(1)

Den bulgarske, den kroatiske og den litauiske udgave af Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2009 (2) indeholder en fejl i bilaget, tabellens tredje kolonne, for så vidt angår maksimumsindholdet af stoffer i fødevarer.

(2)

Den bulgarske, den kroatiske og den litauiske udgave af forordning (EF) nr. 124/2009 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen forelægge et udkast til gennemførelsesretsakt om tilladelse til markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den 18. april 2018 indgav virksomheden Access Business Group International LLC (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre delvist affedtet pulver af chiafrø (Salvia hispanica) i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om, at pulver af chiafrø (Salvia hispanica) anvendes i følgende række af fødevarekategorier bestemt til den almindelige befolkning: ikke-aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder naturlig ikke-aromatiseret kærnemælk (undtagen steriliseret kærnemælk), ikke varmebehandlet efter fermentering, ikke-aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, varmebehandlet efter fermentering, aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder varmebehandlede produkter, sukkervarer, frugt- og grøntsagssaft, frugt- og grøntsagsnektar og lignende produkter, aromatiserede drikkevarer, kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3), undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn, pasta.

(5)

Den 16. juli 2018 indgav ansøgeren en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre endnu et delvist affedtet pulver af chiafrø (Salvia hispanica) i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om, at pulver af chiafrø (Salvia hispanica) anvendes i følgende række af fødevarekategorier bestemt til den almindelige befolkning: sukkervarer, frugt- og grøntsagssaft, frugt- og grøntsagsnektar og lignende produkter, aromatiserede drikkevarer, kosttilskud som defineret i direktiv 2002/46/EF, undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn, pasta.

(6)

De to ansøgninger til Kommissionen vedrører godkendelsen af to forskellige delvist affedtede pulvere af chiafrø (Salvia hispanica) som en ny fødevare. Begge pulvere af chiafrø (Salvia hispanica) er delvist affedtet og er fremskaffet gennem presning og formaling af hele chiafrø (Salvia hispanica). De vigtigste forskelle mellem de to pulvere er partikelstørrelserne og indholdet af visse makronæringsstoffer. Det pulver, der har et højt proteinindhold, har en partikelstørrelse på under 130 μm og et proteinindhold på mindst 40 %, mens det pulver, der har et højt fiberindhold, har en partikelstørrelse på under 400 μm og et indhold af kostfibre på mindst 50 %. Den foreslåede anvendelse af begge pulvere er også den samme.

(7)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283 rådførte Kommissionen sig henholdsvis den 22. juni 2018 og den 22. oktober 2018 med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) og anmodede den om at afgive en videnskabelig udtalelse ved at foretage en vurdering af pulver af chiafrø (Salvia hispanica) som nye fødevarer. Under hensyntagen til lighederne mellem de to typer af delvist affedtet pulver af chiafrø (Salvia hispanica) slog autoriteten deres sikkerhedsvurderinger sammen.

(8)

Den 15. maj 2019 vedtog autoriteten den videnskabelige udtalelse »Safety of chia seeds (Salvia hispanica L.) powders, as novel foods, pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (4). Denne udtalelse opfylder kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(9)

I denne udtalelse konkluderede autoriteten, at delvist affedtet pulver af chiafrø (Salvia hispanica) er sikkert under de vurderede anvendelsesbetingelser. Autoritetens udtalelse giver derfor tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at delvist affedtet pulver af chiafrø (Salvia hispanica) er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 under de vurderede anvendelser og anvendelsesniveauer ved anvendelse i ikke-aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder naturlig ikke-aromatiseret kærnemælk (undtagen steriliseret kærnemælk), ikke varmebehandlet efter fermentering, ikke-aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, varmebehandlet efter fermentering, aromatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder varmebehandlede produkter, sukkervarer, frugt- og grøntsagssaft, frugt- og grøntsagsnektar og lignende produkter, aromatiserede drikkevarer, kosttilskud som defineret i direktiv 2002/46/EF, undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn.

