(1)

Eddike som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende eddike, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Eddike blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt eddike giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at eddike ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør eddike optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da eddike er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Eddike bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u) og hvis det indeholder mindre end 10 % eddikesyre. Dette er i overensstemmelse med, at eddike kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var en fødevare.

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår eddike til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Saccharomyces cerevisiae som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende Saccharomyces cerevisiae, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Saccharomyces cerevisiae blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt Saccharomyces cerevisiae giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at Saccharomyces cerevisiae ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør Saccharomyces cerevisiae optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da Saccharomyces cerevisiae er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Saccharomyces cerevisiae bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u). Dette er i overensstemmelse med, at Saccharomyces cerevisiae kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var fødevarer eller foder.

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår Saccharomyces cerevisiae til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Æggepulver som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende æggepulver, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19,. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Æggepulver blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt æggepulver giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at æggepulver ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør æggepulver optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da æggepulver er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Æggepulver bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u). Dette er i overensstemmelse med, at æggepulver kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var fødevarer eller foder.

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår æggepulver til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Honning som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende honning, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Honning blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt honning giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at honning ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør honning optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da honning er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Honning bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u). Dette er i overensstemmelse med, at honning kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var fødevarer eller foder.

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår honning til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Fruktose som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende fruktose, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Fruktose blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt fruktose giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at fruktose ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør fruktose optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da fruktose er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Fruktose bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u). Dette er i overensstemmelse med, at fruktose kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var fødevarer eller foder.

(5)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår fruktose til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Ost som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende ost, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Ost blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt ost giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at ost ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør ost optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da ost er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Ost bør kun optages i dette bilag, i det omfang det hører under definitionen »fødevarer« eller »foder« som angivet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra u). Dette er i overensstemmelse med, at ost kun var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foder, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007, hvis det var fødevarer eller foder.

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår ost til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Koncentreret æblesaft som aktivstof, i det omfang det udgjorde fødevarer eller foderstoffer beregnet til brug som afskræknings- eller tiltrækningsmiddel af produkttype 19, var tidligere omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (2).

(2)

Der blev indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 16, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3) vedrørende koncentreret æblesaft, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer, som produkttype 19. Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) erklærede, at anmeldelsen opfyldte kravene og underrettede Kommissionen om overensstemmelsen i henhold til forordningens artikel 17. Koncentreret æblesaft blev derfor optaget under produkttype 19 på listen over kombinationer af stof og produkttype, der indgår i undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter (4).

(3)

Kommissionen bad den 31. januar 2017 agenturet om en udtalelse om, hvorvidt koncentreret æblesaft giver anledning til betænkelighed i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Agenturet konkluderede i sin udtalelse (5), at koncentreret æblesaft ikke giver anledning til betænkelighed og derfor kan optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør koncentreret æblesaft optages i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Da koncentreret æblesaft er af naturlig oprindelse, bør det optages i kategori 4 »Traditionelt anvendte stoffer af naturlig oprindelse«. Koncentreret æblesaft bør kun optages i dette bilag i det omfang det hører under definitionen i del I, punkt 2 i bilag I til Rådets direktiv 2001/112/EF (6).

(6)

Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 indeholder overgangsforanstaltninger for tilfælde, hvor et eksisterende aktivstof, der er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af eksisterende aktivstoffer, bliver godkendt i overensstemmelse med nævnte forordning. For så vidt angår koncentreret æblesaft til produkttype 19 bør godkendelsesdatoen med henblik på artikel 89, stk. 3, i nævnte forordning, fastsættes til den 1. juni 2021 for at give tilstrækkelig tid til at indgive ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med forordningens artikel 89, stk. 3, andet afsnit —

(1)

Litauens ansøgning om registrering af betegnelsen »Kaimiškas Jovarų alus« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Kaimiškas Jovarų alus« registreres —

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/23/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder og ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at den tærskelværdi for koncessioner, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv, svarer til den tærskelværdi, der er fastsat i aftalen. Eftersom værdien af den tærskel, der beregnes i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, afviger fra værdien af den tærskel, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv, er det nødvendigt at justere denne tærskelværdi.

(3)

Direktiv 2014/23/EU bør derfor ændres —

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/24/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at tærskelværdierne for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der er fastsat i artikel 4, litra a), b) og c), i nævnte direktiv, svarer til de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen. Eftersom værdien af de tærskler, der beregnes i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU, afviger fra værdien af de tærskler, der er fastsat i artikel 4, litra a), b) og c), i nævnte direktiv, er det nødvendigt at justere disse tærskelværdier. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU skal de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 13 i nævnte direktiv, tilpasses de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4, litra a) og c), i nævnte direktiv.

(3)

Direktiv 2014/24/EU bør derfor ændres —

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/25/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at tærskelværdierne for kontrakter og projektkonkurrencer, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i nævnte direktiv, svarer til de tærskelværdierne, der er fastsat i aftalen. Eftersom værdien af de tærskler, der beregnes i henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, afviger fra værdien af de tærskler, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i nævnte direktiv, er det nødvendigt at justere disse tærskelværdier.

(3)

Direktiv 2014/25/EU bør derfor ændres —

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (4) skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder og de ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 17 i direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i nævnte direktiv, svarer til de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen, og om nødvendigt justere dem.

(3)

De tærskelværdier, der er fastsat i direktiv 2014/25/EU, er blevet justeret. I henhold til artikel 68, stk. 1, i direktiv 2009/81/EF, skal de tærskelværdier, der er fastsat i nævnte direktiv, tilpasses de justerede tærskelværdier, der er fastsat i direktiv 2014/25/EU.

(4)

Direktiv 2009/81/EF bør derfor ændres —

(1)

I henhold til det 10. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (2), der blev proklameret i Göteborg den 17. november 2017, har enhver arbejdstager ret til et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø. Retten til en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, omfatter også beskyttelse mod udsættelse for kemiske agenser under arbejdet.

(2)

I sin meddelelse »Sikrere og sundere arbejde for alle« (3) har Kommissionen klart understreget behovet for fortsat at forbedre arbejdstagernes beskyttelse mod udsættelse for kemiske agenser under arbejdet.

(3)

Kommissionen skal i henhold til direktiv 98/24/EF fremsætte forslag til europæiske mål i form af vejledende EU-grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering med henblik på beskyttelse af arbejdstagere mod risici forbundet med eksponeringen for farlige kemikalier.

(4)

I artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/24/EF gives Kommissionen beføjelser til at fastsætte eller ajourføre de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, under hensyntagen til eksistensen af måleteknikker baseret på foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 17 Rådets direktiv 89/391/EØF (4).

(5)

I artikel 3, stk. 1, i direktiv 98/24/EF fastsættes det, at Kommissionen, på grundlag af en uafhængig videnskabelig vurdering af de seneste tilgængelige videnskabelige data, skal evaluere forbindelsen mellem farlige kemiske agensers indvirkning på helbredet og niveauet for erhvervsmæssig eksponering.

(6)

I den forbindelse bistås Kommissionen af Det Videnskabelige Udvalg for Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser (SCOEL), som blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2014/113/EU (5).

(7)

I direktiv 98/24/EF defineres »grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering«, medmindre andet er anført, som grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af en kemisk agens i den luft på arbejdspladsen, der indåndes af en arbejdstager i relation til en nærmere fastsat referenceperiode.

(8)

Vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er helbredsrelaterede grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, der er beregnet ud fra de nyeste foreliggende videnskabelige data og vedtaget af Kommissionen under hensyntagen til de til rådighed værende målemetoder. Med værdierne fastsættes et tærskelniveau for eksponeringen, under hvilket der generelt ikke kan forventes skadelige virkninger i forbindelse med en given kemisk agens efter kortvarig eller daglig eksponering gennem et helt arbejdsliv. Grænseværdier er mål på EU-plan, der skal bidrage til, at arbejdsgiveren kan bestemme og vurdere risici og gennemføre forebyggende og beskyttende foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF.

(9)

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger fastsættes der vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer (grænseværdier for langtidseksponering) og for visse kemiske agenser for kortere referenceperioder, generelt et tidsvægtet gennemsnit på 15 minutter (grænseværdier for kortvarig eksponering) for at tage hensyn til virkningerne af en kortvarig eksponering.

(10)

For enhver kemisk agens, for hvilken der på EU-plan er fastsat en vejledende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering, skal medlemsstaterne fastsætte en national grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering. I den forbindelse skal de tage hensyn til EU-grænseværdien, således at den nationale grænseværdi er i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(11)

Vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er en væsentlig del af de generelle foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de sundhedsmæssige risici, der følger af eksponering for farlige kemikalier.

(12)

I overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 98/24/EF har SCOEL vurderet forholdet mellem helbredsvirkningerne af de kemiske agenser, der er anført i de 10 rækker i bilaget til nærværende direktiv, og niveauet for erhvervsmæssig eksponering. Kommissionen har ligeledes henstillet til, at der for alle disse kemiske agenser fastsættes vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for inhalation i en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer. Der bør derfor fastsættes grænseværdier for langtidseksponering for alle disse stoffer i bilaget til nærværende direktiv.

(13)

For nogle af disse kemiske agenser, f.eks. anilin, trimethylamin, 2-phenylpropan (cumen), sec-butylacetat, 4-aminotoluen, isobutylacetat, isoamylalkohol, n-butylacetat og phosphoryltrichlorid, anbefalede SCOEL også at fastsætte grænseværdier for korttidseksponering.

(14)

For visse stoffer er det nødvendigt at undersøge risikoen for en indtrængen gennem huden for at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau. Blandt de kemiske agenser anført i rækkerne i bilaget til dette direktiv, konstaterede SCOEL muligheden for betydelig optagelse gennem huden for anilin, 2-phenylpropan (cumen) og 4-aminotoluen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i bilaget til dette direktiv medtages anmærkninger, der angiver, at der er mulighed for betragtelig optagelse gennem huden for disse kemiske agenser, ud over de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

(15)

En af disse kemiske agenser, 2-phenylpropan (cumen), er for øjeblikket opført i bilaget til Kommissionens direktiv 2000/39/EF (6). SCOEL har anbefalet, at der fastsættes en ny vejledende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for dette stof. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage en revideret grænseværdi for 2-phenylpropan (cumen) i bilaget til nærværende direktiv og at slette den tilsvarende række fra bilaget til direktiv 2000/39/EF.

(16)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(17)

I forbindelse med dette direktiv finder Kommissionen, at fremsendelse af sådanne dokumenter i form af en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de nationale bestemmelser og dette direktiv, er berettiget, eftersom der for visse agenser allerede findes nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering i national lovgivning, og på grund af den forskelligartede og tekniske karakter af de nationale retlige instrumenter for at fastsætte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

(18)

Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen blev hørt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/24/EF og afgav sine udtalelser den 6. december 2017 og den 31. maj 2018. Udvalget anerkendte, at der i øjeblikket var problemer med adgang til målemetoder, som kan anvendes til at påvise overensstemmelse med den foreslåede grænseværdi for phosphoryltrichlorid og isoamylalkohol, og at der bør gøres en indsats for at sikre, at passende teknikker gøres tilgængelige ved udgangen af gennemførelsesperioden.

(19)

Foranstaltningerne fastsat ved dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i direktiv 89/391/EØF —

(1)

I henhold til det 10. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (2), der blev proklameret i Göteborg den 17. november 2017, har enhver arbejdstager ret til et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø. Retten til en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, omfatter også brugen af personlige værnemidler (i det følgende benævnt »PV'er«) under arbejdet, når farer ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved andre midler, foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet.

(2)

Gennemførelsen af direktiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder direktiv 89/656/EØF, var genstand for en efterfølgende evaluering, en såkaldt Refit-evaluering. I evalueringen blev der set på relevansen af direktiverne, forskning og ny videnskabelig viden på de forskellige berørte områder. I Refit-evalueringen, som bliver nævnt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (3), konkluderes det bl.a., at brugen af PV'er vedrører ca. 40 % af EU's arbejdstagere, da farer på arbejdspladsen ikke kan undgås på andre måder og da der er behov for at afhjælpe udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 89/656/EØF.

(3)

I sin meddelelse »Sikrere og sundere arbejde for alle — modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen« (4) gentog Kommissionen, at selv om Refit-vurderingen af EU's regelværk om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen bekræftede, at lovgivningen inden for dette felt generelt er effektiv og formålstjenstlig, er der mulighed for at ajourføre forældede regler og sikre bedre og bredere beskyttelse, overholdelse og håndhævelse i praksis. Kommissionen understreger særligt behovet for at overveje definitionen af PV'er og forskellige tjenesters og sektorers anvendelse af denne, jf. artikel 2 i direktiv 89/656/EØF.

(4)

Ved direktiv 89/656/EØF fastsættes der minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af PV'er under arbejdet. PV'er skal anvendes, når de pågældende farer ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller ved foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet. For at gøre det lettere at gennemføre de generelle regler som omhandlet i artikel 6 i direktiv 89/656/EØF, fastsættes der i bilag I, II og III til direktiv 89/656/EØF ikke-bindende retningslinjer, der skal lette og støtte valget af passende PV'er for de pågældende farer, aktiviteter og sektorer.

(5)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (5) fastsættes der bestemmelser om konstruktion, fremstilling og markedsføring af PV'er. I forordning (EU) 2016/425 blev risikokategorierne for PV'er ændret for at gøre det muligt for arbejdsgivere at forstå og dermed anvende PV'er, som forklaret nærmere i Personal Protective Equipment Guidelines (6), som tydeliggør procedurer og forhold i forordning (EU) 2016/425. Bilag I, II og III i direktiv 89/656/EØF bør ajourføres for at sikre overensstemmelse med den risikoklassificering, der er fastsat i forordning (EU) 2016/425, og for at tilpasse dem til den anvendte terminologi og typer af PV'er som omhandlet i forordning (EU) 2016/425.

(6)

I artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/656/EØF fastslås det, at arbejdsgiveren skal stille PV'er til rådighed, som er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne vedrørende deres sikkerheds- og sundhedsmæssige udformning og fremstilling. I henhold til nævnte artikel skal arbejdsgivere, der leverer de pågældende PV'er til deres arbejdstagere, sikre, at PV'erne overholder kravene i forordning (EU) 2016/425.

(7)

Bilag I til direktiv 89/656/EØF indeholder et vejledende skema til vurdering af risici, med henblik på brug af PV'er og fastsætter de typer risici, der kan indtræde på arbejdspladsen, og de tilsvarende kropsdele, der skal beskyttes af PV'er. Bilag I bør ændres med henblik på at tage højde for nye typer risici, der forekommer på arbejdspladser og sikre overensstemmelse med risikoklassificeringen og den anvendte terminologi, navnlig i forordning (EU) 2016/425.

(8)

Bilag II til direktiv 89/656/EØF, som indeholder en vejledende ikke-udtømmende liste over PV'er, bør ændres for at tage højde for de nye former for risici identificeret i bilag I i nævnte direktiv. Bilag II bør også ændres for at medtage eksempler på de PV'er, der i øjeblikket er tilgængelige på markedet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425 og den terminologi, der anvendes i denne forordning.

(9)

Bilag III til direktiv 89/656/EØF indeholder en vejledende ikke-udtømmende liste over arbejde og arbejdsområder, der kan gøre det nødvendigt, at PV'er stilles til rådighed, der samordner risikoklassificeringerne i bilag I i nævnte direktiv og typerne af PV'er i bilag II til nævnte direktiv. Bilag III til direktiv 89/656/EØF bør omstruktureres for at sikre overensstemmelse mellem terminologien og klassifikationerne i de tre bilag og med forordning (EU) 2016/425. Dette vil gøre det nemmere for arbejdsgivere fra forskellige sektorer og industrier at identificere og tilvejebringe de PV'er, der svarer til specifikke aktiviteter og de specifikke typer af risici, som arbejdstagerne udsættes for, jf. risikovurderingen.

(10)

Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen blev hørt om de foranstaltninger, der fulgte af vedtagelsen af Kommissionens meddelelse »Sikrere og sundere arbejde for alle — modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen«, og som er nødvendige for at sikre, at EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen forbliver effektiv og formålstjenstlig.

(11)

I sin udtalelse »Opinion on the Modernisation of Six OSH Directives to Ensure Healthier and Safer Work for All« (7), der blev vedtaget den 6. december 2017, anbefaler Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, at direktiv 89/656/EØF ændres med henblik på at øge dets relevans og effektivitet.

(12)

I en efterfølgende udtalelse »Opinion on technical updates to the annexes of the Personal Protective Equipment Directive (89/656/EEC)« (8), der blev vedtaget den 31. maj 2018, anbefaler Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, at der foretages specifikke ændringer i bilag I, II og III til direktiv 89/656/EØF, som afspejler den seneste teknologiske udvikling på området og sikrer overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425.

(13)

Ved udarbejdelsen af den aktuelle ajourføring af bilag I, II og III til direktiv 89/656/EØF blev Kommissionen bistået af eksperter fra medlemsstaterne, der bidrog med teknisk og videnskabelig støtte.

(14)

I henhold til den fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter (9), der blev vedtaget den 28. september 2011 af medlemsstaterne og Kommissionen, har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i Rådets direktiv 89/391/EØF (10)—