(1)

Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (»overenskomsten«) blev undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (1) af 18. november 2016 i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. Overenskomsten trådte i overensstemmelse med dens artikel 31, stk. 2, midlertidigt i kraft den 1. januar 2017.

(2)

Overenskomsten blev indgået den 17. maj 2019 ved Rådets afgørelse (EU) 2019/848 (2).

(3)

I henhold til overenskomstens artikel 29 skal Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (»Medlemsrådet«) fastlægge betingelserne for en regerings tiltrædelse af overenskomsten.

(4)

Republikken Usbekistans regering har formelt ansøgt om at tiltræde overenskomsten. Medlemsrådet bør derfor opfordres til på en af dets kommende samlinger eller inden for rammerne af en procedure med henblik på Medlemsrådets vedtagelse af afgørelser ved udveksling af korrespondance at fastlægge betingelserne for Republikken Usbekistans tiltrædelse, for så vidt angår andele i IOC og fristen for deponering af tiltrædelsesinstrumentet.

(5)

Da Republikken Usbekistan er i færd med at udbygge sin olivensektor med hensyn til forbrug og har til hensigt at udvikle sin produktion, kan dens tiltrædelse på visse betingelser styrke IOC, navnlig med hensyn til at opnå ensartethed i national og international ret vedrørende olivenprodukters egenskaber med henblik på at forebygge handelshindringer.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Medlemsrådet, bør fastlægges, da de afgørelser, der skal vedtages, har retsvirkning for Unionen, idet de har indvirkning på balancen ved beslutningstagning i Medlemsrådet i de tilfælde, hvor afgørelser ikke træffes ved konsensus, jf. overenskomstens artikel 10, stk. 4 —

a)

Republikken Usbekistans andele beregnes efter den formel, der er fastsat i overenskomstens artikel 11, og

b)

fristen for deponering af tiltrædelsesinstrumenterne ikke er senere end halvandet år efter Medlemsrådets afgørelse.

Hvis deponeringen af instrumentet forsinkes, kan Unionen i efterfølgende afgørelser, der skal vedtages af Medlemsrådet, støtte forlængelsen af fristen for deponering af instrumentet.

(1)

Rådets afgørelse (EU) 2020/430 (1) indførte en fravigelse af artikel 12, stk. 1, første afsnit, i Rådets forretningsorden (2) på en måned for så vidt angår beslutninger om at anvende den almindelige skriftlige procedure, når disse beslutninger træffes af Komitéen af Faste Repræsentanter for Medlemsstaternes Regeringer (Coreper). Denne fravigelse gjaldt indtil den 23. april 2020.

(2)

I afgørelse (EU) 2020/430 fastsættes det, at Rådet, hvis ekstraordinære omstændigheder fortsat berettiger det, kan forny nævnte afgørelse. Den 21. april 2020 forlængede Rådet ved afgørelse (EU) 2020/556 (3) den fravigelse, der er fastsat i artikel 1 i afgørelse (EU) 2020/430, med en yderligere periode på en måned fra den 23. april 2020. Denne forlængelse af fravigelsen gjaldt indtil den 23. maj 2020. Den 20. maj 2020 forlængede Rådet ved afgørelse (EU) 2020/702 (4) den fravigelse, der er fastsat i artikel 1 i afgørelse (EU) 2020/430, med en yderligere periode indtil den 10. juli 2020. Den 3. juli 2020 forlængede Rådet ved afgørelse (EU) 2020/970 (5) denne fravigelse med en yderligere periode indtil den 10. september 2020. Den 4. september 2020 forlængede Rådet ved afgørelse (EU) 2020/1253 (6) denne fravigelse med en yderligere periode indtil den 10. november 2020.

(3)

Eftersom de ekstraordinære omstændigheder forårsaget af covid-19-pandemien fortsat foreligger, og eftersom et antal ekstraordinære forebyggelses- og inddæmningstiltag iværksat af medlemsstaterne stadig er gældende, er det nødvendigt at forlænge den fravigelse, der er fastsat i artikel 1 i afgørelse (EU) 2020/430 som forlænget ved afgørelse (EU) 2020/556, (EU) 2020/702, (EU) 2020/970 og (EU) 2020/1253, med en yderligere begrænset periode indtil den 15. januar 2021 —