(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10, stk. 2, indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstofferne, der er godkendt i henhold til Rådet direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Stofferne cinnamylalkohol, 3-phenylpropan-1-ol, 2-phenylpropan, 3-(p-cumenyl)-2-methylpropionaldehyd, alpha-methylkanelaldehyd, 3-phenylpropan, kanelsyre, cinnamylacetat, cinnamylbutyrat, 3-phenylpropylisobutyrat, cinnamylisovalerat, cinnamylisobutyrat, ethylcinnamat, methylcinnamat og isopentylcinnamat (»de pågældende stoffer«) blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter. Disse tilsætningsstoffer blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med samme forordnings artikel 7 indgivet en ansøgning om en ny vurdering af de pågældende stoffer som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter. Ansøgeren anmodede om, at disse tilsætningsstoffer klassificeres i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »aromastoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 6. december 2016 (3), at de pågældende stoffer på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Autoriteten konkluderede, at for havmiljøet vurderes sikkerhedsniveauet for anvendelse til at være 0,05 mg/kg foderstof. De foreslåede anvendelsesniveauer for de pågældende stoffer overskrider sikkerhedsniveauet for havmiljøet, og anvendelse til havdyr godkendes derfor ikke. Autoriteten konkluderede også i udtalelsen, at de pågældende stoffer er effektive ved anvendelse i fødevarer, eftersom de forbedrer fødevarernes lugt eller smag. Konklusionen kan derfor udvides til også at omfatte foder. Ansøgeren trak sin ansøgning vedrørende drikkevand tilbage. De pågældende stoffer kan dog anvendes i foderblandinger, der efterfølgende administreres gennem vand.

(5)

Autoriteten konkluderede, at der er anerkendt farer for huden samt ved kontakt med øjnene og ved respiratorisk eksponering. Størstedelen af de pågældende stoffer er klassificeret som irriterende for åndedrætsorganerne. Der bør derfor træffes passende beskyttelsesforanstaltninger. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstofferne, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af de pågældende stoffer viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Da der ikke er sikkerhedshensyn, der kræver fastsættelse af et maksimumsindhold, og under hensyntagen til autoritetens nye vurdering bør det anbefalede indhold angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger.

(8)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af de pågældende stoffer, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1589 (3) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne chlorotoluron, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB og prosulfocarb forlænget til den 31. oktober 2020.

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1589 blev godkendelsesperioderne for aktivstoffet tritosulfuron forlænget til den 30. november 2020.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1589 blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, bifenox, clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin, lenacil, nicosulfuron, picloram og triflusulfuron forlænget til den 31. december 2020.

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/555 (4) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne paraffinolier og svovl forlænget til den 31. december 2020.

(6)

Der er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af disse stoffer.

(7)

Da vurderingen af disse stoffer er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder med et år.

(8)

I tilfælde, hvor en forordning om ikke at forny godkendelsen af de pågældende aktivstoffer skal vedtages, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, fastsættes udløbsdatoen enten til den dato, der var gældende før vedtagelsen af denne forordning, eller falder sammen med datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes. I tilfælde, hvor en forordning om fornyelse af godkendelsen af de pågældende aktivstoffer skal vedtages, fastsættes den tidligst mulige anvendelsesdato, som omstændighederne tillader det.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(10)

Under hensyntagen til det faktum, at godkendelserne af visse af aktivstofferne udløber den 31. oktober 2020, bør denne forordning træde i kraft snarest muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der er fremtidsorienterede og reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, afbalanceret vækst, et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Medlemsstaterne skal betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar.

(2)

Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter skal den tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, jf. artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(3)

I overensstemmelse med TEUF har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (»retningslinjerne«), der er fastsat i bilaget til denne af denne afgørelse, sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184 (4), de integrerede retningslinjer. De skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede europæiske og nationale politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger.

(4)

Retningslinjerne er forenelige med stabilitets- og vækstpagten, nugældende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, herunder Rådets henstilling af 22. april 2013 (5) (»ungdomsgarantien«), Rådets henstilling af 15. februar 2016 (6), Rådets henstilling af 19. december 2016 (7), Rådets henstilling af 15. marts 2018 (8), Rådets henstilling af 22. maj 2018 (9), Rådets henstilling af 22. maj 2019 (10), Rådets henstilling af 8. november 2019 (11) og Rådets henstilling af 10. marts 2014 (12).

(5)

Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, integreres principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter. Det understøtter opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Unionens og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med Europas omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi og forbedre konkurrenceevnen, fremme innovation, social retfærdighed og lige muligheder samt tackle uligheder og regionale skævheder.

(6)

Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, globalisering, digitalisering og demografiske forandringer vil forvandle de europæiske økonomier og samfund. Unionen og dens medlemsstater bør samarbejde om effektivt at håndtere disse strukturelle faktorer og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF's og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Denne politiske indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer, et fornyet tilsagn om strukturreformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som øger produktiviteten, den økonomiske vækst, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelsen af finanspolitisk ansvarlighed. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser.

(7)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder (13) (»søjlen«). Søjlen hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er struktureret omkring følgende tre kategorier: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og social inklusion. Disse principper og rettigheder er retningsgivende for Unionens strategi og sikrer, at omstillingen til klimaneutralitet og miljømæssig bæredygtighed, digitalisering og demografiske forandringer er socialt rimelig og retfærdig. Søljen fungerer som referenceramme for overvågning af medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, for fremme af reformer på nationalt, regionalt og lokalt plan og for forening af det »sociale område« og »markedet« i nutidens moderne økonomi, herunder ved at fremme den sociale økonomi.

(8)

Arbejdsmarkedsreformer, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for arbejdsmarkedsdialog og give tilstrækkelig mulighed for en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter, herunder forbedring af bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, jobskabelse, politikker for livslang læring og uddannelse, arbejdsvilkår, uddannelse og færdigheder, folkesundhed, inklusion og realindkomst.

(9)

Medlemsstaterne og Unionen bør sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger af covid-19-krisen afbødes, og at omstillingen er fair og socialt retfærdig, og at den styrker genopretningen og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien. Alle former for forskelsbehandling bør håndteres. Der bør sikres adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse, også blandt børn, bør reduceres, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer og ved at fjerne hindringer for uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning og i digitale færdigheder. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og økonomisk overkommelige sundhedsydelser, herunder forebyggelse og fremme af sundhedspleje, er især relevant i lyset af covid-19-krisen og i en kontekst med aldrende samfund. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på Unionens arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, bevarer og styrker Europas sociale model.

(10)

De integrerede retningslinjer bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU, for at fremme beskæftigelse, sociale investeringer, social inklusion, tilgængelighed, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.

(11)

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge, hvordan de relevante politikker gennemføres i lyset af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, bør arbejde tæt sammen. Den politiske dialog mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør opretholdes, navnlig hvad angår retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

(12)

Udvalget for Social Beskyttelse blev hørt —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre populationer af vildtlevende svin og til svinebedrifter.

(3)

Ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) er der fastsat minimumsforanstaltninger, som skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Navnlig skal der i overensstemmelse med artikel 15 i direktiv 2002/60/EF træffes visse foranstaltninger efter bekræftelse af et eller flere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin.

(4)

Tyskland har underrettet Kommissionen om den nuværende situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet som følge af et tilfælde af sygdommen i delstaten Brandenburg i denne forbundsstat og har i overensstemmelse med artikel 15 i direktiv 2002/60/EF truffet en række foranstaltninger, herunder afgrænsning af et inficeret område, hvori de i samme direktivs artikel 15 omhandlede foranstaltninger anvendes, for at forhindre spredning af sygdommen.

(5)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1270 (4) blev vedtaget efter afgrænsningen af det inficerede område i Grækenland i overensstemmelse med artikel 15 i direktiv 2002/60/EF.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør det område, der er inficeret med afrikansk svinepest i Tyskland, identificeres på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(7)

Det inficerede område i Tyskland bør derfor opføres på listen i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes.

(8)

Desuden bør gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1270 ophæves og erstattes af nærværende afgørelse.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbanks artikel 30.1 forsynes Den Europæiske Centralbank (ECB) af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker i euroområdet«), med valutareserveaktiver og har fuld ret til at besidde og forvalte de valutareserver, der overføres til den.

(2)

I henhold til artikel 9.2 og 12.1 i ESCB-statutten kan ECB forvalte nogle af sine aktiviteter gennem de nationale centralbanker i euroområdet og anvende de nationale centralbanker i euroområdet til at udføre nogle af sine transaktioner. ECB er følgelig af den opfattelse, at de nationale centralbanker i euroområdet bør forvalte de valutareserver, som er overført til ECB, i egenskab af ECB’s befuldmægtigede.

(3)

Inddragelsen af de nationale centralbanker i euroområdet i forvaltningen af de valutareserveaktiver, der er overført til ECB, og transaktionerne i forbindelse med denne forvaltning gør det nødvendigt at udfærdige dokumentation for transaktioner vedrørende ECB’s valutareserver.

(4)

Flere af de standardaftaler, der er relevante for forvaltningen af valutareserven, og som er blevet anvendt af ECB, er blevet opdateret, og nye versioner er tilgængelige såsom International Swaps and Derivatives Association Master Agreement (ISDA, 2002-version) og ICMA/SIFMA Global Master Repurchase Agreement (GMRA, 2011-version). Det bør derfor tydeliggøres, at efterfølgende udgaver eller versioner af standardaftaler kan anvendes med ECB's tilladelse.

(5)

Det er normal praksis, at juridisk dokumentation i forbindelse med transaktioner vedrørende ECB’s valutareserveaktiver udfærdiges på engelsk, og engelsk bør være standardsproget for rammeaftaler om netting for alle modparter hvad angår alle nye nettingaftaler, der indgås efter den dato, hvor denne retningslinje er trådt i kraft. Aftaler, der ikke er udfærdiget på engelsk på denne dato fortsætter med at være gyldige og kan erstattes på et passende efterfølgende tidspunkt.

(6)

Retningslinje ECB/2008/5 (1) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Bilag IIa, IIb, IIc og IId udgår.