ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 46
Dansk udgave
Retsforskrifter
64. årgang
10. februar 2021
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
64. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
Kommissionens forordning (EU) 2021/155 af 9. februar 2021 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af tetrachlormethan, chlorothalonil, chlorpropham, dimethoat, ethoprophos, fenamidon, methiocarb, omethoat, propiconazol og pymetrozin i eller på visse produkter ( 1 ) |
|
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER |
|
|
|
* |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden — Januar 2021 |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/152
af 3. februar 2021
om beskyttelse i henhold til artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af betegnelsen »Ponikve« (BOB)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 99, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gennemgået Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Ponikve« og har offentliggjort ansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
|
(2) |
Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
|
(3) |
Betegnelsen »Ponikve« bør beskyttes i henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og opføres i det register, der er omhandlet i samme forordnings artikel 104. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Ponikve« (BOB) beskyttes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/153
af 3. februar 2021
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Λούντζα Πιτσιλιάς« (Lountza Pitsilias) (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Cyperns ansøgning om registrering af betegnelsen »Λούντζα Πιτσιλιάς« (Lountza Pitsilias) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Λούντζα Πιτσιλιάς« (Lountza Pitsilias) registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Λούντζα Πιτσιλιάς« (Lountza Pitsilias) (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 322 af 30.9.2020, s. 49.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/154
af 3. februar 2021
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser »Λουκάνικο Πιτσιλιάς« (Loukaniko Pitsilias) (BGB)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Cyperns ansøgning om registrering af betegnelsen »Λουκάνικο Πιτσιλιάς« (Loukaniko Pitsilias) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Λουκάνικο Πιτσιλιάς« (Loukaniko Pitsilias) registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Λουκάνικο Πιτσιλιάς« (Loukaniko Pitsilias) (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 322 af 30.9.2020, s. 45.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/155
af 9. februar 2021
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af tetrachlormethan, chlorothalonil, chlorpropham, dimethoat, ethoprophos, fenamidon, methiocarb, omethoat, propiconazol og pymetrozin i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af chlorothalonil, chlorpropham, dimethoat, fenamidon, omethoat, propiconazol og pymetrozin. Der er fastsat MRL'er for tetrachlormethan i bilag II og i del B i bilag III til samme forordning. Der er i del A i bilag III til nævnte forordning fastsat MRL'er for ethoprophos og methiocarb. |
|
(2) |
Godkendelsen af aktivstoffet chlorothalonil er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/677 (2). Godkendelsen af aktivstoffet chlorpropham er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/989 (3). Godkendelsen af aktivstoffet dimethoat er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1090 (4). Godkendelsen af aktivstoffet ethoprophos er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/344 (5). Godkendelsen af aktivstoffet fenamidon er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1043 (6). Godkendelsen af aktivstoffet methiocarb er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1606 (7). Godkendelsen af aktivstoffet propiconazol er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1865 (8). Godkendelsen af aktivstoffet pymetrozin er ikke blevet fornyet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1501 (9). |
|
(3) |
Aktivstofferne tetrachlormethan og omethoat er aldrig blevet godkendt i Unionen til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler. Der blev fastsat midlertidige MRL'er for tetrachlormethan i korn ved Kommissionens forordning (EF) nr. 149/2008 (10) og for omethoat i adskillige produkter ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1135 (11). |
|
(4) |
Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer, er blevet kaldt tilbage. De MRL'er, der er fastsat for disse stoffer i bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), bør derfor udgå. |
|
(5) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne om behovet for at ændre visse bestemmelsesgrænseværdier (LOD'er). Laboratorierne konkluderede, at den tekniske udvikling gør det muligt at fastsætte lavere LOD'er for visse varer. Der bør for de aktivstoffer, for hvilke samtlige MRL'er bør sænkes til de relevante LOD'er, fastsættes standardværdier, som bør opføres i bilag V i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(6) |
En ansøgning om ændring af den eksisterende MRL for kartofler blev sammen med restkoncentrationstest og overvågningsdata indgivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. Anmodningen havde til hensigt at redegøre for potentiel kontaminering af kartofler over standard-MRL'en på 0,01 mg/kg, når de opbevares i faciliteter, hvor der tidligere har været anvendt chlorpropham. Ansøgeren påstår, at på grund af clorprophams specifikke egenskaber kan resterende restkoncentrationer ikke undgås fuldstændigt med de nuværende rengøringsprocesser i disse opbevaringsfaciliteter. De indgivne overvågningsdata bekræfter tilstedeværelsen af restkoncentrationer af chlorpropham i ubehandlede kartofler. |
|
(7) |
Nederlandene evaluerede denne ansøgning i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 og fremsendte evalueringsrapporten til Kommissionen. |
|
(8) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vurderede ansøgningen og evalueringsrapporten, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og afgav en videnskabelig udtalelse om den foreslåede MRL (12). Autoriteten fremsendte udtalelsen til ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggjorde den. |
|
(9) |
Autoriteten konkluderede i sin videnskabelige udtalelse, at MRL'erne på enten 0,3 mg/kg eller 0,4 mg/kg, som Nederlandene anbefalede, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Autoriteten tog hensyn til de nyeste oplysninger om stoffets toksikologiske egenskaber og vurderede tilstedeværelsen af 3-chloranilin, som dannes under omstændigheder, der afspejler ovnbagning af kartofler. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides, hverken ved livslang eksponering for chlorpropham gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde det, eller ved kortvarig eksponering for chlorpropham og dets hovedmetabolit 3-chloranilin gennem et højt forbrug af kartofler. |
|
(10) |
På baggrund af autoritetens konklusioner om risiko for forbrugerne, idet der tages hensyn til, at niveauerne bør fastsættes så lavt, som det med rimelighed er muligt, bør MRL'en for kartofler fastsættes til et niveau på 0,4 mg/kg, som er et resultat af test foretaget i henhold til god laboratoriepraksis (GLP), og som svarer til 97,5-percentilen af alle stikprøveresultaterne. Eftersom autoriteten desuden konkluderede, at den nuværende rengøringspraksis er utilstrækkelig, bør fødevarevirksomhedsledere gives nok tid til at udvikle og indføre nye rengøringsmetoder. |
|
(11) |
Denne midlertidige MRL vil blive taget op til revision på grundlag af overvågningsdata indgivet til Kommissionen senest den 31. december 2021 og derefter senest den 31. december i de efterfølgende år. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at revurdere situationen og gradvist reducere MRL'en, i takt med at der gennemføres bedre rengøringsmetoder, hvor det er relevant. En statusrapport om udviklingen og gennemførelsen af rengøringspraksis indsendes til Kommissionen sammen med overvågningsdataene senest den 31. december 2021, og opdateringer af rapporten indsendes i de efterfølgende år. |
|
(12) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
|
(13) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(14) |
Før de ændrede MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af MRL'erne medfører. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 2. september 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/677 af 29. april 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet chlorothalonil, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 114 af 30.4.2019, s. 15).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/989 af 17. juni 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet chlorpropham, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 160 af 18.6.2019, s. 11).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1090 af 26. juni 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet dimethoat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 173 af 27.6.2019, s. 39).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/344 af 28. februar 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet ethoprophos, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 62 af 1.3.2019, s. 7).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1043 af 24. juli 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet fenamidon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 188 af 25.7.2018, s. 9).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1606 af 27. september 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet methiocarb, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 53).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1865 af 28. november 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet propiconazol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 304 af 29.11.2018, s. 6).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1501 af 9. oktober 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet pymetrozin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 254 af 10.10.2018, s. 4).
(10) Kommissionens forordning (EF) nr. 149/2008 af 29. januar 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår udarbejdelse af bilag II, III og IV med maksimalgrænseværdier for produkterne i forordningens bilag I (EUT L 58 af 1.3.2008, s. 1).
(11) Kommissionens forordning (EU) 2017/1135 af 23. juni 2017 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af dimethoat og omethoat i eller på visse produkter (EUT L 164 af 27.6.2017, s. 28).
(12) EFSA's videnskabelige rapporter foreligger online: http://www.efsa.europa.eu:
Reasoned Opinion on the setting of temporary maximum residue levels for chlorpropham in potatoes. EFSA Journal 2020;18(6):6061.
BILAG
I bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II udgår kolonnerne vedrørende tetrachlormethan, chlorothalonil, chlorpropham, dimethoat, fenamidon, omethoat, propiconazol og pymetrozin. |
|
2) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
I bilag V tilføjes følgende kolonner vedrørende tetrachlormethan. chlorothalonil, dimethoat, ethoprophos, fenamidon, methiocarb, omethoat, propiconazol og pymetrozin: [BILAG V] Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(*1) Bestemmelsesgrænseværdi
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, for hvilke der er fastsat MRL'er.
(*2) Bestemmelsesgrænseværdi
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, for hvilke der er fastsat MRL'er.
AFGØRELSER
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/34 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2021/156
af 9. februar 2021
om fornyelse af mandatet for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union knæsætter de værdier, som Den Europæiske Union bygger på. Artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union giver Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samme juridiske værdi som traktaterne og fastslår, at grundlæggende rettigheder, garanteret ved den europæiske menneskerettighedskonvention og som resultat af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten. |
|
(2) |
Den 20. november 1991 besluttede Europa-Kommissionen at indarbejde etik i beslutningsprocessen i forbindelse med Fællesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling ved at nedsætte Gruppen af Rådgivere vedrørende de Etiske Følgevirkninger af Bioteknologi (Group of Advisers on the Ethical Implications of Biotechnology (GAEIB)). |
|
(3) |
Kommissionen besluttede den 16. december 1997 at erstatte GAEIB med Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (European Group on Ethics in Science and New Technologies (EGE)) og udvide gruppens mandat til at dække alle anvendelsesområder af videnskab og teknologi. EGE's mandat blev efterfølgende forlænget, senest ved Kommissionens afgørelse (EU) 2016/835 (1), for en periode på fem år, som udløber den 28. maj 2021. |
|
(4) |
EGE's mandat bør fornyes efter denne dato for en ubegrænset periode, og de nye medlemmer bør udnævnes i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2016) 3301 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion (»de horisontale regler«). |
|
(5) |
EGE bør fortsat yde uafhængig rådgivning på horisontalt plan til Kommissionen om alle EU-politikker og -lovgivning, hvor etiske og samfundsmæssige aspekter og grundlæggende rettigheder knytter sig til udviklingen inden for videnskab og teknologi, enten på Kommissionens anmodning eller på eget initiativ og efter aftale med Kommissionen. Kommissionen kan henlede gruppens opmærksomhed på spørgsmål, som Europa-Parlamentet og Rådet anser for at være af stor etisk betydning. |
|
(6) |
EGE's virke er afgørende for integrationen af grundlæggende rettigheder og værdier i Unionens politikker på alle områder inden for videnskabelig og teknologisk innovation. Med henblik herpå bør EGE udarbejde dybdegående analyser og konkrete anbefalinger vedrørende store etiske udfordringer og fremsætte disse i form af udtalelser og erklæringer. |
|
(7) |
EGE bør bestå af højt kvalificerede og uafhængige eksperter, der udnævnes i deres personlige egenskab, og som handler uafhængigt og i offentlighedens interesse. Kommissionen bør i forbindelse med udvælgelsen af medlemmerne bistås af et uafhængigt indstillingsudvalg. Udvælgelsen bør foretages på grundlag af objektive kriterier efter en åben indkaldelse af ansøgninger. |
|
(8) |
Der bør fastsættes regler for EGE's medlemmers videregivelse af oplysninger. |
|
(9) |
Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (2). |
|
(10) |
Af klarhedshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse (EU) 2016/835 formelt ophæves med virkning fra den 28. maj 2021. For så vidt angår behovet for at revidere bestemmelserne om udvælgelsesproceduren og mødeudgifter inden udløbet af mandatet i henhold til afgørelse (EU) 2016/835, bør de relevante bestemmelser finde anvendelse fra dagen for vedtagelsen af denne afgørelse — |
BESTEMT FØLGENDE:
Artikel 1
Genstand
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (EGE) oprettes.
Artikel 2
Opgaver
EGE har til opgave at yde uafhængig rådgivning til Kommissionen i spørgsmål, hvor etiske og samfundsmæssige aspekter og grundlæggende rettigheder knytter sig til udviklingen inden for videnskab og ny teknologi, enten på Kommissionens anmodning eller på eget initiativ, udtrykt via gruppens formand og efter aftale med den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen.
EGE skal navnligt:
|
a) |
udpege, afgrænse og behandle etiske spørgsmål, som følger af udviklingen inden for videnskab og teknologi |
|
b) |
yde rådgivning af afgørende betydning for udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens politikker eller lovgivning i form af analyser og anbefalinger udtrykt i udtalelser og erklæringer med det formål at fremme en etisk politikudformning i EU i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
Artikel 3
Høring
Kommissionen kan høre EGE om alle spørgsmål inden for opgaveområderne i artikel 2. I den forbindelse kan Kommissionen henlede EGE's opmærksomhed på spørgsmål, som Europa-Parlamentet og Rådet anser for at være af stor etisk betydning. EGE høres efter behov af andre ekspertgrupper, der er nedsat af Kommissionen, om spørgsmål vedrørende de opgaver, der er fastsat i artikel 2.
Artikel 4
Medlemmer
1. EGE sammensættes af op til 15 medlemmer.
2. Medlemmerne skal have kompetencer inden for de opgaveområder, der er fastsat i artikel 2.
3. Medlemmerne udnævnes i deres personlige egenskab.
4. Medlemmerne handler uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn. De underretter rettidigt den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen, i Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, om enhver interessekonflikt, der kunne rejse tvivl om deres uafhængighed.
5. Medlemmer, som ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til EGE's arbejde, som ifølge den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller som træder tilbage, indbydes ikke længere til at deltage i gruppens møder og kan for den resterende del af deres mandatperiode afløses af en anden person udnævnt af Kommissionens formand fra den reserveliste, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7.
Artikel 5
Udvælgelsesprocedure
1. EGE's medlemmer udvælges efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger, som offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (»registret over ekspertgrupper«). Desuden kan indkaldelsen af ansøgninger offentliggøres på andre måder, herunder på særlige websteder. Indkaldelsen af ansøgninger skal klart beskrive udvælgelseskriterierne, herunder den nødvendige ekspertise i forbindelse med det arbejde, som skal udføres. Ansøgningsfristen skal være på mindst fire uger.
2. Privatpersoner, der ansøger om medlemskab, skal oplyse om alle omstændigheder, der kunne give anledning til interessekonflikter. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen skal navnlig pålægge disse privatpersoner at indgive en interesseerklæring (»interesseerklæringsformular«) på grundlag af den faste interesseerklæringsformular for ekspertgrupper sammen med et ajourført CV som led i deres ansøgning. For at en person kan udnævnes som medlem i sin personlige egenskab skal vedkommende indsende en behørigt udfyldt interesseerklæringsformular. Eventuelle interessekonflikter vurderes i overensstemmelse med de horisontale regler.
3. Medlemmerne af EGE udnævnes af Kommissionens formand på grundlag af et forslag fra det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for den tjenestegren i Kommissionen, der varetager EGE's sekretariat, blandt specialister med kompetence på de områder, der er nævnt i artikel 2, og som har ansøgt om medlemskab.
4. Udvælgelsesproceduren overvåges af et indstillingsudvalg. Indstillingsudvalget bistår navnlig Kommissionen med at udvælge potentielle medlemmer af EGE og med at vurdere deres disponibilitet og villighed til at gøre tjeneste i gruppen. Indstillingsudvalget består af tre medlemmer, der udnævnes af det medlem af Kommissionen, der er ansvarlig for den tjenestegren i Kommissionen, der varetager EGE's sekretariat, og bistås af et sekretariat, som stilles til rådighed af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Indstillingsudvalget foretager en vurdering af de kvalificerede ansøgere på den liste, som den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen udarbejder på grundlag af en indledende vurdering af alle ansøgninger ud fra udvælgelseskriterierne. Indstillingsudvalget forelægger sine indstillinger for det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for den tjenestegren i Kommissionen, der varetager EGE's sekretariat.
5. Ved udvælgelsen af medlemmer af EGE skal den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen tilstræbe så vidt muligt at sikre et højt niveau af ekspertise og pluralisme, geografisk balance, kønsbalance samt en afbalanceret repræsentation af relevant knowhow og relevante interesseområder, idet der tages hensyn til EGE's opgaver, jf. artikel 2, den type ekspertviden, der er behov for, og kandidaternes ansøgninger.
6. Medlemmerne udnævnes for en periode på højst tre år. De varetager deres hverv, indtil de afløses, eller deres mandat udløber. Mandatet kan fornyes. Medlemskab af EGE er begrænset til højst tre perioder.
7. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen opstiller en reserveliste med egnede kandidater, der kan anvendes til at udnævne afløsere for medlemmer. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen anmoder ansøgerne om deres samtykke, inden deres navne opføres på reservelisten.
Artikel 6
Formand
EGE vælger blandt medlemmerne en formand og en eller to næstformænd for hele deres mandatperiode; afgørelsen træffes ved simpelt flertal.
Artikel 7
Gruppens virke
1. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen varetager i nært samarbejde med EGE's formand ansvaret for koordinering og tilrettelæggelse af EGE's arbejde og står for dens sekretariatsfunktion.
2. Tjenestemænd i Kommissionen fra andre tjenestegrene med interesse i EGE's og dens undergruppers møder kan anmode om at deltage i disse.
3. EGE's arbejdsprogram, herunder etiske analyser, som gruppen på eget initiativ foreslår at udarbejde, skal godkendes af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Enhver anmodning om en etisk analyse skal indeholde parametrene for analysen. Når Kommissionen anmoder EGE om rådgivning, fastsætter den en frist for analysen.
4. EGE's udtalelser skal omfatte anbefalinger. De skal være baseret på en oversigt over de pågældende videnskabers og teknologiers aktuelle stade og en grundig analyse af de involverede etiske spørgsmål. De relevante tjenestegrene i Kommissionen underrettes om gruppens anbefalinger.
5. EGE arbejder kollegialt. Arbejdsgangen, der baseres på forretningsordenen, bør sikre, at alle medlemmer kan deltage aktivt i gruppens aktiviteter. Gruppen vedtager i princippet sine udtalelser og erklæringer ved konsensus. Ved afstemning træffer medlemmerne beslutning med simpelt flertal. Medlemmer, der har stemt imod eller har undladt at stemme, har ret til at få knyttet et dokument, der sammenfatter begrundelserne for deres holdning (i en mindretalsudtalelse), som bilag til udtalelsen eller erklæringen, sammen med navnet eller navnene på det eller de medlemmer, der er i mindretal.
6. Alle udtalelser sendes til formanden for Kommissionen eller en repræsentant udpeget af formanden. Hver udtalelse skal straks efter EGE's vedtagelse offentliggøres på EGE's websted og sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
7. EGE's møder holdes i princippet i Kommissionens lokaler på betingelser og efter en tidsplan, der er fastsat af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. EGE mødes mindst seks gange i løbet af en tolvmåneders periode svarende til mindst tolv arbejdsdage pr. år. Der kan holdes yderligere møder, når det er nødvendigt, efter aftale med den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen.
8. Med henblik på udarbejdelsen af EGE's analyser og inden for rammerne af de disponible ressourcer kan den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen iværksætte undersøgelser med henblik på at indsamle nødvendig videnskabelig og teknisk information samt knytte tætte forbindelser med repræsentanter for de forskellige etiske organer i medlemsstaterne og i tredjelande.
9. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen arrangerer en offentlig rundbordsdrøftelse med henblik på at fremme dialogen og skabe øget åbenhed omkring hver udtalelse, som EGE afgiver. EGE skal knytte tætte forbindelser til de tjenestegrene i Kommissionen, der er berørt af de spørgsmål, den behandler.
10. Hvis operative omstændigheder kræver, at der ydes rådgivning om et givet emne hurtigere end vedtagelsen af en udtalelse tillader det, kan EGE fremsætte korte erklæringer eller andre former for analyse, der om nødvendigt følges op af en mere fuldstændig analyse i form af en udtalelse; i givet fald sikres der den samme åbenhed som i forbindelse med enhver anden udtalelse. Erklæringerne offentliggøres og stilles til rådighed på EGE's websted. Som led i sit arbejdsprogram kan gruppen efter aftale med den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen ajourføre en udtalelse, hvis den finder det nødvendigt.
11. Drøftelserne i EGE er fortrolige. Gruppen kan efter aftale med den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen og ved simpelt flertal blandt sine medlemmer beslutte at give offentligheden adgang til sine drøftelser.
12. Referaterne af drøftelserne af hvert punkt på dagsordenen og af EGE's udtalelser skal være meningsfulde og fuldstændige. Referater udfærdiges af sekretariatet under formandens ansvar.
Artikel 8
Undergrupper
1. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen kan oprette undergrupper med henblik på at undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af et mandat, der fastlægges af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Undergrupper fungerer i overensstemmelse med de horisontale regler og aflægger rapport til EGE. De opløses, når deres mandat er opfyldt.
2. De medlemmer af undergrupper, som ikke er medlemmer af EGE, udvælges via en offentlig indkaldelse af ansøgninger, i overensstemmelse med artikel 5 og de horisontale regler (3).
Artikel 9
Indbudte eksperter
1. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen kan indbyde eksperter og repræsentanter for relevante organisationer med særlig ekspertise eller særlige perspektiver til at deltage i EGE's eller undergruppernes arbejde på ad hoc-basis med henblik på en drøftelse om et emne på dagsordenen.
2. Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen kan også gøre brug af eksterne eksperter til at deltage i EGE's arbejde på ad hoc-basis, hvis det anses for nødvendigt for at dække hele spektret af etiske spørgsmål i forbindelse med fremskridt inden for videnskab og ny teknologi.
Artikel 10
Forretningsorden
På forslag fra og efter aftale med den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen fastsætter EGE i overensstemmelse med de horisontale regler selv sin forretningsorden med simpelt flertal på grundlag af standardforretningsordenen for ekspertgrupper.
Artikel 11
Tavshedspligt og håndtering af klassificerede informationer
EGE's og undergruppernes medlemmer samt de indbudte eksperter og medlemmerne af Indstillingsudvalget er pålagt tavshedspligt, som i medfør af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på alle medlemmer af institutionerne og deres personale, og er omfattet af Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer som fastsat ved Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (4) og (EU, Euratom) 2015/444 (5). Hvis de tilsidesætter disse forpligtelser, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger.
Artikel 12
Gennemsigtighed
1. EGE og dens undergrupper registreres, og medlemmernes navne offentliggøres i registret over ekspertgrupper.
2. Alle relevante dokumenter, herunder dagsordener, referater og deltagernes bidrag, stilles til rådighed enten i registret over ekspertgrupper eller via et link fra registret til et særligt websted, hvor disse oplysninger kan findes. Adgangen til de særlige websteder må ikke være betinget af brugerregistrering eller underlagt andre begrænsninger. Navnlig skal dagsordenen og andre relevante baggrundsdokumenter offentliggøres i god tid før mødet efterfulgt af rettidig offentliggørelse af referater. Undtagelser fra forpligtelsen til offentliggørelse kan kun forekomme i tilfælde, hvor det vurderes, at et dokuments udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en offentlig eller privat interesse, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (6).
Artikel 13
Mødeudgifter
1. Der ydes ikke vederlag for det arbejde, der udføres af deltagerne i forbindelse med EGE's og undergruppernes aktiviteter.
2. Deltagernes og Indstillingsudvalgets rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med EGE's og undergruppernes aktiviteter refunderes af Kommissionen. Godtgørelse finder sted i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i Kommissionen og inden for grænserne af de disponible bevillinger, der er tildelt Kommissionens tjenestegrene som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.
Artikel 14
Ophævelse
Afgørelse (EU) 2016/835 ophæves med virkning fra den 28. maj 2021.
Artikel 15
Anvendelighed
Med undtagelse af artikel 5 og artikel 13 anvendes denne afgørelse fra den 28. maj 2021.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/835 af 25. maj 2016 om fornyelse af mandatet for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (EUT L 140 af 27.5.2016, s. 21).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(3) Jf. artikel 10 og artikel 14, stk. 2, i de horisontale regler.
(4) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
(5) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Disse undtagelser har til formål at beskytte den offentlige sikkerhed, militære anliggender, internationale forbindelser, finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, privatlivets fred og den enkeltes integritet, forretningsmæssige interesser, retslige procedurer og juridisk rådgivning, inspektioner/undersøgelser/revision samt institutionens beslutningsproces.
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/40 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/157
af 9. februar 2021
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 for så vidt angår industriventiler, svejseprocedurer, udstyr til kølesystemer og varmepumper, kanalrøgrørskedler, metalliske industrielle rørledninger, kobber og kobberlegeringer, LGP-udstyr og tilbehør og sikkerhedsanordninger til beskyttelse mod overtryk
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU (2) formodes trykbærende udstyr eller enheder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1 og 2, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv. |
|
(2) |
Ved brev M/071 af 1. august 1994 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde produktrelaterede standarder og standarder af horisontal art til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF (3) vedrørende trykbærende udstyr. Dette direktiv er blevet erstattet af direktiv 2014/68/EU uden at ændre de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I til direktiv 97/23/EF. |
|
(3) |
På grundlag af anmodning M/071 reviderede og ændrede CEN nogle af de eksisterende harmoniserede standarder for at afspejle det aktuelle tekniske niveau. CEN reviderede især de harmoniserede standarder EN ISO 4126-3:2006, EN 12542:2010 og EN 13175:2014, hvilket førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN ISO 4126-3:2020 for sikkerhedsanordninger, EN 12542:2020 og EN 13175:2019+A1:2020 for LGP-udstyr og tilbehør; den harmoniserede standard EN 12735-1:2016, hvilket førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 12735-1:2020 for kobber og kobberlegeringer; den harmoniserede standard EN 12953-5:2002, hvilket førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 12953-5:2020 for kanalrøgrørskedler. CEN reviderede også de harmoniserede standarder EN 14276-1:2006+A1:2011 og EN 14276-2:2007+A1:2011, hvilket førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN 14276-1:2020 og EN 14276-2:2020 for trykbærende udstyr til kølesystemer og varmepumper samt den harmoniserede standard EN ISO 15620:2000, hvilket førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN ISO 15620:2019 for svejsning. |
|
(4) |
CEN reviderede og ændrede desuden en række harmoniserede standarder for industriventiler. CEN ændrede nemlig de harmoniserede standarder EN ISO 16135:2006, EN ISO 16136:2006, EN ISO 16137:2006, EN ISO 16138:2006, EN ISO 16139:2006 og EN ISO 21787:2006. CEN reviderede også den harmoniserede standard EN 16767:2016, hvilket førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 16767:2020 for industriventiler. |
|
(5) |
CEN ændrede også de harmoniserede standarder EN 13480-2:2017 og EN 13480-3:2017 for metalliske industrielle rørledninger. |
|
(6) |
Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt disse standarder for det trykbærende udstyr, som CEN har ændret eller revideret, er i overensstemmelse med anmodning M/071. |
|
(7) |
Standarderne for det trykbærende udstyr, som CEN har ændret eller revideret, opfylder de krav, de har til formål at dække, og som er omhandlet i bilag I til direktiv 2014/68/EU. Derfor bør referencerne for de nævnte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(8) |
Referencer for ændrede eller reviderede standarder skal offentliggøres for standarderne EN 12542:2010, EN 12735-1:2016, EN 12953-5:2002, EN 13175:2014, EN 13480-2:2017, EN 13480-3:2017, EN 14276-1:2006+A1:2011, EN 14276-2:2007+A1:2011, EN 16767:2016, EN ISO 15620:2000, EN ISO 16135:2006, EN ISO 16136:2006, EN ISO 16137:2006, EN ISO 16138:2006, EN ISO 16139:2006, EN ISO 21787:2006 og EN ISO 4126-3:2006. Derfor bør referencerne for standarderne EN 12542:2010, EN 12735-1:2016, EN 12953-5:2002, EN 13175:2014, EN 13480-3:2017, EN 14276-1:2006+A1:2011, EN 14276-2:2007+A1:2011, EN 16767:2016, EN ISO 15620:2000, EN ISO 16135:2006, EN ISO 16136:2006, EN ISO 16137:2006, EN ISO 16138:2006, EN ISO 16139:2006, EN ISO 21787:2006 og EN ISO 4126-3:2006 tilbagetrækkes fra Den Europæiske Unions Tidende (4). |
|
(9) |
For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de ændrede eller reviderede versioner af de harmoniserede standarder for industriventiler, svejseprocedurer, udstyr til kølesystemer og varmepumper, kanalrøgrørskedler, metalliske industrielle rørledninger, kobber og kobberlegeringer, LGP-udstyr og tilbehør og sikkerhedsanordninger til beskyttelse mod overtryk er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for disse standarder. |
|
(10) |
I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 (5) er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/68/EU. Referencerne for de harmoniserede standarder EN ISO 4126-3:2020, EN 12542:2020, EN 12735-1:2020, EN 12953-5:2020, EN 13175:2019+A1:2020, EN 13480-3:2017, EN 13480-3:2017/A2:2020, EN 13480-3:2017/A3:2020, EN 14276-1:2020, EN 14276-2:2020, EN ISO 15620:2019, EN ISO 16135:2006, EN ISO 16135:2006/A1:2019, EN ISO 16136:2006, EN ISO 16136:2006/A1:2019, EN ISO 16137:2006, EN ISO 16137:2006/A1:2019, EN ISO 16138:2006, EN ISO 16138:2006/A1:2019, EN ISO 16139:2006, EN ISO 16139:2006/A1:2019, EN 16767:2020, EN ISO 21787:2006 og EN ISO 21787:2006/A1:2019 bør opføres i nævnte bilag. |
|
(11) |
I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/68/EU, der trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. Referencerne for de harmoniserede standarder EN 12542:2010, EN 12735-1:2016, EN 12953-5:2002, EN 13175:2014, EN 13480-3:2017, EN 14276-1:2006+A1:2011, EN 14276-2:2007+A1:2011, EN 16767:2016, EN ISO 15620:2000, EN ISO 16135:2006, EN ISO 16136:2006, EN ISO 16137:2006, EN ISO 16138:2006, EN ISO 16139:2006, EN ISO 21787:2006 og EN ISO 4126-3:2006 bør opføres i nævnte bilag. |
|
(12) |
Referencen for den harmoniserede standard EN 13480-2:2017 og referencerne for dens ændringer EN 13480-2:2017/A1:2018, EN 13480-2:2017/A2:2018 og EN 13480-2:2017/A3:2018 tilføjes i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616. Yderligere en ændring blev foretaget i standard EN 13480-2:2017. Den relevante tekst i nævnte bilag bør derfor ændres, idet referencen for ændring EN 13480-2:2017/A7:2020 tilføjes. |
|
(13) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 bør derfor ændres. |
|
(14) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 164).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr (EFT L 181 af 9.7.1997, s. 1).
(4) EUT C 326 af 14.9.2018, s. 94.
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 af 27. september 2019 om harmoniserede standarder for trykbærende udstyr, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 95).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 foretages følgende ændringer:
|
(1) |
nr. 11 affattes således:
|
|
(2) |
følgende numre tilføjes:
|
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1616 tilføjes følgende numre:
|
Nr. |
Reference til standarden |
Dato for tilbagetrækning |
|
»22. |
EN 12542:2010 LGP-udstyr og tilbehør — Stationære, svejste, cylindriske, seriefremstillede ståltanke til opbevaring af LPG med et volumen, som ikke overstiger 13 m3 — Konstruktion og fremstilling |
10. august 2022 |
|
23. |
EN 12735-1:2016 Kobber og kobberlegeringer — Sømløse, runde kobberrør til køle- og klimateknik — Del 1: Rør til ledningssystemer |
10. august 2022 |
|
24. |
EN 12953-5:2002 Kanalrøgrørskedler — Del 5: Inspektion under fremstilling, dokumentation og mærkning af kedlens trykbærende dele |
10. august 2022 |
|
25. |
EN 13175:2014 LGP-udstyr og tilbehør — Specifikation og prøvning af ventiler og fittings til LPG-trykbeholdere |
10. august 2022 |
|
26. |
EN 13480-3:2017 Metalliske industrielle rørledninger — Del 3: Konstruktion og beregning |
10. august 2022 |
|
27. |
EN 14276-1:2006+A1:2011 Trykbærende udstyr til kølesystemer og varmepumper — Del 1: Beholdere — Generelle krav |
10. august 2022 |
|
28. |
EN 14276-2:2007+A1:2011 Trykbærende udstyr til kølesystemer og varmepumper — Del 2: Rør — Generelle krav |
10. august 2022 |
|
29. |
EN 16767:2016 Industriventiler — Kontraventiler af støbejern og stål |
10. august 2022 |
|
30. |
EN ISO 15620: 2000 Svejsning — Friktionssvejsning af metalliske materialer (ISO 15620:2000) |
10. august 2022 |
|
31. |
EN ISO 16135: 2006 Industriventiler — Kugleventiler af termoplastiske materialer (ISO 16135:2006) |
10. august 2022 |
|
32. |
EN ISO 16136: 2006 Industriventiler — Butterflyventiler af termoplastiske materialer (ISO 16136:2006) |
10. august 2022 |
|
33. |
EN ISO 16137: 2006 Industriventiler — Kontraventiler af termoplastiske materialer (ISO 16137:2006) |
10. august 2022 |
|
34. |
EN ISO 16138: 2006 Industriventiler — Membranventiler af termoplastiske materialer (ISO 16138:2006) |
10. august 2022 |
|
35. |
EN ISO 16139: 2006 Industriventiler — Skydeventiler af termoplastisk materiale (ISO 16139:2006) |
10. august 2022 |
|
36. |
EN ISO 21787: 2006 Industriventiler — Sædeventiler af termoplastiske materialer (ISO 21787:2006) |
10. august 2022 |
|
37. |
EN ISO 4126-3:2006 Sikkerhedsanordninger til beskyttelse mod overtryk — Del 3: Kombinerede sikkerhedsventiler og sprængplader (ISO 4126-3:2006) |
10. august 2022« |
FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER
|
10.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/47 |
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS FORRETNINGSORDEN
Januar 2021
PRÆAMBEL
|
1. |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund. EØSU blev oprettet i medfør af Rom-traktaten i 1957 og er et rådgivende institutionelt organ. |
|
2. |
Udvalgets rådgivende funktion giver således medlemmerne, og dermed de organisationer, de repræsenterer, adgang til at deltage i EU's beslutningsproces. Samspillet mellem undertiden diametralt modsatte opfattelser og dialogen mellem EØSU's medlemmer involverer ikke kun arbejdsmarkedets parter i traditionel forstand, dvs. arbejdsgiverne (Gruppe I) og arbejdstagerne (Gruppe II), men også alle de øvrige interessegrupper i erhvervs- og samfundslivet, som er repræsenteret i EØSU (Gruppe III). Den sagkundskab, dialog og søgen efter overensstemmende synspunkter, som her kommer til udfoldelse, er med til at fremme kvaliteten og troværdigheden i EU's politiske beslutningstagning ved at gøre denne mere forståelig og acceptabel for EU's borgere og samtidig øge den gennemsigtighed, som er uomgængelig nødvendig for demokratiet. |
|
3. |
EØSU varetager en specifik funktion i EU's institutionelle system: Det er det vigtigste samlings- og debatforum for det organiserede civilsamfunds repræsentanter og samtidig disses fremmeste talerør i forhold til EU's institutioner. |
|
4. |
Som forum for debat og konkrete tilkendegivelser bidrager Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at opfylde kravet om mere demokrati i opbygningen af Den Europæiske Union og af relationerne mellem EU og de økonomiske og sociale interessegrupper i tredjelande. På den måde er EØSU med til at udvikle en ægte europæisk bevidsthed. |
|
5. |
For at løfte disse opgaver vedtog EØSU i medfør af artikel 260, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab den 17. juli 2002 sin forretningsorden (1). |
|
6. |
EØSU vedtog på sin plenarforsamling den 28. januar 2021 den seneste kodificerede udgave af denne forretningsorden. |
AFSNIT I
UDVALGETS ORGANISATION
FØRSTE INDKALDELSE AF UDVALGET
Artikel 1
1. Udvalget udøver sin virksomhed i mandatperioder på fem år.
2. Efter nybeskikkelsen hvert femte år indkaldes udvalget af sit ældste medlem og træder sammen senest 25 arbejdsdage efter datoen for Rådets beslutning om udnævnelse af flertallet af udvalgets medlemmer.
3. Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.
4. Under udførelsen af deres hverv og under rejser til og fra mødestedet nyder de de privilegier og immuniteter, der er fastlagt i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Det vil i dette tilfælde sige retten til at færdes frit, personlig ukrænkelighed og immunitet.
5. Udvalget sikrer overholdelsen af princippet om ligebehandling af kønnene og om ikkediskrimination, som fastlagt i EU-retten, i alle sine politikker. Det bestræber sig på at sikre, at der i alle udvalgets organer er en større repræsentation af kvinder, end der er i forsamlingen. Præsidiet gør status over udviklingen i fordelingen mellem mænd og kvinder og vedtager i givet fald konkrete henstillinger. Ved afslutningen af hver halve mandatperiode får præsidiet forelagt en rapport, der evaluerer udviklingen.
Artikel 2
1. Udvalget omfatter følgende organer: forsamlingen, præsidiet, formanden og sektionerne.
2. Udvalget er opdelt i tre grupper, hvis sammensætning og rolle er fastsat i artikel 30.
Artikel 3
1. Udvalget anerkender og går ind for følgende symboler for Den Europæiske Union:
|
a) |
flaget med en cirkel bestående af 12 gyldne stjerner på blå baggrund |
|
b) |
hymnen fra »Ode til glæden« fra Ludwig van Beethovens niende symfoni |
|
c) |
mottoet »Forenet i mangfoldighed«. |
2. Udvalget fejrer Europadagen den 9. maj.
3. Europaflaget opsættes i alle udvalgets bygninger og ved officielle begivenheder.
4. Hymnen afspilles ved åbningen af alle konstituerende samlinger ved mandatperiodens start og ved andre højtidelige lejligheder, herunder navnlig for at byde stats- og regeringschefer velkommen, eller for at modtage nye medlemmer efter en udvidelse.
PRÆSIDIUM
Artikel 4
1. Ved valget af præsidiemedlemmer skal der sikres ligevægt mellem grupperne og geografisk ligevægt, således at der er mindst én og højst tre repræsentanter fra hver medlemsstat. Grupperne forhandler og udarbejder et forslag til præsidiets sammensætning, som forelægges plenarforsamlingen.
Præsidiet består af:
|
a) |
formanden, de to næstformænd |
|
b) |
de tre gruppeformænd valgt i henhold til artikel 30 |
|
c) |
sektionernes formænd |
|
d) |
et varierende antal medlemmer, som ikke overskrider antallet af medlemsstater. |
2. Formanden vælges skiftevis blandt medlemmerne af de tre grupper.
3. Formanden og næstformændene kan ikke genvælges til deres respektive hverv. Formanden kan ikke være medlem af præsidiet som næstformand, formand for en gruppe eller formand for en sektion i den periode på to et halvt år, der følger efter udløbet af hans/hendes formandsperiode.
4. Næstformændene vælges blandt medlemmerne af de to grupper, formanden ikke tilhører.
Artikel 5
1. På sit første møde, som afholdes i henhold til artikel 1, vælger udvalget under aldersformandens ledelse af sin midte en formand, to næstformænd, formændene for sektionerne og de øvrige præsidiemedlemmer ud over gruppeformændene for en periode på to et halvt år regnet fra mandatperiodens begyndelse.
2. Under aldersformandens ledelse kan der kun forhandles om spørgsmål vedrørende valg til disse poster.
Artikel 6
Det møde, hvorunder der vælges et præsidium for de sidste to et halvt år af den femårige mandatperiode, indkaldes af den afgående formand. Mødet ledes af den afgående formand og holdes i begyndelsen af plenarforsamlingen i den måned, hvor det første præsidiums mandatperiode udløber.
Artikel 7
1. Forsamlingen kan af sin midte nedsætte en forberedende kommission bestående af en repræsentant for hver medlemsstat, som under overholdelse af artikel 4 indhenter kandidaturer og forelægger forsamlingen en kandidatliste.
2. Udvalget træffer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel afgørelse om listen eller listerne over kandidater til præsidiet og formandskabet.
3. Udvalget vælger, om nødvendigt ved flere på hinanden følgende afstemninger, de medlemmer af præsidiet, som ikke er gruppeformænd, ifølge proceduren med afstemning om en eller flere lister med flere kandidater.
4. Der kan kun stemmes om fuldstændige kandidatlister, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 4, og som er ledsaget af hver enkelt kandidats erklæring om accept af opstillingen.
5. Kandidaterne på den liste, der opnår flest, dog mindst en fjerdedel, af de gyldigt afgivne stemmer, er valgt som medlemmer af præsidiet.
6. Udvalgets formand og næstformænd vælges derefter af forsamlingen ved simpelt flertal.
7. Udvalget vælger derefter formændene for sektionerne ved simpelt flertal.
8. Endelig stemmer udvalget om præsidiet som helhed. Mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer skal være for.
Artikel 8
Hvis et præsidiemedlem er ude af stand til at udøve sit mandat samt i de i artikel 75, stk. 2, nævnte tilfælde, afløses han eller hun for den resterende del af mandatperioden efter reglerne i artikel 7. Forsamlingen stemmer om afløsningen på grundlag af et forslag fra den pågældende gruppe.
Artikel 9
1. Formanden indkalder præsidiet enten på embeds vegne eller på begæring af ti af dets medlemmer.
2. Efter hvert præsidiemøde udarbejdes et forhandlingsreferat. Dette referat skal godkendes af præsidiet.
3. Præsidiet fastlægger reglerne for sin forretningsgang.
4. Præsidiet fastlægger udvalgets organisation og interne arbejdsgang. Det vedtager gennemførelsesbestemmelserne for forretningsordenen efter høring af grupperne.
5. Udvalgets præsidium og formand udøver de beføjelser vedrørende budgettet og finansforvaltningen, som er hjemlet i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget og udvalgets forretningsorden.
6. Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne, for disses suppleanter udnævnt i henhold til artikel 21, for delegerede og deres suppleanter udnævnt i henhold til artikel 27 og for eksperter udnævnt i henhold til artikel 26 på grundlag af de beslutninger, der er truffet som led i budget- og finansprocedurerne.
7. Præsidiet har det politiske ansvar for den overordnede ledelse af udvalget. Det påser i den forbindelse navnlig, at de aktiviteter, der udfoldes af udvalget, dets organer og personale, er i overensstemmelse med udvalgets opgaver og formål som institution.
8. Præsidiet er ansvarligt for, at de givne menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt til løsning af de opgaver, udvalget varetager i medfør af traktaten. Præsidiet deltager i den forbindelse navnlig i budgetproceduren og i beslutninger om sekretariatets organisation.
9. Præsidiet kan af sin midte nedsætte ad hoc-grupper til undersøgelse af ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence. Andre medlemmer af udvalget kan medvirke i disse gruppers arbejde, medmindre det vedrører udnævnelse af tjenestemænd.
10. Præsidiet undersøger hvert halve år på grundlag af en til formålet udarbejdet rapport, hvilken indflydelse udvalgets udtalelser har haft.
11. På anmodning af et medlem eller af generalsekretæren præciserer præsidiet fortolkningen af forretningsordenen og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Præsidiets udlægning er bindende, men kan dog appelleres til forsamlingen, som træffer endelig afgørelse.
12. I forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år varetager det afgående præsidium de løbende forretninger frem til det første møde i det nybeskikkede udvalg. I ekstraordinære tilfælde kan præsidiet pålægge et afgående medlem af udvalget at udføre enkeltstående opgaver eller opgaver med en frist, der kræver særlig sagkundskab.
Artikel 10
Som led i det interinstitutionelle samarbejde kan præsidiet give formanden bemyndigelse til at indgå samarbejdsaftaler med Den Europæiske Unions institutioner og organer.
Artikel 11
1. Der nedsættes et finans- og budgetudvalg (CAF), som rådgiver præsidiet og formanden og forbereder alle forslag til afgørelser om finansielle, budgetmæssige og organisatoriske anliggender, som præsidiet skal træffe.
2. Formandskabet for finans- og budgetudvalget varetages af en af udvalgets to næstformænd.
Kommunikationsudvalget består af tolv medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.
3. Finans- og budgetudvalget udarbejder et forslag til udvalgets budget, som det forelægger til godkendelse i præsidiet, og sikrer, at budgettet gennemføres effektivt, og at rapporteringspligten overholdes.
Finans- og budgetudvalget rådgiver om:
|
— |
ethvert spørgsmål af betydning, som kan kompromittere en god forvaltning af bevillinger eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål, navnlig med hensyn til prognoser for anvendelsen af bevillingerne |
|
— |
gennemførelsen af det løbende budget, bevillingsoverførsler, budgetkonsekvenser af stillingsfortegnelsen, administrative bevillinger og tiltag vedrørende bygningsrelaterede projekter, herunder en vurdering af den aktuelle situation og forslag til fremtidige tiltag |
|
— |
og overvåger dechargeprocessen i tæt samarbejde med generalsekretæren og Europa-Parlamentets ordfører. |
4. EØSU's budget respekterer princippet om budgetmæssig enhed og nøjagtighed, annuitetsprincippet, ligevægtsprincippet, princippet om én regningsenhed, bruttoprincippet samt princippet om specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed.
5. Præsidiet kan for specifikke yderligere spørgsmål udstyre finans- og budgetudvalget med andre beføjelser.
6. Finans- og budgetudvalget vedtager sine afgørelser i overensstemmelse med sine interne regler, der omfatter følgende elementer:
|
a) |
forslag, som vedtages enstemmigt af finans- og budgetudvalget, forelægges præsidiet til godkendelse uden debat |
|
b) |
forslag, der vedtages med simpelt flertal, eller som forkastes, begrundes med henblik på, at de efterfølgende kan behandles af præsidiet. |
7. Finans- og budgetudvalget forelægger en årsrapport for præsidiet.
8. Formanden for finans- og budgetudvalget leder den delegation, der forhandler med EU-budgetmyndigheden, og aflægger rapport herom til præsidiet.
9. Sekretariatet tilvejebringer alle oplysninger, som er nødvendige for, at finans- og budgetudvalget kan varetage sin rådgivende funktion over for præsidiet og udvalgets formand.
Artikel 12
1. Der nedsættes et kommunikationsudvalg (COCOM), som skal fremme og følge op på udvalgets kommunikationsstrategi. Mandatet omfatter rådgivning til præsidiet og udvalgets formand.
2. Formandskabet for kommunikationsudvalget varetages af en af EØSU's to næstformænd. Kommunikationsudvalget består af tolv medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.
3. Kommunikationsudvalget samordner aktiviteterne i de organer, der har ansvaret for kommunikation, relationer med pressen og medierne og kulturspørgsmål, og sikrer, at aktiviteterne følger EØSU's strategi og de vedtagne programmer.
4. Hvert år forelægger kommunikationsudvalget en aktivitetsrapport for præsidiet med oplysninger om, hvordan det har udført sine opgaver, og med sin strategi og sit arbejdsprogram for det følgende år.
FORMANDSKAB OG FORMAND
Artikel 13
1. Formandskabet består af formanden og de to næstformænd.
2. Udvalgets formandskab mødes med gruppeformændene for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde. Sektionernes formænd kan indbydes til at deltage i disse møder.
3. For at planlægge og evaluere udviklingen i udvalgets arbejde mødes udvalgets formandskab mindst to gange om året med formændene for grupperne og sektionerne.
Artikel 14
1. Formanden leder alle aktiviteter i udvalget og dets organer i overensstemmelse med traktaten og denne forretningsorden. Han/hun har alle de beføjelser, der er nødvendige for at gennemføre udvalgets beslutninger og sikre, at de bliver gennemført, samt for at sikre en god arbejdsgang i udvalget.
2. Formanden skal til stadighed inddrage næstformændene i sine aktiviteter; han eller hun kan overdrage dem visse specifikke opgaver eller beføjelser, som henhører under hans/hendes kompetenceområde.
3. Formanden kan overdrage konkrete, tidsbegrænsede opgaver til generalsekretæren.
4. Formanden repræsenterer udvalget. Han eller hun kan delegere denne repræsentationsbeføjelse til en næstformand eller i givet fald til et medlem.
5. Formanden underretter forsamlingen om, hvilke skridt og handlinger der er foretaget i udvalgets navn i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger. Disse meddelelser efterfølges ikke af nogen debat.
6. Når formanden er blevet valgt, fremlægger han eller hun på plenarforsamlingen et arbejdsprogram for sin embedsperiode. Tilsvarende gør formanden status over de opnåede resultater ved embedsperiodens udløb.
Disse to meddelelser kan debatteres af forsamlingen.
Artikel 15
De to næstformænd er henholdsvis formand for finans- og budgetudvalget og formand for kommunikationsudvalget og varetager deres hverv under EØSU's formands myndighed.
Artikel 16
1. Det udvidede formandskab består af udvalgets formand og to næstformænd samt gruppeformændene.
2. Det udvidede formandskab har følgende opgaver:
|
a) |
at forberede og lette præsidiets og forsamlingens arbejde |
|
b) |
at befordre de nødvendige beslutninger i hastende tilfælde eller under ekstraordinære omstændigheder |
I dette øjemed kan formændene for sektionerne og de rådgivende kommissioner samt andre personer indbydes til at deltage i dets møder.
3. Det udvidede formandskab mødes mindst to gange om året med formændene for sektionerne og de rådgivende kommissioner for at forberede udvalgets arbejdsprogram og vurdere dets gennemførelse.
SEKTIONER
Artikel 17
1. Udvalget omfatter seks sektioner. På forslag af præsidiet kan plenarforsamlingen dog nedsætte yderligere sektioner for områder, der er omfattet af traktaterne.
2. Efter nybeskikkelsen hvert femte år nedsætter udvalget sine sektioner på den konstituerende plenarforsamling.
3. Sektionernes navne og kompetenceområder kan tages op til revision i forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år.
Artikel 18
1. På forslag af præsidiet træffer udvalget beslutning om antallet af medlemmer i sektionerne.
2. Med undtagelse af udvalgets formand skal alle medlemmer af udvalget være medlem af mindst én sektion.
3. Ingen kan være medlem af mere end to sektioner, medmindre den pågældende kommer fra en medlemsstat med ni eller færre end ni medlemmer i udvalget. Ingen kan dog være medlem af mere end tre sektioner.
4. Sektionernes medlemmer udpeges af udvalget for en periode på to et halvt år, som kan fornys.
5. Reglerne for udpegelse af medlemmer finder også anvendelse, når der skal udpeges en efterfølger for et medlem af en sektion.
Artikel 19
1. En sektions præsidium vælges for et tidsrum af to et halvt år og består af tolv medlemmer, heraf en formand og tre næstformænd, en fra hver gruppe.
2. Valget af formand for og øvrige medlemmer af en sektions præsidium foretages af udvalget.
3. Genvalg kan finde sted.
4. Formandskabet for tre sektioner går på skift mellem grupperne for hver periode på to et halvt år. Ingen gruppe kan have formandskabet for en sektion i mere end fem på hinanden følgende år.
Artikel 20
1. Sektionerne har til opgave at vedtage udtalelser eller informationsrapporter om spørgsmål, som henvises til dem i henhold til artikel 37 i denne forretningsorden.
2. Med henblik på at behandle de spørgsmål, som er blevet henvist til sektionen, kan denne af sin midte enten nedsætte en studiegruppe eller en redaktionsgruppe eller udpege en ordfører uden studiegruppe.
3. Udnævnelsen af ordførere og eventuelle medordførere samt sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper finder sted på forslag af grupperne.
4. Under forbehold af at der er enighed mellem de tre gruppeformænd om den foreslåede udnævnelse af ordførere og eventuelle medordførere samt om sammensætningen af studie- eller redaktionsgrupper, tager sektionsformændene de nødvendige skridt til hurtigst muligt at nedsætte studiegrupper og sætte arbejdet i gang.
5. Ordføreren sikrer, eventuelt med hjælp fra sin ekspert, at der følges op på udtalelsen efter dens vedtagelse på plenarforsamlingen. Han eller hun bistås i dette arbejde af den pågældende sektions sekretariat. Sektionen orienteres om opfølgningen.
6. En studiegruppe må ikke blive et permanent organ, medmindre udvalgets præsidium i særlige tilfælde giver forhåndstilladelse hertil for samme periode på to et halvt år.
Artikel 21
1. Ved forfald kan et medlem af udvalget lade sig repræsentere af sin suppleant i forbindelse med det forberedende arbejde.
2. Suppleanter har aldrig stemmeret.
3. Et medlem, der er formand for en sektion eller studiegruppe, medlem af en sektions præsidium eller er ordfører, kan imidlertid ikke repræsenteres af en suppleant i det pågældende hverv.
4. Suppleantens navn og stilling skal meddeles udvalgets præsidium til godkendelse.
5. Under det forberedende arbejde varetager suppleanten de samme funktioner som det medlem, han eller hun repræsenterer, og er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som denne.
UNDERUDVALG OG HOVEDORDFØRERE
Artikel 22
1. Udvalget kan på præsidiets initiativ undtagelsesvis af sin midte nedsætte underudvalg til i strengt tværgående spørgsmål af generel art at udarbejde et forslag til udtalelse eller informationsrapport, som først forelægges præsidiet og dernæst plenarforsamlingen til forhandling.
2. Præsidiet kan i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger nedsætte underudvalg under forbehold af forsamlingens efterfølgende godkendelse. Et underudvalg kan kun nedsættes til behandling af en enkelt sag. Det opløses, så snart forsamlingen har stemt om underudvalgets forslag til udtalelse eller informationsrapport.
3. Hvis en sag henhører under flere sektioners kompetenceområde, sammensættes underudvalget af medlemmer fra disse sektioner.
4. Reglerne for sektionerne gælder analogt for underudvalg.
Artikel 23
Udvalget kan udpege en hovedordfører, navnlig i tilfælde af høringer om emner af underordnet betydning eller af hastekarakter. Hovedordføreren forelægger sit forslag direkte for plenarforsamlingen, uden at det først skal igennem sektionen.
OBSERVATORIER, HØRINGER, EKSPERTER
Artikel 24
1. Udvalget kan oprette observatorier, når arten, omfanget eller kompleksiteten af forelagte emner kræver særlig fleksibilitet i arbejdsmetoder, procedurer og instrumenter.
2. Beslutning om oprettelse af et observatorium træffes af plenarforsamlingen på grundlag af en beslutning, som forinden er truffet af præsidiet på forslag af en gruppe eller en sektion.
3. I beslutningen om oprettelse af et observatorium fastlægges dets formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode.
4. Observatorierne kan udarbejde et årligt informationsdokument om anvendelsen af traktatens horisontale bestemmelser (den sociale klausul, miljøklausulen og forbrugerbeskyttelsesklausulen) og deres konsekvenser for EU's politikker. Forsamlingen kan beslutte at sende denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
5. Et observatorium er underlagt en sektions overvågning og kontrol.
Artikel 25
I forbindelse med særligt vigtige spørgsmål kan udvalgets forskellige instanser og arbejdsorganer foretage høring af personer udefra. Såfremt sådanne høringer er forbundet med ekstraomkostninger, skal den pågældende instans eller det pågældende organ forinden anmode om præsidiets tilladelse, og anmodningen skal ledsages af et program med en begrundet redegørelse for, hvilke aspekter af sagen det skønnes nødvendigt at belyse med bistand udefra.
Artikel 26
1. Efter behov og med henblik på løsning af bestemte opgaver kan gruppeformændene på forslag af ordførerne og/eller medordførerne udnævne eksperter.
2. Gruppeformændene kan ligeledes udnævne eksperter for grupperne.
3. Eksperterne deltager i det forberedende arbejde under samme vilkår som medlemmerne, hvad angår godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.
4. Når det er hensigtsmæssigt, kan ordførernes og medordførernes eksperter på forslag af disse deltage i de møder i sektionen eller den rådgivende kommission, hvor de udtalelser eller informationsrapporter, som de er udpeget til at udarbejde, behandles.
Formanden for den pågældende sektion eller rådgivende kommission skal give forudgående tilladelse til dette.
5. Eksperterne repræsenterer ikke udvalget og er ikke bemyndigede til at udtrykke sig på dets vegne.
6. Udvalgets medlemmer kan ikke udnævnes til eksperter.
Det kan deres suppleanter derimod, forudsat at deres mandat som suppleant midlertidigt ophæves.
De delegerede i de rådgivende kommissioner kan udelukkende udnævnes til eksperter for den gruppe, som de er udpeget af, eller for en ordfører, der tilhører denne gruppe.
RÅDGIVENDE KOMMISSIONER
Artikel 27
1. Udvalget kan nedsætte rådgivende kommissioner. Sådanne kommissioner sammensættes af medlemmer af udvalget og af delegerede for de områder af det organiserede civilsamfund, som udvalget ønsker at inddrage.
2. Beslutning om nedsættelse af rådgivende kommissioner træffes af plenarforsamlingen, ved at denne godkender en beslutning herom truffet af præsidiet. I beslutningen om nedsættelse af rådgivende kommissioner fastlægges kommissionernes formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og regler.
3. Der kan i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2 nedsættes en »rådgivende kommission for industrielle ændringer« (CCMI) bestående af medlemmer af udvalget og delegerede fra repræsentative organisationer inden for forskellige økonomiske og sociale sektorer og andre civilsamfundsorganisationer, som er berørt af industrielle ændringer. Denne kommissions formand er medlem af udvalgets præsidium og aflægger efter hver periode på to et halvt år rapport til præsidiet om CCMI's aktiviteter. Han eller hun vælges blandt de præsidiemedlemmer, der sigtes til i artikel 4, stk. 1, litra d), i denne forretningsorden. Delegerede og suppleanter, som deltager i det forberedende arbejde, er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som medlemmer.
DIALOG MED ØKONOMISKE OG SOCIALE ORGANISATIONER I EU OG TREDJELANDE
Artikel 28
1. På initiativ af præsidiet kan udvalget etablere strukturerede forbindelser til økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner samt organisationer af økonomisk og social karakter i det organiserede civilsamfund i Den Europæiske Union og i tredjelande.
2. Tilsvarende bestræber det sig på at fremme oprettelsen af økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner i lande, hvor sådanne endnu ikke findes.
Artikel 29
1. På forslag af præsidiet kan udvalget nedsætte delegationer med henblik på varetagelse af kontakten med de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper i lande eller sammenslutninger af lande uden for Den Europæiske Union.
2. Samarbejdet mellem udvalget og dets partnere i det organiserede civilsamfund i kandidatlandene varetages af blandede rådgivende udvalg, såfremt associeringsrådene har nedsat sådanne. I modsat fald finder det sted i kontaktgrupper.
3. De blandede rådgivende udvalg og kontaktgrupperne udarbejder rapporter og erklæringer, der kan sendes til de kompetente institutioner og de berørte aktører.
GRUPPER
Artikel 30
1. Udvalgets medlemmer opretter tre grupper til repræsentation af henholdsvis arbejdsgiverne, arbejdstagerne og de øvrige økonomiske og sociale interessegrupper i det organiserede civilsamfund.
2. Grupperne vælger formand og næstformænd. De deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af arbejdsopgaverne i udvalget og dets organer. Grupperne bidrager til at informere disse. Hver gruppe råder over et sekretariat.
3. Grupperne foreslår forsamlingen kandidater til det i artikel 7, stk. 6, nævnte valg af formand og næstformænd for udvalget i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kønnene, som fastsat af EU's institutioner.
4. Gruppeformændene er medlemmer af udvalgets præsidium i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b).
5. Gruppeformændene bistår udvalgets formandskab med politikformulering og, i givet fald, kontrollen med udgifterne.
6. Gruppeformændene mødes med udvalgets formandskab for at bistå med forberedelsen af præsidiets og forsamlingens arbejde.
7. Grupperne fremlægger forslag for forsamlingen med henblik på valg af formænd for sektionerne i medfør af artikel 7, stk. 7, og af sektionernes præsidier i medfør af artikel 19.
8. Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af det finans- og budgetudvalg, som nedsættes af præsidiet i medfør af artikel 11, stk. 1.
9. Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af observatorier og rådgivende kommissioner, som oprettes af forsamlingen i medfør af artikel 24, henholdsvis 27.
10. Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af de delegationer og blandede rådgivende udvalg, som nedsættes i medfør af artikel 29, stk. 1, henholdsvis stk. 2.
11. Grupperne fremlægger forslag om ordførere og om sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper, som udpeges eller nedsættes af sektionerne i medfør af artikel 20, stk. 3.
12. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 7 til 11 tager grupperne hensyn til de enkelte medlemsstaters repræsentation i udvalget, til de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper, til medlemmernes sagkundskab samt til kriterierne for god forvaltningsskik.
13. Udvalgets medlemmer kan selv vælge, hvilken gruppe de i givet fald vil tilhøre, under forudsætning af, at den pågældende gruppes medlemmer godkender deres medlemskab. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en gruppe ad gangen.
14. Generalsekretariatet yder de medlemmer, som ikke tilhører en gruppe, den materielle og tekniske bistand, som er nødvendig for udøvelsen af deres mandat. Formanden træffer afgørelse om de pågældendes deltagelse i studiegrupper og andre interne organer efter høring af grupperne.
KATEGORIER
Artikel 31
1. Udvalgets medlemmer kan vælge at danne kategorier, som repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale interesser i det organiserede civilsamfund i EU.
2. En kategori kan bestå af medlemmer fra udvalgets tre grupper. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en kategori ad gangen.
3. Oprettelsen af en kategori skal godkendes af præsidiet, som underretter forsamlingen herom.
4. Præsidiets afgørelse om godkendelsen af oprettelsen af en kategori fastlægger dens formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og reglerne for dens forretningsgang.
Præsidiet kan senere ændre eller ophæve denne afgørelse.
Der kræves mindst ti medlemmer, for at der kan dannes en kategori.
AFSNIT II
UDVALGETS FORRETNINGSGANG
HØRING AF UDVALGET
Artikel 32
1. Udvalget indkaldes af formanden for at vedtage udtalelser, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen har anmodet om.
2. På præsidiets forslag og med samtykke fra et flertal af udvalgets medlemmer indkaldes forsamlingen af formanden for på eget initiativ at afgive udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union, EU's politikker og den mulige udvikling af disse.
Artikel 33
1. De i artikel 32, stk. 1, omhandlede anmodninger om udvalgets udtalelse rettes til formanden. I samråd med præsidiet tilrettelægger formanden sagens behandling i udvalget, således at der tages størst muligt hensyn til den frist, som er fastsat i anmodningen om udtalelse.
2. Præsidiet fastsætter prioriteringsrækkefølgen for gennemgangen af udtalelser og inddeler dem i kategorier.
3. Sektionerne udarbejder et forslag til inddeling af udtalelser i nedenstående tre kategorier. Dette omfatter en foreløbig angivelse af studiegruppens størrelse. Efter at udvalgets formand og gruppeformændene har taget stilling, forelægges forslaget præsidiet til afgørelse. I særlige tilfælde kan gruppeformændene foreslå en ændring af studiegruppens størrelse. Præsidiet bekræfter på sit efterfølgende møde dette nye forslag og fastsætter studiegruppens endelige størrelse.
De tre kategorier fastsættes i henhold til følgende kriterier:
Kategori A (høringsanmodninger om emner, som anses for prioriterede). Denne kategori omfatter:
|
— |
alle anmodninger om sonderende udtalelser (Europa-Parlamentet, kommende rådsformandskaber, Kommissionen) |
|
— |
alle vedtagne forslag til initiativudtalelser |
|
— |
visse obligatoriske og fakultative høringsanmodninger. |
Disse høringsanmodninger behandles af studiegrupper af varierende størrelse (6, 9, 12, 15, 18, 21 eller 24 medlemmer) og med de nødvendige midler.
Kategori B (obligatoriske og fakultative høringsanmodninger om emner af underordnet betydning eller af hastekarakter).
Disse høringsanmodninger behandles som regel af en ordfører uden studiegruppe eller en hovedordfører. I særlige tilfælde kan præsidiet beslutte, at en kategori B-høringsanmodning kan behandles af en redaktionsgruppe bestående af tre medlemmer (kategori B+). Præsidiet fastsætter antallet af møder og arbejdssprog.
Kategori C (obligatoriske og fakultative høringsanmodninger af rent teknisk karakter).
Sådanne høringsanmodninger behandles i form af en standardudtalelse, som præsidiet forelægger plenarforsamlingen. Denne procedure indebærer hverken udpegelse af en ordfører eller behandling i en sektion, men udelukkende vedtagelse (eller forkastelse) på plenarforsamlingen. Under plenumbehandlingen anmodes plenarforsamlingen først om at udtale sig for eller imod behandlingen af høringsanmodninger efter ovennævnte procedure og derefter om at stemme for eller imod vedtagelsen af standardudtalelsen.
4. Ved spørgsmål af hastekarakter finder bestemmelserne i artikel 63 i denne forretningsorden anvendelse.
Artikel 34
På forslag af præsidiet kan udvalget beslutte at udarbejde en informationsrapport til belysning af ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions politikker og den mulige udvikling af disse.
Artikel 35
Udvalget kan på forslag af en sektion, en af sine grupper eller en tredjedel af sine medlemmer udarbejde resolutioner om aktuelle emner, som vedtages af forsamlingen i henhold til artikel 61, stk. 2. Resolutionsudkast prioriteres højt på dagsordenen for plenarforsamlingen.
Artikel 36
1. Præsidiet kan ved generelle afgørelser opstille regler for og ved specifikke afgørelser give tilladelse til aktiviteter, som direkte eller indirekte har forbindelse til udvalgets rådgivende funktion, herunder:
|
— |
udvalgets oprettelse, sammensætning og forvaltning af fora, platforme og andre tematiske høringsstrukturer, samt formatet for udvalgets og dets medlemmers deltagelse i strukturer, der er oprettet af EU-institutionerne, eller som disse medvirker i |
|
— |
gennemførelse eller bestilling af undersøgelser samt offentliggørelse af samme |
|
— |
tilrettelæggelse af arbejdsbesøg og arrangementer uden for udvalgets hjemsted |
|
— |
politikevalueringer, der er besluttet af præsidiet, eller som EU-institutioner har anmodet om, navnlig i form af udtalelser og informationsrapporter i denne forretningsordens forstand. Ved »politikevaluering« forstås en efterfølgende evaluering, der vedrører en politik eller en lovgivning, som allerede er iværksat. Hensigten er at give udtryk for, hvordan de organisationer, der er repræsenteret i udvalget, ser på spørgsmålet, og hvilke ønsker de har. |
2. Gennem sin efterfølgende evaluering (informationsrapporter) leverer EØSU civilsamfundsorganisationernes syn på virkningen af EU's politikker. Den efterfølgende evaluering er kvalitativ og målrettet. Evalueringen tager sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger i betragtning.
3. Medlemmernes deltagelse i eksterne organer besluttes af præsidiet og følges og evalueres løbende. Medlemmernes repræsentation er afbalanceret og går på skift.
ARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE
A. SEKTIONERNE
Artikel 37
1. Når der skal udarbejdes en udtalelse eller informationsrapport, træffer udvalgets præsidium i medfør af artikel 9, stk. 4, afgørelse om, hvilken sektion der skal stå for det forberedende arbejde. Hvis spørgsmålet entydigt henhører under en bestemt sektions kompetenceområde, udpeger udvalgets formand denne sektion og underretter præsidiet om sin afgørelse.
2. Når en sektion, som er udpeget som beføjet til at forberede en udtalelse, ønsker at få kendskab til holdningen i den rådgivende kommission for industrielle ændringer (CCMI), eller når denne ønsker at tilkendegive sin holdning vedrørende en udtalelse, som er henvist til en sektion, kan udvalgets præsidium give tilladelse til, at CCMI udarbejder en supplerende udtalelse om et eller flere punkter, som er genstand for anmodningen om udtalelse. Præsidiet kan ligeledes træffe en sådan afgørelse på egen foranledning. Præsidiet tilrettelægger udvalgets arbejde, så CCMI får mulighed for at forberede sin udtalelse i tilstrækkelig god tid, til at sektionen kan tage den i betragtning.
Kun sektionen er beføjet til at aflægge rapport til udvalget. Dog skal den som et bilag til sin udtalelse vedføje tillægsudtalelsen, som CCMI har udarbejdet.
3. Udvalgets formand giver formanden for den udpegede sektion meddelelse om emnet for høringen og om den frist, inden for hvilken sektionen skal have afsluttet sit arbejde.
4. Udvalgets formand underretter samtlige medlemmer af udvalget om sagens henvisning og oplyser, på hvilken plenarforsamling sagen vil blive behandlet.
Artikel 38
Udvalgets formand kan i forståelse med præsidiet bemyndige en sektion til at holde møde sammen med et udvalg under Europa-Parlamentet eller et underudvalg under Regionsudvalget.
Artikel 39
Når en sektion har fået en sag henvist i overensstemmelse med denne forretningsorden, indkaldes den af sin formand.
Artikel 40
1. Møder i sektionerne forberedes af sektionens formand i samråd med sektionens præsidium.
2. Møderne ledes af sektionens formand eller, i dennes fravær, af en af næstformændene.
Artikel 41
1. En sektion er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede eller repræsenteret.
2. Hvis sektionen ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist og på af ham/hende fastsatte vilkår i løbet af samme dag til et nyt møde, på hvilket sektionen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.
Artikel 42
Sektionen vedtager sin udtalelse på grundlag af det forslag til udtalelse, som ordføreren eller i givet fald medordføreren har fremlagt.
Artikel 43
1. Sektionens udtalelse må kun indeholde, hvad der er vedtaget af sektionen efter afstemningsreglerne i artikel 61 i denne forretningsorden.
2. Ordlyden af forkastede ændringsforslag vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet, når ændringsforslaget har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer.
Artikel 44
Sektionens udtalelse og eventuelle bilag i medfør af artikel 43 overdrages til udvalgets formand af sektionsformanden og forelægges udvalget af dets præsidium så hurtigt som muligt. Disse dokumenter stilles til rådighed for udvalgets medlemmer i god tid.
Artikel 45
For hvert møde i en sektion udarbejdes et kortfattet referat. Dette referat skal godkendes af sektionen.
Artikel 46
Udvalgets formand kan i forståelse med præsidiet eller i givet fald forsamlingen pålægge en sektion at genbehandle en sag, når han eller hun mener, at forretningsordenens regler for udtalelsens udarbejdelse ikke er fulgt, eller at yderligere undersøgelse af sagen er påkrævet.
Artikel 47
1. Sektionernes arbejde forberedes normalt af en studiegruppe, jævnfør dog artikel 20, stk. 2.
2. Ordføreren, der bistås af sin ekspert og eventuelt af en eller flere medordførere, undersøger det forelagte spørgsmål, tager hensyn til de fremsatte synspunkter og udarbejder på grundlag heraf et forslag til udtalelse, som overdrages til sektionens formand.
3. Studiegrupperne afholder ikke afstemninger.
B. PLENARFORSAMLINGEN
Artikel 48
Udvalget træder sammen som plenarforsamling, hvortil samtlige medlemmer indkaldes.
Artikel 49
1. Plenarforsamlingen forberedes af formanden i samråd med præsidiet. Præsidiet træder sammen forud for hver plenarforsamling og eventuelt under plenarforsamlingen for at tilrettelægge arbejdet.
2. Præsidiet kan for hver udtalelse fastlægge en tidsramme for den generelle debat under plenarforsamlingen.
Artikel 50
1. Præsidiet udarbejder på formandskabets forslag og i samarbejde med gruppeformændene et forslag til dagsorden, som udvalgets formand senest femten dage før plenarforsamlingens åbning sender til alle udvalgets medlemmer samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
2. Forslaget til dagsorden forelægges forsamlingen til vedtagelse ved plenarforsamlingens åbning. Alle punkter på den vedtagne dagsorden behandles på det møde, de figurerer under. De dokumenter, der er nødvendige for forsamlingens forhandlinger, stilles til medlemmernes disposition i overensstemmelse med artikel 44.
Artikel 51
1. Forsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret.
2. Hvis forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist, men under samme plenarforsamling, til et nyt møde, på hvilket forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.
Artikel 52
Hvis et aktuelt spørgsmål er på dagsordenen som debatpunkt, meddeler formanden dette under vedtagelsen af dagsordenen.
Artikel 53
Udvalget kan ændre forslaget til dagsorden for at behandle resolutionsudkast, som er indgivet i henhold til proceduren i artikel 35.
Artikel 54
1. Formanden åbner mødet, leder forhandlingerne og påser, at forretningsordenen overholdes. Han eller hun bistås af næstformændene.
2. I formandens fravær træder næstformændene i hans/hendes sted. I næstformændenes fravær ledes møderne af præsidiets ældste medlem.
3. Forsamlingen forhandler på grundlag af tekster fra sektionen, som har kompetence til at rapportere over for forsamlingen.
4. Når en tekst er vedtaget af en sektion med under fem stemmer imod, kan præsidiet foreslå, at den sættes på dagsordenen for plenarforsamlingen under punktet »afstemning uden debat«.
Denne procedure finder ikke anvendelse:
|
— |
hvis mindst 25 medlemmer rejser indsigelse |
|
— |
hvis der fremlægges ændringsforslag til behandling på plenarforsamlingen |
|
— |
hvis den berørte sektion beslutter, at teksten skal behandles på plenarforsamlingen. |
5. Hvis en tekst ikke opnår et flertal af stemmer i forsamlingen, kan formanden i forståelse med denne enten pålægge sektionen at genbehandle udtalelsen eller udpege en hovedordfører, som under samme eller en senere plenarforsamling fremlægger et nyt forslag til udtalelse.
Artikel 55
1. Ændringsforslag affattes skriftligt, underskrives af forslagsstillerne og indgives til sekretariatet forud for plenarforsamlingens åbning.
2. For at sikre en effektiv afvikling af plenarforsamlingen fastsætter præsidiet de nærmere regler for indgivelse af ændringsforslag.
3. Dog accepterer udvalget, at der indgives ændringsforslag forud for det enkelte møde, hvis de er underskrevet af mindst 25 medlemmer.
4. Ændringsforslag skal indeholde angivelse af, hvilket punkt i teksten de omhandler, og være ledsaget af en kort begrundelse. Ændringsforslag, der ligner hinanden i form og indhold, behandles samlet.
5. Som hovedregel påhører forsamlingen for hvert ændringsforslag kun forslagsstilleren, et medlem, som er imod ændringsforslaget, og ordføreren.
6. Under behandlingen af et ændringsforslag kan ordføreren med forslagsstillerens billigelse mundtligt fremsætte kompromisforslag. I så fald stemmer forsamlingen kun om kompromisforslaget.
7. Det påhviler i givet fald udvalgets formand i samråd med den kompetente sektions formand og ordfører at foreslå forsamlingen en fremgangsmåde for behandlingen af ændringsforslag, som kan sikre en sammenhængende endelig tekst.
Artikel 56
1. Et ændringsforslag eller en række ændringsforslag, der giver udtryk for en opfattelse, som afviger fundamentalt fra den udtalelse, der er fremlagt af en sektion eller rådgivende kommission, betragtes som en modudtalelse. En modudtalelse bør være kort og koncis og kunne stå alene, dvs. indeholde konklusioner og en begrundelse.
2. Grupperne kan anmode præsidiet om at betragte et eller flere ændringsforslag som en modudtalelse.
3. Præsidiet træffer sin afgørelse efter at have hørt formanden for den berørte sektion eller rådgivende kommission.
4. Efter at have betegnet et ændringsforslag eller en række ændringsforslag som en modudtalelse kan præsidiet beslutte at sende udtalelsen, ledsaget af modudtalelsen, til genbehandling i den berørte sektion eller rådgivende kommission, forudsat at den fastlagte frist for afgivelse af udtalelsen tillader det.
5. Når et ændringsforslag ikke indgives i tilstrækkelig god tid til, at præsidiet har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt der er tale om en modudtalelse, træffes denne beslutning og beslutningen om eventuel genbehandling i det berørte organ af forsamlingen på forslag af det udvidede formandskab, og efter at formanden for det pågældende organ er blevet hørt.
6. Hvis sagen, i den situation, der er omtalt i stk. 5, ikke sendes til genbehandling i det berørte organ, eller hvis den foreslåede tekst ikke kategoriseres som en modudtalelse, stemmer plenarforsamlingen om de fremsatte ændringsforslag på samme måde som for gruppernes ændringsforslag.
7. Hvis modudtalelsen opnår et flertal af stemmer på plenarforsamlingen, vedtages den.
Med henblik på at beslutte, om den oprindelige tekst skal vedlægges som bilag til den vedtagne udtalelse, afholdes der en ny afstemning. Den oprindelige tekst vedlægges som bilag til den nye tekst, hvis den opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer.
8. Hvis modudtalelsen ikke opnår et flertal, men opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer, vedlægges den som bilag til den oprindelige udtalelse.
Artikel 57
1. Formanden kan på eget initiativ eller på et medlems anmodning opfordre forsamlingen til at beslutte at begrænse taletiden og antallet af talere, udsætte mødet eller afslutte debatten. Efter debattens afslutning kan et medlem kun få ordet for at afgive stemmeforklaring efter afstemningen inden for en af formanden fastsat taletid.
2. Under en debat kan et medlem efter anmodning til enhver tid få ordet frem for andre til et procedureindlæg.
Artikel 58
1. Der udarbejdes et referat for hver plenarforsamling. Referatet forelægges forsamlingen til godkendelse.
2. Referatet underskrives i sin endelige form af udvalgets formand og af generalsekretæren.
Artikel 59
1. Udvalgets udtalelser består af en redegørelse for udtalelsens retsgrundlag, en begrundelse samt udvalgets opfattelse af det forelagte spørgsmål som helhed.
2. Resultatet af afstemningen om udtalelsen som helhed figurerer i udtalelsens proceduredel. Når der har været stemt ved navneopråb, anføres navnene på dem, der har deltaget i afstemningen.
3. Ordlyden af og begrundelserne for ændringsforslag, som plenarforsamlingen har forkastet, men som har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer, vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet. Dette gælder også modudtalelser.
4. Passager i sektionens udtalelse, der på plenarforsamlingen forkastes til fordel for ændringsforslag, vedføjes ligeledes sammen med afstemningsresultatet udvalgets udtalelse som bilag, såfremt mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer var for bevarelse af disse passager.
5. Når en af de grupper, som er oprettet i udvalget i medfør af artikel 30, eller en af de økonomisk-sociale kategorier, som er oprettet i medfør af artikel 31, i enighed indtager et divergerende standpunkt til et spørgsmål, som er forelagt forsamlingen til behandling, og spørgsmålets behandling er afsluttet med afstemning ved navneopråb, kan dette standpunkt resumeres i en kort erklæring, som vedføjes udtalelsen som bilag.
Artikel 60
1. Udvalgets udtalelser og referatet af plenarforsamlingen sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
2. Udvalgets udtalelser kan sendes til enhver anden berørt institution eller enhed.
AFSNIT III
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSTEMNINGSREGLER
Artikel 61
1. En gyldig stemme er enten »for«, »imod« eller »hverken for eller imod«.
2. Udvalget og dets organer vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal af de afgivne stemmer »for« og »imod«, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.
3. Afstemning finder sted enten offentligt, ved navneopråb eller hemmeligt.
4. Afstemning om en resolution, et ændringsforslag, en modudtalelse, en udtalelse i sin helhed eller en hvilken som helst anden tekst skal ske ved navneopråb, hvis mindst en fjerdedel af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.
5. Valg til de forskellige repræsentative hverv foregår altid ved hemmelig afstemning. I alle andre tilfælde holdes hemmelig afstemning, hvis et flertal af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.
6. Hvis der under en afstemning er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme.
7. Ordførerens godkendelse af et ændringsforslag er ingen begrundelse for at lade den sædvanlige afstemning om ændringsforslaget bortfalde.
HASTEPROCEDURE
Artikel 62
1. Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen har pålagt udvalget for afgivelse af udtalelse, kan det besluttes at anvende hasteproceduren, hvis formanden finder det nødvendigt, for at udvalgets udtalelse kan foreligge i tide.
2. Når udvalgets behandling af en sag således er uopsættelig, kan formanden uden på forhånd at rådføre sig med præsidiet umiddelbart træffe alle nødvendige foranstaltninger til varetagelse af udvalgets arbejde. Han eller hun skal dog underrette præsidiet om sine beslutninger.
3. De foranstaltninger, formanden har truffet, skal forelægges forsamlingen til godkendelse på den følgende plenarforsamling.
Artikel 63
1. Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som er pålagt en sektion for afgivelsen af en udtalelse, kan dennes formand med samtykke fra de tre gruppeformænd fravige denne forretningsordens bestemmelser ved tilrettelæggelsen af sagens behandling.
2. De foranstaltninger, sektionens formand har truffet, skal forelægges sektionen til godkendelse på dennes følgende møde.
FRAVÆR OG REPRÆSENTATION
Artikel 64
1. Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, som han eller hun er blevet behørigt indkaldt til, skal inden mødet underrette den pågældende formand.
2. Hvis et medlem uden at lade sig repræsentere og uden anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende plenarforsamlinger, kan udvalgets formand efter høring af præsidiet og efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode Rådet om at bringe medlemmets mandat til ophør.
3. Hvis et medlem af en sektion uden at lade sig repræsentere og uden at give en anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende sektionsmøder, kan sektionens formand efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode medlemmet om at lade sig afløse i den pågældende sektion og underrette udvalgets præsidium herom.
Artikel 65
1. Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling eller i et sektionsmøde, kan skriftligt overdrage sin stemmeret til et andet medlem af forsamlingen eller af sektionen efter at have underrettet den pågældende formand.
2. Såvel på plenarforsamlingen som i sektionen råder et medlem kun over én stemmefuldmagt.
Artikel 66
1. Et medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, hvortil han/hun er blevet behørigt indkaldt, kan lade sig repræsentere af et andet medlem af udvalget efter skriftligt at have underrettet den pågældende formand enten direkte eller gennem sin gruppes sekretariat. Denne mulighed gælder ikke for møde i udvalgets præsidium og møder i finans- og budgetudvalget.
2. Repræsentationsbemyndigelsen gælder alene for det møde, for hvilket den er givet.
3. Ved nedsættelsen af en studiegruppe kan ethvert af dens medlemmer anmode om at blive afløst af et andet medlem af udvalget. En sådan afløsning, som gælder behandlingen af en bestemt sag til og med færdigbehandlingen i sektionen, kan ikke tilbagekaldes. Når studiegruppens arbejde fortsætter ud over et mandat på to et halvt eller et mandat på fem år, ophører afløsningens gyldighed dog ved udløbet af den mandatperiode, hvor afløsningen blev besluttet.
OFFENTLIGGØRELSE OG FORMIDLING AF UDVALGETS ARBEJDE
Artikel 67
1. Udvalget offentliggør sine udtalelser i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til bestemmelser, som fastsættes af Rådet og Kommissionen efter høring af udvalgets præsidium.
2. Sammensætningen af udvalget, dets præsidium og dets sektioner samt løbende ændringer heri offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på udvalgets hjemmeside.
Artikel 68
1. Udvalget sikrer åbenhed i sine beslutninger i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1, stk. 2.
2. Generalsekretæren pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre offentligheden adgang til de relevante dokumenter.
3. Enhver borger i Den Europæiske Union kan rette skriftlig henvendelse til udvalget på et af de officielle sprog og få et svar på det samme sprog, jf. artikel 24, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 69
1. Plenarforsamlingerne og sektionernes møder er offentlige.
2. Efter anmodning fra en berørt institution eller et berørt organ eller på forslag af præsidiet kan forsamlingen dog beslutte, at visse debatter, som ikke vedrører det rådgivende arbejde, føres for lukkede døre.
3. De øvrige møder er ikke offentlige. Når mødeformanden finder det berettiget, kan andre personer dog deltage som observatører.
Artikel 70
1. Medlemmer af de europæiske institutioner kan deltage med taleret i møderne i udvalget og dets organer.
2. Medlemmer af andre organer samt behørigt bemyndigede embedsmænd fra institutioner og organer kan indbydes til at deltage samt til at tage ordet eller besvare spørgsmål under mødeformandens ledelse.
MEDLEMMERNES TITEL, PRIVILEGIER, IMMUNITETER OG MANDATVILKÅR — KVÆSTORER
Artikel 71
1. Udvalgets medlemmer bærer titlen medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
2. Bestemmelserne i kapitel IV, artikel 10, i protokol nr. 7 til traktaterne vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Artikel 72
1. Mandatvilkårene fastlægger udvalgets medlemmers status, rettigheder og pligter samt regler vedrørende deres opgaver og forbindelser med institutionen og dens administration.
Artikel 73
1. Adfærdskodeksen, der har samme juridiske værdi som denne forretningsorden og er vedhæftet hertil som et bilag, fastlægger de standarder og principper, der gælder for medlemmerne af udvalget, de delegerede i de rådgivende kommissioner, suppleanter og eksperter.
2. I medfør af adfærdskodeksen oprettes et etisk udvalg. Adfærdskodeksen fastlægger endvidere den procedure og de foranstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af standarderne og principperne.
3. Manglende overholdelse af de i adfærdskodeksen fastlagte standarder og principper kan føre til anvendelse af foranstaltningerne beskrevet i kodeksen.
Artikel 74
1. På forslag af præsidiet nedsætter forsamlingen for hver periode på to et halvt år en kvæstorgruppe med tre medlemmer.
2. En kvæstor kan ikke samtidig være medlem af følgende organer:
|
— |
EØSU's præsidium |
|
— |
finans- og budgetudvalget (CAF) |
|
— |
revisionsudvalget |
|
— |
det etiske udvalg. |
3. Kvæstorerne har følgende opgaver:
|
a) |
at føre tilsyn med, at mandatvilkårene overholdes |
|
b) |
at udarbejde forslag til justering og forbedring af mandatvilkårene |
|
c) |
at fremme og iværksætte initiativer for at løse eventuelle tvivlsspørgsmål eller konflikter i forbindelse med mandatvilkårene |
|
d) |
at varetage kontakten mellem udvalgets medlemmer og generalsekretariatet, for så vidt angår anvendelsen af mandatvilkårene. |
OPHØR AF MEDLEMMERS MANDAT, HVERVSUFORENELIGHED
Artikel 75
1. Udvalgsmedlemmernes mandat udløber ved udgangen af den femårige periode, som fastlægges af Rådet i forbindelse med nybeskikkelsen.
2. Det enkelte medlems mandat ophører ved fratræden, mandatets ophævelse, dødsfald, force majeure og hvervsuforenelighed.
3. Medlemskab af udvalget er uforeneligt med medlemskab af en regering, et parlament og en af Den Europæiske Unions institutioner, herunder Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse, samt med aktiv tjeneste som tjenestemands- eller kontraktansat i en af EU's institutioner.
4. Fratrædelse meddeles skriftligt til udvalgets formand.
5. Et mandat kan ophæves under de omstændigheder, der er anført i denne forretningsordens artikel 64, stk. 2. Hvis Rådet i så fald beslutter at bringe mandatet til ophør, iværksætter det proceduren for udnævnelse af en efterfølger i mandatet.
6. I tilfælde af fratrædelse, dødsfald, force majeure eller hvervsuforenelighed underretter formanden Rådet, som iværksætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger. I tilfælde af fratrædelse viderefører medlemmet sit hverv, indtil efterfølgerens mandat træder i kraft, medmindre det fratrædende medlem giver anden meddelelse.
7. I alle de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udnævnes det nye medlem for den resterende del af mandatperioden.
Artikel 76
1. På forslag af præsidiet, som vedtages med mindst tre fjerdedele af præsidiemedlemmernes stemmer, kan forsamlingen i tilfælde af alvorlige og behørigt konstaterede forhold forelægges en mistillidserklæring mod formanden.
I dette tilfælde sættes denne mistillidserklæring øverst på den førstkommende plenarforsamlings dagsorden.
2. Forsamlingen tager stilling ved hemmelig afstemning og uden mulighed for at overdrage stemmeretten, efter at den i rækkefølge har hørt et medlem af hver gruppe og herefter de medlemmer af formandskabet, der ønsker at udtale sig, samt til sidst formanden.
Mistillidserklæringen betragtes som vedtaget, hvis mindst tre fjerdedele af udvalgets tilstedeværende medlemmer stemmer for. I modsat fald betragtes den som forkastet.
3. Hvis en mistillidserklæring vedtages, erstatter forsamlingen straks formanden med et medlem af hans eller hendes gruppe.
Med henblik herpå ledes forsamlingen midlertidigt af udvalgets næstformand fra den gruppe, der skal overtage formandsposten i den kommende periode.
4. Hvis forsamlingen ikke umiddelbart kan foretage denne erstatning, udsættes mødet, så grupperne kan udarbejde et forslag, hvorefter den indkaldes på ny, om muligt samme dag, af det medlem, der midlertidigt leder mødet.
5. Det medlem, der kommer fra den samme gruppe som formanden, og som afløser denne, forbliver i funktion indtil udgangen af den oprindeligt fastlagte mandatperiode.
UDVALGETS ADMINISTRATION
Artikel 77
1. Udvalget bistås af et generalsekretariat under ledelse af en generalsekretær, der i udøvelsen af sine funktioner er underlagt udvalgets formand, som repræsenterer præsidiet.
2. Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder og udfærdiger mødereferaterne.
3. Generalsekretæren forpligter sig højtideligt over for præsidiet til at udøve sine funktioner samvittighedsfuldt og upartisk.
4. Generalsekretæren gennemfører de beslutninger, der træffes af plenarforsamlingen, præsidiet og formanden i henhold til forretningsordenen, og forelægger hver tredje måned formanden en skriftlig rapport om trufne eller påtænkte gennemførelsesbestemmelser vedrørende administrative og organisatoriske forhold samt personalespørgsmål.
5. Generalsekretæren kan delegere sine beføjelser inden for de grænser, formanden fastsætter.
6. På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet organisationsplanen for generalsekretariatet på en sådan måde, at sekretariatet kan sikre, at udvalget og dets organer fungerer bedst muligt og kan bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat, herunder tilrettelæggelsen af møderne i udvalget og udarbejdelsen af udtalelserne.
7. De beføjelser, som generalsekretæren har fået tildelt som led i delegeringen af formandens beføjelser, er tidsbegrænsede. De ophører senest ved udgangen af formandens mandatperiode.
Artikel 78
Følgende procedure anvendes ved udnævnelsen af en ny generalsekretær:
|
1) |
Præsidiet:
|
|
2) |
Bedømmelsesudvalget har til opgave at gennemgå ansøgninger, gennemføre samtaler, udarbejde en begrundet rapport med placering af kandidaterne i prioriteret rækkefølge på grundlag af deres kompetencer og i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der fastsættes i stillingsopslaget, samt at foreslå en kandidat eller en liste af kandidater til stillingen. |
|
3) |
Bedømmelsesudvalget arbejder fuldstændigt uafhængigt, upartisk og fortroligt i henhold til kriterier, som præsidiet har fastsat ved nedsættelsen af udvalget. Det bistås af de relevante tjenestegrene i EØSU's sekretariat og kan i givet fald benytte sig af ekstern ekspertbistand. |
|
4) |
Efter gennemgang af bedømmelsesudvalgets rapport træffer præsidiet den endelige afgørelse ved en afstemning, om nødvendigt i flere runder. En kandidat, der i første stemmerunde opnår stemmer fra mindst halvdelen af præsidiemedlemmerne, inklusive dem, der ikke er til stede, udnævnes, uden at der er behov for en anden stemmerunde. Hvis ingen af kandidaterne opfylder denne betingelse i første runde, stemmer præsidiet i en anden stemmerunde om de to kandidater, der har opnået det største antal stemmer. Den kandidat, der i anden stemmerunde opnår det største antal stemmer fra de tilstedeværende præsidiemedlemmer, udnævnes. I tilfælde af stemmelighed, som medfører, at det ikke er muligt at vælge to kandidater efter første stemmerunde eller at udnævne en generalsekretær efter anden stemmerunde, indkaldes der med henblik på at udpege en generalsekretær hurtigst muligt til et nyt præsidiemøde. |
Artikel 79
1. De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves, for så vidt angår generalsekretæren, af præsidiet.
2. De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:
|
— |
for så vidt angår vicegeneralsekretærer og direktører, af præsidiet på forslag af generalsekretæren, når vedtægtens artikel 29, 30, 31, 40, 41, 49, 50, 51, 78 og artikel 90, stk. 1, anvendes; når vedtægtens øvrige artikler, herunder artikel 90, stk. 2, anvendes, af formanden på forslag af generalsekretæren |
|
— |
for så vidt angår
|
af formanden på forslag af generalsekretæren og efter høring af det udvidede formandskab
|
— |
for så vidt angår tjenestemænd i ansættelsesgruppen AD, der ikke har nogen lederfunktion som kontorchef eller derover, og tjenestemænd i ansættelsesgrupperne AST og AST/SC, af generalsekretæren. |
3. De beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:
|
— |
for så vidt angår midlertidigt ansatte, der udnævnes i en stilling som vicegeneralsekretær eller direktør, af præsidiet på forslag af generalsekretæren, når artikel 11, 17, 33 og 48 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte anvendes; når de øvrige bestemmelser i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte anvendes, af formanden på forslag af generalsekretæren |
|
— |
for så vidt angår midlertidigt ansatte, der udnævnes i en stilling som vicedirektør eller kontorchef, af formanden på forslag af generalsekretæren |
|
— |
for så vidt angår midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppen AD, der ikke har nogen lederfunktion som kontorchef eller derover, og alle midlertidigt ansatte i ansættelsesgrupperne AST et AST/SC, af generalsekretæren |
|
— |
for så vidt angår særlige rådgivere og kontraktansatte, af generalsekretæren. |
4. De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er tillagt institutionen med hensyn til iværksættelse af generelle gennemførelsesbestemmelser til samme vedtægt og med hensyn til regler indført ved fælles overenskomst mellem institutionerne, udøves af formanden. For så vidt angår øvrige bestemmelser af generel karakter udøves disse beføjelser af generalsekretæren.
5. Præsidiet, formanden og generalsekretæren kan delegere de beføjelser, de har fået tillagt i medfør af denne artikel.
6. I forbindelse med delegation fastsættes omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, ligesom det angives, om den, der modtager en delegation, kan videredelegere sine beføjelser.
7. Med henblik på at udnævne tjenestemænd til stillingerne som vicegeneralsekretær, direktør, vicedirektør eller kontorchef for rådgivende arbejde anvendes følgende procedure:
|
— |
stillingsopslaget offentliggøres samtidig i samtlige EU-institutioner |
|
— |
inden gennemgangen af ansøgningerne fastlægger generalsekretæren et evalueringsgrundlag baseret på stillingsopslaget |
|
— |
ved gennemgangen af ansøgningerne bistås generalsekretæren af tre medlemmer af præsidiet |
|
— |
ved procedurens afslutning forelægger generalsekretæren et forslag om udnævnelse for præsidiet, som træffer afgørelse på dette grundlag. |
Artikel 80
1. Hver gruppe råder over et sekretariat, som henhører direkte under gruppens formand.
2. Ansættelsesmyndighedens beføjelser udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår tjenestemænd, der gør tjeneste i grupperne i medfør af vedtægtens artikel 37, litra a), andet led, når vedtægtens artikel 38 anvendes, herunder beslutninger om deres karriereforløb i gruppen.
Når en tjenestemand efter midlertidig tjeneste i en gruppe genindtræder i udvalgets sekretariat, placeres han/hun i den lønklasse, han/hun ville have haft krav på som tjenestemand.
3. Beføjelserne til at indgå ansættelseskontrakter udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i grupperne i medfør af artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, når artikel 8, stk. 3, artikel 9 og artikel 10, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne anvendes.
Artikel 81
1. Udvalgets formand råder over et særligt sekretariat.
2. Medarbejderne i dette sekretariat ansættes inden for rammerne af budgettet som midlertidigt ansatte, og formanden udøver den beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter, der er tillagt ansættelsesmyndigheden.
Artikel 82
1. Inden 1. juni hvert år forelægger generalsekretæren præsidiet et udkast til overslag over udvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Finans- og budgetudvalget behandler udkastet, inden dette drøftes i præsidiet, og fremsætter eventuelt bemærkninger eller foreslår ændringer til det. Præsidiet udarbejder overslaget over udvalgets indtægter og udgifter. Præsidiet fremsender dette i overensstemmelse med bestemmelserne og fristerne i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget.
2. Det påhviler formanden at gennemføre budgettet eller lade det gennemføre inden for rammerne af finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget.
Artikel 83
1. Der nedsættes et revisionsudvalg, der udøver en rådgivende funktion i forhold til formanden og præsidiet med hensyn til revisionsanliggender. Revisionsudvalget varetager sin funktion i fuld uafhængighed under iagttagelse af finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget og navnlig den interne revisors beføjelser og funktion.
Revisionsudvalget overvåger særligt alle procedurer for udarbejdelse af interne rapporter og interne kontrolsystemer, og alle overvågningsprocesser for så vidt angår overholdelse af love, regler, faglige og etiske standarder og adfærdskodekser.
2. Revisionsudvalget stiler sine rapporter til formanden, som uden tøven videresender dem til præsidiet.
3. Præsidiet træffer afgørelse om revisionsudvalgets struktur, sammensætning, ansvarsområde og forretningsgang.
4. Medlemmerne af revisionsudvalget udnævnes af præsidiet på forslag af grupperne.
Et medlem af revisionsudvalget kan ikke samtidig være medlem af udvalgets præsidium, medlem af finans- og budgetudvalget eller medlem af kvæstorgruppen.
5. Revisionsudvalget vedtager sine interne regler, således at det sikres, at dette udvalg udfylder sin rolle og sin opgave og gennemfører sine ansvarsområder, rettigheder og pligter som beskrevet i nærværende artikel.
6. Afløsning af et medlem af revisionsudvalget foregår i henhold til den i denne artikels stk. 4, første afsnit, omtalte procedure.
Artikel 84
Korrespondance til udvalget adresseres til formanden eller til generalsekretæren.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 85
I forbindelse med de funktioner og opgaver, som er nævnt i forretningsordenen, dækker de anvendte termer både mænd og kvinder.
Artikel 86
1. Udvalget kan med absolut flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden.
2. Med henblik på revisionen nedsætter udvalget et forretningsordensudvalg. Udvalget pålægger en hovedordfører at udarbejde et forslag til ny forretningsorden.
3. Efter vedtagelsen af forretningsordenen med absolut flertal forlænger forsamlingen forretningsordensudvalgets mandat med højst 60 dage, så at dette, om nødvendigt, kan udarbejde et forslag til ændring af gennemførelsesbestemmelserne, som forelægges præsidiet, der træffer beslutning efter høring af grupperne.
4. Datoen for ikrafttrædelsen af den nye forretningsorden og dennes gennemførelsesbestemmelser fastsættes på det tidspunkt, hvor den vedtages af forsamlingen.
Artikel 87
Denne forretningsorden træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(1) Denne forretningsorden er senere blevet ændret den 27. februar 2003, den 31. marts 2004, den 5. juli 2006, den 12. marts 2008, den 14. juli 2010 og den 20. februar 2019.
BILAG
ADFÆRDSKODEKS FOR MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
DEL I
STANDARDER OG PRINCIPPER
Artikel 1
Generelle principper
1. Denne adfærdskodeks gælder for udvalgets medlemmer. Som besluttet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium i oktober 2020 vil revisionen af denne adfærdskodeks føre til tilpasning af alle relevante tekster såsom medlemmernes mandatvilkår, EØSU's forretningsorden og eventuelt andre tekster.
Den finder også tilsvarende anvendelse for delegerede i rådgivende kommissioner, suppleanter og eksperter, undtagen for så vidt angår artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 3, og artikel 10 i denne kodeks, som kun gælder udvalgets medlemmer.
2. Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion.
De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.
3. Medlemmerne skal udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med traktaterne og med den afledte ret. Deres forbindelser med organisationer eller interessegrupper skal være forenelige med behovet for, at de bevarer deres uafhængighed.
4. Medlemmerne har som retningslinjer og handler i overensstemmelse med følgende generelle adfærdsprincipper: integritet, åbenhed, omhu, ærlighed, ansvarsbevidsthed, respekt for andre og respekt for udvalgets omdømme.
5. I overensstemmelse med artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union såvel som EU's charter om grundlæggende rettigheder sikrer medlemmerne under udøvelsen af deres hverv fremme, effektiv beskyttelse og overholdelse af grundlæggende rettigheder og værdier såsom menneskelig værdighed, ikkeforskelsbehandling, tolerance, frihed, solidaritet, retsstatsprincippet og ligestilling mellem kønnene.
6. Under udførelsen af deres opgaver forpligter medlemmerne sig til at stræbe efter størst mulig konsensus i en ånd af gensidig respekt.
7. Under udøvelsen af deres hverv handler medlemmerne udelukkende i almenvellets interesse uden at opnå eller forsøge at opnå nogen direkte eller indirekte økonomisk fordel eller anden ydelse.
8. Hvis et medlem enten forsætligt eller på grund af uagtsomhed undlader at opfylde sine forpligtelser eller som led i udøvelsen af sit hverv som medlem opnår eller forsøger at opnå en direkte eller indirekte økonomisk fordel eller anden ydelse, omfattes han eller hun af bestemmelserne i denne adfærdskodeks.
Artikel 2
Adfærdsprincipper
1. Medlemmernes adfærd er kendetegnet ved gensidig respekt og er baseret på de værdier og principper, der er nedfældet i traktaterne og navnlig i chartret om grundlæggende rettigheder.
2. Medlemmerne forpligter sig til at respektere udvalget, såvel som medlemmernes og medarbejdernes værdighed, og værne om dets omdømme.
3. Medlemmerne må ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af udvalgets arbejde og må ikke vanskeliggøre opretholdelsen af sikkerhed og orden i udvalgets bygninger eller forhindre dets udstyr i at fungere.
4. Medlemmerne må ikke forstyrre den gode ro og orden i forbindelse med afvikling af møder og skal afholde sig fra upassende adfærd.
De afstår fra ærekrænkende, racistisk, sexistisk, homofobisk, xenofobisk og stødende sprogbrug og adfærd.
5. Anvendelsen af denne artikel må ikke på anden måde hindre livlige forhandlinger eller begrænse medlemmernes ytringsfrihed.
6. Efter mandatperiodens ophør er forhenværende medlemmer fortsat bundet af etiske standarder som hæderlighed og tilbageholdenhed. Forhenværende medlemmer må i en periode på to år efter mandatperiodens ophør ikke udøve lobbyvirksomhed over for medlemmer eller personale på vegne af deres egen virksomhed, deres arbejdsgivers eller kunders virksomhed på områder, hvor de har en vigtig position, eller hvor de udarbejder rapporter.
Artikel 3
Videregivelse af oplysninger
1. Medlemmerne skal afholde sig fra enhver uberettiget afsløring af følsomme oplysninger, dvs. oplysninger som de har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, medmindre disse oplysninger allerede er offentliggjort, eller offentligheden har fået adgang hertil.
2. De vil fortsat være pålagt denne forpligtelse, efter at de har forladt udvalget.
Artikel 4
Behørig adfærd
1. I forbindelse med udøvelsen af deres hverv skal medlemmerne opføre sig i overensstemmelse med de regler og forpligtelser, der fremgår af denne adfærdskodeks, med værdighed og respekt og uden fordomme eller forskelsbehandling.
2. Medlemmerne skal optræde professionelt og skal i deres forhold til andre medlemmer og personale afholde sig fra nedværdigende og fornærmende adfærd, offensivt og diskriminerende sprog samt andre handlinger, der er uetiske, nedværdigende eller ulovlige.
3. Medlemmerne må ikke anspore eller tilskynde andre medlemmer eller personalet til at overtræde, omgå eller se bort fra gældende lovgivning, udvalgets interne regler eller denne kodeks eller tolerere en sådan adfærd hos personale under deres ansvar.
4. Med henblik på at sikre at udvalget fungerer effektivt, skal medlemmerne under udvisning af passende diskretion tilstræbe at sikre, at eventuelle uoverensstemmelser eller konflikter, der involverer andre medlemmer eller personale under deres ansvar, håndteres hurtigt, retfærdigt og effektivt.
Artikel 5
Forebyggelse af chikane
1. Medlemmerne skal afholde sig fra enhver form for psykisk og seksuel chikane (1).
2. Om nødvendigt anvender medlemmerne omgående og fuldt ud de eksisterende procedurer til håndtering af konfliktsituationer eller chikane (psykisk, fysisk eller seksuel) og reagerer omgående på eventuelle påstande om chikane.
3. Medlemmerne skal have tilbud om og opmuntres til at deltage i særlige kurser, der arrangeres for dem, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om forebyggelse af enhver form for forseelse eller adfærd, som måtte stride imod europæiske værdier.
Artikel 6
Integritet og finansiel gennemsigtighed
1. Medlemmerne modtager dagpenge, som fastsættes af Rådet, men ikke løn fra udvalget.
2. Tjenesterejser eller aktiviteter, som godtgøres helt eller delvis af en tredjepart, kan ikke også godtgøres af udvalget.
Hvis en tjenesterejse eller aktivitet godtgøres helt eller delvis af en tredjepart efter at være blevet godtgjort af udvalget, skal medlemmet straks informere generalsekretariatet og tilbagebetale godtgørelsen til udvalget op til det beløb, der er modtaget fra tredjeparten.
3. Under udøvelsen af deres hverv afholder medlemmerne sig fra at modtage gaver eller andre goder af en værdi på over 150 EUR.
Når de i overensstemmelse med diplomatisk skik og brug eller almindelig høflighed modtager gaver af en værdi, der overstiger dette beløb, skal de aflevere dem til generalsekretariatet ved det næste møde i udvalget, de deltager i efter modtagelsen.
Formanden afgør, om sådanne gaver samt gaver af tilsvarende værdi, som gives direkte til ham eller hende, overgår til udvalgets ejendom eller doneres til en egnet velgørende organisation.
Generalsekretariatet fører et register over gaver af en værdi på over 150 EUR, som skal være offentligt tilgængeligt på anmodning.
4. Medlemmerne skal overholde alle de af udvalgets finansielle bestemmelser, som gælder for dem.
Artikel 7
Erklæring om økonomiske interesser
1. Medlemmerne afgiver i overensstemmelse med princippet om åbenhed ved påbegyndelsen af deres mandat en erklæring til formanden om deres økonomiske interesser.
Erklæringerne indsendes igen hvert år den 1. januar og i tilfælde af ændringer i de oplysninger, der angives i løbet af et medlems mandatperiode, indsendes der hurtigst muligt og senest to måneder efter den pågældende ændring en ny erklæring.
2. Erklæringen om økonomiske interesser skal indeholde de oplysninger, der er anført i artikel 5a i medlemmernes mandatvilkår.
3. Udvalgets medlemmer kan ikke vælges til hverv i udvalget eller dets organer, udpeges til ordførere eller deltage i tjenesterejser eller aktiviteter, hvis de ikke har indgivet eller opdateret erklæringen om økonomiske interesser.
4. Delegerede i rådgivende kommissioner, suppleanter og eksperter er ikke berettiget til at modtage godtgørelse fra udvalget, før de har indgivet eller opdateret erklæringen om økonomiske interesser.
5. Hvis en formand modtager oplysninger, der får ham eller hende til at tro, at et medlems erklæring om økonomiske interesser er indholdsmæssigt urigtig eller forældet, eller at den med rimelighed kan føre til uforenelighed med medlemmets pligter som beskrevet i denne adfærdskodeks, kan formanden rådføre sig med det etiske udvalg.
Hvis det er relevant, anmoder formanden det pågældende medlem om at berigtige angivelsen inden for ti arbejdsdage.
6. Efter at have modtaget en skriftlig udtalelse fra det etiske udvalg hører præsidiet tidligst efter 14 dage det pågældende medlem, der om ønsket bistås af en anden person, og kan derefter vedtage en afgørelse under anvendelse af stk. 3 eller 4, på medlemmer, som ikke følger formandens anmodning om berigtigelse.
Præsidiet skal høre det pågældende medlem, enten mundtligt eller skriftligt, inden afgørelsen vedtages, og denne skal være begrundet.
Artikel 8
Interessekonflikter
1. Medlemmerne skal undgå enhver situation, der kan give anledning til en interessekonflikt, eller som objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt.
2. Der foreligger en interessekonflikt, når et medlem har en personlig interesse, som kan være i strid med Unionens interesser eller på utilbørlig vis påvirke udførelsen af medlemmets opgaver.
Der foreligger ikke en interessekonflikt, når et medlem opnår en fordel udelukkende som almindelig borger eller i kraft af sit tilhørsforhold til en bred personkreds.
3. For så vidt angår stk. 2, opstår en personlig interessekonflikt, hvis en personlig interesse kan påvirke den uafhængige udøvelse af medlemmets hverv. Personlige interesser omfatter, men er ikke begrænset til, en potentiel gevinst eller fordel for medlemmerne selv, deres ægtefæller, partnere eller direkte familiemedlemmer.
4. I tvivlstilfælde kan medlemmet anmode om fortrolig rådgivning fra det etiske udvalg, jf. artikel 9, stk. 2, litra a).
5. Et medlem, der mener at befinde sig i en interessekonflikt eller i en situation, som objektivt set kan opfattes som en sådan, skal omgående træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe dette forhold i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i denne adfærdskodeks.
Hvis medlemmet ikke er i stand til at løse interessekonflikten eller den situation, som kan opfattes som en interessekonflikt, skal han/hun ophøre al aktivitet på området og gøre formanden og generalsekretæren skriftligt opmærksom herpå.
6. Formanden afgør efter at have rådført sig med det etiske udvalg, om medlemmet definitivt skal indstille alle aktiviteter på området.
7. Medlemmer, der tilsidesætter pligten til at oplyse om en interessekonflikt eller en situation, som objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt, som ikke afhjælper dette forhold, eller som, hvis de ikke er i stand til at løse problemet, ikke indstiller alle aktiviteter på området, vil blive omfattet af bestemmelserne i denne adfærdskodeks.
DEL II
ETISK UDVALG
Artikel 9
Etisk udvalg
1. Der oprettes herved et etisk udvalg.
2. Det etiske udvalg har følgende funktioner:
|
a) |
Medlemmerne kan rådføre sig med det etiske udvalg i spørgsmål om denne kodeks. Det etiske udvalg kan til gengæld søge rådgivning hos udvalgets juridiske tjeneste. Det etiske udvalg giver, i fortrolighed og inden for en frist på 30 kalenderdage, ethvert medlem, som anmoder herom, vejledning i fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne kodeks. |
|
b) |
Hvis der indgives en klage i henhold til artikel 11, stk. 1, vurderer det etiske udvalg ligeledes påståede overtrædelser af de etiske standarder, som er fastlagt i denne kodeks, og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes. |
|
c) |
Det etiske udvalg rådgiver efter anmodning formanden og præsidiet om fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne kodeks. |
3. Det etiske udvalg kan, efter høring af formanden medmindre han eller hun befinder sig i en interessekonflikt, anmode om rådgivning fra eksterne eksperter.
4. Det etiske udvalg offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter, som er blevet behørigt anonymiseret.
5. Det etiske udvalg foreslår sin egen forretningsorden, som vedtages af præsidiet.
Artikel 10
Medlemmer af det etiske udvalg
1. På forslag af præsidiet vælger forsamlingen for hver periode på to et halvt år seks af udvalgets medlemmer, to (af forskellige køn) fra hver af de tre grupper, som ordinære medlemmer af det etiske udvalg.
2. På forslag af præsidiet udpeger forsamlingen ligeledes for samme periode seks af udvalgets medlemmer, to (af forskellige køn) fra hver af de tre grupper, som reservemedlemmer af det etiske udvalg. Reservemedlemmer træder i stedet for et ordinært medlem i det etiske udvalgs arbejde, hvis et af de ordinære medlemmer ikke har mulighed for at deltage, eller hvis vedkommende er involveret i en interessekonflikt.
3. Både ordinære medlemmer og reservemedlemmer af det etiske udvalg kan få forlænget deres mandat.
4. Et medlem af det etiske udvalg kan ikke samtidig være medlem af følgende organer:
|
— |
EØSU's præsidium |
|
— |
revisionsudvalget |
|
— |
kvæstorgruppen. |
5. Hver af de tre grupper i det etiske udvalg varetager formandskabet for udvalget på skift i to et halvt år ad gangen.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
6. Et medlem af det etiske udvalg, der mener at befinde sig i en interessekonflikt eller i en situation, som af en tredjepart objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt, skal erklære sig inhabil og undlade at deltage i en given procedure.
Hvis et medlem af det etiske udvalg i forbindelse med en given procedure får draget sin habilitet i tvivl af et andet medlem af det etiske udvalg, kan det etiske udvalg ved flertalsafgørelse beslutte, at den pågældende ikke kan deltage i proceduren.
Det pågældende medlem er ikke til stede ved afstemningen.
7. Fremsættes der påstand om, at de etiske standarder er blevet overtrådt af et ordinært medlem eller et reservemedlem af det etiske udvalg, afholder det pågældende medlem sig fra at deltage i arbejdet vedrørende den påståede overtrædelse og erstattes straks af et reservemedlem.
Hvis formanden ved procedurens afslutning konkluderer, at det pågældende medlem har overtrådt de etiske standarder, og den vedtagne sanktion ikke er en skriftlig advarsel, udtræder medlemmet som ordinært medlem eller reservemedlem af det etiske udvalg.
I så fald udpeger formanden et erstatningsmedlem for den resterende del af mandatperioden på to et halvt år. Udpegelsen bekræftes af forsamlingen på det førstkommende møde.
8. Medlemmerne af det etiske udvalg har tavshedspligt.
9. Medlemmerne af det etiske udvalg skal ved begyndelsen af deres mandatperiode følge et passende obligatorisk kursus.
DEL III
PROCEDURE I TILFÆLDE AF EVENTUELLE OVERTRÆDELSER AF ETISKE STANDARDER
Artikel 11
Igangsættelse af proceduren
1. Enhver person, ethvert medlem og enhver medarbejder kan indgive en klage til det etiske udvalg over et medlems opførsel.
Påstande skal underbygges af tilstrækkelige prima facie-beviser til at begrunde indledningen af en undersøgelse.
2. Det etiske udvalg underretter EØSU's formand om modtagelsen af klagen, medmindre det er formanden selv, som er genstand for klagen.
3. Formanden tilsender omgående og uden ophold OLAF oplysninger eller beviser vedrørende medlemmer, som formanden får kendskab til, og som i henhold til de administrative aftaler, der er indgået med OLAF, skal overdrages til OLAF.
4. Whistleblowere, der anerkendes som sådanne, har ret til fortrolighed, beskyttelse, forbud mod repressalier og støtteforanstaltninger som fastsat i EU-retten, herunder i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (2), i national ret og i EØSU's interne regler, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 12
Undersøgelse
1. For så vidt andet ikke er fastsat i artikel 17, indleder det etiske udvalg en undersøgelse, når det mener, at der er grund til at tro, at et medlem kan have overtrådt de etiske standarder i denne kodeks. Såfremt dette ikke er til skade for undersøgelsesforløbet eller for potentielle beviser, underretter det etiske udvalg omgående formanden og det pågældende medlem om, at der er blevet indledt en undersøgelse.
2. Det etiske udvalg undersøger omstændighederne omkring den påståede overtrædelse og hører det pågældende medlem, enten mundtligt eller skriftligt.
Det pågældende medlem kan bistås af en advokat eller af en person efter eget valg.
3. Det etiske udvalg har undersøgelsesbeføjelser og indkalder alle vidner (medlemmer, personale eller tredjeparter), det måtte finde nødvendigt eller nyttigt at høre i forbindelse med undersøgelsen.
Det etiske udvalg skal have rådighed over alle eksisterende beviser, herunder korrespondance, og modtage alle oplysninger, det måtte skønne nødvendige eller nyttige.
4. Medlemmer og tidligere medlemmer skal samarbejde omgående og fuldt ud med det etiske udvalg ved at stille alle yderligere relevante oplysninger, der måtte være behov for, til rådighed.
Medlemmerne må ikke drive lobbyvirksomhed over for det etiske udvalg, formanden eller præsidiet med henblik på at påvirke deres behandling af sagen.
5. Det etiske udvalg udarbejder på grundlag af sine konklusioner en begrundet rapport til formanden med en henstilling om en mulig afgørelse, som eventuelt kan omfatte sanktioner. Rapporten sendes samtidig til det pågældende medlem.
Artikel 13
Begrundet afgørelse
1. Efter at have underrettet det pågældende medlem om alle sagens akter og det etiske udvalgs henstillinger og efter at have hørt det pågældende medlem enten mundtligt eller skriftligt sammen med medlemmets juridiske rådgiver, hvis medlemmet ønsker det, træffer formanden på grundlag af det etiske udvalgs rapport en begrundet afgørelse.
2. I den begrundede afgørelse kan formanden:
|
a) |
træffe afgørelse om, at der ikke indledes en sag mod medlemmet, eller |
|
b) |
hvis formanden konkluderer, at det pågældende medlem har overtrådt de etiske standarder som fastlagt i denne kodeks, træffe afgørelse om pålæggelse af en sanktion i henhold til artikel 14. |
3. Formanden underretter omgående det pågældende medlem om den begrundede afgørelse.
4. Fremsættes der påstand om, at de etiske standarder er blevet overtrådt af EØSU's formand, deltager formanden ikke i arbejdet, men erstattes af den af udvalgets næstformænd, der er formand for finans- og budgetudvalget, som så varetager formandens opgaver i forbindelse med den specifikke procedure.
Artikel 14
Sanktioner
1. Ved vurderingen af den konstaterede adfærd skal omfanget af de sanktioner, der iværksættes, stå i et rimeligt forhold til grovheden af forseelsen og medlemmets position i hierarkiet.
For at fastslå forseelsens grovhed og beslutte, hvilken sanktion der skal iværksættes, tages der især hensyn til:
|
a) |
forseelsens art og de omstændigheder, hvorunder den er blevet begået |
|
b) |
i hvilket omfang forseelsen skader medlemmernes og/eller personalets fysiske og/eller mentale integritet, EØSU's eller EU's omdømme og/eller interesser |
|
c) |
i hvilket omfang forseelsen indebærer forsætlige handlinger eller forsømmelser tillige med graden af medlemmets hierarkiske ansvar |
|
d) |
medlemmets opgaver og ansvarsområder samt medlemmets position i hierarkiet i forhold til ofrene for forseelsen |
|
e) |
omfanget af den skade, der er påført ofrets eller ofrenes fysiske eller mentale integritet |
|
f) |
hvorvidt der er om tale gentagelsestilfælde af handlingen eller den kulpøse adfærd. |
2. Alt efter hvor alvorlig medlemmets adfærd anses for at være, kan sanktionen bestå af en eller flere af følgende foranstaltninger:
|
a) |
en skriftlig advarsel (som kan offentliggøres) |
|
b) |
en irettesættelse (som kan offentliggøres) |
|
c) |
midlertidig fratagelse af retten til dagpenge i en periode på mellem to og 30 mødedage, alt efter forseelsens grovhed |
|
d) |
midlertidig udelukkelse fra deltagelse i alle eller nogle af EØSU's eller dets organers aktiviteter, i tjenesterejser eller aktiviteter i en periode på mellem to og 30 mødedage, uden at dette berører retten til at stemme på plenarmødet |
|
e) |
forbud mod at repræsentere EØSU i et nationalt, interinstitutionelt eller internationalt forum i op til et år |
|
f) |
i tilfælde af brud på tavshedspligten, en begrænsning af rettighederne til at få adgang til fortrolige eller klassificerede oplysninger i op til et år. |
3. Derudover kan formanden i overensstemmelse med den i artikel 16 fastlagte procedure fremlægge et forslag for præsidiet om:
|
g) |
midlertidigt at udelukke medlemmet i op til et år fra et eller flere af de hverv, medlemmet varetager i udvalget |
|
h) |
at fjerne medlemmet fra et eller flere af de hverv, medlemmet varetager i udvalget |
|
i) |
at opfordre Rådet til at ekskludere medlemmet af udvalget. |
4. Tidsperioden for bestemmelserne i denne artikels stk. 2, litra c)-f), og stk. 3, litra g), kan fordobles i tilfælde af gentagne forseelser, eller hvis medlemmet nægter at efterkomme en af de supplerende foranstaltninger i stk. 5.
5. Ud over de sanktioner, der er fastlagt i stk. 2 og 3, kan der anvendes følgende supplerende foranstaltninger:
|
i) |
medlemmet pålægges at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe sine forhold i orden |
|
ii) |
medlemmet pålægges at give en personlig undskyldning (privat, til en bestemt person eller offentligt på plenarmødet) |
|
iii) |
medlemmet pålægges at udbedre den skade, som måtte være forvoldt. |
Artikel 15
Interne klagemuligheder
1. Inden for en frist på to uger efter at være blevet underrettet om den af formanden pålagte sanktion kan det pågældende medlem indgive en intern klage til præsidiet i henhold til artikel 14, stk. 2, 4 og 5.
En sådan klage har opsættende virkning for sanktionen.
2. Præsidiet skal høre det pågældende medlem, enten mundtligt eller skriftligt, inden afgørelsen vedtages.
Præsidiet kan, senest fire uger efter at klagen er indgivet, eller hvis det ikke holder møde i den pågældende periode, på sit næste møde, annullere, bekræfte eller ændre omfanget af den pålagte sanktion.
3. Det pågældende medlem kan i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anlægge annullationssøgsmål ved Domstolen inden for to måneder efter meddelelsen af den begrundede afgørelse eller efter den dato, hvor præsidiet skulle have truffet sin afgørelse.
Artikel 16
Afskedigelse
1. I overensstemmelse med sin begrundede afgørelse kan formanden forelægge præsidiet et forslag i henhold til artikel 14, stk. 3.
2. Præsidiet kan med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer foreslå forsamlingen at suspendere eller afskedige formanden, en næstformand, en gruppeformand, et medlem af præsidiet, en kvæstor, en formand eller en næstformand for en sektion eller enhver anden, der er valgt til et hverv i udvalget, hvis det mener, at det pågældende medlem har begået en alvorlig forseelse.
Præsidiet kan undtagelsesvis foreslå forsamlingen at ekskludere medlemmet af udvalget.
Præsidiet skal høre det pågældende medlem, enten mundtligt eller skriftligt, inden det fremsætter et forslag for forsamlingen i henhold til denne artikel.
3. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves der et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af udvalgets medlemmer.
Forsamlingen skal høre udvalgets formands begrundede rapport og derefter det pågældende medlem, enten mundtligt eller skriftligt, inden afgørelsen vedtages.
Hvis der træffes afgørelse om at ekskludere medlemmet, skal det meddeles til Rådet, som så sætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger i gang.
4. Det pågældende medlem kan i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anlægge annullationssøgsmål ved Domstolen inden for to måneder efter meddelelsen af forsamlingens afgørelse.
DEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
1. Den i den interinstitutionelle aftale (3) om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indeholdte fælles ordning med de bestemmelser, der er nødvendige til fremme af en hensigtsmæssig afvikling af de undersøgelser, der foretages af OLAF, finder anvendelse.
2. Hvis udvalget er bekendt med mulige tilfælde af svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Den Europæiske Unions interesser, og OLAF enten endnu ikke er blevet underrettet eller endnu ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, indleder det etiske udvalg ikke en undersøgelse af de samme forhold, medmindre andet er aftalt med OLAF.
Det indstiller enhver procedure vedrørende sagen og undgår at udføre aktiviteter, som kan kompromittere mulige beviser og OLAF's undersøgelse.
Artikel 18
Adfærdskodeksens håndhævelse
Formanden er ansvarlig for den fuldstændige og korrekte anvendelse af denne adfærdskodeks.
Inden for rammerne af anvendelsen af denne kodeks kan formanden til enhver tid henvise til det etiske udvalg med henblik på rådgivning om et givent spørgsmål.
(1) EØF/Euratom Rådet: Forordning nr. 31 (EØF), nr.11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385/62),https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01962R0031-20200101&qid=1608019328072&from=DA.
(2) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968,https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31968R0259.
(3) Administrative ordninger mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig af 13. januar 2016.