2. Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16 og 17.

Artikel 25

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone til restriktionszone II og III i en anden medlemsstat

2. Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og i artikel 15, 16 og 17, er opfyldt

c)	der er indført en kanaliseringsprocedure i overensstemmelse med artikel 26

de opdrættede svin opfylder alle andre relevante supplerende garantier vedrørende afrikansk svinepest på grundlag af et tilfredsstillende resultat af en risikovurdering af foranstaltningerne mod spredning af sygdommen:

i)	der kræves af afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed

ii)	der er godkendt af de kompetente myndigheder i passagemedlemsstaterne og bestemmelsesmedlemsstaten forud for flytningen af de opdrættede svin

e)	der ikke har været nogen officielt bekræftede udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i henhold til artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2020/687 i mindst de sidste 12 måneder på afsendelsesvirksomheden

f)	operatøren på forhånd har underrettet den kompetente myndighed om, at det er hensigten at flytte sendingen af opdrættede svin, jf. artikel 152, litra b), i forordning (EU) 2016/429 og artikel 96 i delegeret forordning (EU) 2020/688.

3. Afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed skal:

a)	udarbejde en liste over virksomheder, der opfylder garantierne omhandlet i stk. 2, litra d)

b)	øjeblikkeligt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de garantier, der er omhandlet i stk. 2, litra d), og om de kompetente myndigheders godkendelse, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii).

4. Den godkendelse, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii), og forpligtelsen til øjeblikkelig underretning, jf. stk. 3, litra b), er ikke påkrævet, hvis afsendelsesvirksomheden, passagestederne og bestemmelsesvirksomheden alle befinder sig i restriktionszone I, II og III, og disse zoner er sammenhængende, hvorved det sikres, at de opdrættede svin kun flyttes gennem en af disse restriktionszoner I, II og III i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 22, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 26

Særlig kanaliseringsprocedure vedrørende indrømmelse af undtagelser med henblik på flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone til restriktionszone II og III i en anden medlemsstat

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed etablerer en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 25, stk. 2, litra c), med henblik på flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone til en virksomhed beliggende i restriktionszone II eller III i en anden medlemsstat under kontrol af de kompetente myndigheder for:

a)	afsendelsesvirksomheden

b)	passagestedet

c)	bestemmelsesvirksomheden.

2. Afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed skal:

sikre, at alle transportmidler, der anvendes til de i stk. 1 omhandlede flytninger:

i)	individuelt er udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

ii)	er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af opdrættede svin; kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i den berørte medlemsstat, som aftalt med den kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant

b)	på forhånd underrette den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet og, hvis det er relevant, den kompetente myndighed på passagestedet om, at det er hensigten at sende sendingen af opdrættede svin

c)	indføre et system, som operatører skal bruge til straks at underrette afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed om enhver ulykke eller skade i forbindelse med ethvert transportmiddel, der anvendes til transport af sendingen af opdrættede svin

d)	sørge for, at der udarbejdes en beredskabsplan, kommandovejen og de nødvendige arrangementer for samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), i tilfælde af eventuelle ulykker under transporten, større skader eller svig fra operatørernes side.

Artikel 27

Forpligtelser for den berørte medlemsstats kompetente myndighed på bestemmelsesstedet vedrørende sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II i en anden medlemsstat

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed på bestemmelsesstedet vedrørende sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II i en anden medlemsstat, skal:

a)	uden unødigt ophold underrette afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed om sendingens ankomst

sikre, at opdrættede svin enten:

i)	forbliver på bestemmelsesvirksomheden i mindst den monitoreringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687, eller

ii)	flyttes direkte til et slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i nærværende forordning.

AFDELING 6

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone III, uden for denne zone

Artikel 28

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone III, uden for denne zone til en restriktionszone II i samme berørte medlemsstat

1. Uanset forbuddet i artikel 9 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed under ekstraordinære omstændigheder, hvis der som følge af dette forbud opstår dyrevelfærdsproblemer på en virksomhed, hvor der holdes svin, tillade flytning af svin, der holdes i restriktionszone III, uden for denne zone til en virksomhed i restriktionszone II på samme medlemsstats område, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og i artikel 15, 16 og 17, er opfyldt

c)	bestemmelsesvirksomheden tilhører samme forsyningskæde, og opdrættede svin skal flyttes for at afslutte produktionscyklussen.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at opdrættede svin ikke flyttes fra bestemmelsesvirksomheden beliggende i restriktionszone II i mindst den moniteringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 29

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone III, uden for denne zone til omgående slagtning i samme berørte medlemsstat

1. Uanset forbuddet i artikel 9 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed under ekstraordinære omstændigheder, hvis der som følge af forbuddet omhandlet i artikel 5, stk. 1, opstår dyrevelfærdsproblemer på en virksomhed, hvor der holdes svin, og i tilfælde af logistiske begrænsninger i slagtekapaciteten på de slagterier, der ligger i restriktionszone III og er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, eller i mangel af et udpeget slagteri i restriktionszone III, med henblik på omgående slagtning tillade flytning af svin, der holdes i restriktionszone III, uden for zonen til et slagteri, der er udpeget i henhold til artikel 41, stk. 1, i samme medlemsstat så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden og beliggende:

a)	i en restriktionszone II

b)	i en restriktionszone I, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i restriktionszone II

c)	uden for restriktionszone I, II og III, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i restriktionszone III, II og I.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2, artikel 16 og artikel 17, er opfyldt.

3. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at:

a)	de opdrættede svin er bestemt til omgående slagtning direkte til et slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1

svin fra restriktionszone III ved ankomsten til det udpegede slagteri holdes adskilt fra andre svin og slagtes enten:

i)	på en bestemt dag, hvor kun svin fra restriktionszone III slagtes, eller

ii)	ved udgangen af en slagtedag, således at det sikres, at der ikke efterfølgende slagtes andre opdrættede svin

c)	slagteriet, efter at svinene fra restriktionszone III er slagtet, og inden slagtning af andre opdrættede svin påbegyndes, rengøres og desinficeres i overensstemmelse med instrukserne fra den berørte medlemsstats kompetente myndighed.

4. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at:

a)	animalske biprodukter hidrørende fra svin, der holdtes i restriktionszone III og flyttedes uden for zonen, forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 33 og 36

b)	fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin, der holdtes i restriktionszone III og flyttedes uden for restriktionszone III, forarbejdes og opbevares i overensstemmelse med artikel 40.

AFDELING 7

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner til et godkendt anlæg for animalske biprodukter

Artikel 30

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, til et godkendt anlæg for animalske biprodukter beliggende uden for restriktionszone I, II og III inden for samme berørte medlemsstat

1. Uanset forbuddene i artikel 9 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, til et godkendt anlæg for animalske biprodukter beliggende uden for restriktionszone I, II og III inden for samme berørte medlemsstat, hvor:

a)	de opdrættede svin straks aflives og

b)	de fremkomne animalske biprodukter bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, og artikel 17, er opfyldt

AFDELING 8

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II, uden for denne zone

Artikel 31

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II, fra denne zone på samme berørte medlemsstats område

Uanset forbuddet i artikel 10 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale fra en avlsmaterialevirksomhed, der ligger i restriktionszone II, til en anden restriktionszone II og restriktionszone I og III eller til områder uden for restriktionszone I, II og III på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)	avlsmaterialet er indsamlet eller produceret, forarbejdet og opbevaret på virksomheder og hidrører fra opdrættede svin, der opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2, og artikel 16

b)	donorornerne og donorsøerne blev holdt på avlsmaterialevirksomheder, hvor der ikke blev indsat andre opdrættede svin fra restriktionszone II og III i mindst de seneste 30 dage før datoen for indsamlingen eller produktionen af avlsmateriale.

Artikel 32

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II, fra denne zone til restriktionszone II og III i en anden medlemsstat

1. Uanset forbuddet i artikel 10 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II, fra en godkendt avlsmaterialevirksomhed, der ligger i restriktionszone II, til restriktionszone II og III på en anden medlemsstats område, forudsat at:

a)	avlsmaterialet er indsamlet eller produceret, forarbejdet og opbevaret på avlsmaterialevirksomheder under overholdelse af betingelserne i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2, og artikel 16

b)	donorornerne og donorsøerne blev holdt på godkendte avlsmaterialevirksomheder, hvor der ikke blev indsat andre opdrættede svin fra restriktionszone II og III i mindst de seneste 30 dage før datoen for indsamlingen eller produktionen af avlsmateriale

sendingerne af avlsmateriale opfylder alle andre relevante dyresundhedsgarantier baseret på et tilfredsstillende resultat af en risikovurdering af foranstaltninger mod spredning af afrikansk svinepest:

i)	der kræves af afsendelsesvirksomhedens kompetente myndigheder

ii)	der er godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed forud for flytningen af avlsmaterialet.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

udarbejde en liste over godkendte avlsmaterialevirksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som er godkendt med hensyn til flytning af avlsmateriale fra restriktionszone II i den berørte medlemsstat til restriktionszone II og III i en anden berørt medlemsstat; denne liste skal indeholde de oplysninger, som den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal opbevare om godkendte avlsmaterialevirksomheder for svin, jf. artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2020/686

b)	gøre den i litra a) omhandlede liste tilgængelig for offentligheden på sit websted og holde den opdateret

c)	give Kommissionen og medlemsstaterne linket til det websted, der er omhandlet i litra b).

AFDELING 9

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner

Artikel 33

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner i samme medlemsstat med henblik på forarbejdning eller bortskaffelse

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed med henblik på forarbejdning, bortskaffelse som affald ved forbrænding eller bortskaffelse eller nyttiggørelse ved medforbrænding af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som er beliggende uden for restriktionszone II eller III inden for samme medlemsstat, forudsat at transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid.

2. Den transportør, der er ansvarlig for flytning af animalske biprodukter som omhandlet i stk. 1, skal:

a)	gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)	opbevare de elektroniske registre over denne flytning i mindst to måneder fra datoen for flytningen.

3. Den kompetente myndighed kan beslutte, at det satellitnavigationssystem, der er omhandlet i stk. 1, skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidler, forudsat at:

a)	sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III kun flyttes inden for samme medlemsstat til de i stk. 1 omhandlede anvendelsesformål

hvert enkelt transportmiddel er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af animalske biprodukter; kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i medlemsstaten, som aftalt med den kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

Artikel 34

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af husdyrgødning hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner i samme medlemsstat

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II og III, til et deponeringsanlæg beliggende uden for disse zoner i samme medlemsstat i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 51 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

2. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, hidrørende fra svin, der holdes i restriktionszone II, med henblik på forarbejdning eller bortskaffelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009 i et anlæg, der er godkendt til disse formål på samme medlemsstats område.

3. Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i stk. 1 og 2, skal:

a)	gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)	opbevare de elektroniske registre over denne flytning i mindst to måneder fra datoen for flytningen.

4. Den kompetente myndighed kan beslutte, at det satellitnavigationssystem, der er omhandlet i stk. 3, litra a), skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidler, forudsat at hvert enkelt transportmiddel forsegles af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i stk. 1 og 2.

Kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i medlemsstaten, som aftalt med den kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

Artikel 35

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for disse zoner inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed, med henblik på videreforarbejdning til forarbejdet foder, fremstilling af forarbejdet foder til selskabsdyr, afledte produkter bestemt til anvendelse uden for foderkæden eller omdannelse af animalske biprodukter til biogas eller kompost, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009, beliggende uden for restriktionszone II inden for samme medlemsstat, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)	kategori 3-materialet hidrører fra opdrættede svin og virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

kategori 3-materialet hidrører fra svin holdt i restriktionszone II og slagtet enten:

i restriktionszone II i:

—	den samme berørte medlemsstat eller

—	en anden berørt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 25

eller

ii)	uden for restriktionszone II i samme berørte medlemsstat i overensstemmelse med artikel 24

e)	transportmidlet individuelt er udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

sendingerne af kategori 3-materiale flyttes direkte fra det slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, til:

i)	et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011

ii)	et anlæg til foder til selskabsdyr, der er godkendt til produktion af forarbejdet foder til selskabsdyr, jf. kapitel II, punkt 3, litra a) og litra b), nr. i)-iii), i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

iii)	et biogas- eller kompostanlæg, der er godkendt til omdannelse af animalske biprodukter til kompost eller biogas i overensstemmelse med de standardomdannelsesparametre, der er omhandlet i kapitel III, afsnit 1, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011, eller

iv)	et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011.

2. Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af kategori 3-materiale, skal:

a)	gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)	opbevare de elektroniske registre over denne flytning i mindst to måneder fra datoen for flytningen.

3. Den kompetente myndighed kan beslutte, at det satellitnavigationssystem, der er omhandlet i stk. 1, litra e), skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidler, forudsat at:

kategori 3-materialet:

i)	hidrører fra svin holdt i restriktionszone II

ii)	kun flyttes inden for samme medlemsstat med henblik på de anvendelsesformål, der er omhandlet i stk. 1

hvert enkelt transportmiddel er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af kategori 3-materiale; kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i medlemsstaten, som aftalt med den kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

Artikel 36

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af kategori 2-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for disse zoner med henblik på forarbejdning og bortskaffelse i en anden medlemsstat

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter af kategori 2-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III til et forarbejdningsanlæg med henblik på forarbejdning efter metode 1-5, jf. kapitel III i bilag IV til forordning (EU) nr. 142/2011, eller til et forbrændings- eller medforbrændingsanlæg, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1069/2009, der ligger i en anden medlemsstat, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)	transportmidlet individuelt er udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid.

2. Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af kategori 2-materiale, skal:

a)	gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og

b)	opbevare de elektroniske registre over denne flytning i mindst to måneder fra datoen for flytningen.

3. De kompetente myndigheder i afsendelses- og bestemmelsesmedlemsstaterne for sendingen af kategori 2-materiale sikrer kontrol af sendingen i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1069/2009.

Artikel 37

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone med henblik på videreforarbejdning og omdannelse i en anden medlemsstat

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed, med henblik på forarbejdning af kategori 3-materiale til forarbejdet foder, forarbejdet foder til selskabsdyr, afledte produkter bestemt til anvendelse uden for foderkæden eller omdannelse af kategori 3-materiale til biogas eller kompost, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009, beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)	kategori 3-materialet hidrører fra opdrættede svin og virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

kategori 3-materialet hidrører fra svin holdt i restriktionszone II og slagtet enten:

i restriktionszone II i:

—	den samme berørte medlemsstat eller

—	en anden berørt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 25

eller

ii)	uden for restriktionszone II i samme berørte medlemsstat i overensstemmelse med artikel 24

e)	transportmidlet individuelt er udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

de animalske biprodukter flyttes direkte fra det slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, til:

i)	et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag X og XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

ii)	et anlæg til foder til selskabsdyr, der er godkendt til produktion af forarbejdet foder til selskabsdyr, jf. kapitel II, punkt 3, litra b), nr. i)-iii), i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

iii)	et biogas- eller kompostanlæg, der er godkendt til omdannelse af animalske biprodukter til kompost eller biogas i overensstemmelse med de standardomdannelsesparametre, der er omhandlet i kapitel III, afsnit 1, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011.

2. Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af kategori 3-materiale, skal:

a)	gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og

b)	opbevare de elektroniske registre over flytningen i mindst to måneder fra datoen for flytningen.

AFDELING 10

Artikel 38

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone på samme berørte medlemsstats område

1. Uanset forbuddene i artikel 12 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin holdt på virksomheder, der opfylder de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

c)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er fremstillet på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1.

2. Uanset forbuddene i artikel 12 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er overholdt, tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er fremstillet på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er enten:

(kun for fersk køds vedkommende) mærket og flyttet i overensstemmelse med de særlige betingelser for tilladelse til flytning af fersk kød hidrørende fra opdrættede dyr af listeopførte arter fra visse virksomheder, jf. artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i bilag VII til samme forordning

eller

ii)

i overensstemmelse med artikel 44 forsynet med et særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, der ikke er ovalt, og som ikke kan forveksles med det sundheds- eller identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 853/2004, og

iii)	udelukkende bestemt til flytning inden for samme berørte medlemsstat.

Artikel 39

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone til andre medlemsstater og til tredjelande

Uanset forbuddene i artikel 12 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for denne zone til andre medlemsstater og til tredjelande, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin holdt på virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 15 og 16

d)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er fremstillet på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1.

Artikel 40

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, som tillader flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone III til andre restriktionszoner I, II og III eller områder uden for restriktionszone I, II og III på samme medlemsstats område

Uanset forbuddene i artikel 12 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone III til andre restriktionszoner I, II og III eller områder uden for restriktionszone I, II og III på samme medlemsstats område, forudsat at:

a)	de almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687, er opfyldt

b)	de supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin:

i)	holdt på virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i artikel 15 og 16, og

ii)

slagtet:

—	i samme restriktionszone III eller

—	uden for restriktionszone III efter den tilladte flytning i overensstemmelse med artikel 29

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er fremstillet på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, og er enten:

eller

ii)

iii)	udelukkende bestemt til flytning inden for samme berørte medlemsstat.

KAPITEL IV

SÆRLIGE RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE AFRIKANSK SVINEPEST FOR FØDEVAREVIRKSOMHEDER I DE BERØRTE MEDLEMSSTATER

Artikel 41

Særlig udpegelse af slagterier, opskæringsvirksomheder, køle-/frysehuse, kødforarbejdningsvirksomheder og vildthåndteringsvirksomheder

1. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed udpeger efter ansøgning fra en fødevarevirksomhedsleder virksomheder med henblik på:

omgående slagtning af opdrættede svin fra restriktionszone II og III:

i)	inden for de pågældende restriktionszoner II og III

ii)	uden for de pågældende restriktionszoner II og III, jf. artikel 24 og 29

b)	opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, fra svin holdt i restriktionszone II og III, jf. artikel 38, 39 og 40

c)	tilberedning af kød af vildt, jf. afsnit 1, punkt 1.18, i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter fra vildtlevende svin, der hidrører fra restriktionszone I, II og III, jf. artikel 48 og 49 i nærværende forordning

tilberedning af kød af vildt, jf. afsnit 1, punkt 1.18, i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter fra vildtlevende svin, hvis de pågældende virksomheder ligger i restriktionszone I, II og III, jf. artikel 48 og 49 i nærværende forordning.

2. Den kompetente myndighed kan beslutte, at den i stk. 1 omhandlede udpegelse ikke er påkrævet for virksomheder, der forarbejder, opskærer og opbevarer fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III og fra vildtlevende svin, der hidrører fra restriktionszone I, II og III, og for virksomheder som omhandlet i stk. 1, litra d), forudsat at:

a)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, fra svin forsynes med et særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 44, på den pågældende virksomhed

b)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, fra svin fra den pågældende virksomhed kun er bestemt til den samme berørte medlemsstat

c)	animalske biprodukter fra svin fra disse virksomheder kun forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 33 i samme medlemsstat.

3. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

a)	give Kommissionen og de øvrige medlemsstater et link til den kompetente myndigheds websted med en liste over udpegede virksomheder og deres aktiviteter, jf. stk. 1

b)	holde den i litra a) omhandlede liste opdateret.

Artikel 42

Særlige betingelser for udpegelse af virksomheder til omgående slagtning af svin, der holdes i restriktionszone II og III

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun udpege virksomheder til omgående slagtning af svin, der holdes i restriktionszone II og III, forudsat at:

slagtning af svin, der holdes uden for restriktionszone II og III, og af svin, der holdes i restriktionszone II og III, og som er genstand for godkendt flytning, jf. artikel 24 og 29, samt produktion og opbevaring af produkter heraf foretages adskilt fra slagtning af svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, og fra produktion og opbevaring af produkter heraf, som ikke er i overensstemmelse med relevante:

i)	supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 15, 16 og 17, og

ii)	særlige betingelser, jf. artikel 24 og 29

b)	virksomhedslederen har etableret dokumenterede instrukser eller procedurer, der er godkendt af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, for at sikre, at betingelserne i litra a) er opfyldt.

Artikel 43

Særlige betingelser for udpegelse af virksomheder til opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun udpege virksomheder til opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III, som er genstand for godkendt flytning, jf. artikel 38, 39 og 40, forudsat at:

opskæringen, forarbejdningen og opbevaringen af det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt uden for restriktionszone II og III og fra svin holdt i restriktionszone II og III finder sted adskilt fra fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III, som ikke opfylder:

i)	supplerende almindelige betingelser, der er fastsat i artikel 15, 16 og 17, og

ii)	særlige betingelser, jf. artikel 38, 39 og 40

b)	virksomhedslederen har etableret dokumenterede instrukser eller procedurer, der er godkendt af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, for at sikre, at betingelserne i litra a) er opfyldt.

Artikel 44

Særlige sundheds- eller identifikationsmærker

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at følgende animalske produkter er mærket med et særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, der ikke er ovalt, og som ikke kan forveksles med det sundhedsmærke eller identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004:

a)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone III, jf. artikel 40, litra d), nr. ii)

b)	det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II, hvis de særlige betingelser for tilladelse til flytning af de pågældende sendinger uden for restriktionszone II, jf. artikel 38, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. artikel 38, stk. 2, litra b), nr. ii)

c)	det ferske kød og kødprodukterne fra vildtlevende svin, der flyttes inden for restriktionszone I eller uden for denne zone fra den virksomhed, der er udpeget i henhold til artikel 41, stk. 1, jf. artikel 49, stk. 1, litra c), nr. iii), første led.

KAPITEL V

SÆRLIGE SYGDOMSBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE VILDTLEVENDE SVIN I MEDLEMSSTATERNE

Artikel 45

Særlige forbud vedrørende flytning af vildtlevende svin

De kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne forbyder operatørers flytning af vildtlevende svin, jf. artikel 101 i delegeret forordning (EU) 2020/688:

a)	i hele den pågældende medlemsstats område

fra hele den pågældende medlemsstats område til:

i)	andre medlemsstater og

ii)	tredjelande.

Artikel 46

Særlige forbud vedrørende flytning inden for restriktionszone I, II og III og fra disse zoner af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum

1. De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder forbyder flytning inden for og fra restriktionszone I, II og III af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum.

2. De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder forbyder flytning inden for restriktionszone I, II og III og fra disse zoner af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum:

a)	til brug i private husholdninger

b)	i tilknytning til aktiviteter hos jægere, der leverer små mængder vildtlevende svin eller kød af vildtlevende svin direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 47

Generelle forbud vedrørende flytning af sendinger af produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin, som er bestemt til konsum, i betragtning af en risiko for spredning af afrikansk svinepest

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan inden for samme medlemsstats område forbyde flytning af fersk kød, kødprodukter og andre produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum, hvis den kompetente myndighed finder, at der er en risiko for spredning af afrikansk svinepest til, fra eller via de pågældende vildtlevende svin eller produkter heraf.

Artikel 48

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der tillader flytning inden for restriktionszone I, II og III og fra disse zoner af sendinger af forarbejdede kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin

1. Uanset forbuddet i artikel 46, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszone I, II og III og fra disse zoner af sendinger af forarbejdede kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra virksomheder, der ligger i restriktionszone I, II og III, til:

a)	andre restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat

b)	områder uden for restriktionszone I, II og III i samme berørte medlemsstat og

c)	til andre medlemsstater og til tredjelande.

2. Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af forarbejdede kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra virksomheder, der ligger i restriktionszone I, II og III, jf. stk. 1, forudsat at:

a)	der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert vildtlevende svin, der er anvendt til produktion og forarbejdning af kødprodukter i restriktionszone I, II og III

b)	den kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden den behandling, der er omhandlet i litra c), nr. ii)

kødprodukterne fra vildtlevende svin:

i)	blev produceret, forarbejdet og opbevaret på virksomheder, der er udpeget i henhold til artikel 41, stk. 1, og

ii)	er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling for animalske produkter fra restriktionszoner, jf. bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687, for så vidt angår afrikansk svinepest.

Artikel 49

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der tillader flytning inden for restriktionszone I, II og III og fra restriktionszone I af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum

1. Uanset forbuddene i artikel 46, stk. 1 og 2, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszone I og fra denne zone af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum til andre restriktionszoner I, II og III eller til områder uden for restriktionszone I, II og III i samme medlemsstat, forudsat at:

a)	der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert relevant vildtlevende svin inden flytningen af det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra de pågældende vildtlevende svin

b)	den berørte medlemsstats kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden flytningen

det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum flyttes inden for eller uden for restriktionszone I inden for samme medlemsstat:

i)	til brug i private husholdninger eller

ii)

i tilknytning til aktiviteter hos jægere, der leverer små mængder vildtlevende svin eller kød af vildtlevende svin direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 853/2004, eller

iii)

fra den virksomhed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, hvis det ferske kød og de ferske kødprodukter er blevet mærket enten:

—	med et særligt sundheds- eller identifikationsmærke i overensstemmelse med artikel 44, litra c) eller

—	i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og flyttes til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i bilag VII til samme forordning.

2. Uanset forbuddene i artikel 46, stk. 2, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum inden for restriktionszone II og III i samme medlemsstat, forudsat at:

der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert relevant vildtlevende svin inden flytningen af det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra det pågældende vildtlevende svin eller kroppen af det pågældende vildtlevende svin bestemt til konsum

b)	den berørte medlemsstats kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden flytningen

det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum flyttes inden for restriktionszone II og III inden for samme medlemsstat:

i)	til brug i private husholdninger eller

ii)	i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 flyttes til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i bilag VII til samme forordning.

Artikel 50

Operatørers forpligtelser med hensyn til dyresundhedscertifikater for sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum i forbindelse med flytninger uden for restriktionszone I, II og III

Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum uden for restriktionszone I, II og III:

a)	i de tilfælde, der er omfattet af artikel 48 og 49, og

hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, der indeholder:

i)	de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

ii)

mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

—	»Fersk kød og kødprodukter og andre animalske produkter fra restriktionszone I hidrørende fra vildtlevende svin i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

—	»Kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum fra restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

—	»Forarbejdet kød fra restriktionszone I, II og III hidrørende fra vildtlevende svin i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.«

I tilfælde af flytning inden for en og samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2016/429.

Artikel 51

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning inden for restriktionszone I, II og III og uden for disse zoner af sendinger af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin

1. Uanset forbuddene i artikel 46 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszone I, II og III og uden for disse zoner af sendinger af afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin til andre restriktionszoner I, II og III eller til områder uden for restriktionszone I, II og III i samme medlemsstat og til andre medlemsstater, forudsat at de er blevet underkastet en behandling, der sikrer, at de afledte produkter ikke udgør nogen risiko med hensyn til afrikansk svinepest.

2. Uanset forbuddene i artikel 46, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszone I, II og III og uden for disse zoner af sendinger af animalsk biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin til andre restriktionszoner I, II og III og til områder uden for restriktionszone I, II og III i samme medlemsstat og til andre medlemsstater, forudsat at:

a)	de animalske biprodukter indsamles, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009

transportmidlet ved flytning uden for restriktionszone I, II og III individuelt er udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid. Transportøren skal gøre det muligt for den kompetente myndighed at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og opbevare de elektroniske registre over flytningen i mindst to måneder fra tidspunktet for flytningen af sendingen.

Artikel 52

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin uden for restriktionszone I, II og III på den berørte medlemsstats område

Operatører må kun flytte sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin uden for restriktionszone I, II og III inden for den samme berørte medlemsstat i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 51, stk. 2, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)	et handelsdokument som omhandlet i kapitel III i bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011 og

b)	et dyresundhedscertifikat som omhandlet i artikel 22, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Medlemsstatens kompetente myndighed kan dog beslutte, at der ikke skal udstedes et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 22, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

KAPITEL VI

SÆRLIGE FORPLIGTELSER MED HENSYN TIL OPLYSNING OG UDDANNELSE I MEDLEMSSTATERNE

Artikel 53

Særlige forpligtelser for de berørte medlemsstater med hensyn til oplysning

1. De berørte medlemsstater sikrer, at som minimum tog-, bus-, lufthavns- og havneoperatører, rejsebureauer, arrangører af jagtrejser og posttjenester gør deres kunder opmærksomme på de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning, ved på en hensigtsmæssig måde som minimum at give oplysninger om de vigtigste forbud fastsat i artikel 9, 11, 12, 45 og 46 til rejsende, der bevæger sig fra restriktionszone I, II og III, og til kunder, der benytter sig af posttjenester.

Med henblik herpå tilrettelægger og gennemfører de berørte medlemsstater regelmæssige oplysningskampagner for at fremme og udbrede oplysninger om de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

2. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater inden for rammerne af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder om følgende:

a)	ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest på deres område

b)	resultaterne af den overvågning af afrikansk svinepest, der er foretaget i restriktionszone I, II og III og i områder uden for restriktionszone I, II og III, hos opdrættede og vildtlevende svin

c)	andre foranstaltninger og initiativer til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af afrikansk svinepest.

Artikel 54

Særlige forpligtelser for de berørte medlemsstater med hensyn til uddannelse

De berørte medlemsstater tilrettelægger og gennemfører regelmæssigt eller med passende mellemrum særlige kurser i risiciene for afrikansk svinepest og mulige forebyggelses-, bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger for mindst følgende målgrupper:

dyrlæger

b)	landbrugere, der holder svin

jægere.

Artikel 55

Særlige forpligtelser for alle medlemsstaterne med hensyn til oplysning

1. Alle medlemsstaterne sikrer, at:

rejsende på alle vigtige landinfrastrukturruter, f.eks. internationale vej- og togforbindelser og dertil forbundne landtransportnet, gøres opmærksomme på relevante oplysninger om risiciene for overførsel af afrikansk svinepest og om de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning:

i)	på en synlig og fremtrædende måde

ii)

præsenteret på en måde, som let kan forstås af rejsende, der kommer fra og rejser til:

—	restriktionszone I, II og III eller

—	tredjelande, hvor der er risiko for spredning af afrikansk svinepest

de nødvendige foranstaltninger er truffet for at øge bevidstheden blandt aktører, der er aktive i sektoren for opdrættede svin, herunder små virksomheder, hvor der er risiko for indslæbning af afrikansk svinepest-virus, og for at give dem de mest hensigtsmæssige oplysninger om skærpede biosikringsforanstaltninger på virksomheder med opdrættede svin i restriktionszone I, II og III, jf. bilag II, navnlig de foranstaltninger, der skal håndhæves i restriktionszone I, II og III, ved hjælp af de midler, der er bedst egnet til at gøre dem bekendt med sådanne oplysninger.

2. Alle medlemsstaterne gennemfører en oplysningsindsats vedrørende afrikansk svinepest blandt:

a)	offentligheden, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2016/429

dyrlæger, landbrugere og jægere og giver dem de mest hensigtsmæssige oplysninger om risikobegrænsende foranstaltninger og skærpede biosikringsforanstaltninger som fastsat i:

i)	bilag II til denne forordning

ii)	Unionens retningslinjer vedrørende afrikansk svinepest som aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

iii)	foreliggende videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

iv)	sundhedskodeksen for terrestriske dyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 56

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. april 2021 til den 20. april 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og-bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21).

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64).

(5) https://www.oie.int/en/standard-setting/terrestrial-code/access-online/.

(6) https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en.

(7) EFSA Journal 2010; 8(3):1556.

(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2154 af 14. oktober 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundheds-, certificerings- og anmeldelseskrav vedrørende flytninger inden for Unionen af animalske produkter af landdyr (EUT L 431 af 21.12.2020, s. 5).

(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af avlsmaterialevirksomheder og krav til sporbarhed og dyresundhed i forbindelse med flytning inden for Unionen af avlsmateriale af visse opdrættede landdyr (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(11) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

(12) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 140).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 51).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(15) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i denne forordning Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

BILAG I

RESTRIKTIONSZONER

DEL I

1. Estland

Følgende restriktionszoner I i Estland:

—	Hiiu maakond.

2. Ungarn

Følgende restriktionszoner I i Ungarn:

—

Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe

—	Csongrád-Csanád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—

Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403250, 403350, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404570, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950, 406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250350, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 250850, 250950, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251450, 251550, 251650, 251750, 251850, 252150 és 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—

Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050, 575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

3. Letland

Følgende restriktionszoner I i Letland:

—	Pāvilostas novada Vērgales pagasts

—	Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes

—	Grobiņas novads

—	Rucavas novada Dunikas pagasts.

4. Litauen

Følgende restriktionszoner I i Litauen:

—	Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos,

—	Palangos miesto savivaldybė.

5. Polen

Følgende restriktionszoner I i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

—	gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim

—	gminy Janowiec Kościelny, Janowo i część gminy Kozłowo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie nidzickim,

—	gminy Iłowo — Osada, Lidzbark, Płośnica, Rybno, miasto Działdowo, część gminy wiejskiej Działdowo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejowe biegnące od wschodniej do zachodniej granicy gminy w powiecie działdowskim,

—

gminy Kisielice, Susz, miasto Iława i część gminy wiejskiej Iława położona na na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 521 biegnącą od zachodniej granicy gminy do zachodniej granicy miasta Iława oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od południowej granicy gminy miasta Iława przez miejscowość Katarzynki do południowej granicy gminy w powiecie iławskim,

—	powiat nowomiejski.

w województwie podlaskim:

—	gminy Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew i część gminy Kulesze Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię koleją w powiecie wysokomazowieckim

—	gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim

—	gminy Szumowo, Zambrów z miastem Zambrów i część gminy Kołaki Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

w województwie mazowieckim:

—	powiat ostrołęcki

—	powiat miejski Ostrołęka

—	gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno i Stara Biała w powiecie płockim

—	powiat miejski Płock

—	powiat sierpecki

—	powiat żuromiński

—	gminy Andrzejewo, Brok, Stary Lubotyń, Szulborze Wielkie, Wąsewo, Ostrów Mazowiecka z miastem Ostrów Mazowiecka, część gminy Małkinia Górna położona na północ od rzeki Brok w powiecie ostrowskim

—	gminy Dzierzgowo, Lipowiec Kościelny, miasto Mława, Radzanów, Szreńsk, Szydłowo i Wieczfnia Kościelna, w powiecie mławskim

—	powiat przasnyski

—	powiat makowski

—	gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim

—	gminy wyszkowski

—	gminy Jadów, Strachówka i Tłuszcz w powiecie wołomińskim

—	gminy Korytnica, Liw, Łochów, Miedzna, Sadowne, Stoczek i miasto Węgrów w powiecie węgrowskim

—	gminy Kowala, Wierzbica, część gminy Wolanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie radomskim

—	powiat miejski Radom

—	gminy Jastrząb, Mirów, Orońsko w powiecie szydłowieckim,

—	powiat gostyniński

w województwie podkarpackim:

—	gminy Pruchnik, Rokietnica, Roźwienica, w powiecie jarosławskim

—	gminy Fredropol, Krasiczyn, Krzywcza, Medyka, Orły, Żurawica, Przemyśl w powiecie przemyskim

—	powiat miejski Przemyśl

—

gminy Gać, Jawornik Polski, Kańczuga, część gminy wiejskiej Przeworsk położona na zachód od miasta Przeworsk i na zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 biegnącą od granicy z gminą Tryńcza do granicy miasta Przeworsk, część gminy Zarzecze położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1594R biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zarzecze oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogi nr 1617R oraz 1619R biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie przeworskim

—	powiat łańcucki

—	gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim

—	gminy Dzikowiec, Kolbuszowa, Niwiska i Raniżów w powiecie kolbuszowskim

—	gminy Borowa, Czermin, Gawłuszowice, Mielec z miastem Mielec, Padew Narodowa, Przecław, Tuszów Narodowy w powiecie mieleckim

w województwie świętokrzyskim:

—	powiat opatowski

—	powiat sandomierski

—	gminy Bogoria, Łubnice, Oleśnica, Osiek, Połaniec, Rytwiany i Staszów w powiecie staszowskim

—	gminy Bliżyn, Skarżysko — Kamienna, Suchedniów i Skarżysko Kościelne w powiecie skarżyskim,

—

gmina Wąchock, część gminy Brody położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie, drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy oraz na północ od drogi nr 42 i część gminy Mirzec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim

—	powiat ostrowiecki

—	gminy Fałków, Ruda Maleniecka, Radoszyce, Smyków, część gminy Końskie położona na zachód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na południe od linii kolejowej w powiecie koneckim,

—	gminy Mniów i Zagnańsk w powiecie kieleckim,

w województwie łódzkim:

—

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim

—	gminy Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka w powiecie rawskim,

—	gminy Bolimów, Głuchów, Godzianów, Lipce Reymontowskie, Maków, Nowy Kawęczyn, Skierniewice, Słupia w powiecie skierniewickim

—	powiat miejski Skierniewice

—	gminy Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim,

—	gminy Czerniewice, Inowłódz, Lubochnia, Rzeczyca, Tomaszów Mazowiecki z miastem Tomaszów Mazowiecki i Żelechlinek w powiecie tomaszowskim

—	gmina Aleksandrów w powiecie piotrkowskim,

w województwie pomorskim:

—

gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim

—	gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim

—	gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim

—	powiat gdański

—	Miasto Gdańsk

—	powiat tczewski

—	powiat kwidzyński

w województwie lubuskim:

—	gminy Przytoczna, Pszczew, Skwierzyna i część gminy Trzciel położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 w powiecie międzyrzeckim

—	gminy Lubniewice i Krzeszyce w powiecie sulęcińskim

—	gminy Bogdaniec, Deszczno, Lubiszyn i część gminy Witnica położona na północny — wschód od drogi biegnącej od zachodniej granicy gminy od miejscowości Krześnica, przez miejscowości Kamień Wielki — Mościce —Witnica — Kłopotowo do południowej granicy gminy w powiecie gorzowskim

w województwie dolnośląskim:

—	gminy Bolesławiec z miastem Bolesławiec, Gromadka i Osiecznica w powiecie bolesławieckim

—	gmina Węgliniec w powiecie zgorzeleckim

—	gmina Chocianów i część gminy Przemków położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie polkowickim

—	gmina Jemielno, Niechlów i Góra w powiecie górowskim

—	gmina Rudna i Lubin z miastem Lubin w powiecie lubińskim

w województwie wielkopolskim:

—	gminy Krzemieniewo, Rydzyna, część gminy Święciechowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12w powiecie leszczyńskim

—	część gminy Kwilcz położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 24, część gminy Międzychód położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 24 w powiecie międzychodzkim

—	gminy Lwówek, Kuślin, Opalenica, część gminy Miedzichowo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy Nowy Tomyśl położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie nowotomyskim

—	gminy Granowo, Grodzisk Wielkopolski i część gminy Kamieniec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim

—	gmina Czempiń, miasto Kościan, część gminy wiejskiej Kościan położona na północny — zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 5 oraz na wschód od linii wyznaczonej przez kanał Obry, część gminy Krzywiń położona na wschód od linii wyznaczonej przez kanał Obry w powiecie kościańskim

—	powiat miejski Poznań

—

gminy Buk, Dopiewo, Komorniki, Tarnowo Podgórne, Stęszew, Swarzędz, Pobiedziska, Czerwonak, Mosina, miasto Luboń, miasto Puszczykowo i część gminy Kórnik położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi: nr S11 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 434 i drogę nr 434 biegnącą od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy, część gminy Rokietnica położona na południowy zachód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz oraz część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na południe od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie poznańskim

—	gmina Kiszkowo i część gminy Kłecko położona na zachód od rzeki Mała Wełna w powiecie gnieźnieńskim

—

gminy Lubasz, Czarnków z miastem Czarnków, część gminy Połajewo na położona na północ od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo — ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Wieleń położona na południe od linii kolejowej biegnącej od wschodniej granicy gminy przez miasto Wieleń i miejscowość Herburtowo do zachodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim

—

gminy Duszniki, Kaźmierz, Pniewy, Ostroróg, Wronki, miasto Szamotuły i część gminy Szamotuły położona na zachód od zachodniej granicy miasta Szamotuły i na południe od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły, do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na zachód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na zachód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim

—	gmina Budzyń w powiecie chodzieskim

—	gminy Mieścisko, Skoki i Wągrowiec z miastem Wągrowiec w powiecie wągrowieckim

—	gmina Dobrzyca i część gminy Gizałki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 w powiecie pleszewskim

—	gmina Zagórów w powiecie słupeckim

—	gmina Pyzdry w powiecie wrzesińskim

—	gminy Kotlin, Żerków i część gminy Jarocin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr S11 i 15 w powiecie jarocińskim

—	gmina Rozdrażew, część gminy Koźmin Wielkopolski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15, część gminy Krotoszyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15 oraz na wschód od granic miasta Krotoszyn w powiecie krotoszyńskim

—	gminy Nowe Skalmierzyce, Raszków, Ostrów Wielkopolski z miastem Ostrów Wielkopolski w powiecie ostrowskim

—	powiat miejski Kalisz

—	gminy Ceków — Kolonia, Godziesze Wielkie, Koźminek, Lisków, Mycielin, Opatówek, Szczytniki w powiecie kaliskim

—	gmina Malanów i część gminy Tuliszków położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 72 w powiecie tureckim

—	gminy Rychwał, Rzgów, część gminy Grodziec położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443, część gminy Stare Miasto położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę nr A2 w powiecie konińskim

w województwie zachodniopomorskim:

—

część gminy Dębno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na północ od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim,

—

gminy Chojna, Trzcińsko — Zdrój oraz część gminy Cedynia położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 124 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miasta Cedynia, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 125 biegnącą od miasta Cedynia do wschodniej granicy gminy w powiecie gryfińskim.

6. Slovakiet

Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:

—	the whole district of Vranov nad Topľou, except municipalities included in part II

—	the whole district of Humenné

—	the whole district of Snina

—	the whole district of Medzilaborce

—	the whole district of Stropkov

—	the whole district of Svidník, except municipalities included in part II

—	the whole district of Stará Ľubovňa, except municipalities included in part II

—	the whole district of whole Kežmarok

—	the whole district of Poprad,

—	in the district of Rožňava, the whole municipalities of Dobšiná,Vlachovo, Gočovo, Kobeliarovo, Markuška, Koceľovce, Vyšná Slaná Rejdová, Čierna Lehota, Slavošovce, Rochovce, Brdárka, Hanková, Slavoška, Dedinky, Stratená,

—	the whole district of Revúca, except municipalities included in part II,

—	in the district of Michalovce, the whole municipality of Strážske

—	in the district of Rimavská Sobota, municipalities located south of the road No.526 not included in part II,

—	the whole district of Lučenec, except municipalities included in part II,

—	the whole district of Veľký Krtíš, except municipalities included in part II,

—	in the district of Zvolen, the whole municipality of Lešť,

—	in the district of Detva, the whole municipality of Horný Tisovník.

7. Grækenland

Følgende restriktionszoner I i Grækenland:

—	in the regional unit of Drama:

—	the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality)

—	the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality)

—	the municipal departments of Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality)

—	the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia, Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality)

—	in the regional unit of Xanthi:

—	the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality)

—	the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio and (in Myki municipality)

—	the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality)

—	in the regional unit of Rodopi:

—	the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality)

—	the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality)

—	the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality)

—	the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality)

—	in the regional unit of Evros:

—	the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality)

—	the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality)

—	the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality)

—	in the regional unit of Serres:

—

the municipal departments of Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori, Platanakia, Petritsi, Akritochori, Vyroneia, Gonimo, Mandraki, Megalochori, Rodopoli, Ano Poroia, Katw Poroia, Sidirokastro, Vamvakophyto, Promahonas, Kamaroto, Strymonochori, Charopo, Kastanousi and Chortero and the community departments of Achladochori, Agkistro and Kapnophyto (in Sintiki municipality)

—	the municipal departments of Serres, Elaionas and Oinoussa and the community departments of Orini and Ano Vrontou (in Serres municipality)

—	the municipal departments of Dasochoriou, Irakleia, Valtero, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Podismeno and Chrysochorafa (in Irakleia municipality).

8. Tyskland

Følgende restriktionszoner I i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

—	Landkreis Dahme-Spreewald:

—	Gemeinde Alt Zauche-Wußwerk

—	Gemeinde Byhleguhre-Byhlen

—	Gemeinde Märkische Heide

—	Gemeinde Neu Zauche

—	Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Groß Liebitz, Guhlen, Mochow und Siegadel

—	Gemeinde Spreewaldheide

—	Gemeinde Straupitz,

—	Landkreis Märkisch-Oderland:

—	Gemeinde Neuhardenberg

—	Gemeinde Gusow-Platkow

—	Gemeinde Lietzen

—	Gemeinde Falkenhagen (Mark)

—	Gemeinde Zeschdorf

—	Gemeinde Treplin

—	Gemeinde Lebus mit den Gemarkungen Wüste-Kunersdorf, Wulkow bei Booßen, Schönfließ, Mallnow — westlich der Bahnstrecke RB 60

—	Gemeinde Fichtenhöhe — westlich der Bahnstrecke RB 60,

—	Gemeinde Lindendorf — westlich der Bahnstrecke RB 60,

—	Gemeinde Vierlinden — westlich der Bahnstrecke RB 60,

—	Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Trebnitz und Jahnsfelde

—	Gemeinde Letschin mit den Gemarkungen Steintoch, Neu Rosenthal, Letschin, Kiehnwerder, Sietzing, Kienitz, Wilhelmsaue, Posedin, Solikante, Klein Neuendorf, Neubarnim, Ortwig, Groß Neuendorf, Ortwig Graben, Mehrin-Graben und Zelliner Loose

—	Gemeinde Seelow — westlich der Bahnstrecke RB 60,

—	Landkreis Oder-Spree:

—	Gemeinde Storkow (Mark)

—	Gemeinde Wendisch Rietz

—	Gemeinde Reichenwalde

—	Gemeinde Diensdorf-Radlow

—	Gemeinde Bad Saarow

—	Gemeinde Rietz-Neuendorf mit den Gemarkungen Buckow, Glienicke, Behrensdorf, Ahrensdorf, Herzberg, Görzig, Pfaffendorf, Sauen, Wilmersdorf (G), Neubrück, Drahendorf, Alt Golm

—	Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Briescht, Kossenblatt, Werder, Görsdorf (B), Giesendorf, Wiesendorf, Wulfersdorf, Falkenberg (T), Lindenberg,

—	Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Demnitz, Steinhöfel, Hasenfelde, Ahrensdorf, Heinersdorf, Tempelberg,

—	Gemeinde Langewahl

—	Gemeinde Berkenbrück

—	Gemeinde Briesen (Mark)

—	Gemeinde Jacobsdorf

—	Landkreis Spree-Neiße:

—	Gemeinde Jänschwalde

—	Gemeinde Peitz

—	Gemeinde Tauer

—	Gemeinde Turnow-Preilack

—	Gemeinde Drachhausen

—	Gemeinde Schmogrow-Fehrow

—	Gemeinde Drehnow

—	Gemeinde Guben mit der Gemarkung Schlagsdorf

—	Gemeinde Schenkendöbern mit den Gemarkungen Grabko, Kerkwitz, Groß Gastrose,

—	Gemeinde Teichland,

—	Gemeinde Dissen-Striesow,

—	Gemeinde Heinersbrück,

—	Gemeinde Briesen,

—	Gemeinde Forst,

—	Gemeinde Wiesengrund,

—	Gemeinde Groß Schacksdorf-Simmersdorf,

—	Gemeinde Neiße-Malxetal,

—	Gemeinde Jämlitz-Klein Düben,

—	Gemeinde Tschernitz,

—	Gemeinde Döbern,

—	Gemeinde Felixsee,

—	Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen Lieskau, Schönheide, Graustein, Türkendorf, Groß Luja, Wadelsdorf, Hornow,

—	Gemeinde Neuhausen/Spree mit den Gemarkungen Kathlow, Haasow,

—	Stadt Cottbus mit den Gemarkungen Dissenchen, Döbbrick, Merzdorf, Saspow, Schmellwitz, Sielow, Willmersdorf,

—	kreisfreie Stadt Frankfurt (Oder)

Bundesland Sachsen:

—	Landkreis Görlitz:

—	Landkreis Görlitz nördlich der Bundesautobahn 4 sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes.

DEL II

1. Bulgarien

Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:

—	the whole region of Haskovo

—	the whole region of Yambol

—	the whole region of Stara Zagora

—	the whole region of Pernik

—	the whole region of Kyustendil

—	the whole region of Plovdiv

—	the whole region of Pazardzhik

—	the whole region of Smolyan

—	the whole region of Burgas excluding the areas in Part III.

2. Estland

Følgende restriktionszoner II i Estland:

—	Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

3. Ungarn

Følgende restriktionszoner II i Ungarn:

—

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

—	Fejér megye 403150, 403160, 403260, 404250, 404550, 404560, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

—	Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

—

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 751850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Komárom-Esztergom megye: 251950, 252050, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

—	Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe.

4. Letland

Følgende restriktionszoner II i Letland:

—	Ādažu novads

—	Aizputes novada Aizputes, Cīravas un Lažas pagasts, Kalvenes pagasta daļa uz rietumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz dienvidiem no autoceļa A9, uz rietumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz rietumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296, Aizputes pilsēta

—	Aglonas novads

—	Aizkraukles novads

—	Aknīstes novads

—	Alojas novads

—	Alsungas novads

—	Alūksnes novads

—	Amatas novads

—	Apes novads

—	Auces novads

—	Babītes novads

—	Baldones novads

—	Baltinavas novads

—	Balvu novads

—	Bauskas novads

—	Beverīnas novads

—	Brocēnu novads

—	Burtnieku novads

—	Carnikavas novads

—	Cēsu novads

—	Cesvaines novads

—	Ciblas novads

—	Dagdas novads

—	Daugavpils novads

—	Dobeles novads

—	Dundagas novads

—	Durbes novads

—	Engures novads

—	Ērgļu novads

—	Garkalnes novads

—	Gulbenes novads

—	Iecavas novads

—	Ikšķiles novads

—	Ilūkstes novads

—	Inčukalna novads

—	Jaunjelgavas novads

—	Jaunpiebalgas novads

—	Jaunpils novads

—	Jēkabpils novads

—	Jelgavas novads

—	Kandavas novads

—	Kārsavas novads

—	Ķeguma novads

—	Ķekavas novads

—	Kocēnu novads

—	Kokneses novads

—	Krāslavas novads

—	Krimuldas novads

—	Krustpils novads

—	Kuldīgas novada, Laidu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1296, Padures, Rumbas, Rendas, Kabiles, Vārmes, Pelču, Ēdoles, Īvandes, Kurmāles, Turlavas, Gudenieku un Snēpeles pagasts, Kuldīgas pilsēta

—	Lielvārdes novads

—	Līgatnes novads

—	Limbažu novads

—	Līvānu novads

—	Lubānas novads

—	Ludzas novads

—	Madonas novads

—	Mālpils novads

—	Mārupes novads

—	Mazsalacas novads

—	Mērsraga novads

—	Naukšēnu novads

—	Neretas novads

—	Ogres novads

—	Olaines novads

—	Ozolnieku novads

—	Pārgaujas novads

—	Pāvilostas novada Sakas pagasts, Pāvilostas pilsēta

—	Pļaviņu novads

—	Preiļu novads

—	Priekules novads

—	Priekuļu novads

—	Raunas novads

—	republikas pilsēta Daugavpils

—	republikas pilsēta Jelgava

—	republikas pilsēta Jēkabpils

—	republikas pilsēta Jūrmala

—	republikas pilsēta Rēzekne

—	republikas pilsēta Valmiera

—	Rēzeknes novads

—	Riebiņu novads

—	Rojas novads

—	Ropažu novads

—	Rugāju novads

—	Rundāles novads

—	Rūjienas novads

—	Salacgrīvas novads

—	Salas novads

—	Salaspils novads

—	Saldus novads

—	Saulkrastu novads

—	Sējas novads

—	Siguldas novads

—	Skrīveru novads

—	Skrundas novada Raņķu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1272 līdz robežai ar Ventas upi, Skrundas pagasta daļa no Skrundas uz ziemeļiem no autoceļa A9 un austrumiem no Ventas upes

—	Smiltenes novads

—	Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes

—	Strenču novads

—	Talsu novads

—	Tērvetes novads

—	Tukuma novads

—	Vaiņodes novada Vaiņodes pagasts un Embūtes pagasta daļa uz dienvidiem autoceļa P116, P106

—	Valkas novads

—	Varakļānu novads

—	Vārkavas novad,

—	Vecpiebalgas novads

—	Vecumnieku novads

—	Ventspils novads

—	Viesītes novads

—	Viļakas novads

—	Viļānu novads

—	Zilupes novads.

5. Litauen

Følgende restriktionszoner II i Litauen:

—	Alytaus miesto savivaldybė

—	Alytaus rajono savivaldybė

—	Anykščių rajono savivaldybė

—	Akmenės rajono savivaldybė

—	Birštono savivaldybė

—	Biržų miesto savivaldybė

—	Biržų rajono savivaldybė

—	Druskininkų savivaldybė

—	Elektrėnų savivaldybė

—	Ignalinos rajono savivaldybė

—	Jonavos rajono savivaldybė

—	Joniškio rajono savivaldybė

—	Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Girdžių, Jurbarko miesto, Jurbarkų, Raudonės, Šimkaičių, Skirsnemunės, Smalininkų, Veliuonos ir Viešvilės seniūnijos

—	Kaišiadorių rajono savivaldybė

—	Kalvarijos savivaldybė

—	Kauno miesto savivaldybė

—

Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Batniavos, Ežerėlio, Domeikavos, Garliavos, Garliavos apylinkių, Karmėlavos, Kulautuvos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Vandžiogalos, Užliedžių, Vilkijos, ir Zapyškio seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1, ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 1907

—	Kazlų rūdos savivaldybė

—	Kelmės rajono savivaldybė

—	Kėdainių rajono savivaldybė: Dotnuvos, Gudžiūnų, Kėdainių miesto, Krakių, Pelėdnagių, Surviliškio, Šėtos, Truskavos, Vilainių ir Josvainių seniūnijos dalis į šiaurę ir rytus nuo kelio Nr. 229 ir Nr. 2032

—	Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos,

—	Kupiškio rajono savivaldybė

—	Kretingos rajono savivaldybė

—	Lazdijų rajono savivaldybė

—	Marijampolės savivaldybė

—	Mažeikių rajono savivaldybė

—	Molėtų rajono savivaldybė

—	Pagėgių savivaldybė

—	Pakruojo rajono savivaldybė

—	Panevėžio rajono savivaldybė

—	Panevėžio miesto savivaldybė

—	Pasvalio rajono savivaldybė

—	Radviliškio rajono savivaldybė

—	Rietavo savivaldybė

—	Prienų rajono savivaldybė

—	Plungės rajono savivaldybė: Žlibinų, Stalgėnų, Nausodžio, Plungės miesto, Šateikių ir Kulių seniūnijos,

—	Raseinių rajono savivaldybė: Betygalos, Girkalnio, Kalnujų, Nemakščių, Pagojukų, Paliepių, Raseinių miesto, Raseinių, Šiluvos, Viduklės seniūnijos

—	Rokiškio rajono savivaldybė

—	Skuodo rajono savivaldybės: Aleksandrijos, Ylakių, Lenkimų, Mosėdžio, Skuodo ir Skuodo miesto seniūnijos,

—	Šakių rajono savivaldybė

—	Šalčininkų rajono savivaldybė

—	Šiaulių miesto savivaldybė

—	Šiaulių rajono savivaldybė

—	Šilutės rajono savivaldybė

—	Širvintų rajono savivaldybė

—	Šilalės rajono savivaldybė

—	Švenčionių rajono savivaldybė

—	Tauragės rajono savivaldybė

—	Telšių rajono savivaldybė

—	Trakų rajono savivaldybė

—	Ukmergės rajono savivaldybė

—	Utenos rajono savivaldybė

—	Varėnos rajono savivaldybė

—	Vilniaus miesto savivaldybė

—	Vilniaus rajono savivaldybė

—	Vilkaviškio rajono savivaldybė

—	Visagino savivaldybė,

—	Zarasų rajono savivaldybė.

6. Polen

Følgende restriktionszoner II i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

—	gminy Kalinowo, Stare Juchy, Prostki oraz gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim

—	powiat elbląski

—	powiat miejski Elbląg

—	powiat gołdapski

—	powiat piski

—	gminy Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie i Sępopol w powiecie bartoszyckim

—

gminy Biskupiec, Kolno, część gminy Olsztynek położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S51 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Ameryka oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą S51 do północnej granicy gminy, łączącej miejscowości Mańki — Mycyny — Ameryka w powiecie olsztyńskim

—

gminy Dąbrówno, Grunwald, część gminy Małdyty położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7, część gminy Miłomłyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7, część gminy wiejskiej Ostróda położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 oraz na południe od drogi nr 16, część miasta Ostróda położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 w powiecie ostródzkim,

—	powiat giżycki

—	powiat braniewski

—	powiat kętrzyński

—	gminy Lubomino i Orneta w powiecie lidzbarskim

—	gmina Nidzica i część gminy Kozłowo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie nidzickim,

—	gminy Dźwierzuty, Jedwabno, Pasym, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim

—	powiat mrągowski

—

gminy Lubawa, miasto Lubawa, Zalewo i część gminy wiejskiej Iława położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 521 biegnącą od zachodniej granicy gminy do zachodniej granicy miasta Iława oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od południowej granicy gminy miasta Iława przez miejscowość Katarzynki do południowej granicy gminy w powiecie iławskim,

—	powiat węgorzewski

—	część gminy wiejskiej Działdowo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejowe biegnące od wschodniej do zachodniej granicy gminy w powiecie działdowskim,

w województwie podlaskim:

—	powiat bielski

—	powiat grajewski

—	powiat moniecki

—	powiat sejneński

—	gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim

—	powiat miejski Łomża

—	powiat siemiatycki

—	powiat hajnowski

—	gminy Ciechanowiec, Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty, Sokoły i część gminy Kulesze Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim

—	gmina Rutki i część gminy Kołaki Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

—	powiat kolneński z miastem Kolno

—	powiat białostocki

—

gminy Filipów, Jeleniewo, Przerośl, Raczki, Rutka-Tartak, Suwałki, Szypliszki Wiżajny oraz część gminy Bakałarzewo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę 653 biegnącej od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą 1122B oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1122B biegnącą od drogi 653 w kierunku południowym do skrzyżowania z drogą 1124B i następnie na północny — wschód od drogi nr 1124B biegnącej od skrzyżowania z drogą 1122B do granicy z gminą Raczki w powiecie suwalskim

—	powiat miejski Suwałki

—	powiat augustowski

—	powiat sokólski

—	powiat miejski Białystok

w województwie mazowieckim:

—	powiat siedlecki

—	powiat miejski Siedlce

—	gminy Bielany, Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim

—	gminy Grębków i Wierzbno w powiecie węgrowskim

—	powiat łosicki

—	powiat ciechanowski

—	powiat sochaczewski

—	gminy Policzna, Przyłęk, Tczów i Zwoleń w powiecie zwoleńskim

—	powiat kozienicki

—	gminy Chotcza i Solec nad Wisłą w powiecie lipskim

—	gminy Gózd, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki, Skaryszew, Jedlińsk, Przytyk, Zakrzew, część gminy Iłża położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9, część gminy Wolanów położona na północ od drogi nr 12 w powiecie radomskim

—	gminy Bodzanów, Bulkowo, Staroźreby, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim,

—	powiat nowodworski

—	powiat płoński

—	gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim

—	gminy Dębówka, Klembów, Poświętne, Radzymin, Wołomin, miasto Kobyłka, miasto Marki, miasto Ząbki, miasto Zielonka w powiecie wołomińskim

—

gminy Borowie, Garwolin z miastem Garwolin, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, część gminy Wilga położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły, część gminy Górzno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Łąki i Górzno biegnącą od wschodniej granicy gminy, następnie od miejscowości Górzno na północ od drogi nr 1328W biegnącej do drogi nr 17, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od drogi nr 17 do zachodniej granicy gminy przez miejscowości Józefów i Kobyla Wola w powiecie garwolińskim

—	gminy Boguty — Pianki, Zaręby Kościelne, Nur i część gminy Małkinia Górna położona na południe od rzeki Brok w powiecie ostrowskim

—	gminy Stupsk, Wiśniewo i Strzegowo w powiecie mławskim

—	gminy Chlewiska i Szydłowiec w powiecie szydłowieckim,

—	powiat miński

—	powiat otwocki

—	powiat warszawski zachodni

—	powiat legionowski

—	powiat piaseczyński

—	powiat pruszkowski

—	powiat grójecki

—	powiat grodziski

—	powiat żyrardowski

—	powiat białobrzeski

—	powiat przysuski

—	powiat miejski Warszawa

w województwie lubelskim:

—	powiat bialski

—	powiat miejski Biała Podlaska

—	gminy Batorz, Godziszów, Janów Lubelski, Modliborzyce i Potok Wielki w powiecie janowskim,

—	gminy Janowiec, Kazimierz Dolny, Końskowola, Kurów, Markuszów, Nałęczów, Puławy z miastem Puławy, Wąwolnica i Żyrzyn w powiecie puławskim

—	gminy Nowodwór, miasto Dęblin i część gminy Ryki położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową powiecie ryckim

—	gminy Adamów, Krzywda, Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Stanin, Wojcieszków, gmina wiejska Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim,

—	powiat lubelski

—	powiat miejski Lublin

—	gminy Niedźwiada, Ostrów Lubelski, Serniki i Uścimów w powiecie lubartowskim,

—	powiat łęczyński

—	powiat świdnicki

—	gminy Fajsławice, Gorzków, Izbica, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Kraśniczyn, Łopiennik Górny, Siennica Różana i część gminy Żółkiewka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim

—

gminy Chełm, Ruda — Huta, Sawin, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze, Wierzbica, część gminy Dorohusk położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Wojsławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę 1839L, część gminy Leśniowice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę 1839L w powiecie chełmskim

—	powiat miejski Chełm

—	powiat kraśnicki

—	powiat opolski

—	powiat parczewski

—	powiat włodawski

—	powiat radzyński

w województwie podkarpackim:

—	powiat stalowowolski

—	gminy Oleszyce, Lubaczów z miastem Lubaczów, Wielkie Oczy w powiecie lubaczowskim,

—	część gminy Kamień położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19, część gminy Sokołów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim,

—	gminy Cmolas i Majdan Królewski w powiecie kolbuszowskim

—	gminy Grodzisko Dolne, część gminy wiejskiej Leżajsk położona na południe od miasta Leżajsk oraz na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę San, w powiecie leżajskim

—

gmina Jarocin, część gminy Harasiuki położona na północ od linii wyznaczona przez drogę nr 1048 R, część gminy Ulanów położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Tanew, część gminy Nisko położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 oraz na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 19, część gminy Jeżowe położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie niżańskim

—	powiat tarnobrzeski

w województwie pomorskim:

—	gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim

—	gmina Stare Pole w powiecie malborskim

—	gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim,

w województwie świętokrzyskim:

—	gmina Tarłów i część gminy Ożarów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim

—

część gminy Brody położona na zachód od linii kolejowej biegnącej od miejscowości Marcule i od północnej granicy gminy przez miejscowości Klepacze i Karczma Kunowska do południowej granicy gminy oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 i na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie oraz przez drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim

—	gmina Gowarczów, część gminy Końskie położona na wschód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na północ od linii kolejowej w powiecie koneckim,

w województwie lubuskim:

—	powiat wschowski,

—	gmina Kostrzyn nad Odrą i część gminy Witnica położona na południowy zachód od drogi biegnącej od zachodniej granicy gminy od miejscowości Krześnica, przez miejscowości Kamień Wielki — Mościce — Witnica — Kłopotowo do południowej granicy gminy w powiecie gorzowskim,

—	gminy Gubin z miastem Gubin, Maszewo i część gminy Bytnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1157F w powiecie krośnieńskim

—	powiat słubicki

—	gminy Słońsk, Sulęcin i Torzym w powiecie sulęcińskim

—	gminy Bledzew i Międzyrzecz w powiecie międzyrzeckim

—

gminy Kolsko, część gminy Kożuchów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy, część gminy Bytom Odrzański położona na północny zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 293 i 326, część gminy Nowe Miasteczko położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi 293 i 328, część gminy Siedlisko położona na północny zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od rzeki Odry przy południowe granicy gminy do drogi nr 326 łączącej się z drogą nr 325 biegnącą w kierunku miejscowości Różanówka do skrzyżowania z drogą nr 321 biegnącą od tego skrzyżowania w kierunku miejscowości Bielawy, a następnie przedłużoną przez drogę przeciwpożarową biegnącą od drogi nr 321 w miejscowości Bielawy do granicy gminy w powiecie nowosolskim,

—

gminy Nowogród Bobrzański, Trzebiechów część gminy Bojadła położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy i część gminy Sulechów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 w powiecie zielonogórskim,

—	powiat żarski

—	gminy Brzeźnica, Iłowa, Małomice, Szprotawa, Wymiarki, Żagań, miasto Żagań, miasto Gozdnica, część gminy Niegosławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 328 w powiecie żagańskim

—	gminy Lubrza, Łagów i Świebodzin w powiecie świebodzińskim

w województwie dolnośląskim:

—	gmina Pęcław, część gminy Kotla położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Krzycki Rów, część gminy wiejskiej Głogów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 12, 319 oraz 329, część miasta Głogów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim

—	gminy Grębocice i Polkowice w powiecie polkowickim

w województwie wielkopolskim:

—	gminy Przemęt i Wolsztyn w powiecie wolsztyńskim

—	gmina Wielichowo część gminy Kamieniec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 i część gminy Rakoniewice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie grodziskim

—	gminy Lipno, Osieczna, Wijewo, Włoszakowice i część gminy Święciechowa położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie leszczyńskim

—	gmina Śmigiel, część gminy wiejskiej Kościan położona na południowy — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 5 oraz na zachód od linii wyznaczonej przez kanał Obry, część gminy Krzywiń położona na zachód od linii wyznaczonej przez kanał Obry w powiecie kościańskim

—	powiat miejski Leszno

—	powiat obornicki

—	część gminy Połajewo na położona na południe od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo — ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim

—

gmina Suchy Las, część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na północ od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Rokietnica położona na północ i na wschód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz w powiecie poznańskim

—

część gminy Szamotuły położona na wschód od wschodniej granicy miasta Szamotuły i na północ od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na wschód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na wschód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim.

w województwie łódzkim:

—	gminy Białaczów, Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim,

—	gminy Biała Rawska, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim

—	gmina Kowiesy w powiecie skierniewickim

w województwie zachodniopomorskim:

—

gmina Boleszkowice i część gminy Dębno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na południe od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim,

—

gminy Mieszkowice, Moryń, część gminy Cedynia położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 124 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miasta Cedynia, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 125 biegnącą od miasta Cedynia do wschodniej granicy gminy w powiecie gryfińskim.

7. Slovakiet

Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:

—	the whole district of Gelnica,

—	the whole district of Spišská Nová Ves,

—	the whole district of Levoča,

—	in the district of Michalovce, the whole municipalities of the district not included in Part I,

—	the whole district of Košice-okolie,

—	the whole district of Rožnava, except the municipalities included in Part I,

—	the whole city of Košice

—	the whole district of Sobrance,

—

in the district of Vranov nad Topľou, the whole municipalities of Zámutov, Rudlov, Jusková Voľa, Banské, Cabov, Davidov, Kamenná Poruba, Vechec, Čaklov, Soľ, Komárany, Čičava, Nižný Kručov, Vranov nad Topľou, Sačurov, Sečovská Polianka, Dlhé Klčovo, Nižný Hrušov, Poša, Nižný Hrabovec, Hencovce, Kučín, Majerovce, Sedliská, Kladzany and Tovarnianska Polianka, Herrmanovce nad Topľou, Petrovce, Pavlovce, Hanušovce nad Topľou, Medzianky, Radvanovce, Babie, Vlača, Ďurďoš, Prosačov, Remeniny, Skrabské, Bystré, Petkovce, Michalok, Vyšný Žipov, Čierne nad Topľou, Zlatník, Hlinné, Jastrabie nad Topľou, Merník,

—	the whole district of Prešov,

—	in the whole district of Sabinov,

—	in the district of Svidník, the whole municipalities of Dukovce, Želmanovce, Kuková, Kalnište, Lužany pri Ondave, Lúčka, Giraltovce, Kračúnovce, Železník, Kobylince, Mičakovce

—	the whole district of Bardejov,

—	in the district of Stará Ľubovňa, the whole municipalities of Kyjov, Pusté Pole, Šarišské Jastrabie, Čirč, Ruská Voľa nad Popradom, Obručné, Vislanka, Ďurková, Plaveč, Ľubotín, Orlov,

—	in the district of Revúca, the whole municipalities of Gemer, Tornaľa, Žiar, Gemerská Ves, Levkuška, Otročok, Polina, Rašice, Licince, Leváre, Držkovce, Chvalová, Sekerešovo, Višňové, Gemerské Teplice, Gemerský Sad, Hucín, Jelšava, Nadraž, Prihradzany, Šivetice, Kameňany,

—

in the district of Rimavská Sobota, the whole municipalities of Abovce, Barca, Bátka, Cakov, Chanava, Dulovo, Figa, Gemerské Michalovce, Hubovo, Ivanice, Kaloša, Kesovce, Kráľ, Lenartovce, Lenka, Neporadza, Orávka, Radnovce, Rakytník, Riečka, Rimavská Seč, Rumince, Stránska, Uzovská Panica, Valice, Vieska nad Blhom, Vlkyňa, Vyšné Valice, Včelince, Zádor, Číž, Štrkovec Tomášovce, Žíp, Španie Pole, Hostišovce, Budikovany, Teplý Vrch, Veľký Blh, Janice, Chrámec, Orávka, Martinová, Bottovo, Dubovec, Šimonovce, Širkovce Drňa, Hostice, Gemerské Dechtáre, Jestice, Petrovce, Dubno, Gemerský Jablonec,

—

in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities of Ľuboriečka, Muľa, Dolná Strehová, Závada, Pravica, Chrťany, Senné, Brusník, Horná Strehová, Slovenské Kľačany, Vieska, Veľký Lom, Suché Brezovo, Horné Strháre, Dolné Strháre, Modrý Kameň,Veľký Krtíš, Veľké Zlievce, Malé Zlievce, Veľké Stračiny, Malé Stračiny, Bušince, Čeláre, Gabušovce, Zombor, Olováry, Malý Krtíš, Nová Ves

—	in the district of Lučenec the whole municipalities of Kalonda, Panické Dravce, Halič, Mašková, Lehôtka, Ľuboreč, Jelšovec, Veľká nad Ipľom, Trenč, Rapovce, Mučín, Lipovany.

8. Tyskland

Følgende restriktionszoner II i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

—	Landkreis Oder-Spree:

—	Gemeinde Grunow-Dammendorf

—	Gemeinde Mixdorf

—	Gemeinde Schlaubetal

—	Gemeinde Neuzelle

—	Gemeinde Neißemünde

—	Gemeinde Lawitz,

—	Gemeinde Eisenhüttenstadt

—	Gemeinde Vogelsang

—	Gemeinde Ziltendorf

—	Gemeinde Wiesenau

—	Gemeinde Friedland

—	Gemeinde Siehdichum

—	Gemeinde Müllrose

—	Gemeinde Groß Lindow

—	Gemeinde Brieskow-Finkenheerd

—	Gemeinde Ragow-Merz

—	Gemeinde Beeskow

—	Gemeinde Rietz-Neuendorf mit den Gemarkungen Groß Rietz und Birkholz

—	Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Stremmen, Ranzig, Trebatsch, Sabrodt, Sawall, Mitweide und Tauche,

—	Landkreis Dahme-Spreewald:

—	Gemeinde Jamlitz

—	Gemeinde Lieberose

—	Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Goyatz, Jessern, Lamsfeld, Ressen, Speichrow und Zaue

—	Landkreis Spree-Neiße:

—	Gemeinde Schenkendöbern mit den Gemarkungen Stakow, Reicherskreuz, Groß Drewitz, Sembten, Lauschütz, Krayne, Lübbinchen, Grano, Pinnow, Bärenklau, Schenkendöbern und Atterwasch,

—	Gemeinde Guben mit den Gemarkungen Bresinchen, Guben und Deulowitz

—	Landkreis Märkisch-Oderland:

—	Gemeinde Zechin

—	Gemeinde Bleyen-Genschmar

—	Gemeinde Golzow

—	Gemeinde Küstriner Vorland

—	Gemeinde Alt Tucheband

—	Gemeinde Reitwein

—	Gemeinde Podelzig

—	Gemeinde Letschin mit der Gemarkung Sophienthal

—	Gemeinde Seelow — östlich der Bahnstrecke RB 60

—	Gemeinde Vierlinden — östlich der Bahnstrecke RB 60

—	Gemeinde Lindendorf — östlich der Bahnstrecke RB 60

—	Gemeinde Fichtenhöhe — östlich der Bahnstrecke RB 60

—	Gemeinde Lebus mit den Gemarkungen Lebus und Mallnow — östlich der Bahnstrecke RB 60

Bundesland Sachsen:

—

Landkreis Görlitz:

—	Gemeinde Bad Muskau

—	Gemeinde Krauschwitz i.d. O.L. östlich der Linie: Straßenzug B115/B156 nördlicher Teil (Jämlitzer Weg) bis Abzweig Forstweg, weiter entlang des Wildzaunes: Forstweg — Bautzener Straße — Waldstück »Drachenberge« — S126 bis B115,

—	Gemeinde Hähnichen östlich der B115,

—	Gemeinde Horka nördlich der Bahnstrecke DB6207 »Roßlau (Elbe) — Horka — Grenze DE/PL«,

—	Gemeinde Neißeaue nördlich der Bahnstrecke DB6207 »Roßlau (Elbe) — Horka — Grenze DE/PL«,

—	Gemeinde Niesky östlich der B115 und nördlich der Bahnstrecke DB6207 »Roßlau (Elbe) — Horka — Grenze DE/PL«,

—	Gemeinde Rietschen östlich der B115,

—	Gemeinde Rothenburg/O.L. nördlich der Bahnstrecke DB6207 »Roßlau (Elbe) — Horka — Grenze DE/PL«,

—	Gemeinde Weißkeißel östlich der B115 sowie Gebiet westlich der B115 und nördlich der S126 (Friedhof).

DEL III

1. Bulgarien

Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:

—	the whole region of Blagoevgrad

—	the whole region of Dobrich

—	the whole region of Gabrovo

—	the whole region of Kardzhali

—	the whole region of Lovech

—	the whole region of Montana

—	the whole region of Pleven

—	the whole region of Razgrad

—	the whole region of Ruse

—	the whole region of Shumen

—	the whole region of Silistra

—	the whole region of Sliven

—	the whole region of Sofia city

—	the whole region of Sofia Province

—	the whole region of Targovishte

—	the whole region of Vidin

—	the whole region of Varna

—	the whole region of Veliko Tarnovo

—	the whole region of Vratza

—	in Burgas region:

—	the whole municipality of Burgas

—	the whole municipality of Kameno

—	the whole municipality of Malko Tarnovo

—	the whole municipality of Primorsko

—	the whole municipality of Sozopol

—	the whole municipality of Sredets

—	the whole municipality of Tsarevo

—	the whole municipality of Sungurlare

—	the whole municipality of Ruen

—	the whole municipality of Aytos.

2. Letland

Følgende restriktionszoner III i Letland:

—	Aizputes novada Kalvenes pagasta daļa uz austrumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz ziemeļiem no autoceļa A9, uz austrumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz austrumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296

—	Kuldīgas novada, Laidu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1296

—	Skrundas novada Rudbāržu, Nīkrāces pagasts, Raņķu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1272 līdz robežai ar Ventas upi, Skrundas pagasts (izņemot pagasta daļa no Skrundas uz ziemeļiem no autoceļa A9 un austrumiem no Ventas upes), Skrundas pilsēta

—	Vaiņodes novada Embūtes pagasta daļa uz ziemeļiem autoceļa P116, P106.

3. Litauen

Følgende restriktionszoner III i Litauen:

—	Jurbarko rajono savivaldybė: Seredžiaus ir Juodaičių seniūnijos

—	Kauno rajono savivaldybė: Čekiškės seniūnija, Babtų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 1907

—	Kėdainių rajono savivaldybė: Pernaravos seniūnija ir Josvainių seniūnijos pietvakarinė dalis tarp kelio Nr. 229 ir Nr. 2032

—	Plungės rajono savivaldybė: Alsėdžių, Babrungo, Paukštakių, Platelių ir Žemaičių Kalvarijos seniūnijos

—	Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos ir Ariogalos miesto seniūnijos

—	Skuodo rajono savivaldybės: Barstyčių, Notėnų ir Šačių seniūnijos.

4. Polen

Følgende restriktionszoner III i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

—	gminy Bisztynek i Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim

—	gminy Kiwity i Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim

—

gminy Łukta, Morąg, Miłakowo, część gminy Małdyty położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7, część gminy Miłomłyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7, część gminy wiejskiej Ostróda położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 oraz na północ od drogi nr 16, część miasta Ostróda położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr w powiecie ostródzkim

—	powiat olecki

—

gminy Barczewo, Gietrzwałd, Jeziorany, Jonkowo, Dywity, Dobre Miasto, Purda, Stawiguda, Świątki, część gminy Olsztynek położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S51 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Ameryka oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą S51 do północnej granicy gminy, łączącej miejscowości Mańki — Mycyny — Ameryka w powiecie olsztyńskim

—	powiat miejski Olsztyn

w województwie podlaskim:

—

część gminy Bakałarzewo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę 653 biegnącej od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą 1122B oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1122B biegnącą od drogi 653 w kierunku południowym do skrzyżowania z drogą 1124B i następnie na południowy — zachód od drogi nr 1124B biegnącej od skrzyżowania z drogą 1122B do granicy z gminą Raczki w powiecie suwalskim,

w województwie mazowieckim:

—

gminy Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Sobolew, Trojanów, Żelechów, część gminy Wilga położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły, część gminy Górzno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Łąki i Górzno biegnącą od wschodniej granicy gminy, następnie od miejscowości Górzno na południe od drogi nr 1328W biegnącej do drogi nr 17, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od drogi nr 17 do zachodniej granicy gminy przez miejscowości Józefów i Kobyla Wola w powiecie garwolińskim

—	część gminy Iłża położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 w powiecie radomskim

—	gmina Kazanów w powiecie zwoleńskim

—	gminy Ciepielów, Lipsko, Rzeczniów i Sienno w powiecie lipskim

w województwie lubelskim:

—	powiat tomaszowski

—

gminy Białopole, Dubienka, Kamień, Żmudź, część gminy Dorohusk położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Wojsławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę 1839L, część gminy Leśniowice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę 1839L w powiecie chełmskim

—	gmina Rudnik i część gminy Żółkiewka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim

—	powiat zamojski

—	powiat miejski Zamość

—	powiat biłgorajski

—	powiat hrubieszowski

—	gminy Dzwola i Chrzanów w powiecie janowskim

—	gmina Serokomla w powiecie łukowskim

—	gminy Abramów, Kamionka, Michów, Lubartów z miastem Lubartów, Firlej, Jeziorzany, Kock, Ostrówek w powiecie lubartowskim

—	gminy Kłoczew, Stężyca, Ułęż i część gminy Ryki położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie ryckim

—	gmina Baranów w powiecie puławskim

w województwie podkarpackim:

—	gminy Cieszanów, Horyniec — Zdrój, Narol i Stary Dzików w powiecie lubaczowskim

—	gminy Kuryłówka, Nowa Sarzyna, miasto Leżajsk, część gminy wiejskiej Leżajsk położona na północ od miasta Leżajsk oraz część gminy wiejskiej Leżajsk położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę San, w powiecie leżajskim

—

gminy Krzeszów, Rudnik nad Sanem, część gminy Harasiuki położona na południe od linii wyznaczona przez drogę nr 1048 R, część gminy Ulanów położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Tanew, część gminy Nisko położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 oraz na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 19, część gminy Jeżowe położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie niżańskim

—	gminy Chłopice, Jarosław z miastem Jarosław, Laszki, Wiązownica, Pawłosiów, Radymno z miastem Radymno, w powiecie jarosławskim

—	gmina Stubno w powiecie przemyskim

—	część gminy Kamień położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie rzeszowskim,

—

gminy Adamówka, Sieniawa, Tryńcza, miasto Przeworsk, część gminy wiejskiej Przeworsk położona na wschód od miasta Przeworsk i na wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 biegnącą od granicy z gminą Tryńcza do granicy miasta Przeworsk, część gminy Zarzecze położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1594R biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zarzecze oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogi nr 1617R oraz 1619R biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie przeworskim

w województwie lubuskim:

—

gminy Nowa Sól i miasto Nowa Sól, Otyń oraz część gminy Kożuchów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy, część gminy Bytom Odrzański położona na południowy wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 293 i 326, część gminy Nowe Miasteczko położona na wschód od linii wyznaczonych przez drogi 293 i 328, część gminy Siedlisko położona na południowy wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od rzeki Odry przy południowe granicy gminy do drogi nr 326 łączącej się z drogą nr 325 biegnącą w kierunku miejscowości Różanówka do skrzyżowania z drogą nr 321 biegnącą od tego skrzyżowania w kierunku miejscowości Bielawy, a następnie przedłużoną przez drogę przeciwpożarową biegnącą od drogi nr 321 w miejscowości Bielawy do granicy gminy w powiecie nowosolskim

—

gminy Babimost, Czerwieńsk, Kargowa, Świdnica, Zabór, część gminy Bojadła położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy i część gminy Sulechów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 w powiecie zielonogórskim

—	część gminy Niegosławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 328 w powiecie żagańskim

—	powiat miejski Zielona Góra

—	gminy Skąpe, Szczaniec i Zbąszynek w powiecie świebodzińskim

—	gminy Bobrowice, Dąbie, Krosno Odrzańskie i część gminy Bytnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1157F w powiecie krośnieńskim

—	część gminy Trzciel położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 w powiecie międzyrzeckim

w województwie wielkopolskim:

—	gmina Zbąszyń, część gminy Miedzichowo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy Nowy Tomyśl położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie nowotomyskim

—	gmina Siedlec w powiecie wolsztyńskim

—	część gminy Rakoniewice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie grodziskim

—	gminy Chocz, Czermin, Gołuchów, Pleszew i część gminy Gizałki położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 w powiecie pleszewskim

—	część gminy Grodziec położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 w powiecie konińskim,

—	gminy Blizanów, Stawiszyn, Żelazków w powiecie kaliskim

w województwie dolnośląskim:

—

gminy Jerzmanowa, Żukowice, część gminy Kotla położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Krzycki Rów, część gminy wiejskiej Głogów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 12, 319 oraz 329, część miasta Głogów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim

—	gminy Gaworzyce, Radwanice i część gminy Przemków położona na północ od linii wyznaczonej prze drogę nr 12 w powiecie polkowickim

w województwie świętokrzyskim:

—	część gminy Brody położona na wschód od linii kolejowej biegnącej od miejscowości Marcule i od północnej granicy gminy przez miejscowości Klepacze i Karczma Kunowska do południowej granicy gminy w powiecie starachowickim.

5. Rumænien

Følgende restriktionszoner III i Rumænien:

—

Zona orașului București

—	Județul Constanța

—	Județul Satu Mare

—	Județul Tulcea

—	Județul Bacău

—	Județul Bihor

—	Județul Bistrița Năsăud

—	Județul Brăila

—	Județul Buzău

—	Județul Călărași

—	Județul Dâmbovița

—	Județul Galați

—	Județul Giurgiu

—	Județul Ialomița

—	Județul Ilfov

—	Județul Prahova

—	Județul Sălaj

—	Județul Suceava

—	Județul Vaslui

—	Județul Vrancea

—	Județul Teleorman

—	Judeţul Mehedinţi

—	Județul Gorj

—	Județul Argeș

—	Judeţul Olt

—	Judeţul Dolj

—	Județul Arad

—	Județul Timiș

—	Județul Covasna

—	Județul Brașov

—	Județul Botoșani

—	Județul Vâlcea

—	Județul Iași

—	Județul Hunedoara

—	Județul Alba

—	Județul Sibiu

—	Județul Caraș-Severin

—	Județul Neamț

—	Județul Harghita

—	Județul Mureș

—	Județul Cluj

—	Județul Maramureş.

6. Slovakiet

Følgende restriktionszoner III i Slovakiet:

—	the whole district of Trebišov.

7. Italien

Følgende restriktionszoner III i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

BILAG II

SKÆRPEDE BIOSIKRINGSFORANSTALTNINGER FOR VIRKSOMHEDER MED OPDRÆTTEDE SVIN BELIGGENDE I RESTRIKTIONSZONE I, II OG III

(jf. artikel 16, stk. 1, litra b), nr. i))

Følgende skærpede biosikringsforanstaltninger, jf. artikel 16, stk. 1, litra b), nr. i), finder anvendelse på virksomheder med opdrættede svin beliggende i restriktionszone I, II og III i de berørte medlemsstater i tilfælde af tilladte flytninger af sendinger af:

a)	svin, der holdes i restriktionszone I, II og III, uden for disse zoner, jf. artikel 22, 23, 24, 25, 28 og 29

b)	avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for den pågældende zone, jf. artikel 31 og 32

c)	animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II uden for den pågældende zone, jf. artikel 35 og 37

d)	fersk kød, kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszone II og III uden for de pågældende zoner, jf. artikel 38, 39 og 40.

Operatører af virksomheder med opdrættede svin i restriktionszone I, II og III i de berørte medlemsstater skal i tilfælde af tilladte flytninger uden for disse zoner sikre, at følgende skærpede biosikringsforanstaltninger anvendes på virksomheder med opdrættede svin:

der må ikke være nogen direkte eller indirekte kontakt mellem opdrættede svin og som minimum:

i)	andre opdrættede svin fra andre virksomheder

ii)	vildtlevende svin

b)	passende hygiejneforanstaltninger, som f.eks. udskiftning af tøj og fodtøj ved indgangen til og udgangen af de lokaler, hvor der holdes svin

c)	vask og desinfektion af hænder og desinfektion af fodtøj ved indgangen til de lokaler, hvor der holdes svin

d)	ingen kontakt med opdrættede svin i mindst 48 timer efter enhver jagtaktivitet i forbindelse med vildtlevende svin eller anden kontakt med vildtlevende svin

e)	et forbud mod, at uautoriserede personer eller transportmidler får adgang til den virksomhed, herunder de lokaler, hvor der holdes svin

f)	fyldestgørende fortegnelser over personer og transportmidler, der får adgang til den virksomhed, hvor svinene holdes

lokalerne og bygningerne på den virksomhed, hvor der holdes svin, skal:

i)	være bygget på en sådan måde, at ingen andre dyr kan komme ind i lokalerne og bygningerne eller komme i kontakt med de opdrættede svin eller deres foder og strøelse

ii)	give mulighed for vask og desinfektion af hænder

iii)	give mulighed for rengøring og desinfektion af lokalerne

iv)	have passende skiftefaciliteter til fodtøj og tøj ved indgangen til de lokaler, hvor der holdes svin

h)	sikker indhegning af mindst de lokaler, hvor svinene holdes, og bygninger, hvor der opbevares foder og strøelse

der skal foreligge en biosikringsplan, der er godkendt af den berørte medlemsstats kompetente myndighed under hensyntagen til virksomhedens profil og den nationale lovgivning biosikringsplanen skal som minimum omfatte:

i)	etablering af de »rene« og »urene« områder for personale, der passer til bedriftens typologi, som f.eks. omklædningsrum, brusere og spiserum

ii)	etablering og revision, hvor det er relevant, af de logistiske ordninger for indsættelse af nye opdrættede svin på virksomheden

iii)	procedurerne for rengøring og desinfektion af faciliteter, transport, udstyr og personalehygiejne

iv)	regler om fødevarer til personale på stedet og forbud mod, at personalet holder svin, når og hvis det er relevant

v)	særligt tilbagevendende oplysningsprogram for personale på virksomheden

vi)	etablering og revision, hvor det er relevant, af logistiske ordninger for at sikre en ordentlig adskillelse mellem forskellige epidemiologiske enheder og for at undgå, at svin direkte eller indirekte kommer i kontakt med animalske biprodukter og andre enheder

vii)	procedurerne og instrukserne for håndhævelse af biosikringskravene i forbindelse med opførelsen eller reparationen af lokalerne eller bygningerne

viii)

intern audit eller selvevaluering med henblik på håndhævelse af biosikringsforanstaltningerne.

15.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/73

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/607

af 14. april 2021

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af citronsyre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1193/2008 (2) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 6,6 % og 42,7 %.

(2)

Ved afgørelse 2008/899/EF (3) godtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) pristilsagn, der var afgivet af seks kinesiske eksporterende producenter (herunder også en gruppe eksporterende producenter) sammen med China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«). Der var tale om producenterne Anhui BBCA Biochemical Co., Ltd. (nu COFCO Bio-Chemical Energy (Yushu) Co., Ltd.), Laiwu Taihe Biochemistry Co., Ltd., RZBC Co., Ltd. og RZBC (Juxian) Co., Ltd., TTCA Co., Ltd., Weifang Ensign Industry Co., Ltd. og Yixing Union Biochemical Co., Ltd. (nu Jiangsu Guoxin Union Energy Co., Ltd.).

(3)	Ved afgørelse 2012/501/EU (4) trak Kommissionen godtagelsen af det tilsagn tilbage, der var blevet afgivet af en af de eksporterende producenter, nemlig Laiwu Taihe Biochemistry Co. Ltd (»Laiwu Taihe«).

(4)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 (5) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af citronsyre med oprindelse i Kina efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(5)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/32 (6) udvidede Kommissionen foranstaltningerne over for importen af citronsyre med oprindelse i Kina til også at omfatte importen af citronsyre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(6)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/704 (7) trak Kommissionen godtagelsen af tilsagnet fra yderligere to virksomheder tilbage på grundlag af konklusionerne om misligholdelser af tilsagnet og dets upraktiske anvendelighed, hvilket berettiger tilbagetrækningen af godtagelsen af tilsagnet.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1236 (8) afsluttede Kommissionen undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af foranstaltningerne over for importen af citronsyre med oprindelse i Kina ved import af citronsyre afsendt fra Cambodja, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja eller ej.

(8)	Den gældende antidumpingtold varierer fra 15,3 % til 42,7 % på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, og der anvendes en toldsats på 42,7 % på importen fra alle andre virksomheder.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(9)	Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (9) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(10)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 21. oktober 2019 af N.V. Citrique Belge S.A. og Jungbunzlauer Austria AG (»ansøgerne«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for 100 % af EU-produktionen af citronsyre. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(11)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde den 20. januar 2020 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»indledningsmeddelelsen«).

1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(12)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2016 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5. Interesserede parter

(13)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt ansøgerne, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(14)	De interesserede parter fik desuden mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.6. Stikprøveudtagning

(15)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.6.1. Ingen stikprøveudtagning af EU-producenter

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at de to kendte EU-producenter, N.V. Citrique Belge S.A. og Jungbunzlauer Austria AG, skulle indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen opfordrede også andre EU-producenter og eventuelle repræsentative sammenslutninger til at give sig til kende og anmode om et spørgeskema. Ingen andre EU-producenter eller repræsentative sammenslutninger gav sig til kende.

1.6.2. Stikprøveudtagning af importører

(17)	For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(18)	Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

1.6.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Den anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)	Fire eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(21)

Generelt var de kinesiske eksporterende producenters samarbejdsvilje utilstrækkelig. Laiwu Taihe, den største eksporterende producent, der tegnede sig for over 53 % af eksporten fra Kina til Unionen, samarbejdede nemlig ikke i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Kommissionen anvendte i stedet oplysningerne fra de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter.

1.7. Spørgeskemabesvarelser

(22)

Ved indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen spørgeskemaerne til EU-producenter, importører, brugere og eksporterende producenter i Kina tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (11). Kommissionen sendte desuden et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC« (Government of China)).

(23)	Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra ansøgerne, en importør, fire brugere og fire eksporterende producenter. GOC besvarede ikke spørgeskemaet vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

1.8. Verifikation

(24)

På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet i den meddelelse, der blev tilføjet dossieret (»covid-19-meddelelsen (12)), kunne Kommissionen ikke foretage kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos de enheder, der indsendte spørgeskemabesvarelser.

(25)

I stedet krydstjekkede Kommissionen uden at aflægge kontrolbesøg alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at træffe foreløbige afgørelser. Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

EU-producenter:

—	S.A. Citrique Belge N.V., Tienen, Belgien

—	Jungbunzlauer Austria AG, Wien, Østrig og Jungbunzlauer Ladenburg GmbH, Ladenburg, Tyskland

Brugere:

—	Reckitt Benckiser (ENA) BV, Schiphol, Nederlandene

—	Henkel AG & Co. KGaA, Düsseldorf, Tyskland

Eksporterende producenter i Kina:

—	COFCO Bio-Chemical Energy (Yushu) Co. Ltd., Changchun, Jilin Province, Folkerepublikken Kina

—	Jiangsu Guoxin Union Energy Co., Ltd., Yixing, Jiangsu Province, Folkerepublikken Kina

—	RZBC Group, Rizhao, Shandong Province, Folkerepublikken Kina

—	Weifang Ensign Industry Co., Ltd., Weifang, Shandong Province, Folkerepublikken Kina

1.9. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(26)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(27)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der anvendes til fremstilling af citronsyre. Fire kinesiske eksporterende producenter afgav de relevante oplysninger.

(28)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte den også et spørgeskema til GOC. GOC besvarede imidlertid ikke dette spørgeskema. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(29)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation om hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Som reaktion på indledningsmeddelelsen fremsatte CCCMC bemærkninger til forekomsten af væsentlige fordrejninger. Disse bemærkninger analyseres nærmere nedenfor i punkt 3.2.

(30)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(31)

Den 5. marts 2020 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen om kilderne til fastsættelsen af den normale værdi (»notatet af 5. marts 2020«), hvori den opfordrede interesserede parter til at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet afsnit (13). I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen på daværende tidspunkt desuden Brasilien, Colombia og Thailand som mulige repræsentative lande: Den 13. marts 2020 fremlagde Kommissionen på anmodning af CCCMC bilag IV til notatet af 5. marts 2020, der indeholdt de offentligt tilgængelige data fra Global Trade Atlas (»GTA«) (14), som Kommissionens tjenestegrene foreslog at anvende til de inputmaterialer og biprodukter, der er anført i notatet af 5. marts 2020.

(32)	Kommissionen gav alle interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra fire kinesiske eksporterende producenter, CCCMC og ansøgerne. GOC fremsatte ingen bemærkninger.

(33)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som den modtog vedrørende notatet af 5. marts 2020, i det andet notat af 30. november 2020 om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet af 30. november 2020«) (15). Kommissionen opstillede også en foreløbig liste over produktionsfaktorer og konkluderede, at den på det tidspunkt havde til hensigt at anvende Colombia som det repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og modtog bemærkninger fra ansøgerne og CCCMC. Disse bemærkninger analyseres nærmere nedenfor i punkt 3.3 og 3.4.

2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(34)

Den vare, der er genstand for denne fornyede undersøgelse, er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig citronsyre og tri-natriumcitrat-dihydrat, som i øjeblikket er henhørende under KN-kode 2918 14 00 og ex 2918 15 00 (Taric-kode 2918150011 og 2918150019) (»den undersøgte vare«).

(35)

Citronsyre anvendes som et syrningsmiddel og en pH-regulator til en lang række formål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler, drikkevarer, fødevarer, kosmetik og lægemidler. De vigtigste råvarer er sukker/melasse, tapioka, majs eller glucose (fra korn) og forskellige agenser til den mikrobielle submersfermentering af kulhydrater.

2.2. Samme vare

(36)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den foregående udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—	den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land

—	den vare, der fremstilles og sælges på det pågældende lands hjemmemarked, og

—	den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(37)	Disse varer blev derfor anset for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Påstande vedrørende varedækningen

(38)

Kommissionen modtog ingen påstande vedrørende varedækningen. CCCMC fremførte i sine bemærkninger til indledningen, at den undersøgte vare som defineret i indledningsmeddelelsen omfatter de varetyper, der var omfattet af de oprindelige foranstaltninger, samt de typer, der var omfattet af den første udløbsundersøgelse.

3. DUMPING

3.1. Indledende bemærkninger

(39)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(40)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede angivne produktionskapacitet udgjorde ca. 72 % af den samlede anslåede kinesiske produktionskapacitet. I betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje anvendte Kommissionen artikel 18 og baserede sine konklusioner vedrørende det kinesiske marked for citronsyre, herunder produktion, kapacitet og uudnyttet kapacitet, på de foreliggende faktiske oplysninger.

(41)

Konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping, der er anført herunder, var navnlig baseret på oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, statistikker baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), samt stikprøvebesvarelser indsendt i den indledende fase og spørgeskemabesvarelserne. Derudover anvendte Kommissionen også andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, f.eks. databaserne GTA og Orbis Bureau van Dijk (16) (»Orbis«).

3.2. Normal værdi

(42)	»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(43)

Men såfremt det fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(44)	Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

3.2.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger

3.2.1.1. Indledning

(45)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

—	»at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

—	statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

—	politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

—	manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

—	at lønomkostninger skævvrides

—	adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten«.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikkeudtømmende liste over elementer i foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den undersøgte vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(47)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(48)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten« eller »rapporten om Kina«) (17), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(49)

Den anmodning om fornyet undersøgelse, som ansøgeren indgav, gentog resultaterne i rapporten, navnlig for så vidt angår den kemiske sektor, og indeholdt yderligere oplysninger om de tidligere amerikanske antidumpingprocedurer vedrørende citronsyre og navnlig konklusionerne i den seneste procedure, som blev offentliggjort i Issues and Decision Memorandum for the Final Results of Countervailing Duty Administrative Review: Citric Acid and Certain Citrate Salts den 7. december 2015. Ansøgeren henviste navnlig til konklusionerne vedrørende: præferencelån (lån til citronsyreindustrien fra statsejede banker med rentesatser under markedsrenten); nedsatte indkomstskatter (citronsyreindustrien drager fordel af reducerede indkomstskatter og opnår skattefradrag ved køb af indenlandsk udstyr); billigere adgang til råmaterialer, navnlig kemikalier, herunder svovlsyre, kaustisk soda, dampkul, calciumcarbonat eller kalksten; jord (resultater vedrørende brugsrettigheder til jord, der er opnået mod utilstrækkeligt vederlag); elektricitet (det amerikanske handelsministeriums konstatering af, at den undersøgte virksomhed fik leveret elektricitet mod utilstrækkeligt vederlag) samt subsidier i form af direkte overførsel af midler og en kompensation for miljøafgifter.

(50)

Som anført i henholdsvis betragtning 23 og 28 fremsatte GOC ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(51)	CCCMC indsendte bemærkninger i denne forbindelse som svar på indledningen af sagen på vegne af CCCMC's samarbejdsvillige medlemsproducenter.

(52)

For det første fremførte CCCMC, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-lovgivningen. Først hævdede CCCMC, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i aftalens artikel 2.2, som kun tillader en beregning af den normale værdi, hvis der ikke finder salg sted i normal handel. CCCMC bemærkede, at denne artikel ikke nævner væsentlige fordrejninger, der gør det muligt at beregne den normale værdi. For det andet hævdede CCCMC, at selv hvis begrebet væsentlige fordrejninger var i overensstemmelse med WTO-lovgivningen, ville den beregnede værdi skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og WTO's appelorgans fortolkning heraf i EU-Biodiesel (DS478). For det tredje gjorde CCCMC gældende, at selv om begrebet »normal handel« ikke er udtrykkeligt defineret i antidumpingaftalen, fremgår det af artikel 2.2.1, at salg af en vare kan anses for ikke at finde sted i normal handel og kun lades ude af betragtning, »hvis […] dette salg finder sted inden for en længere periode i betydelige mængder og til priser, som ikke giver mulighed for dækning af alle omkostninger […]«. For det fjerde fastsættes den normale værdi iflg. antidumpingaftalen på grundlag af de salgspriser eller omkostninger, der afspejler pris- eller omkostningsniveauet i oprindelseslandet. Den beregnede pris baseret på det repræsentative land kan derfor ikke afspejle pris- og omkostningsniveauet i eksportlandet. Ifølge CCCMC findes der ingen bestemmelse i WTO-lovgivningen, der giver mulighed for at anvende data fra et tredjeland.

(53)

Kommissionen fandt, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CCCMC har henvist til. Det er Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med udtalelsen fra WTO-panelet og appelorganet i EU-Biodiesel (DS473), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, navnlig artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder denne bestemmelse regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(54)

For det andet fremførte CCCMC, at der i den foreliggende sag ikke er noget bevis for væsentlige fordrejninger. Først gjorde CCCMC gældende, at ansøgerne ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at der forelå væsentlige fordrejninger, som kunne berettige en indledning i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 3, navnlig fordi beviserne var meget generelle og ikke specifikke for citronsyreindustrien. For det andet blev rapporten offentliggjort i december 2017, mens NUP i denne undersøgelse dækkede 2019. Den dokumentation, der blev indsamlet i rapporten, var derfor forældet og afspejlede ikke situationen i citronsyreindustrien i den foreliggende sag. For det tredje fandt appelorganet i sagen US — Countervailing Measures (China) (Article 21.5) (DS437), at »forekomsten af prisfordrejninger som følge af statslig indgriben skal fastslås og forklares tilstrækkeligt«, og at »afgørelsen […] skal træffes fra sag til sag«. CCCMC fremførte derfor, at rapporten var en uhensigtsmæssig kilde og ikke burde anvendes som dokumentation i citronsyreindustrien, da den beskriver fordrejninger i den bredere kemiske industri. For det fjerde fremførte CCCMC, at de amerikanske antidumpingprocedurer, som ansøgerne har nævnt, var irrelevante i denne sag, da de vedrører konklusioner, der blev truffet før NUP.

(55)

Som svar mindede Kommissionen om, at der i afsnit 4.1 i indledningsmeddelelsen henvises til en række elementer på det kinesiske citronsyremarked som dokumentation for, at markedet var påvirket af fordrejningerne i den kinesiske råvaresektor samt i den petrokemiske og kemiske sektor. Kommissionen mente derfor, at beviserne i indledningsmeddelelsen var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Selv om resultaterne af de dumpingundersøgelser, der er foretaget af myndighederne i andre lande, ikke automatisk udgør bevis for fordrejninger i EU's antidumpingundersøgelser, kan de desuden indeholde relevante beviselementer, som illustrerer, at der er visse afvigelser på det relevante marked i eksportlandet, som det var tilfældet i denne sag med hensyn til den kinesiske citronsyreindustri.

(56)

Med hensyn til argumentet om, at rapporten var forældet, mindede Kommissionen om, at der indtil videre ikke var blevet fremlagt dokumentation for, at rapporten er forældet. Tværtimod bemærkede Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i NUP, og at hverken CCCMC eller andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet.

(57)

Kommissionen mindede desuden om, at sagen US — Countervailing Measures (China) (DS437) ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er det relevante retsgrundlag for fastsættelsen af den normale værdi i denne undersøgelse. Tvisten vedrørte en anden faktisk situation og omhandlede fortolkningen af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og ikke antidumpingaftalen. Som forklaret i betragtning 49 og 55 vedrørte de fremlagte beviser under alle omstændigheder det kinesiske citronsyremarked og dermed den undersøgte vare i den foreliggende sag. Denne påstand blev derfor afvist.

(58)

Med hensyn til CCCMC's sidste argument om, at konklusionerne i de amerikanske antidumpingprocedurer var irrelevante i denne sag, bemærker Kommissionen, at de beviser fra ansøgeren, som er anført i indledningsmeddelelsen, også omfattede andre konklusioner end resultaterne af amerikanske undersøgelser, nemlig en række beviser baseret på rapporten. Disse beviser blev fundet tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Selv om den amerikanske undersøgelse fandt sted før NUP, blev de bemærkninger, som ansøgerne fremsatte i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, anvendt som yderligere underbyggende tegn på uregelmæssigheder på det kinesiske marked.

(59)

Desuden fremsatte CCCMC bemærkninger til det første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I dette indlæg gentog CCCMC først de bemærkninger, der blev fremsat ved indledningen af proceduren. Dernæst hævdede parten, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør kun de produktions- og salgsomkostninger, der beviseligt er fordrejede, erstattes af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. CCCMC bemærkede specifikt, at ansøgerne ikke havde bevist, at arbejdskraftomkostningerne i Kina var fordrejede, og at Kommissionen derfor burde have anvendt de faktiske arbejdskraftomkostninger som oplyst af de eksporterende producenter. CCCMC anførte, at det var urimeligt at erstatte arbejdskraftomkostningerne med arbejdskraftomkostningerne i et tredjeland, fordi de var påvirket af flere faktorer, såsom udbuds- og efterspørgselsforholdet på det pågældende marked, graden af automatisering i produktionen og råvareprisernes niveau i den region, hvor producenterne var beliggende. CCCMC tilføjede, at arbejdskraftomkostningerne ikke kun varierede mellem forskellige lande, men også mellem forskellige kinesiske producenter. Derudover bemærkede CCCMC, at energiomkostningerne varierede afhængigt af flere faktorer, herunder energitypen og dens tilgængelighed i området, teknologien til energiproduktion, forholdet mellem udbud og efterspørgsel osv. Derfor kan energipriserne i et land ikke afspejle energiprisniveauet under normale markedsvilkår i et andet land.

(60)

Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Artikel 2, stk. 6a, litra a), giver kun mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. Det kunne imidlertid ikke fastslås, at de enkelte arbejdskraft- og energiomkostninger og/eller andre inputomkostninger ved produktion og salg af den undersøgte vare ikke var fordrejede i lyset af den foreliggende dokumentation. Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1-3.2.1.9, har Kommissionen fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger i citronsyreindustrien, og der blev ikke fremlagt positive beviser for, at produktionsfaktorerne hos de enkelte eksporterende producenter ikke var fordrejede.

(61)

Under alle omstændigheder var beregningen af arbejdskraft- og energiomkostningerne baseret på den mængde arbejdskraft og energi, der er anvendt i fremstillingsprocessen som angivet af de eksporterende producenter. Mængden af arbejdskraft og energi svarede således til de kinesiske producenters reelle anvendelse af disse faktorer, mens kun arbejdskraft- og energiomkostningerne blev erstattet af den ikke-fordrejede værdi fra det repræsentative land. Selv om arbejdskraft- og energiomkostningerne ganske vist til en vis grad kan variere mellem forskellige geografiske områder, anvender Kommissionen kun omkostninger, som ikke er genstand for fordrejninger i et passende repræsentativt land i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen offentliggjorde to notater til sagsakterne om produktionsfaktorerne, der giver parterne rig mulighed for at fremsætte bemærkninger, herunder ved at pege på eventuelle afvigelser eller andre overvejelser, der kan påvirke dem i de(t) eller de repræsentativ(e) land(e). I den forbindelse har de interesserede parter ikke sat spørgsmålstegn ved arbejdskraft- og/eller energiomkostningsniveauet i det relevante repræsentative land, jf. notatet af 30. november 2020. Disse påstande blev derfor afvist.

(62)

For det tredje bemærkede CCCMC, at vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, bør foretages særskilt for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen var derfor forpligtet til at analysere situationen for hver af de stikprøveudtagne kinesiske producenter og afgøre, om nogen af faktorerne for produktions- og salgsomkostninger er fordrejede for hver af dem.

(63)

Kommissionen bemærkede, at de væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er konstateret på nationalt plan og derfor finder anvendelse på alle eksporterende producenter i det pågældende land, sådan som det er tilfældet her. Som nævnt i betragtning 60 giver den samme bestemmelse i grundforordningen under alle omstændigheder mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det påvises, at de ikke påvirkes af væsentlige fordrejninger, og de anvendes da til beregningen af den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(64)

I særskilte indlæg gentog de eksporterende producenter Weifang Ensign Industry, RZBC og Jiangsu Guoxin Union Energy CCCMC's påstande vedrørende det første notat. I et indlæg fra COFCO Bio-Chemical Energy (Yushu) bemærkede denne eksporterende producent desuden, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i strid med bestemmelserne i artikel 2.2 i antidumpingaftalen.

(65)	Kommissionen bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt artikel 2, stk. 6a, er forenelig med WTO-lovgivningen, allerede er uddybet i betragtning 53.

(66)	Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte CCCMC og Weifang Ensign Industry, RZBC og Jiangsu Guoxin Union Energy (»de tre eksporterende producenter«) en række bemærkninger til forekomsten af væsentlige fordrejninger.

(67)

For det første gentog CCCMC og de tre eksporterende producenter påstanden om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og 2.2 og med konklusionerne i følgende WTO-sager: EU — Biodiesel (Argentina) (panelets og appelorganets konklusioner), EU-Biodiesel (Indonesien) (panelets konklusioner), Ukraine — Ammonium Nitrate (panelets og appelorganets konklusioner), Australia — Copy Paper (panelets konklusioner) og EU — Cost Adjustment Methodologies (panelets konklusioner). Disse parter henviser specifikt til konklusionerne i sidstnævnte panelrapport, nemlig det forhold at den russiske regerings påståede indgriben/markedsfordrejning ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at de eksporterende producenters optegnelser ikke i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den pågældende vare.

(68)

Kommissionen mindede om, at ingen af de ovennævnte WTO-sager vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og betingelserne for dens anvendelse. Desuden adskiller de underliggende faktiske situationer i disse tilfælde sig alle fra den underliggende situation og de kriterier, der ligger til grund for anvendelsen af metoden i henhold til denne bestemmelse i grundforordningen. Med hensyn til WTO-tvisten »EU — Cost Adjustment Methodologies« mindede Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som derfor ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste retspraksis ikke har nogen retlig status i GATT- eller WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget ved afgørelser truffet af de kontraherende parter i GATT-aftalen eller af WTO-medlemmer. Under alle omstændigheder anså panelrapporten specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Panelet fandt, at disse bestemmelser er af et andet indhold og har andre retlige virkninger end bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, som var genstand for tvisten, og at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, ikke erstattede sidstnævnte, da de blev indført (18). Konklusionerne i ovennævnte sager er derfor ikke relevante for anvendelsen af artikel 2, stk. 6a, som er en ny bestemmelse og aldrig har været genstand for nogen WTO-procedure, og den erstatter ikke artikel 2, stk. 5, og/eller artikel 2, stk. 3. Disse konklusioner har derfor ingen betydning for vurderingen af, om artikel 2, stk. 6a, er forenelig med de relevante WTO-regler. Påstanden blev derfor afvist.

(69)

For det andet fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at til trods for at WTO-konklusionerne i betragtning 67 udgør en integreret del af EU's konklusioner vedrørende den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, indeholdt fremlæggelsen af oplysninger ingen begrundelse for, hvordan denne bestemmelse overholdt bestemmelserne i antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og de tilsvarende bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Fremlæggelsen af oplysninger angav heller ikke nogen forbindelse mellem artikel 2, stk. 6a, og en potentiel »særlig markedssituation« som omhandlet i antidumpingaftalens artikel 2.2 og de tilsvarende bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 3. Desuden hævdede CCCMC og de tre eksporterende producenter, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvordan dens anvendelse af data fra tredjelande ville være berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit. CCCMC og de tre eksporterende producenter hævdede derfor, at Kommissionen ikke havde forklaret den retlige sammenhæng mellem artikel 2, stk. 6a, og den citerede WTO-retspraksis.

(70)

Kommissionen mindede først om, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, og artikel 2, stk. 3, finder anvendelse på antidumpingundersøgelser, forudsat at de relevante betingelser i disse respektive bestemmelser er opfyldt. Derimod vedrører bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, det specifikke tilfælde af undersøgelser af varer med oprindelse i lande, hvor forekomsten af væsentlige fordrejninger er blevet bekræftet, og hvor forekomsten af væsentlige fordrejninger gør omkostningerne og priserne på hjemmemarkedet uegnede til beregningen af den normale værdi. Den procedure, der anvendes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og vurderingens indhold adskiller sig derfor fra proceduren i grundforordningens 2, stk. 3 og 5. I deres påstand antager CCCMC og de tre eksporterende producenter, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, nødvendigvis er knyttet til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, og artikel 2, stk. 3, og hævder derfor, at Kommissionen bør begrunde anvendelsen af metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, og/eller artikel 2, stk. 3. Denne antagelse fra CCCMC's og de tre eksporterende producenters side var rent spekulativ, da grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fastsætter, at når de relevante betingelser for dens anvendelse er opfyldt, skal metoden i denne artikel anvendes. Der er ingen krav i denne bestemmelse om at foretage en supplerende juridisk analyse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, og/eller artikel 2, stk. 5, endsige den underliggende retspraksis, sådan som CCCME og de tre eksporterende producenter fejlagtigt hævder. Disse bestemmelser er uafhængige af hinanden. Denne påstand blev derfor afvist.

(71)

For det tredje hævdede CCCMC og de tre eksporterende producenter, at panelets konklusioner i sagen »EU — Cost Adjustment Methodologies« vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 5, også finder anvendelse på artikel 2, stk. 6a. Desuden fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at fremlæggelsen af oplysninger ikke henviste til justeringer af de colombianske data for at afspejle produktionsomkostningerne i Kina, hvilket ville være et påkrævet skridt i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2, som omfatter en justering af alle oplysninger fra tredjelande, som den undersøgende myndighed anvender med henblik på at afspejle produktionsomkostningerne i oprindelseslandet.

(72)

Som svar herpå bemærkede Kommissionen, som allerede forklaret i betragtning 68 og 70, at konklusionerne i de hidtidige WTO-undersøgelser, herunder »EU — Cost Adjustment Methodologies«, ikke specifikt vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men grundforordningens artikel 2, stk. 5. Frem for alt er konklusionerne i den pågældende tvist endnu ikke endelige, da både Unionen og Rusland har appelleret dem, og de har derfor ifølge WTO's faste retspraksis ikke har nogen retlig status i GATT- eller WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget ved afgørelser truffet af de kontraherende parter i GATT-aftalen eller af WTO-medlemmer. Endvidere fremgik det udtrykkeligt af denne panelrapport, at de respektive bestemmelser ikke er af samme substans og har andre retlige virkninger end artikel 2, stk. 6a. Som forklaret i betragtning 53 og yderligere uddybet i betragtning 74 tillader den relevante WTO-retspraksis, at der anvendes data fra et tredjeland, hvis det er berettiget. Med hensyn til de colombianske data baserer CCCMC og de tre eksporterende producenter endnu engang deres påstand på en blanding af bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og grundforordningens artikel 2, stk. 3. Som nærmere forklaret nedenfor i afsnit 3.3-3.8 i denne forordning og i de specifikke fremlæggelser af oplysninger har Kommissionen anvendt de relevante data i Colombia (eller fra andre kilder for visse produktionsfaktorer) i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Der er foretaget visse justeringer af den relevante værdi for at nå frem til ikke-fordrejede priser eller referenceværdier med henblik på at beregne den normale værdi. Denne påstand blev derfor afvist.

(73)

For det fjerde fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at Kommissionens konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping i betragtning 170-186 i fremlæggelsen af oplysninger og dens hensigt om at opretholde de eksisterende foranstaltninger ikke var legitim i lyset af panelets konklusioner i sagen om »EU — Cost Adjustment Methodologies« vedrørende anvendelsen af antidumpingaftalens artikel 11, stk. 3. CCCMC og de tre eksporterende producenter opfordrede indtrængende Kommissionen til i detaljer at forklare og begrunde sin retlige påstand i betragtning 53 i fremlæggelsen af oplysninger om, at metoden baseret på grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i antidumpingaftalen og gældende retspraksis.

(74)

Endnu en gang fremhæver Kommissionen, at konklusionerne i den pågældende WTO-panelrapport ikke er endelige, da både Unionen og Rusland har appelleret dem, og de har derfor ifølge WTO's faste retspraksis ikke nogen retlig status i GATT- eller WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget ved afgørelser truffet af de kontraherende parter i GATT-aftalen eller af WTO-medlemmer. Endvidere fastslog panelet udtrykkeligt, at artikel 2, stk. 6a, faldt uden for dets mandat i betragtning af bestemmelsens anderledes indhold og retlige virkninger i forhold til artikel 2, stk. 5. Som forklaret i betragtning 53 var det Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med udtalelsen fra WTO-panelet og appelorganet i WTO-sagen EU-Biodiesel (DS473), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, navnlig artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Da der ikke er nogen specifikke konklusioner fra WTO's tvistbilæggelsesorgan vedrørende bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, fandt Kommissionen, at hvis resultaterne i EU-Biodieselsagen (DS473) anses for at være relevante i den anderledes kontekst og situation, der falder ind under antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 6a, ville de under alle omstændigheder være i fuld overensstemmelse med muligheden for at anvende data fra et andet land til at tilvejebringe ikke-fordrejede værdier i et egnet repræsentativt land. Dette argument blev derfor afvist.

(75)

For det femte fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at der siden udløbet af WTO's tiltrædelsesprotokol for Kina i december 2016 ikke er noget retsgrundlag i WTO for at anvende en beregning af den normale værdi uden for rammerne af WTO's antidumpingaftale. Unionen er derfor bundet af sine internationale forpligtelser til nøje at overholde de bestemmelser i antidumpingaftalens artikel 2, der vedrører fastsættelsen af den normale værdi.

(76)

Kommissionen mindede indledningsvis om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina, finder de dele af afsnit 15 i Kinas tiltrædelsesprotokol til WTO, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger. Kommissionen mindede desuden om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 (19) med henvisning til artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som retsgrundlag. Som også præciseret i betragtning 53 er bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, fuldt ud i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser, herunder de relevante WTO-regler. Da Kommissionen i afsnit 3.2.1 har konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i forbindelse med denne undersøgelse, og denne bestemmelse er i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne, blev denne påstand afvist.

(77)

For det sjette anførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at konklusionerne i undersøgelsen i det store og hele var baseret på Kommissionens rapport fra 2017, som ikke specifikt vedrører citronsyresektoren, men mere generelt den bredere kemiske sektor, råvaremarkederne i forudgående led og/eller dele af den kinesiske økonomi og den kinesiske regerings politikker, som tydeligvis ikke er specifikke for citronsyresektoren. CCCMC og de tre eksporterende producenter bemærkede i den forbindelse, at Kommissionen ifølge WTO's appelorgans konklusioner i sagen »US — Countervailing Measures« er forpligtet til at foretage en individuel konstatering af eventuelle fordrejninger. CCCMC og de tre eksporterende producenter tilføjede, at de ikke var enige i Kommissionens påstand om, at disse konklusioner er irrelevante i denne sag, fordi de vedrører WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«). CCCMC og de tre eksporterende producenter understregede, at disse konklusioner også er relevante i den foreliggende sag.

(78)

Kommissionen mindede om, at i henhold til SCM-aftalen behandles baggrunden for fordrejningerne specifikt med hensyn til den subsidiering, de giver anledning til, og som er til fordel for de eksporterende producenter. Konsekvensen af denne procedure er anvendelsen af en udligningstold, der specifikt er beregnet på grundlag af omfanget af den skadevoldende subsidiering, som en undersøgende myndighed har konstateret. I antidumpingsammenhæng fokuserer analysen inden for rammerne af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, derimod ikke på, om disse fordrejninger udgør et udligningsberettiget subsidie og opfylder de relevante betingelser, men på, om de er væsentlige, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), og dermed begrunder anvendelsen af den metode til beregning af den normale værdi, der er omhandlet i denne bestemmelse. Den underliggende lovgivning og kontekst samt den underliggende situation er forskellige, tjener forskellige formål og giver anledning til forskellige retsvirkninger. Kommissionen fastholdt derfor sit synspunkt om, at konklusionerne i ovennævnte sag ikke er relevante for den nuværende undersøgelse, og afviste derfor denne påstand.

(79)

Med hensyn til argumentet om, at Kommissionens rapport fra 2017 ikke indeholder et specifikt kapitel om citronsyre, bemærkede Kommissionen, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er knyttet til eksistensen af et specifikt sektorkapitel, der dækker den undersøgte vare. I rapporten beskrives forskellige typer af tværgående fordrejninger i Kina, som finder sted i hele den kinesiske økonomi og påvirker priserne og/eller råmaterialerne til og produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare. Desuden er rapporten ikke den eneste kilde til dokumentation, som Kommissionen anvender til sin afgørelse, da der findes yderligere undersøgelseselementer, der anvendes til dette formål. Som forklaret i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9 er citronsyreindustrien underlagt en række statslige indgreb, der er beskrevet i rapporten (omfattet af femårsplaner og andre dokumenter, fordrejninger af råmaterialepriserne, finansielle fordrejninger osv.), som udtrykkeligt er anført og uddybet i denne forordning. Betragtning 94, 97, 100 og 101 i denne forordning indeholder desuden detaljerede oplysninger om en række fordrejninger, der finder sted i citronsyresektoren og/eller vedrører dens råmaterialer og input ud over de væsentlige fordrejninger, der allerede er indeholdt i rapporten. Markedsforholdene og de underliggende politikker og planer, der giver anledning til væsentlige fordrejninger, gælder stadig i citronsyresektoren og for dennes produktionsomkostninger til trods for, at rapporten blev offentliggjort i december 2017. Ingen af parterne fremlagde beviser, der kunne omstøde disse konklusioner. Derfor blev dette argument afvist.

(80)

For det syvende fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at selv om Kommissionen nævnte forskellige vejledende statslige retningslinjer og gennemførelsesbestemmelser, som giver mulighed for og endda udtrykkeligt kan foreskrive statslige indgreb i økonomien, har Kommissionen ikke påvist, at der foreligger faktiske fordrejninger som følge heraf. CCCMC og de tre eksporterende producenter tilføjede, at »forekomsten af prisfordrejninger som følge af statslig indgriben skal fastslås og forklares tilstrækkeligt«, og at »afgørelsen […] skal træffes fra sag til sag«, jf. appelorganets konklusioner i sagen »US — Countervailing Measures«. CCCMC og de tre eksporterende producenter hævdede endvidere, at Kommissionens analyse af prisfordrejninger skal foretages for hver enkelt producent og for hver enkelt omkostning, da eventuelle statslige indgreb f.eks. kan finde sted på forskellige forvaltningsniveauer og i forskellige regioner af landet, hvorved de ikke påvirker alle producenter af den undersøgte vare i samtlige dele af lande på samme måde.

(81)

Kommissionen mindede om, at den ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, skal tage hensyn til de »mulige påvirkninger« af de forhold, der er anført i nævnte artikel, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b). Konklusionerne i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9 i denne forordning viser, at de kinesiske citronsyreproducenter har præferentiel adgang til statslig finansiering, og at der er landsdækkende fordrejninger med hensyn til alle seks forhold, der tyder på fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b). Forekomsten af sådanne fordrejninger i sektoren er derfor relevant for vurderingen af, om der foreligger fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen mindede endvidere om, at uanset om de eksporterende producenter reelt er berørt af direkte statslig indgriben, såsom modtagelse af subsidier, er deres leverandører eller andre aktører, der er involveret i produktionen af den pågældende vare i forudgående eller efterfølgende markedsled, sandsynligvis blevet påvirket af statslig indgriben, såsom præferentiel adgang til finansiering, hvilket er en yderligere indikator for, at priser eller omkostninger ikke er et resultat af frie markedskræfter. Vedrørende henvisningen til WTO's konklusioner i sagen »US — Countervailing measures«, som forklaret i betragtning 57 og 78, gentager Kommissionen, at de ikke er relevante i forbindelse med denne undersøgelse, da de vedrører antisubsidieaftalen og under alle omstændigheder ikke ændrer konklusionerne om, at der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Påstanden blev derfor afvist.

(82)

Sluttelig fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter vedrørende henvisninger til regeringens politikker eller planer og med hensyn til påstået statslig indgriben i citronsyresektoren specifikt, at der i fremlæggelsen af oplysninger konsekvent manglede henvisninger til tilfælde af faktisk statslig indgriben i de kinesiske citronsyreproducenters aktiviteter med det resultat, at disse producenters priser blev fordrejet. Som eksempel citerede CCCMC og de tre eksporterende producenter den statslige plan, der er nævnt i betragtning 76 i fremlæggelsen af oplysninger, hvori citronsyreproducenterne tilskyndes til at skabe større virksomheder ved hjælp af fusioner og omstruktureringer. CCCMC og de tre eksporterende producenter hævdede, at den nævnte plan kun vedrører visse provinser, regioner eller produktionsområder, hvilket betyder, at selv tilskyndelsen ikke udvides til at omfatte alle producenter i hele Kina, hvilket igen ville berettige en analyse og fremlæggelse af oplysninger for hver enkelt producent. Desuden tilføjede CCCMC og de tre eksporterende producenter, at simpel »tilskyndelse« ikke svarer til en faktisk indgriben med krav om fusioner/omstruktureringer, og at Kommissionen undlod at give eksempler på faktisk indgriben. Endelig fremførte CCCMC og de tre eksporterende producenter, at det samme dokument omfattede andre foranstaltninger, såsom anvendelsen af miljøbeskyttelsesstandarder, kontrol af indsats for renere produktion og omfattende forbedringer af energibesparelse og emissionsreduktion, reduktion af energi- og vandforbruget samt fremme af ren produktion og genindvinding. Anvendelsen af alle disse foranstaltninger ville med rimelighed være mere effektiv, hvis produktionsenhederne er større, hvilket der tilskyndes til.

(83)

Kommissionen mindede om, at regeringens »tilskyndelse« til visse foranstaltninger, såsom fusioner og omstruktureringer med henblik på at skabe større konglomerater, ikke blot er tomme erklæringer og henstillinger, men at de officielle planer indeholder reelle økonomiske incitamenter til støtte for regeringens anbefalinger (se navnlig afsnit 3.2.1.8 og betragtning 110). Selv om den kinesiske regering på grundlag af sin plan ikke ville tvinge eller forpligte virksomhederne til at samle sig i større enheder, hvilket ikke er tilfældet, er der under alle omstændigheder visse finansielle fordele eller gunstige lånevilkår for de virksomheder, der beslutter at følge planens anbefalinger, og de frie markedskræfter, som ville styre virksomhederne uden disse planer, fordrejes dermed. Under alle omstændigheder viser analysen og konklusionerne i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9 i denne forordning klart, at der forekommer væsentlige fordrejninger i citronsyresektoren, og at de sandsynligvis påvirker leverandørerne af råmaterialer til producenterne af den pågældende vare.

(84)

Kommissionen undersøgte dernæst, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, da der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

3.2.1.2. Væsentlige fordrejninger, som påvirker priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina

(85)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (20). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til, at Kina befinder sig i socialismens primære fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (21).

(86)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en strukturel overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti« (22). Dette illustrerer den uanfægtede og stadigt voksende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(87)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (23). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(88)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer, samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.5) (24).

(89)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8) (25). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (26).

(90)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (27). På investeringsområdet har GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (28).

(91)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (29).

3.2.1.3. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

(92)	I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(93)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (30). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevant input, herunder finansiering (31). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i citronsyreindustrien, uddybes i afsnit 3.2.1.4.

(94)

Særlig i citronsyresektoren er der tydeligvis en vis grad af ejerskab fra GOC's side. Undersøgelsen viste, at mindst tre af de eksporterende producenter, COFCO, Jiangsu Guoxin Union Energy og Laiwu Taihe, er statsejede virksomheder. Ifølge den 13. femårsplan for korn- og olieforarbejdning tilskyndes citronsyreindustrien desuden til at skabe større virksomheder gennem fusioner og omstruktureringer (32). Denne tilskyndelse er et bevis på, at regeringen er involveret i industrianliggender.

(95)

På grund af den høje grad af statslig indgriben i citronsyreindustrien og den store del af statsejede virksomheder i denne sektor er selv privatejede producenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i citronsyresektoren er faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.1.5.

3.2.1.4. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

(96)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i den kinesiske lovgivning, kan anses for at afspejle de tilsvarende ejendomsrettigheder (33), er CCP-celler i virksomhederne, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i alle virksomheder (med mindst tre CCP-medlemmer jf. CCP's forfatning (34)), og den enkelte virksomhed skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (35). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (36). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder på producenter af citronsyre og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(97)

Især i citronsyresektoren ejes nogle producenter af staten som allerede anført. Undersøgelsen viste endvidere, at fem af citronsyreproducenterne, herunder Cofco, Weifang Ensign, RZBC, Jiangsu Guoxin og Laiwu Taihe Biochemistry, har CPP-forbindelser blandt den øverste ledelse samt partiopbygningsaktiviteter.

(98)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8) samt med hensyn til leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (37). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i citronsyresektoren og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

3.2.1.5. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

(99)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt i overensstemmelse med markedskræfterne (38).

(100)

Citronsyreindustrien er ikke i sig selv en nøgleindustri i Kina, men de råvarer, der anvendes til fremstilling af citronsyre, er underlagt stærk regulering i Kina. Den vigtigste råvare, majs, er underlagt intensiv regulering.

(101)

Kina har store lagre af majs, hvilket gør det muligt for regeringen kunstigt at sænke eller hæve priserne på denne råvare ved at købe eller sælge store mængder majs på markedet. Selv om Kina begyndte at løse problemet med uforholdsmæssigt store majsreserver i 2016, har landet stadig meget store lagre, hvilket har en fordrejende virkning på priserne (39). Desuden kontrollerer regeringen de forskellige aspekter af hele værdikæden for majs, herunder subsidier til produktion af majs (40) og tilsyn med forarbejdningen: »[a]lle lokale myndigheder udvider overvågningen og analysen af majsudbuddet og -efterspørgslen i de relevante områder, styrker tilsynet med etableringsfasen og fasen efter etablering af projekter til forarbejdning (»deep processing«) af majs, fremmer balancen mellem udbud og efterspørgsel af majs og sikrer den nationale fødevaresikkerhed« (41). Der findes også foranstaltninger med henblik på investeringskontrol i Kina: »[I]ndgivelse af ansøgninger om etableringsprojekter til »deep processing« af majs skal være underlagt harmoniseret forvaltning i overensstemmelse med Statsrådets bekendtgørelse nr. 673 (42).« Denne inddragelse af regeringen i hele værdikæden har i hvert fald potentielt en fordrejende virkning på priserne.

(102)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af majs, da majs er den vigtigste råvare til fremstilling af citronsyre. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

3.2.1.6. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

(103)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (43).

(104)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (44). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (45). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (46).

(105)

Kommissionen konkluderede foreløbig, at den kinesiske konkurs-, virksomheds- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. I lighed med andre sektorer i den kinesiske økonomi er citronsyreproducenterne underlagt disse love og er derfor underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af nævnte love. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(106)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for citronsyresektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

3.2.1.7. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: at lønomkostninger skævvrides

(107)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (47). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (48). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdninger, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (49). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(108)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at citronsyresektoren ikke er omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Citronsyresektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

3.2.1.8. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten

(109)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(110)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (50), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (51), og i lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (52). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (53).

(111)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(112)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (54).

(113)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (55). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(114)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Dette har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(115)

For det tredje er prissignalerne stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(116)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(117)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(118)

Der blev ikke fremlagt beviser for, at citronsyresektoren og/eller leverandører til denne sektor ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Derfor medfører den betydelige statslige indgriben i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

3.2.1.9. Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger

(119)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og i alle økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6-3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(120)

Kommissionen mindede om, at det for at producere citronsyre er nødvendigt med en bred vifte af input, herunder majs, tørrede søde kartofler, svovlsyre, saltsyre, kul osv. Ifølge dokumentationen i sagen indkøber de fleste af de stikprøveudtagne eksporterende producenter alle deres input i Kina, og de importerede input udgør en ubetydelig andel af råmaterialerne hos de eksporterende producenter, der køber visse input i udlandet. Når producenterne af citronsyre køber eller indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan have lånt midler, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(121)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for citronsyre, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jordarealer, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input produceret i Kina er udsat for væsentlige fordrejninger, selv hvis det omfatter en kombination af flere produktionsfaktorer. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

3.2.1.10. Konklusion

(122)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i citronsyresektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priserne og omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(123)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.

3.3. Repræsentativt land

(124)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), valgte Kommissionen et passende repræsentativt land til at fastsætte ikke-fordrejede priser eller referenceværdier for produktions- og salgsomkostningerne ved den undersøgte vare på grundlag af følgende kriterier:

—	Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database

—	Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land

—	Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det pågældende land og

—	Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(125)

Kommissionen offentliggjorde to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og om det repræsentative land på dette grundlag.

(126)

I notatet af 5. marts 2020 fremlagde Kommissionen detaljerede oplysninger om de ovennævnte kriterier og udpegede Brasilien, Colombia og Thailand som potentielle egnede repræsentative lande. Kommissionen udpegede også producenterne af den undersøgte vare i de potentielle egnede repræsentative lande, for hvilke den fandt offentligt tilgængelige finansielle data.

(127)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende forskellige aspekter af valget af det repræsentative land fra CCCMC, de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter og fra EU-erhvervsgrenen.

(128)

I deres bemærkninger af 23. marts 2020 anførte CCCMC og de fire kinesiske eksporterende producenter, at Brasilien ville være det bedste repræsentative land. På grundlag af Verdensbankens database er Brasiliens bruttonationalindkomst (»BNI«) for det første den, der ligger tættest på Kinas, mens Colombias og Thailands BNI er meget lavere. Desuden har de to virksomheder i Brasilien, der er udpeget som producenter af citronsyre, været rentable i de seneste år. Derudover har Brasilien et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse. Samtidig gav CCCMC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter udtryk for deres modstand mod valget af Colombia som det relevante repræsentative land. De hævdede, at nogle af importoplysningerne fra Colombia vedrørende visse produktionsfaktorer ikke var tilgængelige eller repræsentative. De fremførte også, at Colombias importpriser på nogle af de vigtigste råmaterialer (dvs. svovlsyre, saltsyre og råkul) var væsentligt og urimeligt højere end priserne i de andre potentielle repræsentative lande og derfor ikke burde betragtes som ikke-fordrejede priser, der kunne anvendes til at beregne den normale værdi for citronsyre.

(129)

CCCMC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter fremførte også, at Thailand ikke var et egnet repræsentativt land, da to af de tre identificerede citronsyreproducenter ikke var rentable i 2018, og den tredje hovedsagelig fokuserede på eksportmarkederne.

(130)

I sit indlæg fandt EU-erhvervsgrenen, at Colombia var det mest hensigtsmæssige valg til fastsættelse af ikke-fordrejede omkostninger. Erhvervsgrenen understregede, at de finansielle data for virksomhederne i Thailand ikke var reviderede, hvilket i høj grad mindsker deres værdi med hensyn til pålidelighed. Erhvervsgrenen hævdede desuden, at to af de tre udpegede producenter i Thailand var majoritetsejede af kinesiske virksomheder eller af den kinesiske stat, og at de var eksportorienterede. For så vidt angår Brasilien fremførte EU-erhvervsgrenen, at de to brasilianske virksomheder tilhørte grupper, og at det forekom vanskeligt at vurdere gruppens indflydelse på de finansielle data, og disse virksomheder solgte også et varieret varesortiment.

(131)

Efter en detaljeret analyse af ovenstående argumenter offentliggjorde Kommissionen den 30. november 2020 endnu et notat, hvori den behandlede alle disse bemærkninger på grundlag af ovennævnte kriterier og underrettede de interesserede parter om sine foreløbige konklusioner. Kommissionen anførte i dette notat, at den havde til hensigt at anvende Colombia som et passende repræsentativt land, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger. Kommissionen anførte endvidere, at den ved beregningen af den normale værdi også kan anvende passende ikke-fordrejede internationale priser, omkostninger eller referenceværdier, og for ikke-fordrejede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste kan den overveje alle egnede alternativer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da den eneste colombianske virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare, havde en lav rentabilitet i 2018 og var tabsgivende i 2017 — i lighed med situationen for producenterne i Thailand og Brasilien — ville Kommissionen navnlig anvende nyere data, hvis de forelå, og hvis de kunne vise et rimeligt niveau af SA&G og rentabilitet. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(132)

Kommissionen modtog bemærkninger fra CCCMC og EU-producenterne vedrørende notatet af 30. november 2020.

(133)

I sit indlæg af 9. december 2020 fastholdt CCCMC, at Colombia ikke var et passende repræsentativt land, og at Brasilien i stedet burde vælges som det passende land. CCCMC fremførte, at de lavere priser på importen af majs i Brasilien skyldtes fordelene ved transportafstande og -mængder snarere end nogen fordrejning. CCCMC fremførte endvidere, at hvis de brasilianske importpriser ikke kunne anvendes, burde der anvendes internationale priser i stedet for helt at udelukke Brasilien fra valget af repræsentativt land. CCCMC fastholdt også, at Colombia ikke var et passende repræsentativt land, da den udpegede producent havde urimelige driftsudgifter.

(134)

EU-erhvervsgrenen fastholdt, at Colombia var det mest hensigtsmæssige repræsentative land. Da den colombianske virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare, var tabsgivende eller havde en lav rentabilitet i 2018 og i 2019, for hvilken der i mellemtiden forelå oplysninger, udpegede en af EU-producenterne en række virksomheder, der fremstiller en vare svarende til den undersøgte vare. EU-producenten fokuserede navnlig på virksomheder, der fremstiller ingredienser til drikkevare-, rengørings-, fødevare-, sundheds- og lægemiddelindustrien i Colombia, hvis finansielle data viste et rimeligt niveau af SA&G og fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser.

(135)

Kommissionen behandlede omhyggeligt alle de argumenter, som parterne havde fremført. For så vidt angår Thailand var Kommissionen enig med CCCMC og EU-producenten i, at det ikke er et passende repræsentativt land, da producenterne af den undersøgte vare er tabsgivende og/eller er datterselskaber af kinesiske virksomheder, og desuden gælder der eksportrestriktioner for visse produktionsfaktorer. Desuden havde de virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare, ikke et rimeligt niveau for SA&G og fortjeneste. Der blev derfor set bort fra Thailand.

(136)

Kommissionen fokuserede således sin analyse på Brasilien og Colombia. Kommissionen undersøgte først, om der var eksportrestriktioner eller andre fordrejninger vedrørende de vigtigste produktionsfaktorer. Den vigtigste produktionsfaktor for den undersøgte vare er majs, der tegner sig for mere end 70 % af de eksporterende producenters samlede omkostninger ved råmaterialer. Kommissionen bemærkede, at importen af majs til Brasilien kun udgjorde 1,5 mio. ton sammenlignet med Brasiliens indenlandske majsproduktion på over 100 mio. ton (56). CCCMC anfægtede, at disse importmængder af majs til Brasilien skulle være lave. Sammenlignet med størrelsen af den brasilianske produktion tegner disse importmængder sig imidlertid kun for 1,5 % af produktionen. I betragtning af denne meget begrænsede importmængde i forhold til den store indenlandske produktion kontrollerede Kommissionen også importpriserne til Brasilien og bemærkede, at de afveg betydeligt fra de internationale majspriser. CCCMC bestred i sine bemærkninger til notatet af 30. november 2020, at der var en stor forskel i priserne, og anmodede om yderligere oplysninger om prissammenligningen. Den gennemsnitlige internationale majspris for 2019, som Kommissionen henviste til i notatet af 30. november 2020, var på 151 EUR/ton på fob-basis ifølge IndexMundi (57), mens den gennemsnitlige GTA-importpris for majs til Brasilien kun var på 116 EUR/ton på fob-basis. Dette tal viser klart, at importpriserne til Brasilien var betydeligt lavere end det internationale prisindeks.

(137)

Desuden fremførte CCCMC, at priserne på importen af majs var lavere i Brasilien end i Colombia på grund af lavere transportomkostninger, da importen til Brasilien hovedsagelig fandt sted fra nabolande som Argentina og Paraguay, mens Colombias import af majs hovedsagelig kom fra USA og Argentina. Denne påstand blev ikke underbygget, da CCCMC ikke påviste den faktiske oprindelse og indsejlingshavn i de respektive lande og heller ikke påviste forekomsten af omkostninger ved transport af majs til de respektive lande. Derfor blev dette argument afvist.

(138)

CCCMC fremførte også, at kinesiske producenter køber store mængder majs på hjemmemarkedet. Parten hævdede derfor, at Brasiliens importpris bedre ville afspejle situationen for de kinesiske producenters køb af majs. Kommissionen bemærkede, at dette argument ikke har nogen betydning for det forhold, at importmængderne til Brasilien objektivt set er lave i forhold til størrelsen af den indenlandske produktion, hvilket således undergraver repræsentativiteten af importprisen for majs til Brasilien. Dette argument ændrer heller ikke ved konklusionen om, at importpriserne til Brasilien afviger væsentligt fra de internationale majspriser, hvilket sandsynligvis skyldes det lave importniveau og den betydelige indenlandske produktion. Derfor blev dette argument afvist.

(139)

CCCMC fremførte endvidere, at selv om priserne ved import af majs til Brasilien ikke kunne anvendes, fordi de ikke var repræsentative, hvilket ikke var tilfældet, burde Brasilien stadig vælges som repræsentativt land, og der burde anvendes en passende ikke-fordrejet international pris for majs i stedet for importpriserne til Brasilien.

(140)

Som svar på denne påstand bemærkede Kommissionen, at den, som forklaret nærmere i dette afsnit, betragtede Colombia som et passende repræsentativt land i denne undersøgelse på grundlag af de relevante elementer, der er anført i grundforordningen, herunder tilgængeligheden af mere hensigtsmæssige finansielle data for producenter af varer svarende til citronsyre, sammenlignet med Brasilien. Hvad angår de colombianske importmængder og -priser på majs, beløber den samlede indenlandske majsproduktion i Colombia sig ifølge IndexMundi til 1,5 mio. ton, mens importen af majs ifølge GTA-data udgør ca. 5,5 mio. ton, hvilket svarer til 365 % af produktionen. Denne sammenligning viser, at importmængderne til Colombia synes at være repræsentative i betragtning af størrelsen af den indenlandske produktion i modsætning til Brasilien. Hvad angår majspriserne, var den gennemsnitlige GTA-importpris for majs til Colombia i 2019 på 174 EUR/ton på cif-basis, hvilket er meget tættere på og i overensstemmelse med den gennemsnitlige internationale majspris på 151 EUR/ton på fob-basis, i betragtning af at den internationale importpris på cif-basis ville være endnu højere. Colombia anses for at være et passende repræsentativt land i andre henseender som nærmere beskrevet nedenfor; importpriserne på majs til Colombia ligger stort set på linje med de internationale majspriser, og der er intet bevis for fordrejninger af majspriserne i Colombia. Der er derfor ingen grund til at vælge Brasilien som et egnet repræsentativt land og anvende et internationalt benchmark i stedet for importpriserne til det passende repræsentative land, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, første led.

(141)

Hvad angår de resterende produktionsfaktorer, findes der eksportrestriktioner for visse produktionsfaktorer i Brasilien (krav om eksportlicens for kalk) og i Thailand (krav om eksportlicens for gips), mens der ikke findes nogen i Colombia, hvilket bekræftes af den relevante OECD-liste (58). Selv om disse faktorer har en langt mere begrænset vægt i visse eksporterende producenters produktionsomkostninger og ikke gjaldt for alle eksporterende producenter, var dette et andet relevant element i valget af det passende repræsentative land.

(142)

Med henblik på valget af det passende repræsentative land så Kommissionen også på tilgængeligheden af offentlige finansielle data for producenter af den undersøgte vare i Thailand, Brasilien og Colombia i overensstemmelse med grundforordningen.

(143)

Da Thailand ikke blev betragtet som et passende repræsentativt land, jf. betragtning 117, fokuserede Kommissionen sin sammenlignende analyse på Brasilien og Colombia.

(144)

Med hensyn til Brasilien og Colombia anførte Kommissionen i notatet af 5. marts 2020 de virksomheder, der fremstiller citronsyre i disse lande. På det tidspunkt havde ingen af producenterne en rimelig fortjeneste hverken i Brasilien eller i Colombia for 2018.

(145)

I notatet af 30. november 2020 anførte Kommissionen, at den colombianske virksomhed Sucroal SA, for hvilken der forelå offentligt tilgængelige oplysninger om SA&G og fortjeneste, var en passende repræsentativ virksomhed, da den producerer den undersøgte vare og et varesortiment, der ligger tæt på citronsyre. Samtidig havde Sucroal SA en lav rentabilitet i 2018 og var tabsgivende i 2017.

(146)

Situationen var den samme i Brasilien, hvor den brasilianske virksomhed, for hvilken der forelå offentligt tilgængelige finansielle data, nemlig et stort konglomerat, der fremstiller et større varesortiment, herunder citronsyre, havde en lav rentabilitet i 2018. Kommissionen anførte i notatet af 30. november 2020, at hvis der forelå nyere data for 2019, kunne Kommissionen anvende disse data, hvis de viste et rimeligt niveau af SA&G og rentabilitet, eller, hvis dette ikke ville være muligt, ville Kommissionen overveje andre egnede alternativer.

(147)

Efter offentliggørelsen af notatet af 30. november 2020 blev 2019-dataene for Sucroal SA tilgængelige i Orbis. Da Sucroal SA led et tab i 2019, kunne de finansielle data for denne virksomhed ikke anses for passende til at fastsætte et ikke-fordrejet niveau for SA&G og fortjeneste.

(148)

Kommissionen overvejede derfor egnede alternativer. Navnlig i situationer, hvor ingen producent af den undersøgte vare i et potentielt repræsentativt land har et rimeligt niveau af SA&G og fortjeneste, kan Kommissionen overveje at anvende producenter af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare, som har offentligt tilgængelige finansielle data, der viser et rimeligt niveau af SA&G og fortjeneste.

(149)

CCCMC fremførte, at eftersom Sucroal SA viste tab for 2019, bør Colombia ikke betragtes som et passende repræsentativt land, og Brasilien bør anvendes i stedet. CCCMC bemærkede, at den udpegede producent Cargill Agricola igen var rentabel i 2019, og at virksomhedens SA&G og fortjeneste derfor var passende i forhold til undersøgelsens behov. Kommissionen bemærkede imidlertid, at Cargill Agricolas fortjeneste udgjorde mindre end en procent af virksomhedens omsætning i 2019 og derfor var endnu lavere end virksomhedens fortjeneste i 2018. Dette lave fortjenstniveau var på samme niveau som for Sucroal SA i samme år og blev ikke anset for at være rimeligt. Derfor blev dette argument afvist.

(150)

I sine to indlæg med bemærkninger foreslog EU-erhvervsgrenen at anvende data fra virksomheder i samme land, der fremstiller samme varekategori eller er aktive i samme fremstillingssektor som den undersøgte vare. Kategorien »producenter af ingredienser til drikkevare-, rengørings-, fødevare-, sundheds- og lægemiddelindustrien« i Colombia blev foreslået sammen med en liste over elleve virksomheder i samme sektor.

(151)

I betragtning af alle de faktiske omstændigheder i undersøgelsen og de modtagne bemærkninger søgte Kommissionen i Orbis-databasen efter NAICS-kode 325998 (All Other Diverse Chemical Product and Preparation Manufacturing). Dette er den samme kode, som anvendes af både Cargill Agricola SA og Sucroal SA. Søgningen viste, at der var langt flere virksomheder med en rimelig fortjeneste i Colombia end i Brasilien, hvilket viste, at tilgængeligheden af offentlige finansielle data også var repræsentativ og pålidelig i Colombia. For at indsnævre resultatet af denne søgning til de virksomheder, der fremstiller et produkt svarende til citronsyre, analyserede Kommissionen desuden detaljeret alle de rentable colombianske virksomheders aktiviteter og produktion. Ved hjælp af beskrivelsen af deres forretningsaktivitet i Orbis udpegede Kommissionen endelig syv virksomheder i Colombia, der fremstiller produkter i en produktkategori, der ligger tæt på citronsyre. Disse virksomheders SA&G og fortjeneste blev anset for at være pålidelige. Til sammenligning bemærkede Kommissionen, at der i Brasilien ikke var nogen virksomheder inden for samme aktivitetsområde med offentligt tilgængelige finansielle data for 2019 i Orbis.

(152)

De colombianske virksomheder, som Kommissionen har udpeget på denne måde, matcher de virksomheder, som EU-erhvervsgrenen har udpeget som egnede virksomheder i samme generelle kategori og/eller sektor for den undersøgte vare. EU-erhvervsgrenen foreslog ud over disse syv virksomheder fire andre virksomheder i Colombia, for hvilke de finansielle data eller aktivitetsbeskrivelsen imidlertid ikke var umiddelbart tilgængelige i Orbis. Disse virksomheder blev derfor ikke taget i betragtning ved fastsættelsen af SA&G og fortjeneste.

(153)

På grundlag af ovenstående elementer og navnlig de foreliggende finansielle oplysninger og repræsentativiteten af importprisen for majs, der udgør den vigtigste produktionsfaktor, konkluderede Kommissionen derfor, at Colombia var det passende repræsentative land til beregning af den normale værdi i denne undersøgelse.

(154)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte CCCMC og tre samarbejdsvillige eksporterende producenter spørgsmålstegn ved Kommissionens valg af Colombia som et egnet repræsentativt land. De gentog ovennævnte påstand om, at valget af Colombia ikke var rimeligt, da den eneste colombianske citronsyreproducent ikke var rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode, mens en brasiliansk producent var. De gentog også ovennævnte påstand om, at majspriserne i Brasilien ikke var fordrejede. Da disse påstande allerede var blevet behandlet i betragtning 136 og 149 i denne forordning, og da der ikke blev fremlagt nye beviser i denne henseende, blev påstandene afvist.

(155)

De ovennævnte parter hævdede endvidere, at Kommissionen anvendte data om SA&G og rentabilitet fra colombianske virksomheder i andre produktsektorer uden at bevise, at disse virksomheder har samme niveau for SA&G og fortjeneste som producenterne af citronsyre.

(156)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, når det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger. Den beregnede normale værdi skal indeholde et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste. Da SA&G og fortjenesten for den colombianske virksomhed Sucroal SA ikke kunne anvendes af de årsager, der er forklaret i betragtning 145 og 147, anvendte Kommissionen data for den nærmeste sektor, der omfatter den undersøgte vare, hvor førnævnte omkostningselementer blev anset for at være rimelige og ikke-fordrejede. Der er ikke fremlagt beviser, der kan omstøde denne konklusion, og navnlig det forhold at niveauet for SA&G og fortjenesten for de colombianske virksomheder i den sektor, der er tættest på citronsyre, ikke var rimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(157)

Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCMC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter i modsætning til EU-erhvervsgrenen ikke fremlagde eller foreslog en liste over producenter i samme potentielle repræsentative land, der fremstiller samme eller tilsvarende varekategori eller er i samme eller lignende fremstillingssektor som den undersøgte vare, og hvis finansielle data Kommissionen kunne anvende.

(158)

Derfor og af de årsager, der er anført i betragtning 151, betragtede Kommissionen de finansielle data fra de syv virksomheder, som den identificerede i Colombia, og som fremstiller varer i en varekategori, der ligger tæt på citronsyre, som en rimelig indikator for ikke-fordrejede SA&G og fortjeneste i forbindelse med beregningen af den normale værdi i undersøgelsen. CCCMC's og tre samarbejdsvillige eksporterende producenters påstand blev derfor afvist.

3.4. Kilder anvendt til fastsættelse af ikke-fordrejede omkostninger

(159)

På grundlag af oplysningerne fra de interesserede parter og andre relevante oplysninger i sagsakterne opstillede Kommissionen en liste over produktionsfaktorer og kilder hertil såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvendte i produktionen af den undersøgte vare.

(160)

Kommissionen udpegede også de kilder, der skal anvendes til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a) (GTA, nationale statistikker osv.). I samme notat udpegede Kommissionen de koder i det harmoniserede system (HS) for produktionsfaktorer, som på grundlag af oplysninger fra de interesserede parter oprindeligt blev taget i betragtning med henblik på at indgå i GTA-analysen.

(161)

I notatet af 30. november 2020 bekræftede Kommissionen, at den ville anvende GTA-data til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger til produktionsfaktorerne, herunder råmaterialer.

3.5. Kilder, der anvendes til elektricitets-, vand- og arbejdskraftomkostninger

3.5.1. Elektricitet

(162)

For elektricitet anvendte Kommissionen den lettilgængelige pris fra Enel, den største elektricitetsleverandør i Colombia. Denne kilde giver en samlet gennemsnitlig elpris pr. måned.

3.5.2. Vand

(163)

Vandprisen var umiddelbart tilgængelig fra virksomheden Acueducto, der er ansvarlig for vandforsyning, spildevandsindsamling og -rensning i Bogota. Oplysningerne gjorde det muligt at udpege de priser, der gælder for industrielle brugere i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.5.3. Arbejdskraft

(164)

Kommissionen anvendte ILO's statistikker til at fastsætte lønningerne i Colombia (59). De indeholder oplysninger om månedslønninger for ansatte i fremstillingssektoren og om det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i Colombia i 2019.

(165)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til de kilder, der blev anvendt til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger til elektricitet, vand og arbejdskraft, og anvendte derfor disse kilder til at fastsætte den normale værdi.

3.6. Kilder anvendt til SA&G og fortjeneste

(166)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt til fortjeneste. Desuden skulle der fastsættes en værdi for indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i produktionsfaktorerne.

(167)

For at fastsætte en ikke-fordrejet værdi for SA&G og fortjeneste anvendte Kommissionen den andel af produktionsomkostningerne, som SA&G og fortjeneste udgør i de repræsentative virksomheder i Colombia som forklaret i afsnit 3.3.

(168)

De deraf følgende værdier udtrykt i procent af indtægterne var på 14,2 % for fortjeneste og på 17 % for SA&G.

3.7. Råmaterialer

(169)

For alle råmaterialer og hjælpematerialer benyttede Kommissionen sig af importpriserne i det repræsentative land. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke import fra Kina til det repræsentative land på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede disse priser. Ligeledes blev importen til det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (60), også udelukket.

(170)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter. På et senere tidspunkt i forbindelse med beregningen af de individuelle dumpingmargener tilføjede Kommissionen de virksomhedsspecifikke indenlandske transportomkostninger til importprisen. De indenlandske transportomkostninger for alle råmaterialer var baseret på efterprøvede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(171)

For råmaterialer med ubetydelige omkostninger, som virksomhederne ikke rapporterede i bilag III til indledningsmeddelelsen, blev sådanne omkostninger medtaget i de indirekte produktionsomkostninger som forklaret i afsnit 3.8. De produktionsfaktorer, der blev udtrykt som indirekte produktionsomkostninger, er anført i de virksomhedsspecifikke fremlæggelser af oplysninger.

(172)

EU-erhvervsgrenen fremførte i sine bemærkninger af 16. marts 2020, at der for visse råmaterialer enten ikke fandtes nogen gennemsnitlige importværdier, eller at gennemsnitsværdierne vedrørte små mængder og derfor var upålidelige, eller at der forelå andre grunde til at tvivle på deres pålidelighed. Erhvervsgrenen foreslog, at værdierne fra regionale statistikker eller statistikker, der var blevet offentliggjort som led i markedsundersøgelser fra udbydere som ArgusMedia, AgroChart eller IntraTec, burde anvendes i disse tilfælde.

(173)

EU-erhvervsgrenen gentog i sine bemærkninger af 11. december 2020, at produktionsomkostningerne for Colombias vedkommende kunne fastsættes på grundlag af data for importen og tilgængelige offentlige data om priserne på elektricitet og vand samt offentlige data om arbejdskraftomkostninger. Erhvervsgrenen understregede, at nogle af de gennemsnitlige importværdier for mindre betydningsfulde omkostningsfaktorer forekom høje, og foreslog, at disse blev erstattet med data fra specialiserede dataudbydere.

(174)

I sit indlæg af 23. marts 2020 bemærkede CCCMC, at nogle af importpriserne på visse nøglematerialer som f.eks. kul, svovlsyre og saltsyre i Colombia var unormalt høje og derfor ikke repræsentative. De hævdede også, at der var store forskelle mellem Colombias, Thailands og Brasiliens oplyste importpriser, og at importpriserne varierede betydeligt selv for samme materiale importeret af samme land, hvilket kunne skyldes kvalitetsforskelle inden for samme HS-kode. CCCMC opfordrede Kommissionen til at finde årsagerne til disse forskelle og afhjælpe dem. Kommissionen overvejede dette argument og erstattede, hvor det var berettiget, de ikke-repræsentative importpriser med pålidelige kilder, jf. tabel A nedenfor.

(175)

CCCMC fremførte også, at eftersom nogle af de råmaterialer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare, købes på hjemmemarkedet i Kina, er det urimeligt blot at anvende importpriserne fra et bestemt tredjeland, da sidstnævnte priser sandsynligvis vil omfatte højere forsendelses-/leveringsomkostninger end priserne på råmaterialer indkøbt på hjemmemarkedet. Dette gælder især for farlige kemikalier som svovlsyre og saltsyre, hvor der anvendes specialkøretøjer til levering. CCCMC fandt derfor, at der skal foretages behørige justeringer for at sikre en rimelig sammenligning.

(176)

Med hensyn til dette argument bemærkede Kommissionen, at den af de grunde, der er anført i afsnit 3.2.1, anvender grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i denne udløbsundersøgelse. Kommissionen søger derfor ikke-fordrejede omkostninger i et passende repræsentativt land for at sikre, at de anvendte omkostninger ikke påvirkes af fordrejninger, og at de er baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger. I mangel af oplysninger om mulige fordrejninger på markedet i det repræsentative land med hensyn til disse farlige kemikalier og i mangel af oplysninger fra CCCMC til støtte for påstanden om høje transportomkostninger anses importværdierne for det repræsentative land for at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og give et rimeligt skøn over prisen i det repræsentative land, inklusive transportomkostningerne. Da de importerede input desuden er konkurrencedygtige på det repræsentative lands hjemmemarked med hensyn til priser, anså Kommissionen dem for at være en pålidelig indikator.

(177)

Kommissionen anvendte derfor GTA's importpriser til Colombia. I de tilfælde, hvor disse priser ikke var repræsentative eller på anden måde upålidelige, blev der søgt efter internationale benchmarks. I de tilfælde, hvor disse ikke var tilgængelige, blev der anvendt pålidelige priser fra andre kilder, jf. tabel A.

(178)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter har fremlagt, og som er blevet indsamlet i forbindelse med krydstjekkene uden kontrolbesøg, er følgende produktionsfaktorer og toldkoder, som anvendes i Brasilien, Colombia eller Thailand, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel A

Produktionsfaktor	Toldposition	Kilde til de importdata, som Kommissionen agter at anvende	Måleenhed
Råmaterialer/hjælpematerialer
Majs	1005901100	GTA Colombia (61)	KG
Tørrede søde kartofler	0714209000	GTA Colombia	KG
Natriumchlorid/spisesalt	2501009100 /2501001000 , 2501002000 , 2501009200 , 2501009900	GTA Colombia	KG
Svovlsyre	2807 00 10	GTA Brasilien	KG
Svovl/flydende svovl	2503000000	GTA Colombia	KG
Saltsyre	2806 10 20	GTA Brasilien	KG
Aktiveret kul	3802100000	GTA Colombia	KG
Kalkstenspulver/-mel	2521 00 00	GTA Brasilien	KG
Skumdæmper	3402200000 /3402909000	GTA Colombia	KG
Diatomit	2512000000 /3802901000	GTA Colombia	KG
Perlit	2530100000	GTA Colombia	KG
Amylase (Glucomylase)/forsukringsenzym	3507909000	GTA Colombia	KG
Calcium	2805 12 00	GTA Brasilien	KG
Kaustisk soda/natriumhydroxid	2815110000 /2815120000	GTA Colombia	KG
Flydende alkali	2815120000	GTA Colombia	KG
Hydrogenperoxid	2847000000	GTA Colombia	KG
Mel (hvede eller blandsæd af hvede og rug)	1101000000	GTA Colombia	KG
Træmel	4405000000	GTA Colombia	M3
Calciumoxid	2825904000	GTA Colombia	KG
Brændt kalk	2522100000	GTA Colombia	KG
Majsklid	2302100000	GTA Colombia	KG
Majsstøbevand	1901901000	GTA Colombia	KG
Calciumcarbonat/calcit	2836500000	GTA Colombia	KG
Aktiveret ler	3802901000	GTA Colombia	KG
Filterhjælpestof (perlit)	2530100000	GTA Colombia	KG
Natriumdiacetat	2915292000	GTA Colombia	KG
Citronsyre	2918140000	GTA Colombia	KG
Natriumcitrat	2918153000	GTA Colombia	KG
Korrosions- og kedelstensinhibitor	2921 59	GTA Brasilien	KG
Råkul/kalkslam	2701 19 00	GTA Brasilien	KG
Diesel	2710192100	GTA Colombia	M3
Pakning — Filmpose	3923299000	GTA Colombia	styk
Emballering — soft tray	3923900000	GTA Colombia	styk
Pakning — paller	4421999000	GTA Colombia	styk
Pakning — papiræske	4819200000	GTA Colombia	styk
Pakning — papirpose	4819301000	GTA Colombia	styk
Pakning — papirpose	4819400000	GTA Colombia	styk
Pakning — vævet pose	6305331000	GTA Colombia	styk
Pakning — Filmpose til tungt indhold	3920100000	GTA Colombia	styk
Biprodukt/affald
Gas	2705000000	GTA Colombia	KG
Skrot med højt proteinindhold/majsstivelsesrester	2303100000	GTA Colombia	KG
Majsfoder	2303300000	GTA Colombia	KG
Calciumsulfat	2833299000	GTA Colombia	KG
Andre restprodukter fra den kemiske industri (granulatslam)	3825 90 00	GTA Brasilien	KG
Majskimolie/majsolie	1518009000 /1515290000	GTA Colombia	KG
Majsgryn/Majsstivelsesrester	2303100000	GTA Colombia	KG
Hvedeglutenmel	1109000000	GTA Colombia	KG
Mycelium (tilberedning af foder)	2309909000	GTA Colombia	KG
Kim af korn	1104300000	GTA Colombia	KG
Pulver af calcitsten	2836500000	GTA Colombia	KG
Gips	2520100000	GTA Colombia	KG
Aske, slagger	2621900000	GTA Colombia	KG
Ekstraktionsrest fra majskimolie	23069010 /90	GTA Thailand	KG
Majsglutenmel/-pulver	2302100000	GTA Brasilien	KG
Granulat af proteinpulver (majsrest)	2302100000	GTA Brasilien	KG
Proteinfilterkage (majsrest)	2302100000	GTA Brasilien	KG
Sprøjtet majskolbe	2302100000	GTA Brasilien	KG

3.8. Beregning af den normale værdi

(179)

Kommissionens fastsættelse af den normale værdi omfattede følgende skridt.

(180)

For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger (herunder forbrug af råmaterialer, arbejdskraft og energi). Baseret på kilderne ovenfor anvendte den de ikke-fordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer.

(181)

For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger med henblik på at nå frem til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved råmaterialer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 171, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(182)

Endelig anvendte Kommissionen SA&G og den vejede gennemsnitlige fortjeneste for syv repræsentative colombianske producenter af ingredienser til drikkevare-, rengørings-, fødevare-, sundheds- og lægemiddelindustrien på ovennævnte beregning.

(183)

Udtrykt i procent af produktionsomkostningerne var disse på 24,82 % for SA&G og på 20,72 % for fortjenesten. Udtrykt som en procentdel af indtægterne er værdierne på 17 % for SA&G og 14,2 % for fortjeneste.

(184)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen beregnede den normale værdi pr. varetype for hver af de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter.

3.9. Eksportpris

(185)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.10. Sammenligning

(186)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(187)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for omkostninger ved transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, bankgebyrer og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

3.11. Dumpingmargener for de samarbejdsvillige eksporterende producenter

(188)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(189)

På dette grundlag er de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet 42 % for Weifang Ensign Industry Co., Ltd, og 144 % for COFCO Bio-Chemical Energy (Yushu) Co. Ltd. Der blev ikke foretaget en dumpingberegning for RZBC Group (RZBC (Juxian) Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler RZBC Imp. & Exp. Co., Ltd.) eller for Jiangsu Guoxin Union Energy Co. Ltd, der er omfattet af pristilsagn, jf. betragtning 191.

3.12. Dumpingmargener for de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter

(190)

Kommissionen fastsatte også den gennemsnitlige dumpingmargen for de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter. På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger blev den højeste dumpingmargen for de samarbejdsvillige producenter, jf. grundforordningens artikel 18, anvendt, ikke mindst i betragtning af de ikke samarbejdsvillige virksomheders betydeligt lavere eksportpriser.

3.13. Konklusion om fortsat dumping

(191)

Alt i alt foregik hovedparten af den kinesiske eksport til Unionen (mellem 70 og 90 %) til betydeligt dumpede priser i den nuværende undersøgelsesperiode. Den resterende kinesiske eksport blev foretaget af de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, for hvilke der ikke blev konstateret dumping. Disse to eksporterende producenter er omfattet af pristilsagn, og deres eksport til Unionen fandt sted til minimumsimportprisen. Deres eksportpriser til Unionen blev derfor anset for at være påvirket af tilsagnene og således ikke tilstrækkeligt pålidelige til at kunne anvendes til at fastslå, om der fortsat vil finde dumping sted i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(192)

Kort sagt blev der konstateret fortsat dumping for langt størstedelen af den kinesiske eksport til Unionen. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

4. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING

(193)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i det pågældende land og EU-markedets tiltrækningskraft; forbindelsen mellem eksportpriser til tredjelande og prisniveauet i Unionen og omgåelsespraksis.

(194)

Som nævnt ovenfor gav kun fire kinesiske eksporterende producenter sig til kende. De oplysninger om produktion og uudnyttet kapacitet fra kinesiske eksporterende producenter, der var tilgængelige for Kommissionen, var derfor begrænsede.

(195)

Derfor måtte størstedelen af resultaterne nedenfor vedrørende fortsat eller fornyet dumping baseres på andre kilder, dvs. databaserne fra Eurostat og GTA og de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen fremlagde i anmodningen om fornyet undersøgelse. Analysen af de pågældende oplysninger viste følgende:

4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i det pågældende land

(196)

Baseret udelukkende på spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter viste undersøgelsen en uudnyttet produktionskapacitet på ca. 129 000 ton, hvilket svarer til 20-40 % af efterspørgslen i Unionen. I NUP anslås den samlede kinesiske produktionskapacitet til at være tre til fire gange højere end det samlede EU-forbrug.

(197)

Den indenlandske efterspørgsel i Kina blev anslået til ca. 465 000 ton, hvilket er mindre end 24 % af landets produktionskapacitet. Desuden tyder de planlagte yderligere kapacitetsforøgelser på, at sidstnævnte i 2021 vil nå det internationale forbrugsniveau (62), hvilket yderligere vil forværre den eksisterende kinesiske overkapacitet. Denne nye kapacitet vil efter al sandsynlighed føre til et endnu større eksportpres, ikke mindst i betragtning af forskellen mellem kapaciteten og førnævnte indenlandske efterspørgselsniveau. Det er højst usandsynligt, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked vil stige i et sådant omfang, at det vil kunne absorbere den eksisterende kapacitet, og slet ikke den øgede kapacitet. Desuden gør tilstedeværelsen af foranstaltninger, der allerede er indført på en række andre markeder, det meget sandsynligt, at der vil ske en betydelig stigning i dumpingimporten, hvis foranstaltningerne i Unionen ophæves.

4.2. EU-markedets tiltrækningskraft

(198)

EU-markedet havde en betydelig tiltrækningskraft på kinesisk eksport, hvilket ses af den fortsatte og massive tilstedeværelse trods foranstaltningerne — med en markedsandel på EU-markedet på mellem 30 % og 50 %.

(199)

EU-markedets tiltrækningskraft understregedes yderligere af, at en kinesisk investor er ved at bygge et nyt produktionsanlæg med en kapacitet på op til 60 000 ton i Unionen (63).

(200)

Desuden var kinesisk eksport til andre vigtige markeder såsom USA, Brasilien, Colombia, Indien og Thailand begrænset af handelsbeskyttelsesforanstaltninger.

(201)

EU-markedets tiltrækningskraft bekræftedes yderligere af nedenstående priselementer.

4.3. Forbindelsen mellem eksportpriser til tredjelande og prisniveauet i Unionen

(202)

De fire samarbejdsvillige virksomheders eksportpriser til tredjelande var 20-40 % lavere end priserne ved eksport til Unionen, hvilket igen understreger markedets tiltrækningskraft.

4.4. Omgåelsespraksis

(203)

Omgåelsespraksis via Malaysia, som førte til indførelsen af antiomgåelsestold i januar 2016, jf. betragtning 5, understregede yderligere EU-markedets tiltrækningskraft for kinesisk eksport.

4.5. Sandsynlige priser og dumpingmargener, hvis foranstaltningerne ophæves

(204)

Som forklaret ovenfor var der fortsat dumping for langt størstedelen af den kinesiske eksport.

(205)

Desuden tydede alt på, at salget ville finde sted på dumpingniveau, hvis foranstaltningerne udløber.

(206)

For det første viste den omstændighed, at alle virksomheder med tilsagn solgte præcist til virksomhedens minimumsimportpris, at tilsagnet netop fungerede som en nedre pris. Uden et sådant minimum og i en situation med konkurrence fra anden kinesisk eksport, der var mellem 30 og 40 % lavere end prisen i tilsagnet, ville virksomhederne skulle sælge til dette lavere prisinterval for at forblive på markedet. Dette ville efter al sandsynlighed føre til højere dumpingmargener for alle virksomheder, der er omfattet af tilsagnet.

(207)

For det andet kunne denne omgåelse betragtes som en yderligere faktor, der dokumenterede eksportørernes interesse i et komme ind på EU-markedet og deres manglende evne til at konkurrere på EU-markedet til ikke-dumpede priser. Der sås også et mønster med urimelig prispolitik hos kinesiske virksomheder, når de eksporterer til andre markeder, hvilket fremgår af det store antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for citronsyre i tredjelande, jf. betragtning 200.

(208)

For det tredje var de fire samarbejdsvillige virksomheders eksportpriser til tredjelande meget lavere end priserne ved salg til Unionen, hvilket tyder på, at der er sandsynlighed for et yderligere fald i eksportpriserne og dermed en yderligere stigning i dumpingmargenerne, hvis foranstaltningerne udløber.

4.6. Konklusion

(209)

Ovenstående analyse viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil der fortsat finde dumping sted, og at der er stor sandsynlighed for en stigning i dumpingmargenerne med en endnu mere fremtrædende tilstedeværelse af import til det attraktive EU-marked.

(210)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte CCCMC og tre samarbejdsvillige eksporterende producenter spørgsmålstegn ved konklusionerne vedrørende den uudnyttede kapacitet. De hævdede, at den uudnyttede kapacitet på grundlag af Kommissionens egne beregninger faldt fra 192 000 ton i 2015 (den tidligere undersøgelse) til 129 000 ton i NUP, hvilket er i modstrid med konklusionen om, at den stadig voksende uudnyttede produktionskapacitet gav sig udslag i et højere pres for at eksportere. Kommissionen bemærkede, at den vurderede den uudnyttede kapacitet på grundlag af data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Disse samarbejdsvillige eksporterende producenter er ikke de samme samarbejdsvillige eksporterende producenter som i den tidligere undersøgelse. CCCMC's og de tre samarbejdsvillige eksporterende producenters sammenligning er derfor ukorrekt. Under alle omstændigheder er 129 000 ton stadig en massiv overkapacitet. Påstanden blev derfor afvist.

(211)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC og de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, at Kommissionen ikke havde kontrolleret pålideligheden og nøjagtigheden af de angivelige beviser for planlagte kapacitetsforøgelser, som EU-erhvervsgrenen havde fremlagt. Kommissionen bemærkede, at den nøje har gennemgået både EU-erhvervsgrenens og CCCMC's indlæg i denne henseende, og at dens fornyede undersøgelse ikke har afsløret elementer, der kunne ændre dens konklusioner i betragtning 197.

(212)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC og de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, at Kommissionens konklusion om, at eksportpriserne til Unionen ville falde til niveauet til tredjelande i en situation uden nye foranstaltninger, er ren spekulation. De hævdede også, at Kommissionen ikke havde fremlagt nogen opgørelse eller analyse med hensyn til dens konklusion om, at eksporten fra Kina sandsynligvis ville stige og finde sted med højere dumpingmargener i en situation uden foranstaltninger. Endelig hævdede de, at Kommissionen ikke fremlagde en solid økonomisk begrundelse for, hvorfor de kinesiske eksporterende producenter ville sænke deres priser til Unionen betydeligt, hvis der ikke blev indført fornyede foranstaltninger.

(213)

Som svar herpå bemærkede Kommissionen, at undersøgelsen klart fastslog, at dumpingen fortsætter, selv på grundlag af eksportpriser, der understøttes af minimumsimportprisen i tilsagnene. Priserne hos eksporterende producenter, der ikke var omfattet af tilsagn, var betydeligt lavere, hvilket klart indikerede, at priserne sandsynligvis ville falde, hvis der ikke var afgivet tilsagn. Desuden fandt Kommissionen, at eksportpriserne til Unionen var betydeligt højere end eksportpriserne til andre markeder for så vidt angår alle eksporterende producenter, der var omfattet af tilsagn, hvilket tyder på, at EU-markedet ville tiltrække en stigning i importen. Sammen med den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina støttede disse elementer klart konklusionen om, at eksporten til Unionen sandsynligvis fortsat ville finde sted til dumpingpriser og i øgede mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

5. SKADE

5.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(214)

Samme vare blev fremstillet af to producenter i Unionen i NUP. Disse to producenter udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(215)

Da kun to producenter udgør EU-erhvervsgrenen, fremlagde Kommissionen nogle af tallene i denne forordning ved hjælp af intervaller og/eller indekser i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 for at beskytte fortrolige oplysninger.

(216)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til at være mellem 300 000-350 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de to EU-producenter.

5.2. EU-forbrug

(217)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på det frie marked på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked på EU-markedet og importen fra Kina og andre tredjelande som angivet i spørgeskemabesvarelserne og importstatistikkerne baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(218)

Forbruget på det frie marked udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Samlet EU-forbrug	500 000 -550 000	535 000 -585 000	535 000 -585 000	515 000 -565 000
Indeks	100	107	107	103
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(219)

EU-forbruget steg indledningsvis med 7 % og toppede i 2017 og 2018. Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt forbruget noget, men forblev 3 % højere end i begyndelsen af den betragtede periode.

(220)

Årsagen til stigningen i forbruget af citronsyre var stigningen i forbruget af produkter, der anvender den undersøgte vare i forskellige industrier såsom fødevarer, rengøringsmidler til husholdningsbrug, lægemidler og kosmetik. Desuden har lovgivningen om erstatning af fosfater i rengøringsmidler til husholdningsbrug med andre stoffer medført en stigning i forbruget af den undersøgte vare, da citronsyre er et af de mest velegnede fosfaterstatningsmidler til disse formål.

5.3. Import fra det pågældende land

5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(221)

Kommissionen fastsatte importmængderne på grundlag af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og spørgeskemabesvarelserne fra EU-erhvervsgrenen.

(222)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Importmængde fra Kina	207 295	190 750	223 185	205 595
Indeks	100	92	108	99
Markedsandel (%)	40-45	34-39	40-45	38-43
Indeks	100	86	100	96
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(223)

Importmængden fra Kina var betydelig i hele den betragtede periode og lå næsten på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode som i 2016. Den lavere import i 2017 og den højere import i 2018 hænger sammen med, at citronsyre er en vare, der transporteres i store mængder, og i januar 2018 kom en stor mængde ind på EU-markedet og blev derfor tilskrevet importen i 2018 (importen fra januar 2018 er ca. 50 % højere end i december 2017). Samlet set var importmængderne fra Kina stabile.

(224)

Markedsandelen for importen af citronsyre fra Kina var betydelig og forblev stort set omkring 40 % med et lille fald på 1,4 procentpoint i den betragtede periode. Da importen fra andre lande også faldt, jf. betragtning 234-235, bemærkede Kommissionen, at den øgede efterspørgsel i den betragtede periode blev dækket af stigningen i EU-erhvervsgrenens produktion.

5.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(225)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Kina	736,7	773,8	738,2	701,9
Indeks	100	105	100	95
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(226)

Prisen på citronsyre importeret fra Kina var stabil i den betragtede periode. Samlet set faldt prisen på kinesisk citronsyre med 5 % i forhold til 2016. Importpriserne fra Kina var fortsat betydeligt lavere end EU-priserne, som det fremgår af tabel 8.

(227)

Stigningen i importpriserne i 2017 kan kædes sammen med stigningen i forbruget, der som forklaret i betragtning 219 var særlig høj i 2017 som følge af den lovgivningsmæssige ændring vedrørende fosfater, der er beskrevet i betragtning 220. Denne stigning i efterspørgslen udløste en stigning i importpriserne. Priserne faldt derefter igen i 2018 og 2019, hvor efterspørgslen blev justeret.

(228)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

a)	de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, og

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), inklusive antidumpingtolden, med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(229)

Underbudsmargenerne er vist på to niveauer nedenfor; det første omfatter de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke er omfattet af tilsagnet i betragtning 189. Det andet omfatter også de tre samarbejdsvillige virksomheder, der var omfattet af tilsagnet. Der foretages en opdeling, fordi priserne for de virksomheder, der er omfattet af tilsagnet, blev påvirket af betingelserne i tilsagnet.

(230)

For ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter kunne der ikke fastsættes prisunderbud på grundlag af priser pr. varetype, da disse oplysninger ikke forelå. Derfor blev prisunderbuddet fastsat ved at sammenligne de samlede vejede gennemsnitlige salgspriser for både EU-producenterne og de ikke samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(231)

Prissammenligningerne blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultaterne af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. De viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen for eksporterende producenter, der ikke er omfattet af tilsagnene, på over 19 % og for eksporterende producenter, der er omfattet af tilsagnet, på over 10 %.

5.4. Import fra andre tredjelande end Kina

(232)

Importen af citronsyre fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Cambodja, Colombia og Thailand.

(233)

Den (aggregerede) importmængde samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af citronsyre fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land		2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Thailand	Mængde (ton)	19 410	20 163	13 203	13 305
	Indeks	100	104	68	69
	Markedsandel (%)	< 5	< 5	< 5	< 5
	Gennemsnitspris (EUR)	817	887	847	784
	Indeks	100	109	104	96
Andre tredjelande	Mængde (ton)	10 331	18 612	7 909	7 194
	Indeks	100	180	77	70
	Markedsandel (%)	< 5	< 5	< 5	< 5
	Gennemsnitspris (EUR)	1 094	1 001	1 251	1 265
	Indeks	100	92	114	116
Alle tredjelande i alt	Mængde (ton)	29 741	38 775	21 112	20 500
	Indeks	100	130	71	69
	Markedsandel (%)	5-10	5-10	< 5	< 5
	Gennemsnitspris (EUR)	913	942	998	952
	Indeks	100	103	109	104
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(234)

De største importmængder af citronsyre fra andre tredjelande end Kina kom i den betragtede periode fra Thailand. Importen fra Thailand faldt med 31 % i den betragtede periode. I hvert år af den betragtede periode fulgte priserne tendensen i prisudviklingen for importen fra Kina, men var 11 % til 15 % højere.

(235)

Importen af citronsyre fra alle tredjelande faldt med 30 % i den betragtede periode. Priserne på denne import var også højere end priserne på importen fra Kina.

5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.5.1. Generelle bemærkninger

(236)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

5.5.2. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(237)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktionsmængde, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Produktionsmængde (ton)	300 000 -350 000	342 000 -392 000	339 000 -389 000	327 000 -377 000
Indeks	100	114	113	109
Produktionskapacitet (ton)	350 000 -400 000	381 000 -431 000	395 000 -445 000	395 000 -445 000
Indeks	100	109	113	113
Kapacitetsudnyttelse (%)	90-100	90-100	90-100	87-97
Indeks	100	105	100	97
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(238)

Produktionsmængden steg med 9 % i den betragtede periode, og produktionen toppede i 2017 (hvor den var 14 % højere end i 2016). Tendensen i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde følger stort set tendensen i EU-forbruget.

(239)

Produktionskapaciteten er steget støt i den betragtede periode og var i den nuværende undersøgelsesperiode 13 % højere end i 2016.

(240)

Kapacitetsudnyttelsen svingede i den betragtede periode og var på sit laveste i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig 3 % under niveauet i 2016.

5.5.3. Salgsmængde og markedsandel

(241)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel på EU-markedet

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton)	250 000 -300 000	292 000 -342 000	280 000 -330 000	275 000 -325 000
Indeks	100	117	112	110
Salget på det bundne marked	0-5 000	0-5 000	0-5 000	0-5 000
Salget på det frie marked	245 000 -300 000	287 000 -342 000	275 000 -330 000	270 000 -325 000
Indeks	100	116	112	110
Markedsandel på det frie marked (%)	50-60	54-64	52-62	54-64
Indeks	100	109	104	107
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(242)

Salget på det bundne marked, der hovedsagelig var forbundet med produktionen af specialprodukter og specialsalte, hvortil citronsyre anvendes som råmateriale, lå på et lille niveau på under 5 000 ton hvert år i den betragtede periode og havde derfor ingen nævneværdig indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, herunder dens markedsandele.

(243)

Salget fulgte samme udvikling som produktionstendensen og steg med 10 % i den betragtede periode og var på sit højeste i 2017.

(244)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var på mellem 50 % og 64 % i hvert år af den betragtede periode. Den steg med ca. 4 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.5.4. Beskæftigelse og produktivitet

(245)

Beskæftigelsen og produktiviteten i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet i Unionen

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Antal ansatte	600-650	624-674	642-692	642-792
Indeks	100	104	107	107
Produktivitet (enhed/ansat)	500-550	550-600	530-580	510-560
Indeks	100	110	106	102
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(246)

Antallet af ansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter steg med ca. 7 % i den betragtede periode og nåede op på over 640 ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(247)

Produktiviteten steg kun lidt i den betragtede periode, nemlig med ca. 2 %. I denne forbindelse udtrykkes produktiviteten som antal ton pr. antal ansatte (fuldtidsækvivalenter) i løbet af året.

5.5.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(248)

Virkningen af de faktiske dumpingmargener på EU-erhvervsgrenen blev afbødet af tilsagnet vedrørende prisniveauet hos store kinesiske eksporterende producenter, der fungerede som en bundgrænse for de relevante kinesiske eksportpriser.

(249)

Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra den skade, der blev forårsaget af den tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenters side. I den betragtede periode fortsatte EU-erhvervsgrenens genrejsningsproces, som det fremgår af en gunstig tendens i de vigtigste skadesindikatorer.

5.5.6. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(250)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked (EUR pr. ton)	1 000 -1 100	980-1 080	1 010 -1 110	1 010 -1 110
Indeks	100	98	101	101
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	800-900	760-860	824-924	840-940
Indeks	100	95	103	105
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(251)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen var meget stabile og steg kun med 1 % i den betragtede periode.

(252)

Enhedsproduktionsomkostningerne svingede i den betragtede periode og var 5 % højere i den nuværende undersøgelsesperiode end i 2016. Omkostningsstigningen kombineret med kun en lille stigning i salgspriserne resulterede i et fald i rentabiliteten, jf. betragtning 257.

5.5.7. Arbejdskraftomkostninger

(253)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)	70 000 -80 000	70 000 -80 000	71 400 -81 400	72 800 -82 800
Indeks	100	100	102	104
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(254)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg med 4 % i den betragtede periode, hvilket var lavere end inflationen i Unionen i denne periode.

5.5.8. Lagerbeholdninger

(255)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Slutlagre (ton)	20 000 -25 000	16 200 -21 200	24 400 -39 400	24 000 -28 000
Indeks	100	81	122	120
Slutlagre i procent af produktionen (%)	5-10	3-8	5-10	5-11
Indeks	100	71	107	110
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(256)

EU-producenternes slutlagre steg i den betragtede periode. Lagerbeholdningerne ligger på et stabilt niveau som følge af det øgede salg og den øgede produktion. Det meget lavere niveau i lagerbeholdningerne ved udgangen af 2017 var en undtagelse. Undtagelsen hænger sammen med den øgede efterspørgsel efter citronsyre som følge af udskiftningen af fosfater i visse produkters kemiske sammensætning, jf. betragtning 220.

5.5.9. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital

(257)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2016	2017	2018	Nuværende undersøgelsesperiode
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	15-20	18-23	14-19	11-16
Indeks	100	120	94	79
Likviditetsindeks	100	140	100	102
Investeringer (EUR)	40 000 000 -50 000 000	35 600 000 -45 600 000	31 200 000 -41 200 000	39 600 000 -49 600 000
Indeks	100	89	78	99
Investeringsafkast (%)	30-40	37-48	27-38	26-36
Indeks	100	125	92	86
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(258)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(259)

Rentabiliteten i den betragtede periode var på sit højeste i 2017. De ekstraordinære omstændigheder var knyttet til udskiftningen af fosfater som beskrevet i betragtning 220, og den højere rentabilitet i det pågældende år bør kædes sammen med en øget efterspørgsel i det pågældende år. Den samlede rentabilitet for erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode var på over 10 %.

(260)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen forblev på samme niveau i hele den betragtede periode, undtagen i 2017.

(261)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Dets udvikling svarede til udviklingen i rentabiliteten og forblev på et tilfredsstillende niveau i hele den betragtede periode.

(262)

Ingen af EU-producenterne rapporterede om vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode.

5.6. Konklusion vedrørende skade

(263)

De fleste skadesindikatorer såsom produktion, salgsmængde, beskæftigelse, kapacitet, produktivitet og likviditet udviklede sig positivt. Mens udviklingen i de finansielle indikatorer, som f.eks. rentabilitet og investeringsafkast, er negativ, er de absolutte tal tilfredsstillende og viser ikke tegn på væsentlig skade.

(264)

Kommissionen konkluderer derfor, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

6.1. Generelle bemærkninger

(265)

Kommissionen konkluderede i betragtning 262, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode, og undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for importen fra Kina fik lov at udløbe (64).

(266)

Ovenstående tendenser vedrørende importpriser og -mængder for den undersøgte vare fra Kina viser, at selv om de kinesiske eksportører opretholdt en markant tilstedeværelse på EU-markedet, har de gældende foranstaltninger (told og tilsagn) ført til en forbedring af markedsvilkårene. EU-erhvervsgrenen var den, der havde størst fordel af denne udvikling, da andre tredjelandes markedstilstedeværelse forblev begrænset. Dette viser, at afhjælpningen af skadesaspektet primært skyldes de gældende foranstaltninger.

(267)

De eksporterende producenter i Kina har, jf. betragtning 196-197, omfattende og stigende ledig kapacitet, hvilket betyder, at de kan øge deres eksport meget hurtigt. På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til de fleste tredjelandsmarkeder er det derudover sandsynligt, at væsentlige mængder, der i øjeblikket eksporteres til disse lande, også ville kunne omdirigeres til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe.

(268)

Desuden er der på store internationale markeder blevet indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kinesisk citronsyre. Det vil derfor være vanskeligere for de kinesiske eksporterende producenter at sælge på disse markeder end på et ubeskyttet EU-marked, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(269)

Desuden underbød de kinesiske eksportørers prisniveauer EU-erhvervsgrenens priser markant, selv med de gældende foranstaltninger. Uden told ville underbuddet fra de eksporterende producenter, der ikke er omfattet af tilsagn, være på over 29 %. Ovenstående illustrerer de prisniveauer, som de eksporterende kinesiske producenter sandsynligvis ville komme ind på EU-markedet med, hvis foranstaltningerne bortfalder. Uden de gældende foranstaltninger ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at opretholde sine priser og ville sandsynligvis lide tab som i den oprindelige undersøgelse.

(270)

Sandsynligheden for kinesisk eksport til lave priser, i en situation hvor der ikke findes foranstaltninger, bekræftes også af talrige antidumpingundersøgelser af kinesisk citronsyre i andre lande, jf. betragtning 200 ovenfor.

(271)

Kombinationen af de kinesiske producenters høje eksportkapacitet og skadevoldende priser ville direkte føre til et hurtigt tab af EU-erhvervsgrenens salg og/eller et fald i dens priser, hvilket ville føre til en alvorlig økonomisk forværring og bringe EU-erhvervsgrenens overlevelse i fare, som det fremgår af lukningen af andre EU-producenter, jf. betragtning 276.

(272)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte CCCMC og de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter bemærkninger vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, og fremførte, at øget import til lavere priser ikke ville give kommerciel eller markedsmæssig mening, hvis foranstaltningerne udløb. Desuden hævdede CCCMC også, at handelsbeskyttelsesforanstaltninger i andre lande ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på beslutningstagningen hos eksporterende producenter fra Kina. Disse påstande blev ikke underbygget, og det blev heller ikke på ingen måde godtgjort, at den brede vifte af væsentlige elementer og argumenter, der er nævnt ovenfor, var ukorrekte. Kommissionen bemærkede desuden, at importpriserne uden told, jf. tabel 3, allerede ligger et godt stykke under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger (som vist i tabel 11). Selv hvis sådanne lave importpriser opretholdes, vil det derfor lægge pres på EU-erhvervsgrenen, som sandsynligvis igen vil blive forvoldt skade. Disse påstande kan derfor ikke accepteres.

(273)

Det konkluderes derfor, at det i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.

7. UNIONENS INTERESSER

(274)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(275)

Begge EU-producenter, der tilsammen tegner sig for 100 % af EU-produktionen, samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Som anført i betragtning 263 har EU-erhvervsgrenen genrejst sig efter den skade, der er forårsaget af tidligere dumping, og dens aktiviteter er levedygtige, når de ikke udsættes for urimelig konkurrence fra dumpingimporten.

(276)

EU-erhvervsgrenen fulgte med den øgede efterspørgsel efter citronsyre, herunder de investeringer, der var nødvendige for at øge dens produktionskapacitet, og planlagde at udvide den yderligere.

(277)

Samtidig ville en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis føre til øget urimelig konkurrence fra kinesisk dumpingimport og true den fortsatte drift hos de resterende producenter i en ellers levedygtig erhvervsgren. Det skal erindres, at før der blev indført foranstaltninger over for importen fra Kina, havde tre EU-producenter lukket.

(278)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(279)

Som anført i betragtning 18 indkom der kun en spørgeskemabesvarelse fra én ikke forretningsmæssigt forbunden importør. Der var derfor ikke megen interesse blandt importørerne i den nuværende undersøgelse.

(280)

Importører af citronsyre er ofte forhandlere af et større udvalg af kemiske produkter og er derfor ikke begrænset til citronsyre. Desuden importerer forhandlerne kemiske produkter fra andre tredjelande end Kina og forhandler også varer fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Derfor forventes den potentielle virkning af en opretholdelse tolden for importørerne at være meget begrænset.

7.3. Brugernes interesser

(281)

Som anført i betragtning 23 modtog Kommissionen spørgeskemabesvarelser fra fire brugere fra sundheds-, skønheds- og hjemmehygiejneindustrien. På trods af at føde- og drikkevareindustrien er den største bruger af citronsyre, samarbejdede ingen brugere fra denne industri i forbindelse med undersøgelsen.

(282)

For de fleste brugere tegner citronsyre sig for en lille eller endog ubetydelig del af deres omkostningsstruktur. I visse særlige typer produkter, navnlig i forbindelse med hygiejneprodukter til hjemmet, såsom tabletter til opvaskemaskiner, er indholdet af citronsyre meget højere.

(283)

I deres bemærkninger hævdede de samarbejdsvillige brugere, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fuldt ud, og anførte, at erhvervsgrenen ikke er i stand til fuldt ud at imødekomme efterspørgslen i Unionen. I bemærkningerne blev det også nævnt, at produktionen af disse produkter i Unionen, navnlig for produkter med et usædvanligt højt indhold af citronsyre, er mindre konkurrencedygtig end i lande, hvor der ikke er told på citronsyre. Brugerne fremhævede også EU-producenternes gode finansielle situation.

(284)

De gældende foranstaltninger har ikke påvirket tilgængeligheden af citronsyre fra kilder uden for Unionen, hvilket bekræftes af den fortsatte betydelige tilstedeværelse af kinesisk eksport. Der er planlagt stigninger i produktionskapaciteten i Unionen, både blandt EU-producenterne og via de kinesiske investeringer i Unionen, jf. betragtning 199.

(285)

De samarbejdsvillige brugeres rentabilitet var høj, og for langt de fleste brugere var de finansielle virkninger af omkostningerne til citronsyre som råvare ubetydelige. For de brugere, der er involveret i produktionen af produkttyper med et højere citronsyreindhold, var disse produkter kun en del af en meget bredere portefølje. I forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, hvor flere brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, fastslog Kommissionen, at citronsyre ikke udgør mere end 5 % af råvareomkostningerne for brugere, der fremstiller kemiske produkter. Virkningen af foranstaltningerne på disse brugere blev derfor betragtet som begrænset.

(286)

Samlet set opvejede foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen i høj grad foranstaltningernes begrænsede negative virkning på brugerne.

7.4. Andre faktorer — forsyningssikkerhed

(287)

Forsyningssikkerhed er et vigtigt element på markedet for citronsyre. For de fleste anvendelser af citronsyre var prisfaktoren ubetydelig, mens tilgængeligheden af den undersøgte vare som råvare var af afgørende betydning. Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenens overlevelse blive bragt i fare med virkninger, der rækker ud over erhvervsgrenen selv, f.eks. færre tilgængelige forsyningskilder eller færre konkurrenter på markedet.

7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(288)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af citronsyre med oprindelse i Kina.

8. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(289)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende citronsyre fra Kina opretholdes.

(290)

I lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (»Det Forenede Kongerige«) udtræden af Den Europæiske Union med virkning fra den 1. januar 2021 analyserede Kommissionen også konsekvenserne af denne udtræden for konklusionerne af denne udløbsundersøgelse.

(291)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at andelen af den samlede import af citronsyre til Det Forenede Kongerige var på under 10 % af den samlede import i EU-28 i hele den betragtede periode (kilde: databasen i henhold til artikel 14, stk. 6). Hverken EU-markedets tiltrækningskraft eller prisniveauet for importen af den pågældende vare til Unionen vil blive påvirket af reduktionen af det indre marked til EU27.

(292)

De to eneste EU-producenters salg til Det Forenede Kongerige var af samme størrelsesorden.

(293)

For de to kinesiske eksporterende producenter, hvor dumpingmargenen blev beregnet som forklaret i betragtning 189, ville en fjernelse af eksportsalget til Det Forenede Kongerige med henblik på en beregning af dumpingmargenen ikke have en virkning på mere end 1 procentpoint. Som følge heraf ville dumpingmargenerne for ikke samarbejdsvillige producenter heller ikke ændre sig.

(294)

Kommissionen konkluderede derfor, at resultaterne af denne undersøgelse, der førte til en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne, ikke ville variere, uanset om Det Forenede Kongerige indgår i analysen eller ej. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til dette punkt.

(295)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(296)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (65) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(297)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre og tri-natriumcitrat-dihydrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2918 14 00 og ex 2918 15 00 (Taric-kode 2918150011 og 2918150019) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 beskrevne vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed	Endelig antidumpingtold (%)	Taric-tillægskode
COFCO Bio-Chemical Energy (Yushu) Co. Ltd — No 1 Dongfeng Avenue, Wukeshu Economic Development Zone, Changchun City 130401, Kina	35,7	A874
Laiwu Taihe Biochemistry Co., Ltd. — No 89, Changjiang Street, Laiwu City, Shandong Province, Kina	15,3	A880
RZBC Co., Ltd. — No 9 Xinghai West Road, Rizhao City, Shandong Province, Kina	36,8	A876
RZBC (Juxian) Co., Ltd. — No 209 Laiyang Road, Juxian Economic Development Zone, Rizhao City, Shandong Province, Kina	36,8	A877
TTCA Co., Ltd. — West, Wenhe Bridge North, Anqiu City, Shandong Province, Kina	42,7	A878
Weifang Ensign Industry Co., Ltd. — No 1567 Changsheng Street, Changle, Weifang, Shandong Province, Kina	33,8	A882
Jiangsu Guoxin Union Energy Co., Ltd. — No 1 Redian Road, Yixing Economic Development Zone, Jiangsu Province, Kina	32,6	A879
Alle andre virksomheder	42,7	A999

3. Den endelige antidumpingtold på importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides til også at omfatte importen af samme citronsyre og tri-natriumcitrat-dihydrat afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (KN-kode ex 2918 14 00 (Taric-kode 2918140010) og ex 2918 15 00 (Taric-kode 2918150011).

4. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af [den undersøgte vare], der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af virksomheder, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navne er opført i afgørelse 2008/899/EF, som ændret ved afgørelse 2012/501/EU og gennemførelsesforordning (EU) 2016/704, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

a)	varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Unionen, og

b)	de importerede varer ledsages af en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, som mindst indeholder de elementer og den erklæring, der er fastlagt i bilaget til denne forordning, og

c)	de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning:

a)	hvis det i forbindelse med de importerede varer, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

b)	hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til artikel 8, stk. 9, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (66) i en forordning eller en afgørelse, som henviser til særlige transaktioner, og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer for ugyldige.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) EUT L 323 af 3.12.2008, s. 1.

(3) EUT L 323 af 3.12.2008, s. 62.

(4) EUT L 244 af 8.9.2012, s. 27.

(5) EUT L 15 af 22.1.2015, s. 8.

(6) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 3.

(7) EUT L 122 af 12.5.2016, s. 19.

(8) EUT L 231 af 14.9.2018, s. 20.

(9) EUT C 165 af 14.5.2019, s. 3.

(10) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 18 af 20.1.2020, s. 3).

(11) Link til det sagsspecifikke websted: https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2432.

(12) Meddelelsen findes i sagsakterne under nummer t20.002450.

(13) Meddelelsen findes i sagsakterne under nummer t20.002149.

(14) Database med handelsoplysninger fra IHS Markit, https://ihsmarkit.com/products.html.

(15) Meddelelsen findes i sagsakterne under nummer t20.007937.

(16) Database med finansielle oplysninger om virksomheder formidlet af Bureau van Dijk, www.bvdinfo.com.

(17) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017 (SWD (2017) 483 final/2) (»rapporten«).

(18) WTO DS 494, EU — Cost Adjustment Methodologies, punkt 7.76, 7.80 og 7.81.

(19) EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1.

(20) Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.

(21) Rapporten — kapitel 2, s. 10.

(22) Findes på http://www.fdi.gov.cn/1800000121_39_4866_0_7.html (sidst tilgået den 15. juli 2019).

(23) Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.

(24) Rapporten — kapitel 3, s. 41 og s. 73-74.

(25) Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.

(26) Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.

(27) Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.

(28) Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, s. 200-201.

(29) Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, rapporten — kapitel 4, s. 50 og 84, rapporten — kapitel 5, s. 108-109.

(30) Rapporten — kapitel 3, s. 22-24, og kapitel 5, s. 97-108.

(31) Rapporten — kapitel 5, s. 104-109.

(32) Se Grain and Oil Processing 13th Five-Year Plan, Section IV.2.1, som findes på http://www.gov.cn/xinwen/2017-01/03/content_5155835.htm (senest tilgået den 21. december 2020).

(33) Rapporten — kapitel 5, s. 100-101.

(34) Rapporten — kapitel 2, s. 26.

(35) Rapporten — kapitel 2, s. 31-32.

(36) Findes på https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (senest tilgået den 15. juli 2019).

(37) Rapporten — kapitel 14.1-14.3.

(38) Rapporten — kapitel 4, s. 41-42, s. 83.

(39) Rapporten — kapitel 12, s. 319.

(40) Oplysninger om subsidier findes på landbrugsministeriets websted: http://www.moa.gov.cn/gk/zcfg/qnhnzc/201904/t20190416_6179338.htm.

(41) Se NDRC's meddelelse 2017/627 om ophævelse af »NDRC Notice on Matters concerning the Management of Corn Deep Processing Projects«, som findes på: https://www.ndrc.gov.cn/fggz/cyfz/zcyfz/201704/t20170417_1149901.html.

(42) Ibid.

(43) Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.

(44) Rapporten — kapitel 9, s. 216.

(45) Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.

(46) Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.

(47) Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.

(48) Rapporten — kapitel 13, s. 336.

(49) Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.

(50) Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.

(51) Rapporten — kapitel 6, s. 119.

(52) Rapporten — kapitel 6, s. 120.

(53) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, s. 126-128 og s. 133-135.

(54) Se IMF's arbejdspapir »Resolving China's Corporate Debt Problem«, af Wojciech Maliszewski, Serkan Arslanalp, John Caparusso, José Garrido, Si Guo, Joong Shik Kang, W. Raphael Lam, T. Daniel Law, Wei Liao, Nadia Rendak, Philippe Wingender, Jiangyan, oktober 2016, WP/16/203.

(55) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, s. 126-128 og s. 133-135.

(56) https://www.indexmundi.com/agriculture/?commodity=corn.

(57) https://www.indexmundi.com/commodities/?commodity=corn&months=60&currency=eur.

(58) https://qdd.oecd.org/subject.aspx?Subject=ExportRestrictions_IndustrialRawMaterials.

(59) https://www.ilo.org/ilostat/faces/oracle/webcenter/portalapp/pagehierarchy/Page21.jspx?_afrLoop=2007202804813928&_afrWindowMode=0&_afrWindowId=ejmgka3iz_63#!%40%40%3F_afrWindowId%3Dejmgka3iz_63%26_afrLoop%3D2007202804813928%26_afrWindowMode%3D0%26_adf.ctrl-state%3Dejmgka3iz_119.

(60) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var importoplysningerne uden betydning.

(61) Findes på: http://www.gtis.com/gta/.

(62) Kommissionen gjorde oplysningerne om kapacitetsniveauet i Kina og kildematerialer tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, den 7. juni 2020, filnr. t20.004035.

(63) China-CEE Institute: »China and Hungary: 70 years of bilateral relations in a changing world«, december 2019, s. 75.

(64) Se appelorganets rapport, United States — Anti-Dumping Measures on Oil Country Tubular Goods (OCTG) from Mexico (WT/DS282/AB/R), afsnit 108 og 122-123.

(65) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(66) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

BILAG

Følgende skal angives i den handelsfaktura, der ledsager virksomhedens salg til Den Europæiske Union af varer, som er omfattet af tilsagnet:

1.	Overskriften »HANDELSFAKTURA, SOM LEDSAGER VARER OMFATTET AF ET TILSAGN«.

2.	Navnet på den virksomhed, der har udstedt handelsfakturaen.

3.	Handelsfakturaens nummer.

4.	Handelsfakturaens udstedelsesdato.

5.	Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer skal fortoldes ved Den Europæiske Unions grænse.

En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

—	det varekodenummer (Product Code Number (PCN)), der anvendes i forbindelse med tilsagnet

—	en beskrivelse i almindeligt sprog af de varer, der svarer til det pågældende PCN

—	virksomhedens varekodenummer (Company Product Code Number (CPC))

—	Taric-kode

—	mængde (i ton).

En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

—	pris pr. ton

—	gældende betalingsbetingelser

—	gældende leveringsbetingelser

—	samlede rabatter og nedslag.

8.	Navnet på den virksomhed, der handler som importør i Den Europæiske Union, og til hvilken virksomheden har udstedt den handelsfaktura, der ledsager de varer, der er omfattet af et tilsagn.

Navnet på den medarbejder i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Den Europæiske Union af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [VIRKSOMHED], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/87. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

15.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/119

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/608

af 14. april 2021

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (2), særlig artikel 47, stk. 2, første afsnit, litra b), artikel 54, stk. 4, første afsnit, litra a) og b), og artikel 90, stk. 1, litra a), b), og c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 (3) er der fastsat regler vedrørende midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol ved indførsel til Unionen af visse ikke-animalske fødevarer og foderstoffer fra visse tredjelande, som er opført i bilag I til samme gennemførelsesforordning, og særlige betingelser for indførsel til Unionen af visse fødevarer og foderstoffer fra visse tredjelande på grund af risiko for forurening med mykotoksiner, herunder aflatoksiner, pesticidrester, pentachlorphenol og dioxiner og mikrobiologisk kontaminering, som opført i bilag II til samme gennemførelsesforordning.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 er der fastsat krav vedrørende det officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af sendinger af fødevarer og foder, der er opført i bilag II til nævnte gennemførelsesforordning, og regler for udstedelse af et sådant certifikat, både på papir og i elektronisk form. I overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (4) er Traces den komponent i informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol (IMSOC), der gør det muligt at gennemføre hele processen med at generere certifikater elektronisk og dermed forhindre svigagtig eller vildledende praksis i relation til de officielle certifikater. I gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 fastsættes derfor et officielt standardcertifikat, der er foreneligt med Traces.

(3)

Certificeringskravene i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/628 (5) for officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (6) ophæver og erstatter gennemførelsesforordning (EU) 2019/628 fra den 21. april 2021, samtidig med at kravene til officielle standardcertifikater i nævnte gennemførelsesforordning ændres og præciseres.

(4)

I gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 skelnes der navnlig mellem officielle certifikater udstedt på papir og elektroniske officielle certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 39, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715, og officielle certifikater, der er udstedt på papir og udfyldt i, samt udskrevet fra, Traces. Desuden fastsættes der i nævnte gennemførelsesforordning sprogkrav til officielle certifikater til brug ved indførsel til Unionen for at lette den offentlige kontrol på EU-grænsekontrolstederne. For at tilpasse de officielle certifikater for forskellige varekategorier og sikre overensstemmelse med de nye certifikatkrav i de officielle certifikater for indførsel til Unionen, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235, bør artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 ændres.

(5)	I henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 skal listerne i bilag I og II til samme gennemførelsesforordning revideres med regelmæssige mellemrum på ikke over seks måneder for at tage hensyn til nye oplysninger vedrørende risici og manglende overholdelse af EU-lovgivningen.

(6)

Forekomsten og betydningen af nylige fødevarehændelser, som er meddelt via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (»RASFF«), som blev etableret ved forordning (EF) nr. 178/2002, og oplysninger vedrørende medlemsstaternes offentlige kontrol af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer viser, at listerne i bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 bør ændres.

(7)

På grund af den høje frekvens af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen for så vidt angår forurening med Salmonella, som er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne i 2019 i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 og i første halvår af 2020, og på grund af det store antal meddelelser i RASFF i denne periode, bør hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sort peber (Piper nigrum) fra Brasilien øges fra 20 % til 50 %.

(8)

På grund af den høje frekvens af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen for så vidt angår forurening med pesticidrester, som er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 i andet halvår af 2019 og i første halvår af 2020, bør hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde) fra Thailand øges fra 10 % til 20 %.

(9)

På grund af den høje frekvens af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen for så vidt angår forurening med aflatoksiner, som er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 i andet halvår af 2019 og i første halvår af 2020, og på grund af det store antal meddelelser i RASFF i første halvår af 2020, bør hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af jordnødder fra Indien øges fra 10 % til 50 %.

(10)

Søde peberfrugter (Capsicum annuum) fra Tyrkiet er allerede opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med pesticidrester. For sendinger af peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde) fra Tyrkiet viser data fra meddelelser modtaget via RASFF i første halvår af 2020, at der er opstået nye risici for menneskers sundhed som følge af mulig forurening med pesticidrester, som nødvendiggør en mere intensiv offentlig kontrol. Den eksisterende række med oplysninger om søde peberfrugter (Capsicum annuum) fra Tyrkiet bør derfor ændres, så den omfatter alle peberfrugter af Capsicum-arter.

(11)

For gojibær fra Kina, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med pesticidrester, og for tørrede druer fra Tyrkiet, der er opført i nævnte bilag på grund af risikoen for forurening med ochratoksin A, viser de tilgængelige oplysninger for andet halvår af 2019 og første halvår af 2020 en generelt tilfredsstillende grad af overensstemmelse med de relevante krav i EU-lovgivningen. Da der således ikke længere er grundlag for en mere intensiv offentlig kontrol af disse varer, bør rækkerne vedrørende disse varer i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 udgå.

(12)

For jordnødder fra Brasilien, der er opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med aflatoksiner, faldt frekvensen af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen, der er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne, i andet halvår af 2019 og var fortsat lav i første halvår af 2020. Derfor bør rækken vedrørende jordnødder fra Brasilien udgå af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 og opføres i bilag I til nævnte gennemførelsesforordning, og hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol bør fastsættes til 10 %.

(13)

For jordnødder fra Kina, der er opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med aflatoksiner, faldt frekvensen af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen, der er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne, i andet halvår af 2019 og i første halvår af 2020. Derfor bør rækken vedrørende jordnødder fra Kina udgå af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 og opføres i bilag I til nævnte gennemførelsesforordning, og hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol bør fastsættes til 10 %. På grund af omfanget af handelen med denne vare er denne hyppighed tilstrækkelig til at sikre et passende overvågningsniveau.

(14)

For hasselnødder fra Tyrkiet, der er opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med aflatoksiner, faldt frekvensen af manglende overholdelse af de relevante krav i EU-lovgivningen, der er konstateret under offentlig kontrol udført af medlemsstaterne, i andet halvår af 2019 og i første halvår af 2020. Derfor bør rækken vedrørende hasselnødder fra Tyrkiet udgå af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 og opføres i bilag I til nævnte gennemførelsesforordning, og hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol bør fastsættes til 5 %. På grund af omfanget af handelen med denne vare er denne hyppighed tilstrækkelig til at sikre et passende overvågningsniveau.

(15)

Fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (Piper betle) med oprindelse i eller afsendt fra Bangladesh, er opført i bilag IIa til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 på grund af risikoen for forurening med salmonella. Import til Unionen af disse produkter har derfor været forbudt siden juni 2014. Bangladesh afgav skriftlige garantier ved at forelægge en ny handlingsplan den 27. juli 2020 med foranstaltninger, der omfattede alle trin i produktionskæden, og som Kommissionen vurderede var tilfredsstillende. På baggrund af denne vurdering bør rækken vedrørende fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (Piper betle) med oprindelse i eller afsendt fra Bangladesh, udgå af bilag IIa til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 og opføres i bilag II til nævnte gennemførelsesforordning, og hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol bør fastsættes til 50 %.

(16)

For at sikre en effektiv beskyttelse mod potentielle sundhedsrisici som følge af mikrobiologisk eller kemisk kontaminering af sesamfrø bør KN-koden for ristede sesamfrø indsættes i kolonnen for »KN-kode« i rækkerne vedrørende »Sesamfrø (Fødevarer)« i tabellerne i bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793.

(17)

I del II i det officielle standardcertifikat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 fastsættes, hvilke sundhedsoplysninger der skal indgives af den certifikatudstedende embedsmand ved udfyldelse af certifikatet. Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at sundhedsoplysningerne for fødevarer eller foder af ikke-animalsk oprindelse kan indeholde mere end én certificering, hvis en sådan certificering er obligatorisk i henhold til artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 sammenholdt med bilag II til samme gennemførelsesforordning.

(18)	Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 bør derfor ændres. For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I, II, IIa og IV til nævnte gennemførelsesforordning erstattes i deres helhed.

(19)	Da gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 anvendes fra den 21. april 2021, bør artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning også finde anvendelse fra denne dato.

(20)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793

I gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Officielt certifikat

1. Hver sending af fødevarer og foder, der er opført i bilag II, skal ledsages af et officielt certifikat i overensstemmelse med modellen i bilag IV (i det følgende benævnt »officielt certifikat«).

2. Det officielle certifikat skal opfylde følgende krav:

a)	Det officielle certifikat skal udstedes af den kompetente myndighed i oprindelsestredjelandet eller i det tredjeland, hvor sendingen afsendes fra, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet.

b)	Det officielle certifikat skal være forsynet med identifikationskoden for den sending, det vedrører, som omhandlet i artikel 9, stk. 1.

c)	Det officielle certifikat skal være forsynet med den certifikatudstedende embedsmands underskrift og det officielle stempel.

d)	Hvis det officielle certifikat indeholder flere forskellige eller alternative erklæringer, skal de erklæringer, der ikke er relevante, overstreges, paraferes og stemples af den certifikatudstedende embedsmand eller helt slettes fra certifikatet.

Det officielle certifikat skal bestå af et af følgende:

i)	et enkelt ark papir

ii)	flere ark papir, hvor alle ark er udelelige og udgør et samlet hele

iii)	en sekvens af sider, der hver især er nummereret, så det fremgår, at der er tale om en bestemt side i en afgrænset sekvens.

Hvis det officielle certifikat består af en sekvens af sider, jf. nærværende stykkes litra e), nr. iii), skal hver side være forsynet med den i artikel 89, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/625 omhandlede unikke kode, den certifikatudstedende embedsmands underskrift og det officielle stempel.

g)	Det officielle certifikat skal forelægges for den kompetente myndighed på EU-indgangsgrænsekontrolstedet, hvor sendingen underkastes offentlig kontrol.

h)	Det officielle certifikat skal udstedes, før den sending, som det vedrører, forlader de kompetente myndigheders kontrol i det tredjeland, der udsteder certifikatet.

i)	Det officielle certifikat skal udfærdiges på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor EU-indgangsgrænsekontrolstedet befinder sig.

j)	Det officielle certifikat er gyldigt i højst fire måneder fra udstedelsesdatoen, men under ingen omstændigheder længere end seks måneder fra datoen for resultaterne af laboratorieanalyserne som omhandlet i artikel 10, stk. 1.

3. Uanset stk. 2, litra i), kan en medlemsstat indvillige i, at officielle certifikater udfærdiges på et andet af Unionens officielle sprog, om nødvendigt vedlagt en bekræftet oversættelse.

4. Farven på underskriften og stempler, dog ikke prægestempler og vandmærker, som er omhandlet i stk. 2, litra c), skal afvige fra påtrykkets farve.

5. Stk. 2, litra c) -g), og stk. 4 finder ikke anvendelse på elektroniske officielle certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 39, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (*1).

6. Stk. 2, litra d), e) og f), finder ikke anvendelse på officielle certifikater, der er udstedt på papir og udfyldt i, samt udskrevet fra, Traces.

7. Kompetente myndigheder kan kun udstede et officielt erstatningscertifikat i overensstemmelse med reglerne, der er fastsat i artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (*2).

8. Det officielle certifikat skal udfyldes på baggrund af bemærkningerne i bilag IV.

(*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37)."

(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater, officielle standardcertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af visse kategorier af dyr og varer samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 599/2004, gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2014 og (EU) 2019/628, direktiv 98/68/EF samt beslutning 2000/572/EF, 2003/779/EF og 2007/240/EF (EUT L 442 af 30.12.2020, s. 1).«"

2)	Bilag I, II, IIa og IV erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1, anvendes fra den 21. april 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014, (EU) 2015/175, (EU) 2017/186 og (EU) 2018/1660 (EUT L 277 af 29.10.2019, s. 89).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/628 af 8. april 2019 om officielle standardcertifikater for visse dyr og varer og om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 for så vidt angår disse standardcertifikater (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 101).

(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater, officielle standardcertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af visse kategorier af dyr og varer samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 599/2004, gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2014 og (EU) 2019/628, direktiv 98/68/EF samt beslutning 2000/572/EF, 2003/779/EF og 2007/240/EF (EUT L 442 af 30.12.2020, s. 1).

BILAG I

Fødevarer og foder af ikke-animalsk oprindelse fra visse tredjelande, der er omfattet af en midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol på grænsekontrolsteder og kontrolsteder

Række

Fødevarer og foder

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Fare

Hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol (%)

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Bolivia (BO)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Sort peber (Piper nigrum)

(Fødevarer — ikke knuste eller formalede)

ex 0904 11 00

Brasilien (BR)

Salmonella (2)

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Brasilien (BR)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Kina (CN)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Søde peberfrugter (Capsicum annuum)

(Fødevarer — knuste eller formalede)

ex 0904 22 00

Kina (CN)

Salmonella (6)

Te, også aromatiseret

(Fødevarer)

0902

Kina (CN)

Pesticidrester (3) (7)

Auberginer (Solanum melongena)

Fødevarer — friske eller kølede)

0709 30 00

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester (3)

—	Søde peberfrugter (Capsicum annuum)

—	0709 60 10 ; 0710 80 51

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester (3) (8)

—	Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

—	ex 0709 60 99 ;

ex 0710 80 59

—	Meterbønner (Vigna unguiculata ssp. sesquipedalis, Vigna unguiculata ssp. unguiculata)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

—	ex 0708 20 00 ;

ex 0710 22 00

—	Søde peberfrugter (Capsicum annuum)

—	0709 60 10 ; 0710 80 51

Egypten (EG)

Pesticidrester (3) (9)

—	Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

—	ex 0709 60 99 ;

ex 0710 80 59

Sesamfrø

(Fødevarer)

—	1207 40 90

Etiopien (ET)

Salmonella (2)

—	ex 2008 19 19

—	ex 2008 19 99

—	Hasselnødder, med skal

—	0802 21 00

Georgien (GE)

Aflatoksiner

—	Hasselnødder, afskallede

—	0802 22 00

—	Mel og pulver af hasselnødder

—	ex 1106 30 90

—	Hasselnødder, tilberedt eller konserveret på anden måde

(Fødevarer)

—	ex 2008 19 19 ;

ex 2008 19 95 ;

ex 2008 19 99

Palmeolie

(Fødevarer)

1511 10 90 ;

1511 90 11 ;

Ghana (GH)

Sudanfarvestoffer (10)

ex 1511 90 19 ;

1511 90 99

Karryblade (Bergera/Murraya koenigii)

(Fødevarer — friske, kølede, frosne eller tørrede)

ex 1211 90 86

Indien (IN)

Pesticidrester (3) (11)

Okra

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 99 90 ;

Indien (IN)

Pesticidrester (3) (12)

ex 0710 80 95

Bønner (Vigna spp., Phaseolus spp.)

Fødevarer — friske eller kølede)

0708 20

Kenya (KE)

Pesticidrester (3)

Kinesisk selleri (Apium graveolens)

(Fødevarer — friske eller kølede urter)

ex 0709 40 00

Cambodja (KH)

Pesticidrester (3) (13)

Meterbønner

(Vigna unguiculata ssp. sesquipedalis, Vigna unguiculata ssp. unguiculata)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

ex 0708 20 00 ;

Cambodja (KH)

Pesticidrester (3) (14)

ex 0710 22 00

Majroer (Brassica rapa ssp. rapa)

(Fødevarer — tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre)

ex 2001 90 97

11; 19

Libanon (LB)

Rhodamin B

Majroer (Brassica rapa ssp. rapa)

(Fødevarer — tilberedt eller konserveret med saltlage eller citronsyre, ikke frosne)

ex 2005 99 80

Libanon (LB)

Rhodamin B

Peberfrugter af Capsicum-arter

(søde og ikke søde)

(Fødevarer — tørrede, ristede, knuste eller formalede)

0904 21 10 ;

Sri Lanka (LK)

Aflatoksiner

ex 0904 21 90 ;

ex 0904 22 00 ;

11; 19

ex 2005 99 10 ;

10; 90

ex 2005 99 80

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Madagaskar (MG)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Jackfrugt (Artocarpus heterophyllus)

(Fødevarer — friske)

ex 0810 90 20

Malaysia (MY)

Pesticidrester (3)

Sesamfrø

(Fødevarer)

—	1207 40 90

Nigeria (NG)

Salmonella (2)

—	ex 2008 19 19

—	ex 2008 19 99

Krydderiblandinger

(Fødevarer)

0910 91 10 ;

0910 91 90

Pakistan (PK)

Aflatoksiner

Vandmelonfrø (Egusi, Citrullus spp.) og deraf afledte produkter

(Fødevarer)

ex 1207 70 00 ;

Sierra Leone (SL)

Aflatoksiner

ex 1208 90 00 ;

ex 2008 99 99

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Senegal (SN)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Majroer (Brassica rapa ssp. rapa)

(Fødevarer — tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre)

ex 2001 90 97

11; 19

Syrien (SY)

Rhodamin B

Majroer (Brassica rapa ssp. rapa)

(Fødevarer — tilberedt eller konserveret med saltlage eller citronsyre, ikke frosne)

ex 2005 99 80

Syrien (SY)

Rhodamin B

Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99 ;

Thailand (TH)

Pesticidrester (3) (15)

ex 0710 80 59

—	Hasselnødder (Corylus sp.), med skal

—	0802 21 00

Tyrkiet (TR)

Aflatoksiner

—	Hasselnødder (Corylus sp.), afskallede

—	0802 22 00

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende hasselnødder

—	ex 0813 50 39 ;

ex 0813 50 91 ;

ex 0813 50 99

—	Hasselnøddemasse

—	ex 2007 10 10 ;

ex 2007 10 99 ;

ex 2007 99 39 ;

05;06

ex 2007 99 50 ;

ex 2007 99 97

—	Hasselnødder, tilberedt eller konserveret, herunder blandinger

—	ex 2008 19 12 ;

ex 2008 19 19 ;

ex 2008 19 92 ;

ex 2008 19 95 ;

ex 2008 19 99 ;

ex 2008 97 12 ;

ex 2008 97 14 ;

ex 2008 97 16 ;

ex 2008 97 18 ;

ex 2008 97 32 ;

ex 2008 97 34 ;

ex 2008 97 36 ;

ex 2008 97 38 ;

ex 2008 97 51 ;

ex 2008 97 59 ;

ex 2008 97 72 ;

ex 2008 97 74 ;

ex 2008 97 76 ;

ex 2008 97 78 ;

ex 2008 97 92 ;

ex 2008 97 93 ;

ex 2008 97 94 ;

ex 2008 97 96 ;

ex 2008 97 97 ;

ex 2008 97 98

—	Mel og pulver af hasselnødder

—	ex 1106 30 90

—	Hasselnøddeolie

(Fødevarer)

—	ex 1515 90 99

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter

(Fødevarer — friske eller tørrede)

0805 21 ;

0805 22 ;

0805 29

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (3)

Appelsiner

(Fødevarer — friske eller tørrede)

0805 10

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (3)

Granatæbler

(Fødevarer — friske eller kølede)

ex 0810 90 75

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (3) (16)

—	Søde peberfrugter (Capsicum annuum)

—	Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

—	0709 60 10 ; 0710 80 51 ;

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (3) (17)

—	ex 0709 60 99 ;

ex 0710 80 59

Uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner, der er påtænkt til markedsføring til den endelige forbruger (18) (19)

(Fødevarer)

ex 1212 99 95

Tyrkiet (TR)

Cyanid

Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99 ;

Uganda (UG)

Pesticidrester (3)

ex 0710 80 59

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

De Forenede Stater (US)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Pistacienødder, med skal

—	0802 51 00

De Forenede Stater (US)

Aflatoksiner

—	Pistacienødder, afskallede

—	0802 52 00

—	Pistacienødder, ristede

—	ex 2008 19 13 ;

ex 2008 19 93

—	Abrikoser, tørrede

—	0813 10 00

Usbekistan (UZ)

Sulfitter (20)

—	Abrikoser, tilberedt eller konserveret på anden måde

(Fødevarer)

—

2008 50

—	Blade af koriander

—	ex 0709 99 90

Vietnam (VN)

Pesticidrester (3) (21)

—	Basilikum (hellig og sød)

—	ex 1211 90 86

—

Mynte

—	ex 1211 90 86

—

Persille

(Fødevarer — friske eller kølede urter)

—	ex 0709 99 90

Okra

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 99 90 ;

Vietnam (VN)

Pesticidrester (3) (21)

ex 0710 80 95

Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99 ;

Vietnam (VN)

Pesticidrester (3) (21)

ex 0710 80 59

(1) Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en kode skal undersøges, er KN-koden markeret med »ex«.

(2) Prøveudtagningen og analyserne skal foretages i overensstemmelse med de procedurer for prøvetagning og referenceanalysemetoder, der er fastsat i stk. 1, litra a), i bilag III.

(3) Restkoncentrationer af som minimum de pesticider angivet i kontrolprogrammet, vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), der kan analyseres efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS (pesticider, som udelukkende skal overvåges i/på vegetabilske produkter).

(4) Rester af amitraz.

(5) Rester af nikotin.

(6) Prøveudtagningen og analyserne skal foretages i overensstemmelse med de procedurer for prøvetagning og referenceanalysemetoder, der er fastsat i stk. 1, litra b), i bilag III.

(7) Rester af tolfenpyrad.

(8) Rester af amitraz (amitraz, herunder metabolitter heraf indeholdende 2,4-dimethylanilin, udtrykt som amitraz), diapenthiuron, dicofol (summen af p-, p'- og o,p'-isomerer) og dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram).

(9) Rester af dicofol (summen af p-, p′- og o,p′-isomerer), dinotefuran, folpet, prochloraz (summen af prochloraz og metabolitter heraf indeholdende 2,4,6-trichlorphenol, udtrykt som prochloraz), thiophanat-methyl og triforin.

(10) I dette bilag omfatter »Sudan-farvestoffer« følgende kemiske stoffer: i) Sudan I (CAS-nr. 842-07-9), ii) Sudan II (CAS-nr. 3118-97-6), iii) Sudan III (CAS-nr. 85-86-9), iv) Scarlet Red eller Sudan IV (CAS-nr. 85-83-6).

(11) Rester af acephat.

(12) Rester af diafenthiuron.

(13) Rester af phenthoat.

(14) Rester af chlorbufam.

(15) Rester af formetanat (summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid), prothiofos og triforin.

(16) Rester af prochloraz.

(17) Rester af diafenthiuron, formetanat (summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid) og thiophanat-methyl.

(18) »Uforarbejdede produkter« som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(19) »Markedsføring« og »endelig forbruger« som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(20) Referencemetoder: EN 1988-1:1998, EN 1988-2:1998 eller ISO 5522:1981.

(21) Rester af dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram), phenthoat og quinalphos.

BILAG II

Fødevarer og foder fra visse tredjelande, der er underlagt særlige betingelser for indførsel til Unionen som følge af risiko for forurening med mykotoksiner, herunder aflatoksiner, pesticidrester, pentachlorphenol og dioxiner, og mikrobiologisk forurening

1. Fødevarer og foder af ikke-animalsk oprindelse som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), nr. i)

Række

Fødevarer og foder (påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Fare

Hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol (%)

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Argentina (AR)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Hasselnødder (Corylus sp.), med skal

—	0802 21 00

Aserbajdsjan (AZ)

Aflatoksiner

—	Hasselnødder (Corylus sp.), afskallede

—	0802 22 00

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende hasselnødder

—	ex 0813 50 39 ;

ex 0813 50 91 ;

ex 0813 50 99

—	Hasselnøddemasse

—	ex 2007 10 10 ;

ex 2007 10 99 ;

ex 2007 99 39 ;

05; 06

ex 2007 99 50 ;

ex 2007 99 97

—	Hasselnødder, tilberedt eller konserveret, herunder blandinger

—	ex 2008 19 12

ex 2008 19 19 ;

ex 2008 19 92 ;

ex 2008 19 95 ;

ex 2008 19 99 ;

ex 2008 97 12 ;

ex 2008 97 14 ;

ex 2008 97 16 ;

ex 2008 97 18 ;

ex 2008 97 32 ;

ex 2008 97 34 ;

ex 2008 97 36 ;

ex 2008 97 38 ;

ex 2008 97 51 ;

ex 2008 97 59 ;

ex 2008 97 72 ;

ex 2008 97 74 ;

ex 2008 97 76 ;

ex 2008 97 78 ;

ex 2008 97 92 ;

ex 2008 97 93 ;

ex 2008 97 94 ;

ex 2008 97 96 ;

ex 2008 97 97 ;

ex 2008 97 98

—	Mel og pulver af hasselnødder

—	ex 1106 30 90

—	Hasselnøddeolie

(Fødevarer)

—	ex 1515 90 99

—	Fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle)

(Fødevarer)

ex 1404 90 00 (10)

Bangladesh (BD)

Salmonella (6)

—	Paranødder med skal

—	0801 21 00

Brasilien (BR)

Aflatoksiner

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende paranødder med skal

(Fødevarer)

—	ex 0813 50 31 ;

ex 0813 50 39 ;

ex 0813 50 91 ;

ex 0813 50 99

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Egypten (EG)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede

—

0904

Etiopien (ET)

Aflatoksiner

—	Ingefær, safran, gurkemeje, timian, laurbærblade, karry og andre krydderier

(Fødevarer — tørrede krydderier)

—

0910

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Ghana (GH)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Gambia (GM)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Muskatnød (Myristica fragrans)

(Fødevarer — tørrede krydderier)

0908 11 00 ;

0908 12 00

Indonesien (ID)

Aflatoksiner

Betelblade (Piper betle L.)

(Fødevarer)

ex 1404 90 00

Indien (IN)

Salmonella (2)

Peberfrugter af Capsicum-arter (søde og ikke søde)

(Fødevarer — tørrede, ristede, knuste eller formalede)

0904 21 10 ;

Indien (IN)

Aflatoksiner

ex 0904 22 00 ;

11; 19

ex 0904 21 90 ;

ex 2005 99 10 ;

10; 90

ex 2005 99 80

Muskatnød (Myristica fragrans)

(Fødevarer — tørrede krydderier)

0908 11 00 ;

0908 12 00

Indien (IN)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Indien (IN)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Guargummi

(Fødevarer og foder)

ex 1302 32 90

Indien (IN)

Pentachlorophenol og dioxiner (3)

Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99 ;

Indien (IN)

Pesticidrester (4) (5)

ex 0710 80 59

Sesamfrø

(Fødevarer)

—	1207 40 90

Indien (IN)

Salmonella (6)

Pesticidrester (4) (11)

—	ex 2008 19 19

—	ex 2008 19 99

—	Pistacienødder, med skal

—	0802 51 00

Iran (IR)

Aflatoksiner

—	Pistacienødder, afskallede

—	0802 52 00

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende pistacienødder

—	ex 0813 50 39 ;

ex 0813 50 91 ;

ex 0813 50 99

—	Pistacienøddemasse

—	ex 2007 10 10 ;

ex 2007 10 99 ;

ex 2007 99 39 ;

03; 04

ex 2007 99 50 ;

ex 2007 99 97

—	Pistacienødder, tilberedt eller konserveret, herunder blandinger

—	ex 2008 19 13 ;

ex 2008 19 93 ;

ex 2008 97 12 ;

ex 2008 97 14 ;

ex 2008 97 16 ;

ex 2008 97 18 ;

ex 2008 97 32 ;

ex 2008 97 34 ;

ex 2008 97 36 ;

ex 2008 97 38 ;

ex 2008 97 51 ;

ex 2008 97 59 ;

ex 2008 97 72 ;

ex 2008 97 74 ;

ex 2008 97 76 ;

ex 2008 97 78 ;

ex 2008 97 92 ;

ex 2008 97 93 ;

ex 2008 97 94 ;

ex 2008 97 96 ;

ex 2008 97 97 ;

ex 2008 97 98

—	Mel og pulver af pistacienødder

(Fødevarer)

—	ex 1106 30 90

Vandmelonfrø (Egusi, Citrullus spp.) og deraf afledte produkter

(Fødevarer)

ex 1207 70 00 ;

Nigeria (NG)

Aflatoksiner

ex 1208 90 00 ;

ex 2008 99 99

Peberfrugter af Capsicum-arter (ikke søde)

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99 ;

Pakistan (PK)

Pesticidrester (4)

ex 0710 80 59

—	Jordnødder (peanuts), med skal

—	1202 41 00

Sudan (SD)

Aflatoksiner

—	Jordnødder (peanuts), afskallede

—	1202 42 00

—	Jordnøddesmør

—	2008 11 10

—	Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

—	2008 11 91 ; 2008 11 96 ; 2008 11 98

—	Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af »pellets«

—	2305 00 00

—	Mel af jordnødder

(Fødevarer og foder)

—	ex 1208 90 00

Sesamfrø

(Fødevarer)

—	1207 40 90

Sudan (SD)

Salmonella (6)

—	ex 2008 19 19

—	ex 2008 19 99

—	Tørrede figner

—	0804 20 90

Tyrkiet (TR)

Aflatoksiner

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende figner

—	ex 0813 50 99

—	Tørret figenmasse

—	ex 2007 10 10 ;

ex 2007 10 99 ;

ex 2007 99 39 ;

01; 02

ex 2007 99 50 ;

ex 2007 99 97

—	Tørrede figner, tilberedt eller konserveret, herunder blandinger

—	ex 2008 97 12 ;

ex 2008 97 14 ;

ex 2008 97 16 ;

ex 2008 97 18 ;

ex 2008 97 32 ;

ex 2008 97 34 ;

ex 2008 97 36 ;

ex 2008 97 38 ;

ex 2008 97 51 ;

ex 2008 97 59 ;

ex 2008 97 72 ;

ex 2008 97 74 ;

ex 2008 97 76 ;

ex 2008 97 78 ;

ex 2008 97 92 ;

ex 2008 97 93 ;

ex 2008 97 94 ;

ex 2008 97 96 ;

ex 2008 97 97 ;

ex 2008 97 98 ;

ex 2008 99 28 ;

ex 2008 99 34 ;

ex 2008 99 37 ;

ex 2008 99 40 ;

ex 2008 99 49 ;

ex 2008 99 67 ;

ex 2008 99 99

—	Mel og pulver af tørrede figner

(Fødevarer)

—	ex 1106 30 90

—	Pistacienødder, med skal

—	0802 51 00

Tyrkiet (TR)

Aflatoksiner

—	Pistacienødder, afskallede

—	0802 52 00

—	Blandinger af nødder eller tørrede frugter indeholdende pistacienødder

—	ex 0813 50 39 ;

ex 0813 50 91 ;

ex 0813 50 99

—	Pistacienøddemasse

—	ex 2007 10 10 ;

ex 2007 10 99 ;

—	Pistacienødder, tilberedt eller konserveret, herunder blandinger

—	ex 2007 99 39 ;

03; 04

ex 2007 99 50 ;

ex 2007 99 97 ;

ex 2008 19 13 ;

ex 2008 19 93 ;

ex 2008 97 12 ;

ex 2008 97 14 ;

ex 2008 97 16 ;

ex 2008 97 18 ;

ex 2008 97 32 ;

ex 2008 97 34 ;

ex 2008 97 36 ;

ex 2008 97 38 ;

ex 2008 97 51 ;

ex 2008 97 59 ;

ex 2008 97 72 ;

ex 2008 97 74 ;

ex 2008 97 76 ;

ex 2008 97 78 ;

ex 2008 97 92 ;

ex 2008 97 93 ;

ex 2008 97 94 ;

ex 2008 97 96 ;

ex 2008 97 97 ;

ex 2008 97 98

—	Mel og pulver af pistacienødder

(Fødevarer)

—	ex 1106 30 90

Vinblade

(Fødevarer)

ex 2008 99 99

11; 19

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (4) (7)

Sesamfrø

(Fødevarer)

—	1207 40 90

Uganda (UG)

Salmonella (6)

—	ex 2008 19 19

—	ex 2008 19 99

Pitahaya (dragefrugt)

(Fødevarer — friske eller kølede)

ex 0810 90 20

Vietnam (VN)

Pesticidrester (4) (8)

2. Sammensatte fødevarer som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), nr. ii)

Række	Sammensatte fødevarer, der indeholder nogle af de enkelte produkter, der er opført i tabellen under punkt 1 i dette bilag som følge af risiko for aflatoksinforurening i en mængde på over 20 % af enten et enkelt produkt eller som summen af disse produkter
	KN-kode (12)	Beskrivelse (13)
1	ex 1704 90	Sukkervarer (herunder hvid chokolade), uden indhold af kakao, undtagen tyggegummi, også overtrukket med sukker
2	ex 1806	Chokolade og andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao
3	ex 1905	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao, kirkeoblater, oblatkapsler af den art, der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

(1) Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en kode skal undersøges, er KN-koden markeret med »ex«.

(2) Prøveudtagningen og analyserne skal foretages i overensstemmelse med de procedurer for prøvetagning og referenceanalysemetoder, der er fastsat i stk. 1, litra b), i bilag III.

(3) Analyserapporten som omhandlet i artikel 10, stk. 3, udstedes af et laboratorium, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025 til at analysere PCP i fødevarer og foder.

Analyserapporten anfører:

a)	resultaterne af prøveudtagningen og analysen vedrørende tilstedeværelse af PCP udført af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet eller i det land, hvor sendingen afsendes fra, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet

b)	analyseresultatets måleusikkerhed

c)	analysemetodens detektionsgrænse samt

d)	analysemetodens bestemmelsesgrænse.

Ekstraktionen inden analyse foretages med et surt opløsningsmiddel. Analysen udføres i overensstemmelse med den ændrede udgave af QuEChERS-metoden, der er beskrevet på hjemmesiderne for EU-referencelaboratorierne for pesticidrester, eller en tilsvarende pålidelig metode.

(4) Restkoncentrationer af som minimum de pesticider angivet i kontrolprogrammet, vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), der kan analyseres efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS (pesticider, som udelukkende skal overvåges i/på vegetabilske produkter).

(5) Rester af carbofuran.

(6) Prøveudtagningen og analyserne skal foretages i overensstemmelse med de procedurer for prøvetagning og referenceanalysemetoder, der er fastsat i stk. 1, litra a), i bilag III.

(7) Rester af dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram) og metrafenon.

(8) Rester af dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram), phenthoat og quinalphos.

(9) Varebeskrivelserne svarer til dem, der er fastsat i kolonnen for beskrivelser af KN i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 7.9.1987, s. 1).

(10) Fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle), herunder, men ikke begrænset til, fødevarer, der er angivet under KN-kode 1404 90 00.

(11) Restkoncentrationer af ethylenoxid (summen af ethylenoxid og 2-chlorethanol, udtrykt som ethylenoxid).

(12) Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en kode skal undersøges, er KN-koden markeret med »ex«.

(13) Varebeskrivelserne svarer til dem, der er fastsat i kolonnen for beskrivelser af KN i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 7.9.1987, s. 1).

BILAG IIa

Fødevarer og foder fra visse tredjelande, der er omfattet af suspension af indførsel til Unionen, jf. artikel 11a

Række

Fødevarer og foder

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Fare

—	Fødevarer, der består af tørrede bønner

(Fødevarer)

—	0713 35 00

—	0713 39 00

—	0713 90 00

Nigeria (NG)

Pesticidrester

(1) Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en kode skal undersøges, er KN-koden markeret med »ex«.

BILAG IV

OFFICIELT STANDARDCERTIFIKAT SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11 I KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1793 TIL BRUG VED INDFØRSEL TIL UNIONEN AF VISSE FØDEVARER ELLER FODERSTOFFER

LAND

Certifikat til indførsel til Unionen af fødevarer eller foder

Del II: Certificering

II.	Sundhedsoplysninger

II.a	Certifikatets referencenr.

II.b	IMSOC-referencenr.

II.1.

Undertegnede erklærer at have kendskab til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1) og bekræfter at:

(1) Enten

[II.1.1.

☐

fødevarerne i sendingen beskrevet ovenfor med identifikationskoden … (angiv identifikationskoden for sendingen som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793) blev fremstillet i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 178/2002 og (EF) nr. 852/2004 og særlig:

—	primærproduktion af sådanne fødevarer og dermed forbundne aktiviteter, som opført i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004, overholder de almindelige hygiejnebestemmelser, som er fastsat i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004

—	(1) (2) og, i tilfælde af produktions-, forarbejdnings- og distributionsled efter primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter:

—	de er blevet håndteret og, hvis relevant, tilberedt, emballeret og opbevaret på hygiejnisk vis i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 og

—	de kommer fra en eller flere virksomheder, der anvender et program baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Point System) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004]

(1) eller

[II.1.2.

☐

foderet i sendingen beskrevet ovenfor med identifikationskoden … (angiv identifikationskoden for sendingen som omhandlet i artikel 9, stk. 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793) blev fremstillet i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 178/2002 og (EF) nr. 183/2005 og særlig:

—	primærproduktion af sådant foder og dermed forbundne aktiviteter, som opført i artikel 5, stk. 1, til forordning (EF) nr. 183/2005, overholder bestemmelserne i bilag I til forordning (EF) nr. 183/2005

—	(1) (2) og, i tilfælde af produktions-, forarbejdnings- og distributionsled efter primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter:

—	det er blevet håndteret og, hvis relevant, tilberedt, emballeret og opbevaret på hygiejnisk vis i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EF) nr. 183/2005 og

—	det kommer fra en eller flere virksomheder, der anvender et program baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Point System) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 183/2005.]

II.2

Undertegnede erklærer, i henhold til bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014, (EU) 2015/175, (EU) 2017/186 og (EU) 2018/1660 (EUT L 277 af 29.10.2019, s. 89), at:

[II.2.1.

☐

Certificering af fødevarer og foder af ikke-animalsk oprindelse, der er opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793, samt af sammensatte fødevarer, der er opført i nævnte bilag som følge af risiko for forurening med mykotoksiner

—

der blev taget stikprøver fra sendingen, som er beskrevet herover, i overensstemmelse med:

☐	Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 for at bestemme indholdet af aflatoksin B1 og den samlede aflatoksinforurening for fødevarer

☐	Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 for at bestemme indholdet af aflatoksin B1 for foder

den … (dato), genstand for laboratorieanalyser den … (dato)

i … (laboratoriets navn) ved hjælp af metoder, der som minimum omfatter de farer, der er identificeret i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793.

—	Nærmere oplysninger om metoder til laboratorieanalyser og alle resultater er vedlagt og viser overensstemmelse med EU-lovgivning om grænseværdier for aflatoksiner.]

(3) og/eller

[II.2.2.

☐

—

der blev taget stikprøver fra sendingen, som er beskrevet herover, i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2002/63/EF den … (dato), genstand for laboratorieanalyser den … (dato) i … (laboratoriets navn) ved hjælp af metoder, der som minimum omfatter de farer, der er identificeret i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793.

—	Nærmere oplysninger om metoder til laboratorieanalyser og alle resultater er vedlagt og viser overensstemmelse med EU-lovgivning om grænseværdier for pesticidrester.]

(3) og/eller

[II.2.3.

☐

Certificering af guargummi opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793, herunder for sammensatte fødevarer, der er opført i nævnte bilag som følge af risiko for forurening med pentachlorphenol og dioxiner

—

—	Nærmere oplysninger om metoder til laboratorieanalyser og alle resultater er vedlagt og viser, at varerne ikke indeholder mere end 0,01 mg/kg pentachlorphenol.]

(3) og/eller

[II.2.4.

☐

—

der blev taget stikprøver fra sendingen, som er beskrevet herover, i overensstemmelse med bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793

den … (dato), genstand for laboratorieanalyser den … (dato)

i … (laboratoriets navn) ved hjælp af metoder, der som minimum omfatter de farer, der er identificeret i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793.

—	Nærmere oplysninger om metoder til laboratorieanalyser og alle resultater er vedlagt og viser, at der ikke er Salmonella til stede i 25 g.]

II.3	Dette certifikat er udstedt, inden den sending, som det vedrører, forlod den udstedende kompetente myndigheds kontrol.

II. 4

Dette certifikat er gyldigt i fire måneder fra udstedelsesdatoen, men under ingen omstændigheder længere end seks måneder fra datoen for resultaterne af de seneste laboratorieanalyser.

Bemærkninger

Se bemærkningerne til udfyldelsen i dette bilag

Del II:

(1)	Det ikke relevante slettes eller overstreges (f.eks. i tilfælde af fødevarer eller foder)

(2)	Det finder kun anvendelse i tilfælde af produktions-, forarbejdnings- og distributionsled efter primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter.

(3)	Det ikke relevante slettes eller overstreges i tilfælde af, at du ikke vælger dette punkt i forbindelse med certificeringen.

(4)	Underskriftens farve skal afvige fra påtrykkets farve. Det samme gælder for stempler, dog ikke prægestempler eller vandmærker.

Certifikatudstedende embedsmand:

Navn (med blokbogstaver):

Stilling og titel:

Dato:

Underskrift:

Stempel

BEMÆRKNINGER TIL UDFYLDELSE AF DET OFFICIELLE STANDARDCERTIFIKAT SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11 I KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1793 TIL BRUG VED INDFØRSEL TIL UNIONEN AF VISSE FØDEVARER ELLER FODER

Generelt

For at vælge en mulighed markeres den relevante rubrik med et kryds (X).

»ISO« henviser til landenes internationale standardkode på to bogstaver i overensstemmelse med den internationale standard ISO 3166 alpha-2 (1).

Der kan kun vælges en af mulighederne i rubrik I.15, I.18 og I.20.

Rubrikkerne er obligatoriske, medmindre andet er angivet.

Hvis modtageren, indgangsgrænsekontrolstedet eller transportoplysningerne (dvs. transportmiddel og dato) ændres, efter at certifikatet er udstedt, skal den operatør, der er ansvarlig for sendingen, underrette den kompetente myndighed i indgangsmedlemsstaten. En sådan ændring må ikke føre til en anmodning om et erstatningscertifikat.

Hvis certifikatet indsendes via informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol (IMSOC), gælder følgende:

—	de angivelser eller rubrikker, der er anført i del I, udgør dataordbøger til brug for den elektroniske udgave af det officielle certifikat

—	rubrikkernes rækkefølge i del I i det officielle standardcertifikat og deres størrelse og form er vejledende

—	hvis der kræves et stempel, er dette i den elektroniske udgave et elektronisk segl. Et sådant segl skal være i overensstemmelse med reglerne for udstedelse af elektroniske certifikater som omhandlet i artikel 90, litra f), i forordning (EU) 2017/625.

Del I: Nærmere oplysninger om sendingen

Land:	Navn på det tredjeland, der udsteder certifikatet.
Rubrik I.1.	Afsender/Eksportør: navn og adresse (gade, by og region, provins eller stat, som det er relevant) på den fysiske eller juridiske person, der er afsender af sendingen, skal være beliggende i tredjelandet.
Rubrik I.2.	Certifikatets referencenr.: den unikke obligatoriske kode, som tredjelandets kompetente myndighed tildeler i tredjelandet i overensstemmelse med sin egen klassificering. Denne rubrik er obligatorisk for alle certifikater, der ikke er indgivet i IMSOC.
Rubrik I.2.a	IMSOC-referencenr.: den unikke referencekode, som automatisk tildeles af IMSOC, hvis certifikatet er registreret i IMSOC. Denne rubrik udfyldes ikke, hvis certifikatet ikke er indgivet i IMSOC.
Rubrik I.3.	Central kompetent myndighed: navn på tredjelandets centrale myndighed, der udsteder certifikatet.
Rubrik I.4.	Lokal kompetent myndighed: navn på tredjelandets lokale myndighed, der udsteder certifikatet, hvis det er relevant.
Rubrik I.5.	Modtager/Importør: navn og adresse på den fysiske eller juridiske person, som sendingen er bestemt til i medlemsstaten.
Rubrik I.6.	Operatør, der er ansvarlig for sendingen: navn og adresse på den person i Den Europæiske Union, der er ansvarlig for sendingen, når den fremvises på grænseovergangsstedet, og som afgiver de fornødne erklæringer til de kompetente myndigheder som importør eller på importørens vegne. Denne rubrik er valgfri.
Rubrik I.7.	Oprindelsesland: navn og ISO-kode for det land, hvor varerne har oprindelse, er dyrket, høstet eller fremstillet.
Rubrik I.8.	Ikke relevant.
Rubrik I.9.	Bestemmelsesland: navn og ISO-kode for produkternes bestemmelsesmedlemsstat i Den Europæiske Union.
Rubrik I.10.	Ikke relevant.
Rubrik I.11.	Afsendelsessted: navn og adresse på de bedrifter eller virksomheder, hvorfra produkterne kommer. Enhver enhed i en virksomhed i fødevare- eller fodersektoren. Kun den virksomhed, der afsender produkterne, angives. Ved handel, der involverer mere end ét tredjeland, (trepartshandel) er afsendelsesstedet den sidste tredjelandsvirksomhed i eksportkæden, hvorfra den endelige sending transporteres til Den Europæiske Union.
Rubrik I.12.	Bestemmelsessted: Denne oplysning er valgfri. For så vidt angår markedsføring: det sted, hvortil produkterne sendes til endelig aflæsning. Navn, adresse og godkendelsesnummer på bedrifterne eller virksomhederne på bestemmelsesstedet, hvis det er relevant.
Rubrik I.13.	Indladningssted: Ikke relevant.
Rubrik I.14.	Dato og klokkeslæt for afgang: datoen for transportmidlets afgang (fly, skib, togvogn eller køretøj).
Rubrik I.15.	Transportmiddel: transportmidler, der forlader afsendelseslandet. Transportmåde: fly, skib, togvogn, køretøj eller andet. »Andet«: transportmåder, der ikke er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (2). Identifikation af transportmidlet: for fly rutenummer, for skib skibsnavn(e), for togvogn togets og godsvognens nummer, for køretøj registreringsnummerpladen på dette og på en eventuel anhænger. Ved færge angives køretøjets identifikation, registreringsnummerpladen på køretøjet og på en eventuel anhænger samt navnet på færgeforbindelsen.
Rubrik I.16	Indgangsgrænsekontrolsted: angiv indgangsgrænsekontrolstedets navn og dets identifikationskode tildelt af IMSOC.
Rubrik I.17.	Ledsagedokumenter: Laboratorierapport: angiv referencenummer og udstedelsesdato for rapporten/resultaterne af laboratorieanalyser som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793. Andet: dokumentets type og referencenummer skal angives, når en sending er ledsaget af andre dokumenter. såsom handelsdokumenter (f.eks. luftfragtbrevsnummer, konnossementsnummer eller handelsnummer for toget eller køretøjet).
Rubrik I.18.	Transportbetingelser: kategori af krævet temperatur under transport af produkter (omgivelse, nedkølet, frosset). Der kan kun vælges én kategori.
Rubrik I.19.	Containernr./plombenr.: hvis det er relevant, de tilsvarende numre. Containernummeret skal angives, hvis varerne transporteres i lukkede containere. Det er kun det officielle plombenummer, der skal angives. Der anvendes en officiel plombe, hvis containeren, lastvognen eller godsvognen plomberes under tilsyn af den kompetente myndighed, der udsteder certifikatet.
Rubrik I.20.	Varer attesteret til: angiv den påtænkte anvendelse af produkterne, som angivet i det relevante EU-officielle certifikat. Konsum: vedrører kun produkter bestemt til konsum. Foderstoffer: vedrører kun produkter bestemt til foder.
Rubrik I.21.	Ikke relevant.
Rubrik I.22.	Til det indre marked: for alle sendinger, der skal markedsføres i Den Europæiske Union.
Rubrik I.23.	Samlet antal kolli: antal kolli. For bulksendinger er denne rubrik valgfri.
Rubrik I.24.	Mængde: Samlet nettovægt: Denne defineres som selve varernes masse uden container eller emballage. Samlet bruttovægt: den samlede vægt i kg. Denne defineres som produkternes samlede masse inklusive al emballage, dog ikke transportcontainere og andet transportmateriel.
Rubrik I.25.	Varebeskrivelse: Angiv den relevante harmoniseret system-kode (HS-kode) og den betegnelse, der er fastlagt af Verdenstoldorganisationen, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3). Denne toldbeskrivelse suppleres om nødvendigt med yderligere oplysninger, der kræves til klassificering af produkterne. Angiv arten, produkttypen, antal kolli, kollitype, partinummer, nettovægt samt »den endelige forbruger«, hvis produkterne er pakket til den endelige forbruger. Art: det videnskabelige navn eller som defineret i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Kollitype: angiv kollitype i henhold til definitionen i bilag V og VI til anbefaling nr. 21 fra UN/CEFACT (De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel).

Del II: Certificering

Denne del skal udfyldes af en certifikatudstedende embedsmand, der af den kompetente myndighed i tredjelandet er bemyndiget til at underskrive det officielle certifikat, jf. artikel 88, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625.

Rubrik II.	Sundhedsoplysninger: Denne del udfyldes i overensstemmelse med de særlige EU-sundhedskrav, der gælder for arten af produkter, og som er fastlagt i ligestillingsaftalerne med visse tredjelande eller i anden EU-lovgivning, f.eks. om udstedelse af certifikater. Vælges blandt punkt II.2.1, II.2.2, II.2.3 og II.2.4 det punkt, der svarer til den produktkategori og de(n) fare(r), hvortil certificeringen gives. Hvis det officielle certifikat ikke indgives i IMSOC, skal de erklæringer, der ikke er relevante, overstreges, paraferes og stemples af den certifikatudstedende embedsmand eller helt slettes fra certifikatet. Hvis certifikatet indgives i IMSOC, skal de erklæringer, der ikke er relevante, overstreges eller helt slettes fra certifikatet.
Rubrik II.a	Certifikatets referencenr.: samme referencekode som i rubrik I.2.
Rubrik II.b	IMSOC-referencenr.: samme referencekode som i rubrik I.2.a, kun obligatorisk for officielle certifikater udstedt i IMSOC.
Certifikatudstedende embedsmand:	Embedsmand ved den kompetente myndighed i tredjelandet, der er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater fra den kompetente myndighed: angiv navnet med blokbogstaver, stilling og titel, hvis det er relevant den kompetente myndigheds identifikationsnummer og originale stempel, samt dato for underskrift.

(1) Liste over landenavne og kodeelementer findes her:http://www.iso.org/iso/country_codes/iso-3166-1_decoding_table.htm.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).«

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 129

Dansk udgave	Retsforskrifter	64. årgang 15. april 2021

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/606 af 14. april 2021 om ændring af bilag I, IV-XIII og XVI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 for så vidt angår oplysningerne om Hviderusland, Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne Guernsey, Isle of Man og Jersey på listerne over tredjelande eller regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Unionen ( 1 )	65
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/607 af 14. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af citronsyre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036	73
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/608 af 14. april 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002 ( 1 )	119
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/609 af 14. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/439 for så vidt angår harmoniserede standarder for pakkematerialer til terminalsteriliseret medicinsk udstyr og sterilisation af medicinsk udstyr	150
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/610 af 14. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/437 for så vidt angår harmoniserede standarder for redningskøretøjer og tilhørende udstyr, anæstesi- og respirationsudstyr, biologisk vurdering af medicinsk udstyr, pakkematerialer til terminalsteriliseret medicinsk udstyr, sterilisation af medicinsk udstyr, klinisk afprøvning af medicinsk udstyr til mennesker, ikke-aktive kirurgiske implantater, medicinsk udstyr baseret på væv og vævsderivater af animalsk oprindelse, elektroakustik og elektromedicinsk udstyr	153
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/611 af 14. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/438 for så vidt angår harmoniserede standarder for biologisk evaluering af medicinsk udstyr, pakkematerialer til terminalsteriliseret medicinsk udstyr, sterilisation af sundhedsplejeprodukter og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr til mennesker	158

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Rådets forordning (EU) nr. 509/2012 af 15. juni 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien ( EUT L 156 af 16.6.2012 )	161


	(1) EØS-relevant tekst.