|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 274I |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
AFGØRELSER
|
28.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 274/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1750
af 21. oktober 2019
om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 50,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at landet havde til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), jf. artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som i henhold til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse på Euratom. |
|
(2) |
I henhold til artikel 50 i TEU har Den Europæiske Union ført forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en aftale om de nærmere bestemmelser for landets udtræden under hensyntagen til rammen for landets fremtidige forbindelser med Unionen (»udtrædelsesaftalen«). |
|
(3) |
Den 11. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/274 (1) om undertegnelse af udtrædelsesaftalen. |
|
(4) |
Ved afgørelse (EU) 2019/476 (2) besluttede Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige i første omgang at forlænge fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 12. april 2019. Fristen blev yderligere forlænget til den 31. oktober 2019 ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 (3) truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige. |
|
(5) |
Som følge heraf måtte datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden ændres i overensstemmelse hermed, og afgørelse (EU) 2019/274 blev ændret ved Rådets afgørelse (EU) 2019/642 (4) for at tage hensyn til den tilpassede tekst til udtrædelsesaftalen. |
|
(6) |
Efter at forhandlerne for Unionen og for Det Forenede Kongerige har ført forhandlinger i september og oktober 2019, er der opnået enighed om en revideret tekst til den protokol om Irland/Nordirland, der er knyttet til udtrædelsesaftalen, og om de fornødne tekniske tilpasninger af nævnte aftales artikel 184 og 185. Den 17. oktober 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig den ændrede udtrædelsesaftale. |
|
(7) |
Afgørelse (EU) 2019/274 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
I henhold til artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Rådets drøftelser om denne afgørelse eller i vedtagelsen heraf — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 2, i afgørelse (EU) 2019/274 affattes således:
»Teksten til aftalen som ændret er knyttet til denne afgørelse.«
Artikel 2
Teksten til den aftale, der er knyttet til afgørelse (EU) 2019/274, erstattes af teksten til den ændrede aftale, der er knyttet til nærværende afgørelse (5).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2019.
På Rådets vegne
Formand
T. TUPPURAINEN
(1) Rådets afgørelse (EU) 2019/274 af 11. januar 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 47I af 19.2.2019, s. 1). Teksten til udtrædelsesaftalen, der er knyttet til afgørelse (EU) 2019/274, er offentliggjort i EUT C 66 I af 19.2.2019, s. 1.
(2) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80 I af 22.3.2019, s. 1).
(3) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 11. april 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2019/642 af 13. april 2019 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 110 I af 25.4.2019, s. 1). Teksten til udtrædelsesaftalen, der er knyttet til afgørelse (EU) 2019/642, er offentliggjort i EUT C 144 I af 25.4.2019, s. 1.