(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 (2) præciseres specifikke foranstaltninger, der skal forebygge og håndtere afviklingsfejl og give incitament til afviklingsdisciplin. De pågældende foranstaltninger omfatter overvågning af afviklingsfejl samt inddrivelse og fordeling af bøder for afviklingsfejl. I delegeret forordning (EU) 2018/1229 præciseres ligeledes de operationelle detaljer i dækningskøbsproceduren.

(2)

Delegeret forordning (EU) 2018/1229 skal træde i kraft den 1. februar 2021.

(3)

Markedsdeltagerne har oplyst, at covid-19-pandemien har haft alvorlige konsekvenser for den overordnede gennemførelse af reguleringsprojekter og levering af informationsteknologisystemer, som er nødvendige for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2018/1229. I denne periode uden fortilfælde koncentrerer de finansielle institutioner sig om at gennemføre effektive beredskabsplaner for at sikre en robust daglig drift og modstandsdygtighed over for cyberangreb, hvilket har begrænset institutionernes IT-kapacitet til at gennemføre visse komplekse projekter, herunder dem, der er nødvendige for at opfylde kravene vedrørende afviklingsdisciplin i delegeret forordning (EU) 2018/1229. CSD'ers, deres deltageres og kunders anvendelse af sådanne krav i en sådan kontekst kunne medføre en øget risiko på det finansielle marked i stedet for at afbøde risikoen. De berørte parter bør derfor have mere tid til at afslutte de nødvendige forberedelser med henblik på anvendelsen af kravene vedrørende afviklingsdisciplin. I betragtning af den hidtil usete situation, som covid-19-pandemien har skabt, og de nødvendige ændringer af systemet, som CSD'er, deres deltagere og deres kunder bør underkastes for at opfylde de forskellige krav vedrørende afviklingsdisciplin, er det nødvendigt med en yderligere etårig udsættelse af den nuværende ikrafttrædelse af delegeret forordning (EU) 2018/1229.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2018/1229 bør derfor ændres.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(6)

ESMA har ikke gennemført åbne offentlige høringer, da det ville blive anset for at være meget ude af proportioner i betragtning af omfanget og den forventede virkning af udsættelsen af ikrafttrædelsen af den delegerede forordning (EU) 2018/1229. ESMA har taget hensyn til tidligere input fra markedsdeltagerne, med hensyn til om de er parate til anvendelse af nævnte forordning. Under disse uforudsete omstændigheder haster det desuden med at skabe retssikkerhed vedrørende en ny dato for ikrafttrædelsen af delegeret forordning (EU) 2018/1229, således at markedsdeltagerne kan forberede sig på anvendelsen af nævnte forordning. ESMA har ikke desto mindre foretaget en analyse af de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at udsætte ikrafttrædelsen af delegeret forordning (EU) 2018/1229 og anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat ved artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3). Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder har ESMA også samarbejdet med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker —

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2018/2025 (2) er der fastsat kvoter for 2020.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter beryxarter i EU-farvande og internationale farvande i 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 fra fartøjer, der fører fransk flag eller er registreret i Frankrig, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 (2) er der fastsat kvoter for 2020.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af broget rokke i EU-farvande i 7d og 7e fra fartøjer, der fører fransk flag eller er registreret i Frankrig, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 (2) fastsættes der regler om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1305/2013. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (3) ændrede forordning (EU) nr. 1305/2013 og forlængede varigheden af programmer for udvikling af landdistrikterne, der støttes med midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (»ELFUL«) indtil den 31. december 2022, og gav medlemsstaterne mulighed for at finansiere deres udvidede programmer med den modsvarende budgetbevilling for 2021 og 2022. Endvidere stillede forordning (EU) 2020/2220 de supplerende midler fra EU-genopretningsinstrumentet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (4) (»EURI«), til rådighed i de udvidede programmer i 2021 og 2022 til finansiering af foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 med det formål at imødegå virkningerne af covid-19-krisen og dens konsekvenser for Unionens landbrugssektor og landdistrikter. Derfor bør de respektive bestemmelser om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1305/2013 ændres.

(2)

I artikel 4, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 fastsættes det maksimale antal ændringer af programmer for udvikling af landdistrikterne, som medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen. For at give medlemsstaterne større fleksibilitet ved anvendelsen af deres budgetbevillinger for 2021 og 2022 inden for rammerne af de udvidede programmer og integrere de supplerende midler fra EURI bør det maksimale antal ændringer, der er angivet i nævnte artikel, øges, og fristerne for indgivelse af de seneste anmodninger om programændringer bør udskydes. Det skal desuden præciseres, at det maksimale antal ændringer ikke bør finde anvendelse på anmodninger om ændringer af programmer for udvikling af landdistrikterne, hvis ændringerne er nødvendige efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2020/2220 for at forlænge varigheden af programmerne for udvikling af landdistrikterne og integrere de supplerende midler fra EURI.

