4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/3

PROTOKOL

om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

De kontraherende parter i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet udfærdiget i Rio de Janeiro den 14. maj 1966 (herefter benævnt »konventionen«),

SOM ERINDRER om ICCAT's henstilling om at nedsætte en arbejdsgruppe med det mål at udarbejde ændringer til ICCAT-konventionen [henstilling 12-10] samt de udkast til forslag om ændringer, der er udarbejdet af denne arbejdsgruppe,

SOM NOTERER SIG ICCAT's resolution om fiskerienheders deltagelse i den ændrede ICCAT-konvention [resolution 19-13] og ICCAT's henstilling om fisk, der anses for at være tun eller tunlignende arter eller pelagiske og stærkt vandrende hajer og rokker, der forekommer på det åbne hav (henstilling 19-01), idet disse akter er integrerende bestanddele i forslagene om ændringer og blev vedtaget af kommissionen i forbindelse med færdiggørelsen af denne protokol,

SOM FINDER, at forslagene om ændringer til konventionen indebærer nye forpligtelser,

SOM UNDERSTREGER, at det er vigtigt at afslutte deres respektive interne acceptprocedurer hurtigt, således at denne protokol kan træde i kraft for alle kontraherende parter så hurtigt som muligt,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Konventionens præambel affattes således:

»De regeringer, hvis behørigt bemyndigede repræsentanter har undertegnet denne konvention, som tager i betragtning, at populationerne af tunfisk og tunlignende fisk samt pelagiske og stærkt vandrende bestande af hajer og rokker, der forekommer på det åbne hav, i Atlanterhavet er af gensidig interesse, og som ønsker at samarbejde om bevarelsen af disse populationer på niveauer, der giver mulighed for langsigtet bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestandene til fødevarer og andre formål, beslutter herved at indgå en konvention om bevarelse af disse ressourcer og er med henblik herpå blevet enige om følgende:«

Artikel 2

Konventionens artikel II og III affattes således:

»Artikel II

Intet i denne konvention indskrænker staternes rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser i henhold til folkeretten. Denne konvention skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel III

1. De kontraherende parter er enige om at oprette og opretholde en kommission, som benævnes Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet, i det følgende benævnt "kommissionen", som har til opgave at virkeliggøre de mål, der er fastsat i denne konvention. Hver kontraherende part er medlem af kommissionen.

2. Hvert medlem af kommissionen må højst repræsenteres af tre delegerede i kommissionen. Disse delegerede kan bistås af eksperter og rådgivere.

3. Som hovedregel træffes kommissionens afgørelser ved konsensus. Medmindre andet er bestemt i denne konvention, træffes afgørelser i tilfælde af manglende konsensus med et flertal på to tredjedele af de medlemmer af kommissionen, der er til stede og afgiver ja- eller nejstemmer, idet hvert medlem har én stemme. Quorum udgøres af to tredjedele af alle kommissionens medlemmer.

4. Kommissionen afholder et ordinært møde hvert andet år. Der kan når som helst indkaldes til ekstraordinære møder på anmodning af et flertal af kommissionens medlemmer eller efter afgørelse truffet af det råd, der er nedsat i henhold til artikel VI.

5. Kommissionen udpeger ved det første møde og derefter ved hvert ordinært møde blandt de kontraherende parter en formand, en første næstformand og en anden næstformand, som kun kan genvælges én gang.

6. Møderne i kommissionen og i organerne herunder er offentlige, medmindre kommissionen træffer anden bestemmelse.

7. Kommissionens officielle sprog er engelsk, fransk og spansk.

8. Kommissionen vedtager en sådan forretningsorden og et sådant finansregulativ, som er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner.

9. Kommissionen forelægger hvert andet år en rapport for sine medlemmer omhandlende dens arbejde og konklusioner og informerer endvidere efter anmodning hvert af medlemmerne om spørgsmål vedrørende denne konventions mål.«

Artikel 3

I konventionen indsættes en ny artikel IV, der affattes således:

»Artikel IV

Ved udførelsen af arbejdet i henhold til denne konvention skal kommissionen og dens medlemmer:

a)	anvende en forsigtigheds- og økosystemtilgang til fiskeriforvaltning i overensstemmelse med relevante internationalt vedtagne standarder og, hvor det er relevant, anbefalet praksis og procedurer,

b)	anvende den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation,

c)	beskytte biodiversiteten i havmiljøet,

d)	sikre retfærdighed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, herunder med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder, og andre aktiviteter og

e)	fuldt ud anerkende de særlige behov hos medlemmer af kommissionen, der er udviklingslande, herunder deres behov for i overensstemmelse med folkeretten at opbygge kapacitet, så de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention og udvikle deres fiskeri.«

Artikel 4

Konventionens artikel IV, V, VI, VII og VIII omnummereres til henholdsvis artikel V, VI, VII, VIII og IX og affattes således:

»Artikel V

1. For at virkeliggøre konventionens mål fastsættes følgende:

Kommissionen er ansvarlig for at undersøge populationerne af tunfisk og tunlignende fisk samt pelagiske og stærkt vandrende hajer og rokker, der forekommer på det åbne hav, i det følgende benævnt »ICCAT-arter«, og andre arter, der fanges under fiskeri efter ICCAT-arter i konventionsområdet, under hensyntagen til arbejdet i andre relevante internationale fiskeriorganisationer eller -ordninger. Sådanne undersøgelser skal omfatte forskning vedrørende ovennævnte arter, deres miljøs oceanografi samt naturlige og menneskelige faktorers indvirkning på bestandstætheden. Kommissionen kan også undersøge arter, der tilhører samme økosystem eller er afhængige af eller knyttet til ICCAT-arterne.

Kommissionen skal ved udførelsen af disse opgaver i størst muligt omfang benytte sig af tekniske og videnskabelige tjenesteydelser og oplysninger fra kommissionens medlemmers officielle organer og disses politiske underafdelinger og kan om ønsket benytte sig af tjenesteydelser og oplysninger, der kan indhentes fra offentlige eller private institutioner eller organisationer eller fra privatpersoner; kommissionen kan endvidere inden for sine budgetmæssige grænser og i samarbejde med de berørte medlemmer af kommissionen iværksætte uafhængig forskning som supplement til det forskningsarbejde, der udføres af regeringerne, nationale institutioner eller andre internationale organisationer.

c)	Kommissionen sikrer, at alle oplysninger, den modtager fra sådanne institutioner, organisationer eller enkeltpersoner, opfylder fastlagte videnskabelige standarder for kvalitet og objektivitet.

2. Gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikels stk. 1 indebærer:

a)	indsamling og analyse af statistiske oplysninger vedrørende de nuværende forhold og tendenserne med hensyn til ICCAT-arter i konventionsområdet

b)	behandling og vurdering af oplysninger vedrørende foranstaltninger og metoder til bevarelse af populationerne af ICCAT-arter i konventionsområdet på eller over niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte, som er foreneligt med en effektiv udnyttelse af disse arter.

c)	henstillinger til kommissionens medlemmer med henblik på studier og undersøgelser og

d)	offentliggørelse og udbredelse i almindelighed af rapporter over forskningsresultater og statistiske, biologiske og andre videnskabelige oplysninger vedrørende ICCAT-arter i konventionsområdet.

Artikel VI

1. Der oprettes inden for kommissionen er råd, bestående af kommissionens formand og næstformænd sammen med repræsentanter for mindst fire og højst otte kontraherende parter. De kontraherende parter, der skal repræsenteres i rådet, udpeges ved hvert ordinært møde i kommissionen. Hvis antallet af kontraherende parter overstiger fyrre, kan kommissionen dog udpege yderligere to kontraherende parter til at være repræsenteret i rådet. De kontraherende parter, i hvilke formanden og næstformændene er statsborgere, kan ikke udpeges til rådet. Ved valg til rådet tager kommissionen skyldigt hensyn til de kontraherende parters geografiske interesser og interesser med hensyn til tunfiskeri og forarbejdning af tunfisk samt til de kontraherende parters lige ret til at være repræsenteret i rådet.

2. Rådet udøver de funktioner, som tildeles det ved denne konvention, og alle andre funktioner, der tildeles det af kommissionen, og holder møde mindst én gang i perioden mellem kommissionens ordinære møder. Mellem kommissionens møder træffer rådet de nødvendige afgørelser om de opgaver, der skal udføres af personalet, og giver eksekutivsekretæren de nødvendige instrukser. Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kommissionen.

Artikel VII

For at virkeliggøre konventionens mål kan kommissionen nedsætte underkommissioner efter arter, grupper af arter eller geografiske områder. Enhver sådan underkommission:

a)	skal holde sig informeret om den art, gruppe af arter eller det geografiske område, der hører under dens kompetence, og indsamle videnskabelige oplysninger og andre oplysninger i forbindelse hermed

b)	kan på basis af videnskabelige studier fremsætte henstillinger til kommissionen med henblik på fælles foranstaltninger, der kan træffes af kommissionens medlemmer og

c)	kan anbefale kommissionen studier og forskningsopgaver vedrørende den art, gruppe af arter eller det geografiske område, der hører under dens kompetence, samt koordinering af de forskningsprogrammer, der gennemføres af kommissionens medlemmer.

Artikel VIII

Kommissionen udnævner en eksekutivsekretær, hvis tjenesteperiode bestemmes af kommissionen. Eksekutivsekretæren er beføjet til at udvælge og administrere kommissionens personale i overensstemmelse med regler og fremgangsmåder, som kommissionen kan fastsætte. Endvidere udfører eksekutivsekretæren blandt andet følgende opgaver, som kommissionen kan overdrage denne:

a)	koordinere de forskningsprogrammer, der gennemføres i henhold til denne konventions artikel V og VII

b)	forberede budgetoverslag til forelæggelse for kommissionen

c)	tillade udbetaling af midler i overensstemmelse med kommissionens budget

d)	føre regnskab med kommissionens midler

e)	sikre samarbejdet med de i denne konventions artikel XIII omhandlede organisationer

f)	indsamle og analysere de data, som er nødvendige for virkeliggørelsen af konventionens mål, navnlig data vedrørende det nuværende og maksimale bæredygtige udbytte af bestande af ICCAT-arter og

g)	udarbejde videnskabelige, administrative og andre rapporter for kommissionen og organerne herunder med henblik på kommissionens godkendelse.

Artikel IX

Kommissionen kan på grundlag af videnskabelig dokumentation fremsætte henstillinger med henblik på:

i)	sikre langsigtet bevarelse og bæredygtig udnyttelse af ICCAT-arter i konventionsområdet ved at opretholde eller genoprette disse arters bestandstæthed på eller over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte

ii)

om nødvendigt fremme bevarelsen af andre arter, der er afhængige af eller knyttet til ICCAT-arterne, med henblik på at opretholde eller genoprette populationer af sådanne arter over det niveau, hvor deres reproduktion kan blive alvorligt truet.

Disse henstillinger får virkning for kommissionens medlemmer på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 3.

De ovennævnte henstillinger fremsættes:

i)	på kommissionens initiativ, hvis der ikke er nedsat en relevant underkommission

ii)	på kommissionens initiativ efter samtykke fra mindst to tredjedele af alle kommissionens medlemmer, hvis der er nedsat en relevant underkommission, men ikke foreligger et forslag, der er godkendt af denne

iii)	efter et forslag, der er godkendt af en relevant underkommission, eller

iv)	efter et forslag, der er godkendt af de relevante underkommissioner, hvis den påtænkte henstilling angår mere end ét geografisk område eller mere end én art eller gruppe af arter.

2. Henstillinger, der fremsættes i henhold til denne artikels stk. 1, får virkning for alle medlemmer af kommissionen fire måneder efter den dato, hvor kommissionen har fremsendt henstillingen til medlemmerne, medmindre andet aftales af kommissionen på det tidspunkt, hvor henstillingen vedtages, og med forbehold af denne artikels stk. 3. Der skal dog under alle omstændigheder gå mindst tre måneder, før en henstilling kan få virkning.

Såfremt et medlem af kommissionen i tilfælde af en henstilling fremsat i henhold til stk. 1, litra b), nr. i) eller ii), eller et medlem af kommissionen, der også er medlem af en berørt underkommission, i tilfælde af en henstilling fremsat i henhold til stk. 1, litra b), nr. iii) eller iv), gør indsigelse over for kommissionen mod henstillingen inden for den frist, der er fastsat i stk. 2 ovenfor, får henstillingen ikke virkning for de medlemmer af kommissionen, der har gjort indsigelse.

Hvis et flertal af kommissionens medlemmer har gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i henhold til stk. 2, får henstillingen ikke virkning for noget medlem af kommissionen.

Et medlem af kommissionen, der gør indsigelse i henhold til litra a), skal på tidspunktet for fremsættelsen af indsigelsen skriftligt meddele kommissionen begrundelsen for indsigelsen, som skal være baseret på et eller flere af følgende forhold:

i)	henstillingen er uforenelig med denne konvention eller andre relevante folkeretlige regler

ii)	henstillingen diskriminerer uberettiget i form eller indhold mod det medlem af kommissionen, der har gjort indsigelse

iii)	medlemmet af kommissionen kan ikke i praksis overholde foranstaltningen, fordi det har valgt en anden tilgang til bevarelse og bæredygtig forvaltning, eller fordi det ikke har den tekniske kapacitet til at gennemføre henstillingen, eller

iv)	sikkerhedsbegrænsninger medfører, at det medlem af kommissionen, der har gjort indsigelse, ikke er i stand til at gennemføre eller overholde foranstaltningen.

Medlemmer af kommissionen, der gør indsigelse i henhold til denne artikel, skal så vidt muligt forelægge kommissionen en beskrivelse af eventuelle alternative bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som skal være mindst lige så effektive som den foranstaltning, de gør indsigelse mod.

4. Et medlem af kommissionen, som har gjort indsigelse mod en henstilling, kan når som helst trække denne indsigelse tilbage, og henstillingen får virkning for dette medlem enten omgående, hvis henstillingen allerede er i kraft, eller på det tidspunkt, hvor den kan få virkning i henhold til denne artikel.

5. Eksekutivsekretæren sender straks alle medlemmer af kommissionen oplysninger om eventuelle indsigelser og forklaringer, der er modtaget i overensstemmelse med denne artikel, og om enhver tilbagetrækning af sådanne indsigelser, og meddeler alle medlemmer af kommissionen, hvornår en henstilling får virkning.«

Artikel 5

I konventionen indsættes en ny artikel X, der affattes således:

»Artikel X

1. Kommissionen skal gøre sit yderste for at forebygge tvister, og parterne i eventuelle tvister rådfører sig med hinanden med henblik på at bilægge tvister vedrørende denne konvention i mindelighed og hurtigst muligt.

2. Når en tvist vedrører et spørgsmål af teknisk karakter, kan tvistens parter i fællesskab henvise tvisten til et ad hoc-ekspertpanel, der nedsættes i overensstemmelse med procedurer, der skal vedtages af kommissionen. Panelet rådfører sig med tvistens parter og bestræber sig på at løse tvisten hurtigt uden at ty til bindende procedurer.

3. Hvis der opstår tvister mellem to eller flere af de kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, skal alt sættes ind på at løse tvisten med fredelige midler.

4. Enhver tvist, der ikke løses ved hjælp af de midler, der er beskrevet ovenfor, kan efter fælles anmodning fra tvistens parter forelægges til endelig og bindende voldgift med henblik på bilæggelse. Forud for den fælles anmodning om voldgift bør parterne i tvisten blive enige om tvistens genstand. Parterne i tvisten kan blive enige om, at der skal sammensættes en voldgiftsret, og at sagen skal behandles i overensstemmelse med bilag 1 til denne konvention eller i overensstemmelse med andre procedurer, som parterne kan beslutte at anvende efter fælles aftale. Enhver voldgiftsret træffer sine afgørelser i overensstemmelse med denne konvention, folkeretten og relevante standarder, der anerkendes af tvistens parter, med henblik på bevarelse af havets biologiske ressourcer.

5. De tvistbilæggelsesmekanismer, der er fastsat i denne artikel, finder kun anvendelse på tvister, der vedrører handlinger, faktiske forhold eller situationer, der indtræffer efter datoen for denne artikels ikrafttræden.

6. Intet i denne artikel indskrænker parternes mulighed for, i stedet for at bilægge tvister i henhold til denne artikel, at gøre brug af tvistbilæggelse i henhold til andre traktater eller internationale aftaler, som de er part i, i overensstemmelse med kravene i den pågældende traktat eller internationale aftale.«

Artikel 6

Konventionens artikel IX, X og XI omnummereres til henholdsvis artikel XI, XII og XIII og affattes således:

»Artikel XI

1. Kommissionens medlemmer er enige om at træffe de nødvendige forholdsregler til sikring af anvendelsen af denne konvention. Hvert medlem af kommissionen fremsender til kommissionen hvert andet år, eller hver gang kommissionen anmoder herom, en redegørelse over de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå.

2. Kommissionens medlemmer er enige om:

a)	på anmodning af kommissionen at fremskaffe alle de videnskabelige oplysninger af statistisk, biologisk og anden art, som kommissionen måtte få brug for i forbindelse med denne konvention

b)	såfremt deres officielle organer ikke selv kan fremskaffe og videregive de nævnte oplysninger, at tillade, at kommissionen via de berørte medlemmer af kommissionen skaffer sig disse oplysninger direkte fra virksomhederne og fiskerne på frivillig basis.

3. Kommissionens medlemmer forpligter sig til at samarbejde med hinanden med henblik på at vedtage egnede effektive foranstaltninger til sikring af anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention.

4. De kontraherende parter forpligter sig til at oprette et internationalt kontrolsystem, der skal anvendes i konventionsområdet undtagen i det søterritorium og i givet fald andre farvande, hvor en stat ifølge folkeretten har ret til at udøve jurisdiktion i fiskerispørgsmål.

Artikel XII

1. Kommissionen vedtager et budget over kommissionens udgifter i den toårsperiode, som følger hvert ordinært møde.

Hvert medlem af kommissionen betaler årligt til kommissionens budget et beløb, der beregnes i overensstemmelse med en ordning, der er fastsat i finansregulativerne som vedtaget af kommissionen. Kommissionen bør ved vedtagelsen af denne ordning bl.a. tage hensyn til de enkelte medlemmers faste grundgebyrer for medlemskab af kommissionen og dens underkommissioner, den samlede levende vægt af tunfisk og tunlignende fisk i Atlanterhavet og nettovægten af konserverede produkter af disse arter samt graden af økonomisk udvikling for kommissionens medlemmer.

Ordningen for årlige bidrag i finansregulativerne kan kun fastlægges eller ændres efter samtykke fra alle kommissionens tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Kommissionens medlemmer underrettes herom halvfems dage forinden.

3. Rådet gennemgår ved det ordinære møde, som det afholder mellem kommissionens møder, den anden halvdel af toårsbudgettet og kan på baggrund af den foreliggende situation og den forventede udvikling give tilladelse til, at der inden for rammerne af det samlede vedtagne budget foretages en ny fordeling af de bevillinger, der er opført på budgettet for det andet år.

4. Kommissionens eksekutivsekretær giver hvert af kommissionens medlemmer notifikation om deres årlige bidrag. Bidragene forfalder den 1. januar i det år, som de vedrører. Et medlem af kommissionen, hvis bidrag ikke er betalt den 1. januar i det følgende år, betragtes som værende i restance.

5. Bidragene til toårsbudgettet betales i den valuta, som kommissionen fastsætter.

6. Kommissionen godkender på sit første møde et budget for den resterende del af det første år af sit virke, og for den følgende toårige regnskabsperiode. Den fremsender straks til kommissionens medlemmer en genpart af disse budgetter sammen med notifikation om deres respektive bidrag for det første år.

7. Derefter forelægger eksekutivsekretæren mindst tres dage før det ordinære møde i kommissionen, der finder sted forud for den toårige periode, hvert medlem af kommissionen et budgetforslag og en liste over foreslåede bidrag.

8. Kommissionen kan suspendere et medlems stemmeret, såfremt dets bidragsrestancer svarer til eller er højere end det bidrag, som det er skyldigt for de to foregående år.

9. Kommissionen opretter en driftskapital til finansiering af opgaver forud for modtagelsen af de årlige bidrag og til andre formål, som kommissionen finder nødvendige. Kommissionen fastsætter størrelsen af driftskapitalen, ansætter de forskud, der er nødvendige for at oprette den, og vedtager regler for anvendelsen heraf.

10. Kommissionen træffer foranstaltninger til en årlig uafhængig revision af dens regnskaber. Beretningen om regnskaberne gennemgås og godkendes af kommissionen eller af rådet de år, hvor kommissionen ikke afholder ordinært møde.

11. Kommissionen kan med henblik på udførelsen af sit arbejde acceptere andre bidrag end dem, der er fastsat i stk. 2 i denne artikel.

Artikel XIII

1. De kontraherende parter er enige om, at der bør bestå forbindelser mellem kommissionen og De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation om deres arbejde. I dette øjemed indleder kommissionen forhandlinger med denne organisation med henblik på indgåelse af en aftale i medfør af artikel XIII i akten om oprettelse af organisationen. Denne aftale bør blandt andet indeholde bestemmelse om, at generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation udpeger en repræsentant, som uden at have stemmeret deltager i alle møder i kommissionen og i organer herunder.

2. Kommissionens medlemmer er enige om, at der bør etableres et samarbejde mellem kommissionen og andre internationale fiskerikommissioner og videnskabelige organisationer, der vil kunne bidrage til dens arbejde. Kommissionen kan indgå aftaler med disse kommissioner og organisationer.

3. Kommissionen kan opfordre enhver relevant international organisation og enhver regering, som uden at være medlem af kommissionen er medlem af De Forenede Nationer eller af en af De Forenede Nationers særorganisationer, til at sende observatører til møderne i kommissionen og i organerne herunder.«

Artikel 7

Konventionens artikel XII omnummereres til artikel XIV. Nævnte artikels stk. 2 affattes således:

»2. Når som helst efter udløbet af en frist på ti år fra den dato, på hvilken denne konvention træder i kraft, kan enhver kontraherende part udtræde af konventionen den 31. december i et hvilket som helst år, herunder det tiende år, ved fremsendelse senest den 31. december det foregående år af skriftlig notifikation om opsigelse til generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevarer- og Landbrugsorganisation.«

Artikel 8

Konventionens artikel XIII omnummereres til artikel XV. Nævnte artikels stk. 1 affattes således:

‘1.

a)	På initiativ af en kontraherende part eller af kommissionen selv kan kommissionen foreslå ændringer til denne konvention. Sådanne forslag skal fremsættes ved konsensus.
b)	Generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation fremsender til alle de kontraherende parter en bekræftet genpart af teksten til enhver foreslået ændring.
c)	Enhver ændring, der ikke medfører nye forpligtelser, træder for alle de kontraherende parters vedkommende i kraft på den tredivte dag, efter at den er accepteret af tre fjerdedele af disse.
d)	Enhver ændring, som indebærer nye forpligtelser, træder for hver kontraherende part, som har accepteret den, i kraft på den halvfemsindstyvende dag, efter at den er accepteret af tre fjerdedele af de kontraherende parter, og for hver øvrig kontraherende part, når denne har accepteret ændringen. Enhver ændring, som efter en eller flere kontraherende parters opfattelse medfører nye forpligtelser, betragtes som sådan og får virkning på de ovennævnte betingelser.
e)	En regering, som bliver kontraherende part, efter at en ændring til denne konvention er forelagt til accept i henhold til bestemmelserne i denne artikel, er bundet af konventionen som ændret, når den nævnte ændring får virkning.’

Artikel 9

I konventionen indsættes en ny artikel XVI, der affattes således:

»Artikel XVI

Bilagene udgør en integrerende del af denne konvention, og en henvisning til denne konvention omfatter en henvisning til bilagene.«

Artikel 10

Konventionens artikel XIV, XV og XVI omnummereres til henholdsvis artikel XVII, XVIII og XIX og affattes således:

»Artikel XVII

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af regeringen for enhver stat, der er medlem af De Forenede Nationer eller af hvilken som helst af De Forenede Nationers særorganisationer. En sådan regering, som ikke har undertegnet konventionen, kan tiltræde den når som helst.

2. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes af signatarstaterne i overensstemmelse med deres forfatninger. Ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation.

3. Denne konvention træder i kraft, når syv regeringer har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter; for regeringer, der deponerer et ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument senere, træder den i kraft på dagen for deponeringen af dette instrument.

4. Denne konvention er åben for undertegnelse eller tiltrædelse af enhver mellemstatslig organisation for økonomisk integration, der består af stater, som har overdraget organisationen beføjelser med hensyn til de områder, der er omfattet af konventionen, herunder også beføjelse til at indgå traktater om disse områder.

5. Straks ved deponeringen af sit instrument om formel bekræftelse eller tiltrædelse bliver enhver organisation, der er omhandlet i stk. 4, kontraherende part med samme rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention som de øvrige kontraherende parter. Henvisning i konventionens tekst til udtrykket »stat« i artikel XI, stk. 4, og til udtrykket »regering« i præamblen og i artikel XV, stk. 1, fortolkes på samme måde.

6. Så snart en sådan organisation, som er omhandlet i stk. 4, bliver kontraherende part i denne konvention, er den pågældende organisations medlemsstater og dem, der senere tiltræder den, ikke længere parter i konventionen; de sender skriftlig notifikation herom til generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation.

Artikel XVIII

Generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation giver alle regeringer der er omhandlet i artikel XVII, stk. 1, og alle organisationer, der er omhandlet i samme artikel, stk. 4, meddelelse om deponeringen af instrumenter om ratifikation, godkendelse, formel bekræftelse eller tiltrædelse, datoen for konventionens ikrafttræden, forslag til ændringer, notifikationer om accept af ændringer og disses ikrafttræden samt om notifikationer om udtrædelse.

Artikel XIX

Originalteksten til denne konvention deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, som fremsender bekræftede genparter deraf til alle regeringer, der er omhandlet i artikel XVII, stk. 1, og alle organisationer, der er omhandlet i samme artikel, stk. 4.«

Artikel 11

I konventionen tilføjes to bilag, der affattes således:

»BILAG 1

PROCEDURER FOR BILÆGGELSE AF TVISTER

Den voldgiftsret, der er omhandlet i artikel X, stk. 4, bør alt efter omstændighederne sammensættes af tre voldgiftsmænd, der kan udpeges som følger:

En af tvistens parter bør meddele navnet på en voldgiftsmand til den anden part i tvisten, som på sin side senest fyrre dage efter modtagelsen af en sådan notifikation bør meddele navnet på den anden voldgiftsmand. I tvister mellem mere end to medlemmer af kommissionen bør parter med de samme interesser i fællesskab udpege en voldgiftsmand. Tvistens parter bør inden for en frist på tres dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpege en tredje voldgiftsmand, som hverken er statsborger i en stat, der part i tvisten, eller har samme nationalitet som de to første voldgiftsmænd. Den tredje voldgiftsmand bør føre forsædet i voldgiftsretten.

Hvis den anden voldgiftsmand ikke udpeges inden for den fastsatte frist, eller hvis parterne ikke inden for den fastsatte frist kan blive enige om udpegelsen af den tredje voldgiftsmand, kan disse voldgiftsmænd på parternes anmodning udpeges af formanden for kommissionen inden for to måneder fra datoen for modtagelse af anmodningen.

Voldgiftsrettens afgørelse bør træffes af et flertal af dens medlemmer, som ikke bør afholde sig fra at stemme.

Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for tvistens parter. Tvistens parter bør straks efterkomme afgørelsen. Voldgiftsretten kan fortolke afgørelsen efter anmodning fra en af tvistens parter.

BILAG 2

FISKERIENHEDER

Efter ikrafttrædelsen af de ændringer til denne konvention, der er vedtaget den 18. november 2019, kan kun fiskerienheder, der den 10. juli 2013 havde opnået status som samarbejdende part i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat af kommissionen, jf. resolution [Res. 19-13] vedtaget sideløbende med dette bilag, ved et skriftligt instrument, der indgives til kommissionens eksekutivsekretær, erklære, at de bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention og efterkomme henstillinger, der vedtages i medfør heraf. Denne forpligtelse får virkning tredive dage efter datoen for modtagelse af instrumentet. De pågældende fiskerienheder kan trække en sådan forpligtelse tilbage ved skriftlig notifikation til kommissionens eksekutivsekretær. Tilbagetrækningen får virkning et år efter modtagelsen, medmindre der er angivet en senere dato i notifikationen.

Hvis der vedtages yderligere ændringer til denne konvention i henhold til artikel XV, kan de i stk. 1 omhandlede fiskerienheder ved et skriftligt instrument, der indgives til kommissionens eksekutivsekretær, erklære, at de bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i den ændrede konvention og efterkomme henstillinger, der vedtages i medfør heraf. En sådan forpligtelse får virkning fra de datoer, der er omhandlet i artikel XV, eller fra datoen for modtagelse af det i dette stykke omhandlede skriftlige instrument, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

Eksekutivsekretæren underretter de kontraherende parter om modtagelsen af sådanne forpligtelsesinstrumenter eller notifikationer, stiller sådanne notifikationer til rådighed for de kontraherende parter, sender notifikationer fra de kontraherende parter til fiskerienhederne, herunder notifikationer om ratifikation, godkendelse og tiltrædelse af konventionen og af ændringer hertil samt om konventionens og ændringernes ikrafttræden, og sørger for, at dokumenter, som sendes mellem fiskerienhederne og eksekutivsekretæren, opbevares sikkert.

De i stk. 1 omhandlede fiskerienheder, som ved indgivelse af det i stk. 1 og 2 nævnte skriftlige instrument har erklæret, at de bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention og efterkomme henstillinger, der vedtages i medfør heraf, kan deltage i det relevante arbejde, herunder beslutningstagning, i kommissionen og har samme rettigheder og forpligtelser som medlemmerne af kommissionen, jf. denne konventions artikel III, V, VII, IX, XI, XII og XIII.

Hvis en tvist involverer fiskerienheder som omhandlet i stk. 1, der har erklæret, at de bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention i overensstemmelse med dette bilag, og tvisten ikke kan bilægges i mindelighed, kan den efter fælles overenskomst mellem tvistens parter alt efter omstændighederne forelægges for et ad hoc-ekspertpanel eller, efter bestræbelser på at nå til enighed om tvistens genstand, indbringes til endelig og bindende voldgift.

Bestemmelserne i dette bilag vedrørende de i stk. 1 omhandlede fiskerienheders deltagelse finder kun anvendelse i forbindelse med denne konvention.

Ikke-kontraherende parter, enheder og fiskerienheder, der opnår status som samarbejdende part efter den 10. juli 2013, betragtes ikke som fiskerienheder i forbindelse med dette bilag og har således ikke samme rettigheder og forpligtelser som medlemmerne af kommissionen, jf. denne konventions artikel III, V, VII, IX, XI, XII og XIII.

Artikel 12

Originalteksten til denne protokol, hvis engelske, spanske og franske tekster har samme gyldighed, deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation. Den er åben for undertegnelse i Palma de Mallorca, Spanien den 20. november 2019 og derefter i Rom indtil den 20. november 2020. De kontraherende parter i konventionen, som ikke har undertegnet denne protokol, kan dog til enhver tid deponere deres godkendelses-, ratifikations- eller acceptinstrumenter. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation fremsender en bekræftet genpart af denne protokol til hver af de kontraherende parter i konventionen.

Artikel 13

Denne protokol træder for hver kontraherende part i konventionen, der har accepteret den, i kraft på den halvfemsindstyvende dag, efter at tre fjerdedele af konventionens kontraherende parter har deponeret et godkendelses-, ratifikations- eller acceptinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, og derefter for hver øvrig kontraherende part i konventionen, når denne har godkendt, ratificeret eller accepteret protokollen. En regering, der bliver kontraherende part i konventionen, efter at denne protokol er åbnet for undertegnelse i henhold til artikel 12, anses for at have accepteret denne protokol.

Artikel 14

Efter ikrafttrædelsen af denne protokol for de tre fjerdedele af de kontraherende parter i konventionen, der har deponeret et godkendelses-, ratifikations- eller acceptinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, anses de kontraherende parter i konventionen, der ikke har deponeret deres godkendelses-, ratifikations- eller acceptinstrument, for fortsat at være medlemmer af kommissionen. Kommissionen vedtager foranstaltninger for at sikre, at den fungerer efter hensigten, indtil denne protokol er trådt i kraft for alle kontraherende parter i konventionen. En kontraherende part i konventionen, for hvilken denne protokol endnu ikke er trådt i kraft, kan dog vælge at gennemføre disse ændringer foreløbigt og kan underrette generaldirektøren for De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation herom.

Udfærdiget i Palma de Mallorca, Spanien, den 20. november 2019.

4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/14

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2026

af 21. november 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår levering af varer eller ydelser, der formidles ved brug af elektroniske grænseflader, og særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2006/112/EF blev ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 (2), som bl.a. udvidede anvendelsesområdet for særordningerne for ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester eller elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, til alle typer af ydelser samt til fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande. Direktiv (EU) 2017/2455 indførte tillige visse bestemmelser for afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer eller ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer ved brug af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler.

(2)	De nærmere bestemmelser for anvendelsen af de særordninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (3), bør ajourføres efter udvidelsen af deres anvendelsesområde.

(3)

Definitionerne af »fjernsalg af varer inden for Fællesskabet« og »fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande« i direktiv 2006/112/EF omfatter tillige levering af varer, hvor leverandøren indirekte medvirker ved forsendelsen eller transporten til kunden. For at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af disse definitioner på tværs af medlemsstaterne og øge retssikkerheden for både økonomiske operatører og skatteforvaltninger er det nødvendigt at præcisere og definere betydningen af begrebet »indirekte« i denne sammenhæng.

(4)

Det er nødvendigt yderligere at definere betydningen af udtrykket »formidler« og at præcisere, hvornår en afgiftspligtig person ikke anses for at formidle varer eller ydelser via en elektronisk grænseflade, for at sikre en ensartet anvendelse i medlemsstaterne af bestemmelserne om afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer og ydelser inden for Fællesskabet, og for at forbedre retssikkerheden for afgiftspligtige personer, som er underlagt reglerne om merværdiafgift (moms), og for de skatteforvaltninger, der håndhæver disse regler.

(5)

For at sikre en ensartet anvendelse af momsreglerne er det nødvendigt klart at definere det tidspunkt, hvor kundens betaling kan anses for at være accepteret, med henblik på at fastslå, i hvilken afgiftsperiode leveringer foretaget af afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, eller af enhver afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, skal angives.

(6)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken type oplysninger der bør opbevares i regnskaberne hos afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer og ydelser inden for Fællesskabet via en elektronisk grænseflade. Der bør tages hensyn til arten af de oplysninger, der er tilgængelige for disse afgiftspligtige personer, deres relevans for skattemyndighederne og kravet om, at sådan regnskabsføring og registrering skal være forholdsmæssig for at overholde de rettigheder og forpligtelser, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4).

(7)

En afgiftspligtig person, som formidler levering af visse varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, anses for at have modtaget og leveret varerne selv og skal svare moms af disse leveringer. Det er vigtigt at tage højde for, at en sådan afgiftspligtig person kan være afhængig af rigtigheden af de oplysninger, der stilles til rådighed af de leverandører, der sælger varer via denne elektroniske grænseflade, for at kunne angive og betale det skyldige momsbeløb korrekt. Det er derfor rimeligt at bestemme, at når de modtagne oplysninger er fejlagtige, hæfter en sådan afgiftspligtig person ikke for noget momsbeløb, der overstiger den moms, som vedkommende har angivet og betalt for disse leveringer, såfremt vedkommende kan påvise, at vedkommende var uvidende om og ikke med rimelighed kunne have været vidende om, at de modtagne oplysninger var ukorrekte. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at fritage disse afgiftspligtige personer fra supplerende moms, når de handler i god tro.

(8)

For at mindske den administrative byrde for afgiftspligtige personer, der formidler levering af visse varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, er det hensigtsmæssigt at fritage dem fra den administrative byrde at skulle føre bevis for sælgers og kundes status. Derfor bør der indføres visse afkræftelige antagelser, hvorved leverandører, der sælger varer via denne elektroniske grænseflade, anses for at være afgiftspligtige personer og deres kunder ikkeafgiftspligtige personer.

(9)

For at undgå tvivl er det nødvendigt at præcisere, at det registreringsnummer, der er tildelt en formidler, som handler på vegne af en afgiftspligtig person, der anvender den pågældende importordning, og i dennes navn, er en tilladelse, som sætter vedkommende i stand til at fungere som formidler, og som ikke kan anvendes af formidleren til at angive moms på afgiftspligtige transaktioner, som vedkommende selv udfører.

(10)

Den bestemmelse, hvorved en afgiftspligtig person, der frivilligt er ophørt med at anvende en særordning, udelukkes fra at genindtræde i denne særordning i to kvartaler, anses ikke for nyttig af medlemsstaterne og kan påføre den pågældende afgiftspligtige person yderligere byrder. Denne bestemmelse bør derfor fjernes.

(11)

For at begrænse IT-virkningen af en ændring af den måde, hvorpå korrektioner af tidligere momsangivelser under en særordning skal foretages, er det at foretrække, at det bestemmes, at korrektioner af en momsangivelse for en afgiftsperiode forud for den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal anvende de nationale foranstaltninger i overensstemmelse med artiklerne 2 og 3 i direktiv (EU) 2017/2455, foretages gennem ændringer af denne angivelse. Desuden vil afgiftspligtige personer, der er udelukket fra en særordning, ikke længere kunne foretage korrektioner i en efterfølgende angivelse, da korrektioner i foregående momsangivelser fra den 1. januar 2021 skal indsendes i en efterfølgende angivelse for afgiftsperioder. Som følge heraf er det nødvendigt at fastsætte, at disse korrektioner bør afvikles direkte med skattemyndighederne i de relevante forbrugsmedlemsstater.

(12)

Da kundens navn, såfremt dette er den afgiftspligtige person bekendt, kun må opbevares i registrene hos en afgiftspligtig person, der gør brug af en særordning, ikke er nødvendigt for at afgøre, i hvilken medlemsstat leveringen er afgiftspligtig og kan give anledning til databeskyttelsesproblemer, er det ikke længere nødvendigt at indsætte navnet på kunden i de regnskaber, der skal føres af afgiftspligtige personer, som gør brug af særordningen. For at gøre det lettere at kontrollere leveringer af varer, der er omfattet af en særordning, er det nødvendigt at medtage oplysninger om returnering af varer og forsendelses- eller transaktionsnumre i de oplysninger, som de afgiftspligtige personer skal opbevare.

(13)

For at sikre konsistens mellem på den ene side særordningerne for angivelse og betaling af moms ved indførsel og på den anden side toldbestemmelser vedrørende henstand med betaling af told og forpligtelserne for den person, der indleverer varerne til toldbehandling, og for at garantere korrekt betaling af moms ved indførsel i forbindelse med anvendelsen af disse ordninger, bør det præciseres, at den månedlige betaling af moms ved indførsel under særordningerne kan underlægges de betingelser, der sædvanligvis finder anvendelse i henhold til toldlovgivningen med henblik på at indrømme henstand med betaling af importtold. Det bør endvidere præciseres, at anvendelse af særordningerne ikke forpligter medlemsstaterne til at kræve, at den person, der indleverer varerne til toldbehandling, får beføjelse af den person, til hvem varerne er bestemt, til at indlevere varerne til toldbehandling på dennes vegne.

(14)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:

I kapitel IV foretages følgende ændringer:

a)	Titlen på kapitel IV affattes således: » AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIOER (AFSNIT IV I DIREKTIV 2006/112/EF) AFDELING 1 Levering af varer (Artikel 14-19 i direktiv 2006/112/EF) «

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 5a

Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 4, i direktiv 2006/112/EF skal varer anses for at være blevet forsendt eller transporteret af eller på vegne af leverandøren, herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved forsendelsen eller transporten af varerne, navnlig i følgende tilfælde:

a)	når forsendelsen eller transporten af varerne gives i underentreprise til en tredjepart, der leverer varerne til kunden

b)	når forsendelsen eller transporten af varerne foretages af en tredjepart, men leverandøren enten helt eller delvist er ansvarlig for levering af varerne til kunden

c)	når leverandøren fakturerer og opkræver transportgebyrerne fra kunden og videresender dem til en tredjepart, som står for forsendelsen eller transporten af varerne

d)	når leverandøren på en hvilken som helst måde fremmer en tredjeparts leveringsydelser over for en kunde, sætter kunden og en tredjepart i kontakt med hinanden eller på anden måde giver en tredjepart oplysninger, som denne skal bruge til at foretage levering af varerne til forbrugeren.

Varer anses imidlertid ikke for at være forsendt eller transporteret af eller på vegne af leverandøren, når kunden transporterer varerne selv, eller når kunden arrangerer levering af varerne med en tredjemand, og leverandøren ikke direkte eller indirekte medvirker til at levere eller tilrettelægge forsendelsen eller transporten af disse varer.

Artikel 5b

Ved anvendelsen af artikel 14a i direktiv 2006/112/EF forstås »formidler« som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer via den elektroniske grænseflade.

En afgiftspligtig person formidler ikke levering af varer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	den afgiftspligtige person fastsætter ikke, hverken direkte eller indirekte, nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages

b)	den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden

c)	den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i bestillingen eller leveringen af varerne.

Artikel 14a i direktiv 2006/112/EF finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer følgende ydelser:

a)	håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b)	katalogisering eller annoncering for varer

c)	omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

Artikel 5c

Ved anvendelsen af artikel 14a i direktiv 2006/112/EF hæfter en afgiftspligtig person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne, ikke for betaling af moms ud over den moms, som vedkommende har angivet og betalt for disse leveringer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	den afgiftspligtige person er afhængig af oplysninger fra leverandører, der sælger varer via en elektronisk grænseflade eller fra andre tredjeparter, for korrekt at kunne angive og betale moms af disse leveringer

b)	oplysningerne omhandlet i litra a) er fejlagtige

c)	den afgiftspligtige person kan påvise, at vedkommende var uvidende om og ikke med rimelighed kunne have vidst, at disse oplysninger ikke var korrekte.

Artikel 5d

Medmindre den afgiftspligtige person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne i henhold artikel 14a i direktiv 2006/112/EF, har oplysninger om det modsatte, antager vedkommende, at

a)	den person, som sælger varer via en elektronisk grænseflade, er en afgiftspligtig person

b)	den person, der køber disse varer, er en ikkeafgiftspligtig person.«

c)	følgende overskrift indsættes før artikel 6: » AFDELING 2 Levering af ydelser (Artikel 24-29 i direktiv 2006/112/EF) «

2)	Artikel 14 udgår

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL Va

AFGIFTSPLIGTENS INDTRÆDEN OG AFGIFTENS FORFALD

(AFSNIT VI I DIREKTIV 2006/112/EF)

Artikel 41a

Ved anvendelsen af artikel 66a i direktiv 2006/112/EF forstås det tidspunkt, hvorpå betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse modtages af eller på vegne af leverandøren, der sælger varer via den elektroniske grænseflade, uanset det tidspunkt, hvorpå pengebetalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.«

I kapitel X indsættes følgende afdeling:

» AFDELING 1B

Regnskabsføring

(Artikel 241-249 i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 54b

1. Ved anvendelsen af artikel 242a i direktiv 2006/112/EF forstås »formidler« som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder ydelser eller varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer eller ydelser via den elektroniske grænseflade.

Betegnelsen »formidler« omfatter ikke levering af varer eller ydelser, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	den afgiftspligtige person fastsætter ikke, hverken direkte eller indirekte, nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages

b)	den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden

c)	den afgiftspligtige person er hverken direkte eller indirekte involveret i bestilling eller levering af varerne eller i leveringen af ydelserne.

2. Ved anvendelsen af artikel 242a i direktiv 2006/112/EF forstås ved »formidler« ikke tilfælde, hvor en afgiftspligtig person kun leverer følgende:

a)	håndtering af betalinger vedrørende leveringen af varer eller ydelser

b)	katalogisering eller annoncering for varer eller ydelser

c)	omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, når varer eller ydelser udbydes, uden yderligere medvirken ved leveringen.

Artikel 54c

1. Den i artikel 242a i direktiv 2006/112/EF omhandlede afgiftspligtige person skal føre følgende regnskaber over leveringer, når vedkommende anses for at have modtaget og leveret varerne selv i overensstemmelse med artikel 14a i direktiv 2006/112/EF, eller hvis vedkommende deltager i levering af elektronisk leverede ydelser, for hvilke vedkommende antages at handle i eget navn i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9a:

a)	de i denne forordnings artikel 63c omhandlede regnskaber, når den afgiftspligtige person har valgt at anvende en af de særordninger, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF

b)	de i artikel 242 i direktiv 2006/112/EF omhandlede regnskaber, når den afgiftspligtige person har valgt ikke at anvende nogen af de særordninger, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF.

2. Den i artikel 242a i direktiv 2006/112/EF omhandlede afgiftspligtige person opbevarer følgende oplysninger vedrørende andre leveringer end de i stk. 1 omhandlede:

navn, postadresse og elektronisk adresse eller websted på den leverandør, hvis leveringer formidles ved hjælp af den elektroniske grænseflade og, hvis de foreligger:

i)	leverandørens momsregistreringsnummer eller nationale skattenummer

ii)	leverandørens bankkontonummer eller virtuelle kontonummer

b)	en beskrivelse af varerne, deres værdi, det sted, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, samt leveringstidspunktet og, hvis det foreligger, ordrenummeret eller det entydige transaktionsnummer

c)	en beskrivelse af ydelserne, deres værdi, oplysninger for at fastslå leveringssted og -tidspunkt og, hvis det foreligger, ordrenummeret eller det entydige transaktionsnummer.«

Afdeling 2 i kapitel XI affattes således:

» AFDELING 2

Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse former for indenlandsk levering af varer

(Artikel 358-369x i direktiv 2006/112/EF)

Underafdeling 1

Definitioner

Artikel 57a

I denne afdeling forstås ved:

1)	»ikke-EU-ordningen«: særordningen for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, jf. afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, i direktiv 2006/112/EF

»EU-ordningen«: særordningen for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for leveringer af varer inden for en medlemsstat ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten, jf. afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF

3)	»importordning«: særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, jf. afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, i direktiv 2006/112/EF

4)	»særordning«: »ikke-EU-ordning«, »EU-ordning« eller »importordning« alt efter sammenhængen

»afgiftspligtig person«: en afgiftspligtig person i henhold til artikel 359 i direktiv 2006/112/EF, der har tilladelse til at anvende ikke-EU-ordningen, en afgiftspligtig person som omhandlet i direktivets artikel 369b, som har ret til at anvende EU-ordningen, eller en afgiftspligtig person som omhandlet i direktivets artikel 369m, som har ret til at anvende importordningen

6)	»formidler«: en person som defineret i artikel 369l, andet afsnit, nr. 2), i direktiv 2006/112/EF.

Underafdeling 2

Anvendelse af EU-ordningen

Artikel 57b

(udgår)

Underafdeling 3

Anvendelsesområde for EU-ordningen

Artikel 57c

EU-ordningen finder ikke anvendelse på ydelser, der leveres i en medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted. Levering af disse ydelser angives til den pågældende medlemsstats kompetente skattemyndigheder i momsangivelsen i henhold til artikel 250 i direktiv 2006/112/EF.

Underafdeling 4

Identifikation

Artikel 57d

1. Hvis en afgiftspligtig person meddeler identifikationsmedlemsstaten sin hensigt om at anvende ikke-EU- eller EU-ordningen, finder særordningen anvendelse fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal.

Hvis den første levering af varer eller ydelser, der skal være omfattet af ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen, finder sted før denne dato, finder særordningen imidlertid anvendelse fra datoen for den første levering, forudsat at den afgiftspligtige person senest den tiende dag i måneden efter den første levering meddeler identifikationsmedlemsstaten, at de aktiviteter, der skal omfattes af ordningen, er påbegyndt.

2. Når en afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, meddeler identifikationsmedlemsstaten sit ønske om at gøre brug af importordningen, finder særordningen anvendelse fra den dag, hvor den afgiftspligtige person eller formidleren er blevet tildelt det individuelle momsregistreringsnummer til importordningen, jf. artikel 369q, stk. 1 og 3, i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 57e

Identifikationsmedlemsstaten identificerer en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ved hjælp af vedkommendes momsregistreringsnummer, jf. artikel 214 og 215 i direktiv 2006/112/EF.

Det individuelle registreringsnummer, der tildeles en formidler i henhold til artikel 369q, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF, skal give vedkommende mulighed for at fungere som formidler på vegne af afgiftspligtige personer, der gør brug af importordningen. Dette nummer kan imidlertid ikke anvendes af formidleren til at opgøre momsen på afgiftspligtige transaktioner.

Artikel 57f

1. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ikke længere opfylder betingelserne i definitionen i artikel 369a, nr. 2), i direktiv 2006/112/EF, ophører den medlemsstat, hvor vedkommende er blevet identificeret, med at være identifikationsmedlemsstaten.

Hvis denne afgiftspligtige person stadig opfylder betingelserne for at anvende denne særordning, skal vedkommende for fortsat at kunne anvende ordningen som ny identifikationsmedlemsstat angive den medlemsstat, hvori vedkommende har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, en medlemsstat, hvori vedkommende har et fast forretningssted. Hvis den afgiftspligtige person, der anvender EU-ordningen for levering af varerne, ikke er etableret i Fællesskabet, skal vedkommende som ny identifikationsmedlemsstat anføre en medlemsstat, hvorfra vedkommende forsender eller transporterer varer.

Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til andet afsnit, gælder ændringen fra den dato, hvor den afgiftspligtige person ophører med at have hjemstedet for sin erhvervsmæssige virksomhed eller et fast forretningssted i den medlemsstat, der tidligere var angivet som identifikationsmedlemsstaten, eller fra den dato, hvor den afgiftspligtige person ophører med at forsende eller transportere varer fra den pågældende medlemsstat.

2. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender importordningen, eller en formidler, der handler på vedkommendes vegne, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 369l, andet afsnit, nr. 3), litra b)-e), i direktiv 2006/112/EF, ophører den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person eller dennes formidler er identificeret, med at være identifikationsmedlemsstaten.

Hvis denne afgiftspligtige person eller dennes formidler imidlertid fortsat opfylder betingelserne for at anvende denne særordning, skal vedkommende, for fortsat at kunne anvende ordningen, som ny identifikationsmedlemsstat anføre den medlemsstat, hvori vedkommende har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, en medlemsstat, hvori vedkommende har et fast forretningssted.

Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til andet afsnit, gælder ændringen fra den dato, hvor den afgiftspligtige person eller dennes formidler ophører med at have et hjemsted eller et fast forretningssted i den medlemsstat, der tidligere var angivet som identifikationsmedlemsstat.

Artikel 57g

1. En afgiftspligtig person, der anvender ikke-EU- eller EU-ordningen, kan ophøre med at anvende disse særordninger, uanset om vedkommende fortsat leverer varer eller ydelser, som kan være berettiget til disse særordninger. Den afgiftspligtige person underretter mindst 15 dage før udløbet af kalenderkvartalet inden det kalenderkvartal, i hvilket vedkommende agter at ophøre med at anvende ordningen, identifikationsmedlemsstaten herom. Ophøret får virkning fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal.

Momsforpligtelser vedrørende levering af varer eller ydelser, der opstår efter den dato, hvor ophøret fik virkning, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.

2. En afgiftspligtig person, der anvender importordningen, kan ophøre med at anvende ordningen, uanset om vedkommende fortsat udfører fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande. Den afgiftspligtige person eller formidleren, der handler på dennes vegne, underretter identifikationsmedlemsstaten mindst 15 dage før udgangen af måneden før den måned, i hvilken vedkommende påtænker at ophøre med at anvende ordningen. Ophøret får virkning fra den første dag i den næste måned, og den afgiftspligtige person skal ikke længere have tilladelse til at anvende ordningen for leveringer foretaget fra denne dag.

Underafdeling 5

Rapporteringsforpligtelser

Artikel 57h

1. En afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, underretter senest den tiende dag i den næste måned identifikationsmedlemsstaten elektronisk om følgende:

a)	ophør af vedkommendes aktiviteter, der er omfattet af en særordning

b)	enhver ændring af vedkommendes aktiviteter, der er omfattet af en særordning, hvorved den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at anvende denne særordning

c)	enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet til identifikationsmedlemsstaten.

2. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til artikel 57f, underretter den afgiftspligtige person eller formidleren, der handler på dennes vegne, begge de relevante medlemsstater om ændringen senest den tiende dag i måneden efter den pågældende ændring. Den afgiftspligtige person underretter den nye identifikationsmedlemsstat om de registreringsoplysninger, der er påkrævede, når en afgiftspligtig person gør brug af en særordning første gang.

Underafdeling 6

Udelukkelse

Artikel 58

1. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en af særordningerne, opfylder ét eller flere af de kriterier for udelukkelse, der er fastlagt i artikel 369e, eller for sletning i identifikationsregistret, jf. artikel 363 eller artikel 369r, stk. 1 og 3, i direktiv 2006/112/EF, udelukker identifikationsmedlemsstaten denne afgiftspligtige person fra den pågældende ordning.

Kun identifikationsmedlemsstaten kan udelukke en afgiftspligtig person fra en af særordningerne.

Identifikationsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om udelukkelse eller sletning på alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra andre medlemsstater.

2. Udelukkelsen af en afgiftspligtig person fra ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen får virkning fra den første dag i kalenderkvartalet efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person. Hvis udelukkelsen imidlertid skyldes en ændring af hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller det faste forretningssted eller af det sted, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, har udelukkelsen virkning fra den dag, hvor ændringen fandt sted.

3. Udelukkelsen af en afgiftspligtig person fra importordningen får virkning fra den første dag i måneden efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person, undtagen for følgende situationer:

a)	hvis udelukkelsen skyldes en ændring af hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller det faste forretningssted, i hvilket tilfælde udelukkelsen får virkning fra den dato, hvor ændringen fandt sted

b)	hvis udelukkelsen skyldes den pågældendes vedvarende manglende overholdelse af reglerne i denne ordning, i hvilket tilfælde udelukkelsen får virkning fra dagen efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person.

4. Bortset fra den i stk. 3, litra b) beskrevne situation forbliver det individuelle momsregistreringsnummer, der er tildelt for anvendelsen af importordningen, gyldigt i den periode, der er nødvendig for at importere de varer, der blev leveret før udelukkelsen, som dog ikke kan ikke overstige to måneder fra denne dato.

5. Hvis en formidler opfylder et af de i artikel 369r, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF beskrevne kriterier for sletning, sletter identifikationsmedlemsstaten denne formidler fra identifikationsregistret og udelukker de afgiftspligtige personer, repræsenteret ved den pågældende formidler, fra importordningen.

Kun identifikationsmedlemsstaten kan slette en formidler fra identifikationsregistret.

Identifikationsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om sletning på alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra andre medlemsstater.

Sletning af en formidler fra identifikationsregistret får virkning fra den første dag i måneden efter den dag, hvor afgørelsen om sletning er sendt elektronisk til formidleren og de afgiftspligtige personer, som vedkommende repræsenterer, undtagen i følgende situationer:

a)	hvis sletningen skyldes en ændring af hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller det faste forretningssted, i hvilket tilfælde sletningen får virkning fra den dato, hvor ændringen fandt sted

hvis sletningen af formidleren skyldes dennes vedvarende manglende overholdelse af reglerne for importordningen, i hvilket tilfælde sletningen får virkning fra dagen efter den dag, hvor afgørelsen om sletning er sendt elektronisk til formidleren og de afgiftspligtige personer, som vedkommende repræsenterer.

Artikel 58a

En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, som i en periode på to år ikke har foretaget levering af varer eller ydelser, der er dækket af denne ordning i nogen forbrugsmedlemsstat, antages at være ophørt med sin afgiftspligtige virksomhed, jf. artikel 363, litra b), artikel 369e, litra b), eller artikel 369r, stk. 1, litra b), eller artikel 369r, stk. 3, litra b), i direktiv 2006/112/EF. Dette ophør udelukker ikke den afgiftspligtige person fra at anvende en særordning, hvis vedkommende genoptager sin virksomhed under en af ordningerne.

Artikel 58b

1. Hvis en afgiftspligtig person udelukkes fra en af særordningerne på grund af vedvarende manglende overholdelse af reglerne for denne ordning, udelukkes denne afgiftspligtige person fortsat fra at anvende særordninger i medlemsstaterne i to år efter den angivelsesperiode, hvori den afgiftspligtige person blev udelukket.

Første afsnit finder dog ikke anvendelse på importordningen, hvis udelukkelsen skyldtes vedvarende manglende overholdelse af reglerne fra formidleren, som handler på vegne af den afgiftspligtige person.

Hvis en formidler slettes fra identifikationsregistret på grund af vedvarende manglende overholdelse af reglerne i importordningen, må vedkommende ikke fungere som formidler i to år efter den måned, hvor vedkommende blev slettet fra registret.

2. En afgiftspligtig person eller en formidler anses for til stadighed at have undladt at overholde reglerne vedrørende en af særordningerne, jf. artikel 363, litra d), artikel 369e, litra d), artikel 369r, stk. 1, litra d), artikel 369r, stk. 2, litra c), eller artikel 369r, stk. 3, litra d), i direktiv 2006/112/EF, i mindst følgende tilfælde:

hvis identifikationsmedlemsstaten har fremsendt påmindelser i henhold til artikel 60a til vedkommende eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, for de tre umiddelbart foregående angivelsesperioder, og momsangivelsen ikke er blevet indsendt for hver enkelt af disse angivelsesperioder, senest 10 dage efter at påmindelsen er blevet sendt

hvis identifikationsmedlemsstaten har fremsendt påmindelser i henhold til artikel 63a til vedkommende eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, for de tre umiddelbart foregående angivelsesperioder, og det fulde angivne momsbeløb ikke er blevet betalt af vedkommende eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, for hver enkelt af disse angivelsesperioder, senest 10 dage efter at påmindelsen er blevet sendt, medmindre det resterende skyldige beløb er mindre end 100 EUR for hver angivelsesperiode

hvis den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, efter en anmodning fra identifikationsmedlemsstaten og én måned efter en efterfølgende påmindelse fra identifikationsmedlemsstaten har undladt at gøre de regnskaber tilgængelige, der er omhandlet i artikel 369, 369k og 369x i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 58c

En afgiftspligtig person, der er udelukket fra ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen, afvikler alle momsforpligtelser vedrørende levering af varer eller ydelser, der er opstået efter den dato, hvor udelukkelsen fik virkning, direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.

Underafdeling 7

Momsangivelse

Artikel 59

1. Enhver angivelsesperiode som omhandlet i artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF er en selvstændig angivelsesperiode.

2. Hvis ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen i overensstemmelse med artikel 57d, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse fra datoen for den første levering, indsender den afgiftspligtige person en særskilt momsangivelse for det kalenderkvartal, hvor den første levering fandt sted.

3. Hvis en afgiftspligtig person har været registreret under ikke-EU-ordningen og EU-ordningen i løbet af en angivelsesperiode, indsender vedkommende momsangivelser og udfører de respektive betalinger til identifikationsmedlemsstaten for hver enkelt ordning for så vidt angår de leveringer, der er foretaget, og de perioder, som er dækket af ordningen.

4. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til artikel 57f efter den første dag i den pågældende angivelsesperiode, indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, momsangivelser og foretager tilhørende betalinger til både den tidligere og den nye identifikationsmedlemsstat for leveringer foretaget i de respektive perioder, hvor medlemsstaterne har været identifikationsmedlemsstat.

Artikel 59a

Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en særordning, ikke har leveret varer eller ydelser i nogen af forbrugsmedlemsstaterne under denne særordning i løbet af en angivelsesperiode og ikke har nogen korrektioner i forbindelse med tidligere momsangivelser, indsender vedkommende eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, en momsangivelse med angivelse af, at der ikke er foretaget nogen leveringer i den pågældende periode (en nulmomsangivelse).

Artikel 60

Beløbene på de momsangivelser, der udarbejdes inden for rammerne af særordningerne, afrundes ikke opad eller nedad til den nærmeste hele valutaenhed. Det nøjagtige momsbeløb angives og betales.

Artikel 60a

Identifikationsmedlemsstaten minder i elektronisk form afgiftspligtige personer eller formidlere, der handler på deres vegne, og som har undladt at indsende en momsangivelse i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, om deres forpligtelse til at indsende en sådan angivelse. Identifikationsmedlemsstaten fremsender en påmindelse den tiende dag, efter at angivelsen skulle have været indsendt, og underretter de øvrige medlemsstater i elektronisk form om, at der er fremsendt en påmindelse.

Eventuelle efterfølgende påmindelser og foranstaltninger med det formål at fastsætte og opkræve moms er den berørte forbrugsmedlemsstats ansvar.

Uanset eventuelle fremsendte påmindelser og foranstaltninger foretaget af en forbrugsmedlemsstat indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, momsangivelsen til identifikationsmedlemsstaten.

Artikel 61

1. Ændringer af tallene i en momsangivelse vedrørende perioder til og med den sidste angivelsesperiode i 2020, foretages efter indsendelsen af denne momsangivelse kun gennem ændringer i denne angivelse og ikke ved tilpasninger i en efterfølgende angivelse.

Ændringer af tallene i en momsangivelse vedrørende perioder fra den første angivelsesperiode i 2021 foretages efter indsendelsen af denne momsangivelse kun gennem tilpasninger i en efterfølgende angivelse.

2. De i stk. 1 nævnte ændringer indsendes elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes.

Forbrugsmedlemsstatens regler om ansættelser og ændringer forbliver uændret.

Artikel 61a

1. En afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, indsender sin endelige momsangivelse og eventuelle sene indsendelse af tidligere angivelser samt tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for ophøret, udelukkelsen eller ændringen, hvis:

a)	vedkommende ophører med at anvende en af særordningerne

b)	vedkommende er udelukket fra en af særordningerne

c)	vedkommende ændrer identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 57f.

Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige angivelsesperiode, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.

2. En formidler indsender for alle afgiftspligtige personer, på hvis vegne vedkommende handler, de endelige momsangivelser og eventuelle sene indsendelser af tidligere angivelser og de tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for sletning eller ændring, hvis:

a)	vedkommende slettes fra identifikationsregistret

b)	vedkommende ændrer identifikationsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 57f, stk. 2.

Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige angivelse, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.

Underafdeling 7a

Importordning — afgiftspligtens indtræden

Artikel 61b

Ved anvendelsen af artikel 369n i direktiv 2006/112/EF forstås det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse er modtaget af eller på vegne af den afgiftspligtige person, der gør brug af importordningen, uanset det tidspunkt, hvor betalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.

Underafdeling 8

Valuta

Artikel 61c

Hvis en identifikationsmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, bestemmer, at momsangivelserne skal udarbejdes i den nationale valuta, gælder denne bestemmelse for momsangivelserne for alle afgiftspligtige personer, der anvender særordningerne.

Underafdeling 9

Betalinger

Artikel 62

Uden at det berører artikel 63a, tredje afsnit, og artikel 63b, foretager en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, enhver betaling til identifikationsmedlemsstaten.

Momsbetalinger, der foretages af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne i henhold til artikel 367, 369i eller 369v i direktiv 2006/112/EF, er specifikke for den momsangivelse, som er indsendt i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i dette direktiv. Enhver efterfølgende tilpasning af de betalte beløb foretages af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, kun med henvisning til den pågældende angivelse og må ikke henføres til en anden angivelse eller ske ved tilpasning af en efterfølgende angivelse. Hver betaling skal henvise til referencenummeret for den pågældende specifikke angivelse.

Artikel 63

En identifikationsmedlemsstat, der modtager et beløb, som er større end det, der følger af den momsangivelse, der er indsendt i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, tilbagebetaler det for meget betalte beløb direkte til den pågældende afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne.

Hvis en identifikationsmedlemsstat har modtaget et beløb for en momsangivelse, der efterfølgende konstateres at være ukorrekt, og den pågældende medlemsstat allerede har videregivet det pågældende beløb til forbrugsmedlemsstaterne, tilbagebetaler disse forbrugsmedlemsstater deres respektive del af det for meget indbetalte beløb direkte til den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne.

Hvis for meget indbetalte beløb vedrører perioder frem til og med den sidste angivelsesperiode i 2018, tilbagebetaler identifikationsmedlemsstaten imidlertid den relevante andel af den tilsvarende del af det beløb, der er tilbageholdt i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 904/2010, og forbrugsmedlemsstaten tilbagebetaler det for meget betalte beløb fratrukket det af identifikationsmedlemsstaten tilbagebetalte beløb.

Forbrugsmedlemsstaten underretter i elektronisk form identifikationsmedlemsstaten om de pågældende tilbagebetalingsbeløb.

Artikel 63a

Hvis en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, har indsendt en momsangivelse i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, men der ikke er foretaget nogen betaling, eller betalingen er mindre end det, der følger af angivelsen, minder identifikationsmedlemsstaten i elektronisk form på den tiende dag efter den dag, hvor betalingen senest skulle have fundet sted i overensstemmelse med artikel 367, 369i eller 369v i direktiv 2006/112/EF, den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, om enhver udestående momsbetaling.

Identifikationsmedlemsstaten underretter i elektronisk form forbrugsmedlemsstaterne om, at påmindelsen er blevet sendt.

Det påhviler den pågældende forbrugsmedlemsstat at foretage efterfølgende påmindelser og træffe foranstaltninger til at opkræve momsen. Hvis sådanne efterfølgende påmindelser er blevet fremsendt af forbrugsmedlemsstaten, betales den pågældende moms til denne medlemsstat.

Forbrugsmedlemsstaten underretter i elektronisk form identifikationsmedlemsstaten om, at der er blevet fremsendt en påmindelse.

Artikel 63b

Hvis en momsangivelse ikke er indsendt, eller hvis en momsangivelse er indsendt for sent eller er ufuldstændig eller ukorrekt, eller hvis momsen betales for sent, beregnes og fastsættes renter, bøder eller andre omkostninger af forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, betaler sådanne renter, bøder eller andre omkostninger direkte til forbrugsmedlemsstaten.

Underafdeling 10

Regnskaber

Artikel 63c

1. For at anses for at være tilstrækkeligt detaljerede, jf. artikel 369 og 369k i direktiv 2006/112/EF, skal de regnskaber, som den afgiftspligtige person fører, indeholde følgende oplysninger:

a)	den forbrugsmedlemsstat, som varerne eller ydelserne leveres til

b)	arten af ydelser eller beskrivelsen og mængden af varer, der er leveret

c)	datoen for leveringen af varerne eller ydelserne

d)	det afgiftspligtige beløb med angivelse af den anvendte valuta

e)	enhver efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af det afgiftspligtige beløb

f)	den anvendte momssats

g)	det skyldige momsbeløb med angivelse af den anvendte valuta

h)	datoen for og størrelsen af modtagne betalinger

i)	eventuelle acontobeløb, der er modtaget inden leveringen af varerne eller ydelserne

j)	hvis der er udstedt en faktura, fakturaoplysningerne

k)	med hensyn til ydelser de oplysninger, der er anvendt til at fastslå, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og for levering af varer de oplysninger, der er anvendt til at fastslå, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes og afsluttes

l)	enhver dokumentation for eventuelle returneringer af varer, herunder beskatningsgrundlag samt den anvendte momssats.

2. For at anses for at være tilstrækkeligt detaljerede, jf. artikel 369x i direktiv 2006/112/EF, skal de regnskaber, som den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, fører, indeholde følgende oplysninger:

a)	den forbrugsmedlemsstat, som varerne leveres til

b)	beskrivelsen og mængden af varer, der er leveret

c)	datoen for leveringen af varerne

d)	det afgiftspligtige beløb med angivelse af den anvendte valuta

e)	enhver efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af det afgiftspligtige beløb

f)	den anvendte momssats

g)	det skyldige momsbeløb med angivelse af den anvendte valuta

h)	datoen for og størrelsen af modtagne betalinger

i)	hvis der er udstedt en faktura, fakturaoplysningerne

j)	de oplysninger, der er anvendt til at bestemme det sted, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes og afsluttes

k)	dokumentation for eventuelle returneringer af varer, herunder beskatningsgrundlag og den anvendte momssats

l)	ordrenummeret eller det entydige transaktionsnummer

m)	det entydige batchnummer, hvis den afgiftspligtige person er direkte involveret i leveringen.

3. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, registreres af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, på en sådan måde, at de kan gøres elektronisk tilgængelige straks og for hver enkelt vare eller ydelse.

Hvis en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, er blevet anmodet om i elektronisk form at forelægge de regnskaber, der er omhandlet i artiklerne 369, 369k og 369x i direktiv 2006/112/EF, og denne har undladt at indsende dem senest 20 dage efter datoen for anmodningen, minder identifikationsmedlemsstaten den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, om at indsende disse regnskaber. Identifikationsmedlemsstaten underretter i elektronisk form forbrugsmedlemsstaterne om, at påmindelsen er blevet sendt.«

(6)

I kapitel XI indsættes følgende afdeling:

» AFDELING 3

Særordninger for angivelse og betaling af moms ved indførsel

(artikel 369y-369zb i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 63d

Anvendelsen af månedlig betaling af moms ved indførsel i overensstemmelse med særordningerne for angivelse og betaling af moms ved indførsel, jf. afsnit XII, kapitel 7, i direktiv 2006/112/EF, kan underlægges de gældende betingelser for henstand med betaling af told, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1).

Med henblik på anvendelsen af særordningerne kan medlemsstaterne betragte betingelsen »indleverer varerne til toldbehandling på vegne af den person, til hvem varerne er bestemt« som opfyldt, hvis den person, der indleverer varerne til toldbehandling, tilkendegiver, at vedkommende har til hensigt at gøre brug af særordningerne og opkræve momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).« "

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Medlemsstaterne giver imidlertid afgiftspligtige personer og formidlere, der handler på deres vegne, ret til at indgive de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 360, 369c eller 369o i direktiv 2006/112/EF, med henblik på registrering under særordningerne fra den 1. oktober 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2019.

På Rådets vegne

Formand

H. KOSONEN

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 7).

(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/34

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2028

af 29. november 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 for så vidt angår de konverteringstabeller, der angiver, til hvilke kreditkvalitetstrin i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 kreditrisikovurderingerne fra eksterne kreditvurderingsbureauer svarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (1), særlig artikel 136, stk. 1, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 (2) angives det, til hvilke kreditkvalitetstrin i tredje del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 de relevante kreditvurderinger fra et eksternt kreditvurderingsbureau (»ECAI«) svarer (konvertering).

(2)

Efter de seneste ændringer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/634 (3) af bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 har de kvantitative og kvalitative faktorer, som ligger til grund for kreditvurderingerne for flere konverteringer i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799, ændret sig. Endvidere har flere ECAI'er udvidet deres kreditvurderinger til at omfatte nye markedssegmenter, hvilket har ført til nye ratingskalaer og nye kreditvurderingstyper. Det er derfor nødvendigt at opdatere konverteringerne for de berørte ECAI'er.

(3)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2018/634 er der blevet registreret yderligere et kreditvurderingsbureau i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (4). Da det i henhold til artikel 136, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kræves, at der angives konverteringer for alle ECAI'er, er det nødvendigt at fastsætte en konvertering for nævnte nyligt registrerede ECAI. De kreditvurderinger, som det nyligt registrerede ECAI anvender, er baseret på den samme metode som den, der anvendes af dets moderselskab, et ECAI fra et tredjeland, for hvilket der allerede er blevet fastsat en konvertering i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799. I dette særlige tilfælde bør nævnte konvertering for det nyligt registrerede ECAI afspejle den konvertering, der er fastsat for nævnte ECAI fra et tredjeland.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger i fællesskab (de europæiske tilsynsmyndigheder) har forelagt Kommissionen.

(5)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6), og interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (7), om en udtalelse.

(6)	Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799

Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 af 7. oktober 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende konvertering af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer med hensyn til kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 275 af 12.10.2016, s. 3).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/634 af 24. april 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 for så vidt angår de konverteringstabeller, der angiver til hvilke kreditkvalitetstrin i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 kreditrisikovurderingerne fra eksterne kreditvurderingsbureauer svarer (EUT L 105 af 25.4.2018, s. 14).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

BILAG

BILAG III

Konverteringstabeller, jf. artikel 16

Kreditkvalitetstrin	1	2	3	4	5	6
ACRA Europe, a.s (tidligere European Rating Agency, a.s.)
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Global ratingskala, kortfristet	S1		S2	S3, S4, NS
AM Best Europe Rating Services
Kreditratingskala, udstedere, langfristet	aaa, aa+, aa, aa-	a+, a, a-	bbb+, bbb, bbb-	bb+, bb, bb-	b+, b, b-	ccc+, ccc, ccc-, cc, c, d, e, f, s
Ratingskala, udstedelser, langfristet	aaa, aa+, aa, aa-	a+, a, a-	bbb+, bbb, bbb-	bb+, bb, bb-	b+, b, b-	ccc+, ccc, ccc-, cc, c, d, s
Ratingskala, finansiel styrke	A++, A+	A, A-	B++, B+	B, B-	C++, C+	C, C-, D, E, F, S
Ratingskala, udstedere, kortfristet	AMB-1+	AMB-1-	AMB-2, AMB-3	AMB- 4, d, e, f, s
Ratingskala, udstedelser, kortfristet	AMB-1+	AMB-1-	AMB-2, AMB-3	AMB- 4, d, s
ARC Ratings S.A.
Ratingskala, udstedere, mellem- og langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, udstedelser, mellem- og langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, udstedere, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
Ratingskala, udstedelser, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
ASSEKURATA Assekuranz Rating-Agentur GmbH
Kreditratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC/C, D
Ratingskala, erhvervsvirksomheder, kortfristet	A++	A		B, C, D
Axesor Risk Management SL
Global ratingskala	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D, E
Banque de France
Global kreditratingskala, udstedere, langfristet	3++	3+, 3	4+	4, 5+	5, 6	7, 8, 9, P
BCRA — Credit Rating Agency AD
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Global ratingskala, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
Ratingskala, pensionsforsikringsselskaber, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, pensionsforsikringsselskaber, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
Ratingskala, pensionskasser, langfristet	AAA pf, AA pf	A pf	BBB pf	BB pf	B pf	C pf
Ratingskala, garantifonde, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	C, D
Ratingskala, garantifonde, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
Capital Intelligence Ratings Ltd
International ratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	C, RS, SD, D
International ratingskala, udstedelser, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
International ratingskala, forsikringsselskabers finansielle styrke, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	C, RS, SD, D
International ratingskala, udstedere, kortfristet	A1+	A1	A2, A3	B, C, RS, SD, D
International ratingskala, udstedelser, kortfristet	A1+	A1	A2, A3	B, C, D
International ratingskala, forsikringsselskabers finansielle styrke, kortfristet	A1+	A1	A2, A3	B, C, RS, SD, D
Cerved Rating Agency S.p.A.
Ratingskala, erhvervsvirksomheder, langfristet	A1.1, A1.2, A1.3	A2.1, A2.2, A3.1	B1.1, B1.2	B2.1, B2.2	C1.1	C1.2, C2.1
Creditreform Rating AG
Ratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A		BBB	BB	B, C, SD, D
Ratingskala, udstedelser, langfristet	AAA, AA	A		BBB	BB	B, C, D
Ratingskala, kortfristet	L1	L2		L3, NEL, D
CRIF Ratings S.r.l.
Ratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D1S, D
Ratingskala, udstedelser, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, DS
Ratingskala, udstedere, kortfristet	IG-1		IG-2	SIG-1, SIG-2, SIG-3, SIG-4
Ratingskala, udstedelser, kortfristet	IG-1		IG-2	SIG-1, SIG-2, SIG-3, SIG-4
Dagong Europe Credit Rating Srl
Kreditratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Kreditratingskala, kortfristet	A-1		A-2, A-3	B, C, D
DBRS Ratings
Ratingskala, forpligtelser, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, virksomhedscertifikater/kortfristet gæld	R-1 H, R-1 M	R-1 L	R-2, R-3	R-4, R-5, D
Ratingskala, finansiel styrke	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, R
Egan-Jones Ratings Co.
Kreditratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Kreditratingskala, kortfristet	A-1+	A-1	A-2	A-3, B, C, D
Euler Hermes Rating GmbH
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, SD, D
EuroRating Sp. z o.o.
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Fitch Ratings
Misligholdelsesratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, RD, D
Erhvervsfinansieringsforpligtelser — ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C
International ratingskala, forsikringsselskabers finansielle styrke, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C
Ratingskala — Derivatmodparter	AAA dcr, AA dcr	A dcr	BBB dcr	BB dcr	B dcr	CCC dcr, CC dcr, C dcr
Ratingskala, kortfristet	F1+	F1	F2, F3	B, C, RD, D
Ratingskala, IFS, kortfristet	F1+	F1	F2, F3	B, C
GBB-Rating Gesellschaft für Bonitätsbeurteilung GmbH
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA		A, BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
HR Ratings de México, S.A. de C.V.
Global ratingskala, langfristet	HR AAA(G)/HR AA(G)	HR A(G)	HR BBB(G)	HR BB(G)	HR B(G)	HR C(G)/HR D(G)
Global ratingskala, kortfristet	HR+1(G)/HR1(G)	HR2(G)	HR3(G)	HR4(G), HR5(G), HR D(G)
ICAP Group S.A
Global ratingskala, langfristet		AA, A	BB, B	C, D	E, F	G, H
INC Rating Sp. z o.o.
Kreditratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Japan Credit Rating Agency Ltd
Ratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, LD, D
Ratingskala, udstedelser, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, udstedere, kortfristet	J-1+	J-1	J-2	J-3, NJ, LD, D
Kreditratingskala, udstedelser, kortfristet	J-1+	J-1	J-2	J-3, NJ, D
Kroll Bond Rating Agency
Kreditratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Kreditratingskala, kortfristet	K1+	K1	K2, K3	B, C, D
Kroll Bond Rating Agency Europe
Kreditratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Kreditratingskala, kortfristet	K1+	K1	K2, K3	B, C, D
modeFinance S.r.l.
Global ratingskala, langfristet	A1, A2	A3	B1	B2	B3	C1, C2, C3, D
Moody’s Investors Service
Global ratingskala, langfristet	Aaa, Aa	A	Baa	Ba	B	Caa, Ca, C
Global ratingskala, kortfristet	P-1	P-2	P-3	NP
QIVALIO SAS (tidligere Spread Research)
Global ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Global ratingskala, kortfristet	SR0		SR1, SR2	SR3, SR4, SR5, SRD
Rating-Agentur Expert RA GmbH
International kreditratingskala	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D, E
International pålidelighedsratingskala	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D, E
Scope Ratings GmbH
Ratingskala, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC,C, D
Ratingskala, kortfristet	S-1+	S-1	S-2	S-3, S-4
S&P Global Ratings Europe Limited
Kreditratingskala, udstedere, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, R, SD/D
Kreditratingskala, udstedelser, langfristet	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D
Ratingskala, forsikringsselskabers finansielle styrke	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, SD/D, R
Ratingskala, midtmarkedsevalueringer		MM1	MM2	MM3, MM4	MM5, MM6	MM7, MM8, MMD
Kreditratingskala, udstedere, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, R, SD/D
Kreditratingskala, udstedelser, kortfristet	A-1+	A-1	A-2, A-3	B, C, D
The Economist Intelligence Unit Ltd
Ratingskala (bånd), statslige låntagere	AAA, AA	A	BBB	BB	B	CCC, CC, C, D

4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/41

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2029

af 29. november 2019

om meddelelse af EU-godkendelse af det enkelte biocidholdige produkt »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol«

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 44, stk. 5, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. juni 2016 indgav SCC GmbH (på vegne af CVAS Development GmbH) i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en ansøgning om godkendelse af et enkelt biocidholdigt produkt benævnt »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« af produkttype 2 og 4 som beskrevet i bilag V til nævnte forordning med en skriftlig bekræftelse af, at den tyske kompetente myndighed havde indvilliget i at vurdere ansøgningen. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-DH025620-60 i registret over biocidholdige produkter.

(2)	»CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« indeholder aktivstoffet propan-2-ol, som er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)	Den 17. august 2018 fremlagde den kompetente vurderingsmyndighed i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en vurderingsrapport og konklusionerne af sin vurdering for Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«).

(4)

Den 25. marts 2019 fremlagde agenturet en udtalelse for Kommissionen (2), udkastet til resumé af egenskaberne for det biocidholdige produkt »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« (i det følgende benævnt »resuméet«) og den endelige vurderingsrapport om det enkelte biocidholdige produkt i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012. I udtalelsen konkluderes det, at »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« er et »enkelt biocidholdigt produkt« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra r), i forordning (EU) nr. 528/2012, at der kan meddeles EU-godkendelse af produktet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 42, stk. 1, og at produktet, forudsat at det er i overensstemmelse med udkastet til resuméet, opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 19, stk. 1.

(5)	Den 3. juni 2019 fremlagde agenturet udkastet til resumé for Kommissionen på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)	Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og mener derfor, at der bør meddeles EU-godkendelse af »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol«.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der meddeles EU-godkendelse med godkendelsesnummer EU-0020461-0000 til CVAS Development GmbH til tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af det enkelte biocidholdige produkt »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« i overensstemmelse med resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber som angivet i bilaget.

EU-godkendelsen gælder fra den 24. december 2019 indtil den 30. november 2029.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2) ECHA's udtalelse af 28. februar 2019 om EU-godkendelse af »CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol« (ECHA/BPC/222/2019).

BILAG

Resumé af et biocidholdigt produkts egenskaber

CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol

Produkttype 2 — Produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr (Desinfektionsmidler)

Produkttype 4 — Fødevarer og foderstoffer (Desinfektionsmidler)

Godkendelsesnummer: EU-0020461-0000

R4BP aktivnummer: EU-0020461-0000

1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER

1.1. Produktets handelsnavn(e)

Handelsnavn

CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol

calgonit DS 622

R 3000 SCHNELLDESINFEKTION

IPADES 70

Alpha Septin

Blu-Sept

Disinfect home

Schnell Des

Disinfect Rapid

Bakt-Ex Pur

Bakt-Ex Rapid

ROTIE-DES quick

Bactazol I

Dezynfektator

EOSSAN-Desinfektionsspray-Fluid

FS-7-Spray

Gartengeräte Hygiene Spray

NeudoClean Hygiene Spray

1.2. Godkendelsesindehaver

Godkendelsesindehaverens navn og adresse	Navn	CVAS Development GmbH
	Adresse	Dr. Albert Reimann Str. 16a, 68526, Ladenburg, Tyskland
Godkendelsesnummer	EU-0020461-0000
R4BP aktivnummer	EU-0020461-0000
Godkendelsesdato	24. december 2019
Godkendelsens udløbsdato	30. november 2029

1.3. Producent(er) af produktet

Producentens navn	Brenntag GmbH
Producentens adresse	Messeallee 11, 45131 Essen Tyskland
Placering af produktionsanlæg	Am Nordseekai 22, 73207 Plochingen Tyskland

Producentens navn	Calvatis GmbH
Producentens adresse	Dr. Albert Reimann Str. 16a, 68526 Ladenburg Tyskland
Placering af produktionsanlæg	Dr. Albert Reimann Str. 16a, 68526 Ladenburg Tyskland

Producentens navn	Arthur Schopf Hygiene GmbH & Co. KG
Producentens adresse	Pfaffensteinstr. 1, 83115 Neubeuern Tyskland
Placering af produktionsanlæg	Pfaffensteinstr. 1, 83115 Neubeuern Tyskland

1.4. Producent(er) af aktivstoffet (aktivstofferne)

Aktivstof	propan-2-ol
Producentens navn	Shell Nederland Raffinaderij B.V.
Producentens adresse	Vondelingenweg 601, 3196 KK, Vodelingenenplaat Rotterdam Holland
Placering af produktionsanlæg	Vondelingenweg 601, 3196 KK, Vodelingenenplaat Rotterdam Holland

Aktivstof	propan-2-ol
Producentens navn	ExxonMobil
Producentens adresse	4999 Scenic Highway, LA 70897 Baton Rouge, Louisana USA
Placering af produktionsanlæg	4999 Scenic Highway, LA 70897 Baton Rouge, Louisana USA

Aktivstof	propan-2-ol
Producentens navn	INEOS Solvents Germany GmbH
Producentens adresse	Römerstraße 733, 47443 Moers Tyskland
Placering af produktionsanlæg	Römerstraße 733, 47443 Moers Tyskland

2. PRODUKTETS SAMMENSÆTNING OG FORMULERING

2.1. Kvalitative og kvantitative oplysninger om produktets sammensætning

Almindeligt navn	IUPAC-navn	Funktion	CAS-nummer	EF-nummer	Indhold (%)
propan-2-ol		Aktivstof	67-63-0	200-661-7	61,25

2.2. Formuleringstype

Enhver anden væske (klar-til-brug)

3. FARESÆTNINGER OG SIKKERHEDSSÆTNINGER

Faresætninger

Meget brandfarlig væske og damp.

Forårsager alvorlig øjenirritation.

Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed.

Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud.

Sikkerhedssætninger

Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten.

Opbevares utilgængeligt for børn.

Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. — Rygning forbudt.

Hold beholderen tæt lukket.

Undgå indånding af damp.

Brug kun udendørs eller i et rum med god udluftning.

Bær øjenbeskyttelse.

VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.

I tilfælde af ubehag ring til en GIFTINFORMATION eller en læge.

Ved vedvarende øjenirritation: Søg lægehjælp.

Opbevares på et godt ventileret sted. Opbevares køligt.

Opbevares under lås.

Indholdet bortskaffes i overensstemmelse med lokale regler.

Vask hænder grundigt efter brug.

VED KONTAKT MED HUDEN (eller håret):Alt tilsmudset tøj tages straks af. Brus huden med vand.

VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes.

Ved brand: Anvend alkohol-resistent skum til brandslukning.

4. GODKENDT(E) ANVENDELSE(R)

4.1. Brug beskrivelse

Tabel 1

Brug # 1 — Desinfektion af små overflader i produkttype 2 af ikke-professionelle brugere

Produkttype

PT02 — Produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

—

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Bakterier

Gær

Anvendelsesområde

Indendørs

Desinfektion af ikke-porøse overflader i private hjem

Anvendelsesmetode(r)

Sprøjtning

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray)

Sprøjtning og aftørring

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray) og aftørring

Udhældning og aftørring

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

40-50 mL/m2

Brugerkategori(er)

Offentligheden (ikke-erhvervsmæssig)

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

1.	Flaske: Polyethylen med høj densitet (HDPE), 250-1 000 ml

2.	Flaske med fin forstøver eller sprayhoved: HDPE 250-1 000 ml

4.1.1. Brugsanvisning for brugere

Godkendelsesindehaveren skal på produktets etikette, angive den mængde produkt som skal påføres på en let og forståelig måde

•	Sprayflaske: Spray 20 gange pr. 0,5 m2.

•	Pumpespray: Spray 3 gange pr. 100 cm2.

•	Flaske: Anvend ét målebæger pr. m2.

4.1.2. Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Se afsnit 5.2.

4.1.3. Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se afsnit 5.3.

4.1.4. Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se afsnit 5.4.

4.1.5. Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se afsnit 5.5.

4.2. Brug beskrivelse

Tabel 2

Brug # 2 — Desinfektion af små overflader i produkttype 2 af professionelle brugere

Produkttype

PT02 — Produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

—

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Bakterier

Gær

Anvendelsesområde

Indendørs

Desinfektion af ikke-porøse overflader i industri, små virksomheder, institutioner og private hjem.

Anvendelsesmetode(r)

Sprøjtning

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray).

Sprøjtning og aftørring.

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray) og aftørring.

Udhældning og aftørring

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

40-50 mL/m2

Brugerkategori(er)

Professionel

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

1.	Flaske: HDPE, 250-1 000 ml

2.	Flaske med fin forstøver eller spray: HDPE 250-1 000 ml

3.	IBC: HDPE, 720 L

4.	Tønde: Stål, forzinket og malet. 200-220 L

5.	Beholder: HDPE, 5-50 L

4.2.1. Brugsanvisning for brugere

Se afsnit 5.1.

4.2.2. Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Følgende risikobegrænsende foranstaltning kan overvejes ved desinficering af maskiner til fødevarefremstilling og genopfyldningsprocedurer, medmindre de kan erstattes af tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger:

1.	Det anbefales at bære øjenbeskyttelse ved håndtering af produktet.

2.	Produktet må kun anvendes til desinficering af små overflader.

4.2.3. Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se afsnit 5.3.

4.2.4. Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se afsnit 5.4.

4.2.5. Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se afsnit 5.5.

4.3. Brug beskrivelse

Tabel 3

Brug # 3 — Desinfektion af små overflader i produkttype 4 af ikke-professionelle brugere

Produkttype

PT04 — Fødevarer og foderstoffer

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

—

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Bakterier

Gær

Anvendelsesområde

Indendørs

Desinfektion af ikke-porøse overflader i køkkener.

Må kun anvendes til desinficering af haveudstyr med henblik på hygiejniske formål.

Anvendelsesmetode(r)

Sprøjtning

Sprøjtning (med sprayflaske eller pumpespray)

Sprøjtning og aftørring

Sprøjtning (med sprayflaske eller pumpesprøjtning) og aftørring

Udhældning og aftørring

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

40-50 mL/m2

Brugerkategori(er)

Offentligheden (ikke-erhvervsmæssig)

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

1.	Flaske: HDPE, 250-1 000 ml

2.	Flaske med fin forstøver eller spray: HDPE 250-1 000 ml

4.3.1. Brugsanvisning for brugere

1.	Anvendes ved stuetemperatur (20 ± 2 °C).

Godkendelsesindehaveren skal på produktets etikette angive følgende information på en let og forståelig måde:

•	Sprayflaske: Anvend 20 sprøjt pr. 0,5 m2.

•	Pumpespray: Anvend 3 sprøjt pr. 100 cm2.

•	Flaske: Anvend et målebæger pr. m2.

3.	Må kun anvendes til desinficering af haveudstyr med henblik på hygiejniske formål.

4.	Må kun anvendes indendørs ved desinficering af haveudstyr.

4.3.2. Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Se afsnit 5.2.

4.3.3. Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se afsnit 5.3.

4.3.4. Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se afsnit 5.4.

4.3.5. Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se afsnit 5.5.

4.4. Brug beskrivelse

Tabel 4

Brug # 4 –desinficering af små overflader i produkttype 4 af professionelle brugere

Produkttype

PT04 — Fødevarer og foderstoffer

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

—

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Bakterier

Gær

Anvendelsesområde

Indendørs

Desinfektion af ikke-porøse overflader i kantiner eller køkkener, fødevareindustrien (inklusive bryggerier).

Må kun anvendes til desinficering af haveudstyr med henblik på hygiejniske formål.

Anvendelsesmetode(r)

Sprøjtning

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray)

Sprøjtning og aftørring

Sprøjtning (med sprayflaske eller med pumpespray) og aftørring

Udhældning og aftørring

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

40-50 mL/m2

Brugerkategori(er)

Professionel

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

1.	Flaske: HDPE, 250-1 000 ml

2.	Flaske med fin forstøver eller sprayhoved: HDPE 250-1 000 ml

3.	IBC: HDPE, 720 L

4.	Tønde: Stål, forzinket og malet. 200-220 L

5.	Beholder: HDPE, 5-50 L

4.4.1. Brugsanvisning for brugere

1.	Anvendes ved stuetemperatur (20 ± 2 °C).

2.	Må kun anvendes til desinficering af haveudstyr med henblik på hygiejniske formål.

3.	Må kun anvendes indendørs ved desinficering af haveudstyr.

4.4.2. Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

1.	Sørg for tilstrækkelig ventilation (industriventilation eller hold vinduer og døre åbne).

2.	Produktet må kun anvendes til desinficering af små overflader.

3.	Følgende risikobegrænsende foranstaltning kan overvejes ved desinficering af maskiner til fødevarefremstilling og genopfyldningsprocedurer, medmindre den kan erstattes af tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger: Det anbefales at bære øjenbeskyttelse under håndtering af produktet

4.4.3. Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se afsnit 5.3.

4.4.4. Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se afsnit 5.4.

4.4.5. Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se afsnit 5.5.

5. GENERELLE ANVISNINGER TIL BRUG (1)

5.1. Brugsanvisning

1.	Rengør overflader før anvendelse.

2.	Anvend produktet ufortyndet på overfladen ved sprøjtning. Sørg for at fugte overfladerne helt. Produktet skal være påført i mindst 15 minutter, for at få den ønskede effekt.

3.	Brug produktet ufortyndet på overfladen ved at spraye eller hælde det på overfladen, og tør overfladen af bagefter. Sørg for at fugte overfladerne helt. Tillad produktet at virke i mindst 5 minutter.

4.	Anvend ikke mere end 50 ml/m2.

5.	Brugte redskaber til aftørring skal bortskaffes i en lukket beholder.

6.	Ved privat anvendelse: Udfør ikke mere end 4 påføringer pr. dag.

5.2. Risiko reducerende foranstaltninger

1.	Opbevares utilgængeligt for børn og kæledyr.

2.	Undgå kontakt med øjnene.

3.	Anvend ikke i små børns tilstedeværelse.

4.	Hold børn og kæledyr borte fra rum, hvor desinficeringen finder sted. Sørg for tilstrækkelig ventilation før børn kommer ind i det behandlede rum.

5.	Der skal bruges en tragt til genopfyldning.

5.3. Førstehjælps instruktioner og sikkerheds foranstaltninger for at beskytte miljøet ved risiko for direkte eller indirekte effekter

Førstehjælp:

VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes.

VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.

I tilfælde af ubehag ring til en GIFTINFORMATION eller en læge.

Ved vedvarende øjenirritation: Søg lægehjælp.

5.4. Sikkerhedsinstruktion angående affaldshåndtering af produkt og emballage

Ved behandlingens afslutning bortskaffes ubrugt produkt og emballagen i overensstemmelse med lokale regler.

5.5. Opbevaringsregler for lagring af produktet under normale omstændigheder.

Opbevar køligt (ikke over 30 °C) og beskyttet mod frost.

Holdbarhed: 24 måneder.

6. ANDRE OPLYSNINGER

Vær venligst opmærksom på den europæiske referenceværdi på 129.28 mg/m3 for den aktivstoffet propan-2-ol (CAS No.: 67-63-0), der blev anvendt til risikovurderingen for det produkt.

(1) Brugsvejledninger, risikobegrænsende foranstaltninger og andre instruktioner for anvendelse i henhold til dette afsnit gælder for alle godkendte anvendelser.

4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/60

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2031

af 12. november 2019

om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU

(meddelt under nummer C(2019) 7989)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner bør lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder bør fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne.

(2)

Forummet bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 (2), forelagde den 27. november 2018 Kommissionen sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for fødevarer, drikkevarer og mejeriprodukter. Udtalelsen er offentligt tilgængelig (3).

(3)	BAT-konklusionerne, der er vedlagt i bilaget til denne afgørelse, er det væsentligste element i referencedokumentet.

(4)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusionerne for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren, der er anført i bilaget, vedtages.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2019.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(2) Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3).

(3) https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/d00a6ea2-6a30-46fc-8064-16200f9fe7f6?p=1&n=10&sort=modified_DESC.

BILAG

BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)-KONKLUSIONER FOR FØDEVARE-, DRIKKEVARE- OG MEJERISEKTOREN

OMFANG

Disse bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:

—

6.4. b)

Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder på basis af:

i)	animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 ton/dag

ii)	vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 ton/dag eller 600 ton/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år

iii)

animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i ton/dag er større end:

—	75, hvis A er lig med 10 eller mere eller

—	[300 – (22,5 × A)] i alle andre tilfælde,

hvor »A« er andelen af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Emballage indgår ikke i produktets slutvægt.

Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.

—

6.4. c)

Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, når den modtagne mælkemængde er på over 200 ton/dag (gennemsnit på årsbasis).

—

6.11.

Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF (1), forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra aktiviteter, der er omhandlet i punkt 6.4, litra b) eller c), i bilag I til direktiv 2010/75/EU.

Disse BAT-konklusioner vedrører også:

—

den kombinerede rensning af spildevand af forskellig oprindelse, forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra de aktiviteter, der er anført i punkt 6.4, litra b), eller punkt 6.4, litra c), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, og at spildevandsrensningen ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF

—	fremstilling af ethanol, der finder sted på et anlæg, der er omfattet af aktivitetsbeskrivelsen i punkt 6.4, litra b), nr. ii), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, eller som en aktivitet, der er direkte forbundet med et sådant anlæg.

Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:

—	fyringsanlæg, der frembringer varm gas, og som ikke anvendes til direkte opvarmning, tørring eller anden behandling af genstande eller materialer. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg (LCP) eller af Europa-Parlamentets og Rådets

—	direktiv (EU) 2015/2193 (2)

—	fremstilling af primærprodukter fra animalske biprodukter, f.eks. produktion af kød- og benmel og fedtsmeltning, fiskemel og fiskeolie, forarbejdning af olie og gelatinefremstilling. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for slagterier og animalske biprodukter

—	fremstilling af standardudskæringer for store dyr og udskæringer for fjerkræ. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for slagterier og animalske biprodukter.

Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner:

—	store fyringsanlæg (LCP)

—	slagterier og animalske biprodukter (SA)

—	spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW)

—	organiske kemikalier i storskalaproduktion (LVOC)

—	affaldsbehandling (WT).

—	fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (CLM)

—	overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM)

—	økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM)

—	emissioner fra oplagring (EFS)

—	energieffektivitet (ENE)

—	industrielle kølesystemer (ICS).

Disse BAT-konklusioner gælder med forbehold for anden relevant lovgivning, f.eks. om hygiejne eller fødevare- og fodersikkerhed.

DEFINITIONER

I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:

Udtryk

Definition

Biokemisk iltforbrug (BODn)

Den mængde ilt, der kræves til den biokemiske oxidation af det organiske stof til kuldioxid på n dage (n er typisk 5 eller 7). BOD er en indikator for de biologisk nedbrydelige organiske forbindelsers massekoncentration.

Rørførte emissioner

Emission af forurenende stoffer til miljøet gennem alle former for afkast, rør, skorstene osv.

Kemisk iltforbrug (COD)

Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidation af det organiske stof til kuldioxid ved dichromat. COD er en indikator for de organiske forbindelsers massekoncentration.

Støv

Samlet mængde partikler (i luft).

Eksisterende anlæg

Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg.

Hexan

Alkan af seks kulstofatomer med den kemiske formel C6H14.

Hektoliter (100 liter).

Nyt anlæg

Et anlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner.

NOX

Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2), udtrykt som NO2.

Restprodukter

Stoffer eller genstande, der er genereret af de aktiviteter, som er omfattet af dette dokument, som affald eller biprodukter.

SOX

Summen af svovldioxid (SO2), svovltrioxid (SO3) og aerosoler af svovlsyre, udtrykt som SO2.

Følsomme omgivelser

Områder, der kræver særlig beskyttelse, såsom:

—	beboelsesområder

—	områder, hvor mennesker har ophold (f.eks. nærliggende arbejdspladser, skoler, daginstitutioner, rekreative områder, hospitaler eller plejehjem).

Totalt kvælstof (TN)

Totalt kvælstof, udtrykt som N, omfatter frit ammoniak og ammoniumkvælstof (NH4-N), nitrit (NH2-N), nitratnitrogen (NH3-N) og organisk bundet kvælstof.

Total organisk kulstof (TOC)

Total organisk kulstof udtrykt som C (i vand), omfatter alle organiske forbindelser.

Total fosfor (TP)

Samlet indhold af fosfor, udtrykt som P, omfatter alle uorganiske og organiske fosforforbindelser, opløste eller partikelbundne.

Total suspenderet stof (TSS)

Massekoncentration af alt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri.

Total gasformigt organiske kulstof (TVOC)

Total gasformigt organisk kulstof udtrykt som C (i luft).

GENERELLE BETRAGTNINGER

De bedste tilgængelige teknikker

De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Medmindre andet er anført, finder disse BAT-konklusioner generel anvendelse.

Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft

Medmindre andet er angivet, angiver emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luften i disse BAT-konklusioner koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen under følgende standardbetingelser: Tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa, uden korrektion for iltindhold og udtrykt i mg/Nm3.

Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceiltniveau er:

hvor:

ER:	:	emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet OR
OR:	:	referenceiltniveau i volumenprocent
EM:	:	målt emissionskoncentration
OM:	:	målt iltniveau i vol-%.

Følgende definition gælder for gennemsnitsperioder af BAT-AEL'er for emissioner til luft.

Gennemsnitsperiode	Definition
Gennemsnit i prøvetagningsperioden	Gennemsnitsværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (1)

Når røggasserne fra to eller flere kilder (f.eks. tørreanlæg eller ovne) udledes gennem en fælles skorsten, finder BAT-AEL'en anvendelse på den kombinerede udledning fra skorstenen.

Specifikt hexantab

De emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) i forbindelse med specifikt hexantab, henviser til årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

hexantabet er den samlede mængde hexan, der forbruges på anlægget for hver type frø eller bønner, udtrykt i kg/år

råvarer er den samlede mængde af hver type rensede og forarbejdede frø eller bønner, udtrykt i ton/år.

Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand

Medmindre andet er angivet, henviser emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand, der er angivet i disse BAT-konklusioner, til koncentrationer (massen af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l.

BAT-AEL'erne udtrykt som koncentrationer henviser til døgnmiddelværdier, dvs. 24 timers flowproportionale sammensatte prøver. Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet. Alternativt kan der udtages stikprøver, forudsat at spildevandet er tilstrækkeligt blandet og homogent.

Hvis der er tale om total organisk kulstof (TOC), kemisk iltforbrug (COD), totalt kvælstof (TN) og total fosfor (TP), beregnes den gennemsnitlige renseeffektivitet, der indgår i disse BAT-konklusioner (se Tabel 1), på grundlag af spildevandsrensningsanlæggets indløb og udløb.

Andre niveauer for miljøeffektivitet

Specifik udledning af spildevand

De indikative niveauer for miljøeffektivitet i forbindelse med specifik udledning af spildevand er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

Spildevandsudledning, er den samlede udledte mængde spildevand (som direkte udledning, indirekte udledning og/eller udspredt på landbrugsjord) ved de pågældende specifikke processer i produktionsperioden udtrykt i m3 pr. år, eksklusiv kølevand og afløbsvand, der udledes særskiltaktivitetsniveauet er den samlede mængde forarbejdede produkter eller råvarer, afhængigt af den specifikke sektor, udtrykt i ton/år eller hl/år. Emballagen indgår ikke i produktets vægt.

Råvarer er alt materiale, der kommer ind på anlægget, som behandles eller forarbejdes med henblik på fremstilling af fødevarer eller foder.

Specifikt energiforbrug

De indikative niveauer for det specifikke energiforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

det samlede energiforbrug er den samlede mængde energi, der forbruges i de pågældende processer i løbet af produktionsperioden (i form af varme og elektricitet), udtrykt i MWh/år

aktivitetsniveauet er den samlede mængde forarbejdede produkter eller råvarer, afhængigt af den specifikke sektor, udtrykt i ton/år eller hl/år. Emballagen indgår ikke i produktets vægt. Råvarer er alt materiale, der kommer ind på anlægget, behandles eller forarbejdes med henblik på fremstilling af fødevarer eller foder.

1. GENERELLE BAT-KONKLUSIONER

1.1. Miljøledelsessystemer

BAT 1. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at indføre et miljøledelsessystem (EMS), som omfatter alle følgende elementer:

i)	ledelsens engagement, lederskab og ansvarlighed, herunder den øverste ledelse, med henblik på gennemførelsen af et effektivt miljøledelsessystem

ii)	en analyse, der omfatter fastlæggelse af organisationens kontekst, afdækning af interessenters behov og forventninger, fastlæggelse af de egenskaber ved anlægget, der er forbundet med mulige risici for miljøet (eller menneskers sundhed), samt af de gældende lovbestemte miljøkrav

iii)	udvikling af en miljøpolitik, der omfatter kontinuerlig forbedring af anlæggets miljøpræstation

iv)	fastlæggelse af mål og resultatindikatorer i forbindelse med væsentlige miljøforhold, herunder sikring af overholdelse af gældende lovbestemte krav

v)	planlægning og gennemførelse af de nødvendige procedurer og handlinger (herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt) med henblik på at opfylde miljømålene og undgå miljørisici

vi)	fastlæggelse af strukturer, roller og ansvarsområder i forbindelse med miljøaspekter og -mål og tilvejebringelse af de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer

vii)	sikring af den nødvendige kompetence og opmærksomhed fra det personale, hvis arbejde kan påvirke anlæggets miljøpræstationer (f.eks. gennem oplysning og uddannelse)

viii)

intern og ekstern kommunikation

ix)	fremme af medarbejdernes deltagelse i god miljøforvaltningspraksis

x)	etablering og vedligeholdelse af en forvaltningsmanual og skriftlige procedurer til at kontrollere aktiviteter med betydelig indvirkning på miljøet samt relevante registre

xi)	effektiv driftsplanlægning og processtyring

xii)	gennemførelse af passende vedligeholdelsesprogrammer

xiii)

nødberedskabs- og indsatsprotokoller, herunder forebyggelse og/eller afbødning af de negative (miljømæssige) virkninger af nødsituationer

xiv)	ved (gen)design af et (nyt) anlæg eller en del deraf hensyntagen til dets miljøpåvirkninger i hele dets levetid, hvilket omfatter opførelse, vedligeholdelse, drift og nedlukning

xv)	gennemførelse af et overvågnings- og måleprogram. Om nødvendigt kan der findes oplysninger herom i referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg

xvi)	regelmæssig anvendelse af benchmarking for de enkelte sektorer

xvii)

periodisk, uafhængig (så vidt det er praktisk muligt) intern audit og periodisk, uafhængig ekstern audit med henblik på at vurdere miljøresultaterne og fastlægge, om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med planlagte ordninger, og om det gennemføres og vedligeholdes korrekt

xviii)

vurdering af årsagerne til manglende overensstemmelse, gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger som reaktion på manglende overensstemmelse, revision af effektiviteten af korrigerende foranstaltninger og fastlæggelse af, om der er eller kan opstå lignende uoverensstemmelser

xix)	den øverste ledelses periodiske gennemgang af miljøledelsessystemet og dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet

xx)	opmærksomhed på og hensyntagen til udviklingen af renere teknikker.

Specifikt for fødevare-, foder-, drikkevare- og mejerisektoren er det også BAT at indarbejde følgende elementer i miljøledelsessystemet:

i)	plan for håndtering af støjgener (se BAT 13)

ii)	plan for håndtering af lugtgener (se BAT 15)

iii)	opgørelse over vand-, energi- og råstofforbrug samt over spildevands- og røggasstrømme (se BAT 2)

iv)	plan for energieffektivitet (se BAT 6a).

Bemærkning

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (4) er fastlagt en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et eksempel på et miljøledelsessystem i overensstemmelse med denne BAT.

Anvendelse

Miljøledelsessystemets detaljeringsniveau og formaliseringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 2. For at øge ressourceeffektiviteten og reducere emissionerne er det BAT at etablere, opretholde og regelmæssigt revidere (herunder når der sker en væsentlig ændring) en opgørelse over vand-, energi- og råvareforbrug samt over spildevands- og røggasstrømme som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

oplysninger om fødevare-, drikkevare- og mælkeproduktionsprocesser, herunder:

a)	forenklede procesflowdiagrammer, som viser, hvor emissionerne stammer fra

b)	beskrivelser af de procesintegrerede teknikker og spildevands-/røggasrensningsteknikker for at forebygge eller reducere emissioner, herunder deres præstationer.

II.	oplysninger om vandforbrug og -anvendelse (f.eks. flowdiagrammer og vandbalancer) og fastlæggelse af foranstaltninger til at reducere vandforbruget og spildevandsmængden (se BAT 7).

III.

oplysninger om mængden og arten af spildevandsstrømme som f.eks.:

a)	gennemsnitlige værdier og variation i flow, pH og temperatur

b)	gennemsnitlig koncentration og belastningsværdier for relevante forurenende stoffer/parametre og deres variation (f.eks. COD/TOC, kvælstofforbindelser, fosfor, salte og ledningsevne).

IV.

oplysninger om røggasstrømmenes egenskaber såsom:

a)	gennemsnitlige værdier og variation i flow og temperatur

b)	gennemsnitlig koncentration og belastningsværdier for relevante forurenende stoffer/parametre og deres variation (f.eks. støv, TVOC, CO, NOX, SOX)

c)	tilstedeværelsen af andre stoffer, der kan påvirke røggasrensningssystemet eller anlæggets sikkerhed (f.eks. ilt, vanddamp og støv).

V.	oplysninger om energiforbrug og -anvendelse, mængden af anvendte råvarer samt mængden og arten af de genererede rest- og biprodukter og identifikation af foranstaltninger til løbende forbedring af ressourceeffektiviteten (se f.eks. BAT 6 og BAT 10).

VI.

identifikation og gennemførelse af en passende overvågningsstrategi med det formål at øge ressourceeffektiviteten under hensyntagen til forbruget af energi, vand og råvarer. Overvågning kan omfatte direkte målinger, beregninger eller registrering med passende hyppighed. Overvågningen opdeles på det mest hensigtsmæssige niveau (f.eks. på proces- eller anlægsniveau).

Anvendelse

Opgørelsens detaljeringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.

1.2. Overvågning

BAT 3. For relevante emissioner til vand som fastlagt i opgørelsen over spildevandsstrømme (se BAT 2) er det BAT at overvåge nøgleprocesparametre (f.eks. løbende overvågning af spildevandsstrømme, pH og temperatur) på centrale steder (f.eks. ved indløbet eller udløbet ved forbehandlingen, eller ved indløbet til den endelige behandling på det sted, hvor emissionen forlader anlægget).

BAT 4. Det er BAT at monitere emissioner til vand med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Stof/parameter	Standard(er)	Minimums frekvens for monitering (5)	Monitering forbundet med
Kemisk iltforbrug (COD) (6) (7)	EN-standard foreligger ikke	En gang i døgnet/dagen (8)	BAT 12
Totalt kvælstof (TN) (6)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN 12260, EN ISO 11905-1)
Total organisk kulstof (TOC) (6) (7)	EN 1484
Total fosfor (TP) (6)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 6878, EN ISO 1568111-1 og -2 og EN ISO 11885)
Total suspenderet stof (TSS) (6)	EN 872
Biokemisk iltforbrug (BODn) (6)	EN 1899-1	En gang om måneden
Klorid (Cl-)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 10304-1, EN ISO 15682)	En gang om måneden	—

BAT 5. Det er BAT at monitere rørførte emissioner til luft med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder.

Stof/parameter	Sektor	Specifik proces	Standard(er)	Mindstefrekvens for monitering (9)	Monitering forbundet med
Støv	Foder	Tørring af grøntfoder	EN 13284-1	En gang hver tredje måned (10)	BAT 17
		Formaling og pillekøling i forbindelse med fremstilling af foderblandinger		En gang om året	BAT 17
		Ekstrudering af tørt foder til kæledyr		En gang om året	BAT 17
	Bryggerier	Håndtering og forarbejdning af malt og hjælpestoffer		En gang om året	BAT 20
	Mejerier	Tørring		En gang om året	BAT 23
	Kornmøller	Rensning og formaling af korn		En gang om året	BAT 28
	Forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie	Håndtering og forarbejdning af frø, tørring og køling af skrå		En gang om året	BAT 31
	Stivelsesproduktion	Tørring af stivelse, protein og fibre		En gang om året	BAT 34
	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp		En gang hver måned (10)	BAT 36
PM2.5 og PM10	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp	EN ISO 23210	En gang om året	BAT 36
TVOC	Forarbejdning af fisk og skaldyr	Røgeovne	EN 12619	En gang om året	BAT 26
	Forarbejdning af kød	Røgeovne			BAT 29
	Forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie (11)	—			—
	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp ved høj temperatur		En gang om året	—
NOX	Forarbejdning af kød (12)	Røgeovne	EN 14792	En gang om året	—
NOX	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp ved høj temperatur	EN 14792
CO	Forarbejdning af kød (12)	Røgeovne	EN 15058
CO	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp ved høj temperatur	EN 15058
SOX	Fremstilling af sukker	Tørring af roepulp, når der ikke anvendes naturgas	EN 14791	To gange om året (10)	BAT 37

1.3. Energieffektivitet

BAT 6. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende BAT 6a og en passende kombination af de generelle teknikker, der er anført i teknik b nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Energieffektivitetsplan

En energieffektivitetsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) omfatter fastlæggelse og beregning af det specifikke energiforbrug af aktiviteten (eller aktiviteter), opstilling af centrale præstationsindikatorer på årsbasis (f.eks. for det specifikke energiforbrug) og planlægning af mål for periodiske forbedringer og dermed forbundne tiltag. Planen tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for anlægget.

Anvendelse af generelle teknikker

Generelle teknikker omfatter teknikker som:

—	brænderregulering og -kontrol

—	kraftvarmeproduktion

—	energieffektive motorer

—	varmegenvinding med varmevekslere og/eller varmepumper (herunder mekanisk dampkompression)

—

belysning

—	minimering af nedblæsning fra kedlen

—	optimering af dampdistributionssystemer

—	forvarmning af fødevand (herunder brug af fødevandsforvarmere)

—	processtyringssystemer

—	reduktion af utætheder i trykluftsystemer

—	reduktion af varmetab ved isolering

—	styreanordninger

—	flertrinsfordamper

—	anvendelse af solenergi.

Afsnit 2-13 i disse BAT-konklusioner indeholder yderligere sektorspecifikke teknikker til forøgelse af energieffektiviteten.

1.4. Vandforbrug og spildevandsudledning

BAT 7. For at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand er det BAT at anvende BAT 7a og en af teknikkerne b-k nedenfor eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Fælles teknikker
a	Recirkulering og/eller genanvendelse af vand	Recirkulering og/eller genanvendelse af vandstrømme (med eller uden vandrensning), f.eks. til rengøring, vask, køling eller selve processen.	Anvendeligheden kan være begrænset på grund af krav til hygiejne og fødevaresikkerhed.
b	Optimering af vandflow	Anvendelse af kontrolenheder, f.eks. fotoceller, flowventiler, termostatregulerede ventiler, til automatisk justering af vandflow.
c	Optimering af vanddyser og slanger	Anvendelse af korrekt antal og placering af dyser og placering. Justering af vandtryk.
d	Adskillelse af spildevandsstrømme	Spildevandsstrømme, der ikke har behov for rensning (f.eks. ikke-forurenet kølevand eller ikke-forurenet overfladevand/regnvand), holdes adskilt fra spildevand, der skal behandles, hvilket muliggør genanvendelse af ikke-forurenet vand.	Muligheden for adskillelse af ikke-forurenet regnvand kan være begrænset, hvis der i forvejen findes et spildevandssystem.
Teknikker i forbindelse med rengøring
e	Tørre renseteknikker	Bortskaffelse af så meget restmateriale som muligt fra råvarer og udstyr inden rengøring med væske, f.eks. ved hjælp af trykluft, vakuumsystemer eller opsamlingsbakker med netafdækning.	Generelt anvendelig.
f	»Pigging system« til rensning af rør	»Rensegris« til automatisk eller halvautomatisk mekanisk forrensning i rør inden CIP som sendes rundt vha. tryk	Generelt anvendelig.
g	Højtryksrensning	Sprøjtning med vand på overfladen, som skal renses ved tryk på mellem 15 bar og 150 bar.	Anvendeligheden kan være begrænset på grund af arbejdsmiljøkrav.
h	Optimeret dosering af rengøringskemikalier og vandforbrug ved CIP-rengøring (cleaning-in-place)	Optimering af CIP-systemet og måling af turbiditet, ledningsevne, temperatur og/eller pH til dosering af varmt vand og kemikalier i optimerede mængder.	Generelt anvendelig.
i	Lavtryksskum og/eller gelrensning	Anvendelse af lavtryksskum og/eller gel til rengøring af vægge, gulve og/eller udstyr.
j	Optimeret design og konstruktion af udstyr og procesområder	Udstyr og procesarealer er designet og konstrueret på en måde, der letter rengøringen. Ved optimering af design og konstruktion skal der tages hensyn til hygiejnekravene.
k	Rengøring af udstyr snarest muligt	Rengøringen foretages så hurtigt som muligt efter brug af udstyr for at forhindre, at snavset hærdes.

Yderligere sektorspecifikke teknikker til reduktion af vandforbruget er anført i afsnit 6.1 i disse BAT-konklusioner.

1.5. Skadelige stoffer

BAT 8. For at forebygge eller reducere anvendelsen af skadelige stoffer, f.eks. ved rengøring og desinfektion, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
a	Passende valg af rengøringskemikalier og/eller desinfektionsmidler	Undgå eller minimere anvendelse af rengøringskemikalier og/eller desinfektionsmidler, som er skadelige for vandmiljøet, navnlig prioriterede stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets vandrammedirektiv 2000/60/EF (13). Ved udvælgelsen af stofferne tages der hensyn til hygiejne- og fødevaresikkerhedskrav.
b	Genanvendelse af rengøringskemikalier ved CIP-rengøring	Opsamling og genanvendelse af rengøringskemikalier ved CIP. Ved genanvendelse af rengøringskemikalier tages hensyn til hygiejne- og fødevaresikkerhedskrav.
c	Tørrensning	Se BAT 7e.
d	Optimeret design og konstruktion af udstyr og procesområder	Se BAT 7j.

BAT 9. For at forebygge emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer og stoffer med et højt globalt opvarmningspotentiale fra køling og frysning er det BAT at anvende kølemidler uden indhold af ozonnedbrydende stoffer og med et lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP).

Beskrivelse

Egnede kølemidler omfatter vand, kuldioxid eller ammoniak.

1.6. Ressourceeffektivitet

BAT 10. For at øge ressourceeffektiviteten er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Anaerob nedbrydning	Behandling af biologisk nedbrydelige restprodukter ved hjælp af mikroorganismer uden tilstedeværelse af ilt, som resulterer i biogas og afgasset biomasse. Biogassen anvendes som brændstof, f.eks. i en gasmotor eller i en kedel. Den afgassede biomasse kan f.eks. anvendes som jordforbedringsmiddel.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af mængden og/eller arten af restprodukter.
b	Anvendelse af rest- og biprodukter	Rest- og biprodukter kan f.eks. anvendes. som dyrefoder.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lovkrav.
c	Adskillelse af restprodukter	Adskillelse af restprodukter, f.eks. ved korrekt anbragte stænkbeskyttere, skærme, klapper, spildbakker, drypbakker og trug.	Generelt anvendelig.
d	Genvinding og genbrug af restprodukter fra pasteuriseringsanlægget	Restprodukter fra pasteuriseringsanlægget føres tilbage til blandingsenheden og genanvendes således som råmateriale.	Kan kun anvendes ved flydende produkter.
e	Genvinding af fosfor som struvit	Se BAT 12g.	Kan kun anvendes på spildevandsstrømme med et højt samlet fosforindhold (f.eks. over 50 mg/l) og et betydeligt flow.
f	Anvendelse af spildevand til udspredning på landbrugsjord	Efter passende rensning anvendes spildevand til udspredning på landbrugsjord for at udnytte indholdet af næringsstoffer og/eller vandindholdet.	Kan kun anvendes i tilfælde af en dokumenteret landbrugsmæssig værdi et dokumenteret lavt indhold af forurenende stoffer og ingen negativ indvirkning på miljøet (f.eks. på kvaliteten af jord, grundvand og overfladevand). Anvendeligheden kan være begrænset på grund af den begrænsede tilgængelighed af egnet jord i nærheden af anlægget. Anvendeligheden kan være begrænset af de lokale jord- og klimaforhold (f.eks. i tilfælde af våde eller frosne marker) eller af lovgivningen.

Yderligere sektorspecifikke teknikker til reduktion af affald, der sendes til bortskaffelse, findes i afsnit 3.3, 4.3 og 5.1 i disse BAT-konklusioner.

1.7. Emissioner til vand

BAT 11. For at forhindre ukontrollerede udledninger til vand er det BAT at tilvejebringe en passende opsamlingskapacitet til opsamling af spildevand.

Beskrivelse

Den passende bufferkapacitet bestemmes ved en risikovurdering (hvor der f.eks. tages hensyn til arten de(t) forurenende stoffe(r), effekten af disse forurenende stoffer på nedstrøms spildevandsrensning og på recipienten osv.).

Udledningen af spildevand fra denne opsamlingskapacitet gennemføres først, efter at der er truffet passende foranstaltninger (f.eks. overvågning, behandling, genanvendelse).

Anvendelse

For eksisterende anlæg kan anvendeligheden være begrænset af pladsen, der er til rådighed og/eller udformningen af spildevandssystemet.

BAT 12 For at reducere emissioner til vand er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.

	Teknik (14)	Forurenende stoffer, der typisk er fokus på	Anvendelse
Indledende, primær og generel behandling
a	Udligning	Alle forurenende stoffer	Generelt anvendelig.
b	Neutralisering	Syrer, baser
c	Fysisk separation, f.eks. sigter, sier, sandfang, fedtudskillere, olieseparation eller primære bundfældningstanke	Grove faste stoffer, suspenderede faste stoffer, olie/fedt
Aerob og/eller anaerob behandling (sekundær behandling)
d	Aerob og/eller anaerob behandling (sekundær behandling), f.eks. aktiveret slamproces, aerob lagune, proces med opadgående anaerobt slamtæppe (UASB), anaerob kontaktproces, membranbioreaktor	Bionedbrydelige organiske forbindelser	Generelt anvendelig.
Fjernelse af kvælstof
e	Nitrifikation og/eller denitrifikation	Totalt kvælstof, ammonium/ammoniak	Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af høje kloridkoncentrationer (f.eks. over 10 g/l). Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C).
f	Delvis nitrifikation — anaerob ammoniumoxidation	Totalt kvælstof, ammonium/ammoniak	Kan muligvis ikke anvendes, når spildevandets temperatur er lav.
Genvinding af fosfor og/eller fjernelse af fosfor
g	Genvinding af fosfor som struvit	Total fosfor	Kan kun anvendes på spildevandsstrømme med et højt samlet fosforindhold (f.eks. over 50 mg/l) og et betydeligt flow.
h	Bundfældning		Generelt anvendelig.
i	Øget biologisk fjernelse af fosfor		Generelt anvendelig.
Fjernelse af faste stoffer
j	Koagulering og flokkulering	Suspenderede faste stoffer	Generelt anvendelig.
k	Sedimentering
l	Filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering)
m	Flotation

De BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for emissioner til vand angivet i tabel 1 gælder ved direkte udledning til en recipient.

BAT-AEL'erne gælder på det sted, hvor udledningen forlader anlægget.

Tabel 1

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for direkte udledning til en recipient

Parameter	BAT-AEL (15) (16)(døgnmiddelværdi)
Kemisk iltforbrug (COD) (17) (18)	25-100 mg/l (20)
Total suspenderet stof (TSS)	4-50 mg/l (20)
Totalt kvælstof (TN)	2-20 mg/l (21) (22)
Total fosfor (TP)	0,2-2 mg/l (23)

Den relaterede monitering er beskrevet i BAT 4.

1.8. Støj

BAT 13. For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere støjemissioner er det BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af støjgener som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1). Denne plan skal omfatte alle følgende elementer:

—	en plan, der indeholder passende foranstaltninger og tidsfrister

—	en journal over overvågning af støjemissioner

—	en journal over reaktion på identificerede støjhændelser, f.eks. klager

—	et støjreduktionsprogram, der skal identificere kilden/kilderne, måle/estimere støj- og vibrationseksponeringen, karakterisere kildernes bidrag og gennemføre forebyggelses- og/eller reduktionsforanstaltninger.

Anvendelse

BAT 13 finder kun anvendelse i tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret støjgener i følsomme omgivelser.

BAT 14. For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere støjemissioner er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Passende placering af udstyr og bygninger

Støjniveauet kan reduceres ved at øge afstanden mellem kilden og modtageren ved hjælp af bygninger som støjskærme og ved flytning af bygningernes udgange eller indgange.

På eksisterende anlæg kan flytningen af udstyr og bygningers ud- og indgange være begrænset som følge af pladsmangel, eller uforholdsmæssigt store omkostninger

Driftsforanstaltninger

Disse omfatter:

i)	inspektion og vedligeholdelse af udstyr

ii)	lukning af døre og vinduer i lukkede områder i videst muligt omfang

iii)	betjening af udstyr foretages af erfarent personale

iv)	undgå støjende aktiviteter om natten, hvis muligt

v)	Forholdsregler for kontrol med støj, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde.

Generelt anvendelig.

Støjsvagt udstyr

Dette kan omfatte støjsvage kompressorer, pumper og ventilatorer.

Udstyr til støjkontrol

Dette omfatter:

i)	støjdæmpere

ii)	isolering af udstyr

iii)	indkapsling af støjende udstyr

iv)	lydisolering af bygninger.

Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af pladsmangel.

Støjdæmpning

Støjudbredelse kan reduceres ved indsætning af barrierer mellem kilder og modtagere (f.eks. støjmure, volde og bygninger).

Gælder kun for eksisterende anlæg, eftersom konstruktionen af nye anlæg burde gøre denne teknik overflødig. For eksisterende anlæg kan der være begrænset mulighed for at indsætte barrierer på grund af pladsmangel.

1.9. Lugt

BAT 15. For at forebygge eller, såfremt dette ikke er praktisk muligt, reducere lugtemissioner er det BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af lugtgener som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1). Denne plan skal omfatte alle følgende elementer:

—	en plan, der indeholder passende foranstaltninger og tidsfrister

—	en journal over gennemførelse af lugtovervågning. Denne kan suppleres med måling/estimering af lugteksponering eller vurdering af lugtpåvirkning

—	en journal over reaktion på de identificerede lugthændelser, f.eks. klager

—	et program for forebyggelse og reduktion af lugtgener, der er designet til at identificere kilden/kilderne, til måling/estimering af lugteksponering til at karakterisere kildernes bidrag og til at gennemføre forebyggende og/eller reducerende foranstaltninger.

Anvendelse

BAT 15 kan kun anvendes i tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret lugtgener i følsomme omgivelser.

2. BAT-KONKLUSIONER VEDRØRENDE ANLÆG, DER PRODUCERER FODER

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for anlæg, der producerer foder. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

2.1. Energieffektivitet

2.1.1. Foderblandinger til husdyr/foder til kæledyr

Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Produkt	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Foderblanding til husdyr	MWh/ton produkter	0,01-0,10 (24) (25) (26)
Tørfoder til kæledyr		0,39-0,50
Vådfoder til kæledyr		0,33-0,85

2.1.2. Grøntfoder

BAT 16. BAT til at øge energieffektiviteten i forarbejdning af grøntfoder er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Anvendelse af fortørret foder	Anvendelse af foder, der er fortørret (f.eks. ved fortørring på marken).	Finder ikke anvendelse i forbindelse med vådprocessen.
b	Recirkulering af røggas fra tørreren	Indsprøjtning af røggas fra cyklonen i tørrerens brænder	Generelt anvendelig.
c	Anvendelse af spildvarme til fortørring	Varmen fra dampen fra tørreanlægget, der drives ved høj temperatur, anvendes til at fortørre dele af eller hele grøntfoderet.	Generelt anvendelig.

2.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Produkt

Enhed

Specifik udledning af spildevand

(årsgennemsnit)

Vådfoder til selskabsdyr/kæledyr

m3/ton produkter

1,3-2,4

2.3. Emissioner til luft

BAT 17. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Posefilter	Se afsnit 14.2.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset for reduktion af klæbrigt støv.
b	Cyklon	Se afsnit 14.2.	Generelt anvendelig.

Tabel 4

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra formaling og pillekøling ved fremstilling af foderblandinger

Parameter	Specifik proces	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)
			Nye anlæg	Eksisterende anlæg
Støv	Formaling	mg/Nm3	< 2-5	< 2-10
	Pillekøling		< 2-20

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

3. BAT-KONKLUSIONER FOR BRYGGERIER

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for bryggerier. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

3.1. Energieffektivitet

BAT 18. Det er BAT at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Indmæskning ved højere temperaturer	Kornet indmæskes ved temperaturer på ca. 60 °C, hvilket reducerer brugen af koldt vand.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af produkttypespecifikationerne.
b	Fald i fordampningshastigheden under urtkogningen	Fordampningshastigheden kan reduceres fra 10 % til ca. 4 % pr. time (f.eks. ved tofasekogning, dynamisk lavtrykskogning).
c	Øge andelen af »HGB«/nedbrygning	Fremstilling af koncentreret urt, som reducerer mængden og derved sparer energi.

Tabel 5

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Enhed

Specifikt energiforbrug

(årsgennemsnit)

MWh/hl af produkter

0,02-0,05

3.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 6

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Enhed

Specifik udledning af spildevand

(årsgennemsnit)

m3/hl af produkter

0,15-0,50

3.3. Affald

BAT 19. Det er BAT at reducere den mængde affald, der sendes til bortskaffelse, er at anvende en af eller begge de nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a	Genvinding og (gen)anvendelse af gær efter gæringen	Efter gæringen indsamles gær, som kan genanvendes delvis i fermenteringsprocessen og/eller anvendes til andre formål, f.eks. som dyrefoder, i medicinalindustrien, som fødevareingrediens eller i et anaerobt spildevandsrensningsanlæg til biogasproduktion.
b	Genvinding og (gen)anvendelse af naturligt filtermateriale	Efter kemisk, enzymatisk eller termisk behandling kan naturfiltermateriale (f.eks. kiselgur) delvis genanvendes i filtreringsprocessen. Naturligt filtermateriale kan også anvendes, f.eks. som jordforbedringsmiddel.

3.4. Emissioner til luft

BAT 20. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende et posefilter eller både en cyklon og et posefilter.

Beskrivelse

Se afsnit 14.2.

Tabel 7

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra håndtering og forarbejdning af malt og hjælpestoffer

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(gennemsnit over prøvetagningsperioden)

Nye anlæg

Eksisterende anlæg

Støv

mg/Nm3

< 2-5

< 2-10

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

4. BAT-KONKLUSIONER FOR MEJERIER

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for mejerier. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

4.1. Energieffektivitet

BAT 21. Det er BAT at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a	Delvis homogenisering af mælk	Fløden homogeniseres sammen med en lille del skummetmælk. Homogeniseringsanlæggets størrelse kan reduceres væsentligt, så der opnås energibesparelser.
b	Energieffektivt homogeniseringsanlæg	Homogeniseringsanlæggets arbejdstryk reduceres gennem en optimeret konstruktion. hvilket reducerer energiforbruget
c	Brug af anlæg til kontinuert pasteurisering	Der anvendes gennemstrømningsvarmevekslere (f.eks. rør, plader og rammer). Derved bliver pasteuriseringstiden kortere end ved batchsystemer.
d	Regenerativ varmeveksling i pasteurisering	Den indgående mælk forvarmes af den varme mælk, der forlader pasteuriseringssektionen.
e	UHT-sterilisering af mælk uden mellempasteurisering	UHT-mælk fremstilles i ét trin fra rå mælk for at undgå at bruge energi til pasteurisering.
f	Flertrinstørring i pulverproduktion	Der anvendes en spraytørringsproces i kombination med en efterfølgende tørreenhed, f.eks. en fluid bed-tørrer.
g	Forkøling af isvand	Ved anvendelse af isvand forkøles det tilbageløbende isvand (f.eks. med en pladevarmeveksler) forud for den endelige køling i en opsamlingstank til isvand med en spiralfordamper.

Tabel 8

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Hovedprodukt (mindst 80 % af produktionen)	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Frisk mælk	MWh/ton råvarer	0,1-0,6
Ost		0,10-0,22 (27)
Pulver		0,2-0,5
Syrnet mælk		0,2-1,6

4.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 9

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Hovedprodukt (mindst 80 % af produktionen)	Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
Frisk mælk	m3/ton råvarer	0,3-3,0
Ost		0,75-2,5
Pulver		1,2-2,7

4.3. Affald

BAT 22. For at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
Teknikker i forbindelse med anvendelse af centrifuger
a	Optimeret drift af centrifuger	Drift af centrifuger i overensstemmelse med deres specifikationer med henblik på at minimere tab af produktet.
Teknikker i forbindelse med smørproduktion
b	Skylning af flødevarmeren med skummetmælk eller vand	Skylning af flødevarmeren med skummetmælk eller vand, der derefter genvindes og genanvendes inden rengøringen.
Teknikker i forbindelse med produktion af konsumis
c	Kontinuerlig frysning af konsumis	Kontinuerlig frysning af konsumis med optimerede startprocedurer og kontrolsløjfer, der reducerer hyppigheden af stop.
Teknikker i forbindelse med ostefremstilling
d	Minimering af dannelsen af sur valle	Valle fra fremstilling af syrnede ostetyper (f.eks. hytteost, kvark og mozzarella) forarbejdes så hurtigt som muligt for at reducere dannelsen af mælkesyre.
e	Genvinding og anvendelse af valle	Valle genvindes (om nødvendigt ved brug af teknikker som fordampning eller membranfiltrering) og anvendes f.eks. til fremstilling af vallepulver, demineraliseret vallepulver, valleproteinkoncentrater eller laktose. Valle og vallekoncentrat kan også anvendes som foder eller som kulstofkilde i et biogasanlæg.

4.4. Emissioner til luft

BAT 23. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft fra tørring er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Posefilter	Se afsnit 14.2.	Anvendeligheden kan være begrænset forreduktion af klæbrigt støv.
b	Cyklon		Generelt anvendelig.
c	Vådskrubber		Generelt anvendelig.

Tabel 10

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra tørring

Parameter	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)
Støv	mg/Nm3	< 2-10 (28)

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

5. BAT-KONKLUSIONER FOR ETHANOLFREMSTILLING

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for fremstilling af ethanol. De gælder som supplement til de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

5.1. Affald

BAT 24. BAT til at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er at genvinde og (gen)anvende gær efter gæringen.

Beskrivelse

Se BAT 19a. Gær kan muligvis ikke genvindes, når bærmen anvendes som foder.

6. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF FISK OG SKALDYR

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forarbejdning af fisk og skaldyr. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

6.1. Vandforbrug og spildevandsudledning

BAT 25. For at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 7 og nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a	Fjernelse af fedt og indvolde ved vakuum	Anvendelse af vakuum i stedet for vand til at fjerne fedt og indvolde fra fiskene.
b	Tørtransport af fedt, indvolde, skind og fileter	Brug af transportbånd i stedet for vand.

6.2. Emissioner til luft

BAT 26. For at reducere rørførte emissioner af organiske forbindelser til luft fra røgning er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
a	Biofilter	Røggasstrømmen ledes gennem et filter af organisk materiale (f.eks. tørv, lyng, rodmateriale, træbark, kompost, blødt træ og forskellige kombinationer deraf) eller noget inert materiale (f.eks. ler, aktivt kul og polyurethan), hvor organiske (og nogle uorganiske) forbindelser omdannes af naturligt forekommende mikroorganismer til kuldioxid, vand, andre metabolitter og biomasse.
b	Termisk oxidation	Se afsnit 14.2.
c	Ikke-termisk plasmabehandling	Se afsnit 14.2.
d	Vådskrubber	Se afsnit 14.2. Et elektrostatisk filter anvendes almindeligvis som forbehandling.
e	Brug af flydende røg	Røg genereret fra flydende røg (rensede røgkondensater) anvendes til at røge produktet i et røgkammer.

Tabel 11

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af TVOC til luft fra et røgkammer

Parameter	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)
TVOC	mg/Nm3	15-50 (29) (30)

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

7. BAT-KONKLUSIONER FOR FRUGT- OG GRØNTSEKTOREN

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for frugt- og grøntsektoren. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

7.1. Energieffektivitet

BAT 27. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af de teknikker, der er angivet i BAT 6, og afkøle frugt og grønt, inden det fryses ned.

Beskrivelse

Temperaturen på frugt og grønt sænkes til ca. 4 °C, før de føres ind i frysetunnelen, ved at bringe dem i direkte eller indirekte kontakt med koldt vand eller køleluft. Vand fra produktet kan opsamles og derefter genanvendes under nedkølingsprocessen.

Tabel 12

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Specifik proces	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Forarbejdning af kartofler (undtagen stivelsesproduktion)	MWh/ton produkter	1,0-2,1 (31)
Forarbejdning af tomater	MWh/ton produkter	0,15-2,4 (32) (33)

7.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 13

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Specifik proces	Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
Forarbejdning af kartofler (undtagen stivelsesproduktion)	m3/ton produkter	4,0-6,0 (34)
Forarbejdning af tomater, når der er mulighed for genanvendelse af vand	m3/ton produkter	8,0-10,0 (35)

8. BAT-KONKLUSIONER FOR KORNMØLLER

BAT-konklusionerne i dette afsnit, gælder for kornmøller. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

8.1. Energieffektivitet

Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 14

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
MWh/ton produkter	0,05-0,13

8.2. Emissioner til luft

BAT 28. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende et posefilter.

Beskrivelse

Se afsnit 14.2.

Tabel 15

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra formaling af korn

Parameter	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)
Støv	mg/Nm3	< 2-5

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

9. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF KØD

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for kødforarbejdning. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

9.1. Energieffektivitet

Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten er anført i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 16

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Enhed

Specifikt energiforbrug

(årsgennemsnit)

MWh/ton råvarer

0,25-2,6 (36) (37)

9.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 17

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
m3/ton råvarer	1,5-8,0 (38)

9.3. Emissioner til luft

BAT 29. For at reducere rørførte emissioner af organiske forbindelser til luft fra røgning af kød er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
a	Adsorption	Organiske forbindelser fjernes fra røggasstrømmen ved tilbageholdelse på en fast overflade (typisk aktivt kul).
b	Termisk oxidation	Se afsnit 14.2.
c	Vådskrubber	Se afsnit 14.2. Et elektrostatisk filter anvendes almindeligvis som forbehandling.
d	Brug af flydende røg	Røg genereret fra flydende røg (rensede røgkondensater) anvendes til at røge produktet i et røgkammer.

Tabel 18

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af TVOC til luft fra et røgkammer

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(gennemsnit over prøvetagningsperioden)

TVOC

mg/Nm3

3-50 (39) (40)

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

10. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF OLIEHOLDIGE FRØ OG RAFFINERING AF VEGETABILSK OLIE

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

10.1. Energieffektivitet

BAT 30. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og at skabe et ekstra vakuum.

Beskrivelse

Et ekstra vakuum/hjælpevakuum, der anvendes til olietørring, afgasning eller minimering af olieoxidering, genereres af pumper, dampinjektorer osv. Vakuum reducerer den mængde af termisk energi, der er nødvendig for disse procestrin.

Tabel 19

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Specifik proces	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Integreret oparbejdning og raffinering af rapsfrø og/eller solsikkefrø	MWh/ton produceret olie	0,45-1,05
Integreret oparbejdning og raffinering af sojabønner		0,65-1,65
Særskilt raffinering		0,1-0,45

10.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 20

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Specifik proces	Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
Integreret oparbejdning og raffinering af rapsfrø og/eller solsikkefrø	m3/ton produceret olie	0,15-0,75
Integreret oparbejdning og raffinering af sojabønner		0,8-1,9
Særskilt raffinering		0,15-0,9

10.3. Emissioner til luft

BAT 31. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Posefilter	Se afsnit 14.2.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset for reduktion af fugtigt/klæbrigt støv.
b	Cyklon		Generelt anvendelig.
c	Vådskrubber		Generelt anvendelig.

Tabel 21

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra håndtering og forbehandling af frø samt tørring og afkøling af skrå

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(gennemsnit over prøvetagningsperioden)

Nye anlæg

Eksisterende anlæg

Støv

mg/Nm3

< 2-5 (41)

< 2-10 (41)

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

10.4. Hexantab

BAT 32.For at reducere tabet af hexan fra forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a	Modstrøm af skrå og damp i desolventiser-toaster-anlægget	Hexan fjernes fra det hexanladede skrå i et desolventiser-toaster-anlæg ved hjælp af en modstrøm af damp og skrå.
b	Fordampning fra olie/hexan-blandingen	Hexan fjernes fra olie/hexan-blandingen ved hjælp af fordampere. Dampene fra desolventiser-toaster-anlægget (damp/hexan-blandingen) anvendes til at levere termisk energi i første fase af fordampningen.
c	Kondensering i kombination med en vådskrubber til mineralsk olie	Hexandampe afkøles til under deres dugpunkt, så de kondenseres. Ukondenseret hexan absorberes i en vådscrubber ved hjælp af mineralsk olie som væske og kan efterfølgende genvindes.
d	Gravitationsseparation kombineret med destillation	Uopløst hexan adskilles fra den vandige fase ved hjælp af en gravitationsseparator. Eventuel rest af hexan destilleres ved opvarmning af den vandige fase til ca. 80-95 °C.

Tabel 22

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL) for tab af hexan fra forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie

Parameter

Type forarbejdede frø eller bønner

Enhed

BAT-AEL

(årsgennemsnit)

Hexantab

Sojabønner

kg/ton forarbejdede frø eller bønner

0,3-0,55

Rapsfrø og solsikkefrø

0,2-0,7

11. BAT-KONKLUSIONER FOR LÆSKEDRIKKE OG NEKTAR/JUICE FREMSTILLET AF FORARBEJDEDE FRUGTER OG GRØNTSAGER

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for læskedrikke og nektar/juice fremstillet af forarbejdede frugter og grøntsager. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

11.1. Energieffektivitet

BAT 33. BAT til at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Et pasteuriseringsapparat til fremstilling af både nektar og juice	Anvendelse af et pasteuriseringsanlæg til både juice og frugtkød i stedet for to separate pasteuriseringsanlæg.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af frugtkødets karakter.
b	Hydraulisk transport af sukker	Sukker transporteres til produktionsprocessen med vand. Da en del af sukkeret allerede opløses under transporten, er der behov for mindre energi til at opløse sukker.	Generelt anvendelig.
c	Energieffektiv homogenisator til fremstilling af nektar/juice	Se BAT 21b.	Generelt anvendelig.

Tabel 23

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Enhed

Specifikt energiforbrug

(årsgennemsnit)

MWh/hl af produkter

0,01-0,035

11.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 24

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
m3/hl af produkter	0,08-0,20

12. BAT-KONKLUSIONER FOR STIVELSESPRODUKTION

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for stivelsesproduktion. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

12.1. Energieffektivitet

Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 25

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Specifik proces	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Forarbejdning af kartofler udelukkende til produktion af naturlig stivelse (native starch)	MWh/ton råvarer (42)	0,08-0,14
Forarbejdning af majs- og/eller hvede til produktion af naturlig stivelse kombineret med modificeret og/eller hydrolyseret stivelse	MWh/ton råvarer (42)	0,65-1,25 (43)

12.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 26

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Specifik proces	Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
Forarbejdning af kartofler udelukkende til produktion af naturlig stivelse (native starch)	m3/ton råvarer (44)	0,4-1,15
Forarbejdning af majs- og/eller hvede til produktion af naturlig stivelse kombineret med modificeret og/eller hydrolyseret stivelse	m3/ton råvarer (44)	1,1-3,9 (45)

12.3. Emissioner til luft

BAT 34.For at reducere rørførte emissioner af støv til luften fra tørring af stivelse, protein og fibre er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Posefilter	Se afsnit 14.2.	Anvendeligheden kan være begrænset for reduktion af klæbrigt støv.
b	Cyklon		Generelt anvendelig.
c	Vådskrubber		Generelt anvendelig.

Tabel 27

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra tørring af stivelse, protein og fibre

Parameter	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)
		Nye anlæg	Eksisterende anlæg
Støv	mg/Nm3	< 2-5 (46)	< 2-10 (46)

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

13. BAT-KONKLUSIONER FOR SUKKERFREMSTILLING

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for sukkerfremstilling. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.

13.1. Energieffektivitet

BAT 35. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne i BAT 6 og en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Presning af roepulp	Roepulp presses til et tørstofindhold på typisk 25-32 vægtprocent.	Generelt anvendelig.
b	Indirekte tørring (damptørring) af roepulp	Tørring af roepulp ved brug af overhedet damp.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg, fordi det kan medføre behov for en fuldstændig ombygning af energianlæggene.
c	Soltørring af roepulp	Brug af solenergi til tørring af roepulp.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lokale klimaforhold og/eller pladsmangel.
d	Genanvendelse af varme gasser	Genanvendelse af varme gasser (f.eks. røggasser fra tørremaskinen, kedlen eller det kombinerede kraftvarmeværk).	Generelt anvendelig.
e	(For)tørring af roepulp ved lav temperatur	Direkte (for)tørring af roepulp ved hjælp af tørreluft, f.eks. luft eller varm gas.	Generelt anvendelig.

Tabel 28

Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug

Specifik proces	Enhed	Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit)
Forarbejdning af sukkerroer	MWh/ton roer	0,15-0,40 (47)

13.2. Vandforbrug og spildevandsudledning

Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 29

Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand

Specifik proces	Enhed	Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit)
Forarbejdning af sukkerroer	m3/ton roer	0,5-1,0

13.3. Emissioner til luft

BAT 36. For at forebygge eller reducere rørførte emissioner af støv til luft fra tørring af roepulp er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Anvendelse af gasformige brændstoffer	Se afsnit 14.2.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af tilgængeligheden af gasformige brændstoffer.
b	Cyklon		Generelt anvendelig.
c	Vådskrubber		Generelt anvendelig.
d	Indirekte tørring (damptørring) af roepulp	Se BAT 35b.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg, fordi det kan medføre behov for en fuldstændig ombygning af energianlæggene.
e	Soltørring af roepulp	Se BAT 35c.	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lokale klimaforhold og/eller pladsmangel.
f	(For)tørring af roepulp ved lav temperatur	Se BAT 35e.	Generelt anvendelig.

Tabel 30

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner afstøv til luft fra tørring af roepulp i tilfælde af tørring ved høj temperatur, HTD (over 500 °C)

Parameter	Enhed	BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden)	Referenceiltniveau (OR)	Referencegastilstand
Støv	mg/Nm3	5-100	16 vol-%	Ingen korrektion for vandindhold

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

BAT 37. For at reducere rørførte emissioner af SOX til luft fra tørring af roepulp ved høj temperatur, HTD, (over 500 °C) er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a	Anvendelse af naturgas	—	Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af tilgængelighed af naturgas.
b	Vådskrubber	Se afsnit 14.2.	Generelt anvendelig.
c	Anvendelse af brændstoffer med lavt svovlindhold	—	Finder kun anvendelse, når naturgas ikke er tilgængelig.

Tabel 31

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af SOX til luft fra tørring af roepulp i tilfælde af tørring ved høj temperatur, HTD (over 500 °C), når der ikke anvendes naturgas

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(gennemsnit for prøvetagningsperioden) (48)

Referenceiltniveau (OR)

Referencegastilstand

SOX

mg/Nm3

30-100

16 vol-%

Ingen korrektion for vandindhold

Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.

14. BESKRIVELSE AF TEKNIKKER

14.1. Emissioner til vand

Teknik	Beskrivelse
Aktiveret slamproces	En biologisk proces, hvor mikroorganismerne holdes suspenderet i spildevandet, og hele blandingen beluftes mekanisk. Den aktiverede slamblanding sendes til et separationsanlæg, hvorfra slammet sendes retur til beluftningstanken.
Aerob lagune	Lavvandet område til biologisk rensning af spildevand, hvis indhold regelmæssigt blandes, så ilten kan trænge ind i væsken gennem atmosfærisk diffusion.
Anaerob kontaktproces	En anaerob proces, hvor spildevand blandes med genanvendt slam og derefter nedbrydes i en lukket reaktor. Blandingen af vand/slam adskilles eksternt.
Bundfældning	Konvertering af opløste forurenende stoffer til uopløselige forbindelser ved tilsætning af kemiske fældningsmidler. Det faste bundfald, der dannes, bliver efterfølgende adskilt ved hjælp af sedimentering, flotation under tryk eller filtrering. Der anvendes multivalente metalioner (f.eks. calcium, aluminium og jern) til fosforbundfældning.
Koagulering og flokkulering	Koagulering og flokkulering anvendes til at adskille suspenderede faste stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere på hinanden følgende trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med ladninger, som er de modsatte af de suspenderede stoffers. Flokkulering foretages ved at tilsætte polymerer, således at sammenstødet med flokkulerende mikropartikler får dem til at binde sig til hinanden og danne større flokkulerende partikler.
Udligning	Afbalancering af strømme og forureningsbelastninger ved anvendelse af tanke eller andre håndteringsteknikker.
Øget biologisk fjernelse af fosfor	En kombination af aerob og anaerob behandling til selektiv berigelse af polyfosfatholdige mikroorganismer i bakterierne i det aktiverede slam. Disse mikroorganismer optager mere fosfor, end der er behov for til normal vækst.
Filtrering	Adskillelse af faste stoffer fra spildevandet ved at lade det passere gennem et porøst medium, f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering.
Flotation	Adskillelse af faste eller flydende partikler fra spildevandet ved at hæfte dem fast til fine gasbobler, som regel luftbobler. De flydende partikler samles på vandoverfladen og opsamles med skimmere.
Membranbioreaktor	En kombination af aktiveret slambehandling og membranfiltrering. Der anvendes to varianter: a) et eksternt recirkuleringskredsløb mellem den aktiverede slambeholder og membranmodulet og b) nedsænkningen af membranmodulet i slambeholderen med aktiveret slam, hvor spildevandet filtreres gennem en hul fibermembran, og den resterende biomasse i beholderen.
Neutralisering	Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) anvendes almindeligvis til at øge pH-værdien, mens svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) sædvanligvis anvendes til at reducere pH-værdien. Der kan forekomme udfældning af nogle stoffer i forbindelse med neutralisering.
Nitrifikation og/eller denitrifikation	En totrinsproces, der typisk indgår i de biologiske spildevandsrensningsanlæg. Første trin er den aerobe nitrifikation, hvor mikroorganismerne oxiderer ammonium (NH4 +) til mellemproduktet nitrit (NO2 -), som derefter oxideres yderligere til nitrat (NO3 -). På det efterfølgende anoxiske denitrifikationstrin reduceres nitrat kemisk af mikroorganismer til frit kvælstof.
Delvis nitrifikation — anaerob ammoniumoxidation	En biologisk proces, der konverterer ammonium og nitrit til kvælstofgas under anaerobe forhold. Inden for spildevandsrensning indledes anaerob ammoniumoxidation af delvis nitrifikation (dvs. nitrition), som omdanner omkring halvdelen af ammonium (NH4 +) til nitrit (NO2 -).
Genvinding af fosfor som struvit	Fosfor genvindes ved udfældning i form af struvit (magnesiumammoniumfosfat).
Sedimentering	Separation af suspenderede partikler ved hjælp af tyngdekraftsaflejring (bundfældning).
Proces med opadgående anaerobt slamtæppe (UASB)	En anaerob proces, hvor spildevand indføres i bunden af reaktoren, hvorfra det flyder opad gennem et slamtæppe bestående af biologisk formede granulater eller partikler. Spildevandet føres ind i et sedimentationskammer, hvor det faste indhold adskilles. Gasserne opsamles i buer i reaktoren.

14.2. Emissioner til luft

Teknik	Beskrivelse
Posefilter	Posefiltre, ofte kaldet tekstilfiltre, er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, hvorigennem gasser ledes for at fjerne partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at der udvælges et stof, der er egnet til røggassens egenskaber og den maksimale driftstemperatur.
Cyklon	Støvreduktionssystem baseret på centrifugalkraft, hvor tungere partikler adskilles fra bæregassen.
Ikke-termisk plasmabehandling	Reduktionsteknik baseret på at skabe plasma (dvs. en ioniseret gas bestående af positive ioner og frie elektroner i de proportioner, der resulterer i stort set ingen generel elektrisk ladning) i røggassen ved anvendelse af et stærkt elektrisk felt. Plasmaet oxiderer organiske og uorganiske forbindelser.
Termisk oxidation	Oxidation af brændbare gasser og lugtstoffer i en røggasstrøm ved at opvarme blandingen af forurenende stoffer med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen til kuldioxid og vand kan afsluttes.
Anvendelse af gasformige brændstoffer	Overgang fra forbrænding af fast brændsel (f.eks. kul) til forbrænding af gasformigt brændsel (f.eks. naturgas eller biogas), som er mindre skadeligt med hensyn til emissioner (f.eks. lavt svovlindhold, lavt askeindhold eller bedre askekvalitet).
Vådskrubber	Fjernelsen af gasformige eller partikelformige forurenende stoffer fra en gasstrøm via masseoverførsel til et flydende opløsningsmiddel, typisk vand, eller en vandig opløsning. Dette kan indebære en kemisk reaktion (f.eks. i en syreskrubber eller basisk skrubber). I visse tilfælde kan forbindelserne genvindes fra opløsningsmidlet.

(1) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).

(3) Hvis en prøvetagning/måling på 30 minutter er uhensigtsmæssig på grund af prøvetagnings- eller analyseforholdene, kan der anvendes en mere hensigtsmæssig prøvetagningsperiode.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(5) Moniteringen gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i spildevandsstrømmen baseret på opgørelsen som beskrevet i BAT 2.

(6) Moniteringen gælder kun i tilfælde af direkte udledning til en recipient.

(7) Monitering af TOC og COD er alternativer. TOC- er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.

(8) Moniteringsfrekvenserne kan reduceres, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile, men under alle omstændigheder mindst én gang om måneden.

(9) Moniteringen foretages ved den højeste forventede emissionstilstand under normale driftsforhold.

(10) Moniteringsfrekvenserne kan reduceres, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile, men under alle omstændigheder mindst én gang om året.

(11) Moniteringen foretages over en kampagne på to dage.

(12) Moniteringen gælder kun, når der anvendes termisk oxidation.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(14) Beskrivelserne af teknikkerne findes i afsnit 14.1.

(15) BAT-AEL gælder ikke for emissioner fra kornmøller, fremstilling af grøntfoder og fremstilling af tørfoder, herunder foderblandinger til dyr.

(16) BAT-AEL gælder muligvis ikke ved produktion af citronsyre eller gær.

(17) Der er ikke fastlagt BAT-AEL for biokemisk iltforbrug (BOD). Som indikation vil det årlige gennemsnitlige BOD5-niveau i spildevandet fra et biologisk spildevandsrensningsanlæg normalt være ≤ 20 mg/l.

(18) BAT-AEL for COD kan erstattes af en BAT-AEL for TOC. Korrelationen mellem COD og TOC bestemmes fra gang til gang. BAT-AEL for TOC er den foretrukne løsning, da TOC-monitering ikke kræverpå brug af meget giftige forbindelser.

(19) Den øvre ende af intervallet er:

—	125 mg/l for mejerier

—	120 mg/l for anlæg til forarbejdning af frugt og grøntsager

—	200 mg/l for anlæg til forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie

—	185 mg/l for anlæg til fremstilling af stivelse

—	155 mg/l for sukkerfabrikker

som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 95 % som årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.

(20) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering, membranbioreaktor), mens den øvre ende af intervallet typisk opnås udelukkende ved brug af sedimentering.

(21) Den øvre ende af intervallet er kun 30 mg/l som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 80 % som et årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.

(22) BAT-AEL finder muligvis ikke anvendelse, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C) i længere perioder.

(23) Den øvre ende af intervallet er:

—	4 mg/l for mejerier og stivelsesfabrikker, der producerer modificeret og/eller hydrolyseret stivelse

—	5 mg/l for anlæg til forarbejdning af frugt og grøntsager

—	10 mg/l for anlæg til raffinering af vegetabilsk olie, der foretager sæbespaltning.

som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 95 % som årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.

(24) Den nedre ende af intervallet kan opnås, hvis der ikke foretages pelletering.

(25) Det specifikke energiforbrug er muligvis ikke opnåeligt, når fisk og andre akvatiske dyr anvendes som råvare.

(26) Den øvre ende af intervallet er 0,12 MWh/ton produkter for anlæg beliggende i områder med koldt klima, og/eller når varmebehandling anvendes til salmonellakontrol.

(27) Det specifikke energiforbrug kan muligvis ikke opnås ved anvendelse af andre råvarer end mælk.

(28) Den øvre ende af intervallet er 20 mg/Nm3 for tørring af demineraliseret vallepulver, kasein og laktose.

(29) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved brug af termisk oxidation.

(30) BAT-AEL gælder ikke, når den samlede TVOC-udledning fra anlægget efter rensning er under 500 g/h.

(31) Det specifikke energiforbrug kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af kartoffelflager og -pulver.

(32) Den nedre ende af intervallet er typisk knyttet til produktionen af flåede tomater.

(33) Den øvre ende af intervallet er typisk knyttet til produktionen af tomatpulver eller -koncentrat.

(34) Det specifikke niveau for udledning af spildevand kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af kartoffelflager og -pulver.

(35) Det specifikke niveau for udledning af spildevand kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af tomatpulver.

(36) Det specifikke energiforbrug finder ikke anvendelse ved produktion af færdigretter og supper.

(37) Den øvre ende af intervallet kan muligvis ikke opnås ved en høj andel af kogte produkter.

(38) Det specifikke niveau for spildevandsudledning finder ikke anvendelse på anlæg, der anvender direkte vandkøling, og ved fremstilling af færdigretter og supper.

(39) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved brug af adsorption eller termisk oxidation.

(40) BAT-AEL gælder ikke, når den samlede TVOC-udledning fra anlægget efter rensning er under 500 g/h.

(41) Den øvre ende af intervallet er 20 mg/Nm3 for tørring og køling af skrå.

(42) Mængden af råvarer omfatter bruttotonnage.

(43) Det specifikke energiforbrug finder ikke anvendelse ved produktionen af polyoler.

(44) Mængden af råvarer opgøres som bruttovægt.

(45) Det specifikke niveau for spildevandsudledning finder ikke anvendelse ved produktionen af polyoler.

(46) Når et posefilter ikke kan anvendes, er den øvre ende af intervallet 20 mg/Nm3.

(47) Den øvre ende af intervallet kan omfatte energiforbruget til kalkovne og tørremaskiner.

(48) Emissionsniveauerne forventes at ligge i den lavere ende af intervallet, når der udelukkende anvendes biomasse som brændstof.

4.12.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/94

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2032

af 26. november 2019

om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell (tidligere Gibberella circinata) og om ophævelse af beslutning 2007/433/EF

(meddelt under nummer C(2019) 8359)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens beslutning 2007/433/EF (2) blev der indført midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell 1998.

(2)

Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell 1998 og Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell 1998 er to navne for den samme pleomorfe svamp, som beskriver henholdsvis det seksuelle (teleomorfe) og aseksuelle (amorfe) stadium af den samme organisme. I overensstemmelse med den seneste videnskabelige konsensus (3) bør navnet »Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell 1998« anvendes til at betegne organismen fra og med 2013.

(3)	Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell 1998 (i det følgende benævnt »skadegøreren«) er fra marts 2019 opført i del A, kapitel II, i bilag I til direktiv 2000/29/EF (4).

(4)

Skadegøreren forekommer i Portugal og Spanien og findes hovedsagelig på planteskoler og i skove, men også i private haver. De pågældende medlemsstater har vedtaget nationale foranstaltninger vedrørende kontrol og udryddelse af skadegøreren for at forhindre yderligere indslæbning i og spredning inden for deres område.

(5)	I 2010 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en udtalelse om risikovurdering af Fusarium circinatum på Unionens område og evaluering af mulighederne for risikostyring (5).

(6)	Skadegøreren findes hovedsageligt på planter, der tilhører slægten Pinus, og arten Pseudotsuga menziesii (i det følgende benævnt »planter«).

(7)

På baggrund af de årlige undersøgelser, som medlemsstaterne indsender i henhold til beslutning 2007/433/EF, og EFSA's videnskabelige udtalelse konkluderes det, at skadegøreren allerede er til stede i dele af Unionens område. På baggrund af de økoklimatiske data, udbredelsen af potentielle værter og det meget store potentiale for skadegørerens etablering ser det dog ud til, at det nuværende angrebne områder er betydeligt mindre end det truede område.

(8)

Foranstaltningerne over for skadegøreren bør derfor ajourføres. Foranstaltningerne bør sikre rettidig påvisning af skadegøreren på Unionens område, dens udryddelse, hvis den findes på Unionens område, og krav til flytning inden for Unionen af planter (herunder frø og kogler indeholdende frø, til plantning) og særlige former for træ og træemballeringsmateriale fra afgrænsede områder. Disse foranstaltninger er nødvendige for at sikre en proaktiv tilgang til at bekæmpe etablering og spredning af skadegøreren i Unionen.

(9)

Den verdensomspændende udbredelse af skadegøreren er uklar. Ifølge de foreliggende oplysninger vides skadegøreren dog ikke at forekomme i europæiske tredjelande. Erfaringen har desuden vist, at skadegøreren ikke er blevet indslæbt til Unionen gennem handel med planter (herunder frø og kogler indeholdende frø, til plantning), træ, isoleret bark og træemballeringsmateriale med oprindelse i disse lande.

(10)

Der bør derfor vedtages foranstaltninger for indførsel til Unionen af planter (herunder frø og kogler indeholdende frø, til plantning), træ, isoleret bark og træemballeringsmateriale fra ikke-europæiske tredjelande. Sådanne foranstaltninger bør omfatte et plantesundhedscertifikat samt en offentlig kontrol ved indførslen af disse varer. Disse foranstaltninger bør også vedrøre særlige former for træ af nåletræer (Pinales) og træemballeringsmateriale, da de sandsynligvis kan være vært for skadegøreren.

(11)	Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse 2007/433/EF ophæves.

(12)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)	»skadegøreren«: Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell 1998

2)	»planter«: planter af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii (Mirbel) Franco

»produktionssted«:

a)	bygninger eller arealer, der drives som én enkelt produktions- eller dyrkningsenhed, eller

b)	et skovområde, der er bestemt til produktion eller høst af frø af planter

»træemballeringsmateriale«: træemballeringsmateriale i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande, lastpaller og lignende, pallerammer samt stuvholt, uanset om det faktisk anvendes til transport af genstande af enhver art, undtagen råtræ af tykkelse 6 mm og derunder, forarbejdet træ fremstillet ved hjælp af lim, varme og tryk eller en kombination deraf, og stuvholt til støtte for forsendelser af træ, som er fremstillet af træ af samme type og kvalitet som træet i sendingen og opfylder de samme plantesundhedsmæssige EU-krav som træet i sendingen.

Artikel 2

Foranstaltninger ved påvisning af eller mistanke om forekomst af skadegøreren

1. Enhver, der har mistanke om eller får kendskab til forekomst af skadegøreren, underretter omgående det officielle ansvarlige organ og giver dette alle relevante oplysninger om forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren.

2. Det officielle ansvarlige organ registrerer straks sådanne oplysninger officielt.

3. Når det officielle ansvarlige organ er blevet underrettet om forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren, træffer det alle nødvendige foranstaltninger for at bekræfte forekomsten eller mistanken om forekomst.

4. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der har ansvaret for planter, planteprodukter eller træ af planter eller træ af nåletræer (Pinales), som kan være angrebet af skadegøreren, omgående underrettes om forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren og om de foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 3

Undersøgelser for forekomst af skadegøreren på medlemsstaternes områder

1. Medlemsstaterne gennemfører årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på deres område. Det er ikke nødvendigt at foretage sådanne undersøgelser, når det utvetydigt er konkluderet, at skadegøreren ikke kan etablere eller sprede sig i den pågældende medlemsstat på grund af de økoklimatiske forhold eller fravær af værtsarterne.

2. Undersøgelserne skal opfylde følgende betingelser:

a)	de foretages af det officielle ansvarlige organ eller under det officielle ansvarlige organs officielle tilsyn

b)	de skal bestå af visuelle undersøgelser og, i tilfælde af mistanke om infektion med skadegøreren, indsamling af stikprøver og gennemførelse af test

c)	de skal baseres på solide videnskabelige og tekniske principper og foretages på tidspunkter af året, der er hensigtsmæssige med hensyn til muligheden for at påvise skadegøreren ved visuel inspektion, prøveudtagning og testning.

Artikel 4

Fastlæggelse af afgrænsede områder

1. Hvis forekomst af skadegøreren bekræftes, afgrænser den berørte medlemsstat straks et område i overensstemmelse med stk. 2.

2. Det afgrænsede område består af:

a)	en angrebet zone, hvor forekomst af skadegøreren er bekræftet, og som omfatter alle planter, der vides at være inficeret, eller som udviser tegn eller symptomer, der tyder på mulig infektion, eller som kan være blevet kontamineret eller inficeret med skadegøreren samt

b)	en stødpudezone, der ligger rundt om den angrebne zone som et mindst 1 km bredt bælte.

Hvis flere stødpudezoner overlapper hinanden eller geografisk ligger tæt på hinanden, fastlægges et større afgrænset område, som omfatter de relevante afgrænsede områder og områderne mellem disse.

Den nøjagtige afgrænsning af den angrebne zone og stødpudezonen skal baseres på sunde videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang og udbredelsen af planter i det pågældende område.

3. Bekræftes forekomst af skadegøreren i stødpudezonen, revurderes og ændres afgrænsningen af den angrebne zone og stødpudezonen omgående i overensstemmelse hermed.

4. Påvises skadegøreren ikke i et afgrænset område ved hjælp af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 3, i en periode på to på hinanden følgende år, kan afgrænsningen ophæves. I sådanne tilfælde underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater om ophævelsen af afgrænsningen.

5. I tilfælde, hvor det er begrundet i udviklingen af den plantesundhedsmæssige risiko som beskrevet i stk. 2, 3 eller 4, tilpasser medlemsstaterne det afgrænsede område i overensstemmelse hermed. De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan tilpasning.

6. Uanset stk. 1, kan den pågældende medlemsstat beslutte ikke at fastlægge et afgrænset område, hvis det er godtgjort, at forekomst af skadegøreren er et isoleret resultat, og der ikke er nogen etablering af skadegøreren, og at spredningen af skadegøreren ikke er mulig på grund af de forhold, under hvilke planter samt træ, isoleret bark eller træemballeringsmateriale af planter eller nåletræer er dyrket eller opbevaret.

7. I det i stk. 6 omhandlede tilfælde skal den pågældende medlemsstat:

a)	træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke muligheden for spredning heraf samt destruktion af inficeret materiale

i mindst to år gennemføre regelmæssige og relevante undersøgelser for at fastslå, hvorvidt andre planter end de planter, hvorpå der først blev konstateret forekomst af skadegøreren, er blevet inficeret. Undersøgelserne skal foretages i en zone, der ligger rundt om den angrebne zone som et mindst 1 km bredt bælte

c)	træffe andre foranstaltninger, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, under hensyntagen til den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) nr. 9 (6) og under anvendelse af en integreret metode i overensstemmelse med principperne i ISPM nr. 14 (7)

d)	meddele Kommissionen og de øvrige medlemsstater begrundelsen for ikke at fastlægge et afgrænset område samt resultatet af de i litra b) omhandlede undersøgelser, så snart oplysningerne foreligger.

Artikel 5

Foranstaltninger til udryddelse i det afgrænsede område

1. Den berørte medlemsstat iværksætter følgende foranstaltninger i det afgrænsede område:

a)	planter, der vides at være inficeret med skadegøreren, og planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren, eller som mistænkes for at være inficeret med skadegøreren, skal straks fjernes

b)	planter inden for en radius af 100 m omkring de angrebne planter fjernes

c)	der iværksættes andre foranstaltninger, som vil kunne bidrage til en fuldstændig udryddelse af skadegøreren, under hensyntagen til ISPM nr. 9 og under anvendelse af en integreret metode i overensstemmelse med principperne i ISPM nr. 14.

For så vidt angår første afsnit, litra a) og b), skal fjernelsen omfatte destruktion af planter og fjernelse og sikker bortskaffelse af rødder, som minimum de første 50 cm fra rodhalsen, samt barkaffald

2. Uanset stk. 1, er det ikke nødvendigt at fjerne planter, der er blevet undersøgt og testet med henblik på gennemførelsen af artikel 3, og for hvilke, det er bekræftet, at de ikke er inficeret med skadegøreren.

3. Den berørte medlemsstat gennemfører passende undersøgelser for at identificere infektionskilden. Den sporer planter samt træ og isoleret bark fra planter eller nåletræer (Pinales) og, i forbindelse med den pågældende infektion, også planter, der blev flyttet, inden det afgrænsede område blev fastlagt. Resultaterne af disse undersøgelser meddeles de medlemsstater, som de pågældende planter har oprindelse i, og de medlemsstater, hvor disse planter er blevet flyttet til.

Artikel 6

Flytning af planter inden for Unionen

1. Planter til plantning må kun flyttes inden for Unionens område, hvis de ledsages af et plantepas.

Plantepasset udstedes for planter til plantning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	De har i hele deres levetid eller siden deres indførelse i Unionen været dyrket på et produktionssted uden for det afgrænsede område.

De har oprindelse på et produktionssted, hvor der inden for en radius på mindst 1 km ikke er iagttaget symptomer på skadegøreren ved officielle årlige inspektioner inden for to år forud for deres flytning, og de er blevet testet inden deres flytning på grundlag af en repræsentativ prøve for hvert parti og fundet frie for skadegøreren.

2. Planter, bortset fra planter til plantning, må kun flyttes fra en angrebet zone til en stødpudezone og sendes ud af et afgrænset område til resten af Unionens område, hvis de ledsages af et plantepas.

Plantepasset udstedes kun, hvis disse planter har oprindelse på et produktionssted, hvor der inden for en radius på mindst 1 km ikke er iagttaget symptomer på skadegøreren ved officielle årlige inspektioner inden for to år forud for deres flytning, og de er blevet testet inden deres flytning på grundlag af en repræsentativ prøve for hvert parti og fundet frie for skadegøreren.

3. Uanset stk. 1 kræves der ikke plantepas for planter til plantning, der flyttes til en person, som ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed, og som erhverver disse planter til eget brug.

4. Undtagelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse på flytning fra en angrebet zone til en stødpudezone og fra et afgrænset område til resten af Unionens område.

Artikel 7

Flytning af visse former for træ og isoleret bark fra et afgrænset område

1. Følgende materiale må kun flyttes fra en angrebet zone til en stødpudezone og fra et afgrænset område til resten af Unionens område, hvis det ledsages af et plantepas:

a)	træ af planter, bortset fra træemballeringsmateriale

b)	træ af nåletræer (Pinales) i form af flis, spåner, savsmuld og træaffald, som helt eller delvis hidrører fra disse nåletræer, samt

c)	isoleret bark af nåletræer (Pinales).

Plantepasset udstedes kun, hvis materialet har undergået en passende varmebehandling, hvorved der er opnået en temperatur på mindst 56 °C i mindst 30 sammenhængende minutter i hele træets profil.

2. Træ, der skal behandles i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, må kun flyttes ud af det afgrænsede område på følgende betingelser:

a)	der findes intet passende behandlingsanlæg i det afgrænsede område

b)	behandlingen foretages i det nærmeste behandlingsanlæg uden for det afgrænsede område, som er i stand til at udføre en sådan behandling, og

c)	transporten finder sted under offentlig kontrol og i lukkede køretøjer, hvilket sikrer, at spild af træet forhindres og at skadegøreren ikke spredes.

Artikel 8

Flytning af træemballeringsmateriale fra et afgrænset område

Træ af nåletræer i form af træemballeringsmateriale må kun flyttes fra en angrebet zone til en stødpudezone og fra et afgrænset område til resten af Unionens område, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)	det er fremstillet af afbarket træ som specificeret i ISPM nr. 15 (8)

b)	det er omfattet af en af de godkendte behandlinger, der er anført i bilag I til ISPM nr. 15.

c)	det er forsynet med et mærke som specificeret i bilag II til ISPM 15 med en angivelse af, at emballagematerialet af træ har været underkastet en godkendt plantesundhedsmæssig behandling i overensstemmelse med denne standard.

Artikel 9

Indførsel til Unionen af planter

Planter må kun indføres til Unionens område fra ikke-europæiske tredjelande, hvis de ledsages af det i artikel 13, stk. 1, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF omhandlede certifikat, der indeholder en af følgende erklæringer i rubrikken »Supplerende erklæring«:

a)	De har i hele deres levetid kun været dyrket i et land, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme.

b)	De har i hele deres levetid kun været dyrket i et område, der er er konstateret frit for skadegøreren af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger

de har oprindelse på et produktionssted, hvor der inden for en radius på mindst 1 km ikke er iagttaget symptomer på skadegøreren ved officielle inspektioner inden for to år forud for deres flytning, og der er umiddelbart inden eksporten foretaget udtagelse af stikprøver og testning på grundlag af en repræsentativ prøve for hvert parti, og de er blevet fundet frie for skadegøreren.

Artikel 10

Indførsel til Unionen af visse former for træ og isoleret bark

1. Træ af planter, dog ikke i form af flis, spåner, savsmuld og træaffald, og af isoleret bark, der helt eller delvis stammer fra disse planter, og som ikke er i form af træemballeringsmateriale, der kommer fra ikke-europæiske tredjelande, må kun indføres på Unionens område, hvis det er ledsaget af det i artikel 13, stk. 1, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF omhandlede certifikat.

2. Certifikatet skal indeholde en af følgende erklæringer i rubrikken »Supplerende erklæring«:

a)	træet eller den isolerede bark har oprindelse i et land, der er konstateret frit for skadegøreren af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger

b)	det har oprindelse i et område, der er konstateret frit for skadegøreren af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger

det har undergået en passende varmebehandling, hvorved der er opnået en temperatur på mindst 56 °C i mindst 30 sammenhængende minutter i hele træets profil. Varmebehandlingen skal godtgøres ved mærket »HT« anbragt på træet eller på eventuel emballage i overensstemmelse med handelssædvane og på certifikatet.

3. Træ af nåletræer (Pinales) i form af flis, spåner, savsmuld og træaffald, og af isoleret bark, der helt eller delvis stammer fra disse nåletræer, der kommer fra ikke-europæiske tredjelande, må kun indføres på Unionens område, hvis det er ledsaget af det i artikel 13, stk. 1, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF omhandlede certifikat.

4. Certifikatet skal indeholde en af følgende erklæringer i rubrikken »Supplerende erklæring«:

a)	træet eller den isolerede bark har oprindelse i et land, der er konstateret frit for skadegøreren af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger

b)	træet eller den isolerede bark har oprindelse i et område, der er konstateret frit for skadegøreren af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger

c)	det har undergået en passende varmebehandling, hvorved der er opnået en temperatur på mindst 56 °C i mindst 30 sammenhængende minutter i hele træets profil. Varmebehandlingen skal godtgøres ved mærket »HT« anbragt på træet eller på eventuel emballage i overensstemmelse med handelssædvane.

Artikel 11

Offentlig kontrol ved indførsel til Unionen af planter samt visse former for træ og isoleret bark fra ikke-europæiske tredjelande

1. Alle sendinger af planter, træ af disse planter, bortset fra emballagemateriale i træ, og træ af nåletræer (Pinales) i form af flis, spåner, savsmuld og træaffald, som helt eller delvis stammer fra disse nåletræer, og som føres ind i Unionen fra et ikke-europæisk tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme, underkastes en omhyggelig offentlig kontrol ved indgangsstedet til Unionen eller på bestemmelsesstedet, jf. artikel 1 i Kommissionens direktiv 2004/103/EF (9).

2. De offentlige kontroller skal omfatte en visuel inspektion samt, hvis det er relevant, udtagning af stikprøver og testning af partiet af planter, planteprodukter eller andre objekter for at bekræfte, at skadegøreren ikke forekommer.

Artikel 12

Efterkommelse af denne afgørelse

Medlemsstaterne ophæver eller ændrer de foranstaltninger, de har truffet for at beskytte deres områder mod indslæbning og spredning af skadegøreren, for at bringe dem i overensstemmelse med denne afgørelse. De underretter straks Kommissionen om foranstaltningerne.

Artikel 13

Ophævelse

Beslutning 2007/433/EF ophæves.

Artikel 14

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2019.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2) Kommissionens beslutning 2007/433/EF af 18. juni 2007 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell (EUT L 161 af 22.6.2007, s. 66).

(3) N.J. Turland, et al. (eds.) 2018: International Code of Nomenclature for algae, fungi, and plants (Shenzhen Code) adopted by the Nineteenth International Botanical Congress Shenzhen, China, July 2017. Regnum Vegetabile 159. Glashütten: Koeltz Botanical Books. DOI https://doi.org/10.12705/Code.2018.

(4) Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/523 af 21. marts 2019 om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EUT L 86 af 28.3.2019, s. 41).

(5) EFSA's ekspertpanel for plantesundhed: Risk assessment of Gibberella circinata for the EU territory and identification and evaluation of risk management options. EFSA Journal 2010;8(6):1620. doi:10.2903/j.efsa.2010.1620.

(6) ISPM nr. 9: Guidelines for pest eradication programmes. Se https://www.ippc.int/core-activities/standards-setting/ispms/#614.

(7) ISPM nr. 14: The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management. Se https://www.ippc.int/core-activities/standards-setting/ispms/#614.

(8) ISPM 15: Regulation of wood packaging material in international trade.

(9) Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol (EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 313

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 4. december 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets Afgørelse (EU) 2019/2025 af 18. november 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet	1
	*	Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet	3
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 af 21. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår levering af varer eller ydelser, der formidles ved brug af elektroniske grænseflader, og særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer	14
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2027 af 28. november 2019 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006 og (EF) nr. 1067/2008, af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 og (EU) 2017/2200, af forordning (EF) nr. 1964/2006, af gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 og af forordning (EF) nr. 1918/2006 for så vidt angår datoerne for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2020 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie	28
	*	Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2028 af 29. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 for så vidt angår de konverteringstabeller, der angiver, til hvilke kreditkvalitetstrin i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 kreditrisikovurderingerne fra eksterne kreditvurderingsbureauer svarer ( 1 )	34
	*	Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2029 af 29. november 2019 om meddelelse af EU-godkendelse af det enkelte biocidholdige produkt CVAS Disinfectant product based on Propan-2-ol ( 1 )	41
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2030 af 29. november 2019 om meddelelse af EU-godkendelse af familien af biocidholdige produkter Pal IPA Product Family ( 1 )	51
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2031 af 12. november 2019 om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (meddelt under nummer C(2019) 7989) ( 1 )	60
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2032 af 26. november 2019 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell (tidligere Gibberella circinata) og om ophævelse af beslutning 2007/433/EF (meddelt under nummer C(2019) 8359)	94

Periode for indgivelse af ansøgninger om importlicens for korn	Udstedelsesdato
Fra fredag den 3. april, kl. 13 lokal tid i Bruxelles, til fredag den 10. april 2020, kl. 13 lokal tid i Bruxelles	Den første arbejdsdag fra mandag den 20. april 2020

Periode for indgivelse af ansøgninger om importlicens for ris	Udstedelsesdato
Fra fredag den 3. april, kl. 13 lokal tid i Bruxelles, til fredag den 10. april 2020, kl. 13 lokal tid i Bruxelles	Den første arbejdsdag fra mandag den 20. april 2020

Periode for indgivelse af ansøgninger om importlicens for olivenolie	Udstedelsesdato
Mandag den 6. eller tirsdag den 7. april 2020	Den første arbejdsdag fra fredag den 17. april
Mandag den 18. eller tirsdag den 19. maj 2020	Den første arbejdsdag fra torsdag den 28. maj

Godkendelsesindehaverens navn og adresse	Navn	Pal Hygiene Products Limited
	Adresse	Unit 5B & Unit 5H Fingal Bay Business Park, K32 NY57, Balbriggan, Co. Dublin, Ireland
Godkendelsesnummer	EU-0020463-0000
R4BP aktivnummer	EU-0020463-0000
Godkendelsesdato	24. december 2019
Godkendelsens udløbsdato	30. november 2029

Producentens navn	Pal International Limited
Producentens adresse	Bilton Way, LE17 4JA Lutterworth, Leicestershire Storbritannien
Placering af produktionsanlæg	Bilton Way, LE17 4JA Lutterworth, Leicestershire Storbritannien

Handelsnavn	Medipal Alcohol Disinfectant Wipes Pal Tech Precision 70 % IPA Wipes Pal TX IPA Surface Disinfectant Wipes
Godkendelsesnummer	EU-0020463-0001 1-1
Almindeligt navn	IUPAC-navn	Funktion	CAS-nummer	EF-nummer	Indhold (%)
propan-2-ol		Aktivstof	67-63-0	200-661-7	62,9


	(1) EØS-relevant tekst.