(1)

Formålet med den fælles fiskeripolitik som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) er at sikre udnyttelse af havets biologiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

(2)

Ved Rådets afgørelse 98/392/EF (4) godkendte Unionen De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og aftalen om gennemførelse af nævnte konvention vedrørende bevarelse og forvaltning af fiskebestande, der bevæger sig både indenfor og udenfor eksklusive økonomiske zoner (fælles bestande), og stærkt vandrende fiskebestande (5), indeholdende principper og regler for bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer. Som led i sine mere generelle internationale forpligtelser deltager Unionen i bestræbelser i internationale farvande på at bevare fiskebestande.

(3)

Ved Rådets afgørelse 2006/539/EF (6) godkendte Unionen konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (»konventionen«).

(4)

Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (»IATTC«) har beføjelse til at vedtage afgørelser (»resolutioner«) for på lang sigt at sikre bevarelse og bæredygtig anvendelse af fiskeressourcerne i konventionsområdet. Resolutioner er bindende for de kontraherende parter. Resolutioner er hovedsagelig rettet til de kontraherende parter i konventionen, men omfatter også forpligtelser for private operatører (f.eks. fartøjsførere). Resolutioner træder i kraft 45 dage efter vedtagelsen, og de skal for Unionens vedkommende gennemføres i EU-retten hurtigst muligt.

(5)

Ved Rådets afgørelse 2005/938/EF (7) godkendte Unionen aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (»aftalen«), som oprettede det internationale program for bevarelse af delfiner.

(6)

Ifølge aftalens artikel XIV skal IATTC spille en integrerende rolle ved at koordinere aftalens gennemførelse og ved at gennemføre de foranstaltninger, der vil blive truffet inden for rammerne af IATTC.

(7)

Inden for rammerne af det internationale program for bevarelse af delfiner skal der på møderne mellem parterne vedtages foranstaltninger, der har til formål gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet til et niveau, som nærmer sig nul, gennem fastsættelse af årlige begrænsninger. Sådanne foranstaltninger bliver bindende for Unionen.

(8)

Den seneste gennemførelse af resolutionerne blev foretaget ved Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 (8).

(9)

Under hensyntagen til at resolutioner sandsynligvis vil blive ændret på IATTC's årlige møder og for hurtigt at indarbejde dem i EU-retten, at fremme lige konkurrencevilkår og yderligere at støtte den bæredygtige forvaltning af bestandene på lang sigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår: de tekniske specifikationer for hajliner, forbudsperioder, indberetningsfrister for anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er), bestemmelser om udformning og anvendelse af FAD'er, frister for dataindsamling, områder og beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af havfugle, videnskabelig observatørdækning, oplysninger vedrørende det regionale fartøjsregister, henvisning til skema til indberetning af data for logbøger og losningsfortegnelser, statistikdokument om storøjet tun, flere indberetningsfrister og retningslinjer for skildpaddedødelighed. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(10)

Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i denne forordning, bør ikke berøre gennemførelsen af fremtidige resolutioner i EU-retten gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

(11)

Eftersom bestemmelserne i denne forordning gennemfører alle IATTC-foranstaltninger, bør artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 3, og afsnit IV i forordning (EF) nr. 520/2007 udgå —

(1)

Der er i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 fastsat begrænsninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, blandinger og artikler. Punkt 63 i dette bilag indeholder begrænsninger med hensyn til bly (CAS-nr. 7439-92-1, EF-nr. 231-100-4) og blyforbindelser.

(2)

Unionen og 23 medlemsstater er kontraherende parter i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (2) (AEWA). Ifølge punkt 4.1.4 i den handlingsplan, der er knyttet som bilag til AEWA, skal de kontraherende parter bestræbe sig på at udfase brugen af blyhagl i vådområder så hurtigt som muligt i overensstemmelse med frivillige og offentliggjorte tidsplaner.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (3) skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskyttelsen af vådområder, særlig vådområder af international betydning, i forbindelse med bevarelsesforanstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter.

(4)

Den 3. december 2015 anmodede Kommissionen i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) om at udarbejde et dossier med henblik på at udvide begrænsningen af bly og blyforbindelser i bilag XVII til nævnte forordning for at kontrollere den risiko for miljøet og menneskers sundhed, som udgøres af brugen af bly eller blyforbindelser i hagl ved skydning i vådområder (»bilag XV-dossieret«). Samtidig anmodede Kommissionen også agenturet om at påbegynde indsamlingen af oplysninger om anden anvendelse af blyholdig ammunition, herunder jagt i andre terræner end vådområder og målskydning, samt om anvendelse af blylodder til fiskeri.

(5)

Den 21. juni 2017 offentliggjorde agenturet bilag XV-dossieret (4) med forslag om at indføre en begrænsning af brugen af bly og blyforbindelser i hagl ved skydning med et haglgevær inden for et vådområde, eller hvor affyrede hagl ville lande i et vådområde. Agenturet foreslog også, at der indføres en begrænsning for besiddelse af hagl, der indeholder en koncentration af bly, der er lig med eller større end 1 % (blyhagl), i vådområder for at øge mulighederne for at håndhæve den foreslåede begrænsning af brugen af bly i hagl til skydning. Agenturet konkluderede, at brugen af bly i hagl i vådområder indebærer en risiko for vandfugle, der indtager affyrede blyhagl, hvilket fører til toksikologiske virkninger, herunder død.

(6)

Antallet af vandfugle, der skønnes at dø i Unionen som følge af blyforgiftning, ligger i størrelsesordenen en million om året. Brugen af bly i hagl medfører også en risiko for arter, der fortærer fugle, der er kontamineret med blyhagl, og en risiko for mennesker ved indtagelse af vandfugle, der er skudt med blyhagl, selv om sidstnævnte risiko kun er blevet vurderet kvalitativt af agenturet. Menneskers eksponering for bly er forbundet med neuroudviklingsmæssige virkninger, nedsat nyrefunktion og fertilitet, forhøjet blodtryk, negativ påvirkning af graviditeten og død.

(7)

Agenturet konkluderede, at der med hensyn til hagl er bred adgang til blyfrie alternativer, såsom stål- og bismuthhagl, som er teknisk gennemførlige og har bedre fare- og risikoprofiler for menneskers sundhed og miljøet end blyhagl. Desuden er stålhagl, der er det mest sandsynlige alternativ, tilgængelige til en pris, der svarer til prisen på blyhagl.

(8)

I de fleste medlemsstater findes der bestemmelser, der forbyder eller begrænser brugen af bly i hagl i vådområder, men forskellene mellem dem fører til forskelle i risikoreduktionen. Trækruterne for trækfugle krydser desuden typisk flere medlemsstater, og fugle kan derfor indtage affyrede blyhagl i medlemsstater, hvor der ikke er nogen, eller hvor der er mere begrænsede foranstaltninger. Bilag XV-dossieret viste, at der er behov for handling på EU-plan for at imødegå de risici, der opstår som følge af brugen af bly i hagl i vådområder, på en harmoniseret måde. Harmoniseringslovgivning bør dog baseres på et højt beskyttelsesniveau. Resultatet af harmoniseringen bør derfor ikke være at forpligte de medlemsstater, der har strengere nationale bestemmelser om bly i hagl, til at opgive disse bestemmelser, da dette ville indebære en forringelse af beskyttelsesniveauet for miljø og sundhed i disse medlemsstater.

(9)

Agenturet foreslog en periode på tre år for indførelse af begrænsningen.

(10)

Den 9. marts 2018 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (RAC) en udtalelse i henhold til artikel 70 i forordning (EF) nr. 1907/2006, for så vidt angår bilag XV-dossieret. I denne udtalelse var RAC enig i agenturets konklusion om, at vandfugles indtagelse af affyrede blyhagl medfører toksikologiske virkninger, herunder død. For så vidt angår menneskers sundhed konkluderede RAC, at bly er meget giftigt, og at der ikke er fastsat nogen tærskelværdi hverken for neuroudviklingsmæssige virkninger hos børn eller for virkninger for blodtryk eller nyrer hos voksne, så enhver eksponering for bly udgør derfor en risiko. RAC konkluderede, at den foreslåede begrænsning er en passende foranstaltning på EU-plan for at imødegå de identificerede risici.

(11)

RAC gik stærkt ind for en kortere periode end de tre år, som agenturet har foreslået. Grunden hertil var, at hvert års forsinkelse ville resultere i frigivelsen af yderligere ca. 4 000 ton bly i vådområder, hvilket ville føre til, at omkring 1 million fugle ville dø.

(12)

Den 14. juni 2018 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) en udtalelse i henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvori det konkluderedes, at den foreslåede begrænsning er en passende foranstaltning på EU-plan til at imødegå de identificerede risici, idet der tages hensyn til, at foranstaltningens socioøkonomiske fordele står i et rimeligt forhold til de socioøkonomiske omkostninger. Desuden konkluderede SEAC, at omkostningerne ved den foreslåede begrænsning hovedsagelig skulle bæres af jægere, og at omkostningsstigningen for jægerne var rimelig.

(13)

SEAC mente, at en kortere periode end de tre år, der er foreslået i bilag XV-dossieret, kunne udgøre en udfordring med hensyn til gennemførelsen for de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt kun har et begrænset eller intet forbud mod brug af blyhagl i vådområder, selv om SEAC også erkendte, at en kortere overgangsperiode kan være mulig under hensyntagen til det forhold, at der allerede findes blyfrie hagl på markedet, og at en kortere periode kun vil have en mindre indvirkning med hensyn til øgede omkostninger til tidlig udskiftning af skydevåben.

(14)

Forummet for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter blev hørt under begrænsningsprocessen, jf. artikel 77, stk. 4, litra h), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og der blev taget hensyn til dets anbefalinger.

(15)

Den 17. august 2018 forelagde agenturet Kommissionen udtalelserne fra RAC og SEAC (5).

(16)

Under hensyntagen til bilag XV-dossieret, udtalelserne fra RAC og SEAC, de socioøkonomiske virkninger og tilgængeligheden af alternativer mener Kommissionen, at der er en uacceptabel risiko for miljøet og en potentiel risiko for menneskers sundhed som følge af affyringen af blyhagl i eller omkring vådområder, som skal imødegås på EU-plan. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre en begrænsning af affyringen af blyhagl i eller omkring vådområder.

(17)

Da det er vanskeligt for de håndhævende myndigheder at gribe jægere på fersk gerning i at affyre hagl, bør begrænsningen også omfatte det at bære blyhagl på sig under skydning. Dette vil gøre det muligt at håndhæve begrænsningen af affyring af hagl langt mere effektivt og derfor sikre, at begrænsningen bliver effektiv, når det drejer sig om at imødegå de risici, der er konstateret for miljøet og menneskers sundhed. Begrænsningen bør ikke være knyttet til ejendomsretten. Termen »bære på sig« bør derfor anvendes i stedet for »besiddelse«, som var den term, der blev foreslået af agenturet.

(18)

En begrænsning af det at bære blyhagl på sig bør imidlertid finde særlig anvendelse på nævnte handling under skydning, i modsætning til det at bære på sig i andre sammenhænge, f.eks. ved transport på tværs af vådområder af hagl, der skal leveres andetsteds. Kommissionen mener desuden, at begrænsningen af det at bære på sig bør være direkte forbundet med den særlige type skydning, der er omfattet af begrænsningen (skydning i eller omkring vådområder). Dette skal ses på baggrund af, at der under den offentlige høring om bilag XV-dossieret blev fremsat bemærkninger, som viste, at jægere, der er involveret i andre typer skydning, i nogle medlemsstater højst sandsynlig vil gå gennem forskellige typer terræn, vådområder og andre terræner på en typisk dag med skydning. Kommissionen mener også, at for at kunne støtte håndhævelsen bør begrænsningen af det at bære på sig ikke blot omfatte det at bære på sig under skydning i et vådområde, men også det at bære på sig som en del af at tage ud og skyde i et vådområde, dvs. hvor der er en tæt forbindelse til den faktiske skydning. Det kan f.eks. dreje sig om det at bære på sig på vej til eller hjem fra en dags skydning i et vådområde eller udførelse af handlingen at bære på sig foretaget af en person, der hjælper jægere, der er ude at skyde.

(19)

I betragtning af de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med at bevise den bestemte type skydning, som en person, der er fundet bærende blyhagl på sig, har til hensigt at udføre, er det hensigtsmæssigt at indføre en lovsformodning om, at enhver, der befinder sig i eller omkring vådområder og bærer blyhagl på sig, mens vedkommende er ude at skyde, eller som en del af skydningen, formodes at bære disse hagl på sig under skydning i et vådområde eller som en del af det at tage ud at skyde i et vådområde. Med andre ord vil det være op til den pågældende person at vise, at han eller hun faktisk har til hensigt at skyde andetsteds og blot går gennem vådområdet for at skyde andetsteds.

(20)

Hvad angår det geografiske anvendelsesområde, foreslog agenturet, at begrænsningen af affyringen af blyhagl ikke kun bør gælde i vådområder, men også i områder, hvor »affyrede hagl ville lande inden for et vådområde«. Kommissionen bemærker, at der var en vis støtte i RAC til en kvantitativ definition af en fast bufferzone omkring vådområder i stedet for at gøre brug af en test baseret på, hvor affyrede hagl vil lande. Kommissionen er enig i, at en fast bufferzone sandsynligvis vil gøre det lettere at overholde begrænsningen og at håndhæve den. Begrænsningen bør derfor gælde for affyring af blyhagl, ikke kun i vådområder, men også i en fast bufferzone omkring vådområder, der defineres kvantitativt. Under hensyntagen til behovet for at sikre proportionalitet bør den faste bufferzones størrelse sættes til 100 meter omkring vådområder.

(21)

I betragtning af de håndhævelsesmæssige fordele og den effektive virkning af begrænsningen som følge af, at det ikke er nødvendigt at gribe jægere på fersk gerning, når de affyrer blyhagl, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at lade begrænsningen af det at bære blyhagl på sig gælde ikke blot i vådområder, men også i den faste bufferzone omkring vådområder.

(22)

Da hagl generelt ikke designes eller markedsføres specifikt eller udelukkende til brug i eller omkring vådområder, vil en begrænsning af markedsføringen af bly i hagl påvirke skydning i alle terræner. Begrænsningen bør derfor være begrænset til affyring og det at bære blyhagl på sig.

(23)

Begrænsningen bør gælde for hagl med en blykoncentration, der er lig med eller større end 1 %. 1 % er den koncentrationsgrænse, der anvendes i forbindelse med godkendelsesprocessen for »ikkegiftige« hagl i USA med henblik på at undgå en betydelig toksicitetsfare for trækfugle og andre vilde dyr eller deres levesteder. Desuden anses en koncentrationstærskel på 1 % for begrænsningen for at være tilstrækkelig til at imødegå de risici, som blyholdige hagl udgør, samtidig med at den let kan opnås af producenter af alternative hagl, idet nogle af disse alternativer sandsynligvis indeholder bly som en urenhed.

(24)

Det er hensigtsmæssigt at afspejle definitionen af »vådområder« i konventionen om vådområder af international betydning (Ramsarkonventionen) undertegnet i Ramsar den 2. februar 1971 med henblik på begrænsningen, som det blev foreslået af agenturet og bekræftet i udtalelserne fra RAC og SEAC, idet dette er en bred definition, som omfatter alle typer vådområder (herunder tørveområder, hvor mange vandfugle også findes), og idet der i Ramsarkonventionen også er udviklet et klassificeringssystem for vådområdetyper som hjælp til at identificere vådområder.

(25)

Interessenter bør have tilstrækkelig tid til at træffe egnede foranstaltninger for at overholde begrænsningen, og medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at forberede sig på håndhævelsen. Under hensyntagen til de synspunkter, som RAC og SEAC har givet udtryk for med hensyn til gennemførligheden og hensigtsmæssigheden af en kortere periode end de tre år, som agenturet har foreslået, og navnlig under hensyntagen til den anslåede virkning hvert år af at indføre mere bly i vådområder gennem brug af blyhagl, bør anvendelsen af begrænsningen udsættes i 24 måneder.

(26)

I september 2018 offentliggjorde agenturet resultaterne af en undersøgelsesrapport (6), som indeholdt en gennemgang af de tilgængelige oplysninger om forskellige anvendelser af bly, herunder bl.a. i hagl anvendt i terræner uden for vådområder, navnlig i terrestriske miljøer. Da det bl.a. fremgik af undersøgelsesrapporten, at de tilgængelige oplysninger tydede på, at anvendelsen af blyhagl i terrestriske miljøer udgjorde en risiko for både menneskers sundhed og miljøet, anmodede Kommissionen i 2019 agenturet om at udarbejde et bilag XV-dossier med henblik på en eventuel begrænsning af markedsføringen og brugen af bly i ammunition og fiskegrej (7).

(27)

Desuden gav RAC og SEAC i deres udtalelser om bilag XV-dossieret om brug af bly i hagl til skydning i vådområder udtryk for, at de var enige i agenturets synspunkt om, at et forbud mod markedsføring og anvendelse af blyhagl i alle terræner ville medføre et højere miljøbeskyttelsesniveau, og at det ville være mere effektivt med hensyn til anvendelighed og håndhævelse.

(28)

I nogle medlemsstater kan den begrænsning, der indføres ved denne forordning, give anledning til særlige vanskeligheder på grund af de særlige geografiske forhold i de pågældende medlemsstater. For medlemsstater, der har en betydelig andel af vådområder på deres territorium, kan et forbud mod at affyre og bære blyhagl på sig i og omkring vådområder i praksis have en virkning, som svarer til et totalt forbud mod alle former for skydning i hele territoriet, da jægere af enhver art næsten uundgåeligt ofte vil befinde sig i eller i nærheden af vådområder. Desuden ville de midler, der skulle anvendes til håndhævelse af en begrænsning, der kun er rettet mod områder i og omkring vådområder, muligvis ikke være meget mindre, og de kunne endda være større end de midler, der er nødvendige for at håndhæve en begrænsning, der dækker deres territorium som helhed.

(29)

I betragtning af de beskrevne vanskeligheder, behovet for, at foranstaltningen ikke blot er effektiv, men også enkel og retfærdig for hele jagtsamfundet, samt resultaterne af agenturets undersøgelsesrapport og RAC's og SEAC's synspunkter, mener Kommissionen, at de medlemsstater, hvor der er sandsynlighed for sådanne vanskeligheder, bør have mulighed for at indføre en anden begrænsning i deres territorium, som både vil forbyde markedsføring af blyhagl og affyring af og det at bære blyhagl på sig i hele deres territorium, uanset om det er i vådområder eller andetsteds, i forbindelse med enhver form for skydning.

(30)

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt klart at identificere de medlemsstater, der skal kunne gøre brug af denne mulighed. De medlemsstater, hvor mindst 20 % af deres territorium udgøres af vådområder, bør have adgang til denne mulighed. En tærskel på 20 % bør omfatte de medlemsstater, som sandsynligvis vil opleve vanskeligheder på grund af de særlige geografiske forhold.

(31)

Da den begrænsning, der kan indføres af disse medlemsstater, vil være strengere end den, der kun gælder for områder i og omkring vådområder, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en længere periode for indførelsen af denne begrænsning. Denne periode bør fastsættes til 36 måneder, hvilket svarer til den periode, som oprindeligt blev foreslået af agenturet i bilag XV-dossieret.

(32)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør de medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, have pligt til at give Kommissionen meddelelse om deres hensigt og meddele, hvilke foranstaltninger de har vedtaget for at gennemføre den inden for visse frister, og Kommissionen bør straks offentliggøre hensigtserklæringerne samt tekster med de vedtagne nationale foranstaltninger.

(33)

En række medlemsstater har indført nationale bestemmelser, der forbyder eller begrænser bly i hagl, for at beskytte miljøet og menneskers sundhed på en strengere måde end fastsat i denne forordning. At tvinge disse medlemsstater til at reducere det eksisterende beskyttelsesniveau for at overholde denne forordning kan føre til øget brug af bly i hagl i de pågældende medlemsstater. Et sådant resultat ville ikke være foreneligt med det høje beskyttelsesniveau, der kræves i traktatens artikel 114, stk. 3. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at opretholde sådanne strengere bestemmelser.

(34)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(35)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —