ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 94

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
27. marts 2020


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/445 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/446 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

3

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/447 af 16. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kriterier til bestemmelse af, hvilke ordninger der i tilstrækkelig grad mindsker modpartskreditrisici forbundet med dækkede obligationer eller securitiseringer, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205 og (EU) 2016/1178 ( 1 )

5

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/448 af 17. december 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 for så vidt angår præcisering af behandlingen af OTC-derivater i forbindelse med visse simple, transparente og standardiserede securitiseringer med henblik på afdækning ( 1 )

8

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/449 af 25. marts 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

11

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2020/450 af 22. januar 2020 om støtteordningen SA.29150 — 2010/C (ex 2010/NN)gennemført af Tyskland for den skattemæssige underskudsfremførsel i tilfælde af sanering af kriseramte virksomheder (Sanierungsklausel) (meddelt under nummer C(2020) 254)  ( 1 )

14

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/451 af 26. marts 2020 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2020) 1985)  ( 1 )

23

 

 

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

 

*

Afgørelse fra bestyrelsen for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret af 26. marts 2020 om interne regler vedrørende begrænsning af visse rettigheder for registrerede i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for rammerne af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets funktionsmåde

46

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/445

af 15. oktober 2019

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (1), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med den midtvejsevaluering, der er omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (2), blev der konstateret yderligere finansieringsbehov i medlemsstaterne på området asyl, migration og integration.

(2)

Midtvejsevalueringen viste, at der er behov for at yde passende finansiel støtte til modtagelses- og indkvarteringsfaciliteter samt centre for frihedsberøvede og dermed forbundne tjenester til ansøgere om international beskyttelse eller tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat og ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold i en medlemsstat, samt til boligstøtte til personer, der nyder international beskyttelse.

(3)

Bilag II til forordning (EU) nr. 516/2014 indeholder en liste over otte specifikke aktioner, hvortil medlemsstaterne kan modtage supplerende finansiering, og hvoraf seks er fælles aktioner, der involverer flere medlemsstater.

(4)

Den nuværende liste over specifikke aktioner gør det ikke muligt i tilstrækkelig grad at tage hensyn til den politiske udvikling og dække de finansieringsbehov, der er konstateret i forbindelse med midtvejsevalueringen. En ændring af listen er derfor den bedste måde at dække de konstaterede behov på inden for rammerne af målsætningerne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden.

(5)

Den nye specifikke aktion, der skal tilføjes i bilag II til forordning (EU) nr. 516/2014, vil bidrage til at sikre en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene. Den vil være i tråd med det specifikke mål i nævnte forordning, jf. dens artikel 3, stk. 2, litra d), ved at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne.

(6)

Tilføjelsen af en ny specifik aktion, der afspejler den seneste politiske udvikling og finansieringsbehovene i medlemsstaterne, vil skabe en betydelig merværdi, da det vil bidrage til at mindske presset på dem, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme, og dermed på Unionen som helhed.

(7)

For i lyset af det konstaterede presserende finansieringsbehov at sikre en hurtig anvendelse af denne specifikke aktion bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Forordning (EU) nr. 516/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag II til forordning (EU) nr. 516/2014 indsættes følgende som punkt 9:

»9.

Oprettelse, udvikling og drift i medlemsstater med et højt eller uforholdsmæssigt migrationspres eller begge dele af passende modtagelses- og indkvarteringsfaciliteter samt centre for frihedsberøvede og dermed forbundne tjenester til ansøgere om international beskyttelse eller tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat og ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold, samt boligstøtte til personer, der nyder international beskyttelse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 111).


27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/446

af 15. oktober 2019

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF, (1) særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med den midtvejsevaluering, der er omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (2), blev der konstateret yderligere finansieringsbehov i medlemsstaterne på området grænseforvaltning.

(2)

Midtvejsevalueringen viste, at der er behov for at yde passende finansiel støtte til grænsekontrolaktiviteter, navnlig i hotspotområderne som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (3), samt i andre grænseområder, der er udsat for et lignende eksisterende eller potentielt højt og uforholdsmæssigt migrationspres.

(3)

Bilag II til forordning (EU) nr. 515/2014 indeholder en fortegnelse over to specifikke aktioner vedrørende måder, hvorpå medlemsstaterne kan opnå supplerende finansiering.

(4)

Den nuværende fortegnelse over specifikke aktioner gør det ikke muligt på hensigtsmæssig vis at sikre finansieringen af aktioner, der har til formål at øge grænsekontrolkapaciteten og gennemføre hotspottilgangen eller lignende. En ændring af fortegnelsen er derfor den bedste måde at dække de behov på, der blev konstateret inden for rammerne af målsætningerne for Fonden for Intern Sikkerhed — grænser og visumpolitik.

(5)

Den nye specifikke aktion, der bliver tilføjet i bilag II til forordning (EU) nr. 515/2014, vil bidrage til at sikre en effektiv kontrol med Unionens ydre grænser. Aktionen er i tråd med det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra b), i nævnte forordning, nemlig at støtte integreret grænseforvaltning og derved lette adgangen til at få international beskyttelse for dem, der har behov for det.

(6)

Tilføjelsen af en ny specifik aktion, der afspejler den seneste politiske udvikling og finansieringsbehovene i medlemsstaterne, kan skabe en betydelig merværdi, da den vil være med til at mindske presset på dem, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme, og dermed på Unionen som helhed.

(7)

For i lyset af det konstaterede presserende finansieringsbehov at sikre en hurtig anvendelse af denne specifikke aktion bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Forordning (EU) nr. 515/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag II til forordning (EU) nr. 515/2014 indsættes følgende som punkt 3:

»3.

Grænsekontrolaktiviteter såsom ind- og udrejsekontrol og grænseovervågningsforanstaltninger i områder, der på nuværende tidspunkt er eller potentielt kan blive udsat for et højt og/eller uforholdsmæssigt migrationspres, bl.a. aktiviteter vedrørende oprettelsen, udviklingen og forvaltningen af hotspotområder som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (*1), samt støtte til grænseforvaltningsaktiviteter i tredjelande, når det er nødvendigt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).


27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/5


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/447

af 16. december 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kriterier til bestemmelse af, hvilke ordninger der i tilstrækkelig grad mindsker modpartskreditrisici forbundet med dækkede obligationer eller securitiseringer, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205 og (EU) 2016/1178

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 4, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (2) blev forordning (EU) nr. 648/2012 ændret for i førstnævnte forordning at indsætte visse betingelser, på hvilke OTC-derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med dækkede obligationer, og OTC-derivataftaler, som er indgået af securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med securitiseringer, kan undtages fra clearingforpligtelsen.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (3) og (EU) 2016/1178 (4) indeholder allerede en række betingelser, på hvilke OTC-derivataftaler, som er indgået af en enhed for dækkede obligationer i forbindelse med en særligt dækket obligation og særligt dækket realkreditobligation, kan undtages fra clearingforpligtelsen.

(3)

Der findes en vis grad af substituerbarhed mellem OTC-derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med dækkede obligationer, på den ene side og OTC-derivataftaler, som er indgået af securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med securitiseringer, på den anden side. For at undgå potentiel forvridning eller arbitrage bør behandlingen heraf i forbindelse med clearingforpligtelsen være ensartet.

(4)

Derfor bør, også i lyset af ændringen af forordning (EU) nr. 648/2012 ved forordning (EU) 2017/2402, alle betingelser, på hvilke OTC-derivataftaler, som er indgået af en enhed for dækkede obligationer i forbindelse med en særlig dækket obligation og særligt dækket realkreditobligation, kan undtages fra clearingforpligtelsen, udgå af delegeret forordning (EU) 2015/2205 og (EU) 2016/1178, og disse betingelser bør indsættes i en ny delegeret forordning, som også indeholder betingelser, på hvilke OTC-derivataftaler, som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering, kan undtages fra denne clearingforpligtelse.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2015/2205 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 bør derfor ændres —

(6)

Denne forordning bygger på udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, og har analyseret de potentielle omkostninger og fordele. De europæiske tilsynsmyndigheder har ligeledes anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), en udtalelse fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), og en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7).

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kriterier til bestemmelse af, hvilke ordninger i dækkede obligationer der mindsker modpartskreditrisici

Ordninger i dækkede obligationer anses for i tilstrækkelig grad at mindske modpartskreditrisici, når OTC-derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med dækkede obligationer, opfylder alle følgende kriterier:

a)

sådanne aftaler er registreret eller opført i sikkerhedspuljen for den dækkede obligation i overensstemmelse med national lovgivning om dækkede obligationer

b)

sådanne aftaler opsiges ikke, i tilfælde af at udstederen af den dækkede obligation eller sikkerhedspuljen afvikles eller bliver insolvent

c)

modparten i OTC-derivataftalen, som er indgået med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer for dækkede obligationer, er mindst ligestillet med indehaverne af de dækkede obligationer, medmindre modparten i denne OTC-derivataftale, som er indgået med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer for dækkede obligationer, er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet

d)

den dækkede obligation er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om sikkerhedsstillelse på mindst 102 %.

Artikel 2

Kriterier til bestemmelse af, hvilke ordninger i securitiseringer der mindsker modpartskreditrisici

Ordninger i securitiseringer anses for i tilstrækkelig grad at mindske modpartskreditrisici, når OTC-derivataftaler, som er indgået af securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med securitiseringer, opfylder alle følgende kriterier:

a)

modparten i OTC-derivatet, som er indgået af securitiseringsenheden med særligt formål i forbindelse med securitiseringen, er mindst ligestillet med indehaverne af den mest privilegerede securitiseringstranche, medmindre modparten i dette OTC-derivat, som er indgået af securitiseringsenheden med særligt formål i forbindelse med securitiseringen, er den misligholdende eller berørte part

b)

securitiseringsenheden med særligt formål i forbindelse med securitiseringen, til hvilken OTC-derivataftalen er knyttet, er løbende omfattet af en grad af kreditforbedring for den mest privilegerede securitisering i form af et værdipapir på mindst 2 % af de udestående værdipapirer.

Artikel 3

Ændring til delegeret forordning (EU) 2015/2205

Artikel 1, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2205 udgår.

Artikel 4

Ændring til delegeret forordning (EU) 2016/1178

Artikel 1, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2016/1178 udgår.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2019.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 af 6. august 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 314 af 1.12.2015, s. 13).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1178 af 10. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen (EUT L 195 af 20.7.2016, s. 3).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/8


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/448

af 17. december 2019

om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 for så vidt angår præcisering af behandlingen af OTC-derivater i forbindelse med visse simple, transparente og standardiserede securitiseringer med henblik på afdækning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 11, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 er blevet ændret ved artikel 42, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (2). Denne ændring blev foretaget for at sikre, at derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, og derivater, der er knyttet til securitiseringer, behandles på samme måde for så vidt angår marginkravene for OTC-derivater, som ikke cleares centralt. Da Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 (3) bygger på artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør førstnævnte delegerede forordning ændres for at afspejle den ændring, der er foretaget i artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012, og derfor indeholde regler om risikostyringsteknikker for OTC-derivataftaler, som ikke cleares af en central modpart, og som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering.

(2)

I overensstemmelse med den ændrede artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 bør sådanne regler om risikostyringsteknikker for OTC-derivataftaler, som ikke cleares af en central modpart, og som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering, tage hensyn til de hindringer, som de pågældende securitiseringsenheder med særligt formål oplever, når de fremskaffer sikkerhedsstillelse. Fordi securitiseringsenheder med særligt formål som regel er struktureret til kun at generere begrænset overskudslikviditet, råder de over de færre aktiver, der kan anvendes til udveksling af sikkerhedsstillelse. Denne hindring forhindrer securitiseringsenheder med særligt formål i at udveksle sikkerhedsstillelse på en måde, der er i fuld overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2016/2251. I henhold til en række specifikke betingelser bør securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en simpel, transparent og standardiseret securitisering (»STS-securitisering«) derfor ikke være forpligtet til at stille sikkerhed. Dette skal give securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering en vis fleksibilitet og samtidig sikre, at risiciene for deres modparter begrænses. Securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering er imidlertid ikke forpligtede til at opkræve sikkerhedsstillelse fra deres modparter og til efterfølgende at tilbagebetale den på forfaldsdatoen. Modparterne til securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering er derfor forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin i kontanter. De bør have ret til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens securitiseringsenheder med særligt formål kun bør være forpligtet til at opkræve den variationsmargin, der er modtaget i kontanter, og til at stille sikkerhed i form af en variationsmargin for det beløb, der er modtaget i kontanter. Dette er i overensstemmelse med betragtning 41 i forordning (EU) 2017/2402, som henviser til behovet for at sikre sammenhæng i behandlingen af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, og derivater, der er knyttet til securitiseringer, for så vidt angår clearingforpligtelsen og margenkravene for ikke-centralt clearede OTC-derivater.

(3)

Delegeret forordning (EU) 2016/2251 bør derfor ændres.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5), samt fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251

I delegeret forordning (EU) 2016/2251 indsættes som artikel 30a:

»Artikel 30a

Behandling af derivater i forbindelse med securitiseringer med henblik på afdækning

1.   Uanset artikel 2, stk. 2, og når betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, kan modparter i disses risikostyringsprocedurer fastsætte følgende i forbindelse med OTC-derivataftaler, som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering, jf. artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (*1), og som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012:

a)

variationsmargin stilles ikke af securitiseringsenheden med særligt formål, men opkræves af dennes modpart i kontanter og tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen

b)

der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.

2.   Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

modparten i OTC-derivatet, som er indgået af securitiseringsenheden med særligt formål i forbindelse med securitiseringen, er mindst ligestillet med indehaverne af den mest privilegerede securitisering i form af et værdipapir, forudsat at modparten hverken er den misligholdende eller berørte part

b)

securitiseringsenheden med særligt formål for den securitisering, til hvilken OTC-derivataftalen er knyttet, er løbende omfattet af en grad af kreditforbedring for den mest privilegerede securitisering i form af et værdipapir på mindst 2 % af de udestående værdipapirer

c)

nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler, som ikke er knyttet til securitiseringen.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2019.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 af 4. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EUT L 340 af 15.12.2016, s. 9).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/449

af 25. marts 2020

om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (2), særlig artikel 5, stk. 6, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2020.

På Kommissionens vegne

For formanden

María Ángeles BENÍTEZ SALAS

Fungerende generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)   EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 af 28. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin og om ophævelse af forordning nr. 163/67/EØF (EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47).


BILAG

»BILAG I

KN-kode

Varebeskrivelse

Repræsentativ pris

(i EUR/100 kg)

Sikkerhed, jf. artikel 3

(i EUR/100 kg)

Oprindelse (1)

0207 12 90

Fjerkrækroppe af arten Gallus domesticus, såkaldte 65 pct.-høns, frosne

129,1

0

AR

0207 14 10

Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

221,8

198,3

267,8

222,3

24

31

10

23

AR

BR

CL

TH

1602 32 11

Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt

310,6

0

BR


(1)  Den statistiske lande- og områdefortegnelse er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).«


AFGØRELSER

27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/14


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2020/450

af 22. januar 2020

om støtteordningen SA.29150 — 2010/C (ex 2010/NN)gennemført af Tyskland for den skattemæssige underskudsfremførsel i tilfælde af sanering af kriseramte virksomheder (»Sanierungsklausel«)

(meddelt under nummer C(2020) 254)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med ovennævnte artikel (1), og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 5. august 2009 og 30. september 2009 anmodede Kommissionen Tyskland om oplysninger om § 8c i Körperschaftsteuergesetz (lov om selskabsskat, i det følgende »KStG«). De tyske myndigheder besvarede anmodningerne ved brev af 20. august 2009 og 5. november 2009. Ved afgørelse af 24. februar 2010 (i det følgende »åbningsafgørelsen«) indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) med hensyn til KStG's § 8c, stk. 1a (saneringsklausulen).

(2)

Åbningsafgørelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede Tyskland og alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(3)

De tyske myndigheder efterkom denne opfordring ved brev af 9. april 2010.

(4)

Den 9. april og 3. juni 2010 fandt to møder med repræsentanter for Tyskland sted i Bruxelles. Den 2. juli 2010 fremsendte de tyske myndigheder yderligere oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter.

(5)

Den 26. januar 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/527/EU (3) (i det følgende »afgørelsen af 2011«), hvori den var af den opfattelse, at KStG's § 8c, stk. 1a, (saneringsklausulen) udgør en støtteordning, som Tyskland ulovligt har gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Kommissionen konkluderede endvidere, at den i henhold til KStG's § 8c, stk. 1, indrømmede støtte er uforenelig med det indre marked, navnlig da den ikke på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF kunne anses for at være forenelig med det indre marked som fortolket i de midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte (4) (5), og krævede den tilbagesøgt.

(6)

Afgørelsen af 2011 blev efter vedtagelsen anfægtet af Tyskland og tredjemand (6). Den 4. februar 2016 afviste Retten sagsøgernes påstande og stadfæstede afgørelsen af 2011 (7).

(7)

Tyskland og to potentielle støttemodtagere (Heitkamp BauHolding GmbH og GFKL Financial Services AG) appellerede Rettens afgørelser. Den 28. juni 2018 erklærede Domstolen Rettens domme og afgørelsen af 2011 for ugyldige (8). Domstolen fastslog, at Kommissionen ved vurderingen af støttens selektivitet med urette kun har betragtet den regel, der forbyder underskudsfremførsel i tilfælde af en ændring af virksomhedens ejerstruktur (KStG's § 8c, stk. 1), som referenceramme, men derimod ikke den generelle regel for underskudsfremførsel.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN/STØTTEN

2.1.   Baggrund

(8)

Virksomhedsbeskatningen i Tyskland foregår i det væsentlige på grundlag af Einkommensteuergesetz (lov om indkomstskat, i det følgende »EStG«) og KStG. I henhold til § 10d, stk. 2, i EStG kan underskud, der er opstået i et skatteår, fremføres. Det betyder, at i overensstemmelse med princippet om skatteevne kan tidligere underskud på op til et samlet beløb af 1 mio. EUR pr. år modregnes i senere års skattepligtige indkomst. Denne mulighed for at fremføre underskud har i henhold til KStG's § 8, stk. 1, også virksomheder, der er underlagt selskabsbeskatning.

(9)

Ifølge Tyskland blev der med muligheden for en sådan underskudsfremførsel imidlertid også skabt et incitament til at erhverve såkaldte underskudsselskaber, dvs. virksomheder, der allerede for længst havde indstillet enhver aktivitet, men som stadig havde fremførte underskud.

(10)

Som en reaktion på disse handler med underskudsselskaber begrænsede den tyske Forbundsdag i 1997 muligheden for at fremføre underskud ved at indføre den såkaldte Mantelkaufregelung (ordning vedrørende handel med underskudsselskaber) i KStG's § 8, stk. 4. Bestemmelsen begrænsede fremførslen af underskud til virksomheder, som var juridisk og økonomisk identiske med den underskudsgivende virksomhed. Den indeholdt ganske vist ingen definition af begrebet »økonomisk identisk«, men et negativt og to positive eksempler:

Der forelå ikke økonomisk identitet, når mere end halvdelen af kapitalandelene i en virksomhed blev overdraget, og virksomheden videreførte eller genoptog aktiviteterne med overvejende nye aktiver.

Der forelå derimod økonomisk identitet, når tilførslen af nye aktiver alene havde til formål at sanere de aktiviteter, der havde forårsaget den tilbageværende underskudsfremførsel, og virksomheden i de følgende fem år videreførte aktiviteterne i et i økonomisk henseende sammenligneligt omfang.

Der forelå også økonomisk identitet, når erhververen i stedet for at tilføre nye aktiver dækkede underskud hos den underskudsgivende virksomhed.

(11)

De sidste to eksempler blev samlet benævnt »saneringsklausul« (Sanierungsklausel).

(12)

KStG's § 8, stk. 4, blev med virkning fra den 1. januar 2008 ophævet ved Unternehmensteuerreformgesetz 2008 (virksomhedsskattereformloven 2008) (9).

(13)

Ved denne lov indførtes også KStG's nye § 8c, stk. 1, der sammenlignet med KStG's tidligere § 8, stk. 4, i langt højere grad begrænser muligheden for at fremføre overskud i tilfælde af en ændring af virksomhedens ejerstruktur. Den nye bestemmelse foreskriver følgende:

Ikke-udnyttede underskud kan ikke længere fradrages, hvis mere end 50 % af den tegnede kapital, af medlemsrettighederne, af andelsrettighederne eller af stemmerettighederne i et selskab overdrages til en erhverver.

Ikke-udnyttede underskud kan ikke længere fradrages forholdsmæssigt, hvis mere end 25 %, men højst 50 %, af den tegnede kapital, af medlemsrettighederne, af andelsrettighederne eller af stemmerettighederne i et selskab overdrages inden for fem år.

(14)

Den nye bestemmelse indeholdt i begyndelsen ingen undtagelse for virksomheder, hvor der samtidig fandt en væsentlig ændring af ejerforholdene og en sanering sted.

(15)

Ifølge de bemærkninger, som den tyske Forbundsdag vedtog sammen med virksomhedsskattereformloven 2008, blev KStG's § 8, stk. 4, erstattet af KStG's nye § 8c, stk. 1, for at forenkle ordningen (det fremgår af bemærkningerne, at den praktiske anvendelse af KStG's § 8, stk. 4, havde givet anledning til talrige vanskelige juridiske spørgsmål) og for mere målrettet at forhindre misbrug (10). Den tyske Forbundsdag var bevidst om, at som følge af reformen ville underskudsfremførsel ikke længere være mulig ved en sanering af en kriseramt virksomhed, der er forbundet med en ændring af ejerforholdene. Dette blev imidlertid anset for acceptabelt, da skattemyndighederne i sådanne situationer også uden en udtrykkelig bestemmelse i KStG kunne eftergive skattekrav ud fra billighedsbetragtninger (11).

2.2.   Foranstaltningen

(16)

I juni 2009 blev der tilføjet en ny bestemmelse i KStG's § 8c (KStG's § 8c, stk. 1a) om bevarelse af muligheden for at fremføre underskud i tilfælde af erhvervelsen af kriseramte virksomheder med henblik på sanering. Denne ændring var en del af Bürgerentlastungsgesetz Krankenversicherung (12). Den nye bestemmelse betegnes generelt ligeledes som »saneringsklausul« eller (for at adskille den fra den tidligere ordning i KStG's § 8, stk. 4) som »ny saneringsklausul«.

(17)

I henhold til KStG's § 8c, stk. 1a, må et selskab også i tilfælde af en erhvervelse af kapitalandele, der er omfattet af KStG's § 8c, stk. 1, fremføre underskud, når følgende betingelser er opfyldt:

Kapitalandelene erhverves med henblik på en sanering (13) af selskabet.

Selskabet er på erhvervelsestidspunktet insolvent eller forgældet eller i risiko for at blive insolvent eller forgældet (14).

De væsentlige virksomhedsstrukturer opretholdes, hvilket forudsætter,

at selskabet følger en indgået bedriftsaftale (Betriebsvereinbarung) om opretholdelse af arbejdspladser, eller

at 80 % af arbejdspladserne (på grundlag af den samlede lønsum) opretholdes inden for de første fem år efter erhvervelsen af kapitalandelene, eller

at der inden for tolv måneder tilføres væsentlige aktiver eller eftergives gæld, som stadig har værdi; der foreligger en væsentlig aktivtilførsel, når de nye aktiver svarer til mindst 25 % af aktiverne i det foregående regnskabsår; ydelser fra kapitalselskabet inden for tre år efter tilførslen af nye aktiver mindsker værdien af de tilførte aktiver.

Virksomheden skifter ikke branche inden for fem år efter erhvervelsen af kapitalandele.

Virksomheden havde på tidspunktet for erhvervelsen af kapitalandele ikke indstillet aktiviteterne.

(18)

KStG's § 8c, stk. 1a, er trådt i kraft den 10. juli 2009 og gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2008.

(19)

KStG's § 8c, stk. 1a, blev oprindelig indført som en overgangsforanstaltning, der skulle gælde indtil den 31. december 2009. Den 22. december 2009 vedtog den tyske Forbundsdag imidlertid inden for rammerne af Wachstumsbeschleunigungsgesetz af 22. december 2009 en bestemmelse, hvorved den pågældende fortabelsesklausul blev ophævet i KStG (15).

(20)

I denne forbindelse bemærkes det, at de fremførte overskud kun kan modregnes i overskud i den virksomhed, der skal saneres. Erhververen kan ikke modregne disse underskud i egne overskud. Dette gælder endog, når erhververen konsoliderer sin skattegæld på koncernniveau, da KStG's § 15, første punktum, nr. 1, forbyder underskudsfremførsel, når et kontrolleret selskab (Organgesellschaft) indgår i sambeskatning (Organschaft) (16). I henhold til den tyske selskabsskattelovgivning går sådanne underskud imidlertid ikke tabt; de »indefryses« blot i det kontrollerede selskab og kan først udnyttes, når selskabet ikke længere er konsolideret. Der er ikke fastsat nogen frist for underskudsfremførsel for disse »indefrosne« underskud.

(21)

Erhververen begunstiges indirekte af KStG's § 8c, stk. 1a, da denne bestemmelse nedsætter det sanerede selskabs skattebyrde, når saneringen er gennemført. Desuden kan erhververen indskyde sine aktiviteter helt eller delvist i det erhvervede selskab og på denne måde udnytte de fremførte underskud.

3.   ÅBNINGSAFGØRELSEN

(22)

Ved brev af 24. februar 2010 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF vedrørende den ovenfor beskrevne foranstaltning (KStG's § 8c, stk. 1a).

(23)

I sin beslutning om at indlede proceduren var Kommissionen af den opfattelse, at KStG's § 8c, stk. 1a, sondrer mellem økonomisk sunde underskudsgivende virksomheder og (muligvis) insolvente eller forgældede virksomheder, for så vidt som kun sidstnævnte er omfattet heraf. Efter Kommissionens foreløbige opfattelse var foranstaltningen selektiv og indeholdt statsstøtte, idet også de øvrige betingelser i artikel 107, stk. 1, i TEUF syntes at være opfyldt. Og endelig udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt foranstaltningen var forenelig med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, som fortolket i de midlertidige rammebestemmelser samt med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, som fortolket i de (dagældende) rammebestemmelser for redning og omstrukturering (17) og de (dagældende) retningslinjer for regionalstøtte (18).

(24)

Efter at den formelle undersøgelsesprocedure var blevet indledt, gav forbundsfinansministeriet myndighederne med ansvar for skatteopkrævningen besked om ikke længere at anvende KStG's § 8c, stk. 1a, indtil Kommissionen havde vedtaget en endelig afgørelse i den foreliggende sag, og underrette de pågældende virksomheder om, at støtten skal tilbagebetales, såfremt Kommissionen vedtager en negativ afgørelse (19).

4.   BEMÆRKNINGER FRA TYSKLAND

(25)

Tyskland er af den opfattelse, at KStG's § 8c, stk. 1a, af følgende tre grunde ikke udgør statsstøtte:

Ordningen er forenelig med princippet om den private kreditor (se afsnit 4.1).

Den er ikke selektiv (se afsnit 4.2).

Den er berettiget på grundlag af det tyske skattesystems karakter og opbygning (se afsnit 4.3).

(26)

Tyskland gør endvidere gældende, at den nye saneringsklausul i KStG's § 8c, stk. 1a, i det væsentlige svarer til den gamle saneringsklausul i KStG's § 8, stk. 4, som Kommissionen aldrig har udtrykt betænkeligheder ved (se afsnit 4.4), og at der findes lignende skatteordninger i andre medlemsstater (se afsnit 4.5).

4.1.   Forenelighed med princippet om den private kreditor

(27)

Ved brev af 2. juli 2010 gør Tyskland gældende, at princippet om den private kreditor også kan anvendes inden for opkrævning af skattemæssige eller skattelignende fordringer (20). Desuden kan den tyske stats forhold til sine skatteydere sammenlignes med et løbende kontraktforhold mellem en privat kreditor og en debitor, som eksempelvis beror på en leje- eller arbejdsaftale. Efter Tysklands opfattelse ville en privat kreditor i et løbende kontraktforhold eftergive en del af sine fremtidige fordringer, hvis dette gav mulighed for, at dennes debitor blev overtaget af en anden virksomhed, og at det løbende kontraktforhold dermed blev videreført.

4.2.   Manglende selektivitet

(28)

Efter Tysklands opfattelse er KStG's § 8c, stk. 1a, en generel foranstaltning, idet den ikke er begrænset til en bestemt sektor, virksomhedsstørrelse eller region. Enhver virksomhed kan uden egen indflydelse potentielt komme i finansielle vanskeligheder og omfattes af ordningen.

(29)

Tyskland anfører, at Kommissionen i sin meddelelse om direkte beskatning af virksomheder af 1998 selv har været af den opfattelse, at rent skattetekniske foranstaltninger, f.eks. regler for underskudsfremførsel, ikke er selektive, »under forudsætning af, at foranstaltningerne anvendes på samme måde over for samtlige virksomheder og produktioner«, og at »[d]en omstændighed, at visse virksomheder eller visse sektorer drager større fordel end andre af sådanne skatteforanstaltninger, (…) ikke nødvendigvis [betyder], at de falder ind under anvendelsesområdet for konkurrencereglerne vedrørende statsstøtte.« (21)

(30)

Tyskland er af den opfattelse, at disse overvejelser er særlig vigtige for en skattemæssigt gunstig behandling af forskning og udvikling, men også af miljøbeskyttelse, uddannelse og beskæftigelse. Skatteordninger til fordel for virksomheder, der gør en særlig indsats på disse områder, er ifølge Tyskland ikke selektive, da de er tilgængelige for alle virksomheder, selv om virksomheder, der er aktive inden for visse områder, i realiteten drager større fordel heraf end andre. Efter Tysklands opfattelse bør dette også gælde for skatteordninger til fordel for kriseramte virksomheder, der erhverves med henblik på sanering.

(31)

Tyskland gør gældende, at Domstolen og Retten har accepteret, at en foranstaltning, der udelukkende begunstiger kriseramte virksomheder, principielt kan være en generel foranstaltning, der ikke er selektiv. Tyskland citerer i denne forbindelse først og fremmest fra dommen i DM Transport-sagen (22), hvori Domstolen har fastslået følgende med hensyn til en belgisk betalingsfacilitet til kriseramte virksomheder:

»Den franske regering har anført, at lettelser med betaling af socialsikringsbidrag ikke udgør statsstøtte, når de på samme vilkår gives til alle virksomheder, der er i likviditetsvanskeligheder. Dette synes at være tilfældet efter den ved belgisk lovgivning indførte ordning. Kommissionen har derimod gjort gældende, at ONSS ved ydelsen af betalingslettelser råder over et skøn.

Det fremgår af ordlyden af traktatens artikel 92, stk. 1, at generelle foranstaltninger, der ikke udelukkende begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner, ikke henhører under denne bestemmelse. Når derimod det organ, som yder finansiel støtte, råder over et skøn, der tillader det at vælge de begunstigede og fastsætte betingelserne for interventionen, kan denne ikke antages at have en generel karakter (jf. på linje hermed dom af 26. september 1996, sag C-241/94, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I-1996, s. 4551, præmis 23 og 24).

Det tilkommer den nationale ret i hovedsagen at afgøre, om ONSS' kompetence til at yde betalingslettelser udøves i henhold til et skøn, og i benægtende fald, at afgøre, om de betalingslettelser, ONSS har ydet, har en generel karakter eller begunstiger visse virksomheder.«

(32)

Endvidere citerer Tyskland fra dommen i HAMSA-sagen (23), hvori Spanien havde anført, at en foranstaltning ikke er selektiv, fordi den finder anvendelse på alle kriseramte virksomheder. Med hensyn hertil har Retten i Første Instans fastslået følgende:

»I nærværende sag må sagsøgerens og Kongeriget Spaniens anbringende om, at den spanske lov af 26. juli 1922 om betalingsstandsning indfører en generel procedure, som finder anvendelse på alle kriseramte virksomheder, forkastes. Selv om det er korrekt, at denne lov ikke har til hensigt at begunstige visse virksomheder eller visse sektorer på selektiv måde, skal det imidlertid fastslås, at den gældseftergivelse, som Kommissionen har anfægtet, ikke følger automatisk af loven, men er udtryk for de pågældende offentlige organers skøn. Det følger imidlertid af retspraksis, at når det organ, som yder finansiel støtte, råder over et skøn, der tillader det at vælge de begunstigede og fastsætte betingelserne for interventionen, kan denne ikke antages at have en generel karakter (Domstolens dom af 29. juni 1999, sag C-256/97, DM Transport, Sml. I-1999, s. 3913, præmis 27).«

(33)

Tyskland gør gældende, at KStG's § 8c, stk. 1a — i modsætning til de foranstaltninger, der var omhandlet i DM Transport-sagen og HAMSA-sagen — ikke giver de offentlige myndigheder noget skøn; foranstaltningens anvendelse følger automatisk af loven. Tyskland slutter derfor modsætningsvis, at KStG's § 8c, stk. 1a, ikke er selektiv.

(34)

Endvidere er Tyskland af den opfattelse, at KStG's § 8c, stk. 1a, er en insolvensretlig bestemmelse. Navnlig er virksomheders støtteberettigelse baseret på begreberne »insolvens«, »risiko for insolvens« og »forgældethed«, der er defineret i InsO og udgør grundlaget for indgivelse af en insolvensbegæring.

(35)

Tyskland konkluderer med hensyn til selektiviteten, at det kan udledes af Kommissionens opfattelse, at enhver skattenedsættelse udgør statsstøtte, selv om den finder generel anvendelse, og at en sådan opfattelse er i strid med TEUF.

4.3.   Begrundelse i skattesystemets karakter og indre logik

(36)

Tyskland er af den opfattelse, at undtagelsesbestemmelsen i KStG's § 8c, stk. 1a, er berettiget på grundlag af karakteren og opbygningen af det tyske system for beskatning af virksomheder. Der er en objektiv forskel mellem kriseramte virksomheder, der skal saneres, og andre virksomheder; denne objektive forskel berettiger en anden behandling af kriseramte virksomheder, der blev erhvervet med henblik på sanering. Tyskland støtter denne argumentation på tre betragtninger.

(37)

For det første har kriseramte virksomheder i modsætning til finansielt sunde virksomheder, som kan vælge mellem finansiering via kapitalmarkedet og søgning efter en køber, kun mulighed for at søge efter en køber, da de hverken kan optage fremmedkapital på kapitalmarkedet eller opnå et banklån. Kriseramte virksomheder mister derfor systematisk muligheden for at fremføre underskud, mens sunde virksomheder altid kan vælge mellem at optage fremmedkapital og søge efter en køber.

(38)

For det andet gør Tyskland gældende, at formålet med KStG's § 8c, stk. 1 — dvs. at forhindre handel med underskudsselskaber — ikke kræver udelukkelse af muligheden for at fremføre underskud i tilfælde, hvor erhvervelsen sker med henblik på sanering og ikke udelukkende er motiveret af skatteoptimering. Uden begrænsningen af KStG's § 8c, stk. 1a, til erhvervelsen af virksomheder i økonomiske vanskeligheder med henblik på sanering, dvs. også under inddragelse af andre former for erhvervelse, kan formålet med bestemmelsen ikke opnås.

(39)

For det tredje anfører Tyskland, at KStG's § 8c, stk. 1, har til formål at sikre, at købsprisen for kapitalandele i virksomheder kun beror på den økonomiske værdi af virksomheden, og at værdien af de akkumulerede underskud til skatteoptimeringen ikke indgår i købsprisen. I tilfælde af erhvervelse af en kriseramt virksomhed med henblik på sanering spiller den mulige værdi af de akkumulerede underskud derimod ingen særlig rolle. Som dokumentation herfor henviser Tyskland til, at revisorer i en skattemæssigt konsolideret virksomheds regnskaber ikke tillægger eventuelle fremførte underskud i et økonomisk nødlidende selskab nogen værdi.

(40)

På grund af kombinationen af disse tre grunde er Tyskland af den opfattelse, at selv hvis KStG's § 8c, stk. 1a, umiddelbart var selektiv, er ordningen under alle omstændigheder berettiget på grundlag af det tyske selskabsskattesystems karakter og opbygning.

4.4.   Forhold mellem ny og gammel saneringsklausul

(41)

Tyskland bemærker, at KStG's § 8c pr. 1. januar 2008 har erstattet en lignende ordning — KStG's § 8, stk. 4. Begge ordninger forfulgte det samme formål, nemlig at forhindre handel med underskudsselskaber.

(42)

Tyskland anfører, at Kommissionen aldrig har givet udtryk for eventuelle problemer med KStG's § 8, stk. 4, og at denne ordning derfor formentlig ikke har udgjort støtte.

(43)

Tyskland anser derfor Kommissionens standpunkt i denne henseende for inkonsekvent.

4.5.   Lignende ordninger i andre skattesystemer

(44)

Ifølge Tyskland findes der i mange andre medlemsstater lignende ordninger som KStG's § 8c, stk. 1a. Som eksempler nævnes Belgien, Finland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Østrig. Trods de meget store ligheder mellem systemerne har Kommissionen med hensyn til disse medlemsstater ikke truffet nogen af de foranstaltninger, som den råder over på grundlag af dens kompetencer på statsstøtteområdet.

(45)

Som en reaktion på betragtning 34 i åbningsafgørelsen, hvor der blev redegjort for Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med det franske skattesystem, fremhæver Tyskland, at det tyske system adskiller sig fra det franske system, der har været begrænset til bestemte erhvervssektorer og har indeholdt en fuldstændig fritagelse for selskabsskat.

5.   UDVIKLING EFTER VEDTAGELSE OG ANNULLATION AF AFGØRELSEN AF 2011

(46)

Efter at afgørelsen af 2011 var blevet vedtaget, udsatte Tyskland anvendelsen af foranstaltningen, indtil der forelå en retskraftig dom fra Retten eller Domstolen (24).

(47)

Den 29. marts 2017 erklærede den tyske forfatningsdomstol den forholdsmæssige fortabelse af underskud i tilfælde af en overdragelse af 25 % til 50 % af den tegnede kapital, af medlemsrettighederne, af andelsrettighederne eller af stemmerettighederne i henhold til KStG's § 8c, stk. 1, for forfatningsstridig og opfordrede den tyske Forbundsdag til at ændre bestemmelsen inden den 31. december 2018 (25). Den tyske Forbundsdag ophævede derfor (med tilbagevirkende kraft til den 21. december 2007) den forholdsmæssige fortabelse af underskud i tilfælde af en overdragelse af 25 % til 50 % af den tegnede kapital, af medlemsrettighederne, af andelsrettighederne eller af stemmerettighederne og bibeholder kun den fuldstændige fortabelse af underskud for det tilfælde, at mere end 50 % af denne kapital eller disse rettigheder overdrages til en anden virksomhed (26).

(48)

Efter Domstolens annullation af afgørelsen af 2011 genindførte Tyskland saneringsklausulen (KStG's § 8c, stk. 1a) den 11. december 2018 (med tilbagevirkende kraft fra 2008) (27).

6.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

(49)

Det hedder i traktatens artikel 107, stk. 1, at »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(50)

En foranstaltning udgør således støtte efter denne bestemmelse, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: i) Foranstaltningen skal kunne tilregnes staten og finansieres af statsmidler, ii) den giver en virksomhed en fordel, iii) denne fordel er selektiv, og iv) foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(51)

Kategoriseringen af en foranstaltning som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF kræver, at alle fire betingelser er opfyldt kumulativt. Kommissionen vurderer for det første, om der indrømmes en selektiv fordel.

(52)

For at vurdere dette skal en virksomheds finansielle situation efter gennemførelsen af en foranstaltning sammenlignes med, hvordan virksomhedens finansielle situation ville have set ud, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført (28).

(53)

I forbindelse med skatteforanstaltninger skal det som dokumentation for en eventuel skattefordel navnlig vurderes, om den skattemæssige behandling af en virksomhed giver denne en fordel sammenlignet med den generelle eller »normale« skatteordning (29). Vurderingen af fordelen er derfor tæt forbundet med vurderingen af selektiviteten (inden for rammerne af hvilken der ligeledes foretages en vurdering af, hvorvidt der foreligger en skattemæssig særbehandling i forhold til de generelle skatteregler).

(54)

Ifølge fast retspraksis (30) vedrørende den materielle selektivitet af en skatteforanstaltning omfatter behandlingen tre trin. For det første skal den generelle eller »normale« ordning (»referencesystemet«), der finder anvendelse i den pågældende medlemsstat, identificeres og vurderes. For det andet skal det på baggrund af denne generelle eller »normale« skatteordning vurderes og fastslås, om den fordel, der indrømmes med den omhandlede skatteforanstaltning, er selektiv. I den forbindelse er det nødvendigt at fastslå, at foranstaltningen udgør en undtagelse fra den generelle ordning, for så vidt som den differentierer mellem erhvervsdrivende, der under hensyntagen til det formål, der forfølges med denne ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. For det tredje skal det, hvis der foreligger en sådan undtagelse, undersøges, om den er et resultat af det skattesystems karakter eller opbygning, som den er et led i, og følgelig vil kunne berettiges af systemets karakter eller opbygning. I denne forbindelse er det op til medlemsstaterne at påvise, at den differentierede skattemæssige behandling udspringer direkte af det pågældende systems grundlæggende eller vejledende principper.

(55)

I det foreliggende tilfælde fremgår det af Domstolens domme (31), at de i Tyskland generelt for alle virksomheder gældende selskabsskatteregler er referencesystemet, og at de omfatter den generelle regel for underskudsfremførsel (KStG's § 8, stk. 1). Formålet med disse regler er at generere indtægter til budgettet gennem beskatning af virksomhedsoverskud i overensstemmelse med princippet om skatteevne.

(56)

KStG's § 8, stk. 1, (sammenholdt med § 10d i EStG) bestemmer, at virksomheder, der er underlagt selskabsbeskatning, kan fremføre underskud, der er opstået i et skatteår (op til maksimalt 1 mio. EUR). til skattemæssige formål i fremtidige skatteår.

(57)

Domstolen fastslog under præmis 102 i dommen i Andres (32)-sagen, at reglen om fortabelse af underskud selv udgør en undtagelse fra reglen om underskudsfremførsel, og at vurderingen af det samlede indhold af disse bestemmelser skulle have gjort det muligt at fastslå, at saneringsklausulen åbnede op for at definere en situation, som falder ind under den generelle regel om underskudsfremførsel.

(58)

Under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde er det således ikke nødvendigt at tage stilling til, om reglerne til forhindring af misbrug er en del af referencesystemet, idet det efter Domstolens analyse under alle omstændigheder synes at være udelukket, at saneringsklausulen er i strid med disse reglers formål (33) og afviger herfra (34).

(59)

Med henblik på at fastslå, om saneringsklausulen (KStG's § 8c, stk. 1a) udgør en selektiv fordel, skal Kommissionen vurdere, hvorvidt den omhandlede skatteforanstaltning udgør en undtagelse fra det generelle system, for så vidt som den indfører sondringer mellem markedsøkonomiske investorer, som med hensyn til det med det generelle skattesystem forfulgte mål befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation.

(60)

Da KStG's § 8c, stk. 1a, gør det muligt for virksomheder, der er insolvente eller forgældede (eller er i risiko for at blive det) og under sanering, at fremføre underskud, udgør foranstaltningen ingen undtagelse fra den generelle regel om underskudsfremførsel (KStG's § 8, stk. 1).

(61)

Kommissionen konkluderer derfor, at KStG's § 8c, stk. 1a, ikke giver de virksomheder, der falder ind under dens anvendelsesområde, en selektiv fordel.

(62)

I lyset af det ovenstående er det ikke nødvendigt at komme nærmere ind på yderligere argumenter fra Tyskland om, hvorfor der ikke foreligger en selektiv fordel. Heller ikke de øvrige kriterier for kategoriseringen af en foranstaltning som statsstøtte behøver at blive vurderet, idet alle fire betingelser i artikel 107, stk. 1, i TEUF skal være opfyldt kumulativt.

7.   KONKLUSION

(63)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at KStG's § 8c, stk. 1a, (saneringsklausulen) ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ordningen for den skattemæssige underskudsfremførsel i tilfælde af sanering af kriseramte virksomheder i henhold til KStG's § 8c, stk. 1a, (saneringsklausulen) udgør ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2020.

På Kommissionens vegne

Margrethe VESTAGER

Ledende næstformand


(1)   EUT C 90 af 8.4.2010, s. 8.

(2)   EUT C 90 af 8.4.2010, s. 8.

(3)  Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) — Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT L 235 af 10.9.2011, s. 26).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (EUT C 83 af 7.4.2009, s. 1).

(5)  I henhold til de midlertidige EF-rammebestemmelser anses støtte for at være forenelig med det indre marked, såfremt støttebeløbet ikke overstiger 500 000 EUR, modtageren ikke var en kriseramt virksomhed pr. 1. juli 2008, og alle andre betingelser i punkt 4.2.2 i de midlertidige rammebestemmelser er opfyldt.

(6)  Der blev anlagt 16 annullationssøgsmål, et af Tyskland (T-205/11) og 15 af potentielle støttemodtagere. Med undtagelse af sag T-287/11 og T-620/11 blev alle søgsmål afvist.

(7)  Rettens dom af 4. februar 2016, Heitkamp BauHolding mod Kommissionen, T-287/11, ECLI:EU:T:2016:60, Rettens dom af 4. februar 2016, GFKL Financial Services mod Kommissionen, T-620/11, ECLI:EU:T:2016:59.

(8)  Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen, C-203/16 P, ECLI:EU:C:2018:505, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Tyskland mod Kommissionen, C-208/16 P, ECLI:EU:C:2018:506, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Tyskland mod Kommissionen, C-209/16 P, ECLI:EU:C:2018:507, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. Juni 2018, Lowell Financial Services mod Kommissionen, C-219/16 P, ECLI:EU:C:2018:508.

(9)  Unternehmensteuerreformgesetz 2008, 14. august 2007, BGBl. I 2007, nr. 40, s. 1912.

(10)  Bundestagsdrucksache 16/4841, s. 74.

(11)  Bundestagsdrucksache 16/4841, s. 76, med henvisning til forbundsfinansministerens skrivelse af 27. marts 2003 (BStBl. I 2003, s. 240).

(12)  Gesetz zur verbesserten steuerlichen Berücksichtigung von Vorsorgeaufwendungen (Bürgerentlastungsgesetz Krankenversicherung) (lov om forbedret skattemæssig behandling af udgifter til forebyggelse) af 16. juni 2009, BGBl. I 2009, nr. 43, s. 1959.

(13)  Formålet med en sanering er at omstrukturere et selskab. Sanering er en foranstaltning, som tager sigte på at forhindre eller afhjælpe insolvens (Zahlungsunfähigkeit) eller forgældethed (Überschuldung). Kun selskaber, der på tidspunktet for erhvervelsen af kapitalandelene er insolvente eller forgældede eller i risiko for at blive insolvente eller forgældede, kan derfor omfattes heraf.

(14)  Begreberne »insolvens«, »risiko for insolvens« og »forgældethed« er defineret i Insolvenzordnung (bekendtgørelse om insolvens, i det følgende »InsO«), 5. oktober 1994, BGBl. I 1994, nr. 70, s. 2866. Insolvens (§ 17 i InsO): Debitor er insolvent, når han ikke er i stand til at opfylde forpligtelser til at betale forfaldne fordringer, og når han har standset sine betalinger. Risiko for insolvens (§ 18 i InsO): Der er risiko for, at debitor bliver insolvent, når han formentlig ikke vil være i stand til at opfylde de eksisterende betalingsforpligtelser på forfaldstidspunktet. Forgældethed (§ 19 i InsO): Forgældethed foreligger, når skyldnervirksomhedens aktiver ikke længere dækker de eksisterende forpligtelser, medmindre det efter omstændighederne er overvejende sandsynligt, at skyldnervirksomheden videreføres.

(15)  Artikel 2, nr. 3, litra b), i Gesetz zur Beschleunigung des Wirtschaftswachstums (Wachstumsbeschleunigungsgesetz) (lov til fremme af den økonomiske vækst), 22. december 2009, BGBl. I 2009, nr. 81, s. 3950.

(16)  Såkaldte underskud inden sambeskatning (»vororganschaftliche Verluste«).

(17)  Meddelelse fra Kommissionen — Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2).

(18)  Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13).

(19)  Forbundsfinansministeriets skrivelse af 30. april 2010 til delstaternes skattemyndigheder (med ansvar for skatteopkrævning) (forbundsfinansministeriets skrivelse af 30. april 2010 — IV C 2 — S 2745-a/08/10005:002), BStBl. I 2010, s. 488).

(20)  Tyskland henviser i denne forbindelse til Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2004, Spanien mod Kommissionen, C-276/02, ECLI:EU:C:2004:521, præmis 15 og 26, samt Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 29. juni 1999, DM Transport, C-256/97, ECLI:EU:C:1999:332, præmis 22 og 25.

(21)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3), punkt 13 og 14.

(22)  Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 29. juni 1999, DM Transport, C-256/97, ECLI:EU:C:1999:332, præmis 26 til 28.

(23)  Rettens dom i første instans (Femte Udvidede Afdeling) af 11. juli 2002, HAMSA mod Kommissionen, T-152/99, ECLI:EU:T:2002:188, præmis 157.

(24)  Artikel 4, nr. 2, litra a), (ændring af § 34, stk. 7c, i KStG) i Gesetz zur Umsetzung der Beitreibungsrichtlinie (lov om gennemførelse af inddrivelsesdirektivet) samt om ændring af skatteregler, 7. december 2011, BGBl. I 2011, nr. 64, s. 2592.

(25)  Den tyske forfatningsdomstols afgørelse af 29. marts 2017 — 2 BvL 6/11 — https://www.bundesverfassungsgericht.de/e/ls20170329_2bvl000611.html.

(26)  Artikel 6, nr. 2 (ændring af § 8c, stk. 1, i KStG) i Gesetz zur Vermeidung von Umsatzsteuerausfällen beim Handel mit Waren im Internet und zur Änderung weiterer steuerlicher Vorschriften (lov om undgåelse af momstab i forbindelse med salg af varer på internettet og om ændring af andre skatteregler, 11. december 2018, BGBl. I 2018, nr. 45, s. 2338).

(27)  Artikel 6, nr. 6, litra b), (ændring af § 34, stk. 6 i KStG) i Gesetz zur Vermeidung von Umsatzsteuerausfällen beim Handel mit Waren im Internet und zur Änderung weiterer steuerlicher Vorschriften.

(28)  Se Domstolens dom af 2. juli 1974, Italien mod Kommissionen, sag 173/73, ECLI:EU:C:1974:71, præmis 17.

(29)  Se f.eks. Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. december 2005, Unicredito Italiano, C-148/04, ECLI:EU:C:2005:774, præmis 50 til 52, Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. december 2011, France Télécom mod Kommissionen, C-81/10 P, ECLI:EU:C:2011:811, præmis 24.

(30)  Se f.eks. Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. september 2011, Paint Graphos m.fl., C-78/08 til C-80/08, ECLI:EU:C:2011:550, præmis 49 og 71, Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2016, Kommissionen mod World Duty Free Group, og Kommissionen mod Banco Santander og Santusa, C-20/15 P og C-21/15 P, ECLI:EU:C:2016:981, præmis 57 og 58.

(31)  Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen, C-203/16 P, ECLI:EU:C:2018:505, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Tyskland mod Kommissionen, C-208/16 P, ECLI:EU:C:2018:506, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Tyskland mod Kommissionen, C-209/16 P, ECLI:EU:C:2018:507, Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Lowell Financial Services mod Kommissionen, C-219/16 P, ECLI:EU:C:2018:508.

(32)  Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2018, Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen, C-203/16 P, ECLI:EU:C:2018:505.

(33)  Hvilket ville bestå i at forhindre, at virksomheder i for høj grad kan reducere deres skattegrundlag ved at udnytte underskudsfremførsler fra underskudsselskaber.

(34)  Desuden kan det hævdes, at kravet i saneringsklausulen om at opretholde de væsentlige virksomhedsstrukturer og virksomhedens aktiviteter udelukker misbrug.


27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/451

af 26. marts 2020

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2020) 1985)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin ("de berørte medlemsstater"). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/397 (5) som følge af forekomster af afrikansk svinepest hos svin i Rumænien og Polen.

(2)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/397 har der været nye forekomster af afrikansk svinepest hos tamsvin og vildtlevende svin i Polen og hos vildtlevende svin i Ungarn.

(3)

I marts 2020 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distriktet nowosolski i Polen i et område, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del III i nævnte bilag i stedet for i del II.

(4)

I marts 2020 blev der desuden konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i distriktet głogowski i Polen i et område, der for øjeblikket er opført del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført i del I i samme bilag. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, men som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført på listen i del II, og som er berørt af dette seneste tilfælde af afrikansk svinepest i distriktet głogowski, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(5)

I marts 2020 blev der konstateret adskillige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i amtet Nógrád i Ungarn i områder, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del I i samme bilag. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Ungarn, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II, og som er berørt af de seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(6)

Efter disse nylige forekomster af afrikansk svinepest hos tamsvin og vildtlevende svin i Polen og Ungarn og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen er regionaliseringen i disse to medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Desuden er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer skal afspejles i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(7)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Polens og Ungarns vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilag I, II og III til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(8)

Da den epidemiologiske situation tilsiger en hurtig indsats i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU ved nærværende afgørelse, får virkning snarest muligt.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2020.

På Kommissionens vegne

Stella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)   EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/397 af 12. marts 2020 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 77 af 13.3.2020, s. 5).


BILAG

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:

»BILAG

DEL I

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited clockwise by:

Frontière avec la France,

Rue Mersinhat,

La N818jusque son intersection avec la N83,

La N83 jusque son intersection avec la N884,

La N884 jusque son intersection avec la N824,

La N824 jusque son intersection avec Le Routeux,

Le Routeux,

Rue d'Orgéo,

Rue de la Vierre,

Rue du Bout-d'en-Bas,

Rue Sous l'Eglise,

Rue Notre-Dame,

Rue du Centre,

La N845 jusque son intersection avec la N85,

La N85 jusque son intersection avec la N40,

La N40 jusque son intersection avec la N802,

La N802 jusque son intersection avec la N825,

La N825 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411jusque son intersection avec la N40,

N40: Burnaimont, Rue de Luxembourg, Rue Ranci, Rue de la Chapelle,

Rue du Tombois,

Rue Du Pierroy,

Rue Saint-Orban,

Rue Saint-Aubain,

Rue des Cottages,

Rue de Relune,

Rue de Rulune,

Route de l'Ermitage,

N87: Route de Habay,

Chemin des Ecoliers,

Le Routy,

Rue Burgknapp,

Rue de la Halte,

Rue du Centre,

Rue de l'Eglise,

Rue du Marquisat,

Rue de la Carrière,

Rue de la Lorraine,

Rue du Beynert,

Millewée,

Rue du Tram,

Millewée,

N4: Route de Bastogne, Avenue de Longwy, Route de Luxembourg,

Frontière avec le Grand-Duché de Luxembourg,

Frontière avec la France,

La N87 jusque son intersection avec la N871 au niveau de Rouvroy,

La N871 jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour,

La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N811,

La N811 jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avecla N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N81 au niveau d'Aubange,

La N81 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411 jusque son intersection avec la N40,

La N40 jusque son intersection avec la rue du Fet,

Rue du Fet,

Rue de l’Accord jusque son intersection avec N801,

N801 jusque son intersection avec Le Sart,

Le Sart,

La Fosse du Loup,

Les Chanvières,

La Roquignole,

Hosseuse,

Rue de Neufchâteau,

Rue Grande,

La N894 jusque son intersection avec laN85,

La N85 jusque son intersection avec la frontière avec la France.

2.   Estland

Følgende områder i Estland:

Hiiu maakond.

3.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950950, 950960, 950970, 951050, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150, 956160 és 956450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe,

Csongrád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403250, 403350, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404570, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950, 406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900750, 901250, 901260, 901270, 901350, 901551, 901560, 901570, 902650, 902660, 902670, 902750, 903650, 903750, 903850, 904250, 904350, 904950, 904960, 905070, 905150, 905250 és 905260 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Komárom-Esztergom megye 250850, 250950, 251050, 251150, 251360, 251450, 251550, 251650, 251750, 251850, 251950, 252050, 252150, 252250, 252550, 252650 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 553250, 553260, 553350, 553750, 553850 és 553910 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 571050, 571150, 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050,575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577250, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580050, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 855650 és 855660 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

4.   Letland

Følgende områder i Letland:

Pāvilostas novads,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Ventspils novada Jūrkalnes pagasts,

Grobiņas novads,

Rucavas novada Dunikas pagasts.

5.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Klaipėdos rajono savivaldybės: Agluonėnų, Priekulės, Veiviržėnų, Judrėnų, Endriejavo ir Vėžaičių seniūnijos,

Kretingos rajono savivaldybės: Imbarės, Kartenos ir Kūlupėnų seniūnijos,

Plungės rajono savivaldybės: Kulių, Nausodžio, Plungės miesto ir Šateikių seniūnijos,

Skuodo rajono savivaldybės: Lenkimų, Mosėdžio, Skuodo, Skuodo miestoseniūnijos.

6.   Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim,

gminy Janowiec Kościelny, Janowo i Kozłowo w powiecie nidzickim,

powiat działdowski,

gminy Łukta, Miłomłyn, Dąbrówno, Grunwald i Ostróda z miastem Ostróda w powiecie ostródzkim,

gminy Kisielice, Susz, Iława z miastem Iława, Lubawa z miastem Lubawa, w powiecie iławskim,

w województwie podlaskim:

gminy Kulesze Kościelne, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim,

powiat zambrowski,

w województwie mazowieckim:

powiat ostrołęcki,

powiat miejski Ostrołęka,

gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno i Stara Biała w powiecie płockim,

powiat miejski Płock,

powiat sierpecki,

powiat żuromiński,

gminy Andrzejewo, Brok, Małkinia Górna, Stary Lubotyń, Szulborze Wielkie, Wąsewo, Zaręby Kościelne i Ostrów Mazowiecka z miastem Ostrów Mazowiecka w powiecie ostrowskim,

gminy Dzierzgowo, Lipowiec Kościelny, miasto Mława, Radzanów, Szreńsk, Szydłowo i Wieczfnia Kościelna, w powiecie mławskim,

powiat przasnyski,

powiat makowski,

gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Kowala, , Wierzbica, część gminy Wolanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12, i część gminy Iłża położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 w powiecie radomskim,

powiat miejski Radom,

powiat szydłowiecki,

powiat gostyniński,

w województwie podkarpackim:

gmina Wielkie Oczy w powiecie lubaczowskim,

gminy Laszki, Radymno z miastem Radymno, część gminy Wiązownica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 i gmina wiejska Jarosław w powiecie jarosławskim,

gminy Przeworsk z miastem Przeworsk, Gać Jawornik Polski, Kańczuga, Tryńcza i Zarzecze w powiecie przeworskim,

powiat łańcucki,

gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez droge nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gminy Dzikowiec, Kolbuszowa, Niwiska i Raniżów– w powiecie kolbuszowskim gminy Borowa, Czermin, Gawłuszowice, Mielec z miastem Mielec, Padew Narodowa, Przecław, Tuszów Narodowy w powiecie mieleckim,

w województwie świętokrzyskim:

powiat opatowski,

powiat sandomierski,

gminy Bogoria, Łubnice, Oleśnica, Osiek, Połaniec, Rytwiany i Staszów w powiecie staszowskim,

gmina Skarżysko Kościelne w powiecie skarżyskim,

gminy Brody i Mirzec w powiecie starachowickim,

powiat ostrowiecki,

gminy Gowarczów, Końskie i Stąporków w powiecie koneckim,

w województwie łódzkim:

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim,

gminy Biała Rawska, Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka i Regnów w powiecie rawskim,

powiat skierniewicki,

powiat miejski Skierniewice,

gminy Białaczów, Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim,

gminy Czerniewice, Inowłódz, Lubochnia, Rzeczyca, Tomaszów Mazowiecki z miastem Tomaszów Mazowiecki i Żelechlinek w powiecie tomaszowskim,

w województwie pomorskim:

gminy Ostaszewo, Stegna, Sztutow, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, nastęnie przez drogę nr 7 i S7, i dalej przez drogę nr 502 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr S7 do północnej granicy gminy w powiecie nowodworskim,

gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim,

gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim,

powiat gdański,

Miasto Gdańsk,

powiat tczewski,

powiat kwidzyński,

w województwie lubuskim:

gminy Maszewo i Gubin z miastem Gubin w powiecie krośnieńskim,

gminy Międzyrzecz, Pszczew, Trzciel w powiecie międzyrzeckim,

gmina Lubrza, Łagów, część gminy Zbąszynek położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Szczaniec położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim,

gmina Cybinka w powiecie słubickim,

część gminy Torzym położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę A2 w powiecie sulęcińskim,

w województwie dolnośląskim:

gminy Bolesławiec z miastem Bolesławiec, Gromadka i Osiecznica w powiecie bolesławieckim,

gmina Węgliniec w powiecie zgorzeleckim,

gminy Chocianów, Radwanice, Przemków i część gminy Polkowice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 331 w powiecie polkowickim,

gmina Jemielno, Niechlów i Góra w powiecie górowskim,

gmina Rudna i Lubin z miastem Lubin w powiecie lubińskim,

w województwie wielkopolskim:

gminy Krzemieniewo, Lipno, Osieczna, Rydzyna, Święciechowa, Włoszakowice w powiecie leszczyńskim,

powiat miejski Leszno,

powiat nowotomyski,

gminy Granowo, Grodzisk Wielkopolski i Kamieniec w powiecie grodziskim,

gminy Stęszew i Buk w powiecie poznańskim,

powiat kościański.

7.   Slovakiet

Følgende områder i Slovakiet:

the whole district of Vranov nad Topľou,

the whole district of Humenné,

the whole district of Snina,

the whole district of Sobrance,

the whole district of Košice-mesto,

in the district of Michalovce, the whole municipalities of Tušice, Moravany, Pozdišovce, Michalovce, Zalužice, Lúčky, Závadka, Hnojné, Poruba pod Vihorlatom, Jovsa, Kusín, Klokočov, Kaluža, Vinné, Trnava pri Laborci, Oreské, Staré, Zbudza, Petrovce nad Laborcom, Lesné, Suché, Rakovec nad Ondavou, Nacina Ves, Voľa, Pusté Čemerné and Strážske,

in the district of Košice - okolie, the whole municipalities not included in Part II.

8.   Grækenland

Følgende områder i Grækenland:

in the regional unit of Drama:

the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality),

the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality),

the municipal departments of Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality),

the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia, Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality),

in the regional unit of Xanthi:

the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality),

the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio and (in Myki municipality),

the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality),

in the regional unit of Rodopi:

the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality),

the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality),

the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality),

the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality),

in the regional unit of Evros:

the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality),

the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality),

the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality),

in the regional unit of Serres:

the municipal departments of Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori, Platanakia, Petritsi, Akritochori, Vyroneia, Gonimo, Mandraki, Megalochori, Rodopoli, Ano Poroia, Katw Poroia, Sidirokastro, Vamvakophyto, Promahonas, Kamaroto, Strymonochori, Charopo, Kastanousi and Chortero and the community departments of Achladochori, Agkistro and Kapnophyto (in Sintiki municipality),

the municipal departments of Serres, Elaionas and Oinoussa and the community departments of Orini and Ano Vrontou (in Serres municipality),

the municipal departments of Dasochoriou, Irakleia, Valtero, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Podismeno and Chrysochorafa (in Irakleia municipality).

DEL II

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited clockwise by:

La frontière avec la France au niveau de Florenville,

La N85 jusque son intersection avec la N894au niveau de Florenville,

La N894 jusque son intersection avec la rue Grande,

La rue Grande jusque son intersection avec la rue de Neufchâteau,

La rue de Neufchâteau jusque son intersection avec Hosseuse,

Hosseuse,

La Roquignole,

Les Chanvières,

La Fosse du Loup,

Le Sart,

La N801 jusque son intersection avec la rue de l’Accord,

La rue de l'Accord,

La rue du Fet,

La N40 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler,

La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N88 au niveau d'Aubange,

La N88 jusque son intersection avec la N811,

La N811 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour,

La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avec la N871,

La N871 jusque son intersection avec la N87 au niveau de Rouvroy,

La N87 jusque son intersection avec la frontière avec la France.

2.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

the whole region of Haskovo,

the whole region of Yambol,

the whole region of Stara Zagora,

the whole region of Pernik,

the whole region of Kyustendil,

the whole region of Plovdiv,

the whole region of Pazardzhik,

the whole region of Smolyan,

the whole region of Burgas excluding the areas in Part III.

3.   Estland

Følgende områder i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Békés megye 950850, 950860, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953510, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651100, 651200, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652100, 652200, 652300, 652601, 652602, 652603, 652700, 652900, 653000, 653100,653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655400, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658310, 658401, 658402, 658403, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800, valamint 652400, 652500 és 652800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Fejér megye 403150, 403160, 403260, 404250, 404550, 404560, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670, 901850, 900850, 900860, 900950, 900960, 901050, 901150, 901450, 901580, 901590, 901650, 901660, 901750, 901950, 902050, 902150, 902250, 902350, 902450, 902550, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903250, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 903950, 903960, 904050, 904060, 904150, 904450, 904460, 904550 és 904650, 904750, 904760, 904850, 904860, 905050, 905060, 905080, 905350, 905360, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 702950, 703050, 703150, 703250, 703350, 703360, 703370, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705150,705250, 705350, 705450, 705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 7151850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Komárom-Esztergom megye: 252350, 252450, 252460, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350 és 253450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553050, 553110, 553650 és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Pest megye 570950, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 853560, 853650, 854150, 854250, 854350, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855750, 855850, 855950, 855960, 856051, 856150, 856250, 856260, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857050, 857150, 857350, 857450, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250, 857550, 850650, 850850, 851851 és 851852 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

5.   Letland

Følgende områder i Letland:

Ādažu novads,

Aizputes novads,

Aglonas novads,

Aizkraukles novads,

Aknīstes novads,

Alojas novads,

Alsungas novads,

Alūksnes novads,

Amatas novads,

Apes novads,

Auces novads,

Babītes novads,

Baldones novads,

Baltinavas novads,

Balvu novads,

Bauskas novads,

Beverīnas novads,

Brocēnu novads,

Burtnieku novads,

Carnikavas novads,

Cēsu novads,

Cesvaines novads,

Ciblas novads,

Dagdas novads,

Daugavpils novads,

Dobeles novads,

Dundagas novads,

Durbes novads,

Engures novads,

Ērgļu novads,

Garkalnes novads,

Gulbenes novads,

Iecavas novads,

Ikšķiles novads,

Ilūkstes novads,

Inčukalna novads,

Jaunjelgavas novads,

Jaunpiebalgas novads,

Jaunpils novads,

Jēkabpils novads,

Jelgavas novads,

Kandavas novads,

Kārsavas novads,

Ķeguma novads,

Ķekavas novads,

Kocēnu novads,

Kokneses novads,

Krāslavas novads,

Krimuldas novads,

Krustpils novads,

Kuldīgas novads,

Lielvārdes novads,

Līgatnes novads,

Limbažu novads,

Līvānu novads,

Lubānas novads,

Ludzas novads,

Madonas novads,

Mālpils novads,

Mārupes novads,

Mazsalacas novads,

Mērsraga novads,

Naukšēnu novads,

Neretas novads,

Ogres novads,

Olaines novads,

Ozolnieku novads,

Pārgaujas novads,

Pļaviņu novads,

Preiļu novads,

Priekules novads,

Priekuļu novads,

Raunas novads,

republikas pilsēta Daugavpils,

republikas pilsēta Jelgava,

republikas pilsēta Jēkabpils,

republikas pilsēta Jūrmala,

republikas pilsēta Rēzekne,

republikas pilsēta Valmiera,

Rēzeknes novads,

Riebiņu novads,

Rojas novads,

Ropažu novads,

Rugāju novads,

Rundāles novads,

Rūjienas novads,

Salacgrīvas novads,

Salas novads,

Salaspils novads,

Saldus novads,

Saulkrastu novads,

Sējas novads,

Siguldas novads,

Skrīveru novads,

Skrundas novads,

Smiltenes novads,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Strenču novads,

Talsu novads,

Tērvetes novads,

Tukuma novads,

Vaiņodes novads,

Valkas novads,

Varakļānu novads,

Vārkavas novads,

Vecpiebalgas novads,

Vecumnieku novads,

Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta,

Viesītes novads,

Viļakas novads,

Viļānu novads,

Zilupes novads.

6.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Alytaus miesto savivaldybė,

Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Alovės, Butrimonių, Daugų, Nemunaičio, Pivašiūnų, Punios, Raitininkų seniūnijos,

Anykščių rajono savivaldybė,

Akmenės rajono savivaldybė,

Biržų miesto savivaldybė,

Biržų rajono savivaldybė,

Druskininkų savivaldybė,

Elektrėnų savivaldybė,

Ignalinos rajono savivaldybė,

Jonavos rajono savivaldybė,

Joniškio rajono savivaldybė,

Jurbarko rajono savivaldybė,

Kaišiadorių rajono savivaldybė,

Kalvarijos savivaldybė,

Kauno miesto savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė: Domeikavos, Garliavos, Garliavos apylinkių, Karmėlavos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Vandžiogalos ir Vilkijos seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 1907,

Kelmės rajono savivaldybė

Kėdainių rajono savivaldybė

Kupiškio rajono savivaldybė,

Lazdijų rajono savivaldybė

Marijampolės savivaldybė: Degučių, Marijampolės, Mokolų, Liudvinavo ir Narto seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybė,

Molėtų rajono savivaldybė,

Pagėgių savivaldybė,

Pakruojo rajono savivaldybė,

Panevėžio rajono savivaldybė,

Panevėžio miesto savivaldybė,

Pasvalio rajono savivaldybė,

Radviliškio rajono savivaldybė,

Rietavo savivaldybė,

Prienų rajono savivaldybė: Stakliškių ir Veiverių seniūnijos,

Plungės rajono savivaldybė: Babrungo, Alsėdžių, Žlibinų, Stalgėnų, Paukštakių, Platelių ir Žemaičių Kalvarijos seniūnijos,

Raseinių rajono savivaldybė,

Rokiškio rajono savivaldybė,

Skuodo rajono savivaldybės: Aleksandrijos, Barstyčių, Ylakių, Notėnų ir Šačių seniūnijos,

Šakių rajono savivaldybė

Šalčininkų rajono savivaldybė,

Šiaulių miesto savivaldybė,

Šiaulių rajono savivaldybė

Šilutės rajono savivaldybė,

Širvintų rajono savivaldybė,

Šilalės rajono savivaldybė,

Švenčionių rajono savivaldybė,

Tauragės rajono savivaldybė,

Telšių rajono savivaldybė,

Trakų rajono savivaldybė,

Ukmergės rajono savivaldybė,

Utenos rajono savivaldybė,

Varėnos rajono savivaldybė,

Vilniaus miesto savivaldybė,

Vilniaus rajono savivaldybė,

Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Kybartų, Klausučių, Pajevonio, Šeimenos, Vilkaviškio miesto, Virbalio, Vištyčio seniūnijos,

Visagino savivaldybė,

Zarasų rajono savivaldybė.

7.   Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Prostki i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

gminy Elbląg, Gronowo Elbląskie, Milejewo, Młynary, Markusy, Rychliki i Tolkmicko w powiecie elbląskim,

powiat miejski Elbląg,

powiat gołdapski,

gmina Wieliczki w powiecie oleckim,

powiat piski,

gmina Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie w powiecie bartoszyckim,

gminy Biskupiec, Gietrzwałd, Jonkowo, Purda, Stawiguda, Świątki, Olsztynek i miasto Olsztyn oraz część gminy Barczewo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim,

gmina Miłakowo, część gminy Małdyty położona na południowy – zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga i część gminy Morąg położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim,

część gminy Ryn położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową łączącą miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim,

gminy Braniewo i miasto Braniewo, Frombork, Lelkowo, Pieniężno, Płoskinia oraz część gminy Wilczęta położona na pólnoc od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim,

gmina Reszel, część gminy Kętrzyn położona na południe od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn, na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy oraz na zachód i na południe od zachodniej i południowej granicy miasta Kętrzyn, miasto Kętrzyn i część gminy Korsze położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na wschód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gminy Lubomino i Orneta w powiecie lidzbarskim,

gmina Nidzica w powiecie nidzickim,

gminy Dźwierzuty, Jedwabno, Pasym, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim,

powiat mrągowski,

gmina Zalewo w powiecie iławskim,

w województwie podlaskim:

gminy Rudka, Brańsk z miastem Brańsk, i część gminy Boćki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim,

powiat grajewski,

powiat moniecki,

powiat sejneński,

gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wiznaw powiecie łomżyńskim,

powiat miejski Łomża,

gminy Dziadkowice, Grodzisk, Mielnik, Nurzec-Stacja i Siemiatycze z miastem Siemiatycze w powiecie siemiatyckim,

gminy Białowieża, Czyże, Narew, Narewka, Hajnówka z miastem Hajnówka i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim,

gminy Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty i Sokoły w powiecie wysokomazowieckim,

powiat kolneński z miastem Kolno,

gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Michałowo, Supraśl, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady, Choroszcz i część gminy Poświętne położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim,

powiat suwalski,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

powiat sokólski,

powiat miejski Białystok,

w województwie mazowieckim:

powiat siedlecki,

powiat miejski Siedlce,

gminy Bielany, Ceranów, Kosów Lacki, Repki i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim,

powiat węgrowski,

powiat łosicki,

gminy Grudusk, Opinogóra Górna, Gołymin-Ośrodek i część gminy Glinojeck położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie ciechanowskim,

powiat sochaczewski,

powiat zwoleński,

gminy Garbatka – Letnisko, Gniewoszów i Sieciechów w powiecie kozienickim,

powiat lipski,

gminy Gózd, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki, Skaryszew, Jedlińsk, Przytyk, Zakrzew, część gminy Wolanów położona na północ od drogi nr 12 i część gminy Iłża położona na wschód od linii wyznaczonej przez droge nr 9 w powiecie radomskim,

gminy Bodzanów, Bulkowo, Staroźreby, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim,

powiat nowodworski,

powiat płoński,

gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

powiat wołomiński,

część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Borowie, Garwolin z miastem Garwolin, Górzno, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, Trojanów, Żelechów, część gminy Wilga położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły w powiecie garwolińskim,

gmina Boguty – Pianki w powiecie ostrowskim,

gminy Stupsk, Wiśniewo i część gminy Strzegowo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie mławskim,

powiat otwocki,

powiat warszawski zachodni,

powiat legionowski,

powiat piaseczyński,

powiat pruszkowski,

powiat Grójecki

powiat grodziski,

powiat żyrardowski,

gminy Białobrzegi, Promna, Radzanów, Stara Błotnica, Wyśmierzyce w powiecie białobrzeskim,

powiat przysuski,

powiat miejski Warszawa,

w województwie lubelskim:

powiat bialski,

powiat miejski Biała Podlaska,

gminy Aleksandrów, Biłgoraj z miastem Biłgoraj, Biszcza, Józefów, Księżpol, Łukowa, Obsza, Potok Górny i Tarnogród, część gminy Frampol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Tereszpol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 858, część gminy Turobin położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim,

powiat janowski,

powiat puławski,

powiat rycki,

gminy Krzywda, Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Stanin, gmina wiejska Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim,

gminy Bychawa, Jabłonna, Krzczonów, Garbów Strzyżewice, Wysokie, Bełżyce, Borzechów, Niedrzwica Duża, Konopnica, Wojciechów i Zakrzew w powiecie lubelskim,

gminy Rybczewice i Piaski w powiecie świdnickim,

gmina Fajsławice, część gminy Żółkiewka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 i część gminy Łopiennik Górny położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

powiat hrubieszowski,

gminy Krynice, Rachanie, Tarnawatka, Łaszczów, Telatyn, Tyszowce i Ulhówek w powiecie tomaszowskim,

gminy Białopole, Chełm, Dorohusk, Dubienka, Kamień, Leśniowice, Ruda – Huta, Sawin, Wojsławice, Żmudź w powiecie chełmskim,

powiat miejski Chełm,

gmina Adamów, Miączyn, Sitno, Komarów-Osada, Krasnobród, Łabunie, Zamość, Grabowiec, część gminy Zwierzyniec położona na południowy-wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 858 i część gminy Skierbieszów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 w powiecie zamojskim,

powiat miejski Zamość,

powiat kraśnicki,

powiat opolski,

gminy Dębowa Kłoda, Jabłoń, Podedwórze, Sosnowica w powiecie parczewskim,

gminy Hanna, Stary Brus, Wola Uhruska, Wyryki, gmina wiejska Włodawa oraz część gminy Hańsk położona na wschód od linii wyznaczonej od drogi nr 819 w powiecie włodawskim,

gmina Kąkolewnica, Komarówka Podlaska i Ulan Majorat w powiecie radzyńskim,

w województwie podkarpackim:

powiat stalowowolski,

gminy Horyniec-Zdrój, Cieszanów, Oleszyce, Stary Dzików i Lubaczów z miastem Lubaczów w powiecie lubaczowskim,

gminy Adamówka i Sieniawa w powiecie przeworskim,

część gminy Wiązownica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 w powiecie jarosławskim,

gmina Kamień, część gminy Sokołów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez droge nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gminy Cmolas i Majdan Królewski w powiecie kolbuszowskim,

powiat leżajski,

powiat niżański,

powiat tarnobrzeski,

w województwie pomorskim:

gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim,

gmina Stare Pole w powiecie malborskim,

część gminy Nowy Dwór Gdański położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 oraz przez drogę nr 502 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr S7 do północnej granicy gminy w powiecie nowodworskim,

w województwie świętokrzyskim:

gmina Tarłów i część gminy Ożarów polożona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim,

w województwie lubuskim:

powiat wschowski,

gminy Bobrowice, Bytnica, Dąbie i Krosno Odrzańskie w powiecie krośnieńskim,

gminy Bytom Odrzański, Kolsko, Nowe Miasteczko, Siedlisko oraz część gminy Kożuchów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy w powieie nowosolskim,

gminy Babimost, Czerwieńsk, Kargowa, Nowogród Bobrzański, Sulechów, Świdnica, Trzebiechów oraz część gminy Bojadła położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy w powiecie zielonogórskim,

powiat żarski ,

powiat żagański ,

gmina Skąpe, część gminy Zbąszynek położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Szczaniec położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim,

w województwie dolnośląskim:

powiat głogowski,

gmina Gaworzyce i Grębocice w powiecie polkowickim,

w województwie wielkopolskim:

powiat wolsztyński,

gminy Rakoniewice i Wielichowo w powiecie grodziskim,

gmina Wijewo w powiecie leszczyńskim,

w województwie łódzkim:

gminy Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim,

gmina Sadkowice w powiecie rawskim.

8.   Slovakiet

Følgende områder i Slovakiet:

in the district of Košice – okolie, the whole municipalities of Belza, Bidovce, Blažice, Bohdanovce, Byster, Čaňa, Ďurďošík, Ďurkov, Geča, Gyňov, Haniska, Kalša, Kechnec, Kokšov- Bakša, Košická Polianka, Košický Klečenov, Milhosť, Nižná Hutka, Nižná Mysľa, Nižný Čaj, Nižný Olčvár, Nový Salaš, Olšovany, Rákoš, Ruskov, Seňa, Skároš, Sokoľany, Slančík, Slanec, Slanská Huta, Slanské Nové Mesto, Svinica, Trstené pri Hornáde, Valaliky, Vyšná Hutka, Vyšná Myšľa, Vyšný Čaj, Vyšný Olčvár, Zdoba and Ždaňa,

the whole district of Trebišov,

in the district of Michalovce, the whole municipalities of the district not already included in Part I.

9.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Judeţul Bistrița-Năsăud,

Județul Suceava.

DEL III

1.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

the whole region of Blagoevgrad,

the whole region of Dobrich,

the whole region of Gabrovo,

the whole region of Kardzhali,

the whole region of Lovech,

the whole region of Montana,

the whole region of Pleven,

the whole region of Razgrad,

the whole region of Ruse,

the whole region of Shumen,

the whole region of Silistra,

the whole region of Sliven,

the whole region of Sofia city,

the whole region of Sofia Province,

the whole region of Targovishte,

the whole region of Vidin,

the whole region of Varna,

the whole region of Veliko Tarnovo,

the whole region of Vratza,

in Burgas region:

the whole municipality of Burgas,

the whole municipality of Kameno,

the whole municipality of Malko Tarnovo,

the whole municipality of Primorsko,

the whole municipality of Sozopol,

the whole municipality of Sredets,

the whole municipality of Tsarevo,

the whole municipality of Sungurlare,

the whole municipality of Ruen,

the whole municipality of Aytos.

2.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Alytaus rajono savivaldybė: Simno, Krokialaukio ir Miroslavo seniūnijos,

Birštono savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Batniavos, Čekiškės, Ežerėlio, Kačerginės, Kulautuvos, Raudondvario, Ringaudų ir Zapyškio seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 1907,

Kazlų Rudos savivaldybė,

Marijampolės savivaldybė: Gudelių, Igliaukos, Sasnavos ir Šunskų seniūnijos,

Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Jiezno, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Prienų ir Šilavotos seniūnijos,

Vilkaviškio rajono savivaldybės: Gižų ir Pilviškių seniūnijos.

3.   Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Bisztynek, Sępopol i Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim,

gminy Kiwity i Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim,

gminy Srokowo, Barciany, część gminy Kętrzyn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy i część gminy Korsze położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na zachód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gmina Stare Juchy w powiecie ełckim,

część gminy Wilczęta położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim,

część gminy Morąg położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga, część gminy Małdyty położona na północny – wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim,

gminy Godkowo i Pasłęk w powiecie elbląskim,

gminy Kowale Oleckie, Olecko i Świętajno w powiecie oleckim,

powiat węgorzewski,

gminy Kruklanki, Wydminy, Miłki, Giżycko z miastem Giżycko i część gminy Ryn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim,

gminy Jeziorany, Kolno, Dywity, Dobre Miasto i część gminy Barczewo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim,

w województwie podlaskim:

gminy Orla, Wyszki, Bielsk Podlaski z miastem Bielsk Podlaski i część gminy Boćki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim,

gminy Łapy, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, część gminy Poświętne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim,

gminy Kleszczele, Czeremcha i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim,

gminy Perlejewo, Drohiczyn i Milejczyce w powiecie siemiatyckim,

gmina Ciechanowiec w powiecie wysokomazowieckim,

w województwie mazowieckim:

gminy Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Sobolew i część gminy Wilga położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia dorzeki Wisły w powiecie garwolińskim,

powiat miński,

gminy Jabłonna Lacka, Sabnie i Sterdyń w powiecie sokołowskim,

gminy Ojrzeń, Sońsk, Regimin, Ciechanów z miastem Ciechanów i część gminy Glinojeck położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie ciechanowskim,

część gminy Strzegowo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie mławskim,

gmina Nur w powiecie ostrowskim,

gminy Grabów nad Pilicą, Magnuszew, Głowaczów, Kozienice w powiecie kozienickim,

gmina Stromiec w powiecie białobrzeskim,

w województwie lubelskim:

gminy Bełżec, Jarczów, Lubycza Królewska, Susiec, Tomaszów Lubelski i miasto Tomaszów Lubelski w powiecie tomaszowskim,

gminy Wierzbica, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze w powiecie chełmskim,

gminy Izbica, Gorzków, Rudnik, Kraśniczyn, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Siennica Różana i część gminy Łopiennik Górny położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17, część gminy Żółkiewka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim,

gmina Stary Zamość, Radecznica, Szczebrzeszyn, Sułów, Nielisz, część gminy Skierbieszów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843, część gminy Zwierzyniec położona na północny-zachód od linii wyznaczonej przez droge nr 858 powiecie zamojskim,

część gminy Frampol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Tereszpol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 858, część gminy Turobin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim,

gmina Urszulin i część gminy Hańsk położona na zachód od linii wyznaczonej przez droge nr 819 w powiecie włodawskim,

powiat łęczyński,

gmina Trawniki w powiecie świdnickim,

gminy Adamów, Serokomla, Wojcieszków w powiecie łukowskim,

gminy Milanów, Parczew, Siemień w powiecie parczewskim,

gminy Borki, Czemierniki, Radzyń Podlaski z miastem Radzyń Podlaski, Wohyń w powiecie radzyńskim,

powiat lubartowski,

gminy Głusk, Jastków, Niemce i Wólka w powiecie lubelskim,

gminy Mełgiew i miasto Świdnik w powiecie świdnickim,

powiat miejski Lublin,

w województwie podkarpackim:

gmina Narol w powiecie lubaczowskim,

w województwie lubuskim:

gminy Nowa Sól i miasto Nowa Sól, Otyń oraz część gminy Kożuchów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy w powiecie nowosolskim,

gminy Zabór oraz część gminy Bojadła położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy w powiecie zielonogórskim,

powiat miejski Zielona Góra.

4.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Zona orașului București,

Județul Constanța,

Județul Satu Mare,

Județul Tulcea,

Județul Bacău,

Județul Bihor,

Județul Brăila,

Județul Buzău,

Județul Călărași,

Județul Dâmbovița,

Județul Galați,

Județul Giurgiu,

Județul Ialomița,

Județul Ilfov,

Județul Prahova,

Județul Sălaj,

Județul Vaslui,

Județul Vrancea,

Județul Teleorman,

Judeţul Mehedinţi,

Județul Gorj,

Județul Argeș,

Judeţul Olt,

Judeţul Dolj,

Județul Arad,

Județul Timiș,

Județul Covasna,

Județul Brașov,

Județul Botoșani,

Județul Vâlcea,

Județul Iași,

Județul Hunedoara,

Județul Alba,

Județul Sibiu,

Județul Caraș-Severin,

Județul Neamț,

Județul Harghita,

Județul Mureș

Județul Cluj,

Judeţului Maramureş.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

«

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

27.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/46


AFGØRELSE FRA BESTYRELSEN FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS KONTOR FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

af 26. marts 2020

om interne regler vedrørende begrænsning af visse rettigheder for registrerede i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for rammerne af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets funktionsmåde

BESTYRELSEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (1), særlig artikel 25,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (2), særlig artikel 153,

under henvisning til forretningsordenen for bestyrelsen for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, særlig artikel 9,

under henvisning til høringen af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 18. december 2019, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (»kontoret«) udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1001.

(2)

I henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 bør begrænsninger for at anvende artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i nævnte forordning, for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i artikel 14-22, baseres på interne regler, der vedtages af kontoret, når disse ikke er baseret på retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne.

(3)

Disse interne regler, herunder deres bestemmelser om vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af en begrænsning, finder ikke anvendelse, når en retsakt, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, indeholder en begrænsning af registreredes rettigheder.

(4)

Hvis kontoret udfører sine forpligtelser med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal det tage stilling til, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder anvendelse.

(5)

Kontoret kan under sin administrative funktionsmåde være forpligtet til at begrænse registreredes rettigheder i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725.

(6)

Kontoret, repræsenteret ved sin administrerende direktør, fungerer som dataansvarlig, uanset yderligere uddelegering af den dataansvarliges rolle internt i kontoret, for at afspejle det operationelle ansvar for specifikke behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger.

(7)

Personoplysningerne opbevares sikkert i et elektronisk miljø eller i et dokument, hvilket forhindrer ulovlig adgang til eller overførsel af data til personer, der ikke har behov for at kende disse. De behandlede personoplysninger opbevares i overensstemmelse med kontorets meddelelser om databeskyttelse, erklæringer om databeskyttelse eller registre.

(8)

Disse interne regler bør finde anvendelse på alle de behandlingsaktiviteter, som kontoret udfører i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, whistleblowingprocedurer, (formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, behandling af klager og medicinske data, interne revisioner, undersøgelser udført af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725 og (IT-relaterede) sikkerhedsundersøgelser, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU).

(9)

I tilfælde, hvor disse interne regler gælder, skal kontoret redegøre for, hvorfor begrænsningerne er strengt nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund, og at de respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(10)

Inden for disse rammer er kontoret forpligtet til i videst muligt omfang at respektere de registreredes grundlæggende rettigheder under ovennævnte procedurer, navnlig dem om retten til information, indsigt og berigtigelse, retten til sletning, begrænsning af behandling, retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden til den registrerede eller fortrolighed af kommunikation som fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

(11)

Kontoret bør lejlighedsvis overvåge, at de betingelser, der ligger til grund for begrænsningen, gælder, og ophæve begrænsningen, hvis den ikke længere gælder.

(12)

Den dataansvarlige bør informere den databeskyttelsesansvarlige om enhver begrænsning af den registreredes rettigheder, hvornår begrænsningen er ophørt, og hvornår den er blevet revideret —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastlægges regler om betingelserne for, hvornår kontoret inden for rammerne af sine behandlingsaktiviteter, der er fastsat i stk. 2, kan begrænse anvendelsen af de rettigheder, der er nedfældet i artikel 4, 14 til 21, 35 og 36 i forordning (EU) 2018/1725, jf. artikel 25 i denne forordning.

2.   Under kontorets administrative drift finder denne afgørelse anvendelse på de behandlingsaktiviteter, som kontoret udfører i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, whistleblowingprocedurer, (formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, behandling af klager og medicinske data og/eller journaler, interne revisioner, undersøgelser udført af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725 og (IT-relaterede) sikkerhedsundersøgelser, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU).

Denne afgørelse finder anvendelse på behandlingsaktiviteter, der er iværksat og udføres af kontoret, bl.a. før ovennævnte procedurer indledes, under disse procedurer og i forbindelse med, at opfølgningen på udfaldet af disse procedurer overvåges. Den finder også anvendelse, når kontoret uden for dets egne administrative procedurer yder bistand til og samarbejder med OLAF, kompetente myndigheder i medlemsstaterne og/eller andre kompetente myndigheder.

3.   De pågældende datakategorier er hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktdata, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller »bløde« data (»subjektive« data, der vedrører sager, såsom argumenter, adfærdsdata, data fra udviklingssamtaler, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten).

4.   Hvis kontoret udfører sine forpligtelser med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal det tage stilling til, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder anvendelse.

5.   Med forbehold for de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan begrænsningerne gælde for følgende rettigheder: informering af registrerede, ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, underretning af den registrerede om et brud på persondatasikkerheden eller fortrolighed ved elektronisk kommunikation.

Artikel 2

Specifikation af den dataansvarlige og sikkerhedsforanstaltninger

1.   Kontoret indfører følgende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre misbrug, ulovlig adgang eller overførsel:

a)

Papirdokumenter opbevares i sikrede skabe og er kun tilgængelige for autoriseret personale.

b)

Alle elektroniske oplysninger lagres i en sikker IT-applikation i overensstemmelse med kontorets sikkerhedsstandarder samt i specifikke elektroniske mapper, der kun er tilgængelige for autoriseret personale. Passende adgangsniveauer fastsættes individuelt.

c)

IT-systemer og deres databaser skal være udstyret med mekanismer til kontrol af en brugers identitet i et fælles loginsystem og automatisk være forbundet med brugerens ID og adgangskode. Slutbrugerkonti skal være unikke, personlige og må ikke overføres, og det er strengt forbudt at dele brugerkonti. E-fortegnelser opbevares sikkert for at garantere, at de deri indeholdte oplysninger forbliver fortrolige og private.

d)

Alle, der har adgang til oplysningerne, er underlagt tavshedspligt.

2.   Den dataansvarlige med hensyn til behandlingsaktiviteter er kontoret, der er repræsenteret ved dets administrerende direktør, som kan uddelegere den dataansvarliges funktion. Registrerede skal underrettes om den delegerede dataansvarlige via bekendtgørelser eller optegnelser om databeskyttelse, der offentliggøres på webstedet og/eller kontorets intranet.

3.   Opbevaringsperioden for personoplysninger, som omtalt i artikel 1, stk. 3, må ikke overskride perioden omhandlet i de artikel 3, stk. 1, omtalte databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser. Ved udløbet af opbevaringsperioden slettes, anonymiseres eller overføres de sagsrelaterede oplysninger, herunder personoplysninger, til de historiske arkiver.

4.   Hvis kontoret påtænker at gøre en begrænsning gældende, vægtes risikoen for den registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især i forhold til risikoen for andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og risikoen for at hindre formålet med behandlingsaktiviteten. Risiciene for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vedrører primært, men er ikke begrænset til, omdømmemæssige risici og risici for retten til forsvar og retten til at blive hørt.

Artikel 3

Begrænsninger

1.   Kontoret offentliggør på sit websted og/eller på intranettet de i artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725 omhandlede databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer og/eller fortegnelser for at informere alle registrerede om kontorets aktiviteter, der omfatter behandling af deres personoplysninger samt rettigheder inden for rammerne af en given procedure, herunder information om en potentiel begrænsning af disse rettigheder. Informationen redegør for, hvilke rettigheder der kan begrænses, årsagerne hertil og den potentielle varighed.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3 sikrer kontoret, når det er relevant, at de registrerede underrettes individuelt i et passende format. Kontoret kan desuden informere dem individuelt om deres rettigheder i forbindelse med aktuelle eller fremtidige begrænsninger.

3.   Enhver begrænsning, som kontoret indfører, må kun anvendes med henblik på at beskytte formålene anført i artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725:

a)

medlemsstaternes nationale sikkerhed, offentlige sikkerhed og forsvar

b)

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed

c)

andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig målene med Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed

d)

Unionens institutioners og organers interne sikkerhed, herunder deres elektroniske kommunikationsnet

e)

beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager

f)

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv

g)

kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i litra a)-c)

h)

beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder

i)

håndhævelse af civilretlige krav.

4.   Navnlig når kontoret anvender begrænsninger i forbindelse med:

a)

administrative undersøgelser og disciplinærsager, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra c), e), g), h), i forordning (EU) 2018/1725

b)

whistleblowingprocedurer, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1725

c)

(formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1725

d)

behandling af klager, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra c), e), g), h), i forordning (EU) 2018/1725

e)

behandling af medicinske data, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1725

f)

interne revisioner, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra c), g), h), i forordning (EU) 2018/1725

g)

undersøgelser udført af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra c), g), h), i forordning (EU) 2018/1725

h)

IT-sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU), kan begrænsninger være i medfør af artikel 25, stk. 1, litra c), d), g), h), i forordning (EU) 2018/1725.

5.   Enhver begrænsning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til risiciene for de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i et demokratisk samfund.

Hvis det overvejes at pålægge begrænsninger, foretages der en vurdering af nødvendigheden, og om de står i et rimeligt forhold til formålene baseret på de nuværende regler. Af hensyn til ansvarlighed dokumenteres vurderingen gennem en intern vurderingsnote i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen udføres også i forbindelse med revision af anvendelsen af en begrænsning.

Begrænsningerne ophæves, så snart de omstændigheder, der begrunder dem, ikke længere gør sig gældende. Især når det vurderes, at udøvelsen af den begrænsede ret ikke længere vil ophæve virkningen af den pålagte begrænsning eller forringe andre registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder.

6.   Derudover kan kontoret blive anmodet om at udveksle personoplysninger om registrerede med Kommissionens tjenestegrene eller andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer, kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller andre kompetente myndigheder fra tredjelande eller internationale organisationer, såsom:

a)

når Kommissionens tjenestegrene eller andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer begrænser deres forpligtelser og disse registreredes udøvelse af deres rettigheder på grundlag af andre retsakter, der er omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725, eller i overensstemmelse med forordningens kapitel IX eller med de grundlæggende retsakter for andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer

b)

når medlemsstaternes kompetente myndigheder begrænser deres forpligtelser og disse registreredes udøvelse af deres rettigheder på grundlag af de retsakter, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), eller i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3, eller artikel 16, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (4).

Når udveksling af personoplysninger iværksættes af en anden myndighed, anvender kontoret ikke nogen begrænsning, og sagsrelaterede oplysninger, herunder personoplysninger, slettes eller anonymiseres af kontoret efter overførsel af de anmodede oplysninger til den pågældende myndighed.

7.   Fortegnelserne om begrænsningerne og i givet fald de dokumenter, der indeholder de underliggende faktuelle og juridiske forhold, stilles efter anmodning til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 4

Fornyet gennemgang foretaget af den databeskyttelsesansvarlige

1.   Kontoret underretter uden unødig forsinkelse kontorets databeskyttelsesansvarlige (»den databeskyttelsesansvarlige«), når den dataansvarlige begrænser anvendelsen af de registreredes rettigheder, ophæver begrænsningen eller reviderer varigheden af begrænsningen i overensstemmelse med denne afgørelse. Den dataansvarlige giver den databeskyttelsesansvarlige adgang til fortegnelsen, som indeholder en vurdering af, om begrænsningen er nødvendig og forholdsmæssig, og dokumenterer den dato, den databeskyttelsesansvarlige underrettes.

2.   Den databeskyttelsesansvarlige kan skriftligt anmode den dataansvarlige om på ny at gennemgå anvendelsen af begrænsningerne. Den dataansvarlige underretter skriftligt den databeskyttelsesansvarlige om udfaldet af den fornyede gennemgang, der anmodes om.

3.   Inddragelsen af den databeskyttelsesansvarlige i begrænsningsproceduren, herunder udveksling af oplysninger, skal dokumenteres på en hensigtsmæssig måde.

Artikel 5

Underretning af registrerede

1.   I behørigt begrundede tilfælde og under de i denne afgørelse anførte omstændigheder kan den dataansvarlige, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt, begrænse levering af oplysninger inden for rammerne af behandlingsaktiviteterne omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne afgørelse. Levering af oplysninger kan navnlig udsættes, udelades eller afvises, hvis den ville ophæve virkningen af behandlingsaktiviteten.

2.   Hvis kontoret helt eller delvist begrænser levering af oplysninger, som omtalt i stk. 1, skal det i en intern vurdering også notere begrundelserne for begrænsningen samt komme med en vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af begrænsningen og af varigheden heraf.

3.   Den i stk. 1 omhandlede begrænsning finder fortsat anvendelse, så længe begrundelsen herfor fortsat er til stede.

Hvis begrundelsen for begrænsningen ikke længere er til stede, underretter kontoret den registrerede om de vigtigste bevæggrunde for begrænsningen. Samtidig underretter kontoret den registrerede om muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

4.   Kontoret tager anvendelsen af begrænsningen op til revision mindst én gang om året og ved afslutningen af den pågældende procedure. Derefter overvåger den dataansvarlige på årsbasis, om det er nødvendigt at opretholde begrænsningerne.

Artikel 6

Registreredes ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling

1.   I behørigt begrundede tilfælde og under de i denne afgørelse anførte omstændigheder kan den dataansvarlige, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt, begrænse retten til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandlingen, inden for rammerne af de i artikel 1, stk. 2, i denne afgørelse omhandlede behandlingsaktiviteter. Bestemmelserne i denne artikel 6 finder ikke anvendelse på retten til indsigt i medicinske data og/eller journaler, som er reguleret af specifikke regler, der er udtrykkeligt nævnt i artikel 7 nedenfor.

2.   Når registrerede anmoder om udøvelse af deres ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling af deres personoplysninger, der behandles i forbindelse med én eller flere specifikke sager eller i forbindelse med en bestemt behandlingsaktivitet, skal kontoret begrænse sin vurdering af anmodningen til kun sådanne personoplysninger.

3.   Hvis kontoret helt eller delvist begrænser retten til indsigt, berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling, træffer det følgende skridt:

a)

Det informerer den pågældende registrerede, i sit svar på anmodningen, om den anvendte begrænsning og om den væsentligste årsag hertil samt om muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller for at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

b)

Det skal i en intern vurdering også notere begrundelserne for begrænsningen samt komme med en vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af begrænsningen og af varigheden heraf.

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725 kan den i litra a) omtalte underretning udsættes, udelades eller afvises, hvis den ville ophæve virkningen af begrænsningen.

4.   Kontoret tager anvendelsen af begrænsningen af den registreredes rettigheder op til revision mindst én gang om året og ved afslutningen af den pågældende procedure. Efterfølgende skal den dataansvarlige efter anmodning fra en registreret revidere behovet for at opretholde begrænsningen.

Artikel 7

Retten til indsigt i medicinske data og/eller journaler

1.   Begrænsning af registreredes ret til indsigt i deres medicinske data og/eller journaler kræver særlige bestemmelser, der er fastsat i denne artikel.

2.   Med forbehold af følgende stykker i denne artikel kan kontoret begrænse registreredes ret til direkte indsigt i personlige medicinske data og/eller journaler af psykologisk eller psykiatrisk art om dem, som behandles af kontoret, hvis adgang til sådanne oplysninger sandsynligvis vil udgøre en risiko for den registreredes helbred. Denne begrænsning skal stå i et rimeligt forhold til, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte den registrerede.

3.   Indsigt i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, gives til en læge, som er udpeget af den registrerede.

4.   I sådanne tilfælde skal Lægetjenesten efter anmodning godtgøre den registrerede den del af udgifterne til den lægelige konsultation med den læge, der har fået indsigt i medicinske data og/eller journaler, som ikke er blevet godtgjort af den fælles sygeforsikringsordning. Godtgørelsen må ikke overstige differencen mellem det loft, der er fastsat i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter (5) og beløbet godtgjort til den registrerede af den fælles sygeforsikringsordning i henhold til disse regler.

5.   En sådan godtgørelse fra Lægetjenesten er betinget af, at der ikke allerede er givet adgang til de samme oplysninger og/eller journaler.

6.   Med forbehold af stykkerne nedenfor i denne artikel kan kontoret efter en konkret og individuel vurdering begrænse en registrerets ret til indsigt i dennes personlige medicinske data og/eller journaler i kontorets besiddelse, navnlig hvis udøvelsen af denne ret kan påvirke den registreredes eller andre registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

7.   Hvis registrerede anmoder om udøvelse af deres ret til indsigt i deres personoplysninger, der behandles i forbindelse med en eller flere bestemte sager eller i forbindelse med en bestemt behandlingsaktivitet, begrænser kontoret sin vurdering af anmodningen udelukkende til sådanne personoplysninger.

8.   Hvis kontoret, helt eller delvist, begrænser en registrerets ret til indsigt i personlige medicinske data og/eller journaler, tager det følgende skridt:

a)

I sit svar på anmodningen informerer det den pågældende registrerede om den anvendte begrænsning og om den væsentligste årsag hertil samt om muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller for at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

b)

Det skal i en intern vurdering dokumentere bevæggrundene til begrænsningen, herunder en vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af begrænsningen og dens varighed, navnlig ved at anføre hvordan udøvelsen af retten vil udgøre en risiko for den registreredes helbred eller vil påvirke den registreredes eller andre registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725 kan den i litra a) omtalte underretning udsættes, udelades eller afvises, hvis den ville ophæve virkningen af begrænsningen.

9.   Begrænsninger omhandlet i stk. 2 og 6 finder fortsat anvendelse, så længe begrundelsen herfor er til stede. Når bevæggrundene for en begrænsning ikke længere er relevante, skal den dataansvarlige efter anmodning fra en registreret revidere behovet for at opretholde begrænsningen.

Artikel 8

Underretning om et brud på persondatasikkerheden og fortrolighed af elektronisk kommunikation

1.   Den dataansvarlige kan i behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, begrænse retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden, for så vidt det er nødvendigt og forholdsmæssigt i forbindelse med behandlingsaktiviteterne i artikel 1, stk. 2, i denne afgørelse. Denne ret må dog ikke begrænses i forbindelse med procedurer for behandling af chikane.

2.   Den dataansvarlige kan i behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, begrænse retten til fortroligheden af elektronisk kommunikation, for så vidt det er nødvendigt og forholdsmæssigt i forbindelse med behandlingsaktiviteterne i artikel 1, stk. 2, i denne afgørelse.

3.   Artikel 5, stk. 2, 3 og 4, i denne afgørelse finder anvendelse, hvis kontoret begrænser underretningen af et brud på persondatasikkerheden til en registreret eller fortroligheden af elektronisk kommunikation, som omhandlet i artikel 35 og 36 i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Alicante, den 26. marts 2020.

For Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Jorma HANSKI

Formand for bestyrelsen


(1)   EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)   EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(5)  Kommissionens afgørelse C(2007) 3195 af 2. juli 2007 om almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter.