(1)

Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Rucola della Piana del Sele« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2) , jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Rucola della Piana del Sele« registreres —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

I henhold til artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) kan bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, og som vedrører de foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EFGL), jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, fremføres til det følgende regnskabsår. En sådan fremførsel begrænses til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og må ikke overstige det beløb for tilpasningen af de direkte betalinger, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), der blev anvendt det foregående regnskabsår.

(2)

I henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 godtgør medlemsstaterne, uanset artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, de fremførte bevillinger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, til de slutmodtagere, der er omfattet af tilpasningssatsen i det regnskabsår, som bevillingerne er fremført til. Godtgørelsen finder kun anvendelse på slutmodtagere i de medlemsstater, hvor der i det foregående regnskabsår blev anvendt finansiel disciplin (4).

(3)

Ved fastsættelsen af det fremførselsbeløb, der skal godtgøres, tages der i henhold til artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1306/2013 højde for de beløb til reserven til kriser i landbruget, jf. samme forordnings artikel 25, som ikke er stillet til rådighed for kriseforanstaltninger ved udgangen af regnskabsåret.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1928 (5) finder finansiel disciplin anvendelse på direkte betalinger for kalenderåret 2019 med henblik på at etablere en krisereserve. Krisereserven er ikke blevet anvendt i regnskabsåret 2020.

(5)

For at sikre, at godtgørelsen til slutmodtagerne af uudnyttede bevillinger som følge af anvendelsen af finansiel disciplin står i rimeligt forhold til beløbet for den finansielle disciplin, bør Kommissionen fastsætte de beløb, der er til rådighed for medlemsstaterne til godtgørelsen.

(6)

For at undgå, at medlemsstaterne bliver tvunget til at foretage yderligere udbetaling i forbindelse med denne godtgørelse, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. december 2020. De beløb, der fastsættes ved denne forordning, er derfor endelige og gælder, uden at det berører anvendelsen af nedsættelser, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eventuelle andre korrektioner, som der tages højde for i afgørelsen om månedlige betalinger vedrørende de udgifter, som afholdes af medlemsstaternes betalingsorganer for oktober 2020, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt eventuelle nedsættelser og supplerende betalinger, der foretages i henhold til samme forordnings artikel 18, stk. 4, eller eventuelle afgørelser, der træffes inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren.

(7)

I henhold til artikel 12, stk. 2, indledningen, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan de bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, kun fremføres til det følgende regnskabsår. Kommissionen bør derfor fastsætte fristerne for, hvornår medlemsstaternes udgifter til godtgørelsen, jf. artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, er støtteberettigede, idet der tages hensyn til regnskabsåret for landbruget, som er fastlagt i artikel 39 i samme forordning.

(8)

Eftersom de beløb, der skal fremføres og stilles til rådighed, vedrører budgettet for 2021, følger det af artikel 135, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, at der ikke er behov for at fastsætte et beløb for Det Forenede Kongerige i denne forordning.

(9)

For at tage højde for det korte tidsrum mellem medlemsstaternes meddelelse af, at EFGL-bevillingerne for 2020 under delt forvaltning for perioden 16. oktober 2019 til 15. oktober 2020 er blevet gennemført, og behovet for, at denne forordning finder anvendelse fra den 1. december 2020, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/2031 er der fastsat regler for indholdet og formatet af det plantepas, som kræves ved flytning af planter, planteprodukter og andre objekter inden for Unionens område samt til og inden for beskyttede zoner.

(2)

Plantepasset til flytning inden for Unionens område indeholder en sporbarhedskode, undtagen for visse planter til plantning, der er klar til salg til slutbrugere. Den undtagelse gælder ikke typer og arter af planter til plantning, som bliver opført på en liste af Kommissionen.

(3)

Visse planter til plantning er omfattet af de EU-foranstaltninger vedrørende specifikke planteskadegørere, som er vedtaget i henhold til artikel 28 eller artikel 30 i forordning (EU) 2016/2031. Nogle af disse planter til plantning, navnlig dem som er kendt for at være tilbøjelige til at blive angrebet af eller smittet med de specifikke planteskadegørere, eller som er blevet tilbageholdt på det indre marked på grund af angreb eller smitte med de specifikke skadegørere, kan bidrage til spredningen af disse skadegørere inden for Unionen og dermed øge en potentiel risiko for, at skadegørerne får en stor og langsigtet negativ indvirkning på disse planter til plantning.

(4)

Visse planter med oprindelse i Unionen er omfattet af særlige krav, som er specificeret for visse EU-karantæneskadegørere, jf. artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031 og artikel 8, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2). Disse planter til plantning kan bidrage til spredningen af disse skadegørere inden for Unionen og dermed øge en potentiel risiko for, at skadegørerne får en stor og langsigtet negativ indvirkning på disse planter til plantning.

(5)

Visse af disse planter til plantning er blevet tilbageholdt under flytning inden for Unionen, fordi de var værter for EU-karantæneskadegørere.

(6)

Der bør derfor kræves en sporbarhedskode til alle de plantepas, der er udstedt til disse planter til plantning, med henblik på hurtigere at kunne opspore planterne.

(7)

Ved forordning (EU) 2016/2031, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2313 (3) og nærværende forordning fastsættes et sæt nye regler angående anvendelsen og indholdet af plantepassene. Derfor bliver Kommissionens direktiv 92/105/EØF (4) forældet og bør ophæves.

(8)

Med henblik på at give de professionelle operatører og de kompetente myndigheder passende tid til at tilpasse sig disse krav bør nærværende forordning anvendes fra den 31. december 2021.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter peroxyoctansyre, der som følge af vurderingen skal omdøbes til reaktionsmasse af pereddikesyre og peroxyoctansyre.

(2)

Reaktionsmasse af pereddikesyre og peroxyoctansyre er blevet vurderet til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2, produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr, produkttype 3, veterinærhygiejne, og produkttype 4, fødevarer og foderstoffer, som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Frankrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) den 2. januar 2019.

(4)

Udvalget for Biocidholdige Produkter vedtog den 4. marts 2020 agenturets udtalelser (3), jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af disse udtalelser, at biocidholdige produkter af produkttype 2, 3 og 4, som indeholder reaktionsmasse af pereddikesyre og peroxyoctansyre, kan forventes at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Under hensyntagen til agenturets udtalelser bør reaktionsmasse af pereddikesyre og peroxyoctansyre godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2, 3 og 4, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(7)

Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Ved forordning (EU) 2015/2283 fastsættes der bestemmelser om markedsføring og anvendelse af nye fødevarer i Unionen.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2469 (2) fastsættes der administrative og videnskabelige krav til ansøgninger, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 (3) blev forordning (EF) nr. 178/2002 (4) og forordning (EU) 2015/2283 ændret. Hensigten med disse ændringer er at styrke åbenheden og bæredygtigheden i EU's risikovurdering i alle led i fødevarekæden, hvor Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) foretager en videnskabelig risikovurdering, herunder på området nye fødevarer.

(4)

Med hensyn til markedsføring af nye fødevarer blev der med ændringerne til forordning (EF) nr. 178/2002 indført nye bestemmelser om bl.a. generel rådgivning fra autoritetens personale på anmodning af en potentiel ansøger forud for indgivelsen, forpligtelsen til at underrette om undersøgelser bestilt eller udført af virksomhedsledere til støtte for en ansøgning og konsekvenserne af manglende overholdelse af denne forpligtelse. Der blev også indført nye bestemmelser om autoritetens offentliggørelse af alle videnskabelige data, undersøgelser og andre oplysninger til støtte for ansøgninger, med undtagelse af fortrolige oplysninger, tidligt i risikovurderingsprocessen, som følges op af en høring af tredjeparter. Ved ændringerne blev der ligeledes fastsat specifikke procedurekrav vedrørende indgivelsen af anmodninger om fortrolig behandling, og autoritetens vurdering heraf, i forbindelse med en ansøgers indgivne oplysninger, hvis Kommissionen anmoder autoriteten om at afgive udtalelse.

(5)

Forordning (EU) 2019/1381 ændrede også forordning (EU) 2015/2283, så den indeholder bestemmelser, der sikrer overensstemmelse med tilpasningerne i forordning (EF) nr. 178/2002 og tager hensyn til de forskellige sektorers særlige forhold med hensyn til fortrolige oplysninger.

(6)

I betragtning af omfanget og anvendelsen af alle disse ændringer bør gennemførelsesforordning (EU) 2017/2469 tilpasses, så den imødekommer ændringerne for så vidt angår indholdet, udarbejdelsen og indgivelsen af ansøgninger, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2015/2283, bestemmelserne om verificering af ansøgningernes gyldighed og de oplysninger, der skal indgå i autoritetens udtalelse. Navnlig bør gennemførelsesforordning (EU) 2017/2469 henvise til de standardiserede dataformater og indeholde krav om, at ansøgningerne skal indeholder oplysninger, der påviser overensstemmelse med den underretningspligt, der er fastsat i artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002. Den bør også præcisere, at vurderingen af overensstemmelsen med underretningspligten er en del af verificeringen af en ansøgnings gyldighed.

(7)

I betragtning af at autoriteten er ansvarlig for forvaltningen af databasen over undersøgelser i overensstemmelse med artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002, bør Kommissionen desuden have mulighed for at høre autoriteten som led i verificeringen af ansøgningernes gyldighed for at sikre, at ansøgningen opfylder de relevante krav, som er fastsat i nævnte artikel.

(8)

Hvis der gennemføres offentlige høringer i forbindelse med risikovurderingen i overensstemmelse med artikel 32c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, bør autoritetens udtalelse også indeholde resultaterne af disse høringer i overensstemmelse med de åbenhedskrav, som autoriteten er underlagt.

(9)

Denne forordning bør anvendes fra den 27. marts 2021 og gælde for ansøgninger, der er indgivet efter denne dato, som er datoen for anvendelsen af forordning (EU) 2019/1381.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 4 affattes således:

3)

Artikel 6 affattes således:

4)

I artikel 7, stk. 1, indsættes følgende litra n):

5)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

6)

Bilag II udgår.

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og vurdering af sådanne ansøgninger.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 (3) har til formål at øge åbenheden og bæredygtigheden af EU's risikovurdering i fødevarekæden. Med henblik herpå ændrer den Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4) og forordning (EF) nr. 1831/2003 med henblik på at styrke åbenheden i procedurerne for godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(3)

For at tage hensyn til sektorspecifikke forhold ændrer forordning (EU) 2019/1381 bestemmelserne om åbenhed og fortrolighed i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

For så vidt angår godkendelse af fodertilsætningsstoffer har de ændringer, der er foretaget i forordning (EF) nr. 178/2002 ved forordning (EU) 2019/1381, også en direkte indvirkning på de krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 429/2008, for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgningsdossierer, hvilket kræver en tilpasning af disse krav af hensyn til konsekvens og retssikkerhed. Forordning (EF) nr. 429/2008 bør ændres for at fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser vedrørende udarbejdelse og indgivelse af ansøgningsdossierer.

(5)

Navnlig bør bestemmelserne i forordning (EF) nr. 429/2008 tilpasses for så vidt angår anmodninger om fortrolig behandling, formatet for oplysninger og data til støtte for ansøgninger, som bør være elektroniske og skal være i overensstemmelse med standardiserede dataformater, begrebet resumé af dossieret på grund af det åbenhedsprincip, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1381, og henvisningen til undersøgelser, der underrettes om i overensstemmelse med artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002.

(6)

Nærværende forordning bør anvendes fra den 27. marts 2021 og gælde for ansøgninger og dossierer, der indsendes fra denne dato, og som er anvendelsesdatoen for forordning (EU) 2019/1381.

(7)

Forordning (EF) nr. 429/2008 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).« "

2)

Bilag I og II ændres som anført i bilaget til denne forordning.

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2110 bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.

(2)

Den 17. december 2019 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2019/2189 (2) om udnævnelse af Paulo SOARES som missionschef for EUAM RCA fra den 9. december 2019 til den 8. december 2020.

(3)

Den 30. juli 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1131 (3), som iværksatte EUAM RCA den 9. august 2020.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge mandatet for Paulo SOARES som missionschef for EUAM RCA fra den 9. december 2020 til den 8. december 2021 —

(1)

Bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder aktivstoffer, som har en mere gunstig profil vedrørende miljøet eller menneskers eller dyrs sundhed. Produkter, der indeholder disse aktivstoffer, kan derfor godkendes efter en forenklet procedure. Nitrogen er optaget i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 med den begrænsning, at det kun må anvendes i begrænsede mængder i klar-til-brug-beholdere.

(2)

Jf. artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 godkendes nitrogen som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, insekticider (2). Biocidholdige produkter, der består af nitrogen, der er godkendt, er godkendt i flere medlemsstater og leveres i gasflasker (3).

(3)

Nitrogen kan også genereres in situ fra den omgivende luft. In situ-genereret nitrogen er i øjeblikket ikke godkendt til anvendelse i Unionen og er hverken opført i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 eller på listen over aktivstoffer, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (4).

(4)

I henhold til artikel 55, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgav Nederlandene den 9. juli 2020 en ansøgning til Kommissionen om at blive undtaget fra artikel 19, stk. 1, litra a), i nævnte forordning og få tilladelse til at godkende biocidholdige produkter bestående af nitrogen, der er genereret in situ fra den omgivende luft, til beskyttelse af kulturarven (»ansøgningen«).

(5)

Kulturarven kan blive skadet af en lang række skadegørere, lige fra insekter til mikroorganismer. Tilstedeværelsen af disse organismer kan ikke alene føre til et tab af selve kulturgenstanden, men indebærer også en risiko for, at skadegørerne spredes til andre genstande i nærheden. Uden en passende behandling kan genstande lide uoprettelig skade og bringe kulturarv i alvorlig fare.

(6)

In situ-genereret nitrogen anvendes til at skabe en kontrolleret atmosfære med en meget lav koncentration af ilt (anoksi) i permanente eller midlertidigt forseglede behandlingstelte eller -kamre til bekæmpelse af skadegørere på kulturgenstande. Nitrogen adskilles fra den omgivende luft og pumpes ind i behandlingsteltet eller -kammeret, hvor atmosfærens nitrogenindhold øges til omkring 99 %, og ilten derfor reduceres til næsten ingenting. Luftfugtigheden i det nitrogen, der pumpes ind i behandlingsområdet, fastsættes i overensstemmelse med kravene til den genstand, der undergår behandling. Skadegørere kan ikke overleve under de betingelser, der skabes i behandlingsteltet eller -kammeret.

(7)

Ifølge de oplysninger, som Nederlandene har indgivet, synes anvendelsen af in situ-genereret nitrogen at være den eneste effektive metode til at bekæmpe skadegørere, som kan anvendes på samtlige typer materialer og kombinationer af materialer, der er til stede i kulturinstitutioner, uden at skade dem og er effektive mod alle udviklingsstadier af skadegørere i kulturarv.

(8)

Som anført i ansøgningen har kulturarvsinstitutioner i Nederlandene i mere end 25 år fulgt strategier for integreret skadedyrsbekæmpelse, og man er gået fra at anvende meget giftige stoffer til at anvende stoffer med lav giftighed.

(9)

Metoden med anoksi eller modificeret/kontrolleret atmosfære er opført i standarden EN 16790:2016 »Bevaring af kulturarv — Integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM)«, og nitrogen er i denne standard beskrevet som den »mest anvendte« til at frembringe anoksi.

(10)

Der findes andre teknikker til bekæmpelse af skadegørere, såsom teknikker bestående af termisk chok (høje og lave temperaturer) og gammastråling. Desuden kan der anvendes biocidholdige produkter indeholdende andre aktivstoffer til dette formål. Ifølge Nederlandene har hver af disse teknikker imidlertid begrænsninger i form af skader, der kan forekomme på visse materialer under behandlingen

(11)

Ifølge oplysningerne i ansøgningen medfører termiske chok-processer (fryse- eller varmebehandling) uønskede effekter på en række materialer. Behandlinger med lave temperaturer er ikke egnede til genstande, som har en lagdelt struktur eller er lavet af anisotropisk materiale, da udvidelseskoefficienterne varierer mellem materialerne eller i forskellige retninger, hvilket fører til spændinger og delaminering (f.eks. malerier, møbler med finér eller intarsia, musikinstrumenter), og heller ikke til genstande, der indeholder olie, fedt eller voks, som kan krystallisere og danne en hvid skorpe på genstandens overflade.

(12)

Behandlinger med høje temperaturer kan forårsage spredning af harpikser og farveændring i træet, blødgøring af lakker og ændringer i fugtfordelingen i materialerne. Disse behandlinger er ikke egnede til genstande, som har en lagdelt struktur eller er lavet af anisotropisk materiale (f.eks. malerier, møbler med finér eller intarsia, musikinstrumenter), læder, materialer, der blødgøres, deformeres eller smelter ved øgede temperaturer (f.eks. malerier, lakker, sammensatte genstande, der indeholder plast, voks, harpikser og visse former for lim), naturhistoriske genstande og genstande, som tidligere er behandlet med biocidholdige produkter indeholdende visse aktivstoffer, f.eks. dichlordiphenyltrichlorethan (DDT) eller lindan, da varmen gør, at restkoncentrationerne fordamper.

(13)

Som anført i ansøgningen anvendes andre aktivstoffer sjældent i kulturinstitutioner på grund af deres fareprofil. Efter behandling med disse stoffer kan restkoncentrationerne på de behandlede genstande gradvist udledes i miljøet, hvilket indebærer en risiko for menneskers sundhed. Disse stoffer kan desuden reagere med de materialer, som kulturarvsgenstandene er lavet af, og forårsage uacceptable ændringer såsom misfarvning og pletter.

(14)

I henhold til ansøgningen kan anvendelsen af gammastråling forårsage uønskede reaktioner og øget nedbrydning af materialer, som indeholder cellulose såsom papir, proteinholdige materialer, såsom læder, og syntetiske polymerer, såsom plast. Derudover er det nødvendigt at transportere genstande og samlinger til særlige behandlingsfaciliteter.

(15)

Ifølge oplysningerne i ansøgningen er anvendelsen af nitrogen i flasker ikke et passende alternativ for kulturinstitutioner, da den medfører praktiske ulemper. De begrænsede mængder i flasker kræver hyppig transport og en separat opbevaringsfacilitet. Behandlingen med nitrogen i flasker ville også medføre øgede omkostninger for kulturinstitutionerne.

(16)

Som anført i ansøgningen har adskillige kulturinstitutioner i løbet af de sidste årtier investeret i opførelsen af trykkamre og indkøb af nitrogen-generatorer. På grund af dens alsidighed og egnethed til behandling af alle materialer, anvendes anoksi som følge af in situ-genereret nitrogen i bredt omfang til bevaring af kulturgenstande.

(17)

En anmodning om, at kulturinstitutioner anvender flere forskellige teknikker til at bekæmpe skadegørere — hvor hver teknik er egnet til bestemte materialer og genstande — i stedet for at anvende én teknik, der allerede har været anvendt, og som er egnet til samtlige materialer, vil indebære ekstra omkostninger for kulturinstitutioner og vil gøre det mere kompliceret for dem at nå målet om at udfase brugen af mere farlige aktivstoffer, hvad angår deres IPM. Desuden ville afskaffelsen af faciliteter og udstyr, som er indkøbt med henblik på anoksi forårsaget af in situ-genereret nitrogen, udgøre et tab af tidligere investeringer.

(18)

Drøftelserne om en mulig undtagelse i henhold til artikel 55, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 vedrørende in situ-genereret nitrogen fandt sted på flere møder (5) i Kommissionens ekspertgruppe, der er sammensat af medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende biocidholdige produkter i 2019.

(19)

Efter modtagelsen af en tidligere og lignende ansøgning fra Østrig om at blive indrømmet en undtagelse vedrørende produkter, der består af in situ-genereret nitrogen, gennemførte Det Europæiske Kemikalieagentur på Kommissionens anmodning en offentlig høring om denne ansøgning, hvor alle interesserede parter kunne fremsætte deres synspunkter. Langt størstedelen af de 1487 modtagne bemærkninger var til støtte for at indrømme denne undtagelse. Mange af bidragyderne redegjorde for ulemperne ved de alternative teknikker, der er tilgængelige: termiske behandlinger kan være til skade for visse materialer, anvendelse af andre aktivstoffer efterlader giftige restkoncentrationer på artefakter, der derefter gradvist udledes i miljøet, anvendelsen af nitrogen i flasker gør det ikke muligt at kontrollere den relative luftfugtighed i behandlingsområdet, hvilket er nødvendigt ved behandlingen af visse materialer.

(20)

To internationale organisationer, der repræsenterer museer og kulturarvssteder — International Council of Museums og International Council on Monuments and Sites — har givet udtryk for, at de agter at indgive en ansøgning om optagelse af in situ-genereret nitrogen i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012, hvilket ville give medlemsstaterne mulighed for at godkende produkter, der består af in situ-genereret nitrogen, uden at der er behov for en undtagelse i henhold til artikel 55, stk. 3, i nævnte forordning. Det vil dog tage tid at udføre evalueringen af en sådan ansøgning, herunder optagelsen af stoffet i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012, samt at opnå produktgodkendelserne.

(21)

Ansøgningen viser, at der for øjeblikket ikke findes egnede alternativer i Nederlandene, eftersom alle de alternative teknikker, der er tilgængelige for øjeblikket, enten er uegnede til behandling af samtlige materialer eller medfører praktiske ulemper.

(22)

På grundlag af alle disse argumenter er det hensigtsmæssigt at konkludere, at in situ-genereret nitrogen er afgørende for beskyttelsen af kulturarv i Nederlandene, og at der ikke findes egnede alternativer. Nederlandene bør derfor have tilladelse til at godkende tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter bestående af in situ-genereret nitrogen til beskyttelse af kulturarv.

(23)

Den mulige optagelse af in situ-genereret nitrogen i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 og medlemsstaternes efterfølgende godkendelse af produkter bestående af in situ-genereret nitrogen vil tage tid. Det er derfor hensigtsmæssigt at indrømme en undtagelse i en periode, der vil gøre det muligt at afslutte de underliggende procedurer —