(1)

Den 6. december 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»GATT«) 1994 om en passende kompensation som følge af Schweiz' afgørelse om at ændre toldindrømmelserne i liste LIX — Schweiz-Liechtenstein for »kød, krydret, men ikke yderligere tilberedt«.

(2)

Forhandlingerne er afsluttet med et positivt resultat, og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af Schweiz' WTO-indrømmelser for krydret kød (»aftalen«) blev paraferet den 17. juli 2019.

(3)

Rådets afgørelse vedrører udelukkende Unionens handelspolitik og gennemfører den aftale, der følger af forhandlingerne inden for rammerne af artikel XXVIII i GATT 1994, en rettighed, Unionen har i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

(4)

Aftalen bør derfor undertegnes —

(1)

Den rumænske udgave af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (2) indeholder en fejl i bilag XVII, del F, punkt 2, litra g), så en sætning har den modsatte mening.

(2)

Delegeret forordning (EU) 2015/35 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt —

(1)

I henhold til artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1286/2014 er administrationsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (2) og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 27 i nævnte direktiv samt personer, der rådgiver om eller sælger enheder af investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i nævnte direktiv, fritaget for forpligtelserne i nævnte forordning indtil den 31. december 2019. Når en medlemsstat anvender reglerne om format for og indhold af dokumentet med central information som fastsat i artikel 78-81 i direktiv 2009/65/EF på fonde, der ikke er investeringsinstitutter, og som udbydes til detailinvestorer, gælder fritagelsen i artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1286/2014 for administrationsselskaber, investeringsselskaber og personer, som rådgiver om eller sælger enheder af sådanne fonde til detailinvestorer. For at tilvejebringe en konsekvent retlig overgangsordning for disse fonde giver artikel 18, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/653 (3) producenter af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (»PRIIP-producenter«) mulighed for at fortsætte med at anvende sådanne dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med nævnte artikler indtil den 31. december 2019, hvis mindst en af de underliggende investeringsmuligheder er et investeringsinstitut eller en fond, som ikke er et investeringsinstitut.

(2)

Forordning (EU) nr. 1286/2014 er blevet ændret med henblik på at forlænge de overgangsordninger, der er omhandlet i forordningens artikel 32, indtil den 31. december 2021 (4). For at gøre det muligt for PRIIP-producenterne at fastlægge deres forpligtelser med sikkerhed bør datoen i artikel 18, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2017/653 derfor ændres.

(3)

Delegeret forordning (EU) 2017/653 bør derfor ændres.

(4)

Denne forordning tager udgangspunkt i udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er indgivet til Kommissionen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»de europæiske tilsynsmyndigheder«).

(5)

De europæiske tilsynsmyndigheder har hverken afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret potentielle relaterede omkostninger og fordele, da der allerede er udarbejdet en konsekvensanalyse for de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) 2017/653. Denne forordning ændrer hverken det materielle indhold i delegeret forordning (EU) 2017/653 eller skaber nye forpligtelser for producenter af PRIIP'er eller personer, som rådgiver om eller sælger PRIIP'er, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1286/2014. De europæiske tilsynsmyndigheder har anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), og interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), om en udtalelse —

(1)

Med henblik på at forenkle anvendelsen af finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) samt at nedbringe både den administrative byrde og risikoen for fejl, bør der fastsættes en fast takst for refusion af udgifter til en eller flere modtagere af operationer, der er støttet under teknisk bistand, uden at det er nødvendigt at begrunde taksten. Dette omfatter tilfælde, hvor forvaltningsmyndigheden eller betalingsorganet eller et andet organ gennemfører tekniske bistandsoperationer.

(2)

Niveauet for den faste takst er baseret på lofterne og den faktiske tildeling til teknisk bistand i programmer, samt oplysninger om udnyttelsesgrad fra tidligere programmeringsperioder. Anvendelsen af metoden med fast takst har ingen indvirkning på den finansielle tildeling til teknisk bistand i de vedtagne programmer. Den kan også anvendes i programmer, der støttes af mere end én fond, hvis prioriteten vedrørende teknisk bistand modtager støtte fra en anden fond end den, der yder støtte til andre prioriteter end teknisk bistand i samme program.

(3)

For at lette den økonomiske forvaltning inden for de eksisterende programmeringsordninger, bør det præciseres for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, samt for EHFF, at grundlaget for anvendelsen af taksten er de støtteberettigede udgifter under andre prioritetsakser end prioritetsaksen for teknisk bistand i det program, hvori denne refusionsmetode med fast takst anvendes. Derfor anvendes denne faste takst ikke i forbindelse med et program, som udelukkende omfatter teknisk bistand. Endvidere gælder der for de førnævnte fonde ingen krav om ændring af programmet i tilfælde, hvor refusionsmetoden med fast takst anvendes.

(4)

Det er nødvendigt at præcisere, at grundlaget for anvendelsen af den faste takst er de støtteberettigede udgifter, for hvilke forvaltningsmyndigheden eller det relevante kontrolorgan har gennemført forvaltningsverificeringer, eller i ELFUL's tilfælde, de relevante administrative kontroller.

(5)

For at undgå risikoen for dobbeltfinansiering, når medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, bør finansiering efter en fast takst kun anvendes til udgifter, der har været underlagt forvaltningsverificering efter denne forordnings ikrafttræden og indtil støtteberettigelsesperiodens ophør. Af samme årsag bør finansieringen efter fast takst for ELFUL kun finde anvendelse på udgifter, der har været underlagt administrativ kontrol fra begyndelsen af regnskabsåret for landbrug, jf. artikel 39, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (2), der begynder den 16. oktober 2019 eller fra et efterfølgende landbrugsregnskabsår og derefter indtil støtteberettigelsesperiodens ophør. Med henblik på at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning, skal medlemsstaterne sikre, at de beløb, der refunderes i form af finansiering efter fast takst beregnes på grundlag af udgifterne til projekter med ikke-teknisk bistand, der er lovlige og formelt rigtige.

(6)

Finansieringsmekanismen med fast takst kan kun anvendes i regnskabsår, som på datoen for denne forordnings ikrafttræden ikke er afsluttet. For at muliggøre kontrol, i henhold til artikel 9 og artikel 47 i forordning (EU) nr. 1306/2013, af grundlaget for beregning af finansieringen efter fast takst, må finansieringsmekanismen med fast takst, i forbindelse med ELFUL, kun anvendes til udgifter fra begyndelsen af det landbrugsregnskabsår, der begynder den 16. oktober 2019, eller fra et efterfølgende landbrugsregnskabsår.

(7)

Med henblik på hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, for at gøre brug heraf tidligt nok i det indeværende regnskabsår, og for ELFUL's vedkommende i det regnskabsår for landbruget, der begynder den 16. oktober 2019, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Siden 2012 auktioneres emissionskvoter i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (2). Auktioneringen af kvoter foregår på en auktionsplatform, der er fælles for 25 medlemsstater og tre EØS-EFTA-lande, og på et mindre antal andre platforme, såkaldte fravalgsplatforme.

(2)

Direktiv 2003/87/EF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3) med henblik på at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer ved hjælp af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) fra 2021. Hovedreglen er fortsat, at tildelingen af kvoter foregår ved auktionering af kvoter, idet andelen af kvoter, der skal auktioneres, skal udgøre 57 % af den samlede mængde kvoter.

(3)

De elementer vedrørende fastlæggelsen af de årlige auktionsmængder, der blev indført ved direktiv (EU) 2018/410, bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 1031/2010. Det er især nødvendigt at tage i betragtning, at det er muligt at reducere auktionsmængden med op til 3 % af den samlede mængde kvoter med henblik på at hæve den mængde, der er til rådighed for gratistildeling (den såkaldte »buffer for gratistildeling«). Desuden giver det reviderede direktiv 2003/87/EF mulighed for at ændre de årlige auktionsmængder under henvisning til: frivillig annullering af kvoter i tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet, genoptagelse i EU ETS af tidligere udelukkede anlæg, der udleder mindre end 2 500 ton kuldioxid, og den fleksibilitet, der er etableret mellem sektorer inden for EU ETS og sektorer uden for EU ETS for at fremme medlemsstaternes opfyldelse af de nationale reduktionsmål for sektorer uden for EU ETS, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (4).

(4)

Ved direktiv 2003/87/EF blev der oprettet en moderniseringsfond med henblik på at forbedre energieffektiviteten og modernisere energisystemerne i visse medlemsstater samt en innovationsfond med henblik på støtte til investeringer i innovative teknologier. Begge fonde finansieres ved Den Europæiske Investeringsbanks (»EIB«) auktionering af kvoter på den fælles auktionsplatform. Derfor bør EIB være kvoteudbyder for de to fonde uden at være en del af udbudsproceduren for den fælles auktionsplatform. De pågældende mængder af kvoter bør auktioneres på de samme auktioner som de mængder, der auktioneres af de medlemsstater og EØS-EFTA-lande, der deltager i den fælles auktionsplatform.

(5)

Med henblik på oprettelsen af moderniseringsfonden fastsættes det i direktiv 2003/87/EF, at 2 % af den samlede mængde kvoter auktioneres, og at de dertil berettigede medlemsstater derudover kan tilføre fonden kvoter, jf. artikel 10, stk. 2, litra b), og artikel 10c i direktiv 2003/87/EF. EIB skal sikre, at disse kvoter auktioneres i overensstemmelse med principperne og metoderne for auktionsprocessen, i hvilken lige fordeling af auktionsmængderne er et nøgleelement.

(6)

Med henblik på at sikre at der er midler til rådighed til innovation inden for lavemissionsteknologier, og at kvotemarkedet fungerer korrekt, bør innovationsfondens mængder i princippet auktioneres i lige store årlige mængder. Kommissionen bør imidlertid hvert andet år evaluere fordelingen af kvoter, der skal auktioneres af innovationsfonden, under hensyntagen til resultaterne af forslagsindkaldelserne. Første evaluering bør foretages senest den 30. juni 2022.

(7)

Med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at annullere kvoter fra deres auktionsmængder i tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område bør der fastlægges en underretningsprocedure. Den pågældende medlemsstat bør ved hjælp af en standardformular underrette Kommissionen om, at den påtænker at annullere kvoter, og vedlægge dokumentation for og oplysninger om det lukkede anlæg, den mængde, der ønskes annulleret, og tidsplanen herfor. For at sikre at markedsstabilitetsreserven (»MSR«) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (5) fungerer efter hensigten, bør den annullerede mængde først fratrækkes medlemsstatens auktionsmængder, når MSR-tilpasningerne for det pågældende år er foretaget. For at sikre gennemsigtighed bør Kommissionen offentliggøre de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver via standardformularen, medmindre disse oplysninger ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn.

(8)

Med henblik på at styrke kvotemarkedets integritet klassificeres emissionskvoter siden begyndelsen af 2018 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (6) som finansielle instrumenter. Tidligere var det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (7) kun derivater af emissionskvoter, der blev klassificeret som finansielle instrumenter. Den nye klassificering betyder, at det sekundære markeds spothandel med kvoter nu er omfattet af blandt andet direktiv 2014/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (9). Auktionsprocessen for kvoter (dvs. det primære marked) er imidlertid kun omfattet af forordning (EU) nr. 596/2014.

(9)

Med henblik på at strømline auktioneringen af kvoter med den nye lovgivning om finansielle markeder bør systemet for overvågning og indberetning af auktioner revideres. Eftersom anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014 er blevet udvidet og nu også anvendes på auktioneringen af kvoter, er det de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for overvågningen og forebyggelsen af markedsmisbrug i forbindelse med auktioner. I henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 skal de kompetente nationale myndigheder aktivt afsløre og undersøge tilfælde af markedsmisbrug. De nødvendige overvågningsfunktioner bør udøves af auktionsplatformene, Kommissionen, medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder, og bestemmelserne om forpligtelsen til at udpege en auktionstilsynsførende bør slettes. Eftersom forordning (EU) nr. 596/2014 finder direkte anvendelse på auktioner, er bestemmelserne om markedsmisbrug i forordning (EU) nr. 1031/2010 desuden blevet overflødige og bør slettes.

(10)

Med henblik på at stille de nødvendige indberetningsoplysninger til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn med auktionerne med henblik på markedsmisbrug, på en omkostningseffektiv og forholdsmæssig måde bør forordning (EU) nr. 1031/2010 afspejle de relevante transaktionsindberetningsforpligtelser fastsat i forordning (EU) nr. 600/2014, og disse bør finde anvendelse på auktionsplatforme for så vidt angår indberetning af auktionstransaktioner. Dette er nødvendigt, fordi der i forordning (EU) nr. 596/2014, der for nuværende finder anvendelse på auktioner, ikke er fastsat bestemmelser om en selvstændig transaktionsindberetningsmekanisme, hvorfor nævnte forordning er afhængig af den dataindsamling, der finder sted i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014.

(11)

Det er nødvendigt at sikre, at udbudsforløbet for auktionsplatforme er konkurrencebaseret, og at der fastsættes relevante kriterier herfor. For så vidt angår de gebyrer, som auktionsvinderne skal betale, bør det være muligt inden for visse rammer at hæve det nuværende maksimale gebyr, når udbudsproceduren giver mulighed for det, og når de årlige auktionsmængder reduceres med mere end 200 mio. kvoter som følge af transaktioner i markedsstabilitetsreserven.

(12)

De offentlige udbud på den fælles auktionsplatform kan muligvis danne grundlag for at udvide udvælgelseskriterierne til at omfatte regulerede markeder for energiprodukter, som endnu ikke har organiseret et sekundært marked for emissionskvoter. Hvis et sådant reguleret marked udpeges som auktionsplatform, bør det være et krav, at det opretter et sådant sekundært marked senest 60 handelsdage før den første auktion. Dette er nødvendigt for at etablere prisen på det sekundære marked på auktionstidspunktet (dvs. mindsteprisen), for det tilfælde at auktioner annulleres, samt budgivers gebyr, som er knyttet til det sammenlignelige gebyr, der betales på det sekundære marked. Derudover bør Kommissionen og de deltagende medlemsstater kunne forlænge kontrakternes maksimale varighed fra fem år i dag til syv år i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«), dvs. under omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende myndighed. Med henblik på at verificere markedsbetingelserne og forberede de nye udbud i løbet af kontraktens varighed bør Kommissionen kunne gennemføre indledende markedsundersøgelser i overensstemmelse med finansforordningen.

(13)

Med henblik på at forenkle auktionsprocessen bør fastsættelsen af de årlige auktionsmængder gøres mere fleksible, for det tilfælde at der er behov for tilpasninger på op til 50 000 kvoter. Ændringer under denne grænse bør ikke føre til, at auktionsmængden for det efterfølgende år tilpasses, medmindre en medlemsstat udtrykkeligt anmoder herom. Derudover bør fastlæggelsen og offentliggørelsen af auktionskalenderne forenkles, nærmere betegnet således at Kommissionen ikke længere vil skulle fremsætte en udtalelse herom. I steder bør auktionskalenderen kunne offentliggøres, efter at Kommissionen har truffet en intern afgørelse om auktionstabellen, der svarer til auktionskalenderen, inden for rammerne af de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

(14)

Med henblik på at forenkle genudpegelsen af fravalgsplatforme vil det kun være nødvendigt at ændre bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 i forbindelse med opførelsen af nye enheder som fravalgsplatforme eller genopførelse under ændrede betingelser. I tilfælde hvor fravalgsplatforme genudpeges af den relevante medlemsstat på de samme betingelser, bør opførelsen på listen således forlænges på de samme vilkår og betingelser som for den oprindelige opførelse, og idet det ikke er nødvendigt at foretage en ændring af bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010. Dette bør være betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen bekræfter, at kravene i nærværende forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF er opfyldt.

(15)

Med henblik på at undgå akkumulering af annullerede mængder, for det tilfælde at adskillige auktioner annulleres, bør det være muligt at fordele de annullerede mængder ligeligt på efterfølgende auktioner, der ikke allerede vedrører annullerede mængder fra tidligere annullerede auktioner.

(16)

Forordning (EU) nr. 1031/2010 bør derfor ændres —

(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, som overstiger det maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I.

(2)

Data modtaget fra kompetente myndigheder og berørte foderstofvirksomhedsledere, viser, at det generelle maksimumsindhold på 2 mg/kg for arsen i fodermidler af vegetabilsk oprindelse ikke kan opnås i de specifikke fodermidler leonardit og tørv. For at sikre forsyningen bør maksimumsindholdet for det samlede arsenindhold i disse fodermidler derfor forhøjes. Forhøjelsen har ingen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, da maksimumsindholdet for arsen i tilskudsfoder og fuldfoder forbliver uændret.

(3)

Data modtaget fra berørte foderstofvirksomhedsledere viser, at det generelle maksimumsindhold på 30 mg/kg for arsen i fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, ikke kan opnås i sporstoffet dimanganchloridtrihydroxid. Maksimumsindholdet for arsen i dimanganchloridtrihydroxid bør derfor forhøjes på grundlag af data fra analysemetoden »induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri« (ICP-MS). EU-referencelaboratoriet for metaller og kvælstofforbindelser har bekræftet, at denne metode giver korrekte resultater for så vidt angår forekomsten af arsen i sporstoffer. Forhøjelsen har ingen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, da maksimumsindholdet for arsen i tilskudsfoder og fuldfoder forbliver uændret.

(4)

Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har i samarbejde med de berørte parter undersøgt visse resultater vedrørende fluor i kalkholdige marine alger. Undersøgelsen har vist, at baggrundsniveauet for fluor i kalkholdige marine alger i nogle tilfælde overstiger det fastsatte maksimumsindhold for fluor i kalkholdige marine alger. Maksimumsindholdet for fluor i kalkholdige marine alger bør derfor forhøjes fra 1 000 mg/kg til 1 250 mg/kg. Forhøjelsen har ingen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, da maksimumsindholdet for fluor i tilskudsfoder og fuldfoder forbliver uændret.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2017/2229 (2) blev bilag I til direktiv 2002/32/EF forordning ændret for så vidt angår bl.a. bly. Af hensyn til klarheden blev hele linjen for bly erstattet. Ved denne erstatning blev fodermidlet kalkholdige marine skaller ved en fejl udeladt i listen over fodermidler, for hvilke maksimumsindholdet på 15 mg/kg er gældende. Ved forordning (EU) 2017/2229 blev der også fastsat et nyt maksimumsindhold for bly i dikobberoxid. Imidlertid er IUPAC-navnet (navnet i henhold til International Union of Pure and Applied Chemistry) for tilsætningsstoffet kobber(I)oxid. I overensstemmelse med anbefalingen fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i dens udtalelse om kobberoxid (3) bør tilsætningsstoffet betegnes kobber(I)oxid, hvilket ikke var tilfældet i den engelske, den italienske og den slovakiske sprogudgave af forordningen. Disse fejl bør rettes.

(6)

Visse fodermidler i kategorien »fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf« bringes i omsætning som vådfodermidler på dåse til direkte fodring af hunde og katte. Da dette vådfodermiddel på dåse erstatter foderblandinger er det derfor hensigtsmæssigt at anvende samme maksimumsindhold for kviksølv for dette vådfoder på dåse som maksimumsindholdet for foderblandinger, da denne ændring ikke har en negativ indvirkning på dyrs sundhed.

(7)

EFSA har vedtaget en videnskabelig udtalelse om indholdet af fri gossypol i hele bomuldsfrø (4). Det blev konkluderet, at det ikke var nødvendigt at ajourføre den videnskabelige udtalelse for så vidt angår de dyresundhedsmæssige risici af tilstedeværelsen af gossypol som et uønsket stof i foderstoffer. Under hensyntagen til de data om forekomst, der henvises til i udtalelsen, bør der fastsættes et højere maksimumsindhold for fri gossypol i fodermidlet bomuldsfrø. Forhøjelsen har ingen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, da maksimumsindholdet for fri gossypol i fuldfoder forbliver uændret.

(8)

Ved direktiv 2002/32/EF er der fastsat et maksimumsindhold for dioxiner, summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper »bindemidler og antiklumpningsmidler«. Dog viser nylige data, der er indberettet via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foderstoffer, høje niveauer af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i andre fodertilsætningsstoffer tilhørende denne funktionelle gruppe. Der bør derfor fastsættes et maksimumsindhold for dioxiner og dioxinlignende PCB'er for alle fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper »bindemidler og antiklumpningsmidler«. Ydermere bør maksimumsindholdet også være gældende, når de samme foderstoffer godkendes som foderstoffer i de funktionelle grupper »stoffer til kontrol af radionukleidkontaminering« og »stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder«.

(9)

Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, herunder for erucasyre i visse fødevarer.

(2)

Den 21. september 2016 vedtog Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelige udtalelse om erucasyre i foderstoffer og fødevarer (3). EFSA fastsatte et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 7 mg/kg kropsvægt pr. dag for erucasyre. De højeste niveauer af eksponering via fødevarer blev observeret hos spædbørn og andre børn, som havde eksponeringsniveauer, der lå over TDI. Dette kan indikere, at der er en risiko for yngre personer, som eksponeres for erucasyre.

(3)

Data om forekomsten af erucasyre i vegetabilske olier og fedtstoffer antyder, at lavere niveauer kan opnås for de fleste vegetabilske olier og fedtstoffer ved at anvende god praksis, f.eks. ved at bruge sorter med et lavt indhold af erucasyre. Grænseværdien for vegetabilske olier bør derfor sænkes, med undtagelse af hørfrøolie, sennepsolie og hjulkroneolie, til den værdi, som er fastsat af Codex Alimentarius for rapsolie med et lavt indhold af erucasyre (4).

(4)

For hørfrøolie, sennepsolie og hjulkroneolie er der forelagt dokumentation, der viser, at det ikke er muligt at opnå lavere niveauer ved at anvende god praksis, da der for disse arter ikke findes nogen sorter, hvor vegetabilske olier udvundet af disse planter indeholder niveauer af erucasyre, der er lavere end den grænseværdi, der er foreslået for de andre vegetabilske olier. Derfor, og i betragtning af at disse olier er af mindre betydning for menneskers eksponering end andre vegetabilske olier, bør grænseværdien for erucasyre i hørfrøolie, sennepsolie og hjulkroneolie forblive uændret. For at undgå lukning af små virksomheder og mikrovirksomheder i visse medlemsstater bør sennepsolie, der fremstilles og forbruges lokalt i små mængder, desuden undtages fra anvendelsen af grænseværdien med godkendelse fra den kompetente myndighed.

(5)

I betragtning af at grænseværdien for vegetabilske olier og fedtstoffer også finder anvendelse for vegetabilske olier, der anvendes som fødevareingrediens, er det ikke nødvendigt at fastsætte en grænseværdi for erucasyre i fødevarer, der indeholder tilsatte vegetabilske olier og fedtstoffer.

(6)

I betragtning af den høje koncentration af erucasyre i sennep, er der en risiko for betydelig eksponering for erucasyre ved indtag af sennep. Der bør derfor fastsættes en grænseværdi for erucasyre i sennep.

(7)

Der er allerede fastsat en maksimalgrænseværdi for erucasyre i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 (5). Af hensyn til klarheden bør den maksimalgrænseværdi for erucasyre i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1881/2006, udgå.

(8)

I Kommissionens forordning (EU) 2017/1237 (6) er der ikke fastsat nogen måleenhed for grænseværdien for hydrogencyanid. Denne fejl bør derfor berigtiges af hensyn til retssikkerheden.

(9)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Med henblik på offentlig kontrol af animalske fødevarer kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt, fastsætte referenceværdier (»referencegrundlag for tiltag«) for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentration. Referencegrundlag for tiltag bør finde anvendelse på animalske fødevarer importeret fra tredjelande og på animalske fødevarer produceret i Unionen.

(2)

Efter anmodning fra Kommissionen har EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtaget retningslinjer for metodologiske principper og videnskabelige metoder, der skal tages i betragtning ved vurderingen af sikkerheden af referencegrundlaget for tiltag (»EFSA's retningslinjer«) (2). EFSA's retningslinjer beskriver en procedure til at vurdere, om den analytiske koncentration af et farmakologisk virksomt stof, som kan bestemmes af laboratorier, der udfører offentlig kontrol ved hjælp af en valideret analysemetode, er lav nok til at beskytte menneskers sundhed på passende vis.

(3)

EFSA's retningslinjer præciserer ydermere de situationer, i hvilke EFSA skal foretage en stofspecifik risikovurdering, jf. forordning (EF) nr. 470/2009. For at sikre et passende sundhedsbeskyttelsesniveau bør stofspecifikke risikovurderinger udføres for farmakologisk virksomme stoffer, som forårsager bloddyskrasier (aplastisk anæmi) eller allergi (bortset fra hudsensibilisering) eller som er stærkt kræftfremkaldende eller uorganiske stoffer.

(4)

Der bør derfor vedtages metodologiske principper og videnskabelige metoder for vurderingen af sikkerheden af referencegrundlag for tiltag.

(5)

Ved Kommissionens beslutning 2002/657/EF (3) fastsættes minimumsgrænserne for ydeevnen af de analysemetoder, der anvendes til påvisning af en begrænset mængde stoffer, som det ikke er tilladt at anvende eller som er specifikt forbudt i Unionen. Disse minimumsgrænser for metodens ydeevne svarer til den gennemsnitlige værdi, over hvilken påvisningen af et stof eller restkoncentrationer heraf kan betragtes som metodologisk signifikant. Minimumsgrænserne for metodens ydeevne finder anvendelse på de matricer, der er opført i bilag II til nævnte beslutning.

(6)

I henhold til Kommissionens afgørelse 2005/34/EF (4) skal de minimumsgrænser for metodens ydeevne, der er fastsat ved beslutning 2002/657/EF, anvendes som referencegrundlag for tiltag, uanset hvilken fødevarematrice, der testes for animalske fødevarer, som er importeret fra tredjelande. Animalske fødevarer, der indeholder restkoncentrationer af et farmakologisk virksomt stof i en koncentration på eller over referencegrundlaget for tiltag, skal anses for ikke at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, mens animalske fødevarer, der indeholder restkoncentrationer under referencegrundlaget for tiltag, ikke må forbydes at komme ind i fødevarekæden. Dog bør fastsættelsen af et referencegrundlag for tiltag ikke under nogen omstændigheder være en påskud til at forsvare ulovlig eller ikketilladt anvendelse af forbudte stoffer. Alle restkoncentrationer af sådanne stoffer i animalske fødevarer bør derfor betragtes som uønskede. Referencegrundlag for tiltag fastsat ved beslutning 2005/34/EF er udelukkende baseret på analytiske overvejelser, der tager hensyn til den laveste restkoncentration, der kan påvises og bekræftes ved hjælp af en valideret analysemetode, uden hensyntagen til de pågældende stoffers toksiske potentiale.

(7)

For chloramphenicol, malakitgrønt og nitrofuranmetabolitter er referencegrundlagene for tiltag fastsat i beslutning 2005/34/EF. For disse stoffer konkluderede EFSA imidlertid, at der ifølge EFSA's retningslinjer var behov for en stofspecifik risikometode i stedet for en standardrisikovurderingsmetode. Efter anmodning fra Kommissionen vedtog EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden derfor videnskabelige udtalelser om chloramphenicol i fødevarer og foderstoffer (5), nitrofuraner og deres metabolitter i fødevarer (6) og malakitgrønt i fødevarer (7).

(8)

Der bør derfor fastsættes referencegrundlag for tiltag for disse stoffer, der både tager hensyn til de analytiske overvejelser vedrørende disse stoffer og deres toksiske potentiale. I lyset af de usikkerheder, som EFSA påpegede i sine risikovurderinger for chloramphenicol og nitrofuranmetabolitter, bør følsomheden af analysemetoderne forbedres for at gøre det muligt at håndhæve de lavest mulige koncentrationsniveauer.

(9)

Påvisning af restkoncentrationer af forbudte eller ikketilladte stoffer, selv under de fastlagte referencegrundlag for tiltag, kan være et tegn på misbrug af sådanne stoffer. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne, og i givet fald Kommissionen, i henhold til forordning (EF) nr. 470/2009 træffe opfølgende foranstaltninger. Til dette formål bør medlemsstaterne og Kommissionen have adgang til oplysninger via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (8).

(10)

Med henblik på at gøre det muligt for laboratorier, der udfører offentlig kontrol, at tilpasse deres metoder til det ajourførte referencegrundlag for tiltag for chloramphenicol, malakitgrønt og nitrofuranmetabolitter bør der gå tre år, inden disse sænkede referencegrundlag for tiltag finder anvendelse.

(11)

Da denne forordning overtager bestemmelserne i afgørelse 2005/34/EF samt ajourfører og udvider dem, bør afgørelse 2005/34/EF ophæves af hensyn til retssikkerheden.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Der er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat til brug ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). Varerne må kun importeres til og sendes i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I til nævnte forordning.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (HPAI).

(3)

Japan er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import til og transit gennem Unionen af æg og ægprodukter er tilladt fra hele landet.

(4)

Japan havde anmodet om at blive godkendt med hensyn til import til og transit gennem Unionen af fjerkrækød og har forelagt de relevante oplysninger. Kommissionen har gennemført en kontrol i Japan for at evaluere dyresundhedskontrollen for fjerkrækød bestemt til eksport til Unionen med gunstigt resultat. Imidlertid kunne landet på grund af et udbrud af HPAI af subtype H5N6 i januar 2018 ikke opfylde betingelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 798/2008 for at blive betragtet som frit for denne sygdom, og der blev derfor ikke givet tilladelse for denne vare.

(5)

Der er nu gået mere end 12 måneder, siden HPAI sidst forekom på japansk territorium, og landet kan nu betragtes som frit for denne sygdom i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 798/2008. På baggrund af den nuværende epidemiologiske situation bør oplysningerne om Japan i skemaet i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres, så det pågældende tredjeland får tilladelse til import til og transit gennem Unionen af fjerkrækød.

(6)

Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2017/625 skal visse kategorier af dyr og varer systematisk kontrolleres på grænsekontrolsteder, inden de føres ind i Unionen.

(2)

Det følger af artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625, at i tilfælde af mistanke om svigagtig eller vildledende adfærd hos en operatør, eller i tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning, bør den offentlige kontrol af sendinger med samme anvendelse eller oprindelse, som de kompetente myndigheder gennemfører på grænsekontrolstederne, skærpes. I henhold til artikel 65, stk. 5, i forordning (EU) 2017/625 skal de kompetente myndigheders beslutning om at gennemføre en sådan skærpet kontrol meddeles Kommissionen og medlemsstaterne via det informationsstyringssystem vedrørende offentlig kontrol (IMSOC), der er omhandlet i artikel 131 i nævnte forordning.

(3)

For at sikre en harmoniseret tilgang til den koordinerede gennemførelse af en skærpet offentlig kontrol af visse varer, der indføres til Unionen, bør der fastlægges detaljerede procedurer for den koordinerede gennemførelse af denne kontrol, herunder regler om IMSOC's rolle i denne henseende. Af praktiske årsager bør den koordinerede gennemførelse af skærpet kontrol ved grænserne begrænses til de kategorier af sendinger, for hvilke der findes en identificerbar opført oprindelsesvirksomhed, dvs. sendinger af animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og sammensatte produkter.

(4)

Når Kommissionen modtager meddelelser fra de kompetente myndigheder i henhold til artikel 65, stk. 5, i forordning (EU) 2017/625, bør den navnlig vurdere, om den manglende overholdelse er baseret på mistanke om svigagtig eller vildledende adfærd eller på en potentielt alvorlig eller gentagen overtrædelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625, f.eks. markedsføring af animalske produkter, der indeholder niveauer for forurenende stoffer eller restkoncentrationer af veterinærlægemidler, som overstiger maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer, eller af produkter, der ikke er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (2).

(5)

For at mindske risikoen for svigagtig eller vildledende adfærd ved at fremvise små sendinger til offentlig kontrol bør den samlede vægt af sendinger, der er i overensstemmelse med reglerne, og som er nødvendige for at bringe den koordinerede gennemførelse af skærpet offentlig kontrol til ophør, udgøre mindst ti gange vægten af den sending, der oprindeligt udløste foranstaltningen. For at undgå en uacceptabel administrativ og finansiel byrde for de kompetente myndigheder og for operatørerne bør der imidlertid fastsættes en maksimal samlet vægt af sendinger, der er i overensstemmelse med reglerne, og som er nødvendige for at bringe den koordinerede gennemførelse af skærpet offentlig kontrol til ophør.

(6)

Hvis der for tre sendinger, der indføres til Unionen, under den koordinerede gennemførelse af skærpet offentlig kontrol påvises den samme type overtrædelse, som er angivet i meddelelsen i henhold til artikel 65, stk. 5, i forordning (EU) 2017/625, bør den koordinerede gennemførelse af skærpet offentlig kontrol opretholdes, indtil resultaterne heraf og tiltagene hos de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande er tilfredsstillende. I så fald bør Kommissionen anmode de kompetente myndigheder i tredjelandene om at foretage de nødvendige undersøgelser og træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på situationen i oprindelsesvirksomheden og rapportere tilbage til Kommissionen.

(7)

Af hensyn til kontrolsystemets effektivitet bør det være muligt for medlemsstaterne at udelukke visse sendinger fra den koordinerede gennemførelse af skærpet offentlig kontrol i tilfælde, hvor sendingerne nægtes indførsel til Unionen af andre grunde end den overtrædelse, der ligger til grund for den koordinerede skærpede offentlige kontrol.

(8)

Da forordning (EU) 2017/625 anvendes fra den 14. december 2019, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF kan medlemsstaterne kun tillade overførsel til de kompetente myndigheder i et tredjeland af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, som de har godkendt, og af kontrol- eller undersøgelsesrapporter vedrørende de pågældende revisioner, hvis disse myndigheder opfylder krav, som er blevet kendt tilstrækkelige af Kommissionen, og der foreligger arbejdsaftaler på grundlag af gensidighed mellem dem og de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater. Medlemsstaterne har en stigende interesse i yderligere at udvikle samarbejdet med de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina på området for lovpligtig revision. I lyset af denne interesse skal det afgøres, hvorvidt de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina opfylder kriterier, der er tilstrækkelige til disse formål.

(2)

En afgørelse om tilstrækkelighed i henhold til artikel 47, stk. 3, i direktiv 2006/43/EF omhandler ikke andre specifikke krav vedrørende overførsel af revisionsarbejdspapirer og andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, og af kontrol- eller undersøgelsesrapporter, som f.eks. arbejdsaftaler på grundlag af gensidighed mellem de kompetente myndigheder, jf. artikel 47, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/43/EF, eller kravene vedrørende overførsel af personoplysninger, jf. artikel 47, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv.

(3)

Samarbejde om overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, og af kontrol- eller undersøgelsesrapporter til den kompetente myndighed i et tredjeland afspejler den væsentlige offentlige interesse i at føre uafhængigt offentligt tilsyn. Derfor bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, i direktiv 2006/43/EF, sikre, at Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder kun anvender dokumenter, der er overført til disse myndigheder i henhold til artikel 47, stk. 1, i nævnte direktiv, til at udføre deres funktion inden for offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer.

(4)

Når der gennemføres kontrol eller undersøgelser, må revisorer og revisionsfirmaer kun give adgang til eller overføre deres revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter til Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder på de betingelser, der er fastsat i artikel 47 i direktiv 2006/43/EF og i denne afgørelse.

(5)

Med henblik på offentligt tilsyn, kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer bør medlemsstaterne sikre, at kontakt mellem revisorer eller revisionsfirmaer, som de har godkendt, og Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder finder sted via de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, jf. dog artikel 47, stk. 4, i direktiv 2006/43/EF.

(6)

I henhold til artikel 47, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/43/EF må medlemsstaterne kun tillade overførsel til de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, som de har godkendt, og af kontrol- eller undersøgelsesrapporter på betingelse af, at der er indgået arbejdsaftaler mellem de pågældende kompetente myndigheder.

(7)

Medlemsstaterne bør sikre, at sådanne arbejdsaftaler mellem deres kompetente myndigheder og Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder indgås på grundlag af gensidighed og i henhold til betingelserne i artikel 47, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/43/EF, herunder beskyttelse af erhvervsmæssige hemmeligheder og kommercielle interesser, herunder industriel og intellektuel ejendomsret, som er indeholdt i sådanne papirer vedrørende de reviderede enheder eller de revisorer og revisionsfirmaer, der reviderede disse enheder.

(8)

Hvis en overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, eller af kontrol- eller undersøgelsesrapporter til Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder indebærer overførsel af personoplysninger, er denne overførsel kun lovlig, hvis den også opfylder kravene vedrørende international overførsel af oplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2). I følge artikel 47, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne sikre, at videregivelse af personoplysninger mellem deres kompetente myndigheder og Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder er i overensstemmelse med alle gældende principper og regler for databeskyttelse og særlig med bestemmelserne i kapitel V i forordning (EU) 2016/679. Medlemsstaterne bør sikre, at overførsler af personoplysninger er omfattet af fornødne garantier i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EU) 2016/679. Desuden bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina ikke videregiver personoplysninger, der er indeholdt i de overførte dokumenter, uden forudgående samtykke fra de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

(9)

Folkerepublikken Kinas finansministerium og kommission for regulering af værdipapirer (»CSRC«) er de to offentlige tilsynsorganer, der har kompetence til at undersøge revisorer og revisionsfirmaer, i henhold til Folkerepublikken Kinas regnskabslov, lov om statsautoriserede revisorer og værdipapirlov. Finansministeriet er ansvarligt for at udstede licenser til at udøve revisionsvirksomhed, håndhæve regnskabsregler, fastsætte revisionsstandarder, udføre inspektioner og undersøgelser af revisionsfirmaer og revisorer samt at indgå reguleringsmæssige samarbejdsaftaler vedrørende tilsyn med revisorer. CSRC er, i statsrådets regi, ansvarlig for at føre tilsyn med værdipapirmarkedet samt for at håndhæve værdipapirloven. CSRC har beføjelser til at inspicere virksomheder, der er noteret på fondsbørsen i Shanghai eller fondsbørsen i Shenzhen og virksomheder, der udfører revision af disse børsnoterede virksomheder. Det er den ansvarlige myndighed for tilsyn med og forvaltning af værdipapirer, der udstedes af begge disse fondsbørser. CSRC har, blandt sine tilsynsopgaver, kompetence til at administrere internationale samarbejdsanliggender i værdipapir- og terminssektoren. CSRC har beføjelse til at etablere en samarbejdsmekanisme vedrørende tilsyn sammen med de tilsvarende myndigheder i andre jurisdiktioner med henblik på grænseoverskridende tilsyn med værdipapirmarkederne, herunder samarbejde om revisionsspørgsmål.

(10)

Både finansministeriet og CSRC vil være involveret i undertegnelsen af fremtidige bilaterale aftaler om overførsel af revisionsarbejdspapirer. Finansministeriet indtager en ledende rolle i indgåelsen af aftaler med medlemsstaterne og afgør CSRC's deltagelse i forhandlingerne og i undertegnelsen af aftalerne, afhængigt af aftalernes anvendelsesområde og indhold. Nuværende og tidligere medarbejdere i finansministeriet og CSRC er forpligtet til at holde stats-, handels- og arbejdsmæssige hemmeligheder, som de har fået kendskab til i forbindelse med tilsynsaktiviteter, fortrolige og ikke anvende sådanne oplysninger til uvedkommende anliggender.

(11)

I henhold til Folkerepublikken Kinas lovgivning kan finansministeriet og CSRC overføre dokumenter svarende til dem, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF, og som vedrører undersøgelser, som de måtte foretage af sådanne revisorer og revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

(12)

På det grundlag, og under hensyntagen til den tekniske rådgivning fra Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder, som omhandlet i artikel 30, stk. 7, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 (3), opfylder finansministeriet og CSRC kriterier, som bør kendes tilstrækkelige i henhold til artikel 47, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/43/EF.

(13)

Denne afgørelse berører ikke de samarbejdsaftaler, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (4).

(14)

En konklusion om tilstrækkeligheden af de krav, som de kompetente myndigheder i et tredjeland opfylder i henhold til artikel 47, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2006/43/EF, foregriber ikke den afgørelse, som Kommissionen, jf. direktivets artikel 46, stk. 2, kan træffe vedrørende ækvivalensen af det pågældende tredjelands offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer.

(15)

Denne afgørelse har til formål at fremme et effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder. Den skal give disse myndigheder mulighed for at udøve deres beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser og for samtidig at beskytte de berørte parters rettigheder. Hvis en kompetent myndighed beslutter at indgå en arbejdsaftale på grundlag af gensidighed med de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina for at gøre det muligt at overføre revisionsarbejdspapirer og andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, eller af kontrol- eller undersøgelsesrapporter, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at give Kommissionen meddelelse om de arbejdsaftaler på grundlag af gensidighed, den har indgået med disse myndigheder, for at give Kommissionen mulighed for at vurdere, om samarbejdet er i overensstemmelse med artikel 47 i direktiv 2006/43/EF.

(16)

Det endelige mål med samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Folkerepublikken Kinas kompetente myndigheder for så vidt angår revisionstilsyn er at etablere tillid til modpartens tilsynssystemer og styrke konvergensen i revisionskvaliteten. En sådan gensidig tillid og større konvergens baseres på ligeværdighed mellem Unionens og Folkerepublikken Kinas revisionstilsynssystemer. Som følge heraf bør overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, og af kontrol- eller undersøgelsesrapporter i sidste ende blive en undtagelse.

(17)

Denne afgørelse afspejler medlemsstaternes stigende interesse i yderligere at udvikle samarbejdet med de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina på området for lovpligtig revision som et middel til at lette enheder i Unionens adgang til kapitalmarkedet i Folkerepublikken Kina og opfordre virksomheder med hjemsted i Folkerepublikken Kina til at indgå i kapitalmarkedsaktiviteter i medlemsstaterne.

(18)

I betragtning af den nuværende mangel på praktisk erfaring med tilsynsmæssigt samarbejde med de kompetente myndigheder i Folkerepublikken Kina bør denne afgørelse finde anvendelse i en begrænset periode.

(19)

Uanset tidsbegrænsningen, vil Kommissionen regelmæssigt overvåge markedsudviklingen, udviklingen af tilsyns- og reguleringsbestemmelserne og effektiviteten af det tilsynsmæssige samarbejde, under hensyntagen til de indhøstede erfaringer i forbindelse med tilsynssamarbejdet og også på baggrund af medlemsstaternes input. Kommissionen kan navnlig foretage en særlig gennemgang af denne afgørelse på ethvert tidspunkt inden udløbet af dens gyldighedsperiode, hvis relevant udvikling gør det nødvendigt at revurdere den erklæring om tilstrækkelighed, der er fastsat i denne afgørelse. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(20)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse den 20. maj 2019.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 48, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF —