(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 (2) fastlægges de blanketter, der skal anvendes ved indgivelse af en anmodning om, at toldmyndighederne skal gribe ind for så vidt angår varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, jf. artikel 6 i forordning (EU) nr. 608/2013, og ved anmodning om forlængelse af den periode, inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, jf. artikel 12 i nævnte forordning (herefter »blanketterne«).

(2)

Det er nødvendigt at tilpasse blanketterne for at tage hensyn til indførelsen af EU-portalen for virksomheder for elektronisk indsendelse af blanketter. For at sørge for sikker adgang til nævnte portal er det vigtigt, at ansøgerne og deres repræsentanter identificeres entydigt. Med henblik herpå bliver registrerings- og identificeringsnummeret for økonomiske aktører (EORI-nummer) et obligatorisk felt på blanketterne for ansøgeren og repræsentanten.

(3)

EORI-systemet tildeler allerede erhvervsdrivende et entydigt identifikationsnummer. Dette system bør også anvendes på andre personer end økonomiske aktører, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (3).

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 (4), særlig artikel 2, stk. 2, litra b), har Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) til opgave at indsamle, analysere og udbrede relevante objektive, sammenlignelige og pålidelige data om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 386/2012 videresender Kommissionen alle relevante oplysninger til EUIPO, som vedrører suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og som stilles til rådighed af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) nr. 608/2013.

(6)

For at gøre det muligt at foretage en indgående analyse af dataene om krænkelsen og med henblik på en bedre forståelse af krænkelsernes geografiske udstrækning og indvirkning er det vigtigt, at suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af de pågældende varer kan tilskrives indehaveren af afgørelsen. Det er også vigtigt, at den pågældende person allerede på det tidspunkt, hvor blanketterne udfyldes, underrettes om, at hans eller hendes personoplysninger videregives til EUIPO, og giver sit samtykke til denne dataoverførsel. Blanketterne skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(7)

Efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5) og (EU) 2018/1725 (6) skal henvisningerne i blanketterne til databeskyttelsesbestemmelserne ajourføres.

(8)

I betragtning af at al udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodninger og tilbageholdelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal foregå via Kommissionens centrale database, jf. artikel 31 i forordning (EU) nr. 608/2013, og at denne database skal tilpasses de nye blanketter, bør ændringerne af bilag I-III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 finde anvendelse fra den 15. september 2020.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 bør derfor ændres.

(10)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1 i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 24. juni 2020.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Rådet vedtog den 13. maj 2013 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 (2) om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Thailand og om afslutning af proceduren for Indonesien (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Den 12. juni 2013 anlagde en samarbejdsvillig kinesisk eksporterende producent, Jinan Meide Casting Co., Ltd (»Jinan Meide« eller »ansøgeren«) en sag ved Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) om annullering af gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013, for så vidt som den vedrører ansøgeren.

(3)

Den 30. juni 2016 fastslog Retten i sin dom (3) (»den første dom«), at retten til forsvar for Jinan Meide var blevet krænket ved afvisningen af dennes forespørgsel om fremlæggelse af beregningen af den normale værdi, hvortil der anvendtes fortrolige data fra en referencelandsproducent. Retten annullerede derfor gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013, for så vidt som den havde indført en antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, der var fremstillet af Jinan Meide.

(4)

Som følge af denne første dom offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (4) om den delvise genoptagelse af antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina. Genoptagelsen var begrænset til implementeringen af Rettens dom med hensyn til Jinan Meide.

(5)

Den 26. juni 2017 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146 (5) om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd (»den omtvistede forordning«).

(6)

Jinan Meide Castings Co., Ltd (»Jinan Meide«) bestred den omtvistede forordning ved Retten. Retten afsagde den 20. september 2019 dom i sag T-650/17 (6) vedrørende den omtvistede forordning (»den anden dom«).

(7)

Retten fandt, at Kommissionen ikke overholdt bestemmelserne i artikel 2, stk. 10, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (7) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«) ved fastsættelsen af markedsværdien af de fysiske forskelle mellem de varetyper, der er blevet vurderet på grundlag af eksportprisen for de ikke-sammenlignelige varetyper, som er den pris, som den første uafhængige kunde i EU har betalt for denne vare.

(8)

Ifølge Retten kunne det faktum, at eksportprisen for de ikke-sammenlignelige varetyper udgjorde den pris, som er betalt af den første uafhængige kunde i Unionen, ikke betragtes som et rimeligt skøn af markedsværdien. Med hensyn til formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og stk. 10 betyder det begreb ikke kun, at den pågældende pris er blevet betalt af en uafhængig kunde i forbindelse med en armslængdetransaktion, men at det også skal være muligt at sikre, at den pris er det normale resultat af markedskræfternes spil. Ifølge Retten kan dette dog ikke være tilfældet, hvis denne pris kan påvirkes af dumping.

(9)

Det er Rettens opfattelse, at Kommissionen havde anvendt en urimelig metode til at afspejle forskellene for så vidt angår fysiske egenskaber mellem varetyper, der er fremstillet i referencelandet (Indien), og dem, der er eksporteret fra Kina. I mangel af oplysninger om den indenlandske produktion i referencelandet anvendte Kommissionen forskellen i priser for eksportsalget af de forskellige varetyper fra Kina. Retten fandt, at priser, der kan påvirkes af dumping og har oprindelse i et land uden markedsøkonomi, ikke kan udgøre grundlaget for et rimeligt skøn af markedsværdien af forskelle i fysiske egenskaber, da sådanne priser ikke kan være et resultat af normale markedskræfter.

(10)

Selv om Retten ikke præciserede, hvilken metode der burde have været anvendt til at afspejle forskellene i de fysiske egenskaber mellem samme varetyper, anførte den, at den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, på visse betingelser kan danne et rimeligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi (8).

(11)

I lyset af ovenstående betragtninger annullerede Retten den omtvistede forordning.

(12)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har EU-institutionerne pligt til at gennemføre de til opfyldelse af Rettens domme nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af EU-institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. antidumpingundersøgelsen i dette tilfælde, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (9).

(13)

I henhold til Domstolens praksis kan proceduren for at lade en annulleret retsakt erstatte genoptages netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte (10). Det betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter, såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger annulleres, betyder dette for eksempel, at antidumpingproceduren stadig pågår, fordi det er kun den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, der ikke længere indgår i EU's retsorden (11), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren. Genoptagelsen af den administrative procedure med genindførelsen af antidumpingtold på importen i den periode, hvor den annullerede forordning fandt anvendelse, kan ikke anses for at være i strid med reglen om forbud mod tilbagevirkende kraft (12).

(14)

I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning med den begrundelse, at Kommissionen anvendte en urimelig metode til at afspejle forskelle i fysiske egenskaber mellem varetyper, der er fremstillet i referencelandet, og dem, der er eksporteret fra Kina. Ifølge Domstolen kunne det ikke udelukkes, at fejlen havde en betydelig indvirkning på satsen for dumpingmargenen for Jinan Meide.

(15)

Konklusioner i den anfægtede forordning, som blev anfægtet, men som Retten afviste, og som derfor ikke førte til annullation af den anfægtede forordning, forbliver gyldige i fuldt omfang og er således medtaget og bekræftet (13).

(16)

Efter Rettens anden dom besluttede Kommissionen ved en meddelelse (14) (»meddelelsen om genoptagelse«) at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina, fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd, som førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, og at genoptage undersøgelsen på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte. Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Rettens anden dom.

(17)

Derefter besluttede Kommissionen den 29. november 2019 at gøre import af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina og fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd til genstand for registrering (15) og anmodede de nationale toldmyndigheder om at afvente offentliggørelsen af Kommissionens relevante gennemførelsesforordning om genindførelse af told, inden de traf afgørelse om eventuelle krav om godtgørelse af eller fritagelse for antidumpingtold for så vidt angår importen fra Jinan Meide (»forordningen om registrering«).

(18)

Kommissionen informerede de interesserede parter om genoptagelsen og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(19)

Kommissionen modtog kommentarer fra klagerne i den oprindelige undersøgelse, fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører og Jinan Meide.

(20)

En af de to oprindelige klagere gav udtryk for sin støtte til genoptagelsen og registreringen af Jinan Meides import.

(21)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende. Alle importører var skuffede over, at Kommissionen ville genoptage den oprindelige undersøgelse efter Rettens anden dom, hvorved antidumpingtolden blev annulleret. De fremsatte bemærkninger om den angivelige ulovlighed af registreringen af importen og Kommissionens eventuelle hensigt om at genindføre indføre told med tilbagevirkende kraft. De udtrykte skuffelse over anmodningen til toldmyndighederne om at stille tilbagebetaling af tidligere opkrævet told i bero. Efter deres mening burde der ikke opkræves antidumpingtold på varer fra Jinan Meide. En af de fire importører anmodede om en fælles høring med Jinan Meide, hvor de to parter i fællesskab fremsatte deres bemærkninger.

(22)

En importør udtrykte uenighed i Kommissionens afgørelse om registrering af importen på grundlag af en række elementer. For det første gjorde importøren gældende, at der var utilstrækkelig begrundelse for registrering og manglende proportionalitet. Importøren hævdede specifikt, at de begrundelser, som Kommissionen har fremført med henblik på at registrere importen, ikke stemmer overens med omstændighederne i den foreliggende sag: I betragtning 17 i forordningen om registrering anførte Kommissionen, at registreringen af import kunne anvendes, f.eks.: »til at sikre betalingen, når tolden finder anvendelse eller i antiomgåelsessager«, mens registreringen i den foreliggende sag sigter mod lette opkrævning af antidumpingtolden efter genoptagelsen af undersøgelsen.

(23)

Kommissionen minder i denne forbindelse om, at forordningen om registrering i betragtning 17 henviser til listen over grunde til registrering i grundforordningens artikel 14, stk. 5, der er ikkeudtømmende, og giver Kommissionen skønsbeføjelser til at træffe afgørelse om, hvorvidt registrering af import er berettiget i en given sag. I betragtning 18 i forordningen om registrering forklares desuden grunden til at registrere importen, hvilket er for at sikre effektiviteten af foranstaltningerne: »import bør være genstand for en korrekt antidumpingtold uden unødig afbrydelse fra datoen for ikrafttrædelsen af antidumpingforordningen indtil genindførelsen af den korrigerede told, hvis en sådan finder sted.« Det anføres i betragtning 18 i forordningen om registrering, at betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da formålet med registreringen ikke er opkrævning af told med tilbagevirkende kraft, men derimod at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(24)

For det andet ville den egentlige årsag til at lette opkrævningen af told ifølge importøren være uforholdsmæssigt stor, da den er for byrdefuld for importørerne.

(25)

Kommissionen minder om, at det i forordningen om registrering specifikt fastsættes, at satsen for skyldige toldbeløb som følge af genoptagelsen ikke må overstige det beløb, der oprindeligt blev pålagt i forbindelse med den delvise annullering af forordningen med hensyn til perioden mellem genoptagelsen af undersøgelsen og ikrafttrædelsesdatoen for resultaterne af genoptagelsen. Forordningen om registrering er desuden tidsbegrænset for at sikre, at importørerne ikke er underlagt registrering i urimeligt lang tid for netop at undgå en unødvendig byrde. Derudover pålægger registreringen teknisk set ikke importørerne nogen byrde, men kun de nationale myndigheder, som skal iværksætte registreringssystemet, og byrden kan således ikke være uforholdsmæssigt stor for dem.

(26)

For det tredje hævdede importøren desuden, at afbrydelserne i denne sag ville være unødvendige, da de var en konsekvens af ulovlige forhold i gennemførelsesforordningen som fastslået af Retten.

(27)

Kommissionen minder om, at genoptagelsen af sagen med henblik på at rette de fejl, som Retten har fundet, er i overensstemmelse med Domstolens retspraksis som forklaret yderligere i betragtning 13-17.

(28)

For det fjerde, med hensyn til forpligtelsen til at efterkomme dommen, jf. artikel 266 i TEUF, udtrykte importøren tvivl om muligheden for med tilbagevirkende kraft at indføre told på varer, som ikke var omfattet af en relevant retsakt på det tidspunkt, hvor de overgik til fri omsætning. Importøren gjorde desuden gældende, at løbende indførelse af told ville være imod reglen om anvendelse med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(29)

Kommissionen minder om, at det følger af fast retspraksis, at når Unionens retsinstanser erklærer, at en forordning, der indfører told, er ugyldig, skal denne told anses for ikke at være skyldig efter lovgivningen i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 236 i den tidligere anvendte toldkodeks, der blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (16), og for i princippet at skulle tilbagebetales af de nationale toldmyndigheder på de betingelser, som er fastsat herom (17). Domstolen har dog også fastslået, at hvilken rækkevidde en dom om ugyldighed fra Domstolen præcist har, og de forpligtelser, der således følger heraf, for hvert konkrete tilfælde skal fastsættes under hensyntagen ikke blot til konklusionen i dommen, men også til de præmisser, som danner det fornødne grundlag herfor (18).

(30)

I den foreliggende sag fandt Retten, at Kommissionen begik en fejl, da den anvendte en metode, som ikke gav et rimeligt skøn over markedsværdien af forskellene i de fysiske egenskaber mellem ikke-sammenlignelige varetyper og de direkte sammenlignelige varetyper (19). Anvendelsen af den metode resulterede ikke i en retfærdig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne. Metoden påviste heller ikke, at den justering af den normale værdi for de ikke-sammenlignelige varetyper, som den således foretog, sikrede en rimelig fastsættelse af denne normale værdi, dvs. en fastsættelse baseret på værdier og parametre, der kan anses for at være et normalt resultat af markedskræfternes spil. Anvendelsen af den forkerte metode var derfor ikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), eller artikel 2, stk. 10 ab initio og litra a).

(31)

Endvidere har Domstolen konsekvent fastholdt, at grundforordningens artikel 10, stk. 1, ikke hindrer, at der ved retsakter genindføres antidumpingtold på importen i den periode, hvor de forordninger, der er erklæret ugyldige, fandt anvendelse. Som forklaret i betragtning 14-17 i forordningen om registrering kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told derfor ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft.

(32)

For det femte hævdede importøren, at Kommissionens handlinger i denne sag undergravede importørernes retssikkerhed, da de ikke kunne forudse, om deres import ville blive pålagt antidumpingtold eller ej.

(33)

Kommissionen overholdt retssikkerhedsprincippet får så vidt angår importørerne ved at offentliggøre en detaljeret forordning om registrering. Kommissionen efterkom dommen ved at genoptage undersøgelsen med henblik på at rette de fejl, der blev fastsat i Rettens domme.

(34)

For det sjette fremsatte importøren yderligere bemærkninger til Kommissionens anmodning til toldmyndighederne om at tilbageholde tilbagebetalinger af told, med angivelse af følgende elementer. For det første ville forpligtelsen til at efterkomme dommen angiveligt kræve, at tolden tilbagebetales fuldt ud, og at anmodningerne i den forbindelse ikke bør stilles i bero.

(35)

Som forklaret i meddelelsen om genoptagelse og i forordningen om registrering anmodede Kommissionen de nationale toldmyndigheder om at afvente resultatet af genoptagelsen, inden de træffer afgørelse om eventuelle godtgørelseskrav vedrørende den antidumpingtold, der blev annulleret af Retten for Jinan Meides vedkommende, idet beløbet for den endelige betalingsforpligtelse, der følger af den fornyede undersøgelse, endnu ikke er kendt. Det er fast praksis, at Domstolen i en dom i hvert enkelt tilfælde fastsætter anvendelsesområde for og årsagerne til en dom om ugyldighed og kan være af en sådan karakter, at det ikke kræver en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagebetaling af de relevante toldbeløb (20).

(36)

Derudover hævdede importøren, med hensyn til manglende tilbagevirkende kraft for ikkeregistreret import, at hvis Kommissionen beslutter at anvende bestemmelsen om tilbagevirkende kraft, jf. grundforordningens artikel 10, på den foreliggende sag, kan denne bestemmelse ikke gælde for import foretaget før 30. november 2019. Ifølge importøren har denne told aldrig været skyldig efter lovgivningen og bør tilbagebetales fuldt ud.

(37)

Ifølge Domstolens praksis kan genoptagelsen af den administrative procedure med genindførelsen af antidumpingtold på importen i den periode, hvor den annullerede forordning fandt anvendelse, ikke anses for at være i strid med reglen om forbud mod tilbagevirkende kraft (jf. betragtning 13 og 25).

(38)

Med hensyn til den påståede tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet hævdede importøren desuden, at Kommissionens anmodning til de nationale myndigheder om at stille alle tilbagebetalingsanmodninger i bero i den foreliggende sag undergraver retssikkerhedsprincippet.

(39)

Retssikkerheden sikres for importørerne ved forordningen om registrering, som specifikt fastsætter, at toldbeløbet for perioden mellem genoptagelsen af undersøgelsen og ikrafttrædelsesdatoen for resultaterne af genoptagelsen ikke må være højere end den told, der oprindeligt blev indført ved den delvist annullerede forordning. Derudover præciseres det i forordningen om registrering, at hvis Kommissionen efter genoptagelsen af undersøgelsen kan godtgøre, at genindførelsen af told ikke er berettiget, og at foranstaltningerne bør afsluttes, vil tilbagebetalingen af og/eller fritagelsen for told finde sted fra den dato, hvor den delvist ophævede forordning trådte i kraft. Endelig, for at undgå en yderligere byrde og usikkerhed for de berørte aktører, begrænses registreringen til en periode på ni måneder, hvorefter toldbeløbet enten tilbagebetales fuldt ud eller justeres i overensstemmelse med resultaterne af den genoptagne undersøgelse.

(40)

Endelig hævdede importøren, at dommene i sag C-256/16 og sag C-612/16 ikke retfærdiggør indførelsen af registrering eller anmodningen til de nationale myndigheder vedrørende tilbagebetalingsanmodninger, da disse domme blev afsagt under en toldkodeks, som tidligere fandt anvendelse, og som er fastsat ved forordning (EØF) nr. 2913/92, og grundforordning (EF) nr. 1225/2009, som tidligere fandt anvendelse, og som er blevet erstattet i mellemtiden. Importøren fremhæver især, at Den Europæiske Unions Domstol i sag C-256/16 anså foranstaltningerne i form af Kommissionens anmodning til de nationale toldmyndigheder om at stille tilbagebetalingsanmodningerne i bero for rimelig, navnlig på grund af det faktum at »der kompenseres for enhver forsinkelse ved udbetaling af renter.« Importøren hævder, at den relevante bestemmelse i forordning (EØF) nr. 2913/92 nu er erstattet af artikel 116, stk. 6, i EU-toldkodeksen (21), som udtrykkeligt angiver, at godtgørelse af told ikke medfører betaling af renter. Importøren hævdede derfor, at Kommissionen ikke kan anvende de relevante betragtninger i dommene i sag C-256/16 og sag C-612/16 til at retfærdiggøre indførelsen af registrering eller pålægget til de nationale myndigheder vedrørende tilbagebetalingsanmodninger.

(41)

Kommissionen minder om, at mens det faktisk fremgår af artikel 116, stk. 6, i EU-toldkodeksen, at tilbagebetaling af told ikke giver anledning til betaling af renter, så fastsætter artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (22) udligningsrenter i tilfælde af tilbagebetalinger på baggrund af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol. Da eventuelle tilbagebetalinger ville være en følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, ville rentesatsen i den foreliggende sag være »den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned«. Påstanden om manglende rentesats i forbindelse med tilbagebetaling afvises derfor.

(42)

Jinan Meide hævdede, at Kommissionen ikke kunne anmode de nationale toldmyndigheder om at undlade at godtgøre og/eller fritage for betaling af told, som var blevet opkrævet i henhold til den omtvistede forordning. Angiveligt adskiller situationen i den foreliggende sag sig fra situationen i Deichmann-dommen (23). Ifølge Jinan Meide blev den omtvistede forordning annulleret i sin helhed, hvilket er ensbetydende med, at den var blevet fjernet fra EU's retsorden med tilbagevirkende kraft, hvorimod foranstaltningerne i Deichmann-dommen erklæredes ugyldige i forbindelse med anmodningen om en præjudiciel afgørelse. Derudover fastslog Domstolen, at Deichmann-dommen ikke omfattede faktorer, der »kunne rejse tvivl om gyldigheden af den endelige forordning«, mens der ikke blev draget lignende konklusioner i den foreliggende sag.

(43)

Som forklaret i betragtning 13 kan Kommissionen ifølge fast retspraksis (24) genoptage sagsforløbet netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte. I den foreliggende sag genoptog Kommissionen undersøgelsen med henblik på at korrigere fejl konstateret af Retten. Deichmann-dommen gengav i præmis 78 den generelle fortolkning af artikel 10, stk. 1: »Ordlyden af artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 384/96 udelukker derimod ikke, at en sådan procedure kan genoptages i tilfælde, hvor den omhandlede antidumpingtold er udløbet fra dette tidspunkt, for så vidt som tolden genindføres under sin oprindelige anvendelsesperiode, (…).« Rettens fortolkning er af generel karakter og finder derfor også anvendelse i den foreliggende sag.

(44)

Jinan Meide hævdede også, at Kommissionen ikke kan genindføre tolden med tilbagevirkende kraft, og hævdede ligeledes, at Kommissionens anmodning til de nationale toldmyndigheder om at afvente offentliggørelsen af den nye gennemførelsesforordning om genindførelse af told, inden de traf afgørelse om kravet om godtgørelse for tidligere opkrævet told, var ubegrundet. Dette skyldes, at den omtvistede forordning ikke var en delvis annullation, men en fuldstændig annullation og derfor eksisterede forordningen aldrig i retsordenen. Jinan Meide hævder, at omstændighederne i Deichmann-sagen var anderledes, og at Kommissionen ikke kan basere sine afgørelser i den foreliggende sag på konklusionerne i Deichmann-dommen. Jinan Meide hævdede også, at Kommissionen udhulede retsbeskyttelsen for parter, der er berørt af Unionens administrative procedurer, ved at udhule Den Europæiske Unions Domstols autoritet. Den praktiske virkning af Kommissionens tilgang ville angiveligt være, at det ikke ville give mening for en part, der er berørt af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, at anlægge sag om ulovlige foranstaltninger.

(45)

Jinan Meide hævdede desuden, at den registrering, som Kommissionen har indført, falder uden for anvendelsesområdet for genoptagelsen, da dommen ikke indeholder konklusioner, som kan danne grundlag for registrering.

(46)

Årsagerne til registreringen i den foreliggende sag blev forklaret i betragtning 23. Det er ikke nødvendigt, at Retten fastlægger alle trin i antidumpingproceduren, da Kommissionen har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende sagen efter en genoptagelse på grundlag af Rettens dom, i overensstemmelse med relevant retspraksis og bestemmelserne i grundforordningen, herunder bestemmelserne om registrering.

(47)

Jinan Meide hævdede desuden, at der ikke er retsgrundlag for registrering af import i den foreliggende sag, da hverken grundforordningens artikel 10, stk. 2, eller artikel 10, stk. 4, artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 5 og artikel 13, stk. 3, finder anvendelse i denne sag. Jinan Meide hævdede yderligere, at der ikke er tale om en undtagelse fra det generelle princip om forbud mod tilbagevirkende kraft, da ingen af undtagelserne fra princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft kan anses for at finde anvendelse i den foreliggende sag.

(48)

Som nærmere forklaret i betragtning 23 er grundlaget for registrering grundforordningens artikel 14, stk. 5. I betragtning 23 forklares det også, at betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 4, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da formålet med registreringen ikke er opkrævning af told med tilbagevirkende kraft, men derimod at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(49)

Jinan Meide var også af den opfattelse, at ingen af oplysningerne fra undersøgelsesperioden, som omfattede perioden fra 1. januar til 31. december 2011, stadig kunne behandles fortroligt på grund af den tid, der er gået. Jinan Meide hævdede, at Retten har fundet, og EU-Domstolen har bekræftet, at en periode på fem år i sig selv er tilstrækkelig til, at oplysninger mister deres betegnelse som forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger.

(50)

Grundforordningens artikel 19 fastsætter ikke en tidsfrist for beskyttelsen af fortrolige oplysninger. Dette er i overensstemmelse med artikel 6.5 i WTO's antidumpingaftale, som heller ikke indeholder nogen tidsfrist og specifikt fastsætter, at oplysninger, som kræver fortrolig behandling »ikke må videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den part, der har afgivet dem« uden tidsfrist. Derfor afvises påstanden.

(51)

Som anført i betragtning 15 mindes der om, at dele af den omtvistede forordning, som blev anfægtet men blev afvist af Retten, forbliver gyldige i fuldt omfang.

(52)

Som allerede fastslået i den oprindelige undersøgelse udgør ikke-sammenlignelige varetyper 28 % af Jinan Meides eksport i undersøgelsesperioden. 55 % af ansøgerens samlede eksportmængde blev anset for direkte sammenlignelige varetyper og for hvilke dumpingmargenen blev fastsat ved beregning af den normale værdi, på grundlag af referencelandsproducentens hjemmemarkedssalg i normal handel eller på grundlag af den beregnede værdi. De resterende 17 % af den samlede mængde blev anset for at være »delvist kongruente« varetyper, for hvilke dumpingmargenen blev fastsat ved justering af den normale værdi (25). Kun metoden vedrørende de ikke-sammenlignelige varer, som udgør 28 % af Jinan Meides eksport, blev anfægtet af ansøgeren.

(53)

Ifølge Retten bestemmer grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), at der foretages en justering for forskelle i den pågældende vares fysiske egenskaber, og at justeringen fastsættes efter et rimeligt skøn over forskellens markedsværdi (26). Derimod præciseres det ikke i denne bestemmelse, hvilken fremgangsmåde der skal benyttes for at nå frem til et sådant rimeligt skøn. Retten bemærkede desuden, at for at genoprette symmetrien mellem den normale værdi for den samme vare og eksportprisen for den pågældende vare, kræver bestemmelsen ikke, at størrelsen af den således opgjorte justering nøjagtigt skal afspejle en sådan markedsværdi, men kun at den skal udgøre et rimeligt skøn over denne markedsværdi.

(54)

Retten fastslog desuden, at Kommissionen havde vide skønsbeføjelser både hvad angår vurderingen af en vares normale værdi og hvad angår bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, som begrunder rimeligheden af sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen, eftersom de vage begreber rimelig fastsættelse og rimelighed, som Kommissionen skal anvende inden for rammerne af disse bestemmelser, skal konkretiseres af denne institution i det konkrete tilfælde ud fra den relevante økonomiske kontekst (27).

(55)

Ifølge ansøgeren hviler den omtvistede metode på den fejlagtige antagelse, at markedsværdien af de fysiske forskelle afspejler sig i eksportpriserne, på trods af at disse samme eksportpriser ifølge Kommissionens egne konklusioner i det mindste delvist afspejler dumpingen. Ansøgeren hævdede desuden, at metoden hviler på den forkerte antagelse, at eksportpriserne for de ikke-sammenlignelige varetyper afspejler et dumpingniveau svarende til dét, der er konstateret for de varetyper, for hvilke der fandtes en direkte sammenlignelig varetype (»direkte sammenlignelige varetyper«). Ifølge ansøgeren er den antagelse urimelig og kan ikke efterprøves (28).

(56)

Ifølge Retten har anvendelsen af denne metode sandsynligvis haft stor indvirkning på beregningen af den dumpingmargen, der er fastsat for eksporten af ikke-sammenlignelige varetyper (29).

(57)

Retten fastslog, at for at dumpingmargenen kan fastsættes rimeligt og objektivt, skal beregningen af den normale værdi for en given varetype i princippet baseres på data, der er uafhængige af de eksportpriser, hvis undervurdering Kommissionen netop søger at bedømme ved fastsættelsen af den nævnte normale værdi (30).

(58)

Retten fastslog yderligere, at det ikke er godtgjort, at anvendelsen af et element, der indgår i eksportpriserne for de ikke-sammenlignelige varetyper, med henblik på at korrigere den normale værdi, som disse priser skal sammenlignes med, var egnet til at genoprette symmetrien mellem de nævnte priser og den nævnte normale værdi i overensstemmelse med formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 10. Navnlig var der ingen indikation af, at forholdet mellem eksportprisen for hver ikke-kongruent varetype og den gennemsnitlige enhedseksportpris for de direkte sammenlignelige varetyper korrekt afspejlede værdien af de fysiske forskelle mellem denne sidstnævnte varetypekategori og den pågældende ikke-sammenlignelige varetype (31).

(59)

Retten fastslog, at den omtvistede metode implicit hviler på en formodning om, at denne prisforskel svarer til markedsværdien af de fysiske forskelle for samtlige ikke-sammenlignelige varetyper (32). Denne formodning indebærer derfor, at den dumpingmargen, der kan påvirke priserne for visse specifikke ikke-sammenlignelige varetyper og eksportpriserne for de direkte sammenlignelige varetyper, er på samme niveau. De eksisterende prisforskelle mellem de to pågældende varetypekategorier kan nemlig i modsat fald — i det mindste delvist — skyldes afvigelser i dumpingmargenen og kan derfor ikke med tilstrækkelig pålidelighed anses for kun at afspejle forskellene i de fysiske egenskaber (33).

(60)

Retten fastslog, at den pris, der reelt er betalt, eller som skal betales i EU for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, på visse betingelser kan danne et rimeligt grundlag for fastsættelse af den normale værdi. Så for at sikre en rimelig sammenligning kunne der i mangel af andre disponible data være foretaget et rimeligt skøn over markedsværdien af de fysiske forskelle ved hjælp af differencen mellem prisen på den pågældende ikke-sammenlignelige varetype og den gennemsnitlige pris på den direkte sammenlignelige varetype hos en eller flere EU-producenter (34).

(61)

Ved anvendelse af den af Retten skitserede tilgang genberegnede Kommissionen Jinan Meides dumpingmargen for de omtvistede 28 % af dens eksport. Kommissionen anvendte som normal værdi for disse ikke-sammenlignelige varetyper, der er eksporteret til Unionen af Jinan Meide, EU-erhvervsgrenens faktiske salgspris for samme varetype.

(62)

Kommissionen bemærkede, at der var en lille mængde kinesisk eksport (4,5 %), som Kommissionen ikke kunne matche med hverken de varetyper, som er solgt af den indiske producent eller af EU-erhvervsgrenen. Denne mængde svarede til nicheprodukter, for hvilke Kommissionen ikke modtog specifikke oplysninger om deres fysiske egenskaber. Kommissionen anvendte derfor den vejede gennemsnitlige indiske normale værdi i mangel af en mere hensigtsmæssig metode. Virkningen af den samlede dumpingmargen var meget lille. Kommissionen opfordrede den eksporterende producent til at fremsætte bemærkninger til denne metode. Kommissionen opfordrede ligeledes den eksporterende producent til at give fuld information om disse nicheprodukters fysiske egenskaber og en indikation af den nærmeste varetype, der eksporteres til Unionen.

(63)

Under disse omstændigheder er den genberegnede dumpingmargen for Jinan Meide på 75,1 %.

(64)

Den 23. juni 2020 informerede Kommissionen alle interesserede parter om ovenstående resultater, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en genindførelse af antidumpingtolden på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit, der er fremstillet af Jinan Meide, på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet og indsendt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«).

(65)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jinan Meide, at ingen af EU-erhvervsgrenens oplysninger fra undersøgelsesperioden, som omfattede perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011, stadig kunne behandles fortroligt på grund af den tid, der er gået. Virksomheden anmodede også Kommissionen om at undersøge hos EU-erhvervsgrenen, om dennes oplysninger stadig skulle behandles fortroligt. Jinan Meide hævdede, at virksomheden ikke havde tilstrækkelig adgang til de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beregningen. Ifølge Jinan Meide bør alle oplysninger i beregningen fremlægges for virksomheden.

(66)

Kommissionen besvarede allerede disse bemærkninger i betragtning 50. Derudover konkluderede Kommissionen i denne sag, at EU-producenterne fremlagde gode argumenter for, at de oplysninger, der oprindeligt var indgivet, skulle forblive fortrolige. Jinan Meide anmodede om høringskonsulentens mellemkomst i den henseende, som også bekræftede, at de stikprøveudtagne EU-producenters oplysninger stadig var fortrolige trods den tid, der er gået.

(67)

En importør hævdede også, at Kommissionen kun havde fremlagt begrænsede oplysninger i sin endelige fremlæggelse af oplysninger, på baggrund af hvilken importørerne ikke var i stand til at rekonstruere beregningsmetoden, hvilket begrænser deres ret til forsvar i denne sag og ikke opfylder kravet om god forvaltning.

(68)

Det skal erindres, at kun Jinan Meide har modtaget en fuld fremlæggelse af dumpingberegningen, da den omfatter følsomme oplysninger. Alle andre parter modtog den generelle fremlæggelse af oplysninger og den supplerende fremlæggelse af oplysninger, som forklarer den metode, der blev anvendt i dumpingberegningen.

(69)

Som svar på de oplysninger, der blev meddelt virksomheden (betragtning 62), fremlagde Jinan Meide en liste over de mest sammenlignelige varetyper, som den indiske referencelandsproducent solgte på hjemmemarkedet for alle varetyper, der ikke er sammenlignelige, og som blev eksporteret til Unionen af Jinan Meide.

(70)

Kommissionen undersøgte Jinan Meides bemærkninger og konkluderede, at de fremlagte oplysninger gav mulighed for at fastsætte en normal værdi for alle varetyper, der eksporteres af Jinan Meide til Unionen, baseret på oplysningerne fra den indiske referencelandsproducent. Det var derfor ikke længere nødvendigt at anvende oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter til at fastsætte den normale værdi, jf. betragtning 60. På dette grundlag fastsatte Kommissionen en revideret toldsats på 36,0 %.

(71)

Interesserede parter fremsatte en række bemærkninger vedrørende den metode og den toldsats, der er nævnt i betragtning 61-63. Efter Jinan Meides fremlæggelse af supplerende oplysninger blev metoden imidlertid revideret. Således var disse bemærkninger ikke længere relevante.

(72)

Jinan Meide gentog også sine bemærkninger vedrørende genoptagelsen af denne sag, dvs. at indførelsen med tilbagevirkende kraft af tolden og instruksen til toldmyndighederne om ikke at foretage tilbagebetaling/sikre fritagelse af den ulovlige told og registreringen af Jinan Meides eksport til Unionen var ulovlig. De samme bemærkninger vedrørende tilbagevirkende kraft blev også fremsat af flere importører.

(73)

Kommissionen behandlede allerede disse bemærkninger i betragtning 21-48. Kommissionen var af den opfattelse, at der ikke er indført told med tilbagevirkende kraft, men kun fastsat det retmæssige toldbeløb, der skal opkræves for så vidt angår Jinan Meide siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Anmodningerne til toldmyndighederne har desuden til formål at sikre en korrekt opkrævning af antidumpingtolden.

(74)

Flere importører hævdede også, at denne genoptagelse sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af domstolskontrollen i Den Europæiske Union.

(75)

Kommissionen besvarede allerede denne bemærkning i betragtning 33. Effektiviteten af domstolskontrollen er ikke til hinder for, at Kommissionen kan genindføre antidumpingtold på et passende beløb i tilfælde, hvor der fortsat findes en forpligtelse til at betale antidumpingtold, når der gennemføres domme afsagt af Unionens retsinstanser.

(76)

Efter at have gennemgået bemærkningerne fra alle interesserede parter vedrørende fremlæggelsen af oplysninger af 23. juni 2020 sendte Kommissionen den 14. juli 2020 en supplerende fremlæggelse af oplysninger til de interesserede parter om sin beslutning om at ændre den metode, der skal anvendes i beregningen af Jinan Meides antidumpingtold, og underrettede dem om den reviderede toldsats.

(77)

En række europæiske producenter fremsatte bemærkninger til listen fra Jinan Meide over de mest sammenlignelige varetyper, som den indiske referencelandsproducent solgte på hjemmemarkedet, for alle varetyper, der ikke er sammenlignelige, og som blev eksporteret til Unionen af Jinan Meide, som omhandlet i betragtning 69. Producenterne hævdede, at navnet på listen var vildledende, da varetyperne ikke var de mest sammenlignelige, men snarere havde meget lavere priser end de varer fra Jinan Meide, som de angiveligt skulle matche. De fandt derfor, at den deraf følgende beregning ikke var gyldig, at den var utilstrækkelig, og at den fordrejede dumpingberegningen. For at underbygge dette argument blev der henvist til Jinan Meides prisliste.

(78)

Kommissionen var ikke enig i dette argument. Den vurderede listen fra Jinan Meide til på rimelig vis at afspejle de mest sammenlignelige typer. Desuden fremlagde ingen interesserede parter en alternativ liste med mere sammenlignelige varetyper til støtte for deres påstande. Derudover kan henvisningen til Jinan Meides prisliste ikke være relevant i denne forbindelse, da Jinan Meides priser var påvirket af dumping og ikke kunne anvendes som en reference. Derfor blev dette argument afvist.

(79)

Jinan Meide udtrykte tilfredshed med anvendelsen af dataene fra referencelandet med henblik på at beregne den normale værdi for varetyper, der ikke er sammenlignelige, som foreslået af Jinan Meide. Dog foreslog Jinan Meide for varetyper, der ikke er sammenlignelige, at justere den gennemsnitlige indiske normale værdi ved at anvende forholdet mellem de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitspris og den ikke-sammenlignelige varetype. Jinan Meide hævdede endvidere, at denne metode var mulig, da alle varetyper, der er sammenlignelige, angiveligt også blev solgt af de stikprøveudtagne EU-producenter.

(80)

Jinan Meides påstand er imidlertid forkert. Ifølge listen over varetyper, der blev solgt af EU-producenterne i stikprøven, og som også var til rådighed for Jinan Meide, var der adskillige sammenlignelige varetyper, som ikke blev solgt af EU-producenterne i stikprøven. Da Jinan Meide desuden gav yderligere oplysninger om de oprindeligt ikke-sammenlignelige varetyper, var det desuden ikke længere nødvendigt at anvende oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven til at fastsætte den normale værdi som nævnt i betragtning 70. På det grundlag fandt Kommissionen, at den metode, der var foreslået af Jinan Meide, ikke var hensigtsmæssig eller nødvendig. Jinan Meide undlod også at underbygge enhver anmodning om yderligere justeringer på grundlag af den endelige beregning.

(81)

En importør gentog sin bemærkning om, at denne ikke kunne fremsætte bemærkninger til den konkrete beregning, idet oplysningerne om den underliggende beregningsmetode ikke blev stillet til rådighed for virksomheden, og anmodede om yderligere oplysninger om, hvordan den endelige foreslåede toldsats blev beregnet, med henblik på at fremsætte mere meningsfulde bemærkninger. Den gentog også sin bemærkning om tilbagebetaling af told, der var blevet betalt på grundlag af en annulleret forordning, på import forud for registreringen.

(82)

Ovennævnte argumenter blev behandlet i henholdsvis betragtning 68, 34 og 46.

(83)

Eftersom den genberegnede dumpingmargen er lavere end skadesmargenen, i overensstemmelse med de gældende regler, bør antidumpingtolden fastsættes på samme niveau som dumpingsatsen. Derfor er den genindførte antidumpingtold for Jinan Meide som følger:

(84)

Den ændrede antidumpingtold finder anvendelse fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Som anført i betragtning 21 i forordningen om registrering opkræves der ingen told, der er højere end 39,2 %, forud for denne forordnings ikrafttræden. Da antidumpingtolden som følge af denne procedure er lavere, pålægges toldmyndighederne at opkræve de korrekte beløb af import for så vidt angår Jinan Meide (dvs. 36,0 %) og refundere eventuelle overskydende beløb, der hidtil er opkrævet i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser.

(85)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(86)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit, med undtagelse af samlinger af kompressionsfittings i henhold til ISO DIN 13 metrisk gevind og runde forgreningsdåser med gevind uden låg af deformerbart støbejern, for øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307191010 og 7307191020), med oprindelse i Kina og fremstillet af Jinan Meide, på 36,0 %.

(87)

Som følge af en udløbsundersøgelse (35) vedrørende denne vare, hvori der fastsattes en endelig antidumpingtold på import af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina og Thailand, opretholdes den antidumpingtold, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, indtil den 24. juli 2024.

(88)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1 i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (»de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, som bilaget nødvendigvis må afspejle. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1185 (5) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation vedrørende sygdommen i Letland, Polen og Slovakiet.

(2)

De EU-minimumsforanstaltninger, der skal træffes til bekæmpelse af afrikansk svinepest, er fastsat ved Rådets direktiv 2002/60/EF (6). Navnlig skal der i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettes en beskyttelseszone og en overvågningszone, så snart afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på en bedrift, og de foranstaltninger, der skal træffes i beskyttelses- og overvågningszonerne for at forhindre spredning af sygdommen, er fastsat ved samme direktivs artikel 10 og 11. I artikel 15 i direktiv 2002/60/EF fastsættes desuden de foranstaltninger, der skal træffes, hvis der er bekræftet afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. Nylig erfaring har vist, at foranstaltningerne i direktiv 2002/60/EF er effektive med hensyn til at bekæmpe spredning af sygdommen, navnlig foranstaltningerne vedrørende rengøring og desinfektion af inficerede bedrifter og andre foranstaltninger vedrørende udryddelse af sygdommen i populationer af tamsvin og vildtlevende svin.

(3)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1185 har der været nye forekomster af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Polen og hos tamsvin i Polen, Litauen og Slovakiet.

(4)

I august 2020 blev der konstateret to tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i amterne Głogów og Ostróda Polen i områder, der for øjeblikket er opført i del II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der for øjeblikket er opført i del I i samme bilag. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er opført i del I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II og III, og som er berørt af disse seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(5)

I august 2020 blev der desuden konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i amtet Przeworsk i Polen i et område, der for øjeblikket er opført i del III i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der for øjeblikket er opført i del I og II i samme bilag. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er opført i del I og II i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført i del III, og som er berørt af disse seneste udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del III i nævnte bilag i stedet for i del I og II.

(6)

I august 2020 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i kommunen Kaunas i Litauen i et område, der for øjeblikket er opført i del III i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der for øjeblikket er opført i del II i samme bilag. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin giver et højere risikoniveau, som bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Litauen, der er opført i del II i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført i del III, og som er berørt af dette seneste udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del III i nævnte bilag i stedet for i del II.

(7)

I august 2020 blev der konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distriktet Trebisov i Slovakiet i et område, der for øjeblikket er opført i del II i nævnte bilag. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der er opført i del II i nævnte bilag, bør derfor nu opføres i nævnte bilags del III i stedet for i del II.

(8)

Efter de nylige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Polen og de nylige udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Polen, Litauen og Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen er regionaliseringen i disse medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer skal afspejles i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(9)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Polen, Litauen og Slovakiet afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Da de områder, hvor den epidemiologiske situation fortsat udvikler sig og er meget dynamisk, er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, bør der altid tages særligt hensyn til virkningen på de omkringliggende områder, når der foretages ændringer med hensyn til områder opført i nævnte del, som det også er sket i dette tilfælde. Del I, II og III i nævnte bilag bør derfor ændres.

(10)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU ved nærværende afgørelse, får virkning snarest muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —