20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/8

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2180

af 16. december 2019

om fastlæggelse af de nærmere ordninger for og indholdet i kvalitetsrapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 13, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De nærmere ordninger for og indholdet i kvalitetsrapporter, herunder oplysninger om metoden for vurdering af opfyldelsen af præcisionskravene, fastlægges af Kommissionen i forbindelse med de data, som medlemsstaterne skal indberette til Eurostat.

(2)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges de nærmere ordninger for kvalitetsrapporterne og det krævede indhold heri, herunder en oversigt over metoden for vurdering af opfyldelsen af præcisionskravene, for så vidt angår de data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen (Eurostat) i henhold til forordning (EU) 2019/1700.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»proxyinterview«: et interview med en anden person end den person, som anmodes om oplysninger, efter specifikke regler, som fastsættes ved hver undersøgelse, og hvor det specificeres, i hvilke tilfælde proxyinterview kan accepteres

»bortfald«: den omstændighed, at man ved en undersøgelse ikke har kunnet indsamle data for alle dataelementer i spørgeskemaet eller fra populationsenheder, der er udpeget til dataindsamling, eller begge dele, nærmere bestemt:

a)	»bortfald, der skyldes ikke-svarende enheder«: en type bortfald, som forekommer, når der ikke er indsamlet data om en populationsenhed, der er udpeget til dataindsamling

b)	»bortfald, der skyldes ikke-besvarede spørgsmål«: en type bortfald, som forekommer, når der ikke er indsamlet data om en undersøgelsesvariabel i relation til en udpeget populationsenhed

3)	»stikprøvefejl«: del af forskellen mellem en populationsværdi og et estimat for denne værdi beregnet på grundlag af en tilfældig stikprøve, som skyldes, at kun en delmængde af populationen er angivet

4)	»ikkestikprøvefejl«: fejl i stikprøveestimater, som ikke kan tilskrives stikprøveudsving

5)	»substitution«: med hensyn til respondenter, udskiftning af en enhed, der oprindeligt var udtaget til stikprøven med en anden enhed, herunder udskiftning mellem husstande eller inden for en husstand

6)	»kriterieopfyldende enheder«: det sæt af populationsenheder, der er udvalgt fra stikprøvegrundlaget, og som er en del af målpopulationen

7)	»ikke-kriterieopfyldende enheder«: enheder i stikprøven, som ikke er en del af målpopulationen

8)	»nettostikprøve«, også benævnt »opnået stikprøve«: det sæt af populationsenheder (herunder substitutionsenheder), der er udvalgt fra stikprøvegrundlaget, og fra hvilke der er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at enheden kan medtages i undersøgelsesskønnene

9)	»bruttostikprøve«, også benævnt »oprindelig stikprøve«: det sæt af populationsenheder, der oprindeligt blev udvalgt fra stikprøvegrundlaget. Bruttostikprøven omfatter de kriterieopfyldende enheder (nettostikprøven og bortfald, der skyldes ikke-svarende enheder) og de ikke-kriterieopfyldende enheder

10)	»imputering«: en procedure til anførelse af en værdi for et specifikt dataelement, hvis der ikke foreligger noget svar.

Artikel 3

Kvalitetsrapporter

Kvalitetsrapporterne skal indeholde kvalitetsrelaterede data og metadata i overensstemmelse med de kvalitetskriterier og statistiske begreber, der er fastsat i bilaget. Disse rapporter skal også henvise til eventuelle tilfælde, hvor de relevante kvalitetskriterier ikke blev opfyldt, eller hvor statistiske begreber ikke blev anvendt korrekt, eller begge dele.

Artikel 4

Oversigt over metoder for vurdering af opfyldelsen af præcisionskravene

Kommissionen (Eurostat) vurderer, i hvilket omfang de data, som medlemsstaterne har fremsendt i henhold til bilag II til forordning (EU) 2019/1700, opfylder præcisionskravene. Hvis Kommissionen (Eurostat) konstaterer, at præcisionskravene ikke er opfyldt, vurderes den manglende opfyldelse ud fra følgende:

—	omfanget og hyppigheden heraf og indvirkningen på kvaliteten af de vigtigste indikatorer, navnlig deres sammenlignelighed

—	om situationen hurtigt kan afhjælpes, og om medlemsstaterne foretager de nødvendige korrektioner på en effektiv måde

—	om den manglende opfyldelse kan afhjælpes indirekte, navnlig ved hjælp af skønsmetoder, og om medlemsstaterne træffer passende afhjælpende foranstaltninger

—	i hvilket omfang medlemsstaterne fører kontrol med manglende opfyldelse, som kan skyldes forhold, som de ikke har kontrol over

—	i hvilket omfang den manglende opfyldelse varer ved under flere på hinanden følgende dataindsamlingsrunder

—

om der foreligger en plan for afhjælpende foranstaltninger, som er godkendt af Kommissionen (Eurostat), og om den gennemføres effektivt; ved vurderingen af en sådan plan vil der blive taget hensyn til den tid, der er nødvendig for at rette op på tilfælde af manglende opfyldelse, navnlig for så vidt angår indsamling af paneldata.

Artikel 5

Tekniske standarder for fremsendelse af kvalitetsrapporter

1. For at understøtte kvalitetsstyring og procesdokumentation skal kvalitetsrapporterne fremsendes i overensstemmelse med de af Kommissionen (Eurostat) fastsatte tekniske standarder.

2. For at muliggøre elektronisk datagenfinding skal kvalitetsrapporterne fremsendes til Kommissionen (Eurostat) via den centrale dataportal.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2019.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1.

BILAG

Kvalitetskriterier og statistiske begreber

Kvalitetsrapporterne skal indeholde kvalitetsrelaterede data og metadata i overensstemmelse med følgende kvalitetskriterier og statistiske begreber.

Hvis et bestemt statistisk begreb ikke er relevant for en statistisk operation, bør dette begreb forblive i kvalitetsrapporten ledsaget af ordene »ikke relevant«.

1. KONTAKT

Kontaktpunkter (personer eller organisationer) for henvendelser angående data eller metadata, herunder kontaktoplysninger.

2. STATISTISK FREMSTILLING

Beskrivelse af de formidlede data, der kan vises til brugerne i form af tabeller, grafer eller kort.

2.1. Databeskrivelse

Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved datasættet.

2.2. Klassificeringssystem

Hvis det er relevant, listen over klassificeringer og opdelinger, der anvendes i forbindelse med data, og eventuelle afvigelser fra europæiske statistiske standarder eller internationale standarder.

2.3. Sektordækning

Beskrivelse af de vigtigste emner, som datasættet omfatter.

2.4. Statistiske begreber og definitioner, herunder referenceperioden

Listen over alle de variabler, der afviger fra standarddefinitionen, med angivelse af de anvendte nationale begreber og eventuelle forskelle mellem de nationale begreber og de respektive dataindsamlinger.

2.5. Statistiske enheder

Beskrivelse af observationsenhederne.

2.6. Statistisk population

Beskrivelse af den statistiske målpopulation eller de populationer, som datasættet henviser til, dvs. den population, som der skal indsamles oplysninger om.

2.6.1. Population(er), som ikke er omfattet

Oplysninger om eventuelle delpopulationer, som ikke er omfattet af dataindsamlingen (f.eks. hjemløse eller personer, der bor i en institution), herunder en beskrivelse af en sådan population og det bedste kvantitative estimat herfor.

2.7. Referenceområde

Beskrivelse af det geografiske område, som det undersøgte statistiske fænomen vedrører: det omfattede geografiske område og en liste over områder, der er udelukket.

2.8. Tidsdækning

De perioder eller tidspunkter, som observationen henviser til.

3. STATISTISK BEARBEJDNING

Behandling af data for at aflede nye oplysninger ud fra et givet sæt regler

3.1. Kildedata

Beskrivelse af kilden til de statistiske rådata (f.eks. interview, administrative data, andre kilder). Hvis der anvendes administrative registre, bør de beskrives klart (kilde, primært formål, mulige mangler osv.).

3.1.1. Stikprøvegrundlag

Beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at tilvejebringe eller danne stikprøvegrundlaget.

3.1.2. Stikprøveplan

Beskrivelse af følgende aspekter:

—	Type stikprøveplan (stratificeret, flertrin, samlet i klynger, ét trin, to trin)

—	Stratificering og delstratificeringskriterier

—	Stikprøvestørrelse

3.2. Dataindsamlingshyppighed

Oplysninger om, hvor hyppigt et datasæt indsamles.

3.3. Dataindsamling

Beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at indsamle data (CAPI, CAWI, CATI osv.). Det nationale spørgeskema, der er anvendt til dataindsamling, bør vedlægges sammen med den tilhørende oversættelse til engelsk.

3.4. Datavalidering

Beskrivelse af de procedurer, der er anvendt til kontrol og validering af kilde- og resultatdata, herunder en redegørelse for, hvordan resultaterne af disse valideringer overvåges og anvendes.

3.5. Datasammenstilling

Beskrivelse af datasammenstillingsprocessen (f.eks. dataredigering, imputering, vægtning, justering for bortfald, kalibrering, anvendt model osv.). Hvert trin i vægtningen skal beskrives særskilt: beregning af stikprøvevægte, justering for bortfald (hvordan stikprøvevægten korrigeres under hensyntagen til forskelle i svarprocenter), kalibrering (niveau og variabler, der er anvendt i forbindelse med justeringen, anvendt metode), beregning af de endelige vægte.

4. KVALITETSSTYRING

Systemer og strukturer inden for en organisation til styring af kvaliteten af statistiske produkter og processer.

4.1. Kvalitetssikring

Beskrivelse af kvalitetssikringsrammen og/eller kvalitetsstyringssystemet (f.eks. EFQM, ISO 9000), der anvendes i organisationen.

4.2. Kvalitetsvurdering

Beskrivelse af den overordnede kvalitet af de statistiske resultater, der sammenfatter de vigtigste styrker og eventuelle kvalitetsmangler ved standardkvalitetskriterierne: relevans, nøjagtighed, pålidelighed, aktualitet, punktlighed, sammenlignelighed og kohærens. Eventuelle kompromiser mellem kvalitetsaspekter og planlagte kvalitetsforbedringer kan nævnes.

5. RELEVANS

5.1. Brugerbehov

Oplysninger (hvis de foreligger) om (eventuelle nye) brugerbehov i forbindelse med indsamlede data.

5.2. Brugertilfredshed

Oplysninger (hvis de foreligger) om databrugeres tilfredshed i relation til data, der indsamles og stilles til rådighed.

5.3. Fuldstændighed

Beskrivelse af eventuel manglende opfyldelse for så vidt angår variabler, som ikke er indberettet.

6. NØJAGTIGHED OG PÅLIDELIGHED

6.1. Generel nøjagtighed

Sammenfatning af de forskellige elementer i en vurdering af nøjagtigheden knyttet til et givet datasæt eller område:

—	Beskrivelse af de vigtigste kilder til tilfældige og systematiske fejl i de statistiske resultater med en sammenfattende vurdering af alle fejl med særlig fokus på indvirkningen på de vigtigste estimater.

—	Datarevisionsaspekter, hvis det er relevant.

6.2. Stikprøvefejl

—	Beskrivelse af metoden til beregning af præcisionsestimater.

—	Præcisionsmålinger af estimater i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for de enkelte datasæt.

—	Standardfejl på nationalt og, hvor det er påkrævet, regionalt plan (NUTS 2), for de vigtigste indikatorer, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2019/1700.

6.3. Ikkestikprøvefejl

6.3.1. Dækningsfejl

Beskrivelse af forskelle mellem rammepopulationen og målpopulationen.

—	Hyppighed af og tidsplan for ajourføring af rammen.

—	Fejl, som skyldes uoverensstemmelse mellem stikprøvegrundlaget og målpopulationen og delpopulationerne (overrepræsentation, underrepræsentation, fejlklassificering).

6.3.2. Målefejl

Beskrivelse af fejl, der forekommer under dataindsamlingen, og som bevirker, at de registrerede variabelværdier afviger fra de sande værdier.

—	Beskrivelse af de bestræbelser, der er gjort med hensyn til udformning og testning af spørgeskemaet (herunder adressering af fejl som følge af dataindsamling, hvor der anvendes flere forskellige måder og/eller kilder).

—	Beskrivelse af interviewers uddannelse.

—	Proxyinterviewprocenter.

6.3.3. Bortfaldsfejl

Beskrivelse af:

—	Tilgængelige karakteristika ved ikke-respondenter.

—	Bortfald, der skyldes ikke-svarende enheder, og bortfald, der skyldes ikke-besvarede spørgsmål, i procent.

—	Substitutionsprocenter.

—	Bruttostikprøvestørrelse (oprindelig stikprøvestørrelse), antal kriterieopfyldende enheder og nettostikprøvestørrelse, herunder substitutionsenheder (opnået stikprøvestørrelse)

6.3.4. Bearbejdningsfejl

Beskrivelse af fejl i bearbejdningen og konsekvenserne for de endelige dataindsamlingsresultater som følge af en ukorrekt gennemførelse af korrekt planlagte gennemførelsesmetoder.

—	Beskrivelse af kvalitetskontrol og dataredigeringsprocessen.

—	Beskrivelse af imputeringsprocedurer.

—	Imputeringsprocenter.

6.3.5. Modelantagelsesfejl

Hvis det er relevant: beskrivelse af fejl, som følger af områdespecifikke modeller, der er nødvendige for at fastlægge målet for skønnet.

6.4. Sæsonkorrektion (hvis relevant)

Beskrivelse af de statistiske teknikker, der er anvendt til at korrigere for sæsonvirkninger, der påvirker en dataserie.

6.5. Datarevision — politik

Beskrivelse af den politik, der skal sikre gennemsigtigheden af formidlede data, og hvor foreløbige data revideres efter sammenstilling.

6.6. Datarevision — praksis

Oplysninger om praksis for datarevisioner.

7. AKTUALITET OG PUNKTLIGHED

Oplysninger om:

—	Dato for formidling af nationale resultater.

—	Antal dage mellem afslutningen af feltarbejdet og den første fuldstændigt validerede indberetning af data til Kommissionen (Eurostat).

—	Datoen for den første fuldstændige indberetning af data til Kommissionen (Eurostat). Hvis indberetning af data ikke finder sted inden den frist, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1700, skal den manglende overholdelse af fristen begrundes.

8. KOHÆRENS OG SAMMENLIGNELIGHED

Beskrivelse af, hvordan de krav, der er fastsat på det specifikke område, er opfyldt, herunder, hvor det er relevant, virkningen af eventuelle afvigelser fra spørgeskemaet og definitionerne.

8.1. Sammenlignelighed — geografisk

Beskrivelse af eventuelle problemer med sammenlignelighed mellem forskellige regioner i landet.

8.2. Sammenlignelighed — over tid

Oplysninger om længden af sammenlignelige tidsserier, herunder de år, hvor der forekom eventuelle seriebrud, og årsagerne hertil.

8.3. Kohærens — tværgående

Sammenligning med eksterne kilder for alle relevante variabler, hvor sådanne eksterne data efter de berørte medlemsstaters opfattelse er tilstrækkeligt pålidelige.

8.4. Kohærens — statistikker, der vedrører perioder på eller under et år

Hvis relevant.

8.5. Kohærens — Nationalregnskaber

Hvis relevant.

8.6. Kohærens — intern

Oplysninger om eventuel manglende kohærens mellem resultaterne af den statistiske proces.

9. TILGÆNGELIGHED OG KLARHED

Oplysninger om:

—	Formidlingsformater.

—	Dokumentation for metode og kvalitet.

10. OMKOSTNINGER OG BYRDE

Byrden for respondenterne og eventuelle omkostninger forbundet med indsamling og produktion af det statistiske produkt. Den gennemsnitlige varighed af husstandsinterview bør angives. Hvis det er muligt og relevant, bør varigheden af husstandsinterviewet indberettes efter dataindsamlingsmetode.

11. FORTROLIGHED

Oplysninger om dataejerskab, der angiver, i hvilket omfang uretmæssig udbredelse heraf vil skade kildens eller andre relevante parters interesser.

—	Fortrolighedspolitik — beskrivelse af eventuelle bestemmelser ud over den europæiske lovgivning, der er relevante for den statistiske fortrolighed, der anvendes på dataene.

—	Fortrolighed – databehandling: generel beskrivelse af de regler, der anvendes til behandling af mikrodata og makrodata (herunder tabeldata) for så vidt angår statistisk fortrolighed.

12. BEMÆRKNINGER

Supplerende beskrivende tekst, som kan indgå i kvalitetsrapporten.

20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/16

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2181

af 16. december 2019

om specificering af tekniske karakteristika for så vidt angår aspekter, der er fælles for flere datasæt, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Visse statistiske aspekter er fælles for flere datasæt på tværs af alle syv områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1700. Af hensyn til sammenligneligheden og for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse heraf i hele Unionen er det nødvendigt at specificere de tekniske karakteristika, der er anført i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning, og de bør gælde for alle områder.

(2)

Der er behov for statistikker på både nationalt og regionalt plan. Medlemsstaterne bør fremsende statistikker, som er opdelt efter regionale enheder, til Kommissionen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør data om regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

(3)	Statistikker over uddannelse, beskæftigelse og økonomiske sektorer bør være sammenlignelige internationalt, og medlemsstaterne og EU-institutionerne bør derfor anvende statistiske klassifikationer, der er forenelige med ISCED (2)-, ISCO (3)- og NACE (4)-klassifikationerne.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes de tekniske karakteristika for statistiske populationer og observationsenheder samt beskrivelser af variabler og statistiske klassifikationer for aspekter, der er fælles for flere datasæt omfattet af forordning (EU) 2019/1700.

Artikel 2

Definitioner, der anvendes til at specificere de tekniske karakteristika for datasættene

I denne forordning forstås ved:

1)	»bolig« eller »boligenhed«: en bygning, en del af en bygning, andre lokaler eller boliger, der anvendes til menneskelig beboelse, og som omfatter »konventionelle boliger« og »andre boligenheder« som defineret i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 (5)

2)	»privat enpersonshusstand«: en privat husstand, hvor en person sædvanligvis bor alene i en separat boligenhed eller i egenskab af logerende bebor et eller flere separat(e) rum i en boligenhed, men som ikke sammen med andre beboere i boligenheden udgør en flerpersonershusstand

3)	»privat flerpersonshusstand«: en privat husstand, hvor en gruppe på to eller flere personer sædvanligvis bor sammen i en boligenhed eller en del af en boligenhed og deler indkomst eller husstandsudgifter med de øvrige husstandsmedlemmer

4)	»husstandsmedlem«: den sædvanlige beboer i en privat husstand

5)	»familiens bolig«: en boligenhed, der benyttes af medlemmerne af en flerpersonshusstand samt af en person, som tilbringer en vis tid et andet sted, men som bevarer den tætte tilknytning til medlemmerne af den private flerpersonshusstand, navnlig gennem familierelationer eller regelmæssige ophold

6)	»deling af husstandsindkomst«: bidrage til den private husstands indkomst eller nyde godt af den private husstands indkomst eller begge dele

»husstandsudgifter«: udgifter, som medlemmer af en privat husstand afholder for at forsørge sig selv med livsfornødenheder. Omfattet heraf er boligrelaterede udgifter (dvs. husleje, hus- eller lejlighedsafgifter og boligforsikring) samt andre udgifter, der relaterer sig til dagligdagen, for at dække behov som f.eks. mad, tøj, sanitære produkter, møbler, udstyr og redskaber, pendling og anden transport, lægehjælp og forsikring, uddannelse, fritids- og sportsaktiviteter og ferier

»institution«: en retlig enhed eller en virksomhed, der tilbyder en gruppe personer en langsigtet boligløsning og de bekvemmeligheder og ydelser, der er nødvendige i hverdagen. De fleste institutioner falder ind under følgende kategorier:

—	hospitaler, sygehuse, hospicer, rekonvalescenthjem, institutioner for personer med handicap, psykiatriske institutioner, alderdomshjem og plejehjem

—	beskyttede boligkomplekser og institutioner for sociale velfærdsinstitutioner, herunder for hjemløse, asylansøgere eller flygtninge

—	militærlejre og kaserner

—	fængsler, varetægtscentre, tilbageholdelsescentre

—	religiøse institutioner

—	kollegier for studerende på tertiæruddannelser (afhængigt af de enkelte ordninger).

Artikel 3

Tekniske karakteristika for statistiske populationer og observationsenheder

1. Observationsenhederne er private husstande eller private husstandsmedlemmer.

2. Hvis en person regelmæssigt har mere end én bopæl, anses den bolig, hvor vedkommende tilbringer størstedelen af året, for at være hans/hendes sædvanlige bopæl, uanset om den er beliggende andetsteds i landet eller i udlandet.

3. Ved anvendelsen af det statistiske begreb sædvanlig bopæl behandles de særlige tilfælde som omhandlet i artikel 4.

4. Personer, der har hoteller som deres sædvanlige bopæl, er i princippet udelukket fra den private husstandspopulation. De kan dog anses for at tilhøre denne population, hvis det er sådan, deres situation er defineret i deres bopælsland, og det skal i så fald klart beskrives i den kvalitetsrapport, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/1700.

5. Private husstande kan udelukke personer, hvis behov for husly og underhold opfyldes af en institution, og som på referencetidspunktet (som fastsat for en specifik dataindsamling) har tilbragt eller forventes at tilbringe 12 måneder eller mere der.

6. Personer, der aftjener værnepligt (værnepligtige), medregnes i den private husstandspopulation, hvis deres tjeneste varer under 12 måneder, eller hvis de tilbringer en betydelig del af tiden i familiens bolig og forsørges af deres forældre, værge eller andre familiemedlemmer under aftjening af værnepligt. Med henblik på dataindsamling på området arbejdsstyrke udelukkes som undtagelse alle værnepligtige fra den private husstandspopulation.

7. Alle personer, som sædvanligvis er beboere i husstanden, skal, uanset om de er beslægtet eller ej med andre medlemmer af den private husstand, betragtes som medlemmer af en privat flerpersonshusstand, hvis de deler husstandsindkomst eller ‑udgifter med andre husstandsmedlemmer. Bofæller (i en lejlighed eller et hus), som benytter en boligenhed på boligdelingsbasis, og som kun deler boligrelaterede udgifter, men som ikke deler husstandsindkomst, betragtes ikke som en del af en privat flerpersonshusstand, der benytter denne boligenhed, selv om de deler visse andre underordnede husstandsudgifter.

8. Hvis det ikke er muligt at fastslå, om kriterierne for en privat enpersons- eller flerpersonshusstand er opfyldt, skal den interviewede persons syn på egen situation i forhold til de andre personer, der bor i boligen, tages i betragtning.

9. Hvis der findes flere private husstande i en enkelt bolig, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at registrere data for alle husstande i en given bolig.

10. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå at registrere de samme personer to gange.

Artikel 4

Særlige tilfælde i forbindelse med anvendelse af begrebet sædvanlig bopæl

1. En person, som arbejder uden for familiens bolig i løbet af ugen, og som sædvanligvis vender tilbage til familiens bolig i weekenden, skal anse familiens bolig for at være sin sædvanlige bopæl, uanset om vedkommendes arbejdssted ligger andetsteds i landet eller i udlandet.

2. Elever på primær- og sekundærtrinnet, som opholder sig uden for familiens bolig i skoleåret, skal anse familiens bolig for at være deres sædvanlige bopæl, uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet.

3. Hvis der er tale om et forsørgelsesberettiget barn, der skifter mellem to bopæle, anses det sted, hvor barnet tilbringer det meste af sin tid, for barnets sædvanlige bopæl.

Hvis barnet tilbringer lige meget tid med juridiske værger og forældre, er det pågældende barns sædvanlige bopæl det sted, hvor den juridiske værge eller den forælder, der modtager børneydelser, har bopæl, eller, hvor den juridiske værge eller den forælder, der bidrager mest til de børnerelaterede omkostninger, har bopæl.

Hvis intet af ovenstående finder anvendelse, betragtes det sted, hvor barnet befinder sig på referencedatoen (som defineret for en specifik dataindsamling), som vedkommendes sædvanlige bopæl.

Hvis der er tale om indsamlinger af tidsseriedata, skal børn, der skifter mellem to bopælssteder, anses for at have det samme bopælssted i forbindelse med de forskellige dataindsamlingsrunder, medmindre der sker en ændring i deres livssituation.

4. For dataindsamlinger, der gennemføres på områderne indkomst, levevilkår og forbrug, gælder følgende yderligere specifikke regler:

Personer, der bor uden for familiens bolig i en længere periode med henblik på arbejde, uanset om det er et andet sted i landet eller i udlandet, skal betragte familiens bolig som deres sædvanlige bopæl, hvis de i væsentlig grad bidrager til husstandsindkomsten og ikke har sædvanlig bopæl i en anden privat husstand.

Studerende på tertiæruddannelser, som opholder sig uden for familiens bolig, mens de går på en højere læreanstalt, skal, uanset om det er et andet sted i landet eller i udlandet, anse familiens bolig for at være deres sædvanlige bopæl, hvis de nyder godt af husstandsindkomsten og ikke sædvanligvis er beboere i en anden privat husstand.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende reglerne i dette stykke. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne i deres kvalitetsrapporter beskrive de anvendte kriterier og sikre en passende indberetning af data om overførsler mellem husstande, herunder betalinger på den studerendes vegne.

Reglerne i dette stykke kan også gælde for de andre områder, i hvilket tilfælde deres anvendelse beskrives i kvalitetsrapporterne.

Artikel 5

Beskrivelse af variabler og statistiske klassifikationer

Bilaget til denne forordning indeholder beskrivelser og klassifikationer for de variabler, som er fælles for flere datasæt.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN

(1) EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1.

(2) Den internationale standardklassifikation af uddannelser 2011, http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/international-standard-classification-of-education-isced-2011-en.pdf (på engelsk og fransk).

(3) Den internationale standardfagklassifikation, version 2008, http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1978984/6037342/ISCO-08.pdf (engelsk udgave, men findes også på fransk og tysk).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger (EUT L 329 af 15.12.2009, s. 29).

BILAG

Beskrivelser og klassifikationer for variabler, der er fælles for flere datasæt, i henhold til forordning (EU) 2019/1700

Variabel

Beskrivelse

Kategorier (klassifikationer) til indberetning af data til Kommissionen (Eurostat)

Køn

Køn er en kombination af biologiske og fysiologiske karakteristika, der definerer en person som værende enten mand eller kvinde. Hvis en persons biologiske køn ikke kendes, kan denne oplysning erstattes af oplysningen fra administrative data eller om det selverklærede køn (undersøgelsesdata).

—

Mand

—

Kvinde

Alder (antal fyldte år)

Alder er det antal år, som personen fyldte på sin seneste fødselsdag inden referencedatoen for dataindsamlingen eller interviewet, dvs. tidsrummet mellem fødselsdatoen og referencedatoen udtrykt i antal fyldte år.

Følgende oplysninger anføres under denne variabel:

—

Fødselsår

—	Fødselsdag har fundet sted/har ikke fundet sted på referencedatoen

—	Referencedato

Referencedatoen er specifik for hver dataindsamling (område) som anført i de dertil svarende gennemførelsesbestemmelser. For lande, der anvender et integreret system med husstandsundersøgelser med en fast referenceuge, er referencedatoen dog den sidste dag i referenceugen.

—	Fødselsår (fire cifre)

—	Fødselsdag har fundet sted på referencedatoen (ja eller nej)

—	Referencedato (DD/MM/ÅÅÅÅ)

Partnere, der bor i samme husstand

Partnere, der bor i samme private husstand, er personer, der bor sammen med en anden person, der betragtes som partner, på grundlag af deres faktiske samlivssituation i den private husstand, uanset om forholdet til partneren er registreret (f.eks. ægteskab eller registreret partnerskab) eller er et de facto-forhold.

En »partner« kan defineres efter forholdets status, dvs. alt efter, om der er tale om et registreret forhold (ægtemand eller hustru eller registreret partner) eller et de facto-forhold (partner eller samlever).

—	Person, der lever med en registreret partner eller de facto-partner

—	Person, der ikke lever med en registreret partner eller de facto-partner

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Husstandstype

Husstandstype defineres af en privat husstands sammensætning, hvor følgende gælder:

—	En »enlig forælder« er en forælder, der ikke lever med en (registreret eller de facto-) partner i samme private husstand, og som først og fremmest har det daglige ansvar for at opfostre barnet eller børnene.

—

Ved »barn« eller »børn« forstås tilstedeværelsen af en søn eller sønner eller en datter eller døtre i husstanden, enten en biologisk eller adopteret søn eller datter, eller en stedsøn eller steddatter. Ved »biologisk eller adopteret søn eller datter eller stedsøn eller steddatter« forstås et biologisk eller adopteret medlem eller et stedmedlem af familien, uanset alder eller partnerskabs- eller forholdsstatus, som har sin sædvanlige bopæl på samme private husstand som mindst en af forældrene. Ved »adoption« forstås det at tage andre forældres biologiske barn til sig og behandle det som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, og hvor det adopterede barn ved en retslig procedure, uanset om det er beslægtet eller ej med adoptanten, erhverver samme rettigheder og samme status som et biologisk barn, der er født af adoptivforældrene. Ved »stedsøn eller steddatter« forstås en situation, hvor en stedforælder behandler partnerens barn som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, uden at adoptere barnet; plejebørn og svigerbørn er ikke omfattet af denne kategori.

—	Et »par« er defineret som to personer, der betragtes som partnere hvad angår deres faktiske samlivssituation i husstanden, uanset om forholdet til partneren er registreret (f.eks. ægteskab eller registreret partnerskab) eller er et de facto-forhold (samlevere).

—	Andre typer husstande er dem, der ikke falder ind under nogen af ovennævnte kategorier

—	Enpersonshusstand

—	Enlig forælder med mindst et barn under 25 år

—	Enlig forælder med alle børn på 25 år eller derover

—	Par uden barn eller børn

—	Par med mindst et barn under 25 år

—	Par med alle børn på 25 år eller derover

—	Anden type husstand

—	Ikke oplyst (1)

Hovedbeskæftigelsessituation (selvdefineret)

Den selvdefinerede hovedbeskæftigelsessituation er en persons egen opfattelse af den aktuelle vigtigste aktivitet, der beskriver, hvordan vedkommende hovedsagelig opfatter sig selv. Der kan gælde mere end én beskæftigelsessituation for en person, men det er kun den situation, som er den vigtigste efter personens egen opfattelse, og som henviser til den nuværende situation, der tages i betragtning.

Kategorien »obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste« anvendes muligvis ikke i nogle lande, hvor den i så fald udelades.

—	Beskæftiget

—	Arbejdsløs

—	Pensioneret

—	Ude af stand til at arbejde på grund af langvarige sundhedsproblemer

—	Under uddannelse

—	Hjemmegående

—	Obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste (hvis relevant)

—

Andet

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Fuldtid eller deltid i hovedbeskæftigelsen (selvdefineret)

Variablen beskriver en beskæftiget persons sædvanlige tidsengagement i hovedbeskæftigelsen baseret på personens egen opfattelse (dvs. selvdefineret) af det normale antal arbejdstimer i hovedbeskæftigelsen.

Variablen sondrer mellem fuldtids- og deltidsjob. Begrebet job bruges i forbindelse med beskæftigelse. En person, der arbejder på deltid, arbejder normalt færre timer end en sammenlignelig fuldtidsansat. Sondringen henviser til det antal timer, som en person normalt arbejder i hovedbeskæftigelsen over en længere referenceperiode, og det er selvdefineret, dvs. at personen skal afgøre, om den pågældendes hovedbeskæftigelse i forbindelse med dennes erhverv eller virksomhed er del- eller fuldtidsarbejde.

—	Fuldtidsjob

—	Deltidsjob

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Jobniveau i hovedbeskæftigelsen

Variablen er baseret på International Classification of Status in Employment (ICSE) og henviser til en beskæftiget persons hovedbeskæftigelse på følgende måde:

—	Selvstændige med ansatte — personer, der arbejder i deres egen virksomhed, inden for et liberalt erhverv eller landbrugsbedrift med det formål at opnå en fortjeneste hidrørende fra de producerede varer eller tjenesteydelser, og som beskæftiger mindst én anden person.

—	Selvstændige uden ansatte — personer, der arbejder i deres egen virksomhed, inden for et liberalt erhverv eller landbrugsbedrift med det formål at opnå en fortjeneste hidrørende fra de producerede varer eller tjenesteydelser, og som ikke beskæftiger andre personer.

—	Lønmodtagere — personer, der arbejder for en offentlig eller privat arbejdsgiver på grundlag af en skriftlig eller mundtlig kontrakt, og som modtager betaling i kontanter eller naturalier.

—	Medarbejdende familiemedlemmer (ulønnede) — personer, der hjælper et andet familiemedlem med at drive en gård eller en anden familievirksomhed, forudsat at de ikke anses for at være lønmodtagere i den forstand, at de ikke modtager betaling for deres arbejde.

—	Selvstændig med ansatte

—	Selvstændig uden ansatte

—	Lønmodtager

—	Medarbejdende familiemedlem (ulønnet)

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Den lokale enheds økonomiske aktivitet for hovedbeskæftigelsen

Variablen bestemmer den økonomiske sektor eller aktivitet i den lokale enhed (virksomhed), i hvilken en beskæftiget persons hovedbeskæftigelse er placeret, i henhold til de kategorier, der er fastsat i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE (3) rev. 2).

Den krævede detaljeringsgrad (1, 2 eller 3 cifre) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

—	NACE rev. 2

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Stilling/fag i hovedbeskæftigelse

Variablen bestemmer en beskæftiget persons stilling/fag i hovedbeskæftigelsen, klassificeret efter de kategorier, der er fastsat i den internationale standardfagklassifikation, version 2008 (ISCO-08) (4).

Den krævede detaljeringsgrad (to eller fire cifre) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

—

ISCO-08

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Højeste fuldførte uddannelse

Højeste fuldførte uddannelse for en person er det højeste fuldførte ISCED- (den internationale standardklassifikation af uddannelser 2011 (5)) niveau. Fuldførelsen af et uddannelsesprogram er valideret ved en kvalifikation, der er officielt anerkendt af de relevante nationale uddannelsesmyndigheder eller anerkendes som ligestillet med en anden formel uddannelseskvalifikation. I lande, hvor uddannelsesprogrammer, navnlig på ISCED-niveau 1 og 2, ikke fører til en kvalifikation, kan man i stedet anvende kriteriet om, at fuld deltagelse i programmet normalt giver mulighed for at studere på et højere uddannelsesniveau. Ved fastlæggelsen af det højeste niveau bør der tages hensyn til både almen og erhvervsrettet uddannelse.

Begrebet »fuldførelse af et uddannelsesprogram« svarer typisk til den situation, hvor en elev eller en studerende deltager i kurser eller klasser og opnår det endelige eksamensbevis, der er forbundet med et formelt uddannelsesprogram. I denne forbindelse svarer den højeste fuldførte uddannelse til det højeste niveau, der er gennemført på ISCED-niveau.

Højeste fuldførte uddannelse er defineret i overensstemmelse med ISCED.

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder, som indgår i populationen i datakilden, men hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om variablen (f.eks. personer under en vis alder).

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-A-koder, når der er en én-til-én-relation mellem kategorierne og koderne. Yderligere kategorier specificeres i tilfælde af ufuldstændige oplysninger om adgang til tertiæruddannelse eller retning:

Ingen formel uddannelse eller med uddannelse under ISCED 1-niveau

ISCED 1 Primæruddannelse

ISCED 2 Sekundæruddannelse på første trin

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — almen

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

342

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

343

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

344

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — erhvervsrettet

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

352

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

353

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

354

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — retning ukendt

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

—

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — almen

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — erhvervsrettet

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — retning ukendt

—

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — almen

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — erhvervsrettet

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — retning ukendt

—

ISCED 6 Bacheloruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

ISCED 7 Masteruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

ISCED 8 Ph.d.-uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

Ikke oplyst

Ikke relevant

Fødeland

En persons fødeland defineres som det land, hvor personens moder havde sin sædvanlige bopæl på fødselstidspunktet i henhold til de nugældende nationale grænser (og ikke i henhold til de grænser, der var gældende på fødselstidspunktet).

Hvis der ikke foreligger oplysninger om moderens sædvanlige bopælssted på fødselstidspunktet, indberettes det sted, hvor fødslen fandt sted.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO (6).

—	Fødeland (SCL GEO-kode)

—	Udenlandsk født, men fødeland ukendt

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Primært statsborgerskabsland

Variablen giver oplysning om personens primære statsborgerskabsland defineret som det særlige retlige bånd, der er mellem en person og vedkommendes stat, og som er erhvervet ved fødsel eller naturalisation, ved erklæring, valg, ægteskab eller ad anden vej i overensstemmelse med national ret.

En person med to eller flere statsborgerskaber henføres kun til ét statsborgerskabsland, der fastlægges ud fra nedenstående prioriterede rækkefølge:

—	indberettende land

—	hvis personen ikke har statsborgerskab i det indberettende land: anden medlemsstat

—	hvis personen ikke har statsborgerskab i en medlemsstat: andet land uden for Unionen.

I andre tilfælde (f.eks. dobbelt statsborgerskab, hvor begge lande er EU-medlemsstater, men ingen af dem er det indberettende land) kan personen vælge, hvilket statsborgerskabsland der skal registreres, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, kan det indberettende land afgøre, hvilket statsborgerskabsland der skal angives.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO (6).

Kategorien »statsløs« svarer til en person uden anerkendt statsborgerskab i en stat.

—	Primært statsborgerskabsland (SCL GEO-kode)

—

Statsløs

—	Udenlandsk statsborgerskab, men land ukendt

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Faderens fødeland

Variablen giver oplysning om personens faders fødeland, dvs. det land, hvor personens faders moder havde sin sædvanlige bopæl (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger) på fødselstidspunktet, eller, hvis dette ikke er oplyst, det land (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger), hvor personens fader er født.

Oplysninger om faderens fødeland indhentes efter de samme regler som dem, der gælder for variablen »fødeland«.

»Faderen« er en mandlig forælder til en »søn eller datter« og kan enten være biologisk far, adoptivfar eller stedfar.

Hvis en person ikke kun har en biologisk far, men også f.eks. en adoptivfar eller stedfar, bør fødelandet henvise til, hvem der faktisk opfostrede personen og optrådte som far i følelsesmæssig og juridisk forstand, f.eks. en mandlig værge.

Hvis en persons forældre er af samme køn, begge kvinder, kan denne variabel anvendes til at indberette fødelandet for en af mødrene.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO (6).

—	Faderens fødeland (SCL GEO-kode)

—	Faderen er udenlandsk født, men faderens fødeland er ukendt

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Moderens fødeland

Variablen giver oplysning om personens moders fødeland, dvs. det land, hvor personens moders moder havde sin sædvanlige bopæl (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger) på fødselstidspunktet, eller, hvis dette ikke er oplyst, det land (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger), hvor personens moder er født.

Oplysninger om moderens fødeland indhentes efter de samme regler som dem, der gælder for variablen »fødeland«.

»Moderen« er en kvindelig forælder til en »søn eller datter« og kan enten være biologisk mor, adoptivmor eller stedmor.

Hvis en person ikke kun har en biologisk mor, men også f.eks. en adoptivmor eller stedmor, bør fødelandet henvise til, hvem der faktisk opfostrede personen og optrådte som mor i følelsesmæssig og juridisk forstand, f.eks. en kvindelig værge.

Hvis en persons forældre er af samme køn, begge mænd, kan denne variabel anvendes til at indberette fødelandet for en af fædrene.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO (6).

—	Faderens fødeland (SCL GEO-kode)

—	Moderen er udenlandsk født, men moderens fødeland er ukendt

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Bopælsland

Bopælslandet er det land, hvor personen eller husstanden har sædvanlig bopæl, i overensstemmelse med de nuværende nationale grænser.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO (6).

—	Bopælsland (SCL GEO-kode)

Bopælsregion

Bopælsregionen er den region i bopælslandet, hvor personen eller husstanden har sin sædvanlige bopæl, der er defineret for medlemsstaterne på grundlag af nomenklaturen for regionale enheder (NUTS), jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 1059/2003 og bilag I hertil.

Detaljeringsgraden (NUTS 1, 2 eller 3) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

—	Bopælsregion (NUTS-kode)

Urbaniseringsgrad

Variablen giver oplysning om urbaniseringsgraden i det område, hvor personen eller husstanden har sin sædvanlige bopæl, ved at klassificere de lokale administrative enheder (LAU) i en af tre typer af områder:

1.	»Byer«— tætbefolkede områder, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i et urbant centrum.

2.	»Mindre byer og forstæder«— middeltæt befolkede områder, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i urbane klynger, men som ikke er »byer«.

3.	»Rurale områder«— tyndtbefolkede områder, hvor mere end 50 % af befolkningen bor i rurale kvadratceller.

—

Byer

—	Mindre byer og forstæder

—	Rurale områder

Relationer mellem husstandsmedlemmerne

Variablen »relationer mellem husstandsmedlemmerne« giver oplysning om private husstandes sammensætning og forholdet mellem de personer, der indgår i husstanden. Relationerne mellem husstandsmedlemmerne skal være i form af en matrice, der indeholder relationerne mellem hvert enkelt medlem og alle medlemmerne af husstanden, hvor hver række og kolonne svarer til et medlem af husstanden, og hvor relationen mellem medlemmerne angives ved standardkategorierne i de felter, hvor rækken og kolonnen af de respektive medlemmer krydser hinanden, som følger:

—	»Partner« defineres efter partnerskabets eller forholdets status (registreret eller de facto).

—

En »ægtemand« eller »hustru« eller »registreret partner« identificeres efter (retlig) civilstand, dvs. den enkelte persons (retlige) ægteskabelige status i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet (dvs. »de jure«-civilstand), herunder for registrerede partnere. Personer i et par af samme køn kan være »ægtemand eller hustru eller registreret partner«, hvis parforholdet er indgået i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet.

—	»Partner« eller »samlever« identificeres efter de facto-forholdet, dvs. den enkelte persons partnerskabs- eller forholdsstatus, for så vidt angår personens faktiske samlivsforhold i husstanden.

—	»Søn« eller »datter«, det være sig biologisk eller adopteret eller stedsøn eller steddatter.

—

Ved »biologisk eller adopteret søn eller datter« eller »stedsøn eller steddatter« forstås et biologisk eller adopteret medlem eller et stedmedlem af familien (uanset alder eller partnerskabs- eller forholdsstatus), som har sin sædvanlige bopæl på samme husstand som mindst en af forældrene. Ved »adoption« forstås det at tage andre forældres biologiske barn til sig og behandle det som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor. Det adopterede barn erhverver ved en retslig procedure, uanset om det er beslægtet eller ej med adoptanten, samme rettigheder og samme status som et biologisk barn, der er født af adoptivforældrene.

—	Ved »stedsøn eller steddatter« forstås en situation, hvor en stedforælder behandler partnerens barn som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, uden at adoptere barnet.

—	»Svigersøn eller -datter« er en person, som er registreret partner eller de facto-partner til ens barn.

—	Ved »barnebarn« forstås ens barns barn, herunder et biologisk eller adopteret barn eller et stedbarn.

—	»Forælder« er modparten til den »biologiske eller adopterede søn eller datter« (biologisk forælder eller adoptivforælder) eller »stedsøn eller steddatter« (stedforælder).

—	»Svigerforælder« er en person, der er forælder til ens registrerede partner eller de facto-partner.

—	Ved »bedsteforælder« forstås en forælder til en af ens forældre, herunder en biologisk forælder, adoptivforælder eller stedforælder.

—	Ved »broder eller søster« forstås en biologisk bror eller søster, adoptivbror eller ‑søster eller stedbror eller ‑søster.

—	Ved »anden slægtning« forstås andre slægtninge, som ikke er medtaget på ovennævnte liste, såsom fætter eller kusine, tante eller onkel, niece eller nevø osv., og som også omfatter svigerbarnebarn, svigerbedsteforælder og svoger eller svigerinde.

—	Ved »anden person, som ikke er slægtning« forstås personer, som ikke er familie, såsom au pairer, samboende venner eller studerende, osv. Plejebørn medtages også i denne kategori.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

—

Partner

—	Ægtemand eller hustru eller registreret partner

—	Partner eller samlever

—	Søn eller datter

—	Biologisk eller adopteret søn eller datter

—	Stedsøn eller steddatter

—	Svigersøn eller svigerdatter

—

Barnebarn

—

Forælder

—	Biologisk forælder eller adoptivforælder

—	Stedforælder

—	Svigerforælder

—	Bedsteforælder

—	Bror eller søster

—	Biologisk bror eller søster

—	Stedbror eller stedsøster

—	Anden slægtning

—	Anden person, som ikke er slægtning

—	Ikke oplyst (1)

Husstandsstørrelse

Husstandens størrelse defineres som det samlede antal medlemmer af en privat husstand.

Variablen giver oplysning om det nøjagtige antal medlemmer af en husstand.

—	Samlet antal husstandsmedlemmer

—	Ikke oplyst

Ejerforhold for husstanden

Variablen henviser til de ejermæssige forhold, under hvilke en privat husstand bebor hele eller dele af en boligenhed, hvor følgende gælder:

Kategorierne »ejer med udestående prioritetsgæld« og »ejer uden udestående prioritetsgæld« anvendes for private husstande, hvor mindst ét medlem af denne husstand er ejer af den boligenhed, hvor husstanden bor, uanset om et andet medlem af husstanden er lejer af hele eller dele af boligenheden. En person er ejer, hvis vedkommende er i besiddelse af et skøde, uafhængigt af om huset er fuldt betalt eller ej. En person, som overdrager en bolig med brugsret (dvs. den egentlige ejer), bør betragtes som ejeren.

Kategorien »ejer med udestående prioritetsgæld« finder anvendelse på situationer, hvor ejeren skal tilbagebetale mindst ét udestående prioritetslån eller udestående renter af den prioritetsgæld, som er optaget for at betale boligenheden, eller begge dele.

Kategorien »ejer uden udestående prioritetsgæld« finder anvendelse på situationer, hvor der hverken er udestående prioritetsgæld eller renter, der skal tilbagebetales på gælden. Tilbagebetaling af prioritetsgæld eller huslån — eller begge dele — der er optaget i andre boligenheder (f.eks. en sekundær bolig) eller i forbindelse med reparationer, renovering eller vedligeholdelse eller til andre formål, opfylder ikke kriterierne.

Kategorierne »lejer, der betaler leje til markedspris« eller »lejer, der betaler leje til nedsat pris« anvendes på husstande, hvor mindst ét medlem er lejer (boligenhed, der er lejet af ejeren) eller fremlejetager (boligenhed, der er fremlejet af en person, der selv er lejer) af den boligenhed, som vedkommende bor i, og hvor intet husstandsmedlem er ejer af denne boligenhed.

Kategorien »lejer, der betaler leje til markedspris« anvendes på husstande, hvor mindst ét medlem er lejer eller fremlejetager, som betaler leje til gældende priser eller markedspriser. Kategorien anvendes ligeledes, hvis der betales leje til markedspris, men lejen helt eller delvist dækkes af boligydelser eller andre kilder, herunder offentlige, velgørende eller private kilder.

Kategorien »lejer, der betaler leje til nedsat pris« omfatter husstande, der bor i boligenheder til nedsat pris, dvs. en pris under markedsprisen (men ikke gratis), og omfatter også tilfælde, hvor der indrømmes prisnedsættelse

ved lov

b)	som følge af socialt boligbyggeri

c)	af private årsager

d)	af en arbejdsgiver.

Kategorien »lejer, der bor gratis til leje« omfatter husstande, der bor gratis i boligenheder, dvs. hvor der ikke betales leje, og omfatter tilfælde, hvor der indrømmes gratis leje

ved lov

b)	som følge af socialt boligbyggeri

c)	af private årsager

d)	af en arbejdsgiver.

Kategorien »ikke relevant« omfatter alle private husstande, der ikke bor i konventionelle boliger som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.

—	Ejer uden udestående prioritetsgæld

—	Ejer med udestående prioritetsgæld

—	Lejer, der betaler leje til markedspris

—	Lejer, der betaler leje til nedsat pris

—	Lejer, der bor gratis til leje

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant

Nuværende månedlig nettohusstandsindkomst

Variablen giver oplysning om en privat husstands nuværende månedlige nettoindkomst, dvs. summen af alle husstandsmedlemmers indkomst, der er modtaget individuelt eller som helhed — herunder indkomst fra arbejde, sociale ydelser og anden indkomst i kontanter og med fradrag af betalte kontante overførsler til andre husstande — efter skat og bidrag til sociale ordninger.

Variablen har til formål at give oplysning om den resterende husstandsindkomst, der er til rådighed i gennemsnit om måneden til forbrug eller opsparing. Hvis husstandsindkomsten varierer betydeligt fra måned til måned, skal der gives et skøn over den typiske eller normale månedlige nettoindkomst, der afspejler husstandens aktuelle indkomstsituation. Hvis den månedlige husstandsindkomst varierer betydeligt i løbet af året, f.eks. i tilfælde af en sæsonbestemt aktivitet, angives det månedlige gennemsnit af den årlige indkomst.

Den nuværende månedlige nettoindkomst oplyses enten som den nuværende samlede nettohusstandsindkomst eller som en af de fem ækvivalerede indkomstgrupper.

Tærsklerne mellem de fem ækvivalerede indkomstgrupper bestemmes af kvintilerne af den variable fordeling og defineres som følger:

—	»Gruppe med lavere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der ligger under den første kvintil.

—	»Gruppe med lav til medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den første kvintil, men som ligger under den anden kvintil.

—	»Gruppe med medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den anden kvintil, men som ligger under den tredje kvintil.

—	»Gruppe med medium til høj ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den tredje kvintil, men som ligger under den fjerde kvintil.

—	»Gruppe med højere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den fjerde kvintil.

Ækvivalering går ud på at anvende vægte for husstandsmedlemmerne for at afspejle forskelle i husstandsstørrelse og -sammensætning som følger: Der anvendes en vægt på 1,0 for det første medlem af husstanden på 14 år eller derover, 0,5 for det andet og hvert efterfølgende medlem på 14 år eller derover og 0,3 for hvert barn på under 14 år.

—	Gruppe med lavere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

—	Gruppe med lav til medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

—	Gruppe med medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

—	Gruppe med medium til høj ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

—	Gruppe med højere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

—	Nuværende samlet månedlig nettohusstandsindkomst (tal i national valuta)

—	Ikke oplyst (1)

Fast/ikke fast arbejde i hovedbeskæftigelsen

I variablen skelnes der mellem, hvorvidt hovedbeskæftigelsen er af begrænset varighed (dvs. jobbet eller kontrakten udløber efter en forud fastsat periode), eller om den er baseret på en fast kontrakt uden en fastsat slutdato. Variablen henviser til hovedbeskæftigelsen for en beskæftiget person, der arbejder som lønmodtager.

Begrebet job bruges i forbindelse med beskæftigelse. Det kriterium, der afgør, om en person er i beskæftigelse, er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling.

Et job er en række opgaver og pligter, der udføres for en enkelt økonomisk enhed. Personer kan have et eller flere job. For lønmodtagere kan hver kontrakt betragtes som et separat sæt af opgaver og pligter og dermed som et særskilt job. I tilfælde af flere job er hovedbeskæftigelsen den med den sædvanligvis længste arbejdstid, som defineret i de internationale statistiske standarder for arbejdstid.

Et job med en tidsbegrænset kontrakt ophører enten efter en forud bestemt periode (på et kendt tidspunkt) eller efter en periode, der ikke er kendt på forhånd, men som ikke desto mindre er defineret ud fra objektive kriterier, f.eks. afslutningen af en opgave eller en fraværsperiode, hvor en ansat var midlertidigt erstattet.

Et job med en kontrakt, der ikke har en sådan forud fastsat slutdato, betragtes som et fast job.

Det, der betragtes som et job, er den kontraktlige eller den uformelle eller mundtlige aftale om ansættelsesforholdet og ikke forventningen om, at respondenten måske vil miste jobbet, vedkommendes planer om at forlade jobbet, vedkommendes ønske om at blive i jobbet eller sandsynligheden for at blive i jobbet på permanent basis.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

—	Tidsbegrænset kontrakt

—	— tidsbegrænset skriftlig kontrakt

—	— tidsbegrænset mundtlig aftale

—	Fast arbejde

—	— fast skriftlig kontrakt

—	— fast mundtlig aftale

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Ledelsesansvar

Variablen refererer til den nuværende hovedbeskæftigelse for en beskæftiget person, der er lønmodtager, og sondrer mellem lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. En person anses for at have ledelsesansvar, når vedkommende formelt fører tilsyn med mindst én anden persons arbejde. Ansvar i forhold til lærlinge og praktikanter anses ikke for tilsyn og heller ikke kvalitetskontrol (kontrol af produktionen af tjenesteydelser, men ikke af det arbejde, som udføres af andre personer) eller rådgivning.

—

Nej

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

År, hvor personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig

Variablen refererer til den nuværende hovedbeskæftigelse for en person i beskæftigelse og giver oplysning om det år, hvor personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig i den nuværende virksomhed.

—	År, hvori personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig i hovedbeskæftigelsen (angivet med fire cifre)

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Den lokale enheds størrelse for hovedbeskæftigelsen

Variablen refererer til hovedbeskæftigelsen for en person i beskæftigelse og giver oplysning om antallet af personer, der arbejder for den lokale enhed, herunder dem, der arbejder på enhedens adresse, samt dem, der arbejder uden for enheden, men organisatorisk tilhører og aflønnes af denne. Denne variabel omfatter også aktive virksomhedsejere og partnere, der regelmæssigt arbejder i enheden, og ulønnede medarbejdende familiemedlemmer samt deltidsbeskæftigede, der er på lønningslisten. Sæsonarbejdere, lærlinge, praktikanter og hjemmearbejdende, som er opført på lønningslisten, er også omfattet.

Den lokale enhed er et foretagende eller en del af et foretagende beliggende på et geografisk identificerbart sted.

—	Nøjagtigt antal, hvis dette er mellem 1 og 9

—	10-19 personer

—	20-49 personer

—	50-249 personer

—	250 personer eller derover

—	Ved ikke, men under 10 personer

—	Ved ikke, men 10 personer eller derover

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Tidligere erhvervserfaring

Variablen giver oplysning om, hvorvidt en person — der ikke er i beskæftigelse — tidligere har været i beskæftigelse (i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations definition af beskæftigelse (7)), og om, hvorvidt den tidligere erhvervserfaring var begrænset eller ej til lejlighedsvist arbejde.

Kategorien »person har aldrig været i beskæftigelse« omfatter personer, som aldrig har erhvervet nogen erhvervserfaring.

Kategorien »person har erhvervserfaring, der er begrænset til lejlighedsvist arbejde« omfatter personer, der har erhvervet erhvervserfaring, og denne erfaring er begrænset til lejlighedsvist arbejde. I forbindelse med denne variabel betragtes arbejdet som værnepligtig ikke som erhvervserfaring.

Kategorien »person har anden erhvervserfaring end den, der er erhvervet ved lejlighedsvist arbejde« omfatter personer, der har erhvervet erhvervserfaring, undtagen hvis denne erfaring er begrænset til lejlighedsvist arbejde.

—	Person har aldrig været i beskæftigelse

—	Person har erhvervserfaring, der er begrænset til lejlighedsvist arbejde

—	Person har anden erhvervserfaring end den, der er erhvervet ved lejlighedsvist arbejde

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Deltagelse i formel uddannelse (studerende eller lærling) i referenceperioden

Variablen måler en persons deltagelse i formel uddannelse ved at fastslå, om personen er indskrevet som studerende eller lærling i et formelt uddannelsesprogram i referenceperioden (defineres for hver mikrodataindsamling).

—

Nej

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Niveau for nuværende eller seneste formelle uddannelsesaktivitet

Variablen måler niveauet for den seneste formelle uddannelsesaktivitet — som en person deltog i i en given referenceperiode (defineres for hver mikrodataindsamling) — i henhold til kategorierne i den internationale standardklassifikation af uddannelser for uddannelsesprogrammer (International Standard Classification of Education for Education Programmes) 2011 5 (ISCED-P 2011).

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-P-koder, når der er en én-til-én-relation mellem kategorien og koden:

ISCED 0 Førskoleuddannelse

ISCED 1 Primæruddannelse

ISCED 2 Sekundæruddannelse på første trin

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — almen

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — erhvervsrettet

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — retning ukendt 8

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — almen

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — erhvervsrettet

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — retning ukendt 8

—

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — almen

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — erhvervsrettet

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — retning ukendt 8

ISCED 6 Bacheloruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

ISCED 7 Masteruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

ISCED 8 Ph.d.-uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

Ikke oplyst (1)

Ikke relevant (2)

År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført

År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført (angivet med fire cifre)

Variablen refererer til det år, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført, og vedrører personer med et uddannelsesniveau, der svarer til primæruddannelsesniveauet (ISCED 1) eller derover.

Kategorien »ikke relevant« omfatter personer, der ikke har nogen formel uddannelse eller med et uddannelsesniveau, der ligger under primæruddannelsesniveauet (ISCED 1). Kategorien »ikke relevant« anvendes også til at tælle statistiske enheder, som indgår i populationen i datakilden, men hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om variablen (f.eks. personer under en vis alder).

—	År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført (fire cifre)

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Fagområde for højeste fuldførte uddannelsesniveau

Fagområdet for højeste uddannelsesniveau fuldført af personer med et uddannelsesniveau svarende til ISCED 3 eller derover.

Fagområdet for det højeste fuldførte uddannelsesniveau er baseret på »ISCED-undervisningsområder« (ISCED-F 2013) (8) Et fagområde er det brede område, den gren eller det indholdsområde, der er dækket af et uddannelsesprogram eller en kvalifikation.

Kategorien »ikke relevant« omfatter personer, der ikke har nogen formel uddannelse eller med et uddannelsesniveau under ISCED 3.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-F-koder, når der er en én-til-én- relation mellem kategorien og koden (9):

Almene programmer og kvalifikationer

Grundlæggende programmer og kvalifikationer

001

Læse-, skrive- og regnefærdigheder

002

Personlige færdigheder og udvikling

003

Almene programmer og kvalifikationer, ikke nærmere defineret

(009)

Undervisning

011

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for undervisning

018

Kunst og humaniora

Kunst

021

Humaniora (undtagen sprog)

022

Sprog

023

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for kunst og humaniora

028

Kunst og humaniora, ikke nærmere defineret

(029)

Samfundsvidenskab, journalistik og information

Samfunds- og adfærdsvidenskab

031

Journalistik og information

032

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for samfundsvidenskab, journalistik og information

038

Samfundsvidenskab, journalistik og information, ikke nærmere defineret

(039)

Økonomi, administration og jura

Handel og administration

041

Jura

042

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for handel, administration og jura

048

Handel, administration og jura, ikke nærmere defineret

(049)

Naturvidenskab, matematik, statistik

Biologi og relaterede videnskaber

051

Miljø

052

Naturvidenskab

053

Matematik og statistik

054

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for naturvidenskab, matematik og statistik

058

Naturvidenskab, matematik og statistik, ikke nærmere defineret

(059)

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Informations- og kommunikationsteknologi

061

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

068

Ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed

Ingeniørvidenskab og teknik

071

Fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed

072

Arkitekt- og byggevirksomhed

073

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed

078

Ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ikke nærmere defineret

(079)

Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab

Landbrug

081

Skovbrug

082

Fiskeri

083

Veterinærvidenskab

084

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab

088

Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab, ikke nærmere defineret

(089)

Sundhed og velfærd

Sundhed

091

Velfærd

092

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for sundhed og velfærd

098

Sundhed og velfærd, ikke nærmere defineret

(099)

Tjenesteydelser

Personlige tjenesteydelser

101

Sundhedspleje og arbejdsmiljø

102

Sikkerhed

103

Transport

104

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for tjenesteydelser

108

Tjenesteydelser, ikke nærmere defineret

(109)

Ikke oplyst

Ikke relevant

Varighed af opholdet i bopælslandet (i hele år)

Varighed af opholdet i bopælslandet i hele år beskriver tidsintervallet efter det tidspunkt, hvor en person senest etablerede sin sædvanlige bopæl i det indberettende land (angivet i hele år), som en af følgende situationer:

—	Er født i dette land og har aldrig boet i udlandet i en periode på mindst ét år, omfattende personer, der er født i det indberettende land og aldrig har haft deres sædvanlige bopæl i et andet land end det indberettende land i mindst ét år.

—	Antal år i landet siden den seneste etablering af sædvanlig bopæl i dette land — et helt tal, der beskriver tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor en person senest etablerede sin sædvanlige bopæl, og referencedatoen (specifik for hver indsamling af sociale mikrodata) i hele år.

—	Er født i dette land og har aldrig boet i udlandet i en periode på mindst ét år

—	Antal år i dette land (siden den seneste etablering af sædvanlig bopæl i dette land) (to cifre)

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Selvoplevet generel sundhedstilstand

Variablen »selvoplevet generel sundhedstilstand« er en persons subjektive vurdering af sin sundhedstilstand generelt (snarere end den nuværende sundhedstilstand eller eventuelle midlertidige sundhedsproblemer), herunder forskellige dimensioner af sundhed, dvs. den fysiske og emotionelle funktion, mental sundhed (herunder psykisk velbefindende og psykiske lidelser) og biomedicinske tegn og symptomer.

—

Meget god

—

God

—	Middel (hverken god eller dårlig)

—

Dårlig

—	Meget dårlig

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Langvarigt sundhedsproblem

Variablen »langvarige sundhedsproblemer« er en persons subjektive vurdering af sine kroniske sundhedsproblemer, herunder forskellige fysiske, emotionelle, adfærdsmæssige og mentale dimensioner af sundhed, sygdomme og lidelser samt smerte, dårligt helbred forårsaget af ulykker og skader eller medfødte lidelser. Kendetegnene ved en langvarig eller kronisk tilstand er, at den er permanent og kan forventes at kræve en lang periode med overvågning, observation eller pleje. Langvarige sygdomme eller sundhedsproblemer bør have varet (eller gentaget sig) eller forventes at vare (gentage sig) mindst seks måneder eller mere.

Kategorien »ja« refererer til forekomsten af et eller flere langvarige eller kroniske sundhedsproblemer, og »nej« refererer til fraværet af et langvarigt eller kronisk sundhedsproblem som oplevet af respondenten.

—

Nej

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Aktivitetsbegrænsning på grund af sundhedsproblemer

Variablen måler personens egen vurdering af, i hvilket omfang en langvarig løbende begrænsning eller begrænsninger (af mindst seks måneders varighed) på grund af sundhedsproblemer eller problemer (det være sig fysiske, mentale eller emotionelle problemer, herunder funktionsnedsættelse eller begrænsninger på grund af alderdom) påvirker personens muligheder for at deltage i aktiviteter, som denne normalt ellers ville have deltaget i.

En aktivitet defineres som en persons udførelse af en opgave eller en handling. Aktivitetsbegrænsninger defineres som en persons vanskeligheder ved at udføre en aktivitet vurderet i forhold til en generelt accepteret befolkningsstandard, når det gælder kulturelle og sociale forventninger til aktiviteter, som mennesker sædvanligvis udfører, og som omfatter alle spektre af aktiviteter på arbejdet eller i skolen, hjemmet eller fritiden.

Personer med tilbagevendende eller svingende sundhedsproblemer bør referere til den hyppigst forekommende situation, der påvirker deres sædvanlige aktiviteter:

—	»Alvorlig begrænsning«: en aktivitet kan ikke udføres eller kun med meget store vanskeligheder og normalt med hjælp fra andre personer.

—	»Begrænsning, men ikke alvorlig«: en sædvanlig aktivitet kan udføres, men med visse vanskeligheder, dog normalt uden hjælp (eller normalt mindre ofte end daglig hjælp) fra andre personer.

—	»Slet ingen begrænsning«: sædvanlige aktiviteter kan udføres uden vanskeligheder, eller en eventuel aktivitetsbegrænsning har ikke varet længere end de seneste seks måneder.

—	Alvorlig begrænsning

—	Begrænsning, men ikke alvorlig

—	Slet ingen begrænsning

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant (2)

Anvendt interviewmetode

Variablen giver oplysning om den metode, der er anvendt til at indsamle oplysninger fra respondenten. Hvis der anvendes flere måder til at indsamle data fra en respondent på, giver variablen oplysning om den mest anvendte måde.

I PAPI, CAPI og CATI er intervieweren til stede. CAWI er selvadministreret, og respondenten følger et manuskript på webstedet.

Kategorien »andet« anvendes, når den anvendte interviewmetode ikke er omfattet af andre kategorier, f.eks. papirstøttet selvadministreret interview (PASI) eller ikke-webbaseret computerstøttet selvadministreret interview (CASI).

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, f.eks. i tilfælde af personer under en vis alder, samt hvis alle oplysninger er indhentet fra registre (dvs. administrative data) eller er imputeret, eller begge dele, og der ikke har fundet noget interview sted.

—	Papirstøttet personligt interview (PAPI)

—	Computerstøttet personligt interview (CAPI)

—	Computerstøttet telefoninterview (CATI)

—	Computerstøttet webinterview (CAWI)

—

Andet

—	Ikke relevant

Arten af deltagelse i undersøgelsen

Variablen giver oplysning om, hvorvidt de ønskede oplysninger er givet af den udpegede respondent eller via en anden person (proxyrespondent).

Den udpegede respondent er den person, der er angivet i bestemmelserne for hver mikrodataindsamling, og som anmodes om at afgive oplysningerne.

»Direkte deltagelse« henviser til en situation, hvor den udpegede respondent selv afgiver de ønskede oplysninger. Direkte deltagelse omfatter også tilfælde, hvor den udpegede respondent har afgivet de ønskede oplysninger med hjælp fra en anden person (f.eks. oversættelse og fysisk assistance) og har godkendt de afgivne svar.

»Indirekte deltagelse« henviser til en situation, hvor de oplysninger, der ønskes afgivet om den udpegede respondent, er afgivet af en tredjepart (dvs. en proxyrespondent) uden at være godkendt af den udpegede respondent.

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, samt hvis alle oplysninger er indhentet fra registre (dvs. administrative data) eller er imputeret, eller begge dele, og der ikke har fundet noget interview sted.

—	Direkte deltagelse

—	Indirekte deltagelse

—	Ikke oplyst (1)

—	Ikke relevant

Stratum

Det primære stratum svarende til hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand), hvis målpopulationen (eller en del af denne) stratificeres i første trin af stikprøveplanen, hvorved der tilvejebringes identifikationskoder for de forskellige strata (stratumidentifikator). Stratificering af en population betyder, at den opdeles i ikke-overlappende delpopulationer, kaldet strata. Der udvælges derefter uafhængige stikprøver inden for hvert stratum.

De registrerede oplysninger henviser altid til situationen på tidspunktet for udvælgelsen af den pågældende statistiske enhed (enkeltperson eller husstand).

Kategorien »stratumidentifikator« angiver identifikationskoden for det stratum, som den enkelte observationsenhed (enkeltperson eller husstand) tilhører. Stratumidentifikationskoder anvendes, hvis målpopulationen er blevet stratificeret, eller hvis selvrepræsenterende primære stikprøveenheder (PSU'er) er blevet taget i betragtning.

Kategorien »ikke relevant« anvendes, hvis målpopulationen ikke er blevet stratificeret i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen (f.eks. når stikprøven er udtaget ved simpel tilfældig udvælgelse eller ved tilfældig klyngeudvælgelse), og selvrepræsenterende PSU'er ikke er blevet taget i betragtning.

—	Stratumidentifikator

—	Ikke relevant

Primær stikprøveenhed (PSU)

Variablen giver oplysning om den primære stikprøveenhed (PSU) svarende til hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand), hvis målpopulationen er inddelt i klynger, hvorved der tilvejebringes identifikationskoder for klyngerne eller PSU'erne.

En population opdeles i klynger (dvs. adskilte delpopulationer), hvis udvælgelse af en stikprøve af direkte elementer ikke er mulig (på grund af manglende stikprøvegrundlag), eller hvis gennemførelsen heraf er for dyr (populationen er spredt bredt geografisk). En stikprøve af klynger (PSU'er) udvælges derefter i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen.

De registrerede oplysninger henviser altid til situationen på tidspunktet for udvælgelsen af den pågældende enhed (enkeltperson eller husstand).

Kategorien »identifikator af primære stikprøveenheder« angiver identifikationskoden for den PSU (blandt de udvalgte PSU'er), som hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand) tilhører, hvis målpopulationen er blevet inddelt i klynger i første trin af stikprøveudvælgelsen.

Kategorien »ikke relevant« anvendes, når målpopulationen ikke er blevet samlet i klynger i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen, f.eks. når stikprøven er udtaget ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret tilfældig udvælgelse.

—	Identifikator af primære stikprøveenheder

—	Ikke relevant

(1) Kategorien »ikke oplyst« anvendes i tilfælde af bortfald, f.eks. hvis respondenten ikke kender svaret eller ikke ønsker at svare.

(2) Kategorien »ikke relevant« anvendes i tilfælde, der falder uden for anvendelsesområdet for en bestemt variabel, dvs. som følge af anvendelsen af et filter for denne variabel, og anvendes også til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, f.eks. hvis der er tale om personer under en vis alder.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(4) http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1978984/6037342/ISCO-08.pdf (engelsk udgave, men findes også på fransk og tysk).

(5) http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/international-standard-classification-of-education-isced-2011-en.pdf (på engelsk og fransk).

(6) http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nomenclatures/index.cfm?TargetUrl=LST_NOM_DTL&StrNom=CL_GEO&StrLanguageCode=EN&IntPcKey=&StrLayoutCode=HIERARCHIC (på engelsk, fransk og tysk).

(7) De, der aldrig har erhvervet erhvervserfaring fra lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde af mindst én times varighed om ugen.

(8) http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/isced-fields-of-education-and-training-2013-en.pdf (på engelsk og fransk).

(9) Koderne (009), (029), (039), (049), (059), (079), (089), (099) og (109) er ikke-ISCED-koder.

20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/53

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2191

af 19. december 2019

til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (»iTrace IV«)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016 (»EU's globale strategi«) fremhæves det, at Unionen vil fremme fred og garantere sine borgeres og sit områdes sikkerhed samt optrappe sit bidrag til den fælles sikkerhed. Den støtter også kraftigt den fulde gennemførelse og håndhævelsen af multilaterale traktater og ordninger inden for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol og opfordrer til »sporing af våben på tværs af grænserne«, idet det anerkendes, at den europæiske sikkerhed afhænger af bedre og fælles vurderinger af indre og ydre trusler og udfordringer.

(2)

EU's strategi af 19. november 2018»Sikring af våben, beskyttelse af borgerne – EU-strategi til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil« (»EU's SALW-strategi«) understreger, at ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben (»SALW«) fortsat bidrager til ustabilitet og vold i Unionen, i dens umiddelbare naboskabsområde og i resten af verden. EU's SALW-strategi fastsætter rammerne for Unionens indsats med henblik på at imødegå nævnte udfordringer og forpligter sig til at støtte forskning rettet mod oprindelsen af ulovlige SALW i konfliktområder såsom Conflict Armament Research iTrace-projektet.

(3)

Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 (2) afspejler medlemsstaternes vilje til bl.a. at imødegå risikoen for, at militærteknologi eller -udstyr reeksporteres til uønskede bestemmelsessteder eller omledes til terrororganisationer eller til individuelle terrorister.

(4)	EU's terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005 understreger truslen om, at terrorgrupper erhverver våben, herunder SALW, og opfordrer medlemsstaterne til at »gøre bedst mulig brug« af forskningen på EU-plan.

(5)

Den ulovlige fremstilling og overførsel af og trafik med konventionelle våben og ammunition samt den voldsomme ophobning og ukontrollerede spredning øger usikkerheden i Europa og dets nabolande og i mange andre regioner i verden, forværrer konflikter og undergraver postkonfliktfredsopbygning og udgør dermed en alvorlig trussel mod den europæiske fred og sikkerhed.

(6)	Af EU's SALW-strategi fremgår det, at Unionen vil støtte det arbejde, som udføres af FN's paneler, der overvåger våbenembargoer, og at den vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til deres konklusioner om omledning og om ulovlig våbenhandel og SALW med henblik på våbeneksportkontrol.

(7)

Med FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med SALW i alle dens aspekter (»FN's handlingsprogram«), som blev vedtaget den 20. juli 2001, har alle FN's medlemsstater forpligtet sig til at forebygge ulovlig handel med SALW eller omledning heraf til uautoriserede modtagere og navnlig til at tage hensyn til risikoen for omledning af SALW til den ulovlige handel, når anmodninger om eksporttilladelser vurderes.

(8)	Den 8. december 2005 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling et internationalt instrument, der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige SALW.

(9)

På tredje gennemgangskonference om FN's handlingsprogram i 2018 bekræftede alle FN's medlemsstater deres tilsagn om at tilskynde stater til i forbindelse med sporing af ulovlige SALW, herunder våben, der findes i konflikt- og postkonfliktsituationer, at søge i registre i den stat, hvor håndvåbnet eller det lette våben blev fundet, og/eller rådføre sig med den stat, hvor det pågældende våben er fremstillet.

(10)

Den 24. december 2014 trådte våbenhandelstraktaten (ATT) i kraft. Formålet med traktaten er at fastsætte de højest mulige fælles internationale standarder for regulering eller forbedring af reguleringen af den internationale handel med konventionelle våben, at forebygge og udrydde ulovlig handel med konventionelle våben og at forebygge omledning heraf. Unionen bør støtte alle FN's medlemsstater i at gennemføre effektiv kontrol med våbenoverførsler for at sikre, at våbenhandelstraktaten bliver så effektiv som muligt, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af våbenhandelstraktatens artikel 11.

(11)

Unionen har tidligere støttet iTrace ved Rådets afgørelse 2013/698/FUSP (3), (FUSP) 2015/1908 (4) og (FUSP) 2017/2283 (5) (iTrace I, II og III) og ønsker at støtte iTrace IV, den fjerde fase af denne globale rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at bidrage til Europas fælles sikkerhed, jf. EU's globale strategi —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Med henblik på gennemførelsen af EU's globale strategi, fælles holdning 2008/944/FUSP og EU's SALW-strategi og fremme af fred og sikkerhed har de projektaktiviteter, der skal modtage støtte fra Unionen, følgende specifikke mål:

—

fortsat vedligeholdelse af et brugervenligt globalt informationsstyringssystem for omledte eller ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition hertil (»iTrace«), der er dokumenteret i konfliktramte områder, med henblik på at stille relevante oplysninger til rådighed for politiske beslutningstagere, eksperter i kontrol med konventionelle våben og embedsmænd, der beskæftiger sig med kontrol med eksport af konventionelle våben, så de kan udvikle effektive evidensbaserede strategier og projekter til bekæmpelse af den ulovlige spredning af konventionelle våben og ammunition hertil

—

uddannelse og vejledning af nationale myndigheder i konfliktramte stater i at udvikle en bæredygtig national kapacitet til at identificere og spore ulovlige konventionelle våben, fremme et kontinuerligt samarbejde med iTrace-projektet, blive bedre til at fastsætte prioriteter for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning (PSSM), mere effektivt udforme nationale krav til våbenkontrol og retshåndhævelsesbistand, navnlig EU-finansierede initiativer såsom INTERPOL's system til registrering og sporing af ulovlige skydevåben (iARMS) og aktiviteterne i Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), og styrke dialogen med EU-missioner og -initiativer

—	hyppigere og længerevarende feltforskning inden for konventionelle våben og ammunition hertil, der ulovligt er i omløb i konfliktramte områder, med henblik på at generere iTrace-data for at imødekomme klare krav fra medlemsstaterne og EU-delegationerne

—

skræddersyet støtte til medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kontrol med våbeneksport og politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol, herunder gentagne rådgivningsbesøg i medlemsstaternes hovedstæder forestået af iTrace-projektmedarbejdere, en døgnbetjent helpdesk, der kan yde øjeblikkelig rådgivning om risikovurdering og strategier for bekæmpelse af omledning, vedligeholdelse af sikre dashboardapplikationer til stationær og mobil brug, der kan give øjeblikkelig meddelelse om omledning efter eksport, og en foranstaltning, hvorved iTrace-projektmedarbejdere efter anmodning kan forsyne medlemsstaterne med en verificering efter afsendelse

—

øget bevidsthed om resultaterne af projektet gennem opsøgende arbejde, fremme af formålet med og de disponible funktioner i iTrace over for internationale og nationale politiske beslutningstagere, eksperter i kontrol med konventionelle våben og myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser samt styrkelse af den internationale kapacitet til at overvåge den ulovlige spredning af konventionelle våben og ammunition og materiel hertil samt hjælpe politiske beslutningstagere med at fastlægge de vigtigste indsatsområder for international bistand og internationalt samarbejde og mindske risikoen for omledning af konventionelle våben og ammunition hertil

—

tilvejebringelse af rapporter om nøglepolitikspørgsmål, der bygger på data fra feltundersøgelser og lægges i iTrace-systemet, om særlige områder, som kræver international opmærksomhed, herunder væsentlige mønstre for den ulovlige handel med konventionelle våben og ammunition hertil og den regionale udbredelse af ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition og materiel hertil, og

—

fortsat sporing af konventionelle våben og ammunition hertil med samarbejde fra medlemsstaterne og ikke-EU-stater som det mest effektive middel til i videst muligt omfang at klarlægge og verificere mekanismerne bag omledningen af konventionelle våben og ammunition hertil til uautoriserede brugere. Sporingen vil blive suppleret med opfølgende undersøgelser med fokus på at identificere de menneskelige, finansielle og logistiske netværk bag de ulovlige overførsler af konventionelle våben.

2. Bilaget til denne afgørelse indeholder en detaljeret beskrivelse af projektet.

Artikel 2

1. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«) har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

2. Den tekniske gennemførelse af det projekt, der er omhandlet i artikel 1, udføres af Conflict Armament Research Ltd. (»CAR«).

3. CAR udfører sine opgaver under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige aftaler med CAR.

Artikel 3

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af projektet i artikel 1 er på 5 490 981,87 EUR. Det samlede anslåede budget for det overordnede projekt er på 6 311 473,41 EUR, der samfinansieres med CAR og det tyske forbundsudenrigsministerium.

2. De udgifter, der finansieres med beløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3. Kommissionen overvåger, at de i stk. 1 omhandlede finansielle referencegrundlag forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med CAR. Det skal fremgå af nævnte aftale, at CAR sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i denne proces og om datoen for indgåelse af nævnte aftale.

Artikel 4

1. HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige beskrivende rapporter, som CAR udarbejder hvert kvartal. Nævnte rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Med henblik på at bistå Rådet med dets evaluering af resultaterne af denne afgørelse udfører en ekstern enhed en evaluering af projektets virkninger.

2. Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.

Artikel 5

1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2. Denne afgørelse udløber 36 måneder efter indgåelse af aftalen omhandlet i artikel 3, stk. 3. Den udløber dog seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, hvis der ikke er indgået aftale i denne periode.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2019.

På Rådets vegne

Formand

(1) Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 af 16. september 2019 om ændring af fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 239 af 17.9.2019, s. 16).

(3) Rådets afgørelse 2013/698/FUSP af 25. november 2013 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (EUT L 320 af 30.11.2013, s. 34).

(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1908 af 22. oktober 2015 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace II«) (EUT L 278 af 23.10.2015, s. 15).

(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2283 af 11. december 2017 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace III«) (EUT L 328 af 12.12.2017, s. 20).

BILAG

PROJEKT TIL STØTTE FOR EN GLOBAL RAPPORTERINGSMEKANISME VEDRØRENDE ULOVLIGE KONVENTIONELLE VÅBEN OG AMMUNITION HERTIL FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR OMLEDNING OG ULOVLIG OVERFØRSEL HERAF

(»iTrace IV«)

1. Baggrund og begrundelse for FUSP-støtte

1.1.

Denne afgørelse bygger på flere på hinanden følgende rådsafgørelser om bekæmpelse af de destabiliserende følger af omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil i konfliktramte områder, navnlig afgørelse 2013/698/FUSP, (FUSP) 2015/1908 og (FUSP) 2017/2283, der oprettede og forbedrede iTrace, den globale rapporteringsmekanisme vedrørende konventionelle våben og ammunition hertil.

Den ulovlige spredning af konventionelle våben og ammunition hertil er en vigtig faktor, der undergraver staters stabilitet og forværrer konflikter, og som udgør en alvorlig trussel mod fred og sikkerhed. Som fastslået i EU's SALW-strategi bidrager ulovlige håndvåben og SALW fortsat til ustabilitet og vold i Unionen, i dens umiddelbare naboskabsområde og i resten af verden. Ulovlige håndvåben giver næring til global terrorisme og konflikter og modarbejder Unionens udviklings- og krisestyring samt det humanitære og stabiliserende arbejde i dele af Unionens nabolande og Afrika. Inden for Unionen har ulovlige skydevåben en klar indvirkning på den indre sikkerhed, da de fremmer organiseret kriminalitet og giver terrorister mulighed for at udføre angreb på europæisk jord. Nylige resultater fra iTrace-projektet i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien, Ukraine og Yemen og andre konflikter tæt på Unionens ydre grænser bekræfter antagelserne i EU's SALW-strategi.

De aktiviteter, der blev udført i henhold til afgørelse (FUSP) 2015/1908 bekræftede iTrace som et globalt initiativ til overvågning af våben til konflikter. iTrace-projektet har været aktivt i over 40 konfliktramte stater, herunder i Afrika, Mellemøsten, Centralasien og Syd- og Østasien, og har skabt verdens største offentlige register over omledte konventionelle våben og ammunition hertil for at støtte staterne i deres bestræbelser på at opspore og imødegå omledning i henhold til forpligtelserne i kriterium 7 i fælles holdning 2008/944/FUSP og artikel 11 i ATT. Det sikrer præcis rapportering om omledning af våben og ammunition hertil til væbnede oprørs- og terrorstyrker, som udgør en trussel mod Unionens sikkerhed, herunder al-Qaeda i Det Islamiske Maghreb og Daesh/Islamisk Stat, og underretter hurtigt og i al fortrolighed medlemsstaternes eksportkontrolmyndigheder om risici for omledning efter eksport, forsyner derved EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske missioner i konfliktramte regioner med afgørende realtidsoplysninger om ulovlig handel med våben og konfliktdynamikker. Det udbreder kendskabet til våbenkontrol og foranstaltninger til bekæmpelse af omledning gennem en afbalanceret og ansvarlig global nyhedsmedieindsats.

1.2.

Medlemsstaterne opfordrer dog fortsat iTrace-projektet til at give direkte, personlige briefinger til nationale myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser (herunder hyppige besøg til hovedstæderne) og til at stille flere forskellige ressourcer til rådighed bilateralt for politiske beslutningstagere inden for kontrol med våbeneksport i medlemsstaterne.

Denne afgørelse har derfor til formål at fortsætte og forbedre projektets arbejde i henhold til afgørelse (FUSP) 2017/2283 ved fortsat at give Unionens politiske beslutningstagere, våbenkontroleksperter og embedsmænd, der beskæftiger sig med våbeneksportkontrol, systematisk indsamlede relevante oplysninger, som vil støtte dem i at udvikle effektive evidensbaserede strategier mod omledning og ulovlig spredning af konventionelle våben og ammunition hertil med henblik på at forbedre den internationale og regionale sikkerhed. Afgørelsen vil således fortsat støtte dem i at kombinere en vellykket reaktiv strategi med passende forebyggende tiltag med henblik på at imødegå ulovligt udbud og ulovlig efterspørgsel og i at sikre effektiv kontrol med konventionelle våben i tredjelande.

1.3.

Denne afgørelse fastsætter, at det offentligt tilgængelige globale iTrace-våbenrapporteringssystem fortsat skal vedligeholdes og videreudbygges. De projekter, der er omfattet af afgørelse (FUSP) 2017/2283, vil blive styrket gennem: 1) hyppigere og længerevarende missioner med henblik på indsamling af data om ulovlige leverancer af konventionelle våben til konfliktramte regioner, 2) skræddersyede støttepakker til medlemsstaterne, der omfatter direkte rådgivning, individuelt tilpassede data og rapporter, en døgnbetjent helpdesk samt opgaver med verificering efter afsendelse og 3) uddannelse og vejledning af nationale myndigheder i konfliktramte stater med henblik på at spore ulovlige konventionelle våben, der er fundet eller beslaglagt inden for deres territoriale jurisdiktion, opbygge kapacitet til at bekæmpe omledning, herunder sporingskapacitet inden for rammerne af det internationale sporingsinstrument (ITI), styrke forvaltningen af våben, herunder registrering, og øge indsamlingen af iTrace-data.

2. Overordnede mål

Den indsats, som er beskrevet i afsnit 4, vil yderligere støtte det internationale samfund i bekæmpelsen af de destabiliserende følger af omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil. Den vil fortsat give politiske beslutningstagere, våbenkontroleksperter og embedsmænd, der beskæftiger sig med våbeneksportkontrol, relevante oplysninger, som vil støtte dem i at udvikle effektive evidensbaserede strategier mod omledning og ulovlig spredning af konventionelle våben og ammunition hertil med henblik på at forbedre den internationale og regionale sikkerhed. Mere specifikt vil indsatsen:

a)	give konkrete oplysninger om omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP, ATT, FN's handlingsprogram og ITI

b)	yde skræddersyet støtte til medlemsstaterne som hjælp til at vurdere og afbøde risikoen for omledning

afdække ruter og enheder, der er involveret i omledning af konventionelle våben og ammunition hertil til konfliktramte regioner eller internationale terrororganisationer, og tilvejebringe dokumentation for, at grupper og enkeltpersoner er indblandet i ulovlig handel, til støtte for national retsforfølgning

styrke samarbejdet mellem relevante FN-organer og -missioner og andre internationale organisationer inden for sporing af konventionelle våben og ammunition hertil og tilvejebringelse af oplysninger til direkte støtte for eksisterende overvågningsmekanismer, herunder INTERPOL's iARMS, og Europol, som har indgået et aftalememorandum om udveksling af oplysninger med CAR i 2019

give relevante oplysninger til fastlæggelse af de vigtigste indsatsområder for internationalt samarbejde og international bistand til effektivt at bekæmpe omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil såsom finansiering af projekter vedrørende lagersikkerhed og/eller grænseforvaltning, og

tilvejebringe en mekanisme til at hjælpe med overvågning af gennemførelsen af ATT, særlig for at opdage omledning af overførte konventionelle våben samt for at bistå regeringer med at vurdere risikoen for omledning forud for eksport af konventionelle våben, særlig risikoen for omledning i modtagerlandet eller genudførsel på uønskede vilkår.

3. Projektets bæredygtighed og resultater på lang sigt

Indsatsen vil skabe en holdbar ramme for løbende overvågning af den ulovlige spredning af konventionelle våben og ammunition hertil. Den forventes at øge de eksisterende våbenrelaterede oplysninger betydeligt og at støtte den målrettede udvikling af effektive politikker til kontrol med konventionelle våben og våbeneksport betydeligt. Mere specifikt vil projektet:

a)	udvide iTrace-informationsstyringssystemet til sikring af langsigtet indsamling og analyse af data vedrørende ulovlige konventionelle våben

udstyre politiske beslutningstagere og eksperter inden for kontrol med konventionelle våben med et værktøj til at udforme mere effektive strategier og indsatsområder for bistand og samarbejde, f.eks. ved at fastlægge mekanismer til samarbejde, koordinering og udveksling af oplysninger på subregionalt og regionalt plan, der skal etableres eller styrkes, og ved at identificere usikre nationale lagre, utilstrækkelig forvaltning af lagerbeholdninger, ulovlige overførselsruter, mangelfuld grænsekontrol og utilstrækkelig retshåndhævelseskapacitet

c)	omfatte indbygget fleksibilitet til at generere politisk relevante oplysninger trods hurtigt skiftende politiske krav

d)	betydeligt øge effektiviteten hos internationale organisationer og enkeltpersoner, der udfører våbenovervågning, ved at stille en stadig mere omfattende mekanisme til udveksling af oplysninger til rådighed, og

e)	opbygge en bæredygtig national kapacitet i konfliktramte stater til at identificere og spore ulovlige konventionelle våben og deltage mere effektivt i internationale processer vedrørende våbenkontrol og retshåndhævelse.

4. Beskrivelse af indsatsen

4.1. Projekt 1: Uddannelse og vejledning af nationale myndigheder i konfliktramte stater i identificering af våben og international sporing

4.1.1. Projektets formål

iTrace-uddannelses- og vejledningsprogrammerne giver de nationale myndigheder i konfliktramte stater metoder og færdigheder til selv at kunne konstatere og imødegå omledning af konventionelle våben. Uddannelsen har til formål at forbedre den ofte ikkeeksisterende kapacitet til at identificere og spore ulovlige konventionelle våben, mens vejledning gør det muligt for iTrace-projektmedarbejderne at identificere kritiske kapacitetsmangler i realtid og straks skræddersy løsninger til at håndtere dem. iTrace-uddannelses- og vejledningsprogrammerne konsoliderer desuden forbindelserne mellem iTrace-projektet og de nationale myndigheder, så dets feltundersøgelseshold kan få bedre adgang til beslaglagte og indsamlede konventionelle våben — og styrker derved det fulde spektrum af dataindsamling, analyse og rapportering under iTrace.

4.1.2. Fordel for EU's våbenkontrolinitiativer

iTrace-uddannelses- og vejledningsprogrammerne er et svar på de foranstaltninger, der er omhandlet i EU's SALW-strategi — nemlig at støtte den nationale kapacitet til »at spore oprindelsen af ulovlige SALW og ammunition hertil i konfliktområder« — og styrker direkte og indirekte en bred vifte af medlemsstaternes våbenkontrolinitiativer. De direkte virkninger omfatter støtte til de nationale retshåndhævende myndigheder til at spore SALW i overensstemmelse med det internationale sporingsinstrument, øget national kapacitet til at indsamle data om sporede våben inden for rammerne af målene for bæredygtig udvikling (SDG), indikator 16.4.2, og støtte til medlemsstaternes programmer til forvaltning af våben og ammunition. De indirekte virkninger omfatter formidling af oplysninger, der indsamles på stedet, såsom at advare medlemsstaterne mod de risici for omledning, der er opstået i partnerlandene, og opdage omledning fra nationale lagre og stille disse oplysninger til rådighed for EU-støttede PSSM‐programmer.

4.1.3. Projektaktiviteter

I 2018 oprettede CAR en enhed for teknisk bistand (TSU), der er en enhed, som skal levere uddannelses- og vejledningsaktiviteter til de nationale myndigheder i de konfliktramte stater, hvor iTrace-projektet er aktivt. Nævnte uddannelses- og vejledningsaktiviteter er udformet med henblik på at fremme nationale initiativer til generel bekæmpelse af omledning ved at sørge for vejledning og kapacitetsudvikling vedrørende sporing og mærkning af konventionelle våben og registrering af beslaglagte og erobrede ulovlige konventionelle våben efter ITI's fastlagte procedurer samt PSSM-vurderinger, der er udformet med henblik på at identificere og imødegå risici for omledning ved kilden. CAR vil udbyde specialundervisning baseret på behovsvurderinger i det fulde spektrum af aktiviteter, der er nævnt ovenfor, til lokale partnere og, hvis det er påkrævet, til personer, der deltager i fredsstøttende operationer, herunder FN- og EU-missioner og FN's sanktionsovervågningsgrupper/-paneler. I denne forbindelse vil iTrace-projektet fortsat reagere direkte på foranstaltningen, der er nævnt i EU's SALW-strategi, og som opfordrer EU til at støtte »FN's paneler, der overvåger våbenembargoer«, og undersøge »mulighederne for at forbedre adgangen til deres konklusioner om omdirigering og ulovlig våbenhandel og SALW med henblik på våbeneksportkontrol«. Uddannelse under iTrace-projektet vil bygge på en række tjenester, som CAR har udbudt siden 2014, og som har vist sig at være afgørende for at støtte lokale partnere i konfliktramte stater, bistå FN's paneler samt sikre bedre adgang for iTrace-feltundersøgelseshold. Projektet vil anvende medarbejdere fra sine feltundersøgelseshold og TSU til at undervise på gradvist mere tekniske niveauer for så vidt angår:

a)	en introduktion til indsamling af data om konventionelle våben med henvisning til specifikke sager

b)	grundlæggende identificering af konventionelle våben og effektive teknikker til dokumentation

c)	operative standardprocedurer for indsamling af dokumentation og dokumentationens sporbarhedskæde

d)	kravet om langtrækkende regionale og internationale undersøgelser

e)	gennemførelsen af det internationale sporingsinstrument; hvor det er relevant, vil myndighederne i partnerlandene blive uddannet i og opfordret til at indlede sporingsanmodninger

f)	international våbensporing og internationale våbensporingssystemer (navnlig INTERPOL og Europol)

g)	anvendelse af »big data« og tendensanalyser, og

h)	muligheder for teknisk bistand (internationalt) og retshåndhævende foranstaltninger.

Nævnte aktiviteter vil blive gennemført sideløbende med feltundersøgelserne under iTrace og omfatte fælles undersøgelser (vejledning), som gennemføres i samarbejde med nationale statslige myndigheder.

4.1.4. Projektresultater

Projektet vil:

a)	tilskynde de nationale myndigheder til at give iTrace-feltundersøgelsesholdene bedre adgang for at imødekomme de gentagne opfordringer til, at iTrace-hold skal yde teknisk bistand og fælles undersøgelseskapacitet, og i lyset af den øgede indsamling af iTrace-data

yde konkret kapacitetsbistand til nationale regeringer, der er ramt af konsekvenserne af omledning af konventionelle våben, men mangler redskaberne til at identificere og rapportere om omledte konventionelle våben — dette er ofte et forstadie til en mere effektiv national forvaltning af konventionelle våben og støtter som sådan gennemførelsen af ATT, ITI, FN's handlingsprogram og SDG 16.4.2 samt PSSM-programmeringen og forbindelserne med internationale retshåndhævende instanser, herunder INTERPOL (iARMS) og Europol

c)	støtte en styrket dialog, der navnlig udpeger centrale interessenter til andre EU-støttede initiativer, f.eks. EU-missioners forbindelser med værtsregeringer og kickstart-initiativer såsom PSSM-programmering, f.eks. EU-støttede lagerforvaltningsprojekter.

4.1.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Op til 40 feltbesøg vedrørende uddannelse og vejledning med vægt på gentagne besøg for at støtte de nationale myndigheder i opbygningen af sporingskapacitet.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.1.6. Projektbegunstigede

Uddannelses- og vejledningsaktiviteterne under iTrace vil være til direkte gavn for nationale interessenter i konfliktramte stater, herunder retshåndhævende instanser og anklagere. Programmet vil yde indirekte støtte til nationale dialoger med EU-finansierede og andre våbenkontrolinitiativer og dermed tilskynde til at anvende internationale sporingsmekanismer, herunder INTERPOL's iARMS-system og Europol, og lette samarbejdet med EU-støttede lagerforvaltningsprojekter og andre SALW-kontrolprojekter.

4.2. Projekt 2: Styrkede feltundersøgelser, som skal bruges til yderligere at forsyne iTrace-systemet med dokumentation i realtid om omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil samt andre relevante oplysninger

4.2.1. Projektets formål

Projektet vil øge hyppigheden og varigheden af feltforskning inden for konventionelle våben og ammunition, der er i omløb i konfliktramte områder. Projektet vil prioritere lande af særlig interesse for medlemsstaterne, herunder bl.a. Afghanistan, Irak, Libyen, Mali, Sydsudan, Somalia, Syrien, Ukraine og Yemen. Disse feltundersøgelser skal tilvejebringe konkret dokumentation for omledte konventionelle våben til væbnede oprørs- og terrorstyrker, som ellers ville være usynlige for eksterne observatører (herunder våbeneksporterende medlemsstater). CAR vil anmode om forhåndsgodkendelse fra EU's Gruppe vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) før et reelt engagement i alle lande, der ikke tidligere har været omfattet af feltundersøgelser eller uddannelses- og vejledningsprogrammer under iTrace.

CAR vil tage nye teknologier og avancerede kriminaltekniske metoder i anvendelse og iværksætte en række feltaktiviteter, herunder avanceret fotografisk dokumentation, kriminalteknisk nyttiggørelse og restitution af utydeliggjorte mærkninger. CAR har vist, at disse metoder afslører sporbare oplysninger om våben, ammunition og materiel hertil, der tidligere ikke har kunnet spores, hvorved det bliver muligt at foretage undersøgelser af en stigende mængde ulovligt materiel, hvis identifikationsoplysninger er blevet fjernet for at skjule herkomsten.

De data, som opnås herved, vil forbedre medlemsstaternes kollektive forståelse af omledning og ulovlige overførsler og de metoder, der anvendes af forhandlere til at skjule dem, og i væsentlig grad forbedre deres kapacitet til at bremse den ulovlige handel.

4.2.2. Fordel for EU's våbenkontrolinitiativer

Feltundersøgelser under iTrace giver et dynamisk udgangspunkt for omledte konventionelle våben i konfliktramte stater. Udgangspunktet er en rullende målestok for effektiviteten af fælles holdning 2008/944/FUSP og de våbenkontrolaftaler, som EU-medlemsstaterne er forpligtede af, herunder ATT, FN's handlingsprogram og EU's SALW-strategi. Grundig dokumentation af konfliktvåben fungerer også som springbræt for formel sporing af konventionelle våben og omfattende undersøgelser af konfliktfinansiering og våbenforsyningsnet.

4.2.3. Projektaktiviteter

Følgende aktiviteter vil blive iværksat inden for rammerne af dette projekt:

a)	udsendelse af kvalificerede våbeneksperter, der skal foretage feltanalyser af ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil, som er indsamlet i konfliktramte lande

analyse, gennemgang og verificering af dokumentation om ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil og brugerne heraf, herunder bl.a. fotografisk dokumentation, kriminalteknisk nyttiggørelse og restitution af utydeliggjorte mærkninger af våben, komponentdele samt indvendige og udvendige mærkninger, emballage og dokumentation for forsendelse i tilknytning hertil, kombineret med resultaterne af feltundersøgelserne (brugere, leverandører og overførselsruter)

c)	overførsel af al indsamlet og gennemgået dokumentation til iTrace-informationsstyringssystemet og, når denne er verificeret, til iTrace-onlinekortlægningsportalen

d)	udpegning af og støtte til lokale partnere med henblik på at sikre løbende dataindsamling til støtte for iTrace i hele varigheden af den foreslåede indsats og derefter

e)	fortsatte forbindelser med medlemsstaternes regeringer for på forhånd at fastlægge nationale kontaktpunkter og en koordineringsmekanisme med henblik på at præcisere omfanget af CAR's undersøgelser og afbøde mulige interessekonflikter forud for undersøgelserne.

Projektet vil blive gennemført gradvist over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.2.4. Projektresultater

Projektet vil:

a)	på stedet dokumentere de fysiske beviser for omledte eller ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition hertil i konfliktramte regioner

verificere og arbejde videre med tilfælde af ulovlig handel på baggrund af dokumentation, der er indsamlet af CAR, af organisationer med gældende aftaler om udveksling af oplysninger med CAR og eventuelt af andre organisationer, om omledte eller ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition hertil i alle regioner

tilvejebringe konkret visuel og fysisk dokumentation for omledte eller ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition hertil, herunder fotografier af enheder, serienumre, fabriksmærkninger, kasser, følgesedler, forsendelsesdokumenter og slutbrugerdokumentation samt oplysninger indhentet ved kriminalteknisk nyttiggørelse og restitution af utydeliggjorte mærkninger

udarbejde skriftlige beskrivelser af ulovlig aktivitet, herunder handelsruter, aktører og finansielle netværk og støttenetværk, der er involveret i omledning eller ulovlig overførsel, og vurderinger af medvirkende faktorer (herunder ineffektiv lagerforvaltning og -sikkerhed samt forsætlige statsorganiserede ulovlige forsyningsnet)

e)	overføre ovennævnte dokumentation til iTrace-informationsstyringssystemet og, når denne er verificeret, til iTrace -onlinekortlægningsportalen med henblik på fuld offentlig formidling og til medlemsstaterne gennem sikre stationære og mobile platforme.

4.2.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Op til 75 udsendelser (herunder længerevarende udsendelse, når det er relevant) i hele den treårige periode med henblik på at skaffe dokumentation til overførsel til iTrace-informationsstyringssystemet og -onlinekortlægningsportalen.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.2.6. Projektbegunstigede

iTrace vil indeholde stadig mere omfattende oplysninger, der er direkte målrettet først og fremmest nationale politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol og myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser i EU samt EU-institutioner, -agenturer og -missioner. Disse begunstigede i Unionen vil også have adgang til fortrolige oplysninger gennem sikre stationære og mobile platforme, som iTrace stiller til rådighed.

Offentlige oplysninger vil fortsat være tilgængelige også for alle begunstigede i Unionen og for begunstigede uden for Unionen, f.eks. politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol og myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser i tredjelande, ikkestatslige forskningsorganisationer, interesseorganisationer og de internationale nyhedsmedier.

4.3. Projekt 3: Skræddersyet støtte til medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kontrol med våbeneksport og politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol

4.3.1. Projektets formål

Projektet vil give medlemsstaterne konstant bilateral støtte, herunder regelmæssige personlige besøg og individuelt tilpassede rapporter, der vil blive skræddersyet til den enkelte medlemsstats specifikke interesseområder inden for våbenkontrol og dens informationsbehov. Oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser vil blive behandlet med behørig respekt og fortrolighed. CAR vil også fortsat være i kontakt med en række nationale myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser fra tredjelande. Disse forbindelser vil støtte flere afgørende aspekter af de internationale bestræbelser på at bekæmpe omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og vil styrke de internationale foranstaltninger til bekæmpelse af omledning, herunder:

a)	give myndigheder med ansvar for udstedelse af eksporttilladelser detaljerede data og dokumentation om påvist omledning, og

b)	støtte eller tilvejebringe, på officiel anmodning af nationale myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser i EU, kapacitet til verificering efter afsendelse/levering for medlemsstaterne.

4.3.2. Fordel for EU's våbenkontrolinitiativer

Regelmæssige besøg af iTrace-projekthold i medlemsstaternes hovedstæder giver mulighed for bilaterale drøftelser om følsomme emner (dvs. omledning efter eksport), gør det muligt for medlemsstaterne at give input direkte til udformningen af iTrace og dens output (undersøgelsernes fokus og omfang samt rapporteringstyper) og bidrager til at udvikle tillidsskabende foranstaltninger (dvs. iTraces processer med forudgående underretning og ret til genmæle). Helt afgørende er det, at opsøgende arbejde i medlemsstaterne gennem iTrace skaber et forum for ofte nuancerede drøftelser af nationale udfordringer og muligheder knyttet til forpligtelserne i medfør af kriterium 7 i fælles holdning 2008/944/FUSP og artikel 11 i ATT. I forbindelse med tidligere iTrace-projekter (I, II og III) har besøg som led i opsøgende arbejde været afgørende for at forstå medlemsstaternes informationsbehov, det være sig af generel karakter (dvs. »hvad er jeres trusselsvurdering i forhold til våben, der kommer ind i et bestemt område med væbnet konflikt«) eller specifikt for iTrace-projektet (dvs. »vi har brug for et dashboard, der straks advarer os mod ethvert nationalt fremstillet våben, som iTrace-felthold dokumenterer«).

4.3.3. Projektaktiviteter

Følgende aktiviteter vil blive iværksat inden for rammerne af dette projekt:

a)	iTrace-hold sendt på gentagne besøg hos de relevante myndigheder i medlemsstaternes hovedstæder for at orientere om spørgsmål vedrørende bekæmpelse af omledning og rapportere om deres undersøgelser

b)	videreførelse af en døgnbetjent helpdesk, der kan give øjeblikkelig rådgivning om bekæmpelse af omledning og potentielt negative pressepåstande, der stammer fra ubekræftet tredjepartsrapportering

vedligeholdelse for medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser af onlinedashboards, som vil streame krypterede data fra iTrace-informationsstyringssystemet og advare om parter, der har været involveret i omledning af konventionelle våben, profilere bestemmelsessteder med høj risiko og i realtid rapportere om omledning af nationalt fremstillede våben, og

d)	støtte til eller tilvejebringelse, på officiel anmodning af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser, af slutanvendelseskontrol (verificering) efter levering for medlemsstaterne gennem iTrace-feltundersøgelseshold.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.3.4. Projektresultater

Projektet vil:

a)	bistå medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser med at identificere omledning efter eksport på deres anmodning

b)	tilvejebringe oplysninger til støtte for en omledningsrisikoanalyse foretaget af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP og ATT inden udstedelse af eksporttilladelser

c)	sørge for, at medlemsstaternes myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser har kapacitet til verificering efter afsendelse på deres anmodning

d)	støtte medlemsstaternes politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol med oplysninger i realtid om tendenser vedrørende omledning og ulovlig handel til støtte for nationalt engagement i internationale politiske processer, og

e)	bistå medlemsstaternes nationale retshåndhævende myndigheder på deres anmodning til støtte for strafferetlig efterforskning, hvor det er relevant.

4.3.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Vedligeholdelse af skræddersyede stationære og mobile dashboards, som vil streame oplysninger fra sikre dele i iTrace-systemet til medlemsstaternes nationale myndigheder. En helpdesk, som vil være bemandet med iTrace-projektmedarbejdere, vil yde fuld støtte til medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kontrol med våbeneksport og politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol. Op til 45 besøg i medlemsstaternes hovedstæder på anmodning.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.3.6. Projektbegunstigede

Alle interesserede medlemsstater med besøg i hovedstæder og missioner vedrørende verificering efter afsendelse på anmodning.

4.4. Projekt 4: Opsøgende arbejde rettet mod interessenter og international koordinering

4.4.1. Projektets formål

Projektet vil demonstrere fordelene ved iTrace over for internationale og nationale politiske beslutningstagere, eksperter i kontrol med konventionelle våben og myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser. Initiativer i forbindelse med det opsøgende arbejde udformes desuden med henblik på at koordinere udvekslingen af oplysninger yderligere og skabe bæredygtige partnerskaber med enkeltpersoner og organisationer, der kan generere oplysninger, som kan overføres til iTrace-systemet.

4.4.2. Fordel for Unionens våbenkontrolinitiativer

Projektet vil på og i en lang række konferencer, arrangementer og processer vise Unionens støtte til iTrace-projektet og demonstrere projektets rolle med hensyn til at levere konkrete oplysninger til støtte for internationale våbenkontrolinitiativer. Flere på hinanden følgende iTrace-projekter (I, II og III) har vist, at internationalt opsøgende arbejde spiller en afgørende rolle for: 1) udformning af den internationale dagsorden for internationale processer vedrørende våbenkontrol og 2) skabelse af muligheder for samarbejde mellem ikke-EU-stater og iTrace-projektet og Unionens våbenkontrolinitiativer mere generelt.

4.4.3. Projektaktiviteter

Følgende aktiviteter vil under behørig hensyntagen til at undgå overlapning med andre aktiviteter, for eksempel om opsøgende arbejde vedrørende ATT, blive iværksat inden for rammerne af dette projekt:

fremlæggelser ved iTrace-projektmedarbejdere på relevante internationale konferencer om ulovlig handel med konventionelle våben i alle dens aspekter. Medarbejderfremlæggelserne udformes til at demonstrere iTrace med fokus på 1) dets konkrete fordele med hensyn til at bistå med overvågningen af gennemførelsen af ATT, FN's handlingsprogram og andre relevante internationale instrumenter, 2) dets anvendelighed i fastlæggelsen af indsatsområder for international bistand og internationalt samarbejde og 3) dets anvendelighed som et værktøj til risikovurdering for myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser

fremlæggelser ved iTrace-projektmedarbejdere for nationale regeringer og fredsbevarende operationer. Medarbejderfremlæggelserne udformes til at demonstrere iTrace over for relevante missionstjenestegrene med henblik på at opfordre til og udvikle formelle aftaler om udveksling af oplysninger, der kan generere oplysninger, som kan overføres til iTrace-systemet, samt hjælpe politiske beslutningstagere med at fastlægge indsatsområder for international bistand og internationalt samarbejde.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.4.4. Projektresultater

Projektet vil:

demonstrere iTraces anvendelighed og konceptet med at dokumentere, indsamle og udveksle oplysninger om omledning over for nationale og internationale politiske beslutningstagere, der arbejder med at gennemføre aftaler om kontrol med konventionelle våben og våbeneksport (ATT, FN's handlingsprogram og andre relevante internationale instrumenter) og støtte gennemførelsen heraf

b)	tilvejebringe relevante oplysninger til at hjælpe politiske beslutningstagere og eksperter i kontrol med konventionelle våben med at fastlægge indsatsområder for international bistand og internationalt samarbejde og at udforme effektive strategier for bekæmpelse af omledning

c)	forsyne myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser med dybdegående oplysninger om iTrace og værktøjet til risikovurdering samt åbne mulighed for yderligere feedback og systemforbedring

d)	lette udvekslingen af oplysninger mellem nationale regeringer og FN's fredsbevarende operationer og sanktionsovervågende operationer, herunder databehandling og -analyse ved hjælp af iTrace-systemet

e)	lette netværksarbejde blandt den stadig større gruppe af eksperter i kontrol med konventionelle våben, der udfører undersøgelser på stedet af omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition hertil

f)	øge synligheden i offentligheden af sporing af konventionelle våben og ammunition hertil som et middel til at bistå med overvågningen af gennemførelsen af ATT, FN's handlingsprogram og ITI og andre internationale og regionale instrumenter til kontrol med våben og våbeneksport.

4.4.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Op til 30 konferencer om opsøgende arbejde med deltagelse af iTrace-medarbejdere. Alle konferencerne vil omfatte præsentationer af iTrace. Dagsordenerne for konferencerne og korte referater heraf vil indgå i de kvartalsvise beskrivende rapporter.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.4.6. Projektbegunstigede

Afsnit 4.2.6 indeholder en fuldstændig liste over begunstigede, som er de samme som de begunstigede i dette projekt.

4.5. Projekt 5: iTrace-politikrapporter

4.5.1. Projektets formål

Projektet vil tilvejebringe rapporter om nøglepolitikspørgsmål, der bygger på data fra feltundersøgelser og lægges i iTrace-systemet. Rapporterne udformes således, at de fremhæver bestemte områder af international interesse, herunder vigtige mønstre inden for ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition, den regionale udbredelse af ulovligt handlede konventionelle våben og ammunition hertil samt indsatsområder, der kræver international opmærksomhed.

4.5.2. Fordel for Unionens våbenkontrolinitiativer

I iTrace-politikrapporterne er der internationalt fokus på, hvor omfattende Unionens våbenkontrolinitiativer er, og hvor omfattende medlemsstaternes tilsagn om at imødegå omledningen af konventionelle våben og ammunition hertil er. Siden 2013 har disse rapporter fået væsentlig omtale i mange af verdens førende nyhedsmedier, hvilket har givet anledning til nationale tiltag fra regeringer, parlamentarikere og civilsamfundet. Da iTrace-rapporterne ikke viger tilbage for at identificere ulovlige konventionelle våben med oprindelse i Unionen, demonstrerer de medlemsstaternes progressive holdninger til våbenkontrol. Dette tilskynder formentlig til gennemsigtighed og det voksende medlemskab og universaliseringen af multilaterale traktater og ordninger inden for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol, som der opfordres til i EU's globale strategi, dvs. princippet om »gå forrest med et godt eksempel«.

4.5.3. Projektaktiviteter

Dybdegående analyser, der fører til udarbejdelse, gennemgang, redigering og offentliggørelse, herunder tryk på papir og distribution af op til 20 iTrace-politikrapporter.

4.5.4. Projektresultater

Projektet vil:

a)	tilvejebringe op til 20 rapporter, der hver fokuserer på et særskilt spørgsmål af international interesse

b)	sikre, at iTrace-politikrapporterne sendes til alle medlemsstaterne

c)	udforme en målrettet strategi for opsøgende arbejde med henblik på at sikre den størst mulige globale dækning

fastholde indsatsens synlighed på den politiske scene og i de internationale nyhedsmedier ved bl.a. at fremlægge aktuelle oplysninger om ulovlige konventionelle våben, tilvejebringe politikrelevante analyser til støtte for løbende våbenkontrolprocesser og skræddersy rapporter med henblik på at vække størst mulig interesse i de internationale nyhedsmedier.

4.5.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Op til 20 offentligt tilgængelige iTrace-politikrapporter online, der udarbejdes i perioden for den foreslåede indsats og distribueres globalt.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.5.6. Projektbegunstigede

Afsnit 4.2.6 indeholder en fuldstændig liste over begunstigede, som er de samme som de begunstigede i dette projekt.

4.6. Projekt 6: Sporing af ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil og styrkede undersøgelser

4.6.1. Projektets formål

Projektet skal fortsat fremsende formelle sporingsanmodninger til nationale regeringer med henblik på ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil, hvis svar giver omfattende oplysninger om deres leverandørkæder og indkredser det sted og de omstændigheder, hvor og hvorunder de er blevet omledt til uautoriserede brugere. Disse aktiviteter tilsigter at klarlægge mekanismerne for omledning af konventionelle våben og ammunition hertil fra sag til sag og med støtte fra eksporterende stater — især medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kontrol med våbeneksport. Sporinger giver detaljerede oplysninger om forsyningsnet for ulovlige konventionelle våben, identificerer tilfælde af uautoriseret videreoverførsel i strid med slutbrugeraftaler, markerer overtrædelser af FN's og Unionens våbenembargoer og gør stater opmærksom på omledning efter eksport. Frem for alt giver sporingsprocessen, fordi nationale regeringer selv leverer sporingsoplysninger, et grundlag for politikudformning vedrørende våbenkontrol.

4.6.2. Fordel for Unionens våbenkontrolinitiativer

Sporingsanmodninger har gjort det muligt for iTrace-projektet at give input til støtte for forskellige retshåndhævende foranstaltninger i medlemsstater (og i ikke-EU-stater), herunder retsforfølgelse og domfældelse af privatpersoner, der deltager i ulovlig handel med konventionelle våben og ammunition og materiel hertil.

Sporingsanmodninger gør desuden medlemsstaterne opmærksom på tilfælde af omledning efter eksport, hvilket giver afgørende oplysninger til støtte for effektive risikovurderinger af udstedelser af våbeneksporttilladelser. Som sådan bidrager iTrace direkte med oplysninger, der bistår medlemsstaterne med at gennemføre kriterium 7 i fælles holdning 2008/944/FUSP og artikel 11 i ATT. Oplysninger, der er indhentet gennem sporingsprocessen, identificerer også uautoriserede slutbrugere, omledningspunkter for konventionelle våben, ulovlige parter i leverandørkæden og ulovlige økonomiske bagmænd, hvilket giver medlemsstaterne kritiske data til eksportrisikoprofilering.

4.6.3. Projektaktiviteter

En konstant strøm af sporingsanmodninger og dermed forbundne meddelelser og opfølgende undersøgelser i hele projektets varighed.

4.6.4. Projektresultater

Projektet vil:

spore ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil, der findes i konfliktramte områder med en hidtil uset hast. Ændringer af CAR's operative standardprocedurer under iTrace III — efter omfattende høring af medlemsstaterne, vil sikre, at oplysninger, der er indsamlet af CAR's sporingsenhed, gennemgås af nationale regeringer før offentliggørelse, og bidrage til det største globale register over sporede konfliktvåben

den nyligt oprettede styrkede undersøgelsesenhed (EIU) vil bruge oplysninger indsamlet ved sporinger af ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil til i højere grad at klarlægge omledningens »hvem, hvorfor, hvad, hvornår og hvordan« og kortlægge leverandørkæden med fokus på tre undersøgelsessøjler: menneskelige netværk, finansiering af ulovlige våben og forsyningslogistik. EIU vil kunne udsendes i hele verden og vil arbejde på at indhente ikkeoffentlige vidneudsagn, finansielle oplysninger og dokumenter i og uden for konfliktområder, og

i sidste ende vil EIU give politiske beslutningstagere en række nye muligheder for at imødegå ulovlige overførsler af konventionelle våben og ammunition hertil og de bagvedliggende finansielle og logistiske netværk, hvilket vil supplere foranstaltninger som våbenembargoer og direkte eksportkontrol med muligheder for »opløsning af netværk«, lige fra due diligence-procedurer for banker til målrettede containerinspektioner og advarsler om mellemhandlere.

4.6.5. Indikatorer for projektets gennemførelse

Mængden af sporingsanmodninger, og om de lykkes, registreres og vurderes løbende under hele indsatsens varighed.

Projektet vil blive gennemført over hele den treårige iTrace-projektperiode.

4.6.6. Projektbegunstigede

Afsnit 4.2.6 indeholder en fuldstændig liste over begunstigede, som er de samme som de begunstigede i dette projekt.

5. Placering

Projekt 1, 2 og 6 vil kræve omfattende udsendelser af eksperter i konventionelle våben til konfliktramte områder. Disse udsendelser vil blive vurderet i det enkelte tilfælde under hensyn til sikkerhed, adgang og tilgængelighed af oplysninger. CAR har allerede etableret kontakter eller har igangværende projekter i mange af de pågældende lande. Projekt 3 vil blive gennemført i medlemsstatshovedstæder (med foretagelse af andre indenlandske rejser alt efter den pågældende medlemsstats behov). Projekt 4 vil blive gennemført på internationale konferencer og samordnes med nationale regeringer og relevante organisationer i hele verden for at sikre den størst mulige synlighed for projektet. Projekt 5 vil blive gennemført i Belgien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige.

6. Varighed

Den samlede forventede varighed af alle projekterne er 36 måneder.

7. Gennemførelsesinstans og Unionens synlighed

CAR forankrer små feltundersøgelseshold i lokale forsvars- og sikkerhedsstyrker, fredsbevarende/fredsstøttende personel og andre aktører med sikkerhedsmandater. Hver gang disse styrker/missioner sikrer ulovlige våben eller dokumentationsindsamlingssteder, indsamler CAR's hold al tilgængelig dokumentation om dem og deres brugergrupper. Derefter går CAR i gang med at spore alle entydigt identificerbare enheder og foretager langtrækkende undersøgelser af de ulovlige overførsler heraf, leverandørkæder og støtte til parter, der truer freden og stabiliteten.

CAR samarbejder med nationale myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser om at rekonstruere de leverandørkæder, der er ansvarlige for at levere våben til væbnede konflikter, ved at identificere ulovlig aktivitet og omledning af våben fra lovlige til ulovlige markeder. CAR registrerer de indsamlede oplysninger i sit iTrace-system for våbenovervågning, som med over 500 000 konfliktvåben, ammunition og materiel hertil er det største register for konfliktvåbendata i verden.

CAR anvender disse oplysninger til: a) at gøre medlemsstaterne opmærksom på omledning af konventionelle våben og ammunition hertil samt b) at muliggøre målrettede initiativer til bekæmpelse af omledning, herunder reviderede eksportkontrolforanstaltninger og international diplomatisk indsats.

Denne metode har vist sig næsten øjeblikkelig at kunne opdage omledning, med CAR-felthold, der har underrettet medlemsstater om omledte våben, mens de stadig anvendes i konfliktramte områder, f.eks. på stedet i Mosul, Irak. I visse tilfælde har CAR's hold opdaget uautoriserede videreoverførsler inden for to måneder, efter at de pågældende våben havde forladt fabrikken.

Afgørelse (FUSP) 2017/2283 støtter CAR i forbindelse med fortsættelsen og udvidelsen af iTrace-projektet, der er oprettet ved afgørelse 2013/698/FUSP og fornyet ved afgørelse (FUSP) 2015/1908. Projekterne, som benævnes henholdsvis iTrace I, II og III, har klart etableret iTrace som et betydeligt konfliktvåbenovervågningsinitiativ på verdensplan og ydet direkte støtte til EU's myndigheder med ansvar for udstedelse af våbeneksporttilladelser og politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol.

Desuden opfordrede EU-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med og brug af skydevåben og eksplosivstoffer den 2. december 2015 til »udvidelse af anvendelsen af iTrace« og anbefalede, at en national retshåndhævende myndighed, der opdager omledning af våben og ammunition, kontrollerer dette i forhold til registreringer i iTrace. I 2019 indgik CAR et aftalememorandum med Europol om at bistå med disse aktiviteter. CAR har endvidere leveret iTrace-data til INTERPOL's iARMS-system og bistået INTERPOL med at identificere våben, der indlæses i iARMS af medlemsstaterne.

CAR vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gøre opmærksom på, at indsatsen er finansieret af Unionen. Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med håndbog i kommunikation og synlighed for Den Europæiske Unions optræden udadtil, der er udarbejdet og offentliggjort af Europa-Kommissionen.

CAR vil således sikre synligheden af Unionens bidrag gennem passende omtale og PR, som fremhæver Unionens rolle, sikrer åbenhed i dens indsats og skaber øget bevidsthed om grundene til denne afgørelse og om Unionens støtte til denne afgørelse og resultaterne af denne støtte. Det materiale, der produceres i forbindelse med projektet, vil på en iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med EU's retningslinjer for korrekt anvendelse og gengivelse af flaget.

8. Metodologi og garantier for nationale regeringspartnere

iTrace-indsatsen vil opretholde en politisk afbalanceret rapportering. I overensstemmelse med CAR's hovedprincipper vil indsatsen rapportere om ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil, som CAR's feltundersøgelseshold dokumenterer i konfliktramte stater, med forbehold af typen og herkomsten heraf og uanset tilhørsforholdet for den part, der er i besiddelse af disse våben. CAR anerkender, at medlemsstater, der videregiver oplysninger med henblik på gennemsigtighed, kan udsætte deres våbeneksport for større offentlig kontrol. Derfor vil CAR i videst mulig udstrækning:

a)	i sin offentlige rapportering anerkende de medlemsstater, der har givet oplysninger til iTrace-indsatsen med henblik på offentlig gennemsigtighed, og

b)	sikre, at iTraces offentlige rapportering klart skelner mellem de medlemsstater, der er omhandlet i punkt a), og stater, der konsekvent undlader at videregive oplysninger til støtte for iTrace-undersøgelser.

8.1. Operationel afklaring

CAR vil anmode om forhåndsgodkendelse fra COARM før et reelt engagement i alle lande, der ikke tidligere har været omfattet af feltundersøgelser eller uddannelses- og vejledningsprogrammer under iTrace. En sådan anmodning vil vise CAR's brede fokus i undersøgelser og metodologi, der er planlagt for det potentielle land. På tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse havde iTrace-programmerne tidligere opereret i følgende lande: Afghanistan, Bahrain, Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Egypten, Etiopien, Gambia, Ghana, Indien, Irak, Israel, Jordan, Kenya, Libanon, Libyen, Mali, Mauretanien, Marokko, Myanmar, Nepal, Niger, Nigeria, Filippinerne, Saudi-Arabien, Senegal, Somalia, Sydsudan, Sudan, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen.

8.2. Afbødning af skævheder

CAR anerkender, at det niveau af detaljer, som de nationale regeringer giver som svar på sporingsanmodninger, der spænder fra intet svar til fuld offentliggørelse og levering af overførselsdokumenter, kan medføre, at medlemsstater oplever forskellige grader af offentlig eksponering. CAR forpligter sig til at afbøde eventuelle implicitte skævheder, som en sådan forskel i sporingssvar kan give iTrace-rapporteringen, ved:

udtrykkeligt at anføre skriftligt i indledningen alle sager, der rapporteres af iTrace-indsatsen, hvor medlemsstater har svaret gennemsigtigt på sporingsanmodninger på en måde, som, hvis det er relevant, utvetydigt bekræfter lovligheden af de overførsler, der er genstand for disse sporingsanmodninger

udtrykkeligt at anføre skriftligt i indledningen alle sager, der rapporteres af iTrace-indsatsen, hvor stater ikke har svaret på sporingsanmodninger, og angive, at »CAR på grund af manglende sporingssvar ikke kan udtale sig om lovligheden af den pågældende overførsel« (dette vil ikke finde anvendelse på sager, hvor medlemsstaterne som svar på en konkret sporingsanmodning har givet en begrundelse for, hvorfor de ikke kan svare straks eller udtømmende), og

at forelægge Tjenesten for EU's optræden udadtil en planlagt rapport om alle de sager, hvor CAR ikke har modtaget nogen bekræftelse fra stater af, at de har modtaget en sporingsanmodning, senest 28 dage efter modtagelsen. CAR vil registrere alle bekræftelser af modtagelse, som CAR modtager i form af breve, fax, e-mail eller telefonopkald.

8.3. Sporingsprocessen

Medlemsstaterne reagerer helt efter eget skøn på de sporingsanmodninger, som CAR har udstedt inden for rammerne af iTrace-projektet, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning om eksportkontrol og datafortrolighed.

CAR sender først sporingsanmodningerne elektronisk til en regerings faste mission ved De Forenede Nationer i New York, selv om CAR af administrative grunde tilskynder de nationale regeringer til at udpege et kontaktpunkt i hovedstæderne med henblik på den fremtidige kommunikation med iTrace-indsatsen.

Sporingsprocessen følger CAR's interne operative standardprocedure 02.02 og omfatter følgende trin:

a)	Efter dataregistreringen markerer de feltundersøgelseshold, som er underlagt krav om at spore konventionelle våben og ammunition hertil, dem med henblik på sporing i det globale iTrace-våbenrapporteringssystem.

b)	CAR's sporingsenhed gennemgår alle andre data, der er indsamlet på stedet, og foretager sammen med CAR's analyseenhed eventuelle yderligere sporingsanmodninger, som den anser for relevante.

Systemet udfører automatisk følgende trin for enheder, der er udvalgt til sporing: i) tildeler hver enhed et sporingsanmodningsnummer, ii) samler sporingsanmodninger for en eller flere enheder, som stammer fra samme land, i en enkelt sporingsmeddelelse og iii) tildeler hver sporingsmeddelelse et korrespondancenummer.

d)	Afsendelsen af en sporingsanmodning indleder en venteperiode på 28 dage under hensyntagen til nationale procedurer, f.eks. i medlemsstaterne. I venteperioden må enheden ikke offentliggøres eller omtales i noget af CAR's output.

e)	Hvis sporingsenheden ved udløbet af de 28 dage ikke har modtaget et sporingssvar, kan den udstede en påmindelse (pr. e-mail eller telefon, hvor der opbevares noter fra al kommunikation). Påmindelsen indleder ikke en ny periode på 28 dage.

Når sporingsenheden modtager et svar på en sporingsanmodning, giver den alle relevante medarbejdere besked herom. De relevante medarbejdere drøfter svaret med sporingsenheden og træffer afgørelse om det videre forløb (dvs. har den besvarende part besvaret CAR's spørgsmål? Er CAR nødt til at følge op på sagen eller bede om en præcisering? Kan CAR udstede en underretning om ret til genmæle?).

Når alle præciseringer er modtaget, udfærdiger sporingsenheden en underretning om ret til genmæle. Det er en kort sammenfatning af de oplysninger, der er fremlagt som svar på CAR's anmodning, og omfatter forbehold vedrørende manglende eller utilstrækkelige oplysninger. Teksten er udformet med henblik på at blive gengivet ordret i iTrace og i andet output fra CAR og skal være den mest fyldestgørende redegørelse for de oplysninger, som respondenten har fremlagt som svar på sporingsanmodningen. Sporingsenheden videresender udkastet til teksten til det hold, der var ansvarligt for at anmode om, at sporingen blev gennemgået. Når teksten er blevet godkendt, underretter holdet sporingsenheden skriftligt, og sporingsenheden fremsender underretningen om ret til genmæle.

h)	Når underretningen om ret til genmæle fremsendes, begynder en ny venteperiode på 28 dage, hvor CAR opfordrer den besvarende part til at foreslå tilføjelser til eller ændringer af teksten til retten til genmæle.

Hvis den besvarende part foreslår ændringer af teksten til retten til genmæle, ændrer CAR teksten og fremsender underretningen om ret til genmæle på ny. Hver gang sporingsenheden fremsender underretningen om ret til genmæle på ny, begynder en ny venteperiode på 28 dage. Denne proces kan gentages, indtil CAR finder, at en konstruktiv udveksling har fundet sted. CAR er ikke forpligtet til at acceptere ændringer af teksten til retten til genmæle i det uendelige.

Processen angående retten til genmæle afsluttes, enten når den berørte regering underretter CAR om, at teksten kan godkendes, eller når CAR finder, at de yderligere ændringer, som den berørte regering har foreslået, er ugyldige eller overflødige. Hvis regeringen meddeler, at den er uenig med CAR, og CAR finder, at de anførte punkter er ugyldige eller overflødige, skal CAR i teksten til retten til genmæle henvise til indsigelserne.

k)	I de tilfælde, hvor processen angående retten til genmæle pågår, og offentliggørelsen er umiddelbart forestående, meddeler CAR den besvarende part, to uger før teksten bliver »låst«, at yderligere ændringer ikke vil blive indført i den relevante publikation efter den dato, hvor teksten bliver låst.

Når sporingsenheden har indarbejdet alle ændringer og tilføjelser i teksten til retten til genmæle, fremsender den udkastet til teksten til det hold, der var ansvarligt for at anmode om, at sporingen blev gennemgået. Når teksten er blevet godkendt, underretter CAR's hold sporingsenheden skriftligt. Efter godkendelsen er teksten til retten til genmæle »låst«, og der kan ikke foretages yderligere ændringer af teksten til retten til genmæle. Denne tekst skal efterfølgende gengives ordret i ethvert offentligt eller ikkeoffentligt output, der henviser til sagen. Det er derfor af afgørende betydning, at sporingsenheden og de relevante hold bliver enige om den nøjagtige ordlyd af hele teksten, inden underretningen om ret til genmæle udstedes.

m)	Hvis en regering i sit svar på CAR's sporingsanmodninger identificerer det næste led i leverandørkæden, udsteder CAR en ny sporingsanmodning til den pågældende part, og sporingsprocessen begynder forfra fra punkt a).

8.4. Forudgående underretning

CAR sender en forudgående underretning til alle parter, som der henvises til i væsentlig grad i iTrace-publikationer. Dette sker i form af en formel meddelelse, som udarbejdes af ophavsmanden til den kommende publikation og fremsendes af sporingsenheden. I den forudgående underretning beskrives, hvordan rapporten vil henvise til forholdet mellem den omtalte regering eller anden enhed og den pågældende sag, og den har til formål at sikre, at:

a)	CAR har udvist rettidig omhu i forbindelse med eventuelle påstande eller henvisninger til enheder i sit output, og

b)	oplysningerne i CAR's rapporter er præcise og retfærdige.

Når en forudgående underretning er sendt, indledes en venteperiode på 28 dage, hvor CAR opfordrer modtagerne til at kontrollere nøjagtigheden af de fremlagte oplysninger og fremsætte eventuelle indsigelser. Enheden må ikke offentliggøres eller omtales i noget af CAR's output i denne periode på 28 dage.

9. Rapportering

CAR vil udarbejde beskrivende rapporter hvert kvartal. Disse vil bl.a. indeholde detaljerede oplysninger om de aktiviteter, der er gennemført i løbet af rapporteringsperioden, under hvert enkelt projekt, herunder datoer og nationale institutioner. Rapporteringen vil også omfatte antallet af rådgivninger, som iTrace har gennemført med medlemsstaterne.

Det geografiske anvendelsesområde for forskningsaktiviteterne, mængden og kategorien af resultaterne samt deres oprindelse vil være tilgængelige på iTrace-onlinedashboardet i realtid.

20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/72

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2193

af 17. december 2019

om fastlæggelse af reglerne for beregning, kontrol og rapportering af data og om fastlæggelse af skemaer til data med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

(meddelt under nummer C(2019) 8995)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU fastsætter metoden for beregning af, om minimumsmålene for nyttiggørelse af WEEE i bilag V til direktivet er opfyldt.

(2)

For at sikre en ensartet beregning, kontrol og rapportering skal der fastsættes yderligere regler for en række parametre, der vedrører beregningen. Disse parametre vedrører bl.a. beregningen af vægten af WEEE, der er forberedt med henblik på genbrug, der ankommer til et genanvendelsesanlæg, eller der nyttiggøres og behandles i den medlemsstat, hvor WEEE er indsamlet, i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

(3)	Navnlig bør forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse indgå i beregningen af, om et kombineret minimumsnyttiggørelsesmål er opfyldt.

(4)

For at sikre, at medlemsstaterne anvender reglerne om beregningsmetoder på samme måde, bør det desuden for de mest almindelige komponentmaterialer af WEEE og visse genanvendelsesprocesser fastlægges, hvilke affaldsmaterialer der bør medtages i beregningen, og fra hvilket tidspunkt sådanne materialer skal anses for at indgå i en genanvendelsesproces.

(5)	For at sikre, at de data, der skal rapporteres om genanvendelse af WEEE, er sammenlignelige, bør det tidspunkt, hvor materialerne anses for at indgå i en genanvendelsesproces, også gælde for affaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en indledende behandling.

(6)	Det er også nødvendigt at præcisere beregningsmetoden for mængden af WEEE, der er rapporteret som genanvendt eller nyttiggjort, for så vidt angår materialer, der er fjernet i løbet af den indledende behandling.

(7)

Eftersom behandling af WEEE kan indebære forskellige stadier, hvor WEEE kan sendes til andre medlemsstater eller eksporteres til steder uden for Unionen enten som hele enheder eller som dele, er det nødvendigt at præcisere, hvad der kan medregnes i vægten af WEEE, der behandles i de medlemsstater, der er involveret i en sådan proces.

(8)

Ifølge artikel 10, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU kan behandlingen af WEEE på visse betingelser finde sted uden for den medlemsstat, der har indsamlet det, eller uden for Unionen. I så tilfælde må kun den medlemsstat, der har indsamlet det pågældende WEEE, tælle det med i beregningen af, om de respektive minimumsnyttiggørelsesmål er opfyldt.

(9)	Ifølge artikel 16, stk. 4, i direktiv 2012/19/EU skal medlemsstaterne indsamle bestemte oplysninger om elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) og WEEE.

(10)

Artikel 16 i direktiv 2012/19/EU, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 (2), fastsætter, at medlemsstaterne for hvert kalenderår skal rapportere de data, der er indsamlet vedrørende gennemførelsen af stk. 4, til Kommissionen i et format, der fastlægges af Kommissionen. Et skema skal sikre, at de rapporterede data giver et solidt grundlag for at kunne kontrollere og overvåge, at minimumsmålene for indsamling og nyttiggørelse af WEEE i direktiv 2012/19/EU opfyldes.

(11)

Ifølge direktivets artikel 16, stk. 7, skal de data, som medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 6, ledsages af en kvalitetskontrolrapport. Det er vigtigt, at kvalitetskontrolrapporterne er sammenlignelige for bl.a. at give Kommissionen mulighed for at gennemgå de rapporterede data, herunder tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilderne, metoden, der anvendes til beregning af WEEE-indsamlingsprocenten, beskrivelsen af eventuelle dokumenterede skøn, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Det er til dette formål nødvendigt at udarbejde et skema for kvalitetskontrolrapporten.

(12)

Ifølge artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU skal hver medlemsstat fra 2019 opnå en minimumsindsamlingsprocent på 65 % af gennemsnitsvægten af EEE, der er bragt i omsætning i de foregående tre år i den pågældende medlemsstat, eller alternativt 85 % af vægten af WEEE, der er genereret på medlemsstatens område. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/699 (3) fastsætter en fælles metode til beregning af vægten af EEE, der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregning af den mængde WEEE, der er genereret i hver medlemsstat. Medlemsstaterne bør angive, hvilken metode de vælger at anvende til beregning af WEEE-indsamlingsprocenten i rapporteringsskemaet og i kvalitetskontrolrapporten.

(13)

Ifølge artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/19/EU skal alt EEE fra den 15. august 2018 klassificeres under de seks kategorier i bilag III til direktivet i modsætning til de ti kategorier, der forud for denne dato var gældende i en overgangsperiode. Rapporteringsskemaet bør afspejle denne overgang og dermed sikre, at de rapporterede oplysninger gør det muligt at kontrollere og overvåge, at målene for nyttiggørelse af WEEE per kategori, jf. artikel 11, stk. 1, og bilag V (del 3) i direktiv 2012/19/EU, opfyldes.

(14)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (4) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Regler for beregning af de minimumsnyttiggørelsesmål, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU

1. Vægten af affald af elektrisk eller elektronisk udstyr (WEEE), der skal rapporteres som forberedt med henblik på genbrug, er vægten af hele apparater, der er blevet til affald, og af komponenter af WEEE, der efter kontrol, rengøring eller reparation kan genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling.

Hvis komponenter forberedes med henblik på genbrug, er det kun vægten af selve komponenten, der skal rapporteres som forberedt med henblik på genbrug.

Hvis hele apparater forberedes med henblik på genbrug, og det kun er komponenter, som samlet set tegner sig for mindre end 15 % af apparatets samlede vægt, der erstattes af nye komponenter i løbet af forberedelsen med henblik på genbrug, skal hele apparatets vægt rapporteres som forberedt med henblik på genbrug.

Apparater og komponenter, som adskilles på behandlingsanlægget for WEEE, og som skal genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling, skal også rapporteres som forberedt med henblik på genbrug.

2. Vægten af WEEE, som kommer til et genanvendelsesanlæg, er vægten af materialer fra WEEE, som efter korrekt behandling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU indgår i en genanvendelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, som ikke er affald.

Indledende aktiviteter, bl.a. sortering, adskillelse, shredding eller anden indledende behandling med henblik på at fjerne affaldsmaterialer, som ikke er beregnet til efterfølgende omforarbejdning, anses ikke for nyttiggørelse.

Det tidspunkt, hvor visse affaldsmaterialer, der stammer fra WEEE, anses for at indgå i en genanvendelsesproces, er anført i bilag I. Hvis et affaldsmateriale ophører med at være affald som resultat af en indledende behandling på det tidspunkt, der er anført i bilag I, medregnes mængden af disse materialer i mængden af WEEE, der rapporteres som genanvendt.

Hvis der på et genanvendelsesanlæg foretages en indledende behandling, medregnes vægten af de materialer, der fjernes i løbet af den indledende behandling, og som ikke genanvendes, ikke i mængden af WEEE, der rapporteres som genanvendt eller nyttiggjort på anlægget, og tages ikke med i beregningen af, om målene for genanvendelse og nyttiggørelse er opfyldt.

3. Vægten af WEEE, der rapporteres som nyttiggjort, omfatter forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse.

4. Vægten af WEEE, der rapporteres som behandlet i en given medlemsstat, må ikke omfatte vægten af WEEE, der sorteres og oplagres i den pågældende medlemsstat, inden det eksporteres til en anden medlemsstat eller til et sted uden for Unionen med henblik på behandling.

5. Vægten af WEEE, som en medlemsstat rapporterer som behandlet i anden medlemsstat eller som behandlet uden for Unionen, skal omfatte mængderne af WEEE, som er hele apparater, der er blevet affald, og som sendes til en anden medlemsstat eller til et sted uden for Unionen med henblik på rensning, adskillelse, shredding, genanvendelse eller nyttiggørelse. Vægten må ikke omfatte mængderne af eksport af materiale, der stammer fra behandlingen af WEEE, der finder sted i den rapporterende medlemsstat.

6. Hvis WEEE sendes til behandling i en anden medlemsstat eller eksporteres med henblik på behandling i et tredjeland, jf. artikel 10 i direktiv 2012/19/EU, er det kun den medlemsstat, der har indsamlet det og sendt eller eksporteret det pågældende WEEE til behandling, der må medregne det i de minimumsnyttiggørelsesmål, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

7. Medlemsstater må anvende dokumenterede skøn, jf. artikel 16, stk. 4, i direktiv 2012/19/EU til at beregne den gennemsnitlige procentdel af genanvendt og nyttiggjort materiale, der stammer fra WEEE, og af komponenter af WEEE.

Artikel 2

Datarapporteringsskemaer, jf. artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU, og kvalitetskontrolrapport

1. Medlemsstaterne benytter skemaet i tabel 1 i bilag II til at rapportere mængden af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), som er bragt i omsætning på det nationale marked, mængden af WEEE, der er indsamlet via alle kanaler, indsamlingsprocenten og, hvis det er relevant, mængden af WEEE, der er genereret.

Dataene angives per kategori EEE som anført i bilag III til direktiv 2012/19/EU. For kategori 4 »Stort udstyr« rapporteres dataene i to underkategorier, nemlig »4a: Stort udstyr eksklusive fotovoltaiske paneler« og »4b: Fotovoltaiske paneler«.

2. Medlemsstaterne benytter skemaet i tabel 2 i bilag II til at rapportere mængden af WEEE, der er forberedt med henblik på genbrug, mængden af WEEE, der er genanvendt og nyttiggjort, den samlede procentsats for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, nyttiggørelsesprocenten og mængden af WEEE, der behandles i medlemsstaten og eventuelt i anden medlemsstat eller uden for Unionen.

3. Medlemsstaterne rapporterer de data, der er omhandlet i stk. 1 og 2, i elektronisk form ved hjælp af en dataudveklingsstandard, som fastlægges af Kommissionen.

4. Medlemsstaterne rapporterer data om vægten af EEE, der er bragt i omsætning, som beregnes i overensstemmelse med artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/699.

5. Medlemsstaterne rapporterer data om vægten af WEEE, der er genereret, som beregnet i overensstemmelse med artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/699.

6. Medlemsstaterne rapporterer den indsamlingsprocent, der er opnået i et rapporteringsår, beregnet på grundlag af gennemsnitsvægten af EEE, der er bragt i omsætning på deres marked i de tre forudgående år.

Hvis en medlemsstat beregner indsamlingsprocenten på grundlag af den mængde WEEE, der er genereret på dens område, skal den rapportere data om vægten af WEEE, der er genereret, og data om indsamlingsprocenten for WEEE på grundlag af det WEEE, der er genereret.

Hvis en medlemsstat beregner indsamlingsprocenten på grundlag af gennemsnitsvægten af EEE, der er bragt i omsætning på dens område i de tre foregående år, kan den på frivilligt grundlag rapportere data om vægten af WEEE, der er genereret, og data om indsamlingsprocenten for WEEE på grundlag af det WEEE, der er genereret.

7. Medlemsstaterne indgiver en kvalitetskontrolrapport ved at benytte skemaet i bilag III til denne afgørelse.

Hvis medlemsstaterne anvender dokumenterede skøn til rapportering af data om mængden og kategorierne af WEEE, der er indsamlet via alle kanaler, om WEEE, der er behandlet i medlemsstaten, eller om den gennemsnitlige procent af genanvendte og nyttiggjorte materialer, der stammer fra WEEE, og af komponenter af WEEE, skal den anvendte metode, som ligger til grund for disse skøn, beskrives i kvalitetskontrolrapporten.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2019.

På Kommissionens vegne

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/699 af 18. april 2017 om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregning af den mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret i hver medlemsstat (EUT L 103 af 19.4.2017, s. 17).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

BILAG I

TIDSPUNKT OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2, HVOR AFFALDSMATERIALER, DER STAMMER FRA WEEE, INDGÅR I GENANVENDELSESPROCESSEN

Materiale	Tidspunkt, hvor materialet indgår i genanvendelsesprocessen
Glas	Sorteret glas, som ikke undergår yderligere forarbejdning, inden det tilføres en glasovn eller benyttes til fremstilling af filtreringsmedier, slibematerialer, glasbaseret isolering og byggematerialer.
Metaller	Sorteret metal, som ikke undergår yderligere forarbejdning, inden det tilføres en metalsmelter eller smelteovn.
Plast	Plast, som er udskilt af polymerer, og som ikke undergår yderligere forarbejdning, inden det bringes ind i en pelleterings-, ekstruderings- eller formpresningsproces. Plastflager, som ikke undergår yderligere forarbejdning, inden de anvendes i et endeligt produkt.
Træ	Sorteret træ, som ikke undergår yderligere behandling, inden det anvendes til fremstilling af spånplader. Sorteret træ, der bringes ind i en komposteringsproces.
Tekstiler	Sorteret tekstil, som ikke undergår yderligere forarbejdning, inden det anvendes til fremstilling af tekstilfibre, klude eller granulat.
Komponenter af WEEE, der består af flere materialer	Metaller, plast, glas, træ, tekstiler og andre materialer, der stammer fra behandlingen af WEEE-komponenter (f.eks. materialer fra behandlingen af printkort), som er genstand for genanvendelse.

BILAG II

DATARAPPORTERINGSSKEMA MED HENBLIK PÅ DIREKTIV 2012/19/EU OM WEEE

Tabel 1

Elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning, affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret og indsamlet, samt indsamlingsprocent for WEEE

Produktkategori

EEE bragt i omsætning

WEEE genereret

WEEE indsamlet fra private husholdninger

WEEE indsamlet fra andre brugere end private husholdninger i alt

WEEE indsamlet

Indsamlingsprocent for WEEE (%)

Metode

Vægt i alt (ton)

A. baseret på EEE bragt i omsætning (%)

B. baseret på WEEE genereret (%)

1.	Udstyr til temperaturudveksling

2.	Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2

Lamper

4.	Stort udstyr (1) (en ydre dimension på mere end 50 cm)

4a.	Stort udstyr eksklusive fotovoltaiske paneler (1)

4b.	Fotovoltaiske paneler (1)

5.	Småt udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

6.	Småt IT- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

WEEE indsamlet

Noter:

—	Lysegrå felter betyder, at det er frivilligt at rapportere data.

—

Mørkegrå felter betyder, at rapporteringen af de pågældende data kan være obligatorisk eller frivillig, jf. artikel 2, stk. 6, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/… af 17. december 2019 om fastlæggelse af reglerne for beregning, kontrol og rapportering af data og om fastlæggelse af skemaer til data med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) [(EUT L 330 af 20.12.2019, s. XXX).

—	Medlemsstaterne skal skelne mellem faktiske nuller (0 ton) og manglende tal/ukendte mængder. Skriv »0« for at angive nul ton og »M«, hvis data ikke kendes

Tabel 2

Forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE, WEEE behandlet i hver medlemsstat, WEEE, der er eksporteret, procentsats for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse samt nyttiggørelsesprocent

Produktkategori

Forberedelse med henblik på genbrug

Genanvendelse

Forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse

Procentsats for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse

Nyttiggørelse

Nyttiggørelsesprocent

WEEE behandlet i medlemsstaten

WEEE behandlet i en anden medlemsstat

WEEE behandlet uden for Unionen

Vægt i alt (ton)

1.	Udstyr til temperaturudveksling

2.	Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2

Lamper

4.	Stort udstyr (1) (en ydre dimension på mere end 50 cm)

4a.	Stort udstyr eksklusive fotovoltaiske paneler (1)

4b.	Fotovoltaiske paneler (1)

5.	Småt udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

6.	Småt IT- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

WEEE indsamlet

Noter:

Medlemsstaterne skal skelne mellem faktiske nuller (0 ton) og manglende tal/ukendte mængder. Der skrives »0« for at angive nul ton og »M«, hvis data ikke kendes.

(1) Med henblik på rapportering deles kategori 4 »Stort udstyr« op i underkategori »4a: Stort udstyr eksklusive fotovoltaiske paneler« og underkategori »4b: Fotovoltaiske paneler«. Medlemsstaterne rapporterer data for underkategori 4a og 4b og lader den samlede post for kategori 4 stå tom. Hvis det ikke er muligt for en medlemsstat at opdele dataene i underkategori 4a og 4b, udfylder den cellerne i de forskellige kolonner for den samlede post for kategori 4.

(2) Med henblik på rapportering deles kategori 4 »Stort udstyr« op i underkategori »4a: Stort udstyr eksklusive fotovoltaiske paneler« og underkategori »4b: Fotovoltaiske paneler«. Medlemsstaterne rapporterer data for underkategori 4a og 4b og lader den samlede post for kategori 4 stå tom. Hvis det ikke er muligt for en medlemsstat at opdele dataene i underkategori 4a og 4b, udfylder den cellerne i de forskellige kolonner for den samlede post for kategori 4.

BILAG III

SKEMA TIL DEN KVALITETSKONTROLRAPPORT, DER SKAL LEDSAGE DE DATA, DER ER OMHANDLET I BILAG II

DEL 1

GENERELLE OPLYSNINGER

Medlemsstat

...

Titel

Kvalitetsrapport, der ledsager de data, der rapporteres med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38)

Organisation, der indgiver dataene og kvalitetskontrolrapporten

...

Kontaktperson/kontaktoplysninger

...

Referenceår

...

Dato for indgivelse/version

...

Krav om fortrolighed

Kvalitetskontrolrapporten må gøres tilgængelig

—	for offentligheden (på Kommissionens websted): ☐ Ja/☐ Ja, med undtagelse af afsnit: ... ☐ Nej Hvis nej, angiv tydeligt, hvilke afsnit der er fortrolige og begrundelsen herfor: ...

—	for medlemmerne af Udvalget for den Tekniske Tilpasning (UTT) og ekspertgruppen for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE): ☐ Ja/☐ Ja, med undtagelse af afsnit: ... ☐ Nej, Hvis nej, angiv tydeligt, hvilke afsnit der er fortrolige og begrundelsen herfor: ...

DEL 2

DATAKILDE, DATAVALIDERINGSPROCES OG DÆKNING

A. Anvendte metoder og datakilder

A.1: Metode til beregning af mængden af EEE, der er bragt i omsætning

Angiv, hvilken metode der er anvendt til at beregne mængden af EEE, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/699 af 18. april 2017 om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregning af den mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret i hver medlemsstat (EUT L 103 af 19.4.2017, s. 17).

...

A.2: Metode til beregning af indsamlingsprocenten for WEEE

Angiv, hvilken metode der er anvendt til beregning af indsamlingsprocenten for WEEE.

Hvis den anvendte metode er baseret på gennemsnitsvægten af EEE, der er bragt i omsætning i de foregående tre år, angives data om mængden af EEE, der er bragt i omsætning i de tre år forud for referenceåret:

	Vægt (ton) i alt af EEE, der er bragt i omsætning i en medlemsstat
År (et år før referenceåret))
År (to år før referenceåret))
År (tre år før referenceåret))
Gennemsnitsvægt af de tre år= (summen af linje 1 + 2+3 delt med 3)

A.3: Datakilde

Beskriv datakilden til de forskellige punkter, der er anført i det følgende (f.eks. optællinger/nationale statistikker/rapporteringspligter for forretningsenheder eller certificerede forretningsenheder/agenturer/sammenslutninger/undersøgelser af affaldssammensætninger/den specifikke konsekvensanalyser, der kan være krav om i national ret, og relevante forskrifter)

a) EEE bragt i omsætning (Tabel 1: kolonne 1)

Angiv, hvilke kilder er anvendt til at indsamle data om EEE, der er bragt i omsætning

...

b) WEEE genereret (Tabel 1: kolonne 2)

Angiv data om vægten af genereret WEEE beregnet ved hjælp af WEEE-beregningsværktøjet, og specificer eventuelle dataopdateringer af WEEE-beregningsværktøjet.

Disse data er obligatoriske for de medlemsstater, der rapporterer indsamlingsprocenten for WEEE beregnet på grundlag af genereret WEEE. For de medlemsstater, der rapporterer indsamlingsprocenten for WEEE beregnet på grundlag af gennemsnitsvægten af EEE, der er bragt i omsætning i de foregående tre år, er det frivilligt at oplyse disse data.

...

c) WEEE indsamlet (Tabel 1: kolonne 3, 4, 5 og 6)

Angiv, hvilke kilder der er anvendt til at indsamle data om WEEE, som er indsamlet via alle kanaler. Bemærk, at ifølge artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU skal mængden af WEEE, der er indsamlet, være mængden af WEEE, der er:

a) modtaget af indsamlings- og behandlingsanlæg

b) modtaget af distributører

c) indsamlet særskilt af producenter eller af tredjemand, som handler på deres vegne.

Angiv specifikt, om der er indført ordninger, hvorved indehavere og distributører som minimum kan returnere WEEE gratis, jf. artikel 5 i direktiv 2012/19/EU, og oplys nærmere om, hvilke data der kan indhentes ved hjælp af disse ordninger.

...

d) Forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE (Tabel 2: kolonne 1, 2 og 5)

Bemærk, at ifølge artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU, skal der anvendes data om vægten af WEEE, dets komponenter og materialer eller stoffer, der ankommer (input) til et anlæg til forberedelse med henblik på genbrug, et genanvendelsesanlæg eller et nyttiggørelsesanlæg efter korrekt behandling, jf. artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU.

Angiv, hvilke kilder der er anvendt for data om forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE, jf. artikel 11, stk. 4, i direktiv 2012/19/EU.

Angiv forskellen mellem input til et anlæg til forberedelse med henblik på genbrug, et genanvendelsesanlæg, en forbrænding (eller udsmeltning) eller et (energi-)nyttiggørelsesanlæg.

...

e) WEEE behandlet (Tabel 2: kolonne 7, 8 og 9)

Angiv, hvilke kilder der er anvendt til at indsamle data om WEEE behandlet i medlemsstaten, i en anden medlemsstat eller uden for Unionen.

Giv også en generel beskrivelse af de behandlingssystemer, der findes i medlemsstaten, og specificer, om behandlingskravene eller minimumskvalitetskravene til behandling af indsamlet WEEE i medlemsstaten adskiller sig fra eller går videre end, hvad der er anført i bilag VII i direktiv 2012/19/EU. Beskriv i så fald disse krav.

...

B. Datakildekvalitet/datavalideringsproces

B.1: Datakildekvalitet

Beskriv kvaliteten af de forskellige kilder, der er benyttet (herunder udfordringer vedrørende datakvaliteten, og hvordan du agter at forbedre kvaliteten i fremtiden).

...

B.2: Kvaliteten af skøn over EEE, der er bragt i omsætning under forskellige kategorier

I tilfælde af, at der forud for medlemsstaternes indsamling af data, indsamles data af aktører for andre EEE-kategorier end dem, der er specificeret i direktiv 2012/19/EU, eller for underkategorier, beskriv da, hvilke kategorier eller underkategorier af data der gælder, og hvordan data for disse kategorier omsættes til data for EEE-kategorierne i direktiv 2012/19/EU.

B.3: Kontrol med målenes opfyldelse

Beskriv de nationale foranstaltninger, der skal fremme opfyldelsen af målene for indsamling, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse og nyttiggørelse.

Oplys også, hvilke foranstaltninger der er truffet for at oplyse brugere af EEE og tilskynde dem til at medvirke til håndteringen af WEEE, jf. artikel 14 i direktiv 2012/19/EU.

Hvis der rapporteres om mængder af WEEE »behandlet i en anden medlemsstat« eller »behandlet uden for Unionen«, angives:

—	om denne eksport tages i betragtning ved beregningen af nyttiggørelsesprocenten og procentsatsen for genbrug og genanvendelse

—	hvordan nyttiggørelsesprocenten og procenten for genbrug og genanvendelse for den eksporterede mængde er udledt.

Hvis der er et krav om, at der ud over det bevis, der kræves ifølge artikel 10, stk. 2, i direktivet 2012/19/EU, skal forelægges dokumentation med henblik på de kompetente myndigheders godkendelse af eksporten, beskrives, hvilken dokumentation der kræves.

...

B.4: Datatilpasning og dataoverensstemmelse

Beskriv, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå, at importeret WEEE medregnes to gange, idet det ikke skal regnes med i opfyldelsen af målene og ikke skal rapporteres under behandling, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse i den importerende medlemsstat.

Beskriv eventuelle korrektioner for import og eksport, for eksempel for at tage hensyn til privat import og eksport eller vildledende angivelser (brugte EEE i stedet for WEEE) eller andet.

...

B.5: Datavalideringsproces

Beskriv, hvilken metode der er anvendt til at validere data.

Redegør ligeledes nærmere for de inspektions- og kontrolsystemer, der anvendes i medlemsstaten til at kontrollere gennemførelsen af direktiv 2012/19/EU.

...

C. Fuldstændighed/dækning

C.1: Dækker de tidligere nævnte datakilder hele sektoren?

☐ Ja/☐ Nej

C.2: Er der anvendt dokumenterede skøn over EEE, der er bragt i omsætning, i overensstemmelse med gennemførelsesforordning 2017/699?

☐ Ja/☐ Nej

C.3: Er der anvendt dokumenterede skøn over WEEE, der er indsamlet og behandlet, og som er taget i betragtning ved rapporteringen om opfyldelsen af de relevante mål?

☐ Ja/☐ Nej

Hvis ja, beskriv, hvilken metode der er anvendt for at nå frem til sådanne skøn, og giv relevant understøttende dokumentation for sådanne skøn.

...

C.4: Er der anvendt dokumenterede skøn over den gennemsnitlige procentdel af genanvendte og nyttiggjorte materialer, der stammer fra WEEE, og af komponenter af WEEE, som er taget i betragtning ved rapporteringen om opfyldelsen af de relevante mål?

☐ Ja/☐ Nej

Hvis ja, beskriv, hvilken metode der er anvendt for at nå frem til sådanne skøn, og giv relevant understøttende dokumentation for sådanne skøn.

...

C.5: Hvilken andel (%) af WEEE, der er indsamlet og behandlet, er omfattet eller skønnes at være omfattet af rapporteringsordningen?

...

D. Andet

D.1: Manglende data

Hvis der mangler obligatoriske data, beskriv da årsagerne til de manglende data, og hvilke foranstaltninger der er truffet for at afhjælpe situationen.

...

D.2: Sandsynlighedskontrol

Angiv om nogle af de følgende situationer er opstået:

1.	Mængden af EEE, der er bragt i omsætning, er mindre end 10 kg per indbygger per år.

☐ Ja/☐ Nej

2.	Mængden af WEEE, der er indsamlet, er større end mængden af EEE, der er bragt i omsætning.

☐ Ja/☐ Nej

3.	Indsamlingsprocenten for WEEE er over 75 % af EEE, der er bragt i omsætning, eller over 100 % af WEEE, der er genereret?

☐ Ja/☐ Nej

4.	Mængden af WEEE, der er behandlet, er større end mængden af WEEE, der er indsamlet.

☐ Ja/☐ Nej

5.	Mængden af WEEE, der er genanvendt (inklusive forberedelse med henblik på genbrug) er større end mængden af WEEE, der nyttiggjort (inklusive forberedelse med henblik på genbrug).

☐ Ja/☐ Nej

6.	Genanvendelsesprocenten (inklusive forberedelse med henblik på genbrug) er over 95 %.

☐ Ja/☐ Nej

7.	Nyttiggørelsesprocenten (inklusive forberedelse med henblik på genbrug) er over 99 %.

☐ Ja/☐ Nej

8.	Brud i tidsrækken (væsentlige ændringer af de mængder, der er rapporteret over tid)

☐ Ja/☐ Nej

Hvis svaret er ja på et eller flere spørgsmål, giv da yderligere oplysninger om tilfældene og grundene hertil.

...

E. Forskelle i forhold til data rapporteret i tidligere år

Beskriv og begrund eventuelle væsentlige ændringer i metoden for dataindsamling eller datavalidering eller i de metoder, der er anvendt til beregning af indsamlings- og nyttiggørelsesprocenten for WEEE for det aktuelle referenceår, i forhold til de tilgange og metoder, der er anvendt for tidligere referenceår.

...

F. Vigtigste nationale websteder, referencedokumenter og publikationer

Angiv eventuelle andre relevante informationskilder, herunder rapporter, der behandler aspekter af datakvalitet og datadækning eller andre aspekter af håndhævelse, såsom rapporter fra producentansvarsorganisationer om resultater i forbindelse med indsamling, behandling og genanvendelse af WEEE, rapporter om bedste praksis i forbindelse med indsamling og behandling af WEEE, rapporter om import og eksport af WEEE og alle andre datakilder og informationer vedrørende WEEE.

...

20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/91

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/2195

af 5. december 2019

om ændring af afgørelse ECB/2010/14 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (ECB/2019/39)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) har eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Denne ret omfatter beføjelse til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af eurosedlers integritet som betalingsmiddel. Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB ECB/2010/14 (1) fastsætter fælles regler og procedurer for kontrollen af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler. I lyset af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af afgørelse ECB/2010/14, er en række tekniske ændringer og yderligere præcisering og forbedring af visse regler, procedurer og definitioner påkrævet. Navnlig er klarere instruktioner og definitioner med hensyn til de data, der skal indberettes om antallet af eurosedler, som kontrolleres, frasorteres som kassable og recirkuleres, påkrævet.

(2)

På nuværende tidspunkt skal kategori 3-sedler overgives til de nationale centralbanker straks eller senest 20 arbejdsdage efter, at de er indbetalt i maskinen til håndtering af pengesedler. Da kategori 3-sedler undertiden blandes med kategori 4a og 4b-sedler, medfører det, at et større antal ægte sedler unødvendigt indsendes til nærmere analyse. Det er derfor nødvendigt at muliggøre oparbejdning af kategori 3-sedler for at gøre det muligt at adskille dem fra kategori 4a og 4b-sedler.

(3)

Bilag IV til afgørelse ECB/2010/14 fastsætter detaljerne vedrørende de data, der skal indsamles fra kontanthåndterende virksomheder. Af hensyn til klarhed er der behov for yderligere at specificere detaljerne vedrørende de data, der skal indberettes, for at sikre, at de er så omfattende og nøjagtige som muligt.

(4)

Der blev med Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 (2) indført nye regler med henblik på at dække fremtidige serier af eurosedler og præcisere og forbedre visse procedurer vedrørende gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler. Som følge heraf er det også nødvendigt at foretage visse ændringer af bestemmelserne i afgørelse ECB/2010/14.

(5)	Afgørelse ECB/2010/14 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse ECB/2010/14 ændres som følger:

Artikel 2, nr. 13), affattes således:

»13) »eurosedler«: de pengesedler, som opfylder betingelserne i Den Europæiske Centralbanks beslutning ECB/2013/10 (*1) eller enhver anden retsakt, som erstatter eller supplerer den beslutning, samt de tekniske specifikationer, som Styrelsesrådet har fastlagt.

(*1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37).« "

2)	Bilag I erstattes af bilag I til denne afgørelse.

3)	Bilag IIa erstattes af bilag II til denne afgørelse.

4)	Bilag IV erstattes af bilag III til denne afgørelse.

Artikel 2

Afsluttende bestemmelser

1. Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Kontanthåndterende virksomheder i en medlemsstat, der indfører euroen efter datoen for vedtagelse af denne afgørelse, skal efterkomme denne afgørelse fra datoen for indførelsen af euroen i den medlemsstat, hvor de er beliggende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. december 2019.

For ECB's Styrelsesråd

Formand for ECB

Christine LAGARDE

(1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/14 af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1).

(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37).

BILAG I

‘BILAG I

MASKINER TIL HÅNDTERING AF PENGESEDLER

1. Generelle tekniske krav

1.1.

For at en maskine kan klassificeres som en maskine til håndtering af pengesedler, skal den kunne kontrollere eurosedler, klassificere de enkelte eurosedler og adskille eurosedlerne i kategorier uden brugerens mellemkomst, jf. bilag IIa og IIb. Med undtagelse af møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines, CDM) skal maskiner til håndtering af pengesedler have det krævede antal outputbakker og/eller andre metoder til at sikre en pålidelig adskillelse af de kontrollerede eurosedler.

1.2.

Maskiner til håndtering af pengesedler skal kunne justeres for at sikre, at de kan udføre en pålidelig detektering af nye forfalskninger. Desuden skal de kunne justeres og tilpasses eventuelle mere eller mindre restriktive standarder for kvalitetssortering.

2. Kategorier af maskiner til håndtering af pengesedler

Maskiner til håndtering af pengesedler er enten kundebetjente automater eller personalebetjente maskiner.

Tabel 1

Kundebetjente automater

A.	Kundebetjente automater med kundesporing, når der indbetales kontanter

Indskudsautomater (cash-in-machines (CIM))

Med indskudsautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto. Automaterne har ingen kontanthævningsfunktion. Indskudsautomaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og gør det muligt at spore kontohaver. Kvalitetskontrol er valgfri.

Indskuds-/hæveautomater (cash-recycling machines (CRM))

Med indskuds-/hæveautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto og hæve eurosedler fra deres bankkonto. Automaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet og gør det muligt at spore kontohaver. I forbindelse med hævninger kan automaterne anvende ægte eurosedler i god stand, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner.

Kombinerede indskudsautomater (combined cash-in machines (CCM))

Med kombinerede indskudsautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto og hæve eurosedler fra deres bankkonto. Automaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og gør det muligt at spore kontohaver. Kvalitetskontrol er valgfri. Ved hævninger bruger disse automater ikke eurosedler, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner, men kun eurosedler, som separat er lagt i automaterne.

B.	Hæveautomater (cash-out machines (COM))

Hæveautomater (cash-out machines (COM))

Hæveautomater er kontantautomater, som kontrollerer eurosedlers ægthed og kvalitet, før de distribueres til kunder. Automaterne bruger eurosedler, som er lagt ind i disse af kontanthåndterende virksomheder eller andre automatiserede systemer (f.eks. salgsautomater).

C.	Møntudleveringsmaskiner

Møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines (CDM))

Med møntudleveringsmaskiner kan kunderne ved at indsætte eurosedler modtage mønter. Inden udlevereringen af mønter kontrolleres eurosedlernes ægthed af møntudleveringsmaskinen. Disse eurosedler recirkuleres ikke.

En indskuds/hæveautomat kan anvendes som en indskudsautomat eller en kombineret indskudsautomat, hvis detekteringssystemerne, softwaren og andre komponenter til udførelse af dens centrale funktioner er de samme som for typen af indskuds/hæveautomater, der er opført på listen på ECB's websted (*1).

En kombineret indskudsautomat kan anvendes som en indskudsautomat, hvis detekteringssystemerne, softwaren og andre komponenter til udførelse af dens centrale funktioner er de samme som for typen af kombinerede indskudsautomater, der er opført på listen på ECB's websted.

Tabel 2

Personalebetjente maskiner

1.	Seddelkontrolmaskiner (banknote processing machines (BPM))	Seddelkontrolmaskiner kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet.
2.	Ægthedskontrolmaskiner (banknote authentication machines (BAM))	Ægthedskontrolmaskiner kontrollerer eurosedlernes ægthed.
3.	Indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere (teller assistant recycling machines (TARM)	Indskuds-/hæveautomater betjent af kontanthåndterende virksomheder, som kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet. I forbindelse med hævninger kan automaterne anvende ægte eurosedler i god stand, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner. Desuden opbevares eurosedlerne i depot, og de kontanthåndterende virksomheder har mulighed for at kreditere eller debitere kundernes bankkonti.
4.	Automater betjent af kasserere (teller assistant machines (TAM)	Automater, som betjenes af kontanthåndterende virksomheder, og som kontrollerer eurosedlernes ægthed. Desuden opbevares eurosedlerne i depot, og de kontanthåndterende virksomheder har mulighed for at kreditere eller debitere kundernes bankkonti.

Personalebetjente maskiner skal kontrollere eurosedlerne i bundter.

En maskine, der er blevet testet og er opført på listen på ECB’s websted som en indskuds/hæveautomat eller en indskudsautomat/kombineret indskudsautomat kan anvendes som henholdsvis en indskuds-/hæveautomat betjent af kasserere eller en automat betjent af kasserere. I et sådant tilfælde må maskinen kun betjenes af en kontanthåndterende virksomheds personale.

3. Typer maskiner til håndtering af pengesedler

Eurosystemet tester de forskellige typer maskiner til håndtering af pengesedler. De forskellige typer maskiner til håndtering af pengesedler kan skelnes fra hinanden ved hjælp af deres særlige systemer til detektering, deres software og andre komponenter til udførelse af deres centrale funktioner. Disse omfatter: a) efterprøvning af eurosedlers ægthed, b) detektering og adskillelse af eurosedler, som mistænkes for at være falske, c) detektering og adskillelse af kassable eurosedler fra eurosedler i god stand, hvis dette er relevant, og d) sporing af objekter, der identificeres som mistænkelige eurosedler, og af eurosedler, som ikke klart kan klassificeres som ægte, hvis dette er relevant.

(*1) www.ecb.europa.eu.’

BILAG II

»BILAG IIa

KUNDEBETJENTE AUTOMATERS KLASSIFICERING OG BEHANDLING AF EUROSEDLER

Eurosedler klassificeres i en af nedenstående kategorier og adskilles efter kategori. Automater, som ikke kontrollerer eurosedlernes kvalitet, behøver ikke være i stand til at skelne mellem eurosedler omfattet af kategori 4a og 4b.

Tabel 1

Kundebetjente automaters klassificering og behandling af eurosedler med kundesporing, når der indbetales kontanter

Kategori

Egenskaber

Behandling

Objekter, som ikke genkendes som eurosedler

Genkendes ikke som eurosedler af en af følgende årsager:

—	Automaten understøtter ikke de pågældende eurosedler

—	Ikke eurosedler

—	Pengeseddellignende objekter

—	Forkert motiv eller format

—	En eller flere store foldede hjørner eller en eller flere manglende dele

—	Fremførings- eller transportfejl i maskinen

Automaten returnerer sedlen til kunden.

Mistænkelige eurosedler

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, kan ikke detekteres eller overskrider klart den accepterede tolerance.

Tages ud af omløb.

Overgives sammen med information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at sedlen er indbetalt i automaten, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte. Må ikke krediteres kontohaver.

Eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, genkendes ikke på grund af kvalitets- og/eller toleranceudsving. Oftest kassable eurosedler.

Tages ud af omløb.

Eurosedlerne overgives til den nationale centralbank straks, og senest 20 arbejdsdage efter at de er indbetalt i automaten, så det kan kontrolleres, om de er ægte.

Oplysninger om kontohaveren opbevares i otte uger, efter at automaten har detekteret eurosedlen. Efter anmodning skal disse oplysninger gøres tilgængelige for den nationale centralbank. Alternativt og efter aftale med den nationale centralbank kan oplysninger, der gør det muligt at spore kontohaver, udleveres sammen med eurosedlerne til den pågældende nationale centralbank.

Må krediteres kontohaver.

4a.

Eurosedler, der identificeres som ægte og i god stand

De test af sedlens ægthed og kvalitet, som automaten har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Kan recirkuleres.

Krediteres kontohaver.

4b.

Eurosedler, der identificeres som ægte, men kassable

De test af sedlens ægthed, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat. Mindst én kontrol af kvalitetskriterier har givet et negativt resultat.

Må ikke recirkuleres og skal returneres til den nationale centralbank.

Krediteres kontohaver.

Særlige regler for tabel 1:

1.	Hvis maskinen til håndtering af pengesedler giver mulighed for at annullere en indskudstransaktion, returnerer den ikke kategori 2- og 3-sedler til kunden. Når en transaktion annulleres, kan de pågældende eurosedler holdes tilbage og opbevares i et midlertidigt opbevaringsområde i automaten.

Kategori 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt fra kategori 4a eller 4b-sedler. Hvis en fysisk adskillelse ikke finder sted, finder tidsrammen for overgivelsen af de blandede kategori 3, 4a og 4b-sedler til den nationale centralbank og kravene til kundesporingen af kategori 3-sedler stadig anvendelse.

Kategori 3-sedler kan, også når de er blandet med kategori 4a eller 4b-sedler, oparbejdes på enhver type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat. Disse sedler behandles derefter som klassificeret af den anden maskine til håndtering af pengesedler, hvorved det er nødvendigt at opretholde sporingen af de oprindelige kategori 3-sedler til den oprindelige kontoindehaver i tilfælde af, at disse sedler afvises af den anden maskine som eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte.

Tabel 2

Hæveautomaters (cash-out machines (COM)) klassificering og behandling af eurosedler

Kategori

Egenskaber

Behandling

Objekter, som ikke genkendes som eurosedler

Genkendes ikke som eurosedler af en af følgende årsager:

—	Automaten understøtter ikke de pågældende eurosedler

—	Ikke eurosedler

—	Pengeseddellignende objekter

—	Forkert motiv eller format

—	En eller flere store foldede hjørner eller en eller flere manglende dele

—	Fremførings- eller transportfejl i maskinen

Må ikke udleveres til kunder.

Mistænkelige eurosedler

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, kan ikke detekteres eller overskrider klart den accepterede tolerance.

Må ikke udleveres til kunder.

Overgives sammen med eventuel information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at automaten har detekteret sedlen, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte.

Eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, genkendes ikke på grund af kvalitets- og/eller toleranceudsving. Oftest kassable eurosedler.

Må ikke udleveres til kunder.

Eurosedlerne overgives til den nationale centralbank straks, og senest 20 arbejdsdage efter at de er indbetalt i automaten, så det kan kontrolleres, om de er ægte.

4a.

Eurosedler, der identificeres som ægte og i god stand

De test af sedlens ægthed og kvalitet, som automaten har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Kan distribueres til kunder.

4b.

Eurosedler, der identificeres som ægte, men kassable

De test af sedlens ægthed, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Mindst én kontrol af kvalitetskriterier har givet et negativt resultat.

Må ikke distribueres til kunder og skal returneres til den nationale centralbank.

Særlige regler for tabel 2:

Kategori 1-, 2- og 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt. Såfremt de blandes, skal alle tre kategorier behandles som kategori 2-sedler. Hvis kategori 1-, 2- og 3-sedler kan adskilles ved at anvende en anden maskine til håndtering af pengesedler, eller af særligt uddannet personale, hvis dette er aftalt med en national centralbank, skal de behandles i overensstemmelse med tabel 2.

2.	Kategori 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt fra kategori 4a og 4b-sedler. Hvis en fysisk adskillelse ikke finder sted, finder tidsrammen for overgivelsen af de blandede kategori 3, 4a og 4b-sedler til den nationale centralbank som præciseret for kategori 3 stadig anvendelse.

Tabel 3

Møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines (CDM)) klassificering og behandling af eurosedler

Møntudleveringsmaskiner skal kontrollere de modtagne sedlers ægthed og beholde de mistænkelige sedler, men behøver ikke fysisk at adskille dem efter kategori.

Mistænkelige sedler overgives sammen med eventuel information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at automaten har detekteret sedlen, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte.

Alternativt kan de sedler, der er modtaget af en møntudleveringsmaskine, oparbejdes på enhver type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat, og derefter behandles som klassificeret af denne maskine. Oplysningerne vedrørende kontoindehaveren af dette antal, der i forbindelse med oparbejdningen er blevet klassificeret som kategori 2 eller kategori 3 skal opretholdes, hvis de er tilgængelige.«

BILAG III

»BILAG IV

DATAINDSAMLING FRA KONTANTHÅNDTERENDE VIRKSOMHEDER

1. Mål

Indsamlingen af data har til formål at sætte de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB) i stand til at overvåge kontanthåndterende virksomheders relevante aktiviteter og følge udviklingen i håndteringen af kontanter.

2. Overordnede principper

2.1.

Data om maskiner til håndtering af pengesedler skal kun indberettes, hvis maskinerne anvendes i henhold til denne afgørelse. Møntudleveringsmaskiner er undtaget fra rapporteringsforpligtelser.

2.2.

Kontanthåndterende virksomheder forsyner regelmæssigt den nationale centralbank i deres medlemsstat med følgende oplysninger:

—	oplysninger om lokaliteter, hvor der håndteres kontanter, som f.eks. filialer, og

—	oplysninger om maskiner til håndtering af sedler og kontantautomater.

2.3.

Desuden forsyner kontanthåndterende virksomheder, der recirkulerer eurosedler ved brug af maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater, den nationale centralbank i deres medlemsstat med følgende to oplysninger:

—	oplysninger om omfanget af kontanttransaktioner (antal eurosedler, som er kontrolleret), der involverer maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater

—	oplysninger om afsidesliggende filialer af kreditinstitutter med kun få kontanttransaktioner, hvor sorteringen efter kvalitet foregår manuelt.

3. Datatype og indberetningskrav

3.1.

Afhængigt af de indsamlede datas karakter inddeles de i stamdata og operationelle data.

Stamdata

3.2.

Stamdata omfatter oplysninger om: a) de enkelte kontanthåndterende virksomheder og deres maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater, som er i drift, og b) afsidesliggende filialer af kreditinstitutter.

3.3.

Stamdata indberettes til den nationale centralbank på datoen for denne afgørelses ikrafttræden og herefter hver sjette måned. Indberetningen skal omfatte de data, som er angivet i formularen i tillæg 1, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format.

3.4.

En national centralbank kan af kontrolhensyn beslutte at indsamle dataene på lokalt plan, f.eks. i filialer.

3.5.

En national centralbank kan pålægge de kontanthåndterende virksomheder at indikere de indskuds-/hæveautomater, der anvendes som henholdsvis kombinerede indskudsautomater eller indskudsautomater, og de kombinerede indskudsautomater, der anvendes som indskudsautomater.

3.6.

Indberetningen skal omfatte data om afsidesliggende filialer, som angivet i formularen i tillæg 3, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format.

Operationelle data

3.7.

Data, der hidrører fra kontanthåndterende virksomheders håndtering og recirkulering af eurosedler, klassificeres som operationelle data.

3.8.

En national centralbank kan beslutte at undtage andre økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (1) fra forpligtelsen til at indberette operationelle data, hvis det antal eurosedler, som de udleverer via kontantautomater, ligger under en grænse fastsat af den nationale centralbank.

3.9.

Dataene indberettes hver sjette måned. Dataene indberettes til den nationale centralbank senest to måneder efter den relevante indberetningsperiode, dvs. ultimo februar og ultimo august. Dataene kan indberettes ved brug af formularen i tillæg 2. De nationale centralbanker kan i en overgangsperiode anmode om månedlig indberetning, såfremt dette var deres praksis, inden denne afgørelse trådte i kraft, eller om kvartalsvis indberetning.

3.10.

Dataene indberettes af kontanthåndterende virksomheder, som fysisk håndterer eurosedler. Hvis en kontanthåndterende virksomhed har udliciteret kontrollen af eurosedlers ægthed og kvalitet til en anden kontanthåndterende virksomhed, indberettes dataene af den kontanthåndterende virksomhed, der er udpeget i medfør af artikel 3, stk. 2.

3.11.

De kontanthåndterende virksomheder indberetter dataene som samlet antal (mængde) på nationalt plan og opdelt efter seddelstørrelse. Underopdeling i seddelserier er ikke påkrævet. Der indberettes separate operationelle data for afsidesliggende filialer af kreditinstitutter.

3.12.

En national centralbank kan af kontrolhensyn beslutte at indsamle dataene på lokalt plan, f.eks. i filialer.

3.13.

Kontanthåndterende virksomheder, der har udliciteret kontrollen af euro sedlers ægthed og kvalitet til andre kontanthåndterende virksomheder, kan anmodes om at udlevere detaljerede oplysninger om sidstnævnte, herunder om udliciteringsordningerne, til den nationale centralbank.

3.14.

Der skal indberettes data om afsidesliggende filialer, som angivet i formularen i tillæg 3, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format og kan aftale med de kontanthåndterende virksomheder, at der indberettes mere omfattende data.

4. Fortrolighed og offentliggørelse af data

4.1.

Både stamdata og operationelle data behandles fortroligt.

4.2.

De nationale centralbanker og ECB kan beslutte at offentliggøre rapporter eller statistikker, hvor der er anvendt data, som er indberettet ifølge dette bilag. En sådan offentliggørelse vil indeholde aggregerede data, således at ingen data kan henføres til enkelte indberetningsenheder.

Tillæg 1

INDBERETNINGSFORMULAR

Stamdata

Oplysningerne indberettes til:

[den nationale centralbanks navn; kontaktoplysninger til brug ved forespørgsler; adresse]

1. Oplysninger om den kontanthåndterende virksomhed

Virksomhedens navn:

Hovedsædets adresse:

Postnr.:

By:

Gade:

Virksomhedens art:

—	Kreditinstitut

—	Vekselkontor

—	Pengetransportfirma, som ikke er et betalingsinstitut

—	(Detail)handlende

—

Kasino

—	Andet, herunder betalingsinstitutter, som ikke tilhører nogen af ovenstående kategorier (specificeres)

Kontaktpersoner:

Navne:

Tlf.

Fax

E-mail:

Udliciteret af (hvis relevant)

Navn:

Adresse:

Postnr.:

By:

2. Kundebetjente automater

Kategori	Identifikationsnummer (2)	Fabrikant (2)	Maskinens navn (2)	Identifikation (2) (detekteringssystem/ software-versioner)	Antal i drift i alt
CIM
CRM
CCM
COM

3. Personalebetjente maskiner

Kategori	Identifikationsnummer (3)	Fabrikant (3)	Maskinens navn (3)	Identifikation (3) (detekteringssystem/ software-versioner)	Antal i drift i alt
BPM
BAM
TARM
TAM

4. Kontantautomater, der ikke er omfattet af ovenstående tabel over kundebetjente automater

	Antal i drift i alt
ATM
SCoT
Andre

Tillæg 2

INDBERETNINGSFORMULAR

Operationelle data

1. Oplysninger om den kontanthåndterende virksomhed

Virksomhedens navn
Indberetningsperiode

2. Data

De følgende dataposter skal samles på nationalt eller regionalt plan ifølge den nationale centralbanks afgørelse — eksklusive afsidesliggende filialer.

	Antal kontrollerede eurosedler i alt	Eurosedler frasorteret som kassable	Eurosedler recirkuleret
5 EUR
10 EUR
20 EUR
50 EUR
100 EUR
200 EUR
500 EUR

I den ovenstående tabel skal kolonnen med overskriften »Antal kontrollerede eurosedler i alt« indeholde det samlede antal sedler, hvis ægthed og kvalitet er blevet kontrolleret på maskiner til seddelhåndtering, dvs. indskuds-/hæveautomater, hæveautomater, indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere og seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskudsautomater med valgfri kvalitetskontrol. Følgende sedler er ikke omfattet af disse data: a) sedler, der kontrolleres manuelt for ægthed og kvalitet, dvs. »over-the-counter«-transaktioner eller »backoffice«-transaktioner b) sedler, der er kontrolleret for ægthed men ikke kvalitet på maskiner til håndtering af pengesedler, dvs. sedler, der er kontrolleret for ægthed på indskudsautomater, kombinerede indskudsautomater (uden valgri kvalitetskontrol), automater betjent af kasserere og ægthedskontrolmaskiner.

Kolonnen med overskriften »Eurosedler frasorteret som kassable« er en undergruppe af det samlede antal kontrollerede eurosedler og skal indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte, men kassable (dvs. kategori 4b). Denne datapost henviser til indskuds-/hæveautomater, hæveautomater, indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere og seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskuds-/hæveautomater med valgfri kvalitetskontrol.

Kolonne med overskriften »Eurosedler recirkuleret« er en undergruppe af det samlede antal kontrollere eurosedler og:

a)	skal for indskuds-/hæveautomater, hæveautomater og indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte og i god stand (dvs. kategori 4a) og distribueres til kunder som forudsat i maskinernes statistik

skal for seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskudsautomater med valgfri kontrol af ægthed indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte og i god stand (dvs. kategori 4a), og som ikke er returneret til den nationale centralbank, men beholdt med henblik på at recirkulere sedlerne i kontantomløbet.

Antal eurosedler, der er distribueret via kundebetjente maskiner og kontantautomater

Hvis en national centralbank anvender undtagelsen for afsidesliggende filialer, som fastlagt i artikel 7, er disse data obligatoriske for kreditinstitutterne i den pågældende medlemsstat. Kreditinstitutterne skal forhøre sig hos deres nationale centralbank, om disse data skal indberettes.

Tillæg 3

AFSIDESLIGGENDE FILIALER AF KREDITINSTITUTTER

Disse oplysninger indberettes kun af kreditinstitutter, der har afsidesliggende filialer som omhandlet i artikel 7, stk. 1.

1.	Oplysninger om kreditinstituttet

Kreditinstituttets navn

Indberetningsperiode

Data

Den afsidesliggende filials navn

Adresse

Antal eurosedler, der er distribueret via kundebetjente maskiner og kontantautomater

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri ( EUT L 181 af 4.7.2001, s. 6).

(2) Disse rubrikker udfyldes, så de følger de tilsvarende rubrikker på ECB's websted.

(3) Disse rubrikker udfyldes, så de følger de tilsvarende rubrikker på ECB's websted.

20.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/105

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling

(Den Europæiske Unions Tidende L 208 af 17. august 2018)

Side 41, bilaget, afdelingen »Definitioner«, skemaet, rækken »Flaring«, kolonnen »Definition«, første punktum:

I stedet for:

»Oxidation ved høje temperaturer med det formål at afbrænde brændbare røggasforbindelser fra industriaktiviteter ved åben ild.«

læses:

»Oxidation ved høje temperaturer med det formål at afbrænde brændbare spildgasforbindelser fra industriaktiviteter ved åben ild.«

Side 45, bilaget, afdelingen »Generelle betragtninger«, afsnittet »Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft«, første afsnit:

I stedet for:

»Medmindre andet er angivet, angiver emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft i disse BAT-konklusioner koncentrationer (massen af udledt stof pr. røggasvolumen) under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa, uden korrektion for iltindhold og udtrykt i μg/Nm3 eller mg/Nm3.«

læses:

»Medmindre andet er angivet, angiver emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft i disse BAT-konklusioner koncentrationer (massen af udledt stof pr. spildgasvolumen) under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa, uden korrektion for iltindhold og udtrykt i μg/Nm3 eller mg/Nm3.«

Side 46, bilaget, afsnit 1.1, BAT 1, nr. XI:

I stedet for:

»en fortegnelse over spildevands- og røggasstrømme (se BAT 3)«

læses:

»en fortegnelse over spildevands- og spildgasstrømme (se BAT 3)«.

Side 48, bilaget, afsnit 1.1, BAT 3, indledende sætning:

I stedet for:

»For at fremme reduktionen af emissioner til vand og luft er den bedste tilgængelige teknik at etablere og opretholde en fortegnelse over spildevands- og røggasstrømmene som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1), hvor alle følgende elementer er indarbejdet:«

læses:

»For at fremme reduktionen af emissioner til vand og luft er den bedste tilgængelige teknik at etablere og opretholde en fortegnelse over spildevands- og spildgasstrømmene som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1), hvor alle følgende elementer er indarbejdet:«.

Side 48, bilaget, afsnit 1.1, BAT 3, nr. i), litra b):

I stedet for:

»b)	beskrivelser af de procesintegrerede teknikker og spildevands-/røggasbehandlingen ved kilden, herunder deres ydeevne«

læses:

»b)	beskrivelser af de procesintegrerede teknikker og spildevands-/spildgasbehandlingen ved kilden, herunder deres ydeevne«.

Side 48, bilaget, afsnit 1.1, BAT 3, nr. iii), indledende sætning:

I stedet for:

»iii)

information om røggasstrømmenes egenskaber såsom:«

læses:

»iii)

information om spildgasstrømmenes egenskaber såsom:«.

Side 48, bilaget, afsnit 1.1, BAT 3, nr. iii), litra d):

I stedet for:

»d)	tilstedeværelsen af andre stoffer, der kan påvirke røggasbehandlingssystemet eller anlæggets sikkerhed (f.eks. ilt, kvælstof, vanddamp og støv).«

læses:

»d)	tilstedeværelsen af andre stoffer, der kan påvirke spildgasbehandlingssystemet eller anlæggets sikkerhed (f.eks. ilt, kvælstof, vanddamp og støv).«

Side 54, bilaget, afsnit 1.2, BAT 8, skemaet, fodnote 2):

I stedet for:

»(2)	Moniteringen gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

læses:

»(2)	Moniteringen gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

Side 69, bilaget, afsnit 2.1.1, BAT 25, skemaet, række d, kolonnen »Beskrivelse«, andet afsnit:

I stedet for:

»Røggassen, der indeholder reststøv, ledes videre til cyklonen/cyklonerne og/eller en vådskrubber.«

læses:

»Spildgassen, der indeholder reststøv, ledes videre til cyklonen/cyklonerne og/eller en vådskrubber.«

Side 71, bilaget, afsnit 2.3.1, BAT 29, skemaet, række b, kolonnen »Beskrivelse«, første punktum:

I stedet for:

»Røggas, som indeholder organiske forbindelser såsom VFC'er/VHC'er, sendes til en kryokondensationsenhed, hvor den gøres flydende (se beskrivelsen i afsnit 6.1).«

læses:

»Spildgas, som indeholder organiske forbindelser såsom VFC'er/VHC'er, ledes ind i adsorptionssystemer (se beskrivelsen i afsnit 6.1).«

Side 71, bilaget, afsnit 2.3.1, BAT 29, skemaet, række c, kolonnen »Beskrivelse«, første punktum:

I stedet for:

»Røggas, som indeholder organiske forbindelser såsom VFC'er/VHC'er, ledes ind i adsorptionssystemer (se beskrivelsen i afsnit 6.1).«

læses:

»Spildgas, som indeholder organiske forbindelser såsom VFC'er/VHC'er, ledes ind i adsorptionssystemer (se beskrivelsen i afsnit 6.1).«

Side 71, bilaget, afsnit 2.3.1, BAT 29, skemaet, række c, kolonnen »Beskrivelse«, tredje punktum:

I stedet for:

»Efterfølgende komprimeres og nedkøles den regenererede røggas for at gøre de organiske forbindelser flydende (i nogle tilfælde ved kryokondensation).«

læses:

»Efterfølgende komprimeres og nedkøles den regenererede spildgas for at gøre de organiske forbindelser flydende (i nogle tilfælde ved kryokondensation).«

Side 71, bilaget, afsnit 2.3.1, BAT 29, skemaet, række c, kolonnen »Beskrivelse«, femte punktum:

I stedet for:

»Den resterende røggas fra komprimeringsfasen ledes normalt tilbage ind i adsorptionssystemet for at minimere VFC-/VHC-emissioner.«

læses:

»Den resterende spildgas fra komprimeringsfasen ledes normalt tilbage ind i adsorptionssystemet for at minimere VFC-/VHC-emissioner.«

Side 72, bilaget, afsnit 2.4.1, tabel 6.5, fodnote 1:

I stedet for:

»(1)	BAT-AEL gælder kun, når organiske forbindelser er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

læses:

»(1)	BAT-AEL gælder kun, når organiske forbindelser er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

Side 72, bilaget, afsnit 2.5.1, BAT 32, afsnittet »Beskrivelse«, andet led:

I stedet for:

»—	røggas fra processerne behandles med afstøvningsteknikker såsom cykloner, stoffiltre og HEPA-filtre efterfulgt af adsorption på aktivt kul (se afsnit 6.1)«

læses:

»—	spildgas fra processerne behandles med afstøvningsteknikker såsom cykloner, stoffiltre og HEPA-filtre efterfulgt af adsorption på aktivt kul (se afsnit 6.1)«.

Side 72, bilaget, afsnit 2.5.1, BAT 32, afsnittet »Beskrivelse«, tredje led:

I stedet for:

»—	effektiviteten af røggasbehandlingen overvåges«

læses:

»—	effektiviteten af spildgasbehandlingen overvåges«.

Side 73, bilaget, afsnit 3.1.2, BAT 34, skemaet, række b, kolonnen »Beskrivelse«, andet og tredje afsnit:

I stedet for:

»En forbehandling af røggas før biofiltret (f.eks. med en vand- eller syreskrubber) kan være nødvendig i tilfælde af et højt indhold af NH3 (f.eks. 5-40 mg/Nm3) for at kunne kontrollere den gennemsnitlige pH-værdi og begrænse dannelsen af N2O i biofiltret.

Nogle lugtende forbindelser (f.eks. mercaptaner, H2S) kan føre til forsuring af biofiltermediet og gøre det nødvendigt at anvende en vandskrubber eller basisk skrubber til forbehandling af røggassen før biofiltret.«

læses:

»En forbehandling af spildgas før biofiltret (f.eks. med en vand- eller syreskrubber) kan være nødvendig i tilfælde af et højt indhold af NH3 (f.eks. 5-40 mg/Nm3) for at kunne kontrollere den gennemsnitlige pH-værdi og begrænse dannelsen af N2O i biofiltret.

Side 76, bilaget, afsnit 3.4.1, BAT 39, skemaet, række a, kolonnen »Teknik«:

I stedet for:

»Adskillelse af røggasstrømme«

læses:

»Adskillelse af spildgasstrømme«.

Side 76, bilaget, afsnit 3.4.1, BAT 39, skemaet, række a, kolonnen »Beskrivelse«:

I stedet for:

»Opdeling af det samlede antal røggasstrømme i røggasstrømme med et højt indhold af forurenende stoffer og røggasstrømme med et lavt indhold af forurenende stoffer som angivet i fortegnelsen omhandlet i BAT 3.«

læses:

»Opdeling af det samlede antal spildgasstrømme i spildgasstrømme med et højt indhold af forurenende stoffer og spildgasstrømme med et lavt indhold af forurenende stoffer som angivet i fortegnelsen omhandlet i BAT 3.«

Side 76, bilaget, afsnit 3.4.1, BAT 39, skemaet, række b, kolonnen »Teknik«:

I stedet for:

»Recirkulation af røggas«

læses:

»Recirkulation af spildgas«.

Side 76, bilaget, afsnit 3.4.1, BAT 39, skemaet, række b, kolonnen »Beskrivelse«, første og andet afsnit:

I stedet for:

»Recirkulation af røggas med et lavt indhold af forurenende stoffer i den biologiske proces efterfulgt af røggasbehandling tilpasset koncentrationen af forurenende stoffer (se BAT 34).

Anvendelsen af røggas i den biologiske proces kan være begrænset af røggastemperaturen og/eller indholdet af forurenende stoffer.«

læses:

»Recirkulation af spildgas med et lavt indhold af forurenende stoffer i den biologiske proces efterfulgt af spildgasbehandling tilpasset koncentrationen af forurenende stoffer (se BAT 34).

Anvendelsen af spildgas i den biologiske proces kan være begrænset af spildgastemperaturen og/eller indholdet af forurenende stoffer.«

Side 76, bilaget, afsnit 3.4.1, BAT 39, skemaet, række b, kolonnen »Beskrivelse«, tredje afsnit, første punktum:

I stedet for:

»Det kan være nødvendigt at kondensere vanddampen i røggassen inden genbrug.«

læses:

»Det kan være nødvendigt at kondensere vanddampen i spildgassen inden genbrug.«

Side 78, bilaget, afsnit 4.2.2, BAT 44, skemaet, række b, kolonnen »Beskrivelse«, andet punktum:

I stedet for:

»Dette omfatter, når røggas sendes til en procesovn eller en kedel.«

læses:

»Dette omfatter, når spildgas sendes til en procesovn eller en kedel.«

Side 79, bilaget, afsnit 4.4.2, BAT 47, skemaet, række a, kolonnen »Teknik«:

I stedet for:

»Recirkulation af procesrøggasser i en dampkedel«

læses:

»Recirkulation af proces-restgasser i en dampkedel«.

Side 79, bilaget, afsnit 4.4.2, BAT 47, skemaet, række a, kolonnen »Beskrivelse«:

I stedet for:

»Procesrøggasserne fra kondensatorerne sendes til dampkedlen, som forsyner anlægget«

læses:

»Proces-restgasserne fra kondensatorerne sendes til dampkedlen, som forsyner anlægget«.

Side 80, bilaget, afsnit 4.5, tabel 6.9, fodnote 1:

I stedet for:

»(1)	BAT-AEL gælder ikke, når emissionsbelastningen er mindre end 2 kg/t på emissionsstedet, forudsat at ingen CMR-stoffer er angivet som relevante i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

læses:

»(1)	BAT-AEL gælder ikke, når emissionsbelastningen er mindre end 2 kg/t på emissionsstedet, forudsat at ingen CMR-stoffer er angivet som relevante i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

Side 80, bilaget, afsnit 4.6.1, BAT 48, skemaet, række a, kolonnen »Teknik«:

I stedet for:

»Varmegenvinding fra røggas fra ovnen«

læses:

»Varmegenvinding fra proces-restgasser fra ovnen«.

Side 83, bilaget, afsnit 5.2, tabel 6.10, fodnote 1:

I stedet for:

»(1)	Disse BAT-AEL'er gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

læses:

»(1)	Disse BAT-AEL'er gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 3.«

Side 84, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Biofilter«, kolonnen »Beskrivelse«, første afsnit:

I stedet for:

»Røggasstrømmene passerer gennem et lag af organisk materiale (såsom tørv, lyng, kompost, rødder, bark, nåletræ og forskellige kombinationer) eller noget inert materiale (såsom ler, aktivt kul og polyurethan), hvor det oxideres biologisk ved naturligt forekomne mikroorganismer til kuldioxid, vand, uorganiske salte og biomasse.«

læses:

»Spildgasstrømmene passerer gennem et lag af organisk materiale (såsom tørv, lyng, kompost, rødder, bark, nåletræ og forskellige kombinationer) eller noget inert materiale (såsom ler, aktivt kul og polyurethan), hvor det oxideres biologisk ved naturligt forekomne mikroorganismer til kuldioxid, vand, uorganiske salte og biomasse.«

Side 84, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Biofilter«, kolonnen »Beskrivelse«, andet afsnit, fjerde punktum:

I stedet for:

»Biofiltret er forbundet til et passende ventilations- og luftcirkulationssystem for at sikre en ensartet luftfordeling gennem laget og en tilstrækkelig opholdstid for røggassen i laget.«

læses:

»Biofiltret er forbundet til et passende ventilations- og luftcirkulationssystem for at sikre en ensartet luftfordeling gennem laget og en tilstrækkelig opholdstid for spildgassen i laget.«

Side 84, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Kondensation og kryokondensation«, kolonnen »Beskrivelse«, første punktum:

I stedet for:

»Kondensation er en teknik, der eliminerer opløsningsmiddeldampe fra en røggas ved at reducere dens temperatur til under dens dugpunkt.«

læses:

»Kondensation er en teknik, der eliminerer opløsningsmiddeldampe fra en spildgasstrøm ved at reducere dens temperatur til under dens dugpunkt.«

Side 84, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Cyklon«, kolonnen »Beskrivelse«, første afsnit:

I stedet for:

»Cyklonfiltre anvendes til at fjerne tungere partikler, som »falder ud«, når røggasserne tvinges i rotation, inden de forlader udskilleren.«

læses:

»Cyklonfiltre anvendes til at fjerne tungere partikler, som »falder ud«, når spildgasserne tvinges i rotation, inden de forlader udskilleren.«

Side 84, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Stoffilter«, kolonnen »Beskrivelse«, andet punktum:

I stedet for:

»Anvendelse af et stoffilter kræver, at stoffet passer til røggassernes egenskaber og den maksimale driftstemperatur.«

læses:

»Anvendelse af et stoffilter kræver, at stoffet passer til spildgassernes egenskaber og den maksimale driftstemperatur.«

Side 85, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »HEPA-filter«, kolonnen »Beskrivelse«, tredje punktum:

I stedet for:

»Røggasstrømmen passerer gennem filtermediet, hvor partiklerne opsamles.«

læses:

»Spildgasstrømmen passerer gennem filtermediet, hvor partiklerne opsamles.«

Side 85, bilaget, afsnit 6.1, skemaet, rækken »Termisk oxidation«, kolonnen »Beskrivelse«:

I stedet for:

»Oxidation af brændbare gasser og lugtstoffer i en røggasstrøm ved at opvarme blandingen af forurenende stoffer med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen til kuldioxid og vand kan afsluttes. «

læses:

»Oxidation af brændbare gasser og lugtstoffer i en spildgasstrøm ved at opvarme blandingen af forurenende stoffer med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen til kuldioxid og vand kan afsluttes.«

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 330

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 20. december 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres system for handel m d drivhusgasemissioner	1
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2178 af 14. oktober 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1076 med henblik på optagelse af Unionen Comorerne i bilag I	2
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2179 af 13. december 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 481/2012 for så vidt angår landetildelingen for toldkontingentet for oksekød af høj kvalitet og om fravigelse af nævnte gennemførelsesforordning for kontingentåret 2019/2020	3
	*	Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2180 af 16. december 2019 om fastlæggelse af de nærmere ordninger for og indholdet i kvalitetsrapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 ( 1 )	8
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2181 af 16. december 2019 om specificering af tekniske karakteristika for så vidt angår aspekter, der er fælles for flere datasæt, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 ( 1 )	16
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2182 af 16, december 2019 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Pan Galego/Pan Gallego (BGB)	42
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2183 af 16. december 2019 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Cordero Manchego (BGB)	43
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2184 af 16. december 2019 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Riso del Delta del Po (BGB)	44
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2185 af 16. december 2019 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Bleu du Vercors-Sassenage (BOB)	45
	*	Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2186 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin	46
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2187 af 19. december 2019 om fastsættelse af maksimumsbeløbet for støtten til privat oplagring af olivenolie i forbindelse med den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1882	48
		AFGØRELSER
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités Afgørelse (FUSP) 2019/2188 af 11. december 2019 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions rådgivende mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Iraq) (EUAM Iraq/3/2019)	50
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités Afgørelse (FUSP) 2019/2189 af 17. december 2019 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) (EUAM RCA/1/2019)	51
	*	Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/2190 af 19. december 2019 om udnævnelse af to medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion	52
	*	Rådets Afgørelse (FUSP) 2019/2191 af 19. december 2019 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (iTrace IV)	53
	*	Rådets Afgørelse (FUSP) 2019/2192 af 19. december 2019 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine	71
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2193 af 17. december 2019 om fastlæggelse af reglerne for beregning, kontrol og rapportering af data og om fastlæggelse af skemaer til data med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (meddelt under nummer C(2019) 8995) ( 1 )	72
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/2194 af 29. november 2019 om tildeling af undertegnelsesbeføjelser (ECB/2019/33)	86
	*	Den Europæiske Centralbanks Afgørelse (EU) 2019/2195 af 5. december 2019 om ændring af afgørelse ECB/2010/14 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (ECB/2019/39)	91

	Berigtigelser
*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2019/2117 af 29. november 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed ( EUT L 320 af 11.12.2019 )	104
*	Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling ( EUT L 208 af 17.8.2018 )	105
*	Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2158 af 5. december 2019 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (ECB/2019/38) ( EUT L 327 af 17.12.2019 )	111
*	Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2019/37) (Den Europæiske Unions Tidende L 327 af 17 december 2019)	112

KN—koder	Varebeskrivelse	Toldkontingentperioder og delperioder	Land			Kontingenttold
			Alle lande	USA	Andre lande
			Løbenummer
			09.2202	09.2203	09.2202
			Kontingentmængde (ton nettovægt)
ex 0201 ex 0202 ex 0206 10 95 ex 0206 29 91	Fersk, kølet eller frosset oksekød, som opfylder kravene i bilag II	Fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020				Nul’
		Fra 1. juli til 30. september	11 250	—	—
		Fra 1. oktober til 31. december	11 250	—	—
		Fra 1. januar til 31. marts	—	4 625	6 625
		Fra 1. april til 30. juni	—	4 625	6 625
		Fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021
		Fra 1. juli til 30. september	—	4 625	6 625
		Fra 1. oktober til 31. december	—	4 625	6 625
		Fra 1. januar til 31. marts	—	5 750	5 500
		Fra 1. april til 30. juni	—	5 750	5 500
		Fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022
		Fra 1. juli til 30. september	—	5 750	5 500
		Fra 1. oktober til 31. december	—	5 750	5 500
		Fra 1. januar til 31. marts	—	6 350	4 900
		Fra 1. april til 30. juni	—	6 350	4 900
		Fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023
		Fra 1. juli til 30. september	—	6 350	4 900
		Fra 1. oktober til 31. december	—	6 350	4 900
		Fra 1. januar til 31. marts	—	6 950	4 300
		Fra 1. april til 30. juni	—	6 950	4 300
		Fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024
		Fra 1. juli til 30. september	—	6 950	4 300
		Fra 1. oktober til 31. december	—	6 950	4 300
		Fra 1. januar til 31. marts	—	7 550	3 700
		Fra 1. april til 30. juni	—	7 550	3 700
		Fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025
		Fra 1. juli til 30. september	—	7 550	3 700
		Fra 1. oktober til 31. december	—	7 550	3 700
		Fra 1. januar til 31. marts	—	8 150	3 100
		Fra 1. april til 30. juni	—	8 150	3 100
		Fra 1. juli 2025 til 30. juni 2026
		Fra 1. juli til 30. september	—	8 150	3 100
		Fra 1. oktober til 31. december	—	8 150	3 100
		Fra 1. januar til 31. marts	—	8 750	2 500
		Fra 1. april til 30. juni	—	8 750	2 500
		Fra 1. juli 2026
		Fra 1. juli til 30. september	—	8 750	2 500
		Fra 1. oktober til 31. december	—	8 750	2 500
		Fra 1. januar til 31. marts	—	8 750	2 500
		Fra 1. april til 30. juni	—	8 750	2 500

KN-kode	Varebeskrivelse	Repræsentativ pris (EUR/100 kg)	Sikkerhed, jf. artikel 3 (EUR/100 kg)	Oprindelse (1)
0207 12 90	Fjerkrækroppe af arten Gallus domesticus, såkaldte 65 pct.-høns, frosne	147,8	0	AR
0207 14 10	Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne	231,2 204,0 324,0 206,5	21 29 0 28	AR BR CL TH
1602 32 11	Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt	283,0	1	BR

Kategori	Undertegnelsesbeføjelser på grundlag af funktion	Nettoværdi
B	Andre medlemmer af direktionen end formanden. Formanden for Tilsynsrådet. Chief Services Officer	Ingen grænse, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori C eller derover
C	Alle ansatte, der er indplaceret i lønklasse K eller L	Over 2 000 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori B
		Op til 2 000 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori D eller derover
D	Alle ansatte, der er indplaceret i lønklasse I eller J Talsmanden for personaleudvalget	Op til 2 000 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori C eller derover
		Op til 20 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori E eller derover
E	Projektledere, som er udpeget af formanden for projektstyringsgruppen	Op til 20 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori D eller derover
		Op til 1 000 EUR, hvis den medundertegnes af en underskriftsberettiget i kategori E eller derover


	(1) EØS-relevant tekst.