ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 320
European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
11. december 2019

Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2115 af 27. november 2019 om ændring af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 596/2014 og (EU) 2017/1129, for så vidt angår fremme af anvendelsen af SMV-vækstmarkeder ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 af 28. november 2019 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 ( 1 )

11

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2019/2117 af 29. november 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2118 af 10. december 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1693 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

115

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/2119 af 21. november 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved det tredje møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention

117

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/2120 af 24. juni 2019 om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Belgien til fordel for JCDecaux Belgium Publicité (meddelt under nummer C(2019) 4466)  ( 1 )

119

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 af 12. juli 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 ( EUT L 189 af 15.7.2019 )

159

 

 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2115

af 27. november 2019

om ændring af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 596/2014 og (EU) 2017/1129, for så vidt angår fremme af anvendelsen af SMV-vækstmarkeder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Initiativet vedrørende kapitalmarkedsunionen sigter mod at nedbringe afhængigheden af banklån, diversificere markedsbaserede finansieringskilder for alle små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) og mod at fremme SMV'ers udstedelse af obligationer og aktier på offentlige markeder. Virksomheder, der er etableret i Unionen, og som søger at rejse kapital på markedspladser, oplever høje engangsomkostninger og løbende omkostninger til offentliggørelse og overholdelse af reglerne, hvilket kan afholde dem fra overhovedet at søge om optagelse til handel på markedspladser i Unionen. Desuden lider aktier udstedt af SMV'er på markedspladser i Unionen ofte under et lavere likviditetsniveau og en højere volatilitet, hvorved kapitalomkostningerne øges, og denne finansieringskilde bliver for byrdefuld. Det er derfor afgørende med en horisontal EU-politik for SMV'er i denne henseende. En sådan politik bør være rummelig, sammenhængende og effektiv og tage hensyn til de forskelligartede SMV'er og deres forskellige behov.

(2)

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3) er der oprettet en ny type markedspladser, SMV-vækstmarkederne, en underkategori af de multilaterale handelsfaciliteter (»MHF'er«), med henblik på at lette SMV'ers adgang til kapital og gøre det muligt for dem at vokse og endvidere for at lette videreudviklingen af specialiserede markeder, der tager hensyn til behovene hos SMV-udstedere, der har vækstpotentiale. I direktiv 2014/65/EU forventedes det også, at »[o]pmærksomheden bør rettes mod, hvordan fremtidig lovgivning yderligere bør fremme anvendelsen af dette marked, således at det bliver attraktivt for investorer, og mindske den administrative byrde samt give SMV'er yderligere incitamenter til at komme ind på kapitalmarkeder gennem SMV-vækstmarkeder«. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gentog i sin udtalelse om Kommissionens forslag til denne ændringsforordning, at det ringe kommunikationsniveau og den bureaukratiske tilgang udgør væsentlige hindringer, og at der skal en langt større indsats til for at overkomme disse hindringer. Det anførte desuden, at bunden af kæden, SMV'erne selv, bør komme i fokus ved at involvere bl.a. SMV-sammenslutninger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre.

(3)

Det er imidlertid blevet bemærket, at udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, får relativt få reguleringsmæssige lempelser i forhold til udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på andre MHF'er eller regulerede markeder. De fleste af de forpligtelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (4), finder anvendelse på samme måde for alle udstedere uanset deres størrelse og den markedsplads, hvor deres finansielle instrumenter er optaget til handel. Denne lave grad af differentiering mellem udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, og dem på andre MHF'er virker hæmmende på MHF'er, så de afholder sig fra at søge registrering som SMV-vækstmarked, hvilket illustreres af den ringe udnyttelse af status som SMV-vækstmarked til dato. Det er derfor nødvendigt at indføre yderligere forholdsmæssige lempelser for i tilstrækkelig grad at fremme brugen af SMV-vækstmarkederne. Anvendelsen af SMV-vækstmarkeder bør fremmes aktivt. Mange SMV'er er stadig ikke klar over, at SMV-vækstmarkeder eksisterer som en ny markedspladskategori.

(4)

SMV-vækstmarkeder bør gøres mere attraktive ved yderligere at mindske overholdelsesomkostninger og administrative byrder for udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder. For at opretholde de højeste standarder for overholdelse af reglerne på regulerede markeder bør de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, begrænses til virksomheder, som er noteret på SMV-vækstmarkeder, uanset at ikke alle SMV'er er noteret på SMV-vækstmarkeder, og ikke alle virksomheder, som er noteret på SMV-vækstmarkeder, er SMV'er. I henhold til direktiv 2014/65/EU kan op til 50 % af de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, være andre virksomheder end SMV'er for at opretholde rentabiliteten af SMV-vækstmarkedernes forretningsmodel, bl.a. gennem likviditeten i andre værdipapirer end SMV'ernes. I betragtning af de risici, der er forbundet med at anvende forskellige regelsæt for udstedere, som er noteret på den samme type markedsplads, dvs. SMV-vækstmarkeder, bør de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, ikke begrænses til SMV-udstedere alene. For at opnå sammenhæng for udstedere og klarhed for investorer bør nedbringelsen af overholdelsesomkostningerne og de administrative byrder gælde for alle udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, uanset deres markedsværdi.

(5)

Et SMV-vækstmarkeds succes bør ikke måles alene på antallet af noterede virksomheder på dette SMV-vækstmarked, men snarere på den vækstrate, som disse virksomheder opnår. Der er behov for et skarpere fokus på SMV'er — de endelige begunstigede efter denne forordning — og deres behov. Nedbringelse af bureaukratiet er en afgørende del af denne proces, men der er også brug for andre tiltag. Det er nødvendigt at forbedre de oplysninger, der er direkte tilgængelige for SMV'er om deres finansieringsmuligheder, med henblik på at fremme deres udvikling. Den reguleringsmæssige lempelse bør være til fordel for mindre virksomheder, der har vækstpotentiale.

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014 foreligger der uretmæssig videregivelse af intern viden, hvis en person er i besiddelse af intern viden og videregiver denne viden til enhver anden person, medmindre videregivelsen sker som led i den normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktioner. I henhold til nævnte forordnings artikel 11, stk. 4, anses videregivelse af intern viden i forbindelse med markedssondering for at blive foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver, under forudsætning af at visse procedurer oprettet ved markedssonderingsordningen overholdes. En markedssondering indebærer kommunikation af oplysninger forud for offentliggørelsen af en transaktion til én eller flere potentielle investorer med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion og de vilkår, der knytter sig hertil, såsom den potentielle størrelsesorden og kursfastsættelse. Under forhandlingerne om et udbud af værdipapirer rettet til kvalificerede investorer (private placement) indleder udstedere drøftelser med et begrænset antal potentielle kvalificerede investorer, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (5), og de forhandler alle de kontraktlige vilkår og betingelser for transaktionen med de pågældende kvalificerede investorer.

Formålet med kommunikation af oplysninger under denne forhandlingsfase er at strukturere og gennemføre transaktionen i sin helhed og ikke at vurdere potentielle investorers interesse i en forud fastsat transaktion. Markedssonderingsordningen i forbindelse med private placements af obligationer kan nogle gange være en byrde og fungere som et incitament til ikke at indlede drøftelser om sådanne transaktioner for både udstedere og investorer. For at gøre private placements af obligationer mere attraktive bør videregivelse af intern viden til kvalificerede investorer med henblik på sådanne transaktioner anses for at blive foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver og bør udelukkes fra anvendelsesområdet for markedssonderingsordningen, forudsat at der foreligger en passende fortrolighedsaftale.

(7)

Der kan opnås en vis likviditet i en udsteders aktier gennem likviditetsmekanismer, såsom prisstillerordninger eller likviditetsaftaler. En prisstillerordning omfatter en aftale mellem en markedsoperatør og en tredjepart, som forpligter sig til at opretholde likviditeten i visse aktier og til gengæld får rabat på handelsgebyrer. En likviditetsaftale omfatter en aftale mellem en udsteder og en tredjepart, som forpligter sig til at tilvejebringe likviditet i udstederes aktier og på dennes vegne. For at sikre, at markedets integritet bevares fuldt ud, bør likviditetsaftaler være tilgængelige for alle udstedere af finansielle instrumenter, hvis værdipapirer optages til handel på SMV-vækstmarkeder i hele Unionen, med forbehold af en række betingelser.

Ikke alle kompetente myndigheder har fastlagt en accepteret markedspraksis for likviditetsaftaler i medfør af forordning (EU) nr. 596/2014, hvilket betyder, at ikke alle udstedere af finansielle instrumenter, hvis værdipapirer optages til handel på SMV-vækstmarkeder, i øjeblikket har adgang til likviditetsordninger i hele Unionen. Denne mangel på likviditetsordninger kan være en hindring for en effektiv udvikling af SMV-vækstmarkeder. Det er derfor nødvendigt at skabe en EU-ramme, der vil give udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, mulighed for at indgå en likviditetsaftale med en likviditetsstiller, selv om der ikke er fastlagt en accepteret markedspraksis på nationalt plan. I henhold til en sådan EU-ramme vil en person, der indgår en likviditetsaftale med en likviditetsstiller, ikke blive anset for at deltage i markedsmanipulation. Det er dog afgørende, at den foreslåede EU-ramme for likviditetsaftaler for SMV-vækstmarkeder ikke erstatter, men snarere supplerer, eksisterende eller fremtidig accepteret national markedspraksis. Det er endvidere afgørende, at de kompetente myndigheder bevarer muligheden for at fastlægge en accepteret markedspraksis for så vidt angår likviditetsaftaler for at tilpasse betingelserne heri til særlige lokale forhold eller udvide sådanne aftaler til andre illikvide værdipapirer end aktier optaget til handel på markedspladser.

(8)

For at sikre ensartet harmonisering af den foreslåede EU-ramme for likviditetsaftaler bør Kommissionen vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter en skabelon til anvendelse med henblik på sådanne aftaler, udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6), ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(9)

Efter artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) nr. 596/2014 kan udstedere beslutte at udsætte offentliggørelsen af intern viden, hvis udstederens legitime interesser antages at ville blive skadet, hvis udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden, og hvis udstederen er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed. Udstederne er dog forpligtede til at underrette den kompetente myndighed herom og fremlægge en skriftlig redegørelse for begrundelserne for beslutningen. Denne underretningsforpligtelse kan være en byrde for udstedere, der har finansielle instrumenter, som kun er optaget til handel på et SMV-vækstmarked. Et lempeligere krav til sådanne udstedere, hvorved de kun har en forpligtelse til at redegøre for årsagerne til udsættelsen efter anmodning fra den kompetente myndighed, vil nedbringe den administrative byrde for udstedere uden at have nogen væsentlig indflydelse på den kompetente myndigheds mulighed for at overvåge offentliggørelsen af intern viden, forudsat at den kompetente myndighed stadig underrettes om udsættelsesbeslutningen og kan indlede en undersøgelse, såfremt den er i tvivl om den pågældende beslutning.

(10)

De nuværende mindre strenge krav til udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, om i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) nr. 596/2014 kun at udarbejde en insiderliste på anmodning af den kompetente myndighed er af begrænset praktisk betydning, eftersom disse udstedere forbliver underlagt krav om løbende overvågning af de personer, der kan betragtes som insidere i forbindelse med igangværende projekter. Det eksisterende krav bør derfor erstattes af en mulighed for, at udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kun skal føre en liste over personer, der som led i den normale udøvelse af deres funktioner har regelmæssig adgang til intern viden, f.eks. direktører, medlemmer af ledelsesorganer eller interne rådgivere. Det vil også være en byrde for udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, straks at ajourføre fulde insiderlister på den måde, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/347 (7). Da nogle medlemsstater imidlertid anser insiderlister som vigtige for at sikre en højere grad af markedsintegritet, bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre et krav om, at udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, skal fremlægge mere omfattende insiderlister, som omfatter alle personer, der har adgang til intern viden. Under hensyntagen til behovet for at sikre en forholdsmæssig administrativ byrde for SMV'er bør disse mere omfattende lister dog udgøre en lettere administrativ byrde end de fulde insiderlister.

(11)

Det er vigtigt at understrege, at forpligtelsen til at udarbejde insiderlister påhviler både udstedere og enhver person, som handler på deres vegne eller for deres regning. De forpligtelser, der påhviler enhver person, som handler på vegne af en udsteder eller for en udsteders regning med hensyn til at udarbejde insiderlister, bør præciseres for at undgå divergerende fortolkninger og praksisser i Unionen. De relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 596/2014 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

I henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 596/2014 skal udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter offentliggøre oplysninger om transaktioner udført af personer med ledelsesansvar og personer, som er nært knyttet til dem, inden for tre arbejdsdage efter transaktionen. Den samme frist gælder for personer med ledelsesansvar, og personer, der er nært knyttet til dem, for så vidt angår deres pligt til at indberette deres transaktioner til udstederen eller til deltageren på markedet for emissionskvoter. Når personer med ledelsesansvar og personer, som er nært knyttet til dem, underretter udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter om deres transaktioner sent, er det en teknisk udfordring for de pågældende udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter at overholde tredagesfristen, hvilket kan give anledning til spørgsmål om ansvar. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter bør derfor have mulighed for at oplyse om transaktioner, inden for to arbejdsdage efter modtagelse af underretning om de pågældende transaktioner fra personerne med ledelsesansvar eller personerne, som er nært knyttet til dem.

(13)

Efter forordning (EU) 2017/1129 behøver en udsteder på visse betingelser ikke at offentliggøre et prospekt i tilfælde af værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, og i tilfælde af værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion eller en spaltning. I stedet skal et dokument indeholdende minimumsoplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen gøres tilgængeligt for offentligheden. Der gælder efter EU-retten ikke noget krav om, at en national kompetent myndighed skal gennemgå eller godkende et sådant dokument forud for offentliggørelsen, og dets indhold er lempeligere i forhold til et prospekt. En utilsigtet konsekvens af en sådan undtagelse er, at et unoteret selskab under visse omstændigheder kan foretage en første optagelse af sine aktier til handel på et reguleret marked uden at udarbejde et prospekt. Dette fratager investorerne de nyttige oplysninger, der er indeholdt i et prospekt, samtidig med at eventuel kontrol fra en national kompetent myndigheds side af de oplysninger, der gives til markedet, undgås. Der bør derfor indføres et krav om offentliggørelse af et prospekt for et unoteret selskab, som søger om optagelse til handel på et reguleret marked som følge af et ombytningstilbud, en fusion eller en spaltning.

(14)

Artikel 14 i forordning (EU) 2017/1129 tillader ikke i øjeblikket anvendelse af et forenklet prospekt for udstedere, hvis værdipapirer, der er kapitalandele, vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder, og som søger at udstede værdipapirer, der giver adgang til værdipapirer, der er kapitalandele, og som er fungible med tidligere udstedte værdipapirer, der er kapitalandele. Nævnte forordnings artikel 14 bør således ændres med henblik på at give sådanne udstedere mulighed for at anvende et forenklet prospekt.

(15)

SMV-vækstmarkeder bør ikke opfattes som et sidste skridt i opskaleringen af udstedere og bør gøre det muligt for succesrige virksomheder at vokse og en dag flytte til regulerede markeder for at få gavn af større likviditet og en større investorpulje. For at lette overgangen fra et SMV-vækstmarked til et reguleret marked bør virksomheder i vækst have mulighed for at benytte den forenklede oplysningsordning som fastsat i artikel 14 i forordning (EU) 2017/1129 til optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, som er fungible med værdipapirer, der tidligere er blevet udstedt, forudsat at de pågældende virksomheder har udbudt værdipapirer til offentligheden, der vedvarende har været optaget til handel på et SMV-vækstmarked i mindst to år og fuldt ud har overholdt indberetnings- og offentliggørelsesforpligtelserne i hele denne periode. En toårsperiode bør gøre det muligt for udstederne at opnå tilstrækkelige resultater og at give markedet oplysninger om deres finansielle præstation og indberetningskrav i henhold til direktiv 2014/65/EU.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (8) forpligter ikke udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, til at offentliggøre deres regnskaber i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards. Men for at undgå at fravige regulerede markedsstandarder bør udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, der ønsker at benytte den forenklede oplysningsordning fastsat i artikel 14 i forordning (EU) 2017/1129 med henblik på optagelse af deres værdipapirer til handel på et reguleret marked, alligevel udarbejde deres seneste regnskaber i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002, herunder sammenligningstal for det foregående år, forudsat at de ville være forpligtede til at udarbejde konsoliderede regnskaber som følge af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (9) efter optagelsen af deres finansielle instrumenter til handel på et reguleret marked. Hvis det efter anvendelsen af nævnte direktiv ikke ville kræves, at udstedere udarbejder konsoliderede regnskaber, bør de overholde nationale ret i den medlemsstat, hvor de er indregistreret.

(17)

Formålet med denne forordning er i overensstemmelse med målene for EU-vækstprospektet, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2017/1129. EU-vækstprospektet er kort og derfor mindre omkostningstungt at producere, hvilket mindsker omkostningerne for SMV'er. SMV'er bør kunne vælge at anvende EU-vækstprospektet. De nuværende definitioner af SMV'er i forordning (EU) 2017/1129 kan være for restriktive, navnlig for de udstedere, der ønsker optagelse til handel på et SMV-vækstmarked, som ofte er større end traditionelle SMV'er. For så vidt angår offentlige udbud, der umiddelbart efterfølges af en første optagelse til handel på et SMV-vækstmarked, vil mindre udstedere derfor ikke kunne anvende EU-vækstprospektet, selv om deres markedsværdi efter den første optagelse til handel var lavere end 200 000 000 EUR. Derfor bør forordning (EU) 2017/1129 ændres med henblik på at gøre det muligt for udstedere, der ønsker et første offentligt udbud med en foreløbig markedsværdi på under 200 000 000 EUR, at udarbejde et EU-vækstprospekt.

(18)

I betragtning af SMV'ers betydning for den måde, Unionens økonomi fungerer på, bør indvirkningen af EU-ret om finansielle tjenesteydelser på finansieringen af SMV'er ydes særlig opmærksomhed. Med henblik herpå bør Kommissionen, når den foretager en gennemgang af retsakter, der påvirker finansieringen af noterede eller unoterede SMV'er, analysere reguleringsmæssige og administrative hindringer, herunder vedrørende undersøgelser, der begrænser eller forhindrer investering i SMV'er. Kommissionen bør i den forbindelse vurdere udviklingen i kapitalstrømme til SMV'er og tilstræbe at skabe en gunstig reguleringsmæssig ramme med henblik på at fremme finansieringen af SMV'er.

(19)

Direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 596/2014 og (EU) 2017/1129 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(20)

Denne forordning bør finde anvendelse fra den 31. december 2019. Artikel 1 bør dog finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 596/2014

I forordning (EU) nr. 596/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 11 indsættes følgende stykke:

»1a.   Hvis et udbud af værdipapirer udelukkende er rettet til kvalificerede investorer som defineret i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (*1), betragtes kommunikation af oplysninger til de pågældende kvalificerede investorer med henblik på at forhandle de kontraktlige vilkår og betingelser for deres deltagelse i en udstedelse af obligationer fra en udsteder, der har finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en markedsplads, eller fra enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, ikke som en markedssondering. En sådan kommunikation anses for at være foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver, jf. nærværende forordnings artikel 10, stk. 1, og betragtes således ikke som uretmæssig videregivelse af intern viden. Udstederen eller enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, sikrer, at de kvalificerede investorer, der modtager oplysningerne, er bekendt med og skriftligt bekræfter de juridiske og reguleringsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).«"

2)

I artikel 13 tilføjes følgende stykker:

»12.   Uden at det berører accepteret markedspraksis fastlagt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1-11, kan en udsteder af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, indgå en likviditetsaftale for sine aktier, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

vilkårene og betingelserne i likviditetsaftalen er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/908 (*2)

b)

likviditetsaftalen er udarbejdet i overensstemmelse med den EU-skabelon, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 13

c)

likviditetsstilleren er behørigt autoriseret af den kompetente myndighed i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU og er registreret som markedsdeltager hos markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet

d)

markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet, bekræfter skriftligt over for udstederen, at den pågældende operatør eller det pågældende selskab har modtaget en kopi af likviditetsaftalen og accepterer denne aftales vilkår og betingelser.

Udstederen, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal til enhver tid kunne godtgøre, at betingelserne, under hvilke aftalen blev indgået, til stadighed opfyldes. Udstederen og markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet, indgiver en kopi af likviditetsaftalen til de relevante kompetente myndigheder på disses anmodning.

13.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udarbejde en aftaleskabelon, der skal anvendes med henblik på at indgå en likviditetsaftale i overensstemmelse med stk. 12 for at sikre overholdelsen af de kriterier, der er fastsat i stk. 2, herunder med hensyn til gennemsigtighed for markedet og udførelsen af likviditetstilførsel.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(*2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/908 af 26. februar 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om fastsættelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for de kriterier, den procedure og de krav, der finder anvendelse ved fastlæggelse af en accepteret markedspraksis samt betingelserne for bibeholdelse heraf, afvikling heraf eller ændring af betingelserne for accepten heraf (EUT L 153 af 10.6.2016, s. 3).«"

3)

I artikel 17, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset nærværende stykkes tredje afsnit forelægger en udsteder, hvis finansielle instrumenter kun er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kun efter anmodning en skriftlig redegørelse for den kompetente myndighed, der er præciseret efter stk. 3. Så længe udstederen kan begrunde sin udsættelsesbeslutning, må udstederen ikke afkræves at føre en optegnelse med denne redegørelse.«

4)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især:

a)

udarbejde en liste over alle de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden, som f.eks. rådgivere, revisorer eller kreditvurderingsbureauer (insiderliste)

b)

straks ajourføre insiderlisten i overensstemmelse med stk. 4, og

c)

forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

2.   Udstedere og personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal tage alle rimelige skridt for at sikre, at en person på insiderlisten skriftligt anerkender de juridiske og reguleringsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden.

Når en anden person af udstederen anmodes om at udarbejde og ajourføre udstederens insiderliste, har udstederen fortsat det fulde ansvar for overholdelse af denne artikel. Udstederen bevarer til enhver tid retten til adgang til den insiderliste, som den anden person udarbejder.«

b)

Stk. 4, 5 og 6 affattes således:

»4.   Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især ajourføre deres insiderliste straks og angive datoen for ajourføringen i følgende tilfælde:

a)

hvis begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på insiderlisten, ændres

b)

hvis der er en ny person, som får adgang til intern viden, og som det derfor er nødvendigt at tilføje på insiderlisten, og

c)

hvis en person ophører med at have adgang til intern viden.

Hver enkelt ajourføring skal præcisere datoen og tidspunktet for den ændring, som udløste ajourføringen.

5.   Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især opbevare deres insiderliste i en periode på mindst fem år, efter at den er udarbejdet eller ajourført.

6.   Udstedere, hvis finansielle instrumenter optages til handel på et SMV-vækstmarked, er berettiget til i deres insiderlister kun at medtage personer, der på grund af deres hverv eller stilling hos udstederen har regelmæssig adgang til intern viden.

Uanset dette stykkes første afsnit, og hvis det er begrundet i specifikke nationale hensyn til markedets integritet, kan medlemsstaterne kræve, at udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, medtager alle personer omhandlet i stk. 1, litra a), i deres insiderlister. Disse lister skal omfatte oplysninger, der er angivet i det format, som ESMA har fastsat i henhold til nærværende stykkes fjerde afsnit.

Insiderlisten som omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit forelægges for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på fastlæggelse af det præcise format for de insiderlister, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. Formatet for insiderlisterne skal stå i rimeligt forhold til og udgøre en mindre administrativ byrde end formatet for de insiderlister, der er omhandlet i stk. 9.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes fjerde afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

5)

Artikel 19, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter offentliggør oplysningerne i en underretning som omhandlet i stk. 1 inden to arbejdsdage efter modtagelse af en sådan underretning.«

6)

Artikel 35, stk. 2, affattes således:

»2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, artikel 19, stk. 13 og 14, og artikel 38 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 31. december 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.«

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) 2017/1129

I forordning (EU) 2017/1129 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 indsættes følgende stykker:

»6a.   De undtagelser, der er fastsat i stk. 4, litra f), og i stk. 5, litra e), finder kun anvendelse på værdipapirer, der er kapitalandele, og kun i følgende tilfælde:

a)

de udbudte værdipapirer, der er kapitalandele, er fungible med eksisterende værdipapirer, som allerede er optaget til handel på et reguleret marked forud for overtagelsen og den dermed forbundne transaktion, og overtagelsen betragtes ikke som en omvendt virksomhedsovertagelse i den i punkt B19 i international financial reporting standard (IFRS) 3, Business Combinations, som vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (*3) anvendte betydning, eller

b)

den tilsynsmyndighed, der, hvor det er relevant, har kompetence til at gennemgå tilbudsdokumentet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (*4), har udstedt en forudgående godkendelse af det dokument, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra f), eller stk. 5, litra e).

6b.   De undtagelser, der er fastsat i stk. 4, litra g), og i stk. 5, litra f), finder kun anvendelse på værdipapirer, der er kapitalandele, med hensyn til hvilke transaktionen ikke betragtes som en omvendt virksomhedsovertagelse i den i punkt B19 i IFRS 3 anvendte betydning, og kun i følgende tilfælde:

a)

den overtagende enheds værdipapirer, der er kapitalandele, er allerede blevet optaget til handel på et reguleret marked inden transaktionen, eller

b)

de værdipapirer, der er kapitalandele, og som tilhører de enheder, der skal spaltes, er allerede blevet optaget til handel på et reguleret marked inden transaktionen.

(*3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).«"

2)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første afsnit, foretages følgende ændringer:

i)

Litra b) affattes således:

»b)

uden at det berører artikel 1, stk. 5, udstedere, hvis værdipapirer, der er kapitalandele, vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder, og som udsteder værdipapirer, der ikke er kapitalandele, eller værdipapirer, der giver adgang til værdipapirer, der er kapitalandele, som er fungible med udstederens eksisterende værdipapirer, der er kapitalandele, som allerede er optaget til handel«

ii)

Følgende litra tilføjes:

»d)

udstedere, hvis værdipapirer har været udbudt til offentligheden og vedvarende været optaget til handel på et SMV-vækstmarked i mindst to år, og som fuldt ud har overholdt indberetnings- og offentliggørelsesforpligtelserne gennem hele den periode, hvori de har været optaget til handel, og som søger om optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, som er fungible med eksisterende værdipapirer, der tidligere er blevet udstedt.«

b)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

I andet afsnit tilføjes følgende punktum:

»De udstedere, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra d), som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*5)efter optagelse af deres værdipapirer til handel på et reguleret marked, skal sammenstille de seneste regnskabsoplysninger, jf. nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, litra a), der skal indeholde sammenligningstal for det foregående år fra det forenklede prospekt, i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (*6).

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).«"

ii)

Følgende afsnit tilføjes:

»De udstedere, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra d), som ikke skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU efter optagelse af deres værdipapirer til handel på et reguleret marked, skal sammenstille de seneste regnskabsoplysninger, jf. nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, litra a), der skal indeholde sammenligningstal for det foregående år fra det forenklede prospekt, i overensstemmelse med den nationale ret i den medlemsstat, hvor udstederen er indregistreret.

Tredjelandsudstedere, hvis værdipapirer er blevet optaget til handel på et SMV-vækstmarked, skal sammenstille de seneste regnskabsoplysninger, jf. nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, litra a), der skal indeholde sammenligningstal for det foregående år fra det forenklede prospekt, i overensstemmelse med deres nationale regnskabsstandarder, forudsat at disse standarder svarer til forordning (EF) nr. 1606/2002. Hvis disse nationale regnskabsstandarder ikke svarer til International Financial Reporting Standards, udarbejdes regnskabsoplysningerne på ny i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.«

c)

Stk. 3, andet afsnit, litra e), affattes således:

»e)

for værdipapirer, der er kapitalandele, herunder værdipapirer, der giver adgang til værdipapirer, der er kapitalandele, erklæringen om arbejdskapital, erklæringen om kapitalisering og gældssituation, oplysninger om relevante interessekonflikter og transaktioner med nærtstående parter, større aktionærer og, hvor det er relevant, proforma-regnskabsoplysninger.«

3)

I artikel 15, stk. 1, første afsnit, indsættes følgende litra:

»ca)

udstedere, som ikke er SMV'er, og som udbyder aktier til offentligheden og samtidig anmoder om at få optaget disse aktier til handel på et SMV-vækstmarked, forudsat at sådanne udstedere ikke har aktier, som allerede er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og den samlede værdi af de to følgende elementer ligger under 200 000 000 EUR:

i)

den endelige udbudspris eller maksimumsprisen i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), nr. i)

ii)

det samlede antal aktier i omløb umiddelbart efter udbuddet af aktier til offentligheden, beregnet enten på grundlag af antallet af aktier, der udbydes til offentligheden, eller, i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), nr. i), på grundlag af det maksimale antal aktier, der udbydes til offentligheden.«

4)

Bilag V, punkt II, affattes således:

»II.

Erklæring om kapitalisering og gældssituationen (kun for værdipapirer, der er kapitalandele, udstedt af virksomheder med en markedsværdi på over 200 000 000 EUR) og erklæring om arbejdskapital (kun for værdipapirer, der er kapitalandele).

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udstederens kapitalisering og gældssituation og oplysninger om, hvorvidt arbejdskapitalen er tilstrækkelig til at dække udsteders nuværende behov, eller hvordan udsteder i modsat fald agter at fremskaffe den nødvendige yderligere arbejdskapital.«

Artikel 3

Ændring af direktiv 2014/65/EU

I artikel 33 i direktiv 2014/65/EU tilføjes følgende stykke:

»9.   Kommissionen nedsætter senest den 1. juli 2020 en ekspertinteressentgruppe, der skal overvåge SMV-vækstmarkedernes funktionsmåde og succes. Senest den 1. juli 2021 offentliggør ekspertinteressentgruppen en rapport om sine konklusioner.«

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 31. december 2019. Artikel 1 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. november 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

T. TUPPURAINEN

Formand

(1)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 79.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/347 af 10. marts 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår det præcise format for insiderlister og for ajourføring af insiderlister, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 49).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/11

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2116

af 28. november 2019

om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (1), særlig artikel 6e, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 må indenlandske udbydere fra den 15. juni 2017 ikke pålægge roamingkunderne i nogen medlemsstat tillægsudgifter for modtagne regulerede roamingopkald ud over den indenlandske detailpris, hvis disse opkald er tilladt inden for rammerne af en politik om rimeligt forbrug.

(2)

Ved forordning (EU) nr. 531/2012 begrænses ethvert tillæg for at modtage regulerede roamingopkald til det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 (2) blev det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen, der skulle gælde i 2019, fastsat på grundlag af data pr. 1. juli 2018.

(4)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation har forsynet Kommissionen med ajourførte oplysninger, der er indsamlet hos medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder, om de maksimale mobiltermineringstakster, som i henhold til artikel 7 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (3) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (4) er fastsat for hvert af de nationale engrosmarkeder for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, og om det samlede antal abonnenter i medlemsstaterne.

(5)

Kommissionen har i henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 beregnet det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen ved på grundlag af data pr. 1. juli 2019 at gange den maksimale mobiltermineringstakst, der er tilladt i en given medlemsstat, med det samlede antal abonnenter i denne medlemsstat, lægge resultatet for samtlige medlemsstater sammen og dernæst dividere dette resultat med det samlede antal abonnenter i samtlige medlemsstater. For ikkeeuromedlemsstaterne er den relevante vekselkurs gennemsnittet for andet kvartal af 2019 ifølge Den Europæiske Centralbanks database.

(6)

Det er derfor nødvendigt at ajourføre det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 bør derfor ophæves.

(8)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal Kommissionen årligt revidere det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen som fastsat i denne gennemførelsesforordning.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen fastsættes til 0,0079 EUR pr. minut.

Artikel 2

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER

(1)  EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1979 af 13. december 2018 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2311 (EUT L 317 af 14.12.2018, s. 10).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/13

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/2117

af 29. november 2019

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (1), særlig artikel 19, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 338/97 fastsættes der bestemmelser for handel med dyre- og plantearter, der er opført i bilaget til forordningen. De arter, der er opført i bilaget, omfatter de arter, som er anført i bilagene til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (»konventionen«), samt de arter, hvis bevaringsstatus nødvendiggør, at handel fra, til og inden for Unionen reguleres eller overvåges.

(2)

På partskonferencens 18. møde, der blev afholdt i Genève i Schweiz fra den 17. til den 28. august 2019 (CoP 18), blev der foretaget visse ændringer i konventionens bilag. Ændringerne bør indarbejdes i bilagene til forordning (EF) nr. 338/97.

(3)

Følgende slægter eller systematiske enheder blev opført på liste I til konventionen og bør opføres i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97: Ceratophora erdeleni, Ceratophora karu, Ceratophora tennentii, Cophotis ceylanica, Cophotis dumbara, Gonatodes daudini, Achillides chikae hermeli og Parides burchellanus.

(4)

Følgende arter blev overført fra liste II til liste I til konventionen og bør fjernes fra bilag B og opføres i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97: Aonyx cinerea, Lutrogale perspicillata, Balearica pavonina, Cuora bourreti, Cuora picturata, Mauremys annamensis og Geochelone elegans. Malacochersus tornieri blev overført fra liste II til liste I; arten er allerede optaget i bilag A, og det er alene henvisningen til den relevante liste, som bør ændres.

(5)

Følgende systematiske enheder blev overført fra liste I til liste II til konventionen og bør fjernes fra bilag A og opføres i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97: Vicugna (populationerne i provinsen Salta, Argentina, med anmærkning), Leporillus conditor, Pseudomys fieldi praeconis (med en ændring i nomenklaturen til Pseudomys fieldi), Xeromys myoides, Zyzomys pedunculatus, Dasyornis broadbenti litoralis, Dasyornis longirostris og Crocodylus acutus (populationen i Mexico, med anmærkning).

(6)

Følgende familier, slægter og arter blev opført på konventionens liste II og bør opføres i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97: Giraffa camelopardalis, Syrmaticus reevesii, Ceratophora aspera (med anmærkning), Ceratophora stoddartii (med anmærkning), Lyriocephalus scutatus (med anmærkning), Goniurosaurus spp., (med anmærkning), Gekko gecko, Paroedura androyensis, Ctenosaura spp. (fire arter af denne slægt blev tidligere optaget på liste II og indgår nu i optagelsen af slægten på listen), Pseudocerastes urarachnoides, Echinotriton chinhaiensis, Echinotriton maxiquadratus, Paramesotriton spp. (en art af denne slægt blev tidligere optaget på liste II og indgår nu i optagelsen af slægten på listen), Tylototriton spp., Isurus oxyrinchus, Isurus paucus, Glaucostegus spp., Rhinidae spp., Holothuria fuscogilva (med forsinket gennemførelse), Holothuria nobilis (med forsinket gennemførelse), Holothuria whitmaei (med forsinket gennemførelse), Poecilotheria spp., Widdringtonia whytei, Pterocarpus tinctorius (med anmærkning), Cedrela spp. (med anmærkning og med forsinket gennemførelse).

(7)

Syrmaticus reevesii, Ctenosaura quinquecarinata, Paramesotriton spp. og Tylototriton spp., der hidtil var opført i bilag D til forordning (EF) nr. 338/97, bør udgå af dette bilag efter deres optagelse på konventionens liste II på CoP 18.

(8)

Fortolkningsdelen af listerne blev ændret, og en række anmærkninger vedrørende flere systematiske enheder, der er opført på konventionens lister, blev vedtaget eller ændret på CoP 18 og skal også afspejles i bilagene til forordning (EF) nr. 338/97.

a)

Følgende anmærkninger blev optaget:

—

En anmærkning for arterne Saiga tatarica og Saiga borealis opført på liste II og

—

Anmærkning #17 (erstatter anmærkning #5) for arten Pericopsis elata, der er opført på liste II.

b)

Følgende anmærkninger blev ændret:

—

Anmærkningen for arten Vicugna vicugna, der er opført på liste II.

—

Anmærkning #4f) for arten Aloe ferox, der er opført på liste II.

—

Anmærkning #16 om optagelse af Adanonia grandidieri på liste II.

—

Anmærkning #15 om optagelse på liste II af slægten Dalbergia spp. og arterne Guibourtia demeusei, Guibourtia pellegriniana og Guibourtia tessmannii.

(9)

Definitionerne af udtrykkene »færdige musikinstrumenter«, »tilbehør til færdige musikinstrumenter«, »dele af færdige musikinstrumenter«, »forsendelser« og »forarbejdet træ« bør optages i »Noter vedrørende fortolkningen af bilag A, B, C og D«, idet disse definitioner blev vedtaget på CoP 18.

(10)

Følgende arter er for nyligt blevet optaget på konventionens liste III: Sphaerodactylus armasi, Sphaerodactylus celicara, Sphaerodactylus dimorphicus, Sphaerodactylus intermedius, Sphaerodactylus nigropunctatus alayoi, Sphaerodactylus nigropunctatus granti, Sphaerodactylus nigropunctatus lissodesmus, Sphaerodactylus nigropunctatus ocujal, Sphaerodactylus nigropunctatus strategus, Sphaerodactylus notatus atactus, Sphaerodactylus oliveri, Sphaerodactylus pimienta, Sphaerodactylus ruibali, Sphaerodactylus siboney, Sphaerodactylus torrei, Anolis agueroi, Anolis baracoae, Anolis barbatus, Anolis chamaeleonides, Anolis equestris, Anolis guamuhaya, Anolis luteogularis, Anolis pigmaequestris, Anolis porcus, alle på anmodning fra Cuba. Disse arter bør derfor opføres i bilag C til forordning (EF) nr. 338/97.

(11)

Følgende arter er for nyligt udgået af konventionens liste III: Galictis vittata, Bassaricyon gabbii, Bassariscus sumichrasti, Cabassous centralis, Choloepus hoffmanni, Sciurus deppei og Crax rubra (alene populationen i Costa Rica), alle på anmodning fra Costa Rica. Henvisningen til Costa Rica i opførelsen på listen af Crax rubra og disse andre arter bør derfor udgå af bilag C til forordning (EF) nr. 338/97.

(12)

Unionen har ikke fremsat forbehold over for nogen af disse ændringer.

(13)

På CoP 18 blev der vedtaget nye nomenklaturreferencer for dyr og planter, som navnlig vedrører en række arter af slægten Ovis og en række arter, der tilhører familien Felidae. Disse ændringer bør indarbejdes i bilagene til forordning (EF) nr. 338/97 under opretholdelse af de gældende strengere EU-foranstaltninger for import af de arter, der tidligere er beskrevet som Ovis ammon, i overensstemmelse med bilag XIII til Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (2).

(14)

Visse artsbetegnelser (både engelsk og latin) bør korrigeres for at afspejle den nuværende praksis med hensyn til deres anvendelse.

(15)

Der bør foretages yderligere rettelser i de eksisterende anmærkninger, navnlig bør anmærkningen »(muligvis uddød)« udgå af listen over fire arter i overensstemmelse med de ændringer, der blev foretaget på CoP 17.

(16)

I betragtning af disse ændringers omfang er det af klarhedshensyn hensigtsmæssigt at udskifte bilaget til forordning (EF) nr. 338/97 i sin helhed.

(17)

Forordning (EF) nr. 338/97 bør derfor ændres.

(18)

I henhold til konventionens artikel XV.1, litra c), skal »ændringer vedtaget ved et møde [på partskonferencen] (…) træde i kraft 90 dage efter det pågældende møde for alle medlemsstater«. For at overholde den frist og sikre rettidig ikrafttræden af ændringerne af bilaget til denne forordning bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Handel med Vilde Dyr og Planter nedsat i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 338/97 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 338/97 affattes som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER

(1)  EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1).

BILAG

Noter vedrørende fortolkningen af bilag A, B, C og D

1.   

Arterne er opført i bilag A, B, C og D enten:

a)

ved artens navn, eller

b)

med samtlige arter tilhørende en højere systematisk enhed eller en del heraf

2.   

Forkortelsen »spp.« angiver alle arter tilhørende en højere systematisk enhed.

3.   

Andre henvisninger til højere systematiske enheder end art tjener alene til orientering eller klassificering.

4.   

Arter, som er trykt med fed skrifttype i bilag A, er optaget dér på grund af deres beskyttelsesstatus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (1) eller Rådets direktiv 92/43/EØF (2).

5.   

Følgende forkortelser angiver lavere systematiske enheder af planter end art:

a)

»ssp.« angiver underart

b)

»var(s)« angiver varietet (varieteter) og

c)

»fa« angiver form.

6.   

Tallene »(I)«, »(II)« og »(III)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed henviser til de lister i konventionen, som de pågældende arter er optaget på, i overensstemmelse med noterne 7, 8 og 9. Hvis ingen af disse anmærkninger forekommer, betyder det, at de pågældende arter ikke er optaget på konventionens lister.

7.   

»(I)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens liste I.

8.   

»(II)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens bilag II.

9.   

»(III)« ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den er optaget på konventionens bilag III. I disse tilfælde er det land, for hvilket arten eller den højere systematiske enhed er optaget på bilag III, også anført.

10.   

»Kultivar« betyder ifølge definitionen i den 8. udgave af »International Code of Nomenclature for Cultivated Plants« en samling af planter, der a) er blevet udvalgt på grund af en særlig egenskab eller kombination af egenskaber, b) er forskellig, ensartet og stabil med hensyn til disse egenskaber og c) bevarer disse egenskaber, når den opformeres ved passende metoder. Ingen ny systematisk enhed kan anses som sådan, før dens kategorinavn og område er blevet formelt offentliggjort i den seneste udgave af International Code of Nomenclature for Cultivated Plants.

11.   

Hybrider kan opføres specifikt på listerne, men kun hvis de danner særskilte og stabile bestande i naturen. Dyrehybrider, som i de foregående fire generationer har en eller flere af de arter, der er opført i bilag A eller B, er omfattet af denne forordning på samme måde, som hvis de var rene arter, også selv om den pågældende hybrid ikke er opført specifikt i bilagene.

12.   

Når en art er opført i bilag A, B eller C, er hele dyret eller planten, levende eller død(t), og alle dele og produkter herafogså omfattet. For så vidt angår dyrearter, der er opført i bilag C, og plantearter, der er opført i bilag B eller C, er alle dele og afledte produkter af arten også omfattet af samme bilag, medmindre der er vedføjet en anmærkning til arten om, at alene specifikke dele og afledte produkter er omfattet. I overensstemmelse med artikel 2, litra t), angiver tegnet »#« efterfulgt af et tal ved navnet på en art eller højere systematisk enhed, som er opført i bilag B eller C, dele eller afledte produkter heraf, der for så vidt forordningen angår anføres som følger:

#1

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)

frø, sporer og pollen (herunder pollinia)

b)

in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

c)

afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter og

d)

frugter og dele samt afledte produkter heraf fra kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla.

#2

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)

frø og pollen og

b)

færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.

#3

Omfatter hele og ituskårne rødder og dele af rødder, undtagen forarbejdede dele eller afledte produkter, som f.eks. pulvere, piller, ekstrakter, tonika, té og konfekt.

#4

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)

frø (herunder frøkapsler af Orchidaceae), sporer og pollen (herunder pollinia). Undtagelsen gælder ikke for frø fra Cactaceae spp. eksporteret fra Mexico og for frø fra Beccariophoenix madagascariensis og Dypsis decaryi eksporteret fra Madagaskar

b)

in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

c)

afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter

d)

frugter og dele samt afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla (Orchidaceae) og af familien Cactaceae

e)

stængler, blomster samt dele eller afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Opuntia underslægt Opuntia og Selenicereus (Cactaceae) og

f)

færdigvarer af Aloe ferox og Euphorbia antisyphilitica, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.

#5

Omfatter hele stammer, opsavet træ samt finér

#6

Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér samt krydsfinér.

#7

Omfatter hele stammer, træflis, træsmuld og ekstrakter.

#8

Omfatter underjordiske dele (dvs. rødder og jordstængler): hele, dele og pulveriserede.

#9

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen dele og afledte produkter, der er mærket »Produceret af materiale fra Hoodia spp. tilvejebragt ved kontrolleret høst og produktion i samarbejde med CITES' styrelsesråd i [Botswana under aftale nr. BW/xxxxxx] [Namibia under aftale nr. NA/xxxxxx] [Sydafrika under aftale nr. ZA/xxxxxx]«.

#10

Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, herunder ufærdige trævarer, der anvendes til fremstilling af buer til strygeinstrumenter.

#11

Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér, træsmuld og ekstrakter. Færdige produkter, der indeholder sådanne ekstrakter, herunder dufte, er ikke omfattet af denne anmærkning.

#12

Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér og ekstrakter. Færdige produkter, der indeholder sådanne ekstrakter, herunder dufte, er ikke omfattet af denne anmærkning.

#13

Omfatter kernen (også kendt som »endosperm«, »pulp« eller »kopra«) og afledte produkter heraf.

#14

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)

frø og pollen

b)

in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere

c)

frugter

d)

blade

e)

raminpulver, herunder alle former for pulver i fast form og

f)

færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel, undtagen flis, trækugler, bedekranse og træskærerarbejder.

#15

Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:

a)

blade, blomster, pollen, frugter og frø

b)

færdigvarer med et indhold af træ af sorter, som er opført på listerne, på højst 10 kg pr. forsendelse

c)

færdige musikinstrumenter, dele af færdige musikinstrumenter og tilbehør til færdige musikinstrumenter,

d)

dele og afledte produkter af Dalbergia cochinchinensis, som er omfattet af anmærkning #4

e)

dele og afledte produkter af Dalbergia spp. med oprindelse i og eksporteret fra Mexico, som er omfattet af anmærkning #6.

#16

Omfatter frø, frugter og olier

#17

Kævler, opsavet træ, finér, krydsfinér og forarbejdet træ.

13.   

Nedenstående termer og begreber, der anvendes i anmærkningerne i bilagene, defineres som følger:

Ekstrakt

Ethvert stof, som udvindes direkte af plantemateriale med fysiske eller kemiske midler uanset fremstillingsprocessen. Ekstraktet kan have fast (f.eks. krystaller, harpiks, fine eller grove partikler), halvfast (f.eks. gummi eller voks) eller flydende form (f.eks. opløsninger, tinkturer, olier og essentielle olier).

Færdige musikinstrumenter

Et musikinstrument (som angivet i Verdenstoldorganisationens harmoniserede system, kapitel 92; musikinstrumenter, dele og tilbehør til sådanne genstande), der kan spilles på, eller spilles på alene efter at dele er påmonteret. Udtrykket omfatter antikke instrumenter (som defineret i HS-kode 97.05 og 97.06; kunstværker, samlerobjekter og antikviteter).

Tilbehør til færdige musikinstrumenter

Tilbehør til et musikinstrument (som angivet i Verdenstoldorganisationens harmoniserede system, kapitel 92; musikinstrumenter, dele og tilbehør til sådanne genstande), der er adskilt fra musikinstrumentet, og som er specifikt udformet eller tildannet til at blive anvendt eksplicit i forbindelse med et instrument, og hvis anvendelse ikke kræver yderligere ændringer.

Dele til færdige musikinstrumenter

En del (som angivet i Verdenstoldorganisationens harmoniserede system, kapitel 92; musikinstrumenter, dele og tilbehør til sådanne genstande) af et musikinstrument, der er klar til installation, og som er specifikt udformet og tildannet til at blive anvendt eksplicit i forbindelse med et instrument, for at der kan spilles på det.

Færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel

Varer, som sendes enkeltvis eller som samlede partier, og som ikke kræver videre forarbejdning; er pakket, emballeret og klar til endelig anvendelse eller til salg i detailhandel i en tilstand, så de kan sælges til eller anvendes af den brede offentlighed.

Pulver

Et tørt, fast stof i form af fine eller grove partikler.

Forsendelse

Fragt, der transporteres på grundlag af et enkelt konnossement eller luftfragtbrev uanset mængde eller antal beholdere eller kolli; eller genstande, der bæres, medbringes eller er pakket i personlig bagage.

10 kg pr. forsendelse

Med hensyn til udtrykket »10 kg pr. forsendelse« bør grænsen på 10 kg fortolkes som en henvisning til vægten af hver genstand i forsendelsen, som består af træ af de pågældende sorter. Grænsen på 10 kg skal med andre ord vurderes i forhold til vægten af de enkelte dele af træ af sorterne Dalbergia/Guibourtia, der er indeholdt i hver genstand i forsendelsen, i stedet for forsendelsens samlede vægt.

Forarbejdet træ

Defineret ved HS-kode 44.09. Træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende.

Træflis

Træ, som er blevet findelt.

14.   

Da ingen af de arter eller højere systematiske enheder af FLORA, der er opført i bilag A, er forsynet med noter, betyder dette, at hybrider heraf skal behandles i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, hvilket betyder, at hybrider, som er kunstigt opformerede frembringelser af én eller flere af disse arter eller højere systematiske enheder, kan gøres til genstand for handel med et certifikat for kunstig opformering, samt at frø og pollen (herunder pollinia), afskårne blomster, in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer af disse hybrider, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere, ikke er omfattet af denne forordning.

15.   

Spildprodukterne urin, fækalier og ambra, som fremkommer uden manipulation af det pågældende dyr, er ikke omfattet af denne forordning.

16.   

Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder denne forordning kun for levende enheder og hele, eller i det væsentlige hele, døde enheder, undtagen systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:

§ 1

Hele eller i det væsentlige hele skind, rå eller garvede.

17.   

Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder denne forordning kun for levende enheder, undtagen for systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:

§ 3

Tørrede eller friske planter, herunder eventuelt blade, rødder/rodstokke, stængler, frø/sporer, bark og frugter.

§ 4

Hele stammer, opsavet træ samt finér.

 

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Trivialnavn

FAUNA

CHORDATA (CHORDATES)

MAMMALIA

 

 

 

Pattedyr

ARTIODACTYLA

 

 

 

 

Antilocapridae

 

 

 

gaffelantilope

 

Antilocapra americana (I) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

 

 

gaffelbuk

Bovidae

 

 

 

antiloper, kvæg, dykkerantiloper, gazeller, geder, får etc.

 

Addax nasomaculatus (I)

 

 

addax eller mendesantilope

 

 

Ammotragus lervia (II)

 

mankefår

 

 

 

Antilope cervicapra (III Nepal/Pakistan)

hjorteantilope eller bezoarantilope

 

Bos gaurus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos frontalis, der ikke er omfattet denne forordning)

 

 

gaur

 

Bos mutus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos grunniens, der ikke er omfattet denne forordning)

 

 

yak eller grynteokse

 

Bos sauveli (I)

 

 

kouprey

 

 

 

Boselaphus tragocamelus (III Pakistan)

Nilgai

 

 

 

Bubalus arnee (III Nepal) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bubalus bubalis, der ikke er omfattet denne forordning)

vandbøffel

 

Bubalus depressicornis (I)

 

 

anoa

 

Bubalus mindorensis (I)

 

 

tamarau

 

Bubalus quarlesi (I)

 

 

bjerganoa

 

 

Budorcas taxicolor (II)

 

takin

 

Capra falconeri (I)

 

 

markhor eller skrueged

 

 

Capra caucasica (II)

 

kaukasisk skrueged

 

 

 

Capra hircus aegagrus (III Pakistan) (Enheder af husdyrformen er ikke omfattet af denne forordning)

art af ged

 

 

 

Capra sibirica (III Pakistan)

art af ged

 

Capricornis milneedwardsii (I)

 

 

kinesisk serow

 

Capricornis rubidus (I)

 

 

rød serow

 

Capricornis sumatraensis (I)

 

 

sumatra serow

 

Capricornis thar (I)

 

 

himalaya serow

 

 

Cephalophus brookei (II)

 

brookes dykkerantilope

 

 

Cephalophus dorsalis (II)

 

sortrygget dykkerantilope

 

Cephalophus jentinki (I)

 

 

jentinks dykkerantilope

 

 

Cephalophus ogilbyi (II)

 

ogilbys dykkerantilope

 

 

Cephalophus silvicultor (II)

 

gulrygget dykkerantilope

 

 

Cephalophus zebra (II)

 

zebradykkerantilope

 

 

Damaliscus pygargus pygargus (II)

 

bontebok

 

 

 

Gazella bennettii (III Pakistan)

indisk gazelle

 

Gazella cuvieri (I)

 

 

cuviers gazelle

 

 

 

Gazella dorcas (III Algeriet/Tunisien)

dorcas gazelle

 

Gazella leptoceros (I)

 

 

tyndhornet gazelle

 

Hippotragus niger variani (I)

 

 

stor sabelantilope

 

 

Kobus leche (II)

 

lechwe

 

Naemorhedus baileyi (I)

 

 

rød goral

 

Naemorhedus caudatus (I)

 

 

langhalet goral

 

Naemorhedus goral (I)

 

 

himalaya goral

 

Naemorhedus griseus (I)

 

 

kinesisk goral

 

Nanger dama (I)

 

 

dama gazelle

 

Oryx dammah (I)

 

 

sabeloryx

 

Oryx leucoryx (I)

 

 

arabisk oryx

 

 

Ovis ammon (II)

 

altai argalifår

 

 

Ovis arabica (II)

 

arabiske vildtlevende får

 

 

Ovis bochariensis (II)

 

bukhara urial

 

 

Ovis canadensis (II) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

 

tykhornsfår

 

 

Ovis collium (II)  (*1)

 

kasakhstansk argalifår

 

 

Ovis cycloceros (II)

 

afghansk urial

 

 

Ovis darwini (II) (*1)

 

gobi argalifår

 

Ovis gmelini (I) (populationen i Cypern)

 

 

anatolisk får

 

Ovis hodgsonii (I)

 

 

tibetansk argalifår

 

 

Ovis jubata (II) (*1)

 

shansi argalifår

 

 

Ovis karelini (II) (*1)

 

tianshan argalifår

 

Ovis nigrimontana (I)

 

 

karatau argalifår

 

 

Ovis polii (II) (*1)

 

marco polo argalifår

 

 

Ovis punjabiensis (II)

 

punjab urial

 

 

Ovis severtzovi (II) (*1)

 

Severtzovs argalifår

 

Ovis vignei (I)

 

 

ladakh urial

 

Pantholops hodgsonii (I)

 

 

chiru

 

 

Philantomba monticola (II)

 

blå dykkerantilope

 

 

 

Pseudois nayaur (III Pakistan)

bharal

 

Pseudoryx nghetinhensis (I)

 

 

saola eller Vu Quang okse

 

Rupicapra pyrenaica ornata (II)

 

 

underart af gemse

 

 

Saiga borealis (II) (En eksportkvote på nul for vilde enheder, der forhandles til kommercielle formål)

 

mongolsk saigaantilope

 

 

Saiga tatarica (II) (En eksportkvote på nul for vilde enheder, der forhandles til kommercielle formål)

 

steppe saigaantilope

 

 

 

Tetracerus quadricornis (III Nepal)

firhornsantilope

Camelidae

 

 

 

kameler, guanaco, vicugna

 

 

Lama guanicoe (II)

 

guanaco

 

Vicugna vicugna (I) (Undtagen populationerne i: Argentina [populationerne i provinserne Jujuy, Catamarca og Salta samt de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia [hele populationen]; Chile [populationer i regionen Tarapá og regionen Arica og Parinacota]; Ecuador [hele populationen] og Peru [hele populationen], som er opført i bilag B)

Vicugna vicugna (II) (Kun populationerne i Argentina [populationerne i provinserne Jujuy, Catamarca og Salta og de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia [hele populationen]; Chile [populationer i regionen Tarapá og regionen Arica og Parinacota]; Ecuador [hele populationen] og Peru [hele populationen], alle andre populationer er opført i bilag A)  (3).

 

vicugna

Cervidae

 

 

 

hjorte, guemal, muntjakker, puduer

 

Axis calamianensis (I)

 

 

art af axishjort

 

Axis kuhlii (I)

 

 

art af axishjort

 

 

 

Axis porcinus (III) Pakistan (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

art af axishjort

 

Axis porcinus annamiticus (I)

 

 

art af axishjort

 

Blastocerus dichotomus (I)

 

 

sumphjort

 

 

Cervus elaphus bactrianus (II)

 

underart af kronhjort

 

 

 

Cervus elaphus barbarus (III Algeriet/Tunesien)

underart af kronhjort

 

Cervus elaphus hanglu (I)

 

 

underart af kronhjort

 

Dama dama mesopotamica (I)

 

 

persisk dådyr

 

Hippocamelus spp. (I)

 

 

guemal

 

 

 

Mazama temama cerasina (III Guatemala)

underart af spidshjort

 

Muntiacus crinifrons (I)

 

 

sort muntjak

 

Muntiacus vuquangensis (I)

 

 

kæmpemuntjak

 

 

 

Odocoileus virginianus mayensis (III Guatemala)

underart af virginiahjort

 

Ozotoceros bezoarticus (I)

 

 

pampashjort

 

 

Pudu mephistophiles (II)

 

nordlig pudu

 

Pudu puda (I)

 

 

sydlig pudu

 

Rucervus duvaucelii (I)

 

 

barasingha

 

Rucervus eldii (I)

 

 

Elds kronhjort

Giraffidae

 

Giraffa camelopardalis (II)

 

giraffer

Giraf

Hippopotamidae

 

 

 

flodheste

 

 

Hexaprotodon liberiensis (II)

 

dværgflodhest

 

 

Hippopotamus amphibius (II)

 

flodhest

Moschidae

 

 

 

moskushjort

 

Moschus spp. (I) (Kun populationerne i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan; alle andre populationer er opført i bilag B).

Moschus spp. (I) (Undtagen de populationer i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan, der er opført i bilag A)

 

moskushjort

Suidae

 

 

 

hjortesvin, svin

 

Babyrousa babyrussa (I)

 

 

hjortesvin

 

Babyrousa bolabatuensis (I)

 

 

art af hjortesvin

 

Babyrousa celebensis (I)

 

 

art af hjortesvin

 

Babyrousa togeanensis (I)

 

 

art af hjortesvin

 

Sus salvanius (I)

 

 

indisk dværgsvin

Tayassuidae

 

 

 

halsbåndssvin eller pekarier

 

 

Tayassuidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt populationerne af Pecari tajacu i Mexico og USA, som ikke er opført i forordningens bilag)

 

halsbåndssvin eller pekarier

 

Catagonus wagneri (I)

 

 

chaco-pekari

CARNIVORA

 

 

 

 

Ailuridae

 

 

 

 

 

Ailurus fulgens (I)

 

 

rød panda

Canidae

 

 

 

hunde, ræve, ulve

 

 

 

Canis aureus (III Indien)

guldsjakal

 

Canis lupus (I/II)

(Alle populationer undtagen populationer i Spanien nord for Douro og populationer i Grækenland nord for 39. breddegrad. Populationer i Bhutan, Indien, Nepal og Pakistan er optaget på liste I. Alle andre populationer er optaget på liste II. Omfatter ikke husdyrformen og dingoen, der er opført som Canis lupus familiaris og Canis lupus dingo)

Canis lupus (II) (Populationer i Spanien nord for Duero og populationer i Grækenland nord for 39. breddegrad). Omfatter ikke husdyrformen og dingoen, der er opført som Canis lupus familiaris og Canis lupus dingo)

 

ulv

 

Canis simensis

 

 

etiopisk ulv

 

 

Cerdocyon thous (II)

 

krabberæv

 

 

Chrysocyon brachyurus (II)

 

mankeulv

 

 

Cuon alpinus (II)

 

asiatisk vildhund, dhole eller rødulv

 

 

Lycalopex culpaeus (II)

 

culpeo

 

 

Lycalopex fulvipes (II)

 

darwins ræv

 

 

Lycalopex griseus (II)

 

zorro chilla

 

 

Lycalopex gymnocercus (II)

 

pampasræv

 

Speothos venaticus (I)

 

 

skovhund

 

 

 

Vulpes bengalensis (III Indien)

indisk ræv

 

 

Vulpes cana (II)

 

blanfords ræv

 

 

Vulpes zerda (II)

 

fennek eller ørkenræv

Eupleridae

 

 

 

 

 

 

Cryptoprocta ferox (II)

 

fossa eller viverkatten

 

 

Eupleres goudotii (II)

 

art af desmerkat

 

 

Fossa fossana (II)

 

fanaloka

Felidae

 

 

 

katte, geparder, leoparder, løver, tigre osv.

 

 

Felidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A. Enheder af husdyrformen omfattes ikke af denne forordning) For Panthera leo (afrikanske populationer): Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for ben, stykker af ben, benprodukter, klør, skeletter, kranier og tænder, der er taget i naturen og handles i kommercielt øjemed.

De årlige eksportkvota for handel med ben, stykker af ben, benprodukter, klør, skeletter, kranier og tænder i kommercielt øjemed, der er afledt af kommercielt opdræt i fangenskab i Sydafrika, fastsættes og meddeles årligt til CITES-sekretariatet.)

 

katte

 

Acinonyx jubatus (I) (Der bevilges følgende årlige eksportkvoter for levende enheder og jagttrofæer: Botswana: 5; Namibia: 150; Zimbabwe: 50. Handelen med sådanne enheder er undergivet bestemmelserne i artikel 4, stk. 1).

 

 

gepard, cheetah eller jagtleopard

 

Caracal caracal (I) (Kun populationen i Asien; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

karakal eller ørkenlos

 

Catopuma temminckii (I)

 

 

asiatisk guldkat

 

Felis nigripes (I)

 

 

sortfodet kat

 

Felis silvestris (II)

 

 

vildkat

 

Herpailurus yagouaroundi (I) (Kun populationerne i Mellem- og Nordamerika; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

jaguarundi eller cira

 

Leopardus geoffroyi (I)

 

 

Geoffreys kat

 

Leopardus guttulus (I)

 

 

sydbrasiliansk tigerkat

 

Leopardus jacobita (I)

 

 

andes-bjergkat

 

Leopardus pardalis (I)

 

 

ocelot

 

Leopardus tigrinus (I)

 

 

sydamerikansk tigerkat eller oncilla

 

Leopardus wiedii (I)

 

 

margay eller langhalet kat

 

Lynx lynx (II)

 

 

los

 

Lynx pardinus (I)

 

 

spansk los eller pardellos

 

Neofelis diardi (I)

 

 

sunda-træleopard

 

Neofelis nebulosa (I)

 

 

træleopard

 

Panthera leo (I) (Kun populationen i Indien; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

indisk løve

 

Panthera onca (I)

 

 

jaguar

 

Panthera pardus (I)

 

 

leopard

 

Panthera tigris (I)

 

 

tiger

 

Panthera uncia (I)

 

 

sneleopard

 

Pardofelis marmorata (I)

 

 

marmorkat

 

Prionailurus bengalensis bengalensis (I) (Kun populationerne i Bangladesh, Indien og Thailand; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

underart af bengalsk tigerkat

 

Prionailurus iriomotensis (II)

 

 

iriomote kat

 

Prionailurus planiceps (I)

 

 

fladhovedet kat

 

Prionailurus rubiginosus (I) (Kun populationen i Indien; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

rustplettet kat

 

Puma concolor (I) (Kun populationerne i Costa Rica og Panama; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

costa rica cougar

Herpestidae

 

 

 

Manguster

 

 

 

Herpestes edwardsi (III Indien/Pakistan)

almindelig mangust

 

 

 

Herpestes fuscus (III Indien)

art af mangust

 

 

 

Herpestes javanicus (III Pakistan)

art af mangust

 

 

 

Herpestes javanicus auropunctatus (III Indien)

art af mangust

 

 

 

Herpestes smithii (III Indien)

art af mangust

 

 

 

Herpestes urva (III Indien)

krabbemangust

 

 

 

Herpestes vitticollis (III Indien)

stribetnakket mangust

Hyaenidae

 

 

 

jordulv, hyæner

 

 

 

Hyaena hyaena (III Pakistan)

stribet hyæne

 

 

 

Proteles cristata (III Botswana)

jordulv

Mephitidae

 

 

 

Stinkdyr

 

 

Conepatus humboldtii (II)

 

humboldts andesskunk

Mustelidae

 

 

 

Mårer

Lutrinae

 

 

 

Oddere

 

 

Lutrinae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

oddere

 

Aonyx capensis microdon (I) (Kun populationer i Cameroun og Nigeria; alle andre populationer er opført i bilag B).

 

 

fingerodder

 

Aonyx cinerea (I)

 

 

asiatisk dværgodder

 

Enhydra lutris nereis (I)

 

 

californisk havodder

 

Lontra felina (I)

 

 

havodder

 

Lontra longicaudis (I)

 

 

neotropisk flododder

 

Lontra provocax (I)

 

 

sydlig flododder

 

Lutra lutra (I)

 

 

odder

 

Lutra nippon (I)

 

 

japansk odder

 

Lutrogale perspicillata (I)

 

 

glatpelset odder

 

Pteronura brasiliensis (I)

 

 

brasiliansk kæmpeodder

Mustelinae

 

 

 

Grisoner, mårer, hyaraer, væsler

 

 

 

Eira barbara (III Honduras)

hyara

 

 

 

Martes flavigula (III Indien)

gulstrubet mår eller charsamår

 

 

 

Martes foina intermedia (III Indien)

indisk underart af husmår

 

 

 

Martes gwatkinsii (III Indien)

nilgiri-mår

 

 

 

Mellivora capensis (III Botswana)

honninggrævling

 

Mustela nigripes (I)

 

 

sortfodet ilder

Odobenidae

 

 

 

Hvalros

 

 

Odobenus rosmarus (III Canada)

 

hvalros

Otariidae

 

 

 

øresæler

 

 

Arctocephalus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

søbjørne eller pelssæler

 

Arctocephalus philippii (II)

 

 

philippi-pelssæl

 

Arctocephalus townsendi (I)

 

 

guadaloupe-pelssæl

Phocidae

 

 

 

sæler

 

 

Mirounga leonina (II)

 

sydlig søelefant

 

Monachus spp. (I)

 

 

munkesæler

Procynidae

 

 

 

halvbjørne

 

 

 

Nasua narica (III Honduras)

hvidsnudet næsebjørn

 

 

 

Nasua nasua solitaria (III Uruguay)

underart af rød næsebjørn

 

 

 

Potos flavus (III Honduras)

kinkajou eller snohalebjørn

Ursidae

 

 

 

Bjørne

 

 

Ursidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

bjørne

 

Ailuropoda melanoleuca (I)

 

 

stor panda

 

Helarctos malayanus (I)

 

 

malajbjørn

 

Melursus ursinus (I)

 

 

læbebjørn

 

Tremarctos ornatus (I)

 

 

brillebjørn

 

Ursus arctos (I/II)

(Kun populationerne i Bhutan, Kina, Mexico og Mongoliet samt underarten Ursus arctos isabellinus er optaget på liste I; alle andre populationer og underarter er optaget på liste II)

 

 

brun bjørn

 

Ursus thibetanus (I)

 

 

asiatisk sortbjørn eller kravebjørn

Viverridae

 

 

 

binturong, desmerkatte, art af desmerkat, fossa, linsang, odder-desmerkat, palmeruller

 

 

 

Arctictis binturong (III Indien)

binturong

 

 

 

Civettictis civetta (III Botswana)

civette eller afrikansk desmerkat

 

 

Cynogale bennettii (II)

 

odderdesmerkat

 

 

Hemigalus derbyanus (II)

 

båndet palmeruller

 

 

 

Paguma larvata (III Indien)

maskepalmeruller

 

 

 

Paradoxurus hermaphroditus (III Indien)

indisk palmeruller

 

 

 

Paradoxurus jerdoni (III Indien)

jerdons palmeruller

 

 

Prionodon linsang (II)

 

båndet linsang

 

Prionodon pardicolor (I)

 

 

plettet desmerdyr

 

 

 

Viverra civettina (III Indien)

malabar civette

 

 

 

Viverra zibetha (III Indien)

stor asiatisk civette

 

 

 

Viverricula indica (III Indien)

lille asiatisk civette

CETACEA

 

 

 

hvaler (delfiner, marsvin, hvaler)

 

CETACEA spp. (I/II)  (4)

 

 

hvaler

CHIROPTERA

 

 

 

 

Phyllostomidae

 

 

 

bredsnudet flagermus

 

 

 

Platyrrhinus lineatus (III Uruguay)

art af vampyrflagermus

Pteropodidae

 

 

 

flyvende hunde

 

 

Acerodon spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

flyvende hunde

 

Acerodon jubatus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

 

Pteropus (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, og Pteropus brunneus)

 

flyvende hunde

 

Pteropus insularis (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus livingstonii (II)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus loochoensis (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus mariannus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus molossinus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus pelewensis (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus pilosus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus rodricensis (II)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus samoensis (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus tonganus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus ualanus (I)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus voeltzkowi (II)

 

 

art af flyvende hund

 

Pteropus yapensis (I)

 

 

art af flyvende hund

CINGULATA

 

 

 

 

Dasypodidae

 

 

 

bæltedyr

 

 

 

Cabassous tatouay (III Uruguay)

art af ellevebåndet bæltedyr

 

 

Chaetophractus nationi (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul. Alle enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed)

 

art af bæltedyr

 

Priodontes maximus (I)

 

 

kæmpebæltedyr

DASYUROMORPHIA

 

 

 

 

Dasyuridae

 

 

 

pungmårer

 

Sminthopsis longicaudata (I)

 

 

art af smalfodet pungspidsmus

 

Sminthopsis psammophila (I)

 

 

art af smalfodet pungspidsmus

Macropodidae

 

 

 

 

Macropodidae

 

 

 

kænguruer, kratkænguruer

 

 

Dendrolagus inustus (II)

 

art af trækænguru

 

 

Dendrolagus ursinus (II)

 

art af trækænguru

 

Lagorchestes hirsutus (I)

 

 

stribet harekænguru

 

Lagostrophus fasciatus (I)

 

 

art af klohalekænguru

 

Onychogalea fraenata (I)

 

 

art af klohalekænguru

Phalangeridae

 

 

 

kuskus

 

 

Phalanger intercastellanus (II)

 

østlig kuskus

 

 

Phalanger mimicus (II)

 

sydlig kuskus

 

 

Phalanger orientalis (II)

 

nordlig kuskus

 

 

Spilocuscus kraemeri (II)

 

admiralty island kuskus

 

 

Spilocuscus maculatus (II)

 

plettet kuskus

 

 

Spilocuscus papuensis (II)

 

waigeou kuskus

Potoroidae

 

 

 

rottekænguruer

 

Bettongia spp. (I)

 

 

arter af rottekænguruer

Vombatidae

 

 

 

vombatter

 

Lasiorhinus krefftii (I)

 

 

art af vombat

LAGOMORPHA

 

 

 

 

Leporidae

 

 

 

harer, kaniner

 

Caprolagus hispidus (I)

 

 

børstekanin

 

Romerolagus diazi (I)

 

 

vulkanhare

MONOTREMATA

 

 

 

 

Tachyglossidae

 

 

 

myrepindsvin

 

 

Zaglossus spp. (II)

 

langsnablet myrepindsvin

PERAMELEMORPHIA

 

 

 

 

Peramelidae

 

 

 

 

 

Perameles bougainville (I)

 

 

art af langnæset punggrævling

Thylacomyidae

 

 

 

 

 

Macrotis lagotis (I)

 

 

ørepunggrævling eller stor kaninpunggrævling

PERISSODACTYLA

 

 

 

 

Equidae

 

 

 

heste, vildæsler, zebraer

 

Equus africanus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Equus asinus, der ikke er omfattet denne forordning)

 

 

afrikansk vildæsel

 

Equus grevyi (I)

 

 

grevys zebra

 

Equus hemionus (I/II) (Arten er optaget på liste II, men underarten Equus hemionus hemionus og Equus hemionus khur er optaget på liste I)

 

 

asiatisk vildæsel eller kulan

 

Equus kiang (II)

 

 

kiang

 

Equus przewalskii (I)

 

 

przewalskiis hest

 

 

Equus zebra hartmannae (II)

 

hartmanns bjergzebra

 

 

Equus zebra zebra (II)

 

bjergzebra

Rhinocerotidae

 

 

 

næsehorn

 

Rhinocerotidae spp. (I) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag B)

 

 

næsehorn

 

 

Ceratotherium simum simum (II) (Kun populationerne i Eswatini og Sydafrika; alle andre populationer er opført under bilag A. Udelukkende med det formål at tillade international handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmelsessteder samt handel med jagttrofæer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed)

 

sydligt bredsnudet næsehorn eller hvidt næsehorn

Tapiridae

 

 

 

tapirer

 

Tapiridae spp. (I) (Undtagen de arter, der er opført under bilag B)

 

 

tapirer

 

 

Tapirus terrestris (II)

 

sydamerikansk tapir

PHOLIDOTA

 

 

 

 

Manidae

 

 

 

skældyr

 

 

Manis spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

skældyr

 

Manis crassicaudata (I)

 

 

indisk skældyr

 

Manis culionensis (I)

 

 

filipinsk skældyr

 

Manis gigantea (I)

 

 

kæmpeskældyr

 

Manis javanica (I)

 

 

Sunda-skældyr

 

Manis pentadactyla (I)

 

 

kinesisk skældyr

 

Manis temminckii (I)

 

 

Termmincks skældyr

 

Manis tetradactyla (I)

 

 

langhalet skældyr

 

Manis tricuspis (I)

 

 

træskældyr

PILOSA

 

 

 

 

Bradypodidae

 

 

 

tre-tåede dovendyr

 

 

Bradypus pygmaeus (II)

 

art af tretået dovendyr

 

 

Bradypus variegatus (II)

 

brunstrubet tretået dovendyr

Myrmecophagidae

 

 

 

myreslugere

 

 

Myrmecophaga tridactyla (II)

 

stor myresluger

 

 

 

Tamandua mexicana (III Guatemala)

tamandu-myresluger

PRIMATER

 

 

 

primater (aber og halvaber)

 

 

PRIMATES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

primater

Atelidae

 

 

 

brøleaber, edderkoppeaber

 

Alouatta coibensis (I)

 

 

art af brøleabe

 

Alouatta palliata (I)

 

 

kappe-brøleabe

 

Alouatta pigra (I)

 

 

art af brøleabe

 

Ateles geoffroyi frontatus (I)

 

 

underart af gylden edderkoppeabe

 

Ateles geoffroyi ornatus (I)

 

 

underart af gylden edderkoppeabe

 

Brachyteles arachnoides (I)

 

 

ulden edderkoppeabe

 

Brachyteles hypoxanthus (I)

 

 

nordlig muriqui

 

Oreonax flavicauda (I)

 

 

hendees uldabe

Cebidae

 

 

 

egernaber, pelsaber

 

Callimico goeldii (I)

 

 

springtamarin eller goldies tamarin

 

Callithrix aurita (I)

 

 

art af silkeabe

 

Callithrix flaviceps (I)

 

 

art af silkeabe

 

Leontopithecus spp. (I)

 

 

løvetamariner

 

Saguinus bicolor (I)

 

 

tofarvet tamarin

 

Saguinus geoffroyi (I)

 

 

Geoffreys tamarin

 

Saguinus leucopus (I)

 

 

hvidfodet tamarin

 

Saguinus martinsi (I)

 

 

martins tamarin

 

Saguinus oedipus (I)

 

 

paryksilkeabe

 

Saimiri oerstedii (I)

 

 

rødrygget egern-abe

Cercopithecidae

 

 

 

marekatte

 

Cercocebus galeritus (I)

 

 

art af mangabey

 

Cercopithecus diana (I)

 

 

dianamarekat

 

Cercopithecus roloway (I)

 

 

art af marekat

 

Cercopithecus solatus (II)

 

 

art af marekat

 

Colobus satanas (II)

 

 

sort colobusabe

 

Macaca silenus (I)

 

 

wanderu eller skægabe

 

Macaca sylvanus (I)

 

 

berberabe

 

Mandrillus leucophaeus (I)

 

 

drill

 

Mandrillus sphinx (I)

 

 

mandrill

 

Nasalis larvatus (I)

 

 

næseabe

 

Piliocolobus foai (II)

 

 

art af rød colobusabe

 

Piliocolobus gordonorum (II)

 

 

art af rød colobusabe

 

Piliocolobus kirkii (I)

 

 

zanzibar rød colobusabe

 

Piliocolobus pennantii (II)

 

 

pennants røde colobusabe

 

Piliocolobus preussi (II)

 

 

preuss' røde colobusabe

 

Piliocolobus rufomitratus (I)

 

 

art af rød colobusabe

 

Piliocolobus tephrosceles (II)

 

 

art af rød colobusabe

 

Piliocolobus tholloni (II)

 

 

thollons røde colobusabe

 

Presbytis potenziani (I)

 

 

art af langur

 

Pygathrix spp. (I)

 

 

art af langur

 

Rhinopithecus spp. (I)

 

 

kostumeaber

 

Semnopithecus ajax (I)

 

 

art af grå langur

 

Semnopithecus dussumieri (I)

 

 

art af grå langur

 

Semnopithecus entellus (I)

 

 

hanumanlangur

 

Semnopithecus hector (I)

 

 

art af grå langur

 

Semnopithecus hypoleucos (I)

 

 

art af grå langur

 

Semnopithecus priam (I)

 

 

art af grå langur

 

Semnopithecus schistaceus (I)

 

 

art af grå langur

 

Simias concolor (I)

 

 

simakobou

 

Trachypithecus delacouri (II)

 

 

delacours langur

 

Trachypithecus francoisi (II)

 

 

art af langur

 

Trachypithecus geei (I)

 

 

gylden langur

 

Trachypithecus hatinhensis (II)

 

 

art af langur

 

Trachypithecus johnii (II)

 

 

art af langur

 

Trachypithecus laotum (II)

 

 

laotiansk langur

 

Trachypithecus pileatus (I)

 

 

art af langur

 

Trachypithecus poliocephalus (II)

 

 

hvidhovedet langur

 

Trachypithecus shortridgei (I)

 

 

shortridges langur

Cheirogaleidae

 

 

 

dværgmakier og små makier

 

Cheirogaleidae spp. (I)

 

 

dværgmakier og små makier

Daubentoniidae

 

 

 

fingerdyr eller aye-aye

 

Daubentonia madagascariensis (I)

 

 

fingerdyr eller aye-aye

Hominidae

 

 

 

menneskeaber

 

Gorilla beringei (I)

 

 

bjerggorilla

 

Gorilla gorilla (I)

 

 

lavlandsgorilla

 

Pan spp. (I)

 

 

chimpanser og bonobo

 

Pongo abelii (I)

 

 

sumatraorangutan

 

Pongo pygmaeus (I)

 

 

borneo orangutang

Hylobatidae

 

 

 

gibboner

 

Hylobatidae spp. (I)

 

 

gibboner

Indriidae

 

 

 

indri, sifakas og silkemakier

 

Indriidae spp. (I)

 

 

indri, sifakas og silkemakier

Lemuridae

 

 

 

ægte lemurer

 

Lemuridae spp. (I)

 

 

ægte lemurer

Lepilemuridae

 

 

 

væselmakier

 

Lepilemuridae spp. (I)

 

 

væselmakier

Lorisidae

 

 

 

lorier

 

Nycticebus spp. (I)

 

 

lorier

Pitheciidae

 

 

 

uakaris, titis, sakis

 

Cacajao spp. (I)

 

 

uakaris

 

Callicebus barbarabrownae (II)

 

 

abeart

 

Callicebus melanochir (II)

 

 

abeart

 

Callicebus nigrifrons (II)

 

 

abeart

 

Callicebus personatus (II)

 

 

sahuassu

 

Chiropotes albinasus (I)

 

 

hvidnæset saki

Tarsiidae

 

 

 

spøgelsesaber

 

Tarsius spp. (II)

 

 

spøgelsesaber

PROBOSCIDEA

 

 

 

 

Elephantidae

 

 

 

elefanter

 

Elephas maximus (I)

 

 

asiatisk elefant

 

Loxodonta africana (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, der er opført i bilag B)

Loxodonta africana (II)

(Populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe  (5); alle andre populationer er opført i bilag A)

 

afrikansk elefant

RODENTIA

 

 

 

 

Chinchillidae

 

 

 

chinchillaer

 

Chinchilla spp. (I) (Enheder af husdyrformen omfattes ikke af denne forordnings bestemmelser)

 

 

chinchillaer

Cuniculidae

 

 

 

pakaer

 

 

 

Cuniculus paca (III Honduras)

art af paka

Dasyproctidae

 

 

 

agoutis

 

 

 

Dasyprocta punctata (III Honduras)

mellemamerikansk agouti

Erethizontidae

 

 

 

træpindsvin

 

 

 

Sphiggurus mexicanus (III Honduras)

art af træpindsvin

 

 

 

Sphiggurus spinosus (III Uruguay)

sydamerikansk træpindsvin

Hystricidae

 

 

 

hulepindsvin

 

Hystrix cristata

 

 

hvidhalet hulepindsvin

Muridae

 

 

 

mus, rotter

 

 

Leporillus conditor (II)

 

art af husbyggende mus

 

 

Pseudomys fieldi (II)

 

shark bay mus

 

 

Xeromys myoides (II)

 

art af gnaver

 

 

Zyzomys pedunculatus (II)

 

art af gnaver

Sciuridae

 

 

 

jordegern, egern

 

Cynomys mexicanus (I)

 

 

mexikansk præriehund

 

 

 

Marmota caudata (III Indien)

langhalet murmeldyr

 

 

 

Marmota himalayana (III Indien)

himalayamurmeldyr

 

 

Ratufa spp. (II)

 

kæmpeegern

SCANDENTIA

 

 

 

 

 

 

SCANDENTIA spp. (II)

 

træspidsmus

SIRENIA

 

 

 

 

Dugongidae

 

 

 

dugong

 

Dugong dugon (I)

 

 

dugong

Trichechidae

 

 

 

manater

 

Trichechus inunguis (I)

 

 

 

 

Trichechus manatus (I)

 

 

 

 

Trichechus senegalensis (I)

 

 

 

AVES

 

 

 

fugle

ANSERIFORMES

 

 

 

 

Anatidae

 

 

 

ænder, gæs, svaner etc.

 

Anas aucklandica (I)

 

 

aucklandand

 

 

Anas bernieri (II)

 

madagaskarkrikand

 

Anas chlorotis (I)

 

 

new zealandsk brunand

 

 

Anas formosa (II)

 

sibirisk krikand

 

Anas laysanensis (I)

 

 

laysanand

 

Anas nesiotis (I)

 

 

art af brunand

 

Anas querquedula

 

 

atlingand

 

Asarcornis scutulata (I)

 

 

hvidvinget and

 

Aythya innotata

 

 

madagaskar hvidøjet and

 

Aythya nyroca

 

 

hvidøjet and

 

Branta canadensis leucopareia (I)

 

 

aleutisk canadagås

 

Branta ruficollis (II)

 

 

rødhalset gås

 

Branta sandvicensis (I)

 

 

hawaiigås

 

 

Coscoroba coscoroba (II)

 

coskorobasvane

 

 

Cygnus melancoryphus (II)

 

sorthalset svane

 

 

Dendrocygna arborea (II)

 

cubatræand

 

 

 

Dendrocygna autumnalis (III Honduras)

sortbuget træand

 

 

 

Dendrocygna bicolor (III Honduras)

okkertræand

 

Mergus octosetaceus

 

 

brasiliansk skallesluger

 

Oxyura leucocephala (II)

 

 

hvidhovedet skarveand

 

Rhodonessa caryophyllacea (I)

 

 

rosenhovedet and

 

 

Sarkidiornis melanotos (II)

 

knopgås

 

Tadorna cristata

 

 

koreagravand

APODIFORMES

 

 

 

 

Trochilidae

 

 

 

kolibrier

 

 

Trochilidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

kolibrier

 

Glaucis dohrnii (I)

 

 

art af kolibri

CHARADRIIFORMES

 

 

 

 

Burhinidae

 

 

 

trieler

 

 

 

Burhinus bistriatus (III Guatemala)

tostribet triel

Laridae

 

 

 

måger, terner

 

Larus relictus (I)

 

 

reliktmåge

Scolopacidae

 

 

 

spover, klirer

 

Numenius borealis (I)

 

 

eskimospove

 

Numenius tenuirostris (I)

 

 

tyndnæbbet spove

 

Tringa guttifer (I)

 

 

sakhalinklire

CICONIIFORMES

 

 

 

 

Ardeidae

 

 

 

hejrer

 

Ardea alba

 

 

sølvhejre

 

Bubulcus ibis

 

 

kohejre

 

Egretta garzetta

 

 

silkehejre

Balaenicipitidae

 

 

 

træskonæb

 

 

Balaeniceps rex (II)

 

træskonæb

Ciconiidae

 

 

 

storke

 

Ciconia boyciana (I)

 

 

manchurerstork

 

Ciconia nigra (II)

 

 

sort stork

 

Ciconia stormi

 

 

sundastork

 

Jabiru mycteria (I)

 

 

jabiru

 

Leptoptilos dubius

 

 

adjudantstork

 

Mycteria cinerea (I)

 

 

mangrovestork

Phoenicopteridae

 

 

 

flamingoer

 

 

Phoenicopteridae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

flamingoer

 

Phoenicopterus ruber (II)

 

 

europæisk flamingo

Threskiornithidae

 

 

 

ibiser, skestorke

 

 

Eudocimus ruber (II)

 

rød ibis

 

Geronticus calvus (II)

 

 

kapibis

 

Geronticus eremita (I)

 

 

eremitibis

 

Nipponia nippon (I)

 

 

japansk ibis

 

Platalea leucorodia (II)

 

 

skestork

 

Pseudibis gigantea

 

 

kæmpeibis

COLUMBIFORMES

 

 

 

 

Columbidae

 

 

 

duer

 

Caloenas nicobarica (I)

 

 

nicobardue

 

Claravis godefrida

 

 

hvidmasket grådue

 

Columba livia

 

 

klippedue

 

Ducula mindorensis (I)

 

 

mindorokejserdue

 

 

Gallicolumba luzonica (II)

 

dolkestikdue

 

 

Goura spp. (II)

 

kronduer

 

Leptotila wellsi

 

 

grenadajorddue

 

 

 

Nesoenas mayeri (III Mauritius)

rosendue

 

Streptopelia turtur

 

 

turteldue

CORACIIFORMES

 

 

 

 

Bucerotidae

 

 

 

næsehornsfugle

 

 

Aceros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

næsehornsfugle

 

Aceros nipalensis (I)

 

 

rødhalset rynkenæb

 

 

Anorrhinus spp. (II)

 

næsehornsfugle

 

 

Anthracoceros spp. (II)

 

næsehornsfugle

 

 

Berenicornis spp. (II)

 

næsehornsfugle

 

 

Buceros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

næsehornsfugle

 

Buceros bicornis (I)

 

 

stor næsehornsfugl

 

 

Penelopides spp. (II)

 

næsehornsfugle

 

Rhinoplax vigil (I)

 

 

hjelmnæsehornsfugl

 

 

Rhyticeros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

næsehornsfugle

 

Rhyticeros subruficollis (I)

 

 

gulpunget rynkenæb

CUCULIFORMES

 

 

 

 

Musophagidae

 

 

 

turakoer

 

 

Tauraco spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

turakoer

 

Tauraco bannermani (II)

 

 

camerounturako

FALCONIFORMES

 

 

 

rovfugle (ørne, falke, høge, gribbe)

 

 

FALCONIFORMES spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført i bilag A; undtagen én art af familien Cathartidae, der er opført i bilag C; ingen andre populationer i den familie er opført i bilagene til nærværende forordning; og undtagen Caracara lutosa)

 

rovfugle

Accipitridae

 

 

 

høge, ørne

 

Accipiter brevipes (II)

 

 

balkanhøg

 

Accipiter gentilis (II)

 

 

duehøg

 

Accipiter nisus (II)

 

 

spurvehøg

 

Aegypius monachus (II)

 

 

munkegrib

 

Aquila adalberti (I)

 

 

spansk kejserørn

 

Aquila chrysaetos (II)

 

 

kongeørn

 

Aquila clanga (II)

 

 

stor skrigeørn

 

Aquila heliaca (I)

 

 

kejserørn

 

Aquila pomarina (II)

 

 

lille skrigeørn

 

Buteo buteo (II)

 

 

musvåge

 

Buteo lagopus (II)

 

 

fjeldvåge

 

Buteo rufinus (II)

 

 

ørnevåge

 

Chondrohierax uncinatus wilsonii (I)

 

 

cubansk papegøjebaza

 

Circaetus gallicus (II)

 

 

slangeørn

 

Circus aeruginosus (II)

 

 

rørhøg

 

Circus cyaneus (II)

 

 

blå kærhøg

 

Circus macrourus (II)

 

 

steppehøg

 

Circus pygargus (II)

 

 

hedehøg

 

Elanus caeruleus (II)

 

 

blå glente

 

Eutriorchis astur (II)

 

 

madagaskarslangehøg

 

Gypaetus barbatus (II)

 

 

lammegrib

 

Gyps fulvus (II)

 

 

gåsegrib

 

Haliaeetus spp. (I/II) (Haliaeetus albicilla er optaget på liste I; de andre arter er optaget på liste II)

 

 

havørne

 

Harpia harpyja (I)

 

 

harpy

 

Hieraaetus fasciatus (II)

 

 

høgeørn

 

Hieraaetus pennatus (II)

 

 

dværgørn

 

Leucopternis occidentalis (II)

 

 

sodrygget våge

 

Milvus migrans (II) (Undtagen Milvus migrans lineatus, som er opført i bilag B)

 

 

sort glente

 

Milvus milvus (II)

 

 

rød glente

 

Neophron percnopterus (II)

 

 

ådselgrib

 

Pernis apivorus (II)

 

 

hvepsevåge

 

Pithecophaga jefferyi (I)

 

 

fillipinsk abeørn

Cathartidae

 

 

 

vestgribbe

 

Gymnogyps californianus (I)

 

 

californisk kondor

 

 

 

Sarcoramphus papa (III Honduras)

kongekondor

 

Vultur gryphus (I)

 

 

andeskondor

Falconidae

 

 

 

falke

 

Falco araeus (I)

 

 

seychellertårnfalk

 

Falco biarmicus (II)

 

 

lannerfalk

 

Falco cherrug (II)

 

 

slagfalk

 

Falco columbarius (II)

 

 

dværgfalk

 

Falco eleonorae (II)

 

 

eleonorafalk

 

Falco jugger (I)

 

 

laggarfalk

 

Falco naumanni (II)

 

 

lille tårnfalk

 

Falco newtoni (I) (Kun populationen på Seychellerne)

 

 

madagaskartårnfalk

 

Falco pelegrinoides (I)

 

 

berberfalk

 

Falco peregrinus (I)

 

 

vandrefalk

 

Falco punctatus (I)

 

 

mauritiustårnfalk

 

Falco rusticolus (I)

 

 

jagtfalk

 

Falco subbuteo (II)

 

 

lærkefalk

 

Falco tinnunculus (II)

 

 

tårnfalk

 

Falco vespertinus (II)

 

 

aftenfalk

Pandionidae

 

 

 

fiskeørne

 

Pandion haliaetus (II)

 

 

fiskeørn

GALLIFORMES

 

 

 

 

Cracidae

 

 

 

 

 

Crax alberti (III Colombia)

 

 

blåknoppet hokko

 

Crax blumenbachii (I)

 

 

rødnæbbet hokko

 

 

 

Crax daubentoni (III Colombia)

gulknoppet hokko

 

 

Crax fasciolata

 

nøgenmasket hokko

 

 

 

Crax globulosa (III Colombia)

gullappet hokko

 

 

 

Crax rubra (III Colombia/Guatemala/Honduras)

stor hokko

 

Mitu mitu (I)

 

 

alagoashokko

 

Oreophasis derbianus (I)

 

 

Ortalis vetula

 

 

 

Ortalis vetula (III Guatemala/Honduras)

brun chachalaca

 

 

 

Pauxi pauxi (III Colombia)

hjelmhokko

 

Penelope albipennis (I)

 

 

hvidvinget penelopehøne

 

 

 

Penelope purpurascens (III Honduras)

toppet penelopehøne

 

 

 

Penelopina nigra (III Guatemala)

chalopehøne

 

Pipile jacutinga (I)

 

 

sortpandet fløjtehøne

 

Pipile pipile (I)

 

 

trinidadfløjtehøne

Megapodiidae

 

 

 

tallegallahøns, buskhøns

 

Macrocephalon maleo (I)

 

 

hammerhøne eller maleo

Phasianidae

 

 

 

ryper, perlehøns, agerhøns, fasaner, tragopaner

 

 

Argusianus argus (II)

 

argusfasan

 

Catreus wallichii (I)

 

 

wallichfasan

 

Colinus virginianus ridgwayi (I)

 

 

underart af bobwhitevagtel

 

Crossoptilon crossoptilon (I)

 

 

hvid ørefasan

 

Crossoptilon mantchuricum (I)

 

 

brun ørefasan

 

 

Gallus sonneratii (II)

 

grå junglehøne el. sonnerats junglehøne

 

 

Ithaginis cruentus (II)

 

blodfasan

 

Lophophorus impejanus (I)

 

 

kinesisk glansfasan

 

Lophophorus lhuysii (I)

 

 

hvidhalet glansfasan

 

Lophophorus sclateri (I)

 

 

hvidhalet glansfasan

 

Lophura edwardsi (I)

 

 

edwardsfasan

 

 

Lophura hatinhensis

 

vietnamildryg

 

 

 

Lophura leucomelanos (III Pakistan)

kalijfasan

 

Lophura swinhoii (I)

 

 

swinhoes fasan

 

 

 

Meleagris ocellata (III Guatemala)

påfuglekalkun

 

Odontophorus strophium

 

 

halsbåndstandvagtel

 

Ophrysia superciliosa

 

 

uttar pradesh-vagtel

 

 

 

Pavo cristatus (III Pakistan)

art af påfugl

 

 

Pavo muticus (II)

 

grøn påfugl

 

 

Polyplectron bicalcaratum (II)

 

grå påfuglefasan

 

 

Polyplectron germaini (II)

 

vietnampåfuglefasan

 

 

Polyplectron malacense (II)

 

malajpåfuglefasan

 

Polyplectron napoleonis (I)

 

 

palawanpåfuglefasan

 

 

Polyplectron schleiermacheri (II)

 

borneopåfuglefasan

 

 

 

Pucrasia macrolopha (III Pakistan)

koklassfasan

 

Rheinardia ocellata (I)

 

 

topargus

 

Syrmaticus ellioti (I)

 

 

elliotts fasan

 

Syrmaticus humiae (I)

 

 

burmafasan

 

Syrmaticus mikado (I)

 

 

mikadofasan

 

 

Syrmaticus reevesii (II)

 

kongefasan

 

Tetraogallus caspius (I)

 

 

kaspisk kongehøne

 

Tetraogallus tibetanus (I)

 

 

tibetkongehøne

 

Tragopan blythii (I)

 

 

nagaland tragopan

 

Tragopan caboti (I)

 

 

cabots tragopan

 

Tragopan melanocephalus (I)

 

 

vestlig tragopan

 

 

 

Tragopan satyra (III Nepal)

satyrtragopan

 

 

Tympanuchus cupido attwateri (II)

 

art af præriehøne

GRUIFORMES

 

 

 

 

Gruidae

 

 

 

traner

 

 

Gruidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

traner

 

Balearica pavonina (I)

 

 

sort krontrane

 

Grus americana (I)

 

 

trompetértrane

 

Grus canadensis (I/II) (Arten er opført på liste II, men underarterne Grus canadensis nesiotes og Grus canadensis pulla er opført på liste I)

 

 

prærietrane

 

Grus grus (II)

 

 

trane

 

Grus japonensis (I)

 

 

japansk trane

 

Grus leucogeranus (I)

 

 

snetrane

 

Grus monacha (I)

 

 

hættetrane

 

Grus nigricollis (I)

 

 

sorthalset trane

 

Grus vipio (I)

 

 

hvidhalset trane

Otididae

 

 

 

trapper

 

 

Otididae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

trapper

 

Ardeotis nigriceps (I)

 

 

indisk trappe

 

Chlamydotis macqueenii (I)

 

 

østlig kravetrappe

 

Chlamydotis undulata (I)

 

 

kravetrappe

 

Houbaropsis bengalensis (I)

 

 

stor florikan

 

Otis tarda (II)

 

 

stortrappe

 

Sypheotides indicus (II)

 

 

florikan

 

Tetrax tetrax (II)

 

 

dværgtrappe

Rallidae

 

 

 

blishøns, rørvagtler

 

Gallirallus sylvestris (I)

 

 

brun skovrikse

Rhynochetidae

 

 

 

kagu

 

Rhynochetos jubatus (I)

 

 

kagu

PASSERIFORMES

 

 

 

 

Atrichornithidae

 

 

 

kratfugle

 

Atrichornis clamosus (I)

 

 

vestlig kratfugl

Cotingidae

 

 

 

cotingas

 

 

 

Cephalopterus ornatus (III Colombia)

pragtparasolfugl

 

 

 

Cephalopterus penduliger (III Colombia)

hjelmparasolfugl

 

Cotinga maculata (I)

 

 

blå purpurkotinga

 

 

Rupicola spp. (II)

 

klippehaner

 

Xipholena atropurpurea (I)

 

 

hvidvingekotinga

Emberizidae

 

 

 

kardinaler, tangarer

 

 

Gubernatrix cristata (II)

 

grøn kardinal

 

 

Paroaria capitata (II)

 

sortstrubet kardinal

 

 

Paroaria coronata (II)

 

grå kardinal

 

 

Tangara fastuosa (II)

 

pragttangar

Estrildidae

 

 

 

manakiner, astrilder

 

 

Amandava formosa (II)

 

olivengrøn astrild

 

 

Lonchura fuscata

 

timorrisfugl

 

 

Lonchura oryzivora (II)

 

risfugl

 

 

Poephila cincta cincta (II)

 

korthalet bæltefinke

Fringillidae

 

 

 

finker

 

Carduelis cucullata (I)

 

 

kapucinersisken

 

 

Carduelis yarrellii (II)

 

yarellsisken

Hirundinidae

 

 

 

svaler

 

Pseudochelidon sirintarae (I)

 

 

hvidøjet flodsvale

Icteridae

 

 

 

trupialer

 

Xanthopsar flavus (I)

 

 

saffranstrupial

Meliphagidae

 

 

 

honningædere

 

 

Lichenostomus melanops cassidix (II)

 

hjelmhonningæder

Muscicapidae

 

 

 

fluesnappere, skrigedrosler m.fl.

 

Acrocephalus rodericanus (III Mauritius)

 

 

art af sanger

 

 

Cyornis ruckii (II)

 

indogoniltava

 

 

Dasyornis broadbenti litoralis (II)

 

art af brunhovedet børstesanger

 

 

Dasyornis longirostris (II)

 

vestlig børstesanger

 

 

Garrulax canorus (II)

 

sangskadedrossel (kinesisk Hwamei)

 

 

Garrulax taewanus (II)

 

sangskadedrossel (taiwansk Hwamei)

 

 

Leiothrix argentauris (II)

 

sølvøret sangtimalie (solfugl)

 

 

Leiothrix lutea (II)

 

sangtimalie (solfugl)

 

 

Liocichla omeiensis (II)

 

omei pragttimalie

 

Picathartes gymnocephalus (I)

 

 

gulhovedet kragedrossel

 

Picathartes oreas (I)

 

 

rødhovedet kragedrossel

 

 

 

Terpsiphone bourbonnensis (III Mauritius)

mascarenerparadismonark

Paradisaeidae

 

 

 

paradisfugle

 

 

Paradisaeidae spp. (II)

 

paradisfugle

Pittidae

 

 

 

pittaer

 

 

Pitta guajana (II)

 

gyldenbrynet pitta

 

Pitta gurneyi (I)

 

 

gurneys pitta

 

Pitta kochi (I)

 

 

luzonpitta

 

 

Pitta nympha (II)

 

nymfepitta

Pycnonotidae

 

 

 

bulbuler

 

 

Pycnonotus zeylanicus (II)

 

art af bulbul

Sturnidae

 

 

 

stære

 

 

Gracula religiosa (II)

 

beostær

 

Leucopsar rothschildi (I)

 

 

balistær eller Rotschilds stær

Zosteropidae

 

 

 

brillefugle

 

Zosterops albogularis (I)

 

 

norfolkbrillefugl

PELECANIFORMES

 

 

 

 

Fregatidae

 

 

 

fregatfugle

 

Fregata andrewsi (I)

 

 

juleø-fregatfugl

Pelecanidae

 

 

 

pelikaner

 

Pelecanus crispus (I)

 

 

krøltoppet pelikan

Sulidae

 

 

 

suler

 

Papasula abbotti (I)

 

 

juleø-sule

PICIFORMES

 

 

 

 

Capitonidae

 

 

 

skægfugle

 

 

 

Semnornis ramphastinus (III Colombia)

tukanskægfugl

Picidae

 

 

 

spætter

 

Dryocopus javensis richardsi (I)

 

 

underart af hvidbuget sortspætte

Ramphastidae

 

 

 

tukaner

 

 

 

Baillonius bailloni (III Argentina)

safrantukan

 

 

Pteroglossus aracari (II)

 

sorthalset arasari

 

 

 

Pteroglossus castanotis (III Argentina)

brunøret arasari

 

 

Pteroglossus viridis (II)

 

grøn arasari

 

 

 

Ramphastos dicolorus (III Argentina)

rødbrystet tukan

 

 

Ramphastos sulfuratus (II)

 

kølnæbbet tukan

 

 

Ramphastos toco (II)

 

kæmpetukan

 

 

Ramphastos tucanus (II)

 

rødnæbbet tukan

 

 

Ramphastos vitellinus (II)

 

gulbrystet tukan

 

 

 

Selenidera maculirostris (III Argentina)

pletnæbbet tukanet

PODICIPEDIFORMES

 

 

 

 

Podicipedidae

 

 

 

lappedykkere

 

Podilymbus gigas (I)

 

 

atitlanlappedykker

PROCELLARIIFORMES

 

 

 

 

Diomedeidae

 

 

 

albatrosser

 

Phoebastria albatrus (I)

 

 

korthalet albatros

PSITTACIFORMES

 

 

 

papegøjefugle

 

 

PSITTACIFORMES spp. (II)

(Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt arterne Agapornis roseicollis (rosenhovedet dværgpapegøje), Melopsittacus undulatus (undulat), Nymphicus hollandicus (nymfeparakit) og Psittacula krameri (lille alexanderparakit), som ikke er opført i bilagene til nærværende forordning)

 

papegøjefugle

Cacatuidae

 

 

 

kakaduer

 

Cacatua goffiniana (I)

 

 

tanimbarkakadu eller goffins kakadue

 

Cacatua haematuropygia (I)

 

 

filippinsk kakadu

 

Cacatua moluccensis (I)

 

 

molukkakadu

 

Cacatua sulphurea (I)

 

 

lille gultoppet kakadu

 

Probosciger aterrimus (I)

 

 

arakakadu eller palmekakadue

Loriidae

 

 

 

lorier, dværgpapegøjer

 

Eos histrio (I)

 

 

diademlori

 

Vini supp. (I/II) (Vini ultramarina er optaget på liste I, de øvrige arter er optaget på liste II)

 

 

vinilorier

Psittacidae

 

 

 

amazoner, araer, parakitter, papegøjer

 

Amazona arausiaca (I)

 

 

blåhovedet amazone

 

Amazona auropalliata (I)

 

 

gulnakket amazone

 

Amazona barbadensis (I)

 

 

guldskuldret amazone eller rothschilds amazone

 

Amazona brasiliensis (I)

 

 

rødhalet amazone eller purpurblåkindet amazone

 

Amazona finschi (I)

 

 

lillakronet amazone eller finchs amazone

 

Amazona guildingii (I)

 

 

kongeamazone eller guildings amazone

 

Amazona imperialis (I)

 

 

kejseramazone

 

Amazona leucocephala (I)

 

 

cuba-amazone

 

Amazona oratrix (I)

 

 

(dobbelt) gulhovedet amazone

 

Amazona pretrei (I)

 

 

pragtamazone eller petreis amazone

 

Amazona rhodocorytha (I)

 

 

rødpandet amazone

 

Amazona tucumana (I)

 

 

tucumanamazone

 

Amazona versicolor (I)

 

 

st. Lucia-amazone eller mangefarvet amazone

 

Amazona vinacea (I)

 

 

vinrød amazone

 

Amazona viridigenalis (I)

 

 

grønkindet amazone

 

Amazona vittata (I)

 

 

Puerto Rico-amazone

 

Anodorhynchus spp. (I)

 

 

havblå, hyacint og indigoara

 

Ara ambiguus (I)

 

 

stor grøn ara eller stor militær/soldaterara

 

Ara glaucogularis (I)

 

 

blåstrubet ara eller candinde ara

 

Ara macao (I)

 

 

lyserød ara

 

Ara militaris (I)

 

 

lille soldaterara eller lille militærara

 

Ara rubrogenys (I)

 

 

rødøret ara

 

Cyanopsitta spixii (I)

 

 

spix's ara

 

Cyanoramphus cookii (I)

 

 

norfolk øens parakit

 

Cyanoramphus forbesi (I)

 

 

chatham øens springparakit

 

Cyanoramphus novaezelandiae (I)

 

 

gedeparakit

 

Cyanoramphus saisseti (I)

 

 

art af gedeparakit

 

Cyclopsitta diophthalma coxeni (I)

 

 

coxen's dobbeltøjet figenpapegøje

 

Eunymphicus cornutus (I)

 

 

hornparakit

 

Guarouba guarouba (I)

 

 

guldparakit

 

Neophema chrysogaster (I)

 

 

guldbuget græsparakit

 

Ognorhynchus icterotis (I)

 

 

guløret parakit

 

Pezoporus occidentalis (I)

 

 

natparakit

 

Pezoporus wallicus (I)

 

 

jordparakit

 

Pionopsitta pileata (I)

 

 

rødpandet pragtpapegøje

 

Primolius couloni (I)

 

 

blåhovedet dværgara

 

Primolius maracana (I)

 

 

rødrygget dværgara

 

Psephotus chrysopterygius (I)

 

 

guldskuldret sangparakit

 

Psephotus dissimilis (I)

 

 

sortkappet sangparakit eller hooded parakit

 

Psephotus pulcherrimus (I)

 

 

paradis(sang)parakit

 

Psittacula echo (I)

 

 

mauritius-alexanderparakit

 

Psittacus erithacus (I)

 

 

grå jako

 

Pyrrhura cruentata (I)

 

 

blåstrubet conure

 

Rhynchopsitta spp. (I)

 

 

araparakitter eller tyknæbsparakitter

 

Strigops habroptilus (I)

 

 

uglepapegøje

RHEIFORMES

 

 

 

 

Rheidae

 

 

 

nanduer

 

Pterocnemia pennata (I) (Undtagen Pterocnemia pennata pennata, der er opført i bilag B)

 

 

lille nandu

 

 

Pterocnemia pennata pennata (II)

 

lille nandu

 

 

Rhea americana (II)

 

nandu

SPHENISCIFORMES

 

 

 

 

Spheniscidae

 

 

 

pingviner

 

 

Spheniscus demersus (II)

 

brillepingvin

 

Spheniscus humboldti (I)

 

 

humboldtpingvin

STRIGIFORMES

 

 

 

ugler

 

 

STRIGIFORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A,og Sceloglaux albifacies)

 

ugler

Strigidae

 

 

 

ugler

 

Aegolius funereus (II)

 

 

perleugle

 

Asio flammeus (II)

 

 

mosehornugle

 

Asio otus (II)

 

 

skovhornugle

 

Athene noctua (II)

 

 

kirkeugle

 

Bubo bubo (II) (Undtagen Bubo bubo bengalensis, som er opført i bilag B)

 

 

stor hornugle

 

Glaucidium passerinum (II)

 

 

spurveugle

 

Heteroglaux blewitti (I)

 

 

skovkirkeugle

 

Mimizuku gurneyi (I)

 

 

mindanaohornugle

 

Ninox natalis (I)

 

 

juleø-høgeugle

 

Nyctea scandiaca (II)

 

 

sneugle

 

Otus ireneae (II)

 

 

sokokedværghornugle

 

Otus scops (II)

 

 

dværghornugle

 

Strix aluco (II)

 

 

natugle

 

Strix nebulosa (II)

 

 

lapugle

 

Strix uralensis (II) (Undtagen Strix uralensis davidi, som er opført i bilag B)

 

 

slagugle

 

Surnia ulula (II)

 

 

høgeugle

Tytonidae

 

 

 

slørugler

 

Tyto alba (II)

 

 

slørugle

 

Tyto soumagnei (I)

 

 

madagaskarslørugle

STRUTHIONIFORMES

 

 

 

 

Struthionidae

 

 

 

struds

 

Struthio camelus (I) (Kun populationerne i Algeriet, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Mali, Mauritanien, Marokko, Niger, Nigeria, Senegal og Sudan; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)

 

 

struds

TINAMIFORMES

 

 

 

 

Tinamidae

 

 

 

tinamuer

 

Tinamus solitarius (I)

 

 

olivengrå tinamu

TROGONIFORMES

 

 

 

 

Trogonidae

 

 

 

trongoner

 

Pharomachrus mocinno (I)

 

 

quetzal

REPTILIA

 

 

 

krybdyr

CROCODYLIA

 

 

 

alligatorer, kaimaner, krokodiller

 

 

CROCODYLIA spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

alligatorer, kaimaner, krokodiller

Alligatoridae

 

 

 

alligatorer, kaimaner

 

Alligator sinensis (I)

 

 

kinesisk alligator

 

Caiman crocodilus apaporiensis (I)

 

 

rio apaporis brillekaiman

 

Caiman latirostris (I) (Undtagen populationen i Argentina, der er opført i bilag B)

 

 

bredsnudet kaiman

 

Melanosuchus niger (I) (Undtagen populationen i Brasilien, der er opført i bilag B, og populationen i Ecuador, som er opført i bilag B, og som er omfattet af en årlig eksportkvote på nul, indtil CITES-sekretariatet og »IUCN/SSC Crocodile Specialist Group« har godkendt en årlig eksportkvote)

 

 

sort kaiman

Crocodylidae

 

 

 

krokodiller

 

Crocodylus acutus (I) (Undtagen populationen i Det Integrerede Managementdistriktet i Mangroves i Cipata, Tinajoner, La Balsa og Surcounding Areas, departementet Córdoba, Colombia og Cubas befolkning, som er opført i bilag B, og populationen i Mexico, der er opført i bilag B, og som er omfattet af en nultold for eksport af vilde enheder til kommercielle formål)

 

 

spidssnudet krokodille

 

Crocodylus cataphractus (I)

 

 

panserkrokodille

 

Crocodylus intermedius (I)

 

 

orinoco krokodille

 

Crocodylus mindorensis (I)

 

 

mindoro-krokodille

 

Crocodylus moreletii (I) (Undtagen populationen i Belize, som er opført i bilag B med en kvote på nul for enheder, som er fanget i naturen, og som handles i kommercielt øjemed, og populationen i Mexico, der er opført i bilag B)

 

 

morelets krokodille

 

Crocodylus niloticus (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Ægypten [med en kvote på nul for enheder, som er fanget i naturen, og som handles i kommercielt øjemed], Ethiopien, Kenya, Madagascar, Malavi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Uganda, Tanzania [underlagt en årlig eksportkvote på højst 1 600 enheder, som er fanget i naturen, herunder jagttrofæer, udover enheder opdrættet i fangeskab], Zambia and Zimbabwe; disse populationer er opført i bilag B)

 

 

nilkrokodille

 

Crocodylus palustris (I)

 

 

sumpkrokodille

 

Crocodylus porosus (I) (Undtagen populationerne i Australien, Indonesien, Malaysia [fangst i naturen begrænset til staten Sarawak og en kvote på nul for vilde enheder i de andre stater i Malaysia (Sabah og Den Malysiske halvø), uden ændring i kvoten på nul, medmindre dette godkendes af CITES-parterne] og Papua Ny Guinea, der er opført i bilag B)

 

 

saltvandskrokodille

 

Crocodylus rhombifer (I)

 

 

cuba-krokodille

 

Crocodylus siamensis (I)

 

 

siam-krokodille

 

Osteolaemus tetraspis (I)

 

 

vestafrikansk dværgkrokodille eller kortsnudet krokodille

 

Tomistoma schlegelii (I)

 

 

falsk gavial

Gavialidae

 

 

 

gangesgavial

 

Gavialis gangeticus (I)

 

 

gangesgavial

RHYNCHOCEPHALIA

 

 

 

 

Sphenodontidae

 

 

 

tuataraer eller broøgler

 

Sphenodon spp. (I)

 

 

tuataraer eller broøgler

SAURIA

 

 

 

 

Agamidae

 

 

 

tornhaleagamer

 

 

Ceratophora aspera (II) (Kvote på nul for vilde enheder, som handles i kommercielt øjemed)

 

pignakket hornagam

 

Ceratophora erdeleni (I)

 

 

art af agam

 

Ceratophora karu (I)

 

 

art af agam

 

 

Ceratophora stoddartii (II) (Kvote på nul for vilde enheder, som handles i kommercielt øjemed)

 

næsehornsagam

 

Ceratophora tennentii (I)

 

 

bladnæseagam

 

Cophotis ceylanica (I)

 

 

art af dværgfirben

 

Cophotis dumbara (I)

 

 

art af dværgfirben

 

 

Lyriocephalus scutatus (II) (Kvote på nul for vilde enheder, som handles i kommercielt øjemed)

 

art af firben

 

 

Saara spp. (II)

 

 

 

 

Uromastyx spp. (II)

 

bælte- og pladeøgler

Anguidae

 

 

 

alligatorøgler

 

 

Abronia spp. (II) (undtagen de arter, der er opført i bilag A. Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, hvad angår Abronia aurita, A. gaiophantasma, A. montecristoi, A. salvadorensis og A. vasconcelosii)

 

alligatorøgler

 

Abronia anzuetoi (I)

 

 

 

 

Abronia campbelli (I)

 

 

 

 

Abronia fimbriata (I)

 

 

 

 

Abronia frosti (I)

 

 

 

 

Abronia meledona (I)

 

 

 

Chamaeleonidae

 

 

 

kamæleoner

 

 

Archaius spp. (II)

 

 

 

 

Bradypodion spp. (II)

 

dværgkamelæoner

 

 

Brookesia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

dværgkamelæoner

 

Brookesia perarmata (I)

 

 

art af dværgkamæleon

 

 

Calumma spp. (II)

 

madagaskiske kamæleoner

 

 

Chamaeleo spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

kamæleoner

 

Chamaeleo chamaeleon (II)

 

 

europæisk kamæleon

 

 

Furcifer spp. (II)

 

madagaskiske kamæleoner

 

 

Kinyongia spp. (II)

 

dværgkamelæoner

 

 

Nadzikambia spp. (II)

 

dværgkamelæoner

 

 

Palleon spp. (II)

 

 

 

 

Rhampholeon spp. (II)

 

pygmækamæleoner

 

 

Rieppeleon spp. (II)

 

pygmækamæleoner

 

 

Trioceros spp. (II)

 

 

Cordylidae

 

 

 

bælte- og pladeøgler

 

 

Cordylus spp. (II)

 

gekkoer

 

 

Hemicordylus spp. (II)

 

 

 

 

Karusaurus spp. (II)

 

 

 

 

Namazonurus spp. (II)

 

 

 

 

Ninurta spp. (II)

 

 

 

 

Ouroborus spp. (II)

 

 

 

 

Pseudocordylus spp. (II)

 

 

 

 

Smaug spp. (II)

 

 

Eublepharidae

 

 

 

øjenlågsgekkoer

 

 

Goniurosaurus spp. (II) (undtagen de arter, der er hjemmehørende i Japan)

 

arter af gekkoer

Gekkonidae

 

 

 

egentlige gekkoer

 

Cnemaspis psychedelica (I)

 

 

psykedelisk gekko

 

 

 

Dactylocnemis spp. (III New Zealand)

 

 

 

Gekko gecko (II)

 

tokaygekko

 

Gonatodes daudini (I)

 

 

art af gekko

 

 

 

Hoplodactylus spp. (III New Zealand)

arter af gekkoer

 

Lygodactylus williamsi (I)

 

 

blå gekko

 

 

 

Mokopirirakau spp. (III New Zealand)

 

 

 

Nactus serpensinsula (II)

 

art af nøgenfingergekko

 

 

Naultinus spp. (II)

 

grøn gekko fra New Zealand

 

 

Paroedura androyensis (II)

 

art af gekko

 

 

Paroedura masobe (II)

 

masobe-gekko

 

 

Phelsuma spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

daggekkoer

 

Phelsuma guentheri (II)

 

 

art af daggekko

 

 

Rhoptropella spp. (II)

 

 

 

 

 

Sphaerodactylus armasi (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus celicara (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus dimorphicus (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus intermedius (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus nigropunctatus alayoi (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus nigropunctatus granti (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus nigropunctatus lissodesmus (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus nigropunctatus ocujal (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus nigropunctatus strategus (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus notatus atactus (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus oliveri (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus pimienta (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus ruibali (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus siboney (III Cuba)

 

 

 

 

Sphaerodactylus torrei (III Cuba)

 

 

 

 

Toropuku spp. (III New Zealand)

 

 

 

 

Tukutuku spp. (III New Zealand)

 

 

 

Uroplatus spp. (II)

 

bladhalegekkoer

 

 

 

Tukutuku spp. (III New Zealand)

 

Helodermatidae

 

 

 

giftøgler

 

 

Heloderma spp. (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

 

giftøgler

 

Heloderma horridum charlesbogerti (I)

 

 

guatemala gilaøgle

Iguanidae

 

 

 

leguaner

 

 

Amblyrhynchus cristatus (II)

 

havleguan

 

Brachylophus spp. (I)

 

 

Fiji-leguaner

 

 

Conolophus spp. (II)

 

Galapagos-leguaner

 

 

Ctenosauraspp. (II)

 

arter af leguaner

 

Cyclura spp. (I)

 

 

næsehornsleguaner

 

 

Iguana spp. (II)

 

leguaner

 

 

Phrynosoma blainvillii (II)

 

art af tudseleguan

 

 

Phrynosoma cerroense (II)

 

art af tudseleguan

 

 

Phrynosoma coronatum (II)

 

art af tudseleguan

 

 

Phrynosoma wigginsi (II)

 

art af tudseleguan

 

Sauromalus varius (I)

 

 

san esteban island chuckwalla

Lacertidae

 

 

 

firben

 

Gallotia simonyi (I)

 

 

hierro kæmpefirben

 

Podarcis lilfordi (II)

 

 

lilfords murfirben

 

Podarcis pityusensis (II)

 

 

ibiza murfirben

Lanthanotidae

 

 

 

øreløs varan

 

 

Lanthanotidae spp. (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for kommerciel handel med enheder, der er fanget i naturen)

 

 

Polychrotidae

 

 

 

anoler

 

 

 

Anolis agueroi (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis baracoae (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis barbatus (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis chamaeleonides (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis equestris (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis guamuhaya (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis luteogularis (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis pigmaequestris (III Cuba)

 

 

 

 

Anolis porcus (III Cuba)

 

Scincidae

 

 

 

skinker

 

 

Corucia zebrata (II)

 

snohaleskink

Teiidae

 

 

 

tejuer

 

 

Crocodilurus amazonicus (II)

 

art af teju

 

 

Dracaena spp. (II)

 

krokodilletejuer

 

 

Salvator spp. (II)

 

 

 

 

Tupinambis spp.(II)

 

ægte tejuer

Varanidae

 

 

 

varaner

 

 

Varanus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

varaner

 

Varanus bengalensis (I)

 

 

bengalsk varan

 

Varanus flavescens (I)

 

 

gul varan

 

Varanus griseus (I)

 

 

ørkenvaran

 

Varanus komodoensis (I)

 

 

komodovaran

 

Varanus nebulosus (I)

 

 

art af varan

 

Varanus olivaceus (II)

 

 

grays varan

Xenosauridae

 

 

 

krokodillehaleøgle

 

Shinisaurus crocodilurus (I)

 

 

krokodillehaleøgle

SERPENTES

 

 

 

slanger

Boidae

 

 

 

boaer

 

 

Boidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

boaer

 

Acrantophis spp. (I)

 

 

Madagaskar boa

 

Boa constrictor occidentalis (I)

 

 

argentinsk kongeboa

 

Epicrates inornatus (I)

 

 

puerto rico boa

 

Epicrates monensis (I)

 

 

Jomfruøernes træboa

 

Epicrates subflavus (I)

 

 

jamaica boa

 

Eryx jaculus (II)

 

 

europæisk sandboa

 

Sanzinia madagascariensis (I)

 

 

Madagaskar træboa

Bolyeriidae

 

 

 

round island boaer

 

 

Bolyeriidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

round island boaer

 

Bolyeria multocarinata (I)

 

 

round island boa

 

Casarea dussumieri (I)

 

 

round island skællede boa

Colubridae

 

 

 

snoge

 

 

 

Atretium schistosum (III Indien)

art af asiatisk vandsnog

 

 

 

Cerberus rynchops (III Indien)

hundehovedet vandsnog

 

 

Clelia clelia (II)

 

mussurana

 

 

Cyclagras gigas (II)

 

falsk vandkobra

 

 

Elachistodon westermanni (II)

 

indisk ægslange

 

 

Ptyas mucosus (II)

 

indisk rottesnog

 

 

 

Xenochrophis piscator (III Indien)

art af asiatisk vandsnog

 

 

 

Xenochrophis schnurrenbergeri (III Indien)

 

 

 

 

Xenochrophis tytleri (III Indien)

 

Elapidae

 

 

 

kobraer, koralslanger

 

 

Hoplocephalus bungaroides (II)

 

art af australsk giftsnog

 

 

 

Micrurus diastema (III Honduras)

art af mellemamerikansk koralslange

 

 

 

Micrurus nigrocinctus (III Honduras)

art af latinamerikansk koralslange

 

 

 

Micrurus ruatanus (III Honduras)

 

 

 

Naja atra (II)

 

kinesisk kobra

 

 

Naja kaouthia (II)

 

monokell kobra

 

 

Naja mandalayensis (II)

 

burmesisk spyttekobra

 

 

Naja naja (II)

 

indisk kobra

 

 

Naja oxiana (II)

 

oxus kobra

 

 

Naja philippinensis (II)

 

filippinsk kobra

 

 

Naja sagittifera (II)

 

art af kobra

 

 

Naja samarensis (II)

 

art af kobra

 

 

Naja siamensis (II)

 

indokinesisk kobra

 

 

Naja sputatrix (II)

 

malaysisk spyttekobra

 

 

Naja sumatrana (II)

 

sumatraspyttekobra

 

 

Ophiophagus hannah (II)

 

kongekobra

Loxocemidae

 

 

 

mexicansk dværgboa

 

 

Loxocemidae spp. (II)

 

mexicansk dværgboa

Pythonidae

 

 

 

kvælerslanger

 

 

Pythonidae spp. (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)

 

kvælerslanger

 

Python molurus molurus (I)

 

 

lys tigerpython

Tropidophiidae

 

 

 

dværgboaer

 

 

Tropidophiidae spp. (II)

 

dværgboaer

Viperidae

 

 

 

hugorme

 

 

Atheris desaixi (II)

 

art af hugorm

 

 

Bitis worthingtoni (II)

 

art af hugorm

 

 

 

Crotalus durissus (III Honduras)

sydamerikansk klapperslange

 

 

Crotalus durissus unicolor

 

art af sydamerikansk klapperslange

 

 

 

Daboia russelii (III Indien)

russels hugorm

 

 

Pseudocerastes urarachnoides (II)

 

art af hornslange

 

 

Trimeresurus mangshanensis (II)

 

mangshan hugorm

 

Vipera latifii

 

 

latifis hugorm

 

Vipera ursinii (I) (Kun populationen i Europa med undtagelse af det område, der tidligere udgjorde USSR; sidstnævnte populationer er ikke opført i bilagene til nærværende forordning)

 

 

orsinis hugorm

 

 

Vipera wagneri (II)

 

wagners hugorm

TESTUDINES

 

 

 

 

Carettochelyidae

 

 

 

ny guinea-blødskildpadder

 

 

Carettochelys insculpta (II)

 

ny guinea-blødskildpadde

Chelidae

 

 

 

slangeskildpadder

 

 

Chelodina mccordi (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen)

 

art af slangehalsskildpadde

 

Pseudemydura umbrina (I)

 

 

art af australsk slangehalsskildpadde

Cheloniidae

 

 

 

havskildpadder

 

Cheloniidae spp. (I)

 

 

havskildpadder

Chelydridae

 

 

 

snapskildpadder

 

 

 

Chelydra serpentina (III Amerikas Forenede Stater)

 

 

 

 

Macrochelys temminckii (III Amerikas Forenede Stater)

alligatorskildpadde

Dermatemydidae

 

 

 

tabascoskildpadde

 

 

Dermatemys mawii (II)

 

tabascoskildpadde

Dermochelyidae

 

 

 

læderskildpadde

 

Dermochelys coriacea (I)

 

 

læderskildpadde

Emydidae

 

 

 

æskeskildpadder, sumpskildpadder

 

 

Chrysemys picta (Kun levende enheder)

 

guldskildpadder

 

 

Clemmys guttata (II)

 

prikket flodskildpadde

 

 

Emydoidea blandingii (II)

 

blandings skildpadde

 

 

Glyptemys insculpta (II)

 

skovskildpadde

 

Glyptemys muhlenbergii (I)

 

 

muhlenbergs sumpskildpadde

 

 

 

Graptemys spp. (III Amerikas Forenede Stater)

landkortskildpadder

 

 

Malaclemys terrapin (II)

 

diamant terrapin

 

 

Terrapene spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

æskeskildpadder

 

Terrapene coahuila (I)

 

 

coahuila æskeskildpadde

Geoemydidae

 

 

 

 

 

Batagur affinis (I)

 

 

art af terrapin

 

Batagur baska (I)

 

 

batagurskildpadde

 

 

Batagur borneoensis (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

 

 

 

Batagur dhongoka (II)

 

 

 

 

Batagur kachuga (II)

 

 

 

 

Batagur trivittata (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

 

 

 

Cuora spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, er der fastsat en årlig eksportkvote på nul for Cuora aurocapitata, C. flavomarginata, C. galbinifrons, C. mccordi, C. mouhotii, C. pani, C. trifasciata, C. yunnanensis og C. zhoui for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

asiatisk æskeskildpadde

 

Cuora bourreti (I)

 

 

Bourrets æskeskildpadde

 

Cuora picturata (I)

 

 

indonesisk æskeskildpadde

 

 

Cyclemys spp. (II)

 

asiatisk bladskildpadde

 

Geoclemys hamiltonii (I)

 

 

art af asiatisk sumpskildpadde

 

 

Geoemyda japonica (II)

 

art af bladskildpadde

 

 

Geoemyda spengleri (II)

 

art af bladskildpadde

 

 

Hardella thurjii (II)

 

art af flodskildpadde

 

 

Heosemys annandalii (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

tempelskildpadde

 

 

Heosemys depressa (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

art af damskildpadde

 

 

Heosemys grandis (II)

 

asiatisk kæmpedamskildpadde

 

 

Heosemys spinosa (II)

 

pigget skildpadde

 

 

Leucocephalon yuwonoi (II)

 

sulawesi skovskildpadde

 

 

Malayemys macrocephala (II)

 

art af flodskildpadde

 

 

Malayemys subtrijuga (II)

 

art af flodskildpadde

 

Mauremys annamensis (I)

 

 

annam vandskildpadde

 

 

 

Mauremys iversoni (III Kina)

art af sumpskildpadde

 

 

 

 

 

 

 

Mauremys japonica (II)

 

Mauremys megalocephala

 

 

 

Mauremys megalocephala (III Kina)

art af sumpskildpadde

 

 

Mauremys mutica (II)

 

art af sumpskildpadde

 

 

Mauremys nigricans (II)

 

art af sumpskildpadde

 

 

 

Mauremys pritchardi (III Kina)

art af sumpskildpadde

 

 

 

Mauremys reevesii (III Kina)

reeves' sumpskildpadde

 

 

 

Mauremys sinensis (III Kina)

kinesisk stribet sumpskildpadde

 

Melanochelys tricarinata (I)

 

 

kinesisk trekølskildpadde

 

 

Melanochelys trijuga (II)

 

art af indisk skildpadde

 

Morenia ocellata (I)

 

 

art af asiatisk sumpskildpadde

 

 

Morenia petersi (II)

 

art af indisk skildpadde

 

 

Notochelys platynota (II)

 

art af asiatisk sumpskildpadde

 

 

 

Ocadia glyphistoma (III Kina)

art af stribet sumpskildpadde

 

 

 

Ocadia philippeni (III Kina)

art af stribet sumpskildpadde

 

 

Orlitia borneensis (II) (Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til kommercielle formål)

 

malaysisk kæmpeskildpadde

 

 

Pangshura spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

arter af tagskildpadde

 

Pangshura tecta (I)

 

 

indisk tagskildpadde

 

 

Sacalia bealei (II)

 

art af skildpadde

 

 

 

Sacalia pseudocellata (III Kina)

art af skildpadde

 

 

Sacalia quadriocellata (II)

 

fireøjet skildpadde

 

 

Siebenrockiella crassicollis (II)

 

art af sumpskildpadde

 

 

Siebenrockiella leytensis (II)

 

filippinsk sumpskildpadde

 

 

Vijayachelys silvatica (II)

 

art af skildpadde

Platysternidae

 

 

 

afrikansk art af pelomedusid

 

Platysternidae spp. (I)

 

 

afrikansk art af pelomedusid

Podocnemididae

 

 

 

skjulthalsede skildpadder

 

 

Erymnochelys madagascariensis (II)

 

art af pelomedusid fra Madagaskar

 

 

Peltocephalus dumerilianus (II)

 

afrikansk art af pelomedusid

 

 

Podocnemis spp. (II)

 

sydamerikanske pelomedusider

Testudinidae

 

 

 

landskildpadder

 

 

Testudinidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A). Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for Centrochelys sulcata for enheder, der indfanges i naturen og forhandles i primært kommercielle formål.

 

landskildpadder

 

Astrochelys radiata (I)

 

 

stråleskildpadde

 

Astrochelys yniphora (I)

 

 

plovfureskildpadde

 

Chelonoidis niger (I)

 

 

galapagos skildpadde

 

Geochelone elegans (I)

 

 

stjerneskildpadde

 

Geochelone platynota (I)

 

 

art af asiatisk skildpadde

 

Gopherus flavomarginatus (I)

 

 

meksikansk goferskildpadde

 

Malacochersus tornieri (I)

 

 

pandekageskildpadde

 

Psammobates geometricus (I)

 

 

geometrisk landskildpadde

 

Pyxis arachnoides (I)

 

 

edderkoppeskildpadde

 

Pyxis planicauda (I)

 

 

fladhalet skildpadde

 

Testudo graeca (II)

 

 

maurisk landskildpadde

 

Testudo hermanni (II)

 

 

græsk landskildpadde

 

Testudo kleinmanni (I)

 

 

ægyptisk landskildpadde

 

Testudo marginata (II)

 

 

bredrandet landskildpadde

Trionychidae

 

 

 

blødskoldsskildpadder, spiselige sumpskildpadder

 

 

Amyda cartilaginea (II)

 

art af asiatisk blødskildpadde

 

 

 

Apalone ferox (III Amerikas Forenede Stater)

 

 

 

 

Apalone mutica (III Amerikas Forenede Stater)

 

 

 

 

Apalone spinifera (III Amerikas Forenede Stater) (undtagen underarterne i bilag A)

 

 

Apalone spinifera atra (I)

 

 

art af asiatisk blødskildpadde

 

 

Chitra spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

art af blødskjoldsskildpadde

 

Chitra chitra (I)

 

 

art af asiatisk blødskjoldsskildpadde

 

Chitra vandijki (I)

 

 

ganges blødskjoldsskildpadde

 

 

Cyclanorbis elegans (II)

 

nubisk klapskildpadde

 

 

Cyclanorbis senegalensis (II)

 

senegalesisk klapskildpadde

 

 

Cycloderma aubryi (II)

 

aubrys klapskildpadde

 

 

Cycloderma frenatum (II)

 

zambezi-klapskildpadde

 

 

Dogania subplana (II)

 

art af asiatisk blødskildpadde

 

 

Lissemys ceylonensis (II)

 

sort klapskildpadde

 

 

Lissemys punctata (II)

 

art af klapskildpadde

 

 

Lissemys scutata (II)

 

indisk klapskildpadde

 

 

Nilssonia formosa (II)

 

art af indisk blødskjoldsskildpadde

 

Nilssonia gangetica (I)

 

 

art af blødskildpadde

 

Nilssonia hurum (I)

 

 

art af blødskildpadde

 

 

Nilssonia leithii (II)

 

art af blødskjoldsskildpadde

 

Nilssonia nigricans (I)

 

 

amur blødskjoldskildpadde

 

 

Palea steindachneri (II)

 

kinesisk blødskjoldskildpadde

 

 

Pelochelys spp. (II)

 

arter af blødskjoldsskildpadde

 

 

Pelodiscus axenaria (II)

 

hunan blødskjoldskildpadde

 

 

Pelodiscus maackii (II)

 

amur blødskjoldskildpadde

 

 

Pelodiscus parviformis (II)

 

kinesisk blødskjoldsskildpadde

 

 

Rafetus euphraticus (II)

 

eufrat-blødskjoldsskildpadde

 

 

Rafetus swinhoei (II)

 

yangtze-blødskjoldskildpadde

 

 

Trionyx triunguis (II)

 

nil-blødskjoldsskildpadde

AMPHIBIA

 

 

 

padder

ANURA

 

 

 

frøer og tudser

Aromobatidae

 

 

 

art af frøer

 

 

Allobates femoralis (II)

 

art af giftfrø

 

 

Allobates hodli (II)

 

 

 

 

Allobates myersi (II)

 

art af giftfrø

 

 

Allobates zaparo (II)

 

art af giftfrø

 

 

Anomaloglossus rufulus (II)

 

art af giftfrø

Bufonidae

 

 

 

tudser

 

Altiphrynoides spp. (I)

 

 

ethiopiske tudser

 

Amietophrynus channingi (I)

 

 

 

 

Amietophrynus superciliaris (I)

 

 

cameroon tudse

 

Atelopus zeteki (I)

 

 

art af panama tudse

 

Incilius periglenes (I)

 

 

gylden tudse

 

Nectophrynoides spp. (I)

 

 

levendefødende frøer fra vestafrika

 

Nimbaphrynoides spp. (I)

 

 

tanzanianske tudser

Calyptocephalellidae

 

 

 

 

 

 

 

Calyptocephalella gayi (III Chile)

art af tudse

Conrauidae

 

 

 

frøer

 

 

Conraua goliath

 

goliathfrø

Dendrobatidae

 

 

 

giftfrøer

 

 

Adelphobates spp. (II)

 

 

 

 

Ameerega spp. (II)

 

 

 

 

Andinobates spp. (II)

 

 

 

 

Dendrobates spp. (II)

 

pilegiftfrøer eller farvefrøer

 

 

Epipedobates spp. (II)

 

pilegiftfrøer eller farvefrøer

 

 

Excidobates spp. (II)

 

 

 

 

Hyloxalus azureiventris (II)

 

art af giftfrø

 

 

Minyobates spp. (II)

 

art af giftfrø

 

 

Oophaga spp. (II)

 

 

 

 

Phyllobates spp. (II)

 

pilegiftfrøer eller farvefrøer

 

 

Ranitomeya spp. (II)

 

 

Dicroglossidae

 

 

 

frøer

 

 

Euphlyctis hexadactylus (II)

 

art af asiatisk frø

 

 

Hoplobatrachus tigerinus (II)

 

tigerfrø

Hylidae

 

 

 

løvfrøer

 

 

Agalychnis spp. (II)

 

 

Mantellidae

 

 

 

mantellaer

 

 

Mantella spp. (II)

 

mantellaer

Microhylidae

 

 

 

tomatfrøer

 

 

Dyscophus antongilii (II)

 

tomatfrø

 

 

Dyscophus guineti (II)

 

falsk tomatfrø

 

 

Dyscophus insularis (II)

 

art af tomatfrø

 

 

Scaphiophryne boribory (II)

 

art af frø

 

 

Scaphiophryne gottlebei (II)

 

art af frø

 

 

Scaphiophryne marmorata (II)

 

art af frø

 

 

Scaphiophryne spinosa (II)

 

art af frø

Myobatrachidae

 

 

 

platypusfrøer

 

 

Rheobatrachus spp. (II) (Undtagen Rheobatrachus silus og Rheobatrachus vitellinus)

 

platypusfrøer

Telmatobiidae

 

 

 

vandfrøer

 

Telmatobius culeus (I)

 

 

Titicaca-vandfrøen

CAUDATA

 

 

 

 

Ambystomatidae

 

 

 

axolotler

 

 

Ambystoma dumerilii (II)

 

art af meksikansk salamander

 

 

Ambystoma mexicanum (II)

 

axolotl

Cryptobranchidae

 

 

 

kæmpesalamandre

 

Andrias spp. (I)

 

 

kæmpesalamandre

 

 

 

Cryptobranchus alleganiensis (III Amerikas Forenede Stater)

kæmpesalamandre

Hynobiidae

 

 

 

asiatiske kæmpesalamandre

 

 

 

Hynobius amjiensis (III Kina)

 

Salamandridae

 

 

 

salamandre

 

 

Echinotriton chinhaiensis (II)

 

art af salamander

 

 

Echinotriton maxiquadratus (II)

 

art af salamander

 

Neurergus kaiseri (I)

 

 

art af salamander

 

 

Paramesotriton spp. (II)

 

art af salamander

 

 

 

Salamandra algira (III Algeriet)

 

 

 

Tylototriton spp. (II)

 

arter af krokodillesalamandre

ELASMOBRANCHII

 

 

 

hajer og rokker

CARCHARHINIFORMES

 

 

 

 

Carcharhinidae

 

 

 

blinkhindehajer

 

 

Carcharhinus falciformis (II)

 

silkehaj

 

 

Carcharhinus longimanus (II)

 

hvidtippet haj

Sphyrnidae

 

 

 

hammerhajer

 

 

Sphyrna lewini (II)

 

indopacifisk hammerhaj

 

 

Sphyrna mokarran (II)

 

stor hammerhaj

 

 

Sphyrna zygaena (II)

 

almindelig hammerhaj

LAMNIFORMES

 

 

 

 

Alopiidae

 

 

 

rævehajer

 

 

Alopias spp. (II)

 

rævehajer

Cetorhinidae

 

 

 

brugde

 

 

Cetorhinus maximus (II)

 

brugde

Lamnidae

 

 

 

makohajer

 

 

Carcharodon carcharias (II)

 

stor hvid haj

 

 

Isurus oxyrinchus (II)

 

kortfinnet makohaj

 

 

Isurus paucus (II)

 

langfinnet makohaj

 

 

Lamna nasus (II)

 

sildehaj

MYLIOBATIFORMES

 

 

 

 

Myliobatidae

 

 

 

 

 

 

Manta spp. (II)

 

mantarokker

 

 

Mobula spp. (II)

 

djævlerokker

Potamotrygonidae

 

 

 

ferskvandspilrokker

 

 

 

Paratrygon aiereba (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon spp. (III Brazil) (populationen i Brasilien)

 

 

 

 

Potamotrygon constellata (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon magdalenae (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon motoro (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon orbignyi (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon schroederi (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon scobina (III Colombia)

 

 

 

 

Potamotrygon yepezi (III Colombia)

 

ORECTOLOBIFORMES

 

 

 

 

Rhincodontidae

 

 

 

hvalhajer

 

 

Rhincodon typus (II)

 

hvalhaj

PRISTIFORMES

 

 

 

 

Pristidae

 

 

 

savrokker

 

Pristidae spp. (I)

 

 

savrokker

RHINOPRISTIFORMES

 

 

 

 

Glaucostegidae

 

 

 

guitarfiskfamilien

 

 

Glaucostegus spp. (II)

 

art af guitarfisk

Rhinidae

 

 

 

hajfinnede guitarfisk

 

 

Rhinidae spp. (II)

 

hajfinnede guitarfisk

ACTINOPTERI

 

 

 

fisk

ACIPENSERIFORMES

 

 

 

 

 

 

ACIPENSERIFORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

stører

Acipenseridae

 

 

 

stører

 

Acipenser brevirostrum (I)

 

 

kortnæset stør

 

Acipenser sturio (I)

 

 

almindelig stør

ANGUILLIFORMES

 

 

 

 

Anguillidae

 

 

 

ferskvandsål

 

 

Anguilla anguilla (II)

 

europæisk ål

CYPRINIFORMES

 

 

 

 

Catostomidae

 

 

 

cui-ui

 

Chasmistes cujus (I)

 

 

cui-ui

Cyprinidae

 

 

 

karpefamilien

 

 

Caecobarbus geertsii (II)

 

art af blind hulefisk

 

Probarbus jullieni (I)

 

 

ikan temoleh

OSTEOGLOSSIFORMES Osteoglossidae

 

 

 

arapaimaer, bentunger

arapaimaer, bentunger

 

 

 

 

 

 

Arapaima gigas (II)

 

arapaima

Osteoglossidae

 

 

 

bonytongues

 

Scleropages formosus (I)

 

 

Scleropages inscriptus

 

PERCIFORMES

 

 

 

PERCIFORMES

 

 

 

 

Labridae

 

 

 

læbefiskfamilien

 

 

Cheilinus undulatus (II)

 

napoleonfisk

Pomacanthidae

 

 

 

 

 

 

Holacanthus clarionensis (II)

 

clarion-kejserfisk

Sciaenidae

 

 

 

trommefisk eller ørnefisk

 

Totoaba macdonaldi (I)

 

 

totuava

SILURIFORMES

 

 

 

 

Pangasiidae

 

 

 

pangaside maller

 

Pangasianodon gigas (I)

 

 

kæmpemalle

Loricariidae

 

 

 

pansermaller

 

 

 

Hypancistrus zebra (III Brasilien)

 

SYNGNATHIFORMES

 

 

 

 

Syngnathidae

 

 

 

nålefisk, søheste

 

 

Hippocampus spp. (II)

 

søheste

DIPNEUSTI

 

 

 

lungefisk

CERATODONTIFORMES

 

 

 

 

Neoceratodontidae

 

 

 

australsk lungefisk

 

 

Neoceratodus forsteri (II)

 

australsk lungefisk

COELACANTHI

 

 

 

blå fisk

COELACANTHIFORMES

 

 

 

 

Latimeriidae

 

 

 

blå fisk

 

Latimeria spp. (I)

 

 

blå fisk

ECHINODERMATA (SØSTJERNER, SLANGESTJERNER, SØPINDSVIN OG SØPØLSER)

HOLOTHUROIDEA

 

 

 

søpølsefamilie

ASPIDOCHIROTIDA

 

 

 

 

Stichopodidae

 

 

 

søpølsefamilie

 

 

 

Isostichopus fuscus (III Ecuador)

art af søagurk

HOLOTHURIIDA

 

 

 

 

Holothuriidae

 

 

 

søpølser, søagurker

 

 

Holothuria fuscogilva (II) (Denne optagelse træder i kraft den 28. august 2020)

 

søpølser

 

 

Holothuria nobilis(II) (Denne optagelse træder i kraft den 28. august 2020)

 

 

 

 

Holothuria whitmaei(II) (Denne optagelse træder i kraft den 28. august 2020)

 

 

ARTHROPODA (LEDDYR)

ARACHNIDA

 

 

 

edderkopper og skorpioner

ARANEAE

 

 

 

 

Theraphosidae

 

 

 

taranteller eller fugleedderkopper

 

 

Aphonopelma albiceps (II)

 

 

 

 

Aphonopelma pallidum (II)

 

art af fugleedderkop

 

 

Brachypelma spp. (II)

 

arter af fugleedderkopper

 

 

Poecilotheria spp. (II)

 

arter af fugleedderkopper

SCORPIONES

 

 

 

 

Scorpionidae

 

 

 

skorpioner

 

 

Pandinus camerounensis (II)

 

 

 

 

Pandinus dictator (II)

 

 

 

 

Pandinus gambiensis (II)

 

art af skorpion

 

 

Pandinus imperator (II)

 

kejserskorpion

 

 

Pandinus roeseli (II)

 

 

INSECTA

 

 

 

insekter

COLEOPTERA

 

 

 

biller

Lucanidae

 

 

 

eghjorte

 

 

 

Colophon spp. (III Sydafrika)

kap eghjort

Scarabaeidae

 

 

 

skarabæer

 

 

Dynastes satanas (II)

 

art af skarabæ

LEPIDOPTERA

 

 

 

sommerfugle

Nymphalidae

 

 

 

 

 

 

 

Agrias amydon boliviensis (III Bolivia)

 

 

 

 

Morpho godartii lachaumei (III Bolivia)

 

 

 

 

Prepona praeneste buckleyana (III Bolivia)

 

Papilionidae

 

 

 

svalehaler

 

Achillides chikae chikae (I)

 

 

art af svalehale

 

Achillides chikae hermeli (I)

 

 

art af svalehale

 

 

Atrophaneura jophon (II)

 

sri lanka rose

 

 

Atrophaneura palu

 

palu svalehale

 

 

Atrophaneura pandiyana (II)

 

malabar rose

 

 

Bhutanitis spp. (II)

 

arter af svalehale

 

 

Graphium sandawanum

 

art af svalehale

 

 

Graphium stresemanni

 

seram svalehale

 

 

Ornithoptera spp. (II) (undtagen de arter, der er opført i bilag A)

 

fuglevingesommerfugle

 

Ornithoptera alexandrae (I)

 

 

dronning Alexandras fuglevinge-sommerfugl

 

 

Papilio benguetanus

 

 

 

 

Papilio esperanza

 

 

 

Papilio homerus (I)

 

 

art af svalehale

 

Papilio hospiton (II)

 

 

korsikansk svalehale

 

 

Papilio morondavana

 

art af svalehale

 

 

Papilio neumoegeni

 

 

 

 

Parides ascanius

 

art af svalehale

 

 

Parides hahneli

 

art af svalehale

 

Parides burchellanus (I)

 

 

art af svalehale

 

Parnassius apollo (II)

 

 

apollo

 

 

Teinopalpus spp. (II)

 

art af svalehale

 

 

Trogonoptera spp. (II)

 

fuglevingesommerfugle

 

 

Troides spp. (II)

 

fuglevingesommerfugle

ANNELIDA (LEDORME OG IGLER)

HIRUDINOIDEA

 

 

 

igler

ARHYNCHOBDELLIDA

 

 

 

 

Hirudinidae

 

 

 

igler

 

 

Hirudo medicinalis (II)

 

lægeigle

 

 

Hirudo verbana (II)

 

lægeigle

MOLLUSCA (BLØDDYR)

BIVALVIA

 

 

 

toskallede bløddyr (muslinger)

MYTILOIDA

 

 

 

 

Mytilidae

 

 

 

blåmuslinger

 

 

Lithophaga lithophaga (II)

 

daddelmusling

UNIONOIDA

 

 

 

 

Unionidae

 

 

 

ferskvandsmuslinger

 

Conradilla caelata (I)

 

 

art af musling

 

 

Cyprogenia aberti (II)

 

art af musling

 

Dromus dromas (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma curtisii (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma florentina (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma sampsonii (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma sulcata perobliqua (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma torulosa gubernaculum (I)

 

 

art af musling

 

 

Epioblasma torulosa rangiana (II)

 

art af musling

 

Epioblasma torulosa torulosa (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma turgidula (I)

 

 

art af musling

 

Epioblasma walkeri (I)

 

 

art af musling

 

Fusconaia cuneolus (I)

 

 

art af musling

 

Fusconaia edgariana (I)

 

 

art af musling

 

Lampsilis higginsii (I)

 

 

art af musling

 

Lampsilis orbiculata orbiculata (I)

 

 

art af musling

 

Lampsilis satur (I)

 

 

art af musling

 

Lampsilis virescens (I)

 

 

art af musling

 

Plethobasus cicatricosus (I)

 

 

art af musling

 

Plethobasus cooperianus (I)

 

 

art af musling

 

 

Pleurobema clava (II)

 

art af musling

 

Pleurobema plenum (I)

 

 

art af musling

 

Potamilus capax (I)

 

 

art af musling

 

Quadrula intermedia (I)

 

 

art af musling

 

Quadrula sparsa (I)

 

 

art af musling

 

Toxolasma cylindrella (I)

 

 

art af musling

 

Unio nickliniana (I)

 

 

art af musling

 

Unio tampicoensis tecomatensis (I)

 

 

art af musling

 

Villosa trabalis (I)

 

 

art af musling

VENEROIDA

 

 

 

 

Tridacnidae

 

 

 

kæmpemuslinger

 

 

Tridacnidae spp. (II)

 

kæmpemuslinger

CEPHALOPODA

 

 

 

 

NAUTILIDA

 

 

 

 

Nautilidae

 

 

 

nautiler

 

 

Nautilidae spp. (II)

 

nautiler

GASTROPODA

 

 

 

snegle og konkylier

MESOGASTROPODA

 

 

 

 

Strombidae

 

 

 

konkylier

 

 

Strombus gigas (II)

 

kæmpekonkylie

STYLOMMATOPHORA

 

 

 

 

Achatinellidae

 

 

 

agatsnegle, oahu-snegle

 

Achatinella spp. (I)

 

 

art af agatsnegl

Camaenidae

 

 

 

grøn træsnegl

 

 

Papustyla pulcherrima (II)

 

grøn træsnegl

Cepolidae

 

 

 

 

 

Polymita spp. (I)

 

 

cubanske landsnegle

CNIDARIA (ÆDELKORAL-FAMILIEN, ILDKORALLER, SØANEMONER)

ANTHOZOA

 

 

 

koraller, søanemoner

ANTIPATHARIA

 

 

 

 

 

 

ANTIPATHARIA spp. (II)

 

sortkoraller

GORGONACEAE

 

 

 

 

Coralliidae

 

 

 

røde og rosa koraller

 

 

 

Corallium elatius (III Kina)

 

 

 

 

Corallium japonicum (III Kina)

 

 

 

 

Corallium konjoi (III Kina)

 

 

 

 

Corallium secundum (III Kina)

 

HELIOPORACEA

 

 

 

 

Helioporidae

 

 

 

blåkoral

 

 

Helioporidae spp. (II) (Omfatter alene arten Heliopora coerulea)  (6)

 

blåkoral

SCLERACTINIA

 

 

 

 

 

 

SCLERACTINIA spp. (II)  (6)

 

stenkoraller

STOLONIFERA

 

 

 

 

Tubiporidae

 

 

 

orgelkoraller

 

 

Tubiporidae spp. (II)  (6)

 

orgelkoraller

HYDROZOA

 

 

 

hydrokoraller, ildkoraller og smågopler

MILLEPORINA

 

 

 

 

Milleporidae

 

 

 

ildkoraller

 

 

Milleporidae spp. (II)  (6)

 

ildkoraller

STYLASTERINA

 

 

 

 

Stylasteridae

 

 

 

art af koraller

 

 

Stylasteridae spp. (II)  (6)

 

art af koraller

FLORA

AGAVACEAE

 

 

 

agaver

 

Agave parviflora (I)

 

 

art af agave

 

 

Agave victoriae-reginae (II) #4

 

art af agave

 

 

Nolina interrata (II)

 

art af græs

 

 

Yucca queretaroensis (II)

 

palmelilje

AMARYLLIDACEAE

 

 

 

narcissus

 

 

Galanthus spp. (II) #4

 

arter af vintergæk

 

 

Sternbergia spp. (II) #4

 

krokusliljer

ANACARDIACEAE

 

 

 

 

 

 

Operculicarya decaryi (II)

 

jabihy

 

 

Operculicarya hyphaenoides (II)

 

jabihy

 

 

Operculicarya pachypus (II)

 

tabily

APOCYNACEAE

 

 

 

 

 

 

Hoodia spp. (II) #9

 

hoodia

 

 

Pachypodium spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

 

arter af madagaskarsøjle

 

Pachypodium ambongense (I)

 

 

 

 

Pachypodium baronii (I)

 

 

 

 

Pachypodium decaryi (I)

 

 

 

 

 

Rauvolfia serpentina (II) #2

 

indisk slangerod

ARALIACEAE

 

 

 

vedbend

 

 

Panax ginseng (II) + (Kun populationen i Den Russiske Føderation; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning) #3

 

panax ginseng

 

 

Panax quinquefolius (II) #3

 

amerikansk ginseng

ARAUCARIACEAE

 

 

 

abeskræk

 

Araucaria araucana (I)

 

 

abernes skræk

ASPARAGACEAE

 

 

 

 

 

 

Beaucarnea spp. (II)

 

elefantfod

BERBERIDACEAE

 

 

 

berberis

 

 

Podophyllum hexandrum (II) #2

 

himalayafodblad

BROMELIACEAE

 

 

 

bromeliaer

 

 

Tillandsia harrisii (II) #4

 

harris tillandsia

 

 

Tillandsia kammii (II) #4

 

kamms tillandsia

 

 

Tillandsia xerographica (II)  (7) #4

 

xerographic tillandsia

CACTACEAE

 

 

 

kaktus

 

 

CACTACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, og Pereskia spp., Pereskiopsis spp. og Quiabentia spp.)  (8) #4

 

kaktus

 

Ariocarpus spp. (I)

 

 

art af kaktus

 

Astrophytum asterias (I)

 

 

art af kaktus

 

Aztekium ritteri (I)

 

 

art af kaktus

 

Coryphantha werdermannii (I)

 

 

art af kaktus

 

Discocactus spp. (I)

 

 

art af kaktus

 

Echinocereus ferrerianus ssp. lindsayorum (I)

 

 

art af kaktus

 

Echinocereus schmollii (I)

 

 

art af kaktus

 

Escobaria minima (I)

 

 

art af kaktus

 

Escobaria sneedii (I)

 

 

art af kaktus

 

Mammillaria pectinifera (I) (omfatter ssp. solisioides)

 

 

art af kaktus

 

Melocactus conoideus (I)

 

 

art af kaktus

 

Melocactus deinacanthus (I)

 

 

art af kaktus

 

Melocactus glaucescens (I)

 

 

art af kaktus

 

Melocactus paucispinus (I)

 

 

art af kaktus

 

Obregonia denegrii (I)

 

 

art af kaktus

 

Pachycereus militaris (I)

 

 

art af kaktus

 

Pediocactus bradyi (I)

 

 

art af kaktus

 

Pediocactus knowltonii (I)

 

 

art af kaktus

 

Pediocactus paradinei (I)

 

 

art af kaktus

 

Pediocactus peeblesianus (I)

 

 

art af kaktus

 

Pediocactus sileri (I)

 

 

art af kaktus

 

Pelecyphora spp. (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus blainei (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus brevihamatus ssp. tobuschii (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus brevispinus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus cloverae (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus erectocentrus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus glaucus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus mariposensis (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus mesae-verdae (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus nyensis (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus papyracanthus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus pubispinus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus sileri (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus wetlandicus (I)

 

 

art af kaktus

 

Sclerocactus wrightiae (I)

 

 

art af kaktus

 

Strombocactus spp. (I)

 

 

art af kaktus

 

Turbinicarpus spp. (I)

 

 

art af kaktus

 

Uebelmannia spp. (I)

 

 

art af kaktus

CARYOCARACEAE

 

 

 

ajos

 

 

Caryocar costaricense (II) #4

 

ajillo

COMPOSITAE (ASTERACEAE)

 

 

 

kurvblomster

 

Saussurea costus (I) (også kendt som S. lappa, Aucklandia lappa eller A. costus)

 

 

Costus

CUCURBITACEAE

 

 

 

 

 

 

Zygosicyos pubescens (II) (også kendt som Xerosicyos pubescens)

 

tobory

 

 

Zygosicyos tripartitus (II)

 

betoboky

CUPRESSACEAE

 

 

 

cypresser

 

Fitzroya cupressoides (I)

 

 

fitzroya

 

Pilgerodendron uviferum (I)

 

 

pilgerodendron

 

 

Widdringtonia whytei (II)

 

cedertræ

CYATHEACEAE

 

 

 

træbregner

 

 

Cyathea spp. (II) #4

 

træbregner

CYCADACEAE

 

 

 

koglepalmer

 

 

CYCADACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

 

koglepalmer

 

Cycas beddomei (I)

 

 

indisk cykas

DICKSONIACEAE

 

 

 

træbregner

 

 

Cibotium barometz (II) #4

 

 

 

 

Dicksonia spp. (II) (Kun populationerne i Nord-, Syd- og Mellemamerika; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning) Dette omfatter synonymerne Dicksonia berteriana, D. externa, D. sellowiana og D. stuebelii) #4

 

træbregner

DIDIEREACEAE

 

 

 

didiereaer

 

 

DIDIEREACEAE spp. (II) #4

 

alluaudias, didiereas

DIOSCOREACEAE

 

 

 

yams

 

 

Dioscorea deltoidea (II) #4

 

art af yams

DROSERACEAE

 

 

 

soldug

 

 

Dionaea muscipula (II) #4

 

venus' fluefanger

EBENACEAE

 

 

 

ibenholt

 

 

Diospyros spp. (II) (Kun populationerne i Madagaskar; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning) #5

 

 

EUPHORBIACEAE

 

 

 

vortemælk

 

 

Euphorbia spp. (II) #4

Kun sukkulenter, undtagen:

1)

Euphorbia misera;

2)

kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Euphorbia trigona

3)

kunstigt opformerede enheder af Euphorbia lactea, når de er podet på en kunstigt opformeret grundstamme af Euphorbia neriifolia og er:

—

kamformede

—

vifteformede eller

—

farvemuterede

4)

kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Euphorbia»Milii«, når de:

—

— let kan genkendes som kunstigt opformerede enheder og

—

— indføres i eller (re)eksporteres fra Unionen i forsendelser på 100 planter eller flere,

som ikke er omfattet af denne forordning, og

5)

arter omfattet af bilag A)

 

vortemælk

 

Euphorbia ambovombensis (I)

 

 

 

 

Euphorbia capsaintemariensis (I)

 

 

 

 

Euphorbia cremersii (I) (Omfatter formen viridifolia og var. rakotozafyi)

 

 

 

 

Euphorbia cylindrifolia (I) (Omfatter ssp. tuberifera)

 

 

 

 

Euphorbia decaryi (I) (Omfatter varianterne ampanihyensis, robinsonii og sprirosticha)

 

 

 

 

Euphorbia francoisii (I)

 

 

 

 

Euphorbia handiensis (II)

 

 

 

 

Euphorbia lambii (II)

 

 

 

 

Euphorbia moratii (I) (Omfatter varianterne antsingiensis, bemarahensis og multiflora)

 

 

 

 

Euphorbia parvicyathophora (I)

 

 

 

 

Euphorbia quartziticola (I)

 

 

 

 

Euphorbia stygiana (II)

 

 

 

 

Euphorbia tulearensis (I)

 

 

 

FAGACEAE

 

 

 

bøg, eg

 

 

 

Quercus mongolica (III Den Russiske Føderation) #5

art af eg

FOUQUIERIACEAE

 

 

 

ocotillos, boojums

 

 

Fouquieria columnaris (II) #4

 

art af eg

 

Fouquieria fasciculata (I)

 

 

arbol del barril

 

Fouquieria purpusii (I)

 

 

 

GNETACEAE

 

 

 

joint firs

 

 

 

Gnetum montanum (III Nepal) #1

 

JUGLANDACEAE

 

 

 

valnød

 

 

Oreomunnea pterocarpa (II) #4

 

gavilàn

LAURACEAE

 

 

 

 

 

 

Aniba rosaeodora (II) (også kendt som A. duckei) #12

 

rio-palisander

LEGUMINOSAE (FABACEAE)

 

 

 

bælgplanter

 

 

Dalbergia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #15

 

 

 

Dalbergia nigra (I)

 

 

rio-palisander

 

 

 

Dipteryx panamensis (III Costa Rica/Nicaragua)

almendro

 

 

Guibourtia demeusei (II) #15

 

art af bubinga

 

 

Guibourtia pellegriniana (II) #15

 

art af bubinga

 

 

Guibourtia tessmannii (II) #15

 

art af bubinga

 

 

Paubrasilia echinata (II) #10

 

brasiltræ

 

 

Pericopsis elata (II) #17

 

afrormosia

 

 

Platymiscium parviflorum (II) #4

 

cristobal

 

 

Pterocarpus erinaceus (II)

 

afrikansk rosentræ, senegalesisk rosentræ, kosso

 

 

Pterocarpus santalinus (II) #7

 

rød sandel

 

 

Pterocarpus tinctorius (II) #6

 

afrikansk padauk

 

 

Senna meridionalis (II)

 

rød sandel

LILIACEAE

 

 

 

liljer

 

 

Aloe spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført under bilag A, og Aloe vera; også kendt som Aloe barbadensis, der ikke er opført i bilagene til forordningen) #4

 

aloe

 

Aloe albida (I)

 

 

 

 

Aloe albiflora (I)

 

 

 

 

Aloe alfredii (I)

 

 

 

 

Aloe bakeri (I)

 

 

 

 

Aloe bellatula (I)

 

 

 

 

Aloe calcairophila (I)

 

 

 

 

Aloe compressa (I) (Også varianterne paucituberculata, rugosquamosa og schistophila)

 

 

 

 

Aloe delphinensis (I)

 

 

 

 

Aloe descoingsii (I)

 

 

 

 

Aloe fragilis (I)

 

 

 

 

Aloe haworthioides (I) (Omfatter var. aurantiaca)

 

 

 

 

Aloe helenae (I)

 

 

 

 

Aloe laeta (I) (omfatter var. maniaensis)

 

 

 

 

Aloe parallelifolia (I)

 

 

 

 

Aloe parvula (I)

 

 

 

 

Aloe pillansii (I)

 

 

 

 

Aloe polyphylla (I)

 

 

 

 

Aloe rauhii (I)

 

 

 

 

Aloe suzannae (I)

 

 

 

 

Aloe versicolor (I)

 

 

 

 

Aloe vossii (I)

 

 

 

MAGNOLIACEAE

 

 

 

magnolia

 

 

 

Magnolia liliifera var. obovata (III Nepal) #1

safan

MALVACEAE

 

 

 

 

 

 

Adansonia grandidieri (II) #16

 

art af baobab

MELIACEAE

 

 

 

mahogni

 

 

Cedrela spp. #6 (populationerne i Neotroperne; denne optagelse træder i kraft den 28. august 2020)

 

 

 

 

 

Cedrela fissilis (III Bolivia og Brasilien) #5 (indtil 27. august 2020)

 

 

 

 

Cedrela lilloi (III Bolivia og Brasilien) #5 (indtil 27. august 2020)

 

 

 

 

Cedrela odorata (III Bolivia/Brasilien. Derudover har følgende lande opført deres nationale populationer på listen: Colombia, Guatemala og Peru) # 5 (indtil den 27. august 2020)

cigarkassetræ

 

 

Swietenia humilis (II) #4

 

art af mahogni

 

 

Swietenia macrophylla (II) (populationen i Neotroperne — omfatter Mellem- og Sydamerika samt Caribien) #6

 

bredbladet mahogni

 

 

Swietenia mahagoni (II) #5

 

cuba-mahogni

NEPENTHACEAE

 

 

 

kandebærere (gamle verden)

 

 

Nepenthes spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

 

tropiske kandebærere

 

Nepenthes khasiana (I)

 

 

art af kandebærer

 

Nepenthes rajah (I)

 

 

art af kandebærer

OLEACEAE

 

 

 

oliventræer, asketræer

 

 

 

Fraxinus mandshurica (III Den Russiske Føderation) #5

art af asketræ

ORCHIDACEAE

 

 

 

orkidéer

 

 

ORCHIDACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)  (9) #4

 

orkidéer

 

For alle de følgende bilag A-orkidéarter gælder forordningen ikke for frøplantekulturer og vævskulturer, når:

—

de opnås in vitro, i faste eller flydende medier, og

—

enhederne opfylder definitionen på »kunstigt opformeret« i overensstemmelse med artikel 56 i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006  (10), og som

—

når de indføres i eller (re)eksporteres fra Unionen, transporteres i sterile beholdere

 

 

 

 

Aerangis ellisii (I)

 

 

 

 

Cattleya jongheana (I)

 

 

 

 

Cattleya lobata (I)

 

 

 

 

Cephalanthera cucullata (II)

 

 

art af orkidé

 

Cypripedium calceolus (II)

 

 

fruesko

 

Dendrobium cruentum (I)

 

 

 

 

Goodyera macrophylla (II)

 

 

madeiraknærod

 

Liparis loselii (II)

 

 

mygblomst

 

Mexipedium xerophyticum (I)

 

 

 

 

Ophrys argolica (II)

 

 

art af orkidé

 

Ophrys lunulata (II)

 

 

art af orkidé

 

Orchis scopulorum (II)

 

 

art af orkidé

 

Paphiopedilum spp. (I)

 

 

art af orkidé

 

Peristeria elata (I)

 

 

art af orkidé

 

Phragmipedium spp. (I)

 

 

sydamerikansk venussko

 

Renanthera imschootiana (I)

 

 

rød vanda

 

Spiranthes aestivalis (II)

 

 

art af knærod

OROBANCHACEAE

 

 

 

gyvelkvælere

 

 

Cistanche deserticola (II) #4

 

soløjetræ

PALMAE (ARECACEAE)

 

 

 

palmer

 

 

Beccariophoenix madagascariensis (II) #4

 

manarano

 

 

Dypsis decaryi (II) #4

 

art af palme

 

Dypsis decipiens (I)

 

 

art af palme

 

 

Lemurophoenix halleuxii (II)

 

art af palme

 

 

 

Lodoicea maldivica (III Seychellerne) #13

maldivisk nød

 

 

Marojejya darianii (II)

 

ravimbepalme

 

 

Ravenea louvelii (II)

 

art af palme

 

 

Ravenea rivularis (II)

 

art af palme

 

 

Satranala decussilvae (II)

 

satranalapalme

 

 

Voanioala gerardii (II)

 

voanioalapalme

PAPAVERACEAE

 

 

 

valmuer

 

 

 

Meconopsis regia (III Nepal) #1

valmuesøster

PASSIFLORACEAE

 

 

 

 

 

 

Adenia firingalavensis (II)

 

art af passionsblomst

 

 

Adenia olaboensis (II)

 

art af passionsblomst

 

 

Adenia subsessilifolia (II)

 

art af passionsblomst

PEDALIACEAE

 

 

 

sesamfamilien

 

 

Uncarina grandidieri (II)

 

art af sesam

 

 

Uncarina stellulifera (II)

 

art af sesam

PINACEAE

 

 

 

nåletræer

 

Abies guatemalensis (I)

 

 

guatemala-ædelgran

 

 

 

Pinus koraiensis (III Den Russiske Føderation) #5

 

PODOCARPACEAE

 

 

 

taks

 

 

 

Podocarpus neriifolius (III Nepal) #1

nerie-sydtaks

 

Podocarpus parlatorei (I)

 

 

argentinsk sydtaks

PORTULACACEAE

 

 

 

portulakker

 

 

Anacampseros spp. (II) #4

 

portulak

 

 

Avonia spp. (II) #4

 

 

 

 

Lewisia serrata (II) #4

 

art af lewisia

PRIMULACEAE

 

 

 

primulaer, alpevioler

 

 

Cyclamen spp. (II)  (11) #4

 

alpevioler

RANUNCULACEAE

 

 

 

smørblomster

 

 

Adonis vernalis (II) #2

 

våradonis

 

 

Hydrastis canadensis (II) #8

 

gyldensegl

ROSACEAE

 

 

 

roser

 

 

Prunus africana (II) #4

 

art af rose

RUBIACEAE

 

 

 

krap

 

Balmea stormiae (I)

 

 

krap

SANTALACEAE

 

 

 

 

 

 

Osyris lanceolata (II) (Kun populationerne i Burundi, Etiopien, Kenya, Rwanda, Uganda og Tanzania; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning) #2

 

østafrikansk sandeltræ

SARRACENIACEAE

 

 

 

fluetrompeter (nye verden)

 

 

Sarracenia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

 

fluetrompeter

 

Sarracenia oreophila (I)

 

 

art af fluetrompet

 

Sarracenia rubra ssp. alabamensis (I)

 

 

art af fluetrompet

 

Sarracenia rubra ssp. jonesii (I)

 

 

art af fluetrompet

SCROPHULARIACEAE

 

 

 

brunrod

 

 

Picrorhiza kurrooa (II) (omfatter ikke Picrorhiza scrophulariiflora) #2

 

indisk ensian

STANGERIACEAE

 

 

 

stangerias (koglepalmer)

 

 

Bowenia spp. (II) #4

 

koglepalmer

 

Stangeria eriopus (I)

 

 

stangeria

TAXACEAE

 

 

 

taks

 

 

Taxus chinensis og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

 

art af taks

 

 

Taxus cuspidata og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II)  (12) #2

 

art af taks

 

 

Taxus fuana og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

 

art af taks

 

 

Taxus sumatrana og infraspecifikke systematiske enheder af denne art (II) #2

 

art af taks

 

 

Taxus wallichiana (II) #2

 

art af taks

THYMELAEACEAE (AQUILARIACEAE)

 

 

 

ramin

 

 

Aquilaria spp. (II) #14

 

ramin

 

 

Gonystylus spp. (II) #4

 

ramin

 

 

Gyrinops spp. (II) #14

 

ramin

TROCHODENDRACEAE (TETRACENTRACEAE)

 

 

 

hjultræ

 

 

 

Tetracentron sinense (III Nepal) #1

 

VALERIANACEAE

 

 

 

baldrian

 

 

Nardostachys grandiflora (II) #2

 

 

VITACEAE

 

 

 

 

 

 

Cyphostemma elephantopus (II)

 

lazampasika

 

 

Cyphostemma laza (II)

 

laza

 

 

Cyphostemma montagnacii (II)

 

lazambohitra

WELWITSCHIACEAE

 

 

 

welwitschias

 

 

Welwitschia mirabilis (II) #4

 

welwitschia

ZAMIACEAE

 

 

 

koglepalmer

 

 

ZAMIACEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4

 

koglepalmer

 

Ceratozamia spp. (I)

 

 

art af koglepalme

 

Encephalartos spp. (I)

 

 

art af palme

 

Microcycas calocoma (I)

 

 

art af palme

 

Zamia restrepoi (I)

 

 

 

ZINGIBERACEAE

 

 

 

ingefær

 

 

Hedychium philippinense (II) #4

 

art af ingefær

 

 

Siphonochilus aethiopicus (II) (Populationer i Mozambique, Eswatini, Sydafrika og Zimbabwe)

 

art af ingefær

ZYGOPHYLLACEAE

 

 

 

lignum-vitae

 

 

Bulnesia sarmientoi (II) #11

 

art af plante

 

 

Guaiacum spp. (II) #2

 

lignum-vitae

 

Bilag D

Trivialnavn

FAUNA

CHORDATA (CHORDATES)

MAMMALIA

 

Pattedyr

CARNIVORA

 

 

Canidae

 

hunde, ræve, ulve

 

Vulpes vulpes griffithi (III Indien) §1

art af rød ræv

 

Vulpes vulpes montana (III Indien) §1

art af rød ræv

 

Vulpes vulpes pusilla (III Indien) §1

art af rød ræv

Mustelidae

 

mårer

 

Mustela altaica (III Indien) §1

bjergvæsel

 

Mustela erminea ferghanae (III Indien) §1

hermelin, lækat

 

Mustela kathiah (III Indien) §1

gulbuget væsel

 

Mustela sibirica (III Indien) §1

sibirisk væsel

Macropodidae

 

 

Macropodidae

 

kænguruer, kratkænguruer

 

Dendrolagus dorianus

dorias trækænguru

 

Dendrolagus goodfellowi

goodfellows trækænguru

 

Dendrolagus matschiei

art af trækænguru

 

Dendrolagus pulcherrimus

art af trækænguru

 

Dendrolagus stellarum

seris trækænguru

AVES

 

fugle

ANSERIFORMES

 

 

Anatidae

 

ænder, gæs, svaner

 

Anas melleri

madagaskarand

COLUMBIFORMES

 

 

Columbidae

 

duer

 

Columba oenops

perudue

 

Didunculus strigirostris

tanddue

 

Ducula pickeringii

sulukejserdue

 

Gallicolumba crinigera

mindanaodolkestikdue

 

Ptilinopus marchei

sortøret frugtdue

 

Turacoena modesta

timorgøgedue

GALLIFORMES

 

 

Cracidae

 

chachalacaer, penelopehøns, hokkoer

 

Crax alector

kamhokko

 

Pauxi unicornis

sydlig hjelmhokko

 

Penelope pileata

hvidtoppet penelopehøne

Megapodiidae

 

tallegallahøns, buskhøns

 

Eulipoa wallacei

molukbuskhøne

Phasianidae

 

ryper, perlehøns, agerhøns, fasaner, tragopaner

 

Arborophila gingica

kraveskovhøne

 

Lophura bulweri

hvidhalet fasan

 

Lophura diardi

siamildryg

 

Lophura inornata

salvadorifasan

PASSERIFORMES

 

 

Bombycillidae

 

silkehaler

 

Bombycilla japonica

japansk silkehale

Corvidae

 

krager, husskader, skovskader

 

Cyanocorax caeruleus

azurblåskade

 

Cyanocorax dickeyi

duskblåskade

Cotingidae

 

cotingas

 

Procnias nudicollis

nøgenstrubet klokkefugl

Emberizidae

 

kardinaler, tangarer

 

Dacnis nigripes

riosukkerfugl

 

Sporophila falcirostris

falsnæbbet klerkefinke

 

Sporophila frontalis

kæmpeklerkefinke

 

Sporophila hypochroma

okkerbrystet klerkefinke

 

Sporophila palustris

sumpklerkefinke

Estrildidae

 

manakiner, astrilder

 

Amandava amandava

tigerfinke

 

Cryptospiza reichenovii

bjergastrild

 

Erythrura coloria

mangefarvet papegøjeamadine

 

Erythrura viridifacies

manila-papegøjeamadine

 

Estrilda quartinia (handles ofte under navnet Estrilda melanotis)

grønrygget astrild

 

Hypargos niveoguttatus

rød dråbeastrild

 

Lonchura griseicapilla

perlehalsamadine

 

Lonchura punctulata

muskatfinke

 

Lonchura stygia

hadesnonne

Fringillidae

 

finker

 

Carduelis ambigua

sorthovedet grønfinke

 

Carduelis atrata

sortsisken

 

Kozlowia roborowskii

tibetrosenfinke

 

Pyrrhula erythaca

gråhovedet dompap

 

Serinus canicollis

grånakket sisken

 

Serinus citrinelloides hypostictus (handles ofte under navnet Serinus citrinelloides)

gråkindet sisken

Icteridae

 

trupialer

 

Sturnella militaris

pampasenglærke

Muscicapidae

 

drosselfugle

 

Cochoa azurea

azur cocho

 

Cochoa purpurea

purpur cocho

 

Garrulax formosus

rødvinget skadedrossel

 

Garrulax galbanus

gulstrubet skadedrossel

 

Garrulax milnei

rødhalet skadedrossel

 

Niltava davidi

fukienniltava

 

Stachyris whiteheadi

brillekrattimalie

 

Swynnertonia swynnertoni (også opført som Pogonicichla swynnertoni)

hvidhalset nattergal

 

Turdus dissimilis

sorthovedet drossel

Pittidae

 

pittaer

 

Pitta nipalensis

blånakket pitta

 

Pitta steerii

azurpitta

Sittidae

 

spætmejser

 

Sitta magna

kæmpespætmejse

 

Sitta yunnanensis

yunnanspætmejse

Sturnidae

 

beostære, stære

 

Lamprotornis regius

kongeglansstær

 

Mino dumontii

papuabeo

 

Sturnus erythropygius

andamanstær

REPTILIA

 

krybdyr

SAURIA

 

 

Agamidae

 

 

 

Physignathus cocincinus

grøn vandagame

Gekkonidae

 

egentlige gekkoer

 

Rhacodactylus auriculatus

ny kaledonisk gekko

 

Rhacodactylus ciliatus

art af kæmpegekko

 

Rhacodactylus leachianus

ny kaledonisk kæmpegekko

 

Teratoscincus microlepis

art af vidundergekko

 

Teratoscincus scincus

art af vidundergekko

Gerrhosauridae

 

bælte- og pladeøgler

 

Zonosaurus karsteni

art af pladeøgle

 

Zonosaurus quadrilineatus

art af pladeøgle

Scincidae

 

skinker

 

Tribolonotus gracilis

rødøjet krokodilleskink

 

Tribolonotus novaeguineae

krokodilleskink

SERPENTES

 

 

Colubridae

 

snoge

 

Elaphe carinata §1

art af rottesnog

 

Elaphe radiata §1

art af rottesnog

 

Elaphe taeniura §1

asiatisk rottesnog

 

Enhydris bocourti §1

art af vandsnog

 

Homalopsis buccata §1

art af vandsnog

 

Langaha nasuta

art af snog

 

Leioheterodon madagaskariensis

art af trynesnog

 

Ptyas korros §1

art af rottesnog

 

Rhabdophis subminiatus §1

art af snog

Hydrophiidae

 

havslanger

 

Lapemis curtus (omfatter Lapemis hardwickii) §1

art af havslange

Viperidae

 

hugorme

 

Calloselasma rhodostoma §1

art af grubeorm

AMPHIBIA

 

 

ANURA

 

frøer og tudser

Dicroglossidae

 

frøer

 

Limnonectes macrodon

art af frø

Hylidae

 

løvfrøer

 

Phyllomedusa sauvagii

art af frø

Leptodactylidae

 

smalfingerfrøer

 

Leptodactylus laticeps

art af frø

Ranidae

 

frøer

 

Pelophylax shqiperica

art af frø

CAUDATA

 

 

Hynobiidae

 

asiatiske kæmpesalamandre

 

Ranodon sibiricus

Semirechensk salamander

Plethodontidae

 

lungeløse salamandre

 

Bolitoglossa dofleini

art af salamander

Salamandridae

 

salamandre

 

Cynops ensicauda

art af salamander

 

Echinotriton andersoni

art af salamander

 

Laotriton laoensis

art af salamander

 

Liangshantriton taliangensis

 

ACTINOPTERYGII

 

fisk

PERCIFORMES

 

 

Apogonidae

 

 

 

Pterapogon kauderni

banggai kardinalfisk

ARTHROPODA (LEDDYR)

INSECTA

 

insekter

LEPIDOPTERA

 

sommerfugle

Papilionidae

 

svalehaler

 

Baronia brevicornis

art af svalehale

 

Papilio grosesmithi

 

 

Papilio maraho

art af svalehale

MOLLUSCA (BLØDDYR)

GASTROPODA

 

 

Haliotidae

 

 

 

Haliotis midae

søøre

FLORA

AGAVACEAE

 

agaver

 

Calibanus hookeri

 

 

Dasylirion longissimum

art af agaver

ARACEAE

 

arum

 

Arisaema dracontium

grøn snabelkalla

 

Arisaema erubescens

 

 

Arisaema galeatum

 

 

Arisaema nepenthoides

 

 

Arisaema sikokianum

 

 

Arisaema thunbergii var. urashima

 

 

Arisaema tortuosum

 

 

Biarum davisii ssp. marmarisense

 

 

Biarum ditschianum

 

COMPOSITAE (ASTERACEAE)

 

kurvblomster

 

Arnica montana §3

guldblomme, volverlej

 

Othonna cacalioides

 

 

Othonna clavifolia

 

 

Othonna hallii

 

 

Othonna herrei

 

 

Othonna lepidocaulis

 

 

Othonna retrorsa

 

ERICACEAE

 

lyng, rhododendron

 

Arctostaphylos uva-ursi §3

hede-melbærris

GENTIANACEAE

 

ensian

 

Gentiana lutea §3

gul ensian

LILIACEAE

 

liljer

 

Trillium pusillum

art af treblad

 

Trillium rugelii

art af treblad

 

Trillium sessile

art af treblad

LYCOPODIACEAE

 

ulvefod

 

Lycopodium clavatum §3

almindelig ulvefod

MELIACEAE

 

mahogni

 

Cedrela montana § 4 (indtil den 27. august 2020)

 

 

Cedrela oaxacensis § 4 (indtil den 27. august 2020)

 

 

Cedrela salvadorensis § 4 (indtil den 27. august 2020)

 

 

Cedrela tonduzii § 4 (indtil den 27. august 2020)

 

MENYANTHACEAE

 

bukkeblad

 

Menyanthes trifoliata §3

bukkeblad

PARMELIACEAE

 

skållav

 

Cetraria islandica §3

islandsk mos

PASSIFLORACEAE

 

ørkenroser

 

Adenia glauca

ørkenrose

 

Adenia pechuelli

ørkenrose

PEDALIACEAE

 

sesam, djævleklo

 

Harpagophytum spp. §3

djævleklo

PORTULACACEAE

 

portulak

 

Ceraria carrissoana

 

 

Ceraria fruticulosa

 

SELAGINELLACEAE

 

dværgulvefod

 

Selaginella lepidophylla

jerikos rose

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(2)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(*1)  Denne systematiske enhed betegnes som Ovis ammon i bilag XIII til Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006.

(3)

  Denne anmærkning har udelukkende det formål at tillade international handel med fibre fra vicuñas (

Vicugna vicugna

) og afledte produkter heraf, når fibrene udvindes ved opskæring af levende vicuñas. Handel med produkter, der er afledt af fibrene, må alene finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a)

Enhver person eller enhed, der forarbejder vicuña-fibre til fremstilling af lærred og beklædningsgenstande, skal anmode om tilladelse fra de relevante myndigheder i oprindelseslandet [oprindelseslande: Landene, hvor arterne forekommer, det vil sige Argentina, Bolivia, Chile, Ecuador og Peru] til anvendelse af betegnelsen, mærket eller logoet »vicuña oprindelsesland«, der vedtages af de artsforekomstlande, som har undertegnet konventionen om bevarelse og forvaltning af vicuña.

b)

Lærred eller beklædningsgenstande, der markedsføres, skal mærkes eller identificeres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

i)

Med hensyn til international handel med lærred fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, hvad enten lærredet er fremstillet i eller uden for artsforekomstlandene, skal betegnelsen, mærket eller logoet anvendes, så oprindelseslandet kan identificeres. Betegnelsen, mærket eller logoet VICUÑA [OPRINDELSESLAND] antager nedenstående form:

Image 1

Denne betegnelse, dette mærke eller logo skal være synligt på lærredets vrangside. Desuden skal lærredets kant være forsynet med ordene VICUÑA [OPRINDELSESLAND].

ii)

Med hensyn til international handel med beklædningsgenstande fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, hvad enten lærredet er fremstillet i eller uden for artsforekomstlandene, skal den eller det i stk. b), litra i) anførte betegnelse, mærke eller logo anvendes. Betegnelsen, mærket eller logoet skal fremgå af en etiket på selve beklædningsgenstanden. Hvis beklædningsgenstandene er fremstillet uden for oprindelseslandet, bør navnet på fremstillingslandet også være angivet sammen med den betegnelse, det mærke eller det logo, der er omhandlet i stk. b), litra i).

c)

Med hensyn til international handel med håndværksprodukter fremstillet af fiber fra vicuña, der er opskåret levende, og som er fremstillet i artsforekomstlandene, skal betegnelsen, mærket eller logoet VICUÑA [OPRINDELSESLAND] — ARTESANÍA anvendes som anført nedenfor:

Image 2

d)

Hvis der anvendes vicuña-fibre fra forskellige oprindelseslande til fremstillingen af lærred og beklædningsgenstande, skal betegnelsen, mærket eller logoet for hvert enkelt oprindelsesland for fibrene angives som anført i stk. b), litra i) og ii).

e)

Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er opført i liste I, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.

(4)  Alle arter er optaget på konventionens liste II undtagen Balaena mysticetus, Eubalaena spp., Balaenoptera acutorostrata (undtagen populationen i Vestgrønland), Balaenoptera bonaerensis, Balaenoptera borealis, Balaenoptera edeni, Balaenoptera musculus, Balaenoptera omurai, Balaenoptera physalus, Megaptera novaeangliae, Orcaella brevirostris, Orcaella heinsohni, Sotalia spp., Sousa spp., Eschrichtius robustus, Lipotes vexillifer, Caperea marginata, Neophocaena phocaenoides, Phocoena sinus, Physeter macrocephalus, Platanista spp., Berardius spp., Hyperoodon spp., som er optaget på liste I. Enheder af arter, som er optaget på konventionens liste II, herunder andre varer og afledte produkter end kødprodukter til kommercielle formål, som den grønlandske befolkning fanger under en af myndighederne udstedt licens, betragtes som henhørende under bilag B. Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for levende enheder fra Sortehavsbestanden af Tursiops truncatus, der indfanges i naturen og forhandles i primært kommercielle formål.

(5)  Populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe (opført i bilag B):

Udelukkende med det formål at tillade: a) eksport af jagttrofæer til ikke-kommercielle formål; b) handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmelsessteder, jf. Resolution Conf. 11.20 (Rev. CoP18) for Botswana og Zimbabwe og til in situ-bevaringsprogrammer for Namibia og Sydafrika; c) handel med huder; d) handel med hår; e) handel med lædervarer til kommercielle eller ikke-kommercielle formål for Botswana, Namibia og Sydafrika og for ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; f) handel med individuelt mærkede og certificerede udskårne elfenbensamuletter »Ekipas« indlejret i færdigforarbejdede smykker til ikke-kommercielle formål for Namibia og billedskærerarbejder i elfenben til ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; g) handel med registreret ubearbejdet elfenben (for Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, hele stødtænder og stykker) på følgende betingelser: i) kun registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering og med oprindelse i landet (undtagen konfiskeret elfenben og elfenben af ukendt oprindelse); ii) kun til handelspartnere, der er godkendt af CITES' sekretariat i samråd med det stående udvalg som havende tilstrækkelig national lovgivning og overvågning af indenrigshandelen til at sikre, at elfenben, der importeres fra NA, ikke reeksporteres, og at det administreres i henhold til alle kravene i resolution conf. 10.10 (Rev. CoP18) om indenlandsk fremstilling og handel; iii) ikke før sekretariatet har godkendt de eventuelle importlande og de registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering; iv) ubearbejdet elfenben i henhold til salget på nærmere betingelser af registrerede regeringsejede elfenbenslagre, der er aftalt på CoP12, dvs. 20 000 kg (Botswana), 10 000 kg (Namibia) og 30 000 kg (Sydafrika); v) foruden de mængder, der er aftalt på CoP12, kan regeringsejet elfenben fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, som er registreret inden den 31. januar 2007 og verificeret af sekretariatet, handles og afsættes sammen med det i litra g), nr. iv), omhandlede elfenben i et enkeltstående salg pr. bestemmelsessted under sekretariatets strenge opsyn; vi) overskuddet fra handlen skal udelukkende anvendes til bevarelse af elefanter, bevarelse af lokalsamfund samt udviklingsprogrammer inden for eller i forbindelse med områder med elefantforekomster; og vii) de i litra g), nr. iv), omhandlede yderligere mængder må først udbydes til salg efter Det Stående Udvalgs accept af, at ovennævnte betingelser er opfyldt; h) Der må ikke forelægges partskonferencen nye forslag om at tillade handel med elfenben fra populationer, der allerede er opført i bilag B en periode fra CoP14 til ni år efter datoen for det enkeltstående salg, som skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i litra g), nr. i), ii), iii), vi) og vii). Derudover vil sådanne nye forslag blive behandlet i overensstemmelse med afgørelse 14.77 og 14.78 (Rev. CoP15). Det Stående Udvalg kan efter forslag fra sekretariatet beslutte at stoppe handlen delvist eller helt, hvis eksport- eller importlande ikke opfylder betingelserne, eller hvis det kan bevises, at handlen har skadelige virkninger på andre elefantpopulationer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.

(6)  Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser:

 

Fossiler;

 

Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, som ikke kan defineres som slægt, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger;

 

Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger, som ikke kan identificeres som slægt.

(7)  Handel med enheder med kildekode A kun tilladt, hvis enhederne har cataphyll.

(8)  Kunstigt opformerede enheder af følgende hybrider og/eller kultivarer er ikke omfattet af forordningens bestemmelser:

 

Hatiora x graeseri

 

Schlumbergera x buckleyi

 

Schlumbergera russelliana x Schlumbergera truncata

 

Schlumbergera orssichiana x Schlumbergera truncata

 

Schlumbergera opuntioides x Schlumbergera truncata

 

Schlumbergera truncata (kultivarer)

 

Former af Cactaceae spp. podet på følgende grundstammer: Harrisia »Jusbertii', Hylocereus trigonus eller Hylocereus undatus

 

Opuntia microdasys (kultivarer).

(9)  Kunstigt opformerede hybrider af Cymbidium, Dendrobium, Phalaenopsis og Vanda er ikke omfattet af denne forordning, hvis enhederne let kan genkendes som kunstigt opformerede, og som ikke viser tegn på at være taget fra naturen, f.eks. mekaniske skader eller stærk dehydrering som følge af indsamling, uregelmæssig vækst, uensartet størrelse og form pr. systematisk enhed og forsendelse, alger eller andre bladvoksende organismer eller skader forårsaget af insektangreb eller andre skadedyr, og

a)

når de sendes uden for blomstringsperioden, skal enhederne handles i forsendelser, der består af individuelle containere (dvs. kartoner, kasser eller individuelle hylder i CC-containere), som hver indeholder mindst 20 planter af samme hybrid; planterne i hver container skal være ensartede og sunde; og forsendelserne skal ledsages af dokumentation f.eks. en faktura, der klart angiver antallet af planter af hver hybrid; eller

b)

når de handles i blomstringsstadiet, dvs. med mindst en helt åben blomst pr. enhed, kræves der ikke noget mindste antal enheder pr. forsendelse, men enhederne skal være erhvervsmæssigt forarbejdet med henblik på detailsalg, f.eks. mærket med fortrykte etiketter og pakket i emballage med påtryk og angivelse af hybridens navn og det land, hvor den endelige forarbejdning har fundet sted. Dette skal let kunne læses og verificeres.

Planter, der ikke entydigt opfylder denne undtagelsesbestemmelse, skal ledsages af de relevante CITES-dokumenter.

(10)  Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1).

(11)  Kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Cyclamen persicum er ikke omfattet af denne forordnings bestemmelser. Denne undtagelse gælder dog ikke, når sådanne enheder forhandles i form af hvilende rodknolde.

(12)  Kunstigt opformerede hybrider og kultivarer af Taxus cuspidata, levende, i potter eller andre små beholdere, som under hver forsendelse er mærket eller ledsages af et dokument med navnet på den eller de systematiske enheder samt anmærkningen »kunstigt opformeret«, er ikke omfattet af forordningen.

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/115

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2118

af 10. december 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1693 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1693 (2) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina blev offentliggjort den 10. oktober 2019.

(2)

I bilag I til den offentliggjorte forordning manglede Taric-tillægskoderne. Bilag I bør derfor ændres for at tilføje de manglende Taric-tillægskoder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tabellen i bilag I affattes således:

»Navn

Taric-tillægskode

Dongfeng Automobile Chassis System Co., Ltd (også kaldet »Dongfeng Automotive Wheel Co., Ltd«)

C511

Hangzhou Forlong Impex Co., Ltd

C512

Hangzhou Xingjie Auto Parts Manufacturing Co., Ltd

C513

Jiaxing Henko Auto Spare Parts Co., Ltd

C514

Jining Junda Machinery Manufacturing Co., Ltd

C515

Nantong Tuenz Corporate Co., Ltd

C516

Ningbo Luxiang Autoparts Manufacturing Co., Ltd

C517

Shandong Zhengshang Wheel Technology Co., Ltd

C518

Shandong Zhengyu Wheel Group Co., Ltd

C519

Xiamen Sunrise Group Co., Ltd

C520

Yantai Leeway Electromechanical Equipment Co., Ltd

C521

Yongkang Yuefei Wheel Co., Ltd

C522

Zhejiang Jingu Co., Ltd

C523

Zhejiang Fengchi Mechanical Co., Ltd

C524

Zhengxing Wheel Group Co., Ltd

C525

Zhenjiang R&D Auto Parts Co., Ltd

C526«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN

(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT L 259 af 10.10.2019, s. 15.

AFGØRELSER

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/117

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/2119

af 21. november 2019

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved det tredje møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Minamatakonventionen om kviksølv (1) (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 (2) og trådte i kraft den 16. august 2017.

(2)

I henhold til afgørelse MC-1/1 om forretningsordenen, som blev vedtaget på det første møde i partskonferencen under konventionen, skal parterne bestræbe sig på at nå til enighed ved konsensus om alle væsentlige spørgsmål.

(3)

Partskonferencen under konventionen forventes på sit tredje møde den 25.‐29. november 2019 (COP3) at vedtage en afgørelse (»den foreslåede afgørelse«) om tærskler for kviksølvaffald som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, hvilket vil resultere i en fastsættelse af anvendelsesområde for konventionens artikel 11 (kviksølvaffald). Kviksølvaffald, der er omfattet af konventionens artikel 11, stk. 2, skal håndteres på en miljøforsvarlig måde i henhold til konventionens artikel 11, stk. 3. Enhver tærskel, der fastsættes i medfør af konventionens artikel 11, stk. 2, herunder for affald, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser, bør derfor fastsættes på et niveau, som sikrer, at alt sådant affald, der udgør en fare for menneskers sundhed eller miljøet, håndteres på en miljøforsvarlig måde.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på COP3, da den foreslåede afgørelse, såfremt den vedtages, vil have retsvirkninger, eftersom parterne i konventionen vil skulle træffe foranstaltninger for at gennemføre den på nationalt eller regionalt niveau, eller på begge niveauer.

(5)

Unionen har ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af konventionens bestemmelser vedrørende affald og til det ekspertarbejde i perioden mellem konferencerne, som blev iværksat ved afgørelse MC-2/2, der blev vedtaget på det andet møde i partskonferencen under konventionen, og som har ført til den foreslåede afgørelse.

(6)

I henhold til gældende EU-ret kræves det allerede, at alt kviksølvaffald som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare eller miljøet skades, og uanset sådant affalds indhold af kviksølv.

(7)

Unionen bør kun støtte, at der på COP3 vedtages en afgørelse, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det tredje møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv (COP3), er at støtte vedtagelsen af en afgørelse om tærskler for kviksølvaffald, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Artikel 2

Finjusteringer af den holdning, der er omhandlet i artikel 1, i det omfang de er i overensstemmelse med gældende EU-ret, kan i lyset af udviklingen på COP3 tiltrædes af Unionens repræsentanter i samråd med medlemsstaterne på koordineringsmøder på stedet uden en yderligere afgørelse fra Rådet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2019.

På Rådets vegne

Formand

H. KOSONEN

(1)  EUT L 142 af 2.6.2017, s. 6.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4).

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/119

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/2120

af 24. juni 2019

om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Belgien til fordel for JCDecaux Belgium Publicité

(meddelt under nummer C(2019) 4466)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i henhold til ovenstående bestemmelser (1), under hensyntagen til disse bemærkninger og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 19. april 2011, som blev registreret den 26. april 2011, modtog Kommissionen en klage fra Clear Channel Belgium (herefter »CCB«) rettet mod den belgiske stat vedrørende påstået tildeling af ulovlig statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked, til fordel for CCB's konkurrent JCDecaux Street Furniture Belgium (herefter »JCD«), tidligere JCDecaux Belgium Publicité SA.

(2)

Den 29. maj 2013 modtog Kommissionen endnu en klage vedrørende den påståede tildeling af ulovlig og uforenelig statsstøtte til JCD. Klageren (herefter »den anden klager«) ønskede sin identitet hemmeligholdt.

(3)

Ved brev af 24. marts 2015 meddelte Kommissionen Belgien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) over for disse påståede støtteforanstaltninger.

(4)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (herefter »indledningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. juni 2015 (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede påståede støtteforanstaltninger.

(5)

Belgien fremsatte sine bemærkninger den 21. juli 2015. Kommissionen modtog CCB's skriftlige bemærkninger den 16. juli 2015, og den 17. juli 2015 modtog den bemærkninger fra JCD og den anden klager, som ønsker sin identitet hemmeligholdt. Kommissionen videresendte de interesserede parters bemærkninger til indledningsafgørelsen ved brev af henholdsvis 24. juli og 13. august 2015 til Belgien. Kommissionen modtog Belgiens kommentarer til disse bemærkninger ved brev af 2. oktober 2015.

(6)

Der fandt desuden yderligere drøftelser og udvekslinger sted med de belgiske myndigheder, JCD og CCB. I den forbindelse sendte Kommissionen den 15. april 2016 en anmodning om oplysninger til Belgien og de øvrige interesserede parter. Belgien besvarede anmodningen om oplysninger den 20. juni 2016 og fremsendte yderligere bemærkninger den 26. januar 2017, den 20. februar 2017, den 20. marts 2017 og den 23. januar 2019.

(7)

CCB fremsendte supplerende bemærkninger den 1. december 2015, den 23. maj 2016, den 20. september 2016 og den 24. marts 2017. JCD fremsendte supplerende bemærkninger den 12. oktober 2015, den 29. marts 2016, den 15. juli 2016 og den 16. maj 2017.

(8)

CCB's bemærkninger af 16. juli 2015 til Kommissionens indledningsafgørelse indeholdt en yderligere klage rettet mod JCD.

2.   BESKRIVELSE AF KLAGERNE

2.1.   Klageren CCB og den formodede støttemodtager JCD

(9)

CCB og JCD er to af de største aktører på markedet for udendørsreklamer i Belgien. De to selskaber indgår i internationale koncerner, der beskæftiger sig med store og små udendørsreklamer.

(10)

CCB er datterselskab af den internationale koncern CC Media Holding, som ejer Clear Channel Communication Inc., en multinational virksomhed med hovedsæde i USA, der er til stede i 28 lande i Europa, Asien-Stillehavsområdet og Latinamerika. I Belgien markedsfører CCB tusindvis af små og store reklamesøjler. Selskabet driver også virksomhed inden for levering og forvaltning af gademøbler og bycykelsystemer.

(11)

JCD er det belgiske datterselskab af JCDecaux SA, et selskab efter fransk ret og aktør på det globale marked for udendørsreklamer og levering, montering og vedligeholdelse af gademøbler samt levering og forvaltning af bycykelsystemer.

(12)

CCB's klage, som er genstand for nærværende afgørelse (3), vedrører de to nedenfor beskrevne dele. Den anden klagers klage vedrører kun del II.

2.2.   Del I om reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1984

2.2.1.   Baggrund

(13)

Ville de Bruxelles (4) og JCD indgik i henholdsvis 1984 og 1999 to aftaler om opsætning af reklamesøjler i Ville de Bruxelles. De to aftaler vedrører montering af gademøbler, der finansieres af reklamesøjler på ca. 2 m2, som udgør den stander, hvorpå der kan opsættes en reklame (en eller to reklamesider eller seks sider, hvis søjlen er udstyret med en rulleanordning på begge sider). Opsætning af reklamer i lille format i Belgien er kendetegnet ved, at de små tavler generelt er integreret i gademøblerne.

(14)

De to aftaler, der er genstand for klagen, har forskellige karakteristika, som beskrives i det følgende.

(15)

Ifølge den 15-årige aftale af 16. juli 1984 (herefter »aftalen fra 1984«) skulle JCD montere og kunne drive busskure med reklamer og gademøbler kaldet »MUPI« (mobilier urbain pour information — informationsgademøbler med to sider, hvoraf den ene er forbeholdt Ville de Bruxelles, og den anden kunne drives af JCD til opsætning af reklamer) på følgende betingelser:

i)

Aftalen indeholdt ingen betaling fra JCD til Ville de Bruxelles i form af leje, brugsafgift eller gebyr for JCD's egne tavler, men JCD skulle skaffe Ville de Bruxelles et antal naturalydelser: gratis tilrådighedsstillelse af skraldespande, offentlige toiletter og lysaviser, udarbejdelse af et bykort, et turist- og hotelkort og et kort over gågader i Ville de Bruxelles.

ii)

Hver reklamesøjle kunne drives i 15 år og opsættes gennem hele aftaleperioden fra 1984, som også havde en løbetid på 15 år (1984-1999). I 1999, da aftalen fra 1984 udløb, kunne et stort antal reklamesøjler omfattet af aftalen fra 1984 fortsat drives indtil udløbet af deres driftsperiode på 15 år.

(16)

Aftalen af 14. oktober 1999 (herefter »aftalen fra 1999«) afløste aftalen fra 1984 efter et udbud iværksat af Ville de Bruxelles vedrørende erhvervelse og opsætning samt vedligeholdelse og forvaltning af informationsgademøbler, læskure og standere til opslag, hvoraf en del kunne bruges til reklameformål, som JCD vandt.

(17)

Selv om aftalen fra 1999 (15-årig) angik de samme genstande som aftalen fra 1984, blev det heri fastsat, at:

i)

de nye gademøbler, der var knyttet til denne aftale, blev Ville de Bruxelles' ejendom (5), og at JCD skulle betale en månedlig leje for udnyttelsen til reklameformål

ii)

ethvert gammelt gademøbel opsat i henhold til de foregående aftaler mellem Ville de Bruxelles og JCD skulle fjernes af JCD. For at tage hensyn til situationen for de gademøbler, som var omfattet af aftalen fra 1984, for hvilken driftsperioden på 15 år stadig løb, blev det i en tidsplan bilagt aftalen fra 1999 (herefter »bilag 10«) fastsat, på hvilke præcise datoer de forskellige tavler skulle fjernes (mellem 1999 og 2010). Bilag 10 opregnede 282 busskure og 198 opslagssøjler, som fortsat var omfattet af ordningen ifølge aftalen fra 1984, med angivelse af deres placering og datoen for fjernelse af dem.

2.2.2.   Klagens genstand

(18)

CCB mener, at JCD har fået uforenelig støtte ved at videreføre driften af visse søjler omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato for nedtagning, der var fastsat i aftalen fra 1999, uden at betale leje eller afgift til Ville de Bruxelles.

2.3.   Del II om Villo

2.3.1.   Baggrund

(19)

For at tilbyde blød trafikmobilitet på sit område besluttede hovedstadsregionen Bruxelles at indføre et automatiseret cykeludlejningssystem på offentlige arealer.

(20)

Regionen iværksatte et udbud den 15. marts 2008, som blev vundet af JCD den 13. november 2008. Hovedstadsregionen Bruxelles indgik den 5. december 2008 en koncessionsaftale med JCD om offentlig tjeneste i form af drift af det automatiserede cykeludlejningssystem Villo i hovedstadsregionen Bruxelles (»Villo-aftalen«) med en samlet løbetid på 15 år (som blev forlænget i to år i 2011 på grund af forsinkelser i aftalens gennemførelse). Denne aftale indeholdt følgende bestemmelser:

i)

opsætning og forvaltning af et automatiseret cykeludlejningssystem (2 500 cykler fordelt på 200 stationer i første fase, som indledtes den 16. november 2009, herefter udvidelse til 5 000 cykler i anden fase fra 2011) over en samlet løbetid på 15 år (indtil 2026)

ii)

forvaltning og udnyttelse af reklamesøjler til finansiering af cykeludlejningssystemet som supplement til kundernes brugerbetaling. JCD driver i henhold hertil reklamesøjler, som er integreret i bycykelstationerne, og fritstående reklamesøjler, som ikke er integreret i disse stationer (primært reklamearealer på 2 m2 og også 8 m2).

(21)

Den samlede anslåede omsætning ved koncessionen i hele dens løbetid andrager ca. [100-150] mio. EUR. [30-40] % af indtægterne hidrører fra brugerne og resten fra reklamer.

(22)

Endvidere har regionen i forbindelse med forhandlingen om Villo-aftalen indrømmet JCD visse økonomiske foranstaltninger, som ikke fremgår af udbuddet (6):

i)

en fritagelse for gebyret på reklamesøjler på 8 m2 for brug af offentlige arealer i hovedstadsregionen Bruxelles; det maksimale beløb for denne fritagelse er sat til [50 000-150 000] EUR/år (7)

ii)

en bestemmelse om uforudsete regionale afgifter (neutralisering af ændringer af regionale afgifter), hvorefter JCD holdes skadesløs i tilfælde af en eventuel stigning i de regionale afgifter; denne bestemmelse er imidlertid aldrig blevet taget i anvendelse

iii)

en bestemmelse om prisrevision vedrørende kommunale afgifter (neutralisering af stigning i de kommunale afgifter), hvorefter JCD holdes skadesløs i tilfælde af en stigning i de kommunale afgifter på over 75 EUR/m2; de belgiske myndigheder antog oprindelig, at godtgørelsen i henhold til denne bestemmelse højst kunne beløbe sig til [250 000-350 000] EUR/år (8).

2.3.2.   Klagens genstand

(23)

CCB og den anden klager mener, at JCD har fået statsstøtte gennem finansieringen af Villo-aftalen.

(24)

Ifølge klagerne udgør de økonomiske foranstaltninger (drift af reklamesøjler og yderligere foranstaltninger indrømmet JCD) samlet set statsstøtte.

(25)

Endvidere vil denne statsstøtte ikke kunne anses som forenelig med det indre marked på grundlag af EU-reglerne om kompensation for offentlig tjeneste og navnlig Kommissionens afgørelse 2012/21/EU (9) (herefter »SGEI-afgørelsen af 2012«), for så vidt som JCD i betydelig grad overkompenseres (navnlig fordi antallet af reklamesøjler tildelt JCD er for højt).

3.   UNDERSØGELSE AF DEL I OM REKLAMESØJLERNE OMFATTET AF AFTALEN FRA 1984

3.1.   Begrundelse for indledning af proceduren

(26)

Kommissionen vurderede for så vidt angik JCD's drift af visse reklamesøjler opstillet i Ville de Bruxelles i henhold til aftalen fra 1984, hvis drift videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse (som anført i bilag 10 til aftalen fra 1999), at alle kriterierne for afgørelse af, hvorvidt der foreligger statsstøtte, var opfyldt, og at denne foranstaltning derfor udgjorde statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(27)

Da ingen af de betingelser, der kræves for at erklære støtten forenelig, indledningsvis forekom at være opfyldt, besluttede Kommissionen at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF.

3.2.   De berørte parters bemærkninger til indledningsafgørelsen

(28)

Kommissionen modtog bemærkninger fra CCB og JCD, som er sammenfattet herunder.

3.2.1.   CCB's bemærkninger

(29)

Som svar på indledningsafgørelsen anfører CCB, at man er enig i resultatet af Kommissionens undersøgelse, hvorefter JCD's drift af flere reklamesøjler opstillet i Ville de Bruxelles i henhold til aftalen fra 1984, som videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse, uden betaling af leje eller afgift, udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF og er uforenelig med det indre marked.

(30)

CCB anfører ligeledes, at det deler Kommissionens synspunkt om, at der er alvorlig tvivl om, hvor reel og relevant den kompensationsmekanisme er, som de belgiske myndigheder henviser til for at begrunde videreførelsen af de omtvistede reklamesøjler efter datoen for deres planlagte fjernelse. Ifølge CCB har de belgiske myndigheder ikke leveret dokumentation for, at denne kompensationsmekanisme officielt var indført forud for den ulovlige videreførelse af de omtvistede søjler.

(31)

CCB fastholder, at den fordel, som JCD har fået gennem driften af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter datoen for deres planlagte fjernelse, andrager et beløb på over 2 150 000 EUR før renter. CCB henholder sig til to erklæringer udstedt af retsembedsmand på CCB's anmodning den 3. december 2007 og den 21. december 2009 om besigtigelse af de møbler, der var opsat i henhold til aftalen fra 1984, og som stadig stod på stedet på disse datoer. CCB anfører endvidere, at det forhold, at de belgiske myndigheder selv henholder sig til disse erklæringer udstedt af retsembedsmand på CCB's anmodning (jf. afsnit 3.3.2), viser, at der ikke er sket en præcis opfølgning på de søjler, som videreførtes efter de oprindeligt fastsatte datoer, og at antallet af søjler, der skal medtages i beregningen af den fordel, som JCD fik tildelt, i mangel af bevis for det modsatte fra de belgiske myndigheders side andrager 86 svarende til 119 reklamesider.

(32)

Endelig støtter CCB Kommissionens undersøgelse, ifølge hvilken der siden 2002 har skullet betales en afgift på reklamesøjlerne uafhængigt af den oprindelige aftale. Den førtidige fjernelse af en søjle omfattet af aftalen fra 1984 ville derfor ikke medføre, at JCD mistede en afgiftsbesparelse, idet disse afgifter under alle omstændigheder skulle betales af disse søjler, hvis de var blevet videreført, hvilket gjorde argumentet om en kompensation mellem en førtidig fjernelse og forsinket fjernelse irrelevant, for så vidt angik disse afgifter. CCB gentager ligeledes sin påstand om, at afgiftsfritagelserne, som JCD fik tildelt, skaber store konkurrencefordrejninger på det belgiske marked for udendørsreklamer og medfører en konkurrencemæssig ulempe, idet JCD's konkurrenter, heriblandt CCB, har skullet betale reklameafgifter af de søjler, de driver på Ville de Bruxelles' område.

(33)

CCB bemærker, at Cour d'appel (appeldomstolen) i Bruxelles ved dom af 29. april 2016 fastslog, at JCD ikke havde overholdt de datoer, der var fastsat i bilag 10 i de særlige specifikationer til aftalen fra 1999, og i flere år uberettiget havde drevet talrige reklamesøjler på de offentlige arealer i Ville de Bruxelles (10). CCB bemærker endvidere, at appeldomstolen forkastede det argument om kompensationen mellem førtidig fjernelse og forsinket fjernelse, som JCD gjorde gældende.

(34)

CCB vurderer, at reklameindtægterne fra den kommercielle drift af reklamesøjlerne, som blev videreført efter datoen for den planlagte fjernelse heraf ifølge bilag 10, også kunne udgøre statsmidler, idet staten selv kunne drive disse søjler.

(35)

I de bemærkninger til Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren, som CCB sendte den 16. juli 2015, rettede selskabet en yderligere klage mod JCD vedrørende afgifter, som JCD ikke har betalt til den belgiske stat af søjlerne omfattet af aftalen fra 1999.

3.2.2.   JCD's bemærkninger

(36)

I sine bemærkninger til indledningsafgørelsen af 17. juli 2015 minder JCD om, at den offentlige myndighed (i det foreliggende tilfælde Ville de Bruxelles) er underlagt forpligtelsen til at opretholde den økonomiske ligevægt i de aftaler, den er part i. Ifølge JCD har Ville de Bruxelles således — for at kompensere for tabet af reklameindtægter som følge af den førtidige fjernelse af de omhandlede søjler og garantere den økonomiske ligevægt i aftalen fra 1984 — logisk nok tilladt videreførelse og drift efter datoen for den planlagte fjernelse af et tilsvarende antal søjler omfattet af aftalen fra 1984. JCD hævder derfor, at kompensationen ubestrideligt er reel, og at den kan dokumenteres ved nogle af de oplysninger, der findes i de talrige indlæg og skrivelser fra Ville de Bruxelles i forbindelse med den indledende undersøgelse.

(37)

Ifølge JCD har driften af de omtvistede reklamesøjler aldrig været omfattet af aftalen fra 1999, og videreførelsen af visse gademøbler foregik i forbindelse med gennemførelsen af aftalen fra 1984 uden den ringeste overførsel af offentlige midler. Videreførelsen af de omhandlede gademøbler er neutral i henseende til statsmidler, idet den udgør modydelsen til den førtidige fjernelse af andre gademøbler omfattet af samme aftale.

(38)

For JCD følger det af det samme kompensationsprincip, at driften af reklamesøjlerne, som blev videreført efter deres udløbsdato, skulle være omfattet af den samme ordning som den, der finder anvendelse på de søjler, som blev fjernet før deres udløbsdato, dvs. aftalen fra 1984.

(39)

Derfor bestrider JCD påstanden om, at selskabet skulle have fået en selektiv fordel som følge af en overførsel af statsmidler i forbindelse med aftaler, som jævnligt er blevet indgået med Ville de Bruxelles. JCD er af den opfattelse, at selskabet ikke har opnået nogen besparelse på leje eller afgifter i henhold til aftalen fra 1999, og at disse tjenesteydelser hører ind under offentlig tjeneste.

(40)

Navnlig for så vidt angår fritagelsen for betaling af leje kan denne ifølge JCD forklares ved den kompensationsmekanisme, der er omfattet af aftalen fra 1984.

(41)

For så vidt angår fritagelsen for afgifter er Ville de Bruxelles' holdning om ikke at indføre afgifter alene med henblik på aftaler om gademøbler — i modsætning til reklamesøjler — i fuld overensstemmelse med målet om at opretholde en økonomisk ligevægt i de nævnte aftaler, eftersom hverken søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 eller dem, der var omfattet af aftalen fra 1999, var pålagt en afgift, i øvrigt uafhængigt af Ville Bruxelles' vedtagelse af en kommunalafgiftsbekendtgørelse i 2002.

(42)

Ifølge JCD har Ville de Bruxelles nemlig kun vedtaget en indledende kommunalafgiftsbekendtgørelse på reklamer af midlertidig karakter på offentlige arealer for regnskabsåret 2002 (»Règlement-taxe du 17 octobre 2001«), mens aftalen fra 1984 udløb i 1999. Denne afgift kan derfor ikke finde anvendelse på den reklamemæssige drift af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984, selv om den måtte være videreført i løbet af regnskabsåret 2002 og frem. Ifølge JCD kan den manglende afgiftsregistrering af disse søjler ikke udgøre en selektiv fordel for medkontrahenten, for så vidt som den afspejler et generelt princip, som ikke har givet anledning til en gunstigere behandling af JCD sammenlignet med enhver virksomhed, som befinder sig i en sammenlignelig situation, og kan derfor ikke begrunde eksistensen af en statsstøtte.

(43)

I den tænkte situation, at denne aftale blev omfattet af en afgift, burde betingelserne i aftalen fra 1984 i øvrigt være blevet ændret som bestemt i denne aftale.

(44)

For så vidt angår søjlerne omfattet af aftalen fra 1999 mener JCD, at den reklamemæssige drift af disse heller ikke var pålagt en reklameafgift. Bekendtgørelsen om kommunalafgift på reklamer, som Ville de Bruxelles vedtog i 2002, finder nemlig ikke anvendelse, idet JCD allerede betaler en månedlig leje for udnyttelsen af standere til reklameformål, hvilket i medfør af aftalen fra 1999 er den eneste afgift, der er lagt på den reklamemæssige drift af søjlerne. I øvrigt er reklamesøjlerne i Ville de Bruxelles og dermed dem, der er omfattet af aftalen fra 1999, udtrykkeligt fritaget ifølge denne kommunalafgiftsbekendtgørelse.

(45)

Til støtte for disse argumenter har JCD forelagt Kommissionen to domme af 4. november 2016, hvorved Tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles) fastslog, at JCD ikke var pålagt den kommunale reklameafgift for de reklamesøjler, der var opsat på Ville de Bruxelles' område, og som tilhørte Ville de Bruxelles i kraft af den aftale, der blev indgået med JCD den 14. oktober 1999. Ved disse domme blev det således bestemt, at de beløb, som var blevet betalt for regnskabsårene 2009-2012, skulle tilbagebetales.

(46)

JCD hævder, at såfremt ovennævnte kompensationsmekanisme indebar en potentiel uligevægt til fordel for JCD, kunne denne hypotetiske uligevægt ikke styrke JCD's konkurrencemæssige stilling i forhold til selskabets konkurrenter på de relevante markeder, idet den ville være ubetydelig.

(47)

Ifølge JCD kunne denne hypotetiske uligevægt navnlig ikke gøre det vanskeligere for virksomheder, der var etableret i de øvrige medlemsstater, at trænge ind på disse markeder. JCD påpeger i øvrigt, at Kommissionen allerede har fundet, at visse foranstaltninger kun fik lokale virkninger og dermed ikke påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne.

3.3.   Belgiens bemærkninger

3.3.1.   Belgiens bemærkninger til indledningsafgørelsen

(48)

De belgiske myndigheder erkender, at JCD videreførte driften af visse tavler omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato for nedtagning, der var fastsat i aftalen fra 1999, jf. aftalens bilag 10. JCD betalte hverken leje eller afgift til Ville de Bruxelles for disse reklamesøjler i modsætning til de tavler, der var omfattet af aftalen fra 1999, som JCD betalte leje af fra aftalens begyndelse, og som ligeledes blev pålagt afgifter, men først fra 2009 (11). Denne situation varede indtil august 2011, hvor de sidste søjler blev nedtaget.

(49)

De belgiske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningerne kan tilregnes dem og navnlig Ville de Bruxelles. Faktisk forklarer de selv, at de accepterede videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato, der var fastsat i bilag 10, for at opretholde ligevægten i aftalen med JCD, idet andre søjler var blevet fjernet førtidigt på anmodning fra Ville de Bruxelles for at give plads til andre typer af søjler, som blev foretrukket af navnlig æstetiske grunde og nærmere bestemt nye gademøbler i art nouveau-stil.

(50)

De belgiske myndigheder mener, at denne førtidige fjernelse medførte et tab for JCD, som gav afkald på søjler, hvoraf der hverken skulle betales leje eller afgift frem til den i bilag 10 fastsatte dato for deres fjernelse, og at det som modydelse for dette tab var acceptabelt, at andre søjler blev videreført længere end planlagt, og at der heller ikke skulle opkræves leje eller afgift af disse søjler.

(51)

De belgiske myndigheder erkender, at JCD overordnet set har fået en økonomisk fordel, men udelukkende på grund af en uligevægt mellem antallet af førtidigt fjernede søjler (før den planlagte dato for fjernelsen) og antallet af søjler, som videreførtes efter datoen for den planlagte fjernelse ifølge bilag 10. Artikel 4.5 i aftalen fra 1984 mellem Ville de Bruxelles og JCD bestemte, at standerne til opslag og busskurene skulle fritages for betaling af leje, brugsafgift og gebyr. Ifølge de belgiske myndigheder skal denne fritagelse ses i lyset af, at Ville de Bruxelles på tidspunktet for indgåelsen af aftalen ikke havde vedtaget en kommunalafgiftsbekendtgørelse for reklamesøjler.

(52)

Ifølge de belgiske myndigheder har JCD dels givet afkald på en besparelse på leje og afgifter ved at acceptere at fjerne søjler førtidigt, dels opnået besparelser på leje og afgifter ved hjælp af videreførelsen af søjlerne efter de planlagte datoer for fjernelse. Ved at beregne forskellen mellem de besparelser, som JCD mistede som følge af den førtidige fjernelse og de supplerende besparelser som følge af videreførelsen af et antal søjler i længere tid end planlagt ifølge bilag 10 har JCD overordnet set ifølge de belgiske myndigheder kun fået en økonomisk fordel på højst [100 000-150 000] EUR fra december 1999 til 2011.

(53)

I denne henseende er det de belgiske myndigheders argument, at foranstaltningen let kunne falde ind under Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (12) (herefter »de minimis-forordningen fra 2006«). Denne forordning bestemmer nemlig, at støtte for et beskedent beløb (under 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår) ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og dermed heller ikke for at opfylde alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(54)

De belgiske myndigheder tilføjer i øvrigt en række præciseringer vedrørende visse påstande fremført af CCB, som er genstand for indledningsafgørelsen. For det første er CCB's første skøn på 86 søjler fejlagtigt, eftersom der i erklæringerne udstedt af retsembedsmand på anmodning af CCB (jf. betragtning 31) nævnes 80 søjler. I øvrigt har CCB fejlagtigt beskrevet visse søjler som busskure, mens der var tale om informationstavler for byen. For det andet indeksregulerer CCB i forbindelse med sit skøn over lejebeløbet dette ukorrekt, idet lejen ifølge Ville de Bruxelles skal indeksreguleres på aftalens årsdag (13). For det tredje er der fejl i CCB's anførte skøn over de afgiftsbeløb, som JCD skulle betale.

3.3.2.   Belgiens kommentarer til de berørte parters bemærkninger

(55)

I deres skriftlige bemærkninger af 2. oktober 2015 præciserer de belgiske myndigheder, at Ville de Bruxelles' manglende inddrivelse af de afgifter, som JCD skyldte i henhold til aftalen fra 1999, mens der verserede retslige procedurer, ikke udspringer af en fordel tildelt af Ville de Bruxelles, men af anvendelsen af belgisk lov og belgiske domstoles afgørelser, ifølge hvilke den kommunale forvaltning var forhindret i at gøre udlæg i fremtidig indkomst eller at inddrive en afgift, der andrager den del af afgiften, som overstiger det ubestrideligt skyldige beløb. Når en sag, som den JCD anlagde, vedrører det fulde afgiftsbeløb, er det umuligt at gøre udlæg i fremtidig indkomst eller foretage inddrivelse. Denne situation indebærer ikke, at den skyldner, som anlægger en retssag, fritages for afgiften, sådan som CCB påstår. I øvrigt skal afgifterne, selv om de anfægtes, i regnskabsmæssig henseende bogføres som en driftsomkostning. Der kan derfor ikke udspringe statsstøtte af Ville de Bruxelles' manglende inddrivelse af de afgifter, som er pålagt JCD, og som er omfattet af retslige procedurer.

(56)

I deres skriftlige bemærkninger af 20. juni 2016 som svar på de spørgsmål, som Kommissionens tjenestegrene stillede ved brev af 15. april 2016, bekræftede de belgiske myndigheder, at Ville de Bruxelles først begyndte at lægge afgift på reklamesøjlerne omfattet af aftalen af 14. oktober 1999 fra skatteåret 2009. Imidlertid havde Ville de Bruxelles med kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. oktober 2001 vedrørende reklamer af midlertidig karakter på offentlige arealer indført en afgift på midlertidige reklamer på offentlige arealer og truffet bestemmelse om udelukkende at fritage kommunens egne annoncer for afgift (14). De belgiske myndigheder nævner, at kommunalafgiftsbekendtgørelserne vedrørende reklamesøjlerne først trådte i kraft første gang den 1. januar 2002, således at der ikke skulle betales afgift for 2001, og hævder, at disse kommunalafgiftsbekendtgørelser finder anvendelse på reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1999.

(57)

De præciserer også, at Ville de Bruxelles ikke har opkrævet de beløb, der modsvarer disse afgifter for skatteårene 2002-2008. Denne situation skyldes, at kommunen oprindelig mente, at reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1999, som tilhørte den, og som blev drevet af JCD, ikke var afgiftspligtige på grund af den fritagelse for afgifter, der var fastsat i artikel 5 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. oktober 2001, og som udelukkende gjaldt Ville de Bruxelles' egne annoncer. I øvrigt blev der indført en fritagelse, der specifikt gjaldt reklamesøjler ejet af Ville de Bruxelles eller af organer, som var oprettet af eller underordnet Ville de Bruxelles, i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 18. december 2006 og de efterfølgende kommunalafgiftsbekendtgørelser.

(58)

De første registreringer skete den 29. juli 2011 og vedrørte skatteåret 2009. I medfør af artikel 6 i lov af 24. december 1996, som siden er blevet ophævet ved en bekendtgørelse af 3. april 2014, var det ikke muligt at pålægge afgiften med tilbagevirkende kraft for en periode på mere end tre år fra den 1. januar i skatteåret.

(59)

De belgiske myndigheder hævder, at Ville de Bruxelles besluttede ikke længere at anvende fritagelsen, eftersom den fandt, at fritagelsen af reklamesøjlerne, alene fordi de tilhørte Ville de Bruxelles, men ikke blev drevet af denne, skabte en uretfærdighed over for dem, der drev andre reklamesøjler. Efter Ville de Bruxelles' mening kunne en fritagelse — selv om det faktisk kunne være berettiget at fritage de reklamesøjler, der blev brugt til kommunens egne behov eller til brug for organer, som den havde oprettet, eller som var underordnet den — ikke begrundes, når reklamesøjlerne blev drevet af tredjepart og navnlig af en kommerciel virksomhed inden for udendørsreklamer.

(60)

Fritagelsen ifølge kommunalafgiftsbekendtgørelsen har nemlig til formål at undgå, at kommunen skulle afgiftsbelægge sig selv, hvilket ikke ville have givet den en ekstra indtægt, men forøget det administrative arbejde i dens økonomiafdeling, mens formålet med enhver kommunalafgiftsbekendtgørelse er at gøre det muligt for ligningsmyndigheden af opkræve ekstra økonomiske midler. Som det blev anført i de bemærkninger, som de belgiske myndigheder fremsatte den 20. februar 2017 som svar på de supplerende spørgsmål fra Kommissionen af 14. februar 2017, drev Ville de Bruxelles imidlertid aldrig selv reklamesøjlerne. Denne drift er altid blevet varetaget af tredjepart. De eneste reklamesøjler, der tilhørte Ville de Bruxelles, er dem, der er omfattet af den aftale, der blev indgået med JCD den 14. oktober 1999. Ved udløbet af aftalen fra 1999 blev der iværksat et nyt udbud, som blev vundet af CCB, der er den aktuelle tilbudsgiver. På grundlag af den nuværende aftale betaler CCB en leje for reklamesøjlerne samt de gældende afgifter.

(61)

De belgiske myndigheder anfører, at de erhvervsdrivende, som benytter deres egne reklamesøjler, alene betaler de pålagte afgifter, og at lejen for brug af reklamesøjlerne lægges til disse afgifter, når søjlerne tilhører Ville de Bruxelles. Denne leje erstatter i intet tilfælde de afgifter, der opkræves for sådanne søjler. Lejen udgør nemlig modydelsen for retten til at drive de søjler, som tilhører Ville de Bruxelles. Uden betaling af en leje ville de erhvervsdrivende drive Ville de Bruxelles' søjler gratis, mens det var kommunen, det måtte afholde udgiften til erhvervelsen af dem. Det er således logisk, at de skal betale leje. Derimod skal de erhvervsdrivende, som ikke driver Ville de Bruxelles' søjler, påtage sig den fulde investering i at fremstille eller erhverve reklamesøjlerne.

(62)

De belgiske myndigheder forklarer, at den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles i to domme af 4. november 2016 fastslog, at JCD i henhold til artikel 9 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen for 2009-2012 ikke var pålagt den kommunale reklameafgift for de reklamesøjler, der var opsat på Ville de Bruxelles' område, og som tilhørte Ville de Bruxelles i kraft af den aftale, der blev indgået med JCD den 14. oktober 1999. Ved disse domme blev det således bestemt, at de beløb, som var blevet betalt for regnskabsårene 2009-2012, skulle tilbagebetales.

(63)

De belgiske myndigheder bekræfter også, at Ville de Bruxelles har iværksat appel af de to domme af 4. november 2016, som henholdsvis gjaldt skatteårene 2009-2010 og 2011-2012. I appelsagen, der stadig verserer, har Ville de Bruxelles gjort gældende, at rettens fortolkning af artikel 9 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen, hvorefter JCD kunne fritages, rejste tvivl om foreneligheden heraf med artikel 106 og 107 i TEUF.

(64)

Ville de Bruxelles foretog derimod ingen afgiftsregistrering vedrørende de skyldige afgifter på de reklamesøjler, der var reguleret ifølge aftalen fra 1984, og hvis drift blev videreført efter datoen for den planlagte fjernelse.

(65)

De belgiske myndigheder erklærer, at de ikke er i stand til at oplyse beløbet for den leje og de afgifter, som i perioden fra den 1. januar 2002 til den 21. august 2010 ikke blev betalt for de søjler, hvis drift blev videreført efter datoen for fjernelse ifølge bilag 10.

3.4.   Vurdering af foranstaltningerne

3.4.1.   Del I om reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1984: genstanden for nærværende afgørelse

(66)

Kommissionens analyse vedrører alene videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter udløbet af deres driftsperiode og ikke selve aftalen fra 1984. Dette er navnlig begrundet i det forhold, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (15) ikke kan kræve tilbagebetaling af tildelt støtte efter udløbet af forældelsesfristen på 10 år.

(67)

De søjler, der blev opstillet i henhold til aftalen fra 1984, kunne opstilles indtil udløbet af aftalen fra 1984 (dvs. indtil 1999) og drives i en periode på 15 år (dvs. eventuelt indtil 2014). Enhver støtte ydet i kraft af disse søjler omfattet af aftalen fra 1984, såfremt samtlige betingelser i artikel 107, stk. 1, er opfyldt, kan derfor først være blevet tildelt på det tidspunkt, hvor JCD har modtaget tilladelsen fra myndighederne i Bruxelles til at opstille den givne søjle, og dermed før 1999, i hvilket år denne aftale udløb. Enhver eventuel støtte ydet til JCD er således blevet ydet mere end 10 år før den første anmodning om oplysninger, som Kommissionen sendte til de belgiske myndigheder, og som er dateret den 15. september 2011.

(68)

For så vidt angår videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 uden betaling af leje eller afgifter efter den dato, der var fastsat i bilag 10 til aftalen fra 1999, blev der derimod under disse omstændigheder tildelt JCD eventuel støtte på tidspunktet for (den stiltiende) tilladelse fra myndighederne i Bruxelles til at omgå den i bilaget fastlagte tidsplan. Kommissionens analyse herunder vedrører udelukkende den foranstaltning, hvorefter videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato, der var fastsat i bilag 10, udgør en statsstøtte til fordel for JCD, som er opnået efter den 15. september 2001 (dvs. inden forældelsesfristen som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2015/1589).

(69)

Denne afgørelse vedrører heller ikke en analyse af, hvorvidt fritagelsen for de afgifter, som JCD skulle betale til den belgiske stat for reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1999, som ikke var genstand for indledningsafgørelsen, kan betegnes som statsstøtte.

3.4.2.   Statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF

(70)

I henhold til bestemmelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(71)

Ifølge fast retspraksis forudsætter kvalificeringen som støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, at samtlige betingelser i denne bestemmelse er opfyldt: i) Foranstaltningen kan tilregnes staten og finansieres gennem statsmidler. ii) Den giver den begunstigede en selektiv økonomisk fordel. iii) Foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen. iv) Foranstaltningen vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne (16).

3.4.2.1.   Tilregnelse til staten og statsmidler

(72)

For at udgøre statsstøtte ifølge artikel 107, stk. 1, i TEUF skal foranstaltningen ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler. Statsmidler omfatter alle midler i den offentlige sektor (17), herunder midlerne hos indenstatslige enheder (decentraliserede, føderale, regionale m.fl.) (18).

(73)

De fordele, der direkte eller indirekte ydes ved hjælp af statsmidler, kan betragtes som støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Forekomsten af statsmidler kan antage negativ form, når der er tale om de offentlige myndigheders manglende indtægt. Det er fast retspraksis, at statens afkald på midler, der principielt skulle have været indbetalt til statskassen, udgør en overførsel af statsmidler. Ligeledes kan indgreb, der lemper de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget, udgøre statsmidler (19).

Tilregnelse

(74)

De belgiske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningen kan tilregnes dem (og navnlig Ville de Bruxelles). Faktisk forklarer de selv, at de accepterede videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato, der var fastsat i bilag 10, for at opretholde ligevægten i aftalen med JCD, idet andre søjler var blevet fjernet førtidigt på anmodning fra Ville de Bruxelles for at give plads til andre typer af søjler, som blev foretrukket af navnlig æstetiske grunde (jf. betragtning 49).

Statsmidler

(75)

De belgiske myndigheder erkender ligeledes, at videreførelsen af søjlerne efter de i bilag 10 fastsatte datoer indebærer, at Ville de Bruxelles mangler indtægt i form af leje og afgifter, som ikke er blevet opkrævet på disse søjler, som ellers ville være blevet udskiftet med søjler omfattet af aftalen fra 1999, hvoraf der skulle betales leje og afgifter.

(76)

Det anfægtes således ikke, at JCD's videreførelse af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter de i bilag 10 fastsatte datoer kan tilregnes den belgiske stat, og at det indebar afkald på statsmidler fra den belgiske stats side. Kvantificeringen af disse statsmidler (dvs. beløbet for leje og afgifter, som Ville de Bruxelles gav afkald på) er imidlertid genstand for divergerende vurderinger hos Kommissionen henholdsvis den belgiske stat (jf. afsnit 3.4.5).

(77)

Kommissionen finder derfor, at denne foranstaltning udgør en overførsel af statsmidler efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(78)

Som anført i betragtning 34 vurderer CCB i sine skriftlige bemærkninger, at reklameindtægterne fra den kommercielle drift af reklamesøjlerne, som blev videreført efter datoen for den planlagte fjernelse heraf ifølge bilag 10, også kunne udgøre statsmidler, idet staten selv kunne drive disse søjler.

(79)

Kommissionen mener først og fremmest, at JCD's reklameindtægter tydeligvis ikke udgør statsmidler, for så vidt som disse reklameindtægter hidrører fra private aftaler mellem JCD og selskabets kunder, som staten på ingen måde griber ind i.

(80)

I øvrigt er det ikke muligt at lægge til grund, at Ville de Bruxelles giver afkald på statsmidler, blot fordi den ikke selv driver en given form for virksomhed. En sådan tilgang til statsmidler ville række meget vidt og hindre staten i at tillade aktiviteter på sit område uden på forhånd at kontrollere, at den ikke selv kunne drive den pågældende aktivitet.

(81)

Selv om det var teoretisk muligt for en offentlig myndighed at drive en bestemt form for virksomhed, er det endvidere tydeligvis ikke dens primære formål, og den har hverken umiddelbart den fornødne viden, kompetencerne eller de tekniske midler til at drive en sådan virksomhed. Det kan f.eks. bemærkes i det foreliggende tilfælde, at reklameaftalerne generelt er nationalt dækkende. Ville de Bruxelles har ikke midlerne til at forhandle om sådanne aftaler, for den har kun myndighed over de tavler, den ejer på Ville de Bruxelles' område. Kommunens eventuelle kapacitet til at generere indtægter af disse tavler kan derfor ikke sammenlignes med JCDecaux' kapacitet.

3.4.2.2.   Forekomsten af en økonomisk fordel

(82)

Ved en fordel i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, i TEUF forstås enhver økonomisk fordel, som en virksomhed ikke ville have opnået på normale markedsbetingelser, dvs. uden statslig indgriben (20). Det er kun foranstaltningens indvirkning på virksomheden, der er relevant, ikke årsagen til eller formålet med statens indgriben (21).

(83)

Ifølge Domstolen er der tale om en fordel, når en virksomheds finansielle situation forbedres som følge af statslig indgriben, hvorfor begrebet en fordel ikke blot omfatter positive ydelser, men ligeledes indgriben, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (22).

(84)

I det foreliggende tilfælde har JCD, fra 1999 og efterhånden som tilladelserne på basis af aftalen fra 1984 udløb, fortsat driften af reklamesøjler på Ville de Bruxelles' område uden at betale leje eller afgifter for driften af disse søjler, mens de i overensstemmelse med aftalen fra 1999 skulle være fjernet og ligeledes, i medfør af aftalen fra 1999, være erstattet af nye reklamesøjler, af hvis drift der skulle betales leje og afgifter.

(85)

De belgiske myndigheder erkender, at JCD overordnet set har fået en økonomisk fordel, men udelukkende på grund af en uligevægt mellem antallet af førtidigt fjernede søjler, dvs. før den planlagte dato for fjernelsen, og antallet af søjler, som videreførtes efter datoen for den planlagte fjernelse ifølge bilag 10. Selv om Kommissionen skulle dele dette synspunkt (hvilket ikke er tilfældet), er det under alle omstændigheder blevet fastslået, at der er tale om en fordel.

(86)

Kommissionen bemærker først og fremmest, at de belgiske myndigheder accepterer princippet om forekomsten af en fordel, men anfægter omfanget heraf.

(87)

Endvidere mener de belgiske myndigheder, at foranstaltningen er en kompensation, der er ydet til JCD for ulempen ved den førtidige fjernelse af et vist antal søjler. Kommissionen henviser i så henseende til sag C-211/15 P, Orange mod Kommissionen (23), hvori Domstolen stadfæstede Rettens (24) og generaladvokatens (25) holdning om, at selv en lettelse af byrder tildelt en virksomhed i form af ophævelse af supplerende byrder, der følger af en undtagelsesordning, som de konkurrerende virksomheder ikke er omfattet af, udgør statsstøtte (26). Den eneste form for kompensation, der indebærer en overførsel af statsmidler, som ikke kan kvalificeres som statsstøtte, er et vederlag for offentlig tjeneste ydet i overensstemmelse med retspraksis fra Altmark-dommen (27).

(88)

Aftalen fra 1984 såvel som aftalen fra 1999 er imidlertid rene kommercielle aftaler, hvis bestemmelser ikke overdrager JCD at udføre offentlig tjeneste. Retspraksis fra Altmark-dommen, som vedrører kompensation for levering af en offentlig tjenesteydelse, kan således ikke finde anvendelse.

(89)

På dette grundlag forekommer den kompensation, som de belgiske myndigheder henviser til, såfremt den faktisk har til formål at kompensere for ulempen ved en potentiel forpligtelse til førtidigt at fjerne visse søjler, nødvendigvis at indebære en fordel for JCD. Denne konklusion er så meget mere solid i det foreliggende tilfælde, fordi det er vanskeligt at antage, at JCD har lidt under en strukturel ulempe, idet JCD selv har accepteret at fjerne disse søjler, og at de belgiske myndigheder i øvrigt selv har erkendt, at den pågældende kompensation ville række ud over, hvad den formodede ulempe krævede.

(90)

Denne argumentation hænger ligeledes sammen med punkt 69 i Kommissionens meddelelse om statsstøttebegrebet (28) (herefter »meddelelsen om statsstøttebegrebet«), hvor den understreger, at selv »[o]mkostninger affødt af retlige forpligtelser pålagt af staten (29) (…) i princippet [kan] anses for omkostninger, der er forbundet med den økonomiske aktivitet, hvilket betyder, at kompensation herfor anses for at give virksomheden en fordel (30). Det betyder, at det i princippet ikke kan udelukkes, at der gives en fordel, fordi fordelen ikke overstiger en kompensation for en omkostning affødt af lovbestemt forpligtelse. Det samme gælder fritagelser for omkostninger, som virksomheden ikke ville have pådraget sig, hvis der ikke havde været noget incitament fra en statslig foranstaltning, fordi virksomheden uden dette incitament ville have struktureret sine aktiviteter anderledes (31). Det kan heller ikke udelukkes, at der er tale om en fordel, hvis en foranstaltning kompenserer for andre omkostninger, der ikke har nogen forbindelse til foranstaltningen (32)«.

(91)

I det foreliggende tilfælde er det heller ikke reelt muligt at sidestille den førtidige udskiftning af søjler omfattet af aftalen fra 1984 med en lovpligt, idet JCD selv har accepteret at fjerne disse søjler, men det følger af punkt 69 i meddelelsen om statsstøttebegrebet, at hvis fjernelsen af disse søjler skyldtes en lovpligt, ville kompensationen for denne førtidige fjernelse have indebåret en fordel.

(92)

Det bør ligeledes bemærkes, at det i punkt 71 i meddelelsen om statsstøttebegrebet påpeges, at det »er udelukket, at der gives en fordel, hvis der er tale om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter (33), om en forpligtelse for de nationale myndigheder til at betale kompensation for skader, de har forårsaget (34) hos virksomheder, eller om betaling af kompensation for en ekspropriation (35)«.

(93)

Ingen af disse situationer optræder imidlertid i den foreliggende sag. Der er intet belæg for at lægge til grund, at de belgiske myndigheder har forårsaget en skade hos JCD, som de burde betale en kompensation for. JCD har selv accepteret at fjerne visse søjler omfattet af aftalen fra 1984, og man kan med rette forudsætte, at JCD har accepteret dette, fordi selskabet derved overordnet set opnåede en fordel.

(94)

Endelig er Kommissionen i tvivl om, hvorvidt det er muligt at betragte denne kompensation som en normal adfærd for en markedsøkonomisk aktør, som eventuelt kunne udelukke eksistensen af en fordel. Det kan imidlertid ikke antages, at Ville de Bruxelles har handlet som en markedsøkonomisk aktør i situationen. Det er nemlig fastslået, at den angivelige aftale om kompensation ikke var blevet formaliseret på nogen måde, og at der ikke blev fulgt op på den (hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor der ifølge de belgiske myndigheder selv var en forskydning mellem antal førtidigt fjernede og erstattede søjler). Kommissionen har ikke modtaget oplysninger om nogen som helst forhandling mellem Ville de Bruxelles og JCD herom. Der er ingen oplysninger, der tyder på, at der findes en analyse foretaget af Ville de Bruxelles af JCD's faktiske manglende indtægt som følge af de førtidige udskiftninger af visse søjler omfattet af aftalen fra 1984 sammenlignet med fortjenesten ved videreførelsen af andre søjler ifølge samme aftale, som i øvrigt var fuldt afskrevet (omkostningen til disse tavler blev nemlig logisk set fuldt ud tjent hjem — inklusive JCD's margin — gennem driften heraf i løbet af den lovlige gyldighedsperiode for aftalen fra 1984). Den totale mangel på analyse, aftale og opfølgning udelukker, at denne adfærd fra Ville de Bruxelles' side er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(95)

Kommissionens argument om forekomsten af en fordel er i øvrigt blevet bekræftet af en dom afsagt af appeldomstolen i Bruxelles den 29. april 2016 (36). I denne dom forkaster appeldomstolen JCD's appel og stadfæster den dom, som den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles afsagde den 13. december 2010. Nærmere bestemt bekræfter appeldomstolen, at JCD ikke har overholdt de datoer, der var fastsat i bilag 10 til aftalen fra 1999, og i flere år derfor uberettiget har drevet talrige reklamesøjler på de offentlige arealer i Ville de Bruxelles. JCD har derfor begået objektivt ulovlige handlinger, som strider mod ærlige markedsmetoder, eftersom driften af selskabets netværk af reklamesøjler, som ikke eller ikke længere burde være opstillet, giver JCD en ulovlig konkurrencefordel, som kan trække annoncørerne væk fra konkurrenten CCB. Derfor bestemte appeldomstolen, at disse ulovlige handlinger skulle ophøre, og fastslog, at nedtagningen af de reklamesøjler, som var blevet drevet uberettiget, var en nødvendig foranstaltning for at bringe den ulovlige handling til ophør.

(96)

Derfor mener Kommissionen, at JCD's videreførelse og drift fra 1999 til 2011 af et vist antal reklamesøjler omfattet af aftalen fra 1984 på Ville de Bruxelles' område efter datoen for deres planlagte fjernelse ifølge bilag 10 til aftalen fra 1999, uden betaling af leje eller afgift, har medført en lempelse af de byrder, som JCD normalt ville skulle bære i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed, og udgør en økonomisk fordel.

3.4.2.3.   Selektivitet

(97)

For at blive betegnet som statsstøtte skal en foranstaltning være selektiv, dvs. den skal begunstige visse virksomheder eller visse produktioner i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF (37). Derfor falder alene foranstaltninger, der begunstiger virksomheder selektivt, ind under støttebegrebet.

(98)

Det kan indledningsvis bemærkes, at de belgiske myndigheder ikke bestrider foranstaltningens selektivitet (videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 uden betaling af leje eller afgifter efter udløbet af driftsperioden som fastsat i bilag 10).

(99)

De belgiske myndigheder har nemlig forklaret, at foranstaltningen er en kompensation ydet til JCD for den førtidige fjernelse af visse søjler, og en sådan foranstaltning er i sagens natur en individuel foranstaltning, og identificeringen af en økonomisk fordel (jf. afsnit 3.4.2.2) gør det set i det lys normalt muligt at antage, at den er selektiv. I mangel af tegn på det modsatte finder denne antagelse anvendelse i det foreliggende tilfælde og er tilstrækkelig til at erklære foranstaltningen for selektiv.

(100)

Det kan ligeledes bemærkes, at det ikke er muligt at lægge til grund, at foranstaltningen ikke er selektiv, blot fordi JCD befinder sig i en enestående retlig og faktisk situation, idet selskabet er det eneste, der kunne nyde godt af foranstaltningen, eftersom det er det eneste selskab, der råder over søjlerne omfattet af aftalen fra 1994.

(101)

I den førnævnte Orange-dom stadfæstede Domstolen nemlig Rettens holdning (38) om, at »kriteriet om sammenligning af den begunstigede med andre erhvervsdrivende, som befinder sig i en faktisk og retlig sammenlignelig situation i forhold til det formål, der forfølges ved foranstaltningen, er således opstået og begrundet af rammerne for vurderingen af, om potentielt alment anvendelige foranstaltninger har selektiv karakter. Et sådant kriterium er ikke relevant, når det skal vurderes, om en ad hoc-foranstaltning, som kun vedrører en enkelt virksomhed, (…) er selektiv«.

(102)

I det foreliggende tilfælde står det fast, at videreførelsen af søjlerne er en ad hoc-foranstaltning uden generel rækkevidde, hvorfor den tydeligvis er selektiv.

3.4.2.4.   Konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(103)

Offentlig støtte til virksomheder udgør kun statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, når den »fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene«, og alene såfremt den »påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

Konkurrencefordrejning

(104)

En støtteforanstaltning tildelt af en stat anses for at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, når det er sandsynligt, at den vil forbedre støttemodtagerens konkurrencemæssige stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med (39).

(105)

Det er tilstrækkeligt, at der på tidspunktet for iværksættelsen af en støtteforanstaltning forelå en situation med effektiv konkurrence på det relevante marked, for at et statsligt indgreb eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene (40). Det anses derfor for en fordrejning af konkurrencevilkårene, så snart en virksomhed i en liberaliseret branche, hvor der hersker eller kunne herske konkurrence, indrømmes en fordel.

(106)

Idet JCD driver virksomhed på et marked, hvor forskellige virksomheder i sektoren konkurrerer (markedet for opsætning af reklamer i lille format), har ydelsen eller tildelingen af en støtte til fordel for en af aktørerne på markedet virkninger, som potentielt kan fordreje konkurrencen.

Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater

(107)

Ifølge Unionens retsinstansers praksis kan enhver støtte tildelt en virksomhed, der udøver sin aktivitet på det indre marked, påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne (41).

(108)

Det er fast retspraksis, at Kommissionen ikke behøver foretage en økonomisk analyse af den reelle situation på de pågældende markeder, støttemodtagernes markedsandel, de konkurrerende virksomheders stilling eller medlemsstaternes samhandel (42). I tilfælde af ulovligt tildelt statsstøtte er Kommissionen ikke forpligtet til at dokumentere de reelle følger af støtten for konkurrencen og for samhandelen.

(109)

Den omhandlede foranstaltning (videreførelsen af reklamesøjler uden betaling af leje eller afgifter efter de ifølge bilag 10 planlagte datoer) til fordel for JCD styrker dette selskabs stilling på markedet for reklamesøjler i hovedstadsregionen Bruxelles og vanskeliggør indtrængen på dette marked for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater (43). Endvidere bemærker Kommissionen i det foreliggende tilfælde, at såvel JCD som CCB driver virksomhed i andre medlemsstater i Den Europæiske Union (44). Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at annoncørerne ofte er internationale koncerner, som driver virksomhed i mange lande, og at reklamekampagnerne i visse tilfælde i sig selv har en international dimension.

(110)

Foranstaltningen kan således have indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(111)

Det skal dog bemærkes, at de belgiske myndigheder trods deres erkendelse af forekomsten af en fordel for JCD mener, at det er muligt at påberåbe sig de minimis-forordningen fra 2006.

(112)

Deres ræsonnement bygger på en beregning af beløbet for denne fordel, idet de inddrager en kompensationslogik mellem de sent fjernede søjler og de førtidigt fjernede søjler.

(113)

De belgiske myndigheder mener nemlig (jf. betragtning 51-52), at JCD overordnet set har fået en økonomisk fordel, men udelukkende på grund af en uligevægt mellem antallet af førtidigt fjernede søjler, dvs. før den planlagte dato for fjernelsen, og antallet af søjler, som videreførtes efter datoen for den planlagte fjernelse ifølge bilag 10. Ifølge deres synspunkt har JCD på grundlag af en kompensationsmekanisme aftalt mellem parterne dels givet afkald på en besparelse med hensyn til leje og afgifter ved at acceptere at fjerne søjler førtidigt, dels opnået besparelser med hensyn til leje og afgifter ved hjælp af videreførelsen af søjlerne efter de planlagte datoer for fjernelse.

(114)

Ved at beregne forskellen mellem de besparelser, som JCD mistede som følge af den førtidige fjernelse og de supplerende besparelser som følge af videreførelsen af et antal søjler i længere tid end planlagt ifølge bilag 10 har JCD overordnet set ifølge de belgiske myndigheder kun fået en begrænset økonomisk fordel på højst [100 000-150 000] EUR fra december 1999 til 2011.

(115)

Da det er de belgiske myndigheders opfattelse, at den fordel, der er tildelt JCD, ikke kunne overstige [100 000-150 000] EUR, hævder de, at foranstaltningen let kunne falde ind under anvendelsesområdet for de minimis-forordningen fra 2006.

(116)

Det er i den forbindelse vigtigt på dette stadium at bemærke, at der faktisk findes to relevante de minimis-forordninger for den omhandlede periode, nemlig

a)

Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (herefter »de minimis-forordningen fra 2001«), som var gældende fra februar 2001 til den 31. december 2006, og som bestemmer, at støtte for et beskedent beløb (under 100 000 EUR over en periode på tre regnskabsår) ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og dermed heller ikke for at opfylde alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og

b)

de minimis-forordningen fra 2006, som var gældende fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013, og som bestemmer, at støtte for et beskedent beløb (under 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår) ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og dermed heller ikke for at opfylde alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(117)

Først og fremmest mener Kommissionen som forklaret i afsnit 3.4.2.2, at fordelen er større end den, som de belgiske myndigheder har beregnet, eftersom beregningen af denne fordel skal tage højde for leje og afgifter, som ikke er blevet betalt af JCD for de reklamesøjler, der blev videreført og fjernet sent. Det skal bemærkes, at Kommissionen ikke er i besiddelse af en præcis evaluering af den samlede fordel, der er tildelt JC Decaux, eftersom de belgiske myndigheder har nægtet at fremlægge denne oplysning, men under alle omstændigheder er det støttebeløb, der er tildelt JCD, større end 200 000 EUR. De minimis-forordningerne kan derfor ikke finde anvendelse, og Kommissionen kan ikke godtage de belgiske myndigheders argument.

(118)

Selv om der kunne anvendes de minimis-forordninger (hvilket ikke er tilfældet), bemærker Kommissionen ligeledes, at kontrolbetingelserne i artikel 3 i de minimis-forordningen fra 2001 og artikel 3 i de minimis-forordningen fra 2006 under alle omstændigheder ikke er opfyldt. De belgiske myndigheder har nemlig oprindelig reelt ikke betragtet søjlen som en de minimis-støtte og har derfor ikke foretaget sig det, der kræves ifølge disse forordninger.

(119)

Foranstaltningen overholder heller ikke de betingelser for gennemsigtighed, der er fastlagt i artikel 2, stk. 4, i de minimis-forordningen fra 2006, som bestemmer, at forordningen kun finder »anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«)«. I det foreliggende tilfælde har de belgiske myndigheder ikke fremlagt noget dokument, som kan påvise eksistensen af en beregning foretaget forud for tildelingen af støtteforanstaltningen, end ikke en særlig opfølgning på ligevægten mellem de førtidige og de sene fjernelser af søjler, som er grundlaget for den beregning, som de belgiske myndigheder har foretaget for at nå frem til støttebeløbet på [100 000-150 000] EUR.

(120)

Derfor kan den omhandlede støtte ikke falde ind under anvendelsesområdet for de minimis-forordningen.

(121)

Sammenfattende vurderer Kommissionen, at foranstaltningen vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

3.4.2.5.   Konklusion

(122)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter datoen for deres planlagte fjernelse har indebåret tildeling af statsstøtte til JCD, som indeholder to bestanddele (leje og afgifter).

3.4.3.   Støttens lovlighed

(123)

Kommissionen konstaterer, at den foranstaltning, som er genstand for denne del af klagen, og som udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, ikke er blevet anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(124)

Da de belgiske myndigheder ikke har gjort en begrundelse herfor gældende med henblik på at opnå fritagelse for anmeldelsespligten, er foranstaltningen ulovlig.

3.4.4.   Forenelighed med det indre marked

(125)

Da JCD's drift af visse reklamesøjler opstillet ifølge aftalen fra 1984 på Ville de Bruxelles' område, som videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse (som anført i bilag 10 til aftalen fra 1999), indebærer statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal det fastslås, om disse foranstaltninger kan anses for at være forenelige med det indre marked.

(126)

Statsstøtteforanstaltningerne kan anses for at være forenelige med det indre marked på grundlag af undtagelsesbestemmelserne i artikel 106, stk. 2, og artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF. De belgiske myndigheder har imidlertid ikke fremført noget argument til godtgørelse af, at en af disse undtagelser kan finde anvendelse på den foreliggende sag.

(127)

Kommissionen minder først og fremmest om, at det påhviler medlemsstaten at godtgøre, at en støtte er forenelig med det indre marked. De belgiske myndigheder har imidlertid ikke fremført noget argument for de omhandlede foranstaltningers forenelighed. De undtagelser, der er bestemt i artikel 107, stk. 2, i TEUF og artikel 107, stk. 3, litra a)-d), i TEUF finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, idet den omhandlede foranstaltning ikke er begrundet i de formål, der er fastsat i disse bestemmelser.

(128)

Endelig er aftalen fra 1984 såvel som aftalen fra 1999 rene kommercielle aftaler, hvis bestemmelser ikke overdrager JCD at udføre offentlig tjeneste. Følgelig kan den undtagelse, som er fastsat i artikel 106, stk. 2, i TEUF vedrørende kompensation for levering af en offentlig tjenesteydelse, således ikke finde anvendelse.

(129)

Kommissionen mener derfor, at videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato for fjernelse, der var fastsat i bilag 10 til aftalen fra 1999, uden betaling af leje eller afgift, har medført en lempelse af de byrder, som JCD normalt ville skulle afholde i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed, og at den følgelig skal betragtes som driftsstøtte, som ikke er forenelig med det indre marked.

(130)

I lyset af ovenstående betragtninger mener Kommissionen, at JCD har modtaget ulovlig statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, i form af videreførelsen af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 efter den dato for fjernelse, der var fastsat i bilag 10 til aftalen fra 1999, uden betaling af leje eller afgift. Denne støtte skal tilbagesøges, for så vidt som tilbagesøgningen ikke er faldet for forældelsesfristen i medfør af artikel 17 i forordning (EU) 2015/1589.

3.4.5.   Det uforenelige støttebeløb

(131)

Det generelle princip, der anvendes til beregning af det uforenelige støttebeløb, er at anslå beløbet for den leje og de afgifter, som kommunen Ville de Bruxelles skulle have opkrævet i mangel af denne foranstaltning.

(132)

Kommissionen mener, at beregningen af det uforenelige støttebeløb skal ske for hver søjle omfattet af aftalen fra 1984 og videreført efter den 15. september 2001 (45) ved som reference at bruge den leje, der skulle betales i henhold til aftalen fra 1999, og de afgifter, der generelt var gældende for reklamesøjler (46), mellem den oprindelige dato for fjernelsen af søjlen (47) (hvis datoen lå efter den 15. september 2001) eller den 15. september 2001 (hvis den oprindelige dato for fjernelsen lå før den 15. september 2001) og den dato, hvor fjernelsen faktisk skete.

(133)

Som angivet i betragtning 111-114 når de belgiske myndigheder frem til den konklusion, at det støttebeløb, der eventuelt blev tildelt JCD, var på [100 000-150 000] EUR, ved at basere sig på en logik om kompensation for forskellen mellem de søjler omfattet af aftalen fra 1984, som blev videreført og fjernet sent, og dem, der blev fjernet førtidigt. De belgiske myndigheders beregning er foretaget på basis af erklæringer udstedt af retsembedsmand på CCB's anmodning den 3. december 2007 og den 21. december 2009. De belgiske myndigheder vurderer, at disse erklæringer udstedt af retsembedsmand godtgør, at antallet af reklamesider svarende til de søjler, som var blevet taget ned før datoen for den planlagte fjernelse ifølge bilag 10, i 2007 var højere end det antal reklamesider, der svarede til de søjler, som var blevet videreført efter datoen for den planlagte fjernelse ifølge bilag 10. Kun erklæringen udstedt af retsembedsmand på CCB's anmodning den 21. december 2009 viser, at ligevægten var tippet til fordel for JCD. De belgiske myndigheder er af den opfattelse, at selv om der kan være indrømmet JCD en eller anden fordel i forbindelse med gennemførelsen af aftalen, kan kvantificeringen af denne fordel følgelig begrænses til regnskabsårene 2007-2011 uden risiko for at begunstige JCD.

(134)

Som forklaret i afsnit 3.4.2.2 mener Kommissionen, at de belgiske myndigheders argumentation om en mekanisme er ugrundet, og at fordelen, der blev tildelt JC Decaux, svarer til den fulde besparelse, som virksomheden opnåede ved den fortsatte drift af søjlerne omfattet af aftalen fra 1984 i stedet for udskiftning af dem i overensstemmelse med aftalen fra 1999.

(135)

Kommissionens argument i denne henseende er i øvrigt blevet bekræftet af en dom afsagt af appeldomstolen i Bruxelles den 29. april 2016 (48). I denne dom bekræftede appeldomstolen, at JCD ikke overholdt de datoer, der var fastsat i bilag 10 til aftalen fra 1999, og i flere år derfor uberettiget drev talrige reklamesøjler på de offentlige arealer i Ville de Bruxelles.

(136)

Nærmere bestemt forkastede appeldomstolen tanken om en kompensationsmekanisme som påberåbt af de belgiske myndigheder for forskellen mellem de gamle gademøbler, som blev videreført efter datoen for den planlagte fjernelse, og den førtidige udskiftning af gamle gademøbler, eftersom en sådan mekanisme ikke var fastlagt eller tilladt ifølge aftalen fra 1984. Appeldomstolen bekræftede, at det ikke fremgik af noget dokument, at JCD efter indgåelsen af aftalen fra 1999 opnåede udtrykkelig tilladelse fra Ville de Bruxelles til at foretage en »ombytning« af reklamesøjlerne. Appeldomstolen forkastede appellen og stadfæstede den dom, som den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles afsagde den 13. december 2010. Appeldomstolen bekræftede, at JCD ved uberettiget at drive reklamesøjler på offentlige arealer i Ville de Bruxelles begik objektivt ulovlige handlinger, som stred mod ærlige markedsmetoder, eftersom driften af selskabets netværk af reklamesøjler, som ikke eller ikke længere burde være opstillet, gav JCD en ulovlig konkurrencefordel, som kunne trække annoncørerne væk fra konkurrenten CCB.

(137)

Derfor mener Kommissionen, at beregningen af det uforenelige støttebeløb skal foretages alene på basis af den leje og de afgifter, som ikke blev opkrævet på de søjler, der blev videreført og fjernet sent, uden anvendelse af nogen kompensationslogik. Derfor skal de belgiske myndigheder for hver berørt søjle og hver relevant periode anvende beløbene for den gældende leje og for de afgifter, som udspringer af kommunalafgiftsbekendtgørelserne fra 2001 og frem, for en søjle med samme overfladeareal.

(138)

I denne forbindelse blev der med kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. oktober 2001 på reklamer af midlertidig karakter på offentlige arealer indført en afgift på midlertidige reklamer på offentlige arealer for regnskabsårene 2002-2006. Ville de Bruxelles vedtog ligeledes kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 18. december 2006, som fastsatte den samme afgift for 2007. Fra skatteåret 2008 indførte Ville de Bruxelles en afgift specifikt på reklamesøjler (49).

(139)

Kommissionen mener, at kommunalafgiftsbekendtgørelserne vedrørende reklamesøjler automatisk burde være anvendt på søjlerne omfattet af aftalen fra 1984, som blev videreført og fjernet sent, og at fritagelsen for afgifter, der var fastlagt i disse kommunalafgiftsbekendtgørelser for søjlerne omfattet af aftalen fra 1984, som blev videreført og fjernet sent, er en afvigelse fra referenceordningen.

(140)

Det skal bemærkes, at Ville de Bruxelles oprindelig vurderede, at de søjler, der blev opstillet i henhold til aftalen fra 1999, og som tilhørte kommunen, i medfør af en fritagelse for afgifter for Ville de Bruxelles' egne annoncer (50) som fastsat i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. oktober 2001 ikke var afgiftspligtige, hvilket kunne modsige Kommissionens holdning som udtrykt i betragtning 139. Der blev nemlig derefter indført en bestemmelse om fritagelse, der specifikt gjaldt reklamesøjler ejet af Ville de Bruxelles, i artikel 9 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. december 2007 og efterfølgende i kommunalafgiftsbekendtgørelserne af 15. december 2008, af 9. november 2009, af 20. december 2010 og af 5. december 2011 (51).

(141)

De belgiske myndigheder har imidlertid ligeledes anført, at Ville de Bruxelles senere konkluderede, at fritagelsen af reklamesøjlerne, alene fordi de tilhørte Ville de Bruxelles, men ikke blev drevet af denne, skabte en uretfærdighed over for dem, der drev andre reklamesøjler. Ville de Bruxelles besluttede derfor at opkræve afgifter af søjlerne omfattet af aftalen fra 1999, og de første registreringer skete den 29. juli 2011 og vedrørte skatteåret 2009. De belgiske myndigheder har forklaret, at det i medfør af artikel 6 i lov af 24. december 1996, som siden er blevet ophævet ved en bekendtgørelse af 3. april 2014, ikke var muligt at pålægge afgiften med tilbagevirkende kraft for en periode på mere end tre år fra den 1. januar i skatteåret.

(142)

På baggrund af de belgiske myndigheders ræsonnement finder Kommissionen, at afgifterne på reklamesøjlerne burde gælde for søjlerne omfattet af aftalen fra 1999, hvorfor der ikke er noget, der strider mod dens holdning om, at søjlerne omfattet af aftalen fra 1984, som blev videreført og fjernet sent, ligeledes burde være omfattet af afgiften.

(143)

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der i de to domme af 4. november 2016 afsagt af den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles, hvori det fastslås, at JCD ikke er pålagt den kommunale reklameafgift for de reklamesøjler, som tilhører Ville de Bruxelles i kraft af den aftale, der blev indgået med JCD den 14. oktober 1999, ikke tages hensyn til spørgsmålet om forenelighed med statsstøttereglerne.

(144)

Beregningen af beløbet for den leje og de afgifter, som JCD sparede, frembyder ingen særlige vanskeligheder, og de belgiske myndigheder har delvist foretaget beregningen i forbindelse med deres de minimis-argumentation (jf. betragtning 52-53). De belgiske myndigheder har imidlertid ikke fremsendt et overslag til Kommissionen over det samlede støttebeløb trods dennes gentagne anmodninger. CCB har for sin del fremlagt et overslag over de støttebeløb, der skal tilbagesøges, og som andrager ca. 2 mio. EUR.

4.   UNDERSØGELSE AF DEL II OM VILLO

4.1.   Begrundelse for indledning af proceduren

(145)

I sin indledningsafgørelse vurderede Kommissionen for så vidt angår de supplerende foranstaltninger (fritagelse for visse gebyrer eller neutralisering af visse ændringer i kommunale eller regionale afgifter, jf. betragtning 22) i forbindelse med JCD's drift af den koncessionerede offentlige tjeneste Villo i hovedstadsregionen Bruxelles, at alle kriterierne for afgørelse af, hvorvidt der foreligger statsstøtte, var opfyldt, og at disse foranstaltninger derfor udgjorde statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(146)

De belgiske myndigheders argument om, at disse foranstaltninger på grundlag af Altmark-dommen ikke bør kvalificeres som statsstøtte, eftersom JCD var blevet udvalgt ved et åbent udbud, syntes navnlig ikke at kunne finde anvendelse i denne sag, idet de supplerende foranstaltninger ikke indgik i det pågældende udbud. De var nemlig blevet truffet efter udbuddet i forbindelse med forhandlingerne om Villo-aftalen. Ifølge de belgiske myndigheder andrager disse supplerende foranstaltninger maksimalt ca. [400 000-500 000] EUR/år (jf. betragtning 22).

(147)

Kommissionen har desuden udtrykt alvorlig tvivl om, hvorvidt de supplerende foranstaltninger er forenelige med Kommissionens beslutning 2005/842/EF (52) (herefter »SGEI-beslutningen fra 2005«) og SGEI-afgørelsen af 2012, som de belgiske myndigheder har påberåbt sig. Kommissionen tvivlede især på, at den kontrol med koncessionen, som de belgiske myndigheder iværksatte (kontrol af omkostningerne ved levering af ydelsen, men ikke nærmere kontrol af indtægterne), var tilstrækkelig til at undgå enhver form for overkompensation. Kommissionen stillede sig ligeledes tvivlende over for de konkrete metoder til tildeling af reklameindtægter i de aftaler, som JCD forhandlede om på nationalt plan i forbindelse med koncessionen af driften af Villo, og som fremgår af JCD's driftsregnskab.

(148)

Af samtlige ovenstående grunde besluttede Kommissionen at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF med hensyn til den pågældende foranstaltning og opfordrede de belgiske myndigheder og enhver interesseret part til at fremsende alle nyttige oplysninger og bemærkninger om denne foranstaltning.

4.2.   De berørte parters bemærkninger til indledningsafgørelsen

(149)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra flere interesserede parter (CCB, JCD og en tredjepart, som har ønsket at være anonym), som sammenfattes nedenfor.

4.2.1.   CCB's bemærkninger

(150)

Kommissionen modtog CCB's bemærkninger ved brev af 16. juli 2015.

(151)

CCB mener, at JCD har modtaget statsstøtte i forbindelse med driften af koncessionsaftalen om Villo og fremfører argumenter om navnlig kriterierne for statsmidler og fordel.

4.2.1.1.   Statsmidler

(152)

Ved at tildele JCD retten til at benytte og drive virksomhed på offentlige arealer i reklameøjemed (jf. betragtning 19 og 22) uden at forlange betaling af en modydelse har de belgiske myndigheder givet afkald på offentlige midler og tildelt JCD en økonomisk fordel, som udgør statsstøtte (53).

4.2.1.2.   Fordel

(153)

CCB hævder, at kompensationen ydet til JCD ikke opfylder nogen af de kriterier, som blev fastlagt ved Altmark-dommen.

Det første Altmark-kriterium

(154)

CCB mener, at driften af Villo-tjenesten ikke er en offentlig tjeneste, der indebærer udbud af en tjeneste, som en virksomhed på rent forretningsmæssigt grundlag ikke ville påtage sig i samme omfang eller på samme vilkår (54), idet selskabet henviser til utallige andre europæiske byer, hvor automatiserede cykeludlejningssystemer allerede leveres tilfredsstillende på kommercielle vilkår (55).

Det andet Altmark-kriterium

(155)

Det fremgår af specifikationerne, at væsentlige elementer som varigheden af koncessionsaftalen, de nærmere bestemmelser om finansieringen af tjenesten og de koncessionsgivende myndigheders deltagelse i finansieringen af tjenesten var defineret i meget vage vendinger (56), og at specifikationerne følgelig ikke klart og gennemsigtigt fastslog de primære parametre for tjenestens finansieringsordning.

Det tredje Altmark-kriterium

(156)

CCB mener, at der hverken fandt forudgående eller efterfølgende kontrol sted af omfanget af de fordele, som JCD fik i forbindelse med koncessionsaftalen om Villo, og at den nøjagtige økonomiske værdi af afgiftsfritagelserne, der blev indrømmet JCD, fortsat er ukendt. Det kan således ikke garanteres, at der ikke sker overkompensation.

Det fjerde Altmark-kriterium

(157)

CCB konstaterer, at tildelingen af koncessionsaftalen om Villo til JCD skete efter et udbud med forhandling med offentliggørelse, som kun i undtagelsestilfælde kan betragtes som tilstrækkeligt til at opfylde dette fjerde kriterium fra Altmark-dommen. CCB mener, at for så vidt som der er truffet supplerende foranstaltninger vedrørende væsentlige elementer i koncessionen (såsom tildeling af fritagelse for kommunale afgifter) efter udbuddet, kan det ikke konkluderes, at et sådant udbud gør det muligt at udvælge den erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse til den laveste pris.

4.2.1.3.   Forenelighed

(158)

Kommissionens konklusion i indledningsafgørelsen om, at foranstaltningernes forenelighed bør analyseres i lyset af SGEI-afgørelsen af 2012, anfægtes af CCB.

Anvendeligheden af SGEI-afgørelsen af 2012

(159)

CCB hævder, at de kompensationer, der blev tildelt JCD i forbindelse med driften af koncessionsaftalen om Villo, løber op i dusinvis af millioner euro om året og dermed overstiger grænsen på 15 mio. EUR/år, som er afgørende for at anvende SGEI-afgørelsen af 2012 (57). CCB mener navnlig, at man ud over reklameindtægterne, brugerbetalingen og fritagelsen for afgifter og gebyrer, også bør tage de fordele i betragtning, som JCD fik i kraft af fritagelsen for betaling af en afgift for at benytte og drive virksomhed på offentlige arealer i reklameøjemed.

Overholdelse af kravene i SGEI-afgørelsen af 2012

(160)

I øvrigt hævder CCB, at der er flere betingelser i SGEI-afgørelsen af 2012, som ikke er opfyldt i den foreliggende sag.

(161)

Overdragelse: CCB bestrider, at betingelserne for overdragelse som defineret i artikel 4 i SGEI-afgørelsen af 2012 er opfyldt. Dels blev bekendtgørelsen af 25. november 2010, der regulerer driften af den offentlige tjeneste Villo, vedtaget ca. to år efter tildelingen af koncessionsaftalen om Villo (58). Dels blev Villo-aftalen forlænget til 17 år og 4 måneder, selv om varigheden i Villo-aftalen var fastsat til 15 år. CCB bestrider, at denne varighed er begrundet i omfanget af de nødvendige investeringer som anført i indledningsafgørelsens betragtning 99. CCB bemærker, at det af JCD's årsregnskaber fremgår, at omkostningerne ved cyklerne i Villo-systemet afskrives med 20 % om året, hvilket betyder, at cyklerne er fuldt afskrevet efter fem år fra datoen for indsætningen af dem.

(162)

Kompensation: Kompensationsmekanismen og parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen er ikke tilstrækkeligt beskrevet. I denne henseende er det CCB's opfattelse for så vidt angår tildelingen af reklameindtægterne, at det er afgørende, at de belgiske myndigheder medregner Gross Rating Point (GRP) (59) for Villo-reklamesiderne og ikke de gennemsnitlige indtægter fra samtlige sider, som JCD driver i sit netværk. Med hensyn til de omkostninger, der skal medregnes ved beregningen af kompensationen, understreger CCB, at det ifølge artikel 5 i SGEI-afgørelsen af 2012 alene drejer sig om »omkostningerne ved udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse«, hvilket er en definition, der udelukker eventuelle omkostninger ved opsætning og drift af reklamesøjler.

(163)

Kontrol af eventuel overkompensation: Som anført ovenfor (jf. betragtning 156) er det CCB's opfattelse, at der ikke udføres kontrol med, om der sker overkompensation af JCD i forbindelse med driften af koncessionsaftalen om Villo. I øvrigt har JCD ifølge CCB's beregninger modtaget en betydelig overkompensation.

4.2.1.4.   Kompensationsbeløb

(164)

CCB bestrider de beløb, der følger af fritagelsen for kommunale afgifter som nævnt i indledningsafgørelsen. Ifølge CCB steg disse fritagelser betragteligt, fra den fulde drift af koncessionsaftalen om Villo blev påbegyndt i 2014, til mindst 650 000 EUR/år, dvs. meget mere end det planlagte maksimum på [250 000-350 000] EUR/år (jf. betragtning 22).

(165)

I øvrigt mener CCB, at den gratis brug af reklamesøjlerne i sig selv udgør statsstøtte. CCB mener, at værdien af hver reklameside bør kvantificeres, og konkluderer under henvisning til en aftale mellem CCB og Antwerpen by, at fritagelsen for enhver betaling, som JCD er blevet indrømmet, svarer til en støtte på næsten 8 mio. EUR/år.

4.2.2.   Bemærkninger fra den anden klager

(166)

Kommissionen modtog bemærkninger fra en anonym tredjepart den 17. juli 2015. Også tredjeparten understreger, at Villo-aftalen sikrer JCD statsstøtte.

(167)

Navnlig bestrider den anonyme tredjepart, at betingelserne ifølge Altmark-dommen er opfyldt i det foreliggende tilfælde, idet parametrene for kompensationen ikke var fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. I øvrigt var der ikke indført noget system til at undgå overkompensation, hvilket hindrer en mulig forenelighed på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012.

(168)

Endelig bestrider den anonyme tredjepart »på det bestemteste« de belgiske myndigheders holdning om, at der med henblik på tildelingen af reklameindtægterne fra Villo-reklamesiderne fandtes en tildelingsnøgle, der var lige så afgørende som GRP (jf. betragtning 196).

4.2.3.   JCD's bemærkninger

(169)

JCD fremsatte sine bemærkninger til indledningsafgørelsen ved brev til Kommissionen af 17. juli 2015.

4.2.3.1.   Forekomst af statsstøtte

(170)

JCD hævder, at Villo-aftalen udelukkende finansieres med private midler, og at den ikke giver JCD nogen økonomisk fordel. Følgelig indeholder Villo-aftalen ikke statsstøtte. De eneste offentlige midler, der indgår i det foreliggende tilfælde, hidrører fra fritagelsen for regionale gebyrer og bestemmelserne om prisrevision, der er indeholdt i de aftaler, der er indgået med kommunerne. JCD mener, at disse foranstaltninger skal betragtes som kompensation for offentlig tjeneste, der er omfattet af Altmark-retspraksis. JCD fremsætter navnlig følgende argumenter:

Det første Altmark-kriterium

(171)

Ifølge bekendtgørelsen om drift af den offentlige tjeneste Villo vedrører denne »indretning af et automatiseret cykeludlejningssystem til persontransport i hele hovedstadsregionen Bruxelles«. JCD mener, at forpligtelserne i forbindelse med denne tjeneste i alt væsentligt består i indretning af et cykeludlejningsnetværk, som er uafbrudt tilgængeligt for hele befolkningen for en attraktiv leje, samt vedligeholdelse af netværket, f.eks. patruljering af området og udskiftning af defekte cykler. JCD er således af den opfattelse, at kriteriet om udførelse af forpligtelser til offentlig tjeneste »uden vanskeligheder opfyldes i det foreliggende tilfælde«.

Det andet Altmark-kriterium

(172)

JCD understreger, at forpligtelsen til at fastlægge parametre for kompensationen på forhånd ikke betyder, at kompensationen skal være beregnet ved hjælp af en bestemt formel. I det foreliggende tilfælde var de primære parametre for finansieringssystemet opstillet på objektiv og gennemsigtig vis i specifikationerne, som bl.a. bestemte:

i)

at koncessionshaver påtager sig driftsrisikoen

ii)

at koncessionsgiver foretrækker et tilbud, som ikke kræver tilførsel af finansiering fra regionen, og

iii)

at regionen under ingen omstændigheder yder faste og gentagne finansielle bidrag.

(173)

JCD mener ligeledes, at den måde, som fritagelsen for regionale gebyrer fungerede på, gør det muligt at beregne det præcise beløb heraf på forhånd ved at gange det faste afgiftsbeløb med antal opstillede søjler.

(174)

Med hensyn til bestemmelserne om prisrevision er den økonomiske virkning heraf kendt på forhånd, eftersom de har til formål at kompensere for stigningen i de kommunale afgifter, uafhængigt af at det naturligvis er umuligt at forudse udviklingen i disse.

Det tredje Altmark-kriterium

(175)

Efter JCD's opfattelse kan der ikke være tale om overkompensation, fordi:

i)

fritagelsen for gebyret for at benytte offentlige arealer i reklameøjemed blev tildelt som modydelse for at acceptere et større tab af indtjening som følge af nedsættelsen af antallet af reklamesøjler, som kunne opsættes i henhold til Villo-aftalen

ii)

bestemmelserne om prisrevision i aftalerne med kommunerne alene havde til formål at beskytte den oprindeligt aftalte ligevægt i Villo-aftalen med en meget begrænset økonomisk virkning på under [0-50 000] EUR for regnskabsåret 2013 og under [0-50 000] EUR for regnskabsåret 2014

iii)

bestemmelsen om neutralisering af udviklingen i de regionale afgifter er en almindelig bestemmelse, som aldrig har været udløst

iv)

Villo-aftalen er underkastet de belgiske myndigheders strenge kontrol: Antallet af reklamesøjler, der kan opstilles i forbindelse med koncessionsaftalen, er præcist defineret i Villo-aftalen; aftalen indeholder bestemmelser om strenge forpligtelser med hensyn til systemets driftssikkerhed; JCD har pligt til at stille oplysninger om aftalens gennemførelse til rådighed for regionens myndigheder; aftalen indeholder bestemmelser om, at JCD har pligt til at forelægge en årlig rapport for forvaltningsudvalget med oplysninger om anvendelsen af systemet; forvaltningsudvalget udarbejder hvert tredje år en teknisk og teknologisk statusrapport over cykelparken; bekendtgørelsen om drift af den offentlige tjeneste Villo fastsætter en årlig kontrol, som regionalregeringen og det regionale parlament skal foretage af koncessionsaftalens gennemførelse. Ifølge artikel 21 i Villo-aftalen sanktioneres JCD's manglende overholdelse af gældende lovgivning samt de etiske regler inden for reklamevirksomhed med dagbøder a 4 000 EUR, og fordi

v)

Villo-aftalen giver underskud.

Det fjerde Altmark-kriterium

(176)

JCD hævder, at udbudsproceduren, der udmøntede sig i indgåelsen af Villo-aftalen, var åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende, og at der ikke er tvivl om, at regionen valgte den kandidat, der kunne levere den offentlige tjeneste til den laveste omkostning for samfundet, og at JCD's tilbud stadig er langt det mest fordelagtige, selv når der tages hensyn til de supplerende foranstaltninger, der blev vedtaget efter tildelingsproceduren.

4.2.3.2.   Forenelighed

(177)

Såfremt Kommissionen skulle konkludere, at fritagelsen for regionale gebyrer og bestemmelserne om prisrevision udgør statsstøtte, hævder JCD, at den er forenelig med det indre marked på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012.

Anvendeligheden af SGEI-afgørelsen af 2012

(178)

Artikel 2, stk. 1, litra a), i SGEI-afgørelsen af 2012 begrænser anvendelsesområdet herfor til støtte, som ikke overstiger et årligt beløb på 15 mio. EUR. JCD bemærker, at en kompensation for offentlig tjeneste defineres som enhver fordel tildelt for offentlige midler, og at reklameindtægter såvel som brugerbetaling derfor ikke kan medregnes ved anvendelsen af denne bestemmelse. Følgelig mener JCD, at det årlige påståede støttebeløb i det foreliggende tilfælde er langt mindre end denne grænse og dermed falder ind under afgørelsens anvendelsesområde.

Overholdelse af kravene i SGEI-afgørelsen af 2012

(179)

JCD mener, at Villo-aftalen overholder bestemmelserne i SGEI-afgørelsen fra 2012 og fremfører nedenstående argumenter.

(180)

Overdragelse: JCD henviser til indledningsafgørelsens betragtning 73, ifølge hvilken forpligtelserne til offentlig tjeneste, som påhviler koncessionshaver, er angivet i Villo-aftalen og i bekendtgørelsen af 25. november 2010, som regionalparlamentet har vedtaget.

(181)

For så vidt angår overdragelsens varighed mener JCD, at varigheden på 15 år er begrundet i omfanget af de nødvendige investeringer. Opsætning af stationer og levering af cykler kræver store investeringer, mens Villo-aftalen begrænser antallet af reklamesøjler, der kan opstilles, såvel som indekseringen af brugerbetalingen. Endvidere bemærker JCD, at SGEI-beslutningen af 2005, som var gældende på tidspunktet for indgåelsen af Villo-aftalen, ikke indeholdt nogen bestemmelse om varigheden af den omhandlede koncession.

(182)

JCD er af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt i det foreliggende tilfælde at fastlægge nærmere regler for tilbagebetaling af en eventuel overkompensation i forbindelse med overdragelsen, idet enhver risiko for overkompensation var fjernet allerede ved indgåelsen af Villo-aftalen, bl.a. fordi kontrakten blev tildelt på basis af en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

(183)

Kompensation: JCD bemærker, at for så vidt som driften af koncessionen hidtil har givet underskud, kan selskabet ikke være blevet overkompenseret. Det er derfor ikke nødvendigt at beregne JCD's driftsoverskud for at kontrollere, om dette kan betragtes som rimeligt, og det er derfor heller ikke nødvendigt at sikre sig, at den referenceværdi, der anvendes til at efterprøve, om der sker overkompensation, ikke er overvurderet.

(184)

For så vidt angår tildeling af reklameindtægter i tilknytning til Villo-aftalen bemærker JCD, at selskabet værdisætter de søjler, der er opsat, efter befolkningsdækning, publikumsresultater og antal sider uden hensyntagen til disse siders aftalemæssige oprindelse, men under hensyntagen til konkurrencesituationen og søjlernes placering i en strategisk vigtig by. JCD mener, at en vurdering af den reelle værdi udelukkende på basis af GRP, sådan som CCB påstår (jf. betragtning 162), ikke er relevant, idet sider, der sælges enkeltvis (selv med en meget høj GRP), ikke er interessant for annoncører, som efterspørger national dækning.

(185)

Kontrol af overkompensation: JCD mener, at driftskontrollen ifølge Villo-aftalen (jf. betragtning 175, nr. iv)) udmærket kan sikre, at der ikke sker overkompensation.

4.2.3.3.   Kompensationsbeløb

(186)

For så vidt angår fritagelsen for gebyr for brug af offentlige arealer i hovedstadsregionen præciserer JCD, at selskabet i forbindelse med forhandlingerne op til indgåelsen af Villo-aftalen accepterede at nedbringe antallet af reklamesøjler, der kunne opstilles i forbindelse med koncessionsaftalen om offentlig tjeneste, i forhold til det antal, det havde foreslået i sit tilbud.

(187)

Antallet af enkeltstående søjler på 2 m2 og antallet af søjler på 8 m2 blev nedsat til 25 enheder. Til gengæld indrømmede regionen JCD en fritagelse for gebyr for brug af regionens offentlige arealer til søjler på 8 m2, der var opsat i henhold til Villo-aftalen.

(188)

Denne fritagelse andrager et maksimalt beløb på [50 000-150 000] EUR/år (jf. betragtning 22).

(189)

For så vidt angår neutralisering af ændringer i kommunale afgifter præciserer JCD, at den økonomiske virkning i praksis er meget begrænset. Den afhænger såvel af registreringen af de omhandlede afgifter som af JCD's fakturering. De gebyrer, som JCD viderefakturerede i henhold til bestemmelserne om prisrevision, beløb sig i praksis til mindre end [0-50 000] EUR/år frem til 2017.

4.3.   Belgiens bemærkninger

4.3.1.   Belgiens bemærkninger til indledningsafgørelsen

(190)

De belgiske myndigheder fremsatte deres bemærkninger til indledningsafgørelsen ved brev af 21. maj 2015.

4.3.1.1.   Forekomst af statsstøtte

(191)

De belgiske myndigheder bekræfter deres oprindelige holdning om, at de foranstaltninger, der er indeholdt i Villo-aftalen med JCD, opfylder samtlige kriterier i Altmark-dommen, og at disse foranstaltninger derfor ikke udgør statsstøtte.

(192)

De fremfører bl.a. følgende argumenter:

Det første Altmark-kriterium

(193)

Ved at fremme et miljøvenligt transportmiddel, som er en løsning på mobilitetsproblemerne i Bruxelles, mener de belgiske myndigheder, at udbuddet til offentligheden af et automatiseret cykeludlejningssystem ubestrideligt forfølger almene hensyn.

Det andet Altmark-kriterium

(194)

De belgiske myndigheder mener, at specifikationerne, på grundlag af hvilke JCD og CCB har udarbejdet detaljerede tilbud, indeholdt de primære parametre for finansieringssystemet:

i)

systemets indtægter er fuldt ud af privat oprindelse

ii)

der ydes intet direkte tilskud eller ingen direkte kompensation for tab på koncessionen, og

iii)

driftsrisikoen bæres fuldt ud af koncessionshaver.

Det tredje Altmark-kriterium

(195)

De belgiske myndigheder mener for det første, at tildelingen af koncessionen skete på grundlag af et åbent, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende udbud, der gav mulighed for at antage, at der ikke sker overkompensation. For så vidt som regionen udtrykkeligt havde udelukket betaling af et direkte tilskud til gengæld for koncessionen, har denne åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende karakter nødvendigvis gjort det muligt at udelukke enhver risiko for overkompensation.

(196)

Det er for det andet deres opfattelse, at de finansielle foranstaltninger i henhold til koncessionen ikke har skabt overkompensation af JCD. De belgiske myndigheder mener:

i)

at den fritagelse for gebyr for brug af offentlige arealer i hovedstadsregionen, som JCD blev indrømmet, og som beløb sig til maksimalt [50 000-150 000] EUR/år, kun dækkede en lille del af koncessionens samlede driftsomkostninger svarende til [0-5 %] af disse omkostninger i 2012

ii)

at neutraliseringen af eventuelle fremtidige ændringer i regionale afgifter (jf. betragtning 22) er en almindelig bestemmelse i langvarige koncessionsaftaler, som navnlig er begrundet i regionens selvstændige skatteudskrivningsbeføjelser og det forhold, at der ikke er fastsat kompensation for tab på driften af koncessionen. Der er ikke sket forhøjelser af de regionale afgifter og gebyrer i det foreliggende tilfælde, og neutraliseringsbestemmelsen er derfor aldrig blevet anvendt

iii)

at man i bestemmelserne om prisrevision i topartsaftalerne med kommunerne (jf. betragtning 22) nøjedes med at fastsætte et uafhængigt korrektionsbeløb for at sikre aftalens ligevægt, og at de på ingen måde berører niveauet for den kommunale afgift, som kommunerne fortsat frit kan ændre. Som fastlagt i betragtning 82 til indledningsafgørelsen svarer denne neutralisering til et maksimalt beløb på mellem [50 000-100 000] og [250 000-350 000] EUR ifølge det anvendte sammenligningsgrundlag

iv)

at JCD for så vidt angår tildeling af reklameindtægter anvender en værdiansættelsesfaktor på hver aftale svarende til merværdien i forhold til den gennemsnitlige indtjening pr. side, hvilket er en metodologi, som falder i tråd med bedste praksis på området, og

v)

at koncessionsaftalen er underkastet systematisk kontrol. For det første har et forvaltningsudvalg (60) og et følgeudvalg, som JCD skal forelægge en årlig rapport om systemets driftssikkerhed, ansvaret for at føre tilsyn med aftalens korrekte gennemførelse. For det andet bestemmes det i bekendtgørelsen af 25. november 2010, at regeringen og parlamentet i hovedstadsregionen Bruxelles skal foretage en årlig kontrol af gennemførelsen af koncessionsaftalen.

Det fjerde Altmark-kriterium

(197)

De belgiske myndigheder mener, at koncessionsaftalen om Villo blev tildelt JCD efter en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende procedure. For så vidt angår de økonomiske foranstaltninger, som blev tilføjet efter udbuddet (jf. betragtning 22), havde de det ene formål at kompensere nedbringelsen af de forventede reklameindtægter og opretholde aftalens fremtidige ligevægt.

4.3.1.2.   Forenelighed

(198)

Såfremt foranstaltningerne i Villo-aftalen udgør statsstøtte, mener de belgiske myndigheder, at de kan være forenelige med det indre marked på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), idet:

i)

leveringen af bycykelsystemet til fremme af et miljøvenligt transportmiddel som alternativ til bilen udgør et veldefineret mål af fælles interesse

ii)

finansieringen af koncessionen stort set fuldt ud ved private midler er passende og forholdsmæssig og har en tilskyndende virkning, og idet

iii)

konkurrencefordrejningerne og virkningerne for samhandelen er begrænsede, fordi koncessionen er resultatet af et effektivt og gennemsigtigt udbud med rent lokal anvendelse.

4.3.2.   Belgiens kommentarer til de berørte parters bemærkninger

(199)

De belgiske myndigheder fremsatte kommentarer til de interesserede parters bemærkninger ved brev af 2. oktober 2015.

(200)

De belgiske myndigheder afviser klagernes argumenter. De gør gældende, at foranstaltningerne i Villo-aftalen opfylder samtlige kriterier i Altmark-dommen og derfor ikke udgør statsstøtte. Subsidiært mener de belgiske myndigheder, at foranstaltningerne er forenelige med det indre marked på grundlag af:

i)

traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og

ii)

SGEI-afgørelsen af 2012.

4.3.2.1.   Forekomst af statsstøtte

(201)

Mens CCB hævder, at hovedstadsregionen Bruxelles har tildelt JCD retten til at benytte og drive virksomhed på offentlige arealer i reklameøjemed uden at forlange betaling af en modydelse, afviser de belgiske myndigheder denne præmis og bemærker, at modydelsen for driften af reklamesøjlerne er leveringen af den offentlige cykeludlejningstjeneste som fastsat i udbuddet.

(202)

Endvidere bekræfter de belgiske myndigheder den holdning, som de udtrykte i deres brev af 21. maj 2015, om, at kriterierne i Altmark-dommen er opfyldt i det foreliggende tilfælde (jf. betragtning 191-197). De fremfører nye argumenter vedrørende de to første Altmark-kriterier (jf. betragtning 203-204).

Det første Altmark-kriterium

(203)

Ifølge de belgiske myndigheder er CCB's udsagn om, at et cykeludlejningssystem svarende til Villo-systemet allerede leveres i andre europæiske byer uden udtrykkeligt at være blevet betegnet som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, ikke relevant i det foreliggende tilfælde. De bemærker, at begrebet tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse er et relativt begreb, der afhænger af omstændighederne. I det foreliggende tilfælde er hovedstadsregionen Bruxelles særlig hårdt presset af biltrafikken, hvilket kræver ambitiøse og effektive foranstaltninger. I eksemplet med Antwerpen konstaterer de belgiske myndigheder, at den pågældende erhvervsdrivende (CCB) får direkte tilskud.

Det andet Altmark-kriterium

(204)

De belgiske myndigheder mener, at hvis en metode til finansiering af den offentlige tjeneste skulle fastlægges præcist allerede i udbudsbekendtgørelsen, ville det berøve kandidaterne enhver handlefrihed, og konkurrenceudsættelsen ville miste sin relevans. De belgiske myndigheder bekræfter deres holdning om, at specifikationerne objektivt og gennemsigtigt angav parametrene for finansieringen af tjenesten (jf. betragtning 194).

4.3.2.2.   Forenelighed

Anvendeligheden af SGEI-afgørelsen af 2012

(205)

Selv om de belgiske myndigheder ikke tilslutter sig værdiansættelsen af nogen som helst støtte, mener de, at det samlede påståede støttebeløb under alle omstændigheder er langt mindre end 15 mio. EUR, idet de rent private indtægter (såsom reklameindtægter) ikke indgår i beregningen af støtten. Derfor mener de belgiske myndigheder, at det årlige påståede støttebeløb falder ind under anvendelsesområdet for SGEI-afgørelsen af 2012.

Opfyldelse af betingelserne i SGEI-afgørelsen af 2012

(206)

For så vidt angår forlængelsen af koncessionens varighed (jf. betragtning 161) er der ifølge de belgiske myndigheder tale om en tilpasning af varigheden af første fase i forhold til varigheden af anden fase (jf. betragtning 20). Denne tilpasning er begrundet i flere forhold: længere varighed end planlagt af de forskellige påkrævede procedurer, ønske om at tilpasse de to faser efter hinanden af hensyn til god forvaltning, nødvendigheden af at kompensere for en nedsættelse af antallet af reklamesøjler og viljen til at levere en offentlig tjeneste til borgerne i et tilstrækkeligt tidsrum.

(207)

De belgiske myndigheder mener, at koncessionsaftalen om Villo blev tildelt JCD ved en klar og udtrykkelig overdragelsesakt, som fastlægger parametre for kompensation og gør det muligt at hindre enhver overkompensation (jf. betragtning 193-197).

Artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF

(208)

De belgiske myndigheder bekræfter den holdning, som de udtrykte i deres brev af 21. maj 2015 (jf. betragtning 198), om, at foranstaltningerne i Villo-aftalen kunne betragtes som forenelige med det indre marked på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, idet:

i)

leveringen af bycykelsystemet udgør et veldefineret mål af fælles interesse

ii)

aftalen er udformet som et passende og forholdsmæssigt instrument, som har en tilskyndende virkning

iii)

konkurrencefordrejningerne og virkningerne for samhandelen er begrænsede.

4.4.   Supplerende bemærkninger fra interesserede parter

4.4.1.   Supplerende bemærkninger fra CCB

(209)

Ifølge CCB er de omkostninger, som JCD har båret under gennemførelsen af koncessionsaftalen om Villo, klart mindre end de indledningsvis angivne og dermed dem, der anføres af de belgiske myndigheder til at bevise fraværet af overkompensation:

i)

JCD fik nedsat antallet af cykler til indsættelse fra 5 000 til 4 500

ii)

JCD opnåede en stor besparelse takket være tillægget til Villo-aftalen, som nedbragte antallet af cykelstationer til opsætning fra 400 til 360, og

iii)

antallet af ture, som Villo registrerede, faldt med 150 000 i 2015 i forhold til 2014.

(210)

CCB har beregnet JCD's reklameindtægter ved gennemførelsen af Villo-aftalen ved at identificere reklamesøjlerne ud fra deres opstillingsdato og deres placering, herefter beregne antallet af reklamesider, som JCD har drevet, og endelig anvende JCD's officielle takster i selskabets netværk i Bruxelles og de generelt anvendte rabatter i sektoren for udendørsreklamer for denne type søjler. Ifølge disse beregninger har JCD væsentligt undervurderet de omhandlede reklameindtægter.

(211)

CCB konkluderer, at JCD har modtaget en overkompensation på 27,3 mio. EUR fra maj 2009 til februar 2017.

(212)

I mangel af kontrol med fraværet af overkompensation (jf. betragtning 163) mener CCB, at der bør indføres et kontrolsystem til årligt at verificere, om der sker overkompensation af koncessionshaveren, og i givet fald korrigere den identificerede overkompensation. Denne kontrol bør udføres af en uafhængig tredjepart.

(213)

CCB mener endvidere, at kontrollen med fraværet af overkompensation bør baseres på en rimelig fortjeneste beregnet i forhold til omkostningerne ved leveringen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og ikke de derved genererede indtægter.

4.4.2.   Supplerende bemærkninger fra JCD

(214)

For så vidt angår anvendelsen af GRP til fastlæggelse af de reklameindtægter, der genereres af Villo-aftalen (jf. betragtning 162 og 184), har JCD præciseret, at det drejer sig om et af de kriterier, selskabet bruger til at fastslå værdien af reklamenetværkene. JCD mener imidlertid, at det teoretiske GRP-indeks for reklamesøjler ikke er tilstrækkeligt til at værdiansætte søjlerne i en aftale. JCD værdiansætter de søjler, der er opsat i forbindelse med hver aftale, ved henvisning til en gennemsnitlig indtjening pr. side beregnet på national basis, hvorpå der anvendes en korrigeringsfaktor alt efter forskellige forhold, herunder GRP for siderne, placering af søjlerne i en for annoncørerne strategisk vigtig by, men også graden af reklamepres, der kan variere fra by til by, samt konkurrencesituationen.

(215)

JCD understreger GRP's begrænsede relevans, men bemærker samtidig, at en sammenligning mellem selskabets største nationale netværk og det største netværk i Bruxelles af GRP og af prisen pr. side udløser en overvurdering — henholdsvis [10-20] % og [20-30] % — som svarer nogenlunde til korrigeringsfaktoren for de sider, som selskabet driver i henhold til Villo-aftalen, nemlig [20-30] %.

(216)

For så vidt angår omkostningerne ved driften af Villo-aftalen stemmer CCB's beregnede beløb ifølge JCD ikke med virkeligheden, hvilket kan forklares ved:

i)

det forhold, at CCB's metode slet ikke tager hensyn til de investeringer, der er nødvendige for at producere de nødvendige infrastrukturer i begyndelsen af koncessionsaftalen

ii)

CCB's anvendelse af en omkostning pr. cykel pr. år på 1 450 EUR, hvilket er et beløb, som fremgik af JCD's tilbud, og som derfor var baseret på skøn.

(217)

JCD anerkender ikke de beløb, som CCB har angivet, for så vidt angår neutralisering af de kommunale afgifter (jf. betragtning 164). Ifølge JCD kan forskellen mellem CCB's anslåede beløb og de reelle beløb forklares ved:

i)

anvendelsen af forkerte satser: I modsætning til CCB's beregninger anvender kun få kommuner en afgiftssats for reklamesøjler på over 75 EUR pr. rullende m2 pr. år

ii)

anvendelsen af mekanismen på kommuner, der ikke er berørt: CCB synes at have anvendt revisionsmekanismen på kommunerne Etterbeek, Schaerbeek og Saint-Josse, mens topartsaftalerne med disse kommuner ikke omfatter denne bestemmelse

iii)

den automatiske anvendelse af mekanismen: JCD modtager i praksis først penge i kraft af revisionsmekanismen, når selskabet har faktureret kommunerne gebyret. Der kan gå en vis tid mellem opsætning og drift af reklamesøjlerne og det tidspunkt, hvor beløbene modtages i henhold til revisionsbestemmelserne.

(218)

Vedrørende beløbet for reklameindtægter undervurderer CCB den rabat, som JCD giver: Rabatsatsen er knap [60-70] % og ikke 40 %. Ved anvendelse af den rette rabatsats bliver reklameindtægterne meget lavere — næsten 50 % mindre — end CCB's skøn.

(219)

JCD bestrider ligeledes det beløb, som CCB har angivet for så vidt angår den gratis drift af reklamesøjlerne (jf. betragtning 165). Ifølge JCD ser CCB bort fra det forhold, at driften af reklamesøjlerne i henhold til koncessionsaftalen om Villo er uløseligt forbundet med leveringen af den offentlige cykeludlejningstjeneste. Reklameindtægterne skal nemlig finansiere den offentlige tjeneste.

(220)

JCD mener, at driften af reklamesøjlerne indgår i finansieringen af koncessionsaftalen om Villo, eftersom selskabet driver Villo-søjlerne til gengæld for de store omkostninger ved leveringen af den offentlige cykeludlejningstjeneste.

4.5.   Supplerende bemærkninger fra Belgien

(221)

For så vidt angår varigheden af Villo-aftalen (jf. betragtning 161) bemærker de belgiske myndigheder ligeledes, at SGEI-beslutningen af 2005, som var gældende på tidspunktet for indgåelsen af Villo-aftalen, ikke indeholdt en bestemmelse om en grænse for varigheden af leveringen af den offentlige tjeneste (jf. betragtning 181). I øvrig mener de belgiske myndigheder, at forlængelsen af Villo-aftalens varighed ved tillægget var begrundet i tre forhold:

i)

omstændigheder, der uafhængigt af parternes vilje forsinkede aftalens gennemførelse

ii)

ønsket om at tilpasse de to faser i Villo-aftalen efter hinanden: De to aftalefaser var oprindelig fastsat til en varighed af 15 år, men blev indledt på forskellige tidspunkter. Denne omstændighed har i praksis ført til to forskellige udløbsdatoer for fase 1 og fase 2 (som angivet i præamblen til tillægget), og

iii)

nedsættelsen af antallet af reklamesøjler, der drives af JCD, som følge af tillægget til Villo-aftalen.

4.6.   Andet tillæg til Villo-aftalen

(222)

Et tillæg til Villo-aftalen blev underskrevet af regionalregeringen for hovedstadsregionen Bruxelles og af JCD den 29. marts 2018. Dette tillæg blev indført for at muliggøre en mere præcis og regelmæssig kontrol med, at der ikke forekom overkompensation.

(223)

Tillægget bestemmer, at resultaterne af JCD's særskilte driftsregnskab skal fremsendes til regionen. Resultaterne skal vise indtægterne ved koncessionsaftalen om Villo, idet der skelnes mellem indtægter fra brugerbetalingerne, reklameindtægterne, fritagelsen for det regionale gebyr og neutraliseringen af stigningen i kommunale afgifter samt omkostningerne ved koncessionen, og idet der skelnes mellem driftsomkostninger, administrationsomkostninger og afskrivning af investeringer knyttet til Villo-tjenesten.

(224)

Tillægget bestemmer, at JCD's årsregnskabsansvarlige revisor (»revisoren«) skal kontrollere, at JCD's anvendelse af principperne om regnskabsmæssig adskillelse er i overensstemmelse med SGEI-afgørelsen af 2012. Hvert år fremsendes resultaterne af det særskilte regnskab efter revisorens godkendelse til revisionsselskabet.

(225)

Hvert år kontrollerer revisionsselskabet, at forholdet mellem de årlige kumulerede driftsresultater (EBIT) og de årlige kumulerede omkostninger (siden 2009) ved driften af koncessionsaftalen om Villo ikke overstiger en tærskel på [10-20] % (61). I tilfælde af en overskridelse af tærsklen og inden for grænserne af denne overskridelse betales det beløb, der svarer til det regionale gebyr, som JCD er fritaget for, forhøjet med det beløb, der svarer til virkningen af de foranstaltninger, der er knyttet til de kommunale afgifter, med tilbagevirkende kraft, i sin helhed eller delvis, for det foregående år.

(226)

Tillægget bestemmer ligeledes, at revisoren kontrollerer, at denne metode ikke udløser overkompensation i perioden 2009-2017, og udarbejder en sammenfattende rapport til forvaltningsudvalget. Rapporten udarbejdes hurtigst muligt efter underskrivelsen af dette tillæg.

4.7.   Vurdering af foranstaltningerne før det andet tillæg

(227)

Kommissionen sondrer i sin vurdering mellem perioden før tillægget (jf. betragtning 222) og perioden efter tillægget.

4.7.1.   Statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF

(228)

Kriterierne for afgørelse af, om der forekommer statsstøtte, er beskrevet i betragtning 70-71. Det kontrolleres i betragtning 229-249, om disse kriterier er opfyldt for hver af foranstaltningerne: fritagelsen for regionale gebyrer for brug af offentlige arealer, neutraliseringen af stigningen i kommunale afgifter og bestemmelsen om uforudsete regionale afgifter (jf. betragtning 22).

4.7.1.1.   Tilregnelse til staten og statsmidler

(229)

Kriterierne for at fastslå tilregnelse og forekomst af statsmidler er beskrevet i betragtning 72 og 73.

Tilregnelse

(230)

Det bestrides ikke, at koncessionsaftalen om Villo blev tildelt af hovedstadsregionen Bruxelles, og at regionen efterfølgende indrømmede supplerende foranstaltninger (jf. betragtning 19-22). De anfægtede foranstaltninger kan således tilregnes staten.

Statsmidler

(231)

Det tab af indtægter, som hovedstadsregionen Bruxelles og de forskellige kommuner på dens område led, og som var knyttet til de anfægtede foranstaltninger, udgør manglende indtjening for de offentlige myndigheder og dermed en tilsvarende mængde statsmidler, der blev overført til JCD.

(232)

De berørte statsmidler er nærmere bestemt i) den manglende indtægt som følge af fritagelse for gebyr for brug af offentlige arealer i hovedstadsregionen Bruxelles til reklamesøjler på 8 m2, svarende til maksimalt [50 000-150 000] EUR om året, ii) tab af indtægter som følge af neutraliseringen af en eventuel stigning i de regionale afgifter, svarende til beløbet for denne stigning, og iii) tab af indtægter som følge af neutraliseringen af en eventuel stigning i de kommunale afgifter, svarende til beløbet for denne stigning, dog højst [250 000-350 000] EUR/år (jf. betragtning 22).

(233)

Cykeludlejningssystemet Villo finansieres også gennem forvaltning og drift af reklamesøjler som supplement til kundernes brugerbetaling. Reklameindtægterne og betalingen fra brugerne af koncessionen er rent private midler og kan ikke betegnes som statsmidler.

(234)

Kommissionen mener, at JCD's reklameindtægter tydeligvis ikke udgør statsmidler, for så vidt som disse reklameindtægter hidrører fra private aftaler mellem JCD og selskabets kunder, som staten på ingen måde griber ind i.

(235)

I øvrigt er det ikke muligt at lægge til grund, at hovedstadsregionen Bruxelles giver afkald på statsmidler, blot fordi den ikke selv driver en given form for virksomhed. En sådan tilgang til statsmidler ville række meget vidt og hindre staten i at tillade aktiviteter på sit område uden på forhånd at kontrollere, at den ikke selv kunne drive den pågældende aktivitet.

4.7.1.2.   Forekomsten af en økonomisk fordel

(236)

Kriterierne for afgørelse af, om der forekommer en selektiv økonomisk fordel, er beskrevet i betragtning 82 og 83.

(237)

I det foreliggende tilfælde gør fritagelsen for regionale gebyrer og neutraliseringen af stigningen i de kommunale afgifter det muligt for JCD at undgå at bære de omkostninger, som normalt skulle have belastet selskabets økonomiske midler, og er derfor af en sådan art, at de giver selskabet en fordel.

(238)

De belgiske myndigheder mener imidlertid, at de supplerende foranstaltninger skal betragtes som kompensation for offentlig tjeneste, der er omfattet af Altmark-retspraksis.

(239)

I Altmark-dommen præciserede Den Europæiske Unions Domstol, at kompensationen ved hjælp af statsmidler for de omkostninger, der blev afholdt ved leveringen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, ikke udgør en fordel, såfremt følgende fire kumulative betingelser er opfyldt (62):

i)

Den pågældende virksomhed skal faktisk være blevet pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste, og disse forpligtelser skal være klart defineret.

ii)

Parametrene til beregning af kompensationen skal være fastsat på forhånd på objektiv og gennemsigtig vis.

iii)

Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvist at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til hermed forbundne indtægter såvel som til en rimelig fortjeneste.

iv)

Når den virksomhed, som skal pålægges en forpligtelse til offentlig tjeneste, ikke udvælges inden for rammerne af en procedure for tildeling af offentlige kontrakter, som sikrer, at det er den virksomhed, der kan levere disse tjenester til de laveste omkostninger for samfundet, der udvælges, skal størrelsen af den nødvendige kompensation fastlægges på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en typisk, veldrevet virksomhed ville have ved at opfylde de pågældende forpligtelser.

(240)

For så vidt angår det andet Altmark-kriterium bemærker Kommissionen, at den økonomiske virkning for hovedstadsregionen Bruxelles af de supplerende foranstaltninger, som først blev indskrevet i aftalen efter udbuddet, og navnlig af en foranstaltning som neutraliseringen af stigningen i de kommunale afgifter, var ukendt på det tidspunkt, hvor denne foranstaltning blev tildelt, da den helt afhænger af den fremtidige udvikling i de kommunale afgifter. I mangel af en grænse for den maksimale økonomiske virkning af denne foranstaltning finder Kommissionen den ikke fuldstændig gennemsigtig.

(241)

For så vidt angår det tredje Altmark-kriterium er det ikke på tidspunktet for tildelingen af de analyserede supplerende foranstaltninger på forhånd blevet kontrolleret, at den kompensation, som JCD modtog i løbet af driften af koncessionen, ikke oversteg, hvad der er nødvendigt for helt eller delvist at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.

(242)

For så vidt angår det fjerde Altmark-kriterium er det endelig Kommissionens opfattelse, at det på grund af tilføjelsen af visse foranstaltninger efter udbuddet ikke står klart, at formålet med dette udbud set i lyset af Altmark-dommen, som er, at udvælgelsen af den erhvervsdrivende, der kan levere tjenesten til de laveste omkostninger for samfundet, kan betragtes som opfyldt. På baggrund af det tidspunkt, hvor ikke alle kompensationsforanstaltningerne var integreret i det omhandlede udbud, er det vanskeligt at konkludere, at et sådant udbud gør det muligt at udvælge den erhvervsdrivende, der kan levere tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse til den laveste omkostning, selv når udbudsproceduren i sig selv er gennemsigtig.

(243)

Af de i betragtning 240-242 anførte grunde er det Kommissionens opfattelse, at betingelserne ifølge Altmark-retspraksis ikke er opfyldt i det foreliggende tilfælde, og at overførslerne af yderligere statsmidler, som blev besluttet efter udbuddet, følgelig giver JCD en økonomisk fordel.

(244)

Med hensyn til beregning af beløbet for denne fordel har de belgiske myndigheder oprindelig vurderet, at neutraliseringen af de kommunale afgifter ville svare til højst ca. [50 000-100 000] EUR/år. Denne beregning tog imidlertid ikke hensyn til, at kommunerne generelt anvender en nedsat afgiftssats på offentlige tjenester i forhold til kommercielle erhvervsdrivende, som skal betale en højere standardsats. De belgiske myndigheder betragter kun forskellen mellem det gunstigere afgiftsniveau, som offentlige tjenester generelt indrømmes, og niveauet for de satser, som faktisk blev anvendt på JCD i forbindelse med koncessionsaftalen om Villo, som en fordel. Kommissionen mener for sin del, at den reelle fordel indrømmet JCD svarer til forskellen mellem standardsatsen og den sats, der blev anvendt på JCD. Denne fordel kunne løbe op i højst [250 000-350 000] EUR/år ifølge de belgiske myndigheders oprindelige beregninger (63).

(245)

Samlet set fik JCD en fordel på højst [400 000-500 000] EUR/år ([50 000-150 000] EUR for fritagelsen for gebyr for brug af offentlige arealer i hovedstadsregionen Bruxelles og [250 000-350 000] EUR svarende til anvendelsen af bestemmelsen om prisrevision vedrørende kommunale afgifter, jf. betragtning 22).

4.7.1.3.   Selektivitet

(246)

Kriterierne for vurdering af selektiviteten er beskrevet i betragtning 97.

(247)

Idet de anfægtede foranstaltninger udgør individuelle støtteforanstaltninger, gør identificeringen af en økonomisk fordel (jf. betragtning 236-245) det muligt at antage, at de er selektive (64). I mangel af tegn på det modsatte finder denne antagelse anvendelse i det foreliggende tilfælde og er tilstrækkelig til at erklære foranstaltningerne for selektive.

4.7.1.4.   Konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(248)

Af de samme grunde som forklaret i betragtning 103-121 har de supplerende foranstaltninger tildelt JCD i forbindelse med koncessionsaftalen om Villo virkninger, som potentielt fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

4.7.1.5.   Konklusion angående forekomsten af støtte

(249)

På baggrund af ovenstående overvejelser vurderer Kommissionen for så vidt angår de supplerende foranstaltninger i forbindelse med JCD's drift af den koncessionerede offentlige tjeneste Villo i hovedstadsregionen Bruxelles, at alle kriterierne for afgørelse af, hvorvidt der foreligger statsstøtte, er opfyldt, og at disse foranstaltninger derfor udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

4.7.2.   Støttens lovlighed

(250)

Kommissionen konstaterer, at de supplerende foranstaltninger, som er genstand for denne del af klagen, og som udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, ikke er blevet anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(251)

De belgiske myndigheder mener imidlertid, at hvis foranstaltningerne udgør statsstøtte, er det kompensation for offentlig tjeneste, der er forenelig med det indre marked på grundlag af den SGEI-afgørelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder (på tidspunktet for tildelingen af disse foranstaltninger var den gældende tekst SGEI-beslutningen af 2005, som blev afløst af SGEI-afgørelsen af 2012). De to tekster bestemmer, at der kan gøres en undtagelse fra anmeldelsespligten for foranstaltninger, som opfylder de heri fastsatte betingelser for forenelighed (65).

(252)

For at foranstaltningerne kan betragtes som forenelige, er det tilstrækkeligt, at de opfylder de betingelser, som er fastsat i SGEI-beslutningen af 2005, som var gældende på tidspunktet for tildelingen af dem. Foreneligheden med SGEI-beslutningen af 2005 analyseres i det følgende.

4.7.3.   Støttens forenelighed på grundlag af SGEI-beslutningen af 2005

4.7.3.1.   Anvendelsesområde

(253)

SGEI-beslutningen af 2005 finder alene anvendelse på tjenesteydelser, som kan betegnes som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Det følger af retspraksis, at i mangel af sektorlovgivning om dette spørgsmål på EU-plan har medlemsstaterne en bred skønsmargin for så vidt angår definitionen af, hvilke tjenesteydelser der kan betegnes som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, idet Kommissionen har til opgave at sørge for, at der ikke anlægges åbenlyst urigtige skøn.

(254)

I det foreliggende tilfælde mener Kommissionen, at der ikke foreligger et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som tjenesteydelsen opfylder et behov hos borgerne, som ikke ville blive opfyldt på de samme vilkår uden statslig indgriben (det beløb, som brugerne betaler, er f.eks. utilstrækkeligt til at dække omkostningerne ved tjenesten). Det er også interessant at bemærke, at Cour Constitutionnelle Belge (den belgiske forfatningsdomstol), som har fået forelagt dette spørgsmål, har bekræftet, at det automatiserede cykeludlejningssystem Villo har karakter af offentlig tjeneste (66).

(255)

Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a), i SGEI-beslutningen af 2005 finder den anvendelse på statsstøtte i form af kompensation på under 30 mio. EUR om året for offentlig tjeneste ydet til virksomheder, hvis gennemsnitlige årsomsætning før skat, alle aktiviteter iberegnet, udgjorde under 100 mio. EUR i de to regnskabsår forud for det regnskabsår, hvori de fik overdraget tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse.

(256)

Det samlede støttebeløb tildelt JCD i form af en fritagelse for gebyr for brug af offentlige arealer og en neutralisering af stigningen i kommunale afgifter ligger meget langt under tærsklen på 30 mio. EUR om året, idet det ikke overstiger højst [400 000-500 000] EUR/år (jf. betragtning 245) ifølge de belgiske myndigheders skøn. Endvidere var den årlige omsætning betydeligt lavere end 100 mio. EUR i årene 2006-2007. SGEI-beslutningen af 2005 kan derfor finde anvendelse på dette grundlag.

4.7.3.2.   Overholdelse af krav

(257)

Ifølge artikel 4 i SGEI-beslutningen af 2005 »skal ansvaret for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, hvis form kan fastsættes af den enkelte medlemsstat. Denne retsakt eller disse retsakter skal bl.a. klart angive (…) de foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation«.

(258)

En klar og udførlig beskrivelse af de nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af eventuel overkompensation og midlerne til at undgå overkompensation indgår først i akten om overdragelse til JCD fra den 29. marts 2018 med vedtagelsen af det andet tillæg til Villo-aftalen (jf. betragtning 222-226). Derfor mener Kommissionen, at dette krav ifølge SGEI-beslutningen af 2005 ikke er opfyldt, og at den omhandlede støtte ikke er forenelig med det indre marked på grundlag af SGEI-beslutningen af 2005.

4.7.4.   Støttens forenelighed på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012

4.7.4.1.   Anvendelsesområde

(259)

SGEI-afgørelsen af 2012 bestemmer i artikel 10, litra b), at »[e]nhver støtte, der er trådt i kraft inden denne afgørelses ikrafttrædelse, der ikke var forenelig med det indre marked eller er fritaget fra kravet om anmeldelse i overensstemmelse med beslutning 2005/842/EF, men som opfylder betingelserne i denne afgørelse, er forenelig med det indre marked og fritaget fra kravet om forudgående anmeldelse«. På baggrund af ovenstående mener Kommissionen derfor, at støtten skal analyseres på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012.

(260)

Som forklaret i betragtning 253 og 254 mener Kommissionen, at der ikke foreligger et åbenbart urigtigt skøn ved definitionen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a), i SGEI-afgørelsen af 2012 finder den anvendelse på statsstøtte i form af kompensation på under 15 mio. EUR om året. Det samlede støttebeløb tildelt JCD ligger meget langt under denne tærskel (jf. betragtning 245) ifølge de belgiske myndigheders skøn. SGEI-afgørelsen af 2012 kan derfor finde anvendelse på dette grundlag.

4.7.4.2.   Overholdelse af krav

(261)

Ifølge artikel 4 i SGEI-afgørelsen af 2012 (og i SGEI-beslutningen af 2005) skal »[u]dførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse (…) være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere akter, hvis form kan fastsættes af den enkelte medlemsstat. Denne eller disse retsakter skal bl.a. indeholde: (…) de foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation«.

(262)

Som forklaret i betragtning 258 mener Kommissionen, at dette krav ifølge SGEI-afgørelsen ikke er opfyldt, og at den omhandlede støtte ikke er forenelig med det indre marked på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012.

4.7.5.   Støttens forenelighed på grundlag af SGEI-rammebestemmelserne af 2012

4.7.5.1.   Anvendelsesområde

(263)

Ifølge punkt 7 i meddelelse fra Kommissionen om Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (67) (herefter »SGEI-rammebestemmelserne af 2012«) vedrører »[p]rincipperne i denne meddelelse (…) kompensation for offentlige tjenester, men kun hvis der er tale om statsstøtte, der ikke er omfattet af [SGEI-afgørelsen af 2012]«. På baggrund af ovenstående mener Kommissionen derfor, at støtten skal analyseres på grundlag af SGEI-rammebestemmelserne af 2012.

(264)

Ifølge punkt 69 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 anvender »Kommissionen (…) principperne i denne meddelelse, når den efter den 31. januar 2012 skal træffe afgørelse om uberettiget støtte, også selv om støtten blev bevilget før denne dato«. SGEI-rammebestemmelserne af 2012 finder derfor anvendelse fra begyndelsen af koncessionsaftalen om Villo.

4.7.5.2.   Overholdelse af krav

(265)

Kommissionen skal kontrollere foreneligheden af støtten med de betingelser, der er angivet i afsnit 2 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 under hensyntagen til rammebestemmelsernes punkt 61, ifølge hvilket »principperne i punkt 14, 19, 20, 24, 39, 51-59 og 60a [ikke] gælder (…) for støtte, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, i [SGEI-afgørelsen af 2012]«. Som godtgjort ovenfor (jf. betragtning 260) opfylder støtten i den foreliggende sag disse betingelser.

Ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse

(266)

Ifølge punkt 12 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 bevilges støtten »til at udføre tjenesteydelser, der reelt er af almindelig økonomisk interesse og falder inden for (…) artikel 106, stk. 2, i traktaten«. Kommissionen mener, at driften af Villo-aftalen svarer til en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse (jf. betragtning 253-254).

Behov for en overdragelsesakt, der præciserer forpligtelserne til offentlig tjeneste og principperne for beregning af kompensation

(267)

Ifølge punkt 15 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 skal »[a]nsvaret for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse (…) være overdraget virksomheden ved en eller flere akter, hvis form den enkelte medlemsstat kan fastlægge«. Ifølge punkt 16 skal en sådan akt navnlig angive indholdet og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste, den involverede virksomhed og i givet fald det omfattede geografiske område, arten af eventuelle særlige rettigheder eller enerettigheder, som den bevilgende myndighed har indrømmet virksomheden, en beskrivelse af kompensationsmekanismen og parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation.

(268)

Koncessionsaftalen om Villo er defineret af de belgiske myndigheder i koncessionsaftalen om Villo som koncessioneret offentlig tjeneste. Endvidere vedtog regionsparlamentet den 25. november 2010 en bekendtgørelse om driften af den offentlige tjeneste Villo.

(269)

Villo-aftalen definerer den offentlige tjeneste som »tilrådighedsstillelsen af et automatiseret cykeludlejningssystem på hele hovedstadsregionen Bruxelles' område for koncessionshavers regning og risiko under regeringens myndighed og mod opfyldelse af de af denne fastsatte mindstekrav«. I aftalen anføres de forpligtelser til offentlig tjeneste, som påhviler koncessionshaver. Denne akt beskriver tjenesteydelsens art, geografiske udstrækning og funktionsmåde. Den beskriver også det takstsystem, der gælder for brugerne heraf.

(270)

Varigheden af overdragelsen: Koncessionens varighed er fastsat til 15 år og blev forlænget med to år og fire måneder (jf. betragtning 161) ved et tillæg til koncessionen af 9. juni 2011. Denne varighed er begrundet i omfanget af de nødvendige investeringer. Dette illustreres navnlig af det forhold, at JCD led store økonomiske tab og først havde overskud fra 2016 (jf. tabel 1 nedenfor).

(271)

Parametrene for kompensation: Parametrene for kompensation vedrørende de omhandlede støtteforanstaltninger (supplerende foranstaltninger) er klart defineret i Villo-aftalen.

(272)

Kontrol af eventuel overkompensation: Indførelsen af en kontrol med, om der sker overkompensation, er en betingelse for forenelighed med såvel SGEI-afgørelsen af 2012 (jf. dennes artikel 4, litra e)) som SGEI-rammebestemmelserne af 2012 (jf. disses punkt 16, litra e)). Kommissionen konkluderede i betragtning 262, at kravet i artikel 4, litra e), i SGEI-afgørelsen af 2012 ikke var opfyldt i den foreliggende sag. Det følger imidlertid af revisorens kontroller, dvs. revisionsselskabet KPMG, at der ikke er sket faktisk overkompensation i perioden 2009-2017 (jf. tabel 1 nedenfor).

Image 3

(273)

CCB har forelagt et antal bemærkninger til kontrollen med, om der sker overkompensation.

(274)

CCB mener for det første, at omkostningerne ved opsætning og drift af reklamesøjler ikke kan tages i betragtning ved beregningen af kompensationen til JCD (jf. betragtning 162). CCB mener endvidere, at den gratis virksomhedsdrift på offentlige arealer i reklameøjemed (som CCB kalder fritagelsen for gebyr for brug af offentlige kommunale arealer) burde kvantificeres i forhold til værdien af reklamesøjlerne (jf. betragtning 165).

(275)

Kommissionen finder da også, at reklamesøjlerne bør tages i betragtning ved kontrollen af, om der er sket overkompensation. Den inddrager dem ved at tage hensyn til de indtægter og omkostninger, der reelt genereres af disse søjler. Der er ingen grund til i denne forbindelse at henvise til en evaluering af siderne, som i sig selv afhænger af de indtægter og omkostninger, som sådanne søjler kunne generere (jf. tabel 1 ovenfor). Hvis reklamesøjlerne har en højere driftsmæssig værdi end den, som er nødvendig for at bære omkostningerne ved driften af koncessionsaftalen om Villo, bør denne uligevægt ifølge denne beregning føre til, at der konstateres en overkompensation.

(276)

CCB bestrider det tildelte støttebeløb, der hidrører fra fritagelsen for kommunale afgifter (jf. betragtning 164). JCD har fundet flere fejl i CCB's beregninger (jf. betragtning 217). Kommissionen bemærker ikke desto mindre, at selv hvis man, som CCB har gjort, lægger støttebeløbet på 650 000 EUR om året til grund, vil forpligtelsen til offentlig tjeneste samlet set være underskudsgivende i perioden 2009-2017.

(277)

For så vidt angår CCB's påstand om, at JCD's omkostninger ved driften af Villo-aftalen er klart mindre end dem, der oprindelig blev anmeldt (jf. betragtning 209), er det tilstrækkeligt at fastslå, at kontrollen af eventuel overkompensation bygger på JCD's reelt afholdte omkostninger og ikke prognoser eller skøn.

(278)

Kommissionen konkluderer således, at JCD ikke er blevet overkompenseret for leveringen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse Villo fra 2009 til 2017.

(279)

Kommissionen mener, at en kontrolmekanisme vedrørende overkompensation kun er virkelig nødvendig for at erklære en støtte forenelig på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012, for så vidt som staten har ansvaret for at kontrollere, om der sker overkompensation, og for at erklære en støtte forenelig i medfør af SGEI-rammebestemmelserne af 2012 med hensyn til de foranstaltninger, der er anmeldt, for så vidt som denne kontrolmekanisme er det grundlag, som Kommissionen støtter sig på for at udelukke muligheden for en fremtidig overkompensation, og fordi Kommissionen ikke foretager kontrol efterfølgende. Når Kommissionen foretager efterfølgende kontrol med, om der er sket overkompensation, mister dette formelle kriterium sit formål, som er at forebygge en potentiel overkompensation. Såfremt Kommissionen foretager en efterfølgende kontrol, skal enhver konstateret overkompensation tilbagesøges uafhængigt af, om der findes en kontrol, og i modsat fald er fraværet af overkompensation tilstrækkeligt til at opfylde forenelighedskravene i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 herom.

(280)

I dette tilfælde mener Kommissionen nemlig, at en medlemsstats ufuldstændige tidligere kontrol, når der ikke er sket overkompensation, har begrænset betydning, for så vidt som formålet med denne betingelse (fravær af overkompensation) er opfyldt. Det skal bemærkes, at når Kommissionen har truffet negative afgørelser og pålagt tilbagebetaling af kompensation for offentlig tjeneste (i mangel af et åbenbart urigtigt skøn i afgrænsningen af den offentlige tjeneste), har disse tilbagebetalinger kun omfattet overkompensation som beregnet af Kommissionen og uafhængigt af kvaliteten af den kontrol, som medlemsstaten har indført (68). I alle disse tilfælde har medlemsstatens kontrol med overkompensation enten været ikkeeksisterende eller fejlbehæftet (hvorfor der skete overkompensation). Alternativet var i en sådan situation at kræve tilbagebetaling af den fulde kompensation for offentlig tjeneste tildelt den erhvervsdrivende, der driver den offentlige tjeneste, selv om denne er leveret, ved udelukkende at basere sig på fraværet af en tilfredsstillende kontrolmekanisme uafhængigt af det reelle overkompensationsbeløb.

(281)

En sådan tilgang kunne endda i absolut forstand medføre tilbagebetaling af al kompensation for offentlig tjeneste tildelt en erhvervsdrivende trods fravær af enhver overkompensation. Kommissionen mener, at et sådant alternativ ville stride mod principperne i TEUF om den centrale plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Den Europæiske Union, og navnlig mod artikel 14 i TEUF, hvorefter Unionen skal sørge for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.

(282)

Kommissionen mener derfor, at betingelsen om kontrol med, om der sker overkompensation, kan betragtes som opfyldt i det foreliggende tilfælde.

Overholdelse af Kommissionens direktiv 2006/111/EF (69)

(283)

I medfør af punkt 18 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 vil støtte »kun blive betragtet som forenelig med det indre marked, jf. artikel 106, stk. 2, i traktaten, i de tilfælde, hvor direktiv 2006/111/EF er gældende, og virksomheden overholder direktivet«.

(284)

For så vidt angår regnskabsmæssig adskillelse var der en vis usikkerhed med hensyn til JCD's driftsregnskab, navnlig knyttet til måden, hvorpå indtægterne fra de aftaler, som blev forhandlet nationalt, tildeles de søjler, som indgår i koncessionsaftalen om Villo (jf. betragtning 184). Efter vedtagelsen af det andet tillæg til Villo-aftalen (jf. afsnit 4.6) skal revisoren hvert år kontrollere de principper for regnskabsmæssig adskillelse, som JCD har fulgt. Denne kontrol er ligeledes blevet foretaget i hele den forgangne periode (2009-2017), og efter de belgiske myndigheders og JCD's forklaringer (jf. betragtning 196, 214 og 215) vurderer Kommissionen, at driftsregnskabssystemet opfylder kravene i direktiv 2006/111/EF, og at kontrollen med, om der er sket overkompensation (jf. tabel 1 ovenfor), er foretaget på grundlag af en egnet regnskabsmæssig adskillelse.

Fravær af overkompensation

(285)

I medfør af punkt 49 i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 skal medlemsstaterne »sikre, at (…) virksomhederne ikke modtager en kompensation, der er større end det beløb, der fastsættes i henhold til kravene i dette punkt«.

(286)

Som forklaret i betragtning 272 er JCD ikke blevet overkompenseret i den forgangne periode.

Konklusion

(287)

På baggrund af ovenstående oplysninger konkluderer Kommissionen, at de støtteforanstaltninger, der er tildelt JCD i forbindelse med Villo-aftalen, er forenelige med det indre marked på grundlag af SGEI-rammebestemmelserne af 2012 i koncessionsperioden for Villo indtil vedtagelsen af det andet tillæg, dvs. fra den 5. december 2008 til den 29. marts 2018.

4.8.   Vurdering af foranstaltningerne efter det andet tillæg

4.8.1.   Statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF

(288)

Da det andet tillæg ikke ændrer de foranstaltninger, der er tildelt JCD i forbindelse med Villo-aftalen, er Kommissionens vurdering af forekomsten af statsstøtte (jf. betragtning 229-249) uændret.

4.8.2.   Støttens forenelighed på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012

(289)

Det andet tillæg afhjælper de fejl, der blev identificeret i den foregående overdragelsesakt (jf. betragtning 262), idet der indføres en klar og udførlig beskrivelse af de nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af eventuel overkompensation og midlerne til at undgå overkompensation.

(290)

Artikel 6 i SGEI-afgørelsen af 2012 kræver, at »[m]edlemsstaterne skal sikre, at (…) virksomheden ikke modtager en kompensation, der overstiger det efter reglerne i artikel 5 fastlagte beløb [idet kompensationsbeløbet ikke overstiger, hvad der er nødvendigt til dækning af de omkostninger, der er forbundet med at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, under hensyn til en rimelig fortjeneste]. De skal efter anmodning fra Kommissionen dokumentere dette. De skal med jævne mellemrum og mindst hvert tredje år i overdragelsesperioden samt ved periodens udløb foretage eller lade foretage kontrol«.

(291)

Artikel 6 kræver endvidere, at »[h]vis en virksomhed har modtaget kompensation, der overstiger det efter reglerne i artikel 5 fastlagte beløb, skal medlemsstaten kræve enhver modtaget overkompensation tilbagebetalt«.

(292)

Det andet tillæg bestemmer, at et revisionsselskab hvert andet år kontrollerer, at kompensationsbeløbet ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at udføre den offentlige tjeneste, under hensyn til en rimelig fortjeneste. I tilfælde af en overskridelse af tærsklen og inden for grænserne af denne overskridelse betaler JCD det beløb, der udgør overskridelsen, med tilbagevirkende kraft (jf. betragtning 225).

(293)

Af de grunde, der er anført i betragtning 289-292 konkluderer Kommissionen, at de støtteforanstaltninger, der er tildelt JCD i forbindelse med Villo-aftalen, er forenelige med det indre marked på grundlag af SGEI-afgørelsen af 2012 fra vedtagelsen af det andet tillæg.

(294)

Det skal bemærkes, at denne kontrol bygger på en sammenligning mellem en fortjeneste i forhold til omkostningerne og en referencemargin på [10-20] % svarende til en standardmargin i forhold til indtægterne på [10-20] %, som anses for at være rimelig på grundlag af informationsudvekslingen med CCB og JCD (70). En fortjeneste i forhold til omkostninger blev foretrukket for en fortjeneste i forhold til indtægter for at tage hensyn til CCB's bemærkning (jf. betragtning 213).

5.   TILBAGESØGNING AF UFORENELIG STØTTE KNYTTET TIL DEL I OM REKLAMESØJLERNE OMFATTET AF AFTALEN FRA 1984

(295)

I overensstemmelse med TEUF har Kommissionen kompetence til at beslutte, at den berørte medlemsstat skal afskaffe eller ændre støtten, når den har fundet støtten uforenelig med det indre marked (71). Unionens retsinstanser har ligeledes konsekvent fastslået, at en medlemsstats forpligtelse til at afskaffe en støtte, som Kommissionen har fundet uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den oprindelige situation (72).

(296)

Unionens retsinstanser har i denne sammenhæng fastslået, at dette mål er nået, når støttemodtageren har tilbagebetalt den ulovligt ydede støtte. Tilbagebetalingen sikrer, at støttemodtageren mister den fordel, der var opnået på det indre marked i forhold til konkurrenterne, og at situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes (73).

(297)

I overensstemmelse med denne retspraksis fastsætter artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589 følgende: »I negative afgørelser om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(298)

Da de pågældende foranstaltninger er iværksat i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF og anses for at være ulovlig og uforenelig støtte, skal de derfor gøres til genstand for tilbagesøgning for at genoprette den situation, som eksisterede på markedet, inden de blev iværksat. Tilbagesøgningen skal dække perioden fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren opnåede fordelen, og indtil den faktisk er tilbagebetalt, efter den metodologi, der er fastlagt i betragtning 131-141. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter, indtil den faktisk er tilbagebetalt.

6.   SAMMENFATTENDE KONKLUSION

6.1.   Del I om reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1984

(299)

Kommissionen mener for så vidt angår JCD's drift af visse reklamesøjler opstillet i henhold til aftalen fra 1984 på Ville de Bruxelles' område, hvis drift videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse ifølge bilag 10 til aftalen fra 1999, uden betaling af leje eller afgift, at alle kriterierne for afgørelse af, hvorvidt der foreligger statsstøtte, er opfyldt, og at denne foranstaltning derfor udgjorde statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(300)

For så vidt angår støtteforanstaltningens lovlighed konstaterer Kommissionen, at den foranstaltning, som er genstand for denne del af klagen, og som udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, ikke er blevet anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF og er blevet iværksat. Den udgør derfor ulovlig støtte.

(301)

Kommissionen mener ligeledes, at denne støtte er uforenelig med det indre marked og derfor skal tilbagesøges, hovedstol med renter, i overensstemmelse med Domstolens praksis fra CELF-dommen (74).

6.2.   Del II om Villo

(302)

Kommissionen mener, at foranstaltningerne i Villo-aftalen udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(303)

Ikke desto mindre er foranstaltningerne i Villo-aftalen forenelige med det indre marked på grundlag af artikel 106, stk. 2. i TEUF.

(304)

For så vidt angår perioden fra begyndelsen af koncessionen den 5. december 2008 indtil underskrivelsen af det andet tillæg (jf. afsnit 4.6) den 29. marts 2018 mener Kommissionen, at foranstaltningerne i Villo-aftalen opfylder kravene i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 (jf. afsnit 4.7). De skal derfor ikke udløse tilbagesøgning, selv om der er tale om ulovlig støtte, eftersom de ikke blev anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(305)

For så vidt angår perioden fra datoen for underskrivelsen af det andet tillæg indtil afslutningen af koncessionen den 16. september 2026 mener Kommissionen, at betingelserne i SGEI-afgørelsen af 2012 er opfyldt med forbehold af den nøje overholdelse af de betingelser, der er fastlagt i dette tillæg (jf. afsnit 4.8) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den statsstøtte, der er ydet til fordel for JCD for et beløb svarende til den leje og de afgifter, som JCD ikke har betalt for de reklamesøjler, der er opstillet i henhold til aftalen fra 1984 på Ville de Bruxelles' område, hvis drift videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse ifølge bilag 10 til aftalen fra 1999, og som er tildelt ulovligt fra den 15. september 2001 til den 21. august 2010 af Belgien i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er uforenelig med det indre marked.

Artikel 2

1.   Belgien skal kræve den i artikel 1 omtalte støtte tilbagebetalt hos støttemodtageren.

2.   Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, hvor den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt.

3.   Renterne beregnes på et grundlag, der fastlægges efter bestemmelserne i kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (75).

Artikel 3

1.   Tilbagesøgningen af den i artikel 1 omhandlede støtte iværksættes omgående og effektivt.

2.   Belgien efterkommer denne afgørelse senest fire måneder efter meddelelsen heraf.

Artikel 4

1.   Belgien forelægger senest to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse Kommissionen følgende oplysninger:

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som skal tilbagesøges fra støttemodtageren

b)

en detaljeret beskrivelse af allerede trufne og planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

c)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

2.   Belgien holder løbende Kommissionen orienteret om de nationale foranstaltninger, der træffes for at efterkomme denne afgørelse, indtil den i artikel 1 omhandlede støtte er fuldt ud tilbagebetalt. Belgien indsender på Kommissionens anmodning straks oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme afgørelsen. Belgien giver tillige detaljerede oplysninger om de støttebeløb og renter, støttemodtagerne allerede har tilbagebetalt.

Artikel 5

1.   Foranstaltningerne i Villo-aftalen udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   For så vidt angår perioden fra den 5. december 2008, da Villo-aftalen blev underskrevet, til den 29. marts 2018, da det andet tillæg til Villo-aftalen blev underskrevet, opfylder foranstaltningerne i Villo-aftalen kravene i SGEI-rammebestemmelserne af 2012 (76) og er forenelige med det indre marked. Denne støtte er ulovlig, eftersom den ikke blev anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF.

3.   For så vidt angår perioden fra den 29. marts 2018, da det andet tillæg blev underskrevet, indtil den 26. september 2026, når koncessionen udløber, opfylder foranstaltningerne i Villo-aftalen betingelserne i SGEI-afgørelsen af 2012 (77) og er forenelige med det indre marked med forbehold af den nøje overholdelse af de betingelser, der er fastlagt i det andet tillæg til Villo-aftalen.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Margrethe VESTAGER

Medlem af Kommissionen

(1)  EUT C 203 af 19.6.2015, s. 12.

(2)  Ibidem.

(3)  Denne afgørelse vedrører ikke CCB's yderligere klage, jf. betragtning 8, som omhandler de reklamesøjler, der er omfattet af aftalen fra 1999, idet denne aftale ikke indgik i den formelle undersøgelsesprocedure (jf. også betragtning 69).

(4)  Ville de Bruxelles er den officielle betegnelse for den kommune, der ligger midt i hovedstadsregionen Bruxelles. Kommunen Ville de Bruxelles er omgivet af 18 andre tæt integrerede kommuner, og de danner tilsammen en enkelt større administrativ enhed, nemlig hovedstadsregionen Bruxelles (Région de Bruxelles-Capitale). Hovedstadsregionen Bruxelles har en regering og et parlament. Der er tale om et byområde med en befolkning på ca. 1 200 000 indbyggere, som tilsammen udgør ét bydistrikt, der almindeligvis kaldes Bruxelles.

(5)  Mod betaling af en fast nettopris pr. leveret produkt, fuldt udstyret, monteret og driftsklart.

(6)  Disse elementer fremgår af et tillæg til Villo-aftalen, som der blev indgået aftale om den 9. juni 2011.

(7)  Gebyret er på […] EUR pr. søjle pr. år. Det maksimale gebyrbeløb, som JCD skulle have betalt uden fritagelsen, bliver for […] søjler på 8 m2 a […] EUR pr. søjle = [50 000-150 000] EUR.

(8)  Se betragtning 82 i indledningsafgørelsen.

(9)  Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).

(10)  Dom af 29. april 2016 afsagt af Cour d'appel i Bruxelles (Niende Afdeling) i forbindelse med sag 2011/AR/140. Appeldomstolen i Bruxelles forkastede argumentet om ombytning af gademøblerne og præciserede, at ombytningen hverken var fastsat i eller tilladt ifølge aftalerne fra 1984 og 1999 eller efterfølgende blevet godkendt af kommunen efter indgåelsen af aftalen fra 1999.

(11)  Ville de Bruxelles vedtog sin første kommunalafgiftsbekendtgørelse for privat brug af offentlige arealer i kommercielt øjemed i oktober 2001, og den trådte i kraft i januar 2002 (»Règlement-taxe du 17 octobre 2001, Impôt en matière de publicité à caractère temporaire dans et sur l'espace public«), men de belgiske myndigheder opkrævede først afgift på reklamesøjlerne omfattet af aftalen fra 1999 fra skatteåret 2009.

(12)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5), som finder anvendelse på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt.

(13)  Aftalen fra 1999 fastsætter i artikel 12 formlen for regulering af lejen og præciserer, at den ordregivende myndighed accepterer reguleringsformlen (indeksregulering på årsdagen for aftalens indgåelse). Samme artikel fastsætter de data, hvorpå beregningen af den månedlige leje bygger.

(14)  Nærmere bestemt fastsatte artikel 5 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. oktober 2001 en fritagelse for afgiften på navnlig »annoncering opsat af kommunen eller organer oprettet af, underordnet eller finansieret af kommunen«.

(15)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

(16)  Domstolens dom af 2. september 2010, Kommissionen mod Deutsche Post, C-399/08 P, ECLI:EU:C:2010:481, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis, af 21. december 2016, Kommissionen mod Hansestadt Lübeck, C-524/14 P, ECLI:EU:C:2016:971, præmis 40, af 21. december 2016, Kommissionen mod World Duty Free Group SA m.fl., C-20/15 P og C-21/15 P, ECLI:EU:C:2016:981, præmis 53, og af 20. september 2017, Kommissionen mod Frucona Kosice, C-300/16 P, ECLI:EU:C:2017:706, præmis 19.

(17)  Rettens dom af 12. december 1996, Compagnie nationale Air France mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, T-358/94, ECLI:EU:T:1996:194, præmis 56.

(18)  Domstolens dom af 14. oktober 1987, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, C-248/84, ECLI:EU:C:1987:437, præmis 17, og af 6. marts 2002, Territorio Histórico de Álava — Diputación Foral de Álava og Ramondín, SA og Ramondín Cápsulas, SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, forenede sager T-92/00 og T-103/00, ECLI:EU:T:2002:61, præmis 57.

(19)  Domstolens dom af 16. maj 2000, Frankrig mod Ladbroke Racing Ltd og Kommissionen, C-83/98 P, ECLI:EU:C:2000:248, præmis 48-51. Domstolens dom af 14. januar 2015, Eventech, ECLI:EU:C:2015:9, præmis 33.

(20)  Domstolens dom af 11. juli 1996, Syndicat français de l'Express international (SFEI) m.fl. mod La Poste m.fl., C-39/94, ECLI:EU:C.1996:285, præmis 60, og af 29. april 1999, Kongeriget Spanien mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, C-342/96, ECLI:EU:C:1999:210, præmis 41.

(21)  Domstolens dom af 2. juli 1974, Den Italienske Republik mod Kommissionen, 173/73, ECLI:EU:C:1974:71, præmis 13.

(22)  Domstolens dom af 8. november 2001, Adria-Wien Pipeline, C-143/99, ECLI:EU:C:2001:598, og af 14. februar 1990, Den Franske Republik mod Kommissionen, C-301/87, ECLI:EU:C:1990:67, præmis 41.

(23)  Domstolens dom af 26. oktober 2016, Orange mod Kommissionen, C-211/15 P, ECLI:EU:C:2016:798.

(24)  Rettens dom af 26. februar 2015, Orange mod Kommissionen, T-385/12, ECLI:EU:T:2015:117.

(25)  Forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl af 4. februar 2016, Orange mod Kommissionen, C-211/15 P, ECLI:EU:C:2016:78.

(26)  Domstolens dom af 26. oktober 2016, Orange mod Kommissionen, C-211/15 P, ECLI:EU:C:2016:798, præmis 41-44.

(27)  Domstolens dom af 26. oktober 2016, Orange mod Kommissionen, C-211/15 P, ECLI:EU:C:2016:798, præmis 44.

(28)  Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af 19. juli 2016 (EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1).

(29)  Inden for landbrugssektoren kan som eksempler på en retligt pålagt forpligtelse nævnes dyrlæge- og fødevaresikkerhedskontroller og -test, som er pålagt sektorens producenter. Derimod anses kontroller og test, der udføres og finansieres af offentlige organer, og som i lovgivningen ikke kræves udført eller finansieret af landbrugssektorens producenter, ikke for at være en retlig forpligtelse, der er pålagt virksomhederne. Se Kommissionens afgørelse af 18. september 2015 i statsstøttesag SA.35484, statsstøtte til mælkekvalitetskontroller i forbindelse med lov om mælk og fedtstoffer, og af 4. april 2016 i statsstøttesag SA.35484, generelle aktiviteter i forbindelse med kontrol af sundheden i henhold til lov om mælk og fedtstoffer.

(30)  Rettens dom af 25. marts 2015, Belgien mod Kommissionen, T-538/11, ECLI:EU:T:2015:188, præmis 74-78.

(31)  Hvis en virksomhed f.eks. modtager støtte til at gennemføre en investering i et støtteberettiget område, kan det ikke lægges til grund, at dette ikke reducerer de omkostninger, der normalt indgår i virksomhedens budget, eftersom virksomheden ikke ville have gennemført investeringen uden støtten.

(32)  Domstolens dom af 8. december 2011, France Télécom SA mod Kommissionen, C-81/10 P, ECLI:EU:C:2011:811, præmis 43-50. Det gælder naturligvis også fritagelser for omkostninger, som en virksomhed pådrager sig ved at ændre de ansattes tjenestemandsstatus til en lønmodtagerstatus på linje ansættelsesvilkårene hos konkurrenterne, hvilket giver den pågældende virksomhed en fordel (herom var der tidligere nogen usikkerhed efter Rettens dom af 16. marts 2004, Danske Busvognmænd mod Kommissionen, T-157/01, ECLI:EU:T:2004:76, præmis 57). Om godtgørelse for strandede omkostninger, jf. også Rettens dom af 11. februar 2009, Iride og Iride Energia mod Kommissionen, T-25/07, ECLI:EU:T:2009:33, præmis 46-56.

(33)  Domstolens dom af 27. marts 1980, Amministrazione delle finanze dello Stato, 61/79, ECLI:EU:C:1980:100, præmis 29-32.

(34)  Domstolens dom af 27. september 1988, Asteris AE m.fl. mod Grækenland, forenede sager C-106/87-C-120/87, ECLI:EU:C:1988:457, præmis 23 og 24.

(35)  Rettens dom af 1. juli 2010, Nuova Terni Industrie Chimiche SpA mod Kommissionen, T-64/08, ECLI:EU:T:2010:270, præmis 59-63 og 140 og 141, som præciserer, at selv om betaling af kompensation for en ekspropriation ikke medfører, at der gives en fordel, kan en efterfølgende forlængelse af en sådan kompensation udgøre statsstøtte.

(36)  Dom af 29. april 2016 afsagt af Cour d'appel i Bruxelles (Niende Afdeling) i forbindelse med sag 2011/AR/140.

(37)  Domstolens dom af 15. december 2005, Italien mod Kommissionen, C-66/02, ECLI:EU:C:2005:768, præmis 94.

(38)  Rettens dom af 6. februar 2016, Orange mod Kommissionen, T-385/12, ECLI:EU:T:2015:117.

(39)  Domstolens dom af 17. september 1980, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, 730/79, ECLI:EU:C:1980:209, præmis 11, og Rettens dom af 15. juni 2000, Alzetta Mauro m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, forenede sager T-298/97, T-312/97, T-313/97, T-315/97, T-600/97-T-607/97, T-1/98, T-3/98-T-6/98 og T-23/98, ECLI:EU:T:2000:151, præmis 80.

(40)  Domstolens dom af 23. januar 2019, Fallimento Traghetti del Mediterraneo, C-387/17, ECLI:EU:C:2019:51, præmis 40.

(41)  Rettens dom af 4. april 2001, Regione autonoma Friuli-Venezia Giulia mod Kommissionen, T-288/97, ECLI:EU:T:1999:125, præmis 41.

(42)  Domstolens dom af 8. september 2011, Kommissionen mod Nederlandene, C-279/08 P, ECLI:EU:C:2011:551, præmis 131.

(43)  Se i den henseende Domstolens dom af 8. maj 2013, Eric Libert m.fl. mod Gouvernement flamand; All Projects & Developments NV m.fl. mod Vlaamse Regering, forenede sager C-197/11 og C-203/11, ECLI:EU:C:2013:288.

(44)  Det udbud, som hovedstadsregionen Bruxelles iværksatte den 15. marts 2008 i forbindelse med koncessionsaftalen om Villo, blev f.eks. offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(45)  Forældelsesfristen på 10 år forhindrer enhver tilbagesøgning før den 15. september 2001.

(46)  Beregningen af det uforenelige støttebeløb vedrørende afgiften skal foretages på basis af artikel 3, 4 og 5 i bekendtgørelsen af 17. oktober 2001, artikel 4-7 i bekendtgørelsen af 18. december 2006 og artikel 4, 5 og 6 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. december 2007, af 15. december 2008, af 9. november 2009, af 20. december 2010 og af 5. december 2011.

(47)  Disse datoer er angivet i bilag 10.

(48)  Dom af 29. april 2016 afsagt af Cour d'appel i Bruxelles (Niende Afdeling) i forbindelse med sag 2011/AR/140.

(49)  Kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. december 2007, af 15. december 2008, af 9. november 2009, af 20. december 2010 og af 5. december 2011. Artikel 2 i de nævnte kommunalafgiftsbekendtgørelser bestemte, at »de reklamesøjler, som er omfattet af denne bekendtgørelse, er reklamesøjler, søjler til midlertidige reklamer, reklamebiler og reklamestande«. Beregningen af afgiften var omhandlet i artikel 4-6. I artikel 4, »Afgift på reklamesøjler«, bestemmes følgende:

a)

»Afgiftssatsen for reklamesøjler er fastlagt til 150,00 EUR pr. regnskabsår pr. m2.

b)

§1. Afgiftssatsen for reklamesøjler beregnet udelukkende til reklamer for kulturelle, sociale, sportslige og lignende begivenheder, herunder film, kunst og oplysning om messer, kongresser, udstillinger og cirkus, er fastlagt til 50,00 EUR pr. regnskabsår pr. m2.

§2. Når mere end en syvendedel af den synlige reklameflade anvendes til betegnelser, navne eller logoer af kommerciel art, er afgiftssatsen for reklamesøjler beregnet udelukkende til reklamer for kulturelle, sociale, sportslige og lignende begivenheder, herunder film, kunst og oplysning om messer, kongresser, udstillinger og cirkus, dog fastlagt til samme sats som den afgiftssats, der er omhandlet i denne artikels litra a).

c)

Afgiften skal betales for hele regnskabsåret, uanset på hvilken dato den pågældende reklamesøjle opstilles eller nedtages.«

I artikel 5, »Afgift på søjler til midlertidige reklamer«, bestemmes følgende: (…)

I artikel 6, »Bestemmelser fælles med artikel 4 og 5«, bestemmes følgende:

a)

Afgiften skal betales pr. reklamesøjle.

b)

§1. Ved beregning af afgiften medregnes enhver påbegyndt kvadratmeter som en hel kvadratmeter.

§2. Som undtagelse fra §1 beregnes afgiften for reklamesøjler på under 4 m2 ved at medregne enhver påbegyndt kvart kvadratmeter som en hel kvadratmeter, hvorefter satsen divideres med fire.

c)

For reklamesøjler med to reklamesider ganges afgiftssatsen med antallet af reklamesider.

a.

For reklamesøjler udstyret med et system, der muliggør løbende udskiftning mellem flere reklamer på samme side, fordobles afgiftssatsen.

d)

Når reklamesøjlens overfladeareal adskiller sig fra den synlige reklameflade, beregnes afgiften på basis af den synlige reklameflade.

(50)  Artikel 5 bestemte, at den afgift, som var vedtaget ved samme bekendtgørelse, ikke skulle pålægges bl.a. »annoncering opsat af kommunen eller organer oprettet af, underordnet eller finansieret af kommunen«. Som det blev anført i de bemærkninger, som de belgiske myndigheder fremsatte den 20. februar 2017 som svar på de supplerende spørgsmål fra Kommissionen af 14. februar 2017, drev Ville de Bruxelles aldrig selv reklamesøjlerne. Denne drift er altid blevet varetaget af tredjepart. De eneste reklamesøjler, der tilhørte Ville de Bruxelles, er dem, der er omfattet af den aftale, der blev indgået med JCD den 14. oktober 1999, som blev forlænget ved udløbet. Den nuværende tilbudsgiver, nemlig CCB, betaler en leje for reklamesøjlerne samt de gældende afgifter.

(51)  Artikel 9 i kommunalafgiftsbekendtgørelsen af 17. december 2007 fritager udtrykkeligt »reklamesøjler ejet af Ville de Bruxelles eller af organer, som er oprettet af eller underordnet Ville de Bruxelles«.

(52)  Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67).

(53)  Jf. punkt 33 i meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT C 8 af 11.1.2012, s. 4).

(54)  Ibidem, præmis 47.

(55)  Barcelona og Antwerpen nævnes som eksempler.

(56)  Med hensyn til finansieringen står der f.eks. i specifikationerne, at koncessionsgiver »er åben for forskellige finansieringsløsninger«.

(57)  Se artikel 2, stk. 1, litra a), i SGEI-afgørelsen af 2012.

(58)  Bekendtgørelse af 25. november 2010 om drift af en offentlig automatiseret cykeludlejningstjeneste, offentliggjort i Moniteur belge af 7. december 2010, artikel 2.

(59)  GRP er en indikator for den forretningsmæssige værdi af en reklameside på grundlag af dens kapacitet til at nå ud til flest mulige forbrugere og på grundlag af antal potentielle visuelle kontakter mellem denne side og forbrugeren, som den er målrettet mod.

(60)  Forvaltningsudvalget er nedsat i medfør af artikel 6 i Villo-aftalen og sammensat ligeligt af mindst to medlemmer udpeget af mobilitetsministeren hos Bruxelles Mobilité og mindst to medlemmer udpeget af JCD.

(61)  Svarende til en standarddækningsgrad på [10-20] %.

(62)  Domstolens dom, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg, C-280/00, ECLI:EU:C:2003:415, præmis 87-95.

(63)  Jf. betragtning 82 i indledningsafgørelsen.

(64)  Domstolens dom af 4. juni 2005, Kommissionen mod MOL, C-15/14 P, ECLI:EU:C:2015:362, præmis 60. Domstolens dom af 30. juni 2006, Kongeriget Belgien mod Kommissionen, C-270/15 P, ECLI:EU:C:2016:489, præmis 49. Rettens dom af 13. december 2017, Den Hellenske Republik mod Kommissionen, T-314/15, ECLI:EU:T:2017:903, præmis 79.

(65)  Jf. artikel 3 i SGEI-beslutningen af 2005 og i SGEI-afgørelsen af 2012.

(66)  Jf. den belgiske forfatningsdomstols dom 68/2012 af 31. maj 2012.

(67)  EUT C 8 af 11.1.2012, s. 4.

(68)  Jf. i denne forbindelse navnlig afgørelse af 25. januar 2012 i sag SA.14588 og afgørelse af 10. juli 2018 i sag SA.37977.

(69)  Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17).

(70)  Jf. også betragtning 109 i indledningsafgørelsen.

(71)  Domstolens dom af 12. juli 1973, Kommissionen mod Tyskland, 70/72, ECLI:EU:C:1973:87, præmis 13.

(72)  Domstolens dom af 21. marts 1990, Belgien mod Kommissionen, C-142/87, ECLI:EU:C:1990:125, præmis 66.

(73)  Domstolens dom af 17. juni 1999, Belgien mod Kommissionen, sag C-75/97, ECLI:EU:C:1999:311, præmis 64 og 65.

(74)  Domstolens dom af 12. februar 2008, CELF og Ministre de le Culture et de la Communication (»CELF I«), C-199/06, ECLI:EU:C:2008:79.

(75)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

(76)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT C 8 af 11.1.2012, s. 4).

(77)  Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).

Berigtigelser

11.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/159

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 af 12. juli 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036

(Den Europæiske Unions Tidende L 189 af 15. juli 2019)

Side 52, artikel 2, litra a):

I stedet for:

»denne ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Unionen i perioden mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011 (den oprindelige undersøgelsesperiode),«

læses:

»denne ikke eksporterede den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare til Unionen i perioden mellem 1. januar 2011 og 31. december 2011 (den oprindelige undersøgelsesperiode),«.