(10)

I sin videnskabelige udtalelse, »Safety of chia seeds (Salvia hispanica L.) as a novel food for extended uses pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (5), tog autoriteten en undersøgelse med i sine overvejelser, der pegede på den mulige dannelse af acrylamid, når chiafrø (Salvia hispanica) anvendes i fødevarer, der ved deres fremstilling, forarbejdning eller tilberedning kræver varmebehandling ved 120 °C eller derover. Autoriteten vurderede, at denne undersøgelse også finder anvendelse på vurderingen af pulver af chiafrø (Salvia hispanica), eftersom de kun adskiller sig fra de chiafrø (Salvia hispanica), der allerede er opført på EU-listen, med hensyn til affedtningen, som er en behandling, der er neutral, hvad angår dannelsen af acrylamid.

(11)

Autoriteten bemærkede, at fødevaren »pasta« kan undergå varmebehandling til temperaturer på over 120 °C og kunne potentielt udgøre en relevant kilde til acrylamid, hvorimod de andre foreslåede fødevarekategorier ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med en eventuel dannelse af acrylamid.

(12)

Autoriteten vurderede i sin udtalelse om sikkerheden ved pulver af chiafrø (Salvia hispanica), at der er behov for supplerende oplysninger fra ansøgeren og/eller fra offentligheden for at tage højde for den mulige dannelse af acrylamid, når fødevarer, der indeholder pulver af chiafrø (Salvia hispanica), udsættes for varmebehandling ved 120 °C eller derover. I henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2015/2283 anmodede autoriteten om supplerende oplysninger fra ansøgeren vedrørende den potentielle dannelse af forurenende stoffer dannet under forarbejdning, som kan dannes under forarbejdningen og produktionen af en fødevare (hos producenten), og/eller når en fødevare med tilsat pulver af chiafrø (Salvia hispanica) indgår i madlavning (varmebehandling hos forbrugeren). Fristen for indlevering af de supplerende oplysninger blev fastsat til den 13. maj 2019. Selv om ansøgeren indleverede supplerende oplysninger inden for den fastsatte frist, konkluderede autoriteten, at de indleverede oplysninger ikke var tilstrækkelige til at tage højde for en potentiel dannelse af acrylamid i pasta ved temperaturer på over 120 °C, hvilket potentielt kunne udgøre en relevant kilde til acrylamid hos forbrugeren.

(13)

I mangel af oplysninger om den potentielle dannelse af acrylamid i »pasta« ved en sådan varmebehandling, udsatte autoriteten færdiggørelsen af vurderingen af pulver af chiafrø i pasta til det tidspunkt, hvor de supplerende oplysninger foreligger. Som følge heraf råder Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke over den nødvendige udtalelse fra autoriteten i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU) 2015/2283 med henblik på godkendelse af anvendelsen af pulver af chiafrø (Salvia hispanica) i pasta, der kan udsættes for varmebehandling ved 120 °C eller derover. Der vil derfor blive truffet en yderligere afgørelse om en sådan anvendelse efter offentliggørelsen af autoritetens relevante udtalelse.

(14)

I autoritetens udtalelse blev der også henvist til to rapporter fra den tilgængelige videnskabelige litteratur, som forbandt indtagelsen af chiafrø (Salvia hispanica) med allergiske reaktioner, og konkluderede på grundlag heraf, at der kan forekomme allergiske reaktioner ved indtagelse af chiafrø. Autoriteten finder desuden, at det allergifremkaldende potentiale ved pulver af chiafrø (Salvia hispanica) svarer til det allergifremkaldende potentiale ved chiafrø (Salvia hispanica), eftersom de forskellige etaper af processen til fremstilling af pulvere ikke forventes at ændre det allergifremkaldende potentiale ved chiafrø (Salvia hispanica). Eftersom der indtil nu kun er blevet indberettet disse to tilfælde af allergi, bør der i lyset af det udbredte forbrug af chiafrø (Salvia hispanica) og deres tilstedeværelse på EU-markedet og det globale marked i mange år ikke opføres specifikke mærkningskrav vedrørende potentielle allergiske reaktioner ved indtagelse af pulver af chiafrø (Salvia hispanica) på EU-listen over godkendte nye fødevarer, før autoriteten har indhentet og vurderet yderligere dokumentation om det allergifremkaldende potentiale ved chiafrø (Salvia hispanica).

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) fastsættes sidste frist for indgivelse af enkeltansøgninger, støtteansøgninger og betalingsanmodninger, sidste frist for meddelelse af ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger og sidste frist for indgivelse af ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen.

(2)

Som følge af den aktuelle situation, der skyldes covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden, som er indført i medlemsstaterne, er der opstået usædvanlige administrative vanskeligheder i alle medlemsstater.

(3)

Denne situation har påvirket støttemodtagernes muligheder for at indgive enkeltansøgninger, støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen inden for de frister, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

(4)

I betragtning af denne situation bør der indrømmes en fravigelse fra artikel 13, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en sidste frist for 2020 for indgivelse af enkeltansøgninger, støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og en sidste frist for indgivelse af ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til grundbetalingsordningen, der ligger senere end de frister, der er fastsat i nævnte artikler. Da de frister og perioder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, og i artikel 15, stk. 2 og 2a, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, er knyttet til den sidste frist, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i nævnte forordning, bør der indrømmes en lignende fravigelse vedrørende meddelelsen af resultaterne af foreløbig kontrol og af ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger.

(5)

Da disse fravigelser bør omfatte enkeltansøgninger, støtteansøgninger og betalingsanmodninger, ændringer af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger og ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder for 2020, bør denne forordning finde anvendelse på ansøgninger og betalingsanmodninger vedrørende 2020.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne —

(1)

Amerikas Forenede Stater (»USA«) vedtog den 24. januar 2020 beskyttelsesforanstaltninger i form af forhøjede toldsatser for import af visse afledte aluminiumsprodukter og visse afledte stålprodukter, der skulle træde i kraft den 8. februar 2020 og gælde i et ubegrænset tidsrum.

(2)

Selv om USA betegner disse foranstaltninger som sikkerhedsforanstaltninger, er de i alt væsentligt beskyttelsesforanstaltninger. De består i en afhjælpende foranstaltning, der forstyrrer den balance mellem indrømmelser og forpligtelser, der er resultatet af overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO«), og begrænser importen med det formål at beskytte den indenlandske industri mod udenlandsk konkurrence for at sikre samme industris handelsmæssige fremgang. De sikkerhedsmæssige undtagelser i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (»GATT 1994«) finder ikke anvendelse på eller berettiger sådanne beskyttelsesforanstaltninger og har ingen betydning for retten til genoprettelse af balance i henhold til de relevante bestemmelser i WTO-overenskomsten.

(3)

WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger giver ethvert eksporterende medlem, der er berørt af en beskyttelsesforanstaltning, ret til at suspendere anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende forpligtelser i henhold til GATT 1994 over for det WTO-medlem, der anvender beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at der ikke nås frem til en tilfredsstillende løsning under høringer imellem de pågældende WTO-medlemmer, og at WTO's Råd for Handel med Varer ikke afviser suspensionen.

(4)

Ved høringer mellem USA og Unionen, jf. artikel 8 og 12.3 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, nåede man ikke frem til en tilfredsstillende løsning (2).

(5)

Unionens suspension af i alt væsentligt tilsvarende indrømmelser eller andre forpligtelser bør træde i kraft 30 dage efter datoen for meddelelsen heraf til Rådet for Handel med Varer, medmindre Rådet for Handel med Varer afviser suspensionen.

(6)

WTO-aftalen giver mulighed for at udøve suspensionsretten a) straks, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen ikke er truffet som følge af en absolut stigning i importen eller ikke er i overensstemmelse med WTO-aftalens relevante bestemmelser, eller b) efter en periode på tre år fra anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningen.

(7)

USA's beskyttelsesforanstaltninger kan få betydelige negative økonomiske virkninger for de berørte erhvervsdrivende i Unionen. De vil i betydeligt omfang begrænse Unionens eksport af de pågældende afledte aluminiumsprodukter og de pågældende afledte stålprodukter til USA. Den berørte import af de pågældende afledte aluminiums- og stålprodukter fra Unionen til USA havde i 2019 en værdi på næsten 40 mio. EUR.

(8)

En suspension af handelsindrømmelser i form af forhøjet told på import til Unionen af udvalgte produkter med oprindelse i USA, som afspejler og ikke overstiger det beløb, der ville være resultatet af anvendelsen af USA's toldsatser på import af de pågældende afledte aluminiumsprodukter og de pågældende afledte stålprodukter fra Unionen til USA, er derfor en passende suspension af anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende handelsindrømmelser i overensstemmelse med WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(9)

Kommissionen gør brug af sin ret til at afbalancere indrømmelser i samhandelen med tredjelande på grundlag af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 654/2014. Den passende foranstaltning har form af en handelspolitisk foranstaltning, som skal bestå i suspension af toldindrømmelser og indførelse af nye eller forhøjede toldsatser.

(10)

Ved sin udformning og udvælgelse af disse foranstaltninger har Kommissionen anvendt objektive kriterier i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra c), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 654/2014, herunder foranstaltningernes rimelighed, deres potentiale til at hjælpe erhvervsdrivende i Unionen, der rammes af beskyttelsesforanstaltningerne, og målet om at minimere de negative økonomiske virkninger for Unionen. I overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 654/2014 har Kommissionen givet de berørte parter mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og indgive oplysninger vedrørende Unionens relevante økonomiske interesser (3).

(11)

Kommissionen har derfor sikret sig, at tillægstolden står i et rimeligt forhold til virkningen af de amerikanske beskyttelsesforanstaltninger og ikke er for vidtgående, som beskrevet i betragtning 8, 16 og 18.

(12)

De valgte foranstaltninger vil desuden i et vist omfang kunne lette situationen for EU's stål- og aluminiumsindustri, som er berørt af USA's beskyttelsesforanstaltninger.

(13)

Og endelig vedrører disse foranstaltninger import af produkter med oprindelse i USA, som Unionen ikke i væsentlig grad er afhængig af levering af. Ved denne tilgang undgås så vidt muligt en negativ virkning for forskellige aktører på EU-markedet, herunder forbrugerne.

(14)

Som en afspejling af de tidsmæssige krav, der er beskrevet i betragtning 6, og hvis Rådet for Handel med Varer ikke afviser det som omhandlet i betragtning 5, bør tillægstolden finde anvendelse i to faser.

(15)

I den første fase bør import af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra a), pålægges en værditold på henholdsvis 20 % og 7 % med virkning fra den 8. maj 2020, og indtil USA ophører med at anvende sine beskyttelsesforanstaltninger på produkter fra Unionen.

(16)

Det samlede beløb af værditolden i den første fase afspejler USA's toldforhøjelse på henholdsvis 10 % og 25 % på import fra Unionen til USA af stansedele af aluminium til kofangere, bestående af dele og tilbehør til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701-8705, og stansedele af stål til kofangere, bestående af dele og tilbehør til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701-8705 (begge beskrevet under HTS-kode (4)8708 10 30) samt stansedele af aluminium til karosserier til traktorer, der er egnet til anvendelse i landbruget, og stansedele af stål til karosserier til traktorer, der er egnet til anvendelse i landbruget, (begge beskrevet under HTS-kode 8708 29 21) (5) (samlet værdi af Unionens import til USA i 2019: 19 mio. EUR). Det er disse produkter, for hvilke USA ikke har truffet beskyttelsesforanstaltninger som følge af en absolut stigning i importen.

(17)

I den anden fase bør import af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra b), pålægges en yderligere supplerende værditold på 4,4 % med virkning fra den 8. februar 2023 eller — hvis dette skulle ske først — efter at WTO's tvistbilæggelsesorgan har vedtaget, eller er blevet meddelt, en afgørelse om, at USA's beskyttelsesforanstaltninger ikke er i overensstemmelse med WTO-aftalens relevante bestemmelser, indtil USA ophører med at anvende sine beskyttelsesforanstaltninger på produkter fra Unionen.

(18)

Det samlede beløb af værditolden i den anden fase afspejler USA's toldforhøjelse på henholdsvis 10 % og 25 % på import fra Unionen til USA af de øvrige relevante produkter (6) (samlet værdi af Unionens import til USA i 2019: 21 mio. EUR). Det er disse produkter, for hvilke USA kan have truffet beskyttelsesforanstaltninger som følge af en absolut stigning i importen.

(19)

Kommissionen kan ændre denne forordning for at tage højde for eventuelle justeringer eller ændringer af USA's beskyttelsesforanstaltninger, herunder gennem udelukkelse af produkter eller virksomheder.

(20)

Denne forordning berører ikke spørgsmålet om, hvorvidt USA's beskyttelsesforanstaltninger er i overensstemmelse med WTO-overenskomstens relevante bestemmelser.

(21)

I lyset af de gældende WTO-tidsfrister bør denne retsakt træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(22)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Handelsbarrierer, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1843 (7) —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøpåvirkning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU-miljømærket. Der skal fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(2)

Kommissionens afgørelse 2014/312/EU (2) opstiller kriterierne og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav for indendørs og udendørs malinger og lakker.

(3)

I punkt 1, litra d), i tillægget til afgørelse 2014/312/EU blev der fastsat en undtagelse for brugen af zinkoxid (ZnO, CAS: 1314-13-2) klassificeret med farerne H400, akut toksicitet for vandmiljøet, kategori 1, og H410, kronisk toksicitet for vandmiljøet, kategori 1, som stabiliseringsmiddel i konserveringsmiddelkombinationer til overfladefilm, som kræver zinc pyrithion (ZPT) eller 1,2-benzisothiazol-3(2H)-on (BIT) i en koncentration på op til 0,05 %.

(4)

BIT er ikke godkendt til brug som konserveringsmiddel til overfladefilm i overensstemmelse med bilaget til Kommissionens afgørelse 2010/72/EU (3). Ovennævnte punkt 1, litra d), skal derfor ændres.

(5)

Flere nationale kompetente myndigheder, der tildeler EU-miljømærket, har foreslået en udvidelse af den gældende undtagelse for brugen af zinkoxid som konserverende stabiliseringsmiddel, således at den også omfatter »konservering i beholdere« og konservering af »tonepasta«.

(6)

I overensstemmelse med konklusionerne af kvalitetskontrollen af EU-miljømærket (REFIT) af 30. juni 2017 har Kommissionen sammen med Den Europæiske Unions Miljømærkenævn vurderet denne ændrings relevans for at garantere en stor udnyttelse af ordningen for denne produktgruppe Offentlige aktører er også blevet hørt.

(7)

Baseret på tilgængelige oplysninger fra leverandører og malingproducenter anvendes ZnO til stabiliseringsformål i malinger og lakker i kombination med de to konserveringsmidler ZPT og BIT, der anvendes til bekæmpelse af mikrobiel vækst i malinger.

(8)

ZnO har en stabiliserende funktion i malinger, hvor ZPT og BIT anvendes som konserveringsmidler. ZnO hindrer ZPT's tilbøjelighed til at transkelere med andre metalioner, typisk jern og calcium, og danne farvede komplekser, der medfører en uønsket ændring i malingens farve. I kombinationer med BIT forhindrer ZnO, at BIT bevæger sig fra vandfasen til den organiske fase i malingen (f.eks. bindemidlet), og øger dermed dens tilgængelighed i vandfasen, hvor risikoen for mikrobiel vækst er højere. Uden ZnO ville malingens levetid blive reduceret til nogle få uger, samtidig med at dens holdbarhed også ville blive reduceret.

(9)

Afgørelse 2014/312/EU tillader allerede, at ZPT bruges til tre funktioner, dvs. som konserveringsmiddel til anvendelse i beholdere, som konserveringsmiddel i toningsmaskiner og som konserveringsmiddel til overfladefilm i en koncentration på højst 0,05 %, og tillader brugen af BIT i en koncentration på 0,05 % i det endelige brugsklare produkt. Det synes derfor hensigtsmæssigt også at tillade, at stabiliseringsmidlet ZnO bruges til de samme anvendelser.

(10)

Hvis ZnO anvendes til at stabilisere konserveringsmiddelkombinationer til »anvendelse i beholdere« eller til »tonepasta«, forventes miljøpåvirkningerne at blive mindre, end hvis den anvendes i konserveringsmiddelkombinationer til overfladefilm (der allerede er undtaget inden for rammerne af de nuværende kriterier), da en typisk dosis af ZPT til konservering af overfladefilm i udendørs malinger vil være ca. 10 gange større end den, der er nødvendig for konservering i beholdere til indendørs brug.

(11)

De alternativer, som producenter bruger, i form af andre konserveringsmiddelkombinationer, der ikke kræver ZnO som stabiliseringsmiddel, benytter hovedsagelig MIT (2-methyl-2H-isothiazol-3-on). Imidlertid vil MIT i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) 2018/1480 (4) fra den 1. maj 2020 bl.a. blive klassificeret som Skin Sens. 1A med faresætningskoden H317 (kan forårsage allergisk hudreaktion). Dette vil også udløse fareklassificeringen Skin Sens. 1A med faresætningskoden H317 for de endelige malingprodukter, hvor MIT anvendes i en koncentration på 15 ppm eller derover. Den nuværende videnskabelige forskning viser, at MIT ikke er effektivt som konserveringsmiddel, hvis det anvendes i koncentrationer på under 15 ppm.

(12)

ZPT, BIT eller kombinationer heraf anses for at være de andre brugbare løsninger til at erstatte MIT, men de vil kræve, at ZnO anvendes til alle dens mulige formål.

(13)

Det er derfor ikke teknisk muligt at erstatte ZnO.

(14)

Data fra interessenter viser, at der er behov for op til 0,030 % ZnO i konserveringsmiddelkombinationer med ZPT til anvendelse i beholdere og til toner, hvis der skal opnås tilstrækkelige stabiliseringsresultater, mens der er behov for 0,010-0,040 % ZnO i kombinationer med BIT.

(15)

Afgørelse 2014/312/EU bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på fjerkræbedrifter i visse medlemsstater, og efter at de pågældende medlemsstater havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes i henhold til direktiv 2005/94/EF af de medlemsstater, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, som minimum omfatte de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner i samme bilag.

(3)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 blev for nylig ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/454 (5) efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i Tyskland, Ungarn og Polen, som skulle afspejles i bilaget.

(4)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/454 har Tyskland underrettet Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift i distriktet Börde.

(5)

Desuden har Ungarn underrettet Kommissionen om yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på fjerkræbedrifter i amterne Bács-Kiskun og Csongrád.

(6)

De nye udbrud i Tyskland og Ungarn er sket uden for grænserne for de områder, der i øjeblikket er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47, og de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring disse nye udbrud.

(7)

Kommissionen har gennemgået de foranstaltninger, som Tyskland og Ungarn har gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF, og den har fundet det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 er blevet bekræftet.

(8)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Tyskland og Ungarn, hurtigt på EU-plan at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, som disse medlemsstater har oprettet. Der bør derfor opføres nye beskyttelses- og overvågningszoner for Tyskland og Ungarn i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47.

(9)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 bør således ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at indsætte de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet af Tyskland og Ungarn i henhold til direktiv 2005/94/EF, og varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

(10)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 bør derfor ændres.

(11)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredning af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47, får virkning snarest muligt.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

EDA udfører sine opgaver i overensstemmelse med afgørelse (FUSP) 2015/1835.

(2)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 bør begrænsninger i anvendelsen af artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i nævnte forordning, for så vidt bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 14-22 baseres på interne regler, der vedtages af EDA, når disse ikke er baseret på retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne.

(3)

Disse interne regler, herunder deres bestemmelser om vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af en begrænsning, bør ikke finde anvendelse, når en retsakt, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, indeholder en begrænsning af de registreredes rettigheder.

(4)

Hvor EDA udfører sit hverv med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal det overveje, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i denne forordning, finder anvendelse.

(5)

Inden for rammerne af EDA's administrative funktion kan EDA gennemføre administrative undersøgelser og disciplinærsager, udføre indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, pålægge restriktioner vedrørende fortrolige elementer i ad hoc-aktiviteter inden for rammerne af afgørelse 2015/1835, behandle whistleblowingsager, behandle procedurer i forbindelse med chikane, behandle interne og eksterne klager, foretage undersøgelser iværksat af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, interne (IT-relaterede) sikkerhedsundersøgelser og udføre aktiviteter til at beskytte andre af Unionens eller en medlemsstats samfundsinteresser, navnlig målene med Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(6)

EDA behandler flere kategorier af personoplysninger, herunder hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktoplysninger, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller bløde data (»subjektive« data vedrørende sagen såsom argumenter, adfærdsdata, data fra udviklingssamtaler, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten).

(7)

EDA, som repræsenteres af den daglige leder, fungerer som dataansvarlig uanset yderligere delegering af rollen som dataansvarlig internt i EDA for at afspejle det operationelle ansvar for specifikke behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger.

(8)

Personoplysningerne opbevares sikkert i et elektronisk miljø eller på papir for at forhindre ulovlig adgang eller overførsel af data til personer, der ikke har behov for at kende disse. De behandlede personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt og passende for de formål, hvortil oplysningerne behandles, i den periode, der er angivet i EDA's databeskyttelsesmeddelelser eller fortegnelser.

(9)

De interne regler bør gælde for behandlingsaktiviteter, der gennemføres forud for indledningen af ovennævnte procedurer, i løbet af disse procedurer og under overvågning af opfølgningen på resultatet af disse procedurer. De bør også omfatte bistand og samarbejde, som ydes af EDA til de nationale myndigheder og internationale organisationer uden for myndighedens administrative undersøgelser.

(10)

I de tilfælde, hvor disse interne regler gælder, skal EDA fremlægge en begrundelse, der forklarer, hvorfor begrænsningerne er strengt nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund og respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(11)

Inden for disse rammer er EDA forpligtet til i videst muligt omfang at respektere de registreredes grundlæggende rettigheder under ovennævnte procedurer, navnlig de, der vedrører retten til information, indsigt og berigtigelse, retten til sletning, begrænsning af behandling, retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden til den registrerede eller fortroligheden af kommunikation som fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

(12)

EDA kan dog være forpligtet til at begrænse oplysningerne til den registreredes og andre registreredes rettigheder for at beskytte især sine egne undersøgelser, andre offentlige myndigheders undersøgelser og sager samt andre personers rettigheder vedrørende EDA's undersøgelser eller andre procedurer.

(13)

EDA kan således begrænse oplysningerne med det formål at beskytte undersøgelsen og andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(14)

EDA bør lejlighedsvis overvåge, at de betingelser, der ligger til grund for begrænsningen, er gældende, og ophæve begrænsningen, hvis de ikke længere er gældende.

(15)

Den dataansvarlige bør informere den databeskyttelsesansvarlige på udsættelsestidspunktet og under revisionerne —