(1)

I kapitel III i forordning (EU) 2018/848 fastsættes de generelle produktionsregler for økologiske produkter, mens de detaljerede produktionsregler fastsættes i forordningens bilag II.

(2)

Eftersom de frø, der anvendes til produktion af spirer, udelukkende anvender frøenes reserver til denne proces, og de konsumeres direkte som fødevare, bør frø, der anvendes til produktion af spirer, være økologiske.

(3)

Hvad angår fodring af bifamilier vil anvendelsen af pollen fra økologisk biavl kunne hindre bilarverne i at sulte i tilfælde, hvor familiernes overlevelse er i fare som følge af de klimatiske forhold. For at øge bifamiliernes overlevelseschancer bør det derfor også være tilladt at fodre dem med økologisk pollen.

(4)

Hvad angår kravene til akvakulturdyrs oprindelse, navnlig produktionen af yngel, foregår opdræt af larver i tre faser, nemlig udklækning af æg og den autotrofe fase, hvor larverne fortærer deres blommesæk, den heterotrofe fase, hvor larverne fodres med plankton, og den sidste fase, hvor larverne vænnes til en ny fodertype. Eftersom larverne i denne sidste fase udvikler sig til ungfisk, bør der fastsættes nye betingelser for produktionen af yngel, som omfatter den nyeste viden om sektoren i overensstemmelse med de økologiske principper.

(5)

De gældende regler om foder til kødædende akvakulturdyr omfatter en generel kvantitativ restriktion for foder af vegetabilsk oprindelse. Eftersom foderet derfor ikke opfylder de ernæringsmæssige behov hos alle arter og i alle udviklingsstadier, bør denne restriktion udgå.

(6)

Bilag II til forordning (EU) 2018/848 bør derfor ændres.

(7)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nærværende forordning finde anvendelse fra den dag, hvor forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse —

(1)

Dataudvekslingen for kontanttjenester er en grænseflade, som er oprettet ved Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/16 (1) for at maksimere effektiviteten i forbindelse med og yderligere harmonisere kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og deres kunder i euroområdet. Da de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i øjeblikket tilbyder, i vid udstrækning er forskellige, skal dataudvekslingen for kontanttjenester sikre, at det er muligt at udveksle data i forbindelse med grænseoverskridende kontanttransaktioner og store overførsler af eurosedler mellem nationale centralbanker, som anvender forskellige kontanthåndteringssystemer.

(2)

Dataudveksling for kontanttjenester blev indført af de fleste centralbanker mellem 2012 og 2015.

(3)

Siden indførelsen er dataudveksling for kontanttjenester ikke blevet anvendt i forbindelse med kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker og deres kunder i euroområdet, men funktionen kræver ikke desto mindre regelmæssig vedligeholdelse af de nationale centralbanker, som betales af offentlige midler. Dataudveksling for kontanttjenester bør derfor ikke længere anvendes til at formidle data om kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker og deres kunder i euroområdet.

(4)

Meddelelser vedrørende store overførsler bør fortsat udveksles mellem de nationale centralbanker, og der bør oprettes interne ordninger til dette formål.

(5)

Retningslinje ECB/2012/16 bør derfor ophæves —