(3)

Forordning (EU) 2020/2220 fastsætter, at der for de forlængede programmer for udvikling af landdistrikterne skal fastsættes mål inden for rammerne af den resultatramme, der skal fastsættes for 2025. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at målene for resultatrammeindikatorerne vedrører de resultater, der planlægges opnået senest den 31. december 2025. Derudover udelukker forordning (EU) 2020/2220 anvendelsen af resultatrammen på de supplerende midler fra EURI. Derfor bør output, der finansieres med de supplerende midler fra EURI, udelukkes fra resultatrammens mål.

(4)

I forordning (EU) 2020/2220 fastsættes det, at de supplerende midler fra EURI bør programmeres og overvåges adskilt fra EU-støtten til udvikling af landdistrikterne, hvorved bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1305/2013 principielt finder anvendelse. Derfor vil der skulle være særskilte specifikationer i de pågældende beskrivelser af foranstaltninger i programmerne til udvikling af landdistrikterne og de nationale rammeprogrammer, når operationer støttes med de supplerende midler fra EURI. I finansieringsplanerne for programmerne for udvikling af landdistrikterne, de nationale rammer og de nationale landdistriktsnetværk skal de supplerende midler fra EURI også angives særskilt.

(5)

I indikatorplanen for de udvalgte foranstaltninger der endvidere særskilt angives subtotal for de planlagte output og de forventede samlede offentlige udgifter, der finansieres med de supplerende midler fra EURI. I de årlige gennemførelsesrapporter bør det ved rapporteringen om udgiftsforpligtelser for hver foranstaltning og hvert fokusområde angives, hvor stor en del af forpligtelserne, der finansieres med de supplerende midler fra EURI.

(6)

Det foreskrives i artikel 8, litra h), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1305/2013, at for hver foranstaltning, for hver type operation med en specifik ELFUL-bidragssats, for den type operation, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, artikel 38, stk. 3, artikel 39, stk. 1, og artikel 39a i forordning (EU) nr. 1305/2013, når medlemsstaten anvender en minimumstærskel for tab på under 30 %, og for teknisk bistand, skal finansieringsplanen indeholde en tabel, der viser Unionens samlede planlagte bidrag og ELFUL's gældende bidragssats. Da de samme bestemmelser gælder for bidraget fra de supplerende midler fra EURI, bør finansieringsplanen, hvis det er relevant, for hver af disse foranstaltninger og for hver type operation, indeholde det planlagte EURI-bidrag og EURI-bidragssatsen.

(7)

Med forordning (EU) 2020/2220 blev artikel 38 og 39 i forordning (EU) nr. 1305/2013 ændret med hensyn til den minimumstærskel for tab, som medlemsstaten kan fastsætte i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, og på grundlag af hvilken landbrugerne kan få kompensation for tab inden for rammerne af de gensidige fonde vedrørende ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser, og redskabet til indkomststabilisering for landbrugere i alle sektorer. Som følge heraf og med henblik på indberetning til WTO skal udgifter til alle risikostyringsværktøjer, der er omfattet af artikel 36 i forordning (EU) nr. 1305/2013, og for hvilke minimumstærsklen for tab er under 30 %, planlægges og indberettes særskilt. I indikatorplanen skal disse nye programmerings- og planlægningskrav tilsvarende angives.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 bør derfor ændres.

(9)

I betragtning af situationens hastende karakter som følge af covid-19-krisen bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne —

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 (3) trådte i kraft den 15. august 2020. Siden denne dato har visse medlemsstater og professionelle operatører fortolket og anvendt begrebet »opbevaring« i nævnte forordnings artikel 7, stk. 2, forskelligt.

(2)

Af praktiske grunde og eftersom frø af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp. (»frøene«), der er blevet høstet før den 15. august 2020, ikke kan opfylde det krav, at deres moderplanter skal være produceret på et produktionsanlæg, som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren, bør sådanne frø ikke være omfattet af betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191.

(3)

Artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 bør ændres for at præcisere, at de frø, der er høstet inden den 15. august 2020, bør underkastes prøveudtagning og testning for forekomst af skadegøreren af den kompetente myndighed eller af professionelle operatører under den kompetente myndigheds officielle tilsyn inden deres første flytning inden for Unionen. En sådan undtagelse fra nævnte forordnings artikel 7, stk. 2, bør tillade, at frø, der allerede er ledsaget af et plantepas, kan cirkulere på Unionens område uden yderligere testning.

(4)

De frø, der for første gang flyttes inden for Unionen fra den 1. april 2021, og som er blevet testet inden den 30. september 2020 med ELISA-metoden, bør igen testes med en anden testningsmetode end ELISA, jf. punkt 3 i bilaget.

(5)

Eftersom de frø, der har oprindelse i tredjelande og er blevet høstet før den 15. august 2020, ikke kan opfylde den betingelse, at deres moderplanter skal være produceret på et produktionsanlæg, som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren, bør sådanne frø, som skal indføres til Unionen, ikke være omfattet af kravet i artikel 9, stk. 1, litra a), nr. i).

(6)

Kommissionen blev af frøindustrien og af medlemsstaterne underrettet om, at kravet om at medtage navnet på det registrerede produktionsanlæg i plantesundhedscertifikatet i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 forårsager forsinkelser og praktiske vanskeligheder for eksportørerne, da det er vanskeligt for disse at identificere det konkrete produktionsanlæg. For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder og professionelle operatører i tredjelande at identificere det registrerede produktionsanlæg bør dette krav erstattes af et krav om forelæggelse af oplysninger om sporbarheden af moderplanternes produktionsanlæg.

(7)

Frøene med oprindelse i tredjelande bør testes ved hjælp af de prøveudtagnings- og testningsmetoder, der er omhandlet i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191. For at tage hensyn til, at visse frø kan være blevet testet flere måneder, før de rent faktisk er certificeret til eksport, er det rimeligt fra den 1. april 2021 at kræve, at der foretages obligatorisk molekylær testning, og give tredjelande tid til at tilpasse sig dette krav.

(8)

For at undgå unødvendige handelsrestriktioner for de frø, der er høstet før den 15. august 2020, bør denne forordning finde anvendelse hurtigst muligt. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.

(2)

Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

Den 10. juni 2020 indsendte Kroatien en ansøgning om anvendelse af fonden efter jordskælvet i marts 2020, der ramte byen Zagreb og regionerne Zagreb og Krapinsko-Zagorska.

(4)

Den 24. august 2020 indsendte Polen en ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i regionen Podkarpackie i juni 2020.

(5)

Frem til den 24. juni 2020 indsendte Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020. I deres ansøgninger anmodede alle syv medlemsstater om udbetaling af forskud vedrørende det forventede bidrag fra fonden.

(6)

Ansøgningerne fra Kroatien og Polen i forbindelse med naturkatastroferne opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(7)

Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Kroatien og Polen.

(8)

For at sikre, at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2020, bør fonden anvendes til udbetaling af forskud til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med den større folkesundhedskrise.

(9)

For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

(1)

I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU (2) formodes elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2)

Kommissionen anmodede ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 5884 (3) CEN om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/33/EU med henblik på at sikre, at de fortsat afspejler det generelt anerkendte tekniske niveau, for at opfylde de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til direktiv 2014/33/EU, og, hvor det er relevant, også de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (4), som anført i punkt 1.1 i bilag I til direktiv 2014/33/EU.

(3)

På baggrund af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 5884 reviderede CEN de harmoniserede standarder EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014, hvis referencer er blevet offentliggjort i Kommissionens meddelelse 2016/C 293/05 (5), for at tilpasse dem til rammebestemmelserne i direktiv 2014/33/EU og for at øge retssikkerheden og klarheden af disse standarder, herunder udarbejdelsen af et mere præcist bilag ZA og indførelsen af daterede normative referencer. Dette resulterede i vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 81-20:2020 om generelle sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer til transport af personer og gods og den harmoniserede standard EN 81-50:2020 om dimensioneringsregler, beregning, undersøgelse og prøvning af elevatorer og elevatorkomponenter. Der blev ikke foretaget nogen væsentlige tekniske ændringer under revideringen af de harmoniserede standarder EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014.

(4)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt de harmoniserede standarder EN 81-20:2020 og EN 81-50:2020 er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 5884.

(5)

De harmoniserede standarder EN 81-20:2020 og EN 81-50:2020 opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/33/EU. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencerne for de nævnte standarder i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

De harmoniserede standarder EN 81-20:2020 og EN 81-50:2020 erstatter de harmoniserede standarder EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014 fra Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 81-20:2020 og EN 81-50:2020 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækkelsen af referencerne for standarderne EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014.

(8)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør der offentliggøres en fuldstændig liste over referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/33/EU, og som opfylder de væsentlige krav, som det er hensigten, at de skal dække, i én retsakt. De øvrige referencer for harmoniserede standarder offentliggjort i meddelelsen 2016/C 293/05 bør således også medtages i nærværende afgørelse. Nævnte meddelelse bør derfor ophæves med virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden. Den bør dog fortsat finde anvendelse for så vidt angår referencerne for de harmoniserede standarder EN 81-20:2014 og EN 81-50:2014, da det er nødvendigt at udskyde tilbagetrækkelsen af disse referencer.

(9)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på datoen for offentliggørelsen —