(1)

Den 3. december 2019 indgav Enel Green Power (»ansøgeren«) en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU (»anmodningen«). Anmodningen er i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1804 (2).

(2)

Anmodningen vedrører produktion og engrossalg af elektricitet fra vedvarende energikilder som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2014/25/EU, der leveres af ansøgeren i Italien. De pågældende tjenester er beskrevet på følgende måde i anmodningen: sol- og vindenergi, minivandkraft og geotermisk energi. Ansøgeren medtager ikke biomasse og biogas i sin anmodning, idet det anføres, at på grundlag af Kommissionens praksis må de incitamentsordninger, der i øjeblikket støtter disse teknologier, føre til den konklusion, at de dermed forbundne markeder endnu ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(3)

Anmodningen var ikke ledsaget af en begrundet og dokumenteret udtalelse fra en uafhængig national myndighed. I overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV til direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen derfor vedtage en gennemførelsesretsakt om anmodningen inden for 105 arbejdsdage. Den oprindelige frist blev stillet i bero i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV til direktiv 2014/25/EU. Fristen, som er aftalt mellem ansøgeren og Kommissionen for vedtagelse af gennemførelsesretsakten, udløber den 31. juli 2020.

(4)

Direktiv 2014/25/EU finder anvendelse på tildeling af kontrakter vedrørende udførelse af aktiviteter i forbindelse med bl.a. produktion og engrossalg af elektricitet i henhold til direktiv 2014/25/EU, medmindre aktiviteten er fritaget i henhold til artikel 34 i nævnte direktiv.

(5)

I henhold til direktiv 2014/25/EU er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktiv 2014/25/EU finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Hvorvidt en aktivitet er direkte eksponeret for konkurrence, vurderes på baggrund af objektive kriterier, hvilket kan omfatte egenskaber ved de pågældende produkter eller tjenester, tilstedeværelsen af alternative produkter eller tjenester, som anses for at være substituerbare på udbuds- eller efterspørgselssiden, priserne og den faktiske eller potentielle tilstedeværelse af mere end én leverandør af de pågældende produkter eller mere end én udbyder af de pågældende tjenester.

(6)

Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis den pågældende medlemsstat har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf for konkurrence. Denne lovgivning er opført i bilag III til direktiv 2014/25/EU, som for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fra vedvarende energikilder omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (3).

(7)

I henhold til de oplysninger, som Kommissionen råder over, har Italien gennemført direktiv 2009/72/EF ved lovdekret nr. 93/2011, som senere ændret ved artikel 26 i lov nr. 115/2015 og artikel 33 i lov nr. 122/2016. Adgangen til det relevante marked betragtes derfor som værende fri, jf. artikel 34, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU.

(8)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på baggrund af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Da de forskellige aktiviteter, der er omfattet af anmodningen, ikke er underlagt samme betingelser, bør der ved undersøgelsen af konkurrencesituationen tages hensyn til de forskellige forhold på de relevante markeder.

(9)

Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne og statsstøttereglerne og andre områder af EU-retten. Vel at mærke svarer de kriterier og den metode, der anvendes til at vurdere, om en given aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, ikke nødvendigvis til dem, der anvendes til at foretage en vurdering efter artikel 101 eller 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (4), som bekræftet af Retten (5).

(10)

Formålet med nærværende afgørelse er at afgøre, om de aktiviteter, der er omfattet af anmodningen, på markeder, hvortil der er fri adgang, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, er undergivet konkurrencevilkår i et sådant omfang, at det også ved fravær af den markedsdisciplin, der opnås ved udbudsreglerne i direktiv 2014/25/EU sikres, at udbud vedrørende udøvelsen af de berørte aktiviteter, der er omfattet af anmodningen, vil foregå på en gennemsigtig, ikkediskriminerende måde, på grundlag af kriterier, der gør det muligt for køberne at finde den løsning, som samlet set er den økonomisk mest fordelagtige.

(11)

I 2012 definerede Kommissionen i sin gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU (6) produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder som et særskilt marked.

(12)

I 2017 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/71 (7) vedrørende det nederlandske elektricitetsmarked. For Nederlandenes vedkommende fandt Kommissionen, at der ikke var behov for at definere særskilte markeder for elektricitet afhængig af kilden. De vigtigste årsager til at fravige gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU i forhold til Italien var følgende: den omstændighed, at elektricitet fra vedvarende energikilder blev solgt direkte på engrosmarkedet og ikke til en ikkemarkedsmæssig enhed, som er transmissionssystemoperatør i Tyskland og Gestore dei Servizi Energetici (GSE) i Italien, manglende indfødningsprioritet for elektricitet fra vedvarende energikilder, den omstændighed, at den lovbestemte afregningssats for elektricitet fra vedvarende energikilder består af en præmie for indfødning (i modsætning til en fast sats som i det tyske og det italienske fortilfælde) og det forhold, at tilskud til vedvarende energi var genstand for en udbudsprocedure ved starten, hvor forskellige teknologier konkurrerede om et forud fastsat beløb.

(13)

I denne anmodning er sagsøgeren af den opfattelse, at elektricitet fra vedvarende energikilder og konventionelle energikilder udgør en del af det samme marked i Italien.

(14)

I sin skrivelse af 6. marts 2020 er den italienske konkurrencemyndighed Autoritá Garante della Concorrenza e del Mercato (»AGCM«) af den opfattelse, at det ikke er muligt at identificere et særskilt marked for produktion af energi ud fra vedvarende energikilder, der adskiller sig fra produktion ud fra konventionelle energikilder. Myndigheden bemærker, at vedvarende og konventionel produktion er fuldt ud substituerbare med hensyn til at dække efterspørgslen efter elektricitet, og at andelen af vedvarende energi, der sælges på markedsvilkår, er høj (mere end 50 % af den samlede produktion). AGCM har i denne forbindelse gjort gældende, at de incitamenter, der gives til produktion fra vedvarende energikilder, er blevet væsentligt reduceret siden 2012, og at deres niveau med tiden har haft en tendens til blot at dække elektricitetsproducenternes omkostninger.

(15)

Kommissionen bemærker, at elproduktion fra vedvarende energikilder i Italien understøttes af en række ordninger med forskellige karakteristika.

(16)

Kommissionen havde analyseret de fire ordninger til støtte for elproduktion fra vedvarende energikilder i sin gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU vedrørende Italien. I betragtning af de forskellige kendetegn ved de ordninger, der er indført i Italien for at støtte elproduktion fra vedvarende energikilder efter denne afgørelse, vil markedet med henblik på analysen i disse betragtninger blive delt mellem på den ene side ordninger indført i Italien for at støtte elproduktion fra vedvarende energikilder, som analyseres i gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU, og på den anden side ordninger indført i Italien for at støtte elproduktion fra vedvarende energikilder efter denne afgørelse.

(17)

I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at ikke alle markedsaktører på de berørte markeder er underlagt reglerne for offentlige udbud. Derfor ville de selskaber, der ikke er omfattet af disse regler, da de handlede på disse markeder, normalt have mulighed for at udøve konkurrencepres på de markedsaktører, der er underlagt reglerne for offentlige indkøb.

(18)

I elsektoren betragtes det relevante geografiske marked ofte som et nationalt marked. Det relevante geografiske område kan dog også afhænge af fastsættelsen af det budområde, som afspejler netbegrænsningerne.

(19)

I gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU fandt Kommissionen, at de relevante geografiske markeder for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder med henblik på at vurdere, om betingelserne i artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF (8) var opfyldt, og med forbehold for konkurrencelovgivningen blev betragtet som makrozone nord og makrozone syd på grund af tilstedeværelsen af netbegrænsninger.

(20)

Med hensyn til det geografiske marked er sagsøgeren af den opfattelse, at det er nationalt.

(21)

I deres skrivelse af 6. marts 2020 har de italienske myndigheder oplyst, at prisforskellen mellem makrozone syd og Sardinien er faldet næsten til 0, mens prisforskellen mellem makrozone syd og makrozone Sicilien er blevet reduceret. AGCM fremhæver den decentraliseringsproces, der påvirkede markedet i Italien, hvilket fremgår af det konstante fald i Herfindahl-Hirschman-indekset (HHI) på nationalt plan (549 i 2018, 686 i 2017, 713 i 2016 og 884 i 2012). Ansøgeren fremlagde HHI-beregninger i sin skrivelse af 19. september 2019. AGCM påpeger dog, at i det mindste for en enkelt makrozone (Sicilien) synes den zonebaserede pris fortsat permanent at være væsentligt forskellig fra resten af landet.

(22)

Kommissionen er enig i, at udviklingen i prisforskellene i de sidste otte år har vist en meget betydelig konvergens mellem makrozonerne. Den fortsatte højere pris i makrozone Sicilien gør det imidlertid berettiget at adskille denne zone fra resten af det italienske marked.

(23)

Med henblik på vurderingen i henhold til denne afgørelse og med forbehold af konkurrencereglerne og statsstøttereglerne finder Kommissionen to relevante geografiske markeder: på den ene side makrozonerne nord, syd og Sardinien og på den anden side makrozone Sicilien.

(24)

Kommissionen konkluderede i sin gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU, at kun produktion og engrossalg af elektricitet fra konventionelle kilder kunne undtages fra reglerne om offentlige indkøb. Ifølge afgørelsen skal betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fra konventionelle kilder på Italiens område med undtagelse af Sardinien og Sicilien. I afgørelsen foretog man en analyse af fire ordninger for vedvarende energi.

(25)

Mekanismen Comitato Interministeriale Prezzi del 29 aprile 1992 (CIP6) består af en lovbestemt indfødningstarif for elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder og fra kilder, der svarer til vedvarende energi, navnlig elektricitet produceret på kraftvarmeværker. Denne mekanisme dækker driftsomkostninger, kapitalomkostninger samt brændstofudgifter og omfatter et incitament, der skal anvendes i de første otte leveår.

(26)

Omnibustariffen (»TO«) anvendes for anlæg med en installeret effekt på under 200 kW for vindmølleparker og under 1 MW for andre typer vedvarende energikilder. Dette system er garanteret i 15 år, det er frivilligt og udgør et alternativ til systemet med grønne certifikater. Omnibustariffen omfatter energiprisen og et incitament.

(27)

Mekanismen med grønne certifikater (i det følgende benævnt »CV-mekanismen«) er baseret på indførelse af obligatoriske kvoter for producenter og importører af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder, som hvert år skal indsende et antal grønne certifikater. De grønne certifikater tildeles derefter anlæg til vedvarende energi afhængigt af kilden til den producerede energi og kan handles på et særligt marked, som er adskilt fra energimarkedet. Producenter af vedvarende elektricitet oppebærer indtægter fra salget af den vedvarende energi, og som et incitament oppebærer de også indtægter fra salget af de grønne certifikater. Værdien af de grønne certifikater afhænger af forholdet mellem efterspørgslen (fra producenter og importører af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder) og udbuddet (fra producenter af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder). Grønne certifikater finder anvendelse på anlæg med en effekt på mere end 1 MW (undtagen solcelleanlæg) og mere end 200 kW for vindkraft.

(28)

De grønne certifikater blev ændret i januar 2016 og omdøbt til GRIN. Systemet omfatter en kvartalsvis præmie, der betales oven i elprisen til modtagerne under ordningen. De udbetalte beløb og deres varighed under GRIN svarer nøjagtigt til, hvad støttemodtagerne ville have modtaget under de tidligere grønne certifikater.

(29)

Energikonti (i det følgende benævnt »CE-mekanismen«) giver incitamenter til produktion af elektricitet fra solcelleanlæg og består af en præmie for indfødning, idet producenterne modtager markedsprisen på markedet for handel før driftsdøgnet plus en incitamentspræmie. Dette incitamentssystem er garanteret i 20 år.

(30)

På grundlag af elementerne i disse ordninger og de særlige forhold vedrørende produktion og engrossalg af elektricitet konkluderede Kommissionen i sin gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU, at betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, ikke er opfyldt for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder. Da betingelserne for disse ordninger stort set er uændrede, ser Kommissionen ingen grund til at ændre sin vurdering.

(31)

For de ordninger, der blev indført efter gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU, blev de vigtigste anmeldt til Kommissionen og godkendt i henhold til statsstøttereglerne ved Kommissionens afgørelse C(2016) 2726 (9) og Kommissionens afgørelse C(2019) 4498 (10). Dette indebærer, at disse ordninger omfatter et passende vederlag i lyset af de afholdte omkostninger, og at den ydede støtte ikke fordrejer det indre marked.

(32)

Ordningen, der blev indført ved ministerielt dekret af 23. juni 2016, var åben for alle vedvarende energikilder med undtagelse af energi fra solceller. Støttemodtagerne var opdelt i tre kategorier afhængigt af produktionsanlæggets effekt: nye store producenter (dvs. med en installeret kapacitet på mere end 5 MW), nye mellemstore producenter (dvs. med en installeret kapacitet mellem 500 kW2 og 5 MW, denne kategori omfatter også opgradering af generatorer af enhver størrelse) og mindre producenter (dvs. med installeret kapacitet på højst 500 kW). Kommissionen bemærkede, at for de teknologier, der er støtteberettigede under ordningen, vil de normaliserede omkostninger ved produktion af energi være højere end den forventede markedspris på elektriciteten, og at uden støtten og under normale markedsvilkår ville nettonutidsværdien for projekter for vedvarende energi være negativ.

(33)

Ordningen, der blev indført ved ministerielt dekret af 4. juli 2019, består af driftsstøtte til produktion af elektricitet fra anlæg, der anvender følgende teknologier inden for vedvarende energi: vindenergi på land, solceller, vandkraft og slamgas. Som det var tilfældet i afgørelse C(2016) 2726, bemærkede Kommissionen, at de normaliserede omkostninger ved produktion af energi for de teknologier, der er støtteberettigede under ordningen, ville være højere end den forventede markedspris for elektricitet. Uden støtten og under normale markedsvilkår ville nettonutidsværdien af projekter for vedvarende energi derfor være negativ. Kommissionen konkluderede, at de projekter, der var omfattet af ordningen, ikke ville være økonomisk levedygtige uden støtten.

(34)

Der blev indført en særlig ordning ved ministerielt dekret af 14. februar 2017 for mindre øer. Der er tale om 20 øer, hvoraf 14 ligger ved Sicilien, som ikke er forbundet med fastlandet. De har et areal på mere end 1 kvadratkilometer, ligger mere end 1 km fra fastlandet og har en fastboende befolkning på mindst 50. For hver ø er der fastsat specifikke el- og varmemål for energiomstillingen frem mod 2030. Der gives adgang til opførelse, forbedring og reaktivering af elproduktionsanlæg på mindst 0,5 kW, som er sat i drift efter den 15. november 2018, og som er tilsluttet øens elnet og drives af lokalt tilgængelige vedvarende energikilder. Støttemodtagerne modtager en indfødningstarif for den elektricitet, der sælges til nettet, og en præmie for indfødning for den elektricitet, der produceres og umiddelbart forbruges på stedet.

(35)

Ritiro Dedicato (»RID«) er en mekanisme, der giver fabrikanter mulighed for at komme ind på markedet for elektricitet, der leveres til nettet. Den består af salg af elektricitet til GSE og erstatter enhver anden kontraktlig forpligtelse (bl.a.) i forbindelse med fordelings- og transporttjenester for energien. Anlæg med en effekt på under 10 MW kan deltage i RID sammen med anlæg med enhver effekt, hvis de forsynes med [sol-, vind-, tidevands- eller bølgeenergi, geotermisk energi eller hydrauliske kilder, der er begrænset til vandgennemstrømningsanlæg eller ved hjælp af] andre vedvarende energikilder, forudsat at de ejes af en egenproducent. RID er et alternativ til de incitamenter, der blev ydet i henhold til de andre ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter af 5. juli 2012, 6. juli 2012, 23. juni 2016 og 4. juli 2019.

(36)

Scambio sul Posseto (»SSP«) giver mulighed for en økonomisk kompensation mellem den værdi, der er knyttet til den elektricitet, der leveres til nettet, og den værdi, der er forbundet med den elektricitet, der hentes og forbruges i en anden periode end den, hvor elektriciteten produceres. Den gælder for anlæg, der er sat i drift senest den 31. december 2014, hvis energien leveres fra vedvarende energikilder eller højeffektive kraftvarmeværker med en maksimal effekt på højst 200 kW eller anlæg med en kapacitet på op til 500 kW, hvis de drives med vedvarende energikilder og er taget i brug efter den 1. januar 2015. SSP er et alternativ til de incitamenter, der blev ydet i henhold til de andre ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter af 5. juli 2012, 6. juli 2012, 23. juni 2016 og 4. juli 2019.

(37)

Kommissionen bemærker, at de ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter af 23. juni 2016 og 4. juli 2019, omfatter deltagelse i en udbudsprocedure for at kunne udnytte incitamenterne.

(38)

Kommissionen bemærker, at konkurrenceniveauet for at kunne udnytte de ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter af 23. juni 2016 og 4. juli 2019, er steget, og at der er et stort antal ansøgere og bud på produktion af vedvarende energi. Derfor mener Kommissionen, at anlæg til produktion af vedvarende energi, der er omfattet af de nyere ordninger, opererer i et konkurrencepræget miljø.

(39)

Med hensyn til de øvrige tre ordninger, ordningen, der blev indført ved ministerielt dekret af 14. februar 2017, RID og SSP, har Kommissionen ikke noget grundlag for at konkludere, at modtagerne er udsat for konkurrence. Nogle af deres kendetegn, såsom en indfødningstarif eller det forhold, at den producerede energi købes af GSE, ligner de andre ordninger, der blev analyseret i afgørelsen fra 2012.

(40)

I lyset af ovennævnte faktorer bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt af de ordregivende myndigheder med hensyn til produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder på grundlag af de ordninger, der blev indført ved de ministerielle dekreter af 23. juni 2016 og 4. juli 2019 i Italien.

(41)

Da betingelsen om fri adgang til markedet desuden anses for at være opfyldt, bør direktiv 2014/25/EU ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder på grundlag af de ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter af 23. juni 2016 og 4. juli 2019 i Italien, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det pågældende geografiske område.

(42)

I lyset af ovennævnte faktorer bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt af de ordregivende myndigheder med hensyn til produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder på grundlag af de ordninger, der blev indført ved CIP6, CV/GRIN, CE, TO, ministerielt dekret af 14. februar 2017, RID og SSP. Direktiv 2014/25/EU bør derfor fortsat finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre udøvelse af den pågældende aktivitet i Italien, og når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det pågældende geografiske område.

(43)

I lyset af ovennævnte faktorer bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder i Italien, undtagen Sicilien.

(44)

Da produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er omfattet af ordningerne CIP6, CV/GRIN, CE, TO, ministerielt dekret af 14. februar 2017, RID og SSP, fortsat bør være omfattet af direktiv 2014/25/EU, skal det erindres, at indkøbskontrakter, der omfatter flere aktiviteter, skal behandles i overensstemmelse med artikel 6 i nævnte direktiv. Det betyder, at når en ordregivende enhed deltager i »blandede« udbudskontrakter, dvs. indkøb, der anvendes til at understøtte udførelsen af de to aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2014/25/EU, og aktiviteter, der ikke er undtaget herfra, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten først og fremmest tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede udbudskontrakter, hvor formålet primært er at støtte aktiviteter, der ikke er undtaget, skal bestemmelserne i direktiv 2014/25/EU anvendes. Hvis det er objektivt umuligt at fastslå, hvilken aktivitet kontrakten principielt er rettet mod, tildeles kontrakten i overensstemmelse med reglerne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU.

(45)

Det skal erindres, at artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (11) om tildeling af koncessionskontrakter indeholder en undtagelse fra direktivets anvendelse for koncessioner, som tildeles af ordregivende enheder, hvis det i medfør af artikel 35 i direktiv 2014/25/EU er fastlagt, at aktiviteten er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i den medlemsstat, hvor koncessionen skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 34 i samme direktiv. Da man konkluderede, at aktiviteten med produktion og engrossalg af elektricitet fra vedvarende energikilder på grundlag af de ordninger, der blev indført ved ministerielle dekreter henholdsvis den 23. juni 2016 og den 4. juli 2019, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, udelukkes koncessionskontrakter, der har til formål at muliggøre udførelsen af disse aktiviteter i Italien (undtagen Sicilien), fra anvendelsesområdet for direktiv 2014/23/EU.

(46)

Når anlæg ophører med at modtage støtte fra CIP6, CV/GRIN, CE, TO, ministerielt dekret af 14. februar 2017, RID og SSP, bør bestemmelserne i direktiv 2014/25/EU ikke længere finde anvendelse på dem, da de vil blive anset for at være undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(47)

Denne afgørelse bygger på de retlige og faktiske forhold fra april 2017 til maj 2020, som de fremgår af de oplysninger, som er indgivet af ansøgeren, de italienske myndigheder og de offentligt tilgængelige oplysninger. Den kan revideres, hvis betingelserne for anvendelse af artikel 34 i direktiv 2014/25/EU ikke længere er opfyldt som følge af betydelige ændringer i den retlige eller faktiske situation —

(1)

Den 8. april 2019 indgav Lietuvos energija UAB (»ansøgeren«) en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU (»anmodningen«).

(2)

Anmodningen vedrører elproduktion og engrosaktiviteter, som ikke er reguleret af den nationale myndighed (2). I sin e-mail af 18. juni 2019 bekræftede ansøgeren, at handel med udligningsstrøm, reguleringsstrøm, tilvejebringelse af reservekapacitet og udførelse af offentlige tjenester ikke er omfattet af anmodningen.

(3)

Anmodningen var ikke ledsaget af en begrundet og dokumenteret afgørelse, der er truffet af en uafhængig national myndighed, som er kompetent med hensyn til de pågældende aktiviteter, hvori betingelserne for at anvende artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU på den pågældende aktivitet analyseres grundigt, jf. samme artikels stk. 2 og 3. I overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV til direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen derfor vedtage en gennemførelsesretsakt om anmodningen inden for 105 arbejdsdage. Den oprindelige frist blev stillet i bero i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV til direktiv 2014/25/EU. Fristen, som er aftalt mellem ansøgeren og Kommissionen for vedtagelse af gennemførelsesretsakten, udløber den 31. juli 2020.

(4)

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU underrettede Kommissionen de litauiske myndigheder om anmodningen og udbad sig yderligere oplysninger den 14. maj 2019 og den 24. maj 2019. De litauiske myndigheder svarede den 18. september og 23. september 2019. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger den 7. oktober 2019, den 30. januar og den 17. marts 2020, og de litauiske myndigheder svarede den 22. januar, den 5. marts og den 19. marts 2020. I forbindelse med høringen af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler fremsendte de litauiske myndigheder yderligere oplysninger den 9. juli 2020.

(5)

Kommissionen anmodede ansøgeren om yderligere oplysninger den 3. maj, den 27. maj og den 14. juni 2019, og ansøgerens svar blev modtaget den 17. maj 2019, den 12. juni og den 18. juni 2019.

(6)

Direktiv 2014/25/EU finder anvendelse på tildeling af kontrakter vedrørende bl.a. produktion og engrossalg af elektricitet, medmindre denne aktivitet er blevet undtaget i henhold til artikel 34 i nævnte direktiv. Direktiv 2014/25/EU finder ikke anvendelse på visse former for denne aktivitet, når de ikke anses for at være relevante aktiviteter i henhold til direktivets artikel 9, stk. 2.

(7)

I henhold til artikel 34 og 35 i direktiv 2014/25/EU er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre gennemførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, efter anmodning fra en medlemsstat eller en ordregivende enhed, ikke omfattet af direktivet. Denne undtagelse kan indrømmes, hvis aktiviteten i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn.

(8)

Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis den pågældende medlemsstat har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf. Denne lovgivning er anført i bilag III til direktiv 2014/25/EU, som for så vidt angår elsektoren omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (3).

(9)

Som bekræftet af ansøgeren, og på baggrund af de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, har Litauen gennemført (4) og anvender direktiv 2009/72/EF. Adgangen til det relevante marked betragtes derfor som værende fri, jf. artikel 34, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU.

(10)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på baggrund af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. I lyset af de pågældende markeders kendetegn bør der også tages hensyn til yderligere kriterier.

(11)

Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne statsstøttereglerne og andre områder af EU-retten. Navnlig er de kriterier og den metode, der anvendes til at vurdere, om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, ikke nødvendigvis identiske med dem, der anvendes til at foretage en vurdering i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF eller Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (5), som bekræftet af Retten (6).

(12)

Formålet med denne afgørelse er at fastslå, om de aktiviteter, der er omfattet af anmodningen, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, på markeder, hvortil adgangen er fri, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU. Dette vil sikre, at udbud med henblik på udøvelse af de pågældende aktiviteter vil blive gennemført på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde på grundlag af kriterier, der gør det muligt for køberne at finde den løsning, der samlet set er den økonomisk mest fordelagtige, når der ikke er nogen disciplin, der følger af de detaljerede udbudsregler, der er fastsat i direktiv 2014/25/EU.

(13)

Anmodningen vedrører elektricitetsproduktion og engrossalg heraf.

(14)

I sin afgørelse i sag COMP M.4110 E.ON — ENDESA (7) identificerede Kommissionen følgende relevante produktmarkeder i elektricitetssektoren: produktion og engrossalg transmission distribution og detailsalg. Selv om nogle af disse markeder yderligere kan opdeles i underkategorier, har Kommissionens tidligere praksis (8) været at afvise en sondring mellem et elproduktionsmarked og et engrossalgsmarked, idet produktion blot er det første led i værdikæden, mens de producerede elektricitetsmængder sælges på engrossalgsmarkedet.

(15)

I 2012 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU (9) og gennemførelsesafgørelse 2012/539/EU (10) for henholdsvis det tyske og det italienske elektricitetsmarked. For Tysklands vedkommende fandt Kommissionen, at produktion og markedsføring af elektricitet reguleret ved lov om vedvarende energikilder ikke er en del af markedet for produktion og første salg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder, fordi elektricitet fra vedvarende energikilder normalt ikke sælges direkte på engrosmarkedet, men først købes af transmissionsnetoperatørerne til en lovbestemt afregningssats. Tilsvarende fandt Kommissionen for Italiens vedkommende, at markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder er adskilt fra markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet fra konventionelle kilder, fordi salget af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er underlagt mekanismerne Comitato Interministeriale Prezzi del 29 aprile 1992 (CIP6) og indfødningstariffer, hovedsagelig finder sted via energioperatøren. Kommissionens væsentligste begrundelse for at foretage en sådan sondring er primært, at producenter af vedvarende energi sælger deres produktion til en ikkemarkedsmæssig enhed, som er transmissionssystemoperatøren i Tyskland og Gestore dei Servizi Energetici i Italien. Derudover blev følgende taget i betragtning i de to fortilfælde: indfødningsprioritet for vedvarende energi og en lovbestemt afregningssats. Kommissionen konkluderede, at i Tyskland og Italien var vedvarende produktion og første salg derfor ikke udsat for markedskræfterne.

(16)

I 2017 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/71 (11) vedrørende det nederlandske elektricitetsmarked. For Nederlandenes vedkommende fandt Kommissionen, at der ikke var behov for at definere særskilte markeder for elektricitet afhængig af kilden. De vigtigste forskelle fra gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU og 2012/539/EU vedrørende Tyskland og Italien var følgende: den omstændighed, at elektricitet fra vedvarende energikilder blev solgt direkte på engrosmarkedet og ikke til en ikkemarkedsmæssig enhed, manglende indfødningsprioritet for elektricitet fra vedvarende energikilder, den omstændighed, at den lovbestemte afregningssats for elektricitet fra vedvarende energikilder består af en præmie for indfødning (i modsætning til en fast sats som i gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU og 2012/539/EU i forhold til Tyskland og Italien) og det forhold, at tilskud til vedvarende energi var genstand for en udbudsprocedure ved starten, hvor forskellige teknologier konkurrerede om et forud fastsat beløb.

(17)

I lyset af gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU, 2012/539/EU og (EU) 2018/71 er det nødvendigt på grundlag af de samme kriterier at undersøge relevansen af en sondring mellem elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder og elektricitet produceret ud fra konventionelle kilder.

(18)

I sit svar af 18. september 2019 på Kommissionens anmodning om oplysninger af 14. maj 2019 meddelte de litauiske myndigheder, at der for tiden findes tre støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder.

(19)

Den første støtteordning finder anvendelse på producenter, der fremstiller elektricitet ud fra vedvarende energikilder, som havde ret til at være omfattet af ordningens incitamenter mellem den 1. januar 2002 og den 23. maj 2011. Hovedelementerne i den første ordning er: obligatorisk køb af elektricitet fra vedvarende energikilder af et selskab udpeget af energiministeriet eller distributionsnettet, prioriteret indfødning godtgørelse til en fast sats, der fastsættes af energitilsynsmyndigheden, fritagelse fra udligningsansvar og kompensation til producenten for omkostningerne ved tilslutning til nettet. Afhængig af anlæggets kapacitet er den første ordning underlagt en udbudsprocedure vedrørende byggetilladelser.

(20)

Den installerede kapacitet, der kunne drage fordel af det incitament, der blev ydet under den første støtteordning, var på 237 MW, og incitamentsordningen gjaldt frem til udgangen af 2020, eller, hvis perioden mellem udstedelsen af produktionstilladelsen og 2020 var kortere end 12 år, i 12 år efter udstedelsen af produktionstilladelsen.

(21)

Den anden støtteordning gælder for producenter, der fremstiller elektricitet ud fra vedvarende energikilder, og som kunne benytte incitamentsordningen mellem den 24. maj 2011 og den 30. april 2019. Hovedelementerne i den anden ordning er: obligatorisk køb af elektricitet fra vedvarende energikilder af et selskab udpeget af energiministeriet eller distributionsnettet prioriteret indfødning godtgørelse til en fast sats, som fastsættes efter et udbud eller af energimyndigheden fritagelse fra udligningsansvar og kompensation til producenten for omkostningerne ved tilslutning til nettet.

(22)

Afhængig af anlæggets kapacitet fastsættes støtten i henhold til den anden støtteordning efter en udbudsprocedure.

(23)

Den installerede kapacitet, der kan udnytte ordningen, er på 464 MW, og incitamentsperioden gælder i 12 år fra datoen for udstedelse af produktionstilladelsen, og betalingerne vil fortsætte indtil 2029.

(24)

Den tredje støtteordning blev godkendt af Kommissionen (12) og trådte i kraft den 1. maj 2019. Hovedelementerne i den tredje ordning er: prioriteret indfødning godtgørelsen er baseret på en overpris, der er fastsat efter en udbudsprocedure (der sker ingen betaling ved nulpris eller negativ pris i seks timer eller mere, der sker ingen betaling for de mængder, der produceres ud over den elproduktion, der er tildelt ved udbud) fritagelse for udligningsansvar for anlæg med en kapacitet på under 500 kW og for pilotprojekter.

(25)

Under den tredje støtteordning skal præmiebaseret støtte fastsættes efter en udbudsprocedure for alle typer anlæg uden sondring baseret på størrelse og teknologi.

(26)

Størrelsen af incitamentet under den tredje støtteordning er på ca. 2,9 TWh, og incitamentet gælder i 12 år fra datoen for udstedelse af produktionstilladelsen.

(27)

Ifølge ansøgeren svarer den tredje støtteordning for elektricitet fra vedvarende energikilder i Litauen til de tilsvarende foranstaltninger, der er indført i Nederlandene. Dette vil derfor berettige, at man definerer et produktmarked, der omfatter elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder og vedvarende energikilder. Kommissionen bemærker imidlertid, at den tredje ordning først er blevet indført for nylig.

(28)

Ifølge de litauiske myndigheder bør produktion og engrossalg defineres som et fælles marked uanset elektricitetskilden. Alternativt foreslår de litauiske myndigheder følgende afgrænsning, hvis der skal fastsættes to markeder: Et marked for elektricitet fra konventionelle kilder og fra vedvarende energikilder med undtagelse af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning, og et marked for elektricitet fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning.

(29)

Den elektricitet, der produceres under den tredje ordning, modtager præmiebaseret støtte, der er fastlagt ved en udbudsprocedure, for alle typer anlæg uden differentiering baseret på størrelse og teknologi. Støtteperioden er 12 år. Støttemodtagerne modtager en maksimumspræmie, der fastsættes som forskellen mellem en maksimumspris (prisen på den mest omkostningseffektive vedvarende elektricitetsteknologi i Litauen — landbaseret vindkraft) og en referencepris. I april 2019 fastslog Kommissionen ved afgørelse C(2019) 3122 (13), at den finansielle støtte til ordningen var forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

(30)

Den elektricitet, der produceres under den tredje ordning, modtager præmiebaseret støtte, der er fastlagt efter en udbudsprocedure. Dette adskiller sig væsentligt fra situationen for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, som modtager en lovbestemt betaling uafhængigt af markedsvilkårene.

(31)

Under hensyntagen til ovennævnte særlige forhold på det litauiske elmarked defineres det relevante produktmarked med henblik på en evaluering af betingelserne i artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, og med forbehold af konkurrencereglerne og statsstøttereglerne som markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder og elektricitet fra vedvarende energikilder, bortset fra elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning.

(32)

For så vidt angår den første og den anden støtteordning, er elproducenterne under begge ordninger omfattet af en fast sats for den elektricitet, de producerer, uafhængigt af markedsforholdene.

(33)

De er fritaget for udligningsansvar: Det er transmissions- eller distributionsnetoperatøren, der forvalter udligningen, afhængigt af hvilket net producenten er tilsluttet.

(34)

De har modtaget kompensation for omkostningerne ved tilslutning af elproduktionsanlæg. Når producenternes faciliteter var tilsluttet elnettet, fik de godtgjort en del af elektricitetsnetværksoperatørens tilslutningsomkostninger.

(35)

De har ret til obligatorisk opkøb af den producerede elektricitet. Producenterne kan sælge deres elektricitet på markedet, men hvis de vælger ikke at gøre det, har de ret til at sælge al den elektricitet, der produceres og leveres til nettet, til det udpegede selskab, når elproduktionsfaciliteterne er tilsluttet transmissionsnettet, eller til en distributionssystemoperatør, der betjener flere end 100 000 brugere, hvis producenternes elproduktionsanlæg er tilsluttet distributionsnettet.

(36)

De er omfattet af indfødningsprioritet. Under den prioriterede rettighed skal elektricitetsnetværksoperatøren acceptere, overdrage eller distribuere — til gennemsigtige, ikkediskriminerende satser — al den elektricitet, der udbydes af producenten, og producenten sikres denne prioriterede ret frem for andre producenter af elektricitet fra ikkevedvarende energikilder.

(37)

Elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder, som er omfattet af den første og anden støtteordning, udgør derfor et særskilt marked.

(38)

I 2012 gik Litauen med på NordPool-energibørsen, og de litauiske elproducenter konkurrerede således om at sælge deres elektricitet til leverandører på markedet. I 2013 var det litauiske elektricitetssystem allerede forbundet med andre medlemsstaters systemer som Letland og fra december 2015 også Sverige og Polen. Litauen er dog fortsat et enkelt budområde.

(39)

Ifølge ansøgeren vedrører anmodningen aktiviteter på Litauens område.

(40)

I sine gennemførelsesafgørelser 2012/218/EU og (EU) 2018/71 vedrørende elektricitetsmarkederne var Kommissionen af den opfattelse, at det geografiske marked var nationalt.

(41)

Idet der ikke foreligger oplysninger om et andet anvendelsesområde for det geografiske marked, for så vidt angår vurderingen i forbindelse med denne afgørelse og med forbehold af konkurrencelovgivningen og statsstøttereglerne, mener Kommissionen, at det geografiske anvendelsesområde for produktion og engrossalg af el, både for elproduktion fra konventionelle og vedvarende energikilder (omfattet af alle ordninger), er Litauens område.

(42)

Det er vigtigt at nævne, at ikke alle markedsaktører på det litauiske elproduktions- og engrosmarked er omfattet af reglerne for offentlige udbud. De virksomheder, der ikke er underlagt disse regler, har derfor normalt mulighed for at lægge konkurrencepres på de markedsaktører, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud, når de handler på disse markeder. Ifølge de litauiske myndigheder er følgende enheder omfattet af reglerne om offentlige indkøb på de markeder, der er omfattet af anmodningen, bortset fra ansøgeren: UAB Vilniaus energija, AB Panevėžio energija, VšĮ Alantos technologijos ir verslo mokykla, AB Vilniaus šilumos tinklai, AB Klaipėdos energija og AB Šiaulių energija.

(43)

I sine gennemførelsesafgørelser 2012/218/EU og 2012/539/EU fandt Kommissionen, at med hensyn til produktion og engrossalg er den kumulerede markedsandel for de tre største virksomheder relevant. Da ikke alle markedsaktører er underlagt reglerne for offentlige udbud, fokuserer analysen på markedsposition og konkurrencemæssige begrænsninger for de individuelle markedsdeltagere, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud. Andre former for koncentrationer kan også anses for at være relevante.

(44)

På det litauiske elproduktionsmarked er ansøgeren ifølge de litauiske myndigheders svar af 5. marts 2020 på Kommissionens anmodning om oplysninger af 30. januar 2020 den største markedsaktør, og dens markedsandel har svinget i perioden 2015-2019 mellem en højeste andel på 60,8 % i 2018 og en mindste andel på 53,9 % i 2019. Den næststørste markedsaktør er AB ACHEMA, som formåede at øge sine markedsandele i samme periode fra 10,3 % i 2015 til 23 % i 2019. De næste to større markedsaktører har markedsandele på mellem 5 % og 10 % hver. Kommissionen bemærker, at ud over sagsøgeren er de øvrige store aktive markedsaktører ikke omfattet af reglerne om offentlige indkøb. UAB Vilniaus Energija er omfattet af reglerne om offentlige indkøb, men siden 2016 er selskabet ikke længere aktivt på det relevante marked.

(45)

Det fremgår af den nationale lovgivning, at engrosmarkedet for elektricitet består af handel på elbørsen, bilaterale aftaler og handel med udlignings- og reguleringsstrøm.

(46)

I henhold til tabel 14 i ansøgerens svar af 17. maj 2019 på Kommissionens anmodning om oplysninger af 3. maj 2019 handles mere end 75 % af den samlede mængde elektricitet, der handles i Litauen, via NordPool-elbørsen. Nord Pool er den største europæiske elbørs. Nord Pool leverer energihandel i hele Europa. Nord Pool tilbyder day-ahead- og intraday-handel, clearing og afregning, data og overholdelse samt konsulenttjenester. Nord Pool driver elektricitetsbørser i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Østrig, Luxembourg, Frankrig og Det Forenede Kongerige. I 2019 havde Nord Pool en samlet omsætning på 494 TWh, hvilket svarer til mere end 90 % af det samlede energiforbrug i det nordiske og baltiske marked.

(47)

Engrosmarkedets likviditet er en relevant indikator for konkurrencen, da tilstrækkelige mængder af de relevante engrosprodukter på både udbuds- og efterspørgselssiden (f.eks. grundlast, spidsbelastning, timeblokke for forskellige tidsrammer) giver handlende og leverandører mulighed for køb og risikoafdækning.

(48)

Graden af likviditet på NordPool-engrosmarkedet underbygger den konklusion, at ordregivere, der opererer på det litauiske marked for produktion og engrossalg, er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(49)

Sammenkoblingskapaciteten er tilstrækkelig til at muliggøre en betydelig import eller eksport til eller fra Litauen. Desuden er Litauen en del af NordPool-energibørsen, hvor en række elproducenter fra de deltagende lande (Norge, Sverige, Finland, Danmark, Estland, Letland og Litauen) konkurrerer. En betydelig del af den litauiske elimport kommer fra Rusland og Hviderusland.

(50)

En forøgelse af sammenkoblingskapaciteten mellem Litauen og andre lande har sandsynligvis haft en gunstig indvirkning på konkurrencen på det litauiske marked for elproduktion.

(51)

I henhold til anmodningen tegnede importen sig for 80 % af Litauens efterspørgsel efter elektricitet i 2018. Nettoimporten steg fra 7208 TWh i 2015 til 9632 TWh i 2018, mens mængden af elektricitet, der produceres i Litauen, er faldet fra 4598 TWh til 3220 TWh. Ansøgeren forklarer, at selv om den samlede installerede kapacitet i Litauen vil være tilstrækkelig til at dække efterspørgslen, er den importerede elektricitet billigere end den, der produceres lokalt. Som følge heraf blev nogle af landets anlæg lukket ned og fungerer nu som reservekapacitet.

(52)

Omfanget af importen til det litauiske marked fører til den konklusion, at ordregivere, der opererer på det litauiske marked for produktion af elektricitet ud fra konventionelle og vedvarende energikilder, undtagen elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning, er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(53)

På grundlag af kendetegnene ved støtteordningerne bemærker Kommissionen, at den første og den anden støtteordning har træk til fælles med de ordninger, der er analyseret i gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU og 2012/539/EU Italiens og Tysklands vedkommende. I begge tilfælde identificerede Kommissionen særligt vigtige kendetegn. For det første har elproduktion fra vedvarende energikilder prioriteret forbindelse til nettet og har forrang frem for konventionel elektricitet ved indfødning til elnettet, hvilket betyder, at den er praktisk taget uafhængig af efterspørgslen. For det andet er produktionen og indfødningen fuldstændig uafhængig af priserne, da producenter af el fra vedvarende kilder har ret til en lovbestemt betaling.

(54)

I betragtning af lighedspunkterne mellem den første og den anden ordning i Litauen og elproduktion fra vedvarende energikilder, der er analyseret i afgørelserne fra 2012, konkluderer Kommissionen, at disse aktiviteter ikke er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(55)

I lyset af ovennævnte faktorer bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder og ud fra vedvarende energikilder, undtagen elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning i Litauen.

(56)

Da betingelsen om fri adgang til markedet desuden anses for at være opfyldt, bør direktiv 2014/25/EU ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder og ud fra vedvarende energikilder, bortset fra elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder, som er omfattet af den første og anden støtteordning, der skal gennemføres i Litauen, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det pågældende geografiske område.

(57)

I lyset af ovennævnte faktorer bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning i Litauen. Direktiv 2014/25/EU bør derfor fortsat finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre udøvelse af denne aktivitet i Litauen, og når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det pågældende geografiske område.

(58)

Da produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning, fortsat bør være omfattet af direktiv 2014/25/EU, skal det erindres, at indkøbskontrakter, der omfatter flere aktiviteter, skal behandles i overensstemmelse med artikel 6 i nævnte direktiv. Det betyder, at når en ordregivende enhed deltager i »blandede« udbudskontrakter, dvs. indkøb, der anvendes til at understøtte udførelsen af de to aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2014/25/EU, og aktiviteter, der ikke er undtaget herfra, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten først og fremmest tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede udbudskontrakter, hvor formålet primært er at støtte aktiviteter, der ikke er undtaget, skal bestemmelserne i direktiv 2014/25/EU anvendes. Hvis det er objektivt umuligt at fastslå, hvilken aktivitet kontrakten principielt er rettet mod, tildeles kontrakten i overensstemmelse med reglerne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU.

(59)

Det skal erindres, at artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (14) om tildeling af koncessionskontrakter indeholder en undtagelse fra direktivets anvendelse for koncessioner, som tildeles af ordregivende enheder, hvis det i medfør af artikel 35 i direktiv 2014/25/EU er fastlagt, at aktiviteten er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i den medlemsstat, hvor koncessionen skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 34 i samme direktiv. Eftersom man konkluderede, at produktion og engrossalg af elektricitet fra konventionelle kilder og fra vedvarende energikilder, undtagen elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder, der er omfattet af den første og anden støtteordning, er undergivet konkurrencevilkår, vil koncessionsaftaler, der har til formål at muliggøre udførelsen af disse aktiviteter i Litauen, blive udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2014/23/EU.

(60)

Denne afgørelse bygger på de retlige og faktiske forhold fra september 2019 til februar 2020, som de fremgår af de oplysninger, som er indgivet af ansøgeren, de litauiske myndigheder og de offentligt tilgængelige oplysninger. Den kan revideres, hvis betingelserne for anvendelse af artikel 34 i direktiv 2014/25/EU ikke længere er opfyldt som følge af betydelige ændringer i den retlige eller faktiske situation —