(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, dvs. fra og med den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd, efter aftale med Det Forenede Kongerige, ved enstemmighed beslutter at forlænge denne frist. I mangel af en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige og en forlængelse af den periode på to år, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU skal en finansiel afregning med hensyn til de finansielle forpligtelser, som følger af Det Forenede Kongeriges medlemskab af Unionen, aftales i en fremtidig international aftale mellem Det Forenede Kongerige og Unionen.

(2)

Denne forordning berører ikke de forpligtelser, som henholdsvis Unionen og Det Forenede Kongerige har påtaget sig i hele den periode, hvori Det Forenede Kongerige har været medlem af Unionen.

(3)

Det er følgelig nødvendigt at fastsætte bestemmelser om forbindelserne mellem Unionen på den ene side og Det Forenede Kongerige og dets støttemodtagere på den anden side, hvad angår finansiering og gennemførelse af Unionens almindelige budget (»budgettet«) for 2019.

(4)

Traktaterne indeholder ikke anden hjemmel end artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab til at vedtage foranstaltninger vedrørende gennemførelsen og finansieringen af budgettet for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(5)

Det Forenede Kongerige og personer og enheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, deltager i en række af Unionens programmer eller foranstaltninger på grundlag af Det Forenede Kongeriges medlemskab af Unionen. Deltagelsen finder sted på grundlag af aftaler med Det Forenede Kongerige eller personer eller enheder etableret i Det Forenede Kongerige, eller afgørelser til fordel for Det Forenede Kongerige eller personer eller enheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, som udgør retlige forpligtelser.

(6)

For så vidt angår mange af de pågældende aftaler og afgørelser kræver reglerne for støtteberettigelse, at modtageren er en medlemsstat eller en person eller enhed, der er etableret i en medlemsstat. Støtteberettigelsen af Det Forenede Kongerige eller af personer eller enheder etableret i Det Forenede Kongerige er i sådanne tilfælde knyttet til Det Forenede Kongerige som medlemsstat. Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen medfører derfor, at sådanne modtagere af EU-finansiering mister deres støtteberettigelse inden for rammerne af aftalerne og afgørelserne. Dette vedrører dog ikke tilfælde, hvor personer eller enheder etableret i Det Forenede Kongerige deltager i en foranstaltning i henhold til, og på de betingelser der gælder i henhold til, de respektive EU-bestemmelser for personer og enheder, der er etableret i et tredjeland.

(7)

Det vil være hensigtsmæssigt for både Unionen og dens medlemsstater og for Det Forenede Kongerige og personer og enheder etableret i Det Forenede Kongerige at gennemføre budgettet for 2019, sådan som det er blevet vedtaget for dette år. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at de retlige forpligtelser, der er undertegnet og vedtaget inden udtrædelsen, fortsat kan gennemføres i hele 2019.

(8)

Derfor bør det fastlægges, på hvilke betingelser Det Forenede Kongerige og personer og enheder etableret i Det Forenede Kongerige fortsat kan være støtteberettigede i 2019 for så vidt angår de aftaler, der er undertegnet med dem, og de afgørelser, der er vedtaget vedrørende dem, frem til den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige (»udtrædelsesdatoen«). Betingelserne vil være, at Det Forenede Kongerige skriftligt har bekræftet over for Kommissionen, at det fortsat vil betale et bidrag beregnet på grundlag af de anslåede egne indtægter fra Det Forenede Kongerige som angivet i budgettet for 2019 som endeligt vedtaget, at en første rate allerede er betalt af Det Forenede Kongerige, og at Det Forenede Kongerige skriftligt har bekræftet over for Kommissionen, at det fuldt ud tillader Unionens revisioner og kontroller i overensstemmelse med gældende regler. I lyset af behovet for vished bør der fastsættes en kort frist for opfyldelse af kravene. Kommissionen bør træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

(9)

Betingelsen vedrørende bidraget fra Det Forenede Kongerige er baseret på budgettet for 2019 som vedtaget. Det er derfor rimeligt, at ingen medlemsstat efter denne forordnings vedtagelse bør befinde sig i en mindre gunstig situation med hensyn til deres bidrag end den, der er fastsat i budgettet for 2019 som vedtaget. For at sikre, at denne forordning er til fordel for samtlige medlemsstater, er det derfor hensigtsmæssigt at fratrække et specifikt beløb fra det beløb, der udgøres af Det Forenede Kongeriges bidrag, og opføre det på Unionens almindelige budget. Et sådant specifikt beløb bør være til fordel for de medlemsstater, der ellers ville være ringere stillet efter vedtagelsen af denne forordning, som yderligere præciseret i særlige praktiske ordninger, der fastsætter fordelingen af de skyldige betalinger og overdrager Kommissionen opgaven med udbetaling af det specifikke beløb.

(10)

Så længe betingelserne for, at Det Forenede Kongerige og personer og enheder etableret i Det Forenede Kongerige er støtteberettigede i henhold til denne forordning, fortsat er opfyldt, bør de også være støtteberettigede i 2019 med henblik på de betingelser, der er fastsat i indkaldelser af forslag, indkaldelser af tilbud, konkurrencer eller enhver anden procedure, som kan føre til finansiering over Unionens budget, med undtagelse af særlige tilfælde, der vedrører sikkerhed og Det Forenede Kongeriges tab af medlemskab af Den Europæiske Investeringsbank, og der bør ydes EU-finansiering til dem. Denne EU-finansiering bør begrænses til støtteberettigede udgifter afholdt i 2019 med undtagelse af offentlige indkøbskontrakter undertegnet før udgangen af 2019 i medfør af afsnit VII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) (»finansforordningen«), som fortsat gennemføres i overensstemmelse med deres vilkår, og med undtagelse af Det Forenede Kongeriges landbrugsordninger med direkte betaling for ansøgningsåret 2019, som bør udelukkes fra at modtage støtte. I overensstemmelse med finansforordningen skal indkaldelser af forslag, indkaldelser af tilbud, konkurrencer eller enhver anden procedure samt eventuelle heraf følgende aftaler med eller afgørelser til fordel for Det Forenede Kongerige eller personer eller enheder etableret i Det Forenede Kongerige fastsætte betingelserne for støtteberettigelse og for fortsættelse heraf med henvisning til nærværende forordning.

(11)

Det Forenede Kongerige og personer og enheder etableret i Det Forenede Kongerige bør også fortsat kunne være støtteberettigede, på de betingelser at Det Forenede Kongerige fortsætter med at betale bidraget for 2019, og at der kan foretages effektive kontroller og revisioner. Hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt, bør Kommissionen træffe afgørelse om, at betingelserne ikke er opfyldt. I så fald bør Det Forenede Kongerige og personer og enheder etableret i Det Forenede Kongerige ikke længere være berettiget til EU-finansiering.

(12)

Foranstaltninger, i forbindelse med hvilke medlemsstater eller personer eller enheder etableret i medlemsstaterne modtager EU-midler, og som vedrører Det Forenede Kongerige, bør også fortsat være støtteberettigede i 2019. Eventuel manglende accept fra Det Forenede Kongeriges side af kontrol og revision bør dog udgøre et element, der skal tages hensyn til ved vurderingen af gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning.

(13)

Foranstaltningerne bør fortsat gennemføres i overensstemmelse med relevante regler for de pågældende foranstaltninger, herunder finansforordningen. Derfor er det nødvendigt at behandle Det Forenede Kongerige som en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af de pågældende regler.

(14)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan, da de vedrører Unionens budget samt programmer og foranstaltninger, som Unionen gennemfører, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)

For at muliggøre en vis fleksibilitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår en mulig forlængelse af de frister, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), og ændringer af betalingsplanen for månederne efter august 2019. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (3). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Hvis det i tilfælde af en risiko for alvorlig forstyrrelse i gennemførelsen og finansieringen af Unionens budget for 2019 er påkrævet af særligt hastende årsager, bør den delegerede retsakt træde i kraft straks og anvendes, så længe hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse.

(16)

For at undgå unødige forstyrrelser for modtagere af støtte under EU's programmer og andre foranstaltninger ved Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato. Eftersom Unionens vedtagne budget, som indeholder bestemmelser om Det Forenede Kongeriges deltagelse i finansieringen heraf, på udtrædelsesdatoen kun dækker 2019, bør det kun finde anvendelse på støtteberettigelsen for året 2019 —

(1)

I maj 2013 indførte Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (2) en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Den gældende antidumpingtold varierer fra 13,1 % til 26,1 %. Alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev pålagt en told på 17,9 %, og alle andre virksomheder blev pålagt en resttold på 36,1 % (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de oprindelige foranstaltninger (3) anmodede European Federation for Table- and Ornamental ware (»FEPF« eller »ansøgeren«), der tegnede sig for mere end 28 % af den samlede produktion i Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i 2017, om indledning af en udløbsundersøgelse. Ansøgeren hævdede, at udløbet af de oprindelige foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(3)

Den 15. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse af de oprindelige foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (5) (»grundforordningen«).

(4)

Undersøgelsen af fortsat dumping omfattede perioden fra 1. april 2017 til 31. marts 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2014 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede især følgende parter om indledningen af udløbsundersøgelsen: ansøgeren, de kendte EU-producenter og deres relevante sammenslutninger, de kendte eksporterende producenter i Kina, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, samt de kinesiske myndigheder.

(6)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for de tidsfrister, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også mulighed for skriftligt at anmode om en høring med Kommissionens undersøgelsestjenester og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

De klagende EU-producenter, repræsenteret ved ansøgeren, anmodede Kommissionen om at holde deres navne fortrolige for at undgå en mulig risiko for repressalier fra de kinesiske lokale myndigheder og/eller fra private aktører i Kina. De hævdede, at en afdækning af klagernes identitet potentielt kunne have en alvorlig negativ indvirkning på deres forretningsaktiviteter og forholdet til de kinesiske modparter, som de havde stærke forbindelser med.

(8)

Kommissionen vurderede disse anmodninger og den tilhørende dokumentation. Den konkluderede, at der ganske rigtigt var bevis for en betydelig risiko for repressalier. På dette grundlag indrømmede den fortrolig behandling af navnene på de klagende producenter (6).

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Forud for indledningen havde 25 EU-producenter indgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På dette grundlag havde Kommissionen udtaget en foreløbig stikprøve på fire producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen (7). Stikprøveudtagningen blev foretaget på grundlag af producenternes produktionsmængder af samme vare, størrelse, geografiske placering i Unionen og produktsegment. De fire EU-producenter producerede alle større varetyper og var beliggende i fire medlemsstater. To af disse producenter var små og mellemstore virksomheder (SMV'er (8)). Den foreløbige stikprøve tegnede sig for over 10 % af den samlede anslåede EU-produktion i 2017.

(11)

Efter udtagningen af den foreløbige stikprøve meddelte en af producenterne i stikprøven Kommissionen, at den fejlagtigt havde betegnet sig som en SMV, da dette faktisk ikke var tilfældet. For at bevare en repræsentativ stikprøve ændrede Kommissionen sin foreløbige stikprøve og inkluderede endnu en SMV (9). Den endelige stikprøve omfattede fem EU-producenter (heraf to SMV'er), der producerede alle større varetyper, og som var beliggende i fem medlemsstater (10). Denne stikprøve tegnede sig for over 10 % af EU-erhvervsgrenens samlede anslåede produktion i 2017.

(12)

China Chamber of Commerce for Exports and Imports of Light Industrial Products and Art Crafts (»CCCLA«) fremsatte bemærkninger til den begrænsede repræsentativitet (over 10 %), som de stikprøveudtagne virksomheder tegnede sig for, i forhold til den oprindelige undersøgelse (over 20 %). Da sektoren for bordservice af keramik er meget opsplittet, og da stikprøven skal inkludere både store og små virksomheder, der fremstiller forskellige varetyper i forskellige medlemsstater, fandt Kommissionen imidlertid, at stikprøven omfattede den største repræsentative salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Femten importører gav sig til kende over for Kommissionen, hvoraf tolv afgav de ønskede oplysninger. På baggrund af antallet af svar besluttede Kommissionen at begrænse antallet af importører, som den ville undersøge, og udtog en stikprøve. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen to virksomheder svarende til den største repræsentative import- og salgsmængde af den undersøgte vare i Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed (11). I henhold til de tal, der blev indberettet i stikprøvefasen, tegnede de stikprøveudtagne virksomheder sig for 2-5 % af importen af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Den anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

534 kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaerne og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter tegnede sig tilsammen for ca. 82 % og 76 % af de kinesiske salgsmængder og -værdier for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Efter en analyse af oplysningerne fra de kinesiske eksporterende producenter besluttede Kommissionen at begrænse sin undersøgelse til et rimeligt antal eksporterende producenter ved at udtage en stikprøve i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Den 29. juni 2018 (notat til dossieret nr. t18.007505) udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre grupper af eksporterende producenter baseret på den største salgsmængde til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge Eurostat tegnede de tre stikprøveudtagne grupper sig for ca. 8,8 % af den samlede kinesiske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (12).

(16)

CCCLA fremsatte bemærkninger til de stikprøveudtagne virksomheders begrænsede repræsentativitet i forhold til den oprindelige undersøgelse (næsten 20 %). Da sektoren for bordservice af keramik er meget opsplittet, fandt Kommissionen imidlertid, at udtagelsen af de tre største grupper ud fra deres opgivne eksportsalg til Unionen udgjorde den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(17)

Den 25. juli 2018 meddelte en af de stikprøveudtagne grupper (13) Kommissionens tjenestegrene, at den havde besluttet at indstille samarbejdet og ikke indsende en spørgeskemabesvarelse. Efterfølgende besluttede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 4, at udtage en ny stikprøve ved at tilføje endnu en gruppe, den fjerdestørste med hensyn til EU-salg i den nuværende undersøgelsesperiode (14).

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne grupper af kinesiske eksporterende producenter og til den kinesiske regering, til de fem stikprøveudtagne EU-producenter og til de to stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører. To grupper af kinesiske eksporterende producenter, fire stikprøveudtagne EU-producenter og to stikprøveudtagne importører indsendte fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet.

(19)

En lille EU-producent meddelte Kommissionen, at den ikke ville være i stand til at give en fyldestgørende besvarelse af spørgeskemaet, og den ophørte derfor med at samarbejde. Da dette skete på et sent tidpunkt i proceduren, var det ikke muligt at udskifte den stikprøveudtagne virksomhed. Virksomhedens tilbagetrækning havde en indvirkning på stikprøvens repræsentativitet, da den blev reduceret til tre store producenter og en SMV i stedet for to SMV'er. Den ændrede stikprøve tegnede sig imidlertid stadig for over 10 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion i 2017, herunder alle relevante produktsegmenter (porcelæn, stentøj og fajance), store virksomheder og SMV'er, og en repræsentativ geografisk fordeling (fire medlemsstater (15)).

(20)

En gruppe af stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter indsendte en meget mangelfuld besvarelse af spørgeskemaet uden oplysninger om hjemmemarkedssalg og omkostninger, hvilket gjorde det umuligt for Kommissionen at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen har derfor meddelt denne gruppe, at den, for så vidt angår denne gruppe, kan basere sine undersøgelsesresultater på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18 (16).

(21)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter:

(22)

I lighed med de klagende EU-producenters anmodning i den indledende fase, som er beskrevet i betragtning 7, anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter om, at deres identitet blev holdt fortrolig af frygt for, at de ville blive udsat for repressalier fra kunder eller konkurrenter, der er berørt af denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 1. Kommissionen foretog en individuel undersøgelse af hver af disse anmodninger om fortrolig behandling for at se, om de var berettigede. Den fastslog, at der i hvert enkelt tilfælde var en reel mulighed for repressalier og accepterede at hemmeligholde de pågældende virksomheders navne (17). Kommissionen fandt desuden, at det ikke var hensigtsmæssigt at oplyse om de fem medlemsstater, hvori de stikprøveudtagne virksomheder er beliggende, da dette også uundgåeligt ville afsløre de pågældende virksomheders identitet.

(23)

CCCLA påstod både før og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at den manglende fremlæggelse af de stikprøveudtagne EU-producenters identitet udgjorde en alvorlig krænkelse af andre interesserede parters ret til forsvar. For det første fastholdt parten, at der ikke var blevet fremlagt oplysninger om forbindelserne mellem EU-producenter og kinesiske virksomheder inden for samme sektor. I det notat til dossieret, der indeholdt CCCLA's vurdering af det bevismateriale, som EU-producenterne havde fremlagt, havde Kommissionen imidlertid oplyst de forbindelser, der eksisterer med kinesiske virksomheder, og som kunne bringes i fare på grund af oplysninger om EU-producenternes identitet (18). For det andet fremførte CCCLA en kritik, da parten mente, at anonymiteten ville forhindre den i at fremsætte fyldestgørende bemærkninger til stikprøvens repræsentativitet, i at fastslå, om en virksomhed i stikprøven fremstiller mærkevarer eller andre varer, og i at kontrollere rigtigheden af Kommissionens konklusioner om skade.

(24)

Det fremgår af Domstolens retspraksis, at beskyttelsen af retten til forsvar, hvor det er nødvendigt, skal afstemmes med fortrolighedsprincippet, der er specifikt fastsat i grundforordningens artikel 19 (19). Selv om denne afstemning af forskellige hensyn gør det muligt at modtage ikke-fortrolige sammendrag (for eksempel i intervalform og/eller som indekserede elementer af oplysninger), hvis de pågældende oplysninger ikke fører til afsløring af virksomhedshemmeligheder, er den ikke absolut.

(25)

Med anvendelsen af dette princip har Kommissionen i løbet af den nuværende undersøgelse sikret, at alle relevante spørgsmål kunne efterprøves og behandles i de dossierer, der stilles til rådighed for interesserede parter. Disse dossierer indeholdt meddelelser om stikprøveudtagningen og repræsentativiteten, åbne indlæg fra de stikprøveudtagne EU-producenter, herunder intervaller og/eller indekserede oplysninger og anden relevant kommunikation med disse virksomheder og deres repræsentanter, f.eks. om procentdelen af mærkevarer fremstillet af de forskellige virksomheder i stikprøven. Ved udtagningen af virksomheder til stikprøven eller ved fastlæggelsen af Kommissionens konklusioner om skade blev der ikke anvendt andre oplysninger end dem, som var tilgængelige for de interesserede parter i det åbne dossier. Offentliggørelsen af navnene på disse virksomheder ville derfor ikke have givet de interesserede parter yderligere oplysninger, der kunne have været relevante for at kontrollere rigtigheden af Kommissionens konklusioner. Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne i de dokumenter, der blev fremlagt for de interesserede parter, var tilstrækkelige til at sikre de interesserede parters ret til at forsvare sig, mens offentliggørelsen af navnene på EU-producenterne sandsynligvis ville have forårsaget uoprettelig og uforholdsmæssig økonomisk skade for dem. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som skulle vise, at der i Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(27)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kendte producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår input anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. De to producenter, der indsendte besvarelser af stikprøveskemaet, indsendte også de oplysninger, der anmodes om i bilag III.

(28)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sendte Kommissionen også et spørgeskema til den kinesiske regering. I dette spørgeskema blev den kinesiske regering opfordret til at fremlægge sine synspunkter vedrørende beviserne i ansøgerens anmodning, alle andre foreliggende beviser vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger, herunder navnlig rapporten, samt om det hensigtsmæssige i at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. Kommissionen modtog ikke noget svar.

(29)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(30)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(31)

Den 18. juli 2018 offentliggjorde Kommissionen et første notat til dossieret (20) (»notat af 18. juli«) med en opfordring til interesserede parter om at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kunne anvende til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. På grundlag af besvarelserne af bilag III til indledningsmeddelelsen fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden tre mulige repræsentative lande: Brasilien, Thailand og Tyrkiet.

(32)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra CCCLA og ansøgeren.

(33)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som den havde modtaget fra interesserede parter, i et andet notat (21) af 9. oktober 2018 vedrørende kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notat af 9. oktober«). I notatet af 9. oktober fastsatte Kommissionen også listen over produktionsfaktorer og konkluderede, at Tyrkiet på daværende tidspunkt var det mest passende repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra CCCLA og ansøgeren. Disse bemærkninger er behandlet i denne forordnings afsnit 3.2.3.

(34)

Den 26. april 2019 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold (»endelig fremlæggelse«). Alle parter fik en frist på 20 dage til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Efter anmodning fra CCCLA blev der afholdt en høring den 17. maj 2019.

(35)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(36)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, med undtagelse af keramiske møller til krydderier og deres kværne af keramisk materiale, keramiske kaffemøller, keramiske knivslibere, keramiske slibestål, keramiske køkkenartikler til at skære, kværne, rive, skive, skrabe og skrælle og pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til bagning af pizza eller brød, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 6911 10 00, ex 6912 00 21, ex 6912 00 23, ex 6912 00 25 og ex 6912 00 29 (Taric-kode 6911100090, 6912002111, 6912002191, 6912002310, 6912002510 og 6912002910), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«).

(37)

Bordservice og køkkenartikler kan være fremstillet af porcelæn (inkl. china/benporcelæn), almindeligt ler, stentøj, fajance eller fint ler eller andre materialer. Den færdige keramiske vare afhænger af arten og sammensætningen af de vigtigste råmaterialer såsom ler, kaolin, feldspat og kvarts.

(38)

Bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale handles i mange forskellige former, som har udviklet sig med tiden. De anvendes på en lang række steder, f.eks. husholdninger, hoteller, restauranter eller plejeinstitutioner, og er hovedsagelig bestemt til kontakt med fødevarer.

(39)

Som det fremgik af den oprindelige undersøgelse, har bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, som fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, bordservice af keramisk materiale, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, som importeres til Unionen fra Kina, de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat dumping fra Kina.

(41)

Ifølge Eurostat eksporterede Kina i den nuværende undersøgelsesperiode 376 421 ton bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale til Unionen til en samlet værdi af 671 978 000 EUR. I samme periode var de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters oplyste mængde og værdi på 292 866 ton og 484 020 950 EUR svarende til henholdsvis 78 % og 72 %. I en opsplittet industri som bordservice af keramik kan dette betragtes som en høj grad af samarbejde.

(42)

Samtidig trak en af de fire stikprøveudtagne grupper sig fra samarbejdet uden at indsende en spørgeskemabesvarelse, og en anden indgav en meget mangelfuld spørgeskemabesvarelse, der ikke gav Kommissionen mulighed for at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. En tredje stikprøveudtaget gruppe besluttede desuden at trække sig fra samarbejdet under kontrolbesøget (22). Under kontrolbesøget hos denne gruppe fandt Kommissionen, at oplysningerne i besvarelsen af spørgeskemaet ikke i tilstrækkeligt omfang kunne efterprøves på grund af manglende dokumentation. Virksomheden fremlagde navnlig ikke dokumentation for produktionsoutput samt dokumentation for levering af råvarer/færdigvarer i den nuværende undersøgelsesperiode. Visse elektroniske dokumenter, såsom købsordrer og købskontrakter vedrørende leverancer i den nuværende undersøgelsesperiode var heller ikke tilgængelige under kontrolbesøget i virksomhedens lokaler. Desuden svarede den fremlagte dokumentation for mindst én transaktion ikke til den efterprøvede information/dokumentation, som Kommissionen havde modtaget fra virksomhedens leverandør. Alle disse resultater bekræfter konklusionen om, at de afgivne oplysninger ikke var pålidelige, og at en del af produktionen og oprindelsen af eksportsalget til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var forkert angivet.

(43)

Således samarbejdede tre af de fire grupper, der indgik i stikprøven, trods deres oprindelige aftale ikke i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede de pågældende virksomheder samt de kinesiske myndigheder (23) om, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 kan basere sine undersøgelsesresultater vedrørende fortsat og/eller fornyet dumping på de foreliggende faktiske oplysninger.

(44)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(45)

Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« (»SA&G«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(46)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation var passende.

(47)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(48)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste af elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne for den pågældende vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det ganske vist ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere af elementerne på listen. Eventuelle konklusioner om væsentlige fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig når begrebet »socialistisk markedsøkonomi«, der er nedfældet i den kinesiske forfatning, og hele retssystemet giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(49)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(50)

I den forbindelse havde Kommissionen tidligere udarbejdet et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations (»rapporten«). Rapporten viser, at der finder betydelig statslig indgriben sted på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger inden for mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt i specifikke sektorer (såsom den keramiske sektor). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Anmodningen indeholdt også relevant dokumentation, der supplerede rapporten.

(51)

Anmodningen støttede påstande om væsentlige fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), og supplerede rapporten.

(52)

For det første henviste ansøgeren i afsnit 3.b.i. i anmodningen til forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina som fastslået i rapporten. Ansøgeren uddybede desuden disse oplysninger i et særskilt dokument, der er vedlagt anmodningen (»ThinkDesk-rapporten«) (24).

(53)

På grundlag af ovennævnte dokumenter hævdede ansøgeren, at der foreligger fordrejninger i forhold til produktionsfaktorer. Desuden hævdede ansøgeren, at der findes forbindelser mellem kinesiske politiske beslutningstagere og bestyrelser for producenter af bordservice og køkkenartikler, som ansøgeren betegnede som »relativt omfattende«.

(54)

Ansøgerens anmodning indeholder også eksempler på betydelig statsstøtte til producenter af bordservice og køkkenartikler i de senere år. ThinkDesk-rapporten fremhæver de kinesiske myndigheders økonomiske fordele og støtteforanstaltninger i den keramiske sektor. Desuden henvises der i ovennævnte rapport til, at der findes en økonomisk politik til fremme af innovativ kapacitet og teknologisk opgradering inden for den keramiske sektor. I den forbindelse nævner den visse finansielle støtteforanstaltninger, som er blevet indført af myndigheder på alle administrative niveauer (25).

(55)

Blandt andre støtteforanstaltninger har ansøgeren godtgjort, at der ydes offentlig støtte til eksport i form af momsnedsættelse eller eksportkreditforsikring gennem det statsejede China Export & Credit Insurance Corporation (Sinosure), som de kinesiske keramikproducenter har draget fordel af (26). Desuden fremgår det af ThinkDesk-rapporten, at den keramiske industris betydning for de lokale økonomier har ført til omfattende finansiel og ikke-monetær støtte fra de regionale myndigheder (27). Desuden er virksomhederne blevet indrømmet finansiel støtte i forbindelse med markedsføring, patenter og varemærker (28).

(56)

På grundlag af rapporten og ThinkDesk-rapporten påstod ansøgeren, at staten på nuværende tidspunkt havde en dominerende rolle i den kinesiske økonomi, og konkluderede, at sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale var genstand for væsentlige markedsfordrejninger.

(57)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, da der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(58)

I henhold til punkt 5.2.2 i indledningsmeddelelsen og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), blev alle interesserede parter opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere beviserne i sagsakterne i forbindelse med indledningen af proceduren for at påvise, at der forelå væsentlige fordrejninger. Ingen af de eksporterende producenter gjorde brug af denne mulighed. Desuden blev de eksporterende producenter specifikt opfordret til i spørgeskemaet for eksporterende producenter at fremsætte påstande og fremlægge dokumentation, hvis de mente, at nogle af eller alle deres omkostninger ikke var påvirket af væsentlige fordrejninger. En eksporterende producent hævdede, at dennes råmaterialeomkostninger ikke var fordrejede. På trods af en udtrykkelig anmodning inden kontrolbesøget fremlagde virksomheden dog ikke dokumentation under kontrolbesøget. Som forklaret i betragtning 42 besluttede virksomheden endda at indstille sit samarbejde.

(59)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCLA, at WTO's antidumpingaftale ikke udgør en proceduremæssig hindring i for at fremsætte bemærkninger til en landerapport. Kommissionen bemærkede, at denne påstand hænger sammen med CCCLA's holdning til, om den nye metode er i overensstemmelse med WTO, jf. betragtning 126 og 127. Påstanden blev derfor afvist.

(60)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCLA desuden, at de kinesiske eksporterende producenter på intet tidspunkt blev givet en fyldestgørende mulighed for at påvise, at de ikke var blevet individuelt berørt af de væsentlige fordrejninger, der var nævnt i rapporten og ThinkDesk-rapporten. Endvidere hævdede CCCLA, at en individuel eksportør i henhold til EU's nye antidumpingmetode (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 af 12. december 2017) ikke længere havde mulighed for at påvise, at den pågældende kunne behandles adskilt fra den påståede landsdækkende situation, i modsætning til den metode, der var gældende for Kina i henhold til artikel 2, stk. 7, i den tidligere udgave af grundforordningen, som gav individuelle eksportører mulighed for at blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, hvis de kunne godtgøre det. CCCLA påstod derfor, at Kommissionen havde handlet i strid med princippet om god forvaltningsskik, retfærdig procedure og retten til forsvar for så vidt angår alle kinesiske eksportører og i strid med artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

(61)

Kommissionen minder om, at princippet om god forvaltningsskik, når det er udtryk for en særlig rettighed, såsom retten til at få en sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist, som fastsat i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, skal betragtes som en EU-retlig regel, hvis formål er at tillægge borgerne rettigheder. Ifølge retspraksis tillægger princippet om god forvaltningsskik imidlertid ikke i sig selv fysiske personer rettigheder, medmindre det er et udtryk for specifikke rettigheder (29). I den forbindelse skal det bemærkes, at alle parter, i modsætning til CCCLA's påstande, i løbet af udløbsundersøgelsen havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til forekomsten af væsentlige fordrejninger, forbindelsen til den pågældende vare og indvirkningen heraf på deres virksomhed. Eksporterende producenter kunne have besvaret afsnit F-5 i spørgeskemaet. En eksporterende producent kunne have forsøgt at fremlægge beviser til støtte for dennes påstand om, at omkostningerne til råmaterialer ikke er fordrejede. Som nævnt i betragtning 58, valgte ingen af parterne at benytte sig af denne mulighed. Disse interesserede parter kan derfor ikke påberåbe sig princippet om god forvaltningsskik, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i forbindelse med deres påstand om, at der foreligger væsentlige fordrejninger for de pågældende eksporterende producenter. Desuden er teoretiske argumenter baseret på abstrakte sammenligninger mellem forskellige udgaver af antidumpinglovgivningen ikke relevante i forbindelse med artikel 41 i chartret, da Kommissionen er juridisk forpligtet til at følge den gældende lovgivning. Kommissionen bemærker endvidere, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, tredje led, kan eksportørernes interne omkostninger anvendes til at fortolke den normale værdi »men kun i det omfang, hvor det er fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation«. Det betyder, at der kan tages hensyn til en eksporterende producents individuelle situation, hvis dette krav er opfyldt, og at dennes egne omkostninger i så fald vil blive anvendt til at fastsætte den normale værdi. Under alle omstændigheder minder Kommissionen om, at CCCLA ikke kan påberåbe sig en proceduremæssig rettighed, som ikke berører den individuelt og negativt, og at CCCLA ikke kan påberåbe sig en krænkelse af en bestemt rettighed, som tillægges dens medlemmer individuelt.

(62)

Kommissionen afviste derfor påstanden om, at artikel 41 i chartret var blevet overtrådt.

(63)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på konceptet med en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (30). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for betydelige statslige indgreb i økonomien, den giver faktisk udtrykkeligt mandat til sådanne indgreb. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private ejerskab, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel: den henviser til socialismens primære fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (31).

(64)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende plads, da dette blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti.« (32) Det er et godt eksempel på den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP udøver over det økonomiske system i Kina. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(65)

Den kinesiske stat forfølger en interventionistisk økonomisk politik for at nå mål, der er sammenfaldende med den politiske dagsorden, som CCP har fastsat, i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold, der gør sig gældende på et frit marked (33). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(66)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer har bredere mål. Planerne specificerer også de midler, der skal bruges til at støtte de relevante brancher/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektiv tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også punkt 3.2.2.5) (34).

(67)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Disse banker skal, når de udformer og gennemfører deres udlånspolitik, tilpasse sig regeringens industripolitiske mål og ikke først og fremmest vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også punkt 3.2.2.8) (35). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finanssystem, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Desuden er disse dele af den finansielle sektor bortset fra banksektoren institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (36).

(68)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (37). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (38).

(69)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i en fordrejning af den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (39).

(70)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(71)

Eftersom den kinesiske industri for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale er stærkt fragmenteret, er det vanskeligt at drage generelle konklusioner om ejerskabsmønstrene for sektoren, for så vidt angår statsligt ejerskab. I anmodningen analyserede ansøgeren ni børsnoterede virksomheden, som er relativt store producenter af bordservice og køkkenartikler og som eksporterer en betydelig del af deres produktion. Ifølge ansøgeren havde staten på tidspunktet for analysen i otte af disse ni virksomheder en andel på op til 5 %, mens forskellige statsejede enheder havde en samlet andel på næsten 50 % i den niende virksomheder (40). Statens kapitalandel i andre førende producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (41) varierer fra 46,5 % i Jiangsu Gaochun (42), til 30,34 % i Jingdezhen Redleaf Ceramics (43), og til 33 % i Sanyuan Ceramics (44). Kommissionen råder ikke over tal vedrørende de andre kinesiske virksomheder i sektoren. Dokumentationen underbygger derfor ikke en konstatering af et betydeligt statsligt ejerskab inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(72)

Hvad angår statslig kontrol, opretholder regeringen og CCP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne. Staten (og i mange henseender også CCP) udarbejder og fører ikke kun aktivt tilsyn med de enkelte virksomheders gennemførelse af generelle økonomiske politikker, men forbeholder sig også retten til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. De elementer, der tyder på, at der forekommer offentlig kontrol med virksomheder inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, uddybes yderligere i afsnit 3.2.2.4.

(73)

Analysen af politisk tilsyn og politisk vejledning fra staten i den keramiske sektor er uddybet i afsnit 3.2.2.4 og 3.2.2.5. Med det høje niveau af statslig kontrol og indgriben i den keramiske sektor som beskrevet nedenfor hindres selv privatejede producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i at operere på markedsvilkår.

(74)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at markedet for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i Kina i betydeligt omfang blev dækket af virksomheder, der er underlagt kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side.

(75)

Den kinesiske stat er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (45)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere virksomhedsbeslutninger i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og at følge partidisciplinen (46). Det forlød i 2017, at der fandtes particeller i 70 % af ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forbindelse med forretningsbeslutninger i deres respektive virksomheder (47). Disse regler finder generel anvendelse i den kinesiske økonomi på tværs af alle sektorer, herunder den keramiske sektor. Det fastslås derfor, at disse regler også gælder for producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale samt deres leverandører.

(76)

Især i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale er der tætte forbindelser mellem beslutningsprocesserne hos kinesiske producenter af bordservice og køkkenartikler af keramik og staten, navnlig CCP. ThinkDesk-rapporten indeholder navnene på de personer, der beklæder lederstillinger i seks af de virksomheder, der udfører eller har udført offentlige funktioner (48). Kommissionen fastslog på grundlag af andre kilder, at følgende gjorde sig gældende i forbindelse med tre af disse førende producenter af bordservice af keramisk materiale: Bestyrelsesformanden og den administrerende direktør for den stikprøveudtagne virksomhed Guangdong Songfa Ceramics Co. Ltd, som er en af de største eksportører på EU-markedet, var delegeret til den 11. nationale folkekongres i Kina (49) og var medlem af den 12. folkekongres i Guangdongprovinsen (50); bestyrelsesformanden for en andet børnoteret Guangdong-virksomhed - Great Wall of Cultural Group Holding Co Ltd. - var delegeret til førnævnte 12. folkekongres i Guangdongprovinsen (51); bestyrelsesformanden for den børsnoterede virksomhed Guangdong Sitong Group Co., Ltd. var også medlem af den rådgivende konference for det kinesiske folks lokalkomité i Chaozhou (52); desuden har samme virksomheds næstformand i bestyrelsen og den administrerende direktør samtidig været medlem af det stående udvalg under den 13. kommunale folkekongres i Chaozhou (53). Derudover fastslog Kommissionen, at alle kandidater, der i 2018 var på valg som ikke-uafhængige bestyrelsesmedlemmer i Songfa Ceramics Co. Ltd., var medlemmer af CCP (54).

(77)

Med hensyn til Songfa Ceramics fandt Kommissionen også, at virksomheden i 2017 og 2018 modtog finansielle overførsler, der i virksomhedens regnskaber fremgår som »tilskud til partimedlemmers udgifter til aktiviteter, som er forbundet med »de to nye typer organisationer«« (55). Udtrykket »to nye typer organisationer« definerer en statslig politik, der sigter mod at skabe græsrodsorganisationer (hovedsagelig particeller) i virksomheder og i »sociale organisationer« (56). Uanset størrelsen af de finansielle overførsler til Songfa, viser eksistensen heraf alene, at der er en tæt forbindelse mellem de keramikproducerende virksomheder og CCP, og at CCP udvikler sine aktiviteter inden for virksomheden.

(78)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.2.8) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet (57).

(79)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den statslige tilstedeværelse i virksomheder inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale samt i finanssektoren og andre inputsektorer kombineret med den ramme, der er beskrevet i afsnit 3.2.2.3 og i de efterfølgende afsnit, gør det muligt for den kinesiske regering at påvirke priser og omkostninger.

(80)

Den kinesiske økonomis retning afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne hos de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden vis politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (58).

(81)

Den keramiske sektor, som omfatter fremstilling af forbrugsvarer af keramisk materiale, såsom bordservice og køkkenartikler, er en arbejdskraftintensiv sektor med traditionel værdi i Kina, og den kinesiske stat har derfor nøje overvåget, styret og ledet sektorens udvikling ved hjælp af forskellige planlægningsdokumenter (59). Produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale styres af det kinesiske regelsæt for den lette industri via det overordnede instrument i den 13. udviklingsplan for den lette industri for 2016-2020. Det hedder navnlig i planen, at den for alle de omfattede sektorer (og dermed også for sektoren for bordservice og køkkenartikler) gennemfører ånden i de beslutninger, der er truffet i nationalkongressen i Kinas kommunistiske parti og på en række af plenarmøderne i den 18. partikongres. Denne plan indfører en række bestemmelser i de omfattede sektorer (herunder bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale) for så vidt angår styring af udbud og efterspørgsel, virksomhedsstruktur, håndtering af værdikæder, eksportmønstre samt produktions- og investeringsplanlægning. Den fastsætter et årligt vækstmål for merværdi i de berørte sektorer på 6-7 %. Den omfatter desuden en række støtteforanstaltninger, som især har til formål at vejlede virksomheder i den lette industri med henblik på at opnå international konkurrenceevne (60). For keramiksektoren er der fastsat meget detaljerede bestemmelser om produktudvikling. Hvad angår bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale fastsætter staten bl.a., at industrien »fortrinsvis bør udvikle produkter med lavt ressourceforbrug såsom benporcelæn af høj kvalitet, porcelæn med højt indhold af kvarts, talkumholdigt porcelæn, porcelæn med højt indhold af feldspat og grønne keramiske produkter til husholdningsbrug uden afsmitning af tungmetaller; styrke virksomhedernes kapacitet vedrørende produktionsfornyelse, innovation og design; øge produkternes merværdi; styrke arven efter og udviklingen af traditionelle kunstneriske teknikker i keramikindustrien; fortrinsvis udvikle kunstneriske finprodukter af keramisk materiale; fortrinsvis udvikle ultrafine keramiske materialer af høj renhed med enestående egenskaber såsom høj brudstyrke, høj ridsefasthed, høj varmebestandighed, korrosionsbestandighed, varmechokafvisende, molten-metal-afvisende mv, højtydende varmeudvekslende keramiske materialer, højtydende nye keramiske membranmaterialer, keramiske materialer af høj kvalitet til brug i husholdninger (61).« Den indeholder også bestemmelser om virksomhedernes eksportaktiviteter: »[…] reelt erobre nye markeder og vækstmarkeder såsom Mellemøsten, Rusland, Afrika, Europa, Sydøstasien, Vest-Asien, Sydamerika, Mellemamerika osv.«; »styrke det internationale samarbejde om produktionskapacitet, støtte varemærkevirksomheder med henblik på at »nå ud« [til udenlandske markeder], oprette logistikcentre og distributionscentre på store salgsmarkeder, […]« (62). Planen er en af foranstaltningerne til at gennemføre ovennævnte mål og fastsætter kinesiske instrumenter, som forvalter markedsadgang - navnlig lovgivning, der begrænser investeringer i visse sektorer: »Statsrådet fastsætter klart i form af en liste de industrier, områder, erhvervssektorer, hvor investeringstransaktioner er forbudt eller begrænset.« Desuden opregner staten i planen en række støtteforanstaltninger, der vil være tilgængelige for at støtte de pågældende sektorer (således også produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramiske materialer), såsom f.eks. innovationsmidler, præferencelån, eksportincitamenter, finansielle overførsler, skattelettelser, begrænsede omkostninger i forbindelse med brugsrettigheder til jord eller ordninger med henblik på stabilisering af beskæftigelsen. Den dokumentation, der er indeholdt i ansøgerens anmodning, og som er baseret på årsrapporterne fra en række producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materialer, indeholder eksempler på de nævnte støtteforanstaltninger (63).

(82)

Den kinesiske regerings indgreb i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale fremgår ikke kun af den overordnede plan, der er beskrevet ovenfor, men også af en lang række top-down-planlægningsdokumenter udstedt på alle niveauer - fra nationalt til kommunalt niveau. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Guangdongprovinsen, der er hjemsted for det største antal samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, og har den største produktion af keramiske varer i Kina (64). I denne provins har keramiksektoren i perioden 2016-2018 været styret af en regionalplan, nemlig Guandongs handlingsplan for omstilling og teknologisk opdatering af den keramiske industri (»Guangdong-handlingsplanen«) (65). I overensstemmelse med de centrale planlægningsdokumenter fastsætter Guangdong-handlingsplanen blandt sine vigtigste mål »en løbende optimering af industriens strukturer: [gennem] en betydelig stigning [i] andelen af […] produkter med høj værditilvækst; gennem opbyg[ning af] mindst to nationale demonstrationsgrundlag for en ny industrialiseringsmodel; gennem skabel[sen] af mindst: to industriklynger på over 50 mia. RMB, 1-2 virksomheder (grupper) med en årlig hovedindtægt på over 10 mia. RMB, og 40 virksomheder med en årlig hovedindtægt på over 1 mia. RMB (66).« Førnævnte plan pålægger desuden en »forbedring af industriens udviklingsniveau«, bl.a. ved at »optimere industriklynger: yderligere fremskyn[de] fremstillingen af keramiske produktionsbaser såsom Foshan, Chaozhou, Meizhou og Qingyuan« ved at »udvide industriens værdikæde: aktivt at blive [inte]greret i den globale værdikæde for keramikindustrien,« [og] »aktivt deltage i internationale udvekslinger og samarbejde: få [størst] muligt udbytte af to typer ressourcer (67) og to nye markedstyper (68), gennemføre go-out-strategien, forbedre industriens internationale konkurrenceevne (69).« Guangdong-handlingsplanen indeholder i overensstemmelse med den 13. femårsplan for den lette industri følgende specifikke målrettede retningslinjer for produktudvikling, som skal følges af keramikproducenter i Guangdong: »Hvad angår husholdningskeramik (kunstkeramik): udvikle avancerede, komplette sæt af produkter samt husholdningskeramik, der omdannes til kunstvarer, og kunstkeramik, der omdannes til husholdningsprodukter; i fællesskab udvikle materialer såsom glaskeramik, forstærket porcelæn, benporcelæn, magnesiumporcelæn, porcelæn med højt indhold af kvarts, emalje af høj kvalitet; udvikle farvet finglasur. (70)« I sidste ende indeholder handlingsplanen en specifik rollefordeling i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanens bestemmelser, hvor disse roller navnlig tildeles: provinsens Økonomiske og Informationsteknologiske udvalg, der »tager føringen med hensyn til at koordinere og lede omstillingen og opgraderingen af den keramiske industri i hele provinsen«, provinsens miljøbeskyttelsesafdeling, som har »tilsynet med og vejleder de lokale miljøbeskyttelsesmyndigheder, som i overensstemmelse med lovgivningen vurderer og godkender miljøbeskyttelsen, foretager miljøbeskyttelsesgodkendelser og dagligt miljøtilsyn samt ledelse af projekter i den keramiske industri«, provinsens afdelinger for jord og ressourcer, finanser, beskatning og elektricitet, som »varetager deres opgaver med henblik på at sikre, at de relevante politikker gennemføres på behørig vis«, og de lokale byers kompetente økonomiske og informationsteknologiske myndigheder, der »sikrer tæt koordinering og samarbejde mellem de relevante afdelinger samt en fælles ledelse, således at vigtige virksomhederes omstillings- og opgraderingsprojekter iværksættes hurtigt i overensstemmelse med den planlagte tidsplan« (71).

(83)

Som det fremgår af foregående betragtning om Guangdongprovinsen, går forvaltningen af den keramiske sektor i provinsen helt ned på meget lokalt niveau. Som eksempel kan nævnes, at producenter af keramiske varer i byen Chaozhou - et af de vigtigste keramikproduktionsområder (72) (der henvises til i Guangdong-handlingsplanen) - også skal overholde en lokal sektorplan: »Køreplan og handlingsplan for byen Chaozhou's omstilling og teknologiske opgradering af den keramiske sektor« (»Chaozhou-handlingsplanen«) (73), som i sig selv opfylder bestemmelserne i en generel industriplan for byen (13. femårsplan for økonomisk og social udvikling i byen Chaozhou) (74). I Chaozhou-handlingsplanen blev der navnlig givet specifikke instrukser om, hvad byen skulle opnå med hensyn til industristruktur og produktion — målene bestod f.eks. i, at byen skulle være hjemsted for mindst fem producenter med en årlig produktionsværdi på mere end 500 mio. RMB eller mindst ti virksomheder, der blev børsnoteret (med støtte fra særlige statslige foranstaltninger (75)) senest i 2018. Chaozhou-handlingsplanen regulerede også byens mål med hensyn til produktstrukturen: ved udgangen af planlægningsperioden skulle mindst 10 % af de store virksomheder anvende højteknologi, mens andelen af nyindførte produkter skulle udgøre mindst 10 % af omsætningen (76).

(84)

Chaozhou er ikke den eneste by, hvor virksomhedernes drift er underlagt statslig planlægning: keramikproducenter i Foshan city, et andet vigtigt keramisk produktionsområde, som der henvises til i Guangdong-handlingsplanen, er omfattet af Foshan Kommunes plan for udvikling af en moderne keramikindustri 2010-2020 (»Foshan-planen«) (77). I henhold til sidstnævnte dokument skal den lokale industri omstruktureres »i overensstemmelse med princippet om at »støtte et stort antal virksomheder, omstille og opgradere visse virksomheder, omstille og eliminere en række virksomheder«, og derved sikre en gradvis omstilling af den nuværende keramikindustri fra billigere varer til dyrere varer (78). I Foshan-planen er der fastsat en gradvis vifte af kvantitative og kvalitative outputmål for lokale virksomheder: frem til 2012 »opretholde en stabil udvikling i industrien og moderat vækst med henblik på at nå op på 72 mia. RMB; sikre, at der er 10 virksomheder med en årlig produktionsværdi på over 1 mia. RMB; der skal efterhånden skabes industrier for avanceret bygge- og anlægskeramisk materiale, sanitetskeramik, kunstkeramik, specialkeramik og kreative industrier for keramiske produkter«; frem til 2015 »opretholde en stabil udvikling i industrien og moderat vækst med henblik på at nå op på 80 mia. RMB; sikre, at der er to virksomheder med en årlig produktionsværdi på over 2 mia. RMB og 15 virksomheder med en årlig produktionsværdi på over 1 mia. RMB; [og] den relative andel af avanceret bygge- og anlægskeramisk materiale, sanitetskeramik, kunstkeramik, specialkeramik og kreative industrier for keramiske produkter i den samlede keramikindustri skal øges betydeligt«; og på mellemlang og lang sigt (2016-2020) i overensstemmelse med Foshan-planen: »skal produktionsmængden fastholde Kinas førende position inden for den keramiske industri samt en betydelig del af den keramiske industri på verdensplan [og] indikatorer, som f.eks. den samlede produktionsværdi og-mængde, fortjeneste, FoU-udgifternes andel, det samlede økonomiske indhold osv. skal nå et relativt højt niveau for at sikre, at Foshan bliver den egentlige »keramikhovedstad« på verdensplan« (79).

(85)

Kommissionen fandt, at ovennævnte dokumentation vedrørende sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale var tilstrækkelig til at antage, at offentlige politikker eller foranstaltninger påvirker de frie markedskræfter i den keramiske sektor.

(86)

For så vidt angår fordrejninger af råmaterialer påstod CCCLA under alle omstændigheder, at der ikke foreligger nogen fordrejninger af de råmaterialer, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare. CCCLA fremlagde ingen dokumentation til støtte for sin påstand. Kommissionen bemærker, at selv om det ikke var nødvendigt at foretage en sådan analyse for så vidt angår de råmaterialer, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare, for at fastslå, at offentlige politikker påvirker de frie markedskræfter i sektoren for bordservice, fandt Kommissionen et overvældende antal offentlige politikdokumenter og foranstaltninger, som har potentiale til at påvirke markedskræfternes frie spil på markedet for råmaterialer, der anvendes til fremstilling af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(87)

Med hensyn til kvarts (HS-kode 250510), der i vidt omfang anvendes af den keramiske industri i Kina, indeholder Jiangxi's (80) omfattende plan for mineralressourcer 2016-2020 (81) kvartspulver som et af de mineraler, der er underlagt statspolitisk ledelse, og navnlig som et af de mineraler, hvor forsyningssikkerheden og forsyningskapaciteten skal øges (82). Kvartspulver indgår også i den statslige kvantitative reguleringsmekanisme for udvikling og anvendelse som et af de mineraler, der skal fremmes inden for minedrift og udvikling (83). Kvartssand til keramik er også medtaget i den 13. nationale femårsplan for mineralressourcer 2016-2020 (84) som et af de mineraler, for hvilke der gælder kriterier for minimumsstørrelse i forbindelse med åbning af miner (85).

(88)

Bentonit (HS-kode 250810), som er et andet råmateriale, der anvendes i visse fremstillingsprocesser inden for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, er medtaget i en samlet plan for mineralressourcer (se ovenfor) som et af de mineraler, for hvilke udvikling og udnyttelse skal fremskyndes, »således at ressourcefordelen bliver til en økonomisk fordel så hurtigt som muligt« (86).

(89)

Pigmenter (HS-kode 320710), der i vid udstrækning anvendes i produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, indgår i udviklingsplanen for industri-, teknologi- og innovationskapacitet (2016-2020) (87) som et af de prioriterede områder inden for den petrokemiske og kemiske industri, hvor staten i henhold til denne plan pålægger, at der skal »sikres en vedvarende produktion af omkring 1 000 ton phthalocyaninpigmenter, heterocycliske organiske pigmenter og andre typer af organiske pigmenter« (88).

(90)

Gips (HS-kode 252010) er også medtaget i den 13. nationale femårsplan for mineralressourcer (se ovenfor) som et af de mineraler, for hvilke der gælder kriterier for minimumsstørrelse i forbindelse med åbning af miner (89).

(91)

Endelig er kaolin (HS-kode 2507), som udgør et af de vigtigste råmaterialer ved fremstillingen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, medtaget i flere regionale og lokale planlægningsdokumenter om forvaltningen af udvinding og produktion. Guangxi-provinsens (90) plan for mineralressourcer (2016-2020) (91) indeholder navnlig bestemmelser om en industribase for kaolinrressourcer i Hepu, som omfatter »en udvidelse af udvindingen af kaolinjord i Hepu, forbedring [af] kapaciteten til og niveauet af »deep processing« af kaolin, og fokus på udvikling af bygge- og anlægs, sanitets-, husholdnings- og kunstkeramik, kaolinindustri til papir og maling og en yderligere forøgelse af merværdien af mineralske produkter; senest i 2020 skal der etableres 8-10 nøglevirksomheder inden for »deep processing« af kaolin, og Hepu skal gøres til et vigtigt produktionsområde for kaolin på landsplan« (92). Planen indeholder også bestemmelser om at etablere industrielle udvindingsstrukturer og -kapacitet, herunder også for så vidt angår kaolinforsyningen: »i overensstemmelse med de økonomiske og sociale udviklingsbehov skal vi kraftigt fremme udviklingen af særlige karakteristika, fordele og nye industrier for mineralressourcer. Med fokus på mineraler såsom […], kaolin, […], under hensyntagen til ressourceforholdene i områder med stærk miljømæssig bæreevne og med omfattende støttefaciliteter, skal vi fremme opførelsen af store og mellemstore miner med markedskonkurrenceevne, sikre effektiv koncentration og udvikling af industrien med henblik på at forbedre forsyningskapaciteten, minedriften og anvendelsesniveauet for de vigtigste mineraler« (93). Endelig regulerer planen minimumsproduktionskapaciteter for mineselskaber ved at fastsætte minimale udvindingsmængder efter virksomhedskategori, herunder for produktion af kaolin (94).

(92)

Markedet for produktion af kaolin indgår også i Guangdongprovinsens plan for mineralressourcer (2016-2020) (95), som er særlig vigtig, da Guangdong-provinsen har en central betydning for fremstilling af keramisk materiale (se betragtning 82). I lighed med Guangxiprovinsens førnævnte plan indeholder Guangdong-planen en række bestemmelser om forvaltning og planlægning af mineraludvinding og -produktion, herunder med hensyn til kaolin. Den indeholder bl.a. følgende retningslinjer: »(…) at fremskynde strategiske aktioner og mål for at sikre et gennembrud med hensyn til prospektering, bedre ressourceudvinding, minedrift og beskyttelse« eller »yderligere fremme [af] strukturreformer på udbudssiden« (96).

(93)

Som det var tilfældet med produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, strækker planlægningsdokumenter vedrørende kaolin sig fra den pågældende provins helt ned til det kommunale niveau. Som eksempel kan nævnes, at byen Beihai i Guangxiprovinsen (se ovenfor) har sin egen plan for forvaltning af mineralressourcer (97), der indeholder bestemmelser om udvinding og produktion af kaolin. Planen omfatter navnlig følgende mål for byens industrielle struktur for så vidt angår minedrift, produktion og anvendelse af mineralske ressourcer: »senest i 2020 sikres der en stabil økonomisk udvikling i hele byens mineindustri, og det sikres, at mineralindustrien opnår en produktionsværdi på 450 mio. RMB og en mineralproduktionsmængde på 9 mio. ton«; der fastsættes følgende industrielle mål, herunder for kaolin og kvartssand: »på grundlag af den eksisterende minekapacitet sættes der fokus på udvinding og brug af kaolin og kvartssand til produktion af glas [og] samtidig etableres Guangxi's største base for forarbejdning, import og eksport af kaolin, kvartssand af høj renhed og andre ikke-jernholdige mineralprodukter, den største base for keramikproduktion og den største base for cementproduktion« (98). Planen indeholder desuden mål for perioden indtil 2025, herunder for øget anvendelse og produktion: »i høj grad styrke udviklingen af udvinding og anvendelse af ikke-jernholdige og bygge- og anlægsmaterialer; fokusere på udvikling af »deep processing«-industrier som f.eks. kaolin, kvartssand, der anvendes til glas osv.; sikre, at mineralindustrien tegner sig for en produktionsværdi på 600 mio. RMB i 2025 […]; effektivt og i betydeligt omfang udvide og industrialisere minedrift; i væsentligt omfang øge den økonomiske og intensive brug af mineralressourcer«. Planen fastsætter navnlig de lokale myndigheders klare mål om at »opnå en sammenhængende ledelse af mineralindustrien« (99). Et af de elementer, der ligger til grund for en sådan ledelsespolitik, er reguleringen af den lokale industris struktur og output: »Fastlægge et centralt mineområde for hele byen: Hepu's centrale mineområde for kaolin, der dækker 542,49 km2. På dette centrale mineområde er der i øjeblikket 6 store kaolinminer. Inden 2020 skal antallet af kaolinminer i dette centrale mineområde reguleres til 8 miner eller derunder, og produktionens skal være stor eller mellemstor. Blandt de 8 planlagte områder er 7 områder allerede blevet afgrænset, og et mangler endnu at blive afgrænset.« (100)

(94)

Som det fremgår af ovennævnte planlægningsdokumenter, viser det sig, at den kinesiske regering styrer udviklingen i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i overensstemmelse med flere forskellige politiske værktøjer og retningslinjer, bl.a. med henblik på: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetsstyring, produktudvalg, geografisk beliggenhed, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer den kinesiske regering en lang række aspekter i forbindelse med udviklingen og driften af sektoren (101). Det nuværende problem med overkapacitet i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, jf. afsnit 3.3.1, er nok det tydeligste eksempel på implikationerne af den kinesiske regerings politikker og de deraf følgende fordrejninger (102).

(95)

Kort sagt fastslog Kommissionen, at den kinesiske regering har indført offentlige politikker, der påvirker de frie markedskræfter i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, herunder de råmaterialer, der anvendes i denne sektor.

(96)

I henhold til oplysningerne i sagen kan det kinesiske konkurssystem ikke opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt er opbygget ud fra de samme principper, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (103).

(97)

Desuden er manglerne ved ordningen for ejendomsret særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina (104). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (105). Myndighederne søger desuden ofte at nå specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, i forbindelse med tildeling af jord (106).

(98)

Derfor fungerer de kinesiske love om konkurs og ejendomsret ikke ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med levering og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også for produktion af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Desuden har Kommissionen allerede tidligere fastslået, at sektoren nød godt af transaktioner vedrørende brugsrettigheder til jord, som var genstand for fordrejninger fra statens side (107).

(99)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(100)

Et system med markedsbaseret løn kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (108). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat mangelfuldt (109). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (110). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(101)

Som nævnt ovenfor tegner arbejdskraftomkostningerne sig for en betydelig del af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, da der er tale om en arbejdskraftintensiv proces. Den keramiske sektor, herunder produktionen af bordservice, er også omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system, der er beskrevet. Den keramiske sektor påvirkes således af skævvridning af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(102)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne skævvrides inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(103)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(104)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (111), som – ved tildeling af adgang til finansiering – tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (112), og igen ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udarbejdet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (113). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (114).

(105)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(106)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger.

(107)

Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne til kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(108)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(109)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(110)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(111)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(112)

Produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale og leverandører af råmaterialer og andre inputmaterialer er også omfattet af dette finansielle system. Navnlig havde visse kinesiske producenter af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i nyere tid fået ikke-markedsbaseret offentlig støtte, som havde karakter af finansiel støtte, der var ydet på ikke-kommercielle vilkår (115). Derfor medfører føromtalte støtte og det generelt betydelige statslige indgreb i det finansielle system, jf. ovenfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(113)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(114)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.2–3.2.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.6–3.2.2.8 og i del B i rapporten.

(115)

CCCLA gjorde i sine bemærkninger af 30. juli 2018 til notatet af 18. juli 2018 indsigelse mod anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. CCCLA mente, at Kommissionen først bør efterprøve de påståede væsentlige fordrejninger i den kinesiske sektor for bordservice af keramisk materiale og træffe afgørelse herom, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), før man ser på produktionsomkostningerne fra alternative kilder. I sine supplerende bemærkninger af 13. august 2018 forklarede CCCLA, at de kinesiske eksporterende producenter normalt ikke importerer de 15 råmaterialer, der anvendes til den pågældende vare, men indkøber dem på det det lokale marked. Desuden fremførte CCCLA, at »klageren ikke havde fremsat påstand om nogen væsentlig fordrejning på det kinesiske råmaterialemarked, og at Kommissionen i sin »landerapport« heller ikke konstaterede en mulig fordrejning i Kina for så vidt angår råmaterialerne i den keramiske industri«. I henhold til CCCLA var der derfor ingen grund til at erstatte de kinesiske eksportørers faktiske købspriser på hjemmemarkedet for disse 15 råmaterialer med importpriserne fra Brasilien, Thailand og Tyrkiet. Denne holdning gentages i bemærkningerne af 19. oktober 2018, ifølge hvilke Kommissionen bør undersøge de kinesiske eksporterende producenters faktiske købspriser for deres råmaterialer.

(116)

Kommissionen opfordrede CCCLA til at underbygge sin påstand med »nøjagtig og relevant dokumentation«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led. Hverken CCCLA eller nogen af de stikprøveudtagne virksomheder, der hører til CCCLA, fremlagde sådan dokumentation, og en af de stikprøveudtagne virksomheder afsluttede imidlertid sit samarbejde under kontrolbesøget.

(117)

Kommissionen minder om, at der til produktionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale er behov for en lang række inputmaterialer. De stikprøveudtagne virksomheder indkøbte disse input i Kina. Når producenterne af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis udsat for de samme systemiske fordrejninger som nævnt ovenfor. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(118)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med allokering af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, er at finde over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til inputtet osv.

(119)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte CCCLA en række bemærkninger til Kommissionens anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(120)

CCCLA fremførte for det første, at Kommissionens resultater vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale ikke levede op til standarderne for objektive kilder og tilstrækkelig bevisværdi, i den forstand at de hovedsagelig var baseret på Kommissionens landerapport og ThinkDesk-rapporten. Kommissionens landerapport omfattede ikke en objektiv analyse af økonomien og de økonomiske politikker i Kina, men havde kun det formål at fremme ansøgerens opgave med at fremlægge et tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger og gøre det lettere for Kommissionen at konstatere resultater i den henseende. CCCLA mente, at ThinkDesk-rapporten gjorde det nemmere for ansøgeren at forberede sin anmodning og nemmere for Kommissionen at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i den kinesiske industri for keramik og bordservice. I denne henseende er begge dokumenter i henhold til CCCLA blevet udarbejdet med et specifikt formål og kunne derfor ikke betragtes som objektive, og de ville derfor sandsynligvis udelade faktuelle elementer i analysen af forekomsten af væsentlige fordrejninger. Desuden blev de også udarbejdet længe før indledningen af udløbsundersøgelsen, og CCCLA fremførte, at Kommissionen ikke fremkom med nye resultater ud over indholdet af sidstnævnte dokumenter.

(121)

Kommissionen mindede om, at dens rapport udgør indicier, som indgår i undersøgelsens sagsakter, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). Rapporten blev offentliggjort den 21. december 2017 og gav alle (dvs. ikke kun parterne i en bestemt antidumpingundersøgelse) mulighed for at fremsætte bemærkninger til, tilbagevise og supplere den dokumentation, der er indeholdt i rapporten. Kommissionen har indtil videre ikke modtaget bidrag vedrørende rapporten, der sætter spørgsmålstegn ved dens objektivitet. Desuden har CCCLA ikke selv fremført specifikke oplysninger, der tilbageviser den dokumentation eller de juridiske konklusioner, der er indeholdt i rapporten. Det er således ikke blevet påvist, hvorfor rapporten ikke skulle være objektiv, og påstanden om, at rapporten ikke skulle lægges til grund for denne undersøgelse, blev derfor afvist. CCCLA kunne ligeledes have anfægtet ethvert faktuelt eller juridisk element i ThinkDesk-rapporten som ethvert andet indlæg fra klageren. Da CCCLA ikke gav nogen nærmere forklaring på, hvorfor oplysningerne deri ikke var objektive, blev påstanden om, at Kommissionen burde have afvist ThinkDesk-rapporten, afvist.

(122)

CCCLA anfægtede endvidere det forhold, at begge rapporter var blevet udarbejdet længe før indledningen af udløbsundersøgelsen. Den gjorde gældende, at Kommissionen ikke fremkom med nye konklusioner, der gik ud over indholdet af sidstnævnte dokumenter.

(123)

Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. I forbindelse med denne undersøgelse havde Kommissionen fastslået, at de relevante beviser, der er indeholdt i rapporten, er relevante og anvendelige i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse, og havde således inddraget dem i vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Med hensyn til ThinkDesk-rapporten anvendte Kommissionen ligeledes dens indhold som vejledning i forbindelse med sin undersøgelse af yderligere elementer, der specifikt er relevante for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Kommissionen henviste endvidere til den omfattende supplerende dokumentation og forskning, navnlig i afsnit 3.2.2.5 om forbindelsen mellem de horisontale fordrejninger i Kina og den pågældende sektor, som går langt ud over den dokumentation, der er indeholdt i både rapporten og ThinkDesk-rapporten. Denne forskning gjorde det muligt for Kommissionen at træffe en række supplerende konklusioner om forekomsten af væsentlige fordrejninger inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Kommissionen afviste derfor CCCLA's påstand.

(124)

CCCLA fremførte endvidere, at der blev konstateret væsentlige fordrejninger uden nogen kvantitativ analyse. CCCLA mener, at analysen af disse fordrejninger bør understøttes af en sammenligning af priser eller omkostninger, der indberettes af de enkelte eksporterende producenter, med priserne eller omkostningerne på et frit marked, med henblik på at vurdere omfanget af fordrejningerne.

(125)

Det fremgår af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første punktum, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Andet punktum i denne bestemmelse vejleder Kommissionen i vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger: Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af […] forhold«, som fremgår af artikel 2, stk. 6a, litra b). Som forklaret i betragtning 48 og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra b), er Kommissionens vurdering af, om der foreligger sådanne væsentlige fordrejninger, således resultatet af en samlet vurdering af de relevante elementer, der er indeholdt i leddene i den pågældende bestemmelse, med henblik på at foretage en reel prissammenligning mellem en eksporterende producents priser eller omkostninger og de ikke-fordrejede priser eller omkostninger på et frit marked. Som anført i samme betragtning 48 kan den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet og hele retssystemet, som giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling. Lovgivningen fastsætter det fornødne omfang som »potentielle« virkninger af et eller flere af de relevante kriterier, der er anført i leddene i artikel 2, stk. 6a, litra b), for at gribe ind i priserne og omkostningerne, og der er ikke noget krav i lovgivningen om at foretage en faktisk kvantitativ analyse baseret på en sammenligning mellem ikke-fordrejede referencepriser og omkostninger og de eksporterende producenters omkostninger og priser for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i det pågældende land og den pågældende sektor. Denne påstand blev derfor afvist.

(126)

Endelig fremførte CCCLA, at Unionen efter udløbet af afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO (»protokollen«) ikke bør afvige fra den normale metode til fastsættelse af den normale værdi, dvs. kun ved anvendelse af hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne i eksportlandet, medmindre antidumpingaftalen tillader noget andet. I lyset af ovenstående bør Unionen følge standardmetoden i antidumpingaftalens artikel 2. Endvidere hævdede CCCLA, at antidumpingaftalen »ikke giver nogen væsentlig mulighed for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger«. Da der ikke findes noget retsgrundlag i antidumpingaftalen eller i GATT 1994 for sådanne specifikke foranstaltninger, er konstateringen af, at der foreligger væsentlige fordrejninger, og som følge heraf, beregningen af den normale værdi ikke er i overensstemmelse med artikel 1, 2, 6.1 og 18.1 i antidumpingaftalen.

(127)

I den foreliggende sag anvendte Kommissionen de relevante bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. EU-lovgiveren vedtog disse regler med fuld respekt for Unionens forpligtelser i henhold til WTO-reglerne. Kommissionen bemærkede, at der ikke er nogen absolut regel i WTO-lovgivningen om, at den normale værdi altid skal beregnes på grundlag af omkostninger og priser på hjemmemarkedet. Endvidere var Kommissionen ikke enig i, at afsnit 15 i protokollen ikke længere ville være relevant for dumpingundersøgelser vedrørende Kina, og mindede om, at der er en verserende retssag i WTO's tvistbilæggelsessystem vedrørende dette spørgsmål, hvor Kommissionen har forsvaret denne opfattelse med henvisning til formuleringen af litra d), formålet hermed og forhandlingerne om denne bestemmelse. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(128)

Analysen i afsnit 3.2.2.2–3.2.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed og inden for den keramiske sektor (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller potentielle indvirkning af et eller flere relevante elementer heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra den kinesiske regerings side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(129)

Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(130)

Efter at have fastslået, at væsentlige fordrejninger påvirker priser og/eller omkostninger i den kinesiske sektor for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), beregnede Kommissionen den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(131)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(132)

Som forklaret i betragtning 31 oplyste Kommissionen i notatet af 18. juli de interesserede parter om, at den havde udpeget tre mulige repræsentative lande: Brasilien, Thailand og Tyrkiet og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande. Både CCCLA og ansøgeren fremsatte en række bemærkninger til de mulige repræsentative lande, men ingen af dem foreslog et andet land.

(133)

Brasilien, Thailand og Tyrkiet klassificeres som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvilket betyder, at de alle er klassificeret som »højere middelindkomstlande« af Verdensbanken.

(134)

CCCLA bemærkede (117), at det tyrkiske BNI pr. indbygger i 2017 var betydeligt højere end i Kina og Brasilien. Ansøgeren bemærkede ligeledes (118), at BNP pr. indbygger i Brasilien i 2016 var meget lig Kinas, mens det tyrkiske BNP pr. indbygger var betydeligt højere. Begge parter hævdede således, at dette kriterium taler imod Tyrkiet.

(135)

Grundforordningen henviser til et »passende repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til…«. Grundforordningen pålægger således ikke Kommissionen at vælge det land, der har det BNI eller BNP pr. indbygger, som er tættest på Kinas. Det relevante kriterium er snarere ligheden i det økonomiske udviklingsniveau. For at fastslå en sådan lighed er det hensigtsmæssigt at anvende Verdensbankens højere middelindkomstklassifikation for den relevante periode, idet denne klassifikation er baseret på flere objektive økonomiske kriterier, når der udpeges en række potentielt egnede lande med tilsvarende udviklingsniveau. Da alle tre lande indgik i samme kategori i Verdensbankens database, blev de alle anset for at opfylde kriteriet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen konkluderede således, at alle tre lande opfyldte dette kriterium ens, og bemærkningen blev derfor afvist.

(136)

Næsten alle lande i verden producerer den undersøgte vare i et vist omfang. Efter at have analyseret de foreliggende data og navnlig data fra Global Trade Atlas (»GTA«) (119) og Orbis Bureau van Dijk (»Orbis«) (120) udpegede Kommissionen Brasilien, Thailand og Tyrkiet som mulige repræsentative lande i forbindelse med denne undersøgelse.

(137)

I sine bemærkninger gav CCCLA udtryk for sin bekymring over de store forskelle mellem de gennemsnitlige importpriser for de produktionsfaktorer, som Brasilien, Thailand og Tyrkiet har indberettet. CCCLA hævdede, at disse forskelle hovedsagelig skyldtes mængden af importerede varer. Lavere importmængder resulterede generelt i højere priser. CCCLA udtrykte tvivl om nøjagtigheden af importpriserne udtrykt ved det 6-cifrede harmoniserede system (HS) og opfordrede Kommissionen til at anvende mere detaljerede, 8-cifrede koder. Med hensyn til tilgængeligheden af finansielle data bemærkede CCCLA, at fortjenesten og SA&G i Tyrkiet og Brasilien kun er baseret på en eller to virksomheder og derfor kan være påvirket af tilfældige faktorer (såsom salg af mærkevarer), mens tallene for Thailand er baseret på et gennemsnit for 8 virksomheder. CCCLA fremførte således, at Thailand burde vælges.

(138)

Ansøgeren hævdede på den anden side, at Brasilien burde anvendes som repræsentativt land. Ansøgeren hævdede, at to ud af de otte thailandske virksomheder, som Kommissionen havde identificeret, ikke syntes at fremstille den undersøgte vare, og at der ikke forelå nyere finansielle data for Thailand. Ansøgeren nævnte også, at en thailandsk producent i den oprindelige undersøgelse ikke var i stand til at fremlægge oplysninger på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. Ansøgeren hævdede, at salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste for den brasilianske producent, som var blevet foreslået i anmodningen om en fornyet undersøgelse, svarede mest overens med EU-producenternes SA&G og den fortjeneste, de kunne forvente at opnå uden dumpingimport. Ansøgeren bemærkede også, at de gennemsnitlige beløb for SA&G og fortjeneste for de thailandske producenter var for lave, og at de indberettede fortjenstniveauer fra to af dem var lavere end den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Ansøgeren anførte, at den brasilianske producent, som denne havde foreslået, var i stand til at udarbejde og fremlægge de ønskede oplysninger om omkostningerne.

(139)

Som svar på disse påstande bemærkede Kommissionen, at forskelle i de gennemsnitlige importpriser som sådan ikke er ensbetydende med, at oplysningerne er upålidelige. Så længe mængden af de importerede produktionsfaktorer er tilstrækkeligt repræsentative, og der ikke er andre specifikke omstændigheder, der gør dem ikke-repræsentative eller uegnede, er der ingen objektiv grund til at udelukke dem eller nogen af de foreslåede lande. Hvad angår klassificeringsgraden, sigter Kommissionen mod at anvende et så hensigtsmæssigt og detaljeret niveau som muligt på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen. De kinesiske eksporterende producenter har indtil videre angivet de kinesiske 8-cifrede koder, som faktisk i de fleste tilfælde svarede til en 6-cifret HS-kode, da de to sidste cifre var »00«. Hvor det var muligt, har Kommissionen identificeret og anvendt de tilsvarende 8-cifrede koder i det repræsentative lands nomenklatur. Da der ikke blev fremsat konkrete påstande om en konkret produktionsfaktor, anvendte Kommissionen oplysningerne som nærmere forklaret i betragtning 155.

(140)

Det forhold, at de finansielle oplysninger (f.eks. SA&G og fortjeneste) for Thailand var baseret på flere virksomheder end i to de andre lande, betyder ikke i sig selv, at de var mere pålidelige. Under alle omstændigheder foreskriver grundforordningen »relevante data«, som skal være »umiddelbart tilgængelige«, uden at det præciseres, at der bør være tale om det bredest mulige datasæt. Adgangen til reviderede regnskaber fra den tyrkiske virksomhed gør det endvidere muligt for Kommissionen at udelukke virkningen af eventuelle ekstraordinære begivenheder eller aktiviteter fra de finansielle tal, hvis det er relevant. Dette er ikke tilfældet for virksomhederne i de to andre lande. De mest detaljerede data var således tilgængelige for den tyrkiske virksomhed. Ud fra ovenstående blev CCCLA's påstande afvist.

(141)

Med hensyn til ansøgerens påstand om den brasilianske producents SA&G og fortjeneste bemærkede Kommissionen, at spørgsmålet om, hvorvidt SA&G og fortjenesten i det repræsentative land lå på linje med EU-producenternes eller deres forventninger ikke var relevant for udvælgelsen af det mest passende repræsentative land. I modsætning til ansøgerens påstand var de finansielle data og omkostningstal for den brasilianske producent, der blev udpeget i anmodningen om fornyet undersøgelse, desuden ikke offentligt tilgængelige. Ansøgerens påstande blev derfor afvist.

(142)

Kommissionen analyserede nøje alle foreliggende relevante oplysninger om alle produktionsfaktorer i de tre potentielle repræsentative lande og bemærkede følgende:

(143)

På grundlag af den kombinerede virkning af alle disse faktorer anså Kommissionen Tyrkiet for at være det mest passende repræsentative land i forbindelse med denne undersøgelse. I sit notat af 9. oktober underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som repræsentativt land, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(144)

I sine bemærkninger (123) til notatet af 9. oktober fremførte ansøgeren, at Kommissionen ved udvælgelsen af det mest passende repræsentative land kun anvendte to ud af de fire kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Ansøgeren anmodede Kommissionen om at offentliggøre de endelige og ajourførte referenceværdier for alle produktionsfaktorer, som ligger til grund for fastsættelsen af den normale værdi. Endelig anmodede ansøgeren også Kommissionen om at vurdere indvirkningen på den normale værdi af den seneste politiske og økonomiske udvikling i Tyrkiet, som førte til et betydeligt fald i værdien af den tyrkiske lira.

(145)

Som svar på disse bemærkninger bekræftede Kommissionen, at alle tre hovedkriterier, jf. betragtning 133-142, blev omhyggeligt analyseret i forbindelse med valget af det repræsentative land. Det fjerde kriterium, som vedrører et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse, finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke kan udvælges et land på grundlag af de første tre kriterier, hvilket imidlertid ikke var tilfældet i denne undersøgelse. Devalueringen af den tyrkiske lira fandt sted efter den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket ansøgeren også anerkendte, og Kommissionen fandt derfor ikke, at der var grund til at vurdere dens indvirkning på den normale værdi. Ansøgerens anmodning om at få oplyst tallene for og kilderne til de forskellige produktionsfaktorer udgjorde ikke argumenter vedrørende valget af det repræsentative land og blev behandlet i tabel 1.

(146)

I sine bemærkninger (124) var CCCLA uenig i Kommissionens konklusion om, at alle tre mulige repræsentative lande i samme omfang opfyldte det første kriterium om et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau. CCCLA fremførte, at Kommissionen ved udelukkende at anvende Verdensbankens højere middelindkomstklassifikation havde en pulje på 56 lande, hvoraf mange (såsom Ækvatorialguinea, Fiji, Marshalløerne, Nauru, St. Lucia osv.) bestemt ikke kunne anses for at have et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Endvidere var CCCLA uenig med Kommissionen i, at kun Tyrkiet havde offentligt tilgængelige oplysninger om arbejdskraftomkostninger. For at underbygge sin påstand henviste CCCLA til en anden undersøgelse (125), hvori Thailand blev foreslået som repræsentativt land. Endelig hævdede CCCLA, at de forholdsvis høje tal for SA&G og fortjeneste hos den tyrkiske producent (sammenlignet med de gennemsnitlige tal for de thailandske producenter og/eller kinesiske producenter) skyldtes, at den tyrkiske producent hovedsagelig solgte mærkevarer, der resulterer i højere priser. CCCLA mente, at da de kinesiske eksporterende producenter ikke eksporterede mærkevarer, adskiller deres omkostninger og strukturen i deres fortjeneste sig fra den tyrkiske virksomheds, hvilket gør de tyrkiske data uegnede til at erstatte kinesiske data. For at underbygge sin påstand omtalte CCCLA den nedjustering af den brasilianske normale værdi på grund af branding, som blev foretaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Kommissionen fastholdt sin holdning om, at hvert land i samme omfang opfyldte kriteriet om et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau, da de alle var klassificeret som højere middelindkomstlande. Beslutningen om det mest passende repræsentative land blev imidlertid ikke truffet isoleret set, men som en kombineret vurdering af de tre kriterier i betragtning 131, og som forklaret i notatet af 9. oktober.

(147)

Med hensyn til påstanden om offentligt tilgængelige oplysninger understregede Kommissionen, at valget af det mest passende repræsentative land foretages fra sag til sag, idet der bl.a. tages hensyn til den undersøgte vares andre særlige egenskaber, den nuværende undersøgelsesperiode og andre særlige omstændigheder i sagen. Derfor betyder et valg i en sag ikke, at det samme land også ville være det bedste valg i en anden sag. Under alle omstændigheder var Tyrkiet i den sag, CCCLA henviste til, ikke blandt de mulige lande, der blev taget i betragtning, og valget stod således ikke mellem Thailand og Tyrkiet. Kommissionen minder om, at valget af det repræsentative land foretages fra sag til sag. Som forklaret i betragtning 142 valgte Kommissionen desuden Tyrkiet på grundlag af den kombinerede virkning af en række faktorer, hvoraf den ene ganske rigtigt var tilgængeligheden af sektorspecifikke data om arbejdstimer og arbejdskraftomkostninger på virksomhedsniveau (i modsætning til lønninger). CCCLA fremlagde ingen tilsvarende data for Thailand, og Kommissionen var heller ikke i stand til at indhente sådanne detaljerede data.

(148)

Påstanden om, at den tyrkiske producents SA&G og fortjeneste ikke var egnet på grund af branding, var ikke tilstrækkeligt dokumenteret. CCCLA undlod navnlig at bevise, hvorfor og i hvilket omfang salget af mærkevarer ville resultere i en højere SA&G i en given virksomhed. Kommissionen var desuden af den opfattelse, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til støtte for påstanden om, at den tyrkiske virksomhed udelukkende eller hovedsagelig skulle sælge mærkevarer. Tværtimod fandt Kommissionen, at oplysningerne på den tyrkiske virksomheds websted viser (126), at Kutahya Porseen Sanayi A.S. solgte både mærkevarer og andre varer. Både ansøgerens og CCCLA's påstande blev derfor afvist.

(149)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCLA, at valutakursen for den tyrkiske lira til euroen blev devalueret med 25 % i NUP. En devaluering af dette omfang har angiveligt en enorm indvirkning på omkostninger og priser i Tyrkiet og medfører højst sandsynligt fordrejninger, der er »uforholdsmæssigt større end, hvad Kommissionen måtte antage for at være tilfældet i Kina«. Tyrkiet bør derfor ikke vælges som et passende repræsentativt land.

(150)

Kommissionen gentog, at valget af et repræsentativt land var baseret på de kriterier, der er nævnt i betragtning 131. En eventuel virkning af en devaluering af valutaen er ikke blandt disse kriterier. Kommissionen bemærkede også, at den havde beregnet referenceværdierne på grundlag af månedlige valutakurser og havde beregnet et gennemsnit heraf for hele den nuværende undersøgelsesperiode. Følgelig blev den potentielle indvirkning af valutakursudsving på den årlige værdi af referenceværdien udjævnet. Under alle omstændigheder har CCCLA ikke bevist, hvordan devalueringen af den tyrkiske lira faktisk ville have påvirket værdien af produktionsfaktorer og input indkøbt i Tyrkiet, og i så fald hvilken reel indvirkning disse værdier ville få. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(151)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte CCCLA spørgsmålstegn ved pålideligheden af de data om SA&G og fortjeneste, som den tyrkiske producent havde indberettet, og fremførte, at de ikke kunne være realistiske, fordi SA&G af størrelsesordenen 33,14 % normalt ville føre til konkurs, mens den tyrkiske virksomhed stadig havde en fortjeneste på 17,8 %. CCCLA ønskede at vide, om SA&G og data om fortjeneste fra et andet repræsentativt land kunne anvendes i stedet.

(152)

Kommissionen bemærkede først, at CCCLA ikke fremlagde dokumentation for sin påstand og ikke henviste til nogen specifik del af den tyrkiske producents reviderede regnskaber, som skulle antyde, at de ikke er pålidelige. Kommissionen rådede ikke over dokumentation for, at den tyrkiske virksomheds SA&G og fortjeneste kunne være påvirket af f.eks. uregelmæssigheder i produktionsprocessen. Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at virksomhedens oplysninger om SA&G og fortjeneste blev udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og ikke som en procentdel af omsætningen. Som forklaret i betragtning 222, har nogle af de stikprøveudtagne EU-producenter desuden et tilsvarende niveau af SA&G, som kan sammenlignes med både de stikprøveudtagne kinesiske producenter og den tyrkiske virksomheds regnskaber. Kommissionen anså derfor den tyrkiske virksomheds oplysninger om SA&G og fortjeneste for at være rimelige. CCCLA's påstand blev derfor afvist.

(153)

På baggrund af ovenstående analyse og de foreliggende oplysninger anvendte Kommissionen Tyrkiets data og oplysninger fra den tyrkiske virksomhed Kutahya Porselen Sanayi til at fastsætte de tilsvarende omkostninger til produktion og salg i et passende repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(154)

I sit notat af 9. oktober anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), havde til hensigt at anvende de tilgængelige importdata for råmaterialer i GTA, oplysningerne fra det tyrkiske statistiske institut (»Turkstat« ) (127) om arbejdskraft, elektricitet og naturgas og de finansielle data for den tyrkiske virksomhed Kutahya Porselen Sanayi A.S for SA&G og fortjeneste, således som de fremgik af de reviderede regnskaber, som blev offentliggjort af Orbis.

(155)

I følgende tabel sammenfattes de produktionsfaktorer, der er anvendt i forbindelse med beregningerne med tilsvarende HS-koder eller nationale koder, der anvendes i henholdsvis Kina eller Tyrkiet, og enhedsværdier fra GTA eller Turkstats database:

Tabel 1

Produktionsfaktorer ved fremstilling af bordservice af keramisk materiale

(156)

Der var en betydelig forskel mellem virksomhederne, selv inden for en gruppe af eksporterende producenter, med hensyn til de anvendte råmaterialer, især for de forskellige typer ler og glasur. Navnlig konstaterede Kommissionen hos den samarbejdsvillige gruppe, at en virksomhed i den nuværende undersøgelsesperiode købte færdigblandingen, den såkaldte »green paste« bestående af forskellige lertyper, mens den anden købte alle de enkelte råmaterialer separat og blandede dem selv. I den nuværende undersøgelsesperiode indkøbte denne virksomhed mindst 25 forskellige råmaterialer til produktion af ler, hvoraf de fem vigtigste udgjorde 92 % af de samlede råmaterialeomkostninger for ler. Mens én virksomhed købte færdigblandet maling, indkøbte den anden virksomhed ligeledes næsten 40 forskellige råmaterialer til fremstilling af glasur, hvoraf de fem vigtigste udgjorde 90 % af de samlede råmaterialeomkostninger til glasur eller maling. Kommissionen anvendte derfor de fem vigtigste varianter både for ler og maling/glasur. En lignende fremgangsmåde blev anvendt til fremstilling af forme, hvor et inputmateriale ud af 12 materialer udgjorde over 97 % af de samlede råmaterialeomkostninger til forme. Følgelig blev forbrugsvarer som glasur, forme og maling ikke opført i tabel 1, men derimod de vigtigste inputmaterialer, der blev anvendt til fremstillingen af hver enkelt af dem.

(157)

For alle råmaterialer blev den ikke-fordrejede enhedspris fastsat ud fra den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land fra alle tredjelande. Importen fra Kina blev imidlertid udelukket i betragtning af de væsentlige fordrejninger, der allerede var konstateret i dette land, jf. afsnit 3.2.2.10. Ikke-repræsentative mængder med urimeligt høje enhedspriser blev, hvor det var nødvendigt, fjernet fra basisdataene.

(158)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer, som leveret ved porten til en producent i det repræsentative land, ville Kommissionen normalt have tilføjet det repræsentative lands importafgifter til importprisen og et skøn over transportomkostningerne. Da dumpingmargenerne i denne sag, jf. betragtning 174, allerede var så høje, at det kunne bekræftes, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, er en forhøjelse af dumpingmargenen som følge af denne justering imidlertid ikke relevant for udfaldet af denne fornyede undersøgelse.

(159)

Silicaplader betragtet som en forbrugsvare og udgjorde ca. [1-5 %] (128) af de samlede produktionsomkostninger for Hunan-gruppen i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse omkostninger blev ikke erstattet individuelt med en repræsentativ referencepris. I stedet blev den procentdel af omkostningerne til forbrugsvarer i forhold til de omkostninger ved råmaterialer, som den eksporterende producent havde afholdt, overført til de omkostninger til råmaterialer, der var blevet beregnet på grundlag af ikke-fordrejede priser.

(160)

Det tyrkiske statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de rapporterede lønninger i fremstillingssektoren for 2016 for den økonomiske aktivitet C.23 (Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter) (129) i henhold til NACE rev.2-nomenklaturen (130). Værdien for det månedlige gennemsnit for 2016 blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (131), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut.

(161)

Elektricitetspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut i dets regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte de data vedrørende de industrielle elektricitetspriser i det tilsvarende forbrugsinterval i Kuruș/kWh (132), som blev offentliggjort den 28. september 2018 (for den nuværende undersøgelsesperiode) (133).

(162)

Naturgaspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut i dets regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte den tilsvarende takstplan på grundlag af et tilsvarende forbrug (134), der omfattede den nuværende undersøgelsesperiode (135).

(163)

Vandpriserne for industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af Republikken Tyrkiets investeringskontor (136) baseret på data fra tre regionale kilder: vand- og kloakeringsforvaltningen i Istanbul, Eskisehir og Antalya. Kommissionen anvendte data fra Eskisehir, da den tyrkiske virksomhed, der blev benyttet til SA&G og fortjeneste, befinder sig i denne region.

(164)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(165)

Med henblik på at fastsætte en ikke-fordrejet værdi for SA&G og fortjeneste, anvendte Kommissionen de finansielle oplysninger fra den tyrkiske virksomhed Kutahya Porselen Sanayi A.S. Mere præcist anvendte Kommissionen SA&G og fortjeneste som indberettet i virksomhedens reviderede regnskab for 2017 og den første kvartalsrapport for 2018. På grundlag af de tilgængelige virksomhedsspecifikke oplysninger vedrørte størstedelen af virksomhedens aktiviteter den pågældende vare, og baseret på oplysningerne fra årsregnskabet, fandt der ingen ekstraordinære begivenheder sted i denne periode, der gjorde det nødvendigt at justere de indberettede data. Procentsatsen for SA&G og fortjeneste blev korrigeret til ab fabrik-niveau ved at trække emballerings- og transportomkostninger fra de samlede SA&G-omkostninger og fra omsætningen.

(166)

Som følge heraf blev følgende elementer lagt til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger:

(167)

Kommissionen fulgte følgende metode ved fastsættelsen af den beregnede normale værdi: Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen multiplicerede derefter de udnyttelsesfaktorer, der blev konstateret på niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producents produktionsproces vedrørende materialer, arbejdskraft, elektricitet og vand, med ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed i det repræsentative land Tyrkiet. For forbrugsvarer (silicaplader), jf. betragtning 159, anvendte Kommissionen desuden en procentdel på produktionsomkostningerne svarende til den andel af produktionen, som den eksporterende producent havde indberettet, på de ikke-fordrejede direkte produktionsomkostninger.

(168)

For det andet anvendte Kommissionen SA&G samt fortjeneste for Kutahya Porselen Sanayi A.S. på de fremstillingsomkostninger, der er identificeret i det foregående.

(169)

På ovenstående grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik for den samarbejdsvillige eksporterende producent i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(170)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(171)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), blev fastsat ab fabrik, med eksportprisen på grundlag af priserne til Unionen ab fabrik.

(172)

For at sikre en retfærdig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, behørigt justeret for forskelle, som påvirkede priserne og prissammenligneligheden. Alle eksportsalg fandt sted på fob-niveau, og eksportprisen blev derfor justeret for omkostninger til indlandstransport, håndterings- og lasteomkostninger, emballering, bankgebyrer og kreditomkostninger (mellem 10 % og 15 %).

(173)

Spørgsmålet om, hvorvidt den normale værdi skulle justeres for den delvise momsrefusion på eksport forblev ubesvaret, idet dumpingmargenerne allerede viste, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. En forhøjelse af dumpingmargenen som følge af momsjusteringen er derfor ikke relevant for udfaldet af denne fornyede undersøgelse.

(174)

På dette grundlag var dumpingmargenen for Hunan Hualian Group, udtrykt i procent af gruppens cif-pris, Unionens grænse, ufortoldet, på 35,1 %.

(175)

Ifølge Eurostat var den gennemsnitlige kinesiske eksportpris (cif) for den pågældende vare til Unionen ca. 1,8 EUR/kg i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er under den gennemsnitlige eksportpris, som blev beregnet på cif-niveau for den samarbejdsvillige eksporterende producent i samme periode, nemlig [2,0-2,4EUR/kg] (137).

(176)

Hvis den gennemsnitlige normale værdi for den samarbejdsvillige eksporterende producent og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris (justeret til ab fabrik på grundlag af de foreliggende data (138)) i den nuværende undersøgelsesperiode medregnes, var dumpingmargenen på mellem 65 % og 75 %. Hvis Kommissionen anvendte den normale værdi, som EU-erhvervsgrenen fastsatte i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ville dumpingmargenen være endnu højere. Dette betyder, at baseret på de foreliggende faktiske oplysninger blev den kinesiske eksport af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode solgt til dumpingpriser.

(177)

På grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, Hunan Hualian-gruppen, fortsatte dumpingen i den nuværende undersøgelsesperiode med en dumpingmargen på 35 %. På grundlag af landsdækkende statistiske data (Eurostat) blev den kinesiske eksport af den pågældende vare ligeledes solgt til Unionen til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode med en dumpingmargen på omkring 70 %.

(178)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(179)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Med henblik herpå analyserede Kommissionen følgende yderligere elementer: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(180)

Kina er verdens største eksportør af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale og har titusindvis af aktive producenter af forskellig størrelse (139). I anmodningen om en fornyet undersøgelse hævdede ansøgeren, at Kina havde en produktionskapacitet på 5,5 mio. ton med en uudnyttet kapacitet på over 36 % i 2016, som forventes at falde til ikke under 30 % senest i 2021 (140). En produktionskapacitet af en sådan størrelsesorden betyder, at Kina alene kan dække flere gange det samlede EU-forbrug, som blev anslået til ca. 634 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 205). Problemet med overkapacitet blev også anerkendt i årsregnskaberne fra nogle af de store kinesiske producenter (141).

(181)

Efter indførelsen af foranstaltningerne fortsatte eksporten af bordservice af keramisk materiale til Unionen i store mængder og tegnede sig stadig for næsten 60 % af EU-forbruget, hvilket uddybes nærmere i afsnit 4.3.1. Dette viser, at de kinesiske eksporterende producenter af bordservice af keramik har stærke forretningsforbindelser med deres kunder i Unionen.

(182)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at Kina var blandt de største producenter af bordservice af keramisk materiale på verdensplan og havde en betydelig uudnyttet kapacitet, som i lyset af de eksisterende stærke forretningsforbindelser let kunne eksporteres til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(183)

I lighed med salget til Unionen blev al eksport til tredjelande solgt til uafhængige kunder på fob-basis. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, anvendte Kommissionen således den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til eksport til resten af verden.

(184)

Den normale værdi blev beregnet som forklaret i betragtning 154-167.

(185)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi med eksportprisen til tredjelande ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10. Fob-eksportprisen blev derfor justeret for omkostninger til indlandstransport, håndterings- og lasteomkostninger, emballering, bankgebyrer og kreditomkostninger (i størrelsesordenen 10-15 %).

(186)

Ovennævnte sammenligning resulterede i en dumpingmargen på ca. 57 % for den samarbejdsvillige eksporterende producent i den nuværende undersøgelsesperiode.

(187)

Ifølge GTA eksporterede Kina (142)1 523 910 ton til en værdi af 3 755 428 981 RMB eller en gennemsnitlig fob-værdi på 19,09 RMB/kg.

(188)

Den normale værdi blev beregnet som forklaret i betragtning 154-167.

(189)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi med eksportprisen ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10. Fob-eksportprisen blev derfor justeret for omkostninger til indlandstransport, håndterings- og lasteomkostninger, emballering, bankgebyrer og kreditomkostninger (i størrelsesordenen 10-15 %).

(190)

Ovennævnte sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for eksporten til alle tredjelande (ekskl. Unionen) i størrelsesordenen 15-24 %.

(191)

Kommissionen konstaterede, at den samarbejdsvillige eksporterende producents eksport til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode foregik til dumpingpriser. Ud fra de tilgængelige statistikker fandt Kommissionen fandt desuden, at den kinesiske eksport til resten af verden også solgtes til dumpingpriser.

(192)

Kommissionen konkluderede derfor, at der også forekom dumpingimport på tredjelandsmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode.

(193)

Unionen er et af verdens største markeder for bordservice af keramisk materiale. Som allerede nævnt i betragtning 181 fortsatte den kinesiske eksport af den pågældende vare til Unionen i betydelige mængder efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2012. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede den kinesiske eksport af bordservice af keramisk materiale til Unionen sig for næsten 60 % af EU-forbruget. Dette viser tydeligt, at Unionen fortsat var et attraktivt og vigtigt marked for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale fra Kina.

(194)

Importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt også, at Kina var den største eksportør af bordservice af keramisk materiale i verden og havde en betydelig uudnyttet kapacitet.

(195)

Kommissionen fandt tillige, at de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på tredjelandes markeder støtter sandsynligheden for fortsat dumpingimport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(196)

Endelig fastslog Kommissionen, at EU-markedet fortsat var et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter af bordservice af keramisk materiale selv efter indførelsen af foranstaltningerne.

(197)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville føre til øget eksport af bordservice af keramisk materiale fra Kina til Unionen til dumpingpriser.

(198)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet i Unionen af mere end 130 kendte producenter. Produktionen er koncentreret i Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien og Det Forenede Kongerige. Den samlede EU-produktion blev anslået til 279 339 ton i NUP på grundlag af ekstrapolerede Eurostat-data, som blev krydstjekket og justeret på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter og oplysningerne fra ansøgeren. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(199)

Efter indledningen af undersøgelsen rejste en EU-producent tvivl om pålideligheden af de oplysninger, som ansøgeren havde anvendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Virksomheden hævdede navnlig, at de oplysninger, som ansøgeren har anvendt, ikke er gennemsigtige for tredjeparter og i vid udstrækning ikke er baseret på officielle Eurostat-data eller Prodcom-data, men på oplysninger fra sammenslutninger af EU-producenter, der støtter anmodningen om en fornyet undersøgelse. Virksomheden hævdede, at ansøgeren på grundlag af Prodcom-data alene ikke ville have haft et grundlag for deres anmodning om en fornyet undersøgelse, da de kun ville tegne sig for 21,8 % af EU-produktionen.

(200)

CCCLA fremsatte også bemærkninger til pålideligheden af de data, der blev anvendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. CCCLA hævdede, at de anvendte prisoplysninger var upålidelige, da beregningerne af dumping, underbud og målprisunderbud ikke tog hensyn til varernes egenskaber såsom dekoration, forbrugeropfattelse eller varemærke.

(201)

Kommissionen bemærkede for det første, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, havde foretaget en grundig undersøgelse inden indledningen af undersøgelsen. Den havde analyseret oplysningerne i anmodningen og kontaktet alle kendte EU-producenter for også at indhente oplysninger om produktionen samt om deres holdning til klagen.

(202)

For det andet var den metode, der blev anvendt til at beregne produktionstallene i anmodningen, den samme som den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9. Der blev redegjort nærmere for metoden i selve anmodningen om en fornyet undersøgelse og i ansøgerens yderligere bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen.

(203)

For det tredje var ansøgerens beregninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse ganske rigtigt baseret på en begrænset mængde varetyper og tog ikke hensyn til varernes mere detaljerede egenskaber. Det ville imidlertid ikke have været muligt for ansøgeren at foretage en mere sofistikeret beregning på daværende tidspunkt. Detaljerede oplysninger om prisudsving, hvor der tages hensyn til opdelingen i varekategorier og egenskaber pr. varetype, er ikke offentligt tilgængelige og kan ikke med rimelighed forventes at være det. På tidspunktet for indledningen af undersøgelsen og på grundlag af de data, der forelå på daværende tidspunkt, var Kommissionen overbevist om, at der var tilstrækkelig støtte (repræsentativitet) og tilstrækkelig dokumentation til at indlede den fornyede undersøgelse. Påstandene blev derfor afvist.

(204)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af Eurostats importstatistikker og EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen, som blev fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og om nødvendigt ajourført for så vidt angår efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(205)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 1

(206)

I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 5,9 %.

(207)

I henhold til Eurostat-data udviklede mængde, markedsandel og gennemsnitspriser for importen af den pågældende vare sig som følger:

Tabel 2

(208)

Den samlede mængde af import fra Kina steg med 5 % i løbet af den betragtede periode og udgjorde ca. 356 667 ton i NUP. Selv om importen fortsat er høj, er den faldet siden indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger i november 2012. Markedsandelen for importen fra Kina er faldet tilsvarende siden den oprindelige undersøgelse, idet den kun svingede en smule i den betragtede periode og forblev forholdsvis stabil på 56,2 % i NUP. Det kan med rimelighed antages, at faldet og den aktuelle stabilisering af markedsandelene skyldes de gældende antidumpingforanstaltninger.

(209)

I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 3

(210)

I den betragtede periode steg priserne på importen fra Kina med 10 % fra 1 626 EUR/ton til 1 791 EUR/ton. Dette er den gennemsnitlige importpris pr. ton for al import af den pågældende vare, og tendensen kan derfor blive påvirket af ændringer i varesortimentet.

(211)

Der blev foretaget en sammenligning af salgspriserne på EU-markedet mellem de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser ved salg til uafhængige kunder på EU-markedet og de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige priser. EU-producenternes relevante salgspriser blev i givet fald justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Unionen og provision og efter fradrag af nedslag og rabatter.

(212)

I sine bemærkninger hævdede CCCLA, at kinesiske producenter kun sælger generiske varer, mens EU-producenterne sælger varer af høj kvalitet og mærkevarer (143).

(213)

I den oprindelige undersøgelse var EU-erhvervsgrenens priser blevet justeret for at tage højde for forskelle i kvalitet, handelsled og mærkevarer. Med hensyn til kvalitet var det blevet konkluderet, at varer af lavere kvalitet ud fra et forbrugerperspektiv konkurrerer med varer i kvalitetsklasse A på EU-markedet. Som følge heraf var priserne på varer af lavere kvalitet justeret til priser på varer i kvalitetsklasse A (144).

(214)

Der blev dog ikke foretaget en tilsvarende justering i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Det blev konstateret, at de stikprøveudtagne kinesiske producenter og EU-producenter solgte varer af kvalitetsklasse A-, B- eller AB. De kinesiske producenter fremstillede kvalitetsprodukter af lavere kvalitet (klasse C og derunder), men disse varer blev ikke eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-producenterne fremstillede også varer i lavere kvalitetsklasser, men eksporterede enten disse varer til tredjelande eller solgte dem til meget lave priser til velgørende organisationer eller som affaldsprodukter. I sidstnævnte tilfælde blev salget og priserne ikke medtaget i beregningerne.

(215)

Kvalitetsforskellen mellem kvalitetsklasse A, B og AB er marginal i forhold til forskellen sammenlignet med de lavere kvalitetsniveauer (klasse C og derunder). Desuden er en sådan klassificering ikke universel eller baseret på branchespecifikke standarder, men er snarere virksomhedsspecifik. Det betyder, at én producent kunne mærke en vare som kvalitetsklasse A, mens en anden virksomhed ville have mærket varen som kvalitetsklasse B, hvis den var blevet produceret på deres egen fabrik. Undersøgelsen viste, at en EU-producent i nogle tilfælde solgte den samme vare med samme specifikationer og fysiske egenskaber til den samme kunde som en kinesisk producent, men ikke nødvendigvis tildelte den samme kvalitetsklasse i deres interne produktionssystem. Da der ikke kunne foretages en objektiv sondring mellem varer i kvalitetsklasse A, B og AB, blev varer med disse betegnelser placeret i samme kvalitetskategori. Dette betyder, at EU-producenter og kinesiske producenter solgte varer af omtrent samme kvalitet på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var behov for kvalitetsrelaterede justeringer.

(216)

I den oprindelige undersøgelse blev der også foretaget justeringer for forskelle i handelsled. På daværende tidspunkt solgte de stikprøveudtagne kinesiske producenter næsten udelukkende deres varer på grossistniveau, mens EU-producenternes salg også fandt sted på detail- og andre niveauer. Da denne forskel i distributionskæden påvirkede prisniveauet, blev EU-priserne justeret for at tage hensyn til dette (145).

(217)

I den nuværende fornyede undersøgelse foregik størstedelen af både de stikprøveudtagne kinesiske producenters og de stikprøveudtagne EU-producenters salg imidlertid til grossister og distributører, men der registreredes dog også et betydeligt salg til detailhandlere og andre. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at eventuelle prisforskelle mellem handelsled ikke fulgte en logisk tendens. Det blev derfor konkluderet, at der i lyset af de sammenlignelige handelstrin og manglen på en klar forbindelse mellem handelsled og prisfastsættelse ikke var behov for at justere EU-erhvervsgrenens priser på dette grundlag.

(218)

I den oprindelige undersøgelse blev der også foretaget justeringer for at neutralisere et priselement i forbindelse med mærkevarer. På daværende tidspunkt blev det konstateret, at de kinesiske eksporterende producenter ikke solgte mærkevarer, men snarere »private mærker« eller generiske varer, mens EU-producenterne solgte en blanding af hovedsagelig mærkevarer og generiske varer. Mærkevarer opfattes normalt af kunderne som varer kendetegnet ved en vis prestige, anerkendt kvalitet og design, og de kan derfor sælges til højere markedspriser end generiske varer, selv om de har samme fysiske og tekniske egenskaber. For at neutralisere denne priseffekt blev der foretaget en justering af EU-erhvervsgrenens priser (146).

(219)

I den nuværende fornyede undersøgelse er situationen imidlertid ændret i forhold til den oprindelige undersøgelse. De stikprøveudtagne kinesiske producenter sælger ikke kun generiske varer, men også mærkevarer, mens de stikprøveudtagne EU-producenter i øjeblikket sælger flere ikke-mærkevarer end mærkevarer. Desuden har undersøgelsen vist, at kinesiske producenter og EU-producenter i nogle tilfælde endog sælger identiske varer med de samme specifikationer og fysiske egenskaber til de samme kunder (se betragtning 215).

(220)

Kommissionen afviste derfor CCCLA's påstand om, at kinesiske producenter kun sælger generiske varer, mens EU-producenterne sælger varer af høj kvalitet og mærkevarer.

(221)

Mere generelt og som også forklaret i den oprindelige undersøgelse kan merværdien ved en mærkevare generelt ikke gøres nøjagtigt op, da den afhænger af mange forskellige faktorer, såsom kundeopfattelse, varemærkegenkendelse og andre ikke-kvantificerbare faktorer (147). For nogle af de stikprøveudtagne EU-producenter kan mærkevarer f.eks. have en merværdi som følge af kendskabet til varemærket i visse regioner eller medlemsstater, mens de samme mærkevarer måske er mindre kendt i andre regioner eller medlemsstater. For de stikprøveudtagne EU-producenter medfører varemærkningen derfor ikke nødvendigvis højere priser.

(222)

I sine bemærkninger hævdede CCCLA også, at en høj SA&G-andel (dvs. 40 %) er et tegn på salg af mærkevarer (148). De efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter viser imidlertid, at SA&G-andelen for en EU-producent, der næsten udelukkende sælger mærkevarer, er næsten den samme som SA&G-andelen for en EU-producent, der næsten udelukkende sælger varer, der ikke er mærkevarer. Alle fire stikprøveudtagne producenter har rent faktisk omtrent det samme niveau af SA&G, som også omtrent svarer til eller er lavere end niveauet hos de stikprøveudtagne kinesiske producenter og i det reviderede regnskab for den tyrkiske virksomhed, der blev anvendt i forbindelse med denne undersøgelse. For disse producenter betød salget af mærkevarer således ikke højere SA&G (jf. betragtning 146 og 148).

(223)

I betragtning af den blanding af mærkevarer og generiske produkter, der blev solgt af de stikprøveudtagne kinesiske producenter og stikprøveudtagne EU-producenter, og på baggrund af en vurdering af virksomhedernes position på EU-markedet, prisstrategi og SA&G-niveauer blev CCCLA's påstande afvist, og Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke var nødvendigt at justere EU-erhvervsgrenens priser for salg af mærkevarer.

(224)

EU-erhvervsgrenens priser blev sammenlignet med priser opkrævet af de kinesiske eksporterende producenter justeret til cif-prisen, Unionens grænse. Cif-priserne blev derefter opjusteret for omkostninger efter importen, dvs. toldklareringsomkostninger, håndterings- og lasteomkostninger, konventionel told og antidumpingtold. På grundlag af ovennævnte metode viste sammenligningen, at importen af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode underbød EU-erhvervsgrenens priser med 17,7 %.

(225)

Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(226)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven og tilgængelige offentlige statistikker.

(227)

Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdninger, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, lønninger og produktionsomkostninger) blev foretaget for de stikprøveudtagne EU-producenter. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under kontrolbesøg på stedet.

(228)

EU-erhvervsgrenen er stærkt fragmenteret, men kan i det store og hele deles op i to segmenter: SMV'er og store virksomheder. For nogle mikroøkonomiske indikatorer (salgspris, likviditet, investeringer, gennemsnitsløn pr. ansat, lagerbeholdninger, rentabilitet og produktionsomkostninger) blev resultaterne for de stikprøveudtagne virksomheder vægtet i overensstemmelse med andelen af det segment, som den specifikke virksomhed tilhørte. Til dette formål blev den specifikke vægt udtrykt i produktionsmængde for hvert segment i den samlede sektor for bordservice af keramisk materiale anvendt (42 % SMV'er, 58 % store virksomheder). Dette sikrede, at de mindre virksomheders situation blev behørigt afspejlet for at forhindre en ubalance i den samlede skadesanalyse som følge af de store virksomheders resultater.

(229)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 5

(230)

Det kan konstateres, at der i løbet af den betragtede periode var en beskeden stigning i produktionsmængden (6 %) og kapaciteten (2 %), mens kapacitetsudnyttelsen steg med 4 % og dermed nåede op på 85 %.

(231)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salg i Unionen sig som følger:

Tabel 6

(232)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet steg med 11 % i den betragtede periode. Samtidig steg EU-erhvervsgrenens markedsandel kun lidt fra 29,6 % til 31,0 %.

(233)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig som følger:

Tabel 7

(234)

I hele den betragtede periode steg beskæftigelsen med 6 %. Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat forblev stabil den betragtede periode. Dette skyldes til dels, at EU-erhvervsgrenen i de foregående år bestræbte sig på at reagere på presset fra dumpingimporten fra Kina på daværende tidspunkt og allerede øgede produktiviteten til høje niveauer før den betragtede periode.

(235)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktion med 6 %, mens salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 11 %. Dette forklares ved et fald i EU-erhvervsgrenens eksportsalg. EU-erhvervsgrenen formåede at drage fordel af væksten på EU-markedet, selv om de produktionsanlæg, der var blevet mest påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, stadig befinder sig i en genopretningsfase. EU-erhvervsgrenens markedsandele forblev stabile i hele den betragtede periode.

(236)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte dumpingen på et betydeligt niveau, jf. afsnit 3. Det skal bemærkes, at de kinesiske producenter i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(237)

I den betragtede periode viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. EU-produktionen, salget og markedsandelen er alle steget siden den oprindelige undersøgelse, mens importmængden fra Kina og dens markedsandel er faldet. Selv om produktionen, kapaciteten og beskæftigelsen i Unionen er steget, ligger den dog stadig ikke på det niveau, der blev opnået i 2008, som var begyndelsen af den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse. På daværende tidspunkt blev EU-erhvervsgrenen allerede anset for at være i en skrøbelig situation på grund af de enorme mængder af kinesisk lavprisimport på EU-markedet, som var steget kraftigt i 2002-2004 (149). Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen har genvundet et vist økonomisk råderum, men stadig ikke fuldt ud har genrejst sig efter den betydelige tidligere dumping.

(238)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger sig som følger:

Tabel 8

(239)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt med 22 % i absolutte tal i den betragtede periode. Dette er imidlertid ikke en afgørende indikator i betragtning af, at den pågældende erhvervsgren grundlæggende producerer efter ordre.

(240)

I den betragtede periode steg både EU-erhvervsgrenens priser og produktionsomkostninger med 12 %.

(241)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode svingede EU-erhvervsgrenens rentabilitet mellem 2,0 % i 2016 som det laveste og 3,7 % i 2017 som det højeste, mens den faldt med 0,4 procentpoint mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den var fortsat lavere end den rentabilitet, der blev opnået i den oprindelige undersøgelse (3,5 % i den daværende undersøgelsesperiode). Rentabiliteten lå desuden stadig betydeligt under den målfortjeneste, der blev anset for at være acceptabel i den oprindelige undersøgelse (dvs. 6,0 %).

(242)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens likviditet med 21 %, mens investeringerne steg med 25 %. Det skal dog bemærkes, at denne stigning udelukkende skyldes en af de (store) virksomheder, som var i stand til at foretage betydelige investeringer for at udvide produktionskapaciteten. De øvrige tre virksomheders investeringer var uændrede eller faldt betydeligt.

(243)

Mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode var faldet i investeringsafkastet, defineret som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, større end faldet i rentabiliteten i hele den betragtede periode. I den samme periode steg de gennemsnitlige lønninger lidt, men mindre end enhedsproduktionsomkostningerne.

(244)

Skadesanalysen viser, at EU-erhvervsgrenens situation forbedredes i den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer viste en positiv tendens. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen drog fordel af foranstaltningerne, illustreres bl.a. ved en stigning i produktionen, EU-salgsmængden, markedsandelen og de højere salgspriser. På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(245)

Men selv om EU-erhvervsgrenen er begyndt at genrejse sig efter den tidligere skade, foregår denne genrejsning kun langsomt. I betragtning af de betydelige importmængder, der fortsat kommer fra Kina, til priser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser, lå EU-erhvervsgrenens rentabilitet under målfortjenesten, hvilket tyder på, at den befinder sig i en skrøbelig situation.

(246)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCLA, at Kommissionen ikke burde være kommet til denne konklusion, da næsten alle økonomiske indikatorer i undersøgelsen viste en positiv tendens. Som forklaret i betragtning 244 og 245 har EU-erhvervsgrenen imidlertid kun langsomt genrejst sig siden indførelsen af foranstaltningerne. På tidspunktet for indførelsen af foranstaltningerne efter den oprindelige undersøgelse led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade og var dermed i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Den positive tendens i EU-erhvervsgrenens makroøkonomiske indikatorer i relative tal bør derfor ses i sammenhæng med dette svækkede udgangspunkt i absolutte tal i begyndelsen af den nuværende undersøgelse. Kombineret med EU-erhvervsgrenens vedvarende lave rentabilitet og den fortsatte betydelige import fra Kina er EU-erhvervsgrenen endnu ikke i en situation, hvor den let kan modstå fornyet dumpingimport i øgede mængder. Dette fremgår også af afsnit 5.4, hvor der blev foretaget en simulering for at vurdere, hvad der ville ske for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(247)

Som fastslået ovenfor i afsnit 3 blev importen fra Kina foretaget til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og der blev konstateret sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen derfor, om der er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(248)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, herunder forekomsten af antidumping- eller udligningsforanstaltninger over for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i andre tredjelande, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre tredjelandsmarkeder og indvirkningen på EU-erhvervsgrenens situation.

(249)

Kina er langt den største eksportør af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i verden. Kina tegner sig for ca. 70 % af den samlede eksport på verdensplan. EU er Kinas vigtigste eksportmarked baseret på den samlede værdi, der er blevet eksporteret i de seneste år. (150)

(250)

Som forklaret i betragtning 180-182 har de kinesiske producenter en betydelig produktionskapacitet og som følge heraf en uudnyttet kapacitet, som langt overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(251)

EU-markedet er globalt set den største importør af den pågældende vare (151). Desuden steg EU-forbruget af den pågældende vare mellem 2014 og NUP fra 598 829 ton til 634 255 ton, jf. tabel 1. Dette viser, at EU-forbruget fortsat er stort og er stigende. På grund af sin relativt store størrelse og det støt stigende forbrug er EU-markedet fortsat attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(252)

Før indførelsen af foranstaltningerne udgjorde importen fra Kina i gennemsnit ca. en halv million ton, mens den i den nuværende undersøgelsesperiode var på 356 667 ton. Det forhold, at importen fra Kina, selv om den er faldet (se tabel 2), ikke gik i stå efter indførelsen af foranstaltningerne, bekræfter, at de kinesiske eksporterende producenter finder EU-markedet attraktivt og vedbliver med at sælge på EU-markedet.

(253)

Desuden er der indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for den kinesiske eksport af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i andre tredjelande, hvilket afspejler den samme type prisadfærd, som blev konstateret i forbindelse med den kinesiske eksport til Unionen (152). Disse handelsbeskyttelsesforanstaltninger vil gøre det vanskeligere for kinesiske eksporterende producenter at eksportere til disse markeder og yderligere øge EU-markedets tiltrækningskraft, da denne eksport kan omdirigeres hertil.

(254)

Et andet element, der viser EU-markedets tiltrækningskraft, er de kinesiske eksporterende producenters prissætningsstrategi. De stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters priser for den pågældende vare er højere på tredjelandsmarkeder end på EU-markedet (se betragtning 188). Desuden er de stadig betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. I NUP var de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris ved salg til EU-markedet betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. Faktisk er priserne på importen fra Kina næsten de laveste priser på EU-markedet. De få tredjelande, som eksporterer til lavere priser, tegner sig kun for en brøkdel af den samlede import til Unionen med et vækstpotentiale, der ikke kan sammenlignes med de kinesiske produktionsanlægs størrelse. Det kan dog med rimelighed forventes, at den kinesiske import vil komme ind på EU-markedet til lavere priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, idet der fuldt ud eller delvis tages hensyn til størrelsen af den gældende antidumpingtold.

(255)

I betragtning af den omfattende uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd, som er sammenfattet ovenfor i betragtning 249-254, er det sandsynligt, at betydelige mængder af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale til lave priser vil kunne sælges/omdirigeres til Unionen allerede på kort sigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(256)

For at vurdere den sandsynlige indvirkning af en stigning i lavprisimporten fra Kina på EU-erhvervsgrenen undersøgte Kommissionen først et potentielt tab af markedsandel. Den simulerede virkningen i tilfælde af, at de eksporterende producenter fra de pågældende lande øgede deres eksport til Unionen for at få en markedsandel på EU-markedet svarende til den, de opnåede i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. før indførelsen af foranstaltningerne. Dette ville betyde et fald i produktionen hos de stikprøveudtagne EU-producenter på 12 000 ton og en stigning i importen fra Kina på 67 800 ton. Som fastslået i den oprindelige undersøgelse var en sådan mængde dumpingimport af den pågældende vare tilstrækkelig til at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(257)

Kommissionen mente i forbindelse med denne analyse, at de kinesiske eksporterende producenters priser og EU-erhvervsgrenens priser ville være de samme som i NUP. Kommissionen antog endvidere, at den øgede kinesiske markedsandel sandsynligvis ville blive taget fra EU-erhvervsgrenen. Tabel 11 viser, at den markedsandel, som Kina mistede efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne, for størstedelens vedkommende gik til EU-erhvervsgrenen.

Tabel 11

(258)

Et tab af salgsmængder ville føre til lavere kapacitetsudnyttelse og en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette ville til gengæld føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og til et fald i dens rentabilitet, som allerede lå betydeligt under målfortjenesten og faldt i hele den betragtede periode. Ud fra et konservativt skøn over faldet i produktionen hos de stikprøveudtagne EU-producenter (halvdelen af det mulige fald, der i betragtning 256 er fastsat til 6 000 ton) viste konsekvensanalysen, at EU-erhvervsgrenen ville lide et tab på 8,5 % af omsætningen, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(259)

Subsidiært kunne EU-erhvervsgrenen beslutte at reducere sine priser i et forsøg på at bevare sin salgsmængde og markedsandel. Dette ville føre til en yderligere forværring af dens økonomiske situation, og i betragtning af den allerede lave rentabilitet i NUP ville EU-erhvervsgrenen blive endnu mere tabsgivende.

(260)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina sandsynligvis vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(261)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og andre parters interesser på den anden side.

(262)

Kommissionen erindrer, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være i strid med Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle urimelige negative virkninger på de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(263)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade.

(264)

Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket ville resultere i et kraftigt fald i rentabiliteten. På den anden side vil en opretholdelse af foranstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen yderligere at overvinde følgerne af den skade, som dumpingimporten tidligere har forvoldt, og udnytte sit potentiale på et EU-marked, der ikke er berørt af illoyal handelspraksis.

(265)

En ikke stikprøveudtaget EU-producent og CCCLA hævdede, at en forlængelse af foranstaltningerne ikke ville være i EU-producenternes interesse. De mente, at antidumpingtolden ikke gav et pusterum til EU-producenter, som ikke var i stand til at øge deres markedsandel, salgsmængder eller priser. Antidumpingtolden har desuden medført øgede priser på de varer, der købes af EU-producenterne som supplement til deres varesortiment.

(266)

Skadesanalysen i afsnit 4 (betragtning 198-245) har imidlertid vist, at EU-erhvervsgrenen faktisk er ved at genrejse sig efter de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina. EU-erhvervsgrenen havde nemlig oplevet en stigning i markedsandelen fra 20,9 % i den oprindelige undersøgelsesperiode (2011) til 31 % i NUP (se tabel 11), mens de stikprøveudtagne EU-producenter var i stand til at øge deres salgsmængder fra 152 095 ton i 2011 til 196 484 ton i NUP og øge priserne fra 3 615 EUR/ton i 2011 til 3 853 EUR/ton i NUP. Denne prisstigning var mulig, selv om nogle EU-producenter oplevede en stigning i omkostningerne ved import af varer fra Kina som supplement til deres varesortiment. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(267)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede CCCLA, at én EU-producent ikke støttede indførelsen af foranstaltningerne. CCCLA hævdede, at denne producent ikke fremstillede alle typer bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, og at denne supplerer sit varesortiment med de varer, der kommer fra Kina, og er afhængig af en pålidelig forsyningskilde fra Kina. CCCLA fremførte ligeledes, at de to stikprøveudtagne importører hævder, at EU-producenterne ikke er i stand til at levere den kvalitet og de mængder, der kræves på EU-markedet, f.eks. på grund af høje arbejdskraftomkostninger. Dette viser ifølge CCCLA, at der er en komplementaritet mellem EU-produkter og importerede varer fra Kina, hvilket skaber et sammenfald af interesser i EU-erhvervsgrenen.

(268)

Kommissionen bemærkede, at disse argumenter falder sammen med to ikke forretningsmæssigt forbundne importørers holdninger, som Kommissionen analyserede i betragtning 271-277. Da der ikke foreligger nye elementer, kan de derfor ikke påvirke afvejningen af interesser i forbindelse med undersøgelsen af Unionens interesser.

(269)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(270)

I den indledende fase af denne undersøgelse blev 45 ikke forretningsmæssigt forbundne importører kontaktet og opfordret til at samarbejde. Som nævnt i betragtning 13 gav femten importører sig til kende, hvoraf to indgik i stikprøven og udfyldte spørgeskemaet.

(271)

Begge virksomheder var imod en videreførelse af foranstaltningerne, hovedsagelig fordi de mente, at EU-producenterne ikke er i stand til at levere den kvalitet og de mængder, der kræves på EU-markedet. Efter deres opfattelse er EU-produktionen mindre fleksibel og mindre omstillingsparat over for skiftende efterspørgsel end den kinesiske produktion. Virksomhederne blev også spurgt om, hvad der ville ske, hvis tolden blev ophævet. Begge virksomheder svarede hertil, at de kinesiske priser efter deres mening ville stige, samtidig med at kunderne i Unionen ville kræve lavere priser. Dette ville ifølge de stikprøveudtagne virksomheder føre til et fald i importørernes margener.

(272)

I den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på situationen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare i betragtning af deres fortjeneste og forsyningskilder. I den nuværende undersøgelse viste analysen af de efterprøvede data, at den pågældende vare i gennemsnit tegner sig for [30-40 %] af virksomhedernes salg (153). Begge samarbejdsvillige importører var rentable i den nuværende undersøgelsesperiode med en gennemsnitlig fortjeneste på den pågældende vare fra Kina på [5-9 %] (154). Selv om den gennemsnitlige fortjeneste var lidt lavere end i den oprindelige undersøgelse [6-10 %], var den stadig sund. Begge virksomheders import af den pågældende vare kom næsten udelukkende fra Kina.

(273)

En ikke forretningsmæssigt forbundet importør, som ikke indgik i stikprøven, påstod, at EU-producenterne ikke leverer de varer, som den pågældende importør indkøber fra Kina. Varerne fra deres importør er hovedsagelig dekorerede varer, som er emballeret enkeltvis i gaveæsker med samme design som porcelænet. Ifølge importøren er produktionen af disse varer meget arbejdskraftintensiv og ville på grund af de højere arbejdskraftomkostninger i Unionen være for dyr for EU-erhvervsgrenen at producere.

(274)

Undersøgelsen har imidlertid vist, at EU-producenterne er i stand til at producere og rent faktisk producerer dekorerede varer, der emballeres individuelt eller i små sæt i dekorerede gaveæsker. For de importører, der indkøber deres varer fra Kina, kunne en videreførelse af foranstaltningerne dog have en negativ indvirkning på deres økonomiske situation. Da sådanne varer imidlertid er af specialiseret karakter og derfor kun tegner sig for en lille del af den samlede import fra Kina, forventes denne virkning ikke at have en betydelig negativ indvirkning på importørernes generelle situation. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(275)

Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, der ikke indgik i stikprøven, hævdede også, at der ikke blev sondret mellem dekorerede og hvide porcelænsvarer i undersøgelsen. Ifølge importøren findes der kun nogle få små pottemagere, der producerer dekorerede varer i Unionen, hvilket betyder, at importen fra Kina er nødvendig for at dække denne type efterspørgsel.

(276)

Undersøgelsen har imidlertid vist, at 30 % af alle de varer, der blev solgt af de stikprøveudtagne EU-producenter i NUP, var dekorerede varer. Desuden blev sammenligningen mellem kinesiske varer og EU-varer foretaget på grundlag af varetype, hvor varerne blev grupperet i henhold til følgende egenskaber: type af keramisk materiale, varetype, grundform, dekoration og glasering. Dette betyder f.eks., at kun dekorerede varer, der er fremstillet i Unionen, blev sammenlignet med dekorerede varer importeret fra Kina, farvede, glaserede varer blev sammenlignet med farvede, glaserede varer, og hvide varer med hvide varer. Denne påstand kan derfor ikke accepteres.

(277)

Da de stikprøveudtagne importører opnåede sunde fortjenstmargener til trods for indførelsen af antidumpingforanstaltninger, vil det i kombination med den kendsgerning, at importørerne mener, at deres fortjenstmargener ville blive reduceret, hvis foranstaltningerne ophæves, sandsynligvis ikke få nogen væsentlig negativ indvirkning på aktiviteterne hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare, hvis de gældende foranstaltninger videreføres.

(278)

Som i den oprindelige undersøgelse gav ingen parter, der repræsenterer slutbrugernes interesser, såsom forbrugerorganisationer, sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Da brugerne heller ikke samarbejdede i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, finder Kommissionen, at dens konklusioner i den oprindelige undersøgelse stadig er gyldige, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke vil have negative virkninger for forbrugere såsom husholdninger, eller i det mindste ikke i væsentligt omfang.

(279)

En EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, hævdede, at en ophævelse af foranstaltningerne ville give EU-forbrugerne en fordel, eftersom i.) varen er et slutprodukt, hvilket betyder, at tolden har en direkte indvirkning på forbrugerne, ii.) kinesiske varer efterkommer en anden efterspørgsel end EU-varer, og iii.) en stor del af EU-forbrugerne påvirkes af tolden, på grund af den høje markedsandel, som Kina har på EU-markedet. CCCLA hævdede også, at da bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale er et slutprodukt, ramte antidumpingtolden EU-forbrugerne direkte, da der ikke er nogen mellemindustri til at absorbere omkostningerne. En ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der ikke indgik i stikprøven, bemærkede, at antidumpingtolden faktisk har tilskyndet dem til at øge deres forbrugerpriser.

(280)

Det er meget usandsynligt, at en ophævelse af foranstaltningerne vil betyde, at priserne reduceres med det fulde toldbeløb. Selv i det usandsynlige scenarie, hvor forbrugerpriserne reduceres med det fulde beløb af den nuværende antidumpingtold, ville de årlige omkostninger for forbrugerne blive reduceret med mindre end 1 EUR (155). Da foranstaltningerne ikke kan anses for at have haft en betydelig indvirkning på forbrugerne, afviste Kommissionen disse påstande.

(281)

Ved afvejningen af de forskellige konkurrerende interesser i Unionen var Kommissionen særlig opmærksom på behovet for at eliminere de handelsforvridende virkninger af skadevoldende dumping og genoprette effektiv konkurrence. På den ene side vil en videreførelse af foranstaltningerne beskytte en vigtig EU-erhvervsgren, som omfatter mange små og mellemstore virksomheder, mod sandsynligheden for fornyet skade. Samtidig viser vurderingen af importørernes og brugernes situation samt den manglende samarbejdsvilje fra brugernes side, at en videreførelse af foranstaltningerne helt klart ikke ville få en uforholdsmæssig negativ indvirkning på dem.

(282)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke foreligger nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina.

(283)

Det følger af det ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina bør opretholdes.

(284)

En virksomhed kan anmode om, at individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (156). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(285)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (157), er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(286)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —