5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/3

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/912

af 28. maj 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der skal meddeles af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), særlig artikel 143, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 (2) præciseres formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der skal offentliggøres af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 143 i direktiv 2013/36/EU. De oplysninger, der skal offentliggøres af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med nævnte gennemførelsesforordning, bør nu opdateres for at sikre overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i rammen for tilsyn med institutter.

(2)

Det er vigtigt, at de oplysninger, der offentliggøres af de kompetente myndigheder, er af høj kvalitet og let sammenlignelige. Artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 bør derfor ændres for at præcisere, at de kompetente myndigheder kun bør indsamle aggregerede statistiske data fra de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, og for at præcisere, for hvilken periode oplysningerne skal indberettes.

(3)

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 indeholder skemaerne til offentliggørelse af oplysninger om de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i hver medlemsstat. Dette bilag bør ændres for at give mere nyttig og relevant information om, hvordan kompetente myndigheder foretager tilsyn inden for deres jurisdiktioner.

(4)

Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 indeholder skemaerne til offentliggørelse af oplysninger om de i EU-retten disponible muligheder og skøn. Dette bilag bør ændres for at dække de yderligere muligheder og skøn, der er opstået som følge af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (3). Det bør også ændres for at muliggøre sondringen mellem, om disse muligheder og skøn er af midlertidig eller permanent karakter, samt for at muliggøre sondringen mellem, om disse muligheder og skøn anvendes på dels kreditinstitutter, dels investeringsselskaber.

(5)

Gennemførelsen af EBA's retningslinjer for tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP) (4) bør være mere gennemsigtig. Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 bør derfor ændres, så det indeholder en beskrivelse af tilsynsmetoden for processen til vurdering af den interne likviditet (ILAAP).

(6)

Overlapninger bør undgås, og sammenligneligheden af de aggregerede statistiske data, der offentliggøres af de kompetente myndigheder, bør forbedres. Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 bør derfor ændres for at tage hensyn til graden af den konsolidering, der anvendes af institutter i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5).

(7)	For at forbedre kvaliteten af de offentliggjorte oplysninger og muliggøre en mere meningsfuld sammenligning af disse oplysninger bør skemaerne i bilagene til gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 indeholde detaljerede vejledninger og instrukser.

(8)	Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6), om en udtalelse.

(10)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 2 og 3, affattes således:

»De kompetente myndigheder ajourfører de oplysninger, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra d), i nævnte direktiv, hvert år senest den 31. juli. Oplysningerne skal omfatte det foregående kalenderår.

De kompetente myndigheder ajourfører, for så vidt angår de institutter, der er underlagt deres tilsyn, regelmæssigt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra a)-c), i nævnte direktiv, og under alle omstændigheder senest den 31. juli hvert år, medmindre der ikke er ændringer til de senest offentliggjorte oplysninger.«

2)	Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

3)	Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

4)	Bilag III erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning.

5)	Bilag IV erstattes af teksten i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 af 4. juni 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der skal meddeles af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (EUT L 185 af 25.6.2014, s. 1).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

(4) Retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) af 19. december 2014, EBA/GL/2014/13.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

BILAG I

REGLER OG RETNINGSLINJER

Fortegnelse over skemaer

Del 1	Gennemførelse af direktiv 2013/36/EU
Del 2	Skemagodkendelse
Del 3	Specialiseret långivning
Del 4	Kreditrisikoreduktion
Del 5	Specifikke oplysningskrav for institutter
Del 6	Undtagelser fra anvendelsen af tilsynskrav
Del 7	Kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut
Del 8	Lovgivningsmæssig og regnskabsmæssig indberetning

Generelle bemærkninger om udfyldelse af skemaer i bilag I

Når de kompetente myndigheder offentliggør oplysninger om de generelle kriterier og metoder, må de ikke oplyse om nogen tilsynsforanstaltninger, der er rettet mod bestemte institutter, uanset om de træffes med hensyn til et enkelt institut eller til en gruppe af institutter.

DEL 1

Gennemførelse af direktiv 2013/36/EU

Gennemførelse af bestemmelser i direktiv 2013/36/EU

Bestemmelser i direktiv 2013/36/EU

Link til national tekst (1)

Henvisning(er) til nationale bestemmelser (2)

Foreligger på EN (J/N)

010

Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema

(dd/mm/åååå)

020

I.	Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1-3

030

II.	Kompetente myndigheder

Artikel 4-7

040

III.	Krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut

Artikel 8-27

050

1.	Generelle krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut

Artikel 8-21

060

2.	Kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut

Artikel 22-27

070

IV.	Investeringsselskabers startkapital

Artikel 28-32

080

V.	Bestemmelser vedrørende fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 33-46

090

1.	Generelle principper

Artikel 33-34

100

2.	Kreditinstitutters etableringsret

Artikel 35-38

110

3.	Udøvelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 39

120

4.	Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser

Artikel 40-46

130

VI.	Forbindelser med tredjelande

Artikel 47-48

140

VII.	Tilsynsvirksomhed

Artikel 49-142

150

1.	Principper for tilsyn

Artikel 49-72

160

1.1	Hjemlandets og værtslandets beføjelser og pligter

Artikel 49-52

170

1.2	Udveksling af oplysninger og tjenstlig tavshedspligt

Artikel 53-62

180

1.3	Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Artikel 63

190

1.4	Tilsynsbeføjelser, beføjelser til at pålægge sanktioner og klageadgang

Artikel 64-72

200

2.	Kontrolprocesser

Artikel 73-110

210

2.1	Proces til vurdering af den interne kapital

Artikel 73

220

2.2	Institutters ordninger, processer og mekanismer

Artikel 74-96

230

2.3	Tilsynskontrol- og vurderingsproces

Artikel 97-101

240

2.4	Tilsynsforanstaltninger og -beføjelser

Artikel 102-107

250

2.5	Anvendelsesomfang

Artikel 108-110

260

3.	Tilsyn på konsolideret grundlag

Artikel 111-127

270

3.1	Principper for gennemførelse af tilsyn på konsolideret grundlag

Artikel 111-118

280

3.2	Finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter

Artikel 119-127

290

4.	Kapitalbuffere

Artikel 128-142

300

4.1

Buffere

Artikel 128-134

310

4.2	Fastsættelse og beregning af kontracykliske kapitalbuffere

Artikel 135-140

320

4.3	Kapitalbevaringsforanstaltninger

Artikel 141-142

330

VIII.

De kompetente myndigheders oplysningspligt

Artikel 143-144

340

IX.	Ændringer af direktiv 2002/87/EF

Artikel 150

350

X.	Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 151-165

360

1.	Overgangsbestemmelser om tilsyn med institutter, som udøver retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 151-159

370

2.	Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere

Artikel 160

380

3.	Afsluttende bestemmelser

Artikel 161-165

DEL 2

Skemagodkendelse

010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema	(dd/mm/åååå)
		Beskrivelse af metoden
	Tilsynsmetode for godkendelse af anvendelsen af metoden med interne ratings (IRB-metoden) til beregning af minimumskapitalkrav i relation til kreditrisiko
020	Mindstekrav til dokumentation fra institutter, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden	[fritekst]
030	Beskrivelse af den vurderingsproces, der gennemføres af den kompetente myndighed (anvendelsen af selvevaluering, afhængigheden af eksterne revisorer og kontrolbesøg på stedet) og de væsentligste vurderingskriterier	[fritekst]
040	Formen af de afgørelser, som træffes af den kompetente myndighed, og meddelelse af afgørelserne til ansøgere	[fritekst]
	Tilsynsmetode for godkendelse af anvendelsen af metoden med den interne model (IMA) til beregning af minimumskapitalkrav i relation til markedsrisiko
050	Mindstekrav til dokumentation fra institutter, der ansøger om at kunne anvende IMA-metoden	[fritekst]
060	Beskrivelse af den vurderingsproces, der gennemføres af den kompetente myndighed (anvendelsen af selvevaluering, afhængigheden af eksterne revisorer og kontrolbesøg på stedet) og de væsentligste vurderingskriterier	[fritekst]
070	Formen af de afgørelser, som træffes af den kompetente myndighed, og meddelelse af afgørelserne til ansøgere	[fritekst]
	Tilsynsmetode for godkendelse af anvendelsen af metoden med interne modeller (IMM) til beregning af minimumskapitalkrav i relation til modpartskreditrisiko
080	Mindstekrav til dokumentation fra institutter, der ansøger om at kunne anvende IMM-metoden	[fritekst]
090	Beskrivelse af den vurderingsproces, der gennemføres af den kompetente myndighed (anvendelsen af selvevaluering, afhængigheden af eksterne revisorer og kontrolbesøg på stedet) og de væsentligste vurderingskriterier	[fritekst]
100	Formen af de afgørelser, som træffes af den kompetente myndighed, og meddelelse af afgørelserne til ansøgere	[fritekst]
	Tilsynsmetode for godkendelse af anvendelsen af den avancerede målemetode (AMA) til beregning af minimumskapitalkrav i relation til operationel risiko
110	Mindstekrav til dokumentation fra institutter, der ansøger om at kunne anvende AMA-metoden	[fritekst]
120	Beskrivelse af den vurderingsproces, der gennemføres af den kompetente myndighed (anvendelsen af selvevaluering, afhængigheden af eksterne revisorer og kontrolbesøg på stedet) og de væsentligste vurderingskriterier	[fritekst]
130	Formen af de afgørelser, som træffes af den kompetente myndighed, og meddelelse af afgørelserne til ansøgere	[fritekst]

DEL 3

Specialiseret långivning

	Forordning (EU) nr. 575/2013	Bestemmelser	Oplysninger fra den kompetente myndighed
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema		(dd/mm/åååå)
020	Artikel 153, stk. 5	Har den kompetente myndighed offentliggjort retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i artikel 153, stk. 5, når de tildeler specialiseret långivning risikovægte?	[Ja/Nej]
030		Hvis »ja«, anføres henvisningen til de nationale retningslinjer	[henvisning til national tekst]
040		Foreligger de nationale retningslinjer på engelsk?	[Ja/Nej]

DEL 4

Kreditrisikoreduktion

	Forordning (EU) nr. 575/2013	Bestemmelser	Beskrivelse	Oplysninger fra den kompetente myndighed
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema				(dd/mm/åååå)
020	Artikel 201, stk. 2	Offentliggørelse af listen over de finansielle institutter, der er anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, eller de vejledende kriterier for at identificere disse finansielle institutter	De kompetente myndigheder offentliggør og opdaterer listen over de finansielle institutter, der er anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013, eller de vejledende kriterier for at identificere sådanne anerkendte udbydere	Liste over de finansielle institutter eller vejledende kriterier for disses identifikation	[fritekst - et link til en sådan liste eller vejledende kriterier kan indsættes på den kompetente myndigheds hjemmeside]
030	Artikel 201, stk. 2	Beskrivelse af de gældende tilsynsmæssige krav	De kompetente myndigheder offentliggør en beskrivelse af de gældende tilsynsmæssige krav sammen med listen over anerkendte finansielle institutter eller de vejledende kriterier for at identificere disse finansielle institutter	Beskrivelse af de tilsynsmæssige krav, som den kompetente myndighed anvender	[fritekst]
040	Artikel 227, stk. 2, litra e)	Betingelse for anvendelse af en 0 %-volatilitetsjustering	Efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder kan institutterne anvende en volatilitetsjustering på 0 %, forudsat at transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype	Detaljeret beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer, at afregningssystemet er anerkendt	[fritekst]
050	Artikel 227, stk. 2, litra f)	Betingelse for anvendelse af en 0 %-volatilitetsjustering	Efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder kan institutterne anvende en volatilitetsjustering på 0 %, forudsat at dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende værdipapirer	Præcisering af den dokumentation, der skal betragtes som standardmarkedsdokumentation	[fritekst]
060	Artikel 229, stk. 1	Værdiansættelses-principper for sikkerhed i form af fast ejendom efter IRB-metoden	Den faste ejendom kan vurderes af en uafhængig vurderingsmand til belåningsværdien eller derunder i de medlemsstater, som har fastsat strenge kriterier for vurderingen af denne belåningsværdi ved love eller administrative bestemmelser	Kriterier i den nationale lovgivning for vurderingen af belåningsværdien	[fritekst]

DEL 5

Specifikke oplysningskrav for institutter

	Direktiv 2013/36/EU	Forordning (EU) nr. 575/2013	Bestemmelse	Oplysninger fra den kompetente myndighed
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema				(dd/mm/åååå)
020	Artikel 106, stk. 1, litra a)		De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne offentliggør de oplysninger, der er nævnt i ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013, mere end én gang om året og fastsætter frister for offentliggørelsen	Hyppighed og frister for offentliggørelse gældende for institutter	[fritekst]
030	Artikel 106, stk. 1, litra b)		De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne benytter bestemte medier og steder til offentliggørelse af andre oplysninger end årsregnskaberne	Typer af bestemte medier, som skal anvendes af institutterne	[fritekst]
040		Artikel 13, stk. 1 og 2	Større datterselskaber og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, offentliggør de oplysninger, der er nævnt i ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013, på individuelt eller delkonsolideret niveau	Kriterier, som den kompetente myndighed anvender ved vurderingen af et datterselskabs størrelse	[fritekst]

DEL 6

Undtagelser fra anvendelsen af tilsynskrav

	Forordning (EU) nr. 575/2013	Bestemmelser	Beskrivelse	Oplysninger fra den kompetente myndighed
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema				(dd/mm/åååå)
020	Artikel 7, stk. 1 og 2 (Individuelle undtagelser for datterselskaber)	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af tilsynskravene i anden til femte samt ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013	Undtagelsen kan anvendes over for ethvert datterselskab, forudsat at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser, jf. artikel 7, stk. 1, litra a)	Kriterier, som den kompetente myndighed anvender ved vurderingen af, at der ikke er nogen hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser	[fritekst]
030	Artikel 7, stk. 3 (Individuelle undtagelser for moderinstitutter)	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af tilsynskravene i anden til femte samt ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013	Undtagelsen kan anvendes over for ethvert moderinstitut, forudsat at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderinstituttets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser, jf. artikel 7, stk. 3, litra a)	Kriterier, som den kompetente myndighed anvender ved vurderingen af, at der ikke er nogen hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser	[fritekst]
040	Artikel 8 (Likviditetsmæssige undtagelser for datterselskaber)	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af likviditetskravene i sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013	Undtagelsen kan anvendes over for institutter inden for en undergruppe, forudsat at disse institutter på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde har indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. artikel 8, stk. 1, litra c)	Kriterier, som den kompetente myndighed anvender ved vurderingen af, om kontrakterne omfatter fri overførsel af midler mellem institutterne i en likviditetsundergruppe	[fritekst]
050	Artikel 9, stk. 1 (Individuel konsolideringsmetode)	Tilladelse til moderinstitutter til at medregne datterselskaber ved beregningen af deres tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i anden til femte samt ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013	Tilladelsen gives kun, når moderinstituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud dokumenterer, at der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for det ved beregningen af krav medregnede datterselskabs hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moderinstituttet, jf. artikel 9, stk. 2	Kriterier, som den kompetente myndighed anvender ved vurderingen af, at der ikke er nogen hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser	[fritekst]
060	Artikel 10 (Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ)	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af tilsynskravene i anden til ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013	Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af undtagelsen, så længe det ikke strider mod forordning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU	Gældende national lovgivning / nationale bestemmelser om anvendelse af undtagelsen	[henvisning til national tekst]

DEL 7

Kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut

	Direktiv 2013/36/EU	Vurderingskriterier og oplysninger, som er nødvendige for at vurdere egnetheden hos den påtænkte erhverver, som søger at erhverve et kreditinstitut, og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet	Oplysninger fra den kompetente myndighed
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema			(dd/mm/åååå)
020	Artikel 23, stk. 1, litra a)	Den påtænkte erhververs omdømme	Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer den påtænkte erhververs integritet	[fritekst]
030			Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer den påtænkte erhververs faglige kvalifikationer	[fritekst]
040			Praktiske detaljer vedrørende samarbejdsprocessen mellem kompetente myndigheder, jf. artikel 24 i direktiv 2013/36/EU	[fritekst]
050	Artikel 23, stk. 1, litra b)	Omdømme, viden, kompetence og erfaring hos medlemmer af ledelsesorganet eller af den daglige ledelse, som kommer til at lede kreditinstituttet	Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer omdømme, viden, kompetence og erfaring hos medlemmer af ledelsesorganet og af den daglige ledelse	[fritekst]
060	Artikel 23, stk. 1, litra c)	Den påtænkte erhververs finansielle soliditet	Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer den påtænkte erhververs finansielle soliditet	[fritekst]
070	Artikel 23, stk. 1, litra c)	Den påtænkte erhververs finansielle soliditet	Praktiske detaljer vedrørende samarbejdsprocessen mellem kompetente myndigheder, jf. artikel 24 i direktiv 2013/36/EU	[fritekst]
080	Artikel 23, stk. 1, litra d)	Kreditinstituttets overholdelse af tilsynskravene	Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer, om kreditinstituttet vil kunne overholde tilsynskravene	[fritekst]
090	Artikel 23, stk. 1, litra e)	Formodning om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme	Beskrivelse af, hvorledes den kompetente myndighed vurderer, om der er rimelige grunde til at formode hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme	[fritekst]
100	Artikel 23, stk. 1, litra e)		Praktiske detaljer vedrørende samarbejdsprocessen mellem kompetente myndigheder, jf. artikel 24 i direktiv 2013/36/EU	[fritekst]
110	Artikel 23, stk. 4	Liste med de oplysninger, som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for underretningen	Liste med de oplysninger, som skal stilles til rådighed af den påtænkte erhverver på tidspunktet for underretningen, således at den kompetente myndighed kan foretage vurderingen af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse	[fritekst]

DEL 8

Lovgivningsmæssig og regnskabsmæssig indberetning

010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema	(dd/mm/åååå)
020	Gennemførelse af indberetningen af regnskabsdata i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014
030	Er anvendelsen af kravet i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 udvidet til institutter, som ikke anvender internationale regnskabsstandarder jf. forordning (EF) nr. 1606/2002?	[Ja/Nej]
040	Hvis »ja«, hvilke regnskabsregler gælder for disse institutter?	[fritekst]
050	Hvis »ja«, hvad er anvendelsesomfanget for indberetningen? (individuelt/konsolideret/delkonsolideret grundlag)	[fritekst]
060	Er anvendelsen af kravene i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 udvidet til andre finansielle enheder end kreditinstitutter eller investeringsselskaber?	[Ja/Nej]
070	Hvis »ja«, hvilke typer af finansielle enheder (f.eks. finansielle virksomheder) er omfattet af disse indberetningskrav?	[fritekst]
080	Hvis »ja«, hvad er størrelsen af disse finansielle enheder opgjort ved den samlede balance (på individuelt grundlag)?	[fritekst]
090	Anvendes der XBRL-standarder i forbindelse med indberetningen til den kompetente myndighed?	[Ja/Nej]
100	Gennemførelse af indberetningen vedrørende kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014
110	Er anvendelsen af kravene i artikel 99, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 udvidet til andre finansielle enheder end kreditinstitutter eller investeringsselskaber?	[Ja/Nej]
120	Hvis »ja«, hvilke regnskabsregler gælder for disse finansielle enheder?	[fritekst]
130	Hvis »ja«, hvilke typer af finansielle enheder (f.eks. finansielle virksomheder) er omfattet af disse indberetningskrav?	[fritekst]
140	Hvis »ja«, hvad er størrelsen af disse finansielle enheder opgjort ved den samlede balance (på individuelt grundlag)?	[fritekst]
150	Anvendes der XBRL-standarder i forbindelse med indberetningen til den kompetente myndighed?	[Ja/Nej]

(1) Link til hjemmesiden med den nationale tekst, der gennemfører den pågældende EU-bestemmelse.

(2) Detaljerede henvisninger til de nationale bestemmelser, f.eks. det relevante afsnit, kapitel, stk. osv.

BILAG II

MULIGHEDER OG SKØN

Fortegnelse over skemaer

Del 1	Muligheder og skøn i direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og den delegerede LCR-forordning (EU) 2015/61
Del 2	Muligheder og skøn i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 - overgangsbestemmelser
Del 3	Variable lønelementer (artikel 94 i direktiv 2013/36/EU)

De kompetente myndigheder må ikke videregive informationer om tilsynsmæssige tiltag eller afgørelser, der er rettet mod specifikke institutter. Ved offentliggørelse af information om de generelle kriterier og metoder må de kompetente myndigheder ikke videregive informationer om nogen tilsynsforanstaltninger, der er rettet mod specifikke institutter, uanset om de er truffet med henblik på et enkelt institut eller på en gruppe af institutter.

DEL 1

Muligheder og skøn i direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og den delegerede LCR-forordning (EU) 2015/61

Direktiv 2013/36/EU

Forordning (EU) nr. 575/2013

Delegeret LCR-forordning (EU) 2015/61

Adressat

Anvendelsesområde

Betegnelse

Beskrivelse af muligheden eller skønnet

Udnyttet (J/N/EJ REL.) (1)

National tekst (2)

Henvisning(er) (3)

Foreligger på EN (J/N)

Detaljer/bemærkninger

010

Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema

(dd/mm/åååå)

020

Artikel 9, stk. 2

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Undtagelse fra forbuddet for personer eller andre virksomheder end kreditinstitutter mod at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden

Forbuddet for personer eller andre virksomheder end kreditinstitutter mod erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden finder ikke anvendelse på en medlemsstat, en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som en eller flere medlemsstater er medlem af, og ej heller i tilfælde, der udtrykkeligt er omfattet af national lovgivning eller EU-ret, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indskydere og investorer.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

030

Artikel 12, stk. 3

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Startkapital

Medlemsstaterne kan beslutte at lade de kreditinstitutter, der ikke opfylder kravet om have et særskilt kapitalgrundlag, men som fandtes den 15. december 1979, fortsætte deres virksomhed.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

040

Artikel 12, stk. 3

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Startkapital

De kreditinstitutter, som medlemsstaterne har besluttet kan fortsætte deres virksomhed i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, kan af medlemsstaterne undtages fra at skulle overholde kravene i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

050

Artikel 12, stk. 4

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Startkapital

Medlemsstaterne kan meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end 5 mio. EUR, forudsat at startkapitalen ikke er mindre end 1 mio. EUR og den pågældende medlemsstat giver Kommissionen og EBA en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

060

Artikel 21, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Undtagelser for kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ

De kompetente myndigheder kan undtage kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, fra kravene i artikel 10 og 12 og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

070

Artikel 29, stk. 3

Medlemsstater

Investeringsselskaber

Særlige typer investeringsselskabers startkapital

Medlemsstaterne kan nedsætte minimumsbeløbet for startkapitalen fra 125 000 EUR til 50 000 EUR for selskaber, der hverken har tilladelse til at forvalte kunders penge eller værdipapirer eller handle for egen regning eller garantere udstedelse på grundlag af en fast forpligtelse.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

080

Artikel 32, stk. 1

Medlemsstater

Investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende investeringsselskabers startkapital

Medlemsstaterne kan forlænge en tilladelse til investeringsselskaber og firmaer omfattet af artikel 30 i direktiv 2013/36/EU, der fandtes den 31. december 1995 eller tidligere, og hvis kapitalgrundlag er mindre end den startkapital, der er foreskrevet i direktivets artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 1 eller 3, eller artikel 30.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

090

Artikel 40

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Krav om indberetning til værtslandets kompetente myndigheder

Værtslandenes kompetente myndigheder kan til oplysningsmæssige, statistiske eller tilsynsmæssige formål og særlig med henblik på at vurdere, om en filial er væsentlig i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU, kræve, at alle kreditinstitutter, der har en filial på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

100

Artikel 129, stk. 2

Medlemsstater

Investeringsselskaber

Undtagelse fra kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer for små og mellemstore investeringsselskaber

Uanset artikel 129, stk. 1, kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra kravene i nævnte stykke, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

110

Artikel 130, stk. 2

Medlemsstater

Investeringsselskaber

Undtagelse fra kravet om at opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer for små og mellemstore investeringsselskaber

Uanset artikel 130, stk. 1, kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra kravene i nævnte stykke, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

120

Artikel 133, stk. 18

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Krav om at opretholde en systemisk buffer

Medlemsstaterne kan anvende en systemisk buffer på alle eksponeringerne.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

130

Artikel 134, stk. 1

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Anerkendelse af en systemisk buffersats

Andre medlemsstater kan anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 133, og kan anvende denne buffersats på indenlandsk godkendte institutter med henblik på de eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fastsætter denne buffersats

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

140

Artikel 152, stk. 1

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Krav om indberetning til værtslandets kompetente myndigheder

De kompetente myndigheder i værtslandene kan til statistiske formål kræve, at alle de kreditinstitutter, der har filialer på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

150

Artikel 152, stk. 2

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Krav om indberetning til værtslandets kompetente myndigheder

Værtslandene kan kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

160

Artikel 160, stk. 6

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere

Medlemsstaterne kan pålægge kapitalbuffere en kortere overgangsperiode end den i artikel 160, stk. 1-4, nævnte. En sådan kortere overgangsperiode kan anerkendes af andre medlemsstater.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

170

Artikel 4, stk. 2

Medlemsstaternes kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Behandling af indirekte besiddelse af fast ejendom

Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kreditorer samme beskyttelse.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

180

Artikel 6, stk. 4

Kompetente myndigheder

Investeringsselskaber

Anvendelse af kravene på individuelt niveau

Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del (likviditet), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

190

Artikel 24, stk. 2

Indberetning og den obligatoriske anvendelse af IFRS

De kompetente myndigheder kan kræve, at institutter skal foretage værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster og fastlæggelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder i henhold til forordning (EU) nr. 1606/2002.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

200

Artikel 89, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren

De kompetente myndigheder anvender følgende krav på institutters kvalificerende kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:

med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med nærværende forordnings tredje del skal institutterne risikovægte den højeste værdi af følgende med 1 250 %:

i)	den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede kapitalgrundlag

ii)	den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af instituttets justerede kapitalgrundlag

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

201

Artikel 89, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren

De kompetente myndigheder anvender følgende krav på institutters kvalificerende kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:

de kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

210

Artikel 95, stk. 2

Kompetente myndigheder

Investeringsselskaber

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices

De kompetente myndigheder kan fastsætte kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

220

Artikel 99, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata

De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinstitutter, der anvender de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning af kapitalgrundlag på et konsolideret grundlag i henhold til artikel 24, stk. 2, i nærværende forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nærværende artikels stk. 2.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

230

Artikel 124, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Risikovægte og kriterier gældende for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er anført i artikel 125, stk. 2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den finansielle stabilitet.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

240

Artikel 129, stk. 1

Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis undlade at anvende litra c) i første afsnit og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den nominelle værdi af det udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som omhandlet i nævnte litra.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

250

Artikel 164, stk. 5

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennemsnitligt tab givet misligeholdelse (LGD) for eksponeringer sikret ved ejendom

På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indikatorer skal de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i stk. 4 i nærværende artikel er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende inden for deres område. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under hensyntagen til den finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennemsnitligt LGD for eksponeringer sikret ved fast ejendom inden for deres område.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

260

Artikel 178, stk. 1, litra b)

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Låntageres misligholdelse

De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendomme i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

270

Artikel 284, stk. 4

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Eksponeringens værdi

De kompetente myndigheder kan kræve, at α tildeles en højere værdi end 1,4, eller tillade institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med artikel 284, stk. 9

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

280

Artikel 284, stk. 9

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Eksponeringens værdi

De kompetente myndigheder kan tillade institutterne at anvende deres egne estimater af alpha

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

290

Artikel 327, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Netting mellem et konvertibelt værdipapir og en modsvarende position i det underliggende instrument

De kompetente myndigheder kan fastsætte en fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller fastsætte et kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

300

Artikel 395, stk. 1

Kompetente myndigheder

Begrænsninger for store eksponeringer for så vidt angår eksponeringer mod institutter

De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse for store eksponeringer end 150 mio. EUR for eksponeringer mod institutter

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

310

Artikel 400, stk. 2, litra a), og artikel 493, stk. 3, litra a)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129, stk. 1, 3 og 6.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

320

Artikel 400, stk. 2, litra b), og artikel 493, stk. 3, litra b)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

330

Artikel 400, stk. 2, litra c), og artikel 493, stk. 3, litra c)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer, som et institut har mod sit moderselskab eller datterselskaber.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

340

Artikel 400, stk. 2, litra d), og artikel 493, stk. 3, litra d)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer mod regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet er tilsluttet i et netværk, og som er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

350

Artikel 400, stk. 2, litra e), og artikel 493, stk. 3, litra e)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer, som kreditinstitutter har mod kreditinstitutter, hvoraf det ene opererer på et ikke konkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kreditinstitutter, eller fra garantierne for disse lån.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

360

Artikel 400, stk. 2, litra f), og artikel 493, stk. 3, litra f)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer mod institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke udgør sådanne institutters kapitalgrundlag, ikke har længere varighed end til den følgende arbejdsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

370

Artikel 400, stk. 2, litra g), og artikel 493, stk. 3, litra g)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer mod centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

380

Artikel 400, stk. 2, litra h), og artikel 493, stk. 3, litra h)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer mod centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som placeres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingelse af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompetente myndigheders skøn er »investment grade«.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

390

Artikel 400, stk. 2, litra i), og artikel 493, stk. 3, litra i)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikkebalanceførte uudnyttede kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning af de kompetente myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder deres medlemmer.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

400

Artikel 400, stk. 2, litra j), og artikel 493, stk. 3, litra j)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finansieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen af de risikovægtede eksponeringsværdier.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

410

Artikel 400, stk. 2, litra k), og artikel 493, stk. 3, litra k)

Kompetente myndigheder

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod anerkendte børser.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

420

Artikel 412, stk. 5

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Likviditetsdækningskrav

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de bindende minimumsstandarder for krav til likviditetsdækning er præciseret og indført fuldt ud i Unionen, jf. artikel 460.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

430

Artikel 412, stk. 5

Medlemsstaternes kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Likviditetsdækningskrav

Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan kræve, at indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende mimimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 %, jf. artikel 460.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

440

Artikel 413, stk. 3

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Krav vedrørende stabil finansiering

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering er præciseret og indført i Unionen, jf. artikel 510.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

450

Artikel 415, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Krav vedrørende indberetning af oplysninger om likviditet

De kompetente myndigheder kan fortsat tilvejebringe oplysninger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandarder, indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

460

Artikel 420, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Udgående pengestrømssats

De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5 % på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

470

Artikel 467, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede tab opgjort til dagsværdi

Uanset artikel 467, stk. 1, kan de kompetente myndigheder i tilfælde, hvor en sådan fremgangsmåde blev fulgt inden 1. januar 2014, tillade institutterne ikke at medtage urealiserede gevinster eller tab på eksponeringer mod centralregeringer klassificeret i »besiddet med henblik på salg«-kategorien af EU-godkendte IAS 39 i noget element af kapitalgrundlaget.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

480

Artikel 467, stk. 3, andet afsnit

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede tab opgjort til dagsværdi

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i artikel 467, stk. 2, litra a)-d), omhandlede intervaller.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

490

Artikel 468, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi

De kompetente myndigheder kan tillade, at institutterne ved beregningen af deres egentlige kernekapital indregner 100 % af deres urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi, når de i henhold til artikel 467 kræver, at institutterne indregner deres urealiserede tab opgjort til dagsværdi ved beregningen af den egentlige kernekapital.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

500

Artikel 468, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel af urealiserede gevinster inden for de i artikel 468, stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der er fjernet fra den egentlige kernekapital.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

510

Artikel 471, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalposter

Uanset artikel 49, stk. 1, kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2022 tillade institutterne ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvis betingelserne i artikel 471, stk. 1, er opfyldt.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

520

Artikel 473, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Indførelse af ændringer til IAS 19

Uanset artikel 481 kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 tillade institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002, at tilføje til deres egentlige kernekapital det relevante beløb i henhold til artikel 473, stk. 2 eller i givet fald 3, ganget med en faktor i henhold til stk. 4 i artikel 473.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

530

Artikel 478, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i artikel 478, stk. 1 og 2, omhandlede intervaller for hvert af følgende fradrag:

a)	de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk. 1), litra a)–h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

b)	det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som skal fratrækkes i medfør af artikel 48

c)	alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)–d)

d)	alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)–d).

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

540

Artikel 479, stk. 4

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i artikel 479, stk. 3, omhandlede intervaller.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

550

Artikel 480, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante faktor inden for de i artikel 480, stk. 2, omhandlede intervaller.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

560

Artikel 481, stk. 5

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende supplerende filtre og fradrag

For hvert filter eller fradrag som omhandlet i artikel 481, stk. 1 og 2, fastsætter og offentliggør de kompetente myndigheder de relevante procentdele inden for de i artiklens stk. 3 og 4 omhandlede intervaller

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

570

Artikel 486, stk. 6

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør de relevante procentdele inden for de i artikel 486, stk. 5, omhandlede intervaller

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

580

Artikel 495, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden

Uanset tredje del, kapitel 3, kan de kompetente myndigheder indtil den 31. december 2017 undtage visse kategorier af aktieeksponeringer, der besiddes af institutter og datterselskaber i Unionen af institutter i en medlemsstat pr. 31. december 2007, fra behandling efter IRB-metoden.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

590

Artikel 496, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-obligationer

Indtil den 31. december 2017 kan de kompetente myndigheder helt eller delvis undlade at anvende 10 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske »fonds communs de créances« eller af securitiseringsenheder, der svarer til franske »fonds communs de créances«, jf. artikel 129, stk. 1, litra d) og f), forudsat at betingelserne i artikel 496, stk. 1, litra a) og b), er opfyldt.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

600

Artikel 10, stk. 1, litra b), nr. iii)

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

LCR – Likvide aktiver

Kreditinstituttets likviditetsreserver i en centralbank anerkendes som niveau 1-aktiver, forudsat at de kan hæves i stresssituationer. Med henblik på denne artikel skal de omstændigheder, som centralbankreserver kan hæves under, præciseres i en aftale mellem de kompetente myndigheder og ECB eller centralbanken.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

610

Artikel 10, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

LCR – Likvide aktiver

Markedsværdien af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. stk. 1, litra f), er underlagt et haircut på mindst 7 %. Medmindre andet er angivet med hensyn til aktier og andele i CIU'er i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), stilles der ikke krav om haircut på værdien af de resterende aktiver på niveau 1.

De tilfælde, hvor højere haircuts var blevet fastsat med henblik på en hel aktivklasse (alle aktiver, der er omfattet af specifikke og differentierede haircuts i den delegerede LCR-forordning) (for eksempel alle dækkede obligationer på niveau 1, osv.)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

620

Artikel 12, stk. 1, litra c), nr. i)

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

LCR - Aktiver på niveau 2B

Aktier kan udgøre aktiver på niveau 2B, forudsat at de indgår i et større aktieindeks i en medlemsstat eller i et tredjeland som identificeret således af en medlemsstats kompetente myndighed eller den relevante offentlige myndighed i et tredjeland.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

630

Artikel 12, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

LCR - Aktiver på niveau 2B

For kreditinstitutter, som i henhold til deres vedtægter af religiøse hensyn ikke må besidde rentebærende aktiver, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra b), nr. ii) og iii), forudsat at det kan dokumenteres, at der ikke i tilstrækkelig grad findes ikkerentebærende aktiver, der opfylder disse krav, og de pågældende ikkerentebærende aktiver er tilstrækkeligt likvide på private markeder.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

640

Artikel 24, stk. 6

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

LCR – Udgående pengestrømme fra stabile indskud i et tredjeland, der er berettiget til 3 %-satsen

Kreditinstitutter kan godkendes af deres kompetente myndigheder til at gange de detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i et tredjeland svarende til ordningen i stk. 1, med 3 %, hvis tredjelandet tillader denne behandling.

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

DEL 2

Muligheder og skøn i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 - overgangsbestemmelser

Direktiv 2013/36/EU

Forordning (EU) nr. 575/2013

Adressat

Anvendelsesområde

Betegnelse

Beskrivelse af muligheden eller skønnet

Anvendelsesår og værdi i % (hvis relevant)

Udnyttet (J/N/EJ REL.)

National tekst

Henvisninger

Foreligger på EN (J/N)

Detaljer/bemærkninger

010

Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema

(dd/mm/åååå)

011

Artikel 160, stk. 6

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere

Medlemsstaterne kan pålægge kapitalbuffere en kortere overgangsperiode end den i artikel 160, stk. 1-4, nævnte. En sådan kortere overgangsperiode kan anerkendes af andre medlemsstater.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

012

Artikel 493, stk. 3, litra a)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129, stk. 1, 3 og 6.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

013

Artikel 493, stk. 3, litra b)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

014

Artikel 493, stk. 3, litra c)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer, som et institut har mod sit moderselskab eller datterselskaber.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

015

Artikel 493, stk. 3), litra d)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

016

Artikel 493, stk. 3, litra e)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

017

Artikel 493, stk. 3, litra f)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

018

Artikel 493, stk. 3), litra g)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage eksponeringer mod centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

019

Artikel 493, stk. 3), litra h)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

020

Artikel 493, stk. 3, litra i)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

021

Artikel 493, stk. 3, litra j)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

022

Artikel 493, stk. 3, litra k)

Medlemsstater

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser eller delvise undtagelser fra begrænsninger for store eksponeringer

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod anerkendte børser.

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

023

Artikel 412, stk. 5

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Likviditetsdækningskrav

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

024

Artikel 412, stk. 5

Medlemsstaternes kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Likviditetsdækningskrav

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

025

Artikel 413, stk. 3

Medlemsstater

Kreditinstitutter

Krav vedrørende stabil finansiering

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

026

Artikel 415, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter

Krav vedrørende indberetning af oplysninger om likviditet

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

027

Artikel 467, stk. 2

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede tab opgjort til dagsværdi

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

028

Artikel 467, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede tab opgjort til dagsværdi

Relevant procentdel af urealiserede tab i henhold til artikel 467, stk. 1, som er indregnet ved beregningen af de egentlige kernekapitalposter (procentdel inden for de i artiklens stk. 2 omhandlede intervaller)

2014 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

029

2015 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

030

2016 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

031

2017 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

032

Artikel 468, stk. 2, andet afsnit

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

033

Artikel 468, stk. 3

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi

2015 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

034

2016 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

035

2017 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

036

Artikel 471, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalposter

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

037

Artikel 473, stk. 1

Kompetente myndigheder

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Indførelse af ændringer til IAS 19

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

038

Artikel 478, stk. 2

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Fradrag i egentlige kernekapitalposter for udskudte skatteaktiver, der fandtes før den 1. januar 2014

Relevant procentdel, hvis den alternative procentdel anvendes (procentdel inden for de i artikel 478, stk. 2, omhandlede intervaller)

2014 (0 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

039

2015 (10 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

040

2016 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

041

2017 (30 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

042

2018 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

043

2019 (50 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

044

2020 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

045

2021 (70 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

046

2022 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

047

2023 (90 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

048

Artikel 478, stk. 3, litra a)

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i artikel 478, stk. 1 og 2, omhandlede intervaller for a) de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk. 1), litra a)–h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

2014 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

049

2015 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

050

2016 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

051

2017 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

052

Artikel 478, stk. 3, litra b)

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i artikel 478, stk. 1 og 2, omhandlede intervaller for b) det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som skal fratrækkes i medfør af artikel 48

2014 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

053

2015 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

054

2016 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

055

2017 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

056

Artikel 478, stk. 3, litra c)

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i artikel 478, stk. 1 og 2, omhandlede intervaller for c) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)-d)

2014 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

057

2015 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

058

2016 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

059

2017 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

060

Artikel 478, stk. 3, litra d)

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i artikel 478, stk. 1 og 2, omhandlede intervaller for d) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)-d).

2014 (20 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

061

2015 (40 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

062

2016 (60 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

063

2017 (80 % til 100 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

064

Artikel 479, stk. 4

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i artikel 479, stk. 3, omhandlede intervaller.

2014 (0 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

065

2015 (0 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

066

2016 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

067

2017 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

068

Artikel 480, stk. 3

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelser vedrørende indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante faktor inden for de i artikel 480, stk. 2, omhandlede intervaller.

2014 (0,2 til 1,0)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

069

2015 (0,4 til 1,0)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

070

2016 (0,6 til 1,0)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

071

2017 (0,8 til 1,0)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

072

Artikel 481, stk. 1

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Relevant procentdel, hvis en fælles procentdel anvendes (procentdel inden for de i artikel 481, stk. 3, omhandlede intervaller)

2014 (0 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

073

2015 (0 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

074

2016 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

075

2017 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

076

Artikel 481, stk. 5

Overgangsbestemmelser vedrørende supplerende filtre og fradrag

2014 (0 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

077

2015 (0 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

078

2016 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

079

2017 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

080

Artikel 486, stk. 6

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

Relevant procentdel til fastlæggelse af grænserne for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter i henhold til artikel 486, stk. 2 (procentdel inden for de i artiklens stk. 5 omhandlede intervaller)

2014 (60 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

081

2015 (40 % til 70 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

082

2016 (20 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

083

2017 (0 % til 50 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

084

2018 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

085

2019 (0 % til 30 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

086

2020 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

087

2021 (0 % til 10 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

088

Relevant procentdel til fastlæggelse af grænserne for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som hybride kernekapitalposter i henhold til artikel 486, stk. 3 (procentdel inden for de i artiklens stk. 5 omhandlede intervaller)

2014 (60 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

089

2015 (40 % til 70 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

090

2016 (20 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

091

2017 (0 % til 50 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

092

2018 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

093

2019 (0 % til 30 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

094

2020 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

095

2021 (0 % til 10 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

096

Relevant procentdel til fastlæggelse af grænserne for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 486, stk. 4 (procentdel inden for de i artiklens stk. 5 omhandlede intervaller)

2014 (60 % til 80 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

097

2015 (40 % til 70 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

098

2016 (20 % til 60 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

099

2017 (0 % til 50 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

100

2018 (0 % til 40 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

101

2019 (0 % til 30 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

102

2020 (0 % til 20 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

103

2021 (0 % til 10 %)

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

104

Artikel 495, stk. 1

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

105

Artikel 496, stk. 1

Kreditinstitutter og investeringsselskaber

Overgangsbestemmelse vedrørende beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-obligationer

[Årstal]

(J/N/EJ REL.)

Skal udfyldes ved »ja«

DEL 3

Variable lønelementer (artikel 94 i direktiv 2013/36/EU)

	Direktiv 2013/36/EU	Adressat	Anvendelsesområde	Bestemmelser	Oplyses	Udnyttet (J/N/EJ REL.)	Henvisninger	Foreligger på EN (J/N)	Detaljer/bemærkninger
010	Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema				(dd/mm/åååå)
020	Artikel 94, stk. 1, litra g), nr. i)	Medlemsstaternes kompetente myndigheder	Kreditinstitutter og investeringsselskaber	Det maksimale forhold mellem variable og faste komponenter af aflønningen (% der er fastsat i den nationale lovgivning, beregnet som variabel komponent divideret med fast komponent af aflønningen)	[Værdi i %]	(J/N)	Skal udfyldes ved »ja«	Skal udfyldes ved »ja«
030	Artikel 94, stk. 1, litra g), nr. ii)	Medlemsstaternes kompetente myndigheder	Kreditinstitutter og investeringsselskaber	Det maksimale niveau for forholdet mellem variable og faste komponenter af aflønningen, der kan godkendes af aktionærer, ejere eller medlemmer af instituttet (% der er fastsat i den nationale lovgivning, beregnet som variabel komponent divideret med fast komponent af aflønningen)	[Værdi i %]	(J/N)	Skal udfyldes ved »ja«	Skal udfyldes ved »ja«
040	Artikel 94, stk. 1, litra g), nr. iii)	Medlemsstaternes kompetente myndigheder	Kreditinstitutter og investeringsselskaber	Maksimal andel af den samlede variable aflønning, på hvilken diskonteringssatsen kan anvendes (% af den samlede variable aflønning)	[Værdi i %]	(J/N)	Skal udfyldes ved »ja«	Skal udfyldes ved »ja«
050	Artikel 94, stk. 1, litra l)	Medlemsstaternes kompetente myndigheder	Kreditinstitutter og investeringsselskaber	Beskrivelse af alle begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af eller forbud over for instrumenter, der kan anvendes til tildeling af variabel aflønning	[Fritekst/værdi]	(J/N)	Skal udfyldes ved »ja«	Skal udfyldes ved »ja«

(1) »J« (Ja) indikerer, at den kompetente myndighed eller medlemsstat, der har beføjelse til at gøre brug af den relevante mulighed/det relevante skøn, har gjort brug heraf.

»N« (Nej) indikerer, at den kompetente myndighed eller medlemsstat, der har beføjelse til at gøre brug af den relevante mulighed/det relevante skøn, ikke har gjort brug heraf.

»EJ REL.« (Ej relevant) indikerer, at det ikke er muligt at gøre brug af muligheden, eller at skønnet ikke findes.

(2) Teksten i bestemmelsen i den nationale lovgivning.

(3) Henvisning i den nationale lovgivning og link(s) til hjemmesiden med den nationale tekst, der gennemfører den pågældende EU-bestemmelse.

BILAG III

Tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP) (1)

010

Dato for seneste opdatering af oplysninger i dette skema

(dd/mm/åååå)

020

Anvendelsesområde for SREP

(Artikel 108-110 i kapitalkravsdirektivet (CRD))

Beskrivelse af den kompetente myndigheds metode for anvendelsesområdet for SREP, herunder:

—	hvilke typer af institutter, der er omfattet af/ikke er omfattet af SREP, navnlig hvis anvendelsesområdet er forskelligt fra dem, der er præciseret i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU

—	en generel oversigt over, hvordan den kompetente myndighed tager hensyn til proportionalitetsprincippet ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for SREP, samt hyppigheden af vurderingen af forskellige elementer i SREP (2).

[fritekst eller reference eller link til en sådan vejledning]

030

Vurdering af SREP-elementer

(Artikel 74-96 i CRD)

Beskrivelse af den kompetente myndigheds metode for vurderingen af individuelle elementer i SREP (som omhandlet i EBA's retningslinjer for fælles procedurer og metoder for SREP, EBA/GL/2014/13) herunder:

—	en generel oversigt over den vurderingsproces og de metoder, der anvendes ved vurderingen af SREP-elementer, herunder: 1) forretningsmodelanalyse, 2) vurdering af intern ledelse og kontrol på institutniveau, 3) vurdering af kapitalrisici, og 4) vurdering af likviditetsrisiko og finansieringsrisiko

—	en generel oversigt over, hvordan den kompetente myndighed tager hensyn til proportionalitetsprincippet ved vurderingen af individuelle SREP-elementer, herunder hvordan kategoriseringen af institutter er blevet anvendt (3).

[fritekst eller reference eller link til en sådan vejledning]

040

Gennemgang og vurdering af processen til vurdering af den interne kapital samt processen til vurdering af den interne likviditet

(Artikel 73, 86, 97, 98 og 103 i CRD)

Beskrivelse af den kompetente myndigheds metode til gennemgang og vurdering af processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP) samt processen til vurdering af den interne likviditet (ILAAP) som led i SREP, og navnlig med henblik på at vurdere pålideligheden af beregningerne af kapital og likviditet i ICAAP og ILAAP med henblik på at fastsætte yderligere krav til kapitalgrundlag og kvantitativ likviditet, herunder (4):

—	en oversigt over den metode, som den kompetente myndighed anvender ved gennemgang af institutternes ICAAP og ILAAP

—	oplysninger/henvisning til den kompetente myndigheds krav til forelæggelse af information vedrørende ICAAP og ILAAP, navnlig omfanget af hvilke informationer, der skal indberettes

—	information om, hvorvidt instituttet kræver uafhængige gennemgange af ICAAP og ILAAP.

[fritekst eller reference eller link til en sådan vejledning]

050

Overordnet vurdering af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og tilsynsforanstaltninger

(Artikel 102 og 104 i CRD)

Beskrivelse af den kompetente myndigheds metode for den overordnede vurdering af SREP (resumé) samt anvendelsen af tilsynsforanstaltninger på grundlag af den overordnede vurdering af SREP (5).

Beskrivelse af, hvordan resultaterne af SREP er forbundet med anvendelsen af foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben, jf. artikel 27 i direktiv 2014/59/EU, samt konstateringen af betingelserne for, at instituttet kan betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 32 i nævnte direktiv (6).

[fritekst eller reference eller link til en sådan vejledning]

(1) De kompetente myndigheder skal redegøre for, hvilke kriterier og metoder der er anvendt i række 020-040 samt i række 050 i forbindelse med den overordnede vurdering. Den type informationer, der skal redegøres for (i en forklarende bemærkning), er beskrevet i kolonne nr. 2.

(2) Det fastlagte anvendelsesområde for SREP på både institutniveau og i forhold til egne indtægter.

Den kompetente myndighed skal forklare den metode, der er anvendt til at klassificere institutterne i forskellige kategorier til SREP-formål, med en beskrivelse af anvendelsen af kvantitative og kvalitative kriterier, samt hvordan finansiel stabilitet eller andre overordnede tilsynsmål bliver påvirket af en sådan kategorisering.

En kompetent myndighed skal også forklare, hvordan kategorisering er blevet anvendt i praksis med det formål at sikre et minimum af engagement i vurderinger af SREP, herunder beskrivelsen af hyppigheden af vurderingerne af alle elementer i SREP for de forskellige kategorier af institutter.

(3) Herunder arbejdsredskaber, for eksempel kontrolbesøg, der udføres på stedet, og undersøgelser, der ikke udføres på stedet, de kvalitative og kvantitative kriterier samt de statistiske data, der er anvendt i vurderingerne. Det anbefales at indsætte links til alle de vejledninger, der findes på hjemmesiden.

(4) De kompetente myndigheder skal også forklare, hvordan vurderingen af ICAAP og ILAAP er dækket af de minimumsengagementsmodeller, der er anvendt af proportionalitetshensyn på grundlag af SREP-kategorier, såvel som, hvordan proportionalitet anvendes med henblik på at præcisere de tilsynsmæssige forventninger til ICAAP og ILAAP, og navnlig alle de vejledninger eller minimumskrav vedrørende ICAAP og ILAAP, som de kompetente myndigheder har offentliggjort.

(5) Den metode, som den kompetente myndighed anvender til at udføre den overordnede vurdering af SREP, samt dens kommunikation til institutterne. De kompetente myndigheders overordnede vurdering er baseret på en gennemgang af alle de elementer, der er henvist til i række 020-040, sammen med al anden relevant information om instituttet, som den kompetente myndighed kan få adgang til.

(6) De kompetente myndigheder kan også redegøre for de politikker, der vejleder deres afgørelser angående at træffe tilsynsforanstaltninger (jf. artikel 102 og 104 i CRD) samt foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben (jf. artikel 27 i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD)) i de tilfælde, hvor der i deres vurdering af et institut påpeges svagheder eller mangler, der nødvendiggør tilsynsmæssige indgreb. Sådanne redegørelser kan omfatte offentliggørelse af interne vejledninger eller andre dokumenter, der beskriver overordnede tilsynspraksisser. Af fortrolighedshensyn er der dog intet krav om at redegøre for afgørelser vedrørende individuelle institutter.

De kompetente myndigheder kan videregive informationer om konsekvenserne af, at et institut handler i strid med de relevante retlige bestemmelser eller ikke overholder tilsynsforanstaltningerne eller foranstaltningerne i forbindelse med tidlig indgriben baseret på SREP-resultaterne – for eksempel skal den opføre en liste over de gældende håndhævelsesprocedurer (hvor det er relevant).

BILAG IV

AGGREGEREDE STATISTISKE DATA

Fortegnelse over skemaer

Del 1	Konsoliderede data pr. kompetent myndighed
Del 2	Data om kreditrisiko
Del 3	Data om markedsrisiko
Del 4	Data om operationel risiko
Del 5	Data om tilsynsforanstaltninger og administrative sanktioner
Del 6	Data om undtagelser

Generelle bemærkninger om udfyldelse af skemaer i bilag IV

—

Numeriske celler må kun indeholde tal Der må ikke henvises til nationale valutaer. Den anvendte valuta er euro, og medlemsstater uden for euroområdet skal omregne deres nationale valutaer til euro ud fra Den Europæiske Centralbanks vekselkurs (på den fælles referencedato, dvs. den sidste dag i det undersøgte år) med én decimal ved anførelse af beløb i millioner.

—	Pengebeløb skal angives i millioner euro (mio. EUR).

—	Procenter skal anføres med to decimaler.

—	Hvis der ikke anføres nogen data, skal årsagen hertil angives med EBA-nomenklatur, dvs. N/A(foreligger ikke) eller C (fortrolig).

—	Dataene skal anføres på et aggregeret grundlag uden at udpege hverken individuelle kreditinstitutter eller investeringsselskaber.

—	Henvisningerne til COREP-skemaer, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, er anført i del 1-4, hvis de foreligger.

—	De kompetente myndigheder skal indsamle data for år XXXX og fremefter på konsolideret niveau. Dette vil sikre konsistensen af de indsamlede informationer.

—

Skemaerne i dette bilag skal læses sammen med det for indberetningen heri definerede omfang af konsolideringen. For at sikre effektiv dataindsamling skal informationerne for kreditinstitutterne og investeringsselskaberne indberettes hver for sig, men der skal anvendes det samme konsolideringsniveau for begge.

—

For at sikre sammenhængen i og sammenligneligheden af de indberettede data, skal ECB kun offentliggøre aggregerede statistiske data for de enheder, for hvilke ECB fører og udøver direkte tilsyn, på referencedatoen for offentliggørelsen, hvorimod de nationale kompetente myndigheder kun skal offentliggøre aggregerede statistiske data for de kreditinstitutter, der ikke er under ECB's direkte tilsyn.

—	Der skal kun udarbejdes data for de investeringsselskaber, der er omfattet af kapitalkravsdirektivet. De investeringsselskaber, der ikke er omfattet af kapitalkravsdirektivet, er udelukket fra dataindsamlingen.

DEL 1

Konsoliderede data pr. kompetent myndighed (år XXXX)

			Reference til COREP-skema	Data
	Antal kreditinstitutter og deres størrelse
010	Antal kreditinstitutter			[Værdi]
020	Jurisdiktionernes aktiver i alt (i mio. EUR) (1)			[Værdi]
030	Jurisdiktionernes aktiver i alt (1) i % af BNP (2)			[Værdi]
	Antal udenlandske kreditinstitutter og deres størrelse (3)
040	Fra tredjelande	Antal filialer (4)		[Værdi]
050		Filialernes aktiver i alt (i mio. EUR)		[Værdi]
060		Antal datterselskaber (5)		[Værdi]
070		Datterselskabernes aktiver i alt (i mio. EUR)		[Værdi]
	Kreditinstitutternes kapital i alt og kapitalkrav
080	Egentlig kernekapital i alt i % af den samlede kapital (6)		CA1 (række 020 / række 010)	[Værdi]
090	Hybrid kernekapital i alt i % af den samlede kapital (7)		CA1 (række 530 / række 010)	[Værdi]
100	Supplerende kapital i alt i % af den samlede kapital (8)		CA1 (række 750 / række 010)	[Værdi]
110	Kapitalkrav i alt (i mio. EUR) (9)		CA2 (række 010) * 8 %	[Værdi]
120	Kapitalprocent i alt (10)		CA3 (række 050)	[Værdi]
	Antal investeringsselskaber og deres størrelse
130	Antal investeringsselskaber			[Værdi]
140	Aktiver i alt (i mio. EUR) (1)			[Værdi]
150	Aktiver i alt i procent af BNP			[Værdi]
	Investeringsselskabernes kapital i alt og kapitalkrav
160	Egentlig kernekapital i alt i % af den samlede kapital (6)		CA1 (række 020 / række 010)	[Værdi]
170	Hybrid kernekapital i alt i % af den samlede kapital (7)		CA1 (række 530 / række 010)	[Værdi]
180	Supplerende kapital i alt i % af den samlede kapital (8)		CA1 (række 750 / række 010)	[Værdi]
190	Kapitalkrav i alt (i mio. EUR) (9)		CA2 (række 010) * 8 %	[Værdi]
200	Kapitalprocent i alt (10)		CA3 (række 050)	[Værdi]

DEL 2

Data om kreditrisiko (år XXXX)

	Kreditrisikodata			Reference til COREP-skema	data
	Kreditinstitutter: Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko
010	Kreditinstitutter: kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (11)		CA2 (række 040 / række 010)	[Værdi]
020	Kreditinstitutter: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (12)	Standardmetoden (SA)		[Værdi]
030			IRB-metoden, når hverken egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer anvendes		[Værdi]
040			IRB-metoden, når egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og/eller konverteringsfaktorer anvendes		[Værdi]
050		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko	SA	CA2 (række 050 / række 040)	[Værdi]
060			IRB-metoden, når hverken egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer anvendes	CR IRB, Foundation IRB (række 010, kolonne 260) / CA2 (række 040)	[Værdi]
070			IRB-metoden, når egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og/eller konverteringsfaktorer anvendes	CR IRB, Advanced IRB (række 010, kolonne 260) / CA2 (række 040)	[Værdi]
080	Kreditinstitutter: opdeling efter IRB-eksponeringsklasse	% baseret på samlet IRB-risikovægtet eksponeringsbeløb	IRB-metoden, når hverken egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer anvendes	CA2 (række 250 / række 240)	[Værdi]
090			Centralregeringer og centralbanker	CA2 (række 260 / række 240)	[Værdi]
100			Institutter	CA2 (række 270 / række 240)	[Værdi]
110			Virksomheder – SMV'er	CA2 (række 280 / række 240)	[Værdi]
120			Virksomheder – Specialiserede udlån	CA2 (række 290 / række 240)	[Værdi]
130			Virksomheder – Andre	CA2 (række 300 / række 240)	[Værdi]


140			IRB-metoden, når egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og/eller konverteringsfaktorer anvendes	CA2 (række 310 / række 240)	[Værdi]
150			Centralregeringer og centralbanker	CA2 (række 320 / række 240)	[Værdi]
160			Institutter	CA2 (række 330 / række 240)	[Værdi]
170			Virksomheder – SMV'er	CA2 (række 340 / række 240)	[Værdi]
180			Virksomheder – Specialiserede udlån	CA2 (række 350 / række 240)	[Værdi]
190			Virksomheder – Andre	CA2 (række 360 / række 240)	[Værdi]
200			Detail – Sikret ved pant i fast ejendom SMV'er	CA2 (række 370 / række 240)	[Værdi]
210			Detail – Sikret ved pant i fast ejendom ikke-SMV'er	CA2 (række 380 / række 240)	[Værdi]
220			Detail – Kvalificeret revolverende	CA2 (række 390 / række 240)	[Værdi]
230			Detail – Andre SMV'er	CA2 (række 400 / række 240)	[Værdi]
240			Detail – Andre ikke-SMV'er	CA2 (række 410 / række 240)	[Værdi]
250			Egenkapital i henhold til IRB-metoden	CA2 (række 420 / række 240)	[Værdi]
260	Securitiseringspositioner i henhold til IRB-metoden	CA2 (række 430 / række 240)	[Værdi]
270	Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser	CA2 (række 450 / række 240)	[Værdi]
	Kreditrisikodata			Reference til COREP-skema	data
280	Kreditinstitutter: Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko
290	Kreditinstitutter: opdeling efter SA-eksponeringsklasse*	% baseret på samlet SA-risikovægtet eksponeringsbeløb	Centralregeringer eller centralbanker	CA2 (række 070 / række 050)	[Værdi]
300			Regionale eller lokale myndigheder	CA2 (række 080 / række 050)	[Værdi]
310			Offentlige enheder	CA2 (række 090 / række 050)	[Værdi]
320			Multilaterale udviklingsbanker	CA2 (række 100 / række 050)	[Værdi]
330			Internationale organisationer	CA2 (række 110 / række 050)	[Værdi]
340			Institutter	CA2 (række 120 / række 050)	[Værdi]
350			Virksomheder	CA2 (række 130 / række 050)	[Værdi]
360			Detail	CA2 (række 140 / række 050)	[Værdi]
370			Sikret ved pant i fast ejendom	CA2 (række 150 / række 050)	[Værdi]
380			Eksponeringer ved misligholdelse	CA2 (række 160 / række 050)	[Værdi]
390			Poster forbundet med særlig stor risiko	CA2 (række 170 / række 050)	[Værdi]
400			Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer	CA2 (række 180 / række 050)	[Værdi]
410			Fordringer på institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering	CA2 (række 190 / række 050)	[Værdi]
420			Institutter for kollektiv investering	CA2 (række 200 / række 050)	[Værdi]
430			Egenkapital	CA2 (række 210 / række 050)	[Værdi]
440			Andre poster	CA2 (række 211 / række 050)	[Værdi]
450			Securitiseringspositioner i henhold til standardmetoden	CA2 (række 220 / række 050)	[Værdi]
460	Kreditinstitutter: opdeling efter kreditrisikoreduktionsmetoden (CRM-metoden)	% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (13)	Den enkle metode for finansielle sikkerheder		[Værdi]
470		% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (13)	Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder		[Værdi]
	Investeringsselskaber: Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko
480	Investeringsselskaber: kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (14)		CA2 (række 040 / række 010)	[Værdi]
490	Investeringsselskaber: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal investeringsselskaber (12)	SA		[Værdi]
500		% baseret på det samlede antal investeringsselskaber (12)	IRB		[Værdi]
510		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko (15)	SA	(CA2) (række 050) / (række 040)	[Værdi]
520			IRB	(CA2) (række 240) / (række 040)	[Værdi]

	Supplerende oplysninger om securitiseringer (i mio. EUR)			Reference til COREP-skema	data
	Kreditinstitutter: eksponeringsleverende institut
530	Balanceførte og ikke-balanceførte indgåede securitiseringseksponeringer i alt			CR SEC SA (række 030, kolonne 010) + CR SEC IRB (række 030, kolonne 010)	[Værdi]
540	Balanceførte og ikke-balanceførte tilbageholdte securitiseringspositioner i alt (securitiseringspositioner - oprindelig eksponering før anvendelse af konverteringsfaktorer)			CR SEC SA (række 030, kolonne 050) + CR SEC IRB (række 030, kolonne 050)	[Værdi]

	Eksponeringer og tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom (i mio. EUR) (16)			Reference til COREP-skema	data
550	Anvendelse af fast ejendom til beboelse som sikkerhed	Sum af eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse (17)		CR IP Losses (række 010, kolonne 050)	[Værdi]


560		Sum af tab i forbindelse med udlån op til procentdele fastsat som reference (18)		CR IP Losses (række 010, kolonne 010)	[Værdi]
570		Heraf: fast ejendom værdiansat ved hjælp af belåningsværdi (19)		CR IP Losses (række 010, kolonne 020)	[Værdi]
580	Sum af samlede tab (20)		CR IP Losses (række 010, kolonne 030)	[Værdi]
590	Heraf: fast ejendom værdiansat ved hjælp af belåningsværdi (19)		CR IP Losses (række 010, kolonne 040)	[Værdi]
600	Anvendelse af erhvervsejendomme som sikkerhed	Sum af eksponeringer med sikkerhed i erhvervsejendomme (17)		CR IP Losses (række 020, kolonne 050)	[Værdi]


610		Sum af tab i forbindelse med udlån op til procentdele fastsat som reference (18)		CR IP Losses (række 020, kolonne 010)	[Værdi]
620		Heraf: fast ejendom værdiansat ved hjælp af belåningsværdi (19)		CR IP Losses (række 020, kolonne 020)	[Værdi]
630	Sum af samlede tab (20)		CR IP Losses (række 020, kolonne 030)	[Værdi]
640	Heraf: fast ejendom værdiansat ved hjælp af belåningsværdi (19)		CR IP Losses (række 020, kolonne 040)	[Værdi]

DEL 3

Data om markedsrisiko (21) (år XXXX)

	Markedsrisikodata			Reference til COREP-skema	data
	Kreditinstitutter: Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko
010	Kreditinstitutter: kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (22)		CA2 (række 520 / række 010)	[Værdi]
020	Kreditinstitutter: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (23)	Standardmetoden		[Værdi]
030		% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (23)	Interne modeller		[Værdi]
040		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko	Standardmetoden	CA2 (række 530 / række 520)	[Værdi]
050			Interne modeller	CA2 (række 580 / række 520)	[Værdi]
	Investeringsselskaber: Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko
060	Investeringsselskaber: kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (22)		CA2 (række 520 / række 010)	[Værdi]
070	Investeringsselskaber: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal investeringsselskaber (23)	Standardmetoden		[Værdi]
080		% baseret på det samlede antal investeringsselskaber (23)	Interne modeller		[Værdi]
090		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko	Standardmetoden	CA2 (række 530 / række 520)	[Værdi]
100			Interne modeller	CA2 (række 580 / række 520)	[Værdi]

DEL 4

Data om operationel risiko (år XXXX)

	Data vedrørende operationel risiko			Reference til COREP-skema	data
	Kreditinstitutter: Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
010	Kreditinstitutter: kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (24)		CA2 (række 590 / række 010)	[Værdi]
020	Kreditinstitutter: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal kreditinstitutter (25)	Basisindikatormetoden (BIA)		[Værdi]
030			Standardmetoden (TSA) / Den alternative standardmetode (ASA)		[Værdi]
040			Den avancerede målemetode (AMA)		[Værdi]
050		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko	BIA	CA2 (række 600 / række 590)	[Værdi]
060			TSA/ASA	CA2 (række 610 / række 590)	[Værdi]
070			AMA	CA2 (række 620 / række 590)	[Værdi]
	Kreditinstitutter: Tab som følge af operationel risiko
080	Kreditinstitutter: bruttotab	Bruttotab i alt i % af samlede bruttoindtægter (26)		OPR Details (række 920, kolonne 080) / OPR ((sum (række 010 til række 130), kolonne 030)	[Værdi]
	Investeringsselskaber: Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
090	Investeringsselskaber: kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko	% af samlede kapitalgrundlagskrav (24)		CA2 (række 590 / række 010)	[Værdi]
100	Investeringsselskaber: opdeling efter metode	% baseret på det samlede antal investeringsselskaber (25)	BIA		[Værdi]
110			TSA/ASA		[Værdi]
120			AMA		[Værdi]
130		% baseret på samlede kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko	BIA	CA2 (række 600 / række 590)	[Værdi]
140			TSA/ASA	CA2 (række 610 / række 590)	[Værdi]
150			AMA	CA2 (række 620 / række 590)	[Værdi]
	Investeringsselskaber: Tab som følge af operationel risiko
160	Investeringsselskaber: bruttotab	Bruttotab i alt i % af samlede bruttoindtægter (26)		OPR Details (række 920, kolonne 080) / OPR ((sum (række 010 til række 130), kolonne 030)	[Værdi]

DEL 5

Data om tilsynsforanstaltninger og administrative sanktioner (27) (år XXXX)

	Tilsynsforanstaltninger		data
	Kreditinstitutter
010	Tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 102, stk. 1, litra a)	Samlet antal tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU vedrørende:	[Værdi]
011		krav om kapitalgrundlag, der er større end minimumskapitalkravene (artikel 104, stk. 1, litra a))	[Værdi]
012		krav om at styrke ledelsesordninger samt processer vedrørende intern kapital (artikel 104, stk. 1, litra b))	[Værdi]
013		krav om at forelægge en plan for opfyldelse på ny af tilsynskravene (artikel 104, stk. 1, litra c))	[Værdi]
014		krav om at anvende en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver (artikel 104, stk. 1, litra d))	[Værdi]
015		krav om at begrænse forretningsområde eller aktiviteter (artikel 104, stk. 1, litra e))	[Værdi]
016		krav om at reducere risikoen i forbindelse med virksomhed, produkter og systemer (artikel 104, stk. 1, litra f))	[Værdi]
017		krav om at begrænse variabel aflønning (artikel 104, stk. 1, litra g))	[Værdi]
018		krav om at anvende nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget (artikel 104, stk. 1, litra h))	[Værdi]
019		krav om at begrænse/forbyde udlodninger eller rentebetaling (artikel 104, stk. 1, litra i))	[Værdi]
020		krav om supplerende eller hyppigere rapportering (artikel 104, stk. 1, litra j))	[Værdi]
021		krav om at indføre særlige likviditetskrav (artikel 104, stk. 1, litra k))	[Værdi]
022		yderligere oplysningskrav (artikel 104, stk. 1, litra l))	[Værdi]
023		Antal og art af andre trufne tilsynsforanstaltninger (ikke anført i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU)	[Værdi]
024	Tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 102, stk. 1, litra b), og andre bestemmelser i direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013	Samlet antal tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU vedrørende:	[Værdi]
025		krav om kapitalgrundlag, der er større end minimumskapitalkravene (artikel 104, stk. 1, litra a))	[Værdi]
026		krav om at styrke ledelsesordninger samt processer vedrørende intern kapital (artikel 104, stk. 1, litra b))	[Værdi]
027		krav om at forelægge en plan for opfyldelse på ny af tilsynskravene (artikel 104, stk. 1, litra c))	[Værdi]
028		krav om at anvende en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver (artikel 104, stk. 1, litra d))	[Værdi]
029		krav om at begrænse forretningsområde eller aktiviteter (artikel 104, stk. 1, litra e))	[Værdi]
030		krav om at reducere risikoen i forbindelse med virksomhed, produkter og systemer (artikel 104, stk. 1, litra f))	[Værdi]
031		krav om at begrænse variabel aflønning (artikel 104, stk. 1, litra g))	[Værdi]
032		krav om at anvende nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget (artikel 104, stk. 1, litra h))	[Værdi]
033		krav om at begrænse/forbyde udlodninger eller rentebetaling (artikel 104, stk. 1, litra i))	[Værdi]
034		krav om supplerende eller hyppigere rapportering (artikel 104, stk. 1, litra j))	[Værdi]
035		krav om at indføre særlige likviditetskrav (artikel 104, stk. 1, litra k))	[Værdi]
036		yderligere oplysningskrav (artikel 104, stk. 1, litra l))	[Værdi]
037		Antal og art af andre trufne tilsynsforanstaltninger (ikke anført i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU)	[Værdi]

	Tilsynsforanstaltninger		data
	Investeringsselskaber
037	Tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 102, stk. 1, litra a)	Samlet antal tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU vedrørende:	[Værdi]
038		krav om kapitalgrundlag, der er større end minimumskapitalkravene (artikel 104, stk. 1, litra a))	[Værdi]
039		krav om at styrke ledelsesordninger samt processer vedrørende intern kapital (artikel 104, stk. 1, litra b))	[Værdi]
040		krav om at forelægge en plan for opfyldelse på ny af tilsynskravene (artikel 104, stk. 1, litra c))	[Værdi]
041		krav om at anvende en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver (artikel 104, stk. 1, litra d))	[Værdi]
042		krav om at begrænse forretningsområde eller aktiviteter (artikel 104, stk. 1, litra e))	[Værdi]
043		krav om at reducere risikoen i forbindelse med virksomhed, produkter og systemer (artikel 104, stk. 1, litra f))	[Værdi]
044		krav om at begrænse variabel aflønning (artikel 104, stk. 1, litra g))	[Værdi]
045		krav om at anvende nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget (artikel 104, stk. 1, litra h))	[Værdi]
046		krav om at begrænse/forbyde udlodninger eller rentebetaling (artikel 104, stk. 1, litra i))	[Værdi]
047		krav om supplerende eller hyppigere rapportering (artikel 104, stk. 1, litra j))	[Værdi]
048		krav om at indføre særlige likviditetskrav (artikel 104, stk. 1, litra k))	[Værdi]
049		yderligere oplysningskrav (artikel 104, stk. 1, litra l))	[Værdi]
050		Antal og art af andre trufne tilsynsforanstaltninger (ikke anført i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU)	[Værdi]
051	Tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 102, stk. 1, litra b), og andre bestemmelser i direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013	Samlet antal tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU vedrørende:	[Værdi]
052		krav om kapitalgrundlag, der er større end minimumskapitalkravene (artikel 104, stk. 1, litra a))	[Værdi]
053		krav om at styrke ledelsesordninger samt processer vedrørende intern kapital (artikel 104, stk. 1, litra b))	[Værdi]
054		krav om at forelægge en plan for opfyldelse på ny af tilsynskravene (artikel 104, stk. 1, litra c))	[Værdi]
055		krav om at anvende en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver (artikel 104, stk. 1, litra d))	[Værdi]
056		krav om at begrænse forretningsområde eller aktiviteter (artikel 104, stk. 1, litra e))	[Værdi]
057		krav om at reducere risikoen i forbindelse med virksomhed, produkter og systemer (artikel 104, stk. 1, litra f))	[Værdi]
058		krav om at begrænse variabel aflønning (artikel 104, stk. 1, litra g))	[Værdi]
059		krav om at anvende nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget (artikel 104, stk. 1, litra h))	[Værdi]
060		krav om at begrænse/forbyde udlodninger eller rentebetaling (artikel 104, stk. 1, litra i))	[Værdi]
061		krav om supplerende eller hyppigere rapportering (artikel 104, stk. 1, litra j))	[Værdi]
062		krav om at indføre særlige likviditetskrav (artikel 104, stk. 1, litra k))	[Værdi]
063		yderligere oplysningskrav (artikel 104, stk. 1, litra l))	[Værdi]
064		Antal og art af andre trufne tilsynsforanstaltninger (ikke anført i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU)	[Værdi]

	Administrative sanktioner (28)		data
	Kreditinstitutter
065	Administrative sanktioner (for manglende overholdelse af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse af kvalificerede kapitalandele)	Samlet antal anvendte administrative sanktioner som omhandlet i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU:	[Værdi]
066		offentlige erklæringer, hvori nævnes den ansvarlige fysiske/juridiske person og overtrædelsens art (artikel 66, stk. 2, litra a))	[Værdi]
067		retsafgørelser, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe handlemåden til ophør og afholde sig fra at gentage den (artikel 66, stk. 2, litra b))	[Værdi]
068		administrative bøder pålagt juridiske/fysiske personer (artikel 66, stk. 2, litra c)-e))	[Værdi]
069		suspension af stemmeretten for aktionærer (artikel 66, stk. 2, litra f))	[Værdi]
070		Antal og art af andre anvendte administrative sanktioner (ikke anført i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU)	[fritekst]
071	Administrative sanktioner (for anden manglende overholdelse af krav i direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013)	Samlet antal anvendte administrative sanktioner som omhandlet i artikel 67, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU:	[Værdi]
072		offentlige erklæringer, hvori nævnes den ansvarlige fysiske/juridiske person og overtrædelsens art (artikel 67, stk. 2, litra a))	[Værdi]
073		retsafgørelser, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe handlemåden til ophør og afholde sig fra at gentage den (artikel 67, stk. 2, litra b))	[Værdi]
074		inddragelse af kreditinstituttets tilladelse (artikel 67, stk. 2, litra c))	[Værdi]
075		midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i kreditinstitutter over for en fysisk person (artikel 67, stk. 2, litra d))	[Værdi]
076		administrative bøder pålagt juridiske/fysiske personer (artikel 67, stk. 2, litra e)-g))	[Værdi]
077		Antal og art af andre anvendte administrative sanktioner (ikke anført i artikel 67, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU)	[fritekst]
	Investeringsselskaber
078	Administrative sanktioner (for manglende overholdelse af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse af kvalificerede kapitalandele)	Samlet antal anvendte administrative sanktioner som omhandlet i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU:	[Værdi]
079		offentlige erklæringer, hvori nævnes den ansvarlige fysiske/juridiske person og overtrædelsens art (artikel 66, stk. 2, litra a))	[Værdi]
080		retsafgørelser, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe handlemåden til ophør og afholde sig fra at gentage den (artikel 66, stk. 2, litra b))	[Værdi]
081		administrative bøder pålagt en juridisk person (artikel 66, stk. 2, litra c)-e))	[Værdi]
082		suspension af stemmeretten for aktionærer (artikel 66, stk. 2, litra f))	[Værdi]
083		Antal og art af andre anvendte administrative sanktioner (ikke anført i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU)	[Værdi]
084	Administrative sanktioner (for anden manglende overholdelse af krav i direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013)	Samlet antal anvendte administrative sanktioner som omhandlet i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU:	[Værdi]
085		offentlige erklæringer, hvori nævnes den ansvarlige fysiske/juridiske person og overtrædelsens art (artikel 67, stk. 2, litra a))	[Værdi]
086		retsafgørelser, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe handlemåden til ophør og afholde sig fra at gentage den (artikel 67, stk. 2, litra b))	[Værdi]
087		inddragelse af investeringsselskabers tilladelse (artikel 67, stk. 2, litra c))	[Værdi]
088		midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber over for en fysisk person (artikel 67, stk. 2, litra d))	[Værdi]
089		administrative bøder pålagt juridiske/fysiske personer (artikel 67, stk. 2, litra e)-g))	[Værdi]
090		Antal og art af andre anvendte administrative sanktioner (ikke anført i artikel 67, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU)	[fritekst]
De kompetente myndigheder må ikke videregive informationer om tilsynsmæssige tiltag eller afgørelser, der er rettet mod specifikke institutter. Ved offentliggørelse af information om de generelle kriterier og metoder må de kompetente myndigheder ikke videregive informationer om nogen tilsynsforanstaltninger, der er rettet mod specifikke institutter, uanset om de er truffet med henblik på et enkelt institut eller på en gruppe af institutter.

DEL 6

Data om undtagelser (29) (år XXXX)

	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af tilsynskravene i anden til femte samt syvende og ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013
	Henvisning til forordning (EU) nr. 575/2013	Artikel 7, stk. 1 og 2 (undtagelser for datterselskaber) (30)	Artikel 7, stk. 3 (undtagelser for moderinstitutter)
010	Bevilgede undtagelser i alt	[Værdi]	[Værdi]
011	Antal undtagelser bevilget til moderinstitutter, der ejer eller har kapitalinteresser i datterselskaber etableret i tredjelande	Ikke relevant	[Værdi]
012	Konsolideret kapitalgrundlag i alt i datterselskaber etableret i tredjelande (i mio. EUR)	Ikke relevant	[Værdi]
013	Andel af det samlede konsoliderede kapitalgrundlag i datterselskaber etableret i tredjelande (%)	Ikke relevant	[Værdi]
014	Andel af det konsoliderede kapitalgrundlagskrav allokeret til datterselskaber etableret i tredjelande (%)	Ikke relevant	[Værdi]
	Tilladelse til moderinstitutter til at medregne datterselskaber ved beregningen af deres tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i anden til femte samt ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013
	Henvisning til forordning (EU) nr. 575/2013	Artikel 9, stk. 1 (Individuel konsolideringsmetode)
015	Bevilgede tilladelser i alt	[Værdi]
016	Antal tilladelser til moderinstitutter til at medregne datterselskaber etableret i tredjelande ved beregningen af deres krav	[Værdi]
017	Konsolideret kapitalgrundlag i alt i datterselskaber etableret i tredjelande (i mio. EUR)	[Værdi]
018	Andel af det samlede konsoliderede kapitalgrundlag i datterselskaber etableret i tredjelande (%)	[Værdi]
019	Andel af det konsoliderede kapitalgrundlagskrav allokeret til datterselskaber etableret i tredjelande (%)	[Værdi]
	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af likviditetskravene i sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013
	Henvisning til forordning (EU) nr. 575/2013	Artikel 8 (Likviditetsmæssige undtagelser for datterselskaber)
020	Bevilgede undtagelser i alt	[Værdi]
021	Antal bevilgede undtagelser i henhold til artikel 8, stk. 2, hvor alle institutterne i en likviditetsundergruppe er meddelt tilladelse i samme medlemsstat	[Værdi]
022	Antal bevilgede undtagelser i henhold til artikel 8, stk. 1, hvor alle institutterne i en likviditetsundergruppe er meddelt tilladelse i flere medlemsstater	[Værdi]
023	Antal bevilgede undtagelser i henhold til artikel 8, stk. 3, til institutter, som er medlemmer af samme institutsikringsordning	[Værdi]
	Undtagelse fra anvendelsen på individuelt niveau af tilsynskravene i anden til ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013
	Henvisning til forordning (EU) nr. 575/2013	Artikel 10 (Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ)
024	Bevilgede undtagelser i alt	[Værdi]
025	Antal undtagelser bevilget til kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ	[Værdi]
026	Antal undtagelser bevilget til centrale organer	[Værdi]

(1) Tallet for aktiver i alt skal være værdien af aktiver i alt i landet for de nationale kompetente myndigheder - kun for række 020 og 030 - og for ECB skal tallet være værdien af aktiver i alt for signifikante institutter i hele den fælles tilsynsmekanisme.

(2) BNP i markedspriser, foreslået kilde - Eurostat/ECB.

(3) EØS-lande skal ikke medtages.

(4) Antallet af filialer, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i kapitalkravsforordningen. Forretningssteder etableret i samme land af et kreditinstitut med hovedsæde i et tredjeland betragtes uanset antallet som én filial.

(5) Antallet af datterselskaber, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i kapitalkravsforordningen. Et datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender.

(6) Forholdet mellem egentlig kernekapital, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 50, og kapitalgrundlaget, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 118) og artikel 72, udtrykt i procent (%).

(7) Forholdet mellem hybrid kernekapital, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 61, og kapitalgrundlaget, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 118) og artikel 72, udtrykt i procent (%).

(8) Forholdet mellem supplerende kapital, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 71, og kapitalgrundlaget, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 118) og artikel 72, udtrykt i procent (%).

(9) De 8 % af den samlede risikoeksponering, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, samt artikel 95, 96 og 98.

(10) Forholdet mellem kapitalgrundlaget og den samlede risikoeksponering, som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 2, litra c), udtrykt i procent (%).

(11) Forholdet mellem kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisici (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, litra a) og f)) og det samlede kapitalgrundlag (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, samt artikel 95, 96 og 98).

(12) Hvis et institut anvender mere end én metode, medregnes det under hver af disse metoder. Summen af de indberettede procentsatser for de tre metoder kan derfor være over 100 %.

(13) I de særlige tilfælde, hvor et institut anvender mere end én metode, medregnes det under hver af disse metoder. Summen af de indberettede procentsatser kan derfor være over 100 %.

(14) Forholdet mellem kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisici (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, litra a) og f)) og det samlede kapitalgrundlag (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, samt artikel 95, 96 og 98).

(15) Procentdelen af kapitalgrundlagskravene i de investeringsselskaber, der anvender henholdsvis SA-metoden og IRB-metoden, i forhold til de samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisici (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, litra a) og f)).

(16) Størrelsen af de anslåede tab skal indberettes ved indberetningens referencedato.

(17) Som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 101, stk. 1, litra c) og f), markedsværdien og belåningsværdien i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 74) og 76), kun for den del af eksponeringen, der behandles som værende fuldt ud og helt sikret i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 124, stk. 1,

(18) Som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 101, stk. 1, litra a) og d), markedsværdien og belåningsværdien i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 74) og 76).

(19) Når værdien af sikkerheden er blevet beregnet som belåningsværdien.

(20) Som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 101, stk. 1, litra b) og e), markedsværdien og belåningsværdien i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 74) og 76).

(21) Skemaet skal indeholde information om alle institutter og ikke kun om dem med markedsrisikopositioner.

(22) Forholdet mellem den samlede risikoeksponering for positions-, valutakurs- og råvarerisici (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, litra b), nr. i), artikel 92, stk. 3, litra c), nr. i) og iii), og artikel 92, stk. 4, litra b)) og den samlede risikoeksponering (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, samt artikel 95, 96 og 98) i %.

(23) Hvis et institut anvender mere end én metode, medregnes det under hver af disse metoder. Summen af de indberettede procentsatser kan derfor være over 100 %, men kan også være under 100 %, eftersom enheder med små handelsporteføljer ikke er forpligtet til at fastsætte markedsrisiko.

(24) Forholdet mellem den samlede risikoeksponering for operationel risiko (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3) og den samlede risikoeksponering (som defineret i kapitalkravsforordningens artikel 92, stk. 3, samt artikel 95, 96 og 98) i %.

(25) Hvis et institut anvender mere end én metode, medregnes det under hver af disse metoder. Summen af de indberettede procentsatser kan derfor være over 100 %, men kan også være under 100 %, eftersom investeringsselskaber ikke er forpligtet til at medregne kapital til dækning af den operationelle risiko.

(26) Kun hvad angår enheder, der anvender AMA- eller TSA/ASA-metoden, forholdet mellem det samlede tab for alle forretningsområder og summen af den relevante indikator for den bankvirksomhed, der er omfattet af TSA/ASA og AMA i det sidste år ( i %).

(27) Informationer skal indberettes på grundlag af datoen for afgørelsen.

På grund af forskelle mellem de nationale bestemmelser og mellem de kompetente myndigheders tilsynspraksis og -metoder kan det forekomme, at tallene i denne tabel ikke er egnede til en retvisende sammenligning mellem jurisdiktioner. De konklusioner, der drages uden fornøden hensyntagen til disse forskelle, kan være misvisende.

(28) De administrative sanktioner, der er indført af kompetente myndigheder. Kompetente myndigheder skal indberette alle de administrative sanktioner, der ikke kan appelleres i deres jurisdiktion ved offentliggørelsens referencedato. I de tilfælde, hvor det er tilladt for medlemsstaters kompetente myndigheder at offentliggøre de administrative sanktioner, der er genstand for en appel, skal de også indberette disse administrative sanktioner, medmindre der træffesen appelafgørelse, der annullerer de administrative sanktioner.

(29) De kompetente myndigheder skal indberette information om praksis vedrørende undtagelser på grundlag af det samlede antal af den kompetente myndigheds undtagelser, der stadig er gældende. Den information, der skal indberettes, er begrænset til de enheder, der er bevilget en undtagelse. Hvis informationen ikke foreligger, dvs. ikke en del af den normale indberetning, skal det indberettes som »N/A«.

(30) Antallet af institutter, der er blevet bevilget en undtagelse, skal anvendes som grundlag for at tælle undtagelserne.

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/63

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/915

af 4. juni 2019

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1)

I marts 2013 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 (2) (»forordningen om endelig told«), efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«), en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Ved forordningen om endelig told indførtes der en antidumpingtold på mellem 14,2 % og 15,6 % på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, 14,6 % på importen fra samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 35,6 % på importen fra alle andre eksporterende producenter i Kina.

1.2. Indledning af en udløbsundersøgelse

(3)	Den 14. juni 2017 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(4)

Den 14. december 2017 indgav otte EU-producenter (ALEURO Converting Sp. Z o.o., CeDo Sp. z o.o., Cuki Cofresco SpA, Fora Folienfabrik GmbH, ITS BV, Rul-Let A/S, SPHERE SA og Wrapex Ltd) (»ansøgerne«), der tegner sig for over 40 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i ruller i Den Europæiske Union (»Unionen«), en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)	Ansøgerne begrundede deres anmodning med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)	Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 13. marts 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) om indledning af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«).

1.3. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(7)	Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(8)	Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.4. Interesserede parter

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at tage kontakt med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede udtrykkeligt ansøgerne, kendte EU-producenter og deres sammenslutninger, kendte importører af visse typer folie af aluminium i ruller i Unionen, myndighederne i Kina og kendte eksporterende producenter i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(10)	Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

1.5. Stikprøveudtagning

(11)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.5.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(12)	Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter.

(13)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde af samme vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(14)

Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter, som tegnede sig for ca. 66 % af de samarbejdsvillige EU-producenters samlede produktionsmængde. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve og modtog kun bemærkninger fra Sphere SA, der anmodede om en bekræftelse på, at kun dens produktionsvirksomhed Sphere France SAS ville indgå i stikprøven. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.5.2. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(15)	Kommissionen anmodede i indledningsmeddelelsen importører og deres repræsentative sammenslutninger om at give sig til kende og indberette de specifikke oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve.

(16)	Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. En enkelt virksomhed svarede, at den hverken er importør eller bruger af den undersøgte vare.

1.5.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere om samarbejde fra Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union med hensyn til at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)	Fire grupper af kinesiske producenter indsendte stikprøvebesvarelser. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og anmodede alle kinesiske producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, om at udfylde spørgeskemaet.

1.5.4. Brugere

(19)	I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen brugerne og deres repræsentative sammenslutninger og repræsentative forbrugerorganisationer til at give sig til kende og samarbejde. Ingen brugere i Unionen eller deres sammenslutninger gav sig til kende.

1.5.5. Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(20)	Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven. Som nævnt i betragtning 18 blev der også fremsendt spørgeskemaer til fire grupper af producenter i Kina.

(21)

De tre stikprøveudtagne EU-producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse. Imidlertid indsendte ingen af de kinesiske producenter, der havde indsendt stikprøvebesvarelser, efterfølgende en udfyldt spørgeskemabesvarelse. Kommissionen underrettede de eksporterende producenter om konsekvenserne af det manglende samarbejde, men alligevel udviste ingen af de eksporterende producenter samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter:

—	CeDo Sp. z o.o., Kąty Wrocławskie, Polen

—	ITS BV, Apeldoorn, Nederlandene

—	SPHERE SA, Paris, Frankrig.

1.6. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(23)	Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som skulle vise at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(24)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i Kina til at fremsende de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår input anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. Fire grupper af kinesiske producenter fremlagde oplysninger i denne henseende.

(25)

For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), vil Kommissionen også fremsende et spørgeskema til regeringen i Folkerepublikken Kina (»GOC«). Der blev ikke modtaget noget svar fra GOC.

(26)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget indlæg eller yderligere dokumentation herfor fra GOC eller de eksporterende producenter.

(27)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kan blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(28)

Den 19. april 2018 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»notatet af 19. april 2018«) om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende ved fastsættelsen af den normale værdi. I notatet af 19. april 2018 fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. I betragtning af de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden på dette tidspunkt Tyrkiet som et potentielt repræsentativt land. Kommissionen anførte endvidere, at den havde identificeret en producent, Sedat Tahir A.Ș., hvis årsregnskaber var offentligt tilgængelige, og som producerede den undersøgte vare i det potentielle repræsentative land.

(29)	Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til inden for 10 dage at fremsætte bemærkninger, men modtog ingen bemærkninger.

(30)

I »Andet notat af 3. oktober 2018 om kilderne til fastsættelse af den normale værdi« (»notatet af 3. oktober 2018«) bekræftede Kommissionen, at den agtede at anvende Tyrkiet som repræsentativt land, bekræftede de specifikke toldkoder og datakilder vedrørende produktionsfaktorerne og bekræftede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste i relation til den tyrkiske virksomhed Sedat Tahir A.Ș., som i givet fald skulle anvendes til beregningen af den normale værdi.

(31)	Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til inden for 10 dage at fremsætte bemærkninger, men modtog ingen bemærkninger.

2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607111110 og 7607191010) (»den undersøgte vare«).

(33)	Den undersøgte vare anvendes som regel som forbrugsvare til emballage og til andre husholdningsformål/cateringformål (»husholdningsfolie af aluminium«).

2.2. Samme vare

(34)

Det var opfattelsen, at den undersøgte vare fremstillet i Kina og eksporteret til Unionen, den vare, der fremstilles i det repræsentative land, Tyrkiet, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til bestemmelsen af den samme vare.

(35)	Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Påstande vedrørende varedækningen

(36)	Kommissionen modtog ingen påstande vedrørende varedækningen.

3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1. Indledende bemærkninger

(37)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(38)

Som nævnt i betragtning 21, samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse. De eksporterende producenter havde således ikke indsendt spørgeskemabesvarelser herunder oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at tage stilling til dokumentationen i sagsakterne, herunder »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (5) (»rapporten«) og den yderligere dokumentation fra ansøgerne, der viser, at sådanne priser og omkostninger blev påvirket af betydelige statslige indgreb. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(39)

Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder og de eksporterende producenter, der er omhandlet i betragtning 18, om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. I overensstemmelse hermed blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i indlæggene fra interesserede parter og de statistikker, der er tilgængelige i Eurostat-databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

3.2. Fortsat dumping af import i den nuværende undersøgelsesperiode

(40)

For den nuværende undersøgelsesperiode viser Eurostats statistiske data, at den undersøgte vare fortsat blev importeret til Unionen fra Kina. Den var på 1 519 ton og udgjorde 1,8 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at et sådant niveau ikke er usædvanligt lavt i forbindelse med udløbsundersøgelser, da effektive foranstaltninger til afhjælpning af de skadelige virkninger af dumpingimporten logisk set forventes at reducere importen i forhold til det tidligere skadevoldende dumpingniveau. Importmængden fra Kina i NUP udgør faktisk 22,9 % af hele importen. Desuden, som anført i betragtning 165, viser beregningen af dumping på grundlag af priserne ved eksport til tredjelande i NUP også tilsvarende dumpingniveauer. Dette bekræfter, at konklusionerne på baggrund af importmængderne til Unionen i NUP også er repræsentative. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ, og undersøgte derfor, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.3. Normal værdi

(41)	I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(42)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var passende.

3.3.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger

3.3.1.1. Indledning

(43)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

—	at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

—	statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

—	politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

—	manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

—	lønomkostninger skævvrides

—	adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(44)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(45)

Interesserede parter blev opfordret til at afvise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Disse sagsakter indeholdt navnlig påstande og dokumentation fra ansøgerne om forekomsten af væsentlige fordrejninger på det kinesiske aluminiumsmarked. Sagsakterne indeholdt også en kopi af rapporten, som var udfærdiget af Kommissionen, og som viser, at der finder betydelig statslig indgriben sted på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger inden for mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt i specifikke sektorer (såsom aluminium). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(46)

På grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder oplysningerne i rapporten, besluttede Kommissionen derfor at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne i Kina, da der forekommer væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor (dvs. aluminium), herunder den undersøgte vare.

(47)

Som anført i betragtning 25-26 fremsatte hverken GOC eller de eksporterende producenter bemærkninger til eller fremlagde beviser for, at de støtter eller tilbageviser den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, og den yderligere dokumentation, som ansøgerne har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

3.3.1.2. Påstande fra ansøgerne og dokumentation til støtte for disse påstande

(48)	Anmodningen indeholdt en del relevant dokumentation til støtte for påstandene om væsentlige fordrejninger og som supplement til rapporten.

(49)

For det første angav ansøgerne i afsnit III A.1.a, i anmodningen, at Kommissionen allerede havde anført i den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den oprindelige forordning (6), at prisen på den grundlæggende råvare, aluminium, var fordrejet, og at disse fordrejninger også blev konstateret for prisen på den mellemliggende råvare, folie af aluminium i jumboruller.

(50)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen i den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den oprindelige forordning, at primær aluminium tegner sig for ca. 60-70 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare og således er den vigtigste omkostningsfaktor i produktionen. For det andet bemærkede Kommissionen, at priserne på aluminium på det kinesiske marked (den såkaldte SHFE-pris) (7) afveg meget fra LME-prisen (8), som er den globale referencepris. For det tredje fandt Kommissionen, at situationen kunne forklares med en »række statsdrevne faktorer og betydelig statslig indgriben på hjemmemarkedet ved hjælp af en række værktøjer« (9). På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i den oprindelige forordning, at disse faktorer i alt væsentlighed har ført til en situation, hvor de kinesiske priser på primær aluminium og priserne på aluminiumsprodukter i aftagerleddet skyldes statslig indgriben, der er uafhængig af prisudsving på de internationale markeder.

(51)

For det andet anførte ansøgerne i afsnit III A.1.b, i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at i tilgift til henvisningerne til dokumentationen i rapporten eksisterer de fordrejninger, som Kommissionen fremhævede i den oprindelige forordning, stadig. I denne forbindelse anfører de, at markedsfordrejningerne i den kinesiske industri for ikke-jernholdige metaller blev fremhævet i en rapport af 24. april 2017, udarbejdet for WV Metalle, som er den tyske sammenslutning af industrier for ikke-jernholdige metaller, (»WV Metalle-rapporten«) (bilag 5 i anmodningen). WV Metalle-rapporten bekræftede navnlig, at sektoren for ikke-jernholdige metaller er en hjørnesten i den statslige planlægning i forbindelse med initiativet vedrørende strategiske vækstindustrier, »Made in China 2025«-planen, og andre programmer på højt niveau. Det fremgår heraf, at GOC griber direkte ind i prisfastsættelsen for kapital, arbejdskraft, jord, råmaterialer og grundlæggende input til produktionsprocessen.

(52)

Ifølge ansøgerne anfører WV Metalle-rapporten endvidere, at det aktuelle initiativ vedrørende konvertering af gæld til aktier ikke er markedsdrevet, at sektoren for ikke-jernholdige metaller konsekvent har nydt godt af og fortsat nyder godt af en generøs økonomisk og ikke-monetær støtte, at Kinas sektor for ikke-jernholdige metaller har modtaget omfattende subsidier, herunder energisubsidier, navnlig rettet mod statsejede virksomheder, og at GOC nøje kontrollerer mængder af og priser på varer fra industrien for ikke-jernholdige metaller, dvs. gennem eksportafgifter, kvoter, licenser, eksportrestriktioner, reklametilskud, skatter og skattelettelser.

(53)

For det tredje anførte ansøgerne i bilag 6 til anmodningen, at de foreløbige positive resultater fra det amerikanske handelsministeriums undersøgelse af udligningstolden for visse typer aluminium fra Kina tydede på, at 37 % af det indenlandske aluminiumsforbrug i Kina findes hos statsejede virksomheder, og at GOC pålægger en eksporttold på primær aluminium på 30 %, hvilket resulterer i fordrejninger på det kinesiske indenlandske aftagermarked for aluminium. Den 5. marts 2018 bekræftede det amerikanske handelsministerium de foreløbige undersøgelsesresultater i den endelige fastsættelse.

(54)

Ansøgerne fandt desuden, at det amerikanske handelsministerium fastslog, at kinesiske producenter af aluminiumsfolie nød godt af en række udligningsberettigede subsidier, og derfor mente ansøgerne, at det kinesiske aluminiumsmarked i betydeligt omfang dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side, at de offentlige politikker påvirker og fordrejer de frie markedskræfter på det kinesiske aluminiumsmarked, og at de kinesiske producenter har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører mål for den offentlige politik eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Dette ville angiveligt føre til fordrejninger af SHFE-priserne.

3.3.1.3. Væsentlige fordrejninger, som påvirker hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne i Folkerepublikken Kina

(55)

Selve grundlaget for det kinesiske økonomiske system, dvs. konceptet med den såkaldte »socialistiske markedsøkonomi«, er i strid med begrebet markedskræfternes frie spil. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip i dette system er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi betragtes som den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (10). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for betydelige statslige indgreb i økonomien, den giver faktisk udtrykkeligt mandat til sådanne indgreb. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang for privat ejerskab, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel på denne årsagssammenhæng: Den henviser til socialismens primære fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab skal spille en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (11).

(56)

I henhold til den relevante kinesiske lovgivning skal den socialistiske markedsøkonomi desuden udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende plads som følge af en afgørelse, der blev bekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »Det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti.« (12). Det er et godt eksempel på den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP udøver over det økonomiske system i Kina. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver omfattende makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(57)

Den kinesiske stat driver en interventionistisk økonomisk politik for at nå mål, der er sammenfaldende med den politiske dagsorden, som CCP har fastsat, i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold, der gør sig gældende på et frit marked (13). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt forskellige aspekter af reguleringsmæssige rammer.

(58)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er tilbøjelige til at være forholdsvis detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. Planerne specificerer også værktøjskassens indhold, som skal bruges til at støtte de relevante brancher/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til disse planer udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektiv tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes formelt bindende karakter. Det afgørende er, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne, og de anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også punkt 3.3.1.5) (14).

(59)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Disse banker skal, når de udformer og gennemfører deres udlånspolitik, tilpasse sig regeringens industripolitiske mål og ikke først og fremmest vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også punkt 3.3.1.8) (15). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finanssystem, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Selv om disse dele af den finansielle sektor er mindre vigtige end banksektoren, er de institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (16).

(60)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (17). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (18).

(61)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende strukturer, som giver mulighed for og tilskynder til forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides (19).

3.3.1.4. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn og politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

(62)

På grund af den nævnte dominans, som statsligt ejerskab har i den kinesiske økonomiske model, tegner statsejede virksomheder sig for en væsentlig del af den kinesiske økonomi. Regeringen og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. Det statslige parti udformer ikke kun aktivt de generelle økonomiske politikker og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen heraf i de enkelte statsejede virksomheder, men hævder også, at det har ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem deltagelsen af partimedlemmer i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og af particeller i virksomheder (se også punkt 3.3.1.4) samt gennem udformningen af sektoren for statsejede virksomheder (20). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (21).

(63)

I denne forbindelse henviser en OECD-undersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2019 (»OECD-undersøgelse«) (22), til statsejede virksomheder i aluminiumssektoren, som i deres lovpligtige meddelelser specifikt lægger vægt på, hvordan statsligt ejerskab påvirker relevante industripolitikker, og hvordan statsligt ejerskab udmønter sig i statsstøtte. Mere specifikt nævner en statsejet virksomhed i sit obligationsprospekt for 2016, at den er en af de 52 statsejede nøglevirksomheder, at den spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker i energisektoren, og at den modtager omfattende og bæredygtig støtte fra GOC. En anden statsejet virksomhed henviser i sit obligationsprospekt for 2017 til, at de respektive provinsmyndigheder kan udøve betydelig indflydelse på koncernen (23).

(64)

Dette er så meget desto vigtigere, eftersom Kina er den største aluminiumsproducent i verden med en række store statsejede virksomheder blandt de største individuelle producenter i hele verden. Ifølge skøn tegner statsejede virksomheder sig for mere end 50 % af den samlede produktion af primær aluminium i Kina (24). En nylig undersøgelse af den kinesiske industri for ikke-jernholdige metaller peger også i retning af, at statsejede virksomheder tegner sig for en dominerende markedsandel på hjemmemarkedet (25). Selv om en forøgelse af kapaciteten i de seneste år til dels tilskrives privatejede virksomheder, ville en sådan kapacitetsforøgelse normalt også indebære forskellige former for (lokalt) statsligt engagement, som f.eks. en tolerance af ulovlig kapacitetsudvidelse (26). Desuden er aluminiumsproduktionskapaciteten hos de største statsejede virksomheder også steget, om end i mindre omfang (27).

(65)

Med en høj grad af statslige indgreb inden for aluminiumsindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren forhindres selv privatejede aluminiumsproducenter i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i aluminiumssektoren er faktisk også underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i afsnit 3.3.1.5.

(66)

Statslig kontrol med og intervention i produktionen af den pågældende vare (husholdningsfolie af aluminium) finder sted inden for de generelle rammer, der er beskrevet. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, er mange af de største producenter af den undersøgte vare faktisk statsejet. De foreliggende oplysninger tyder således på, at producenter af aluminiumsfolie i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn og politisk vejledning fra den kinesiske regerings side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipper.

3.3.1.5. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

(67)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder kan den kinesiske stat gribe ind over for priser og omkostninger gennem statens tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i den kinesiske lovgivning, kan anses for at afspejle ejendomsrettigheder i overensstemmelse hermed (28), er CCP-celler i virksomhederne, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (29)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at sætte »patriotisme« øverst og følge partidisciplinen (30). Det forlød i 2017, at der fandtes particeller i 70 % af ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forbindelse med forretningsbeslutninger i deres respektive virksomheder (31). Disse regler gælder generelt i den kinesiske økonomi, herunder for producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af deres input.

(68)	Følgende er et godt eksempel på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren:

(69)

I 2017 ændrede en kinesisk statsejet aluminiumsproducent, China Aluminium International Engineering Corporation Limited (»Chalieco«), sine vedtægter og gav particellerne i virksomheden en mere fremtrædende rolle. Den inkluderede et helt kapitel om partikomitéen, og artikel 113 heri anfører: »Når det handler om at træffe væsentlige virksomhedsbeslutninger, konsulterer bestyrelsen virksomhedens partikomité på forhånd« (32). I årsberetningen for 2017 (33) anfører Aluminum Corporation of China (»Chalco«), at en række bestyrelsesmedlemmer, tilsynsførende og den øverste ledelse — herunder formanden, den administrerende direktør og formanden for Overvågningsudvalget — er medlemmer af CCP.

(70)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.3.1.8) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i aluminiumssektoren og andre sektorer (såsom finanssektoren og inputsektorer) gør det således muligt for regeringen at gribe ind over for priser og omkostninger.

3.3.1.6. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

(71)

I hvilken retning, den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. På alle forvaltningsniveauer findes der relevante planer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat af planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau fører tilsyn med gennemførelsen af planerne på et tilsvarende lavere regeringsniveau. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt på linje med markedskræfterne (34).

(72)

For eksempel spiller regeringen en central rolle i udviklingen af den kinesiske aluminiumssektor (herunder den undersøgte vare). Der findes talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, hvilket tydeligt viser den kinesiske regerings omfattende indgreb. Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion.

(73)	Disse politikker og mål for aluminiumssektoren har en væsentlig direkte eller indirekte indvirkning på produktionsomkostningerne for den undersøgte vare.

(74)

Selv om den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (35) ikke indeholder specifikke bestemmelser om aluminium, er tanken bag den for den ikke-jernholdige metalindustri i almindelighed en strategi til fremme af samarbejdet om international produktionskapacitet og produktion af udstyr. For at nå disse mål bekræftes det i planen, at den vil styrke den understøttende struktur i relation til beskatning, finansiering, forsikring, investeringer og finansieringsplatforme samt platforme for risikovurdering (36).

(75)	Den tilsvarende sektorplan, udviklingsplanen for den ikke-jernholdige metalindustri (2016-2020) (»Planen«), indeholder specifikke politikker og mål, som regeringen sigter mod at nå for en række ikke-jernholdige metalindustrier (37), herunder aluminium.

(76)

Planen har til formål at opgradere den række af varetyper, der produceres af den kinesiske aluminiumsindustri, bl.a. gennem støtte til innovation. Den opfordrer til en hurtig udvikling af systemet med blandet ejerskab og til fremme af de statsejede virksomheders levedygtighed. Den giver endvidere mulighed for at lagre ikke-jernholdige metaller, forbedre forsyningssikkerheden, også for aluminium, og fastsætte specifikke kvantitative mål for en reduktion af energiforbruget, hvilket øger andelen af genvunden aluminium i produktionen samt kapacitetsudnyttelsen (38).

(77)

Planen fastlægger desuden strukturelle tilpasninger med strengere kontrol med nye anlæg til smeltning og afskaffelse af forældet kapacitet. Den indeholder bestemmelser om den geografiske fordeling af forarbejdningsanlæg, fokuserer på projekter, der har til formål at øge udnyttelsen af bauxit og aluminiumoxid, og dækker elforsyningen- og prispolitikken (39).

(78)

Med denne brede vifte af foranstaltninger og politikker udgør planen en fortsættelse af justerings- og fornyelsesplanen for den ikke-jernholdige metalindustri fra 2009, som blev vedtaget for at afbøde de negative virkninger for den ikke-jernholdige metalindustri under finanskrisen. De vigtigste mål, der er fastsat i planen, omfatter bl.a. kontrol af produktionsmængde, omstrukturering, indkøb af råmaterialer, eksportafgiftspolitik, forsyningssikkerhed, lageropbygning, teknologisk innovation, finanspolitik samt planlægning og gennemførelse (40).

(79)

Et andet politikdokument, der er målrettet mod aluminiumssektoren, er standardvilkårene for aluminiumsindustrien, der blev udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) den 18. juli 2013 med henblik på at fremskynde strukturtilpasningen og begrænse en ukontrolleret udvidelse af kapaciteten for aluminiumssmeltning. I standardvilkårene indføres der minimumsproduktionsmængder for nye anlæg, kvalitetsstandarder og forsyningssikkerhed for importeret og indenlandsk produceret bauxit og aluminiumoxid. I standardvilkårene anføres det, at MIIT er den myndighed, der er ansvarlig for standardisering og forvaltning af aluminiumindustrien, samt offentliggørelse af listen over virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed i aluminiumindustrien (41).

(80)	Desuden havde de gældende adgangsbetingelser for aluminiumindustrien, udstedt af National Development and Reform Commission (»NDRC«) i oktober 2007 og formelt i kraft indtil 2016, som hovedmål at fremme udviklingen af aluminiumsindustrien og reducere drivhusgasemissionerne (42).

(81)	Endelig betragtes aluminium ifølge retningslinjerne for fremskyndelse af omstruktureringen af aluminiumsindustrien (»retningslinjerne for omstrukturering«) (43), der blev udstedt af NDRC i april 2006, som et grundlæggende produkt i udviklingen af den nationale økonomi.

(82)

I henhold til retningslinjerne for omstrukturering skal der i forbindelse med gennemførelsen af politikken for industriel udvikling, der er godkendt af Statsrådet, nås specifikke mål på visse områder. Det drejer sig om følgende områder:

—	øge koncentrationen inden for industrien

—	sikre adgang til finansiel kapital (jf. afsnit 3.3.1.8)

—	industrigrenens organisation

—	nøje kontrol med eksport af elektrolytisk aluminium, samt

—	afskaffelse af forældet kapacitet.

(83)

Med hensyn til industrigrenens organisation og afskaffelsen af forældet kapacitet er de mål, der er fastsat i retningslinjerne for omstrukturering, også blevet fulgt op af nyere politikker, som f.eks. planen, som tilskynder virksomheder for ikke-jernholdige metaller til alliancer både i leverandør- og aftagerindustrien og til omstrukturering inden for sektoren og på tværs af sektorer for at øge koncentrationen inden for sektoren og styrke virksomhedsintegration og procesomlægning (se også betragtning 74-76).

(84)

De talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, viser således tydeligt den kinesiske regerings omfattende indgreb i aluminiumssektoren (44). Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion.

(85)	Ud over planerne har de statslige indgreb i sektoren bl.a. fundet sted i form af eksportrelaterede foranstaltninger, herunder eksportafgifter, eksportkvoter, krav til eksportresultater og minimumskrav til eksportpriser for forskellige råmaterialer til aluminium.

(86)

GOC hæmmer yderligere eksporten af primær aluminium og dens input med henblik på at fremme aluminiumsprodukter med højere værditilvækst. Dette mål forfølges ved at give fuldstændige eller delvise momsnedsættelser på aluminiumsprodukter i aftagerleddet sammen med delvise momsnedsættelser og eksportafgifter på primær aluminium (45).

(87)

Desuden er det konstateret, at prisen på vigtige input, såsom energi og elektricitet, er påvirket af forskellige former for statslige indgreb (46). Andre former for statslige indgreb, der fører til markedsfordrejninger, omfatter lageropbygning gennem State Reserve Bureau og SHFE's rolle (47). Desuden har flere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fastslået, at den kinesiske regering konsekvent har ydet forskellige typer statsstøtteforanstaltninger til aluminiumsproducenter (48). Den omfattende indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren har ført til overkapacitet (49), som nok er det tydeligste eksempel på implikationerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(88)

OECD-undersøgelsen har også identificeret yderligere regeringsstøtte, der har indflydelse på markedskræfterne i aluminiumssektoren. En sådan støtte vil typisk tage form af input, navnlig elektricitet (50) og primær aluminiumoxid, der sælges til priser under markedspriserne (51). OECD-undersøgelsen beskriver endvidere, hvordan GOC's mål for aluminiumssektoren omsættes til industripolitikker og specifikke foranstaltninger på provins- og lokalt plan, herunder f.eks. kapitaltilførsler, prioriteret besiddelse af rettigheder til mineralressourcer, statslige tilskud og subsidier eller skatteincitamenter (52).

(89)

Alt i alt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde operatørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af den undersøgte vare og de råmaterialer, der anvendes hertil. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

3.3.1.7. Betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

(90)

Det kinesiske konkurssystem synes ikke at kunne opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der svarer til lovgivningen i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæring. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (53).

(91)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina (54). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der sigter mod at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (55). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når der tildeles jord (56).

(92)

Derfor fungerer de kinesiske love om konkurs og ejerforhold tilsyneladende ikke ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, og i forbindelse med tilrådighedsstillelse og erhvervelse af jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at være fuldt ud gældende også i aluminiumssektoren og nærmere bestemt med hensyn til den undersøgte vare.

(93)

Denne konklusion underbygges af den foreløbige positive afgørelse, der blev truffet af det amerikanske handelsministerium, i forbindelse med undersøgelsen vedrørende udligningstold på importen af visse typer aluminiumsfolie fra Folkerepublikken Kina, som viste under anvendelse af negative faktiske oplysninger, at den kinesiske regerings tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag udgør et finansielt bidrag som omhandlet i afsnit 771 (5)(D) i toldtarifloven af 1930, som ændret (57).

3.3.1.8. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: skævvridning af lønomkostninger

(94)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikle sig fuldt ud i Kina, da der lægges hindringer i vejen for arbejdstageres og arbejdsgiveres organisationsfrihed. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (58). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening mangler imidlertid uafhængighed af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat mangelfuld (59). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdningerne, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser for lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har lavere indkomst end indehavere af bopælsregistrering (60). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(95)

Kommissionen har ikke modtaget dokumentation for, at aluminiumssektoren, herunder den undersøgte vare, ikke ville være omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system som beskrevet ovenfor. Aluminiumssektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

3.3.1.9. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten

(96)	Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(97)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk markedsposition for statsejede banker (61), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (62), og igen ligesom ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, som er udarbejdet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (63). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (64).

(98)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(99)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger.

(100)

Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (65). I aluminiumssektoren har retningslinjerne for omstrukturering givet mulighed for at yde lån til virksomheder, der opfylder de relevante statslige industripolitikker (66). Sådanne indgreb i kapitaltildelingen fører til en partiskhed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle markedsaktører. Der er faktisk beviser også i aluminiumssektoren for, at statsejede virksomheder får privilegeret behandling fra banker i form af renter på lån, beløb og vilkår, hvilket resulterer i en konkurrencefordel for statsejede virksomheder (67).

(101)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(102)

I denne forbindelse henviser OECD-undersøgelsen til sporadisk dokumentation for, at visse aluminiumsproducenter i Kina har opnået finansiering på præferencevilkår, hvor finansieringsomkostningerne tilsyneladende er afkoblet fra den tilsvarende grad af virksomhedsgearing. Ifølge undersøgelsen har én statsejet aluminiumsproducent udtrykkeligt anført i sit obligationsprospekt for 2016, at denne tiltrækker betydelig finansiel støtte fra kinesiske politisk styrede banker med en rentesats under benchmark. Tilsvarende henviser en anden statsejet producents obligationsprospekt for 2017 til de stærke forbindelser, som virksomheden har med de kinesiske banker, herunder de politisk styrede banker, der har forsynet virksomheden med billige finansieringskilder. OECD-undersøgelsen konkluderer i den forbindelse, at selv om der kan være mange årsager til, at rentesatserne er lave for disse virksomheder, kan kontrasten mellem dårlige finansielle indikatorer og lave rentesatser tyde på en potentiel underprissætning af den risiko, der er forbundet med disse låntagere (68).

(103)

For det tredje er prissignaler, til trods for en opnået nominel renteliberalisering i oktober 2015, stadig ikke et resultat af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån på eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(104)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt inden for de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(105)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(106)

Der blev ikke fremlagt beviser for, at aluminiumssektoren, herunder den undersøgte vare, ville blive fritaget for de ovenfor beskrevne statslige indgreb i det finansielle system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

3.3.1.10. Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger

(107)

Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til aluminiumssektoren i al almindelighed eller til den undersøgte vare i særdeleshed. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.3.1.1-3.3.1.5 samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.3.1.6-3.3.1.8 og i del II i rapporten.

(108)

Der er behov for en række input til at fremstille den undersøgte vare. Der er ikke noget i sagsakterne, der tyder på, at disse input ikke stammer fra Kina. Når de kinesiske producenter af aluminiumsfolie køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), klart udsat for de samme systemiske fordrejninger som nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger; leverandører i Kina kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor/i forbindelse med kapitaltildeling; de er underlagt en ordning med brugsrettigheder til jord, som fordrejer de omkostninger, der er forbundet med udnyttelsen af jord, og frem for alt er de underlagt planlægningssystemet, som gælder på tværs af alle forvaltningsniveauer og sektorer, og som dermed også påvirker deres produktionsproces direkte og indirekte.

(109)

Det medfører ikke bare, at salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare ikke kan anvendes, men også at alle omkostninger i forbindelse med input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er behæftet med væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, da deres prisdannelse påvirkes af betydelige statslige indgreb som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med tildeling af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er blevet produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, sandsynligvis er påvirket af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen modtog ingen dokumentation — og fremlagde heller ikke modbeviser — som kunne bestride dette undersøgelsesresultat. Det samme gælder for input til inputtet osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller fremført argumenter i forbindelse med denne undersøgelse om det modsatte.

3.3.1.11. Konklusion

(110)

Analysen i afsnit 3.3.1.2-3.3.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed og inden for aluminiumssektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's og de eksporterende producenters side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(111)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at ingen eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen efter at have indsendt stikprøveskemaerne, og at der ikke blev fremført påstand om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

3.3.2. Repræsentativt land

3.3.2.1. Generelle bemærkninger

(112)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, blev den normale værdi beregnet på grundlag af produktions- og salgsomkostningerne i et egnet repræsentativt land.

(113)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

—	Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst svarende til Kinas fastsat på grundlag af Verdensbankens database.

—	Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land (69).

—	Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det pågældende land.

—	Hvis der er mere end et muligt repræsentativt land. vil der i givet fald gives fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(114)

Som forklaret i betragtning 28-29, informerede Kommissionen i notatet af 19. april 2018 de interesserede parter om, at den kun havde identificeret Tyrkiet som et muligt repræsentativt land, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt.

(115)

Som anført i betragtning 30-31, bekræftede Kommissionen i notatet af 3. oktober 2018, at den havde til hensigt at gøre brug af Tyrkiet som det potentielle repræsentative land og anmodede om bemærkninger. Der blev heller ikke efterfølgende modtaget bemærkninger til dette aspekt.

3.3.2.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas

(116)

Verdensbanken betragter Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau, der svarer til Kinas, dvs. det er klassificeret som et »højere middelindkomstland« på grundlag af en bruttonationalindkomst (BNI) (70), der svarer til Kinas.

3.3.2.3. Produktion af den undersøgte vare i det repræsentative land

(117)

I sit notat af 19. april 2018 anførte Kommissionen, at den havde identificeret en producent af den undersøgte vare i Tyrkiet, nemlig Sedat Tahir A.Ș. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre producenter i andre repræsentative lande, som opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller forslag, hverken om det repræsentative lands egnethed eller om andre lande end Tyrkiet som repræsentativt land.

3.3.2.4. Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land

(118)

I sit notat af 19. april 2018 anførte Kommissionen, at både det vigtigste råmateriale (dvs. folie af aluminium i såkaldte jumboruller af en vægt på over 10 kg) og den undersøgte vare (dvs. folie af aluminium i små ruller af en vægt på højst 10 kg), er klassificeret under de samme HS-koder, nemlig 7607 11 og 7607 19. For at sikre en korrekt identifikation af råmaterialet, kan kun lande, som yderligere skelner mellem det vigtigste råmateriale og den undersøgte vare, komme i betragtning som egnet repræsentativt land med henblik på en korrekt beregning af den normale værdi. På det tidspunkt var det opfattelsen, at det kun er i Tyrkiet, at det vigtigste råmateriale klassificeres i koder, der er forskellige fra den undersøgte vares, og at der rådes over et komplet sæt offentlige data.

(119)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger med hensyn til Tyrkiets egnethed, bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte kriterier. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

a) Data om produktionsfaktorer

(120)

Med hensyn til Tyrkiet var importoplysninger vedrørende de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den undersøgte vare, let tilgængelige i Global Trade Atlas, mens data om andre vigtige produktionsfaktorer såsom lønomkostninger og eludgifter er også var let tilgængelige på det tyrkiske statistiske instituts websted.

b) Finansielle data (generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste)

(121)

Undersøgelsen viste, at finansielle data for 2017 er offentligt tilgængelige for den tyrkiske producent Sedat Tahir A.Ș.

3.3.2.5. Konklusion

(122)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, er det hensigten i et muligt repræsentativt land at finde alle eller så mange som muligt af de tilsvarende ikke-fordrejede produktionsfaktorer, der er anvendt af de samarbejdsvillige kinesiske producenter, og ikke-fordrejede beløb for generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste.

(123)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Tyrkiet har bl.a. produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, generalomkostninger, SA&G og fortjeneste.

(124)

Efter at have konstateret, at Tyrkiet er et egnet repræsentativt land i dette tilfælde, var der ingen grund til at foretage en yderligere analyse af graden af social og miljømæssig beskyttelse i Tyrkiet.

3.3.3. Generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste

(125)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

(126)

Som anført i betragtning 28-31 anførte Kommissionen, at den havde identificeret en producent, nemlig Sedat Tahir A.Ș., hvis årsregnskaber var offentligt tilgængelige, og som producerede den undersøgte vare i det mulige repræsentative land. Den anførte endvidere, at den havde til hensigt at anvende tallene fra resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș. for 2017 som grundlag for fastlæggelsen af procentsatsen for SA&G samt fortjeneste med henblik på beregning af den normale værdi. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt inden for den fastsatte frist på 10 dage.

(127)

Generalomkostninger opføres ikke separat i resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș, og Kommissionen har derfor anset disse for at indgå i omkostningerne ved de varer, der sælges, eller i fremstillingsomkostningerne.

(128)

Kommissionen anvendte dernæst tallene fra resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș. for 2017 som grundlag for fastsættelsen af den procentdel for SA&G samt fortjeneste af fremstillingsomkostningerne, der skal anvendes på de beregnede produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den beregnede normale værdi.

3.3.4. Kilder anvendt til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger

(129)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), »beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(130)

I notatet af 19. april 2018 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for de fem første råmaterialer, der er identificeret i tabel 1 nedenfor. Kommissionen anførte endvidere, at den havde til hensigt at anvende det tyrkiske statistiske institut som kilde til lønomkostninger og eludgifter. Den anførte endvidere, at den planlagde at anvende Orbis-databasen som kilde til offentligt tilgængelige årsregnskaber til at fastsætte et rimeligt beløb til dækning af salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

3.3.4.1. Produktionsfaktorer

(131)

Som allerede nævnt i betragtning 28, har Kommissionen i notatet af 19. april 2018 opstillet en foreløbig liste over produktionsfaktorer og tyrkiske kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare.

(132)

I betragtning af det manglende samarbejde fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen oplysninger om forbruget af de forskellige produktionsfaktorer, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare, og som stammede fra en stor EU-producent i stikprøven, og anvendte disse på de tyrkiske enhedsomkostninger, som stammede fra de forskellige kilder nævnt i betragtning 130-144, i forbindelse med de forskellige produktionsfaktorer, der blev anvendt til at fremstille den undersøgte vare, med henblik på at fastsætte produktionsomkostningerne. På grundlag af oplysninger fra den oprindelige undersøgelse synes produktionsprocessen for de kinesiske eksporterende producenter og de anvendte materialer faktisk at være identisk med produktionsprocessen hos den pågældende EU-producent.

(133)

I betragtning af alle de oplysninger, der er afgivet af de interesserede parter, og resultaterne af kontrolbesøget hos en af ansøgerne er der, hvor det er relevant, identificeret følgende produktionsfaktorer, HS-koder og 12-cifrede tyrkiske toldkoder.

Tabel 1

Produktionsfaktor	Toldposition	Importværdien pr. enhed
Folie af aluminium, uden underlag, valset, men ikke yderligere bearbejdet (»jumboruller«)	7607 11 19 00 11 7607 11 19 00 12	3,83 EUR/kg
Indfarvet æske/æske af pap til en enkelt rulle	4819 20	3,20 EUR/kg
Paprør	4822 90	1,25 EUR/kg
Ydre emballage, der anvendes til pakning af 24 ruller	4819 20	3,20 EUR/kg
Arbejdskraft (direkte og indirekte arbejdskraft) Lønninger i fremstillingssektoren	[ikke relevant]	8,15 EUR/arbejdstime
Elektricitet	[ikke relevant]	0,06 EUR/kWh

3.3.4.2. Materialer

(134)

Hvad angår aluminiumsfolie, anførte ansøgerne, at det anvendte standardråmateriale er folie af aluminium, uden underlag, valset, men ikke yderligere bearbejdet, henhørende under HS-kode 7607 11. Det blev underbygget af to ud af de fire kinesiske producenter, som indsendte besvarelser af bilag III til indledningsmeddelelsen. En af ansøgerne fremlagde yderligere oplysninger om, at de 12-cifrede tyrkiske toldkoder for jumboruller er 7607 11 19 00 11 og 7607 11 19 00 12. I mangel af yderligere oplysninger fra kinesiske producenter og bemærkninger fra andre interesserede parter besluttede Kommissionen at anvende de nævnte 12-cifrede toldkoder til beregning af den normale værdi.

(135)

Med hensyn til indfarvede æsker/æsker af pap til en enkelt rulle anførte ansøgerne, at den gældende HS-kode var 4819 10, hvorimod en kinesisk producent angav, at den gældende HS-kode var 4819 20. HS-kode 4819 10 omfatter »... æsker af bølgepapir eller -pap«, hvorimod HS-kode 4819 20 omfatter »... æsker, ikke af bølgepapir eller -pap«. Da de relevante æsker ikke er af bølgepapir eller -pap, besluttede Kommissionen at undersøge HS-kode 4819 20. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse. Kommissionen besluttede derfor at anvende den nævnte HS-kode på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi.

(136)

Med hensyn til paprøret angav ansøgerne den samme HS-kode 4819 10 som for indfarvede æsker/æsker af pap. Ved gennemgangen af beskrivelsen konkluderede Kommissionen, at varen burde klassificeres som »andre spoler, af pap« under HS-kode 4822 90. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse, og Kommissionen besluttede derfor at anvende HS-kode 4822 90 på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi.

(137)

En af ansøgerne fremlagde oplysninger om, at det er nødvendigt at medtage en ydre emballage (som anvendes til at pakke 24 ruller af aluminiumsfolie) som en produktionsfaktor. Ved gennemgangen af beskrivelsen konkluderede Kommissionen, at varen også burde klassificeres under HS-kode 4819 20. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse, og Kommissionen besluttede derfor at anvende HS-kode 4819 20 på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi.

(138)

For så vidt angår aluminiumsfolie indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 med henblik på den tyrkiske toldposition 7607 11 19 00 11 og 7607 11 19 00 12. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for aluminiumsjumboruller, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne.

(139)

Med hensyn til indfarvede æsker/æsker af pap og med hensyn til den ydre emballage indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 for så vidt angår HS-kode 4819 20. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for indfarvede æsker/æsker af pap og for den ydre emballage, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne.

(140)

For så vidt angår paprøret indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 for så vidt angår HS-kode 4822 90. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for paprøret, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne.

(141)

For så vidt angår skrot af aluminiumsfolie kan affaldet ifølge en af ansøgerne anses for at være lig nul, og derfor bør der ikke medtages nogen værdi i de beregnede produktionsomkostninger for skrot. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang.

(142)

Med henblik på at fastsætte den ikke-fordrejede pris på råmaterialer, som leveret ved porten til den eksporterende producents fabrik, undersøgte Kommissionen, om det var passende at tilføje importtolden for det repræsentative land, Tyrkiet, og omkostningerne ved indenlandsk transport af materialer til importprisen. Kommissionen fastslog, at Tyrkiet ikke anvendte en importtold på importen af det vigtigste råmateriale, nemlig aluminiumsfolie i jumboruller, fra andre lande end Kina, hvor de fleste importerede varer blev købt. For så vidt angår indenlandsk transport af materialer, er sådanne oplysninger ikke umiddelbart tilgængelige, da ingen kinesiske producenter samarbejdede. Som anført i betragtning 153, viser den normale værdi, der ikke blev justeret for sådanne importafgifter og transportomkostninger, dog allerede, at eksportsalget sker til dumpingpriser på meget høje niveauer. En undersøgelse af de indenlandske transportomkostninger for materialer og importafgifter med det til følge, at den normale værdi ville skulle justeres i opadgående retning for sådanne omkostninger, kunne derfor kun have ført til en stigning i den normale værdi og dermed i dumpingmargenen. På dette grundlag fandt Kommissionen det ikke nødvendigt i den foreliggende sag at justere råmaterialeomkostningerne for importafgifter og indenlandske transportomkostninger.

3.3.4.3. Arbejdskraft

(143)

Hvad angår lønomkostninger, anførte Kommissionen i sit notat af 3. oktober 2018, at den havde til hensigt at anvende data offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut. Kommissionen anførte navnlig, at den havde til hensigt at anvende lønomkostningerne pr. time i fremstillingssektoren for 2016 i forbindelse med den økonomiske aktivitet C.24 (fremstilling af basismetaller (71)) i henhold til NACE rev. 2 (72), som er de seneste tilgængelige statistikker (73). Den anførte endvidere, at værdierne ville blive behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (74), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang.

3.3.4.4. Elektricitet

(144)

Med hensyn til eludgifterne anførte Kommissionen i sit notat af 3. oktober 2018 i mangel af oplysninger om forbrugsniveauet i Kina, at den havde til hensigt at anvende den gennemsnitlige enhedspris for elektricitet for industrielle brugere, der var anført i en pressemeddelelse fra det tyrkiske statistiske institut (75). Da der ikke blev fremsat bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang.

3.3.5. Beregninger

(145)

For at fastsætte den normale værdi fulgte Kommissionen følgende to trin.

(146)

For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede fremstillingsomkostninger. I mangel af samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side multiplicerede Kommissionen derefter de udnyttelsesfaktorer, der blev konstateret i forbindelse med produktionsprocessen hos en af ansøgerne, for så vidt angår materialer, arbejdskraft og energi, med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, der blev konstateret i det repræsentative land Tyrkiet.

(147)

For det andet anvendte Kommissionen generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste for Sedat Tahir A.Ș på de fremstillingsomkostninger, der er identificeret i det foregående. De blev identificeret ud fra årsrapporten for Sedin Tahir A.Ș. fra 2017.

(148)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan og ikke særskilt for hver enkelt eksportør og producent.

3.4. Eksportpris

(149)

Som nævnt i betragtning 21 modtog Kommissionen ikke nogen spørgeskemabesvarelser fra producenter i Kina. Kommissionen fastsatte derfor en vejet gennemsnitlig eksportpris for alle typer husholdningsfolie af aluminium på grundlag af Eurostats importstatistikker (»COMEXT«).

3.5. Sammenligning

(150)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik.

(151)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget en opjustering af den normale værdi på 2 % for ikkerefunderbare momsudgifter og en nedjustering af eksportprisen på mellem 1 %-3 % for international godstransport- og forsikringsomkostninger og indenlandske transportomkostninger.

3.6. Dumpingmargen

(152)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi af samme vare med den vejede gennemsnitlige pris for al eksport til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(153)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på over 150 %. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.7. Sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves

(154)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(155)

Som følge af manglende samarbejde hos producenter fra Kina blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og oplysninger fra andre uafhængige tilgængelige kilder, såsom officielle importstatistikker og oplysninger indhentet fra interesserede parter i løbet af undersøgelsen.

(156)

For at undersøge den sandsynlige udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves, analyserede Kommissionen den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

3.7.1. Uudnyttet kapacitet i Kina

(157)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse mindede ansøgerne om, at aluminiumsjumboruller blot skal skæres til for at blive til den undersøgte vare, så den overskydende kinesiske kapacitet med hensyn til aluminiumsjumboruller er relevant for fastsættelsen af den overskydende kapacitet for den undersøgte vare.

(158)

Som nævnt i anmodningen om fornyet undersøgelse blev det i Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. december 2015 om udvidelse af antidumpingforanstaltningerne for aluminiumsfolie i jumboruller efter en udløbsundersøgelse (76) anslået, at den kinesiske produktionskapacitet for alle typer folie af aluminium var 450 000 ton større end det samlede hjemmemarkedsforbrug i Kina. Det blev også anslået, at denne produktionskapacitet ville stige fra 2,5 mio. ton i 2014 til 2,8 mio. ton i 2018, mens stigningen i hjemmemarkedsforbruget sandsynligvis ikke ville være tilstrækkelig til at absorbere den stigende kapacitet (77). EU-forbruget af den undersøgte vare er på ca. 85 600 ton.

(159)

Ved den endelige afgørelse i antidumping- og udligningsundersøgelserne vedrørende aluminiumsfolie i jumboruller, baseret på besvarelser fra eksportører og producenter i Kina, anslog USA's internationale handelskommission den uudnyttede kapacitet for folie af aluminium i Kina for 2017 og 2018 til henholdsvis 161 233 ton og 157 305 ton (78), svarende til en betydelig overskridelse af EU's efterspørgsel.

(160)

Desuden bekræftede de besvarelser, der blev modtaget fra de fire grupper af producenter i Kina, som indsendte stikprøvebesvarelser, at de har en uudnyttet kapacitet på ca. 25 % i gennemsnit.

(161)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at der er en betydelig overskydende kapacitet til rådighed i Kina, og som følge heraf er der stor sandsynlighed for, at importmængden vil stige betydeligt og medføre et øget pristryk, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(162)

Ansøgernes oplysninger i denne henseende blev ikke anfægtet af de interesserede parter. Kommissionen fandt intet, der modsagde disse oplysninger.

3.7.2. EU-markedets tiltrækningskraft

(163)

For at fastslå den mulige udvikling i importen ved foranstaltningernes eventuelle bortfald analyserede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår priser.

(164)

I den forbindelse er en analyse af de kinesiske eksportprisstatistikker ikke hensigtsmæssig, da både råmaterialer og den færdige vare indberettes under de samme HS-koder i Kina.

(165)

En analyse af de kinesiske producenters stikprøvebesvarelser viser imidlertid, at de — i gennemsnit — opkræver højere priser på EU-markedet end på andre tredjelandsmarkeder og på hjemmemarkedet til trods for de gældende foranstaltninger. Priserne på EU-markedet var i gennemsnit 5 %-10 % højere end priserne over for andre tredjelande og i gennemsnit 20 %-25 % højere end priserne på hjemmemarkedet.

(166)

Som anført i anmodningen om en fornyet undersøgelse har både Tyrkiet og Indien siden henholdsvis 2014 og 2017 anvendt antidumpingforanstaltninger over for aluminiumsfolie fra Kina. Hvis EU's foranstaltninger vedrørende husholdningsfolie af aluminium får lov at udløbe, vil eksistensen af foranstaltninger over for import til disse andre markeder samt EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser i høj grad sandsynliggøre en omdirigering af salget til EU-markedet.

(167)

De betydelige eksportmængder og markedsandele fra Kina i den oprindelige undersøgelsesperiode (12 994 ton, 13,4 %) og den fortsatte eksport af den undersøgte vare fra Kina til EU-markedet i den betragtede periode (1 519 ton, 1,8 %) giver Kommissionen mulighed for at konkludere, at EU-markedet er attraktivt for producenter af den undersøgte vare i Kina.

(168)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importen fra Kina til Unionen derfor sandsynligvis stige betydeligt og til dumpingpriser.

3.7.3. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(169)

Ud fra ovenstående, og særligt i lyset af den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft, forventer Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat dumping, og at dumpingeksporten vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

3.7.4. Sandsynlighed for fornyet dumping

(170)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Til trods for de relativt lave importmængder i forhold til EU-forbruget bekræftes de konstaterede dumpingmargener i analysen af eksportpriser til andre tredjelande, der synes at være endnu lavere end beskrevet i betragtning 165. På baggrund af de elementer, der er undersøgt i afsnit 3.7.1 og 3.7.2, konkluderede Kommissionen også, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil eksportere betydelige mængder af husholdningsfolie af aluminium til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. Der er således tegn på, at der er sandsynlighed for fortsat dumping og under alle omstændigheder sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(171)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 20 kendte producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

4.2. Indledende bemærkninger

(172)

Kommissionen vurderede skaden på grundlag af oplysninger om tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og oplysninger om tendenser vedrørende priser, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

4.3. EU-forbruget

(173)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og den samlede import til Unionen som oplyst af Eurostat.

(174)

EU-forbruget af den undersøgte vare udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

	2014	2015	2016	NUP
Samlet forbrug	104 521	93 058	88 707	85 666
Indeks (2014 = 100)	100	89	85	82
Kilde: Eurostat, data indgivet af EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(175)

EU-forbruget faldt gradvist med 18 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser, at dette gradvise fald i løbet af perioden skete hurtigere mellem 2014 og 2015 og udjævnedes derefter mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode.

4.4. Import fra Kina

4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(176)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina til Unionen på grundlag af Eurostats data på Taric-niveau og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(177)

Markedsandelen og importen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

	2014	2015	2016	NUP
Importmængde fra Kina (ton)	3 510	2 549	2 650	1 519
Indeks (2014 = 100)	100	73	75	43
Markedsandel for importen fra Kina (i %)	3,4	2,7	3,0	1,8
Indeks (2014 = 100)	100	82	89	53
Kilde: Eurostat

(178)

Importen fra Kina var på sit højeste i 2014 med et betydeligt fald i 2015, en mindre bedring i 2016 og endnu et betydeligt fald i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til et samlet fald på 57 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen faldt fra 3,4 % til 1,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(179)

Det er relevant for skadesanalysen at bemærke, at varerne fra Kina fortsatte med at blive indført i Unionen, fortoldet, gennem hele den betragtede periode.

4.4.2. Priser på importen fra Kina

(180)

Kommissionen anvendte Eurostats oplysninger om priserne på import fra Kina.

(181)

De gennemsnitlige priser på import fra Kina til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 4

Priser på importen fra Kina

	2014	2015	2016	NUP
Gennemsnitlig importpris for Kina (EUR pr. ton)	2 340	2 934	2 827	2 413
Indeks (2014 = 100)	100	125	121	103
Kilde: Eurostat

(182)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina steg med 25 % mellem 2014 og 2015, faldt en smule i 2016 og faldt derefter næsten til niveauet for 2014 i den nuværende undersøgelsesperiode.

(183)

I den betragtede periode forblev de gennemsnitlige priser pr. ton import fra Kina betydeligt lavere end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser pr. ton og gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. ton som angivet i tabel 10.

4.4.3. Prisunderbud

(184)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med oplysninger fra Eurostat om importprisen på den undersøgte vare fra Kina på cif-niveau, justeret til en hjemtagelsespris, inklusive et konventionelt toldbeløb.

(185)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

Sammenligningen viste, at importen fra Kina havde en gennemsnitlig underbudsmargen på 29,3 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.5. Import fra andre tredjelande end Kina

(187)

Den samlede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande fremgår af tabel 5. Mængde- og pristendenserne er baseret på Eurostats data:

Tabel 5

Import fra andre tredjelande end Kina

	2014	2015	2016	NUP
Importmængde (ton)	4 011	2 525	4 029	5 119
Indeks (2014 = 100)	100	63	100	128
Markedsandel (%)	3,8	2,7	4,5	6,0
Indeks (2014 = 100)	100	71	118	156
Gennemsnitlig importpris (EUR pr. ton)	2 621	2 685	2 653	2 888
Indeks (2014 = 100)	100	102	101	110
Kilde: Eurostat

(188)

Importmængderne fra andre tredjelande var præget af udsving i den betragtede periode. De faldt med 37 % fra 2014 til 2015, men fordobledes derefter i den nuværende undersøgelsesperiode og udviste en samlet stigning på 28 % i den betragtede periode.

(189)

Da det samlede EU-forbrug faldt i den betragtede periode, førte denne stigning til en stigning i markedsandelen for importen fra andre tredjelande i samme periode fra 3,8 % i 2014 til 6,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(190)

De gennemsnitlige priser på importen fra andre tredjelande end Kina steg med 10 % i den betragtede periode, men ligger fortsat et godt stykke under EU-erhvervsgrenens priser som angivet i tabel 10.

(191)

I den betragtede periode var importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande hovedsagelig fra Tyrkiet, Norge og Thailand.

(192)

Ansøgerne hævdede i deres anmodning om en fornyet undersøgelse, at importen fra Norge steg betydeligt i den betragtede periode uden nogen produktion af den undersøgte vare ifølge deres kendskab til markedet. Ansøgerne hævdede også, at en omladningspraksis gør sig gældende i forbindelse med den undersøgte vare i Thailand og Indonesien, og har mistanke om, at disse produkter har oprindelse i Kina.

(193)

Kommissionen har analyseret Eurostats data vedrørende den pågældende import. Importmængden til Unionen fra Norge, Thailand og Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 6

Importen fra Norge, Thailand og Indonesien

	2014	2015	2016	NUP
Importen fra Norge (ton)	233	86	790	1 186
Indeks (2014 = 100)	100	37	339	509
Importmængde fra Thailand (ton)	0	0	70	654
Indeks (2016 = 100)	0	0	100	934
Importmængde fra Indonesien (ton)	0	0	0	196
Kilde: Eurostat

(194)

Kommissionen er ikke bekendt med nogen produktion af den undersøgte vare i Norge. Kommissionen fandt også, at importen fra Norge, Thailand og Indonesien i den nuværende undersøgelsesperiode fuldt ud kompenserede for faldet i importen fra Kina. Ansøgerne fremsatte en påstand om mulig omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina gennem en omladningspraksis i Norge, Thailand og Indonesien. Kommissionen kunne imidlertid ikke verificere de modtagne beviser til støtte for denne påstand.

4.6. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.6.1. Generelle bemærkninger

(195)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(196)

Kommissionen anvendte stikprøveudtagning til at vurdere den eventuelle skade, som EU-erhvervsgrenen kunne have lidt, jf. betragtning 12.

(197)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(198)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne.

(199)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(200)

Kommissionen anså begge datasæt for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(201)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet.

(202)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, lønomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.6.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.6.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(203)

EU-erhvervsgrenens samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2014	2015	2016	NUP
Produktionsmængde (ton)	104 344	96 478	89 070	86 254
Indeks (2014 = 100)	100	92	85	83
Produktionskapacitet (ton)	160 145	163 178	144 653	147 950
Indeks (2014 = 100)	100	102	90	92
Kapacitetsudnyttelse (%)	65	59	62	58
Indeks (2014 = 100)	100	91	95	89
Kilde: Oplysninger indgivet af EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(204)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 17 % i den betragtede periode og fulgte tilbagegangen i EU-forbruget. Tilbagegangen blev mindre udtalt mellem 2016 og udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(205)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 8 % i den betragtede periode, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud var i stand til at reducere kapaciteten for at håndtere produktionsnedgangen i den betragtede periode.

(206)

Kapacitetsudnyttelsen var præget af udsving i den betragtede periode, men var på sit laveste i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2014. Kapacitetsudnyttelsen faldt generelt med 11 % i den betragtede periode.

4.6.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(207)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

	2014	2015	2016	NUP
Salgsmængde i Unionen (ton)	97 000	87 984	82 028	79 028
Indeks (2014 = 100)	100	91	85	81
Markedsandel (%)	92,8	94,5	92,5	92,3
Kilde: Oplysninger indgivet af EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(208)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 19 % i løbet af den betragtede periode. Faldet fulgte nedgangen i EU-forbruget.

(209)

EU-erhvervsgrenen var i stand til at vinde markedsandele mellem 2014 og 2015, men mistede dem igen i 2016. I den nuværende undersøgelsesperiode er EU-erhvervsgrenens markedsandel sågar lidt lavere end i begyndelsen af den betragtede periode.

4.6.2.3. Vækst

(210)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 17 %, mens EU-forbruget faldt med 18 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 19 %. Faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde i den betragtede periode skal ses i sammenhæng med det faldende forbrug i samme tidsperiode. EU's markedsandel faldt en anelse.

4.6.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(211)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

	2014	2015	2016	NUP
Antal ansatte (fuldtidsækvivalent(FTE))	1 048	1 033	1 015	977
Indeks (2014 = 100)	100	99	97	93
Produktivitet (ton pr. ansat)	100	93	88	88
Indeks (2014 = 100)	100	94	88	89
Kilde: Oplysninger indgivet af EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(212)

På grund af produktionsnedgangen faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelse også i den betragtede periode med 7 %. Denne nedgang i beskæftigelsen er dog lavere end produktionsnedgangen på 17 % i den betragtede periode. Dette påvirkede EU-producenternes produktivitet, som faldt med 11 % i den betragtede periode.

4.6.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.6.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(213)

De gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

	2014	2015	2016	NUP
Gennemsnitlige salgspriser pr. ton (EUR)	3 723	3 844	3 596	3 703
Indeks (2014 = 100)	100	103	97	99
Gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. ton (EUR)	3 539	3 719	3 549	3 802
Indeks (2014 = 100)	100	105	100	107
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(214)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris pr. ton til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt en anelse med 1 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne pr. ton steg med 7 % i samme periode.

4.6.3.2. Lønomkostninger

(215)

De gennemsnitlige lønomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat

	2014	2015	2016	NUP
Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat (EUR pr. FTE)	26 187	26 509	26 383	25 348
Indeks (2014 = 100)	100	101	101	97
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(216)

De gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen faldt en anelse i den betragtede periode.

4.6.3.3. Lagerbeholdninger

(217)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Lagerbeholdninger

	2014	2015	2016	NUP
Slutlagre (ton)	1 378	1 321	1 598	1 285
Indeks (2014 = 100)	100	96	116	93
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(218)

Slutlagrene var præget af udsving i den betragtede periode. Samlet set faldt de med 7 % i denne periode.

4.6.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(219)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som fortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(220)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2014	2015	2016	NUP
Rentabilitet i forbindelse med salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen)	5,1	5,5	1,4	– 2,8
Indeks (2014 = 100)	100	109	27	– 55
Likviditet (000 EUR)	3 306	6 758	2 085	612
Indeks (2014 = 100)	100	204	63	19
Investeringer (000 EUR)	1 818	2 068	2 074	1 887
Indeks (2014 = 100)	100	114	114	104
Investeringsafkast (%)	256	254	78	– 115
Indeks (2014 = 100)	100	99	30	– 45
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(221)

Generelt faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet kraftigt med 155 % i den betragtede periode. Selv om den forbedredes med 9 % mellem 2014 og 2015, styrtdykkede den og faldt til et tabsgivende niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(222)

Nettolikviditeten, EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, faldt med 81 % i den betragtede periode. Den fordobledes mellem 2014 og 2015, men faldt så kraftigt i 2016 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(223)

I den betragtede periode øgedes EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i samme vare med 4 % i den betragtede periode.

(224)

EU-erhvervsgrenens investeringsafkast, fortjenesten som en procentdel af den bogførte nettoværdi af aktiverne, faldt med 145 % i den betragtede periode og blev negativt i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.6.4. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(225)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværredes i den betragtede periode.

(226)

Med de gældende foranstaltninger var EU-erhvervsgrenen i stand til at fastholde sine priser og sin markedsandel på et vigende marked.

(227)

EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængde fulgte samme negative tendens som EU-forbruget. De negative tendenser inden for rentabilitet, likviditet og investeringsafkast er imidlertid ikke forbundet med den negative udvikling i forbruget. Disse indikatorer udviklede sig positivt i begyndelsen af den betragtede periode efter indførelsen af foranstaltninger, men begyndte så hurtigt at udvikle sig i negativ retning som følge af det betydelige fald i forbruget og stigningen i produktionsomkostningerne. EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(228)

Samtidig er importen fra tredjelande steget både i absolutte mængder og i markedsandel i den betragtede periode, og har, jf. betragtning 194, fuldstændig kompenseret for faldet i importen fra Kina. Selv om gennemsnitspriserne på importen fra tredjelande var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, kunne Kommissionen ikke konkludere, om denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, da varesortimentet var ukendt. Den gennemsnitlige enhedspris fra tredjelande er dog stadig meget højere end de priser, hvortil varerne fra Kina blev indført på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske og finansielle situation falder derfor sammen med den fortsatte tilstedeværelse af repræsentative mængder af dumpingimport fra Kina på EU-markedet, som fortsat underbyder EU-erhvervsgrenens priser og derfor fortsat lægger et urimeligt konkurrencepres på EU-erhvervsgrenen.

(229)

Kommissionen konkluderede, at efter en samlet vurdering af skadesfaktorerne har EU-erhvervsgrenen ikke forbedret sin økonomiske og finansielle situation og har ikke genrejst sig efter den væsentlige skade, som Kommissionen konstaterede i den oprindelige undersøgelse.

4.7. Sandsynlighed for fortsat skade

(230)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade som følge af den kinesiske import ville fortsætte, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe. Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 153), og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe (jf. betragtning 169).

(231)

For at fastslå sandsynligheden for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, analyserede Kommissionen: i) den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) EU-markedets tiltrækningskraft, og iii) virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

i) Uudnyttet kapacitet i Kina

(232)

Som forklaret i betragtning 157-162 er der en betydelig overskydende kapacitet i Kina, som i væsentlig grad overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Derudover konstaterede Kommissionen, at der ikke var forhold, der kunne tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen efter den undersøgte vare på det kinesiske hjemmemarked eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere den uudnyttede kapacitet.

ii) EU-markedets tiltrækningskraft

(233)

Som forklaret i betragtning 165-167 er EU-markedet et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter. Den kinesiske imports markedsandel var på 13,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode (2010-2011), hvilket viser det mulige importniveau fra Kina, hvis foranstaltningerne udløber.

(234)

Importen fra Kina, eksklusive antidumpingtolden, ville have underbudt EU-erhvervsgrenens salgspriser med 29,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er en indikator for det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige, hvis foranstaltningerne ophæves, hvilket vil føre til yderligere væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(235)

På denne baggrund vil de kinesiske eksporterende producenter — i mangel af foranstaltninger — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af både mængder og markedsandele og til dumpingpriser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

iii) Virkning på EU-erhvervsgrenen

(236)

Den fortsatte tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina på EU-markedet og den lave prispolitik har forhindret EU-erhvervsgrenen i at drage fuld fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger og genrejse sig fra tidligere skadevoldende dumping. På grund af denne dumpingimports tilstedeværelse har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at afspejle sine øgede omkostninger i sine salgspriser, hvilket medførte en betydelig forværring af rentabiliteten, som nåede tabsgivende niveauer i den nuværende undersøgelsesperiode.

(237)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil lavprisimporten fra Kina betyde, at EU-erhvervsgrenen ikke kan opretholde sin salgsmængde og markedsandel. Det er meget sandsynligt, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Et tab af salgsmængde vil føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse og til en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Sammen med et øget pristryk ville dette føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige finansielle situation og dermed til lukning af produktionsanlæg og i sidste ende til, at erhvervsgrenen forsvinder.

(238)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at foranstaltningernes udløb vil føre til fortsat skade som følge af importen fra Kina, og at EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige situation sandsynligvis vil forværres yderligere.

4.8. Konklusion

(239)

En ophævelse af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

4.9. Sandsynlighed for fornyet skade

(240)

Kommissionen fandt desuden, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves. Selv om den fortsatte skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kunne tilskrives den pågældende import, fandt Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade på grundlag af de lavere eksportpriser til tredjelande (jf. betragtning 165), den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft (jf. afsnit 4.7).

5. UNIONENS INTERESSER

(241)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed.

(242)

Kommissionen baserede fastlæggelsen af Unionens interesser på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(243)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(244)

Det fremgik af undersøgelsen, at den udsatte situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i, med stor sandsynlighed vil blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne ophæves.

(245)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

5.2. Importørernes og brugernes interesser

(246)

Som anført i betragtning 16 og 19 var der ingen importører eller brugere, der gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Som konstateret i tidligere undersøgelser med et sådant manglende samarbejde konkluderede Kommissionen, at en fortsættelse af foranstaltningerne ikke ville have en negativ indvirkning på EU-importørerne og -brugerne.

5.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(247)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(248)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev hverken modtaget bemærkninger, indlæg eller anmodninger om høringer.

(249)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordningen om endelig told, bør opretholdes.

(250)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den undersøgte vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(251)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (79) sammen med alle relevante oplysninger. Det gælder især ændring af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i forbindelse med f.eks. denne navneændring eller ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(252)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (80) bør den rente, der skal betales ved tilbagebetalingen af et beløb på grundlag af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(253)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607111110 og 7607191010) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed	Told	Taric-tillægskode
CeDo (Shanghai) Ltd., Shanghai	14,2 %	B299
Ningbo Favored Commodity Co. Ltd., Yuyao City	14,6 %	B301
Ningbo Times Aluminium Foil Technology Co. Ltd., Ningbo	15,6 %	B300
Able Packaging Co. Ltd, Shanghai	14,6 %	B302
Guangzhou Chuanlong Aluminium Foil Product Co., Ltd., Guangzhou	14,6 %	B303
Ningbo Ashburn Aluminium Foil Products Co., Ltd., Yuyao City	14,6 %	B304
Shanghai Blue Diamond Aluminium Foil Manufacturing Co. Ltd, Shanghai	14,6 %	B305
Weifang Quanxin Aluminium Foil Co. Ltd, Linqu	14,6 %	B306
Zhengzhou Zhuoshi Tech Co. Ltd., Zhengzhou City	14,6 %	B307
Zhuozhou Haoyuan Foil Industry Co., Ltd., Zhouzhou City	14,6 %	B308
Zibo Hengzhou Aluminium Plastic Packing Material Co. Ltd, Zibo	14,6 %	B309
Yuyao Caelurn Aluminium Foil Products Co.,Ltd., Yuyao	14,6 %	B310
Alle andre virksomheder	35,6 %	B999

3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 omhandlede virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

a)	denne ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i perioden mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011

b)	denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger

c)	denne faktisk har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode,

kan Kommissionen ændre artikel 1, stk. 2, ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og som derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 14,6 %.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 11).)

(3) EUT C 188 af 14.6.2017, s. 21.

(4) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 95 af 13.3.2018, s. 8).

(5) SWD(2017) 483 final/2.

(6) Forordningen om endelig told, betragtning 13, som bekræfter betragtning 27-53 i Kommissionens forordning (EU) nr. 833/2012 af 17. september 2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den oprindelige forordning«) (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 29). Jf. særlig betragtning 31.

(7) Shanghai Futures Exchanges (http://www.shfe.com.cn/en/).

(8) Den oprindelige forordning (betragtning 33).

(9) Ibid., betragtning 34.

(10) Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.

(11) Rapporten — kapitel 2, s. 10.

(12) http://en.pkulaw.cn/display.aspx?cgid=311950&lib=law, tilgået den 25. januar 2019.

(13) Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.

(14) Rapporten — kapitel 3, s. 41, 73-74.

(15) Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.

(16) Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.

(17) Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.

(18) Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, 200-201.

(19) Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, Rapporten — kapitel 4, s. 50, s. 84, Rapporten — kapitel 5, s. 108-9.

(20) Rapporten — kapitel 3, s. 22-24 og kapitel 5, s. 97-108.

(21) Rapporten — kapitel 5, s. 104-9.

(22) OECD (2019), »Measuring distortions in international markets: the aluminium value chain«, OECD Trade Policy Papers, No. 218, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/c82911ab-en.

(23) OECD-undersøgelsen, s. 29.

(24) Den Australske Antidumpingkommission, Aluminium Extrusions from China, REP 248, s. 79 (13. juli 2015).

(25) M. Taube (2017). Analysis of Market Distortions in the Chinese Non-Ferrous Metals Industry, Think!Desk, 24. april 2017, s. 51.

(26) Jf. f.eks. en rapport om Shandong-provinsregeringens manglende evne til at bremse udvidelsen af aluminiumskapaciteten: https://mp.weixin.qq.com/s?__biz=MzI2OTUyMzA0Nw==&mid=2247494318&idx=1&sn=9690ca50845c19f38eafff659516817a&chksm=eaddaba6ddaa22b071a5e2588aa787ed6f6a1a964ccae55c4d85c6f7ccbfcb5cedd3cdceac9d&scene=0&pass_ticket=JFplYZoDqNTFmOPYUGJbMwF0XlC1N3hAJ3EYPpsKx6rkt4fSeZ4TwIvB5BffX4du#rd (tilgået den 22. februar 2019).

(27) Rapporten — kapitel 15, s. 387-388.

(28) Rapporten — kapitel 5, s. 100-1.

(29) Rapporten — kapitel 2, s. 26.

(30) Rapporten — kapitel 2, s. 31-2.

(31) Jf. https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU, tilgået den 25. januar 2019.

(32) Rapporten — kapitel 15, s. 388.

(33) http://www.chalco.com.cn/chalcoen/rootfiles/2018/04/19/1524095189602052-1524095189604257.pdf, tilgået den 8. marts 2019

(34) Rapporten — kapitel 4, s. 41-2, 83.

(35) Den 13. femårsplan for Folkerepublikken Kinas økonomiske og sociale udvikling (2016-2020), http://en.ndrc.gov.cn/newsrelease/201612/P020161207645765233498.pdf.

(36) Rapporten — kapitel 15, s. 377.

(37) Rapporten — kapitel 12, s. 275-282 og kapitel 15, s. 378-382.

(38) Rapporten — kapitel 12, s. 275-282.

(39) Rapporten — kapitel 15, s. 378-382, 390.

(40) Rapporten — kapitel 15, s. 384-385.

(41) Rapporten — kapitel 15, s. 382-383.

(42) Rapporten — kapitel 15, s. 385-386.

(43) Rapporten — kapitel 15, s. 386.

(44) Rapporten — kapitel 15, s. 377-387.

(45) Rapporten — kapitel 15, s. 378 og s. 389; OECD-undersøgelsen, s. 25-26.

(46) Rapporten — kapitel 15, s. 390-391.

(47) Rapporten — kapitel 15, s. 392-393.

(48) Rapporten — kapitel 15, s. 393-394.

(49) Rapporten — kapitel 15, s. 395-396.

(50) Ifølge andre kilder er der også forlydende om levering af elektricitet til nedsatte priser. Jf. f.eks.: Economic Information Daily: Worrying over growth downturns, western region releasing preferential policies to support high energy consumption industries http://jjckb.xinhuanet.com/2012-07/24/content_389459.htm (tilgået den 22. februar 2019), rapportering om, hvordan vestlige kinesiske provinser som Shaanxi, Ningxia, Qinghai og Gansu har fortsat med at levere billig elektricitet med henblik på at tiltrække flere investeringer.

(51) Ibid., s. 16, s. 30. De kinesiske myndigheder griber imidlertid også ind i forbindelse med andre input. Et typisk eksempel er kul, hvor regeringen bevarer beføjelsen til at trykke kulpriserne. Jf. også: https://policycn.com/policy_ticker/coal-price-unlikely-to-jump-during-heating-season/?iframe=1&secret=c8uthafuthefra4e (tilgået den 22. februar 2019).

(52) Ibid. s. 16-18.

(53) Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.

(54) Rapporten — kapitel 9, s. 216.

(55) Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.

(56) Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.

(57) Beslutningsmemorandum vedrørende den foreløbige positive afgørelse: Countervailing Duty Investigation of certain Aluminium Foil from The People's Republic of China, offentliggjort af the International Trade Administration, Department of Commerce, den 7. august 2017, IX.E. s. 30, findes på https://enforcement.trade.gov/frn/summary/prc/2017-17113-1.pdf (senest tilgået den 11. marts 2019).

(58) Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.

(59) Rapporten — kapitel 13, s. 336.

(60) Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.

(61) Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.

(62) Rapporten — kapitel 6, s. 119.

(63) Rapporten — kapitel 6, s. 120.

(64) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.

(65) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.

(66) Rapporten — kapitel 15, s. 386.

(67) Jf. f.eks.: China Economic Daily: Ifølge Chinese Academy of Fiscal Sciences får statsejede virksomheder lån til en rente, der er 1,5 % lavere end de private virksomheder http://www.ce.cn/xwzx/gnsz/gdxw/201708/01/t20170801_24724804.shtml (tilgået den 22. februar 2019).

(68) OECD-undersøgelsen, s. 21.

(69) Hvis der ikke findes nogen produktion af den undersøgte vare i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes at anvende produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.

(70) https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income, tilgået den 25. januar 2019.

(71) Kategorien »basismetaller« omfatter aluminium under kode C24.4.2.

(72) NACE-koderne findes på http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/index/nace_all.html.

(73) Lønomkostningerne er tilgængelige på http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=2088.

(74) Pressemeddelelsen om den årlige ændring af det indenlandske producentprisindeks for fremstillingssektoren findes på http://www.turkstat.gov.tr/PreTabloArama.do?metod=search&araType=hb_x.

(75) Pressemeddelelsen om priserne på elektricitet i Tyrkiet findes på http://www.turkstat.gov.tr/PreHaberBultenleri.do?id=27665.

(76) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 63, betragtning 31).

(77) Idem, betragtning 83-84.

(78) US International Trade Commission, Aluminium Foil from China, undersøgelse nr. 701-TA-570 og 731-TA-1346 (Final), april 2018, tabel VII-4.

(79) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles/Brussel, Belgien.

(80) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

BILAG

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:

1)	navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen

følgende erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af visse typer folie af aluminium i ruller, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og hovedsæde) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.

Dato og underskrift«.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 146

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 5. juni 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/911 af 24. maj 2019 om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (Costers del Segre (BOB))	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/912 af 28. maj 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der skal meddeles af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 1 )	3
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/913 af 29. maj 2019 om fornyelse af godkendelsen af lanthancarbonatoctahydrat som fodertilsætningsstof til foder til katte og ophævelse af forordning (EF) nr. 163/2008 (indehaveren af godkendelsen er Bayer HealthCare AG) ( 1 )	57
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/914 af 29. maj 2019 om godkendelse af et præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710 som fodertilsætningsstof til foder til slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning (indehaver af godkendelsen er HuvePharma NV) ( 1 )	60
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/915 af 4. juni 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036	63
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/916 af 4. juni 2019 om fastlæggelse af tilpasningssatsen for direkte betalinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for kalenderåret 2019	98
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/917 af 4. juni 2019 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og foranstaltninger samt andre krav vedrørende systemet til sammenkobling af insolvensregistre i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848	100
		AFGØRELSER
	*	Afgørelse (EU, Euratom) 2019/918 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 29. maj 2019 om udnævnelse af dommere ved Retten	104
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 af 4. juni 2019 om harmoniserede standarder for fritidsfartøjer og personlige fartøjer, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU	106
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Afgørelse nr. 1/2019 truffet af AVS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920]	114

Nr.	Reference for standarden
1.	EN ISO 6185-1:2018
	Oppustelige både — Del 1: Både med en maksimal motorkraft på 4,5 kW (ISO 6185-1:2001)
2.	EN ISO 6185-2:2018
	Oppustelige både — Del 2: Både med en maksimal motorkraft på 4,5 kW til 15 kW (inklusive) (ISO 6185-2:2001)
3.	EN ISO 6185-3:2018
	Oppustelige både — Del 3: Både med skroglængde under 8 m og med motorkraft på 15 kW og derover (ISO 6185-3:2014)
4.	EN ISO 6185-4:2018
	Oppustelige både — Del 4: Både med skroglængde mellem 8 m og 24 m og med motorkraft på 15 kW og derover (ISO 6185-4:2011, Corrected version 2014-08-01)
5.	EN ISO 7840:2018
	Mindre skibe — Brandmodstandsdygtige brændstofslanger (ISO 7840:2013)
6.	EN ISO 8469:2018
	Mindre skibe — Ikke-brandsikre brændstofslanger (ISO 8469:2013)
7.	EN ISO 8666:2018
	Mindre skibe — Hoveddata (ISO 8666:2016)
8.	EN ISO 8849:2018
	Mindre skibe — Elektrisk betjente lænsepumper (jævnstrøm) (ISO 8849:2003)
9.	EN ISO 9093-1:2018
	Mindre skibe — Søventiler og skroggennemføringer — Del 1: Metalliske (ISO 9093-1:1994)
10.	EN ISO 9093-2:2018
	Mindre skibe — Søventiler og skroggennemføringer — Del 2: Ikke-metalliske (ISO 90932-2:2002)
11.	EN ISO 11192:2018
	Mindre skibe — Grafiske symboler (ISO 11192:2005)
12.	EN ISO 11547:2018
	Mindre skibe — Beskyttelse mod at starte i gear (ISO 11547:1994)
13.	EN ISO 11812:2018
	Mindre skibe — Vandtætte og hurtigttømmende cockpit (ISO 11812:2001)
14.	EN ISO 12215-1:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion og materialedimensionering — Del 1: Materialer: Termohærdende harpiks, glasfiberforstærkning, referencelaminat (ISO 12215-1:2000)
15.	EN ISO 12215-2:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion og materialedimensionering — Del 2: Materialer: kernematerialer til sandwichkonstruktion, indstøbte materialer (ISO 12215-2:2002)
16.	EN ISO 12215-3:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 3: Materialer: stål, aluminiumslegering, træ, andre materialer (ISO 12215-3:2002)
17.	EN ISO 12215-4:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 4: Værksted og fremstilling (ISO 12215-4:2002)
18.	EN ISO 12215-5:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 5: Dimensionerende tryk for enkeltskrog, dimensionerende spændinger, bestemmelse af materialedimensioner (ISO 12215-5:2008, including Amd 1:2014)
19.	EN ISO 12215-6:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion og materialedimensionering — Del 6: Konstruktionsmæssig opbygning og detaljer (ISO 12215-6:2008)
20.	EN ISO 12215-8:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion og materialedimensionering — Del 8: Ror (ISO 12215-8: 2009, including COR 1: 2010)
21.	EN ISO 12215-9:2018
	Mindre skibe — Skrogkonstruktion og materialedimensionering — Del 9: Laster på skroget fra påsatte elementer (ISO 12215-9:2012)
22.	EN ISO 12216:2018
	Mindre skibe — Vinduer, koøjer, luger, koøjeblændere og døre — Krav til styrke og vandtæthed (ISO 12216:2002)
23.	EN ISO 13297:2018
	Mindre skibe — Elektriske systemer — AC-installationer (ISO 13297:2014)
24.	EN ISO 13590:2018
	Mindre skibe — Motorbåde — Krav til konstruktion og installering af systemer (ISO 13590:2003)
25.	EN ISO 14509-1:2018
	Mindre skibe — Støj fra motorbåde — Del 1: Måleprocedurer ved passage (ISO 14509-1:2008)
26.	EN ISO 14509-3:2018
	Mindre skibe — Støj fra motorbåde — Del 3: Støjestimering ved hjælp af beregnings- måleprocedurer (ISO 14509-3:2009)
27.	EN ISO 15083:2018
	Mindre skibe — Lænsepumpesystemer (ISO 15083:2003)
28.	EN ISO 15084:2018
	Mindre skibe — Forankring, fortøjning og bugsering — Fortøjningspunkter (ISO 15084:2003)
29.	EN ISO 16180:2018
	Mindre skibe — Navigationslys — Installation, placering og synlighed (ISO 16180:2013)
30.	EN ISO 21487:2018
	Mindre skibe — Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel (ISO 21487: 2012, inkl. Amd 1: 2014 og Amd 2: 2015)
31.	EN ISO 25197:2018
	Fritidsbåde — Elektriske/elektroniske kontrolsystemer for styring, skift og gas (ISO 25197:2012, including Amd 1:2014)

Nr.	Reference for standarden
1.	EN ISO 6185-1:2001
	Oppustelige både — Del 1: Både med en motorkraft på maksimalt 4,5 kW (ISO 6185-1:2001)
2.	EN ISO 6185-2:2001
	Oppustelige både — Del 2: Både med en maksimal motorkraft på 4,5 kW til 15 kW (inklusive) (ISO 6185-2:2001)
3.	EN ISO 6185-3:2014
	Oppustelige både — Del 3: Både med skroglængde under 8 m og med motorkraft på 15 kW og derover (ISO 6185-3:2014)
4.	EN ISO 6185-4:2011
	Oppustelige både — Del 4: Både med skroglængde mellem 8 m og 24 m og med motorkraft på 15 kW og derover (ISO 6185-4:2011, corrected version 2014-08-01)
5.	EN ISO 7840:2013
	Fritidsbåde - Brandsikre brændstofslanger (ISO 7840:2013)
6.	EN ISO 8469:2013
	Fritidsbåde — Ikke-brandsikre brændstofslanger (ISO 8469:2013)
7.	EN ISO 8849:2003
	Fritidsbåde — Elektrisk betjente lænsepumper (jævnstrøm) (ISO 8849:2003)
8.	EN ISO 9093-1:1997
	Fritidsbåde — Søventiler og rørføring gennem skroget — Del 1: Metaldele (ISO 9093-1:1994)
9.	EN ISO 9093-2:2002
	Fritidsbåde — Søventiler og rørføring gennem skroget — Del 2: Ikke-metalliske dele (ISO 9093-2:2002)
10.	EN ISO 11192:2005
	Fritidsbåde — Grafiske symboler (ISO 11192:2005)
11.	EN ISO 11547:1995
	Fritidsbåde — Beskyttelse mod at starte i gear (ISO 11547:1994)
	EN ISO 11547:1995/A1:2000
12.	EN ISO 11812:2001
	Fritidsbåde — Vandtætte og hurtigttømmende cockpit (ISO 11812:2001)
13.	EN ISO 12215-1:2000
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 1: Materialer: Termohærdende harpiks, glasfiberforstærkning, referencelaminat (ISO 12215-1:2000)
14.	EN ISO 12215-2:2002
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 2: Materialer: kernebindemiddel til sandwich-konstruktion, indstøbte materialer (ISO 12215-2:2002)
15.	EN ISO 12215-3:2002
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 3: Materialer: stål, aluminiumslegering, træ, andre materialer (ISO 12215-3:2002)
16.	EN ISO 12215-4:2002
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 4: Værksted og fremstilling (ISO 12215-4:2002)
17.	EN ISO 12215-5:2008
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 5: Dimensionerende tryk for enkeltskrog, dimensionerende spændinger, bestemmelse af dimensioner (ISO 12215-5:2008)
	EN ISO 12215-5:2008/A1:2014
18.	EN ISO 12215-6:2008
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 6: Konstruktionsanordninger og detaljer (ISO 12215-6:2008)
19.	EN ISO 12215-8:2009
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 8: Ror (ISO 12215-8:2009)
	EN ISO 12215-8:2009/AC:2010
20.	EN ISO 12215-9:2012
	Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 9: Anordninger til påhæng og rig på sejlbåde (ISO 12215-9:2012)
21.	EN ISO 12216:2002
	Fritidsbåde — Vinduer, koøjer, luger, stormklapper og døre — Krav til styrke og vandtæthed (ISO 12216:2002)
22.	EN ISO 13297:2014
	Fritidsbåde — Elektriske systemer — Vekselstrømsinstallationer (ISO 13297:2014)
23.	EN ISO 13590:2003
	Fritidsbåde — Motorbåde — Krav til konstruktion og installeringssystem (ISO 13590:2003)
	EN ISO 13590:2003/AC:2004
24.	EN ISO 14509-1:2008
	Fritidsbåde — Støj fra motorbåde — Del 1: Metode til måling ved passage (ISO 14509-1:2008)
25.	EN ISO 14509-3:2009
	Fritidsbåde — Støj fra motorbåde — Del 3: Støjestimering ved hjælp af beregnings- og måleprocedurer (ISO 14509-3:2009)
26.	EN ISO 15083:2003
	Fritidsbåde — Lænsepumpesystemer (ISO 15083:2003)
27.	EN ISO 15084:2003
	Fritidsbåde — Forankring, fortøjning og bugsering — Fortøjningspunkter (ISO 15084:2003)
28.	EN ISO 16180:2013
	Fritidsbåde — Navigeringslys — Installation, placering og synlighed (ISO 16180:2013)
29.	EN ISO 21487:2012
	Fritidsbåde — Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel (ISO 21487:2012)
	EN ISO 21487:2012/A1:2014
	EN ISO 21487:2012/A2:2015
30.	EN ISO 25197:2012
	Fritidsbåde — Elektriske/elektroniske kontrolsystemer for styring, skift og gas (ISO 25197:2012)
	EN ISO 25197:2012/A1:2014

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/897 af 12. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 748/2012 vedrørende inddragelse af risikobaseret overensstemmelseskontrol i bilag I og gennemførelse af miljøbeskyttelseskrav ( EUT L 144 af 3.6.2019 )	116

a)	fem arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelsesopgaver, der kan gøre systemet utilgængeligt i op til fire timer
b)	10 arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelsesopgaver, der kan gøre systemet utilgængeligt i op til 12 timer
c)	30 arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelse af infrastrukturen i datarum, der kan gøre systemet utilgængeligt i op til seks dage pr. år.


	(1) EØS-relevant tekst.