(1)

Den 29. september 2015 bemyndigede Rådet Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Republikken Armenien.

(2)

Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat og den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (»aftalen«) blev paraferet den 21. marts 2017.

(3)

Aftalen vil blive undertegnet på Unionens vegne og anvendt midlertidigt i overensstemmelse med aftalens artikel 385 i afventning af dens ikrafttræden.

(4)

Aftalen omfatter også anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs beføjelser.

(5)

Undertegnelsen og indgåelsen af aftalen er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender henhørende under traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(6)

Aftalen bør derfor også indgås på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten.

(7)

Ifølge Euratomtraktatens artikel 102 kan aftalen først træde i kraft for Det Europæiske Atomenergifællesskabs vedkommende, efter at medlemsstaterne over for Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at aftalen aftale er gjort anvendelig i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning.

(8)

Europa-Kommissionens indgåelse af aftalen på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab bør godkendes for så vidt angår anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs beføjelser —

(1)

En række statsstøtteregler, der er vedtaget som led i 2012-initiativet om modernisering af statsstøttepolitikken, udløber ved udgangen af 2020. Navnlig udløber Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (2) og (EU) nr. 651/2014 (3) den 31. december 2020.

(2)

For at sørge for forudsigelighed og retssikkerhed bør Kommissionen — parallelt med forberedelsen af en eventuel fremtidig ajourføring af statsstøttereglerne, der vedtages som led i initiativet til modernisering af statsstøttepolitikken — træffe foranstaltninger i to faser.

(3)

For det første bør Kommissionen forlænge anvendelsesperioden for statsstøtteregler, der ellers ville udløbe ved udgangen af 2020. For det andet bør Kommissionen i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering (4) evaluere disse regler sammen med de andre statsstøtteregler, der er blevet vedtaget som led i moderniseringen af statsstøttepolitikken. Den 7. januar 2019 iværksatte Kommissionen en evaluering af reglerne i form af en »kvalitetskontrol«. I forbindelse med den europæiske grønne pagt (5) og den europæiske digitale dagsorden har Kommissionen allerede meddelt, at den agter at revidere en række retningslinjer inden udgangen af 2021. Kommissionen vil på dette grundlag beslutte, om reglernes gyldighed skal forlænges, eller de skal moderniseres.

(4)

I betragtning af kvalitetskontrollens omfang og af, at resultaterne af evalueringerne ikke vil være tilgængelige før sent i 2020, kan der ikke i tide træffes en politisk beslutning om, hvordan reglerne skal se ud efter 2020, således at de berørte parter garanteres retssikkerhed og stabilitet med hensyn til de gældende regler efter 2020. En forlængelse er derfor nødvendig for at gøre det muligt at foretage en korrekt vurdering af statsstøttereglerne og sikre medlemsstaterne forudsigelige og stabile regler.

(5)

Anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1407/2013 og (EU) nr. 651/2014 bør derfor forlænges med tre år indtil den 31. december 2023.

(6)

Forordning (EU) nr. 1407/2013 og (EU) nr. 651/2014 bør derfor ændres.

(7)

Som følge af forlængelsen af anvendelsesperioden for Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 er det muligt, at nogle medlemsstater ønsker at forlænge gyldighedsperioden for støtteforanstaltninger, som er fritaget efter forordningen, og hvorom de har sendt et resumé i overensstemmelse med forordningens artikel 11, litra a). For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne tilsende Kommissionen de ajourførte resuméer vedrørende forlængelsen af disse foranstaltninger.

(8)

Ordninger omfattet af bestemmelserne i afdeling 1 (med undtagelse af artikel 15), afdeling 2, 3 og 4, afdeling 7 (med undtagelse af artikel 44) og afdeling 10 i kapitel III i forordning (EU) nr. 651/2014 med et gennemsnitligt årligt statsstøttebudget på over 150 mio. EUR, der har været fritaget over seks måneder i henhold til en afgørelse truffet af Kommissionen, og som den pågældende medlemsstat ønsker at forlænge for perioden efter 31. december 2020, bør fortsat være fritaget indtil den 31. december 2023, forudsat at medlemsstaterne har tilsendt Kommissionen ajourførte resuméer og en endelig evalueringsrapport i overensstemmelse med den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt.

(9)

I betragtning af de økonomiske og finansielle følger, som covid-19-udbruddet har for virksomhederne, og for at sikre overensstemmelse med Kommissionens overordnede politiske reaktion herpå, navnlig i perioden 2020-2021, bør forordning (EU) nr. 651/2014 ændres. Navnlig bør virksomheder, der er kriseramte som følge af covid-19-udbruddet, i en begrænset periode fortsat være støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 651/2014. På samme måde bør virksomheder, der er nødt til midlertidigt eller permanent at opsige personale som følge af covid-19-udbruddet, ikke anses for at have misligholdt tilsagn med hensyn til flytning, der er afgivet inden den 31. december 2019 i forbindelse med modtagelsen af regionalstøtte. Disse særlige bestemmelser bør finde anvendelse i en begrænset periode fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2021.

(10)

Forordning (EU) nr. 1407/2013 og (EU) nr. 651/2014 bør derfor ændres.

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), hvori der fastsættes en EU-liste over nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Den 29. februar 2012 meddelte selskabet Sciotec Diagnostic Technologies, GmbH, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3), Kommissionen, at virksomheden havde til hensigt at markedsføre »proteinekstrakt fra svinenyrer« som en ny fødevareingrediens til anvendelse i fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (4) og i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (5). Proteinekstrakt fra svinenyrer blev derfor optaget på EU-listen over nye fødevarer.

(4)

Den 14. maj 2019 indgav selskabet Dr Health Care España, S.L. en ansøgning til Kommissionen om at udvide anvendelsesbetingelserne for proteinekstrakt fra svinenyrer, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. I ansøgningen blev der anmodet om at inkludere enteriske coatede tabletter som en godkendt form af proteinekstrakt fra svinenyrer til anvendelse i fødevarer til særlige medicinske formål og i kosttilskud, ud over de allerede godkendte enteriske coatede pellets.

(5)

Kommissionen anmodede ikke om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevareautoritet, da ændringen af anvendelsesbetingelserne for den nye fødevare proteinekstrakt fra svinenyrer i fødevarer til særlige medicinske formål og i kosttilskud næppe vil ændre indvirkningen af den godkendte nye fødevare på menneskers sundhed.

(6)

Det maksimumsindhold for proteinekstrakt fra svinenyrer som en ny fødevare, der på nuværende tidspunkt er godkendt til anvendelse i enteriske coatede indkapslede pellets i fødevarer til særlige medicinske formål og i kosttilskud, er 3 kapsler pr. dag, svarende til 12,6 mg svinenyreekstrakt om dagen. Den foreslåede anvendelse af de enteriske coatede tabletter vil ikke ændre det nuværende godkendte maksimumsindhold af den nye fødevare. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre den del af EU-listen over betingelser for anvendelse af proteinekstrakt fra svinenyrer til også at omfatte anvendelsen i enteriske coatede tabletter med samme maksimumsindhold som de allerede godkendte former for anvendelse af denne nye fødevare.

(7)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Pecorino del Monte Poro« er i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Pecorino del Monte Poro« registreres.

(3)

Ved brev af 20. januar 2020 har de italienske myndigheder meddelt Kommissionen, at virksomheden Cooperativa Fattoria della Piana Società Agricola, der er etableret på deres område, lovligt har markedsført et produkt med betegnelsen »Pecorino Monteporo« og i den forbindelse vedvarende har anvendt denne betegnelse i mere end fem år, og at dette forhold er blevet påpeget i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure.

(4)

Eftersom virksomheden Cooperativa Fattoria della Piana Società Agricola opfylder de betingelser, som er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012, for i en overgangsperiode lovligt at kunne anvende betegnelsen efter dens registrering, bør virksomheden indrømmes en overgangsperiode på 3 år, hvori den lovligt kan anvende betegnelsen »Pecorino Monteporo«.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

(1)

Unionen er verdens førende producent af vin. I produktionsårene 2014/15 til 2018/19 var den gennemsnitlige årlige vinproduktion i Unionen 167,6 mio. hektoliter. Produktionsåret for vin løber fra den 1. august til den 31. juli det følgende år. På verdensplan står Unionen for 45 % af vindyrkningsarealerne, 65 % af produktionen, 60 % af forbruget og 70 % af eksporten til tredjelande. De fem største vinproducerende lande i Unionen er, i aftagende rækkefølge efter produktionsmængder, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Portugal.

(2)

Som følge af covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger af borgernes fri bevægelighed, der er indført i medlemsstaterne, har vinavlerne og -producenterne oplevet økonomiske forstyrrelser, der har ført til finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer.

(3)

Spredningen af sygdommen samt de trufne foranstaltninger har begrænset adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, forarbejdningen og transporten af vindruer og vin.

(4)

Den obligatoriske lukning af restauranter, hoteller og barer samt aflysningen af fester og højtideligheder som f.eks. bryllupper, fødselsdage og erhvervsarrangementer i Unionen og i tredjelande har standset driften af hotel- og restaurationsbranchen i adskillige måneder. Desuden har aktiviteter i forbindelse med turisme og vinturisme som f.eks. vinsmagninger, messer samt køb og forbrug på vingårde i vid udstrækning været afbrudt i de fleste medlemsstater siden marts 2020.

(5)

Som følge heraf er der sket væsentlige ændringer i mønstrene for efterspørgslen efter vin. Forbrugernes efterspørgsel er flyttet til forbrug af vin i hjemmet. Mens forbrugerne har øget forbruget af visse vinprodukter, har det øgede forbrug i hjemmet ikke kompenseret for faldet i efterspørgslen i hotel- og restaurationsbranchen.

(6)

Lukningen af restauranter og andre lignende foretagender har forårsaget et fald i omsætningen for vinproducenterne. I Tyskland mistede vinproducenterne 50 % af deres omsætning i det første kvartal af 2020 på grund af manglende salg til restauranter. Der var også en nedgang på 23 % i salget til specialiserede vinforretning, som ofte sælger vin i det øverste varesegment. Ifølge industriens skøn for hele Unionen har lukningen af restauranter, barer og hoteller fra begyndelsen af lukningen af restauranter i midten af marts og frem til slutningen af maj 2020 medført en nedgang på 30 % i mængden af vin, der er solgt, og et fald i værdien på 50 % sammenlignet med salget før lukningerne.

(7)

Til trods for den nylige lempelse af visse foranstaltninger og rejserestriktioner, herunder genåbningen af restauranter og lignende foretagender, forventes situationen ikke at blive normaliseret i de kommende seks måneder. Restauranter og lignende foretagender vil skulle overholde betingelser for social distancering, hvilket begrænser antallet af kunder. Desuden gælder der i mange medlemsstater fortsat visse restriktioner vedrørende størrelsen på sociale sammenkomster, herunder private begivenheder som f.eks. bryllupper, hvor der traditionelt forbruges vin.

(8)

Turismen på verdensplan, som forventes at få et fald i omsætningen på 70 % i andet kvartal af 2020, forventes heller ikke at blive genoptaget i de kommende seks måneder i et omfang, der er tilstrækkeligt til at kompensere for det manglende forbrug i restauranter i den periode, hvor de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden var gældende.

(9)

Samlet set skønnes det, at forbruget af vin i Unionen vil falde til 108 mio. hektoliter i produktionsåret 2019/20. Det er en samlet nedgang i forbruget på over 8 % i produktionsåret 2019/20 sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fem produktionsår.

(10)

Eksporten til tredjelande er særlig væsentligt for Unionens vinsektor. I 2019 beløb den samlede eksport sig til 12,1 mia. EUR. I løbet af covid-19-pandemien er eksporten blevet ramt af logistiske udfordringer og en nedgang i forbruget på grund af begrænsningerne i bevægelsesfriheden, som også blev indført i tredjelande. Udbruddet af covid-19-pandemien i Kina medførte en betydelig overbelastning af havnene i Kina og andre steder og til et øget antal helt eller delvist aflyste sejladser, som førte til, at der var færre containere til rådighed, at transportomkostningerne steg betydeligt, og at eksportørerne fik deres forsendelser udskudt. Desuden var EU's vineksport allerede negativt påvirket af de øgede importafgifter, som USA havde pålagt visse vinprodukter fra Unionen. Siden oktober 2019 har USA, som er Unionens største eksportmarked for vin, pålagt 25 % værdiimporttold på ikke-mousserende vin fra Unionen.

(11)

Samlet set forventes Unionens vineksport til tredjelande at falde med 14 % i produktionsåret 2019/20, både sammenlignet med det foregående produktionsår og gennemsnittet for de fem foregående produktionsår. Sammenlignet med maj 2019 faldt eksporten af franske, italienske og spanske vine betydeligt i maj 2020: den franske vineksport til tredjelande faldt med 33 % i mængde og 55 % i værdi, den italienske vineksport til tredjelande faldt med 22 % i mængde og 26 % i værdi, og den spanske vineksport til tredjelande faldt med 63 % i mængde og 43 % i værdi. Eksporten af mousserende vine var særlig hårdt ramt i samme referenceperiode. Ifølge skøn fra vinindustrien faldt eksporten af Champagne til USA og Kina i maj 2020 med 64 % i mængde og 55 % i værdi, mens eksporten af Prosecco til tredjelande faldt med 27 % i mængde og 32 % i værdi, og eksporten af Cava til tredjelande faldt med 40 % i mængde og værdi.

(12)

Desuden er der i øjeblikket store mængder vin på lager på grund af en usædvanlig god høst på 174,4 millioner hektoliter i produktionsåret 2018/19, hvilket øgede primolagrene i produktionsåret 2019/20 med 14 % sammenlignet med produktionsåret 2018/19. Vin, der ikke er blevet solgt, skal oplagres.

(13)

Ovenstående omstændigheder fører til, at disse begivenheder må betragtes som en periode med alvorlig uligevægt på markedet.

(14)

For at hjælpe vindyrkerne og vinproducenterne med at finde en balance i denne periode med alvorlige ubalancer på markedet bør landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer inden for produktion af vindruer og vin i en midlertidig periode på seks måneder gives mulighed for aftaler og afgørelser. Disse foranstaltninger omfatter: i) omdannelse og forarbejdning, ii) oplagring, iii) fælles salgsfremstød, iv) kvalitetskrav, og v) midlertidig produktionsplanlægning.

(15)

Sådanne aftaler og afgørelser kan f.eks. omfatte: i) forarbejdning af vin til andre formål, f.eks. destillering af vin til alkohol, ii) oprettelse og indkredsning af lagerkapacitet til den øgede mængde vin, som skal oplagres, iii) fremme af forbruget af vin, iv) aftaler om kvalitetskrav, som skal begrænse markedsføringen af vine til dem, der opfylder kravene, og v) planlægning af foranstaltninger til mindskelse af omfanget af den næste høst.

(16)

Der bør i en periode på seks måneder gives midlertidig bemyndigelse til enhver aftale og afgørelse. Den kommende høst for produktionsåret 2020/21, som begynder i august 2020, og tiden op til festlighederne sidst på året, hvor der især forbruges og eksporteres vine og mousserende vine i det øverste varesegment, er de perioder, hvor de nævnte foranstaltninger forventes at have den største virkning.

(17)

I overensstemmelse med første afsnit i artikel 222, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gives der bemyndigelse på den betingelse, at den ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at aftalerne og afgørelserne udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren. Disse specifikke betingelser udelukker aftaler og afgørelser, der direkte eller indirekte fører til opdeling af markeder, til forskelsbehandling baseret på nationalitet eller til fastsættelse af priser. Hvis aftalerne og afgørelserne ikke opfylder disse betingelser eller ikke længere opfylder disse betingelser, finder traktatens artikel 101, stk. 1, anvendelse på disse aftaler og afgørelser.

(18)

Den bemyndigelse, der er omhandlet i denne forordning, bør finde anvendelse på Unionens område, eftersom den alvorlige markedsuligevægt er fælles for hele Unionen.

(19)

For at sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere, hvorvidt aftaler og afgørelser om vindruer og vin skader den måde, det indre marked fungerer på, og udelukkende har til formål at stabilisere vinsektoren, bør de kompetente myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, i den medlemsstat, der tegner sig for den største anslåede produktion af vindruer og vin, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, underrettes om de indgåede aftaler og de trufne afgørelser samt om de produktionsmængder af vindruer og vin og den periode, som de vedrører.

(20)

På grund af den alvorlige uligevægt på markedet, behovet for at tage eksisterende lagre af vin med i betragtning, faldet i forbruget og tabet af eksportmarkeder, og for at hjælpe vinsektoren med genopretning, når covid-19-restriktionerne lempes, det vil sige indtil og efter festlighederne sidst på året, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(21)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionen forelægger i henhold til proceduren i artikel 19-22 i forordning (EU) 2018/1877 senest den 15. juni 2020 et forslag, som angiver a) beløbet for den anden tranche af bidraget for 2020, og b) et revideret årligt beløb for bidraget for 2020 i de tilfælde, hvor beløbet afviger fra de faktiske behov.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2018/1877 den 8. april 2020 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger vedrørende de instrumenter, den forvalter.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes de beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. Europæiske Udviklingsfond (»10. EUF«) for EIB og under 11. Europæiske Udviklingsfond (»11. EUF«) for Kommissionen.

(4)

I artikel 55 i forordning (EU) 2018/1877 fastsættes det, at de beløb fra projekter under 10. EUF eller fra andre tidligere EUF'er, som der ikke er disponeret over i henhold til artikel 1, stk. 3, i den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (»den interne aftale«), eller som frigøres i henhold til artikel 1, stk. 4, i den interne aftale, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse, trækkes fra den del af medlemsstaternes bidrag, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

(5)

Ved afgørelse (EU) 2019/1800 (3) besluttede Rådet den 24. oktober 2019 efter forslag fra Kommissionen at fastsætte loftet for medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2020 til 4 400 000 000 EUR for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for EIB —

1)

CS2JU udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 558/2014.

2)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 bør begrænsninger for at anvende artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i nævnte forordning, for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i artikel 14-22, baseres på interne regler, der vedtages af CS2JU, når disse ikke er baseret på retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne.

3)

Disse interne regler, herunder deres bestemmelser om vurderingen af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af en begrænsning, bør ikke finde anvendelse, når en retsakt vedtaget på grundlag af traktaterne foreskriver en begrænsning af registreredes rettigheder.

4)

Inden for rammerne af sin administrative drift kan CS2JU foretage administrative undersøgelser, gennemføre disciplinærsager, udføre indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, behandle whistleblowingsager, iværksætte (formelle og uformelle) procedurer til at forebygge chikane, behandle interne og eksterne klager, gennemføre interne revisioner, udføre undersøgelser på foranledning af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, og interne (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger.

5)

CS2JU behandler flere kategorier af personoplysninger, herunder hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktoplysninger, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller bløde data (»subjektive« data vedrørende sagen såsom argumenter, adfærdsdata, medarbejdervurderinger, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten) (4).

6)

CS2JU, repræsenteret ved sin administrerende direktør, fungerer som dataansvarlig, uanset yderligere uddelegering af den dataansvarliges rolle internt i CS2JU, for at afspejle det operationelle ansvar for specifikke behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger.

7)

Personoplysningerne opbevares sikkert i et elektronisk miljø eller på papir med henblik på de krævede sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre ulovlig adgang til eller overførsel af data til personer, der ikke har behov for at kende disse. De behandlede personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt og passende for de formål, hvortil oplysningerne behandles, i den periode, der er angivet i CS2JU's databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser.

8)

De interne regler bør finde anvendelse på alle de behandlingsaktiviteter, som CS2JU udfører i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, whistleblowingprocedurer, (formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, behandling af interne og eksterne klager, interne revisioner, undersøgelser udført af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU).

9)

De interne regler bør gælde for behandlingsaktiviteter, der gennemføres forud for indledningen af ovennævnte procedurer, i løbet af disse procedurer og under overvågning af opfølgningen på resultatet af disse procedurer. De bør også gælde CS2JU's bistand til og samarbejde med nationale myndigheder og internationale organisationer ud over CS2JU's administrative undersøgelser.

10)

I de tilfælde, hvor disse interne regler gælder, skal CS2JU give begrundelser, der forklarer, hvorfor begrænsningerne er strengt nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund og respekterer det væsentlige indhold af de grundlæggende rettigheder og friheder.

11)

Inden for disse rammer er CS2JU forpligtet til i videst muligt omfang og i fuld overholdelse af de relevante regler og vejledninger at respektere de registreredes grundlæggende rettigheder under ovennævnte procedurer, navnlig de, der vedrører retten til information, indsigt og berigtigelse, retten til sletning, begrænsning af behandling, retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden til den registrerede eller kommunikationsfortrolighed som fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

12)

CS2JU kan dog være forpligtet til at begrænse oplysningerne til de registreredes og andre registreredes rettigheder for at beskytte især sine egne undersøgelser, andre offentlige myndigheders undersøgelser og sager samt andre personers rettigheder vedrørende CS2JU's undersøgelser eller andre procedurer.

13)

CS2JU kan således begrænse informationen med det formål at beskytte undersøgelsen og andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

14)

CS2JU bør lejlighedsvis overvåge, at de betingelser, der ligger til grund for begrænsningen, gælder, og ophæve begrænsningen, hvis de ikke længere gælder.

15)

Den dataansvarlige bør informere den databeskyttelsesansvarlige på udsættelsestidspunktet og under revisionerne —