(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 (2) er det bl.a. fastsat, hvilke risikostyringsprocedurer, herunder de niveauer for og typer af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, som finansielle modparter skal have med henblik på udveksling af sikkerhedsstillelse for så vidt angår deres OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart. Ved delegeret forordning (EU) 2016/2251 gennemføres de internationale rammer for udveksling af sikkerhedsstillelse, som Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) er blevet enige om på globalt plan.

(2)

Mange modparter indgår aftaler om fysisk afviklede valutaterminsforretninger og fysisk afviklede valutaswaps for at afdække deres risici i forbindelse med deres valutarisikoeksponeringer. I betragtning af disse aftalers specifikke risikoprofil og behovet for international reguleringsmæssig konvergens er det hensigtsmæssigt at begrænse den obligatoriske udveksling af variationsmarginer for disse aftaler mellem de mest systemiske modparter. Der bør indføres en permanent undtagelse for disse aftaler, når de indgås med parter, der ikke er institutter.

(3)

Delegeret forordning (EU) 2016/2251 indeholder bestemmelser om en indfasning over en årrække, hvilket afspejler den gennemførelsesplan, der er vedtaget af BCBS og IOSCO. Denne indfasning har til formål at sikre international sammenhæng og dermed minimere mulighederne for regelarbitrage. Indfasningen har også til formål at lette en forholdsmæssig og effektiv gennemførelse af de pågældende krav ved at give modparterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres interne systemer og processer til de pågældende krav, afhængigt af modpartskategorien, typen af aftaler og tidspunktet for aftalens indgåelse eller nyordning. Endelig tager den indfasning, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/2251, hensyn til omfanget og niveauet af gennemførelsen af kravene vedrørende udveksling af sikkerhedsstillelse, som BCBS og IOSCO var nået til enighed om for andre jurisdiktioner, hvorved man undgår markedsfragmentering og sikrer lige vilkår for modparter, der er etableret i Unionen. Navnlig fastsætter delegeret forordning (EU) 2016/2251 mere tid for visse produkter, der ikke er omfattet af tilsvarende marginkrav i andre jurisdiktioner.

(4)

BCBS og IOSCO har nu ændret deres tidsplan for gennemførelsen af kravene vedrørende udveksling af sikkerhedsstillelse til støtte for en smidig og velordnet gennemførelse af marginkravene på internationalt plan, navnlig eftersom mindre modparter ikke var i stand til at overholde den oprindeligt fastsatte frist. Desuden er der stadig tredjelande, hvor visse produkter ikke er underlagt tilsvarende marginkrav. Denne ændring af BCBS's og IOSCOs tidsplan for gennemførelse bør derfor afspejles i den indfasning, der er omhandlet i delegeret forordning (EU) 2016/2251.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESA'erne) har overvåget de fremskridt, som modparterne har gjort med gennemførelsen af initialmarginkravene for ikkecentralt clearede derivater. ESA'erne er klar over, at initialmarginkravene i den sidste fase af gennemførelsen for første gang vil finde anvendelse på et stort antal enheder. Til støtte for en smidig og velordnet gennemførelse af marginkravene på tværs af medlemmerne af BCBS og IOSCO og for at undgå markedsfragmentering bør fristen for gennemførelse af initialmarginkravene forlænges med endnu et år for modparter med en samlet gennemsnitlig notionel værdi af ikkecentralt clearede derivater på mellem 8 mia. EUR og 50 mia. EUR.

(6)

ESA'erne har også overvåget indvirkningen af covid-19-udbruddet på de finansielle markeder, og navnlig med hensyn til de betydelige udfordringer, som covid-19 skaber for modparter, herunder ændret arbejdssted for personale og behovet for at fokusere ressourcer på risikostyring i forbindelse med den dermed forbundne markedsvolatilitet. Den ramme, som BCBS og IOSCO har udarbejdet, blev også ændret for at tage hensyn til disse virkninger af covid-19-udbruddet og for at udsætte gennemførelsen af initialmarginkravene. Denne ændring skal afspejles i tidsplanen for gennemførelse, som er fastlagt i delegeret forordning (EU) 2016/2251. En sådan yderligere forlængelse af fristen for gennemførelse af initialmarginkravene vil medføre, at modparter med en samlet gennemsnitlig notionel værdi af ikkecentralt clearede derivater på over 50 mia. EUR er underlagt initialmarginkravene fra den 1. september 2021, og modparter med et samlet gennemsnitligt notionelt beløb af ikkecentralt clearede derivater på over 8 mia. EUR er underlagt initialmarginkravene fra den 1. september 2022.

(7)

Ved delegeret forordning (EU) 2016/2251 fastsættes en udskudt anvendelsesdato for de bilaterale marginkrav for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået mellem modparter, som er en del af samme koncern, og hvor én modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen. Den udskudte anvendelsesdato var nødvendig for at sikre, at sådanne OTC-derivataftaler ikke var omfattet af de bilaterale marginkrav før vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012. Til trods for den indsats, der er gjort for at analysere jurisdiktioner i tredjelande, for hvilke en sådan gennemførelsesretsakt kan være berettiget, er der hidtil kun blevet vedtaget to sådanne gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende ikkecentralt clearede OTC-derivattransaktioner. Anvendelsen af de bilaterale marginkrav for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler bør derfor udskydes yderligere for at undgå de utilsigtede skadelige økonomiske konsekvenser, som udløbet af denne undtagelse vil få for EU-virksomheder.

(8)

For at undgå en markedsfragmentering og sikre lige vilkår på globalt plan for modparter, der er etableret i Unionen, bør der også sikres international reguleringsmæssig konvergens med hensyn til risikostyringsprocedurer for andre OTC-derivatklasser, der ikke er underlagt tilsvarende marginkrav. I erkendelse af, at enkeltaktieoptioner og indeksoptioner i nogle jurisdiktioner ikke er underlagt tilsvarende marginkrav, og at det er usandsynligt, navnlig i den nuværende situation, at disse jurisdiktioner inden for den nærmeste fremtid vil bevæge sig i retning af mere lovgivningsmæssig konvergens med hensyn til disse produkter, bør behandlingen af disse navnlig indfases yderligere. I kraft af denne yderligere indfasningsperiode bør der være tid til at overvåge den lovgivningsmæssige udvikling i andre jurisdiktioner og sikre, at der er indført passende krav i Unionen for at reducere modpartskreditrisici i forbindelse med sådanne aftaler, samtidig med at muligheden for regelarbitrage undgås.

(9)

Det Forenede Kongerige blev pr. den 1. februar 2020 et tredjeland, og EU-retten vil ophøre med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige den 31. december 2020. Kravet i forbindelse med udveksling af sikkerhedsstillelse, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår over-the-counter(»OTC«)-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (»CCP«), tager ikke højde for, at en medlemsstat træder ud af Unionen. De udfordringer, som parterne i en OTC-derivataftale, hvis modparter er etableret i Det Forenede Kongerige, står over for, er en direkte konsekvens af en begivenhed, der ligger uden for deres kontrol, og kan stille dem ringere i forhold til andre modparter i Unionen. I delegeret forordning (EU) 2016/2251 fastsættes der forskellige datoer for anvendelse af procedurerne for udveksling af sikkerhedsstillelse for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, afhængigt af kategorien af modparter, der er omfattet af disse aftaler. Modparter kan ikke forudse, hvad der kan ske med status for en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, eller i hvilken grad denne modpart fortsat vil kunne gennemføre visse tjenesteydelser til modparter, der er etableret i Unionen.

(10)

For at håndtere denne situation kan modparter evt. foretage en nyordning af aftalen ved at erstatte den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med en modpart i en medlemsstat. Før forordning (EU) nr. 648/2012 og delegeret forordning (EU) 2016/2251 fandt anvendelse, var modparter i OTC-derivataftaler, der ikke er clearet, ikke forpligtet til at udveksle sikkerhedsstillelse, og der var derfor ikke stillet sikkerhed for bilaterale handler, eller de blev sikret på frivillig basis. Hvis modparterne forpligtes til at udveksle sikkerhedsstillelse som følge af en nyordning af deres aftaler som reaktion på Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, kan det ske, at den anden modpart ikke kan tilslutte sig nyordningen. For at sikre et velfungerende marked og lige vilkår for modparter, der er etableret i Unionen, bør modparterne kunne erstatte modparter, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med modparter i en medlemsstat, uden at være forpligtet til at udveksle sikkerhedsstillelse i forbindelse med disse nyordnede aftaler.

(11)

Desuden bør modparterne have tilstrækkelig tid til at udskifte de modparter, der er etableret i Det Forenede Kongerige. Den dato, fra hvilken kravet om udveksling af sikkerhedsstillelse kan udløses for nyordning af disse aftaler, bør derfor udskydes.

(12)

Delegeret forordning (EU) 2016/2251 bør derfor ændres.

(13)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESA'erne har forelagt Kommissionen.

(14)

Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2016/2251 er begrænsede tilpasninger af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i overensstemmelse med international udvikling. I betragtning af ændringernes begrænsede omfang og sagens hastende karakter vil det være uforholdsmæssigt, hvis ESA'erne skal gennemføre åbne offentlige høringer eller analyser af de potentielle omkostninger og fordele herved. ESA har dog anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (4), og en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5).

(15)

Det er nødvendigt så hurtigt som muligt at give markedsdeltagerne retssikkerhed, så disse i tilstrækkelig grad kan forberede sig på at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis anvendelse vil blive berørt af nærværende delegerede forordning, navnlig med hensyn til de krav, for hvilke den gældende frist er nært forestående. Denne forordning bør derfor træde i kraft hurtigst muligt —

1)

Følgende indsættes som artikel 31a:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).« "

2)

Artikel 35 i delegeret forordning (EU) 2016/2251 affattes således:

3)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 37, stk. 3, litra a), affattes således:

5)

Artikel 38, stk. 1, affattes således:

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (2), (EU) 2016/592 (3) og (EU) 2016/1178 (4) præciseres bl.a. de datoer, på hvilke clearingforpligtelsen for aftaler vedrørende de OTC-derivatklasser, der er anført i bilagene til nævnte forordninger, får virkning. Ved nævnte forordninger blev datoerne for anvendelse af clearingforpligtelsen for OTC-derivataftaler, som er indgået mellem modparter, som udgør en del af samme koncern, og hvor den ene modpart er etableret i et tredjeland og den anden modpart er etableret i Unionen, udsat. Det var nødvendigt at udsætte disse datoer for at sikre, at sådanne OTC-derivataftaler ikke blev omfattet af clearingforpligtelsen inden vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

Siden 2018 er der ikke vedtaget nogen gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende clearingforpligtelsen. Anvendelsen af clearingforpligtelsen for OTC-derivataftaler, som er indgået mellem modparter, som udgør en del af samme koncern, og hvor en modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen, er derfor blevet udsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/667 (5), enten indtil den 21. december 2020 eller indtil vedtagelsen af nævnte gennemførelsesretsakter. På trods af den indsats, der er gjort for at analysere tredjelandsjurisdiktioner, for hvilke en sådan gennemførelsesretsakt kan være berettiget, er der endnu ikke vedtaget nogen gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende clearingforpligtelsen. Anvendelsen af clearingforpligtelsen på disse aftaler bør derfor udsættes yderligere for at undgå de utilsigtede negative økonomiske virkninger, som udløbet af denne undtagelse ville have for virksomheder i EU.

(3)

Det Forenede Kongerige blev et tredjeland den 1. februar 2020, og EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige den 31. december 2020. I forbindelse med clearingforpligtelsen i forordning (EU) nr. 648/2012 tages der imidlertid ikke højde for den mulighed, at en medlemsstat udtræder af Unionen. I delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 præciseres de datoer, på hvilke clearingforpligtelsen for aftaler vedrørende visse OTC-derivatklasser får virkning. Endvidere indeholder nævnte forordninger forskellige datoer, afhængigt af hvilken kategori modparten til nævnte aftaler tilhører. Modparter kan ikke forudse, hvad der kan ske med den status en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, har, eller i hvilken grad denne modpart vil være i stand til fortsat at levere visse tjenesteydelser til modparter, der er etableret i Unionen. De udfordringer, som parterne i en OTC-derivataftale, hvis modparter er etableret i Det Forenede Kongerige, står over for, er derfor en direkte konsekvens af en begivenhed, der ligger uden for deres kontrol, og kan stille dem ringere i forhold til andre modparter i Unionen.

(4)

For at håndtere denne situation kan modparter evt. foretage en nyordning af aftalen ved at erstatte den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med en modpart i en medlemsstat. Hvis det, grundet Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, besluttes at udskifte den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med en ny modpart, der er etableret i Unionen, kan udskiftningen udløse clearingforpligtelsen, hvis den finder sted på eller efter den dato, fra hvilken clearingforpligtelsen får virkning for nævnte aftaletype. Som følge heraf kan det blive nødvendigt, at parterne clearer nævnte aftale i en CCP, der er meddelt tilladelse eller er anerkendt. Da centralt clearede aftaler er omfattet af en anden ordning for sikkerhedsstillelse end ikke-centralt clearede aftaler, kan udløsningen af clearingforpligtelsen muligvis tvinge visse modparter til at bringe deres transaktioner til ophør, hvorved visse risici efterlades udækkede. For at sikre et velfungerende marked og lige vilkår for modparter, der er etableret i Unionen, bør modparterne kunne udskifte modparter, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med modparter, som er etableret i en medlemsstat, uden at dette udløser clearingforpligtelsen.

(5)

Desuden bør modparterne have tilstrækkelig tid til at udskifte de af deres modparter, der er etableret i Det Forenede Kongerige. Den dato, fra hvilken clearingforpligtelsen kan udløses for nyordningen af disse aftaler, bør derfor udsættes.

(6)

Forordning (EU) nr. 648/2012 er blevet ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/834 (6). Som følge af denne ændring er det ikke længere nødvendigt at cleare visse OTC-derivataftaler, der er indgået før clearingforpligtelsen får virkning. Det er heller ikke længere nødvendigt at angive de mindste restløbetider for OTC-derivataftaler som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012. De mindste restløbetider bør derfor ikke længere angives i delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 bør derfor ændres.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt for Kommissionen.

(9)

Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 er begrænsede tilpasninger af den eksisterende lovramme. I betragtning af ændringernes begrænsede omfang og sagens hastende karakter ville det være meget uforholdsmæssigt for ESMA at gennemføre åbne offentlige høringer eller foretage analyser af de hermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Af samme grund har ESMA ikke hørt interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat ved artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), hvilket den blev underrettet om.

(10)

Det er nødvendigt at give markedsdeltagerne retssikkerhed så hurtigt som muligt, således at de i tilstrækkelig grad kan forberede sig på at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis anvendelse vil blive berørt af nærværende forordning, navnlig med hensyn til de krav, for hvilke den gældende frist er nært forestående. Denne forordning bør derfor træde i kraft hurtigst muligt —

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Artikel 4 udgår.

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Artikel 4 udgår.

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Artikel 4 udgår.

(1)

På grund af covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, er der opstået ekstraordinære administrative vanskeligheder i alle medlemsstaterne med planlægningen og den rettidige udførelse af det krævede antal kontroller på stedet.

(2)

I lyset af disse ekstraordinære omstændigheder, der er uden fortilfælde, har det været nødvendigt at afhjælpe disse vanskeligheder ved at fravige forskellige gennemførelsesforordninger, der finder anvendelse inden for den fælles landbrugspolitik, med hensyn til visse administrative kontroller og kontroller på stedet.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 (4) indeholder fravigelser af bl.a. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (5), (EU) nr. 180/2014 (6) og (EU) nr. 181/2014 (7).

(4)

I henhold til artikel 22 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 og artikel 20 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 181/2014 skal de berørte medlemsstater i alle relevante tilfælde gøre brug af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, når de foretager kontrol af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Fravigelserne i kapitel I i gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 for kontrol af direkte betalinger og krydsoverensstemmelse, der gennemføres inden for rammerne af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, finder derfor tilsvarende anvendelse for disse kontroller.

(5)

Visse kontroller på stedet af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav gennemføres imidlertid uden for det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og undtagelserne i kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at afhjælpe vanskelighederne med at foretage kontrol på stedet nøjagtigt og inden for fristen, navnlig under hensyntagen til fjernområdernes afsides geografiske beliggenhed.

(6)

Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide fravigelserne i kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 til også at omfatte anvendelse af alternativt bevismateriale og/eller en tilpasset tidsplan, såfremt det kan tjene til at kontrollere, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, samtidig med at der opretholdes et passende sikkerhedsniveau.

(7)

Da nærværende forordning foreskriver en yderligere fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 og (EU) nr. 181/2014 for ansøgningsåret 2020 på grund af covid-19-pandemien, bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes med tilbagevirkende kraft fra samme dato som gennemførelsesforordning (EU) 2020/532.

(8)

I henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal medlemsstaterne med henblik på en effektiv risikoforvaltning sikre det nødvendige minimumsniveau for kontrol på stedet og skal om nødvendigt forhøje dette minimumsniveau. I lyset af arten af disse forpligtelser og forholdsmæssigheden af kontrolindsatsen under de omstændigheder, der gør sig gældende på grund af covid-19-pandemien, bør de medlemsstater, der gør brug af undtagelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2020/532, kunne undlade at tage hensyn til resultaterne af de gennemførte kontroller for det følgende ansøgningsår. Den forhøjelse af kontrolprocenterne, der skulle have fundet sted i ansøgningsåret 2020, bør imidlertid foretages i form af en tilsvarende forhøjelse i ansøgningsåret 2021.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

i artikel 12 tilføjes følgende stykker:

2)

i artikel 13 tilføjes følgende stykker: