BILAG I

FORMEL TIL BEREGNING AF BIDRAG

1.

De finansielle bidrag fra Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til agenturets indtægter som omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1077/2011, beregnes på følgende måde: Afsnit 3 1.1. For så vidt angår SIS II, VIS og EES samt andre store IT-systemer, som agenturet får overdraget forvaltningen af i kraft af en lovgivningsmæssig retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, skal de mest ajourførte endelige tal for BNI i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, divideres med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget til de ovennævnte systemer i år n, for at finde frem til hver enkelt associeret lands bidrag. 1.2. Hvad angår Eurodac, udgøres hver enkelt associeret lands bidrag af en årlig sum, der beregnes som en fast procentdel (for Liechtenstein er det 0,071 %, for Norge 4,995 %, for Island 0,1 % og for Schweiz 7,286 %) af de relevante budgetbevillinger for regnskabsåret. Bidraget fra hvert associeret land beregnes i år n+1 og fås ved at gange den faste procentdel med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget for Eurodac i år n. 1.3. For så vidt angår DubliNet og andre store IT-systemer, som agenturet får overdraget forvaltningen af i kraft af en lovgivningsmæssig retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein, skal de mest ajourførte endelige tal for BNI i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, divideres med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget til de ovennævnte systemer i år n, for at finde frem til hver enkelt associeret lands bidrag. Afsnit 1 og 2 1.4. Hvert associeret lands bidrag, der skal betales inden for rammerne af afsnit 1 og 2 i agenturets budget til de systemer, der er omhandlet i punkt 1.1, 1.2 og 1.3, fremkommer ved at dividere de mest ajourførte endelige tal for BNI i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 1 og 2 i agenturets budget til de i afsnit 1.1, 1.2 og 1.3 omhandlede systemer i år n. 1.5. Måtte der blive overført yderligere store IT-systemer til agenturet, som de associerede lande ikke deltager i, ændres beregningen af de associerede landes bidrag inden for rammerne af afsnit 1 og 2 i overensstemmelse hermed.

2.

Det finansielle bidrag betales i euro.

3.

Hvert associeret land betaler sit finansielle bidrag senest 45 dage efter at have modtaget opkrævningen. For sen betaling af bidraget medfører, at der skal betales morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som er gældende den første dag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med 3,5 procentpoint.

4.

Hver associeret lands finansielle bidrag tilpasses i overensstemmelse med dette bilag i tilfælde af en ændring af det finansielle bidrag fra Den Europæiske Union, der er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1).

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

BILAG II

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

1.

Agenturets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Agenturets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

2.

Agenturets arkiver er ukrænkelige.

3.

Agenturet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter. Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til agenturet til tjenestebrug fra Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, er ikke underlagt nogen indirekte skatter eller afgifter. For så vidt angår varer og tjenesteydelser, der leveres til agenturet i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til tjenestebrug, indrømmes der momsfritagelse i form af tilbagebetaling eller eftergivelse. For så vidt angår varer, der leveres til agenturet i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til tjenestebrug, indrømmes der fritagelse for betaling af punktafgifter i form af tilbagebetaling eller eftergivelse. Andre indirekte skatter, som agenturet skal betale i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, refunderes eller eftergives. Anmodninger om tilbagebetaling behandles som hovedregel inden for tre måneder. Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser. Den nærmere fremgangsmåde ved fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte skatter i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er fastsat i tillæggene til dette bilag. Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein underretter Europa-Kommissionen og agenturet om enhver ændring af deres respektive tillæg. Sådan underretning skal om muligt gives to måneder, før ændringerne træder i kraft. Europa-Kommissionen informerer EU's medlemsstater om ændringerne.

4.

Agenturet er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret – hverken mod eller uden vederlag – medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering. Agenturet er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende import og eksport af dets publikationer.

5.

Agenturets institutioner skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på enhver associeret stats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer. Agenturets korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

6.

Repræsentanter for EU-medlemsstaterne såvel som for Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, som deltager i agenturets arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

7.

På Norges, Islands, Schweiz' og Liechtensteins område er agenturets personale som omhandlet i artikel 1 Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 (1) uanset nationalitet omfattet af følgende: a) fritagelse for retsforfølgelse for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne om dels reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem agenturet og dets personale, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør b) med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer.

8.

Agenturets personale betaler skat til Unionen af løn, vederlag og honorarer, som agenturet udbetaler til dem, i overensstemmelse med de af Europa-Parlamentet og Rådet fastlagte betingelser og procedurer. Agenturets personale som omhandlet i artikel 2 forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 er undtaget fra at skulle betale national, føderal, kantonal, regional, amtskommunal og kommunal skat af løn, vederlag og honorarer, som de får udbetalt fra agenturet. For Schweiz' vedkommende indrømmes denne fritagelse efter principperne i national ret. Agenturets personale er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningerne i Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i agenturet, som indgår i deres husstand, er dækket af den fælles sygeforsikringsordning i Den Europæiske Union, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en medlemsstat eller fra Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein.

9.

Agenturets personale som omhandlet i artikel 3 i forordning (Euratom, ECSC, EEC) nr. 549/69, der udelukkende med henblik på virksomhed i agenturets tjeneste tager ophold på en EU-medlemsstats område, der ikke er den stat, hvori de ved deres tiltræden i agenturets tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein og Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater eller i Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på en eventuel ægtefælle, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne bestemmelse nævnte personer tager vare på og forsørger. Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på en af EU-medlemsstaternes område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes. En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af de to foregående stykker.

10.

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes agenturets personale udelukkende i agenturets interesse. Agenturets administrerende direktør ophæver den immunitet, som en af dets ansatte nyder, i alle tilfælde hvor immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og hvor den administrerende direktør skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod agenturets eller Unionens interesser.

11.

Ved anvendelse af dette bilag samarbejder agenturet med de ansvarlig myndigheder i de associerede lande eller i de berørte EU-medlemsstater.

---

(1)  Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 371/2009 af 27. november 2008 (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 1).

BILAG III

FINANSKONTROL FOR SÅ VIDT ANGÅR SCHWEIZISKE DELTAGERE I AGENTURETS AKTIVITETER

---

(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(2)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

BILAG IV

FINANSKONTROL FOR SÅ VIDT ANGÅR LIECHTENSTEINSKE DELTAGERE I AGENTURETS AKTIVITETER

BILAG

Standardfartøjssporing i forbindelse med indlandssejlads

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Generelle bestemmelser

37

1.1.

Indledning

37

1.2.

Referencer

37

1.3.

Definitioner

38

1.4.

Fartøjssporingstjenester og mindstekrav til fartøjssporingssystemer

40

2.

Fartøjssporingsfunktioner for indlandssejlads

41

2.1.

Indledning

41

2.2.

Navigation

41

2.2.1.

Navigation, mellemlang sigt

41

2.2.2.

Navigation, kort sigt

41

2.2.3.

Navigation, meget kort sigt

42

2.3.

Skibstrafikregulering

42

2.3.1.

Skibstrafiktjenester

42

2.3.1.1.

Informationstjeneste

42

2.3.1.2.

Navigationsassistancetjeneste

42

2.3.1.3.

Trafikstyringstjeneste

42

2.3.2.

Sluseplanlægning og -manøvrering

43

2.3.2.1.

Sluseplanlægning, lang sigt

43

2.3.2.2.

Sluseplanlægning, mellemlang sigt

43

2.3.2.3.

Slusemanøvrering

43

2.3.3.

Broplanlægning og -manøvrering

43

2.3.3.1.

Broplanlægning, mellemlang sigt

43

2.3.3.2.

Broplanlægning, kort sigt

44

2.3.3.3.

Bromanøvrering

44

2.4.

Katastrofeberedskab

44

2.5.

Transportstyring

44

2.5.1.

Rejseplanlægning

44

2.5.2.

Transportlogistik

44

2.5.3.

Intermodal havne- og terminalledelse

44

2.5.4.

Fragt- og flådeledelse

45

2.6.

Håndhævelse

45

2.7.

Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

45

2.8.

Informationsbehov

45

3.

Indlands-AIS Teknisk Specifikation

46

3.1.

Indledning

46

3.2.

Anvendelsesområde

47

3.3.

Krav

48

3.3.1.

Generelle krav

48

3.3.2.

Informationsindhold

48

3.3.2.1.

Statisk fartøjsinformation

49

3.3.2.2.

Dynamisk fartøjsinformation

49

3.3.2.3.

Rejserelateret fartøjsinformation

50

3.3.2.4.

Antal personer om bord

50

3.3.2.5.

Sikkerhedsrelaterede meddelelser

50

3.3.3.

Meldingsinterval for informationsudsendelse

50

3.3.4.

Teknologiplatform

52

3.3.5.

Kompatibilitet med AIS, klasse A mobile stationer

52

3.3.6.

Entydig identifikator

52

3.3.7.

Applikationskrav

52

3.3.8.

Typegodkendelse

52

3.4.

Protokolændringer for indlands-AIS mobile stationer

52

3.4.1.

Tabel 3.2 Positionsmelding

52

3.4.2.

Statiske og rejserelaterede data (meddelelse 5)

54

3.4.3.

Gruppetildelingskommando (meddelelse 23)

57

3.5.

Indlands-AIS-meddelelser

57

3.5.1.

Yderligere indlands-AIS-meddelelser

57

3.5.2.

Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser

57

3.5.3.

Informationsindhold med applikationsspecifikke meddelelser

57

3.5.3.1.

Statiske og rejserelaterede data (indlands-specifik meddelelse FI 10)

57

3.5.3.2.

Antal personer om bord (Indlandsspecifik meddelelse FI 55)

58

4.

Andre AIS mobile stationer på indre vandveje

59

4.1.

Indledning

59

4.2.

Generelle krav til AIS klasse B mobile stationer på indre vandveje

60

5.

AIS-hjælpemidler til indlandssejlads

60

5.1.

Indledning

60

5.2.

Brug af meddelelse 21: Melding om hjælpemidler til navigation

60

5.3.

Udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik AtoN-type

64

1.   GENERELLE BESTEMMELSER

1.1.   Indledning

De tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer er baseret på det arbejde, der er udført på dette område af relevante internationale organisationer, nemlig allerede eksisterende standarder og tekniske specifikationer for indlandssejlads, på det maritime eller andre relevante områder.

På grund af anvendelsen af fartøjssporingssystemer i områder med blandet trafik, herunder både hav- og indlandsskibsfartsmiljøer, såsom havne og kystområder, skal disse systemer være forenelige med AIS-klasse A mobile stationer som omhandlet i kapitel V i SOLAS-konventionen.

I det omfang fartøjssporingssystemer leverer væsentlige tjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (1) om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.

1.2.   Referencer

I dette bilag henvises til følgende internationale aftaler, henstillinger, standarder og retningslinjer:

Dokumenttitel	Organisation	Dato for offentliggørelse
World Association for Waterborne Transport Infrastructure (PIANC), retningslinjer og henstillinger til flodinformationstjenester	PIANC	2011
International konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), kapitel V — Safety of navigation, 1974, som ændret	IMO	1974
Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) MSC.74(69) Bilag 3, »Recommendation on Performance Standards for a Ship-borne Automatic Identification System (AIS)«, 1998	IMO	1998
IMO-resolution A.915(22), »Revised Maritime Policy and Requirements for a future Global Navigation Satellite System (GNSS)«, 2002	IMO	2002
IMO-resolution A.1106(29) Revised Guidelines for the Onboard Operational Use of Shipborne Automatic Identification System (AIS), 2015	IMO	2015
Henstilling fra Den Internationale Telekommunikationsunion ITU-R M.585 »Assignment and use of identities in the maritime mobile service«, 2015	ITU	2015
Henstilling fra Den Internationale Telekommunikationsunion ITU-R M.1371 »Technical characteristics for a universal shipborne automatic identification system using time division multiple access in the VHF maritime mobile band«	ITU	2014
International standard fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC): 61993-2, »Maritime navigation and radio communication equipment and systems — Automatic Identification system, Part 2: Class A shipborne equipment of the universal automatic identification system (AIS)«	IEC	2018
International Standard IEC 61162-serien, »Maritime navigation and radio communication equipment and systems — Digital interfaces«: Part 1: Single talker and multiple listeners; Part 2: Single talker and multiple listeners, high speed transmission	IEC	Part 1: 2016 Part 2: 1998
International standard fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC): 62287-serien, Maritime navigation and radio communication equipment and systems — Class B shipborne equipment of the automatic identification system (AIS) Part 1: Carrier-sense time division multiple access (CSTDMA) teknikker; Part 2: Self-organising time division multiple access (SOTDMA) techniques	IEC	2017
Radio Technical Commission for Maritime Services (RTCM), Recommended Standards for Differential GNSS (Global Navigation Satellite Systems) service	RTCM	2010
UN/ECE henstilling nr. 28 »Koder for typer af transportmidler«	UN/ECE	2010

1.3.   Definitioner

Følgende definitioner anvendes i dette bilag:

a)

Automatisk identifikationssystem Automatisk identifikationssystem (AIS) (Automatic Identification System (AIS)) »Automatisk identifikationssystem (AIS)«: et automatisk kommunikations- og identifikationssystem, der har til formål at forbedre navigationssikkerheden ved at bidrage til effektivisering af skibstrafiktjenester, skibsmelding og operationer fra skib til skib og skib til land. Indlands-AIS (Inland AIS) »Indlands-AIS«: et automatisk identifikationssystem til brug i indlandssejlads, som er interoperabelt med (søfartens) AIS — teknisk ved hjælp af ændringer og tilføjelser til (søfartens) AIS. Sporing (Track and Trace) »Sporing« (»track and trace)«: processen med via et netværk at overvåge og registrere en skibstransports tidligere og nuværende færden, når den passerer gennem forskellige handling-leverandører på sin vej til sin destination. »Sporing« (»tracing«) betyder information om produktets hidtidige færden, mens sporing (»tracking«) henviser til information om produktets fremtidige færden. Spor (Track) »Spor«: den strækning, der følges eller skal følges mellem to positioner.

b)

Tjenester Flodinformationstjenester (RIS) (River Information Services (RIS)) »Flodinformationstjenester (RIS)«: tjenester, der leveres i henhold til artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (2). Skibstrafikregulering (VTM) (Vessel Traffic Management (VTM)) »Skibstrafikregulering (VTM)«: den funktionelle ramme for harmoniserede foranstaltninger og tjenester med henblik på at forbedre sikkerheden, effektiviteten af skibsfarten og beskyttelsen af havmiljøet i alle sejlbare vandområder. Indlands-skibstrafiktjenester (VTS) (Inland Vessel Traffic Services (VTS)) »Indlands-skibstrafiktjenester (VTS)«: tjenester som defineret i punkt 2.5 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2007 (3). Navigationsinformation »Navigationsinformation«: information, der gives til skipperen om bord til støtte for beslutningstagningen om bord. Taktiske trafikoplysninger (TTI) (Tactical Traffic Information (TTI)) »Taktiske trafikoplysninger«: information, som berører de direkte navigationsbeslutninger i den øjeblikkelige trafiksituation og i de nærmeste geografiske omgivelser. Taktiske trafikoplysninger bruges til at generere et taktisk trafikbillede. Strategiske trafikoplysninger (STI) (Strategic Traffic Information (STI)) »Strategiske trafikoplysninger«: oplysninger, der berører RIS-brugernes beslutninger på mellemlang og lang sigt. Strategiske trafikoplysninger anvendes til at skabe et strategisk trafikbillede. Fartøjssporing (VTT) (Vessel Tracking and Tracing (VTT)) »Fartøjssporing«: en funktion som omhandlet i punkt 2.12 i bilaget til forordning (EF) nr. 414/2007. Identitet i den maritime mobiltjeneste (MMSI) (Maritime Mobile Service Identity (MMSI)) »Identitet i den maritime mobiltjeneste (MMSI)«: serier på ni cifre, som transmitteres over radiovejen for entydigt at identificere skibet, stationer, kyststationer og gruppeopkald. Electronic Reporting International (ERI) »Electronic Reporting International (ERI)«: de tekniske retningslinjer og specifikationer, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2005/44/EF. Elektronisk kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) (Inland Electronic Chart Display and Information System (Inland ECDIS)) »Elektronisk kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS)«: de tekniske retningslinjer og specifikationer, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/44/EF. Aktører Skibsfører (Shipmaster) »Skibsfører«: en person om bord på skibet, der har kommandoen og kompetencen til at træffe alle beslutninger vedrørende navigationen og skibsledelsen. Udtrykkene »skibsfører«, »bådfører« og »skipper« anses for at være ækvivalente. Vagthavende navigatør (Conning skipper) »Vagthavende navigatør (navigerende skipper)«: den person, som navigerer fartøjet efter skibsførerens anvisninger vedrørende rejseplanen. Kompetent myndighed for RIS (Competent Authority for RIS) Den kompetente myndighed for RIS: den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2005/44/EF. RIS-operatør (RIS operator) »RIS-operatør«: en person, der udfører en eller flere opgaver i tilknytning til leveringen af RIS-tjenester. RIS-brugere (RIS users) »RIS-brugere«: alle de forskellige brugergrupper, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2005/44/EF.

1.4.   Fartøjssporingstjenester og mindstekrav til fartøjssporingssystemer

VTT-systemer skal være i stand til at støtte følgende tjenester:

—	Navigation

—	Trafikinformation

—	Trafikregulering

—	Katastrofeberedskab

—	Transportstyring

—	Håndhævelse

—	Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

—	Farvandsinformationstjeneste

—	Statistik.

Dette berører ikke de bestemmelser i forordning (EF) nr. 414/2007, der finder anvendelse på disse tjenesteydelser.

De vigtigste oplysninger vedrørende fartøjssporing vedrører fartøjets identitet og dets position. Fartøjssporingssystemet skal som minimum kunne tilvejebringe følgende oplysninger på et automatisk og regelmæssigt grundlag til andre skibe og kyststationer, forudsat at disse fartøjer eller kyststationer er passende udstyret:

—	Entydig fartøjs-ID: entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)/et af Den Internationale Søfartsorganisation tildelt nummer (IMO-nummer)

—	Fartøjets navn

—	Fartøjets radiokaldesignal

—	Navigationsstatus

—	Skibs- eller kombinationstype

—	Skibets eller kombinationens dimensioner

—

Dybgang

—	Betegnelse af farligt gods (antal blå kegler i overensstemmelse med ADN)

—	Lastningsstatus (lastet/ikke lastet)

—	Destination

—	Forventet ankomsttidspunkt (ETA) på destination

—	Antal personer om bord

—	Position (+ kvalitetsangivelse)

—	Hastighed (+ kvalitetsangivelse)

—	Kurs over grunden (COG) (+ kvalitetsangivelse)

—	Styret kurs (HDG) (+ kvalitetsangivelse)

—	Drejehastighed (ROT)

—	Oplysninger blå skilt

—	Tidsstempel af positionsbestemmelse.

Disse minimumskriterier indikerer brugernes behov og de nødvendige data for fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads.

Et fartøjssporingssystem er udformet med det formål at give tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til fremtidige yderligere krav.

2.   FARTØJSSPORINGSFUNKTIONER FOR INDLANDSSEJLADS

2.1.   Indledning

Dette afsnit fastlægger kravene vedrørende fartøjssporingsinformation for forskellige kategorier af RIS-tjenester. Krav for hver tjenestekategori er opført med en beskrivelse af brugergrupperne og brugen af fartøjssporingsinformation.

En oversigt over behov for fartøjssporingsinformation findes i tabel 2.1 i slutningen af dette afsnit.

2.2.   Navigation

Fartøjssporing kan anvendes til at støtte den aktive navigation om bord. De vigtigste brugergrupper er de vagthavende navigatører.

Navigationsprocessen kan opdeles i tre faser:

a)	navigation, mellemlang sigt

b)	navigation, kort sigt

c)	navigation, meget kort sigt

Brugerkravene er forskellige for hver fase.

2.2.1.   Navigation, mellemlang sigt

Navigation på mellemlang sigt er den navigationsfase, hvor kaptajnen observerer og analyserer trafiksituationen ved at se fra nogle minutter og op til en time frem og vurderer mulighederne for, hvor man vil møde, passere eller overhale andre fartøjer.

Det krævede trafikbillede har typisk karakter af at »se rundt om hjørnet« og ligger hovedsageligt uden for radarafstanden for radaren om bord.

Opdateringsfrekvensen afhænger af opgaven og er forskellig afhængigt af den situation, fartøjet befinder sig i.

2.2.2.   Navigation, kort sigt

Navigation, kort sigt er beslutningsfasen i navigationsprocessen. I denne fase har trafikinformation betydning for navigationsprocessen, herunder eventuelle foranstaltninger til at undgå kollision. Denne funktion indebærer observation af andre fartøjer i de nære omgivelser for eget fartøj.

Den aktuelle trafikinformation vil løbende blive udvekslet hvert 10. sekund. For nogle ruter kan myndighederne fastsætte en fast opdateringsfrekvens (maksimalt to sekunder).

2.2.3.   Navigation, meget kort sigt

Navigation, meget kort sigt er den operationelle navigationsproces. Den består i at udføre de beslutninger, der er blevet truffet på forhånd, på stedet og vurdere virkningerne heraf. Den trafikinformation, der er behov for fra andre fartøjer specifikt i denne situation, hænger sammen med fartøjets egne vilkår f.eks. relativ position, relativ fart. I denne fase er der behov for følgende meget nøjagtige information.

Sporingsinformation kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anvendes til navigation på meget kort sigt.

2.3.   Skibstrafikregulering

Skibstrafikregulering omfatter mindst nedenstående elementer:

a)	skibstrafiktjenester

b)	sluseplanlægning og -manøvrering

c)	broplanlægning og -manøvrering

2.3.1.   Skibstrafiktjenester

Skibstrafiktjenester består af følgende tjenester:

a)	En informationstjeneste

b)	En navigationsassistancetjeneste

c)	En trafikstyringstjeneste

Brugergrupperne af skibstrafiktjenesterne (VTS) er VTS-operatører og vagthavende navigatører.

I punkt 2.3.1.1 til 2.3.1.3 redegøres der for brugerbehovene i tilknytning til trafikinformation.

2.3.1.1.   Informationstjeneste

En informationstjeneste udsender information på faste tidspunkter og med faste intervaller, når VTS finder det nødvendigt, eller på anmodning fra fartøjet, og kan f.eks. omfatte beretninger om position, identitet og planer for andre fartøjer, vandveje, vejrforhold, farlige situationer eller andre faktorer, der kan påvirke fartøjets sejlads.

Informationstjenesterne har behov for en oversigt over trafikken på et netværk eller en farvandsstrækning.

Den kompetente myndighed kan fastsætte en forudbestemt opdateringsfrekvens, hvis det er nødvendigt for sikker og pålidelig passage gennem området.

2.3.1.2.   Navigationsassistancetjeneste

En navigationsassistancetjeneste informerer den vagthavende navigatør om vanskelige navigationsmæssige eller meteorologiske forhold eller bistår den vagthavende navigatør i tilfælde af fejl og mangler. Denne tjeneste leveres normalt på anmodning fra fartøjet eller af VTS, når det anses for at være nødvendigt.

Når VTS-operatøren skal levere individuel information til den vagthavende navigatør, har han brug for et aktuelt detaljeret trafikbillede.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende (hvert tredje sekund, næsten tidstro eller en anden forud fastsat opdateringsfrekvens fastsat af den kompetente myndighed).

Al anden information skal være tilgængelig på anmodning fra VTS-operatøren eller i særlige situationer.

2.3.1.3.   Trafikstyringstjeneste

En trafikstyringstjeneste vedrører den operationelle styring af trafikken og den fremtidige planlægning af fartøjsbevægelser for at forhindre trafikpropper og farlige situationer, og den er navnlig relevant på tidspunkter med stor trafiktæthed, eller når særlige transporter kan påvirke afviklingen af anden trafik. Tjenesten kan også omfatte oprettelse og drift af et system for trafiktilladelser eller VTS-sejlplaner eller begge dele i forbindelse med prioritering af bevægelser, tildeling af plads (som f.eks. kajpladser, sluseplads, sejlruter), obligatorisk indberetning af bevægelser i VTS-området, ruter, der skal følges, fartgrænser, der skal overholdes, eller andre passende foranstaltninger, som VTS-myndigheden anser for at være nødvendige.

2.3.2.   Sluseplanlægning og -manøvrering

I punkt 2.3.2.1 til 2.3.2.3 redegøres for sluseplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og slusemanøvreringsprocessen. De vigtigste brugergrupper er sluseoperatører, vagthavende navigatører, skibsførere, skippere og flådeledere.

2.3.2.1.   Sluseplanlægning, lang sigt

Sluseplanlægning på lang sigt indebærer planlægning af en sluse fra nogle timer og op til en dag frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at forbedre informationen om ventetid og passagetid ved sluserne, der oprindeligt er baseret på statistisk information.

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en sluse for at foreslå en slusetid.

2.3.2.2.   Sluseplanlægning, mellemlang sigt

Sluseplanlægning på mellemlang sigt indebærer planlægning af en sluse op til to eller fire slusecyklusser frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at kortlægge ankommende fartøjer til tilgængelige slusecyklusser og baseret på planlægningen til at informere skipperne om det ønskede ankomsttidspunkt (RTA).

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en sluse til at foreslå en slusetid.

2.3.2.3.   Slusemanøvrering

I slusemanøvreringsfasen finder den faktiske sluseproces sted.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

Nøjagtigheden af VTT-information gør det ikke muligt med præcisionsanvendelser som lukning af sluseportene.

2.3.3.   Broplanlægning og -manøvrering

I punkt 2.3.3.1 til 2.3.3.3 redegøres for broplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og bromanøvreringsprocessen. De vigtigste brugergrupper er brovagter, vagthavende navigatører, skibsførere, skippere og flådeledere.

2.3.3.1.   Broplanlægning, mellemlang sigt

Broplanlægningsprocessen på mellemlang sig beskæftiger sig med optimering af trafikstrømmen på en sådan måde, at broerne åbnes i tide for passerende fartøjer (grøn bølge). Planlægningshorisonten ligger på mellem 15 minutter og 2 timer frem. Tidsrammen afhænger af den lokale situation.

Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en bro for at foreslå et passagetidspunkt.

2.3.3.2.   Broplanlægning, kort sigt

I forbindelse med broplanlægningsprocessen på kort sigt træffes beslutningerne om strategien for åbning af broen.

Den aktuelle trafikinformation om position, fart og retning skal være tilgængelig på anmodning eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens, f.eks. hvert femte minut. Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en bro for at foreslå et passagetidspunkt.

2.3.3.3.   Bromanøvrering

I bromanøvreringsfasen finder den faktiske åbning og fartøjspassage under broen sted.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

Nøjagtigheden af VTT-information gør det ikke muligt for præcisionsanvendelser som åbning eller lukning af broen.

2.4.   Katastrofeberedskab

Katastrofeberedskabet fokuserer i denne forbindelse på bekæmpelsesforanstaltninger: håndtering af virkelige ulykker og bistand i nødsituationer. De vigtigste brugergrupper er aktører i katastrofecentret, VTS-operatører, vagthavende navigatører, skibsførere og de kompetente myndigheder.

I tilfælde af en ulykke kan trafikinformationen leveres automatisk, eller den ansvarlige organisation skal anmode om den pågældende information.

2.5.   Transportstyring

Transportadministration (TS) er opdelt på følgende fire aktiviteter:

a)	rejseplanlægning

b)	transportlogistik

c)	havne- og terminalledelse

d)	fragt- og flådeledelse.

De vigtigste brugergrupper er skibsførere, fragtmæglere, flådeledere, befragtere, modtagere, forsyningsspeditører, havnemyndigheder, terminalledere, slusemestre og brovagter.

2.5.1.   Rejseplanlægning

Ruteplanlægningen fokuserer i denne forbindelse på planlægningen undervejs. Undervejs kontrollerer skibsføreren den oprindeligt planlagte rejse.

2.5.2.   Transportlogistik

Transportlogistik består i tilrettelæggelse, planlægning, udførelse af og kontrol med transporten.

Al trafikinformation skal kunne leveres på anmodning fra skibsrederen eller logistikaktørerne.

2.5.3.   Intermodal havne- og terminalledelse

Intermodal havne- og terminalledelse består i planlægning af ressourcer i havne og ved terminaler.

Terminal- og havnelederen anmoder om trafikinformation eller accepterer, at trafikinformationen sendes automatisk i forud fastsatte situationer.

2.5.4.   Fragt- og flådeledelse

Fragt- og flådeledelse består i planlægning og optimering af brugen af fartøjer, tilrettelæggelse af fragt og transport.

Befragteren eller skibsrederen anmoder om trafikinformationen, eller trafikinformationen sendes i visse forud fastsatte situationer.

2.6.   Håndhævelse

Anvendelsesområdet for håndhævelsesopgaven er begrænset til tjenester vedrørende farligt gods, immigrationskontrol og told. De vigtigste brugergrupper er toldmyndigheder, kompetente myndigheder og skibsførere.

Trafikinformationen skal sendes til de relevante myndigheder. Udvekslingen af trafikinformationen vil ske på anmodning eller på forud fastsatte steder eller under særlige omstændigheder fastlagt af den ansvarlige myndighed.

2.7.   Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

På forskellige steder i EU skal der betales afgifter for brug af vandveje og havne. De vigtigste brugergrupper er kompetente myndigheder, skibsførere, flådeledere, vandvejsmyndigheder og havnemyndigheder.

Trafikinformationen skal udveksles på anmodning eller på forud fastsatte steder fastlagt af den ansvarlige vandvejs- eller havnemyndighed.

2.8.   Informationsbehov

Tabel 2.1 Giver et overblik over informationsbehovet hos de forskellige tjenester.

Tabel 2.1

Oversigt over informationsbehov

Identifikation

Navn

Kaldesignal

Navigationsstatus

Type

Dimensioner

Dybgang

Farligt gods

Lastningstilstand

Destination

Forventet ankomsttidspunkt ved destinationen

Antal personer

Position og tid

Fart

Kurs/retning

Styret kurs

Drejehastighed

Blåt skilt

Andre oplysninger

Navigation, mellemlang sigt

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Navigation, kort sigt

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Navigation, meget kort sigt

Krav er i øjeblikket ikke opfyldt af VTT

VTM — VTS-tjenester

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

VTM — Slusemanøvrering

X

X

X

X

X

X

X

X

Højde over vandlinjen

VTM — Sluseplanlægning

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Antal assisterende slæbebåde, højde over vandlinjen, ETA/RTA

VTM — Bromanøvrering

X

X

X

X

X

X

X

Højde over vandlinjen

VTM — Broplanlægning

X

X

X

X

X

X

X

X

Højde over vandlinjen, ETA/RTA

Katastrofeberedskab

X

X

X

X

X

X

X

X

X

TM — Rejseplanlægning

X

X

X

X

X

X

X

X

Højde over vandlinjen, ETA/RTA

TM — Transportlogistik

X

X

X

X

X

TM — Havne- og terminalledelse

X

X

X

X

X

X

X

X

X

ETA/RTA

TM — Fragt- og flådeledelse

X

X

X

X

X

X

X

X

ETA/RTA

Håndhævelse

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Afgifter for brug af vandvejs- og infrastruktur

X

X

X

X

X

X

X

3.   INDLANDS-AIS TEKNISK SPECIFIKATION

3.1.   Indledning

Inden for havsejlads har IMO indført brug af et automatisk identifikationssystem (AIS): alle søgående fartøjer i international fart, der henhører under kapitel V i SOLAS-konventionen, har siden slutningen af 2014 skullet udstyres med AIS, klasse A mobile stationer.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (4) oprettes et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i Fællesskabet for sejlads med søgående skibe, der transporterer farligt eller forurenende gods, ved brug af AIS til indberetning fra skibe og overvågning af skibe.

AIS betragtes som en passende løsning for automatisk identifikation og sporing af fartøjer i indlandssejlads. Navnlig AIS' realtidspræstationer og adgangen til internationale standarder og retningslinjer er nyttige for sikkerhedsrelaterede anvendelser.

For at kunne opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads skal AIS videreudvikles til de såkaldte tekniske specifikationer for indlands-AIS, samtidig med at fuld forenelighed med søfartens AIS-system og allerede eksisterende standarder og tekniske specifikationer for indlandssejlads bevares.

Da indlands-AIS er forenelig med søfartens AIS, er det muligt at foretage direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

AIS:

—	er et system indført af IMO for at støtte søfartssikkerheden er et obligatorisk transportkrav for alle fartøjer i overensstemmelse med kapitel V i SOLAS-konventionen

—	fungerer direkte mellem skibe indbyrdes, fra skibe til enheder i land og fra enheder i land til skibe

—	er et sikkerhedssystem, der stiller store krav til tilgængelighed, kontinuitet og pålidelighed

—	er et system i realtid takket være den direkte udveksling af data mellem skibe

—	er et autonomt fungerende system, der fungerer på en selvorganiserende måde uden en hovedcentral. Der er intet behov for en central, der kontrollerer efterretningerne

—	er baseret på internationale standarder og procedurer i overensstemmelse med kapitel V i SOLAS-konventionen

—	er et typegodkendt system, der skal forbedre sikkerheden til søs i henhold til en godkendelsesprocedure

—	er globalt interoperabelt.

Formålet med dette afsnit er at definere alle de nødvendige tekniske krav, ændringer og udvidelser af eksisterende AIS klasse A mobile stationer med henblik på at oprette en mobil station til indlands-AIS, der kan anvendes i forbindelse med indlandssejlads.

3.2.   Anvendelsesområde

Det automatiske identifikationssystem (AIS) er et fartøjsbaseret radiodatasystem, der udveksler statiske, dynamiske og rejserelaterede fartøjsoplysninger mellem fartøjer, der er udstyret med systemet, og mellem sådanne fartøjer og stationer i land. Fartøjsbaserede AIS-stationer udsender fartøjets identitet, position og andre oplysninger med regelmæssige mellemrum. Fartøjsbaserede og landbaserede AIS-stationer kan, når de modtager disse transmissioner inden for radioafstand, automatisk lokalisere, identificere og spore fartøjer udstyret med AIS på et passende medie såsom radar eller indlands-ECDIS, som defineret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 (5). AIS-systemer har til formål at øge navigationssikkerheden i forbindelse med anvendelse mellem skibe indbyrdes, overvågning (VTS), fartøjssporing og støtte til katastrofeberedskab.

AIS mobile stationer er inddelt i følgende kategorier:

a)	klasse A mobile stationer, der anvendes på alle søgående fartøjer, der er omfattet af kravene i kapitel V i SOLAS-konventionen

b)	mobil station til indlands-AIS, der har fuld klasse A funktionalitet på VHF Data Link-niveau, kan afvige med hensyn til supplerende funktioner, der er konstrueret til anvendelse af fartøjer i indlandssejlads

c)	klasse B SO/CS mobile stationer med begrænset funktionalitet, der kan anvendes af fartøjer, der ikke er omfattet af kravene til klasse A eller indlands-AIS mobile stationer

d)	AIS-stationer i land, herunder AIS-basisstationer og AIS repeaterstationer.

Der findes følgende driftsformer:

a)	skib til skib: Alle fartøjer udstyret med AIS kan modtage statisk og dynamisk information fra alle andre fartøjer inden for radioafstand udstyret med AIS

b)	skib til land: Data fra fartøjer udstyret med AIS kan også modtages af AIS-stationer i land, der er koblet til RIS-centeret, hvor et trafikbillede (taktisk trafikbillede og/eller strategisk trafikbillede) kan genereres

c)	land til skib: Rejse- og sikkerhedsrelaterede data kan transmitteres fra land til fartøjet.

Et særligt kendetegn ved AIS er den autonome funktion ved hjælp af selvorganiserende time division multiple access (SOTDMA) uden behov for en organiserende hovedstation. Radioprotokollen er udformet på en sådan måde, at fartøjernes stationer fungerer autonomt på en selvorganiserende måde ved at udveksle link-adgangsparametre. Tiden er inddelt i rammer af 1 minuts varighed med 2 250 tidsintervaller pr. radiokanal, der synkroniseres af GNSS UTC-tid. Hver deltager tilrettelægger sin adgang til radiokanalen ved at vælge frie tidsintervaller under hensyntagen til andre stationers fremtidige brug af tidsintervallerne. Der er intet behov for en central enhed, der kontrollerer tildelingen af tidsintervaller.

En mobil indlands-AIS-station består generelt af følgende komponenter:

a)	VHF transceiver (1 sender/2 modtagere)

b)	GNSS modtager

c)	dataprocessor.

Universel fartøjsbaseret AIS som defineret af IMO, ITU og IEC og anbefalet til brug ved indlandssejlads anvender SOTDMA på det maritime mobile VHF-bånd. AIS opererer på internationalt udpegede VHF-frekvenser AIS 1 (161,975 MHz) og AIS 2 (162,025 MHz) og kan omstilles til andre frekvenser på det maritime mobile VHF-bånd.

AIS skal for at opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads udvikles yderligere til det såkaldte indlands-AIS, samtidig med at foreneligheden med søfartens AIS-system under IMO opretholdes.

Fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads skal være forenelige med AIS klasse A mobile stationer som defineret af IMO. Derfor skal AIS-meddelelser kunne indeholde følgende typer information:

a)	statisk information såsom officielt skibsnummer, fartøjets kaldesignal, fartøjets navn, fartøjstype

b)	dynamisk information såsom fartøjets position med nøjagtighedsangivelse og integritetsstatus

c)	rejserelateret information såsom fartøjskombinationens længde og bredde, farligt gods om bord

d)	specifik information i tilknytning til indlandssejlads, f.eks. antal blå kegler/lys i henhold til ADN eller forventet ankomsttidspunkt (ETA) ved sluse/bro/terminal/grænse.

For fartøjer i bevægelse kan opdateringsfrekvensen for dynamisk information på taktisk niveau være mellem 2 og 10 sekunder. Det anbefales, at fartøjer, der ligger for anker, har en opdateringsfrekvens på flere minutter, eller ajourføring skal udløses, hvis informationen ændres.

Mobile indlands-AIS-stationer træder ikke i stedet for, men støtter navigationstjenester såsom målsporing ved hjælp af radar og VTS. En mobil station til indlands-AIS giver yderligere input til navigationsoplysninger: merværdien heraf er at tilvejebringe midler til overvågning og sporing af fartøjer, der er udstyret med indlands-AIS. Positionsnøjagtigheden fra mobil station til indlands-AIS, der anvender den interne (ukorrigerede) GNSS, er typisk på over 10 meter. Når positionen er korrigeret ved hjælp af DGNSS enten fra sømærkers differentiale korrektionstjeneste, AIS-meddelelse 17 eller Egnos (SBAS), er nøjagtigheden typisk under 5 meter. På grund af deres forskellige egenskaber supplerer mobil station til indlands-AIS og radar hinanden.

3.3.   Krav

3.3.1.   Generelle krav

Mobil station til indlands-AIS er baseret på AIS, klasse A mobil station i henhold til SOLAS-konventionen.

Indlands-AIS mobil station skal omfatte den vigtigste funktionalitet af AIS, klasse A mobile stationer, samtidig med at der tages hensyn til de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads.

Indlands-AIS skal være kompatibel med søfartens AIS-system og skal muliggøre direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

Kravene i punkt 3.3 til 3.5 er supplerende eller ekstra krav til indlands-AIS, der adskiller sig fra indlands-AIS, klasse A mobile stationer.

Ved udformningen af mobile stationer til indlands-AIS skal der tages hensyn til de »tekniske redegørelser vedrørende fartøjssporingsstandarden«.

Den forvalgte indstilling for kraftoverføringen skal være på høj effekt og skal kun indstilles til lav effekt, såfremt den kompetente myndighed bestemmer dette.

3.3.2.   Informationsindhold

Kun sporings- og sikkerhedsrelateret information sendes via en mobil station til indlands-AIS.

Informationsindholdet i punkt 3.3.2.1-3.3.2.5 gennemføres på en sådan måde, at det kan sendes fra en mobil station til indlands-AIS, uden at der er behov for en ekstern applikation.

Indlands-AIS-meddelelser skal indeholde følgende information (punkter markeret med »*« skal håndteres anderledes end for søgående fartøjer):

3.3.2.1.   Statisk fartøjsinformation

Den statiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Alle konverteringer fra indlands- til maritime parametre skal ske automatisk, hvis det er muligt. Ikke-anvendte parametre udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik statisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Statisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Brugeridentifikator (MMSI)	i alle meddelelser
Fartøjets navn	AIS-meddelelse 5
Kaldesignal	AIS-meddelelse 5
IMO-nummer	AIS-meddelelse 5 (ikke tilgængelig for fartøjer)
Type fartøj/kombination og last*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Samlet længde (decimeters nøjagtighed)*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Samlet bredde (decimeters nøjagtighed)*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	Indlands-FI 10
Referencepunkt for rapporteret position på fartøjet (placering af antenner)*	AIS-meddelelse 5

3.3.2.2.   Dynamisk fartøjsinformation

Den dynamiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Ikke-anvendte parameterfelter udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik dynamisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Dynamisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Position i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS 84)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Fart over grunden (SOG)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Kurs over grunden	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Styret kurs	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Drejehastighed	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Positionsnøjagtighed (GNSS/DGNSS)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Den elektroniske positionsfastsættelsesanordnings tid	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Navigationsstatus	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Status for blåt skilt*	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Kvaliteten af fartoplysninger	Indlands-FI 10
Kvaliteten af kursoplysninger	Indlands-FI 10
Kvaliteten af oplysninger om styret kurs	Indlands-FI 10

3.3.2.3.   Rejserelateret fartøjsinformation

Den rejserelaterede fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Ikke-anvendte parametre udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik rejserelateret fartøjsinformation skal tilføjes.

Rejserelateret fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Destination (ISRS lokaliseringskode)	AIS-meddelelse 5
Kategori af farligt gods	AIS-meddelelse 5
Forventet ankomsttidspunkt	AIS-meddelelse 5
Maksimal aktuel statisk dybgang*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Angivelse af farligt gods	Indlands-FI 10
Lastet/ikke-lastet fartøj	Indlands-FI 10

3.3.2.4.   Antal personer om bord

Antallet af personer om bord sendes enten som en radiomeddelelse eller som en adresseret meddelelse fra fartøj til land på anmodning eller i forbindelse med en hændelse.

Antal besætningsmedlemmer om bord	Indlands-FI 55
Antal passagerer om bord	Indlands-FI 55
Antal ansatte om bord	Indlands-FI 55

3.3.2.5.   Sikkerhedsrelaterede meddelelser

Sikkerhedsrelaterede meddelelser (SMS) sendes efter behov som radiomeddelelser eller adresserede meddelelser.

Behandlet Sikkerhedsrelaterede budskab	AIS-meddelelse 12
Sikkerhedsrelaterede meddelelser sendes	AIS-meddelelse 14

3.3.3.   Meldingsinterval for informationsudsendelse

De forskellige informationstyper i indlands-AIS-meddelelser udsendes med forskellige meldingsfrekvenser.

Meldingsfrekvensen for dynamisk information omstilles mellem autonom funktion og tildelt funktion for fartøjer i bevægelse på indre vandveje. Meldingsfrekvensen øges op til 2 sekunder i tildelt funktion. Meldingsadfærden skal kunne omstilles fra en AIS-basisstation (via AIS-meddelelse 23 for gruppetildelingen eller meddelelse 16 for individuel tildeling) og ved hjælp af kommandoer fra eksterne fartøjsbaserede systemer via en IEC 61162 grænseflade som defineret i tillæg B.

For statisk information og rejserelateret information skal meldingsfrekvensen være 6 minutter, på anmodning, eller hvis informationen ændrer sig.

Følgende meldingsfrekvenser finder anvendelse:

Statisk fartøjsinformation:	Hvert 6. minut, på anmodning, eller når dataene er blevet ændret
Dynamisk fartøjsinformation:	Afhænger af navigationsstatus og skibets driftsfunktion, enten autonomt (forvalgt værdi) eller tildelt, se Tabel 3.1
Rejserelateret fartøjsinformation:	Hvert 6. minut, på anmodning, eller når dataene er blevet ændret
Antal personer om bord:	Efter behov eller på anmodning
Sikkerhedsrelaterede meddelelser:	Efter behov
Applikationsspecifikke meddelelser	Efter behov (defineres af den kompetente myndighed)

Tabel 3.1

Opdateringsfrekvens for dynamisk fartøjsinformation

Skibets dynamiske forhold	Nominelt meldingsinterval
Fartøjsstatus »for anker«, eller fartøjet bevæger sig med en fart på højst 3 knob	3 minutter (6)
Fartøjsstatus »for anker«, eller fartøjet bevæger sig med en fart på over 3 knob	10 sekunder (6)
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 0-14 knob	10 sekunder (6)
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 0-14 knob og ændrer kurs	3 1/3 sekund (6)
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 14-23 knob	6 sekunder (6)
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 14-23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart over 23 knob	2 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart over 23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Fartøjet opererer i tildelt funktion (7)	tildelt mellem 2 og 10 sekunder

3.3.4.   Teknologiplatform

Platformen for mobile stationer til indlands-AIS er AIS, klasse A mobile stationer.

Den tekniske løsning for indlands-AIS mobile stationer er baseret på de samme tekniske standarder som AIS, klasse A mobile stationer (henstilling ITU-R M.1371 og international standard IEC 61993-2).

3.3.5.   Kompatibilitet med AIS, klasse A mobile stationer

Indlands-AIS mobile stationer skal opfylde AIS, klasse A mobile stationer og skal kunne modtage og behandle alle AIS-meddelelser (i henhold til henstilling ITU-R M.1371 og tekniske redegørelser om henstilling ITU-R M.1371 fra Den Internationale Sammenslutning af navigationshjælpemidler og Fyrvæsener (IALA)) og derudover de meddelelser, der er defineret i punkt 3.4.

3.3.6.   Entydig identifikator

For at sikre foreneligheden med søfartøjer skal Maritime Mobile Service Identifier (MMSI) anvendes som entydig identifikator (radioudstyrsidentifikator) for indlands-AIS mobile stationer.

3.3.7.   Applikationskrav

Oplysninger omtalt i punkt 3.3.2 skal indkodes, opbevares og vises direkte inden for den mobile indlands-AIS station.

Den mobile indlands-AIS station skal være i stand til også at lagre de indlandsspecifikke statiske data i en intern hukommelse, således at informationen fortsat opbevares, når enheden er slukket.

Nødvendige datakonversioner for Minimum Keyboard Display (MKD) for indlands-AIS informationsindhold (f.eks. knob til km/t) eller MKD-indtastning og visning af oplysninger vedrørende indenlandsk skibstyper skal håndteres inden for den mobile indlands-AIS station.

Applikationsspecifikke meddelelser (ASM) anføres/vises af en ekstern applikation med undtagelse af indlands-AIS ASM DAC = 200 FI = 10 (Statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads) og DAC = 200 FI = 55 (antal personer om bord), som gennemføres direkte i den mobile indlands-AIS station.

Med henblik på programmering af indlandsspecifikke data i AIS-transponderen defineres de digitale grænsefladesætninger i tillæg B.

Den mobile indlands-AIS station skal som minimum omfatte en ekstern grænseflade til indtastning af DGNSS korrektions- og integritetsinformation ifølge bestemmelserne i Radio Technical Commission for Maritime Services Special Committee 104 om DGNSS.

3.3.8.   Typegodkendelse

Indlands-AIS mobile stationer skal være typegodkendt med henblik på overensstemmelse med nærværende tekniske specifikationer.

3.4.   Protokolændringer for indlands-AIS mobile stationer

På grund af udviklingen af den henstilling ITU-R M.1371 giver flere parametre mulighed for anvendelse af nye statuskoder. Dette skader ikke AIS« funktion, men kan medføre visning af ikke-indregnede statuskoder i udstyr baseret på tidligere revisioner af standarden.

3.4.1.   Tabel 3.2 Positionsmelding

Tabel 3.2

Positionsmelding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for denne meddelelse 1, 2 eller 3
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
Navigationsstatus	4	0 = undervejs for motor; 1 = opankret; 2 = ikke under kommando; 3 = begrænset manøvredygtighed; 4 = begrænset af dybgang; 5 = fortøjet; 6 = på grund 7 = i færd med at fiske; 8 = under way sailing 9 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for et højhastighedsfartøj 10 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for Wing In Ground (WIG) 11 = motordrevet fartøj trækkende agter (regional anvendelse) (8) 12 = motordrevet fartøj, skubbende eller trækkende ved kaj (regional anvendelse) (8) 13 = forbeholdt fremtidig brug; 14 = AIS-SART (aktiv) 15 = ikke defineret = forvalgt værdi (anvendes også af AIS)
Drejehastighed ROT AIS	8	0 til + 126 = drejer til højre med op til 708° pr. minut eller derover 0 til – 126 = drejer til venstre med op til 708° pr. minut eller derover Værdier mellem 0 og 708° pr. minut kodet af ROTAIS = 4,733 SQRT (ROTsensor) grader pr. minut, hvor ROTsensor er drejehastigheden som angivet af en ekstern drejehastighedsindikator. ROTAIS er afrundet til nærmeste heltalsværdi + 127 = drejer til højre med mere end 5° pr. 30 s (nr. drejeindikator) – 127 = drejer til venstre med mere end 5° pr. 30 s (nr. drejeindikator) – 128 (80 hexadecimal) angiver ingen tilgængelig drejeinformation (standard). ROT data bør ikke være afledt af COG oplysninger
Fart over grunden	10	Fart over grunden i 1/10 knobs intervaller (0-102,2 knob) 1 023 = ikke tilgængelig; 1 022 = 102,2 knob eller derover (9)
Positionsnøjagtighed	1	De nøjagtige positioner (PA) flag bør fastsættes i overensstemmelse med ITU-R M. 1371 1 = høj (= < 10 m) 0 = lav (> 10 m) 0 = forvalgt værdi
Længdegrad	28	Længdegrad i 1/10 000 min (± 180o, øst = positiv (som 2's supplement), Vest = negativ (som 2's supplerer) 181 = (6791AC0 hexadecimal) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Breddegrad	27	Breddegrad i 1/10 000 min (± 90o, Nord = positiv (pr. 2's supplerer), Syd = negativ (som 2's supplement), 91 = (3412140 hexadecimal) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Kurs over grunden	12	Kurs over grunden i 1/10o (0-3599). 3 600 (E10 hexadecimal) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi; 3 601 -4 095 anvendes ikke
Reel styret kurs	9	Grader (0-359) (511 angiver ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Tidsstempel	6	UTC sekund, hvor meldingen blev genereret af det elektroniske positionsbestemmelsessystem (EPF) (0-59 eller 60, hvis tidsstemplet ikke er tilgængeligt, hvilket også er den forvalgte værdi, eller 61, hvis positionssystemet befinder sig i manuel indtastningsstatus, eller 62, hvis det elektroniske positionsbestemmelsessystem fungerer i skønnet status (bestiknavigation), eller 63, hvis positionssystemet er ude af drift)
Indikator for særlige manøvrer: blåt skilt	2	Angivelse, hvis det blå skilt er sat (10) 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi; 1 = ikke deltaget i særlige manøvrer = blåt skilt ikke sat 2 = i færd med at særlige manøvrer = blåt skilt er sat ja, 3 anvendes ikke
Reserve	3	Anvendes ikke. Bør fastsættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug.
RAIM-flag	1	Den elektroniske positionsbestemmelsesanordnings Receiver autonomous integrity monitoring (RAIM) flag; 0 = RAIM ikke i brug = forvalgt værdi; 1 = RAIM i brug. RAIM flag bør fastsættes i overensstemmelse med ITU-R M. 1371
Kommunikationstilstand	19	Meddelelse bør fastsættes i overensstemmelse med ITU-R M. 1371
I alt	168	Fylder 1 tidsperiode

3.4.2.   Statiske og rejserelaterede data (meddelelse 5)

Tabel 3.3

Statisk og dynamisk datamelding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 5
Gentageindikator	2	Sendt af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
AIS-indikator for version	2	0 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-1 1 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-3 (eller senere) 2 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-5 (eller senere) 3 = station forenelig med fremtidige udgaver
IMO-nummer	30	0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi — ikke relevant for eftersøgnings-og redningsluftfartøjer 0000000001-0000999999 anvendes ikke 0001000000-0009999999 = gyldigt IMO-nummer 0010000000-1073741823 = officielt flagstatsnummer. (11)
Kaldesignal	42	7 × 6 bit ASCII tegn, »@ @ @ @ @ @ @« = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Fartøjer, der er forbundet med et moderskib, skal anvende et »A« efterfulgt af de sidste 6 cifre i moderskibets MMSI-nummer. Eksempler på sådanne fartøjer omfatter bugserede fartøjer, mand over bord-både, forsyningsponton, redningsbåde og redningsflåder
Navn	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6 bit ASCII, jf. ITU-R M. 1371 @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ = ikke tilgængelig = forvalgt værdi; For eftersøgnings-og redningsluftfartøjet (SAR) bør det sættes til »SAR LUFTFARTØJ NNNNNNN«, hvor NNNNNNN = luftfartøjets registreringsnummer
Type fartøj og last	8	0 = ikke tilgængelig eller intet skib = forvalgt værdi 1-99 = som defineret i ITU-R M. 1371 (12) 100-199 = reserveret til regional brug 200-255 = reserveret til fremtidig brug Ikke relevant for SAR luftfartøjer
Skibets/kombinationens samlede dimensioner og referencepunkt for position	30	Referencepunkt for rapporteret position; angiver ligeledes fartøjets dimensioner i meter (jf. ITU-R M. 1371). For SAR luftfartøjer kan brugen af dette felt kan besluttes af den ansvarlige administration. I givet fald bør det angive fartøjets maksimale dimensioner. Som forvalgt værdi bør A = B = C = D sættes til »0« (13)  (14)  (15)
Type elektronisk positionsbestemmelsesanordning	4	0 = ikke defineret (forvalgt værdi) 1 = GPS 2 = GLONASS 3 = kombineret GPS/GLONASS 4 = Loran-C 5 = Chayka 6 = integreret navigationssystem 7 = overvåget 8 = Galileo 9-14 = anvendes ikke 15 = internt GNSS
Forventet ankomsttidspunkt	20	Forventet ankomsttidspunkt MMDDHHMM UTC Bits 19 – 16: måned; 1 – 12; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bits 15 – 11: dag; 1 – 31; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bits 10 – 6: time; 0 – 23; 24 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Bits 5 – 0: minut; 0 – 59; 60 = ikke tilgængelig = standard For SAR luftfartøjer kan brugen af dette felt kan besluttes af den ansvarlige administration
Maksimal aktuel statisk dybgang	8	i 1/10 m, 255 = dybgang på 25,5 m eller mere; 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi (16)
Destination	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6-bit ASCII @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ = ikke tilgængelig (17)
Data teleterminaludstyr (DTE)	1	Data terminal ready (0 = tilgængelig, 1 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Reserve	1	Reserve. Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
I alt	424	Fylder 2 tidsperioder

Figur 3.1

Referencepunkt for rapporteret position og fartøjets/kombinationens overordnede dimension

	Antal bits	Bitfelter	Afstand (i m)
A	9	Bit 21 — Bit 29	0 – 511 511 = 511 m eller derover	Referencepunkt for rapporteret position
B	9	Bit 12 — Bit 20	0 – 511 511 = 511 m eller derover
C	6	Bit 6 — Bit 11	0 – 63 63 = 63 m eller derover
D	6	Bit 0 — Bit 5	0 – 63 63 = 63 m eller derover
L = A + B	Defineret i Indlands-FI 10			Overordnet dimension, der anvendes i indlands-AIS mobile stationer
W = C + D
Dimensionen skal være i retning af de fremsendte kursoplysninger (bov). Referencepunkt for rapporteret position ikke er tilgængelig, men fartøjets/kombinationens dimensioner er tilgængelige: A = C = 0 og B ≠ 0 og D ≠ 0. Hverken referencepunkt for rapporteret position eller fartøjets/kombinationens dimensioner er tilgængelige: A = B = C = D = 0 (= forvalgt værdi). Til brug for meddelelse tabel A = mest betydningsfuldt område. D = mindst betydningsfuldt område

3.4.3.   Gruppetildelingskommando (meddelelse 23)

Indlands-AIS mobile stationer stiles til gruppetildelingen ved meddelelse 23 ved anvendelse af stationstype »6 = indre vandveje«.

3.5.   Indlands-AIS-meddelelser

3.5.1.   Yderligere indlands-AIS-meddelelser

For at opfylde informationsbehovene defineres der specifikke indlands-AIS meddelelser. Som supplement til det informationsindhold, som skal gennemføres direkte i indlands-AIS-stationen, kan den mobile indlands-AIS station fremsende supplerende oplysninger gennem applikationsspecifikke meddelelser (FSM). Disse oplysninger håndteres normalt af en ekstern applikation, f.eks. indlands-ECDIS.

Ansvaret for brugen af indlands-AIS ASM påhviler flodkommissionen eller de kompetente myndigheder.

3.5.2.   Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser

Applikationsspecifikke meddelelser består af AIS-rammerne for klasse A mobile stationer efter henstilling ITU-R M.1371 (meddelelsesidentifikator, gentageindikator, kildeidentifikator, destinationsidentifikator), applikationsidentifikatoren (AI = DAC + FI) og dataindholdet (variabel længde op til et fastsat maksimum).

Den 16 bit lange applikationsidentifikator (AI = DAC + FI) består af følgende elementer:

a)	udpeget områdekode (DAC — designated area code) på 10 bit: international (DAC = 1) eller regional (DAC > 1)

b)	funktionsidentifikator (FI) på 6 bit — muliggør 64 enkelte applikationsspecifikke meddelelser.

DAC »200« anvendes til indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser.

Som supplement kan anvendes nationale (regionale) DAC i lokale ASM, f.eks. testlodser. Ikke desto mindre anbefales det kraftigt at undgå brugen af regionale ASM.

3.5.3.   Informationsindhold med applikationsspecifikke meddelelser

Indlands-AIS ASM DAC = 200 FI = 10 (statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads) og DAC = 200 FI = 55 (antal personer om bord) gennemføres direkte i den mobile station til indlands-AIS (se punkt 3.5.3.1 og 3.5.3.2).

3.5.3.1.   Statiske og rejserelaterede data (indlands-specifik meddelelse FI 10)

Denne meddelelse skal kun anvendes af fartøjer i indlandssejlads til at sende statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads som supplement til meddelelse 5. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 hurtigst muligt (ud fra et AIS synspunkt) efter meddelelse 5.

Tabel 3.4

Datamelding for fartøj i indlandssejlads

	Parametre	Antal bits	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
	Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	DAC = 200, FI = 10
	Entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	48	8*6 bit ASCII tegn 00000000 = ENI ikke tildelt = forvalgt værdi
	Fartøjets/Kombinationens længde	13	1-8 000 (resten anvendes ikke) fartøjets/kombinationens længde i 1/10 m 0 = forvalgt værdi
	Fartøjets/Kombinationens bredde	10	1-1 000 (resten anvendes ikke) fartøjets/konvojens bredde i 1/10 m; 0 = forvalgt værdi
	Fartøjs- og kombinationstype	14	Numeriske fartøjs og kombinationstype som beskrevet i tillæg C 0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi;
	Angivelse af farligt gods	3	Antal blå kegler/lys 0-3; 4 = B-flag, 5 = forvalgt værdi = ukendt
	Maksimal aktuel statisk dybgang	11	1-2 000 (resten anvendes ikke) dybgang i 1/100 m, 0 = forvalgt værdi = ukendt
	Lastet/ikke-lastet	2	1 = lastet; 2 = ikke–lastet; 0 = ikke tilgængelig/forvalgt værdi; 3 må ikke anvendes
	Kvaliteten af fartoplysninger	1	1 = høj, 0 = lav/GNSS = forvalgt værdi (*1)
	Kvaliteten af kursoplysninger	1	1 = høj, 0 = lav/GNSS = forvalgt værdi (*1)
	Kvaliteten af oplysninger om styret kurs	1	1 = høj, 0 = lav = forvalgt værdi (*1)
	Reserve	8	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
	I alt	168	Fylder 1 tidsperiode

3.5.3.2.   Antal personer om bord (Indlandsspecifik meddelelse FI 55)

Denne meddelelse sendes kun af fartøjer i indlandssejlads til at informere om antallet af personer (passagerer, besætning, ansatte om bord) om bord. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 6, fortrinsvis når der indtræder en hændelse, eller på anmodning ved hjælp af international applikationsidentifikator binære funktionelle meddelelse 2.

Tabel 3.5

Melding om antal personer om bord

	Parametre	Bit	Beskrivelse
	Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 6; altid 6
	Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
	Kildeidentifikator	30	Kildestationens MMSI-nummer
	Sekvensnummer	2	0 – 3
	Destinationsidentifikator	30	Destinationsstationens MMSI-nummer
	Retransmissionsflag	1	Retransmissionsflag skal sættes ved retransmission: 0 = ingen retransmission = forvalgt værdi; 1 = retransmitteret.
	Reserve	1	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	DAC = 200, FI = 55
	Antal besætningsmedlemmer om bord	8	0-254 besætningsmedlemmer; 255 = ukendt = forvalgt værdi
	Antal passagerer om bord	13	0-8 190 passagerer, 8 191 = ukendt = forvalgt værdi
	Antal ansatte om bord	8	0-254 ansatte om bord; 255 = ukendt = forvalgt værdi
	Reserve	51	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug.
	I alt	168	Fylder 1 tidsperiode

4.   ANDRE AIS MOBILE STATIONER PÅ INDRE VANDVEJE

4.1.   Indledning

Fartøjer, der ikke er tvunget til at anvende indlands-AIS mobile stationer, kan anvende andre AIS mobile stationer. Følgende mobile stationer kan anvendes:

a)	AIS, klasse A mobile stationer i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, og artikel 35, stk. 3, i Kommissionens direktiv 2014/90/EU (18)

b)	AIS, klasse B mobile stationer i overensstemmelse med punkt 4.2.

Beslutningen om anvendelsen af sådanne stationer i indre vandveje ligger hos den kompetente myndighed, der har ansvaret for sejlads i dette område.

Hvis sådanne stationer anvendes på frivillig basis, skal skibsfører holde de manuelt indtastede AIS-data konstant opdateret. Der fremsendes ingen ukorrekte oplysninger via AIS.

4.2.   Generelle krav til AIS klasse B mobile stationer på indre vandveje

AIS klasse B har begrænsede funktioner i forhold til indlands-AIS mobile stationer. De meddelelser, som udsendes af en AIS klasse B mobil station, transmitteres med en lavere prioritet end indlands-AIS mobile stationer.«

Ud over kravene i andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF (19) og Kommissionens afgørelse 2005/53/EF (20), skal AIS Class B mobile stationer, som er installeret på fartøjer, der sejler på EU's indre vandveje, opfylde kravene i:

a)	henstilling ITU-R M. 1371

b)	IEC Den Internationale Standard 62287 (herunder DSC-kanalstyring).

Bemærk:

Det påhviler den kompetente myndighed, der er ansvarlig for sejlads i dette område, at fastslå AIS klasse B mobile stationers overensstemmelse med de standarder og krav, der er anført i andet afsnit, før der udstedes et kaldesignalsbevis, der tildeler et Maritime Mobile Service Identifier-nummer (MMSI), f.eks. ved typegodkendelsen af de relevante AIS klasse B mobile stationer.

5.   AIS-HJÆLPEMIDLER TIL INDLANDSSEJLADS

5.1.   Indledning

Et hjælpemiddel til navigation (også kaldet ATON eller AtoN) er et mærkningsredskab, der yder støtte under sejladsen. Denne støtte omfatter afmærkninger til fyrtårne, bøjer, tågesignaler og sømærker. En liste over typer af AtoN findes i tabel 5.2.

AIS-teknologien giver mulighed for dynamisk at transmittere information om AtoN.

For at blive brugt i indlandssejlads skal søfartens AIS-systems AtoN-melding (meddelelse 21) udvides for at afspejle de særlige forhold for afmærkningssystemet.

Søfartens AIS-systems AtoN-melding er baseret på IALA-afmærkningssystemet. I forbindelse med indlandssejlads skal AIS AtoN-meldingen afspejle det europæiske indlands-AtoN-system, der er beskrevet i afsnit 5.

AIS AtoN-meldingen overfører AtoN's position og betydning samt information om, hvorvidt en afmærkning er på den krævede position (på position) eller ej (uden for position).

5.2.   Brug af meddelelse 21: Melding om hjælpemidler til navigation

Til brug på indre vandveje anvendes AIS AtoN-meldingen (meddelelse 21) som defineret i henstilling ITU-R M.1371. De yderligere europæiske typer af AtoN kodes ved hjælp af »AtoN status« bits.

Tabel 5.1

AIS AtoN-melding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 21
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
ID	30	MMSI-nummer, (se artikel 19 i den omarbejdede forordning og henstilling ITU-R M.585)
Type hjælp til navigation	5	0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi; Der henvises til den relevante definition oprettet af IALA; se figur 5.1 (21)
Navn på hjælpemidler til navigation	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6-bit ASCII, som defineret i tabel 47, »@ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @« = ikke tilgængelig = forvalgt værdi. Navnet på AtoN kan udvides med parameteren »Navn på udvidelsen hjælpemidler til navigation« nedenfor
Positionsnøjagtighed (PA)	1	1 = høj (< 10 m) 0 = lav (> 10 m) 0 = forvalgt værdi. PO-flaget bør fastsættes i overensstemmelse med henstilling ITU-R M.1371 tabel »Information om bestemmelse af positionsnøjagtighed«
Længdegrad	28	Længdegrad i 1/10 000 min af position af en AtoN (± 180°, Øst = positiv, Vest = negativ; 181 = (6791AC0h) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Breddegrad	27	Breddegrad i 1/10 000 min af en AtoN (± 90°, Nord = positiv, Syd = negativ, 91 = (3412140h) = ikke tilgængelig = forvalgt værdi)
Dimension/reference for position	30	Referencepunkt for rapporteret position; angiver ligeledes en AtoN's dimension (m) (se figur 5.1), hvis relevant (22)
Type elektronisk positionsbestemmelsesanordning	4	0 = ikke defineret (forvalgt værdi) 1 = GPS 2 = GLONASS 3 = Kombineret GPS/GLONASS 4 = Loran-C 5 = Chayka 6 = Integreret navigationssystem 7 = Overvåget. For faste AtoN og virtuelle AtoN bør anvendes den kortlagte position. Den præcise position forbedrer dens funktion som radarreferencemål 8 = Galileo 9-14 = anvendes ikke 15 = internt GNSS
Tidsstempel	6	UTC sekund, hvor meldingen blev genereret af EPFs (0-59 eller 60, hvis tidsstemplet ikke er tilgængeligt, hvilket også er den forvalgte værdi eller 61, hvis positionssystemet befinder sig i manuel indtastningsstatus eller 62, hvis det elektroniske stedbestemmelse system fungerer i skønnet status (bestiknavigation) eller 63, hvis positionssystemet er ude af drift)
Indikator for uden for position	1	For flydende AtoN, kun: 0 = on position; 1 = off position. NOTE 1 — Dette flag bør kun anses for gyldigt af den modtagende station, hvis AtoN er et flydende hjælpemiddel, og hvis tidsstemplet er lig med eller under 59. For flydende AtoN bør parametrene for beskyttelseszonen fastsættes ved installation
AtoN-status	8	Forbeholdt angivelsen af AtoN status 00000000 = forvalgt værdi (23)
RAIM-flag	1	Den elektroniske positionsbestemmelsesanordnings RAIM (Receiver Autonomous Integrity Monitoring) flag; 0 = RAIM ikke i brug = forvalgt værdi; 1 = RAIM i brug; se henstilling ITU-R M.1371 tabel »Information om bestemmelse af positionsnøjagtighed«
Virtuelt AtoN-flag	1	0 = forvalgt værdi = reelt AtoN ved angiven position; 1 = virtuelt AtoN, eksisterer ikke fysisk (24)
Tildelt funktion flag	1	0 = station, der opererer i autonom og kontinuerlig funktion = forvalgt værdi 1 = station, der opererer i tildelt funktion
Reserve	1	Reserve. Anvendes ikke. Bør fastsættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Navn på udvidelse til hjælpemiddel til navigation	0, 6, 12, 18, 24, 30, 36, ... 84	Denne parameter på op til 14 yderligere 6-bit-ASCII tegn for en meddelelse på to tidsperioder kan kombineres med parameteren »Navn på hjælpemiddel til navigation« i slutningen af denne parameter, når mere end 20 tegn er nødvendige for navnet på AtoN. Denne parameter bør udelades, såfremt der ikke er behov for mere end 20 tegn i navnet på AtoN. Kun det krævede antal tegn bør transmitteres, dvs. der bør ikke bruges noget @ -tegn
Reserve	0, 2, 4, eller 6	Reserve. Anvendes kun, når parameter »Navn på hjælpemiddel til navigation« anvendes. Bør fastsættes til nul. Antallet af uudnyttede bits bør justeres for at overholde byte-grænserne
I alt	272-360	Fylder 2 tidsperioder

Figur 5.1

Referencepunkt for rapporteret position af et maritimt AtoN eller størrelse af en AtoN

		Antal bits	Bitfelter	Afstand (i m)
	A	9	Bit 21 — Bit 29	0-511 511 – 511 m eller mere
	B	9	Bit 12 — Bit 20	0-511 511 – 511 m eller mere
	C	6	Bit 6 — Bit 11	0-63 63 – 63 m eller mere
	D	6	Bit 0 — Bit 5	0-63 63 – 63 m eller mere

Hvis den type AtoN, der skal transmitteres, er omfattet af eksisterende IALA-typer (ifølge tabel 5.2), skal der ikke anvendes nogen ændringer.

Tabel 5.2

Typer af hjælpemidler til navigation

Kode		Definition Søfart
	0	Forvalgt værdi, type AtoN ikke specificeret
	1	Referencepunkt
	2	RACON
	3	Faste offshore-strukturer, såsom olieplatforme, vindmølleparker. (NOTE 1 — Denne kode bør identificere en forhindring, der er monteret med en AtoN AIS station)
	4	Afmærkningsbøje for skibsvrag
Fast AtoN	5	Lys, uden sektorer
	6	Lys, med sektorer
	7	Forfyr
	8	Bagfyr
	9	Fyr, Kardinalafmærkning N
	10	Fyr, Kardinalafmærkning E
	11	Fyr, Kardinalafmærkning S
	12	Fyr, Kardinalafmærkning W
	13	Fyr, Bagbord
	14	Fyr, Styrbord
	15	Fyr, Foretrukken kanal bagbord
	16	Fyr, Foretrukken kanal styrbord
	17	Fyr, Isoleret fare
	18	Fyr, Sikkert farvand
	19	Fyr, Specialafmærkning
Flydende AtoN	20	Kardinalafmærkning N
	21	Kardinalafmærkning E
	22	Kardinalafmærkning S
	23	Kardinalafmærkning W
	24	Bagbordsafmærkning
	25	Styrbordsafmærkning
	26	Foretrukken kanal bagbord
	27	Foretrukken kanal styrbord
	28	Isoleret fare
	29	Sikkert farvand
	30	Specialafmærkning
	31	Let fartøj/LANBY/boreplatforme
Note 1 — De ovenfor anførte typer AtoN er baseret på IALA Maritime Buoyage system, hvor det er relevant. Note 2 — Der er risiko for forvirring, når det bedømmes, om et hjælpemiddel er oplyst eller ikke oplyst. De kompetente myndigheder kan bruge den regionale/lokale del af meddelelsen til at angive dette.

5.3.   Udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik AtoN-type

Parameterfeltet »AtoN-status« anvendes til udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik type AtoN.

Parameterfeltet »AtoN status« er organiseret i otte sider, hvoraf side ID 0, 0 = forvalgt værdi, side ID 1 til 3 er for regionale anvendelse og side ID 4 til 7 er til brug på internationalt plan. De tre første bits af den indgivne AtoN-status definerer side-ID, de resterende 5 bits indeholder sidens oplysninger.

Den region, som side-ID 1 til 3 gælder i, defineres af Maritime Identification Digits inden for MMSI af den transmitterende AIS AtoN-station. Bit-koderne for de 5 informationsbits i AtoN-statusfeltet, er således kun gældende i denne specifikke region.

For så vidt angår EU-s indre vandveje, indeholder side-ID 1 i AtoN-statusfeltet listen over de anvendte indlandsspecifikke AtoN-typer.

For at sætte en indlandsspecifik AtoN-type i meddelelse 21 skal der foretages to trin. Først skal parameteren »type hjælpemiddel til navigation« i meddelelse 21 være sat til »0 = Forvalgt værdi, AtoN-type ikke specificeret«. For det andet skal parameteren »AIS-status« være sat til side-ID 1 og den relevante kode for den indlandsspecifikke AtoN-type som følger:

Msg 21 — AtoN-status:

Bits:			LSB
kode:	Side-ID	AtoN-type (0-31)

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152)

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2007 af 13. marts 2007 om tekniske retningslinjer for planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af flodinformationstjenester (RIS) i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EUT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 af 10. september 2013 om tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (EUT L 258 af 28.9.2013, s. 1).

(6)  Når en mobil station bestemmer, at den er semaforen (jf. henstilling ITU-R M.1371, bilag 2, punkt 3.1.1.4), øges meldingsfrekvensen til en gang hvert andet sekund (jf. ITU-R M.1371-1, bilag 2, punkt 3.1.3.3.2).

(7)  Skal omstilles af den kompetente myndighed, når det er nødvendigt.

(8)  Finder ikke anvendelse inden for EU i forbindelse med denne forordning.

(9)  Knob omregnes til km/t af det eksterne fartøjsbaserede udstyr.

(10)  Evalueres kun, hvis rapporten stammer fra en indlands-AIS mobil station, og hvis informationen er udledt automatisk (direkte forbindelse til omstillingen).

(11)  Sættes til 0 for fartøjer i indlandssejlads.

(12)  Den bedst egnede skibstype skal anvendes til indlandssejlads (se tillæg C).

(13)  Dimensionerne fastsættes til kombinationens maksimale rektangulære størrelse.

(14)  Decimeternøjagtigheden for indlandsinformation rundes op.

(15)  Information om referencepunkt skal hentes fra SSD grænsefladesætning ved at udskille feltet »kildeidentifikator«. Information om positionsreferencepunkt med kildeindentifikator AI skal lagres som intern information. Andre kildeidentifikatorer vil føre til referencepunktinformation for det eksterne referencepunkt.

(16)  Centimeternøjagtigheden for indlandsinformation rundes op.

(17)  ISRS-lokaliseringskoder som led i den regionale innovationsordning indeks anvendes fra European Reference Data Management System (ERDMS) administreres af Kommissionen.

(*1)  Fastsættes til 0, hvis der ikke er tilsluttet nogen typegodkendt sensor (f.eks. gyro) til transponderen.

(18)  Kommissionens direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).

(20)  Kommissionens beslutning 2005/53/EF af 25. januar 2005 om anvendelse af artikel 3, stk. 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF på radioudstyr, som er beregnet til at indgå i det automatiske identifikationssystem (AIS) (EUT L 22 af 26.1.2005, s. 14).

(21)  Hvis en indenlandsk AtoN typekode transmitteres, skal dette felt (type AtoN) sættes til 0 = ikke defineret

(22)  Når der anvendes figur 5.1 for AtoN skal følgende overholdes:

—	For faste AtoN, virtuelle AtoN og offshoreanlæg, skal orienteringen oprettet ved dimension A pege mod nord.

—

For flydende hjælpemidler over 2 m * 2 m skal AtoN's dimensioner altid angives tilnærmet til en cirkel, dvs. dimensionerne skal altid være som følger A = B = C = D ≠ 0. (dette skyldes, at orienteringen af det flydende AtoN ikke transmitteres. Referencepunktet for rapporteret position er i centrum af cirklen.)

—	A = B = C = D = 1 angiver genstande (faste eller flydende) under eller lig med 2 m * 2 m. (Referencepunktet for rapporteret position er i centrum af cirklen.)

—

Flydende strukturer, der ikke er faste, såsom boreplatforme, betragtes som kode 31 type fra tabel 5.2. Disse strukturer skal have deres parameter »Dimension/reference for position« som fastsat ovenfor i note 1. For faste offshore-strukturer skal kode 3 type fra tabel 5.2 have deres parameter »Dimension/reference for position« som fastlagt ovenfor i note 1. Således har alle offshore AtoN og strukturer dimensionen fastsat på samme måde, og de faktiske dimensioner er indeholdt i meddelelse 21.

(23)  For indlands-AIS AtoN skal dette felt bruges til at angive indands-AtoN-typen ved hjælp af side 001.

(24)  Ved transmission af virtuel AtoN-information, dvs. det virtuelle/pseudo AtoN-målflag er sat til én (1), skal dimensionerne indstilles til A = B = C = D = 0 (forvalgt værdi). Dette skal også være tilfældet, når der transmitteres information om »referencepunkt«.

BILAG

I forordning (EU) nr. 540/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I, tillæg 1, foretages følgende ændringer: a) punkt 12.8 udgår b) følgende indsættes som punkt 12.9: »12.9.   AVAS-SYSTEM 12.9.1.   Godkendelsesnummer af en type køretøj med hensyn til lydemissioner i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 138 (1) eller 12.9.2.   Den fuldstændige reference til prøvningsresultaterne vedrørende AVAS-lysemissionsniveauer målt i henhold til forordning (EU) nr. 540/2014 (1)«.

2)

I bilag VIII foretages følgende ændringer: a) Afsnit I affattes således: »Afsnit I I dette bilag fastsættes foranstaltninger vedrørende AVAS-systemer til hybride elkøretøjer og rent elektriske køretøjer. I.1.   Uanset punkt I.2, litra a og b), punkt I.3, litra a) og b) finder bestemmelserne i afsnit II anvendelse på et AVAS-system, der er monteret i a) ethvert køretøj, som typegodkendes før 1. juli 2019 b) ethvert nyt køretøj, baseret på den type, der henvises til i litra a), og som er registreret før 1. juli 2021. I.2.   Uanset punkt I.3, litra a) og b), finder bestemmelserne i afsnit III anvendelse på et AVAS-system, der er monteret i a) ethvert køretøj, som typegodkendes før 1. juli 2019, såfremt fabrikanten har truffet dette valg b) ethvert nyt køretøj, baseret på den type, der henvises til i litra a) c) ethvert køretøj, som typegodkendes fra 1. juli 2019 og før 1. september 2021 d) ethvert nyt køretøj, baseret på en type, der henvises til i litra c), og som registreres før 1. september 2023. I.3.   Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse på et AVAS-system, som er monteret i a) ethvert køretøj, som typegodkendes før 1. september 2021, såfremt fabrikanten har truffet dette valg b) ethvert nyt køretøj, baseret på den type, der henvises til i litra a) c) ethvert køretøj, som typegodkendes den 1. september 2021 eller derefter d) ethvert nyt køretøj, baseret på en type, der henvises til i litra c) e) alle nye køretøjer, som registreres den 1. september 2023 eller derefter.« b) Følgende indsættes som afsnit IV: »Afsnit IV Bestemmelserne i afsnit III finder anvendelse, dog med undtagelse af punkt III.2, litra b). Desuden gælder følgende: Knap Enhver mekanisme, der giver føreren mulighed for at standse AVAS-systemet (»pausefunktion«), skal opfylde kravene i punkt 6.2.6 i FN/ECE-regulativ nr. 138, supplement 1 til regulativet i dets oprindelige form, ændringsserie 01 (EUT L 204 af 5.8.2017, s. 112).«.