(1)

Den 15. juni 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om fordelingen af de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(2)

Forhandlingerne med Republikken Cuba er afsluttet og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Cuba i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«) blev paraferet den 3. juli 2020.

(3)

Aftalen bør undertegnes —

(1)

Rådets forordning (EU) 2019/2236 (1) fastsætter for 2020 fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

(2)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav (»planen«), blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2). I henhold til nævnte forordning skal fiskerimulighederne for de berørte bestande fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025.

(3)

I henhold til forordning (EU) 2019/1022 bør fiskerimulighederne udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med den fiskeriindsatsordning, der er fastsat i nævnte forordning. Hver medlemsstat bør beregne referenceværdien for hver fiskeriindsatsgruppe eller geografisk underområde som den gennemsnitlige fiskeriindsats udtrykt i antal fiskedage i perioden mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2017 og bør kun tage hensyn til fartøjer, der var aktive i denne periode. Medlemsstaterne har indberettet deres data vedrørende referenceværdien for fiskeriindsatsen fordelt på flådesegmenter og angivet i fiskedage.

(4)

I forbindelse med beregningen af referenceværdien for reduktionen af fiskeriindsatsen identificerede Spanien en fejl i den tekniske beregning af opdelingen af fiskedage i kystnært fiskeri og dybhavsfiskeri for fangstrejser med en varighed på over en dag.

(5)

Derfor er det nødvendigt at ændre beregningen af Spaniens referenceværdi for den maksimalt tilladte fiskeriindsats udtrykt i fiskedage. En sådan ændring af beregningen berører ikke Spaniens samlede antal fiskedage, og den har heller ingen indvirkning på de øvrige medlemsstater, der gennemfører planen. En sådan ændring er dog nødvendig for at undgå uoverensstemmelser mellem Spaniens indberetninger vedrørende landets fiskeriindsats og omfanget af den fiskeriindsats, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2236.

(6)

Forordning (EU) 2019/2236 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Forordning (EU) 2019/2236 finder anvendelse fra den 1. januar 2020. Nævnte forordning bør også finde anvendelse fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt —

»a)

Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7)

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre protokol 31 til EØS-aftalen (»protokol 31«).

(3)

Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner vedrørende finansielle tjenesteydelser, der finansieres over Unionens almindelige budget, bør fortsætte.

(5)

Protokol 31 bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan fortsætte efter den 31. december 2019.

(6)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre protokol 31 til EØS-aftalen (»protokol 31«).

(3)

Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, vedrørende funktion og udvikling af det indre marked for varer og tjenesteydelser bør udvides.

(5)

Protokol 31 bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2020.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre protokol 31 til EØS-aftalen (»protokol 31«).

(3)

Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner vedrørende selskabsret, der finansieres over Unionens almindelige budget, bør fortsættes.

(5)

Protokol 31 bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan finde sted fra den 1. januar 2020.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (3) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre protokol 31 til EØS-aftalen (»protokol 31«).

(3)

Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

EFTA-staterne bør fortsat deltage i Unionens aktiviteter vedrørende budgetpost 02 04 77 03 (forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning), der er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020.

(5)

Protokol 31 bør derfor ændres, således at dette udvidede samarbejde kan fortsætte fra den 1. januar 2020.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (»aftalen«) (1) blev undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 2009/156/EF (2). Den har fundet midlertidig anvendelse siden den 3. september 2016.

(2)

I henhold til aftalens artikel 59, stk. 1, vedtager ØPA-Udvalget procesreglementet vedrørende tvistbilæggelsesprocedurer.

(3)

ØPA-Udvalget bør på sit næste årlige møde vedtage en afgørelse om fastlæggelse af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd, der er knyttet som bilag hertil.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget til vedtagelsen af afgørelsen om fastlæggelse af tvistbilæggelsesprocedurerne og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd, bør fastlægges, da afgørelsen får bindende virkning for Unionen.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget, bør derfor baseres på udkastet til nævnte afgørelse —

(1)

Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet på Unionens vegne i henhold til Rådets afgørelse 2009/156/EF (2) og har fundet midlertidig anvendelse siden den 3. september 2016.

(2)

I overensstemmelse med aftalens artikel 64, stk. 1, opstiller ØPA-udvalget en liste med personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd (»listen over voldgiftsmænd«).

(3)

ØPA-udvalget bør under sit næste årlige møde vedtage en afgørelse om opstilling af listen over voldgiftsmænd, jf. aftalens artikel 64, stk. 1.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-udvalget, bør fastlægges, da afgørelsen om opstilling af listen over voldgiftsmænd får bindende virkning for Unionen.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget, bør derfor baseres på udkastet til nævnte afgørelse —

(1)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2018/219 (2) og trådte i kraft den 1. januar 2020.

(2)

I henhold til aftalen kan det fælles udvalg, der er nedsat ved aftalen (»det fælles udvalg«), vedtage en afgørelse om fælles driftsprocedurer, der udvikles af administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator, og som vedrører tekniske og andre forhold, som er nødvendige for driften af forbindelsen, under hensyntagen til prioriteter i den nationale lovgivning. De fælles driftsprocedurer træder derefter i kraft, når de er vedtaget ved det fælles udvalgs afgørelse.

(3)

Det fælles udvalg skal på sit tredje møde, der afholdes i 2020, vedtage de fælles driftsprocedurer, der er udviklet.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg, bør fastlægges, da de fælles driftsprocedurer vil være bindende for Unionen.

(5)

Vedtagelsen af de fælles driftsprocedurer er et vigtigt element i gennemførelsen af aftalen, da den fastlægger de driftsprocedurer, der er nødvendige for, at forbindelsen kan fungere, og som begge parter skal følge.

(6)

Det fælles udvalg bør nedsætte en arbejdsgruppe i henhold til aftalen for at bistå det fælles udvalg i forbindelse med dets opgaver i henhold til aftalen, hvad angår udarbejdelsen af tekniske retningslinjer for at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen, herunder tekniske eller andre forhold, som er nødvendige for driften af forbindelsen, og under hensyntagen til prioriteterne i national lovgivning. Arbejdsgruppen bør mindst omfatte administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator.

(7)

Unionens holdning i det fælles udvalg bør derfor baseres på udkastet til det fælles udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2018/219 (2) og trådte i kraft den 1. januar 2020.

(2)

I henhold til aftalen kan det ved aftalen nedsatte fælles udvalg (»det fælles udvalg«) vedtage en afgørelse om tekniske standarder for sammenkobling, som udvikles af administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator og baseres på principperne i bilag II til aftalen, der beskriver de detaljerede krav for etablering af en robust og sikker sammenkobling af den schweiziske supplerende transaktionsjournal (SSTL) og Den Europæiske Unions transaktionsjournal (EUTL). De tekniske standarder for sammenkobling træder derefter i kraft, når de er vedtaget ved det fælles udvalgs afgørelse.

(3)

Bilag I til aftalen bør ændres i overensstemmelse med aftalen for at sikre en gnidningsløs omstilling af administrationen af luftfartøjsoperatører, der for første gang tilskrives Schweiz efter aftalens ikrafttræden, ved at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort i forbindelse med oprettelsen af registerforbindelsen.

(4)

Bilag II bør ændres for at sikre mere omfattende, men tilsvarende teknologier til oprettelse af registerforbindelsen i henhold til aftalen.

(5)

Det fælles udvalg skal på sit tredje møde i 2020 vedtage de udviklede tekniske standarder for sammenkobling.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg, bør fastlægges, da de tekniske standarder for sammenkobling vil være bindende for Unionen.

(7)

Vedtagelsen af tekniske standarder for sammenkobling er et vigtigt element i gennemførelsen af aftalen for at muliggøre fastlæggelse af et teknisk grundlag for forbindelsen og beskrive udgangspunktet for de tekniske specifikationer, hvad angår kravene til arkitektur, tjenester og sikkerhed.

(8)

Det fælles udvalg bør nedsætte en arbejdsgruppe i henhold til aftalen, for at bistå det fælles udvalg i forbindelse med dets opgaver i henhold til aftalen, hvad angår udarbejdelsen af tekniske retningslinjer for at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen, herunder etablering af en robust og sikker forbindelse mellem SSTL og EUTL. Arbejdsgruppen bør mindst omfatte administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator.

(9)

Unionens holdning i det fælles udvalg bør derfor baseres på det udkast til det fælles udvalgs afgørelse —

(1)

Toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konvention) af 14. november 1975 (»TIR-konventionen«) blev godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2112/78 (1) og trådte i kraft i Fællesskabet den 20. juni 1983 (2).

(2)

Ved Rådets afgørelse 2009/477/EF (3) blev en konsolideret udgave af TIR-konventionen offentliggjort. I overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 1, stk. 2, skal Kommissionen offentliggøre fremtidige ændringer til TIR-konventionen i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for deres ikrafttræden.

(3)

Administrationsudvalget, der er nedsat i henhold til TIR-konventionen (»administrationsudvalget«), kan ændre TIR-konventionen i overensstemmelse med TIR-konventionens artikel 59 og 60.

(4)

På sit 73. møde den 15. oktober 2020 eller på et efterfølgende møde skal administrationsudvalget vedtage visse ændringer til TIR-konventionen.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i administrationsudvalget for så vidt angår ændringerne til TIR-konventionen, bør fastlægges, da disse ændringer får bindende virkning for Unionen.

(6)

For at fremskynde moderniseringen af TIR-ordningen bør de kompetente myndigheder pålægges pligt til elektronisk at videregive oplysninger til TIR-kontrolkommission, der er nedsat af administrationsudvalget, vedrørende autorisationer eller tilbagekaldelser af autorisationer til indehavere af TIR-carneter, og der bør oprettes en pålidelig international onlinedatabase over toldsteder, som accepterer TIR-forsendelser, ved at ændre artikel 38 i TIR-konventionen og bilag 9 til TIR-konventionen samt ved at indføre en ny forklarende bemærkning til artikel 45 i TIR-konventionen.

(7)

For at gøre TIR-konventionen mere attraktiv for såvel økonomiske aktører som for toldmyndighederne bør der indføres en mulighed for de kontraherende parter til at indrømme behørigt autoriserede personer større lettelser med hensyn til anvendelsen af TIR-konventionen ved at indføre en ny forklarende bemærkning til artikel 49 i TIR-konventionen.

(8)

For at afklare TIR-konventionen bør anvendelsen af en berettiget rute i en toldunion præciseres ved at ændre artikel 20 i TIR-konventionen, og det anbefalede maksimale beløb, som kan kræves af de garanterende organisationer for TIR-carneter for tobak og spiritus, bør hæves ved at ændre den forklarende bemærkning til artikel 8 i TIR-konventionen.

(9)

Unionens holdning i administrationsudvalget bør derfor baseres på udkastet til ændring af TIR-konventionen.

(10)

Unionens holdning bør udtrykkes af Kommissionen.

(11)

Når der skal stemmes formelt i administrationsudvalget, bør Unionens holdning udtrykkes af EU-medlemsstaterne, som handler i fællesskab og i Unionens interesse —

(1)

Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (1) (»aftalen«) har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. juli 2011 og trådte i kraft den 13. december 2015.

(2)

Artikel 27 i protokollen til aftalen, der vedrører definitionen af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde (»protokollen«), fastlægger proceduren for kontrol af oprindelsesbeviser og de importerende og eksporterende parters toldmyndigheders opgaver og ansvarsområder.

(3)

Toldudvalget nedsat ved aftalens artikel 15.2, stk. 1, litra c), er ved aftalens artikel 6.16, stk. 5, bemyndiget til at udarbejde henstillinger, som det finder nødvendige for at opfylde de fælles mål og for at sikre, at de ordninger, der indføres ved protokollen, fungerer tilfredsstillende.

(4)

Unionen og Republikken Korea har konstateret, at der er behov for en fælles forståelse af hovedkarakteristikaene ved den kontrolprocedure, der er fastlagt i protokollens artikel 27 og af de forskellige trin i denne procedure. En sådan fælles forståelse bør være af interesse for de toldmyndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at oprindelsesreglerne overholdes, og for at sikre ligebehandling af erhvervsdrivende, der er underlagt en sådan kontrol, på hver parts område.

(5)

Unionen og Republikken Korea finder det hensigtsmæssigt, at Toldudvalget udarbejder en henstilling med henblik på en fælles forståelse og forsvarlig gennemførelse af kontrolproceduren i protokollens artikel 27.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Toldudvalget, bør fastlægges, da nævnte henstilling får retsvirkninger for Unionen —

(1)

Den 15. juni 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om fordelingen af de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(2)

Forhandlinger med Kongeriget Norge er afsluttet og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«) blev paraferet den 7.‐8. juli 2020.

(3)

Aftalen bør undertegnes —