(1)

Forbindelserne mellem Unionen og Det Hashemitiske Kongerige Jordan (Jordan) udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Jordan undertegnede den 24. november 1997 en Euro-middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (2) (»associeringsaftalen«), som trådte i kraft den 1. maj 2002. Inden for rammerne af denne associeringsaftale har Unionen og Jordan gradvist etableret et frihandelsområde over en overgangsperiode på 12 år. Derudover trådte en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og ændring af associeringsaftalen mellem EF og Jordan, samt erstatning af bilag I, II, III og IV og protokol 1 og 2 til nævnte aftale (3) i kraft i 2007. I 2010 indgik Unionen og Jordan et partnerskab med »avanceret status«, som indebærer et større samarbejde på flere områder. En protokol mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (4) blev paraferet i december 2009 og trådte i kraft den 1. juli 2011. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af associeringsaftalen, prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan og den fælles støtteramme vedtaget for 2017-2020.

(2)

Siden 2011 har Jordan iværksat en række politiske reformer for at styrke det parlamentariske demokrati og retsstaten. Der er oprettet en forfatningsdomstol og en uafhængig valgkommission, og det jordanske parlament har vedtaget en række væsentlige love, herunder valgloven og loven om politiske partier samt love om decentralisering og kommuner. Derudover er der vedtaget lovgivningsmæssige forbedringer med hensyn til domstolenes uafhængighed og kvinders rettigheder.

(3)

Jordans økonomi er blevet hårdt ramt af langvarige konflikter i regionen, navnlig i nabolandene Irak og Syrien. Denne regionale uro har i betydelig grad påvirket de eksterne indtægter og belastet de offentlige finanser. Turismen og tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer er blevet negativt påvirket, og handelsruter er forblevet blokeret i lange perioder. Hertil kommer, at strømmen af naturgas fra Egypten blev forstyrret i flere år, hvilket gjorde det nødvendigt at fremskaffe energi fra alternative kilder til en højere pris. Samtidig er den jordanske økonomi blevet påvirket af en betydelig tilstrømning af syriske flygtninge, som har øget presset på Jordans budgetstilling, offentlige tjenester og infrastruktur.

(4)

I august 2016 nåede de jordanske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) til enighed om et andet økonomisk tilpasningsprogram støttet af en treårig udvidet lånefacilitet (EFF) på 723 mio. USD, der efterfulgte et treårigt standby-arrangement på 2 000 mio. USD, der løb fra 2012 til 2015. I maj 2019 blev EFF-programmet forlænget indtil marts 2020.

(5)

I december 2016 vedtog Unionen et andet program for makrofinansiel bistand (5) (MFA-II) på 200 mio. EUR i form af lån som svar på en anmodning fra Jordan i marts 2016 og efter afslutningen af det første program for makrofinansiel bistand på 180 mio. EUR, som blev gennemført i 2015. MFA-II kom som en opfølgning på det tilsagn, der blev afgivet på konferencen om støtte til Syrien og regionen, som blev afholdt i London den 4. februar 2016, hvor Unionen afgav løfte om 2 390 mio. EUR i finansiel bistand i 2016-2017 til de lande, der er hårdest ramt af flygtningekrisen, herunder Jordan. Aftalememorandummet, som fastsætter de politiske betingelser for MFA-II, trådte i kraft den 19. september 2017. Den første rate af MFA-II blev frigivet den 17. oktober 2017 og anden rate den 21. juni 2019 efter gennemførelsen af de aftalte politiske foranstaltninger.

(6)

Afgørelse (EU) 2016/2371 inkluderede en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvori Kommissionen i lyset af de finanspolitiske udfordringer og de ekstraordinære omstændigheder, som Jordan står over for på grund af de mange syrere, som landet huser (1,3 millioner ifølge de jordanske myndigheder), gav tilsagn om, hvis det er hensigtsmæssigt, at forelægge et nyt forslag om at udvide og øge den makrofinansielle bistand til Jordan efter en vellykket gennemførelse af MFA-II, og forudsat at de sædvanlige betingelser for denne type bistand er opfyldt, herunder en ajourført vurdering fra Kommissionen af Jordans eksterne finansieringsbehov.

(7)

Mellem 2017 og 2019 fortsatte den langvarige regionale ustabilitet, den høje eksponering for udsving i oliepriserne og de stigende låneomkostninger for nye vækstmarkeder globalt med at veje tungt på den jordanske økonomi. Det bevirkede, at den økonomiske vækst igen aftog, og arbejdsløsheden steg betydeligt, skatteindtægterne faldt, og der opstod nye behov for budgetfinansiering og ekstern finansiering.

(8)

I denne udfordrende kontekst bekræftede Unionen og det internationale samfund ved flere lejligheder deres tilsagn om at støtte Jordan, navnlig under Bruxelles-konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid i april 2017, mødet i Associeringsrådet EU-Jordan i juli 2017 og Bruxelles II-konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid i april 2018. På »London Initiative«-konferencen, der fandt sted i februar 2019, og på Bruxelles III-konferencen, der blev afholdt i marts 2019, bekræftede det internationale og regionale donorsamfund, herunder Unionen, sine intentioner om at støtte Jordans bestræbelser på at fastholde makroøkonomisk stabilitet og forbedre vækstudsigterne.

(9)

Siden den syriske krises begyndelse i 2011 har Unionen stillet mere end 2 100 mio. EUR til rådighed for Jordan under forskellige instrumenter, herunder 380 mio. EUR under de to programmer for makrofinansiel bistand, for at hjælpe landet med at bevare økonomisk stabilitet, fastholde politiske og økonomiske reformer og adressere Jordans behov på det humanitære område, udviklingsområdet og sikkerhedsområdet. Derudover har Den Europæiske Investeringsbank ydet projektlån på ca. 486 mio. EUR til Jordan.

(10)

På grund af den fortsat vanskelige økonomiske situation og de ringe udsigter anmodede Jordan i juli 2019 Unionen om yderligere makrofinansiel bistand.

(11)

Efter den vellykkede afslutning på den anden revision af IMF-programmet den 6. maj 2019 har IMF og Jordan indledt drøftelser om et efterfølgende IMF-program, der går videre end marts 2020, hvor ordningen under EFF forventes afsluttet.

(12)

Eftersom Jordan er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(13)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og den bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger udformet med henblik på at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(14)

Eftersom der stadig findes et resterende finansieringsgab på Jordans betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Jordan, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Jordans anmodning til Unionen om støtte til Jordans økonomiske stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil støtte Jordans økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en bæredygtig ekstern finansieringssituation for Jordan og derved støtte landets økonomiske og sociale udvikling.

(16)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en fuldstændig, kvantitativ vurdering af Jordans resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til dets evne til at finansiere sig selv med dets egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere de programmer og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en fair byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Jordan og merværdien af Unionens samlede engagement.

(17)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for de forskellige udenrigspolitiske områder, med de foranstaltninger, der træffes inden for disse områder, og med andre af Unionens relevante politikker.

(18)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens udenrigspolitik over for Jordan. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(19)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Jordans tilslutning til værdier, det har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(20)

Det bør være en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Jordan og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør regelmæssigt føre kontrol med såvel opfyldelsen af forudsætningerne som opnåelsen af de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand.

(21)

For at sikre at Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Jordan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Derudover bør en låneaftale, der skal indgås mellem Kommissionen og de jordanske myndigheder, indeholde bestemmelser, som bemyndiger Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7), og Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand.

(22)

Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.

(23)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til Unionens makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(24)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med denne bistand og forsyne dem med de relevante dokumenter.

(25)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(26)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som skal nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om sådanne betingelser med de jordanske myndigheder under tilsyn af udvalget sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR er det hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren, jf. forordning (EU) nr. 182/2011, anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bestand til Jordan bør nævnte undersøgelsesprocedure finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af nævnte bistand —