(1)

For at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at tilrettelægge og strukturere deres datanet og gøre det muligt at levere og modtage typeattesterne som strukturerede data i elektronisk format, bør det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris) (2) anvendes til udveksling af disse data. Eucaris er udviklet af og for de statslige myndigheder med henblik på at udveksle oplysninger om registrering af køretøjer og kørekort.

(2)

For at sikre, at typeattesterne udveksles på en ensartet måde, og at de dataelementer og meddelelser, de indeholder, harmoniseres, bør formatet og strukturen af dataelementerne i typeattesterne baseres på skemastrukturen og principperne i Extensible Markup Language (XML). Til udveksling af strukturerede data i elektronisk format bør fabrikanten og den godkendende myndighed anvende de beskeder med standardiserede indledende køretøjsinformationer (IVI), der er udviklet af den til formålet udpegede Eucaris-part.

(3)

For at gøre det muligt for den godkendende myndighed og fabrikanten at gennemføre ændringerne af dataelementerne for typeattesten i papirformat i deres datanet, som omhandlet i artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, er det nødvendigt at fastsætte praktiske ordninger for sådanne ændringer.

(4)

For at medlemsstaternes typegodkendelsesmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og registreringsmyndigheder samt fabrikanter kan forberede sig på anvendelsen af de nye regler, der indføres ved nævnte forordning, bør anvendelsesdatoen udskydes.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

(1)

Det pågældende aktivstof er en svamp, der først fik navnet Verticillium lecanii. Efterfølgende blev dette navn ændret til Lecanicillium muscarium stammeVe6 af videnskabelige årsager. Senest blev det igen ændret til det nuværende navn Akanthomyces muscarius stamme Ve6.

(2)

Ved Kommissionens direktiv 2008/113/EF (2) blev Lecanicillium muscarium (tidligere Verticilium lecanii) stamme: Ve6 optaget som aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(3)

Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(4)

Godkendelsen af aktivstoffet Akanthomyces muscarius stamme Ve6 (tidligere Lecanicillium muscarium stamme Ve6), jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 30. april 2021.

(5)

Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet Akanthomyces muscarius stamme Ve6 inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(6)

Ansøgeren fremlagde de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(7)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede et udkast til vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) og Kommissionen den 30. januar 2018.

(8)

Autoriteten fremsendte udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde også det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(9)

Den 27. april 2020 fremsendte autoriteten sin konklusion (6) om, hvorvidt Akanthomyces muscarius stamme Ve6 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen. Kommissionen forelagde rapporten vedrørende fornyelse om Akanthomyces muscarius stamme Ve6 for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 22. oktober 2020 og udkastet til forordning om dette stof den 4. december 2020.

(10)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 14, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, til rapporten vedrørende fornyelse. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, som er blevet nøje gennemgået.

(11)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet Akanthomyces muscarius stamme Ve6, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af Akanthomyces muscarius stamme Ve6 bør derfor fornyes.

(12)

Risikovurderingen for fornyelsen af godkendelsen af Akanthomyces muscarius stamme Ve6 er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser de anvendelsesformål, hvortil plantebeskyttelsesmidler, der indeholder Akanthomyces muscarius stamme Ve6, kan godkendes. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse af dette stof som insekticid.

(13)

Kommissionen vurderer endvidere, at Akanthomyces muscarius stamme Ve6 er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Akanthomyces muscarius stamme Ve6 er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. Under hensyntagen til den rapporterende medlemsstats og autoritetens vurdering og de påtænkte anvendelsesformål er Akanthomyces muscarius stamme Ve6 en mikroorganisme, som forventes at indebære en lav risiko for mennesker, dyr og miljøet. Der blev ikke identificeret bekymrende forhold, og Akanthomyces muscarius er ikke kendt for at være forbundet med nogen form for humant eller animalsk patogen. Akanthomyces muscarius stamme Ve6 har været anvendt til plantebeskyttelse i mere end et årti, uden at det har ført til skadelige indvirkninger på mennesker, og baseret på det påtænkte anvendelsesformål (som er højteknologiske (permanente) væksthuse og drivhustunneler) anses den potentielle eksponering for mennesker, organismer uden for målgruppen og miljøet for at være ubetydelig. Derfor bør der kun træffes generelle afbødende foranstaltninger for brugere og arbejdstagere.

(14)

Godkendelsen af Akanthomyces muscarius stamme Ve6 som et lavrisikostof bør derfor fornyes. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 4, bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 derfor ændres.

(15)

Godkendelsesperioden for Akanthomyces muscarius stamme Ve6 (tidligere Lecanicillium muscarium stamme Ve6) blev senest forlænget til den 30. april 2021 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/421 (7) for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden udløbet af denne periode. Da der er truffet afgørelse om fornyelse af godkendelsen forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning finde anvendelse tidligere end den dato.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 212, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) skal hensættelserne til dækning af finansielle forpligtelser, som følger af finansielle instrumenter, budgetgarantier eller finansiel bistand, indsættes i en fælles hensættelsesfond. Ressourcerne i den fælles hensættelsesfond vil blive opdelt i segmenter svarende til hvert af disse bidragende instrumenter. I henhold til artikel 213, stk. 1, i finansforordningen skal hensættelser til budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande i den fælles hensættelsesfond baseres på en effektiv tilførselssats.

(2)

Den effektive tilførselssats bør fastsættes på grundlag af de oprindelige tilførselssatser, som bestemmes særskilt for hver budgetgaranti eller finansiel bistand til tredjelande, jf. artikel 211, stk. 2. I henhold til finansforordningens artikel 213, stk. 2, bør den kun anvendes på de ressourcer i den fælles hensættelsesfond, der er afsat til betaling af fordringer på garantier over en etårig periode. Den effektive tilførselssats vil gælde for alle afdelinger i den fælles hensættelsesfond, som kan skabe en eventualforpligtelse for Unionens budget.

(3)

Metoden til beregning af den effektive tilførselssats bør baseres på etablerede metoder til måling og styring af kreditrisici som generelt anvendt finanssektoren. Disse metoder bygger i væsentlig grad på en estimering af tabsfordelingen i kreditporteføljen separat og i fællesskab for alle bidragende instrumenter. Metoden fokuserer især på en vurdering af to komponenter i kreditrisikoen — det forventede og uventede tab.

(4)

Den effektive tilførselssats bør afspejle fordelene ved at samle budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande med forskellige risikoprofiler og cash flow-mønstre. Metoden til fastsættelse af niveauet for effektive tilførsler i den fælles hensættelsesfond bør derfor baseres på et diversificeringskoncept, som gør det muligt at optimere det tilførselsniveau, der kræves i henhold til de bidragende instrumenters respektive grundlæggende retsakter.

(5)

Korrelationen af tab mellem afdelinger inden for den fælles hensættelsesfond er et vigtigt input til fastlæggelsen af den effektive tilførselssats. Der bør derfor fastsættes en robust tilgang til vurdering af korrelationen mellem afdelinger.

(6)

Den effektive tilførselssats skal være referencen for Kommissionens beregning af bidragene fra budgettet til hensættelserne i henhold til finansforordningens artikel 211, stk. 4, litra a), til genopfyldning af den fælles hensættelsesfond i henhold til finansforordningens artikel 213, stk. 4, litra b), eller til tilbageføring til budgettet af eventuelle overskud af hensættelser i henhold til finansforordningens artikel 213, stk. 4, litra a), for hvert enkelt instrument, der bidrager hertil. Den effektive tilførselssats bør derfor beregnes af den finansielle forvalter af ressourcerne i den fælles hensættelsesfond (»den finansielle forvalter«) i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.

(7)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 213, stk. 1, skal den effektive tilførselssats sikre et niveau af beskyttelse mod Unionens finansielle forpligtelser svarende til det niveau, som ville blive opnået med de respektive tilførselssatser, hvis ressourcerne blev anbragt og forvaltet særskilt. Hvis oplysningerne til bestemmelse af den effektive tilførselssats på forsigtig vis ikke er fuldt ud tilgængelige, bør den finansielle forvalter som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at fastsætte den effektive tilførselssats til 100 % for at sikre overholdelse af den artikel.

(8)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 282, stk. 3, litra g), skal den forordnings artikel 213 om fastsættelse af den effektive tilførselssats først finde anvendelse fra datoen for anvendelse af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020. Denne afgørelse bør derfor anvendes fra samme dato —

(1)

Formel 9 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1119 (2) er ikke korrekt og bør derfor erstattes af en ny berigtiget formel.

(2)

Den minimumstærskel for CO2-besparelser, der henvises til i punkt 6 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1339 (3), er ikke korrekt og bør derfor erstattes af den værdi, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 (4).

(3)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1119 og (EU) 2020/1339 bør derfor berigtiges —

1.

Aftalen ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

2.

I henhold til aftalens artikel 23 berøres privatpersoners erhvervede rettigheder ikke, hvis aftalen opsiges, og de kontraherende parter skal efter fælles overenskomst fastlægge udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.

3.

I artikel 33 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) fastsættes det, at udtrædelsesaftalens anden del, afsnit III, finder anvendelse på statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund, forudsat at disse lande har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på unionsborgere, samt med Unionen, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige.

4.

I artikel 26b i aftalen mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Schweiz om borgerrettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og af aftalen om fri bevægelighed for personer (»aftale om borgerrettigheder«) fastsættes det, at bestemmelserne i nævnte aftales del III finder anvendelse på unionsborgere, forudsat at Unionen har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på schweiziske statsborgere, samt med Schweiz, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige.

5.

Det er nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af socialsikringsrettighederne for statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer og efterladte, som ved overgangsperiodens udløb, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126, er eller har været i en grænseoverskridende situation, der involverer en eller flere af de kontraherende parter i aftalen og Det Forenede Kongerige samtidigt —