(1)

I henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3) skal det årlige loft over udgifterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) udgøres af de maksimumsbeløb, der er fastsat for fonden i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4). I henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal der fastsættes en tilpasningssats under ordningen for finansiel disciplin, når det er nødvendigt for at sikre, at de årlige lofter, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 til finansiering af markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger for perioden 2014-2020, bliver overholdt. Der er ikke fastsat lofter for regnskabsårene efter 2020 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. For at sikre at loftet for finansiering af markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger også overholdes i regnskabsårene efter 2020, er det nødvendigt i artikel 16 og 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for disse specifikke regnskabsår at henvise til de beløb, der er fastsat under EGFL i den forordning, som Rådet skal vedtage efter artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for årene 2021-2027.

(2)

Fleksibilitet mellem søjlerne er en valgfri overførsel af midler mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne. I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (5) kan medlemsstaterne gøre brug af denne fleksibilitet i kalenderårene 2014-2019. For at sikre at medlemsstaterne er i stand til at bibeholde deres egen strategi, blev fleksibiliteten mellem søjlerne ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/288 (6) forlænget til også at gælde for kalenderåret 2020, dvs. regnskabsåret 2021. I henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan der på nuværende tidspunkt foretages overførsler af midler fra udvikling af landdistrikter til direkte betalinger på basis af en procentdel af det beløb, der afsættes til støtte, som finansieres med midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i regnskabsår 2021 i henhold til EU-lovgivning, som vedtages efter Rådets vedtagelse af den relevante forordning i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF. Eftersom den relevante EU-lovgivning ikke vil være vedtaget på det tidspunkt, hvor medlemsstaterne skal meddele deres beslutning om overførsel, er det hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for fortsat at gøre brug af denne fleksibilitet og at fastsætte det maksimumsbeløb, der kan overføres.

Det absolutte maksimumsbeløb pr. medlemsstat beregnes på grundlag af den maksimale procentsats, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som skal anvendes på de beløb, der skal afsættes til støtte til de typer interventioner til udvikling af landdistrikter, der er omhandlet i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

(3)

I henhold til artikel 53, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 havde medlemsstaterne mulighed for senest den 1. august 2019 at revidere den procentdel af deres nationale loft for direkte betalinger, som de afsætter til frivillig koblet støtte, samt deres detaljerede støttebeslutninger fra kalenderåret 2020. Medlemsstaterne skal først meddele deres eventuelle beslutning om overførsel fra direkte betalinger til landdistriktsudvikling senest den 31. december 2019, mens deres eventuelle beslutning om overførsel fra landdistriktsudvikling til direkte betalinger skal meddeles kort derefter. En sådan beslutning vil imidlertid påvirke deres nationale loft for direkte betalinger for kalenderåret 2020. For at sikre overensstemmelse mellem de detaljerede støttebeslutninger og budgetloftet for den frivillige koblede støtte er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne har mulighed for at revidere den procentdel, der afsættes til frivillig koblet støtte, i det omfang det er nødvendigt for at tilpasse til deres beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne, den procentdel, der afsættes til frivillig koblet støtte, samt de detaljerede støttebeslutninger. Den pågældende meddelelsesfrist bør derfor også være kort efter den 31. december 2019. Eftersom revisionen er begrænset til det omfang, der er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan tilpasse deres beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne, bør medlemsstaterne i deres meddelelse redegøre for forbindelsen mellem revisionen og den pågældende beslutning.

(4)

Forordning (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at de ændringer, der indføres ved denne forordning, kan anvendes så hurtigt som muligt, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(6)

For at de ændringer, der indføres ved denne forordning, kan anvendes så hurtigt som muligt, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 indeholder kriterierne for indrømmelse af toldpræferencer under den generelle toldpræferenceordning (»GSP«).

(2)

I artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012 fastsættes det, at et land, der af Verdensbanken er blevet klassificeret som højindkomstland eller højere middelindkomstland i tre på hinanden følgende år umiddelbart inden ajourføring af listen over begunstigede lande, ikke bør indrømmes GSP.

(3)

Den liste over GSP-begunstigede lande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012, findes i bilag II til nævnte forordning. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 978/2012 bør Kommissionen revidere bilag II senest den 1. januar hvert år for at ændre de i listen opførte landes status i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012 bør et GSP-begunstiget land og de erhvervsdrivende gives tilstrækkelig tid til at omstille sig ordentligt til ændringen af landets GSP-status. GSP-ordningen bør således fortsætte i ét år efter ikrafttrædelsen af en ændring af et lands status i medfør af artikel af artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012.

(5)

Nauru, Samoa og Tonga blev af Verdensbanken klassificeret som højere middelindkomstlande i 2017, 2018 og 2019. De opfylder derfor ikke længere kriterierne for GSP-begunstiget status i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og bør udgå af bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012. GSP-arrangementet for disse lande bør fortsætte i ét år efter datoen for ikrafttrædelsen af beslutningen om at fjerne disse lande fra bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012. Af forenklingshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør Nauru, Samoa og Tonga derfor udgå af bilag II med virkning fra den 1. januar 2021 —

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012 kan et land, der er omfattet af det generelle toldpræferencearrangement (»GSP-ordningen«), indrømmes toldpræferencerne i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, hvis det betragtes som sårbart på grund af mangel på diversificering og utilstrækkelig integration i det internationale handelssystem, jf. bilag VII til forordning (EU) nr. 978/2012.

(2)

I punkt 1, litra b), i bilag VII til forordning (EU) nr. 978/2012 er det fastsat, at for at et land kan betragtes som sårbart, skal dets samlede import af varer opført på listen i bilag IX til Unionen i gennemsnit udgør mindre end 6,5 % i værdi af dets samlede import til Unionen af varer opført i dette bilag med oprindelse i de lande, der er opført på listen i bilag II, i de seneste tre på hinanden følgende år.

(3)

Når listen over GSP-begunstigede lande ændres, tillægges Kommissionen ved forordning (EU) nr. 978/2012 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VII for at revidere den sårbarhedstærskel, der er defineret i bilag VII, punkt 1, litra b), for derved at bibeholde forholdsmæssigt den samme vægtning af sårbarhedstærsklen til fastslåelse af, hvorvidt landene anses for at være sårbare, uanset ændringer i listen over GSP-begunstigede lande. I henhold til bilag VII til forordning (EU) nr. 978/2012 udgør vægtningen af sårbarhedstærsklen gennemsnitsværdien af den samlede import til Unionen fra alle GSP-begunstigede lande af de varer, der er opført i bilag IX.

(4)

Sårbarhedstærsklen blev ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/602 (2) ændret fra 2 % til 6,5 % gældende pr. 1. januar 2015.

(5)

Listen over GSP-begunstigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012 er blevet ændret væsentligt, da 21 lande blev fjernet i tidsrummet mellem den seneste revision af sårbarhedstærsklen i 2015 og den 1. januar 2019. Det er derfor nødvendigt at ændre sårbarhedstærsklen som fastsat i punkt 1, litra b), i bilag VII til forordning (EU) nr. 978/2012.

(6)

Ændringerne i listen over lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012 i tidsrummet mellem den seneste revision af sårbarhedstærsklen i 2015 og den 1. januar 2019 har medført et fald på 12,2 % i den samlede import til Unionen fra alle GSP-begunstigede lande af de varer, der er opført i bilag IX. En forhøjelse af sårbarhedstærsklen fra 6,5 % til 7,4 % gældende pr. 1. januar 2019 vil således bibeholde forholdsmæssigt den samme vægtning af sårbarhedstærsklen som fastsat i bilag VII til forordning (EU) nr. 978/2012.

(7)

For at tage hensyn til de faktiske ikrafttrædelsesdatoer for ændringer af listen over lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012 samt listens indvirkning på de begunstigede landes sårbarhed finder denne tærskel anvendelse fra den 1. januar 2019 —

(1)

Bilag II til forordning (EF) nr. 2368/2002 indeholder en liste over deltagende parter i Kimberly-processens certificeringsordning og de kompetente myndigheder, de har udpeget.

(2)

Adresserne på de kompetente myndigheder hos flere af de deltagende parter i Kimberleyprocessen bør ajourføres.

(3)

I september 2019 modtog de deltagende parter i Kimberley-processen en notifikation fra Folkerepublikken Kina om, at Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao formelt vil gennemføre Kimberleyprocessens certificeringsordning fra den 1. oktober 2019.

(4)

Bilag II til forordning (EF) nr. 2368/2002 bør derfor ændres. For at Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao kan gennemføre Kimberleyprocessens certificeringsordning i forhold til Unionen hurtigst muligt, bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Den 2. oktober 2019 afsagde Verdenshandelsorganisationen (WTO) en voldgiftskendelse i De Europæiske Fællesskaber og visse medlemsstater — Foranstaltninger, der påvirker handelen med store civile fly, WT/DS316/ARB. Voldgiftskendelsen gav Amerikas Forenede Stater (USA) ret til at anmode om en tilladelse til at indføre modforanstaltninger op til en værdi af 7,5 mia. USD årligt som modsvar på den EU-støtte, der ydes til Airbus. Den 18. oktober 2019 pålagde USA 25 % værdiimporttold på bl.a. ikkemousserende vin, der eksporteres til USA fra Tyskland, Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige. Denne ekstraordinære, urimelige og uforudsigelige situation har alvorlige og skadelige følger for den globale handel med EU-vine. USA har desuden truet med at pålægge 100 % værdiimporttold på franske mousserende vine som modsvar på den franske skat på digitale tjenester (GAFA-skatten).

(2)

USA's importtold har direkte og alvorlige følger for EU's vinhandel på det amerikanske marked, som er EU's største eksportmarked for landbrugsprodukter, især vin, både målt på værdi og på eksportmængder. I 2018 beløb EU's vineksport til USA sig til 6,5 mio. hektoliter svarende til 4 mia. EUR. EU's vineksport til USA repræsenterer typisk mellem 30 % og 40 % af værdien af EU's globale vineksport.

(3)

USA's forhøjede importtold har skadelige følger for alle EU-vine og ikke blot for ikkemousserende vine fra de fire medlemsstater, der er blevet pålagt forhøjet importtold. Således lider alle EU-vine på det amerikanske marked skade for så vidt angår omdømme og handel. En vins omdømme afhænger ikke blot af dens kvalitet, men også af dens pris, og af hvordan forholdet mellem pris og kvalitet bedømmes. Dette gælder navnlig vine i laveste og mellemste prisklasse, der, i absolutte tal, påvirkes mere af en importtold på 25 % end dyrere vine, som købes af kendere, for hvem prisen ikke virker afskrækkende. På de amerikanske markeder konkurrerer EU-vine med vine fra andre dele af verden såsom Sydamerika, Australien og Sydafrika. I lyset af sådan heftig og intens konkurrence spiller opfattelsen af de generelle prisniveauer en vigtig rolle. Hvis forbrugeren er bekendt med, at prisen på vine fra bestemte lande i EU omfatter en forhøjet importtold, vil det have negative følger for den samlede opfattelse af prisniveauet for EU-vine som helhed og dermed flytte forbrugerefterspørgslen til produkter fra andre dele af verden. I lyset af de konstaterede ændringer i markedsbetingelserne og et fald i producenternes samlede afkast og for at afbøde effekten af importtolden er der brug for at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, som omfatter al vin fra alle medlemsstaterne og ikke blot de, der er direkte omfattet af importtolden.

(4)

Ud fra et markedsstabilitetsperspektiv udgør USA's importold ikke en isoleret national foranstaltning, hvis effekt begrænser sig til handlen med USA. Verdensmarkedet for vin er et globalt marked, på hvilket enkeltstående foranstaltninger, der træffes af vigtige økonomiske spillere, såsom USA, har vidtrækkende konsekvenser, der påvirker den internationale handel med vin som helhed. Enhver negativ ændring i betingelserne på et stort målmarked for EU-vine, såsom USA, påvirker uundgåeligt andre markeder, eftersom de produkter, der ikke kan sælges i USA, fordi de er blevet for dyre, skal afsættes andre steder. Som følge heraf vil forbrugerne på disse alternative markeder, når de er bekendt med markedsbetingelserne, lægge yderligere pres på priserne, samtidig med at konkurrencen vil være mere heftig end normalt. Det er derfor sandsynligt, at USA's nye importtold vil bevirke, at EU's vineksport til hele verden vil stagnere. Vinsektoren har allerede konstateret, at betydelige ordrer på levering af franske vine til det amerikanske marked er blevet annulleret.

(5)

EU's vinmarked har været underlagt forværrende betingelser i hele 2019, og vinlagrene er på deres højeste siden 2009. Denne udvikling skyldes primært en kombination af rekordhøsten i 2018 og faldende forbrug af vin i EU. Hvis de vine, der påvirkes af USA's importtold, ikke sælges på eksportmarkederne uden for EU, vil det blot forstærke problemets hastende karakter og alvoren af situationen på EU-markedet. Desuden forværres problemets hastende karakter af tidspunktet for anvendelsen af den pågældende importtoldsats. Toldsatserne anvendes fra den 18. oktober 2019, dvs. midt i vinhøsten og produktionskampagnen 2019 og lige før jul og nytår, hvilket er to af de vigtigste salgsperioder på året for EU's vinsektor. Derfor er det nødvendigt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

(6)

Blandt støtteforanstaltningerne i vinsektoren omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er kun den salgsfremmende foranstaltning i artikel 45, stk. 1, litra b), i samme forordning direkte målrettet salgsfremstød til fordel for EU-vine i tredjelande med henblik på at forbedre disse vines konkurrenceevne. Gennem tiden har denne salgsfremmende foranstaltning vist sig at være bemærkelsesværdigt effektiv for så vidt angår erobring og konsolidering af markeder i tredjelande. Den har vist sig at være det mest effektive værktøj til støtte for EU-vine på tredjelandsmarkeder for så vidt angår forbedring af vinenes omdømme og udbredelse af kendskabet til deres kvalitet. Det internationale vinmarked er et globalt marked, og en hvilken som helst salgsfremmende foranstaltning til fordel for EU-vine på tredjelandsmarkeder er til gavn for alle EU-vine. Det vil give flere muligheder for de aktører, der efterfølgende går ind på det samme marked med andre EU-vine. De enkelte fremstød har en multiplicerende effekt på salget, eftersom de dækker hele udvalget af vine eller hele vinproducerende regioner og ikke blot et individuelt mærke eller type vin. Det er derfor vigtigt at fortsætte, iværksætte og intensivere salgsfremmende aktiviteter på alle markeder for at finde afsætningsmuligheder for de vine, der ikke vil blive solgt på det amerikanske marked, og for at bevare EU-vines omdømme på disse andre markeder og afhjælpe presset på prisniveauet.

(7)

Med henblik på at hjælpe aktørerne med at håndtere de ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende på eksportmarkederne over hele verden lige nu som følge af USA's importtold, og løse denne uforudsigelige og prekære situation bør der ydes yderligere fleksibilitet for så vidt angår gennemførelsen af den salgsfremmede foranstaltning omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013. Som en ekstraordinær foranstaltning er det derfor nødvendigt at fravige fra artikel 45, stk. 3, i nævnte forordning og midlertidig hæve det maksimale EU-tilskud til salgsfremmende foranstaltninger i henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), i samme forordning fra 50 % til 60 % af de støtteberettigede udgifter.

(8)

Denne foranstaltning er nødvendig, fordi aktørerne uundgåeligt vil pådrage sig yderligere omkostninger i forbindelse med behovet for at omdirigere deres markedsføring til andre lande eller organisere nye salgsfremstød i nye lande, og fordi alt dette vil skulle udføres i al hast for at sikre, at lagrene bliver solgt. En forhøjelse af EU-tilskuddet til salgsfremmende foranstaltninger til 60 % og dermed en nedsættelse af støttemodtagernes bidrag vil gøre det muligt for støttemodtagerne at gennemføre mere ambitiøse aktioner og bevare deres hårdttilkæmpede positioner på udenlandske markeder. Det vil også give nye aktører et incitament til at ansøge om støtte til salgsfremmende foranstaltninger under omstændigheder, hvor de normalt ikke ville have ansøgt, hvis EU-tilskuddet var forblevet på 50 %, navnlig hvad angår de aktører, der ikke tidligere har haft råd til det. Hvis deres økonomiske byrde reduceres til 40 %, vil de bedre kunne håndtere følgerne af USA's importtold.

(9)

Den fleksibilitet, som en forhøjelse af EU-tilskuddet medfører, repræsenterer en form for økonomisk støtte, der imidlertid ikke kræver yderligere EU-finansiering, eftersom budgetgrænserne for de nationale støtteprogrammer for vinsektoren, der er fastsat i bilag VI til forordning (EU) nr. 1308/2013, fortsat gælder. Medlemsstaterne kan således beslutte at tildele et højere beløb til salgsfremmende foranstaltninger, men kun inden for det årlige budget, der er fastsat i bilag VI til nævnte forordning. Formålet med foranstaltningen er derfor at yde støtte til sektoren i lyset af den ustabile markedssituation uden først at være nødt til at mobilisere yderligere midler. Desuden forventes den øgede fleksibilitet ikke at have negative virkninger for det budget, der er tildelt andre støtteforanstaltninger i nævnte forordning, eftersom visse af disse foranstaltninger, såsom omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, bliver mindre relevante og dermed mindre budgettunge. Derudover viser statistikkerne for de senere år, at det maksimale budget pr. medlemsstat ikke udnyttes.

(10)

USA's importtold og de negative følger, som denne told har for handlen med EU-vine, udgør et specifikt problem som omhandlet i artikel 221 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Dette specifikke problem kan ikke løses ved hjælp af foranstaltningerne i nævnte forordnings artikel 219 eller 220. På den ene side skyldes det ikke allerede eksisterende markedsforstyrrelser, eftersom USA's importtold i øjeblikket har alvorlige følger for EU-vines omdømme, og vil sandsynligvis forårsage en drastisk forværring af betingelserne på vinmarkedet i fremtiden, hvis der ikke straks tages hånd om situationen. Dette specifikke problem skyldes heller ikke tilstrækkeligt specifikke trusler om markedsforstyrrelser, der forventes at fortsætte eller forværres, eftersom det forventes, at USA's importtoldsatser ændres i fremtiden, og det dermed er sandsynligt, at de vil få yderligere uforudsete følger for det globale vinmarked. På den anden side kan dette specifikke problem heller ikke henvises til foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden, jf. artikel 220 i nævnte forordning.

(11)

Sammen med foranstaltningen om øget fleksibilitet for så vidt angår gennemførelsen af den salgsfremmede foranstaltning omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er denne foranstaltning en del af en række foranstaltninger, der har til formål at hjælpe EU-aktører, der er påvirket af USA's importtold på EU-vine. Blandt disse foranstaltninger er denne foranstaltning imidlertid den eneste, som tilvejebringer den økonomiske aflastning, der er nødvendig for at kunne håndtere den situation, som aktører, der er påvirket af USA's importtold, befinder sig i, dvs. en situation hvor de taber fortjeneste, men har øgede udgifter som følge af behovet for at finde nye afsætningsmarkeder til deres vin.

(12)

Foranstaltningen bør være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende på eksportmarkederne lige nu, både hvad angår anvendelsesområde og anvendelsesperiode.

(13)

Medlemsstaterne kan kun yde EU-tilskuddet på grundlag af en ansøgning, der udvælges i henhold til bestemmelserne om salgsfremmende foranstaltninger i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Det bør være tilgængeligt for alle aktører udvalgt under foranstaltningen, uanset hvilken kategori af vin der markedsføres, eller hvilket region i EU vinen stammer fra, idet USA's importtold skader hele EU's vineksport. Derfor er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger til forbedring af konkurrencedygtigheden for EU's vineksport. For at sikre dette bør denne nødforanstaltning således gælde for alle støttemodtagere, uanset hvilket målmarked der er genstand for deres aktiviteter. Den bør ligeledes gælde alle aktører, der påtænker at gå ind på det amerikanske marked, men også de aktører, der overvejer at rette deres aktiviteter mod et tredjelandsmarked i lyset af de ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende på verdensmarkedet for vin lige nu. Desuden ville det være meget svært inden for den samme salgsfremmende foranstaltning at adskille aktioner for ikkemousserende vin fra aktioner for andre vine, eftersom de salgsfremmende aktiviteter typisk er beregnet på markedsføring af en lang række produkter og ikke blot en specifik kategori. Mange markedsføringskampagner omfatter således alle vine fra en region eller et bredt udvalg af de vine, som en aktør sælger. Det ville derfor udgøre en tung administrativ byrde at skulle adskille aktioner for andre vine fra aktioner for ikkemousserende vine inden for den samme markedsføringskampagne, og det ville også underminere den salgsfremmende foranstaltnings positive effekt.

(14)

Nødforanstaltningen bør højst anvendes i 12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Denne periode er nødvendig for at muliggøre lanceringen af markedsføringskampagner. Processen omfatter adskillige administrative faser, såsom ændring af de nationale støtteprogrammer, forberedelsen og iværksættelsen af indkaldelser af ansøgninger, udvælgelsen af ansøgninger og indgåelsen af kontrakter, hvilket typisk tager mere end seks måneder. Med henblik på effektiv gennemførelse af fravigelsen bør den derfor have en varighed på 12 måneder. Ansøgninger, der udvælges efter udløbet af denne 12-måneders periode, bør ikke få fordel af det forhøjede EU-tilskud.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Den 2. oktober 2019 afsagde Verdenshandelsorganisationen (WTO) en voldgiftskendelse i De Europæiske Fællesskaber og visse medlemsstater — Foranstaltninger, der påvirker handelen med store civile fly, WT/DS316/ARB. Voldgiftskendelsen gav Amerikas Forenede Stater (USA) ret til at anmode om en tilladelse til at indføre modforanstaltninger op til en værdi af 7,5 mia. USD årligt som modsvar på den EU-støtte, der ydes til Airbus. Den 18. oktober 2019 pålagde USA 25 % værdiimporttold på bl.a. ikke-mousserende vin, der eksporteres til USA fra Tyskland, Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige. Denne ekstraordinære, urimelige og uforudsigelige situation har alvorlige og skadelige følger for den globale handel med EU-vine. USA har desuden truet med at pålægge 100 % værdiimporttold på franske mousserende vine som modsvar på den franske skat på digitale tjenester (GAFA-skatten).

(2)

USA's importtold har direkte og alvorlige følger for EU's vinhandel på det amerikanske marked, som er EU's største eksportmarked for landbrugsprodukter, især vin, både målt på værdi og på eksportmængder. I 2018 beløb EU's vineksport til USA sig til 6,5 mio. hektoliter svarende til 4 mia. EUR. EU's vineksport til USA repræsenterer typisk mellem 30 % og 40 % af værdien af EU's globale vineksport.

(3)

USA's forhøjede importtold har skadelige følger for alle EU-vine og ikke blot for ikke-mousserende vine fra de fire medlemsstater, der er blevet pålagt forhøjet importtold. Således lider alle EU-vine på det amerikanske marked skade for så vidt angår omdømme og handel. En vins omdømme afhænger ikke blot af dens kvalitet, men også af dens pris, og af hvordan forholdet mellem pris og kvalitet bedømmes. Dette gælder navnlig vine i laveste og mellemste prisklasse, der, i absolutte tal, påvirkes mere af en importtold på 25 % end dyrere vine, som købes af kendere, for hvem prisen ikke virker afskrækkende. På de amerikanske markeder konkurrerer EU-vine med vine fra andre dele af verden såsom Sydamerika, Australien og Sydafrika. I lyset af sådan heftig og intens konkurrence spiller opfattelsen af de generelle prisniveauer en vigtig rolle. Hvis forbrugeren er bekendt med, at prisen på vine fra bestemte lande i EU omfatter en forhøjet importtold, vil det have negative følger for den samlede opfattelse af prisniveauet for EU-vine som helhed og dermed flytte forbrugerefterspørgslen til produkter fra andre dele af verden. I lyset af de konstaterede ændringer i markedsbetingelserne og et fald i producenternes samlede afkast og for at afbøde effekten af importtolden er der brug for at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, som omfatter al vin fra alle medlemsstaterne og ikke blot de, der er direkte omfattet af importtolden.

(4)

Ud fra et markedsstabilitetsperspektiv udgør USA's importold ikke en isoleret national foranstaltning, hvis effekt begrænser sig til handelen med USA. Verdensmarkedet for vin er et globalt marked, på hvilket enkeltstående foranstaltninger, der træffes af vigtige økonomiske spillere, såsom USA, har vidtrækkende konsekvenser, der påvirker den internationale handel med vin som helhed. Enhver negativ ændring i betingelserne på et stort målmarked for EU-vine, såsom USA, påvirker uundgåeligt andre markeder, eftersom de produkter, der ikke kan sælges i USA, fordi de er blevet for dyre, skal afsættes andre steder. Som følge heraf vil forbrugerne på disse alternative markeder, når de er bekendt med markedsbetingelserne, lægge yderligere pres på priserne, samtidig med at konkurrencen vil være mere heftig end normalt. Det er derfor sandsynligt, at USA's nye importtold vil bevirke, at EU's vineksport til hele verden vil stagnere. Vinsektoren har allerede konstateret, at betydelige ordrer på levering af franske vine til det amerikanske marked er blevet annulleret.

(5)

EU's vinmarked har været underlagt forværrende betingelser i hele 2019, og vinlagrene er på deres højeste siden 2009. Denne udvikling skyldes primært en kombination af rekordhøsten i 2018 og faldende forbrug af vin i EU. Hvis de vine, der påvirkes af USA's importtold, ikke sælges på eksportmarkederne uden for EU, vil det blot forstærke problemets hastende karakter og alvoren af situationen på EU-markedet. Desuden forværres problemets hastende karakter af tidspunktet for anvendelsen af den pågældende importtoldsats. Toldsatserne anvendes fra den 18. oktober 2019, dvs. midt i vinhøsten og produktionskampagnen 2019 og lige før jul og nytår, hvilket er to af de vigtigste salgsperioder på året for EU's vinsektor. Derfor er det nødvendigt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

(6)

Blandt støtteforanstaltningerne i vinsektoren omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er kun den salgsfremmende foranstaltning i artikel 45, stk. 1, litra b), i samme forordning direkte målrettet salgsfremstød til fordel for EU-vine i tredjelande med henblik på at forbedre disse vines konkurrenceevne. Gennem tiden har denne salgsfremmende foranstaltning vist sig at være bemærkelsesværdigt effektiv for så vidt angår erobring og konsolidering af markeder i tredjelande. Den har vist sig at være det mest effektive værktøj til støtte for EU-vine på tredjelandsmarkeder for så vidt angår forbedring af vinenes omdømme og udbredelse af kendskabet til deres kvalitet. Det internationale vinmarked er et globalt marked, og en hvilken som helst salgsfremmende foranstaltning til fordel for EU-vine på tredjelandsmarkeder er til gavn for alle EU-vine. Det vil give flere muligheder for de aktører, der efterfølgende går ind på det samme marked med andre EU-vine. De enkelte fremstød har en multiplicerende effekt på salget, eftersom de dækker hele udvalget af vine eller hele vinproducerende regioner og ikke blot et individuelt mærke eller type vin. Det er derfor vigtigt at fortsætte, iværksætte og intensivere salgsfremmende aktiviteter på alle markeder for at finde afsætningsmuligheder for de vine, der ikke vil blive solgt på det amerikanske marked, og for at bevare EU-vines omdømme på disse andre markeder og afhjælpe presset på prisniveauet.

(7)

Med henblik på at hjælpe aktørerne med at håndtere de ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende på eksportmarkederne over hele verden lige nu som følge af USA's importtold, og løse denne uforudsigelige og prekære situation bør der ydes yderligere fleksibilitet for så vidt angår gennemførelsen af den salgsfremmede foranstaltning omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, idet visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 (2) bør fraviges.

(8)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 kan ændringer i gældende støtteprogrammer, jf. artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013, højst forelægges to gange inden for et regnskabsår. For at give medlemsstaterne mulighed for hurtigt at ændre deres nationale støtteprogrammer og for at sikre retssikkerheden i forbindelse med gennemførelsen af de pågældende ændringer bør det tillades, at sådanne ændringer forelægges mere end to gange inden for et regnskabsår. Medlemsstaterne bør kunne reagere hurtigt på disse ekstraordinære omstændigheder og forelægge ændringer til den salgsfremmende foranstaltning, så hurtigt som det anses for nødvendigt. En sådan fleksibilitet vil gøre det muligt for medlemsstaterne at optimere igangværende foranstaltninger, øge antallet af indkaldelser af ansøgninger og oftere foretage tilpasninger under henvisning til markedssituationen. Desuden vil det gøre det muligt for medlemsstater, som endnu ikke har inkluderet en salgsfremmende foranstaltning i deres nationale støtteprogram, at gøre dette, så snart denne forordning træder i kraft, og de behøver således ikke vente til næste forelæggelse af ændringer. Denne forbedrede fleksibilitet for salgsfremmende foranstaltninger vil give aktørerne, herunder nye aktører, flere muligheder for at indsende ansøgninger om støtte til salgsfremstød. Hensigten er at aflaste vinsektoren og sikre den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne finde alternative afsætningsmuligheder på andre internationale markeder end USA.

(9)

Det er derfor nødvendigt at fravige artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på fjerkræbedrifter i Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, og efter at de pågældende medlemsstater havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes i henhold til direktiv 2005/94/EF af de medlemsstater, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, som minimum omfatte de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner i samme bilag.

(3)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 blev for nylig ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/114 (5) efter nogle forekomster af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien, som skulle afspejles i bilaget.

(4)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/114 har Polen underrettet Kommissionen om yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på fjerkræbedrifter i distrikterne Szamotulski, Ostrowski og Iławsk

(5)

Desuden har Slovakiet underrettet Kommissionen om et yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift i distriktet Čadca.

(6)

De nye udbrud i Polen og Slovakiet er sket uden for de områder, der i øjeblikket er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47, og de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring disse nye udbrud.

(7)

Kommissionen har gennemgået de foranstaltninger, som Polen og Slovakiet har gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF, og den har fundet det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor der er bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8.

(8)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Polen og Slovakiet, hurtigt at identificere de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i disse medlemsstater i henhold til direktiv 2005/94/EF, på EU-plan. Derfor bør de beskyttelses- og overvågningszoner, der er opført for Polen og Slovakiet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2020/47/EU, ændres

(9)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 bør således ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at indsætte de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet af Polen og Slovakiet i henhold til direktiv 2005/94/EF, og varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

(10)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47 bør derfor ændres.

(11)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredning af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/47, får virkning snarest muligt.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —