ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 268

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
22. oktober 2019


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1745 af 13. august 2019 om supplerende regler til og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje, brintforsyning til vejtransport og naturgasforsyning til vej- og søtransport samt om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/674 ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1746 af 1. oktober 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter ( 1 )

6

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1747 af 15. oktober 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår krav til visse flyvebesætningscertifikater og -beviser, regler om træningsorganisationer og kompetente myndigheder ( 1 )

23

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/1748 af 7. oktober 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, for så vidt angår ændringen af bilag V til nævnte aftales kapitel 4

53

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/1749 af 14. oktober 2019 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

73

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

22.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1745

af 13. august 2019

om supplerende regler til og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje, brintforsyning til vejtransport og naturgasforsyning til vej- og søtransport samt om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/674

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (1), særlig artikel 4, stk. 14, artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens standardiseringsarbejde har til formål at sikre, at tekniske specifikationer for ladestanderes og tankstationers interoperabilitet fastsættes i europæiske eller internationale standarder ved at identificere de nødvendige tekniske specifikationer under hensyntagen til eksisterende europæiske eller internationale standardiseringsaktiviteter.

(2)

I medfør af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (2) har Kommissionen anmodet (3) Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) om at udvikle og vedtage relevante europæiske standarder eller at ændre eksisterende europæiske standarder for elforsyning til vej- og søtransport samt transport ad indre vandveje, brintforsyning til vejtransport, naturgasforsyning, herunder biometan, til vej- og søtransport, samt transport ad indre vandveje.

(3)

De standarder, der er udviklet af CEN og CENELEC, er blevet accepteret af den europæiske industri for at sikre en EU-dækkende mobilitet for køretøjer og fartøjer, som benytter alternative brændstoffer. CEN og CENELEC anbefalede Kommissionen at medtage disse standarder i Unionens retlige rammer. De tekniske specifikationer i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres eller ændres.

(4)

Bestemmelserne om »interoperabilitet« i forbindelse med denne delegerede forordning henviser specifikt til ladestanderes og tankstationers kapacitet til at levere energi, der er kompatibel med alle køretøjsteknologier, for at muliggøre en gnidningsløs EU-dækkende brug af køretøjer, der benytter alternative brændstoffer.

(5)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om de standarder, der anbefales anvendt for ladestandere til motorkøretøjer i klasse L. Standarderne EN 62196-2 »Stikpropper, stikkontakter, ladestik og ladeindtag til elkøretøjer. Konduktiv opladning af elkøretøjer. Dimensionskrav angående kompatibilitet og ombyttelighed for a.c.-materiel med stikben og kontaktbøsninger« og IEC 60884-serien »Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende — Del 1: Generelle krav« bør gælde for disse ladestandere. Punkt 1.5 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres.

(6)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om de standarder, der anbefales anvendt for elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje. Standarderne EN 15869-2 »Skibe til indre vandveje — Elektrisk forbindelse til land, 3-faset strøm 400 V, op til 63 A, 50 Hz — Del 2: Enhed på land, sikkerhedskrav (foreligger til behandling med henblik på at øge strømstyrken fra 63 til 125)« og EN 16840 »Fartøjer til indre vandveje — Elektrisk landtilslutning, trefaset strøm 400 V, 50 Hz, mindst 250 A« bør anvendes for så vidt angår denne elforsyning. Punkt 1.8 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres.

(7)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om de standarder, der anbefales anvendt for CNG-tankstationer (komprimeret naturgas). Den europæiske standard EN ISO 16923 »Naturgastankstationer — CNG-tankstationer til køretøjer« omhandler udformning, konstruktion, drift, inspektion og vedligeholdelse af stationer til påfyldning af CNG på køretøjer, herunder udstyr, sikkerheds- og betjeningsanordninger. Denne europæiske standard finder også anvendelse på de dele af en tankstation, hvor naturgas findes i gasform, og hvor der leveres CNG fra flydende naturgas (L-CNG) i henhold til EN ISO 16924. Det gælder også biometan, opgraderet metan fra kullejer (CBM) og gasforsyninger fra LNG-fordampning (på eller uden for anlægget). De elementer af standarden EN ISO 16923, hvormed interoperabiliteten mellem CNG-tankstationerne og køretøjerne sikres, bør ligeledes finde anvendelse for andre CNG-tankstationer. Punkt 3.4 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres.

(8)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om de standarder, der anbefales anvendt for LNG-tankstationer (flydende naturgas). Den europæiske standard EN ISO 16924 »Naturgastankstationer — LNG-tankstationer til køretøjer« omhandler i den gældende udgave udformning, konstruktion, drift, vedligeholdelse og inspektion af LNG-tankstationer til køretøjer, herunder udstyr, sikkerheds- og betjeningsanordninger. Den europæiske standard indeholder ligeledes specifikationer for udformning, konstruktion, drift, vedligeholdelse og inspektion af tankstationer, der benytter lokalt oplagret LNG som kilde til påfyldning af CNG på køretøjer (L-CNG-tankstationer), herunder stationens sikkerheds- og betjeningsanordninger samt stationens specifikke L-CNG-påfyldningsudstyr. Den europæiske standard omfatter tankstationer med følgende karakteristika: privat adgang, offentlig adgang (selvbetjening eller med betjening), aftapning med eller uden tæller, tankstationer med stationær LNG-oplagring og tankstationer med mobil LNG. Den europæiske standard EN ISO 12617 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til flydende naturgas (LNG) — 3,1 MPa-tilslutning« indeholder i sin gældende udgave en specifikation af LNG-påfyldningsdyser og -beholdere, der udelukkende er bygget af nye og ubrugte dele og materialer, til vejkøretøjer, der benytter LNG som brændstof. En LNG-påfyldningstilslutning bestående af, alt efter hvad der er relevant, en beholder med et beskyttelsesdæksel (monteret på køretøjet) og en dyse. Denne europæiske standard finder kun anvendelse på anordninger, som er konstrueret til et maksimalt arbejdstryk på 3,4 MPa (34 bar), som benytter LNG til køretøjsbrændstof, og som har standardiserede forbindelseskomponenter. De elementer af standarden EN ISO 16924, hvormed LNG-tankstationernes interoperabilitet sikres, og standarden EN ISO 12617, der indeholder specifikationer for tilslutninger, bør ligeledes finde anvendelse for andre LNG-tankstationer. Punkt 3.2 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres.

(9)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om de standarder, der anbefales anvendt til bunkerpladser for fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående skibe. I standarden EN ISO 20519 »Skibs- og marineteknologi — Specifikation for bunkring af LNG-drevne fartøjer« skelnes der mellem bunkerpladser for søgående skibe henholdsvis fartøjer til transport ad indre vandveje. For søgående skibe, som ikke er omfattet af den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk (ICG-koden), bør LNG-bunkerpladser opfylde standarden EN ISO 20519. For fartøjer til transport ad indre vandveje bør LNG-bunkerpladser dog opfylde standarden EN ISO 20519 (del 5.3 til 5.7) udelukkende af hensyn til interoperabiliteten. Den europæiske standard EN ISO 20519 bør finde anvendelse for bunkerpladser til søgående skibe, og samme europæiske standard (del 5.3 til 5.7) bør finde anvendelse for bunkerpladser til fartøjer til transport ad indre vandveje. Punkt 3.1 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor suppleres.

(10)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om den standard, der anbefales anvendt for brinttankstationer til optankning med gasformig brint og protokoller om optankning. Den europæiske standard EN 17127 »Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning« omfatter i sin gældende udgave interoperabilitet med hensyn til udformning, konstruktion, drift, inspektion og vedligeholdelse af stationer til påfyldning af gasformigt brint på køretøjer. De interoperabilitetskrav, der beskrives i standard EN 17127, bør gælde for brinttankstationer, og den samme europæiske standard bør gælde for de pågældende protokoller om optankning. Punkt 2.1 og 2.3 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor ændres.

(11)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om den standard, der anbefales anvendt angående kvalitetsegenskaber for brint, der tankes på brinttankstationer, til vejkøretøjer. Den europæiske standard EN 17124 »Brintbrændstof — Produktspecifikation og kvalitetssikring — PEM-brændselsceller til vejkøretøjer« omfatter i den gældende udgave kvalitetsegenskaber for brintbrændstof og den tilsvarende kvalitetssikring med henblik på at sikre ensartetheden af det brintprodukt, som tankes til anvendelse i PEM-brændselsceller til vejkøretøjssystemer. Den europæiske standard EN 17124, som fastlægger kvalitetsegenskaber for brint, der tankes på brinttankstationer, bør finde anvendelse. Punkt 2.2 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor ændres.

(12)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om, at det er blevet anbefalet at anvende den europæiske standard EN ISO 17268 »Tilslutningsanordninger på køretøjer til påfyldning af gasformigt hydrogen« for motorkøretøjers tilslutninger med henblik på at tanke gasformig brint. Det er derfor vigtigt at afslutte processen med hensyn til certificering af tilslutninger på motorkøretøjer til påfyldning af gasformigt hydrogen i overensstemmelse med standard EN ISO 17268. Når denne proces er afsluttet, bør tilslutninger på motorkøretøjer til påfyldning af gasformigt hydrogen opfylde standard EN ISO 17268. Punkt 2.4 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor ændres.

(13)

CEN og CENELEC underrettede Kommissionen om, at den europæiske standard EN ISO 14469 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til komprimeret naturgas (CNG)« bør gælde for CNG-tilslutningsanordninger og -beholdere. Punkt 3.3 i bilag II til direktiv 2014/94/EU bør derfor ændres.

(14)

Ekspertgruppen »forummet for bæredygtig transport« og Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) blev hørt og forelagde deres rådgivning om de europæiske standarder, der er genstand for denne delegerede kommissionsforordning.

(15)

Kommissionen bør supplere og ændre direktiv 2014/94/EU med referencerne til de europæiske standarder, der er udviklet af CEN og CENELEC.

(16)

Når nye tekniske specifikationer, som er udpeget i bilag II til direktiv 2014/94/EU, skal fastsættes, ajourføres eller suppleres ved delegerede kommissionsforordninger, skal der anvendes en overgangsperiode på 24 måneder.

(17)

Denne forordning bør omfatte ajourføringer, der er foretaget efter anmodninger fra visse medlemsstater, for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje og LNG-tankstationer til søtransport tillige med CEN's og CENELEC's nylige arbejde vedrørende standarder for naturgas- og brintforsyning. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/674 (4) bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ladestandere til motorkøretøjer i klasse L

Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for ladestandere til motorkøretøjer i klasse L som omhandlet i punkt 1.5 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:

(1)

Offentligt tilgængelige vekselstrømsladestandere med en kapacitet på op til 3,7 kilovoltampere (kVA), der er reserveret til eldrevne køretøjer i klasse L, bør af interoperabilitetshensyn være udstyret med mindst én af følgende:

(a)

Type 3A-stikkontakter og ladestik, jf. standard EN 62196-2, (til type 3-opladning)

(b)

Stikkontakter i overensstemmelse med IEC 60884-1 (til type 1- og 2-opladning).

(2)

Offentligt tilgængelige vekselstrømsladestandere med en kapacitet på over 3,7 kVA, der er reserveret til eldrevne køretøjer i klasse L, bør af interoperabilitetshensyn være udstyret mindst type 2-stikkontakter eller ladestik som beskrevet i standard EN 62196-2.

Artikel 2

Elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje

Følgende tekniske specifikation finder anvendelse for elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje som omhandlet i punkt 1.8 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:

Elforsyningen fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje skal overholde standarden EN 15869-2 eller standarden EN 16840 alt efter energibehovet.

Artikel 3

CNG-tankstationer til motorkøretøjer

Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for CNG-tankstationer som omhandlet i punkt 3.4 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:

Brændstoftrykket (driftstrykket) skal være 20,0 MPa (200 bar) ved 15 °C. Et maksimaltryk på brændstofsystemet på 26,0 MPa med »temperaturkompensation«, jf. standard EN ISO 16923, »Naturgastankstationer — CNG-stationer til brændstofkøretøjer«, tillades.

Artikel 4

LNG-tankstationer til motorkøretøjer

Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for LNG-tankstationer til motorkøretøjer som omhandlet i punkt 3.2 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:

Trykket på brændstofsystemet skal være lavere end det maksimalt tilladte driftstryk i køretøjets brændstoftank som omhandlet i EN ISO 16924, »Naturgasbrændstoftankstationer — LNG-tankstationer til køretøjer«.

Tilslutningens profil skal være i overensstemmelse med standarden EN ISO 12617 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til flydende naturgas (LNG) — 3,1 MPa-tilslutning«.

Artikel 5

Bunkerpladser til fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående skibe

Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for bunkerpladser til fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående skibe som omhandlet i punkt 3.1 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:

For søgående skibe, som ikke er omfattet af den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk (ICG-koden), skal LNG-bunkerpladser opfylde standarden EN ISO 20519.

For fartøjer til transport ad indre vandveje skal LNG-bunkerpladser opfylde standarden EN ISO 20519 (del 5.3 til 5.7) udelukkende af hensyn til interoperabiliteten.

Artikel 6

I bilag II til direktiv 2014/94/EU foretages følgende ændringer:

(1)

Punkt 2.1 affattes således:

»2.1.Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint til brug som brændstof i motorkøretøjer skal opfylde de interoperabilitetskrav, der beskrives i standard EN 17127 »Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning«.«

(2)

Punkt 2.2 affattes således:

»2.2.Kvalitetsegenskaberne for brint, der tankes på brinttankstationer til motorkøretøjer, skal opfylde de krav, der beskrives i standard EN 17124 »Brintbrændstof — Produktspecifikation og kvalitetssikring — PEM-brændselsceller til vejkøretøjer«; standarden indeholder også en beskrivelse af metoder, hvormed det sikres, at kravene til brintkvaliteten er opfyldt.«

(3)

Punkt 2.3 affattes således:

»2.3.Brændstofalgoritmen skal opfylde kravene i standard EN 17127 »Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning«.«

(4)

Punkt 2.4 affattes således:

»2.4. Når processen med hensyn til certificering af standard EN ISO 17268-tilslutninger er afsluttet, skal tilslutningsanordninger til optankning af motorkøretøjer med gasformigt brint opfylde standarden EN ISO 17268 »Tilslutningsanordninger på motorkøretøjer til påfyldning af gasformigt brint«.«

(5)

Punkt 3.3 affattes således:

»3.3.Tilslutningens profil skal opfylde kravene i standard EN ISO 14469 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til komprimeret naturgas (CNG)«.«

Artikel 7

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/674 ophæves.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 12. november 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2019.

For formanden

Violeta BULC

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(3)  M/533 Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 1330 af 12. marts 2015 om en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 med henblik på at udarbejde udkast til europæiske standarder for infrastruktur til alternative brændstoffer.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/674 af 17. november 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje og LNG-tankstationer til søtransport og om ændring af direktivet for så vidt angår tilslutningsanordninger til motorkøretøjer til tankning af gasformigt brint (EUT L 114 af 4.5.2018, s. 1).


22.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1746

af 1. oktober 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 223, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) fastsættes der regler for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelse til at indberette relevante oplysninger og dokumenter til Kommissionen.

(2)

I sin beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden (3) opfordrede Europa-Parlamentet alle aktører, der er involveret i styringen af fødevareforsyningskæden, til at øge gennemsigtigheden i nævnte kæde generelt og opfordrede desuden til øget gennemsigtighed og flere oplysninger i forsyningskæden og styrkelse af organer og markedsoplysningsværktøjer med henblik på at forsyne landbrugere og producentorganisationer med nøjagtige og rettidige markedsoplysninger.

(3)

I december 2016 opfordrede Rådet i sine konklusioner af 12. december 2016 om styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis Kommissionen til at tage fat på problemet med manglende gennemsigtighed og informationsasymmetri i fødevareforsyningskæden.

(4)

I april 2019 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 (4) vedtaget, hvorefter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fremsatte en fælles erklæring (5) den 22. marts 2019, hvori Kommissionen opfordres til at øge gennemsigtigheden på landbrugs- og fødevaremarkederne på EU-plan ved bl.a. at forbedre indsamlingen af de statistiske data, der er nødvendige for at analysere prisdannelsesmekanismerne i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, og dermed give de økonomiske aktører og offentlige myndigheder et bedre informationsgrundlag til at træffe deres valg samt lette aktørernes forståelse af markedsudviklingen.

(5)

I januar 2016 nedsatte Kommissionen desuden taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne, som er en uafhængig ekspertgruppe, der skulle fremsætte anbefalinger til, hvordan man kan styrke producenternes stilling i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Taskforcen anbefalede i dette øjemed at øge markedets gennemsigtighed for at fremme reelle konkurrencevilkår i hele kæden ved at indføre eller forbedre den eksisterende prisindberetning, særlig i sektorerne for kød, frugt og grøntsager og mejeriprodukter. Den anbefalede også, at de indsamlede data formidles på et behørigt aggregeret niveau.

(6)

Der blev i 2017 gennemført en åben offentlig høring, og i 2018 blev der sendt særlige spørgeskemaer til medlemsstaterne, de berørte parter og forbrugerne. I 2018 og 2019 blev der tilrettelagt en række særlige workshops og konferencer med deltagelse af de berørte parter, og der blev afholdt møder med deltagelse af medlemsstaternes ekspertgrupper og dialoggrupper om markedsgennemsigtighed.

(7)

Det er allerede i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 obligatorisk for medlemsstaterne at indberette oplysninger om priser og produktion og markedsoplysninger, men kun i forbindelse med produktionspriser.

(8)

Selv om Unionen på nuværende tidspunkt på den ene side gør relativt mange oplysninger tilgængelige for offentligheden, når det gælder oplysninger om produktions- og forbrugerpriser, idet disse kommer fra medlemsstaternes statistiske kontorer, er der på den anden side kun relativt få oplysninger tilgængelige for offentligheden om priserne i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Der bør rettes op på disse informationsmangler ved at udvide prisindberetningen, navnlig hvis de sektorspecifikke fødevareforsyningskæder er komplekse. Overvågning af pristransmissionen i kæden ved at udvide dataindsamlingen og -formidlingen skulle give markedsaktørerne en bedre forståelse af forsyningskædens funktion og dermed forbedre den overordnede funktion og økonomiske effektivitet, navnlig når det gælder svage erhvervsdrivende, der ikke uden videre har adgang til private prisoplysninger.

(9)

De priser, der indberettes på nuværende tidspunkt, repræsenterer de erhvervsdrivendes salgspriser i første led i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Overvågning af pristransmissionen i kæden vil kræve, at der indsamles prisdata fra forskellige erhvervsdrivende i kæden (f.eks. grossister, forhandlere, fødevareindustrien og detailhandlere), navnlig hvis der er tale om forsyningskæder med stærkt differentierede stadier og produkter.

(10)

Hvis der kun indberettes repræsentative priser (såsom priser fra de vigtigste markeder og erhvervsdrivende), vil medlemsstaterne kunne anvende en omkostningseffektiv tilgang til deres indberetning, hvilket vil bidrage til at holde den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder på et minimum. I overensstemmelse med gældende praksis bør medlemsstaterne beskrive deres metode til fastsættelse af repræsentative priser. De bør også bestræbe sig på at tilnærme deres metoder indbyrdes for at sikre, at dataene er så sammenlignelige som muligt på tværs af medlemsstaterne.

(11)

For at tilbyde en tids- og omkostningseffektiv indberetningsmekanisme bør Kommissionen stille det eksisterende informationssystem til rådighed for de erhvervsdrivende, således at de kan indberette oplysninger direkte til Kommissionen under tilsyn af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen herom, hvis de delegerer indberetningsforpligtelsen til de erhvervsdrivende.

(12)

Kommissionen bør tilrettelægge regelmæssige møder med medlemsstaterne og de berørte parter for at udveksle bedste praksis, udvikle synergier og bidrage til en fælles forståelse af markedsdynamikken i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Kommissionen bør også informere medlemsstaterne og de berørte parter om anvendelsen af forordningen.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 bør derfor ændres.

(14)

Der bør fastsættes en dato for denne forordnings anvendelse, der giver medlemsstaterne mulighed for at tilpasse sig de nye indberetningsforpligtelser.

(15)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185

I gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1, stk. 1. tilføjes følgende afsnit:

»I tilfælde af indberetninger i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte forordning, stilles det IT-system, der henvises til i første afsnit, også til rådighed, hvis det er relevant, for erhvervsdrivende og tredjelande.«

2)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Manglende indberetning

Medmindre andet er fastsat i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, anses medlemsstater, og, hvis det er relevant, tredjelande eller erhvervsdrivende, der ikke har indberettet de påkrævede oplysninger eller dokumenter til Kommissionen inden for fristen (»ingen indberetning«), for at have indberettet følgende:

a)

i tilfælde af kvantitative oplysninger: en nulværdi

b)

i tilfælde af kvalitative oplysninger: »intet at indberette«.«

3)

Overskriften til kapitel II affattes således:

»INDBERETNING OG KOORDINERING AF PRISER, PRODUKTION, MARKEDSOPLYSNINGER OG OPLYSNINGER I HENHOLD TIL INTERNATIONALE AFTALER«.

4)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande og erhvervsdrivende meddeler Kommissionen eventuelle nye oplysninger, som i væsentlig grad kan ændre de allerede indberettede oplysninger.«

5)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Yderligere oplysninger

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande og erhvervsdrivende kan indberette yderligere oplysninger til Kommissionen ud over dem, der kræves i henhold til bilag I, II og III via det i artikel 1 omhandlede informationssystem, hvis de berørte medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande og erhvervsdrivende betragter sådanne oplysninger som relevante. Indberetningerne skal ske ved hjælp af en formular, som Kommissionen stiller til rådighed i informationssystemet.«

6)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften til artikel 9 affattes således:

»Fastsættelse af pris og mængde«

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   For hver pris- og mængdeindberetning, der kræves i henhold til denne afdeling, oplyser medlemsstaterne de kilder og metoder, der er anvendt til at bestemme priserne. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om de repræsentative markeder, som medlemsstaterne har bestemt, og de tilhørende vægtningskoefficienter.«

c)

Følgende indsættes som stk. 1a:

»1a.   For hver pris- og mængdeindberetning, der kræves i henhold til denne afdeling, kan medlemsstaterne uddelegere den direkte fremsendelse af priser og mængder til Kommissionens informationssystem som omhandlet i artikel 1 til de erhvervsdrivende. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om identiteten af de erhvervsdrivende, der er omfattet af en sådan delegation.«

7)

Artikel 10, 11 og 12 affattes således:

»Artikel 10

Indberetning af priser i officiel valuta

Medmindre andet er fastsat i bilag I, II og III, indberetter medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de erhvervsdrivende prisoplysninger i deres officielle valuta, eksklusive moms.

Artikel 11

Ugentlig prisindberetning

Medmindre andet er fastsat i bilag I, meddeler medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de erhvervsdrivende Kommissionen de ugentlige prisoplysninger, der er omhandlet i samme bilag, senest kl. 12.00 (belgisk tid) hver onsdag for den foregående uge.

Artikel 12

Ikkeugentlig indberetning af pris-, produktions- og markedsoplysninger

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de erhvervsdrivende, indberetter følgende til Kommissionen inden for de fastsatte frister:

a)

ikkeugentlige prisoplysninger som omhandlet i bilag II

b)

produktions- og markedsoplysninger som omhandlet i bilag III.«

8)

Bilag I, II og III erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).

(3)   EUT C 86 af 6.3.2018, s. 49.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59).

(5)  ST 7607 2019 ADD 1 REV 1 af 22.3.2019, s. 1.


BILAG I

Krav vedrørende ugentlige prisindberetninger som omhandlet i artikel 11

Medmindre andet er angivet, er de berørte medlemsstater de medlemsstater, der producerer mere end 2 % af den samlede tilsvarende EU-produktion eller står for mere end 2 % af den samlede EU-anvendelse.

1.   Korn

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative markedspriser for hver af de kornarter og kornkvaliteter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton af produktet.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Andet: Priserne beregnes, hvis det er relevant, navnlig på grundlag af kvalitetsegenskaberne, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

2.   Ris

Indberetningens indhold: Repræsentative markedspriser for hver af de rissorter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton af produktet.

Berørte medlemsstater: risproducerende medlemsstater og medlemsstater med møllerier.

Andet: Priserne beregnes, hvis det er relevant, på grundlag af forarbejdningsstadiet, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

3.   Olieholdige frø

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative priser for rapsfrø, solsikkefrø, sojabønner, rapsskrå, solsikkeskrå, sojaskrå, rå rapsolie, rå solsikkeolie og rå sojabønneolie.

Berørte medlemsstater: medlemsstater med et areal beplantet med den respektive afgrøde på mindst 10 000 ha om året. Hvad angår prisindberetninger om mel og olie, medlemsstater der forarbejder mere end 200 000 ton af den respektive oliefrøafgrøde.

4.   Olivenolie

Indberetningens indhold: De gennemsnitspriser, der er noteret på de vigtigste repræsentative markeder og de vægtede nationale gennemsnitspriser for de kategorier af olivenolie, der er anført i del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der producerer over 20 000 ton olivenolie i årsperioden 1. oktober-30. september.

Andet: Priserne vedrører uemballeret olivenolie, ab mølle for jomfruolie og ab fabrik for andre kategorier. De repræsentative markeder skal dække mindst 70 % af den nationale produktion af det pågældende produkt.

Købspriser

Indberetningens indhold: Den repræsentative købspris udtrykt pr. 100 kg af produktet, som detailhandlere betaler for de kategorier af jomfruolie og ekstra jomfruolie, der er anført i del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Andet: De repræsentative priser skal svare til konditioneret jomfruolie og ekstra jomfruolie i beholdere, der er klar til at blive budt til salg til den endelige forbruger, og skal dække mindst en tredjedel af det nationale køb af det pågældende produkt.

5.   Frugt, grøntsager og bananer

a)    Priser for produkter bestemt til markedet for friske produkter

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative priser for de typer og sorter af tomater, æbler, appelsiner, ferskner og nektariner, der er anført i bilag VI til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 (1), udtrykt pr. 100 kg af produktet (nettovægt).

Berørte medlemsstater: De medlemsstater, der er opført i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/891.

Andet: Priserne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller.

b)    Priser for bananer

Indberetningens indhold: Engrospriser på gule bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der markedsfører mere end 50 000 ton gule bananer pr. kalenderår.

Andet: Priserne indberettes for hver gruppe oprindelseslande.

c)    Priser ab landmand

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative priser for tomater, æbler, appelsiner, ferskner, nektariner og bananer bestemt til markedet for friske produkter. Alle priser udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Andet: Priserne er ab landmand for høstede produkter.

d)    Købspriser

Indberetningens indhold: De repræsentative købspriser udtrykt pr. 100 kg af produktet, som detailhandlere og betaler for tomater, æbler, appelsiner, ferskner og nektariner.

6.   Kød

Indberetningens indhold: Priserne på slagtekroppe og udskæringer af kvæg, svin og får og visse typer levende kvæg, kalve og smågrise i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og for slagtekroppe i overensstemmelse med klassificeringen af slagtekroppe af kvæg, svin og får udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: For slagtekroppe og levende dyr: alle medlemsstater. For udskæringer: medlemsstater, hvis nationale produktion udgør 2 % eller mere af EU-produktionen

Andet: Hvis medlemsstatens kompetente myndighed mener, at der ikke er tilstrækkeligt mange slagtekroppe eller levende dyr at indberette, kan medlemsstaten beslutte at suspendere indberetningen af priser for de pågældende slagtekroppe eller levende dyr og underrette Kommissionen om årsagen til denne beslutning. Hvad angår udskæringer indberetter de berørte medlemsstater priser på oksebagfjerdinger, okseforfjerdinger, hakket oksekød, svinekam, svinebryst, svinebov, hakket svinekød og skinke.

Købspriser

Indberetningens indhold: Den repræsentative købspris udtrykt pr. 100 kg af produktet, som detailhandlere og andre fødevarevirksomhedsledere betaler for hakket svinekød og hakket oksekød.

7.   Mælk og mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Der indberettes priser på vallepulver, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, smør, fløde, konsummælk og standardost, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvis nationale produktion udgør 2 % eller mere af EU-produktionen eller, hvis der er tale om standardost, hvis ostetypen udgør 4 % eller mere af den samlede nationale osteproduktion.

Andet: Priserne indberettes for produkter købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.

Købspriser

Indberetningens indhold: Den repræsentative købspris udtrykt pr. 100 kg af produktet, som detailhandlere og andre fødevarevirksomhedsledere betaler for smør og standardost.

8.   Æg

Indberetningens indhold: Der indberettes engrospriser på klasse A æg for hver enkelt produktionsmetode (gennemsnittet af vægtklasse L og M), udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Andet: Emballeringsvirksomhedernes produktpriser indberettes.

9.   Fjerkrækød

Indberetningens indhold: Gennemsnitlig engrospris på hele kyllinger af klasse A, (»65 %-kyllinger«) og udskæringer af kyllinger (brystfilet, lår), udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Andet: Priserne indberettes for slagteriprodukter eller produkter noteret på de repræsentative markeder.

Købspriser

Indberetningens indhold: Den repræsentative købspris udtrykt pr. 100 kg af produktet, som detailhandlere og andre fødevarevirksomhedsledere betaler for hele kyllinger af klasse A og kyllingebrystfilet.

10.   Andet

Indberetningens indhold: Prisen for mælkepulver med tilsat fedt udtrykt pr. 100 kg produkt.

Andet: Priserne indberettes for produkter købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 af 13. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 4).


BILAG II

Krav vedrørende ikkeugentlig indberetning af priser i henhold til artikel 12, litra a)

Medmindre andet er angivet, er de berørte medlemsstater de medlemsstater, der producerer mere end 2 % af den samlede tilsvarende EU-produktion eller står for mere end 2 % af den samlede EU-anvendelse, med undtagelse af økologiske produkter, for hvilke tærskelværdien er 4 % af produktionen.

1.   Korn

a)   Priser for økologisk korn

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative markedspriser for økologisk blød hvede, durumhvede og rug, udtrykt pr. ton af produktet.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

b)   Priser for hvedemel

Indberetningens indhold: Mølleriernes repræsentative salgspriser for hvedemel, udtrykt pr. ton af produktet.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

c)   Købspriser for hvedemel

Indberetningens indhold: De repræsentative købspriser, udtrykt pr. ton af produktet, som detailhandlere og andre fødevarevirksomhedsledere betaler for hvedemel.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

2.   Oliefrø og proteinafgrøder

Indberetningens indhold: De repræsentative markedspriser for hver af de proteinafgrøder, der anses for at være relevante for EU-markedet, samt for økologiske sojabønner, økologisk sojamel og ikke genetisk modificeret sojamel, udtrykt pr. ton af produktet.

Berørte medlemsstater: For proteinafgrøder: medlemsstater med et areal beplantet med den respektive afgrøde på mindst 10 000 ha om året.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

3.   Sukker

Indberetningens indhold:

a)

De vægtede gennemsnit af følgende sukkerpriser, udtrykt pr. ton sukker, samt de tilsvarende samlede mængder og de vægtede standardafvigelser:

i)

Salgsprisen for den foregående måned

ii)

For den foregående måned, den salgspris, der er angivet på fakturaer svarende til korttidskontrakter. Disse priser offentliggøres af Kommissionen tidligst to måneder efter udløbet af den indberetningsfrist, der er fastsat i det følgende.

b)

Den vægtede gennemsnitspris på sukkerroer i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton sukkerroer, samt de tilsvarende samlede mængder.

Berørte medlemsstater:

a)

For sukkerpriser: Alle medlemsstater, hvor der produceres mere end 10 000 ton sukker af sukkerroer eller råsukker.

b)

For sukkerroepriser: Medlemsstater med et sukkerroeareal på over 1 000 ha i det pågældende produktionsår.

Indberetningsfrist:

a)

For sukkerpriser: senest den 25. i hver måned

b)

For sukkerroepriser: senest 30. juni hvert år.

Andet: Priserne fastsættes i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen offentliggør og gælder for:

a)

Priserne på hvidt sukker i løs ladning ab fabrik for sukker af standardkvalitet, jf. punkt B II i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013, indhentet fra sukkervirksomheder og raffinaderier.

b)

Den sukkerroepris for sukkerroer af standardkvalitet indeholdende 16 % sukker, som sukkervirksomhederne har betalt producenterne. Roerne henføres til det samme produktionsår som sukkeret, der udvindes.

Købspriser

Indberetningens indhold: De repræsentative købspriser, udtrykt pr. ton af produktet, som detailhandlere, fødevareindustrien og nonfoodindustrien (bortset fra biobrændstofindustrien) betaler for sukker og melasse.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned.

Andet: De repræsentative priser fastsættes i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen offentliggør.

4.   Spindhør

Indberetningens indhold: Gennemsnitlige priser ab fabrik for den foregående måned noteret på de vigtigste repræsentative markeder for lange hørfibre, udtrykt pr. ton af produktet.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på et dyrkningsareal på over 1 000 ha.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

5.   Olivenolie og spiseoliven

Indberetningens indhold:

De repræsentative markedspriser for økologisk olivenolie, udtrykt pr. 100 kg af produktet, for de kategorier af jomfruolie og ekstra jomfruolie, der er anført i del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

De repræsentative priser for rå oliven beregnet til spiseoliven, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater:

For økologisk olivenolie: Medlemsstater, der producerer over 5 000 ton økologisk olivenolie (i kategorierne jomfruolie og ekstra jomfruolie) i årsperioden, der løber fra den 1. oktober til den 30. september.

For spiseoliven: Medlemsstater, der producerer over 5 000 ton spiseoliven i årsperioden, der løber fra den 1. september til den 31. august.

Indberetningsfrist:

For økologisk olivenolie: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

For spiseoliven: senest den 15. januar hvert år vedrørende høsten i det foregående kalenderår (i perioden 1. september-31. december).

Andet: Priserne for økologisk olivenolie angives for uemballeret olivenolie, ab mølle for jomfruolivenolie og ab fabrik for andre kategorier. Priserne for rå oliven beregnet til spiseoliven angives for oliven leveret af producenterne til modtagelsessteder i forarbejdningsindustrien.

6.   Vin

Indberetningens indhold: For så vidt angår de vine, der er nævnt i punkt 1 i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)

en oversigt over priserne for den foregående måned, udtrykt pr. hektoliter vin med henvisning til de pågældende mængder, eller

b)

de offentlige informationskilder, der anses for troværdige til konstatering af priserne.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvor vinproduktion i de seneste fem år gennemsnitligt har udgjort over 5 % af EU's samlede vinproduktion.

Indberetningsfrist: senest den 15. i hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne vedrører uemballeret produkt ab producent. For så vidt angår oplysningerne i litra a) og b), udvælger de pågældende medlemsstater de otte mest repræsentative markeder, der skal følges, hvoraf mindst to skal være for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

7.   Mælk og mejeriprodukter

a)    Mælk

Indberetningens indhold: Prisen for rå mælk og økologisk rå mælk og den anslåede pris for leverancer af rå mælk i den løbende måned, udtrykt pr. 100 kg af produktet på grundlag af det faktiske fedt- og proteinindhold.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

Andet: Der er tale om den pris, der betales af første købere, der er etableret på medlemsstatens område.

b)    Mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Priserne for ost, bortset fra standardoste som omhandlet i punkt 7 i bilag I, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, når det gælder ostetyper, der er relevante for det nationale marked.

Indberetningsfrist: senest den 15. i hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne gælder for ost købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.

8.   Frugt, grøntsager og bananer

a)    Priser for økologiske friske frugter og grøntsager

Indberetningens indhold: De repræsentative salgspriser udtrykt pr. 100 kg nettovægt af produktet for økologiske tomater, æbler, appelsiner, ferskner og nektariner.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående kalendermåned.

b)    Priser for grønne bananer

Indberetningens indhold:

a)

Gennemsnitlige salgspriser på lokale markeder for grønne bananer, der markedsføres i produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

b)

Gennemsnitlige salgspriser for grønne bananer, der markedsføres uden for produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

Indberetningsfrist:

Senest 15. juni hvert år for den foregående periode, der løber fra den 1. januar til den 30. april.

Senest 15. oktober hvert år for den foregående periode, der løber fra den 1. maj til den 31. august.

Senest 15. februar hvert år for den foregående periode, der løber fra den 1. september til den 31. december.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med produktionsområder, navnlig:

a)

De Kanariske Øer

b)

Guadeloupe

c)

Martinique

d)

Madeira og Azorerne

e)

Kreta og Lakonien

f)

Cypern.

Andet: Priserne for grønne bananer, der markedsføres i Unionen uden for det område, hvor de er produceret, vedrører første udskibningshavn (ulosset).

c)    Priser ab landmand

Indberetningens indhold: De repræsentative priser for tomater, æbler og appelsiner bestemt til forarbejdning. Alle priser udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Indberetningsfrist:

a)

For tomater: senest den 31. januar det følgende år.

b)

For æbler og appelsiner: senest den 25. i hver måned for den foregående kalendermåned.

Andet: Priserne er ab landmand for høstede produkter.

9.   Kød

Indberetningens indhold: De repræsentative salgspriser for slagtekroppe af økologisk opdrættet kvæg i overensstemmelse med klassificeringen af slagtekroppe af kvæg som ved indberetning i henhold til punkt 6, litra a), i bilag I, udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

10.   Fjerkræ

Indberetningens indhold: Der indberettes repræsentative salgspriser for økologiske hele kyllinger af klasse A, (»65 %-kyllinger«), udtrykt pr. 100 kg af produktet.

Indberetningsfrist: senest den 25. i hver måned for den foregående kalendermåned.


BILAG III

Krav vedrørende indberetning af produktions- og markedsoplysninger i henhold til artikel 12, litra b)

1.   Ris

Indberetningens indhold: For så vidt angår de rissorter, der er nævnt i punkt 2 og 3 i del I i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)

dyrkningsareal, dyrkningsudbytte, produktion af uafskallet ris i produktionsåret og forarbejdningsudbytte

b)

indenlandsk anvendelse (herunder i forarbejdningsindustrien) af ris udtrykt i sleben ris

c)

rislagre (udtrykt i sleben ris) hos producenter og rismøller pr. 31. august hvert år, opdelt på ris produceret i Unionen og importeret ris.

Indberetningsfrist: Senest den 15. januar hvert år for det foregående år.

Berørte medlemsstater:

a)

for uafskallet ris: alle risproducerende medlemsstater

b)

for indenlandsk anvendelse: alle medlemsstater

c)

for rislagre: alle risproducerende medlemsstater og medlemsstater med rismøller.

2.   Sukker

A.    Sukkerroearealer

Indberetningens indhold: Der indberettes oplysninger om sukkerroearealet i det løbende produktionsår og et overslag over sukkerroearealet i det følgende produktionsår.

Indberetningsfrist: senest den 31. maj hvert år.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater med et sukkerroeareal på over 1 000 ha i det pågældende år.

Andet: Tallene udtrykkes i hektar og opdeles efter arealer bestemt til produktion af sukker og arealer bestemt til produktion af bioethanol.

B.    Produktion og anvendelse af sukker og bioethanol

Indberetningens indhold:

a)

Produktion: Hver virksomheds produktion af sukker, melasse og bioethanol i det foregående produktionsår og, for det løbende produktionsår, et overslag over hver medlemsstats og hver virksomheds samlede sukkerproduktion.

b)

Anvendelse: Sukker solgt af virksomheder og raffinaderier i det foregående produktionsår, opdelt efter bestemmelsessted.

Indberetningsfrist: Senest den 30. november hvert år for det foregående produktionsår for så vidt angår produktion og anvendelse samt den samlede anslåede sukkerproduktion i det løbende produktionsår, og senest den 31. marts hvert år (den 30. juni for de franske departementer Guadeloupe og Martinique), for så vidt angår det løbende produktionsår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der producerer mere end 10 000 ton sukker.

Andet:

a)

Ved »sukkerproduktion« forstås den samlede mængde, udtrykt i ton hvidt sukker, af:

i)

hvidt sukker uanset kvalitetsforskelle

ii)

råsukker på grundlag af den udbytteprocent, der fastlægges i overensstemmelse med punkt B III i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013

iii)

invertsukker i vægt

iv)

sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 70 %, der er fremstillet af sukkerroer, på grundlag af indholdet af ekstraherbart sukker eller det faktiske udbytte

v)

sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 75 %, der er fremstillet af sukkerrør, på grundlag af indholdet af sukker.

b)

Sukkerproduktionen omfatter ikke hvidt sukker fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), eller produkter, der fremstilles ved aktiv forædling.

c)

Sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i løbet af et givet produktionsår, henføres til det efterfølgende produktionsår. Sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i efteråret i et givet produktionsår, henføres til det samme produktionsår i de medlemsstater, der har besluttet dette, og disse underretter Kommissionen herom senest den 1. oktober 2017.

d)

Tallene for sukker opdeles efter måned og skal for så vidt angår det løbende produktionsår svare til de foreløbige tal indtil februar og til overslagene over de resterende måneder af produktionsåret.

e)

Bioethanolproduktionen omfatter kun bioethanol fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), og udtrykkes i hektoliter.

f)

Ved »anvendt sukker« forstås de samlede mængder, udtrykt i ton hvid sukkerækvivalent, som sukkervirksomheder og raffinaderier har solgt til detailhandlere og sukkerbrugere i produktionsåret. Mængderne opdeles på de mængder, der er solgt til detailsalg, til fødevareindustrien og andre industrier, undtagen bioethanolindustrien.

C.    Isoglucoseproduktion

Indberetningens indhold:

a)

Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte producenter leverede det foregående produktionsår.

b)

Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte producenter leverede den foregående måned.

Indberetningsfrist: senest den 30. november hvert år for det foregående produktionsår og senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der producerer isoglucose.

Andet: Ved »isoglucoseproduktion« forstås den samlede mængde af det produkt, der fremstilles af glucose eller dens polymerer med mindst 41 vægtprocent fruktose i tørstoffet, udtrykt i ton tørstof, uanset om det faktiske fruktoseindhold overstiger 41 %. De årlige produktionstal opdeles efter måned.

D.    Sukker- og isoglucoselagre

Indberetningens indhold:

a)

Mængden af den sukkerproduktion, som sukkervirksomheder og -raffinaderier oplagrer ved udgangen af hver måned.

b)

Mængden af den isoglucoseproduktion, som isoglucoseproducenter oplagrede ved udgangen af det foregående produktionsår.

Indberetningsfrist: senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned for så vidt angår sukker og senest den 30. november for så vidt angår isoglucose.

Berørte medlemsstater:

a)

For sukker: Alle medlemsstater, der har sukkervirksomheder eller -raffinaderier, og hvor sukkerproduktionen overstiger 10 000 ton.

b)

For isoglucose: Alle medlemsstater, hvor der produceres isoglucose.

Andet: Tallene vedrører produkter, som oplagres i fri omsætning på Unionens område, såvel som sukkerproduktionen og isoglucoseproduktionen, jf. definitionen i punkt B og C.

For så vidt angår sukker:

Vedrører tallene de mængder, der ejes af virksomheden eller raffinaderiet, eller som er omfattet af et opslagsbevis.

Skal det i forbindelse med de mængder, der er oplagret ved udgangen af juli, august og september præciseres, hvilken mængde der stammer fra den sukkerproduktion, der henføres til det efterfølgende produktionsår.

Hvis sukkeret oplagres i en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat, skal sidstnævnte underrette den pågældende medlemsstat om de mængder, der oplagres på dens område, og hvor de oplagres, senest ved udgangen af den måned, der følger efter indberetningen til Kommissionen.

For så vidt angår isoglucose vedrører mængderne de mængder, der ejes af producenten.

E.    Brancheaftaler

Indberetningens indhold: Indholdet af brancheaftaler mellem producenter og virksomheder og oplysninger om kollektive værdidelingsklausuler. De relevante oplysninger, der skal indberettes, fastlægges i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen offentliggør.

Indberetningsfrist: senest ved udgangen af hvert produktionsår for det pågældende produktionsår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der har sukkervirksomheder, og hvor sukkerproduktionen overstiger 10 000 ton.

3.   Tekstilplanter

Indberetningens indhold:

a)

spindhørarealet i det foregående produktionsår og et overslag over spindhørarealet i det løbende produktionsår, udtrykt i hektar

b)

produktionen af lange hørfibre i det foregående produktionsår og et overslag over produktionen i det løbende produktionsår, udtrykt i ton

c)

bomuldsarealet i det foregående produktionsår og et overslag over bomuldsarealet i det løbende produktionsår, udtrykt i hektar

d)

produktionen af ikke-egreneret bomuld i det foregående produktionsår og et overslag over produktionen i det løbende produktionsår, udtrykt i ton

e)

gennemsnitsprisen for ikke-egreneret bomuld betalt til bomuldsproducenter i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton af produktet.

Indberetningsfrist:

a)

for spindhørarealet: senest den 31. juli hvert år

b)

for produktionen af lange hørfibre: senest den 31. oktober hvert år

c)

For bomuld: senest den 15. oktober hvert år.

Berørte medlemsstater:

a)

For spindhør: Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på grundlag af et dyrkningsareal på over 1 000 ha.

b)

For bomuld: Alle medlemsstater med et tilsået bomuldsareal på mindst 1 000 ha.

4.   Humle

Indberetningens indhold: Nedenstående produktionsoplysninger, der oplyses som samlet tal, og oplysningerne i litra b), c) og d), der opdeles på bitter og aromatisk humle:

a)

antal humleproducerende landbrugere

b)

humlearealer, udtrykt i hektar

c)

mængder i ton og gennemsnitlig pris ab landmand, udtrykt pr. kg humle solgt i henhold til en fremtidig leveringsaftale og uden en sådan aftale

d)

produktion af alfasyre i ton og gennemsnitligt indhold af alfasyre (%).

Indberetningsfrist: senest den 30. april i året efter humlehøsten.

Berørte medlemsstater: medlemsstater med et humleareal på over 200 ha i det foregående år.

5.   Olivenolie

Indberetningens indhold:

a)

Oplysninger om endelig produktion (herunder oplysninger om økologisk produktion), samlet indenlandsk forbrug (herunder i forarbejdningsindustrien) og ultimolagre for den foregående årsperiode, der løber fra den 1. oktober til den 30. september.

b)

Et overslag over månedsproduktionen, et overslag over de lagre, som producenterne og forarbejdningsindustrien ligger inde med på månedsbasis, og overslag over den samlede produktion, det samlede indenlandske forbrug (herunder i forarbejdningsindustrien) og ultimolagre for den løbende årsperiode, der løber fra den 1. oktober til den 30. september.

Indberetningsfrist:

a)

For oplysninger vedrørende den foregående årsperiode: senest den 31. oktober hvert år.

b)

For oplysninger vedrørende den løbende årsperiode: senest den 31. oktober hvert år og senest den 15. i hver måned fra november til juni

Berørte medlemsstater: For indberetning af de månedlige lagre: Medlemsstater, der producerer over 20 000 ton olivenolie i årsperioden fra den 1. oktober til den 30. september. For andre oplysninger: Alle medlemsstater, der producerer olivenolie.

6.   Tobak

Indberetningens indhold: For hver sortsgruppe af råtobak:

a)

antal landbrugere

b)

areal (hektar)

c)

leveret mængde (ton)

d)

gennemsnitspris betalt til landbrugere, eksklusive skatter og andre afgifter, udtrykt pr. kg af produktet.

Indberetningsfrist: senest den 31. juli i året efter produktionsåret.

Berørte medlemsstater: medlemsstater med et tobaksareal på over 3 000 ha ved foregående høst.

Andet: Der er følgende sortsgrupper af råtobak:

Gruppe I:

Flue-cured: Tobak, der er tørret i ovne, hvor luftcirkulation, temperatur og fugtighedsgrad kontrolleres, især Virginia.

Gruppe II:

Light air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som ikke har fået lov til at fermentere, især Burley og Maryland.

Gruppe III:

Dark air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som har fået lov til at fermentere naturligt, før den markedsføres, især Badischer Geudertheimer, Fermented Burley, Havana, Mocny Skroniowski, Nostrano del Brenta og Pulawski.

Gruppe IV:

Fire-cured: Tobak, der er tørret ved ild, især Kentucky og Salento.

Gruppe V:

Sun-cured: Tobak, der er tørret i solen, også kaldet »orientalske sorter«, især Basmas, Katerini og Kaba-Koulak.

7.   Vinprodukter

Indberetningens indhold:

a)

Overslag over produktionen af vinprodukter (herunder druemost, der anvendes til vinfremstilling, og druemost, der ikke anvendes til vinfremstilling) på medlemsstatens område i det løbende produktionsår.

b)

Det endelige resultat af de produktionsanmeldelser, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) 2018/273 (1), og et overslag over den produktion, der ikke er omfattet af sådanne produktionsanmeldelser.

c)

En sammenfatning pr. 31. juli i det foregående produktionsår af de lageranmeldelser, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) 2018/273.

d)

Den endelige årsopgørelse for det foregående produktionsår, herunder fuldstændige oplysninger om tilgængelighed (primolagre, produktion, import), anvendelse (til konsum, industriel anvendelse, forarbejdning, eksport og tab) og ultimolagre.

Indberetningsfrist:

a)

for overslag over produktionen: senest den 30. september hvert år

b)

for det endelige resultat af produktionsanmeldelserne: senest den 15. marts hvert år

c)

for sammenfatningen af lageranmeldelserne: senest den 31. oktober hvert år

d)

for den endelige årsopgørelse: senest den 15. januar hvert år.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der fører en ajourført fortegnelse over vindyrkningsarealer i henhold til artikel 145, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

8.   Mælk

Indberetningens indhold:

den samlede mængde rå komælk, udtrykt i kilogram på grundlag af det faktiske fedtindhold

den samlede mængde økologisk rå komælk, udtrykt i kilogram på grundlag af det faktiske fedtindhold

fedt- og proteinindholdet i den rå komælk, angivet som en procentdel af produktvægten.

Indberetningsfrist: senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Andet: Mængderne vedrører mælk leveret i den foregående måned til første opkøbere, der er etableret på medlemsstatens område. Medlemsstaterne sikrer, at alle første opkøbere, der er etaberet på deres område, rettidigt og på korrekt vis meddeler den kompetente nationale myndighed mængden af rå komælk, de har fået leveret hver måned, med henblik på opfyldelse af dette krav.

9.   Æg

Indberetningens indhold:

Antallet af ægproduktionsanlæg opdelt efter de produktionsmetoder, der er omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 589/2008 (2), og antallet af anlæg, der producerer økologiske æg, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (3), herunder virksomhedens maksimumskapacitet hvad angår antallet af æglæggende høner på et givet tidspunkt.

Mængden af æg med skal, herunder økologiske æg, der produceres for hver produktionsmetode, udtrykt i ton nettovægt.

Indberetningsfrist:

for antallet af produktionsanlæg: senest den 1. april hvert år

for produktionsmængden: senest den 10. i hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

10.   Ethanol

Indberetningens indhold: For landbrugsethanol, udtrykt i hektoliter ren alkohol:

a)

Produktion ved gæring og destillation, opdelt efter den landbrugsråvare, der anvendes til fremstilling af den pågældende alkohol.

b)

De mængder, der overføres fra alkoholproducenter eller -importører til forarbejdning eller emballering, opdelt efter anvendelseskategori (føde- og drikkevarer, brændstof, industriel anvendelse og andet).

Indberetningsfrist: senest 1. marts hvert år for det foregående kalenderår.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

11.   Kød

Indberetningens indhold:

a)

oksekød: antal og vægt af klassificerede slagtekroppe pr. kategori opdelt på kropsbygnings- og fedningsklasser

b)

svin: antal og vægt af klassificerede slagtekroppe efter indhold af magert kød

c)

oksekød: antal og vægt af klassificerede økologiske slagtekroppe pr. kategori opdelt på kropsbygnings- og fedningsklasser

Indberetningsfrist: Ugentlig, når det gælder litra a) og b), sammen med den prisindberetning, der kræves i henhold til bilag I, punkt 6, litra a). Månedlig, når det gælder litra c), sammen med den prisindberetning, der kræves i henhold til bilag I, punkt 9.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

12.   Andet

Indberetningens indhold: den samlede mængde mælkepulver med tilsat fedt, udtrykt i ton.

Indberetningsfrist: senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: alle medlemsstater.

Andet: Mængderne vedrører mælkepulver med tilsat fedt produceret i den foregående måned af mejerier, der er etableret på medlemsstatens område.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 24).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 20).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 4).


22.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1747

af 15. oktober 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår krav til visse flyvebesætningscertifikater og -beviser, regler om træningsorganisationer og kompetente myndigheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 62, stk. 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) fastsættes nærmere regler vedrørende tekniske krav og administrative procedurer for personale inden for civil luftfart.

(2)

Det blev i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1178/2011 konstateret, at visse krav indeholdt redaktionelle fejl eller tvetydigheder. Desuden er en række frister eller bestemmelser, der oprindeligt var medtaget for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at bringe deres nationale regler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1178/2011, udløbet. Dette har udmøntet sig i problemer med gennemførelsen og klarheden af EU-reglerne. Disse krav bør præciseres og rettes. Nye definitioner bør indføres for at sikre, at vilkårene gennemføres på en ensartet måde.

(3)

For at øge proportionaliteten og gennemsigtigheden i reguleringssystemet for almenflyvning bør de regler, der gælder for piloter af lette luftfartøjer, privatpiloter, svæveflyvemaskinepiloter og ballonskippere, ændres for at give mulighed for at udvide beføjelserne og præcisere indholdet af træning og prøver. I forbindelse med udvidelsen af beføjelser, rettigheder — sø og krav om nylig erfaring bør kravene til teoriprøver og godskrivningskrav præciseres.

(4)

Kravene til instrumentrettigheden for flyvemaskiner og helikoptere bør ændres for at præcisere kravene i relation til teoretisk viden og flyveinstruktion samt forlængelse og fornyelse.

(5)

Klasse- og typerettigheder bør ændres for at præcisere og sikre overensstemmelse med hensyn til varianter, gyldighed og fornyelse. Endvidere bør der foretages ændringer for at præcisere kravene til rettigheden til kunstflyvning, rettigheder til at slæbe svæveflyvemaskiner og bannere samt rettigheden til natflyvning og rettigheden til bjergflyvning.

(6)

Ved gennemførelsen af reglerne er det konstateret, at nogle af de krav, der gælder for instruktører og eksaminatorer, er uklare. For instruktørers vedkommende bør kravene som følge deraf ændres med hensyn til instruktørbeviser, forudsætninger, kompetencebedømmelse, gyldighed, beføjelser og betingelser, kursusindhold samt forlængelse og fornyelse. For eksaminatorers vedkommende bør kravene ændres med hensyn til eksaminatorbeviser, standardisering, forudsætninger, kompetencebedømmelse, gyldighed, beføjelser og betingelser samt forlængelse og fornyelse.

(7)

Forordning (EU) 2018/1139 åbner mulighed for at anerkende træning og erfaring på luftfartøjer, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2018/1139 (bilag I »Luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra d)«) med henblik på at opnå et del-FCL-certifikat. Derfor bør de relevante regler for træningsorganisationer og kompetente myndigheder ændres for at muliggøre en sådan anerkendelse.

(8)

Gennemførelsen af reglerne vedrørende anmeldte træningsorganisationer (DTO) (3) afslørede et behov for at præcisere de gældende regler, således at et effektivt myndighedstilsyn med DTO sikres. Kravene bør ændres for at sikre, at muligheden for at følge træning i en DTO kun bør tillades, hvis den pågældende DTO er beliggende inden for det område, for hvilket medlemsstaterne er ansvarlige i henhold til Chicagokonventionen.

(9)

Ved gennemførelsen af reglerne om muligheden for at overføre del-FCL-certifikater og tilhørende helbredsgodkendelser er det konstateret, at der er behov for at præcisere de involverede kompetente myndigheders ansvar og timingen af overførslen af ansvaret for at føre tilsyn. Derfor bør de relevante regler ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er blevet foreslået i udtalelse nr. 05/2017 afgivet af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur i henhold til artikel 75, stk. 2, litra b) og c),og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 og i forbindelse med efterfølgende tekniske drøftelser.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»3)   forskellige helbredsgodkendelser til piloter, betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af helbredsgodkendelser samt helbredsgodkendelsesindehavernes rettigheder og ansvar«.

2)

I artikel 2 udgår nr. 4), 9), 10) og 13).

3)

Artikel 4, stk. 1, udgår.

4)

Artikel 4, stk. 6, affattes således:

»6.   Uanset stk. 3 skal indehavere af beviser som klasserettighedsinstruktører eller -eksaminatorer, som har beføjelser til højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, have disse beføjelser konverteret til et bevis for typerettighedsinstruktører eller -eksaminatorer for flyvemaskiner med én pilot.«

5)

Artikel 5 udgår.

6)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Med henblik på udstedelsen af del-FCL-certifikater i henhold til bilag I skal træning, der er påbegyndt forud for denne forordnings anvendelse i henhold til JAR og procedurer og under tilsyn af en medlemsstat, som er blevet anbefalet til gensidig anerkendelse inden for det fælles luftfartsmyndighedssystem i relation til de relevante JAR, godskrives fuldt ud, forudsat at træning og prøve blev afsluttet senest den 8. april 2016, og der udstedes et del-FCL-certifikat senest den 1. april 2020.«

7)

I artikel 10a foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Organisationer er i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139 kun berettigede til at træne piloter, der opererer de i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i forordning (EU) 2018/1139 omhandlede luftfartøjer, hvis disse organisationer har fået udstedt en godkendelse af den kompetente myndighed, hvori det bekræftes, at de opfylder de væsentlige krav i bilag IV til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i bilag VII til nærværende forordning.

Under henvisning til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1139 er organisationer, hvis hovedforretningssted er beliggende i en medlemsstat, dog berettigede til at udføre den træning, der er omhandlet i punkt DTO.GEN.110 i bilag VIII til nærværende forordning, uden en sådan godkendelse inden for det område, for hvilket medlemsstaterne er ansvarlige i henhold til Chicagokonventionen, hvis de har afgivet en erklæring til den kompetente myndighed i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i punkt DTO.GEN.115 i nævnte bilag, og den kompetente myndighed har godkendt træningsprogrammet, hvis dette kræves i henhold til punkt DTO.GEN.230, litra c), i nævnte bilag.«

b)

Stk. 2, 3 og 4 udgår.

8)

Artikel 10b, stk. 2 og 3, udgår.

9)

Artikel 10c, stk. 2 og 3, udgår.

10)

Artikel 11, stk. 2, udgår.

11)

Artikel 11a, stk. 2 og 3, udgår.

12)

Artikel 12, stk. 1b, 2, 3, 5 og 6 udgår.

13)

Artikel 12, stk. 7, affattes således:

»7.   Anvender en medlemsstat kravene i stk. 2a og 4, skal den underrette Kommissionen og agenturet herom. I underretningen beskrives årsagerne til denne undtagelse og et gennemførelsesprogram med en tids- og handlingsplan.«

14)

Bilag I (del-FCL), bilag VI (del-ARA) og bilag VIII (del-DTO) ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nummer 57), 58), 59) og 66) i bilaget til nærværende forordning finder dog anvendelse fra den 21. december 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER


(1)   EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) 2018/1119 af 31. juli 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår anmeldte træningsorganisationer (EUT L 204 af 13.8.2018, s. 13).


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 (del-FCL) foretages følgende ændringer:

1)

Punkt FCL.010 ændres således:

a)

følgende definition indsættes efter definitionen af »vinkeloperation (angular operation)«:

» »kompetencebedømmelse«: demonstration af færdigheder, viden og holdninger med henblik på den første udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et instruktør- eller eksaminatorbevis«

b)

følgende definition indsættes efter definitionen af »flyve- og navigationsproceduretræner«:

» »flyves udelukkende med reference til instrumenter«: piloterne flyver luftfartøjet uden ydre visuelle referencer under simulerede eller faktiske instrumentvejrforhold (IMC)«

c)

følgende definition indsættes efter definitionen af »lineær operation«:

» »ruteflyvning under tilsyn (LIFUS)«: ruteflyvning efter et godkendt ZFTT-rettighedskursus (nulflyvetidstræning) eller ruteflyvning som krævet ifølge en rapport over data om operationel egnethed (OSD)«

d)

følgende definition indsættes efter definitionen af »nat«:

» »OSD«: de data om operationel egnethed, der er fastsat i overensstemmelse med bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012«

e)

følgende definition indsættes efter definitionen af »luftfartøjstype«:

» »typerettigheds- og certifikatpåtegningsliste«: en af agenturet offentliggjort liste, som er baseret på resultatet af OSD-evalueringen, og som indeholder klasser af flyvemaskiner og luftfartøjstyper med henblik på udstedelse af flyvebesætningscertifikater«

f)

definitionen af »nat« affattes således:

» »nat«: perioden mellem afslutningen på civilt aftentusmørke og begyndelsen på civilt morgentusmørke eller den periode mellem solnedgang og solopgang, som er foreskrevet af vedkommende myndighed«

g)

definitionen af »andre træningsanordninger (OTD)« affattes således:

» »andre træningsanordninger (OTD)«: andre træningsanordninger end FSTD, som giver mulighed for træning, hvor det ikke er nødvendigt med et komplet cockpitmiljø«

h)

definitionen af »duelighedsprøve« affattes således:

» »duelighedsprøve«: demonstration af færdigheder med henblik på forlængelse eller fornyelse af rettigheder eller beføjelser, herunder en sådan mundtlig prøve, som måtte være påkrævet«.

2)

Punkt FCL.025 ændres således:

a)

Litra a), nr. 1), affattes således:

»1)

Ansøgere skal tage alle teoriprøver til et bestemt certifikat eller en rettighed under den samme medlemsstats kompetente myndigheds ansvar.«

b)

Litra b) affattes således:

»b)

Beståkrav

1)

En teoriprøve vil være bestået, hvis ansøgeren opnår mindst 75 % af de point, der er tildelt den pågældende besvarelse. Der gives ikke strafpoint.

2)

Medmindre andet er fastlagt i denne del, har en ansøger bestået den krævede teoriprøve for det relevante pilotcertifikat eller den relevante rettighed, hvis vedkommende har bestået alle de krævede eksamensopgaver under teoriprøven inden for 18 måneder fra udgangen af den kalendermåned, hvor ansøgeren for første gang brugte et prøveforsøg.

3)

Hvis en ansøger til en teoriprøve for et ATPL eller med henblik på udstedelse af et erhvervsmæssigt pilotcertifikat (CPL), en instrumentrettighed (IR) eller en route-instrumentrettighed (EIR) ikke har bestået en af eksamensopgaverne under teoriprøven efter fire forsøg eller ikke har bestået alle opgaver efter enten seks forsøg eller inden for den periode, der er nævnt i litra b), nr. 2), skal vedkommende besvare alle eksamensopgaverne under teoriprøven på ny.

4)

Hvis personer, der ansøger om udstedelse af et pilotcertifikat til lette luftfartøjer (LAPL), et privat pilotcertifikat (PPL), et pilotcertifikat til svæveflyvemaskine (SPL) eller et pilotcertifikat til balloner (BPL), ikke har bestået en af eksamensopgaverne under teoriprøven efter fire forsøg eller ikke har bestået alle opgaver inden for den periode, der er nævnt i litra b), nr. 2), skal de besvare alle eksamensopgaverne under teoriprøven på ny.

5)

Før ansøgerne tager teoriprøven en gang til, skal de have ekstra træning hos en DTO eller en ATO. Omfanget af den påkrævede træning fastlægges af DTO eller ATO på grundlag af ansøgernes behov.«

3)

Punkt FCL.040 affattes således:

» FCL.040 Udøvelse af beføjelser tilknyttet et certifikat

Udøvelse af de beføjelser, et certifikat giver, afhænger af gyldigheden af eventuelle rettigheder tilknyttet certifikatet, og helbredsgodkendelsen alt efter hvilke beføjelser, der udøves.«

4)

Punkt FCL.055 affattes således:

» FCL.055 Sprogfærdigheder

a)

Generelt. Flyvemaskinepiloter, helikopterpiloter, VTOL-luftfartøjspiloter og luftskibspiloter, der skal bruge radiotelefonen, må ikke udøve beføjelser tilknyttet deres certifikater og rettigheder, medmindre de har en sprogpåtegning på deres certifikat om sprogfærdighed i enten engelsk eller det sprog, der bruges til radiokommunikation på flyvningen. Påtegningen skal angive sproget, færdighedsniveauet og gyldighedsdatoen, og den skal være opnået efter en procedure, som en kompetent myndighed har fastlagt. Det acceptable minimumsfærdighedsniveau er det operative niveau (niveau 4) i overensstemmelse med tillæg 2 til dette bilag.

b)

En ansøger til en sprogpåtegning skal i overensstemmelse med tillæg 2 til dette bilag mindst demonstrere sprogfærdigheder på operativt niveau både i anvendelsen af fraseologi og almindeligt sprog over for en sagkyndig, der er certificeret af en kompetent myndighed, eller et organ, der udfører sprogtest, og som er godkendt af en kompetent myndighed, alt efter hvad der er relevant. For at gøre dette skal ansøgeren demonstrere evnen til at:

1)

kommunikere effektivt udelukkende verbalt og ansigt til ansigt

2)

udtrykke sig præcist og klart om almindelige og faglige spørgsmål

3)

anvende relevante kommunikationsstrategier til at udveksle meddelelser og afklare misforståelser i en almindelig eller arbejdsrelateret situation

4)

klare sproglige udfordringer som følge af en komplikation eller uventet begivenhed i forbindelse med en rutinearbejdssituation eller en kommunikationsopgave, som de ellers er fortrolige med, og

5)

anvende en dialekt eller accent, der er forståelig i luftfartsmiljøet.

c)

Undtagen for piloter, som har demonstreret sprogfærdigheder på ekspertniveau (niveau 6) i overensstemmelse med tillæg 2 til dette bilag, skal sprogpåtegningen revurderes:

1)

hvert fjerde år ved operativt niveau (niveau 4) eller

2)

hvert sjette år ved udvidet niveau (niveau 5).

d)

Specifikke krav til indehavere af en instrumentrettighed (IR) eller en route-instrumentrettighed (EIR). Uanset ovenstående bestemmelser skal indehavere af en IR eller en EIR have demonstreret evnen til at anvende engelsk på et tilstrækkeligt færdighedsniveau, jf. definitionen i tillæg 2 til dette bilag.

e)

Sprogfærdigheder og evnen til at bruge engelsk demonstreres for IR- og EIR-indehaveres vedkommende ved hjælp af en metode, som fastlægges af en kompetent myndighed.«

5)

Punkt FCL.060, litra c), nr. 2), affattes således:

»2)

Opfylder piloten ikke kravet i nr. 1), skal vedkommende gennemføre en træningsflyvning med en instruktør, der i henhold til subpart J er kvalificeret til at instruere i den pågældende luftfartøjstype. Træningsflyvningen skal udføres i luftfartøjet eller en FFS af den luftfartøjstype, der skal anvendes, og den skal mindst omfatte de krav, der er beskrevet i litra b), nr. 1) og 2), før vedkommende kan udøve sine beføjelser.«

6)

I punkt FCL.115 tilføjes følgende nye litra d):

»d)

I forbindelse med træning med henblik på at opnå beføjelse til enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor — søklasse skal elementerne i tillæg 9 til dette bilag, afsnit B. (Specifikke krav for flyvemaskinekategorien), nr. 7 (Klasserettigheder — sø), tages i betragtning.«

7)

Punkt FCL.120 affattes således:

» FCL.120 LAPL — Teoriprøve

a)

Personer, der ansøger om et LAPL(A) henholdsvis et LAPL(H), skal demonstrere teoretisk viden på et niveau, der svarer til de beføjelser, der gives, i prøver om følgende emner:

1)

generelle emner:

luftfartsret og procedurer for flyvekontrol (ATC)

menneskelig ydeevne

meteorologi

kommunikation

navigation.

2)

specifikke emner om de forskellige luftfartøjskategorier:

flyveprincipper

operationelle procedurer

flyvepræstation og -planlægning

generel viden om luftfartøjer.

b)

Personer, der ansøger om et LAPL(B) henholdsvis et LAPL(S), skal demonstrere teoretisk viden på et niveau, der svarer til de beføjelser, der gives, i prøver om følgende:

1)

generelle emner:

luftfartsret og procedurer for flyvekontrol (ATC)

menneskelig ydeevne

meteorologi

kommunikation.

2)

specifikke emner om de forskellige luftfartøjskategorier:

flyveprincipper

operationelle procedurer

flyvepræstation og -planlægning

generel viden om luftfartøjer og

navigation.«

8)

Punkt FCL.105.A affattes således:

» FCL.105.A LAPL(A) — Beføjelser og betingelser

a)

Beføjelser

En indehaver af et LAPL til flyvemaskiner har beføjelser til at fungere som luftfartøjschef på enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor — land (SEP(land)), enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor — sø (SEP(sø)) eller TMG med en maksimal certificeret startmasse på 2 000 kg eller derunder med højst 3 passagerer, således at der aldrig er flere end 4 personer om bord på luftfartøjet.

b)

Betingelser

1)

Indehavere af et LAPL(A) må udelukkende medbringe passagerer, hvis de efter udstedelsen af certifikatet har fuldført 10 timers flyvetid som luftfartøjschef om bord på flyvemaskiner eller TMG.

2)

Indehavere af et LAPL(A), som har været indehaver af et ATPL(A), et MPL(A), et CPL(A) eller et PPL(A), er undtaget fra kravene i litra b), nr. 1).«

9)

Punkt FCL.135.A, litra b), affattes således:

»b)

For at udvide beføjelserne til en anden variant inden for en klasse skal piloten gennemføre enten difference- eller rutineopbygningstræning. Differencetræningen indføres i pilotens logbog eller i et tilsvarende dokument og underskrives af instruktøren.«

10)

Punkt FCL.140.A affattes således:

» FCL.140.A LAPL(A) — Krav om nylig erfaring

a)

Indehavere af et LAPL(A) må udelukkende udøve beføjelser tilknyttet deres certifikat, hvis de i løbet af de seneste to år har opfyldt en eller flere af følgende betingelser som piloter på flyvemaskiner eller TMG:

1)

de har fuldført mindst 12 timers flyvetid som luftfartøjschef, hvor de flyver med dobbeltstyring eller solo under tilsyn af en instruktør, herunder:

12 starter og landinger og

opfriskningstræning på mindst én times samlet flyvetid med en instruktør

2)

de har bestået en LAPL(A)-duelighedsprøve med en eksaminator. Programmet for duelighedsprøven skal være baseret på den praktiske prøve for LAPL(A).

b)

Hvis indehavere af et LAPL(A) har såvel SEP(land)- som SEP(sø)-beføjelse, opfylder de muligvis kravene i litra a), nr. 1), i en af klasserne eller en kombination heraf, som skal være gyldig for begge beføjelser. Der skal til dette formål fuldføres mindst 1 time af den påkrævede flyvetid og 6 af de krævede 12 starter og landinger i hver klasse.«

11)

Punkt FCL.140.H affattes således:

» FCL.140.H LAPL(H) — Krav om nylig erfaring

Indehavere af et LAPL(H) må udelukkende udøve beføjelser tilknyttet deres certifikat på en bestemt type, hvis de inden for de seneste 12 måneder har enten:

a)

fuldført mindst seks timers flyvetid på helikoptere af den pågældende type som luftfartøjschef, hvor de flyver med dobbeltstyring eller solo under tilsyn af en instruktør, herunder seks starter, indflyvninger og landinger, og fuldført opfriskningstræning på mindst 1 time af den samlede flyvetid med en instruktør, eller

b)

bestået en duelighedsprøve med en eksaminator på den relevante type, før de igen udøver beføjelser tilknyttet deres certifikat. Dette program for duelighedsprøven skal være baseret på den praktiske prøve for LAPL(H).«

12)

Punkt FCL.215 affattes således:

»FCL.215 Teoriprøve

a)

Personer, der ansøger om et PPL, skal demonstrere teoretisk viden på et niveau, der svarer til de beføjelser, der gives, i prøver om følgende emner:

1)

generelle emner:

luftfartsret

menneskelig ydeevne

meteorologi

kommunikation og

navigation.

2)

specifikke emner om de forskellige luftfartøjskategorier:

flyveprincipper

operationelle procedurer

flyvepræstation og –planlægning og

generel viden om luftfartøjer.

b)

Personer, der ansøger om et BPL eller SPL, skal demonstrere teoretisk viden på et niveau, der svarer til de beføjelser, der gives, i prøver om følgende emner:

1)

generelle emner:

luftfartsret

menneskelig ydeevne

meteorologi

kommunikation.

2)

specifikke emner om de forskellige luftfartøjskategorier:

flyveprincipper

operationelle procedurer

flyvepræstation og -planlægning

generel viden om luftfartøjer og

navigation.«

13)

Punkt FCL.205.A, litra a), affattes således:

»a)

Indehavere af et PPL(A) har beføjelser til vederlagsfrit at fungere som luftfartøjschef eller andenpilot på flyvemaskiner eller TMG i ikke-erhvervsmæssige operationer og udøve alle beføjelser, som tildeles indehavere af et LAPL(A).«

14)

Punkt FCL.205.H, litra a), affattes således:

»a)

Indehaveren af et PPL(H) har beføjelser til vederlagsfrit at fungere som luftfartøjschef eller andenpilot på helikoptere i ikke-erhvervsmæssige operationer og udøve alle beføjelser, som tildeles indehavere af et LAPL(H).«

15)

Punkt FCL.625 affattes således:

» FCL.625 IR — Gyldighed, forlængelse og fornyelse

a)

Gyldighed

En IR er gyldig i ét år.

b)

Forlængelse

1)

En IR skal forlænges inden for tre måneder umiddelbart forud for rettighedens udløbsdato ved at overholde kriterierne for forlængelse for den relevante luftfartøjskategori.

2)

Vælger ansøgere at opfylde kravene med henblik på forlængelse tidligere end foreskrevet i nr. 1), indledes den nye gyldighedsperiode fra datoen for duelighedsprøven.

3)

Ansøgere, som ikke består det relevante afsnit af en IR-duelighedsprøve før udløbsdatoen, må udelukkende udøve de pågældende IR-beføjelser, hvis de har bestået IR-duelighedsprøven.

c)

Fornyelse

Hvis en IR er udløbet, skal ansøgere for at forny deres beføjelser overholde alle følgende betingelser:

1)

opfriskningstræning fuldføres hos en ATO, hvis den pågældende ATO finder dette nødvendigt for at nå op på det færdighedsniveau, der kræves for at bestå instrumentdelen af den praktiske prøve i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag

2)

en duelighedsprøve bestås i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag i den relevante luftfartøjskategori

3)

den relevante klasse- eller typerettighed indehaves, medmindre andet er angivet i dette bilag.

d)

Hvis IR'en ikke er blevet forlænget eller fornyet i de foregående syv år, skal personer, der ansøger om den pågældende IR, på ny bestå teoriprøven og den praktiske prøve for IR.

e)

Indehavere af en gyldig IR på et pilotcertifikat, der er udstedt af et tredjeland i overensstemmelse med kravene i bilag 1 til Chicagokonventionen, fritages for at opfylde kravene i litra c), nr. 1), og litra d), i forbindelse med fornyelse af IR-beføjelserne på certifikater, som er udstedt i overensstemmelse med dette bilag.

f)

Den duelighedsprøve, der er nævnt i litra c), nr. 2), og litra e), kan kombineres med en duelighedsprøve med henblik på fornyelse af den relevante klasse- eller typerettighed.«

16)

Punkt FCL.625.A, litra a), affattes således:

»a)

Forlængelse.

For at forlænge en IR(A) skal ansøgere:

1)

indehave den relevante klasse- eller typerettighed, medmindre forlængelsen af IR kombineres med fornyelsen af den relevante klasse- eller typerettighed

2)

bestå en duelighedsprøve i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag, hvis forlængelsen af IR kombineres med forlængelsen af en klasse- eller typerettighed

3)

hvis forlængelsen af IR ikke kombineres med forlængelsen af en klasse- eller typerettighed:

i)

fuldføre afsnit 3b og de emner i afsnit 1, der er relevante for den planlagte flyvning, i den duelighedsprøve, der er foreskrevet i tillæg 9 til dette bilag, for flyvemaskiner med én pilot og

ii)

fuldføre afsnit 6 i duelighedsprøven for flyvemaskiner med én pilot i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag udelukkende med reference til instrumenter for flermotorede flyvemaskiner.

4)

En FNPT II eller en FFS, der repræsenterer den relevante flyvemaskineklasse eller -type, kan anvendes med henblik på forlængelse i medfør af nr. 2), forudsat at mindst hver anden duelighedsprøve med henblik på en forlængelse af en IR(A) udføres i en flyvemaskine.«

17)

Punkt FCL.625.H affattes således:

» FCL.625.H IR(H) — Forlængelse

a)

For at forlænge en IR(H) skal ansøgere:

1)

indehave den relevante typerettighed, medmindre forlængelsen af IR kombineres med fornyelsen af den relevante typerettighed

2)

bestå en duelighedsprøve i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag for den relevante helikoptertype, hvis forlængelsen af IR kombineres med forlængelsen af en typerettighed

3)

fuldføre afsnit 5 og de relevante emner i afsnit 1 i den duelighedsprøve, der er fastlagt i tillæg 9 til dette bilag, for den relevante helikoptertype, hvis forlængelsen af IR ikke kombineres med forlængelse af en typerettighed.

b)

En FTD 2/3 eller en FFS, der repræsenterer den relevante helikoptertype, kan anvendes til duelighedsprøven i medfør af litra a), nr. 3), forudsat at mindst hver anden duelighedsprøve med henblik på en forlængelse af en IR(H) udføres i en helikopter.

c)

Der godskrives i overensstemmelse med tillæg 8 til dette bilag.«

18)

Punkt FCL.710 affattes således:

» FCL.710 Klasse- og typerettigheder — varianter

a)

Piloter skal fuldføre difference- eller rutineopbygningstræning for at udvide deres beføjelser til en anden luftfartøjsvariant inden for en klasse- eller typerettighed. I forbindelse med varianter inden for en klasse- eller typerettighed skal difference- eller rutineopbygningstræningen omfatte de relevante elementer, der er defineret i de pågældende OSD, hvis det er relevant.

b)

Differencetræningen gennemføres hos en af følgende:

1)

en ATO

2)

en DTO for så vidt angår luftfartøjer, der er omhandlet i punkt DTO.GEN.110, litra a), nr. 1) c), og litra a), nr. 2) c), i bilag VIII

3)

en AOC-indehaver, som har et godkendt differencetræningsprogram for den relevante klasse eller type.

c)

Uanset kravet i litra b) må differencetræning for TMG, enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor (SEP), enmotorede flyvemaskiner med turbinemotorer (SET) og flermotorede flyvemaskiner med stempelmotor (MEP) udføres af en behørigt kvalificeret instruktør, medmindre andet er fastsat i de pågældende OSD.

d)

Har piloter ikke fløjet den pågældende variant inden for en periode på to år efter differencetræningen, jf. litra b), skal der fuldføres yderligere differencetræning eller en duelighedsprøve på varianten, bortset fra typer eller varianter inden for klasserettigheder til SEP og TMG.

e)

Differencetræningen eller duelighedsprøven på den pågældende variant skal indføres i pilotens logbog eller et tilsvarende dokument og underskrives af instruktøren eller eksaminatoren, alt efter hvad der er relevant.«

19)

I punkt FCL.725, litra b), tilføjes følgende nr. 5):

»5)

For enmotorede flyvemaskiner med én pilot og flermotorede flyvemaskiner (sø) med én pilot skal prøven være skriftlig og indeholde mindst 30 multiple choice-spørgsmål.«

20)

Punkt FCL.740 affattes således:

» FCL.740 Gyldighed og fornyelse af klasse- og typerettigheder

a)

Gyldighed

Gyldighedsperioden for klasse- og typerettigheder er ét år, bortset fra klasserettigheder til enmotorede luftfartøjer med én pilot, som har en gyldighedsperiode på to år, medmindre andet er fastlagt i OSD. Vælger piloter at opfylde kravene med henblik på forlængelse tidligere end foreskrevet i FCL.740.A, FCL.740.H, FCL.740.PL og FCL.740.As, indledes den nye gyldighedsperiode fra datoen for duelighedsprøven.

b)

Fornyelse

I forbindelse med fornyelse af en klasse- eller typerettighed skal ansøgeren opfylde alle følgende betingelser:

1)

en duelighedsprøve i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag bestås

2)

forud for den i nr. 1) omhandlede duelighedsprøve fuldføres opfriskningstræning hos en ATO, hvis ATO'en finder det nødvendigt med henblik på at nå færdighedsniveauet for på sikker vis at kunne operere den relevante luftfartøjsklasse eller -type, medmindre vedkommende er indehaver af en gyldig rettighed for den samme luftfartøjsklasse eller -type på et pilotcertifikat, der er udstedt af et tredjeland i overensstemmelse med Chicagokonventionens bilag 1, og hvis vedkommende har ret til at udøve de beføjelser, der er tilknyttet denne rettighed. Ansøgeren må gennemføre træningen:

i)

hos en DTO eller en ATO, hvis den udløbne rettighed vedrørte en klasserettighed til ikke-højtydende enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor, en TMG-klasserettighed eller en typerettighed til enmotorede helikoptere som omhandlet i punkt DTO.GEN.110, litra a), nr. 2) c), i bilag VIII

ii)

hos en DTO eller en ATO eller med en instruktør, hvis rettigheden udløb for højst tre år siden, og rettigheden vedrørte en klasserettighed til ikke-højtydende enmotorede luftfartøjer med stempelmotor eller en TMG-klasserettighed.

3)

Uanset litra b), nr. 1) og 2), er piloter, som indehaver en prøveflyvningsrettighed udstedt i henhold til punkt FCL.820, som deltog i prøveflyvninger i forbindelse med udvikling, certificering eller produktion af en luftfartøjstype, og som har fuldført enten 50 timers samlet flyvetid eller 10 timers flyvetid som luftfartøjschef på prøveflyvninger på den pågældende type i året forud for datoen for deres ansøgning, berettiget til at ansøge om forlængelse eller fornyelse af den relevante typerettighed.«

21)

Punkt FCL.805, litra d), affattes således:

»d)

Beføjelser i tilknytning til rettigheder til at slæbe svæveflyvemaskiner og bannere begrænses til flyvemaskiner eller TMG, henholdsvis luftfartøjer, som flyveinstruktionen blev fuldført på. Beføjelserne til at slæbe bannere begrænses til den slæbemetode, der blev anvendt i forbindelse med flyveinstruktionen. Beføjelserne udvides, hvis piloter har fuldført mindst tre træningsflyvninger med dobbeltstyring, der omfatter det fulde træningsprogram for slæbning i det relevante luftfartøj og metoden til slæbning af banner.«

22)

I punkt FCL.810, litra a), nr. 1), affattes indledningen således:

»1)

Ansøgere skal inden for en periode på op til seks måneder have gennemført et træningskursus hos en DTO eller en ATO for at kunne udøve beføjelser tilknyttet et LAPL, SPL eller PPL for flyvemaskiner, TMG eller luftskibe under VFR-betingelser om natten. Kurset skal omfatte:«

23)

Punkt FCL.815, litra e), affattes således:

»e)

Forlængelse

For at få forlænget en rettighed til bjergflyvning skal ansøgere enten:

1)

i de foregående to år have fuldført mindst seks landinger på en overflade, som kræver en rettighed til bjergflyvning, eller

2)

bestå en duelighedsprøve, der er i overensstemmelse med kravene i litra c).«

24)

Punkt FCL.900, litra c), affattes således:

»c)

Instruktion, som gives uden for medlemsstaternes område

1)

Uanset litra a) skal den kompetente myndighed i tilfælde af, at flyveinstruktion i forbindelse med et træningskursus, som er godkendt i henhold til dette bilag, finder sted uden for det område, hvor medlemsstaterne er ansvarlige i henhold til Chicagokonventionen, udstede et instruktørbevis til ansøgere, som:

i)

er indehaver af et pilotcertifikat, der opfylder alle følgende kriterier:

A)

det er i overensstemmelse med Chicagokonventionens bilag 1

B)

det er under alle omstændigheder mindst et CPL for den relevante luftfartøjskategori med en relevant rettighed eller et relevant certifikat

ii)

opfylder kravene i denne subpart for udstedelse af det relevante instruktørbevis

iii)

over for den kompetente myndighed demonstrerer en tilstrækkelig viden om de europæiske flyvesikkerhedsregler til at kunne udøve instruktørbeføjelser i overensstemmelse med dette bilag.

2)

Beviset skal afgrænses til alene at give flyveinstruktion i forbindelse med et træningskursus, som er godkendt i henhold til dette bilag, og som opfylder alle følgende betingelser:

i)

den gives uden for det område, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen.

ii)

den gives til flyveelever, som har tilstrækkelige færdigheder i det sprog, flyveinstruktionen gives på.«

25)

Punkt FCL.935, litra a), affattes således:

»a)

Bortset fra instruktører i samarbejde mellem flere besætningsmedlemmer (MCCI), instruktører i syntetisk flyvetræning (STI), bjergflyvningsinstruktører (MI) og prøveflyvningsinstruktører (FTI) skal ansøgere til et instruktørbevis bestå en kompetencebedømmelse i den relevante luftfartøjskategori, i den relevante klasse eller type eller en FSTD, for at demonstrere over for en eksaminator, som er kvalificeret i henhold til subpart K i dette bilag, at de har evnen til at instruere en flyveelev med henblik på det niveau, der kræves for udstedelse af det relevante certifikat, den relevante rettighed eller det relevante bevis.«

26)

Punkt FCL.940 affattes således:

» FCL.940 Instruktørbevisets gyldighed

Bortset fra MI og uanset punkt FCL.900, litra b), nr. 1), og punkt FCL.915, litra e), nr. 2), er instruktørbeviser gyldige i en periode på tre år.«

27)

Punkt FCL.905.FI affattes således:

» FCL.905.FI Beføjelser og betingelser

FI har beføjelser til at give flyveinstruktion med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af:

a)

et PPL, SPL, BPL og LAPL i den relevante luftfartøjskategori

b)

klasse- og typerettigheder til luftfartøjer med én pilot, bortset fra højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot; klasse- og gruppeudvidelser for balloner og »class recencies« (nylig erfaring) for svæveflyvemaskiner

c)

klasse- og typerettigheder for flyvemaskiner med én pilot, bortset fra højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, i operationer udført med flere piloter, hvis FI opfylder en eller flere af følgende betingelser:

1)

vedkommende har eller har haft et TRI-bevis til flyvemaskiner med flere piloter

2)

vedkommende har fuldført alt følgende:

i)

mindst 500 timer som pilot i operationer med flere piloter på flyvemaskiner

ii)

træningskurset for MCCI i overensstemmelse med punkt FCL.930.MCCI

d)

typerettigheder til luftskibe med én eller flere piloter

e)

et CPL i den relevante luftfartøjskategori, hvis FI har fuldført mindst 200 timers flyveinstruktion i den pågældende luftfartøjskategori

f)

rettigheden til natflyvning, hvis FI opfylder alle følgende betingelser:

1)

er kvalificeret til at flyve om natten i den relevante luftfartøjskategori

2)

har demonstreret evnen til at instruere om natten over for en FI, som er kvalificeret i overensstemmelse med litra j)

3)

opfylder kravet til naterfaring som fastsat i punkt FCL.060, litra b), nr. 2)

g)

en slæberettighed, rettighed til kunstflyvning, eller hvis vedkommende er i besiddelse af et FI(S), en rettighed for svæveflyvemaskine, der anvendes til skyflyvning, forudsat at sådanne beføjelser haves, og at FI over for en FI, som er kvalificeret i overensstemmelse med litra j), har demonstreret evnen til at give instruktion i forbindelse med den pågældende rettighed

h)

en EIR eller IR i den relevante luftfartøjskategori, hvis FI opfylder alle følgende betingelser:

1)

har fuldført mindst 200 timers flyvetid i henhold til IFR, hvoraf højst 50 timer må være instrumenttid på jorden i en FFS, FTD 2/3 eller FNPT II

2)

har fuldført IRI-træningskurset som flyveelev og bestået en kompetencebedømmelse for IRI-beviset

3)

opfylder kravene i punkt FCL.915.CRI, litra a), FCL.930.CRI og FCL.935 for så vidt angår flermotorede flyvemaskiner og punkt FCL.910.TRI, litra c), nr. 1), og punkt FCL.915.TRI, litra d), nr. 2), for så vidt angår flermotorede helikoptere

i)

klasse- eller typerettigheder til flermotorede fartøjer med én pilot, bortset fra højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, hvis FI opfylder følgende betingelser:

1)

for så vidt angår flyvemaskiner opfylder kravene i punkt FCL.915.CRI, litra a), punkt FCL.930.CRI og punkt FCL.935

2)

for så vidt angår helikoptere opfylder kravene i punkt FCL.910.TRI, litra c), nr. 1), og punkt FCL.915.TRI, litra d), nr. 2)

j)

et FI-, et IRI-, et CRI-, et STI- eller et MI-bevis, hvis FI opfylder alle følgende betingelser:

1)

de har fuldført mindst 50 timers flyveinstruktion eller 150 starter under flyveinstruktion i svæveflyvemaskiner for FI(S), mindst 50 timers flyveinstruktion eller 150 starter under flyveinstruktion på balloner for FI(B) og 500 timers flyveinstruktion i den relevante luftfartøjskategori i alle øvrige tilfælde

2)

de har bestået en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935 i den relevante luftfartøjskategori ved over for en flyveinstruktøreksaminator (FIE) at demonstrere evnen til at give instruktion med henblik på det relevante certifikat

k)

et MPL, hvis FI opfylder alle følgende betingelser:

1)

har fuldført mindst 500 timers flyvetid som pilot på flyvemaskiner, herunder mindst 200 timers flyveinstruktion, for den elementære flyvetræning

2)

for grundtræningen:

i)

har en IR til flermotorede flyvemaskiner og beføjelse til at give instruktion med henblik på IR og

ii)

har fuldført mindst 1 500 timers flyvetid i operationer med flere besætningsmedlemmer.

3)

for FI, som allerede er kvalificeret til at give instruktion på integrerede ATP(A)- eller CPL(A)/IR-kurser, kan kravet i nr. 2), ii), erstattes af fuldførelse af et struktureret kursus med træning bestående af:

i)

MCC-kvalifikation

ii)

observation af fem sessioner med flyveinstruktion i fase 3 af et MPL-kursus

iii)

observation af fem sessioner med flyveinstruktion i fase 4 af et MPL-kursus

iv)

observation af fem vedligeholdende flyvetræningssessioner for besætningsmedlemmer

v)

indholdet af MCCI-kurset.

I dette tilfælde skal FI gennemføre deres første fem instruktørsessioner under tilsyn af en TRI(A), MCCI(A) eller SFI(A), som er kvalificeret med hensyn til MPL-flyveinstruktion.«

28)

Punkt FCL.915.FI ændres således:

a)

Litra b), nr. 2) i), affattes således:

»i)

bortset fra en FI(A), der kun tilbyder træning med henblik på LAPL(A) og har bestået den CPL-teoriprøve, som kan tages uden at fuldføre et CPL-teorikursus, og som ikke giver ret til udstedelse af et CPL, og«

b)

litra c) nr. 2), affattes således:

»2)

mindst 200 timer som luftfartøjschef, hvis ansøgeren har mindst et PPL(H) og har bestået den CPL-teoriprøve, som kan tages uden at fuldføre et CPL-teorikursus, og som ikke giver ret til udstedelse af et CPL«

29)

I punkt FCL.930.FI tilføjes følgende som litra c):

»c)

Ansøgere til et FI-bevis, der har eller har haft et andet instruktørbevis, som er udstedt i overensstemmelse med dette bilag, anses for at opfylde kravene i litra b), nr. 1).«

30)

Punkt FCL.940.FI affattes således:

» FCL.940.FI — Forlængelse og fornyelse

a)

Forlængelse

1)

For at få forlænget et FI-bevis skal indehavere opfylde mindst to af følgende tre krav før FI-bevisets udløbsdato:

i)

de skal have fuldført:

A)

mindst 50 timers flyveinstruktion i den relevante luftfartøjskategori som FI, TRI, CRI, IRI, MI eller som eksaminator for FI(A) og FI(H). Hvis beføjelserne til at give instruktion til IR skal forlænges, skal mindst 10 af disse timer være flyveinstruktion for en IR, og de skal være fuldført inden for den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før FI-bevisets udløbsdato

B)

mindst 20 timers flyveinstruktion på luftskibe som FI, IRI eller som eksaminator for et FI(A). Hvis beføjelserne til at give instruktion til IR skal forlænges, skal 10 af disse timer være flyveinstruktion for en IR, og de skal være fuldført inden for den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før FI-bevisets udløbsdato

C)

mindst 60 starter eller 30 timer under flyveinstruktion på svæveflyvemaskiner, motorsvæveflyvemaskiner eller TMG som FI eller som eksaminator for et FI(S)

D)

mindst 6 timer under flyveinstruktion på balloner som FI eller som eksaminator for et FI(B)

ii)

de har gennemført opfriskningstræning som FI hos en ATO eller hos den kompetente myndighed. FI(B) og FI(S) må fuldføre denne opfriskningstræning hos en DTO

iii)

de har bestået en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935 inden for den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før FI-bevisets udløbsdato.

2)

For mindst hver anden forlængelse af FI(A) eller FI(H) eller hver tredje forlængelse af FI(As), FI(S) og FI(B) skal indehavere af det relevante FI-bevis bestå en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935.

b)

Fornyelse.

Er FI-beviset udløbet, skal ansøgere inden for en periode på 12 måneder forud for datoen for ansøgning om fornyelse fuldføre opfriskningstræning som FI hos en ATO eller hos en kompetent myndighed eller for et FI(B) eller FI(S) hos en ATO, hos en DTO eller en kompetent myndighed og fuldføre en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935.«

31)

Punkt FCL.905.TRI, litra b) og c), affattes således:

»b)

udstedelse af et TRI- eller SFI-bevis, hvis indehaveren opfylder alle følgende betingelser:

1)

vedkommende har mindst 50 timers erfaring i instruktion som TRI eller SFI i henhold til denne forordning eller Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012

2)

vedkommende har gennemgået flyveinstruktionspensummet for den relevante del af TRI-træningskurset i overensstemmelse med punkt FCL.930.TRI, litra a), nr. 3), til en ATO's skoleleders tilfredshed, og

c)

når det gælder TRI i flyvemaskiner med én pilot:

1)

udstedelse, forlængelse og fornyelse af typerettigheder til højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, hvis ansøgeren ønsker beføjelser til operationer med én pilot.

TRI(SPA)'s beføjelser kan udvides til flyveinstruktion for typerettigheder til højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot i operationer med flere piloter, hvis TRI opfylder en eller flere af følgende betingelser:

i)

har eller har haft et TRI-bevis til flyvemaskiner med flere piloter

ii)

har mindst 500 timer på flyvemaskiner i operationer med flere piloter og har fuldført et MCCI-træningskursus i overensstemmelse med punkt FCL.930.MCCI.

2)

MPL-grundkurset, hvis vedkommende får beføjelserne udvidet til operationer med flere piloter og har eller har haft et FI(A)- eller et IRI(A)-bevis.«

32)

Punkt FCL.910.TRI affattes således:

» FCL.910.TRI — Begrænsede beføjelser

a)

Generelt. Hvis TRI-træningen kun udføres på FSTD'er, skal beføjelserne i tilknytning til TRI være begrænset til træning i FSTD'er. Denne begrænsning skal dog omfatte følgende rettigheder til i luftfartøjet at gennemføre:

1)

LIFUS, forudsat at TRI-træningskurset har omfattet den træning, som er specificeret i punkt FCL.930.TRI, litra a), nr. 4) i)

2)

landingstræning, forudsat at TRI-træningskurset har omfattet den træning, som er specificeret i punkt FCL.930.TRI, litra a), nr. 4) ii), eller

3)

den træningsflyvning, der er specificeret i punkt FCL.060, litra c), nr. 2), hvis TRI-træningskurset har omfattet den træning, som er omhandlet i litra a), nr. 1), eller litra a), nr. 2).

Begrænsningen til FSTD ophæves, hvis TRI har fuldført en kompetencebedømmelse i luftfartøjet.

b)

TRI'er til flyvemaskiner og til VTOL-luftfartøjer — TRI(A) og TRI(PL). TRI's beføjelser er begrænset til den type flyvemaskine eller VTOL-luftfartøj, i hvilken træningen og kompetencebedømmelsen blev foretaget. Medmindre andet er fastlagt i dataene om operationel egnethed, gælder det, at TRI for at få udvidet beføjelserne i tilknytning til TRI til andre typer skal have:

1)

fuldført mindst 15 rutesektorer inden for de forudgående 12 måneder før ansøgningen, herunder starter og landinger i den relevante luftfartøjstype, hvoraf højst syv sektorer må fuldføres i en FSTD

2)

fuldført de relevante dele af den tekniske træning og flyveinstruktionsdelene af det relevante TRI-kursus

3)

bestået de relevante afsnit af kompetencebedømmelsen i overensstemmelse med punkt FCL.935 med sigte på over for en FIE eller en TRE, som er kvalificeret i overensstemmelse med subpart K i dette bilag, at demonstrere evnen til at instruere en pilot med henblik på det niveau, der kræves for udstedelse af en typerettighed, herunder briefing før flyvning, efter flyvning og teoriundervisning.

TRI's beføjelser skal udvides til yderligere varianter i overensstemmelse med OSD, hvis TRI har fuldført de relevante dele af den tekniske træning og flyveinstruktionsdelene af det relevante TRI-kursus.

c)

TRI til helikoptere — TRI(H).

1)

TRI(H)'s beføjelser er begrænset til den type helikopter, som kompetencebedømmelsen med henblik på udstedelse af TRI-beviset blev aflagt i. Medmindre andet er fastlagt i data om operationel egnethed, udvides beføjelserne i tilknytning til TRI til andre typer, hvis TRI har:

i)

fuldført de relevante dele af TRI-kursets tekniske træning og flyveinstruktionsdele

ii)

fuldført følgende inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningsdatoen: mindst 10 timer på den relevante helikoptertype, hvoraf højst 5 timer må fuldføres i en FFS eller FTD 2/3, og

iii)

bestået de relevante afsnit af kompetencebedømmelsen i overensstemmelse med punkt FCL.935 med sigte på over for en FIE eller en TRE, som er kvalificeret i overensstemmelse med subpart K i dette bilag, at demonstrere evnen til at instruere en pilot med henblik på det niveau, der kræves for udstedelse af en typerettighed, herunder briefing før flyvning, efter flyvning og teoriundervisning.

TRI's beføjelser skal udvides til yderligere varianter i overensstemmelse med OSD, hvis TRI har fuldført de relevante dele af den tekniske træning og flyveinstruktionsdelene af det relevante TRI-kursus.

2)

Før beføjelserne til TRI(H) udvides fra én pilot til flere piloter på samme helikoptertype, skal indehaveren have fuldført mindst 100 timer i operationer med flere piloter på den pågældende type.

d)

Uanset ovenstående punkter er indehavere af et TRI-bevis, som har modtaget en typerettighed i overensstemmelse med punkt FCL.725, litra e), berettiget til at få deres TRI-beføjelser udvidet til den nye luftfartøjstype.«

33)

Punkt FCL.915.TRI, litra c), nr. 1), affattes således:

»c)

for et TRI(SPA)-bevis:

1)

inden for de forudgående 12 måneder før datoen for ansøgningen have fuldført mindst 30 rutesektorer, herunder starter og landinger, som luftfartøjschef på den relevante flyvemaskinetype, hvoraf højst 15 sektorer må fuldføres i en FSTD, der repræsenterer den pågældende type, og«

34)

Punkt FCL.930.TRI ændres således:

a)

Litra a), indledningen, affattes således:

»a)

TRI-træningskurset må kun gennemføres i luftfartøjet, hvis en FSTD ikke er disponibel og tilgængelig, og det skal omfatte:«

b)

Litra a), punkt 3, affattes således:

»3)

fem timers flyveinstruktion på det relevante luftfartøj eller i en FSTD, som repræsenterer det pågældende luftfartøj, for luftfartøjer med én pilot og 10 timer for luftfartøjer med flere piloter eller en FSTD, som repræsenterer det pågældende luftfartøj«

c)

et nyt nr. 4) tilføjes:

»4)

følgende træning, alt efter hvad der er relevant:

i)

supplerende specifik træning inden udførelse af LIFUS

ii)

supplerende specifik træning inden udførelse af landingstræning. Denne træning i FSTD skal omfatte træning i nødprocedurer i relation til luftfartøjet.«

35)

Punkt FCL.935.TRI affattes således:

» FCL.935.TRI — Kompetencebedømmelse

a)

Kompetencebedømmelsen for TRI til MPA og PL skal foretages i en FFS. Er FFS ikke disponibel eller tilgængelig, benyttes et luftfartøj.

b)

Kompetencebedømmelsen for TRI på højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot og helikoptere skal udføres i et af følgende:

1)

en disponibel og tilgængelig FFS

2)

hvis ingen FFS er disponibel eller tilgængelig: i en kombination af FSTD'er og et luftfartøj

3)

hvis ingen FSTD er disponibel eller tilgængelig: i et luftfartøj.«

36)

Punkt FCL.940.TRI affattes således:

» FCL.940.TRI — Forlængelse og fornyelse

a)

Forlængelse

1)

Flyvemaskiner

For at forlænge et TRI(A)-bevis skal ansøgere inden for de 12 måneder, der går umiddelbart forud for bevisets udløbsdato, opfylde mindst to af de følgende tre krav:

i)

udføre en af følgende dele af et komplet typerettighedstræningskursus eller et periodisk træningskursus: simulatorsession på mindst tre timer eller en luftøvelse på mindst én time bestående af mindst to starter og landinger

ii)

fuldføre opfriskningstræning som TRI(A) hos en ATO

iii)

bestå en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935. Ansøgere, der har opfyldt kravene i punkt FCL.910.TRI, litra b), nr. 3), anses for at opfylde dette krav.

2)

Helikoptere og VTOL-luftfartøjer

For at få forlænget et TRI(H)- eller TRI(PL)-bevis skal ansøgere inden for TRI-bevisets gyldighedsperiode opfylde mindst to af de følgende tre krav:

i)

have fuldført mindst 50 timers flyveinstruktion i hver af de luftfartøjstyper, vedkommende har instruktørbeføjelser til, eller i en FSTD, der repræsenterer de pågældende typer, hvoraf mindst 15 timer skal være fuldført inden for den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før TRI-bevisets udløbsdato. For TRI(PL) skal disse timer fuldføres som TRI eller typerettighedseksaminator (TRE), eller som SFI eller syntetisk flyveeksaminator (SFE). For TRI(H) skal den tid, der flyves som FI, instrumentrettighedsinstruktør (IRI), syntetisk træningsinstruktør (STI) eller en hvilken som helst eksaminator, også medregnes til dette formål

ii)

fuldføre opfriskningstræning som TRI(H) eller TRI(PL), alt efter hvad der er relevant, hos en ATO

iii)

i den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før bevisets udløbsdato have bestået en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935, FCL.910.TRI, litra b), nr. 3), eller FCL.910.TRI, litra c), nr. 3), alt efter hvad der er relevant.

3)

For mindst hver anden forlængelse af et TRI-bevis skal indehavere bestå en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935.

4)

Hvis TRI indehaver et bevis til flere end én luftfartøjstype inden for samme kategori, skal kompetencebedømmelsen, som er gennemført på en af disse luftfartøjstyper, gælde for en forlængelse af TRI-beviset for de andre typer, som indehaves inden for samme luftfartøjskategori, medmindre andet er fastlagt i OSD.

5)

Specifikke krav for forlængelse af et TRI(H)-bevis.

TRI(H), som indehaver et FI(H)-bevis til den relevante type, skal anses for at opfylde kravene i litra a). I dette tilfælde er TRI(H)-beviset gyldigt indtil FI(H)-bevisets udløbsdato.

b)

Fornyelse

For at forny et TRI-bevis skal ansøgere inden for de 12 måneder, der går umiddelbart forud for ansøgningsdatoen, have bestået kompetencebedømmelsen i overensstemmelse med punkt FCL.935 og have fuldført følgende:

1)

for flyvemaskiner:

i)

mindst 30 rutesektorer, herunder starter og landinger i den relevante flyvemaskinetype, hvoraf højst 15 sektorer må fuldføres i en FFS

ii)

opfriskningstræning som TRI hos en ATO, hvilket skal omfatte de relevante elementer af TRI-træningskurset

2)

for helikoptere og VTOL-luftfartøjer:

i)

mindst 10 timers flyvetid, herunder starter og landinger i den relevante luftfartøjstype, hvoraf højst 5 timer må fuldføres i en FFS eller FTD 2/3

ii)

opfriskningstræning som TRI hos en ATO, hvilket skal omfatte de relevante elementer af TRI-træningskurset

3)

Hvis ansøgere har været indehaver af et bevis til flere end én luftfartøjstype inden for samme kategori, skal kompetencebedømmelsen, som er gennemført på en af disse luftfartøjstyper, gælde for en forlængelse af TRI-beviset for de andre typer inden for samme luftfartøjskategori, medmindre andet er fastlagt i OSD.«

37)

I punkt FCL.905.CRI tilføjes følgende litra ba) efter litra b)

»ba)

CRI har beføjelser til at give instruktion i forbindelse med klasse- og typerettigheder for flyvemaskiner med én pilot, bortset fra højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, i operationer udført med flere piloter, hvis CRI opfylder en eller flere af følgende betingelser:

1)

vedkommende har eller har haft et TRI-bevis til flyvemaskiner med flere piloter

2)

vedkommende har mindst 500 timer på flyvemaskiner i operationer med flere piloter og har fuldført et MCCI-træningskursus i overensstemmelse med punkt FCL.930.MCCI.«

38)

Punkt FCL.930.CRI, litra a), nr. 3), affattes således:

»3)

5 timers flyveinstruktion på flermotorede flyvemaskiner eller en FSTD, der repræsenterer den pågældende flyvemaskineklasse eller -type, herunder mindst 3 timer på flyvemaskinen, eller mindst 3 timers flyveinstruktion på enmotorede flyvemaskiner udført af en FI(A), som er kvalificeret i overensstemmelse med punkt FCL.905.FI, litra j).«

39)

Punkt FCL.940.CRI affattes således:

» FCL.940.CRI — Forlængelse og fornyelse

a)

For at få forlænget et CRI-bevis skal ansøgere inden for CRI-bevisets gyldighedsperiode opfylde mindst to af de følgende tre krav:

1)

udføre mindst 10 timers flyveinstruktion som CRI. Har ansøgere CRI-beføjelser til både enmotorede og flermotorede flyvemaskiner, deles disse timers flyveinstruktion ligeligt mellem enmotorede og flermotorede flyvemaskiner

2)

fuldføre opfriskningstræning som CRI hos en ATO eller hos en kompetent myndighed

3)

bestå kompetencebedømmelsen i overensstemmelse med punkt FCL.935 for flermotorede eller enmotorede flyvemaskiner, alt efter hvad der er relevant.

b)

For mindst hver anden forlængelse af et CRI-bevis skal indehavere have opfyldt kravet i litra a), nr. 3).

c)

Fornyelse

Er CRI-beviset udløbet, skal det fornys, hvis ansøgere inden for en periode på 12 måneder forud for datoen for ansøgningen om fornyelse:

1)

har fuldført opfriskningstræning som CRI hos en ATO eller hos en kompetent myndighed

2)

har fuldført kompetencebedømmelsen som påkrævet ifølge punkt FCL.935.«

40)

Punkt FCL.915.IRI, litra b), nr. 2), affattes således:

»2)

for ansøgere til IR(H) til flermotorede helikoptere opfylde kravene i punkt FCL.905.FI, litra h), nr. 3), ii)«

41)

Punkt FCL.930.IRI, litra a), nr. 3) ii), affattes således:

»ii)

for IRI(H) mindst 10 timers flyveinstruktion i en helikopter, FFS, FTD 2/3 eller FNPT II/III. For ansøgere med et FI(H)-bevis reduceres disse timer til mindst fem«

42)

Punkt FCL.905.SFI affattes således:

» FCL.905.SFI — Beføjelser og betingelser

a)

SFI har beføjelser til at udføre syntetisk flyveinstruktion inden for den relevante luftfartøjskategori med henblik på:

1)

forlængelse og fornyelse af en IR, hvis vedkommende har eller har haft en IR i den relevante luftfartøjskategori

2)

udstedelse af en IR, hvis vedkommende har eller har haft en IR i den relevante luftfartøjskategori og har fuldført et IRI-træningskursus.

b)

SFI har beføjelser til for flyvemaskiner med én pilot at udføre syntetisk flyveinstruktion med henblik på:

1)

udstedelse, forlængelse og fornyelse af typerettigheder til højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot, hvis ansøgere anmoder om beføjelser til operationer med én pilot.

SFI's beføjelser vedrørende flyvemaskiner med én pilot kan udvides til flyveinstruktion for typerettigheder til højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot i operationer med flere piloter, hvis vedkommende opfylder en eller flere af følgende betingelser:

i)

vedkommende har eller har haft et TRI-bevis til flyvemaskiner med flere piloter

ii)

vedkommende har mindst 500 timer på flyvemaskiner i operationer med flere piloter og har fuldført et MCCI-træningskursus i overensstemmelse med punkt FCL.930.MCCI.

2)

MCC- og MPL-træningsgrundkurser, hvis SFI(SPA)-beføjelserne er blevet udvidet til operationer med flere piloter i overensstemmelse med nr. 1).

c)

SFI har beføjelser til for flyvemaskiner med flere piloter at udføre syntetisk flyveinstruktion med henblik på:

1)

udstedelse, forlængelse og fornyelse af typerettigheder til flyvemaskiner med flere piloter, og — hvis ansøgere anmoder om beføjelser til operationer med flere piloter — for højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot.

2)

træningskurset for MCCI

3)

MPL-kurset på grundniveau, mellemniveau og videregående niveau, hvis ansøgeren har eller har haft et FI(A)- eller et IRI(A)-bevis for grundniveauet

d)

SFI har beføjelser til for helikoptere at udføre syntetisk flyveinstruktion med henblik på:

1)

udstedelse, forlængelse og fornyelse af helikoptertyperettigheder

2)

MCC-træning, hvis SFI har beføjelser til at give instruktion med henblik på helikoptere med flere piloter.«

43)

Punkt FCL.910.SFI affattes således:

» FCL.910.SFI — Begrænsede beføjelser

SFI's beføjelser skal begrænses til den FTD 2/3 eller FFS i den luftfartøjstype, som SFI-træningskurset er blevet gennemført i.

Beføjelserne kan udvides til andre FSTD, der repræsenterer andre typer af samme luftfartøjskategori, når indehaverne har:

a)

fuldført simulatordelen af det relevante typerettighedskursus

b)

fuldført de relevante dele af den tekniske træning og FSTD-delen af flyveinstruktionspensummet for det relevante TRI-kursus

c)

fuldført på et fuldstændigt typerettighedskursus mindst 3 timers flyveinstruktion vedrørende en SFI's opgaver på den relevante type under tilsyn og godkendt af en TRE eller en SFE, der er kvalificeret til dette formål.

SFI's beføjelser skal udvides til yderligere varianter i overensstemmelse med OSD, hvis SFI har fuldført de typerelevante dele af den tekniske træning og FSTD-delen af flyveinstruktionspensummet for det relevante TRI-kursus.«

44)

Punkt FCL.930.SFI, litra a), nr. 2), affattes således:

»2)

de relevante dele af den tekniske træning og FSTD-delen af flyveinstruktionspensummet for det relevante TRI-træningskursus.«

45)

Punkt FCL.940.SFI affattes således:

» FCL.940.SFI — Forlængelse og fornyelse

a)

Forlængelse

For at få forlænget et SFI-bevis skal ansøgere før SFI-bevisets udløbsdato opfylde mindst to af de følgende tre krav:

1)

have fuldført mindst 50 timer som instruktør eller eksaminator i FSTD'er, heraf mindst 15 timer i den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før SFI-bevisets udløbsdato

2)

have fuldført opfriskningstræning som SFI hos en ATO

3)

have bestået de relevante afsnit af en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935.

b)

Desuden skal ansøgere på en FFS have gennemført duelighedsprøverne for udstedelse af de specifikke luftfartøjstyperettigheder, der repræsenterer de typer, for hvilke beføjelser indehaves.

c)

For mindst hver anden forlængelse af et SFI-bevis skal indehavere opfylde kravet i litra a), nr. 3).

d)

Hvis SFI indehaver et bevis til flere end én luftfartøjstype inden for samme kategori, skal kompetencebedømmelsen, som er gennemført på en af disse typer, forlænge SFI-beviset for de andre typer, som indehaves inden for samme luftfartøjskategori, medmindre andet er fastlagt i OSD.

e)

Fornyelse

For at forny SFI-beviset skal ansøgere inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen om fornyelse, opfylde alle følgende betingelser:

1)

have fuldført opfriskningstræning som SFI hos en ATO

2)

have bestået en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.935

3)

på en FSTD have fuldført den praktiske prøve med henblik på udstedelse af de specifikke luftfartøjstyperettigheder, der repræsenterer de typer, for hvilke beføjelserne skal fornys.«

46)

Punkt FCL.910.STI affattes således:

» FCL.910.STI — Begrænsede beføjelser

STI's beføjelser skal begrænses til den FSTD, som STI-træningskurset blev gennemført i.

Beføjelserne kan udvides til andre FSTD'er, der repræsenterer andre luftfartøjstyper, hvis indehaverne inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen, har:

a)

fuldført FSTD-delen af CRI- eller TRI-kurset for den luftfartøjsklasse eller -type, som der anmodes om beføjelser til

b)

bestået det relevante afsnit af duelighedsprøven, jf. tillæg 9 til dette bilag, for den relevante luftfartøjsklasse eller -type i den FSTD, hvori flyveinstruktionen gives.

For en STI(A), som kun instruerer på BITD, skal duelighedsprøven kun omfatte de øvelser, der er relevante for den praktiske prøve med henblik på udstedelse af et PPL(A)

c)

udført mindst tre timers flyveinstruktion på et CPL-, IR-, PPL- eller klasse- eller typerettighedskursus under tilsyn af en FI, CRI(A), IRI eller TRI, der er udpeget til formålet af en ATO, herunder mindst 1 times flyveinstruktion under tilsyn af en FIE i den relevante luftfartøjskategori.«

47)

Punkt FCL.915.STI affattes således:

» FCL.915.STI — Forudsætninger

a)

Ansøgere om udstedelse af et STI-bevis skal:

1)

inden for de tre foregående år inden ansøgningen have eller have haft et pilotcertifikat og instruktørbeføjelser af relevans for de kurser, instruktionen skal gives på

2)

have gennemført den relevante duelighedsprøve for klasse- eller typerettigheden i en FSTD inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen.

Personer, som ansøger om udstedelse af et STI(A), og som kun ønsker at instruere på BITD, skal kun fuldføre de øvelser, der er relevante for den praktiske prøve med henblik på udstedelse af et PPL(A)

b)

Foruden de i litra a) fastsatte krav skal personer, som ansøger om udstedelse af et STI(H)-bevis, have fuldført mindst én times flyvetid som observatør i cockpittet på den relevante helikoptertype inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen.«

48)

Punkt FCL.940.STI affattes således:

» FCL.940.STI — Forlængelse og fornyelse af STI-beviset

a)

Forlængelse

For at forlænge STI-beviset skal ansøgere inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for STI-bevisets udløbsdato, opfylde alle følgende betingelser:

1)

have udført mindst tre timers flyveinstruktion i en FSTD som led i et fuldstændigt CPL-, IR-, PPL-kursus eller et klasse- eller typerettighedskursus

2)

have bestået de relevante afsnit af duelighedsprøven, jf. tillæg 9 til dette bilag, for den relevante luftfartøjsklasse eller -type i den FSTD, hvori flyveinstruktionen gives.

For STI(A), som kun instruerer på BITD, skal duelighedsprøven kun omfatte de øvelser, der er relevante for en praktisk prøve med henblik på udstedelse af et PPL(A).

b)

Fornyelse

For at forny SFI-beviset skal ansøgere inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen om fornyelse:

1)

fuldføre opfriskningstræning som STI hos en ATO

2)

bestå de relevante afsnit af duelighedsprøven, jf. tillæg 9 til dette bilag, for den relevante luftfartøjsklasse eller -type i den FSTD, hvori flyveinstruktionen gives.

For en STI(A), som kun instruerer på BITD, skal duelighedsprøven kun omfatte de øvelser, der er relevante for en praktisk prøve med henblik på udstedelse af et PPL(A)

3)

udføre mindst tre timers flyveinstruktion i den relevante luftfartøjskategori på et fuldstændigt CPL-, IR-, PPL-kursus eller et klasse- eller typerettighedskursus under tilsyn af en FI, CRI, IRI eller TRI, der er udpeget til formålet af en ATO, herunder mindst 1 times flyveinstruktion under tilsyn af en flyveinstruktøreksaminator (FIE).«

49)

Punkt FCL.1000 affattes således:

» FCL.1000 — Eksaminatorbeviser

a)

Generelt

Indehavere af et eksaminatorbevis skal:

1)

medmindre andet fremgår af dette bilag have et certifikat, en rettighed eller et bevis, som svarer til dem, som de er autoriseret til at udføre praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser for, og rettigheden til at give instruktion til dem

2)

være kvalificeret til at fungere som luftfartøjschef i luftfartøjet under en praktisk prøve, duelighedsprøve eller kompetencebedømmelse, hvis den udføres om bord på luftfartøjet.

b)

Særlige betingelser:

1)

Den kompetente myndighed må udstede et særligt bevis, der giver beføjelser til at udføre praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser, hvis det ikke er muligt opfylde kravene i denne subpart, på grund af indførelsen af en eller flere af følgende:

i)

nye luftfartøjer i medlemsstaterne eller i en operatørs flåde

ii)

nye træningskurser i dette bilag.

Et sådant bevis skal være begrænset til de praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser, der er nødvendige for at indføre den nye luftfartøjstype eller det nye træningskursus, og det må under alle omstændigheder højst være gyldigt i ét år.

2)

Indehavere af et bevis, der er udstedt i overensstemmelse med litra b), nr. 1), som ønsker at ansøge om et eksaminatorbevis, skal opfylde forudsætningerne og kravene til forlængelse for den pågældende kategori af eksaminatorbeviset.

3)

Hvis en kvalificeret eksaminator ikke står til rådighed, kan de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde tillade inspektører eller eksaminatorer, der ikke opfylder de relevante krav til instruktør-, type- eller klasserettigheder som specificeret i litra a), at udføre praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser.

c)

Prøve, der tilbydes uden for medlemsstaternes område:

1)

Uanset litra a) udsteder den kompetente myndighed i forbindelse med praktiske prøver og duelighedsprøver, der tilbydes uden for det område, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen, et eksaminatorbevis til ansøgere, som indehaver et pilotcertifikat, der er i overensstemmelse med bilag 1 til Chicagokonventionen, forudsat at disse ansøgere:

i)

mindst har et certifikat, en rettighed eller et bevis svarende til, hvad de er autoriseret til at udføre praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser for, og i alle tilfælde mindst et CPL

ii)

er kvalificeret til at fungere som luftfartøjschef i luftfartøjet under en praktisk prøve eller duelighedsprøve, hvis den udføres om bord på luftfartøjet

iii)

opfylder kravene i denne subpart for udstedelse af det relevante eksaminatorbevis og

iii)

over for den kompetente myndighed demonstrerer en tilstrækkelig viden om de europæiske flyvesikkerhedsregler til at kunne udøve eksaminatorbeføjelser i overensstemmelse med dette bilag.

2)

Det bevis, der nævnes i nr. 1), skal være begrænset til at udføre praktiske prøver og duelighedsprøver:

i)

uden for de områder, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen. og

ii)

til piloter, som har tilstrækkelige færdigheder i det sprog, prøven gives på.«

50)

Punkt FCL.1005 affattes således:

» FCL.1005 — Begrænsning af beføjelser i forbindelse med personlige interesser

Eksaminatorer må ikke udføre:

a)

praktiske prøver eller kompetencebedømmelser med henblik på at udstede et certifikat, en rettighed eller et bevis til ansøgere, som de har givet mere end 25 % af den fornødne flyveinstruktion for det certifikat, den rettighed eller det bevis, som den praktiske prøve eller kompetencebedømmelsen gennemføres med henblik på, og

b)

praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser, hvis de ikke er sikre på, at de kan være objektive.«

51)

Punkt FCL.1025 affattes således:

» FCL.1025 — Gyldighed, forlængelse og fornyelse af eksaminatorbeviser

a)

Gyldighed

Et eksaminatorbevis er gyldigt i tre år.

b)

Forlængelse

For at forlænge et eksaminatorbevis skal indehavere opfylde alle følgende betingelser:

1)

inden bevisets udløbsdato have gennemført mindst seks praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser

2)

i den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før bevisets udløbsdato have deltaget i et opfriskningsseminar for eksaminatorer, der er udbudt af den kompetente myndighed eller af en ATO og godkendt af den kompetente myndighed. En eksaminator, der indehaver et bevis for svæveflyvemaskiner eller balloner, kan i den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før bevisets udløbsdato have fuldført et opfriskningsseminar for eksaminatorer, der er udbudt af en DTO og godkendt af den kompetente myndighed

3)

en af de praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser, der udføres i overensstemmelse med nr. 1), skal finde sted i den umiddelbart forudgående 12-månedersperiode før bevisets udløbsdato, og skal:

i)

være bedømt af en inspektør fra den kompetente myndighed eller af en ledende eksaminator, som specifikt har fået bemyndigelse dertil af den kompetente myndighed med ansvar for eksaminatorbeviset, eller

ii)

opfylde kravene i punkt FCL.1020.

Har personer, som ansøger om forlængelse, beføjelser til mere end én eksaminatorkategori, kan alle eksaminatorbeføjelser efter aftale med den kompetente myndighed forlænges, hvis ansøgerne opfylder kravene i litra b), nr. 1) og 2), og punkt FCL.1020 for én af de kategorier af eksaminatorbeviser, som indehaves.

c)

Fornyelse

Er beviset udløbet, skal ansøgerne, inden de genoptager udøvelsen af beføjelserne, opfylde kravene i litra b), nr. 2), og punkt FCL.1020 inden for den 12-månedersperiode, der går umiddelbart forud for ansøgningen om fornyelse.

d)

Et eksaminatorbevis kan kun forlænges eller fornys, hvis ansøgere demonstrerer, at de fortsat opfylder de krav, som er fastsat i punkt FCL.1010 og FCL.1030.«

52)

Punkt FCL.1005.TRE ændres således:

a)

Litra a), nr. 5), affattes således:

»5)

kompetencebedømmelser med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et TRI- eller SFI-bevis i den relevante luftfartøjskategori, hvis de har fuldført mindst tre år som TRE og har gennemgået specifik træning i kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.1015, litra b).«

b)

Litra b), nr. 4), affattes således:

»4)

kompetencebedømmelser med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et TRI(H)- eller SFI(H)-bevis, hvis de har fuldført mindst tre år som TRE og har gennemgået specifik træning i kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.1015, litra b).«

53)

Punkt FCL.1005.CRE, litra b), affattes således:

»b)

duelighedsprøver for:

1)

forlængelse eller fornyelse af klasse- og typerettigheder

2)

forlængelse af IR, forudsat at de har fuldført mindst 1 500 timer som piloter på flyvemaskiner og har fuldført mindst 450 timers flyvetid i henhold til IFR

3)

fornyelse af IR, forudsat at de opfylder de krav, der er fastsat i punkt FCL.1010.IRE, litra a), og

4)

forlængelse og fornyelse af en EIR, forudsat at de har fuldført mindst 1 500 timer som pilot på flyvemaskiner og opfylder de krav, der er fastsat i punkt FCL.1010.IRE, litra a), nr. 2).«

54)

Punkt FCL.1010.CRE, litra b), affattes således:

»b)

have et CRI- eller FI-bevis med instruktørbeføjelser til den relevante klasse eller type«

55)

Punkt FCL.1010.IRE affattes således:

» FCL.1010.IRE — Forudsætninger

a)

IRE(A)

Personer, der ansøger om et IRE-bevis til flyvemaskiner, skal have et IRI(A)- eller et FI(A)-bevis med instruktørbeføjelser til at give instruktion i IR(A) og have fuldført:

1)

2 000 timers flyvetid som pilot på flyvemaskiner og

2)

450 timers flyvetid i henhold til IFR, hvoraf 250 timer skal være som instruktør.

b)

IRE(H)

Personer, der ansøger om et IRE-bevis til helikoptere, skal have et IRI(H)- eller et FI(H)-bevis med instruktørbeføjelser til at give instruktion i IR(H) og have fuldført:

1)

2 000 timers flyvetid som pilot på helikoptere og

2)

300 timers instrumentflyvetid i helikoptere, hvoraf 200 timer skal være som instruktør.

c)

IRE(As)

Personer, der ansøger om et IRE-bevis til luftskibe, skal have et IRI(As)- eller et FI(As)-bevis med instruktørbeføjelser til at give instruktion i IR(As) og have fuldført:

1)

500 timers flyvetid som pilot på luftskibe og

2)

100 timers instrumentflyvetid på luftskibe, hvoraf 50 timer skal være som instruktør.«

56)

Punkt FCL.1005.SFE affattes således:

» FCL.1005.SFE — Beføjelser og betingelser

a)

SFE på flyvemaskiner (SFE(A)) og SFE på VTOL-luftfartøjer (SFE(PL))

SFE på flyvemaskiner eller VTOL-luftfartøjer har beføjelser til i en FFS — eller med henblik på bedømmelserne i nr. 5) i den relevante FSTD — at udføre følgende:

1)

praktiske prøver og duelighedsprøver med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af typerettigheder til enten flyvemaskiner eller VTOL-luftfartøjer, alt efter hvad der er relevant

2)

duelighedsprøver med henblik på forlængelse eller fornyelse af IR, hvis disse kombineres med forlængelse eller fornyelse af en typerettighed, forudsat at de har bestået en duelighedsprøve for luftfartøjstypen, herunder instrumentrettigheden, inden for det seneste år

3)

praktiske prøver med henblik på udstedelse af ATPL(A)

4)

praktiske prøver med henblik på udstedelse af MPL, hvis de har opfyldt de krav, der er fastsat i punkt FCL.925, og

5)

kompetencebedømmelser med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et SFI-bevis i den relevante luftfartøjskategori, hvis de har fuldført mindst tre år som SFE(A) og har gennemgået specifik træning i kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.1015, litra b).

b)

SFE til helikoptere (SFE(H))

SFE(H) har beføjelser til i en FFS — eller med henblik på bedømmelserne i nr. 4) i den relevante FSTD — at udføre følgende:

1)

praktiske prøver og duelighedsprøver med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af typerettigheder

2)

duelighedsprøver med henblik på forlængelse og fornyelse af IR, hvis disse prøver kombineres med forlængelse eller fornyelse af en typerettighed, forudsat at SFE har bestået en duelighedsprøve for luftfartøjstypen, herunder instrumentrettigheden, inden for det seneste år, der går forud for duelighedsprøven

3)

praktiske prøver med henblik på udstedelse af ATPL(H) og

4)

kompetencebedømmelser med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et SFI(H)-bevis, hvis de har fuldført mindst tre år som SFE(H) og har gennemgået specifik træning i kompetencebedømmelse i overensstemmelse med punkt FCL.1015, litra b).«

57)

Punkt FCL.1010.SFE affattes således:

» FCL.1010.SFE — Forudsætninger

a)

SFE(A)

Personer, der ansøger om et SFE(A)-bevis, skal opfylde alle følgende betingelser:

1)

for flyvemaskiner med flere piloter:

i)

have eller have haft et ATPL(A) og en typerettighed til den relevante flyvemaskinetype

ii)

et SFI(A)-bevis til den relevante flyvemaskinetype og

iii)

have fuldført mindst 1 500 timers flyvetid som piloter på flyvemaskiner med flere piloter

2)

for højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot:

i)

have eller have haft et CPL(A) eller et ATPL(A) og en typerettighed til den relevante flyvemaskinetype

ii)

have et SFI(A)-bevis til den relevante flyvemaskineklasse eller -type

iii)

have fuldført mindst 500 timers flyvetid som piloter på flyvemaskiner med én pilot

3)

med henblik på den første udstedelse af et SFE-bevis have fuldført mindst 50 timers syntetisk flyveinstruktion som TRI(A) eller SFI(A) på den relevante type.

b)

SFE(H)

Personer, der ansøger om et SFE(H)-bevis, skal opfylde alle følgende betingelser:

1)

have eller have haft et ATPL(H) og en typerettighed til den relevante helikoptertype

2)

have et SFI(H)-bevis til den relevante helikoptertype

3)

have fuldført mindst 1 000 timers flyvetid som piloter på helikoptere med flere piloter

4)

med henblik på den første udstedelse af et SFE-bevis have fuldført mindst 50 timers syntetisk flyveinstruktion som TRI(H) eller SFI(H) på den relevante type.«

58)

Tillæg 1, nr. 1.1 og 1.2, affattes således:

»1.1.

Indehavere af et LAPL i en anden luftfartøjskategori skal i forbindelse med udstedelse af et LAPL godskrives fuldt ud i forhold til den teoretiske viden i de generelle emner, der er fastsat i punkt FCL.120. Emnet »navigation« godskrives imidlertid kun, hvis der er tale om en indehaver af et LAPL(A), der ansøger om udstedelse af et LAPL(H), eller en LAPL(H)-indehaver, der ansøger om udstedelse af et LAPL(A).

1.2.

Indehavere af et PPL, CPL eller ATPL i en anden luftfartøjskategori skal i forbindelse med udstedelse af et LAPL(A), et LAPL(H), eller et PPL godskrives fuldt ud i forhold til den teoretiske viden i de generelle emner, der er fastsat i punkt FCL.215, litra a), nr. 1).«

59)

Følgende tilføjes som et nyt punkt 1.2a. i tillæg 1:

»1.2a

Indehavere af et certifikat i en anden luftfartøjskategori skal i forbindelse med udstedelse af et LAPL(B), et LAPL(S), et BPL eller et SPL godskrives fuldt ud i forhold til den teoretiske viden i de generelle emner, der er fastsat i punkt FCL.215, litra b), nr. 1).«

60)

Tillæg 3, del A, nr. 9, litra b), affattes således:

»b)

70 timer som luftfartøjschef, hvoraf op til 55 timer kan være som luftfartøjschefelev. Instrumentflyvetiden som luftfartøjschefelev medregnes kun som flyvetid som luftfartøjschef med op til højst 20 timer.«

61)

Tillæg 3, del C, nr. 8, litra b), affattes således:

»b)

70 timer som luftfartøjschef, hvoraf op til 55 timer kan være som luftfartøjschefelev. Instrumentflyvetiden som luftfartøjschefelev medregnes kun som flyvetid som luftfartøjschef med op til højst 20 timer«

62)

Tillæg 3, del D, nr. 8, litra b), affattes således:

»b)

70 timer som luftfartøjschef, hvoraf op til 55 timer kan være som luftfartøjschefelev.«

63)

Tillæg 3, del E, nr. 3, litra a), affattes således:

»a)

have fuldført 150 timers flyvetid.

Bortset fra kravet om 50 timer som luftfartøjschef i flyvemaskiner kan timer som luftfartøjschef i andre luftfartøjskategorier medregnes i de 150 timers flyvemaskineflyvetid i følgende tilfælde:

1)

20 timer i helikoptere, hvis ansøgere har et PPL(H)

2)

50 timer i helikoptere, hvis ansøgere har et CPL(H)

3)

10 timer i TMG eller svæveflyvemaskiner

4)

20 timer på luftskibe, hvis ansøgere har et PPL(As)

5)

50 timer på luftskibe, hvis ansøgere har et CPL(As).«

64)

Tillæg 3, del K, nr. 3, litra a), affattes således:

»a)

have fuldført 155 timers flyvetid, herunder 50 timer som luftfartøjschef i helikoptere, hvoraf 10 timer skal være på rundflyvning.

Bortset fra kravet om 50 timer som luftfartøjschef i helikoptere kan timer som luftfartøjschef i andre luftfartøjskategorier medregnes i de 155 timers helikopterflyvetid i følgende tilfælde:

1)

20 timer på flyvemaskiner, hvis ansøgere har et PPL(A)

2)

50 timer på flyvemaskiner, hvis ansøgere har et CPL(A)

3)

10 timer i TMG eller svæveflyvemaskiner

4)

20 timer på luftskibe, hvis ansøgere har et PPL(As)

5)

50 timer på luftskibe, hvis ansøgere har et CPL(As).«

65)

Tabellen PRØVENS INDHOLD i relation til flyvemaskinekategorien i tillæg 7 erstattes af følgende tabel:

»Flyvemaskiner

AFSNIT 1 — FORBEREDELSER FØR FLYVNING OG AFGANG

Anvendelse af tjekliste, luftmandskab, afisning/forebyggelse af isdannelse m.v. gælder for alle afsnit

a

Anvendelse af flyvehåndbog (eller tilsvarende), specielt udregning af luftfartøjets præstationer, masse og balance

b

Anvendelse af lufttrafiktjenestedokument, vejroplysninger

c

Udarbejdelse af ATC-flyveplan, IFR-driftsflyveplan

d

Identifikation af de krævede navigationshjælpemidler til afgangs-, ankomst- og indflyvningsprocedurer

e

Inspektion før flyvning

f

Vejrminima

g

Taxiing

h

PBN-udflyvning (hvis relevant):

— Kontrol af, at den korrekte procedure er indlæst i navigationssystemet og — Krydskontrol mellem navigationssystemets display og udflyvningsdiagrammet.

i

Briefing før start, start

j  (°)

Overgang til instrumentflyvning

k  (°)

Procedurer i forbindelse med instrumentudflyvning, herunder PBN-udflyvninger, og højdemålerindstilling

l  (°)

ATC-forbindelse — efterrettelighed, R/T-procedurer

AFSNIT 2 — MANØVRERING, GENERELT  (°)

a

Flyvning udelukkende med reference til instrumenter, herunder: vandret flyvning ved forskellige hastigheder, trim

b

Drej i forbindelse med stigning og nedstigning med opretholdt standarddrej

c

Opretning fra unormale flyvestillinger, herunder opretholdt 45° krængningsdrej og drej i forbindelse med stejl nedstigning

d  (°)

Opretning fra begyndende stall i vandret flyvning eller drej i forbindelse med svag stigning/nedstigning og i landingskonfiguration

e

Begrænset panel: stabiliseret stigning eller nedstigning, vandrette standarddrej på bestemte kurser, genopretning fra usædvanlige flyvestillinger

AFSNIT 3 — EN ROUTE-PROCEDURER I HENHOLD TIL IFR  (°)

a

Tracking, herunder interception, f.eks. NDB, VOR, eller beholden kurs mellem waypoints

b

Anvendelse af navigationssystem og radiohjælpemidler

c

Vandret flyvning, kontrol med kurs, højde og hastighed, power setting, trimindstilling

d

Højdemålerindstilling

e

Fastsættelse og revision af ETA'er (en route-hold om nødvendigt)

f

Overvågning af flyvningens forløb, driftsflyveplan, brændstofforbrug, systemer

g

Procedurer i forbindelse med forholdsregler mod isdannelse, om nødvendigt simuleret

h

ATC-forbindelse — efterrettelighed, R/T-procedurer

AFSNIT 3a — ANKOMSTPROCEDURER

a

Indstilling og tjek af navigationshjælpemidler og identifikation af hjælpemidler, hvis det er relevant

b

Procedurer i forbindelse med ankomst, tjek af højdemåler

c

Højde- og hastighedsbegrænsning, hvis relevant

d

PBN-indflyvning (hvis relevant):

— Kontrol af, at den korrekte procedure er indlæst i navigationssystemet og — Krydskontrol mellem navigationssystemets display og indflyvningsdiagrammet.

AFSNIT 4  (°)— 3D-OPERATIONER (+)

a

Indstilling og tjek af navigationshjælpemidler

Kontrol af vertikal flyvevejsvinkel

For RNP APCH:

— Kontrol af, at den korrekte procedure er indlæst i navigationssystemet og — Krydskontrol mellem navigationssystemets display og indflyvningsdiagrammet.

b

Briefing i forbindelse med indflyvning og landing, herunder tjek ved nedstigning/indflyvning/landing og identifikation af faciliteter

c  (+)

Holdingprocedure

d

Overholdelse af den offentliggjorte indflyvningsprocedure

e

Timing af indflyvning

f

Kontrol med højde, hastighed og kurs (stabilised approach)

g  (+)

Aktiviteter i forbindelse med go-around

h  (+)

Procedurer i forbindelse med afbrudt indflyvning/landing

i

ATC-forbindelse — efterrettelighed, R/T-procedurer

AFSNIT 5  (°)— 2D-OPERATIONER (++)

a

Indstilling og tjek af navigationshjælpemidler

For RNP APCH:

— Kontrol af, at den korrekte procedure er indlæst i navigationssystemet og — Krydskontrol mellem navigationssystemets display og indflyvningsdiagrammet.

b

Briefing i forbindelse med indflyvning og landing, herunder tjek ved nedstigning/indflyvning/landing og identifikation af faciliteter

c  (+)

Holdingprocedure

d

Overholdelse af den offentliggjorte indflyvningsprocedure

e

Timing af indflyvning

f

Højde/afstand til MAPT, hastighed, kontrol med kurs (stabilised approach), Stop Down Fixes (SDF), hvis relevant

g  (+)

Aktiviteter i forbindelse med go-around

h  (+)

Procedurer i forbindelse med afbrudt indflyvning/landing

i

ATC-forbindelse — efterrettelighed, R/T-procedurer

AFSNIT 6 — FLYVNING MED ÉN MOTOR UDE AF DRIFT (kun flermotorede flyvemaskiner) (°)

a

Simuleret motorbortfald efter start eller ved go-around

b

Indflyvning, go-around og proceduremæssig afbrudt indflyvning med én motor ude af drift

c

Indflyvning og landing med én motor ude af drift

d

ATC-forbindelse — efterrettelighed, R/T-procedurer

66)

Tillæg 8 affattes således:

»TILLÆG 8

Godskrivning af IR-delen af en duelighedsprøve for klasse- eller typerettigheder

A.   Flyvemaskiner

Der godskrives kun, når indehavere anmoder om at forlænge eller forny IR-beføjelser for enmotorede flyvemaskiner og flermotorede flyvemaskiner med én pilot, alt efter hvad der er relevant.

Hvis der udføres en praktisk prøve eller en duelighedsprøve omfattende IR, og indehaveren har en gyldig:

Godskrives der i forhold til IR-delen i en duelighedsprøve for:

MPA-typerettighed

Typerettighed til højtydende kompleks flyvemaskine med én pilot

SE-klasserettighed  (*2) og

SE-typerettighed  (*2) og

SP ME-klasse- og typerettighed undtagen for typerettigheder til højtydende kompleks flyvemaskine — kun godskrivning for afsnit 3B i duelighedsprøven i punkt B.5 i tillæg 9

SP ME-klasse- og typerettighed for flyvemaskiner undtagen for typerettigheder til højtydende kompleks flyvemaskine til operationer én pilot

SE-klasserettighed og

SE-typerettighed og

SP ME-klasse- og typerettighed undtagen for typerettigheder til højtydende kompleks flyvemaskine

SP ME-klasse- og typerettighed for flyvemaskiner undtagen for typerettigheder til højtydende kompleks flyvemaskine begrænset til operationer med flere piloter

SE-klasserettighed  (*2) og

SE-typerettighed  (*2) og

SP ME-klasse- og typerettighed undtagen for typerettigheder til højtydende kompleks flyvemaskine  (*2).

SP SE-klasse- eller -typerettighed til flyvemaskiner

SE-klasserettighed og

SE-typerettighed

B.   Helikoptere

Der godskrives kun, hvis indehavere forlænger IR-beføjelser for enten enmotorede helikoptere eller flermotorede helikoptere med én pilot.

Hvis der udføres en praktisk prøve eller en duelighedsprøve, der omfatter IR,

og indehavere har en gyldig:

Godskrives der i forhold til IR-delen i en

duelighedsprøve for:

Typerettighed til en helikopter med flere piloter (MPH)

SE-typerettighed  (*3) og

SP ME-typerettighed (*3)

SP ME-typerettighed til operationer med én pilot

SE-typerettighed  (*3) og

SP ME-typerettighed (*3).

SP ME-klasserettighed begrænset til operationer med flere piloter

SE-typerettighed  (*3) og

SP ME-typerettighed  (*3)

SP SE-typerettighed til operationer med én pilot

SP SE-typerettighed til operationer med én pilot

67)

I tillæg 9, sektion B, foretages følgende ændringer:

a)

Tabellen i punkt 5, litra k), affattes således:

 

»1)

2)

3)

4)

5)

Operationstype

SP

MP

SP MP (første gang)

MP SP (første gang)

SP + MP

 

Træning

Prøver

Træning

Prøver

Træning

Prøver

Træning og prøver (SE-flyvemaskiner)

Træning og prøver (ME-flyvemaskiner)

SE-flyvemaskiner

ME-flyvemaskiner

Første udstedelse

SP-kompleks

Afsnit

1-6

1-7

Afsnit

1-6

1-6

Afsnit 1-7

Afsnit

1-6

MCC

CRM

Menneskelige faktorer

TEM

Afsnit 7

Afsnit

1-6

1.6, 4.5, 4.6, 5.2 og, hvis det er relevant, én indflyvning fra afsnit 3.B

1.6, afsnit 6 og, hvis det er relevant, én indflyvning fra afsnit 3.B

 

 

Forlængelse

SP-kompleks

ikke relevant

ikke relevant

Afsnit

1-6

1-6

ikke relevant

Afsnit

1-6

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

MPO:

Afsnit 1-7 (træning)

Afsnit 1-6 (prøve)

SPO:

1.6, 4.5, 4.6, 5.2 og, hvis det er relevant, én indflyvning fra afsnit 3.B

MPO:

Afsnit 1-7 (træning)

Afsnit 1-6 (prøve)

SPO:

1.6, afsnit 6 og, hvis det er relevant, én indflyvning fra afsnit 3.B

Fornyelse

SP-kompleks

FCL.740

Afsnit

1-6

1-6

FCL.740

Afsnit

1-6

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

Træning: FCL.740

Kontrol: som ved forlængelse

Træning: FCL.740

Kontrol: som ved forlængelse«

b)

I tabellen i punkt 5, litra l), affattes øvelsesrække nr. 7.2.2 således:

»7.2.2.

Følgende øvelser i udretning:

udretning fra nose-high ved forskellige krængningsvinkler og

udretning fra nose-low ved forskellige krængningsvinkler.

P

X

Der må ikke anvendes en flyvemaskine til denne øvelse«

 

 

 

I bilag VI (del-ARA) til forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

68)

I punkt ARA.GEN.220 affattes litra a), nr. 11) og 12), som følger, og et nyt litra a), nr. 13), tilføjes:

»11)

sikkerhedsoplysninger og opfølgende foranstaltninger

12)

anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 og

13)

13)den evaluerings- og tilladelsesprocedure for luftfartøjer, som er fastsat i punkt ORA.ATO.135, litra a), og DTO.GEN.240, litra a).«

69)

Følgende tilføjes som et nyt punkt ARA.GEN.360:

» ARA.GEN.360 — Ændring af kompetent myndighed

a)

Efter at have modtaget en certifikatindehavers anmodning om at ændre den kompetente myndighed som angivet i punkt FCL.015, litra d), i bilag I (del-FCL), skal den modtagende kompetente myndighed uden unødigt ophold anmode den kompetente myndighed om at overføre følgende:

1)

en verifikation af certifikatet

2)

kopier af certifikatindehaverens helbredsdokumentation, der opbevares af denne kompetente myndighed i henhold til punkt ARA.GEN.220 og ARA.MED.150. Helbredsdokumentationen skal overføres i overensstemmelse med punkt MED.A.015 i bilag IV (del-MED), og den skal indeholde et resumé af ansøgerens relevante sygehistorie, verificeret og underskrevet af den lægefaglige ekspert.

b)

Den overførende kompetente myndighed skal opbevare certifikatindehaverens originale certifikater og helbredsdokumentation i overensstemmelse med punkt ARA.GEN.220, ARA.FCL.120 og ARA.MED.150.

c)

Den modtagende kompetente myndighed genudsteder uden unødigt ophold certifikatet og helbredsgodkendelsen, forudsat at den har modtaget og behandlet alle de i litra a) omhandlede dokumenter. Ved genudstedelsen af certifikatet og helbredsgodkendelsen skal den modtagende kompetente myndighed øjeblikkeligt anmode indehaveren af certifikatet om at overdrage det certifikat, den overførende kompetente myndighed har udstedt, tillige med den tilknyttede helbredsgodkendelse.

d)

Den modtagende kompetente myndighed underretter øjeblikkeligt den overførende kompetente myndighed om, at den har udstedt certifikatet og helbredsgodkendelsen til certifikatindehaveren, og at certifikatindehaveren har overdraget certifikatet og helbredsgodkendelsen i henhold til litra c). Indtil der er modtaget en sådan underretning, bevarer den overførende kompetente myndighed ansvaret for certifikatet og den helbredsgodkendelse, der oprindeligt er udstedt til den pågældende certifikatindehaver.«

I bilag VII (del-ORA) til forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

70)

Punkt ORA.ATO.135, litra a), affattes således:

»a)

ATO'en skal anvende en passende flåde af træningsluftfartøjer eller FSTD'er, hvis udstyr er hensigtsmæssigt i forhold til de træningskurser, denne udbyder. Flåden skal bestå af luftfartøjer, som opfylder alle de krav, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1139. Luftfartøjer, der er omfattet af litra a), b), c) eller d) i bilag I til forordning (EU) 2018/1139, må anvendes til træning, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

1)

i forbindelse med en evalueringsproces har den kompetente myndighed konstateret et sikkerhedsniveau svarende til det, der er fastsat i kraft af de væsentlige krav i bilag II til forordning (EU) 2018/1139.

2)

den kompetente myndighed har givet tilladelse til at anvende luftfartøjet til træning hos den pågældende ATO.«

I bilag VIII (del-DTO) til forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

71)

Punkt DTO.GEN.240, litra a), affattes således:

»a)

DTO'en skal anvende en passende flåde af træningsluftfartøjer eller FSTD'er, hvis udstyr er hensigtsmæssigt i forhold til det træningskursus, denne udbyder. Flåden skal bestå af luftfartøjer, som opfylder alle de krav, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1139. Luftfartøjer, der er omfattet af litra a), b), c) eller d) i bilag I til forordning (EU) 2018/1139, må anvendes til træning, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

1)

i forbindelse med en evalueringsproces har den kompetente myndighed konstateret et sikkerhedsniveau svarende til det, der er fastsat i kraft af de væsentlige krav i bilag II til forordning (EU) 2018/1139.

2)

den kompetente myndighed har givet tilladelse til at anvende luftfartøjet til træning hos den pågældende DTO.«


(°)  Skal udføres udelukkende med reference til instrumenter.

(*1)  Kan udføres i en FFS, FTD 2/3 eller FNPT II.

(+)  Kan udføres i afsnit 4 eller afsnit 5.

(++)  For at få eller bibeholde PBN-beføjelser, skal én indflyvning i enten punkt 4 eller 5 være en RNP APCH. Hvis en RNP APCH ikke er praktisk mulig, gennemføres den på en passende udstyret FSTD.«

(*2)  Med forbehold af, at ansøgere inden for de foregående 12 måneder har fløjet mindst tre IFR-udflyvninger og -indflyvninger under udøvelse af PBN-beføjelser, herunder mindst en RNP APCH på en flyvemaskine i SP-klasse eller -type i SP-operationer eller flermotorede ikke-højtydende komplekse flyvemaskiner, har ansøgere bestået afsnit 6 i den praktiske prøve for SP og ikke-højtydende komplekse flyvemaskiner, som flyves udelukkende med reference til instrumenter i SP-operationer.

(*3)  Med forbehold af at ansøgeren inden for de foregående 12 måneder har fuldført mindst tre IFR-udflyvninger og -indflyvninger, under udøvelse af PBN-beføjelser, herunder én RNP APCH-indflyvning (kunne være Point in Space- (PinS-)indflyvning på en helikopter af SP-typen i SP-operationer.«


AFGØRELSER

22.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/53


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1748

af 7. oktober 2019

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, for så vidt angår ændringen af bilag V til nævnte aftales kapitel 4

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1) (»associeringsaftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I artikel 64, stk. 1, i aftalen fastsættes det, at Ukraine skal tilnærme sin sundheds- og plantesundhedslovgivning samt sin dyresundhedslovgivning til EU's som anført i associeringsaftalens bilag V til kapitel 4.

(3)

Ukraine har forpligtet sig til at forelægge en helhedsstrategi i form af en liste over gældende EU-lovgivning vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og dyresundhed (»listen«), til hvilken den agter at tilnærme sin nationale lovgivning. Listen skal tjene som referencedokumentet i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalens kapitel 4 (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender), og skal knyttes til associeringsaftalens bilag V til kapitel 4. Bilag V til associeringsaftalens kapitel 4 skal således ændres ved en afgørelse truffet af Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning (»SPS-Underudvalget«), jf. associeringsaftalens artikel 74, stk. 2, litra c).

(4)

Ukraine forelagde listen for Kommissionen i juni 2016. Ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1391 (2) blev der vedtaget den holdning, som Unionen skal indtage, for så vidt angår ændringen af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4 på grundlag af listen. Ukraine meddelte kort tid derefter, at landet anså det for nødvendigt at foretage yderligere præciseringer og ændringer vedrørende fristerne for vedtagelse, at foretage korrektioner, herunder i forbindelse med overlapning af retsakter, samt at tilføje nye retsakter. SPS-Underudvalgets afgørelse, der blev udfærdiget på grundlag af den holdning, som Unionen vedtog ved afgørelse (EU) 2017/1391, blev derfor ikke vedtaget.

(5)

Ukraine forelagde en revideret udgave af listen for Kommissionen i oktober 2018. På grundlag af denne reviderede udgave af listen vedtager SPS-Underudvalget en afgørelse om ændring af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i SPS-Underudvalget, for så vidt angår ændring af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4.

(7)

Den holdning, som Unionen skal indtage i SPS-Underudvalget, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse om ændring af bilag V til associationsaftalens kapitel 4, som angivet i bilaget til SPS-Underudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærende afgørelse.

(8)

Da listen, der blev vedtaget ved afgørelse (EU) 2017/1391, er revideret, er det nødvendigt at ophæve den afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning (»SPS-Underudvalget«), der er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»associeringsaftalen«), vedrørende ændringen af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4, er at støtte ændringen af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4, som angivet i bilaget til SPS-Underudvalgets udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

2.   Mindre tekniske ændringer af SPS-Underudvalgets udkast til afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i SPS-Underudvalget uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Afgørelse (EU) 2017/1391 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. oktober 2019.

På Rådets vegne

Formand

A.-M. HENRIKSSON


(1)   EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2017/1391 af 17. juli 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side til ændringen af bilag V til nævnte aftale (EUT L 195 af 27.7.2017, s. 13).


UDKAST TIL

AFGØRELSE NR. … VEDTAGET AF UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORVALTNING EU-UKRAINE

af …

om ændring af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORVALTNING HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2014, særlig artikel 74, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1) (»associeringsaftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I artikel 64, stk. 1, i associeringsaftalen fastsættes det, at Ukraine skal tilnærme sin sundheds- og plantesundhedslovgivning samt sin dyrevelfærdslovgivning til EU's som anført i bilag V til associeringsaftalens kapitel 4.

(3)

Ukraine har forpligtet sig til at forelægge en helhedsstrategi i form af en liste over bestemmelser i gældende EU-lovgivning vedrørende sundheds-og plantesundhedsforanstaltninger og dyresundhed (»listen«), til hvilke den agter at tilnærme sin nationale lovgivning. Listen skal tjene som referencedokumentet i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalens kapitel 4 (Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender), og skal knyttestil bilag V til associeringsaftalens kapitel 4.

(4)

Ukraine forelagde listen for Europa-Kommissionen i oktober 2018. På grundlag af listen vedtager Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning (»SPS-Underudvalget«) en afgørelse om ændring af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt, at SPS-Underudvalget træffer afgørelse om at ændre bilag V til associeringsaftalens kapitel 4 ved at erstatte det eksisterende bilag V til associeringsaftalens kapitel 4 med et nyt bilag V til associeringstalens kapitel 4, som angivet i bilaget til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag V til kapitel 4 i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»associeringsaftalen«) erstattes herved af bilag V til associeringsaftalens kapitel 4, som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforvaltning

Formand


(1)   EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.


BILAG

ÆNDRING AF BILAG V TIL ASSOCIERINGSAFTALENS KAPITEL 4

Bilag V til associeringsaftalens kapitel 4 affattes således:

»BILAG V TIL KAPITEL 4

HELHEDSSTRATEGI FOR GENNEMFØRELSE AF KAPITEL 4 (SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER)

LISTE OVER DEN EU-LOVGIVNING, DER SKAL TILNÆRMES AF UKRAINE

Ukraine forpligter sig til at tilnærme sin lovgivning til følgende EU-lovgivning inden for de frister for vedtagelse, der er anført nedenfor, i overensstemmelse med artikel 64, stk. 4, i denne aftale.

EU-lovgivning

Frist for vedtagelse (1)

Kapitel I — Almindelige bestemmelser (folkesundhed)

Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF

2018

Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

2016

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

2016

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum

2016

Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 16/2011 af 10. januar 2011 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger for det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 af 19. september 2011 om de sporbarhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer

2018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 af 11. marts 2013 om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer

2018

Mærkning af og information om fødevarer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004

2018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed

2018

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/63/EU af 24. januar 2013 om vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af særlige betingelser for sundhedsanprisninger som fastsat i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006

2018

Foranstaltninger, som finder anvendelse på animalske produkter

Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning

2019

Kommissionens beslutning 2002/226/EF af 15. marts 2002 om særlig sundhedskontrol ved høstning og forarbejdning af visse toskallede bløddyr med et indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP), der overstiger den grænse, der er fastsat i Rådets direktiv 91/492/EØF

2020

Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel I, Bilag II)

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel V, Bilag III)

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel VII, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel VIII, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel IX, Bilag III)

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel X, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel XI, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel XII, Bilag III)

2020

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel XIII, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel XIV, Bilag III)

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel XV, Bilag III)

2020

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum

2019

Kommissionens forordning (EF) nr. 37/2005 af 12. januar 2005 om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne levnedsmidler

2016

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer

2018

Europa-Parlamentets for Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 234/2011 af 10. marts 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008

2018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 af 1. oktober 2012 om vedtagelse af listen over aromastoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96, om indsættelse af listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2000 og Kommissionens afgørelse 1999/217/EF

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 873/2012 af 1. oktober 2012 om overgangsforanstaltninger vedrørende EU-listen over aromaer og udgangsmaterialer i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008

2018

Andre foranstaltninger

Rådets direktiv 78/142/EØF af 30. januar 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende materialer og genstande, som indeholder monomert vinylclorid, og som er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

2019

Rådets direktiv 82/711/EØF af 18. oktober 1982 om de nødvendige grundregler for kontrol med overføring af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

2019

Rådets direktiv 84/500/EØF af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

2019

Rådets direktiv 85/572/EØF af 19. december 1985 om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

2019

Kommissionens direktiv 93/11/EØF af 15. marts 1993 om frigivelse af N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer fra flaskesutter og narresutter af elastomere og gummi

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer

2019

Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 af 6. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår tilladelse til nye genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, meddelelser om eksisterende produkter samt utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af genetisk modificeret materiale, for hvilket der er foretaget en gunstig risikovurdering

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF

2019

Kommissionens forordning (EF) nr. 1895/2005 af 18. november 2005 om begrænsning i anvendelsen af visse epoxyderivater i materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

2019

Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

2019

Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF

2018

Kommissionens direktiv 2007/42/EF af 29. juni 2007 om materialer og genstande af folie af celluloseregenerater, bestemt til kontakt med fødevarer

2019

Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2008 af 27. marts 2008 om materialer og genstande af genvundet plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. 2023/2006

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 450/2009 af 29. maj 2009 om aktive og intelligente materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

2019

Kommissionens afgørelse 2010/169/EU af 19. marts 2010 om afvisning af at optage 2,4,4'-trichlor-2'-hydroxydiphenylether på EU-listen over additiver, der kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, jf. direktiv 2002/72/EF

2019

Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

2019

Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong, Kina

2019

Kommissionens forordning (EU) nr. 28/2012 af 11. januar 2012 om fastsættelse af krav vedrørende udstedelse af certifikater ved import til og transit gennem Unionen af visse sammensatte produkter og om ændring af beslutning 2007/275/EF og forordning (EF) nr. 1162/2009

2021

Foranstaltninger, der skal medtages efter tilnærmelse af lovgivningen

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser

2020

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

2020

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

2020

Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2014 af 2. juni 2014 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 252/2012

2018

Kapitel II — Dyresundhed

Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

2018

Kommissionens beslutning 86/474/EØF af 11. september 1986 om gennemførelse af veterinærkontrol på stedet i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande

2018

Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf

2018

Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande

2018

Rådets direktiv 90/429/EØF af 26. juni 1990 om fastsættelse af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf

2018

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF

2018

Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed

2018

Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, og om ændring af beslutning 93/195/EØF og 94/63/EF

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Kapitel VII)

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2005 af 21. oktober 2005 om dyresundhedsmæssige betingelser for transport af cirkusdyr mellem medlemsstater

2018

Kommissionens beslutning 2006/168/EF af 4. januar 2006 om fastsættelse af krav vedrørende dyresundhed og udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2005/217/EF

2018

Kommissionens beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt

2019

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

2020

Kommissionens beslutning 2006/767/EF af 6. november 2006 om ændring af beslutning 2003/804/EF og 2003/858/EF for så vidt angår bestemmelser om udstedelse af certifikat for levende bløddyr og levende akvakulturfisk og -fiskevarer til konsum

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter

2020

Kommissionens beslutning 2009/712/EF af 18. september 2009 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/73/EF for så vidt angår internetbaserede informationssider med lister over virksomheder og laboratorier, som medlemsstaterne har godkendt i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning på veterinærområdet og det zootekniske område

2019

Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande

2019

Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande

2018

Kommissionens afgørelse 2010/57/EU af 3. februar 2010 om sundhedsmæssige garantier for transit af dyr af hestefamilien, der transporteres gennem de i bilag I til Rådets direktiv 97/78/EF anførte områder

2019

Kommissionens afgørelse 2010/270/EU af 6. maj 2010 om ændring af del 1 og 2 i bilag E til Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår standardsundhedscertifikaterne for dyr fra bedrifter og for bier og humlebier

2018

Kommissionens afgørelse 2010/471/EU af 26. august 2010 om import til Unionen af sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien for så vidt angår lister over sædopsamlingsstationer og sædbanker, embryoopsamlings- og embryoproduktionshold samt krav vedrørende udstedelse af certifikater

2018

Kommissionens afgørelse 2010/472/EU af 26. august 2010 om import til Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter

2018

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/630/EU af 20. september 2011 om import af tyresæd til Unionen

2018

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/137/EU af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen

2018

Dyresygdomme

Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet

2018

Kommissionens beslutning 92/260/EØF af 10. april 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste

2018

Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest

2018

Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin

2020

Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr

2018

Kommissionens beslutning 2000/428/EF af 4. juli 2000 om diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder og kriterier for evaluering af resultaterne af laboratorieprøver til bekræftelse og differentialdiagnosticering af smitsom blæreudslet hos svin

2018

Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får

2018

Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest

2018

Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest

2018

Kommissionens beslutning 2003/466/EF af 13. juni 2003 om kriterier for etablering af zoner og officielt tilsyn ved mistanke om eller bekræftet forekomst af infektiøs lakseanæmi (ISA)

2018

Kommissionens beslutning 2003/634/EF af 28. august 2003 om godkendelse af programmer, der er forelagt for at opnå godkendelse af zoner og akvakulturbrug i zoner, der ikke er godkendt med hensyn til egtvedsyge (VHS) og infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

2018

Kommissionens beslutning 2005/217/EF af 9. marts 2005 om fastsættelse af dyresundhedsmæssige betingelser og krav om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af koembryoner til Fællesskabet

2018

Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater

2018

Kommissionens afgørelse 2009/3/EF af 18. december 2008 om oprettelse af fællesskabsberedskabslagre af afrikansk hestepest-vaccine

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 789/2009 af 28. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår beskyttelse mod vektorangreb og minimumskrav til programmer for overvågning af bluetongue

2018

Identifikation og registrering af dyr

Kommissionens forordning (EF) nr. 494/98 af 27. februar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 for så vidt angår anvendelsen af administrative minimumssanktioner i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97

2018

Kommissionens beslutning 2000/678/EF af 23. oktober 2000 om nærmere regler for registrering af bedrifter i nationale databaser for svin som fastsat i Rådets direktiv 64/432/EØF

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg

2018

Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas og bedriftslister

2018

Kommissionens beslutning 2006/28/EF af 18. januar 2006 om forlængelse af maksimumsfristen for anbringelse af øremærker på visse kreaturer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 af 11. oktober 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med identifikation og registrering af får og geder

2018

Kommissionens beslutning 2006/968/EF af 15. december 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår retningslinjer og procedurer for elektronisk identifikation af får og geder

2018

Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin

2018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen)

2018

Animalske biprodukter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter)

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 749/2011 af 29. juli 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv

2018

Foranstaltninger, der finder anvendelse på tilsætningsstoffer til fødevarer og foder

Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelserne for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler

2018

Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler

2018

Kommissionens henstilling 2004/704/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxinlignende PCB i foderstoffer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 1876/2006 af 18. december 2006 om midlertidig og permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer

2018

Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 af 25. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 1270/2009 af 21. december 2009 om permanente godkendelser af visse fodertilsætningsstoffer

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 892/2010 af 8. oktober 2010 om visse produkters status som fodertilsætningsstoffer henhørende under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003

2018

Kommissionens henstilling 2011/25/EU af 14. januar 2011 om retningslinjer for sondring mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocidholdige produkter og veterinærlægemidler

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler

2018

Dyrevelfærd

Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner

2018

Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF

2018

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97

2019

Kommissionens beslutning 2006/778/EF af 14. november 2006 om mindstekrav til indsamling af oplysninger i forbindelse med inspektion af produktionssteder, hvor der holdes visse dyr til landbrugsformål

2018

Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger

2018

Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve

2018

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin

2018

Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

2019

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/188/EU af 18. april 2013 om årsrapporter om ikke-diskriminerende kontrol foretaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97

2018

Kapitel III — Plantesundhedsforanstaltninger

Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter

2018

Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd

2018

Rådets direktiv 69/464/EØF af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok

2020

Kommissionens direktiv 92/90/EØF af 3. november 1992 om forpligtelser, som producenter og importører af planter, planteprodukter eller andet skal opfylde, og om nærmere regler for registrering af sådanne personer

2019

Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter og andre genstande inden for Fællesskabet og om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser og nærmere regler for erstatning af plantepas

2020

Kommissionens direktiv 93/51/EØF af 24. juni 1993 om regler for flytning af visse planter, planteprodukter eller andre objekter gennem en beskyttet zone og for flytning af sådanne planter, planteprodukter eller andre objekter, der har oprindelse i og flyttes inden for en sådan beskyttet zone

2020

Rådets direktiv 93/85/EØF af 4. oktober 1993 om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose

2020

Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994 om en procedure for meddelelse om tilbageholdelse af en forsendelse eller af en skadegører, der kommer fra et tredjeland, og som frembyder en overhængende fare for plantesundheden

2019

Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-sortsmyndigheden

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

2020

Rådets forordning (EF) nr. 2506/95 af 25. oktober 1995 om ændring af forordning (EF) nr. 2100/94 om EF- sortsbeskyttelse

2020

Rådets forordning (EF) nr. 2470/96 af 17. december 1996 om forlængelse af gyldigheden af EF-sortsbeskyttelse for så vidt angår kartofler

2020

Kommissionens direktiv 97/46/EF af 25. juli 1997 om ændring af direktiv 95/44/EF om de betingelser, hvorunder visse skadegørende planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag I-V til Rådets direktiv 77/93/EØF, må føres ind i eller flyttes inden for Fællesskabet eller visse beskyttede zoner inden for dette med henblik på forsøg, forskning eller planteforædling

2021

Kommissionens direktiv 98/22/EF af 15. april 1998 om fastsættelse af minimumskravene gældende for plantesundhedskontrol i EF på andre kontrolsteder end kontrolstederne på bestemmelsesstedet af planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande

2019

Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale

2018

Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 2605/98 af 3. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1768/95 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

2020

Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

2019

Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø

2018

Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø

2018

Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler

2018

Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter

2018

Rådets beslutning 2003/17/EF af 16. december 2002 om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande.

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger

2021

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes

2018

Kommissionens direktiv 2004/102/EF af 5. oktober 2004 om ændring af bilag II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

2019

Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2004 af 11. oktober 2004 om fastsættelse af de nærmere betingelser for den nødvendige dokumentation og kriterierne for type og niveau for formindskelse af plantesundhedskontrollen af visse planter, planteprodukter eller andre objekter, der er opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF

2020

Kommissionens direktiv 2004/105/EF af 15. oktober 2004 om fastlæggelse af modeller til officielle plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertifikater for reeksport, som ledsager planter, planteprodukter og andre objekter, der kommer fra tredjelande, og som er opført i Rådets direktiv 2000/29/EF

2019

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

2020

Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2006 af 8. februar 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår medlemsstaternes bemyndigelse til midlertidigt at tillade handel med frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til mindste spireevne

2018

Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF

2020

Kommissionens beslutning 2008/495/EF af 7. maj 2008 om midlertidigt forbud mod brug og salg i Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

2018

Kommissionens direktiv 2008/61/EF af 17. juni 2008 om de betingelser, hvorunder visse skadegørende planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF, må føres ind i eller flyttes inden for Fællesskabet eller visse beskyttede zoner inden for dette med henblik på forsøg, forskning eller planteforædling

2020

Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø

2018

Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion

2018

Kommissionens beslutning 2009/244/EF af 16. marts 2009 om markedsføring i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af en nellike (Dianthus caryophyllus L., linje 123.8.12), der er genetisk modificeret med henblik på farveændring

2018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer

2018

Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2009 af 17. september 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår sagsbehandlingen ved EF-Sortsmyndigheden

2020

Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

2018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF

2020

Kommissionens afgørelse 2010/135/EU af 2. marts 2010 om markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et kartoffelprodukt (Solanum tuberosum L. linje EH92-527-1), der er genetisk modificeret med henblik på et forhøjet indhold af stivelseskomponenten amylopektin

2018

Kommissionens henstilling 2010/C 200/01 af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo'er i konventionelle og økologiske afgrøder

2018

Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 541/2011 af 1. juni 2011 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer

2020

Kommissionens forordning (EU) nr. 547/2011 af 8. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår mærkningskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler

2020

Kommissionens forordning (EU) nr. 544/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår datakravene vedrørende aktivstoffer

2020

Kommissionens forordning (EU) nr. 545/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår datakravene vedrørende plantebeskyttelsesmidler

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 702/2011 af 20. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet prohexadion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 703/2011 af 20. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet prohexadion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 704/2011 af 20. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet azimsulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 705/2011 af 20. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet imazalil, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 706/2011 af 20. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet profoxydim, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 736/2011 af 26. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet fluroxypyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 740/2011 af 27. juli 2011 om godkendelse af aktivstoffet bispyribac, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 786/2011 af 5. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet 1-naphthylacetamid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og beslutning 2008/941/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 787/2011 af 5. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet 1-naphthyleddikesyre, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens beslutning 2008/941/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 788/2011 af 5. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet fluazifop-P, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens beslutning 2008/934/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 797/2011 af 9. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet spiroxamin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 798/2011 af 9. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet oxyfluorfen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens beslutning 2008/934/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 800/2011 af 9. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet tefluthrin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/934/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 807/2011 af 10. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet triazoxid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 810/2011 af 11. august 2011 om godkendelse af aktivstoffet kresoxim-methyl, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 974/2011 af 29. september 2011 om godkendelse af aktivstoffet acrinathrin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens beslutning 2008/934/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 993/2011 af 6. oktober 2011 om godkendelse af aktivstoffet 8-hydroxyquinolin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1143/2011 af 10. november 2011 om godkendelse af aktivstoffet prochloraz, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens beslutning 2008/934/EF

2020

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/787/EU af 29. november 2011 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., for så vidt angår Egypten

2020

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU af 1. marts 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster)

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 359/2012 af 25. april 2012 om godkendelse af aktivstoffet metam, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/340/EU af 25. juni 2012 om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg i henhold til Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår besigtigelse under officielt tilsyn af basisfrø og forædlet frø af generationer forud for basisfrøet

2018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 582/2012 af 2. juli 2012 om godkendelse af aktivstoffet bifenthrin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 589/2012 af 4. juli 2012 om godkendelse af aktivstoffet fluxapyroxad, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 595/2012 af 5. juli 2012 om godkendelse af aktivstoffet fenpyrazamin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 746/2012 af 16. august 2012 om godkendelse af aktivstoffet Adoxophyes orana granulovirus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU af 26. september 2012 om nødforanstaltninger til forebyggelse af spredning af Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematoden) i Unionen

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013 af 24. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstofferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer

2018

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/20/EU af 6. februar 2014 om EU-klasser for basislæggekartofler og certificerede læggekartofler og de betingelser og betegnelser, der skal gælde for disse klasser

2018

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/21/EU af 6. februar 2014 om minimumsbetingelser og EU-klasser for præ-basislæggekartofler

2018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 632/2014 af 13. maj 2014 om godkendelse af aktivstoffet flubendiamid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 571/2014 af 26. maj 2014 om godkendelse af aktivstoffet ipconazol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

2020

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/362/EU af 13. juni 2014 om ændring af beslutning 2009/109/EF om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg vedrørende visse undtagelser for omsætningen af frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter i henhold til Rådets direktiv 66/401/EØF

2018

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/367/EU af 16. juni 2014 om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande

2018

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/83/EU af 25. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

2019

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU af 15. oktober 2014 om krav vedrørende mærkning, lukning og emballering af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, som er omfattet af Rådets direktiv 2008/90/EF

2018

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår registrering af leverandører og sorter samt den fælles sortsliste

2018

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner

2018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF - Erklæring fra Kommissionen

2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer

2018


(1)   »Vedtagelse« betyder gennemførelsesdatoen fastlagt i den relevante retsakt offentliggjort i det ukrainske statstidende eller regeringens meddelelsesblad eller offentliggjort på den officielle hjemmeside for den ukrainske fødevaresikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesmyndighed med direkte virkning eller med en angiven overgangsperiode.«


22.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/73


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1749

af 14. oktober 2019

om anmodningen fra Irland om at deltage i visse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til artikel 4 i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til anmodningen fra Irlands regering, jf. skrivelse af 12. april 2019 til formanden for Rådet for Den Europæiske Union, om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne, som er angivet i nævnte skrivelse, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2002/192/EF (1) bemyndigede Rådet Irland til at deltage i visse af bestemmelserne i Schengenreglerne i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i afgørelsen.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 (2) oprettede Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, almindeligvis benævnt eu-LISA, for at sikre den operationelle forvaltning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac og af visse aspekter af deres kommunikationsinfrastrukturer og eventuelt den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed på grundlag af særskilte EU-retsakter, der bygger på artikel 67-89 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(3)

Ved afgørelse 2012/764/EU (3) bemyndigede Rådet Irland til at deltage i forordning (EU) nr. 1077/2011, i det omfang den vedrører den operationelle forvaltning af VIS og af de dele af SIS II, som Irland ikke deltager i.

(4)

Den 14. november 2018 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (4) vedtaget, hvorved forordning (EU) nr. 1077/2011 blev ophævet. Med forordning (EU) 2018/1726 oprettes Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) (»agenturet«), som erstatter og afløser det agentur, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011. I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1726 skal henvisninger til den ophævede forordning (EU) nr. 1077/2011 forstås som henvisninger til forordning (EU) 2018/1726 og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget til nævnte forordning.

(5)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1726 er agenturet ansvarligt for den operationelle forvaltning af Schengeninformationssystemet (SIS), VIS og Eurodac. Agenturet er også ansvarligt for forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af ind- og udrejsesystemet (EES), DubliNet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Desuden kan agenturet gøres ansvarligt for forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvis dette er fastsat i relevante EU-retsakter, der har hjemmel i artikel 67-89 i TEUF.

(6)

SIS indgår i Schengenreglerne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 (5) og (EU) 2018/1862 (6) regulerer oprettelse, drift og brug af SIS henholdsvis på området ind- og udrejsekontrol og området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Forordning (EU) 2018/1860 (7) regulerer ydermere brugen af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Når forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 træder i kraft, vil de erstatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 (8) og Rådets afgørelse 2007/533/RIA (9), der gælder i øjeblikket på nævnte områder. Irland har dog kun deltaget i vedtagelsen af afgørelse 2007/533/RIA og af forordning (EU) 2018/1862, der udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, der er nævnt i artikel 1, litra a), nr. ii), i afgørelse 2002/192/EF.

(7)

VIS indgår også i Schengenreglerne. Irland deltog ikke i vedtagelsen af Rådets beslutning 2004/512/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (11) og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (12) vedrørende indførelsen, driften eller anvendelsen af VIS, og nævnte retsakter er ikke bindende for Irland.

(8)

Eurodac indgår ikke i Schengenreglerne. Irland har deltaget i vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (13) vedrørende oprettelsen, driften og anvendelsen af Eurodac, der er bindende for Irland.

(9)

EES indgår i Schengenreglerne. Irland deltog ikke i vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (14) vedrørende oprettelsen, driften og anvendelsen af EES, der ikke er bindende for Irland.

(10)

ETIAS indgår også i Schengenreglerne. Irland deltog ikke i vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (15) vedrørende oprettelsen, driften og anvendelsen af ETIAS, der ikke er bindende for Irland.

(11)

DubliNet indgår ikke i Schengenreglerne. Irland er bundet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 (16), som opretter DubliNet, en særskilt sikker elektronisk transmissionskanal.

(12)

Irland har i kraft af sin deltagelse i Eurodac og DubliNet og delvise deltagelse i SIS ret til at deltage i agenturets aktiviteter, i det omfang agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af SIS som reguleret ved forordning (EU) 2018/1862, af Eurodac og af DubliNet.

(13)

Agenturet har status som én enkelt juridisk person og karakteriseres ved enhed i sin organisatoriske og finansielle struktur. I overensstemmelse hermed og med artikel 288 i TEUF blev agenturet oprettet ved én enkelt retsakt, som finder anvendelse i sin helhed i de medlemsstater, som den er bindende for. Dette udelukker muligheden for delvis anvendelse for Irland. Der bør derfor tages de nødvendige skridt for at sikre, at forordning (EU) 2018/1726 finder anvendelse i sin helhed på Irland.

(14)

I overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Irland ved skrivelser af 12. april 2019 meddelt Kommissionen og Rådet, at landet ønsker at acceptere bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1726 om Eurodac og DubliNet.

(15)

I overensstemmelse med proceduren i artikel 331, stk. 1, i TEUF bekræftede Kommissionen ved afgørelse af 23. juli 2019, at forordning (EU) 2018/1726 finder anvendelse på Irland, for så vidt dens bestemmelser vedrører Eurodac og DubliNet. I henhold til nævnte afgørelse finder forordning (EU) 2018/1726 anvendelse på Irland fra datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse om anmodningen fra Irland om at deltage i bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1726 vedrørende SIS som reguleret ved forordning(EU) 2018/1861, der erstatter forordning (EF) nr. 1987/2006, og ved forordning (EU) 2018/1860, og vedrørende VIS, EES og ETIAS.

(16)

Efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse af 23. juli 2019 er første forudsætning for Irlands deltagelse i bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1726 opfyldt.

(17)

Med henblik på at sikre overholdelse af traktaterne og de relevante protokoller og samtidig bevare enhed og sammenhæng i forordning (EU) 2018/1726 har Irland ved skrivelse af 12. april 2019 til Rådet anmodet om at deltage i forordning (EU) 2018/1726 i henhold til artikel 4 i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»Schengenprotokollen«), i det omfang bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1726 vedrører agenturets ansvar for den operationelle forvaltning af SIS som reguleret ved forordning (EU) 2018/1861, som erstatter forordning (EF) nr. 1987/2006, og ved forordning (EU) 2018/1860, og af VIS, EES og ETIAS.

(18)

Rådet anerkender Irlands ret til at anmode om deltagelse i bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1726 i overensstemmelse med Schengenprotokollens artikel 4, i det omfang Irland ikke deltager i forordningen på andet grundlag.

(19)

Irlands deltagelse i forordning (EU) 2018/1726 berører ikke det faktum, at Irland i øjeblikket ikke deltager og ikke kan deltage i bestemmelserne i Schengenreglerne om fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere, visumpolitik og personers passage af medlemsstaternes ydre grænser. Forordning (EU) 2018/1726 indeholder derfor specifikke bestemmelser, der afspejler denne særlige stilling for Irland, navnlig med hensyn til begrænset stemmeret i agenturets bestyrelse.

(20)

Det blandede udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 3 i aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (17), er blevet underrettet om udarbejdelsen af denne afgørelse i overensstemmelse med nævnte aftales artikel 5.

(21)

Det blandede udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 3 i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (18), er blevet underrettet om udarbejdelsen af denne afgørelse i overensstemmelse med nævnte aftales artikel 5 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forlængelse af afgørelse 2002/192/EF og 2012/764/EU deltager Irland i forordning (EU) 2018/1726, i det omfang den vedrører den operationelle forvaltning af VIS og af de dele af SIS, som Irland ikke deltager i, samt af EES og ETIAS.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. oktober 2019.

På Rådets vegne

Formand

J. LEPPÄ


(1)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EUT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2012/764/EU af 6. december 2012 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 337 af 11.12.2012, s. 48).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4).

(9)  Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

(10)  Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(12)  Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(16)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).

(17)   EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(18)   EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.