16.1.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/34

af 15. januar 2020

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 39 og IFRS 7 og 9

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 22. juli 2014 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet en rapport med titlen »Reforming Major Interest Rate Benchmarks«, som indeholdt henstillinger om styrkelse af eksisterende benchmarks og andre potentielle referencerentesatser baseret på interbankmarkeder og om udvikling af alternative næsten risikofrie referencerentesatser.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1011 (3) indførtes der en fælles ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af de indeks, der anvendes som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, eller for at måle investeringsfondes økonomiske resultater i Unionen.

(4)

Den 26. september 2019 offentliggjorde International Accounting Standards Board reformen af rentebenchmark (ændringer til IFRS 9, IAS 39 og IFRS 7) med henblik på at håndtere konsekvenserne for regnskabsaflæggelse ved rentebenchmarkreformen i perioden forud for udskiftningen af et eksisterende rentebenchmark med en alternativ referencerente.

(5)

Ændringerne giver midlertidige og snævre undtagelser fra kravene til regnskabsmæssig sikring i den internationale regnskabsstandard (IAS) 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling og International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 Finansielle instrumenter, således at virksomhederne fortsat kan opfylde de krav, der går ud på, at de eksisterende rentebenchmarks ikke ændres på grund af reformen af interbankrenten.

(6)

Efter høringen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe konkluderer Kommissionen, at ændringerne til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling, IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger og IFRS 9 Finansielle instrumenter opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(7)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(8)	Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)	Den internationale regnskabsstandard (IAS) 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling ændres som anført i bilaget til denne forordning.

b)	International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som anført i bilaget til denne forordning.

c)	IFRS 9 Finansielle instrumenter ændres som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2020.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

BILAG

Reform af rentebenchmarks

Ændringer til IFRS 9, IAS 39 og IFRS 7

Ændringer til IFRS 9Finansielle instrumenter

Afsnit 6.8.1-6.8.12 og 7.1.8 tilføjes. Der tilføjes en ny overskrift før afsnit 6.8.1. Der tilføjes nye underoverskrifter før afsnit 6.8.4, 6.8.5, 6.8.6, 6.8.7 og 6.8.9. Afsnit 7.2.26 ændres.

Kapitel 6 Regnskabsmæssig sikring

...

6.8 Midlertidige undtagelser fra anvendelsen af specifikke krav til regnskabsmæssig sikring

6.8.1.

En virksomhed skal anvende afsnit 6.8.4-6.8.12 og afsnit 7.1.8 og 7.2.26, litra d), på alle sikringsforhold, som er direkte berørt af reformen af rentebenchmarks. Disse afsnit finder kun anvendelse på sådanne sikringsforhold. Et sikringsforhold påvirkes kun direkte af reformen af rentebenchmarks, hvis reformen giver anledning til usikkerhed om:

a)	det rentebenchmark (uanset om det er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet), der klassificeres som en sikret risiko, og/eller

b)	timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post eller sikringsinstrumentet.

6.8.2.

Med henblik på anvendelsen af afsnit 6.8.4-6.8.12 henviser udtrykket »reform af rentebenchmarks« til den markedsomfattende reform af et rentebenchmark, herunder udskiftning af et rentebenchmark med en alternativ referencerente, jf. anbefalingerne i rapporten fra juli 2014 om finansiel stabilitet med titlen »Reforming Major Interest Rate Benchmarks« (1).

6.8.3.

Afsnit 6.8.4-6.8.12 indeholder undtagelser, men kun til kravene i disse afsnit. En virksomhed skal fortsat anvende alle andre krav i forbindelse med regnskabsmæssig sikring på sikringsforhold, der er direkte berørt af reformen af rentebenchmarks.

Højst sandsynligt som krævet i forbindelse med sikring af pengestrømme

6.8.4.

For at afgøre, om en forventet transaktion (eller en del heraf) er højst sandsynlig som krævet i henhold til afsnit 6.3.3, skal virksomheden antage, at det rentebenchmark, på hvilket de sikrede pengestrømme (uanset om det er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

Omklassificering af det beløb, der er akkumuleret i reserven vedrørende sikring af pengestrømme

6.8.5.

Med henblik på anvendelsen af kravet i afsnit 6.5.12 og for at afgøre, om de sikrede fremtidige pengestrømme forventes at finde sted, skal virksomheden antage, at det rentebenchmark, på hvilket de sikrede pengestrømme (uanset om de er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

Vurdering af det økonomiske forhold mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet

6.8.6.

Med henblik på anvendelsen af kravene i afsnit 6.4.1, litra c), nr. i), og B6.4.4-B6.4.6 skal en virksomhed antage, at rentebenchmarket, på hvilket de sikrede pengestrømme og/eller den sikrede risiko (uanset om de er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, eller det rentebenchmark, på hvilket sikringsinstrumentets pengestrømme er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

Klassificering af en post som en sikret post

6.8.7.

Medmindre afsnit 6.8.8 finder anvendelse, skal en virksomhed med henblik på sikring af en ikke-kontraktligt fastsat benchmarkdel af renterisikoen kun anvende kravet i afsnit 6.3.7, litra a) og B6.3.8 — om at risikokomponenten skal være separat identificerbar — ved sikringsforholdets indgåelse.

6.8.8.

Når en virksomhed i overensstemmelse med sikringsdokumentationen ofte ændrer (dvs. afslutter og genoptager) sikringsforhold, fordi både sikringsinstrumentet og den sikrede post ofte ændrer sig (dvs. at virksomheden bruger en dynamisk proces, hvor både de sikrede poster og de sikringsinstrumenter, der bruges til at styre eksponeringen, ikke er de samme i længere tid ad gangen), skal virksomheden anvende kravet i afsnit 6.3.7, litra a) og B6.3.8 — om at risikokomponenten skal være separat identificerbar — men kun når den oprindeligt klassificerer en sikret post i det pågældende sikringsforhold. En sikret post, der er blevet vurderet på tidspunktet for den oprindelige klassificering i sikringsforholdet, uanset om det var på tidspunktet for indgåelsen af sikringen eller efterfølgende, omvurderes ikke ved en efterfølgende omklassificering i det samme sikringsforhold.

Gyldighedsperiodens udløb

6.8.9.

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 6.8.4 på en sikret post på det tidspunkt — alt efter hvad der måtte komme først:

a)	hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	hvor sikringsforholdet, som er en del af denne sikrede post, ophører.

6.8.10.

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 6.8.5 på det tidspunkt — alt efter hvad der måtte komme først:

a)	hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for og den beløbsmæssige størrelse af de fremtidige rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	hvor det samlede beløb, der er akkumuleret i reserven vedrørende sikring af pengestrømme i forbindelse med dette ophørte sikringsforhold, er blevet omklassificeret til resultatet.

6.8.11.

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 6.8.6:

a)	på en sikret post, når den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til den sikrede risiko eller timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	på et sikringsinstrument, hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra sikringsinstrumentet.

Hvis det sikringsforhold, som den sikrede post og sikringsinstrumentet indgår i, ophører før den dato, der er angivet i stk. 6.8.11, litra a), eller den dato, der er angivet i afsnit 6.8.11, litra b), skal virksomheden fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 6.8.6 på dette sikringsforhold fra datoen for ophøret.

6.8.12.

Ved udpegelsen af en gruppe af poster som den sikrede post eller en kombination af finansielle instrumenter som sikringsinstrumentet, skal en virksomhed fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 6.8.4-6.8.6 på en enkelt post eller et finansielt instrument i overensstemmelse med afsnit 6.8.9, 6.8.10 eller 6.8.11, alt efter hvad der er relevant, når den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede i forhold til den sikrede risiko og/eller timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra denne post eller dette finansielle instrument.

Kapitel 7 Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

7.1 Ikrafttrædelsestidspunkt

...

7.1.8.

Rentebenchmarkreformen, som ændrede IFRS 9, IAS 39 og IFRS 7, der blev udstedt i september 2019, tilføjede afsnit 6.8 og ændrede afsnit 7.2.26. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller senere. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

7.2 Overgang

...

Overgang for regnskabsmæssig sikring (kapitel 6)

...

7.2.26.

Som en undtagelse til den fremadrettede anvendelse af kravene til regnskabsmæssig sikring i denne standard skal en virksomhed:

...

anvende kravene i afsnit 6.8 med tilbagevirkende kraft. Denne anvendelse med tilbagevirkende kraft gælder kun de sikringsforhold, der eksisterede ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor virksomheden for første gang anvender disse krav eller blev klassificeret derefter, og det beløb, der er akkumuleret i den reserve vedrørende sikring af pengestrømme, der eksisterede ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor virksomheden for første gang anvender disse krav.

Ændringer til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Afsnit 102A–102N og 108G tilføjes. Der tilføjes en ny overskrift før afsnit 102A. Der tilføjes nye underoverskrifter før afsnit 102D, 102E, 102F, 102H og 102J.

Sikring

...

Midlertidige undtagelser fra anvendelsen af specifikke krav til regnskabsmæssig sikring

102A

En virksomhed skal anvende afsnit 102D-102N og 108G på sikringsforhold, der er direkte berørt af reformen af rentebenchmarks. Disse afsnit finder kun anvendelse på sådanne sikringsforhold. Et sikringsforhold påvirkes kun direkte af reformen af rentebenchmarks, hvis reformen giver anledning til usikkerhed om:

a)	det rentebenchmark (uanset om det er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet), der klassificeres som en sikret risiko, og/eller

b)	timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post eller sikringsinstrumentet.

102B

Med henblik på anvendelsen af afsnit 102D-102N henviser udtrykket »reform af rentebenchmarks« til den markedsomfattende reform af et rentebenchmark, herunder udskiftning af et rentebenchmark med en alternativ referencerente, jf. anbefalingerne i rapporten fra juli 2014 om finansiel stabilitet med titlen »Reforming Major Interest Rate Benchmarks« (2).

102C

Afsnit 102D–102N indeholder undtagelser, men kun til kravene i disse afsnit. En virksomhed skal fortsat anvende alle andre krav i forbindelse med regnskabsmæssig sikring på sikringsforhold, der er direkte berørt af reformen af rentebenchmarks.

Højst sandsynligt som krævet i forbindelse med sikring af pengestrømme

102D

Med henblik på anvendelsen af kravet i afsnit 88, litra c), om at den forventede transaktion skal være højst sandsynlig, skal virksomheden antage, at det rentebenchmark, på hvilket de sikrede pengestrømme (uanset om de er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

Omklassificering af den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab, der er indregnet i øvrig totalindkomst

102E

Med henblik på anvendelsen af kravet i afsnit 101, litra c), for at afgøre, om den forventede transaktion ikke længere forventes at skulle finde sted, skal virksomheden antage, at det rentebenchmark, på hvilket de sikrede pengestrømme (uanset om de er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

Vurdering af effektiviteten

102F

Med henblik på anvendelsen af kravene i afsnit 88, litra b), og AG105, litra a) skal en virksomhed antage, at rentebenchmarket, på hvilket de sikrede pengestrømme og/eller den sikrede risiko (uanset om de er kontraktligt eller ikke-kontraktligt angivet) er baseret, eller det rentebenchmark, på hvilket sikringsinstrumentets pengestrømme er baseret, ikke ændres som følge af rentebenchmarkreformen.

102G

Med henblik på anvendelsen af kravet i afsnit 88, litra e), er en virksomhed ikke forpligtet til at ophøre med et sikringsforhold, fordi de faktiske resultater af sikringen ikke opfylder kravene i afsnit AG105, litra b). For at undgå tvivl skal en virksomhed anvende de andre betingelser i afsnit 88, herunder den fremadrettede vurdering i afsnit 88, litra b), for at vurdere, om det er nødvendigt at bringe sikringsforholdet til ophør.

Klassificering af finansielle poster som sikrede poster

102H

Medmindre afsnit 102I finder anvendelse, skal en virksomhed med henblik på sikring af en ikke-kontraktligt angivet benchmarkdel af renterisikoen, kun anvende kravet i afsnit 81 og AG99F — om at risikokomponenten skal være separat identificerbar — ved sikringsforholdets indgåelse.

102I

Når en virksomhed i overensstemmelse med sikringsdokumentationen ofte ændrer (dvs. afslutter og genoptager) sikringsforhold, fordi både sikringsinstrumentet og den sikrede post ofte ændrer sig (dvs. at virksomheden bruger en dynamisk proces, hvor både de sikrede poster og de sikringsinstrumenter, der bruges til at styre eksponeringen, ikke er de samme i længere tid ad gangen), skal virksomheden anvende kravet i afsnit 81 og AG99F — om at risikokomponenten skal være separat identificerbar — men kun når den oprindeligt klassificerer en sikret post i det pågældende sikringsforhold. En sikret post, der er blevet vurderet på tidspunktet for den oprindelige klassificering i sikringsforholdet, uanset om det var på tidspunktet for indgåelsen af sikringen eller efterfølgende, omvurderes ikke ved en efterfølgende omklassificering i det samme sikringsforhold.

Gyldighedsperiodens udløb

102J

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102D på en sikret post på det tidspunkt — alt efter hvad der måtte komme først:

a)	hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	hvor sikringsforholdet, som er en del af denne sikrede post, ophører.

102K

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102E på det tidspunkt — alt efter hvad der måtte komme først:

a)	hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for og den beløbsmæssige størrelse af de fremtidige rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	hvor hele den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab, der er indregnet i øvrig totalindkomst i forbindelse med det ophørte sikringsforhold, er blevet omklassificeret til resultatet.

102L

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102F:

a)	på en sikret post, når den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til den sikrede risiko eller timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post, og

b)	på et sikringsinstrument, hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra sikringsinstrumentet.

Hvis det sikringsforhold, som den sikrede post og sikringsinstrumentet indgår i, ophører før den dato, der er angivet i afsnit 102L, litra a), eller den dato, der er angivet i afsnit 102L, litra b), skal virksomheden fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102F på dette sikringsforhold fra datoen for ophøret.

102M

En virksomhed skal fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102G på et sikringsforhold på det tidspunkt — alt efter hvad der måtte komme først:

a)	hvor den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til den sikrede risiko eller timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra den sikrede post eller sikringsinstrumentet og

b)	hvor sikringsforholdet, hvorpå undtagelsen finder anvendelse, ophører.

102N

Ved udpegelsen af en gruppe af poster som den sikrede post eller en kombination af finansielle instrumenter som sikringsinstrumentet, skal en virksomhed fremadrettet ophøre med at anvende afsnit 102D–102G på en enkelt post eller et finansielt instrument i overensstemmelse med afsnit 102J, 102K, 102L eller 102M, alt efter hvad der er relevant, når den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede i forhold til den sikrede risiko og/eller timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme fra denne post eller dette finansielle instrument.

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

...

108G

Rentebenchmarkreformen, som ændrede IFRS 9, IAS 39 og IFRS 7, blev udstedt i september 2019, og afsnit 102A–102N blev tilføjet. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller senere. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. En virksomhed skal anvende disse ændringer med tilbagevirkende kraft på de sikringsforhold, der eksisterede ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor virksomheden for første gang anvender disse krav eller blev klassificeret derefter, og på den gevinst eller det tab, der er indregnet i den øvrige totalindkomst, der eksisterede ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor virksomheden for første gang anvender disse krav.

Ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Afsnit 24H og 44DE-44DF tilføjes, og der indsættes en underoverskrift før afsnit 24H.

Regnskabsmæssig sikring

...

Usikkerhed som følge af reformen af rentebenchmarks

24H

For sikringsforhold, hvorpå en virksomhed anvender undtagelserne i afsnit 6.8.4-6.8.12 i IFRS 9 eller afsnit 102D-102N i IAS 39, skal virksomheden give følgende oplysninger:

a)	de væsentlige rentebenchmarks, som virksomhedens sikringsforhold er eksponeret mod

b)	omfanget af den risikoeksponering, som virksomheden forvalter, og som påvirkes direkte af rentebenchmarkreformen

c)	hvordan virksomheden styrer processen vedrørende overgang til alternative referencerenter

en beskrivelse af væsentlige antagelser eller vurderinger, som virksomheden har foretaget i forbindelse med anvendelsen af disse afsnit (f.eks. antagelser eller vurderinger af, hvornår den usikkerhed, der opstår som følge af rentebenchmarkreformen, ikke længere er til stede med hensyn til timingen for eller den beløbsmæssige størrelse af de rentebenchmark-baserede pengestrømme) og

e)	det nominelle beløb i forbindelse med sikringsinstrumenterne i disse sikringsforhold.

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

...

44DE

Rentebenchmarkreformen, som ændrede IFRS 9, IAS 39 og IFRS 7, blev udstedt i september 2019, og afsnit 24H og 44DF blev tilføjet. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender ændringerne til IFRS 9 eller IAS 39.

44DF

I det regnskabsår, hvor virksomheden første gang anvender rentebenchmarkreformen, som blev udstedt i september 2019, er en virksomhed ikke forpligtet til at fremlægge de kvantitative oplysninger, der kræves i afsnit 28, litra f), i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

(1) Rapporten »Reforming Major Interest Rate Benchmarks« findes på http://www.fsb.org/wp-content/uploads/r_140722.pdf.

(2) Rapporten »Reforming Major Interest Rate Benchmarks« findes på http://www.fsb.org/wp-content/uploads/r_140722.pdf.

16.1.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/13

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/35

af 15. januar 2020

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 20, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (»forordningen om endelig told«) (3). De foranstaltninger, der blev indført ved forordningen om endelige told, består af et toldkontingent for 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på et niveau, der er højt nok til at bevare de traditionelle handelsstrømme. Navnlig blev der fastlagt kvantitative tærskler under henvisning til importen i perioden 2015-2017, som blev forhøjet med 5 % for at muliggøre tilstrækkelig forsyning og sikre konkurrence på EU-markedet. En told på 25 % ville kun finde anvendelse ud over de fastlagte kvantitative tærskler for hver varekategori.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 (4) (»ændringsforordningen«) ændrede Kommissionen disse foranstaltninger efter en fornyet undersøgelse for at afspejle de ændrede omstændigheder i den periode, hvor foranstaltningerne gælder, og gøre foranstaltningerne mere effektive med udgangspunkt i Unionens interesser.

(3)

Som led i denne fornyede undersøgelse anmodede visser parter, herunder Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (»ACEA«), om at lade varekategori 4B (som dækker plader overtrukket med metal, der primært anvendes i bilindustrien) udelukke fra foranstaltningernes anvendelsesområde. ACEA hævede, at anvendelsen af denne varekategori i Unionens bilindustri er yderst vigtig for videreførelsen af denne industris almindelige kommercielle aktiviteter. Kommissionen erkendte, at det var i Unionens interesse, at traditionelle handelsstrømme med varetyper, der anvendes i bilindustrien, øremærkes, men den fandt ikke, at en sådan direkte udelukkelse fra toldkontingentordningen var begrundet. Efter en høring med alle interesserede parter besluttede Kommissionen derfor, at anvendelsen af kategori 4B (som også kan omfatte varer med andre anvendelsesformål) ikke bør udelukkes, men begrænses til kun at omfatte import, der kan påvise et særligt anvendelsesformål i bilindustrien. Derfor blev den dertil svarende import ved ændringsforordningen henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, jf. artikel 254 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (5). Bilindustrien og dens stålleverandører så generelt med tilfredshed på denne løsning, da den sikrer, at Unionens bilindustri kun anvender toldkontingentet på varekategori 4B, samt at de traditionelle handelsstrømme beskyttes. Resultatet af høringerne med medlemmer af WTO viste også, at der ikke var nogen indsigelser mod denne ændring med hensyn til kategori 4B.

(4)

Efter ændringsforordningens ikrafttrædelse var Kommissionen fortsat i tæt kontakt med ACEA og eksportørerne (navnlig de koreanske eksportører) af stålprodukter, der henhører under kategori 4B. Da brugerindustrien ikke foretog direkte import af den vare, der er omfattet af kravet om særligt anvendelsesformål, krævede gennemførelsen af denne procedure et tæt samarbejde mellem alle de parter, der var involveret i importprocessen, fra de oprindelige ordrer frem til det tidspunkt, hvor importen nåede frem til slutbrugeren af varen. Kommissionen blev gjort opmærksom på det forhold, at det nødvendige tætte samarbejde mellem forskellige operatører (som indebar forlængelse af de eksisterende tilladelser, der var blevet givet til Unionens bilindustri, indrømmelse af nye tilladelser til importører og/eller overdragelse af rettigheder og forpligtelser mellem de forskellige parter, der var involveret i den tilknyttede forsyningskæde) ikke var forløbet som oprindeligt forventet. Som følge heraf kunne en stor del af importen under varekategori 4B ikke foretages efter de ændrede foranstaltningers ikrafttrædelse, til trods for at Kommissionen, eksportører, stålimportører og de nationale toldmyndigheder i EU's medlemsstater og tredjelande arbejdede tæt sammen om at løse disse spørgsmål. Det var heller ikke muligt at fremskynde den administrative proces for at indhente de nødvendige tilladelser vedrørende særligt anvendelsesformål.

(5)

Det har desuden vist sig, at det stadig vil tage nogen tid at finde en løsning med henblik på at gennemføre en effektiv procedure for særligt anvendelsesformål, uden at der foreligger nogen garanti for tilstrækkelig og omgående afhjælpning. I mellemtiden tilbageholdes en betydelig mængde varer under kategori 4B ved Unionens toldgrænse, mens de afventer toldklarering. Dette har en alvorlig og negativ indvirkning på og forstyrrer endda forsyningskæder, der er baseret på et system med levering til rette tid, navnlig fordi Unionens bilindustri i høj grad er afhængig af højt specialiserede stålsorter. I betragtning af de heraf følgende potentielle negative økonomiske konsekvenser og det faktum, at sådanne begrænsninger er i klar modstrid med Kommissionens målsætning om at bevare de traditionelle handelsstrømme i Unionens interesse, og idet den tager hensyn til udtalelserne fra alle de interesserede parter, der er involveret i denne sag, finder Kommissionen, at proceduren for særligt anvendelsesformål for denne kategori bør ophæves.

(6)	Gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 og bilagene hertil bør derfor ændres igen, således at de i tilstrækkeligt omfang afspejler den situation, der gjorde sig gældende, inden indførelsen af kravet om særligt anvendelsesformål for kategori 4A og 4B ved ændringsforordningen.

(7)

Efter høringer med Korea, som er det eksportland, der er mest berørt af mekanismen vedrørende særligt anvendelsesformål, fandt Kommissionen, at tildelingen af toldkontingentmængden mellem varekategori 4A og 4B for dette land, som er fastsat i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, også bør ændres. Dette er nødvendigt for at tage hensyn til den mængde stålsorter til bilindustrien, der er importeret under varekategori 4A siden ændringsforordningens ikrafttrædelse, idet det ikke er muligt at importere dem under varekategori 4B, som er omfattet af mekanismen vedrørende særligt anvendelsesformål.

(8)

Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at der på et senere tidspunkt kan stilles krav om en specifik mekanisme i Unionens interesse — enten proceduren for særligt anvendelsesformål (når der er fundet en løsning på spørgsmålene vedrørende gennemførelse) eller et alternativt system, uanset hvordan det er tilrettelagt — for at øremærke importen af stålsorter til bilindustrien under varekategori 4B. Disse spørgsmål vil derfor blive vurderet som led i en fremtidig fornyet undersøgelse på grundlag de bemærkninger og forslag, som interesserede parter har fremsat, samt andre former for udvikling, der berører denne varekategori. I denne forbindelse bemærkes det ligeledes, at Kommissionen for nylig indledte en antiomgåelsesundersøgelse af antidumpingforanstaltninger på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som henhører under varekategori 4 (6).

(9)

Nærværende forordning bør tillægges tilbagevirkende kraft, hvorved kravet om særligt anvendelsesformål, som blev indført ved ændringsforordningen, ophæves pr. 1. oktober 2019. Dette vil også gøre det muligt refundere eventuel beskyttelsestold, som kan være blevet betalt på grundlag af det toldkontingent, der blev fastsat ved ændringsforordningen, men som ikke længere er berettiget efter nærværende forordnings ikrafttrædelse.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 affattes således:

»2. »For hver af de pågældende varekategorier og med undtagelse af varekategori 1 og varekategori 25 tildeles en del af hvert toldkontingent til de lande, der er anført i bilag IV.«

2. Det afsnit, der vedrører kategori 4A og 4B i bilag IV.1 — Toldkontingentmængder i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, erstattes af bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2020.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN

(1) EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.

(2) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 af 26. september 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 248 af 27.9.2019, s. 28).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(6) EUT L 304 af 26.11.2019, s. 10.

BILAG

Varenummer	Varekategori	KN-/Taric-koder:	Tildeling pr. land (hvis relevant)	Fra 2.2.2019 til 30.6.2019	Fra 1.7.2019 til 30.6.2020	Fra 1.7.2020 til 30.6.2021	Tillægstoldsats	Løbenumre
Varenummer	Varekategori	KN-/Taric-koder:	Tildeling pr. land (hvis relevant)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Tillægstoldsats	Løbenumre
4.A (1)	Plader overtrukket med metal	Taric-koder: 7210410020 , 7210490020 7210610020 , 7210690020 , 7212300020 7212506120 , 7212506920 , 7225920020 7225990011 , 7225990022 , 7225990040 7225990091 , 7225990092 , 7226993010 7226997011 , 7226997091 , 7226997094	Sydkorea	69 571,10	328 792,63	180 804,79	25 %	09.8816
			Indien	83 060,42	209 574,26	215 861,48	25 %	09.8817
			Andre lande	761 518,93	1 921 429,81	1 979 072,71	25 %	(2)
4.B (3)		KN-koder: 7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7226 99 10 Taric-koder: 7210410080 , 7210490080 7210610080 , 7210690080 , 7212300080 7212506180 , 7212506980 , 7225920080 7225990025 , 7225990095 , 7226993090 7226997019 , 7226997096	Kina	204 951,07	517 123,19	532 636,89	25 %	09.8821
			Sydkorea	249 533,26	476 356,93	648 499,26	25 %	09.8822
			Indien	118 594,25	299 231,59	308 208,54	25 %	09.8823
			Taiwan	49 248,78	124 262,26	127 990,13	25 %	09.8824
			Andre lande	125 598,05	316 903,26	326 410,36	25 %	(4)

(1) Varer omfattet af antidumpingtold.

(2) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8609.

Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 to 30.6.2021: 09.8610.

(3) Varer, som ikke er omfattet af antidumpingtold (herunder bilindustrien)

(4) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8611.

Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 to 30.6.2021: 09.8612.

16.1.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/17

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2020/36

af 15. januar 2020

om ændring af bilaget til den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra (1), særlig artikel 8, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8 i den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra (i det følgende benævnt »den monetære konvention«) skal Fyrstendømmet Andorra gennemføre EU-retsakter vedrørende eurosedler og -mønter, lovgivning om banker og finansieringsinstitutter, forebyggelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig og forfalskning af kontanter og andre betalingsmidler, regler om medaljer og møntefterligninger samt krav om statistiske indberetninger. Disse retsakter er opført i bilaget til den monetære konvention.

(2)	Kommissionen skal hvert år foretage ændringer af bilaget for at tage højde for nye relevante EU-retsakter og -regler samt ændringer i eksisterende EU-retsakter og regler.

(3)	Nogle EU-retsakter og -regler er ikke længere relevante og bør derfor udgå af bilaget, mens der er vedtaget nogle nye relevante EU-retsakter og -regler og ændringer af eksisterende retsakter, som skal føjes til bilaget.

(4)	Bilaget til den monetære konvention bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra erstattes af bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula von der LEYEN

Formand

(1) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 1.

BILAG

‘BILAG

	Retsbestemmelser, der skal gennemføres	Gennemførelsesfrist
	Forebyggelse af hvidvaskning af penge
1	Rådets afgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger (EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4)
2	Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1)
3	Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (EUT L 68 af 15.3.2005, s. 49)	31. marts 2015 (1)
4	Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103)
5	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39)	1. november 2016 (2)
6	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1)	1. oktober 2017 (3)
7	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)	1. oktober 2017 (3)
	ændret ved:
8	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43)	31. december 2020 (6)
	suppleret ved:
9	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler (EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1)	1. december 2017 (5)
	ændret ved:
10	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/105 af 27. oktober 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet i bilagets punkt I (EUT L 19 af 24.1.2018, s. 1)	31. marts 2019 (6)
11	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/212 af 13. december 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien tilføjes til skemaet i bilagets punkt I (EUT L 41 af 14.2.2018, s. 4)	31. marts 2019 (6)
12	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1108 af 7. maj 2018 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 med reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for udpegning af centrale kontaktpunkter for udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester og med bestemmelser vedrørende deres funktioner (EUT L 203 af 10.8.2018, s. 2)	31. december 2020 (7)
13	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1467 af 27. juli 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Pakistan tilføjes til skemaet i bilagets punkt I (EUT L 246 af 2.10.2018, s. 1)	31. december 2019 (7)
14	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande (EUT L 125 af 14.5.2019, s. 4)	31. december 2020 (7)
15	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 (EUT L 284, 12.11.2018, s. 6)	31. december 2021 (7)
16	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22)	31. december 2021 (7)
	Forebyggelse af svig og forfalskning
17	Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6)	30. september 2013
	ændret ved:
18	Rådets forordning (EF) nr. 44/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EUT L 17 af 22.1.2009, s. 1)
19	Rådets afgørelse 2001/887/RIA af 6. december 2001 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (EFT L 329 af 14.12.2001, s. 1)	30. september 2013
20	Rådets beslutning 2003/861/EF af 8. december 2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44)	30. september 2013
21	Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1)	30. september 2013
	ændret ved:
22	Rådets forordning (EF) nr. 46/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 17 af 22.1.2009, s. 5)
23	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (EUT L 151 af 21.5.2014, s. 1)	30. juni 2016 (2)
24	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/713 af 17. april 2019 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA (EUT L 123 af 10.5.2019, s. 18)	31. december 2021 (7)
	Regler om eurosedler og -mønter
25	Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4)	30. september 2014 (1)
26	Rådets konklusioner af 10. maj 1999 om kvalitetsstyringssystemet for euromønter	31. marts 2013
27	Meddelelse fra Kommissionen 2001/C 318/03 af 22. oktober 2001 om ophavsretlig beskyttelse af designet på euromønternes fælles side (KOM(2001) 600 endelig) (EFT C 318 af 13.11.2001, s. 3)	31. marts 2013
28	Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2003/5 af 20. marts 2003 om håndhævelse af foranstaltninger mod ikke-tilladte gengivelser af eurosedler og om ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 78 af 25.3.2003, s. 20)	31. marts 2013
	ændret ved:
29	Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2013/11 af 19. april 2013 om ændring af retningslinje ECB/2003/5 om håndhævelse af foranstaltninger mod ikke-tilladte gengivelser af eurosedler og om ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 43)	30. september 2014 (1)
30	Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/14 af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1)	30. september 2013
	ændret ved:
31	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (ECB/2012/19) af 7. september 2012 om ændring af afgørelse ECB/2010/14 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (EUT L 253 af 20.9.2012, s. 19)	30. september 2014 (1)
32	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1)	31. marts 2013
33	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 316 af 29.11.2011, s. 1)	31. marts 2015 (1)
34	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 651/2012 af 4. juli 2012 om udstedelse af euromønter (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 135)	30. september 2014 (1)
35	Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37)	30. september 2014 (1)
	ændret ved:
36	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/669 af 4. april 2019 om ændring af afgørelse ECB/2013/10 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 6)	31. december 2020 (7)
37	Rådets forordning (EU) nr. 729/2014 af 24. juni 2014 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (omarbejdning) (EUT L 194 af 2.7.2014, s. 1)	30. september 2014 (2)
	Lovgivning om bank- og finanssektoren
39	Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1)	31. marts 2016
	ændret ved:
40	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28)
41	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16)
42	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1)
43	Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat (EFT L 44 af 16.2.1989, s. 40)	31. marts 2018
44	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22)	31. marts 2018
45	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45)	31. marts 2018
	ændret ved:
46	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37)
47	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120)
48	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1)	30. september 2019
49	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1)	31. marts 2018 med undtagelse af artikel 3, stk. 1: 1. februar 2023 og fra 1. februar 2025 (3)
50	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15)	31. marts 2018
	ændret ved:
51	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)
52	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43)	31. marts 2018
	ændret ved:
53	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37)
54	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)	31. marts 2018 (2)
55	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	31. marts 2018
	ændret ved:
56	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
57	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/25/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 40)
58	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120)
59	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 113)
60	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)
61	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11)	31. marts 2018
	ændret ved:
62	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22)
63	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7)	31. marts 2016
	ændret ved:
64	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)	30. september 2017 (3)
65	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35)	30. september 2018 (4)
66	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12)	31. marts 2016
	ændret ved:
67	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1022/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for så vidt angår overdragelsen af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 5)
68	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34)
69	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)	31. marts 2018 (2)
70	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)
71	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35)	30. september 2018 (4)
72	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84)	31. marts 2016
	ændret ved:
73	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1)
74	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-20 og om ophævelse af afgørelse nr. 716/2009/EF (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1)
75	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 1)
76	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	30. september 2019 (1)
	ændret ved:
77	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1)
78	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)
79	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84)	31. december 2020 (3)
80	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)
81	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1)	30. september 2019 (4)
82	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	30. september 2017 (1)
	ændret ved:
83	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 27)	30. juni 2019 (6)
84	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2401 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 1)	31. marts 2020 (6)
85	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4)	31. december 2020 (7)
86	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	30. september 2017 (1)
	ændret ved:
87	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)	31. marts 2018 (2)
88	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1) samt om de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	30. september 2018 (4)
	ændret ved:
89	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1)	1. marts 2020 (6)
90	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1033 af 23. juni 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug og forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (EUT L 175 af 30.6.2016, s. 1)	30. september 2018 (5)
91	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (omarbejdet) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)	31. marts 2016 (2)
92	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 179)	30. september 2018 (4)
93	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	31. marts 2018 (2)
	ændret ved:
94	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 96)	31. oktober 2019 (6)
95	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	31. december 2020 (3)
	ændret ved:
96	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1)	31. december 2020 (4)
97	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni 2016 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 175 af 30.6.2016, s. 8)	31. december 2021 (5)
98	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	31. december 2020 (3)
	ændret ved:
99	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1033 af 23. juni 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug og forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (EUT L 175 af 30.6.2016, s. 1)	31. december 2020 (5)
100	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1)	31. december 2020 (4)
	ændret ved:
101	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1033 af 23. juni 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug og forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (EUT L 175 af 30.6.2016, s. 1)	31. december 2020 (6)
102	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1)	30. september 2019 (4)
103	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35) samt de tilknyttede niveau 2-foranstaltninger, hvor det er relevant	30. september 2018 (4)
104	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1)	1. marts 2020 (6)
	Lovgivning om indsamling af statistiske oplysninger (*)
105	Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2013/24 af 25. juli 2013 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (EUT L 2 af 7.1.2014, s. 34)	31. marts 2016 (2)
	ændret ved:
106	Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/66 af 26. november 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (ECB/2015/40) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 36)	31. marts 2017 (4)
107	Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdning) (ECB/2013/33) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 1)	31. marts 2016 (2)
	ændret ved:
108	Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1375/2014 af 10. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1071/2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (ECB/2014/51) (EUT L 366 af 20.12.2014, s. 77)
109	Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (omarbejdet) (ECB/2013/34) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 51)	31. marts 2016 (2)
	ændret ved:
110	Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 756/2014 af 8. juli 2014 ECB/2014/30 om ændring af forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2014/30) (EUT L 205 af 12.7.2014, s. 14)
111	Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 af 4. april 2014 om monetær og finansiel statistik (omarbejdning) (EUT L 340 af 26.11.2014, s. 1)	31. marts 2016 (2)
	ændret ved:
112	Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/571 af 6. november 2014 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2014/43) (EUT L 93 af 9.4.2015, s. 82)
113	Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/450 af 4. december 2015 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2015/44) (EUT L 86 af 1.4.2016, s. 42)	31. marts 2017 (4)
114	Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2017/148 af 16. december 2016 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2016/45) (EUT L 26 af 31.1.2017, s. 1)	1. december 2017 (5)
115	Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/877 af 1. juni 2018 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2018/17) (EUT L 154 af 18.6.2018, s. 22)	1. oktober 2019 (6)

’

(1) Det Blandede Udvalg 2013 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(2) Det Blandede Udvalg 2014 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(3) Det Blandede Udvalg 2015 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(4) Det Blandede Udvalg 2016 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(5) Det Blandede Udvalg 2017 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(6) Det Blandede Udvalg 2018 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(7) Det Blandede Udvalg 2019 godkendte disse frister i henhold til artikel 8, stk. 4, i den monetære konvention af 30. juni 2011 mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra.

(*) Som aftalt i henhold til modellen for forenklet statistisk indberetning.

16.1.2020

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/29

AFGØRELSE TRUFFET AF BESTYRELSEN FOR DET EUROPÆISKE OVERVÅGNINGSCENTER FOR NARKOTIKA OG NARKOTIKAMISBRUG

af 28. juni 2019

om interne regler for anvendelse af begrænsninger på visse af de registreredes rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i EMCDDA's virke

BESTYRELSEN FOR EMCDDA HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse 1247/2002/EF (1), særligt artikel 25,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 om Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2), særligt artikel 6 og 9,

under henvisning til udtalelse af 29. maj 2019 fra EDPS og til EDPS' vejledning om artikel 25 i den nye forordning og interne regler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	EMCDDA udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med ovennævnte rådsforordning (EF) nr. 1920/2006.

(2)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 bør begrænsninger for at anvende artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i nævnte forordning, for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i artikel 14-22, baseres på interne regler, der vedtages af EMCDDA, når disse ikke er baseret på retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne.

(3)	Disse interne regler, herunder deres bestemmelser om vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af en begrænsning, bør ikke finde anvendelse, når en retsakt, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, indeholder en begrænsning af den registreredes rettigheder.

(4)	Hvor EMCDDA udfører sine forpligtelser med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal agenturet tage stilling til, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder anvendelse.

(5)

Inden for rammerne af sin administrative drift kan EMCDDA foretage administrative undersøgelser, gennemføre disciplinærsager, udføre indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, behandle whistleblowingsager, iværksætte (formelle og uformelle) procedurer til at forebygge chikane, behandle interne og eksterne klager, gennemføre interne revisioner, udføre undersøgelser på foranledning af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, og interne (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger.

(6)

EMCDDA behandler flere kategorier af personoplysninger, herunder hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktoplysninger, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller bløde data (»subjektive« data vedrørende sagen såsom argumenter, adfærdsdata, medarbejdervurderinger, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten).

(7)	EMCDDA, som repræsenteres af direktøren, fungerer som dataansvarlig uanset yderligere delegering af rollen som dataansvarlig i EMCDDA for at afspejle det operationelle ansvar for specifikke behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger.

(8)

Personoplysningerne opbevares sikkert i et elektronisk miljø eller på papir, for at forhindre ulovlig adgang til eller overførsel af data til personer, der ikke har behov for at kende disse. De behandlede personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt og passende for de formål, hvortil oplysningerne behandles, i den periode, der er angivet i EMCDDA's databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser.

(9)

De interne regler bør finde anvendelse på alle de behandlingsaktiviteter, som EMCDDA udfører i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, whistleblowingprocedurer, (formelle og uformelle) procedurer i sager om chikane, behandling af interne og eksterne klager, interne revisioner, undersøgelser udført af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, (IT-relaterede) sikkerhedsefterforskninger, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU).

(10)

De bør gælde for behandlingsaktiviteter, der udføres, før ovennævnte procedurer indledes, under disse procedurer og i forbindelse med, at opfølgningen på udfaldet af disse procedurer overvåges. Herunder bør også omfattes EMCDDA's bistand til og samarbejde med nationale myndigheder og internationale organisationer ud over EMCDDA's administrative undersøgelser.

(11)	I de tilfælde, hvor disse interne regler gælder, skal EMCDDA bevise, at begrænsningerne er strengt nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund, og at de respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(12)

Inden for disse rammer er EMCDDA forpligtet til i videst muligt omfang at respektere de registreredes grundlæggende rettigheder under ovennævnte procedurer, navnlig de, der vedrører retten til information, indsigt og berigtigelse, retten til sletning, begrænsning af behandling, retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden til den registrerede eller kommunikationsfortrolighed som fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

(13)

EMCDDA kan dog være forpligtet til at begrænse oplysningerne til den registreredes og andre registreredes rettigheder for at beskytte især sine egne undersøgelser, andre offentlige myndigheders undersøgelser og sager samt andre personers rettigheder vedrørende EMCDDA's undersøgelser eller andre procedurer.

(14)	EMCDDA kan således begrænse informationen med det formål at beskytte undersøgelsen og andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(15)	EMCDDA bør lejlighedsvis overvåge, at de betingelser, der ligger til grund for begrænsningen, gælder, og ophæve begrænsningen, hvis de ikke længere gælder.

(16)	Den dataansvarlige bør informere den databeskyttelsesansvarlige på udsættelsestidspunktet og under revisionerne —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Med denne afgørelse fastlægges regler vedrørende betingelserne for, hvornår EMCDDA inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i stk. 2, må begrænse anvendelsen af de rettigheder, der er fastsat i artikel 14-21, 35 og 36 samt artikel 4, efter artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725.

2. Inden for rammerne af EMCDDA's administrative funktionsmåde finder denne afgørelse anvendelse på EMCDDA's behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i forbindelse med administrative undersøgelser, disciplinærsager, indledende aktiviteter vedrørende tilfælde af potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF, behandling af whistleblowingsager, (formelle og uformelle) procedurer for forebyggelse af chikane, behandling af interne og eksterne klager, udførelse af interne revisioner, de undersøgelser, der udføres af den databeskyttelsesansvarlige i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, og (IT-relaterede) sikkerhedsundersøgelser, der gennemføres internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. af CERT-EU).

3. De pågældende datakategorier er hårde data (»objektive« data såsom identifikationsdata, kontaktdata, faglige data, administrative oplysninger, data fra specifikke kilder, elektronisk kommunikations- og trafikdata) og/eller bløde data (»subjektive« data, der vedrører sager, såsom argumenter, adfærdsdata, data fra udviklingssamtaler, præstations- og adfærdsdata samt data, der er knyttet til eller fremsat i forbindelse med genstanden for proceduren eller aktiviteten).

4. Hvor EMCDDA udfører sine forpligtelser med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal de tage stilling til, om nogen af de undtagelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder anvendelse.

5. På de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan begrænsningerne gælde følgende rettigheder: oplysninger til de registrerede, ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, underretning om et brud på persondatasikkerheden til en registreret eller fortroligheden af kommunikation.

Artikel 2

Specifikation af den dataansvarlige og sikkerhedsforanstaltninger

1. De sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at undgå brud på datasikkerheden, læk eller uautoriseret videregivelse, er som følger:

a)	Papirdokumenter opbevares i sikrede skabe og er kun tilgængelige for autoriseret personale.

b)	Alle elektroniske oplysninger lagres i en sikker IT-applikation i overensstemmelse med EMCDDA's sikkerhedsstandarder samt i specifikke elektroniske mapper, der kun er tilgængelige for autoriseret personale. Passende adgangsniveauer tildeles enkeltvis.

c)	Databasen er beskyttet af en adgangskode med et fælles indlogningssystem og tilsluttes automatisk brugerens id og adgangskode. Det er strengt forbudt at udskifte brugere. E-registre skal føres forsvarligt for at sikre fortroligheden og privatlivsbeskyttelsen af de indsamlede oplysninger.

d)	Alle, der har adgang til oplysningerne, er bundet af tavshedspligt.

2. Den dataansvarlige for behandlingsaktiviteter er EMCDDA repræsenteret ved sin direktør, som kan uddelegere den dataansvarliges funktion. Registrerede skal underrettes om den delegerede dataansvarlige via bekendtgørelser eller optegnelser om databeskyttelse, der offentliggøres på EMCDDA's websted og/eller intranet.

3. Opbevaringsperioden for de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, er ikke længere end det, der er nødvendigt og passende for de formål, hvortil oplysningerne behandles. Den er under ingen omstændigheder længere end den opbevaringsperiode, der er angivet i de i artikel 5, stk. 1, omhandlede databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser.

4. Hvor EMCDDA påtænker at gøre en begrænsning gældende, vægtes risikoen for den registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især i forhold til risikoen for andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og risikoen for at undergrave EMCDDA's undersøgelser eller procedurer, f.eks. ved at ødelægge beviser. Risiciene for den registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder vedrører primært, men er ikke begrænset til, omdømmemæssige risici og risici for retten til forsvar og retten til at blive hørt.

Artikel 3

Begrænsninger

1. Begrænsninger anvendes kun af EMCDDA for at sikre:

a)	forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed

andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig målene med Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed

c)	Unionens institutioners og organers interne sikkerhed, herunder deres elektroniske kommunikationsnetværk

d)	beskyttelse af retslig uafhængighed og retssager

e)	forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv

f)	kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i litra a)-c)

g)	beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder.

2. Som en særlig anvendelse af de formål, der er beskrevet i stk. 1 ovenfor, kan EMCDDA anvende begrænsninger i forbindelse med personoplysninger, der er udvekslet med Kommissionens tjenestegrene eller andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer, medlemsstaternes kompetente myndigheder eller tredjelande eller internationale organisationer, under følgende omstændigheder:

Hvis udøvelsen af disse rettigheder og forpligtelser begrænses af Kommissionens tjenestegrene eller andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer på grundlag af andre retsakter, der er omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725, eller i overensstemmelse med kapitel IX i samme forordning eller med de grundlæggende retsakter for andre EU-institutioner, -organer, -agenturer og -kontorer.

Hvis udøvelsen af disse rettigheder og forpligtelser begrænses af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på grundlag af retsakter, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), eller i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3, eller artikel 16, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (4).

c)	Hvis udøvelsen af disse rettigheder og forpligtelser kan bringe EMCDDA's samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer i fare ved udførelsen af dets opgaver.

Inden der anvendes begrænsninger i de tilfælde, som er nævnt i første afsnit, litra a) og b), skal EMCDDA høre de relevante tjenestegrene i Kommissionen, EU’s institutioner, organer, agenturer, kontorer eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, medmindre det står klart for EMCDDA, at anvendelsen af en begrænsning er fastsat i en af de retsakter, der er nævnt i disse litraer.

3. Enhver begrænsning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til risiciene for de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og respekterer kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i et demokratisk samfund.

4. Hvis det overvejes at pålægge begrænsninger, foretages der en vurdering af nødvendigheden, og om de står i et rimeligt forhold til formålene. Af hensyn til ansvarlighed dokumenteres vurderingen gennem en intern vurderingsnote i hvert enkelt tilfælde.

5. Begrænsningerne ophæves, så snart de omstændigheder, der berettiger dem, ikke længere gælder. Især når det vurderes, at udøvelsen af den begrænsede ret ikke længere vil annullere effekten af den pålagte begrænsning eller forringe andre registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder.

Artikel 4

Fornyet gennemgang foretaget af den databeskyttelsesansvarlige

1. EMCDDA underretter uden unødig forsinkelse EMCDDA's databeskyttelsesansvarlige (»den databeskyttelsesansvarlige«), når den dataansvarlige begrænser anvendelsen af de registreredes rettigheder eller forlænger begrænsningen i overensstemmelse med denne afgørelse. Den dataansvarlige giver den databeskyttelsesansvarlige adgang til den fortegnelse, som indeholder en vurdering af, om begrænsningen er nødvendig og forholdsmæssig, og dokumenterer deltagelsen af den databeskyttelsesansvarlige i de forskellige procedurer.

2. Den databeskyttelsesansvarlige kan anmode den dataansvarlige skriftligt om på ny at gennemgå anvendelsen af begrænsningerne. Den dataansvarlige underretter den databeskyttelsesansvarlige skriftligt om udfaldet af den ønskede fornyede gennemgang.

3. Den dataansvarlige underretter den databeskyttelsesansvarlige, når begrænsningen er blevet ophævet.

Artikel 5

Underretning af registrerede

1. I behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan den dataansvarlige begrænse retten til information i forbindelse med følgende behandlingsaktiviteter:

a)	udførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager

b)	indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF

c)	procedurer vedrørende whistleblowing

d)	(formelle og uformelle) procedurer vedrørende chikane

e)	behandling af interne og eksterne klager

f)	intern revision

g)	de undersøgelser, som den databeskyttelsesansvarlige har udført i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725

h)	(IT-)sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU).

De i artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725 omhandlede databeskyttelsesmeddelelser, privatlivserklæringer eller fortegnelser, som EMCDDA offentliggør på sit websted og/eller intranet for at informere de registrerede om deres rettigheder inden for rammerne af en given procedure, indeholder information om den potentielle begrænsning af disse rettigheder. Informationen redegør for, hvilke rettigheder der kan begrænses, årsagerne hertil og den potentielle varighed.

2. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3, og hvor det er forholdsmæssigt, informerer EMCDDA også hver registrerede, der betragtes som en person, der er berørt af den specifikke behandling, om dennes rettigheder vedrørende gældende eller kommende begrænsninger, uden unødig forsinkelse og skriftligt.

3. Hvor EMCDDA helt eller delvist begrænser videregivelsen af information til de registrerede, jf. stk. 2, registrerer de årsagerne til begrænsningen, retsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 3 i denne afgørelse, herunder en vurdering af, om begrænsningen er nødvendig og forholdsmæssig.

Fortegnelsen og i givet fald de dokumenter, der indeholder de underliggende faktiske og retlige elementer, registreres. De stilles efter anmodning til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

4. Begrænsningen i stk. 3 finder fortsat anvendelse, så længe bevæggrundene derfor finder anvendelse.

Hvor begrundelsen for begrænsningen ikke længere er til stede, underretter EMCDDA den registrerede om de vigtigste bevæggrunde, der ligger til grund for anvendelsen af begrænsningen. EMCDDA informerer samtidig den registrerede om, at denne til enhver tid har ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

EMCDDA foretager en fornyet gennemgang af anvendelsen af begrænsningen hvert halve år fra dens vedtagelse og ved afslutningen af den relevante bevisoptagelse, procedure eller efterforskning. Derefter overvåger den dataansvarlige hvert halve år behovet for at opretholde enhver begrænsning.

Artikel 6

Den registreredes ret til indsigt

1. I behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan den dataansvarlige begrænse retten til indsigt, for så vidt det er nødvendigt og forholdsmæssigt, i forbindelse med følgende behandlingsaktiviteter:

a)	udførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager

b)	indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF

c)	procedurer vedrørende whistleblowing

d)	(formelle og uformelle) procedurer vedrørende chikane

e)	behandling af interne og eksterne klager

f)	intern revision

g)	de undersøgelser, som den databeskyttelsesansvarlige har udført i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725

h)	(IT-)sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU).

Hvor de registrerede anmoder om indsigt i deres personoplysninger i forbindelse med en eller flere specifikke sager eller en bestemt behandling i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2018/1725, begrænser EMCDDA sin vurdering af anmodningen til kun at omfatte sådanne personoplysninger.

2. Hvis EMCDDA, helt eller delvist, begrænser indsigtsretten som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2018/1725, træffer det følgende skridt:

a)	informerer den pågældende registrerede, i sit svar på anmodningen, om den anvendte begrænsning og om den væsentligste årsag hertil samt om muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller for at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

b)	dokumenterer i en intern vurderingsnote begrundelserne for begrænsningen, herunder en vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af begrænsningen og af varigheden heraf.

Leveringen af information omhandlet i punkt a) kan udskydes, udelades eller afvises, hvis den ville ophæve virkningen af begrænsningen, i overensstemmelse med artikel 25, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725.

EMCDDA tager anvendelsen af begrænsningen op til revision hvert halve år fra dens vedtagelse og ved afslutningen af den relevante efterforskning. Derefter overvåger den dataansvarlige hvert halve år behovet for at opretholde enhver begrænsning.

3. Fortegnelsen og, i givet fald, de dokumenter, der indeholder underliggende faktuelle og retlige elementer, registreres. De stilles efter anmodning til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 7

Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandlingen

1. I behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan retten til berigtigelse, sletning og begrænsning begrænses af den dataansvarlige i forbindelse med følgende behandlingsaktiviteter, hvor det er nødvendigt og passende:

a)	udførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager

b)	indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF

c)	procedurer vedrørende whistleblowing

d)	(formelle og uformelle) procedurer vedrørende chikane

e)	behandling af interne og eksterne klager

f)	intern revision

g)	de undersøgelser, som den databeskyttelsesansvarlige har udført i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725

h)	(IT-)sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU).

2. Hvor EMCDDA helt eller delvist begrænser anvendelsen af retten til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling, jf. artikel 18, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725, træffer de de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i denne afgørelse, og registrerer fortegnelsen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, heri.

Artikel 8

Underretning om et brud på persondatasikkerheden og fortrolighed af elektronisk kommunikation

1. I behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan retten til underretning om et brud på persondatasikkerheden begrænses af den dataansvarlige i forbindelse med følgende behandlingsaktiviteter, hvor det er nødvendigt og passende:

a)	udførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager

b)	indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF

c)	procedurer vedrørende whistleblowing

d)	(formelle og uformelle) procedurer vedrørende chikane

e)	behandling af interne og eksterne klager

f)	intern revision

g)	de undersøgelser, som den databeskyttelsesansvarlige har udført i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725

h)	(IT-)sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU).

2. I behørigt begrundede tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, kan retten til fortrolighed af elektronisk kommunikation begrænses af den dataansvarlige i forbindelse med følgende behandlingsaktiviteter, hvor det er nødvendigt og passende:

a)	udførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager

b)	indledende aktiviteter i forbindelse med sager om potentielle uregelmæssigheder indberettet til OLAF

c)	procedurer vedrørende whistleblowing

d)	formelle procedurer vedrørende chikane

e)	behandling af interne og eksterne klager

f)	sikkerhedsundersøgelser behandlet internt eller med ekstern deltagelse (f.eks. CERT-EU).

3 Hvor EMCDDA indfører begrænsninger i underretningen af den registrerede om et brud på persondatasikkerheden eller fortroligheden af elektronisk kommunikation, som omhandlet i artikel 35 og 36 i forordning (EU) 2018/1725, optegner og registrerer de årsagerne til begrænsningen, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i denne afgørelse. Artikel 5, stk. 4, i denne afgørelse finder anvendelse.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Lissabon, den 28. juni 2019.

På vegne af bestyrelsen

Laura D'ARRIGO

Formand

(1) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39

(2) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 12

Dansk udgave	Retsforskrifter	63. årgang 16. januar 2020

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Meddelelse om ikrafttrædelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik	1
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik	2
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mongoliets regering om visse aspekter af lufttrafik	3
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik	4
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens Forordning (EU) 2020/34 af 15. januar 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 39 og IFRS 7 og 9 ( 1 )	5
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/35 af 15. januar 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter	13
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2020/36 af 15. januar 2020 om ændring af bilaget til den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra	17
		FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER
	*	Afgørelse truffet af bestyrelsen for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug af 28. juni 2019 om interne regler for anvendelse af begrænsninger på visse af de registreredes rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i EMCDDA's virke	29


	(1) EØS-relevant tekst.