|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 295 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
63. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
9.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 295/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/1258
af 3. september 2020
om forbud mod fiskeri efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører portugisisk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 (2) er der fastsat kvoter for 2020. |
|
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020, er opbrugt. |
|
(3) |
Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter denne bestand — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, der for 2020 er tildelt Portugal for bestanden af broget rokke i EU-farvande i 9, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Forbud
1. Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.
2. For så vidt angår fangster af denne bestand, der er taget af de nævnte fartøjer forud for datoen i bilaget, er det fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer.
3. Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3).
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Virginijus SINKEVIČIUS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 25 af 30.1.2020, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
BILAG
|
Nr. |
12/TQ123 |
|
Medlemsstat |
Portugal |
|
Bestand |
RJU/9-C. |
|
Art |
Broget rokke (Raja undulata) |
|
Område |
EU-farvande i 9 |
|
Dato for fiskestop |
20.8.2020 |
|
9.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 295/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1259
af 8. september 2020
om fastsættelse af importtolden for visse sorter af afskallet ris fra den 9. september 2020
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2005/476/EF (2), fastsættes en metode for beregning af importtolden for afskallet ris. |
|
(2) |
På grundlag af oplysningerne fra de kompetente myndigheder konstaterer Kommissionen, at der for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 er udstedt importlicenser for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 for en mængde på 650 037 ton, når der ses bort fra importlicenser for Basmati-ris. Importafgiften på afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20, bortset fra Basmati-ris, som er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/383 (3), bør derfor ændres. |
|
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/383 bør derfor ophæves. |
|
(4) |
Toldsatsen skal fastsættes senest ti dage efter udløbet af ovennævnte periode. Denne forordning bør derfor straks træde i kraft — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20, bortset fra Basmati-ris, er på 65 EUR pr. ton.
Artikel 2
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/383 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Wolfgang BURTSCHER
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Rådets afgørelse 2005/476/EF af 21. juni 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF (EUT L 170 af 1.7.2005, s. 67).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/383 af 6. marts 2020 om fastsættelse af importtolden for visse sorter af afskallet ris fra den 9. marts 2020 (EUT L 72 af 9.3.2020, s. 3).