12.6.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/770

af 8. juni 2020

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for myclobutanil, napropamid og sintofen i eller på visse produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af myclobutanil. I del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat MRL'er for napropamid. Der er ikke fastsat nogen MRL'er for sintofen i forordning (EF) nr. 396/2005, og da dette aktivstof ikke er optaget i bilag IV til nævnte forordning, anvendes standardværdien på 0,01 mg/kg som fastsat i forordningens artikel 18, stk. 1, litra b).

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for myclobutanil (2). Den foreslog, at definitionen af restkoncentration ændres. Den anbefalede at forhøje eller bevare de gældende MRL'er for æbler, pærer, kvæder, mispel, loquat, japanmispel/loquat, abrikoser, kirsebær (søde), ferskner, blommer, spisedruer og druer til vinfremstilling. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for jordbær, brombær, stikkelsbær (grønne, røde og gule), bananer, tomater, auberginer/ægplanter, meloner, græskar, vandmeloner, vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat, bønner (med bælg), artiskokker, humle, sukkerroerødder, svin (muskel, fedtvæv, lever og nyre), kvæg (muskel, fedtvæv, lever og nyre), får (muskel, fedtvæv, lever og nyre), geder (muskel, fedtvæv, lever og nyre), fjerkræ (muskel, fedtvæv og lever), mælk (kvæg, får og geder) samt fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(3)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for napropamid (3). Den foreslog, at definitionen af restkoncentration ændres. Den anbefaler at sænke MRL'erne for mandler, kastanjer, hasselnødder, pekannødder, pinjekerner, pistacienødder, valnødder, æbler, pærer, kvæder, mispel, japanmispel/loquat, abrikoser, kirsebær (søde), ferskner, blommer, kartofler, knoldselleri, peberrod, radiser, kålroer, tomater, auberginer/æggeplanter, broccoli, blomkål, rosenkål, hovedkål, vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat, salatsennep/rucola, bønner (med bælg), hørfrø, valmuefrø, sesamfrø, solsikkefrø, rapsfrø, sojabønner, sennepsfrø, bomuldsfrø, græskarfrø, saflorfrø, hjulkronefrø, sæddodderfrø, hampfrø og kristpalmefrø. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for grapefrugter, appelsiner, citroner, limefrugter, mandariner, jordbær, brombær, korbær, hindbær (røde og gule), blåbær, tranebær, solbær og ribs (sorte, røde og røde), stikkelsbær (grønne, røde og gule), hyben, hyldebær, urter og spiselige blomster, urteudtræk (fra blomster, blade og urter og alle andre plantedele) og krydderier i form af frugter, og der var ikke behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(4)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for sintofen (4). Den konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'en for hvede, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Der foreligger ingen andre godkendelser for dette stof. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, autoriteten har peget på. Denne MRL vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(5)

For produkter, for hvilke anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt, og for hvilke der ikke findes importtolerancer eller Codex-maksimalgrænseværdier (CXL'er), bør MRL'erne fastsættes til den specifikke bestemmelsesgrænse (»LOD«) eller til standard-MRL'en som angivet i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005.

(6)	Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse LOD'er. For en række stoffers vedkommende konkluderede laboratorierne, at den tekniske udvikling gør det nødvendigt at fastsætte specifikke LOD'er for visse varer.

(7)	På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de aktuelle ændringer af MRL'erne kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005.

(8)	Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning.

(9)	Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(10)	For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes en overgangsordning for produkter, der er fremstillet inden ændringen af MRL'erne, og for hvilke der foreligger oplysninger om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(11)	Før de ændrede MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af MRL'erne medfører.

(12)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret i Unionen eller importeret til Unionen inden den 2. januar 2021.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 2. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 070 af 16.3.2005, s. 1.

(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet; Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for myclobutanil according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2018;16(8):5392.

(3) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet; Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for napropamide according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2018;16(8):5394.

(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet; Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels for sintofen according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2018;16(8):5406.

BILAG

I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:

1)	I bilag II affattes kolonnen vedrørende myclobutanil således og følgende kolonner vedrørende napropamid og sintofen indsættes:

Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)

Kodenummer

Grupper af produkter og eksempler på individuelle produkter, som maksimalgrænseværdierne gælder for (a)

Myclobutanil (summen af isomerer) (R)

Napropamid (summen af isomerer)

Sintofen

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

0100000

FRUGTER, FRISKE ELLER FROSNE; TRÆNØDDER

0,01*

0110000

Citrusfrugter

0,01*

0,01* (+)

0110010

Grapefrugter

0110020

Appelsiner

0110030

Citroner

0110040

Limefrugter

0110050

Mandariner

0110990

Andet (2)

0120000

Trænødder

0,01*

0120010

Mandler

0120020

Paranødder

0120030

Cashewnødder

0120040

Kastanjer

0120050

Kokosnødder

0120060

Hasselnødder

0120070

Macadamia

0120080

Pekannødder

0120090

Pinjekerner

0120100

Pistacienødder

0120110

Valnødder

0120990

Andet (2)

0130000

Kernefrugter

0,6 (+)

0,01*

0130010

Æbler

0130020

Pærer

0130030

Kvæder

0130040

Mispel

0130050

Japanmispel/loquat

0130990

Andet (2)

0140000

Stenfrugter

0,01*

0140010

Abrikoser

0140020

Kirsebær (søde)

0140030

Ferskner

0140040

Blommer

0140990

Andet (2)

0150000

Bær og små frugter

0151000

Druer

1,5 (+)

0,01*

0151010

Spisedruer

0151020

Druer til vinfremstilling

0152000

Jordbær

1,5 (+)

0,01* (+)

0153000

c)	Stængelfrugter

0,01* (+)

0153010

Brombær

0,8 (+)

0153020

Korbær

0,01*

0153030

Hindbær (gule og røde)

0,01*

0153990

Andet (2)

0,01*

0154000

d)	Andre små frugter og bær

0154010

Blåbær

0,01*

0,02* (+)

0154020

Tranebær

0,01*

0,02* (+)

0154030

Solbær og ribs (hvide, røde og sorte)

0,9

0,02* (+)

0154040

Stikkelsbær (gule, grønne og røde)

0,8 (+)

0,02* (+)

0154050

Hyben

0,01*

0,02* (+)

0154060

Morbær (hvide og sorte)

0,01*

0154070

Azarolhvidtjørn/middelhavsmispel

0,6 (+)

0,01*

0154080

Hyldebær

0,01*

0,02* (+)

0154990

Andet (2)

0,01*

0160000

Diverse frugter med:

0,01*

0161000

a)	spiselig skræl

0161010

Dadler

0,01*

0161020

Figner

0,01*

0161030

Spiseoliven

0,01*

0161040

Kumquat

0,01*

0161050

Stjernefrugter/karamboler

0,01*

0161060

Alm, kaki/daddelblommer/sharonfrugter

0,6 (+)

0161070

Jambolanablommer/jambolan

0,01*

0161990

Andet (2)

0,01*

0162000

b)	ikke spiselig skræl, små

0,01*

0162010

Kiwifrugter (gule, grønne og røde)

0162020

Litchi/litchiblommer

0162030

Passionsfrugter/vandcitron

0162040

Ægte figenkaktus/kaktusfigner

0162050

Stjerneæbler

0162060

Amerikansk kaki/Virginia kaki

0162990

Andet (2)

0163000

c)	ikke spiselig skræl, store

0163010

Avocadoer

0,01*

0163020

Bananer

3 (+)

0163030

Mangofrugter

0,01*

0163040

Papajaer

0,01*

0163050

Granatæbler

0,01*

0163060

Cherimoya

0,01*

0163070

Guavaer

0,01*

0163080

Ananas

0,01*

0163090

Brødfrugter

0,01*

0163100

Durianfrugter

0,01*

0163110

Soursops/guanabanas

0,01*

0163990

Andet (2)

0,01*

0200000

GRØNTSAGER, FRISKE eller FROSNE

0210000

Rod- og knoldgrøntsager

0,06

0,01*

0211000

Kartofler

0212000

b)	Tropiske rod- og knoldgrøntsager

0212010

Maniokker

0212020

Søde kartofler

0212030

Yams

0212040

Salepmaranta

0212990

Andet (2)

0213000

c)	Andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer

0213010

Rødbeder

0213020

Gulerødder

0213030

Knoldselleri

0213040

Peberrod

0213050

Jordskokker

0213060

Pastinakker

0213070

Persillerod

0213080

Radiser

0213090

Havrerod

0213100

Kålroer

0213110

Majroer

0213990

Andet (2)

0220000

Løg

0,06

0,01*

0220010

Hvidløg

0220020

Løg

0220030

Skalotteløg

0220040

Forårsløg/springløg/grønne løg og pibeløg

0220990

Andet (2)

0230000

Frugtgrøntsager

0,01*

0231000

a)	Solanaceae og Malvaceae

0231010

Tomater

0,6 (+)

0231020

Sød peberfrugt

0231030

Auberginer/ægplanter

0,2 (+)

0231040

Okra, lady's fingers

0,01*

0231990

Andet (2)

0,01*

0232000

b)	Cucurbitae med spiselig skræl

0,2

0232010

Agurker

0232020

Drueagurker/asieagurker

0232030

Courgetter

0232990

Andet (2)

0233000

c)	Cucurbitae med ikke spiselig skræl

0,3

0233010

Meloner

(+)

0233020

Græskar

(+)

0233030

Vandmeloner

(+)

0233990

Andet (2)

(+)

0234000

d)	Sukkermajs

0,01*

0239000

e)	Andre frugtgrøntsager

0,01*

0240000

Kål (undtagen kålrødder og spæde brassicablade)

0,05

0,01*

0241000

a)	Blomsterkål

0,01*

0241010

Broccoli

0241020

Blomkål

0241990

Andet (2)

0242000

b)	Hoveddannende Brassica

0,01*

0242010

Rosenkål

0242020

Hovedkål

0242990

Andet (2)

0243000

Bladkål

0,05*

0243010

Kinakål/pe-tsai

0243020

Grønkål/kokål

0243990

Andet (2)

0244000

Kålrabi

0,05*

0250000

Bladgrøntsager, urter og spiselige blomster

0251000

a)	Hoved- og pluksalat og salatplanter

0,01*

0251010

Vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat

9 (+)

0,05

0251020

Havesalat

0,05

0,01*

0251030

Bredbladet endivie

0,05

0,01*

0251040

Havekarse og andre spirer og skud

0,05

0,01*

0251050

Langskulpet vinterkarse

0,05

0,01*

0251060

Salatsennep/rucola

0,05

0251070

Rød sennep

0,05

0251080

Spæde blade (herunder af Brassica-arter)

0,05

0251990

Andet (2)

0,05

0,01*

0252000

b)	Spinat og lignende blade

0,05

0,01*

0252010

Spinat

0252020

Portulakker

0252030

Bladbeder

0252990

Andet (2)

0253000

c)	Vindrueblade og blade af lignende arter

0,05

0,01*

0254000

d)	Brøndkarse

0,05

0,01*

0255000

e)	Julesalat/alm, cikorie

0,05

0,01*

0256000

f)	Urter og spiselige blomster

0,05

0,05 (+)

0,02*

0256010

Kørvel

0256020

Purløg

0256030

Selleriblade

0256040

Persille

0256050

Salvie

0256060

Rosmarin

0256070

Timian

0256080

Basilikum og spiselige blomster

0256090

Laurbærblade

0256100

Estragon

0256990

Andet (2)

0260000

Bælgplanter

0,01*

0260010

Bønner (med bælg)

0,8 (+)

0260020

Bønner (uden bælg)

0,01*

0260030

Ærter (med bælg)

0,01*

0260040

Ærter (uden bælg)

0,01*

0260050

Linser

0,01*

0260990

Andet (2)

0,01*

0270000

Stængelgrøntsager

0,01*

0270010

Alm, asparges

0,01*

0270020

Kardoner/spanske artiskokker

0,01*

0270030

Bladselleri

0,01*

0270040

Knoldfennikel

0,06

0270050

Artiskokker

0,8 (+)

0270060

Porrer

0,06

0270070

Rabarber

0,01*

0270080

Bambusskud

0,01*

0270090

Palmehjerter

0,01*

0270990

Andet (2)

0,01*

0280000

Svampe, mosser og laver

0,01*

0280010

Dyrkede svampe

0280020

Vilde svampe

0280990

Mosser og laver

0290000

Alger og prokaryote organismer

0,01*

0300000

BÆLGFRUGTER

0,01*

0300010

Bønner

0300020

Linser

0300030

Ærter

0300040

Lupiner/lupinbønner

0300990

Andet (2)

0400000

OLIEHOLDIGE FRØ OG FRUGTER

0,01*

0401000

Olieholdige frø

0401010

Hørfrø

0,02

0401020

Jordnødder

0,01*

0401030

Valmuefrø

0,02

0401040

Sesamfrø

0,02

0401050

Solsikkefrø

0,02

0401060

Rapsfrø

0,02

0401070

Sojabønner

0,02

0401080

Sennepsfrø

0,02

0401090

Bomuldsfrø

0,02

0401100

Græskarfrø

0,02

0401110

Saflorfrø

0,02

0401120

Hjulkronefrø

0,02

0401130

Sæddodderfrø

0,02

0401140

Hampfrø

0,02

0401150

Kristpalmefrø

0,02

0401990

Andet (2)

0,01*

0402000

Olieholdige frugter

0,01*

0402010

Oliven til oliefremstilling

0402020

Oliepalmekerner

0402030

Frugt fra oliepalmer

0402040

Kapok

0402990

Andet (2)

0500000

KORN

0,01*

0500010

Byg

0500020

Boghvede og andre pseudokornarter

0500030

Majs

0500040

Alm, hirse

0500050

Havre

0500060

Ris

0500070

Rug

0500080

Alm, durra/sorghum

0500090

Hvede

(+)

0500990

Andet (2)

0600000

TE, KAFFE, URTEUDTRÆK, KAKAO OG JOHANNESBRØD

0,05*

0610000

0620000

Kaffebønner

0630000

Urteudtræk fra

(+)

0631000

blomster

0631010

Kamille

0631020

Hibiscus/rosella

0631030

Roser

0631040

Jasmin

0631050

Lind

0631990

Andet (2)

0632000

b)	blade og urter

0632010

Jordbær

0632020

Rooibos

0632030

Maté/paraguaykristtorn

0632990

Andet (2)

0633000

rødder

0633010

Baldrian

0633020

Ginseng

0633990

Andet (2)

0639000

d)	andre dele af planten

0640000

Kakaobønner

0650000

Karob/johannesbrød

0700000

HUMLE

6 (+)

0,05*

0800000

KRYDDERIER

0810000

Krydderier i form af frø

0,05*

0810010

Anis/ægte anis

0810020

Sortkommen

0810030

Selleri

0810040

Koriander

0810050

Spidskommen

0810060

Dild

0810070

Fennikel

0810080

Bukkehorn

0810090

Muskat

0810990

Andet (2)

0820000

Krydderier i form af frugter

0,05*

0,05* (+)

0,05*

0820010

Allehånde

0820020

Sichuanpeber

0820030

Kommen

0820040

Kardemomme

0820050

Enebær

0820060

Peberkorn (grønne, hvide og sorte)

0820070

Vanilje

0820080

Tamarinde

0820990

Andet (2)

0830000

Krydderier i form af bark

0,05*

0830010

Kanel

0830990

Andet (2)

0840000

Krydderier i form af rødder/jordstængler

0840010

Lakrids

0,05*

0840020

Ingefær (10)

0840030

Gurkemeje/curcuma

0,05*

0840040

Peberrod (11)

0840990

Andet (2)

0,05*

0850000

Krydderier i form af knopper

0,05*

0850010

Kryddernellike

0850020

Kapers

0850990

Andet (2)

0860000

Krydderier i form af blomstergrifler/støvfang

0,05*

0860010

Safrankrokus

0860990

Andet (2)

0870000

Krydderier i form af frøkapper

0,05*

0870010

Muskatblomme

0870990

Andet (2)

0900000

SUKKERPLANTER

0,01*

0900010

Sukkerroerødder

(+)

0900020

Sukkerrør

0900030

Cikorierødder

0900990

Andet (2)

1000000

ANIMALSKE PRODUKTER — LANDDYR

1010000

Varer fra

0,01*

1011000

svin

(+)

1011010

Muskel

1011020

Fedt

1011030

Lever

1011040

Nyre

1011050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1011990

Andet (2)

1012000

kvæg

(+)

1012010

Muskel

1012020

Fedt

1012030

Lever

1012040

Nyre

1012050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1012990

Andet (2)

1013000

får

(+)

1013010

Muskel

1013020

Fedt

1013030

Lever

1013040

Nyre

1013050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1013990

Andet (2)

1014000

geder

(+)

1014010

Muskel

1014020

Fedt

1014030

Lever

1014040

Nyre

1014050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1014990

Andet (2)

1015000

e)	dyr af hestefamilien

(+)

1015010

Muskel

1015020

Fedt

1015030

Lever

1015040

Nyre

1015050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1015990

Andet (2)

1016000

fjerkræ

(+)

1016010

Muskel

1016020

Fedt

1016030

Lever

1016040

Nyre

1016050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1016990

Andet (2)

1017000

g)	andre opdrættede landdyr

(+)

1017010

Muskel

1017020

Fedt

1017030

Lever

1017040

Nyre

1017050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1017990

Andet (2)

1020000

Mælk

0,01* (+)

0,01*

1020010

Kvæg

1020020

Får

1020030

Geder

1020040

Heste

1020990

Andet (2)

1030000

Fugleæg

0,01* (+)

0,01*

1030010

Kyllinger

1030020

Ænder

1030030

Gæs

1030040

Vagtler

1030990

Andet (2)

1040000

Honning og andre biavlsprodukter (7)

0,05*

1050000

Padder og krybdyr

0,01* (+)

0,01*

1060000

Hvirvelløse landdyr

0,01* (+)

0,01*

1070000

Vildtlevende landlevende hvirveldyr

0,01* (+)

0,01*

1100000

ANIMALSKE PRODUKTER — FISK, FISKEVARER OG ANDRE FØDEVARER AF SALTVANDS- OG FERSKVANDSDYR (8)

1200000

PRODUKTER ELLER DELE AF PRODUKTER, DER UDELUKKENDE ANVENDES TIL FODER (8)

1300000

FORARBEJDEDE FØDEVARER (9)

(*)	Analytisk bestemmelsesgrænseværdi

(a)	Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, for hvilke der er fastsat maksimalgrænseværdier.

Myclobutanil (summen af isomerer) (R)

(R)

= Definitionen for restkoncentration er forskellig for følgende pesticid/kodenummer-kombinationer:

Myclobutanyl - kode 1000000 undtagen 1040000: frie og konjugerede former af alfa-(3-hydroxybutyl)-alfa-(4-chlor-phenyl)-1H-1,2,4-triazol-1-propannitril (RH9090), udtrykt som myclobutanil

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger vedrørende metabolitter af triazolderivater ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022 eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0130000 Kernefrugter

0130010 Æbler

0130020 Pærer

0130030 Kvæder

0130040 Mispel

0130050 Japanmispel/loquat

0130990 Andet (2)

0151000 a) druer

0151010 Spisedruer

0151020 Druer til vinfremstilling

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om markundersøgelser af vekselafgrøder og vedrørende metabolitter af triazolderivater ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0152000 b) jordbær

0153010 Brombær

0154040 Stikkelsbær (gule, grønne og røde)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger vedrørende metabolitter af triazolderivater ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0154070 Azarolhvidtjørn/middelhavsmispel

0161060 Alm. kaki/daddelblommer/sharonfrugter

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om afgrødemetabolisme med behandling efter høst ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0163020 Bananer

(+)

0231010 Tomater

0231030 Auberginer/ægplanter

0233010 Meloner

0233020 Græskar

0233030 Vandmeloner

0233990 Andet (2)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om afgrødemetabolisme med bladgrøntsager og vedrørende metabolitter af triazolderivater ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0251010 Vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om afgrødemetabolisme med oliefrø og bælgfrugter ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0260010 Bønner (med bælg)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om afgrødemetabolisme med bladgrøntsager ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0270050 Artiskokker

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationstest, analysemetoder og afgrødemetabolisme med bladgrøntsager ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0700000 Humle

(+)

0900010 Sukkerroerødder

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om analysemetoder ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

1011000 a) svin

1011010 Muskel

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om analysemetoder og lagringsstabilitet ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

1011020 Fedt

(+)

1011030 Lever

(+)

1011040 Nyre

(+)

1011050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1011990 Andet (2)

1012000 b) kvæg

1012010 Muskel

(+)

1012020 Fedt

(+)

1012030 Lever

(+)

1012040 Nyre

(+)

1012050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1012990 Andet (2)

1013000 c) får

1013010 Muskel

(+)

1013020 Fedt

(+)

1013030 Lever

(+)

1013040 Nyre

(+)

1013050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1013990 Andet (2)

1014000 d) geder

1014010 Muskel

(+)

1014020 Fedt

(+)

1014030 Lever

(+)

1014040 Nyre

(+)

1014050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1014990 Andet (2)

1015000 e) dyr af hestefamilien

1015010 Muskel

(+)

1015020 Fedt

(+)

1015030 Lever

(+)

1015040 Nyre

(+)

1015050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1015990 Andet (2)

1016000 f) fjerkræ

1016010 Muskel

(+)

1016020 Fedt

(+)

1016030 Lever

(+)

1016040 Nyre

(+)

1016050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1016990 Andet (2)

1017000 g) andre opdrættede landdyr

1017010 Muskel

(+)

1017020 Fedt

(+)

1017030 Lever

(+)

1017040 Nyre

(+)

1017050 Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

1017990 Andet (2)

(+)

1020000 Mælk

1020010 Kvæg

1020020 Får

1020030 Geder

1020040 Heste

1020990 Andet (2)

(+)

1030000 Fugleæg

1030010 Kyllinger

1030020 Ænder

1030030 Gæs

1030040 Vagtler

1030990 Andet (2)

1050000 Padder og krybdyr

1060000 Hvirvelløse landdyr

1070000 Vildtlevende landlevende hvirveldyr

Napropamid (summen af isomerer)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om lagringsstabilitet ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0110000 Citrusfrugter

0110010 Grapefrugter

0110020 Appelsiner

0110030 Citroner

0110040 Limefrugter

0110050 Mandariner

0110990 Andet (2)

0152000 b) jordbær

0153000 c) stængelfrugter

0153010 Brombær

0153020 Korbær

0153030 Hindbær (gule og røde)

0153990 Andet (2)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om lagringsstabilitet og afgrødemetabolisme ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0154010 Blåbær

0154020 Tranebær

0154030 Solbær og ribs (hvide, røde og sorte)

0154040 Stikkelsbær (gule, grønne og røde)

0154050 Hyben

0154080 Hyldebær

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationstest ikke foreligger. Når Kommissionen tager maksimalgrænseværdien op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 12. juni 2022, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0256000 f) urter og spiselige blomster

0256010 Kørvel

0256020 Purløg

0256030 Selleriblade

0256040 Persille

0256050 Salvie

0256060 Rosmarin

0256070 Timian

0256080 Basilikum og spiselige blomster

0256090 Laurbærblade

0256100 Estragon

(+)

0630000 Urteudtræk fra

0631000 a) blomster

0631010 Kamille

0631020 Hibiscus/rosella

0631030 Roser

0631040 Jasmin

0631050 Lind

0631990 Andet (2)

0632000 b) blade og urter

0632010 Jordbær

0632020 Rooibos

0632030 Maté/paraguaykristtorn

0632990 Andet (2)

0633000 c) rødder

0633010 Baldrian

0633020 Ginseng

0633990 Andet (2)

0639000 d) andre dele af planten

0820000 Krydderier i form af frugter

0820010 Allehånde

0820020 Sichuanpeber

0820030 Kommen

0820040 Kardemomme

0820050 Enebær

0820060 Peberkorn (grønne, hvide og sorte)

0820070 Vanilje

0820080 Tamarinde

0820990 Andet (2)

Sintofen

(+)

0500090 Hvede

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)	I del A udgår kolonnen vedrørende napropamid.

b)	I del B udgår kolonnen vedrørende myclobutanil.

12.6.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/25

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/771

af 11. juni 2020

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår anvendelse af annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)	Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser.

(3)	Der er ved Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) fastsat specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(4)	EU-listerne over fødevaretilsætningsstoffer og specifikationerne kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (3), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(5)	Annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) er et stof, der er godkendt som farvestof i en række fødevarer i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(6)

Annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) ekstraheres af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) og giver en gul til rød farve til fødevarer. De vigtigste pigmenter i annattoekstrakter er bixin og norbixin. Selv om bixin og norbixin ligner hinanden med hensyn til struktur, er der væsentlige forskelle i deres fysisk-kemiske egenskaber, og de anvendes derfor forskelligt afhængigt af fødevarematricens egenskaber.

(7)

Artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1333/2008 foreskriver, at de fødevaretilsætningsstoffer, det var tilladt at anvende før den 20. januar 2009, skal underkastes en ny risikovurdering, der foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«). Det fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 (4), at genevalueringen af fødevarefarvestoffer skulle være afsluttet senest den 31. december 2015.

(8)

Den 4. april 2008 blev der indgivet en ansøgning om at godkende anvendelsen af fem nye annattoekstrakter, der er kategoriseret som bixin- eller norbixinbaserede, med henblik på at erstatte de på nuværende tidspunkt godkendte annattoekstrakter (E 160b). I ansøgningen blev der foreslået nye anvendelser og anvendelsesniveauer særskilt for bixin og norbixin, mens de nuværende anvendelser og anvendelsesniveauer er anført for et enkelt fødevaretilsætningsstof (annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b)). De foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for bixin og norbixin vedrører de fødevarekategorier, i hvilke annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) på nuværende tidspunkt er godkendt, samt nogle få yderligere fødevarekategorier, hvori annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) på nuværende tidspunkt ikke er godkendt, men andre fødevarefarvestoffer er allerede godkendt.

(9)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra autoriteten for at kunne opdatere EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 og de specifikationer, der er fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed.

(10)

Den 19. maj 2008 anmodede Kommissionen autoriteten om at evaluere sikkerheden ved de fem nye annattoekstrakter ud fra de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer. Efter en analyse af ansøgningen identificerede autoriteten store datamangler og anførte, at der ville være behov for nye toksikologiske undersøgelser. Kommissionen besluttede derfor den 14. januar 2011, at sikkerhedsevalueringen af de fem nye ekstrakter skulle gennemføres som led i genevalueringen af annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b), jf. forordning (EU) nr. 257/2010.

(11)

Den 24. august 2016 afgav autoriteten en videnskabelig udtalelse om sikkerheden ved annattoekstrakter (E 160b) som fødevaretilsætningsstof (5). For så vidt angår de på nuværende tidspunkt godkendte annattoekstrakter konkluderede autoriteten, at sikkerheden ved deres anvendelse ved overholdelse af de specifikationer, der er defineret i forordning (EU) nr. 231/2012 (solventekstraheret bixin og norbixin, baseekstraheret annatto og olieekstraheret annatto), ikke kunne vurderes på grund af manglende data, både hvad angår identifikation og toksikologiske undersøgelser. Med hensyn til de nye annattoekstrakter og navnlig bixin med vandig forarbejdning (Annatto E) kunne autoriteten ikke drage nogen konklusioner om dets sikkerhed på grund af usikre genotoksicitetsresultater. For de fire resterende nye ekstrakter (»solventekstraheret bixin«, »solventekstraheret norbixin«, »norbixin med alkaliforarbejdning, syrefældet« og »alkaliforarbejdet norbixin, ikke syrefældet«) anførte autoriteten, at de burde overholde de specifikationer, der anbefales i den videnskabelige udtalelse. Endelig udledte autoriteten et acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 6 mg bixin/kg kropsvægt pr. dag og en ADI på 0,3 mg norbixin/kg kropsvægt pr. dag. Skøn over eksponeringen i forbindelse med de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for bixin lå under ADI for alle befolkningsgrupper og for de to detaljerede eksponeringsscenarier (varemærkeloyale og ikke-varemærkeloyale eksponeringsscenarier). For norbixin oversteg disse skøn imidlertid ADI ved det høje niveau (95-percentilen) for spædbørn, småbørn og børn i det detaljerede, varemærkeloyale eksponeringsscenarie.

(12)

Efter offentliggørelsen af denne videnskabelige udtalelse anmodede Kommissionen ansøgeren om visse præciseringer vedrørende de påtænkte anvendelser og maksimumsværdier for anvendelse af bixin og norbixin. På grundlag heraf forelagde ansøgeren den 16. februar 2017 Kommissionen ændringer til den oprindelige ansøgning, som f.eks. fjernelse af nogle af de påtænkte nye anvendelser og en ændring af nogle af de påtænkte anvendelsesniveauer. Den 2. marts 2017 anmodede Kommissionen autoriteten om teknisk bistand til vurdering af eksponeringen for bixin og norbixin på grundlag af de reviderede anvendelser og anvendelsesniveauer som foreslået af ansøgeren.

(13)

Den 10. august 2017 offentliggjorde autoriteten som anmodet en erklæring om eksponeringsvurderingen af bixin og norbixin (6) for så vidt angår de reviderede anvendelser og anvendelsesniveauer. Den konkluderede, at eksponeringen gennem føden for bixin ikke oversteg ADI i noget eksponeringsscenarie. Den konkluderede imidlertid, at eksponeringen gennem føden for norbixin oversteg ADI på det høje niveau (95-percentilen) for småbørn og børn i de to detaljerede eksponeringsscenarier (varemærkeloyale og ikke-varemærkeloyale eksponeringsscenarier).

(14)	Den 30. august 2017 forelagde ansøgeren data fra en ny genotoksicitetsundersøgelse for Annatto E.

(15)

Under hensyntagen til resultatet af den eksponeringsvurdering, som autoriteten offentliggjorde den 10. august 2017, reviderede ansøgeren på ny de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for bixin og norbixin og forelagde den 20. juli 2018 Kommissionen tre alternative scenarier for anvendelser og anvendelsesniveauer.

(16)

Den 1. august 2018 anmodede Kommissionen autoriteten om at foretage en vurdering af de nye genotoksicitetsdata for Annatto E, der er genereret af ansøgeren, og at angive, om det er muligt at drage konklusioner om sikkerheden ved dette annattoekstrakt. Autoriteten blev også anmodet om at foretage en ny eksponeringsvurdering for bixin og norbixin på grundlag af de reviderede anvendelser og anvendelsesniveauer for bixin og norbixin, som ansøgeren har forelagt i form af tre alternative scenarier.

(17)

Den 13. marts 2019 offentliggjorde autoriteten en videnskabelig udtalelse om sikkerheden ved Annatto E og eksponeringen for bixin og norbixin (7). Med hensyn til sikkerheden for så vidt angår Annato E konkluderede autoriteten, at det ikke giver anledning til bekymring for genotoksicitet, og den anførte, at de ADI'er, der blev fastsat i 2016 for bixin og norbixin, også kan anvendes for Annatto E. For så vidt angår eksponeringen for de reviderede anvendelser og anvendelsesniveauer, der blev forelagt af ansøgeren den 20. juli 2018, for bixin, anførte autoriteten, at ingen af skønnene over eksponeringen oversteg ADI på 6 mg/kg kropsvægt pr. dag. For norbixin konstaterede autoriteten, at ADI blev nået på det høje niveau (95-percentilen) for småbørn i de to detaljerede eksponeringsvurderingsscenarier, men kun i ét land. I betragtning af usikkerheden og den meget sandsynlige overvurdering af eksponeringen konkluderede autoriteten imidlertid, at eksponeringsniveauet ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring for nogen af de tre scenarier for anvendelser og anvendelsesniveauer for bixin og norbixin.

(18)

Det følger af ovenstående betragtninger, at bilagene til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør ændres. For det første og eftersom annatto bixin (E 160b(i)) og annatto norbixin (E 160b(ii)) har forskellige toksikologiske egenskaber og derfor forskellige ADI'er, bør fødevaretilsætningsstoffet »annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b)« fjernes fra EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer i bilag II, del B, til nævnte forordning, og to separate fødevaretilsætningsstoffer, nemlig annatto bixin (E 160b(i)) og annatto norbixin (E 160b(ii)) bør opføres. Som følge heraf bør de godkendte anvendelser og anvendelsesbetingelser for fødevaretilsætningsstoffet »annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b)« udgå af listen over godkendte anvendelsesbetingelser for fødevarer i bilag II, del E, til forordning (EF) nr. 1333/2008, og alle henvisninger til det i bilagene til forordningen bør erstattes af henvisninger til de to nye fødevaretilsætningsstoffer. For så vidt angår disse to nye tilsætningsstoffer bør deres godkendte anvendelser og anvendelsesniveauer fastsættes. På grundlag af autoritetens ovennævnte vurderinger bør de anvendelser, som ansøgeren har anmodet om i forbindelse med den seneste revision af ansøgningen, godkendes, men kun ved de niveauer, der anvendes i det tredje, og mest konservative, scenarie for anvendelse og anvendelsesniveauer for de to nye tilsætningsstoffer.

(19)

Forordning (EU) nr. 231/2012 bør også ændres. På den ene side bør de tre annattoekstrakter, der er omhandlet heri (»solventekstraheret bixin og norbixin«, »baseekstraheret annatto og olieekstraheret annatto«), ikke længere være godkendt, da deres sikkerhed ikke kan vurderes, og deres specifikationer bør derfor udgå. På den anden side giver de to nye ekstrakter af annatto bixin (»solventekstraheret bixin« og »bixin med vandig forarbejdning«) og de tre nye ekstrakter af annatto norbixin (»solventekstraheret norbixin«, »norbixin med alkaliforarbejdning, syrefældet« og »norbixin med alkaliforarbejdning, ikke syrefældet«) ikke anledning til nogen sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og specifikationerne for hvert af de to nye tilsætningsstoffer bør tilføjes i bilaget til nævnte forordning. Disse specifikationer bør være de specifikationer, som autoriteten har anbefalet i den videnskabelige udtalelse om sikkerheden for annattoekstrakter (E 160b) som fødevaretilsætningsstof, udstedt den 24. august 2016.

(20)	Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 samt bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres.

(21)

Selv om de annattoekstrakter, der har været godkendt indtil anvendelsesdatoen for denne forordning, ikke længere bør godkendes, da deres sikkerhed ikke kan vurderes, er det meget usandsynligt, at de ville have forskellige toksikologiske egenskaber og derfor udgøre sundhedsmæssige betænkeligheder, der ville kræve, at de med øjeblikkelig virkning fra datoen for anvendelsen af denne forordning slet ikke markedsføres eller forbliver på markedet. For at sikre en gnidningsløs overgang mellem de tre ekstrakter og de nye er det derfor hensigtsmæssigt at tillade, at både de gamle og de nye ekstrakter lovligt kan markedsføres og forblive på markedet i en overgangsperiode.

(22)	Af samme årsager bør fødevarer, der indeholder de annattoekstrakter, der har været godkendt indtil anvendelsesdatoen for denne forordning, og som er blevet markedsført på lovlig vis før eller i denne overgangsperiode, fortsat kunne markedsføres, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

(23)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

1. Indtil den 2. januar 2021 kan fødevaretilsætningsstoffet annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) fortsat markedsføres som sådan i overensstemmelse med de regler, der var gældende før den 2. juli 2020.

2. Indtil den 2. januar 2021 kan fødevarer, der indeholder annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b), som er produceret og mærket i overensstemmelse med de regler, der var gældende før den 2. juli 2020, fortsat markedsføres. Efter denne dato kan de forblive på markedet, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).

(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 af 25. marts 2010 om iværksættelse af et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 19).

(5) EFSA Journal 2016;14(8):4544.

(6) EFSA Journal 2017;15(8):4966.

(7) EFSA Journal 2019;17(3):5626.

BILAG I

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

I punkt 2 i del A affattes punkt 5 således:

»5.	Farvestofferne E 123, E 127, E 160b(i), E 160(ii), E 161g, E 173 og E 180 samt blandinger heraf må ikke sælges direkte til forbrugeren.«

I del B, punkt 1: Under »Farvestoffer« erstattes E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin«

I del E foretages følgende ændringer:

Kategori 01.4 (Aromatiserede, fermenterede mælkeprodukter, herunder varmebehandlede produkter) ændres således:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	15	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	4	(94)«

ii)	Efter fodnote (74) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

I kategori 01.7.2 (Modnet ost) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	15	(94)	Kun til modnet orange, gul og perlehvid ost samt rød og grøn pestoost
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	15	(94)	Kun til modnet orange, gul og perlehvid ost samt rød og grøn pestoost
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	50		Kun til red leicester-ost
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	35		Kun mimolette-ost«

ii)	Efter fodnote (83) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

I kategori 01.7.3 (Spiselig osteskorpe) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)«

ii)	Efter fodnote (67) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

I kategori 01.7.5 (Smelteost) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	15	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	8	(94)«

ii)	Efter fodnote (66) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

I kategori 01.7.6 (Osteprodukter (undtagen produkter, der er omfattet af kategori 16)) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

Kun til modnede orange, gule og perlehvide produkter«

I kategori 02.1 (Fedtstoffer og olier, der i det væsentlige er vandfrie (undtagen vandfrit mælkefedt)) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(i)

Annattoekstrakt bixin

Kun til fedtstoffer«

I kategori 02.2.2 (Andre fedt- og olieemulsioner, herunder smørbare fedtstoffer, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, og flydende emulsioner) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(i)

Annattoekstrakt bixin

Bortset fra fedtreduceret smør«

I kategori 03 (Konsumis) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

20«

I kategori 04.2.5.2 (Syltetøj, gelé og marmelade og kastanjecreme, jf. definitionerne i direktiv 2001/113/EF) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 160a (Blandede carotener):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)	Bortset fra kastanjecreme
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)	Bortset fra kastanjecreme«

ii)	Efter fodnote (66) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

10)

I kategori 04.2.5.3 (Andre lignende smørbare frugt- eller grøntsagsprodukter) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 142 (Green S):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)	Bortset fra crème de pruneaux
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)	Bortset fra crème de pruneaux«

ii)	Efter fodnote (60) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

11)

I kategori 04.2.6 (Forarbejdede kartoffelprodukter) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annatto bixin) og E 160b(ii) (Annatto norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 160a (Blandede carotener):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	10	(94)	Kun til tørret kartoffelgranulat og tørrede kartoffelflager
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	10	(94)	Kun til tørret kartoffelgranulat og tørrede kartoffelflager«

ii)	Efter fodnote (46) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

12)

I kategori 05.2 (Andre konfektureprodukter, herunder mikropastiller til at give frisk ånde) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 124 (Ponceau 4R (cochenillerød A)):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	30	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	25	(94)«

ii)	Efter fodnote (72) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

13)

I kategori 05.4 (Pynt, overtræk og fyld, undtagen fyld på basis af frugt omfattet af kategori 4.2.4) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	80	(94)	Kun til pynt og overtræk
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)	Kun til pynt og overtræk«

ii)	Efter fodnote (73) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

14)

I kategori 06.3 (Morgenmadscerealier) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

Kun til morgenmadscerealier, der er ekstruderet, puffet og/eller med frugtaroma«

15)

I kategori 06.5 (Nudler) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om gruppe II (Farvestoffer tilladt quantum satis):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)«

ii)	Efter fodnote (81) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

16)

I kategori 06.6 (Flydende dej (battere)) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	50	(94)	Kun til paneringsdej
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	50	(94)	Kun til paneringsdej«

ii)	Efter fodnote (81) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

17)

I kategori 07.2 (Finere bagværk) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

10«

18)

I kategori 08.2 (Tilberedt kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 150a-d (Karamelfarver):

»E 160b(i)

Annattoekstrakt bixin

(94)

Kun til breakfast sausages med et cerealieindhold på mindst 6 % og burger meat med et grøntsags- og/eller cerealieindhold på mindst 4 % blandet i kødet. I disse produkter

hakkes kødet på en sådan måde, at muskel- og fedtvæv er fuldstændig ensartet fordelt, sådan at de indeholdte fibre danner en emulsion med det indeholdte fedt, hvilket giver produkterne deres karakteristiske udseende

E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

(94)

Kun til breakfast sausages med et cerealieindhold på mindst 6 % og burger meat med et grøntsags- og/eller cerealieindhold på mindst 4 % blandet i kødet. I disse produkter

ii)	Efter fodnote (66) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

19)

I kategori 08.3.1 (Ikke-varmebehandlede kødprodukter) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annatto bixin) og E 160b(ii) (Annatto norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 160a (Blandede carotener):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)	Kun til chorizo, salchichon, pasturmas og sobrasada
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)	Kun til chorizo, salchichon, pasturmas og sobrasada«

ii)	Efter fodnote (66) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

20)

I kategori 08.3.2 (Varmebehandlede kødprodukter) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annatto bixin) og E 160b(ii) (Annatto norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 160a (Blandede carotener):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)	Kun til pølser, patéer, postejer, terriner og luncheon meat
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)	Kun til pølser, patéer, postejer, terriner og luncheon meat«

ii)	Efter fodnote (66) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

21)

I kategori 08.3.3 (Tarme samt overtræk og pynt til kød) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	50	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	50	(94)«

ii)	Efter fodnote (89) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

22)

I kategori 09.2 (Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) vedrørende »Kun til røget fisk« erstattes af følgende nye oplysninger for Annato bixin og Annatto norbixin for henholdsvis »Kun til røget fisk« og »Kun til surimi og lignende produkter samt lakseerstatninger«:

»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	10	(94)	Kun til røget fisk
E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	30	(94)	Kun til surimi og lignende produkter samt lakseerstatninger
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	10	(94)	Kun til røget fisk
E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	30	(94)	Kun til surimi og lignende produkter samt lakseerstatninger«

ii)	Efter fodnote (85) tilføjes følgende fodnote (94): »(94):Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

23)

I kategori 12.5 (Suppe og bouillon) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om gruppe III (Farvestoffer med kombineret maksimalgrænseværdi):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	15	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	10	(94)«

ii)	Efter fodnote (60) tilføjes følgende fodnote (94): »(94):Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

24)

I kategori 12.6 (Saucer) foretages følgende ændringer:

Følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) indsættes efter oplysningerne om E 110 (Sunset Yellow FCF (Orange Yellow S)):

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	30	(94)	Herunder pickles, relish, chutney og picalilli; bortset fra tomatsaucer
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	30	(94)	Herunder pickles, relish, chutney og picalilli; bortset fra tomatsaucer«

ii)	Efter fodnote (65) tilføjes følgende fodnote (94): »(94):Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

25)

I kategori 14.1.4 (Aromatiserede drikkevarer) indsættes følgende nye oplysninger om E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) efter oplysningerne om E 124 (Ponceau 4R (cochenillerød A)):

»E 160b(i)

Annattoekstrakt bixin

20«

26)

I kategori 14.2.6 (Spiritus som defineret i forordning (EF) nr. 110/2008) erstattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) af følgende:

»E 160b(i)

Annattoekstrakt bixin

Kun til likør«

27)

I kategori 14.2.8 (Andre alkoholholdige drikkevarer, herunder blandinger af alkoholholdige drikkevarer og ikke-alkoholholdige drikkevarer samt brændevin med et alkoholindhold på under 15 %) affattes oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) således:

»E 160b(ii)

Annattoekstrakt norbixin

Kun til alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på under 15 %«

28)

I kategori 15.1 (Snacks på basis af kartofler, cerealier, mel eller stivelse) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	20	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	20	(94)«

ii)	Efter fodnote (71) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

29)

I kategori 15.2 (Forarbejdede nødder) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	10	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	10	(94)«

ii)	Efter fodnote (60) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

30)

I kategori 16 (Desserter, undtagen produkter, der er omfattet af kategori 1, 3 og 4) foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om E 160b (Annattoekstrakter (bixin, norbixin)) erstattes af følgende:

	»E 160b(i)	Annattoekstrakt bixin	15	(94)
	E 160b(ii)	Annattoekstrakt norbixin	7,5	(94)«

ii)	Efter fodnote (74) tilføjes følgende fodnote (94): »(94): Når E 160b(i) (Annattoekstrakt bixin) og E 160b(ii) (Annattoekstrakt norbixin) tilsættes i kombination, gælder den højere individuelle grænseværdi for summen, men de individuelle grænseværdier må ikke overskrides.«

I del 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 erstattes oplysningerne om E900 (Dimethylpolysiloxan) af følgende:

»E 900

Dimethylpolysiloxan

200 mg/kg i præparater, 0,2 mg/l i den færdige fødevare

Farvestofpræparater af E 160a blandede carotener, E 160b(i) annattoekstrakt bixin, E 160b(ii) annattoekstrakt norbixin, E 160c paprikaekstrakt (capsanthin, capsorubin), E 160d lycopen og E 160e beta-apo-8′-carotenal«

BILAG II

I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 erstattes oplysningerne om E 160b annattoekstrakter (bixin, norbixin): i) solventekstraheret bixin og norbixin, ii) baseekstraheret annatto og iii) olieekstraheret annatto af følgende:

»E 160b(i) ANNATTOEKSTRAKT BIXIN

SOLVENTEKSTRAHERET BIXIN

Synonymer	Annatto B, Orlean, Terre orellana, L. Orange, CI Natural Orange 4
Definition	Solventekstraheret bixin opnås ved ekstraktion af den ydre belægning af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) med ét eller flere af følgende opløsningsmidler af fødevarekvalitet: acetone, methanol, hexan, ethanol, isopropylalkohol, ethylacetat, basisk alkohol eller superkritisk carbondioxid. Det deraf følgende præparat kan forsures efter fjernelse af opløsningsmidlet, tørring og formaling. Solventekstraheret bixin indeholder flere farvede bestanddele. Det vigtigste farvende princip er cis-bixin, et mindre farvende princip er trans-bixin. Der kan ligeledes forekomme produkter fra termisk nedbrydning af bixin som følge af forarbejdning.
Colour Index-nummer	75120
Einecs-nummer	230-248-7
Kemisk navn	cis-Bixin: Methyl-(9-cis)-hydrogen-6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat
Kemisk formel	cis-Bixin: C25H30O4
Molekylvægt	394,5
Indhold	Ikke under 85 % farvestof (udtrykt som bixin) E1 % 1cm 3090 ved ca. 487 nm i tetrahydrofuran og acetone
Beskrivelse	Mørkerødbrunt til rødviolet pulver
Identifikation
Opløselighed	Uopløseligt i vand, tungt opløseligt i ethanol
Spektrometri	Prøven i acetone viser absorbansmaksima ved ca. 425, 457 og 487 nm
Renhed
Norbixin	Ikke over 5 % af farvestof i alt
Opløsningsmiddelrester	Acetone: Ikke over 30 mg/kg Methanol: Ikke over 50 mg/kg Hexan: Ikke over 25 mg/kg
	Ethanol: Isopropylalkohol: Ethylacetat:	Ikke over 50 mg/kg, hver for sig eller tilsammen
Arsen	Ikke over 2 mg/kg
Bly	Ikke over 1 mg/kg
Kviksølv	Ikke over 1 mg/kg
Cadmium	Ikke over 0,5 mg/kg

II)

BIXIN MED VANDIG FORARBEJDNING

Synonymer	Annatto E, Orlean, Terre orellana, L. Orange, CI Natural Orange 4
Definition	Bixin med vandig forarbejdning fremstilles ved ekstraktion af den ydre belægning af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) ved at afskrabe frøene i koldt, mildt-alkalisk vand. Det opnåede produkt forsures for at lade bixin bundfælde, hvorefter det filtreres, tørres og formales. Bixin med vandig forarbejdning indeholder flere farvede bestanddele. Det vigtigste farvende princip er cis-bixin, et mindre farvende princip er trans-bixin. Der kan ligeledes forekomme produkter fra termisk nedbrydning af bixin som følge af forarbejdning.
Colour Index-nummer	75120
Einecs-nummer	230-248-7
Kemisk navn	cis-Bixin: Methyl-(9-cis)-hydrogen-6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat
Kemisk formel	cis-Bixin: C25H30O4
Molekylvægt	394,5
Indhold	Ikke under 25 % farvestof (udtrykt som bixin) E1 % 1cm 3090 ved ca. 487 nm i tetrahydrofuran og acetone
Beskrivelse	Mørkerødbrunt til rødviolet pulver
Identifikation
Opløselighed	Uopløseligt i vand, tungt opløseligt i ethanol
Spektrometri	Prøven i acetone viser absorbansmaksima ved ca. 425, 457 og 487 nm
Renhed
Norbixin	Ikke over 7 % af farvestof i alt
Arsen	Ikke over 2 mg/kg
Bly	Ikke over 1 mg/kg
Kviksølv	Ikke over 1 mg/kg
Cadmium	Ikke over 0,5 mg/kg

E 160b(ii) ANNATTOEKSTRAKT NORBIXIN

SOLVENTEKSTRAHERET NORBIXIN

Synonymer	Annatto C, Orlean, Terre orellana, L. Orange, CI Natural Orange 4
Definition	Solventekstraheret norbixin opnås fra den ydre belægning af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) ved vask med ét eller flere af følgende opløsningsmidler af fødevarekvalitet: acetone, methanol, hexan, ethanol, isopropylalkohol, ethylacetat, basisk alkohol eller superkritisk carbondioxid efterfulgt af fjernelse af opløsningsmidlet, krystallisering og tørring. En vandig base tilsættes til det opnåede pulver, som derefter opvarmes for at hydrolysere farvestoffet og afkøles. Den vandige opløsning filtreres og forsures for at lade norbixin bundfælde. Bundfaldet filtreres, vaskes, tørres og formales for at opnå et granuleret pulver. Solventekstraheret norbixin indeholder flere farvede bestanddele. Det vigtigste farvende princip er cis-norbixin, et mindre farvende princip er trans-norbixin. Der kan ligeledes forekomme produkter fra termisk nedbrydning af norbixin som følge af forarbejdning.
Colour Index-nummer	75120
Einecs-nummer	208-810-8
Kemisk navn	cis-Norbixin: 6,6'-Diapo-Ψ,Ψ-carotendisyre cis-Norbixin-dikaliumsalt: Dikalium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat cis-Norbixin-dinatriumsalt: Dinatrium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat
Kemisk formel	cis-Norbixin: C24H28O4 cis-Norbixin-dikaliumsalt: C24H26K2O4 cis-Norbixin-dinatriumsalt: C24H26Na2O4
Molekylvægt	380,5 (syre), 456,7 (dikaliumsalt), 424,5 (dinatriumsalt)
Indhold	Ikke under 85 % farvestof (udtrykt som norbixin) E1 % 1cm 2870 ved ca. 482 nm i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning
Beskrivelse	Mørkerødbrunt til rødviolet pulver
Identifikation
Opløselighed	Opløseligt i alkalisk vand, tungt opløseligt i ethanol
Spektrometri	Prøven i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning viser absorbansmaksima ved ca. 453 nm og 482 nm
Renhed
Opløsningsmiddelrester	Acetone: Ikke over 30 mg/kg Methanol: Ikke over 50 mg/kg Hexan: Ikke over 25 mg/kg
	Ethanol: Isopropylalkohol: Ethylacetat:	Ikke over 50 mg/kg, hver for sig eller tilsammen
Arsen	Ikke over 2 mg/kg
Bly	Ikke over 1 mg/kg
Kviksølv	Ikke over 1 mg/kg
Cadmium	Ikke over 0,5 mg/kg

II)

NORBIXIN MED ALKALIFORARBEJDNING, SYREFÆLDET

Synonymer	Annatto F, Orlean, Terre orellana, L. Orange, CI Natural Orange 4
Definition	Norbixin med alkaliforarbejdning (syrefældet) fremstilles ved ekstraktion af den ydre belægning af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) med vandig base. Bixin hydrolyseres til norbixin i en varm basisk opløsning og forsures for at lade norbixin bundfælde. Bundfaldet filtreres, tørres og formales for at opnå et granuleret pulver. Norbixin med alkaliforarbejdning indeholder flere farvede bestanddele. Det vigtigste farvende princip er cis-norbixin, et mindre farvende princip er trans-norbixin. Der kan ligeledes forekomme produkter fra termisk nedbrydning af norbixin som følge af forarbejdning.
Colour Index-nummer	75120
Einecs-nummer	208-810-8
Kemisk navn	cis-Norbixin: 6,6'-Diapo-Ψ,Ψ-carotendisyre cis-Norbixin-dikaliumsalt: Dikalium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat cis-Norbixin-dinatriumsalt: Dinatrium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat
Kemisk formel	cis-Norbixin: C24H28O4 cis-Norbixin-dikaliumsalt: C24H26K2O4 cis-Norbixin-dinatriumsalt: C24H26Na2O4
Molekylvægt	380,5 (syre), 456,7 (dikaliumsalt), 424,5 (dinatriumsalt)
Indhold	Ikke under 35 % farvestof (udtrykt som norbixin) E1 % 1cm 2870 ved ca. 482 nm i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning
Beskrivelse	Mørkerødbrunt til rødviolet pulver
Identifikation
Opløselighed	Opløseligt i alkalisk vand, tungt opløseligt i ethanol
Spektrometri	Prøven i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning viser absorbansmaksima ved ca. 453 nm og 482 nm
Renhed
Arsen	Ikke over 2 mg/kg
Bly	Ikke over 1 mg/kg
Kviksølv	Ikke over 1 mg/kg
Cadmium	Ikke over 0,5 mg/kg

III)

NORBIXIN MED ALKALIFORARBEJDNING, IKKE SYREFÆLDET

Synonymer	Annatto G, Orlean, Terre orellana, L. Orange, CI Natural Orange 4
Definition	Norbixin med alkaliforarbejdning (ikke syrefældet) fremstilles ved ekstraktion af den ydre belægning af frøene fra annatto-træet (Bixa orellana L.) med vandig base. Bixin hydrolyseres til norbixin i en varm basisk opløsning. Bundfaldet filtreres, tørres og formales for at opnå et granuleret pulver. Ekstrakter indeholder hovedsagelig kalium- eller natriumsalte af norbixin som de vigtigste farvestoffer. Norbixin med alkaliforarbejdning (ikke syrefældet) indeholder flere farvede bestanddele. Det vigtigste farvende princip er cis-norbixin, et mindre farvende princip er trans-norbixin. Der kan ligeledes forekomme produkter fra termisk nedbrydning af norbixin som følge af forarbejdning.
Colour Index-nummer	75120
Einecs-nummer	208-810-8
Kemisk navn	cis-Norbixin: 6,6'-Diapo-Ψ,Ψ-carotendisyre cis-Norbixin-dikaliumsalt: Dikalium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat cis-Norbixin-dinatriumsalt: Dinatrium 6,6'-diapo-Ψ,Ψ-carotendioat
Kemisk formel	cis-Norbixin: C24H28O4 cis-Norbixin-dikaliumsalt: C24H26K2O4 cis-Norbixin-dinatriumsalt: C24H26Na2O4
Molekylvægt	380,5 (syre), 456,7 (dikaliumsalt), 424,5 (dinatriumsalt)
Indhold	Ikke under 15 % farvestof (udtrykt som norbixin) E1 % 1cm 2870 ved ca. 482 nm i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning
Beskrivelse	Mørkerødbrunt til rødviolet pulver
Identifikation
Opløselighed	Opløseligt i alkalisk vand, tungt opløseligt i ethanol
Spektrometri	Prøven i 0,5 % kaliumhydroxidopløsning viser absorbansmaksima ved ca. 453 nm og 482 nm
Renhed
Arsen	Ikke over 2 mg/kg
Bly	Ikke over 1 mg/kg
Kviksølv	Ikke over 1 mg/kg
Cadmium	Ikke over 0,5 mg/kg«

12.6.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/43

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/772

af 11. juni 2020

om ændring af bilag I, VII og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foranstaltninger til udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos geder og udryddelsestruede racer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og artikel 23a, litra m), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (»TSE«) hos dyr.

(2)

Ved kapitel B i bilag VII til samme forordning fastsættes der foranstaltninger, som skal træffes efter bekræftelse af forekomst af et tilfælde af TSE hos kvæg, får og geder. Hvis der konstateres et klassisk scrapie-tilfælde hos får eller geder, skal bedriften være undergivet betingelserne i et af de tre alternativer i bilag VII, kapitel B, punkt 2.2.2.

(3)	Alternativ 2 kræver, at alle får og geder, som findes på bedriften, slås ned og destrueres fuldstændig, undtagen får med en prionproteingenotype, der er resistent over for klassisk scrapie.

(4)

Den 5. juli 2017 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse (2) om genetisk resistens over for TSE hos geder. Ifølge EFSA's udtalelse er felt- og forsøgsdata robuste nok til at konkludere, at K222-, D146- og S146-alleler giver genetisk resistens over for klassisk scrapie-stammer, der vides at forekomme naturligt hos EU's gedepopulation. Det konkluderes i EFSA's udtalelse, at udbrudshåndtering af klassisk scrapie hos gedebesætninger kan være baseret på valget af genetisk resistente dyr, som det p.t. er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001 for fårs vedkommende.

(5)

Kapitel B i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at indføre muligheden for at begrænse nedslagning og destruktion af geder til de dyr, der er modtagelige for klassisk scrapie. Medlemsstaterne bør i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvilke dyr der bør fritages for nedslagning og destruktion i henhold til deres genetiske resistens over for sygdommen.

(6)

I EFSA's udtalelse understreges det, at resistensavl ganske vist kan være et effektivt redskab til bekæmpelse af klassisk scrapie hos geder, men et stort selektionspres vil på grund af den lave forekomst af disse alleler hos de fleste racer kunne have en negativ virkning på den genetiske diversitet. I udtalelsen anbefales det derfor, at foranstaltninger til opbygning af genetisk resistens hos en gedebestand vedtages på medlemsstatsniveau alt efter den pågældende race (3). Medlemsstaterne bør derfor kunne udforme deres avlsstrategi på baggrund af hyppigheden af forekomsten af alleler, der giver genetisk baseret resistens over for klassisk scrapie i deres gedebestand.

(7)	På baggrund af EFSA's anbefalinger bør medlemsstaterne i tilfælde af et udbrud af scrapie på en bedrift med geder på baggrund af avlsstrategien træffe særlige foranstaltninger, som skal gennemføres for at opbygge genetisk resistens hos bedriftens gedebestand.

(8)

Rådets direktiv 89/361/EØF (4) er blevet ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (5) fra den 1. november 2018. I nævnte forordning, artikel 2, nr. 24), er der fastsat en definition af »udryddelsestruet race«, nemlig en lokal race, der er anerkendt af en medlemsstat som udryddelsestruet, og som er genetisk tilpasset et eller flere traditionelle produktionssystemer eller -miljøer i denne medlemsstat, og hvis status som udryddelsestruet er fastslået videnskabeligt af et organ, der besidder de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden med hensyn til udryddelsestruede racer.

(9)

Punkt 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres, og desuden bør henvisningerne til direktiv 89/361/EØF i kapitel B i bilag VII og kapitel A i bilag VIII til samme forordning ændres til henvisninger til forordning (EU) 2016/1012, og udtrykket »lokal racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget«, som fastsat i artikel 7, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (6), ændres til udtrykket »udryddelsestruet race« som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) 2016/1012.

(10)	Bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2) EFSA Journal 2017;15(8):4962.

(3) EFSA Journal 2017;15(8):4962, s. 4.

(4) Rådets direktiv 89/361/EØF af 30. maj 1989 om racerene avlsfår og -geder (EFT L 153 af 6.6.1989, s. 30).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 1).

BILAG

I bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:

Bilag I, punkt 1, ændres således:

Indledningen affattes således:

»1.

Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (*1), Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (*2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (*3), Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 767/2009 (*4), Rådets direktiv 2006/88/EF (*5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (*6):

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1)."

(*2) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1)."

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1)."

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1)."

(*5) Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14)."

(*6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).« "

Følgende tilføjes som nyt litra f):

»f)	definitionen af »udryddelsestruet race« i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) 2016/1012.«

I bilag VII, kapitel B, foretages følgende ændringer:

Punkt 2.2.2., indledende afsnit, affattes således:

»Hvis BSE og atypisk scrapie kan udelukkes i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2, er bedriften undergivet betingelserne i litra a). Derudover og i henhold til afgørelse truffet af den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, er bedriften undergivet betingelserne under enten alternativ 1 i litra b) eller alternativ 2 i litra c) eller alternativ 3 i litra d). Hvis en bedrift har en blandet besætning af får og geder, kan den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, beslutte at anvende betingelserne under et af alternativerne på fårene på bedriften og betingelserne under et andet alternativ på gederne på bedriften:«.

b)	Punkt 2.2.2, litra b), næstsidste afsnit, affattes således: »Flytning af de dyr, der er nævnt i nr. i) og ii), fra bedriften til slagteriet er tilladt.«

Punkt 2.2.2, litra c), affattes således:

»c)

Alternativ 2 — kun nedslagning og fuldstændig destruktion af modtagelige dyr

Bestemmelse af prionproteingenotypen hos alle får og geder, som findes på bedriften, undtagen lam og gedekid under tre måneder, forudsat at de slagtes til konsum, senest når de er tre måneder gamle.

Omgående nedslagning og fuldstændig destruktion af alle får og/eller geder, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led, med undtagelse af:

—	avlsvæddere af ARR/ARR-genotypen

—	avlsmoderfår med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel og, når sådanne avlsmoderfår er drægtige på tidspunktet for undersøgelsen, de lam, der efterfølgende fødes, hvis deres genotype opfylder kravene i dette afsnit

—	får med mindst én ARR-allel, som udelukkende er bestemt til konsum

—	geder, som med mindst én af følgende alleler: K222, D146 og S146

—	hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, beslutter det, lam og gedekid under tre måneder, forudsat at de slagtes til konsum, senest når de er tre måneder gamle.

Dyr på over 18 måneder, som slås ned med henblik på destruktion, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2, som fastsat i bilag III, kapitel A, del II, punkt 5.

Uanset betingelserne fastsat under alternativ 2, første og andet afsnit, kan medlemsstaterne i stedet beslutte at gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt i nr. i), ii) eller iii):

at lade slagtning til konsum træde i stedet for nedslagning og fuldstændig destruktion af dyr som omhandlet under alternativ 2, andet afsnit, under forudsætning af:

—	at dyrene slagtes til konsum på området for den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften

—	at alle dyr over 18 måneder, som slagtes med henblik på konsum, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2.

ii)

at udskyde genotypebestemmelsen og den efterfølgende nedslagning og fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af dyrene som omhandlet under alternativ 2, andet afsnit, i en periode på højst tre måneder. Denne fravigelse kan finde anvendelse i situationer, hvor indekstilfældet bekræftes tæt på starten af læmningssæsonen, under forudsætning af at moderfår og/eller geder og deres nyfødte har været holdt adskilt fra får og/eller geder fra andre bedrifter i hele perioden.

iii)

at udskyde den nedslagning og fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af de dyr, der er omhandlet under alternativ 2, andet afsnit, i en periode på højst tre år efter datoen for bekræftelsen af indekstilfældet, i fåreflokke og på bedrifter, hvor får og geder holdes sammen. Fravigelsen i dette afsnit anvendes kun i tilfælde, hvor den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, skønner, at den epidemiologiske situation ikke kan håndteres uden nedslagning af de pågældende dyr, men at dette ikke kan finde sted umiddelbart på grund af det lave resistensniveau i fåre- og gedebestanden på bedriften kombineret med andre hensyn, herunder økonomiske faktorer. Andre avlsvæddere end væddere af ARR/ARR-genotypen slås ned eller kastreres omgående. Alle mulige foranstaltninger gennemføres for hurtigt at opbygge genetisk resistens i fåre- og/eller gedebestanden på bedriften, herunder gennem fornuftig avling og aflivning af moderfår for at øge ARR-allelens frekvens og fjerne VRQ-allelen, og avl af bukke med K222-, D146- eller S146-alleler. Den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, sikrer, at antallet af dyr, der skal slås ned ved udløbet af udsættelsesperioden, ikke er større end umiddelbart efter, at indekstilfældet blev bekræftet. I tilfælde af anvendelsen af fravigelsen i dette afsnit gælder foranstaltningerne i punkt 4 på bedriften indtil den fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af de dyr, der er omhandlet i alternativ 2, andet afsnit, hvorefter restriktionerne i punkt 3 finder anvendelse.

Efter at nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af de dyr, der er omhandlet under alternativ 2, andet afsnit, har fundet sted, finder betingelserne i punkt 3 anvendelse på bedriften.«

Punkt 2.2.2, litra d), affattes således:

»d)

Alternativ 3 — ingen obligatorisk nedslagning og fuldstændig destruktion af dyr

En medlemsstat kan beslutte, at dyr, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led, ikke skal slås ned eller destrueres fuldstændigt, hvis kriterierne i mindst et af de følgende fire led er opfyldt:

—	det er vanskeligt at tilvejebringe får (handyr) med ARR/ARR-genotyper og får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler eller geder med mindst én af følgende alleler: K222, D146 og S146

—	frekvensen af ARR-allelen i fåreracen eller på fårebedriften eller af K222-, D146- eller S146-alleler i gederacen eller på gedebedriften er lav

—	det anses for nødvendigt for at undgå indavl

—	medlemsstaten anser det for nødvendigt under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer.

Der foretages bestemmelse af prionproteingenotypen hos alle får og geder, dog højst 50 af hver art, inden for en periode på tre måneder fra datoen for bekræftelse af indekstilfældet af klassisk scrapie.

Hvis der påvises yderligere tilfælde af klassisk scrapie på en bedrift, hvor alternativ 3 anvendes, skal medlemsstaten vurdere relevansen af de grunde og kriterier, der har ført til beslutningen om at anvende alternativ 3 på denne bedrift. Hvis det konkluderes, at anvendelse af alternativ 3 ikke sikrer en ordentlig bekæmpelse af udbruddet, skal medlemsstaten lade forvaltningen af denne bedrift skifte fra alternativ 3 til enten alternativ 1 eller alternativ 2 som fastsat i litra b) og c).

Betingelserne i punkt 4 finder umiddelbart anvendelse på en bedrift, hvis det er besluttet at anvende alternativ 3.

De medlemsstater, der tillader anvendelse af alternativ 3 i forbindelse med håndteringen af udbrud af klassisk scrapie, noterer de grunde og kriterier, der har ført til hver enkelt afgørelse om anvendelse.«

Punkt 3 affattes således:

»3.	Efter nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af alle de dyr, der er identificeret på en bedrift, har fundet sted i overensstemmelse med punkt 2.2.1, punkt 2.2.2, litra b), eller punkt 2.2.2, litra c) gælder følgende begrænsninger:

3.1.

Bedriften er undergivet en protokol for intensiveret TSE-overvågning. Dette omfatter undersøgelse for forekomst af TSE hos dyr, der er over 18 måneder gamle, som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, men ikke som led i en sygdomsudryddelseskampagne. Får af ARR/ARR-genotypen og geder med mindst én af allelerne K222, D146 er S146 er undtaget. Undersøgelserne foretages i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2.

3.2.

Kun følgende dyr må indsættes på bedriften:

—	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

—	får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

—	geder, forudsat at der er foretaget rengøring og desinficering af alle stalde på bedriften, efter at besætningen er blevet udsat.

3.3.

Kun følgende avlsvædddere, avlsbukke og avlsmateriale fra får og geder må anvendes på bedriften:

—	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

—	sæd fra væddere af ARR/ARR-genotypen

—	embryoner med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

—	avlsbukke og avlsmateriale fra geder som defineret i foranstaltningerne truffet af medlemsstaten med henblik på at opbygge genetisk resistens i gedebestanden på bedriften.

3.4.

Flytning af dyr fra bedriften må kun ske med henblik på destruktion eller på følgende betingelser:

Følgende dyr kan flyttes fra bedriften til alle formål, herunder avl:

—	ARR/ARR-får

—	moderfår med kun én ARR-allel og ingen VRQ-alleler, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er pålagt restriktioner som følge af de i punkt 2.2.2, litra b) (alternativ 1), punkt 2.2.2, litra c) (alternativ 2) eller punkt 2.2.2, litra d) (alternativ 3), nævnte foranstaltninger

—	geder, som med mindst én af følgende alleler: K222, D146 og S146

—	geder, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er pålagt restriktioner som følge af de i punkt 2.2.2, litra b) (alternativ 1), punkt 2.2.2, litra c) (alternativ 2) eller punkt 2.2.2, litra d) (alternativ 3), nævnte foranstaltninger

Følgende dyr kan flyttes direkte fra bedriften til slagtning med henblik på konsum:

—	får med mindst én ARR-allel

—

geder

—	lam og gedekid, der er under tre måneder på slagtedatoen, hvis medlemsstaten beslutter det

—	alle dyr, hvis medlemsstaten har besluttet at anvende fravigelserne i punkt 2.2.2, litra b), nr. i), og punkt 2.2.2, litra c), nr. i).

Lam og gedekid kan, hvis medlemsstaten beslutter det, flyttes til en anden bedrift, der er beliggende inden for dens område, udelukkende til opfedning forud for slagtning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

—	Bestemmelsesbedriften må ikke omfatte andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning.

—	Lam og gedekid, som kommer fra bedrifter, der er underkastet udryddelsesforanstaltninger, skal i slutningen af opfedningsperioden transporteres direkte til et slagteri på samme medlemsstats område med henblik på slagtning, senest når de er tolv måneder gamle.

3.5.

Restriktionerne omhandlet i punkt 3.1 til 3.4 opretholdes for den pågældende bedrift:

a)	indtil det tidspunkt, hvor alle får på bedriften har fået ARR/ARR-status, forudsat at der ikke holdes nogen geder på bedriften, eller

b)	indtil det tidspunkt, hvor alle geder på bedrifter har mindst én af allelerne K222, D146 eller S146, forudsat at der ikke holdes nogen får på bedriften, eller

c)	indtil det tidspunkt, hvor alle får på bedriften har fået ARR/ARR-status, og alle geder på bedriften har mindst én af allelerne K222, D146 eller S146, eller

i en periode på to år fra det tidspunkt, hvor alle foranstaltningerne i punkt 2.2.1, punkt 2.2.2, litra b), eller punkt 2.2.2, litra c), er afsluttet, forudsat at der i denne toårige periode ikke påvises andre tilfælde af TSE end atypisk scrapie. Hvis et tilfælde af atypisk scrapie bekræftes i denne toårige periode, finder bestemmelserne i punkt 2.2.3 ligeledes anvendelse på bedriften.«

Punkt 4 affattes således:

»4.	Efter at det er besluttet at gennemføre alternativ 3 i punkt 2.2.2, litra d), eller fravigelsen i punkt 2.2.2, litra c), nr. iii), finder følgende bestemmelser umiddelbart anvendelse på bedriften:

4.1.

Bedriften er undergivet en protokol for intensiveret TSE-overvågning. Dette omfatter undersøgelse for forekomst at TSE hos dyr, der er over 18 måneder gamle, som:

—	er blevet slagtet med henblik på konsum

—	er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, men ikke som led i en sygdomsudryddelseskampagne.

Får af ARR/ARR-genotypen og geder med mindst én af allelerne K222, D146 er S146 er undtaget. Undersøgelserne foretages i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2.

4.2.

Betingelserne i punkt 3.2 og 3.3 finder anvendelse.

Uanset punkt 3.2 og 3.3 kan en medlemsstat dog tillade, at der på bedriften indsættes og anvendes

—	får (handyr) og deres sæd med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler, herunder til avl

—	får (hundyr) uden VRQ-alleler

—	embryoner uden VRQ-alleler

forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

—	den race, der holdes på bedriften, er en udryddelsestruet race

—	den race, der holdes på bedriften, er omfattet af et avlsprogram, som sigter på at bevare racen, og som gennemføres af en raceforening som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/1012 eller en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 38 i samme forordning samt

—	ARR-allelens frekvens i den pågældende race er lav.

4.3.

Flytning af dyr fra bedriften må kun ske med henblik på destruktion, flytning direkte til slagtning med henblik på konsum eller på følgende betingelser:

Væddere og moderfår af ARR/ARR-genotypen og geder med mindst en af allelerne K222, D146 eller S146 kan flyttes fra bedriften til alle formål, herunder avl, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er underkastet anvendelsen af foranstaltninger i overensstemmelse med punkt 2.2.2, litra c) (alternativ 2), eller punkt 2.2.2, litra d) (alternativ 3).

—	Bestemmelsesbedriften må ikke omfatte andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning.

—	Lam og gedekid skal i slutningen af opfedningsperioden transporteres direkte til et slagteri på samme medlemsstats område med henblik på slagtning, senest når de er 12 måneder gamle.

4.4.	Medlemsstaten sikrer, at ingen sæd, embryoner og æg sendes fra bedriften.

4.5.

Fælles græsning for alle får og geder på bedriften med får og geder fra andre bedrifter er forbudt i læmningsperioden.

Uden for læmningsperioden skal fælles græsning være omfattet af restriktioner, som medlemsstaten træffer en begrundet beslutning om under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer.

4.6.

Restriktionerne omhandlet i punkt 4.1 til 4.5 gælder i en periode på to år efter påvisningen af det sidste TSE-tilfælde, som ikke er atypisk scrapie, på de bedrifter, hvor alternativ 3 i punkt 2.2.2, litra d), er blevet gennemført. Hvis et tilfælde af atypisk scrapie bekræftes i denne toårige periode, finder bestemmelserne i punkt 2.2.3 ligeledes anvendelse på bedriften.«

I bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 4.1 foretages følgende ændringer:

Litra a), nr. iii), affattes således:

»iii)

for så vidt angår får, have prionproteingenotypen ARR/ARR, og for så vidt angår geder, have mindst én af allelerne K222, D146 eller S146, forudsat at de ikke kommer fra en bedrift, der er omfattet af restriktionerne i bilag VII, kapitel B, punkt 3 og 4.«

Litra b), nr. iii), affattes således:

»iii)

Litra d), nr. i), ii) og iii), affattes således:

»i)	Dyrene tilhører en udryddelsestruet race.

ii)

Dyrene er indført i en stambog for den pågældende race i afsendelsesmedlemsstaten. Denne stambog er oprettet og føres af en raceforening, som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1012, eller af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 38 i samme forordning. Dyrene indføres også i en stambog for den pågældende race i bestemmelsesmedlemsstaten. Denne stambog oprettes og vedligeholdes ligeledes af en raceforening, som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1012, eller af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 38 i samme forordning.

iii)	I afsendelsesmedlemsstaten og i bestemmelsesmedlemsstaten gennemfører raceforeningerne eller de kompetente myndigheder, jf. nr. ii), et avlsprogram med henblik på bevarelsen af denne race«.

Litra d), nr. v), første og andet afsnit, affattes således:

»Efter at dyrene, der ikke opfylder kravene i litra a) eller b), er indsat på modtagerbedriften i bestemmelsesmedlemsstaten, skal enhver flytning af får og geder på den pågældende bedrift, i en periode på tre år begrænses i overensstemmelse med bilag VII, kapitel B, punkt 3.4. Hvis en bestemmelsesmedlemsstat har en ubetydelig risiko for klassisk scrapie eller har godkendt et nationalt scrapiebekæmpelsesprogram, opretholdes denne begrænsning i en periode på syv år.

Uanset første afsnit i dette punkt gælder denne begrænsning for samhandelen inden for Unionen eller for flytninger af dyr inden for medlemsstaten ikke for dyr, der tilhører en udryddelsestruet race, som er bestemt til en bedrift, hvor denne udryddelsestruede race avles. Racen er omfattet af et avlsprogram, som sigter på at bevare racen, og som gennemføres af en raceforening som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/1012 eller en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 38 i samme forordning.«

12.6.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/51

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/773

af 11. juni 2020

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2020) 4023)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (»de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/662 (5) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation vedrørende sygdommen i Belgien, Litauen, Ungarn og Polen.

(2)

De EU-minimumsforanstaltninger, der skal træffes til bekæmpelse af afrikansk svinepest, er fastsat ved Rådets direktiv 2002/60/EF (6). Navnlig skal der i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettes en beskyttelseszone og en overvågningszone, så snart afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på en bedrift, og de foranstaltninger, der skal træffes i beskyttelses- og overvågningszonerne for at forhindre spredning af sygdommen, er fastsat ved direktivets artikel 10 og 11. Nylig erfaring har vist, at foranstaltningerne i direktiv 2002/60/EF er effektive med hensyn til at bekæmpe spredning af sygdommen, navnlig foranstaltningerne med henblik på rengøring og desinfektion af inficerede bedrifter og andre foranstaltninger vedrørende udryddelse af sygdommen blandt populationen af tamsvin.

(3)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/662 har der været nye forekomster af afrikansk svinepest hos tamsvin og vildtlevende svin i Polen. Desuden er den epidemiologiske situation i visse områder i Polen blevet forbedret for så vidt angår tamsvin på grund af de foranstaltninger, der anvendes af denne medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2002/60/EF.

(4)

I juni 2020 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distriktet włodawski i Polen i et område, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II.

(5)

I maj og juni 2020 blev der desuden konstateret adskillige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distrikterne zielonogórski, elbląski og radomski i Polen i områder, der er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del I i samme bilag. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II, og som er berørt af de seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(6)

Efter disse nylige forekomster af afrikansk svinepest hos tamsvin og vildtlevende svin i Polen og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen er regionaliseringen i denne medlemsstat blevet revurderet og ajourført. Desuden er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer skal afspejles i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(7)

Under hensyntagen til effektiviteten af de foranstaltninger, der anvendes i Polen i overensstemmelse med direktiv 2002/60/EF, navnlig artikel 10, stk. 4, litra b), og artikel 10, stk. 5, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger for så vidt angår afrikansk svinepest, der er beskrevet i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (7) (OIE-kodeksen), bør desuden visse områder i distrikterne miński, bielski, hajnowski og siemiatycki i Polen, der for øjeblikket er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, nu i stedet opføres i del II i nævnte bilag i betragtning af udløbet af perioden på tre måneder efter den afsluttende rengøring og desinfektion af de inficerede bedrifter, og fordi der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest i de pågældende områder i de seneste tre måneder, i overensstemmelse med bestemmelserne i OIE-kodeksen.

(8)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Polens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I, II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Da de områder, hvor den epidemiologiske situation fortsat udvikler sig og er meget dynamisk, er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, bør der altid tages særligt hensyn til virkningen på de omkringliggende områder, når der foretages ændringer med hensyn til områder opført i nævnte del, således som det er sket i dette tilfælde. Del I, II og III i nævnte bilag bør derfor ændres.

(9)	Da den epidemiologiske situation tilsiger en hurtig indsats i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU ved nærværende afgørelse, får virkning snarest muligt.

(10)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Stella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/662 af 15. maj 2020 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 155 af 18.5.2020, s. 27).

(6) Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).

(7) https://www.oie.int/en/standard-setting/terrestrial-code/access-online/.

BILAG

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:

»BILAG

DEL I

1. Belgien

Les zones suivantes en Belgique:

dans la province de Luxembourg:

la zone est délimitée, dans le sens des aiguilles d’une montre, par:

Frontière avec la France,

Rue Mersinhat à Florenville,

La N818jusque son intersection avec la N83,

La N83 jusque son intersection avec la N884,

La N884 jusque son intersection avec la N824,

La N824 jusque son intersection avec Le Routeux,

Le Routeux,

Rue d'Orgéo,

Rue de la Vierre,

Rue du Bout-d'en-Bas,

Rue Sous l'Eglise,

Rue Notre-Dame,

Rue du Centre,

La N845 jusque son intersection avec la N85,

La N85 jusque son intersection avec la N40,

La N40 jusque son intersection avec la N802,

La N802 jusque son intersection avec la N825,

La N825 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411jusque son intersection avec la N40,

N40: Burnaimont, Rue de Luxembourg, Rue Ranci, Rue de la Chapelle,

Rue du Tombois,

Rue Du Pierroy,

Rue Saint-Orban,

Rue Saint-Aubain,

Rue des Cottages,

Rue de Relune,

Rue de Rulune,

Route de l'Ermitage,

N87: Route de Habay,

Chemin des Ecoliers,

Le Routy,

Rue Burgknapp,

Rue de la Halte,

Rue du Centre,

Rue de l'Eglise,

Rue du Marquisat,

Rue de la Carrière,

Rue de la Lorraine,

Rue du Beynert,

Millewée,

Rue du Tram,

Millewée,

N4: Route de Bastogne, Avenue de Longwy, Route de Luxembourg,

Frontière avec le Grand-Duché de Luxembourg,

Frontière avec la France, jusque son intersection avec la Rue Mersinhat à Florenville.

2. Estland

Følgende områder i Estland:

—	Hiiu maakond.

3. Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

—

Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe,

—	Csongrád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403250, 403350, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404570, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950, 406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Komárom-Esztergom megye 250850, 250950, 251050, 251150, 251360, 251450, 251550, 251650, 251750, 251850, 251950, 252050, 252150, 252250, 252550, 252650 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Nógrád megye 553250, 553260, 553350, 553750, 553850 és 553910 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 571050, 571150, 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050,575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580050, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

4. Letland

Følgende områder i Letland:

—	Pāvilostas novads,

—	Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

—	Ventspils novada Jūrkalnes pagasts,

—	Grobiņas novads,

—	Rucavas novada Dunikas pagasts.

5. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	Klaipėdos rajono savivaldybės: Agluonėnų, Priekulės, Veiviržėnų, Judrėnų, Endriejavo ir Vėžaičių seniūnijos,

—	Kretingos rajono savivaldybės: Imbarės, Kartenos ir Kūlupėnų seniūnijos,

—	Plungės rajono savivaldybės: Kulių, Nausodžio, Plungės miesto ir Šateikių seniūnijos,

—	Skuodo rajono savivaldybės: Lenkimų, Mosėdžio, Skuodo, Skuodo miestoseniūnijos.

6. Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim,

gminy Janowiec Kościelny, Janowo i Kozłowo w powiecie nidzickim,

powiat działdowski,

gminy Dąbrówno, Grunwald i Ostróda z miastem Ostróda w powiecie ostródzkim,

gminy Kisielice, Susz, Iława z miastem Iława, Lubawa z miastem Lubawa, w powiecie iławskim,

w województwie podlaskim:

gminy Kulesze Kościelne, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim,

powiat zambrowski,

w województwie mazowieckim:

powiat ostrołęcki,

powiat miejski Ostrołęka,

gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno i Stara Biała w powiecie płockim,

powiat miejski Płock,

powiat sierpecki,

powiat żuromiński,

gminy Andrzejewo, Brok, Małkinia Górna, Stary Lubotyń, Szulborze Wielkie, Wąsewo, Zaręby Kościelne i Ostrów Mazowiecka z miastem Ostrów Mazowiecka w powiecie ostrowskim,

gminy Dzierzgowo, Lipowiec Kościelny, miasto Mława, Radzanów, Szreńsk, Szydłowo i Wieczfnia Kościelna, w powiecie mławskim,

powiat przasnyski,

powiat makowski,

gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Kowala, Wierzbica, część gminy Wolanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie radomskim,

powiat miejski Radom,

powiat szydłowiecki,

powiat gostyniński,

w województwie podkarpackim:

gmina Wielkie Oczy w powiecie lubaczowskim,

gminy Laszki, Radymno z miastem Radymno, część gminy Wiązownica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 i gmina wiejska Jarosław w powiecie jarosławskim,

gminy Przeworsk z miastem Przeworsk, Gać Jawornik Polski, Kańczuga, Tryńcza i Zarzecze w powiecie przeworskim,

powiat łańcucki,

gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez droge nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gminy Dzikowiec, Kolbuszowa, Niwiska i Raniżów w powiecie kolbuszowskim,

gminy Borowa, Czermin, Gawłuszowice, Mielec z miastem Mielec, Padew Narodowa, Przecław, Tuszów Narodowy w powiecie mieleckim,

w województwie świętokrzyskim:

powiat opatowski,

powiat sandomierski,

gminy Bogoria, Łubnice, Oleśnica, Osiek, Połaniec, Rytwiany i Staszów w powiecie staszowskim,

gmina Skarżysko Kościelne w powiecie skarżyskim,

gmina Wąchock, część gminy Brody położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 0618T biegącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie, drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy oraz na północ od drogi nr 42 i część gminy Mirzec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim,

powiat ostrowiecki,

gminy Gowarczów, Końskie i Stąporków w powiecie koneckim,

w województwie łódzkim:

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim,

gminy Biała Rawska, Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka i Regnów w powiecie rawskim,

powiat skierniewicki,

powiat miejski Skierniewice,

gminy Białaczów, Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim,

gminy Czerniewice, Inowłódz, Lubochnia, Rzeczyca, Tomaszów Mazowiecki z miastem Tomaszów Mazowiecki i Żelechlinek w powiecie tomaszowskim,

w województwie pomorskim:

gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminygminy w powiecie nowodworskim,

gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim,

gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim,

powiat gdański,

Miasto Gdańsk,

powiat tczewski,

powiat kwidzyński,

w województwie lubuskim:

gminy Maszewo i Gubin z miastem Gubin w powiecie krośnieńskim,

gminy Międzyrzecz, Pszczew, Trzciel w powiecie międzyrzeckim,

gmina Lubrza, Łagów, część gminy Zbąszynek położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Zbąszynia do Świebodzina oraz część położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od miasta Zbąszynek w kierunku zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 1210F, a nastęnie przez drogę 1210F biegnącą od skrzyżowania z linia kolejową do zachodniej granicy gminy, część gminy Szczaniec położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim,

gmina Cybinka w powiecie słubickim,

część gminy Torzym położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę A2 w powiecie sulęcińskim,

w województwie dolnośląskim:

gminy Bolesławiec z miastem Bolesławiec, Gromadka i Osiecznica w powiecie bolesławieckim,

gmina Węgliniec w powiecie zgorzeleckim,

gminy Chocianów, Przemków, część gminy Radwanice położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 i część gminy Polkowice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 331 w powiecie polkowickim,

gmina Jemielno, Niechlów i Góra w powiecie górowskim,

gmina Rudna i Lubin z miastem Lubin w powiecie lubińskim,

w województwie wielkopolskim:

gminy Krzemieniewo, Lipno, Osieczna, Rydzyna, część gminy Święciechowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12w powiecie leszczyńskim,

powiat miejski Leszno,

powiat nowotomyski,

gminy Granowo, Grodzisk Wielkopolski i część gminy Kamieniec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim,

gminy Czempiń, Kościan z miastem Kościan, Krzywiń i część gminy Śmigiel położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie kościańskim,

powiat miejski Poznań,

gminy Rokietnica, Suchy Las, Mosina, miasto Luboń, miasto Puszczykowo, część gminy Komorniki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 5, część gminy Stęszew położona na południowy — wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 5 i 32 i część gminy Kórnik położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi: nr S11 biegnacą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 434 i drogę nr 434 biegnacą od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy w powiecie poznańskim,

gminy Pniewy, Szamotuły, część gminy Duszniki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 92 oraz na północ od linii wyznaczonej przez droge nr 92 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 306, część gminy Kaźmierz położona na północ i na zachód od linii wyznaczonych przez drogi: nr 92 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Witkowice — Gorszewice — Kaźmierz (wzdłuż ulic Czereśniowa, Dworcowa, Marii Konopnickiej) — Chlewiska, biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie szamotulskim.

7. Slovakiet

Følgende områder i Slovakiet:

—	the whole district of Vranov nad Topľou,

—	the whole district of Humenné,

—	the whole district of Snina,

—	the whole district of Sobrance,

—	the whole district of Košice-mesto,

—

in the district of Michalovce, the whole municipalities of Tušice, Moravany, Pozdišovce, Michalovce, Zalužice, Lúčky, Závadka, Hnojné, Poruba pod Vihorlatom, Jovsa, Kusín, Klokočov, Kaluža, Vinné, Trnava pri Laborci, Oreské, Staré, Zbudza, Petrovce nad Laborcom, Lesné, Suché, Rakovec nad Ondavou, Nacina Ves, Voľa, Pusté Čemerné and Strážske,

—	in the district of Košice — okolie, the whole municipalities not included in Part II.

8. Grækenland

Følgende områder i Grækenland:

—

in the regional unit of Drama:

—	the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality),

—	the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality),

—	the municipal departments of Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality),

—	the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia, Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality),

—

in the regional unit of Xanthi:

—	the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality),

—	the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio and (in Myki municipality),

—	the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality),

—

in the regional unit of Rodopi:

—	the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality),

—	the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality),

—	the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality),

—	the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality),

—

in the regional unit of Evros:

—	the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality),

—	the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality),

—	the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality),

—

in the regional unit of Serres:

—

the municipal departments of Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori, Platanakia, Petritsi, Akritochori, Vyroneia, Gonimo, Mandraki, Megalochori, Rodopoli, Ano Poroia, Katw Poroia, Sidirokastro, Vamvakophyto, Promahonas, Kamaroto, Strymonochori, Charopo, Kastanousi and Chortero and the community departments of Achladochori, Agkistro and Kapnophyto (in Sintiki municipality),

—	the municipal departments of Serres, Elaionas and Oinoussa and the community departments of Orini and Ano Vrontou (in Serres municipality),

—	the municipal departments of Dasochoriou, Irakleia, Valtero, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Podismeno and Chrysochorafa (in Irakleia municipality).

DEL II

1. Belgien

Les zones suivantes en Belgique:

dans la province de Luxembourg:

la zone est délimitée, dans le sens des aiguilles d’une montre, par:

La Rue de la Station (N85) à Florenville jusque son intersection avec la N894,

La N894 jusque son intersection avec la rue Grande,

La rue Grande jusque son intersection avec la rue de Neufchâteau,

La rue de Neufchâteau jusque son intersection avec Hosseuse,

Hosseuse,

La Roquignole,

Les Chanvières,

La Fosse du Loup,

Le Sart,

La N801 jusque son intersection avec la rue de l’Accord,

La rue de l'Accord,

La rue du Fet,

La N40 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler,

La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N88 au niveau d'Aubange,

La N88 jusque son intersection avec la N811,

La N811 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour,

La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N88,

La N88 (rue Baillet Latour, rue Fontaine des Dames, rue Yvan Gils, rue de Virton, rue de Gérouville, Route de Meix) jusque son intersection avec la N981,

La N981 (rue de Virton) jusque son intersection avec la N83,

La N83 (rue du Faing, rue de Bouillon, rue Albert 1er, rue d’Arlon) jusque son intersection avec la N85 (Rue de la Station) à Florenville.

2. Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

—	the whole region of Haskovo,

—	the whole region of Yambol,

—	the whole region of Stara Zagora,

—	the whole region of Pernik,

—	the whole region of Kyustendil,

—	the whole region of Plovdiv,

—	the whole region of Pazardzhik,

—	the whole region of Smolyan,

—	the whole region of Burgas excluding the areas in Part III.

3. Estland

Følgende områder i Estland:

—	Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4. Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

—

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651100, 651200, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652100, 652200, 652300, 652601, 652602, 652603, 652700, 652900, 653000, 653100,653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655400, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658310, 658401, 658402, 658403, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800, valamint 652400, 652500 és 652800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Fejér megye 403150, 403160, 403260, 404250, 404550, 404560, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe,

—

Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 702950, 703050, 703150, 703250, 703350, 703360, 703370, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705150,705250, 705350, 705450, 705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 7151850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Komárom-Esztergom megye: 252350, 252450, 252460, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350 és 253450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553050, 553110, 553650 és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Pest megye 570950, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe.

5. Letland

Følgende områder i Letland:

—	Ādažu novads,

—	Aizputes novads,

—	Aglonas novads,

—	Aizkraukles novads,

—	Aknīstes novads,

—	Alojas novads,

—	Alsungas novads,

—	Alūksnes novads,

—	Amatas novads,

—	Apes novads,

—	Auces novads,

—	Babītes novads,

—	Baldones novads,

—	Baltinavas novads,

—	Balvu novads,

—	Bauskas novads,

—	Beverīnas novads,

—	Brocēnu novads,

—	Burtnieku novads,

—	Carnikavas novads,

—	Cēsu novads,

—	Cesvaines novads,

—	Ciblas novads,

—	Dagdas novads,

—	Daugavpils novads,

—	Dobeles novads,

—	Dundagas novads,

—	Durbes novads,

—	Engures novads,

—	Ērgļu novads,

—	Garkalnes novads,

—	Gulbenes novads,

—	Iecavas novads,

—	Ikšķiles novads,

—	Ilūkstes novads,

—	Inčukalna novads,

—	Jaunjelgavas novads,

—	Jaunpiebalgas novads,

—	Jaunpils novads,

—	Jēkabpils novads,

—	Jelgavas novads,

—	Kandavas novads,

—	Kārsavas novads,

—	Ķeguma novads,

—	Ķekavas novads,

—	Kocēnu novads,

—	Kokneses novads,

—	Krāslavas novads,

—	Krimuldas novads,

—	Krustpils novads,

—	Kuldīgas novads,

—	Lielvārdes novads,

—	Līgatnes novads,

—	Limbažu novads,

—	Līvānu novads,

—	Lubānas novads,

—	Ludzas novads,

—	Madonas novads,

—	Mālpils novads,

—	Mārupes novads,

—	Mazsalacas novads,

—	Mērsraga novads,

—	Naukšēnu novads,

—	Neretas novads,

—	Ogres novads,

—	Olaines novads,

—	Ozolnieku novads,

—	Pārgaujas novads,

—	Pļaviņu novads,

—	Preiļu novads,

—	Priekules novads,

—	Priekuļu novads,

—	Raunas novads,

—	republikas pilsēta Daugavpils,

—	republikas pilsēta Jelgava,

—	republikas pilsēta Jēkabpils,

—	republikas pilsēta Jūrmala,

—	republikas pilsēta Rēzekne,

—	republikas pilsēta Valmiera,

—	Rēzeknes novads,

—	Riebiņu novads,

—	Rojas novads,

—	Ropažu novads,

—	Rugāju novads,

—	Rundāles novads,

—	Rūjienas novads,

—	Salacgrīvas novads,

—	Salas novads,

—	Salaspils novads,

—	Saldus novads,

—	Saulkrastu novads,

—	Sējas novads,

—	Siguldas novads,

—	Skrīveru novads,

—	Skrundas novads,

—	Smiltenes novads,

—	Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

—	Strenču novads,

—	Talsu novads,

—	Tērvetes novads,

—	Tukuma novads,

—	Vaiņodes novads,

—	Valkas novads,

—	Varakļānu novads,

—	Vārkavas novads,

—	Vecpiebalgas novads,

—	Vecumnieku novads,

—	Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta,

—	Viesītes novads,

—	Viļakas novads,

—	Viļānu novads,

—	Zilupes novads.

6. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	Alytaus miesto savivaldybė,

—	Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Alovės, Butrimonių, Daugų, Nemunaičio, Pivašiūnų, Punios, Raitininkų seniūnijos,

—	Anykščių rajono savivaldybė,

—	Akmenės rajono savivaldybė,

—	Biržų miesto savivaldybė,

—	Biržų rajono savivaldybė,

—	Druskininkų savivaldybė,

—	Elektrėnų savivaldybė,

—	Ignalinos rajono savivaldybė,

—	Jonavos rajono savivaldybė,

—	Joniškio rajono savivaldybė,

—	Jurbarko rajono savivaldybė,

—	Kaišiadorių rajono savivaldybė,

—	Kalvarijos savivaldybė,

—	Kauno miesto savivaldybė,

—

Kauno rajono savivaldybė: Domeikavos, Garliavos, Garliavos apylinkių, Karmėlavos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Vandžiogalos ir Vilkijos seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 1907,

—	Kazlų rūdos savivaldybė: Kazlų rūdos seniūnija į šiaurę nuo kelio Nr. 230, į rytus nuo kelio Kokė-Užbaliai-Čečetai iki kelio Nr. 2610 ir į pietus nuo kelio Nr. 2610,

—	Kelmės rajono savivaldybė

—	Kėdainių rajono savivaldybė

—	Kupiškio rajono savivaldybė,

—	Lazdijų rajono savivaldybė

—	Marijampolės savivaldybė: Degučių, Marijampolės, Mokolų, Liudvinavo ir Narto seniūnijos,

—	Mažeikių rajono savivaldybė,

—	Molėtų rajono savivaldybė: Alantos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio 119 ir į šiaurę nuo kelio Nr. 2828, Balninkų, Dubingių, Giedraičių, Joniškio ir Videniškių seniūnijos,

—	Pagėgių savivaldybė,

—	Pakruojo rajono savivaldybė,

—	Panevėžio rajono savivaldybė,

—	Panevėžio miesto savivaldybė,

—	Pasvalio rajono savivaldybė,

—	Radviliškio rajono savivaldybė,

—	Rietavo savivaldybė,

—	Prienų rajono savivaldybė: Stakliškių ir Veiverių seniūnijos,

—	Plungės rajono savivaldybė: Babrungo, Alsėdžių, Žlibinų, Stalgėnų, Paukštakių, Platelių ir Žemaičių Kalvarijos seniūnijos,

—	Raseinių rajono savivaldybė,

—	Rokiškio rajono savivaldybė,

—	Skuodo rajono savivaldybės: Aleksandrijos, Barstyčių, Ylakių, Notėnų ir Šačių seniūnijos,

—	Šakių rajono savivaldybė

—	Šalčininkų rajono savivaldybė,

—	Šiaulių miesto savivaldybė,

—	Šiaulių rajono savivaldybė

—	Šilutės rajono savivaldybė,

—	Širvintų rajono savivaldybė,

—	Šilalės rajono savivaldybė,

—	Švenčionių rajono savivaldybė,

—	Tauragės rajono savivaldybė,

—	Telšių rajono savivaldybė,

—	Trakų rajono savivaldybė,

—	Ukmergės rajono savivaldybė,

—	Utenos rajono savivaldybė,

—	Varėnos rajono savivaldybė,

—	Vilniaus miesto savivaldybė,

—	Vilniaus rajono savivaldybė,

—	Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Kybartų, Klausučių, Pajevonio, Šeimenos, Vilkaviškio miesto, Virbalio, Vištyčio seniūnijos,

—	Visagino savivaldybė,

—	Zarasų rajono savivaldybė.

7. Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Prostki, Stare Juchy i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

gminy Elbląg, Gronowo Elbląskie, Milejewo, Młynary, Markusy, Rychliki i Tolkmicko w powiecie elbląskim,

powiat miejski Elbląg,

powiat gołdapski,

gmina Wieliczki w powiecie oleckim,

powiat piski,

gmina Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie w powiecie bartoszyckim,

gminy Biskupiec, Gietrzwałd, Kolno, Jonkowo, Purda, Stawiguda, Świątki, Olsztynek i miasto Olsztyn oraz część gminy Barczewo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim,

gminy Łukta, Małdyty, Miłomłyn, Miłakowo, i część gminy Morąg położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim,

część gminy Ryn położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową łączącą miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim,

gminy Braniewo i miasto Braniewo, Frombork, Lelkowo, Pieniężno, Płoskinia oraz część gminy Wilczęta położona na pólnoc od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim,

gmina Reszel, część gminy Kętrzyn położona na południe od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn, na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy oraz na zachód i na południe od zachodniej i południowej granicy miasta Kętrzyn, miasto Kętrzyn i część gminy Korsze położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na wschód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gminy Lubomino i Orneta w powiecie lidzbarskim,

gmina Nidzica w powiecie nidzickim,

gminy Dźwierzuty, Jedwabno, Pasym, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim,

powiat mrągowski,

gmina Zalewo w powiecie iławskim,

w województwie podlaskim:

gminy Orla, Rudka, Brańsk z miastem Brańsk, Boćki w powiecie bielskim,

powiat grajewski,

powiat moniecki,

powiat sejneński,

gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wiznaw powiecie łomżyńskim,

powiat miejski Łomża,

gminy Dziadkowice, Grodzisk, Mielnik, Milejczyce, Nurzec-Stacja i Siemiatycze z miastem Siemiatycze w powiecie siemiatyckim,

powiat hajnowski,

gminy Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty i Sokoły w powiecie wysokomazowieckim,

powiat kolneński z miastem Kolno,

gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Michałowo, Supraśl, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady, Choroszcz i część gminy Poświętne położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim,

powiat suwalski,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

powiat sokólski,

powiat miejski Białystok,

w województwie mazowieckim:

powiat siedlecki,

powiat miejski Siedlce,

gminy Bielany, Ceranów, Kosów Lacki, Repki i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim,

powiat węgrowski,

powiat łosicki,

powiat ciechanowskip,

powiat sochaczewski,

powiat zwoleński,

gminy Garbatka — Letnisko, Gniewoszów i Sieciechów w powiecie kozienickim,

powiat lipski,

gminy Gózd, Iłża, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki, Skaryszew, Jedlińsk, Przytyk, Zakrzew, część gminy Wolanów położona na północ od drogi nr 12 i w powiecie radomskim,

gminy Bodzanów, Bulkowo, Staroźreby, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim,

powiat nowodworski,

powiat płoński,

gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

powiat wołomiński,

część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Borowie, Garwolin z miastem Garwolin, Górzno, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, Trojanów, Żelechów, część gminy Wilga położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły w powiecie garwolińskim,

gmina Boguty — Pianki w powiecie ostrowskim,

gminy Stupsk, Wiśniewo i Strzegowo w powiecie mławskim,

gminy Dębe Wielkie, Dobre, Halinów, Latowicz, Stanisławów i miasto Sulejówek w powiecie mińskim,

powiat otwocki,

powiat warszawski zachodni,

powiat legionowski,

powiat piaseczyński,

powiat pruszkowski,

powiat Grójecki

powiat grodziski,

powiat żyrardowski,

gminy Białobrzegi, Promna, Radzanów, Stara Błotnica, Wyśmierzyce w powiecie białobrzeskim,

powiat przysuski,

powiat miejski Warszawa,

w województwie lubelskim:

powiat bialski,

powiat miejski Biała Podlaska,

gminy Aleksandrów, Biłgoraj z miastem Biłgoraj, Biszcza, Józefów, Księżpol, Łukowa, Obsza, Potok Górny, Tarnogród i Tereszpol, część gminy Frampol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Turobin położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim,

powiat janowski,

powiat puławski,

powiat rycki,

gminy Adamów, Krzywda, Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Stanin, gmina wiejska Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim,

gminy Bychawa, Głusk, Jabłonna, Krzczonów, Garbów Strzyżewice, Wysokie, Bełżyce, Borzechów, Niedrzwica Duża, Konopnica, Wojciechów i Zakrzew w powiecie lubelskim,

gminy Abramów, Kamionka, Michów, Uścimów w powiecie lubartowskim,

gminy Mełgiew, Rybczewice, Piaski i miasto Świdnik w powiecie świdnickim,

gmina Fajsławice, część gminy Żółkiewka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 i część gminy Łopiennik Górny położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

powiat hrubieszowski,

gminy Krynice, Rachanie, Tarnawatka, Łaszczów, Telatyn, Tyszowce i Ulhówek w powiecie tomaszowskim,

gminy Białopole, Chełm, Dorohusk, Dubienka, Kamień, Leśniowice, Ruda — Huta, Sawin, Wojsławice, Żmudź w powiecie chełmskim,

powiat miejski Chełm,

gmina Adamów, Miączyn, Sitno, Komarów-Osada, Krasnobród, Łabunie, Zamość, Grabowiec, Zwierzyniec i część gminy Skierbieszów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 w powiecie zamojskim,

powiat miejski Zamość,

powiat kraśnicki,

powiat opolski,

gminy Dębowa Kłoda, Jabłoń, Podedwórze, Sosnowica w powiecie parczewskim,

gminy Stary Brus, Wola Uhruska, część gminy wiejskiej Włodawa położona na południe od południowej granicy miasta Włodawa i część gminy Hańsk położona na wschód od linii wyznaczonej od drogi nr 819 w powiecie włodawskim,

gmina Kąkolewnica, Komarówka Podlaska i Ulan Majorat w powiecie radzyńskim,

w województwie podkarpackim:

powiat stalowowolski,

gminy Horyniec-Zdrój, Cieszanów, Oleszyce, Stary Dzików i Lubaczów z miastem Lubaczów w powiecie lubaczowskim,

gminy Adamówka i Sieniawa w powiecie przeworskim,

część gminy Wiązownica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 w powiecie jarosławskim,

gmina Kamień, część gminy Sokołów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez droge nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gminy Cmolas i Majdan Królewski w powiecie kolbuszowskim,

powiat leżajski,

powiat niżański,

powiat tarnobrzeski,

w województwie pomorskim:

gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim,

gmina Stare Pole w powiecie malborskim,

gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminyw powiecie nowodworskim,

w województwie świętokrzyskim:

gmina Tarłów i część gminy Ożarów polożona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim,

część gminy Brody położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 0618T biegącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie oraz przez drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim,

w województwie lubuskim:

powiat wschowski,

gminy Bobrowice, Bytnica, Dąbie i Krosno Odrzańskie w powiecie krośnieńskim,

gminy Bytom Odrzański, Kolsko, Nowe Miasteczko, Siedlisko oraz część gminy Kożuchów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy w powieie nowosolskim,

gminy Babimost, Czerwieńsk, Kargowa, Nowogród Bobrzański, Sulechów, Świdnica, Trzebiechów oraz część gminy Bojadła położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy w powiecie zielonogórskim,

powiat żarski,

powiat żagański,

gmina Skąpe, część gminy Zbąszynek położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Zbąszynia do Świebodzina oraz część położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od miasta Zbąszynek w kierunku zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 1210F, a nastęnie przez drogę 1210F biegnącą od skrzyżowania z linia kolejową do zachodniej granicy gminy, część gminy Szczaniec położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim,

w województwie dolnośląskim:

powiat głogowski,

gmina Gaworzyce, Grębocice i część gminy Radwanice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 w powiecie polkowickim,

w województwie wielkopolskim:

powiat wolsztyński,

gminy Rakoniewice, Wielichowo i część gminy Kamieniec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim,

gminy Wijewo, Włoszakowice i część gminy Święciechowa położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie leszczyńskim,

część gminy Śmigiel położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie kościańskim,

w województwie łódzkim:

gminy Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim,

gmina Sadkowice w powiecie rawskim.

8. Slovakiet

Følgende områder i Slovakiet:

—

in the district of Košice — okolie, the whole municipalities of Belza, Bidovce, Blažice, Bohdanovce, Byster, Čaňa, Ďurďošík, Ďurkov, Geča, Gyňov, Haniska, Kalša, Kechnec, Kokšov- Bakša, Košická Polianka, Košický Klečenov, Milhosť, Nižná Hutka, Nižná Mysľa, Nižný Čaj, Nižný Olčvár, Nový Salaš, Olšovany, Rákoš, Ruskov, Seňa, Skároš, Sokoľany, Slančík, Slanec, Slanská Huta, Slanské Nové Mesto, Svinica, Trstené pri Hornáde, Valaliky, Vyšná Hutka, Vyšná Myšľa, Vyšný Čaj, Vyšný Olčvár, Zdoba and Ždaňa,

—	the whole district of Trebišov,

—	in the district of Michalovce, the whole municipalities of the district not already included in Part I.

9. Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

—	Judeţul Bistrița-Năsăud,

—	Județul Suceava.

DEL III

1. Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

—	the whole region of Blagoevgrad,

—	the whole region of Dobrich,

—	the whole region of Gabrovo,

—	the whole region of Kardzhali,

—	the whole region of Lovech,

—	the whole region of Montana,

—	the whole region of Pleven,

—	the whole region of Razgrad,

—	the whole region of Ruse,

—	the whole region of Shumen,

—	the whole region of Silistra,

—	the whole region of Sliven,

—	the whole region of Sofia city,

—	the whole region of Sofia Province,

—	the whole region of Targovishte,

—	the whole region of Vidin,

—	the whole region of Varna,

—	the whole region of Veliko Tarnovo,

—	the whole region of Vratza,

—

in Burgas region:

—	the whole municipality of Burgas,

—	the whole municipality of Kameno,

—	the whole municipality of Malko Tarnovo,

—	the whole municipality of Primorsko,

—	the whole municipality of Sozopol,

—	the whole municipality of Sredets,

—	the whole municipality of Tsarevo,

—	the whole municipality of Sungurlare,

—	the whole municipality of Ruen,

—	the whole municipality of Aytos.

2. Litauen

Følgende områder i Litauen:

—	Alytaus rajono savivaldybė: Simno, Krokialaukio ir Miroslavo seniūnijos,

—	Birštono savivaldybė,

—

Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Batniavos, Čekiškės, Ežerėlio, Kačerginės, Kulautuvos, Raudondvario, Ringaudų ir Zapyškio seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 1907,

—	Kazlų Rūdos savivaldybė: Antanavo, Jankų, Kazlų rūdos seniūnijos dalis Kazlų Rūdos seniūnija į pietus nuo kelio Nr. 230, į vakarus nuo kelio Kokė-Užbaliai-Čečetai iki kelio Nr. 2610 ir į šiaurę nuo kelio Nr. 2610, Plutiškių seniūnijos,

—	Marijampolės savivaldybė: Gudelių, Igliaukos, Sasnavos ir Šunskų seniūnijos,

—	Molėtų rajono savivaldybė: Alantos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 119 ir į pietus nuo kelio Nr. 2828, Čiulėnų, Inturkės, Luokesos, Mindūnų ir Suginčių seniūnijos,

—	Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Jiezno, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Prienų ir Šilavotos seniūnijos,

—	Vilkaviškio rajono savivaldybės: Gižų ir Pilviškių seniūnijos.

3. Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Bisztynek, Sępopol i Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim,

gminy Kiwity i Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim,

gminy Srokowo, Barciany, część gminy Kętrzyn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy i część gminy Korsze położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na zachód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

część gminy Wilczęta położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim,

część gminy Morąg położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim,

gminy Godkowo i Pasłęk w powiecie elbląskim,

gminy Kowale Oleckie, Olecko i Świętajno w powiecie oleckim,

powiat węgorzewski,

gminy Kruklanki, Wydminy, Miłki, Giżycko z miastem Giżycko i część gminy Ryn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim,

gminy Jeziorany, Dywity, Dobre Miasto i część gminy Barczewo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim,

w województwie podlaskim:

gminy Wyszki, Bielsk Podlaski z miastem Bielsk Podlaski w powiecie bielskim,

gminy Łapy, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, część gminy Poświętne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim,

gminy Perlejewo i Drohiczyn w powiecie siemiatyckim,

gmina Ciechanowiec w powiecie wysokomazowieckim,

w województwie mazowieckim:

gminy Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Sobolew i część gminy Wilga położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia dorzeki Wisły w powiecie garwolińskim,

gminy Cegłów, Jakubów, Kałuszyn, Mińsk Mazowiecki z miastem Mińsk Mazowiecki, Mrozy i Siennica w powiecie mińskim,

gminy Jabłonna Lacka, Sabnie i Sterdyń w powiecie sokołowskim,

gmina Nur w powiecie ostrowskim,

gminy Grabów nad Pilicą, Magnuszew, Głowaczów, Kozienice w powiecie kozienickim,

gmina Stromiec w powiecie białobrzeskim,

w województwie lubelskim:

gminy Bełżec, Jarczów, Lubycza Królewska, Susiec, Tomaszów Lubelski i miasto Tomaszów Lubelski w powiecie tomaszowskim,

gminy Wierzbica, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze w powiecie chełmskim,

gminy Izbica, Gorzków, Rudnik, Kraśniczyn, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Siennica Różana i część gminy Łopiennik Górny położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17, część gminy Żółkiewka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim,

gmina Stary Zamość, Radecznica, Szczebrzeszyn, Sułów, Nielisz i część gminy Skierbieszów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 powiecie zamojskim,

część gminy Frampol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Turobin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim,

gminy Hanna, Wyryki, Urszulin, część gminy Hańsk położona na zachód od linii wyznaczonej przez droge nr 819 i część gminy wiejskiej Włodawa położona na północ od linii wyznaczonej przez północną granicę miasta Włodawa i miasto Włodawa w powiecie włodawskim,

powiat łęczyński,

gmina Trawniki w powiecie świdnickim,

gminy Serokomla i Wojcieszków w powiecie łukowskim,

gminy Milanów, Parczew, Siemień w powiecie parczewskim,

gminy Borki, Czemierniki, Radzyń Podlaski z miastem Radzyń Podlaski, Wohyń w powiecie radzyńskim,

gminy Lubartów z miastem Lubartów, Firlej, Jeziorzany, Kock, Niedźwiada, Ostrów Lubelski, Ostrówek, Serniki w powiecie lubartowskim,

gminy Jastków, Niemce i Wólka w powiecie lubelskim,

powiat miejski Lublin,

w województwie podkarpackim:

gmina Narol w powiecie lubaczowskim,

w województwie lubuskim:

gminy Nowa Sól i miasto Nowa Sól, Otyń oraz część gminy Kożuchów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy w powiecie nowosolskim,

gminy Zabór oraz część gminy Bojadła położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy w powiecie zielonogórskim,

powiat miejski Zielona Góra.

w województwie wielkopolskim:

gminy Buk, Dopiewo, Tarnowo Podgórne, część gminy Komorniki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 5, część gminy Stęszew położona na północny — zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 5 i 32 w powiecie poznańskim,

część gminy Duszniki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 92 oraz na południe od linii wyznaczonej przez droge nr 92 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 306, część gminy Kaźmierz położona na południe i na wschód od linii wyznaczonych przez drogi: nr 92 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Witkowice — Gorszewice — Kaźmierz (wzdłuż ulic Czereśniowa, Dworcowa, Marii Konopnickiej) — Chlewiska, biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie szamotulskim.

4. Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

—	Zona orașului București,

—	Județul Constanța,

—	Județul Satu Mare,

—	Județul Tulcea,

—	Județul Bacău,

—	Județul Bihor,

—	Județul Brăila,

—	Județul Buzău,

—	Județul Călărași,

—	Județul Dâmbovița,

—	Județul Galați,

—	Județul Giurgiu,

—	Județul Ialomița,

—	Județul Ilfov,

—	Județul Prahova,

—	Județul Sălaj,

—	Județul Vaslui,

—	Județul Vrancea,

—	Județul Teleorman,

—	Judeţul Mehedinţi,

—	Județul Gorj,

—	Județul Argeș,

—	Judeţul Olt,

—	Judeţul Dolj,

—	Județul Arad,

—	Județul Timiș,

—	Județul Covasna,

—	Județul Brașov,

—	Județul Botoșani,

—	Județul Vâlcea,

—	Județul Iași,

—	Județul Hunedoara,

—	Județul Alba,

—	Județul Sibiu,

—	Județul Caraș-Severin,

—	Județul Neamț,

—	Județul Harghita,

—	Județul Mureș

—	Județul Cluj,

—	Judeţului Maramureş.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

—	tutto il territorio della Sardegna.

12.6.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/79

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2020/775

af 5. juni 2020

om de vigtigste elementer i den rimelige kompensation og andre vigtige elementer, der bør indgå i de tekniske, retlige og finansielle ordninger mellem medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af bistandsmekanismen i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF

(meddelt under nummer C(2020) 3572)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til artikel 15, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsættes det, at Unionens energipolitik i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne sigter mod at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen.

(2)	Hensigten med forordningen om risikoberedskab i elsektoren er at bidrage til gennemførelsen af målene for energiunionen, hvoraf energisikkerhed, solidaritet, tillid og en ambitiøs klimapolitik er en integreret del.

(3)	Forordningen indfører en bistandsmekanisme mellem medlemsstaterne som et instrument til at forebygge eller styre elkriser i Unionen.

(4)	Ved fastlæggelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre bistandsmekanismen, skal medlemsstaterne aftale en række tekniske, retlige og finansielle elementer i de regionale eller bilaterale ordninger og beskrive dem i deres risikoberedskabsplaner.

(5)	For at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen og efter at have hørt Elektricitetskoordinationsgruppen og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) har Kommissionen udarbejdet disse ikkebindende retningslinjer om de vigtigste elementer, der bør indgå i sådanne ordninger —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Medlemsstaterne bør følge de ikkebindende retningslinjer, der fremgår af bilaget til denne henstilling. Retningslinjerne burde gøre medlemsstaterne bedre rustet til at etablere tekniske, retlige og finansielle ordninger for anvendelsen af bistandsforpligtelserne, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2019/941, og beskrive dem i de risikoberedskabsplaner, de er forpligtet til at udarbejde i henhold til nævnte forordning.

2.	Denne henstilling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Kadri SIMSON

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1.

BILAG

1. INDLEDNING

Forordning (EU) 2019/941 (»forordningen«) omsætter begrebet solidaritet til praksis og indfører en bistandsmekanisme mellem medlemsstaterne, der træder i kraft, når betingelserne i de relevante bestemmelser er opfyldt. Bistand er en sidste udvej til at forebygge eller styre elkriser.

1.1. Bistandsmekanismen

Hvis en medlemsstat anmoder om bistand, indeholder bistandsmekanismen en forpligtelse for de øvrige medlemsstater inden for den regionale aftale eller med en bilateral aftale (1) til at samarbejde i en ånd af solidaritet for at forebygge og styre elkriser. Grænserne for den hjælp, som en medlemsstat kan yde, er generelt:

—	den maksimale tilgængelige overførselskapacitet, under de særlige kriseforhold

—	den mængde elektricitet, der er nødvendig for at beskytte medlemsstatens egen offentlige og personlige sikkerhed (2)

—	driftssikkerheden i medlemsstatens eget elektricitetsnet.

De forskellige elementer i en regional eller bilateral ordning, der dækker de retlige, tekniske og finansielle aspekter af bistanden, er allerede delvis omfattet af forordningens artikel 15. Desuden skal medlemsstaterne i deres regionale eller bilaterale ordninger aftale alle nødvendige elementer og detaljer for at skabe sikkerhed for alle, der er involveret i tilrettelæggelsen af bistandsmekanismen. Disse ordninger skal beskrives i de respektive risikoberedskabsplaner, hvor navnlig den økonomiske kompensationsmekanisme skal indgå. Forordningen og denne vejledning harmoniserer ikke alle aspekter af den rimelige kompensation mellem medlemsstaterne.

Kompensationen som beskrevet i forordningens artikel 15 er vidtrækkende. Den omfatter omkostninger vedrørende elektricitet leveret på den medlemsstats område, som har anmodet om bistand, samt yderligere omkostninger såsom de tilhørende transmissionsomkostninger og andre rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder bistand, har afholdt.

Der er flere betingelser for, at bistanden kan fungere korrekt.

For det første bør der så længe som muligt gøres brug af markedsbaserede foranstaltninger. Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at færdiggøre udviklingen af en koordineret mekanisme eller platform, der giver mulighed for frivillig reaktion på efterspørgselssiden og deling af anden fleksibel kapacitet. Dette er i de potentielle bistandsydende og anmodende medlemsstaters interesse, da ikkemarkedsbaserede foranstaltninger — som f.eks. tvungen indskrænkning af forsyningen — ellers vil skulle begynde på et tidligere tidspunkt. Det er også i overensstemmelse med det generelle princip i forordningen om, at markedet skal have det maksimale spillerum til at løse problemer vedrørende elforsyning.

For det andet bør udsving i engrospriserne i overensstemmelse med markedsreglerne tillades, selv i en elkrise, så længe elektricitetsmarkedets funktion ikke forårsager yderligere forværring af elkrisen. Budbegrænsninger og implicitte eller eksplicitte prislofter, som ikke er i overensstemmelse med veludformede markedsregler (3), forhindrer, at prissignalerne afspejler behovet for yderligere elektricitet, og forhindrer dermed elektricitet i at strømme derhen, hvor der er brug for den. Dette betyder, at markedspriserne bør kunne danne grundlag for udbud og efterspørgsel så længe som muligt op til en krise, og at afregningen af ubalancer bør afspejle forbrugernes omkostninger ved eventuelle afbrydelser af energiforsyningen. Dette forhindrer, at implicitte prislofter i balanceringsreglerne udgør en hindring for investeringer i en fleksibel og pålidelig kapacitet, der kan bidrage til at undgå elkriser.

For det tredje bør grænseoverskridende adgang til infrastruktur altid opretholdes, så længe det er teknisk og sikkert, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (4), selv i en elkrise. Afhængigt af de tekniske begrænsninger i hver medlemsstat bør ordningerne sikre, at overførselskapacitet og bud på efterspørgselssiden, hvor det er relevant, er fuldt tilgængelige for markedsdeltagerne på tværs af grænserne. Dette vil forsinke behovet for at indskrænke forsyningen i den medlemsstat, der står over for forsyningsvanskeligheder.

For det fjerde opfordres medlemsstaterne til at samarbejde i alle faser af en elkrise. Et effektivt samarbejde i de tidlige faser kan forhindre, at en elkrise opstår eller eskalerer, og afbøde virkningerne heraf.

Bistand kan kun udløses af en anmodende medlemsstat som en sidste udvej, hvis alle markedets muligheder er udtømt, eller hvor det er åbenbart, at markedsbaserede foranstaltninger alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre en yderligere forringelse af elforsyningssituationen, navnlig når de ikke kan tilbyde den elektricitet, der er nødvendig for at beskytte den offentlige eller personlige sikkerhed. Desuden skal de nationale foranstaltninger i den anmodende medlemsstats risikoberedskabsplan være udtømt.

1.2. Retsgrundlag

I henhold til forordningens artikel 15, stk. 7, skal Kommissionen efter høring af Elektricitetskoordinationsgruppen og ACER fastlægge ikkebindende retningslinjer for de vigtigste elementer i den rimelige kompensation, der er omhandlet i stk. 3-6, og andre vigtige elementer i de i stk. 3 omhandlede tekniske, retlige og finansielle ordninger samt de i stk. 2 omhandlede generelle principper for gensidig bistand.

1.3. Retningslinjernes anvendelsesområde

I forordningens artikel 12 og 15 angives flere elementer og aspekter af bistandsmekanismen, der skal aftales og indgå i de regionale og bilaterale ordninger. Forordningen giver imidlertid medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, når de indgår aftaler om indholdet af sådanne koordinerede foranstaltninger og dermed indholdet af den bistand, de tilbyder. Det er op til medlemsstaterne at beslutte og nå til enighed om sådanne koordinerede foranstaltninger, navnlig om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger for deres gennemførelse.

Før der kan udarbejdes nyttige retningslinjer om disse og eventuelle yderligere elementer, er det nødvendigt med en bedre forståelse af, hvilke situationer der kan udløse bistand, samt hvilken indsats og hvilke grundlæggende principper der kan forhindre, at en sådan situation overhovedet opstår. De aktuelle ikkebindende retningslinjer kan ikke og tager ikke sigte på at give en udtømmende og bindende liste, der er passende for alle medlemsstaterne, da de skal have frihed til at vælge de løsninger, der passer dem bedst, på grundlag af deres kapacitet, eksisterende rammer, situation og prioriteter. I stedet anbefales en række nødvendige og valgfrie elementer, og der beskrives mulige måder at gennemføre bestemte bistandsforanstaltninger på.

Den foreslåede tilgang er, at medlemsstaterne bygger de koordinerede foranstaltninger på de eksisterende nationale rammer og procedurer, hvor det er muligt, og tilpasser dem som nødvendigt af hensyn til bistandsformålene. Dette kan for eksempel omfatte brug af eksisterende platforme til efterspørgselsregulerende foranstaltninger eller eksisterende kundekompensationsmekanismer.

2. RETLIGE, TEKNISKE OG FINANSIELLE ORDNINGER

2.1. Retlige ordninger

Formålet med de retlige ordninger er at skabe retssikkerhed for alle parter, der er involveret i at levere eller modtage elektricitet i en elkrise. Medlemsstater, der er involveret i anvendelsen af bistandsmekanismen, rådes til at indføre klare, gennemsigtige og effektive retlige ordninger, så aktørerne kender reglerne og procedurerne for grænseoverskridende bistand.

Forordningens artikel 12 kræver, at risikoberedskabsplaner indeholder regionale og i givet fald bilaterale foranstaltninger til at sikre, at elkriser med grænseoverskridende virkninger forebygges eller styres korrekt. Ved fastlæggelsen af retlige ordninger kan medlemsstaterne også overveje muligheden for at oprette undergrupper inden for en region (5), der omfatter de medlemsstater, der har den tekniske formåen til at yde hinanden bistand. Det skyldes, at ikke alle medlemmer af en større region nødvendigvis vil være i stand til at levere elektricitet til en anden medlemsstat under en krise. Der er derfor ingen grund til at indgå regionale aftaler om konkrete grænseoverskridende foranstaltninger med alle medlemsstater i en region, men kun med dem, der har den tekniske formåen til at yde bistand. Der bør aftales bilaterale foranstaltninger mellem medlemsstater, som er direkte forbundet, men ikke er en del af den samme region.

Der kan være særlige situationer, hvor en medlemsstat ikke er direkte forbundet med nogen anden medlemsstat. Dette kan ændre sig med de infrastrukturprojekter for sammenkoblinger, som i øjeblikket er under udvikling. Hvis sammenkoblingerne gennemføres efter vedtagelsen af risikoberedskabsplanerne, skal de berørte medlemsstater hurtigst muligt indføre de retlige, finansielle og tekniske ordninger som fastsat i forordningens artikel 15 og ajourføre deres risikoberedskabsplaner for at afspejle dem.

2.1.1. Berørte medlemsstater

De medlemsstater, der er berørt af bistandsmekanismen, er:

—	den medlemsstat, der har anmodet om bistand, og

—	alle medlemsstater, der har den tekniske formåen til at yde bistand inden for den samme region (med en regional aftale), og medlemsstater med bilaterale aftaler (forbundet med den anmodende medlemsstat, men som ikke tilhører den samme region).

Hvis den anmodende medlemsstat har indgået en regional aftale og/eller en bilateral aftale, bør den meddele alle de medlemsstater, der kan yde denne bistand, at den har behov for bistand.

2.1.2. Anmodning om bistand

Da elkriser kræver hurtig reaktion, bør anmodningen om bistand være kort, standardiseret og indeholde et minimum af nødvendige oplysninger. Ideelt kan medlemsstater, der aftaler bilaterale ordninger, overveje at aftale en model for anmodningen, der vedlægges ordningen som bilag. Følgende oplysninger synes at være det minimum, der er nødvendigt for at sikre en effektiv reaktion på en anmodning om bistand:

—	navnet på den anmodende medlemsstat, herunder den ansvarlige enhed og kontaktperson(er)

—	navnet på transmissionssystemoperatøren (TSO) og den udpegede elektricitetsmarkedsoperatør (NEMO) og ansvarlige kontaktperson(er)

—	angivelse af det forventede underskud med hensyn til energi og effekt (målt i aftalt enhed) og den forventede varighed af dette underskud

—	en angivelse fra den anmodende medlemsstat af de foretrukne samkøringspunkter eller leveringspunkter, hvis det er relevant (f.eks. for mobile generatorer)

—

for visse specifikke aftalte tekniske værktøjer (anmodning om genåbning af lukkede kraftværker, overførsel af mobile generatorer, aktivering af strategiske reserver osv.) anmodning om angivelse af tidspunktet for den første mulige levering og den forventede varighed af leveringen (med angivelse af den forventede periode, hvor den bistående medlemsstat vil yde bistand)

—	en henvisning til den anmodende medlemsstats forpligtelse til at betale kompensation for bistand.

2.1.3. Elbrugere, der har ret til særlig beskyttelse mod frakobling af hensyn til den offentlige og den personlige sikkerhed

I forordningens artikel 11 beskrives, hvilke foranstaltninger der bør medtages i risikoberedskabsplanerne for så vidt angår nationale foranstaltninger til at forebygge, forberede sig på og afbøde en elkrise. Ifølge stk. 1, litra h), har medlemsstaterne mulighed for med hensyn til den offentlige sikkerhed og den personlige sikkerhed at præcisere, hvilke kategorier af elektricitetsbrugere, der i henhold til national ret er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser, og begrunde behovet for en sådan beskyttelse. »Offentlig og personlig sikkerhed« omfatter den brede offentligheds velfærd og beskyttelse og vedrører forebyggelse af og beskyttelse mod farer i forbindelse med brugere, der har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser.

For at beskytte den offentlige og den personlige sikkerhed bør medlemsstaterne indføre særlige foranstaltninger for at sikre kontinuiteten i strømforsyningen i lyset af:

—	nationalt, regionalt eller lokalt kritisk behov

—	folkesundheds- og sikkerhedsspørgsmål

—	potentialet for katastrofale skader eller høj risiko for alvorlige sikkerhedsmæssige problemer (f.eks. på grund af miljørisici)

—	potentiel eksponering for sikkerhedstrusler

—	tekniske muligheder for selektive forbindelser.

I henhold til forordningen kan medlemsstaterne præcisere, hvilke kategorier af elektricitetsbrugere der i henhold til national ret er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser. Ved fastlæggelsen af disse kategorier bør medlemsstaterne tage hensyn til varigheden og omfanget af den krise, der kan påvirke de elektricitetsbrugere, der har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser. Hvis krisen varer længere end et bestemt tidsrum eller rækker ud over et vist omfang, kan større befolkningsgruppers liv, sikkerhed eller sundhed komme i fare. Under alle omstændigheder bør listen over brugere af elektricitet, der er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser, være klart defineret i risikoberedskabsplanerne, herunder den kategori af brugere, der kun kan medtages i tilfælde af en omfattende langvarig krise. Listen skal være i overensstemmelse med de risikoscenarier, der er identificeret på nationalt og regionalt plan, og som indgår i risikoberedskabsplanerne, og med deres anslåede virkninger.

Eksempler på elbrugere, der kunne have ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser, er:

—

Energisektoren:

—	Elektricitetsdelsektoren:elsystemets egne kritiske behov, navnlig vedrørende sikring af produktionskapacitet og nuklear sikkerhed, samt lastfordelingscentre

—	Gasdelsektoren:kritiske gassystemer for at opretholde sikkerheden på gasanlæg, og lastfordelingscentre

—	Olieraffinaderier og vitale oliepumpestationer for at opretholde sikkerheden på anlæggene

—

Transportsektoren:

—	Lufttransport:større lufthavne og tilhørende kontrolfaciliteter

—	Jernbanetransport:væsentlige jernbaneoperationer, hvis disse er afhængige af den almindelige elforsyning

—	Vejtransport:trafikstyringssystemer og trafiksignaler

—	Søtransport:større havne og havneanlæg og tilhørende kontrolfaciliteter

—	Sundhedssektoren: sundhedstjenestemiljøer, herunder hospitaler og private klinikker

—	Vandforsyning: væsentlige vand- og kloakinstallationer

—	Digitale tjenester og telekommunikationstjenester, hvor der er et nationalt behov for fortsat drift

—

Sikkerhed:

—	Beredskabstjenester af national/regional betydning

—	Civilbeskyttelsesfaciliteter

—	Militærområder, navnlig de, der yder civilbeskyttelsesstøtte

—	Offentlige eller private fængsler

—	Administrationsfaciliteter, hvor der er et nationalt behov for fortsat drift

—	Finansielle tjenesteydelser, hvor der er behov for fortsat drift på nationalt plan eller EU-plan

—	Steder med industrielle processer, der ikke kan opretholdes ved nødforsyning, og hvor afbrydelse kan forårsage betydelige sikkerhedsmæssige problemer.

For de lande, som fastlægger, hvilke elektricitetsbrugere der i henhold til national ret har ret til at modtage særlig beskyttelse mod afbrydelser, bør listen opdateres med det anslåede forbrug for hvert af elementerne.

Det anbefales at sikre, at de elektricitetsbrugere, der har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser, også har solide driftskontinuitetsordninger for at opretholde en tilstrækkelig forsyning i tilfælde af en elkrise, i stedet for kun at forlade sig på ordningerne i risikoberedskabsplanerne.

Alle elektricitetsbrugere, der har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser, bør også reducere deres belastning mest muligt i tilfælde af en elkrise. Hvis situationen forværres, og risikoen for forsyningsknaphed til disse elektricitetsbrugere er umiddelbart forestående, bør det prioriteres at forhindre tab af menneskeliv og minimere risikoen for katastrofer, der kan medføre tab af menneskeliv eller alvorlig skade.

2.1.4. Bistandsydelsens start og afslutning

I henhold til forordningens artikel 15, stk. 3, skal medlemsstaterne aftale en udløsende faktor for eventuel bistand og indstilling af bistand. Dette skal gøres i overensstemmelse med de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger.

I forordningens artikel 2, stk. 9, defineres en »elkrise« som en eksisterende eller nært forestående situation, hvor der er en betydelig elektricitetsmangel, som fastslået af medlemsstaterne og beskrevet i deres risikoberedskabsplaner, eller hvor det er umuligt at forsyne kunderne med elektricitet. Efter den berørte medlemsstats kompetente myndigheds erklæring af en elkrise bør alle de aftalte foranstaltninger gennemføres i videst muligt omfang.

Den udløsende faktor for at anmode om bistand bør defineres i forhold til en eksisterende eller nært forestående situation, når ikkemarkedsbaserede foranstaltninger forventes at være nødvendige for at undgå eller minimere elkrisens virkninger.

Navnlig når kategorier af elektricitetskunder, der har ret til at modtage særlig beskyttelse mod afbrydelser, er defineret i national ret, bør den udløsende faktor for at anmode om bistand defineres i forhold til en eksisterende eller nært forestående situation, hvor en medlemsstat ikke kan sikre beskyttelse mod afbrydelser for de kategorier af elektricitetsbrugere, der er anført med hensyn til offentlig og personlig sikkerhed, til trods for alle nationale markeds- og ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. For medlemsstater, der ikke definerer, hvilke kategorier af elektricitetsbrugere, der i henhold til national ret er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser, bør den udløsende faktor for at anmode om bistand defineres i forhold til en eksisterende eller nært forestående situation, hvor en medlemsstat ikke kan levere den mængde elektricitet, der er nødvendig for at beskytte dens offentlige og den personlige sikkerhed.

For hvert risikoscenarie, der er identificeret i risikoberedskabsplanen, bør medlemsstaterne angive den udløsende hændelse. Dette kan være en operationel eller en ikkeoperationel hændelse. Operationelle hændelser kan være manglende mulighed for styring, manglende balance mellem produktion og efterspørgsel, mangel på reserver eller manglende evne til at levere elektricitet på grund af fysisk skade på dele af systemerne. Ikkeoperationelle hændelser kan f.eks. være eksterne sikkerhedstrusler.

Risikoen for misbrug af bistandsmekanismen ved uberettiget anmodning om bistand er meget lille på grund af de strenge betingelser, der skal opfyldes, før bistandsmekanismen udløses.

Med forbehold af hvad medlemsstaterne aftaler i de respektive regionale eller bilaterale aftaler, bør forpligtelsen til at yde bistand ophøre med at gælde, når:

—

den medlemsstat, der har anmodet om bistand, underretter den eller de medlemsstater, der yder bistand, om, at den på ny er i stand til at levere elektricitet til de af sine elektricitetsbrugere, der har ret til at modtage særlig beskyttelse mod afbrydelser, eller til at sikre forsyningen af den elektricitet, der er nødvendig for at beskytte den offentlige og den personlige sikkerhed,

—

den medlemsstat, der yder bistand, ikke længere kan forsyne sine egne elektricitetsbrugere, navnlig brugere, der har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser, eller ikke længere kan sikre forsyningen af den elektricitet, der er nødvendig for at beskytte den offentlige og den personlige sikkerhed på grund af en forringelse af dens eget system.

Det er også muligt, at den medlemsstat, der oprindeligt anmodede om bistand, på trods af en igangværende akut elkrise beslutter at anmode om indstilling af bistanden, f.eks. fordi den ikke har råd til at betale.

2.1.5. Roller og ansvarsområder

Medlemsstaterne bør bære det endelige ansvar for bistandsmekanismens gennemførelse. Dette omfatter navnlig beslutningen om at anmode om bistand samt den overordnede overvågning af, hvordan enheder, der er ansvarlige for bestemte opgaver, gennemfører mekanismen. Forordningen kræver ikke, at der oprettes nye, særlige enheder. Medlemsstaterne rådes til hovedsagelig at tildele eksisterende enheder eller, under særlige omstændigheder, nye enheder ansvar under hensyntagen til deres organisationsstruktur og erfaring med krisestyring og nødberedskab. For at reducere omkostningerne, og især for at undgå faste omkostninger, bør medlemsstaterne så vidt muligt bygge på allerede eksisterende mekanismer. Det ledende princip i denne henseende bør være at yde bistand på en effektiv og virkningsfuld måde.

De kompetente myndigheder i henhold til forordningen er ansvarlige for etablering af en ramme, som klart tildeler opgaver og ansvar til de respektive aktører som f.eks. den nationale krisekoordinator, koordinatoren eller et hold bestående af de relevante nationale elkriseforvaltere, transmissionssystemoperatører, den nationale regulerende myndighed og elselskaber. De kompetente myndigheder er også bedst placeret til at forberede de bilaterale ordninger med de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. Disse aftaler vil senere kunne udgøre retsgrundlaget for bistanden, herunder betaling af kompensation og finansiel afregning, efter der er ydet bistand. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder er også bedst placeret til at være ansvarlige for at fremsætte eller modtage anmodninger om bistand, koordinere foranstaltninger og meddele, når en anmodning om bistand suspenderes. Det finansielle ansvar i forbindelse med kompensationen bør i sidste ende også ligge hos medlemsstaten for at sikre tilstrækkelig sikkerhed for, at der hurtigt kan udbetales en rimelig kompensation.

Med forbehold for tekniske og retlige begrænsninger i hver enkelt medlemsstat, er de nationale regulerende myndigheder bedst placeret til at lede, eller i det mindste være involveret i, beregningen af kompensationsomkostningerne. Transmissionssystemoperatørerne bør være ansvarlige for fordelingen af de nødvendige elmængder og gøre dette på en omkostningseffektiv måde.

Transmissionssystemoperatørerne, med støtte fra de regionale koordinationscentre og de regionale sikkerhedskoordinatorer (indtil de regionale koordinationscentre oprettes), er bedst placeret til at tage ansvar for koordinering af alle tekniske aspekter og gennemføre alle nødvendige operationelle foranstaltninger, når der ydes bistand. Den respektive enhed i den bistandsydende medlemsstat kan også være den enhed, som er ansvarlig for at modtage krav om betaling for elektricitet og yderligere omkostninger, samt verificere og kanalisere dem til enheden i den bistandsmodtagende medlemsstat. I denne sammenhæng vil en kvikskranketilgang være nyttig. Medlemsstaterne rådes til at udpege og indgå aftale om, hvilken enhed der er ansvarlig for modtagelse og kanalisering af krav om kompensation for indskrænkning af forsyningen.

Ved at fastsætte bestemmelser om mægling i de regionale og bilaterale ordninger mellem medlemsstaterne kan man forsikre begge parter om, at kompensationsomkostningerne vil blive beregnet og betalt. Mægleren vil kunne bidrage til at løse eventuelle uoverensstemmelser vedrørende størrelsen af den kompensation, der skal betales.

2.1.6. De regionale og bilaterale ordningers retlige form

Der foreligger ingen udtrykkelige krav med hensyn til de regionale og bilaterale ordningers form. Medlemsstaterne kan frit vælge en retlig form, som fastsætter indbyrdes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brug af bistandsmekanismen. Retten til at anmode om bistand og forpligtelsen til at yde bistand er fastsat i forordningens artikel 14 og 15. De regionale og bilaterale ordninger skal fastlægge, hvordan disse rettigheder og forpligtelser, som er fastsat i EU-retten, skal udøves. Ordningerne bør være operationelle og ikke have politisk karakter. Afhængigt af kravene i de enkelte medlemsstaters nationale lovgivning kan det med henblik på gennemførelsen være tilstrækkeligt, at de relevante myndigheder indgår en bindende administrativ aftale. Dette kan omfatte bestemmelser i eksisterende regionale eller bilaterale traktater, kontraktlige aftaler mellem transmissionssystemoperatører eller særlige licensbetingelser for elselskaber, forudsat at de overvåges af de relevante kompetente myndigheder. På den anden side vil et ikkebindende retligt instrument som et aftalememorandum ikke være tilstrækkeligt, da det ikke skaber retlige forpligtelser for de deltagende parter. Ordninger i form af et aftalememorandum ville derfor være i strid med kravene i artikel 15 om, at der skal etableres et retligt bindende system for bistand, og vil kunne fortolkes som utilstrækkelig gennemførelse af artikel 15 (6).

2.1.7. Bistand før indgåelse af regionale og bilaterale aftaler

I tilfælde af en elkrise, hvor medlemsstaterne endnu ikke er nået til enighed om koordinerede foranstaltninger og tekniske, retlige og finansielle ordninger, bør medlemsstaterne i henhold til forordningens artikel 15 aftale ad hoc-foranstaltninger og -ordninger, herunder for så vidt angår rimelig kompensation. Hvis en medlemsstat anmoder om bistand, før sådanne aftaler er indgået, bør den påtage sig at betale en rimelig kompensation, inden den modtager bistand.

2.1.8. Behandling af fortrolige oplysninger

Procedurer, der involverer medlemsstater eller deres myndigheder som omhandlet i forordningen, skal gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med de gældende regler, herunder nationale regler for behandling af fortrolige oplysninger og processer. Hvis gennemførelsen af disse regler resulterer i, at oplysninger ikke videregives, bl.a. som en del af risikoberedskabsplaner, kan medlemsstaten eller myndigheden give et ikkefortroligt sammendrag deraf, og er efter anmodning forpligtet hertil.

Kommissionen, ACER, Elektricitetskoordinationsgruppen, ENTSO for elektricitet, medlemsstaterne, de kompetente myndigheder, de regulerende myndigheder og andre relevante organer, enheder eller personer, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til forordningen, sikrer følsomme oplysningers fortrolighed.

2.2. Tekniske ordninger

Formålet med de tekniske ordninger er at beskrive alle de nødvendige tekniske bestemmelser og betingelser, der skal til for, at bistandsmekanismen kan fungere i praksis. Dette vil kræve en obligatorisk forudgående udveksling af oplysninger om den tekniske kapacitet og begrænsninger i den pågældende elinfrastruktur samt om den teoretiske maksimale elmængde, der er relevant for bistand, sammen med sikkerhed for, at der ikke findes unødige tekniske begrænsninger, som vil gøre bistand vanskelig. Hvis der er tekniske eller andre begrænsninger, tilskyndes medlemsstaterne til at finde frem til og aftale gensidigt acceptable løsninger, der skal anvendes for at sikre den nødvendige overførselskapacitet, hvis bistandsmekanismen udløses.

Afhængig af de tekniske begrænsninger inden for hver enkelt medlemsstat kan transmissionssystemoperatørerne, med støtte fra det regionale koordinationscenter, på grund af deres kendskab til elsystemerne og deres eksisterende grænseoverskridende samarbejdsordninger i nødstilfælde være bedst placeret til at påtage sig ansvaret for koordinering af alle tekniske aspekter og gennemførelse af alle nødvendige operationelle foranstaltninger, når solidaritet tages i anvendelse (7). De eksisterende samarbejdsstrukturer, aftaler og erfaringer bør tages i betragtning eller endda tjene som basis for bistanden. Under alle omstændigheder skal en klar, overordnet ramme identificeres (hvis den allerede er på plads) eller etableres, herunder de tekniske betingelser, således at der skabes retssikkerhed for det nødvendige samarbejde. De tekniske oplysninger kan opdateres som nødvendigt i planerne.

2.2.1. Tekniske løsninger og koordinering (artikel 15, stk. 2)

Der kan etableres tekniske løsninger og ordninger for de forskellige dele af infrastrukturen i en given medlemsstat. Dette vil give et klart billede af den tilgængelige assistance, de involverede tekniske begrænsninger og en bedre vurdering af de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger (hvis relevant). Da potentielle krisesituationer kan være meget forskellige, er det vigtigt, at medlemsstaterne kan trække på en bred vifte af muligheder og værktøjer. En vejledende og ikkeudtømmende liste over tekniske løsninger kan beskrives i de tekniske ordninger, således at begge parter er bekendt med de skridt, der kan tages til bistandsformål, før og under en nødsituation. Simuleringer af solidaritetsforanstaltninger kan være gavnlige for afprøvning af beredskabsniveauerne i sådanne situationer.

Retningslinjerne for systemdrift (8) og netreglen for nødsituationer og systemgenoprettelse (9) udgør et detaljeret regelsæt for, hvorledes transmissionssystemoperatørerne og andre relevante aktører bør agere og samarbejde for at sikre systemets sikkerhed. De harmoniserer også transmissionssystemoperatørernes tekniske standarder og nødprotokoller inden for hvert synkront område. Disse tekniske forskrifter har til formål at sikre, at de fleste elhændelser håndteres effektivt på driftsniveau. For at håndtere elkriser, der kan have et større omfang og en større indvirkning, hvor markeds- og systemdriftreglerne ikke længere er tilstrækkelige, bør medlemsstaterne nå til enighed om specifikke foranstaltninger, der går ud over transmissionssystemoperatørernes ansvar for at forebygge, forberede sig på og styre sådanne situationer. Selv under disse krisesituationer bør reglerne for det indre marked, og reglerne for systemdrift i retningslinjerne for systemdrift og netreglen for nødsituationer og systemgenoprettelse (som omhandler transaktionsbegrænsninger, begrænsning af leveringen af overførselskapacitet til kapacitetsfordeling eller begrænsning af indgivelse af planer) overholdes.

Netreglen for nødsituationer og systemgenoprettelse fastlægger kravene til transmissionssystemoperatørers håndtering af nød-, blackout- og genoprettelsestilstand og koordinering af systemdriften i Unionen i sådanne tilstande, herunder proceduren for suspendering af markedsaktiviteter, systemforsvarsplanen og systemgenoprettelsesplanen. Systemforsvarsplanen er en samling af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal træffes for at hindre udbredelsen eller forværringen af en forstyrrelse i transmissionssystemet for at undgå udbredt forstyrrelse og blackout-tilstanden.

Tekniske løsninger og ordninger bør fuldt ud udnytte de muligheder, som regionalt samarbejde giver. Disse ordninger bør derfor omfatte de aftalte tekniske skridt, der er nødvendige for at forebygge krisen, og de aftalte tekniske skridt, der er nødvendige for at afbøde konsekvenserne heraf og undgå en eskalering, når krisen har fundet sted.

Nogle af de tekniske løsninger er forebyggende, hvilket vil sige, at de gennemføres i god tid for at minimere risikoen for fremtidige kriser (f.eks. udvikling af omfordelingsprodukter til ekstreme begivenheder om vinteren eller ændring af varigheden af en planlagt afbrydelse). Andre bruges umiddelbart før hændelsen, dvs. når der er tegn på, at krisen kunne ske (i forberedelsesfasen). Endelig anvendes andre under afbrydelsen for at begrænse eller afkorte virkningerne af krisen.

For hver teknisk løsning anbefales det, at risikoberedskabsplanerne indeholder oplysninger om dens kapacitet (GWh/uge), om den allerede er verificeret i praksis, starttidspunktet fra beslutning til gennemførelse, den potentielle varighed, den ansvarlige enhed for hver måling, afhængighed af andre foranstaltninger, bivirkninger og andre bemærkninger. For ikkemarkedsbaserede løsninger bør det i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra g), angives, hvordan de opfylder kravene i artikel 16.

Når det er blevet erklæret, at krisen er eksisterende eller nært forestående, vil det være nødvendigt med koordinering på tværs af alle relevante transmissionssystemoperatører, udpegede elektricitetsmarkedsoperatører, nationale beredskabskoordinatorer, kompetente myndigheder og enheder, der er involveret i levering af elektriciteten. De bør inddrages tidligt i drøftelserne om bistandsbestemmelser og eventuelt få til opgave at samarbejde om gennemførelsen af bistandsordningerne.

I ekstraordinære tilfælde, hvor overførselskapacitet er blevet udbudt til markedet, men ikke er blevet udnyttet, bør transmissionssystemoperatørerne have ret til at udnytte denne kapacitet.

2.2.2. Tekniske oplysninger i forbindelse med tidlig varsling og erklæring af en elkrise (artikel 14) og metode til estimering i henhold til artikel 15, stk. 3, (som bør revurderes på grundlag af den tekniske formåen til at levere, når der er behov for bistand under krisen)

Af hensyn til gennemsigtigheden og som grundlag for drøftelserne om den nødvendige bistand bør medlemsstaterne underrette de øvrige medlemsstater inden for rammerne af deres regionale aftaler og eventuelle andre bilaterale aftaler (dvs. potentielle udbydere af bistand) om de teoretiske maksimale elektricitetsmængder, de kan anmode om, status og begrænsning af overførselskapacitet, den eventuelle periode, hvor bistand er nødvendig, og den udløsende faktor for bistanden. Ikke desto mindre vil de nøjagtige elmængder, der er behov for, der ansøges om, og der er til rådighed, først være kendt, når bistanden udløses. Ved beregningen af disse teoretiske maksimale elmængder bør der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

—	angivelse af det forventede underskud med hensyn til energi og effekt og den forventede varighed af dette underskud på grund af manglende adgang til produktionskapacitet og/eller overførselskapacitet

—	angivelse af den usikkerhed, der gør sig gældende for det forventede underskud, og som er en funktion af den begrænsede forudsigelighed i den variable vedvarende produktion, den begrænsede forudsigelighed af den faktiske efterspørgsel samt muligheden for uforudsete udfald i produktionsaktiver

—	særlige karakteristika ved medlemsstatens system: sammenkoblingernes tilstand, hvis det er relevant (i tilfælde af udfald), niveauet i vandreservoirer og den forventede udvikling, lagringskapacitet, muligheder for reaktion på efterspørgselssiden, mulighed for brændstofmangel osv.

—	andre kritiske operationelle egenskaber end dem, der kan påvirkes som følge af krisen (f.eks. kan gasmangel påvirke et bestemt områdes frekvenskontrolkapacitet eller reducere de disponible frekvenskontrolreserver og automatiske frekvensgenoprettelsesreserver).

Et godt udgangspunkt for analysen af den potentielle mængde elektricitet kan være de seneste sæsonbestemte og kortsigtede tilstrækkelighedsvurderinger. De tidligere oplysninger bør opdateres, når der foreligger nye oplysninger, og når krisen rent faktisk finder sted, for at revurdere kravene og systemets tilstand.

2.2.3. Nettenes driftssikkerhed

Risikoscenarier kan omfatte mere ekstreme hændelser, andre ekstraordinære udfald og out-of-range-udfald, der ikke er med på listen over udfald (10), eller overskridelser af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, der skal tages i betragtning. Der bør foretages en særlig vurdering for at fastslå de potentielle ikkesikkerhedsmæssige situationer og de mulige foranstaltninger, der kan træffes for at håndtere dem.

Ordningerne kan omfatte en beskrivelse af de tekniske muligheder og begrænsninger for de enkelte elnet, som skal opretholdes, for at elsystemet fungerer sikkert og pålideligt. Dette er vigtig information for både ydende og modtagende medlemsstater.

2.2.4. Overholdelse af markedsreglerne

I henhold til forordningens artikel 16 skal foranstaltninger, der træffes for at forebygge eller afbøde elkriser, overholde reglerne for det indre elmarked og systemdriften. Navnlig bør markederne forblive aktive, og markedsbaserede foranstaltninger skal anvendes så vidt muligt, dvs. at priserne bør følge udbuds- og efterspørgselsforholdene, og adgangen til grænseoverskridende samkøringslinjer bør holdes åben under standardbetingelser. Høje priser (i timer med knaphed) bør ses som normalt i driften af elmarkederne, da de er et vigtigt redskab til at aktivere yderligere elektricitet og opfylde efterspørgslen på både kort og lang sigt.

På samme måde skal retningslinjerne for systemdrift følges for normal tilstand og alarmtilstand i systemet, mens netreglen for nødsituationer og systemgenoprettelse skal følges i tilfælde af nød-, blackout- og genoprettelsestilstand.

2.2.5. Aktivering af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger

I henhold til forordningens artikel 16 kan ikkemarkedsbaserede foranstaltninger kun aktiveres i en elkrise:

—	som en sidste udvej, hvis alle markedets muligheder er udtømt, eller

—	hvor det er åbenbart, at markedsbaserede foranstaltninger alene ikke er tilstrækkeligt til at forhindre en yderligere forringelse af elforsyningssituationen.

Derudover må ikkemarkedsbaserede foranstaltninger ikke unødigt fordreje konkurrencen og et velfungerende indre elmarked. De skal være nødvendige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og midlertidige. Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der udgør en begrænsning af elektricitetsstrømme mellem medlemsstater, må ikke være mere vidtgående end de foranstaltninger, der er anført i punkt 2.2.5.1, og må kun iværksættes i henhold til de regler, der er omhandlet i dette punkt.

Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger bør aktiveres så sent som muligt under hensyntagen til de nyeste oplysninger om situationen i elsystemet (systemstatus og prognoser). Desuden bør der afsættes tilstrækkelig tid til kommunikation til medlemsstaterne, transmissionssystemoperatørerne, relevante interessenter og udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i regionen og til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger bør vare så kort tid som muligt, og de relevante tidspunkter skal fastsættes på forhånd.

2.2.5.1. Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der udgør en begrænsning af elektricitetsstrømmene mellem medlemsstaterne

Transaktionsindskrænkninger kan gennemføres i følgende tilfælde:

indskrænkning af allerede tildelt overførselskapacitet (jf. artikel 51 i Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (11) og artikel 72 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (12))

begrænsning af levering af overførselskapacitet til kapacitetsfordeling (som omhandlet i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 35, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse (13))

c)	begrænsning af planerne efter resultatet af day-ahead- eller intraday-markederne (jf. artikel 111, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 (14)).

Nedenstående underafsnit beskriver de eksisterende regler, der gælder for hvert enkelt tilfælde.

a)	Indskrænkning af allerede tildelt overførselskapacitet (jf. forordning (EU) 2016/1719 og forordning (EU) 2015/1222)

I artikel 51 i forordning (EU) 2016/1719 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling fastslås det, at alle transmissionssystemoperatører skal udarbejde harmoniserede tildelingsregler for langsigtede transmissionsrettigheder. Reglerne om indskrænkning af den langsigtede overførselskapacitet er fastsat i afsnit 9 i de harmoniserede tildelingsregler (15).

Det fremgår af artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, at det kun er muligt at indskrænke den tildelte overførselskapacitet i tilfælde af force majeure eller nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal reagere hurtigt, og belastningsomfordeling og modkøb ikke er muligt. Indskrænkninger skal under alle omstændigheder koordineres, når alle direkte berørte transmissionssystemoperatører er blevet kontaktet herom. I artikel 72, stk. 3, fastsættes det, hvordan der skal kompenseres for dette.

b)	Begrænsning af levering af overførselskapacitet til kapacitetsfordeling (jf. forordning (EU) 2019/943 og forordning (EU) 2017/2196)

Begrænsningen af levering af overførselskapacitet til kapacitetsfordeling er kun mulig, hvis det forventes, at transmissionssystemet ikke vil blive genoprettet i normal tilstand eller alarmtilstand.

c)	Begrænsning af indgivelse af planer (jf. forordning (EU) 2017/1485)

Der bør snarest muligt gives meddelelse om begrænsning af planer på grund af lokale problemer i det fysiske net eller i IKT-systemer (værktøjer og kommunikationsmidler). I tilfælde af IKT-problemer bør der indføres alternative kommunikations- eller backupprocedurer for at begrænse IKT-problemets omfang. I tilfælde af et problem i det fysiske netværk, der skaber en begrænsning af planerne, bør risikoberedskabsplanerne på nationalt plan angive proceduren for forvaltning og kompensation.

2.2.5.2. Suspendering af markedsaktiviteter

Artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2196 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse definerer de tilfælde, hvor markedsaktiviteter kan suspenderes.

Artikel 35, stk. 2, indeholder en liste over de markedsaktiviteter, som transmissionssystemoperatøren kan suspendere midlertidigt. Transmissionssystemoperatørerne i en region skal nå til enighed om beslutningen om at suspendere hver enkelt af aktiviteterne og begrundelsen herfor.

Ingen regionalt eller bilateralt vedtagne kriseforanstaltninger eller nationale ikkemarkedsbaserede foranstaltninger bør føre til suspendering af markedsaktiviteter af andre grunde end dem, der er anført i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2196 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse.

2.3. Finansielle ordninger

Finansielle ordninger bør sikre, at elektricitet, der leveres under bistandsmekanismen, betales til en passende pris. Disse ordninger kan omfatte beregning af omkostninger, kompensation for bistand (herunder kompensation for indskrænkning) og betalingsprocedurer, der skal identificeres og etableres mellem de relevante enheder.

De finansielle ordninger bør ikke indføre uhensigtsmæssige incitamenter, som i sig selv kan udløse behovet for bistand. Kompensation for bistand skal kun dække de faktisk afholdte omkostninger; den må ikke blive en kilde til fortjeneste for den leverende enhed. Den medlemsstat, der modtager bistand, bør straks betale den bistandsydende medlemsstat en rimelig pris for den modtagne elektricitet. Sidstnævnte vil derefter bestemme, hvordan disse midler skal håndteres, og hvordan de stemmer overens med eksisterende regler om afregning af ubalancer.

Enhver kompensation, der betales til kunder, hvis forsyning indskrænkes i en nødsituation — hvad enten det skyldes forpligtelsen til at yde grænseoverskridende bistand eller en national nødsituation — skal være den samme som fastsat i national lovgivning.

På baggrund af ovenstående kan medlemsstaterne opretholde den eksisterende nationale mekanisme (for tvungen indskrænkningsrelateret kompensation) i rent nationale nødsituationer (dvs. hvor der ikke fremsættes nogen bistandsanmodning). Dette giver dem frihed til at beslutte, om de ønsker at betale kompensation eller ej til forbrugere med tvungen indskrænket forsyning. Men når en national nødsituation udvikler sig til en situation, som udløser grænseoverskridende bistand, kan det være en mulighed at fordele denne kompensation for bistand, som den anmodende medlemsstat betaler til den bistandsydende medlemsstat blandt alle forbrugergrupper, hvis forsyning er blevet indskrænket, uanset om indskrænkningen fandt sted før eller efter, bistanden blev udløst. Denne mulighed vil følge en ordning, der er udformet i den medlemsstat, der yder bistand, men helst baseret på en tilgang af typen »værdi af mistet forbrug«. Alternativt kan medlemsstaterne også beslutte at betale kompensation for bistand til en centralt forvaltet »bistandsfond«. På den måde forbliver eksisterende nationale kompensationsmekanismer i forbindelse med indskrænkning inden for medlemsstaternes kompetenceområde, og samtidig vil forskellige tilgange i medlemsstaterne ikke føre til forskelsbehandling af forbrugergrupper med indskrænket forsyning i et land, når der ydes grænseoverskridende bistand, og kompensation for bistand er obligatorisk.

De vigtigste elementer i kompensationen for bistand er i) elprisen og ii) de ekstraomkostninger, der opstår i den bistandsydende medlemsstat i forbindelse med at sikre, at elektriciteten kommer over grænsen, baseret på de faktiske omkostninger, som den nationale retlige ramme i den bistandsydende medlemsstat tillader udbetaling af.

Forskellige tilgange til bestemmelse af elprisen kan følges og aftales i ordningerne. Det er imidlertid vigtigt, at det klart fremgår af ordningerne, hvilken tilgang der er aftalt, under hvilke omstændigheder ordningerne vil finde anvendelse, og hvilke eventuelle kendte parametre der vil blive brugt (f.eks. præmien, hvis den sidst kendte handelspris plus præmie er valgt).

2.3.1. Prisen på elektricitet

De finansielle ordninger bør henvise til prisen på leveret elektricitet og/eller metoden til fastsættelse af prisen, idet der tages hensyn til indvirkningen på markedsoperationerne. Sidstnævnte betingelse kan forstås som sigtende mod en pris eller en metode, der ikke forvrider markedet eller skaber uhensigtsmæssige incitamenter. Den elpris, der tjener som grundlag for kompensation for bistand, bestemmes (af markedet eller på anden måde) i den bistandsydende medlemsstat.

a) Markedspris

Som vejledende princip bør prisen på elektricitet, der leveres under bistandsmekanismen, ikke være lavere end markedsprisen, da dette ville føre til uhensigtsmæssige incitamenter. Hvis prisen frit kan fastsættes og tillades at følge udbud og efterspørgsel dynamisk, kan den give et signal, selv under en krise.

Hvad angår markedspriser generelt, er en vigtig faktor den grad af markedsintegration, der betragtes som et basisscenarie. Ved fuld gennemførelse af det indre marked for elektricitet, herunder balancemarkeder, vil referenceprisen kunne leveres direkte af de fremtidige platforme, der oprettes med henblik på udveksling af balanceringsenergi i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 (16) om balancering af elektricitet. Der er kun behov for en metode til beregning af en »referencepris«, når der ikke findes flere tilgængelige bud på balancemarkedet (som kunne tyde på en samtidig krise), eller når særlige markedsforhold (dvs. eksistensen af rent nationale balanceringsprodukter) ikke tillader, at den anmodende medlemsstat aktiverer dem. Endelig gælder det, at hvis der ikke findes flere tilgængelige bud på balancemarkedet (dvs. at der ikke findes flere tilgængelige ressourcer på markedet), er det sidste mulige værktøj belastningsreduktion. I dette tilfælde bør prisen for energien afspejle omkostningerne ved gennemførelsen af en sådan belastningsreduktion (jf. litra b)).

b) Administrativ prisfastsættelse/tvungen indskrænkning af forsyningen

Hvis der ikke foreligger en markedspris, kan andre tilgange til fastsættelse af elprisen være nødvendige, såsom den sidst kendte balancemarkedspris eller intraday-markedsprisen, alt efter hvad der er højest. Alternativt kan prisen på den sidst kendte elhandel eller -måling, med eller uden en præmie, også være en rettesnor. En præmie kan overvejes for at udfylde kløften — hvis der er en sådan — mellem den sidst kendte pris og værdien af det forbrug, som forbrugerne med indskrænket forsyning har mistet (17).

En beregning af værdien af mistet forbrug kan bruges til at bestemme prisen for forbrugerne med tvungen indskrænket forsyning i den bistandsydende medlemsstat. Værdien afspejler de fordele, som den specifikke forbrugergruppe har mistet som følge af deres indskrænkede forsyning. Værdien skal beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2019/943.

Normalt vil dette også være afspejlet i indskrænkningsordren i de nationale risikoberedskabsplaner.

Slutteligt kan det måske være interessant, at den nationale regulerende myndighed eller den kompetente myndighed søger at finde frem til en prisfastsættelsesmetode eller brugen af en proxy som f.eks. prisen på call-optioner (18).

c) Betalingsvilje

Det kan være rimeligt at bestemme det maksimale beløb, som hver medlemsstat er villig til at betale for elektricitet i en krisesituation. Det maksimale beløb vil sandsynligvis svare til værdien af mistet forbrug for de brugere, der har ret til at modtage særlig beskyttelse mod afbrydelser i en given medlemsstat. Hvis elprisen overstiger denne værdi, er det ikke i medlemsstatens interesse at fremsætte en anmodning om anvendelse af bistandsmekanismen. Disse oplysninger behøver imidlertid ikke nødvendigvis at indgå i ordningerne eller afspejles i planerne.

2.3.2. Andre omkostningskategorier

De finansielle ordninger bør dække alle andre omkostninger, herunder relevante og rimelige omkostninger ved foranstaltninger fastlagt på forhånd (jf. forordningens artikel 15, stk. 4), der skal dækkes af rimelig og hurtig kompensation. Yderligere omkostninger bør holdes på et minimum, og der skal lægges vægt på at undgå overlapninger i beregningen, da nogle af de ekstra omkostningselementer allerede er afspejlet i elprisen.

a) Tilhørende transmissionsomkostninger

Kompensationen skal omfatte transmissionsforbundne omkostninger relateret til den kapacitet, der er nødvendig for bistandsmængderne.

b) Erstatning til kunder med tvungen indskrænkning af forsyningen (kompensation for indskrænkning)

Andre omkostninger kan også være omkostninger, der opstår som følge af en forpligtelse til at betale kompensation i den bistandsydende medlemsstat, herunder erstatning til kunder med indskrænket forsyning. Sådanne omkostninger kan indregnes i kompensationen, hvis den nationale lovgivning indeholder en forpligtelse til at betale erstatning til kunder, hvis forsyning er indskrænket, herunder kompensation for økonomisk skade, ud over elprisen. Den relevante metode til beregningen skal medtages i ordningerne. Der kan være indgået aftale om at videregive den kompensation, der faktisk er ydet, til de enheder, der anvender bistanden i den medlemsstat, der modtager bistand.

Omkostningerne ved at betale erstatning til kunder med indskrænket forsyning kan dog kun dækkes af kompensation, hvis det ikke afspejles i den elpris, som den anmodende medlemsstat skal betale. Den anmodende medlemsstat bør ikke skulle betale kompensation for de samme omkostninger to gange.

c) Udgifter til retssager i den bistandsydende medlemsstat

Andre godtgørelser kan også vedrøre refusion af omkostninger, der følger af retssager, voldgiftssager eller lignende sager og forlig i forbindelse hermed og de forbundne omkostninger ved sådanne sager, der involverer den bistandsydende medlemsstat over for de enheder, der er involveret i ydelsen af en sådan bistand (jf. forordningens artikel 15, stk. 4, litra b)). En sådan kompensation bør dog kun betales mod bevis for afholdte omkostninger.

I tilfælde af retssager, der involverer en medlemsstat og den enhed, der yder bistand, om (utilstrækkelig) kompensation fra den medlemsstat, der modtager bistand, bør der findes garantier, der beskytter den sidstnævnte medlemsstat. Der kan være omstændigheder, hvor den pågældende enhed og den medlemsstat, hvor enheden er etableret, går i retten mod hinanden om en højere elpris eller en større kompensation til enheden og indgår en aftale til skade for den medlemsstat, der anmoder om bistand, men ikke selv er part i retssagen. Sådanne omstændigheder bør undgås.

Ovennævnte situation adskiller sig fra en situation, hvor et selskab i den medlemsstat, der yder bistand, indleder en retssag om elprisen eller kompensation for indskrænkning i forsyningen mod en enhed i den medlemsstat, der modtager bistand. I en sådan situation skal den virksomhed eller enhed, der taber sagen, betale omkostningerne.

2.3.3. Angivelse af, hvordan en rimelig kompensation beregnes

Følgende metoder kan overvejes ved beregningen af en rimelig kompensation:

—	En enkel sum af alle de elementer, der er beskrevet i afsnittet ovenfor.

—	Den tidsmæssige værdi af pengene: Betalingen bør finde sted omgående. Medlemsstaterne kan dog aftale en rentesats, der skal anvendes på kompensationen, når en realistisk periode er gået efter bistandsydelsen, og når det nøjagtige beløb for kompensationen er blevet beregnet og aftalt.

—	Aftale mellem medlemsstater, der anvender forskellige valutaer, om hvilken valuta der skal anvendes til beregning og betaling af kompensation, herunder den relevante valutakurs.

2.3.4. Beregning af kompensationen for alle relevante og rimelige omkostninger samt forpligtelsen til at betale kompensationen

Det er sandsynligt, at beregningen af den nøjagtige betaling til den medlemsstat, der har ydet bistand, og til enheder i den pågældende medlemsstat, realistisk set først kan finde sted, når den elektricitet, der er anmodet om under bistandsmekanismen, er blevet leveret. Medlemsstaterne kan i deres bilaterale ordninger bestemme fremgangsmåden til beregning af prisen på elektricitet og tillægsudgifter samt fastlægge en realistisk frist for betalingen.

Oplysninger om de faktisk leverede elmængder og andre relevante oplysninger til beregning af kompensationen skal sendes til den eller de relevante kontaktpersoner i de medlemsstater, der er involveret i bistandsindsatsen, således at begge parter kan foretage en endelig beregning af kompensationen. Oplysningerne kan indhentes fra transmissionssystemoperatøren, distributionssystemoperatøren, operatøren af den strategiske reserve, en leverandør eller den udpegede elektricitetsmarkedsoperatør, afhængigt af den anvendte foranstaltning. Beregningen af kompensationen kan uddelegeres til en anden, foruddefineret enhed.

2.3.5. Betalingsordninger

Som vejledende princip bør eksisterende procedurer for indenlandske betalinger og kompensation (eller balanceringstransaktioner) i en medlemsstat samt eksisterende roller og ansvar i denne henseende opretholdes og i videst muligt omfang anvendes ved kompensationsbetalinger for bistand mellem medlemsstaterne. Ordningerne mellem medlemsstaterne bør fokusere på, hvordan man forbinder eller etablerer en grænseflade mellem disse eksisterende nationale rammer. Bistandens art kan kræve, at medlemsstaten eller den kompetente myndighed bliver grænsefladen med det endelige økonomiske ansvar.

2.3.6. Roller og ansvarsområder — hvem betaler hvem, eller hvem arrangerer betalingerne

Når frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden stadig er mulige i den bistandsydende medlemsstat, skal adgang til den relevante platform og overførselskapaciteten opretholdes. Det bør være muligt for en køber over grænsen at foretage betalinger for elektriciteten på samme måde som en lokal køber, afhængigt af hvad der er defineret i retningslinjerne for balancering af elektricitet.

Når der indføres indskrænkninger, kan enhver eksisterende retlig ramme, betalingsproces eller myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af betalingerne i den medlemsstat, der yder bistand, anvendes eller tilpasses som nødvendigt for kompensationsbetalinger fra et naboland.

Dem, der i sidste ende nyder godt af bistand, er forsyningskunderne. I tilfælde af indskrænkning bør elleverandøren, der forsyner de ikkebeskyttede kunder, hvis forsyning er indskrænket, være sikker på fortsat at modtage betalinger under hensyntagen til bistandsmængderne. Disse bør afregnes i henhold til kompensationsordningen i medlemsstaten. De potentielle roller og ansvarsområder kan fordeles som beskrevet i punkt 1.5.

2.3.7. Beskrivelse af betalingsprocessen og dens trin

Afhængigt af de eksisterende rammer, og hvordan grænsefladen mellem disse rammer er vedtaget af medlemsstaterne, skal de aftalte procedurer indgå i ordningerne.

Idet det antages, at de berørte medlemsstater er involveret i de finansielle aspekter — navnlig i overvågning, kontrol og kanalisering af betalingskrav, efter at der er ydet bistand — beregner den relevante enhed i den medlemsstat, der yder bistand, størrelsen af kompensationen baseret på mængden af leveret elektricitet, de aftalte omkostningselementer og den aftalte beregningsmetode og indgiver sin anmodning om betaling til den relevante enhed i den anmodende medlemsstat. Den anmodende medlemsstat bekræfter derefter mængden, der rent faktisk er leveret, kontrollerer beregningen, og betaler beløbet inden for den aftalte frist, hvis den ikke har nogen indvendinger. Finansielle processer i medlemsstaterne — som fordeling af kompensation eller betaling af kompensation for bistand — følger nationale regler (f.eks. kan de anvendes direkte på den udbydende enhed eller enheden, hvis forsyning er blevet indskrænket eller socialiseret, fordelt mellem alle kunder).

Fristerne for kompensationsberegningen for bistand, kontrol og betaling skal indgå i ordningen. Det samme gælder for gældende lov og tvistbilæggelsesmuligheder i tilfælde af tvister som følge af anvendelse af bistandsmekanismen.

3. KONKLUSION

Takket være forordningen om risikoberedskab er det politiske ønske om bistand mellem medlemsstaterne for første gang blevet en realitet. Endvidere hæver forordningen bistand fra dens status som et nationalt anvendt koncept til en EU-dækkende beskyttelse af den offentlige og den personlige sikkerhed. For at beskytte den offentlige og den personlige sikkerhed indfører den vidtgående rettigheder og forpligtelser, der giver elkunder, som har ret til særlig beskyttelse mod afbrydelser, vished og sikkerhed for en elforsyning uden afbrydelser. Retningslinjerne i dette dokument giver en bred vifte af muligheder for at sikre, at bistandsmekanismen fungerer i praksis, mens medlemsstaterne frit kan vælge de løsninger, der passer bedst til dem.

(1) I henhold til forordningens artikel 12, stk. 1, bør der aftales »regionale foranstaltninger« mellem medlemsstater, der har den tekniske formåen til at yde hinanden bistand i overensstemmelse med artikel 15. Med henblik herpå kan medlemsstaterne også oprette undergrupper inden for en region og aftale regionale foranstaltninger bilateralt eller multilateralt. Desuden bør der aftales »bilaterale foranstaltninger« mellem medlemsstater, der er direkte forbundne, men ikke ligger inden for samme region.

(2) I henhold til forordningens artikel 15, stk. 2, er det endelige mål med bistandsmekanismen at beskytte den offentlige og personlige sikkerhed.

(3) Regler vedrørende prislofter og tekniske begrænsninger er fastsat i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.

(5) I forordningen defineres en »region« som en gruppe af medlemsstater, hvis transmissionssystemoperatører deler samme regionale koordinationscentre som omhandlet i artikel 36 i elektricitetsforordningen.

(6) Ordninger i form af et aftalememorandum bør suppleres med nationale bindende foranstaltninger, der sikrer, at bestemmelserne i aftalememorandummet finder anvendelse.

(7) F.eks.: Mutual Emergency Assistance Service (MEAS), TSO-TSO-kontrakter.

(8) Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1).

(9) Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 54).

(10) Listerne over udfald fastsættes i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2017/1485 (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1).

(11) EUT L 259 af 27.9.2016, s. 42.

(12) EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24.

(13) EUT L 312 af 28.11.2017, s. 54.

(14) EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1.

(15) Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders afgørelse nr. 03/2017 af 2. oktober 2017 om elektricitetstransmissionssystemoperatørernes forslag til harmoniserede tildelingsregler for langsigtede transmissionsrettigheder.

(16) Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 6).

(17) Der er tilfælde, hvor præmien dækker »forsikringsværdien« af den frigjorte elektricitet.

(18) Call-optioner giver køberen af call-optionen en ret, men ikke en forpligtelse, til at købe en specifik mængde elektricitet til en bestemt pris i fremtiden. Køberen af optionen betaler en præmie for retten til at udøve optionen. Optioner består af en strikepris, prisperiode, afregningsmetode og præmie. Optioner handles på børser, eller de kan være bilaterale OTC-handler.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 184

Dansk udgave	Retsforskrifter	63. årgang 12. juni 2020

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) 2020/770 af 8. juni 2020 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for myclobutanil, napropamid og sintofen i eller på visse produkter ( 1 )	1
	*	Kommissionens forordning (EU) 2020/771 af 11. juni 2020 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår anvendelse af annattoekstrakter (bixin, norbixin) (E 160b) ( 1 )	25
	*	Kommissionens forordning (EU) 2020/772 af 11. juni 2020 om ændring af bilag I, VII og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foranstaltninger til udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos geder og udryddelsestruede racer ( 1 )	43
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/773 af 11. juni 2020 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2020) 4023) ( 1 )	51
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/774 af 8. juni 2020 om at give Republikken Finland tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem	77
		HENSTILLINGER
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2020/775 af 5. juni 2020 om de vigtigste elementer i den rimelige kompensation og andre vigtige elementer, der bør indgå i de tekniske, retlige og finansielle ordninger mellem medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af bistandsmekanismen i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF (meddelt under nummer C(2020) 3572)	79


	(1) EØS-relevant tekst.