(1)

I henhold til artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) kan bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, og som vedrører de foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EFGL), jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, fremføres til det følgende regnskabsår. En sådan fremførsel begrænses til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og må ikke overstige det beløb for tilpasningen af de direkte betalinger, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), der blev anvendt det foregående regnskabsår.

(2)

I henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 godtgør medlemsstaterne, uanset artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, de fremførte bevillinger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, til de slutmodtagere, der er omfattet af tilpasningssatsen i det regnskabsår, som bevillingerne er fremført til. Godtgørelsen finder kun anvendelse på slutmodtagere i de medlemsstater, hvor der i det foregående regnskabsår blev anvendt finansiel disciplin (4).

(3)

Ved fastsættelsen af det fremførselsbeløb, der skal godtgøres, tages der i henhold til artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1306/2013 højde for de beløb til reserven til kriser i landbruget, jf. samme forordnings artikel 25, som ikke er stillet til rådighed for kriseforanstaltninger ved udgangen af regnskabsåret.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1710 (5) finder finansiel disciplin anvendelse på direkte betalinger for kalenderåret 2018 med henblik på at etablere en krisereserve. Krisereserven er ikke blevet anvendt i regnskabsåret 2019.

(5)

For at sikre, at godtgørelsen til slutmodtagerne af uudnyttede bevillinger som følge af anvendelsen af finansiel disciplin står i rimeligt forhold til beløbet for den finansielle disciplin, bør Kommissionen fastsætte de beløb, der er til rådighed for medlemsstaterne til godtgørelsen.

(6)

For at undgå, at medlemsstaterne bliver tvunget til at foretage yderligere udbetaling i forbindelse med denne godtgørelse, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. december 2019. De beløb, der fastsættes ved denne forordning, er derfor endelige og gælder, uden at det berører anvendelsen af nedsættelser, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eventuelle andre korrektioner, som der tages højde for i afgørelsen om månedlige betalinger vedrørende de udgifter, som afholdes af medlemsstaternes betalingsorganer for oktober 2019, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt eventuelle nedsættelser og supplerende betalinger, der foretages i henhold til samme forordnings artikel 18, stk. 4, eller eventuelle afgørelser, der træffes inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren.

(7)

I henhold til artikel 12, stk. 2, indledningen, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan de bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, kun fremføres til det følgende regnskabsår. Kommissionen bør derfor fastsætte fristerne for, hvornår medlemsstaternes udgifter til godtgørelsen, jf. artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, er støtteberettigede, idet der tages hensyn til regnskabsåret for landbruget, som er fastlagt i artikel 39 i samme forordning.

(8)

For at tage højde for det korte tidsrum mellem medlemsstaternes meddelelse af, at EFGL-bevillingerne for 2019 under delt forvaltning for perioden 16. oktober 2018 til 15. oktober 2019 er blevet gennemført, og behovet for, at denne forordning finder anvendelse fra den 1. december 2019, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den foreløbige aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side (herefter benævnt »aftalen«) (1), blev undertegnet på Unionens vegne i medfør af Rådets afgørelse 2009/152/EF (2). Aftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 4. august 2014.

(2)

I henhold til aftalens artikel 80, stk. 1, skal ØPA-Udvalget vedtage procesreglementet og adfærdskodeksen vedrørende tvistbilæggelsesprocedurer.

(3)

I henhold til aftalens artikel 88 kan ØPA-Udvalget beslutte at ændre aftalens afsnit VI og bilagene hertil.

(4)

ØPA-Udvalget skal på sit næste årlige møde vedtage en afgørelse om fastlæggelse af procesreglementet for mægling, procesreglementet for voldgift samt adfærdskodeksen for voldgiftsmænd.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget for så vidt angår vedtagelsen af den påtænkte afgørelse, bør fastlægges, da den påtænkte afgørelse vil være bindende for Unionen.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i ØPA-Udvalget, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) blev indgået af Unionen den 22. december 1994 ved Rådets afgørelse 94/800/EF (1) og trådte i kraft den 1. januar 1995.

(2)

Verdenshandelsorganisationens (»WTO«) Ministerkonference har i henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 1, beføjelse til at træffe afgørelser om alle spørgsmål i henhold til de multilaterale handelsaftaler.

(3)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 2, varetages Ministerkonferencens opgaver af WTO's Almindelige Råd i perioderne mellem Ministerkonferencens møder.

(4)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 1, træffer WTO's organer sædvanligvis afgørelser ved konsensus.

(5)

I december 2013 blev der på den niende samling i WTO's Ministerkonference vedtaget en afgørelse om »Understanding on Tariff Rate Quota Administration Provisions of Agricultural Products, as defined in Article 2 of the Agreement on Agriculture« (WT/MIN(13)/39) (»aftalememorandummet om toldkontingenter«), som regulerer forvaltningen af toldkontingenter for landbrugsprodukter.

(6)

I henhold til punkt 13 i aftalememorandummet om toldkontingenter skal en gennemgang af aftalememorandummet om toldkontingenter indledes senest fire år efter dets vedtagelse, idet de erfaringer, der er gjort indtil da, tages i betragtning. Formålet med gennemgang er at fremme en løbende forbedring af anvendelsen af toldkontingenter.

(7)

I overensstemmelse med punkt 13 i aftalememorandummet om toldkontingenter indledte landbrugsudvalget gennemgangen af nævnte aftalememorandum i 2018. Resultaterne af gennemgangen fremlægges på WTO's Almindelige Råds møde i december 2019 i form af en rapport udarbejdet af landbrugsudvalget (rapport nr. G/AG/29, »Review of the Operation of the Bali Decision on TRQ Administration«, af 31. oktober 2019).

(8)

På grund af manglende konsensus blandt medlemmer af WTO om de indholdsmæssige ændringer af aftalememorandummet om toldkontingenter, anbefales det i rapporten at forlænge gennemgangens varighed indtil udgangen af 2021, så der kan opnås enighed om de indholdsmæssige ændringer. Desuden indeholder rapporten henstillinger, der tager sigte på at øge gennemsigtigheden i forvaltningen af toldkontingenter.

(9)

På mødet i WTO's Almindelige Råd i december 2019 bør Det Almindelige Råd opfordres til at overveje at vedtage henstillingerne i bilag 2 til rapport nr. G/AG/29 i form af en beslutning om gennemgangen af overenskomsten om toldkontingenter.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd, da den afgørelse, der skal vedtages, bliver bindende for Unionen.

(11)

I WTO's Almindelige Råd skal Unionen repræsenteres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union —

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er nævnt i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og anført i bilag I til nævnte direktiv, der er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU. De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og anført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)

På grundlag af anmodning M/511 har CEN og Cenelec udarbejdet følgende harmoniserede standarder og ændringer hertil: EN 60204-1:2018 for elektrisk materiel på maskiner, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 60335-2-4:2010/A11:2018, EN 60335-2-15:2016, EN 60335-2-16:2003/A11:2018, EN 60335-2-28:2003/A11:2018, EN 60335-2-29:2004/A11:2018, EN 60335-2-55:2003/A11:2018, EN 60335-2-59:2003/A11:2018, EN 60335-2-74:2003/A11:2018, EN 60335-2-85:2003/A11:2018, EN 60335-2-109:2010/A1:2018 og EN 60335-2-109:2010/A2:2018 for elektriske apparater til husholdningsbrug o.l., EN 60715:2017, EN 60947-2:2017, EN 60947-5-1:2017 og EN 60947-5-5:1997/A2:2017 for koblingsudstyr til lavspænding, EN 60898-1:2019, EN 61008-1:2012/A12:2017, EN 62606:2013/A1:2017 og EN 63024:2018 for effektbrydere og lignende udstyr til husholdningsbrug og lignende anvendelser, EN IEC 61010-2-201:2018 for elektrisk udstyr til måling, styring og laboratoriebrug, EN IEC 61058-1:2018 for afbrydere til apparater, EN 61643-11:2012/A11:2018 for overspændingsafledere til lavspænding, og EN 62560: 2012/A11:2019 for lamper og lignende udstyr.

(4)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, om disse standarder og ændringer hertil, udarbejdet af CEN og Cenelec, er i overensstemmelse med anmodning M/511.

(5)

Disse standarder og ændringer hertil opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU. Derfor bør referencerne for de nævnte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

En række harmoniserede standarder, der er udarbejdet af CEN og Cenelec, erstatter følgende harmoniserede standarder, herunder ændringer hertil, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3): EN 50557:2011 erstattes af EN 63024:2018, EN 60204-1:2006 erstattes af EN 60204-1:2018, EN 60335-2-15:2002 erstattes af EN 60335-2-15:2016, EN 60715:2001 erstattes af EN 60715:2017, EN 60898-1:2003 erstattes af EN 60898-1:2019, EN 60947-2:2006 erstattes af EN 60947-2:2017, EN 60947-5-1:2004 erstattes af EN 60947-5-1:2017, EN 61010-2-201:2013 erstattes af EN IEC 61010-2-201:2018, og EN 61058-1:2002 erstattes af EN IEC 61058-1:2018.

(7)

De ændringer, der er udarbejdet af CEN og Cenelec, ændrer følgende harmoniserede standarder: EN 60335-1:2012, EN 60335-2-4:2010, EN 60335-2-16:2003, EN 60335-2-28:2003, EN 60335-2-29:2004, EN 60335-2-55:2003, EN 60335-2-59:2003, EN 60335-2-74:2003, EN 60335-2-85:2003, EN 60335-2-109:2010, EN 60947-5-5:1997, EN 61008-1:2012, EN 61643-11:2012, EN 62560:2012 og EN 62606:2013, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4), samt EN 60335-2-15: 2016, hvis reference endnu ikke er offentliggjort.

(8)

CEN og Cenelec har også udarbejdet følgende rettelsesblade: rettelsesblad EN 60529:1991/AC:2016-12 til den harmoniserede standard EN 60529:1991 og rettelsesblad EN 60529:1991/A2:2013/AC:2019-02 til den harmoniserede standard EN 60529:1991/A2:2013 for kapslingsklasser, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5), rettelsesblad EN 60598-2-22:2014/AC:2016-05 og EN 60598-2-22:2014/AC:2016-09 til den harmoniserede standard EN 60598-2-22:2014 for lamper og lignende udstyr, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (6), rettelsesblad EN 61008-1:2012/A1:2014/AC:2016-06 til den harmoniserede standard EN 61008-1:2012/A1 for effektbrydere og lignende udstyr til husholdningsbrug o.l., hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (7), og rettelsesblad EN 61851-23:2014/AC:2016-06 til den harmoniserede standard EN 61851-23:2014 for elektriske systemer til elektriske køretøjer, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (8). Da disse rettelsesblade indfører tekniske ændringer, og da det er vigtigt at sikre en korrekt og konsekvent anvendelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer tidligere er blevet offentliggjort, bør referencerne for de harmoniserede standarder offentliggøres sammen med referencerne for rettelsesbladene i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbagetrække referencerne for de standarder, der er blevet erstattet, ændret eller korrigeret ved hjælp af rettelsesblade, fra Den Europæiske Unions Tidende. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de erstattende, ændrede og korrigerede harmoniserede standarder, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af de harmoniserede standarder, som erstattes, ændres eller korrigeres.

(10)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskrav, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Den 20. september 2019 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) og de øvrige medlemsstater, at landet havde indrømmet en dispensation i henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 for alle operatører af luftfartøjer, der opereres inden for Det Forenede Kongerige ved eller under 3 000 fod over middelvandstanden og i luftrum af klasse D, fra kravene i punkt SERA.5005, litra a), (visuelflyveregler (VFR)) i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (2). I den meddelte dispensation fastsættes det bl.a., at den tidligere, identiske dispensation, der blev meddelt Kommissionen den 17. april 2019, ophæves med virkning fra den 12. september.

(2)

Ovennævnte dispensation gælder, når et luftfartøj flyver under alle følgende betingelser: i) kun om dagen, ii) ved en hastighed, som ifølge flyvehastighedsmåleren er 140 knob eller derunder for at give tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik og eventuelle hindringer i tide til at undgå sammenstød, iii) fri af skyer og med jordsigt, og hvis luftfartøjet ikke er en helikopter, med en flyvesigtbarhed på mindst 5 km, eller hvis luftfartøjet er en helikopter, med en flyvesigtbarhed på mindst 1 500 m.

(3)

Det Forenede Kongerige har indrømmet denne dispensation for at lette en sikker overgang til fremtidige luftrumskrav, som de er formuleret i landets reviderede handlingsplan på højt niveau, og navnlig for at vinde tid til at gennemføre de proceduremæssige ændringer i lufttrafiktjenesten, der er nødvendige for at kunne anvende de relevante SERA-krav på sikker vis, og for at overveje en modernisering af luftrummet. Endelig har Det Forenede Kongerige givet en beskrivelse af forskellige risikobegrænsende foranstaltninger, der ledsager denne dispensation.

(4)

Dispensationen er indrømmet for perioden fra 12. september 2019 til 25. marts 2020. Siden 2014 har Det Forenede Kongerige udstedt otte dispensationer fra punkt SERA.5005, litra a), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 med en samlet varighed på 61 måneder (3). På grundlag af princippet om, at nye regler øjeblikkeligt finder anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der er opstået, mens den gamle regel var gældende, beregnes de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139 nævnte perioder på otte måneder således, at de omfatter perioder, der ligger forud for nævnte forordnings ikrafttræden. Under hensyntagen hertil har agenturet vurderet, om betingelserne i artikel 71, stk. 1, i nævnte forordning var opfyldt, og konkluderet, at det for visse af betingelserne ikke var tilfældet.

(5)

Kommissionen er enig i agenturets henstilling.

(6)

I henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 kan en medlemsstat kun indrømme enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af nævnte forordning, dispensation »i tilfælde hvor disse personer er berørt af hastende uforudseelige omstændigheder eller har hastende operationelle behov«, og når alle betingelserne i litra a) til d) i nævnte artikel er opfyldt.

(7)

Kommissionen er af den opfattelse, at dispensationen ikke opfylder betingelsen »hastende operationelle behov«. Denne konklusion bekræftes af den gentagne udstedelse af samme type dispensation siden den 13. november 2014. Den fortsatte gentagelse af dispensationen viser, at dens varighed ikke er begrænset, og indikerer, at det reelle mål er at opretholde en langsigtet dispensation fra punkt SERA.5005, litra a), snarere end at tage hensyn til et specifikt hastende operationelt behov hos en person, der er omfattet af disse bestemmelser. Det forhold, at Det Forenede Kongerige i sin underretning har anført, at landet ikke har pålagt minima for afstand fra skyer i luftrum af klasse D, og har erklæret, at det vil træffe foranstaltninger til at overholde gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 på lang sigt, ændrer ikke denne konklusion.

(8)

På baggrund af ovenstående betragtninger er det ikke nødvendigt for Kommissionen at vurdere, om betingelserne i artikel 71, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2018/1139 er opfyldt. Kommissionen konstaterer imidlertid følgende.

(9)

Kommissionen er af den opfattelse, at dispensationen ikke opfylder betingelsen i artikel 71, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1139, fordi det med andre midler, der er i overensstemmelse med forordningen, på passende vis er muligt at imødekomme de behov, der har ført til udstedelsen af denne dispensation. I modsætning til, hvad Det Forenede Kongeriges hævder, giver gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 faktisk mulighed for på passende vis at imødekomme behovene uden at indrømme dispensation. I henhold til nævnte forordning kan flyvninger udføres som »specielle VFR-flyvninger« som fastsat i punkt SERA.5010 (Speciel VFR i kontrolzoner), som har fået klarering af en flyvekontrolenhed til at flyve i en kontrolzone under vejrforhold, der er dårligere end visuelle vejrforhold. Hvis det er nødvendigt inden for en bestemt luftrumsklasse at udføre flyveoperationer, som er forenelige med en mindre restriktiv klasse, kan følgende løsninger overvejes som alternativ: omklassificering af det berørte luftrum eller omstrukturering af en del af det berørte luftrum gennem luftrumsrestriktioner eller -reservationer eller dele af mindre restriktive luftrumsklasser (f.eks. korridorer), jf. punkt SERA.6001, litra a).

(10)

Endelig opfylder dispensationen ikke kravene til sikkerhed og er ikke i overensstemmelse med de væsentlige krav i forordning (EU) 2018/1139. I den forbindelse henviser Kommissionen til sin tidligere afgørelse (betragtning 11-13) vedrørende en dispensation fra punkt SERA.5005, litra a), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (4).

(11)

Som følge heraf har gennemførelsen af dispensationen, der blev meddelt den 17. april 2019, en negativ indvirkning på sikkerhedsniveauet, og dispensationen overholder ikke de overordnede sikkerhedsmål i forordning (EU) 2018/1139.

(12)

Kommissionen påpeger også, at Det Forenede Kongerige i henhold til Kommissionens tidligere afgørelse om en dispensation fra punkt SERA.5005, litra a), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (5) var forpligtet til at ophæve dispensationen frem for at forlænge dens tidsmæssige anvendelse, sådan som landet har gjort.

(13)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ophører traktaterne med at finde anvendelse på den udtrædende stat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist. Fristen er blevet forlænget tre gange, senest ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 (6), hvorved fristen blev forlænget til senest den 31. januar 2020.

(14)

Den 11. januar 2019 gav Rådet ved afgørelse (EU) 2019/274 (7) bemyndigelse til undertegnelse af den udtrædelsesaftale, der blev opnået enighed om på forhandlerniveau den 14. november 2018. Unionen har bekræftet, at den er rede til hurtigt at undertegne og indgå udtrædelsesaftalen, hvis Det Forenede Kongeriges parlament godkender denne. I udtrædelsesaftalens fjerde del (8) er der fastsat en overgangsperiode, der begynder på datoen for aftalens ikrafttræden, og i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige som fastsat heri.

(15)

Under alle omstændigheder finder denne afgørelse kun anvendelse, så længe EU-retten finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige —

(1)

Selskabet Lučební závody Draslovka a.s. Kolín (i det følgende benævnt »ansøgeren«) har indgivet en ansøgning til Polen om gensidig anerkendelse af en godkendelse meddelt af Tjekkiet for så vidt angår et biocidholdigt produkt indeholdende aktivstoffet hydrogencyanid (i det følgende benævnt »produktet«). Tjekkiet har godkendt produktet til erhvervsmæssig brug til gasning på specifikke områdetyper mod træborende biller (produkttype 8), mod rotter (produkttype 14) og mod biller, kakerlakker og møl (produkttype 18).

Produktet er en blanding med ca. 98 % hydrogencyanid og stabiliserende tilsætningsstoffer og leveres fuldstændig udblødt i et porøst materiale i 1,5 kg gastætte ståldåser eller som en væske i 27,5 kg rustfri trykflasker. Hydrogencyanid klassificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2) som følger: Akut toks. Kategori 1, farekoder H300, H310 og H330 (livsfarlig ved indtagelse, hudkontakt eller indånding) og STOT RE 1, farekode H372 (forårsager organskader (skjoldbruskkirtel) ved længerevarende eller gentagen eksponering).

(2)

Under hensyntagen til oplysningerne i produktvurderingsrapporten og resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber, navnlig klassificeringen af produktet og risikoen for menneskers sundhed, udtrykte den polske kompetente myndighed den 13. september 2017 i en skrivelse til ansøgeren alvorlig bekymring over beskyttelsen af polske borgeres sundhed, hvis produktet markedsføres i Polen.

(3)

Som svar på denne skrivelse foreslog ansøgeren at holde et møde med den polske kompetente myndighed for at drøfte den udtrykte bekymring, som fandt sted den 22. september 2017, og sendte en skrivelse, hvori man tog stilling til de argumenter, som den polske kompetente myndighed fremsatte den 29. september 2017. Efter drøftelser med ansøgeren rådførte den polske kompetente myndighed sig med de polske myndigheder med ansvar for folkesundhed, den offentlige sikkerhed og håndhævelse af forordning (EU) nr. 528/2012 for at høre deres synspunkter vedrørende markedsføring af produktet. Alle de adspurgte myndigheder udtrykte alvorlig bekymring over markedsføring af produktet i Polen. Den 21. juni 2018 meddelte den polske kompetente myndighed ansøgeren, at den havde til hensigt at afvise at godkende produktet på baggrund af beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, jf. artikel 37, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 528/2012. Den polske kompetente myndighed opfordrede ansøgeren til at trække ansøgningen om gensidig anerkendelse af produktet i Polen tilbage.

(4)

Ansøgeren gav i sit svar af 20. juli 2018 udtryk for sin uenighed i de punkter, som blev fremsat af den polske kompetente myndighed, og meddelte, at man ikke havde til hensigt at trække ansøgningen tilbage. Den 23. oktober 2018 underrettede Polen derfor Kommissionen om den fortsatte uenighed i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, andet afsnit.

(5)

Af de begrundelser, der er fremsat af den polske kompetente myndighed, fremgår det, at visse risici ved de kemiske og fysiske egenskaber hos aktivstoffet i produktet ikke kan forvaltes på en tilfredsstillende måde i Polen. Disse risici er forbundet med manglen på tilgængelige effektive foranstaltninger til at yde øjeblikkelig behandling i tilfælde af forgiftning ved uheld i forbindelse med anvendelse af produktet.

(6)

Ifølge resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber skal operatørerne være udstyret med en førstehjælpskasse indeholdende bl.a. en modgift. Den polske kompetente myndighed anførte, at denne betingelse ikke kan opfyldes i Polen. I overensstemmelse med polsk lovgivning må modgift til hydrogencyanid ikke distribueres eller opbevares af andre enheder end apoteker eller hospitalsapoteker. Det er derfor ikke muligt for indehaveren af markedsføringstilladelsen at levere modgiften sammen med det biocidholdige produkt. Derudover er ambulancer ikke udstyret med modgiften. Da det i henhold til polsk lovgivning er umuligt at sikre, at der straks kan gives modgift til mulige ofre for forgiftning på det sted, hvor gasningen finder sted, vil forgiftningen medføre dødsfald eller alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for ofrene.

(7)

Andre gasningsprodukter, der indeholder andre aktivstoffer end hydrogencyanid (f.eks. aluminiumphosphid, som udskiller phosphin, magnesiumphosphid, der frigiver phosphin) er i dag godkendt til anvendelse i Polen. For ingen af disse produkter kræver resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber, at operatørerne udstyres med modgift.

(8)

Efter at have analyseret den begrundelse, som den polske kompetente myndighed har fremsat, og de synspunkter, som ansøgeren giver udtryk for i sin skrivelse af 20. juli 2018, mener Kommissionen, på baggrund af aktivstoffets farlige egenskaber og vanskeligheder i forbindelse med forvaltning af sundhedsrisici ved anvendelse af produktet i Polen, at undtagelsen fra gensidig anerkendelse som foreslået af den polske kompetente myndighed, nemlig det foreslåede afslag på at give tilladelse, er begrundet på baggrund af beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, jf. artikel 37, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 528/2012.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat (EF-nr.: 422-570-3, CAS-nr.: 265647-11-8).

(2)

Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 2, desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr, og produkttype 7, konserveringsmidler til overfladefilm, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Sverige blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente myndighed fremsendte vurderingsrapporterne sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur den 12. juni 2017.

(4)

Udvalget for Biocidholdige Produkter (3) vedtog den 17. oktober 2018 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser, jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af disse udtalelser, at biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, som indeholder sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat, ikke kan forventes at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, da der ikke er påvist tilstrækkelig effektivitet.

(6)

Under hensyntagen til Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser bør sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, da betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 ikke er opfyldt.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter sølvzeolit (EF-nr.: foreligger ikke, CAS-nr.: 130328-18-6).

(2)

Sølvzeolit er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 2, desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr, og produkttype 7, konserveringsmidler til overfladefilm, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Sverige blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente myndighed fremsendte vurderingsrapporterne sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur den 12. juni 2017.

(4)

Udvalget for Biocidholdige Produkter (3) vedtog den 17. oktober 2018 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser, jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af disse udtalelser, at biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, som indeholder sølvzeolit, ikke kan forventes at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, da der ikke er påvist tilstrækkelig effektivitet.

(6)

Under hensyntagen til Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser bør sølvzeolit ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, da betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 ikke er opfyldt.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —