(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (3) regulerer grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Reglerne om grænseoverskridende fusioner udgør en væsentlig milepæl i indsatsen for at forbedre det indre markeds funktion for selskaber og deres udøvelse af etableringsfriheden. Evaluering af disse regler viser imidlertid, at det er nødvendigt at ændre dem. Der bør desuden fastsættes regler om grænseoverskridende omdannelser og spaltninger, eftersom direktiv (EU) 2017/1132 kun indeholder regler om indenlandske spaltninger af aktieselskaber.

(2)

Etableringsfrihed er et af de grundlæggende principper i EU-retten. I henhold til artikel 49, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), sammenholdt med artikel 54 i TEUF indebærer selskabers etableringsfrihed bl.a. adgang til at oprette og lede sådanne selskaber på de vilkår, som er fastsat i etableringsmedlemsstatens lovgivning. I henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis omfatter dette retten for et selskab, der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, til at omdanne sig til et selskab, der henhører under en anden medlemsstats retsregler, for så vidt som de betingelser, der er fastsat i denne anden medlemsstats lovgivning, og navnlig det kriterium, som sidstnævnte medlemsstat har fastsat med henblik på et selskabs tilknytning til dets nationale retsorden, overholdes.

(3)

I mangel af en samordning af EU-retten tilkommer det i overensstemmelse med artikel 54 i TEUF den enkelte medlemsstat at definere den tilknytning, der afgør, hvilken national ret der finder anvendelse på et selskab. Artikel 54 i TEUF ligestiller et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor og hovedvirksomhed som tilknytningsfaktorer. Som afklaret i retspraksis udelukker den omstændighed, at det kun er det vedtægtsmæssige hjemsted og ikke hovedkontoret eller hovedvirksomheden, der flyttes, derfor ikke i sig selv anvendelsen af etableringsfriheden i henhold til artikel 49 i TEUF.

(4)

Udviklingen i retspraksis har åbnet op for nye muligheder for selskaber i det indre marked for at fremme økonomisk vækst, effektiv konkurrence og produktivitet. Samtidig skal målet om et indre marked uden indre grænser for selskaber ligeledes bringes i overensstemmelse med andre mål for europæisk integration såsom social beskyttelse anført i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9 i TEUF, samt fremme af den sociale dialog som anført i artikel 151 og 152 i TEUF. Selskabernes ret til at foretage omdannelser, fusioner og spaltninger på tværs af grænser bør gå hånd i hånd og være korrekt afbalanceret med beskyttelsen af medarbejdere, kreditorer og selskabsdeltagere.

(5)

Manglen på retlige rammer for grænseoverskridende omdannelser og spaltninger fører til retlig fragmentering og retsusikkerhed og skaber dermed hindringer for udøvelsen af etableringsfriheden. Det fører ligeledes til ineffektiv beskyttelse af medarbejdere, kreditorer og minoritetsinteresser i det indre marked.

(6)

Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at vedtage harmoniserede regler om grænseoverskridende omdannelser og spaltninger. En harmoniseret retlig ramme vil yderligere bidrage til at fjerne hindringerne for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende beskyttelse af interessenter såsom medarbejdere, kreditorer og selskabsdeltagere.

(7)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen »Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne«, at den ville undersøge, om der var behov for at ajourføre de eksisterende regler for grænseoverskridende fusioner for at gøre det lettere for SMV'er at vælge deres foretrukne forretningsstrategier og foretage en bedre tilpasning til ændringer i markedsforhold, men uden at svække eksisterende jobbeskyttelse. I sin meddelelse af 25. oktober 2016 med titlen »Kommissionens arbejdsprogram 2017 — Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer« bebudede Kommissionen et initiativ til at lette grænseoverskridende fusioner.

(8)

I tillæg til nye regler for omdannelser fastsætter dette direktiv regler om grænseoverskridende spaltninger, både partielle og fuldstændige spaltninger, men disse regler drejer sig kun om grænseoverskridende spaltninger, der involverer oprettelse af nye selskaber. Dette direktiv indebærer ikke en harmoniseret ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber, da sådanne tilfælde er blevet betragtet som værende meget komplekse med krav om inddragelse af kompetente myndigheder fra adskillige medlemsstater og medførende yderligere risici for så vidt angår omgåelse af EU-regler og nationale regler. Muligheden for at oprette et selskab gennem spaltning ved adskillelse som fastsat i dette direktiv giver selskaberne en ny harmoniseret procedure i det indre marked. Selskaber bør imidlertid frit kunne oprette datterselskaber i andre medlemsstater.

(9)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på selskaber under likvidation, hvor fordelingen af aktiver er påbegyndt. Desuden bør medlemsstaterne kunne vælge at udelukke selskaber, der er genstand for andre likvidationsprocedurer, fra dette direktivs anvendelse. Medlemsstaterne bør også kunne vælge ikke at anvende dette direktiv på selskaber, der er under insolvensbehandling som defineret i national ret, eller på rammer for forebyggende rekonstruktion som defineret i national ret, uanset om sådanne procedurer indgår i en national ramme for insolvens eller er reguleret uden for denne. Endvidere bør medlemsstater kunne vælge ikke at anvende dette direktiv på selskaber, der er genstand for kriseforebyggelsesforanstaltninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (4). Nærværende direktiv bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (5).

(10)

I betragtning af kompleksiteten af grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (samlet betegnet »grænseoverskridende transaktioner«) og de mange forskellige berørte interesser er det hensigtsmæssigt at foreskrive kontrol af lovligheden af grænseoverskridende transaktioner, inden de får virkning, for at sikre retssikkerhed. I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater sikre, at en afgørelse om godkendelse af en grænseoverskridende transaktion træffes på en retfærdig, objektiv og ikkediskriminerende måde og på grundlag af alle de relevante elementer, som kræves i EU‐retten og national ret.

(11)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes beføjelser til at give medarbejderne en øget beskyttelse i overensstemmelse med gældende EU-ret på det sociale område.

(12)

For at gøre det muligt at tage hensyn til alle interessenters legitime interesser i forbindelse med proceduren for en grænseoverskridende transaktion, bør selskabet udarbejde og offentliggøre planen for den foreslåede transaktion med de vigtigste oplysninger om denne. Administrations- eller ledelsesorganet bør, hvor det er foreskrevet i national ret eller er i henhold til national praksis eller begge, inddrage medarbejderrepræsentanter på øverste ledelsesniveau i afgørelsen om planen for en grænseoverskridende transaktion. Sådanne oplysninger bør som minimum omfatte selskabets eller selskabernes påtænkte retlige form, i givet fald stiftelsesdokumentet, vedtægterne, den foreslåede vejledende tidsplan for transaktionen og nærmere oplysninger om eventuelle beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes selskabsdeltagere og kreditorer. Der bør i registret offentliggøres en meddelelse, hvorved selskabsdeltagerne, kreditorerne og medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv informeres om, at de kan fremsætte bemærkninger til den foreslåede transaktion. Medlemsstaterne kan også beslutte, at den uafhængige ekspertrapport, der kræves i henhold til dette direktiv, skal offentliggøres.

(13)

Med henblik på at informere sine deltagere og medarbejdere bør det selskab, der foretager den grænseoverskridende transaktion, udarbejde en rapport til dem. Rapporten bør forklare og begrunde de juridiske og økonomiske aspekter af den foreslåede grænseoverskridende transaktion og dens følger for medarbejderne. Navnlig bør rapporten forklare følgerne af den grænseoverskridende transaktion med hensyn til selskabets, herunder dets datterselskabers, fremtidige virksomhed. For så vidt angår selskabsdeltagerne bør rapporten omfatte de retsmidler, de har til rådighed, navnlig oplysninger om deres ret til at udtræde af selskabet. For medarbejderne bør rapporten redegøre for den foreslåede grænseoverskridende transaktions følger for beskæftigelsessituationen. Navnlig bør rapporten forklare, hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den grænseoverskridende transaktion samt de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation på øverste ledelsesniveau. Rapporten bør også forklare, hvordan disse ændringer vil påvirke eventuelle datterselskaber. Der bør ikke gælde et krav om et afsnit for medarbejdere, hvis selskabets eneste medarbejdere er ansat i dets administrations- eller ledelsesorgan. For at øge beskyttelsen af medarbejderne bør enten medarbejderne selv eller deres repræsentanter desuden have mulighed for at udtale sig om afsnittet i rapporten, der redegør for den grænseoverskridende transaktions følger for dem. Forelæggelsen af rapporten og afgivelsen af en hvilken som helst udtalelse bør ikke berøre de gældende informations- og høringsprocedurer, der er fastsat på nationalt plan, herunder i forlængelse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF (6) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF (7). Rapporten eller, hvor de udarbejdes særskilt, rapporterne bør stå til rådighed for selskabsdeltagerne og for medarbejderrepræsentanterne i det selskab, der foretager den grænseoverskridende transaktion, eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, for medarbejderne selv.

(14)

Planen for den grænseoverskridende transaktion, tilbuddet om kontant kompensation fra selskabet til de deltagere, der ønsker at udtræde, og, hvor det er relevant, kapitalandelenes ombytningsforhold, herunder størrelsen af ethvert supplerende kontant udligningsbeløb inkluderet i planen, bør undersøges af en ekspert, der er uafhængig af selskabet. For så vidt angår ekspertens uafhængighed bør medlemsstaterne tage hensyn til kravene i artikel 22 og 22b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (8).

(15)

De oplysninger, der offentliggøres af selskabet, bør være fyldestgørende og sætte interessenter i stand til at bedømme følgerne af den påtænkte grænseoverskridende transaktion. Selskaber bør dog ikke være forpligtet til at offentliggøre fortrolige oplysninger, ifald offentliggørelsen af disse vil være til skade for deres forretningsmæssige stilling, i overensstemmelse med EU-retten eller national ret. En sådan undladelse af offentliggørelse bør ikke undergrave de øvrige krav, der er fastsat i dette direktiv.

(16)

På grundlag af planen og rapporterne bør generalforsamlingen af deltagerne i selskabet eller selskaberne træffe beslutning om, hvorvidt denne plan og de nødvendige ændringer i stiftelsesdokumentet, herunder vedtægterne, skal vedtages. Det er vigtigt, at det krævede flertal for afstemningen er tilstrækkelig stort med henblik på at sikre, at beslutningen tages med et solidt flertal. Endvidere bør selskabsdeltagerne desuden have ret til at stemme om de nærmere ordninger regler for medarbejderes medbestemmelse, hvis de har forbeholdt sig ret hertil under generalforsamlingen.

(17)

Den manglende harmonisering af beskyttelsesforanstaltninger for selskabsdeltagere er blevet identificeret som en hindring for grænseoverskridende transaktioner. Selskaber og deres deltagere står over for mange forskellige former for beskyttelse, hvilket medfører kompleksitet og retsusikkerhed. Selskabsdeltagere bør derfor tilbydes den samme minimumsgrad af beskyttelse, uanset hvilken medlemsstat selskabet er beliggende i. Medlemsstaterne bør derfor kunne opretholde eller indføre yderligere regler om beskyttelse af selskabsdeltagere, medmindre sådanne regler er i strid med dem, der er fastsat i henhold til dette direktiv, eller med etableringsfriheden. Selskabsdeltageres individuelle ret til information bør ikke berøres.

(18)

Som følge af en grænseoverskridende transaktion står selskabsdeltagere ofte over for en situation, hvor de retsregler, der finder anvendelse på deres rettigheder, ændres, fordi de bliver deltagere i et selskab omfattet af en anden medlemsstats retsregler end de retsregler, der var gældende for selskabet inden transaktionen. Medlemsstaterne bør derfor som minimum fastsætte, at selskabsdeltagere, der besidder kapitalandele med stemmeret, og som stemte imod godkendelsen af planen, har ret til at udtræde af selskabet og modtage kontant kompensation for deres kapitalandele svarende til værdien af disse kapitalandele. Medlemsstaterne bør dog frit kunne beslutte også at give denne ret til andre selskabsdeltagere, f.eks. til deltagere med kapitalandele uden stemmeret eller deltagere, der som følge af en grænseoverskridende spaltning vil erhverve kapitalandele i det modtagende selskab i et andet forhold end dem de besad før transaktionen, eller til deltagere, for hvem der ikke ville være nogen ændring af gældende ret, men for hvem visse rettigheder ville ændre sig som følge af transaktionen. Dette direktiv bør ikke berøre nationale regler om gyldigheden af aftaler om salg og overdragelse af kapitalandele i selskaber eller særlige krav til retlig form. Medlemsstaterne bør for eksempel kunne kræve en notarialakt eller en bekræftelse af underskrifter.

(19)

Selskaberne bør så vidt muligt være i stand til at foretage et skøn over omkostningerne ved den grænseoverskridende transaktion. Selskabsdeltagere bør derfor være forpligtet til over for selskabet at erklære, om de har besluttet at udøve deres ret til at afhænde deres kapitalandele. Denne forpligtelse bør ikke berøre eventuelle formelle krav, der er fastsat i national ret. Selskabsdeltagere kan også være forpligtet til samtidigt med denne erklæring eller inden for en bestemt tidsfrist at angive, om de har til hensigt at anfægte den tilbudte kontante kompensation og kræve yderligere kontant kompensation.

(20)

Beregningen af tilbuddet om kontant kompensation bør være baseret på alment accepterede værdiansættelsesmetoder. Selskabsdeltagerne bør have ret til at anfægte beregningen og forelægge spørgsmålet om, hvorvidt den kontante kompensation er tilstrækkelig, for en kompetent administrativ eller retlig myndighed eller et organ, der er bemyndiget i henhold til national ret, herunder voldgiftsretter. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at selskabsdeltagere, der har erklæret, at de har besluttet at udøve deres ret til at afhænde deres kapitalandele, har ret til at indtræde i sådanne procedurer. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte tidsfrister i national ret for at indtræde i sådanne procedurer.

(21)

For så vidt angår grænseoverskridende fusioner eller spaltninger bør selskabsdeltagere, der ikke havde eller ikke udøvede retten til udtræden af selskabet, ikke desto mindre have ret til at anfægte kapitalandelenes ombytningsforhold. Ved vurderingen af tilstrækkeligheden af kapitalandelenes ombytningsforhold bør den kompetente administrative eller retlige myndighed eller et organ, der er bemyndiget i henhold til national ret, også tage hensyn til størrelsen af et eventuelt supplerende kontant udligningsbeløb, som er inkluderet i planen.

(22)

Efter en grænseoverskridende transaktion kunne de tidligere kreditorers krav på det eller de selskaber, der foretager transaktionen, blive berørt, hvor det selskab, der hæfter for gælden, efter transaktionen underlægges en anden medlemsstats retsregler. Reglerne for kreditorbeskyttelse varierer i dag medlemsstaterne imellem, hvilket øger kompleksiteten af proceduren for grænseoverskridende transaktioner væsentligt og skaber usikkerhed for både de involverede selskaber og deres kreditorer i forbindelse med inddrivelse eller fyldestgørelse af deres krav.

(23)

For at sikre, at kreditorerne har passende beskyttelse i tilfælde, hvor de ikke er tilfreds med den beskyttelse, der tilbydes af selskabet i planen, og hvor de muligvis ikke har fundet en tilfredsstillende løsning sammen med selskabet, bør kreditorer, der på forhånd har underrettet selskabet, kunne anmode den relevante myndighed om beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af sådanne beskyttelsesforanstaltninger bør den relevante myndighed tage hensyn til, om en kreditors krav over for selskabet eller en tredjemand er af mindst en tilsvarende værdi og af en tilsvarende kreditkvalitet, som det var før den grænseoverskridende transaktion, og om kravet kan indbringes i samme jurisdiktion.

(24)

Medlemsstaterne bør sikre, at kreditorer, der indgik en forbindelse med selskabet, før selskabet offentliggjorde sin intention om at foretage en grænseoverskridende transaktion, har passende beskyttelse. Når planen for den grænseoverskridende transaktion er offentliggjort, bør kreditorerne kunne tage hensyn til den potentielle indvirkning af ændringen af jurisdiktion og gældende ret som følge af den grænseoverskridende transaktion. Kreditorer, der skal beskyttes, kan omfatte nuværende og tidligere medarbejdere med erhvervstilknyttede pensionsrettigheder og personer, der modtager arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser. Ud over de generelle regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (9), bør medlemsstaterne foreskrive, at sådanne kreditorer har muligheden for at indgive et krav i oprindelsesmedlemsstaten i en periode på to år efter, at en grænseoverskridende omdannelse har fået virkning. Den toårige beskyttelsesperiode, der er foreskrevet i dette direktiv for så vidt angår den jurisdiktion, hvor kreditorer, hvis krav er stiftet før offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse, kan gøre deres krav gældende, bør ikke berøre nationale retsregler om forældelsesfrister for krav.

(25)

Med henblik på at beskytte kreditorer mod risikoen for selskabets insolvens efter den grænseoverskridende transaktion bør medlemsstaterne endvidere kunne kræve, at selskabet eller selskaberne afgiver en solvenserklæring om, at de ikke har kendskab til nogen grund, der gør, at det eller de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende transaktion, ikke vil kunne opfylde sine forpligtelser. Under disse omstændigheder bør medlemsstaterne kunne holde medlemmerne af ledelsesorganet personligt ansvarlige for denne erklærings nøjagtighed. Da medlemsstaternes retstraditioner er forskellige med hensyn til brugen af solvenserklæringer og deres mulige konsekvenser, bør det være op til medlemsstaterne at beslutte de fornødne konsekvenser af urigtige eller vildledende erklæringer, herunder i form af effektive og forholdsmæssige sanktioner og ansvarspådragelse i overensstemmelse med EU-retten.

(26)

Det er vigtigt at sikre, at medarbejderes ret til at blive informeret og hørt i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner respekteres fuldt ud. Informationen og høringen af medarbejdere i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner bør ske i overensstemmelse med de retlige rammer, der er foreskrevet i direktiv 2002/14/EF, og, hvor de finder anvendelse for fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner, i overensstemmelse med direktiv 2009/38/EF samt, hvor den grænseoverskridende fusion eller den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en overførsel af en virksomhed i den i Rådets direktiv 2001/23/EF (10) anvendte betydning, i overensstemmelse med direktiv 2001/23/EF. Nærværende direktiv berører ikke Rådets direktiv 98/59/EF (11), direktiv 2001/23/EF, 2002/14/EF eller 2009/38/EF. Da nærværende direktiv imidlertid fastlægger en harmoniseret procedure for grænseoverskridende transaktioner, er det navnligt hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for, hvornår informationen og høringen af medarbejderne i forbindelse med den grænseoverskridende transaktion bør finde sted.

(27)

De medarbejderrepræsentanter, der er foreskrevet i national ret eller i givet fald i overensstemmelse med national praksis, bør også omfatte alle relevante organer, der er oprettet i overensstemmelse med EU-retten, såsom det europæiske samarbejdsudvalg, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 2009/38/EF, og det repræsentationsorgan, der er oprettet overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/86/EF (12).

(28)

Medlemsstaterne bør sikre, at medarbejderrepræsentanter, når de varetager deres opgaver, nyder tilstrækkelig beskyttelse og tilstrækkelige garantier i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2002/14/EF, således at de på korrekt vis kan udføre de pligter, som de er blevet pålagt.

(29)

Med henblik på at foretage en analyse af rapporten for medarbejderne bør et selskab, der udfører en grænseoverskridende transaktion, stille de nødvendige ressourcer til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, således at de kan udøve de rettigheder, der følger af dette direktiv, på en hensigtsmæssig måde.

(30)

For at sikre, at medarbejderes medbestemmelse ikke indskrænkes uretmæssigt som følge af den grænseoverskridende transaktion, hvor det selskab, der foretager den grænseoverskridende transaktion, har indført en ordning for medarbejderes medbestemmelse, bør det eller de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende transaktion, være forpligtet til at antage en retlig form, der giver mulighed for at udøve sådanne medbestemmelsesrettigheder, herunder gennem medarbejderrepræsentanters deltagelse i selskabets eller selskabernes relevante ledelses- eller tilsynsorganer. I et sådant tilfælde, hvor reelle forhandlinger mellem selskabet og medarbejderne finder sted, bør disse endvidere foretages i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i direktiv 2001/86/EF, med henblik på at finde en mindelig løsning, der forener selskabets ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion med medarbejdernes ret til medbestemmelse. Som et resultat af disse forhandlinger bør enten en skræddersyet og aftalt løsning, eller hvor der ikke findes en aftale, referencebestemmelserne som fastsat i bilaget til direktiv 2001/86/EF finde tilsvarende anvendelse. For at sikre den aftalte løsning eller anvendelsen af disse referencebestemmelser bør selskabet ikke have mulighed for at ophæve medbestemmelsesretten ved at gennemføre en efterfølgende omdannelse, fusion eller spaltning, uanset om den er grænseoverskridende eller indenlandsk, i de første fire år.

(31)

For at forebygge omgåelse af medarbejdernes medbestemmelsesret gennem en grænseoverskridende transaktion bør det eller de selskaber, der foretager en grænseoverskridende transaktion, og som er registreret i den medlemsstat, der sikrer medarbejdernes medbestemmelsesret, ikke kunne foretage en grænseoverskridende transaktion uden først at indlede forhandlinger med medarbejderne eller deres repræsentanter, når det gennemsnitlige antal ansatte i det pågældende selskab svarer til fire femtedele af den nationale tærskel for udløsning af denne medbestemmelse.

(32)

Inddragelse af alle interessenter i grænseoverskridende transaktioner, navnlig inddragelse af medarbejdere, bidrager til, at der tages en langsigtet og bæredygtig tilgang for selskaber i hele det indre marked. I den forbindelse spiller beskyttelse og fremme af medarbejderes medbestemmelsesret i et selskabs øverste ledelsesorgan en vigtig rolle, navnlig når et selskab flytter eller omstrukturerer på tværs af grænser. Derfor er en vellykket gennemførelse af forhandlinger om medbestemmelsesret i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner afgørende og bør fremmes.

(33)

For at sikre, at der sker korrekt fordeling af opgaverne mellem medlemsstaterne og en effektiv og virkningsfuld forudgående kontrol af grænseoverskridende transaktioner bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne for det eller de selskaber, der foretager den grænseoverskridende transaktion, have beføjelsen til at udstede en attest forud for omdannelsen, fusionen eller spaltningen (herefter »forudgående attest«). De kompetente myndigheder i medlemsstaterne for det eller de selskaber, der er et resultat af den grænseoverskridende transaktion, bør ikke kunne godkende den grænseoverskridende transaktion uden en sådan attest.

(34)

Med henblik på udstedelsen af en forudgående attest bør medlemsstaterne for det eller de selskaber, der foretager den grænseoverskridende transaktion, i overensstemmelse med national ret udpege en myndighed eller myndigheder med kompetence til at kontrollere lovligheden af transaktionen. Den kompetente myndighed kunne omfatte domstole, notarer eller andre myndigheder, en skattemyndighed eller en myndighed for finansielle tjenesteydelser. Hvor der er mere end én kompetent myndighed, bør selskabet kunne rette sin ansøgning om den forudgående attest til én enkelt kompetent myndighed udpeget af medlemsstaterne, som bør koordinere med de andre kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed bør vurdere overholdelsen af alle relevante betingelser og den behørige afslutning af alle procedurer og formaliteter i den pågældende medlemsstat og bør træffe afgørelse om udstedelse af den forudgående attest senest tre måneder efter selskabets ansøgning, medmindre den kompetente myndighed nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, og vurderingen kræver overvejelse af yderligere oplysninger eller udførelse af yderligere efterforskningsaktiviteter.

(35)

Under visse omstændigheder kunne selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Det er navnlig vigtigt at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet af med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret. Hvor den kompetente myndighed i forbindelse med kontrollen af lovligheden af en grænseoverskridende transaktion, herunder gennem høring af relevante myndigheder, bliver opmærksom på, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, bør den ikke udstede den forudgående attest. De relevante procedurer, herunder enhver vurdering, bør gennemføres i overensstemmelse med national ret. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed kunne forlænge perioden for vurderingen med op til tre måneder.

(36)

Hvor den kompetente myndighed nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, bør vurderingen tage hensyn til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder og, hvor det er relevant, som minimum tage hensyn til vejledende faktorer vedrørende kendetegnene ved etableringen i den medlemsstat, hvor selskabet eller selskaberne skal registreres efter den grænseoverskridende transaktion, herunder hensigten med transaktion, sektoren, investeringen, nettoomsætningen og fortjenesten eller tabet, antallet af medarbejdere, balancens sammensætning, det skattemæssige hjemsted, aktiverne og deres placering, udstyr, selskabets reelle ejere, medarbejdernes og bestemte medarbejdergruppers sædvanlige arbejdssteder, det sted, hvor bidrag til sociale sikringsordninger skal betales, antallet af udstationerede medarbejdere i året før den grænseoverskridende transaktion i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (14) anvendte betydning, antallet af medarbejdere, der på samme tid arbejder i mere end én medlemsstat i den i forordning (EF) nr. 883/2004 anvendte betydning, og de kommercielle risici, som selskabet eller selskaberne påtager sig før og efter den grænseoverskridende transaktion. Ved vurderingen bør der også tages hensyn til de relevante forhold og omstændigheder i forbindelse med medarbejdernes medbestemmelsesret, navnlig for så vidt angår forhandlinger om sådanne rettigheder, hvor disse forhandlinger blev udløst af, at fire femtedele af den gældende nationale tærskel blev nået. Alle disse elementer bør kun betragtes som vejledende faktorer i den samlede vurdering og bør derfor ikke vurderes isoleret. Hvis den grænseoverskridende transaktion ville resultere i, at selskabets faktiske ledelse eller økonomiske aktivitet placeres i den medlemsstat, hvor selskabet eller selskaberne skal registreres efter den grænseoverskridende transaktion, kan dette af den kompetente myndighed tages som indikation for fravær af misbrug eller svig.

(37)

Den kompetente myndighed bør også kunne indhente alle relevante oplysninger og dokumenter fra det selskab, der udfører den grænseoverskridende transaktion, eller fra andre kompetente myndigheder, herunder bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder, med henblik på at foretage kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende transaktion inden for de proceduremæssige rammer, der er fastlagt i national ret. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte de mulige konsekvenser for udstedelsen af den forudgående attest af de procedurer, der er indledt af selskabsdeltagere og kreditorer i overensstemmelse med dette direktiv.

(38)

Ved den vurdering, der kræves for at opnå en forudgående attest, bør den kompetente myndighed kunne gøre brug af en uafhængig ekspert. Medlemsstaterne bør fastsætte regler for at sikre, at eksperten eller den juridiske person, på hvis vegne eksperten optræder, er uafhængig af det selskab, der ansøger om en forudgående attest. Eksperten bør udpeges af den kompetente myndighed og bør ikke have nogen tidligere eller nuværende forbindelse med det pågældende selskab, som kan påvirke ekspertens uafhængighed.

(39)

For at sikre, at det selskab, der udfører den grænseoverskridende transaktion, ikke er til skade for sine kreditorer, bør den kompetente myndighed navnlig kunne kontrollere, om selskabet har opfyldt sine forpligtelser over for offentlige kreditorer, og om der er tilstrækkelig sikkerhed for udestående forpligtelser. Navnlig bør den kompetente myndighed kunne kontrollere, om selskabet er genstand for verserende retssager om f.eks. overtrædelse af social-, arbejdsmarkeds- eller miljøretten, som kunne resultere i, at selskabet pålægges yderligere forpligtelser, herunder for så vidt angår borgere og private enheder.

(40)

Medlemsstaterne bør indføre retssikkerhedsgarantier i overensstemmelse med de generelle principper om retlig prøvelse, herunder indføre mulighed for prøvelse af de kompetente myndigheders afgørelser i sager vedrørende grænseoverskridende transaktioner, mulighed for at udsætte en forudgående attests ikrafttræden for at give parterne tid til at anlægge sag ved den kompetente domstol og mulighed for at opnå foreløbige forholdsregler, hvor det er relevant.

(41)

Medlemsstaterne bør sikre, at gennemførelsen af visse proceduremæssige skridt, nemlig offentliggørelsen af planen, ansøgningen om den forudgående attest samt fremlæggelsen af alle oplysninger og dokumenter med henblik på bestemmelsesmedlemsstatens kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende transaktion, kan gennemføres fuldt ud online, uden at ansøgerne behøver at møde op personligt for en kompetent myndighed i medlemsstaterne. Reglerne for anvendelse af digitale værktøjer og processer i selskabsretten, herunder de relevante beskyttelsesforanstaltninger, bør finde anvendelse i passende omfang. Den kompetente myndighed bør online kunne modtage ansøgningen om attesten forud for transaktionen, herunder indgivelsen af eventuelle oplysninger og dokumenter, medmindre dette undtagelsesvist er teknisk umuligt for den kompetente myndighed.

(42)

For at reducere omkostningerne og nedbringe varigheden af procedurerne og den administrative byrde for selskaberne bør medlemsstaterne anvende »engangsprincippet« på det selskabsretlige område, hvilket indebærer, at selskaberne ikke er forpligtet til at indgive de samme oplysninger til mere end én offentlig myndighed. Selskaberne bør eksempelvis ikke skulle indgive de samme oplysninger både til det nationale register og til den nationale offentlige tidende.

(43)

For at sikre et passende niveau af gennemsigtighed og brugen af digitale værktøjer og processer bør de forudgående attester, der udstedes af de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater, deles via systemet til sammenkobling af registre og gøres offentligt tilgængelige. I overensstemmelse med det generelle princip, der ligger til grund for direktiv (EU) 2017/1132, bør en sådan udveksling af oplysninger altid være gratis.

(44)

Ved foretagelsen af en grænseoverskridende omdannelse ændres et selskabs retlige form, uden at dette selskab mister sin status som juridisk person. Imidlertid bør hverken en grænseoverskridende omdannelse eller en grænseoverskridende fusion eller spaltning føre til omgåelse af stiftelseskravene i den medlemsstat, hvor selskabet efter denne grænseoverskridende transaktion skal registreres. Selskabet bør respektere sådanne betingelser fuldt ud, herunder kravet om at have hovedkontor i bestemmelsesmedlemsstaten og kravene vedrørende ledelsesmedlemmers uegnethed. For så vidt angår grænseoverskridende omdannelser bør bestemmelsesmedlemsstatens anvendelse af sådanne betingelser dog ikke berøre videreførelsen af det omdannede selskabs status som juridisk person.

(45)

Så snart en forudgående attest er modtaget, og efter kontrol af, at de retlige krav i den medlemsstat, hvor selskabet skal registreres efter den grænseoverskridende transaktion, er opfyldt, herunder en mulig kontrol af, om den grænseoverskridende transaktion udgør en omgåelse af EU-retten eller national ret, bør de kompetente myndigheder indføre selskabet i den pågældende medlemsstats register. Først efter denne registrering bør den kompetente myndighed i den tidligere medlemsstat for det eller de selskaber, der udfører den grænseoverskridende transaktion, slette selskabet i sit register. Det bør ikke være muligt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor selskabet skal registreres efter den grænseoverskridende transaktion, at anfægte oplysningerne i den forudgående attest.

(46)

For at øge gennemsigtigheden af grænseoverskridende transaktioner er det vigtigt, at registrene i de berørte medlemsstater indeholder de nødvendige oplysninger fra andre registre om de selskaber, der er involveret i disse transaktioner, med henblik på at kunne følge disse selskabers historie. Navnlig bør aktmappen i det register, hvor selskabet var opført før den grænseoverskridende transaktion, indeholde det nye registreringsnummer, som dette selskab er tildelt efter den grænseoverskridende transaktion. På samme måde bør selskabets aktmappe i det register, hvor det er opført efter den grænseoverskridende transaktion, indeholde det oprindelige registreringsnummer tildelt selskabet før den grænseoverskridende transaktion.

(47)

Som følge af den grænseoverskridende omdannelse bør det selskab, der er resultatet af omdannelsen (det »omdannede selskab«) bevare sin status som juridisk person, sine aktiver og passiver og alle sine rettigheder og forpligtelser, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af kontrakter, handlinger eller undladelser. Det omdannede selskab bør navnlig respektere eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, herunder kollektive overenskomster.

(48)

Som følge af den grænseoverskridende fusion bør aktiverne og passiverne og alle rettigheder og forpligtelser, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af kontrakter, handlinger eller undladelser, overdrages til det overtagende selskab eller til det nye selskab, og de deltagere i de fusionerende selskaber, som ikke udøver deres ret til at udtræde, bør blive deltagere i henholdsvis det overtagende selskab eller det nye selskab. Navnlig bør det overtagende selskab eller nye selskab respektere eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, herunder kollektive overenskomster.

(49)

I forbindelse med den grænseoverskridende spaltning bør aktiverne og passiverne og alle rettigheder og forpligtelser, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af kontrakter, handlinger eller undladelser, overføres til de modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i spaltningsplanen, og deltagere i det spaltede selskab, der ikke udøver deres ret til at udtræde, bør blive deltagere i de modtagende selskaber, forblive deltagere i det spaltede selskab eller blive deltagere i begge selskaber. Modtagende selskaber bør navnlig respektere eventuelle rettigheder og forpligtelser, der følger af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, herunder kollektive overenskomster.

(50)

Af hensyn til retssikkerheden bør det ikke være muligt at erklære en grænseoverskridende transaktion, der er udført i overensstemmelse med proceduren i dette direktiv, for ugyldig. Denne begrænsning bør ikke berøre medlemsstaternes beføjelser, bl.a. vedrørende strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse i henhold til national ret, navnlig i tilfælde af, at de kompetente eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger, efter gennemførelsen af den grænseoverskridende transaktion, at den grænseoverskridende transaktion var etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret eller, eller med kriminelle formål. I denne forbindelse kunne de kompetente myndigheder også vurdere, om den gældende nationale tærskel for medarbejdermedbestemmelse i den medlemsstat, hvor det selskab, der udfører den grænseoverskridende transaktion, er beliggende, blev nået eller overskredet i årene efter den grænseoverskridende transaktion.

(51)

En grænseoverskridende transaktion bør ikke berøre skattemæssige forpligtelser i forbindelse med et selskabs aktiviteter forud for denne transaktion.

(52)

For at sikre medarbejdernes rettigheder ud over medbestemmelsesretten berører dette direktiv ikke direktiv 98/59/EF, 2001/23/EF, 2002/14/EF og 2009/38/EF. National ret bør ligeledes finde anvendelse på områder, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, såsom beskatning og social sikring.

(53)

Dette direktiv berører ikke de retlige eller administrative bestemmelser i national ret, der vedrører skatter i medlemsstaterne eller disse skatters territoriale og administrative underafdelinger, herunder håndhævelsen af skatteregler med hensyn til grænseoverskridende transaktioner.

(54)

Dette direktiv berører ikke Rådets direktiv 2009/133/EF (15), (EU) 2015/2376 (16), (EU) 2016/881 (17), (EU) 2016/1164 (18) og (EU) 2018/822 (19).

(55)

Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (20), der vedrører risiciene i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig forpligtelserne foreskrevet deri vedrørende udførelsen af passende kundekendskabsprocedurer på et risikobaseret grundlag og forpligtelserne vedrørende identificering og registrering af den reelle ejer af enhver nyligt oprettet enhed i den medlemsstat, hvor enheden er stiftet.

(56)

Dette direktiv berører ikke EU-retten vedrørende gennemsigtighed og aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber eller nationale regler, der er fastsat eller indført i medfør af sådan EU-ret.

(57)

Dette direktiv berører ikke EU-retten vedrørende kreditformidlere og andre finansielle foretagender eller nationale regler, der er fastsat eller indført i medfør af sådan EU-ret.

(58)

Målene for dette direktiv, nemlig at lette og regulere grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(59)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(60)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (21) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(61)

Kommissionen bør foretage en evaluering af dette direktiv, herunder en evaluering af gennemførelsen af bestemmelserne om medarbejderinformation, -høring og -medbestemmelse for så vidt angår grænseoverskridende transaktioner. Evalueringen bør navnlig tage sigte på at vurdere grænseoverskridende transaktioner, hvor forhandlinger om medarbejderes medbestemmelse blev udløst af opnåelse af fire femtedele af den gældende tærskel, og undersøge, om disse selskaber efter den grænseoverskridende transaktion nåede eller overskred den gældende tærskel for medarbejderes medbestemmelse i medlemsstaten for det selskab, der udførte den grænseoverskridende transaktion. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22) (den »interinstitutionelle aftale«) bør denne evaluering være baseret på de fem kriterier om effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere foranstaltninger.

(62)

Der bør indsamles oplysninger for at vurdere resultaterne af dette direktivs bestemmelser i forhold til de mål, det forfølger, og som grundlag for en evaluering af direktiv (EU) 2017/1132 i overensstemmelse med punkt 22 i den interinstitutionelle aftale.

(63)

Direktiv (EU) 2017/1132 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, sjette led, affattes således:

2)

I artikel 18, stk. 3, indsættes følgende litra:

3)

Artikel 24 ændres således:

4)

Overskriften til afsnit II affattes således:

» OMDANNELSE, FUSION OG SPALTNING AF SELSKABER MED BEGRÆNSET ANSVAR «.

5)

I afsnit II indsættes følgende kapitel før kapitel I:

» KAPITEL –I

Grænseoverskridende omdannelser

6)

I artikel 119, nr. 2), foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 120 ændres som følger:

8)

I artikel 121 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 122 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 123 og 124 affattes således:

11)

I artikel 125 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 126 foretages følgende ændringer:

13)

Følgende artikler indsættes:

14)

Artikel 127 affattes således:

15)

Følgende artikel indsættes:

16)

I artikel 128 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 130 affattes således:

18)

I artikel 131 foretages følgende ændringer:

19)

I artikel 132 foretages følgende ændringer:

20)

I artikel 133 foretages følgende ændringer:

21)

Følgende artikel indsættes:

22)

I artikel 134 tilføjes følgende stykke:

»Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende fusion fik virkning.«

23)

I afsnit II tilføjes følgende kapitel:

» KAPITEL IV

Grænseoverskridende spaltninger af selskaber med begrænset ansvar

24)

Titlen på bilag II affattes således:

»Selskabsformer omhandlet i artikel 7, stk. 1, artikel 13, artikel 29, stk. 1, artikel 36, stk. 1, artikel 67, stk. 1, artikel 86b, nr. 1) og 2), artikel 119, stk. 1, litra a), og artikel 160b, nr. 1)«.

(1)

Ved artikel 48 i forordning (EU) 2017/625 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage regler om undtagelse af visse kategorier af dyr og varer fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, hvis en sådan undtagelse er berettiget. Ved artikel 53, stk. 1, litra d), nr. ii), i forordning (EU) 2017/625 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage regler om specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, som gennemføres af toldmyndigheder eller andre offentlige myndigheder, i det omfang disse opgaver ikke allerede henhører under disse myndigheders ansvar, vedrørende passagerers personlige bagage.

(2)

Reglerne er i det store og hele forbundet, og mange er beregnet til at blive anvendt sammen. Af hensyn til enkelhed og gennemsigtighed samt for at lette anvendelsen af reglerne og for at undgå en mangedobling af dem bør de derfor fastsættes i én enkelt retsakt og ikke i en række særskilte retsakter med mange krydshenvisninger og risiko for overlapning. Disse regler tjener ofte et fælles formål og omhandler supplerende aktiviteter, som udføres af operatører og kompetente myndigheder. Derfor bør disse regler samles i én enkelt delegeret forordning.

(3)

Hvis der vedtages regler om undtagelser fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, bør der fastsættes betingelser, såsom passende kontrolordninger, for at sikre, at der ikke opstår uacceptable risici for folke-, dyre- og plantesundheden, hvor sådanne dyr og varer indføres til Unionen.

(4)

Undtagelser fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder for produkter, der indgår i rejsendes personlige bagage, for produkter bestemt til forplejning af besætning og passagerer om bord på transportmidler i international fart og for produkter sendt som små sendinger til privatpersoner findes allerede i Rådets direktiv 97/78/EF (2). Af hensyn til den juridiske klarhed og for at sikre en ensartet anvendelse af disse undtagelser, idet direktiv 97/78/EF ophæves med virkning fra den 14. december 2019, bør der fastsættes bestemmelser om sådanne undtagelser i denne forordning. Undtagelserne vedrører visse kategorier af dyr og varer, der, selv om de føres ind i Unionen, ikke skal markedsføres.

(5)

For at sikre konsekvens i EU-lovgivningen bør medlemsstaterne fortsat foretage passende risikobaseret kontrol med henblik på at forebygge introduktion i Unionen af visse invasive ikke-hjemmehørende arter, jf. kravet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (3).

(6)

Med henblik på at fremme videnskabelige aktiviteter bør visse kategorier af dyr og varer, der er bestemt til videnskabelige formål, undtages fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

(7)

Planter, planteprodukter og andre objekter, jf. artikel 47, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/625, der er bestemt til videnskabelige formål, bør på visse betingelser undtages fra identitetskontrol og fysisk kontrol på grænsekontrolsteder, da der er fastsat passende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (4).

(8)

I henhold til artikel 48, litra d) og e), i forordning (EU) 2017/625 skal produkter, som indgår i passagerers personlige bagage og er bestemt til eget forbrug eller anvendelse, og små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført, fritages for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder. Med hensyn til små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført, bør medlemsstaterne foretage risikobaseret kontrol. Den mulige risiko for, at der indslæbes patogener eller sygdomme til Unionen ved indførsel af animalske produkter, bør tages i betragtning i forbindelse med foranstaltninger, der regulerer indførslen af sådanne sendinger eller produkter.

(9)

For at sikre, at risici for folkesundheden, dyresundheden og plantesundheden minimeres, bør medlemsstaterne mindst én gang om året gennemgå deres mekanismer og foranstaltninger vedrørende særlig kontrol af varer, som indgår i passagerers personlige bagage, og ajourføre disse mekanismer og foranstaltninger årligt efter den primære rejsesæson.

(10)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 (6) er der fastsat regler for visse arter af selskabsdyr, der ledsager deres ejer eller en bemyndiget person under ikke-kommerciel flytning til Unionen fra tredjelande. Den administrative byrde i forbindelse med sådanne flytninger bør minimeres, samtidig med at der bør sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau med hensyn til risici for folke- og dyresundheden. Medlemsstaterne bør desuden kun tillade flytning til Unionen af fugle holdt som selskabsdyr i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/25/EF (7).

(11)

Ved artikel 48, litra f), i forordning (EU) 2017/625 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage regler om undtagelse af selskabsdyr, der holdes i privat ikke-kommercielt øjemed, fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder. Nærværende forordnings regler om undtagelse bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelse til at foretage offentlig kontrol for at sikre, at forordning (EU) nr. 1143/2014 og Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (8) overholdes.

(12)

Med henblik på at give borgerne klare og tilgængelige oplysninger om, hvilke regler der gælder for ikke-kommerciel flytning til Unionen af visse arter af selskabsdyr, bør medlemsstaterne forpligtes til at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden.

(13)

Omfanget af den risiko for folke- og dyresundheden, der opstår som følge af indslæbning af dyresygdomme og patogener, varierer alt efter faktorer som f.eks. produkttypen, de dyrearter, som produkterne hidrører fra, og sandsynligheden for forekomst af patogener. Der findes omfattende EU-regler for at forhindre, at der indslæbes dyresygdomme og patogener, i Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2009 (9) med henblik på at imødegå sådanne risici. Da der i nærværende forordning fastsættes regler, der er dækket af forordning (EF) nr. 206/2009, bør nævnte forordning ophæves fra nærværende forordnings anvendelsesdato.

(14)

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (10) bør ændres for så vidt angår undtagelse af visse prøver til forskning og diagnosticering fra veterinærkontrol på grænsekontrolsteder, da dette emne er omfattet af nærværende forordning.

(15)

Forordning (EU) 2017/625 finder anvendelse fra den 14. december 2019. De regler, der fastsættes ved nærværende forordning, bør derfor også anvendes fra denne dato.

1)

»prøver til forskning og diagnosticering«: prøver til forskning og diagnosticering som defineret i nr. 38) i bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011

2)

»IMSOC«: informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol, jf. artikel 131 i forordning (EU) 2017/625

3)

»ferske fiskevarer«: ferske fiskevarer som defineret i punkt 3.5 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (11)

4)

»tilberedte fiskevarer«: tilberedte fiskevarer som defineret i punkt 3.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

5)

»forarbejdede fiskevarer«: forarbejdede fiskevarer som defineret i punkt 7.4 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

6)

»selskabsdyr«: selskabsdyr som defineret i artikel 4, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (12)

7)

»ikke-kommerciel flytning«: ikke-kommerciel flytning som defineret i artikel 4, nr. 14), i forordning (EU) 2016/429

8)

»foder til selskabsdyr«: foder til selskabsdyr som defineret i nr. 19) i bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011.

a)

varer, der er opført i bilag I, del 1, forudsat at den samlede mængde ikke overstiger en vægtgrænse på 2 kg

b)

rensede ferske fiskevarer eller tilberedte fiskevarer eller forarbejdede fiskevarer, forudsat at deres samlede mængde ikke overstiger en vægtgrænse på 20 kg eller vægten af én fisk, hvis denne vejer mere end 20 kg

c)

andre varer end de i litra a) og b) nævnte og andre varer end dem, der er omhandlet i bilag I, del 2, forudsat at den samlede mængde ikke overstiger en vægtgrænse på 2 kg

d)

planter, bortset fra planter til plantning, planteprodukter og andre objekter

e)

planter, bortset fra planter til plantning, der kommer fra Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, San Marino eller Schweiz

f)

fiskevarer, der kommer fra Færøerne eller Grønland

g)

varer, bortset fra planter til plantning og bortset fra fiskevarer, der kommer fra Færøerne eller Grønland, forudsat at den samlede mængde ikke overstiger en vægtgrænse på 10 kg.

a)

dyr af arter, der er opført i del A i bilag I til forordning (EU) nr. 576/2013, og som:

b)

fugle, der er opført i del B i bilag I til forordning (EU) nr. 576/2013, forudsat at:

c)

fugle, der er opført i del B i bilag I til forordning (EU) nr. 576/2013, og som flyttes til Unionen fra Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten

d)

dyr af andre arter end fugle, der er opført i del B i bilag I til forordning (EU) nr. 576/2013.

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 fastlægges rammen for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter til verifikation af, at EU-lovgivningen om agrofødevarekæden overholdes. Denne ramme omfatter offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande.

(2)

I denne sammenhæng bør de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet, med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol og en ordentlig risikostyring, kunne tillade, at identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2017/625 foretages på et andet kontrolsted end grænsekontrolstedet, såfremt visse betingelser er opfyldt.

(3)

Af nævnte årsager bør dette også gælde for sendinger af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, der er omfattet af foranstaltningerne i henhold til de i nævnte forordnings artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f), omhandlede retsakter.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014 (3) er der bl.a. fastsat regler for gennemførelse af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, der er omfattet af disse forordninger, på et andet kontrolsted end det udpegede indgangssted. Der fastsættes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014 navnlig betingelser for tilladelse til overførsel af en sending til et udpeget importsted med henblik på identitetskontrol og fysisk kontrol, regler vedrørende de dokumenter, der skal ledsage sendingen til det udpegede importsted, oplysningsforpligtelser for de kompetente myndigheder på udpegede indgangssteder og for de operatører, der er ansvarlige for sendingen, samt regler for tilfælde, hvor operatøren beslutter at ændre det udpegede importsted, efter at sendingen har forladt det udpegede indgangssted. Nævnte forordninger ophæves med virkning fra den 14. december 2019, og førnævnte bestemmelser bør erstattes af nærværende forordning. Med henblik på at sikre en effektiv offentlig kontrol og en tilstrækkelig sporbarhed for sendinger bør de regler, der fastsættes ved denne forordning, også sikre en optimal udnyttelse af de muligheder for udveksling af oplysninger om offentlig kontrol og sendingers sporbarhed, som informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol (IMSOC) eller eksisterende nationale systemer frembyder.

(5)

De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet bør, på visse betingelser, efter anmodning fra operatøren give tilladelse til, at en sending af varer overføres til et andet kontrolsted end et grænsekontrolsted, der er udpeget for den pågældende varekategori. I sådanne tilfælde bør operatøren meddele de kompetente myndigheder navnet og koden i Traces-systemet (Trade Control and Expert System) for det kontrolsted, sendingen skal overføres til.

(6)

De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet bør, i det omfang det er nødvendigt for at kunne foretage en effektiv identitetskontrol og fysisk kontrol, kunne anmode operatøren om at overføre varerne til et andet kontrolsted end grænsekontrolstedet. I sådanne tilfælde bør de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet indhente samtykke fra operatøren, før de giver tilladelse til overførslen til kontrolstedet. Operatørens samtykke bør være påkrævet under hensyntagen til operatørens transportomkostninger eller for at undgå situationer, hvor sendinger indeholdende letfordærvelige varer overføres til et kontrolsted, der ikke ligger i en passende afstand fra grænsekontrolstedet.

(7)

For at begrænse de plantesundhedsmæssige og folkesundhedsmæssige risici bør tilladelser til overførsel af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter samt af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer til kontrolstedet gives på grundlag af et tilfredsstillende resultat af dokumentkontrol på grænsekontrolstedet.

(8)

Med henblik på at sikre sendingers sporbarhed bør de kompetente myndigheder på kontrolstedet underrette de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet om sendingens ankomst. Foreligger disse oplysninger ikke, bør de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet hos de kompetente myndigheder på kontrolstedet verificere, om sendingen er ankommet til kontrolstedet, og hvis denne verifikation viser, at sendingen ikke er ankommet, bør de underrette toldmyndighederne og andre myndigheder som omhandlet i artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 og foretage yderligere undersøgelser for at fastslå, hvor sendingen befinder sig.

(9)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage en effektiv identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter bør sendingerne overføres fra grænsekontrolstedet til kontrolstedet. Overførslen bør ske på en sådan måde, at der ikke sker infestering eller infektion af andre planter, planteprodukter eller andre objekter. Af samme grund bør operatører sikre, at emballage eller transportmidler er lukket eller forseglet under overførslen til kontrolstedet. I særlige tilfælde bør de kompetente myndigheder kunne tillade, at emballagen eller transportmidlet til sendinger af træ af nåletræer ikke er lukket eller forseglet under transporten fra grænsekontrolstedet til kontrolstedet, såfremt visse betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bør det træ af nåletræer, sendingerne indeholder, være dyrket eller produceret i et geografisk område i et tredjeland, hvor det pågældende tredjeland deler landegrænse med den medlemsstat, som den kompetente myndighed er ansvarlig for, og for hvilket der foreligger oplysninger om, at træets plantesundhedsmæssige status er den samme i det pågældende tredjeland som i den pågældende medlemsstat.

(10)

For at kunne tilrettelægge en effektiv offentlig kontrol bør de kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder, til hvem medlemsstaten har overdraget ansvaret for gennemførelsen af offentlig kontrol, eller de kompetente myndigheder på et andet kontrolsted end grænsekontrolstedet, kunne foretage dokumentkontrol i en vis afstand fra grænsekontrolstedet.

(11)

Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol på andre EU-indgangssteder end grænsekontrolstedet bør kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder, til hvem medlemsstaten har overdraget ansvaret for gennemførelsen af offentlig kontrol, kunne foretage dokumentkontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, som er omfattet af kontrol med formindsket hyppighed som fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2004 (4).

(12)

Ved Kommissionens afgørelse 2010/313/EU (5) gives der tilladelse til i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 669/2009 at foretage fysisk kontrol ved fødevare- og foderstofvirksomhedslederes lokaler i Cypern. Tilsvarende gives der ved Kommissionens afgørelse 2010/458/EU (6) tilladelse til i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 669/2009 at foretage fysisk kontrol ved fødevare- og foderstofvirksomhedslederes lokaler i Malta. Eftersom denne forordning finder anvendelse på de områder, der er omfattet af nævnte afgørelser, bør afgørelse 2010/313/EU og 2010/458/EU ophæves med virkning fra den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse.

(13)

Da forordning (EU) 2017/625 anvendes fra den 14. december 2019, bør nærværende forordning af hensyn til sammenhængen og retssikkerheden også anvendes fra denne dato. I overensstemmelse med artikel 165, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625 kan regler fastsat i henhold til artikel 53, stk. 1, litra e), dog først finde anvendelse senest 12 måneder efter deres vedtagelse for så vidt angår sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i samme forordnings artikel 47, stk. 1, litra c). Af samme grund ville overgangsforanstaltningerne vedrørende de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2000/29/EF (7) være påkrævet indtil den 13. december 2020. Denne periode på et år er nødvendig for at give operatørerne og de kompetente myndigheder mere tid til at implementere bestemte krav.

(14)

Da denne forordning finder anvendelse på de af Kommissionens direktiv 2004/103/EF (8) omfattede områder vedrørende planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/625, bør nævnte direktiv ophæves med virkning fra den 14. december 2020 —

a)

hvis sendingen ankommer til et grænsekontrolsted, kompetente myndigheder beliggende i en vis afstand fra grænsekontrolstedet eller på et andet kontrolsted end et grænsekontrolsted, forudsat at de befinder sig i samme medlemsstat som det grænsekontrolsted, sendingen er ankommet til

b)

hvis sendingen er omfattet af kontrol med formindsket hyppighed som fastsat i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2017/625, og ankommer til et andet indgangssted end grænsekontrolstedet, de kompetente myndigheder på EU-indgangsstedet.

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 fastlægges rammen for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter til verifikation af, at EU-lovgivningen om agrofødevarekæden overholdes. Denne ramme omfatter offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande via udpegede grænsekontrolsteder.

(2)

Ved artikel 50, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser det fælles sundhedsimportdokument (CHED) skal ledsage sendinger af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 i transit gennem Unionen til bestemmelsesstedet.

(3)

I henhold til artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/625 skal Kommissionen fastlægge, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder kan give tilladelse til videre transport af sendinger af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i nævnte forordning til deres endelige bestemmelsessted i afventning af resultaterne af fysisk kontrol.

(4)

Ved artikel 51, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/625 tillægges Kommissionen beføjelse til at fastsætte, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan foretages identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger og af dyr, der ankommer ad luft- eller søvejen og bliver i det samme transportmiddel med henblik på videre forsendelse, på et andet grænsekontrolsted end det for første ankomst til Unionen. Med henblik på effektiv kontrol af omladede sendinger er det nødvendigt at fastsætte tidsrum og ordninger, der gælder for, hvordan de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet skal foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.

(5)

I henhold til artikel 51, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2017/625 skal Kommissionen fastsætte, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser transit gennem Unionen af sendinger af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 til bestemmelsesstedet er tilladt. Det fastsættes endvidere, at Kommissionen skal fastsætte regler om bestemt offentlig kontrol på grænsekontrolsteder af sådanne sendinger, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser varer midlertidigt kan oplagres på toldoplag, lagre i frizoner, faciliteter til midlertidig opbevaring og lagre, der er specialiseret i at levere varer til NATO-militærbaser eller amerikanske militærbaser.

(6)

De kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder bør kunne give tilladelse til videre transport til det endelige bestemmelsessted i afventning af resultaterne af laboratorieanalyser og -test af sendinger af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, der er omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2017/625, og af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), i nævnte forordning. De fødevarer og foderstoffer, der udgør sådanne sendinger, kan opføres på listen over varer, der er genstand for en midlertidigt skærpet offentlig kontrol på EU-indgangsstedet, som er fastlagt i henhold til artikel 47, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/625, eller kan gøres til genstand for en beredskabsforanstaltning, der er fastsat i retsakter vedtaget i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2), eller være underlagt yderligere betingelser for indførsel til Unionen, der er fastsat i retsakter vedtaget i henhold til artikel 126 i forordning (EU) 2017/625, eller særlige foranstaltninger vedrørende deres indførsel til Unionen, der er fastsat i retsakter vedtaget i henhold til artikel 128 i forordning (EU) 2017/625.

(7)

Der bør være knyttet betingelser til en sådan tilladelse til videre transport for at sikre en korrekt risikostyring. For at begrænse potentielle risici for menneskers eller planters sundhed bør sendinger af ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, der er omfattet af foranstaltninger omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2017/625, og sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), transporteres til og opbevares i faciliteter for videre transport på det endelige bestemmelsessted, der er udpeget af medlemsstaterne i afventning af resultaterne af laboratorieanalyser og -test.

(8)

Faciliteterne for videre transport bør være toldoplag eller faciliteter til midlertidig opbevaring, der er tilladt, udpeget eller godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3), og for at sikre fødevarers og foderstoffers hygiejne bør de registreres hos de kompetente myndigheder som fastsat i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 (5).

(9)

Dyresundhedsmæssige risici forbundet med sendinger af dyr fra tredjelande, der ankommer ad luft- eller søvejen og bliver i samme transportmiddel med henblik på videre forsendelse til tredjelandet eller en anden medlemsstat, og som er bestemt til at blive markedsført i Unionen eller til transit gennem Unionen, er lavere end dem, der er forbundet med andre sendinger af dyr, herunder sendinger, der omlades i havne eller lufthavne. Medmindre der er mistanke om, at reglerne i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 ikke er overholdt, bør der derfor foretages identitetskontrol og fysisk kontrol af sådanne dyr på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen. Der bør desuden foretages dokumentkontrol på grænsekontrolstederne, herunder på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen, hvor der fremvises dyr til offentlig kontrol, og hvorigennem de føres ind i Unionen med henblik på efterfølgende markedsføring eller transit gennem Unionens område.

(10)

Langvarige forsendelser på et og samme transportmiddel kan indvirke negativt på dyrenes velfærd. For at overholde dyrevelfærdskravene under transport bør bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (6) gælde, indtil sendingen af dyr når grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen.

(11)

For at undgå indslæbning af dyresygdomme i Unionen er det nødvendigt at foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger af dyr i havne eller lufthavne på det grænsekontrolsted, hvor den første omladning finder sted.

(12)

Under hensyntagen til de risici for menneskers og dyrs sundhed, der er forbundet med omladede sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, og behovet for at sikre en effektiv offentlig kontrol af sådanne sendinger bør der fastsættes tidsrum, i hvilke de kompetente myndigheder på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted, skal foretage dokumentkontrol. Begyndelsen af omladningstidsrummet regnes fra det tidspunkt, hvor sendingen ankommer til medlemsstatens havn eller lufthavn. Hvis der er mistanke om, at de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 ikke er overholdt, bør de kompetente myndigheder på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted, foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.

(13)

For at sikre, at den offentlige kontrol fungerer effektivt, og under hensyntagen til de risici for plantesundheden, der er forbundet med omladede sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2017/625, bør der fastsættes minimumstidsrum, efter hvilke de kompetente myndigheder på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted, kan foretage dokumentkontrol. Begyndelsen af omladningstidsrummet regnes fra det tidspunkt, hvor sendingen ankommer til medlemsstatens havn eller lufthavn. Hvis der er mistanke om, at de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 ikke er overholdt, bør de kompetente myndigheder på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted, foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.

(14)

Det bør fastsættes, at de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen skal foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol, medmindre al kontrol af omladede sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2017/625, og som er bestemt til markedsføring i Unionen, er blevet foretaget på det grænsekontrolsted, hvor omladningen fandt sted, på grund af mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625.

(15)

For at mindske den administrative byrde bør de operatører, der er ansvarlige for omladede sendinger, kunne sende de kompetente myndigheder på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted, oplysninger om identifikation og placering af varerne i havnen eller lufthavnen, det forventede ankomsttidspunkt, det forventede afgangstidspunkt og bestemmelsesstedet for deres sending. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne have et informationssystem, der sætter dem i stand til at konsultere oplysningerne fra operatørerne og verificere, at fristerne for gennemførelse af dokumentkontrol ikke er overskredet.

(16)

Risiciene for folke- og dyresundheden er lave for ikke-animalske fødevarer og foderstoffer, der er omfattet af foranstaltninger eller retsakter omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2017/625, og som omlades fra et skib eller fly under toldtilsyn til et andet skib eller fly i samme havn eller lufthavn. Det bør derfor fastsættes, at der i sådanne tilfælde foretages dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol på et senere tidspunkt på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen i stedet for på det grænsekontrolsted, hvor omladningen finder sted. Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, bør følgelig give forhåndsmeddelelse om sendingernes ankomst ved at udfylde og indsende den relevante del af CHED'et til informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol (IMSOC) til fremsendelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen.

(17)

For at beskytte dyresundheden og dyrevelfærden bør sendinger af dyr i transit fra et tredjeland til et andet tredjeland, der under toldtilsyn passerer gennem Unionens område, underkastes dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol på grænsekontrolstedet for første ankomst til Unionen, og sådan transit bør kun tillades, hvis resultatet af denne kontrol falder gunstigt ud.

(18)

Med henblik på at beskytte menneskers og dyrs sundhed bør sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter i transit fra et tredjeland til et andet tredjeland, der passerer gennem Unionens område, underkastes dokumentkontrol og identitetskontrol på grænsekontrolstedet. Sådan transit bør tillades på visse betingelser, herunder et gunstigt udfald af kontrollen på grænsekontrolstedet, med henblik på at sikre behørig risikostyring ved grænsen og under transit og i sidste ende sikre, at sådanne varer forlader Unionens område.

(19)

For at beskytte plantesundheden bør sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2017/625, der er i transit fra et tredjeland til et andet tredjeland, og som passerer gennem Unionens område, underkastes risikobaseret dokumentkontrol og fysisk kontrol på grænsekontrolstedet. En sådan transit bør tillades på visse betingelser, herunder et gunstigt udfald af kontrollen på grænsekontrolstedet.

(20)

I visse tilfælde kan sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter i transit fra et tredjeland til et andet tredjeland, der passerer gennem Unionens område, midlertidigt opbevares på lagre. For at sikre sådanne sendingers sporbarhed bør en sådan midlertidig opbevaring kun finde sted på lagre, der er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og som bør overholde de hygiejnekrav, der er fastsat og omhandlet i forordning (EF) nr. 852/2004 og i Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (7).

(21)

Af hensyn til gennemsigtigheden bør medlemsstaterne i IMSOC føre og ajourføre en liste over alle godkendte lagre med angivelse af navn og adresse, den varekategori, som de er godkendt til, og godkendelsesnummeret. De godkendte lagre bør underkastes regelmæssig offentlig kontrol, som foretages af de kompetente myndigheder, for at sikre, at betingelserne for deres godkendelse fortsat overholdes.

(22)

For at sikre, at sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter reelt leveres om bord på fartøjer, herunder militærfartøjer, der forlader Unionen, bør den kompetente myndighed i bestemmelseshavnen eller repræsentanten for fartøjsføreren, når sendingerne er leveret, bekræfte leveringen over for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen eller på det lager, hvor sådanne varer midlertidigt har været opbevaret. Bekræftelsen bør gives ved at kontrasignere det officielle certifikat eller ad elektronisk vej. Hvis sendinger ikke leveres til fartøjet, fordi fartøjet ikke var i havn på det pågældende tidspunkt, eller på grund af logistiske problemer, bør den kompetente myndighed på lageret eller grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen kunne tillade, at sendingen returneres til afsendelsesstedet.

(23)

I nogle medlemsstater finder transit af dyr og varer på grund af de geografiske forhold sted på særlige betingelser, der er fastsat i regler for indførsel til Unionen af visse dyr, avlsmateriale, animalske biprodukter og animalske produkter. Det er derfor nødvendigt med særlige kontrolprocedurer og -betingelser for at understøtte håndhævelsen af disse krav.

(24)

Det er nødvendigt at fastsætte betingelser, under hvilke det skal være tilladt, at sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, for hvilke der var givet tilladelse til transit gennem Unionens område, men som afvises af bestemmelsestredjelandet, sendes direkte tilbage til det grænsekontrolsted, der gav tilladelse til transit gennem Unionen, eller til de lagre, hvor de pågældende varer blev opbevaret på Unionens område, inden tredjelandet afviste dem.

(25)

Som følge af risiciene for menneskers og dyrs sundhed og velfærd bør sendinger af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, der flyttes fra Unionens område til en anden del af Unionens område, og som passerer gennem et tredjelands område, underkastes dokumentkontrol og identitetskontrol af de kompetente myndigheder på grænsekontrolstederne, inden de genindføres til Unionen. Planter, planteprodukter og andre objekter, der er pakket og transporteres på passende vis, jf. artikel 47, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (8), bør, på grund af den lave risiko for indslæbning af skadegørere, ikke skulle underkastes kontrol på det grænsekontrolsted, hvor genindførslen finder sted.

(26)

Med henblik på at sikre korrekt kommunikation og ansvarsfordelingen mellem de forskellige myndigheder og operatører bør den relevante del af CHED'et udfyldes. Del I bør udfyldes af den operatør, der er ansvarlig for sendingen, og fremsendes til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet inden sendingens ankomst. Del II bør udfyldes af de kompetente myndigheder, så snart kontrollen i henhold til denne forordning er gennemført, og der er truffet afgørelse om sendingen, som er registreret deri. Del III bør udfyldes af de kompetente myndigheder på udgangsgrænsekontrolstedet eller det endelige bestemmelsessted eller af den lokale kompetente myndighed, så snart kontrollen i henhold til denne forordning er foretaget.

(27)

For at sikre, at sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter, afledte produkter, hø og halm og sammensatte produkter, der kommer fra Kroatiens område og passerer i transit gennem Bosnien-Hercegovinas område ved Neum (»Neumkorridoren«), er intakte, inden de indføres til Kroatiens område via indgangsstederne ved Klek eller Zaton Doli, bør den kompetente myndighed foretage forseglingskontrol af køretøjerne eller containerne og registrere dato og klokkeslæt for afgang og ankomst for de køretøjer, der transporterer varer.

(28)

Hvis sendinger af visse varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra b), c), d), e) og f), i forordning (EU) 2017/625, er bestemt til at blive markedsført i Unionen eller til transit gennem Unionen, fastsætter EU-lovgivningen i visse tilfælde, at transporten af dem fra ankomstgrænsekontrolstedet til virksomheden på bestemmelsesstedet eller udgangsgrænsekontrolstedet og deres ankomst til bestemmelsesstedet skal overvåges. For at undgå enhver risiko for folke- og dyresundheden bør de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet for indførsel til Unionen overvåge, at sendinger ankommer til bestemmelsesstedet inden for 15 dage.

(29)

Et af formålene med forordning (EU) 2017/625 er at have regler fastlagt i en enkelt retsakt snarere end spredt i flere retsakter, hvilket gør disse regler lettere at forstå og anvende. Denne forordning følger samme tilgang og gør, at der ikke er behov for en række krydshenvisninger mellem forskellige retsakter, og den øger således gennemsigtigheden. En række supplerende regler, der er fastsat i dette udkast til retsakt, er indbyrdes forbundne og vil finde anvendelse sammen. Dette gælder især reglerne om transit, og disse regler vil finde anvendelse fra samme dato. Ved at samle disse supplerende regler i én enkelt retsakt undgår man også risikoen for, at reglerne overlapper hinanden.

(30)

Kommissionens beslutning 2000/208/EF (9), Kommissionens beslutning 2000/571/EF (10) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/215/EU (11) indeholder regler om områder, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. For at undgå overlappende regler bør disse retsakter derfor ophæves.

(31)

Kommissionens beslutning 2007/777/EF (12), Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (13), Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 (14), Kommissionens forordning (EF) nr. 119/2009 (15), Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 (16), Kommissionens forordning (EU) nr. 605/2010 (17), Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011, Kommissionens forordning (EU) nr. 28/2012 (18) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 (19) bør ændres for at sikre, at reglerne i de pågældende retsakter er i overensstemmelse med reglerne i nærværende forordning.

(32)

Da forordning (EU) 2017/625 anvendes fra den 14. december 2019, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato —