(1)

Den 16. maj 2019 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten som følge af en klage, der blev indgivet den 1. april 2019 af klageren på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af stoffer af glasfiber (»klageren«).

(2)

Denne antisubsidieundersøgelse foretages af Kommissionen sideløbende med en antidumpingundersøgelse vedrørende de samme varer, som blev indledt den 21. februar 2019 (3).

(3)

Varen, der skal gøres til genstand for registrering (»den pågældende vare«) er stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som i øjeblikket tariferes under KN-koderne ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019390080, 7019400080, 7019590080 og 7019900080). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering (4).

(4)

Den 31. juli 2019 indgav klageren en anmodning om registrering, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 5. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering.

(5)

Den 21. november 2019 indgav klageren endnu en anmodning om registrering, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 5, med ajourførte importtal (»den anden anmodning om registrering«).

(6)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for registreringen. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(7)

Ifølge klageren er registrering berettiget, eftersom den pågældende vare er subsidieret, og eftersom lavprisimporten forårsager væsentlig skade, der er vanskelig at afhjælpe, for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Kommissionen har undersøgt anmodningen i lyset af grundforordningens artikel 16, stk. 4. Den undersøgte, om der for den pågældende subsidierede vare er kritiske omstændigheder, under hvilke skade, der vanskeligt kan afhjælpes, forårsages af en omfattende import inden for et forholdsvis kort tidsrum af en vare, der drager fordel af udligningsberettigede subsidier, samt om det anses for påkrævet at pålægge denne import en udligningstold med tilbagevirkende kraft for at hindre, at der på ny vil blive forvoldt en sådan skade.

(9)

For så vidt angår subsidiering, har Kommissionen tilstrækkelige beviser for, at importen af den pågældende vare fra Kina og Egypten subsidieres. De påståede subsidier består bl.a. i: direkte overførsel af midler i henhold til finansforordningens artikel 3, stk.1, litra a), nr. i), statsindtægter, der ellers er forfaldne, ikke opkræves, eller som der gives afkald på i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1), litra a), nr. ii), og levering af varer og tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii).

(10)

Det hævdes, at disse foranstaltninger udgør subsidier, eftersom de omfatter et finansielt bidrag fra regeringerne i Kina og Egypten eller andre regionale og lokale myndigheder (herunder offentlige organer), hvorved de eksporterende producenter af den pågældende vare opnår en fordel. Det hævdes, at foranstaltningerne er betingede af eksportresultater og/eller anvendelse af indenlandske varer frem for importerede varer og/eller er begrænset til visse sektorer og/eller virksomhedstyper og/eller områder, og at de derfor er specifikke og udligningsberettigede.

(11)

Beviserne for subsidiering blev gjort tilgængelige i den ikkefortrolige udgave af klagen og yderligere analyseret i notatet om bevisernes tilstrækkelighed.

(12)

De beviser, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, indikerer derfor, at eksporten af den pågældende vare er begunstiget ved udligningsberettigede subsidier.

(13)

Anmodningen om registrering indeholder tilstrækkelige beviser for kritiske omstændigheder, hvor der for den pågældende vare forårsages skade, der vanskeligt kan afhjælpes, som følge af en omfattende import inden for et forholdsvis kort tidsrum af en vare, hvortil der ydes udligningsberettigede subsidier. Desuden gjorde klageren i den anden anmodning om registrering gældende, at Unionens erhvervsgren for GFF i øjeblikket er i færd med at forhandle kontrakter for 2020 med EU-kunder, og at umiddelbar registrering er afgørende for, at de ikke mister en stor del af deres forretningsvirksomhed i 2020 til de subsidierede varer.

(14)

Kommissionen har tilstrækkelige beviser for, at subsidiering af eksporterende producenter forårsager væsentlig skade, der vanskeligt kan afhjælpes, for EU-erhvervsgrenen. Disse beviser består af detaljerede oplysninger, der er indeholdt i klagen og i den seneste anmodning om registrering, vedrørende de vigtigste skadesfaktorer som anført i grundforordningens artikel 8, stk. 4. Bevis for sådanne omstændigheder omfatter den hurtige forværring af EU-erhvervsgrenens situation, der er kendetegnet ved lave fortjenstmargener, som blev halveret mellem 2015 og den 30. september 2018, samt et tab af markedsandele på 5 procentpoint i den samme periode. Denne forværring faldt sammen med den øgede importmængde fra Kina og Egypten og et fald i deres gennemsnitlige importpris på 13,5 %, hvilket ifølge klagen i perioden mellem den 1. oktober 2017 og den 30. september 2018 underbød EU-erhvervsgrenens priser markant med 37 % i Kinas tilfælde og 26 % i Egyptens tilfælde.

(15)

Desuden foretog Kommissionen en vurdering af, om den forvoldte skade var vanskelig at afhjælpe. I betragtning af, at de vigtigste storforbrugere af GFF anvender lange processer til at certificere deres leverandører, er det usandsynligt, at de skifter tilbage til en EU-producent på kort eller endog mellemlang sigt, efter de har skiftet til en kinesisk eller en egyptisk leverandør. Denne trussel om permanent tab af markedsandele eller reduceret indtægt udgør en skade, der vanskeligt kan afhjælpes. Som anført i den anden anmodning om registrering er der desuden en klar risiko for, at hvis ikke der foretages noget, vil eventuelle foranstaltninger, der indføres i 2020, være virkningsløse i væsentlig grad med hensyn til efterspørgslen på markedet i 2020.

(16)

En eksporterende producent, en bruger og China Chamber Of Commerce for Import & Export of Light Industrial Products & Arts-Crafts (»CCCLA«) fremførte, at det er usandsynligt, at den pågældende import i alvorlig grad underminerer den afhjælpende virkning af den endelige told, da den gennemsnitlige enhedspris på importerede varer var steget fra 2018 til 2019.

(17)

Imidlertid konstaterede Kommissionen, at ifølge Eurostat er den gennemsnitlige enhedspris på GFF fra Kina og Egypten, tilpasset i henhold til metoden, der er beskrevet i betragtning 21-24 nedenfor, faldet fra 1,78 EUR/kg i 2015 til 1,54 EUR/kg i denne undersøgelses undersøgelsesperiode (1. januar til 31. december 2018) (»undersøgelsesperioden«). Efter indledningen af undersøgelsen steg enhedsprisen mellem udgangen af februar 2019 og september 2019 til 1,57 EUR/kg, men dette er dog stadig lavere end den gennemsnitlige enhedspris i 2015, 2016 eller 2017 og væsentligt under den ikke skadevoldende pris, der blev fastsat i klagen. Disse parter har ikke forklaret, hvordan denne stigning i enhedsprisen, i lyset af beviserne i klagen, ville gøre det usandsynligt, at den pågældende import i alvorlig grad ville underminere den afhjælpende virkning af den endelige told. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

I anmodningen om registrering anvendte klageren importstatistikker fra Eurostat for at demonstrere omfanget af importen fra Kina og Egypten, og hvordan deres gennemsnitlige importpris har udviklet sig.

(19)

En eksporterende producent, en bruger og CCCLA fremførte, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser, som krævet i grundforordningens artikel 24, stk. 5, ved uretmæssigt at tilpasse og sammenligne de seneste importdata med tidligere importstatistikker for at vise en stigning i importen. De fremførte desuden, at importdata fra Kina og Egypten bør analyseres separat.

(20)

Kommissionen bemærkede, at anmodningen om registrering, på baggrund af de oplysninger klageren havde til rådighed på tidspunktet for indgivelsen, indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige en sådan foranstaltning. Kommissionen bemærkede også, at grundforordningen ikke indeholder bestemmelser om, at dataene fra hvert enkelt land bør analyseres hver for sig, når den pågældende import kumuleres i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 3. Under alle omstændigheder baserede Kommissionen sin analyse på sine egne oplysninger og ikke på oplysningerne fremlagt af klageren, og oplysningerne blev analyseret hver for sig og samlet for begge lande.

(21)

Kommissionen fandt to specifikke forhold, der påvirker den metode, der blev anvendt til at analysere statistikkerne med henblik på at fastsætte værdien og mængden af importeret GFF fra Kina og Egypten. Den første vedrører KN-koderne, som Kommissionen tog i betragtning. Det andet forhold vedrører Taric-koderne, som Kommissionen tog i betragtning under de relevante KN-koder ved analyse af oplysninger efter indledningen af den nuværende undersøgelse.

(22)

Hvad angår tariferingen fremførte klageren, at langt størstedelen af GFF kun er tariferet under KN-kode 7019 39 00 og 7019 40 00 (»de to relevante KN-koder«), hvorimod import under KN-koderne 7019 59 00 og 7019 90 00 hovedsagelig omfatter andre varer, og der er således ikke foretaget en analyse heraf i klagen. Ikke desto mindre mente klageren, at noget af den importerede GFF kan angives under disse koder, og derfor anså de det for nødvendigt at medtage dem for at dække al import af den pågældende vare. Kommissionen indledte derfor sagen med angivelse af alle de fire KN-koder under varebeskrivelsen i indledningsmeddelelsen.

(23)

Ved analysen af importen gjorde klageren gældende, at de to mest relevante KN-koder også omfatter andre varer end GFF. Derfor var det ifølge klageren nødvendigt at justere de rå Eurostat-data baseret på baggrund af det markedskendskab, som blev fremlagt af klageren og de virksomheder, der støtter denne. Justeringen var forholdsvis lille for Kinas vedkommende og unødvendig i Egyptens tilfælde. Klagerens skøn blev bekræftet af svar modtaget fra eksporterende producenters besvarelser af stikprøveskemaerne og spørgeskemaet.

(24)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5a, oprettede Kommissionen ved indledningen specifikke Taric-koder under hver af de fire KN-koder for GFF (5). Undersøgelsen har imidlertid vist, at importører af GFF efter indledningen af undersøgelsen overvejende anvendte »de opsamlende«-Taric-koder under de to relevante KN-koder (6) fremfor de specifikke Taric-koder, der var blevet oprettet for GFF. I lyset af denne situation har Kommissionen i sin analyse anvendt de data, der er indberettet under Taric-koderne, der er oprettet for GFF, samt de opsamlende Taric-koder under de to relevante KN-koder (7).

(25)

Da den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er nævnt i betragtning 2, vedrører importen af den samme vare fra de samme lande, bør datoen for indledningen af denne sag, dvs. den 21. februar 2019, betragtes som begyndelsen af perioden efter indledningen af undersøgelsen, når man vurderer udviklingen i importen. Importmængderne fra de pågældende lande udvikler sig på følgende måde:

Importmængder fra de pågældende lande (ton)

(26)

Klageren fremlagde i sin klage beviser for omfattende import af kinesisk GFF til Unionen mellem den 1. januar 2015 og den 30. september 2018. Ifølge klagen havde de kinesiske eksporterende producenter faktisk en markedsandel på mellem 17,8 % og 23,2 % i den pågældende periode. Den gennemsnitlige månedlige importmængde mellem marts og november 2019 er ca. 41 % større end i undersøgelsesperioden. Den samlede mængde kinesisk GFF, der blev importeret til Unionen mellem marts og november 2019, er 41 % større end den samlede mængde, der blev importeret i samme periode i 2018.

(27)

Klageren fremlagde i sin klage beviser for en omfattende import af egyptisk GFF mellem den 1. januar 2015 og den 30. september 2018 med en stigning i mængden på mere end 14 000 % og en markedsandel, der gik fra 0 % i 2015 til omkring 8 % i 2018. Den gennemsnitlige månedlige importmængde mellem marts og november 2019 er 11 % større end i undersøgelsesperioden. Den samlede mængde GFF af egyptisk oprindelse, der blev importeret til Unionen mellem marts og november 2019, er 7 % større end den samlede mængde, der blev importeret i samme periode i 2018.

(28)

Klageren fremlagde i sin klage beviser for en omfattende import af kinesisk og egyptisk GFF mellem den 1. januar 2015 og den 30. september 2018 med en stigning i mængden på 33 % og en markedsandel, der gik fra 20,7 % i 2015 til 26 % i 2018. Den gennemsnitlige månedlige importmængde mellem marts og november 2019 er 31 % større end i undersøgelsesperioden. Den samlede mængde GFF med oprindelse i Kina og Egypten, der blev importeret til Unionen mellem marts og november 2019, er 29 % større end den samlede mængde, der blev importeret i samme periode i 2018.

(29)

På grundlag af tallene i betragtning 26 og 27 konkluderede Kommissionen, at der sker en kraftig stigning i importen fra Egypten og Kina, både samlet set og hver for sig. Disse stigninger udgør sammen med begge eksporterende landes respektive markedsandele i hele den betragtede periode en omfattende import i et relativt kort tidsrum, jf. grundforordningens artikel 16, stk. 4.

(30)

Endelig fandt Kommissionen, i lyset af overvejelserne i betragtning 9-29, det nødvendigt at forberede den mulige indførelse af foranstaltninger med tilbagevirkende kraft ved at indføre registrering med henblik på at hindre fornyelse af denne skade. Markedsforholdene efter UP synes faktisk at bekræfte, at situationen for den indenlandske erhvervsgren forværredes som følge af den væsentlige stigning i den subsidierede import til lave priser.

(31)

Kommissionen har derfor konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige registreringen af importen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5.

(32)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre parterne, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til at høre dem.

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5, bør importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen skulle føre til indførelse af udligningstold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med gældende retlige bestemmelser.

(34)

På dette stadie i undersøgelsen er det endnu ikke muligt at anslå subsidiebeløbet i Kina og Egypten. Klagen indeholder ikke et nøjagtigt skøn over subsidiebeløbet, som normalt bør anvendes som grundlag for at fastlægge udligningstolden. Klagen indeholder kun et skøn over skadestærsklen for perioden fra oktober 2017 til september 2018 på 87 % for Kina og 60 % for Egypten. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, fjerde afsnit, ville dette anslåede beløb for betalingsforpligtelsen kun være relevant, såfremt en told baseret på det udligningsberettigede subsidiebeløb var højere, og Kommissionen konkluderer klart, at det ikke er i Unionens interesse at pålægge denne højere told.

(35)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10) —

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) blev foranstaltningerne udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en antiomgåelsesundersøgelse. Udvidelser af foranstaltninger efter en antiomgåelsesundersøgelse forbliver i kraft, så længe de oprindelige foranstaltninger forbliver i kraft.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 (4) blev foranstaltningerne vedrørende importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina forlænget med yderligere fem år efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036. Da den ikke udtrykkeligt nævner udvidelse til visse dele til cykler, bør det præciseres, at udvidelsen af foranstaltningerne også opretholdes over for importen af disse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 bør ligeledes ændres, så det præciseres, at den undersøgte vare først henhører under de KN-koder, der er angivet i nævnte forordning, på det tidspunkt, hvor den blev offentliggjort, men eventuelle ændringer i KN-koderne vil ikke have nogen indvirkning på foranstaltningerne.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (»de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/15 (5) som følge af forekomster af afrikansk svinepest hos svin i Bulgarien, Ungarn og Polen.

(2)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/15 har der været yderligere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Belgien, Litauen og Polen og hos tamsvin i Bulgarien, som det er nødvendigt at adressere. Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen er regionaliseringen i disse fire medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Desuden er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer skal også afspejles i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(3)

I december 2019 blev der konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i provinsen Luxembourg i Belgien i et område, der for øjeblikket er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Belgien, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som er berørt af dette seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(4)

I januar 2020 blev der konstateret nye tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distrikterne Plungės og Skuodo i Litauen i områder, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del I i samme bilag. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse specifikke områder i Litauen, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II, og som er berørt af de seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(5)

I januar 2020 blev der konstateret adskillige nye tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distrikterne zielonogórski og wschowski i Polen i områder, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del I i samme bilag. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II, og som er berørt af de seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I.

(6)

I januar 2020 blev der konstateret adskillige udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i regionerne Gabrovo og Sliven i Bulgarien i et område, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og i regionen Varna i et område, der for øjeblikket er opført i del III, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del II i samme bilag. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område af Bulgarien, der for øjeblikket er opført i del II, og som er berørt af udbrud, og det område, der for øjeblikket er opført i del II, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført i del III, og som er berørt af udbrud, bør derfor nu opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II. Da de områder, hvor den epidemiologiske situation fortsat udvikler sig og er meget dynamisk, er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, bør der altid tages særligt hensyn til virkningen på de omkringliggende områder, når der foretages ændringer med hensyn til områder opført i nævnte del, således som det er sket i dette tilfælde.

(7)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Belgien, Litauen, Polen og Bulgarien afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I, II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(8)

Da den epidemiologiske situation tilsiger en hurtig indsats i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU ved nærværende afgørelse, får virkning snarest muligt.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Infektioner med aviær influenza-virus hos fugle forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Denne sygdom har alvorlige konsekvenser for fjerkræavls rentabilitet og forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(1)

Man finder hovedsagelig aviær influenza hos fugle, men infektionen kan under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, skønt der generelt er tale om en meget lille risiko.

(2)

Ved udbrud af højpatogen aviær influenza i en medlemsstat er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller produkter fremstillet heraf.

(2)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza. Denne regionalisering anvendes især med henblik på at opretholde fugles sundhedsstatus i resten af det pågældende område i den berørte medlemsstat ved at forhindre indslæbning af patogenet og sikre tidlig påvisning af sygdommen.

(3)

I december 2019 og januar 2020 underrettede Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien (»de berørte medlemsstater«) Kommissionen om udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på bedrifter på deres område, hvor der holdes fjerkræ, og traf straks de foranstaltninger, der kræves i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner.

(4)

Polen underrettede Kommissionen om udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i regionerne Lubartowski, Ostrowski, Krasnostawski, Myśliborski og Kolski.

(5)

Slovakiet underrettede Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i regionen Nitra.

(6)

Ungarn underrettede Kommissionen om udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i regionerne Komárom-Esztergom og Hajdú-Bihar.

(7)

Rumænien underrettede Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ i regionen Maramureș.

(8)

Kommissionen har gennemgået de foranstaltninger, der er truffet i henhold til direktiv 2005/94/EF, sammen med de berørte medlemsstater og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor de bekræftede udbrud er konstateret.

(9)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt på EU-plan at fastsætte de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i forhold til højpatogen aviær influenza.

(10)

De beskyttelses- og overvågningszoner i de berørte medlemsstater, hvor de i direktiv 2005/94/EF fastsatte dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor fastsættes i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(11)

Desuden bør Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/10 (4) ophæves og erstattes af nærværende afgørelse for at tage hensyn til de gældende ajourførte sygdomsforvaltningsforanstaltninger og udviklingen i sygdomssituationen i Polen for så vidt angår højpatogen aviær influenza af subtype H5N8.

(12)

For at tage hensyn til den til stadighed foranderlige epidemiologiske situation i Unionen for så vidt angår højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 bør denne afgørelse anvendes indtil den 31. maj 2020.

(13)

Da den epidemiologiske situation i Unionen tilsiger en hurtig indsats for så vidt angår højpatogen aviær influenza af subtype H5N8, er det vigtigt, at denne afgørelse vedtages snarest muligt.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —