(1)

Med vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1139, særlig artikel 68, tillægges Kommissionen nu beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende anerkendelse af certifikater og anden dokumentation, som viser, at reglerne for civil luftfart overholdes, og som udstedes i henhold til et tredjelands lovgivning, idet der sørges for et sikkerhedsniveau, som er ækvivalent med det, der er fastsat ved forordning (EU) 2018/1139.

(2)

Hovedformålet med nærværende forordning er at bringe den gældende retlige ramme i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139, og derfor bør indholdet af artikel 8, bilag III og dertil knyttede bestemmelser i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) vedrørende anerkendelse af tredjelandes certifikater overføres til en delegeret retsakt. Desuden bør disse bestemmelser nu også omfatte regler om anerkendelse af tredjelandes certifikater til svævefly og balloner.

(3)

Forordning (EU) nr. 1178/2011 indeholder en liste over betingelser for anerkendelse af certifikater fra tredjelande. På visse betingelser kan et pilotcertifikat, der er udstedt af et tredjeland, på nuværende tidspunkt anerkendes af medlemsstaterne, eller indehaveren af et sådant tredjelandscertifikat kan opnå godskrivning i forbindelse med en ansøgning om et certifikat i henhold til forordning (EU) nr. 1178/2011. En sådan godskrivning indrømmes på nuværende tidspunkt på grundlag af en anbefaling fra en godkendt træningsorganisation.

(4)

De regler, der finder anvendelse på træningsorganisationer, som udbyder træning med henblik på visse ikke-erhvervsmæssige pilotcertifikater og -rettigheder, er blevet forenklet, og den anmeldte træningsorganisation (»DTO«) er blevet indført i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2018/1119 (3). Derfor bør reglerne for anerkendelse af certifikater fra tredjelande ajourføres, således at DTO'er må godskrive indehavere af tredjelandscertifikater, der ansøger om et certifikat udstedt i henhold til Unionens retlige ramme.

(5)

Artikel 8 i forordning (EU) nr. 1178/2011 og bilag III til samme forordning, der for øjeblikket indeholder krav om anerkendelse af certifikater fra tredjelande, bør derfor udgå —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

I forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

I henhold til de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97 i forordning (EU) nr. 1308/2013 behandlet den ansøgning om beskyttelse af betegnelsen »Commune de Champagne« som en beskyttet geografisk betegnelse, der blev indgivet den 3. november 2015 af Communauté de la vigne et du vin de la Commune de Champagne, Canton de Vaud, Suisse (CVVCCVDCH) og denne organisations medlemmer (ansøgeren).

(2)

Som svar på Kommissionens anmodninger om oplysninger vedrørende navnlig beskyttelsen af betegnelsen »Commune de Champagne« har CVVCCVDCH henholdsvis den 1. december 2016 og den 7. april 2017 sendt en ny version af produktspecifikationen sammen med et resumé og supplerende oplysninger.

(3)

Kommissionen har konstateret, at betegnelsen »Commune de Champagne« ikke er opført blandt de betegnelser, som Office Fédéral de l'Agriculture har registreret i det schweiziske register over kontrollerede oprindelsesbetegnelser i henhold til artikel 25 i ordonnance nr. 916.140 af 14. november 2007 om vindyrkning og import af vin.

(4)

Efter at have gennemgået den dokumentation, som CVVCCVDCH har fremsendt, mener Kommissionen desuden, at betegnelsen »Commune de Champagne« ikke vil kunne beskyttes på behørig vis i Schweiz. For det første har Det Schweiziske Forbund i henhold til artikel 8 i bilag 7 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (2) pligt til at beskytte betegnelsen »Champagne« på sit område og forbeholde betegnelsen vin med oprindelse i Den Europæiske Union. For det andet kan Kommissionen for så vidt angår artikel 32 i den schweiziske forordning om vin fra Canton de Vaud af 27. maj 2009 (Canton de Vaud i Det Schweiziske Forbund) konstatere, at den vedrører retten til på visse betingelser at angive kommunenavnet på vine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse. Nævnte artikel indeholder regler om mærkning af vine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, herunder »Bonvillars«, og giver tilladelse til at angive navnet på den kommune, som druerne har oprindelse i. Nævnte artikel medfører ikke i sig selv en beskyttelse af betegnelsen »Commune de Champagne« som en geografisk betegnelse.

(5)

Kommissionen kan således konkludere, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at betegnelsen er beskyttet på behørig vis i sit oprindelsesland. Betingelsen i artikel 94, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er derfor ikke opfyldt.

(6)

Det fremgår af ovenstående, at betingelserne i afsnit II, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 2 med overskriften »Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser«, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke er opfyldt.

(7)

Ansøgningen om beskyttelse af betegnelsen »Commune de Champagne« som en beskyttet geografisk betegnelse bør derfor i henhold til artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 afvises.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Den 3. maj 2019 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Den Europæiske Union af endeløse filamenter af glasfibervarer (»GFR«) med oprindelse i Bahrain og Egypten (»de pågældende lande«) i henhold til artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 21. marts 2019 af European Glass Fibre Producers Association (»klageren« eller »APFE«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion. Klagen blev støttet af en række producenter, der tegner sig for 71 % af den samlede EU-produktion af endeløse filamenter af glasfibervarer.

(3)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2018 til 31. marts 2019 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2016 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som, den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(8)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til den udtagne stikprøve.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen.

(10)

Da kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører indgav udfyldte stikprøveskemaer, blev der ikke anvendt stikprøveudtagning.

(11)

Kommissionen anvendte ikke stikprøver i forbindelse med eksporterende producenter i Bahrain og Egypten, da der kun er én eksporterende producent i hvert land.

(12)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to eksporterende producenter, de tre stikprøveudtagne EU-producenter og til to ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Der blev stillet et spørgeskema til rådighed for brugerne, som de kunne udfylde, hvis de ønskede det, i stedet for at fremsætte bemærkninger.

(13)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra begge eksporterende producenter, alle stikprøveudtagne EU-producenter og begge ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Kommissionen modtog også spørgeskemabesvarelser fra to brugere.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(15)

Metoden for og korrektheden af de data, klagerne indsamlede med henblik på de makroøkonomiske indikatorer, var genstand for et kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos klagernes advokater.

(16)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(17)

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder (»afhuggede tråde«), glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887) (»rovings«), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld (»måtter«) (»den undersøgte vare«). Den undersøgte vare er kendt som »glasfiberforstærkning« eller »GFR«.

(18)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Bahrain og Egypten.

(19)

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00, 7019 31 00 (Taric-kode 7019120022, 7019120025, 7019120026 og 7019120039).

(20)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(21)

Kommissionens besluttede, at i forbindelse med denne undersøgelse er disse varer derfor samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(22)

I sit brev til Kommissionen af 19. marts 2020 trak klageren sin klage tilbage.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan proceduren afsluttes, når klageren trækker sin klage tilbage, medmindre afslutningen ikke er i Unionens interesse.

(24)

Kommissionen fandt, at antidumpingproceduren burde afsluttes, da undersøgelsen ikke havde påvist, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(25)

De interesserede parter blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger, som kunne føre til den konklusion, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(26)

Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Unionen af GFR med oprindelse i Bahrain og Egypten bør afsluttes.

(27)

Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

(1)

Den 20. september 2019 indgav fabrikanterne Bayerische Motoren Werke AG, Daimler AG, FCA Italy S.p.A, Honda Motor Europe Ltd, Hyundai Motor Europe Technical Center GmbH, Jaguar Land Rover LTD, Automobile Citroen, Automobile Peugeot, PSA Automobiles SA, Renault, SEG Automotive Germany GmbH, Volkswagen AG, Volkswagen AG Nutzfahrzeuge og leverandøren Valeo Electrification Systems i fællesskab en anmodning, jf. artikel 12a i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (2) om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/785 (3) med henblik på at udvide godkendelsen af den innovative teknologi til brug i visse hybride elkøretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV'er), i klasse M1 og personbiler, der kan køre på visse alternative brændstoffer.

(2)

Den 1. oktober 2019 indgav fabrikanterne Daimler AG, FCA Italy S.p.A, Hyundai Motor Europe Technical Center GmbH, Jaguar Land Rover LTD, Mitsubishi Electric Corporation, Opel Automobile GmbH-PSA, Automobile Citroen, Automobile Peugeot, PSA Automobiles SA, Renault, SEG Automotive Germany GmbH, Volkswagen AG, Volkswagen AG Nutzfahrzeuge og leverandøren Valeo Electrification Systems i fællesskab en ansøgning om godkendelse som en innovativ teknologi i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/631 af den effektive generatorfunktion i 12-volts-motorgeneratorer bestemt til brug i visse lette erhvervskøretøjer, herunder visse NOVC-HEV'er og lette erhvervskøretøjer, der kan køre på visse alternative brændstoffer.

(3)

En 12-volts-motorgenerator kan fungere som enten en elektrisk motor, der omdanner elektrisk energi til mekanisk energi, eller som en generator, der omdanner mekanisk energi til elektrisk energi, dvs. på samme måde som en vekselstrømsgenerator. Den teknologi, der er genstand for såvel anmodningen om ændring som ansøgningen, er defineret som en effektiv generatorfunktion i 12-volts-motorgeneratorer.

(4)

Da anmodningen om ændring og ansøgningen om godkendelse vedrører samme innovative teknologi, og samme betingelser gælder for brugen heraf i de pågældende køretøjsklasser, bør både anmodningen om ændring og ansøgningen om godkendelse behandles i én enkelt afgørelse.

(5)

Anmodningen om ændring og ansøgningen om godkendelse er blevet vurderet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/631, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 (4) og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (5) (juli 2018-udgaven) (6). Anmodningen og ansøgningen opfyldte de formelle krav. De blev, som det kræves i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2019/631, ledsaget af en verifikationsrapport udarbejdet af et uafhængigt og certificeret organ.

(6)

Den effektive generatorfunktion i en 12-volts-motorgenerator er allerede ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/785 godkendt til brug i personbiler med konventionelle forbrændingsmotorer som en innovativ teknologi, der er i stand til at reducere CO2-emissionerne på en måde, som kun til dels er dækket af de målinger, der foretages som led i emissionsprøvningen i henhold til New European Drive Cycle (NEDC) som fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (7). Af vurderingen fremgår det, at den godkendte miljøinnovation under samme betingelser også kan reducere CO2-emissioner for andre køretøjsklasser.

(7)

Ansøgerne har nærmere bestemt godtgjort, at den effektive generatorfunktion i en 12-volts-motorgenerator kan reducere CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer med konventionelle forbrændingsmotorer på samme måde, som det er tilfældet for personbiler med samme type drivlinje.

(8)

Hvad angår NOVC-HEV i klasse M1 og N1, for hvilke det ukorrigerede målte brændstofforbrug og CO2-emissionsværdierne må anvendes i henhold til punkt 5.3.2 i bilag 8 til FN/ECE-regulativ nr. 101 (8), bør disse for så vidt angår denne afgørelse betragtes som ækvivalente med M1- og N1-køretøjer med konventionelle forbrændingsmotorer.

(9)

Ansøgerne har godtgjort, at den prøvningsmetode, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/785 med henblik på prøvning af CO2-besparelsen ved brug af den effektive generatorfunktion i 12-volts-motorgeneratorer i konventionelle forbrændingsmotorer, er egnet til at fastslå sådanne besparelser ved brug af teknologien i lette erhvervskøretøjer samt for visse NOVC-HEV i klasse M1 og N1.

(10)

Ansøgerne har — med baggrund i den voksende andel af personbiler og lette erhvervskøretøjer, der kan køre på LPG, komprimeret naturgas (CNG) eller E85 — anmodet om, at anvendelsesområdet for denne afgørelse også bør omfatte sådanne køretøjer, og at visse faktorer i prøvningsmetoden derfor bør justeres.

(11)

Da E85 kun er tilgængeligt i begrænset omfang på EU-markedet som helhed, bør der imidlertid ikke skelnes mellem dette brændstof og benzin med henblik på prøvningsmetoden.

(12)

Med hensyn til den indkøringsprocedure, der er føjet til prøvningsmetoden for den pågældende motorgenerator, indeholder ansøgningen imidlertid ikke en tilstrækkeligt præcis beskrivelse af, hvordan en sådan indkøringsprocedure skal foregå, eller hvordan der skal tages hensyn til effekten af indkøringen. Muligheden for om nødvendigt at tage sådanne effekter i betragtning indgår desuden allerede i den prøvningsmetode, som er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/785, eftersom nævnte metode indeholder et krav om, at generatorfunktionens virkningsgrad i motorgeneratoren skal måles mindst fem gange. Eftersom generatorfunktionens virkningsgrad i motorgeneratoren bestemmes på grundlag af gennemsnittet af måleresultaterne, er det derfor muligt i den endelige bestemmelse af virkningsgraden at tage tilstrækkeligt hensyn til en eventuel indkøringseffekt, positiv såvel som negativ, ved om nødvendigt at øge antallet af målinger. Det er i lyset af ovenstående ikke hensigtsmæssigt at supplere prøvningsmetoden med en yderligere specifik indkøringsprocedure som foreslået i ansøgningerne.

(13)

Under hensyntagen til ovennævnte betragtninger bør den prøvningsmetode, som er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/785, med tilføjelsen af visse brændstofspecifikke faktorer anses for hensigtsmæssig til bestemmelse af CO2-besparelserne ved den pågældende innovative teknologi, når den monteres i N1-køretøjer med forbrændingsmotorer, NOVC-HEV-køretøjer i klasse M1 og N1 samt M1- og N1-køretøjer, der kan køre på visse alternative brændstoffer.

(14)

Fabrikanterne bør have mulighed for at ansøge en typegodkendelsesmyndighed om at certificere de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, hvis betingelserne i denne afgørelse er opfyldt. Fabrikanterne bør med henblik herpå sikre sig, at ansøgningen om certificering ledsages af en verifikationsrapport fra et uafhængigt og certificeret organ, der bekræfter, at den innovative teknologi opfylder kravene i denne afgørelse, og at besparelserne er fastslået i overensstemmelse med den prøvningsmetode, der er fastsat i denne afgørelse.

(15)

For at lette en større udbredelse af den innovative teknologi i nye køretøjer bør fabrikanterne også have mulighed for at ansøge om certificering af CO2-besparelserne ved de effektive generatorfunktioner ved brug af flere 12-volts-generatorer. Hvis denne mulighed benyttes, bør det dog sikres, at der anvendes en mekanisme, der skaber incitament til kun at udbrede brugen af de motorgeneratorer, der har den største virkningsgrad.

(16)

Det er typegodkendelsesmyndighedens ansvar at foretage en grundig kontrol af, at betingelserne for certificering af CO2-besparelserne ved brug af en innovativ teknologi som angivet i denne afgørelse er opfyldt. Hvis certificeringen udstedes, bør den ansvarlige typegodkendelsesmyndighed sikre sig, at alle de elementer, der indgår i certificeringen, registreres i en prøvningsrapport og opbevares sammen med verifikationsrapporten, og at oplysningerne stilles til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning.

(17)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (9), bør den innovative teknologi tildeles en individuel kode.

(18)

Fra 2021 skal fabrikanternes opfyldelse af deres specifikke CO2-emissionsmål fastslås på grundlag af de CO2-emissioner, der bestemmes i overensstemmelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure — WLTP), der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (10). CO2-besparelser, der opnås som følge af den innovative teknologi, der certificeres med henvisning til denne afgørelse, må derfor kun tages i betragtning ved beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i kalenderåret 2020 —